Tolkningsvejledningen for syns krav til kørekort

3. Helbredsmæssige forhold
3.1. Synet
Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit A: Synet
1) Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme med
henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at vedkommende kan føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort.
Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på følgende: synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke,
følsomhed over for blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe
færdselssikkerheden i fare.
Gruppe 1
2) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort til ansøgere og førere i gruppe 1 er betinget af følgende:
a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en binokulær synsstyrke på mindst
0,5 på de to øjne tilsammen.
b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120°, og synsvinklen skal være
mindst 50° til venstre og højre og 20° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en
radius af 20° fra det centrale synsfelt.
c) Ved fremadskridende øjensygdom kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen
læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
d) Ved monokulært syn (blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv.) skal synsstyrken på det seende øje være
mindst 0,5 eventuelt med korrigerende linser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at
dette monokulære syn har eksisteret så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på
det (bedst) seende øje opfylder kravene i litra b.
Gruppe 2
3) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort for ansøgere og førere i gruppe 2 er betinget af følgende:
a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det
bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte
dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt.
b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, og
synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være
udfald inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt.
c) Ansøgeren eller føreren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn.
Til lægen:
Ved vurderingen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke og andre
synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare, herunder eventuelle fremadskridende
øjensygdomme. Intraokulære (indopererede) linser anses ikke som briller eller kontaktlinser.
Synsstyrkeundersøgelse foretages med Snellens tavle eller tilsvarende. Restriktionen med hensyn til at
anvende briller med en styrke over 8 plusdioptrier (til korrektion af langsynethed) skyldes at brillekanten da
vil forårsage en stor blind vinkel. Dette er ikke tilfældet ved anvendelse af briller med minusstyrke (til
korrektion af nærsynethed)
Synsfeltgrænserne refererer overalt til det binokulære synsfelt, og når der i praksis kun er syn på det ene øje
vil den fysiologiske blinde plet ikke være et udfald, der diskvalificerer til kørekort. Undersøgelsen foretages
med Donders metode. Hvis undersøgelsen viser en synsfeltdefekt eller mistanke om synsfeltdefekt, bør der
indhentes udtalelse om kørekortegnethed fra speciallæge i øjensygdomme, med mindre tilstanden er
stationær eller uden betydning for ansøgerens føreregnethed. Ved anvendelse af andre undersøgelsesmetoder,
som f.eks. perimetri og campimetri gælder samme synsfeltgrænser som ved Donders metode.
Vedrørende kontrastfølsomhed og blænding findes der endnu ikke entydige målemetoder, som kan lægges til
grund for en grænseværdi, hvor kørekort ikke kan anbefales. Hvis der er oplyst om betydende subjektive
problemer med blænding og med at færdes i mørke, det vil sige gener i form af begrænsning af synsevnen
ved nedsat belysning (natteblindhed, følsomhed over for blænding eller nedsat kontrastfølsomhed), bør der
foreligge en aktuel udtalelse fra speciallæge i øjensygdomme om føreregnethed. Øjenlægen lader de
anamnestiske oplysninger indgå sammen med den objektive øjenundersøgelse i den samlede vurdering af
egnethed til kørekort.
I tilfælde af fremadskridende øjensygdom bør der foreligge aktuel udtalelse fra speciallæge i øjensygdomme
om kørekortegnethed. Katarakt (grå stær) er en aldersbetinget ændring og vurderes ikke i denne
sammenhæng som en fremadskridende øjensygdom.
Bekendtgørelsens krav til synsstyrke og synsfelt udgør for gruppe 1:
Det binokulære synsfelt skal have en horisontal udstrækning på mindst 120°, med mindst 50° på hver side af
fiksationspunktet og i dette område skal have en vertikal udstrækning på mindst 20° opad og mindst 20°
nedad fra fiksationspunktet.
Synsstyrken skal være mindst 0,5 når begge øjne undersøges samtidigt. For gruppe 1 er der ingen grænser for
korrektionens styrke.
Speciel svagsynsoptik, ”kikkertlinser” giver bedre synsstyrke, men også ”kikkertsyn”, det vil sige syn, der
medfører betydelige, funktionelle synsfeltudfald, der betyder at synsfeltkravet ikke kan opfyldes.
Bekendtgørelsens krav til synsstyrke og synsfelt udgør for gruppe 2:
Det binokulære synsfelt skal have en horisontal udstrækning på mindst 160° med mindst 70° på hver side fra
fiksationspunktet og i dette område skal have en vertikal udstrækning på mindst 30° opad og mindst 30°
nedad fra fiksationspunktet.
Synsstyrken skal være mindst 0,8 på det ene øje og 0,1 på det andet øje. Optisk korrektion, undtaget
kontaktlinser, må ikke overstige plus 8 dioptrier. For gruppe 2 må ansøger ikke anvende briller med plusglas
over 8 dioptrier, fordi de medfører funktionelle, ringformede synsfeltudfald.
Sundhedsstyrelsens vurdering:
Kravet om tilvænningstid gælder kun for akut tab af synet, hvorimod tilpasningen til monokulært syn ved
langsomt fremadskridende synstab, der ender i blindhed, vil ske gradvist og samtidigt med udviklingen af
synstabet.
Tilpasningsfasens længde kan være meget forskellig (generelt stigende med stigende alder), og tilpasningen
består i at optræne andre synskvaliteter end øjnenes disparitet/stereosyn (de synsindtryk der kan opstå, når
man ser med begge øjne samtidigt). Disse synskvaliteter omfatter dybdeopfattelse, herunder skygger,
lysfordeling og perspektiv, hvorfor der som anført bør foreligge en vurdering ved speciallæge i
øjensygdomme om kørekortegnethed.
Bekendtgørelsens krav om at ”Korrektionen skal kunne tåles godt” betyder efter Sundhedsstyrelsens
opfattelse, at kontaktlinser skal bruges dagligt eller næsten dagligt uden påviselige skadevirkninger.
Væsentlig nedsat mørkeadaptationsevne (natteblindhed) vil også i dagslystimerne kunne udgøre en trafik
sikkerhedsmæssig risiko ved færdsel i områder uden dagslys, for eksempel i tunneller og parkeringskældre.