Skamlebæk Radiostation 1937

86
TEKNISKE MEDDELELSER
1937
SkamIebrek
Radiostation.
Af Telegrafingenior
I(. Suenningsen.
Skarnlebak Radiostation eller Skara, som ForSiden Aabningen i 1931 har Stationeir gennemkortelsen lvder, er Danmarks Radiosendestation gaaet cn kraftig Udvikling, hvilket nrcrmere vil
for komrnercicl Radiotelcgrafi- og Telcfoni og fremgaa af nedenstaaende Ovcrsigt over Statiodcsuden Radiofonistation paa korlc Bolger fol nens Opgaver og de kortfattede Komrncntarer til
Udsendelser til Danske i Udlandet.
de enkelte Punkter. Se iovrigt Oversigtsskemaet
Beliggenheden er i Nordvestsjrlland ved Sejro- F i g . 3 .
bugten i en forholdsvis ubeboet Egn. BegrundelStationen anvendes (Juli 1937) til folgende
sen for dette Steds Valg er vascntlig den, at vore Radioforbindelser.
kommercielle Udsendelser paa Grund af Stedets
l. Direkte Radiotelegrafforbindelse med
Isolerethed, ikke virker forstyrrende for Radiofonilyttere eller i hvert Fald kun for et Faatal.
folgende Lanrle i Europa:
Holland, Schweiz, Ostrig, Polen, Danzig og EstStationens Grundareal er ca. 265.000 m'?.
Stationshygning, Maste- og Antenneanlreg samt land. Til denne Tjeneste benyttes en LangbolgeFunktionrerboliger blev opfort i 1930, Driften sender (L. V) med ca. 3 kW Antenneenergi (C.W.)
paabegyndt i Januar 1931. I Labet af Foraaret og Bolgelrengden 5180 Nleter. Om Sommeren,
1931 blev de paa Lyngbl' Radio vrercnde Sendere naar Luftelektriciteten virker generende for Langsamt Radiofonisendcren i Soro overfort til Skam- bolgeudscndelserne, suppleres Sendercn med en
lebuek. L1 ngby Radio, der nu er 1\'Iodtagestation,mindre Kortbolgesender (K. l) (1 kW C.\V.) paa
Bolgcleengden32,05 Meter. Lyngby Radio er Modvar fsr 1931 Sendestation.
l.
Stationsbygningen.
TEKNISKE MEDDELEI,SEIT
2.
Senderhallen,
tagestation for Forbindelserne og Kobenhavns Ho3. Radiot.elegrafforbindelsen med Grunland.
vedtelegrafstations Radioafdeling EkspeditionsForbindelsen blev aabnet i 1927 som Kortbolgested for Telegrammerne.
forbindelse. Modtage- og Ekspeditionssted er
I-yngby Radio. Julianehaab Radio er Sende- og
2. Direkte Radiotelegraflorbindelse med Amerika. N{odtagested for Grsnland. Som Sender indsrettes
Denne Tjeneste, der udelukkende foregaar pr. som Regel den under 2 nrevnte 5 kW Sender K.
Kortbolge, blev aabnet i Efteraaret 1933 med VI i Forbindelse med en Retningsantenne. BolgeLyngby som Modtagestation og Kobenhavn som hngden er som oftest 24,4 eller 34,9 Nfeter.
Ekspeditionssted. Forbindelsen er aaben hele DogDesvrerre bliver Trafikken
ikke afviklet pr.
net. Som Sendemateriel I'ar oprindelig kun een Hurtigtelegraf, saaledes som Tilfreldet er for de
Sender til Raadighed, nemlig en 20 kW Sender under 1 og 2 navnte Forbindelser, men kun med
(BenrevnelseK. III) af tysk Fabrikat (Telefun- Haandspeed. Dette giver selvsagt Anledning til
ken) . I 1934 blev Materiellet foroget med en Sen- forholdsvis lang Ekspeditionstid og cn betydelig
der paa 5 kW (K. VI) og i 1937 med en Sender storre Anvendelse af Materiellet end nodvendig.
(K. VII) paa 20 k\V, begge med Bolgeomraadet
15-60 Meter. Disse to Sendere kan orn fornodent
4. Radiotelefonforbindelsen me.rl Island.
indsattes paa Amerikaforbindelsen, der dog staForbindelsen blev aabnet den l ste August 1935
dig har Telefunkensenderen som Hovedsender. og staar aaben for Telefonsamtaler i Tiden fra
Den benyttede Sendebslge retter sig efter Aars- Kl. 13 til 16. For de tekniske Forhold ved Forbintiden og Forholdene. Til Raadighed haves 17,45 - delsen er der gjort narmere Rede i T. N{. I. Nr.
20,4 - 23,24 - 44,88 og 52,60 Meter, de to sidst- 4-5, Juli-August 1936.
nevnte benyttes som Natholge om Vinteren. 23,24
Senderen er almindeligvis den uncler 2 nrevnte
Nleter har de sidste to Aar vreret den rnest anvend- Sender K. VII, der har en Brerebolgeeffekt paa
te Bolge, inen har i Aar som Sommerbolge 6 kW. Som Reservesenderanvendes den under 2
maattet vige for 17,45 Meter.
nrevnte Sender K. VI, der indtil April 1937 varene
Sendeantennen for Amerikaforbindelsen er for orn at bestride Telefontjenesten. RrerebolgeenerBolgerne under 30 Meter almindeligvis en Ret- gien for K. VI er 1 k\,V.
ningsantenne System l)iamond (nrermere beskreBolgelrengden har hidtil vreret 24,4 Meter. Anvet i T. M. I. Nr. 4-5, Juli-August 1936.
tennen er en Retningsantenne med 18 vandrette
1937
TEKNISKE MEDDELELSER
88
Dipoler (6 Rrekker med 3 i hver Rrekke) og Re- Maade at kunne afvikle Trafikken.
Antennerne for de under 5 og 6 navnte Tjeflektor.
5. Presseudsendelsertil danske Skibe pr.
R a d i o t e l e g r u .f
Disse Udsendelser, hvoraf den fsrste fandt Sted
den lste Maj 1936, foretages nu 2 Gange i Dognet
paa 2 forskellige Bolgelrengder, nemlig Kl' 17,20
paa 34,90 Meter og Kl. 02,00'paa 52,4 Meter. Udsendelserne varer ca. 1/z Time for hver enkelt og
foregaar via Radioafdelingen Kobenhavn.
ifl!
S!*tlaqota
Dl.gafi
m.d
A,tD.
E@po
e-n<a
Ll.loni
nester er vandrette Dipolpar afpasset til 600 Ohm
Impedans.
7. Radiotelef ontralik til Skibe.
For Skibe, der ikke er normeret med Radiotelegrafist, men har Radiotelefonstation med Radiotelefonistbetjening, blev der i 1932 oprettet en
Kyststation med Lynghy som N{o<ltagc-og Sftamlebrek som Sendestation. Senderen (M II) for det-
!l!
t-taan
7.1. foa.t
m tal.r
ft]lft".rs-lom
6rtdlondttr.fik
7'"
4
le kcr., fcl.gfrfo, f.kfonkab.l
a
6!fr z'o'a,.
Bcservc
XI
hr
Ktr KD XY
a
N
I
!!9tlE
Fig. 3.
Oversigt
over Skamlobek
Radiostations
forskelligo
Tjenester.
6. Kortbolgetelegramtrafik med da.nske Skibe' te Formaal har ca. 0,75 kW Antenneenergi og
Denne Trafik, der paa Grund af en srerlig billig Bolgelrengden er 188 m' Benyttelsestiden for SenTakst for visse Telegrammer (Radiobreve), har deren, der staar driftsklar Dag og Nat, er ca. 17
vreret i en rivende Fremgang i de senere Aar, lreg- Timer i Dognet.
Almincleligvis holdes kun Forbindelse med
ger stor Beslag paa Sendemateriellet. Lyngby Radio, der er Modtage- og Ekspeditionssted, har i Skibe, der befinder sig i Kattegat, Osterssen eller
Skamlebak til Raadighed for Tjenesten ikke rnin- Brelterne.
dre end 3 Sendere hver paa 1 kW og med hver
sin faste Bolgehngde. Senderne er K. II 53,14 m' 8. Slnfsbanernes Melde- og Sikkerhedstieneste'
K. IV 23,8 m og K. V 35,62 m. Benyttelsestiden Den strenge Isvinter i 1929 gav Anledning til,
for Senderne er ret stor, for en enkelt af dem ca. at D. S. B. indfsrte Radio ved alle Frergeovelfar20 Timer i Dognet. Under travle Perioder som f. terne. Skamlebrek er Sendestation for ForbindelEks. ved Juletid er det nodvendig at indsrette sen fra Land til Skib og Ringsted Radio, der sorendnu en Sender (K. VIII) for paa tilfredsstillende terer under D. S. B., er Centralmodtagested for
1937
TEKNISKE NIEDDELF]LSER
alle Frergeoverfarter. Korrespondancen udfores
hovedsagelig paa Radiotelefoni, Bolgelangden for
Senderen (M7L VI) i Skamlebrek er 164 m og
Antenneenergien ca. 3/r kW.
Trafikken er steget overordentlig strerkt i de
senere Aar, saa Benyttelsestiden af Senderen er
ca.20 Timer i Dognet.
9. Lufthaunens Melde- og Sikkerhedstjeneste.
Fra en beskeden Begyndelse har denne Trafik
efterhaanden taget meget store Dimensioncr. Tii
Raadighed for Tjenesten staar til Disposition Dognct rundt 2 Sendere. den ene L. III for Udsendelse
af meteorologiske Meldinger paa Bolgelengden
1056 m, den anden L. II for Forbindclse med Flyverne i Luften. Den sidstnrevnte Tiencste foregaar
paa 883 eller 893 m.
Modtage- og Ekspeditionssted er Kastrup Lufthavn.
10. Meteorol.ogiske Udsendelser pr. Radiotelef on.
3--6 Gange i Dognet udsender Nleteorologisk
Institut over Skamlebrek Radio telefoniske Meddelelser om Vejrforholdene. Bolgelrengden er 840
m, og Senderen (L.IV) er den i sin Tid i Soro opstillede Radiofonisender, der i 1931 blev flyttet til
Skamlebrek. Antenneenergien er ca. 0,75 kW.
ll.
Radiofoniudsendelse pao korte Bolger lor
Danske i Udlandet.
Siden 1928 har Danmark udsendt Radiofoni paa
korte Bolgcr, og det er den samme 0,5 kW Sender (K. I), der endnu benyttes for de officielle
Kortbolgeudsendelser. Det er Hensigten, at lade
Radiofoniudsendelserne overgaa til den nye 6 kW
(Brcrebolgeeffekt) Sender K. VII, dcr er udfort
med Radiofonikvalitet. Senderen har i nogen Tid
vrret indsat paa Prove, og som det synes, at
domme efter Rapporterne, med udmrerket Resultat. Udsendelserne over den gamle Radiofonisender K. I har de senere Aar vreret udfort paa Bolgeleengden49,5 m og uden Retningsantenne. De
fremtidige Udsendelser over K. VII er planlagt
med 3 forskellige Bolgelangder efter Tidspunktet
og Aarstiden og med Retningsantenner.
Til at bestride ovenfor beskrevne Tjenester benytter Stationen sig af 17 Sendere, dcraf 6 Langbolgesendere i Bolgeomraadet fra 500-6000 m,
1 kombineret Mellem- og Langholgesender med
Bolgeomraadet 80-200 m og 600--1000 m og 8
Kortbolgesendere i Bolgeomraadet 15-60
m.
Alle Senderne, med Undtagelse af en 10 kW Buesender, er Lampesendere. Stationen er i Drift
Dognet rundt, og Betjeningen bestaar af 1 Tele-
grafingenior, 1 Maskinmester, 1 Overmontor og
8 Montorer. Der er altid mindst 2 Mand paa Vagt
til Betjening af Sendere og Maskiner. Sendetimetallet pr. Dogn ligger mellem 150 og 200.
Antenneanlregget udgor for Tiden 24 forskellige
Antenner. Deraf er 6 for lange Bolger, 3 for il{ellembolgerne og 15 for korte Bolger. \{ellernbolgeantennerne bestaar af lodrette Traade, der svinger
i halv Bolgelangde. Af de 15 Kortbolgeantenner
er de 8 almindelige Dipolpar, tilpasset til600 Ohm
Impedans, de 7 ovrige er Retningsantenner. 2 er
rettet mod Kina og Sydamerika, den ene er for
Rolgelrengden 25,4 m og bestaar af 2 Rrekker med
7 r'andrette Dipoler i hver Rrekke, den anden er
for 31,51 m og bestaar af 2 Rrekker med 6 vandrette Dipoler i hver Rakke. 2 Antenner er
rettet mod Island, den ene er beskrevet under
Punkt 4, den anden er en saakaldt Rhombe eller
Dianondantenne med Retningsvirkning for Bolger mellem 15 og 34 m. Mod Norclamerika og
Gronland er rettet 3 Antenner, en 12 Dipolantenne
bestaaende af 4 Rrekker med 3 vandrette Dipoler
i hver Rrekke for 24,4 m, en 4 Dipolantenne for
52,40 m og en Diamondantenne af samme Stsrrelse som fsrnrevnte af samme Type.
Stationens Stromtilfsrsel sker over Nordvestsjnllands Elektricitetsvark i Svinninge. 2 af hinanden uafhrengige 3 X 10 O00 Volts Luftledninger er fort til Stationens Grund og derfra videre
i Kabel til Stationshygningens Tran-sformatorhus,
hvor man ved Hjelp af en Omskiftet kan vrelge
mellem de to Tilforselsveje. 2 Transformatorer
hver paa 200 KVA nedtransformerer Spandingen
til 3 X 380 Volt, hvorefter Spa'ndingen over Afbrydere og Maalere fsres til Statiouens Fordelingstavle. De to f'ransformatorer kan efter Behag
benyttcs enkeltvis eller i parallel.
Stationen har ikke nogen Reserveenergikilde af'
storre Betydning. EI 22O Volts Akkumulatorbatteri paa 248 Amperetimer kan, i Fald Spaendingen
skulde udeblive, benyttes i Forbindelse med en
Omformer til Drift af en eller to af de mindre,
men ret betydende Sendere som f. Eks. Senderne
for Luftfartens Sikkerhedstjeneste. I de 7 Aar
Stationen har eksisteret, har der kun v:eret faa og
ret kortvarige Afbrydelser paa Nettet.
Sorn vist paa Oversigtsskemaet Fig. 1 er der
mellenr Ksbenhavn og Skamlebnk {qrt et Kabel
med 18 Dobbeltkorer. 2 af Koreparrene er indreltet for Radiofoni. De ovrige 16 I(orepar er ved
Hjrelp af Duplexanordninger og Kompositer indrettet for 9 Telefon- og 13 Telegrafkredslob; af
sidstnrvnte er 4 for Hurtigtelegrafi.
90
1937
TEKNISKE MEDDELELSER
f.d
,'*amletet
/93f
Sendettalion
Hodtagattatloo
lltgb!
t2000
+
+
2
6 000
5000
4000
3000
t2
2000
f000
/920
22
24
25
28
30
t2
3+
36
38
Fig. 4, Antal Telegrammer ekspederet pr. Radio med
europeiske Lande i Tiden fra 1919-1937.
f.a
l93t
SkamLld^
/920 22
40
24
26
2E
30
32
31
36
o
3E
Fig. 5. Antal Telegrammer og Telefonsamtaler ekspederet pr. Radio med Skibe i Tiden fra 1928-1937.
SAdml.bal
,t.hdcttat'.n
S.hd.ntclion
Itodtagcslalion
52000
+E
+4000
+oo0
t6
3 2000
28000
21
46
t000
2 00 0
E
a o00
4
o
1920
X'ig, 6,
22
2+
26
28
30
32
34
36
3E
40
Antal Telegrammer ekspederet pr. Radio med
Gronland i Tiden fta 1927-1937.
f920
tr'ig. 7.
22
24
26
28
30
32
34
36
3E
to
Antal Telegrammer ekspederet pr. R,adio rned
Amerika i Tiden fra 1933-1937.
I 937
TEKNISKE MEDDEI,ELSIIR
91
I foranstaaende Ileskrivelse er Sendernes I(onstruktion ikke orntalt nrermere, det vil paa dette
Sted fore for vidt. Her skal blot nevnes, at rnan
sorn Anodespendingskilde for alle liort- og NIellembolgesenderebenl'tter sig af hojspendte Javnstrsmsrnaskiner eller Selenensrettere, de sidste
dog kun for Sprendinger indtil 1200 Volt. For
Langbolgesenderne,der alle er af reldre Konstruktion, er Anodesprendingskilden I{enotronensrettere.
Endvidere skal nrevnes, at man i de sidste Par
Aar er begl'ndt paa en s1'stematisk Standardisering af Iiortbolgemateriellet, og at man saa vidt
gorlig indforer automatisk Betjening (StartStop og l3olgeskiftning), hvor Besparclse i T'id og
t\{andskab gor det berettiget.
'Iil
Eksempel skal omtales Senderne for Luftfartens Sikkerhedstjeneste, hvoraf den ene er udstyret rned automatisk Start og Stop samt tsolgeskiftning mellem 3 forskellige Bolgelrengder. Betjeningen sker i Kastrup Lufthavn ved Hjrelp af
en Nummerskive, der gennem en srerlig Linie fra
Kastrup til Skamlebrek paavirker en Vrelgeran- ,rr. ,."'^r^ia"'u*,"* t" ;
, t,u"" *"'rnro-rrrr.
ordning ved Senderen. Denne Valgcranordning
foretager Indstillingen af de sekundrere Relreer,
En lignende Anordning er indfort for en af
der starter Senderen og indstiller Bolgelrengden. Senderne for Kortbolge-Skibstrafik.
I)en anden Sender er udstyret rned automatisk
I nrer Frerntid vil der blive indfart eL halvautoStart og Stop paa den Maade, at Senderen starter matisk System for Start og Stop af de mest betyved blot at nedtrykhe den til samme Sender ho- dende Sendere, der benyttes af Lyngby Radio, og
rende Telegrafnogle. Senderen stopper ca. 3/+l\{i- Senderen for Telefoni med D. S. B.s Frerger vil
nut efter at den sidste Prik eller Streg i N{eddelel- blive udstyret med Fjernbetjening fra Ringsted.
sen, der telegraferes over Senderen, er afsluttet.
Hvad angaar Stationens Trafikmengde
for
Dette sker ved Halp af en Kombination af Terrno- visse Forhindelser henvises til Fig. 4-7 og Senrel:ecr og alm. Telefonrelreer.
detimetallet pr. Aar til Fig. 8.
s2
TEKNISKE MEDDELELSER
1937
Ny 20 kW Kortbolgesender (K. VID i Skamlebrek.
Af Telegrafingenior K. Suenningscn og Ingenior Gunnar Pedersen.
l)enne Sender er konstrueret af Radioingeniortjenesten og er bygget paa Post- og Telegrafvresenets Vrcrksteder. Senderen blev taget i Brug som
5 kW Sender i November 1936 og som 20 klV Sender i April 1937. Senderen bestaar af folgende
Dele:
Fig.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
l.
Maskin-
og Senderpaneler.
Styresenderpanel
Moduleret Forstrerkerpanel
5 kW Forstrerkerpanel
20 kW Forstrerkerpanel
Roterende Omformere
Maskinpaneler
Koleanlag
Antenneanlreg
saaledes som vist paa Blokdiagrammet Fig. 2.
Senderen er konstrueret efter sammc Linier som
den i 1934 byggede Kortbolgesender (K. VI), der
fol Juli-August
er beskrevet i T. M. L Nr. 4-5
1936, men adskiller sig ved, at der er tilfojet et
20 kW Forstrerkertrin. Desuden er den ny Sender
indrettet for Radiofonikvalitet.
l. Stgresenderpanel.
Her findes 4 Styresendere af den Type, der er
standardiseret ved de nyere Sendere i Skamlebrek.
Hver af disse Styresendere er fast indstillet paa
een af Senderens normale Bolgelrengder, og Forandring af Bolgelengde foregaar ved at skifte
Glodestrsmsforsyningen over fra den ene Styresender til den anden. Der findes 4 T'rin, Iirystal-
oscillator, Koblingstrin og to Frekvensfordoblere.
Krystallet findes i en termostatkontrolleret Ovn,
hvis Temperatur indstilles saaledes, at Senderen
netop faar den rette Frekvens. Der benyttes som
Regel Temperaturer omkring 30o-50o C. Der benyttes Krystalfrekvenser mellem l2SOkHz og 2500
kHz (240-120 m). Idet Senderens
Frekvensomraade er 5000 kHz til
200fi) kHz (60-15 m), maa Frekvensen i nogle Tilfalde fordobles i
2 Trin, i andre Tilfrelde i 3 Trin. Krystaloscillatorroret er en Triode, medens der i Kohlingstrinnet og i Frekvensfordoblerne benyttes Skrermgitterror. Senderen tastes ved at andre
Skeermgitterspendingen i Sdie Trin
fra :300
Volt (ved Nlellemrum) til
125
Volt
(ved Streg). Styresende+
ren kan afgive ca. 40 Watt hojfrekvent
Effekt.
I Styrepanelet findes desuden en 2Trins Linieforstrerker med en max.
Forstrerkning paa ca. 50 db. Denne
Forstrerker bringer de meget svage
Vekselsprendinger, der modtages fra Linien og
den dertil forbundne Modforvrrenger, op til nogle
Volt. Denne Spanding fores videre til Modulatoren (i det neste Panel) , hvor den yderligere
Forstrerkning til ca. 900 Volt for fuld Modulation
finder Sted. Ved saaledesat fordele Forsterkningen over to forskellige Paneler reduceres Faren
for Tilbagekobling og >Hylu, der ellers let kunde
kom,me her, hvor den samlede Spandingsforstrerkning er ca. 50 000 Gange.
Der findes i Styrepanelet en Tonegenerator,
der giver 700, 1000 og 1600 Hertz til Brug ved M.
C. W. Telegrafi.
2. M oduleret F orstcerkerpanel.
Her findes det siclste Frekvensfordoblertrin med
et 500 Watt Skarmgitterror, den modulerede
Klasse C Forstrrker rned to 500 Watt neutrodynstabiliserede Trioder i push-pull og endelig l{odulatoren, der af Hensyn til Afskrerrnningen er arbragt i en I(asse for sig. Modulatoren bestaar af
en 2-Trins Lavfrekvensforstarker (se Fig. 3) , der
kan aflevere 150 Watt uforvrcnget Lavfrekvenseffekt. Det fsrste Trin har to 100 Watt Ror i push-
93
TEKNISKE MEDDELELSER
1937
12o- !40 m.
120'240a 120.240a. 5O- 120a 30.120a
Eig. 2.
Blokdiagram
pull, og det arbejder som Klasse A Forstrerker*.
Det sidste Trin har to 200 Watt Rar i push-pull
og arbejder som Klasse AB Forstrerker. Idet Sekundrersiden af Modulatorens Udgangstransformator T, er indsat i Serie med Hojsprendingen,
vil Anodespeendingen til den modulerede Forstrerker stadig undergaa Variation ved Modulation. For at Modulationen skal vrere korrekt (Senderen s'kal >rnodulere opu) maa der vrre Proporlionalitet mellem momentane Vrerdier af Anodespanding og Strom i Svingningskreds (Tankstrom), dette opnaas kun, naar Forstrerkeren har
en kraftig Udstvring og en passende Gitterforsprnding.
\'ed Telefoni er den tilforte Anode* Den her benyttede Klasseinddeling
defineret paa folgende Maade:
af Forstrerkere
for Sender.
effekt 200-300 Watt, og for at opnaa fuld Modulation maa Modulatoren afgive 100-150 Watt
L. F. Effekt.
Fra dette Panel afgives ca. 100 Watt ved Telefoni og ca. 400 Watt ved Telegrafi til det efterfolgende Trin.
lVod ule r el fo rslerk er.
er
A. En Forstarker
Vekselhvor Pladestrsmmens
stromskomponent er proportional med Gittervekselspan-
Klasse
dingen indenfor
hele Perioden.
Forstrerker hvor Pladestrommens Vekselstromskomponent er proportional medGittervekselspan-
Klasse B.
En
dingen i den ene Halvperiode, og hvor den afgivne Effekt (for hvert Ror i en push-pull Opstilling) er mindre
i dcn anden Halvperiode.
OpfJ'lder lletingelserne for Klasse A ved ringe
Udstyring og for Klasse B ved kraftig Udstyring.
Klasse -!8.
Klasse C. En Forsterker hvor Gitterudstyring og Gitterforsprending har \''erdier, der bevirker, at Anodestrsm
og Tankstrom
er proportionale
med Anodejrevnspending.
Fig. 3.
Simplificoret Strsmskema
Forstrerkertrin.
for moduloret
]'EKNISKE MEDDELELSER
1937
som fremkommer ved de benyttede Transmissionslinier til Antennerne. Anodespolerne bestaal
af to sammenloddede 1/:" Kobbcrror (se Fig. 5) ,
dct ene tjener til Tilledning, det andet til Afledning af Kolevnnd for Anoderne. Ved de kortere
Bolgelrengder kortsluttes en Del af Spolerne; for
at reducere Tabene foregaar dette 4 Steder paa
hver Vinding. Kolevandet fortsretter genuem Gurnmislanger (se trig. 5 forneden) , der er tilsluttet
Punkter med lav Vnrdi for \rekselsprendingen,
herved opnaas det, at de dielektriske Tab kun bhver smaa. Gummislangens Opgave er derfor vescntligst at skaffe en tilstrakkelig ringe Afledning fra Anodespandingen, 10 000 Volt, gennem
Vandet. I Kolesystemet er indsat et Vandrela (ses
paa Fig. 5 mellem Gummislangespolerne), der
hindrer Glsdestrommen i at blive slutlet, hvis Kslevandct mangler. Desuden er der indsat et Konder sretter en Alarmklokke i
takttermometer,
Virksornhed, hvis Vandets Temperatur overstiger
70o C. To Fjerntermometre monteret paa Senderens Forside viser Vandets Temperatur ved Indgang og udgang.
I konstruktiv Henseende har dette Trin frembudt forskellige Vanskeligheder. Af I{ensyn til de
korte Bolgelrengder var det nodvendigt at holde
Forbindelsesledninger korte, og dog maatte der
viere stor Afstand mellem Dele med forskelligt
Potential for at undgaa Overslag, cler meget let
opstaar ved de benyttede hoje Frekvenser'. Gitterog Anodekreds maatte anbringes i stor Afstand
fra Stellet for at reducere I(apaciteten til Jord
og dermed Faren for Parasitsvingninger, og dog
maatte det udgorc en rohust mekanisk Konstruktion, der tillader en kraftig Tilspaending af vandtrette Pakninger og lign. Desuden krrevedes streng
Fig. 5. 20 kW Forstrerker set bagfra,
Symmetri, oS Rorcne maatte vere let tilgrengelige,
impedans paa ca. 600 Ohm og kan enten tilsluttes saa de let kan udskiftes.
Paa Fig. 6 er vist de to Rorholdere o$ de derSenderens Antenneomskifter (for de Tilfelde
hvor Sendcrens fulde Ydelse ikke er nodverrdig) med sammenbyggede NeutrodS'nkondensatorer.
Anoden, den midterste Del af Roret, er fastgjort
eller det efterfolgende Trin.
til det inderste, cirkulare "Skjoldo, der udgor den
4. 20 kW Forslcerker.
ene Plade i Neutrodynkondensatoren. Den anden
,Standard
kW
15
Electric<
Kondensatorplade er tt bevegeligt uskjold<, der
I{er benyttes to
vandkolede Ror i push-pull. Der findes i dette Trin ligeledes i nogen Grad omslutter Roret. Kapacien afstemt Gitterkreds, der er drempet med en teten kan varieres ved et Snekkedrev (ses midt i
vandkolet X{odstand, der er i Stand til at dissipere Billedet) , der varierer Pladernes Afstand. trig. 7
en vresentlig Del af de 5 kW, der ved Telegrafi viser 20 kW Trinnet set forfra med aaben Dor,
rnodtages fra det foregaaende Trin. I Anodekred- man ser Pladeafstemningskondensatoren og bag
sen findes en variabel Afstemningskondensator og den de to Ror.
Ved C. W. Telegrafi udgor den tilforte Anodeen variabel Koblingskondensator, se Strsmskema
dette er
for hele Sender Fig. 4. Senderen er indrettet til effekt 35 kW (10 000 Volt, 3,5 A-p.),
Ydelse.
Her er
saaledes
Hojsprendingsmaskinens
max.
paa
600
Ohm,
ca.
Antenneimpedans
cn
3. 5 kW Forstcerke,r.
Dette
virker som en linerer Klassc B Forstrer'ker,cl. v. s. at der er Proportioualitet mellem
Stromrnene i Transmissionslinien, der forer til
Forstrcrkeren, og Strotnmene i Transmissionslinien, der forer fra Forstarkeren. Her foroges Effchten til ca. 1 kW ved Telefoni og 4--5 kW ved
Telegrafi. Dette Trin er indrettet ganshe som Udgangstrinnet i Kortbolgesenderen I(. VI. Forstrerkerens Udgangsklemmer er beregnet for en Linie'Irin
1937
TEKNISI{E MEDDELELSER
95
Sikringsrelaerne er alle de ved Sendeanlregget benyttede Sprendinger Jrevnsprendinger og kan med
Hcnsyn til Formaal deles i folgende Grupper:
a) Anodespandinger (mindste Ror 500 Volt,
storste Ror 10 000 Volt).
b) Skrermspanding for Skrermgitterrorene (125
-1250 Volt efter Typen).
c) Gitterforsprending (20-500 Volt efter Rsrtvpe).
d) Glodesprendinger. (4-20 Volt eftcr Roltype).
e) Sprendinger for Fremmedmagnetisering af
D)'namoerne.
Omfonnerne er delt i folgende Grupper:
I.
Nfotor 6 HK 380,220 Volt
Dynarno.
koblet
direkte til
A) 18 Volt 65 Ampere. (Glodestrom for Styresenderpanel og moduleret Forstrcrkerpanel.)
B) 500 Volt 0,5 Ampere. (Dynamo for AnodeVirkningsgraden 50-60 pCt. alt efter I3olgeog Skrermsprending til Styresenderpanel.)
lrengde, og den til Antennen afgivne Effekt bliver
C) 300 Volt 6 Ampere. (Dynamo for l{agnetise17-21 k\\r. Ved Telefoni (Brerebolge) er Virkring af Hojsprendingsgeneratorerne I B - III
ningsgraden :10-35 pCt., og da den tilforte max.
A og IV A og B og endvidere GittersprendingsAnodeeffekt her er 20 k\V (10000 \rolt,2 Amp.).
kilde for alle Trin med Undtagelse af det
uaar Senderen skal kunne moduleres ca. 90 pCt.,
sidste, 20 kW Trinnet) . Ved at benytte sambliver Antenneeffekten 6-7 k\trr.
rne Sprendingskilde til Forsprending og MagI(oblet til Antennekredsen findes en DiodeNlodtager for Kontrol, Monitor. For saa vidt muligt at undgaa Forstyrrelse fra Stationens ovrige
Scndere afstemmes denne Nlodtager for den ben-vttede Bolgelengde. tldgangen af denne Modtager, og l'orovrigt ogsaa Stationens ovrige Kontrolmodtagere, er fort til et Kontrolpanel, hvor
Kontrolafll'tning finder Sted, og hvor Nfodulationsgrad og Brerebolgestoj kan maales.
tr'ig. 6.
Neutrodynanordning
i 20 kW
tr'orstrerker.
5. Roterencle Omlormere.
Ved et Sendcanlreg sonl ovenfor beskrevet skal
der anvendes Stromnre og Sprenclingcraf de mest
forskellige Storrelser. og Sporgsnaalet om, paa
hvilken Maade den til Raadighed str.raende3-fasede 380 Volt Vekselsprending skal omformes til
dissc forskellige Sprendinger, har vrcret Genstand
for en noje Overvejelse, idet saavel Driftsomkostninger og Anskaffelsessum som Driftssikkerhed
og Iivalitet er Faktorer, der maa tages i Betragtning.
Som list paa Blokdiagrammet (Fig. 2) og Samlingstegningen har man v:rlgt rotercnde Ornformere. Begrurrdclsen herfor fremgaar af det efterfolgende.
N{ed Undtagelse af visse Hjrelpesprendinger for
['ig.
7.
20 kW
Forsterker
set forfra,
TEKNISKE MEDDELELSER
96
1937
netisering opnaas, at man ikke kan srctte
Anodesprending paa Lamperne, uden at den
fornodne Gittersprending samtidig er til
Stede.
II.
Nlotor 11 HK. 380 220 Volt koblet direkte til
det er forste Gang, en hojsprndt Javnstromsmaskine af denne Storrelse er fabrikeret her i Landet.
Omformeren (se Fig. 8) , der er fabrikeret af
ArS Titan. vil derfor blive nrrmere beskreven i
det folgende.
Motoren er en 3-faset Reform-Kortslutningspaa 65 HK ved 380 Volt, 50 Hertz og ca.
motor
D)'namo.
A) 600 Volt 4 Arnpere (Gitterforsprending til 20 1430 Omdrejninger pr. Minut og med paabygget
kW Forstarkertrin og samtidig lVlagnetise-Stjerne-Trekant Igangsretter.
Generatorerne er 2-polede og Hojsprendingen er
ringsspending til Anodedynatno for sanme
fordelt
over 4 Kommutatorer, 2 paa hvert Anker'
Trin.)
er Maskinerne forsynet med KomEndvidere
B) 24 Volt 150 Ampere. (Glodesprendingfor Ropoundvikling,
og for at sikre en gnistfri Kommurene i 20 kW Forstmrkertrin.)
tering, med Vendepoler.
III.
Ankre, Vendepoler og Kompoundvikling er isoN'[otor 10 HK koblet direkte til Dynamo.
Ieret for 10 000 Volt mod Stel, idet de 2 GeneraA) 2 X 1500 Volt I Ampere. (Anoclesprendingtorer er forbundet i Serie.
sidste Trin i Styresender, Anotle- og SkrermIsolationsproven er udfort med 15 000 Volt efsprcnding for moduleret Forsterkcrpanel.)
f ektiv Vekselspanding.
B) 24 Volt 100 Ampere. (Glodesprcnding 5 hW
Ripples (d. v. s. den over Jnvnsprcndingen lejTrin.)
rede Vekselsprendings effektive Vardi) er galanteret ikke at overstige 0,3 pCt. af den fulde Jrevnsprending.
Ved Afprovning af Omformeren viste det sig, at
Dynamoerne uden Vanskelighed kunde afgive 4
Ampere ved 10 000 Volt i lrengere Tid.
Tomgangsforbruget er ca. 2,25 kW.
Aarsagen til, at man har valgt roterende Omformere til Anodespanding for Senderens sidste
Trin og ikke Kviksolvdamp-Ensretteranlag, der
har en storre Virkningsgrad, er i det vesentlige,
a t Omformerne, naar Rorpriserne tages i Betragtning, er billigere i Drift end et tilsvarende Ensretteranlreg,
Fig. 8.
Omformer
for 10000 Volt.
a t Omformernes Driftsikkerhed, efter de Erfaringer vi har med saadanne Maskiner, er
overordentlig stor,
IV.
Motor 15 HK 380 220 Volt koblel direkte til
a t Omformeraggregaterne
Dynamo.
pCt. dansk Arbejde og
A) 2500 Volt 1,35Ampere.
brud eller lignende kan
B) 2500 Volt 1,35 Ampere.
det.
De 2 Dynamoerer forbundet i Serieog benyttes
For Glodesprendingernes
som Anodesprendingfor 5 kW Forstrrkertrin.
V.
Motor 65 HK 380 Volt 1430 Omdr. koblet direkte til Dynamo.
A) 5000 Volt 3,5 Ampere.
B) 5000 Volt 3,5 Ampere.
De 2 Dynamoer er forbundet i Serie og benyttes sornAnodesprendingfor 20 kW Forstnrkertrir'.
Af disse Omformeraggregater er den sidstnrevnte den mest interessante.for saa vidt som
meget nrer er 100
ved eventuel Ankerrepareres her i Lan-
Vedkommende vilde
det vrere rroget billigere baade i Anskaffelse og
Drift direkte at anvende den tilstedevrrende Vekselsprending nedtransformeret til en passende
Vnrdi, end at benytte roterende Omformere.
Grunden for, at man alligevel har valgt at tilfore Lamperne jrevnsprndt Glodestrom fra Omformeranleeg, er udelukkende Frygten for, at man
ved direkte Vekselstromsforsyning skulde faa for
stort Stojniveau i Senderen hidrarende fra de 50
'
Perioder eller Harmoniske deraf.
1937
TEKNISKE I\,IEDDET,ELSER
Alle Omformerne er opstillet i Radiostationens
Krelderetage. Fordelingen af Sprendingen til de
forskellige Omformeres Motorer finder Sted ved
Hjrelp af et sammenbygget vandtret Gruppefordelingsanlreg bestaaende af en Hovedafbryder med
6 llnderafbrydere. Hovedafbryderen er et saakaldt automatisk Motorskab, der udloses automatisk
a)
b)
c)
d)
ved Kortslutning.
ved trefaset Overbelastning.
ved Overbelastning foraarsaget af Fasebrud.
naar Sprndingen udebliver.
Den sidste Funktion er udfort ned dampet
Nulsprendingsrelre, saaledes at Afbryderen fsrst
udloses ca. 1 Sekund efter at Spandingen er udeblevet. Derved undgaas, at Senderen falder ud
ved et dybt Stromstsd af kort Varighed paa Nettet. Endvidere er Hovedafbryderen udfort med
Fjernudlosning fra Sendesalen.
Igangsatning
af Maskinerne foregaar ved
Flaandhetjening, og da alle Motorerne er Kortslutningsmotorer, ved Hjrelp af Stjerne-Trekant
Igangsrettere, der er paamonteret Motorerne.
Alle Maskinerne, Dynamoer saavel som Motorer, er i beskyttet Udforelse, saaledes at tilfreldig
Beroring af sprendingsforende Dele er udelukket.
ger for D5'namoerne samt forskellige Relreer og
Kontaktanordninger for Senderens ovrige Sikringsanhg.
Sender og Dynamoer er sikret mod folgende
Tilf:elcle:
:r) Overbelastning.
\red alle Dynamoerne er den ene Pol sikret rned
Smeltesikring, og desuden findes i tr'Iinusledningerne til Dynamoerne for 2500 - 5000 og 10 000
Volt indskudt Overstrsmsrelreer, der udlsses for
en Strom, der ligger noget under Smeltestrommen for de tilsvarende Dynamoers Smeltesikringer. Ved Udlosning af Overstromsrelreet afbr5.des
ved Hjrlp af et sekundart Reh Magnetiseringsstrommen til den paagrldende Dynamo.
b) For manglende Vandtilfsrsel til de vandkslede Trin.
Udebliver Kolevandet, afbrydes automatisk ved
Hjrelp af 2 sekundrere Relreer Glsdestrommen til
det paageldende Trin.
c) For tilfreldig Beroring af sprendingsforende
Dele.
Alle Dore og l,aager til Sende- og Maskinpanesaaledes at
ler er forsynet med Dsrkontakter,
Sprendingerne fra Hojsprendingsmaskinerne falder bort, naar en Dor eller Laage aabnes.
Endvidere er Hovedafbryderen for alle Motorerne som tidligere omtalt fjernstyret, saaledes at
hele Senderen kan stoppes ved at trykke paa en
Knap i Mnskinpanel eller sidste Sendetrin.
6. Maskinpaneler.
Som vist paa Samlingstegningen (Fig. a) er alle
Shunt- og Ankerledninger fra Dynamoerne fort til
et Panel, der almindeligvis benrvnes l\Iaskin7. Koleanlceg.
panelet. I dette Panel finder Afbrydning og TilDa Varmeafgivelsen ved Anodespolerne og ved
slutning samt Overvaagning og Regulcring af de
Lamperne i sidste og nrestsidste Trin er ret betyforskellige Sprendinger Sted.
Alle Ledninger, hojsprendte saavcl som lavspeendte,fra Maskiner til Maskinpanel er fsrt i
Gummiblykabel med Jernbaandsarmering.
tr{askinpaneiet er delt i 3 Afclelinger'. lste Afdeling indbefatter Afbryder og Voltmeter for 220
Volt Jmvnsprnding, der tilfores fra Stationens
Akkumulatorbatteri, samt Afbrydere, Shuntreguler-inger, Volt- og Amperemetre for de 3 Glodestromsmaskiner.
I 2den Afdeling findes Afbrl'dere, Shuntreguleringer og Voltmetre for Sprendingerne fra 300 500 - 600 og 2500 Volt Dynamoerne. Ved sidstnrer'nte kontrolleres endvidere Stromforbruget.
3die Afdeling omfatter Afbrydere, samt Voltog Amperernetre for 5000 og 10 000 Volt Dynamoerne.
Udglatningsfiltrene for de 2 sidstnrevnte Dynamoer har ligeledes Plads i Maskinpanclet.
I I{askinpanelet findes endvidere Smeltesikrin-
X'ig. 9.
Diagram
for Koleanlag.
TEKNISKE NIEDDELELSEIT
98
Fig. f0.
Kortbolgeradiofoniantenner
for 25,41 m og 31,51 m.
delig (Anodeyirkningsgraden ved Telefoni ca. 30
pCt.), er saavel Spolerne sorn Lalllpernes Anoder
sarnt desuden Belastningsmodstanden i Gitterkredsen ved sidste Trin vandkolet'
Princippet i Koleanlregget, der er vist paa Fig.
9, er som folger:
En Pumpe opstillet i Krelderetagen pumper deslilleret Vand fra en Beholder, der rulnl'ller crl.
130 Liter', gennern et Kobberror til de 2 Sendetrirr. I Trinnene ledes Vandet saaledes sotn vist
paa Tegningen forst gennem Gummislanger til
Anodespoler og Lamper og derefter igen gennen
Gummislanger over Vandrelreerne til Tilbagestromsledningerne for Vandbeholderen. Gummislangerne er indsat for at aflede det hzje Anodepotential til Jord, idet den i Slzrngen vrerende
Vandsojle ),der en passende X'Iodstand'
Inden Vandet atter pumpes gennern Senderen
passerer det ct Systern af Koleelementer i Lighed
med Koleren paa et Automohil' Elementerne luftkoles ved Hjeelp af en Propel. der suger frisk Lult
ind mellem Koleripperne. Eu feelles llotor trrek-
25 !!-ry-Jl,
Konstruktion
1937
5 I m DiPo/q nI enner'
of Antenno lor 25,41 m og 3l'51 m.
TEKNISKE MtrDDEI,ELSER
1937
99
ker Pumpe og Propel. Pumpen er i Stand til at
yde 60 Liter Vand pr. X{inut mod et Ydertryk
svarende til 30 Meter Vandsojle, og hele Anlregget
er sila rigelig dimensioneret, at Kolevandets I'emperatur selv paa rneget varme Dage og ved fuld
Ydelse af Senderen ikke overstiger 50o C.
8. Antenneanlug.
Ved Telefonforbindelsen med Island benyttes
Retningsantenne Nr. 11, der er beskrevet i T. M. I,
Nr. 4-5, for Juli-August 1936. Til Brug ved Kortbolgeradioloniudsendelser er der konstrueret to Fig. 12. I{orisontalt Straalingsdiagram for Antenne 15 :25,41
m og Antenue 16:31,51 m. (Beregnet).
nye Retningsantenner for 25,41 m og 31,51 m.
Disse Antenner (se Fig. 10 og 11) er ophrengt mellem de to 100 m hoje Trremaster, dcr er lrengst
fjernet fra Stationen. Idet der ikke ben1,ffs5Ii.flekter, opnaar man, at Straalingsretningerne bliver mod S)'damerika og rnod Ostasien. Antennen
for 25,41 m bestaar af 14 r'aridrette Dipoler og
Antennen for 31,51 rn :rf 12 vandrette Dipoler.
Den mekaniske Konstruktion ses paa Fig. 11,
hvor ogsa:r de i Traadene optrredende mekaniske
Sprndinger er ansivne. Her er a de udstraalende
Elementer for 25 nr Antcnnen og b for 31 m Antennen, c og d er de tilsvarende Feederledninger. Fig. 13. Straalingsdiagram for Antenne I5 :25,41 m. (Maalt
i 200 m Afstand).
e er et Beretov, ligeledes f og S.Tovlinien h tjener til at overfore det vandrette Trek fra deu ene
Antenne til den anden. Det ses, at Antennerne er
baaret af Lodder, der sikrer en konstant Sprending i Traadene uafhengig af Tcmperaturen. Tilpasningen af Antennens Impedans til de 600 Ohm
ore
o,6
o,4
0,2
to
0
q1
92
45
40
40
Transmissionslinier sker ved llr Iiolge LinietransFig. 14. Vertikalt
Straalingsdiagram
for Artenne I5:25,41
formatorer (ikke vist paa Fig. 11).
m o g A n t e n n e 1 6 : 3 1 , 5 1 m . (Beregnet).
Ved at bygge Antennen med en saa ringe Udstrrekning i Bredden opnaar man at faa Udstraaling over en ret bred Vinkel i det vandrette PIan,
saaledes som det er onskeligt ved Radiofoni. Paa
Fig. 12 er vist det beregnede Udstraalingsdiagrarn
0,2
o
q6
o,a
0,c
1,o 92
i vandret Plan for 25 m Antennen. Paa Fig. 13 er
Fig. 15. Vertikalt Straalingsdiagram for Antenno I5:25,41
vist det vcd Nlaaling i 200 m Afstand fundne Retm. (Optaget i 230 m Afstand).
ningsdiagram. De store Uregelmassigheder her
skyldes sikkert i nogen Grad Indflvdelsen af strendig ledende lige ved Overfladen. Paa Fig. 15
'fransmissionslinier,
Barduner o. s. v. paa Feltet er vist det eksperimentelt fundne Straalirrgsdiai Nrerheden af Nfaaleapparatet. Ved at bygge An- grarn for 25 m Antcnnen. Denne Kurve lader sig
tennen hoj opnaar man, at Udstraalingen sker normalt kun optage ved N,Iaalinger i Flyvemaunder en lav Vinkel med Horisonten. Det har vist skine, nren i dette specielle Tilfrelde har det vresig. at der for en given Afstand er en bestemt ret muligt at optage den ved at hejse en let transStrallingsvinkel, der giver det bedste Resultat, og portabel Feltstyrkemaaler op i en af de 100 m
at Straalingsvinklen skal vare lavest .r'edde stor- Tramaster, der befinder sig ca. 230 m fra Retste Afstancle. Paa Fig. 14 er vist det beregnede ningsantenncn. Det ses, at der, bortset fra tilfrelStraalingsdiasram i det lodrette Plan for 25 og dige lJregelmrcssigheder,der maaske hidrorer fra
31 m Antennerne. Disse l{urver er beregnet under Barduner o. 1., er god Overensstemmelsc mellem
Forudsetning af, at Jorden kan regnes for fuld- de beregnede og funCne Resultater.
100
TEKNISKE MEDDELELSER
Den maksimale Udstraaling findes under en
Vinkel paa ca. 70 med Horisonten, dette er en
meget lav Vrerdi, der gor Antennen vclegnet for
de meget store Afstande, der her er Tale orn (f.
Eks. Rio de Janeiro 12 000 km). tror de mindre
Afstande er denne Antenne ikke den bedst mulige,
men da Daempningen her er mindre, er dette ikke
1937
saa betydningsfuldt, og man kan gaa ud fra, at
Nlodtageforholdenedog er tilstrakkelig gode. Rapporter, man har modtaget fra de Forsogsudsendelser, der har fundet Sted paa 25,41 m og 31,51
rn siden Slutningen af April, viser, at Senderen
regelmaessighores med god Styrke i Sydamerika
og Osten.
Teknisk Bibliotek.
I April Kvartal 1937 er til Post- og Telegrafvese- Thorn, D. A. and Mttchell, H. T.: Ultra short wawe
radio telephone circuits. London 1935.
nets tekniske Bibliotek samt til Ingeniordistrikterne og
de tekniske Virksomheder anskaffet nedennrevnte BoKurt:
Theoretische Rerechnung der
Winkelmann,
ger.
Wfihler- und Leitungszahlen in Fernsprechanlagen.
Medmindre andet er anfort, findes Bogerne i BiblioWolfshagen-Scharbeutz. 1936.
teket.
Becker, George F. & Orstrand, C- E. uan.' Hyperbolic
Functions. 4. Udgave. Washington 1931.
Fra comit6 consultatif international t616phonique
har Biblioteket modtaget folgende Seertryk af TidsBernaert, A. L. J.: The international Broadcast and skriftartikler:
Sound Engineer Year Book. 1937. London 1937.
(Radioingeniortjenesten).
Sp6cifications prouisoires amtricaines pour la mesute
des bruits. (Traduction frangaise d'un article paru
British Broadcasting Corporation: The B. B. C. Yeardans ,The Journal of the Acoustical Society of
book 1937. London.
Americao, Vol 8. No 2. Oct. 1936.).
Comit| consultatif international t|l|phonique: Avis du
C. C. I. F. concernant Ies questions de trafic, d'ex- Etalonnage de microphones. Rapport r6dig6 par le
Sous-Comitd des mesures acoustiques fondamentales
ploitation et de tarification. 1934. Paris.
de I'Acoustical Society of America. (Traduction
Feilhauer, IV.,: Die Fernmeldebetriebsordnung fiir die
frangaise de ce rapport paru dans la revue ,ElecVerkehrsflugsicherung (FBO) . Bd. f. Berlin 1937.
trical Engineeringn, Vol 55, No 3, mars 1936.).
Holstein Rathlou. E. u.: Sterkstroms Elektroteknik.
1925. 3. Udgave. (Radioingeniortjenesten).
Knaurs WeIt-AtIas. Berlin 1936.
Lorenzen, Vilh.: Christian IV's Byanleg og andre Bybygningsarbejder. Kobenhavn 1937.
Oberkommando der Kriegsmarine: Nautischer Funkdienst 1937 * Beiheft. Berlin 1937.
Siemens & Halske: Messgeriite fiir die Fernmeldetechnik. Berlin, Ausgabe 1933, 1936.
Laporte, Marcel et Gans, Frangois: Photom6trie physique, h6t6rochrome, i lecture directe. Application
aux tubes i gaz luminescents.
Pearson, C. J.: Fluctuations spontan6es de la r6sistance dans les microphones d charbon et dans
d'autres r6sistances granulaires.
Rgall, L. E.: Un nouvel appareil t6l6phonique d'abonn6
avec haut-parleur.
Timmis, .4. C... Probldmes concernant l'dtablissement
d'un programme d'interconnexion t6l6phonique en
Europe.
Sten, Holger: Dansk-Fransk Ordbog. Ksbenhavn 1937.