En kortfilm

f
En kortfilm
K o r t f i l m er k o r t e f i l m , d e r i n d e h o l d e r s t o r e m u l i g h e d e r .
Der er s t o r u e n i g h e d o m , hvornår en k o r t f i l m er en k o r t f i l m .
Vi har v a l g t a t d e f i n e r e k o r t f i l m s o m k o r t e f i l m m e d f i k t i v h a n d l i n g .
Der f i n d e s ikke en e g e n t l i g h i s t o r i e over d e n k o r t e f i k t i o n s f i l m . V e d f i l m h i s t o r i e n s fødsel i 1 8 9 5 v a r alle f i l m a f 1 t i l 2 m i n u t t e r s v a r i g h e d .
Efterhånden blev de længere, j a så lange, a t hvis m a n lavede en k o r t f i l m ,
var d e t bemærkelsesværdigt. V e n d e p u n k t e t skal f o r m e n t l i g f i n d e s i 1 9 5 7 ,
h v o r d e n v e r d e n s k e n d t e f i l m i n s t r u k t o r R o m a n Polanski b e s l u t t e d e a t lave
en k o r t f i l m
To mænd og et skab.
t a n g t de f l e s t e nye filminstruktører
begynder inden for kortfilmsgenren.
Den k o r t e , fiktionsprægede f i l m har t r e beslægtede f o r m e r : n o v e l l e f i l m e n ,
den korte e k s p e r i m e n t a l f i l m og den korte d o k u m e n t a r f i l m .
44
I d e t t e k a p i t e l v i l v i gennemgå en k o r t f i l m , h v o r d u kan se, h v o r d a n m a n
kan a r b e j d e m e d analyse o g f o r t o l k n i n g . K o r t f i l m e n er:
Lille mand,
i n s t r u e r e t a f Esben Tønnesen, p r o d u c e r e t a f Rasmus V a l e n t i n
(2006)
l e n allerførst v i l vi d e f i n e r e g e n r e n .
Kortfilm
En k o r t f i l m er en øjeblikssituation, h v o r scenerne er k o m p r i m e r e t t i l d e t
mest nødvendige. P e r s o n e r n e er o f t e få, m a r k a n t e o g h a n d l e n d e , s o m f o r m i d l e r n o g e t v e d k o m m e n d e . K o n f l i k t e r n e er t y d e l i g e o g b u d s k a b e r n e enkle.
Til a t f o r m i d l e d e t t e bruges der f i l m - og fortælletekniske v i r k e m i d l e r .
Øjeblikssituation
Tiden spiller en afgørende rolle i k o r t f i l m e n . A l t uvæsentligt er skåret væk,
o g vi præsenteres u d e n omsvøb f o r et d i l e m m a eller en k o n f l i k t . K o r t f i l m e n
har altså f o k u s på øjeblikket o g ikke på fortællingens udstrækning. I s t e d e t
'^VW^C
f o r a t g u i d e os f r a s i t u a t i o n t i i s i t u a t i o n b e n y t t e r k o r t f i l m e n sig o f t e a f
b / o n l s t t o m m e pladser). N e t o p d e n f o r m gør, a t vi i k o r t f i l m e n møder ø j e blikket mellem t o tilstande.
Få, m a r k a n t e og h a n d l e n d e p e r s o n e r
Der er o f t e k u n én h o v e d g e r s o n , o g y d e r l i g e r e personer præsenteres u d e l u k k e n d e , hvis de h a r b e t y d n i n g f o r h a n d l i n g e n i samspil m e d d e n n e h o v e d p e r s o n . P e r s o n e r n e i k o r t f i l m v i l o f t e være let g e n k e n d e l i g e
t y p e r , da en
p e r s o n k a r a k t e r i s t i k ikke kan være dybdegående. P e r s o n e r n e k a n g o d t o v e r raske sine t i l s k u e r e , m e n v i l grundlæggende ikke ændre k a r a k t e r .
Vedkommende
En k o r t f i l m er enkel o g u d e n m a n g e d e t a l j e r . K o r t f i l m e n s p o i n t e v i l f r e m stå klar m o d s l u t n i n g e n . Instruktøren skaber b i l l e d e r , s o m seeren k a n g e n k e n d e , f o r t a b e sig i o g d i g t e m e d på. På d e n måde d e l t a g e r v i i f i l m e n , i d e t
vi a u t o m a t i s k v i l søge a t skabe r o o g o r d e n i fortællingen. O f t e v i l d e t være
m u l i g t at forudsige overraskende
h a n d l i n g e r , da f i l m e n s b l a n k s giver os
spor, vi k a n følge. B u d s k a b e t v i l være e n k e l t , m e n v e d k o m m e n d e .
Film- o g fortælletekniske v i r k e m i d l e r
En k o r t f i l m er en k o n s t r u k t i o n , o g v i r k e m i d l e r n e er d e t , vi ser o g hører
u n d e r f i l m e n . Instruktøren b e n y t t e r sig a f f l e r e v i r k e m i d l e r f o r a t få n e t o p
den ønskede i n d f a l d s v i n k e l . De v i g t i g s t e er perspektiv,
klipning og
Perspektivet
knmcrgtipvægelser,
billedbeskærinq.
o g kamerabevægelserne afspejler instruktørens ønske o m ,
h v o r d a n m o t i v e t skal præsenteres. Filmens scener o g sekvenser sættes s a m m e n u n d e r k l i p n i n g o g g i v e r d e t e g e n t l i g e forløb.
K a m e r a e t er v o r e s øjne, o g v e d billedbeskæring f o k u s e r e s d e r på, hvad
p u b l i k u m må se, og h v o r d a n de må se d e t .
F o r m o g i n d h o l d er d e r f o r t æ t f o r b u n d e t i k o r t f i l m e n , så f o r m e n b l i v e r
måden a t fortælle i n d h o l d e t på.
Analyse af en kortfilm
Nar d u skal analysere
e n k o r t f i l m , er d e t v i g t i g t , a t d u overvejer,
hvad
instruktøren har lagt v æ g t på, o g h v i l k e cues (spor), d e r er l a g t u d i f i l m e n .
S o m e n hjælp t i l d i n analyse k a n d u a n v e n d e KortfilmFixeren
på a n d e n
b o g f l a p . Bagest i b o g e n på side 1 2 3 - 1 2 6 f i n d e s en o r d l i s t e m e d u d d y b e n d e
f o r k l a r i n g e r . På side 127 f i n d e s en t i d s l i n j e .
Overblik
S t a r t m e d a t få o v e r b l i k over, h v i l k e n slags k o r t f i l m , d u sidder m e d .
A l l e r e d e t i t l e n vil måske give d i g e t cue a t gå e f t e r , o g hvis d u k e n d e r
instruktøren og ved n o g e t o m d e n t i d , k o r t f i l m e n blev i n d s p i l l e t i, har d u
måske n o g l e f o r v e n t n i n g e r t i l d e t , d u skal se.
En f i l m , s o m d u skal analysere, skal ses på e n a n d e n måde e n d b l o t en
b i o g r a f o p l e v e l s e . Du skal prøve a t være mere b e v i d s t o m d e t , d u ser, og o m
den måde, scenerne påvirker d i g .
1. g e n n e m s y n
Se hele f i l m e n og overvej h v i l k e cues, der er l a g t u d .
Hver g a n g d u f i n d e r e t cue eller oplever e t b l a n k (en t o m plads), skal d u
skrive d e t n e d . De cues og blanks, d u f i n d e r i første o m g a n g , vil s o m regel
være n o g e t , der d r e j e r sig o m h a n d l i n g e n i f i l m e n . Senere v i l d u k u n n e
b r u g e d e m t i l a t få h o l d på k o r t f i l m e n s h a n d l i n g , personer og fortællersynsvinkel.
Modsætninger og k o n f l i k t e r kan også være cues a t skulle gå e f t e r .
Efter 1. g e n n e m s y n skal d u også overveje, o m miljøet o g d e n t i d , h i s t o r i e n
foregår i, har b e t y d n i n g f o r h a n d l i n g e n . Få h o l d på g e n r e n , og medtænk
a n d r e f i l m o g tekster, der l i g n e r i i n d h o l d .
Et noteskema kunne se således u d :
Sted
Handling
Personer
Cucsi/biiinks?
Cuesi/bianks?
Cues!/blanks?
-
Kamera
Cues •/blanks?
Scene 1
Scene 2
Scene 3
Vælc) s t r a t e g i s k
Før 2. og 3. g e n n e m s y n skal d u gennemgå d i n e n o t a t e r . D e r e f t e r skal d u
overveje, h v i l k e cues der er mest fremtrædende, og s o m d u v i l vælge at
følge. Vælg d e t , der har v æ r e t bemærkelsesværdigt.
2. ( o g 3.) g e n n e m s y n - a n a l y s e a f f i l m e n s v i r k e m i d l e r
Ved 2. (og 3.) g e n n e m s y n skal d u k o n c e n t r e r e sig o m at f i n d e f l e r e cues af
de v i r k e m i d l e r , d u har f u n d e t flest af. B r u g s t i k o r d e n e f r a K o r t f i l m F i x e r e n
s o m hjælp t i l a t lede k v a l i f i c e r e t . Det k u n n e f x være g e n r e , h a n d l i n g og
k o m p o s i t i o n , p e r s o n e r n e , fortællersynsvinkel, beskæring o g e f f e k t e r , t i d og
sted, m o t i v og t e m a .
Husk, a t s t i k o r d e n e u n d e r h v e r t område k u n er s t i k o r d . Du skal ikke g e n nemgå alle, og der kan være a n d r e v i r k e m i d l e r e n d d e m , der er nævnt her.
Ved 2. g e n n e m s y n skal d u s t o p p e f i l m e n e f t e r en eller t o scener og gøre
dine notater.
Hvis d u har m u l i g h e d f o r e t 3. g e n n e m s y n (kan være svært v e d A-prøven),
b l i v e r d e t en slags s e k v e n s g e n n e m s y n .
Koncentrér d i g o m dc v i g t i g s t e
sekvenser.
Find u d a f s a m m e n h æ n g e n
m e l l e m de f o r s k e l l i g e cues. Er d e r f x en
s a m m e n h æ n g m e l l e m beskrivelsen a f p e r s o n e r n e og d e n k a m e r a v i n k e l og
s y n s v i n k e l , der bliver b r u g t ? Er d e r en s a m m e n h æ n g m e l l e m steder, t i d s forløb o g fortællingens k o m p o s i t i o n ?
Du skal b e g y n d e at f o r m u l e r e m o t i v e r o g t e m a e r . H v a d h a n d l e r d e t o m
( m o t i v ) ? H v a d d r e j e r d e t sig o m ( t e m a ) ? H v o r f o r har instruktøren så b r u g t
n e t o p de v i r k e m i d l e r , d u har f u n d e t og a n a l y s e r e t d i g f r e m t i l ?
F o r t o l k n i n g og p e r s p e k t i v e r i n g
Som a f s l u t n i n g på analysen skal d u f o r m u l e r e , h v a d m e n i n g e n m e d k o r t f i l m e n er, dvs. f o r t o l k e d e n . Desuden skal d u f o r k l a r e , h v o r d a n den kan f o r bindes m e d a n d e n f i k t i o n , m e d t e k s t o p g i v e l s e r n e eller m e d f o r h o l d i vores
hverdag.
Når selve analysen er g e n n e m a r b e j d e t , skal d u f o r b e r e d e d i t oplæg o g d m
oplæsning a f ca. en h a l v n o r m a l s i d e tekst. Det kan v æ r e f r a en a n m e l d e l s e
a f f i l m e n , b i o g r a f i s k e o p l y s n i n g e r , m a n u s k r i p t e t t i l f i l m e n , et d i g t eller
48
a n d e n t e k s t , der kan relateres t i l f i l m e n . Oplæsningen kan indgå i d i n f o r t o l k n i n g eller u n d e r b y g g e d i n e i a g t t a g e l s e r i f i l m e n .
Nu skal d u se en k o r t f i l m .