Kirkeblad Vor Frue Sogn vinter 2014 og 2015

Transcription

Kirkeblad Vor Frue Sogn vinter 2014 og 2015
VOR FRUE SOGNS KIRKEBLAD
NR. 232
DECEMBER 2014, JANUAR, FEBRUAR, MARTS 2015
Indhold
Oversigtskalender
side
2
Præstens klumme
side
3
Den historiske kirke og
Torsdagsklubben
side
4
Festgudstjeneste og december
måneds arrangementer
side
5
Højskoledag, børneaktiviteter,
kirkefrokost, kirkemusik
og sogneindsamling
side
6
Gudstjenestelisten
side
7
Adresser
side
8
Husk at se de mange spændende arrangementer i kirkebladet
- måske er der et for dig!
DET SKER I DIT SOGN
Oversigtskalender
December
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
1
2
3
4
5
6
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
7
8
9
10
11
12
13
14
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
15
16
17
18
19
20
Sø
Ma
Ti
On
21
22
23
24
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
On
25
26
27
28
29
30
31
Januar
49
14.00
Torsdagsklub
12.00
14.00
10.00
Advent- og julemusik
Julesangsmaraton
Gudstjeneste
50
10.00
14.00
10.00
15.00
Krybbespil
Julesangsmaraton
Gudstjeneste
Julekoncert
51
14.00
Torsdagsklub
14.00
Luciaoptog /
juletræsfest
Gudstjeneste
10.00
52
14.00
15.30
10.00
10.00
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
Gudstjeneste
10.00
Ingen gudstjeneste
1
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
15.00
10.00
Februar
Gudstjeneste
Gudstjeneste
2
10.00
Gudstjeneste
3
14.00
Torsdagsklub
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
16
17
18
19
20
21
22
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
23
24
25
26
27
28
10.00
Marts
Gudstjeneste
6
Gudstjeneste
Gudstjeneste
4
17.00
10.00
Orgelkoncert
Gudstjeneste
5
17.00
14.00
Spaghettigudstjeneste
Torsdagsklub
1
2
3
4
5
6
7
8
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
Ma
Ti
23
24
25
26
27
28
29
30
31
7
14.00
14.00
Torsdagsklub
Fastelavnsgudstjeneste
tøndeslagning
10.00
Sø
Ma
Ti
On
To
Fr
Lø
Sø
8
10.00
16.00
Gudstjeneste
Koncert
10.00
10
14.00
10.00
12.00
Krea-dag
Gudstjeneste
Folkekirkens
Nødhjælpsindsamling
11
17.00
14.00
Spaghettigudstjeneste
Torsdagsklub
10.00
Gudstjeneste
12
17.00
Orgelkoncert
10.00
Gudstjeneste
Kirkefrokost
9
14.00
Torsdagsklub
9.30
Højskoledag
Gudstjeneste
13
14.00
Torsdagsklub
10.00
Gudstjeneste
14
PRÆSTENS KLUMME
Den rigtige julemand – Jul. E. Nissen – synlige og usynlige julegaver
Se, Anna! Det må være her, han bor! hviskede Anton og pegede på
et lille træskilt, i hvilket der var udskåret et navn. Der stod: Jul. E.
Nissen Hun læste navnet og nikkede. Han er ikke god til at stave. .
. men du kan godt banke på... det må være ham! sagde hun og
gyste lidt. Han er nok ikke hjemme! sagde han frygtsomt og ville
trække hende ned ad trappen. Der er jo lys derinde! Prøv én gang
til! Anton bankede igen, og nu hørte de tunge, trætte skridt nærme
sig indenfor.
Døren blev langsomt åbnet. Døren knirkede, og de fik øje på en lille
mand med et stort hvidt skæg og med en rød pullover på. Han
havde store træsko på fødderne og så fuldstændig ud, som den
rigtige julemand skal se ud. Undskyld, vi bankede på! stammede
Anton med dirrende stemme. Men vi var spændt på at se, hvem der
boede her så langt inde i skoven! Var I dét, børn?... Er I gået vild?
De rystede på hovedet. Ja, det er mig, der bor her! sagde han
smilende. Så du er julemanden!... den rigtige julemand! udbrød
Anna benovet. Det står jo også på din dør! Den gamle mand
smilede og kiggede på sit eget skilt på døren: Ja-h. . . Jeg hedder
jo Jul. E. Nissen. . . men Jul. står altså for Julius!
Og E. står for Erling. Så jeg hedder faktisk Julius Erling Nissen. Er I virkelig gået helt her ud i den mørke
skov for at finde julemanden? Børnene nikkede. Jamen så kom da indenfor, børn! Det er sjældent, at nogen
kommer og hilser på en gammel skovarbejder som mig; selv ved juletid sidder jeg som regel alene... men
jeg er måske også selv lidt genert!. . . Kom nu ind... Det er jo koldt at stå derude i sneen!
Der var dejligt varmt og hyggeligt inde i hans lille stue. Anna og Anton satte sig forsigtigt i sofaen, der
vendte mod den åbne pejs, hvor store brændeknuder flammede lystigt og kastede et varmt, jule-eventyrligt
skær over stuen. Hvad må jeg byde jer, børn? spurgte manden. Jah. . . du har vel grød på komfuret! sagde
Anton. Grød var jo julemandens livret, det vidste han. Næh, grød har jeg nu ikke. . . men hvad med lidt
pebernødder og et glas ægte julemost? Ih, ja tak! sagde Anna. Det er ligesom, det allerede er juleaften!
udbrød Anton og smilede trygt til julemanden. Sådan skal det også være! Man skal altid føle det, som om
det er juleaften, når man er sammen! svarede han og smilede til de to børn.
Hvor har du gemt alle julegaverne? spurgte Anna forsigtigt. Jeg har faktisk ingen julegaver som de pakker, I
kender til... det har jeg ingen penge til, men jeg har i virkeligheden også altid holdt mest af de usynlige
julegaver, for de bliver ikke slidt op eller går i stykker! Usynlige julegaver?. . . hvad er det for noget?
spurgte Anton og stirrede forbavset på ham.
Den lille mand smilede og så eftertænksomt hen for sig. Han kiggede længe ind i pejsens ild, så sagde han
ganske stille: En af de usynlige julegaver er varmen! I kan se ilden, men I kan ikke se varmen!... Er det
ikke en dejlig gave til os mennesker? De to børn nikkede. Jo, varmen var den allerdejligste gave at få
givet, når det var koldt. Har du flere usynlige julegaver? spurgte Anton ivrigt. Ja!... en af dem er
venlighed mellem mennesker... en anden er godt humør!... Man kommer langt, hvis man er venlig over
for andre mennesker og er i godt humør! Anna og Anton nikkede igen og måtte give ham ret. . . Det var
virkelig julegaver, som ikke kunne slides op, og som heller ikke kunne gå i stykker.
Har du også et usynligt juletræ? spurgte Anton — og usynlige julestjerner? tilføjede Anna. Nej, Nej!
svarede manden, juletræer og julestjerner skal ikke være usynlige, men de skal kunne ses! Kom, så skal
jeg vise jer dem! Han rejste sig og gik hen og åbnede døren og tog dem med udenfor.
Se dér! Rundt om hele mit hus står mine juletræer, og de står der hele året, friske og grønne, uden at
miste deres nåle, for de er levende og har det godt!... Og deroppe på den blåsorte himmel kan I se mine
julestjerner, der blinker muntert ned til mig... og de slukkes aldrig! Anna og Anton stod længe og stirrede
op mod den sorte himmel, hvor stjerner i tusindtal blinkede ned til dem.
Den lille mand rev dem ud af deres dybe tanker. Hør børn! Tror I ikke, jeres forældre begynder at blive
urolige for jer? Skoven er jo ikke for børn, når det er mørkt, og nu er klokken blevet over 7! Ja, så må vi
skynde os hjem. . . ellers bli’r mor ked af det! sagde Anna og rakte den lille mand hånden.
Tak for de synlige og usynlige julegaver, du har gjort os opmærksom på! Gid I må få en rigtig god jul,
børn! svarede den lille mand og lukkede den knirkende dør efter dem.
Forkortet og frit efter Chefkokkens Julebog engang i 70’erne.
Rigtig god jul med de synlige og usynlige julegaver!
Ove Lindberg-Larsen
3
DET SKER I DIT SOGN
KÆRE LÆSER,
Du sidder nu med det nyeste kirkeblad fra Vor Frue sogn mellem hænderne. Nyeste fordi det er for de
kommende måneder, men også fordi vi i kirkebladsudvalget har besluttet at prøve noget nyt. Fremover
udkommer bladet 3 gange om året og dækker så for 4 måneder. Til gengæld bliver hvert blad 2 sider
længere, så der bliver mere plads til at skrive på om de ting, der foregår i og omkring kirken. Her i 2015 har
vi valgt at lave en lille temaserie om Vor Frue kirke. I dette nummer handler det om den historiske kirke og
så bevæger vi os frem til nutid og fremtid. Der vil naturligvis stadig være fast stof som gudstjenesteliste,
kalenderen, kontaktoplysninger og informationer om de arrangementer der holdes. Vi i udvalget håber du
vil tage godt imod bladet og kom gerne med tilbagemeldinger.
På udvalgets vegne,
Camilla Balslev
DEN HISTORISKE KIRKE Vor Frue kirke regnes for
byens ældste kirke og indtog blandt Odenses gamle
middelalderkirker en særstilling ved at være knyttet til det
ene af øens daværende to provstier. Kirken, som vi
kender den i dag, så dengang noget anderledes ud. Den
var bygget af granitkvadersten, og flere af disse kan man
se i murværket på den nuværende kirke. Kirken på siden
her viser et godt bud på den oprindelige kirkes udseende,
og er blevet til efter optælling af de tilbageværende sten,
der stammer fra 1100-tallet. Efter flere ombygninger og
Vor Frue Kirke Odense, ca. år 1100, set fra syd
Foto Peder Freund
tilbygninger ser kirken i dag ud som vi kender den.
I 1811 fik Odense den nye assistenskirkegård, hvilket lettede på Vor Frue kirkes relativt lille kirkegård, der lå
rundt om kirken. Frem til 1818 kunne man dog blive begravet her og i årene efter kunne man kun blive
nedsat, hvis man var forældre, ægtefælle eller umyndigt barn til familie, der allerede var begravet. Når man
i dag træder ind i kirkens våbenhus, er det første man møder store gravsten, der er taget op fra kirkens
gulv. I 15-1600-tallet var det almindeligt at sognets velhavende borgere blev begravet inde i kirken med
deres familie. Det kender man også fra Domkirken, hvor der stadig er gravsten i kirken. Vor Frue sogn var
et rigt sogn, hvor byens købmænd havde deres købmandsgårde i Overgade og donerede gaver til kirken,
ligesom de havde deres faste pladser i kirken. Da kirken på et tidspunkt fik nyt gulv flyttede man
gravstenene ud i våbenhuset, og enkelte andre sten fra den sløjfede kirkegård ligger stadig rundt langs
kirken ved parkeringspladsen.
Til kirkens historie hører også, at mennesker ramt af spedalskhed kunne modtage en dødsmesse her. Mens
den frygtede sygdom hærgede Odense blev et stort område nord for Skt. Jørgensgade udlagt til de syge,
der ikke måtte blande sig med byens øvrige borgere. Efter en dødsmesse var man således at regne for død,
også over for familien, der intet måtte have med den syge at gøre. Skt Jørgen var helgen for de syge, og
særlige hospitaler for spedalske stod under denne helgens beskyttelse. Sådanne hospitaler lå altid i
udkanten af en by sammen med en kirke.
Karen Margrethe Jensen, kirkeværge
PROGRAM FOR TORSDAGSKLUBBEN kl. 14-16
4. december (CB) Vi besøger Tidens Samling kl. 14.00. Tilmelding nødvendig og egenbetaling på kr. 50.
Afgang fra kirken kl. 13.30. Bemærk: Ingen andagt denne torsdag.
18. december (OLL) Juleafslutning.
15. januar (CB) Vi spiller det årlige banko. Medbring en gave af kr. 25.
29. januar (OLL) fortæller og underholder.
12. februar (CB) fortæller om Dr. Ingrid og Gråsten slot.
26. februar (OLL) fortæller og underholder.
12. marts (CB) Tidl. amtsborgmester Poul Weber fortæller og viser billeder fra sin rejse med den
transsibiriske jernbane, hvor han blandt andet besøger Mongoliets hovedstad, opholder sig hos nomader og
møder Den kinesiske mur. Bemærk: Mødet varer til 16.30 og der er ingen andagt denne torsdag.
Kirkebilen er stadig til rådighed.
26. marts (OLL) fortæller og underholder.
9. april (CB) Vi synger frit fra Højskolesangbogen.
FARVEL OG GODDAG På menighedsrådsmødet den 7. oktober imødekom menighedsrådet en ansøgning
fra Vivian Edelborg Jørgensen om udtrædelse af menighedsrådet. Tak for godt samarbejde.
Ind i menighedsrådet er trådt tidligere kirketjener ved Vor Frue Kirke Poul Erik Andresen – velkommen!
Vi ser frem til et godt og positivt samarbejde.
4
DET SKER I DIT SOGN
SØNDAG DEN 30. NOVEMBER - 1. SØNDAG I ADVENT
Festgudstjeneste ved biskop Tine Lindhardt
Indvielse af den nye grønne messehagel.
Der er i Vor Frue Kirke tradition for brug af messehagel ved højmessen, den grønne messehagel bruges i
helligtrekongerstiden og hele trinitatistiden.
Symbolik: Grønt, der er håbets og vækstens farve; er også de udvalgtes farve.
Efter gudstjenesten er alle velkomne i sognehuset, hvor der bliver serveret en god frokost.
Pris kr. 25.
DEN LEVENDE JULEKRYBBE
28. november til 26. december
”Levende” bliver julekrybben derved, at der anbringes 2 levende majlam i umiddelbar nærhed af figurerne af Josef, Maria og Jesusbarnet.
I år får lammene en bjælde om halsen. Disse bjælder har en skønne
klang! Det hele indhylles i hø og halm, varm belysning og dejlig
julemusik.
Den Levende Julekrybbe kan beses hver dag i dagtimerne.
JULESANGSMARATONER
Lørdag den 6. december kl. 14-16 og lørdag den 13. december kl. 14-16 inviterer vi til
julesangsmaraton i Vor Frue Kirke.
I et samarbejde med H.C. Andersen-Julemarkedet slår vi kirkedørene op og lader dem stå vidåbne, så man
kan komme og gå, som man har lyst. Der bydes på kaffe/the og pebernødder ved indgangen.
Man får udleveret et sangark ved indgangen, således at man kan synge med af fuld hals.
Aflæg også et besøg med børn og børnebørn ved Den Levende Julekrybbe i stalden, der er beliggende i
bunden af kirkens parkeringsplads!
KRYBBESPIL I VOR FRUE KIRKE
Onsdag den 10. december kl. 10 opføres et krybbespil i Vor Frue Kirke.
Børnehaveklasser, børnehaver, vuggestuer, dagplejemødre med deres børn og pårørende til børnene
inviteres hermed til at komme og se opførelsen af dette krybbespil.
Det er børn fra 3.b på Henriette Hørlücks Skole under ledelse af lærer Teresa Tashdjian,
der har indstuderet krybbespillet.
Julekrybben udtrykker julens budskab i en så klar og
utvetydig billedtale, at vi alle kan forstå det.
Efter opførelsen af krybbespillet er der julegodter til børnene
og kaffe og småkager til de voksne. Kom i god tid, og lad os
sammen bruge en del af denne formiddag til at se og høre
denne dramatisering af juleevangeliet!
Dagplejemødre og pædagoger med barnevogne kan gå ind
ad sideindgangen i kirken fra parkeringspladsen. Derved
undgås trappetrin.
På glædeligt gensyn!
Ove Lindberg-Larsen
LUCIAOPTOG OG JULETRÆSFEST
Lørdag den 20. december kl. 14-16.30
Kom til en hyggelig julegudstjeneste for børn og voksne,
hvor kirkens børne- og ungdomskor går luciaoptog og vi
synger nogle af julens salmer. Bagefter er der den årlige
juletræsfest i sognehuset med juletræ, saft, gløgg og
æbleskiver. Vi danser om træet, leger de gamle sanglege og
mon ikke også julemanden med hans hjælpere finder vej til
os med en sæk fuld af gode sager? Arrangementet er gratis.
DE 9 LÆSNINGER SØNDAG DEN 21. DECEMBER
4. søndag i advent følger vi en gammel engelsk tradition om at have De 9 læsninger på klokken 10.
Bibelske tekster fra skabelse over syndefald til profetier om den ventede Messias og endelig fødslen Julenat
er flettet sammen med adventssalmer og korsang til en stemningsfuld gudstjeneste. Kirkens kantori synger
uddrag fra deres julekoncert, som der derfor er mulighed for at genhøre. Vel mødt!
5
DET SKER I DIT SOGN
SPAGHETTIGGUDSTJENESTE kl. 17.00
Onsdag den 28. januar
Tema: de helligtrekonger
Onsdag den 11. marts - Tema: Noas ark
Tag dit barn eller barnebarn med til
børnegudstjeneste i Vor Frue kirke med
efterfølgende spisning i sognehuset.
Vi begynder kl. 17 i kirken og spiser 17.30. Børn
spiser gratis, og for voksne koster det kr. 20.
Det er hyggeligt og der er god mulighed for at
sludre og tegne, lege med legetøj eller
hinanden.
HØJSKOLEDAG I SOGNEHUSET
Lørdag den 28. februar
Kl. 9.30 Ankomst og kaffe med et rundstykke
Kl. 10
Foredrag ved professor
JOHAN DE MYLIUS - ”KAJ MUNK”
Kl. 12
Frokost med øl og vand
Kl. 13
Organist Poul Chr. Balslev - ”CARL NIELSEN”
Kl. 15
Eftermiddagskaffe og brød - afslutning
Deltagerpris kr. 140,00 incl. fortæring
Tilmelding senest tirsdag den 24. februar
til kirkekontoret tlf. 66 12 65 39 - tirsdag-fredag kl. 10-13
eller 66 13 73 85 mail: [email protected]
FASTELAVNSGUDSTJENESTE
Søndag den 15. februar kl. 14.00 – 16.30
Igen i år er der børnegudstjeneste fastelavnssøndag.
Kom udklædt til kirke og se om du bliver genkendt. Efter en kort
gudstjeneste slår vi katten af tønden, spiser fastelavnsboller og så
kommer Dr. Martin med et klovneshow for børn og voksne, og slutter af
med at lave ballondyr.
Arrangementet er gratis.
KREADAG
Lørdag en 7. marts kl. 14.00 – 17.00
Vi klipper, klistrer og maler med påsken som tema.
Der serveres kaffe, the, saft og boller.
Arrangementet er gratis.
KIRKEFROKOST søndag den 22. marts
Tilmelding til kirkekontoret senest torsdag den 19. marts. Pris kr. 25,00.
Her vil menighedsrådet aflægge årsberetning for 2014 og redegøre for planerne for 2015.
Vi vil også synge forårets sange.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPSINDSAMLING - SOGNEINDSAMLING 2015
retter fokus på Nepal. Som tidligere år vil pengene fra Sogneindsamling 2015 gå til
Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde til bekæmpelse af sult.
Der er brug for mange frivillige indsamlere, når Vor Frue Sogn den 8. marts går til
kamp mod sult og fattigdom ved FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS ÅRLIGE
SOGNEINDSAMLING. Vi begynder indsamlingen kl. 12.00 umiddelbart efter højmessen og
forventer at afslutte senest kl. 15.00. Du har mulighed for selv at vælge din rute og når du
vender tilbage, bydes der på en tallerken varm suppe.
Du kan melde dig som indsamler ved at kontakte indsamlingsleder, Birgit Nielsen på telefon
66 11 51 54 eller [email protected] eller på telefon 80 60 80 60, der er åben hele
døgnet eller du kan bare møde op i sognehuset.
KIRKEMUSIK I VOR FRUE KIRKE
Lørdag den 6. december kl. 12.00: En halv times orgelmusik med organist Lars Frederiksen, der spiller
advents- og julemusik af bl.a. Diderich Buxtehude, J. S. Bach og Johannes Brahms.
Søndag den 14. december kl. 15.00: Julekoncert med Vor Frue Kantori og organist Lars Frederiksen.
Der opføres advents- og julemusik af Palestrina, Prætorius og Bach samt engelske Christmas carols.
Torsdag den 22. januar kl. 17.00: Orgelmusik med Stefano Vasselli fra Rom. Vasselli er organist ved
Den amerikanske Kirke i Rom, Saint Pauls within the Walls og har tidligere spillet koncert i Frue Kirke.
Der spilles værker af bl.a. Bach, Widor og Messiaen.
Søndag den 22. februar kl. 16.00: Koncert med Odense Musikskoles Kor Cantabile under ledelse af
Yvonne Schouenborg, med Ringe Kirkes Pigekor under ledelse af Kirsten Retoft og med Syngedrengene fra
Assens under ledelse af Finn Pedersen. Der opføres værker af Carl Nielsen i anledning af 150-året for hans
fødsel, bl.a. hans "Dominus regit me".
Torsdag den 19. marts kl. 17.00: Orgelmusik med Kirsten Retoft fra Ringe.
Påskelørdag den 4. april kl. 15.00: Den traditionelle Påskekoncert med Vor Frue Kantori.
6
GUDSTJENESTER I VOR FRUE KIRKE
DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR, MARTS
Februar
Søndag 1. kl. 10 (septuagesima)
Ove Lindberg-Larsen
Søndag 8. kl. 10 (sexagesima)
Ove Lindberg-Larsen
Torsdag 12. kl. 14
Camilla Balslev
Søndag 15. kl. 14 (fastelavn)
Camilla Balslev
Søndag 22. kl. 10 (1.s.i fasten)
Ove Lindberg-Larsen
Torsdag 26. kl. 14
Ove Lindberg-Larsen
Marts
Søndag 1. kl. 10 (2.s.i fasten)
Ove Lindberg-Larsen
Søndag 8. kl. 10 (3.s.i fasten)
Camilla Balslev
Onsdag 11. kl. 17(spaghettigudstjeneste)
Camilla Balslev
Torsdag 12. kl. 14
Camilla Balslev
Søndag 15. kl. 10 (midfaste)
Camilla Balslev
Søndag 22. kl. 10 (Mariæ bebudelsesdag)
Ove Lindberg-Larsen
Torsdag 26. kl.14
Ove Lindberg-Larsen
Søndag 29. kl.10 (palmesøndag)
Ove Lindberg-Larsen
LØRDAGS-OG SØNDAGSDÅB
Man kan få dåb på alle lørdage og søndage.
Ændringer i gudstjenestelisten kan forekomme.
November
Søndag 30. kl. 10 (1.s.i advent)
Festgudstjeneste
Biskop Tine Lindhardt
December
Torsdag 4. kl. 14
Camilla Balslev
Søndag 7. kl. 10 (2.s.i advent)
Ove Lindberg-Larsen
Søndag 14. kl. 10 (3.s.i advent)
Ove Lindberg-Larsen
Torsdag 18. kl. 14
Ove Lindberg-Larsen
Lørdag 20. kl.14 (Lucia-optog+juletræsfest)
Camilla Balslev
Søndag 21. kl. 10 (4.s.i advent)
Camilla Balslev (de 9 læsninger)
Onsdag 24. kl. 14 (juleaften)
Ove Lindberg-Larsen
Onsdag 24. kl. 15.30 (juleaften)
Camilla Balslev
Torsdag 25. kl. 10 (juledag)
Ove Lindberg-Larsen
Fredag 26. kl. 10 (2.juledag)
Camilla Balslev
Søndag 28. (ingen gudstjeneste)
Januar
Torsdag 1. kl. 15 (nytårsdag)
Ove Lindberg-Larsen
Søndag 4. kl. 10 (helligtrekongers søndag)
Ove Lindberg-Larsen
Søndag 11. kl. 10 (1.s.e.h.3k.)
Camilla Balslev
Torsdag 15. kl. 14
Camilla Balslev
Søndag 18. kl. 10 (2.s.e.h.3k.)
Ove Lindberg-Larsen
Søndag 25. kl. 10 (sidste s.e.h.3k.)
Camilla Balslev
Onsdag 28. kl. 17(spaghettigudstjeneste)
Camilla Balslev
Torsdag 29. kl. 14
Ove Lindberg-Larsen
April
Torsdag 2. kl. 10 (skærtorsdag)
Camilla Balslev
Fredag 3. kl. 10 (langfredag)
Camilla Balslev (liturgisk gudstjeneste)
Søndag 5. kl. 10 (påskedag)
Ove Lindberg-Larsen
Mandag 6. kl. 10 (2. påskedag)
Ove Lindberg-Larsen
GUDSTJENESTER PÅ FREDERIKSBROEN
Gudstjenesterne afholdes i den bagerste del af Caféen
i stueetagen. Beboere fra omegnen er velkomne!
Søndag den 7. december
kl. 16
Lørdag
den 31. januar
kl. 16
Lørdag
den 7. februar
kl. 16
Lørdag
den 21. marts
kl. 16
Ove Lindberg-Larsen
Kirkebil
Er du gangbesværet, kan du få gratis transport til
kirkens gudstjenester og sognemøder.
Liftbus til kørestolsbrugere.
Ring til kirkekontoret senest fredag kl. 10 - 12
Handicapindgang på sydsiden!
Kirkekaffe
Efter alle gudstjenester serveres en kop (stående)
kaffe i kirken - ved siden af prædikestolen,
så vi får lejlighed til at hilse på hinanden,
inden vi igen går hver til sit.
7
KIRKENØGLEN
ADRESSER
OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING
Folketinget har vedtaget lov om obligatorisk
digital selvbetjening, som betyder, at borgerne for
fremtiden skal anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger ved
- Afgivelse af erklæring om faderskab
(omsorgs- og ansvarserklæring)
- Ansøgning om navngivning (uden dåb)
- Ansøgning om navneændring
- Anmodning om begravelse eller
ligbrænding
De nye selvbetjeningsløsninger finder man på
www.borger.dk
Der findes dog visse undtagelser fra kravet om at
bruge den digitale selvbetjening.
Kirkekontoret kan vejlede herom.
For så vidt angår navngivning ved dåb samt vielse
er der ingen ændringer. Man henvender sig til
kirkekontoret, hvor registreringen sker, og det
videre forløb aftales med præsten.
ANMELDELSE AF FØDSEL
Fra 1. oktober 2010 skal forældre kun anmelde en
fødsel, hvis der ikke har medvirket en
jordemoder ved fødslen.
I det tilfælde skal anmeldelsen være kirkekontoret
i hænde senest 14 dage efter fødslen.
Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet
registreret ved at afgive en digital omsorgs- og
ansvarserklæring senest 14 dage efter barnets
fødsel via www.borger.dk.
Fra kirkekontoret fremsendes:
Vejledning om faderskab.
Der henvises til kirkens hjemmeside:
www.vorfrueodense.dk
”Fra vugge til grav” vedrørende
FØDSELSANMELDELSE
DÅB, NAVNGIVNING (uden dåb)
VIELSE
DØDSFALD og BEGRAVELSE eller
BISÆTTELSE
GUDSTJENESTER I HJEMMET.
På www.borger.dk og
www.personregistrering.dk
finder du information om
personregistrering, som du kan
få brug for som borger i
Danmark.
OFFENTLIGE
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Se Hjemmesiden:
www.vorfrueodense.dk
Kirkekontoret:
Kordegn Lis Winther
Kordegnevikar Jonna Grue
Frue Kirkestræde 12 B, 5000 Odense C
telefon: 66 12 65 39 - fax: 66 12 91 66
E-mail: [email protected]
Kontortid
Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00 - 13.00
Torsdag tillige kl. 16.00 - 18.00
Fredag kl. 10.00 - 12.00
Sognepræst Ove Lindberg-Larsen
Georgsgade 50, 5000 Odense C
Telefon: 66 12 57 84 - Fax: 66 12 70 66
E-mail: [email protected]
Træffes efter aftale - undtagen onsdag
Sognepræst Camilla Balslev
Sognehuset – Frue Kirkestræde 12B
Telefon: 21 74 65 39
E-mail: [email protected]
Træffes efter aftale - undtagen mandag
Kirketjener Torben Brohus-Weiss
Kirketjenervikar Ernst Andersen
Træffes bedst hverdage kl. 8.00 - 14.00
undtagen mandag
Telefon: 23 43 66 36
E-mail: [email protected]
Organist Lars Frederiksen
Henriettevej 24, 5000 Odense C
Telefon: 21 22 06 19
E-mail: [email protected]
Menighedsrådsformand Birgit Nielsen
Nyborgvej 101, 2. tv., 5000 Odense C
Telefon: 66 11 51 54
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Karen Margrethe Jensen
Valmuemarken 25, 5260 Odense S
Telefon: 66 13 73 85
E-mail: [email protected]
Hjemmesiden: www.vorfrueodense.dk
Deadline for næste blad
den 2. februar 2015
Redaktion: Camilla Balslev (ansvarshavende), Bente Lund Pedersen, Merry Hansen, Kirsten Andresen, Birgit Nielsen
8