Normandiet - Sydengland
Transcription
Normandiet - Sydengland
ENGLAND Portsmouth Normandiet Mont St. Michel Saint Malo FRANKRIG 9 dage bus - rundrejse Normandiet - Sydengland - i fodsporene på D-dag I 2014 markeres 70 året for de allieredes landgang i Normandiet, og på denne rejse mellem Sydengland og Normandiet møder vi sporene fra de historiske begivenheder på begge sider af kanalen. På museerne og ved de mange tankevækkende mindesmærker fremgår det med al tydelighed, at D-dag var en imponerende militær bedrift af hidtil uset omfang. Det var vitterligt med livet som indsats, at de allieredes soldater gik i land fra små landgangsbåde eller blev nedkastet med faldskærm for derefter at kæmpe sig videre over strande og marker. Vi oplever Sydenglands charmerende kystbyer, Normandiet´s smukt bølgede landskaber og det fascinerende skifte mellem ebbe og flod ved Mont St. Michel. •Historien om Invasionen på begge sider af kanalen •D-dag - en imponerende militær bedrift •Wilhelm Erobreren og Bayeuxtapetet •Fra tidevandet ved Mont St. Michel til White Cliffs of Dover 1. dag: Afrejse Efter opsamling kører vi via Hamborg og Bremen til første overnatning nær den tysk/hollandske grænse. 6 2. dag: Evakueringen fra Dunkerque og White Cliffs of Dover Vi kører gennem Holland og Belgien til Dunkerque i Frankrig. På strandene ud for den legendariske havneby var 850 skibe i maj 1940 med til at evakuere 340.000 mand. Den i dag nærmest ufattelige operation blev gennemført under kodenavnet ”Dynamo” og ledet fra Dover Castle. Vi tager et ophold på strandene for at mærke historiens vingesus. Vi krydser herefter den Engelske Kanal med kurs mod den lige så legendariske havneby Dover. Det er en meget speciel oplevelse at ankomme til Dover fra søsiden. De berømte stejle hvide klipper ”The White Cliffs of Dover” vil nemlig dukke op i horisonten længe før ankomst. Efter landgang kører vi til hotellet, hvor middagen venter. 3. dag: Dover Castle, RAF i Hawkinge og Wilhelm Erobreren Vi skal besøge Dover Castle, eller rettere vi skal ned i de hemmelig rum og tunneler i de hvide klipper under slottet. Rum og tunneler, som gennem århundreder har spillet en vigtig rolle i historien. Hovedattraktionerne i dag er det underjordiske hospital og kommandocentralen, hvorfra Admiral Ramsay styrede operation ”Dynamo” under 2. verdenskrig. Vi kører videre til Hawkinge, hjemsted for en RAF flyvestation. I ”Slaget om England” var Hawkinge den flyvestation, som lå nærmest fjenden og led derfor store tab. En del af flyvestationens bygninger er fra før 1940 og rummer i øvrigt den største ”Battle of Britain” samling i privat eje. Efter besøget følger vi den flotte sydengelske kyst mod Hastings, hvor Wilhelm Erobreren i 1066 vandt slaget om England. Sejrherren kunne siden tage til Westminster og lade sig krone til konge. 4. dag: Portsmouth, D-dags museet og Historic Dockyard Portsmouth var centrum for opbygningen af invasionshæren, og det var herfra at udskibningen af allierede soldater og materiel fandt sted. Situationskortet fra invasionen i 1944 hænger stadig i Southwick House, og på D-dagsmuseet fortæller en 82 meter lang, moderne udgave af Bayeuxta- petet, krigens historie fra1940-1944. Portsmouth var tidligere en af Englands vigtigste flådebyer, men også byen, hvor Charles Dickens er født. Der bliver tid til på egen hånd til at se nærmere på byen. Et besøg på Historic Dockyard med Lord Nelsons berømte flagskib HMS Victory er virkelig en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for. Efter en dag fyldt med historiske indtryk og oplevelser går vi ombord på Brittany Ferries. Her venter en flot udsejling fra den engelske sydkyst - og middag. I nattens mørke krydser vi atter den Engelske Kanal og sætter kurs mod den franske kyst. 5. dag: Mont St. Michel og Bayeuxtapetet Atter tilbage på fransk jord, kører vi fra St. Malo langs den smukke kyststrækning mod Normandiet. Første stop er klippeøen Mont St. Michel. Øen ligger ca. 2 kilometer fra kysten og er forbundet til fastlandet med en dæmning. Øen er fuldstændig bygget til med huse, og på toppen troner et mægtigt kloster og en klosterkirke. Fra den nederste bydel og til tops er det muligt at gå gennem klosterbyggeriets forskellige afsnit til kirken, som kroner værket. Forskellen på flod og ebbe er imponerende 14 meter, så to gange om dagen forsvinder havvandet omkring Le Mont St. Michel. Det giver mulighed for en hel speciel oplevelse. Man kan nemlig gå rundt om hele øen på havets bund. Vandreturen tager ca. 1 time, og kan gøres på bare tæer om sommeren. En uforglemmelig oplevelse, at se Le Mont St. Michel fra alle sider i al slags lys væk fra folkemængden. Vi kører videre til den verdensberømte ”tapet/tæppeby” Bayeux, hvor vi skal se det 70 meter lange Bayeux-tapet, som i broderi beretter om Vilhelm Erobrerens invasion i 1066. Vi bor i byen Caen de næste tre nætter. 6. dag: Invasionskysten og D-dag Vi helliger dagen invasionshistorien. Vi følger begivenhederne på D-dagen fra de første tropper landede ved Pegasusbroen om natten 6. juni 1944. Langs strandene Juno, Sword og Gold kommer vi til Arromanches. Resterne af byens store havn Port Winston, der blev anlagt i dagene efter invasionen – som byggesæt - kan stadig ses. Ved St. Laurent vidner de 9.386 hvide marmorkors om de amerikanske tab ved Omaha Beach, og på vej mod Utah Beach kommer vi forbi mindesmærket for de 800 faldne danske søfolk. Ved Pointe du Hoc ser vi bombekraterne, som stadig er intakte efter granatnedslagene under 2. verdenskrig. Vi fortsætter og kommer forbi St-Mere-Eglise, hvor faldskærms- soldaten John Steele hang i kirketårnet. PanterPrisen inkluderer 7. dag: Memorial de Caen og Calvados destilleri Normandiet er kendt for Cidre, Pommeau og Calvados, der er fremstillet af æbler. Vi besøger et af områdets mange destillerier og smager på de liflige dråber. Resten af dagen er til oplevelser i Caen. Et absolut must er Memorial de Caen Museet, bygget ovenpå den bunker, der var hovedkvarter for general Richter. ✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet ✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus ✓ Dygtig og rutineret chauffør ✓ Erfaren dansk rejseleder ✓ 8 overnatninger med morgenmad ✓ 6 x middag ✓ Sejlads Dunkerque - Dover ✓ Sejlads Portsmouth - St. Malo i indvendig 2-køjes kahyt ✓ Alle nævnte udflugter ekskl. entreer ✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden 8. dag: Pont de Normandie og Amiens Ved Le Havre passerer vi den imponerende Pont de Normandie, og i Amiens finder vi Frankrigs største og vel nok flotteste gotiske katedral. Fra Amiens kører vi videre til overnatningshotellet i Holland/Tyskland. 9. dag: Hjemkomst Efter en bevægende og indholdsrig rejse når vi sidst på eftermiddagen den danske grænse. 4 D-dag i 201 70 året for invasionen Busrejse - 9 dage Afrejse Hjemkomst Pris Rute Sø. 07.09 Ma. 15.09 7.499,- A/7 Evt. tillæg: Enkeltværelse/kahyt . . . . . . . . . . 1.600,Udvendig kahyt med 2 senge (pr. kahyt) . 300,Hotel Vi bor på hoteller af god standard, forsk. værelser kan forekomme, men alle er med bad/ toilet, TV og telefon. Udførlig hotelliste tilsendes ca. 8 dage før afrejse. Diverse I Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig benyttes Euro. Engelske Pund i England. El-adapter medbringes til brug i England. Entreer på udflugter ca. kr. 700,-. 7