Aalborg CSP A/S

Transcription

Aalborg CSP A/S
Virksomhedsprofilen
AALBORG CSP
Concentrated Solar Power
Vi danskere vil gerne
være både grønne og
fornuftige. Og vi er
rigtig glade for alt, hvad
der er ”gratis” og vedvarende. Du kan efterhånden
se vindmøller alle vide vegne,
men hvad med solenergi? Den
aalborgensiske virksomhed Aalborg CSP har specialiseret sig i
at udtænke og levere tekniske
løsninger, som kan lave solens
stråler om til f.eks.
strøm. Vi har talt
med salgsdirektør Peter Badstue
Jensen.
{ TEKST PELLE ROSELL OLESEN }
{ FOTO AALBORG CSP / PELLE ROSELL OLESEN }
56
S
olenergi og Danmark – det
hænger jo ikke sammen i
stor målestok. Eller gør det?
Det mener medarbejderne
hos Aalborg CSP i hvert fald,
og går du deres regnskab igennem, ser de
ud til at have ret. CSP er en forkortelse for
Concentrated Solar Power, og det er kernen i
virksomhedens forretning.
Aalborg CSP er en projektvirksomhed, som
ejes af 10 aktionærer, hvoraf de seks er daglige medarbejdere i firmaet. Virksomheden,
som oprindelig hed BK Aalborg, blev startet
af fire medarbejdere fra det rådgivende ingeniørfirma Brix & Kamp. Dertil kom folk med
en baggrund i kedelbranchen. Én af dem er
Peter Badstue Jensen, som er partner og
salgsdirektør.
”Aalborg er en keddel-by. Vi har en lang tradition for produktion af kedler, og vi har
stor ekspertise indenfor det at arbejde med
damp. Aalborg CSP er en EPC virksomhed
(Engineering, Procurement and Construction, red.) uden egen fremstillingskapacitet,
og samarbejdspartnerne inkluderer blandt
andet Aalborg Industries, som kan omsætte tegningerne til gigantiske maskiner. Det
gode ry, når det handler om dampkedler el-
ler ”boilers”, som det hedder ude i verden, var
med til at skaffe den første store ordre.”
De fem store
”Det hele startede med, at vi blev kontaktet
af en uafhængig strømproducent i Spanien.
De havde lavet et solenergitårn, som de mente kunne effektiviseres, og det ville de gerne
have vores hjælp til. 10 % af den strøm, som
anlægget producerede, blev brugt på at cirkulere vandet i kedlen. Det fik vi reduceret til
nul, så der ikke længere blev brugt strøm på
cirkulation.” Kunden var så tilfreds med firmaets indsats, at de fik ordren på det næste
anlæg. Det nye anlæg producerede dobbelt
så meget strøm (20 Megawatt frem for 10),
og allerede inden det nye anlæg stod færdigt, kom kunden med flere ordrer. Denne
gang i endnu større målestok. Der skulle nu
bygges 5 anlæg – hver med en strømproduktion på 50 Megawatt. ”De spurgte os, om vi
ikke kunne tænke os at stå for dampdelen
på anlæggene. Det skrev vi så kontrakt på i
starten af 2008.”
Fuld damp under krisen
Hvor mange andre måtte skære ned i staben,
mandede Aalborg CSP op under finanskrisen.
Timingen kunne ikke have været bedre, for
AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK

57
>> En kedelkomponent forlader Aalborg Industries
kontrakterne på tilsammen 250 mio. kroner
var blevet underskrevet umiddelbart inden,
krisen for alvor fik fat, og på kort tid voksede
medarbejderstaben fra 10 til 40 medarbejdere. I fremtiden vil der komme endnu større
anlæg blandt andet i USA, hvor anlæg på 250
Megawatt eller mere allerede har været på
tale. Men frem for at fortsætte kurven mod
større og større anlæg, som kun laver strøm,
har Aalborg CSP valgt at investere overskuddet fra de store ordrer i en anden retning.
Det handler ikke kun om strøm
Når solens stråler omdannes til strøm på et
solkraftværk, er det måske kun 25 procent
af energien fra solen, der ender som strøm.
Når dampen har drevet en turbine, som producerer strøm, er der stadig en masse varme
tilbage, som enten ”smides ud”, eller som
det måske endda kræver strøm at komme
af med, fordi vanddampen afk øles i et køletårn, så vandet kan genbruges i systemet.
Solkraftværker, som udelukkende producerer el, er derfor ikke rentable, som de ser ud
i dag.
”Installationerne i Spanien blev en realitet,
fordi den spanske stat subsidierede projektet. Vi er fortalere for den danske model,
hvor restvarmen også skal bruges til noget
58
AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK
fornuftigt, som den eksempelvis bliver på et
kraftvarmeværk. På de varme breddegrader,
hvor efterspørgslen efter solenergianlæg er
størst, er det jo oplagt at bruge restenergien
til f.eks. at lave fjernkøling – ligesom vi i Danmark laver fjernvarme.”
Et område, som endnu kun er på skitseplan,
er strøm og vand i udviklingslande og katastrofeområder. Det er med Peter Badstue
Jensens egne ord ”simpel teknologi”, som
kan gøre en stor forskel selv i mindre målestok. Som eksempel nævner han den afrikanske landsby, der må ty til dieselgeneratorer
for at få strøm. Her vil selv et lille og relativt
billigt solenergianlæg kunne anvendes. ”De
skal stadig have en dieselgenerator, men i
stedet for at have strøm to timer om dagen,
kan de måske få strøm 10 timer om dagen på
den samme mængde diesel.” Og bruges den
overskydende damp ikke til køling, kan den
bruges til at lave rent drikkevand de steder,
hvor den slags er en mangelvare.
Det kræver omstilling
Men selvom det umiddelbart virker oplagt,
kan det være op ad bakke at udbrede brugen
af solenergi. Det skyldes blandt andet, at
solenergi kræver en ændret tankegang, når
det handler om energiforsyning. ”Du kan ikke
bare tage eksempelvis et kulkraftværk ud af
ligningen og så sætte et solkraftværk ind i
stedet. Solenergi alene kan ikke erstatte alle
andre energiformer døgnet rundt, men det
kan gøre det muligt at skære kraftigt ned på
forbruget af fossilt brændsel i perioder.” Hos
Aalborg CSP tænkes der bl.a. i hybridanlæg,
der kombinerer de lokalt tilgængelige ressourcer. Det kan for eksempel være sol, vind
og biomasse.
>> Soltårn, Spanien. Et stort antal spejle samler sollys til et punkt på tårnet, som varmes op.
Energi på lager
En anden af problemstillingerne omkring
vedvarende energikilder er, at de ikke er
konstante. Når solen er gået ned, er der ingen solstråler i solfangeren, og det gør det
relevant at tænke i lagring. Traditionelt har
man lagret varme i form af varmt vand, men
det er ikke altid særlig hensigtsmæssigt, for
vand kan som bekendt ikke varmes ret meget op, før det begynder at koge. Et af alternativerne er ”smeltet salt”, som går ud på at
opvarme salte til flydende form. Saltene kan
nå langt højere temperaturer end vand, inden
de begynder at koge, og det er nyttigt f.eks.,
når varmen senere skal omdannes til strøm.
Selvom Aalborg CSPs kerneprodukt er dampkedlen, har de også et igangværende projekt

>> Parabolske trug, Spanien. Lange hulspejle fokuserer solstrålerne på et rør, hvori en væske bliver opvarmet.
AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK
59
BD9:GC:@A6HH>@:G:
<B'&*'q9:H><C/C>HH:C<:=A!B99
I><:Gq9:H><C/=:CG>@A:=B
BD9:GC:@A6HH>@:G:
<B'&*'q9:H><C/C>HH:C<:=A!B99
I><:Gq9:H><C/=:CG>@A:=B
7ÉREN™
FÅ EN GRATIS
FODSKAMMEL VED KØB
AF ÆGGET™
FULDPOLSTRET
I HVIDT
DENNE KLASSISKE
STOLLÆDER
TIL
EN FANTASTISK
TIL EN
FANTASTISK PRIS
PRIS
>> Salgsdirektør og partner
Peter Badstue Jensen
KR.4.995,-
>> Konstruktion, Spanien
”
Aalborg er en kedel-by. Vi har en lang tradition for
produktion af kedler, og vi har stor ekspertise
indenfor det at arbejde med damp
omkring smeltet salt teknologi til varmelagring. ”Varme er lettere at lagre end strøm,
og vi tror meget på smeltet salt teknologien.
Derfor har vi projektgrupper i gang på universitetet, og vi håber at kunne have en prototype klar måske allerede i år.”
Patenter kan ikke betale sig
Virksomheder, der udvikler ny teknologi, har
tit travlt med at tage patent på deres design.
Sådan er det ikke på Hjulmagervej, for her
ses patenter i et andet perspektiv. ”Der er
mange, der har spurgt, hvorfor vi ikke tager
patent på vores ting. Sandheden er, at udviklingen går så stærkt, at det ikke kan betale
sig. De teknologier, vi leverede for nogle år
tilbage, er for længst blevet videreudviklet.
Hvis vi skulle patentere alle vores ting, kunne
60
AIRMAG · 3/2011 · AAL.DK
vi ikke lave andet. I stedet koncentrerer vi os
om at se fremad og få nye ideer.”
Hvad med Danmark?
Det er én ting at levere ideer og know how til
projekter rundt om i verden. Det er jo i princippet noget af det, Danmark er bedst til. Men
er solkraft helt umulig i Danmark, selvom
solen ikke altid skinner? ”Solenergi i Danmark er slet ikke utænkeligt. Både soltårne
og parabolske trug er i undersøgelsesfasen
i Danmark.”
En lys fremtid
Aalborg CSP laver stadig olie- og gasfyrede
kedler, men solenergien står for omkring 90%
af forretningen. Og det er et område, som
ikke viser noget tegn på at stagnere forelø-
”
big – tvært imod. En samarbejdsaftale med
det japanske handelshus Sojitz er med til at
bringe Aalborg CSP på banen i Indien, som er
et stort potentielt marked. ”Mulighederne for
solenergi følger de politiske vinde, og nu har
den indiske regering vedtaget subsidiering af
solkraft, så lige nu hviler alle øjne på Indien.
Det forventes at blive det næste store marked.”
Med solen i ryggen er projektvirksomheden
godt i gang med at ekspandere. En afdeling
er allerede på plads i Spanien, en ny er på vej
i USA samt en joint venture i Tyrkiet. Aalborg
CSP kom ud af 2010 med en omsætning på
91 millioner kroner og en kåring som Årets
Ejerleder. 
CVkZg8daaZXi^dcZgZc`dbeaZib³WZa`daaZ`i^dcWZhi€ZcYZ
V[bdYZgcZ`aVhh^`ZgZ!YZgVaaZZgZijYign`[dg\ZccZb[³gi
`kVa^iZi[gV^cYZghii^anYZghi#
CVkZg8daaZXi^dcZgZc`dbeaZib³WZa`daaZ`i^dcWZhi€ZcYZ
V[bdYZgcZ`aVhh^`ZgZ!YZgVaaZZgZijYign`[dg\ZccZb[³gi
C 6K : G 8 D A A : 8 I > D C # 9 @
`kVa^iZi[gV^cYZghii^anYZghi#
L : I6 @ : E G > 9 : > C : K : G N 9 : I6 > A
C 6K : G 8 D A A : 8 I > D C # 9 @
L : I6 @ : E G > 9 : > C : K : G N 9 : I6 > A
Stenbukken 9
DK - 9200 Aalborg SV
Tlf. 98184900
w w w. u l f - b o l i g h u s . d k
vodskov
bolighus
Plovhusene 1
DK - 9310 Vodskov
Tlf. 98293188
w w w. v o d s k o v b o l i g h u s . d k