Robotter til ældre- og handicapområdet

Transcription

Robotter til ældreog handicapområdet
En
introduktion til robottyper og -muligheder
© Hjælpemiddelinstituttet 2011
Forfatter
Goran Kovacevic
Redaktør
Torsten Breuerbach Larsen
Grafisk design
Klaus Lasvill-Mortensen
Sille Thejl Høher
Forsidefoto
Fotos
Digital udgave
En introduktion til robottyper og -muligheder
i digital udgave. Se www.hmi.dk/udgivelser,
Kopiering er tilladt med kildehenvisning
ISBN: 87-88548-61-9
Udgiver
Hjælpemiddelinstituttet
Forlaget
Tlf. +45 4399 3322
Email: [email protected]
Web: www.hmi.dk
Tryk
PrinfoVejle
INDHOLD
Indhold
Forord..................................................................................................................................5
Målgruppe...........................................................................................................................6
Indhold................................................................................................................................7
Velfærdsteknologi...............................................................................................................8
Velfærdsteknologisk portal . ..............................................................................................9
Definition af robotter........................................................................................................10
Robottyper........................................................................................................................11
Sociale og terapeutiske robotter......................................................................................13
Robotstøvsugere...............................................................................................................16
En automatiseret strygeproces – strygerobot..................................................................22
Robotplæneklippere..........................................................................................................24
Robotarm – almen hus- og plejehjælp..............................................................................29
Madningsudstyr – fra manuel madning til robotspiseudstyr............................................31
Giraff – virtuel tilstedeværelse.........................................................................................36
Styrkedragten (HAL – Hybrid Assistive Limb)....................................................................39
Badekabine – en automatiseret badeløsning...................................................................42
Velfærdsteknologisk portal . ............................................................................................46
Referencer og litteratur....................................................................................................52
4
ROBOTTER TIL ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET
FORORD
Forord
Robotteknologiens hastige udvikling har stigende indflydelse på velfærdsteknologiske løsninger, almene produkter og produkter til forbedring af hverdagen for
personer, hvis tilværelse og livskvalitet mere eller mindre afhænger af den slags
teknologi.
Hjælpemiddelinstituttet ønsker med denne udgivelse at følge op på den seneste
udvikling af robotter og robotteknologi. Udgivelsen beskriver produkter, som har
været her et stykke tid, men også nyere produkter og løsninger, der forventes at
kunne spille en innovativ rolle i forhold til medicinsk udstyr og hjælpemidler i private hjem, på plejehjem osv. Derfor er produkter, der udelukkende henvender sig
til hospitaler, ikke med her. Alle produkter er introduceret i Danmark og har været
i søgelyset i den seneste periode. Udgivelsen er bygget op, så den giver indblik i
robottyper og -funktioner, tekniske muligheder samt anvendelsesområder og -erfaringer.
HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET 2011
5
MÅLGRUPPE
Målgruppe
Udgivelsen sætter fokus på produkter, der primært henvender sig til handicappede borgere samt det stigende antal af ældre borgere. Udgivelsen er tænkt som
en inspiration til fagfolk og kommuner og giver indsigt i fremtidige muligheder på
området. Desuden kan udgivelsen bruges som appetitvækker for hjælpemiddelbrugere, pårørende og andre interesserede, der kan have nytte af at kende til robotteknologiske løsninger i Danmark.
6
INDHOLD
Indhold
Informationer er hentet fra Hjælpemiddelbasen, virksomheder, netværk, fonde, blade og andre aktører, som beskæftiger sig med projekter, udvikling, produktion og
formidling af velfærdsteknologiske produkter og hjælpemidler. Ud over de tekniske
data om produkter indeholder udgivelsen test, erfaringer fra projekter og indblik i
den offentlige debat. Der er tale om produkter med fuldt tilgængelig information,
men også om produkter, der er på et tidligt stadie og kun skal ses som inspiration til
fremtiden eller som grundlag for sammenligning med lignende teknologier.
For produktpriser bedes man henvende sig til de pågældende forhandlere i Danmark. Der henvises til forhandlere i de enkelte afsnit, og detaljeret info kan findes
på Hjælpemiddelbasen. Udgivelsen omtaler også et par produkter, der er i almindelig handel. Her er der ikke angivet en specifik forhandler.
7
VELFÆRDSTEKNOLOGI
Velfærdsteknologi
Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller
udvikle velfærdsydelser.
I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til
borgere med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv. Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der
indgår som en del af disse ydelser.
Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset til en bestemt sektor, men rækker
ind i alle sektorer – herunder sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og
uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren.
Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, som anvendes af borgere, der
modtager eller forbruger de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer
for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som
leverer eller udfører velfærdsydelserne.
Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder,
boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv. Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv.
8
VELFÆRDSTEKNOLOGISK PORTAL
Velfærdsteknologisk portal
Hjælpemiddelinstituttet udvikler en projektportal, som i løbet af 2011 skal stå til
rådighed for offentligheden med informationer om projekter, der samler praktiske
erfaringer, analyser og andre oplysninger om det velfærdsteknologiske område –
herunder robotteknologi. Bagerst i udgivelsen er det muligt at finde størstedelen af
de projekter, hvor de robottyper, som udgivelsen beskriver, er i anvendelse.
9
DEFINITION AF ROBOTTER
Definition af robotter
Ordet robot kommer af det tjekkiske ord robota, der betyder slavearbejde eller
hoveriarbejde. Det blev brugt første gang i 1920 i teaterstykket R.U.R. (Rossum’s
Universal Robots) skrevet af den tjekkiske forfatter Karel Čapek, der anvendte ordet
til at beskrive de menneskelignende maskiner, som optrådte i stykket.
Der er ikke en entydig definition af, hvad der præcist kan betegnes som en robot.
Teknologisk Institut i Danmark har følgende beskrivelse, der vil blive anvendt som
reference i denne udgivelse:
”En robot er en programmerbar maskine med manipulatorer og sensorer, der ved
interaktion med sine omgivelser autonomt kan udføre forskellige former for opgaver. Manipulatorer er mekaniske instrumenter, der kan påvirke verdenen omkring
robotten, mens sensorer opfanger eller sanser robottens omgivelser [1].”
En af grundene til, at det er vanskeligt at definere, hvornår der er tale om robotter, er, at robotteknologi i dag bruges på mange forskellige måder, ikke kun som
maskiner i den industrielle produktion. Robotteknologien trænger mere og mere
ind i menneskers hverdag. Fx kan støvsugere, græsslåmaskiner, biler, legepladser og
genoptræningsudstyr indeholde robotteknologiske systemer.
10
ROBOTTYPER
Robottyper
Man kan inddele robotter i flere forskellige kategorier. Overordnet skelner man
mellem industrirobotter og servicerobotter – det er sidstnævnte, som er interessante i denne sammenhæng.
Servicerobotter defineres af The International Federation of Robotics [2] som robotter, der helt eller delvist automatisk udfører opgaver, der øger en persons velbefind
ende.
For lettere at overskue udbuddet af forskellige typer af servicerobotter kan man
inddele dem i følgende typer:
• Husholdningsrobotter (fx støvsuger, gulvvasker, græsslåmaskine og strygerobot).
• Robotarme (fx arme påmonteret kørestol, arme, der kan gribe, løfte, opsamle og/
eller åbne eller spiserobotter [3]).
• Robotstøttet terapi eller sociale robotter (fx robotdyr eller robotdukker som
Paro, der bl.a. benyttes af personer med demens eller autisme til at øge tryghed
og velbefindende).
• Androidrobotter eller menneskelignende robotter (fx robotter, som kan bevæge
sig omkring i et mere eller mindre kendt miljø og agere mere eller mindre intelligent på stimuli, fx Giraff).
• Mobilitetsrobotter (fx styrkedragten, HAL).
Robot eller ej
Den præsenterede definition på robotter er ikke i sig selv nok til, at man altid kan
afgøre, om et produkt er en robot eller ej. Faktisk vil man ifølge andre definitioner
kunne kategorisere en kaffemaskine eller en vaskemaskine som en robot.
11
ROBOTTYPER
Andre produkter ligger lige på grænsen til at kunne kategoriseres som en robot.
Det gælder produkter, der kun opfylder nogle af kriterierne (fx et produkt, som
har sensorer, men ikke er programmerbart). Fx kan nævnes en døråbner, som åbner
døren efter aktivering af bevægelsessensor, eller lys, der tændes, når en infrarød
stråle brydes. Selvom disse teknologier har sensorer, så er de ikke robotter. De funktioner, som produkterne udfører, har udelukkende ensartet adfærd, som udføres på
samme måde hver gang.
I udgivelsen vil man støde på produkter, der ifølge definitionen ikke burde være
med. De er med ud fra et ønske om at informere om løsninger, der i den offentlige
debat og daglig tale kategoriseres som robotter, for at medvirke til at skabe et overblik over de aktuelle muligheder og innovationsområder. Ligeledes er der produkter
med, som endnu ikke er markedsmodne, men indgår i den aktuelle debat om robotter.
12
SOCIALE OG TERAPEUTISKE ROBOTTER
Sociale og terapeutiske robotter
Sociale robotter – også kaldet terapeutiske robotter – er en særlig type af robotter,
der tidligere mødte skepsis hos brugere og plejepersonale. Dette mest på grund af,
at robotterne er skabt til at stimulere menneskets nærvær og give omsorg, fx når
pårørende og plejepersonale ikke er til stede, hvilket nogle anser som en etisk problemstilling. Det gøres via følesensorer og finmekanik, der indbygges i dukker og
gør, at disse kan føle, se og reagere herefter. Et af de nyeste eksempler er Paro, en
robotsæl, men lignende teknologier anvendes i dukker, andet legetøj mv.
Paro – robotsæl
FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN
Paro er udviklet af japanske forskere i 2001 og er siden 2004 blevet produceret
kommercielt. Folkene bag robotsælen (National Institute of Advanced Industrial
Science and Technology, AIST) har med Paro skabt en social robot, der kan resultere
i bedre velvære og pleje for borgere med demens eller andre med lignende funktionsnedsættelser og symptomer.
Figur 1. Paro i selskab med en borger
Følgende resultater er nået ved brugen af Paro (Vær Tryg-projektet, side 17, 2008)
[4]:
• At skabe interesse, glæde og opmærksomhed samt skabe fællesskab med humor
og latter
13
• At stimulere til aktivitet og give mulighed for at øge omsorg, beskæftigelse og
ansvar.
• At stimulere sanser og sprog gennem social aktivitet.
• At give tryghed og trøst, dæmpe uro og bremse aggressivitet.
Robotsælen er udstyret med fem sensortyper, som hver giver nogle bestemte egenskaber.
• Taktil/føle: Den føler, hvis den bliver kælet for (blød berøring) eller slået og
responderer med enten glad eller trist adfærd.
• Lys: Den kan skelne mellem dag og nat og tilpasse sine aktiviteter til tidspunktet.
• Temperatur: Den registrerer varme (at blive holdt tæt) og giver brugeren en
naturlig følelse af omsorg.
• Lyd: Den giver lyde fra sig som en babysæl og er i stand til at genkende lyde og
sammenholde lyde med de aktiviteter, der forventes i den sammenhæng. Den
kan tildeles nye navne, som den kan genkende.
• Tryk: Den mærker at blive holdt tæt og responderer med lyd og/eller bevægelse.
Paros sensorer kan betragtes som registreringsudstyr, der videresender signaler til
den mekaniske del, som sørger for, at Paro responderer ved at flytte sit hoved eller
sine ben, åbne eller lukke øjnene eller afgive bestemte lyde. Der er en intern computer forbundet til ca. 100 sensorer fordelt i Paro, der kan sikre vekslende adfærd
i forbindelse med nye brugerbehov. Paro er batteridrevet og kører ca. en time pr.
opladning. Selve opladningen sker via Paros mund i form af en sut (sutteflaske),
hvortil der kobles ledninger til genopladning.
Erfaringer med Paro
Efter Det Etiske Råd i Danmark har godkendt Paro som et supplement til daglig
pleje og menneskelig kontakt, har man haft robotsælen til test på ca. 20 plejehjem
fordelt i hele landet. Nogle af erfaringerne med Paro stammer fra Vær Tryg-projektet (2008), der præsenterede de første systematiske resultater i Danmark [4]. Derudover findes en række andre erfaringer fra både ind- og udland, der omfatter både
positive og negative aspekter.
14
På plejehjem i USA har man haft tradition for at hente rigtige kæledyr for at fremme det psykiske velvære hos husets borgere. Tilsvarende har man i Danmark prøvet
at anskaffe dyr i daghjem, plejehjem mm. Erfaringerne fra daghjemmet Påfuglen i
Roskilde [5] samt Borup Plejecenter i Ringsted viser, at både personale og beboere
bliver gladere, og at aktivitetsniveauet stiger, når dyrene er til stede. Erfaringerne
fortæller også, at der kan være udfordringer med at passe på dyrene, fodre dem,
rydde op efter dem og/eller sikre, at beboere ikke er allergiske.
Med Paro undgås nogle af disse problemer, og man kan benytte Paro 24 timer i
døgnet, da den ikke bliver træt, ikke skal sove eller spise som rigtige dyr. Desuden
kræver Paro ikke allergiundersøgelse, da dens pels er antiallergisk og derfor ikke
generer borgeren.
Teknologisk Institut, der står for salget i Danmark, har i samarbejde med Margrethe
Hjemmet i Roskilde haft Paro til evaluering og ud over de positive erfaringer, som
også er nævnt ovenfor, er erfaringen, at Paro ikke vækker sympati hos alle beboere
på plejehjemmet. Endvidere påpeges det, at Paros pels ikke kan tages af og vaskes,
selvom den kan blive snavset. Man har ikke fundet en alternativ måde til effektiv
rengøring af pelsen. Generelt har man advaret personalet om, at Paro ikke er særlig
robust og derfor går i stykker, hvis den tabes på gulvet.
15
ROBOTSTØVSUGERE
Robotstøvsugere
FOTO: PR FOTO
Robotstøvsugere er taget i brug på en række plejehjem i Danmark samt i en del
ældreboliger, hvor de anvendes som hjælpemiddel til at klare en del af rengøringen. I takt med udviklingen er der kommet mange nye robotstøvsugere med avancerede funktioner, som gør, at det kan være svært at vælge den mest velegnede
støvsuger. Behovet varierer meget, alt efter om robotstøvsugeren skal bruges af de
professionelle på plejehjemmet, eller om det er fru Jensen på 70 år, der bor alene,
som skal benytte den som hjælpemiddel. Der er derfor mange andre parametre end
prisen, som skal opfyldes for at sikre, at robotstøvsugeren rent faktisk fungerer som
hjælpemiddel, og ikke bliver et produkt, der giver flere problemer, end det løser.
Figur 2. Eksempler på robotstøvsugere: CleanMate IVO og iRobot Roomba
Nedenfor listes vurderingskriterierne, som man møder ved anskaffelse af en robotstøvsuger. Der gives en forklaring på, hvilken betydning de enkelte parametre kan
have i anvendelsesfasen:
1. Automatisk navigation: Denne funktion understøttes af de indbyggede sensorer og sørger for, at hele det ønskede areal i rummet bliver rengjort. Desuden
er navigationen med til at lokalisere forhindringer, støvsuge omkring disse og
16
ROBOTSTØVSUGERE
registrere, hvornår der skal bremses ned, så man undgår at vælte ting eller køre
voldsomt ind i vægge.
2. Køretid pr. opladning: Mange robotstøvsugere kan køre i ca. to timer pr. opladning. Hvis gulvarealet er stort, og der er mange forhindringer på gulvet, vil det
øge arbejdstiden for robotten og sætte rammer for, hvor meget den kan støvsuge på en dag eller inden for en given tidsramme.
3. Opladningstid: Hvis flere rum med store gulvarealer skal støvsuges samme dag,
vil man opleve, at batteriet bliver tømt flere gange. Tiden vil være afgørende
for, om man kan nå at rengøre de ønskede rum, og det er derfor vigtigt, at
opladningstiden ikke er for lang. Typisk opladningstid er tre til fire timer.
4. Ladestation/automatisk genopladning: Denne funktion gør, at støvsugeren selv
finder hen til sin ladestation, også kaldet docking-station, hvor den kobler sig
til, så batteriet oplades. Funktionen er især nyttig, hvis man ikke selv er i stand
til at bære støvsugeren til genopladning. Desuden skal man ikke holde øje med,
hvornår støvsugning er færdig, eller om batteriet er fladt.
5. Virtuelle vægge: Hvis robotten bruges til at støvsuge fællesarealer, flere rum,
hvor der ikke er tærskler i vejen, eller det blot skal sikres, at støvsugeren ikke
kører uønskede steder hen, kan man bruge denne funktion. Til funktionen kræves et ekstraudstyr, der udsender en infrarød stråle på tværs af døråbningen,
som støvsugeren vil registrere som en væg og derfor ikke køre igennem.
6. Anti-tangle-system: En funktion, der forhindrer, at støvsugeren sætter sig fast
i tæppefrynser, ledninger mm. i lokalet. Funktionen kan være vigtig, hvis man
har langhårede tæpper eller skal støvsuge kontorarealer, hvor der ligger computerkabler.
7. Tidsindstillet rengøring: Støvsugeren forprogrammeres, så den ved hvor og
hvornår, der skal støvsuges. Funktionen frigør brugeren og sikrer regelmæssig
rengøring. Det betyder, at man kan sætte robotten til at støvsuge, mens man
ikke er i boligen eller om natten.
8. Udskiftelig børste og udskifteligt batteri: Alle robotstøvsugere kræver regelmæssig vedligeholdelse. Der sætter sig hår og andet smuds på børsten, som gør,
at den skal renses eller skiftes efter behov. Efter tilstrækkeligt mange genopladninger vil batteriet kræve en udskiftning, og det bør sikres, at dette er muligt
på længere sigt.
17
ROBOTSTØVSUGERE
9. Børstebredde: Denne mekaniske del af støvsugeren indikerer det kørespor, som
dækkes af støvsugeren. En bred børste/støvsuger vil umiddelbart klare et større
areal ad gangen og kan medvirke til, at støvsugning fuldføres på kortere tid.
Disse mål er oftest imellem 20-30 cm.
10. Sugekraft/-effekt: Dette kan have afgørende betydning for, at alt snavs bliver
støvsuget ordentligt. Det er især vigtigt, hvis man har husdyr med langt hår,
skal støvsuge i køkkenet, hvor der er fedtet gulvbelægning, eller steder, hvor
folk kommer ind udefra med sko på. Effekten af robotstøvsugere er generelt
mindre end effekten af almindelige støvsugere, og det kan give problemer i
ovennævnte sammenhænge.
11. Støjniveau: Langt de fleste robotstøvsugere genererer i en arbejdssituation et
støjniveau på godt 60 decibel i to meters afstand fra kilden. Det er et moderat,
ikke-skadeligt lydtryk.
12. Filtreringssystem/allergibekæmper: Hvis brugeren eller personalet har astma,
pollen- eller anden allergi, er det vigtigt, at filtreringssystemet er godt. Det er
ikke alle støvsugere, der har et avanceret filter indbygget, og derfor risikerer
man, at støvet og andre risikofyldte partikler bliver blæst ud i lokalet.
13. Fjernbetjening: Nogle robotstøvsugere har fjernbetjening. Enheden bruges til
at programmere tid, støvsugemønstre mv., men især til at navigere støvsugeren
til det næste lokale, et dvale- eller genopladningssted. Funktionen er især vigtig for personer, der ikke kan/må løfte støvsugeren.
14. Tømning: De fleste modeller har ikke støvpose, men en bakke, der skal tømmes regelmæssigt. Andre modeller fås med tømmestation – oftest også med
ladefunktion. Den sørger for, at støvbakken bliver tømt efter behov, og gør
støvsugningen til en meget selvkørende proces. Bemærk, at tømning af tømmestationen selvfølgelig er nødvendig efter længere tid.
15. Sensorer/trappesensor: Antallet af sensorer kan variere fra model til model.
At en støvsuger har mange sensorer er ikke ensbetydende med, at den er
bedre. De indbyggede sensortyper skal forhindre stød mod møbler, vægge mv.
Afgrundssensor opfatter, hvis der komme et hul, en trappe eller lignende. En
løftesensor registrerer, hvis støvsuger flyttes ved løft. Flere infrarøde sensorer vil
oftest medføre, at støvsugeren er bedre til at måle afstanden til en forhindring
og derfor nemmere kan navigeres rundt, hvilket kan afkorte støvsugningstiden.
18
ROBOTSTØVSUGERE
16. Højde: Højden varierer en til to cm afhængig af fabrikant og model, og langt
de fleste robotstøvsugere kan komme under kommoder, senge og andre møbler.
17. Vægt: Vægten er især vigtig, hvis man forventer at løfte/flytte støvsugeren
manuelt. Vægten ligger typisk mellem tre og fem kg og kan være et problem
for ældre eller personer med fysiske funktionsnedsættelser.
Erfaringer med robotstøvsugere
Robotstøvsugere er en af de mest afprøvede velfærdsteknologier i Danmark. Produktet er meget udbredt og kan købes i de fleste elektronikbutikker.
Odense Kommune og Teknologisk Institut har i samarbejde gennemført et pilotprojekt [11], der undersøger forholdene ved brug af robotstøvsugere. Projektet foregik
i to plejecentre og varede tre måneder. Der er foretaget en kvalitativ undersøgelse
understøttet af interviews med plejeassistenter. Undersøgelsen har vist positive
effekter i forhold til arbejdskraftoptimering, bedre arbejdsmiljø, kvalitetsforbedring
mv.
Teknologisk Institut har desuden i samarbejde med Roskilde Kommune og Margrethe Hjemmet afprøvet flere typer af robotstøvsugere i december 2008 [13]. Undersøgelsen viser problemer, men også optimeringsmuligheder, med hensyn til tømning
af snavs og påpeger potentialer i forhold til effektiv rengøring og frigørelse af
arbejdstid til andre opgaver hos personalet. Desuden forbedres det fysiske arbejdsmiljø, fordi rengøringsassistenterne har færre problemer med smerter i arme, ryg
og skuldre.
Projektet Undersøgelse af robotstøvsugere til brug i ældreplejen fra 2009 [10] varetaget af Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med Horsens, Høje-Taastrup, Næstved og Århus kommuner har undersøgt fire typer robotstøvsugere. Projektet har
haft fokus på områder som størrelsen af støvsugeren, støjniveau, sugeeffekt og pris.
Undersøgelsen inddrager både plejeassistenter og erfaringer fra borgeres hjem, og
der er både anvendt praktisk afprøvning og spørgeskemaundersøgelse. Den endelige rapport viser, at alle støvsugere har problemer med løse tæpper, frynser og
ledninger. Desuden kan støjniveauet være generende, og støvsugere kan være farlige for borgere med svagt eller intet syn. Visse typer kan sætte sig fast under eller i
møbler, hvilket medfører skader, og der kan være problemer med batteriets køretid.
19
ROBOTSTØVSUGERE
En forbrugerundersøgelse af robotstøvsugere kan også findes på Rabattens hjemmeside. I denne undersøgelse fra 2008 [12] har man sammenlignet tre typer støvsugere i tre forskellige prisklasser. Man har set på støvsugningskvalitet i forhold til
kroge, indhak, tæpper, forskellige gulvtyper, fjernbetjening mm. Undersøgelsen
konkluderer bl.a., at robotstøvsugere ikke kan klare støvsugning af sofaer, biler, alle
typer klinkegulv mv. Robotstøvsugning kan derfor ifølge Rabatten endnu ikke helt
erstatte manuel støvsugning.
Robotgulvvasker
FOTO: PR FOTO
Producenten af robotstøvsugeren iRobot har også fremstillet en robotgulvvasker –
Scooba [14]. Det er den eneste kommercielle gulvvaskerrobot, der findes i Danmark.
Scooba er ikke udbredt i samme grad som støvsugerrobotter, men menes at rumme
gode fremtidsperspektiver.
Figur 3. iRobot Scooba
Scooba fungerer som en robotstøvsuger, hvad angår navigation, styring og størrelse. Dens vaskemekanisme gør den velegnet til vask af hårde gulve.
Rengøringsmidlet, der anvendes, er særligt egnet til hårde overflader fx kakler, linoleum, vinyl, marmor, skifer, sten og lakerede trægulve.
Scoobas fire gulvvaskfunktioner:
• Opsamling af løse krummer, sand og snavs.
20
ROBOTSTØVSUGERE
• Vask med speciel sæbeopløsning (Clorox).
• Gulvet skrubbes og pletter fjernes.
• Tørring af gulv.
Yderligere specifikationer:
• Diameter: 38 cm, Højde: 9 cm
• Vægt med batteri: 4,4 kg
• Kan dække op til 80 kvadratmeter afhængig af underlag
Erfaringer med robotgulvvasker
Robotgulvvaskeren er ikke prøvet af i større udstrækning, men indgår i et samarbejdsprojekt mellem en række danske kommuner og velfærdsteknologiske institutioner [15]. Projektet viser positive tendenser i anvendelsen af robotgulvvaskere,
men påpeger også, at visse vaneændringer og omstruktureringer af arbejdet i plejecentrene er påkrævet.
En undersøgelse fra december 2008 foretaget af Teknologisk Institut i samarbejde
med Margrethe Hjemmet i Roskilde forklarer, at robotgulvvaskeren i princippet
virker som en robotstøvsuger. Projektet blev afsluttet hurtigt, da robotgulvvaskeren
efterlod store mængder af væske bag sig, og man frygtede, at der derfor ville opstå
skader på gulvet [13].
Man kan forvente, at den seneste afprøvning og anvendelse af robotgulvvaskere
vil skubbe udviklingen i gang, hvilket kan medføre flere producenter af denne
type robot, større implementering af teknologien på de danske plejehjem og øget
anvendelse i private hjem.
Robotgulvvaskeren sælges af en række forhandlere i Danmark og kan også købes
via internettet.
21
EN AUTOMATISERET STRYGEPROCES – STRYGEROBOT
En automatiseret strygeproces – strygerobot
FOTO: ERLING J. PEDERSEN
Strygning af tøj er en tidskrævende proces på plejecentre og en fysisk tung opgave
for medarbejderne. For at lette arbejdsprocessen har man udviklet en strygemaskine, som nedsætter tidsforbruget og minimerer risikoen for belastningsskader.
Figur 4. Eksempel på en strygerobot
fra Siemens, Kastanjehaven i Jyllinge
Siemens strygerobot, der her ses på et dansk plejehjem, har været genstand for et
projekt, men forhandles ikke længere. Så vidt vides, findes der ikke længere en
strygerobot af præcis denne type på det danske marked. Der produceres og sælges
andre fabrikater (fx Silc, Veit og Sidi-Mondial), som anvendes på renserier mv. Her
kaldes de ’dampdukker’ eller på engelsk: Form Finishers.
Strygerobotten, der bruges til overkropsbeklædning, virker som en oppustelig dukke (se figur 4). Teknologien er forholdsvis simpel, men smart. Den fungerer ved, at
varm luft presses sammen i en beholder, og når man har givet dukken skjorten på,
sendes den varme luft gennem dukken med et tryk på en knap. Hermed udglattes
samtlige folder i tøjet. Herefter pustes der kold luft gennem dukken for vedvarende
strygeeffekt. Strygningen tager gennemsnitligt fem minutter.
22
EN AUTOMATISERET STRYGEPROCES – STRYGEROBOT
Andre typer strygemaskiner
På markedet findes også en strygerobot til bukser. One Touch T-press er aldrig blevet udbredt i plejesektoren, men kan måske i fremtiden videreudvikles.
Arbejdsprocessen for denne maskine er semiautomatisk, og det stiller visse krav
til den måde, man placerer bukserne på, og til det stofmateriale, som bukserne er
lavet af. Selve strygeprocessen varer ca. fem minutter.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt denne strygemaskine er afprøvet herhjemme eller internationalt. Det kan skyldes, at langt de fleste anmeldelser henvender sig til forretningsrejsende, og at man derfor endnu ikke har set på potentialet i
forhold til målgrupper, som dagligt arbejder med strygning fx på plejecentre, hospitaler mv.
Erfaringer med strygerobotter
Strygerobotten fra Siemens har fået en god modtagelse på de danske plejecentre.
Kastanjehaven i Jyllinge (september 2009) har i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført et projekt [28], hvor strygerobotter har været med til at forbedre
arbejdsmiljøet og give en sundere arbejdsplads. To væsentlige fordele ved at bruge
strygerobotter i plejesektoren fremhæves:
Strygning tager mindre tid, så der kan spares ca. fem timer på strygning om ugen –
denne tid kan bruges på andre opgaver.
Brugen af strygerobot medfører nedsat sygefravær og mindsker den fysiske nedslidning af personalet. Mange medarbejdere klagede tidligere over smerter i skuldre,
nakke og overarme. Smerterne er forsvundet, efter strygerobotten er taget i anvendelse.
23
ROBOTPLÆNEKLIPPERE
Robotplæneklippere
De automatiserede plæneklippere har gennemgået en betydelig udvikling de seneste år, og der findes et bredt udvalg af robotplæneklippere. Den nyeste teknologi
gør, at græsslåning næsten kan blive en automatiseret proces, hvor manuel arbejdskraft ikke er nødvendig. Produktet er ikke grundigt afprøvet i Danmark, men ud fra
de tekniske data at dømme, kan robotplæneklippere vise sig at være et godt hjælpemiddel for personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser, som gør,
at de ikke kan klare en opgave som det at slå græs.
Der er en række funktioner i disse robotter, som kan medvirke til, at arbejdet i
haven bliver nemmere. Funktionerne beskrives nedenfor. Listen med funktioner kan
desuden bruges til at prioritere én funktion frem for en anden – alt efter behov og
funktionsnedsættelse [20], [21], [22].
• Autonavigation: Robotplæneklippere bruger pløkker, ledninger og/eller underlagssensor til navigationen. Pløkker og ledninger sættes op i haven eller graves
ned i få centimeters dybde. De registreres som vægge af sensorer, så robotplæneklipperen ved, hvor klippearealet er. Underlagssensoren registrerer underlagstypen og kan fortælle, om underlaget er beton, fliser, asfalt mv. – i så fald kører
robotplæneklipperen den modsatte vej. Ved drop-off-sensor kræves der ikke
yderligere installationer i haven.
• Arbejdsareal: Plæneklippere findes i forskellige dimensioner og kan klare helt
små haver på ca. 40 kvadratmeter op til store grønne arealer på 5000 kvadratmeter.
• Tidsindstilling: Plæneklipperen kan indstilles til at klare arbejdet på bestemte
tidspunkter. Derved skal man ikke selv afsætte tid til græsslåning. Man kan sætte
den i gang, når man ikke er hjemme eller på tidspunkter, hvor den generer
mindst muligt.
• Opladning: Opladningstiden varierer fra ca. tre til 24 timer. Det hænger typisk
sammen med arbejdsarealet. Jo større arbejdsareal, desto større plæneklippere
24
ROBOTPLÆNEKLIPPERE
og længere opladningstid. Nogle typer har lynopladningsfunktion – det tager ca.
en time.
• Opladningstype: Opladning af batteri kan ske på tre måder. Automatisk: En ladestation, hvor plæneklipperen selv kører hen, når den skal oplades. Ladestationen
skal placeres et fast sted, så robotten altid kan finde vej derhen. Semi-automatisk: Robotten styres via fjernbetjening hen til den ønskede ladeplads. Her tilsluttes kabel, eller robotten styres ind i ladestationen. Manuelt: Ledning føres til det
sted, hvor robotten er gået i stå, eller man bærer klipperen til genopladningsstedet.
• Guideledning: En ekstra ledning fører plæneklipperen direkte hen til ladestationen. Guideledning er smart i forhold til at spare tid og strøm, da plæneklipperen
ikke vil fare rundt pga. forhindringer, men følge ledningen og dermed tage den
korteste vej til ladestationen.
• Køretid: Køretiden varierer med robottens størrelse og ligger fra to til fem timer
pr. opladning. Køretiden vil afhænge af græshøjde, udformning af græsplænen,
antal af forhindringer, smalle passager mv.
• Græshøjdejustering: På visse modeller justeres i forhold til græssets højde blot
ved at dreje på et håndtag. På andre justeres hjulene enkeltvis. Robotplæneklippere kan klippe græs, som er mellem to og otte centimeter højt. Justeringen er
trinløs eller har maksimalt seks indstillingsniveauer.
• Hjultype/-materiale: Hjulene spiller en vigtig rolle i forhold til terræntype og
arbejdshældning. Hjulene fås i hård plast, som er velegnet til vandrette græsplæner, mens hjul med knopper, pigge eller riller er bedst til skrånende plæner og
ujævnt terræn.
• Arbejdshældning: Der må maksimalt være en arbejdshældning på 25-35 grader.
Mange plæneklippere registrerer modstanden, som varierer eller øges, når man
kører op ad et skråplan. Plæneklipperen kompenserer ved at øge kraften bag
hjulene, så modstanden overgås.
• Sikkerhedssensorer: Plæneklippere har flere sikkerhedssensorer:
o Børnesikring, så børn ikke kan betjene robotten.
o Kant-switch, så robotten ikke kan startes, hvis ikke signalgiveren er tændt.
o Løftesensor, så knivene stopper, lige så snart robotten løftes.
25
ROBOTPLÆNEKLIPPERE
o Væltesensor, så knivene stopper, hvis robotten vælter.
o Tyverisikring, så man kan vælge, at robotplæneklipperen kun kan startes efter
indtastning af PIN-kode.
o SMS-besked, så ejeren underrettes, hvis noget går galt.
• Underlagssensor: Sensoren er i stand til at registrere underlagstype. Dvs., at hvis
plæneklipperen møder beton, vil den ikke klippe der, men skifte retning. Sensoren er også en slags hjælpesensor til navigationsmekanismen og er placeret centralt i forhold til alle fire hjul. Ikke alle plæneklippere har denne funktion.
• Ultrasonisk sensor: Sensoren bruges som plæneklipperens ’øje’ og registrerer
forhindringer. Derfor kan den bremse ned, så voldsomme sammenstød undgås.
• Regnsensor: Selvom mange plæneklippere er vandtætte, har de alligevel en regnsensor. Årsagen er, at man ikke klipper græs i regnvejr, fordi det er skadeligt for
plænen, når våde græsklumper ophobes på arealet. Robotten kører til ladestationen eller anden forudbestemt lokation, når sensoren registrerer regn.
• Omdrejningsregulering: Sensorerne gør, at plæneklipperen kan se, om græsset
er kort eller langt, og regulerer omdrejningstallet i forhold til det. Hvis græsset
er langt, er modstanden stor, og derfor øges antallet af omdrejninger, så græsset
bliver klippet ordentligt.
• Drivkraft: Alle robotplæneklippere er eldrevne. Kraften overføres til alle fire hjul,
hvilket giver god fremdrift og stabilitet ved plæneklipning. Motorerne varierer i
kraft og størrelse alt efter modeltype.
• Solpanel: Mekanismen er, som man kender den fra hustage mv. Den opfanger
solenergi og giver plæneklipperen længere køretid. Desuden er den miljøvenlig.
• Græsopsamling: Robotplæneklippere bruger bioklip, hvilket betyder, at græsset
klippes så fint, at det pustes ned mellem plænens græsstrå. Her formulder det og
virker som gødning for plænen. Det betyder også, at græsset ikke må være for
langt – i så fald virker bioklip ikke. Man kan sørge for at tidsindstille robotplæneklipperen, så den slår græsset, før det bliver for langt.
• Støjniveau: Niveauerne for støj afhænger især af motorens størrelse og effekt.
Benzindrevne plæneklippere har et væsentligt højere støjniveau.
26
ROBOTPLÆNEKLIPPERE
• Fjernbetjening: Visse modeller fås med fjernbetjening. Fjernbetjeningen er vigtig
i forhold til at navigere og tidsindstille plæneklipperen, og den er god at have,
hvis man ikke kan/må flytte plæneklipperen manuelt.
• Vandtæthed: Hvis plænen er stor, og robotplæneklipperen er langt væk fra ladestationen, når det begynder at regne, er det vigtigt, at den er vandtæt, så elektronikken ikke bliver våd på vej tilbage. Robotplæneklippere, der ikke er vandtætte, kan kortslutte og være farlige for brugeren.
• Stødsikker/robust: Langt de fleste robotplæneklippere er solidt konstrueret og
tåler stød. De forekommer, når plæneklipperen møder forhindringer og skal
klippe tæt omkring disse. De ultrasoniske sensorer ser forhindringer og reducerer
styrken af stødet.
• Græstotdetektor: Drop-off-sensor gør, at plæneklipperen ser, hvor der er uklippet
græs. Derved mindskes køretiden, og desuden sikres det, at græsplænen ser pæn
og ordentlig ud.
• Kode/tyverisikring: Plæneklipperen kan være elektronisk sammenkoblet med
ladestationen eller ejerens mobiltelefon. Den kan via SMS fortælle ejeren, hvis
noget går galt, eller hvis den bliver fjernet fra sit område. Desuden er visse
modeller udstyret med GPS, hvilket betyder, at man altid kan finde dem. Nogle
modeller afgiver lydalarm, hvis de flyttes eller løftes hurtigt.
FOTOS: PR FOTO
• Vægt: Hvis modellen er stor og har mange af de nævnte funktioner, kan vægten
blive ganske høj. Robotplæneklippere fås i vægtintervallet 8-35 kg (inkl. batteri)
– på de store modeller kan batteriet udgøre halvdelen af vægten.
Figur 6. Eksempler på robotplæneklippere fra Amborgio og Husqvarna
27
ROBOTPLÆNEKLIPPERE
Producenterne af robotstøvsugere laver mange modeller med varierende funktioner - derfor skal man vælge med omtanke. Hver producent har typisk fem til otte
modeller i forskellige prisklasser og af forskellig kvalitet.
Erfaringer med robotplæneklippere
Gør det selv (2005) har testet et par robotplæneklippere og givet gode råd om,
hvad brugeren skal være opmærksom på. De har testet to robotplæneklippere fra
Robomow og en fra Electrolux (i dag Husqvarna). Man skal være opmærksom på
følgende:
1. Det er vigtigt at sætte pløkker og kabler godt fast i jorden. I værste fald klippes
de over, og plæneklipningen afbrydes. Det er en god ide at indrette haven, så
robotplæneklipperen kommer nemt rundt, samt at grave ledninger ned i jorden omkring havekanten, blomster og andre forhindringer.
2. Opladning sker via en ladestation eller en transformer. Ladestationen er god,
da den gør græsklipning til en mere selvstændig proces, men det kan være en
bedre ide med en transformer med afgrænsningskabel, hvis man skal klippe
forskellige arealer fx i for- og baghave.
3. Største problem kommer ved smalle passager (0,7-1,5 m), hvor det er nødvendigt at tage styringen enten manuelt eller via en fjernbetjening. Et andet problem er ikke-lodrette forhindringer fx stensætning – her vil mange robotplæneklippere sætte sig fast. Problemet kan afhjælpes ved at sætte kabel op omkring
stensætningen.
Det skal bemærkes, at testen fandt sted i 2005, og at udviklingen har ført til forbedringer og nye teknologier. De nye modeller har bedre features og er mere præcise
og stabile, og det kan medføre kvalitativt bedre plæneklipning. En ny test er nødvendig i forhold til at opdatere viden.
28
ROBOTARM – ALMEN HUS- OG PLEJEHJÆLP
Robotarm – almen hus- og plejehjælp
Robotarme har længe været kendt i industrien, hvor de anvendes til gentagede og
automatiserede processer. Den hastige udvikling af robotteknologien (i forhold til
mekanik, computerprocessorer, måleteknik, databehandling og sensorteknologi) og
deraf følgende lavere priser og indpasning i andre sektorer gør, at man i fremtiden
kan forvente at se robotarme i private hjem og som hjælpemidler for personer med
funktionsnedsættelser.
På Syddansk Universitet har man taget skridt i udviklingen af en menneskelig robot
arm, der selv er i stand til at samle en genstand op, undersøge den, genkende den
og finde den igen på et senere tidspunkt. Robotten kan fx anvendes som et hjælpemiddel, der starter kaffemaskinen, henter en kop og hjælper Fru Jensen op af
sengen.
Med denne teknologi prøver man at efterligne vores hjerner og måden, vi lærer på.
Vi ser ting, husker deres udseende og erindrer, hvordan vi plejer at håndtere dem,
så vi også kan udføre handlingen næste gang.
Robotarmen har følgende funktionstrin:
• Sensorer hjælper robotten til at identificere og samle en genstand tilfældigt op.
• Den vender genstanden i alle retninger, imens den tager billeder fra alle vinkler
ved hjælp af et stereokamera.
• Alle billeder lagres som data på en computer med et databehandlingsprogram.
• Computeren behandler disse billeder og skaber en matematisk model i form af
prikker, der tager hensyn til genstandens form, kanter, kontraster, retning, farve
mv. Desuden beregner den de bedste gribeflader/-steder på genstanden.
• Når robotten ser genstanden igen vil den sammenligne med den eksisterende
model, der er lagret i hukommelsen. Den vil analysere de billeder, den har i
29
ROBOTARM – ALMEN HUS- OG PLEJEHJÆLP
hukommelsen, indtil den er sikker på, at den nye genstand faktisk er den samme,
som den har i hukommelsen.
• Robotten griber genstanden ud fra de muligheder, som computeren giver den.
Når det lykkes, registreres det vellykkede forsøg, så gribemuligheden optimeres
til næste gang, genstanden identificeres.
Erfaringer med robotarme til almen hus- og plejehjælp
Robotarme til brug i eget hjem er på et udviklingsstadie, men der er ingen tvivl om,
at der er muligheder, som gør, at den type robot vil blive en del af hverdagen på et
tidspunkt. Lavere priser, hurtigere computersystemer og mere nøjagtig måleteknik
vil betyde, at denne teknologi vil rykke ind i danske hjem og hjælpe borgere til en
nemmere hverdag.
Eksemplet fra Syddansk Universitet er en del af det europæiske forskningsprojekt,
PACO-plas, hvor professor Norbert Krüger er projektleder [26]. Ideen med projektet
er at udvikle en social, lærenem robot, der kan lære og sættes til at servicere mennesker – fx i en rolle som hjemmehjælper eller på plejehjem.
Syddansk Universitet er også en del af Interreg-projektet, IRFO , der er påbegyndt
i 2009 og forventes afsluttet i 2012. Projektet har til formål at udvikle og optimere
robotarme, der kan håndtere fleksible emner, og som på sigt kan tænkes anvendt i
danskernes køkkener, badeværelser mv.
Teknologisk Institut, RoboCluster, Scape Technologies A/S, TriVision ApS, Teknisk
Fakultet på Syddansk Universitet og fem andre danske virksomheder arbejder sammen om projektet Handyman-platformen, der løber fra marts 2007 til marts 2011
[29]. Projektets formål er at udbygge Danmarks internationale konkurrencekraft
inden for griberobotter til avanceret emnehåndtering i industrien. Det primære
fokus er således ikke på plejesektoren, men projektet kan tænkes at medføre
erfaringer, der kan udmønte sig i robotarme til anvendelse inden for sundhed og
omsorg.
30
MADNINGSUDSTYR – FRA MANUEL MADNING TIL ROBOTSPISEUDSTYR
Madningsudstyr – fra manuel madning
til robotspiseudstyr
Til personer med nedsat eller manglende arm-/håndfunktion findes der forskellige
former for spisehjælpemidler, der helt eller delvist gør de pågældende i stand til at
spise selv. I det følgende beskrives to produkter, der er tilgængelige på markedet,
og som har været aktuelle i Danmark i den seneste periode. De tekniske egenskaber
for disse hjælpemidler samt deres kompenserende potentiale præsenteres. Det skal
bemærkes, at der findes andre produkter end de nævnte.
Neater Eater
Neater Eater er en løftearm, der forhandles af Jadea (Danmark), og som er udviklet
i England. Den kan kompensere for rystelser i brugerens arm og hånd og gør, at
man kan spise selv uden hjælp og uden at skulle mades af andre. Neater Eater fås i
tre forskellige versioner med forskelligt udstyr til forskellige behov.
Figur 8. Madningsudstyr fra Neater
Eater, Basic- og Electric-udgave
Neater Eater Basic
Neater Eater Basic består af en løftearm monteret på en underlagsplade, der fastgøres til bordet ved hjælp af spændbøjler. I en fordybning i pladen placeres en drejbar
tallerken, der gør det lettere at få maden op. Ske eller gaffel monteres i en holder,
som klikkes fast i Neater Eater-armen. Basic-versionen fungerer ved, at brugeren griber om armen og forsøger at føre hånden mod munden, og da Neater Eater-armen
31
kun kan bevæge sig en vej – nemlig mod munden – elimineres lettere nedsat kontrol over armen og håndens bevægelser, og brugeren vil kunne spise selv.
Neater Eater Forward
I modsætning til Neater Eater Basic løfter en indstillelig fjeder inde i Neater Eater
automatisk armen op til det valgte stop. En anden indstillelig fjeder bringer skeen
fremad til det valgte stop. Brugeren skal kunne skubbe armen tilbage og ned, men
ikke nødvendigvis kunne gribe om den.
Neater Eater Electric
En elektrisk styret Neater Eater til personer med meget begrænset eller ingen kontrolleret bevægelse i arme og hænder. Robotarmen betjenes med en eller to kontakter og er let at programmere. Armen styres af elektriske motorer, som trækker
i snore, så skeen føres ned og tilbage. Når motoren slipper snorene, fører fjedrene
skeen op og frem.
My Spoon
My Spoon er automatiseret madningsudstyr produceret af det japanske selskab,
SECOM Co. Ltd., og forhandles i Danmark af Center for Robotteknologi under Teknologisk Institut. My Spoon er designet til at hjælpe personer med funktionsnedsættelser med at spise ved hjælp af en automatisk, drejelig arm med en særlig gribeske for enden (en ske nederst med en gaffel ovenover). Den betjenes ved hjælp
af et lille joystick og har funktionsindstillinger, der kan tilpasses til de fleste typer af
fødevarer.
My Spoon anvender el-motorer til at udføre sine bevægelser. El-motorerne styres af
et indbygget program. Selve bevægelsen af skeen er ikke bestemt af en sensor, og
My Spoon vil altid udføre samme bevægelse, når den først er indstillet.
Skeen stopper ved en forudprogrammeret position foran munden, så brugeren kan
spise fra skeen i sit eget tempo og på sin egen måde.
My Spoon kan indstilles til tre funktionsmåder, som man vælger mellem, ud fra
hvordan brugeren udnytter og træner sine færdigheder bedst muligt.
32
Figur 9. My Spoon madningsudstyr
fra SECOM Co. Ltd
Operation
rækkefølge
Manuel
Semi-automatisk
Automatisk
(robot)
Vælg bakke
Manuel
Manuel
Automatic
Vælg et stykke mad
Manuel
Automatic
Automatic
Før maden til munden
Manuel
Automatic
Automatic
Figur 10 giver overblik over, hvordan My Spoon kan indstilles individuelt til brugeren. Operationsrækkefølgen er altid den samme [8].
Manuel styring: Maksimal fleksibilitet og kontrol opnås ved fuldt ud at kontrollere
skeen med joysticket. Dette har stor indflydelse på borgerens spisetempo. Ved at
flytte joysticket i alle fire retninger, kan hver fødevare i den medfølgende bakke
blive spist i den ønskede rækkefølge.
1. Ved hjælp af joysticket vælges det rum fra den medfølgende bakke, som indeholder den ønskede fødevare.
2. Efter skeen når rummet, bruges joysticket til at finjustere skeens position i nærheden af maden.
3. Efter skeen er på plads, styres skeen til at tage fødevarer ved hjælp af
joysticket.
4. Skeen tager maden og fører den automatisk til munden. Når skeen kommer i
kontakt med munden, vil gaflen, der ligger over skeen, automatisk trække tilbage, og brugeren kan spise maden.
33
Semi-automatisk styring: Forenklet betjening, men til gengæld kan et bestemt fødevareemne ikke vælges. Når brugeren har valgt det ønskede rum på den medfølgende bakke, vil My Spoon automatisk opsamle en skefuld af fødevaren fra rummet.
1. Ved hjælp af joysticket vælges det rum fra den medfølgende bakke, som indeholder den ønskede fødevare.
2. Skeen vil automatisk gribe et emne og føre det til munden. Når skeen kommer i
kontakt med munden, vil gaflen, der ligger over skeen, automatisk trække tilbage, og brugeren kan spise maden.
Automatisk styring: Når brugeren trykker på en kontakt, vil My Spoon automatisk
vælge et rum, gribe et fødevareemne og bære det mod munden.
1. Når brugeren trykker på kontakten, vil skeen automatisk tage et fødeemne fra
den medfølgende bakke og føre det mod munden.
2. Når skeen kommer i kontakt med munden, vil gaflen, der ligger over skeen,
automatisk trække tilbage, og brugeren kan spise maden.
Standard-joystick bruges primært af personer, som har god finmotorisk kontrol, så
de er i stand til at præcisionsstyre robotarmen. Derfor er det mest oplagt at benytte
manuel styring med standard-joystick.
Enkeltkontakten eller automatisk mode-knap bruges af personer, der ikke kan styre
et joystick. Kontakten placeres, så den kan betjenes med håndfladen, hagen, foden
eller en anden kropsdel, hvor brugeren har en viljestyret bevægelse. Enkeltkontakten vil oftest blive brugt til personer med meget store funktionsnedsættelser, som
kun kan betjene en enkel knap. Kontakten skal aktiveres for hver mundfuld.
Det styrkede joystick og en knap bruges af personer, der har lettere tremor eller
lignende og derfor ikke kan styre et joystick præcist. Joysticket er tilpasset, så der er
mere modstand, og voldsomme Spoon-bevægelser undgås. Kontakten bruges til at
skifte indstillingsprogrammer fx fra semi- til fuldautomatisk styring.
Erfaringer med madningsudstyr
Neater Eater er i øjeblikket det mest udbredte produkt af sin slags i Danmark, og
brugertilfredsheden er stor. Der findes projekter, hvor produktet er blevet anvendt
34
og har vist sig at være med til at fremme selvtillid og skabe mere selvstændighed i
hverdagen hos brugere med funktionsnedsættelser [6].
I Odense Kommune har man testet My Spoon i begyndelsen af 2009. Bl.a. personer
med muskelsvind har prøvet at bruge spiserobotten. Man oplever, at personale på
plejehjem aflastes i forhold til madning af beboere, og beboerne selv får større
frihed og selvstændighed ved spisebordet. En af beboerne udtaler, at han sagtens
kunne vænne sig til den type robot, men påpeger samtidig, at det nogle gange kan
gå for langsomt med at føre maden til munden, og at maden derfor når at blive
kold [9].
På SECOM Co. Ltd. Forums hjemmeside svares der på nogle relevante spørgsmål.
Bl.a. kan man læse, at My Spoon ligesom andre typer af madningsudstyr ikke kan
skære maden. Derfor kræver det en hjælper eller en pårørende til at tage sig af at
udskære og fordele maden i de forskellige rum, bakken er inddelt i [8].
My Spoon kan ikke håndtere suppe eller mad af lignende karakter. Skal man have
suppe, kræver det, at væske og fast mad i suppen adskilles, så væsken indtages fra
glas med sugerør, mens den faste mad kan klares med robotten.
Med hensyn til sikkerhed er det vigtigt, at brugeren for at undgå eventuelle ulykker
ikke bevæger sig frem mod skeen/gaflen, da My Spoon altid vil føre maden op til
munden og frem til den forprogrammerede position.
Med start i oktober 2010 igangsættes et nyt ABT-projekt med spiserobotter. Projektet skal bl.a. demonstrere, at personer med fysiske funktionsnedsættelser kan blive
selvhjulpne med maskinerne. Projektet udføres i et samarbejde mellem Hjælpemiddelinstituttet, Teknologisk Institut/Center for Robotteknologi samt Furesø, Lolland
og Aalborg kommuner. Projektet forventes afsluttet i 2012 [7].
35
GIRAFF – VIRTUEL TILSTEDEVÆRELSE
Giraff – virtuel tilstedeværelse
En af hovedårsagerne til udviklingen af Giraff-teknologi er at imødegå udfordringen med at kommunikere på afstand i en travl og hektisk hverdag. Udvikleren af
produktet, Stephen von Rump, og virksomheden Giraff Technologies AB i Sverige
har introduceret en mobil platform, med tele- og videoteknik, der kan anvendes til
mange applikationer. En af målgrupperne er ældresektoren. Man kan bruge Giraff
til fjernkommunikation mellem borger og plejepersonale, læge eller pårørende.
Teknologien kan være med til at sikre, at borgere bliver længst muligt i eget hjem.
Figur 12. Giraff på Health & Rehabmessen
Denne kommunikationsenhed, der deler visse kendetegn med typer af kommunikationsrobotter, adskiller sig fra andre computerbaserede tale- og videoprogrammer,
fordi den kan fjernstyres udefra, så kommunikationen ikke nødvendigvis skal foregå
på et bestemt tidspunkt eller et bestemt sted i hjemmet.
Den eksterne bruger, fx plejepersonalet, kan ringe fru Hansen op, køre Giraff ind i
stuen og se, om hun har taget sine piller, om komfuret er slukket og om alt er, som
det skal være. Fru Hansen kan ligeledes informere plejepersonalet om sine planer
36
for dagen, og om hun mangler noget, inden plejepersonalet tager stilling til, om
der skal sendes personlig assistance til fru Hansens bopæl.
Herunder tekniske oplysninger og andre relevante informationer om anvendelsen
af Giraff-teknologi [27]:
• Struktur og konstruktion: Giraff består af en base med fem hjul, der sikrer stabilitet og sikker kørsel i hjemmet. Basen er forsynet med en vertikal skydestang,
hvor der i toppen er monteret en skærm med videokamera og mikrofon samt
højttaler.
• Bevægelighed: Giraff drives af en el-motor og har en maksimal hastighed på 7,2
km/t. Den kan uden at sætte sig fast eller vælte køre over mindre forhindringer
som kabler, tæpper mv., men den kan ikke køre på trapper. Skydestangen kan
reguleres vertikalt, så skærmen placeres ’ansigt–til-ansigt’ i siddende eller oprejst
stilling (173 cm). Selve skærmen kan vippe 90 grader forlæns og baglæns, hvilket
tillader brugeren at danne sig godt overblik over kørebanen og øvrige omgivelser.
• Video-/telestyring: Det kræver trådløs internetadgang at bruge Giraff. Software
downloades fra Giraffs hjemmeside til en computer, hvorfra man kan styre produktet. Man kan køre rundt med Giraff, hæve og sænke ’kiggehøjden’ (kameraet), zoome og dreje den rundt om sin egen akse. Kameraet har en vinkel på 120
grader og en følsom mikrofon. Kamera og mikrofon muliggør tilsammen optimal
tilstedeværelse i rummet.
• Sensor: Der er i alt fire infrarøde sensorer, som skal forhindre sammenstød og
andre uheldige situationer.
• Privatliv og autorisation: Giraff kan betjenes på forskellige niveauer. Fælles for
betjeningsniveauerne er, at de er designet med henblik på at sikre privatlivet
samtidig med, at trygheden for den ældre øges. Giraff kan installeres, så borgeren skal give tilladelse til at oprette visuel forbindelse, eller man kan som plejeperson have fuld adgang og dermed starte video-/telekommunikation på eget
initiativ. Alt efter behov indgås aftale med borgeren om betjeningsniveauet.
Giraff signalerer, at den er slukket ved at vende skærmen vandret (robotten ’kigger’ mod gulv eller loft).
• Opladning og køretid: Til Giraff hører en docking-station. Opladningstid er ca. to
timer, og køretid er også to timer. Giraff kan bruges, mens den er tilkoblet dock-
37
ing-stationen, men kan ikke køre rundt, når den lader. Der udløses en advarsel,
når batteriniveauet er lavt, så man kan nå at navigere den til ladestedet.
• Vægt: Giraff vejer 14 kg. Med dens forholdsvis lave vægt sikres, at de fleste personer kan løfte produktet og transportere det fx op og ned ad trapper.
Erfaringer med Giraff
Produktet er aktuelt i fokus herhjemme og er blevet demonstreret ved forskellige
lejligheder – bl.a. ved 4. Akademidag med workshoppen: Teknologiske muligheder
i Odense 2009 [30], på Health & Rehab 2010, HITmesse 2010 samt ved AAL Forum
2010, hvor teknologien blev demonstreret af Teknologisk Institut. Det endelige gennembrud for teknologien er dog endnu ikke indtruffet.
38
STYRKEDRAGTEN (HAL – HYBRID ASSISTIVE LIMB)
Styrkedragten (HAL – Hybrid Assistive
Limb)
HAL-dragten er en mere kontroversiel robot end de tidligere omtalte robottyper.
Den japanske virksomhed, Cyberdyne, og professor Yashiyaki Sankai [23], der står
bag denne teknologi, ser mange anvendelsesmuligheder for styrkedragten. Bl.a.
fokuseres der en del på personer, som har midlertidige eller permanente fysiske
begrænsninger i arme eller ben. Dragten forventes brugt som genoptræningsudstyr
eller som et hjælpemiddel, der kan få kørestolsbrugere til at gå. Styrkedragten kan
også anvendes som et arbejdsmiljøhjælpemiddel til at løfte og bære plejekrævende
borgere.
FOTO: PR FOTO
I det følgende kigges der nærmere på styrkedragtens specifikationer og muligheder
samt på anvendelse og udviklingsbehov. Det skal bemærkes, at der findes eksempler
på lignende teknologier fra andre producenter, men at HAL indtil videre er det eneste produkt af denne type, som har fået opmærksomhed i Danmark.
Figur 13. Styrkedragten fra Cyberdyne
Styrkedragten minder ved første øjekast om et skelet, der fastgøres på kroppen.
Denne teknologi er også kendt under betegnelsen exoskeleton.
39
• Driftsbeskrivelse: Når man forsøger at gå, sender hjernen elektriske impulser til
musklerne. Signalerne ankommer til musklerne, og der dannes meget svage bioelektriske signaler på overfladen af huden.
1. Bioelektriske sensorer måler og registrerer signaler på huden via styrkedragten.
2. Intern computer analyserer, hvor meget kraft styrkedragten skal generere for at
igangsætte den ønskede bevægelse.
3. Computeren beregner den passende strømmængde, som skal tilføres den
mekaniske enhed (motoren).
4. Motoren genererer et momentum, som sætter gang i bevægelsen.
• Konstruktion: Underkropsdelen består af et bælte, over- og underlårsdel og
fod. Der er placeret motorer ved hofte, knæ og fod. Styrkedragten fastgøres på
benene med et bælte om taljen, to strammebånd ved låret og underbenet samt
ved hjælp af et par specialsko. Overkropsdelen har en rygstøtteplade, som sidder
langs med ryggen og hen over skuldrene. Der er to motorer ved henholdsvis skulder og albue, og både over- og underarm støttes af styrkedragten.
• Køretid: Det genopladelige batteri kan holde dragten i gang i to timer og 40
min. Dette er, hvis man både har over- og underkropsdelen på og er forholdsvis
aktiv i perioden.
• Styremulighed: Styrkedragten styres primært ved registrering af elektriske impulser fra hjernen til musklerne, som mekanisk omsættes til den ønskede bevægelse
af kroppen. Styrkedragten kan også styres med fjernbetjening – her er det en
ekstern person, fx en ergoterapeut, der har styringen.
• Følekontrol: Bevægelse sker instinktivt – som normal bevægelse – så selvom man
løfter 80 kg med en arm, oplever man ikke træthed eller smerte i armen, da det
er styrkedragten, som udfører arbejdet. Styrkedragten følger hjerneimpulser og
vurderer ikke, hvad der er muligt og umuligt. Man mærker ikke styrkedragtens
vægt, da den på grund af den særlige konstruktion skubbes til underlaget.
• Styrke: Styrkedragten kan i princippet give personer overnaturlige kræfter, da
den forstærker muskelkraften med faktor 2:10. Det betyder, at man faktisk kan
holde og bære en genstand på 200 kg i sine arme.
40
• Målgruppe: Styrkedragten er primært tiltænkt personer med bevægelsesproblemer. Der kan være tale om muskelsvind, hjerneskade, lammelser mv. Styrkedragten kan ifølge producenten fungere som genoptræningsudstyr og/eller muskelkompensation til personer, der kan bevæge sig, men som har svært ved det.
Ud over at hjælpe de bevægelseshæmmede kan styrkedragten være med til at
aflaste hjælpere og plejepersonale i forbindelse med genoptræningsøvelser eller
daglige aktiviteter.
• Funktioner: Almindelige dagligdagsfunktioner bliver mulige. Man kan rejse sig,
gå en tur, gå op ad en trappe, gå på toilettet, løfte genstande, spise mv. Styrkedragten vil med tiden udvikles og optimeres til at kunne klare langt de fleste
opgaver i dagligdagen.
• Vægt: Overkropsdelen vejer 18 kg, underkropsdelen 15 kg – samlet vægt: 33 kg.
Erfaringer med styrkedragten – HAL
Danmark er indgangen til det europæiske marked for HAL. ABT-fonden støtter projektet Styrkedragten, som har deltagelse af Odense Kommune, Teknologisk Institut
og Cyberdyne. Projektet skulle være startet i december 2009 og løbe i 13 måneder,
men er indtil videre blevet udskudt. Der vil blive arbejdet med underkropsdelen, og
der vil være fokus på udviklings- og implementeringsmuligheder på europæisk plan.
Det handler om at lave en business-case, der viser, at det kan betale sig at investere
i denne teknologi. Desuden skal projektet være med til at skabe nye produkter og
arbejdspladser til gavn for alle i samfundet. Sidst, men ikke mindst, handler det om
at undersøge, om styrkedragten kan leve op til de forventninger og krav, som på
sigt kan være med til at ændre hverdagen for rigtig mange personer med handicap.
I forbindelse med et statsbesøg i Japan [24] har statsminister Lars Løkke Rasmussen
prøvet at bruge styrkedragten og set, hvordan personer med permanente fysiske
skader kommer til at gå igen assisteret af denne teknologi.
Begejstringen var ikke til at skjule hos statsministeren, der ser perspektiver i anvendelsen af styrkedragten i sundhedssektoren og ældreplejen. Han påpeger, at flere
forskningstimer er nødvendige, hvis teknologien skal gøres brugervenlig og klar til
implementering på det danske marked.
41
BADEKABINE – EN AUTOMATISERET BADELØSNING
Badekabine – en automatiseret badeløsning
Der bruges i dag mange ressourcer på at hjælpe personer, som ikke selv er i stand til
at bade, og hvis der eksisterede eller blev udviklet en badeløsning, der gjorde personer med funktionsnedsættelser helt eller delvist selvhjulpne, ville det uden tvivl
medføre en stor besparelse i forhold til arbejdstimer, give bedre fysisk arbejdsmiljø
samt øge livskvaliteten for brugerne.
Pt. er et af de eneste bud en form for baderobot, hvor brugeren ligger ned og bliver kørt ind i en badekabine (se figur 14). Løsningen er både meget stor og meget
pladskrævende. Man kan frygte, at den ikke vil være egnet til installation hos den
enkelte borger, men i stedet må stå placeret centralt i en form for fælles baderum.
Dette kan være en udfordring i forhold til den måde, ældreomsorgen ellers fungerer på, hvor borgerne bor i egen bolig med lovfæstede krav om bl.a. eget bad og
toilet.
Kravet til en badeløsning, der passer til dansk kultur og serviceniveau, bør som
minimum være, at den kan indpasses i en privat bolig af en størrelse svarende til en
almindelig ældre- eller handicapbolig.
42
FOTO: PR FOTO
Figur 14. Viami baderobot fra Airwater
På figur 14 ses en badekabine fra Airwater [16] i Japan. Produktet har en række
funktioner, der muliggør bad for personer med funktionsnedsættelser helt uden
eller med delvis hjælp. I det følgende beskrives funktioner, begrænsninger og
anvendelsesmuligheder.
• Funktion/formål: Badekabinen muliggør selvhjulpenhed under badet for personer med mindre funktionsnedsættelser, og den giver mere frihed og selvværd til
personer, der gerne vil bade selv, men som indtil nu ikke har haft mulighed for
det. Badekabinen skal desuden aflaste personale i forhold til badning af ældre
og personer med handicap. Aflastning kan aflæses i det, at der nu skal mindre
personale til at bade plejehjemsbeboere, men også i færre fysiske skader forårsaget i forbindelse med badning.
• Konstruktion: Badekabinen er en lukket enhed, der kan åbnes i den ene ende (se
figur 14). Åbningen fungerer som dør til kabinen, der ikke må åbnes, mens der
bades. I samme ende er der en specialfremstillet stol eller en automatiseret båre,
som kan forskydes horisontalt, så man kan komme ind i kabinen. Stolen eller
båren er lavet af vandtæt materiale og konstrueret sådan, at den tildækker brugeren mindst muligt, så vedkommende vaskes over hele kroppen.
43
• Drift: Badekabinen er udstyret med dyser, hvorigennem vand og sæbe sprøjtes i
den ønskede mængde. Sæbebeholder er placeret uden for badekabinen. Brugeren vaskes fra halsen og ned, og der er et badeforhæng, som sikrer, at man ikke
får sæbevand i ansigtet, samtidig med at det holder på varmen.
• Badetid: Det tager ca. ti til 15 min. og er en selvkørende proces, når brugeren er
kommet på plads i kabinen.
• Betjening: Man kontrollerer processen via et panel, som man styrer selv. Alternativt kan man vælge at få hjælp fra plejepersonalet. Badestol og -dør betjenes
manuelt, mens båren løftes/sænkes automatisk via et betjeningspanel.
• Brugergruppe: Badekabinen er designet som hjælpemiddel til ældre på plejecentre og vil ifølge producenten kunne bruges til personer, der hidtil ikke har kunnet
gå i bad på egen hånd. Brugergruppen er derfor borgere, som pga. enten psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser ikke kan klare denne opgave selv.
• Begrænsninger: Den største begrænsning ligger i, at badekabinen ikke har en
tørrefunktion, og at den ikke kan klare hårvask. Dette nødvendiggør hjælp fra
personalet for de fleste brugere med fysiske funktionsnedsættelser. Desuden skal
patienten hjælpes over i badestol/-båre, hvis vedkommende ikke selv kan klare
det, kabinen skal lukkes, og badeprocessen skal sættes i gang. Begrænsningerne
varierer fra person til person, da nogle selv kan betjene kontrolpanelet, mens
andre måske er i stand til selv at forflytte sig fra kørestol til badestol.
Erfaringer med badekabine
Den første baderobot i Danmark vil blive testet på plejehjemmet Præsthøjgården
i Horsens [17] med henblik på at spare kommunal arbejdskraft. Projektet støttes
af Forebyggelsesfonden og udføres i samarbejde med Teknologisk Institut. Projektet skulle starte i september 2010 og løbe 18 måneder, men er indtil videre blevet
udskudt.
Teknologisk Institut har været i Japan og teste denne robottype, og man forventer,
at implementering på danske plejehjem vil betyde færre sygedage for personalet
og i det hele taget et bedre arbejdsmiljø. Man forventer, at investering i disse robotter kan vise sig at have fordele i modsætning til investeringer i ombygning af eksisterende eller nye baderum i plejecentre [17].
44
Man forudser skepsis hos både plejepersonale og brugere, der ikke bryder sig om
de nye teknologier, men man håber, at indstillingen bliver mere positiv, jo mere
almindelig baderobotten bliver, og at fordelene i det hele taget vil være flere end
ulemperne.
I Japan er ca. 1000 baderobotter kommet på plads i plejecentre. I starten var der
skepsis, men nu ser det ud til at fungere, og man forventer endnu flere af denne
type robotter på markedet.
45
VELFÆRDSTEKNOLOGISK PORTAL
Velfærdsteknologisk portal
Hjælpemiddelinstituttet arbejder på at skabe et samlet overblik over projekter og
erfaringer inden for det velfærdsteknologiske område. Dette gør Hjælpemiddelinstituttet for at understøtte den omfattende projektaktivitet, som foregår i landets
kommuner og regioner – og kun kan udnyttes fuldt ud, hvis der er let og hurtig
adgang til de mange erfaringer og resultater.
Den velfærdsteknologiske projektportal, som bliver tilgængelig i løbet af 2011, vil
indeholde oplysninger om det enkelte projekts titel, formål, projektperiode, samarbejdspartnere og resultater. Der vil ligeledes være mulighed for at linke til relevante
hjemmesider, rapporter mv.
Projektdatabasen vil udgøre en væsentlig del af Hjælpemiddelinstituttets velfærdsteknologiske portal, www.hmi.dk/velfærdsteknologi, hvor vi samler viden og information, der er relevant for ledere og medarbejdere på velfærdsområdet. Fx information om offentlige fonde og støttemuligheder, universiteteter og vidensinstitutioner, organisationer, foreninger, netværk, uddannelsesmuligheder, litteratur mv.
Projektreferenceliste
Her kan man få et bedre overblik over de projekter, der er omtalt i nærværende
udgivelse. Samtlige projekter er beskrevet med titel, involverede produkter, formål,
projektperiode, samarbejdspartnere og et link til resultater eller andet relevant.
46
PROJEKTREFERENCELISTE
Titel: Styrkelse af arbejdsmiljøet i ældreplejen gennem intelligent teknologi
Hjælpemidler: Robotstøvsuger, robotgulvvasker
Formål: Projektets fokus var afprøvning og vurdering af velfærdsteknologi på
ikke-teknologivante arbejdspladser – plejecentre.
I projektet blev undersøgt, i hvilket omfang teknologi kan understøtte et godt
arbejdsmiljø ved at forebygge både fysiske og psykiske arbejdsmiljøbelastninger. I løbet af projektperioden blev der indsamlet erfaringer med 11 forskellige
velfærdsteknologiske løsninger på fem deltagende arbejdspladser.
Udviklingsaktiviteter blev gennemført på hver enkelt arbejdsplads, og der blev
udvekslet erfaringer på tværs af de deltagende arbejdsplader.
Projektperiode: januar 2009 til marts 2010
Samarbejdspartnere: Frederikssund Kommune, Roskilde Kommune, Esbjerg
Kommune, Center for Robotteknologi (TI), Ældresagen, KL, FOA, Lederforum,
Hjælpemiddelinstituttet, BAR SOSU, Teknologirådet, EPOS
Web: http://www.teknologisk.dk/projekter/25913
Titel: Robotteknologi i ældreplejen (Margrethe Hjemmet)
Hjælpemidler: Robotstøvsuger, robotgulvvasker, robotsælen Paro
Formål: Det har været formålet med projektet at afprøve robotteknologi i forbindelse med rengørings- og plejeopgaver. Man har en idé om, at teknologien
kan medvirke til at øge livskvaliteten for de ældre, styrke ældreplejens muligheder for at yde kvalitet og nærvær samt skabe bedre arbejdsvilkår i plejesektoren generelt og på Margrethe Hjemmet.
Projektperiode: Afsluttet i december 2008
Samarbejdspartnere: Roskilde Kommune, Teknologisk Institut
Web: Teknologisk Institut: http://www.teknologisk.dk/specialister/24228
Hovedrapport: http://www.teknologisk.dk/_root/media/36959_Robotteknologi%20i%20%E6ldreplejen%20-%20Margrethe%20Hjemmet.pdf
47
Titel: Robotternes vej gennem græsset
Hjælpemidler: Robotplæneklippere
Formål: At teste og sammenligne tre brands af robotplæneklippere: Robomow
RL1000, Electrolux Automower og Robomow RL350 og finde sammenhæng
mellem pris og kvalitet.
Projektperiode: Afsluttet i december 2005
Samarbejdspartnere: Gør Det Selv
Web: http://www.vanning.no/gressklipper/filer/gressklipper.pdf
Titel: Vær Tryg (Delrapport 3)
Hjælpemidler: Robotsælen Paro
Formål: At afprøve forskellige teknologiske hjælpemidler og systemer, der øger
livskvaliteten hos borgere med demens og demenslignende symptomer.
Projektperiode: April 2006 til udgangen af 2008
Samarbejdspartnere: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Faglig
Udvikling, Informatikstaben, Sekretariat, Administrationscentret, Den Centrale
Visitation, Teknologisk Institut
Web: Hovedrapport: http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/PublikationerOgRapporter/Rapporter/Sundhedsomraadet/~/media/116FB19C49D14879A3ED44
9B33F2297D.ashx
Delrapport 3 (Robotsælen Paro): http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/PublikationerOgRapporter/Rapporter/Sundhedsomraadet/~/media/9E49DE71871B47
B981BC1013FC699C04.ashx
48
Titel: Styrkedragten
Hjælpemidler: Styrkedragt – HAL
Formål: At undersøge dragtens muligheder for implementering i Danmark og
Europa.
Projektperiode: December 2009 til januar 2011 (ikke begyndt)
Samarbejdspartnere: Cyberdyne, Teknologisk Institut, Odense Kommune
Web: http://www.fm.dk/sitecore/content/abtfonden/Home/Projekter/Omsorgsteknologi/Styrkedragten.aspx
Titel: Automatisk bad til brugere med fysisk funktionsnedsættelse
Hjælpemidler: Badekabine (Baderobot)
Formål: Med indførelse af den automatiske badekabine ønsker man at:
1. afhjælpe behovet for forflytninger og vendinger af brugere.
2. reducere risikoen for glide- og faldulykker som følge af våde gulve.
3. reducere behovet for personlig hjælp til bad.
4. forbedre brugerens integritet omkring intim og personlig pleje.
5. etablere et forretningsområde for erhvervslivet med mulighed for et fremtidigt udviklende samarbejde mellem den offentlige og private sektor.
Projektperiode: 1. september 2010 til 1. april 2012 (ikke begyndt)
Samarbejdspartnere: Plejehjemmet Præsthøjgården i Horsens, Teknologisk
Institut
Web: Findes ikke på nuværende tidspunkt.
49
Titel: Spiserobot til borgere med fysisk handicap
Hjælpemidler: Spiserobot
Formål: Servicestyrelsen ønsker i projektet at demonstrere, at spiserobotter kan
gøre funktionsnedsatte borgere i botilbud mere selvhjulpne, således at de selv
kan indtage et måltid mad. Det vil øge livskvaliteten for de berørte borgere og
medføre tidsbesparelser for plejepersonalet. Beboerne vil kunne spise selvstændigt i eget tempo og kan bruge den tid, den enkelte har brug for.
Projektperiode: Oktober 2010 til februar 2012
Samarbejdspartnere: Hjælpemiddelinstituttet, Teknologisk institut/Center for
Robotteknologi, Furesø, Lolland og Aalborg kommuner
Web: http://www.fm.dk/sitecore/content/abtfonden/Home/Projekter/Robotteknologi_og_automatisering/Spiserobot.aspx
Titel: Velfærdsteknologi – Selvhjulpen med ny teknologi
Hjælpemidler: Robotstøvsuger, spiserobot mv.
Formål:
1. Få viden om, hvilken betydning velfærdsteknologi i hjemmet kan have for
personer med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.
2. Personer med funktionsnedsættelser bliver mere selvhjulpne i deres dagligdag i hjemmet.
Projektperiode: 2007-2009
Samarbejdspartnere: Hammel Kommune, Hjælpemiddelinstituttet, Teleteknik,
IKT-Gruppen i Århus
Web: http://www.hmi.dk/page435.aspx?recordid435=57
50
Titel: Undersøgelse af robotstøvsugere til brug i ældreplejen
Hjælpemidler: Robotstøvsuger
Formål: Det er projektets formål at afprøve et antal udvalgte selvkørende støvsugere og finde de bedst egende maskiner, som kan klare den arbejdskraftkrævende rengøring af plejeboliger og borgernes private hjem.
Projektperiode: Afsluttet september 2009
Samarbejdspartnere: Århus, Horsens, Høje-Taastrup og Næstved kommuner,
Ingeniørhøjskolen i Århus
Web: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_40641/ImageVaultHandler.aspx
Titel: Projekt Handyman-platformen
Hjælpemidler: Robotarm
Formål: Formålet med Handyman er at udbygge Danmarks internationale
konkurrencekraft inden for griberobotter til avanceret emnehåndtering i industrien. Der er behov for ekstremt fleksible griberobotter, der muliggør en automatisk, rentabel og konkurrencedygtig fremstilling af emner i små serier med
tilhørende komplekse håndteringsprocesser. Det vil skabe nye betingelser for
værdiskabelse i den vestlige produktion.
Projektperiode: Marts 2007 til marts 2011
Samarbejdspartnere: Teknologisk Institut, Bila A/S, Grundfos A/S, mh Martin
Hansen, RoboCluster, Scape, Teknisk Fakultet, TriVision ApS, Unisensor A/S, Universal Robots
Web: http://www.teknologisk.dk/projekter/24925
51
REFERENCER OG LITTERATUR
Referencer og litteratur
[1] Teknologisk Institut, Søren Tranberg:
http://130.225.49.101/sites/VCenTAH/fileadmin/V-CenTAH/Files/Seminar_081028/
Soren_Tranberg.pdf (åbner nyt vindue)
[2] International Federation of Robotics:
http://www.ifr.org/service-robots (åbner nyt vindue)
[3] Robotarme:
http://www.exactdynamics.nl/site/ (åbner nyt vindue)
[4] Paro, Vær Tryg-projektet 2008:
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/PublikationerOgRapporter/Rapporter/
Sundhedsomraadet/~/media/9E49DE71871B47B981BC1013FC699C04.ashx (åbner
nyt vindue)
[5] Dyr i danske plejehjem:
http://sondagsavisen.dk/121/01081890/ (åbner nyt vindue)
[6] Neater Eater: Velfærdsteknologi – selvhjulpen med ny teknologi,
Inger Kirk Jordansen, 2009
[7] Spiserobotter:
[8] My Spoon:
http://www.secom.co.jp/english/myspoon/usage.html (åbner nyt vindue)
[9] My Spoon:
http://www.tv2fyn.dk/article/191643:Handicappede-faar-hjaelp-af-spiserobot
(åbner nyt vindue)
[10] Robotstøvsugere:
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_40641/ImageVaultHandler.aspx (åbner
nyt vindue)
52
[11] Robotstøvsugere – rapport om velfærdsteknologi I anvendelse, marts 2009,
Odense kommune, Ældre- og handicapforvaltning & Odense kommunale ældrepleje (åbner nyt vindue)
[12] Rent med robotter, støvsugertest udført af Rabatten:
http://www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2008/uds+15/20080410111216.htm
(åbner nyt vindue)
[13] Robotstøvsugere:
http://www.teknologisk.dk/_root/media/36959_Robotteknologi%20i%20%E6ldreplejen%20-%20Margrethe%20Hjemmet.pdf (åbner nyt vindue)
[14] Gulvvaskerrobot:
http://www.witt.dk/irobot/selvkoerende_gulvvaskerobot (åbner nyt vindue)
[15] Styrkelse af arbejdsmiljøet i ældreplejen gennem intelligent teknologi:
http://www.teknologisk.dk/projekter/25913 (åbner nyt vindue)
[16] Baderobot:
http://www.awi.co.jp/english/business/medical.html (åbner nyt vindue)
[17] Baderobot:
http://ing.dk/artikel/103163-robotbad-paa-vej-til-aeldre-teknikken-minder-ombilvask (åbner nyt vindue)
[18] Strygerobot:
[19] Bukse-stryge:
http://www.trendhunter.com/trends/trouser-ironing-robot-stay-lazy-and-lookgood (åbner nyt vindue)
[20] Plæneklipper:
http://www.husqvarna.com/dk/homeowner/products/robotic-mowers/husqvarna-robotic-mowers-for-homeowners/ (åbner nyt vindue)
[21] Plæneklipper:
http://www.friendlyrobotics.dk/robomow/rl350.htm (åbner nyt vindue)
53
[22] Plæneklipper:
http://www.lizardmower.co.uk/products/s-line (åbner nyt vindue)
[23] Styrkedragten:
http://www.cyberdyne.jp/english/ (åbner nyt vindue)
[24] Styrkedragten:
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=47601&kat=9 (åbner nyt vindue)
[25] Styrkedragten:
http://www.hmi.dk/media/toh1__2010.pdf (åbner nyt vindue)
[26] Robotarm:
[27] Giraff:
[28] Strygerobot på et dansk plejehjem:
http://www.teknologisk.dk/_root/media/36438_1241950_Robotter%20hitter%20p%E5%20Jyllinge-plejehjem%20-%20lokalavisen,%2015.9.09.pdf
(åbner nyt vindue)
[29] Robotarme:
http://www.teknologisk.dk/projekter/24925 (åbner nyt vindue)
[30] Giraff:
http://naervaer.files.wordpress.com/2009/11/prc3a6sentation-af-teknologier-til4-akademidag-i-workshoppen-teknologiske-muligheder25-nov-2009.pdf (åbner
nyt vindue)
54

Robotter til ældre- og handicapområdet

Transcription

Similar documents

Sådan skal robotter være Enkle Fleksible Billige

prVI 99-10

Samarbejde med robotter

KORT NYT - Scient - Københavns Universitet