docStudiemateriale til UNGDOM
download 
Report Transcription
Studiemateriale til UNGDOM
EN PSYKOTISK EPIDEMI ER BRUDT UD. DU ER INDKALDT TIL OBSERVATION. PERFORMANCE-GRUPPEN SIGNA SKABER EN NY TOTALINSTALLATION, HVOR PUBLIKUM INDDRAGES DIREKTE. Produktion: REPUBLIQUE Koncept og iscenesættelse: FIX&FOXY (Tue Biering og Jeppe Kristensen) 5. FEBRUAR – 7. MARTS 2015 Spillested: REPUBLIQUE STORE SCENE Varighed: 2 – 3 TIMER Sprog: DANSK Priser: 125 – 225 KR Spilletid: MAN – FRE KL. 20 LØR KL. 15 + KL. 20 Studiemateriale Studiemateriale: SANNA ALBJØRK OG ANNEMETTE WESTH Layout: JAKOB RØNLOV UNGDOM UNGDOM er en forestilling om det frygteligste og mest fantastiske tidspunkt i livet. En forestilling om dér, hvor de store eksistentielle spørgsmål presser sig på, og ens identitet begynder at tage form. UNGDOM genskaber det sted i livet, hvor alting sker for første gang, for at få os alle sammen til at se på vores liv og verden med friske øjne. Det handler om kærlighed, usikkerhed, ambition, angst, sociale relationer og livsvalg, når publikum møder 40 virkelige unge. Hele vores scenerum er bygget om til en teltlejr med sand og en skovsø. Her møder du en gruppe unge mennesker og gennemlever et ”teaterdøgn” med dem, hvor alt kan ske. STUDIEMATERIALET UNGDOM egner sig særligt til samfundsfag, dansk, engelsk, drama og billedkunst og i dette materiale giver vi forslag til hvordan, I kan arbejde med forestillingen. Ifht. samfundsfag lægger forestillingen op til en sociologisk undersøgelse af ungdommen. Materialet giver et historisk indblik i ungdomsbegrebet og introducerer til sociologers opfattelse af ungdomskultur i senmoderniteten. I både dansk og engelsk danner forestillingen et godt udgangspunkt for at arbejde med litterære ungdomsklassikere, der behandler den særlige tid i livet: Den kroniske uskyld, Det forsømte forår, Pigesind, Naiv.Super, The Catcher in the Rye, The Marriage Plot, The Perks of Being a Wallflower m.fl. Vores tids ungdomsgeneration er meget omdebatteret og måske særligt udfordret med forventninger, stress og præstationer. Det er i den forbindelse oplagt, at eleverne arbejder med essay-genren og diskutere deres ungdoms udfordringer. Materialet giver forslag til både litteratur og debatter. I drama er det oplagt at arbejde med anderledes dramaturgi og historiefortælling. Hvordan kan man i teatret fortælle en historie, der ikke er bundet op på en dramatisk tekst? Og hvordan kan man spille sig selv? UNGDOM viser, hvordan man kan opbygge spænding over skift mellem intime scener og store scener. I materialet her er der desuden fokus på instruktørernes iscenesættelsesstrategi, hvor det primære greb er genkendelsen. GOD FORNØJELSE MED UNGDOM Venlig hilsen SANNA ALBJØRK Arrangementskoordinator Tlf. 3085 0996 Mail: [email protected] UNGDOM studiemateriale 2 INDHOLDSFORTEGNELSE : s.1 Forside s.2 UNGDOM Introduktion til studiematerialet s.3 Indholdsfortegnelse s.4 Bag UNGDOM s.5 Ungdomskultur og teenagere s.8 Teen-age s.10 Hvad er ungdomskultur? s.13 Litteratur, ungdom og nye medier 1940 –1970 s.15 Dan Turèll – Teenager in love. Til Andy Warhol s.16 Nyere romaner om ungdom s.17 Opgaver og øvelser UNGDOM studiemateriale 3 BAG UNGDOM Bag UNGDOM står instruktør Tue Biering og dramaturg Jeppe Kristensen, der arbejder sammen under navnet Fix&Foxy. De laver ikke klassiske iscenesættelser af dramaer, hvor skuespillere spiller en historie og lader som om, publikum ikke er der. I stedet bruger de teatret som et medie til at møde folk. De undersøger fællesskaber, og hvad man kan i en situation sammen. De er optagede af de fortællinger, vi går rundt med om hinanden, og som har stor betydning for, hvordan vi handler i samfundet. Når de iscenesætter klassikere, prøver de at skabe møder, der skubber ved de fortællinger, vi har om hinanden. Fix&Foxy har bl.a. iscenesat Hollywoodfilmen PRETTY WOMAN som rigtig teaterforestilling, men med prostituerede kvinder på Vesterbro i rollen som Julia Roberts, og serien FRIENDS blev iscenesat professionelt med asylansøgere som vennerne. I sommeren 2014 iscenesatte Fix&Foxy ET DUKKEHJEM i private lejligheder i København, hvor hovedrollerne blev spillet af de par, der boede i lejlighederne. Fix&Foxy har desuden en særlig interesse i at vise, hvordan medier og iscenesættelse virker. Derfor er der ofte videokameraer med i deres forestillinger, og vi kan se, hvordan effektfulde scener bliver skabt. I deres forestilling VILJENS TRIUMF, som spillede på Republique i foråret 2014, skulle publikum være med til at genindspille Leni Riefenstahls berømte nazifilm af samme navn. I UNGDOM gør de teaterrummet hyperteatralt med kunstig skovsø, strand og vejrsystem. Selvom det er tydeligt, at man som publikum bliver manipuleret, kan det være svært ikke alligevel at blive fascineret og lade sig gribe. GENKENDELSE MED RIGTIGE MENNESKER OG KENDTE HISTORIER En af de helt primære strategier i Fix&Foxys iscenesættelser er genkendelse. Genkendelsen kan tænkes ind i iscenesættelsen på forskellige måder. I ET DUKKEHJEM genkender man de almindelige mennesker, der pludselig står i hovedrollerne, og man kan ikke lade være med at tænke ”hvad ville jeg sige, hvis det var mig?”. I PRETTY WOMAN A/S og FRIENDS er det ikke genkendelsen med de udsatte befolkningsgrupper i hovedrollerne, men genkendelsen med historierne, som får én involveret i forestillingen. Den kendte film eller serie spiller i éns indre biograf, og de clasher med iscenesættelsen med de rigtige mennesker på scenen foran én. Virkeligheden på scenen kan noget. Selvom de virkelige mennesker på scenen ikke er skuespillere og derfor ikke kan spille deres roller på nogen bestemt måde, forstærkes historien af deres medvirken, fordi de tilfører situationen noget ”virkeligt”. Det er jo disse rigtige mennesker, man sidder lige overfor. De er udsat i situationen sammen med os, der ser på dem, de åbner sig for os, derfor må man komme dem i møde på en anden måde, end hvis det var skuespillere. UNGDOM er særlig, fordi det ikke er en iscenesættelse af en kendt historie, hverken en teaterklassiker eller en Hollywoodhistorie. Nu er det kun de almindelige mennesker og deres historier. Men deres historier spiller stadig op ad en større historie, nemlig ”fortællingen” om ungdommen, både kulturhistorisk og vores egen personlige. Man kan læse sine egne ungdomserfaringer ind i de unges fortællinger i forestillingen. Mødet med de unge aktiverer ens egne erfaringer fra ungdommen, og i genkendelsen bliver også de unges historier vigtige. I UNGDOM spiller de unge medvirkende altså ikke skuespil som forelskede/vrede/kede af det etc. De fortæller blot. Historien får liv i mødet med os og vores egne historier. For et ungt publikum spejler forestillingen, hvad der sker for dem selv lige nu. For et voksent publikum kan forestillingen give anledning til at tænke på ens egen ungdom. Hvad drømte jeg om, da jeg var ung? Hvor er jeg nu? Og man kan opleve sine halvvoksne børns ungdom gennem andre øjne. Fix&Foxy a.k.a. Jeppe Kristensen og Tue Bjerring UNGDOM studiemateriale 4 UNGDOMSKULTUR OG TEENAGERE I efterkrigstiden blomstrede en ny form for ungdomskultur op. De unge fik ordet 'teenager' knyttet til sig af medierne og blev i stigende grad set som en forbrugergruppe. Butikker og reklamer rettede sig mod de unge, der fik mere fritid og nye forbrugsvaner. Disse nye vaner kunne de vise frem i ungdomsklubberne, der var en del af den nye ungdomskultur, og som var med til at samle teenagerne. TEENAGEBEGREBET En egentlig ungdomskultur var ikke noget nyt i 1945. Allerede i 1920’erne var der i de højere samfundslag en ungdomskultur, der samledes om grammofonen. I 1930’erne spredte kulturen sig til bredere sociale lag i samfundet, hvor for eksempel jitterbug blev en populær dans blandt unge. Selve begrebet ungdom var altså ikke et nyt fænomen i Danmark efter krigen. Det nye ved ungdommen var blandt andet, at den blev defineret som en forbrugergruppe i det danske samfund. Ungdommen udviklede sig løbende og i takt med en stigende velstand og ny livsstil i slutningen af 1950’erne. De unge skilte sig i stigende grad ud fra den ældre generation i samfundet gennem bl.a. mode, musik, dans, holdninger og opførsel. Som et led i udviklingen fik de unge knyttet et nyt ord til sig: teenager. Allerede omkring 1945 havde man i enkelte blade hørt om begrebet teenager, men først i starten af 1950’erne blev det en del af det danske sprog. Begrebet, der kom fra USA, stammede fra det engelske ord 'teen' og betegnede unge i alderen 13 – 19 år. TEENAGERE SOM FORBRUGERGRUPPE Efter 2. verdenskrig oplevede Danmark og resten af vesten en stigende økonomisk vækst. Danskerne fik flere penge mellem hænderne og kunne købe nye og flere varer. Teenagerne, der også fik flere penge til rådighed, blev hurtigt til en forbrugergruppe. Det kunne blandt andet ses i reklamer, butikker og blade. Reklamer blev rettet mod teenagerne, ligesom flere indkøbscentre fik afdelinger til de unge. Et eksempel er stormagasinet Salling, der åbnede en ungdomsafdeling i 1959. De unge fik også deres eget forum i ungdomsbladene, for eksempel Tempo i 1950’erne og Børge i 1960’erne. Bladene var især populære, da de unge fik mulighed for at følge med moden. Desuden kunne de via brevkasser få svar på mange af de spørgsmål, de måtte have i en forvirrende ungdomstid. Også andre blade fik sektioner henvendt til de unge. Herunder Familiejournalen, der i 1957 fik en ungdomssektion, der i 1960’erne blev til bladet Vi Unge. Ud over brevkasser kunne unge søge hjælp i håndbøger, hvor de kunne få råd om livet som teenager. Der var råd om hygiejne og om, hvordan man skulle opføre sig over for det andet køn. Det var dog ofte gamle idealer og ikke de nye trends, bøgerne skrev om. Det var derfor mest i blade, film og lignende, at unge fik inspiration til deres nye stil. UNGDOM studiemateriale 5 UNGDOMSKLUBBERNE I efterkrigstidens Danmark fandtes mange forskellige slags klubber, herunder jazz- og idrætsklubber samt klubber, hvor man kunne danse. Desuden opstod også en ny type fritids- og ungdomsklub, hvor man kunne snakke med kammeraterne over en sodavand og dyrke sine hobbyer. Ungdomsklubberne blev i efterkrigstiden en vigtig del af mange unges liv i hovedstaden og andre større byer. Politiet var med til at grundlægge nogle af fritidsklubberne i et forsøg på at holde de unge væk fra småkriminalitet. Generelt henvendte de sig til helt almindelige teenagere, både drenge og piger fra alle samfundslag. I klubberne fik de unge et frirum fra hjemmet, hvor de kunne møde nye venner og dele fritidsinteresser som sport, hobbyer, makeup og musik. Klubberne havde regler for opførsel. Man måtte ikke drikke alkohol, men overholdt man reglerne, kunne man nyde musik, dans og snak med vennerne. I klubberne kunne de unge altså dele deres nye forbrugsvaner med vennerne. Ungdommens udvikling fra 1945 – 1965 kan betegnes som et ikke-politisk ungdomsoprør. Det skal ikke forveksles med det politiske ungdomsoprør i slutningen af 1960´erne, da det var en udvikling uden politiske formål. De unge i efterkrigstiden blev til en ny samfundsgruppe, fordi de kom til at dele mange af de samme trends, interesser og forbrugsvaner. 1960´ERNE I 1960´erne hærgede Beatles-feberen, og de unge fik pludselig en løn, der tillod byture, modetøj og statussymboler. Men der var også dem, der valgte en helt anden vej. Hippier og provoer røg hash og flyttede i kollektiver. "Provoer" blev meget omtalte i midten af årtiet. Senere blev langhårede "hippier" det nye indslag især i det københavnske bybillede sammen med de såkaldte slumstormere, der fra 1968 besatte tomme, saneringsmodne ejendomme. En vigtig udløber af slumstormeraktiviteterne blev oprettelsen af Fristaden Christiania på den besatte Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn i 1971. Ungdomsoprørets deltagere eksperimenterede med familieformer, seksualitet, religion, påklædning og euforiserende stoffer. En slags kulmination på det eksperimenterende var foreningen Det ny Samfunds oprettelse af Frøstrup-lejren i Thy i sommeren 1970. Ikke lang tid efter skiftede ungdomsoprøret karakter, i den forstand at mere alvorlige politiske organisationer kom til at dominere det - ofte med erklæret marxistiske holdninger. Kilde: http://danmarkshistorien.dk/.../ Billede fra Thy lejren (1970) UNGDOM studiemateriale 6 FARLIG UNGDOM Efterkrigstidens nye ungdomskultur blev ikke kun forbundet med musik, film og forbrug. Der var i medierne også fokus på, hvordan den nye kultur kunne føre unge ud på et skråplan. Danske medier bragte adskillige artikler om stigende kriminalitet blandt unge, og det var til trods for, at statistikkerne viste en lille tilbagegang. Flere artikler omhandlede, hvordan unge i udlandet var skyld i mange optøjer. I artiklerne blev der ofte udtrykt en frygt for, at danske unge ville opføre sig på samme måde. Filmen Farlig Ungdom havde i 1953 premiere i Danmark. Den handler om en pæn, ung mand, der flytter til København. Her kommer han ud i småkriminalitet, mister arbejde og ender til sidst i fængsel. Ib Mossin spillede hovedrollen i filmen og blev efter premieren en stor dansk filmstjerne og et idol for mange unge. Farlig Ungdom er den første danske film, hvor ungdommen er i centrum. Der havde naturligvis været unge mennesker med i danske film før 1953, men det nye var, at handlingen foregik i et ungdomsmiljø, og at den var henvendt til de unge. Moralen var klar: de nye trends fra Amerika kunne lokke de unge i fordærv - et udtryk for den ældres generations bekymring over det nye ungdomsfænomen. I løbet af 1950’erne blev der produceret flere danske film, der handlede om unge, som kom ud på et skråplan, for eksempel filmen Bundfald fra 1957. http://danmarkshistorien.dk/.../farlig-ungdom-filmplakat-1953/ Fra filmen farlig Ungdom (1953) UNGDOM studiemateriale 7 TEEN-AGE 1952 udkom bogen Teen-age af journalist og skønhedsekspert Olga Golbæk. Den henvendte sig til unge piger og blev en bestseller, som udkom i flere reviderede udgaver op gennem 1950’erne og 1960’erne. Bogen indeholdt tips til alle former for skønhedspleje og en guide til, hvordan unge piger burde gå klædt. Den største ændring i bogens indhold blev foretaget i udgaven fra 1968. Ud over de traditionelle skønhedstips og kostråd var der nu også information om prævention og menstruation. Håndbogens information om overgangen fra pige til kvinde, afspejler 1960’ernes udvikling mod seksuel frigjorthed. Håndbøgerne var ikke kun en guide til et pænt ydre, men lagde også vægt på god opførsel. Selvom bøgerne gav råd om udseende i efterkrigstiden, afspejlede de i høj grad den ældre generations normer og idealer, hvor piger skulle klæde sig anstændigt og opføre sig pænt. Uddraget fra håndbogen illustrerer således den ældre generations syn på den unge. Forfatteren opponerer stærkt mod ungdommens ændrede normer, og forsøger at opdrage til en anden adfærd. Tonen afspejler et hierarkisk syn på relationen mellem ung og gammel, forældre og børn. Derfor blev de danske unge piger også i høj grad inspireret af bladene, hvor de kunne følge idolernes mode uden også at få en moralprædiken med. Tekstuddrag fra håndbogen ”Teen-age: Vejledning i skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m. m. Med tegninger af Christel” Af Olga Golbæk. Udgivet 1952. Det sidste ord. Det er vigtigt for teeners, hvis de vil gøre sig haab om at være vellidte, at de lærer kunsten at gøre indrømmelser og indordne sig. Der er mange teeners, der ikke kan komme ud af det med deres forældre, fordi kun deres – de unges – mening gælder! De søger ved de mest ubehagelige diskussioner at gøre deres mening gældende, og bliver den modsagt, bliver forældrene beskyldt for at være gammeldags og uforstående overfor den opvoksende ungdom. For jeg tør slet ikke nævne de teeners som man træffer ude i selskaber, især teeners med en intellektuel opdragelse, der uden et øjebliks betænkning afbryder en ældre og uden nogen som helst hemninger giver deres meninger til kende; meninger, der naturligvis – efter eget skøn – er de helt rigtige, men som søger at gøre den ældres ord til skamme. Ofte tror den unge at have vundet, naar der ikke bliver taget til genmæle, men for de fleste ældre virker denne paatrængende, alvidende facon saa pinlig, at de simpelthen foretrækker at tie stille – at bide det i sig . . . og skamme sig på den uheldiges vegne. Teeners, der ved alt om religion, videnskab, politik m.m., og som i en haandevending ordner hele verdenssituationen, er og vil altid være utaalelige. Man skal lære at omgaas forskellige mennesker i alle aldre. Naturligvis skal man være kritisk, man maa bare ikke udelukkende lade sin kritik gaa ud over mennesker, for det har ingen særlig værdi. Det er først, naar man har sin kritik henvendt paa bøger, musik, teater, tøj og lignende, at det kan have betydning. Naar tingene tages paa en fornuftig maade og ogsaa belyses af andre, først da vil det være en sund kritik, De selv kan lære meget af. – Det var lidt kritik, mine læsere forhaabentlig kan lære af. Kilde: http://danmarkshistorien.dk/..teen-age-vejledning.../ UNGDOM studiemateriale 8 I 1953 UDKOM BOGEN: ”KVINDENS – HVEM – HVAD – HVOR” I bogen var der en beskrivelse af teenagepiger. Artiklen er skrevet af skønhedseksperten Olga Golbæk. Citaterne herunder stammer fra denne bog: ”En teeners hovedinteresse er grammofonplader og film, men også telefonsamtaler spiller en stor rolle. Når en rigtig teener telefonerer, ligger hun henslængt i en stol eller sammenrullet på gulvet, alt mens hun gnasker tyggegummi. Når hun er hjemme er hun for det meste mut, ofte kontrær, og liver kun op, når kammerater ringer eller kommer på besøg. Forældre og ældre søskende ønsker hun ikke at have kontakt med. Hun går helst sine egne veje”. ”De amerikanske teeners har en ganske særlig måde at gøre sig bemærket på. Det er faktisk en klan, der har sit eget sprog, særpræget påklædning, egne fornøjelser og en ganske bestemt facon at tage livet på. De danske teeners har i de sidste par år søgt at efterligne deres amerikanske medsøstre. De klæder sig ligesom dem i ternede benklæder eller pedals. De har også deres egen frisure, der i øjeblikket er halvlangt hår bundet op som hestehale, vel vidende at det er en frisure-mode, de kan beholde i fred, fordi den kun bæres af helt unge”. Fra filmen The Leather Boys (1963) UNGDOM studiemateriale 9 HVAD ER UNGDOMSKULTUR? Henrik Friis Madsen, adjunkt i musik og statskundskab og ansat på Frederiksværk Gymnasium og HF giver i teksten UNGDSOMSKULTUR et sociologisk indblik i, hvad der kendetegner ungdomskultur. Vi bringer her uddrag. Den fulde tekst kan læses her: http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_hfm_ungdomskultur.pdf UNGDOMSKULTUR I SENMODERNITETEN Siden starten af 1990´erne er det blevet sværere og sværere at skelne mellem subkultur og mainstream-kultur inden for ungdomskulturen, når man ser på de æstetiske markører. De unge i dag orienterer sig i et utal af fællesskaber i forhold til tidligere (grunge, brit pop, hiphop, skaters etc.), både som udøvende og som identificerende med den pågældende trend. Der kommer stadig nye trends i form af kommercialiserede subkulturer, og samtidig har revival- og retrobølgen været i gang de sidste 10 – 15 år med stadig tiltagende styrke. Det betyder, at alle de større ungdomskulturelle trends gennem tiderne nu fremstår som æstetisk-kulturelle valgmuligheder for de unge i den nuværende generation. Hvor man før fulgte enten modeindustriens snævre forskrifter for tøjstil og musiksmag eller valgte en bestemt subkultur med et sammenhængende ”sæt” af tøjstil, musik, normer og attituder, er det i dag blevet ”in” at finde sin helt egen stil ved at blande elementer fra mange forskellige udtryk, i særdeleshed inden for tøjmoden. Tidligere og nuværende subkulturelle og æstetiske udtryk blandes i et utal af kombinationer af både modeindustrien og af de unge selv, og næsten alt er tilladt, blot det er udtryk for en individuel stil hos personen. Det kan derfor være svært at bruge begrebet ”mainstream” i dag, da der er meget vide grænser for, hvilke kombinationer af fx tøj, man kan vælge til at sammensætte sit helt eget individuelle udtryk. De samme tendenser gør sig gældende inden for musikken. Denne udvikling ligger i forlængelse af tendenserne i det senmoderne samfund. Hvor man før var enten punker, disker, heavyrocker eller til mainstream, kan man gå i streetwear og være til klassisk musik, lytte til technomusik om eftermiddagen, gå på salsatek om aftenen, tage til ska-koncert om lørdagen og i operaen om søndagen. UNGDOM studiemateriale 10 ANTHONY GIDDENS OG NIELS ULRIK SØRENSEN Ét af kendetegnene ved det senmoderne samfund er, ifølge sociologen Anthony Giddens, den øgede individualisering. Unge, der vokser op i dag, får en unik mulighed for at ”skrive deres egen fortælling” uafhængigt af traditioner, livsformer og fællesskaber, der tidligere satte vores liv i faste rammer. Ifølge Ungdomsforsker, Niels Ulrik Sørensen er individualiteten også blevet et krav, som unge skal leve op til. Man kan altså som ung ikke længere ”gemme sig” bagved en på forhånd fastlagt identitet, livsbane etc. Selv i de subkulturelle fællesskaber er individualitet en nødvendighed i dag. Niels Ulrik Sørensen sammenfatter dette i to grundlæggende tendenser i nutidens ungdomskultur: ”I næsten alle de æstetiske fællesskaber gælder således en præmis om, at den enkelte unges status i fællesskabet afhænger af hans evne til at arbejde videre med fællesskabets æstetiske markører – det være sig tøjstilen, dansestilen, jargonen eller endnu bedre: musikstilen. Den enkelte unges status i fællesskaber afhænger med andre ord af hans evne til med udgangspunkt i den eksisterende æstetik at skabe sit eget. Fællesskaberne er altså med andre ord præget af en norm om individualitet, der vender sig mod, at massemedierne, reklamebranchen, modeindustrien, forbrugsmarkedet etc. bare pådutter de unge noget” (Sørensen i ”Ungdomsforskning” sept. 2006). Desuden er det i langt højere grad blevet legalt at springe mellem de forskellige ungdomskulturer. Man kan, ifølge Niels Ulrik Sørensen, således være grunge-type det ene år, og britpopper det næste. Alle skift er dog ikke lige nemme, endsige mulige. Det skyldes, at der ikke alene er tale om æstetiske fællesskaber, men også om forskellige samfundssyn i de forskellige ungdomskulturelle fællesskaber. Denne udvikling problematiserer i høj grad den tidligere opdeling af ungdomskulturen i subkulturer og mainstream-kultur. Ungdommens forskellige fællesskaber, såvel som de fleste ungdomskulturer, er særdeles flygtige i dag i forhold til tidligere, da et utal af forskellige fællesskaber fremtræder som valgmuligheder for unge i dag. Og da individualitet som før nævnt er et krav til de unge, er den konstante søgen efter dét at blive set og bekræftet i sin identitet et grundvilkår for unge i det senmoderne samfund. DAVID RIESMAN Den amerikanske sociolog David Riesman lancerede efter anden verdenskrig begrebet ”det gruppestyrede menneske”, som en ny socialkarakter i det moderne samfund. Han mente, at hvor mennesket i det tidlige industrisamfund var ”indrestyret”, dvs. styret af de normer og forventninger, som det var blevet indpodet fra barndommen, så forholdt det sig afgørende anderledes i det moderne samfund. Her foregik socialisationen af det enkelte menneske ikke længere kun i familien, men i ligeså høj grad i institutionerne, kammeratskabsgruppen m.v. Dermed er det ikke kun familiens forventninger til én som individ, man søger at leve op til, men i mindst lige så høj grad forventningerne fra alle de andre grupper, man som individ er medlem af. Angsten for udelukkelse fra fællesskabet er én af de stærkeste drivkræfter i socialisationen, også i familien. Og når socialisationen overgår til mange forskellige grupper, bliver det mindst lige så vigtigt for det enkelte menneske at føle sig accepteret i disse, som det er at blive accepteret i familien. For det moderne menneske betyder dette, ifølge Riesman, at den konstante jagt på anerkendelse i de grupper, man som individ er en del af, bliver et grundvilkår. Mennesket søger altså i det moderne samfund konstant bekræftelse i de forskellige grupper og definerer sin egen identitet, status og selvværd ud fra denne bekræftelse. Og da dette grundvilkår er en realitet fra barndommen, fortsætter det sådan resten af livet, dvs. på arbejdspladsen, i fritidssammenhæng etc. Riesmans teori kan bruges som supplement til forklaringen på, hvorfor ungdomskulturerne opstod og fik stærk udbredelse i det moderne industrisamfund efter anden verdenskrig. For de unge blev det nødvendigt med et stærkt tilhørsforhold til grupper uden for familien. Samtidig skulle disse grupper give den identitet, man før fik forærende gennem familie, traditioner m.v. UNGDOM studiemateriale 11 Ungdomskulturerne indtil 1990´erne var også præget af nærmest familiære tilhørsforhold, hvor den enkeltes identitet både blev skabt og bekræftet gennem medlemskab af gruppen. Det er lettest at se, hvis man kigger på subkulturerne i denne periode, men også i mainstream-kulturen gjaldt det om at gå i netop det helt rigtige modetøj, høre den nyeste musik etc. for at blive bekræftet i den vennegruppe, der dyrkede mainstream-kulturen. Med andre ord var det den gruppe, man var med i, der styrede og formede den enkelte unges identitet. THOMAS ZIEHE I det senmoderne samfund er det ikke længere nok at være med i en gruppe. Man skal også præstere en særlig individualitet, som skal fremstå tydeligt, hvis man vil tages alvorligt i gruppen og dermed være sikker på fortsat at være populær. Den tyske sociolog Thomas Ziehe angiver tre forskellige reaktionsmønstre på denne virkelighed hos mennesker i senmoderniteten, nemlig subjektivisering, ontologisering og potensering. • • • Subjektivisering betyder, at man er yderst opmærksom på, hvad andre mener om én. Det er altså ikke længere nok selv at mene, at man er tilstrækkelig. Man har behov for hele tiden at få det bekræftet af andre også. Ontologisering betegner den søgen efter et ”sikkert holdepunkt” i en verden, der synes usikker og præget af konstant forandring. Potensering handler om at kunne mærke, at man lever. Man søger intensitet i livet, og når den sammenhæng, man befinder sig i begynder at virke kedelig, skynder man sig videre. FASTE FÆLLESSKABER Imidlertid synes denne flygtighed i de senmoderne fællesskaber også at give grobund for en mere intens søgen efter faste holdepunkter i tilværelsen for mange unge. Senmodernitetens karakteristika som individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer betyder, ifølge Giddens, at tilværelsen for den enkelte i senmoderniteten bliver præget af en ekstrem omskiftelighed i forhold til tidligere. For de sociale relationer mellem mennesker betyder dette to ting: For det første kan vi ikke tage for givet, at de sociale relationer, vi i dag indgår i eksisterer i morgen. Vi kan møde nye venner og tilbud om fællesskaber overalt, hvor vi kommer, vi kan blive trætte af vores ægtefælle og lade os skille, vi kan møde ny musik og nye kulturtilbud og skifte smag hvert øjeblik, det skal være, vi skifter oftere job og karriere osv. De sammenhænge vi indgår i, er altså langt lettere at bryde op fra og erstatte med nye end i det traditionelle og tidlige moderne samfund. For det andet vælger vi i langt højere grad selv de relationer, vi indgår i i dag, end tidligere. Valget sker i høj grad på baggrund af, om vi føler, at de pågældende fællesskaber giver os noget, fx en identitet, en følelse af fællesskab, en anerkendelse af vores personlige kvaliteter, kærlighed, eller blot et vedvarende sus af oplevelser. Det er for vores egen skyld, at vi vælger at indgå i nutidens fællesskaber, både vores kærlighedsforhold, fritidsrelationer og i høj grad også vores arbejdsrelationer. Dette betyder også, at vi heller ikke kan tage andre mennesker for givet, fordi vi ikke kan vide, om de pludselig vælger os fra til fordel for andre i et nyt og mere spændende fællesskab. På denne baggrund karakteriserer Giddens nutidens sociale fællesskaber som rene forhold, da de udelukkende eksisterer, så længe de giver mening og fuldt personligt udbytte til deltagerne, hvad enten der er tale om et ægteskab, et interessefællesskab, en vennegruppe eller et jobmæssigt fællesskab. Dyrkelsen af de rene forhold kan igen ses som et udtryk for den individualisme, der præger det senmoderne samfund, ligesom den også kan ses i forlængelse af ontologiseringen. Bagsiden af medaljen er imidlertid den usikkerhed, der er forbundet med, at vi aldrig kan vide os sikre på, hvorvidt de mennesker, vi omgiver os med, føler for eller deler vores liv og tanker med også vil være i vores liv fremover. Derfor bliver usikkerheden, især på forholdet til andre mennesker, endnu et grundvilkår i senmoderniteten, som den enkelte konstant må forholde sig til og søge at bekæmpe. Denne sociale usikkerhed i senmoderniteten, som individerne selv skaber ved deres konstante valg og fravalg af sociale relationer, kan paradoksalt nok føre til, at kampen for at bevare de meningsfulde sociale relationer bliver ekstra nærværende og vigtig. Den faste vennegruppe bliver for unge mennesker både et vigtigt holdepunkt i en tilværelse præget af tilfældigheder, og signalerer samtidig over for omverdenen, at man er et betydningsfuldt individ, fordi en gruppe af mennesker vælger at holde fast i relationerne til én. Billedet af ungdomskulturerne i det senmoderne samfund er derfor særdeles komplekst. Ungdomskulturerne har med andre ord undergået en kvalitativ forandring de seneste 10 – 15 år. UNGDOM studiemateriale 12 LITTERATUR, UNGDOM OG NYE MEDIER 1940 –1970 I 1948 nedsatte den daværende regering en ungdomskommission, der skulle gennemføre en hurtig og grundig undersøgelse af alle sider af ungdommens kulturelle og uddannelsesmæssige problemer og stille forslag til lovgivning på området. Man ønskede hermed både at understrege ungdommens betydning i modstandskampen og de håb og krav, fremtiden ville stille til ungdommen. Ungdommen fik i de forskellige forslag fra kommissionen både nye rettigheder og pligter inden for uddannelse og arbejdsliv. Og ungdommen stod også på litteraturens dagsorden. Dansk og international litteratur havde i 1940´erne og 1950´erne haft ungdommen som et vigtigt tema. J. D. Sallingers amerikanske klassiker: Forbandede ungdom (The Cather in the Rye:1951), om en teenagedreng, der bliver smidt ud af en privatskole og beslutter sig for at flygte til New York, blev oversat til dansk allerede i 1953, og hele den anglesaksiske litteratur om ungdommen fra Alan Sillitoes: Lørdag aften – søndag morgen (Saturday Night and Sunday Morning: 1958, dansk 1961) til Kingsleys Amis` roman: Lykkelige Jim (Lucky Jim: 1954, dansk 1958), og John Osbornes skuespil: Ung Vrede (Look Back in anger: 1956, dansk opførelse 1958) øvede indflydelse. I Danmark udkom Hans Scherfigs roman: Det forsømte Foraar (1940) om en flok drenge, der tyranniseres af den Hitlerlignende lektor Blomme og pønser på hævn. Romanen kunne tolkes som en bidsk og ironisk allegori over et helt samfund, der forkrøbles og forvandles til en sort skole, hvor en af eleverne går til modstand og giver Blomme hans bekomst. Sonja Haubergs: Syv Aar for Lea (1944) blev en anden af periodens romanklassikere om det unge liv. Romanen var en kritisk og afslørende skildring af gymnasiet, forældrenes forventninger og snobberi, kærestesorgerne og det dræbende kedsommelige skoleliv. Romanen var beslægtet med Scherfigs klassiker. Men til forskel fra Syv Aar for Lea havde Det forsømte Foraar en pædagogisk ironisk og udpegende voksenstemme som sin fortæller, en fortæller, der med ejendommelig ironi også kunne spille på sin egen lighed med romanens forhadte og autoritære lektor Blomme. Syv Aar for Lea overlod stemmeføringen til ungdommen selv og blev en forløber for brugen af den unge synsvinkel i Klaus Rifbjergs: Den kroniske uskyld (1958) og Leif Panduros: Rend mig i traditionerne (1958). Fra Rend mig i traditionerne (1979) Tematikken omkring ungdommen optog ikke blot de nybrydende forfatterskaber, den vandt også indpas i biedermeiertraditionen, som havde det meget brede publikums interesse, men som mange af de unge prosaister følte sig i modsætning til. En af de populære og socialt engagerede forfattere, Jacob Bech Nygaard (1911 – 88), havde ydet sit til ungdomstematikken med romanerne: Misvækst (1957) og Cirklen (1958), hvis socialt afslørende skildringer af unges kriminalitet og seksualitet skulle understrege traditionelle familierammers værdi og betydning for en opvoksende generation. Amerikansk litteratur og filmkunst inspirerede film som Farlig Ungdom (1953), Ung leg (1956) og Bundfald (1957), der simpelthen blev hængt op på rækkevis af højt løftede moralske pegefingre og traditionelle familieværdier. UNGDOM studiemateriale 13 Men filmene og brugen af filmmediet til en tematisering af det nye ungdomsliv gav samtidig et blik for ungdomslivet som kulturstof og for de unges berettigede kritik af den ældre generations misrøgt af forældrerollen og det nære familieliv. Skuespillerne Ib Mossin og Klaus Pagh fik idolstatus som danske udgaver af Marlon Brandon og James Dean, et signal om, at nye ungdomsidealer var på vej, om end de endnu blev holdt i skak af den tommetykke moralisme, som sammen med de unges dristigt ternede hjemmejakker og kulørte strutskørter var en de af det filmiske inventar. Anne-Marie Mai: Hvor litteraturen finder sted – Moderne tider 1900-2010, Gyldendal (2011). UNGDOM studiemateriale 14 DAN TURÈLL – TEENAGER IN LOVE. TIL ANDY WARHOL (1977) Åh, jeg hader at være forelsket. Der er ikke noget så rædselsfuldt som at være forelsket, det er simpelthen det værste der findes. Man ved aldrig om éns forelskelse er gengældt, de siger så meget, men det kan enhver jo komme og gøre. Og der er mange man ikke kan mærke det på, om de er forelskede i én. Og så begynder de at udnytte én, så snart de opdager man er forelskede i dem. Så tvinger de én til alt muligt og vil have alting og så bli’r livet så svært.. Man kan ikke spise noget. Man kan ikke falde i søvn. Man sidder bare og venter på dem. Og når de så endelig kommer, risikerer man at selv det mindste ord gør ondt eller de lige netop gør de forkerte bevægelser eller vælger de gale tv-programmer. Man tænker hele tiden på dem, hvad enten de er der eller ikke og man ryster og bliver nervøs og bliver så bange for at miste dem og begynder pludselig at tænke på trafikuheld og al den slags, der kan ramme enhver så snart de er gået ud af døren. Det er værre en hjernevask. Jeg hader at være forelsket Når man endelig falder i søvn, drømmer man om dem. Man mister totalt sit tjek på det hele, man går ind til bageren for at købe blomster, man tænder for telefonen og kan ikke forstå den ikke spiller, man køber det mest afsindige tøj i distraktion og man glemmer alle sine mål og meninger, det er bad business at være forelsket! Det tager alt for meget energi. Man er træt som efter et maratonløb hver aften. Og det er sjældent det giver bare en brøkdel tilbage af hvad det koster og det er heller aldrig fair play. Kærligheden er så fuld af ureglementerede taklinger. Og der er ingen dommer der fløjter for frisparket, der er ingen regler der gælder. Og sådan kan det blive ved. I årevis.. Nej! Jeg hader at være forelsket! Det er ikke spor morsomt at være forelsket. Der er så mange andre ting, der er morsomme. Næsten alle andre ting er morsomme, det er lige meget hvad det er – billard eller tennis. Man bestemmer selv og man kan gå når man vil. Det kan man ikke, når man er forelsket. Nej, jeg ville ønske man kunne få et middel mod at forelske sig. En anti-kærligheds-pille. Det tror jeg godt kunne lade sig gøre. Det ville garanteret blive et hit. Det største hit siden p-pillen. Hvad skal vi med kærlighed? Sig noget jeg ikke ved. Giv mig besked Jeg hader at være forelsket. Jeg hader det… Hvad skal vi med kærlighed? Jeg hader at være forelsket. Sig noget jeg ikke ved. Giv mig besked. Åh, kærlighed. Fortæl mig hvordan? Fortæl mig noget mere… UNGDOM studiemateriale 15 NYERE ROMANER OM UNGDOM ERLEND LOE: NAIV.SUPER JEFFREY EUGENIDES: BRYLLUPSINTRIGEN Med en speciel blanding af humor, livsvisdom og filosofi fortælles om en 25-årig let nørdet tabertype, der tager sit liv op til revision for at få hold på intet mindre end livets og universets mening. Under en kroketkamp med sin bror ramler hovedpersonen ind i en personlig krise. “Alt virkede så meningsløst. Lige pludselig. Mit eget liv, andres liv, dyr og planters liv, hele verden”. Næste dag stopper han sine studier, afmelder telefon og avis, opsiger sit værelse og sit sporadiske job som skribent på en avis og flytter ind hos broderen, der er taget ud og rejse og har tilbudt ham at bo i lejligheden. Herfra opruller romanen den unge hovedpersons vej tilbage til sig selv. Romanen handler grundlæggende om ungdommens idealisme og naivitet, der har svært ved at stå distancen i mødet med den brutale virkelighed udenfor uddannelsesinstitutionens trygge rammer. Med varme, humor og stor detaljerigdom fremskriver Eugenides via en 3. persons fortæller det studentikose universitetsmiljø og dets usikre, selvbevidste og alligevel forunderligt kompromisløse aktører. Fortællingen skifter mellem at følge hver af de tre hovedpersoners ungdommelige perspektiver. Læseren får dermed et privilegeret indblik i, hvordan tre mennesker kan opleve virkeligheden fra hver deres side af kærlighedstrekanten på vidt forskellige måder. STEPHEN CHBOSKY: FORDELENE VED AT VÆRE EN BÆNKEVARMER (1999/2013) Charlie er 15 – 16 år gammel, netop begyndt i high school og skriver i ét år, fra august 1991 til august 1992, breve til en navnløs modtager. I brevene møder vi den lille galakse af mennesker, der omgiver Charlie, familie og venner, skolekammerater – og psykiater. Han fortæller om forelskelsen i grønøjede Sam, om venskabet med hende og hendes halvbror Patrick; om søsteren, der bliver gravid og i al hemmelighed af Charlie må køres på klinik for at få foretaget en abort; om storebroderen, der lykkes med at få legat til college pga. sine football-evner. Der er insiderhistorierne om brugen af marihuana, og om druk blandt teenagere, og om sex og atter sex, småvoldtægt og voldsepisoder. Kan findes på e-reolen her: https://ereolen.dk/... UNGDOM studiemateriale 16 OPGAVER OG ØVELSER TEENAGERE OG UNGDOMSKULTUR Benyt studiematerialets artikler, som afsæt for at besvare og diskutere følgende spørgsmål: 1) Hvor stammer begrebet teenager fra? 2) Hvordan defineres en teenager? 3) vordan defineres en ungdomskultur H før og nu? 4) eskriv udviklingen i begrebet B ungdomskultur i senmoderniteten. LITTERATUR, UNGDOM OG DAN TURÈLL Med afsæt i Anne-Marie Mais artikel LITTERATUR, UNGDOM OG NYE MEDIER 1940-1970, kan I finde inspiration til arbejdet med, hvordan ungdommen tematiseres i litteraturen i perioden 1940-1970. UNGDOMSSPROG Har du styr på de unges sprog, og hvordan er din viden om ungdomssprog generelt? Test din viden om de unges sprog her I kan arbejde videre med ungdomssprog her: 1) vilke emner skriver forfatterne om H i perioden? 2) vorfor og hvordan tematiseres H ungdommen i litteraturen og filmen i perioden 1940 –1970? – før og efter I har set forestillingen iv en analyse og fortolkning af G Dan Turélls digt: TEENAGER IN LOVE. TIL ANDY WARHOL (1977). I klassen kan I arbejde med, at alle skal fortælle om deres drømme for fremtiden. 5) vordan karakteriseres de unge ifølge H Anthony Giddens og Niels Ulrik Sørensen? 6) vordan karakteriseres de unge ifølge H David Riesman? 7) vordan karakteriseres de unge ifølge H Thomas Ziehe? 8) vordan vil I karakterisere jer selv, som H unge i dag anno 2015? Læs Informations artikel FARVEL TIL DET HERLIGE VAKUUM om ungdommens vilkår i dag. 9) r I enige i, at unge i dag er narcissistiske E og selvcentrerede? http://www.information.dk/507782 3) http://sproget.dk/temaer/ungdomssprog FORESTILLINGEN UNGDOM Hvilke drømme har I tilfælles, og hvad handler drømmene om? SKRIV ET ESSAY OM UNGDOM Med udgangspunkt i artiklen skal du skrive et essay om ungdommen før og nu. Inddrag gerne synspunkter fra studiematerialet eller artiklerne herunder: Kan I give en karakteristik af jeres ungdomskultur ud fra drømmene? Når I har set forestillingen kan I arbejde videre med de forskellige fortællinger, som I fik I teltene. Hvad handlede fortællingerne om, og hvad siger det om ungdommen anno 2015? I KAMPEN FOR AT BLIVE TIL NOGET, HAR VI GLEMT AT BLIVE TIL NOGEN http://www.information.dk/507688 MIG, MIG, MIG! DERFOR ER NUTIDENS UNGE SÅ UBEHØVLEDE http://videnskab.dk/.../...derfor-er-nutidens-unge-sa-ubehovlede republique.dk UNGDOM studiemateriale 17
