Kirkebladet - Sdr. Stenderup Kirke
Transcription
Kirkebladet - Sdr. Stenderup Kirke
kirkebladet NR 02 2013 85. årgang April | Maj Juni | Juli Dette nummer: 150 års fødselsdag side 6 Nephew og pinse På med vandresandalerne! side 5 side 3-4 kirkebladet 02-13 leder De første skal blive de sidste og de sidste skal blive de første ... sagde Maria i søndags. Så du kan altså nå det endnu – altså at komme og være med i kirken om søndagen – og være blandt de første. Min hverdag er fyldt med aftaler. Møder i ind- og udland. Videomøder. Telefonmøder. Informationsmøder. Planlægning. Egen transport og transport af ens børn og deres venner. Jeg har et fantastisk liv. Den dejligste familie. Det mest spændende arbejde jeg kan forestille mig og gode venner og naboer omkring mig. Men al lykke er skrøbelig og intet liv uden udfordringer og valg, som man aldrig har bedt om! Jeg plejer at sige til nye ledere, der søger job hos os, at de skal sørge for, ud over faglige og menneskelige kvalifikationer, at interessere sig for og deltage aktivt i kunst, politik, religion, sport m.m. og altså ikke fokusere snævert. Når vanskelige beslutninger skal tages, gøres de bedst på et sikkert og bredt grundlag. Man kan aldrig vide, hvad man får brug for. Med en bred dannelse, vil man være langt bedre til at imødegå udfordringer og svære valg – man aldrig har bedt om. Jeg vil derfor kraftigt anbefale, at vi bruger den dejlige kirke, der ligger lige midt i Sdr. Stenderup. Det er en time fuld af ritualer, som er langt fra en travl hverdag – derfor er de vigtige. En time hvor du ikke er i centrum. En time hvor det handler om meget større ting end din hverdag og de ”små” problemer, der holder os søvnløse og giver os stress. Blot at træde ind i kirkerummet sætter stemningen. Tænk at vi har sådan noget lige midt i byen. Indretningen og belysningen indikerer, at her er der store ting på side 2 & 3 spil. Det er her vi samles om skelsættende begivenheder i vore liv, og det er her vi for en gangs skyld lukker af for forstyrrende påvirkninger, som vi ellers konstant udsættes for i det daglige. Det er godt for sjælen, det er godt for syreindholdet i mavesækken. Man kan ikke se, hvad hver enkelt tænker. Det står hver enkelt frit for at lade tankerne vandre og se solen ramme de store vinduer mod syd. Jeg har fået løst mange gordiske knuder i forbindelse med en gudstjeneste. Både ved at lytte og blive klogere / mere afklaret, men nok især af at side stille og kun give lyd, når der synges salmer. Ind imellem rammes jeg direkte af at høre eksempelvis en lignelse, der selv om den er flere tusinde år gammel, stadigvæk virker aktuel og som ved Marias udlægning kan overføres til min hverdag og her tjene som et moral-sæt eller en mulighed, som jeg ikke selv ville have valgt i udgangspunktet. Endelig er der de fantastiske salmer, nogle nye og andre ældgamle, men gode, derfor er de i salmebogen endnu. Specielt når vi bor på landet som alle i Sdr. Stenderup gør. Så giver de mange natur- og årstidsbeskrivelser rigtig god mening. Kirken er sammen med andre vigtige institutioner i Sdr. Stenderup med til at give os og vore familier en helhed, hvor vi bor. Alt er mere skrøbeligt når det er småt og der ikke altid er ny overalt hvor de gamle faldt. De mange aktiviteter, der er i Sdr. Stenderup, er båret af utrættelige frivillige, der gang på gang står op og giver en hånd med, når der skal holdes liv i aktiviteterne. Alt er en overgang. Vi er landet i en tidslomme, hvor der er mindre liv i Sdr. Stenderup, end der har været tidligere, men sandsynligvis også mere end der vil være fremover. Det er heldigvis noget, vi selv er med til at bestemme. Men hvis vi ikke bruger de forholdsvis mange gode ting, der fortsat er i Sdr. Stenderup, vil vore muligheder helt automatisk blive færre. Derfor vil jeg for andres men mest for din egen skyld opfordre dig til at gå i kirke på søndag og næste søndag og næste ... Den ligger lige der – midt i byen. Søren Hindbo præsten Tanker om pinse og Helligånden ”Hjerte-starter ” Jeg holder meget af salmer og orgelmusik. Jeg kan også rigtig godt lide opera. Og så er jeg fuldstændig vild og tosset med det danske rockband ”Nephew”! Nephews nyeste plade hedder ”Hjertestarter”. I mine ører lyder alle sangene på ”Hjertestarter” som små prædikener. Eller rettere sagt: som små bønner! Det kan man tydeligt høre på den sang, der hedder ”Åh Gud (Jeg Håber Du Holder Øje Med Mig)”. Sangen ”Klokken 25” handler – tror jeg – om døden, og nummeret ”Søndagsbange” om frygten for at dø. I titelnummeret kaldes Vesterhavet for ”Hjertestarter”. For mig at se eller rettere sagt: for mig at høre, handler sangen ”Hjertestarter” om Helligånden! Hør bare: “Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang Hjertestarter x 2 Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang Hey, kom nu, champagneløftestang Kan ikke se noget Kan ikke høre noget Kan ikke bruge nogen Kan ikke være nogen Kan ikke skatte noget Kan ikke fatte noget Kan ikke lide nogen Kan ikke give nogen noget Fyld mere salt på Fyld mere malt i Sæt mere strøm til Fyld flere drømme i mig Blæs mig igennem som et mælkebøttefnug, der kæmper for at få lov at give slip Blæs mig til grunden som en udestue, der aldrig skulle have været ført op Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang Hjertestarter….” Det er – for mig at høre – en moderne anråbelse! Et nutidigt råb til Helligånden: Blæs mig i gang! Vær min kirkebladet 02-13 aktiviteter løftestang. Sæt mit hjerte i gang. Jeg er gået død – i mit liv. Eller som forsangeren Simon Kvamm udtrykker det: ”Det er helt klart en slukket sjæl, der synger det, og det er fordi, det er følelser, jeg går og roder med. Der er tidspunkter, hvor jeg ikke føler mig til stede og føler mig slukket og går igennem livet uskærpet”. Det kan være travlhed eller kedsomhed, der får os til at føle, at vi ikke er til stede. Som får os til at føle os slukkede. Ensomhed, sygdomme og døden gør os søndagsbange. Hvad sker der, når klokken slår 25 – når vi selv eller dem, vi holder af og hører sammen med, falder ud over tidens grænse? Når vore sjæle slukkes, længes vi efter at blive tændte. Engang imellem er det måske os, der siger: ”Jeg kan ikke se noget, høre noget, bruge nogen, være nogen, skatte noget, fatte noget, kan ikke lide nogen, kan ikke give nogen noget. Jeg trænger til at blive blæst i gang. Lad mig mærke, at du, Gud, ånder – puster – på øjet, når jeg græder. Blæs mig i ryggen, så jeg får kræfter til at gå ud til andre mennesker. Blæs mig i gang – Hjertestarter. Det var netop det, der skete dengang. Disciplene sad alene tilbage efter, at Jesus var faret til himmels. De følte sig humørforladte, energiforladte…..og gudsforladte! De var løbet tør – for kræfter, mod og tro. De var gået døde. Med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset. Den fyldte dem! Helligånden kom og blæste dem igennem som et mælkebøttefnug. Guds Ånd blæste dem i gang. Var disciplenes hjertestarter. Mod, håb, kort sagt: GEJST, er ikke noget, vi tager selv. Det er noget, vi får. Af Gud og af hinanden. I pinsen fejrer vi gejsten, Ånden. Pinsen er festen for Helligånden. Guds hjerterstarter – til dig og mig. Guds usynlige, men mærkbare nærvær. Det er let at mærke, om mo- side 4 & 5 det, håbet, troen og gejsten er der – eller ikke er der. Når det ikke er der, kan vi bede med på Nephews bøn: Kom og blæs mig i gang. Pust nyt liv i mit liv. ”Fyld mere salt på, fyld mere malt i, sæt mere strøm til, fyld flere drømme i mig”. Vær min hjertestarter! Når gejsten er der, er det bare med sige tak og bruge løs af den - ved at være hjertestartere for hinanden! Glædelig pinse! Gudstjenesten arrangeres af Almind og Viuf, Vester Nebel, Eltang og Sdr. Vilstrup, Nr. Bjert og Skt. Nicolai sogne, og Staldgårdens historie har inspireret til at vælge temaet ”Frihed og fangenskab.” Alle sejl er sat til. Man har hyret både klokkespil, blæserkvintet og kor, så det bliver festligt. Der er stole på stedet, men deltagerne må selv medbringe madkurve til frokosten bagefter. Maria Frederiksen Sommervandring – kirkegang på en anden måde… Anderledes gudstjenester 2. pinsedags gudstjeneste om “Frihed og Fangenskab” Mandag den 20. maj kl. 10.30 holder Kolding Provsti fælles 2. pinsedagsgudstjeneste. I år arbejdes der med at få den placeret i Staldgården på Koldinghus. Staldgården på Koldinghus Fredag 14. juni fra kl. 15 holder Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup en fælles sommervandring, der går fra Sdr. Stenderup Kirke, ned over Skibelund til Bjert strand, og videre til Bjert Kirke, hvor vi regner med at slutte ved 21-tiden. Temaet for vandringen er ”vejen”. Undervejs vil der være små ”oaser” med bibelfortælling, nadver, sang, aftensmad og vi nyder naturen og den fælles snak, mens vi går. Deltagelse koster 40,- kr. for voksne, der inkluderer vandflaske, aftensmad samt en øl eller vand til maden. Tilmelding til sommervandring pr. mail til enten Maria Frederiksen [email protected] eller Tine Illum [email protected] senest onsdag 12. juni. Anfør gerne som overskrift på mailen ”tilmelding til sommervandring”. Tag vandresandalerne på og gå med. Kom frisk! Filmaften for alle i sognet Dette forår holder vi igen filmaften ved Sdr. Stenderup Kirke. Torsdag den 18. april kl. 18.30 ser vi en film om Livets Træ, som vandt guldpalmerne ved Cannes Filmfestival i år 2011. Filmen har Brad Pitt og Sean Penn i hovedrollerne. Nogle anmeldere brugte ord som ”æstetisk overdådigt billeddigt”. Rent visuelt og filmteknisk er den en meget flot, men også en meget, meget speciel film. Den er meditativ i sin langsomme måde at fortælle sin historie på og i sin brug af billeder. Filmen om Livets Træ er en religiøs film. Det er der ingen tvivl om. Den tager udgangspunkt i dette citat fra Jobs Bog i Det gamle Testamente: ”Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten, mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd?” (Job 38,4-7). Filmen handler om helt store temaer såsom skabelse, sorg, nåde og retfærdighed. Maria Frederiksen giver en kort introduktion til filmen. Bagefter taler vi om filmen over lidt snacks og et glas rødvin/en kop kaffe. Det koster 50 kr. Filmen varer 2 timer og 13 minutter. Derfor begynder vi allerede kl. 18.30. Filmaftenen finder sted i konfirmandstuen. Vi håber, at mange har tid og lyst til at være med. kirkebladet 02-13 Kendt bysbarn fylder 150 i år Bysbarnet er Anne Marie Carl-Nielsen (f. Brodersen), som blev født 21.06.1863 på Thygesminde. 150-års-dagen for Anne Maries fødsel markeres den 28.05.2013 kl.19.00 i kirken. Ikke fordi Anne Marie var specielt troende og sikkert heller ikke særlig flittig kirkegænger; hendes prioriteter lå andetsteds. Hun var en, for tiden, moderne kvinde, karriere-minded og viljestærk. Men hendes kunst er på væggene i vores lille smukke landsbykirke... Oksen, løven og ørnen og så det store relief modsat vindues-siden, som forestiller... ja hvad forestiller det? og hvorfor gør det det? Hvorfra fik Anne Marie sin inspiration, hvordan fik hun kunsten og kærligheden til at spille sammen, og hvad har hun inspireret andre til? Det vil kirkens personale sammen med lokale kunstnerisk og historisk kompetente kræfter svare på i ord, toner og billeder. De sidste især fra de af hendes værker, som befinder sig i vores del af landet. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Carl Nielsens musik. Han har komponeret adskillelige værker dedikeret til Anne Marie og inspireret af deres fælles liv. Programmet byder både på musik for orgel og sang, og et par fælles-salmer og -sange bliver det nok også til. Det bliver en aften med inspiration for både øje og øre, og arrangementet slutter med et lille glas og lidt sødt i den forhåbentligt lune forårsaften, sådan som det side 6 & 7 kunne have foregået for Anne Marie og Carl ved deres bryllup i Firenze. Vel mødt. Kirkesanger Eva Marie Georgi Tirsdagsklubben på sommerudflugt Tirsdagsklubbens årlige udflugt bliver torsdag den 30. maj. I år går turen til de smukke og historiske byer i det sønderjyske, Løgumkloster og Møgeltønder. Vi drikker formiddagskaffe i det fri et egnet sted på vej til Løgumkloster. Der vil en kyndig guide give os en rundvisning i kirken og i det, der er tilbage af klosteret. Vi skal høre om munkelivet, om livet i Løgumkloster Sogn samt lidt om ”Refugiet”. Kvart i tolv sidder vi i bussen – for åbne døre – og hører det berømte klokkespil, inden turen går til Møgeltønder. Vi spiser frokost på Schackenborg Slotskro. Frokosten består af oksespidsbryst i peberrodsovs med hvide kartofler. Efter frokosten Schackenborg Slotshave går vi det korte stykke hen til Schackenborg Slotshave, hvor vi skal have en rundvisning. Det er også muligt at sidde på en bænk og nyde haven den halve times tid, rundvisningen varer. Vi drikker eftermiddagskaffe og spiser kage nær slotshaven, inden turen atter går mod Sdr. Stenderup. Der er afgang fra Sdr. Stenderup Præstegård kl. 8.30, og vi regner med at være hjemme igen omkring kl. 17.00. Det koster 150 kr. at være med – inkl. transport, frokost, samt formiddags- og eftermiddagskaffe. Drikkevarer til frokosten er for egen regning. Det er nødvendigt med tilmelding senest fredag den 24. maj til sognepræst Maria Frederiksen, tlf. 7557 1081. Tirsdagsklubben – et farvel og et velkommen Ellen Kiib var i flere år med til at planlægge møderne i Tirsdagsklubben, som finder sted i konfirmandstuen den første tirsdag i måneden 6 gange om året. Ellen var med sin store viden og sit gode humør et stort plus for Tirsdagsklubben. Det var et stort savn for os alle, at vi mistede hende i november måned 2012. Vi byder velkommen til Lisbeth Speyermann fra Møllebro. Lisbeth er kommet med i udvalget, som arrangerer Tirsdagsklub – det er vi glade for! Maria Frederiksen, Birte Langhoff og Grethe Holm kirkebladet 02-13 menighedsrådet Kirke i børnehøjde foråret 2013 Kirkekaffe i det fri Konfirmation 2013 Torsdag den 4. april kl. 17.30: Om Zakæus Søndag den 9. juni er der igen mulighed for en snak over en kop kaffe/te efter gudstjenesten. Kirkekaffen foregår udenfor kirken – ved bænken, omkring et havebord opstillet til lejligheden. I tilfælde af dårligt vejr flytter vi det til konfirmandstuen. Vi håber på at se så mange som muligt! Søndag den 5. maj kl. 10.30 konfirmeres følgende: Denne gang handler ”Kirke i børnehøjde” om engang, Jesus mødte en mand, der sad og gemte sig oppe i et træ. Bæver-spejderne kommer til gudstjenesten og tager ”kirkemærke” den dag. Efter gudstjenesten går vi over i konfirmandstuen og spiser spagetti med kødsovs sammen. Menighedsrådet Menigheden vælger salmer Onsdag den 22. maj kl. 17.30: Pinse-pust og ballondyr Vi skal høre om skabelsen, livs-ånde og pinse-pust! Der kommer en spændende mand, som kan noget med at skabe ved at forme og puste… Efter gudstjenesten griller vi pølser i haven ved præstegården. Alle er meget velkomne. Det koster ikke noget at være med, og der er ingen tilmelding. side 8 & 9 Går der for lang tid imellem, at vi synger din yndlingssalme? Eller vælger præsten den måske ligefrem aldrig? Så kom og vær med til at vælge de salmer, som skal synges ved søndagens gudstjeneste. Menighedsrådet har besluttet, at lave ”Menigheden vælger salmer” nogle gange om året. Det kommer til at stå i kirkebladet, hvilke søndage det drejer sig om. Første gang med ”Menigheden vælger salmer” er i ugen op til søndag den 21. april, dvs. i uge 16. Vælg mellem salmerne på listen, der hænger i våbenhuset. Næste gang ser listen anderledes ud, for den følger kirkeåret og årstiderne. Skriv nummer og navn på den salme, du helst vil synge. Så er du med til at vælge søndagens salmer. Papir, blyant og ”stemmeurne” er i våbenhuset fra søndag til og med onsdag i ugen før den søndag, der vælges salmer til. Kirken er åben i gravernes arbejdstid. Gå ind i din kirke og vær med til at vælge de salmer, vi skal synge! Menighedsrådet Naja Bibi Stårup Andersen, Smøgen 6 Helena Møller Bichel, Løveroddevej 12 Kamille Møller Bichel, Løveroddevej 12 Mads Lindberg Christiansen, Skibelundvej 18 Kaja Frandsen, Hundborgvej 5 Helene Lunde Jensen, Stenderupvej 207 Kristine Sofie Jepsen, Skibelundvej 10 Anja Morthorst Johansen, Gl. Ålbovej 6 Kristoffer Balling Langhoff, Løveroddevej 4 Kristina Freja Wind Norup, Gl. Ålbovej 5B kirkebladet 02-13 adresselisten Indskrivning af nye konfirmander Næste skoleår slår Sdr. Stenderup og Sdr. Bjert konfirmandundervisningen sammen. Det betyder, at konfirmanderne vil gå til konfirmandundervisning sammen med deres klasser, men vil naturligvis blive konfirmeret i deres egen kirke. Sognepræst i Sdr. Bjert, Tine Illum, og jeg deles om undervisningen af de tre konfirmandhold. De elever, som går på andre skoler end Sdr. Bjert, er meget velkomne til at følge konfirmandundervisningen tirsdag, torsdag eller fredag morgen – alt efter, hvad der passer bedst med skoleskemaet. Der er også den mulighed, at man følger konfirmandundervisningen ved en anden kirke sammen med sin klasse, og bliver konfirmeret i Sdr. Stenderup Kirke. Vil du have EN BESØGSVEN Der er indskrivning til konfirmandundervisningen i Bjert sognehus ved siden af kirken 20 % i Sdr. Bjert De næste 4 år skal sognepræst i Sdr. Bjert, Tine Illum, arbejde med ”gudstjeneste-fornyelse”. For at Tine Illum kan få tid til det arbejde, er hun blevet frikøbt i 20 % af sin arbejdstid. Det betyder, at der skal hjælp til udefra. Her kommer jeg ind i billedet. De næste 4 år er jeg ansat 20 % af min arbejdstid til at virke som præst i Sdr. Bjert Sogn. Det glæder jeg mig til, for der et rigtigt godt samarbejde imellem Sdr. Stenderup og Sdr. Bjert. Arbejdet kommer primært til at bestå i et øget samarbejde omkring konfirmanderne, varetagelse af begravelser, bisættelser og vielser, samt gudstjenester og fortælleeftermiddage på Egebo. Det kan lade sig gøre, fordi min stilling her i sognet jo kun er en halvtidsstilling. Ved siden af mit arbejde i Sdr. Stenderup og Sdr. Bjert er 10 % af min stilling øremærket arbejdet i Kolding Provstis Sorggrupper for børn og unge, mens 5 % går med at være tovholder i Kolding Natkirke. Det giver samlet set 85 % præstestilling, men 100 % præst! torsdag den 6. juni kl. 17.00 Her vil Tine Illum og jeg fortælle mere om forløbet. Konfirmationen i Sdr. Stenderup Kirke år 2014 ligger søndag den 4. maj kl. 10.30. Maria Frederiksen Mini-konfirmanderne 2013 Kirken: Maria Frederiksen Henvend dig til lokalkoordinator i Bjert: Helga Hübener 7557 2376 lokalkoordinator i Stenderup: Karen Andersen 3068 2022 Bjert–Stenderups Besøgsvenner er frivillige fra de to sogne. side 10 & 11 Bjert–Stenderups Besøgsvenner arbejder for at yde en medmenneskelig indsats ved et positivt samvær i forhold til mennesker i lokalområdet, der har behov for det. Sognepræst Maria Skjerning Frederiksen Stenholtgade 2, 6092 Sdr. Stenderup, Tlf. 7557 1081, e-mail: [email protected] Graver Tove Kaiser Tlf. 7557 1373, e-mail: [email protected] Kirkegårdskontoret tirsdag-fredag kl. 9.00-9.30 Tlf. 7557 1373 Kirkesanger Eva Marie Georgi Tlf. 4128 9148, e-mail: [email protected] Organist Zane Bulava-Christensen Tlf. 4223 0820, e-mail: [email protected] Menighedsrådet: Formand Niels Jørgen Langhoff Tlf. 4019 1137, e-mail: [email protected] Næstformand Søren Hindbo Tlf. 7557 1290, e-mail: [email protected] Kontaktperson Rigmor Aarøe Tlf. 2990 0747, e-mail: [email protected] Kirkeværge Søren Nielsen Tlf. 2323 0889, e-mail: [email protected] Kasserer Joachim Rinck Tlf. 7177 0061, e-mail: [email protected] Kirkebladet udgives af Sdr. Stenderup Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Maria Skjerning Frederiksen. Bladet udkommer 3 gange årligt – i december, april og august. Design: Mia Højer, Illustrationer: Jes Nordby Montage og tryk: Clausen Offset Aps, Odense Besøg kirkens hjemmeside på: www.sdrstenderup.dk April 1 Gudstj. i Sdr. Bjert kl. 9.00/ Dalby kl. 10.30 – vælg salmer 2 3 4 Kirke i børnehøjde kl. 17.30 mf 5 6 7 Gudstjeneste kl. 10.30 mf 8 9 10 11 12 13 14 Gudstjeneste kl. 9.00 jcbi 15 16 17 18 Filmaften kl. 18.30 19 20 21 Gudstjeneste kl. 10.30 mf Mini-konfirmander 22 Menighedsrådsmøde kl. 19.00 23 24 Afslutning for mf 25 26 Vi henviser til omegnens kirker 27 28 Gudstjeneste kl. 9.00 ti 29 30 Maj Juni kl. 20.00 - 23.30 29 30 Gudstjeneste kl. 10.30 mf mf mf 17 18 19 20 21 22 ti 23 Gudstjeneste kl. 9.00 24 25 26 27 Menighedsrådsmøde kl. 19.00 28 Natkirke i Skt. Nicolai Kirke Dalby kl. 10.30 15 16 Gudstj. i Sdr. Bjert kl. 9.00/ kl. 15.00-21.00 10 11 12 13 14 Sommervandring + Kirkekaffe 6 Fælles konfirmand indskrivning kl 17.00 1 2 Gudstjeneste kl. 10.30 3 4 5 7 8 9 Gudstjeneste kl. 10.30 kl. 20.00 - 23.30 1 2 3 4 5 Konfirmation kl. 10.30 mf 6 7 8 9 Gudstjeneste kl. 10.30 jcbi 10 Natkirke i Skt. Nicolai Kirke Dalby kl. 10.30 11 12 Gudstj. i Sdr. Bjert kl. 9.00/ – 150 års dag 13 14 15 16 Menighedsrådsmøde kl. 19.00 17 18 19 Pinsedag Gudstj. kl. 10.30 mf 20 Fælles friluftsgudstj. kl. 10.30 21 22 Kirke i børnehøjde kl. 17.30 mf 23 24 25 26 Gudstjeneste kl. 9.00 jcbi 27 28 Sommerkoncert kl. 19.00 29 30 Sommerudflugt kl. 8.30 31 MF= Maria Frederiksen, TI= Tine Illum, JCBI = Jens Christian Bach Iversen Juli kalenderen NR 02 2013 Dalby kl. 10.30 1 2 3 4 5 6 7 Gudstj. i Sdr. Bjert kl. 9.00/ Dalby kl. 10.30 jcbi 8 9 10 11 12 13 ti 14 Gudstjeneste kl. 10.30 15 16 17 18 19 20 21 Gudstj. i Sdr. Bjert kl. 9.00/ 22 23 24 25 26 27 28 Gudstjeneste kl. 9.00 29 30 31