Vis - Glostrup Kommune

Transcription

www.glostrup.dk/kommuneplan2009
GLOSTRUP KOMMUNE
KOMMUNEPLAN 2009 - 2021
Annonce i Folkebladet den 2. juni 2010
Kommuneplan 2009-2021
Glostrup Kommunalbestyrelse har den 14. april 2010 endeligt vedtaget ”Kommuneplan
2009-2021”
Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder kommunalbestyrelsens mål,
retningslinjer og rammer for Glostrup Kommunes udvikling i de næste 12 år. Planen
beskriver kommunens overordnede struktur i forhold til byudvikling, bolig- og
erhvervsområder, trafik m.v. Den indeholder også mere detaljerede
kommuneplanrammer, som skal følges, når der udarbejdes lokalplaner for områder
i kommunen.
Kommuneplanen er Glostrup Kommunes første digitale kommuneplan og kan ses på
www.glostrup.dk/kommuneplan2009, samt i printet udgave på Biblioteket, Kildevældets
Allé 5.
Offentlig høring
Forslag til Kommuneplan 2009-2021 har været i offentlig høring i efteråret 2009. På
baggrund af indsigelser og bemærkninger er der foretaget mindre justeringer i planen.
Alle der rettidig har indsendt bemærkninger til kommunalbestyrelsen, vil snarest
modtage en udskrift af kommunalbestyrelsens behandling af de fremsendte
bemærkninger.
Miljøvurdering
Kommuneplan 2009-2021 er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer
og programmer. Miljøvurderingen og den sammenfattende redegørelse fremgår af
kommuneplanens afsnit om sammenhænge.
Retsvirkning
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. I henhold til
planlovens § 12, stk. 2 må der ikke foretages udstykning og bebyggelse, der er i strid
med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. I henhold til planlovens § 12, stk. 3
må der ligeledes ikke opføres bebyggelse eller ændret anvendelse der er i strid med
kommuneplanens rammebestemmelser.
Klagevejledning:
I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan retslige spørgsmål påklages. Det vil sige,
at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige
tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.
Klagen skal indgives til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København N.
Klagen skal være skriftlig, og modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra denne
annonces offentliggørelse den 2. juni 2010. Der opkræves et gebyr på 500 kr. for
behandling af klagen. Gebyret tilbagebetales hvis klager får helt eller delvis medhold i
klagen.
Kommuneplan 2009−2021
Velkommen til Kommuneplan 2009−2021 som er
Glostrup Kommunes første digitale kommuneplan.
Status
Kommuneplan 2009−2021 er
vedtaget den 14. april 2010.
PDF−print af siden
Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og
bebyggelsesforhold i kommunen. I planen beskrives hvilken
udvikling der kan ske i Glostrup Kommune i de kommende år.
Kommuneplanen skal være med til at bevare og udvikle de
muligheder og kvaliteter, der er i kommunen.
Søg i planen
Kommuneplanen er på mange måder anderledes end tidligere
kommuneplaner, idet den digitale adgang til planen gør den mere
oversigtlig og lettere at finde rundt i, derudover vil de
planlægningsmæssige forhold løbende blive opdateret.
I menuen øverst kan du klikke dig ind på kommuneplanens
forskellige elementer.
1
Forord
Borgmester John Engelhardt
Velkommen til Kommuneplan 2009−2021, som er kommunalbestyrelsens plan for Glostrup Kommunes
udvikling de kommende 12 år.
I forbindelse med vedtagelsen af Plan− og Agenda 21 strategien "Glostrup − en sund by i bevægelse",
besluttede vi, at kommuneplanen skulle revideres delvist. Det vil sige, at dele af den tidligere kommuneplan −
Kommuneplan 2003−2015 − er blevet videreført direkte til den nye kommuneplan.
Derudover har vi fået en række nye opgaver på grund af nye krav i forbindelse med kommunalreformen og en
ændring af planloven. Disse krav har medført, at en række nye temaer er indarbejdet i kommuneplanen.
Et af de nye temaer i kommuneplanen er eksempelvis kulturhistorie − Glostrups historie kan spores helt
tilbage til jernalderen, så der er mange kulturhistoriske spor at værne om. Vi håber og tror, at mange vil finde
temaet interessant.
Kommuneplan 2009−2021 er Glostrup Kommunes første digitale kommuneplan. Det har medført, at planen er
opbygget på en ny mere overskuelig og brugervenlig måde. Nu kan man med få klik finde den del af
kommuneplanen, man søger.
Kommuneplanen er under stadig forandring. Det er umuligt at forudsige udviklingen frem til 2021. Der kan
derfor i planperioden blive udarbejdet nye kommuneplantillæg, hvor anvendelsen af et område ændres eller
hvor der udarbejdes helhedsplaner for et område. I afsnittet historik kan man se hvilke ændringer der er lavet
til Kommuneplan 2009−2021 siden vedtagelsen i kommunalbestyrelsen den 14. april 2010.
Kommunalbestyrelsen håber, at rigtigt vil bruge kommuneplanen i den kommende planperiode.
John Engelhardt
Borgmester
Status
Kommuneplan 2009−2021 er vedtaget den 14. april 2010.
Søg i planen
1/193
Indholdsfortegnelse
Forord..........................................................................................................................................................1/193
Temaer.........................................................................................................................................................2/193
Hovedstruktur og retningslinjer........................................................................................................2/193
Glostrup Kommune....................................................................................................................................3/193
Moderne provinsby i forstaden........................................................................................................3/193
God tilgængelighed..........................................................................................................................3/193
Kommunens kvarterer................................................................................................................................5/193
Een kommune, seks kvarterer og Vestskoven................................................................................5/193
Mål............................................................................................................................................6/193
Ejby..............................................................................................................................................................7/193
Hvissinge.....................................................................................................................................................8/193
Mål...................................................................................................................................................8/193
Nordvang.....................................................................................................................................................9/193
Solvang......................................................................................................................................................10/193
Vestervang................................................................................................................................................11/193
Bymidten−Søndervang............................................................................................................................12/193
Bymidteplanen...............................................................................................................................13/193
Mål..........................................................................................................................................13/193
Byudvikling...............................................................................................................................................14/193
Retningslinje..................................................................................................................................14/193
Stationsnærhed........................................................................................................................................16/193
Stationer i Glostrup........................................................................................................................16/193
Afgrænsning af stationsnære kerneområder.................................................................................17/193
Afgrænsning af stationsnære områder..........................................................................................18/193
Rækkefølgebestemmelser.......................................................................................................................19/193
Rækkefølgebestemmelser.............................................................................................................19/193
Tavleholm Nord.............................................................................................................................20/193
Ejby Erhvervsområde....................................................................................................................20/193
Kirkebjerg.......................................................................................................................................21/193
Glostrup Sydvest...........................................................................................................................21/193
Trafik− og miljøkonsekvenser.................................................................................................................24/193
Glostrup Sydvest...........................................................................................................................24/193
Støjpåvirkninger......................................................................................................................25/193
Ejby Erhvervsområde....................................................................................................................25/193
Fremtidigt stationsnært område..............................................................................................25/193
Tavleholm Nord.............................................................................................................................26/193
Fremtidigt stationsnært område..............................................................................................26/193
Trafikmodel....................................................................................................................................26/193
Det regionale perspektiv..........................................................................................................................28/193
Glostrups regionale betydning.......................................................................................................28/193
Glostrup er en del af Vestegnen....................................................................................................28/193
i
Indholdsfortegnelse
Regional rummelighed.............................................................................................................................30/193
Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 10 år................31/193
Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode.............................................31/193
Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i perspektivperioden...................................31/193
Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 12 år......................32/193
Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode...................................................32/193
Boliger.......................................................................................................................................................34/193
Mål.................................................................................................................................................34/193
Eksisterende boliger................................................................................................................................35/193
Ældre− og seniorboliger..........................................................................................................................36/193
Seniorboliger..................................................................................................................................36/193
Mål..........................................................................................................................................37/193
Rummelighed nybyggeri..........................................................................................................................38/193
Boligbyggeriets omfang.................................................................................................................38/193
Offentlig service.......................................................................................................................................40/193
Institutioner og skoler..............................................................................................................................41/193
Institutioner...............................................................................................................................................42/193
Skoler.........................................................................................................................................................44/193
Plejehjem og dagcentre...........................................................................................................................46/193
Sundhed....................................................................................................................................................47/193
Læger og klinikfællesskaber...................................................................................................................48/193
Mål.................................................................................................................................................48/193
Glostrup Hospital......................................................................................................................................49/193
Mål.................................................................................................................................................50/193
Retningslinje............................................................................................................................50/193
Glostrup Bibliotek.....................................................................................................................................51/193
Detailhandel..............................................................................................................................................52/193
Centerstruktur...........................................................................................................................................53/193
Bymidteafgrænsningen..................................................................................................................53/193
Lokalcentrene................................................................................................................................53/193
Lokalcenter ved Brøndbyvestervej..........................................................................................54/193
Mål..........................................................................................................................................55/193
Eksisterende detailhandel.......................................................................................................................56/193
Antal butikker.................................................................................................................................56/193
Omsætning....................................................................................................................................57/193
Bruttoarealer..................................................................................................................................57/193
Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper......................................................................58/193
Forbrugsforhold og handelsbalance..............................................................................................58/193
Rummelighed detailhandel......................................................................................................................60/193
Detailhandel i Bymidten.................................................................................................................60/193
Særligt pladskrævende varegrupper.............................................................................................61/193
ii
Indholdsfortegnelse
Rummelighed detailhandel
Lokalcentre....................................................................................................................................61/193
Oplandsundersøgelse....................................................................................................................61/193
Detailhandlens fordeling i bymidten........................................................................................62/193
Butiksstørrelser........................................................................................................................................64/193
Retningslinjer.................................................................................................................................64/193
Detailhandel på Vestegnen......................................................................................................................66/193
Analyseresultater...........................................................................................................................66/193
Handelsbalancen...........................................................................................................................66/193
Erhverv......................................................................................................................................................68/193
Arbejdspladser.........................................................................................................................................69/193
Erhvervspolitik..........................................................................................................................................71/193
Erhverv på Vestegnen..............................................................................................................................72/193
Erhvervsområderne − udfordringer og muligheder........................................................................72/193
Visionen for erhvervsområderne....................................................................................................73/193
Erhvervsstrukturen og lokaliseringsprincipper...............................................................................73/193
Strategiske udviklingsprojekter......................................................................................................76/193
Mere information − Vestegnens hjemmeside................................................................................76/193
Erhvervsområder......................................................................................................................................78/193
Mål ................................................................................................................................................78/193
Bymidten...................................................................................................................................................79/193
Ejby............................................................................................................................................................81/193
Mål.................................................................................................................................................81/193
Retningslinje............................................................................................................................81/193
Glostrup Sydvest......................................................................................................................................83/193
Mål.................................................................................................................................................83/193
Retningslinje............................................................................................................................83/193
Hvissinge...................................................................................................................................................85/193
Tavleholmsområdet.......................................................................................................................85/193
Mål..........................................................................................................................................85/193
Kirkebjerg..................................................................................................................................................87/193
Mål.................................................................................................................................................87/193
Retningslinje............................................................................................................................87/193
Byudvikling langs Ring 3.........................................................................................................................89/193
Kulturhistorie............................................................................................................................................90/193
Mål.................................................................................................................................................90/193
Bymidten...................................................................................................................................................91/193
Mål.................................................................................................................................................91/193
Landsbyerne.............................................................................................................................................92/193
iii
Indholdsfortegnelse
Ejby Landsby............................................................................................................................................93/193
Mål.................................................................................................................................................93/193
Hvissinge Landsby...................................................................................................................................94/193
Bevar mig vel.................................................................................................................................94/193
Mål..........................................................................................................................................95/193
Karakteristiske kulturmiljøer...................................................................................................................96/193
Karakteristiske boligområder..................................................................................................................97/193
Mål.................................................................................................................................................98/193
Sommerbyerne.........................................................................................................................................99/193
Mål...............................................................................................................................................100/193
Kulturlandskabet....................................................................................................................................101/193
Oxbjerget.................................................................................................................................................102/193
Retningslinje................................................................................................................................102/193
Hvissingestenen.....................................................................................................................................104/193
Retningslinje................................................................................................................................104/193
Den arkæologiske kulturarv..................................................................................................................106/193
Udgravning Frederikssundmotorvejen.................................................................................................107/193
Udgravning Hvissinge Øst.....................................................................................................................108/193
Udgravning Hvissinge Vest...................................................................................................................109/193
Udgravning Ejby Mosevej......................................................................................................................110/193
Infrastruktur............................................................................................................................................111/193
Veje..........................................................................................................................................................112/193
Mål...............................................................................................................................................113/193
Frederikssundmotorvejen......................................................................................................................114/193
Retningslinje................................................................................................................................114/193
Motorring 3..............................................................................................................................................116/193
Retningslinje................................................................................................................................116/193
Stier..........................................................................................................................................................118/193
Mål...............................................................................................................................................118/193
Regionale stier........................................................................................................................................119/193
Retningslinjer...............................................................................................................................119/193
Lokale stier..............................................................................................................................................121/193
Liljeruten......................................................................................................................................121/193
Hjertestien i Ejby..........................................................................................................................121/193
Parkering.................................................................................................................................................123/193
Cykelparkering.............................................................................................................................123/193
Mål........................................................................................................................................124/193
iv
Indholdsfortegnelse
Kollektiv trafik.........................................................................................................................................125/193
Glostrup station......................................................................................................................................126/193
Mål...............................................................................................................................................126/193
Retningslinje..........................................................................................................................126/193
Priorparken station.................................................................................................................................127/193
København−Ringstedbanen..................................................................................................................128/193
Retningslinje................................................................................................................................128/193
Letbanen..................................................................................................................................................129/193
Forsyning................................................................................................................................................131/193
Affald.......................................................................................................................................................132/193
Kloak og spildevand...............................................................................................................................133/193
Spildevandsplan 2006−2015.......................................................................................................133/193
Retningslinjer − Regionplan 2005.........................................................................................134/193
Grundvand..............................................................................................................................................135/193
Retningslinjer − Regionplan 2005................................................................................................135/193
Energi og varme.....................................................................................................................................136/193
Jordforurening........................................................................................................................................138/193
Støj...........................................................................................................................................................139/193
Mål...............................................................................................................................................139/193
Større tekniske anlæg............................................................................................................................140/193
Affaldsanlæg...........................................................................................................................................141/193
Retningslinjer...............................................................................................................................141/193
Vindmøller...............................................................................................................................................143/193
Husstandsvindmøller...................................................................................................................143/193
Mindre møller...............................................................................................................................143/193
Retningslinjer........................................................................................................................143/193
Grøn struktur..........................................................................................................................................145/193
Mål...............................................................................................................................................145/193
Retningslinjer........................................................................................................................146/193
Grønne områder.....................................................................................................................................148/193
Mål...............................................................................................................................................148/193
Ejby mose................................................................................................................................................150/193
Historien bag................................................................................................................................150/193
Retningslinje..........................................................................................................................151/193
Parker og kirkegårde..............................................................................................................................152/193
Solvangsparken...........................................................................................................................152/193
Byparken......................................................................................................................................153/193
Præstegårdshaven......................................................................................................................154/193
Rådhusparken.............................................................................................................................154/193
Egeparken...................................................................................................................................155/193
v
Indholdsfortegnelse
Parker og kirkegårde
Hospitalsparken...........................................................................................................................155/193
Kirkegårde...................................................................................................................................156/193
Harrestrup Å............................................................................................................................................157/193
Mål...............................................................................................................................................157/193
Retningslinjer − Regionplan 2005.........................................................................................158/193
Idrætsfaciliteter.......................................................................................................................................159/193
Mål...............................................................................................................................................159/193
Vestskoven..............................................................................................................................................160/193
Mål...............................................................................................................................................160/193
Retningslinjer........................................................................................................................160/193
Koloni− og nyttehaver............................................................................................................................162/193
Retningslinjer...............................................................................................................................162/193
Sammenhænge.......................................................................................................................................164/193
Planstrategi.............................................................................................................................................165/193
Siden sidste kommuneplan...................................................................................................................166/193
Miljøvurdering.........................................................................................................................................167/193
Resumé.......................................................................................................................................167/193
Miljøstatus.............................................................................................................................167/193
Sammenfattende miljøredegørelse.......................................................................................................170/193
Miljøhensyn..................................................................................................................................170/193
Miljørapportens betydning for planen..........................................................................................170/193
Indsigelser...................................................................................................................................170/193
Alternativer...................................................................................................................................170/193
Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger..............................................................................171/193
Vestegnssamarbejdet............................................................................................................................172/193
Nabokommunerne..................................................................................................................................173/193
Landsplanredegørelse...........................................................................................................................174/193
Fem pejlemærker.........................................................................................................................174/193
Hovedstadsområdet.....................................................................................................................174/193
Trafikale udfordringer og fremtidig byudvikling............................................................................174/193
Omdannelse af erhvervsområder................................................................................................175/193
Boligbyggeri.................................................................................................................................175/193
Rekreative områder.....................................................................................................................175/193
Fingerplan 2007......................................................................................................................................176/193
Det ydre storbyområde................................................................................................................176/193
Byudvikling og −omdannelse af regional betydning....................................................................176/193
Rækkefølgebestemmelser...........................................................................................................177/193
Redegørelse for trafik og miljøkonsekvenser..............................................................................177/193
Rammer for kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde...................................................178/193
Stationsnære områder og kerneområder.....................................................................................178/193
Byfunktioner af intensiv karakter og regional karakter.................................................................179/193
Særregler for kontorer.................................................................................................................179/193
Erhvervsområder langs Ring 3....................................................................................................180/193
Intensivering modsvares af ekstensivering..................................................................................180/193
vi
Indholdsfortegnelse
Fingerplan 2007
Rækkefølge forhandles med staten.............................................................................................180/193
Stationsnære områder fremmes i rækkefølgen...........................................................................181/193
Arealreservationer til kollektiv trafik.............................................................................................181/193
Arealreservationer til veje............................................................................................................181/193
Landsplandirektiv for detailhandel.......................................................................................................183/193
Bymidteafgrænsning....................................................................................................................183/193
Bydelscentre................................................................................................................................183/193
Overensstemmelse......................................................................................................................183/193
Den regionale udviklingsplan................................................................................................................184/193
Trafik............................................................................................................................................184/193
Uddannelse..................................................................................................................................185/193
Natur og miljø..............................................................................................................................185/193
Erhvervsudvikling.........................................................................................................................186/193
Kultur, fritidstilbud og oplevelser..................................................................................................186/193
Regionplan 2005.....................................................................................................................................188/193
Oversigtskort..........................................................................................................................................189/193
Historik....................................................................................................................................................190/193
Endelig kommuneplan.................................................................................................................190/193
Forslag til kommuneplan..............................................................................................................190/193
Læsevejledning......................................................................................................................................191/193
Planens baggrund........................................................................................................................191/193
Planens opbygning......................................................................................................................191/193
Links i kommuneplanen...............................................................................................................192/193
Søgemuligheder..........................................................................................................................192/193
Kort i kommuneplanen.................................................................................................................192/193
Print.............................................................................................................................................193/193
Historik.........................................................................................................................................193/193
vii
Temaer
Kommuneplanen er opdelt i 8 temaer:
• Glostrup Kommune
• Boliger
• Offentlig service
• Detailhandel
• Erhverv
• Kulturhistorie
• Infrastruktur
• Grøn struktur
Status
Søg i planen
Hovedstruktur og retningslinjer
Kommuneplanen er opbygget med en hovedstruktur, som indeholder
eventuelle retningslinjer.
Hovedstrukturen er delt op i temaer, som endvidere er delt op i en
række emner. Under hvert emne beskrives kort en status for det
pågældende område, samt eventuelle mål og retningslinjer.
Målene angiver, hvad kommunen vil arbejde for at opnå i den
kommende planperiode.
Retningslinjerne angiver, hvad kommunen skal overholde i
planlægningen. Retningslinjerne er ledsaget af retningslinjekort.
Enkelte af retningslinjerne er kommunens egne, hvor det er fundet
relevant.
De resterende retningslinjer er udarbejdet på baggrund af
Planlovens § 11 a, som indeholder en oversigt over emner, som
kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Flere af disse
retningslinjer er indarbejdet fra Regionplan 2005.
Da statens vandplan endnu ikke er vedtaget, vil det enkelte steder
særskilt fremgå, at retningslinjer fra Regionplan 2005 stadig er
gældende til vandplanen er vedtaget.
Der er ikke udarbejdet retningslinjer for følgende emner fra
Planlovens § 11 a, da de ikke er relevante for Glostrup Kommune:
• Beliggenheden af områder til virksomheder med særlige
beliggenhedskrav (§ 11 a nr. 6)
• Beliggenheden af VVM−pligtige anlæg (§ 11 a nr. 7)
• Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse (§ 11 a nr. 8)
• Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder
udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder
(§ 11 a nr. 10)
• Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor
skovtilplantning er uønsket (§ 11 a nr. 11)
• Arealanvendelsen i kystnærhedszonen (§ 11 a nr. 18)
2/193
Glostrup Kommune
Glostrup Kommune er en del af det ydre storbyområde (byfingrene) i
Hovedstadsområdet. Det giver mange muligheder.
Hovedstadsområdet har et mangfoldigt erhvervsliv, et kreativt miljø,
en højtuddannet arbejdsstyrke, en effektiv offentlig servicesektor,
landets største økonomiske aktivitet, en god infrastruktur og så er
der tæt til grønne områder.
Status
Søg i planen
Det er alt sammen med til, at Hovedstadsområdet og Glostrup er et
attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed i.
Links
Moderne provinsby i forstaden
Glostrup Kommune
Glostrup har en dobbelt identitet som gammel stationsby og
moderne forstad.
Hovedvejen i Glostrup
Det moderne opleves bl.a. i arkitekturen, fx den nye fløj på
Rådhuset, fortætningen omkring Glostrup Station m.v. Samtidig er
der stadig enkelte spor af den gamle stationsby tilbage med de små
gamle huse i Bymidten og bryggerboligerne ved Kirkebjerg Allé. I
Ejby og Hvissinge går sporene endda helt tilbage til de gamle
landsbyer − gadekærene er bevaret, og enkelte af de gamle gårde
står endnu.
Glostrups lange udbygningshistorie fra landsby til stationsby til
forstad har medført, at der findes boligområder fra mange forskellige
perioder med hver sin identitet. Det giver en stor variation i
boligudbuddet, og sammen med Glostrups parker og grønne anlæg
også et attraktivt boligudbud.
God tilgængelighed
Glostrup Kommune er begunstiget af at ligge godt i forhold til det
landsdækkende trafiksystem. Både motorveje og jernbane løber
igennem eller tæt forbi Glostrup.
Motorvejsnettet er veludbygget, og yderligere udbygninger er på vej
med Frederikssundmotorvejen. Motorvejene sammen med Ring 3 og
Hovedvejen gør det nemt at komme rundt i og til og fra Glostrup.
3/193
Med S−toget fra Glostrup Station er man på Københavns
Hovedbanegård på ca. 17 minutter. Herfra er forbindelserne mange,
både til andre S−tog og til Regional− og Intercitytog mod fx Malmø.
Tager man S−toget fra Glostrup Station i den modsatte retning er
man på Høje−Taastrup Station på ca. 9 min. Herfra kan man tage
Regional− og Intercitytog mod bl.a. Sydsjælland, Fyn og Jylland.
Derudover betjener mange busser også Glostrup.
4/193
Kommunens kvarterer
Kommunens forskellige kvarterer spiller en lige så stor rolle i mange
borgeres bevidsthed som kommunen i sin helhed, da det er lettere at
identificere sig med sit kvarter end med hele kommunen.
Een kommune, seks kvarterer og
Vestskoven
Status
Søg i planen
Den bymæssige bebyggelse i Glostrup er delt i 6 kvarterer adskilt af
veje og Vestskoven.
Kommunens kvarterer
Hvert kvarter spiller en stor rolle for kommunen som helhed. Der er
ikke en klar og fælles opfattelse af afgrænsningen i nogle af
kvartererne syd for Vestskoven, og ved afgrænsningen er der derfor
taget udgangspunkt i en række tekniske vurderinger som
kommunens trafiknet og bystruktur.
I nedenstående skema ses, hvordan kvartererne er betjent med de
enkelte typer af funktioner som institutioner, skoler, butikker m.v.
5/193
Funktioner i kvartererne
Mål
• Kommunens 6 kvarterer skal være forsynet med
byfunktioner som lokalcentre, børneinstitutioner, sports− og
fritidsanlæg samt privat service
6/193
Ejby
Ejby ligger omgivet af Vestskoven, Sommerbyerne i Ejby og Ejby
Mose. Ejby består af en gammel landsby omkring et gadekær, et
større parcelhuskvarter fra 1970erne, 2 nye rækkehusbebyggelser,
samt et industriområde. I yderkanten af Ejby Erhvervsområde op
mod Rødovre Kommune ligger et mindre boligområde og et
kolonihaveområde.
Status
Søg i planen
Ejby Mosevej i Ejby
I Ejby findes en skole med børnehaveklasse til 3. klasse,
daginstitutioner, idrætsfaciliteter og 2 lokalcentre. Herudover findes
boldbaner i Vestskoven og ved Ejby Mose.
Nord for Ejby Mose ligger som et markant vartegn
Vestforbrændingen.
Sommerbyerne ligger vest for Ejby og består af ca. 1.600
kolonihaver. Der er ingen egentlige byfunktioner i denne del af Ejby,
ligesom der ikke er planlagt nogle.
Der er 640 parcelhuse og 60 rækkehuse i Ejby. I
Boligbyggeprogrammet for 2009 er der plads til 150 nye boliger
mellem Ejby Mosevej og Ndr. Ringvej.
Befolkningstallet forventes at stige fra 1.769 i 2009 til ca. 1.820 i
2016. Derefter falder det igen til ca. 1.750 i 2021. Antallet af unge
forventes at falde, mens antallet af ældre forventes at stige.
7/193
Hvissinge
Hvissinge ligger umiddelbart syd for Vestskoven. Hvissinge består af
en gammel landsby omkring et gadekær og en række større
boligområder.
I Hvissinge findes Skovvangskolen, Hvissingehallen,
børneinstitutioner samt et lokalcenter.
Status
Søg i planen
Bystien i Hvissinge
Det er lidt under 1.500 boliger og ca. 3.550 indbyggere. Hvissinge er
domineret af almene boliger og boliger bygget efter 1980. Det er
også i Hvissinge, at Glostrup Kommunes sidste store
boligudbygningsområde, Hvissinge Øst, ligger.
Boligbyggeprogrammet for 2009 giver en rummelighed på 640
boliger i Hvissinge. Heraf kan de 220 boliger komme ved en
omdannelse af Carl Bro bygningen til boliger. Udbygning af
Hvissinge Øst området er påbegyndt i 2007 og forventes at strække
sig over de næste mange år.
Befolkningstallet forventes derfor at stige til ca. 4.000 i 2021. Antallet
af unge og erhvervsaktive forventes at falde, mens antallet af
personer over 50 vil stige.
Mål
• I den nordlige del af Hvissinge skal der skabes grønne
sammenhænge til Vestskoven
8/193
Nordvang
Nordvangskvarteret ligger syd for Hvissinge. Den østlige del
omfatter et stort erhvervsområde − Hvissinge Erhvervsområde. Den
vestlige del domineres af boliger og er stort set udbygget.
I Nordvangskvarteret findes en skole, et lokalcenter og
børneinstitutioner.
Status
Søg i planen
Statslånshuse på Sofielundsvej
Området rummer knap 1.200 boliger med godt 2.900 indbyggere.
I den østlige del af Nordvangskvarteret er der ledige arealer både til
boligformål og til erhvervsformål. Der er plads til 180 boliger på
Bergsøegrunden.
Befolkningstallet forventes at stige til 3.500 i 2021. Det er især
antallet af børn mellem 0−9 år og de erhvervsaktive mellem 20−39,
der forventes at stige frem til 2021.
9/193
Solvang
Solvangskvarteret ligger nord for Hovedvejen. Området domineres
af boliger med grønne områder ind imellem. Der er mange
bevaringsværdige huse med fine arkitektoniske detaljer i
Solvangskvarteret.
Status
Søg i planen
Vestervej i Solvangskvarteret
Kommunens hovedcenterområde ligger på grænsen til kvarteret, og
der er børneinstitutioner og et mindre lokalcenter i området.
Området rummer knap 2.400 boliger med lige over 4.100
indbyggere. Befolkningstallet forventes at stige til lige over 4.300 i
2021.
Der er plads til godt 200 boliger af forskellig slags i kvarteret, og det
forventes, at der bygges ca. 120 boliger indenfor de næste 12 år.
10/193
Vestervang
Vestervangskvarteret omfatter området vest for Ndr. Ringvej og Sdr.
Ringvej. Syd for Hovedvejen er kvarteret præget af erhverv. Nord for
Hovedvejen findes store etagehuskvarterer og kommunens største
stadion med tilhørende sportsfaciliteter. Kvarteret kaldes også for
Stadionkvarteret. Glostrup Hospital, som er kommunens største
arbejdsplads, ligger også i den nordlige del af kvarteret.
Status
Søg i planen
Glostrup Idrætspark
I kvarteret findes skole, daginstitutioner, fritidscenter og 2
lokalcentre.
Vestervangskvarteret er kommunes største kvarter rent
befolkningsmæssigt med knap 2.600 boliger og lige over 4.300
indbyggere. Lidt over 1/4 af kommunens befolkning mellem 60−99 år
bor i Vestervangskvarteret. Antallet af indbyggere vil være
nogenlunde stabilt frem til 2021, dog vil antallet af børn mellem 0−9
stige kraftigt.
Der er plads til ca. 660 nye boliger i kvarteret, hvoraf det forventes,
at de 130 vil blive bygget i de kommende 12 år.
11/193
Bymidten−Søndervang
Bymidten er kommunens "center". Her ligger rådhuset, Glostrup
Storcenter, 2G shopping, biblioteket, stationen, busterminalen,
skole, institutioner m.v.
Udover centerfunktionerne rummer kvarteret lidt over 2.200 boliger
med ca. 4.400 indbyggere. Kvarteret har nogle af kommunens
ældste boligkvarterer med mange arkitektonisk fine huse, fx i
Søndervangskvarteret.
Status
Søg i planen
Huse i Søndervangskvarteret
Syd for jernbanen ligger et administrationsområde med blandt andet
Retten i Glostrup. Arealet indgår i Kirkebjerg − et større område, der
er under omdannelse i samarbejde med Brøndby Kommune.
Der er plads til godt 200 boliger i området, heraf forventes ca. 70
bygget i løbet af de næste 12 år.
Antallet af beboere vil stige svagt til godt 4.600 i 2021.
Nye boliger på Østbrovej
12/193
Bymidteplanen
I 1996 blev der udarbejdet en Bymidteplan for Glostrup Bymidte.
Bymidteplanen skulle skabe sammenhæng i Bymidten, der var
begyndt at få et noget broget og usammenhængende bybillede.
Derudover skulle planen fortætte i området, så der kunne opnås en
bedre udnyttelse af de mange tomme arealer, der stod øde hen.
Målet med Bymidteplanen var at skabe en levende bymidte med en
god blanding af erhverv, detailhandel og boliger, og den
overordnede vision for Bymidten er, at:
Glostrup Bymidte skal være en levende, smuk og tryg by at leve og
færdes i − hele døgnet
Med den forrige kommuneplan blev det besluttet at ajourføre
Bymidteplanen fra 1996. Ved ajourføringen blev der fokuseret på:
• Tilgængelighed: Bymidten skal planlægges med logiske
overgange, gode stiforbindelser og niveaufri
adgangsforbindelser
• Forskønnelse og bevaring: Bymidten skal udvikles med
byrum og bygninger af høj kvalitet. Træk, der viser
udviklingen fra landsby til stationsby til forstad skal bevares
• Fortætning: Fortætning skal være i fokus, men må ikke ske
på bekostning af den eksisterende bys kvaliteter
• Tryghed: Det skal føles trygt at færdes i Bymidten. Derfor
skal der være blandede bolig− og erhvervsområder, åbne
facader, god belysning af det offentlige rum m.v.
Store dele af Bymidteplanen er ved at være realiseret, fx er
Rådhusparken omlagt, der er fortættet omkring stationen med bl.a.
Motorola og andelsboliger på Nyvej, der er bygget et ældrecenter,
og Glostrup Storcenter står overfor en forskønnelse.
Mål
• Der vil fortsat blive arbejdet med at realisere tankerne fra
Bymidteplanen
• Den sidste del af Rådhusparkområdet skal færdiggøres
• Der skal arbejdes for at skabe en bedre overgang mellem
Søndervangen og Priorparken i Brøndby Kommune
• Der vil forsat blive arbejdet for at skabe endnu en
forbindelse over banen
• Den sidste del af stationsforpladsen skal færdiggøres
13/193
Byudvikling
Glostrup Kommune er en fuldt udbygget kommune, hvor der ikke
længere er mulighed for at udlægge nye arealer til byudvikling.
Byudviklingen sker derfor fremover som omdannelsesprojekter og
fortætning af de stationsnære områder.
Status
Søg i planen
Hvissinge Vest
Et af de sidste store byudviklingsarealer, Hvissinge Vest, er i
dag blevet et nyt boligområde i Glostrup. Udbygningen af det sidste
store byudviklingsareal, Hvissinge Øst, blev påbegyndt i 2007, og
området er endnu ikke fuldt udbygget.
Det var også i 2007, at det nye shoppingcenter og en række
etageboliger lige ved Glostrup Station blev påbegyndt. Glostrup
Kommune har stor fokus på at fortætte i de stationsnære områder
for bl.a. at prøve at mindske biltrafikken.
Derfor har kommunen også et ønske om, at det tomme rangerareal
langs med jernbanen bliver byudviklet. Det vil både skabe liv og
samtidig en større bymæssig sammenhæng til Bymidten. Dette skal
helhedsplanen for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde være
med til at fremme.
Udover rangerarealet rummer flere af kommunens erhvervsområder
et stort omdannelsespotentiale til blandede byformål. Omdannelse af
erhvervsområderne vil få betydning, der rækker ud over kommunens
egne grænser, fx pga. personintensive arbejdspladser, som
genererer mere trafik. Derfor skal der forhandles rækkefølge med
staten. Læs mere under afsnittet om rækkefølgebestemmelser.
Retningslinje
• Der skal udarbejdes en vurdering af konsekvenserne for
infrastrukturen, når der laves nye planer for
byudvikling/byomdannelse
• Ejby Erhvervsområde, Kirkebjerg Erhvervsområde,
Hvissinge Erhvervsområde (Tavleholm Nord) og
erhvervsområdet Glostrup Sydvest kan omdannes til blandet
bolig og erhvervsformål. Omdannelsesområderne er vist på
nedenstående retningslinjekort
14/193
Retningslinjekort for omdannelsesområder
15/193
Stationsnærhed
Sidens indhold:
• Stationer i Glostrup
• Afgrænsning af stationsnære kerneområder
• Afgrænsning af stationsnære områder
Glostrup kommune arbejder efter stationsnærhedsprincippet. Det
betyder, at persontrafikskabende funktioner (fx kontorer) skal
placeres tæt ved en station. Det er et vigtigt middel at benytte, hvis
trængslen på vejene skal begrænses, og CO2 udslippet fra
biltrafikken nedsættes.
Det stationsnære kerneområde afgrænses 600 meter fra stationen.
Det stationsnære område afgrænses 1.200 meter fra stationen.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 11 stk. 2, 3 og
4
Byfunktioner som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed,
størrelse eller besøgsmønster har en intensiv karakter, skal placeres
inden for de stationsnære områder (1.200 meter) og fortrinsvis
indenfor de stationsnære kerneområder (600 meter).
Byfunktioner af intensiv karakter kan bl.a. være:
• Kontor og serviceerhverv (over 1.500 m²)
• Beskæftigelsesintensive produktionserhverv
• Kulturinstitutioner
• Udstillings− og kongrescentre
• Større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til
fritidsformål
• Hoteller
• Tæt boligbebyggelse
Kontorbygninger af lokal karakter på under 1.500 m² samt tæt
boligbyggeri kan dog også placeres uden for de stationsnære
områder.
Byfunktioner af regional karakter skal fortrinsvis lokaliseres
stationsnært ved knudepunktsstationer. Glostrup station er udpeget
som knudepunktsstation.
Byfunktioner af regional karakter omfatter byfunktioner af intensiv
karakter, som henvender sig til et regionalt opland, dvs. et opland,
som rækker ud over kommunen og nabokommunerne.
Ved knudepunktsstationer, dvs. Glostrup station, skal det tilstræbes,
at en del af de stationsnære byggemuligheder forbeholdes regionale
funktioner, herunder kontorer.
Stationer i Glostrup
I dag findes der kun en station i Glostrup, S−togsstationen Glostrup.
Denne station er udpeget som knudepunktsstation.
Glostrup Kommune afventer en beslutning om en ny S−togsstation,
Priorparken, mellem Glostrup og Brøndbyøster station. Selv om der
ikke er truffet beslutning om stationen endnu, har Glostrup
Kommune fået mulighed for at planlægge området, som om det er
stationsnært, med henblik på at styrke passagergrundlaget for en
kommende station.
16/193
Med en eventuel kommende letbane langs Ring 3 vil der blive flere
stationsnære kerneområder i Glostrup. Ved udpegningen af de
stationsnære kerneområder ved evt. kommende
letbanestoppesteder, er der taget udgangspunkt i linjeføringen
udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet om en byvision langs
Ring 3. Der forventes derfor stop ved Ejby Erhvervsområde,
Hvissinge (ved Hersted Industripark), Glostrup Hospital, Glostrup
Sydvest (ved Ring 3/Hovedvejen) og Glostrup Station.
Ifølge Fingerplan 2007 kan der foreløbig kun i områderne ved
stoppestederne Ejby Erhvervsområde, Hvissinge (Hersted
Industripark) samt Glostrup Station planlægges for en intensiveret
anvendelse med erhverv og boliger, herunder kontorbyggeri med
mere end 1.500 etagemeter. Planlægningen skal dog modsvares af
mere ekstensiv anvendelse i andre dele af området eller
konvertering til boligformål.
Tilbage til toppen
Afgrænsning af stationsnære kerneområder
De stationsnære kerneområder ved Glostrup Station, Priorparken
Station og de forventede letbanestop er dannet med udgangspunkt i
et 600 meter cirkelslag − de matrikler, som berøres af cirklen indgår
fuldt i det stationsnære kerneområde.
Ved Glostrup Station er det stationsnære kerneområde lavet ud fra
to principielle cirkelslag, da der er to udgange fra stationen.
Der skelnes mellem to typer af stationsnære kerneområder ved
letbanestop, områder hvor man kan planlægge for kontorer over
1.500 etagemeter, og områder hvor man ikke har den mulighed. For
at markere denne forskel, er de to typer af områder markeret
med hhv. blå (over 1.500 etagemeter) og rød (max 1.500
etagemeter) på nedenstående kort.
17/193
Retningslinjekort for stationsnære kerneområder
Tilbage til toppen
Afgrænsning af stationsnære områder
Det stationsnære område ved Glostrup Station og Priorparken
Station er dannet som en stationsnær amøbeafgrænsning med
udgangspunkt i et 1.200 meter cirkelslag − de matrikler, som berøres
af cirklen indgår fuldt i det stationsnære område.
Ved Glostrup Station er det stationsnære område lavet ud fra to
principielle 1.200 meter cirkelslag, da der er to udgange fra
stationen.
Den stationsnære amøbeafgrænsning ved Glostrup Station er
udvidet siden sidste kommuneplan. Udvidelsen skyldes, at det
principielle cirkelslag er udvidet fra 1.000 meter til 1.200 meter.
Retningslinjekort for stationsnære områder
Tilbage til toppen
18/193
Rækkefølgebestemmelser
Sidens indhold:
• Rækkefølgebestemmelser
• Tavleholm Nord
• Ejby Erhvervsområde
• Kirkebjerg
• Glostrup Sydvest
I forbindelse med Fingerplan 2007 er det besluttet, at byomdannelse
af regionalbetydning forudsætter, at der fastlægges en rækkefølge
for udbygningen i kommuneplanen.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 13 stk. 1
Rækkefølgebestemmelserne skal være en tidsmæssig angivelse af,
hvornår byomdannelsen tidligst kan finde sted.
Hvissinge Erhvervsområde
Rækkefølgen fastlægges i den kommunale planlægning på
baggrund af en vurdering af udviklingen af området som helhed.
Rækkefølgebestemmelserne skal fastlægges i samarbejde med
staten ud fra både overordnede og kommunale hensyn. Ved
fastlæggelse af rækkefølge, skal udbygning af de stationsnære
arealer og omdannelse af områder, som er velintegrerede i byen,
fremmes.
Ifølge Planloven kan Kommunalbestyrelsen ved hjælp af
rækkefølgebestemmelserne i kommuneplanen modsætte sig
udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis det
pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller
lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
I Glostrup Kommune finder omdannelse af erhvervsarealer sted i fire
områder: Kirkebjerg, Glostrup Sydvest, Ejby Erhvervsområde og
Tavleholm Nord. Det samlede omdannelsespotentiale vurderes i alle
fire områder at være af regional betydning.
For at sikre et jævnt udbud af omdannelsesmuligheder fastlægges
rækkefølgebestemmelserne som vist i skemaet:
19/193
Rummelighed til nyudlæg opgjort i kvadratmeter
I ovenstående skema er rummeligheden i erhvervsområderne
opgjort som rummeligheden på bar marks arealer. Det vil sige, at der
ikke er taget hensyn til, om eksisterende bygninger kan omdannes
eller ej. Derfor kan den beregnede rummelighed i nogle tilfælde
være væsentligt højere end den praktisk mulige ved en nærmere
lokalplanlægning, hvor der tages hensyn til bevarelse og
omdannelse af eksisterende bygninger.
Tilbage til toppen
Tavleholm Nord
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål. Området er
knyttet til Tavleholm Syd/ Vibeholm (Brøndby Kommune), der i
forbindelse med Brøndby Kommunes lokalplan 122A blev defineret
som stationsnært.
Omdannelse og fortætning af erhvervsområdet Tavleholm Nord vil
muliggøre en samlet bebyggelse på 115.000 etagemeter. Hele
rummeligheden vil potentielt kunne benyttes til kontorformål.
Området er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde
omkring den kommende S−togsstation ved Priorparken og der
planlægges derfor for en løbende fortætning af området indtil
S−togsstationen ved Priorparken er realiseret. Områdets
stationsnære placering muliggør intensivering af områdets
anvendelse.
Der rækkefølgeplanlægges derfor som vist i skemaet. Omdannelse i
første halvdel af planperioden (2009 − 2015) skal primært finde sted
på arealet mellem Hvissingevej og Paul Bergsøes Vej. Omkring en
tredjedel af områdets omdannelsespotentiale planlægges til
realisering i næste planperiode. Ved planlægning af områdets
udvikling skal hensynet til den overordnede trafikafvikling sikres.
Tilbage til toppen
Ejby Erhvervsområde
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål samt lokalcenter
med blandede byformål.
20/193
Omdannelse af erhvervsområdet i Ejby vil muliggøre en samlet
bebyggelse på 270.000 etagemeter. Den nuværende anvendelse af
området er fastlagt til industri, produktion og service. Der er dog sket
en brancheglidning − hvorfor store dele af området allerede i dag er
kontorformål, herunder hele komplekset omkring Danske Bank. Ved
planlægning af områdets udvikling må dele af området planlægges
til mere intensiv anvendelse såfremt der samtidig fastlægges en
mere ekstensiv anvendelse af andre dele af området. Intensiv
anvendelse er eksempelvis kontor eller detailhandel, hvor
boligformål eller grønne områder er ekstensiv anvendelse. Området
er beliggende i nær afstand af et udpeget stoppested på en letbane
langs Ring 3 og er udpeget til omdannelsesområde i Fingerplan
2007.
Der planlægges for en løbende fortætning af området indtil en
letbane langs Ring 3 er realiseret. Der rækkefølgeplanlægges og
planlægges for en differentieret intensitet i anvendelse af området
som vist i skemaet. Omdannelse i første halvdel af planperioden
(2009 − 2015) skal primært finde sted i den nordlige del af området.
Den sydlige del af omdannelsesområdet er allerede i vid
udstrækning benyttet til kontorlignende formål. En egentlig
omdannelse af den sydlige del af området muliggøres ikke i denne
planperiode. Det fastlægges dog, at områdets rummelighed må
øges gradvist ved mindre videreudbygning af det eksisterende
formål.
Der forventes i planperioden udarbejdet en helhedsplan for udvikling
af Ejby Erhvervsområde.
Tilbage til toppen
Kirkebjerg
Glostrup og Brøndby kommuner har i samarbejde udarbejdet en
helhedsplan for udvikling og omdannelse af det samlede område. I
forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen er der blevet
forhandlet rækkefølge med staten, jf. Fingerplanens § 13. Pga.
Kirkebjergs gode stationsnære beliggenhed, lige ved Glostrup
Station, kan Kirkebjerg planlægges til udbygning og intensivering fra
første halvdel af planperioden og frem.
Den nordlige del af Kirkebjerg Erhvervsområde er beliggende i
Glostrup Kommune. I denne del af området fastlægges anvendelsen
til centerformål. Omdannelse og fortætning af den nordlige del af
Kirkebjerg Erhvervsområde vil muliggøre en samlet bebyggelse på
200.000 etagemeter. Hele rummeligheden vil potentielt kunne
benyttes til kontorformål.
Store dele af området anvendes i dag til kontorformål og forventes
først at blive fortættet efter denne planperiode, fx området ved
Glostrup Ret og ved L'oréal−bygningen. Der rækkefølgeplanlægges
derfor som vist i skemaet. Omdannelse i første halvdel af
planperioden (2009 − 2015) skal primært finde sted på
rangerarealet.
Tilbage til toppen
Glostrup Sydvest
Glostrup Kommune har udarbejdet en plan for udvikling og
omdannelse af erhvervsområdet Glostrup Sydvest. Glostrup Sydvest
21/193
ligger inden for bymidteafgrænsningen, og er dermed en del af
Centerområde Glostrup. Områdets anvendelse fastlægges til
boligformål og erhverv, herunder detailhandel.
Omdannelse og udvikling af erhvervsområdet Glostrup Sydvest vil
muliggøre en samlet bebyggelse på 205.000 etagemeter. Den
nuværende anvendelse af området er industri, produktion, service
og detailhandel. Ved planlægning af områdets udvikling må dele af
området planlægges til mere intensiv anvendelse, såfremt der
samtidig fastlægges en mere ekstensiv anvendelse af andre dele af
området. Intensiv anvendelse er eksempelvis kontor eller
detailhandel, hvor boligformål eller grønne områder er ekstensiv
anvendelse. Områdets østlige dele er beliggende i nær afstand af et
udpeget stoppested på en mulig letbaneforbindelse langs Ring 3.
Der rækkefølgeplanlægges og planlægges for en differentieret
intensitet i anvendelse af området som vist i skemaet. Omdannelse i
første halvdel af planperioden (2009 − 2015) skal primært finde sted
som udbygning af områdets detailhandel i den nordlige og østlige
del af området. Intensivering af visse dele af området må afvente
etablering af en letbane langs Ring 3. Ved planlægning af områdets
udvikling skal hensynet til den overordnede trafikafvikling sikres.
Der planlægges for en mere ekstensiv anvendelse af området ved
udlæg af areal til ca. 500 boliger. Boligudlægget er velplaceret i
forhold til den tætte by i Glostrup og den offentlige trafikforsyning. Til
trods for at hovedparten af boligerne må forventes etableret efter
udløb af denne planperiode fremrykkes udlægget af boligerne til
denne planperiode for at fremme muligheden for boligbebyggelse i
den tætte by. Ved planlægning af områdets udvikling skal hensynet
til den overordnede trafikafvikling sikres.
Tilbage til toppen
22/193
Erhvervsområder
Tilbage til toppen
23/193
Trafik− og miljøkonsekvenser
Sidens indhold:
• Glostrup Sydvest
• Ejby Erhvervsområde
• Tavleholm Nord
• Trafikmodel
I kommuneplanen er der under afsnittet byudvikling opstillet en
retningslinje, som omhandler, at der skal redegøres for
konsekvenserne for infrastrukturen, når der planlægges for
byomdannelse. Dette gøres bl.a. for at belyse eventuelle
kapacitetsproblemer på det omkringliggende vejnet.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 4
Trafik
I planperioden arbejdes der med omdannelse af 3 erhvervsområder.
I det følgende vil der blive redegjort for trafik− og miljøkonsekvenser
af disse omdannelser.
Glostrup Sydvest
Erhvervsområdet Glostrup Sydvest skal omdannes til et blandet
byområde med både boliger og erhverv. Du kan læse mere om
omdannelsen i afsnittene Rækkefølgebestemmelser og Glostrup
Sydvest.
De trafikale konsekvenser af en udbygning af Glostrup Sydvest til et
centerområde med boliger, kontorformål og øget omfang af
detailhandel er blevet vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af et
lokalplanforslag for området.
En udbygning af Glostrup Sydvest vil øge den samlede trafikale
belastning på vejnettet.
Problemerne vil først opstå omkring krydset Hovedvejen/Ringvejen
og vil vise sig som en gradvis forringelse af serviceniveauet
(kødannelser, ulykker m.v.). Trafikken på Hovedvejen er den mest
problematiske at afvikle og samtidig den, der har den største
naturlige vækst.
Uanset om Glostrup Sydvest omdannes eller ej, vil den naturlige
trafikale vækst gøre, at kapacitetsproblemerne på Hovedvejen skal
søges løst snarest.
24/193
Der er i lokalplanen indarbejdet betingelser for omdannelsestakten,
således at der ikke kan ske omdannelse til kontorformål, før det er
påvist, at de øgede trafikmængder kan afvikles på det omgivende
vejnet.
Der kan derfor arbejdes med en række tiltag, der hver især eller
kombineret vurderes at kunne øge det lokale vejnets evne til at
optage en øget trafikmængde fra Glostrup Sydvest.
• Niveaufri krydsning ved Hovedvejen/Ringvejen
• Kapacitetsnedsættelse af Hovedvejen via kryds med nedsat
kapacitet eller rundkørsel med lav kapacitet
• Ny mulighed for krydsning af jernbanen ved Tjalfesvej eller
Mjølnersvej
• Pendlerbusser og på sigt en letbane
Støjpåvirkninger
Vejtrafikken på Hovedvejen skønnes at blive langt den største
bidragsyder til støjgenerne, men også togtrafikken, rangering m.v.
skønnes at bidrage til støjgener for boligerne. Det er derfor vigtigt, at
boliger placeres bag en skærmende bebyggelse. Af andre
afbødende foranstaltninger kunne fx tænkes:
• Støjdæmpende belægninger på køreveje og andre arealer
• Lydafskærmning af indre køreveje særligt tæt på boliger
• Af− og pålæsningsarealer/varegårde under tag (evt. i
kælder)
• Tilbagetrækning af de støjfølsomme primære rum fra
gårdrummet − sikre at underliggende kontorerhvervsetager
skærmer mest muligt for boligetagerne
• Lyddæmpede friskluftkanaler og lydisolerende vinduer
Tilbage til toppen
Ejby Erhvervsområde påtænkes på sigt omdannet til et blandet
byområde med både boliger og erhverv. Du kan læse mere om
omdannelsen i afsnittene Rækkefølgebestemmelser og Ejby
Erhvervsområde.
Fremtidigt stationsnært område
Omdannelsen af Ejby Erhvervsområde afgrænser sig til en mindre
del af området, som vil ligge inden for det stationsnære
kerneområde med en kommende letbane. Området vil blive
intensiveret med kontorbyggeri men vil samtidig blive ekstensiveret
med boliger.
Området er godt betjent af de overordnede trafikveje Nordre Ringvej
og Jyllingevej og snart også af første etape af
Frederikssundmotorvejen, der forventes færdiggjort i 2013.
Da det kun er en mindre del af området, der forventes omdannet, vil
den trafikale vækst ikke medføre kapacitetsproblemer på vejnettet.
I planperioden vil der blive udarbejdet en helhedsplan for
omdannelsen af Ejby Erhvervsområde, hvor en miljøvurdering mere
detaljeret vil redegøre for konsekvenserne af omdannelsen.
25/193
Støjpåvirkninger
Området påtænkes udbygget med boliger og på grund af de store
veje kan der forventes støjgener. Disse kan afbødes med nogle af
følgende foranstaltninger:
• Støjafskærmning mod større veje
• Støjdæmpende belægninger på køreveje og andre arealer
• Tilbagetrækning af de støjfølsomme primære rum fra
gårdrummet − sikre at underliggende kontorerhvervsetager
skærmer mest muligt for boligetagerne
• Lyddæmpede friskluftkanaler og lydisolerende vinduer
Tilbage til toppen
Tavleholm Nord
Tavleholm Nord er en del af Hvissinge Erhvervsområde. Tavleholm
Nord er i dag udlagt til industri, men forventes på sigt intensiveret
med kontorformål. Du kan læse mere om Tavleholm Nord i
afsnittene Rækkefølgebestemmelser og Hvissinge Erhvervsområde.
Fremtidigt stationsnært område
Tavleholm Nord vil komme til at ligge i det stationsnære
kerneområde ved en kommende ny S−togsstation, Priorparken
station.
Området ligger tæt på de overordnede trafikveje Motorring 3 og
Hovedvejen. Ved en intensivering af området forventes det, at der
kan opstå kapacitetsproblemer i krydset ved
Tavleholmsvej/Hovedvejen. Krydset ved Tavleholmsvej/Hovedvejen
er ligeledes mod syd hovedadgangsvejen til et større
byomdannelsesområde Vibeholm/Priorparken i Brøndby Kommune.
Der skal derfor foretages en helhedsvurdering af krydset med
henblik på kapacitetsudvidelse.
Støjpåvirkninger
Der planlægges ikke for boliger i området. Mod nord kan der
forventes foretaget en zonering i forhold til det mere tunge
industriområde, for at undgå støjgener for kommende
kontorvirksomheder.
Tilbage til toppen
Trafikmodel
Glostrup Kommune har i forbindelse med byudviklingen ønsket at
vurdere de trafikale konsekvenser på kommunens veje og på de
nærmeste veje i nabokommunerne Albertslund og Brøndby.
Glostrup Kommune har derfor fået udarbejdet en trafikmodel, der
simulerer trafikken og belyser sammenhængene i trafikudviklingen
på tværs af kommunegrænserne. Trafikmodellen skal medvirke til at
give et bedre beslutningsgrundlag for udvikling af de store veje.
Trafikmodellen er opbygget af trafikregistreringer og plandata fra
Glostrup Kommune samt Albertslund og Brøndby kommuner.
Modellen udgør en basismodel, som viser dagens situation og kan
anvendes til at vurdere den fremtidige trafikale udvikling i Glostrup
Kommune som følge af udbygning af bolig− erhvervs− og
26/193
centerområder m.v. Modellen vil kunne suppleres med yderligere
data fra omgivende kommuner og kan på sigt blive et
tværkommunalt udviklingsværktøj.
I forbindelse med Kommuneplan 2009−2021 er modellen anvendt til
at fremskrive trafikmængderne på vejene svarende til 2020.
Trafikmodellen har medført en række mindre ændringer af
kommuneplanen, som har været nødvendige for at opretholde en
balanceret trafikal udvikling på de primære veje.
Trafikmodellen har dermed været med til at kvalitetssikre
kommuneplanen.
Du kan se trafikmodellen her:
Trafikmodel.pdf (3.3 MB)
Den fremskrevne samlede trafikmængde i år 2020 på kommunens
veje
Bredden af farvestriberne viser den beregnede trafikmængde og
farven indikerer den procentvise ændring i trafikkens omfang i
forhold til 2010. Farven viser et interval således, at eksempelvis grøn
stribe betyder at trafikmængden er øget 0−5 %. De faktiske værdier
fremgår af trafikmodellen, som kan downloades ovenfor.
Tilbage til toppen
27/193
Glostrup Kommune
Trafikmodel
Dokumentation
Notat
22. marts 2010
RAR/SB
Rev 25. maj 2010
RH
Glostrup Kommune
Trafikmodel - Dokumentation
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse............................................................................ 2
0 Indledning .................................................................................... 2
1 Trafikmodel................................................................................... 3
1.1 Input og forudsætninger...............................................................3
1.1.1 Vejnet..................................................................................3
1.1.2 Trafiktællinger.......................................................................3
1.1.3 Zoneinddeling .......................................................................4
1.1.4 Byplandata ...........................................................................5
1.1.5 Turrater ...............................................................................9
1.1.6 Vurdering af turrater ............................................................ 10
1.1.7 Fremskrivning af model ........................................................ 10
1.2 Trafikmodellens nøjagtighed ....................................................... 11
1.2.1 Trafikmængder.................................................................... 11
1.2.2 Gennemkørende trafik.......................................................... 12
2 Kapacitet..................................................................................... 14
2.1 Definitioner .............................................................................. 14
2.1.1 Fri Strækning ...................................................................... 14
2.1.2 Kryds................................................................................. 14
2.2 Kapacitet i trafikmodel ............................................................... 15
2.2.1 Vurdering af fremtidige kapacitetsproblemer............................ 16
2.3 Forsinkelse i krydset Hovedvejen/Ringvejen .................................. 17
3 Fordelingen af den fremtidige trafik............................................ 20
3.1 Beregning af scenarier ............................................................... 20
3.2 Udvalgte vejstrækninger ............................................................ 21
3.3 Tabel over trafikkens fordeling i 2020........................................... 22
3.4 Trafikmængde vist på kort .......................................................... 25
0
Indledning
Glostrup Kommune ønsker at kunne vurdere trafikale konsekvenser af
forskellige områder i forbindelse med byudvikling, trafiksaneringer og
trafikomlægninger.
I den forbindelse har Via Trafik udarbejdet en trafikmodel der kan benyttes til
dette formål.
På baggrund af trafikregistreringer og plandata fra Glostrup, Albertslund og
Brøndby kommuner er opbygget en trafikmodel i programmet VISUM. Denne
model udgør en basismodel som modellerer dagens situation og kan anvendes
til at vurdere den fremtidige trafikale udvikling i Glostrup Kommune som følge
af udbygning af bolig- erhvervs- og centerområder mv. I forbindelse med
Kommuneplan 2009-2021 er modellen anvendt til at fremskrive
trafikmængderne på vejene svarende til 2020.
Nærværende notat indeholder beskrivelse af opgavens valg af parametre
herunder plandata og resultater af de enkelte modelsimuleringer.
Notatet indeholder endvidere tabeller og grafer, der afbilder de trafikale
konsekvenser af de forskellige modeller (herunder også basismodellen),
således at disse let kan sammenlignes.
Glostrup Kommune er medforfatter på notatet for så vidt angår byplandata
samt præsentationen af de beregnede trafikmængder.
Side 2
Glostrup Kommune
1
Trafikmodel
1.1
Input og forudsætninger
Selve modellen er et teoretisk billede af virkeligheden og det vil derfor være
nødvendigt løbende at kalibrere modellen i takt med byplanændringer eller
hvis der sker ændringer i vejnettet. En opdatering af trafikmodellen skal i
videst mulige omfang indeholde oplysninger om ændringer i vejnettet,
udbygning af forskellige områder og nye trafiktællinger.
1.1.1
Vejnet
Det eksisterende vejnet er opbygget i VISUM ud fra digitale grundkort og
luftfoto.
Der er indlagt informationer om længde, vejklasse, kapacitet, antal kørespor
på strækninger og i kryds også med antal svingbaner, prioriteter (ubetinget
vigepligt/fuldt stop/signalanlæg/rundkørsler) samt ensrettede veje.
Trafikmodellen tager højde for kapacitetsforholdene både på strækninger og i
kryds.
Som udgangspunkt indgår alle de overordnede veje i Glostrup, Albertslund og
Brøndby Kommune. Området er inddelt i over 150 zoner.
For Glostrup Kommune indgår langt de fleste veje i modellen, men der vil
stadig være veje, som ikke indgår i modellen fordi alle veje ikke er inddelt i
deres egen zone. Dette enten fordi der ikke foreligger trafiktællinger på
vejene eller fordi det ud fra byplandata ikke kan beregnes, hvor meget trafik
der vil kunne forventes at være gennemkørende trafik på vejen.
Da der er tale om en zoneinddeling af kommunen er det dog heller ikke i alle
tilfælde nødvendigt med trafiktal for alle veje i modellen. Denne forenkling af
modellen betyder, at trafikken i modellen på de enkelte veje i nogle tilfælde
kan være anderledes end den talte eller beregnede trafik fordi den udtrykker
zonens samlede trafik. Det er særligt i Albertslund og Brøndby Kommune at
modellen er forenklet.
På vejnettet er anført hastigheder svarende til den skiltede hastighed. I de
tilfælde, hvor der ved trafiktællingerne også indgår trafikmålinger er
gennemsnitshastigheden for strækningen indlagt. Ud fra de målte hastigheder
på konkrete lokaliteter er der foretaget vurderinger af hastighedsniveauer på
sammenlignelige delstrækninger og naboveje.
1.1.2
Trafiktællinger
På vejnettet er der indlagt ca. 200 trafiktællinger fra 1999-2009 (både
maskinelle og manuelle trafiktællinger).
Over ¾ af tællingerne er dog under 5 år gamle og over halvdelen af tælledata
er fra 2008 og 2009.
Generelt er de nyeste trafiktællinger fra det overordnede vejnet, mens de
ældste tællinger typisk er på veje i boligområder eller andre steder med en
begrænset trafikmængde og hvor der ikke forventes at være sket en stor
udvikling.
Side 3
Glostrup Kommune
Der indgår ikke en nummerskrivningsanalyse af trafikken i trafikmodellen.
Dette betyder at VISUM-modellen selv har foretaget beregninger for hvordan
trafikken forventes at fordele sig på vejnettet. Det betyder dog samtidig at
modellen ikke præcist kan vise, hvor meget trafik der kører fra punkt A til B,
men i større omfang er bedre til at udlægge strækningsbelastninger.
Figur 1: Tællingernes fordeling pr. år – i alt indgår der 196 tællesnit i trafikmodellen.
På de lukkede områder, hvor der ikke findes trafiktællinger er anvendt
Miljøministeriets turrater og Glostrup Kommunes byplandata for de
pågældende områder (se afsnit 1.1.4 Byplandata).
Der indlægges trafiktal for det overordnede vejnet omkring Glostrup
Kommune, således at trafikmængderne ligeledes kan vurderes for
nabokommunerne. Dette gælder for Albertslund og Brøndby Kommune og
statsvejene Motorring O3, Motorring O4, Holbækmotorvejen,
Frederikssundsmotorvejen og Jyllingevej.
Nøjagtigheden af trafikmodellen er størst der, hvor der er foretaget flest
trafiktællinger på omkringliggende veje. Det vil derfor ofte være nødvendigt
at foretage nye trafiktællinger, hvis der skal foretages beregninger i områder,
hvor der kun er få eller ingen trafiktællinger.
1.1.3
Zoneinddeling
Trafikmodellen opbygges ved at det samlede område inddeles i zoner.
Zonerne udgør mindre områder som er afgrænset ved veje eller områder med
bestemte bebyggelsestyper. Dette kan være boliger fordelt på enfamiliehuse
og etageboliger, erhvervsområder fordelt på kontorer og industri samt
butiksområder og offentlige bygningerne som skoler og idrætsfaciliteter mv.
Side 4
Glostrup Kommune
På baggrund af zonesystemet dannes en OD-matrix (Origin-Destination).
Denne matrice er et udtryk for hvor meget trafik der attraheres og genereres i
forskellige områder.
Zoneinddelingen består af en detaljeret del udarbejdet af Glostrup Kommune
på baggrund af byplandata og en grovere del udarbejdet af Via Trafik ud fra
trafiktællinger og vejnettets opdeling. Den detaljerede del af zoneinddelingen,
fremgår af kortet på næste side. Det er for dette område at der i
trafikmodellen opstilles forskellige parametre for byudvikling. For den grovere
del af zoneinddelingen beregnes alene afledte trafikale konsekvenser.
I forskellige tilfælde er den viste zoneopdeling baseret på byplandata
yderligere opdelt i modellen for at det kan vurderes mere nøjagtigt, hvilke
adgangsveje trafikken anvender til de forskellige zoner. For at vurdere
trafikmængderne ved en yderligere zoneopdeling i forhold til byplandata er
antallet af p-pladser optalt. Hvor det ikke er muligt at optælle p-pladser er
antallet af bygninger eller arealet opgjort.
Eksempelvis: En zone der rummer erhverv med 100 p-pladser og to
vejadgange kunne opdeles i to zoner med hver en adgangsvej. Er der 30 ppladser i den ene zone og 70 p-pladser i den anden zone vurderes det at
30 % af trafikken vil køre ind ad den ene adgangsvej, mens 70 % af trafikken
vil anvende den anden adgangsvej.
Den yderligere opdeling er foretaget i de tilfælde, hvor det er vurderet at have
betydning for trafikmængderne på det øvrige vejnet. I zoner, hvor flere
adgangsveje ikke har betydning for trafikmængderne på det øvrige vejnet er
der ikke foretaget en yderligere opdeling af zonerne.
1.1.4
Byplandata
Byplandata er leveret af Glostrup Kommune og er oplyst som følger:
Omfanget af bebyggelse er pr. 2010 registreret på ejendomsniveau for
Glostrup, Albertslund, og Brøndby kommuner og er opgjort således:




Boligenheder fordelt på boligtyper,
Omfang af detailhandel fordelt på typer,
Omfang af øvrige erhverv fordelt på anvendelse og
Omfang af bebyggelse til offentlige formål ligeledes fordelt på skoler,
administration etc.
Omfanget af bebyggelsen er fremskrevet ud fra de tre kommuners politisk
besluttede kommuneplaner, helhedsplaner og andre udbygningsplaner. Alle
zoner er således fremskrevet jævnfør vedtagne rammer for
bebyggelsestætheder. Bebyggelsens omfang er fremskrevet i samme
kategorier som ovenstående. Fremskrivningen er herudover baseret på en
vurdering fra Glostrup Kommune, idet udbygningshastigheden ikke kendes.
Udbygningshastigheden i udviklings- og omdannelsesområderne tager
udgangspunkt i den takt den enkelte kommune har besluttet. Hvor denne
forekommer urealistisk hurtig er anvendt Trafikstyrelsens erfaringstal for
udviklingstakt af erhvervsområder i Københavns randkommuner. Det er
Trafikstyrelsens erfaring, at en udbygningstakt på 40 år for fuld omdannelse i
et udviklingsområde er rimelig.
Side 5
Glostrup Kommune
Side 6
Glostrup Kommune
Fremskrivningen er udført med følgende forudsætninger:



I boligområderne er antallet af boliger fremskrevet i overensstemmelse
med kommunernes besluttede boligudbygningstakt.
I udviklings- og omdannelsesområder er bebyggelsens omfang
fremskrevet til 80–90 % af den besluttede bebyggelsestæthed. Det
forudsættes, at det samlet set i forbindelse med omdannelse ikke er
muligt at udnytte de vedtagne rammer fuldt ud. Udbygningstakten er
vurderet til 20–40 år afhængig af graden af omdannelse og områdets
størrelse og karakter. Ved beregningen af trafikmængden i 2020
fastlægges en udbygningsgrad for det enkelte område ud fra den
forventede udbygningshorisont som beskrevet nedenfor.
I restområderne er fuld udbygning fastlagt til 50-80 % af den besluttede
bebyggelsestæthed idet det forudsættes at restområderne ved udbygning
af den eksisterende bebyggelse derved må regnes som fuld udbyggede.
Udbygningstakten for disse områder er vurderet til 10-30 år.
Udbygningsgraden af det enkelte område i 2020 er fastlagt forholdsvist ud
fra den forventede udbygningshorisont.
Ved fastlæggelse af fordelingen mellem fremtidige anvendelsestyper (kontor,
detailhandel, bolig etc.) i forbindelse med omdannelse af erhvervsområderne
er anvendt kommunernes udmeldinger i forbindelse med den fælles
Erhvervsstrategi for Vestegnen.
Det væsentligste bidrag til den lokale trafikudvikling stammer fra de
forskellige omdannelsesområder indenfor trafikmodellens matrixområde. I
forbindelse med beregningen af den fremtidige trafik er udviklingstakten i
disse områder skønnet som vist i skemaet herunder
De vedtagne kommuneplaner for Glostrup, Albertslund og Brøndby kommuner
fastlægger en omfattende rummelighed for de viste 8 områder og det må
forventes at omdannelsesområderne vil bidrage til den lokale trafikdannelse i
en udviklingshorisont der ligger langt ud over det tiårige beregningsperspektiv
der er anvendt i trafikmodellen.
Side 7
Glostrup Kommune
Den samlede rummelighed i de 8 områder er politisk fastlagt til ca. 1.800.000
m² ud over den fremskrivning der er foretaget i trafikmodellen. Antages 20 %
af rummeligheden at være ikke-udnyttelig ved omdannelse, udgør det
samlede omdannelsespotentiale ca. 1.400.000 m² hvilket overslagsmæssigt
svarer til 60.000 flere bilture pr. døgn fordelt indenfor modelområdet. Ved
stationsnærhed i omdannelsesområderne (letbane + S-station i Priorparken)
vil antallet af bilture forventeligt reduceres med 15 % til ca. 50.000 bilture.
Udviklingstakten frem til 2020 er for hvert område skønnet således:
1: Ejby rummer mange frie arealer, der forventes udviklet jævnt over 30 år.
2: Hersteds meget store rummelighed forventes først at kunne udnyttes i
større grad efter anlæg af en letbane langs Ring3. Måske efter 2025?
3: Røde Vejrmølle er fuldt udbygget og der forventes en langsom udvikling.
4: Glostrup Sydvest rummer mange frie arealer og er allerede lokalplanlagt.
Området forventes udviklet i løbet af ca. 20 år.
5/6: Kirkebjerg Nord og Tavleholm Nord rummer begge store ubebyggede
arealer der forventes udviklet i løbet af 10 år og resten af områderne vil
udvikles jævnt derefter.
7: Kirkebjerg Syd forventes udviklet jævnt med hovedvægten på årene fra
2020 og frem.
8: Priorparkens meget store rummelighed forventes først at kunne udnyttes
efter anlæg af S-togsstation i området. Måske efter 2025?
Side 8
Glostrup Kommune
Ovenstående kort viser området hvor byplandata er registreret og hvor
byudviklingen fremskrives (stiplet afgrænsning). De store omdannelsesområder er markeret med rødt. De lyseblå arealer udgør dele af Albertslund
henholdsvis Brøndby kommuner der er medtaget i fremskrivningen.
1.1.5
Turrater
For at vurdere trafikmængderne i de forskellige zoner er der foretaget en
beregning af turraterne i forhold til byplandata. Begrebet turrate dækker over
hvor mange ture en person eller en bil foretager i løbet af et døgn.
Turraterne er som udgangspunkt beregnet ud fra miljøministeriets generelle
erfaringstal. Der er desuden foretaget en vurdering og eventuel kalibrering af
de forskellige turrater, så de er gældende for Glostrup Kommune.
Vurdering og kalibrering er foretaget ved at der optælles boenheder,
erhvervskvadratmeter og industri eller anden arealanvendelse i områder, hvor
der er fortaget trafiktællinger på alle adgangsveje til området.
Antallet af ture beregnet i forhold til antal beboelsesenheder for boliger, og
areal i forhold til detailhandel, erhverv og industri mv.
Der er taget højde for de zoner som ligger stationsnært og derved genererer
mindre biltrafik.
Turraterne er vigtige for trafikmodellen idet en ændring af byplandata vil
svare til at trafikmængderne ændrer sig i forhold til de pågældende turrater
som anvendes i modellen.
Skemaet herunder viser de turrater der er anvendt i modellen.
Arealanvendelse
Åben lav/
tæt lav
Bilture pr.
døgn
pr.
boenhed
3,5
Etage
2
Pleje
Dagligvarer
1,33
Bilture
døgn
100 m2
pr.
pr.
Stationsnærhed
(reduktion)
15 %
15 %
Anvendt
turrate
forhold til MM
Parcelhuse i
sammenhængende
byområde
Lejligheder i
sammenhængende
byområde
Skønnet
Supermarked
75
15 %
12 %
Udvalgsvarer
28,4
12 %
Øvrig detailhandel
Særlig
pladskrævende
Kontor
Service
Produktion
40
12 %
Byggemarked
4,6
4,6
2,8/4,5
Kontor
Kontor
Industri/ Fremstilling
Lagerhaller
1,4
Offentlige formål
(institutioner)
4,29-37,2
15 %
15 %
Påvirkes kun i
ringe grad
Påvirkes kun i
ringe grad
12 %
-
-
Andet
(kolonihavehuse
mv.)
1
i
(Ture til butikker er meget
afhængige af den enkelte butik)
Produktion/2
Skoler, vuggestue,
børnehave, bibliotek,
Kultur, mv.
Skønnet
Tabel 1: Turrater anvendt i trafikmodel.
Side 9
Glostrup Kommune
1.1.6
Vurdering af turrater
Miljøstyrelsens erfaringstal for turrater er sammenholdt med de faktiske
trafiktællinger på vejnettet i Glostrup.
Beregnet turrate til
zone i boligområde:
1600 ktj/døgn
Turrate:
400 ktj/døgn
Tælling:
1000 ktj/døgn
Turrate:
200 ktj/døgn
Eksempel på anvendelse af turrater for et boligområde med tre adgangsveje
Forskellige zoner som er konkret beskrevet i forhold til byplandata kan variere
i forhold til miljøstyrelsens erfaringstal. I disse tilfælde er turraten kalibreret i
forhold til trafiktællinger eller andre erfaringstal.
Zone 8: anvendt turrate på 10 ture/100m2
Zone 9: anvendt turrate på 10 ture/100m2 (Metro)
Zone 12: Nedskrevet med 50 % (skovområde)
Zone 13: Nedskrevet med 50 % (skovområde)
Zone 27: Nedskrevet i forhold til trafiktælling fra Herlev Hospital, hvor
turraten er 4,9 ture/100m2 (Sammenligneligt med Glostrup Hospital)
Zone 34: Nedskrevet i forhold til trafiktællinger
Zone 39: Nedskrevet i forhold til trafiktællinger
1.1.7
Fremskrivning af model
Den foreliggende model af vejnettet og områder opdelt i zoner samt den
tilhørende OD-matrix beskriver de nuværende forhold.
På baggrund af basismodellen kan der herefter opbygges modeller af
fremtidige scenarier.
Modellen kan derefter beregne konsekvenser af forskellige udbygninger af
bolig- og erhvervsområder mv. som har betydning for trafikmængderne på
vejnettet. Der kan endvidere beregnes konsekvenserne af vejomlægninger,
vejlukninger, ændring af hastigheder mv. ved at beregne, hvor meget trafik
der flyttes til og fra de enkelte veje.
Side 10
Glostrup Kommune
Til vurdering af fremtidig trafik indlægges der informationer om udbygning af
bolig-, erhvervs- og butiksområder og/eller vejomlægninger i modellen,
ændrede hastighedsbegrænsninger mv. Det antages at nye områder har
samme trafikmønster som de eksisterende områder i nærheden.
Trafikken på vejnettet fremskrives enten med en fast procentsats eller som
følge af udbygning af bolig- og erhvervsområder mv. Hermed kan det således
estimeres, hvorledes trafikken vil fordele sig i fremtiden og hvor
trafikafviklingen når et uacceptabelt serviceniveau.
De seneste 10 år (1997-2007) har der været en gennemsnitlig trafikstigning
på motorvejene omkring Glostrup Kommune på ca. 2,2 % om året. Dette
fordelt på Motorring O3 med 1,5 % og Motorring O4 med 2,4 % og
Holbækmotorvejen med 2,7 % 1 . Den gennemkørende trafik fremskrives på
motorvejsnettet med 2,2 % om året. Den øvrige trafikvækst sker som følge af
udbygningen og dermed væksten i de enkelte zoner.
Af vejomlægninger i de fremtidige scenarier indgår den nye
Frederikssundsmotorvej i Vestskoven og Ejbydalsvejs forlængelse.
1.2
Trafikmodellens nøjagtighed
Modellens nøjagtighed kan vurderes i forhold til de beregnede trafikmængder
på strækningerne i forhold til faktiske trafiktællinger og turrater. Derudover
vurderes modellen overordnet i forhold til hvor meget trafik der kører til og
fra Glostrup Kommune.
1.2.1
Trafikmængder
Der er 657 vejretninger 2 i modellen som har fået anført et trafiktal på
baggrund af enten trafiktælling eller turrater.
Tabellen herunder viser, at ca. 92 % af vejretningerne har en beregnet
nøjagtighed indenfor 10 % af tællinger og turrater.
16 af de 657 vejretninger (2,5 %) har en afvigelse på mere end 20 %. De 16
vejretninger er dog primært mindre betydende lokalveje som påvirker
modellens overordnede billede i lille grad. Disse veje har generelt
trafikmængder på mindre end 500 ktj/døgn (2 vejretninger havde dog mere
end 2000 ktj/døgn).
Antal Procentvis Procentvis vejretninger
andel afvigelse 539
82,0 %
0‐5 % 64
9,7 %
6‐10 % 38
5,8 %
11‐20 % 16
2,5 %
>20 % 657
100 % Trafiktællinger foretaget samme sted på to forskellige hverdagsuger kan
afvige med mere end 20 % og derfor vurderes modellens beregnede
trafikmængder i forhold til trafiktællinger og turrater som retvisende.
1
2
Vejdirektoratet, Statsvejnettet, Rapport 340, 2008.
Der er 2 vejretninger for hver strækning
Side 11
Glostrup Kommune
I tabellen herunder ses sammenhængen på udvalgte vejstrækninger i
Hvissinge N. Det ses at forskellen mellem Tælling/Turrate og de i modellen
beregnede trafikmængder ligger inden for 1 % på de fleste strækninger, mens
det på Østre Lindeskov og Vestre Lindeskov ligger over 10 %.
Vejnavn
Skovsletten øst
Stensbjerg midt
Krogengen
Kæraasen
Tofteaasen
Østre Lindeskov
Vestre Lindeskov
Granskoven
Granskoven, P-plads, Carl Bro
Granskoven, P-plads, boliger
Tunnel: Granskoven-Egeskoven
Stenager
Gadager
Tælling
1.398
391
Turrate
200
200
200
361
372
1.692
985
384
623
960
418
Model
1.409
389
199
198
199
320
319
1.688
989
386
598
977
425
Forskel
1%
1%
1%
1%
1%
11 %
14 %
0%
0%
1%
4%
2%
2%
Tabel 2: Kontrol af in- og output data i model.
Figur 2: Eksempel på kalibrering af model med dagens trafik i Hvissinge N. Røde tal
angiver trafiktælling eller beregnet trafik ud fra turrater, mens grønne tal angiver trafik
beregnet af modellen.
1.2.2
Gennemkørende trafik
For at vurdere modellens nøjagtighed i forhold til intern trafik og
gennemkørende trafik i Glostrup Kommune er der foretaget en vurdering af
trafikmængderne i forhold til pendlertal fra Danmarks Statistik.
En opgørelse af trafikmængderne i forskellige snit viser, hvor meget af
trafikken der er gennemkørende og hvor meget trafik til og fra Glostrup
Kommune der er ærindetrafik. Jf. trafikmodellen er der ca. 50.000 ture som
er ærindetrafik.
Side 12
Glostrup Kommune
Sammenholdes dette med tal fra Danmarks Statistik er der til og fra Glostrup
Kommune 31.000 daglige pendlere til og fra arbejde (62.000 ture).
jf. turvaneundersøgelsen 3 anvender 2/3 af alle pendlere bilen over
kommunegrænsen, mens øvrige pendlere anvender bus, tog og cykel/gang.
Det svarer til at der er ca. 40.000 ktj/døgn til og fra Glostrup Kommune i
forbindelse med arbejde.
Hertil kommer fritidsture og andre ærindeture med bil som går over
kommunegrænsen. Disse er dog begrænsede i forhold til arbejdsrelaterede
ture. De skønnes dog at kunne udgøre 10 % -20 %.
På baggrund heraf vurderes det at trafikmodellen overordnet foretager en
relativ retvisende fordeling af trafikmængder mellem zoner i og udenfor
Glostrup Kommune.
En nærmere nøjagtighed af trafik til og fra enkelte zoner forudsætter
nærmere kendskab til konkrete forhold i zonerne, men kan eventuelt
kortlægges ved eksempelvis at foretage nummerskrivningsanalyser på
udvalgte strækninger.
28.000
35.000
39.000
63.000
31.000
9.000
11.000
6.500
78.000
61.000
24.000
28.000
28.000
21.000
19.000
32.000
35.000
19.000
11.500
71.000
64.000
17.000
59.000
82.000
Figur 3: Beregnede trafikmængder 2010 på det overordnede vejnet omkring Glostrup
Kommune. Tallene er afrundet til hele 1.000.
3
Transportvaner i hovedstadsregionen, april 2009
Side 13
Glostrup Kommune
2
Kapacitet
2.1
Definitioner
2.1.1
Fri Strækning
Et vejnet kan beskrives som bestående af strækninger og knudepunkter.
Knudepunkterne er vejkryds, hvor flere strækninger mødes. Trafikken
kommer ind på og forlader nettet i knuderne.
En ”fri strækning” er at betragte som en strækning uden kryds eller adgang
fra ejendomme langs vejen, altså en strækning uden krydsende og svingende
trafik (fx motorveje eller mindre delstrækninger). Ved kapaciteten af en fri
strækning forstås den største trafikintensitet, der kan opnås på vejen.
Trafikintensiteten betegner det antal køretøjer, der passerer et givet tværsnit
af vejen pr. tidsenhed.
Kapaciteten under ideelle 4 forhold fremgår for 2-6 sporede veje herunder og
giver en indikation af kapaciteten på en fri strækning.
Vejtype
2-sporet vej
Bred 2-sporet vej
4- og 6-sporet vej
Idealkapacitet
(pr. time/spor)
1400 biler/time pr. spor
Kapacitet under ideelle forhold – jf, ”Veje og Stier”, 1998
For ikke ideelle strækninger kan der opstilles et udtryk, hvor der korrigeres
for køresporsbredde og fri sidebreddebegrænsning, andel af store køretøjer,
manglende overhalingsmuligheder, trafikkens retningsfordeling, andel af
langsomme køretøjer mv. Den reelle kapacitet er derfor ofte noget mindre og
er sjældent en entydig størrelse, men en værdi der beregnes ud fra forskellige
faktorer.
2.1.2
Kryds
Ved kapaciteten af et vejkryds, herunder rundkørsel, forstås samtlige tilfarter
i krydset. Kapaciteten af et vejkryds er ikke et entydigt begreb, idet
kapaciteten bl.a. afhænger af fordelingen på forskellige trafikstrømme. F.eks.
kan det forekomme, at der ikke kan passere mere venstresvingende trafik,
men stadig flere højresvingende.
Kapaciteten i et vejkryds afhænger blandt andet af vigepligtsforhold og
trafikregulering i øvrigt. Ved kapacitetsberegninger skelnes mellem
vigepligtsregulerede kryds, rundkørsler og signalregulerede kryds.
4
Ideelle forhold betegner veje med mindst 3,5 meter brede køresporsbredder, ingen
forhindringer i vejsider og tilstrækkelig afstand til midterrabatter, trafikken må kun omfatte
personbiler og trafikken skal være ligeligt fordelt mellem de to kørselsretninger.
Side 14
Glostrup Kommune
Eksempel på etablering af venstresvingsbane og udvidelse af kapacitet i et kryds, hvor
der er meget venstresvingende trafik. Ligeudtrafikken kan afvikles, når der ikke er
ventende svingtrafik i krydset.
Kapaciteten i et kryds afhænger således af krydstype, antal svingbaner og
ligeudspor, tætheden af kryds og overkørsler på strækningen, antallet af faser
og signaltider.
2.2
Kapacitet i trafikmodel
På baggrund af den opstillede OD-matrix i Visum, kan rejsetiden mellem
destinationerne beregnes af programmet i selve rutevalgsmodellen.
Med udgangspunkt i ”danske vejregler” beregner rutevalgsmodellen en
modstand (impedance) som beregnes i forhold til om krydset er reguleret ved
et signal eller vigepligtsreguleret, rundkørsel, hvor mange kørespor der er,
fartgrænser, trafikmængderne på strækningen, antallet af kryds, svingbaner i
kryds mv.
Programmet udfører en iterativ proces, hvor der søges en kombination af den
hurtigste og korteste rute og i forhold til en stokastisk model udlægges
trafikmængderne på vejnettet.
I princippet udtrykker dette at hastigheden for køretøjerne på vejen
begrænses jo mere trafikmængderne nærmer sig den såkaldte
”kapacitetsgrænse”. Kapacitetsgrænsen udtrykker i princippet den mængde af
trafik, hvor der vil ske en stigende kødannelse. Der kan således i princippet i
kortere tid være tidspunkter, hvor trafikmængderne overstiger
kapacitetsgrænsen og hvor der vil være stigende kødannelse. Dette kaldes
ofte ”trafiksammenbrud” og er altså en betegnelse for at der sker stigende
kødannelse og er hyppige stop. Det kan i disse tilfælde tage lang tid for
trafikken at nå tilbage til ”normale” trafikafviklingstilstande.
I den pågældende model er trafikmængderne udlagt i forhold til
årsdøgntrafikken og forsinkelserne regnes som et gennemsnit over et helt
døgn. Modellen tager derfor i mindre omfang højde for at trafikmængderne i
kortere tidsrum kan overstige kapacitetsgrænsen, da dette ofte udjævnes
over døgnet.
Der kan derfor argumenteres for at trafikken i spidstimerne derfor vil søge
andre ruter i de tidsrum, hvor vejene er præget af kapacitetsproblemer.
Side 15
Glostrup Kommune
2.2.1
Vurdering af fremtidige kapacitetsproblemer
Det er gennem modellen vurderet hvilke ti kryds der i en fremtidig situation
vil være størst risiko for kødannelse i forhold til de trafikmængder der kører
på vejene sammenholdt med vejudformningerne. Til- og frakørsler til
motorveje er ikke medtaget i vurderingen.
Den tidsmæssige forsinkelse gennem hvert kryds er vurderet gennem
trafikmodellen og efterfølgende indeksreguleret i forhold til det mest kritiske
kryds. Forsinkelserne er ikke anført, da disse kun er indikationer af
tidsmæssige forsinkelser. Der bør således foretages en nærmere
kapacitetsvurdering for at kunne vurdere de reelle forsinkelser.
Side 16
Glostrup Kommune
Dette er foretaget for krydset Hovedvejen/Ringvejen som er det mest kritiske
kryds. Der er således foretaget en omregning af trafikmængderne til
spidstimetrafik og i forhold til trafiktællinger er retningsfordelinger vurderet
nærmere. Selve beregningen af kapacitet og forsinkelse er foretaget med
simulerings- og kapacitetsprogrammet VISSIM.
Nr.
Vejkryds
1
Nordre Ringvej/Hovedvejen
1,00
2
Nordre Ringvej/Fabriksparken
0,77
3
Nordre Ringvej/Gamle Landevej
0,58
4
Hovedvejen/Tavleholmsvej
0,54
5
Hovedvejen/Vibeholms Allé
0,46
6
Søndre Ringvej/Engtoftevej
0,46
7
Nordre Ringvej/Kindebjergvej
0,46
8
Nordre Ringvej/Ejby Industrivej
0,38
9
Søndre Ringvej/Kildevej
0,38
Nordre Ringvej/Sofielundsvej
0,38
10
2.3
Indeks
Forsinkelse i krydset Hovedvejen/Ringvejen
Der er foretaget en vurdering af forsinkelserne i krydset Hovedvejen/
Ringvejen på baggrund af de forventede trafikmængder fra den
gennemkørende motorvejstrafik (beregningsscenarie 0.3 Motorvej 2020).
Denne trafik kan beskrives som den forventede almindelige trafikudvikling i
samfundet og på vejene Hovedvejen og Ringvejen viser trafikmodellen, at det
største bidrag til væksten i trafikken kommer herfra. Trafikmængderne i
krydset fremgår af tabellerne herunder.
BASIS MED VENSTRESVING 2010 ‐ 0.1 [ktj/kvarter]
TIMESUM N(HS) N(L) N(VS)
1162
61 146
84
21%
50%
29%
20%
61%
W(VS)
W(L)
W(HS)
TIMESUM
78 26%
19%
1317 TIMESUM
66 E(HS)
202 E(L)
62 E(VS)
182 61%
39 13%
1200
13% 54% 33%
35 143
89
1068
S(VS) S(L) S(HS) TIMESUM
Procentvis fordeling af trafikmængder i krydset ved Basis 2010. (HS = Højresvingende,
L = Ligeud, VS = Venstresvingende)
Side 17
Glostrup Kommune
MOTORVEJ 2020 ‐ 0.3 [ktj/kvarter]
TIMESUM N(HS) N(L) N(VS)
1360 106,9 154,2
79
31%
45%
23%
1205 TIMESUM
18%
63%
W(VS)
145 39%
W(L)
176 47%
W(HS)
TIMESUM
50 13%
1480
19%
54 E(HS)
189 E(L)
58 E(VS)
13% 56% 31%
35 152
83
1077
S(VS) S(L) S(HS) TIMESUM
Procentvis fordeling af trafikmængder i krydset inklusiv gennemkørende
motorvejstrafik 2020 (grøn figur). (HS = Højresvingende, L = Ligeud, VS =
Venstresvingende)
Figurerne viser, at det særligt er den venstresvingende trafik i krydset der vil
blive betydeligt større. Det vil sige at der vil komme mere trafik fra
Hovedvejen i østlig retning som svinger i nordlig retning ad Nordre Ringvej.
Nord
Vest
Syd
Øst
2020 – 0.3 middelforsinkelse
VS
L
77
233
197
418
(sek./ktj.)
HS
118
228
335
148
442
185
242
150
Forsinkelser i krydset for hver retning Hovedvejen/Ringvejen for situationen
2020 Motorvej
Den samlede middelforsinkelse i krydset forventes at blive 225 sekunder i
2020 med udbygning af motorvejene og den almindelige trafikudvikling. Med
omløbstider på 150-170 sekunder i signalet kan trafikken ikke afvikles og der
er i situationen manglende kapacitet. Der er derfor voksende kødannelse som
må afvikles i enten andre kryds eller når trafikintensiteten er faldende uden
for spidstimerne.
Tilsvarende er der et voksende kapacitetsproblem i spidstimen i situationen
hvor der i trafikmodellen medregnes det forventede bidrag fra byudvikling i
Glostrup, Albertslund og Brøndby i 2020. I dette tilfælde beregnes en
middelforsinkelse i krydset Hovedvejen/Ringvejen på ca. 400 sekunder.
Den manglende kapacitet og stigende kødannelse vil kunne medføre at
rutevalget i spidstimebelastningen er anderledes. De beregnede forsinkelser i
VISSIM for krydset Ringvejen/Hovedvejen er efterfølgende indlagt i
trafikmodellen, for at vurdere hvordan rutevalget påvirkes.
VISSIM modellen viste, at særligt venstresving er meget problematisk i
krydset. Det medfører at trafikken i spidstimen vil søge en alternativ hurtigere
Side 18
Glostrup Kommune
rute, som primært er venstresvingende fra Hovedvejen i retning mod den nye
Frederikssundsmotorvej.
I trafikmodellen er ikke indlagt forsinkelser i de øvrige kryds på Hovedvejen,
som modsvarer denne mertrafik. Trafikken i modellen vil derfor i videst
mulige omfang fordele sig i de øvrige kryds langs hovedvejen.
Det må imidlertid forventes, at der også vil være forsinkelser i de øvrige kryds
på Hovedvejen, hvilket vil presse en del af trafikken ud på Motorvejsnettet.
En nærmere vurdering og kvantificering af trafikmængderne i spidstimerne
forudsætter en spidstimemodel.
Det skal bemærkes, at det ændrede trafikmønster kun vil forekomme i
begrænsede tidspunkter på dagen, hvor forsinkelserne i krydset er
ekstraordinært høje. Trafikmodellen viser, at der på et døgn er ca. 4000
køretøjer der uden ekstraordinære forsinkelser vil svinge til venstre fra
Hovedvejen mod nord ad Nordre Ringvej.
Indlægges forsinkelserne beregnet i Vissim for en spidstime viser modellen, at
80 % af den venstresvingende trafik i krydset Hovedvejen/Nordre Ringvej i
stedet vil svinge til venstre i krydset ved Herstedvestervej (det skal dog
bemærkes, at der ikke er lagt eventuelle forsinkelser ind i dette kryds).
Det svarer til, at der er ca. 300 ktj. der i spidstimen vælger at svinge til
venstre ved Herstedvestervej.
Billedet viser trafikken i retning fra vest mod øst på Roskildevej. Flowet er vist
med blå og har udgangspunkt fra den lilla markering. Den grønne pil viser en
markering af, hvor flowet markant ændres, hvis der indlægges en forsinkelse i
krydset ved Nordre Ringvej.
Side 19
Glostrup Kommune
3
Fordelingen af den fremtidige trafik
3.1
Beregning af scenarier
På baggrund af basismodellen samt viden om placering af kommende
beboelse, erhverv, butiksområder samt fremtidige vejanlæg mv. kan
opbygges modeller af den fremtidige trafik.
I nærværende notat er der foretaget modelberegninger på følgende scenarier:
 0.1 Basis 2010
Talt trafik
 0.2 Basis+ 2010
Ejbydalsvejs forlængelse samt Frederikssundsmotorvejen indlægges.
 0.3 Motorvej
Den gennemkørende motorvejstrafik fremskrives med 2,2 % pr. år
 1. Udvikling Glostrup SV
Trafikken til og fra zone 48 og zone 49 fremskrives jf. plan (inkl.
gennemkørende trafik fra motorvej). Dette scenario er beregnet i
forbindelse med lokalplanlægning.
 2. Glostrup udvikles
Trafikken til og fra alle zoner i Glostrup fremskrives jf. vedtagne planer
(scenariet er beregnet inkl. 0.3 motorvej)
 3. Glostrup og Albertslund udvikles
Trafikken til og fra alle zoner i Glostrup og Albertslund fremskrives jf.
vedtagne planer (scenariet er beregnet inkl. 0.3 motorvej)
 4. Glostrup og Brøndby udvikles
Trafikken til og fra alle zoner i Glostrup og Brøndby fremskrives jf.
vedtagne planer (scenariet er beregnet inkl. 0.3 motorvej)
 5. Glostrup, Albertslund og Brøndby udvikles: Trafikken til og fra alle
zoner i Glostrup, Albertslund og Brøndby fremskrives jf. vedtagne
planer (scenariet er beregnet inkl. 0.3 motorvej)
For hvert scenarie er der udtrukket trafiktal for udvalgte veje, jf.
oversigtskortene i afsnit 3.2. De beregnede scenarier 1, 2, 3 og 4 er samlet i
skemaet sådan at det fremgår hvor står en andel af den samlede
trafikstigning der genereres fra byudvikling i såvel Glostrup Kommune som i
oplandsområderne i Albertslund og Brøndby kommuner.
En stor del af de viste vejstrækninger ligger i trafikmodellens grovmaskede
zoneinddeling og vil derfor være belagt med usikkerhed. Plandata som
grundlag for beregningerne er alene indhentet inden for Glostrup Kommune
og de nærmeste oplande i Albertslund og Brøndby.
Trods usikkerheden giver de beregnede trafiktal en god indikation af de
trafikale konsekvenser den fremtidige trafik- og byudvikling vil have for det
samlede område.
Side 20
Glostrup Kommune
3.2
Udvalgte vejstrækninger
Figur 4: Udvalgte veje i Glostrup Kommune, hvor trafikmængderne fremgår af bilag 1,
samt tabellen herunder.
Side 21
Glostrup Kommune
Figur 5: Udvalgte veje udenfor Glostrup Kommune
3.3
Tabel over trafikkens fordeling i 2020
Den procentvise ændring af trafikmængderne på de udvalgte veje fra 2010 til
2020 er anført i tabellen på næste side. På kortet i afsnit 3.4 er den samlede
beregnede trafikmængde ligeledes vist.
Trafikken på overordnede regionale veje stiger erfaringsmæssigt med 2 % pa.
Det svarer til at trafikmængderne vil stige med 22 % på ti år. Ved modellering
efter lokale forhold samt oplyste byplandata for Glostrup, Albertslund og
Brøndby kommune vil en lang række veje i Glostrup Kommune blive påvirket
af trafikstigninger der ligger over disse generelle erfaringstal, jf. tabellen
herunder.
Trafikmængderne på Hovedvejen og Nordre Ringvej er med trafikmængder
omkring 35.000 ktj/døgn tæt på kapacitetsgrænsen. I krydset mellem
Hovedvejen og Ringvejen bliver dette særligt problematisk. Som belyst i
afsnit 2.3 vil den store trafikmængde medføre forsinkelser i krydset og det må
forventes, at en del af trafikken vil søge andre veje for at undgå krydset.
Side 22
Glostrup Kommune
Side 23
Glostrup Kommune
Side 24
Glostrup Kommune
3.4
Trafikmængde vist på kort
Nedenstående kort viser den fremskrevne samlede trafikmængde på
områdets forskellige veje. Bredden af farvestriberne viser den beregnede
trafikmængde og farven indikerer den procentvise ændring i trafikkens
omfang i forhold til 2010. Farven viser et interval således, at eksempelvis
grøn stribe betyder at trafikmængden er øget 0-5 %. De faktiske værdier
fremgår af tabellen i afsnit 3.3.
Side 25
Glostrup Kommune
Side 26
Det regionale perspektiv
Med strukturreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, blev
amterne nedlagt, og det medførte, at kommunerne overtog en række
opgaver herfra.
Status
Samtidig blev Glostrup Kommune en del af Region Hovedstaden,
som består af kommunerne i Hovedstadsområdet, Nordsjælland og
Bornholm.
Søg i planen
Glostrup Kommune skal agere inden for disse nye rammer, og det
betyder bl.a., at vi, ligesom alle andre kommuner i Region
Hovedstaden, gennemser de andre kommuners planer for, om de får
betydning for Glostrup. Samtidig har vi i vores egen planlægning et
regionalt fokus, hvor vi planlægger for en større sammenhæng. Vi
arbejder fx sammen med nabokommunerne gennem
Vestegnssamarbejdet.
Links
Glostrup Kommune er i dag omfattet af Fingerplan 2007, som
indeholder en række principper, som fx stationsnærhedsprincippet,
som kommunen skal efterleve. Tidligere var også Regionplan 2005
gældende, men retningslinjerne fra regionplanen er nu indarbejdet i
denne kommuneplan, og Regionplan 2005 er derfor ophævet for
Glostrup Kommune.
Region Hovedstaden
Vestegnssamarbejdet
Lovgivning
Glostrups regionale betydning
Glostrup er en del af en større sammenhæng, og vi har meget at
byde på, som rækker ud over det lokale perspektiv, bl.a.
arbejdspladser, detailhandel, infrastruktur m.v.
Glostrup har ca. 21.200 arbejdspladser, og heraf er ca. 80 %
indenfor brancherne offentlig service, handel og finans. De mange
arbejdspladser er ikke kun til gavn for Glostrups borgere, da ca. 87
% af arbejdspladserne varetages af indpendlere fra andre
kommuner.
Kommunens største arbejdsplads er Glostrup Hospital med sine ca.
3.300 ansatte. Hospitalet har mange tusinde patienter og har stor
betydning for Vestegnen, som lokalt hospital, og for Danmark i kraft
af bl.a. særlige kompetencer på Hovedpinecenteret og
Søvncenteret.
Glostrup har også regional betydning på detailhandelsområdet med
butikker og varehuse som kan tiltrække kunder fra andre kommuner.
Eksempler herpå er butikker som fx Bauhaus, Daells Bolighus og
Metro samt butikscentrene Glostrup Storcenter og 2G shopping.
Derudover er Glostrup et trafikknudepunkt med mange store veje
(Motorring 3, Frederikssundmotorvejen, Hovedvejen m.v.), der går
gennem kommunen på kryds og tværs, og med jernbanen, og
Glostrup Station, som er udpeget som knudepunktsstation i
Fingerplan 2007.
Glostrup er en del af Vestegnen
Glostrup Kommune er med i Vestegnssamarbejdet, som er et
samarbejde mellem Glostrup, Albertslund, Brøndby, Hvidovre,
Høje−Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner.
28/193
Kommunerne i Vestegnssamarbejdet
Vestegnssamarbejdets to hovedformål er:
• at Vestegnssamarbejdet aktivt skal markere Vestegnens
synspunkter indenfor en række fokusområder samt profilere
Vestegnen som en velfungerende del af Region
Hovedstaden
• at Vestegnssamarbejdet skal arbejde for at skabe optimale
betingelser for virksomheder og borgere på Vestegnen
Vestegnssamarbejdet har bl.a. ført til vedtagelsen af et fælles
udviklingsperspektiv, som blev indarbejdet i alle kommunernes
planstrategier, således også i "Glostrup − en sund by i bevægelse".
Tilbage til toppen
29/193
Regional rummelighed
Sidens indhold:
• Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til
Hovedstadsregionen de seneste 10 år
• Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende
planperiode
• Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i
perspektivperioden
• Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til
• Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende
planperiode
Vestegnskommunerne har kortlagt de forventede
rummelighedsændringer til forskellige by− og erhvervsformål ved
fortætning, omdannelse og nyudlæg. Eksisterende og besluttede
udlæg på bar mark (nye byudviklingsområder primært i
Høje−Taastrup) er også kortlagt, da disse vil udgøre en væsentlig
del af det fremtidige udviklingspotentiale.
Status
Søg i planen
Links
By− og landskabsstyrelsen
Vestegnssamarbejdet
Lovgivning
Data er indsamlet for alle Vestegnskommunerne, samt for
nabokommuner, der grænser op til Vestegnskommunerne. Det har
desværre ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra
nabokommunerne til at kunne kortlægge rummeligheden for det
samlede område. Derfor kortlægges kun rummeligheden for
Vestegnskommunerne som helhed.
I kortlægningen medtages ikke den uudnyttede rummelighed i
allerede bebyggede områder, hvor plangrundlaget ikke foreslås
ændret. Denne rummelighed er fastlåst til udbygningsmuligheder for
de eksisterende virksomheder. Den uudnyttede rummelighed er
vanskelig at kortlægge, og har ikke nogen stor betydning, når der
ses på en samlet udvikling eller omdannelse. Derfor er den ikke
medtaget i denne redegørelse.
Rummelighedsændringen er opgjort på følgende kategorier: liberale
erhverv/kontorformål, detailhandel, øvrige centerformål (boliger,
kultur, offentlig service m.v.) samt produktions− og industriformål.
Derudover er den samlede rummelighed til boligformål på
Vestegnen kortlagt.
Rummeligheden er udbygningsmæssigt fordelt på 1. del af
planperioden, 2. del af planperioden samt på en perspektivdel (efter
2021) baseret på kommunernes forslag til rækkefølgebestemmelser,
jf. Fingerplan 2007. Herudover er den samlede sum opgjort. De
indsamlede data er det administrative bud på rummeligheden i
kommuneplanforslagene, og tallene vil derfor blive valideret efter
kommuneplanernes høringsperioder.
Kortlægningen af rummeligheden er vurderet for Vestegnen som
helhed, og er så vidt muligt sammenlignet med oplysninger i By− og
Landskabsstyrelsens rapport "Regionale Udviklingstræk i
Hovedstadsområdet 2007". Kortlægningen kan danne baggrund for
en vurdering af udviklingen i den enkelte kommune i forhold til den
regionale udvikling.
Tilbage til toppen
30/193
Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold
til Hovedstadsregionen de seneste 10 år
På Vestegnen er der i perioden 1994−2005 opført ca. 1.000.000
etagemeter erhvervs− og kontorbyggeri. Heraf udgjorde
kontorbyggeriet 17 % (ca. 170.000 etagemeter).
Erhvervsbyggeriet på Vestegnen udgjorde i perioden 16 % af det
samlede erhvervsbyggeri i Hovedstadsområdet.
Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den
kommende planperiode
Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen i perioden
2009−2021 planlægges for en forøgelse af rummeligheden på ca.
1.490.000 etagemeter. Forøgelsen er fordelt på følgende
anvendelser:
• 770.000 m² liberale erhverv/ kontorformål
• 150.000 m² detailhandel
• 570.000 m² øvrige centerformål
Rummeligheden til traditionelle industrierhverv forventes reduceret
med ca. 140.000 m² i den kommende planperiode, og den samlede
forøgelse af rummeligheden bliver derfor ca. 1.350.000 etagemeter.
Det skønnes at den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri vil
være i samme størrelsesorden som omfanget af opført
erhvervsbyggeri i perioden 1994−2005. Den væsentligste forskel
består af en forøget rummelighed til liberale erhverv/kontor, da den
udlagte rummelighed til disse formål er ca. 4 gange større end
omfanget af kontorbyggeri opført i perioden 1994−2005.
Den øgede rummelighed til liberale erhverv/kontor finder
hovedsagligt sted som fortætninger i stationsnære områder, og det
er derfor naturligt, at arealerne anvendes intensivt. Derudover giver
denne planlægning mulighed for at styrke udviklingen af
kontorerhverv i velegnede områder med særlig hensigtsmæssig
trafikbetjening. Derved kan planlægningen på Vestegnen medvirke
til at reducere det samlede trafikarbejde i Hovedstadsområdet.
Planlægningen på Vestegnen lever op til målene i Fingerplan 2007
om at genanvende allerede bebyggede områder og arealer, der
tidligere er disponeret til byudvikling med hovedvægten på
stationsnær og miljørigtig lokalisering af intensive erhverv.
Den reducerede rummelighed til traditionelle industrierhverv er
forårsaget primært af omdannelser og områdefornyelser. De
eksisterende velplacerede industriområder langs Vestegnens
motorvejsnet beholdes og udbygges med den uudnyttede
rummelighed, der allerede eksisterer i områderne.
Tilbage til toppen
Vurdering af erhvervsrummeligheden på
Vestegnen i perspektivperioden
Planlægningen på Vestegnen skitserer en samlet
rummelighedsforøgelse i perspektivperioden på ca. 1.060.000
31/193
etagemeter. Den skitserede langsigtede omdannelse er fordelt på
følgende anvendelser:
680.000 m² liberale erhverv/ kontor
380.000 m² øvrige centerformål
Der er herudover skitseret en reduktion af rummeligheden til
traditionelle industrierhverv på ca. 310.000 etagemeter, og den
samlede forøgelse af rummeligheden bliver derfor ca. 750.000
etagemeter.
Den skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med
Vestegnssamarbejdets udviklingsstrategi for erhvervsområderne på
Vestegnen, idet de traditionelle industrierhverv flytter fra
omdannelsesområderne i takt med omdannelsen.
Tilbage til toppen
Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til
De seneste 12 år er der bygget ca. 5.600 boliger på Vestegnen,
svarende til ca. 500 boliger om året. Det årlige boligbyggeri har dog
været større i den sidste del af perioden. Boligbyggeriet på
Vestegnen har i perioden svaret til 10 % af det samlede boligbyggeri
i Hovedstadsregionen.
I perioden 1994−2006 har der været en befolkningstilvækst på
Vestegnen på 2.533 eller på ca. 1,2 %.
Tilbage til toppen
Boligudviklingen på Vestegnen for den
kommende planperiode
På Vestegnen planlægges der for en samlet restrummelighed til
boliger i planperioden på cirka 8.400 boliger. Dette svarer til, at der
gives mulighed for at bygge cirka 700 boliger om året, og det
medfører en årlig befolkningstilvækst på ca. 1.400 nye indbyggere.
40 % af restrummeligheden ligger i Høje−Taastrup, som ifølge
Fingerplan 2007 er en udviklingskommune. De øvrige
vestegnskommuner planlægger for at øge boligrummeligheden i de
stationsnære områder i forbindelse med omdannelse, som det også
er intentionen i Fingerplan 2007.
Rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsregionen 2007
anfører ud fra en ren demografisk betragtning, at der kan forventes
en negativ befolkningstilvækst på knap 3.200 indbyggere i perioden
2007−2021, svarende til en årlig tilbagegang på 230 indbyggere.
Vestegnskommunerne forsøger med planlægningen inden for den
kommende planperiode at imødegå den statslige forudsigelse om
befolkningsnedgang ved at forbedre boligbygge−mulighederne inden
for den eksisterende bys afgrænsning.
Vurdering af den samlede boligrummelighed på Vestegnen
Vestegnskommunerne udlægger samlet for plan− og
perspektivperioden en restrummelighed til boliger på 11.400 boliger.
Heraf ligger 400 boliger inden for håndfladen, 1.800 boliger i den
32/193
indre del af Køge Bugt−fingeren og 9.200 boliger i Roskilde−fingeren
heraf 5.000 i den indre del af Roskilde−fingeren og 4.200 i den ydre
del.
Til sammenligning opgør Fingerplan 2007 en restrummelighed i
Roskilde−fingeren på 12.000 boliger fordelt på 5.000 i den indre
byfinger og 7.000 i den ydre byfinger. Restrummeligheden i Køge
Bugt−fingeren opgøres til 3.800 boliger heraf 1.600 i den indre del af
byfingeren.
Vestegnskommunerne vurderer på denne baggrund, at den samlede
rummelighed til boligformål i planperiode og perspektivperiode er i
overensstemmelse med det omfang af fremtidigt boligbyggeri, som
fremgår af Fingerplan 2007.
Tilbage til toppen
33/193
Boliger
Glostrups lange udbygningshistorie fra landsby til stationsby og
forstad til København betyder, at der findes boliger fra mange
forskellige perioder med hver deres identitet. I dag er Glostrup
Kommune ved at være fuldt udbygget, og nyt boligbyggeri vil derfor
fremover ske ved omdannelse af eksisterende boliger eller områder,
samt som en intensivering af de stationsnære områder.
Status
Søg i planen
Nye boliger på Ejbysvinget
Boligbyggeriet medvirker til at stabilisere befolkningstallet i
kommunen. Boligudbygningen skal derfor sikre et bredt udbud af
boligtyper, der bidrager til de særlige kvaliteter og behov, der
allerede findes i de eksisterende kvarterer.
Arealanvendelsen af de enkelte boligområder fremgår detaljeret af
kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.
Mål
• Boligantallet og boligernes placering skal så vidt muligt
medvirke til, at det nuværende befolkningstal bevares
• Den eksisterende boligsammensætning skal afbalanceres
• I de stationsnære arealer skal antallet af boliger forøges
gennem fortætninger og ændret arealanvendelse
• Uden for de stationsnære arealer skal der åbnes mulighed
for parcelhuse og rækkehuse
34/193
Eksisterende boliger
Der er omkring 10.400 boliger i Glostrup Kommune fordelt på 6.400
etageboliger, 2.600 parcelhuse og 1.400 rækkehuse. Lidt under
halvdelen af boligerne er lejeboliger. Ca. 1/3 af boligerne er på 3
værelser, ca. 1/3 er mindre og ca. 1/3 er større end 3 værelser.
Sammenlignet med de andre kommuner i Region Hovedstaden har
Glostrup forholdsvis mange små boliger og ikke så mange store
boliger.
Status
Søg i planen
Ca. 12 % af boligerne er opført før 1940, 32 % af boligerne er opført
frem til 1960, 25 % af boligerne er bygget i 1960erne, ca. 10 % er
bygget i 1970erne, mens ca. 21 % er opført fra 1980 og frem.
I gennem de seneste 10 år er der i gennemsnit opført 60 boliger om
året. Det er hovedsageligt rækkehuse og parcelhuse. I 2008 er et
større etageboligbyggeri ved Østbrocenteret blevet færdigt.
Selv om kommunen er udbygget, er der mulighed for at bygge nye
boliger i alle kommunens kvarterer, se afsnit om rummelighed.
Eksisterende boligområder
35/193
Ældre− og seniorboliger
Glostrup Kommune har anvisningsret til en række ældreboliger.
Boligerne er for personer som ikke kan klare sig i en almindelig
bolig.
Boligerne ligger følgende steder:
Status
Søg i planen
• Kildegården, Asylvej og har 42 boliger
• Lilliendalsvej og har 24 boliger
• Nordre Ringvej og har 36 boliger
• Stenager og har 60 boliger
Ældre− og seniorboliger
Seniorboliger
Der er 2 seniorbofællesskaber i Glostrup Kommune:
• Byskoven på Byskoven er opført i 2006 og omfatter 24
boliger
• Springbo på Stadionvej er under opførelse og omfatter 24
boliger
36/193
Seniorboliger på Byskoven
Seniorbofællesskaber er boliger til ældre, der ønsker at deltage i et
mere forpligtende fællesskab.
Mål
• Der skal være tilstrækkelige boalternativer til de ældre, der
ønsker at flytte fra deres parcelhus til noget nemmere
37/193
Rummelighed nybyggeri
Hvissinge Øst, som er det sidste store "barmarks" areal i Glostrup
Kommune, er ved at blive bebygget. Trods dette er der flere arealer,
der giver mulighed for omdannelse til ny bebyggelse.
Status
Søg i planen
Mejerihusene i Hvissinge
I forbindelse med Kommuneplan 2003−2015 blev der udarbejdet en
temaplan om boliger, hvor alle ledige arealer i kommunen blev
gennemgået og analyseret. Der blev ligeledes udstukket en række
retningslinjer for det fremtidige boligbyggeri m.m. De overordnede
principper blev derefter indarbejdet i kommuneplanen.
På baggrund af denne analyse udarbejdes der årligt, i forbindelse
med befolkningsprognosen, et boligbyggeprogram. Programmet
angiver, hvornår de enkelte arealer tænkes bebygget, hvilken slags
boliger der skal bygges, og hvor mange boliger, det drejer sig om.
Boligbyggeprogrammet sikrer sammenhængen mellem
kommuneplanen og de aktuelle muligheder og behov på
boligområdet.
Siden 2003 er der blevet bygget en række boliger i kommunen, og
der er også kommet enkelte nye arealer til. Kommuneplan
2009−2021 rummer mulighed for areal til knap 1.900 nye boliger.
• I Ejby er der plads til omkring 150 nye boliger på arealet
mellem Ndr. Ringvej og Ejby Mosevej
• I Hvissinge er der plads til omkring 640 nye boliger, heraf vil
de 220 komme ved en omdannelse af Carl Bro bygningen
• I Nordvangskvarteret er der plads til godt 180 boliger, hvor
noget over halvdelen kan ligge på Bergsøegrunden
• I Solvangskvarteret er der plads til omkring 200 nye boliger,
heraf kan de 140 ligge på Dommervangen
• I Vestervangskvarteret er der plads til omkring 650 boliger.
De 470 vil ske som en omdannelse af Glostrup Sydvest
• I Bymidten er der plads til omkring 180 boliger, hvoraf de
100 kan ligge på rangerarealet syd for banen
Boligbyggeriets omfang
Hvor mange boliger, der kan bygges på de enkelte arealer
afhænger af den boligtype, der bliver opført. Etageboliger fylder
38/193
mindre end rækkehuse og parcelhuse. Parcelhuse kræver mest
plads.
I de stationsnære områder planlægges der, jf. Fingerplan 2007, for
en mere intensiv arealanvendelse, det vil sige en højere udnyttelse
af de enkelte ejendomme. En del af de stationsnære boligområder,
stammer dog fra den oprindelige stationsby omkring Glostrup
Station og er bevaringsværdige pga. af deres kulturhistoriske værdi,
se tema om kulturhistorie. Disse områder vil ikke kunne fortættes,
mens andre boligområder ved omdannelse vil blive udbygget mere
intensivt.
Det er svært at forudsige realiseringen af de lokalplanlagte ikke
igangsatte byggeprojekter, for forholdene på boligmarkedet ændrer
sig hele tiden. Derfor tager vi udgangspunkt i det hidtidige
gennemsnit på byggeri, og forventer at der bliver bygget omkring 60
boliger om året. Dette betyder, at der ved kommuneplanens udløb i
2021 stadig er plads til 1.180 boliger i kommunen.
39/193
Offentlig service
Glostrup Kommune tilbyder sammen med Region Hovedstaden en
lang række forskellige offentlig services.
Status
Søg i planen
Links
Region Hovedstaden
Ældrecenteret på Sydvestvej
Glostrup Kommune tager sig af de nære services som
børneinstitutioner, skoler, biblioteker, idrætsfaciliteter samt plejehjem
og dagcenter. Mens Region Hovedstaden tager sig af
hospitalsvæsnet.
I de efterfølgende afsnit beskrives nogle af tilbudene i Glostrup
Kommune.
40/193
Institutioner og skoler
Glostrup Kommune har udarbejdet en ny børnepolitik 2009−2013.
Børnepolitikken har en vision om, at Glostrup Kommune ønsker at
være blandt de bedste, når det gælder udvikling og læring indenfor
børneområdet. Visionen er at lære og inspirere børn til at indgå i et
samfund, der bygger på demokrati, herunder gensidig respekt og
forståelse for hinanden.
Status
Søg i planen
Børn på hoppemadras
Vores børn skal bibringes de fornødne kompetencer til at kunne
agere og begå sig i en globaliseret verden, som er under forandring
bl.a. i relation til miljø, sundhed og den teknologiske udvikling. Vores
børn skal have forståelse for fællesskabets betydning og for, at der
skal være plads til os alle. Vores børn skal trives og være glade i en
by fuld af liv, som opfordrer til bevægelse og kulturel udfoldelse. I
umiddelbar nærhed af børns hjem og skole skal der være mulighed
for at deltage i forskellige fritidsaktiviteter for børn og deres familier.
Kommunen skal være kendetegnet ved, at:
• Børnene har en høj livskvalitet og lever et sundt liv
• Børnene trives og er glade
• Børnene bliver så dygtige, at de som voksne klarer sig godt i
samfundet
• Børnene benytter kommunens rekreative områder og
institutioner til læring og oplevelser
• Børnene inddrages på en målrettet og vedkommende måde
i de demokratiske beslutningsprocesser
• Børn og voksne viser respekt for hinanden
• Alle børn skal have de bedst mulige forudsætninger for
udvikling og læring
41/193
Institutioner
Glostrup Kommune har truffet beslutning om ændring af strukturen
på dagtilbudsområdet med virkning fra 2009. Dagtilbuddene er
struktureret, så de kan imødekomme de stigende og forskelligartede
krav, der stilles både fra nationalt og lokalt niveau.
Status
Søg i planen
Hvissingegården
Hvor der tidligere har været 22 institutioner for børn mellem 0 og 6
år, vil der fremover i stedet være 12 daginstitutioner. Heraf er der 11
integrerede institutioner og 1 børnehave.
En del af kommunens daginstitutioner skal derfor fusioneres, og
daginstitutionerne vil fremover være:
• Fuglekær (tidligere Rødkælken og Mejsebo)
• Hvissingegården (tidligere Hvissingegården, Broager og
Spurvebo)
• Ejbyvang (tidligere Bjergbakken og Ejbykær)
• Engtoften (tidligere Toften og Engen)
• Rosenåen (tidligere Ørnebjerg og Søndervang)
• Vestergården (Vestergården og Vestervang)
• Skovager (Skovbørnehaven og Stenager)
• Essedalen (Østervang/Digevang og Dalvang)
• Skoven (Granskoven og Bøgeskoven)
• Kilden
• Perlen
• Solvangen
Udover daginstitutionstilbuddene gives der tilbud om
dagplejepasning af børn mellem 0 og 3 år.
42/193
Institutioner og skoler
43/193
Skoler
Glostrup Kommune har 4 skoler, Nordvangskolen, Skovvangskolen,
Søndervangskolen og Vestervangskolen, som alle har klasser fra
børnehaveklasse til og med 9. klasse. Nordvangskolen har
endvidere en mindre anneksskole, Ejbyskolen, som har klasser fra
børnehaveklasse til og med 3. klasse. Alle skoler har
skolefritidsordninger (SFO) tilknyttet.
Status
Søg i planen
Skovvangskolen
For skolebørn fra 4. til 7. klasse findes der 4 fritidsklubber, Klub Ejby,
Klub Granskoven, Klub Dalvangen og Klub Diget, som ligger fordelt i
kommunens bydele.
I Glostrup Bymidte ligger kommunens ungdomsskole, som både har
10. klasse, ungdomsskole for 14 − 18 årige samt en ungdomsklub.
44/193
Skoler og institutioner
45/193
Plejehjem og dagcentre
I Glostrup Kommune er der 4 plejehjem/ældrecentre med
plejeboliger med udvidet plejebehov.
3 plejehjem er drevet af Glostrup Kommune:
• Omsorgscenteret i Hvissinge, der har 44 plejehjemspladser
og 30 dagcenterpladser
• Ældrecenter Dalvangen, der har 92 ældreboliger/vente− og
genoptræningspladser
• Ældrecenter Sydvestvej, der har 40 ældreboliger/plejeboliger
Status
Søg i planen
1 plejehjem er drevet af private:
• Arendse Plejehjem på Hovedvejen, der er ejet af OK−fonden
og har 32 pladser
Dagcentre for ældre findes ved Omsorgscenteret i Hvissinge, ved
Ældrecenter Dalvangen og Ældrecenter Sydvestvej.
I forrige kommuneplanperiode er et øget behov for
plejehjemspladser imødekommet ved at opføre et nyt ældrecenter
på Sydvestvej. Ældrecenteret er taget i brug i august 2006.
Plejehjem og dagcentre
46/193
Sundhed
Glostrup Kommune har i 2008 vedtaget "Sundhedspolitik
2008−2012". Sundhedspolitikken indeholder en række mål, som i de
kommende år skal udmøntes og omsættes til praksis.
Glostrup Kommunes vision for sundhed er, at "Glostrup Kommunes
borgere har en høj livskvalitet og lever et sundt liv. Borgerne skal
have viden og mulighed for at træffe de sunde valg."
Status
Søg i planen
Løber ved Ejby Mose
Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i, at mange borgere og
ansatte i Glostrup allerede lever sundt og trives godt i hverdagen.
Det skal de blive ved med. Glostrup Kommune arbejder derfor med
en bred vifte af sundhedstilbud, som skal komme alle borgere og
ansatte til gode.
Sundhedspolitikkens overordnede formål er, at:
• Gøre sundhed til både et individuelt og fælles ansvar
• Sikre, at der sættes tidligt ind i forhold børn, unge og deres
familier
• Skabe sammenhæng i sundhedsarbejdet
• Prioriterer sundhed
• Fjerne socialt betinget ulighed i sundhed
• Gøre kommunens sundhedstilbud tilgængelige for alle
47/193
Læger og klinikfællesskaber
Der er 13 privat praktiserende læger i Glostrup Kommune, heraf er 9
enkeltmandspraksiser og 2 er fælles lægepraksiser med 2 læger.
Glostrup Kommune finder, at det er hensigtsmæssigt at flere
praktiserende læger etablerer sig i forskellige former for
kompagniskabspraksis, lægehuse og lignende, således at der kan
etableres et samarbejde mellem de praktiserende læger om
betjening af patienter. Muligheden for lægehuse o.l. er samtidig også
et ønske fra lægerne selv.
Status
Søg i planen
Klinikker på Hovedvejen
Lægehuse o.l. er med til at sikre kontinuitet i patientbehandlingen og
mere attraktive arbejdsvilkår for de praktiserende læger.
Mål
• Glostrup kommune tilstræber, at flere praktiserende læger
etablerer sig i fælles lægehuse, hvor der kan etableres
samarbejde om betjening af patienter m.v.
• Gennem lokalplanlægningen skal der åbnes mulighed for at
etablere klinikfællesskaber, lægehuse og lignende funktioner
i områder, hvor sådanne funktioner med fordel kan etableres
48/193
Glostrup Hospital
I Vestervangskvarteret tæt ved Glostrup Bymidte ligger Glostrup
Hospital. Hospitalet er et universitetshospital med en forskerpark og
et forskningsmiljø i kraftig vækst.
Hospitalet har ca. 3.300 ansatte, og dermed er hospitalet den største
offentlige arbejdsplads i Glostrup.
Status
Søg i planen
Links
Glostrup Hospital
Hospitalsplan 2007
Glostrup Hospital
Hospitalet har årligt ca. 40.000 udskrevne patienter, ca. 185.000
patienter i ambulatorier/dagafsnit, ca. 18.000 operationer og ca.
48.000 patienter i skadestuen, som er Østdanmarks største.
Glostrup Hospital skal ifølge den nye Hospitalsplan for Region
Hovedstaden 2007 være nærhospital for Glostrup, Albertslund,
Høje−Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.
Derudover skal hospitalet samtidig være et specialhospital med en
markant profil på det neurologiske område (sygdomme i hjerne,
rygmarv, nerver og visse muskelsygdomme) samt
neurorehabilitering (genoptræning efter fx hjerneskade, slagtilfælde
m.v.). Derudover skal også Respirationscenter Øst (sjældne og
kroniske vejrtrækningshandicap herunder rygmarvsskader,
muskelsvind m.v.) flyttes fra Rigshospitalet til Glostrup Hospital.
Hospitalets nye specialer er forholdsvis pladskrævende funktioner,
som stiller krav til sengestuestørrelser, eget bad og toilet,
genoptræningsfaciliteter m.v.
Hospitalet er derfor ved at planlægge for et nybyggeri, et decideret
neurorehabiliteringscenter, som tager udgangspunkt i disse
patienters særlige behov. Det forventede arealbehov er ca. 30.000
m².
Glostrup Hospital har i 2008 udarbejdet en generalplan for
udbygningen af hospitalet. Af denne plan fremgår det, at antallet af
patienter vil være øget en del i 2015, særligt antallet af ambulante
besøg forventes af stige fra 2006 til 2015 med ca. 100.000 besøg.
Udvidelsen af Glostrup Hospital forventes at få regional betydning,
og der skal derfor rækkefølgeplanlægges herfor. Dog kan udvidelsen
49/193
af hospitalet ikke sammenholdes med fx omdannelse af
erhvervsområder, men skal i stedet ses i forhold til Hospitalsplan
2007 for Hovedstadsregionen. For at muliggøre eventuelle ønsker
fra regionen, muliggøres udvidelsen af hospitalet i første halvdel af
planperioden.
Mål
• Der skal gennem lokalplanlægning sikres mulighed for en
udvidelse af hospitalet. Lokalplanlægningen skal ligeledes
sikre at helhedskarakteren af det grønne område som
parken og parkeringsarealer udgør, sker gennem en samlet
beplantnings− og vedligeholdelsesplan
Retningslinje
• Udvidelsen af Glostrup Hospital kan ske i første del af
planperioden
Retningslinjekort for Glostrup Hospital
50/193
Glostrup Bibliotek
Glostrup Bibliotek ligger på Kildevældets Allé 5. Biblioteket omfatter
børne− og voksenudlån samt en større sal, der bruges til forskellige
arrangementer.
Biblioteket fungerer som en kulturel dynamo, hvor der afholdes
forskellige arrangementer og er også udstillingslokale for kunstnere,
foreninger og institutioner.
Status
Søg i planen
Links
Glostrup Bibliotek
Glostrup Bibliotek
Herudover er lokalhistorisk arkiv i Præstegården, Hovedvejen 134,
organisatorisk en del af Glostrup Bibliotek. Lokalhistorisk arkivs
formål er at indsamle, opbevare og formidle historisk materiale, der
fortæller om kommunen og dens beboere i fortid og nutid.
Se mere på Bibliotekets hjemmeside
51/193
Detailhandel
I Glostrup Kommune er detailhandlen koncentreret i Bymidten,
primært i et bælte langs Hovedvejen, i Glostrup Storcenter, i
erhvervsområdet Glostrup Sydvest og i erhvervsområdet i Ejby.
Derudover er der en række lokalcentre, som fungerer som
borgernes forsyning med dagligvarer.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Planloven Kapitel 2d
Landsplandirektiv for detailhandel
i Hovedstadsområdet
Kunder i Glostrup Storcenter
Bymidten i Glostrup har et opland, der går ud over kommunens
grænser, og udfordringen bliver fremover at fastholde og styrke
detailhandlen for borgerne i kommunen og i oplandet.
I de efterfølgende afsnit beskrives kommunes centerstruktur, den
eksisterende detailhandel dels i kommunen og dels på Vestegnen,
samt butiksstørrelser og rummelighed til detailhandel.
52/193
Centerstruktur
Glostrup Kommunes overordnede centerstruktur består af Glostrup
Bymidte og otte lokalcentre.
Status
Bymidteafgrænsningen
Søg i planen
Glostrup Bymidte betegner i dette afsnit den bymidteafgrænsning,
der er fastlagt i henhold til Planlovens detailhandelsbestemmelser,
og omfatter derudover også et mindre areal ved Tavleholmsvej.
Lovgivning
Glostrup Bymidte er kommunens hovedcenter for detailhandel.
Inden for bymidteafgrænsningen ligger bl.a. Glostrup Storcenter, 2G
shopping, forretningsstrøget langs Hovedvejen, Jernbanevej, dele af
Glostrup Sydvest med Bauhaus, Tæppeland m.v.
Bymidten fungerer som indkøbssted for
Bymidten−Søndervangskvarteret og dele af Solvangs− og
Nordvangskvarteret og oplandet rækker også ud over
kommunegrænsen.
Retningslinjekort for bymidteafgrænsning, lokalcentre og butikker
med salg af særligt pladskrævende varegrupper
Tilbage til toppen
Lokalcentrene
Dagligvareforsyningen i de enkelte boligområder søges fastholdt af
hensyn til befolkningens nærhed til indkøbsmuligheder. Der er
forskel på lokalcentrene. Derfor er der forskellige rammer for
udvidelsesmulighederne i de enkelte lokalcentre.
53/193
Fælles for dem alle gælder, at de ikke skal kunne udvikle sig i en
retning, der undergraver deres funktion som lokalt indkøbsområde
og konkurrerer med Bymidten, fx ved at en dagligvarebutik
overtages af en udvalgsvarebutik med regionalt opland, eller at der
etableres en stor dagligvarebutik, der udkonkurrerer
nabolokalcenteret.
Lokalcenter ved Brøndbyvestervej
Ved Brøndbyvestervej ligger et lokalcenter med blandt andet
dagligvarer og bageri samt en række private servicevirksomheder.
Butikkerne ligger i stueetagen i boligejendommene langs
Brøndbyvestervej. Lokalcenterets opland omfatter en stor del af
Bymidten syd for banen samt en del af Brøndby Kommune.
Lokalcenter Diget
På Diget i Vestervangskvarteret ligger Glostrup Butikstorv, som er
på ca. 2.350 m². Glostrup Butikstorv er et lokalcenter opført til at
betjene en del af Vestervangskvarteret. Glostrup Butikstorv har en
discount dagligvarebutik og flere mindre butikker, blandt andet en
cykelsmed, bager og en børnetøjsbutik. Glostrup Butikstorv er det
største af lokalcentrene i Glostrup Kommune.
Lokalcenter ved Sportsvej
På Sportsvej i Vestervangskvarteret ligger Vestervangscenteret.
Centeret er på 740 m². Vestervangscenteret er opført i forbindelse
med bebyggelsen Vestergård. Vestervangscenteret er et lille
lokalcenter, der ligger tæt på Vestervangsskolen og
erhvervsområdet syd for Hovedvejen, som det også betjener.
Lokalcenter ved Glentevej
Nordvangskvarterets lokalcenter ligger ved Glentevej, og er et lille
center på ca. 360 m². Lokalcenteret ligger i forbindelse med
bebyggelsen Engbrydeparken. Hele centeret anvendes til
dagligvarehandel. Lokalcenteret betjener det meste af
Nordvangskvarteret herunder blandt andet Nordvangsskolen.
Lokalcenter ved Dalvangsvej
Solvangskvarterets lokalcenter ligger ved Dalvangsvej, og er på ca.
630 m². Det består af en dagligvarebutik. Lokalcenteret betjener
store dele af Solvangskvarteret og dele af Hvissinge.
Lokalcenter Hvissinge
I Hvissinge findes et supermarked på Brotorvet, og der er planlagt
flere lokalcenterfunktioner. Lokalcenteret betjener store dele af
Hvissinge. Med en betydelig forøgelse af antallet af boliger i området
i forbindelse med udbygningen af Hvissinge Øst samt en mulighed
for omdannelse af Carl Bro bygningen til boliger, er der baggrund
for, en udvidelse af lokalcenteret.
Lokalcenter i Ejby Landsby
I Ejby landsby ligger et supermarked på kanten af den gamle
landsby. Oplandet skønnes at omfatte de fleste boligområder i Ejby
og om sommeren en del af sommerbyerne. I oplandet ligger ca. 650
boliger.
54/193
Lokalcenter ved Ejby Stationsområde
Der er udlagt et område til lokalcenter med blandede byfunktioner i
Ejby Erhvervsområde. Her ligger Metro Cash & Carry, og der kan
etableres butiksfunktioner til områdets forsyning. Planlægningen af
lokalcenteret vil kunne gennemføres sammen med planlægningen af
omdannelsen af hele Ejby Erhvervsområde.
Tilbage til toppen
Mål
• Glostrup Kommune ønsker at styrke detailhandlen, at
fastholde den eksisterende centerstruktur samt at give
mulighed for en fornuftig udvikling af disse områder
Retningslinjer
• Bymidteafgrænsningen til detailhandel, lokalcentre og
butikker med salg af særligt pladskrævende varegrupper er
vist på ovenstående kort
55/193
Eksisterende detailhandel
Sidens indhold:
• Antal butikker
• Omsætning
• Bruttoarealer
• Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
• Forbrugsforhold og handelsbalance
Glostrup Kommune har i marts 2009 fået udarbejdet en analyse af
detailhandlen i Glostrup Kommune.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Grønthandler i Bymidten
Der er foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen,
indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2008, samt
oplysninger om butikkernes bruttoareal.
Antal butikker
Der var i marts 2009 registreret 137 butikker i Glostrup Kommune,
heraf er 46 dagligvarebutikker og 91 udvalgsvarebutikker
(beklædning, boligudstyr eller øvrige udvalgsvarer).
Alle beklædningsbutikker i kommunen findes i Bymidten og i den del
af Solvangskvarteret, der støder op til Bymidten.
I Vestervang er der i alt 24 butikker, hvoraf over halvdelen er
udvalgsvarebutikker.
I områderne Nordvang og Hvissinge findes ingen
56/193
Antallet af butikker i marts 2009 fordelt på brancher og områder
Tilbage til toppen
Omsætning
Omsætningstallene for 2008 er indhentet ved direkte henvendelse
til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket
at medvirke i undersøgelsen, er der skønnet en omsætning.
Af nedenstående tabel fremgår de indsamlede daglig− og
udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Omsætningen
vises af anonymitetshensyn for kommunen som helhed.
Omsætning 2008 fordelt på brancher (mio kr. inkl. moms)
Den samlede omsætning lå på godt 2,4 mia. kr. i Glostrup
kommune. Godt 1,6 mia. kr. − eller mere end 68 % − er
udvalgsvareomsætning, resten er dagligvareomsætning. Boligudstyr
udgør den største del − ca. 2/3 − af den samlede
udvalgsvareomsætning.
Omsætningen fra forhandlere af særligt pladskrævende
varegrupper til private indgår i ovenstående tabel. Særligt
pladskrævende varegrupper behandles antals− og arealmæssigt i
efterfølgende afsnit.
Tilbage til toppen
Bruttoarealer
Der er foretaget en grov opmåling af bruttoetagearealerne i
butikkerne. Opmålingen viser, at det samlede bruttoareal i Glostrup
kommune er 107.700 m², hvoraf de 40.200 m² (eller godt 37 %)
findes i Bymidten.
I Ejby findes 41.800 m², der fordeler sig på få meget store butikker.
I området Vestervang findes 19.000 m², der primært anvendes til
Arealmæssigt udgør detailhandlen i bydelene Solvang, Nordvang
og Hvissinge en meget lille andel af kommunens samlede
detailhandel.
57/193
Betragtes kommunen under ét, anvendes 64.300 m² (eller lige knap
60 %) af arealet til udvalgsvarebutikker. Det er
boligudstyrsbutikkerne, der med i alt 43.000 m² udgør langt den
største andel af arealet.
Bruttoarealerne defineres i opmålingen som det samlede areal, der
hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og evt. lager− og
personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetagen indgår her i.
Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m²). Metro Cash &
Carry indgår som en dagligvarebutik
Tilbage til toppen
Forhandlere af særligt pladskrævende
varegrupper
I Glostrup Kommune er der i alt 8 butikker, der forhandler særligt
pladskrævende varegrupper. Disse butikker har tilsammen et
bruttoareal på omkring 20.200 m².
Som det ses af nedenstående tabel, koncentrerer forhandlerne af
særligt pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og
forhandlere af byggeartikler. Det er alene forhandlere af biler, både
og campingvogne som har et egentligt udstillingslokale, der indgår i
denne opgørelse.
Bruttoarealer for særligt pladskrævende varegrupper
Tilbage til toppen
Forbrugsforhold og handelsbalance
Det potentielle forbrug hos borgerne i Glostrup kommune er for
2008 beregnet til knap 1,1 mia. kr. inkl. moms fordelt med knap 560
mio. kr. på dagligvarer og ca. 540 mio. kr. på udvalgsvarer. Det
svarer til et forhold mellem omsætning og forbrug på 136 % på
dagligvarer og 302 % på udvalgsvarer. Det vil sige, at butikkernes
opland går uden for kommunens grænser.
58/193
Det samlede detailhandelsforbrug i Glostrup kommune forventes at
stige med ca. 11 % på dagligvarer og 25 % på udvalgsvarer i
perioden 2007 til 2021.
Forbruget forventes at stige ca. 0,25 % pr. person pr. år for
dagligvarer og ca. 1,25 % pr. person pr. år for udvalgsvarer. Inden
for de seneste 5−7 år har forbrugsstigningen pr. person dog været
væsentligt større.
Tilbage til toppen
59/193
Rummelighed detailhandel
Sidens indhold:
• Detailhandel Bymidten
• Særligt pladskrævende varegrupper
• Lokalcentre
• Oplandsundersøgelse
• Retningslinjer
Kommuneplanen skal indeholde en tilstrækkelig rummelighed til, at
der kan ske en udvikling af detailhandlen i Glostrup Kommune.
Detailhandelsanalysen anbefaler, at der udlægges mindst 20.000 m²
til udvalgsvarebutikker og mindst 20.000 m² til særligt
pladskrævende varegrupper i kommuneplanen, hvis den nuværende
handel skal fastholdes.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Analysen anbefaler, at nye detailhandelsarealer udlægges, hvor de
styrker det eksisterende udbud bedst muligt. Det vil for
udvalgsvarebutikkers vedkommende være i Bymidten og Glostrup
Sydvest og for særligt pladskrævende varegrupper være i Glostrup
Sydvest og i Ejby.
Glostrup Storcenter udvides
Detailhandelsanalysen anbefaler også, at der åbnes mulighed for
større dagligvarebutikker i lokalcentrene.
Rummelighed opgøres i det følgende dels som nyudlæg og dels
som ikke anvendt rummelighed i eksisterende lokalplaner.
Detailhandel i Bymidten
I Bymidten udlægges der nye arealer inden for
bymidteafgrænsningen omkring Glostrup Station, Glostrup
Storcenter og Hovedvejen samt i forbindelse med udviklingen af
varehusområdet i Glostrup Sydvest.
Der udlægges følgende arealer:
• 600 m² syd for Glostrup Station ved Stationstorvet
• 1.000 m² ved Glostrup Station
• 1.500 m² i området ved Nyvej, Hovedvejen og Solvej
• 3.000 m² til yderligere udvidelse af Glostrup Storcenter
60/193
• 2.000 m² i Kirkebjergområdet
• 24.000 m² i Glostrup Sydvest
Fordelingen af de nye arealer i de enkelte rammeområder fremgår af
kommuneplanens rammedel.
Derudover vurderes det, at der er i de gældende lokalplaner er en
eksisterende, men ikke anvendt rummelighed, svarende til ca. 7.000
m² i Bymidten.
Tilbage til toppen
Særligt pladskrævende varegrupper
Der udlægges arealer til butikker med salg af særligt pladskrævende
varegrupper omkring de eksisterende udbudspunkter i Glostrup
Sydvest og Ejby, samt ved Tavleholm og Hovedvejen, hvor der er i
forvejen er en mindre koncentration i Brøndby Kommune.
Der udlægges følgende arealer:
• 13.000 m² i Glostrup Sydvest
• 12.000 m² i den sydlige del af Ejby Erhvervsområde ved
Jyllingevej
• 3.000 m² i den del af Bymidten som ligger ved Tavleholm og
Hovedvejen
Fordelingen af de nye arealer i de enkelte rammeområder fremgår af
kommuneplanens rammedel.
Derudover vurderes det, at der en eksisterende men ikke anvendt
rummelighed på 3.000 m² i Tavleholm og Hovedvejsområdet og ca.
26.000 m² i den sydlige del af Ejby Erhvervsområde.
Tilbage til toppen
Lokalcentre
I lokalcentrene fastholdes lokalcenterstørrelserne, men der åbnes
mulighed for at udvide de enkelte dagligvarebutikkers størrelse op til
1.000 m².
Tilbage til toppen
Oplandsundersøgelse
På baggrund af en indsigelse til kommuneplanforslaget om
størrelsen på udbygningen af detailhandelen i Glostrup Kommune
har kommunen fået udarbejdet en undersøgelse af konsekvenserne
for detailhandlen i oplandet.
Undersøgelsen konkluderer, at udbygningsmulighederne i Glostrup
Bymidte ikke forventes at få væsentlige konsekvenser for de
eksisterende butikker i Brøndby Strand Centrum og Albertslund
Centrum i dag.
Udvalgsvarehandlen i de to centerområder i Brøndby og Albertslund
er i dag koncentreret omkring mindre strøgbutikker.
Detailhandelsrapporten for Vestegnen viser at den eksisterende
handel er meget beskeden, og at den kun forsyner et begrænset
lokalområde. 50−70 % af indbyggerne i Albertslund og Brøndby
61/193
lægger i dag allerede deres forbrug uden for kommunegrænsen.
Hvis de omkringliggende mindre centre som fx Brøndby Strand
Centrum og Albertslund Centrum ønsker at udbygge i større skala,
kan udbygningen af Glostrups detailhandel dog sandsynligvis få
betydning herfor. Dette baseres bl.a. på en vurdering af, at der i dag
er en tendens til at store udvalgsvarebutikker i stigende grad
lokaliserer sig i klyngelignende dannelser med god trafikal
tilgængelighed.
Udbygningen af Glostrup Bymidte kan forventes at blive en
konkurrent til de større centerområder i det regionale opland som
City2 og Høje Taastrup Bymidte, aflastningsområdet ved IKEA i
Høje Taastrup og Hundige Storcenter.
I undersøgelsen vurderes det, at udlæggene af arealer til særligt
pladskrævende varegrupper i Glostrup Sydvest og Ejby ikke
forventes at få væsentlig indflydelse på udviklingen af den øvrige
detailhandel i Glostrup Kommune. Såfremt der opstår
klyngedannelse af butikker med særligt pladskrævende varegrupper
kan det få betydning for mulighederne for lokalisering af denne slags
butikker i Albertslund og Brøndby Kommune. Det vurderes dog, at
nylokalisering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper er
forbundet med tilfældigheder, hvor andre lokaliseringspræferencer
og nærhed til andre lignende butikker gør sig gældende.
Detailhandlens fordeling i bymidten
Glostrup Bymidte er opdelt i 3 områder − mod øst ligger Tavleholm,
der er udlagt til særligt pladskrævende varegrupper, − i midten ved
Glostrup Station, Glostrup Storcenter og 2Gshopping ligger et større
antal strøgbutikker og de store dagligvarebutikker, − i vest ligger
Glostrup Sydvest med større udvalgsvarebutikker og særligt
pladskrævende varegrupper.
62/193
Områdeinddeling i bymidten
Undersøgelsen indikerer, at der er så stor afstand fra
strøgbutikkerne ved Glostrup Station til butikkerne i Glostrup
Sydvest til at forbrugerne i større omfang foretager indkøb begge
steder. Det vurderes derfor ikke, at udbygningen af Glostrup SV vil
medføre afledte indkøb i strøgbutikkerne ved Glostrup Station i
større omfang.
Retningslinje
• Det maksimale nyudlæg til detailhandel indenfor
bymidteafgrænsningen og nyudlæg til butikker med salg af
særligt pladskrævende varegrupper samt den maksimale
størrelse på lokalcentre fremgår af nedenstående skemaer
Retningslinjeskema vedr. nyudlæg af detailhandel
Retningslinjeskema vedr. lokalcentres max størrelse
63/193
Butiksstørrelser
Detailhandlen er reguleret af Planloven, som fastsætter maksimale
størrelser for dagligvare− og udvalgsvarebutikker samt for
lokalisering.
Inden for Bymidten må dagligvarebutikker have et samlet
bruttoetageareal på 3.500 m² og udvalgsvarebutikker 2.000 m².
Lokalcentre må maksimalt udgøre 3.000 m². Den største butik i et
lokalcenter må ikke være over 1.000 m².
Status
Søg i planen
Lovgivning
Lokalcenter i Ejby
Enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning må ikke
overstige 1.000 m².
Den maksimale størrelse for butikker med salg af særligt
pladskrævende varegrupper fastsættes af kommunen i kommune−
eller lokalplanlægningen.
Retningslinjer
• Inden for bymidteafgrænsningen må butiksstørrelsen for
dagligvarebutikker ikke overstige 3.500 m² og for
udvalgsvarebutikker 2.000 m²
• Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter og for
enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning må ikke
overstige 1.000 m² bruttoetageareal
• Kommunen fastsætter butiksstørrelsen for butikker, der
alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper (biler,
lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,
byggematerialer, grus, sten− og betonvarer samt møbler). I
butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer kan der
etableres et særligt afsnit på maksimalt 2.000 m²
bruttoetageareal med varer, der ikke er særlig
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med
tømmer og byggematerialer
• Møbelbutikker kan kun placeres inden for
bymidteafgrænsningen til detailhandel
• Nye butikker, der etableres på baggrund af lokalplaner
offentliggjort før den 1. juli 2007, og hvor der i lokalplanen
ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligvarebutikker
64/193
ikke overstige 3.500 m² bruttoetageareal, for
udvalgsvarebutikker 2.000 m² bruttoetageareal og for
butikker til et lokalområdes forsyning 1.000 m²
bruttoetageareal
• Lovligt bestående butikker kan stadfæstes i ny planlægning
• Ved beregning af bruttoetagearealet kan arealer til
personalekantine, personaletoiletter,
personalefitnessfaciliteter og personalepauserum fradrages,
dog maksimalt i alt 200 m²
• Butikker med salg af særligt pladskrævende varegrupper
skal følge bestemmelserne i nedenstående skema
Retningslinjeskema for max. størrelse for butikker med salg af
særligt pladskrævende varegrupper.
65/193
Detailhandel på Vestegnen
Glostrup Kommune har sammen med de 7 andre kommuner i
Vestegnssamarbejdet, fået udarbejdet en fælles
detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandlen på
Vestegnen samt en beregning og en vurdering af arealbehovet for
nye butikker på centerniveau.
Status
Søg i planen
Analyseresultater
I de 7 kommuner i Vestegnssamarbejdet, Albertslund, Brøndby,
Glostrup, Hvidovre, Høje−Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, er der
tilsammen ca. 800 butikker, hvor af knap 60 % er
Links
Vestegnssamarbejdet
Lovgivning
Bruttoetagearealet på butikkerne udgør ca. 500.000 m². Heraf ligger
40 % af udvalgsvarearealet i Høje−Taastrup og 21 % i Glostrup. Ca.
40 % af det samlede bruttoetageareal er disponeret til dagligvarer.
Den samlede omsætning i butikkerne var i 2008 godt 12 mia. kr.,
heraf var 45 % af omsætningen i dagligvarer. Knap 80 % af den
samlede udvalgsvareomsætning på Vestegnen ligger i
Høje−Taastrup, Glostrup og Ishøj.
City 2 i Høje−Taastrup
På Vestegnen, ekskl. Hvidovre, er der i alt 47 butikker, der
forhandler særligt pladskrævende varegrupper, som tilsammen har
et bruttoetageareal på 87.000 m².
Handelsbalancen
Detailhandelsanalysen viser, at mange borgere både fra Vestegnen
og fra Vestegnens opland køber ind i butikkerne på Vestegnen, og
det giver et plus på handelsbalancen. Det viser sig bl.a. ved
forholdet mellem omsætning og forbrug på dagligvarer er således
103 % og for udvalgsvarer er det 128 %. Det er et lille fald i forhold til
1997, hvor forholdet mellem omsætning og forbrug var 110 % på
dagligvarer og 132 % for udvalgsvarer.
Dette skyldes, at konkurrencesituationen i Hovedstadsregionen er
blevet skærpet de senere år. Der er kommet flere nye centre til som
Fields, Fisketorvet og Ros Torv og flere af de veletablerede
butikscentre som Lyngby Storcenter og Rødovre Centrum har
undergået kraftige renoveringer og udvidelser for at imødekomme
forbrugernes øgede krav og for at fastholde markedsandele.
66/193
Derudover udlægger samtlige nye kommuneplaner i
Hovedstadsområdet nye arealer til detailhandel.
Derfor er det vigtigt, at der på Vestegnen også udlægges
tilstrækkelige nye arealer til detailhandel, således at
Vestegnskommunerne fortsat kan tilbyde et attraktiv og varierende
detailhandelsudvalg til kommunernes borgere.
Det er især de største udbudspunkter der bør styrkes, så
kommunerne står stærkere i den overordnede konkurrence i
Hovedstadsområdet.
67/193
Erhverv
Glostrup Kommune er en af de eneste kommuner i Danmark, der
har flere arbejdspladser end indbyggere (ca. 21.200 arbejdspladser
og ca. 21.000 indbyggere), så Glostrup kan med rette kalde sig en
erhvervskommune.
De ca. 21.200 arbejdspladser i Glostrup fordeler sig på ca. 1085
virksomheder i alt.
Status
Søg i planen
Links
Erhvervsudviklingsstrategi for
Hovedstaden
Danmarks Statistik
De tre største brancher er offentlig service m.v., handel m.v. og
finans m.v. Disse tre brancher udgør ca. 75 % af alle ca. 1085
virksomheder i Glostrup.
Inden for offentlig service m.v. er nogle af de største arbejdspladser
Glostrup Hospital med ca. 3.300 ansatte og Glostrup Kommune med
ca. 1.800 ansatte. Disse to virksomheder alene udgør således ca. 25
% af det samlede antal arbejdspladser i Glostrup.
Virksomheder med under 10 ansatte udgjorde i 2006 ca. 71,3 % af
det samlede antal virksomheder på 1085, mens virksomheder med
mellem 10 og 100 ansatte udgjorde ca. 25,8 %. I 2006 var der 31
større virksomheder med mere end 100 ansatte, som ud af det
samlede antal virksomheder udgjorde ca. 2,9 %. Dette ligner
erhvervsstrukturen i resten af landet meget, dog er der væsentligt
flere store virksomheder med mere end 100 ansatte end på
landsplan.
68/193
Arbejdspladser
Glostrup Kommune har rigtig mange arbejdspladser.
Status
Søg i planen
Links
Danmarks Statistik
Motorola
På figuren herunder ses udviklingen i antallet af arbejdspladser i Glostrup
i de sidste 10 år.
Udviklingen i antal arbejdspladser fra 1997−2007
Arbejdspladser inddeles i 9 hovedbrancher:
• Finansiering og forretningsservice ("Finans m.v.")
• Offentlige og personlige tjenester ("Offentlig service m.v.")
• Handel, hotel og restauration ("Handel m.v.")
• Industri
• Transport, post og tele ("Transport m.v.")
• Bygge− og anlæg
• Energi− og vandforsyning
• Landbrug, gartneri og skovbrug
• Uoplyst aktivitet
Af diagrammet herunder kan det ses, hvor mange procent hver branche
udgør af det samlede antal arbejdspladser i Glostrup.
69/193
Branchefordeling 2007 fordelt på de største hovedbrancher i Glostrup
70/193
Erhvervspolitik
Glostrup Kommune har besluttet at revidere erhvervspolitikken, da
den gældende politik er fra 1994 og er ikke revideret siden.
I strategien for Glostrup Kommunes udvikling, "Glostrup − en sund
by i bevægelse", er der bl.a. sat fokus på en omdannelse af
erhvervsområderne Kirkebjerg og Ejby, hvor kommunen ønsker at
ændre områderne fra at være meget traditionelle industriområder til
at være bydele med både boliger og erhverv, som fx service− og
videnvirksomheder.
Status
Søg i planen
Endvidere er der behov for at skabe sammenhæng mellem
erhvervspolitikken og kommunens øvrige politikker, som fx
sundhedspolitikken, børnepolitikken, handicappolitikken m.v.
Billede fra erhvervstopmøde på Vestegnen i 2007
Endelig er der med kommunalreformen og den fysiske
sammenflytning af det kommunale og statslige jobcenter samt
overdragelsen af ansvaret for erhvervsservice til kommunerne alene
sat fokus på vigtigheden af, at virksomheder har én indgang til det
offentlige.
Derudover er det nødvendigt med en forventningsafstemning med
erhvervslivet, eksempelvis om hvilken service, der er behov for.
Erhvervspolitikken forventes vedtaget i løbet af efteråret 2009.
71/193
Erhverv på Vestegnen
Sidens indhold:
• Erhvervsområderne − udfordringer og muligheder
• Visionen for erhvervsområderne
• Erhvervsstrukturen og lokaliseringsprincipper
• Strategiske udviklingsprojekter
• Mere information
Som et stort erhvervsområde med mange arbejdspladser, pendlere
og arbejdstagere har Vestegnen en række konkrete udfordringer i
den nye Region Hovedstaden. For at kunne tackle disse
udfordringer gik kommunerne på Vestegnen i 2007 sammen om
udviklingen af en fælles erhvervsudviklingsstrategi. Det skete i
forbindelse med kommunernes deltagelse i et Plan09 projekt.
Status
Søg i planen
Links
Vestegnssamarbejdet
Royal Copenhagen i Fabriksparken i Albertslund
Dette arbejde, som også involverede erhvervslivet på Vestegnen,
resulterede i et fælles udviklingsperspektiv, som er indarbejdet i de 7
kommuners planstrategier. Formålet har bl.a. været at skabe en
overordnet politisk strategi for infrastruktur, erhvervsudvikling og
erhvervsområder på Vestegnen.
Erhvervsområderne − udfordringer og
muligheder
Erhvervsområderne på Vestegnen er forskellige (størrelse, alder,
anvendelser, bygningsmasse, plangrundlag m.v.) men har også en
række fællestræk, herunder at de står overfor en række fælles
udfordringer.
Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle
industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og
administrationserhvervene øges. Samtidig er der en stigende
efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt
pladskrævende varegrupper. Der er endvidere behov for flere nye
boliger i regionen til en overkommelig pris. Der er derfor behov for,
at erhvervsområderne på Vestegnen kan omdannes i retning af
mere administrations− og serviceerhverv, detailhandel og boliger, og
at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri−, transport
72/193
og logistikvirksomheder.
Vestegnens nuværende styrkepositioner er transport og logistik, der
er drevet af den gode beliggenhed − tæt på Hovedstaden og med
veludbygget infrastruktur og let adgang til de store færdselsårer.
Endvidere er der flere erhvervsområder som kan rumme
håndværksvirksomheder og servicevirksomheder. Herudover er der
flere stationsnære erhvervsområder på Vestegnen som rummer
udviklingsmuligheder i forhold til at skabe attraktive
funktionsblandede bydele med kontor− og serviceerhverv,
detailhandel og boliger.
Tilbage til toppen
Visionen for erhvervsområderne
I forbindelse med det fælles udviklingsperspektiv har
Vestegnskommunerne besluttet, at vi i 2020 vil være kendt for, at:
• Langsigtet planlægning med klare visioner er Vestegnens
varemærke
• Erhvervsområderne er attraktive, velbeliggende, let
tilgængelige og konkurrencedygtige
• En række ældre erhvervsområder er omdannet til attraktive
og levende bolig− og erhvervsområder
• Egnens beliggenhed, rummelighed og den gode infrastruktur
er udnyttet til at fastholde og videreudvikle
styrkepositionerne indenfor industri, bygge og anlæg, handel
samt transport
• Den gode kollektive infrastruktur er udnyttet til at
videreudvikle egnens styrkepositioner inden for erhverv med
mange arbejdspladser eller besøgende i byerne
• Der er udviklet nye styrkepositioner, blandt andet indenfor
oplevelsesøkonomi og miljøvirksomheder
Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder tæt sammen om
denne vision.
Tilbage til toppen
Erhvervsstrukturen og
lokaliseringsprincipper
Vestegnskommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af
"Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen" fra 2006
vedtaget følgende syv lokaliseringsprincipper:
• Fælles koordinering og samarbejde er en grundlæggende
forudsætning for at fremme de enkelte områders potentialer
• Administrations− og serviceerhverv kan indgå i alle
erhvervsområder, dog skal store kontorarbejdspladser
lokaliseres ud fra nærhed til skinnebåren, kollektiv trafik.
Differentiering efter stationernes karakter
• Store butikker med pladskrævende udvalgsvarer skal
samles i klynger, som placeres langs indfaldsvejene og Ring
3
• Omdannelse af erhvervsområderne bør omfatte indpasning
af boliger. Dele af erhvervsområderne kan herved
ekstensiveres, samtidig med at andre dele af
erhvervsområderne intensiveres
73/193
• De traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og
logistik samt bygge− og anlæg skal sikres gode
rammevilkår. Virksomhederne skal have mulighed for
relokalisering på Vestegnen − fortrinsvis i områder langs
motorvejsnettet − i forbindelse med omdannelse af
erhvervsområderne
• Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør
revurderes − og reduceres gennem anvendelse af zonering
• Iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes.
Iværksættere skal kunne lokalisere sig på hele Vestegnen
Vestegnskommunerne har lavet en kortlægning af samtlige, større
erhvervsområder på Vestegnen. Der er på den baggrund udarbejdet
en række kort, som viser, hvordan de eksisterende forhold er i
erhvervsområderne, hvad erhvervsområderne er udlagt til i
kommuneplanrammerne, samt hvad erhvervsområderne er udlagt til
i kommunernes strategier for de pågældende områder.
Kort 1 viser de eksisterende forhold i områderne
Kort 1 kan ses i stor størrelse her:
vestegnens_erhvervsomraader__eksisterende_forhold.pdf (1.5
MB)
Når man ser på kort 1, der viser, hvordan de eksisterende forhold er
i erhvervsområderne, fremgår det, at vestegnskommunerne
planlægger ud fra de syv ovennævnte lokaliseringsprincipper. Af
kortet ses det endvidere, at Vestegnen har en bred vifte af
erhvervsområder, som har god trafikal tilgængelighed, tæt på
motorveje, andre overordnede veje samt i de stationsnære områder.
74/193
Kort 2 viser hvad områderne er udlagt til i kommuneplanrammerne
vestegnens_erhvervsomraader__kommuneplanrammer.pdf (1.5
MB)
Af kort 2, der viser hvad erhvervsområderne er udlagt til i
kommuneplanrammerne, fremgår det, at der i mange af
erhvervsområderne er planlagt for en udvikling, hvor der åbnes
mulighed for kontor og serviceerhverv, boliger, og i nogle tilfælde
også mulighed for butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
I de erhvervsområder, som rummer lager og transport, og som er
beliggende godt i forhold til det overordnede vejnet, er der ikke
planlagt for ændret anvendelse.
Kort 3 viser hvad områderne er udlagt til i kommunernes strategier
vestegnens_erhvervsomraader__strategi.pdf (1.5 MB)
Med kort 3 der viser, hvad erhvervsområderne er udlagt til i
kommunernes strategier, ser man længere ud i fremtiden. Kortet
viser, at der i de områder, hvor der er planlagt for blandede
funktioner, vil ske en styrkelse af denne udvikling, mens ovennævnte
erhvervsområder med lager og transport fastholdes.
75/193
Når man ser samlet på de tre beskrevne kort, kan man se, at
vestegnskommunerne planlægger med udgangspunkt i ovennævnte
lokaliseringsprincipper.
Tilbage til toppen
Strategiske udviklingsprojekter
Flere kommuner på Vestegnen har igangsat strategiske
udviklingsprojekter, som illustrerer, at kommunerne aktivt arbejder
med byudvikling og byomdannelse i tråd med visionen for
Vestegnens erhvervsområder. På Vestegnssamarbejdets
hjemmeside kan du læse mere om de enkelte projekter.
Brøndby og Glostrup Kommune er i gang med en helhedsplan for
omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde, som er et traditionelt
erhvervsområde som ligger lige syd for Glostrup Station og langs
Ring 3. Visionen er, at området skal udvikles til en attraktiv og
levende bydel med boliger og erhverv. Helhedsplanen er blevet til i
et politisk samarbejde henover kommunegrænsen og i dialog med
områdets grundejere og virksomheder.
I Høje Taastrup Kommune arbejdes der med omdannelse af to
erhvervsområder. Syd for Hedehusene station skal et
erhvervsområde omdannes fra tung produktion/lager til centerformål
og cityerhverv. Et erhvervsområde ved Roskildevej, skal omdannes
ved indpasning af butikker til særligt pladskrævende varegrupper.
Hvidovre Kommune er sammen med By− og Landskabsstyrelsen i
gang med undersøgelser om behovet for arealudlæg til
virksomheder med særlige beliggenhedskrav på Avedøre Holme.
Hensigten er at få reduceret udlægget til virksomheder med særlige
beliggenhedskrav og derefter foretage en zonering af området samt
skabe mulighed for lokalisering af et bredere udsnit af
virksomhedstyper, herunder også kontorerhverv, kultur− og
fritidsanlæg.
Albertslund Kommune arbejder med planer for omdannelse af
Hersted Industripark, der ligger ved en af de planlagte stationer på
letbanen langs Ring 3. Et udkast til en helhedsplan for området
beskriver, hvordan arealer indenfor 600 m fra stationen gradvist kan
fortættes og omdannes til et mindre centerområde ved stationen
samt kontor− og serviceerhverv med flere stationsnære
arbejdspladser. Et område med værksteder og mindre
produktionsvirksomheder i den anden ende af industriparken
planlægges omdannet til boliger, mens det centrale område
opretholdes til traditionelle produktions−, lager− og transporterhverv.
Helhedsplanen er udarbejdet i dialog med grundejerforeningen,
virksomheder og developere.
Tilbage til toppen
Mere information − Vestegnens hjemmeside
På Vestegnssamarbejdets hjemmeside ligger en udførlig beskrivelse
af de enkelte kommuners erhvervsområder, herunder en beskrivelse
af områdernes potentialer mht. udvikling og/eller omdannelse.
På hjemmesiden er der endvidere en vejledning for virksomheder,
som ønsker at flytte til en af kommunerne på Vestegnen.
76/193
Tilbage til toppen
77/193
Erhvervsområder
Erhvervslivet i Glostrup er centreret om tre større erhvervsområder:
Ejby, Hvissinge og Glostrup Sydvest, jf. kortet. Derudover findes der
også en del erhverv i Bymidten og i Kirkebjerg syd for banen.
Status
Søg i planen
Erhvervsområder i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune ønsker, at erhvervsområderne skal være
attraktive og følge med tidens udvikling, og har derfor udarbejdet
planer for omdannelse af nogle af erhvervsområderne, fx Kirkebjerg
og Glostrup sydvest. Dette beskrives nærmere under de enkelte
erhvervsområder.
Mål
• Erhvervsområderne skal være attraktive og følge tidens
udvikling
78/193
Bymidten
Når man taler om Bymidten i Glostrup kan det enten være den
geografisk afgrænsede bymidte, som er området omkring Glostrup
Station med bl.a. butikscentrene og butikkerne ved Hovedvejen.
Eller det kan være Bymidten, som den er defineret i forbindelse med
detailhandelsplanlægningen, hvorefter også dele af Glostrup
Erhvervsområde er en del af Bymidten. I det følgende er det den
geografisk afgrænsede bymidte, der bliver omtalt.
Status
Søg i planen
Glostrup Bymidte er et blandet bolig− og erhvervsområde, som er
karakteriseret ved mange små virksomheder og meget detailhandel
med bl.a. Glostrup Storcenter og 2G shopping samt mindre butikker
langs med Hovedvejen. I Bymidten findes der en del erhverv inden
for finans, bl.a. ligger der mange banker langs med Hovedvejen.
Der findes også en del erhverv indenfor offentlig service, bl.a. ligger
Glostrup Rådhus og Glostrup Ret i Bymidten.
Bymidten i Glostrup ligger stationsnært ved knudepunktsstationen
Glostrup, og i Glostrup arbejder vi
efter stationsnærhedsprincippet. Vi benytter de gode muligheder for
at planlægge et bæredygtigt område, mht. at placere
personintensive anvendelser tæt på stationen. Glostrup Bymidte har
derfor gennem en årrække undergået en markant fortætning.
I midten af halvfemserne afholdt Glostrup Kommune en
arkitektkonkurrence, som skulle tage udfordringen med at få
fortættet den stationsnære bymidte op. Konkurrenceresultaterne
viste, at Bymidten, nord for jernbanen, kunne udbygges med over
50.000 nye etagemeter.
Glostrup Kommune valgte på baggrund af konkurrencen at
udarbejde en Bymidteplan. Bymidteplanen fra 1996 har stort fokus
på at skabe helheder i bymidten.
Planen blev opdateret i forbindelse med kommuneplan 2003−2015,
hvor der blev udarbejdet en temaplan for bymidten.
Glostrups reviderede planlægning af Bymidten har ført til
fortætninger flere steder.
I området tættest ved stationen er der inden for de sidste par år sket
en fortætning med både boliger, kontorer, ældreboliger,
ældrecenter, en rådhustilbygning og et nyt butikscenter. Derudover
er der blevet etableret en række nye byrum, som skal skabe byliv
og kvalitet mellem husene.
79/193
Glostrup Bymidte − et blandet bolig− og erhvervsområde
80/193
Ejby
Ejby Erhvervsområde ligger i kommunens nordlige del og omfatter et
areal på ca. 73 ha, og erhvervsområdet er dermed det største i
kommunen.
Området rummer omkring 200.000 m² etageareal fordelt på omkring
50 ejendomme. Der er stort set ingen ledige erhvervsarealer i
området.
Status
Søg i planen
Der er ca. 4.000 arbejdspladser i området, hvoraf størstedelen er
indenfor privat service.
Danske Banks udviklingsafdeling i Ejby
Ejby Erhvervsområde er oprindeligt udlagt til tung industri, men i takt
med de overordnede strukturændringer er der sket en gradvis
omdannelse mod mere service− og administrationsprægede
erhverv. I dag indeholder området derfor mange forskellige typer
virksomheder indenfor områderne administration, udvikling, større
butikker, produktion, en gros og håndværk.
Erhvervsområdet har et unikt helhedspræg, som ikke ses i mange
andre erhvervsområder. Dette skyldes bl.a. en god struktur med
Ejby Industrivej som hovedforbindelse og flere øst/vestgående
akser, som opdeler området i mindre kvarterer. Derudover er
området omgivet af et 50 meter bredt beplantningsbælte, som giver
erhvervsområdet sin helt egen identitet.
Der vil i planperioden blive udarbejdet en helhedsplan for Ejby
Erhvervsområde i samarbejde med områdets aktører.
Mål
• Ejby Erhvervsområde skal omdannes til en attraktiv bydel
med både boliger og erhverv
Retningslinje
• Ejby Erhvervsområde kan omdannes i første planperiode
med 20.000 m² kontorformål og 15.000 m² øvrige
centerformål og i anden planperiode med 20.000 m²
kontorerhverv og 15.000 m² øvrige centererhverv (se også
afsnit om rækkefølgebestemmelser)
81/193
• I Ejby Erhvervsområde kan der ske en intensiveret
anvendelse og udnyttelse med såvel erhverv som boliger,
herunder kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter, i
den del af erhvervsområdet, som kan forventes at ligge op til
et standsningssted til en eventuel kommende letbane. Der
kan kun ske en intensivering såfremt der samtidig
fastlægges en ekstensiv anvendelse af andre dele af
området. Ejby Erhvervsområde er vist på nedenstående
retningslinjekort
Retningslinjekort for Ejby Erhvervsområde
82/193
Glostrup Sydvest
Glostrup Sydvest ligger i kommunens sydvestlige hjørne og er med
sine ca. 39 ha kommunens næststørste erhvervsområde.
Området har en meget bynær og central placering op til Hovedvejen,
og den østligste del ligger inden for det stationsnære område ved
Glostrup Station.
Status
Søg i planen
Området er attraktivt for større varehuse pga. god tilgængelighed og
stor synlighed, og man finder derfor bl.a. butikskæder som Bauhaus,
Tæppeland, Elgiganten m.v.
Området rummer ca. 155.000 m² etageareal fordelt på 60
ejendomme.
Der er ca. 1.900 arbejdspladser i området, hvoraf halvdelen er inden
for handel, mens resten fordeler sig på fremstilling og privat/offentlig
service.
Den planlagte udvikling af Glostrup Sydvest vil dels styrke områdets
detailhandel med store udvalgsvarebutikker i den nordlige del af
området og dels styrke de traditionelle produktionserhverv i den
sydlige del af området langs jernbanen. I områdets nordlige del
planlægges et egentligt centerområde med blandede butiksformer,
forskellige serviceerhverv og boliger.
Mål
• Der skal ses på muligheden for at skabe bedre
sammenhæng mellem det lille erhvervsområde ved
Herstedøstervej og det tilstødende erhvervsområde i
Albertslund kommune for at skabe synergi
Retningslinje
• Glostrup Sydvest kan omdannes i første planperiode med
10.000 m² kontorerhverv, 52.000 m² detailhandel og 8.000
m² øvrige centerformål og i anden planperiode med 10.000
m² kontorerhverv, 18.000 m² detailhandel og 7.000 m²
øvrige centerformål (se også afsnit om
rækkefølgebestemmelser)
• I Glostrup Sydvest kan der ske en intensiveret anvendelse
og omdannelse af erhvervsområdet til blandet bolig og
erhverv. Der kan ikke etableres kontorer over 1.500 m² i
området. Se nedenstående retningslinjekort
83/193
Retningslinjekort for Glostrup Sydvest
84/193
Hvissinge
Hvissinge Erhvervsområde ligger i kommunens sydøstlige del og
omfatter et areal på ca. 37 ha.
Den del af området, der ligger nord for Hovedvejen er kommunens
mest traditionelle erhvervsområde, hvor den sydlige del er af mere
blandet karakter, og er vokset sammen med naboerhvervsområdet,
som ligger i Brøndby Kommune.
Status
Søg i planen
Området domineres af større grunde, og rummer ca. 116.500 m²
etageareal fordelt på 24 ejendomme.
Der er ca. 1.000 arbejdspladser i området, hvoraf størstedelen er
beskæftiget indenfor handel.
Området har en optimal trafikal placering i direkte tilknytning til
Hovedvejen og motorvejen, og er derfor meget attraktivt for
virksomheder med et stort transportbehov, som fx HCS A/S
Transport & Spedition.
Tavleholmsområdet
En del af Hvissinge Erhvervsområde ligger stationsnært, og det
kaldes Tavleholmsområdet.
Der er planlagt for en station ved Priorparken, og der arbejdes for at
realisere stationen. Selvom stationen endnu ikke er anlagt, har
Glostrup Kommune fået mulighed for at planlægge de
omkringliggende områder, som om stationen findes. Den mulighed
er vigtig for Glostrup Kommunes ønsker om at planlægge tæt og
bæredygtigt på steder, der er godt betjent af kollektiv trafik, jf.
afsnittet om stationsnærhedsprincippet.
Glostrup Kommune vedtog derfor allerede i 2004 en ny lokalplan for
Tavleholmsområdet, som giver mulighed for at fortætte i området
med service, administration, kontorlignende erhverv og
uddannelsesformål, der knytter sig til områdets erhvervsliv, samt
facadesalgserhverv.
Efterfølgende har Brøndby Kommune fulgt op med en tilsvarende
plan for deres del af området.
Resultaterne er begyndt at vise sig i området, med bl.a. nye
kontorejendomme ud mod Hovedvejen, og der er flere spændende
projekter på vej. En stor developer i området har fx intentioner om at
opføre spændende kontorbyggerier med bæredygtige løsninger.
Mål
• Vi vil aktivt styrke passagergrundlaget for Priorparken
Station, og vi vil i den forbindelse se på de dele af Tavleholm
Nord, der ikke er udlagt til personintensive anvendelser
Retningslinje
• Tavleholm Nord kan omdannes i første planperiode med
30.000 m² kontorerhverv og med 30.000 m² kontorerhverv i
anden planperiode (se også afsnit om
85/193
• I Hvissinge Erhvervsområde kan der ske en intensiveret
anvendelse og udnyttelse med erhverv samt kontorbyggeri
med mere end 1.500 etagemeter, i den del af området,
Tavleholm Nord, som ligger inden for det stationsnære
kerneområde til den kommende S−togsstation ved
Priorparken i Brøndby Kommune. Se nedenstående
retningslinjekort
Retningslinjekort for Hvissinge Erhvervsområde
86/193
Kirkebjerg
Kirkebjerg er et erhvervsområde syd for Glostrup Station, som dels
ligger i Glostrup Kommune og dels i Brøndby Kommune. Området
ligger inden for bymidteafgrænsningen i Glostrup Kommune.
Området har gennem tiden været præget af industri− og
transportvirksomheder, som har gjort området uforeneligt med
boliger. De første tegn på, at industrien er på vej væk har vist sig,
og de to kommuner er derfor gået sammen om at udarbejde en plan
for området, som sikrer en fortætning af byen og en fornuftig
anvendelse i fremtiden.
Status
Søg i planen
Områdets gode infrastrukturmæssige beliggenhed tæt ved Glostrup
Station og med en forventet letbane, som vil kunne servicere
området, har kommunerne valgt at fokusere på en omdannelse af
erhvervsområdet til en blandet bydel med både boliger og erhverv.
Samtidig skal der ske en fortætning af området, som udnytter den
gode kollektive trafikbetjening.
Formålet med helhedsplanen for Kirkebjerg Erhvervsområde er at få
skabt en attraktiv og levende bydel. Derfor er der også gjort plads til
grønne områder, og parkbebyggelse, hvor det grønne element
bliver en stor del af boligområderne.
Der arbejdes endvidere med blandede funktioner, for at opnå det
byliv, som kan være med til at gøre bydelen attraktiv for både
kommende beboere og for erhvervslivet.
Glostrup Kommune har samarbejdet med Brøndby Kommune om
omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde på tværs af
kommune-grænsen. Samarbejdet er foregået med inddragelse af
områdets aktører. Det har i processen været vigtigt at se bort fra
kommunegrænsen og i stedet se området som et hele, for at opnå
en god fremtidssikret helhedsplan for området.
Mål
• Vi vil arbejde på at realisere helhedsplanen for Kirkebjerg
Erhvervsområde
• Vi vil have særligt fokus på udviklingen af rangerarealet og
en ny forbindelse over jernbanen
Retningslinje
• Kirkebjerg Erhvervsområde kan omdannes i første
planperiode med 60.000 m² kontorerhverv og 15.000 m²
øvrige centerformål (se også afsnit om
• I Kirkebjerg Erhvervsområde kan der ske en intensiveret
anvendelse og udnyttelse med såvel erhverv som boliger,
herunder kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter.
Se nedenstående retningslinjekort
87/193
88/193
Byudvikling langs Ring 3
Glostrup Kommune samarbejder med 10 andre kommuner og
Region Hovedstaden for, at der kommer en letbane langs Ring, som
bl.a. kan forbinde Glostrup og Lyngby.
I den forbindelse er kommunerne i gang med at udarbejde en fælles
byvision, som forventes færdiggjort i løbet af 2009. Byvisionen
udarbejdes i et dialogprojekt, som er et samarbejde mellem By− og
Landskabsstyrelsen, Region Hovedstaden, Lyngby−Taarbæk,
Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk,
Ishøj, Brøndby og Hvidovre kommuner.
Byvisionen vil bl.a. omhandle erhvervsområderne langs Ring 3,
hvoraf mange rummer store omdannelsespotentialer. For Glostrups
vedkommende vil Ejby Erhvervsområde komme i spil i den fælles
byvision.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Fingerplan 2007 §12
Du kan hente intentionspapiret, som vil ligge til grund for byvisionen,
her
intentionspapir_om_byudvikling_langs_ring_3.pdf (739.1 KB)
89/193
Fælles intentionsafsnit til Kommuneplan 2009
Ringbyen langs Ring 3
Den foreslåede Letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/
Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i
hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved Letbanen ca. 75.000 arbejdspladser,
ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som bl.a. sygehuse og uddannelsesinstitutioner.
Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den
ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs Letbanen.
Derfor udvikler vi en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision
om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en
byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området, og
kan markere sig i det 21. århundrede.
Byvisionen og Letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge
letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for både bane og vej, vil muliggøre udvikling af
Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil Letbanen og
udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en
langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet.
Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-,
fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde,
kultur, service, natur og landskab.
Ringbyens styrker
Stor regional betydning og høj tilgængelighed
Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på tværs i fingerbyen. Set i et regionalt
perspektiv har det derfor stor betydning, at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og højnes, som følge af etableringen af Letbanen langs
Ring 3. Ringbyen rummer allerede mange vigtige trafikknudepunkter, boligområder,
erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der
store potentialer for byomdannelse og byudvikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne.
Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur
Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende byområder
med tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruktur med veje, stisystemer,
kollektiv trafik, varme, el, vand m.v. samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende
skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de
nye beboeres behov.
Stor forskellighed og variation
Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive
forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område
og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil
Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt
for bebyggelse.
Dialogprojektet Ring 3 er et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde, Region
Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj,
Brøndby og Hvidovre kommuner
1
Ringbyens nye muligheder
Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklingen i Ringbyen kan
bidrage til at udnytte Letbanens fulde potentiale. Letbanen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og
restauranter, uddannelses- og kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i Ringbyen.
Den bymæssige tætte by
Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by
med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe
store, byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som
pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem
Ringbyen. De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved
deres arkitektoniske kvaliteter.
Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste
dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan nås
med Letbanen, kan biltrafikken mindskes. Det er også et potentiale for et klimavenligt
CO2-regnskab og giver uafhængighed.
Tilgængelighed
En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til Letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for
dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige
hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring 3.
En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København.
Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen. Ringbyen har derfor et fint forgrenet net af cykelstier, som sammenkobler Letbanen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- og gangstier vil gennemløbe Ringbyen.
Bæredygtighed
Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder
for at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i
Ringbyen er det derfor en målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by
med en højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at
sikre en langsigtet holdbar byudvikling.
Letbane langs Ring 3
Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en letbane langs Ring 3 mv. Kommuneplanerne vil sikre, at der kan etableres en letbane fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste
tracé. Etablering af en letbane kræver, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets
virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne.
En fælles byvision forventes færdiggjort i løbet af
2009. Byvisionen udarbejdes i et dialogprojekt, som
er et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen,
Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden, LyngbyTaarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund,
Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre
kommuner.
Faktaboks
2
3
Kulturhistorie
Kulturhistorie er et nyt tema i Glostrups kommuneplan.
Både byerne og det åbne land rummer en rig kulturarv, der indgår
som et strategisk element i den kommunale planlægning.
Kommunerne er efter strukturreformen den største forvalter af
kulturarven, og det er en kommunal forpligtelse at tage vare på
kulturarven og beskytte den.
Status
Søg i planen
Links
Kroppedal Museum
Lokalhistorie
Lovgivning
Planloven § 11a stk 14
Den gamle bryggervilla i Rådhusparken
Kulturhistorien er en ressource, der medvirker positivt til fremme af
bosætning, erhvervsudvikling og turisme.
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af
kulturhistoriske bevaringsværdier herunder beliggenheden af
værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske
bevaringsværdier.
Ved begrebet 'et kulturmiljø' forstås et geografisk afgrænset område,
som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Kommuneplanen skal endvidere redegøre for den arkæologiske
kulturarv.
Der er ingen fredede bygninger i Glostrup, men en del bygninger og
områder er gennem lokalplaner blevet udpeget som
bevaringsværdige. Der er udarbejdet bevarende lokalplaner for
landsbyerne Ejby og Hvissinge samt boligområder ved
Søndervangen og Erdalsvej.
Mål
• Bevaringsværdige områder, enkeltlokaliteter og bygninger
søges sikret og bevaret, ligesom nybyggeri skal afstemmes
efter områdets karakter
• Bevaringsværdier i byområderne skal sikres gennem
udarbejdelse af lokalplaner i samarbejde med
grundejerforeninger og beboere
• Der skal for særlige byområder udarbejdes vejledninger for
istandsættelse og ombygning
90/193
Bymidten
I 1840 var der 210 indbyggere i den lille landsby Glostrup. Med
anlægget af jernbanestationen i 1847 fik Glostrup gradvist karakter
af by. Ved århundredeskiftet var indbyggertallet kommet over 1.000
og Glostrup var blevet en rigtig stationsby. I dag bor der ca. 1.700 i
det område vi definerer som Bymidten.
Status
Søg i planen
Bymidten i dag afspejler Glostrups historie. Der er træk, der viser
udviklingen fra landsby til stationsby til forstad. Det er særligt i
Bymidtens boligområder, at disse træk stadig kan spores.
Stationsbystemning på Nyvej
Området omkring Solvej er præget af mange fine villabebyggelser
og bungalows. Omkring Kirkebjerg Allé/Linde Allé ligger en ensartet
boligbebyggelse, der er opført omkring år 1900 som arbejderboliger
til bryggeriet. Omkring Sydvestvej, Nyvej og Stationsparken hersker
der en særlig stationsbystemning med forskellige byhuse og
forretninger.
Området i Bymidten er reguleret af en række lokalplaner. Det er
hensigten at bevare træk fra de sidste rester af Stationsbyen − dog
på en sådan måde, at der kan ske en stadig fortætning af de
stationsnære områder. Bevaringshensyn og byudvikling skal finde
en balance, således at fortætning af Bymidten ikke sker på
bekostning af den eksisterende bys særlige kvaliteter.
Mål
• Planlægning af nye bebyggelsesmuligheder i Bymidten i
forbindelse med fortætning af de stationsnære områder skal
ske under hensyntagen til den eksisterende byskala og
stationsbykarakter
91/193
Landsbyerne
Der er udpeget bevaringsområder i Hvissinge og Ejby landsby,
Sigtet med at udpege disse områder er at sikre en bevaring af de to
landsbyers fysiske miljø.
For at sikre dette er der for hver af landsbyerne udarbejdet
bevarende lokalplaner. Det er særligt vigtigt at sikre miljøet omkring
gadekærene.
Status
Søg i planen
Hvissingestræde i Hvissinge Landsby
Det vigtigste fokus i kommunens bevaringsindsats er at sikre
landsbyernes særlige karakter og byskala. Boligbebyggelserne i
landsbyerne skal stadig kunne udvikles og moderniseres med
ombygninger, bygningsdetaljer m.v., der gør, at de modsvarer
nutidens krav til en bolig. Imidlertid er det vigtigt at fastholde
husenes proportioner og indbyrdes beliggenhed. Derfor bør de
eksisterende ejendommes grænser bevares. Endvidere er
landsbyernes særlige miljø sikret bevaret ved bestemmelser om
materialevalg og hegnsbeplantning.
92/193
Ejby Landsby
Ejby Landsby kendes tilbage fra højmiddelalderen, ca. 1200−1400
e.Kr. Navnet Ejby er kendt helt tilbage fra 1348, hvor det dog blev
stavet Egæby og senere Egby. Først i 1958 blev stavemåden
ændret til Ejby. Navnet betyder "Landsbyen med egetræerne".
Kilder fra 1600−tallet viser, at jorden i området generelt var frugtbar
landbrugsjord, hvor der blev dyrket rug, byg og græs til dyrene.
Status
Søg i planen
Ved den første folketælling i 1787 var der 145 indbyggere i Ejby, og i
1794 bestod byen af 15 gårde og 12 husmandssteder. I 1819 var
børnetallet blevet så højt, at den første skole i Ejby blev åbnet.
Ejby Landsby
Ejby Landsby gik fra at være landbrugs− og gartneriområde til i
1960'erne og 1970'erne at blive parcelhuskvarter. Kun omkring
gadekæret er der endnu lidt landsbyidyl, for her er nogle af de gamle
gårdes stuehuse endnu bevaret.
Glostrup Kommune ønsker at bevare de kulturhistoriske minder, og
har derfor vedtaget lokalplaner, som skal bevare det, der er tilbage
af Ejby Landsby.
Mål
• Ejby Landsbys særlige landsbykarakter − herunder byskala,
materialevalg og hegnsbeplantning − skal bevares og
beskyttes gennem formidling, planlægning og administration
• Miljøet omkring gadekæret må ikke ødelægges eller sløres
af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg eller beplantning
93/193
Hvissinge Landsby
Hvissinge Landsby har haft sin nuværende placering i mere end
400 år, men landsbyen blev dannet allerede i jernalderen for ca.
1.500 år siden. Dengang lå den dog ca. 600 m længere mod
nordvest. Læs mere i afsnittet om udgravningerne Hvissinge Øst og
Hvissinge Vest.
I forbindelse med opførelsen af det nye kvarter Hvissinge Vest fandt
arkæologerne rester af den tidlige Hvissinge Landsby, og der blev
bl.a. fundet beviser på, at der er sket forarbejdning af hamp og hør.
Status
Søg i planen
Links
Bevarende lokalplan for Hvissinge
Landsby
Hvissinge Landsby
Et kort fra 1786 viser, hvordan Hvissinge Landsby i mange
hundrede år har været opbygget omkring gadekæret og forten.
Forten er en del af en landsby, på linje med gadekæret, hvor man
mødtes og holdt rådslagning eller handlede.
I dag er de ældste huse i Hvissinge Landsby fra begyndelsen af
1800−tallet.
Hvissinge Landsby har indtil for ganske nyligt (bare 25 år) været en
fritliggende landsby i det åbne land tæt på København. Siden ca.
1980 er Hvissinge Landsby for alvor blevet indlemmet i forstaden,
og området er i dag omgivet af nyere parcelhus− og villakvarterer
på alle sider.
Bevar mig vel
For at bevare de kulturhistoriske minder har Glostrup Kommune
udarbejdet en bevarende lokalplan for området.
94/193
Bevarende lokalplan HL 8 for Hvissinge Landsby
Formålet med lokalplanen er at bevare det eksisterende
karakteristiske landsbymiljø. Landsbyens miljø udgøres af en
kombination af en lang række ting: vejenes forløb, bygningernes
placering, udformning og tæthed, gadekæret m.v.
Lokalplanen sikrer også bevaringsværdig bebyggelse i landsbyen.
Det være sig både de bygninger, der er bevaringsværdige som
enkelt bygninger i kraft af deres kulturhistoriske kvalitet, og de
bygninger, der er vigtige for sammenhængen i Hvissinge Landsby,
som ved placering, udformning eller lignende underbygger
landsbymiljøet.
Mål
• Hvissinge Landsbys særlige landsbykarakter − herunder
byskala, materialevalg og hegnsbeplantning − skal bevares
og beskyttes gennem formidling, planlægning og
administration
• Miljøet omkring gadekæret må ikke ødelægges eller sløres
af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg eller beplantning
95/193
Karakteristiske kulturmiljøer
Udover de bevaringsværdige stations− og landsbymiljøer i Bymidten,
Ejby og Hvissinge, rummer Glostrup Kommune en række
karakteristiske bolig− og kolonihaveområder, hvis karakter eller
anvendelse er af kulturhistorisk værdi.
Eksempler på sådanne områder er kolonihaveområdet
Sommerbyerne i Ejby, Solvangskvarteret, Søndervangskvarteret
m.v.
Status
Søg i planen
Det der gør områderne specielle hver for sig er, at de har bevaret de
særlige træk, der kendetegner den tid, hvor de er opført.
Helhedsindtrykket i Glostrups byområder påvirkes af, hvordan den
enkelte grundejer vedligeholder og udnytter sin ejendom.
96/193
Karakteristiske boligområder
Byudviklingen i Glostrup er sket i etaper omkring Glostrup Station og
Hovedvejen, samt ved landsbyerne Ejby og Hvissinge.
Det har bevirket, at der i dag er en lang række boligområder, som er
typiske for den tid, de er opført på. Det er bedre byggeskik huse i
Solvangskvarteret omkring Solvangsparken, der er 50ernes små
statslånshuse i Hvissinge, 60ernes og 70ernes parcelhusområder i
Ejby, samt 80ernes række− og etagehuse i Hvissinge. Desuden er
der et område omkring Sofielunden, der er kendetegnet ved en
særlig markant træbeplantning, som blev sikret i en deklaration
tinglyst af den daværende ejer i forbindelse med udstykningen af
området.
Det der gør områderne specielle hver for sig er, at de har bevaret de
særlige træk, der kendetegner den tid, hvor de er opført. Det gør
dem til en del af kulturmiljøet i Glostrup.
Status
Søg i planen
Links
Lokalplan for
Søndervangskvarteret
Lokalplan for Erdalsvej og
Lunddalsvej
Der er siden 2003 blevet udarbejdet to bevarende lokalplaner for
boligområder med særlige udtryk. En lokalplan for boligområdet ved
Erdalsvej og Lunddalsvej, hvor husene er opført fra midten af
1920erne til slutningen af 1940erne, samt en lokalplan for
Søndervangskvarteret syd for banen.
Bevarende lokalplan GL 91 (Søndervangskvarteret) og HL 5
(Erdalsvej)
Formålet med disse lokalplaner har været ved inddragelse af
områdernes beboere, at bevare områdernes specielle og
bevaringsværdige træk og vejforløb og samtidig sikre, at der fortsat
kan ske en udvikling af området under hensyntagen til områdets
karakter.
I forbindelse med den bevarende lokalplan for Søndervangskvarteret
er der udarbejdet en vejledning om istandsættelse og ombygning i
97/193
Søndervangskvarteret.
Mål
I den kommende planperiode vil Glostrup Kommunalbestyrelse sikre
de kulturhistoriske interesser ved at lave lokalplaner, der skal sikre,
at en række områders specielle karakter og træk fastholdes.
Lokalplanerne skal udarbejdes i samarbejde med områdernes
beboere for at sikre lokalt ejerskab til lokalplanernes indhold.
I planperioden vil der blive udarbejdet lokalplaner for:
• En række bedre byggeskiks huse i Solvangskvarteret
• En række bryggerboliger på Linde Allé, der er opført på
samme tid med samme facadeudtryk
• Et område med statslånshuse i Hvissinge, hvor mindre huse
er opført på mindre grunde efter en række statslige krav og
retningslinjer
• At bevare det grønne træk og boligerne i Sofielunden
98/193
Sommerbyerne
I det nordvestlige hjørne af Glostrup Kommune ved
kommunegrænsen til Ballerup ligger kolonihaveområderne
Sommerbyen Ejby, Sommerbyen Ejbyvænge og Sommerbyen
Ejbylund. Sommerbyerne er opstået som en udflytning af 7
kolonihaveforeninger fra Husum området i begyndelse af 1960erne.
Status
Søg i planen
Sommerbyen Ejby er med sine 967 kolonihaver Nordeuropas største
kolonihaveforening.
Kolonihavehus i Sommerbyen Ejby
Der er i alt ca. 1.600 kolonihaver i Sommerbyerne og sammen med
de omkringliggende kolonihaver i Ballerup og Herlev kommune
udgør kolonihaveområdet i Ejby det største kolonihaveområde i
Danmark.
Sommerbyerne ligger i landzone og ejes af Fødevareministeriet og
har siden 2001 været udlagt til varige kolonihaver. Sommerbyerne
må kun bebos i sommerhalvåret
Kolonihaveområdet er i 2005 blevet udvidet med
kolonihaveforeningen Karsegartneriet. Karsegartneriet er udlagt til
varige kolonihaver, men er privatejet. Kolonihavehusene i
Karsegartneriet er under opførsel og forventes bygget i de
kommende år.
Sommerbyerne er et meget karakteristisk område med grunde på
400 m², der er forbundet af stier. På hver grund er opført et eller flere
mindre huse ofte ombygget eller tilbygget i flere omgange.
Da der ikke må parkeres på grundene, foregår parkering på fælles
parkeringsområder, centralt i de enkelte områder. Centralt i
Sommerbyen Ejby ligger et fælleshus med tilhørende fællesfacilliter
og butik.
Kolonihaverne har en særlig karakter, og er en del af Glostrup
Kommunes kulturhistorie. Det er vigtigt, at området kan udvikles,
men det skal forsat have karakter af kolonihaver.
Sommerbyerne er endvidere beskrevet under kommuneplanens
tema om grønne områder under afsnittet koloni− og nyttehaver, hvor
retningslinjerne for sommerbyerne fremgår.
99/193
Mål
• Sommerbyerne har siden 1960erne været reguleret af 3
deklarationer. Deklarationerne er af ældre dato, og der vil
derfor i planperioden blive udarbejdet 3 nye lokalplaner for
områderne
Sommerbyerne
100/193
Kulturlandskabet
Den Københavnske Sydvestegn kaldes fra gammel tid for
Hedeboegnen.
Hedeboegnen var det helt flade og skovløse landskab i trekanten
mellem København, Roskilde og Køge.
Status
Søg i planen
Den gode Hedebojord blev efterladt som et tykt lag, da isen var
smeltet for ca. 14.000 år siden.
Det flade og frugtbare landskab på Københavns Vestegn har været
domineret af landsbysamfund og agerbrug lige fra Oldtiden. Men i
nyere tid har særligt to elementer vendt op og ned på store dele af
landskabet.
For det første har anlæggelsen af Vestskoven og anlæggelsen af
flere større udsigtshøje givet de tidligere landbrugsarealer en
markant anderledes karakter.
Rytter i Vestskoven
For det andet er der sket en massiv udbygning af de gamle
stationsbyer og landsbysamfund til et stort sammenhængende
byområde langs Roskildefingeren. Der er dog stadig en række spor,
der vidner om historien.
Efter strukturreformen er kompetencen til at udpege landskabelige
og geologiske bevaringsværdier overgået fra amtet til kommunerne.
Karakteristiske områder og enkeltlokaliteter af geologisk interesse er
med til at dokumentere den landskabelige og geologiske udvikling
gennem tiden, og det er derfor vigtigt, at de bliver udpeget og
bevaret for fremtiden.
I Glostrup Kommune er Oxbjerget og Hvissingestenen udpeget som
enkeltlokaliteter af landskabelig eller geologisk interesse.
Vestskoven og Ejby Mose kan også betragtes som kulturlandskaber,
men er beskrevet under kommuneplanens afsnit om grønne
områder.
101/193
Oxbjerget
Oxbjerget er en kunstigt anlagt bakke umiddelbart nord for Hvissinge
i Glostrup Kommune. Bakken ligger i den østlige ende af
Vestskoven. Opbygningen af Oxbjerget blev påbegyndt i 1968, og
bakken er bygget af ca. 400.000 m³ jord og murbrokker, der blev
kasseret som byggeaffald.
Status
Søg i planen
Oxbjergets højeste punkt er 38 m over havets overflade − ca. 15 m
højere end det omkringliggende terræn.
Oxbjerget
Omkring Oxbjerget har skovvæsenet lavet forsøg med udsåning af
træer og uregelmæssig plantning, så man undgår rækkepræg.
Bakken er et yndet udflugtsmål for hundeluftere, idet den indgår i
Hundeskoven − en indhegnet del af Vestskoven, hvor det er tilladt at
lufte hunde uden snor.
Ved Oxbjerget er der både bålplads og madpakkehus beliggende ca.
200 m inde fra p−pladsen ved Oxbjerget på Oxbjergvej.
Retningslinje
• Oxbjerget er en landskabelig enkellokalitet af kulturhistorisk
interesse. Oxbjerget må ikke sløres eller ødelægges af
gravning, bebyggelse eller tekniske anlæg
102/193
Retningslinjekort for Oxbjerget
103/193
Hvissingestenen
Hvissingestenen er Sjællands største sten, og vejer ca. 250 ton.
Stenen blev fundet i 1966, da der var ved at blive gravet en
hovedvandledning ned. Stenen lå ca. 1,5 meter nede i jorden, og
man overvejede derfor at sprænge den væk for at gøre plads til
ledningen.
Status
Søg i planen
Ved en hurtig indsats fra Danmarks Naturfredningsforening og det
tidligere Københavns Amt, støttet af Glostrup Kommune, blev
stenen i stedet fredet. Stenen blev herefter flyttet ca. 100 meter til
sin nuværende placering i en lysning i Vestskoven i det nordlige
Glostrup.
Hvissingestenen
Hvissingestenen er en vandreblok fra istiden. Istidens gletschere
rummede mange kræfter, og når de gled hen over klipperne, kunne
gletscherne alene ved deres vægt og bevægelse brække store
klippestykker løs. Klippestykkerne blev herefter ført med af isen
langt væk fra deres oprindelsessted.
Hvissingestenens ridser stammer fra det enorme slid, turen med
gletscheren har medført. Stenen har skuret hen over jordoverfladen,
og er derfor blevet slebet flad på undersiden og har fået slag og
mærker fra sammenstødet med jorden.
Retningslinje
• Hvissingestenen er en enkellokalitet af geologisk interesse.
Stenen er fredet. Hvissingestenen må ikke sløres eller
ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg eller
skovbeplantning
104/193
Retningslinjekort for Hvissingestenen
105/193
Den arkæologiske kulturarv
Kommunen skal i følge Museumsloven inddrage det
statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes
kommune eller lokalplaner, der berører bevaringsværdier.
Kroppedal Museum er det museum, der på vegne af
Kulturarvsstyrelsen varetager rådgivning af udvalgte kommuner i
Hovedstadsområdet om bevaring af bygninger, kulturmiljøer og
kulturlandskaber − herunder Glostrup.
Kroppedals arkæologer har ansvaret for 16 kommuner i
Hovedstadsområdet. Der foretages hvert år mellem 25 og 30
arkæologiske undersøgelser og der fremkommer mange
spændende fund. Fundene viser blandt andet, at Vestegnen var et
rigt magtcentrum i oldtiden med tætte handelsforbindelser til
Romerriget.
Status
Søg i planen
Links
Kroppedal Museum
Kulturarvsstyrelsen
Museumsloven
Redskaber fundet på Vestegnen
Ifølge museumsloven skal museet rådgive private og offentlige
bygherrer forud for anlægsarbejder, om hvorvidt arkæologiske levn
er truet ved arbejdet. Det sker for at sikre, at uvurderlige
fortidsminder ikke går tabt for kommende generationer.
I kommuneplan 2009 − 2021 er der redegjort for fund i forbindelse
med de største arkæologiske udgravninger i Glostrup Kommune.
Herunder udgravninger i forbindelse med udbygningen af
Frederikssundmotorvejen, Hvissinge Øst, Hvissinge Vest og et
boligområde ved Ejby Mosevej. Fundene i Glostrup koncentrer sig
hovedsageligt som bosættelser fra jernalderen.
I Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database kan man læse
mere om over 150.000 kulturhistoriske lokaliteter og udgravninger
igennem tiden.
106/193
Udgravning
Frederikssundmotorvejen
Kroppedal Museum har igennem 2007 og 2008 foretaget
arkæologiske forundersøgelser og udgravninger i forbindelse med
den kommende Frederikssundmotorvej i tæt samarbejde med
Vejdirektoratet. Samarbejdet mellem Vejdirektoratet og Kroppedal
har både resulteret i en film og en udstilling.
Ved undersøgelsen blev der registreret aktiviteter i dette område helt
tilbage fra stenalderen, og i næsten samtlige forhistoriske perioder
herefter.
Resultaterne af udgravningerne er dog primært flere koncentrationer
af bosættelser fra jernalderen. Østligst på arealet, grænsende op
mod Motorring 3 fremkom flere treskibede langhuse, der kunne
dateres til 1.−3. årh. e. Kr. Husene har ikke ligget der samtidig, men
afløst hinanden, når de jordgravede stolper var rådnet op.
Status
Søg i planen
Links
Kroppedal Museum
Vejdirektoratet
I begyndelsen af yngre romersk jernalder, omkring 3. årh. e.Kr. har
man tilsyneladende valgt at flytte bebyggelsen 500 meter mod vest.
Umiddelbart vest for Oxbjergvej fremkom der derfor i alt 28
treskibede langhuse og ni økonomibygninger. Husene har også her
afløst hinanden, således at der sandsynligvis har ligget 1−2 huse på
samme tid. Der har været kontinuerlig bebyggelse på dette areal fra
3. årh. og frem til 8. årh. e. Kr.
Den enkelte gård bestod typisk af et hovedhus og en eller flere
mindre bygninger til opbevaring og værksted.
Begge bebyggelseskoncentrationer ligger på mindre forhøjninger i
det ellers flade landskab, og herfra har man kunnet se både
velkomne og uvelkomne gæster i god tid.
107/193
Udgravning Hvissinge Øst
Kroppedal Museum foretog i juli 2006 og igen i januar 2007
prøvegravninger af et areal i Hvissinge Øst. Arealet ligger i det
nordvestligste hjørne af Hvissinge og afgrænses mod nord af
Sortevej, mod vest af Birkeskoven, mod syd af Fraligsvej og mod øst
af Motorring 3.
En stor del af arealet har tidligere været bebygget med drivhuse og
som en følge heraf, var muldlaget og råjord fyldt med store
mængder glasskår, jerndragere og betonfundamenter. Hvor
drivhusene har stået, var det ikke muligt at konstatere andet end
disse anlæg i undergrunden.
Status
Søg i planen
Links
Kroppedal Museum
Længst op mod Birkeskoven var arkæologerne derimod mere
heldige, da der her ikke var forstyrrelser fra nyere tid. Da
gravemaskinen havde fjernet mulden fremkom bebyggelsesrester i
form af to huse, hvoraf det ene muligvis fortsætter ind under
Birkeskoven. Husene stammer fra den ældre jernalder (500 f. Kr. −
400 e. Kr.) og kan betegnes som et beboelseshus og en mindre
økonomibygning i en lille gårdsenhed. Der blev fundet skår fra lerkar
i beboelseshuset, og i et stolpehul efter én af de stolper der bar
taget, fandtes en lille jernnagle.
I mellem Birkeskoven og Østre Lindeskov, udgravede arkæologerne
en bebyggelse fra jernalderen (150−550 e. Kr.). Stolpehuller
afslørede, at der i jernalderen havde været opført tre huse på stedet.
Det var ikke muligt at afgøre om de tre huse havde været beboet
samtidig, eller om det var huse, der havde erstattet hinanden
efterhånden, således at kun ét hus stod opført ad gangen. De to af
husene var øst−vest vendte, som det er almindeligt for oldtidens
huse, men den tredje lidt mindre bygning vendte nord−syd.
Ved siden af husene var affaldsgruber, hvor beboerne i jernalderen
havde skilt sig af med lerkar og husholdningsaffald, der her mange
hundrede år senere gav sig til kende som brændte og ubrændte
dyreknogler − formentlig fra kvæg.
Ved udgravningen fremkom et lerkar, der indeholdt brændte knogler.
Der kan være tale om en brandgrav, men knoglerne er endnu ikke
blevet analyseret, så det vides derfor ikke, om det er knogler fra et
dyr eller et menneske. Tæt ved lerkarret blev en tenvægt fundet, og
hvis knoglerne viser sig at være fra et menneske, kan tenvægten
tolkes som en gravgave. Tenvægte var almindelige gravgaver i
kvindegrave.
108/193
Udgravning Hvissinge Vest
I 1999−2000 i forbindelse med udbygningen af Hvissinge Vest
udgravede Kroppedal Museum en jernalderlandsby ca. 2 km syd for
udgravningerne ved motorvejen. Landsbyen eksisterede i samme
periode som gårdene lige vest for Oxbjergvej, dvs. i perioden 3.−8.
årh. e. Kr. I landsbyen forarbejdedes bl.a. hør og hamp til
tekstilproduktion.
Ved udgravningen blev der fundet 50 huse, 35 hegn, 130 gruber, 3
kogestensgruber, 23 brønde samt 11 grøfter. Flere af de udgravede
huse og hegn dateres til hovedsageligt ældre germansk jernalder.
Der er tale om mindst 7 gårde, der kan have eksisteret på samme
tid. Gårdene kan følges i op til tre faser. Den enkelte gård har
hovedsageligt bestået af et langhus på ca. 20 meter og en
økonomibygning, der er bygget op ad et hegn. De 23 brønde
betragtes som samtidige med bebyggelsen, da de oftest er placeret
meget karakteristisk for enden af et hegn.
Status
Søg i planen
Links
Kroppedal Museum
I en af bopladsgruberne fandtes en romersk sølvdenar fra Kejser
Vespasian (kejser fra 69−79 e. Kr.).
109/193
Udgravning Ejby
Mosevej
Forud for anlæggelsen af en
rækkehusbebyggelse på Ejby
Mosevej blev der på et areal mellem
Ejby Mosevej og Nordre Ringvej i
sommeren 2007 udgravet et område
på knap 5.000 m².
Udgravningen viste spor fra den
tidlige middelalder, perioden ca.
1050−1200 e. Kr. Ved
undersøgelserne fremkom der flere
huskonstruktioner, gruber samt en
enkelt brønd indeholdende bl.a. en
velbevaret træstige, skår fra et lerkar,
et vægtlod af bly, jernknive, rester af
en benkam m.m.
Status
Kommuneplan 2009−2021 er vedtaget den 14.
april 2010.
Søg i planen
Links
Kroppedal Museum
Undersøgelserne har bidraget med
vigtig ny viden om den tidlige
middelalders landbebyggelse og
bopladsstruktur. Elementer vi
arkæologisk kun sjældent får indblik i,
da den tidligmiddelalderlige
bebyggelse oftest har dannet
udgangspunkt for de nuværende
landsbyer.
I Ejby har vi at gøre med en situation,
hvor man efter alt at dømme har
grundlagt den nuværende Ejby
landsby, formentlig omkring 1300 e.
Kr., som følge af en forudgående
beboelsesfase på det nu udgravede
areal.
110/193
Infrastruktur
En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for det moderne
samfund. Vejene skal vedligeholdes og udbygges til at kunne klare
de voksende trafikmængder, samtidig med at den kollektive trafik
skal styrkes, så det bliver nemmere at komme fra bolig til arbejde til
fritidsaktiviteter osv.
Status
Søg i planen
Trafik på villavej
Infrastruktur handler ikke kun om trafik, men også om forsyning,
kommunikationsnet m.v. Der skal være velfungerende
kloaksystemer, drikkevand i hanerne, varme og el. Vi skal kunne se
fjernsyn, tale i telefon, bruge Internettet osv.
Kommunen er ansvarlig for dele af infrastrukturen, og sørger bl.a. for
vedligeholdelsen af dele af vejnettet, kloaknettet m.v.
Som beskrevet under afsnittet om byudvikling, vil der blive
udarbejdet en vurdering af konsekvenserne for infrastrukturen, når
der laves nye planer for byudvikling/omdannelse.
111/193
Veje
Vejnettet i Glostrup Kommune er klassificeret i 4 vejklasser.
Vejklasserne er et udtryk for, hvordan Glostrup Kommune på sigt
ønsker trafikken fordelt på vejnettet.
De overordnede trafikveje betjener de store regionale trafikmængder
og størsteparten af busserne og binder Glostrup Kommune sammen
med resten af Hovedstadsområdet.
Status
Søg i planen
De kommunale trafikveje fordeler trafikken internt i de enkelte
kvarterer i Glostrup og ud af kommunen. Der er mindre trafik på de
kommunale trafikveje, og trafikken foregår i højere grad på de bløde
trafikanters præmisser.
De kommunale fordelingsveje fordeler trafikken internt i de enkelte
boligområder. Principielt er det kun trafik, der har ærinde i det
pågældende boligområde, der kører på disse veje.
Lokalveje omfatter boligveje og interne veje i erhvervsområder.
Vejene betjener de lokale områder og de enkelte boliger,
arbejdspladser, institutioner og butikker.
Det overordnede vejnet
I forbindelse med kommunalreformen har Glostrup Kommune
overtaget vejmyndigheden på de tidligere amtsveje Hovedvejen,
Ring 3, Slotsherrensvej og Ballerup Boulevard.
Glostrup Kommune har gennem de sidste 5 år nedsat hastigheden
på en række veje for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden.
112/193
I maj 2009 besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal benyttes
støjreducerende asfalt hvor det er hensigtsmæssigt.
Glostrup Kommune er i gang med at udarbejde en Vej− og trafikplan
2009, som en revision af den nuværende plan fra 2005. Den ny plan
vil indeholde en handlingsplan for de kommende års indsats på
trafikområdet. Planen forventes vedtaget i slutningen af 2009/starten
af 2010.
Mål
• Der vil fortsat blive arbejdet med at realisere tankerne for
forskønnelse af Hovedvejen
• Der vil blive arbejdet for at mindske barriereeffekten på
Nordre Ringvej
• Nedsætte antallet af uheld
113/193
I 2003 blev det besluttet, at første etape af Frederikssundmotorvejen
mellem Motorring 3 og Motorring 4, skulle anlægges.
Motorvejens første 1,5 km placeres i det nordøstlige hjørne af
Vestskoven tæt på Jyllingevej og skal forbinde Motorring 3 i Rødovre
med den eksisterende Frederikssundmotorvej vest for Ring 3 ved
Ejby.
Status
Søg i planen
Links
Vejdirektoratet
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 23 d
Anlæg af Frederikssundmotorvejen
På strækningen mellem Ring 3 og Motorring 4 syd for Ballerup
udbygges den eksisterende Frederikssundmotorvej med to ekstra
spor.
Arbejdet med at anlægge første etape af Frederikssundmotorvejen
startede i 2008, og Vejdirektoratet forventer at hele vejstrækningen
kan åbnes i 2013.
Du kan læse mere om projektet på Vejdirektoratets hjemmeside.
Retningslinje
• Udviklingen i Glostrup skal respektere den fremtidige
Frederikssundmotorvej, som udlægges som vist på
nedenstående kort
114/193
Retningslinjekort for Frederikssundmotorvejen
115/193
Motorring 3
Motorvejen Motorring 3 forbinder Helsingørmotorvejen i nord med
Køge Bugt Motorvejen i syd, og har undervejs forbindelse til
Hillerødmotorvejen og Holbækmotorvejen. Motorring 3 er derfor
også en af de mest befærdede motorveje i Danmark.
Motorring 3 har i mange år været præget af køkørsel, specielt i
myldretiden om morgenen og om eftermiddagen. Derfor blev det i
2003 besluttet, at motorvejen skulle udvides fra 4 til 6 spor.
Anlægsarbejdet begyndte i 2005 og blev delvist afsluttet i 2008.
Status
Søg i planen
Links
Vejdirektoratet
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 23 a
Ny bro over Motorring 3 ved rideskolen
Udvidelsen af Motorring 3 hænger sammen med første etape af
Frederikssundmotorvejen fordi de to motorveje skal forbindes med
"Motorvejskryds Rødovre". Da anlæggelsen af første etape af
Frederikssundmotorvejen først er begyndt i 2008, vil stykket midtpå
Motorring 3 først kunne åbnes omkring år 2011. Resten af den nye
Motorring 3 blev afsluttet i 2008.
I planlægningen vil der blive sikret arealreservationer til udvidelsen
af Motorring 3 i henhold til Fingerplan 2007.
Retningslinje
• Udviklingen i Glostrup skal respektere den fremtidige
udvidelse af Motoring 3, som udlægges som vist på
nedenstående kort.
116/193
Retningslinjekort for Motorring 3
117/193
Stier
Glostrup Kommune har generelt et godt og sammenhængende
stisystem. Langs de overordnede veje er udlagt cykelstier.
Siden 2005 er der etableret cykelstier langs Byparkvej, Snedkerstien
mellem Bystien og Mohrstien og en sti mellem Udlodsstien og
stisystemet ved Oxbjerget.
Status
Søg i planen
Ud over Bystien i Hvissinge og cykelstien langs Hovedvejen er der
ikke andre øst−vestgående stiforløb i kommunen. Dertil kommer at
Hovedvejen er utryg og uskøn at færdes på for både gående og
cyklister. Flere steder er det svært at passere Hovedvejen på grund
af hegn, der er placeret i vejmidten. Der er dog sat et
forskønnelsesprojekt af Hovedvejen i gang, og hastigheden er sat
ned på en del af strækningen.
Glostrup Kommune er i gang med at udarbejde en Vej− og trafikplan
2009, som indeholder en handlingsplan for de kommende års
indsats på trafikområdet, herunder projekter der kan forbedre
hovedstinettet i kommunen. Planen forventes vedtaget i slutningen
af 2009. Målsætningen i planen er, at hovedstinettet skal være
færdiggjort inden år 2013.
Mål
• Det skal være attraktivt at komme rundt i kommunen både
som cyklist og fodgænger
Stier og cykelstier
118/193
Regionale stier
For at øge tilgængeligheden til naturen og mulighederne for
friluftsaktiviteter samt kultur− og naturoplevelser er det væsentligt, at
der findes et velfungerende stinet.
Glostrup Kommune vil derfor medvirke til realiseringen af det
overordnede regionale stinet og det øvrige regionale stinet, der
forbinder stierne mellem kommunerne. Vi vil sammen med de andre
kommuner arbejde for at sikre sammenhæng imellem det
overordnede og det øvrige stinet.
Status
Søg i planen
Det overordnede mål med de regionale stier er, at stinettet giver
adgang fra byen til det åbne land, til kysten og til områder uden for
Hovedstadsregionen samt at de rekreative stier så vidt muligt
forløber i fredelige grønne omgivelser.
Et samarbejde blandt kommuner i Storkøbenhavn undersøger i
øjeblikket mulighederne for at forbedre forholdene for pendling på
cykel i Københavnsområdet. Det undersøges, hvorledes
eksisterende strækninger mellem det centrale København og op til
15 km ud i omegnen kan forbedres, således at det bliver attraktivt at
benytte cyklen frem for bilen.
Retningslinjer
• Regionale trafikstier skal indarbejdes i den kommunale
planlægning for at medvirke til gennemførelsen af stinettet
• Det regionale rekreative stinet består af overordnede
regionale rekreative stier og øvrige regionale rekreative stier,
som vist på nedenstående kort
• Glostrup Kommune skal være med til at sikre
sammenhængen mellem det regionale trafikstinet og det
regionale rekreative stinet samt sammenhængen mellem de
overordnede og de øvrige regionale rekreative stier
• Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal
generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt
adskilte fra biltrafikken. På strækninger med direkte kontakt
til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler
og cykler. Vejmyndigheden skal sikre standarden af
cykelstierne
• Glostrup Kommune skal medvirke til planlægningen af de
overordnede regionale rekreative stier fra de centrale
byområder gennem kilerne til kysten
• De overordnede regionale rekreative stinet skal indarbejdes i
den kommunale planlægning og kommunen skal sikre
muligheden for etablering og skiltning af et
sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i
overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative
stier
• Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og
skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt
niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og
vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og
sammenhæng tilgodeses
119/193
Retningslinjekort for regionale stier
120/193
Lokale stier
For at give mulighed for motion og lokale oplevelser er der i
Glostrup Kommune etableret 2 afmærkede stier som ikke indgår i
det regionale stinet.
Status
Liljeruten
Søg i planen
Liljeruten er navnet på en 13,5 km lang rundtur, der bringer cyklister
rundt i Glostrup Kommune, fra syd til nord og fra øst til vest.
Liljeruten blev indviet den 4. maj 2003.
Links
Ruten er markeret med nummererede skilte, og er skiltet, så den
kan køres både med uret og mod uret rundt.
Hjerteforeningen
Skilt langs Liljeruten
Skiltene med nr. 1 finder man ved Glostrup Rådhus. Derfra kan man
følge 29 skilte rundt i kommunen, før man igen står ved Rådhuset.
På vejen kommer man forbi bl.a. Glostrup Storcenter, Vandtårnet,
Byparken, Østervangkirken, Leragergård, Hvissinge, Oxbjerget,
Hvissingestenen, Ejby Mose, Ejby Gadekær, Vestskoven, Glostrup
Hospital, Glostrup Kirke og Glostrup Gamle Præstegård.
Hjertestien i Ejby
Hjertestierne er motionsruter som findes mange steder i Danmark,
og som Hjerteforeningens lokalkomitéer har fået anlagt og markeret
med hjertesti−skilte. Hjertestierne skal skabe motivation for aktivitet,
bevægelse og leg for voksne og børn. De skal inspirere til at træffe
aktive og sunde valg.
Hjertestien er forsynet med kilometerskilte, der markerer hver
kilometer, man går. Ved at tælle de skilte, man passerer, kan man
holde regnskab med dagens indsats.
121/193
Kilometerskilt langs Hjertestien
I Glostrup løber den afmærkede hjertesti i de smukke omgivelser i
Ejby Mose. Foldere om ruterne findes ved hjertestiens start.
Hjertestien er anlagt som et ottetal med to ruter på henholdsvis 2,2
km og 4,1 km, der også kan slås sammen til en lidt længere rute på
6,3 km.
122/193
Parkering
Den gældende "Parkeringspolitik for Glostrup Kommune" er
udarbejdet i 2000 som et tillæg til Kommuneplan 1997−2009.
Parkeringspolitikken skal sikre, at der til enhver tid er et rimeligt
antal p−pladser til rådighed for kommunens beboere, ansatte og
handlende.
Parkeringspolitikken fastsætter en parkeringsnorm for Glostrup
Kommune. Normen benyttes ved udlæg af nye parkeringsarealer i
forbindelse med ny bebyggelse m.v.
Status
Søg i planen
Links
Parkeringspolitik
Lovgivning
Fingerplan 2007 §11 stk. 4
Parkering i Ejby Erhvervsområde
Hensigten med parkeringspolitikken er, at:
• Der ikke bør anlægges flere pladser end nødvendigt, det vil
sige, at et fremtidigt normeringskrav bør svar til det
merbehov, der reelt er
• Parkeringspladser i Bymidten bør kunne benyttes kollektivt i
så stor udstrækning som muligt for at intensivere brugen af
pladserne
• Tidsmæssige restriktioner bør være enkle og letforståelige
• Det bør være så let som muligt at finde en ledig
parkeringsplads − også for ikke lokalkendte
I dag findes der omkring 5000 parkeringspladser i Bymidten. Heri er
medregnet både offentlige og private parkeringspladser. De
offentlige parkeringspladser i Bymidten er primært korttidsparkering
mens parkeringspladsen bag Motorola−bygningen er uden
restriktioner. Ved korttidsparkering forstås parkering i op til 2 timer.
Parkeringsarealer bør i højere grad uden for
spidsbelastningstidspunkterne anvendes til andre formål som
boldbaner, rulleskøjtebaner og loppemarkeder.
Cykelparkering
For at få flere til at benytte cykel er det nødvendigt at der skabes
attraktive forhold for cyklisterne, og det omfatter bl.a. overdækket og
aflåst cykelparkering.
123/193
Cykelparkering
Ved Glostrup Station, Glostrup Hospital og ved enkelte
stoppesteder på Ring 3 er der etableret overdækket cykelparkering.
Ved Glostrup Station er der også mulighed for aflåst cykelparkering.
Mål
• Udarbejde en revision af parkeringspolitikken, der opfylder
de behov, der reelt er
• Sikre adgangen til Motorola−parkeringspladsen fra
Ringvejen
Retningslinje
• Ved forbedring af kollektive trafikterminaler skal der sørges
for tilstrækkelig cykelparkering, som skal placeres bedst
muligt i forhold til terminalens skiftemuligheder
124/193
Kollektiv trafik
Glostrup Kommune har et tæt net af kollektiv trafik. Der er kun få
steder, hvor der er mere end 400 m til et busstoppested.
Kommunen betjenes af 16 buslinjer og 1 S−togslinje.
Buslinjerne består af:
Status
Søg i planen
• 2 regionale s−buslinjer
• 4 pendlerbusser
• 8 lokalbusser
• 1 servicebus
• 1 natbus
Busdriften er tilrettelagt som linjer til og fra S−togsstationer, og det
kan derfor være nødvendigt at skifte på Glostrup Station.
Den kommunale servicebus er et supplement til den almindelige
kollektive betjening, og betjener de områder af kommunen, der ikke
betjenes af anden kollektiv trafik. Ved fastlæggelse af
servicebussens rute er der taget specielt hensyn til de ældre og
bevægelseshæmmede, men bussen kan også benyttes af andre.
Servicebussen er den eneste bus, der kører direkte mellem den
østlige og den vestlige del af kommunen.
Kommunerne langs Ring 3 samt Region Hovedstaden arbejder
sammen omkring linjeføring og finansiering af en letbane langs Ring
3, se afsnittet om letbanen.
Kollektiv trafik
125/193
Glostrup station
Glostrup Station er i Fingerplan 2007 udpeget til knudepunktsstation.
Det betyder, at der i større omfang foregår omstigning mellem tog og
bus eller omvendt. Antallet af omstigninger er på højde med antallet
af omstigninger på Hillerød og Ballerup Station.
Status
Søg i planen
Glostrup Station
Glostrup Kommune har i samarbejde med det tidligere HUR og
DSB/Banestyrelsen udarbejdet en helhedsplan for
stationsforpladsen. Hovedformålet med projektet er at styrke den
kollektive trafik og forbedre de trafikale forhold nord for Glostrup
Station. Et væsentligt element er at reducere omstigningstiden
mellem bus og tog.
Dele af helhedsplanen er ved at være gennemført med
omlægningen af veje og pladser og etablering af ny bebyggelse på
Østbrogrunden samt på hjørnet af Nyvej og Sydvestvej. Tilbage står
etableringen af en udvidet busperron og en ny S−togsperron samt
en forbindelse over sporarealerne.
Mål
• Færdiggørelse af helhedsplanen for stationsforpladsen
Retningslinje
• Ved forbedring af kollektive trafikterminaler skal der sørges
for tilstrækkelig cykelparkering, som skal placeres bedst
muligt i forhold til terminalens skiftemuligheder
126/193
Priorparken station
Erhvervsområderne Vibeholm og Priorparken i Brøndby Kommune
danner sammen med den sydlige del af Hvissinge Erhvervsområde
(Tavleholm) et større erhvervsområde. Området gennemskæres af
jernbanen.
Brøndby Kommune udpegede i forbindelse med Kommuneplan
2005−2017 Priorparken og Vibeholm til omdannelsesområder.
Hovedstadens Udviklingsråd påpegede i Trafikplan 2003 at
Priorparken havde udviklingsmuligheder, og at der var grundlag for
at anlægge en ny S−togsstation ved Priorparken med et skønnet
passagertal på 2.200 personer dagligt.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 22 j
Brøndby Kommune og Glostrup Kommune har siden da arbejdet
sammen for at få etableret en S−togsstation i området.
Priorparken station er i Fingerplan 2007 blevet udpeget som "øvrig
station". Der er ikke truffet beslutning om anlæg, men der kan
planlægges for et stationsnært kerneområde (600 m) og er
stationsnært område (1200 m) omkring den kommende station, jf.
afsnittet om stationsnærhed.
Der er på nuværende tidspunkt ingen konkrete planer for
etableringen af stationen.
127/193
København−Ringstedbanen
Jernbanestrækningen mellem København og Ringsted skal
udbygges, så togtrafikken kan forbedres. Udbygningen af banen er
nødvendig, da kapaciteten i myldretiden er brugt op, og den megen
trafik medfører forsinkelser.
En forbedring af banens kapacitet medfører bl.a. en hurtigere
transport af mange mennesker over lange afstande og bedre
mulighed for transport af gods over lange afstande.
Status
Søg i planen
Links
Trafikstyrelsen
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 22 a
Intercitytog
Der arbejdes foreløbigt med to forskellige løsninger, 5.
sporsløsningen og nybygningsløsningen.
Nybygningsløsningen kører via Køge og kommer ikke gennem
Glostrup. Denne løsning vil kun berøre Glostrup positivt, da
godstransporten overflyttes til den nye bane. Det vil betyde en
væsentlig reduktion i støjniveauet for de af Glostrups borgere, som
bor i nærheden af jernbanen.
5. sporsløsningen følger den eksisterende banes linjeføring, og i
Glostrup eksisterer det 5. spor allerede. Der vil derfor ikke skulle
anlægges ny bane gennem Glostrup. Løsningen vil medføre flere
støjbelastede boliger langs med banen.
Glostrup Kommune er af den holdning, at 5. sporsløsningen kun kan
anses som en nødløsning, da kapaciteten vil være opbrugt efter kort
tid.
Det forventes, at staten tager endelig politisk beslutning om hvilken
løsning, der skal vælges, i efteråret 2009.
Du kan læse mere om projektet på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Retningslinje
• Fremtidig planlægning skal respektere en mulig fremtidig
baneforbindelse mellem København−Ringsted via Roskilde
128/193
Letbanen
Kommunerne langs Ring 3 samt Region Hovedstaden (tidligere
Københavns Amt) har siden år 2000 arbejdet med forundersøgelser
for linjeføring og finansiering af en letbane langs Ring 3.
Rygraden i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet udgøres i dag
af S−tog, Regionaltog og Metro. Den skinnebårne kollektive trafik
tilbyder en hurtig rejse, som gør den til et attraktivt alternativ til bilen.
Derfor har den kollektive trafik også relativt store markedsandele af
trafikken langs baneforbindelserne mod København Centrum. På
tværs af byfingrene fx langs Ring 3 er der ingen banebetjening, og
derfor vælger kun ganske få kollektiv trafik her.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Fingerplan 2007 § 22 c
En letbane langs Ring 3 er derfor vigtig for hovedstadens kollektive
trafiksystem. En letbane vil binde alle S−togsstrækningerne sammen
og medvirke til at skabe et sammenhængende og attraktivt
transportsystem for hele Hovedstadsområdet.
En letbane vil således være et afgørende bidrag til at løse
trafikproblemer i Hovedstadsområdet og gøre den kollektive trafik til
et attraktivt alternativ også i den tværgående trafik. Samtidig vil det
store byudviklingspotentiale i de ældre erhvervsområder centralt
beliggende tæt på København kunne realiseres som moderne
byområder.
Glostrup Kommune har sammen med de andre kommuner langs
Ring 3 i flere år arbejdet for en letbane langs Ring 3. Regeringens
transportinvesteringsplan fra 2009 indeholder en pulje på 2 mia. kr.
til at fremme kollektive trafikløsninger i Århus og i Ring 3−korridoren.
Heraf er 500 mio. kr. forlods afsat til et statsligt bidrag til første etape
af en letbaneløsning i Århus.
Kommunerne arbejder stadig for at realisere tanken om en letbane,
bl.a. gennem en fælles byvision, se afsnit om byudvikling langs Ring
3.
I planlægningen vil der i henhold til Fingerplan 2007 blive sikret
arealer til en evt. letbane gennem Glostrup.
129/193
Letbanens forventede linjeføring
130/193
Forsyning
En af kommunens store kerneydelser er driften af de kommunale
forsyningsvirksomheder. Nogle af forsyningsselskaberne er i disse
år ved at blive omdannet til selvstændige selskaber.
Det er vigtigt, at selskaberne leverer en ydelse, der har et
tilstrækkeligt omfang og en tilfredsstillende kvalitet. Forandringer i
klimaet og ressourceknaphed gør endvidere, at det er nødvendigt at
udnyttelsen sker på en koordineret og bæredygtig måde.
Status
Søg i planen
I de efterfølgende temaer beskrives de 4 kerneområder:
• Affald
• Kloak og spildevand
• Grundvand
• Energi og varme
131/193
Affald
Affaldsområdet spiller en central rolle i miljødebatten. Den måde vi
bortskaffer og behandler affald på, påvirker en lang række
miljøproblemer og har derfor stor betydning for vores fremtid.
Status
Søg i planen
Links
Affaldsplan
Papiraffald
Glostrup Kommune vedtog i 2005 en ny affaldsplan gældende for
perioden 2005−2016. I løbet af 2009 vil kommunen udarbejde en ny
affaldsplan, der kommer til at indeholde mål for perioden
2009−2020. For at realisere målene vil planen endvidere indeholde
nogle konkrete initiativer og forslag til handlinger. Planen omfatter
både affald fra erhverv og private.
Pligter og rettigheder omkring affald fastsættes i regulativer, fx hvor
mange fraktioner affaldet skal sorteres i.
Kommunen er interessent i affaldsselskabet I/S Vestforbrænding, og
driver en genbrugsstation for private og virksomheder på Paul
Bergsøes Vej 45.
132/193
Kloak og spildevand
Alle ejendomme i Glostrup Kommune er kloakeret.
I de ældre byområder er kloaksystemet udført efter
fælles−systemprincippet. Det vil sige, at såvel husspildevand som
regnvand bortledes gennem en og samme ledning. De nyere
byområder er kloakeret efter separatsystemet med særskilte
ledninger for husspildevand og regnvand. Husspildevandet og
regnvandet fra de fælleskloakerede områder ledes til rensning på
Spildevandscenter Avedøre I/S. Regnvand afledes til de
nærliggende vandløb: Fra Vestervangskvarteret til Vallensbæk Mose
via grøfteanlæg i Albertslund, fra Hvissinge til Fæstningskanalen og
fra Ejby til Harrestrup Å.
Status
Søg i planen
Links
Spildevandsplan
Gravearbejde
En del af kloaknettet er ved at være nedslidt. Der pågår derfor en
systematisk renovering af ledningsnettet efter en renoveringsplan.
Kloakforsyningen deltager aktivt i samarbejdet med
Spildevandscenter Avedøre I/S og følger de udarbejdede
fællesmålsætninger og handlingsplaner, herunder begrænsning af
uvedkommende vandmængder.
Spildevandsplan 2006−2015
Glostrup Kommune vedtog i 2006 en ny spildevandsplan
2006−2015.
I planen opstilles en række målsætninger for hvordan
kloakrenoveringen skal foregå. Herunder ses et uddrag af
målsætningerne:
• Spildevand og regnvand skal afledes effektivt
• Ledningsanlæggene skal være tætte og kunne modstå
forventede påvirkninger
• Oversvømmelser skal så vidt muligt undgås
• Indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevand og regnvand
skal søges begrænset
Målsætningerne skal sikre, at serviceniveauet over for borgere og
virksomheder ikke forringes. De skal endvidere tilgodese
133/193
vandmiljøet, herunder beskyttelse af grundvand og overfladevand.
Retningslinjer − Regionplan 2005
Regionplan 2005 retningslinje 5.2.1 − 5.2.17 omkring spildevand er
gældende indtil vedtagelse af den statslige vandplan.
134/193
Grundvand
Alle ejendomme i kommunen er forsynet med vand fra Glostrup
Kommunale Vandforsyning, Glostrup Kommune forventer, at ca. 2/3
af vandforbruget kan indvindes lokalt. Den øvrige del af
vandforbruget købes af Københavns Energi.
Status
Søg i planen
Postevand i Glostrup
Vandforsyningsplan 1997 − 2010, der er vedtaget i september 1998,
planlægges at blive revideret i 2010.
Vandforsyningsplanen indeholder følgende målsætninger:
• Sikre den nødvendige vandforsyning til forbrugerne
• Opretholde en bæredygtig vandindvinding
• Levere rent og godt drikkevand
• Reducere vandforbruget
• Minimere vandforsyningens energi− og ressourceforbrug
For at opfylde målsætningen deltager Vandforsyningen aktivt i
Hovedstadens og det lokale Vandsamarbejde. Der arbejdes efter
handlingsplanen fra Vestegnens Vandsamarbejde I/S, herunder med
forebyggelse af grundvandstrusler. Det betyder blandt andet, at der
ikke må etableres nye virksomheder eller anlæg, som er
grundvandstruende.
Der foretages årlige renoveringer af ledningsnettet efter en
renoveringsplan.
Der vil endvidere blive udarbejdet handleplaner for grundvand og
overfladevand som besluttet i plan− og agenda 21 strategien
"Glostrup − en sund by i bevægelse".
Regionplan 2005 retningslinjer 5.1.1 − 5.1.23 omkring grundvand er
gældende indtil vedtagelse af den statslige vandplan.
135/193
Energi og varme
Med undtagelse af Sommerbyen og Vestskoven er kommunen i
varmeplanen udlagt til forsyning enten med kraftvarme eller
naturgas. De større boligbebyggelser er udlagt til forsyning med
kraftvarme, de øvrige med naturgas.
Den kommunale varmeforsyning køber varmen fra Vestegnens
Kraftvarmeselskab I/S (VEKS), som er et fælleskommunalt
interessentselskab.
Bortset fra planlagte hovedledninger i Hvissinge Nord området og
Paul Bergsøe−arealerne er det kommunale fjernvarmenet fuldt
udbygget.
Status
Søg i planen
Links
Vestforbrændingen
Det fælleskommunale forbrændingsanlæg I/S Vestforbrænding
leverer overskudsvarme til VEKS, Herlev og Ballerup Kommuner og
CTR. Efter særlige bestemmelser fra Energiministeriet er det blevet
pålagt I/S Vestforbrænding og Glostrup Hospital at etablere
decentral kraftvarme (varme− og elproduktion).
Vestforbrændingen
Varmeforsyningen deltager aktivt i samarbejdet med VEKS, og der
arbejdes med følgende:
• Deltagelse i Energispareudvalg i henhold til gældende
lovning
• Arbejde med Energispareaktiviteter i henhold til gældende
lovning
• Følge op på effekten af den indførte afkølingstarif, det vil
sige kontakte kunder med dårlig afkøling
• Orientere varmeforbrugerne om VEKS−kurser og udsende
materiale om varmebesparelser
• Undersøge om der er basis for konvertering af elkunder til
kraftvarme
• Undersøge om der er behov for en særlig indsats for
energibesparelse i de offentlige bygninger
• Udarbejde nøgletal for ejendommenes forbrug
• Følge op på rapporten " Projekt om varmebesparelser og −
forsyning i Glostrup"
Der vil endvidere blive udarbejdet en sektorplan for
varmeforsyningen som besluttet i plan− og agenda 21 strategien
136/193
137/193
Jordforurening
Fra 2008 er der fastsat nationale regler om, at jorden fra byzoner
som udgangspunkt må anses for at være lettere forurenet, og derfor
er omfattet af områdeklassificering. I Glostrup Kommune er hele
byzonen områdeklassificeret.
Tidligere undersøgelser har vist, at store dele af overfladejorden i
Glostrup Kommune er forurenet. Dette skyldes primært luftbåren
forurening fra den tidligere industrivirksomhed Paul Bergsøe og Søn
i Hvissinge og den generelle trafik i Københavnsområdet. Dertil
kommer de arealer, hvor der på grund af blandt andet spild eller
deponering er konstateret en kraftig forurening.
Status
Søg i planen
Links
OIS
Lovgivning
Jordforureningsloven
Opgravet olietank
Arealer med kraftig forurening kortlægges af Region Hovedstaden.
Forureningen kortlægges på vidensniveau 1, hvis der er viden om
aktiviteter, der erfaringsmæssigt kan medføre jord− eller
grundvandsforurening eller på vidensniveau 2, når der er konkret
viden om forurening af jord eller grundvand. De kortlagte arealer
fremgår af de matrikulære oplysninger på bl.a. den offentlige
informationsserver OIS. Det er ofte Region Hovedstaden, der
prioriterer og udfører nødvendige undersøgelser og/eller
afværgeforanstaltninger på de kortlagte arealer.
Nyere forureninger fra fx virksomheder eller olietanke undersøges
og afværges normalt af forureneren efter påbud fra kommunen.
For at forhindre yderligere spredning af forurenet jord, er der fastsat
nationale regler omkring jordflytning fra blandt andet
områdeklassificerede og kortlagte arealer.
138/193
Støj
Store dele af kommunen er belastet af trafikstøj fra de overordnede
trafikanlæg og fra andre støjkilder som virksomheder m.v.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Støjbekendtgørelsen
Trafik er en væsentlig kilde til støj
Glostrup Kommune har i 2008 iværksat en kortlægning af støjen i
kommunen. Kortlægningen følges i 2009 op af en støjhandlingsplan.
Handlingsplanen forventes at foreligge i starten af 2010.
Støjhandlingsplanen, der gælder for en periode på fem år, beskriver
de handlinger og tiltag, som Glostrup Kommune vil foretage for at
begrænse støjen eller bevare en høj miljøkvalitet − herunder
beskytte stilleområder mod støj.
I forbindelse med nyanlæg eller bebyggelse skal det sikres, at
støjniveauet i henhold til de til enhver tid gældende regler, normer,
vejledninger og lignende overholdes. Dette kan enten ske med
støjskærme eller volde, ved støjisolering af bygninger eller ved at
lade visse bygningskroppe danne lydlæ for bagvedliggende
områder.
Mål
• Der skal om muligt udpeges stilleområder
139/193
Større tekniske anlæg
Arealudlæg til større tekniske anlæg, som højspændings− og
naturgasnet, affaldsforbrændingsanlæg og vindmøller skal
præciseres i kommuneplanen.
Affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen er det eneste
synlige større tekniske anlæg, der ligger i Glostrup Kommune. Der
ligger også en 132 kV højspændingsledning i Vestskoven og dele af
Ejby.
Vindmøller betragtes også som større tekniske anlæg. I Glostrup
kan der ikke placeres vindmøller, kun husstandsvindmøller. Da der
ikke er større ledige arealer uden for Vestskovkilen i Glostrup, kan
der alene etableres husstandsvindmøller i Glostrup. Arealudlæg til
husstandsvindmøller skal ikke fremgå af kommuneplanen.
Der udlægges i Fingerplan 2007 ikke reservation til nyanlæg af
hverken højspændingsledninger eller
naturgastransmissionsledninger i Glostrup Kommune.
Status
Søg i planen
Links
Fingerplan 2007
Vestforbrændingen
Vindmøllesekretariatet
140/193
Affaldsanlæg
Vestforbrændingen ligger som et vartegn ved Ejby Mose i det
nord−østlige hjørne af Glostrup kommune og er Danmarks største
forbrændingsanlæg.
Status
Vestforbrændingen håndterede i 2007 573.000 tons husholdnings−
og erhvervsaffald fra omkring 865.000 borgere og 60.000
virksomheder i det Storkøbenhavnske område.
Søg i planen
Vestforbrændingen leverer også fjernvarme til 16.000 kunder i
Herlev og Ballerup kommuner. Den overskydende fjernvarme
sælges til fjernvarmesystemer i København og på Vestegnen.
Links
Vestforbrændingen
Miljøcenter Roskilde godkendte i 2007 med Kommuneplantillæg nr.
15 med tilhørende VVM−redegørelse og miljøgodkendelse at
kapaciteten på Vestforbrændingen kan udvides fra 500.000 tons til
600.000 tons. Kapacitetsudvidelsen er sket ved en øget drifttid på de
eksisterende anlæg på forbrændingen.
Retningslinjer
• Matrikel nr. 7ai, Ejby By, Glostrup (rammeområde EE5) er
udlagt til forbrænding, jf. nedenstående retningslinjekort
• Der må ikke udlægges arealer i en afstand af 150 m fra
matrikel nr. 7ai, Ejby By, Glostrup (rammeområde EE5) til
forureningsfølsomme anvendelser, med mindre det ved
undersøgelser godtgøres over for den overordnede
planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet
hermed
• Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere
affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå
konflikt med andre væsentlige regionale interesser, med
mindre særlige hensyn taler herfor
141/193
Retningslinjekort for affaldsanlægget Vestforbrændingen
142/193
Vindmøller
Miljøministeren pålagde i 1994 kommunerne at tage stilling til hvor
og i hvilket omfang der skal opføres vindmøller i kommunerne.
Baggrunden for ønsket var at reducere CO2−udslippet med 20 %
inden 2005.
Status
Søg i planen
Links
Vindmøllesekretariatet
Vindmøller
I vindmølleplanlægningen skelnes der mellem store vindmøller og
husstandsvindmøller. Da afstandskravet fra boliger til store
vindmøller er 4 gange højden og højden på en stor vindmølle er min.
100 m, kan der ikke opsættes store vindmøller på de få og mindre
landzonearealer, der er i kommunen.
Husstandsvindmøller
Husstandsmøller er mindre møller med en maksimal højde på 25 m.
Husstandsmøller kan opstilles enkeltvis efter en konkret
landskabelig vurdering. Husstandsmøller må ikke placeres i
Vestskoven.
Statens Vindmøllesekretariat har gennemført en analyse af
arealerne i Glostrup Kommune og er kommet frem til, at
vindforholdene i Glostrup vil medføre en lav udnyttelsesgrad for
eventuelle vindmøller.
Mindre møller
Glostrup Kommune vil i den kommende planperiode udarbejde
retningslinjer for placering af enkeltstående mindre møller, der kan
integreres i boligområder. Med mindre møller menes mikromøller
(rotorareal på op til 1 m²) og minimøller (rotorareal på 1−5 m²).
Retningslinjer
• Husstandsvindmøller må maksimalt være 25 m høje
• Husstandsvindmøller kan opstilles efter en konkret
vurdering, såfremt landskabs−, natur− og kulturværdierne
ikke forringes
• Vestskoven skal friholdes for husstandsvindmøller, som kan
medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative
anvendelse og oplevelse
143/193
• Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske,
hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt
• I forbindelse med placeringen af husstandsvindmøller skal
der tages hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på
overordnede og vigtige veje, således at husstandsvindmøller
ikke placeres nærmere vejen end fire gange møllens totale
højde, og således at husstandsvindmøller ikke placeres i
vejens sigtelinje, hvis det vurderes, at kunne fjerne
trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb
144/193
Grøn struktur
Glostrup Kommune tillægger kommunens grønne karakter stor
betydning. Det er vigtigt, at byens borgere oplever et smukt
bybillede, samtidig med at de har mulighed for at følge de skiftende
årstider på kommunens beplantede arealer.
Der er mange muligheder for at opleve dette ved et besøg i en af
kommunens parker eller i det naturnære område ved Ejby Mose, de
grønne korridorer af stier, ved gadekær, legepladser eller diverse
sportsanlæg.
Status
Søg i planen
Området omkring Ejby Mose
Nogle områder bliver plejet intensivt, mens andre områder får lov at
udvikle sig mere naturligt, så dyre− og plantelivet bliver så varieret
som muligt.
Vestskoven, som er en del af Københavns Statsskovdistrikt, dækker
ca. en femtedel af Glostrup Kommune til glæde for Glostrup
Kommunes borgere og andre skovgæster. Retningslinjer for
Vestskovkilen fremgår af afsnittet om Vestskoven.
Enkelte mindre områder i kolonihaveområdet i Ejby er i Regionplan
2005 udlagt til områder, hvor der er er mulighed for skovrejsning. Da
områderne er udlagt til varige kolonihaveområder gives der ikke
mulighed for skovrejsning i Glostrup Kommune.
Glostrup Kommune er gennemskåret af flere større veje og
motorveje. Der findes ingen uforstyrrede landskaber, der ikke er
berørt af byudvikling, støj eller større tekniske anlæg.
Mål
• De grønne områder ved kolonihaverne i Ejby skal sikres
• Vi vil arbejde for at åbne op mellem Egeparken og
Albertslund kommune
• Vi vil i planperioden gennemføre en udpegning af potentielle
naturområder og potentielle økologiske forbindelser
145/193
Retningslinjer
• Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem
forbedring af de landskabelige og rekreative værdier.
Forbedringer kan ske ved, at der foretages
naturgenopretning, etableres naturstier o.l. Adgangs− og
opholdsmuligheder skal søges forbedret i de regionale
friluftsområder
• Inden for de udpegede beskyttelsesområder, jf.
nedenstående retningslinjekort, må tilstanden og
arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer den
rekreative eller landskabelige værdi eller muligheden for at
styrke eller genoprette værdien. Ændringer kan dog ske som
led i en forbedring af områdets landskabs−, natur− og
kulturværdier eller i medfør af allerede gældende
bestemmelser i en fredning eller lokalplan. Ændringer kan
endvidere ske, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige
samfundsmæssige hensyn, såfremt det kan ske uden
tilsidesættelse af de særligt værdifulde sammenhængende
helheder
• Inden for de udpegede beskyttelsesområder,
jf. nedenstående retningslinjekort, skal der tilstræbes størst
mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af
landskabs−, natur− og kulturværdierne. Den almene adgang
kan dog begrænses inden for områder, der er særligt
sårbare
• Der må ikke foretages ændringer, som overskærer
spredningskorridorerne, jf. nedenstående
retningslinjekort, reducerer eller i øvrigt forringer
spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres
kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne
for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring
af eksisterende eller etablering af nye naturområder
• På lavbundsarealer, jf. nedenstående retningslinjekort, skal
byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt
nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke
forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres
som vådområder eller eng
• Primitive teltpladser kan etableres, hvor det efter en konkret
vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser
146/193
Retningslinjekort for beskyttelsesområder, spredningskorridorer og
lavbundsarealer
147/193
Grønne områder
Glostrups grønne områder er både med til at give kommunen
struktur og danner samtidig rammen om dele af vores friluftsliv.
De grønne områder har forskellige funktioner, og mange af dem
rummer en bred vifte af aktiviteter, både planlagte og mere
uformelle.
Status
Søg i planen
Egeparken
De grønne områder udgør lokalområdernes åndehuller med hver
deres identitet og kvaliteter.
Ophold i grønne områder spiller en stor rolle for vores sundhed.
Naturen har eksempelvis en positiv virkning i forhold til stress, og
derfor er det vigtigt, at Glostrup har grønne områder med mulighed
for oplevelser.
De grønne områder omfatter både byens parker og kirkegårde. De
skal anlægges og vedligeholdes med hensyntagen til deres funktion
og stedets særlige kvaliteter.
Mål
• De grønne områder bliver benyttet til oplevelser, bevægelse
og læring
148/193
Grønne områder
149/193
Ejby mose
Ejby Mose er et naturskønt område i den nordlige ende af
Kommunen. Området har et varieret landskab med bakker og søer,
som giver dyrelivet rige muligheder.
Her har man mulighed for at opleve får i sommerhalvåret, som
udover at udgøre et sjovt og børnevenligt element i området, også er
med til at bekæmpe bjørneklo.
Status
Søg i planen
Ejby Mose
Historien bag
Ejby Mose har inden for de sidste 100 år skiftet karakter flere gange.
Oprindeligt bestod området af flere mindre moser, der blev anvendt
til tørvegravning. Tørvegravningen fortsatte til omkring slutningen af
anden verdenskrig.
Fra 1935 begyndte man at læsse affald af i området. I 1949 tog
deponeringen af affald karakter af regulær losseplads − dette
repræsenteres i dag af de højeste bakker langs den nordlige bred af
den store sø og afløbskanalen. Denne anvendelse fortsatte til
slutningen af 1960erne.
På samme tid som Vestforbrændingen blev etableret, udarbejdede
landskabsarkitektfirmaet Ole Nørgårds Tegnestue et forslag til Ejby
Mose som et sammenhængende rekreativt område. Forslaget
indeholdt følgende hovedtræk:
• Etablering af en sammenhængende sø
• Regulering af terrænet − tidligere affaldsdeponeringer
udformes som bakker og volde og dækkes med jord
• Tilplantning af området, der harmonerer med
moselandskabet
• Anlæggelse af stier rundt om søen og broer mellem de tre
dele af søen
Arbejdet begyndte i 1971 og fra 1975 har Ejby Mose fungeret som
rekreativt friluftsområde.
150/193
Retningslinje
• Der kan etableres faciliteter for friluftslivet ved Ejby Mose,
hvor det efter en konkret vurdering ikke skader
beskyttelsesinteresserne
Retningslinjer fra Regionplan 2005 om vandløb og søer er gældende
indtil vedtagelse af den statslige vandplan.
151/193
Parker og kirkegårde
Sidens indhold:
• Solvangsparken
• Byparken
• Præstegårdshaven
• Rådhusparken
• Egeparken
• Hospitalsparken
• Kirkegårde
Status
Søg i planen
Der findes fire gamle parker i Glostrup, som har et relativt højt
plejeniveau. Disse parker er Solvangsparken, Byparken,
Præstegårdshaven og Rådhusparken.
Derudover kan man finde de mere naturprægede parker som
blandet andet omfatter Ejby Mose og Egeparken.
Af andre parker og friarealer kan nævnes Robinielunden ved
Byparkvej, Vestre Lindeskov ved Fraligsvej samt Hvissinge − og
Ejby Gadekær.
Robinielunden
Solvangsparken
Solvangsparken blev anlagt i 1946, og er med sin centrale placering
et åndehul for mange af kommunens borgere. Parken, der er rig på
mange forskellige planter og træarter, har fra starten af sin
tilværelse dannet ramme om et utal af arrangementer.
Børnehjælpsdage, byfester, politiske møder,
foreningsarrangementer og idrætsarrangementer.
152/193
Solvangsparken
Derudover danner Parken rammerne om diverse
sportsarrangementer. Blandt andet for Glostrups cricket−entusiaster
samt Glostrup Parkstafet.
Den sydlige ende af parken giver også plads til en gruppe spejdere,
og der findes en bålplads, som er offentlig tilgængeligt.
Byparken
Byparken er beliggende i den sydøstligste ende af kommunen,
afgrænset af Hovedvejen og Glostrup Hule. Parken blev etableret i
1938. Byparken byder både på gamle træer, en velplejet
græsplæne og en lille sø med balkon. Byparken er Glostrups svar
på den romantiske have med slyngede stier, store rododendroner
og kunst.
Byparken
153/193
Præstegårdshaven
I tilknytning til den gamle Præstegård ligger præstegårdshaven.
Haven er et grønt åndehul lige ved Hovedvejen. Området fremstår
mere som en have end som en park.
På hjørnet af Hovedvejen og Skolevej står en stor blodbøg, som
pyntes med lys hvert år ved juletid.
Præstegårdshaven
Rådhusparken
Rådhusparken ligger ved Glostrup Rådhus. Parken består af både
et parkområde samt en nyanlagt Rådhusplads.
I 2008 blev parken mellem biblioteket og Nyvej anlagt som et mere
intimt rum med mulighed for ophold. I Rådhusparken findes både et
væld af store flotte kastanietræer samt flere skulpturer, bl.a.
Mogens Bøggilds skulptur To søstre i leg.
Skulpturen "To søstre i leg" i Rådhusparken
Pladsen foran det gamle Rådhus er tegnet af landskabsarkitekt
Stieg L. Andersson. Hele gulvet er belagt med med norsk skiffer,
der støder helt op til de omgivende bygningers facader.
154/193
Belægningen er koteret, for at øge oplevelsen når man går rundt i
parken.
Egeparken
Egeparken ligger i kommunens vestlige hjørne og er tegnet af
landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, og består af en bevoksning af
egetræer plantet i en spiral. Der er desuden en lille dam, som er
hjemsted for mange fugle, insekter og padder.
Egeparken
Hospitalsparken
Hospitalsparken ligger ved Glostrup Hospital. Parken er tegnet af
landskabsarkitekt Sven Hansen. Parkanlægget er udformet som en
græsslette med et buet dalstrøg, omkranset af egetræsbeplantning.
Ind mod hospitalet er der plantet akacietræer, og der er anlagt
forskellige mindre opholdshaver, bl.a. en staudehave og en kinesisk
have med et spejlbassin.
Det kinesiske spejlbassin
155/193
Kirkegårde
Kommunen har endvidere to parklignende kirkegårde, Søndre
Kirkegård ved Glostrup Kirke og nødkirkegården Nordre Kirkegård
ved Gammel Landevej.
Østervangkirken (Foto: Eric Klitgaard)
Tilbage til toppen
156/193
Harrestrup Å
Harrestrup Å ligger i den nordligste del af Glostrup, og udgør en del
af kommunegrænsen til Ballerup Kommune og Herlev Kommune.
Harrestrup Å er et offentligt vandløb, og er derfor omfattet af
Naturbeskyttelsesloven. Der må ikke uden tilladelse ændres i
vandløbets tilstand. Der kan dog fortages løbende vedligeholdelse af
vandløbet.
Status
Søg i planen
Harrestrup Å
I Regionplan 2005 er den del af Harrestrup Å der ligger før Ballerup
Boulevard målsat som karpefiskevand (B3), hvilket betyder, at
vandløbet skal kunne anvendes, som opvækst og opholdsområde
for ål, aborre, gedde og karpefisk. Efter Ballerup Boulevard er
vandløbet målsat med en primær funktion som afledning af vand.
Vandløbsvedligeholdelse og oprensning udføres, så der både tages
hensyn til vandløbets vandføringsevne, og samtidig bevarer gode
livsbetingelser for fisk og smådyr.
En undersøgelse af faunaen i perioden fra 1999−2006 viste, at
regionplanens målsætning for Harrestrup Å ikke er opfyldt. Der er
udarbejdet en vision for Harrestrup Å, som er resultatet af et
fælleskommunalt samarbejde, som omfatter de kommuner, der
støder op til Harrestrup Å. Visionen beskriver konkrete forslag til
forbedringer, som der skal til for at opnå en tilfredsstillende
vandkvalitet og øge de rekreative værdier i området.
Indtil de statslige vandplaner træder i kraft vil retningslinjerne fra
Regionplan 2005 fortsat være gældende.
Du kan hente regulativet for Harrestrup Å her
regulativ_for_harrestrup_aa.pdf (928.5 KB)
Mål
• Vi vil arbejde for at skabe større sammenhæng til de grønne
arealer i Ballerup Kommune ved Harrestrup Å
157/193
Retningslinjer fra Regionplan 2005 om vandløb er gældende indtil
vedtagelse af den statslige vandplan.
Harrestrup Å
158/193
Idrætsfaciliteter
Andelen der dyrker idræt er stigende og væksten forventes at
fortsætte. Det skyldes bl.a., at der er flere aktive kvinder samt at de
ældre fortsætter med at dyrke idræt. Måden man dyrker idræt på har
også ændret sig. I dag er der flere, som dyrker idræt på egen hånd
end i foreningernes regi. Det stiller krav til idrætsfaciliteterne.
Status
Søg i planen
Glostrup Kommune har en række idrætsfaciliteter spredt over hele
kommunen.
Idrætsfaciliteter
Glostrup Idrætspark ligger i Vestervangskvarteret, og er kommunens
hovedidrætscenter. Der er stadion, fodboldbaner og atletikbane,
samt tre idrætshaller, træningssale, skyde− og tennisanlæg,
klublokaler m.v.
Glostrup Fritidscenter på Eriksvej/Christiansvej indeholder
kommunens svømmehal og et motionscenter. I Fritidscenteret er der
også en række andre faciliteter som café, mødelokaler, musikskole
m.v.
Derudover er der en række lokale idrætsfaciliteter i bl.a. Hvissinge
med Vestskovsbanerne og Hvissingehallen, i Ejby med Ejby
Friluftscenter, samt Østervangsbanerne, Stadionvejsbanen og
cricketbanen i Solvangsparken.
Mål
• I planperioden skal der udarbejdes en helhedsplan for
området ved Fritidscenteret
• Idrætsfaciliteterne skal imødekomme borgernes behov og
friste inaktive til bevægelse, og der skal være decentrale
idrætsmuligheder
159/193
Vestskoven
En femtedel af kommunens samlede areal er udlagt som en del af
Vestegnens store rekreative område − Vestskoven.
Vestskoven er en forholdsvis ny skov. Drømmen om at plante en
skov på den flade skovløse Vestegn opstod allerede i 1930erne,
men først i 1967 blev planerne realiseret ved en
folketingsbeslutning. I det år begyndte staten at opkøbe arealer til
den nye skov. Hovedformålet med Vestskoven var at skabe et
rekreativt område på Københavns Vestegn.
Status
Søg i planen
Ønsket for den nye skov var et varieret landskab med store sletter,
kunstige bakkelandskaber, søer m.v. Der vil fremover stadig ske
ændringer i området i form af nye tilplantninger,
landskabsformninger m.v.
I den del af Vestskoven, som ligger i Glostrup, findes Oxbjerget
samt to kommunale idrætsområder, et syd for Ejby og et nord for
Hvissinge.
Vestskovkilen skal administreres i overensstemmelse med
godkendte planer.
Mål
• Fritidsfaciliteterne i Vestskovkilen skal forbedres og/eller
udbygges
• Støjgener i Vestskovkilen skal reduceres
• Det restareal, der kommer ved Vestskovkilen i forbindelse
med anlægget af Frederikssundmotorvejen, skal udnyttes
hensigtsmæssigt
Retningslinjer
• Vestkovkilen i Glostrup, jf. nedenstående
retningslinjekort, indgår som en del af Hovedstadens
grønne struktur
160/193
Retningslinjekort for Vestskovkilen
161/193
Koloni− og nyttehaver
Glostrup Kommune er den kommune, der har flest kolonihaver pr.
indbygger.
Kolonihaveforeningerne Sommerbyen Ejby, Sommerbyen Ejbylund,
Sommerbyen Ejbyvænge er sammen med Haveforeningerne
Islevdal og Ejbyholm og haveforeningen Karsegartneriet udlagt til
varige kolonihaveområder i henhold til Kolonihaveloven.
Sommerbyen Ejby er med sine 967 kolonihaver Nordeuropas største
kolonihaveforening.
Status
Søg i planen
Lovgivning
Planloven § 11a pkt. 9
Lov om kolonihaver
Velholdt kolonihave i Sommerbyen Ejby
Et varigt kolonihaveområde kan ikke nedlægges, medmindre
væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at bruge
kolonihaveområdet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted
i kommunen. Hvis et varigt kolonihaveområde nedlægges, skal der
inden området ryddes, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som
kan erstatte det område, der nedlægges.
Nyttehaverne på Dommervangen blev i 2001 klassificeret som ikke
varige kolonihaver og haverne vil derfor på et tidspunkt kunne
nedlægges. Pga. områdets status som ikke varigt
kolonihaveområde, er kommunen ikke forpligtet til at finde
erstatningshaver.
Nyttehaverne på Eriksvej er også klassificeret som ikke varige
kolonihaver, da det ikke er muligt at opføre byggeri til redskabsskure
eller lignende i disse haver, og der gælder derfor de samme regler
som for Dommervangen.
Det internationale kolonihaveforbund "Grüne Internationale" har et
ønske om en kolonihavedækningsgrad på 10 % af antallet af
etageboliger. I Glostrup er der ca. 1600 kolonihaver og ca. 6.700
flerfamiliehuse/etageboliger, hvilket giver Glostrup en dækningsgrad
på over 20 %.
Retningslinjer
• Kolonihaver omfatter overnatningshaver og nyttehaver o.l.
Det skal sikres, at der opretholdes bynære arealer til
kolonihaver i et antal og med en placering, der er i
162/193
overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og
mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i
kommunen
• Eksisterende kolonihaveområder, jf. nedenstående
retningslinjekort, er en del af kommunens grønne struktur og
må ikke nedlægges
• Ved byomdannelse kan der sikres arealer til
overnatningshaver til dækning af kommunens eget behov
• Ved lokalplanlægning af kolonihaveområder skal det sikres,
at nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m²,
samt at de ikke anvendes til helårsbeboelse
Retningslinjekort for eksisterende kolonihaveområder
163/193
Sammenhænge
I dette afsnit bliver der redegjort for kommuneplanens
forudsætninger, dvs. kommuneplanens sammenhæng til anden
planlægning som fx planstrategien, statslige planer, den regionale
udviklingsplan og planlægning i forhold til nabokommunerne m.v.
Her finder du endvidere miljøvurderingen og den sammenfattende
miljøredegørelse af kommuneplanen.
Status
Søg i planen
Du finder også et oversigtskort, som viser samtlige af
kommuneplanens retningslinjer på samme kort. Dette gøres for at
give et overblik over, hvad der gælder, og for at vise, at der er
overensstemmelse mellem retningslinjerne.
Under historik vil det fremgå, hvilke ændringer, der er blevet
foretaget i planen. Det vil her være muligt at hente en pdf af hele
kommuneplanen.
164/193
Planstrategi
Glostrup Kommune vedtog i 2008 plan− og agenda 21 strategien
Planstrategien indeholder en strategi for kommunens udvikling de
næste 12 år. I strategien beskrives de største udfordringer som
kommunen står overfor i de kommende år. På baggrund af
udfordringerne er der valgt 6 indsatsområder, hvor kommunen vil
gøre en ekstra indsats i de kommende år. Indsatsområderne er:
• Miljø og sundhed
• Byrum, aktiviteter og oplevelser
• Natur og fritid
• Infrastruktur
• Erhverv
• Borgerinddragelse, demokrati og medansvar
Status
Søg i planen
Links
Planstrategien
Lovgivning
Planloven § 23a
Strategien indeholder ligeledes en redegørelse for den hidtidige og
fremtidige planlægning samt en beskrivelse af hvordan den
kommende kommuneplan skal revideres.
Det blev besluttet, at foretage en delvis revision af kommuneplanen,
da en række ydre krav har gjort, at der er kommet nye temaer til
siden sidste kommuneplan.
Strukturreformen og nedlæggelsen af amterne medførte fx, at
Regionplan 2005 fik status som landsplandirektiv, indtil kommunen
udarbejder en kommuneplan, der kan afløse landsplandirektivet.
Glostrup Kommune har derfor valgt at indarbejde relevante temaer
og bestemmelser fra Regionplan 2005.
Nedlæggelsen af amterne har også medført, at kommunerne er
blevet den største forvalter af kulturarven, og det er en kommunal
forpligtelse at tage vare på kulturarven og beskytte den. Derfor er
der indarbejdet et tema om kulturhistorie i Kommuneplan
2009−2021.
Derudover har ændringen af detailhandelsloven medført behov for
en revision af temaet om detailhandel. Der er derfor udarbejdet en
ny detailhandelsanalyse.
Fingerplan 2007 har ligeledes foranlediget en række nye eller
ændrede temaer som fx stationsnærhedsprincippet, omdannelse af
erhvervsområder, trafikanlæg m.v.
165/193
Siden sidste kommuneplan
I den forrige kommuneplan 2003−2015 blev der opsat en række mål
for den pågældende planperiode, for følgende områder:
• Kommunens kvarterer
• Bymidten−Søndervang
• Boliger
• Ældreboliger
• Læger og klinikfællesskaber
• Erhverv
• Veje
• Stier
• Kollektiv trafik
• Glostrup Station
• Idrætsfaciliteter
Status
Søg i planen
Der blev i forrige kommuneplan 2003−2015 opstillet 43 mål, heraf
er 25 opnået, 14 delvist opnået, og 4 ikke opnået.
Du kan hente en status på, hvor langt Glostrup Kommune er med at
nå de opsatte mål, her:
siden_sidste_kommuneplan.pdf (162.3
KB)
I statusen fremgår det af en grøn, gul eller rød smiley, hvor langt
Glostrup Kommune er med at nå målene.
166/193
Siden sidste kommuneplan
I den forrige kommuneplan 2003-2015 blev der opsat en række mål for den pågældende
planperiode. I det følgende fremgår det det af henholdsvis en grøn, gul eller rød smiley, hvor
langt vi er kommet med de opsatte mål.
Kommunens kvarterer
Det er kommuneplanens mål, at alle seks kvarterer i kommunen skal være
forsynet med byfunktioner, offentlig og privat service
Alle seks kvarterer er forsynet med byfunktioner som lokalcentre, børneinstitutioner
og sports- og fritidsanlæg
Alle seks kvarterer rummer lokale butikscentre, sports- og fritidsanlæg samt
daginstitutioner. Fem af kvartererne rummer desuden skoler. Det er de
byfunktioner, som markerer sig visuelt kraftigst i bystrukturen.
Ved alle skoler er der SFO
Alle seks kvarterer rummer de nævnte funktioner
Den nordlige del af Bymidten og den sydlige del af Solvangskvarteret har den
fordel, at her ligger kommunens hovedcenter med butikker og en lang række
overordnede serviceydelser til betjening af hele kommunens befolkning,
såsom trafikknudepunkts-terminal, bibliotek, fritidscenter, kirke samt
planlagte fremtidige funktioner som aktivitetshus, ungdomscenter og
ældrecenter
Ældrecentret på Sydvestvej er taget i brug i august 2006
Den sydlige del af Bymidten – syd for banen mangler derimod byfunktioner
og grønne områder. I planperioden vil der blive taget initiativ til indsatser for
området
Glostrup Kommune har i samarbejde med Brøndby Kommune udarbejdet en
helhedsplan for området syd for banen, Kirkebjerg Erhvervsområde. Med det nye
plangrundlag udlægges arealet i Glostrup til centerformål, og det skal på sigt medføre
byfunktioner og grønne områder i denne del af Bymidten
Der skal skabes initiativer, så beboerne i kvartererne føler en identitet og et
ansvar for kvarteret. Kvartererne skal analyseres, og der skal udarbejdes
idékatalog med forslag til forbedringer
Der er udarbejdet nye lokalplaner for en del boligområder i Glostrup, fx Hvissinge
Landsby og Søndervangskvarteret
Bymidten – Søndervangen
Omlægning af Stationsforpladsen
Stationsforpladsen ved Glostrup Station er delvist blevet omlagt. Der mangler
omlægningen af selve busterminalen samt færdiggørelse af enkelte arealer
Byudvikling på Rangerarealet
Der er udarbejdet en helhedsplan for området, som muliggør byudvikling på
rangerarealet. Dette kan dog først lade sig gøre, hvis DSB beslutter at anvende
arealet til byformål
Forskønnelse af Hovedvejen
Den tilladte hastighed på Hovedvejen er i 2008 sænket fra 70 til 50 km/t på
strækningen Ring 3 – Byparkvej. I sommeren 2009 påbegyndes ombygningen af
Hovedvejen, hvor strækningen mellem Nyvej og Banegårdsvej ændres, med det
formål at forbedre forholdene for de svage trafikanter og samtidigt forskønne vejen
Bevaring og forskønnelse af eksisterende boligområder
Der er udarbejdet bevarende lokalplaner for flere områder, fx Hvissinge Landsby og
Søndervangskvarteret
Forskønnelse af Glostrup Storcenter
Der er vedtaget en ny lokalplan for storcenteret, som både muliggør udvidelse og
forskønnelse af storcenteret. Renoveringen er gået i gang
Skabe sammenhæng i Bymidten til fritidsområdet ved Fritidscentret
Dette er endnu ikke gjort, men der vil være fokus på det i den kommende
planperiode, hvor der evt. vil blive udarbejdet en helhedsplan for området
Boliger
Boligbyggeriet skal medvirke til at stabilisere befolkningstallet. De nye
boliger skal appellere både til Glostrup-borgere, der har behov for en ny
bolig, og til de mange, der arbejder men endnu ikke bor i Glostrup
Boligbyggeriet i planperioden har været varieret med både etageboliger, rækkehuse
og parcelhuse. Boligerne er med til at stabilisere befolkningstallet
I Hvissinge og Ejby skal der opbygges nye, spændende, smukke, udfordrende
tidssvarende bykvarterer med en alsidig boligsammensætning tæt knyttet til
Vestskoven
I Hvissinge Øst er der ved at blive opført et nyt spændende kvarter med tilknytning til
Vestskoven, og i Ejby er der opført nye rækkehuse
Der skal især åbnes mulighed for parcelhuse og tæt/lavt boligbyggeri i det
store byudviklingsområde i Hvissinge
Lokalplanen for Hvissinge Øst åbner mulighed for dette
Ved planlægningen af de nye store boligområder skal der lægges vægt på en
høj grad af fleksibilitet. Derved skal det sikres, at der hurtigt kan
tilvejebringes byggemuligheder svarende til den aktuelle efterspørgsel, uden
at det går ud over de fastlagte hovedprincipper for områdernes udformning
Der er udarbejdet lokalplaner, der muliggør dette
I de stationsnære kvarterer skal antallet af boliger forøges gennem
fortætninger og ved ændret arealanvendelse
Der er blevet fortættet omkring Glostrup Station med bl.a. nye boliger på hjørnet af
Nyvej/Sydvestvej, og området syd for Glostrup Station, Kirkebjerg, er planlagt til
fortætning med bl.a. boliger
De nye boliger skal bidrage positivt til de enkelte kvarterers særlige
kvaliteter og behov. Boligerne skal med hensyn til art og antal søges tilpasset
den lokale servicekapacitet
Ved lokalplanlægningen af områderne er der taget hensyn til dette
Det enkelte kvarters muligheder, særpræg, problemer og kvaliteter skal
belyses gennem kvarters- og områdeplaner. Disse planer skal medvirke til, at
kvarteret som helhed får et løft
Der er bl.a. udarbejdet en bevarende lokalplan for Hvissinge Landsby og
Søndervangskvarteret. Begge planer sætter fokus på kvarterets kvaliteter
I forbindelse med udbygningen af en ny bydel ved kommende metrostation i
Ejby er det nødvendigt at gennemføre en planlægning, der sikrer en
tilstrækkelig dækning med institutioner og en tilstrækkelig forsyning og
kloakering
En helhedsplan for omdannelsen af Ejby Erhvervsområde forventes igangsat i efteråret
2009. Der har derfor ikke været behov for at planlægge for institutioner og forsyning
Kommunalbestyrelsen stiller krav til boligselskaberne om indretning af
boliger til familier med hjemmeboende handicappede børn
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 en handicappolitik. Af handicappolitikken fremgår
det bl.a., at de særlige behov, som borgere med handicap har, skal tilgodeses i
forbindelse med valg af bolig, og at boligbehovet skal ses i sammenhæng med den
enkeltes familiesituation, samt at kommunalbestyrelsen vil arbejde for at der er et
tilstrækkeligt antal boliger til borgere med handicap
Ældreboliger
Det øgede behov for plejehjemspladser, plejeboliger med udvidet plejebehov
og ældreboliger løses ved at bygge et nyt ældrecenter på Sydvestvej i
Bymidten. Ældrecentret skal blandt andet indeholde 10 plejeboliger til
borgere med udvidet plejebehov og 30 ældreboliger. Ældrecentret forventes
ibrugtaget den 1. juli 2005
Ældrecenteret på Sydvestvej er taget i brug i august 2006
Læger og klinikfællesskaber
Glostrup Kommune tilstræber, at flere praktiserende læger fremover
etablerer sig i forskellige former for kompagniskaber, fælles lægehuse og
lignende, hvor der kan etableres samarbejde om betjening af patienter m.v.
To læger er gået sammen i en fællespraksis. Glostrup Kommune vil have fokus på at
skabe bedre rammer for klinikfællesskaber i den kommende planperiode
Lokalplanlægningen skal åbne mulighed for at etablere klinikfællesskaber,
lægehuse og lignende funktioner i områder, hvor sådanne funktioner med
fordel kan etableres
Dette er ikke blevet gjort, men der vil være fokus på det i den kommende planperiode
Erhverv
I planperioden søges et samarbejde med de 1000 virksomheder med 22500
ansatte blandt andet med hensyn til miljø og trafikforhold
Der er ikke igangsat et samarbejde med virksomhederne, men der udsendes en
miljøavis 4 gange årligt til de godt 500 større virksomheder i kommunen. Derudover
er der ved at blive udarbejdet en erhvervspolitik
Den kollektive trafik skal forbedres. Her er det vigtigt, at Glostrup Kommune
deltager aktivt i og kommer med konkrete bud på, hvordan
stationsnærhedsprincippet kan blive mere fleksibelt
Glostrup Kommune har indgået i flere tværkommunale samarbejder omkring udvikling
af områderne langs en evt. kommende letbane, bl.a. Vestegnssamarbejdet og
Dialogprojektet. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 20092021 har Glostrup Kommune fremsendt materiale til Miljøministeriet om hvordan
stationsnærhedsprincippet benyttes i Glostrup
Der skal være adgang til højtuddannet arbejdskraft. Det får virksomhederne
gennem en placering i Hovedstadsområdet. Men Glostrup kan hjælpe med at
lette virksomhedernes adgang til uddannelsesinstitutionerne og til de
kommende medarbejdere
Glostrup har fokus på trafikforholdene, og arbejder bl.a. for en ny S-togsstation,
Priorparken, og en letbane langs Ring 3
Der skal være et bud på fremtidens erhvervsbygning. Det er vigtigt, at
bygningerne er fleksible og kan stå for de forandringer virksomheder løbende
bliver under kastet. Glostrup Kommune kan med fordel have fremtidens
erhvervsbygning som erhvervspolitisk tema
Der har i planperioden ikke været arbejdet med fremtidens erhvervsbygning.
Kommunen har i stedet arbejdet med at skabe fleksible rammebestemmelser i
lokalplanlægningen
Erhvervsområdernes fysiske kvaliteter skal forbedres. Virksomhederne skal
have mulighed for at vokse uden at være nødt til at flytte.
Erhvervsområderne må gerne få en mere bymæssig karakter. Med andre ord
er det, der tidligere var Vestegnens styrke, nemlig relativt billige
erhvervsarealer med let adgang til motorvejsnettet ikke længere nok
Glostrup Kommune har fokus på erhvervslivet og er i gang med at udarbejde en
erhvervspolitik. Der er også udarbejdet planer for flere af kommunens
erhvervsområder, for at de fortsat kan være attraktive
Veje
Vejnettet skal vurderes med henblik på en forskønnelse, hvor dette er
påkrævet
I trafikhandlingsplanen foregår der løbende en vurdering med henblik på prioritering
af projekter til forskønnelse af vejene, herunder belysning
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at Hovedvejen ombygges med det
formål at forskønne vejen og nedsætte barrierevirkningen, bl.a. ved
nedsættelse af hastighedsgrænsen
Den tilladte hastighed på Hovedvejen er i 2008 sænket fra 70 til 50 km/t på
strækningen Ring 3 – Byparkvej. I 2009 påbegyndes ombygningen af Hovedvejen,
hvor strækningen mellem Nyvej og Banegårdsvej ændres, med det formål at forbedre
forholdene for de svage trafikanter og samtidigt forskønne vejen
Der udarbejdes en hastighedsplan, der sigter mod en fredeliggørelse af
boligvejene
Der er udarbejdet en hastighedsplan, der sigter mod en fredeliggørelse af boligvejene.
Foreløbig er der indført hastighedsdæmpning i Sydvestvejsområdet og Hvissinge Øst
De resterende indsatsområder, der er beskrevet i kommunens trafik- og
miljøhandlingsplan, udføres
Der er udarbejdet en Vej- og trafikplan der beskriver hvilke tiltag der skal
iværksættes, for at skabe en tryggere og mere trafiksikker kommune. Vej- og
trafikplanen vil blive revideret i 2009
Der udarbejdes en designmanual for byudstyr på offentlige arealer
I budgettet er der indarbejdet et beløb i 2010 til udarbejdelse af en plan for vej- og
pladsinventar
Der udarbejdes en vejbelysningsplan
Der er udarbejdet en vejbelysningsplan for kommunen, der bl.a.
introducerer ”Glostrup-lampen”. Denne lampe er i forbindelse med DONG’s
kabellægningsprojekt opsat i over 2000 eksemplarer i kommunen, som
erstatning for de gamle udslidte gadelamper
Stier
På baggrund af handlingsplanen for cyklistpolitik forbedres forholdene for
cykletrafikken, og der skabes en bedre sammenhæng i stinettet
De projekter der er beskrevet i hhv. cyklisthandlingsplanen og planen for sikre
skoleveje, er indarbejdet i kommunens Vej- og trafikplan. En række af de i
cyklisthandlingsplanen nævnte projekter er udført, herunder færdiggørelse af
cykelstier langs Byparkvej, signalregulering af Ejby Industrivej (sydlig kryds), og
etablering af rundkørsel i krydset Fraligsvej/Birkeskoven
På baggrund af handlingsplanen for sikre skoleveje forsøges trygheds- og
sikkerhedsmæssige problemer på skolevejen løst
De projekter der er beskrevet i hhv. cyklisthandlingsplanen og planen for sikre
skoleveje, er indarbejdet i kommunens Vej- og trafikplan. Der er udført en række af
de projekter der indgår i handlingsplanen for sikre skoleveje, herunder hævede flader i
krydsene Degnestien/Langagervej og Florasvej/Gerdasvej.
Det er vigtigt, at det bliver trygt, at færdes på alle Glostrups stier. Der skal
arbejdes for, at der sikres trygge skoleveje til alle Glostrups skoler
Der blev i 2004 vedtaget en plan for sikre skoleveje i Glostrup Kommune.
Af de projekter der er beskrevet i Vej-og trafikplanen fra 2005 er følgende udført:
Cykelstier langs Byparkvej, Sti mellem Udlodsstien og stisystem ved Oxbjerget (bro
etableres nov. 2009), Sti mellem Bystien og Mohrstien. Følgende projekter indgår i
budgettet for 2010: Cykelstier på Herstedøstervej mellem Hovedvejen og Stadionvej
Kollektiv trafik
Glostrup Kommune vil overfor HUR fremsætte ønske om forbedring af
busbetjeningen i kommunen. Specielt ønskes busbetjeningen af Ejby
forbedret
Efter strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, er Glostrup blevet ansvarlig for
planlægning af busruterne
Glostrup Kommune vil arbejde for, at metroforbindelsen mellem Glostrup og
Lyngby realiseres
Glostrup Kommune deltager i et letbanesamarbejde med de andre berørte kommuner,
og vil fortsat arbejde for en letbane langs Ring 3
Glostrup Station
Trafikterminalen ved Glostrup Station ombygges i samarbejde med HUR og
DSB/Banestyrelsen
Stationsforpladsen er delvist blevet omlagt, og der mangler omlægningen af
busterminalen samt den sidste færdiggørelse af enkelte arealer
Forholdene ved busholdepladser forbedres bl.a. ved anlæg af cykelparkering,
hvor der er behov for dette
I forbindelse med opførelse af det nye center 2G shopping ved Glostrup Station blev
der etableret en cykelparkeringskælder
Idrætsfaciliteter
Andelen af danskere, der dyrker idræt og motion er stigende. Der bliver et
øget behov for aktive muligheder både i foreningsregi og som uorganiserede
muligheder. Sundhed og velvære vil i højere grad blive sat i højsæde og
denne udvikling vil udfordre fritids- og idrætsfaciliteterne, så de i højere fra
tilgodeser alternative og nye muligheder
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 en sundhedspolitik, og har fortsat fokus på
sundhed
Glostrup Fritidscenter med sin smukke svømmehal er et af de steder, der
med fordel kan indrettes med flere sundheds- og velværefaciliteter
Fritidscenterets sansetunnel blev opført i 2004. Fritidscenteret har fået forskellige
former for wellness-tilbud
Miljøvurdering
Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der
udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplanen, da planen
omfatter hele kommunen, og fastlægger rammer for fremtidige
anlægstilladelser til projekter, som vurderes at kunne få væsentlig
indvirkning på miljøet.
Miljøvurderingen omfatter nye emner og ændringer i
kommuneplanen. Der vil derfor blive miljøvurderet på følgende
emner:
• Erhvervsområder
• Boliger
• Stationsnære områder
• Detailhandel
• Udvidelse af Glostrup Hospital
• Kulturhistorie
• Vindmøller
Status
Søg i planen
Lovgivning
Lov om miljøvurdering af planer
og programmer
Under hvert punkt opstilles et 0−alternativ, så man kan sammenligne
konsekvenserne af planen med konsekvenserne af ikke at
gennemføre planen.
0−alternativet er baseret på en miljøstatus for kommunen.
Miljøstatusen er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand i
kommunen inden gennemførelsen af Kommuneplan 2009−2021. I
miljøstatusen beskrives både eksisterende problemer og kvaliteter
for miljøet.
Du kan hente hele miljøvurderingen her:
Miljøvurdering.pdf (77.1 KB)
Eller læse resuméet herunder.
Resumé
Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af
planer og programmer. Vurderingen indeholder en status på miljøet i
dag og en vurdering af de mest sandsynlige og væsentlige
indvirkninger på miljøet samt alternativer hertil.
Miljøstatus
Nogle af de større miljøproblemer i Glostrup er luft− og
støjforurening fra trafikken og forurenet jord, som potentielt truer
grundvandet.
Luft− og støjforurening fra trafikken er skyld i gener for mange
borgere, og da det ventes at trafikken vil stige i de kommende år, vil
flere kunne blive generet af særligt trafikstøj.
De stigende trafikmængder giver også større trængsel på vejene, og
det har negativ betydning for flere forhold som fx luftkvaliteten,
støjforureningen, livskvaliteten og samfundsøkonomien.
I Glostrup Kommune udleder hver indbygger ca. 10,7 tons CO2 pr.
år, hvilket stort set svarer til landsgennemsnittet. Glostrup Kommune
har vedtaget en klimapolitik, hvis overordnede mål er, at den
samlede CO2−udledning i Glostrup Kommune skal reduceres med
167/193
mindst 14 % i 2015 og med mindst 21 % i 2020 i forhold til niveauet i
2006.
Glostrup Kommune har set på vandforbruget og affaldsmængderne i
løbet af de sidste år. Her har det vist sig, at vandforbruget har ligget
nogenlunde konstant, mens affaldsmængderne er steget væsentligt.
De høje affaldsmængder skyldes dels "brug og smid væk"
samfundet og dels et byggeboom.
I Glostrup Kommune er jorden i byzone generelt lettere forurenet
med bl.a. tungmetallerne bly og cadmium. Dette skyldes især
forurening fra den nu nedlagte virksomhed Paul Bergsøe & Søn A/S
i Hvissinge. Embedslægen har dog vurderet, at forureningen ikke
udgør nogen direkte helbredsfare for borgerne i Glostrup.
Der er enkelte kendte potentielle trusler for grundvandet, som
Glostrup Kommunes vandværker indvinder til drikkevand. Glostrup
Kommune samarbejder med bl.a. nabokommuner om forskellige
afværgestrategier, så drikkevandet ikke bliver forurenet.
Miljøvurdering
Glostrup Kommune har gennemført en miljøvurdering af nye emner
og ændringer i Kommuneplan 2009−2021.
Erhvervsområder
I Kommuneplan 2009−2021 gives der mulighed for, at nogle af
kommunens ældre erhvervsområder, fx Ejby Erhvervsområde og
Tavleholm, kan omdannes og fortættes.
En omdannelse af kommunens ældre erhvervsområder vil bidrage
positivt til miljøet og klimaet i kommunen, da den tungere industri på
sigt bliver erstattet af kontorer, boliger m.v.
Boliger
I Kommuneplan 2009−2021 åbnes der mulighed for en række nye
boliger, ved enten omdannelse af erhvervsområder eller fortætning
af eksisterende boligområder.
I Glostrup Kommune er der behov for nye boliger for at undgå en
befolkningsnedgang. Glostrup Kommune vil lægge vægt på, at de
nye boliger bliver sunde og miljøvenlige.
Stationsnære områder
I Glostrup Kommune arbejdes der med at fortætte omkring
stationerne med bl.a. personintensive erhverv, som fx kontorer. Der
er mulighed for at fortætte omkring Glostrup Station, den kommende
Priorparken Station og ved enkelte af stoppestederne ved en
eventuelt kommende letbane.
Når der fortættes omkring stationerne, bliver det gjort ud fra hensyn
til de eksisterende områder, da flere af områderne i fx Bymidten bør
bevares af kulturhistoriske hensyn.
Detailhandel
I kommuneplanen udlægges der nye arealer til detailhandel, og der
åbnes mulighed for, at dagligvarebutikkerne i lokalcentrene kan
udvides.
Der er i forbindelse med udlæg af nye arealer til detailhandel blevet
lagt vægt på god adgang til offentlige transportmidler for at styrke
den kollektive trafik.
168/193
Udvidelse af Glostrup Hospital
Glostrup Hospital får med den nye kommuneplan mulighed for at
udvide hospitalet.
Med udvidelsen får hospitalet plads til en række nye specialer, og
bliver derfor styrket.
Der vil fra kommunens side blive lagt vægt på bevaring af parken,
parkeringsarealerne og stensætningen rundt om Hospitalsområdet,
når der bliver udarbejdet en ny lokalplan, der muliggør udvidelsen af
hospitalet.
Kulturhistorie
Kommuneplanen sætter fokus på bevaring af kulturhistoriske miljøer,
som landsbyerne, karakteristiske boligområder og
kolonihaveområderne i Ejby samt kulturlandskaber og den
arkæologiske kulturarv.
Kulturhistorien er vores kulturarv og et vigtigt element for eftertiden
for at forstå fortiden og nutiden. Det vil i hvert enkelt tilfælde blive
vurderet, hvad der er vigtigt at bevare og hvorfor.
Vindmøller
Kommuneplan 2009−2021 åbner mulighed for, at der kan opsættes
husstandsvindmøller med en højde på max 25 m.
Pga. afstandskrav til beboelse, og fordi der ikke må opsættes
vindmøller i Vestskovkilen, vil det være relativt få møller, der kan
opsættes i Glostrup Kommune.
169/193
Miljøvurdering
Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af
kommuneplanen, da planen omfatter hele kommunen, og fastlægger rammer for fremtidige
anlægstilladelser til projekter, som vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Inden udarbejdelsen af miljøvurderingen blev der udarbejdet en scoping, en beskrivelse af
hvilke emner der skal indgå i vurderingen som viste, hvilke emner, der ville blive miljøvurderet
på. Scopingen blev sendt i høring hos Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden samt
nabokommunerne, for at give relevante parter mulighed for at komme med yderligere emner,
som de mente, Glostrup Kommune burde miljøvurdere. Efter høringsperiodens udløb, var der
ikke indkommet bemærkninger til de oplistede emner.
Miljøvurderingen omfatter nye emner og ændringer i kommuneplanen. Der vil derfor blive
miljøvurderet på følgende emner:
•
•
•
•
•
•
•
Erhvervsområder
Boliger
Detailhandel
Kulturhistorie
Vindmøller
Under hvert punkt opstilles et 0-alternativ, så man kan sammenligne konsekvenserne af
planen med konsekvenserne af ikke at gennemføre planen.
0-alternativet er baseret på en miljøstatus for kommunen. Miljøstatusen er en beskrivelse af
den eksisterende miljøtilstand i kommunen inden gennemførelsen af Kommuneplan 20092021. I miljøstatusen beskrives både eksisterende problemer og kvaliteter for miljøet.
Derudover indeholder miljøvurderingen en gennemgang af de samlede konsekvenser for
miljøet, dvs. summen af en ændring, der skyldes tidligere, nuværende eller fremtidige
aktiviteter sammen med planen. Eksempelvis støj fra forskellige aktiviteter, som tilsammen
medfører en væsentlig støjpåvirkning.
Ikke teknisk resumé
Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Vurderingen indeholder en status på miljøet i dag og en vurdering af de mest sandsynlige og
væsentlige indvirkninger på miljøet samt alternativer hertil.
Miljøstatus
Nogle af de større miljøproblemer i Glostrup er luft- og støjforurening fra trafikken og
forurenet jord, som potentielt truer grundvandet.
Luft- og støjforurening fra trafikken er skyld i gener for mange borgere, og da det ventes at
trafikken vil stige i de kommende år, vil flere kunne blive generet af særligt trafikstøj.
De stigende trafikmængder giver også større trængsel på vejene, og det har negativ betydning
for flere forhold som fx luftkvaliteten, støjforureningen, livskvaliteten og samfundsøkonomien.
I Glostrup Kommune udleder hver indbygger ca. 10,7 tons CO2 pr. år, hvilket stort set svarer
til landsgennemsnittet. Glostrup Kommune har vedtaget en klimapolitik, hvis overordnede mål
er, at den samlede CO2-udledning i Glostrup Kommune skal reduceres med mindst 14 % i
2015 og med mindst 21 % i 2020 i forhold til niveauet i 2006.
Glostrup Kommune har set på vandforbruget og affaldsmængderne i løbet af de sidste år. Her
har det vist sig, at vandforbruget har ligget nogenlunde konstant, mens affaldsmængderne er
steget væsentligt. De høje affaldsmængder skyldes dels ”brug og smid væk” samfundet og
dels et byggeboom.
I Glostrup Kommune er jorden i byzone generelt lettere forurenet med bl.a. tungmetallerne bly
og cadmium. Dette skyldes især forurening fra den nu nedlagte virksomhed Paul Bergsøe &
Søn A/S i Hvissinge. Embedslægen har dog vurderet, at forureningen ikke udgør nogen direkte
helbredsfare for borgerne i Glostrup.
Der er enkelte kendte potentielle trusler for grundvandet, som Glostrup Kommunes
vandværker indvinder til drikkevand. Glostrup Kommune samarbejder med bl.a.
nabokommuner om forskellige afværgestrategier, så drikkevandet ikke bliver forurenet.
Miljøvurdering
Glostrup Kommune har gennemført en miljøvurdering af nye emner og ændringer i
Kommuneplan 2009-2021.
Erhvervsområder
I Kommuneplan 2009-2021 gives der mulighed for, at nogle af kommunens ældre
erhvervsområder, fx Ejby Erhvervsområde og Tavleholm, kan omdannes og fortættes.
En omdannelse af kommunens ældre erhvervsområder vil bidrage positivt til miljøet og klimaet
i kommunen, da den tungere industri på sigt bliver erstattet af kontorer, boliger m.v.
Boliger
I Kommuneplan 2009-2021 åbnes der mulighed for en række nye boliger, ved enten
omdannelse af erhvervsområder eller fortætning af eksisterende boligområder.
I Glostrup Kommune er der behov for nye boliger for at undgå en befolkningsnedgang.
Glostrup Kommune vil lægge vægt på, at de nye boliger bliver sunde og miljøvenlige.
I Glostrup Kommune arbejdes der med at fortætte omkring stationerne med bl.a.
personintensive erhverv, som fx kontorer. Der er mulighed for at fortætte omkring Glostrup
Station, den kommende Priorparken Station og ved enkelte af stoppestederne ved en eventuelt
kommende letbane.
Når der fortættes omkring stationerne, bliver det gjort ud fra hensyn til de eksisterende
områder, da flere af områderne i fx Bymidten bør bevares af kulturhistoriske hensyn.
Detailhandel
I kommuneplanen udlægges der nye arealer til detailhandel, og der åbnes mulighed for, at
dagligvarebutikkerne i lokalcentrene kan udvides.
Der er i forbindelse med udlæg af nye arealer til detailhandel blevet lagt vægt på god adgang
til offentlige transportmidler for at styrke den kollektive trafik.
Glostrup Hospital får med den nye kommuneplan mulighed for at udvide hospitalet.
Med udvidelsen får hospitalet plads til en række nye specialer, og bliver derfor styrket.
Der vil fra kommunens side blive lagt vægt på bevaring af parken, parkeringsarealerne og
stensætningen rundt om Hospitalsområdet, når der bliver udarbejdet en ny lokalplan, der
muliggør udvidelsen af hospitalet.
Kulturhistorie
Kommuneplanen sætter fokus på bevaring af kulturhistoriske miljøer, som landsbyerne,
karakteristiske boligområder og kolonihaveområderne i Ejby samt kulturlandskaber og den
arkæologiske kulturarv.
Kulturhistorien er vores kulturarv og et vigtigt element for eftertiden for at forstå fortiden og
nutiden. Det vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet, hvad der er vigtigt at bevare og hvorfor.
Vindmøller
Kommuneplan 2009-2021 åbner mulighed for, at der kan opsættes husstandsvindmøller med
en højde på max 25 m.
Pga. afstandskrav til beboelse, og fordi der ikke må opsættes vindmøller i Vestskovkilen, vil
det være relativt få møller, der kan opsættes i Glostrup Kommune.
Miljøstatus
I dette afsnit beskrives den eksisterende miljøtilstand i Glostrup Kommune, herunder såvel
kendte miljøproblemer som miljøkvaliteter.
Miljøstatusen er den referenceramme, som kommuneplanen vurderes i forhold til i
miljøvurderingen. Miljøstatusen bliver endvidere benyttet som baggrund for 0-alternativerne.
Trafikstøj
Støjkortlægningen der er foretaget i 2008 viser, at der i Glostrup Kommune er ca. 910 boliger
svarende til ca. 1400 personer, der er udsat for støj med et vægtet gennemsnit på mere end
65 dB. Heraf er 70 boliger eller ca. 100 personer udsat for støj med mere end 75 dB.
Mennesker der udsættes for støj har større risiko for hovedpine, søvnbesvær, stress og
forhøjet blodtryk. Ved længere tids påvirkning kan støj føre til egentlige helbredsproblemer.
Hos børn kan støj medvirke til sprog- og indlæringsproblemer.
En undersøgelse fra 2003 viser, at med udgangspunkt i et støjniveau på 51 dB, øges risikoen
for hjertekarsygdomme med 9 %, for hver gang støjen stiger med 5 dB.
Det forventes, at biltrafikken på hovedvejene vil stige med ca. 11 % over de næste 10 år. Der
planlægges for støjreducerende belægninger, hvor det vil have en positiv effekt, det vil sige på
veje med store trafikmængder og hvor hastigheden er høj.
Glostrup Kommune er ved at udarbejde en støjhandlingsplan efter støjbekendtgørelsen.
Støjhandlingsplanen beskriver de handlinger og tiltag, som Glostrup Kommune vil foretage for
at begrænse støjen eller bevare en høj miljøkvalitet - herunder beskytte stilleområder mod
støj.
Trængsel
Trængsel på de overordnede veje og i den offentlige transport er et stigende problem i
Hovedstadsområdet. Trængsel medvirker til nedsat bevægelsesfrihed i trafiksystemet.
Den øgede trafik skyldes, at flere har fået bil og flere familier også 2 biler. Dertil kommer, at
brugen af bilen er steget, og at indpendlingen til Hovedstadsområdet er blevet større.
På Hovedvejen i Glostrup er trafikken dog faldet med ca. 7 % fra 2004 til 2008, og den samme
tendens ses på andre veje i kommunen. I hele Hovedstadsområdet forventes trafikken dog
samlet set af stige i løbet af de kommende år.
Kapaciteten på banenettet er ved at være fuldt udnyttet, og der arbejdes på at udbygge
tognettet med enten et femte spor gennem Glostrup eller en ny forbindelse mellem København
og Ringsted.
Trængslen har negativ betydning for flere forhold, herunder luftkvaliteten, støjforureningen,
livskvaliteten og samfundsøkonomien. Samfundsøkonomisk er forsinkelserne opgjort til ca. 5,7
mia. kr. om året i Hovedstadsområdet, hvilket svarer til 120.000 persontimer pr. dag.
Luftkvalitet og klima
I Glostrup Kommune udleder hver indbygger ca. 10,7 tons CO2 pr. år, hvilket stort set svarer
til landsgennemsnittet. På landsplan er CO2-udledningen i 2006 på linje med udledningen i
1992, hvorimod der i Glostrup Kommune er sket et samlet fald på 10 %.
CO2-udledningen fra kommunale bygninger og private boliger er faldet siden 1992 med
henholdsvis 36 % og 35 %. CO2-udledningen herfra udgør nu kun 33 % af den samlede CO2udledning i Glostrup Kommune mod 47 % i 1992. Reduktionen i CO2-udledningen fra
kommunale bygninger og private boliger stoppede dog i 2004, hvorefter der er sket en svag
stigning.
CO2-udledningen fra virksomheder og fra transport er steget med henholdsvis 6 % og 24 %
siden 1992 og udgør nu henholdsvis 40 % og 27 % af den samlede CO2-udledning i Glostrup
Kommune. Tendensen til en stigende CO2-udledning fra erhvervslivet siden 2004 genfindes
også på landsplan.
En stor del af CO2-udledningen kommer fra trafikken, fordi Glostrup er gennemskåret af
mange store trafikårer, hvor årsdøgntrafikken er høj. Forureningen fra trafikken udgør således
også den største miljømæssige sundhedspåvirkning, bl.a. fordi udledningen af skadelige stoffer
og partikler sker på gadeniveau, hvor mange mennesker færdes.
Forureningen fra trafikken er steget i de senere år, fordi trafikmængderne på vejene er steget.
De store trafikmængder medfører også større trængsel, som giver langsom kørsel eller
køkørsel, med større udledning af skadelige stoffer og partikler til følge.
Glostrup Kommune har i 2009 vedtaget en klimapolitik, hvis overordnede mål er, at den
samlede CO2-udledning i Glostrup Kommune skal reduceres med mindst 14 % i 2015 og med
mindst 21 % i 2020 i forhold til niveauet i 2006. Dette vil også få positiv indflydelse på
luftkvaliteten i kommunen.
Ressourcer
I Glostrup Kommunes plan- og agenda 21 strategi ”Glostrup – en sund by i bevægelse”, er et
af målene, at miljøbelastningen er minimal og ressourceforbruget sker med omtanke.
Herunder gennemgås kort miljøstatusen for vand og affald.
Vand
Glostrup Kommune har ikke tal for, hvor meget hver enkelt husstand gennemsnitligt bruger af
vand. I stedet opgør kommunen den samlede mængde vand solgt fra Glostrup Kommunes
vandværker hvert år.
Fra Glostrup Kommunes vandværker blev der i 2004 solgt i alt 1.380.827 m³ vand. Dette tal
har svunget meget i de efterfølgende år med et minimum i 2007 på 1.354.006 m³, dvs. et fald
på ca. 2 %. I 2008 steg vandforbruget igen til 1.383.312 m³, altså på niveau med år 2004.
Grundvandet i Glostrup er nogle steder potentielt truet af forurening, læs mere under afsnittet
om grundvand.
Affald
Glostrup Kommunes gældende affaldsplan blev vedtaget i 2005. I løbet af 2009 vil kommunen
udarbejde en ny affaldsplan, der kommer til at indeholde mål for perioden 2009-2020.
Glostrup Kommune har set på tal for affaldsmængderne gennem de sidste fem år, jf.
nedenstående tabel.
Kilde
Husholdninger
Affaldstype
2003
2004
2005
2006
2007
Dagrenovation
6.133
6.925
7.668
7.137
7.316
Storskrald
Haveaffald
Emballageaffald
Farligt affald
I alt
3.322
2.939
383
6.092
2.748
360
3.214
2.933
568
12.778
16.125
14.383
5.363
2.009
439
86
15.034
4.611
2.371
432
102
14.832
9.696
9.311
9.674
25.089
24.751
21.006
26.005
23.244
12.293
10.945
30.794
45.087
57.212
78.570
61.039
2.732
61
19.010
844
116.443
3.126
2.925
3.541
793
108.432
0
133.911
2
115.110
Institutioner, handel og
kontor
Industri
Byggeri og
anlægsvirksomhed
Renseanlæg
Container/Omlastestation
Ikke oplyst
Total
466
77.472
Affaldsmængder 2003-2007
Af disse tal fremgår det, at affaldsmængderne var stigende i perioden fra 2003-2007. Samlet
set steg affaldsmængden med ca. 49 %.
Særligt mængden af byggeaffald og affald fra institutioner, handel og kontorer er steget.
Byggeaffald med ca. 98 % og affald fra institutioner m.v. med ca. 155 %.
Mængden af byggeaffald var på sit højeste i 2006, hvor mængden var steget med ca. 155 %
siden 2003. Dette kan hænge sammen med, at højkonjunkturen i 2006 var på sit højeste i
Danmark med et decideret byggeboom til følge. Mange fik i den periode bygget nye huse,
renoveret huse, bygget til osv.
Mængden af husholdningsaffald er også steget de sidste 5 år med ca. Særligt mængden af
storskrald er steget, og dette afspejler ”brug og smid væk” samfundet.
Grundvand
Glostrup producerer drikkevand på tre vandværker: Glostrup Hovedvandværk, Glostrup
Hjælpevandværk samt Ejby Vandværk. Der indvindes grundvand fra boringer nær
vandværkerne samt fra en kildeplads i Vestskoven.
Glostrup Kommune udarbejder handleplaner for grundvand og overfladevand for at sikre rent
drikkevand.
Der er enkelte kendte potentielle grundvandstrusler i og udenfor Glostrup, som vil blive
beskrevet herunder.
Naverland 26 AB, Albertslund
Naverland 26 AB i Albertslund er stærkt forurenet, og kan uden afværgeforanstaltninger være
en trussel for grundvandet i Glostrup. Fra 1965 til 1982 blev der opbevaret klorerede
opløsningsmidler til renserier på ejendommen.
Forureningen breder sig både i nordvestlig og nordøstlig retning, og det betyder, at der bl.a. er
risiko for, at forureningen breder sig til Glostrups kildeplads ved Vestskoven og Ejby
Vandværk. Samtidig breder forureningen sig også vertikalt, og er påvist mere end 30 meter
under grundvandsspejlet.
Glostrup Kommune er en del af Naverlandsgruppen med Albertslund Kommune, Brøndby
Kommune og Københavns Energi. Naverlandsgruppen fortsætter det tidligere Københavns
Amts overvågning af forureningsspredningen fra Naverland 26 AB, og arbejder med forskellige
afværgestrategier. Der er eksempelvis igangsat et pumpeforsøg.
Industrivej 3, regnvandsbassin
I forbindelse med opførelse af Stationsparken syd for banen i midten af 90’erne, skulle
regnvandsbassinet på Industrivej 3 sløjfes. I den forbindelse blev der fundet en kraftig
forurening af regnvandsbassinet af bl.a. klorerede opløsningsmidler. Forureningen blev sporet
til at stamme fra en nabovirksomhed i Brøndby Kommune.
Der bliver foretaget afværgeforanstaltninger ved regnvandsbassinet i form af
afværgepumpning, og der er ligeledes afværgeforanstaltninger på grunden i Brøndby, hvor
forureningen stammer fra.
Det tidligere regnvandsbassin ligger i dag ubebygget hen, og vil heller ikke på sigt blive udlagt
til bebyggelse.
Hvissingevej 100, Bergsøegrunden
Virksomheden Bergsøe og Søn A/S har udført oparbejdning af metalskrot på Hvissingevej 100
fra 1938 til 1985. Et biprodukt fra denne oparbejdning var slagger og blysten, som blev
opbevaret i specialdepoter på ejendommen, men det blev også brugt til befæstning af
arealerne, opfyldning af huller m.v. Forureningen på ejendommen stammer fra
tungmetalindholdet i slagger og blysten.
I slutningen af 80’erne blev der udført en række undersøgelser på ejendommen, som viste, at
forureningen på arealet ikke udgør en trussel for grundvandet, da der ikke umiddelbart er
risiko for, at tungmetaller udvaskes til grundvandet under ejendommen.
Drikkevandet overvåges stadig for eventuel forurening fra Bergsøegrunden.
Jordforurening
Byzonejorden i Glostrup Kommune har siden 1. januar 2008 været klassificeret som lettere
forurenet. Det betyder, at al jord i byzone som udgangspunkt klassificeres som lettere
forurenet. Forureningen stammer fra menneskers aktiviteter gennem tiden, blandt andet fra
bilers udstødning og industriens udledninger af røg og støv. En særlig stor kilde til forurening
af jorden med tungmetallerne bly og cadmium i Glostrup har været den nu nedlagte
virksomhed Paul Bergsøe & Søn A/S.
Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord er beskeden sammenlignet med mange andre
risikofaktorer. Risikoen er fx væsentlig lavere end risikoen ved luftforurening i større byer.
Embedslægen har således også vurderet, at forureningen ikke udgør nogen direkte
helbredsfare for borgerne i Glostrup. Dog rådes der til forsigtighed i omgangen med jorden.
Især er det vigtigt at tage hensyn til små børn, som ofte får jord på fingrene og i munden.
Små børn er særligt følsomme over for forureningen, fordi deres krop er under udvikling.
Glostrup Kommune samarbejder med fx nabokommuner om oprensning af forurenet jord.
Biodiversitet
Glostrup Kommune har stor fokus på pleje af de grønne områder, som udgør ca. 1/3 af
kommunens samlede areal.
Nogle områder bliver plejet intensivt, mens andre områder får lov at udvikle sig mere
naturligt, så dyre- og plantelivet bliver så varieret som muligt.
Vestskoven er en del af Københavns Statsskovdistrikt, som varetager plejen af skoven.
Anlægget af første etape af Frederikssundmotorvejen er gået i gang, og det har medført, at en
del af Vestskoven i Glostrup er blevet fældet.
Glostrup Kommunes sidste store barmarks areal, Hvissinge Øst, er ved at blive bebygget. Ved
udarbejdelsen af lokalplanen for området, blev der udarbejdet en miljøvurdering.
Miljøvurderingen viste, at der i området fandtes spidssnuede frøer indenfor lokalplanområdet.
De spidssnuede frøer er omfattet af et EF-habitatsdirektiv (92/43/ EØF af 21. maj 1992) om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, og frøernes levesteder skal derfor sikres. I
forbindelse med lokalplanen blev det derfor vedtaget, at sikre tilstrækkelige arealer til
levesteder samt spredningskorridorer til særligt Vestskoven.
Miljøvurdering
I de næste afsnit er der foretaget en miljøvurdering af kommuneplanens nye emner og
ændringer.
For hvert emne bliver der miljøvurderet på følgende parametre, hvis det er relevant:
•
•
•
•
•
Biodiversitet
Befolkning og sundhed
Jord og vand
Klima
Kulturarv og landskab
Derudover opstilles der på baggrund af miljøstatusen et 0-alternativ, hvor der kort redegøres
for konsekvenserne af ikke at gennemføre kommuneplanen.
Under hvert emne er der endvidere en samlet vurdering, hvor der afvejes for og i mod
tiltagene i kommuneplanen i forhold til miljøhensynet.
Erhvervsområder
I Kommuneplan 2009-2021 vil dele af erhvervsområderne i Ejby og Tavleholm blive udlagt til
fremtidige stationsnære områder med mulighed for omdannelse og fortætning. Der opstilles i
kommuneplanen rækkefølgebestemmelser for udbygning og ombygning af omdannelse af
erhvervsområderne i Ejby, Hvissinge, Kirkebjerg og Glostrup Sydvest.
Biodiversitet
I de ældre erhvervsområder er de grønne områder få. Ved omdannelse til mindre forurenende
erhverv og boliger, vil der komme flere grønne friarealer, som kan føre til en større
biodiversitet i områderne.
I dag er flere af erhvervsområderne præget af traditionel industri, som forurener en del. Ved
omdannelse til boliger og mindre forurenende virksomheder, fx kontorer, vil den negative
sundhedspåvirkning for omkringboende kunne mindskes.
Derudover vil transportbehovet med store lastbiler blive mindsket, og det vil medføre en
mindre partikelforurening og mindre CO2-udledning.
Jord og vand
Ved omdannelse af erhvervsområderne fra tungere industri til kontorer o.l., vil faren for
forurening af jord og grundvand blive reduceret væsentligt.
Ved omdannelse af områderne, vil der skulle bruges ressourcer til opførelse af nye boliger og
erhvervsbygninger. Efterfølgende vil der blive brugt mere vand pga. flere husholdninger.
Klima
Når den tungere industri på sigt fraflytter erhvervsområderne, vil både forureningen og CO2udslippet blive mindsket til gavn for klimaet.
Erhvervsområderne udgør kulturmiljøer, da områderne afspejler en bestemt tid. Der kan være
industribygninger, som har kulturhistorisk værdi. Disse vil blive udpeget i lokalplaner.
Landskabet vil ændre sig ved en omdannelse til blandet bolig og erhverv. Friarealer til
boligerne vil kunne give områderne et mere grønt præg end i dag.
0-alternativ
0-alternativet er, at erhvervsområderne ikke omdannes, og hvis det sker, vil forureningen fra
den tungere industri fortsætte. Samtidig er nogle virksomheder også ved at flytte ud af
områderne, så hvis der ikke sker en omdannelse, kan det ende med tomme erhvervsområder,
som ikke er attraktive længere.
Samlet vurdering
En omdannelse af kommunens ældre erhvervsområder vil bidrage positivt til miljøet og klimaet
i kommunen, da den tungere industri på sigt bliver erstattet af kontorer, boliger m.v.
Omdannelsesområderne er valgt ud fra deres gode placering i forhold til betjening med
kollektiv trafik. Derved kan transportarbejdet mindskes.
Omdannelsen sker på de eksisterende virksomheders præmisser, og virksomhederne
bestemmer selv omdannelsestakten. Det er et stykke kulturhistorie, der forsvinder ved
omdannelsen, men dette vil der blive lagt vægt på ved udarbejdelse af lokalplaner for
området, og der vil evt. blive udpeget bygninger af særlig kulturhistorisk værdi.
Boliger
Kommuneplanen åbner mulighed for, at der i forbindelse med omdannelse og fortætning af
Ejby Erhvervsområde og erhvervsområdet ved Glostrup Sydvest kan etableres boliger i
områderne. Boligerne skal medvirke til en ekstensivering af området, der ellers udlægges til
kontorformål. Der åbnes ligeledes mulighed for omdannelse af det offentlige område ved
Dommervangen til boliger og offentligt formål.
Biodiversitet
I Glostrup vil antallet af boliger blive øget gennem fortætning af eksisterende boligområder
eller ved omdannelse af ældre erhvervsområder. Fortætningen betyder, at der ikke vil blive
inddraget yderligere barmarks arealer til boligerne, og derfor vil biodiversiteten ikke blive
forringet.
Ved omdannelse af erhvervsområder til boliger vil biodiversiteten endda kunne blive øget, da
omdannelsen formentlig vil medføre flere grønne friarealer.
Det er vigtigt, at der er et varieret boligudbud, så også særlige behov kan imødekommes. Her
tænkes fx på seniorboliger, ungdomsboliger, handicapboliger m.v. Glostrup Kommune vil
lægge vægt på, at der bliver opført sunde boliger.
Jord og vand
Ved opførelsen af flere boliger, vil der både skulle bruges ressourcer til at bygge boligerne, og
der vil efterfølgende blive brugt mere vand pga. flere husholdninger.
Klima
Med flere boliger vil der blive udledt mere CO2, pga. varmeforbrug, elektriske apparater m.v.
Glostrup Kommune arbejder for at fortætte de eksisterende boligområder, derved undgås
byspredning, og landskaber som Vestskovkilen bevares. Ved fortætning tages der hensyn til
den eksisterende bygningsmasse, og derfor fortættes der eksempelvis ikke så meget i
Bymidten, som der er potentiale til, af kulturhistoriske bevaringshensyn.
0-alternativ
Hvis Glostrup Kommune ikke fortætter med nye boliger, vil befolkningsgrundlaget falde, da
udviklingstendenserne tyder på at der kommer til at bo færre i hver enkelt bolig end tidligere.
Dette vil medføre mindre CO2-udslip, men samtidig vil serviceniveauet i kommunen formentlig
blive forringet pga. færre skatteindtægter.
Samlet vurdering
Der er behov for nye boliger for at undgå en befolkningsnedgang. Glostrup Kommune vil lægge
vægt på, at de nye boliger bliver sunde og miljøvenlige.
Der er ikke tale om nyudlæg af boliger på barmark, men fortætning af eksisterende områder.
Derfor kan det i stort omfang undgås, at der skal inddrages rekreative arealer til boligformål.
I Glostrup Kommune arbejdes der med stationsnærhedsprincippet, som bl.a. indebærer, at
personintensive erhverv skal ligge tæt på stationen. Derudover medfører
stationsnærhedsprincippet også, at der fortættes omkring Glostrup station, og at der er
planlagt for fortætning omkring den kommende S-togsstation, Priorparken, og ved
stoppesteder for en eventuelt kommende letbane.
Biodiversitet
Ved at bygge stationsnært, og fortætte omkring stationerne, undgås unødig byspredning, og
det er med til at bevare levesteder for flora og fauna.
Ved at lægge personintensive erhverv ved stationerne, og generelt fortætte, hvor muligheden
for at benytte kollektiv trafik er god, kan kørsel i egen bil mindskes. Flere vil forhåbentligt
benytte den offentlige trafik, og dette vil medføre mindre forurening og CO2-udslip. Dette vil
være til gavn for miljøet og sundheden i byen.
Jord og vand
Ved fortætning omkring stationerne mindskes transportarbejdet, og dermed forureningen og
CO2-udslippet.
Når der fortættes skal der bruges ressourcer ved anlægsarbejdet, og ved opførelse af nye
boliger, vil vandforbruget øges.
Klima
Stationsnærhedsprincippet skal være med til at forbedre klimaet, fordi det skal øge
incitamentet til at benytte den kollektive trafik. Ved at bygge tæt omkring stationerne, og kun
tillade større personintensive formål at lokalisere sig ved stationer, vil kørsel i egen bil kunne
nedsættes med mindre CO2-udledning til følge.
Af bevaringshensyn bliver der ikke fortættet så meget som der er potentiale til i fx Bymidten.
De vigtige kulturmiljøer skal bevares for eftertiden, det være sig både karakteristiske
boligområder, og enkeltstående bygninger i fx erhvervsområder.
0-alternativ
Hvis stationsnærhedsprincippet ikke benyttes, vil incitamentet til at benytte kollektiv trafik ikke
være så stort, og mange vil fortsætte med at benytte egen bil. Stationsnærhedsprincippet
handler også om at fortætte omkring stationerne, og derved kan unødig byspredning undgås.
Samlet vurdering
Glostrup Kommune arbejder allerede ud fra stationsnærhedsprincippet, da det er en god måde
at få flere til at benytte kollektiv transport på. Glostrup Kommune vil derfor også fremover
arbejde ud fra stationsnærhedsprincippet, og placere personintensive erhverv ved stationerne.
Når der fortættes i de stationsnære områder, vil det blive gjort ud fra hensyn til de
eksisterende områder, da flere af områderne i fx Bymidten bør bevares af kulturhistoriske
hensyn.
Detailhandel
Glostrup Kommune har fået udarbejdet en detailhandelsanalyse, der beskriver den
eksisterende detailhandel i kommunen samt kommer med forslag til den kommende udvikling
af detailhandelen i kommunen.
Kommuneplanen tager udgangspunkt i detailhandelsanalysen og udlægger nye arealer til
detailhandel, hvor det styrker det eksisterende udbud bedst muligt. Derudover åbnes der
mulighed for, at dagligvarebutikkerne i lokalcentrene kan udvides.
Detailhandlen er i dag koncentreret i Bymidten, primært i et bælte langs Hovedvejen, i
Glostrup Storcenter, i erhvervsområdet Glostrup Sydvest og i erhvervsområdet i Ejby, samt i
en række lokalcentre, som fungerer som borgernes forsyning med dagligvarer.
Biodiversitet
Detailhandel vurderes ikke at have betydning for biodiversiteten.
Ved at koncentrere detailhandelen i Bymidten gives borgerne bedre adgang til service og byliv,
og det er nemmere at benytte offentlig transport, når der skal handles ind.
Ved at åbne mulighed for at udvide dagligvarebutikkerne i lokalcentrene gives borgerne bedre
mulighed for indkøb af dagligvarer i lokalområdet tæt på deres boliger, og det kan være med
til at mindske transportarbejdet.
Jord og vand
Udlæg af nye arealer til detailhandel sker i eksisterende bebyggelse eller ved omdannelse af
eksisterende erhvervsområder. Der udlægges ikke barmarks arealer til detailhandel.
Klima
Detailhandlen i Glostrup er koncentreret i Bymidten, i erhvervsområdet i Glostrup Sydvest
(som også er en del af Bymidten), erhvervsområdet i Ejby samt i de 8 lokalcentre.
Ved at koncentrere detailhandlen i Bymidten, der ligger stationsnært, styrkes den kollektive
trafik og dermed mindskes CO2-udslippet og forureningen.
Butikker til særligt pladskrævende varegrupper er primært placeret i erhvervsområderne
Glostrup Sydvest og Ejby tæt på det overordnede vejsystem. Det vurderes at være
hensigtsmæssigt at placere butikkerne tæt på det overordnede vejsystem, selvom placeringen
giver mere forurening og CO2-udslip. Til gengæld medfører det mindre udlæg af
parkeringspladser i Bymidten, da butikkernes varesortiment ofte forudsætter afhentning i bil
og dermed fordrer større udlæg af parkeringspladser.
Nyudlæg af detailhandel sker primært i eksisterende bygninger eller ved omdannelse af
erhvervsområder. Ved omdannelse skal der tages hensyn til bevaringsværdige bygninger eller
særlige landskabstræk.
0-alternativ
0-alternativet er at de eksisterende rammer for dagligvarer og udvalgsvarer ikke udvides.
Ifølge detailhandelsanalysen vil det betyde, at handelsbalancen vil falde og medføre en ringere
omsætning og dermed butiksdød for en række butikker. Det vil forringe borgernes
indkøbsmuligheder og indebære, at indkøb skal foregå længere væk med et øget CO2-udslip til
følge.
Samlet vurdering
Der er i forbindelse med udlæg af nye arealer til detailhandel blevet lagt vægt på god adgang
til offentlige transportmidler. Størstedelen af Glostrup Bymidte ligger stationsnært med god
adgang til kollektiv trafik. Ved at koncentrere udbygningen her styrkes den kollektiv trafik
yderligere.
Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper ligger godt i forhold til det
overordnede vejsystem.
Det samlede udlæg i Kommuneplan 2009-2021 til detailhandel er større end det udlæg, der
forventes taget i brug i planperioden. Det store udlæg skyldes et ønske om at fremtidssikre
detailhandlen i kommunen. Der er ingen aktuelle ønsker om at udnyttet hele udlægget.
Udlægget skønnes kun at have regional betydning, såfremt det hele tages i brug samtidig.
Glostrup Hospital har med den nye Hospitalsplan 2007 for Region Hovedstaden fået en række
nye specialeområder, og påtænker derfor at udvide hospitalets fysiske rammer.
Kommuneplanen åbner mulighed for denne udvidelse.
Biodiversitet
I tilknytning til Glostrup Hospital ligger Hospitalsparken. Der vil ved udbygningen fra
kommunens side blive lagt vægt på, at parken bevares, til glæde for flora, fauna og
mennesker.
Ved en udvidelse af hospitalet, vil der blive mulighed for at kunne behandle flere, og hospitalet
vil få en række nye specialer. Dette vil være til gavn for manges sundhed, ikke kun i Glostrup,
men i hele Hovedstadsområdet. Samtidig bliver der skabt flere arbejdspladser i Glostrup.
Jord og vand
En udvidelse af hospitalet vil medføre et stort ressourceforbrug i anlægsfasen, og der vil også
efterfølgende blive brugt flere ressourcer, fx vand. Hospitalet har dog oplyst, at de arbejder for
en grøn tilbygning, som vil belaste miljøet og klimaet mindst muligt.
Klima
Et større hospital vil skulle bruge mere varme m.v., og det vil bl.a. medføre et større CO2udslip. Som nævnt arbejder hospitalet dog for en grøn tilbygning, som vil belaste klimaet
mindst muligt.
Hospitalet er sammen med parken og parkeringsarealerne af kulturhistorisk betydning.
Stensætningen rundt om hele hospitalsområdet er endvidere et vigtigt landskabstræk.
Glostrup Kommune vil lægge vægt på, at tilbygningen tilpasses den eksisterende bygning,
samt at stensætningen og helhedskarakteren af parken og parkeringsarealerne bevares.
0-alternativ
Hvis hospitalet ikke får lov at udvide, vil de nye specialeområder ikke kunne samles og
udvikles. Kapaciteten vil ikke kunne udnyttes på samme måde og det kan medføre ringere
behandling af patienterne og længere ventelister.
Samlet vurdering
Udvidelsen af Glostrup Hospital skal tage hensyn til bevaring af parken, parkeringsarealerne og
stensætningen rundt om Hospitalsområdet.
Trafikalt ligger Glostrup Hospital ud til en overordnet vej, men uden for det
stationsnæreområde. I forbindelse med etableringen af en evt. letbaneforbindelse vil der
muligvis komme til at ligge et stoppested ved Hospitalet.
Udvidelsen af hospitalet vil medføre et stort ressourceforbrug i anlægsfasen og også
efterfølgende et øget forbrug. Men det kommer samtidig til at betyde at flere specialeområder
samles på et sted med dertil følgende synergieffekt.
Kulturhistorie
Kulturhistorie er et nyt emne i kommuneplanen. Kommuneplanen sætter fokus på bevaring af
kulturhistoriske miljøer, som landsbyerne, karakteristiske boligområder og
kolonihaveområderne i Ejby samt kulturlandskaber og den arkæologiske kulturarv.
Biodiversitet
Kulturhistorie har ikke umiddelbart nogen påvirkning på biodiversiteten.
Kulturhistoriske elementer giver referencer til historien og kan medvirke til en forståelse af
byens nuværende struktur og arkitektur og medvirker til at skabe en følelse af identitet og
tilknytning til stedet. Den har dog ingen direkte effekt på befolkning og sundhed.
Jord og vand
Bevaring af kulturhistoriske værdier påvirker umiddelbart ikke jord- eller vandforhold.
Klima
Bevaring af de kulturhistoriske værdier kan være en fordel for klimaet idet der ikke bruges
ressourcer på at bygge nyt. Det kan på den anden side også være en ulempe da det kan
hænde at det omkringliggende ikke kan benyttes på den mest hensigtsmæssig måde og derfor
kræver flere ressourcer at udvikle eller omdanne.
Bevaring af de kulturhistoriske elementer er vigtigt for eftertidens forståelse af nutiden og
fortiden, hvad enten det er bygninger, landskaber m.v. De referer til fortiden og de træk og
elementer, der tidligere har været i byen og landskabet.
0-alternativ
Alternativet til at bevare de kulturhistoriske elementer, som fx bygninger, er at nedrive
elementerne og evt. bygge nye. Det kræver ressourcer, men på den anden side kræver det
også ressourcer at bevare ældre elementer i en tidssvarende standard.
Kulturlandskabet er et skabt landskab og alternativet er enten at omdanne dette eller føre det
tilbage til det oprindelige landskab. Begge dele kræver ressourcer.
Samlet vurdering
Kulturhistorien er vores kulturarv og et vigtigt element for eftertiden for at forstå fortiden og
nutiden. Kulturhistoriske elementer kan være bygninger, landskaber m.v. og det skal i hvert
enkelt tilfælde vurderes, hvad der er vigtigt at bevare og hvorfor.
Vindmøller
Kommuneplan 2009-2021 åbner mulighed for, at der kan opsættes husstandsvindmøller i
kommunen efter en konkret landskabelig, vind- og miljømæssig vurdering.
Husstandsvindmøller er mindre vindmøller med en højde på max 25 m.
Biodiversitet
Støj fra vindmøllen og vingernes bevægelse kan påvirke fugle. Undersøgelser har vist, at det
er yderst sjældent, at fugle kolliderer med vindmøller, da møllevingerne bevæger sig, og
fuglene dermed kan se og fornemme vingerne.
Støj og refleksioner fra vindmøller kan have en påvirkning på omkringboende borgeres
sundhed. I forbindelse med tilladelse til opsætning af en husstandsvindmølle, vil der være krav
om, at afstand til beboelse skal være 4 gange højde på møllen. Der vil ligeledes blive krav om,
at vindmøllen skal overholde visse støjkrav, og at vindmøllens vinger skal være ikke
reflekterende.
Jord og vand
Vindmøller har ingen direkte indvirkning på jord og vand.
Klima
Ved udnyttelse af vindenergi mindskes forbruget af fossile brændstoffer, og det vil medvirke til
at formindske CO2-udslippet. Energibidraget fra en husstandsvindmølle dækker 55-65 % af en
husstands elforbrug.
I forbindelse med tilladelse til opsætning af husstandsvindmøller skal de landskabelige forhold
tages i betragtning, og det skal vurderes, om husstandsvindmøllens placering vil virke
skæmmende på landskabet. Der kan jf. retningslinje om Vestskovkilen ikke opsættes
vindmøller i Vestskovkilen.
0-alternativ
Ved ikke at opsætte vindmøller udgås den visuelle påvirkning i landskabet af møller på 25 m,
der svarer til bygningsdele på 8 etager.
Samlet vurdering
Afstanden fra beboelse til en husstandsvindmølle skal være mindst 4 gange højden på møllen,
det vil sige 100 m, og da der samtidig ikke kan opsættes møller i Vestskovkilen, vil det være
relativt få møller, der kan opsættes i Glostrup Kommune. Sammenholdes dette med, at
energibidraget fra en husstandsvindmølle er relativt begrænset, og kun dækker mellem 55-65
% af en husstands elforbrug, vil bidraget fra vindenergien ikke kunne mærkes på det samlede
energiforbrug i Glostrup Kommune. Dette skal samtidig opvejes med den visuelle påvirkning
en mølle på det 25 m eller hvad der svarer til en bygning på 8 etager vil have i landskabet i
Glostrup.
Samlede konsekvenser
Ved de samlede konsekvenser forstås summen af en ændring, der skyldes tidligere,
nuværende eller fremtidige aktiviteter sammen med planen.
Udgangspunktet for vurdering af de samlede konsekvenser er ikke kommuneplanen selv, men
vigtige og værdifulde miljøforhold.
De samlede konsekvenser vil overordnet blive vurderet ud fra:
•
Indvirkningen af kommuneplanen set i sammenhæng med andre planer og aktiviteter
(både tidligere, nuværende og planlagte aktiviteter)
Glostrup Kommune har udpeget følgende vigtige og værdifulde miljøforhold, og har derfor
vurderet de samlede konsekvenser for disse emner:
•
•
Sundhed
Klima
Sundhed
I Kommuneplan 2009-2021 gives der mulighed for en række aktiviteter, der kan være med til
at højne sundheden i Glostrup Kommune.
Eksempelvis vil omdannelse af erhvervsområderne medføre mindre forurening både fra
industrien og fra den tunge trafik. Fortætning omkring stationerne vil potentielt kunne
nedsætte transportarbejdet og mindske trængslen på vejene og reducere CO2-udslippet.
Tiltagene i kommuneplanen skal ses sammen med andre planer, som ligeledes kan få
indvirkning på sundheden.
Glostrup Kommune er i gang med at udarbejde en trafikhandlingsplan, som bl.a. vil fokusere
på lavere hastighed i boligområder. Dette kan nedsætte antallet af trafikuheld, og vil også
mindske trafikstøjen.
Derudover arbejdes der på en støjhandlingsplan, hvor der bl.a. vil blive udpeget stilleområder.
Støj er en væsentlig kilde til sundhedsproblemer som hovedpine, søvnbesvær, stress og
forhøjet blodtryk. Støjhandlingsplanen vil derfor kunne påvirke sundheden positivt.
Derimod vil enkelte projekter i anlægsfasen kunne give anledning til støjgener, fx udvidelsen
af hospitalet.
Også anlæggelsen af første etape af Frederikssundmotorvejen kan medføre støjgener, men
dette vil både være i anlægsfasen og ved efterfølgende ibrugtagen. Der vil dog blive anlagt
støjvolde, som skal sikre, at Vestskovkilens rekreationsværdi ikke forringes væsentligt.
De aktiviteter, som kommuneplanen giver mulighed for, set sammen med kommunens andre
aktuelle planer, vurderes samlet set at kunne højne sundhedsniveauet pga. mindre forurening,
støj m.v.
Klima
Kommuneplan 2009-2021 åbner bl.a. mulighed for omdannelse af erhvervsområder, udvidelse
af Glostrup Hospital, fortætning af stationsnære områder m.v.
Som beskrevet tidligere påvirker mange af disse aktiviteter sundheden, men samtidig påvirker
de også klimaet.
Fx vil omdannelsen af erhvervsområderne mindske forureningen, og det vil både være til gavn
for sundheden og for klimaet, da CO2-udslippet mindskes.
Udvidelsen af Glostrup Hospital vil ved ibrugtagning medføre et højere varme, el- og
vandforbrug pga. den nye bygning. Dette kan bidrage til et større CO2-udslip. Hospitalet
arbejder dog for, at den nye tilbygning bliver grøn, og derfor ikke vil belaste miljøet så meget.
Fortætning omkring stationerne vil kunne mindske transportarbejdet, og det vil være til gavn
for klimaet. Dog vil flere nye boliger og kontorer medføre et højere ressourceforbrug, som kan
medføre et højere CO2-udslip.
Glostrup Kommune har vedtaget en klimapolitik. Målet i klimapolitikken er, at CO2-udledningen
skal reduceres med mindst 14 % i 2015 og med mindst 21 % i 2020 i forhold til niveauet i
2006. Dette vil få positiv indflydelse på klimaet.
De aktiviteter, som kommuneplanen giver mulighed for, set sammen med kommunens andre
aktuelle planer, vurderes samlet set at kunne gavne klimaet og mindske CO2-udslippet på sigt.
Sammenfattende miljøredegørelse
I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplan
2009−2021 er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse i
henhold til § 9 stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og
programmer.
Den sammenfattende redegørelse skal redegøre for:
• Hvordan miljøhensyn er integreret i planen
• Hvordan miljørapporten er taget i betragtning
• Hvordan udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen,
er taget i betragtning
• Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de
behandlede alternativer
• Hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige
miljøpåvirkninger af planen
Status
Søg i planen
Links
Lov om miljøvurdering af planer
og programmer
Miljøhensyn
Kommuneplan 2009−2021 er udarbejdet på baggrund af Plan− og
agenda 21 strategien ”Glostrup – en sund by i
bevægelse”.
Udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2009−2021 er sket
sideløbende med miljøvurderingen af forslaget. Det har derfor været
muligt at tilrette forslaget ud fra de betragtninger, som
miljøvurderingen har medført. Det har gjort det muligt at integrere
hensynet til miljøet på et meget tidligt tidspunkt i
kommuneplanforslaget, og dermed har uhensigtsmæssige
miljøpåvirkninger kunnet reduceres. Miljøhensynet og
bæredygtighedstanken har derfor været tænkt ind helt fra starten.
Miljørapportens betydning for planen
I miljørapporten blev der miljøvurderet på en række emner ud fra
parametrene biodiversitet,
befolkning og sundhed, jord og vand, klima samt kulturarv og
landskab. Dette har medført, at bæredygtighedsprincippet er set i et
bredere perspektiv, og der er bl.a. lagt større vægt på befolkningens
sundhed samt kulturarv.
Derudover er der i kommuneplanen indarbejdet en række
retningslinjer, som bl.a. varetager hensynet til miljøet og landskabet.
Indsigelser
Der er ikke indkommet indsigelser til miljøvurderingen i
høringsperioden.
Alternativer
Der har ikke været udarbejdet alternativer til kommuneplanen, da
kommuneplanen er en overordnet strategisk plan for kommunens
udvikling. I miljørapporten blev der opstillet 0−alternativer, som
sammenlignet med kommuneplanens muligheder viste, at
kommuneplanen giver en fornuftig og miljømæssig god udvikling af
Glostrup Kommune.
170/193
Overvågning af væsentlige
miljøpåvirkninger
Der er ikke udarbejdet et overvågningsprogram for kommuneplanen,
da dette er en plan på et overordnet strategisk niveau. Opfølgningen
vil i stedet ske ved udarbejdelse og administration af lokalplaner
samt administration af sektorområderne, fx affald, miljø m.v.
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der som minimum
ske en miljøscreening efter lov om miljøvurdering af planer og
programmer og i forbindelse med større bygge− og anlægsarbejder
vil der blive udarbejdet en VVM−screening.
171/193
Vestegnssamarbejdet
Glostrup Kommune er med i Vestegnssamarbejdet, som er en
sammenslutning af Vestegnskommunerne Glostrup, Albertslund,
Brøndby, Hvidovre, Høje−Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner.
Samarbejdet har to hovedformål:
• Vestegnssamarbejdet skal aktivt markere Vestegnens
synspunkter indenfor en række fokusområder samt profilere
Hovedstadens Vestegn som en velfungerende del af
Hovedstadsregionen
• Vestegnssamarbejdet skal arbejde for at skabe optimale
betingelser for virksomheder og borgere på Vestegnen
Status
Søg i planen
Links
Vestegnssamarbejdet
I forbindelse med udarbejdelsen af de nye kommuneplaner har det
været vigtigt at se planlægningen i et regionalt perspektiv. Derfor har
Vestegnssamarbejdet arbejdet sammen på relevante områder for at
få det regionale perspektiv med i planlægningen.
I afsnittet om Regional rummelighed, redegøres der således for den
samlede forventede udvikling i erhverv− og boligbyggeri på
Vestegnen.
Det har endvidere medført en fælles detailhandelsanalyse for
Vestegnen. Analysen giver en status for detailhandlen på Vestegnen
samt en beregning og en vurdering af arealbehovet for nye butikker
på centerniveau. Læs mere under afsnittet Detailhandel på
Vestegnen.
Vestegnssamarbejdet har også arbejdet fælles om de regionale
stier, da disse går på tværs af kommunegrænserne. Læs mere
under afsnittet om Regionale stier.
På Vestegnen findes der flere store erhvervsområder med mange
arbejdspladser. Vestegnen er derfor gået sammen om en fælles
profilering af erhvervsområderne. Der er i fællesskab udarbejdet
kort, der viser, hvad erhvervsområderne bruges til i dag, og hvad de
potentielt kan bruges til. Læs mere under afsnittet Erhverv på
Vestegnen.
Afsnittene er udarbejdet af Vestegnens planforum, hvorefter de er
blevet behandlet af kommunernes tekniske chefer (Teknisk
Chefgruppe) og herefter af borgmestrene (Borgmesterforum). Først
ved vedtagelsen af forslaget til kommuneplanen behandles
afsnittene af kommunalbestyrelserne i de 7 kommuner.
172/193
Nabokommunerne
Glostrup er omgivet af nabokommunerne
Albertslund, Ballerup, Herlev, Rødovre og
Brøndby.
Det kan være relevant at tænke på tværs af
kommunegrænsen, og det gør Glostrup
Kommune bl.a. gennem
Vestegnssamarbejdet, hvor også Albertslund
og Brøndby deltager. Læs mere under
afsnittet om Vestegnssamarbejdet.
Samarbejdet med Ballerup, Herlev og
Rødovre er ikke så formaliseret som
Vestegnssamarbejdet.
Status
Kommuneplan 2009−2021 er vedtaget den
14. april 2010.
Søg i planen
Links
Vestegnssamarbejdet
Glostrup Kommune har afholdt et møde med
Rødovre Kommune om emner i
kommuneplanen, der går på tværs af
kommunegrænsen. Mødet omhandlede bl.a.
trafik, stier og vandløb.
Glostrup Kommune har ikke afholdt møder
med Ballerup og Herlev Kommuner.
I forbindelse med miljøvurderingen har
Glostrup Kommune sendt en scoping, det vil
sige forslag til emner der skal miljøvurderes, i
høring hos nabokommunerne, for at give dem
mulighed for at komme med yderligere
punkter, som de ønskede, der skulle indgå i
kommunens miljøvurdering af
kommuneplanen. I den forbindelse kom der
høringssvar fra Rødovre Kommune, som
ønskede oplyst beskyttelseslinjen for
Vestforbrændingen.
173/193
Landsplanredegørelse
Sidens indhold:
• Fem pejlemærker
• Hovedstadsområdet
• Trafikale udfordringer og fremtidig byudvikling
• Omdannelse af erhvervsområder
• Boligbyggeri
• Rekreative områder
Landsplanredegørelsen er statens overordnede politiske udmelding
om målene for den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling af
Danmark.
Status
Søg i planen
Links
Landsplanredegørelse 2006
Kommuneplan 2009−2021 for Glostrup Kommune må ikke være i
strid med landsplanredegørelsen.
Den gældende landsplanredegørelse på tidspunktet for
udarbejdelsen af kommuneplanen er landsplanredegørelse 2006
"Det nye Danmarkskort − planlægning under nye vilkår".
Fem pejlemærker
Landsplanredegørelse 2006 arbejder med fem overordnede
pejlemærker for den fysiske planlægning:
• Der skal være forskel på land og by
• Udviklingen skal komme hele Danmark til gode
• Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes
identitet, naturen, miljøet og landskabet
• Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille
tæt sammen
• Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret
Disse fem pejlemærker afspejler sig i den fysiske planlægning i
Glostrup Kommune. Eksempelvis har kommunen en retningslinje
om, at der skal udarbejdes en vurdering af konsekvenserne for
infrastrukturen, når der laves nye planer for
byudvikling/byomdannelse.
Tilbage til toppen
Hovedstadsområdet
For Hovedstadsområdet gælder det, at staten ønsker at den fysiske
planlægning skal være med til at styrke hovedstadens internationale
konkurrenceevne.
I landsplanredegørelsen fokuseres der i Hovedstadsområdet særligt
på fire større planlægningsmæssige udfordringer: De trafikale
udfordringer og den fremtidige byudvikling; Omdannelse af
erhvervsområder; Boligbygger; Rekreative områder.
Tilbage til toppen
Trafikale udfordringer og fremtidig
byudvikling
174/193
De trafikale udfordringer og den fremtidige byudvikling omhandler
statens ønske om at fastholde stationsnærhedsprincippet. Der skal
bygges tæt omkring stationerne, for at mindske trængslen på vejene.
Glostrup arbejder efter stationsnærhedsprincippet. Bl.a. har området
omkring Glostrup Station gennemgået en fortætning gennem de
senere år, og der arbejdes for en fortætning omkring den kommende
ved Priorparken og eventuelle letbanestoppesteder.
Tilbage til toppen
Omdannelse af erhvervsområder
Omdannelse af erhvervsområder handler om at nogle
erhvervsområder i Hovedstadsområdet har behov for at blive fornyet
fx gennem omdannelse. Fornyelsen bør ske af frivillighedens vej. Af
landsplanredegørelsen fremgår det, at staten gennem
landsplandirektivet for Hovedstadsområdet, Fingerplan 2007, vil
have mere fokus på omdannelse af ældre erhvervsområder i
Hovedstadsområdet.
Glostrup Kommune har stor fokus på omdannelse af de ældre
erhvervsområder, der findes i kommunen. Dette gøres for at
erhvervsområderne kan forblive attraktive og tidssvarende. Læs
mere under afsnittet om erhverv.
Tilbage til toppen
Boligbyggeri
Boligbyggeri omhandler statens ønske om et rigt og varieret
boligmarked.
Glostrup Kommune arbejder for et varieret boligudbud i kommunen.
Kommunen har taget hul på det sidste store byudviklingsprojekt,
Hvissinge Øst, som vil øge antallet af boliger i kommune betydeligt.
Derudover arbejdes der med fortætning, som også vil give en række
nye boliger på sigt. Læs mere under afsnittet om boliger.
Tilbage til toppen
Rekreative områder
Rekreative områder handler om, at grønne områder, rekreative
arealer og attraktive bymiljøer er en vigtig forudsætning for at kunne
tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Derfor skal hensynet til
landskabs−, natur− og kulturværdier prioriteres højt.
I Glostrup Kommune har det grønne høj prioritet. Det er vigtigt, at
der findes rekreative områder i en tæt bebygget bykommune. Derfor
værnes der om byens parker og Vestskovkilen. Derudover er også
kulturværdier vigtige, og kommunen arbejder bl.a. med bevaring af
nogle af kommunens karakteristiske boligområder. Læs mere under
afsnittet om kulturhistorie.
Tilbage til toppen
175/193
Fingerplan 2007
Sidens indhold:
• Det ydre storbyområde
• Byudvikling og −omdannelse af regional
betydning
• Rækkefølgebestemmelser
• Redegørelse for trafik og
miljøkonsekvenser
• Rammer for kommuneplanlægningen i
det ydre storbyområde
• Stationsnære områder og −kerneområder
• Byfunktioner af intensiv karakter og
regional karakter
• Særregler for kontorer
• Erhvervsområder langs Ring 3
• Intensivering modsvares af
ekstensivering
• Rækkefølge forhandles med staten
• Stationsnære områder fremmes i
rækkefølgen
• Arealreservationer til kollektiv trafik
• Arealreservationer til veje
Status
Kommuneplan 2009−2021 er vedtaget den
14. april 2010.
Søg i planen
Links
Fingerplan 2007
Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv for
Hovedstadsområdet. Glostrups kommuneplan
skal være i overensstemmelse med
landsplandirektivet.
Som det fremgår af afsnittene herunder, er
Kommuneplan 2009−2021 i overensstemmelse
med Fingerplan 2007.
Det ydre storbyområde
Ifølge Fingerplanens § 2 er Glostrup en del af det
ydre storbyområde (byfingrene).
Dette betyder, at Glostrup skal overholde
paragrafferne i Fingerplanen, som omhandler det
ydre storbyområde (§ 9 − 13).
Tilbage til toppen
Byudvikling og −omdannelse af
regional betydning
§ 3, stk. 1 angiver, at byudvikling og
byomdannelse af regional betydning skal ske i
det indre og ydre storbyområde.
Glostrup kommune er en del af det ydre
storbyområde, og der kan derfor ske byudvikling
og −omdannelse af regional betydning. Glostrup
Kommune er fx i gang med at omdanne
erhvervsområderne Glostrup Sydvest og
Kirkebjerg.
176/193
§ 3, stk. 2 angiver, at byudvikling og
byomdannelse af regional betydning skal
koordineres med udbygningen af
Hovedstadsområdets overordnede infrastruktur
med særlig hensyntagen til den kollektive
trafikbetjening.
Glostrup Kommune er ved byudvikling og
−omdannelse opmærksom på infrastrukturen og
den kollektive trafik. Kommunen deltager bl.a. i
dialogprojekt Ringbyen, som arbejder for en
letbane langs Ring 3 ved at udarbejde en
byvision for området langs Ring 3.
Tilbage til toppen
Ifølge § 3, stk. 4 skal rækkefølgebestemmelser
bidrage til at sikre, at byudvikling og
byomdannelse koordineres med den overordnede
trafikale infrastruktur og den kollektive
trafikbetjening, og til at sikre et rigeligt og varieret
udbud af planlagte byggemuligheder, som dog
ikke væsentligt overstiger forventet nybyggeri i
hovedstadsområdet i planperioden, og at sikre en
balanceret udvikling mellem de forskellige egne i
hovedstadsområdet.
Glostrup Kommune har forhandlet
rækkefølgebestemmelser med staten for de
områder, der skal omdannes i planperioden, jf.
afsnittet om rækkefølgebestemmelser.
Tilbage til toppen
Redegørelse for trafik og
miljøkonsekvenser
§ 4 angiver, at forslag til kommuneplaner skal
ledsages af en redegørelse med oplysninger, der
gør det muligt at vurdere planerne og deres
konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets
udvikling som helhed og samspillet med
hovedstrukturen.
Glostrup Kommune har sammen med de andre
Vestegnskommuner udarbejdet en regional
redegørelse for kommunerne på Vestegnen. I
redegørelsen er de forventede
rummelighedsændringer til forskellige by− og
erhvervsformål ved fortætning, omdannelse og
nyudlæg kortlagt.
Af § 4 fremgår det endvidere, at forslag til
kommuneplaner skal ledsages af en redegørelse
med en vurdering af de trafikale og miljømæssige
konsekvenser.
Glostrup Kommune har udarbejdet en vurdering
af trafik og miljøkonsekvenserne.
177/193
Tilbage til toppen
Rammer for
kommuneplanlægningen i det
ydre storbyområde
Af Fingerplanens § 11, stk. 1 fremgår det, at
kommuneplanlægningen i Glostrup Kommune
skal overholde følgende:
• Byudvikling, byomdannelse og
lokalisering af byfunktioner skal placeres
under hensyntagen til den eksisterende
og besluttede infrastruktur og til
mulighederne for at styrke den kollektive
trafikbetjening
• Byfunktioner, som på grund af
arealudnyttelse, arbejdspladstæthed,
størrelse eller besøgsmønstre har en
intensiv karakter (se § 11, stk. 3), skal
placeres inden for de stationsnære
områder og fortrinsvist inden for de
stationsnære kerneområder.
Erhvervsbygninger af mindre omfang og
lokal karakter, dvs. mindre end 1.500
etagemeter kan dog placeres i byområdet
uden for de stationsnære områder
• Byfunktioner af regional karakter (se §
11, stk. 3) skal fortrinsvis lokaliseres
stationsnært ved knudepunktsstationer
• Stationsnære områder skal udnyttes med
bebyggelsesprocenter, der modsvarer
den centrale beliggenhed og gode
tilgængelighed. Ved
knudepunktsstationer skal tilstræbes, at
en del af de stationsnære
byggemuligheder forbeholdes regionale
funktioner, herunder kontorerhverv
• Ny byudvikling skal tilrettelægges,
således at der skabes sammenhæng
med de eksisterende byområder og en
klar grænse mellem by og land
I rammerne for lokalplanlægningen i Glostrup
Kommune er der taget hensyn til ovenstående
krav.
Tilbage til toppen
Stationsnære områder og
kerneområder
Ifølge § 11, stk. 2 skal afgrænsning af de
stationsnære områder og de stationsnære
kerneområder ske i den kommunale planlægning.
De stationsnære kerneområder skal afgrænses
med udgangspunkt i maksimale gangafstande til
stationer på 600 m. Afgrænsningen af det
stationsnære område kan række ud over det
178/193
stationsnære kerneområde og kan ske med
udgangspunkt i principielle 1.200 m cirkelslag.
Afgrænsningen af de stationsnære områder og
−kerneområder kan ses under afsnittet om
stationsnærhed.
Tilbage til toppen
Byfunktioner af intensiv
karakter og regional karakter
Af § 11, stk. 3 fremgår det, at byfunktioner, som
på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed
og besøgsmønstre har en intensiv karakter bl.a.
omfatter kontor− og serviceerhverv,
beskæftigelsesintensive produktionserhverv,
kulturinstitutioner, udstillings− og kongrescentre,
større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til
fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse o.l.
Byfunktioner af regional karakter omfatter de
byfunktioner blandt ovenstående, som henvender
sig til et regionalt opland, dvs. et opland som
rækker ud over kommunen og nabokommunerne.
Glostrup Kommune benytter disse definitioner,
når der arbejdes med kravene fra Fingerplanens
§ 11, stk. 1 om rammer for
kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde.
Tilbage til toppen
Særregler for kontorer
Af § 11, stk. 4 fremgår det, at såfremt den
kommunale planlægning giver mulighed for at
lokalisere kontorbyggeri med mere end 1.500
etagemeter i det stationsnære område men uden
for det stationsnære kerneområde, skal der
redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med
supplerende virkemidler med henblik på at sikre
trafikale effekter svarende til i det stationsnære
kerneområde. Det kan være et begrænset udbud
af parkeringspladser suppleret med forskellige
former for mobility management, som fx direkte
tilbringerservice til og fra stationen,
firmacykelordninger til og fra stationen m.v.
Der kan dog uden videre planlægges for større
kontorbyggerier over 1.500 etagemeter i det
stationsnære område i større afstand fra
stationerne end 600 m, såfremt én af følgende
situationer gør sig gældende:
• Kommunen vurderer, at der ikke er
tilstrækkeligt med byggemuligheder i det
stationsnære kerneområde i den
pågældende egn (dvs. inklusiv ved
stationer i nabokommuner på samme
banestrækning)
179/193
• Kommunen fastlægger normer for
maksimalt antal parkeringspladser, som
afhænger af stationens beliggenhed i
fingerbystrukturen: højst 1
parkeringsplads pr. 50 m² etageareal
erhvervsbyggeri ved knudepunktsstation,
og højst 1 parkeringsplads pr. 40 m²
etageareal erhvervsbyggeri ved øvrige
stationer
• Det drejer sig om udvidelse af
eksisterende kontorejendomme opført før
1. januar 2007
Glostrup Kommune arbejder efter
stationsnærhedsprincippet, og har derfor
indarbejdet bestemmelser om kontorers
størrelser i rammerne for lokalplanlægningen.
Tilbage til toppen
Erhvervsområder langs Ring 3
Ifølge § 12, stk. 1 kan der i Ejby Erhvervsiområde
(Glostrup) ske en intensiveret anvendelse og
udnyttelse med såvel erhverv som boliger,
herunder kontorbyggeri med mere end 1.500
etagemeter, i den del af erhvervsområdet, som
kan forventes at ligge op til et standsningssted til
en eventuel kommende letbane.
Glostrup Kommune deltager i dialogprojekt
Ringbyen, som skal munde ud i en byvision for
områderne langs Ring 3. Ejby Erhvervsområde vil
indgå som omdannelsesområde i byvisionen.
Tilbage til toppen
Intensivering modsvares af
ekstensivering
Af § 12, stk. 2 fremgår det, at planlægningen for
en intensiveret anvendelse og udnyttelse skal ske
som led i en samlet planlægning for
erhvervsområdet, hvor intensivering modsvares
af mere ekstensiv anvendelse og udnyttelse i
andre dele af området eller konvertering til
boligformål.
Glostrup Kommune intensiverer i
omdannelsesområderne med kontor o.l. mens
der samtidig ekstensiveres med boligformål o.l.
Tilbage til toppen
Rækkefølge forhandles med
staten
Ifølge § 13, stk. 1 skal kommuneplanlægningen i
det ydre storbyområde sikre, at der fastlægges en
rækkefølge for gennemførelsen af byudvikling og
180/193
byomdannelse af regional betydning.
Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en
vurdering af udviklingen i området som helhed
efter forudgående forhandlinger mellem staten og
kommunen.
Glostrup Kommune har forhandlet rækkefølge
med staten i forhold til omdannelsesområderne
Kirkebjerg, Glostrup Sydvest, Ejby
Erhvervsområde og Tavleholm Nord, jf. afsnittet
om rækkefølgebestemmelser.
Tilbage til toppen
Stationsnære områder fremmes
i rækkefølgen
Af § 13, stk. 2 fremgår det, at ved fastlæggelse af
rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære
arealer og omdannelse af byområder, som er
velintegrerede i byen, fremmes. Rækkefølge af
nyudlæg skal bidrage til, at der skabes
bymæssige sammenhænge inden for
storbyområdet.
Glostrup Kommune er i gang med
omdannelsesprojekter for Kirkebjerg og Glostrup
Sydvest, som begge ligger tæt ved Glostrup
Station.
Tilbage til toppen
Arealreservationer til kollektiv
trafik
Ifølge § 22 skal den kommunale planlægning
respektere følgende mulige, fremtidige
overordnede kollektive trafikanlæg:
• Baneforbindelse mellem
København−Ringsted via Roskilde eller
Køge
• En skinnebåren kollektiv trafikforbindelse
fra Glostrup til Lyngby med evt.
forlængelse mod nord og mod syd
Glostrup Kommune har i planlægningen taget
højde for København−Ringstedbanen, og en
skinnebåren kollektiv trafikforbindelse langs Ring
3, jf. afsnittet om letbanen og byudvikling langs
Ring 3.
Tilbage til toppen
Arealreservationer til veje
Ifølge § 23 skal den kommunale planlægning
medtage arealreservation til følgende mulige
fremtidige overordnede vejanlæg:
181/193
• Udvidelse af Motorring 3 til 6 spor
• Frederikssundmotorvejen
Glostrup Kommune har i planlægningen taget
højde for den igangværende udvidelse af
Motorring 3, og Frederikssundmotorvejen.
Tilbage til toppen
182/193
Glostrup Kommune er omfattet af Landsplandirektiv om
beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v.
til detailhandel i Hovedstadsområdet fra november 2008.
Status
Bymidteafgrænsning
Søg i planen
Landsplandirektivet fastlægger beliggenheden af bymidten til
detailhandel i Glostrup. Bymidteafgrænsningen i Glostrup fremgår af
afsnittet om centerstruktur.
Links
Hvis bymidteafgrænsningen ønskes ændret, skal den statistiske
metode benyttes som beskrevet i lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11.
september 2007.
Bydelscentre
Lovbekendtgørelse nr. 1093 om
afgrænsning af bymidter og
bydelscentre
Ifølge landsplandirektivet har kommunen selv kompetence til i
kommuneplanlægningen at udlægge nye bydelscentre med en
maksimal ramme på 5.000 m².
Glostrup Kommune har ikke i denne kommuneplan udlagt nye
bydelscentre, og detailhandelsanalysen påpeger heller ikke dette
som nødvendigt.
Overensstemmelse
Kommuneplan 2009−2021 for Glostrup Kommune er i
overensstemmelse med landsplandirektiv om beliggenhed af
bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel.
183/193
Den regionale
udviklingsplan
Sidens indhold:
• Trafik
• Uddannelse
• Natur og miljø
• Erhvervsudvikling
• Kultur, fritidstilbud og oplevelser
Den regionale udviklingsplan er en fælles
vision med pejlemærker for Region
Hovedstadens samlede udvikling.
Den regionale udviklingsplan for
Hovedstadsregionen er retningsgivende
og har til formål at koordinere de
regionale behov.
Status
april 2010.
Søg i planen
Links
Region Hovedstaden
Regional udviklingsplan
Erhvervsudviklingsstrategi for Hovedstaden
Den kommunale planlægning må ikke
stride mod den regionale udviklingsplan.
Som det fremgår af afsnittene herunder,
er Kommuneplan 2009−2021 for Glostrup
Kommune i overensstemmelse med den
regionale udviklingsplan.
Trafik
Den regionale udviklingsplan indeholder
bl.a. følgende mål for trafikområdet:
• der skal sikres høj mobilitet
• der skal satses på kollektiv trafik
• vejnettet skal udbygges (de store
ringveje og indfaldsveje)
• forholdene for alternative
transportformer, fx cykler, skal
forbedres
Glostrup Kommune arbejder med
stationsnærhedsprincippet, som skal
være med til at sikre en høj mobilitet, og
at der satses på kollektiv trafik. Derudover
arbejder Glostrup Kommune også for en
letbane langs Ring 3, som skal det mere
attraktivt at benytte den kollektive trafik.
I Glostrup er vejnettet veludbygget, og
med udvidelsen af Motorring 3 og første
etape af Frederikssundmotorvejen bliver
vejnettet endnu bedre.
Glostrup har stor fokus på de bløde
trafikanter, fx cyklisterne, og forbedrer
stinettet løbende, jf. afsnittet om stier.
Tilbage til toppen
184/193
Uddannelse
bl.a. følgende mål for
uddannelsesområdet:
• der skal sikres
ungdomsuddannelse til alle
• videregående uddannelse skal
være i pagt med regionens behov
• der skal være mulighed for
uddannelse gennem hele livet
Glostrup Kommune prøver gennem mål
og rammer i kommuneplanen at skabe de
bedste betingelser for uddannelse i
kommunen. Dette er i tråd med målet fra
kommunens plan− og agenda 21 strategi
"Glostrup − en sund by i bevægelse" om,
at uddannelsesniveauet skal hæves.
Glostrup Kommune er ved at udarbejde
en erhvervspolitik, som også sætter fokus
på uddannelse og videreuddannelse.
Tilbage til toppen
Natur og miljø
bl.a. følgende mål for natur og
miljøområdet:
• de nuværende grønne rekreative
arealer i de grønne kiler skal
bevares, og tilgængeligheden
skal styrkes
• grønt nærhedsprincip: der skal
kun være 10 minutters
gangafstand fra bolig til grønt
område
• partikel− og kvælstofforureningen
skal mindskes
• CO2−udledningen skal mindskes
ved at nedbringe anvendelsen af
fossilt brændsel som kul, olie og
naturgas
• der skal skaffes tilstrækkeligt rent
drikkevand
• industriens og husholdningernes
vandforbrug og ledningsnettets
vandspild skal mindskes
• støjforureningen fra veje og tog
skal mindskes
• støjforureningen fra støjende
tekniske anlæg, fx vindmøller,
skal mindskes
Glostrup Kommune har vedtaget en
klimapolitik, som bl.a. tager fat på nogle
af målene nævnt ovenfor.
185/193
I kommunens plan− og agenda 21
strategi "Glostrup − en sund by i
bevægelse" er der opstillet mål for at
mindske forureningen, skaffe rent
drikkevand m.v.
Glostrup Kommune er i gang med en
støjhandlingsplan, se mere under afsnittet
om støj.
Tilbage til toppen
Erhvervsudvikling
Den regionale erhvervsudviklingsstrategi
indeholder bl.a. følgende mål for
erhvervsudviklingen:
• der skal tænkes internationalt
• eksisterende og spirende
styrkepositioner skal styrkes
• samarbejde hen over Øresund og
mellem regionerne skal styrkes
• viden skal ses som den
væsentligste vækstkilde
• der skal ske markante initiativer
for at sikre størst mulig
gennemslagskraft
• der skal skabes en fælles vej
Glostrup Kommune har mange
arbejdspladser, og erhverv fylder meget i
kommunen. Flere af kommunens
erhvervsområder står overfor en
omdannelse fra mere traditionelle
industrierhverv til videnerhverv. Dette
imødekommer målene i den regionale
erhvervsudviklingsstrategi.
Glostrup Kommune er ved at udarbejde
en erhvervspolitik, som sætter fokus på
nogle af målene fra den regionale
erhvervsudviklingsstrategi.
I vestegnssamarbejdsregi har der været
afholdt et erhvervstopmøde for at sikre
virksomhederne indflydelse i
planlægningen.
Tilbage til toppen
Kultur, fritidstilbud og
oplevelser
bl.a. følgende mål for kulturområdet:
• den kreative infrastruktur skal
udvikles
• lokale kultur− og fritidstilbud skal
imødekomme borgernes daglige
186/193
behov
• der skal samarbejdes om
udvikling af de regionale tilbud
Glostrup Kommune er en del af
Vestegnssamarbejdet. I
vestegnssamarbejdsregi er der
udarbejdet et fælles udviklingsperspektiv,
som bl.a. indeholder mål for, at
Vestegnen skal være kendetegnet ved
kreativitet, oplevelser, underholdning m.v.
Tilbage til toppen
187/193
Regionplan 2005
I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse den
1. januar 2007 fik regionplanretningslinjerne i de gældende
regionplaner retsvirkning som landsplandirektiv.
Status
De gældende regionplaner vil sige Regionplan 2005 med tilhørende
tillæg og eventuelt hvidbøger osv.
Søg i planen
En række regionplanretningslinjer bortfalder ved ikrafttræden af
statens vandplaner. Det fremgår af kommuneplanen, hvor dette er
tilfældet.
Links
Tilsvarende automatik gælder ikke for de øvrige
regionplanretningslinjer. Her skal Glostrup Kommune aktivt i
forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen søge Miljøcenter
Roskilde om ophævelse af de regionplanretningslinjer, der vedrører
kommunen.
By− og landskabsstyrelsen
188/193
Oversigtskort
I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse den
1. januar 2007 fik regionplanretningslinjerne i de gældende
regionplaner retsvirkning som landsplandirektiv.
Glostrup Kommune har indarbejdet de relevante retningslinjer fra
Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen med tilhørende kortbilag i
Kommuneplan 2009−2021.
Status
Søg i planen
Retningslinjerne og kortbilag fremgår af de enkelte underafsnit under
temaerne. Sammenhængen mellem kortbilagene til de enkelte
retningslinjer fremgår af nedenstående vedhæftede kortbilag.
Kortbilagene kan udskrives i A3.
Retningslinjekort 1 viser S−togsstationer, forventede letbane
stationer, stationsnære kerneområder samt stationsnære områder:
Retningslinjekort 1.pdf (274.7 KB)
Retningslinjekort 2 viser detailhandel:
Retningslinjekort 3 viser rækkefølgebestemmelser for byudvikling:
Retningslinjekort 4 viser Hvissingestenen, Oxbjerget, Harrestrup Å,
Vestskovkilen, overordnede regionale stier, øvrige regionale stier,
regionale trafikstier, Frederikssundmotorvejen og Motorring 3:
Retningslinjekort_4.pdf (249.9 KB)
Retningslinjekort 5 viser beskyttelsesområde og spredningskorridor,
lavbundsarealer, kolonihaver og Vestforbrændingen:
189/193
RETNINGSLINJEKORT 1
STATIONER OG STATIONSNÆRE OMRÅDER
!L
S
!
!L
S-station
Letbane-station
Stationsnært kerneområde,
planlagte letbanestationer,
(Glostrup St., Fabriksparken og Ejby)
Stationsnært kerneområde Glostrup St.
og Priorparken St.
Stationsnært område
Priorparken St. og Glostrup St.
!L
S
!
S
!
!L
GLOSTRUP KOMMUNE
KOMMUNEPLAN 2009-2021
Maj 2010
RETNINGSLINJEKORT 2
DETAILHANDEL
Bymidten
Lokalcentre
Særligt pladskrævende varegrupper
GLOSTRUP KOMMUNE
Maj 2010
RETNINGSLINJEKORT 3
RÆKKEFØLGEBESTEMMELSER FOR BYUDVIKLING
EJBY
TAVLEHOLM NORD
GLOSTRUP HOSPITAL
GLOSTRUP SYDVEST
GLOSTRUP KOMMUNE
KIRKEBJERG
Maj 2010
RETNINGSLINJEKORT 4
ØVRIGE RETNINGSLINJER
_
[
_
[
_
[
Hvissingestenen
Oxbjerget
Harrestrup Å
_
[
Vestskovkilen
Overordnede regionale stier
Øvrige regionale stier
Regional trafiksti
Motorring 3
GLOSTRUP KOMMUNE
Maj 2010
RETNINGSLINJEKORT 5
ØVRIGE RETNINGSLINJER
Beskyttelsesområde og spredningskorridor
Lavbundsarealer
Vestforbrændingen
150 m afstandskrav
Ikke varige kolonihaver
Varige kolonihaver
GLOSTRUP KOMMUNE
Maj 2010
Historik
Denne side vil løbende blive opdateret, når der vedtages tillæg til
Kommuneplan 2009−2021.
Status
Endelig kommuneplan
Søg i planen
Kommuneplan 2009−2021 er endeligt vedtaget af
Kommunalbestyrelsen den 14. april 2010 og offentliggjort i
Folkebladet og på Plansystemdk den 2. juni 2010.
En pdf−udgave af Kommuneplanen som den så ud ved
offentliggørelsen kan ses her:
INDSÆT PDF AF ENDELIG KP
Forslag til kommuneplan
Forslag til Kommuneplan 2009−2021 blev vedtaget af
Kommunalbestyrelsen den 19. august 2009 og offentliggjort i
Folkebladet og på Plansystemdk den 2. september 2009.
Kommuneplanforslaget var i høring fra den 2. september 2009 til
den 29. oktober 2009.
En pdf−udgave af planen som den så ud ved offentliggørelsen kan
ses her:
Forslag til Kommuneplan 2009−2021.pdf (8.5 MB)
190/193
Læsevejledning
Sidens indhold:
• Planens baggrund
• Planens opbygning
• Links i kommuneplanen
• Søgemuligheder
• Kort i kommuneplanen
• Print
• Historik
Status
april 2010.
Søg i planen
Planens baggrund
Kommuneplan 2009−2021 for Glostrup
Kommune er en delvis revision af den
tidligere kommuneplan 2003−2015.
Kommuneplanen er udarbejdet på
baggrund af plan− og agenda 21
strategien "Glostrup − en sund by i
bevægelse".
Planens opbygning
Kommuneplanen er delt i syv
hovedpunkter. Hovedmenuen for de syv
hovedpunkter finder du øverst på siden.
Hovedpunkterne er:
• Forord
• Temaer
• Rammer
• Hvad gælder
• Sammenhænge
• Læsevejledning
• Print
Hvert hovedpunkt indeholder en række
afsnit, som fremgår af menuen i venstre
side. Hvert afsnit har som regel ét eller
flere underafsnit. Underafsnittene kan
endvidere indeholde en række
underpunkter.
For eksempel finder du under
hovedpunktet "Temaer" afsnittet
"Kulturhistorie", som bl.a. indeholder
underafsnittet "Den arkæologiske
kulturarv", som endvidere bl.a. indeholder
underpunktet "Udgravning Ejby Mosevej".
Teksterne i de enkelte afsnit er generelt
bygget op på samme måde. Først finder
du en redegørelsestekst, dernæst
eventuelle mål og retningslinjer for det
pågældende område.
Under hovedpunktet "Rammer" kan man
se alle rammerne for lokalplanlægningen i
191/193
kommunen. Det er her muligt at søge efter
den ønskede ramme enten i en liste eller
ved at udpege på kortet. Under
hovedpunktet "Hvad gælder" kan man
endvidere søge på adresse eller
matrikelnummer.
Tilbage til toppen
Links i kommuneplanen
I teksten vil der hvor det er relevant være
links til enten andre sider i
kommuneplanen eller til eksterne
relevante hjemmesider. Ved links vil
teksten være rød, og man klikker blot på
teksten for at følge linket. Links til andre
sider i kommuneplanen åbner i samme
vindue, mens links til eksterne
hjemmesider åbner i et nyt vindue.
I højre side på hjemmesiden er der en
faktaboks med andre nyttige links, der
knytter sig til teksten. Det kan f.eks. være
links til regionale eller statslige planer,
lovgivning m.v.
Glostrup Kommune tager ikke ansvar for,
at de eksterne links henviser til
opdaterede hjemmesider.
Tilbage til toppen
Søgemuligheder
Hvis du allerede ved, hvad du leder efter,
kan du indtaste dit søgeord i funktionen
"Søg". Så kan du se de tekster, hvor
kommuneplanen omhandler dit søgeord.
Tilbage til toppen
Kort i kommuneplanen
I flere afsnit og underpunkter i
hovedpunktet "Temaer" vises der kort, der
underbygger teksterne. Kortene er
generelt bygget op af data, der omfatter
hele kommunen. Derfor kan det tage lidt
tid, før kortet dukker op i sin ramme.
De fleste kort viser som udgangspunkt
hele kommunen, og vi anbefaler derfor at
bruge zoomfunktionerne, så du bedre kan
se det, kortene skal vise. Du kan i mange
kort zoome helt ind til de enkelte matrikler.
Bemærk, at kortene som udgangspunkt
kun er velegnede til at printe ud som
kortudsnit.
192/193
Udover kortene i hovedpunktet "Temaer",
vil der også være kort under hovedpunktet
"Rammer". Hver ramme vil være ledsaget
af et kortudsnit, der viser afgrænsningen
af rammeområdet.
Tilbage til toppen
Print
Hvis du ønsker at printe tekst ud fra
kommuneplanen, kan du enten benytte
print−funktionen i faktaboksen til højre på
siden. Denne print−funktion gør det muligt
at printe den aktuelle side til pdf.
Du kan også gå til hovedpunktet "Print",
hvor det er muligt at hente
præ−definerede pdf−print af forskellige
dele af kommuneplanen.
Bemærk at kortene primært er udarbejdet
med henblik på skærmvisning og derfor
IKKE er velegnet til print.
Tilbage til toppen
Historik
For at kunne se forskellen mellem
forslaget til kommuneplanen og den
endelige kommuneplan, og for at kunne
følge med i eventuelle
kommuneplantillæg, vil det under
hovedpunktet "Historik" være muligt at
hente en pdf−fil med hele
kommuneplanforslaget, den endeligt
vedtagne kommuneplan og eventuelle
kommuneplantillæg.
Tilbage til toppen
193/193
Indholdsfortegnelse
Rammer.......................................................................................................................................................1/225
Generelle rammer.......................................................................................................................................2/225
Veje, stier og parkering....................................................................................................................2/225
Boliger og boligområder...................................................................................................................2/225
Erhverv og erhvervsområder...........................................................................................................2/225
Forurenede grunde..........................................................................................................................3/225
Områdets karakter...........................................................................................................................3/225
Glostrup.......................................................................................................................................................4/225
Hvissinge.....................................................................................................................................................5/225
Ejby..............................................................................................................................................................6/225
GB1..............................................................................................................................................................8/225
GB11............................................................................................................................................................9/225
GB12..........................................................................................................................................................10/225
GB13..........................................................................................................................................................11/225
GB14..........................................................................................................................................................12/225
GB15..........................................................................................................................................................13/225
GB16..........................................................................................................................................................14/225
GB17..........................................................................................................................................................15/225
GB18..........................................................................................................................................................16/225
GB19..........................................................................................................................................................17/225
GB2............................................................................................................................................................18/225
GB20..........................................................................................................................................................19/225
GB21..........................................................................................................................................................20/225
GB22..........................................................................................................................................................21/225
GB23..........................................................................................................................................................22/225
GB24..........................................................................................................................................................23/225
GB25..........................................................................................................................................................24/225
GB26..........................................................................................................................................................25/225
GB28..........................................................................................................................................................26/225
GB3............................................................................................................................................................27/225
GB30..........................................................................................................................................................28/225
i
Indholdsfortegnelse
GB31..........................................................................................................................................................29/225
GB33..........................................................................................................................................................30/225
GB34..........................................................................................................................................................31/225
GB35..........................................................................................................................................................32/225
GB36..........................................................................................................................................................33/225
GB38..........................................................................................................................................................34/225
GB39..........................................................................................................................................................35/225
GB4............................................................................................................................................................36/225
GB40..........................................................................................................................................................37/225
GB41..........................................................................................................................................................38/225
GB42..........................................................................................................................................................39/225
GB43..........................................................................................................................................................40/225
GB44..........................................................................................................................................................41/225
GB45..........................................................................................................................................................42/225
GB5............................................................................................................................................................43/225
GB6............................................................................................................................................................45/225
GB7............................................................................................................................................................46/225
GB8............................................................................................................................................................47/225
GB9............................................................................................................................................................48/225
GC1............................................................................................................................................................49/225
GC10..........................................................................................................................................................50/225
GC11..........................................................................................................................................................52/225
GC12..........................................................................................................................................................53/225
GC13..........................................................................................................................................................54/225
GC14..........................................................................................................................................................55/225
GC15..........................................................................................................................................................56/225
GC16..........................................................................................................................................................58/225
GC17..........................................................................................................................................................59/225
ii
Indholdsfortegnelse
GC18..........................................................................................................................................................61/225
GC19..........................................................................................................................................................63/225
GC2............................................................................................................................................................65/225
GC21..........................................................................................................................................................66/225
GC22..........................................................................................................................................................68/225
GC23..........................................................................................................................................................70/225
GC24..........................................................................................................................................................72/225
GC3............................................................................................................................................................74/225
GC4............................................................................................................................................................76/225
GC5............................................................................................................................................................78/225
GC6............................................................................................................................................................79/225
GC7............................................................................................................................................................81/225
GC8............................................................................................................................................................83/225
GC9............................................................................................................................................................85/225
GE1............................................................................................................................................................86/225
GE11..........................................................................................................................................................87/225
GE12..........................................................................................................................................................88/225
GE15..........................................................................................................................................................89/225
GE16..........................................................................................................................................................90/225
GE17..........................................................................................................................................................91/225
GE18..........................................................................................................................................................92/225
GE19..........................................................................................................................................................94/225
GE2............................................................................................................................................................96/225
GE20..........................................................................................................................................................97/225
GE21..........................................................................................................................................................99/225
GE22........................................................................................................................................................100/225
GE23........................................................................................................................................................101/225
GE3..........................................................................................................................................................102/225
iii
Indholdsfortegnelse
GE4..........................................................................................................................................................103/225
GE5..........................................................................................................................................................104/225
GE6..........................................................................................................................................................105/225
GE7..........................................................................................................................................................107/225
GE8..........................................................................................................................................................108/225
GG1..........................................................................................................................................................109/225
GG2..........................................................................................................................................................110/225
GG5..........................................................................................................................................................111/225
GG6..........................................................................................................................................................112/225
GG7..........................................................................................................................................................113/225
GO1..........................................................................................................................................................114/225
GO10........................................................................................................................................................115/225
GO11........................................................................................................................................................116/225
GO12........................................................................................................................................................117/225
GO13........................................................................................................................................................118/225
GO2..........................................................................................................................................................119/225
GO3..........................................................................................................................................................120/225
GO4..........................................................................................................................................................121/225
GO5..........................................................................................................................................................122/225
GO6..........................................................................................................................................................123/225
GO7..........................................................................................................................................................124/225
GO8..........................................................................................................................................................125/225
GO9..........................................................................................................................................................126/225
HB1..........................................................................................................................................................127/225
HB10........................................................................................................................................................129/225
HB11........................................................................................................................................................130/225
HB12........................................................................................................................................................131/225
HB13........................................................................................................................................................132/225
iv
Indholdsfortegnelse
HB14........................................................................................................................................................133/225
HB15........................................................................................................................................................135/225
HB17........................................................................................................................................................136/225
HB18........................................................................................................................................................137/225
HB19........................................................................................................................................................139/225
HB2..........................................................................................................................................................140/225
HB20........................................................................................................................................................141/225
HB21........................................................................................................................................................142/225
HB3..........................................................................................................................................................143/225
HB4..........................................................................................................................................................144/225
HB5..........................................................................................................................................................145/225
HB6..........................................................................................................................................................146/225
HB7..........................................................................................................................................................147/225
HB8..........................................................................................................................................................148/225
HB9..........................................................................................................................................................149/225
HC1..........................................................................................................................................................150/225
HC2..........................................................................................................................................................152/225
HC3..........................................................................................................................................................154/225
HE1...........................................................................................................................................................155/225
HE2...........................................................................................................................................................156/225
HE4...........................................................................................................................................................158/225
HG1..........................................................................................................................................................159/225
HG10........................................................................................................................................................160/225
HG2..........................................................................................................................................................161/225
HG3..........................................................................................................................................................162/225
HG4..........................................................................................................................................................163/225
HG5..........................................................................................................................................................164/225
HG6..........................................................................................................................................................165/225
v
Indholdsfortegnelse
HG7..........................................................................................................................................................166/225
HG8..........................................................................................................................................................167/225
HG9..........................................................................................................................................................168/225
HO1..........................................................................................................................................................169/225
HO10........................................................................................................................................................170/225
HO11........................................................................................................................................................171/225
HO12........................................................................................................................................................172/225
HO2..........................................................................................................................................................173/225
HO3..........................................................................................................................................................174/225
HO4..........................................................................................................................................................175/225
HO5..........................................................................................................................................................176/225
HO6..........................................................................................................................................................177/225
HO7..........................................................................................................................................................178/225
HO8..........................................................................................................................................................180/225
HO9..........................................................................................................................................................181/225
EB1...........................................................................................................................................................182/225
EB10.........................................................................................................................................................183/225
EB11.........................................................................................................................................................184/225
EB12.........................................................................................................................................................185/225
EB2...........................................................................................................................................................186/225
EB3...........................................................................................................................................................187/225
EB4...........................................................................................................................................................188/225
EB5...........................................................................................................................................................189/225
EB6...........................................................................................................................................................190/225
EB7...........................................................................................................................................................191/225
EB8...........................................................................................................................................................192/225
EB9...........................................................................................................................................................193/225
EC1...........................................................................................................................................................194/225
vi
Indholdsfortegnelse
EC2...........................................................................................................................................................195/225
EC3...........................................................................................................................................................197/225
EE1...........................................................................................................................................................199/225
EE2...........................................................................................................................................................200/225
EE3...........................................................................................................................................................201/225
EE5...........................................................................................................................................................202/225
EE6...........................................................................................................................................................204/225
EE7...........................................................................................................................................................205/225
EE8...........................................................................................................................................................207/225
EE9...........................................................................................................................................................209/225
EG1..........................................................................................................................................................210/225
EG10........................................................................................................................................................211/225
EG11........................................................................................................................................................212/225
EG12........................................................................................................................................................213/225
EG13........................................................................................................................................................214/225
EG2..........................................................................................................................................................215/225
EG3..........................................................................................................................................................216/225
EG4..........................................................................................................................................................217/225
EG5..........................................................................................................................................................218/225
EG6..........................................................................................................................................................219/225
EG7..........................................................................................................................................................220/225
EG8..........................................................................................................................................................221/225
EG9..........................................................................................................................................................222/225
EO1..........................................................................................................................................................223/225
EO3..........................................................................................................................................................224/225
vii
Rammer
Rammer for lokalplanlægningen omfatter dels en række generelle rammer og dels rammer for de enkelte dele
af kommunen.
Rammerne angiver grænser for indholdet af lokalplaner, som kommunalbestyrelsen kan vedtage.
Rammerne giver ikke direkte ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom som anført i
rammerne.
Status
Kommuneplan 2009−2021 er vedtaget den 14. april 2010.
Søg i planen
1/225
Generelle rammer
For hele kommunen gælder der en række generelle rammer
for lokalplanlægningen for følgende emner:
• Veje, stier og parkering
• Boliger og boligområder
• Erhverv og erhvervsområder
• Forurenede grunde
• Områdets karakter
Status
Søg i planen
Veje, stier og parkering
Der skal fastlægges bestemmelser for emnet i det omfang, det er
relevant for området:
• Arealer til nye veje og stier
• Parkeringspladser skal udlægges i henhold til Glostrup
Kommunes parkeringspolitik
• Foranstaltninger til trafiksanering
• Sikring af den kollektive betjening ved udformning og
trafiksanering af vejnettet
• Gældende retningslinjer for forebyggelse af støjgener fra
jernbane og veje skal overholdes, jf. Miljøministeriets
vejledninger
Boliger og boligområder
• Omfang og rækkefølgebestemmelser for opførelsen af nye
boliger
• Nye boliger må kun benyttes til helårsbeboelse
• Det gennemsnitlige bruttoetageareal ved nybyggeri skal
være min. 75 m². Gælder ikke ældre− og ungdomsboliger
samt for boliger til borgere med særlige behov
• I forbindelse med omdannelse af boliger kan mindre boliger
sammenlægges til en bolig
• Større boliger kan opdeles, såfremt de enkelte boliger udgør
mindst 100 m². Specielle boligtyper som fx ungdoms− eller
ældreboliger kan gives en mindre størrelse. For at bevare
vejbilledet må der som vejadgang kun etableres én
overkørsel af en bredde på max 6 meter. Have− og
udenomsarealer må ikke opdeles, men skal fremstå som én
have
• Udnyttelse af åben−lav boligbebyggelse til liberalt erhverv
eller lignende må ikke ændre ejendommens og områdets
karakter af boligområde. Derudover må udnyttelsen ikke
være til gene for de omkringboende
• I boligområder med åben−lav bebyggelse skal carporte
placeres min. 5 m fra vejskel
• Hegning af boligområder skal fortrinsvis ske med levende
hegn
Erhverv og erhvervsområder
2/225
• Trådhegn i erhvervsområder skal suppleres med levende
beplantning
• Særligt forurenende virksomheder må ikke etableres i
kommunen
Forurenede grunde
• Grunde kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 må ikke
bebygges eller overgå til anden anvendelse, før der er
opnået tilladelse fra Glostrup Kommune og Region
Hovedstaden jf. lov om forurenet jord
Områdets karakter
• Nybyggeri skal afstemmes med områdets karakter
• Sikring af karakteristisk bebyggelsesstruktur,
bygningsmaterialer, hegn og beplantning i områder der
allerede er udbygget
• Beplantning skal gøre de enkelte kvarterer og bydele så
grønne som muligt
• Større grønne områder skal beplantes og vedligeholdes
efter en samlet plan
• Skiltning skal ske efter retningslinjer godkendt af kommunen
• Placering og udformning af parabolantenner, mobil− og
kommunikationsmaster, hybridnet m.v. skal ske under
hensyntagen til bymiljøet
Tilbage til toppen
3/225
Glostrup
@BESKRIVELSE@
4/225
Hvissinge
@BESKRIVELSE@
5/225
Ejby
@BESKRIVELSE@
6/225
7/225
Status
GB1
vedtaget den 14. april 2010
Søg i planen
Rammenr.
GB1
Områdenavn
Etageboligområde ved Dalvangsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Anden
anvendelse
• Kollektive anlæg (fx børneinstitutioner)
• Mindre butikker til områdets forsyning
• Erhverv der kan indpasses i området, uden
genevirkninger i forhold til omgivelserne
Bebyg %
(delområde)
50 (kan hæves til 70 efter en samlet
planlægning)
Antal etager
3 etager
Andet
Området skal bebygges efter en samlet plan
Generelle
rammer
Generelle rammer
8/225
Status
GB11
Søg i planen
Rammenr.
GB11
Områdenavn
Etageboligområde ved Florasvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Bebyg % (hele
området)
40
Antal etager
2 etager med udnyttet tagetage
Andet
Området skal bebygges efter en
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
9/225
Status
GB12
Søg i planen
Rammenr.
GB12
Områdenavn
Parcelhusområde ved Clarasvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Anden anvendelse
Kollektive anlæg (fx børneinstitutioner)
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
1 etage med udnyttet tagetage
Generelle rammer
Generelle rammer
10/225
Status
GB13
Søg i planen
Rammenr.
GB13
Områdenavn
Etageboligområde ved Søndervangsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
Bebyg %
(delområde)
50
Antal etager
Andet
Området skal bebygges efter en samlet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
11/225
Status
GB14
Søg i planen
Rammenr.
GB14
Områdenavn
Etageboligområde syd for banen ved
Ørnebjergvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Bebyg % (hele
området)
50
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
12/225
Status
GB15
Søg i planen
Rammenr.
GB15
Områdenavn
Etageboligområde ved Brøndbyvestervej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
Bebyg % (hele
området)
50 for GC 19 og GB 15 (kan hæves til 70
efter en samlet planlægning)
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
13/225
Status
GB16
Søg i planen
Rammenr.
GB16
Områdenavn
Rækkehusområde ved Østbrovej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg %
(delområde)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
• Områdets helhedspræg skal bevares
• Der skal ved lokalplanlægning indarbejdes
bestemmelser om udformning af facader,
udhuse og hegn
Generelle
rammer
Generelle rammer
14/225
Status
GB17
Søg i planen
Rammenr.
GB17
Områdenavn
Parcelhusområde ved Kirkebjerg Allé
og Linde Allé
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Særlige
bebyggelsesforhold
Facader langs Glosemosevej, Linde
Allé og Kirkebjerg Allé må ikke ændres,
undtagen ved ændringer, der
tilbagefører huset til det oprindelige
udseende
Andet
• Hegning skal ske som levende hegn
eller som tremmestakit med lodrette
staver, hvidmalet og i en højde af max
1,10 m
Generelle rammer
Generelle rammer
15/225
Status
GB18
Søg i planen
Rammenr.
GB18
Områdenavn
Boligområde mellem Østbrovej og
Glosemosevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
• Kollektive anlæg (fx
børneinstitutioner)
(placering af butikker skal fastlægges i
en lokalplan)
Bebyg % (pr grund)
35
Antal etager
2 etager
Særlige
bebyggelsesforhold
Facader mod vej må ikke ændres,
udseende
Andet
1,10 m
Generelle rammer
Generelle rammer
16/225
Status
GB19
Søg i planen
Rammenr.
GB19
Områdenavn
Boligområde ved Brandstationen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Offentlige formål
Specifik anvendelse
Offentlige formål som naturligt kan
indpasses i området
Bebyg % (hele
området)
65
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
17/225
Status
GB2
Søg i planen
Rammenr.
GB2
Områdenavn
Rækkehusområde ved
Lilliendalsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (hele området)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
18/225
Status
GB20
Søg i planen
Rammenr.
GB20
Områdenavn
Boligområde øst for Sdr. Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
• Tæt−lav boliger
• Åben−lav boliger (som fortætning af
området)
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
19/225
Status
GB21
Søg i planen
Rammenr.
GB21
Områdenavn
Parcelhusområde ved Edithsvej og
Norasvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Åben−lav boliger
Anden anvendelse
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
20/225
Status
GB22
Søg i planen
Rammenr.
GB22
Områdenavn
Boligområde i Glostrup Bymidte
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (pr
grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
1 etage med udnyttet tagetage (langs
Sydvestvej dog 2 etager med udnyttet
tagetage)
Andet
Områdets helhedspræg skal bevares
Generelle
rammer
Generelle rammer
21/225
Status
GB23
Søg i planen
Rammenr.
GB23
Områdenavn
Rækkehusområde ved Asylvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
70
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
22/225
Status
GB24
Søg i planen
Rammenr.
GB24
Områdenavn
Etageboligområde ved Sportsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Bebyg % (hele
området)
50
Antal etager
3 etager
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
23/225
Status
GB25
Søg i planen
Rammenr.
GB25
Områdenavn
Boligområde ved Solvangsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
• Åben−lav boliger
Bebyg % (pr
grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
Området skal bebygges efter en samlet plan,
der skal give området et grønt udseende
Generelle
rammer
Generelle rammer
24/225
Status
GB26
Søg i planen
Rammenr.
GB26
Områdenavn
Parcelhusområde ved Rønkrogen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 600 m²
Bebyg % (hele
området)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
25/225
Status
GB28
Søg i planen
Rammenr.
GB28
Områdenavn
Rækkehusområde ved
Sofielundsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (pr grund)
40
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
Området skal bebygges efter
en samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
26/225
Status
GB3
Søg i planen
Rammenr.
GB3
Områdenavn
Etageboliger ved Vestervej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Bebyg % (hele
området)
planlægning)
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
27/225
Status
GB30
Søg i planen
Rammenr.
GB30
Områdenavn
Boligområde øst for Sdr. Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
• Åben−lav boliger
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
28/225
Status
GB31
Søg i planen
Rammenr.
GB31
Områdenavn
Etageboligområde i
Søndervangen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
Specifik anvendelse
Offentlige formål: administration,
børneinstitution, undervisning,
beboerhus o.l.
47
Antal etager
2 etager med udnyttet tagetage,
dog kan enkelte bygningsdele
opføres i 3 etager
Landskabelige forhold
Eksisterende beplantning skal
søges bevaret
Andet
Området kan ikke udstykkes
yderligere
Generelle rammer
Generelle rammer
29/225
Status
GB33
Søg i planen
Rammenr.
GB33
Områdenavn
Blandet bolig− og erhvervsområde syd for
Hovedvejen mellem Banegårdsvej og
Søndervangsskolen
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: liberalt erhverv, kontor og
andet erhverv der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne
Anden
anvendelse
Bebyg % (hele
området)
100
Antal etager
3 etager
Andet
Generelle
rammer
Generelle rammer
30/225
Status
GB34
Søg i planen
Rammenr.
GB34
Områdenavn
Blandet bolig− og erhvervsområde
ved Sdr. Ringvej og Sydvestvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Erhvervsformål
Specifik anvendelse
• Erhvervsformål: liberalt erhverv,
kontor o.l.
• Offentlige formål: kultur− og
fritidsformål samt grønt område,
park o.l.
70
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
31/225
Status
GB35
Søg i planen
Rammenr.
GB35
Områdenavn
Boligområde ved Gerdasvej, Edithsvej og
Østbrovej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
Bebyg % (hele
området)
70 (kan hæves til 115, hvis der etableres
parkering i kælder)
Bebyg %
(delområde)
70
Højde
13 m
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
32/225
Status
GB36
Søg i planen
Rammenr.
GB36
Områdenavn
Område til etageboliger ved Egeparken
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
Specifik
anvendelse
• Boligformål: etageboliger
• Offentlige formål: parkering, idrætsanlæg,
park o.l.
Bebyg % (hele
området)
50
Højde
16 m
Antal etager
4 etager (Fjerde etage skal udføres som
penthouse)
Andet
der skal give området et grønt udseende og
harmonere med Egeparken
Generelle
rammer
Generelle rammer
33/225
Status
GB38
Søg i planen
Rammenr.
GB38
Områdenavn
Boligområde på den sydlige del af
Sydvestvej øst for Søndre Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Bebyg % (pr
grund)
45
Højde
11 m
Antal etager
2 etager med udnyttet tagetage og høj
kælder
Andet
Områdets helhedspræg skal bevares
Generelle
rammer
Generelle rammer
34/225
Status
GB39
Søg i planen
Rammenr.
GB39
Områdenavn
Etageboliger ved Lilliendalsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Bebyg % (hele
området)
planlægning)
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
35/225
Status
GB4
Søg i planen
Rammenr.
GB4
Områdenavn
Boligområde nord for Hovedvejen mellem
Nørre Allé og Erdalsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Anden
anvendelse
• Erhverv der kan indpasses i området,
uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne
Bebyg % (hele
området)
70
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
36/225
Status
GB40
Søg i planen
Rammenr.
GB40
Områdenavn
Parcelhusområde ved Dalvangsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m² (600 m² kan tillades efter en
samlet planlægning)
Bebyg % (pr
grund)
30 (kan for grunde under 700 m² hæves til
35, hvis bebyggelsen opføres med 1 etage
med udnyttet tagetage)
Højde
8,5 m
Antal etager
Andet
Karakteristik bebyggelsesstruktur,
bygningsmaterialer, hegn og beplantning
skal bevares
Generelle
rammer
Generelle rammer
37/225
Status
GB41
Søg i planen
Rammenr.
GB41
Områdenavn
Rækkehusområde på
Eriksvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
35
Højde
8,5 m
Antal etager
1 etage med udnyttet
tagetage
Generelle rammer
Generelle rammer
38/225
Status
GB42
Søg i planen
Rammenr.
GB42
Områdenavn
Parcelhusområde ved Evas Alle
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
39/225
Status
GB43
Søg i planen
Rammenr.
GB43
Områdenavn
Parcelhusområde mellem Østbrovej og
Kirkebjerg Alle
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr
grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
40/225
Status
GB44
Søg i planen
Rammenr.
GB44
Områdenavn
Parcelhusområde ved Emilsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
41/225
Status
GB45
Søg i planen
Rammenr.
GB45
Områdenavn
Parcelhusområde på Stjernevangen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
42/225
Status
GB5
Søg i planen
Rammenr.
GB5
Områdenavn
Parcelhusområde omkring
Solvangsvej, Nørre Allé og
Sofielundsvej m.fl.
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m² (600 m² kan
tillades efter en samlet
planlægning)
Fremtidig zonestatus
Byzone
Bebyg % (pr grund)
30 (kan for grunde under 700 m²
hæves til 35, hvis bebyggelsen
opføres med 1 etage med
udnyttet tagetage)
Højde
8,5 m
Antal etager
Andet
Karakteristisk
bebyggelsesstruktur,
bygningsmaterialer, hegn og
beplantning skal bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
43/225
44/225
Status
GB6
Søg i planen
Rammenr.
GB6
Områdenavn
Parcelhusområde i
Søndervangen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
tagetage
Generelle rammer
Generelle rammer
45/225
Status
GB7
Søg i planen
Rammenr.
GB7
Områdenavn
Etageboligområde ved Hovedvejen og Ndr.
Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Anden
anvendelse
omgivelserne
Bebyg % (hele
området)
Bebyg %
(delområde)
55
Antal etager
4 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
46/225
Status
GB8
Søg i planen
Rammenr.
GB8
Områdenavn
Etageboligområde ved Diget og
Ndr. Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
Kollektive anlæg (fx
børneinstitutioner, ældreboliger,
varmecentral o.l.)
125
Højde
20 m
Antal etager
6 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
47/225
Status
GB9
Søg i planen
Rammenr.
GB9
Områdenavn
Etageboligområde mellem Herstedøstervej
og Sportsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
Kollektive anlæg (fx børneinstitutioner,
varmecentral o.l.)
Bebyg %
(delområde)
planlægning)
Antal etager
4 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
48/225
Status
GC1
Søg i planen
Rammenr.
GC1
Områdenavn
Centerområde ved Hovedvejen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Centerformål
• Erhvervsformål
Specifik anvendelse
• Centerformål: dagligvare− og
udvalgsvarebutikker
• Erhvervsformål: liberalt erhverv
Anden anvendelse
• Dagligvarebutikker må ikke overstige
3000 m²
• Udvalgsvarebutikker må ikke overstige
1500 m²
Bebyg % (hele
området)
110
Antal etager
4 etager med tilbagerykket tagetage
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
49/225
Status
GC10
Søg i planen
Rammenr.
GC10
Områdenavn
Glostrup Bymidte langs
Jernbanevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik anvendelse
Centerformål: liberalt erhverv,
dagligvare− og
udvalgsvarebutikker og
kundeorienterede
serviceerhverv som læger,
klinikker o.l. i stueetagen
Anden anvendelse
• Dagligvarebutikker må ikke
overstige 600 m²
• Udvalgsvarebutikker må ikke
overstige 250 m²
Byzone
Bebyggelsesprocent
60
Højde
12 m
Antal etager
3
Særlige bebyggelsesforhold
• Bebyggelse skal opføres
som sluttet bebyggelse
• Husdybden må ikke være
større end 8,5 meter
50/225
Andet
Områdets helhedspræg skal
bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
51/225
Status
GC11
Søg i planen
Rammenr.
GC11
Områdenavn
Nyvej/Sydvestvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik anvendelse
Centerformål: liberalt erhverv,
dagligvare− og
udvalgsvarebutikker og
kundeorienterede serviceerhverv
Anden anvendelse
overstige 1000 m²
overstige 500 m²
110 (kan hæves til 160, hvis der
etableres parkering i kælder)
Antal etager
3 etager (dog 4 etager mod
Sydvestvej)
Generelle rammer
Generelle rammer
52/225
Status
GC12
Søg i planen
Rammenr.
GC12
Områdenavn
Centerområde ved
Hovedvejen/Højmarksvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik anvendelse
Centerformål: dagligvare− og
udvalgsvarebutikker, liberalt erhverv
samt kundeorienterede
serviceerhverv
Anden anvendelse
overstige 1000 m²
overstige 500 m²
175
Antal etager
4 etager med udnyttet tilbagetrukket
tagetage
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
53/225
Status
GC13
Søg i planen
Rammenr.
GC13
Områdenavn
Centerområde ved Banegårdsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Centerformål
Specifik
anvendelse
udvalgsvarebutikker, kontor og
• Offentlige formål: service, undervisning,
administration og parkering
Anden
anvendelse
• Dagligvarebutikker må ikke overstige 3000
m²
• Udvalgsvarebutikker må ikke overstige 1500
m²
• Der kan planlægges for 1 butik til særligt
pladskrævende varegrupper på op til 3000 m²,
så fremt den ikke er planlagt andet steds i
kommunen
Bebyg % (hele
området)
300
Antal etager
6 etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
54/225
Status
GC14
Søg i planen
Rammenr.
GC14
Områdenavn
Centerområde syd for banen ved Tunnelvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Centerformål
Specifik
anvendelse
udvalgsvarebutikker, liberalt erhverv
• Offentlige formål: administration,
institutioner, parkering
Anden
anvendelse
• Der kan nyopføres eller nyindrettes 250 m²
til detailhandel
m²
m²
Bebyg % (hele
området)
Antal etager
4 etager (enkelte bygningsdele mod
jernbanen og Østbrovej kan dog tillades
opført i 6 etager)
Generelle
rammer
Generelle rammer
55/225
Status
GC15
Søg i planen
Rammenr.
GC15
Områdenavn
Centerområde på den nordlige side
af Hovedvejen øst for Springholm
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik anvendelse
Centerformål: kontor,
kundeorienterede serviceerhverv, og
erhverv, der kan indpasses i området
uden genevirkninger samt
detailhandel: særligt pladskrævende
varegrupper
Anden anvendelse
• Kollektive anlæg (fx ældreboliger
o.l.)
• Den enkeltebutik med særligt
pladskrævende varegrupper på ikke
overstige 1000 m²
90
Højde
14 m
Antal etager
4 etager
Andet
Nyt erhvervsbyggeri skal
hovedsagligt placeres ud mod
Hovedvejen, sådan at områdets
boliger skærmes bedst muligt mod
støjgener
56/225
Generelle rammer
Generelle rammer
57/225
Status
GC16
Søg i planen
Rammenr.
GC16
Områdenavn
Lokalcenter og etageboligområde ved
Sportsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Lokalcenter
Specifik
anvendelse
Lokalcenter: Dagligvare− og
udvalgsvarebutikker
Anden
anvendelse
• Kollektive anlæg (fx børneinstitutioner,
boliger for ældre, varmecentral o.l.)
• Erhverv der kan indpasses i området uden
genevirkninger
• Lokalcenteret må ikke overstige 1500 m²
m²
250 m²
Bebyg % (hele
området)
Antal etager
4 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
58/225
Status
GC17
Søg i planen
Rammenr.
GC17
Områdenavn
Erhvervs− og centerområde omkring
Tavleholmsvej og Hovedvejen
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Kontor, servicevirksomheder, butikker med salg
af særligt pladskrævende varegrupper
Anden
anvendelse
• Der kan nyopføres eller nyindrettes 3000 m² til
detailhandel til butikker med salg af særligt
pladskrævende varegrupper, udover ikke
anvendt udlæg i eksisterende lokalplan, se
note• Den enkelte butik med særligt
pladskrævende varegrupper må ikke overstige
2000 m²
• Der må ikke etableres dagligvarebutikker i
området
Bebyg % (hele
området)
150
Antal etager
Ny bebyggelse langs Hovedvejen skal opføres i
min. 3 etager og max 5 etager. Øvrig
bebyggelse må opføres i op til 3 etager
Note
I eksisterende lokalplan for hele eller dele af
rammeområdet er der mulighed for
detailhandel. Såfremt hele eller dele af
udlægget til detailhandel ikke er udnyttet, når
59/225
der udarbejdes en ny lokalplan for området,
kan de ikke udnyttede kvadratmeter tillæges
nyudlægget
Generelle
rammer
Generelle rammer
60/225
Status
GC18
Søg i planen
Rammenr.
GC18
Områdenavn
Center− og boligområde mellem
Østbrovej og Glosemosevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik anvendelse
Centerformål: Dagligvare− og
udvalgsvarebutikker
Anden anvendelse
600 m² (placering af butikker skal ske i
en lokalplan)
overstige 250 m² (placering af butikker
skal ske i en lokalplan)
Bebyg % (pr grund)
35
Antal etager
2 etager
Særlige
bebyggelsesforhold
Facader mod vej må ikke ændres,
udseende
Andet
61/225
1,10 m
Generelle rammer
Generelle rammer
62/225
Status
GC19
Søg i planen
Rammenr.
GC19
Områdenavn
Lokalcenter og
etageboligområde ved
Brøndbyvestervej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Lokalcenter
Specifik anvendelse
Lokalcenter: Dagligvare− og
udvalgsvarebutikker
Anden anvendelse
• Lokalcenteret må ikke
overstige 2000 m²
overstige 1000 m²
overstige 250 m²
50 for GC 19 og GB 15 (kan
hæves til 70 efter en samlet
planlægning)
Bebyg % (delområde)
50
Antal etager
3 etager
Andet
samlet plan
63/225
Generelle rammer
Generelle rammer
64/225
Status
GC2
Søg i planen
Rammenr.
GC2
Områdenavn
Lokalcenter ved Diget
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Lokalcenter
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: liberalt erhverv,
Anden
anvendelse
m²
m Der må maksimalt etableres 1.500 m²
kontorerhverv på den enkelte ejendom
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
75
Højde
17 m
Antal etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
65/225
Status
GC21
Søg i planen
Rammenr.
GC21
Områdenavn
Område til centerformål mellem Hovedvejen,
Tjalfesvej og Mjølnersvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik
anvendelse
Centerformål: udvalgsvarebutikker, butikker
med salg af særligt pladskrævende
varegrupper, serviceerhverv som café og
restaurationsvirksomhed, erhverv i miljøklasse
1, offentlig service o.l.
Anden
anvendelse
• Der kan nyopføres eller nyindrettes 10.000 m²
detailhandel til udvalgsvarebutikker, heraf kan
1.500 m² tidligst opføres i 2016
detailhandel til butikker med salg af særligt
pladskrævende varegrupper, heraf kan 1.500
m² tidligst opføres i 2016
• Udvalgsvarebutikker må max være på 2.000
m²
• Den enkelte butik med særligt pladskrævende
varegrupper må ikke overstige 6.000 m²
• Der kan indenfor rammeområde GC21 og
GC24 etableres én dagligvarebutik til områdets
lokale forsyning på max 1.000 m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
66/225
Bebyg % (hele
området)
140
Højde
16 m (boligbebyggelse dog 22 m)
Antal etager
4 etager (boligbebyggelse dog 6 etager)
Andet
• Der skal fastlægges byggelinjer mod
Hovedvejen samt mod vejene Tjalfesvej og
Mjølnersvej
67/225
Status
GC22
Søg i planen
Rammenr.
GC22
Områdenavn
Område til centerformål langs Mjølnersvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik
anvendelse
Centerformål: udvalgsvarebutikker, kontor,
serviceerhverv som café og
restaurationsvirksomhed, erhverv i miljøklasse
1, parkering o.l.
Anden
anvendelse
• Udvalgsvarebutikker må max. være på 2.000
m².
• Der kan opføres 5.000 m² bebyggelse til
selvstændige kontorerhverv i området.
Herudover kan der etableres
kontorfunktioner/administration i tilknytning til
områdets øvrige erhvervsformål.
Kontorbebyggelse indenfor den enkelte faste
ejendom må ikke overstige 1.500 m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
60
Andet
68/225
• Der skal fastlægges byggelinier mod
Mjølnersvej
Generelle
rammer
Generelle rammer
69/225
Status
GC23
Søg i planen
Rammenr.
GC23
Områdenavn
Område til centerformål mellem
Hovedvejen, Mjølnersvej og Emilsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Centerformål
Specifik anvendelse
Centerformål: udvalgsvarebutikker,
butikker med salg af særligt
pladskrævende varegrupper, kontor,
restaurationsvirksomhed, erhverv i
miljøklasse 1
Anden anvendelse
• Udvalgsvarebutikker må max. være på
2.000 m².
• Den enkelte butik med særligt
pladskrævende varegrupper må ikke
overstige 6.000 m². Der må dog
planlægges for én butik til særligt
pladskrævende varegrupper indenfor
rammeområde GC23, GE19 og GE20
samlet set med en maksimal størrelse
på indtil 19.000 m², heraf kan 3.000 m²
tidligst opføres i 2016
• Der kan opføres 5.000 m² bebyggelse
til selvstændige kontorerhverv i
området. Herudover kan der etableres
kontorfunktioner/administration i
tilknytning til områdets øvrige
erhvervsformål. Kontorbebyggelse
70/225
indenfor den enkelte faste ejendom må
ikke overstige 1.500 m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
110
Højde
16 m (boligbebyggelse dog 22 m)
Antal etager
4 etager (boligbebyggelse dog 6
etager)
Særlige
bebyggelsesforhold
Hensynet til boligområdet langs
Emilsvej skal sikres ved fastsættelse af
bestemmelser for placering og særligt
højden af bebyggelse i de østlige dele
af rammeområdet
Andet
• Der skal fastlægges byggelinier mod
Hovedvejen samt mod vejene
Mjølnersvej og Emilsvej
Generelle rammer
Generelle rammer
71/225
Status
GC24
Søg i planen
Rammenr.
GC24
Områdenavn
Område til centerformål mellem Tjalfesvej og
Mjølnersvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Centerformål
Specifik
anvendelse
Udvalgsvarebutikker, serviceerhverv som café
og restaurationsvirksomhed samt erhverv i
miljøklasse 1 og 2 og parkering
Anden
anvendelse
• Udvalgsvarebutikker må max være på 2.000
m²
• Der kan indenfor rammeområde GC21 og
GC24 etableres én dagligvarebutik til
områdets lokale forsyning på max 1.000 m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
80
Højde
16 m
Antal etager
4 etager
Andet
72/225
• Der skal fastlægges zoner til henholdsvis
erhverv i miljøklasse 1 og miljøklasse 1−2
Generelle
rammer
Generelle rammer
73/225
Status
GC3
Søg i planen
Rammenr.
GC3
Områdenavn
Centerområde ved Solvej og Nyvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Centerformål
Specifik
anvendelse
udvalgsvarebutikker, kontor, kundeorienterede
serviceerhverv som klinikker, café og
restaurationsvirksomhed samt øvrige erhverv i
miljøklasse 1
Anden
anvendelse
detailhandel, udover ikke anvendt udlæg i
eksisterende lokalplan, se note
• Dagligvarebutikker må ikke overstige 2000 m²
m²
Bebyg % (hele
området)
Højde
16 m
Antal etager
4 etager
Note
I eksisterende lokalplan for hele eller dele af
rammeområdet er der mulighed for
detailhandel. Såfremt hele eller dele af
udlægget til detailhandel ikke er udnyttet, når
der udarbejdes en ny lokalplan for området, kan
74/225
de ikke udnyttede kvadratmeter tillæges
nyudlægget
Generelle
rammer
Generelle rammer
75/225
Status
GC4
Søg i planen
Rammenr.
GC4
Områdenavn
Glostrup Storcenter
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Centerformål
• Boligformål
Specifik
anvendelse
Centerformål: dagligvare− og
udvalgsvarebutikker, administration,
kundeorienteret serviceerhverv som klinikker
o.l.
Anden
anvendelse
• Der kan nyopføres eller nyindrettes 3000 m²
til detailhandel
m²
m²
Bebyg % (pr
grund)
225
Antal etager
3 etager (enkelte bygninger kan opføres i 6
etager, hvis det efter en samlet arkitektonisk
vurdering kan indpasses)
Andet
Udbygningen af centret skal ske efter en
samlet plan
Generelle
rammer
Generelle rammer
76/225
77/225
Status
GC5
Søg i planen
Rammenr.
GC5
Områdenavn
Centerområde ved stationen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Centerformål
Specifik anvendelse
• Centerformål: kontor, liberalt
erhverv, kundeorienteret
serviceerhverv såsom hotel,
restaurant o.l.
• Offentlige formål: institutioner,
undervisning, bibliotek,
cykelparkering, offentlig service som
posthus, busterminal, station, o.l.
samt parkeringsanlæg og grønt
område langs med baneterrænet
Anden anvendelse
Der kan nyopføres eller nyindrettes
1.000 m² detailhandel
Bebyg % (hele
området)
200
Antal etager
4 etager (enkelte bygninger kan
opføres i 6 etager, hvis det efter en
samlet arkitektonisk vurdering kan
indpasses)
Generelle rammer
Generelle rammer
78/225
Status
GC6
Søg i planen
Rammenr.
GC6
Områdenavn
Det gamle pakhus m.v.
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Centerformål
Specifik
anvendelse
Kontor, administration, service, hotel,
restaurant, uddannelse, kultur,
udstillingsvirksomhed, detailhandel, bolig, og
produktions− og servicevirksomhed (i
miljøklasse 1) samt grønt område − offentlig
park
Anden
anvendelse
• Der kan i området etableres kontorer over
1500 etagemeter, da området ligger indenfor
det stationsnære område
• Der kan samlet for GC 6, GC 7 og GC 8
nyindrettes eller nyopføres 2.000 m² til
detailhandel
m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
75 (kan hæves til 160 så fremt der etableres en
park i rammeområdets sydlige del, og
yderligere til 210, hvis hele parkeringsbehovet
etableres i kælder eller parkeringshus)
79/225
Højde
20 m
Antal etager
6 etager
Andet
Det eksisterende ”pakhus” må ikke rives ned,
og facadeændringer skal respektere det
eksisterende hus’ materiale og facadeudtryk
80/225
Status
GC7
Søg i planen
Rammenr.
GC7
Områdenavn
Rangerarealet m.m.
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Centerformål
Specifik anvendelse
Kontor, administration, service,
hotel, restaurant, uddannelse,
kultur, udstillingsvirksomhed,
detailhandel, bolig, og produktions−
og servicevirksomhed (i miljøklasse
1) samt grønt område − offentlig
park
Anden anvendelse
• Der kan i området etableres
kontorer over 1500 etagemeter, da
området ligger indenfor det
stationsnære område
• Der kan samlet for GC 6, GC 7 og
GC 8 nyopføres eller nyindrettes
2.000 m² til detailhandel
overstige 1000 m²
overstige 1000 m²
Byzone
110 (kan hæves til 220, hvis hele
parkeringsbehovet etableres i
kælder eller parkeringshus)
81/225
Højde
20 m (dog kan en enkelt bygning
placeret ved Godsbanevejs ende ud
mod jernbanen opføres med en
højde på maksimalt 40 meter)
Antal etager
6 etager (dog kan en enkelt bygning
placeret ved Godsbanevejs ende ud
mod jernbanen opføres med 12
etager)
Andet
Der kan opføres bebyggelse hen
over jernbanen, forudsat at
bebyggelsen udformes på en sådan
måde, at der sikres offentlig adgang
gennem bebyggelsen, så
adgangsforholdene til Kirkebjerg fra
Glostrup Center forbedres.
Alternativt kan der etableres en
separat gangbro
82/225
Status
GC8
Søg i planen
Rammenr.
GC8
Områdenavn
Erhvervsområde syd for Glostrup Station
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Centerformål
Specifik
anvendelse
Kontor, administration, service, hotel,
restaurant, uddannelse, kultur,
udstillingsvirksomhed, detailhandel, bolig, og
produktions− og servicevirksomhed (i
miljøklasse 1) samt grønt område − offentlig
park
Anden
anvendelse
det stationsnære område
• Der kan samlet for GC 6, GC 7 og GC 8
nyopføres eller nyindrettes 2.000 m² til
detailhandel
m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
75 (kan hæves til 160 så fremt der etableres en
park i rammeområdets sydlige del, og
yderligere til 210, hvis hele parkeringsbehovet
etableres i kælder eller parkeringshus)
83/225
Højde
20 m (dog må der ikke opføres bygninger over
12 meter i en afstand af 50 meter fra
skelgrænsen til villabebyggelsen, der ligger
langs med Glosemosevej)
Antal etager
6 etager (dog må der ikke opføres bygninger
over 3 etager i en afstand af 50 meter fra
skelgrænsen til villabebyggelsen, der ligger
langs med Glosemosevej)
84/225
Status
GC9
Søg i planen
Rammenr.
GC9
Områdenavn
Blandet bolig− og erhvervsområde syd for
banen ved Tunnelvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Centerformål
Specifik
anvendelse
• Centerformål: Kontor, liberalt erhverv,
dagligvare− og udvalgsvarebutikker o.l.
• Offentlige formål: institutioner, parkering
o.l.
Anden
anvendelse
• Der kan nyindrettes 600 m² til detailhandel
m²
m²
Bebyg %
(delområde)
60
Antal etager
3 etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
85/225
Status
GE1
Søg i planen
Rammenr.
GE1
Områdenavn
Erhvervsområde langs Sydvestvej mellem
Tjalfesvej og kommunegrænsen mod
Albertslund
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Industri−, værksteds− samt anden
produktionsvirksomhed i miljøklasse 1−4
Bebyg % (hele
området)
70
Højde
12 m
Andet
Der skal fastlægges zoner til henholdsvis
erhverv i miljøklasse 1, miljøklasse 1−2,
miljøklasse 1−3 og miljøklasse 1−4
Generelle
rammer
Generelle rammer
86/225
Status
GE11
Søg i planen
Rammenr.
GE11
Områdenavn
Erhvervsområde øst for Banegårdsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Kontor, kundeorienteret serviceerhverv o.l.
samt servicevirksomhed
Bebyg %
(delområde)
110
Antal etager
4 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
87/225
Status
GE12
Søg i planen
Rammenr.
GE12
Områdenavn
Erhvervsområde ved Hovedvejen
og Byparkvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
Hotel, restaurant, kontorer og
servicevirksomhed
85
Antal etager
2 etager (dog kan bebyggelse
inden for en afstand af 90 m fra
vejen 'Byparken' opføres i 3
etager)
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
88/225
Status
GE15
Søg i planen
Rammenr.
GE15
Områdenavn
Erhvervsområde ved
Hovedvejen vest for Byparkvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Erhvervsformål
Specifik anvendelse
• Erhvervsformål: kontor,
servicevirksomhed
• Offentlige formål:
undervisningsformål o.l.
70
Antal etager
3 etager
Andet
Området skal bebygges efter
en samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
89/225
Status
GE16
Søg i planen
Rammenr.
GE16
Områdenavn
Erhvervsområde ved Hovedvejen
øst for Byparkvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Erhvervsformål
Specifik anvendelse
• Erhvervsformål: administration,
liberalt erhverv og kundeorienteret
serviceerhverv såsom restaurant,
selskabslokaler o.l.
• Offentlige formål: institutioner,
mødelokaler, kultur− og fritidsformål
o.l.
70
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
90/225
Status
GE17
Søg i planen
Rammenr.
GE17
Områdenavn
Erhvervsområde på Ørnebjergvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
• Erhvervsformål: kontor, administration og
servicevirksomhed
• Offentlige formål: undervisningsformål
o.l.
Bebyg % (hele
området)
100
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
91/225
Status
GE18
Søg i planen
Rammenr.
GE18
Områdenavn
Erhvervsområde syd for Hovedvejen
mellem Tjalfesvej og
kommunegrænsen til Albertslund
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
Butikker med salg af særligt
pladskrævende varegrupper samt
erhverv i miljøklasse 1 og 2
Anden anvendelse
• Der kan nyopføres eller nyindrettes
4.000 m² detailhandel til butikker
varegrupper, heraf kan 3.000 m²
overstige 3.000 m²
Byzone
60
Højde
16 m
Antal etager
4 etager
Andet
• Der skal fastlægges zoner til
henholdsvis erhverv i miljøklasse 1,
og miljøklasse 1−2
92/225
Generelle rammer
Generelle rammer
93/225
Status
GE19
Søg i planen
Rammenr.
GE19
Områdenavn
Erhvervsområde ved Thorsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
pladskrævende varegrupper
samt erhverv i miljøklasse 1 og
2
Anden anvendelse
pladskrævende varegrupper må
ikke overstige 7.000 m². Der
må dog planlægges for én butik
til særligt pladskrævende
varegrupper indenfor
rammeområde GC23, GE19 og
GE20 samlet set med en
maksimal størrelse på indtil
19.000 m², heraf kan 3.000 m²
Byzone
80
Højde
12 m
Antal etager
2 etager
94/225
Emilsvej skal sikres ved
fastsættelse af bestemmelser
for placering og særligt højden
af bebyggelse i de østlige dele
af rammeområdet
Andet
henholdsvis erhverv i
miljøklasse 1, og miljøklasse
1−2
Generelle rammer
Generelle rammer
95/225
Status
GE2
Søg i planen
Rammenr.
GE2
Områdenavn
Erhvervsområde langs Sydvestvej ved
Odinsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Bebyg % (hele
området)
90
Højde
16 m
Landskabelige
forhold
Der skal udarbejdes beplantningsplaner for
hver enkelt ejendom samt for Sydvestvej.
Andet
Der skal fastlægges zoner til henholdsvis
Generelle
rammer
Generelle rammer
96/225
Status
GE20
Søg i planen
Rammenr.
GE20
Områdenavn
Erhvervsområde ved Sydvestvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
pladskrævende varegrupper, kontor
samt erhverv i miljøklasse 1 og 2
Anden anvendelse
• Der kan nyopføres eller nyindrettes
6.000 m² detailhandel til butikker med
salg af særligt pladskrævende
varegrupper, heraf kan 3.000 m² tidligst
opføres i 2016
overstige 6.000 m². Der må dog
planlægges for én butik til særligt
pladskrævende varegrupper indenfor
rammeområde GC23, GE19 og GE20
samlet set med en maksimal størrelse
på indtil 19.000 m², heraf kan 3.000 m²
• Der kan opføres 2.000 m² bebyggelse
til selvstændige kontorerhverv i
området. Herudover kan der etableres
indenfor den enkelte faste ejendom må
ikke overstige 1.500 m²
97/225
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
80
Højde
12 m
Antal etager
3 etager
Særlige
bebyggelsesforhold
Emilsvej skal sikres ved fastsættelse af
bestemmelser for placering og særligt
højden af bebyggelse i de østlige dele
af rammeområdet
Andet
henholdsvis erhverv i miljøklasse 1, og
miljøklasse 1−2
Generelle rammer
Generelle rammer
98/225
Status
GE21
Søg i planen
Rammenr.
GE21
Områdenavn
Erhvervsområde mellem Sydvestvej og
jernbanen ved Søndre Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
• Erhvervsformål: kontor, administration,
restaurantvirksomhed o.l.
• Offentlige formål: kultur− og
fritidsaktiviteter, vandrehjem o.l.
Bebyg % (hele
området)
110
Højde
17 m
Antal etager
5 etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
99/225
Status
GE22
Søg i planen
Rammenr.
GE22
Områdenavn
Erhvervsområde ved Hovedvejen og
Emilsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Erhvervsformål
• Boligformål
Specifik
anvendelse
• Erhvervsformål administration,
serviceerhverv som tandlæge, læge,
klinikker, advokat o.l.,
Bebyg % (hele
området)
70
Højde
12 m
Antal etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
100/225
Status
GE23
Søg i planen
Rammenr.
GE23
Områdenavn
Erhvervsområde på hjørnet af Sdr. Ringvej
og Hovedvejen
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Erhvervsformål
• Boligformål
Specifik
anvendelse
• Erhvervsformål: administration,
serviceerhverv samt kultur− og
fritidsaktiviteter
Bebyg % (hele
området)
110
Højde
15 m
Generelle rammer
Generelle rammer
101/225
Status
GE3
Søg i planen
Rammenr.
GE3
Områdenavn
Erhvervsområde langs Sydvestvej ved
Mjølnersvej
Zonestatus
Byzone
Specifik
anvendelse
Bebyg % (hele
området)
80
Højde
12 m
Landskabelige
forhold
Der skal udarbejdes beplantningsplaner for
hver enkelt ejendom samt for Sydvestvej.
Andet
• Der skal fastlægges zoner til henholdsvis
Generelle
rammer
Generelle rammer
102/225
Status
GE4
Søg i planen
Rammenr.
GE4
Områdenavn
Erhvervsområde ved
Tavleholmsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
Service, administration, kontor,
butikker med salg af særligt
pladskrævende varegrupper samt
uddannelsesformål knyttet til
områdets erhvervsliv
150
Antal etager
Ny bebyggelse langs Hovedvejen
skal opføres i min. 3 etager og max
5 etager. Øvrig bebyggelse må
opføres i op til 3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
103/225
Status
GE5
Søg i planen
Rammenr.
GE5
Områdenavn
Erhvervsområde ved Banemarksvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Administration, serviceerhverv og andre
erhverv som kan indpasses i området uden
genevirkning
Bebyg % (hele
området)
110, kan hæves til 160, hvis der etableres
parkering i kælder
Antal etager
4 etager (enkelte bygningsdele mod
jernbanen kan dog tillades opført i 6 etager)
Generelle
rammer
Generelle rammer
104/225
Status
GE6
Søg i planen
Rammenr.
GE6
Områdenavn
Erhvervsområde mellem Sydvestvej
og jernbanen ved Eriksvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
Kontor, industri−, værksteds− samt
anden produktionsvirksomhed i
miljøklasse 1−3
Anden anvendelse
Der kan opføres 5.000 m²
bebyggelse til selvstændige
kontorerhverv i området. Herudover
kan der etableres
indenfor den enkelte faste ejendom
må ikke overstige 1.500 m²
Byzone
80
Højde
12 m
Særlige
bebyggelsesforhold
Emilsvej skal sikres ved
fastsættelse af bestemmelser for
placering og særligt højden af
bebyggelse i de østlige dele af
105/225
rammeområdet
Der skal udarbejdes
beplantningsplaner for hver enkelt
ejendom samt for Sydvestvej.
Andet
henholdsvis erhverv i miljøklasse 1,
Generelle rammer
Generelle rammer
106/225
Status
GE7
Søg i planen
Rammenr.
GE7
Områdenavn
Erhvervsområde ved Hovedvejen og Nørre
Allé
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Kontor, liberalt erhverv, service− og
værkstedvirksomhed
Bebyg %
(delområde)
70
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
107/225
Status
GE8
Søg i planen
Rammenr.
GE8
Områdenavn
Erhvervsområde langs Herstedøstervej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Industri− og værkstedvirksomhed samt
servicevirksomhed
Bebyg % (hele
området)
90
Højde
10 m
Landskabelige
forhold
Der skal udformes bestemmelser om fælles
beplantning m.v. langs Herstedøstervej
Generelle rammer
Generelle rammer
108/225
Status
GG1
Søg i planen
Rammenr.
GG1
Områdenavn
Solvangsparken
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Park o.l.
2
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
109/225
Status
GG2
Søg i planen
Rammenr.
GG2
Områdenavn
Grønt område øst og vest for
Herstedøstervej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Grønt område, park, afskærmningsbælte,
regnvandsbassin o.l.
Bebyg % (hele
området)
Der kan opføres enkelte bygninger til
områdets anvendelse, såfremt områdets
karakter af park ikke ændres
Landskabelige
forhold
Området skal beplantes og vedligeholdes
Generelle rammer
Generelle rammer
110/225
Status
GG5
Søg i planen
Rammenr.
GG5
Områdenavn
Byparken
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Park, fritidsformål o.l.
2
Højde
8,5 m
Antal etager
tagetage
Generelle rammer
Generelle rammer
111/225
Status
GG6
Søg i planen
Rammenr.
GG6
Områdenavn
Vestvolden i Glostrup
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område, skov o.l.
Der kan indenfor området kun
opføres bebyggelse nødvendig for
områdets anvendelse til rekreative
formål
Højde
8,5 m
Antal etager
Andet
Området skal bebygges, beplantes
og vedligeholdes efter en samlet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
112/225
Status
GG7
Søg i planen
Rammenr.
GG7
Områdenavn
Grønt område ved Nyvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Grønt område, park o.l.
Bebyg % (hele
området)
Der kan opføres enkelte bygninger til
områdets anvendelse, såfremt områdets
karakter af park ikke ændres
Landskabelige
forhold
Generelle rammer
Generelle rammer
113/225
Status
GO1
Søg i planen
Rammenr.
GO1
Områdenavn
Højvangen
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Undervisningsformål, administration,
institutioner, offentlig service som klinikker,
sundhedscenter o.l.
Bebyg % (hele
området)
110
Højde
15 m
Antal etager
3 etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
114/225
Status
GO10
Søg i planen
Rammenr.
GO10
Områdenavn
Søndervangskolen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Undervisningsformål, skole,
børneinstitution o.l.
40
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
115/225
Status
GO11
Søg i planen
Rammenr.
GO11
Områdenavn
Offentligt område syd for banen ved
Østbrovej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
Specifik
anvendelse
Offentlige formål: vandværk, grønt
område o.l.
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Generelle rammer
Generelle rammer
116/225
Status
GO12
Søg i planen
Rammenr.
GO12
Områdenavn
Rådhusområdet
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Centerformål
Specifik anvendelse
• Offentlige formål: administration,
offentlig service: rådhus, bibliotek,
undervisning, institutioner,
ældrecenter, ældreboliger, parkering,
park o.l.
• Centerformål: liberalt erhverv,
som restaurant, café, galleri,
kunsthåndværk o.l.
70
Højde
15 m (enkelte bygninger eller dele af
bygninger kan tillades opført i en
større højde, hvis det efter en samlet
arkitektonisk vurdering kan
indpasses i området)
Antal etager
4 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
117/225
Status
GO13
Søg i planen
Rammenr.
GO13
Områdenavn
Institutionsområde ved Siestavej og
Ingersvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
Specifik anvendelse
Offentlige formål: institutioner,
aktivitetscenter o.l.
Bebyg % (hele
området)
50
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
118/225
Status
GO2
Søg i planen
Rammenr.
GO2
Områdenavn
Kirke og kirkegård ved Hovedvejen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Kirke, kirkegård o.l.
Bebyg % (hele
området)
10
Højde
8,5 (Kirken kan dog opføres i en højde
af max 26 m)
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
119/225
Status
GO3
Søg i planen
Rammenr.
GO3
Områdenavn
Offentligt område ved Toftevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Børneinstitution, park, parkering o.l.
50
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
120/225
Status
GO4
Søg i planen
Rammenr.
GO4
Områdenavn
Kirkegård ved Ndr.
Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Kirke, kirkegård o.l.
10
Højde
26 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
121/225
Status
GO5
Søg i planen
Rammenr.
GO5
Områdenavn
Nordvang
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Sygehus o.l.
120
Højde
14 m
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
122/225
Status
GO6
Søg i planen
Rammenr.
GO6
Områdenavn
Glostrup Hospital
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Sygehus, institution, vandtårn,
park o.l.
60 (kan hæves til 90 hvis der
etableres parkering i konstruktion)
Højde
30 m
Andet
Helhedskarakteren af parken og
parkeringsarealerne skal sikres
gennem en samlet beplantnings−
og vedligeholdelsesplan.
Generelle rammer
Generelle rammer
123/225
Status
GO7
Søg i planen
Rammenr.
GO7
Områdenavn
Vestervangskolen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Undervisningsformål, skole
o.l.
75
Højde
15 m
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
124/225
Status
GO8
Søg i planen
Rammenr.
GO8
Områdenavn
Glostrup Stadion
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Fritidsformål, park o.l.
Bebyg % (hele
området)
10
Højde
15 m (projektørmaster kan opføres i en
højde af indtil 30 m)
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
125/225
Status
GO9
Søg i planen
Rammenr.
GO9
Områdenavn
Offentligt område ved
Ringvejskrydset
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
Specifik anvendelse
Offentlige formål: kultur− og
fritidsformål, undervisning,
vandrehjem, parkering, cirkusplads,
grønt område, park o.l.
100
Højde
15 m
Antal etager
3 etager
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
126/225
Status
HB1
Søg i planen
Rammenr.
HB1
Områdenavn
Boligområder i Hvissinge
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
børneinstitutioner, beboerlokaler
o.l.)
50
Højde
14 m
Antal etager
• 3 etager
• Bebyggelse mod Vestskoven
må dog højst opføres med 2
etager med udnyttet tagetage
• Der skal sikres arealer til grønne
områder, der forbinder bydelen
med Vestskoven
• I de grønne områder kan der
harmonisk og landskabeligt
indpasses aktiviteter under
hensyntagen til de
omkringliggende boligområder
Andet
Der skal sikres arealer til
adgangsveje, vejforlægninger,
stier og hastighedsdæmpende
anlæg
127/225
Generelle rammer
Generelle rammer
128/225
Status
HB10
Søg i planen
Rammenr.
HB10
Områdenavn
Parcelhusområde ved Østerager
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Anden anvendelse
Kollektive anlæg (fx børneinstitutioner
o.l.)
Grundstørrelse
Mindst 600 m²
Bebyg % (pr grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
129/225
Status
HB11
Søg i planen
Rammenr.
HB11
Områdenavn
Boligområde mellem Hvissingevej,
Vældegårdsvejog Paul Bergsøes Vej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Bebyg % (hele
området)
40
Højde
12 m
Antal etager
3 etager uden udnyttet tagetage
Generelle rammer
Generelle rammer
130/225
Status
HB12
Søg i planen
Rammenr.
HB12
Områdenavn
Etageboligområde ved Dalvangsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Anden
anvendelse
omgivelserne
Bebyg % (hele
området)
58 for HC 2 og HB 12
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
131/225
Status
HB13
Søg i planen
Rammenr.
HB13
Områdenavn
Sofielundsvej m.fl.
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
planlægning)
opføres med 1 etage med udnyttet
tagetage)
Højde
8,5 m
Antal etager
Ved lokalplanlæging skal
karakteristisk beplantning
bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
132/225
Status
HB14
Søg i planen
Rammenr.
HB14
Områdenavn
Erdalsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
planlægning)
Bebyg % (pr grund)
30 (for grunde under 600 m²
dog 35)
Højde
8,5 m
Antal etager
Facaderne langs vejen må ikke
ændres uden
kommunalbestyrelsens
godkendelse
Andet
• Områdets helhedspræg skal
bevares
• Hegning langs vejene skal
ske som levende hegn, stakit
eller stensætning
Generelle rammer
Generelle rammer
133/225
134/225
Status
HB15
Søg i planen
Rammenr.
HB15
Områdenavn
Rækkehusområde i den
sydlige del af Hvissinge
Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Erhvervsformål
Specifik anvendelse
• Boligformål: Tæt−lav
boliger
• Erhvervsformål: Liberalt
erhverv
50
Højde
8,5 m
Antal etager
tagetage
Taget skal være et
symmetrisk saddeltag med
en hældning på min. 45
grader
Andet
• Området skal bebygges
Generelle rammer
Generelle rammer
135/225
Status
HB17
Søg i planen
Rammenr.
HB17
Områdenavn
Boligområde i forlængelse af
Byparkvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
• Etageboliger
Bebyg % (hele
området)
50
Højde
• 8,5 m for 2 etager
• 11,5 m for 3 etager
Antal etager
• 2 etager for tæt−lav bebyggelse
• 3 etager for etageboliger
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
136/225
Status
HB18
Søg i planen
Rammenr.
HB18
Områdenavn
Boligområde i Hvissinge Øst
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
Anden anvendelse
børneinstitutioner, beboerlokaler,
institutioner o.l.), såfremt
områdets karakter af boligområde
ikke ændres
50
Antal etager
3 etager
• Der skal sikres arealer til grønne
med Vestskoven
• I de grønne områder kan der
harmonisk og landskabeligt
indpasses aktiviteter under
hensyntagen til de
omkringliggende boligområder
Andet
anlæg
Generelle rammer
Generelle rammer
137/225
138/225
Status
HB19
Søg i planen
Rammenr.
HB19
Områdenavn
Rækkehusområde nord for
Vældegårdsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (hele
området)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
139/225
Status
HB2
Søg i planen
Rammenr.
HB2
Områdenavn
Rækkehusområde ved Rødkælkevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (hele
området)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
• Området skal bebygges efter en
samlet plan
• Mod Ndr. Ringvej skal der etableres
en støjvold
Generelle rammer
Generelle rammer
140/225
Status
HB20
Søg i planen
Rammenr.
HB20
Områdenavn
Kædehusområde ved
Mellemtoftevej og Ndr. Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
141/225
Status
HB21
Søg i planen
Rammenr.
HB21
Områdenavn
Parcelhusområde ved
Langagervej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
planlægning)
opføres med 1 etage med udnyttet
tagetage)
Højde
8,5 m
Antal etager
Ved lokalplanlæging skal
karakteristisk beplantning
bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
142/225
Status
HB3
Søg i planen
Rammenr.
HB3
Områdenavn
Etageboligområde ved Glentevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
Mindre butikker til områdets forsyning
Bebyg % (hele
området)
45 for HC 3 og HB 3
Antal etager
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
143/225
Status
HB4
Søg i planen
Rammenr.
HB4
Områdenavn
Kædehusområde ved Mellemtoftevej og
Glentevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (hele
området)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
144/225
Status
HB5
Søg i planen
Rammenr.
HB5
Områdenavn
Parcelhusområde i Hvissinge
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
145/225
Status
HB6
Søg i planen
Rammenr.
HB6
Områdenavn
Rækkehusområde ved Byparkvej og
Fraligsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
Anden anvendelse
Kollektive anlæg (f.x. børneinstitutioner
o.l.)
Bebyg % (hele
området)
40
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
146/225
Status
HB7
Søg i planen
Rammenr.
HB7
Områdenavn
Rækkehusområde syd for
Vældegårdsvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Tæt−lav boliger
35
Højde
8,5 m
Antal etager
tagetage
Generelle rammer
Generelle rammer
147/225
Status
HB8
Søg i planen
Rammenr.
HB8
Områdenavn
Parcelhusområde ved Hvissinge
Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Anden anvendelse
o.l.)
Grundstørrelse
Mindst 800 m²
Bebyg % (pr grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
148/225
Status
HB9
Søg i planen
Rammenr.
HB9
Områdenavn
Hvissinge Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: Liberalt erhverv
Anden
anvendelse
Mindre buikker til områdets forsyning
Grundstørrelse
Mindst 550 m²
Antal etager
Andet
• Området kan kun udstykkes såfremt ingen
matrikler bliver på mindre end 550 m²
• Karakteristisk bebyggelsesstruktur,
skal bevares
Generelle
rammer
Generelle rammer
149/225
Status
HC1
Søg i planen
Rammenr.
HC1
Områdenavn
Lokalcenter i Hvissinge
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Lokalcenter
Specifik anvendelse
Lokalcenter: udvalgsvare− og
dagligvarebutikker, liberalt
erhverv, kundeorienterede
serviceerhverv som resaturanter,
offentlige formål
Anden anvendelse
• Centeret må ikke overstige
2.400 m²
overstige 1000 m²
overstige 500 m²
• Der må maksimalt etableres
1.500 m² kontorerhverv på den
enkelte ejendom
60
Højde
14 m
Antal etager
3 etager
Der skal sikres arealer til grønne
med Vestskoven
150/225
Andet
anlæg
Generelle rammer
Generelle rammer
151/225
Status
HC2
Søg i planen
Rammenr.
HC2
Områdenavn
Dalvangsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Lokalcenter
Specifik
anvendelse
dagligvarebutikker
Anden anvendelse
• Erhverv der kan indpasses i området
uden genevirkninger
1000 m²
250 m²
Bebyg % (hele
området)
58 for HC 2 og HB 12
Bebyg %
(delområde)
58
Antal etager
3 etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
152/225
153/225
Status
HC3
Søg i planen
Rammenr.
HC3
Områdenavn
Glentevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
• Lokalcenter
Specifik anvendelse
dagligvarebutikker
Anden anvendelse
• Lokalcenteret må ikke overstige 1500
m²
1000 m²
250 m²
Bebyg % (hele
området)
45 for HC 3 og HB 3
Antal etager
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
154/225
Status
HE1
Søg i planen
Rammenr.
HE1
Områdenavn
Erhvervsområde ved Paul Bergsøes Vej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Industri− og håndværksvirksomhed i
miljøklasse 1−3, servicevirksomhed, kontor
Anden
anvendelse
Der kan i området etableres kontorer over
det stationsnære kerneområde
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
110
Højde
20 m
Antal etager
4 etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
155/225
Status
HE2
Søg i planen
Rammenr.
HE2
Områdenavn
Erhvervsområde ved Hvissingevej,
Vældegårdsvej og Paul Bergsøes Vej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
Lettere industri− og
værkstedsvirksomhed, lagervirksomhed
med tilhørende administration
Bebyg % (hele
området)
75
Højde
• Lagerbygninger max 20 m
• Øvrige bygninger max 16 m (dog 17,5
m hvis der indrettes forsænket
parkering under stueetagen)
Antal etager
• Ny randbebyggelse langs vejene skal
opføres i min. 2 etager og max 3 etager
• 3 etager for øvrig ny bebyggelse
Særlige
bebyggelsesforhold
• Ny bebyggelse må opføres med
maksimalt 12 m til skæring mellem
facade og tag (dog 13,5 m hvis der
indrettes forsænket parkering under
stueetagen)
Andet
Ny bebyggelse langs vejene skal
opføres med facaden i en fastlagt
facadebyggelinje, som fastlægges
156/225
gennem lokalplanlægningen af
området
Generelle rammer
Generelle rammer
157/225
Status
HE4
Søg i planen
Rammenr.
HE4
Områdenavn
Industriområde ved Essedal
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
Industri− og
håndværksvirksomhed samt
servicevirksomhed som naturligt
finder plads i området
100
Max bebyggelse
2/5 af grunden
Højde
11 m (skorstene undtaget)
Generelle rammer
Generelle rammer
158/225
Status
HG1
Søg i planen
Rammenr.
HG1
Områdenavn
Afskærmningsbælte øst for
Hvissinge mod Motorringvejen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område, nyttehaver,
afskærmningsbælte, volde,
beplantning o.l.
Max bebyggelse
Nyttehaver: et skur på max 10 m²
pr. have
Området skal beplantes og
vedligeholdes efter en samlet plan
Andet
• Udlæg til nyttehaver skal ske
• Der må ikke opføres andre
bygninger end tekniske anlæg,
transformerstationer,
regnvandsbassiner, olieudskillere
o.l. Disse skal indpasses, så
områdets karakter af
afskærmningsbælte mod
Motorringvejen fastholdes
Generelle rammer
Generelle rammer
159/225
Status
HG10
Søg i planen
Rammenr.
HG10
Områdenavn
Grønt område langs Vestskoven i
Hvissinge
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område, børneinstitution,
beboerhus o.l.
Bebyg % (hele
området)
2
Højde
8,5 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Generelle rammer
Generelle rammer
160/225
Status
HG2
Søg i planen
Rammenr.
HG2
Områdenavn
Afskærmningsbælte vest for Hvissinge
mod Ndr. Ringvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Grønt område, afskærmningsbælte, volde,
beplantning o.l.
Landskabelige
forhold
Andet
Området må ikke bebygges
Generelle rammer
Generelle rammer
161/225
Status
HG3
Søg i planen
Rammenr.
HG3
Områdenavn
Fælles friareal for bebyggelsen
ved Bystien og Fuglestien
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område, friareal
Anden anvendelse
Friareal for den tilstødende
tæt−lav boligbebyggelse
vedligeholdes efter en samlet
plan
Andet
Generelle rammer
Generelle rammer
162/225
Status
HG4
Søg i planen
Rammenr.
HG4
Områdenavn
Grønt område langs Degnestien
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område, park o.l.
Bebyg % (hele
området)
2
Antal etager
1 etage
Landskabelige
forhold
Generelle rammer
Generelle rammer
163/225
Status
HG5
Søg i planen
Rammenr.
HG5
Områdenavn
Fælles friareal for
boligbebyggelsen Hvissinge
Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Anden anvendelse
Friareal for den tilstødende
boligbebyggelse
plan
Andet
Generelle rammer
Generelle rammer
164/225
Status
HG6
Søg i planen
Rammenr.
HG6
Områdenavn
Idrætsområde ved Hvissingevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Fritidsformål, idrætsanlæg o.l.
10
Højde
11 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
165/225
Status
HG7
Søg i planen
Rammenr.
HG7
Områdenavn
Robinialunden ved Byparkvej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område
Bevaringsværdig beplantning skal
bevares. Hvis dette ikke er muligt,
skal genplantning påregnes
indenfor området
Andet
Generelle rammer
Generelle rammer
166/225
Status
HG8
Søg i planen
Rammenr.
HG8
Områdenavn
Hvissinge Gadekær
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område
Andet
• Karakteristiske hegn, træer og
bygninger skal bevares
• Området må ikke bebygges
Generelle rammer
Generelle rammer
167/225
Status
HG9
Søg i planen
Rammenr.
HG9
Områdenavn
Offentligt område mellem Vestre
Lindeskov og Degnestien
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Grønt område
10
Generelle rammer
Generelle rammer
168/225
Status
HO1
Søg i planen
Rammenr.
HO1
Områdenavn
Skovvangskolen i Hvissinge
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
børneinstitution, idrætshal,
bibliotek o.l.
40
Højde
14 m
Antal etager
• 3 etager
• Bebyggelse mod Vestskoven
må dog højst opføres med 2
etager med udnyttet tagetage
Der skal sikres arealer til grønne
med Vestskoven
Andet
anlæg
Generelle rammer
Generelle rammer
169/225
Status
HO10
Søg i planen
Rammenr.
HO10
Områdenavn
Dalvangen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Offentlig service, plejehjem,
ældreboliger, dagcenter,
børneinstitution o.l.
50
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
170/225
Status
HO11
Søg i planen
Rammenr.
HO11
Områdenavn
Odd Fellow
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Offentlig service, plejehjem,
ældreboliger, dagcenter o.l.
Bebyg % (hele
området)
50
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
171/225
Status
HO12
Søg i planen
Rammenr.
HO12
Områdenavn
Område til offentlige formål ved
Essedal
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Børneinstitution, klubhus,
idrætsanlæg, parkering o.l.
15
Højde
11 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
172/225
Status
HO2
Søg i planen
Rammenr.
HO2
Områdenavn
Omsorgscentret i Hvissinge
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Offentlig service, plejehjem, ældreboliger,
dagcenter o.l.
Bebyg % (hele
området)
40
Antal etager
3 etager (ved varierende bygningshøjder
skal den højeste del af bebyggelsen
fortrinsvis placeres nærmest Bystien)
Landskabelige
forhold
Der skal sikres arealer til grønne områder,
der forbinder bydelen med Vestskoven
Andet
Der skal sikres arealer til adgangsveje,
vejforlægninger, stier og
hastighedsdæmpende anlæg
Generelle
rammer
Generelle rammer
173/225
Status
HO3
Søg i planen
Rammenr.
HO3
Områdenavn
Offentligt område ved
Rødkælkevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Børneinstitution, ældreboliger o.l.
Anden anvendelse
Varmecentral til betjening af
kvarteret
30
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Der skal udlægges et
beplantnings− og
afskærmningsbælte ved det mod
øst beliggende boligområde
Generelle rammer
Generelle rammer
174/225
Status
HO4
Søg i planen
Rammenr.
HO4
Områdenavn
Nordvangskolen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Undervisningsformål, skole
o.l.
30
Højde
15 m
Antal etager
3 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
175/225
Status
HO5
Søg i planen
Rammenr.
HO5
Områdenavn
Offentligt område nord for Vældegårdsvej
og vest for Degnestien
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Møde−, klub, kulturformål o.l.
Bebyg % (hele
området)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Generelle rammer
Generelle rammer
176/225
Status
HO6
Søg i planen
Rammenr.
HO6
Områdenavn
Offentligt område nord for
Vældegårdsvej og øst for
Degnestien
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Institutioner, fritidsformål o.l.
35
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
Hvissingegårds karakteristiske
bebyggelsesstruktur skal
bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
177/225
Status
HO7
Søg i planen
Rammenr.
HO7
Områdenavn
Offentligt område ved Byparkvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
Specifik
anvendelse
Administration, kirke, børneinstitution,
nyttehaver o.l.
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
50
Bebyg %
(delområde)
70
Højde
14 m (der kan dog opføres et klokketårn på
op til 20 m efter kommunalbestyrelsens
skøn)
Antal etager
4 etager (for bebyggelse langs det vestlige
skel dog max 2 etager)
Landskabelige
forhold
Der skal udlægges et 5 m bredt
beplantnings− og afskærmningsbælte langs
områdets vestlige skel
Generelle rammer
Generelle rammer
178/225
179/225
Status
HO8
Søg i planen
Rammenr.
HO8
Områdenavn
Område ved Essedal til offentlige formål
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Institution, idrætsanlæg, fjernvarmeværk
Anden
anvendelse
Andre offentlige formål, som ved sin karakter
naturligt kan indpasses i området
Max bebyggelse
Max 250 m² ny bebyggelse
Højde
2,5 m (facadehøjde)
Antal etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
180/225
Status
HO9
Søg i planen
Rammenr.
HO9
Områdenavn
Hvissingegård
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
Specifik
anvendelse
Offentlige formål: Børneinstitution,
administration, håndværk, lagervirksomhed
o.l.
Bebyg % (hele
området)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
• Området skal bebygges efter en samlet
plan
• Hvissingegårds karakteristiske
bebyggelsesstruktur skal bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
181/225
Status
EB1
Søg i planen
Rammenr.
EB1
Områdenavn
Ejby Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
• Erhvervsformål: liberalt erhverv
• Offentlige formål: grønt område og
gadekær
Anden
anvendelse
Butikker til områdets forsyning
Bebyg % (hele
området)
35
Antal etager
Landskabelige
forhold
Gadekærets og omkringliggende grønne
områders karakteristiske træk skal bevares
Andet
• Karakteristisk bebyggelsesstruktur,
skal bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
182/225
Status
EB10
Søg i planen
Rammenr.
EB10
Områdenavn
Rækkehusområde ved Ejby Mosevej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (hele
området)
40
Højde
8,5 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Mod Ndr. Ringvej skal der etableres et
beplantningsbælte samt støjafskærmning
Generelle rammer
Generelle rammer
183/225
Status
EB11
Søg i planen
Rammenr.
EB11
Områdenavn
Etageboligområde ved Ejby Mosevej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
• Etageboliger
Bebyg % (hele
området)
65
Højde
12 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Generelle rammer
Generelle rammer
184/225
Status
EB12
Søg i planen
Rammenr.
EB12
Områdenavn
Parcelhusområde ved Ejbymosevej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik anvendelse
Åben−lav boliger
Anden anvendelse
o.l.)
Grundstørrelse
Mindst 800 m²
Bebyg % (pr grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
185/225
Status
EB2
Søg i planen
Rammenr.
EB2
Områdenavn
Boligområde i Ejby Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Anden anvendelse
Bebyggelse i området kan opføres
eller indrettes dels til kollektive
anlæg til betjening af
Ejby−området, og dels til
rekreative formål med tilknytning til
Vestskoven
Grundstørrelse
Mindst 800 m² (en del af det
fastsatte mindste grundareal kan
udlægges som et eller flere
samlede fællesarealer)
Bebyg % (pr grund)
25 (ved beregning af
bebyggelsesprocent kan del af
fællesarealet medregnes)
Højde
8,5 m
Antal etager
Andet
Landsbyens fysiske miljø skal
bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
186/225
Status
EB3
Søg i planen
Rammenr.
EB3
Områdenavn
Parcelhusområde nord og øst for Ejby
Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Åben−lav boliger
Anden anvendelse
o.l.)
Grundstørrelse
Mindst 400 m²
Bebyg % (pr grund)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
187/225
Status
EB4
Søg i planen
Rammenr.
EB4
Områdenavn
Parcelhusområde ved Bjergbakkevej og
Brandsbjergvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Åben−lav boliger
Anden anvendelse
Kollektive anlæg (fx børneinstitutioner o.l.)
Grundstørrelse
Mindst 800 m²
Bebyg % (pr
grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
188/225
Status
EB5
Søg i planen
Rammenr.
EB5
Områdenavn
Parcelhusområde ved den nordlige del af
Ejbydalsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 800 m²
Bebyg % (pr
grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
Andet
Rammeområde EG 3 udlægges til fælles
friareal for områdets beboere
Generelle rammer
Generelle rammer
189/225
Status
EB6
Søg i planen
Rammenr.
EB6
Områdenavn
Parcelhusområde nord for Ejby
Industrikvarter
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Åben−lav boliger
Grundstørrelse
Mindst 700 m²
Bebyg % (pr grund)
30
Højde
8,5 m
Antal etager
Generelle rammer
Generelle rammer
190/225
Status
EB7
Søg i planen
Rammenr.
EB7
Områdenavn
Rækkehusområde i Ejby
Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Boligformål
Specifik anvendelse
• Boligformål: Tæt−lav boliger
• Offentlige formål: Grønt
område, afskærmningsbælte,
volde og beplantning mod Ndr.
Ringvej
Bebyg % (pr grund)
25
Højde
8,5 m
Antal etager
Afskærmningsbæltet skal
anlægges, beplantes og
plan
Andet
samlet plan
Generelle rammer
Generelle rammer
191/225
Status
EB8
Søg i planen
Rammenr.
EB8
Områdenavn
Rækkehusområde mellem Ndr. Ringvej og
Ejby Mosevej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (hele
området)
50
Højde
8,5 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Andet
plan
Generelle rammer
Generelle rammer
192/225
Status
EB9
Søg i planen
Rammenr.
EB9
Områdenavn
Rækkehusområde ved Ejby Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Boligformål
Specifik
anvendelse
Tæt−lav boliger
Bebyg % (hele
området)
35
Højde
8,5 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Generelle rammer
Generelle rammer
193/225
Status
EC1
Søg i planen
Rammenr.
EC1
Områdenavn
Lokalcenter i Ejby Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Boligformål
• Lokalcenter
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
• Erhvervsformål: liberalt erhverv o.l.
• Lokalcenter: dagligvare− og
udvalgsvarebutikker
Anden
anvendelse
m²
m²
Bebyg % (hele
området)
35
Antal etager
Andet
Karakteristisk bebyggelsesstruktur,
skal bevares
Generelle
rammer
Generelle rammer
194/225
Status
EC2
Søg i planen
Rammenr.
EC2
Områdenavn
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Lokalcenter
• Boligformål
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: Kontor, industri−,
værkstedsvirksomhed samt servicevirksomhed
som svarer til miljøklasse 1−2 i
Miljøhåndbogen
Anden
anvendelse
m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
110
Antal etager
Min. 3 etager og max 5 etager (Efter nærmere
planlægning kan der opføres eller indrettes ny
bebyggelse til kontor, industri− og
værkstedsvirksomheder samt
servicevirksomhed i form af punkthuse i op til
195/225
10 etager)
Generelle
rammer
Generelle rammer
196/225
Status
EC3
Søg i planen
Rammenr.
EC3
Områdenavn
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Lokalcenter
• Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
• Lokalcenter: Dagligvare− og
udvalgsvarebutikker
• Erhvervsformål: kontor og serviceerhverv
svarende til i miljøklasse 1−2
Anden
anvendelse
m²
m²
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
110
Antal etager
Min. 3 etager og max 5 etager
Andet
Generelle rammer
197/225
Generelle
rammer
198/225
Status
EE1
Søg i planen
Rammenr.
EE1
Områdenavn
Industriområde i Ejby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: Industri−,
værkstedsvirksomhed samt serviceerhverv
som svarer til miljøklasse 1−2 i
Miljøhåndbogen
Bebyg % (hele
området)
90
Antal etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
199/225
Status
EE2
Søg i planen
Rammenr.
EE2
Områdenavn
Håndværkerområde i Ejby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: Håndværksvirksomhed samt
lettere produktion− og lagervirksomhed som
svarer til miljøklasse 1−3 i Miljøhåndbogen
Anden
anvendelse
Efter nærmere planlægning kan der placeres
bebyggelse til offentlige formål som
materielgård m.v.
Bebyg % (hele
området)
75
Antal etager
Andet
• Området skal bebygges efter en samlet plan
• Den nordlige del af området skal tilpasses
den tilstående bolig− og
kolonihavebebyggelse mht. miljøklasser
• Ved lokalplanlægningen skal der fastlægges
en facadebyggelinje for bebyggelse langs
Erhvervsvej
Generelle
rammer
Generelle rammer
200/225
Status
EE3
Søg i planen
Rammenr.
EE3
Områdenavn
Erhvervsområde i den sydøstlige del af Ejby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Industri− og værkstedsvirksomhed som svarer
til miljøklasse 1−6 i Miljøhåndbogen
Bebyg % (hele
området)
90
Max
bebyggelse
1/3 af grunden
Højde
9,5 m
Antal etager
2 etager
Andet
og der skal indenfor området ske en zonering i
forhold til anvendelse, således at de arealer,
der ligger tættest på rammeområde EE 1 og EE
2 anvendes til lettere erhverv med en mindre
miljøbelastning
Generelle
rammer
Generelle rammer
201/225
Status
EE5
Søg i planen
Rammenr.
EE5
Områdenavn
Vestforbrændingen
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Erhvervsformål
Specifik anvendelse
Fælleskommunalt
forbrændingsanlæg o.l.
Max bebyggelse
1/4 af grunden
Rumfang
5m²/m² grundareal, idet rumfanget
beregnes af hele den del af
bygningerne, som er over færdigt
terræn, herunder eventuelle kviste,
fremspring, skorstene m.v.
Højde
• Siloer og lignende tekniske
anlæg: 40 m
• Skorstene: 150 m
• Bygninger i øvrigt: 25 m
Arealerne nærmest Ejby Mose og
Harrestrup Å skal anlægges og
vedligeholdes som park. Der kan
her etableres et voldanlæg, der
synsmæssigt afskærmer
forbrændingsanlæget i forhold til
omgivelserne
Andet
Arealerne nærmest Ejby Mose og
Harrestrup Å skal gøres offentligt
202/225
tilgængelige
Generelle rammer
Generelle rammer
203/225
Status
EE6
Søg i planen
Rammenr.
EE6
Områdenavn
Erhvervsområde ved Slotherrensvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: Industri−,
værkstedsvirksomhed samt serviceerhverv
som naturligt finder plads i området
Bebyg % (hele
området)
90
Max bebyggelse
1/3 af grunden
Højde
10 m
Generelle
rammer
Generelle rammer
204/225
Status
EE7
Søg i planen
Rammenr.
EE7
Områdenavn
Erhvervsområde i Ejby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
• Erhvervsformål
• Detailhandel
Specifik
anvendelse
• Erhvervsformål: Virksomheder i miljøklasse
1−3
• Detailhandel: Butikker der alene forhandler
særligt pladskrævende varegrupper (dog ikke
møbler) med tilhørende faciliteter som lager,
administration, café eller cafeteria
Anden
anvendelse
Det samlede detailhandelsareal for den enkelte
butik til særligt pladskrævende varegrupper må
max. udgøre 2.000 m²
Bebyg % (hele
området)
85
Højde
15 m
Antal etager
3 etager
Andet
• En eksisterende lovlig butik med salg af
udvalgsvarer (møbler, bolig−tilbehør, isenkram
m.v.) fastholdes med dens eksisterende
detailhandels−areal på 16.400 m² på matr. nr.
2 ad, Ejby By, Glostrup
• En eksisterende lovlig butik med salg af
udvalgsvarer (møbler, isenkram, værktøj m.v.)
205/225
fastholdes med dens eksisterende
detailhandelsareal på 1980 m² på matr. nr. 2
ba, Ejby By, Glostrup
Generelle
rammer
Generelle rammer
206/225
Status
EE8
Søg i planen
Rammenr.
EE8
Områdenavn
Erhvervsområde ved Ejby Industrivej
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
• Erhvervsformål
• Detailhandel
Specifik anvendelse
• Erhvervsformål: Virksomheder i
miljøklasse 1−3, inkl. lager
• Detailhandel: Butikker der alene
forhandler særligt pladskrævende
varegrupper (dog ikke møbler) med
tilhørende faciliteter som lager,
administration, café eller cafeteria
Anden anvendelse
Der kan nyopføres eller ny indrettes
12.000 m² detailhandel til butikker
varegrupper, udover ikke anvendt
udlæg i eksisterende lokalplan, se
note. Det samlede detailhandelsareal
for den enkelte butik må max udgøre
3.000 m²
Byzone
Bebyg % (hele
området)
90
Højde
15 m
Antal etager
3 etager
207/225
Note
I eksisterende lokalplan for hele eller
dele af rammeområdet er der
mulighed for detailhandel. Såfremt
hele eller dele af udlægget til
detailhandel ikke er udnyttet, når der
udarbejdes en ny lokalplan for
området, kan de ikke udnyttede
kvadratmeter tillægges nyudlægget
Generelle rammer
Generelle rammer
208/225
Status
EE9
Søg i planen
Rammenr.
EE9
Områdenavn
Erhvervsområde i den vestlige del af Ejby
Erhvervsområde
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Erhvervsformål
Specifik
anvendelse
Erhvervsformål: kontor og servicevirksomhed
svarende til i miljøklasse 1−2
Anden
anvendelse
Der kan i området etableres kontorer over
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Bebyg % (hele
området)
90
Antal etager
min 3 etager og max 5 etager
Generelle
rammer
Generelle rammer
209/225
Status
EG1
Søg i planen
Rammenr.
EG1
Områdenavn
Kolonihaveområde i landzone
nordvest for Ejby Landsby
Zonestatus
Landzone
Generel anvendelse
Kolonihaveformål
Grundstørrelse
Fritidshavelodder må ikke være
større end 400 m²
Landzone
Antal etager
1 etage
Bebyggelse skal ske efter
kommunalbestyrelsens
nærmere angivne
retningslinjer
Andet
Det enkelte havelod kan ikke
udstykkes selvstændigt
Generelle rammer
Generelle rammer
210/225
Status
EG10
Søg i planen
Rammenr.
EG10
Områdenavn
Grønt område i landzone nordvest for Ejby
Landsby
Zonestatus
Landzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Grønt område, park, græsningsarealer
o.l.
Fremtidig
zonestatus
Landzone
Landskabelige
forhold
Andet
Generelle rammer
Generelle rammer
211/225
Status
EG11
Søg i planen
Rammenr.
EG11
Områdenavn
Afskærmningsbælte langs Ring 3
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Afskærmning, støjvold, beplantningsbælte,
veje, stier og opholdsareal
Landskabelige
forhold
Andet
Generelle rammer
Generelle rammer
212/225
Status
EG12
Søg i planen
Rammenr.
EG12
Områdenavn
Afskærmningsbælte ved Ndr.
Ringvej i Ejby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Afskærmningsbælte, volde,
beplantning, rasteplads o.l.
plan
Andet
Bortset fra toiletbygninger og
lignende i forbindelse med
rasteplads kan der ikke opføres
bebyggelse
Generelle rammer
Generelle rammer
213/225
Status
EG13
Søg i planen
Rammenr.
EG13
Områdenavn
Landzoneareal ved Statenevej
Zonestatus
Landzone
Generel anvendelse
• Offentlig formål
Specifik anvendelse
• Grønt område, skov udendørs
idrætsformål o.l.
Landzone
Højde
8,5
Antal etager
Andet
• Området skal bebygges, beplantes og
vedligeholdes efter en samlet plan. Der
må indenfor området kun opføres
bebyggelse nødvendig for området
anvendelse til rekreative formål.
Generelle rammer
Generelle rammer
214/225
Status
EG2
Søg i planen
Rammenr.
EG2
Områdenavn
Afskærmningsbælte og friareal vest for del af
parcelhusbebyggelsen i Ejby
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Grønt område
Anden
anvendelse
Rekreative formål i forbindelse med
boligbebyggelsen i Ejby
Landskabelige
forhold
Der skal etableres en afskærmende
beplantning mod det vest for området
beliggende kolonihaveområde
Andet
Generelle
rammer
Generelle rammer
215/225
Status
EG3
Søg i planen
Rammenr.
EG3
Områdenavn
Fælles friareal for parcelhusbebyggelse ved
den nordlige del af Ejbydalsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Anden
anvendelse
Friareal for boligbebyggelsen i EB 5
Max bebyggelse
Max 200 m² ny bebyggelse
Højde
8,5 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Generelle rammer
Generelle rammer
216/225
Status
EG4
Søg i planen
Rammenr.
EG4
Områdenavn
Ejby Friluftscenter
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Fritidsformål, idrætsanlæg,
klubvirksomhed, park, grønt område o.l.
Bebyg % (hele
området)
10
Højde
8,5 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Generelle rammer
Generelle rammer
217/225
Status
EG5
Søg i planen
Rammenr.
EG5
Områdenavn
Ejby Mose
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Park, grønt område o.l.
Landskabelige
forhold
Andet
Generelle rammer
Generelle rammer
218/225
Status
EG6
Søg i planen
Rammenr.
EG6
Områdenavn
Afskærmningsbælte vest for Ndr.
Ringvej i Ejby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
beplantning, rasteplads o.l.
plan
Andet
Bortset fra toiletbygninger og
lignende i forbindelse med
rasteplads kan der ikke opføres
bebyggelse
Generelle rammer
Generelle rammer
219/225
Status
EG7
Søg i planen
Rammenr.
EG7
Områdenavn
Afskærmningsbælte vest og syd
for Ejby Industrikvarter
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
beplantning, o.l.
plan
Andet
Generelle rammer
Generelle rammer
220/225
Status
EG8
Søg i planen
Rammenr.
EG8
Områdenavn
Vestskoven i Glostrup
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Offentlige formål
Specifik
anvendelse
Grønt område, skov, udendørs idrætsformål
o.l.
Højde
8,5 m
Antal etager
Landskabelige
forhold
Det eksisterende åbne område vest for Ejby
Landsby må ikke bebygges eller tilplantes,
men skal henligge som eng eller dyrket
mark
Andet
• Området skal bebygges, beplantes og
vedligeholdes efter en samlet plan
• Der må indenfor området kun opføres
bebyggelse nødvendig for områdets
anvendelse til rekreative formål
Generelle
rammer
Generelle rammer
221/225
Status
EG9
Søg i planen
Rammenr.
EG9
Områdenavn
Kolonihaveområde øst for Produktionsvej
Zonestatus
Byzone
Generel
anvendelse
Kolonihaveformål
Fremtidig
zonestatus
Byzone
Antal etager
1 etage
Andet
Det enkelte havelod kan ikke udstykkes
selvstændigt
Generelle rammer
Generelle rammer
222/225
Status
EO1
Søg i planen
Rammenr.
EO1
Områdenavn
Skole og børneinstitutioner i Ejby
Landsby
Zonestatus
Byzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
børneinstitutioner o.l.
Bebyg % (hele
området)
40
Højde
10 m
Antal etager
Andet
Landsbyens fysiske miljø skal bevares
Generelle rammer
Generelle rammer
223/225
Status
EO3
Søg i planen
Rammenr.
EO3
Områdenavn
Område vest for Ejby Landsby til
offentlige formål
Zonestatus
Landzone
Generel anvendelse
Offentlige formål
Specifik anvendelse
Børneinstitution, fritidsklub og
mødevirksomhed eller andet offentligt
formål som naturligt kan indpasses i
området
Anden anvendelse
Der gives mulighed for et mindre
dyrehold indenfor området af heste,
poynyer, geder, kaniner m.v. i et
omfang, der ikke giver gener for
omgivelserne, se fodnote.
Fodnote: jf. den til enhver tid gældende
husdyrgødningsbekendtgørelse om
opbevaring og udbringning af gødning.
Grundet det lille jordtilligende skal der i
henhold til lovgigningen indgås skriftlig 5
årig aftale om bortkørsel af gødning,
såfremt antallet af dyrenheder (DE)
overstiger arealkravet for hudsyrhold
Landzone
Andet
• Ejendommen kan ikke bebygges
yderligere
• Det eksisterende gårdanlæg og
karakteristiske træer skal bevares
224/225
• Parkering skal finde sted indenfor
ejendommens område
• Friarealers benyttelse og hegning af
området skal tilpasses omgivelserne og
udformes på en harmonisk måde
Generelle rammer
Generelle rammer
225/225

Vis - Glostrup Kommune

Transcription

Similar documents

Bestyrelsesreferat nr. 54 - Skovshoved

Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen, Ballerup Kommune malil@nst

Luksus-anneks - Casatrends Group

Høringssvar - PILEGÅRDSPARKEN

Gennemgang af parkeringsbekendtgørelser jfr.:

70-året for Danmarks befrielse 150-året for komponisten

Hvem ringer klokkerne for?

Brandsbjerg Syd

Uddrag og vurderinger

Det er sikkert at drive virksomhed i Middelfart

LOKALPLAN 13-012 FORSLAG