Folder: overgang fra børnehave til skole

Samarbejde mellem Nr. Søby Børnehave og
Nr. Søby Skole om en god skolestart.
Januar / februar:
I børnehaven er der samtaler med kommende skolebørns forældre
(indskrivningsårgangen). Her drøftes barnets nuværende status i forhold til skolestart. Er der anderledes eller flere alderssvarende krav, der
skal stilles til barnet? Hvad kan vi samarbejde videre om. (Se artiklen
”Parat til skolen” side 2-7).
I vil høre fra os allerede i oktober/november, hvis vi er i tvivl, om jeres
barns skolestart. I kan derfor godt indmelde jeres barn i skolen, selvom
vi endnu ikke har afholdt skoleforældresamtaler i børnehaven.
Begrundelse for først at holde skolesamtalerne i januar/februar, er at vi
ofte først i det sidste halve år har mulighed for at samle skolegruppen
omkring førskoleaktiviteter. Det er herudfra vi giver en bred pædagogisk vurdering af hvor dit barn er i forhold til skolestart.
Forårsperioden:
Aktiviteter for kommende skolebørn, en god ryste-sammen-periode.
Maj / juni:
De kommende børnehaveklassebørn besøger børnehaveklassen i mindre grupper i løbet af maj/juni måned. Dagen afsluttes i Værestedet
(SFO’en).
Introduktionsmøde på skolen med temaet: ”Forventninger til skolestart”.
Mens de kommende skolebørn får fortalt historie, løser opgaver og
leger i børnehaveklassen sammen med en af de voksne, som de skal
møde efter sommerferien, orienteres der om børnehaveklassen, Værestedet og skolen.
Endvidere deltager vi ofte året igennem i morgensangen på skolen med
små eller større grupper af børn - som et led i samarbejdet.
Skolen og dens fysiske rammer får på den måde en placering i børnenes bevidsthed og er, når skolelivet starter, et velkendt sted.
Fra børnehave
til skole
Kære forældre
Jeres barn er ved at have den alder, hvor det er
aktuelt at tænke på skolestart.
Det er vigtigt, at overgangen fra børnehave til
skole skal blive en tryg og god oplevelse for
jeres barn.
Derfor skal forældre, børnehave og skole i
fællesskab samarbejde om, at denne overgang
bliver så vellykket som muligt.
I vores lokalområde har vi gode muligheder for,
at skabe de bedste betingelser for et sådant
samarbejde, og vi vil gerne med denne folder
informere og invitere til et godt samarbejde
omkring jeres barns skolestart.
Med venlig hilsen
Nr. Søby Børnehave og
Nr. Søby Skole
Forsidens øverste tegning er lavet af:
Peter fra børnehaveklassen 2012 / 2013
Forsidens nederste tegninger er lavet af:
Bertil fra børnehaveklassen 2012/ 2013
Skolemodenhed / klar til skolen?
I februar tilbyder børnehaven forældresamtaler til kommende skolebørns forældre (indskrivningsårgangen). Her tales om
barnets hverdag i børnehaven, kan barnet
leve op til alderssvarende krav, der stilles.
Der drøftes med forældrene om barnet er
klar til skolen, og hvad vi forældre/
børnehaven kan samarbejde videre om
(evt. stille større krav).
Det kan som forældre være svært, at vurdere hvornår ens barn er klar til at begynde i skolen.
Vi har lavet nogle beskrivelser, som vi
håber vil være til hjælp i vurderingen skoleklar eller ikke?
Når vi ser på om et barn er skolemoden
iagttager vi disse punkter:
- hvordan fungerer barnet socialt
- er barnet følelsesmæssigt robust
- hvordan er barnet udviklet sprogligt
- barnets intellektuelle modenhed.
Der laves en samlet vurdering, når et barns
skoleparathed bedømmes. Barnet kan
være udviklet på nogle områder, og være
lidt senere udviklet på andre. Det er vigtigt,
at man kan se, at barnet er godt ”på vej”,
og at man har en forventning om, at der
sker en videre udvikling i løbet af den sidste tid i børnehaven.
Det er vigtigt, at barnet er stærkt nok og
klar til at blive konfronteret med et miljø,
der er anderledes end de beskyttende omgivelser i børnehaven.
Børnene skal kunne magte deres dag, da
de har brug for succes, om de så er i børnehave eller skole.
Vigtige punkter at vurdere inden beslutningen tages om skolestart
børn). Næste skrift er at lege med bestemte regler, der skal følges. Et skolemodent barn skal helst kunne indgå i regler.
Koncentration. Barnet skal kunne sidde
alene og koncentrere sig om f.eks. et
puslespil eller en tegning. Ikke være afhængig af voksen kontakt og hjælp hele
tiden. Barnet skal kunne koncentrere sig
og gide fortsætte.
Hvile i sig selv. Barnet skal kunne tåle
ændringer af omgivelserne, og ikke for let
lade sig slå ud. En skole er en stor mundfuld.
Selvhjulpen. Barnet skal kunne klare at
tage tøj på og af og klare toiletbesøg.
Begynde selv at kunne lyne en jakke,
knappe knapper, binde sine sko (evt.
med lidt hjælp).
Aktiviteter. Barnet skal kunne begynde,
fastholde og afslutte aktiviteter. Det kendetegner børn, der ikke er skolemodne
nok, at de flimrer af sted fra leg til leg
uden at komme rigtigt i gang - uden at
gøre noget færdigt.
Sprog. Barnet skal have et veludviklet
sprog, med et godt ordforråd, så barnet
er godt rustet til indlæringssituationen.
Barnet skal kunne forstå læreren, fortælle
om sin egen oplevelse og videregive sin
egen viden gennem sproget. Barnet skal
kunne lytte og forstå en besked.
Socialt. Barnet skal kunne leve sig ind i
andre børns motiver og følelser. Vise
hensyn og tale ordentligt til andre.
Motorik. Barnet skal have styr på sin
krop. Finmotorisk skal barnet kunne holde på en blyant, og klippe med en saks.
Det er vigtigt at barnet oplever skolestarten
som en god oplevelse, og som barnet føler
det kan magte.
Hvordan leger barnet? Barnets udvikling viser sig i legen. Små børn leger mest
med sig selv. Det lidt ældre barn leger
Venlig hilsen
rollelege med andre børn (eks. far mor
Nr. Søby Børnehave og Nr. Søby Skole
En skoleklasse er et lille socialt
samfund, hvor man tildeler
hinanden forskellige roller.
Hverken det umoderne eller
usociale barn opnår særlig høj
status, men påtager sig måske en
rolle som klassens klovn. En rolle,
som barnet så føler, det skal leve
op til og som kan være næsten
umulig at slippe af med.
i børnehaven, bor han i samme
kvarter som børnene i gruppen,
og vil han på lang sigt have stor
glæde af at slå følge med denne
børnegruppe, bør forældrene
måske overveje, om dette fællesskab eventuelt kan opveje ulemperne ved en tidlig skolestart.
Vælger man, at barnet skal blive
endnu et år i børnehaven, bør
man sikre sig, at det ikke vil føle
Selvfølgelig er læreren altid
opmærksom på dette og vil prøve dette som et nederlag. Man må
fortælle barnet, hvorfor det må
at få barnet ud af denne rolle. I
vente med skolen lidt endnu.
visse tilfælde er det så svær en
opgave, at skolen må inddrage en Men det er sikkert, at de negative
følger heraf ikke er så alvorlige,
professionel rådgiver.
som de negative følger af én for
tidlig skolestart, mener Knud
Samlet vurdering
Knud Hjorth understreger, at man Hjorth.
bør vurdere færdigheder, når
Tekst: Kirsten Lykke
barnets skoleparathed skal bedømmes. Et sprogligt velformuleret barn kan være umodent
på andre områder, et velbegavet
barn kan være på kleint og forsigtigt, at det, bogstaveligt talt,
bør vokse sig ”stor og stærk”,
inden det konfronteres med et
miljø, der ligger langt fra de
beskyttende omgivelser henne i
børnehaven.
Andre bestemmende faktorer kan
være barnets sociale netværk.
Indgår barnet i en bestemt gruppe
PARAT TIL SKOLEN
Forældre er normalt ikke i
tvivl om, hvornår deres barn
skal starte i skole.
Vi kender jo vores børn og
føler instinktivt, hvornår de
er rustet til at klare de krav
og forventninger, der følger
med. Men hvad er det
egentlig, der forventes af
børnene når de tager hul på
skolelivet?
Børnehaveklassens dagligdag er
skruet sammen af leg og andre
udviklende aktiviteter, der sporer dit
barn hen mod den senere indlæringsfase. Sagt med andre ord,
skal dit barn i løbet af det første år
bl.a. lære at sidde stille på stolen,
lytte efter hvad læreren siger, forstå
en kollektiv besked og rette sig efter
den.
Dit barn kan indskrives i børnehaveklasse det år, han fylder seks år. Han
kan også starte året tidligere, hvis du
f.eks. i samråd med personalet i
børnehaven skønner ham egnet til at
følge undervisningen i 1. klasse året
efter. I sjældne tilfælde skønnes det
at et barn endnu er for umodent og
slet ikke er parat til at klare de krav
og forventninger skolen stiller,
hvorfor der kan søges om
skoleudsættelse.
Det er jer forældre, der i samråd
med skolen beslutter, hvornår jeres
barn er parat.
Forældre er normalt ikke i tvivl om,
hvornår deres barn skal starte i
skolen og følger gerne opfordringen
til indskrivning i februar samme år,
som barnet kan begynde i
børnehaveklasse.
Vi er rimeligt gode til at træffe den
rigtige beslutning på barnets
vegne, da det heldigvis kun er et
meget lille antal børn, der får
problemer på grund af enten tidlig
eller sen skolestart. Men hvad er
det for færdigheder, et kommende
skolebarn skal besidde, og hvad er
det for krav og forventninger, det
bliver mødt med. Det fortæller
chefpsykolog Knud Hjorth fra
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i Århus Kommune her
noget om.
Sprogets betydning
Barnets sproglige udvikling er af
allerstørste betydning. Det barn,
der har et veludviklet sprog med et
stort ordforråd, har bedre
forudsætninger for at klare sig i en
indlæringssituation. Barnet kan
bedre forstå læreren og selv give
sin egen oplevelse til kende
gennem sproget.
Det fundamentale i sproget er
grundlagt, når barnet er fem-seks
år, og derfor lægger man allerede i
skolestarten undervisningen an på,
at eleverne har et vist sprogligt
niveau. Er barnet ikke færdigudviklet på dette område, kan det
støde på mange vanskeligheder.
Både indlæringsmæssigt og socialt.
Seks-syv årige bruger normalt
sproget som middel til at komme i
kontakt med andre, ligesom de har
en anelse om, at sproget kan
bruges til at opnå forståelse fra
andre. Vi bruger alle sproget til at
give udtryk for vore følelser og
meninger, f.eks. aggression. Børn
med et dårligt sprog kommer ofte
til kort i diskussioner med kammeraterne, og for at kompensere
for den manglende evne til at
kunne argumentere for sin sag,
kan barnet gribe til fysisk magt og
slå.
Intellektuelle
færdigheder
Inden skolestart skal barnet have
udviklet en række intellektuelle
færdigheder, der er forudsætninger
for at kunne følge den senere
undervisning. Kan barnet f.eks.
tænke logisk, kan barnet skelne
mellem forskellige mængder og
størrelser. Hvad er størst og
mindst, hvad er længst og kortest
og lignende.
Barnet skal også have en vis
forståelse for rum og former, så det
senere kan skelne mellem forskellige bogstaver, der ligger tæt op ad
hinanden. F.eks. b og d og p.
Barnet skal have en rimelig hukommelse. Han skal kunne fastholde ordene i en tale og forstå
helheden, når læreren siger en
lang sætning. Det er
forudsætninger, som det tager tid at
udvikle hos et lille barn. Samtidig
udvikler børn sig i forskelligt tempo.
Normalt har børn denne
intellektuelle platform at arbejde
videre fra, når de er omkring 6 år.
Hvordan har barnet det med at
koncentrere sig om en konkret
opgave? Kyler han klodserne fra sig,
hvis han ikke straks kan bygge det,
han vil? Kan han koncentrere sig
om at kigge en bog igennem fra
ende til anden?
Barnet skal helst i længere tid kunne
koncentrere sig om en konkret
opgave og være i stand til at holde
ud. Selv med en opgave, der ikke i
sig selv tilfredsstiller barnets behov.
Altså med opgaver, der ikke bare er
leg.
Forældre kan stimulere barnets
udholdenhed ved bl.a. at lade
barnet have visse pligter i hjemmet.
Det bør være relevante opgaver,
som barnet har en reel mulighed for
at løse. Idéen er jo at give barnet
den oplevelse og erfaring, at man
ved at yde en indsats også kan klare
opgaven. Nå et resultat.
I øvrigt er det et rimeligt krav, at
børnene hjælper til derhjemme, og
på den måde bidrager til fælles-
skabet. Det barn, der ikke er vant til
at få stillet opgaver og overvinde
vanskeligheder ved at gøre en
indsats, men kun gøre, hvad det
selv har lyst til, får vanskeligheder
med at klare skolens og samfundets
krav om en adfærd, der ikke bare er
lyst– og legebetonet.
Social forståelse
Netop barnets sociale udvikling er
særdeles afgørende for, om barnet
vil få en god og sund skolestart,
mener chefpsykolog Knud Hjorth.
”Barnet skal kunne indgå i et
fællesskab og respektere og tage
hensyn til både sig selv og andre.
Det forudsætter, at barnet hviler i
sig selv. Er glad og harmonisk og
vant til at indgå i en sammenhæng,
hvor der bliver stillet krav. For
eksempel om at overholde visse
regler og normer”, fortæller Knud
Hjorth.
”Er man et lille, bange og usikkert
barn, bliver man let et offer for
drilleri, og hvis man ikke respekterer
kammeraterne og de fælles regler,
men har svært ved at indgå i de
fælles aktiviteter, gider kammeraterne ikke lege med én. Man
bliver holdt udenfor fællesskabet, og
det er nok det mest belastende for et
barn”.