Min slægt fra Harte

Slægten i Harte
Af Billy Sørensen, juli 2012 - januar 2013
Forord
Denne tekst handler om min morfar Eskilds slægt og dens relationer til Harte sogn, min morfar er
født på Mosekjærgård i sognet i 1936, gården var ejet af hans forældre. Det var hans bedstefar Jens
Peter som havde købt den i 1913, men på det tidspunkt havde hans familiens slægt allerede været på
egnen i flere hundrede år.
Teksten fortæller først om Skiøtt slægten, med Peter Sørensen Skiøtt, Kirsten Pedersdatter og
efterkommere som udgangspunkt. Senere om Peder Christensen og Gye Marie Pedersdatter,
forældre til Kirsten, som sandsynligvis er gift i sognet omkring 1790, og om hvor langt slægtens
relation til Harte går tilbage i tiden.
Ideen bag denne tekst er en sammenhængende fortælling om slægten i Harte, den vil løbende blive
opdateret når der findes ud af nyt og redigeres når den kan gøres bedre. Baggrundsmaterialet til
teksten er savnet over flere år.
Indholdsfortegnelse
Skiøtt slægten kommer til Harte
2
Familien Sørensen på Harte mark
6
Stubdrup-mordet 1867
9
- Om personerne i sagen
10
Hvor boede de?
11
Peder Christensen og Gye Marie Pedersdatter
13
Kilder
14
s. 1
Skiøtt slægten kommer til Harte
Peter Sørensen Skiøtt, født den 7. marts 1803 i Anderup, Stepping sogn, gift 16. april 1825 i
Steppig kirke med Kirsten Pedersdatter, arbejdede som gårdmand og væver, døde den 15. november
1877 på Harte mark.
Peters forældre var daglejer Søren Nielsen Skiøtt(1773-1835) og Anne Malene Pedersdatter(17711829), forældrene havde hele livet boet i Stepping sogn.
Det er Peter som fører Skiøtt slægten til Harte, da hans lille familie flytter til sognet med deres tre
børn i 1831 fra Anderup i Stepping sogn. I folketællingen fra 1840 er hans erhverv angivet som
væver og boende i et hus kaldet Søelandhus, i 1845 er han husmand med et lille jordlod og væver,
måske samme sted, men nu en gård?
Fra Matr.nr. register og protokol for Harte sogn kan læses at Søren Petersen Skjøth (Peters søn) i
1848 overtager farens gård på matr.nr. 7f, tilgengæld for gården for faren og moren aftægt, hvilket
betyder at han kunne bo ved sønnen og blive forsørget, resten af livet.
Det passer med oplysninger fra folketællingen i 1850, hvor Peter og hans kone er i aftægt ved deres
søn Søren. Peter er ikke så gammel, kun 47år da han går på aftægt, og måske derfor arbejder han
stadigt som tørvestryger og væver i 1850. I folketællingen 1860 og -70 opholder parret sig også ved
sønnen.
Kirsten Pedersdatter, født 1798 i Eltang sogn, gift med Peter Sørensen Skiøtt (1803-1877),
husmoder, døde 23. november 1879.
Kirstens forældre var Peder Christensen og Gye Marie Pedersdatter, faren kom fra Harte, hvor
forældrene sandsynligvis er gift, men parret flyttede mellem 1795 og 1798 til Eltang sogn hvor
Kirsten er født.
I folketællingen fra 1840 kan man også se at der bor et almisselem ved familien, drengen på seks år
Peder Hansen Kruse, denne dreng eller en slægtning til ham kunne være nævnt i et gammelt sagn
fra Harte, hvor en Peder og Hans Kruse i den ene udlægning af sagnet skulle have åbnet
troldomsbogen Cyprianus som stod i deres fars bogreol, de læste i den og rummet de stod i blev
fuldt med sorte krager, herefter deres far hjem, gir børnene en ordentlig lussing, smækker bogen i
og smider børnene ud af huset, men hvordan han fik kragerne ud melder historien ikke noget om.
I en anden udlægning som foregår i Lejrskov sogn, men minder meget om den fra Harte er det en
legekammerat som med en søn finder bogen imellem farens bøger og åbner den.
s. 2
Børn efter Peter og Kirsten:
1. Søren Pedersen Skiøtt, født 23. august 1825 i Anderup i Stepping, gift den 4 september
1847 i Lejrskov sogn med Sidsel Marie Jensdatter. Søren døde 10. november 1893 i Harte
sogn. Beskrevet længere fremme.
2. Anne Marie Skiøtt, født 12. juli 1828 i Anderup i Stepping sogn, gift med Laurits Hansen i
Harte sognekirke 1847. Fik i 1849 en datter Hansine Lauersen. Beskrevet længere fremme.
3. Peter Christensen Skiøtt, født 30. januar 1831 i Anderup i Stepping sogn, døde 17. maj
1831 på Søeland i Harte sogn.
4. Peter Petersen Skiøtt, født 27. januar 1833 på Stubdrup mark i Harte sogn, gift den 13.
september 1862 i Lejrskov med Mariane Christensen. Han bliver i oktober 1868 dømt for
Stupdrup-mordet, herefter skilt, han udvandrede til USA i 1887. Beskrevet længere fremme.
5. Mette Kirstine Petersen Skiøtt, født 13. marts 1836, Harte sogn, døde tre år gammel 19.
juni 1841.
s. 3
Søren Pedersen Skiøtt, født 23. august 1825 i Anderup, Stepping sogn. Gårdmand i Harte sogn
mellem 1848-1880. Gift med Sidsel Marie Jensdatter (1825-1900) i 1847. Døde den 10. november
1893 familiens gård. Begravet på Harte kirkegård den 17. november 1893. Søren forældre var Peter
Sørensen Skiøtt (1803-1877) og Kirsten Pedersdatter (1798-1879).
Søren og hans hustru Sidsel bliver viet i Lejskov sogn den 4. september 1847. Han overtog i 1848
en gård på matr.nr 7 på Stubdrup mark i Harte sogn efter sin far, herefter boede forældrene i aftægt
ved sønnen, Søren beholdt gården indtil 1880, hvor hans søn Jens Peter Sørensen(1852-1942)
overtog den.
Søren var i 1872 blandt nogle Stallerup-gårdmænd, som fik den idé at ville tømme Stallerup-sø for
at få mere landbrugsjord. Projektet lykkes dog ikke.
Sørens hustru Sidsel Marie Jensdatter, født 15. maj 1825 i Øster Starup sogn. Husmoder i Harte
sogn. Døde den 28. december 1900 i Harte sogn. Begravet på Harte kirkegård. Sidsel Maries
forældre var træskomand Jens Knudsen(1793-1845) og Else Nielsdatter(ca 1806-?).
Sidsel Marie var ved sin vielse i Lejrskov sogn den 4. september 1847 tjenestepige i Ferup, hun er
sandsynligvis også den tjenestepige, som ifølge folketællingen fra 1845, var en periode hos
skolelærer og kirkesanger Peder Hjort og kone i Skolehuset i Bredstrup sogn.
Søren og Sidsel for to børn, Mette Kirstine Sørensen og Jens Peter Sørensen.
Mette Kirstine Sørensen bliver født den 6. juni 1850 i Harte sogn, hun døde kun 21 år gammel den
11. juni 1871, samme sted, det er uvist hvad den tidlige død skyldes. Det andet barn som parret for
er Jens Peter Sørensen, han er nærmere beskrevet længere fremme.
Anne Marie Skiøtt, født den 12. juli 1828 i Anderup, Stepping sogn. Hun blev gift første gang den
11. december 1847 i Harte kirke med Laurits Hansen. Parret for datteren Hansine Lauersen den 10.
januar 1849 i Vester Nebel sogn.
Laurits Hansen var husmand og væver på Nebel mark, han dør kun 30 år af tuberkulose den 20.
februar 1850. Laurits var født i Alminde, søn af husmand og skrædder Hans Lauritsen og Mette
Marie Andersdatter.
Anne Marie blev den 12. juli 1852 gift for anden gang i Vester Nebel kirke med Jacob Madsen Wad
fra Raadvad i Harte sogn. Parret bor i 1855, sammen med Annes datter Hansine, i Vester Nebel
sogn, hvor Jacob er husmand.
Jacob var søn af husmand og murermester Mads Sørensen Wad og Dorthe Morthensdatter i
Raadvad.
s. 4
I folketællingen for 1860 bor Anne med datteren i Harte sogn, men der er ingen spor af manden
Jacob, den videre skæbne for familien er ukendt.
Peter/Peder Pedersen Skiøtt, født den 27. januar 1833 i Harte sogn. Blev gift den 13. september
1862 i Lejrskov kirke med Mariane Christensen fra Øster Starup sogn. Peder er døbt Peter, men i
næsten alle kilder der er fundet udover dåbsnotat i kirkebogen er fornavnet angivet som Peder.
Peder indrømmer i marts 1868 at han i december 1867 skød og derved slog husmand Mads Hansen
ihjel. Peders ægteskab føre ikke til børn, og efter han skød husmand Mad blev han skilt. Efter 19års
tugthus i 1887 blev Peder løsladt og emigrerede herefter til USA, hans videre skæbne er ukendt.
Stubdrup-mordet er beskrevet længere fremme.
s. 5
Familien Sørensen på Harte mark
Jens Peter Sørensen blev født den 10. oktober
1852 i Harte sogn. Han var fra 1880 og frem til
slutningen af 1920'erne gårdmand i Harte sogn.
Gift med Ane Kirstine Sørensen (1855-1900).
Han døde den 7. marts 1942 i Harte sogn.
Jens var ifølge familie erindringer i sin militær
tid garder ved Amalienborg i København. I
folketællingen fra 1870 er han tjenestekarl på en
gård i Harte hvor han tjener ved Jørgen Hansen
Enggaard.
Billede: Jens Peter Sørensen (1852-1942)
I november 1880 for Jens familiens gård på matr.nr 7f. og 25 efter sin far, Søren Pedersen,
tilgengæld for aftægt til hans forældre. Gården er tidligst nævn i kilder i sammenhæng med familien
i 1848. Denne gård går videre i arv til datteren Marie Sofie Sørensen i juli 1928. Jens boede dog på
gården til sin død i marts 1942.
Et barnebarn husker at Jens har røget på langpibe i sine gamle dage, hvordan hans ryge vaner ellers
har været vides ikke, ifølge en familie erindring har han eller hans søn Søren dyrket tobak.
Jens blev gift den 16. marts 1878 i Gangsted sogn, han blev enkemand i en alder af 48år, da hans
kone Ane Kirstine Sørensen døde kun 45år gammel år 1900.
Jens fik den 31. marts 1914 skøde på gården
Mosekærgård, som han købte af Karl Marius
Olsen, senere er gården gået i arv til den
ældste søn Søren Sørensen, det skete i april
1929, gården dækkede dengang matr.nr 6e, 7c,
7g og 33. I 1929 er gårdens værdi anslået til
15.200 kr.
Der manglede penge til lån på gården, derfor
måtte Søren tage arbejde ved siden af driften
med gården, Søren var derfor med til at grave
kanalen fra Stallerupsø til Harteværket.
Billede: Kanal fra Stallerupsø under udgravning, fra perioden 1918-1920.
s. 6
Ane Kirstine Sørensen, født den 12. januar 1855 i Hundslund sogn. Gift før 1879 med Jens Peter
Sørensen (1852-1942). Husmoder i Harte sogn. Døde den 25. februar 1900 i Harte sogn.
Ane Kirstine var datter af gårdmand i Gangsted sogn Mogens Sørensen (1821-1904) og Mette Sofie
Sørensdatter (1824-1902). Hun blev gift med Jens Peter Sørensen (1852-1942) den 16 marts 1878 i
Gangsted sogn, Skanderborg amt.
Børn efter Jens Peter og Ane:
1. Marie Sofie Sørensen, født 30. februar 1879 Harte sogn – døde 4. januar 1946, samme sted.
Blev aldrig gift men for i 1908 sønnen Johannes, hans far er opsynsmand Johannes
Svendsen fra Middelfart. Marie har inden fødsel opholdt sig på Middelfart Sindssygeanstalt,
hvorfor vides dog ikke.
Marie Sofie overtog i juli 1928 en gård fra sin far, denne gård drev hun frem til hendes død,
hendes far boede sammen med hende og sønnen der til hans død i 1942.
Om opsynsmanden ved jeg ikke meget mere end han var opsynsmand, deres søn Johannes
bliver boende ved hans mor og overtager i 1946 ved hendes død gården, og han driver til
hans død i 1990.
2. Mette Kirstine Sørensen, kaldet faster Stina, født 22. oktober 1880 Harte s. - muligvis død
omkring 1961.
Blev gift den 6. december 1905 i Harte kirke med husmand Hans Alfred Marius
Fønskov(1876-1944) fra Paaby i Harte. Parret boede i et lille husmandssted i Paaby, hvor de
fik tre børn.
3. Karoline Marie Sørensen, født 29. marts 1885, Harte s.
Blev gift den 28. maj 1909 i Harte kirke med smed Marius Hansen fra Herslev sogn.
Familien boede på Højrup mark(Højrup sogn, Vejle amt). Parret fik tre børn.
Marius blev født den 8. april 1884 i Herslev sogn, han er søn af Andreas Hansen og Maren
Hansen, han er angivet i 1909 som landarbejder og smedesvend og i 1914 ved sin ældste
søns fødsel som smedemester, seneste nævnt i 1936 her er han stadigt smedemester i
Herslev sogn.
Karoline og Marius søn Aksel Marinus Hansen er nævnt i bogen Danske landmænd og deres
indsats, fra 1944, Nationalt bogforlag. Aksel var gårdmand i Nr. Stenderup i Alminde sogn,
hvor han i 1935 overtog en gård, efter endt uddannelse forskellige steder ved landbruget,
han var fra 1943 bestyrelsesmedlem i Almind Ægforening.
4. Maren Sørensen, født 30. september 1887, Harte s.
Blev gift 1909 med murer Hans Peter Christian Hansen fra Herslev sogn.
Hans Peter Christian Hansen blev født den 20. juni 1885 i Herslev sogn, søn af Laust Peter
Hansen og Hansine Hansen. Hans Peter er i folketællingen for 1915 murersvend, men ved
sin datter Annas vielse i 1938 er han blevet gårdejer af Østdalsgaard, Herslev sogn.
s. 7
5. Søren Sørensen, født 2. februar 1890, Harte s. - døde 1. juni 1958, samme sted.
Billede: Søren og Bettys bryllupsbillede
Søren var ifølge familie erindringer indkaldt som soldat i
tiden under 1. verdenskrig i Slagelse. Han har været med
til at grave en kanal fra Stallerup sø til Harte vandværk,
inden dette blev indviet i 1920, ifølge beskrivelser af
dem der arbejdede med dette var det for det meste
såkaldte ”børster” udefra. Søren er i folketællingen fra
1921 angivet som arbejdsmand og jordarbejder, allerede
her bor han med hans familie på Mosekjærgård.
Gårdejer, overtager i april 1929 Mosekjærgård efter sin
far, driver denne frem til sin død i 1958, hvor efter hans
kone overtager driften til sin død, herefter kommer
gården ud af slægten.
Blev gift den 23. juli 1916 i Kolding med tjenestepige
Betty Sørine Sørensen fra Viuf sogn. Parrets første datter
er født i Viuf sogn, herefter er alle børnene født på
Mosekjærgård, parret for i alt 16 børn i perioden mellem
1916 og 1943, fire var dødfødte, deriblandt et hold tvillinger.
6. Marius Sørensen, født 16. oktober 1892, Harte s. - død efter 1951
Gårdejer af Engdalsgaard på Nørre Vilstrup Sønder Mark, overtager denne gård 1930, hvis
størrelse er 20 Tdr land, hvoraf 1 Tdr var mose. Marius var uddannet ved landbruget.
Blev borgerlig viet 1935 i Vejle med Louis Dorthea Jensen(1909-1951) fra Flensborg.
Hans hustru Louis Dorthea Jensen, kaldet Dora, blev født den 24. marts 1909 i Flensborg
(Tyskland), hun er datter af modelsnedker Johan Heinrick Jensen og Rosalie Christine
Sophie Holm. Dora dør den 27. juli 1951 i Nørre Vilstrup i Skibet sogn.
s. 8
Stubdrup-mordet 1867
Om morgen den 3. december 1867 bliver husmand Mads Hansen fundet død i Ferup Å, liget har et
mærkelig hul i ryggen, tømreren Peder der finder liget siger det er noget han har lavet med en
brandhage, som han brugte til at fiske liget op med, men efter en læge har tilset liget erklære han
Mads for skudt.
Rygterne fortæller at hans hustru Anne Pedersen har en affære med en dragon i Kolding. Denne
dragon bliver først arresteret for mordet, men senere bliver Annes fætter tømreren Peder mistænkt,
han havde sidst set Mads dagen forinden og erkendte senere at han var drabsmanden. Anne havde
lavet en aftale med sin fætter om han kunne få alle Mads efterladenskaber og tøj, hvis han kunne
skaffe ham af vejen, tilgengæld ville Anne kunne gifte sig med sin elsker, dragonen.
Der var en aldersforskel på 20 år mellem Mads og Anne, Mads født i 1823 og Anne i 1843, begge
den 19. juni og viet 14. juni 1861 i Harte sognekirke. Parret havde kun fået en søn i 1864, men han
bliver kun få uger gammel inden han dør.
Peder var tømrermester og i gang med et byggeri af et nyt udhus til Mads og Annes gård på
Stubdrup mark, som ligger i Harte sogn. Han var fætter til Anne ved at hans mor var søster til Annes
far.
Der var ikke mere tømre til byggeriet af det nye udhus, og Mads ville køre til Kolding efter mere,
men Peder sagde der lå noget på den anden side af Ferup å, ikke langt derfra, de aftalte at hente
tømreren natten mellem den 2. og 3. december 1867. Da de tog af sted havde Peder taget en bøsse
med, han forklarede sig med at det kunne være der var en and nede ved åen, men det brugte han den
ikke til, for da Mads var omkring halvvejs over en bro over åen skud Peder ham i ryggen, tog
bøssen over skulderen, så Mads faldt i vandet og derefter gik Peder hjem.
Peder og Anne blev dømt i oktober 1868, dommen lyder på dødsstraf, men sandsynligvis fordi
Christian 9. ikke var glad for dødsdomme, som han skulle underskrive, blev straffen omstødt. Efter
19år i Horsens Tugthus bliver Peder løsladt i 1887, hvor efter han emigrere til USA, hans videre
skæbne er stadigt ukendt.
Tømreren Peder var meget overtroisk og under forhør fortalte han at han havde gravet et lig op på
Lejrskov kirkegård for at finde en magisk troldomsbog.
Peder bekendte sig også skyldig i tre brandstiftelser og hans angivelser førte til arrestation af flere
medskyldige, blandt andet en tørvebonde Mads Madsen som blev anklaget for i forening med Peder
at have afbrændt sit hus i Harte mose, tørvebonden begik selvmord i Kolding arrest inden dommen,
han blev begravet på Harte kirkegård.
s. 9
Om personerne i sagen
Mads Hansen
Født den 19. juni 1823 i Geising i Andst sogn i Ribe amt. Blev myrdet natten mellem 2. og 3.
december 1867 ved Ferup å, Stupdrup i Harte sogn. Var ikke tidligere gift da han bliver viet med
den 20 år yngre Anne Pedersen fra Stubdrup i Harte sogn, de var blevet gift den 14. juni 1861 i
Harte kirke.
Hans forældre var gårdmand Hans Madsen og Else Marie Iversdatter fra Andst sogn.
Anne Pedersen
Døbt Ane, men omtalt som Anne, født 19. juni 1843 i Stubdrup i Harte sogn. Gift med den 20 år
ældre Mads Hansen, den 14. juni 1861 i Harte kirke, parret havde fået en søn i 1864, men han blev
kun nogen få uger gammel. Det er stadigt uvist hvor hun sad i fængsel og hvad der skete med hende
efterfølgende.
Hendes forældre var husmand Peder Pedersen (f. ca 1800, Eltang sogn – d. 13. juni 1862) og
Voldborg Nielsdatter (f. 8. juli 1817, Stubdrup – d. 10. maj 1848, Stupdrup ), hedes far Peder var
bror til tømreren Peders mor Kirsten Pedersdatter.
Tømreren Peder Pedersen Skiøtt er tidligere nævnt som søn af Peder Sørensen Skiøtt(1807-1877)
og Kirsten Pedersdatter(1798-1879).
s. 10
Hvor boede de?
I denne del vil jeg forsøge og give en beskrivelse af det jeg har fundet ud af om hvor familien har
boet, på kortet nedenunder er der sat nummer på, se efterfølgende beskrivelse længere fremme.
Kort fra 1899
Nummer 1
Søelandshus
Peder Sørensen Skiøtt (1803-1877) er husmand på en
gård på Harte sogn, denne er i 1840 nævnt som
Søelandshus, Peder overdrager i 1848 gården til sin
søn Søren Pedersen Skiøtt (1825-1893), Søren
overdrager gården til sin søn Jens Peter Sørensen
(1852-1942), som overdrager den til sin datter Marie
Sofie Sørensen(1876-1946) i juli 1928, da hun dør
arver sønnen Johannes S. Sørensen(1908-1990)
gården.
Billeder: Grunden hvor ejendommen lå, 2012.
Efter Johannes død i 1990 blev gården brugt til en
brandøvelse, den brændte og resterne revet ned, ved
siden af hvor gården lå ligger nu en ny ejendom.
s. 11
Nummer 2
Mosekjærgård
Gården blev i marts 1914 købt af Jens Peter Sørensen (1852-1942), gården overtages af sønnen
Søren Sørensen(1890-1958) i april 1929, efter Søren overtager hans kone Betty Sørine (1899-1982)
gården, kom efter hendes død ud af familien, i dag benyttes ejendommen af et gartneri.
Gården dækker matr.nr'erne 6e, 7c, 7g og 33. Næsten alle Søren og Bettys mange børn er født på
gården, med undtagelse af den første, datteren Karen.
Billeder af Mosekjærgård, billede med sne er fra slutningen af 1960'erne, det andet fra 1930'erne.
Nummer 3
Eldalslund
Det er uvist hvornår Eldalslund er kommet i Peder Pedersens(ca 1800-1862) eje, hans første kone
dør den 25. marts 1835 her, det er indtilvidere det tidligste spor. Gården blev overtaget af Peders
datter Ane(1843-?) og hendes mand Mads Hansen(1823-1867).
Mads Hansen blev i december 1867 myrdet, af hans kones fætter Peder, efter en aftale imellem
fætteren og konen. Ejendommen er muligvis nedrevet i dag.
s. 12
Peder Christensen og Gye Marie Pedersdatter
Peder Christensen er født i Harte sogn i 1759, søn af Chresten Enevoldsen og Kirsten Madsdatter.
Peder blev gift mellem 1787 og 1793 med Gye Marie Pedersdatter (ca1767-?). Parrets første to
børn er døbt i Harte kirke, familien flytter derefter til Eltang sogn, hvor datteren Kirsten
Pedersdatter(1798-1879) er født, hun er tidligere beskrevet(side 2).
Peder og Gye overtager i Lillballe i Eltang sogn en gård en Gyes forældre, Peder Hansen (ca1745ca1801) og Maren Pedersdatter(1739-1803), parret flytter med børn fra gården i 1803, deres vidne
skæbne herfra er ukendt.
Peder og Gye for børnene:
1. Christen Pedersen, født 1793 i Harte sogn.
2. Maren Pedersdatter, født 1795 i Harte sogn.
3. Kirsten Pedersdatter, født 1798 i Eltang sogn, død 23. november 1879 på Harte mark,
tidligere beskrevet, gift med Peder Sørensen Skiøtt(1803-1877).
4. Peder Pedersen, født 1800 i Eltang sogn, død 13. juni 1862 på Stubdrup mark. Husmand på
Eldalslund på Stubdrup mark fra 1830erne og frem til sin død. 1. gift med Karen
Pedersdatter(ca1798-1835), 2. den 7. november 1835 med Ane Nielsdatter(ca1815-1836) og
3. den 8. april 1837 med Voldborg Nielsdatter(1817-1848).
Peder fik børnene:
Med Karen Pedersdatter
1. Karen Pedersen, født 30. november 1836 i Harte sogn, død 8. december samme år,
samme sted.
Med Voldborg Nielsdatter
2. Anne Pedersen, født 12. december 1837 på Stubdrup mark, død 7. april 1841 samme
sted.
3. Peter Nielsen Pedersen, født 18. august 1840 på Stubdrup mark, død 6. december 1858
samme sted.
4. Ane Pedersen, født 19. juni 1843 på Stubdrup mark, blev den 14. juni 1861 gift med
Mads Hansen(1823-1867), med hvem hun overtog sin fars husmandssted Eldalslund.
Ane gik sin fætter tømmeren Peder til at slå sin mand ihjel(se side 9), Anes blev dømt
medskyldig i mordet, hendes skæbne efter fængselsopholdet er ukendt.
Ane fik sønnen:
1. Hans Peter Hansen, født 1. november 1864 på Stubdrup mark, død 16. november
samme år, samme sted.
5. Chresten Pedersen, født 11. februar 1802 i Eltang sogn.
s. 13
Kilder
Tiludarbejdelsen af denne tekst er der blevet brugt et kæmpe udvalg af kilder, disse er ikke vist som
fodnoter, i stedet vil jeg her rise dem op:
–
Kirkebøger og fortællinger for Harte, Lejreskov, Vester Nebel, Eltang, Stepping og Gangsted
sogn
–
Matrikel protokol for Harte sogn – kan ses på Kolding Stadsarkiv
–
Vejle amt årsbog
–
Koldingbogen, udgives af Kolding Stadsarkiv
–
Kolding Folkeblad, 1942, dødsannonce for Jens Peter Sørensen – kan ses på Kolding
Stadsarkiv
–
Danske landmænd og deres indsats, Vejle amt, Nationalt bogforlag, 1944
–
Familie erindringer, fotoalbum, egne foto og alt godt fra gemmerne
s. 14