reddet - Redningshunde Horsens

REDOG – Internationale træningsuge 11. – 15. april 2011
i Espeisses ved Geneve, Schwiez.
Refereret af Pia Johnsen, Horsens Brand og Redning.
Indhold:
• Præsentation af REDOG.
Ved Romaine Kuonen, landspræsident for REDOG. (PP1)
• Præsentation af Swiss Rescue.
Ved Stefano Villa, medlem af Swiss Rescue. (PP2)
• Træningsområdet Espeisse.
• Den praktiske træning, som jeg oplevede den.
• Færten i et kemisk og et videnskabeligt perspektiv.
Ved Ann Kjällström, kemiker og hundeansvarlig ved det svenske
toldvæsen.
• Svag fært eller restfært.
Ved Linda Hornisberger, ansvarlig for træningen af katastrofehundene i
REDOG.
• Termik og vindpåvirkning i ruinområder.
Ved Jeremias Janki, præsident i REDOG. (PP3)
Præsentation af REDOG. Se også Powerpoint 1.
En 45 minutters TV udsendelse fra det Schweiziske fjernsyn kan desuden ses her:
http://www.videoportal.sf.tv/video?id=de486ec0-4592-47ce-9290-640445a85649
REDOG er en almennyttig humanitær frivillig organisation som pt. har 650 medlemmer
fordelt på 12 regionale grupper. REDOG er medlem af det Schweiziske Røde Kors og den
Schweiziske Redningskæde.
REDOG er tilknyttet det nationale alarmeringsnummer (1414) og støttes bl.a. af den
Schweiziske Arme som også opstiller redningsstyrker.
REDOG opstiller og uddanner
• Katastrofehundeteams (Pt. ca. 50 uddannede) og gruppledere (pt. 19 personer)
• Tekniske eftersøgningshold (Pt. ca. 6 uddannede) og
• Områdeeftersøgningshunde (Pt. ca. 29 uddannede).
• De er netop begyndt at uddanne mantrailingteams og ligsøghunde.
• REDOG støtter også Georgien, Indien, Jordan, Marokko og Pakistan i deres
uddannelse af hundeførere til deres USAR teams.
Uddannelsen af et Katastrofehundeteam tager 3 – 4 år og den endelige indsatstest består
af 2 x 5 dageftersøgninger + 1 nateftersøgning, hver af ca. 20 minutters varighed med 0 –
3 figuranter pr. eftersøgningsopgave. Hundeførerne får ingen delresultater, men først det
endelige resultat ved afslutningen. Denne uvished er med til at øge stressniveauet.
Herudover er hundeføreren uddannet i førstehjælp til menneske og hund samt klar til at gå
til hånde med de mange praktiske opgaver. Ca. 12% af de som starter på uddannelsen
består også den afsluttende test.
Indsatstesten skal bestås hvert 3. år, mens en mindre Egnetshedstest skal bestås hvert år
for at komme i betragtning ved indsatser.
Egnetshedstesten skal ligeledes bestås efter de første par års træning. Der er yderligere
beskrevet en Optagelsestest for træningen ved REDOG
At REDOG også står for uddannelsen af de tekniske eftersøgningshold er medvirkende til
det gode samarbejde i eftersøgningsgrupperne. Den tekniske uddannelse tager 2 – 3 år.
Oversigt over katastrofehundenes indsatser i de sidste 10 år:
Antal
Resultat
År Sted
hunde-teams
9
div. Markeringer
2011 Tome / Japan
2009 Padang / Indonesien
18
0/div. Markeringer
3
0
2004 Zürich / Schweiz
2004 Bern / Schweiz
3
0
2003 Sembrancher / Schweiz 3
1 Død
4
div. Markeringer
2003 Bam / Iran
2003 Boumerdès / Algerien
9
23 Markeringer, 0 Redninger, 23 Døde
9
45 Markeringer, 8 Redninger, 20 Døde
2001 Gujarat / Indien
2000 Gondo / Schweiz
8
5 Døde
I USAR sammenhænge arbejder REDOG med hundegrupper som består af 3
katastofehunde-teams samt en leder af disse 3 teams (gruppeleder).
Gruppelederen er ansvarlig for indsatsen og koordinationen af eftersøgningsarbejdet med
de øvrige redningskræfter.
2/14
Præsentation af Swiss Rescue. Se også Powerpoint 2.
Siden 1981 har REDOG været en partner i Swiss Rescue som er en betegnelse for det
Sweiziske redningssamarbejde. Swiss Rescue opstiller det USAR team som blev
INSARAG certificeret i 2008. Dette består af 110 personer og 12 hunde. Det har 18 tons
udstyr og kan mobilisere og være klar til afgang fra Zürich Lufthavn på 8 – 10 timer. De har
aftaler med Swiss Air og planlagt hurtigt at afsende et mindre koordineringshold til det
berørte område for at gøre klar til modtagelsen af selve USAR teamet. Ca. 30% af USAR
teamet er fra hæren resten er civile. USAR teamet er organiseret i 4 eftersøgning- og
redningshold á 17 personer, et logistiske, et medicinske støttehold samt en ledelse.
Eftersøgningslederen er uddannet af REDOG og har 3 hundeteams samt en teknisk
eftersøgningsspecialist til sin rådighed.
Ved indsatsen i Japan var der ønsket eftersøgningskapaciteter. Det udsendte hold bestod
derfor kun af 23 eftersøgningsspecialister med 9 hunde. I Japan blev holdet logistisk
støttet af THW (Tyskland).
Træningsområdet Espeisses.
En uge før min afrejse fra Danmark havde jeg fået de sidste oplysninger fra REDOG med
en adresse og koordinater på mødestedet. Jeg havde bedt om indkvartering på sovesal og
var derfor spændt på faciliteterne.
Espeisses er et militært træningsområde og ved indkørslen blev jeg mødt af nogle flinke
soldater som krydsede mig af på listen, udleverede et deltagerbevis og forklarede mig hvor
indkvarteringen og ”hunde i bilen” området var. Sikke et område. Med lidt hjælp fandt jeg
indgangen til soverummene. Der var flere soverum. Jeg fandt et hvor der var plads til 28
kvinder. Vi blev heldigvis kun 10. To fra Brasilien, to fra Italien, én fra Australien, én fra
Tyrkiet, tre fra Schweiz og mig.
3/14
Selve området var formidabelt. Det ligger lige i indflyvningszonen til Geneve lufthavn og er
et besøg værd. Jeg nåede ikke igennem det hele, men opdagede at weekenden op til
træningsugen var blevet brugt til at bygge sikre skjul forskellige steder. Til bygning af skjul
samt øge ufremkommeligheden blev der brugt et utal af paller og bildæk. Fredag
eftermiddag skulle det hele ryddes op igen og det gik fantastisk hurtigt. Jeg blev udpeget til
at hjælpe på holdet rundt om ”Mexicohuset”. Det var blevet pakket ind i plastik og jeg tror
at det indeholdt godt 300 paller og 200 bildæk fordelt på 7 etager, heraf én kælder. Det tog
kun ½ time at få det tømt, pallerne stablet 8 – 10 i højden og bildækkene kørt væk af en
gaffeltruck. Fantastisk hvad 50 hundeførere kan klare i et snuptag.
Der var en enkelt som ledede arbejdet og sørgede for sikkerheden. Generelt var
sikkerheden et helt naturligt element ellers holdt man ikke længe. Det var tydeligt at
mange selv måtte betale for deres udstyr, men hjelm med lys, handsker og gode støvler
var obligatorisk og nødvendigt.
4/14
5/14
Ugens program bød på både foredrag og praktisk træning. Vi blev i alt 148 deltagere fra
19 lande, 5 kontinenter og der deltog 110 hunde. Vi fik støtte fra hæren som stillede med
chauffører og 6 lastbiler samt en masse frivillige fra REDOG som lavede lækker mad 3
gange om dagen, suppe efter aftenøvelserne og holdt rent rundt om os. Mange af os hjalp
også med disse opgaver, når der var tid i det pressede program.
Meget hurtigt blev vi opdelt efter de områder vi havde meldt os til: Ruinsøg, områdesøg,
ligsøg og teknisk eftersøgning. De første dage var der flest foredrag og programmet blev
flyttet en del rundt (for at stresse os ?)). Jeg vænnede mig hurtigt til kun at koncentrere
mig om hvornår og hvor jeg skulle være næste gang samt at få hunden luftet, når der var
pause.
Den praktiske træning som jeg oplevede den.
Den praktiske træning blev gennemført i 8 hold som primært var sammensat for at sikre et
fælles sprog. 4 tysktalende hold, 2 Fransk/Italienske hold og 2 Fransk/Engelske hold. Det
var lykkedes mig at komme på hold 8, et af specialholdene, som ville træne på problemer
ved de virkelige indsatser. Det var som at træne med superligaen.
Hold 8 blev ledet af 2 Schweizere. Begge med international erfaring, men endnu ikke klar
til at fortælle om Japan. Herudover var yderligere én schweizer, én østriger, én hollænder
og tre tyskere. Bortset fra hollænderen, som var IRO dommer, og mig havde alle
indsatserfaring.
I fællesskab definerede vi holdets træningsemnerne til:
• Kombination af flere svære elementer i samme eftersøgning.
• Samarbejdet mellem hund og fører.
• Træning i at læse hunden så vi kan se forskellen på hvornår den arbejder med
restfært og hvornår det er friskfært.
• Hundens arbejdet med svag fært, hvor og hvornår den beslutter sig til at markere.
• Blanding af fært af levende og døde. (Arbejde med ligfært i området).
6/14
8 af hundene var mellem 5 og 9 år gamle. Den sidste var en ung schæfer på 10 måneder
som kun blev miljøtrænet og havde et par enkelte markeringsøvelser. Det var spændende
at se hvordan den erfarne østrigske hundefører opbyggede den unge hund.
Vi havde hunde af 9 forskellige racer, men de kunne alle være rolige, når de ikke var på.
Vores ledere var meget opmærksomme på at hundene blev placeret i skyggen og et sted
hvor de kunne slappe af. Én af hundene havde været med i Japan og to var ved at være
klar til den endelige indsatstest i Schweiz.
Vi nåede mellem 2 og 5 eftersøgninger hver dag. Flere af formiddagene gik med foredrag
eller drøftelser.
Eftersøgningerne blev forberedt meget grundigt. Det kunne godt tage en lille times tid at
finde den helt rigtige placering af figuranten. Luftstrømmenes forløb blev altid kontrolleret
ved at bruge talkum og figuranten skulle altid krybe ind i sit skjul ad anden rute og retning
end den som hunden forventedes at følge og markere. Alle hundene markerede med
halsgivning. Bringsel betragtedes som uhensigtsmæssigt i ruinområder, men blev brugt
ved områdeeftersøgninger.
Figuranten var altid skjult bag sten, paller eller placeret i et rum med små eller større
huller. Kun i en enkel eftersøgning var det ikke muligt for figuranten at belønne hunden.
Som belønning blev der brugt legetøj, skind og trækkeleg, dummy med godbidder i eller
godbidder. Belønningstidspunkt og form blev aftalt med figuranterne før hvert enkelt søg.
Eftersøgningsområdet var altid hele
”huset” og oftest var figuranternes
placering ukendt for hundeføreren.
Alle områderne var rimeligt krævende
for både hund og fører.
Nogle steder måtte hunden hjælpes et
niveau op eller ned for at komme
tættere på figuranten.
Den første træningsdag medførte de
tilbagemeldinger vi fik fra de
schweiziske ledere en debat om
forskellen på IRO-programmets
bedømmelse og erfaringerne med det
effektive team ved indsatser.
Da vores mål var at træne så tæt på virkeligheden som muligt fortsatte vi efter de
schweiziske kriterier.
7/14
Schweizerne skelnede mellem det
grove søg, hvor figuranten blev
markeret på afstand og et
efterfølgende fint søg, hvor hund og
fører i samarbejde fik lokaliseret på
hvilket sted der var den stærkeste
fært.
Det var spændende at arbejde tæt på
hunden efter den første markering for
at vurdere hvor færten var stærkest.
Her var figuranten oftest også i stand
til at levere belønningen flere steder
og belønnede hunden på førerens
signal.
Da der også blev trænet lighunde
havde vi en god mulighed for at
observere vores hundes reaktioner
på denne fært. En enkelt havde haft
en hund som nægtede at arbejde
hvis der var ligfært i området.
Denne eftersøgning blev tilrettelagt
så hunden ville stå lige ved siden af
liget (en pose med en gammel
moderkage) når figuranten skulle
markeres. Færten fra både figurant
og lig gik ud ad kælderområdet. Alle
hunde reagerede på en speciel måde
og nogen undersøgte posen mere
end andre, men alle gav en god hals.
Vi drøftede om det ville være hensigtsmæssigt at vænne hundene til at arbejde i områder
med ligfært og dermed ignorere ligfærten eller om man burde indlære en særlig markering
på lig. Rådet lød, at det var en fordel at hunden reagerede på ligfært og føreren kunne
genkende denne reaktion. Ved en virkelig indsats er der også interesse for at vide hvor der
ligger lig. En decideret træning på at markere lig kan give problemer i en reel indsats, hvor
det primære er at finde overlevende. Det blev derfor frarådet at træne for meget på ligfært.
Et af ”ligene” var et knæled som var
blevet doneret til REDOG af den
amputerede. Det blev opbevaret i en
blå plastiktønde.
Det kunne kræve både akrobatik og
tålmodighed at være figurant. Der var
heller ikke altid plads til de største og
selvom der blev skiftet efter 3 – 4
hunde kunne det godt betyde en lille
times tid på stedet.
Når der var lavt til loftet måtte
hjelmen tages af (efter at man var
krøbet på plads) ellers kunne man
ikke være der.
8/14
Ud over træningsområdet ved Espeisses holdt vi også aftenøvelse på Geneves
genbrugsstation, Sabecco.
Den første aften lavede hold 7 en øvelse til os og aftenen efter var det vores tur at
forberede en eftersøgning med 3 – 4 figuranter fordelt på 2 til 3 områder.
Det var et rigtigt spændende område og REDOG standard gemmestederne var tydeligt i et
bjerg med meget grov flis og i et bjerg af plastikflasker. Begge steder gravede vi en
træramme ned i affaldet, placerede figuranten, lagde en palle ovenpå og dækkede det
hele med træ eller plastikflasker. Andre skjul blev bygget i bjerge af papkasser,
plastikaffald og større træaffald.
Det var hårdt for både hund og fører at kravle rundt i disse bjerge som hele tiden skred
under fødder og poter.
Figuranterne blev kontrolleret ved hvert fund og skiftet på halvvejen (efter ca. 1 time). Det
var kun aftenens sidste figurant som kunne belønne hunden
Holdet med det tekniske eftersøgningsudstyr arbejdede sideløbende med hundenes
eftersøgning og der var opsat ekstra lys med generatorer for at sikre at vi kunne se de
sikre- og usikre områder.
Områderne med glas og rockwool samt usikre stabler af træ skulle hundene holdes væk
fra, hvilket kunne være en udfordring.
Der var stor forskel på hvordan de enkelte hundeførere angreb eftersøgningerne. Der blev
lagt stor vægt på hvilke områder der var NoGo (farlige). Vindretningen blev ofte
kontrolleret ved hjælp af talkum og enkelte valgte først selv at gå en runde sammen med
teamlederen for at danne sig et overblik over stedet før hunden blev sendt af sted. Hunden
lå pænt og ventede så længe.
9/14
Foredrag: Fært i et kemisk og et videnskabeligt perspektiv?
Se mere om Ann Kjällström på:
http://www.hundsport.se/redaktionellt/bruks_hundar_mapp/kronika_int_narkotikasok.html
Kemisk perspektiv:
- Vi har endnu ikke kunnet identificere hvilke aromastoffer som hunden bruger til at
identificere fx heroin. I Florida har man med succes trænet narkohunde på stoffet
methyl benzoate som skulle lugte ligesom kokain. I Sverige kan dette ikke lykkedes
og man mener at det skyldes forskellen i luftfugtigheden.
- En kemisk analyse af et stof fortæller intet om hvordan det lugter, men vi kan
måske lære noget af vinsmagerne.
Ved en smagstest af to flasker vin som skulle være identiske (samme sted, årgang og
forarbejdning), hvor der var identificeret 62 forskellige aromastoffer blev der noteret 14
forskelligheder af vinsmagerne.
Det samme kemiske indhold kan bygges op både som højre- og som venstrevendt
molekylestruktur. Det giver to forskellige duftindtryk. R-Limone dufter af citron mens det
spejlvendte molekyle S-Limone dufter af appelsin. Molekylestrukturen betyder meget for
vores opfattelse af en lugt.
Da hunde og mennesker er hvirveldyr bruger de samme metode til at detektere de enkelte
dufte, hvilket vil sige at vi begge modtager et nervesignal til hjernen når et aromamolekyle
lagrer sig på et protein i vores lugtorgan.
Man har kunnet træne hunde og mennesker op til samme ”detection level”, når det drejede
sig om stoffet methyl benzoate på pengesedler.
Ved træning med TNT som blev opbevaret i plastikposer kunne man registrere TNT på de
handsker som havde rørt ved plastikposen og også registrere TNT på de genstande som
efterfølgende var blevet berørt af handsken. TNT lugten kunne kun fjernes helt ved at
bruge acetone. Plastik er god til at optage mange lugte det kan derfor anbefales at bruge
aluminiumsposer ligesom man bruger til bl.a. kaffe. Disse poser er mere aromatætte
(uigennemtrængelige for lugte) end plastikposer er.
Videnskabelige perspektiv.
Menneskets hudceller bliver reproduceret i løbet af en periode på 48 timer. Kroppens
andre celler bruger op til 6 uger fra de dør til de udstødes af kroppen.
Den varme luftlag rundt om et menneskelegeme er ca. 8 – 13 mm tykt og indeholder 4 til 5
gange så mange bakterier som den omgivende luft.
Kroppen dækkes af svedporer, fedtkirtler og de primære svedkirtler. Asiater har færre og
negre flere svedkirtler end gennemsnittet.
Menneskes færtproduktion ændres ved sygdom, puberteten, menstruation o.l.
Den individuelle kropslugt er genetisk betinget og mere forskellig end DNA. Ved at
analysere den individuelle kropslugt er det muligt at lokalisere sygdomme som fx kræft.
Det har vist sig at hunde ikke kan skelne imellem færten af enæggede tvillinger som lever
under de samme betingelser (mad o.l.). Hunden kan dog godt skelne imellem de
enæggede tvillingers spor. Færten fra omgivelserne må tydieligvis indgå i hundens arbejde
med at fastholde sporet.
Man har analyseret hvilke aromastoffer der findes i armhule, hår, håndflader,
udåndingsluften, affaldsstofferne samt ved lig. Smørsyre er et gennemgående element.
Tærskelværdierne for at kunne konstatere lugten af smørsyre er 10 ppm for mennesket og
10 ppb for hunden (1000 gange lavere end menneskets).
Der er stor forskel på den kemiske sammensætning af menneskeknogler og svineknogler.
Der vil derfor også være forskel på de aromastoffer som afgives herfra. Døde grise kan
derfor ikke bruges til at træne med liglugt.
10/14
Foredrag: Svag fært eller restfært?
Når et USAR team kommer frem til et katastrofeområde skal man være klar over at der
kun de vanskelige eftersøgninger tilbage. De lette områder er gennemsøgt og de let
fundne er blevet reddet.
Det er de svært tilgængelige og dybt liggende ofre som er tilbage. De forhold som hunden
skal arbejde med er:
- (for) lidt fært
- Fært fra mennesker som har forladt området
- En svag fært som kommer fra forskellige steder og flytte sig
- Under træningen kan figurantens fært være blandet med fært efter legetøj eller
godbidder som har ligget i området.
Hunden kan let komme til at markere på færten af et håndtryk, restfært efter legetøj eller
pølsestykker. Hvis en markering på dette færtgrundlag bliver belønnet har man skabt et
grundlag for fejlmarkeringer under stress.
Færten fra en dybtliggende person kan
nå overfladen ad mange kanaler. Det
kan være svært at bedømme hvor
færten er stærkest.
Færten kan være påvirket af vind og
temperaturforhold så den ikke er
konstant, men hunden må oftest
beslutte sig til at markere ved et af
stederne på overfladen før
hundeføreren er tilfreds.
Det er ikke altid at hunden kan
beslutte sig Her er det vigtigt at
hundeføreren kan ”læse” sin hund.
Man kan prøve at sammenligne
overfladen af et ruinområde med de
blå firkanter på dette billede og bede
hundeføreren om at sætte et kryds der
hvor der er mest af den gule badeand.
Denne øvelse kan give et indtryk af
hundens problemer med at beslutte
hvor den vil give hals.
Ved en indsats kan det være en stor
hjælp at eftersøgningsgruppen også
har en hund som kan sige ”der er lidt
her og lidt der, men der er der også
noget”.
11/14
Ved den ubeslutsomme hund har vi følgende muligheder:
- Vi kan vente på hunden eller forlange at den beslutter sig. Det kan medføre at
hunden bliver trykket til at påvise og der bliver gravet et forkert sted.
- Vi kan acceptere at hunden ikke kan beslutte sig, lade det være og komme tilbage
senere. Det giver problemer, hvis der er et tidspres.
- Vi kan indsætte en anden hund. Denne hundefører vil nu stå under et
forventningspres.
- Vi kan indsætte den tekniske eftersøgningstjeneste. Det giver yderligere restfært
efter mennesker.
I kældre bliver restfærten hængende længere end andre steder. Man vil ofte opleve at
hunden efter den første runde lige kommer ud af kælder, får en næsefuld frisk luft, evt.
checker færten på de personer som står udenfor for at gå direkte ind og markere
figuranten. I kælderen har der været restfært af alle de personer som har været i kælderen
for nylig.
Træningsmæssigt er det vigtigt altid at huske:
- Hvilket trin vi er på.
- Hvem der skal søge først og hvem skal søge sidst, hvor der er mest restfært.
- Rummenes struktur, forhindringer, mørke o.l.
- Vind, varme, kulde og termik.
I lukkede rum skal man have aftalt hvad figuranten skal gøre hvis hunden markerer et
andet sted end der hvor figuranten befinder sig. Hundeføreren kan selv belønne hunden
der hvor den markerer eller hundeføreren kan vise hunden hen til figuranten som
belønner.
Omkring figuranten skal man ligeledes huske at:
- Skjulet skal vælges, så det passer til uddannelsesniveauet.
- Figuranten skal være godt instrueret.
- Færtens forløb skal være kontrolleret.
- Hunden skal have plads til at arbejde
- Hunden skal have mulighed for at komme udenfor færtområdet og nulstille, hvis der
er tale om søg i lukkede rum.
Linda under indsatsen i Japan
12/14
Foredrag: Termik og vindpåvirkning i ruinområder.
Vi startede med en lille times foredrag som blev krydret med forskellige praktiske forsøg.
Termik dannes af solens opvarmning af jordoverfladen. Mørke felter såsom nåleskove
opvarmes mere end lyse marker, hvilket svæveflyvere ved meget om.
- Kold luft falder ned og varm luft stiger op.
- Fugtig luft er tungere end tør luft og vil derfor falde ned og da varm luft kan
indeholde mere vanddamp (være fugtigere) end den kolde, kan man ikke kun regne
med lufttemperaturen.
Solens varme på ydersiden af bygninger eller betonelementer kan skabe lokale vindforløb
på siderne af vægge/betonelementer.
Ved de praktiske forsøg illuderede en
glødepærer personen som afgiver varme
og ved brug af røg kunne vi se færtens
cirkulation under forskellige forhold.
Ved betonelementer kunne færten komme
op meget langt fra personen.
I lukkede rum kunne der dannes cirkulære
luftstrømme som fik færten til at falde ned
enten midt i rummet eller langs den
modsatte ydermur.
Ved høje lufttemperaturer p.g.a. solopvarming af overfladen kan der dannes et varmt
luftlag som lukker for de underliggende koldere (og fugtigere) luftlag. Det betyder at der er
meget lidt fært fra en person som ligger i den kolde del af en sammenstyrtning som solen
bager ned på.
Det samme kan være tilfældet ved en afkølende regn på overfladen. Her vil færten søge
nedad med både vandstrømmen og den kolde/fugtige luft.
En person som sidder op ad en kold væg er meget lettere at finde end en person som
sidder op ad en væg som opvarmes af solen.
Vinden har større indflydelse på færtens forløb end termikken. Vinden kan suge færten op
af et ruinområde ligesom en ejektorpumpe.
Der kommer altid ligeså meget luft ind i en bygning som der suges/blæses ud af
bygningen.
Vandløb kan tage færten med sig og afsætte den langs bredden i rolige områder længere
nede.
Pas på farlige gasser. De fleste er tungere end luft og kan findes i bunden af brønde,
skakter og lignende.
Læg aldrig en figurant med hovedet nedad og er du i tvivl så kontroller skjulet med et
tændt stearinlys før figuranten placeres.
Tænk også på at gassen kan sive op, mens figuranten er i skjulet.
13/14
Efter foredraget så vi hvordan
luftstrømme godt kan gå nedad
langs kanterne af en skakt og
opad i skaktens midte eller ned
ved den ene væg og op ved den
anden.
Vi så også hvordan færten
kunne forløbe i en bygning, hvor
der lå en person i kælderen.
Dette blev illuderet af en 30
Watts glødepærer. Det var
interessant at se hvor stor
indflydelse dagens lette vind
havde på færtens forløb selv helt
nede i kælderen.
Afslutning.
De 5 dage i dette internationale miljø har været en fantastisk oplevelse. De fleste af
deltagere kunne tale tysk eller engelsk. Det var tydeligt at schweizerne var vant til de
mange sprog og de sikrede at foredragene desuden blev oversat til både fransk og
italiensk. Jeg fik talt en del med både tysk- og de engelsksprogede i pauserne, men det
var svært at kommunikere med de grupper som var nok til selv at fylde et helt bord og hvis
sprog jeg ikke kunne kommunikere på som fx italienerne og kroaterne.
Jeg håber at REDOG gentager en sådan træningslejr og er klar til at tage af sted igen.
14/14