Aalborg CSP A/S
Transcription
Aalborg CSP A/S
Virksomhedsprofilen AALBORG CSP Concentrated Solar Power Vi danskere vil gerne være både grønne og fornuftige. Og vi er rigtig glade for alt, hvad der er ”gratis” og vedvarende. Du kan efterhånden se vindmøller alle vide vegne, men hvad med solenergi? Den aalborgensiske virksomhed Aalborg CSP har specialiseret sig i at udtænke og levere tekniske løsninger, som kan lave solens stråler om til f.eks. strøm. Vi har talt med salgsdirektør Peter Badstue Jensen. { TEKST PELLE ROSELL OLESEN } { FOTO AALBORG CSP / PELLE ROSELL OLESEN } 56 S olenergi og Danmark – det hænger jo ikke sammen i stor målestok. Eller gør det? Det mener medarbejderne hos Aalborg CSP i hvert fald, og går du deres regnskab igennem, ser de ud til at have ret. CSP er en forkortelse for Concentrated Solar Power, og det er kernen i virksomhedens forretning. Aalborg CSP er en projektvirksomhed, som ejes af 10 aktionærer, hvoraf de seks er daglige medarbejdere i firmaet. Virksomheden, som oprindelig hed BK Aalborg, blev startet af fire medarbejdere fra det rådgivende ingeniørfirma Brix & Kamp. Dertil kom folk med en baggrund i kedelbranchen. Én af dem er Peter Badstue Jensen, som er partner og salgsdirektør. ”Aalborg er en keddel-by. Vi har en lang tradition for produktion af kedler, og vi har stor ekspertise indenfor det at arbejde med damp. Aalborg CSP er en EPC virksomhed (Engineering, Procurement and Construction, red.) uden egen fremstillingskapacitet, og samarbejdspartnerne inkluderer blandt andet Aalborg Industries, som kan omsætte tegningerne til gigantiske maskiner. Det gode ry, når det handler om dampkedler el- ler ”boilers”, som det hedder ude i verden, var med til at skaffe den første store ordre.” De fem store ”Det hele startede med, at vi blev kontaktet af en uafhængig strømproducent i Spanien. De havde lavet et solenergitårn, som de mente kunne effektiviseres, og det ville de gerne have vores hjælp til. 10 % af den strøm, som anlægget producerede, blev brugt på at cirkulere vandet i kedlen. Det fik vi reduceret til nul, så der ikke længere blev brugt strøm på cirkulation.” Kunden var så tilfreds med firmaets indsats, at de fik ordren på det næste anlæg. Det nye anlæg producerede dobbelt så meget strøm (20 Megawatt frem for 10), og allerede inden det nye anlæg stod færdigt, kom kunden med flere ordrer. Denne gang i endnu større målestok. Der skulle nu bygges 5 anlæg – hver med en strømproduktion på 50 Megawatt. ”De spurgte os, om vi ikke kunne tænke os at stå for dampdelen på anlæggene. Det skrev vi så kontrakt på i starten af 2008.” Fuld damp under krisen Hvor mange andre måtte skære ned i staben, mandede Aalborg CSP op under finanskrisen. Timingen kunne ikke have været bedre, for AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK 57 >> En kedelkomponent forlader Aalborg Industries kontrakterne på tilsammen 250 mio. kroner var blevet underskrevet umiddelbart inden, krisen for alvor fik fat, og på kort tid voksede medarbejderstaben fra 10 til 40 medarbejdere. I fremtiden vil der komme endnu større anlæg blandt andet i USA, hvor anlæg på 250 Megawatt eller mere allerede har været på tale. Men frem for at fortsætte kurven mod større og større anlæg, som kun laver strøm, har Aalborg CSP valgt at investere overskuddet fra de store ordrer i en anden retning. Det handler ikke kun om strøm Når solens stråler omdannes til strøm på et solkraftværk, er det måske kun 25 procent af energien fra solen, der ender som strøm. Når dampen har drevet en turbine, som producerer strøm, er der stadig en masse varme tilbage, som enten ”smides ud”, eller som det måske endda kræver strøm at komme af med, fordi vanddampen afk øles i et køletårn, så vandet kan genbruges i systemet. Solkraftværker, som udelukkende producerer el, er derfor ikke rentable, som de ser ud i dag. ”Installationerne i Spanien blev en realitet, fordi den spanske stat subsidierede projektet. Vi er fortalere for den danske model, hvor restvarmen også skal bruges til noget 58 AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK fornuftigt, som den eksempelvis bliver på et kraftvarmeværk. På de varme breddegrader, hvor efterspørgslen efter solenergianlæg er størst, er det jo oplagt at bruge restenergien til f.eks. at lave fjernkøling – ligesom vi i Danmark laver fjernvarme.” Et område, som endnu kun er på skitseplan, er strøm og vand i udviklingslande og katastrofeområder. Det er med Peter Badstue Jensens egne ord ”simpel teknologi”, som kan gøre en stor forskel selv i mindre målestok. Som eksempel nævner han den afrikanske landsby, der må ty til dieselgeneratorer for at få strøm. Her vil selv et lille og relativt billigt solenergianlæg kunne anvendes. ”De skal stadig have en dieselgenerator, men i stedet for at have strøm to timer om dagen, kan de måske få strøm 10 timer om dagen på den samme mængde diesel.” Og bruges den overskydende damp ikke til køling, kan den bruges til at lave rent drikkevand de steder, hvor den slags er en mangelvare. Det kræver omstilling Men selvom det umiddelbart virker oplagt, kan det være op ad bakke at udbrede brugen af solenergi. Det skyldes blandt andet, at solenergi kræver en ændret tankegang, når det handler om energiforsyning. ”Du kan ikke bare tage eksempelvis et kulkraftværk ud af ligningen og så sætte et solkraftværk ind i stedet. Solenergi alene kan ikke erstatte alle andre energiformer døgnet rundt, men det kan gøre det muligt at skære kraftigt ned på forbruget af fossilt brændsel i perioder.” Hos Aalborg CSP tænkes der bl.a. i hybridanlæg, der kombinerer de lokalt tilgængelige ressourcer. Det kan for eksempel være sol, vind og biomasse. >> Soltårn, Spanien. Et stort antal spejle samler sollys til et punkt på tårnet, som varmes op. Energi på lager En anden af problemstillingerne omkring vedvarende energikilder er, at de ikke er konstante. Når solen er gået ned, er der ingen solstråler i solfangeren, og det gør det relevant at tænke i lagring. Traditionelt har man lagret varme i form af varmt vand, men det er ikke altid særlig hensigtsmæssigt, for vand kan som bekendt ikke varmes ret meget op, før det begynder at koge. Et af alternativerne er ”smeltet salt”, som går ud på at opvarme salte til flydende form. Saltene kan nå langt højere temperaturer end vand, inden de begynder at koge, og det er nyttigt f.eks., når varmen senere skal omdannes til strøm. Selvom Aalborg CSPs kerneprodukt er dampkedlen, har de også et igangværende projekt >> Parabolske trug, Spanien. Lange hulspejle fokuserer solstrålerne på et rør, hvori en væske bliver opvarmet. AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK 59 BD9:GC:@A6HH>@:G: <B'&*'q9:H><C/C>HH:C<:=A!B99 I><:Gq9:H><C/=:CG>@A:=B BD9:GC:@A6HH>@:G: <B'&*'q9:H><C/C>HH:C<:=A!B99 I><:Gq9:H><C/=:CG>@A:=B 7ÉREN™ FÅ EN GRATIS FODSKAMMEL VED KØB AF ÆGGET™ FULDPOLSTRET I HVIDT DENNE KLASSISKE STOLLÆDER TIL EN FANTASTISK TIL EN FANTASTISK PRIS PRIS >> Salgsdirektør og partner Peter Badstue Jensen KR.4.995,- >> Konstruktion, Spanien ” Aalborg er en kedel-by. Vi har en lang tradition for produktion af kedler, og vi har stor ekspertise indenfor det at arbejde med damp omkring smeltet salt teknologi til varmelagring. ”Varme er lettere at lagre end strøm, og vi tror meget på smeltet salt teknologien. Derfor har vi projektgrupper i gang på universitetet, og vi håber at kunne have en prototype klar måske allerede i år.” Patenter kan ikke betale sig Virksomheder, der udvikler ny teknologi, har tit travlt med at tage patent på deres design. Sådan er det ikke på Hjulmagervej, for her ses patenter i et andet perspektiv. ”Der er mange, der har spurgt, hvorfor vi ikke tager patent på vores ting. Sandheden er, at udviklingen går så stærkt, at det ikke kan betale sig. De teknologier, vi leverede for nogle år tilbage, er for længst blevet videreudviklet. Hvis vi skulle patentere alle vores ting, kunne 60 AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK vi ikke lave andet. I stedet koncentrerer vi os om at se fremad og få nye ideer.” Hvad med Danmark? Det er én ting at levere ideer og know how til projekter rundt om i verden. Det er jo i princippet noget af det, Danmark er bedst til. Men er solkraft helt umulig i Danmark, selvom solen ikke altid skinner? ”Solenergi i Danmark er slet ikke utænkeligt. Både soltårne og parabolske trug er i undersøgelsesfasen i Danmark.” En lys fremtid Aalborg CSP laver stadig olie- og gasfyrede kedler, men solenergien står for omkring 90% af forretningen. Og det er et område, som ikke viser noget tegn på at stagnere forelø- ” big – tvært imod. En samarbejdsaftale med det japanske handelshus Sojitz er med til at bringe Aalborg CSP på banen i Indien, som er et stort potentielt marked. ”Mulighederne for solenergi følger de politiske vinde, og nu har den indiske regering vedtaget subsidiering af solkraft, så lige nu hviler alle øjne på Indien. Det forventes at blive det næste store marked.” Med solen i ryggen er projektvirksomheden godt i gang med at ekspandere. En afdeling er allerede på plads i Spanien, en ny er på vej i USA samt en joint venture i Tyrkiet. Aalborg CSP kom ud af 2010 med en omsætning på 91 millioner kroner og en kåring som Årets Ejerleder. CVkZg8daaZXi^dcZgZc`dbeaZib³WZa`daaZ`i^dcWZhiZcYZ V[bdYZgcZ`aVhh^`ZgZ!YZgVaaZZgZijYign`[dg\ZccZb[³gi `kVa^iZi[gV^cYZghii^anYZghi# CVkZg8daaZXi^dcZgZc`dbeaZib³WZa`daaZ`i^dcWZhiZcYZ V[bdYZgcZ`aVhh^`ZgZ!YZgVaaZZgZijYign`[dg\ZccZb[³gi C 6K : G 8 D A A : 8 I > D C # 9 @ `kVa^iZi[gV^cYZghii^anYZghi# L : I6 @ : E G > 9 : > C : K : G N 9 : I6 > A C 6K : G 8 D A A : 8 I > D C # 9 @ L : I6 @ : E G > 9 : > C : K : G N 9 : I6 > A Stenbukken 9 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. 98184900 w w w. u l f - b o l i g h u s . d k vodskov bolighus Plovhusene 1 DK - 9310 Vodskov Tlf. 98293188 w w w. v o d s k o v b o l i g h u s . d k