Marts 2011 - Marstal Navigationsskole

Transcription

0(75232/,
REDAKTØRENS LEDER
BESTYRELSEN
Formand:
Svante J. G. Steffensen, Sætte 3
Næstformand:
Sofia Stamer, Sætte 1
Kasserer:
Mikkel Badstue, Sætte 3
Aktivitetsansvarlig:
Peter Poulsen, Sætte 3
Blad redaktion:
Laura Lynge, Stm. 2
Stephanie Hansen, HF 1.
Bådformand:
Mark Ambech, Sætte.1
Barformand:
Mads Winther, Kyst
Barnæstformand:
Anna Bergmark, Sætte 2
Jeg har som ny redaktør gjort mig mange tanker om METROPOLITAN.
Min vision med bladet er at få mere indhold, bedre layout og gøre det
til et blad man har lyst til at læse! Nu er jeg ikke journalist og har ej
heller 27 timer pr. døgn, så mit første tiltag har været at starte en redaktion.
Det var slet ikke så svært som jeg havde troet, faktisk kom folk af sig
selv og i dag er vi fire navigatørstuderende og to fra HF Søfart. Vi vil
afprøve nogle nye tiltag og vurdere deres potentiale og her har vi brug
for læsernes mening. Hvis I sidder derude med gode idéer tager vi
imod med kyshånd! – Jeg ser frem til et godt samarbejde med verdens
smukkeste redaktion:
Tak til Randi, Pernille, Bjarke, Sofie og Stephanie.
Fra næste nummer bruger alle i redaktionen samme mail:
[email protected]
Laura Lynge
Annonce ansvarlig:
Svante J. G. Steffensen
INDHOLD
Forsidefoto:
Tankskibet Orakota for udadgående på
Seinen ved nattetide i september 2010.
Fotograf: Mads Winther
Foreningen har træffetid
tirsdag og torsdag fra kl. 09.05 til 09.25.
Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 15. maj 2011.
Indlæg kan sendes til [email protected] eller
til [email protected]
Al gengivelse fra bladet, hvadenten det
er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse.
Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Fra rektors kontor, marts 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Coaster-aspirant i M. H. Simonsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Festlig træning af kadetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Søredning i isfjorden nord for Upernavik og syd for Appilattoq . . . . . .
Side 9 pigen m/k . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Poeten Brian: »Det blomstrende slagsmål« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Festlig bustur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fra prorektors noget mindre kontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksamensafslutning december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
At sejle som for hundrede år siden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ungdomsrådet på tur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvor har du sidst læst Metropolitan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Metropolitans fotokonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En oplevelse rigere. – En beretning om at være værnepligtig ombord
på kongeskibet »Dannebrog« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ship Handling kursus for instruktør fra Marstal Navigationsskole . . . .
Til Patagonien via Påskeøen 2003-2004 (Del 5 – Patagonien) . . . . . . .
Åbent Hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
SØASSURANCEFORENINGEN
»ÆRØ« GS
Skolegade 1 · DK 5960 Marstal
tlf. 62 53 10 73 · Fax. 62 53 27 73
OPLAG: 1300 EKSEMPLARER
MARK & STORM GRAFISK A/S · 5960 MARSTAL
Sidste frist for indlevering af
stof til næste nummer er
15. MAJ 2011
Sendes til [email protected]
2
MARNAV METROPOLITAN
ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER
– NU OGSÅ LYSTBÅDE
»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen
»Ved fælles hjælp« – den kan købes på Marstal Søfartsmuseum.
3
4
6
7
9
9
10
12
15
16
17
19
19
20
22
24
27
FRA REKTORS KONTOR, MARTS 2011
Af Søren Vestergaard
Siden sidste skoleblad har vi atter haft
eksamensafslutning, som sædvanlig
med flot deltagelse og som altid en
festlig dag.
Byggeriet af tilbygningen til skolen
skrider frem – nogenlunde efter planen, men de er lidt forsinkede på
grund af vintervejret. Foreløbig regner de dog med at indhente det igen.
Boligselskabet melder at ombygningen i Teglgade til et nyt kollegium
også skrider frem efter planen, så vi
gerne skulle kunne bruge det fra starten af næste semester.
Alle klasser er pænt fyldt – der er
faktisk en rigtig god fordeling i øjeblikket. I den forbindelse skal det
nævnes at Søfartsstyrelsen i forbindelse med Finanslov 2011 har indført
adgangsbegrænsninger, så det er lidt
usikkert i øjeblikket hvor mange vi
må optage i august. Vi håber imidlertid at tingene falder på plads så alle,
der ønsker en af vore uddannelser,
kan optages. I samme forbindelse har
man valgt at sætte vores taxametre
ned med 1½% og det er selvfølgelig
en udfordring, at få det til at hænge
sammen, men vi tror på, at vi også i
2011 kan komme igennem med et positivt resultat.
På HF-søfart har vi stadig et meget
lille frafald, så nogle af vores tiltag for
at fastholde de unge, må have virket.
Både kursus og e-learningsafdelingerne er kommet godt fra start i år og
det ser ud som om Singaporeafdelingen lige så langsomt kommer op i omdrejninger.
Ellers kører alt fint i dagligdagen –
i løbet af de næste måneder ligger der
et stort arbejde, hvor vi sammen med
Søfartsstyrelsen skal have revideret
alle uddannelsesplanerne så de lever
op til intentionerne i den nye STCWkonvention, som blev endelig vedtaget i IMO sidste år.
Og lige nu, medens jeg sidder og ser
ud på en forfærdelig masse sne, håber
jeg på et snarligt forår.
MARSTAL
TLF. 62 53 17 80 · FAX 62 53 17 50
M. H. Simonsen
I GÅR, I DAG, I MORGEN
Har du lysten, har vi skibet
www.mhsimonsen.com
MARNAV METROPOLITAN 3
COASTER-ASPIRANT I M. H. SIMONSEN
Af Mads Winther
Da jeg i august måned fik at vide at
jeg ikke kunne få forlænget min kontrakt med Beredskabsstyrelsen, besluttede jeg mig for at få taget skibsføreruddannelsen, som jeg var startet på for år tilbage. Jeg stod dog og
manglede nogle måneder på bogen,
og satte mig for at jeg denne gang ville
ud med et mindre skib end de containerskibe jeg sejlede på som aspirant
dengang i et større dansk rederi, som
jeg dog ikke vil nævne med navn. Jeg
faldt lidt ved en tilfældighed over rederiet M.H. Simonsen, da jeg sad til
en rødvins-hyggeaften med en gut jeg
kender, og som så viste sig at være rederens søn. Jeg søgte, og fik hyren
som styrmandsaspirant på coasteren
Orakota, som er på ca. 2400 tons dødvægt. Altså skulle der 4 af dem til at
fylde fuel tankene på container-kassen!
Men da det nu er ved at være nogle
måneder siden jeg afmønstrede, og
min hukommelse er som den altid har
været (elendig!) vil jeg i stedet for en
egentlig artikel bringe uddrag af
nogle af de mails jeg sendte hjem til
familien i perioden:
Hej alle!
Så er der allerede gået lidt over 2 uger
ombord på Orakota. Det har taget lidt
tid at få den her mail ud, da skibets internet havde blokeret hotmail af en
eller anden uransagelig årsag, så derfor har jeg først kunne sende og modtage nu, efter at have fundet og rettet
fejlen. Skibet er rigtig lille og gammeldags, og fedt! Jeg troede faktisk at
alle Martha-skibene var hugget op
eller flaget ud, men det her er meget i
stil med de gamle coastere, bare uden
alkohol. Vi er 10 ombord i alt, 4 danskere og 6 polakker. Polakkerne er et
meget sjovt folkefærd, flinke og rare,
men dog en smule dovne. Man kan
også godt mærke på dem, at de hovedsagligt er fra før murens fald, eksempelvis da kokken serverede 10kroners færdig lasagne fra Aldi af den
trælse slags – stort set uden kød, og
anså dette som en festmåltid. Åbenbart fandtes færdig-produceret mad
ikke i østblokken. De andre danskere
er Nicholas, skipperen, der er Københavner og nu bor i en stor nedlagt
gård på Tåsinge – en rigtig flink fyr,
nok den bedste skipper jeg har sejlet
med.
Så er der Finnbjørn, den færøske
4
MARNAV METROPOLITAN
overstyrmand med en stor forkærlighed for Dansktop og ugeblade, en
meget spøjs fætter, men også rigtig
flink. Og så er der Frank, maskinchefen, der er i fuld gang med forberedelseskursus, da han skal hjem og læse
til maskinmester næste år. Da maskinen på skibet er så lille, kan man være
maskinchef med det der hedder maskinist-uddannelsen. Så jeg har lovet
at han bare kan spørge ind til noget af
de matematiske, da jeg jo tog kurset
da jeg startede i Svendborg. Det ville
være meget spøjst at skulle hjælpe en
maskinchef med den slags!
De første par uger har vi holdt os i
de danske farvande, og har haft to
ture med melasse, et sukker-produkt,
mellem Nakskov og henholdsvis Aarhus og Grenaa, inklusiv en uges liggetid i Aarhus, hvor vi bare lå og ventede på ordrer. Nu er vi så på vej til
Rouen i Nordfrankrig, gennem Kielerkanalen og ankommer lidt op af dagen i morgen. Det bliver en masse
flodsejlads, for Rouen ligger ca 7 timers sejlads op af Seinen, og der skal
vi laste rapsolie, som så skal sejles til
Goole, som ligger langt oppe af Humberen i England. Jeg er rigtig glad for
at være ombord, og jeg tror at de her
måneder kommer til at flyve afsted!
Jeg håber at I har det godt! – Knus
Mads
Hej med jer!
Så er vi tilbage på Nordsøen igen,
efter Rouen og Goole, denne gang på
vej mod Brake i det nordlige Tyskland, hvor vi skal hente noget palmeolie, palmekerneolie og palmestearin.
Som navnet nok antyder, er det ikke
noget, der direkte produceres i Tyskland, men vistnok oprindeligt kommer fra en eller anden lille øgruppe i
Stillehavet. Det skal så sejles til Helsingborg, og når det er kommet af,
vasker vi tanke og sejler til Grenaa,
hvor der så venter en last vinasse (har
ingen anelse om hvad pokker det er,
men det minder vistnok om melasse),
som skal sejles til Finland.
Turen op af Seinen til Rouen var en
meget, meget flot tur gennem det Normanniske landskab, med stejle kalkstensklipper, små byer, bondesamfund
og overraskende lidt tung industri.
Selve byen Rouen var nu ikke det
store at råbe hurra for, i hvert fald
ikke den del jeg fik set.
Til gengæld prøvede jeg at tage en
lang gåtur ned igennem en række
småbyer langs floden, det var meget
mere rart i forhold til selve Rouen!
Da vi så stak nordover mod Hull og
indsejlingen til Humber, bød Nordsøen op til dans, hvilket var ensbetydende med en konstant modvind på
15-20 m/s, og 4-5 meter høje bølger,
hvilket ikke havde betydet større på
de andre skibe jeg har været på, men
her betød det masser af vand på dækket, og en topfart på 4-5 knob. Så det
kom til at blive en to-dages konstant
rutchebanetur, før vi i går morges
kunne stikke snuden ind i Humber
River. Og det er en meget mere kedelig tur end op af Seinen. En eller
anden burde gøre det til en mission at
lære de engelske Midlanders en smule
om æstetik; her er ufatteligt meget industri, inklusive 3 atomkraftværker
inden for ganske få kilometer og huse
der tydeligvis er tegnet efter et LEGOhus, gråt i gråt og brunt i brunt, og den
mest forurenede flod jeg nogensinde
har set! Selv deres store stolthed,
Humber Bridge, ligner nærmest noget
en 5-årig har tegnet med et stykke
gråt kridt og en linial! Nå, nok om
Briternes manglende arkitektoniske
evner.
Selve Goole havn er meget lille og
kringlet, så vi skulle have det helt
store skohorn frem for at komme ind
og ud af slusen derind. Humber River
har jo ca 3,5 meters forskel på høj- og
lavvande, så for at skibe i havnen ikke
hele tiden skal justere trosser, holder
man vandstanden konstant høj ved
brug af to sluser i havnen. På vejen
ind var jeg tilskuer til to slusearbejderes meget seriøse diskussion fra hver
sin side af slusen – hvorvidt de skulle
gå på pubben før eller efter morgenmaden.. Skræmmende! Havnen i sig
selv var en sand inferno af støj og
larm, med havnearbejdes knapt så
sobre råbesamtaler, diverse kranalarmer, broalarmer, lastbiler og gaffeltrucks. Så det er en ren befrielse at
komme ud på vandet igen, hvor her er
lidt fred og ro.
Nå, jeg vil smutte ind og spise aftensmad nu. Den kære kok har lavet
en dejlig russisk-polsk ret; Borchz
med kogt torsk. Spændende! Jeg
håber at I alle har det godt! – Knus
Mads
Hej Alle!
Ja, så har jeg endelig fået taget mig
sammen til at sætte mig foran computeren igen. Jeg synes ikke der har
været så forfærdeligt meget at fortælle
om, men det er jo nok alligevel blevet
til en del. Nu skal jeg prøve at huske
tilbage. – I starten af sidste uge lå vi i
Naantali i Finland, fra søndag morgen
til mandag eftermiddag. Naantali ligger ca. på højde med Åland, ved indsejlingen til den Botniske Bugt, gemt
væk langt, langt, langt inde i en skærgård, der var helt fantastisk smuk! På
vejen ind sejlede vi forbi det der
bliver til verdens ubetinget største
krydstogtskib, der er ved at blive bygget færdigt på et relativt lille værft
deroppe. Det var sku specielt at se så
kæmpe et skib, dukke op ude midt i
ingenting i den finske skærgård.
Selve byen Naantali var typisk finsk,
med en masse gamle træhuse, både
store og små. På den anden side af
byen lå et større sommerferie-sted
ude på en ø, hvor jeg var ude og gå en
lang og flot tur. På vejen ud igen snakkede jeg lidt med lodsen om priser på
den slags hytter, og de startede ved
omkring 100.000 euro, for de hytter
der lå længst ude. Mange af den slags
hytter er de eneste der lige er på
den pågældende ø, så reelt kan man
faktisk købe sin helt egen ø for ca
750.000 kr.Værd at overveje!
Efter Nanntali gik turen så til Karlshamn i Skåne, hvor vi lastede rapsolie,
som skulle en tur til Helsingborg.
Byen er en af de utallige små svenske
havnebyer i den del af landet, men
meget hyggelig. Og jeg gjorde lidt af
et fund i en lille antikvarbiks inde i
en lille sidegade. Selve butikken var
noget i sig selv, da der ikke var en eneste vandret overflade i hele butikken,
der ikke var blevet dækket af en stabel bøger, de var simpelthen overalt!
Selv en gammel, ramponeret kuffert
gjorde det ud som piedestal. Derinde
fandt jeg Leo Tolstoijs samlede værker, i flot læderindbinding, og trykt i
1902 i Stockholm. Desværre kunne
jeg ikke få ejeren til at gå længere ned
en 1900 svenske kroner, så jeg fik ikke
købt den, men jeg vil helt sikkert gøre
forsøget igen hvis vi kommer tilbage
til Karlshamn.
Efter losningen i Helsingborg sejlede vi til Malmö og hentede en last
melasse, som skulle dels til Falkenberg lidt længere oppe af kysten, dels
til Lidköping inde på Väneren. Falkenberg nåede jeg ikke rigtig at få
noget indtryk af, da vi kun lige var
inde og vende, da det kun var 700 tons
vi skulle af med der. Til gengæld var
turen op af Götaelven og Götakanalen i mørke en tur jeg sent glemmer!
For det første er indsejlingen til Göteborg ret så flot, men det at sejle op af
en flod, der er flankeret af dyb fyrreskov og stejle klippesider, var nærmest helt eventyr-agtigt. Og det gjor-
de det ikke mindre stemningsfyldt at
de, i stedet for de traditionelle rød/
grønne bøjer, havde sat dæmpede
hvid/gule lamper op langs hele floden,
der virkelig gav det hele et specielt
skær. Men dog var det mest fantastiske de mange sluser! Der er et lodret
løft på i alt 44 meter fra havet til Väneren, og det opnås ved hjælp af i alt
6 sluser. Den første kommer ca. 2
timer oppe af elven, og en time efter
den kommer der en serie på 4 sluser,
der danner en gigantisk trappe op
igennem grundfjeldet, og de er hugget
direkte ind i klippen for snart 100 år
siden – de stod færdige i 1916. Skibet
her er 13.34 meter på det bredeste
sted, og sluserne er 13,5 meter brede.
Så der er 8 cm at give af på hver side.
Prøv at forestille dig at du skulle
binde snørrebånd iført boksehandsker efter en våd julefrokost. Nogenlunde så svært er det at drible dette 88
meter lange skib ind i sådan en sluse!
Nu ligger vi så i Lindköping, og det er
da meget sjovt at sejle rundt i det område som Jan Guillou’s tempelriddertrilogi for en stor del foregår i. Her
om en god times tid skulle vi gerne
være udlossede, og så sætter vi kursen
mod Rouen endnu engang, denne
gang blot nord om Skagen. Og de
lover hylende stormvejr i morgen, så
det bliver en hård tur nedover, specielt da vi er i ballast, og altså ikke har
noget last til at trykke os lidt mere
ned og stabilisere os. De næste rejser
bliver så to gentagelser af en jeg allerede en gang har sejlet; Rouen-GooleBrake-Helsingborg.
Jeg håber I har fundet beretningerne spændende, og at der er nogle
der har fået øjnene op for, at der her i
livet findes andet end 50.000 tonnere,
og det at være i et lille rederi faktisk
ikke er så ringe endda. Jeg har i hvert
fald været meget glad for min tid i M.
H. Simonsen, og på Orakota.
Sidste frist for
indlevering af
stof til næste
nummer er
15. maj 2011
Sendes til
[email protected]
Få mere plads i økonomien
/\N_""u\UKXN_PuOX\UUOPY\NOVOWON
-ROMUSXZKUUOX>SVWOVNNSQSPSVSKVOXOVVO\Zu`Y\O]
RTOWWO]SNOR`Y\N_YQ]uUKXV]OWO\O
Gør det muligt
Marstal Afdeling
Kongensgade 28
62 53 11 06
nordea.dk
FESTLIG TRÆNING AF KADETTER
Af Bjarke Krog
I Torm strækker vi os langt når kadetterne er ude ombord på skibene. Med
hjælp fra avancerede teknikker og udstyr trænes kadetterne, og derved udvides deres kompetencer til når de
engang skal stå på egne ben.
Uddannelsesskibene i Torm er netop i gang med test af nye metoder til
træningen. Heriblandt finder vi en
mindre gummibåd med en lille påhængsmotor som kan være i skibets
egen pool. Her testes kadetternes ledelses, samarbejds og kommunikations
egenskaber. Torm har som de første
taget skridtet videre og give deres kadetter »Real Life Experience« som de
kan tage med videre. Her er det dog et
skib, der er tale om, som har kørt dette
forsøg. Andre mindst ligeså gode forsøg er på vej, dette har bare været
startskuddet for et helt nyt projekt i
Torm’s uddannelses afdeling.
Bagrunden for det hele
Vi var afgået fra Lake Charles i USA
på vej for ordrer mod Brasilien og befandt os i Det caribiske Hav.
6
MARNAV METROPOLITAN
Jeg havde gået udkig på hundevagten 00-04. Da jeg havde gået min sikkerhedsrunde på skibet efter at være
blevet afløst kl. 04 var jeg herefter
gået til køjs. Vi havde dagen før haft
månedens øvelser ombord. Så da alarmen går ved 9 – 10 tiden, vågner jeg
og tænker; Vi skulle da ikke have
øvelser igen i dag?! Nå, men ud af
køjen og i tøjet og ellers af sted mod
broen. Jeg får sparket mig selv op på
broen med øjnene hængene bagefter,
og får så at vide at en af de andre kadetter, mens han gik og arbejdede ude
på bakken, havde spottet en mindre
hvid gummibåd, som der ikke så ud til
at være noget som helst liv i. Men vi
er jo forpligtet til at hjælpe skibe i
nød, så vi gik i gang med at lægge skibet hen til gummibåden og herefter
nedsænke vores MOB båd. Vi fik besked af kaptajnen om at gå ned og
hjælpe til, da de var folk nok oppe på
broen.
Det viser sig dog hurtigt at være en
tom og forladt lille jolle med en 5 hestes motor angiveligt tabt fra en større
yacht. Vi samlede båden op med proviant kranen og meldte episoden til
nærmeste nødtjeneste, der vendte tilbage med at de ikke have nogen savnede personer. Vores mistanke om at
det skulle være en båd, der er tabt
efter en større yacht eller sejlskib blev
bekræftet af bådens størrelse og at
der kun var en 5 hestes påhængsmotor. Men motoren startede efter 3. forsøg, til stor glæde for mestrene ombord der jublede som om de lige
havde fået en julegave. Der gik heller
ikke lang tid så begyndte de første
ideer at dukke op med hvad vi skulle
bruge den bette jolle til og hvad er
mere oplagt end at smide den op i
poolen og få lidt sjovt ud af det. Den
idé blev så udviklet til at vi så samtidig
smed kadetterne i den og skrev en
lille artikel med nogle fine billeder.
Andre ideer dukkede samtidig op da
vi var kommet til Brasilien og havde
smidt ankeret, at vi jo kunne bruge
den til at tøffe ind til stranden, som vi
kunne stå og se fra skibet. Kaptajnen
gjorde det dog klart, at han ikke ville
hjælpe os ud af et eventuelt fængsel,
da det nok ikke var noget immigrationsmyndighederne ville se med milde øjne på.
SØREDNING I ISFJORDEN NORD FOR
UPERNAVIK OG SYD FOR APPILATTOQ
Af Ole Stryn Olsen,
overstyrmand, m/t Orasila
Vestgrønland d. 3. december 2010
M/T Orasila ligger agterfortøjet og
losser AGO i Appilattoq nordøst for
Upernavik. Det har bare sneet de sidste 4 døgn og vinden har heller ikke
manglet, alt fra næsten stille til storm
har vi haft. Jeg er netop blevet færdig
med at spise og da jeg 6 – 7 minutter i
seks om aftenen træder ind på broen
for at afløse 1. Styrmand, ringer telefonen. Det er politiet i Upernavik,
som beder os om at eftersøge en 5,5
meter lang jolle fra Naajaat med 4
personer ombord i området sydvest
for Naajaat. Vi stopper cargo handlingen øjblikkelig, får blæst slangen,
påsat prop og bøje, og smider så slangen overbord hvor arbejdsbåden
bugserer den ind til land. Kl. 18.30 er
ankeret oppe og vi er på vej for fuld
kraft nordover.
Det er gudskelov holdt op med at
sne, men vinden er taget til, tillige med
at søen vokser. Ca. 19.30 ser vi det
første lys fra jollen, en kraftig håndholdt projektør lyser imod os. De har
kunnet se vores isprojektører. Kursen
sættes direkte imod stedet og vi får
jollen i læ på bagbord bov. Jeg selv og
en matros fra Appilattoq er iført overlevelses dragter og er klar til at gå i arbejdsbåden, som er svinget ud og
hænger på skibssiden. De 4 personer
ser noget forkomne ud. Den lille jolle
på ca. 5,5 meters længde, hopper op
og ned i de tiltagende bølger. Jeg sender kastelinen af sted og den suser
hen over jollen, linen lander på lønningen med et smæld. Manden der
sidder nærmest vågner op, nærmest
som i trance. Han får fastgjort linen i
den forreste del af jollen og vi får
endnu en line ned i båden, som fastgøres agter i jollen. Da jollen er ud for
lodslejderen fires et sikkerhedsbælte
ned i jollen, men der er ingen af de 4,
der er i stand til at samle det. Det
trækkes op igen, samles og fires ned.
Den første der kommer op er en
kvinde, hun virker sløv og desorienteret og bliver af kokken ført ind i messen. Efter nogle minutter ser hun sig
omkring og spørger kokken hvordan
hun er kommet herind. Hun erindrer
ikke at have kravlet op af lodslejderen. Kl. er nu 19.50.
Alle 4 kommer op, og en efter en
føres de til messen, hvor de pakkes
godt ind i tæpper, og får noget varmt
at drikke og lidt at spise. Jollen forhales agterover og trækkes tæt til hækken. Kastelinen holdt den hele vejen til
Naajaat. De havde haft motor problemer og til sidst satte motoren ud og
ville ikke mere. I området var der tiltagende mængder af små og store isskosser, samt enkelte isbjerge. Havde
de ramt nogle at de større skosser eller
et isbjerg ville jollen være blevet slået
i stykker i den kraftige sø og ulykken
havde været total. Så slemt gik det heldigvis ikke. De blev reddet og vi sejlede dem hjem til Naajaat.
På vej tilbage til Appilattoq fik vi
ved 22-tiden en opringning mere fra
politiet i Upernavik, denne gang via
Aasiaat Radio. Endnu en jolle var
blevet meldt savnet. En Poca 505 med
7 personer ombord. Atter blev gashåndtaget presset i bund og da vi
nåede Appilattoq sejlede vi ned i indenskærs ruten til Kangerdsuatsiaq.
Det var nu begyndt at sne så sigtbarheden var dårlig, og der var kraftig
vind og sø i området. Det lykkedes at
få kontakt til jollen via VHF’en. Alle
projektørerne blev tændt da vi rundede Appilattoq og der blev søgt i
mørket og snefoget. 4,5 sømil syd for
Appilattoq opfangede en af projektørerne lyset fra et refleksbånd i
lyskeglen. Det var fra en jakke en af
de ombordværende havde på. Kl. 00.35
var jolle på siden og vi tog 2 kvinder
og 3 børn ombord. Disse mennesker
var ikke nær så forkomne som de
første 4. En lille fiskekutter »NIVI K«
fra Upernavik tog de 2 mænd ombord
og jollen på slæb. Vi fortøjede til kajen
i Upernavik kl. 02.10.
Det viste sig at nogle af de nødstedte
passagerer var i familie med 2 af vores
besætningsmedlemmer. De havde været ombord i jollen i 12 timer, alle
skulle have været til barnedåb i Kangerdsuatsiaq, men måtte vende om
grundet dårlig vejr, og var så efterfølgende faret vild i det totale mørke, der
er heroppe på denne årstid.
Til sidst vil jeg gerne takke hele besætningen for veludført arbejde og
godt sømandsskab.
Helsingør Brand- og Dykkerskole
5 dages kurser for:
● Navigationsskoler
● Maskinmesterskoler
● Grund STWC 95
● Brandleder STWC 95
● Genopfriskningskurser
www.nsbv112.dk
STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS!
Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Aspirant •
Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore •
Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Duale skibsofficer •
Havneassistent/foged
(København)••Enestyrmand
Port Captain
o.s.v. •
Aspirant
• Skibsfører • Lods • Overstyrmand
• Offshore
Havneassistent/foged • Port captain • Maskinmester
Kort sagt: NAVIGATØRER samles i
Kort sagt: SKIBSOFFICERER samles i
SØFARTENSSLØFARTENS
EDERE - DANSKLN
AVIGATØRFORENING
EDERE
om bord i fremtiden...
Havnegade55
55. .1058
1058København
KøbenhavnKK..Tlf.
Tlf.(+45)
(+45)3345
33455565
5565 .. Fax
Fax (+45)
(+45) 3345
3345 5566
5566
Havnegade
E-mail: [email protected]
[email protected]
E-mail:
DENMARK
BULGARIA
MALTA
POLAND
PHILIPPINES
Ship management
Crew management
Chartering / agency
Conversions & repair
Inspection & docking
Technical consultancy
Projects & development
Newbuilding supervision
Procurement & spare parts
ISM/ISPS/ISO14001 consultancy
www.erria.dk
8
MARNAV METROPOLITAN
TURKEY
VIETNAM
SIDE 9 PIGEN M/K
Efter opfordring fra Christian Eskildsen har vi valgt at
bringe en side 9 pige. Her gør Lars Boss Hansen den som
pin-up i skikkelse af kong Neptun.
Billedet er taget af Laura Lynge.
Hvis I har et godt billede til næste nummers side 9 pige
skal det mailes til: [email protected]
POETEN BRIAN
Redaktionen er blevet sat i kontakt med Poeten Brian, der fremover vil levere et lyrisk indlæg til METROPOLITAN.
Det blomstrende slagsmål
Der sejler et grønt billard mellem borde og stole
Det vugger i tågernes sø
en sommergrøn ø
Der leges med kugler med elfenbensskinnende sole
og solenes gang
beherskes af klang
fra køer som føres, stødes i fest
af guder i skjorteærme og vest .
Og drukkenskabs-guder behersker den frodige ø
behersker tobakstågers elv
men ikke sig selv
Den ene almægtige langer den anden en kø
og rammer hans glas
hvor almagt har plads
og riget og magten skabte i rus
er styrtet med glassets kvasen i grus.
Der flammer en himmel i rasende hvidt for hans øjne
som svinges et glødende sværd
i tågeblåt vejr
Han glatter de krøller som ned over panden er strøgne
mod øjnenes bryn
og som i et syn
han ser at den andens næse er rød
at rødt er et mål for bokserens stød.
SØSIKKERHEDSKURSER
Marstal Navigationsskole afholder
søsikkerheds-kurser fra sommeren
2011, for folk der skal generhverve
deres sønæringsbeviser eller have
duelighedsbevis i betjening af
redningsmidler.
Henvendelse til skolen for yderligere
informationer kan allerede nu rettes til
kursus-afdelingen på tlf. 62 53 19 68.
Han slår og en valmue breder sin blødende krone
og kysser den vinrøde mund
med kronbladets rund
og blusser af varme mod bleghedens snehvide tone
Se valmuens blod
I sne har den rod
Har sommerens knuste hjerte mon blødt
og trodser den vinterens hvidhed med rødt?
En tumlen med slag mod arme og næse og bringe
et øje får der sin bekomst
En stedmoderblomst
får foldet sig ud som i farvede flydende ringe
mod næse og kind
og hovner ham blind
En stedmoderblomst i lilla og blåt
står nænsomt lig storstadsurter mod gråt.
I guder Nu blusser der blomster når i ikke hersker
En større og vildere gud
hvis sælsomme bud
er farvernes blomstring når hidsigt I slås og I tærsker
ser jubel og pragt
hvor i kun ser mangel og magt
Er herskeren ikke en grusom vild
der søger sin skønhed i blomsternes ild?
Brian
FESTLIG BUSTUR
Ærøs største udvalg af
frisksmurte sandwich
GULDBAGEREN
MARSTAL
TLF. 62 53 16 25
SGSHFSOF"4
XXXBFSPFGFSSZEL
SGSHFSOF"4
7FTUFSHBEF
STLCJOH
5MG
XXXBFSPFGFSSZEL
10
MARNAV METROPOLITAN
Af Randi Andersen og
Bjarke Solien Krog
Fredag den 11. februar løb Navigatørforeningens længe ventede bustur af
stablen. Der var mange deltagere, 42 i
alt. Og for at få plads til alle var der i
løbet af ugen bestilt en større bus end
først planlagt. Men allerede efter første stop på Rise Bryggeri brød den
fine turistbus sammen, og vi måtte herefter nøjes med en rutebil fra Fynbus.
Vi mærkede dog ikke meget til dette,
da der blev taget pænt hånd om os
inde på bryggeriet. Heldigvis sørgede
nogen for at flytte vores øl over i den
nye bus. Tænk hvis de var blevet glemt
i den gamle!
På bryggeriet blev der budt på rundvisning og en lektion i ølbrygning. Samtidig var der smagspøver på et udvalg
af de lokale øl. Der blev ihærdigt forsøgt på at få iværksat en fejlproduktion, som vi så med glæde ville hjælpe
dem af med – udenom SKAT og alt
det der naturligvis. Det mislykkedes
dog, og herefter sagde vi pænt tak og
smuttede videre til Søbygård.
Også her fik vi rundvisning og god
behandling. Det blev dog dagens sidste rundvisning, hvilket var fornuftigt
planlagt, da folks koncentrationsevne
faldt propertionelt med indtaget af alkohol. De, som allerede havde mistet
evnen til at høre efter, prøvede kræfter med voldene som de løb om kap
op ad. Dog nåede ingen helt op og
kysse knoppen på flagstangen, hvilket
ellers ville have udløst en kasse pilsnere.
Skjoldnæs Fyr blev turens næste
stop. Her blev det diskuteret hvorvidt
det var øens nordligste eller vestligste
punkt. Og konklusionen blev at det er
begge dele. Nogen mente desuden at
fyret også skulle være øens højeste
punkt, andre mente det var Søbygård.
Her kan redaktionen oplyse at hverken Skjoldnæs eller Søbygård er øens
højeste punkt. Synneshøj i Bregninge
er væsentligt højere med sine cirka 70
meter.
Vi var ved at blive helt klare i hovederne efter al den friske luft, og så
var det da på sin plads med en tur på
værtshus. Mange havde forventet at vi
skulle en tur omkring værftet, da de så
der stod Dok 4 på køreplanen. Færre
var dog skuffede da Dok 4 viste sig at
være en hyggelig beværtning, hvor
man ventede os med et fad Marstal
Kenny får slukket tørsten i gabestokken på Søbygaard. Og Rolf – tja, døm
selv!
Der var kamp om cowboyrækkerne, kamp om at råbe højest, kamp om pigerne
og ikke mindst om øllerne. Alle vandt vist i deres disciplin.
Navigatører i deres rette element i bryggeriets lagerhal.
bittere. Vi har ladet os fortælle at flere
mistede hukommelsen derude. Men
der er jo stadig god tid til semesteret
slutter, så mon ikke de kan nå et smut
til Søby og hente den glemte hukommelse inden da.
Sulten begyndte at melde sig, men
da tilbuddet om en tur forbi Dunkær
kro bød sig, kunne de rumlende maver
godt vente lidt endnu. På Lendas Grill
i Ærøskøbing fik vi stimuleret smagsløgene med fastfood i topklasse. Vi
kunne ikke alle være inde i grillen, så
flere spiste ude i snevejret. Så var det
dejligt at have Landbogården i nærheden. Her ventede en storsmilende bartender med endnu en omgang Riga
Balsam. Da denne drik som bekendt
kan kurere fremtidige kærestesorger,
er vi vist nogen der ikke skal bekymre
os om den slags de næste par måneder.
Dette hænger sammen med at de som
nåede frem til Landbogården måtte
drikke dobbelt, idet mange aldrig kom
videre end til Arrebo. Ingen ved hvad
klokken var slået da vi forlod Ærøskøbing, men da vi kom tilbage til skolen var der vist ingen der havde problemer med at finde op i tårnet, hvor fredagsbaren åbnede.
Og så vil vi gerne takke vores chauffør for turen og tålmodigheden! Man
kan forundres over at han holdt ud
hele vejen, endda så vidt vides uden
ørepropper. Endvidere kan vi fra redaktionens side takke alle deltagere
for en god tur, god stemning og god
opførsel – mon ikke vi får lov at gentage succesen en anden gang.
En del af redaktionen i fredagsbaren. Det er en nødvendighed med flere sladderblads-skribenter på en sådan tur. Således kan man udfylde hullerne for hinanden, hvis nogen skulle have problemer med at huske hele forløbet.
ÆRØ
BOGHANDEL ApS
Kongensgade 31 A · 5960 Marstal
Tlf. 62 53 10 77 · Fax 62 53 25 77
E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk
B Ø G E R · PA P I R V A R E R
FRA PROREKTORS NOGET MINDRE KONTOR
Af Mogens Larsen
Et nyt semester er nu kommet godt i
gang. Vi har igen haft glæden ved at
kunne optage nye studerende på vore
uddannelser. Jeg tror at både de og vi
er spændte på, hvordan det kommer
til at spænde af. Hvem skal undervise?
og hvem er det der skal undervises?
Hvordan kommer de enkelte ud af
det med hinanden?, får vi gode relationer? Får vi givet al information og er
det afpasset i mængde og indhold?
Selv om vi fra skolens side har prøvet
det før, er det altid spændende at
modtage nye kunder, nye forventninger og nye bidragsydere til en forhåbentlig god fælles dagligdag her på
stedet.
Hvis vi ser tilbage på det forgangne
semester og de evalueringer vi fik fra
afgangseleverne, så ser det jo ganske
godt ud. Evalueringerne er blevet
gennemgået og behandlet på et udviklingsmøde lige som de har haft en
rundgang blandt berørte afdelinger.
Visse ideer har vi taget til os og forsøger at gøre bedre, eksempelvis er
der lavet oversigt over beviser og
deres udstedelse samt kurser i starten
af semesteret. Det skal i denne sammenhæng nævnes at evalueringerne
er enkeltudtalelser og at vi har interne
rammer der kan begrænse mulighederne for justeringer.
Afdeling
Hvad var godt ved dit ophold på Marnav
– hvad skal vi fastholde
Har du ideer til områder,
hvor vi kunne forbedre/udvikle os
Uddannelsesforløbet.
(ej person eller
lærerorienteret)
Oversigt over hjemmeopgaver ved semesterstart.
En hel uge til projekt i 3 semester i stedet for
4 timer om ugen.
God undervisning.
Lektiehjælp.
Lærerne villige til at hjælpe.
Kurser afholdes i starten af semester.
Struktureret undervisning.
Mange timer i de enkelte fag, hjælper meget
på forståelsen.
Sammensætning af semestre.
Afslutte Lastbehandling eller meteorologi i 2 sem.
Flere timer i søret og administration.
Fik Merit i Dansk og Engelsk i 1. semester men
skulle have dem i 2. sem. Ville hellere have haft
dem overstået i 1. sem.
Undervisernes lyst til at lærer fra sig.
Navigation noget presset på 4-5 sem.
Mere tværfaglighed Søret - engelsk, skibsteknik –
navigation.
Styr på tingene, skema og kurser fastlagt i
god tid.
Opfriskning af GMDSS for skf. 5. i slutningen af
sem.
Godt med øvelsessejlads med Pia.
Ordning således Office akademiske pakke kan
købes billigt.
Godt med tur i 3. sem. Til DMI.
Start på 4 sem. Var super med en hel dags
orientering og spisning.
.
Mulighed for delvis fjernstuderende og dette
fungerer rigtig godt, med hurtige svar fra
underviserne.
God undervisning med varierede og erfarne
undervisere, fint med forskelligt erfaringsgrundlag og rigtig mange gode input.
.
Har været godt tilfreds med hele forløbet,
at der er hjælp til de ordblinde er rigtig godt,
det giver en tro på at det nok skal gå.
Rart med nyhedsbrevet og overblikket over
afleveringer.
Kiming fungerer godt men trænger til en meget
snarlig opdatering.
Brug mere tid på simulator sejlads på skibsførerdelen evt. med manøvreringskurser.
»Officielle« studiekort, det nuværende kan ikke
bruges til meget.
Oversigt over hvilke beviser man får når man er
færdig, med udløbsdato på.
Visse lærere kan godt benytte sig bedre af
kiming.
I engelsk er der grammatik i 5 sem.
Og ikke i 4. sem. Det burde være omvendt.
Kiming nemt at finde rundt i.
Meget hjælpsomme og fleksible lærere.
Støt vore annoncører
- de støtter os!
12
MARNAV METROPOLITAN
Afdeling
Hvad var godt ved dit ophold på Marnav
– hvad skal vi fastholde
Har du ideer til områder,
hvor vi kunne forbedre/udvikle os
Ledelsen
Kontor og studievejleder altid villige til at
hjælpe.
Gratis kaffe til møder.
Onsdags møder.
Godt overblik og forståelse.
Tæt på de studerende.
Synlig.
Kommunikation er klar og tydelig til de studerende.
Godt med støtte til arrangementer (økonomisk).
God ledelse giver en god atmosfære blandt
elever og lærere.
Der bliver fulgt op på de ting som eleverne
har sagt.
Administrationen
De er meget behjælpelige.
Længere åbningstider.
Meget professionelt og hurtigt svar på ved
spørgsmål til kontor og prorektor.
Bogsalg god ide.
Gode muligheder for at låne bil.
Godt at man kan komme uden for kontortid.
Kantine/rengøring/
skolens tilstand
God kantine pæn skole.
Mulighed for kakao i cola-automaten.
Kantinepriser ok.
Rengøring fin.
Maden meget traditionel, prøv med wok-mad.
Pænt og rent.
Maden altid rigtig god, der er ikke den store
variation i de lune retter, men ok.
Mad fredag – varm.
Altid smilende personale
Klasselokaler altid pæne og rene, meget fine
faciliteter specielt med smartboards i alle lokaler.
Andet,
andre Kommentarer
Har kun oplevet forløbet som en forbedring
(Tidligere Simac studerende).
Stramme mere op på dem som ikke kommer til
timerne/afleverer for sent eller har meget fravær.
Har nydt min tid på skolen. Dygtige lærere og
gode faciliteter.
Føler ikke vi har fået lov til at træne særligt meget
i simulatorerne.
Har ikke på noget tidspunkt fortrudt mit valg
faldt på Marstal Navigationsskole.
Kun positivt at tilføje tak.
Oplevelsen har kun været lutter positiv, professionelt hele vejen igennem, styr på tingene, og helt igennem en god oplevelse.
Meget glad for ordblinde ordningen, ville ikke
have fortsat på skibsføreren uden den.
Jeg er meget tilfreds med mit ophold her på
skolen og vil hellere end gerne anbefale det til
andre.
OG SÅ TIL SIDST: I foråret forventer vi, at der skal ske en omlægning af skipperuddannelserne, idet Søfartsstyrelsen
barsler med nye overordnede uddannelsesplaner. Såfremt det går som forventet skal disse efter intern bearbejdning implementeres til efterårssemesteret 2011. Vi må se.
Til sidst: Hjertelig velkommen til de nye og velkommen tilbage til de gamle
God kamp. ML
M A R S TA L N AV I G AT I O N S S K O L E
KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2011
A:
Specialkursus for olie- gas- og
kemikalietankskibe, 1. del (4 dage).
Starter: 28/2 - 26/4 - 6/6 - 8/8 - 12/9 7/11.
Pris kr. 1.690,B:
Specialkursus for olietankskibe, 2. del
(Oil Tanker Operation) (41/2 dag).
Starter: 7/3 - 2/5 - 14/6 - 15/8 - 19/9 14/11.
Pris kr. 2.080,C:
Specialkursus for kemikalietankskibe,
2. del (Chemical Tanker Operation)
(41/2 dag).
Starter: 14/3 - 9/5 - 20/6 - 22/8 - 26/9 21/11.
Pris kr. 2.080,D:
Specialkursus for gastankskibe, 2. del
(Gas Tanker Operation) (4 dage).
Starter: 4/4 - 24/10.
Pris kr. 2.080,Tankrensning med råolie (Crude Oil
Washing) og Volatile Organic
Compound Emmision Control (2 dage).
Starter: 10/10.
Pris kr. 1.560,Transport af farligt gods i tørlastskibe
(21/2 dag) og i færger (3 dage).
Starter: 7/3 - 20/6 - 26/9 - 12/12.
Pris tørlastskibe kr. 4.775,Pris færger kr. 4.975,Transport af farligt gods i færger for
skibsassistenter (2 dage).
Starter: 26/4 - 2/11.
Pris kr. 3.150,Chemical Tanker Opdatering
(MARPOL refresher) (2 dage).
Starter: 12/10.
Pris kr. 3.750,Arbejdsmiljø (§16) (3 dage).
Starter: 23/5 - 26/9 - 28/11.
Pris kr. 4.980,HEAVY LIFT (2 dage).
Starter: 5/9
Pris kr. 3.975,Sikkerhedskursus for værftsfolk/
skibsreparatører (11/2 dag).
Starter: Aftales med kunde.
Pris kr. 2.350,Kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Commercial Tanker Operation (2 dage).
Starter: 21/3 - 3/10.
Pris kr. 3.975,Marpol Annex II for surveyors (2 dage).
Starter: 23/3 - 7/9.
Pris kr. 3.750,Ship Security Officer (SSO) (2 dage).
Starter: 2/5 - 31/10.
Pris kr. 4.250,-
14
MARNAV METROPOLITAN
Dansk søret for udenlandske
seniorofficerer (2 dage).
Starter: 26/5 - 29/9 - 1/12.
Kurset udbydes ligeledes som E-learning.
Pris kr. 5.000,Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø §16 (5 dage).
Starter: Kontakt kursusafdelingen for
oplysninger.
Pris kr. 8.300,Vessel Technology (2 dage).
Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 3.975,Incident Investigation and Analysis
(2 dage).
Starter: 7/4 - 3/11.
Pris kr. 4.575,GMDSS (GOC) (10 dage).
Starter: 28/2 - 1/8 - 15/8 - 7/11.
Pris kr. 10.600,GMDSS (GOC)
Fornyelse/genopfriskning af certifikat
(5 dage).
Starter: 21/3 - 14/11.
Pris kr. 6.800,ROC: (5 dage).
Starter: 11/4 - 31/10.
Pris kr. 5.400,ARPA kursus (4 dage)
(max. 6 deltagere).
Starter: 21/11.
Pris kr. 7.860,Ice navigation (4 dage)
(max. 9 deltagere).
Starter: 29/8 - 5/12.
Pris kr. 15.000,ECDIS kursus (4 dage)
(max. 10 deltagere).
Starter: 14/3 - 11/4 - 8/8 - 24/10.
Pris kr. 7.975,Ship Handling i Simulator (3 dage)
(max 9 deltagere).
Starter: 26/4 - 6/6 - 5/9 - 12/12.
Pris kr. 12.750,Search and Rescue (SAR) (3 dage)
(max 9 deltagere).
Starter: 16/5 - 12/9 - 19/12.
Pris kr. 12.750,Bridge Resource Management
(Bridge Team Management)
i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere).
Starter: 14/3 - 30/5 - 31/10.
Pris kr. 12.750,Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus
(4 dage) (max 9 deltagere).
Starter: 26/4 - 6/6 - 5/9 - 12/12.
Pris kr. 15.000,Anti-piracy in simulator (21/2 dage)
(max 9 deltagere).
Starter: Endnu ikke fastlagt.
Pris kr. 13.500,-
»Bridge Resource Management
Training and Education Course«
for Danish Pilots i Simulator
(4 dage) (max 9 deltagere).
Starter: Aftales med kunde.
Kurset er auditeret og godkendt af
Lodstilsynet og opfylder Lodstilsynets
bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december
2006.
Kursus for »Compass Adjuster«
(2 dage). (Max. 9 deltagere).
Starter: 9/6 - 12/12.
Pris kr. 3.950,Deltagerforudsætning: uddannelse og
erfaring som navigatør eller dual skibsofficer.
GMDSS nødprocedure kursus
(ref. til MCS.1/Circ. 1208 (22 May 2006).
(11/2 dag).
Starter: 17/5 - 11/10.
Pris kr. 3.150,Et kursus af 11/2 dags varighed, som skal
give kursisten en mere fortrolig omgang
med GMDSS radioudstyr. Periodisk test
af udstyr. Vedligehold af kompetencer
som GMDSS operatør. Der lægges især
vægt på Nød-, il- og sikkerhedsprocedurer. Der øves i at sende, deltage i og afmelde nød-, il- og sikkerhedssituationer.
De nævnte priser er inklusive materialer og
kaffe med brød på skolen.
Der tages forbehold for prisændringer.
Bortset fra kurserne »A«, »B«, »C«, »D« og
»E« tillægges 25% moms på ovenstående
priser.
Tilmelding bedes foretaget så tidligt som
muligt før kursusstart. Skolen udsender program, deltagetliste, færgeplan m.m. til den enkelte deltager ca. 14. dage inden kursusstart.
Priser: Foruden materialeomkostninger og
kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis
for hotelreservationer. Hotelpriserne ligger
p.t. på kr. 1.065,- pr. døgn med fuld fortæring.
Afregning: For rederitilmeldte kursister sender skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte
vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret.
Der udstedes bevis for deltagelse i kursus,
og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel.
Vi er åbne for ændringer i kursusplanen,
herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø,
på skibe og i udlandet i den udstrækning,
kursusafdelingens kapacitet tillader det.
Alle vore kurser kan afholdes på Engelsk.
Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og
står naturligvis til rådighed med yderligere
oplysninger.
Tilmelding kan også ske via E-mailadresse:
[email protected]
Kursusplanen holdes løbende opdateret på
www.marnav.dk
Kursusafdelingen direkte: 62 53 19 68
BEMÆRK:
Se også oplysninger om vores »Singapore
afdeling« på www.marnav.sg
EKSAMENSAFSLUTNING DECEMBER 2010
I december dimitterede endnu en flok
navigatører. Det var en skøn dag, med
lykønskninger, flotte taler og gaver. Vi
i redaktionen ønske tillykke.
Følgende bestod eksamen:
Kystskippereksamen
Torben Joel Ethelfeld
Nicoline Kastberg Larsen
Mikkel Keller
Styrmandseksamen
Brian Helmsby
Claus Soldal Nielsen
Sætteskippereksamen
Morten Brask
Ivan Kjær Eriksen
Rolf Pommer Eriksen
Paw Poul Elling Halse
Rolf Erick Fejerskov Jensen
Peter Düring Hansen Jørsing
Brian Michael Kristiansen
René Larsen
Michael Micki Mazur
Nikki Alberth Villads Mosgaard
Thomas Busch Nedergaard
Michael Neumann
David Erik Høilund Olsen
Jens Anker Olsen
Kent Stenmann Paulsen
Martin Benjamin Poulsen
Nis Refner
Jesper Lykkeberg Thomsen
Rolf Johan Trap
Tidligere efterår 2010
Michael Hylleberg
New E-Learning course
Skibsførereksamen
Jesper Kramp Amholt
Martin Andersen
Steffen Andreasen
Martin Lerchenfeld Bloch
Mikael Einar Borup
Ken Bue
Thomas Christensen
Kim Feldthusen
Michael Hylleberg
Steffen Munk Jensen
Sune Jordt
Majken Justine Ovesen
Jakob Fin Rasmussen
René Kenneth Rasmussen
Tidligere efterår 2010
Jesper Eriksen
Jonas Møller Simonsen
Tank Cleaning eCourse
available on CD.
This course will take you through all the general
procedures in connection with cleaning of tanks on
board oil and chemical tankers.
t
t
t
t
t
Marstal Navigationsskole
.BSOBW1UF-UE
www: http://www.marnav.dk
www: http://www.marnav.sg
4BGFUZSFRVJSFNFOUT
&óDJFOUUBOLDMFBOJOH
1PUFOUJBMSJTLTBOEIB[BSET
&OWJSPONFOUBMBOEöOBODJBMJNQBDU
"TTFTTNFOU$FSUJöDBUJPO
- Your choice of course
AT SEJLE SOM FOR HUNDREDE ÅR SIDEN
Denne spændende beretning er skrevet
af Frits Duus Hansen, Oldermand i
skibslauget Anna Møller. Anna Møller
er Nationalmuseets galease. Hun har
ikke nogen maskine og blev i 1975 restaureret hos Ring Andersen i Svendborg og ført tilbage til sit oprindelige
udseende, som da hun blev bygget i
Randers i 1906. Anna Møller er indregistreret som fragtskib og skal have tre
mand med erhvers-papirer, en skipper,
en bedstemand og en matros.På dette
togt var der 12 foruden de tre faste,
hvoraf en del var søsyge.
Jeg har altid været interesseret i skibe
og er nok arveligt belastet. Min oldefar byggede skonnerten Meta i Assens, som i dag er hjemmehørende i
Rudkøbing. Jeg lærte Anna Møller at
kende igennem en god ven i Assens
Sejlklub og min første tur, for cirka 10
år siden, var Fyn Rundt.
Starten gik fra Nyborg nord om
Fyn. Ove, der var skipper på turen,
kom tilbage fra skippermøde og fortalte, at starten gik nord for Storebæltsbroen, og vejrmeldingen lød på
16 m/s. Jeg tænkte at de sgu ikke er
kede af det, men de vidste vel hvad de
havde med at gøre. Galeasen Hjalm
trak os ud mens vi satte sejl. Ved Storebæltsbroen satte strøm og sø os så
kraftigt ved gennemsejlingen mellem
pylonerne, at vi måtte halse rundt.
Dette udtryk var nyt for mig, som sej-
16
MARNAV METROPOLITAN
ler har vi altid kaldt det en kovending
eller bomning. Vi måtte tilbage og
prøve forfra, gik i læ af Sprogø og
fandt ud af at vi kunne gå igennem
ved femte fag på højbroen fra Sprogø.
Det lykkedes os at komme igennem.
Med kurs mod Romsø, vind foran for
tværs, stærkt øgende op til 22m/s blev
kapsejladsen udsat. De andre skibe
gik for maskine op til Kerteminde
Bugt for at ligge i læ. Senere hørte jeg,
at nogle var gået rundt Fyns Hoved,
det havde de fortrudt. Jeg har været
rundt om Fyn mange gange i forbindelse med de kapsejladser, der har
været som lystsejler, men aldrig oplevet sø af den størrelse før i Storebælt,
så da vi havde haft forskibet begravet
i grøn sø tre gange, opgav vi og halsede rundt, det var ikke muligt at stagvende i den grove sø.
Vi forsøgte at komme i læ i Nyborg
fjord, men strøm og sø gjorde det
umuligt. Skipper mente det var en
mulighed at komme i læ under Langeland, men da det heller ikke lykkedes blev der drøftet flere muligheder
og vi endte for to ankre i læ af Omø.
Her lå vi et døgn hvorefter vejret
havde bedret sig så meget, at vi kunne
forlægge til Nyborg fjord og ankre.
Næste dag var det ren ferietur med let
til frisk vind sønden om Fyn og ned til
Lunkebugten hvor Katrine K kom og
tog os ind til Svendborg.
Jeg fik sat en hel del på plads på
denne tur, for eksempel de historier
man har hørt om strandinger på Vestkysten; nu forstod jeg, at når et sejlskib i en storm er kommet for tæt
under land, har det ikke mange chancer for at kæmpe sig fri.
Som vi så tit oplever det på »Fru
Møller« eller »Fruen«, som vi kalder
hende i daglig tale, er at vi kan have
mål og planer for vores sejladser, men
vejret og skibet afgør om det lykkes.
Så sent som her i foråret hvor Anna
Møller skulle deltage i pinsetræf i Århus, var spørgsmålet fra museumstømrer Morten, hvor lang tid skal I
bruge for at sejle til Århus, jeg svarede ham; tja, hvis vinden er god ca.
12 timer men hvis ikke, kan det tage
en uge. Anna Møller havde overvintret i Roskilde for at få foretaget en
del tømrerarbejde. Der er en anden
side ved at sejle med et ældre skib
uden motor, skibsmands-arbejde. Der
er i sagens natur en masse ting der
skal vedligeholdes, ikke mindst løbene gods og malerarbejde. For mig
er det en glæde og tilfredsstillelse at
gå sammen med gode venner og få
tingene gjort. Jeg kunne spinde mange ender om de ture jeg har haft med
Anna Møller gennem årene, og den
glæde de har givet mig, både sejladsmæssigt, men ikke mindst de mennesker jeg har lært at kende.
Du kan læse om Anna Møller på
Facebook.
UNGDOMSRÅDET
PÅ TUR
EBBES BÅDEBYGGERI
Af Sofie Lock
MARSTAL – DANMARK
Ebbes Bådebyggeri
H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf. 62 53 21 27 - Fax 62 53 27 27
www.ebbe-marstal.dk - E-mail· [email protected]
DU KAN LIGE
NÅ DET!
Gamle elever, som skaffer en ny,
kan opnå en dusør på 1.000 kr.
Frokosten blev nydt og mødet
kunne fortsætte. Nogen af os piger tog så ud for at handle, mens
vi lod drengene diskutere en masse imens. Det var en super hyggelig tøsetur vi fik os der. Da vi
meldte vores ankomst til hytten,
rejste drengene sig straks fra
de bløde møbler hvor de havde
holdt mødet mens vi var væk.
Derefter fik vi samlet op på det
sidste og omkring kl. 17 blev vi
færdige med skitsen til projektplanen.
EBBES BÅDEBYGGERI
OG SEJLLOFT
DUSØR:
Fredag aften d.04.02.11 ankom
11 medlemmer fra ungdomsrådet
til et sommerhus i Spodsbjerg
på Langeland. Aftenen startede
stille med fælles madlavning, efterfulgt af et møde over ting som
skulle ske i løbet af weekenden.
Lørdag morgen stod den på morgenmad kl. 09.00, herefter gik vi
straks i gang med at holde møde.
Mødet startede med at snakke
om det ungdomshus som vi så
gerne vil have. Spørgeskemaer
omkring huset, som var blevet
udleveret og indsamlet i løbet af
den sidste uge, blev læst igennem
og udarbejdet af alle. Vi fik en
masse inspiration og gode ideer
som kunne bruges til vores projektplan over ungdomshuset. Efter flere timers lang snak, gik turen ned til vandet, mens andre
spillede spil. Hygge skulle der
også være plads til.
• NYBYGNING
• SEJLMAGERI
• REPARATION
• KRAN 32 T
• BÅDHALLER
• YACHT SERVICE
• STOR MEGIN
• DIESEL - BENZIN
Om aftenen var folk trætte og
programmet stod på ren afslapning med film, spil og en masse
hygge.
Kystskipper, Styrmand,
Sætteskipper, Skibsfører
Søndag bestod dagen af gåtur til
vandet efterfulgt af rengøring i
hele sommerhuset. Alle fik pakket deres ting sammen og der
kunne nu køres frem og tilbage
til færgen et par gange eftersom
vi kun havde en bil. Men alle
nåede frem til tiden, og vi var nu
kun en færgetur fra at være
hjemme på Ærø igen. På færgen
blev der spillet kort og set film på
computeren.
Uddannelserne starter august 2011
Da vi ankom til Ærø blev der
sagt tak for en god weekend og
derfra gik folk hver til sit.
Maritim forberedelse
(10. kl.)
Starter september 2011
MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE
TLF. 62 53 10 75
www.marnav.dk
BLIV NAVIGATØR
på Marstal Navigationsskole
I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ
MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE:
Kystskipperuddannelse:
■ Uddannelsen varer 1/2 år og berettiger til SU.
■ Optagelsesbetingelser er 18 måneders
sejltid.
Styrmandsuddannelse:
■ Uddannelsen varer 1 år (1/2 år hvis man i
forvejen er kystskipper).
■ Med styrmandseksamen kan man fortsætte
1
/2 år til sætteskippereksamen og derefter til
skibsføreruddannelsen.
■ Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid
som skibsassistent samt folkeskolens 10.
kl. prøve samt yderligere 2 års relevant
erhvervserfaring og minimum 25 år gammel.
■ Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer
til højeste dagpengesats.
Sætteskipperuddannelse:
■ Uddannelsen til sætteskipper varer 11/2 år
(1/2 år hvis man har styrmandseksamen, 1
år hvis man har kystskippereksamen).
■ Med en sætteskippereksamen kan
studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til
skibsfører.
■ Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som
skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl.
prøve.
■ Uddannelsen er SU-berettiget.
Skibsføreruddannelse:
■ Uddannelsen varer 1 år.
■ En del af uddannelsen kan gennemføres
ved fjernundervisning.
■ Uddannelsen er SU-berettiget.
■ Optagelsesbetingelser:
enten
● sætteskippereksamen eller
● »gammel« styrmandseksamen eller
● juniorofficerseksamen.
Gode muligheder for legater
Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: WWW.MARNAV.DK
MARSTAL
NAVIGATIONSSKOLE
Ellenet 10 · 5960 Marstal · Telefon 62 53 10 75
e-mail: [email protected]
18
MARNAV METROPOLITAN
Metropolitans
fotokonkurrence
HVOR HAR DU SIDST
LÆST
METROPOLITAN?
Fra dette nummer og frem vil der af redaktionen blive udtrukket
tre gode billeder. I decembernummeret vil en fotograf udtrække
1., 2. og 3. plads. Det er æren og tøj fra Navigatørforeningen,
som er på højkant. Billedet skal være af passende kvalitet og
have et maritimt islæt. Husk at skrive en billedtekst. Send det
bedste af dine billeder, ikke tolv forskellige.
Mailes til: [email protected]
Fotograf; Lasse Holm Jensen
Billedtekst:
Fisker
Som en del af de nye tiltag til Metropolitan forsøger vi nu at give læserne mulighed for at bidrage til bladets indhold. En del af det går ud
på at vi beder jer om at komme i gang med kameraet derude, ikke
mindst til vores nystartede foto-konkurrence. Men vi kunne også godt
tænke os at vide: »Hvor har du sidst læst Metropolitan?« således læserne hermed kan få et indblik i, hvor langt ud i verden Metropolitan
rækker: Det kan være – Sjove billeder – Underlige billeder – Spøjse billeder – Ekstreme billeder etc. Billederne kan være fra den store vide
verden såvel som herhjemme fra Danmark. Reglerne er også ganske
simple:
• Du skal selv være på billedet.
• Metropolitan skal fremgå
Det første billede samt ideen er fra Jan C. Jørgensen i 2. semester sætteskipper, som har medbragt Metropolitan på toppen af det 710 meter
høje bjerg Corcovado i Rio de Janeiro. På toppen ses også Cristo Redentor (Jesus-statuen) som er et vartegn for Rio de Janeiro såvel som
Brasilien.
Redaktionen
Fotograf: Alex Grosse
Billedtekst:
Øvelse med 60 mm SAVE-kanon på Esvagt Sigma
Nicoline Kastberg Larsen
Billedtekst:
På dykkertur i et trafikeret Storebælt, sommer 2007
EN OPLEVELSE RIGERE
En beretning om at være værnepligtig ombord på kongeskibet »Dannebrog«
Af Nanna Elkrog Lyck
Styrmandsaspirant TORM
Dannebrog 2010
Student, HF-søfart 2009
Den 11. januar 2010 kl 08.00 stod jeg i
uvisheden om hvad der skulle til at foregå de næste 9 måneder. Jeg stod på
Søværnets Sergent og grundskole i
Frederikshavn og skulle nu til at aftjene min værnepligt ombord på Kongeskibet »Dannebrog«.
Jeg havde blandede følelser i maven. Vi var samlet 39 unge værnepligtige i et mindre lokale. Det første vi
lærte var at sige »Halløj« i stedet for
ja og »Hænderne op af lommen«. Det
var noget man skulle vænne sig til.
Efter udlevering af uniformer, og
efter den første uges strabadser lagt
bag os, startede vi med søværnets basisuddannelse. Her lærte vi at skyde,
gebærde sig på søværnets præmisser,
udtale af diverse sømandsord, stå ret,
og have huen på om luv og af om læ.
Det var en stor omvæltning for mange, men efter de 3 måneder på grundskole kunne vi både stå ret og ordet
»Halløj« var blevet naturligt at nævne.
Vi havde også lært at være presset til
det yderste, kommet tættere på hinanden og lægge et drop i hånden på
sin sidekammerat. Vi var nu klar til at
mønstre ombord på Kongeskibet
»Dannebrog«, som havde ligget ved
kaj på Flådestationen Frederikshavn
vinteren over. Den 9. april 2010, stod
vi alle klar i det fineste puds, og var
klar til kommandohejsning i Frederikshavn. Hvorefter Kongeskibet stævnede ud på 3 ugers forskole. Vi havde
alle fået tildelt et skibsnummer, som
nu fulgte os resten af tiden ombord.
Jeg selv fik skibsnummer 207. Til dette
skibsnummer hørte nogle pligter og
ansvarsområder og ikke at forglemme
en køje.
Skibsnummer 207 har den opgave
at være skibets faste rorgænger, hvilket indebærer, at hver gang skibet
skal til kaj, sejler i snævre farvande
eller har lods, sidder 207 ved roret.
Hertil var ansvarsområdet at broen
skulle holdes pæn og ren – herunder
ikke at forglemme messinghåndtagene på styrepulten og andre steder,
skulle være så skinnede blanke, at
man kunne spejle sig i det.
Efter 3 uger på forskole, var vi alle
kommet ind i de vante rutiner, bla. at
blive purret med en bådmandspibe og
efterfølgende stemmen af den vagt-
20
MARNAV METROPOLITAN
Nr. 207 ved sin køje – Hvis man skulle
have lidt privatliv, trak man forhænget
for!
havende sergent, der klingede gennem udpurringsanlægget på hele skibet: »Rejse, Rejse ud af køjerne. Godmorgen Dannebrog klokken er 07.00«.
Rutiner såsom havari, brand, og manøvrerulle var man også kommet godt
ind i, og hvilken pligt man havde
under hver rulle sad godt fast i hukommelsen. Den 7. maj, var skibet i
sin fineste stand: al messing, rustfrit,
koøjer samt skoene var pudset. Det
var dette øjeblik alle værnepligtige
havde ventet på, nemlig at hilse på
Hendes Majestæt Dronningen og
Hans kongelige højhed Prins Henrik.
Der var officiel ombordstigning og
Kongeskibet Dannebrog var fortøjet
til Bøje 1 i Københavns Havn. Herefter var togt 2010 endelig skudt i
gang. Vi drog af sted på vores første
officielle tur, nemlig vores første dan-
markstur, vi skulle besøge Århus, Kolding, Koldby Kås på Samsø og Femø
ved Lolland. Det var en uge med
receptioner, travlhed blandt de værnepligtige og rutinerne skulle spille
maks.
Vores første ankomst var i Århus
Havn, alle var spændte og glædede sig
til at vise hvad de havde lært på de 3
ugers forskole. Kokkene arbejdede på
højtryk, de værnepligtige i den kongelige afdeling knoklede med at dække
op til receptionen og de resterende
værnepligtige der hørte til på dækket
havde også nok at se til, skibet skulle
skinne endnu engang. Da vi nærmede
os havnen, steg spændingen og jeg 207
sad ved roret og førte skibet til kaj.
Da jeg kunne begynde at se tusindvis
af fremmødte på kajen, sad man med
et lille smil på læben, det var en fantastisk oplevelse, og dette var kun én
ud af mange. Men den første officielle
ankomst husker man som noget helt
specielt.
Månederne gik, og skibet lagde
flere og flere sømil bag sig, og de værnepligtige fungerede nu som en del af
den faste besætning. Vi besøgte op til
flere danske havne, og en hel speciel
oplevelse var da man kom til ens
hjemhavn, hvor familien, naboer, venner og bekendte stod og tog imod skibet. Nemlig Sønderborg Havn.
Vi havde to længere sørejser, nemlig til Færørene og Frankrig. Så der
skulle gøres klar til at sejle i dårligt
vejr, Atlant-klargøring. Under dæk
skulle alt surres. Skibets rulninger var
der mange, der ikke kunne affinde sig
med, så vi fik tilladelse til at opholde
os i den kongelig spisesal, der ligger
midtskibs. Men det varede nu ikke
længe før det var tilbage til ens egen
køje. Men mange fik kendskab til havets kræfter og hvordan det kan
påvirke. Så søsyge blev en hverdag for
mange af de værnepligtige.
Mellem en kvart og en halv million
mennesker rejste til Stockholm omkring den 19. juni for at opleve det
kongelige bryllup mellem Kronprinsesse Victoria og Prins Daniel. Kongeskibet Dannebrog deltog også i
festlighederne.
Kort efter ankomsten begyndte det
at vrimle med kongelige besøgende.
Det danske og norske kronprinspar
gæstede også skibene og kajen. Men
den lille Prins Christian slog dem alle
med sin charme. Han kom ombord i
forbindelse med en af prøverne på
kirke-ceremonien, og han blev hurtigt optaget af Wii-spillet nede i vores cafeteria.
Han fik lov at være med, til stor glæde både
for ham selv og de værnepligtige.
Den 17. september 2010, hvor vi lige
havde afsluttet vores sidste Danmarks tur,
fortøjede vi for sidste gang i Bøje 1 i
Københavns Havn. Nu var det blevet tid til
den officielle ilandstigning. Skibet skulle
pudses op en sidste gang, og der var nu en
lidt trykket stemning over feltet. Hele besætningen blev samlet på agterdækket til afsked med Hendes Majestæt Dronningen og
Hans kongelige højhed Prins Henrik, her
fik vi alle et håndtryk og et ønske om god
vind fremover.
Herefter satte vi kursen mod Frederiks-
havn, hvor vi skulle lægge skibet til kaj for
sidste gang. Jeg husker tydeligt da vi
gik igennem molerne i Frederikshavn, og
der blev der spillet »I am sailing« i hele
skibet som den endelige afslutning på togtet.
Vi har sejlet meget og oplevet en del, skibet har sejlet godt 10.000 sømil, og vi har besøgt 4 lande heraf har vi været i Sverige 3
gange, og på trods af al vores brok over
skæve arbejdstider, vagterne, pudsning af
messing osv. osv. har det, at være værnepligtig ombord på Kongeskibet »Dannebrog« været en oplevelse for livet, som aldrig
vil gå i glemmebogen. Og lur mig om ikke
oplevelsen bliver genfortalt mange gange i
årene fremover.
Få udfordringer og
et spændende liv
i Royal Arctic Line A/S
SHIP HANDLING KURSUS FOR INSTRUKTØR
FRA MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE
Bjørn på broen af lodsskibet »Weser«
Tekst og billeder
skibsfører / instruktør Bjørn Kay
Når man har arbejdet på Marstal Navigationsskole 16 år i Kursusafdelingen, sejlet tilsvarende om bord på 24
skibe og igen trænger til at få lidt
praktisk input fra den »rigtige« verden og saltvand under neglene, er det
et must at finde den rigtige praktiske
efteruddannelse som ship handling instruktør!
Jeg husker godt, da jeg sejlede om
bord på »P&O Nedlloyd Southampton«, der dengang var et af de største
containerskibe på markedet og havde
en near miss med en lille coaster
udenfor Cuxhaven. Og sejlads med
slæbebåd, bunkerbåd og issejlads i
Grønland.
Som altid var ledelsen meget posi-
tive stemt over ideen og jeg fik organiseret mit eget ship handling kursus!
I uge 3 drog jeg så af sted for at sejle
skibe ind til Bremerhaven og Wilhelmshaven som lodsaspirant/havnelods (ship handling). På forhånd havde jeg aftalt med oldermanden, at jeg
skulle have lejlighed til at sejle de
største enheder i verden som anduver
deres farvand.
Mandag aften mødte jeg op på
lodsstationen i Bremerhaven, som generelt kendes i hele verden som dygtige lodser, men som også kan lave
fejlbedømmelse en gang imellem og
det er der, hvor jeg kommer i billedet
som »simulant«! Jeg fik hurtigt et øgenavn, da de fleste kun kender mig
med en vægt omkring de 100 kg – nemlig »Captain Slim Size«! En anden
påstod også, at der var en simulator-
● LEGATER ●
instruktør mere ansat på Marstal Navigationsskole, som kom fra Brake/
Unterweser og jeg skulle hilse ham og
sige »lodser har altid ret« – jeg har
ikke mødt ham endnu!
Min første opgave var en irsk coaster, som skulle afgå fra Nordenham.
Først troede jeg, at jeg var sat 20 år tilbage i tiden, da jeg så at der manglede
personlige værnemidler til dæksbesætningen og at der ikke var en linesman
tilstede. Under det strenge opsyn af
lodsen og skibsføreren blev skibet
lagt fra kajen med indgående strøm
og vi fik det besætningsmedlem med
igen, som skulle kravle om bord igen,
imens han gav springet los!
På vejen ud til Wangerogge havde
jeg så mulighed for at tale med skibsføreren, som var fra en skotsk ø om at
være øbo og om whisky… og naturligvis anvise ham de rigtige kurser,
som han skulle styre.
Ved ankomst til lodsskibet Weser
fik vi lækker mad og to timer senere
var jeg om bord på en containerfeeder på 180 m – ligesom det skib, som
jeg havde sejlet sidst som overstyrmand, inden jeg startede som »radarinstruktør« på Marstal Navigationsskole.
Straks efter jeg havde lagt feederen
til på »Stromkaje« i Bremerhaven,
kom jeg om bord på URAG Rotortug
»Geeste« for at kunne øve mig lidt i
brug af rotortug. At sejle denne type
slæbebåd er meget nemmere end den
Voigth Schneider Tug, jeg sejlede, da
jeg var ansat i rederiet URAG.
Efter en god nattesøvn gik jeg
straks i gang med »efteruddannelsen«
(for at holde mig til sandheden) og
meldte mig klar på Bremerhaven Port
Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år 400.000 kr. i direkte støtte til
Legat:
studerende og deres aktiviteter.
Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober.
EOS Legatet:
Et legat som er stiftet af anonyme givere i
Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år
og uddeles i foråret.
P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj.
P. N. Lauridsens Legat:
Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj.
Søfartens Skolelegat:
Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i
november.
Kraemers Legat:
Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år i
november.
I alt uddeles altså over 400.000 kr.
til de studerende hvert år.
»Værktøjet«
22
MARNAV METROPOLITAN
Rotortug »Geeste«.
Management Kontor til min første
indsats som havnelodsaspirant. Det
var en af de største carcarriers i verden, som skulle sejles igennem et
meget kendt sted hjemme i simulatoren i Marstal – nemlig »Nordschleuse« i Bremerhaven og videre til bilterminalen – dvs. mindst tre kursændringer over 90 grader på 1,2 skibslængder og meget lidt plads på hver
side, da jeg skulle passere slusen og en
drejebro!
For at løse denne ship handling opgave fik jeg det viste udstyr i brovingen:
Bridgeteamet var på plads og kommandoer blev råbt frem og tilbage.
Samtidig nød jeg udsigten over Weserflåden fra Bremerhaven til Brake/
Unterweser (ligger 20 sømil væk).
Dagen gik med flere af den slags
ship handling øvelser, samt at lægge
fra- og til »Strömkaje« med forskellige MAERSK skibe. Den største oplevelse var, da jeg skulle sejle ud til
»Elly Maersk« som er den E-klasse
type, vi kender som verdens største
containerskibe og dermed fik lov til at
være med til at lægge til tidligt om aftenen. Herfra skal der lyde en stor tak
til skibsføreren og overstyrmanden på
»Elly Maersk« – det var en rigtig god
oplevelse og har givet meget input til
mine ship handling øvelser samt human ressource management kurser.
Udsigten fra 60 m øjehøjde samt den
lille konditionsprøve ikke at bruge
elevatoren har jeg tænkt meget på
siden med gode erindringer!
Efter en uge havde jeg sejlet med 4
rotortugs og 11 forskellige skibstyper
med et enkelt helikopterjob. Derfor
kan jeg nu fortælle, at jeg har været
aktiv om bord i 39 skibe, siden jeg
startede som simulatorinstruktør på
Marstal Navigationsskole. Jeg vil hermed slutte med udsigten fra helikopteren til en bulkcarrier, som skal
lodses ind efter jeg blev firet ned på
dækket. Der skal lyde tak til alle skibes besætninger, alle lodser for deres
tålmodighed og et rigtig godt samarbejde! Tusind tak – for en enkelt uge
kunne jeg igen kalde mig skibsfører
og ikke skrivebordsgeneral eller simulant.
Det »lille« skib om bagbord hedder »Bonn Express« og har samme størrelse som
min gamle »P&O Nedlloyd Southampton«.
På vej ned!
»Lodsaspirant« Kay – Captain Slim
Size!
TIL PATAGONIEN VIA PÅSKEØEN 2003-2004
PATAGONIEN (Del 5 – marts til april 2004)
Af Pia Brix
Hele eftermiddagen havde vi siddet
på agterdækket og spejdet efter land.
Selvom der lå et helt kontinent mindre end 20 sm fremme, kunne vi ikke
se det. Bjergene var pakket ind i et
tykt lag skyer og de store bølger
skjulte toppene. Vi kom ind i Gulfo de
Peñas, på 47° syd, stadig for stormsejl.
Vi blev igen kaldt op af Armada de
Chile, det blev vi fremover, hver dag.
Søen var meget urolig, indtil vi kom
ind i Canal Messier næste eftermiddag, og fandt en ankerplads.
Ét anker i land og ét i vandet. Efter
23 dage, lå vi nu stille. Fyret blev startet, vi bagte boller og kage, inden vi lavede en ekspedition i land, mens
Mads satte garn og fiskede. Fast grund
under fødderne, eller det var måske så
meget sagt. Vi kravlede op på en høj,
i meterhøjt mos, det var rigtig svært at
komme frem, måske mindede terrænet om urskov. Tilbage om bord,
havde Mads varmet vand på fyret, så
vi kunne blive vasket i varmt ferskvand, total luksus.
Næste morgen var der gjort klar til
morgenbrød, dejen var klar, men nu
ville generatoren ikke starte. Mads,
der ellers kunne reparere alt, med
noget fra hans værktøjsskab, måtte
opgive. Så den stod på havregrød som
sædvanligt! Jes havde i mellemtiden
hentet fiskegarnet, 2 søstjerner, blev
dagens fangst!
Vi sejlede videre sydpå, det blæste
stadig godt. 5 knob! Uden, at have sat
sejl! Det blæste, regnede og regnede
lidt mere, hver dag. Søkortene over
området var meget gamle, de fleste
fra 50’erne og 60’erne. Så med de
mange vrag, og få bøjer, kunne det
være svært at orientere sig. Det var
vigtigt hele tiden at følge med, da
GPS en heller ikke hele tiden havde
kontakt til satellitter og den pynt man
styrede efter, måske pludselig forsvandt i tykke skyer eller tåge. En del
store fragtskibe stod som vrag. På afstand lignede de sejlende skibe, men
tættere på, var de helt rustne, grundstødte, afmærkninger!
En enkelt eftermiddag, klarede det
op et par timer og vi kunne nu se, at
der var sne på toppen af bjergene. De
sparsomme solskinstimer blev brugt
til at få tørret tøj, soveposer mv. Det
blev så varmt, at vi kunne smide både
vanter, huer og jakker.
Hver dag fulgtes vi med, eller mødte, ørne, søløver, sæler, delfiner, pingviner og enkelte hvaler. Det var især
et hit om eftermiddagen, når vi lå for
anker, at tage på opdagelse i kajakkerne eller jollen. Kajakkerne var meget lydløse og derfor kunne vi komme
helt tæt på dyrene. Vi mødte på den
måde også oddere og mange sæler,
helt tæt på. Der var ingen veje eller
byer her, hele strækningen fra Gulfo
de Peñas til sydspidsen af Sydamerika
er øde, på nær 2 byer.
Den første by vi kom til var Puerto
Edén. Der er ingen veje til eller i selve
byen, man kan kun sejle hertil. Jeg
tror, der bor under 500 mennesker, og
de lever af de fisk og muslinger, som
de kan fange i nærheden, fra deres
små joller. En lang gangbro er bygget
langs vandet, forbi alle husene, som
man kan gå på, uden at vade i de meterhøje bunker af muslingeskaller, der
er uden for hvert hus. Broen ender
ved sidste hus, i hver ende af byen, og
midt på, er der en bådebro, og et par
små butikker. Enkelte steder på gangbroen lå der et par folk og sov brandert ud. Alle husene er træ- eller
blikskure i forskellige farver, ligesom
jollerne ved bådebroen. Mange var i
meget dårlig stand, ligesom de fleste
af husene. Mange steder kiggede folk
ud på os, bag gardinerne, når vi gik
forbi. Dem vi mødte hilste pænt, og en
enkelt gav endda hånd.
Vi var alle meget trængende efter
cola og chokolade, som havde været
udsolgt om bord meget længe! Så da
vi havde gået til begge ender af broen,
satte vi os og ventede ved en butik, i
håb om at den måske så åbnede?! Der
kom en gut forbi og sagde den først
ville åbne i morgen klokken 12, og at
klokken var 18 nu. På vores ure var
den 17, så igen var vi en time bagud.
Tilbage om bord prøvede vi at få liv
i fyret, men det blæste ud og fyldte
skibet med røg. Det ville ikke køre i
modvind, og når man ligger for anker,
er der altid modvind! Og når vi sejlede, var skorstene i vejen for sejl og
skøder. Vi havde ellers bygget en
super sej skorsten, af flex-slange med
sodavands plasticflasker udenpå. Med
vores yndlings sodavand, Kem Piña
etiketter på.
Mads og jeg tog i land næste dag og
handlede i butikken. Handle er måske
at overdrive, men vi blev betroet den
vigtige opgave, at skaffe brød, ketchup, cola og slik. Generatoren var nu
helt opgivet, så vi kunne ikke bage.
På hylderne var der enkelte poser ris,
pasta og lidt madolie. Men ikke noget
af det vi kiggede efter. Der stod en
gammel brændeovn midt i butikken
og ved hjælp af den, og en tegning af
et brød, fik vi spurgt om det kunne
skaffes. Det havde han desværre ikke,
men en kone, der også shoppede, tog
os med hjem. Hun havde brød i ovnen, en stor gammel ovn, hvor der
blev fyret med brænde, og vi fik lov til
at købe et nybagt franskbrød.
I den anden butik var der øl, spiritus, lidt dåsemad og 10 stk. falmede
Fredagsbarens
leverandør af fadøl
24
MARNAV METROPOLITAN
Gletcher.
Jes jagter søløver.
Jesper snakker med børn i Puerto Edén.
Polonica.
Puerto Edén.
Søløver.
dåse-sodavand. Jeg syntes ikke jeg
kunne tillade mig at købe alle colaerne
og dermed tørlægge byen. Derfor bad
jeg om 5, det lød også ret godt på
spansk, syntes jeg selv. Manden bag disken smilede og tog 5 cola ned fra hylden. Jeg smilede også, hvor var det en
dejlig fornemmelse at sige en hel sætning på spansk, der blev forstået rigtigt. Og man kunne endda forstå svaret, sige tak og spørge bagefter hvad
det så kostede. Manden kunne bare
ikke regne, han hentede sin kone fra
bagbutikken, og hun skrev så i en stor
bog. Først hvad én cola kostede og så
hvad 4 colaer kostede, de tal lagde hun
sammen og viste mig beløbet. Hun
kunne altså gange med 4, men ikke
med 5! Jeg havde desværre ikke lige
penge, så det beløb jeg gav, skrev hun
også i bogen, trak fra og så fik jeg
penge retur. Vi havde chilenske penge
med fra Påskeøen, bank eller visa kort
var ikke noget man kendte her.
Hvordan deler 4 mand (3 hankøn og
1 hunkøn) så 5 sodavand? Jesper var jo
helt klart den, der var mest afhængig af
cola, derfor fik han 2 og vi andre 1.
På overliggerdage tog vi på længere
kajakture, besteg bjerge, satte fiskenet
og fiskede, hvis det ikke regnede alt
for meget. Jes kunne slet ikke sove om
aftenen, fordi han altid glædede sig til
at se, hvad der var kommet i fiskenettet næste morgen. Han vågnede tidligt
og sejlede ud for at tømme nettet for
søstjerner og tang! Fiskeriet gik ikke
så godt som forventet. En hel eftermiddag sad Jes og Jesper i jollen og fiskede, i silende regn. De frøs og var
drivvåde, men kød ville de have den
dag, koste hvad det ville. Jes fingre
var så kolde, at han næsten ikke kun-
ne holde om fiskestangen, han tissede
i øsen og varmede fingrene på den.
Og efter mange timer ude i den barske vilde natur, vendte 2 stolte jægere
hjem med 3 små fisk, det lignede dybhavsfisk, meget grimme og det meste
var hoved og finner, der måtte skæres
fra. Men kød fik de, lidt i hvert fald!
Bedre held havde vi med at fange
muslinger. Muslingefangst kræver ikke
så store færdigheder, som fiskeri gør.
Kød havde vi jo ikke fået længe og
muslinger mindede lidt om kød, så
dem spiste vi rigtig mange af. Flere
uger senere, da vi kom i land, læste vi
i en bog, at fisk og muslinger i det område var meget farlige, og forbudt at
spise. Der er en slags røde alger i dem,
som mennesker ikke kan tåle. Hvis
man har spist noget med algerne i, bliver man bevidstløs, vender det hvide
ud af øjnene, får hvid fråde om munden og dør i løbet af 24 timer. Medmindre man er heldig og bliver holdt
kunstigt i live! Ups! Så heldige ville vi
nok ikke have været, vi havde jo alle 4
spist muslinger.
Og her sejlede vi rundt og troede,
der ikke var anden fare på færde end
at blive sejlet ned af et stort skib, fryse
ihjel eller dø af de irriterende fluer,
der hele tiden bed og kravlede ind i
øjne, ører og næse.
Vi tog en afstikker fra ruten sydpå,
op til en stor gletcher, Seno Eyre. Nu
var der store isklumper i vandet, og
massevis af delfiner, der fulgte os. Jollen kom i vandet og delfinerne blev
helt vilde, og legede med den. Jo tættere vi kom på gletcheren, jo koldere
og større blev isterningerne. Vandet
blev mere mudret af ler og jord. Til
sidst snoede vi os mellem store, klare
isstykker og stoppede motoren. Nu
kunne vi høre den store gletcher
knage og brage, det lød voldsomt og
vi kunne se store stykker brække af,
og falde mange meter ned. På afstand,
så det ud som slow motion, og det gav
store dønninger. Vi satte jollen og en
kajak i vandet for at sejle tættere på,
men da vi mødte grødis vendte vi om.
Det var meget svært at bedømme
størrelsen på afstand, men stor var
den. Og ud fra søkortet at dømme,
mange kilometer bred og måske 100
m høj. Søkortet var fra 60érne, og vi
kunne se at den var vokset betydeligt
siden dengang.
Vi tog is med tilbage (til whiskyen)
og satte Jes af på en isklump, han ville
gerne prøve at være efterladt et øde
sted. Vi fandt en god ankerplads og lavede bål og snobrød. Jes gik på jagt,
denne gang var planen, at skyde en
and i hovedet med en sten, for at få
kød. Stakkels ham, han var virkelig
trængende efter en hotdog eller bøf,
hvilket der var totalt forbud mod at
nævne nu.
Morilden lyste ekstremt klart i mørket, da vi roede hjem og der gik sport
i at lave mønstre i vandet med tov –
eller i nogles tilfælde, – tisse stråler.
Vi var nu nede på 50° syd. Her var
næsten ingen træer, men bart fjeld og
vandfald. Det regnede stadig hver
dag, for det meste hele dagen, eventuelt afbrudt af en haglbyge eller to. Vi
mødte flere skibe nu, mest fiskeskibe
og fragtskibe. Fiskerne vinkede helt
vildt, en var lige ved at tabe sin hund
i vandet, da han dansede rundt på
dækket med den og vinkede til os.
Jes var blevet i dårligt humør, han
var ved at være træt af sejlerlivet. Han
Jesper i kajak.
var normalt ellers altid i super godt
humør og grinede altid, på hans egen
fedtmule facon. Men nu var han sur
og humøret helt i bund. Vi ville sejle
til Puerto Natales, og Jes besluttede,
at han ville prøve at komme hjem derfra, hvis det kunne lade sig gøre.
På vej dertil tog Jes og Jesper på
herretur. De gik i land på en ø med
søløver, søløver hører og ser åbenbart
ikke ret godt, for de kunne snige sig
helt tæt dem. På tilbagevejen kravlede
de langs en klippekant, og var ved at
blive overfaldet af en stor søløve der
sprang frem over hovedet på dem. Jeg
tror de legede Steve Irwin, for det
hele var blevet filmet i bedste sniger
stil og med en masse forklaringer til.
Puerto Natales ligger på den anden
side af bjergkæden, og der var der fint
vejr. De fleste skyer bliver hængende
i bjergene og derfor klarede det op og
blev varmt, på den anden side. Ar-
mada de Chile kom om bord, de tog
private souvenir billeder af os! Hvad
mon vi lignede? Det var en større by
og vi gik i land og spiste og fik øl.
Jesper købte 3 liter cola, bare for at
indhente lidt af det forsømte.
Det lykkedes Jes at finde en vej
hjem til Danmark, han skulle herfra
med bus til Punta Arenas og kunne
flyve via Santiago hjem. Barometret
stod lavere end nogensinde, 982 hPa,
da vi sejlede Jes i land. Hans humør
var til gengæld steget en smule, ved
udsigten til at komme hjem. Han
havde aftalt med Keno og Daniella,
som vi havde mødt på Påskeøen, at
han kunne bo hos dem i Santiago, ind
til han kunne flyve hjem til Danmark.
Vi andre sejlede vestpå og meget
hurtigt følte vi os hjemme igen, i regn
og kraftig blæst. Vi gik i land på flere
søløve øer og kom helt tæt på de store
dyr. De brøler som løver, bøvser og
lugter rigtig grimt. Det er som om de
godt kan fornemme der er nogen,
men de kan ikke se dem. Hvis de blev
for utrygge plaskede de meget uelegant i vandet. Her var meget tang,
over 10 m lange kraftige strimler, der
satte sig fast i skruen og ankerkæden.
Vi var nu kommet ned i Magellan
Strædet, vi havde mødt en del skibe
der sejlede nordpå, men ikke et eneste, der sejlede sydpå som os. Her var
der en del trafik og åbent vand. For
første gang i flere uger, kunne vi
mærke dønningerne fra Stillehavet.
Det klarede op, og vi kunne se bjer-
Regnvejr igen.
gene på den anden side af strædet, på
Tierra del Fuego.
Mads havde fødselsdag 4. april, han
havde selv glemt det, og gloede noget,
da vi skrålede fødselsdagssang for
ham. Vi fejrede dagen med blødkogte
æg og kaffe til brødet indkøbt i Puerto Natales, inden den igen stod på
havregrød.
Vi rundede det sydligste punkt på
Sydamerikas fastland, Capo Froward,
med et stort hvidt kors på toppen. Nu
sejlede vi nordpå igen, og dagen efter
nåede vi til Punta Arenas. Den 12.
april, fik vi det første varme ferskvands
bad, siden 25. december! Vi havde sagt
pænt farvel, og god tur hjem, til Mads.
Turen hjem til Danmark, via Færøerne,
klarede han alene.
Fra Punta Arenas er der ikke så
mange valgmuligheder, når man skal
videre. Vi rejste nordpå, gennem Argentina, Uruguay og Brasilien. Derfra
fløj vi hjem til Danmark.
SLUT!
SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE
Vejen til
skibsførerpapirerne
kan stadig gå uden om
maskinrummet!
Forudsætninger:
enten
– sætteskippereksamen
– »gammel« styrmandseksamen
– juniorofficerseksamen
En del af uddannelsen
kan gennemføres
ved fjernundervisning
Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
26
MARNAV METROPOLITAN
ÅBENT HUS
R ise Sparekas
se
Rise
Sparekasse
Af Stephanie Hansen
Tlf.
Tlf.62
62 52 14 08
Lørdag d. 5. februar, var der åbent
hus for kommende HF-søfarts elever, på Marstal Navigations-skole.
Selvom det var regn og blæst, mødte der alligevel over 200 gæster op.
Dagen startede med fællessamling
med info i salen, hvorefter de kommende elever og deres forældre
blev delt ud i 4 grupper med over 50
personer i hver. Disse grupper fik nu
en rundtur, hvor de skulle ud og se
hvad der sker i hverdagen på vores
skole. De var en tur i værkstedet –
Fik fremvist den store simulator –
var en tur i Panorama, hvor de selv
fik lov at sidde og sejle, samt til et
lille foredrag med tilhørende billeder
om skolens dagligdag og alle de
andre ting vi har at byde på. Endvidere var der en generel rundvisning,
hvor de var oppe i tårnet og se fredags baren samt nyde den gode
udsigt. Undervejs i forløbet var hver
familie på skift ovre på VUC til personlige samtaler. Sidst men ikke
mindst, var der rundvisning på kollegierne. Hele programmet klappede fint, således alle nåede færgen
kl. 16.20, med forhåbentlig en god
dag og et godt indtryk.
www.risespar.dk
w w w .risespar.dk
Så
sat...
Såer
erkursen
kursen s
at… ..
SVENDBORG BUGSER A/S
SVENDBORG TOWING COMPANY LTD.
TOWAGE
SALVAGE
SUPPLY-SERVICES
HEAVY-LIFT PROJECTS
MARINE CONSTRUCTION PROJECTS
CREWING
Besøg
MARSTAL
SØFARTSMUSEUM
Medlemmer af
Marstal Navigatørforening,
der for tiden går på
har adgang til
Marstal Søfartsmuseum
til en pris à 30. kr.
Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg
Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555
Web: www.svendborgbugser.dk
Indmeldelsesblanket!
Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 150 årligt.
– en maritim oplevelse
i søstærke omgivelser!
NAVN
ADRESSE
POSTNR.
BY
Klip kuponen ud og send den til os.
De vil herefter modtage et girokort til indbetaling.
I ÅRHUNDREDER SPREDTE
DANSKE VIKINGER RÆDSEL
BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND.
VI HOLDER DE STOLTE
TRADITIONER I HÆVD.

Marts 2011 - Marstal Navigationsskole

Transcription

Similar documents

December 2010 - Marstal Navigationsskole

y f u - Nordsjællands Bygningsrådgivning ApS

STANDARD Hvide side - Magnus Marine Denmark

OVERSTYRMAND SØGES

Uge 02-2012

Nationalparkplan 2012 - 2018 Nationalpark Mols Bjerge

Efterkommere af Pépin I af Landen

Lauritz Melchior 3 cd - Erik Harbo operasanger