docBogen om KIF - Kjellerup IF
download 
Report Transcription
Bogen om KIF - Kjellerup IF
Kjellerup IF i 100 år 1907 - 2007 Kjellerup IF i 100 år Udgivet i anledning af Kjellerup IFs jubilæum, juni 2007 Tilrettelæggelse og grafisk opsætning: Anders Hartvig Redaktion: Lars Daugaard Anders Farsø Anders Hartvig Tak til: Dan Christensen Allan Iversen Svend Kirkegaard Carsten Sørensen Henning Wive Trykt hos BB Offset, Bjerringbro Forord KIF fejrer i år sit 100 års jubilæum, og har hermed rundet en milepæl i sin historie, som giver en naturlig anledning for foreningen til både tilbageblik og fremadskuen. Da der gennem flere år har ligget et ønske blandt medlemmerne om, at få KIFs historie nedskrevet og udgivet, var tidspunktet her ved jubilæet det rette. Ligeledes skulle det være, medens der stadig var mange, der kunne huske langt tilbage i tiden. Det er værd at huske på, at for et utal af Kjellerup borgere har klubben igennem tiden været en vigtig del af et aktivt idrætsliv, hvad enten det var som spillere, ledere, trænere, hjælpere eller blot som tilskuere. Historisk set har KIF, som så mange andre foreninger, oplevet sine op- og nedture, sportsligt så vel som økonomisk. Det er først og fremmest disse, og de personer af kød og blod, som har været med gennem tiden, denne bog handler om. Redaktionen har forsøgt med de kilder, som den har haft til rådighed, og med det personlige kendskab, som den har haft til KIF, at skrive en bog, som omkring det faktuelle kommer så tæt på sandheden som muligt, og som er så bred i sit indhold, at den vil kunne interessere unge som ældre. Tak for lån af Ellen Gadegaards og Carl Evald Mogensens store samlinger af udklip, billeder og personlige notater. Desuden har gamle Klubblade været meget nyttige i søgen efter gode historier... Vi er bevidste om, at med en anden redaktion og et andet kildemateriale kunne bogen have fået et andet indhold og udseende. Det er vores håb, at bogen vil være interessant ikke kun for KIFs medlemmer, men for en bred kreds af Kjellerup borgere, da vi opfatter KIF ikke blot som en idrætsforening, men som en vigtig del af Kjellerup by og dens historie. Til sidst vil vi ønske KIF tillykke med de første 100 år samt held og lykke med de næste. Redaktionen 5 Formanden anno 2007 John Fuglsang dukkede første gang op i klubben i august 1993, kort tid efter at være flyttet til Kjellerup fra Munkebo, hvor han på dette tidspunkt arbejdede som produktionschef i OffShore industrien. Selvom John Fuglsang allerede dengang havde nået den anselig alder af 49, følte han sig absolut ikke for gammel til en plads på old-boys holdet, og trods en del skepsis over for den aldrende spiller hos holdleder Viggo Bøgh, lykkedes det ham at tilkæmpe sig en plads som målmand. Det skulle dog snart vise sig, at John Fuglsangs evner og interesser rakte til andet og mere. I 1993 deltog han i sit først bestyrelsesmøde. I 1994 blev han valgt ind i bestyrelsen og i 1995 blev han seniorudvalgsformand. KIF befandt sig i 90erne i en decideret overlevelseskamp. Økonomien haltede og de sportslige resultater især i seniorafdelingen lod meget tilba6 ge at ønske. Så alvorlig var manglen på opbakning og engagement, at man i bestyrelsen i 1995 endda overvejede at dreje nøglen om, lukke klubben og aflevere nøglen på kommunen. Heldigvis skete det ikke, bl.a. takket været John Fuglsang, som forstod, hvor katastrofal og uoverskuelig en sådan beslutning ville være. I stedet stillede han op til formandsposten og blev valgt. Med hans valg indtrådte et paradigmeskifte i KIF. Seniorafdelingens nedtur, som kulminerede i 1998 med nedrykning af klubbens førstehold til Serie 4, gjorde det klart, at klubbens sparsomme ressourcer måtte flyttes fra senior til ungdomsafdelingen. Samtidig med en økonomisk hestekur skete der væsentlige ændringer i klubbens vedtægter samt i bestyrelsens sammensætning og organisations og ledelsesstruktur. Således reduceredes antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 9 til 6, og bestyrelseskompetencer blev lagt ud til de enkelte udvalg. Formandens rolle blev af mere overordnet og koordinerende karakter, og beslutningsdygtighed kunne nu etableres mellem Formanden og blot et enkelt bestyrelsesmedlem. Dette gjorde bestyrelsen langt mere handlekraftig end tidligere, og dermed skabtes grundlaget for den dynamiske 62-årige John Fuglsang har været formand i KIF siden 1995. udvikling, der har præget KIF lige siden. Endvidere skete der en langt mere selektivt og målrettet udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer, så man altid var sikker på at få de rette personer på de rette pladser. I 2000 var økonomien glædeligvis igen kommet så meget på rette spor, at det blev muligt at opprioritere seniorafdelingen uden omkostninger for ungdomsafdelingen. John Fuglsang roser i den forbindelse også Kjellerup Kommune for at have spillet en særdeles og aktiv rolle for den positive udvikling i klubben i sidste halvdel af 90erne. De fysiske rammer I 1998 blev stadion flyttet fra Træengen til Bjerget med henblik på at styrke salget og indtægterne i kiosken samt skabe en mere tidsvarende ramme om kampene. Og selvom mange gamle KIFer sikkert græd deres modige tårer, er der i dag ingen tvivl om flytningens store succes. Stadion i Kjellerup fremstår i dag som en af Midtjyllands smukkeste og hyggeligste, og publikum er i stort tal, vendt tilbage for at overvære specielt 1. holdets kampe. I 2001 undergik klubhuset en stærkt tiltrængt udvidelse med frivillig arbejdskraft, og efterfølgende anlagdes yderligere baner ud langs Hasselvej, af hvilke især grus- og lysbanen er et stort aktiv for klubben. I 2006 anlagdes der 2 stk 11- mands - og 2 stk 7-mandsbaner, på i alt 26.000 kvm. hvilket dækker behovet de næste 3-4 år. Fremtiden Fra formandsstolen er der ingen tvivl om, at KIF i dag står i et vadested. Den sportslige og økonomiske succes er kommet hurtigere end ventet, og stiller ubønhørlige krav om tilpasning og videreudvikling, således at klubben på alle planer, elite som bredde, er gearet til at tage succesens spændende udfordringer op. Vil det f.eks. være nødvendigt med en ny organisationsstruktur, som deler klubben op i en professionel- og amatørafdeling? Hvordan stiller klubbens medlemmer og bagland sig til en sådan udvikling? Hvordan styrkes samarbejdet med klubbens mange og uundværlige sponsorer? Hvordan udvikles samarbejdsrelationerne med den nye Storkommune bedst? Disse og mange andre spørgsmål skal der tages stilling til i den nærmeste fremtid. Men mon ikke KIF’s fremtid ligger i trygge hænder... 7 Nyt stadion har divisionsklasse For bare tre år siden - i 2004 - spillede Kjellerup groft sagt på en ordinær græsplæne. Selve banen var ok, men blot en kridtstreg og en snor adskilte spillere og tilskuere, og der var slet ikke den hygge og atmosfære, der er med til at højne selv en middelmådig fodboldkamp. Men der blev alligevel leveret flot og underholdende fodbold, hvilket tiltrak masser af tilskuere. Ja ofte mere end 300 betalende. Ved årets næstsidste hjemmekamp mod Funder i 2006, gik der ikke mindre end 700 tilskuere gennem tælleapparaterne, hvilket selvfølgelig giver en fantastisk ramme for spillerne på banen. Men det bedste er næsten, at Kjellerup Stadion har fået sig noget af en ansigtsløftning. I 8 dag fremstår opvisningsbanen nemlig som en perfekt skueplads, som mange divisionsklubber helt naturligt ville være misundelige over. Kjellerup IF har ganske enkelt fået et fremtidssikret stadion af meget høj klasse. Takket være et fremsynet Kjellerup byråd og en lang række lokale sponsorer, er det på få år lykkedes at få et flot stabilt rækværk omkring banen - og tilmed er der over 150 farvestrålende reklameskilte som giver en perfekt kulisse hele vejen rundt om spillepladsen. For at komme ind på stadion skal tilskuerne gennem en indgangsportal, et hyggeligt træhus med bl.a. billetluge og kiosk. Ved sidelinien er der to flotte udskiftningsbokse, så reservespillere, trænere og ledere kan sidde i læ for både sol og regn under spillet. Ved midterlinien er placeret en hævet speakerboks med presseloge, og ved baglinien er der opstillet en elektronisk måltavle med digitalt ur. Som kronen på værket har klubbens hovedsponsor Designa Køkken, skænket klubben en 35 meter lang tribune, hvor der er plads til 300 tilskuere. KIFs førstehold til den historiske dag og den første kamp i kvalifikationsrækken. Bagerst fra venstre træner Jack Madsen, holdleder Brian Hansen, Jakob Langhoff, Miroslav Petrovic, Lars Munk, Mads Valentin, René Hartvig, Rasmus Vestergaard, Lars Peter Lejsgaard og holdleder Henrik Overby. I forreste række Peter Niebuhr, Michael Toft Hansen, Rasmus Festersen, Morten Krogh, Jens Sørensen, Jan Larsen og Kristoffer Pedersen. Kjellerup IF stormer frem Med sin 5. oprykning på bare 8 år er Kjellerup IF nu i Kvalifikationsrækken Kjellerups bedste fodboldhold har de senere år gennemgået en meget positiv forandring. Efter en kortvarig nedtur, der stoppede i serie 4, har KIF i de sidste otte år gået fra succes til succes. Det foreløbige højdepunkt kom da klubben i overbevisende stil, sikrede sig oprykning til den attraktive Kvalifikationsrække under DBU. Kjellerup vandt Jyllandsseriens nordkreds men tabte finalen mod Brabrand med 2-3. I 2005 blev KIF Jysk Mester i serie 1. Ny epoke Og KIF er klar til at udfordre medgangen og ved godt, at der med lidt held kun er fire hop til Superligaen. Og så er det kun et år siden man i Kjellerup startede på en helt ny epoke. For første gang i klubbens historie var førsteholdet nemlig rykket op i Jyllandsserien i 2006, efter at have spillet i serie 1 som den højeste placering i flere omgange - både i 60érne, 70érne og i 80érne. Men KIF står godt rustet i form af en dygtig ledelse, taktisk klog træner og en ung spillertrup med spændende spillere på alle pladser. I år kan holdets resultater og spilletidspunkter findes på TV2s tekst-tv side 230. Kjellerup er kommet på fodboldens landkort. 9 Denne jubilæumsbog indeholder omkring 150 billeder. Hovedsaligt holdfoto men også portrætter, kampsituationer og sjove episoder. Vi har brugt alle de billeder vi har fået indleveret, og forsøgt at sætte navne på samtlige personer. Det har i sig selv har været noget af en opgave! Hvis du finder fejl eller mangler, vil redaktionen meget gerne høre herom. Vi er også interesseret i at høre fra folk, der ligger inde med KIF-billeder som ikke allerede er i bogen. Dem vil vi nemlig gerne låne for at tage en kopi, så vi har dem til en anden god gang… 10 Midtjyllands Avis på Søndergade i Kjellerup har lovet at stå for indsamlingen, og du skal huske at skrive dit navn bagpå, så vi kan sende billederne retur. Du skal også - hvis det er muligt - skrive hvilket år billedet er taget, og hvem der er på billedet. Har du digitale billeder, så send dem på mail sammen med en beskrivelse til: [email protected] Som du kan se på disse to billeder fra 1930érne, har det aldrig været nemt at få samling på tropperne, når der skulle fotograferes. Kjellerup IFs oprindelse Kjellerup IF mangler de første protokoller fra klubbens start. Derfor ved man blot, at Fodboldforeningen Skjold, som var klubbens første navn, blev startet i sommeren 1907. Til gengæld er det en kendsgerning, at foreningen den 4. august 1907 har fået overdraget en fane ved en højtidelighed på det daværende Skovbakken. Fanen var syet af en kreds af damer, hvis mænd alle var med til at tage initiativet, og de tre søm blev slået i af herredsfoged Christopher Krabbe og dennes hustru Marie Krabbe samt murermester Linde. Vel nok det ældste billede der eksisterer af fodboldforeningen Skjold, som KIF hed i mange år. Træneren var i 1912 fabrikant Laursen og i bagerste række fra venstre ses først Viktor Johansen, Johan Bundgaard og yderst til højre Johannes Platz. Nummer et og to i anden række er K. Jepsen og H. Hansen mens manden med bolden i forreste række er Aagaard Nielsen. Den første formand var kommis Alexander Jensen og af andre formænd fra den tid, hvor foreningen hed Skjold, har der blandt andre været landbrugskonsulent Johs. Kristensen, guldsmed S. S. Kloster, politibetjent Peter Kjeldsen, uddeler Sørensen og musikdirektør Bech Bjerregaard. I begyndelsen spillede man udelukkende private kampe mod naboklubber. Senere lavede man selv lokale turneringer, inden det blev mere officielt med turneringer i Viborgområdet. Den første tid var forholdene meget primitive, og der blev spillet rundt omkring i byen, hvor der var lidt græs at Vi ved ikke andet om spille på. En tid blev dette billede, end at det der spillet på den er taget af fotograf A. gamle Markedsplads Andreasen Rasch før ved siden af skolen, 1920. Hvem er mon hvor Kjellerup hal- manden, der ser ud til len ligger. Senere at være i fin form... blev der spillet på en mark i Søndergade, hvor Falckstationen er, ligesom området mellem Fredensgade, Nygade og Tværgade blev flittigt benyttet. Også en mark i Gammel Kjellerup har været brugt til fodboldbane. Det var køerne der slog græsset. Bagefter trak man en snor omkring banen - og det var udelukkende for at holde køerne ude… Almtoft Fodboldklub ”Stjernen” Den 19. september 1909 blev der stiftet en ny forening i Kjellerup, nemlig Almtoft Fodboldklub ”Stjernen”, der naturligt havde tilholdssted i den sydlige del af Kjellerup Opland. Her havde man i mange år spillet fodbold, uden dog at have en rigtig klub. Mod denne naboklub havde man mange drabelige kampe. 11 Almtoft Fodboldklub ”Stjernen” fotograferet foran Almtoft Forsamlingshus i 1919. Det har i alle 100 år været fodbold, der har været KIF´s bærende idrætsgren, men i begyndelsen af 1920´erne kom der også gymnastik på programmet. Svømning (i Hinge sø), fri idræt, håndbold og vintersport blev senere føjet til. Også en mark i Gammel Kjellerup har været brugt til fodboldbane. Det var køerne der slog græsset. Bagefter trak man en snor omkring banen – og det var udelukkende for at holde køerne ude… 12 Skjold tog i 1930 navneforandring til Kjellerup Idrætsforening og samtidig blev man tilmeldt Jysk Boldspil Union (JBU). Den højeste række under JBU man kunne spille i, var Mesterrækken. Dernæst mellemrække A og B. Først i 1951 skiftede turneringsformen til den, man kender i dag med serierne. Den nye klub arbejdede ihærdigt for at få sit eget anlæg, og foreningen købte et stykke jord på Sindingsgade ved Træengen, som man gik i gang med at planere og dræne. I første omgang blev der lavet en enkelt bane, men senere købte foreningen mere jord, og der blev plads til en opvisningsbane. I 1937 fik man efter tidens forhold, bygget et meget flot klubhus på Træengen. I 1942 skete en stor fusion i Kjellerup. Fodboldklubben Stjernen, var i mellemtiden blevet indlemmet i De Forenede Sportsklubber i Kjellerup efter at have ført en noget anonym tilværelse. Den nye store klub fortsatte i navnet Kjellerup Idrætsforening med slagterhusinspektør Axel Johansen som formand. Den første bestyrelse bestod desuden af kommis Anders Skov, tarmrenser Harry Nielsen og fabriksarbejder Niels Eriksen fra KIF og forvalter Petersen, bankassistent Aage Jensen og Karen Abildskov fra De Forenede sportsklubber. Efter nogle år med meget stigende medlemstal, blev man i 1946 enige om at dele de mange idrætsgrene op, så KIF udelukkende beskæftigede sig med fodbold, og den nystartede Kjellerup Gymnastikforening skulle tage sig af gymnastik, atletik og håndbold. Senere blev håndbolden ”overdraget” til Levring IF. Kjellerup Gymnastikforening fejrede i 2006 sit 60. års jubilæum som selvstændig forening. Kjellerup-spillere fra ”Skjold” ankommet til udekamp mod Hjerm i Ford T i 1928. Fra venstre Svend Sørensen, Niels Eriksen, Aksel Mikkelsen (SP) og Svend I. Christensen. Spillerne var som altid dengang omklædte hjemmefra. Almtoft Fodboldklub ”Stjernen” anno 1922. Øverst fra venstre ejeren af Liselund, som vi ikke kender navnet på. Dernæst Aage Mikkelsen, Jørgen Hermansen, Gl. Dalsgaard, Aage Nielsen, Almtoft og Chr. Hermandsen, Gl. Dalsgaard. I forreste rækkeer den første ukendt. Nummer to er Magnus Johansen, Duelund, Niels Hoberg, Chr. Tougaard, og Niels Brødløs alle fra Almtoft. Den unge mand med bolden i midten er A. Pedersen, som var forvalter på Marienlyst. 13 Før KIF i 1937 fik sit nye flotte klubhus brugte man Højskolehjemmet på Søndergade (det tidligere Madsens Hotel og nu Nordea Bank) samt Restaurant Skovbakken på Vestergade som klubbens samlingssted til møder, generalforsamlinger og klubfester. Specielt Skovbakken var i næsten et halvt århundrede samlingsstedet i Kjellerup i sommerhalvåret. Den herlige sommerrestaurant blev opført i 1905 i forbindelse med en storslået amtsudstilling. Den yngre generation husker ikke Skovbakken, som nedbrændte i 1951, og som desværre ikke blev genopbygget. Formænd gennem 100 år Masser af mennesker – ja flere tusinde, har været impliceret i idrætsforeningens virke gennem 100 år. Bla. har der været en række formænd, hvoraf vi har nævnt de første frem til Axel Johansen, I 1925 spillede Kjellerup Sportsklub fodbold på Rævborg, Maegårds Mark i Almtoft. der sammen med KIFs nuværende formand John Fuglsang, er de eneste der har siddet på posten i mere end 10 år: Svend Aage Gadegaard, Poul Vestergaard, Henning Wive, Per Westergaard, Svend Faaborg, Jens Jensen, Per Bøgelund Madsen, Hans-Jørgen Hørning, Lars Wive, Gunnar Kunst, Ole Sommer, Jens P. Nørgaard, Anders Farsø, Lars Daugaard, Lars Snedker, Jørgen W. Kristensen og John Fuglsang. Restaurant Skovbakken lå placeret med bagsiden ned mod Sygehusdalen, på pladsen ved siden af Kjellerup Hallen hvor der i dag en legeplads og indkørsel til busterminalen. 14 1930’erne Dårlige forhold til gode spillere Kjellerup havde et meget stærkt fodboldhold i 1930’erne. Klubben havde ikke de bedste forhold, men var dog flyttet fra marken i Tværgade/ Nygade til en ny bane på Træegnen. I 1937 fik man så et nyt og på den tid, meget flot klubhus, der var fremtidssikret – og flittigt blev benyttet helt frem til 1966. Mange steder hvor holdene spillede i 30érne, måtte spillerne klæde om i det fri - eller hjemmefra, da mange klubber slet ikke havde noget omklædningshus. Varmt vand var helt utænkeligt – også i Kjellerup endda helt frem til 1967! I 1933, under ledelse af Beck Bjerregaard, rykkede førsteholdet op i A-rækken, hvor man Fodboldklubben ”Stjernens” juniorhold anno 1931. I bagerste række med kasket, ses 13-årige Viggo Gadegaard, der blev en af profilerne på 1. holdet op gennem 30érne og 40érne. var placeret helt frem til 1946. Det var en stabil periode hvor klubben udviklede sig meget positivt. I 46 rykkede holdet op i Mellemrækken, og træneren hed nu Hjalmar Hansen. Holdet i denne periode gjorde det rigtigt godt. Man spillede dengang, ligesom i dag, om efteråret og foråret, dog med den forskel, at man sluttede turneringen ved sommertid. Spillerne her er fotograferet i Silkeborg efter oprykningskampen der gav adgang til den meget attraktive A-række i 1933. Holdet er Niels Eriksen, Henning Jensen, ukendt målmand, Svend I.C. Christensen, Aage Sørensen, Holger Høgfeldt, Svend Sørensen, ukendt, Ejnar Jensen, Svend Åge Gadegaard, Erik Nielsen og Aksel Mikkelsen. 15 Disse gæve gutter i 1934 klarede sig godt i den første sæson i A-rækken. Man klædte om hjemmefra, da der sjældent var muligheder for omklædning på udebane. Holdet er fotograferet foran bussen, der kun havde plads til 11 spillere og en træner. Bagerst til venstre ses træneren Beck Bjerregaard, Svend I.C. Christensen, Holger Høgfeldt, Svend Aagaard, Viggo Gadegaard og Svend Åge Gadegaard. I forreste række: Aage Holmberg, Poul Forup, Egon Knudsen, Kristian Stilling Jensen, Niels Eriksen og forrest målmanden Aage Sørensen. I mange år bestod holdet af den samme grundstamme, der også gjorde det godt på forskellige udvalgte hold. Oprykningen til A-rækken kom i 1933 efter en forrygende kamp i Silkeborg, og de følgende år var Kjellerup stort set med i toppen. Højdepunktet i 30érne var helt klart det nye flotte klubhus med stråtag, som blev indviet i 1937. Man havde ændret spilledragt, så man nu spillede i blå/hvide stribede trøjer og blå bukser. I 1938 var førsteholdet meget tæt på at rykke op i mellemrækken, en placering som i dag ville svare til Jyllandsserien. Det var ikke nogen enkel sag at rykke op dengang, først skulle man vinde sin egen turnering, derefter møde andre 16 kredsvindere, vinde over dem, inden man endelig havde gjort sig fortjent til oprykning. Holdet blev kredsvindere fire gange, inden oprykningen endelig lykkedes. For en god ordens skyld bør det nævnes, at kredsene var inddelt i B, A, Mellemrække, Lille Mesterrække, Mesterrække og til sidst divisionerne. Danske mestre i 1938 blev B1903. Kjellerups førstehold som spillede i A-rækken (2. holdet spillede i B- rækken), var kendt og frygtet i det midtjyske for sin styrke. Man lagde stor vægt på teknisk fodbold, og det blev en slags varemærke for Kjellerup i mange år. Tilskuerinteressen var dengang som nu stor, og holdet samlede mange tilskuere fra Kjellerups opland til hjemmekampene. Træningen var meget anderledes end i dag. Man havde ingen egentlig træner, og træningen bestod i, at spillerne mødtes tirsdag og torsdag, de fremmødte blev inddelt i 2 hold, som spillede en times tid mod hinanden, hvorefter man sluttede af med lidt løb rundt om banen. Taktikken i forbindelse med kampene var såre enkel. Centerhalfen (midterforsvareren i dag) løb over hele banen, resten af spillerne var delt mellem forsvar og angreb, og i det område, som de nu engang var placeret i, blev de hele kampen. Eksempelvis blev højre wing i højre side af angrebet hele kampen, han gik aldrig længere tilbage end til midterlinien, og han byttede sjældent plads med de andre angrebsspillere. Spillerne mødtes 15 minutter før kampstart for at klæde om. Decideret taktisk oplæg eller opvarmning fandtes ikke. Holdet blev udtaget af et boldudvalg, som kun kom til kampene. Træningsfaciliteter bestod af en fodboldbane samt en tung læderbold med snøre, den var ikke rar at få i hovedet, specielt ikke når den var våd. Derfor må man gå ud fra at spillet har foregået ved jorden. KIF havde dengang kun en enkelt bane, der blev brugt til både træning og kamp for alle klubbens hold. Først i 1952 fik man ved frivillig arbejdskraft udbygget ”Træengen”, så der kunne blive plads til både en trænings- og en kampbane. De to baner er der stadigvæk, og 60 år efter har KIF stadig glæde af ”Træengen”, skønt den i dag kun bruges til træning. Når man tænker på de badefaciliteter, som vi har i dag sammenlignet med dengang, kan man godt få kuldegysen. Dengang var der kun en tønde med koldt vand, som var placeret på loftet i klubhuset, tønden var forbundet med en gummislange til en enkelt bruser. Når tønden var tom, måtte der først fyldes nyt kold vand i tønden inden næste mand kunne blive vasket. Her ligger måske den væsentligste grund til, at der ikke blev trænet om vinteren. Man mener, at begrebet ”3. halvleg” – hyggestunden efter de to første halvlege, blev opfundet i slutningen af 1930’erne, hvor også udtryk som ”tåhyler” var flittig benyttet i de lavere rækker. Førsteholdet anno 1938. Bagerst fra venstre: Aksel Johansen, Ejner Jensen, Harry Nielsen, Åge Sørensen, Henning Jensen, Svend Åge Gadegaard, Viggo Gadegaard, Poul Vejgaard, Carl M. Bredsgaard og Svend Mortensen. I forreste række ses siddende til venstre Knud Skouborg, Anders Skov, Niels Pallesen, Knud Johansen, Svend I.C. Christensen, N. A. Nielsen og Johannes Bertelsen. 17 1940’erne Stjernen blev til Kjellerup IF Man kan ikke nævne 40erne uden at tænke på krigen og den indflydelse, den fik for hele samfundet og dermed selvfølgelig også for fodbolden i Kjellerup. Når man specifikt ser tilbage på KIF i 40erne, er der flere ting, som springer i øjnene. For det første fik klubben det udseende, den har i dag, for det andet rykkede førsteholdet for første gang op i mellemrækken, og for det tredje og ikke mindst, fik man startet på den nødvendige udvidelse af fodboldbanen på Træengen, hvilket dog ikke skete uden store problemer. Kjellerup havde et stærkt fodboldhold i 1940, og klubhuset var perfekt – efter datidens forhold. Der var godt nok ikke noget varmt vand, så i de kolde måneder cyklede spillerne op til Badeanstaltet i Elektricitetsværket på hjørnet af Krabbesgade og Sindingsgade, og fik et varmt bad… På trods af besættelsestidens vanskeligheder fra 1940 til 45, oplevede KIF fortsat fremgang. I januar måned 1942 samledes repræsentanter for de eksisterende sportsforeninger i Kjellerup og vedtog oprettelsen af Kjellerup Idrætsforening, der optog alle de bestående sportsforeninger. Det betød at idrætsforeningen havde alt under samme hat: fodbold, håndbold, gymnastik, svømning, orientering og fri idræt. KIF, som vi kender i dag som en ren fodboldklub, blev en realitet i 1946, da Kjellerup Gymnastikforening blev startet. Det betød, at klubberne indbyrdes aftalte, at gymnastikforeningen skulle tage sig af gymnastik, atletik, og håndbold, mens KIF skulle fortsætte som en ren fodboldklub. Denne aftale blev startskuddet til en sportslig fremgang, som kulminerede med oprykningen til Mellemrækken i 1947. Men forinden havde klubben snuset til Mellemrækken så mange gange, at det var et under, at man gang på gang kunne komme igen. Førsteholdet i 1940 fotograferet foran det tre år gamle klubhus på Træengen. 18 Førsteholdet i KIF 1944: Bagerst fra venstre Jørgen Jacobsen, Aage Sørensen, Hans Christensen, Erik Nielsen, Georg Nielsen, Viggo Gadegaard, Holger Andreasen, Knud Skouborg og træner Koed Thomsen. I forreste række: Anker Rasmussen, Martin Hedegaard og Anders Skov. Fra 1942 gik det meget stærkt med at blive kredsvindere. Det var efterhånden en fast tradition, at KIF sluttede kredsen på førstepladsen, og det var ligeså fast en tradition, at holdet snublede over den sidste vigtige forhindring nemlig kredskampene mod andre kredsvindere. De kampe skulle vindes, for at holdet kunne rykke op. Sådan gik det i 1943,1944,1945 og 1946, indtil den onde cirkel endelig blev brudt med oprykningen i 1947. Efter den traditionelle erobring af kredsmesterskabet, spillede holdet kredskamp mod Ry i Silkeborg, og her lykkedes det langt om længe at nå det forjættede land, da holdet hev en fortjent 3-1 sejr hjem. Derfor gjorde det ikke så meget, at holdet ugen efter tabte til Karup ligeledes med 3-1 i Viborg i en kamp om det jyske mesterskab. Klubbens tilhængere var tilfredse med, at det endelig var lykkedes efter så mange forgæves forsøg, og de vidste, at holdet besad de nødvendige kvaliteter til at begå sig i Mellemrækken. 19 I 1944 havde KIF 59 aktive seniorspillere og 20 ungdomsspillere. Alle brugte den samme bane til træning og kamp, og det kunne ses... Blandt lederne var inspektør Axel Johansen en betydningsfuld formand, der bør nævnes. Axel Johansen var formand i mere end 10 år i KIF – kun overgået af den nuværende formand John Fuglsang. I 1944 havde KIF 59 aktive seniorspillere samt 20 ungdomsspillere. 1. holdet spillede i A-rækken og blev kredsvinder. Men holdet skulle ud i kredskampe og tabte desværre. 2. og 3. holdet spillede i B-rækken og hold 2 blev også kredsvinder, uden dog at rykke op. Af ungdomshold havde man blot et juniorhold. Boldklubben Frem var en af datidens store danske fodboldklubber, og blev danske mestre i 1944 i hård kamp med AB. I de gamle protokoller kan man læse, at foreningens svømmere ikke havde det nemt under krigen. Undervisningen og konkurrencerne foregik i Hinge sø, men mangel på cykeldæk gjorde det vanskeligt at gennemføre de to ugentlige træninger de sidste år under krigen, fortæller klubbens talsmand, radioforhandler Poul Westergaard, der selv var en ganske habil 1500 meter løber… Formanden nedlagde sit hverv I foråret 1944 var KIF meget engageret i at lave dilettantforestilling på Schous Hotel. Her løb 20 man imidlertid ind i store problemer som gav anledning til debat omkring salleje på 100 kroner. Striden stod mellem hotelejer Breinholdt Schou og formanden Axel Johansen. Skønt forestillingen gav et overskud på 400 kroner, nedlagde Axel Johansen sit hverv og malermester Svend Aage Gadegaard blev fungerende formand. Gadegaard blev kort efter på generalforsamlingen valgt til ny formand for KIF. Den øvrige bestyrelse bestod af Aage Jensen, Fru Abildskov, Viggo Gadegaard, Poul Westergaard, K. Thomsen og cigarhandler Andersen. Suppleanter var Anders Skov og Ejner Jensen. Til boldudvalget valgtes træneren Koed Thomsen, post Ejner Jensen og tarmrenser Georg Nielsen. Det var disse tre personer, der stillede holdene. Til håndboldudvalget valgtes Erik Poulsen, Fru Abildskov og Svend Åge Jensen mens Udvalget for Fri Idræt bestod af Harry Westergaard, Knud Bonfils og Poul Westergaard. I 1943 besluttede besættelsesmagten at forbyde alle sportskampe. På en måde passede det KIF fint, for der var store problemer, da man kun havde en enkelt fodboldbane på Træengen, der i øvrigt var i en meget sølle stand. Det gav klubben meget store problemer, da medlemstallet fortsat steg voldsomt. I formandens beretning kom det til livlig debat om den dårlige bane og de vanskelige kår idrætten havde haft at arbejde under det sidste år. Man havde ikke kunnet få lokaler til gymnastik om vinteren, og klubhuset stod foran en gennemgribende reparation, da vinduer og døre var i en sølle forfatning. Det var desuden tvingende nødvendigt med en bane 2. Allerede i begyndelsen af 30erne havde klubben købt 5 1/2 tønder land jord på Træengen for 5.900 kroner. Klubben var derefter gået i gang med at dræne og planere området for til sidst at anlægge en bane, som blev vendt øst -vest. Nu var pladsen blevet for trang, og man skulle i gang igen. Der blev købt mere jord med hjælp fra kommunen. Der blev lavet diverse planer og arbejdet gik i gang. Det viste sig hurtigt, at det var alt for stor en mundfuld til at kunne klares med frivillig arbejdskraft. Man kontaktede Entreprenørfirmaet Helmer Kristensen fra Bjerringbro, der mod forudbetaling påbegyndte arbejdet med at renovere banen. Det endte med det helt store drama, da firmaet ikke levede op til forventningerne og faktisk ødelagde mulighederne for boldspil på Træengen i næsten to år! Sagen trak i langdrag og endte i Vestre Landsret, hvor KIF i maj 1946 vandt sit sagsanlæg. Man valgte derfor at spille samtlige sine turneringskampe i både 1944 og 1945 på Levring Stadion og på opvisningsbanen på Bøgildgård, der dengang var drengehjem. Naboklubben Levring havde dengang et udmærket fodboldhold, der faktisk lå og kæmpede om topplaceringen med KIFs 2. hold i anden bedste B-række. Efter retsagen gik Sognerådet ind i projektet og brugte det som et arbejdsløshedprojekt. Da det var lige efter krigen og arbejdsløsheden var stor, slog man på denne måde to fluer med et smæk. Da der skulle flyttes meget jord, anlagde man skinner til tipvogne fra den ene side af anlægget til den anden. Disse tipvogne blev trukket af heste, resten af arbejdet blev klaret med håndkraft dvs. skovl og trillebør. Det er ikke Schous Hotel var i mange år stedet hvor man afholdt klubbens afslutningsfester og andre arrangementer som dilettant og lotterispil. Hotellet brændte i 1979. underligt, at arbejdet trak ud og indvielsen af det nye flotte anlæg, der nu vendte nord- syd, først blev en realitet i 1952. Til gengæld skulle anlægget vise sig at være så holdbart, at det først blev afløst i 90erne. (Som en parentes bør det nævnes, at banerne stadig bruges som en del af KIF`s træningsanlæg.) Det var derfor en stolt klub, der kunne præsentere en flot opvisningsbane endda med noget så usædvanligt som rækværk omkring. Dengang som nu var man meget øm over opvisningsbanen, og den måtte absolut kun bruges til kampe. I slutningen af 40erne havde KIF en relativ stor og god ungdomsafdeling, som blev ledet af førsteholdsmålmanden Åge Simonsen, der kom til Kjellerup i 1945, netop som besættelsesmagten havde suspenderet turneringen, og samtlige klubber i Jylland kun måtte spille private kampe. På grund af krigen var der mange irriterende restriktioner og mangler, som selv fodboldspillere måtte leve med. Men på grund af manglen på andre former for underholdning, var den lokale opbakning til KIF blandt byens borgere stor, og der var vel næppe den dreng og unge mand i Kjellerup og omegn, som ikke spillede fodbold. Mange KIFére deltog aktivt i modstandsbevægelsen, og brugte klublivet som dække for at holde møder og lignende. 21 1950’erne Det nordiske samarbejde I begyndelse af 50erne var forholdene efter de vanskelige krigs- og efterkrigsår igen ved at blive normale. Man havde f.eks. igen personbiler til rådighed, når der blev spillet på udebane. Under og efter krigen var al transport til udekampene foregået på cykel eller bag på ladet af en lastbil. 50erne vil i KIF først og fremmest huskes for at Træengen blev færdiggjort, at førsteholdet rykkede op i serie 2 i 1959, og at der blev indledt et nordisk samarbejde, som varede ved til et godt stykke ind i 90erne. Og så startede man i 1956 med indkøring til serier. I årerne efter krigen var der overalt i Danmark et øget samarbejde mellem de nordiske lande. Dette medførte, at Kjellerup fik tildelt Sørumsand i Norge, Hagfors i Sverige og Lapua i Finland som venskabsbyer. I det lange løb blev det Hagfors i Sverige, som KIF blev tættest knyttet til. Omkring nytår 1950 modtog formanden for KIF Henning Wive et brev fra Idrætsklubben Viking i Hagfors, der spurgte om klubben var interesseret i et samarbejde. De planlagde et besøg i Danmark i den kommende sommer og ville gerne have hjælp til at få arrangeret ophold og træningskampe. Sagen blev diskuteret i bestyrelsen, og her blev man enige om, at det ville man gerne. Førsteholdet anno 1955, hvor træneren hed Hjalmar Hansen: Bagerst fra venstre Sigurd Høgfeldt, Sigurd Bredsgaard, Carlo Hübner, Kristian Kjær, Aage Bräuner, Ejvind Thomsen, Georg Nielsen og Ivan Høgfeldt. I forreste række: Kristian Johansen, Åge Simonsen og Sigfred Stougaard. 22 Spillere og ledere fra KIF er klar til besøg hos venskabsklubben Hagfors i 1951. Fra venstre Henning Vive, Svend Åge Gadegaard, Axel Johansen, Henning Andersen, Søren Christian Sørensen, Børge Iversen, Evald Skouborg, Hagen Pedersen, Anker Madsen, Sigurd Bredsgaard, Karl Chr. Sørensen, Georg Nielsen, Aage Simonsen, A.C. Nielsen, Aage Dam, Sigurd Høgfeldt, Christian Johansen, Ejvind Thomsen og buschauffør Christian Jensen. En sommerdag i 1950 rullede en stor og flot bus ind på Torvet i Kjellerup. Ud myldrede 30 spillere og ledere iført ens fritidstøj og med en professionel træner, der forlangte en disciplin, der efter Kjellerup forhold var ganske uhørt. Det viste sig, at næsten alle spillerne var ansat på det lokale jernværk og spillede i den svenske 3. division. De var på alle måder KIFerne overlegne og vandt den indbyrdes kamp 3- 0. I parentes kan nævnes, at de også slog Skives 3. divisionshold. Aftenerne blev tilbragt på restaurant Skovbakken, hvor svenskerne underholdt med svenske sange og deres egen klubsang. Det fik bestyrelsen til at overveje, at få lavet en sådan. Et genbesøg i Hagfors blev planlagt den efterfølgende sommer. Der blev indhentet tilbud på en turpris. Det viste sig, at prisen for et genbesøg ville blive ca. 140 kr., hvilket svarede til en ugeløn for en faglært arbejder. Til trods for den høje pris tilmeldte samtlige førsteholdsspillere sig til turen. I løbet af vinteren mødtes man hver 14. dag over et kaffebord for at planlægge turen til Hagfors. Bestyrelsen fik overtalt sølvsmed Henry Kloster til at komponere en melodi og bogtrykker Henning Wive til at skrive teksten til en klubsang. KIFs Klubsang Kom så alle K.I.F.ére, stem nu kraftigt i lyde skal vor lille kvikke kendingsmelodi. Vi blev kammerater gennem sejr og nederlag tabte vi i dag, vi vinder næste slag. I sol og regn og blæst vi altid holde sammen må. Kun ved sammenhold og energi vi målet nå. 11 mand på holdet der står sammen der vil ét: Kæmpe og sejre for K.I.F. Spiller vi herhjemme eller i en fremmed by. Altid vi værne vil om klubbens gode ry. Bliver under spillet nu og da lidt bryderi: Så er med kampen dog vort fjendskab forbi. I sol og regn og blæst vi altid holde sammen må. Kun ved sammenhold og energi vi målet nå. 11 mand på holdet der står sammen der vil ét: Kæmpe og sejre for K.I.F. Denne klubsang, som blev skrevet en vinteraften i 1951, har vist sin bæredygtighed og er med små ændringer stadig den officielle klubsang, som synges ved alle større fester i KIF. 23 En sommerdag i 1951 med formand Henning Wive i spidsen satte en ældre bus ejet og kørt af Dollerup Jensen kurs mod færgen i Frederikshavn. Rederiet havde gjort Dollerup Jensen opmærksom på, at der fandtes maksimum mål for busser. ”Ja, den er lidt større, end den må være, men det går sgu nok”, sagde han, men det gjorde det bare ikke. Da man nåede Frederikshavn, måtte man tage stigen bag på bussen og begge kofangere af og stille den på tværs af færgen for at komme ombord. Der blev overnattet på færgens gulv, og efter morgenmaden gik turen mod Hagfors ca. 350 km nordpå ad meget dårlige veje, men frem nåede man dog med tre timers forsinkelse. Der blev kun gjort få ophold undervejs, men ved den første købmand holdt man ind, og her tømte KIFerne butikken for appelsiner, bananer og ananas. Det var første gang i 10 år, man havde smagt udenlandsk frugt. Det blev en begivenheds- og oplevelsesrig tur. Da ingen af deltagerne havde været i udlandet før, var alt fremmedartet og spændende, så det var en flok glade spillere og ledere, der vendte hjem med mange gode minder og oplevelser fra den første KIF tur til Hagfors. Det følgende tiår medførte en del udvekslinger mellem fodboldklubberne i Sørumsand og Hagfors dog mest med drenge og ungdomshold. I dag ligger samarbejdet stille, og ingen ved, om det igen en dag bliver genoptaget. 1952: juniorholdet. Bagerst fra venstre Heine Johansen, Knud Sørensen, Karsten Abildgaard, Knud Platz og Ivan Høgfeldt. I midten Erik Olsen, Jan Malling og Otto Bus. I forreste række; Bent Jensen, Børge Mortensen og Jørgen Madsen. 24 Kjellerup-drenge i optog 1951: Fra venstre Kurt Eriksen, Heine Johansen, Knud Platz, Bent Jensen, Knud Sørensen, Jørgen Madsen, Erik Olsen, Karsten Abildgaard, Anders Hansen, Poul Krogh og Erling Lund. Drenge B 1955, Bagerst fra venstre træneren Aage Simonsen, Anton Mortensen, Peter Andersen, Jens Oluf Nielsen, Knud Christensen, Poul Jensen og holdleder Henning Madsen. I midten Tommy Beck, Svend Kirkegaard og Per Bjørn. I forreste række Peter Thiel Nielsen, Karl Jensen og Søren Søgaard. 25 1958, førsteholdet spillede i serie 3. Bagerst fra venstre Leif Andersen, Svend Kirkegaard, Hans Andersen, Knud Christensen, Karsten Niebuhr og træner Georg Nielsen. I midten, Anton Mortensen, Jens Jensen og Knud Platz. I forreste række Jørgen Madsen, Karl Jensen og Erland Foged. Det gamle omklædningshus i baggrunden var blevet for lille og utidssvarende. Der var kun to omklædningsrum og det var for lidt, når huset blev brugt til fodbold, gymnastik, atletik, håndbold og tennis – i alt over 300 mennesker. De to tilskuere er Alfred Kirkegaard og Sigurd Høgfeldt. I baggrunden på skråningen skomager Vagner Sørensen. 26 Drenge B blev kredsvinder i 1959 med dette hold: Niels Arne Iversen, Ole Nielsen, Dan Christensen, Finn Dalsgaard Pedersen, Per Nielsen og træneren Ejvind Thomsen. I midten Lars Mogensen, Jørgen Sørensen og Henning Bitch. I forreste række Søren Christian Mogensen, John Simonsen og Jens Thiel Nielsen. Hjalp uheldig kammerat med roerne… I sommeren 1959 kunne man i Aviserne læse, at der virkelig var et godt venskab fodboldklubberne og deres medlemmer imellem. En af KIFs fodboldspillere Christian Johansen havde været så uheldig at brække benet i en kamp. Så da han kom hjem fra sygehuset med benet i gips, blev han mødt af 25 kammerater fra KIF, der med hjælp fra entreprenør Alfred Kirkegaard havde lånt et par traktorer med vogne. Arbejdet bestod i af få ejendommens roer taget op af jorden og samlet. Førsteholdet havde den samme lørdag eftermiddag besejret Silkeborg KFUM i serie 3 med 7-3 og bevarede 1. pladsen. Kampens dommer var Hjalmar Colin Hansen, som KIF året efter fik som træner i årene 1960, 61 og 62. Holdet rykkede op i serie 2 i sidste spillerunde foran Bjerringbro på 2. pladsen. Køge blev danske mestre i 1954. Herefter var der århusiansk dominans med AGF øverst på skamlen i 1955, 1956 og 1957. I 1958 var det Vejle og i 1959 var det fynske B1909. 27 I 1950érne og helt frem til starten af 70érne var det store vognoptog ved årets sommerfest en årlig tradition. Her er det de stribede KIFére der reklamerer for byens fodboldklub. Fra venstre Villy Mikkelsen, Oluf Andersen, Knud Nielsen, Kjeld Sørensen, Peter Andersen, Svend Kirkegaard, Karl Jensen og Ib Nielsen. Billedet er fra 1954 og optoget på vej fra Thorningvej ad Vestergade. Se holdopstillingerne i kassen Det var noget af et tilløbsstykke, når boldudvalget offentliggjorde de forskellige holdopstillinger. Holdene blev hængt op i kassen ved Torvets Kiosk. Her ses førsteholdet fra 1959 til kampen mod Bjerringbro i serie 3. Der var ingen 12.-mand, men ofte udtog man en reserve, der kun kom med, hvis der var afbud. Man stillede dengang op i den klassiske opstilling med to backs, en centerhalf (stopper), to halfbacks, to innerwings, en centerforvard og to yderwings. Sigurd Høgfeldt var holdleder. 28 1960’erne De glade 60ére i serie 1 I 1960 stillede KIF op med dette hold til årets første hjemmekamp i serie 2 på Træengen. Bagerst fra venstre Evan Blichsted, Jens Jensen, Christian Kjær, Knud Christensen og Jørgen Andersen. I midten Anton Mortensen, Svend Kirkegaard og Knud Sørensen. I forreste række Karsten Niebuhr, Karl Jensen og Per Dahl. Startopstillingen året efter var nøjagtig den samme, dog med nyoprykkede Oluf Andersen på højre fløj i stedet for Evan Blichsted. Der var ingen 12.-mand. Mange husker 1960érne for en ting: Oprykningskampen den 11. november 1963 mod Viborg Søndermarken, der lå på 1. pladsen i serie 2. Men med en sejr på hjemmebane kom KIF a-points og var bedst indbyrdes. Det blev en af de største og mest betydningsfulde kampe i klubbens historie. Et rekordstort publikum - omkring 800 mennesker skabte på det nærmeste trafikkaos på Sindingsgade. Men de mange mennesker dannede en fantastisk ramme hele vejen omkring banen på Træengen. 29 Ynglingeholdet 1960: Bagerst fra venstre Kjeld Nørregaard, Lars Slott Jørgensen, Leif Kjeldsen, Kjeld Gadegaard og Bent Christensen. I midten holdleder Ejvind Thomsen, Poul Jensen, Niels Chr. Nielsen, Ib Nielsen og træner Jørgen Madsen. I forreste række Jakob Lyngsøe, Hans Jacob Henningsen og Knud Nielsen. Junior B blev kredsvinder i 1963: Bagerst fra venstre Jørgen Madsen, Nils Arne Iversen, Lars Mogensen, Ole Nielsen, Eskild Lyngholm og Finn Dalsgaard Pedersen. I midten Dan Christensen, Søren Chr. Mogensen og Kurt Søndergaard. I forreste række Jørgen Sørensen, Per Nielsen og Preben Markussen. 30 KIF vandt med 6-2 efter en helt forrygende kamp, hvor hele Kjellerupholdet spillede over daglig standard, og specielt målmand Carsten Niebuhr gjorde det fantastisk godt. KIF førte 4-0 ved pausen på mål af Bent Christensen, Svend Kirkegaard, Knud Christensen og Per Dahl. I 2. halvleg blev det 5-0 ved Per Dahl inden Søndermarken reducerede. Knud Christensen scorede til 6-1. Efter kampen samledes spillere og tilskuere på banens midte. Der var hyldest til KIF. En meget skuffet formand fra Søndermarken, der ellers havde 25. års jubilæum, overrakte blomster og trøstede sig med, at det bedste hold vandt. Fra sognerådet lykønskede skomagermester Vagner Sørensen KIF med oprykningen og gav tilsagn om økonomisk støtte til klubben, ledsaget af en buket blomster. KIFs formand, sadelmagersvend Per Vestergaard takkede spillerne for en god indsats og skræddermester Lasse Nielsen forærede et sæt nye fodboldtrøjer til spillerne. Holdets stærke forsvarsspiller Svend Kirkegaard var kort tid før den vigtige kamp, blevet indkaldt til militæret. Dengang måtte rekrutterne En af de helt store profiler gennem mere end 20 år på 1. holdet i KIF var Knud ”Futti” Christensen. Her scorer han til 6-1 i oprykningskampen mod Søndermarken i 1963. ikke forlade kasernen de første 3 uger, og derfor blev der gjort store anstrengelser fra klubbens side, for at få spilleren fri. Holdkammeraten Knud Sørensens storebror var kaptajn i forsvaret, og takket være ham blev Kirkegaard i uniform og under fuld militær eskorte kørt til Kjellerup. Straks efter kampen gik turen retur, og mens hele byen fejrede den historiske sejr, fik Svend en kop kaffe på KFUMs soldaterhjem i Randers. Kjellerups nye serie 1-hold 1963: Bagerst fra venstre holdleder og uk-formand Villy Christensen, formand Per Vestergaard, anfører Anton Mortensen, Jens Jensen, Knud Sørensen, Carsten Niebuhr, Leo Jacobsen, Svend Kirkegaard og træner Kaj Holm. I forreste række Kjeld Gadegaard, Oluf Andersen, Per Dahl, Knud Christensen og Bent Christensen. I 60’erne var der ikke noget der hed 12-mand! 31 Det første år i serie 1 gik ganske udmærket, og man var meget tæt på at rykke op i Jyllandsserien. Den meget talentfulde 1. års yngling Lars Mogensen blev rykket op på 1. holdet og blev med det samme stamspiller. I sæsonen 1965 måtte man igennem et større generationsskifte, da mange spillere - lidt usædvanlig forlod byen. Det var man slet ikke vant til, så endnu flere talentfulde ynglingespillere fik chancen. Lad det være sagt med det samme: 65 blev ikke en af de store sæsoner i KIFs historie. 1. holdet i serie 1 sluttede sidst med sølle 10 points, men på grund af omlægning af divisionerne i dansk fodbold, var der ingen nedrykkere i serierne dette år. 2. holdet spillede i serie 5 og sluttede på en 6. plads. Der var i 1965 blot disse to seniorhold samt et meget talentfuldt ynglingehold, der til sæsonstarten stillede med dette hold: Per Nielsen, Villy Ilsøe, Preben Markussen, Verner Nielsen, Stig Brødløs, Jørgen Sørensen, Verner Jensen, Nils Arne Iversen, Finn Petersen, Eskild Lyngholm og Knud Jensen. Holdet sluttede midt i rækken. Dengang bestod et hold kun af 11 spillere, altså ingen udskifter og der var heller ingen fast holdleder! KIF spillede i serie 1 kreds 4 uafbrudt i 10 sæsoner. Modstandere, som man tilbagevendende mødte, var KKIK, Feldborg, Vildbjerg, Ringkøbing, Ørslevkloster, Thisted, Lemvig, Klinkby og Nykøbing. Men der var også år med lokalopgør i serie 1 mod Skelhøje og Rødkjærsbro, Man havde også kampe mod divisionsreserverne fra Ikast FS, Herning Fremad og Viborg FF. 32 Nyt omklædningshus Klubhusfaciliteterne på Træengen var meget dårlige og Sognerådet havde efter flere års stort pres fra mange sider, endelig givet grønt lys for at bygge et nyt klubhus vinkelret på det gamle stråtækte stadionhus. Det var dog en betingelse for at gå i gang med opførelsen af det nye omklædningshus, at der fra idrætsfolkenes side blev ydet frivillig, ulønnet arbejdskraft. Der var bevilget 35.000 kroner, og projektet omfattede et hus med seks omklædningsrum, køkken, kiosk, materialerum og et lille mødelokale. Det gamle hus havde kun to omklædningsrum og intet varmt vand. Kjellerup IF havde 140 medlemmer og delte huset med Kjellerup Gymnastikforenings 100 medlemmer samt den nystartede Kjellerup Tennisklub, der allerede efter et enkelt år var oppe på 80 medlemmer. Der blev nedsat et byggeudvalg med kommuneingeniør Orla Dietz som koordinator. Fra KIF deltog Villy Christensen og Svend Faaborg. Fra Gymnastikforeningen N.C. Christensen og Niels Peter Nielsen samt fra Tennisklubben Niels Erik Møller og Jørgen Nielsen. På generalforsamlingen i 1965 oplyste formanden, redaktør Svend Faaborg, at foreningen til næste sæson havde ansat en professionel træner til sine to seniorhold. Det var Svend Helge I 1960érne registrerede klubben hvor mange kampe de enkelte spillere havde på 1. holdet. Jubilæer blev markeret før hjemmekampene med blomster og som her med 100-kamps nålen til de tre i midten; Anton Mortensen, Svend Kirkegaard og Knud Christensen. Til venstre ser målmand Karsten Niebuhr og Thor Møller Nielsen til - sammen med til højre Oluf Andersen og Leo Jacobsen Mønster fra Viborg, der havde været træner i 15 år for bla. Borup, Skive, Søndermarken og Viborg FF, hvor han forinden i mange år var førsteholdsspiller. Det var den hidtil dyreste træner Kjellerup havde haft, og det skete fordi klubben havde haft nogle gode økonomiske år med stor tilslutning til de seks lotterispil og fem baller på Schous Hotel samt 210 støttemedlemmer. Svend Helge Mønster kaldet ”Mønne” var KjelEsbjerg blev dan- lerups første professionelle ske mestre i 1965. træner. 33 2. holdet rykkede i 1966 op i serie 4 for første gang i klubbens historie. Bagerst fra venstre: Poul E. Nielsen, Henning Sørensen, Anton Mortensen, Kjeld Nørgaard og træner Svend Helge Mønster. I midten: Ole Nielsen, Jakob Lyngsø og Per Nielsen. Forreste række: Jørgen Sørensen, Hans Jacob Henningsen, Poul E. Kirkegaard og Villy Ilsøe. Puslingeholdet vandt samtlige 22 kampe og blev en suveræn kredsvinder i 1966: Bagerst fra venstre ses træneren, den 18-årige Nils Arne Iversen, Erik Larsen, Torben Jacobsen, Lars Bastrup, Viggo Jensen og Erik Slott Jørgensen. I midten Bent Nielsen, Anders Hartvig og Bo Rasmussen. I forreste række Svend Åge Pedersen, Steen Karbo og Finn Nielsen. De øvrige på holdet var Torben Schou, Jørgen Schmidt og Lars Nüchel Petersen. 34 Fantastisk sæson i 66 Det tog mindre end tre måneder, så var man klar til rejsegilde på det 200 kvadratmeter store klubhus. Kommunen havde betalt materialerne og stort set alt arbejdet blev udført med frivillig og ulønnet arbejdskraft. Sognerådet håbede på, at man med fortsat frivilligt arbejde kunne gøre huset færdigt og klar til indvielse i foråret. Næsten alle de aktive hjalp til med bygningen af klubhuset. Ved rejsegildet blev der serveret øl, sodavand og wienerbrød. Der var taler af sognerødderne, viceskoleinspektør Topp Jørgensen og skomagermester Vagner Sørensen, samt KIF formanden redaktør Svend Faaborg. Og huset blev klar og taget i brug i 1966. Efter en række år med fremgang og masser af positive resultater, slap KIF igennem et meget besværligt år. Samtidig blev det vendepunktet til en helt fantastisk sæson, hvor serie 1 igen sluttede i toppen og 2. holdet rykkede op i serie 4 for første gang. Ynglingeholdet sluttede som nummer to. Det blev besluttet at tilmelde et hold i Old Boys rækken for første gang i klubbens historie. I ungdomsafdelingen gik det helt overvældende, og ved generalforsamlingen kunne lærer Victor Jacobsen på ungdomsafdelingens vegne, berette om særdeles flotte resultater og det største antal spillere nogensinde: 95 ungdomsspillere fordelt på 27 juniore, 29 drenge, 14 puslinge og 25 lilleputter. Puslingeholdet var blevet kredsvindere og nåede frem til kvartfinalen om jysk mesterskab. På Træengen var der to baner, hvoraf den ene udelukkende blev brugt til kampe. Der var lys på træningsbanen, som blev brugt af 130 spillere to gange om ugen. Bestyrelsen i 1966 bestod af Svend Faaborg, Ole Bilstrup, Poul Beenfeldt, Victor Jacobsen, Jens Jensen og Karsten Niebuhr. Hvidovre blev danske mestre i 1966. Serie 1 foran det nye klubhus i 1966: Bagerst fra venstre Nils Arne Iversen, Knud Christensen, Bent Christensen, Lars Mogensen, Verner Jensen, Kjeld Sørensen og den nye træner Svend Helge Mønster. Forreste række: Verner Nielsen, Henning Christensen, Dan Christensen, Henning Østergaard og Jens Jensen. 35 1969: Drengeholdet blev kredsvinder. Bagerst fra venstre Torben Jacobsen, Lars Bastrup, Henry Pedersen, Anders Vester og Lars Nüchel. I midten Hans Åge Nicolaisen, Erik Larsen, Gorm Nielsen og Hans Slott. I forreste række Kaj Christensen, Bo Rasmussen og Torben Schou. 1969: Juniorholdet blev kredsvinder. Bagerst fra venstre John Nicolaisen, Arne Bjerum, Anders Hartvig, Bjarne Madsen, Viggo Jensen, Bent Nielsen, Henrik Andresen, Poul Jensen og træner Ole Christensen. I forreste række; Peter Andersen, Hans Peter Pedersen og Svend Åge Pedersen. 36 Ny tilbygning i 1967 Det var planen at det gamle stråtækte klubhus skulle bruges til opholdsrum og klublokale, men det viste sig hurtigt at være i for ringe stand. Så det gamle blev flyttet til Stadion Alle og ombygget til parcelhus, mens en ny tilbygning blev bygget af klubbens medlemmer og materialerne igen betalt af sognerådet. Klubhuset på Træengen fungerede fint og dannede rammen og mange fester og klubaftener. Men da KIF fik flere og flere hold blev udenomspladsen for trang – og det var nødvendigt med flere fodboldbaner. I slutningen af 1970érne blev der lavet tre baner på ”Bjerget” og i 1982 flyttede KIF alle aktiviteterne på Hasselvej. I 1967 var det AB, der blev danske mestre. Knud Christensen og Henning Sørensen Karsten Niebuhr og Steen Jensen 37 1970’erne Op- og nedture i 70ére... Mange mener resultaterne i KIF stod lidt stille i 1970érne. Fakta er dog, at klubbens førstehold spillede i serie 1 i seks år og i serie 2 i fire sæsoner fra 1970-1979. Det bør nævnes, at der dengang kun var en enkelt oprykker fra hver række. Men selvom de sportslige resultater aldrig rakte højere end serie 1, blev det til rigtig mange publikumsvenlige kampe, når førsteholdet var ude i en række bråvallaslag mod andre midtjyske klubber. Det startede i 60érne og fortsatte langt op i 70érne, og der var virkelig tale om arvefjendeopgør, når KIF mødte Feldborg, lands- En af de bedste årgange gennem 1960érne ses her. Drengene er født i 1954 og 1955 og oplevede at blive kredsvindere samtlige år de var sammen. Her som de som junior A og historien gentog sig året efter i ynglinge A to år senere. Bagerst fra venstre Lars Bastrup, Torben Jakobsen, Viggo Jensen, Anders Hartvig, Bo Rasmussen og træneren Nils Arne Iversen. I midten Steen Karbo Mikkelsen, Bent Nielsen og Svend Åge Pedersen. I forreste række Torben Schou, Erik Jørgensen og Jørgen Schmidt. 38 byholdet fra Skelhøje og ikke mindst KKIK fra Karup/Kølvrå. Der var til tider en meget hadsk og ond stemning, som ofte betød, at når dommerens fløjte havde lydt en sidste gang og støvet på slagmarken lagt sig, så var situationen ofte den, at KIF’s spillertrup på grund af gule og røde kort, skader og kvæstelser befandt sig i en noget medtaget og ramponeret tilstand. Mange af disse kampe sluttede først længe efter ordinær spilletid, og der blev diskuteret højlydt blandt klubbernes fans. De indbyrdes kampe mellem de tre klubber var ofte meget jævnbyrdige og meget målrige men det kunne også ske, at hjemmeholdet vandt en overbevisende sejr. Kunne man spænde ben for hinandens muligheder for oprykning – eller hjælpe til med nedrykning, var hele sæsonen reddet! Stammen på Feldborgs hold bestod af de fire såkaldte ”Ø-brødre”, som man i KIF mente havde overnaturlige og umenneskelige kræfter! I starten af 70érne lå KIF to år i træk til at rykke op i Jyllandsserien, og begge gange blev det forkludret af netop Feldborg, der i denne periode virkelig var Kjellerups onde ånd! Særligt slemt er dog mindet om oprykningskampen i 71, da KIF tabte hjemme i aller sidste runde. Spillerne mindes endnu Feldborgspillernes højlydte konstatering på vej ud af banen: ’Farvel Jyllandsserie, farvel’. Salt var det i såret og dermed nok også den bitreste pille KIF måtte sluge i det tiår, hvor man aldrig nåede højere end serie 1. Men KIF havde masser af gode ungdomshold i 70érne og der blev virkelig udviklet mange talenter, som senere kom til at præge klubben og spillet på førsteholdet i årene derefter. I 1972 spillede 2. holdet i serie 5, men rykkede op efter en fantastisk afslutning i sidste spillerunde mod Viborg FF. Mange husker at den 16-årige Lars Bastrup startede som 12.- mand og kom på banen i 2. halvleg hvor Nils Arne Iversen saksesparkede bolden i mål til 1-0. Bagerst fra venstre ses holdleder Karl Jensen, Ole Nielsen, Anders Hartvig, Bjarne Madsen, Nils Arne Iversen, Viggo Jensen og træner Peter Rose. I midten Lars Bastrup, Niels Jørgen Andersen, Henrik Rask og Hans-Jørgen Hørning. I forreste række: Finn Nielsen, Eskild Henneberg og Gert Østerballe. 39 Lilleputterne i 1971: Jan Sørensen, Søren Thiel, Lars Kaagaard, Klaus Rasmussen, Knud Christensen, Jan Kristiansen og træner Jørgen Nielsen. I forreste række, Mogens Andersen, Erik Astrup, Kjeld Pedersen, Ib Lohse og Peter Hørup. Drenge B 1971: Træner Hans Peter Petersen, Niels J. Pedersen, Hans Kurt Lindberg, Folmer Mikkelsen, Bjarne Nielsen, Preben Christensen og træner Anders Hartvig. I midten Peter Lyngsø, Gert Kaagaard, Leif Andersen, Gunnar Kristiansen og Bent Klok. Forrest Birger Christiansen og Uffe Tværmose. 40 Lars Bastrup Som nyoprykket ynglingespiller fik 16-årige Lars Bastrup i efteråret debut på 1. holdet i serie 1 og gjorde en god figur. Han nåede at blive topscorer, inden han tog springet til Silkeborg IF, hvor hans storebror Johannes også spillede. Lars blev fast mand på divisionsholdet inden sit 18. år og blev kåret til årets spiller i SIF 1974. Unge Bastrup studerede i Århus og valgte i 1975 at spille for IHF, som han scorede tre mål for i premierekampen. Han blev udtaget til OLtruppen og blev kort efter professionel i tyske Kickers Offenbach. Han vendte tilbage til dansk fodbold og spillede for IHF og AGF, inden mægtige Hamburger SV fra Bundesligaen hentede ham til Tyskland igen. Her opnåede Lars Bastrup megen stor succes og blev bla. tysk mester med HSV og vinder af Europa Cuppen. Lars fik mange knubs undervejs i de mange kampe i Bundesligaen, på landsholdet og i Europa-cuppen, hvor mange sikkert husker det voldsomme sammenstød med den italienske forsvarsklippe Gentile, hvis albue brækkede Bastrups kæbe. Lars Bastrup sluttede karrieren i Skovbakken og Ikast FS - men nåede 30 landskampe og scorede 10 mål. I alle ungdomsårene scorede han mindst 30 mål i 10 kampe for Kjellerup… Lars Bastrup kom fra Levring, hvilket han aldrig lagde skjul på, når de store aviser ville høre om hans fodboldopvækst. Når han efterfølgende blev spurgt om den største fodboldoplevelse nogensinde, svarede han ofte, at det var da han som 9-årig vandt mesterskabet i lilleput B i 1966 med KIF - i øvrigt med Viggo Jensen og Anders Hartvig i samme angreb og Svend Åge Pedersen på højre back. Stor udskiftning og nedtur I 1973 stoppede flere af de bærende kræfter. Verner Jensen flyttede til Skive og blev her en farlig centerforvard på Skives 3. divisionshold. Fritz Virenfelt var forinden blevet fast mand på KIF sluttede på en suveræn 2. plads i serie 2 i 1974, men desværre var der kun en oprykker dengang. Bagerst fra venstre ses den mangeårige holdleder Villy Christensen, Henning Østergaard, Kjeld Sørensen, Knud Christensen, Svend Kirkegaard, Anders Hartvig og Viggo Jensen. Forreste række: Søren Olesen, Karl Jensen, Joen Andersen, Anker Jørgensen og Niels Christensen. 41 Puslinge 1974, kredsvinder: Bagerst fra venstre Peter Christensen, Peter Navntoft, Anders Almind, Jens Ole Sørensen, Niels Kokborg. I midten Poul Madsen, Ole Bach Rasmussen, Lars Hartvigsen, Allan Larsen og Jens Bøgelund Madsen. I forreste række Lars Bo Andersen, Claus Jensen og Ole Pedersen. Drenge B, 1974, kredsvinder: Bagerst fra venstre Frank Rohde Nielsen, Poul Erik Rørvig, Lars Kaagaard, Jan Johansen og træneren Jørgen Nielsen. I midten Lars Dahl Hansen, Steen Johansen, Jan Sørensen, Per Henriksen og Mikael Kunst. I forreste række Finn Hansen, Jørgen W. Kristensen og Kjeld Nielsen. 42 Holstebros 1. hold, og Verner Nielsen spillede centerhalf på Herning Fremads 3. divisionshold. Kjellerups 1. holdstruppen bestod af unge nyoprykkede ynglinge og forholdsvis urutinerede spillere. Forårsturneringen var nedslående for både spillerne og den nye træner Peter Rose fra Skive. Kun sølle fire points kom på kontoen, og det så mere end sort ud, og man havde så småt afskrevet muligheden for at redde sig. Inden efterårsturneringen havde flere af ”de gamle” fundet støvlerne frem igen. Men redningsaktionen lykkedes ikke, og hermed var nedrykningen til serie 2 en realitet efter nøjagtig 10 sæsoner i serie 1. I det hele taget blev 1973 en sportslig sølle sæson, da også 2. holdet måtte forlade serie 4 og man tog afsked med Peter Rose. I 1974 var man lidt i problemer – ikke mindst økonomisk. Og man havde ingen træner! Heldigvis var Poul Erik Johansen netop flyttet til byen og tilbød sig som 1. holdstræner. De gamle rutinerede spillere, som havde genoptaget karrieren i 1973, fortsatte alle, og kombineret med det nye kuld af gode og talentfulde unge i starten af 20érne skulle det vise sig at blive en god cocktail. Uheldigvis var der på det tidspunkt stadig kun én oprykker i JBU´s serierækker. Holdet sluttede på en suveræn andenplads. I 1974 spillede 2. holdet i serie 5 og blev sikre kredsvindere. Holdet var rutineret og stærkt og nåede et godt stykke frem i kampen om det jyske mesterskab. Først i en ”sneboldkamp” på udebane mod Nørup fra Vejle-området måtte holdet ”strække våben. 1974 Serie 5. Bagerst fra venstre: Dan Christensen, Nils Arne Iversen, Thøger Gustavussen, Knud Rask og træner Poul Erik Johansen. I midten Hans-Jørgen Hørning, Svend Åge Pedersen, Gert Østerballe og Peter Munk. I forreste række: Kjeld Jensen, Erik Slott Jørgensen og Niels J. Andersen. 43 KIFs Forældreforening I 1972 åbnede Korsør-firmaet Scanglas en afdeling i Kjellerup. En af medarbejderne flyttede med – og Poul Erik Johansen etablerede sig med sin familie på Rønnebakken i Kjellerup. Der gik ikke mange dage før han var at finde på Kjellerup Stadion på Sindingsgade. Både han selv og de to drenge Jan og Steen var nemlig vilde med fodbold. Poul Erik tilbød straks sin hjælp i KIFs ungdomsafdeling, men fik dog året efter sin største udfordring, da han pludselig trådte til som cheftræner for klubbens førstehold, der netop var rykket ned i serie 2, efter 10 år i træk i serie 1. Klubben havde netop fyret sin træner og var i store problemer. Poul Erik Johansen måtte derfor vente lidt med sine planer om at starte en forældreforening, som han havde erfaring med fra sin tid i Korsør. På grund af masser af andre gøremål i KIF, blev støtteforeningen først en realitet i 1977, hvor Johansen sad i bestyrelsen som formand for KIFs Ungdomsafdeling. Den første formand blev Sigurd Bredsgaard mens Henning Pedersen var sekretær og Ove Hvam kasserer. Øvrige medlemmer i den første bestyrelse var Lissi Jensen, Kurt Thuesen og Jacob Katballe. Formålet har gennem alle årene været at samle penge ind til brug i ungdomsafdelingen samt arrangere forskellige aktiviteter, rejser, fester og lignende. Gennem næsten 30 år har ungdomsfodbolden i K.I.F. nydt stor gavn af foreningens støtte – samlet set er der overført Poul Erik Johansen 44 mere end 500.000 kr. i økonomisk støtte fra Forældreforeningen. Forældreforeningens storhedstid var i 80érne og starten af 90érne. I den periode var der et højt aktivitetsniveau, bl.a. blev der lagt et stort arbejde i at være medarrangør af det traditionsrige Nisseløb. Det store indefodboldstævne i Kjellerup Hallen 2. juledag toppede med et rekordstort antal deltagende hold i netop denne periode og gav foreningen et pænt overskud. Endelig har de fleste Kjellerup-borgere prøvet at åbne døren for en af Forældreforeningnes sælgere af julekalendere – en af de ældste og mest givende indtægtskilder. I midten af 90érne blev der stor udskiftning i bestyrelsen – en stor del af de gamle og erfarne bestyrelsesmedlemmer trak sig frivilligt tilbage. Nye tider – nogle af de gamle aktiviteter blev fravalgt og nye mindre ressourcekrævende kom til. I begyndelsen af det nye årtusinde var Forældreforeningen og en gruppe forældre initiativtager og arrangør af de store ungdomsfester i Kjellerup Hallen for unge mellem 15 og 18 år. Festerne måtte dog lukke ned igen efter en forholdsvis kort periode p.g.a. dårlig økonomi. I 2006 blev Forældreforeningens vedtægter ændret, og samtidig hermed blev foreningen navn ændret til K.I.F. Support. Foreningens formål er nu at skaffe hjælp og økonomisk støtte til K.I.F. generelt – nu ikke blot til ungdomsafdelingen. Af eksempler på aktiviteter kan nævnes salg af julekalendere, hjælp i salgsboder ved stævner og 1. hold kampe, medarrangør af ”Det Grønne Sigurd Bredsgaard Løb” o.m.a. Kanonsæsonen 1975 1975 blev et af de største år i KIFs historie. Klubben fik ny cheftræner, da man i Viborg hentede en særdeles markant personlighed nemlig den tidligere divisionsspiller og indehaver af klubrekorden i Viborg FF, Erik Bundgaard. Her havde man fundet en træner af stor kaliber, som kunne sit faglige håndværk og samtidig havde unikke menneskelige egenskaber, som gjorde ham i stand til at håndtere stort set alle de udfordringer, en træner bliver stillet over for. Humørbarometeret i klubben steg et par ekstra grader, da en af klubbens tidligere markante spillere, Johannes Bastrup pludselig dukkede op en træningsaften. Efter uoverensstemmelser med sin klub gennem to sæsoner, Silkeborg IF, valgte den talentfulde midtbanespiller at skifte græsgange. Han var sammen med sin lillebror Lars Bastrup blevet valgt af klubbens tilskuere, som den bedste spiller på SIFs divisionshold og blev budt meget velkommen i KIF. Johannes valgte dog at fortsætte karrieren i Ikast FS, hvor han med det samme tilkæmpede sig en plads på 3. divisionsholdet og senere blev en mangeårig anfører på 1. holdet. Spillertruppen var stærk og 1. holdet lagde sig allerede fra starten af sæsonen i toppen af kredsen. Kravene var barske. Kun en førsteplads i kredsen ville give oprykning. En af de værste konkurrenter var Løgstrup som havde et særdeles godt hold. Afslutningen på sæsonen blev mere end nervepirrende. KIF kunne med en sejr i sæsonens sidste hjemmekamp mod Mariager sikre sig oprykning til serie 1, men fik ”gummiben” og tabte. Denne smukke oktober søndag måtte spillere, træner og ledere trippe hvileløse rundt på banen, indtil resultatet af Løgstrups sidste kamp var indtelefoneret ca. 10 minutter senere. Løgstrup satte point til! Jublen brød løs, og der blev sunget og festet til langt ud på natten, for KIF var atter tilbage i serie 1. Radio Midt- og Vestjylland havde sendt en reporter til Kjellerup, og klubbens formand Gunnar Kunst kunne midt i jubelsang og hurraråb stolt udtale, at han aldrig havde tvivlet på oprykningen. Førsteholdet blev kredsvinder i 1975. Bagerst fra venstre ses succestræneren Erik Bundgaard, Svend Åge Ankersen, Dan Christensen, Jørgen Nielsen, Anders Hartvig, Kjeld Sørensen og Erik Pedersen. I forreste række Agner Sørensen Svend Åge Pedersen, Eskild Henneberg, Hans-Jørgen Hørning og Nils Arne Iversen. På billedet mangler Anker Jørgensen og Søren Olesen. 45 Ynglingeholdet blev kredsvinder og jysk mester i 1975: Bagerst fra venstre Gunnar Kristiansen, Preben Nielsen, Jens Navntoft, Egon Pedersen, Folmer Andersen, Bjarne Nielsen, træner Ole Bilstrup og holdleder John Hansen. I forreste række Kent Hansen, Martin Jensen, Søren Dahl Hansen, Jan Iversen, Niels J. Pedersen og Peter Lyngsø. Finalen blev spillet den 4. december i Bjerre og KIF vandt med 2-1. 2. holdet i serie 4 blev kredsvinder i 1975: Bagerst fra venstre Holdleder Svend Thomsen, Kurt Møller, Svend Kirkegaard, Peter Munk, Thøger Gustavussen, Joen Andersen og Knud Christensen. I forreste række Niels J. Andersen, Kjeld Jensen, Gunnar Bødker, Karl Jensen, Knud Rask og Viggo Jensen. 46 Ja, det var dejligt at lytte til lokalradioen den mandag morgen, og høre den ukuelige formands røst. Endelig var Kjellerup kommet på det sportslige landkort igen. Også 2. holdet i serie 4 var stærkt spillende og sikrede sig også både kredsmesterskab og oprykning til serie 3 - den højeste rangering KIFs 2. hold nogensinde havde haft. For nu at fuldende den sportslige succes blev ynglingeholdet jyske mestre, så afslutningsfesten 1975 vil dermed gå over i historien som den fest, de fleste ikke husker, men aldrig glemmer. Succestræneren Erik Bundgaard var blevet hyret for endnu en sæson, og 1976 blev også et rigtig godt år for KIF. Alligevel kan man godt sidde tilbage og synes, at der manglede lige det sidste nemlig en oprykning til Jyllandsserien. Det var uhyre tæt på, og det skulle vel set i bagklogskabens klare lys have været året, hvor ”Det Erik Bundgaard forjættede land” blev indtaget. Førsteholdet måtte blive i serie 1, efter en helt suveræn forårssæson som sluttede med en klar KIF-førring. Et par unødvendige nederlag i sæsonens sidste kampe var desværre udslagsgivende. 2. holdet fik det svært i debuten i serie 3, hvor man bl.a. spillede uafgjort med Viborgs divisionsreserver. I flere af kampene fandt cheftræner Erik Bundgaard støvlerne frem og var en forforbilledlig indpisker på midtbanen, og man måtte virkelig kæmpe for et nyt ophold i den attraktive serie 3, der blev sikret i allersidste kamp. Erik Bundgaard fik tilbudt jobbet som cheftræner for Viborgs divisionshold, og KIF ansatte derefter Kjeld Thybo fra Skelhøje. Kjeld havde selv været en meget teknisk dygtig spiller i en årrække på Skelhøjes stærke hold i storhedstiden i serie 1. Nedturen i 77 1977 skulle vise sig, at blive et antiklimaks på de sidste tre succesfulde sæsoner. Tingene fungerede pludselig ikke – disciplin og ansvar hos den enkelte spiller var pist borte, og i seniortruppen føg det med intriger og snak ”i krogene”. Set i bakspejlet var klubbens ledelse netop i den periode ikke ”fremme i skoene” - et eller andet skulle være gjort, men der savnedes mod og handlekraft – et skoleeksempel på hvor galt det kan gå, når man ”lader stå til”. 1. holdet sejlede rundt i rum sø uden styrmand – i ny og næ blev der spillet en god kamp, men der var ingen kontinuitet, og der blev generelt brugt alt for megen energi uden for banen. Allerede efter forårssæsonen så det sort ud – nedrykningen var mere end overhængende. Efterårssæsonen blev kulminationen på et sportsligt katastrofalt år og det var en evig kamp at få stillet hold til 1. holdets kampe. Især udekampene var et problem. Aldrig har der været brugt så meget tid på at ”overtale” spillere til at tage med til udekampe da mange hellere ville spille på 2. holdet, som pludselig var med i toppen af serie 3. Før sidste spillerunde kunne 2. holdet faktisk sikre sig oprykning til serie 2 med en sejr i udekampen mod Sydhimmerland på Onsild Stadion. Under omklædningen inden kampen var der megen diskussion blandt spillerne, om man skulle gå på banen for at vinde eller, det nu var bedst at tabe med vilje - det var jo ikke ønskværdig, hvis klubben skulle have to serie 2 hold i den kommende sæson!! Status blev en stensikker nedrykning for serie 1 og serie 3 blev også i rækken efter nederlag i sidste spillerunde. Enhver fodboldklub kan komme i modvind og få svigtende resultater/nedrykninger, men måden det sket på i KIF. i 1977, vil aldrig blive glemt. Hele ”mågestellet” til 12 personer blev tabt på gulvet på en gang, og alt det, som hørte til klubbens værdier og dyder, synes smadret til ukendelighed. Efter den sæson var det virkelig svært at skulle se fremad med ”positive briller”. OB fra Odense blev danske mestre i 77. 47 48 Serie 2 - 1978: Bagerst fra venstre: Hugo Jappe, Jacob Thisted, Viggo Jensen, Torben Hviid, Joen Andersen og Leo Sørensen. I forreste række: Ole Pretzmann, Svend Åge Pedersen, Gunnar Gregersen, Jan Iversen og Søren Olesen. Spillende træner i 78 Det bedste man kan sige om 1977 var, at bestyrelsen i efteråret offentliggjorde, at den tidligere divisionsspiller i Silkeborg Gunnar Gregersen var ansat som cheftræner i næste sæson. I øvrigt som klubbens første spillende træner. Selv om Gregersen viste sig at væren både en kompetent træner og en klassespiller, tog det åbenbart tid at komme over den famøse 77-sæson. Den ”gamle garde” af spillere, som havde været med helt til- bage i storhedstiden i 60érne, var nu definitivt gået over i old boys afdelingen. Ambitionsniveauet var for 1. holdets vedkommende en stabilisering med en placering i den bedste halvdel af rækken. Ingen turde rigtig vove at tale om en hurtig tilbagevenden til serie 1. Det blev en noget ujævn sæson. I perioder spillede holdet rigtig godt, for så næste runde, at tabe til et middelmådigt hold. Gregersen var på banen en blændende indpisker. Old Boys 1979: Bagerst fra venstre holdleder Villy Christensen, Bent Christensen, Knud Overby, Henning Østergaard, Kjeld Sørensen, Lars Daugaard, Hans-Jørgen Hørning og Svend Kirkegaard. I forreste række: Nils Arne Iversen, Knud Poulsen, Svend Åge Steffensen, Knud Christensen og Niels Christensen. 49 Trods det gik op og ned, var der faktisk til et godt stykke hen i efterårsturneringen stadig kontakt til de faktiske tophold i kredsen – oprykning blev der dog ikke tale om, men en placering i top fem passede jo fint med målsætningen. Gunnar Gregersen var faldet fint til i KIF både som træner og spiller. Stemningen og klublivet var kommet på fode igen. 2. holdet i serie 3 blev værst ramt af det før omtalte generationsskifte. Holdet fik en meget svær sæson og lå igennem hele turneringen ”under stregen”. Efter tre sæsoner i serie 3 skulle reserverne til 1. holdet igen hentes i serie 4. Mange af de gamle førsteholdspillere fortsatte heldigvis som Old Boys og havde stor succes i Alliance-turneringen, hvor modstanderne var mange divisionsklubber. Legenden på sidelinien, Villy Christensen, fortsatte som holdleder. Naturligt nok blev samarbejdet med Gunnar Gregersen forlænget. Nu kendte både træner og spillerne jo hinanden der skulle satses på oprykning til serie 1 i 1979. Det blev dog lige ved og næsten, og efter 22 kampe sluttede serie 2 på den lidet attraktive tredjeplads med 29 points kun et sølle point mindre en toeren Kibæk, som fulgte den suveræne kredsvinder Viborg FF op i serie 1. 2. holdet startede på ny i serie 4 og klarede først i sidste spillerunde frisag om nedrykning. Årets hold i 1979 blev Drenge A, som blev kredsvindere og først sluttede sæsonen i en kredskamp mod Hinnerup. Karsten Bang stoppede kort efter – og blev senere mere kendt for stand-up end for sit fodboldspil… Pigefodbolden havde også holdt sit indtog i K.I.F. – klubbens juniorpige B betalte en del lærepenge, men fik alligevel tilkæmpet sig 6 points i 16 kampe i JBU´s turnering. Kredsvindere i Drenge A, 1979. Bagerst fra venstre træner Poul Erik Johansen, Erik Thuesen, Søren Pedersen, Karsten Bang, Kenneth Christensen, Henrik Jensen, Niels Kallestrup og Klaus Thuesen. I forreste række Peter Bredsgaard, Anders Odgaard, Mikael Hvam og Henrik Bastrup. 50 Kampen om det jyske mesterskab 1978 KIF´s lilleputter med Svend Kirkegaard som træner, blev i 1978 en suveræn vinder af deres kreds. Det indebar at de skulle ud i flere unionskampe med andre jyske kredse. Først i december var holdet nået frem til finalekampen, som skulle spilles i Ikast. Spillere og forældre drog af sted i bidende kulde - og sikken en kamp drengene leverede. Uafgjort i den ordinære spilletid. Omkampen endte også uafgjort - da straffesparkene startede og modstanderne havde brændt et skud, begyndte man så småt at tro på triumfen, men så brænder KIF! Det sidste skud bliver klaret af KIFs målmand Erik Thuesen, og drengene var Jyske Mestre. Det var julesøndag hjemme i Kjellerup med det årlige ”Nisseløb” (et orienteringsløb i bil). Kjellerup Hallen var rammen om en stor udstilling, og flere hundrede mennesker var samlet her. Hurtigt blev der ringet fra Ikast, og en modtagelse blev arrangeret, så de nykårede Jyske Mestre blev hyldet på scenen. En dag som drengene aldrig glemmer. Bagerst fra venstre Kenneth Christensen, Henrik Kunst, Henrik Bastrup, Henrik Overby, Sander Steffensen, Jan Kirkegaard og træner Svend Kirkegaard. I forreste række Klaus Thuesen, Peter Bredsgaard, Erik Thuesen, Lars Berg og Christian Bredsgaard. 51 I sit årsskrift rettede formand Ole Sommer en stor og velment tak til alle, som har støttet og arbejdet for KIF i det forgangne år, og glædede sig allerede til at se de samme energiske personer i 1980. Netop det skulle vise sig Ole Sommer ikke at blive tilfældet. På forsiden af klubbladet kunne man nemlig læse den chokerende og overraskende nyhed, at KIFs formand forlader byen, da han var blevet udnævnt til bankbestyrer i Andelsbanken i Aars. Træningslejr i Sverige For dem, som var med, dvs. spillere, trænere, ledere, hjælpere, var 70erne imidlertid også et højdepunkt af festlige begivenheder, hvor især den forlængede weekendtur til Kjellerups svenske venskabsby Hagfors i sommeren 1973 indtager en suveræn førsteplads på oplevelsernes top 10; en tur som stadig er en sikker genganger for nostalgiske tilbageblikke hos de overlevende deltagere. At KIF endte på en klar sidsteplads i en meget stærk træningsturnering mod halvprofessionelle svenske hold er i dag lykkeligt glemt. Men det er derimod et utal af fornøjelige og barokke begivenheder i det svenske ikke. Kjellerups hold: Henning Christensen, Peter Munk, Ivan Nielsen, Søren Olesen, Dan Christensen, Thøger Gustavussen, Svend Åge Pedersen, Poul V. Andersen, Lars Bastrup, Ole Nielsen, Anders Hartvig, Finn Nielsen, Niels J. Andersen og Kurt Søndergaard. Holdleder Lars Bo Wive . 1978 1983 1971 I 1971 forsøgte KIF sig for første gang med et damehold. Det gik hurtigt i sig selv igen. Træneren var 1. holdsspilleren Johannes Bastrup. 52 1980’erne Fattigfirserne på godt og ondt med en synlig og effektiv organisationsplan og en klar målsætning for fremtiden. Det var tredje år, hvor Gunnar Gregersen var spillende 1. holdstræner. Karl Jensen, den gamle 1. holdsmålmand var blevet ansat som træner for 2. og 3. holdet. Der var blevet satset meget på oprykning fra serie 2 til 1 i 1979, men det glippede selv om holdet i hele sæsonen var med til at præge toppen af rækken. Truppen var stort set intakt, dog havde man mistet en vigtig spiller nemlig målmanden Jan Iversen, som var rejst til Århus for at studere. Til gengæld var der mange forventninger til den nyoprykkede seniorspiller stortalentet Ole Pretzmann. Det blev desværre lige ved og næsten - igen var holdet hele sæsonen med i toppen og kunne selv have afgjort det i den allersidste kamp på Hammel Stadion mod suveræne Hammel GF, som for længst var rykket op og tilmed havde haft afslutningsfest aftenen i forvejen. Desværre tabte KIF kampen og oprykningen glippede igen. Skal der evalueres omkring Gunnar Gregersens ”regeringstid” som træner i KIF, må det vel konstateres, at målsætningen fra 1978 om hurtig tilbagevenden til serie 1 ikke blev nået. Lidt skuffende når spillermaterialet tages i betragtning - det var helt klart til mere end serie 2, og samtidig var der under Gregersen et utrolig godt sammenhold og kammeratskab i hele seniorafdelingen. Efter de hæsblæsende 70ére blev det hverdag for familien Danmark - i starten af 80érne var renten rekordhøj og udlandsgælden var større end nogensinde. Dette lagde en kraftig dæmper på al aktivitet i samfundet, og med rette blev dette årti døbt ”fattigfirserne” - der var masser at udfordringer og mange havde mistet tilliden både til økonomien og landets politikere. Også i KIF var der mange udfordringer - klubbens gamle formand Ole Sommer havde som tidligere nævnt forladt byen. Netop Ole havde op igennem 70érne været fast inventar som leder på mange forskellige niveauer i KIF. Klubben stod pludselig i en ledelsesmæssig krise - ingen fra klubbens egne rækker ønskede at påtage sig jobbet som formand. Helt utraditionelt kom den nye formand fra byens handelsliv - han erkendte selv ikke have det mindste forstand på fodbold - hans navn var købmand Jens Peter Nørgaard, som var tilflytter til byen og drev SPAR Supermarkedet i Søndergade. KIF tog altså hul på 80érne med ledelseskrise og økonomiske lommesmerter. Den nye formand J.P. Nørgaard proklamerede, at der skulle spares ”helt ind til benet” - det var hans fornemmeste opgave igen at få klubben på økonomisk ret kurs. I et intro-interview i klubbladet appellerede han til, at alle skulle være positive og optimistiske og frem for alt ikke kun nyde men også yde - alle skulle komme frem med ”kraftlageret” og gøre en indsats, bl.a. skulle der Både baner og mål på Træengen var i en meget dårlig stand opbygges en ny struktur i foreningen i starten af 1980érne... 53 Ynglinge A deltog i 1980 i en meget vellykket træningsturnering i Sverige. Bagerst fra venstre holdleder Jens J. Nielsen, Per Hansen-Nielsen, Lars Laigaard, Johnny Hansen, Søren Pretzmann, Lars Hartvigsen, Erik Kallestrup, Jørgen Laursen og trænerne Svend Åge Pedersen og Steen Johansen. I forreste række Ole Bach, Ole Pedersen, Kim Andersen, Henrik Westergaard, Frank Ladefoged, Per Lund og Lasse Høgfeldt. I 1980 blev der udført en del kloak- og gravearbejde mellem tennisbanen og opvisningsbanen - dette var i perioder til stor gene for både spillere og gæster på stadion. Efteråret var usandsynlig vådt og dermed måtte selv træningsbanen på Træengen kridtes op og tages i brug til afvikling af kampe. Ligeledes blev der afviklet både 1. og 2. holds kampe på Levring Stadion i efteråret 1980 - i sig selv meget utilfredsstillende ikke mindst i betragtning af, at der i sidste halvdel af 70érne var blevet anlagt flere nye fodboldbaner på Bjerget. Disse fodboldbaner var endnu mindre brugbare end de to gamle baner på Træengen. Uanset om det var tør- eller regnvejr var banerne stort set ubrugelige, da de simpelthen var anlagt ud fra forkerte principper. 1980 var desuden året hvor KIF for første gang i klubbens historie solgte hver enkelt spillertrøje i seniorafdelingen til enkeltsponsorer - et princip man siden hen har fastholdt. Herved forøgedes sponsorindtægten med 400% i forhold til 1979! Sponsorerne på serie 2-holdet var Bikuben, LB Sport, Østergaards El-Service, Reklametrykkeriet, JP SPAR-Super, Odin, Villadsen, Brdr. Christensen, Kjellerup Tømmerhandel, Jyske Bank og Aaskov Sport. 54 På serie 4 var trøjesponsorerne Econy Lavpris, Kjellerup Møbelcenter, Kjellerup Posten, L. Kusk, Renault, Barsø Sko, Stjerne Køkken, Odin, Steen Møller Nielsen, Vindum ApS, Bisgaard Elite Marked og Cherie. Serie 5: Peder Kjær, Kjellerup Andelsmejeri, Volvo, AB Kontormontering, Carlsberg Depot, Svend Høgfeldt, frisør Jytte Storgaard, EP Legetøj, Torvets Grønt, B. Rasmussen, Nedergaard og Torvegrillen. Set og sket i 1980: Salget af partoutkort (sæsonkort) ser dagens lys og indbringer klubben en pæn ekstra indtægt. En råkold lørdag med is og sne havde KIF hyret tidligere landsholdsspiller Henning Munk Jensen som gæstetræner i seniorafdelingen. Den gamle jernmand kunne stadig og løb forrest under hele stroppeturen i Dalsgaard Skov. Efter træningen underholdt ”Munken” ved en hyggelig komsammen i Klubhuset på Træengen med historier og anektoder fra sin lange karriere både i Danmark og udlandet. Årets spiller i 1980 blev Ole Pretzmann og topscorerprisen ”Den gyldne støvle” tilfaldt Viggo Jensen med 6 mål på serie 2. Og så blev københavnerklubben KB Danmarks Mestre. 1981 Året vil nok især blive husket på, at det var sidste år med domicil på Træengen. I dette år blev det nye store, fine og moderne klubhus på Bjerget opført. I november 1981 blev der afholdt officiel indvielse med efterfølgende reception og taler fra bl.a. borgmesteren. Det overordnede tema fra 1980 var stadig klubbens dårlige økonomi. Indtægter var på 143.000 kr. og udgifter på 146.000 kr. Heraf udgør kontingent fra medlemmerne 44.000 kr. og det kommunale tilskud 23.000 kr. - resten 79.000 kr. skulle hentes andre steder f.eks. sponsorer, lotterispil, entre og andre usportslige aktiviteter. Man tog afsked med den populære spillende træner Gunnar Gregersen i efteråret 1980 og den næste 1. holds træner skulle findes i klubbens egne rækker. Den nye træner var Niels Christensen med fik Karl Jensen, som hjælpetræner. Godt nok havde Niels været borte fra klubben siden 1978, hvor han med stor succes havde trænet den talentfulde ynglinge A trup. Niels boede stadig i Kjellerup, hvortil han kom Niels Christensen i 1969 fra Skive, hvor han havde spillet på Danmarksserieholdet. I perioden 1969 til 1976 havde Niels selv spillet på KIFs 1. hold, som hyperaktiv ”midtbanedynamo”. I perioden 1979 til 1980 havde Niels ligesom sine to forgængere i jobbet Kjeld Thybo og Gunnar Gregersen været træner for Skelhøjes 1. hold Det var altså tredje gang i træk, at KIF aftog en træner fra naboklubben Skelhøje. Inden sæsonstarten var der en rimelig optimisme. Niels og hans team spåede en god sæson selv om af de mest markante spillere, Ole Pretzmann tog til Viborg, hvor han efterfølgende skabte sig en god karriere som divisionsspiller. Til gengæld var der kommet nye talenter til bl.a. Johnny Hansen, Ole Bach, Lars Hartvigsen og Jørgen Madsen. Det skulle dog vise sig, at det blev en svær sæson for serie 2 – holdet befandt sig hele sæsonen i den tunge ende af tabellen og måtte inden sidste kamp mod oprykkerne fra Funder GF konstatere sig degraderet til serie 3 på grund af resultaterne i andre kampe. Den gang blev kampene i sidste spillerunde ikke afviklet samtidig. Træner Niels Christensen kneb vist mere end en enkelt tåre - den oktoberlørdag, hvor KIF for første gang siden 1959 igen var tilbage i den knap så spændende serie 3. På mange måder en lidt mærkelig og vemodig sæson. Dels på grund af 1. holdets nedrykning, men ikke mindst farvellet til det gamle klubhus på Træengen, som havde været klubbens store omdrejningspunkt igennem 4 årtier. Hvad var det for en fremtid KIF gik ind til med flytningen til Bjerget - ja, det spørgsmål stillede mange sig, selv om det kan lyde lidt underligt i dag, hvor klubben har fundet sig 100% til rette på Bjerget. Til årets spiller blev kåret Svend Aage Pedersen, mens Anders Hartvig modtog ”Den gyldne støvle”, som årets topscorer. Hvidovre vinder det danske mesterskab. 55 1981. KIFs 3. hold rykkede op i serie 4 med dette hold, hvor både træner og holdleder hed Karl Jensen. I mellem de to Karl’er ses Hans J. Germandsen, Jan Johansen, Dan Christensen, Niels Nielsen og Frank R. Nielsen. I forreste række Poul V. Andersen, Niels J. Andersen, Klaus Jensen, Steen Johansen, Jan Mouritsen og Knud Erik Sørensen. I 1981 blev det i øvrigt tilladt at udskifte to spillere under kampen, og det blev obligatorisk at skulle spille med benskinner.. Bikuben sponsorerede klubbens første måltavle med stadionur på Træengen. Prisen var 11.000 kr. Uret blev senere flyttet til bane 1 på Bjerget, hvor det blev brugt helt frem til 2006. 56 Klubbens mangeårige kioskbestyrer Lilly Jensen, lod sig overtale til at fortsætte et par år mere efter flytningen til Bjerget i 1982. Flot i betragtning af, at hun var midt i 60érne. Damefodbold I Kjellerup I starten af 1980érne havde KIF et godt og sammentømret pigejuniorhold, der senere kom til at danne stammen på dameholdet, der først for alvor kom i gang i JBU´s turnering i 1984. Der havde dog tidligere været damehold, som har deltaget i turneringen under VOBU. Juniorholdet 1982 før og efter en kamp: Bagerst fra venstre Else Espersen, Betina Jensen, Helle Hansen, Hanne Lorentzen, Lene Bastrup, Gitte Bundgaard, Birgit Holm, Anne Mette Pedersen, Tina Christensen og Lone Storgaard. Forreste række: Dorthe Larsen, Kirsten Larsen, Birgitte Bach, Susanne Søgaard og Conni Rasmussen. Trænere var Klaus Jensen og Lars Hartvig Andersen. 1982 Fra og med januar 1982 er KIF´s nye domicil på Hasselvej. Den gamle opvisningsbane på Træengen samt træningsbanen var dog stadig de foretrukne baner blandt spillere og trænere, da de nye baner på Bjerget var mere eller mindre ubrugelige. Når det regnede, kunne de ikke tage vandet på grund af dårlige dræn - i tørre perioder var de hårde som et betongulv. Det skulle vise sig, at denne udbedring af banerne kom til at tage mange år og koste mange penge! En anden stor begivenhed i året 1982 var KIFs 75 års jubilæum, som i august blev fejret i de nye omgivelser på Bjerget med stor tilstrømning af interesserede gæster. Der var stort optog igennem den flagsmykkede by. På selve Bjerget var der tattoo og mange af de handlende stillede op med små handelsboder. Jubilæet blev markeret både med reception i klubhuset samt stor jubilæumsfest. Og så havde man samlet en masse gamle spillere til et festligt fodboldstævne på Bjerget med deltagelse af mere end 50 gamle KIFére. Den store jubilæumsfest blev holdt på Landbrugscentret med en tre retters menu og Søren Klosters Trio sørgede for både diner- og dansemusik. Alt dette kunne opleves til en pris på 90 kr. pr. næse, og samtlige 150 deltagere møde op i festpåklædning. 57 Ved 75-års jubilæet i 1982 hilste KIFs formand Jens Peter Nørgaard - yderst til højre, på seks gæster der alle var tidligere KIF-formænd. Fra venstre Johannes Kristensen, Svend Faaborg, Ole Sommer, Gunnar Kunst, Hans-Jørgen Hørning og Sigurd Høgfeldt. Spillere der var stoppet i KIF var hjemme for at dyste mod De gamle fra Kjellerup i Old Boys rækken. Bagerst fra venstre Verner Nielsen, Verner Jensen, Gunnar Gregersen, Fritz Virenfeldt, Mogens Rask, Bjarne Madsen, træner Svend Helge Münster og holdleder Karl Jensen. I forreste række Finn Dalsgaard Pedersen, Finn Nielsen, Karl Jensen, Kjeld Nørregaard og Gunnar Bødker. 58 Oprykning i jubilæumsgave Arne Bak fra Engesvang var blevet ny 1. hold træner for serie 3, mens en af klubbens egne spillere, Svend Aage Pedersen, udnævntes til ulønnet hjælpetræner. Arne havde trådt sine barnesko i Ravnstrup ved Viborg, og spillet både i Ravnsbjerg og hos Viborg Søndermarken. Herefter var han flyttet til Silkeborg og opnåede en enkelt kamp på divisionsholdet, men spillede ellers på Silkeborg IFs andethold i jyllandsserien. Det skulle vise sig at blive en fin sæson. 1. holdet sikrede sig via 33 points og en andenplads efter Viborg Søndermarken en hurtig returbillet til serie 2. Serie 4, 1 klarede en midterplacering, medens det nyoprykkede 3. hold ikke kunne gøre sig gældende i serie 4 og rykkede hurtigt retur til serie 5. Førsteholdet gav i 1982 KIF den bedste jubilæumsgave: oprykning til serie 2. Bagerst fra venstre træner Arne Bach, Klaus Jensen, Anders Hartvig, Esben Bach, Leo Sørensen, Lars Hartvigsen og Jakob Thisted. Forrest: Ole Bach, Johnny Hansen, Svend Åge Pedersen, Kresten Hansen, Viggo Jensen og Steen Johansen. Set og sket i 1982: Old-boys søgte om optagelse i den midtjyske Allianceturnering (divisionsturnering) og kom på den måde til at spille imod nogle af de gamle divisionsspillere fra følgende klubber: AGF, AIA, Horsens, Ikast, Randers, Silkeborg, Viborg, Viby og Vorup. Årets spiller i Kjellerup 1982 blev Anders Hartvig medens Michael Laudrup tog den samme titel i Danmark. Kresten Hansen modtog ”Den gyldne støvle” som bevis på, at han blev suveræn topscorer på 1. holdet i serie 3. ger, og Anders blev uden modkandidat valgt som ny formand for KIF. Sportsligt et spændende år - skulle det lykkes for KIF at vinde fodfæste i serie 2 igen efter oprykningen i efteråret 1982. 1983 Året indledtes som sædvanlig med, at klubben afholde sin årlige generalforsamling i slutningen af januar. KIF skulle igen sige farvel til sin formand gennem de sidste tre år J.P. Nørgaard, som allerede i efteråret 1982 proklamerede sin afgang med ordene: ”En formand skal maksimalt sidde i tre år, så skal der nyt blod til”. J.P. havde udset Anders Farsø, som sin efterføl- Unge KIF-talenter klar til træning foråret 1982. Fra venstre Michael Plouggaard, Morten Grotrian, Torben Trier Christiansen, Henrik Pedersen, Ole Iversen, Søren Gadegaard, Jim Overgaard, Lars Dencker og Troels Beenfeldt. 59 KIFs talentfulde ynglingehold anno 1982. Bagerst fra venstre træner Jens Jørgen Nielsen, Lasse Høgfeldt, Søren Pedersen, Frank Ladefoged, Erik Kallestrup, Kim Andersen, Lars Lajgaard og trænerne Jørgen W. Kristensen og Steen Johansen. I forreste række Torben Petersen, Jan Katballe, Henrik Jensen, Frank Bach, Jens Nielsen, John Sørensen og Niels Kallestrup. Jobbet som 1. holds træner var på ny betroet Arne Bak efter succesen i det første år i klubben. Søren Olesen vendte efter et enkelt år som træner i barndomsklubben Sjørslev-Demstrup tilbage som hjælpetræner. Det blev en mærkelig sæson. Foråret var bestemt godkendt med en placering tæt på toppen i en barsk kreds, men efteråret blev til gengæld den store nedtur. Fra slutningen af foråret og til godt midtvejs i efteråret havde holdet ikke fået fuld valuta i hele 8 kampe i træk. Krisen trak sammen omkring holdet - der var ingen som tog ansvar, hverken på eller uden for banen. I løbet af sæsonen blev der benyttet ikke mindre en 25 forskellige spillere, hvoraf de 7 var debutanter. Den ældste af debutanterne var 36 årige Lars Daugaard - en kendt person i byen, Arne Bach lærer på skolen og 60 bosiddende i Kjellerup i godt 10 år. Lars havde indtil starten af 80érne spillet i barndomsklubben Houlbjerg og indtil da kun spillet old-boys fodbold i KIF Den yngste af debutanterne var yngligespilleren Frank Bach - en ung talentfuld spiller med fremtiden for sig. Også de to trænere Søren Olesen og Arne Bach var at finde på kampsedlerne, i det man vel kan kalde ”svingdørssæsonen”. Serie 4 opnåede en placering midt i rækken med 23 points - ærkerivalerne fra Thorning triumferede og sikrede sig oprykning til serie 3 - dermed var Kjellerup fra og med sæsonen 1984 ikke længere kommunens ubestridt højest rangerende hold. Juniorpigerne havde i 83 deres hidtil bedste sæson. Holdet blev i foråret trænet af Eva Mikkelsen, der i sommerferien bosatte sig i Italien. Derefter blev pigerne trænet af Lars Andersen, Ole Bach og Karsten Hansen. Mod slutningen af sæsonen gik det lidt op i hat og briller – og pigerne fortalte selv, at det nok var fordi de var mere aktive på El Diablo – end på banen… 2. holdet i serie 4, 1983. Næsten alle spillerne fik også kampe på 1. holdet i denne sæson, hvor der blev benyttet 25 forskellige spillere. Bagerst fra venstre Peter Lyngsø, Ole Bach, Jens Thybo, Lasse Brøner, Lars Skov, Lars Daugaard og Jørgen Madsen. Forreste række: Lasse Høgfeldt, Jørgen Bach, Erik Kallestrup, Svend Åge Pedersen, Jørgen W. Kristensen og den spillende træner Arne Bach. Jubilæumsfestlighederne i 1982 havde givet klubbens ledelse ambitioner om, at gøre det til en tradition at afholde en festuge eller en sportsfest omkring klubbens nye domicil på Bjerget. Der blevet lagt et stort stykke arbejde omkring planlægningen, og endelig i juni kunne det blandede program med turneringsfodbold, showfodbold, show, biludstilling og loppemarked m.v. løbe af stablen. Det blev en succes med mere end 1.000 besøgende, deltagere og publikummer. Fald i vand maskinen fik premiere i Kjellerup, og var et særdeles populært indslag. Både landsog lokalpolitikere så som Anker Tang Sørensen og Jens Jørn Besser måtte en tur i baljen. Set og sket i 1983: Årets spiller i 1983 blev Steen Johansen, målmand på 1. holdet i serie 2 og den ældste debutant i klubbens historie Lars Daugaard løb med ”den gyldne støvle”, som bevis på topscorerværdigheden på henholdsvis serie 2 og 4. Lyngby blev danske mestre. Som noget nyt fik KIF foden indenfor i byens juleaktiviteter, idet man i år skulle arrangere det store Gå-Gave-Løb. Denne aftale var kommet i stand på baggrund af det glimrende samarbejde, som KIF havde haft med Kjellerup Handelsstandsforeningen indenfor de senere år. De ugentlige lotterispil mandag aften på Landbrugscentret havde efterhånden kørt igennem en lang årrække, og sikret KIF et tiltrængt økonomisk tilskud. Anders Farsø kommer til Kjellerup i starten af 70érne, og engagerer sig hurtigt i KIF. Først som spiller, siden som holdleder, bestyrelsesmedlem, kasserer, dommer, hjælpetrænerm.m. Farsø er formand fra 1983-1986. 61 Serie 3 damer 1984. Bagerst fra venstre Birgit Holm, Hanne Lorentsen, Tina Christensen, Connie Rasmussen, Helle Petersen, Mette Lise Ginnerup og træner Bent Thomsen. Forrest fra venstre Kirsten Larsen, Pia Kjær, Else Espersen, Helle Hansen, Erna Pedersen, Lily Pedersen og Lene Bastrup. 1984 Det år huskes vist specielt af to årsager. Klubbens nye dameseniorhold i 3 serie blev årets hold og samtidig overtog KIF selv driften af klubkiosken. Først lidt om dameholdets suveræne sæson. Efter mange år med flotte resultater, var der i 1984 næsten et helt hold juniorpiger, der rykkede op i seniorafdelingen. Disse nyoprykkede juniorpiger samt tilgang fra hjemvendte spillere fra Hauge GF gjorde at man kunne stille et slagkraftig hold i serie 3 damer. Holdet gik ubesejret igennem turneringen (16 sejre og 2 uafgjorte kampe) og sikrede sig oprykning til serie 2. Det gik fantastisk i kredskampene og pigerne spillede sig helt til finalen, som i Støvring mod Bindslev blev tabt med 0-4. Under alle omstændigheder en super sæson, så ikke uden grund blev der alligevel en lille fest ved hjemkomsten til klubhuset på Bjerget. Pigerne blev det første hold i seniorafdelingen i KIF, der nåede frem til finalen om det jyske mesterskab. Holdet blev trænet af Bent Thomsen, Rødkærsbro mens Niels Holm var holdleder. Stammen på holdet bestod for en stor dels vedkom62 mende af førsteårs seniordamespillere omkring 17-18 år. Det skulle allerede året efter vise sig at blive et stort problem, da en stor del af spillertruppen forlod byen bl.a. for at uddanne sig. Før sæsonen 1984 havde vores mangeårige kioskforpagter Lilly Jensen valgt at stoppe, og der var tiltrådt en ny forpagter, som ikke fik kiosk- og kantinedriften til at fungere tilfredsstillende. Midt på året overtog KIF derfor selv driften af klubkiosken via frivillige medhjælpere - dette for at sikre et tilfredsstillende serviceniveau over for medlemmerne, styrke klublivet i det nye klubhus og samtidig for at tilføre foreningen et økonomisk tilskud. Det er en af de vigtigste beslutninger, der er taget af klubbens ledelse i nyere tid. Driften af kiosken har nemlig siden været underlagt KIF. Driften af kiosken har været økonomisk lukrativ - tælles de mange års overskud sammen har KIF tjent godt 1,0 mio. - ganske imponerende. Der er mange som gennem årene har ydet en stor indsat og brugt meget af deres fritid bag kioskens salgsluge. Udover dameholdets succes hører året 1984 ikke til de mest bemærkelsesværdige. 1. holdet startede på ny i serie 3 efter nedrykningen, og Svend Åge Pedersen og Søren Olesen var spillende trænere i KIF i 1984. 2. holdet befandt sig næsten som sædvanlig i serie 4. De to hold trænedes af to gode gamle kendinge nemlig Søren Olesen og Svend Aage Pedersen. Generationsskiftet på 1. holdet kom til at præge sæsonen. Mange af de sidste 8-10 års stamspillere var ikke mere at finde på holdet, dog spillede de to rutinerede trænere de fleste kampe - generationsskiftet betød bl.a. debut til de to helt unge talenter på 18 år Henrik Overby og Kenneth Christensen - året i forvejen var andre unge talenter som Erik Kallestrup og Lars Laigaard kommet med på holdet. Endelig skal det nævnes at holdet led under at mangle deres ubetinget farligste ”targetman” Kresten Hansen hele foråret på grund af en langtidsskade. Holdet formåede dog at være med i den bedste halvdel af kredsen, og sluttede på 3. pladsen med 26 points lige under opryknings-stregen. En kamp mod Bjerringbro på udebane i starten af oktober kom reelt til at afgøre oprykningsspørgsmålet - KIF tabte - Bjerringbro vandt og rykkede op sammen med Hammerum. Serie 4 levede til gengæld livet farligt og først i allersidste kamp på hjemmebane mod Engesvang blev eksistensen i rækken sikret med en uhyre smal 3-2 sejr. 1. holdet i serie 3, 1984. Bagerst fra venstre holdleder Lars Bo Wive, Erik Jensen, Erik Kallestrup, Frank Bach, Lars Hartvigsen, Jakob Thisted og Steen Johansen. I forreste række Jørgen W. Kristensen, Søren Olesen, Lars Laigaard, Svend Åge Pedersen, Michael Schrøder og Mogens Blichsted. 63 Set og sket i 1984: For første gang i historien spiller KIF´s 1. hold i samme række som lokalrivalerne fra Thorning. Begge sæsonens lokalopgør endte uafgjort og begge kampe med mange gule og grønne fans på lægterne. Thorning opnåede aldrig at få hjemmebane, da forårets kamp på grund af dårlige baneforhold måtte afvikles på ”sandjordsbanen” i Gråmose. Efter sæsonen 1984 var KIF igen højeste rangerende hold i Kjellerup Kommune, da Thorning ikke overlevede sin første sæsonen i serie 3. KIF har igennem en lang årrække afholdt et utal af ikke sportslige arrangementer primært for at supplere sine indtægter - både lotterispil og halballer har igennem årene skæppet godt i klubkassen. I 1984 prøvede man noget nyt både af hensyn til økonomien, men også for at tilføre kulturlivet i byen en ekstra dimension – biografen blev lejet en fredag aften og frem rullede den landskendte hypnotisør Ali Hamann fra Silke- borg sit hypnose-show. Arrangementet blev en kæmpesucces med en helt udsolgt biograf med masser af mystik og morsom underholdning. Ved banesynet i slutningen af 1984 imødekom Kjellerup kommune endelig foreningens ønske om en tiltrængt forbedring af banerne på Bjerget. Bane 1 skulle på ny ”drænes” medens bane 2 og 3 simpelthen skulle lægges helt om. Årets spiller i 1984 blev Mogens Blichsted, medens ”Den gyldne støvle” blev delt imellem to af de unge talenter Michael Schrøder og Frank Bach, som hver scorede 7, må på serie 3. Ynglingespilleren Morten Groth fik prisen som årets fund, og fik som belønning for en stor sæson debut på serie 3 i sidste turneringskamp. Året betød en relancering af talentholdet. Alle klubber i kommunen var inviteret til at deltage, men ingen reagerede - derfor kom holdet til udelukkende at bestå af unge KIF-talenter. Holdet nåede til anden runde, hvor de mødte overmagten fra Hammel GF. Miniputterne 1984: Bagerst fra venstre træner Torben V. Andersen, Klaus Mogensen, Palle Sylvestersen, Bo Jensen, Lars Christensen, Søren Lyngsø, Michael Jacobsen, Morten Boesen, Thomas Munk, Ole Jacobsen og træner Jens Jonassen. I forreste række: Michael Gammelager, Klaus Risgaard, Thomas Jonsen, Jesper Kiib, Martin Grotrian, Jesper Sylvestersen, Christian Poulsen, Ole Jensen, Lars Thomsen og Rasmus Bøgelund. 64 Oprykning til serie 2, 1985: Bagerst fra venstre holdleder Lars Bo Vive. Bent Rasmussen, Michael Schrøder, Morten Groth, Frank Bach, Lars Hartvigsen, Lars Laigaard og træner Søren Olesen. I forreste række Kenneth Christensen, Sander Steffensen, Steen Johansen, Svend Åge Pedersen, Lars Sørensen, Mogens Blichsted og Niels Kallestrup. 1985 Som sædvanlig blev den årlige generalforsamling afholdt sidst i januar måned. Formanden Anders Farsø udtalte, at resultaterne i foreningens ungdomsafdeling i det forgangne år havde været rigtig gode, men det måtte for alt i verden ikke blive en sovepude. Derfor ville kravene til både trænere og ledere i de kommende år blive skærpet på grund af konkurrencen med andre idrætsgrene og fritidsaktiviteter. På generalforsamlingen blev den 70 årige Villy Christensen udnævnt til æresmedlem i Kjellerup Idrætsforening, som belønning for sit mangeårige virke som både leder og trofast gæst ved KIF-arrangementer. Sportsligt blev året 1985 godt for 1. holdet i serie 3, men til gengæld en katastrofe for klubbens 2. hold i serie 4 – herom senere. 1. holdets oprykning blev først en realitet fem minutter i lukketid. Holdet var i lange perioder af året med i toppen af rækken, men ind imellem ”gik klappen ned”, eksempelvis troede selv de største optimister, at oprykningen var forduftet efter det skuffende nederlag i Stevnstrup mod Alliancen. Andre resultater i rækken flaskede sig, så pludselig kunne holdet rykke op, hvis de i den sidste knald eller fald hjemmekamp kunne besejre Hornbæk, der også havde en oprykning at spille for. Missionen lykkedes godt hjulpet af massiv opbakning fra de ca. 400 tilskuere, som nød både det herlige solskinsvejr og det fine spil fra KIFérne. Optakten til serie 4 holdets nedrykning er et af de sorte kapitler i klubbens historie. For de implicerede parter i særdeleshed ubehageligt, ja næsten uvirkelig. Efterspillet fandt faktisk først sin afslutning i 1986, efter en JBU disiplinærdom, havde tildelt en af vores spillere et års karantæne fra al fodbold i JBU regi. Hele sagen startede med, at Them GF efter en turneringskamp i foråret 1985 nedlagde protest imod, at KIF benyttede en ulovlig spiller, som var kommet fra Bryrup. Det nybagte damehold i serie 2 fik en rimelig sæson og sluttede på en fjerdeplads. Størst succes i dame- og pigeafdelingen var ubetinget stortalentet Jane Pedersens udtagelse til regionens udvalgte hold. 65 Miniputter 1985. Bagerst fra venstre Christian Skouborg, Morten Bruun, Martin Hoberg, Christoffer Pedersen, Frank Gadegaard, Martin Poulsen og træner Bent Skouborg Christensen. I forreste række: Jan Rothman, Kenneth Blach, Kasper Jensen og Arne Andreasen. KIF´s 4. hold i serie 6 rykkede op på bekostning af lokalrivalerne fra Thorning. Med holdets oprykning har KIF i den kommende sæson ikke mindre en 3 hold i serie 5. Bagerst fra venstre holdleder Karl Jensen, Niels J. Pedersen, Christian Jensen, John Sørensen, Lars Skov, Agner Sørensen, Morten Mortensen, Kjeld Rasmussen og Per Henriksen. I forreste række Preben Hornstrup, Ole Bach, Kurt Rasmussen, Klaus Jensen, Henrik Jensen, Michael Hvam og Gert Kaagaard. 66 1986 I 1986 fik KIF for første gang udtaget en spiller til det Jyske Juniorhold. Den 15-årige Jane Pedersen havde hele sig fodboldopdragelse i KIF og spillede på det lokale serie 2 hold. Jane Pedersen Hun var et meget stort talent og gjorde det rigtig godt ved et stort stævne i København, hvor hun spillede for Jylland. I 1987 flyttede hun til Århus og spillede for Danmarks mest succesrige dameklub; Hjortshøj Egå Idrætsforening. Her fik hun hurtigt tilkæmpet sig en plads på førsteholdet i 1. division og var med i hele den gyldne periode, hvor HEI vandt 7 danske mesterskaber. Jane Pedersen spillede en enkelt kamp på U21 landsholdet og fik nogle officielle landskampe på U14 og U16. Janes to ældre søstre, Lilly og Erna Pedersen, har gennem årene, begge gjort et meget stort stykke arbejde i Kjellerup IF - både på, og udenfor banen. 1986 blev et svært og følelsesladet år - igen var 1. holdet i serie 2 og nu skulle der satses stort. Den 36 årige Bent Birch fra Virklund blev ansat som cheftræner, mens Søren Olesen havde indvilget i at tage en sæson mere som hjælpetræner. Spillertruppen var blevet styrket og ledelsen havde øremærket flere penge til 1. holdet. Det skulle imidlertid vise sig, at holdet fik det svært og måtte kæmpe hårdt for hvert eneste point. I den sidste og afgørende fase blev nedrykningen til serie 3 en realitet. Hele tre serie 5 hold havde KIF dette år. Målet var selvfølgelig at 2. holdet straks skulle retur til serie 4, og det kom de uden alt for meget sved på panden - holdet blev suveræn vinder af kredsen. Lidt overraskende var det derimod, at tredjeholdet også sikrede sig oprykning - altså dobbelt oprykning til serie 4 . Lørdag den 19. oktober 1986 blev KIF ramt af en tragedie. På vej hjem til oprykningsfest forulykkede to af bilerne med spillere på serie 5 - holdet på Resdal Bakke. Flere af de implicerede blev hårdt kvæstet. En frygtelig situation, som rystede og påvirkede alle. Værst naturligvis for de implicerede og deres nærmeste pårørende, som også efterfølgende har måttet leve med påvirkningerne fra ulykken. KIF-Revy i Biografen Lions Club holdt sin årlige ”Løvefest”, og som et indslag heri havde KIF påtaget sig, at stable en revy på benene. Primus motor bag revyen var Anders Hartvig, der sammen med vennerne Mogens Andersen og Peter Leth var de bærende kræfter på scenen i Kjellerup Bio. Revyen blev lanceret under mottoet, lagkage-, øl- og kokasserevyen: ”Den er ikke for dyr” (dyr havde nemlig ingen adgang). Ja, så var stilen ligesom lagt. Og hvilken revy og sikken succes, der gav et stort overskud til den slunkne klubkasse! Sjældent har så mange mennesker i en stopfyldt sal moret sig så kosteligt som ved de to forestillinger. Skulle nogen have lyst til at se eller gense revyen, siger rygterne, at den stadig findes på et gammelt VHS videobånd, optaget 67 Jyske Mestre i miniput 1987: Bagerst fra venstre træner Bent Skouborg Christrensen, Morten Bruun, Rene Sørensen, Christian Skouborg, Kristoffer Pedersen, Lars Peter Lejsgaard, Thomas Gade, Martin Hoberg, Kim Jacobsen, træner Peter Munk og Anders Nielsen. Siddende Uffe Lejsgaard, Arne Andresen, Frank Gadegaard, Jens Daugaard og Rune Jacobsen. af radioforhandler Arne Mortensen. 1987 Højdepunktet for KIF i 1987 blev Miniputdrengene, der hjemførte et flot jysk mesterskab. Denne store triumf blev hjemført af en flok meget dygtige og talentfulde Kjellerup-drenge. Med på dette hold var bl.a. en del af profilerne på 1. holdet anno 2007. I finalen i Nr. Snede blev Horsens KFUM besejret med hele 5-1. Trænerne for holdet var Bent Skouborg og Peter Munk. Også ynglingeholdet trænet af Jan Sørensen havde en fin sæson og blev kredsvindere. Holdet nåede semifinalen i kampen om det jyske me- Bagerst fra venstre holdleder Karl Jensen, Niels Lindberg, Hans Thiel, Svend O. Krogh, Carsten Mikkelsen, Torben Kallestrup, Gunnar Sørensen og træner Jan Sørensen. I forreste række; Jens Nielsen, Brian Nicolaisen, Carsten Sørensen, Torben Lundstrøm, Lars Espersen, Allan Iversen og Flemming Lynderup. 68 sterskab, men tabte knebent med 2-1. Ved generalforsamlingen i januar 1987 ønskede KIF´s formand igennem de seneste tre år Anders Farsø ikke genvalg og ønskede ligeledes helt at udtræde af bestyrelsen. På den ordinære generalforsamling kunne der ikke findes en ny formand. Heldigvis kunne der på en ekstraordinær generalforsamling findes en ny meget kompetent person til posten nemlig den 39 årige lærer Lars Daugaard, som havde boet i byen i mere en 15 år. Efterhånden havde 1. holdet levet en ”elevatortilværelse” mellem serie 2 og 3 siden 1981 - i sig selv temmelig frustrerende. Klubben hungrede naturligvis efter sportslig succes og fremgang - 80érne havde indtil videre ikke været KIF´s årti. Mange gik med en følelse af, at klubben burde være højere rangerende byens størrelse taget i betragtning. Der var stadig milevidt op til fordoms serie 1 niveau. Der synes at mangle både spillemæssige kvaliteter men ikke mindst vilje, engagement og ansvar – i de forgangne år. I 1987 fortsatte Bent Birch som cheftræner, mens et af klubbens kendte ansigter og mangeårig førsteholdsspiller Nils Arne Iversen trådte til som hjælpetræner. 1. holdet var igennem hele sæsonen Benth Birch med i toppen af serie 3, som sædvanlig blev der sat en del unødvendige point overstyr mod middelmådige modstandere. Som i 1985 kulminerede sæsonen dog med en såkaldt oprykningsfinale – en knald eller fald kamp om oprykningen i den allersidste spillerunde. Modstanderen var Vridsted, som havde fordel af hjemmebane og kunne nøjes med uafgjort, hvorimod KIF skulle vinde kampen for at sikre sig avancement til serie 2. Det lykkedes slet ikke. Holdet spillede meget usikkert og nervøst og tabte kampen 3-1. Dameholdet klarede sig igen pænt i serie 2 og Old Boys 1987: Bagerst fra venstre Svend Åge Jacobsen, Thøger Gustavusen, Per Rønsbo, Kjeld Sørensen, Bent Mikkelsen, Svend Kirkegaard og Ole Jeppesen. I forreste række: Steen Mortensen, Bent Madsbjerg, Esbern Seneca, Niels Christensen, Orla Munk og Holger Knudsen. 69 sluttede i den bedste halvdel under ledelse af de to trænere Lilly Pedersen og Erik Bastrup. 1988 På generalforsamlingen i januar tager bestyrelsen initiativ til, at der oprettes såvel ungdoms- som seniorudvalg. Beslutningerne og ansvar, også for økonomien skal decentraliseres, og lægges ud i de enkelte udvalg. Ny cheftræner i seniorafdelingen er den 36 årige lærer Søren Bjerre fra Silkeborg. Der er på forhånd store forventninger til den nye træner, som på mange måder har en utraditionel tilgang til opgaven. Det betød stor tilslutning til træningen - selv under den seje vintertræning mødte der godt 30 spillere op hver gang. Måske var det allerede et positivt forvarsel om, at den nye sæson kunne blive et vendepunkt – gejsten og optimismen blev stille og roligt indarbejdet i hver enkelt spiller. Sæsonen kom i gang og resultaterne artede sig fornuftigt i den jævnbyrdige serie 3 kreds, som bød på adskillige vaskeægte lokalopgør – akkurat som i 1984 var også ærkerivalerne fra Thorning trænet af tidligere KIF 1. holdstræner Arne Bach blandt modstanderne – inden fodboldåret 1988 svandt ud, skulle det vise sig, at netop de to rivaler og ærkefjender kom til at udkæmpe århundredet slag sandsynligvis kun overgået af ”Slaget på Grathe Hede” i år 1157. Ved slutfløjtet efter 22 kampe ville skæbnen, at både Søren Bjerre Thorning og KIF delte andenpladsen i kredsen efter Feldborg, som havde sikret sig forfremmelse til serie 2. Udover pointligheden stod de to hold nøjagtigt lige i de indenbyrdes kampe, da begge opgør var endt uafgjort. Der skulle spilles en altafgørende knald eller fald kamp om den anden oprykningsplads. Kampen skulle afvikles på neutral bane i Bjerringbro lørdag den 22. oktober 1988. Allerede på parkeringspladsen ved Bjerringbro Hallen herskede der allerede næsten landskampstem- Holdet der vandt den historiske sejr over Thorning. Bagerst fra venstre holdleder Jørgen Pedersen, Lars Laigaard, Frank Pedersen, Kresten Hansen, Svend Holm, Frank Bach, Harry Fløjborg, Mogens Iversen og træner Søren Bjerre. I forreste række Michael Schrøder, Torben Nielsen, Kent Forsberg, Lars Sørensen, Morten Groth, Steen Johansen og hjælpetræner Svend Åge Pedersen., 70 ning med masser af bannere, truttende båthorn og stålsat optimisme i begge lejre. Sjældent har en kamp på serie 3 niveau trukket så mange tilskuere frem på lægterne. Godt 700 (svarende til 5% af kommunens indbyggertal) overværede den yderst dramatiske og meget spændende omkamp. KIF var godt nervøse og slemt på hælene i 1. halvleg, som Thorning vandt med 1-0. KIF fik udlignet og kampen tiltog i intensivitet og rigtig dramatisk blev det, da Thornings målmand fik det røde kort for en nødbremse. Thorning kæmpede dog ufortrødent videre og bragte sig på ny i vinderposition på scoring ved straffespark. Nu stod der for alvor KIF på kampen. Det blev 2-2 og blot fem minutter før slutfløjtet kanonerede Kent Rasmussen bolden i kassen til slutresultatet 3-2. KIF´s 1. hold var tilbage i serie 2 og hvilken måde det skete på. Der blev festet og jublet til den store guldmedalje i klubhuset efter hjemkomsten fra Bjerringbro. Træner Søren Bjerre havde åbenbart andre talenter end dem han viste på sidelinien - i dagens anledning havde han komponeret en sang på melodien ”Du burde købe dig en tyrolerhat” (Thorning-hat) - den sang er siden hen blevet sunget mange gange ved festlige lejligheder i KIF Inden sæsonen randt ud, havde ledelsen i KIF Serie 5 blev kredsvindere i 88 med dette hold. Bagerst fra venstre holdleder Steen Mortensen, HansJørgen Hørning, Benny Forsberg, Joen Andersen, Leo Sørensen, Erik Kallestrup, Viggo Jensen og Anders Hartvig. I forreste række Gunnar Sørensen, Niels J. Andersen, Christian Hansen, Peter Hørning og Jens Peter Kjær. været forudseende - de havde hyret succestræner Søren Bjerre for endnu en sæson. Ikke blot serie 3 fejrede triumfer i 1988 – også 3. holdet i serie 5 triumferede og sikrede sig endda kredsmesterskabet og nåede flere kredskampe om det jyske mesterskab. Holdet bestod af en god blanding af ni gamle rutinerede tidligere førsteholdsspillere samt et par unge talenter, som kunne løbe de nødvendige skridt for dem. 1989 Cheftræner Søren Bjerre udtaler som optakt til sæsonen, at han ønsker større bredde i Kjellerup, men dog ingen forventninger om en topplacering. Han mener KIF har et bedre hold som er i en bedre træning, og han er bestemt optimistisk og tror på en god sæson. Det skulle hurtigt vise sig, at serie 2 fik en kanonstart på sæsonen, og efter foråret var holdet 71 med i den absolutte top. Undervejs i efteråret blev der tabt nogle points. Heldigvis mistede de to øvrige oprykningskandidater, den gamle arvefjende Feldborg og Vorgod begge points, så KIF kunne nu selv afgøre sagen med en sejr over allerede nedrykkede Sunds på hjemmebane. Som sagt så gjort. KIF udklasserede en svag modstander og vandt suverænt 7-1, og var efter 13 års ”tørke” tilbage, hvor vi alle synes, klubben som minimum bør høre til, nemlig i serie 1. Træner Søren Bjerre stoppede i KIF, da han havde fået en henvendelse fra den tidligere storklub Fuglebakken nu IHF. De to år med Søren Bjerre havde tilført holdet og de enkelte spillere, meget og KIF syntes nu at have det bedste og mest homogene hold i mange år. Det store spørgsmål var, om det vil kunne klare den større og sværere udfordring i serie 1. 1989 var året hvor KIF blev landskendt igennem Tips Bladet, som skrev en artikel om det nye tiltag i foreningen; ”Fodboldklub tipper sig til bedre økonomi”. KIF havde lavet en aftale med en række sponsorer, der optrådte som ”Ugens gæstetipper” i Kjellerup Tidende. Rent faktisk var der flere af gæstetipperne, som var ret så dygtige og heldige bl.a. tippede Inga Thomassen fra Statoil ca. 1.600 kr. i KIF´s kasse via en 12, fire 11ére og seks 10ére. Lars Daugaard var foreningens formand fra 1987 til 1991. Han var i sine velmagtsdage en målfarlig angriber på Houlbjergs hold. Lars er den hidtil ældste debutant på 1. holdet i KIF. Han fik sin første kamp i 1983 i en alder af 39 år. Han har i mange år været tilknyttet 1. holdet som holdleder og siddet i seniorudvalget . 1989: Kjellerup er i serie 1 igen - efter 13 års pause. Bagerst fra venstre Kenneth Christensen, Frank Pedersen, Bent Rasmussen, Frank Bach, Svend Holm, Harry Fløjborg, Lars Laigaard, Torben Kallestrup og træner Søren Bjerre. I forreste række Torben Nielsen, Kristian Tørring, Morten Groth, Lars Sørensen, Niels Kallestrup og Steen Johansen. 72 Dameholdet klarede sig flot i 1989. Bagerst fra venstre Lily Pedersen, holdleder Kurt Jensen, Tanja Nedergaard, Rikke Kudahl, Susanne Madsen, Dorthe Munk, Heidi Steffensen og træner Poul Erik Johansen. I forreste række sidder yderst til venstre to piger fra Lemming som vi ikke kender. Dernæst Vinnie Krogh, Anja Krogh, Anne Marie Jacobsen, Connie Christensen og Anette Schultz. Både juniorholdet og lilleputterne på billedet blev kredsvindere i 1989. Lilleputdrenge vandt desuden VOBU´s træningsturnering og blev danske mestre ved et stort weekend-stævne i Lejre ved Roskilde. Dernæst blev de jyske mestre i lilleput A. Bagerst fra venstre den stolte træner Jens J. Nielsen, Christian Skouborg, Anders Nielsen, Morten Brun, Jan Roetink, Lars P. Lejsgaard, Thomas Holm og hjælpetræner Jesper Grønkjær. I forreste række Jens Daugaard, Kristoffer Pedersen, Thomas Gade, Martin Hoberg Munk, Arne Andreasen, Rune Jacobsen og Uffe Lejsgaard. 73 1990erne På sportslig slingrevals I fodboldoptakten til 1990 i Midtjyllands Avis kunne man læse, at Kjellerup vil have mere end sportslig succes - alle skal også tage ansvar udenfor banen, lyder parolen fra klubbens ledelse, nu skal der ydes før der kan nydes. På overfladen ligner det en ganske almindelig sportssucces; et ungt fodboldhold og et par seriøse trænere drøner to rækker op på to sæsoner. Men herefter adskiller Kjellerup sig fra mange andre klubber, for også udenfor banen bruger spillerne knofedtet for klubben, fortæller Kenneth Christensen, der sammen med fire andre l. holdsspillere, Harry Fløjborg, Erik Thuesen, Bent Rasmussen, og Morten Groth var med i KIFs bestyrelse i 1990. På generalforsamlingen i januar kunne bestyrelsen fremlægge et flot regnskab med et overskud på næsten 50.000 kr. En god del af dette beløb var overskud fra klubkiosken, som drives via en stor frivillig arbejdsindsats fra forældre til nogle af klubbens ungdomsledlemmer. Set i den store sammenhæng var 1990’erne ikke klubbens gyldne tidsalder, skønt det blev til tre sæsoner i serie 1 og et jysk mesterskab i serie 2. 1990-ernes fritidsliv bar præg af mange tilbud. Fodboldspillet havde - heller ikke i Kjellerup - monopol på unge menneskers interesse. Normalt havde KIF haft fire seniorhold og plads til både det store og det mindre ambitionsniveau. Men i løbet af 90’erne oplevede klubben at være nede på en fast spillerstamme på ca. 25 mand. Ofte måtte andenholdstræneren ringe rundt for at supplere sit hold efter torsdagens træning, da interessen ganske enkelt ikke var særlig stor. Men 74 trods sportslig slingervals og til tider manglende opbakning fik klubben i sine allersorteste perioder alligevel lagt kimen til det hold, der den dag i dag sletter alle tidligere rekorder i KIF. I 1990 var KIF var tilbage i serie 1 på elevatorbesøg, og der var sat store forventninger til holdet. Nogle teknisk stærke og til tider løbevillige spillere fra omegnsklubber krydrede et meget stærkt lokalt fodboldhold med frækhed og finesse. Den nye cheftræner Lars Grønfeldt havde til sæsonstarten i 1990 udtaget følgende 1. holdstrup: Mads Andersen, Peter Petersen, Kent Forsberg, Harry Fløjborg, Brian Hansen, Lars Esbensen, Frank Pedersen, Erik Thuesen, Carsten Hansen, Mogens Iversen, Lars Laigaard, Bent Rasmussen, Frank Bach, Kenneth Christensen, Torben Nielsen, Morten Groth, Kristian Tørring, Michael Schrøder, Allan Iversen, Jens Jonassen, Michael Sørensen, Torben Kallestrup og Peter Hørning. Holdets blev kendte for nogle usædvanligt skarpe hjørnespark, som modstanderholdene sjældent kunne modstå. Alligevel lykkedes det ikke at fastholde klubbens tilværelse i serie 1, hvilket var en meget stor skuffelse. Til trods for skuffelsen i 1990 lykkedes det stort set at holde truppen intakt gennem de næste par år, og Lars Grønfeldts tre sæsoner i klubben bragte da også holdet tilbage, hvor det rettelig havde hørt til – i serie 1. Lars Grønfeldt 1992 blev et stort år for KIF. Jysk Mesterskab i serie 2. Bagerst fra venstre træner Lars Grønfeldt, formand for seniorudvalget Peter Hørning, Peter Petersen, Henrik Overby, Lars Laigaard, Mads Andersen, Lars Sørensen, Michael Schrøder, holdleder Gunnar Sørensen og formand Lars Snedker. I forreste række: Søren Madsen, Rene Thomsen, Lars Espersen, Erik Thuesen, Christian Tørring, Torben Nielsen, Allan Iversen og hjælpetræner Jan Sørensen. To af få højdepunkter i 1991 leverede Drenge A, der sluttede sæsonen på fornemmeste vis, da holdet i finalen på Virklund Stadion besejrede Brande 4-1 i kampen om det jyske mesterskab. Det var første gang i klubbens historie, at KIF havde et hold med i en A finale. Lilleput drengene blev landsmestre, da de repræsenterede Viborg Amt i DGI landsfinalestævnet, som blev afholdt på Møn. Holdet slog i finalen AC 77 fra Næstved med hele 11-0. Det var 3. år i træk, at KIFs lilleputter i kamp med hold fra hele landet, vandt landsmesterskabet. Formand Lars Daugaard ”takker” i klubbens årsskrift Kjellerup Kommune for ingenting - et ordentlig spark til byrådet, som anklages for at indføre brugerbetaling ad bagdøren i kraft af den manglende økonomiske støtte til den frivillige idræt. I 1992 havde KIF en fantastisk sæson - som tilfældet også var med landsholdet, der som be- kendt blev Europamestre. Førsteholdet i serie 2 spillede en hel sæson i overlegen stil. Holdet gik fra sejr til sejr og da vinteren nærmede sig, stod klubben i semifinalen, hvor holdet skulle møde Viborg FF. KIF var på forhånd ikke spået de store chancer, og da kampen endda skulle spilles søndag formiddag efter afslutningsfesten, havde mange afskrevet enhver chance for at nå finalen. Men VFF blev blæst ud af fæstningen på Træengen efter en af de bedste kampe, der var spillet i Kjellerup i mange år. Kampen gav rygstød til finalen på Bjerringbro Stadion, hvor KIF blev jyske mestre foran 400 tilskuere efter en 2-0 sejr over Christiansbjerg. Jublen ville ingen ende tage, da Peter Pedersen og Søren Madsen med hver en scoring havde sikret klubben et af de største resultater hidtil. 75 Årets mest vanvittige kamp! En af de mere bemærkelsesværdige fodboldkampe der blev spillet i 1992, var finalen ved Kommunemesterskabet i Nørskovlund, hvor KIFs microputter mødte Ans. Det gav både tyndslidte nerver og ganske nedbidte negle, for trods masser af chancer til begge hold, sluttede den ordinære kamp 0-0. Kampen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence. Det var besluttet, at alle syv spillere plus de to udskiftningsspillere skulle skyde en gang hver. Efter 18 energiske spark var stillingen stadig lige, men nu 2-2! Man skulle igennem runden endnu en gang med to gange ni straffespark, så spændingen var en EM-slutrunde værdig! Under stor jubel kunne KIF-microerne score to gange mod kun et Ans-mål, så den samlede stilling efter 36 straffespark endte med Kjellerup-sejr på 4-3! Kjellerups nykårede kommunemestre for 6-7-årige, flankeret af trænerne Anders Hartvig og Johnny Tanggaard. Bagerst fra venstre Henrik Nguen, Morten Hartvig, Kasper Sigh og Jeppe Rønsbo. Forrest: Claus Tanggaard, Mads Valentin, Daniel Hansen, Jonas Nielsen og Danni Urup. Lars Snedker var ophavsmanden til Staffetløbet på Bjerget i 1991 med 120 løbere til start. Det blev en årlig begivenhed frem til 2005. På billedet er Snedker kommet i mål noget hurtigere end forventet, og Anker Jørgensen, der skulle sendes af sted med et klap i hånden, er derfor ikke klar ved målstregen... 76 Denne årgang havde mange succes-oplevelser. Her ses de som drenge i 1993 med trænere og holdledere yderst. Bagerste række fra venstre: Ove Sørensen, Jan Larson, Lars Munk, Brian Rosenkvist, Rune Andresen, Lasse Nikolaisen, Jesper Holme, Christian Holm, Bo Klostergaard, Michael Iversen, Glen Sørensen, Jan Andersen, Jonas Astrup, Martin Ør, Mads Nielsen, Knud Poulsen, Brian Jørgensen og Villy Pedersen. Siddende fra venstre Per Sørensen, Jens Pedersen, Lasse Rosenkvist, Martin Nielsen, Holger Buus, Thomas Jacobsen og Jan Færch. 1993 bød på en ny træner, et nyt besøg i serie 1 og nye problemer med at overleve selv samme besøg. Ole Pretzman – gammel KIF’er og mangeårig anfører på Viborg FFs divisionshold – skulle som spillende træner forsøge at redde skindet, selvom flere ældre spillere var på vej ud. Sæsonen blev ikke nogen dans på roser, og da klubben i sidste runde skulle møde Ulbjerg, lå begge hold til nedrykning. Kjellerup var ramt af flere skader og havde begyndende ondt i moralen, men alligevel lykkedes det at redde et ufortjent uafgjort resultat med fra kampen. Og da arvefjenden, Funder, vandt deres kamp i kredsen, ja, så havde KIF pludselig sikret sig endnu et år i serie 1. Set i bagklogskabens klare lys var netop dette resultat muligvis med til at cementere klubbens absolut største sportslige krise, som skulle kradse og gøre rigtig ondt i de følgende sæsoner. Måske var det tøjet. 1993 blev ikke nogen stor sæson for KIF! Bagerst fra venstre: Lars Laigaard, Henrik Overby, Mads Andersen Alan Iversen, Søren Madsen og Frank Bach. I forreste række: Søren Olesen, Torben Nielsen, Bo Jensen, Jens Jonassen, Erik Thuesen, Lars Espersen, Ole Pretzman og holdleder Gunnar Sørensen 77 Puslinge 1993, bagerste række: Poul Erik Johansen, Anders Hartvig, Jonas Mikkelsen, Ole Nielsen, Andreas Johansen, Jonas Nielsen, Mikkel Bøgelund, Morten Hartvig, Viggo Jensen og Torben Graversen. Mellemste række: Daniel Hansen, Jeppe Rønsbo, Søren Farsø, Christoffer Graversen, Michael Godskesen, Mads Valentin, Morten Iversen og Claus Tanggaard. I forreste række; Mads Rørvig, Danni Urup Jensen, Kim Lambæk, Rasmus Østergaard, Kasper Sigh og Henrik Nguen. Miniputter 1993: Bagerst trænerne Svend Åge Pedersen, Svend Thomsen, Magnus Christensen og Orla Markussen. 3. række: Morten Salling, Claes Larsen, Jacob Sørensen, Niels Hansen, Henrik Thomsen, Allan Dam, Jess Nikolajsen og Carsten Christensen. 2. række: Anders Hahr, Ole Markussen, Martin Espersen, Steffen Knudsen, Jacob Poulsen, Rene Nielsen, Thomas Olsen og Mikael Kylling. Første række: Martin Laursen, Rune Mortensen, Casper Gammelgaard, Martin Mogensen, Ronnie Leach, Kim Mogensen, Jakob Jepsen, Michael Christensen og Theis Andersen. 78 KIF får stor ros fra bl.a. JBU´s ledelse efter afvikling af en JM-finale på Bane 1 på Bjerget i starten af december 1993. Om morgenen før kampen var banen dækket af et tykt lag sne, men ved hjælp af frivillig arbejdskraft blev banen ryddet og finalekampen afviklet. Alene i 1993 var KIF vært ved fem JM-finaler, hvilket gav god omsætning i klubkiosken. Formand Lars Snedker afslører i sin beretning på generalforsamlingen, at klubben meget gerne vil flytte opvisningsbanen (bane 4) til Bjerget for dermed at få mere klubliv i og omkring klubhuset.- men også fordi det gamle stadion på Træengen er ved at være godt brugt... Den store nedtur i 1994 I 1994 vælger Lars Snedker at gå af som formand. Han afløses af Jørgen W. Kristensen. Rent sportslig blev 1994 den dårligste sæson siden klubben blev stiftet i 1907. KIF blev virkelig tvunget i knæ og alle tre seniorhold rykker en række ned. Kun ungdomsholdene klarede sig nogenlunde. Den nye formand Jørgen Kristensen udtrykker lettelse over, at klubben overhovedet kom igennem sæsonen, og betegner i samme åndedrag en stor del af klubbens voksne medlemmer, som decideret useriøse! Klubben havde mistet 5-6 nøglespillere fra en i forvejen tynd trup. Turbulensen blev ikke mindre af, at holdets træner Jørgen Jensen fra Viborg, af personlige grunde, pludselig sagde op kort før sæsonstart, og der var tydelig krisestemning i spillertruppen. Jørgen Vilhelm Würtz Kristensen afløste Lars Snedker som KIFs formand i 1994. Jørgen ”Nuller” har altid været KIFér, og siden drengeårene i Phillipshave været aktiv både som spiller, træner og holdleder. Carsten Rasmussen blev overtalt til at tage den utaknemmelige tjans som cheftræner - men kunne ikke stille noget op. Nye spillere, som Lars Peter Lejsgaard og Jens Sørensen, fik en hård tid som nyoprykkede, og KIF blev pryglet ud af serie 1. Carsten Rasmussen I 1995 betegner formand Jørgen Kristensen ungdommen som klubbens flagskib – for første gang i en årrække er der tilmeldt et ynglingehold til JBU´s turnering. Til gengæld skæres antallet af hold ned i seniorafdelingen i konsekvens af katastrofesæsonen 1994. Der skal simpelthen startes på en frisk og den nye sæson skal byde på en fornuftig kombination af målrettet fodbold og socialt samvær. Nedtur igen... Men det skulle blive værre endnu i 1995. Nedrykningen til serie 2 og ansættelsen af Kurt Mogensen som træner bragte forhåbninger om, at man kunne vende den sportslige nedtur ved at sætte fokus på klubbens sociale liv. Kurt indførte klubaftener på tværs af holdene med forskellige spil og anden underholdning. Men selvom der blev holdt fester i et væk, kunne det ikke redde resultaterne på banerne. Endnu en nedrykning blev hurtigt en kendsgerning efter en sæson som de fleste foretrak at glemme. Kurt Mogensen 79 Fodboldskole-succes! DBU´s fodboldskole afholdes for første gang i 1993 - efter EM-succesen i 1992 har DBU afsat et pænt stort beløb til formålet. KIF er ikke sen til at byde sig til, og bliver en ud af 84 arrangerende klubber. Allerede det første år bliver fodboldskolen et tilløbsstykke med 118 drenge og piger i alderen 8-16 år og hele Bjerget syder af aktivitet. Der bliver lagt et kæmpe arbejde i arrangementet og Jan Sørensen lederen af fodboldskolen Jan Sørensen, kan sammen med sine mange frivillige hjælpere på banerne og i kiosken sent fredag eftermiddag konstatere, at arrangementet har været en kæmpe succes. Alle er enige om at det ikke bliver sidste gang, man holder fodboldskole i Kjellerup. Både af hensyn til egne medlemmer, men også for at profilere KIF udadtil. 80 Claus Therkildsen KIF har i øvrigt siden haft fodboldskole hvert eneste år - og hver gang med meget stor succes. Skolen i Kjellerup har udviklet sig til at være en af de største og mest succesfulde i Danmark! Efter Jan Sørensen tog Klaus Therkildsen over som leder af Fodboldskolen, der blev mere og mere populær - og større og større.... Mange af Kjellerups IF egne medlemmer brugte gerne en uge af deres sommerferie for at være træner eller hjælper ved den populære fodboldskole. På billedet er det øverst Jens Jonassen der lærer drengene at jonglere med bolden. På det nederste billede hedder træneren Tage Elstrup fra Randers. Han er far til den tidligere landsholdsspiller Lars Elstrup - og kunne virkelig nogle tricks! Billederne er fra 2002. 81 Piger 1993: Bagerst fra venstre træner Tina Søgaard, Line Nielsen, Lise Løkkegaard, Kirsten Lolk Jensen, Rikke Tanggaard, Marianne Thisted, Shila Mangård og træner Lene Adamsen. I forreste række Dorte Adamsen, Gitte Møller, Kate Jørgensen, Tanja Kristiansen og Louise Thomsen. Pigerne i 1996 sammen med holdleder Freddy Christensen. Bagerst fra venstre Christina Andreasen, Katrine Graversen, Maja Rasmussen, Lena Christensen og Mette Rønsbo. I forreste række Maria Christensen, Camilla Andreasen og Louise Snedker. 82 KIF i krise... Ja, sådan var ordlyden i Midtjyllands Avis den 2. februar 1996 før generalforsamlingen. Over halvdelen af bestyrelsen herunder formand Jørgen Kristensen har meddelt, at de af den ene eller anden årsag ikke ønsker at fortsætte. Et bestyrelsesmedlem er allerede stoppet, så tilbage sidder kun det nye formandsemne John Fuglsang og Flemming Abildrup og Holger Knudsen. 83 Nu er KIF i krise – overskrift fra Midtjyllands Avis den 9. februar 1996 – dagen efter generalforsamlingen. Klubben er tvunget ud i en ekstraordinær generalforsamling, da kun tre fra den siddende bestyrelse har mod på at fortsætte. Kun to ny kandidater Svend Aage Pedersen og Lars Snedker ønskede at stille sig til rådighed. Efter beslutning om at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer fra ni til syv, mangler der altså stadig to nye emner til bestyrelsen. Der blev nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, som allerede førstkommende søndag skal mødes med kun et formål, at få fundet nye kandidater til bestyrelsen inden den ekstraordinære generalforsamling. KIF er blevet styrket med en ny struktur, hvor der er sket en opdeling i tre meget selvstændige enheder: Aktitivetsudvalget, sportsudvalget og forretningsudvalget. Den nye formand John Fuglsang ser mange positive muligheder i den måde, som bestyrelsen nu er sammensat på. Den nye formand for ungdomsudvalget Lars Snedker laver opråb i Kjellerup Tidende om, at ungdomsafdelingen er i krise – en krise der paradoksalt nok skyldes en overvældende tilgang af nye spillere, der på grund af manglende plads både ude og inde, er ved at drive bestyrelsen til vanvid! Desværre melder trænere og ledere fra i samme takt, som de nye medlemmer melder sig ind. Yderste konsekvens kan blive, at der må meldes hold ud af turneringen, og de unge medlemmer vil herefter blive henvist til de omkringliggende naboklubber. Allerede i december 1996 holdt K.I.F. generalforsamling på ny – klubben har ændret på regnskabsåret, som nu følger fodboldsæsonen og ikke længere kalenderåret. En frostkold januaraften i 1996 trænede en samlet KIF-trup på Bjerget omkring klubhuset. Banerne var så tilfrosne, at al aktivitet var indstillet, så de stakkels spillere måtte gennemføre træning med løbesko og deraf følgende løbetræning. Normalt ville denne slags aktiviteter have medført en byge af beklagelser og nyligt opståede skader, men pga. en ny spiller blev træningen gennemført uden brok. Denne nye spiller, Hugo Morales, viste sig nemlig at være en hård hund: Amerikaner af honduransk afstamning, en fabelagtig fodboldspiller trods en høj alder og deltagende i løbetræningen i fodboldstøvler med skrueknopper. Ynglingeholdet 1996. Bagerst fra venstre træner Lars Daugaard, Simon Østergaard, Morten Mikkelsen, Jens Poulsen, Kristian Holm, Anders Pedersen, Glen Madsen og trænerne Morten Corneliussen og Per Østergaard. I forreste række, Morten Klostergaard, Stig Duelund, Thomas Jeppesen, Per Sørensen, Jan Færch, Bo Klostergaard og Jonas Astrup. 84 Drengeholdet, 1997: Bagerst lederne Anders Farsø, Kim Jacobsen og Claus Therkildsen. I midten fra venstre Mikkel Bøgelund, Kenneth Dåsbjerg, Henrik Nquen, Mads Valentin, Ole Nielsen, Jes Nicolaisen, Morten Jessen og Jeppe Rønsbo. I forreste række Thomas Nielsen, Danni Jensen, Troels Sørensen, Andreas Johansen, Rasmus Østergaard, Michael Bøgild og Søren Farsø. Ingen i truppen vovede at beklage sig, for når Hugo kunne gennemføre strabadserne i fodboldstøvler, ja, så kunne alle andre vel også - i løbesko. Da en hård træningsaften var til ende, satte Hugo sig på cyklen og cyklede hjem til Lemming, og fra den dag blev der gået lidt mere til den i træningspassene. KIFs førstehold møder ikke op til en kamp i Løvel, da de to klubbers kampfordelere har noteret forskellige datoer i deres kalendere. Den prekære sag ender med, at K.I.F. erklæres som tabere af JBU´s disiplinærudvalg, og dermed mister tre vigtige point, som reelt betyder, at holdet definitivt er ude af oprykningskampen i serie 3 kreds 22 KIFs andet hold i serie 5 sikre sig allerede i slutningen af september oprykning til serie 4 . Generationsskifte i 1997 Ansættelsen af Søren Olesen som ny træner og et generationsskifte undervejs gav forhåbninger om, at vendepunktet måtte komme i 1997. Holdet strøg til tops i foråret og gik til sommerpause, mens en lettet formand, John Fuglsang, proklamerede, at målsætningen hed ”Jyllandsserien i år 2002”. Alt tegnede til, at KIF igen ville komme med i det finere selskab. Men selv en ellers ihærdig træner kunne ikke hele sårene på de spillere, der havde været igennem så meget modgang. Trods en klar førsteplads lykkedes det faktisk Kjellerup IFs førstehold at sætte alt over styr i efteråret, og efter et rent mareridt af nederlag stod skriften på væggen i oktober 1997, da nedrykningen til serie 4 var en realitet. 85 Det dygtige pigehold 1998 Miniput anno 1998: Bagerst fra venstre træner Rudi Olsen, Jacob Farsø, Nicklas Munk, Anders Munk, Christian Mikkelsen, Søren Mølgaard og træner Viggo Jensen. Siddende fra venstre Emil Simonsen, Morten Olsen, Martin Nielsen, Mathias Valentin og Martin Jørgensen. 86 Førsteholdet der i 1998 stoppede nedturen, og blev kredsvinder i serie 4. Bagerst fra venstre holdleder Peter Hørning, Allan Iversen, Jens Daugaard, Lars-Peter Lejsgaard, Lars Munk, Kenneth Rosenkvist og træner Ole Vestergaard fra Silkeborg. I forreste række: Uffe Lejsgaard, Morten Mikkelsen, Claus Therkildsen, Carsten Sørensen, Torben Nielsen, Torben Jeppesen og Hugo Morales. Muligvis var nedrykningen en katastrofe for klubben. Undskyldninger var der i hvert fald nok af, og der var al mulig grund til at sætte sig med hænderne i skødet. Men på forunderlig vis kom netop denne nedrykning måske som sendt fra himlen. Endelig kunne man starte opbygningen af et nyt hold, og endelig blev flere års pres taget af skuldrene på en række hårdt prøvede spillere. Kjellerup er i 1997 - 90. års fødselsdag - ikke længere kommunens fodboldmæssige flagskib. Efter nedrykningen til serie 4 er Ans i serie 3 pludselig det højest rangerende hold. Nedturen stopper I 1998 trådte Ole Vestergård til som træner, og nedturen stoppede Og så lige det år, hvor KIF kunne fejre sin 90. års fødselsdag! Det blev en opløftende sæson, hvor en fin blanding af talentmasse og erfaring havde skabt et førstehold, der godt nok kun spillede i serie 4, men som gav positive fremtidsløfter. Holdet rykkede op i 2. sidste spillerunde og optimismen var vendt tilbage. KIF var tilbage i serie 3, og 1999 skulle blot bringe en kort rast, før turen gik videre op i de højere rangerende rækker. Nu var hele den unge generation for alvor trådt i karakter. Mange af spillerne var i gang med at befæste sig på pladserne på det hold, der senere skulle blive det højst rangerende i klubbens historie. Ungdomsafdelingen i K.I.F. har truffet aftale med 38 trænere og holdleder om at træne og lede de ca. 260 medlemmer. Dermed er klubben rigtig godt rustet til at tage i mod de mange forventningsfulde piger og drenge, der bruger en stor del af deres fritid på at spille fodbold. Ole Vestergaard 87 2000’erne Eventyret starter Ved indgangen til det nye årtusinde stod KIF i seniorafdelingen med forskellige problemstillinger. Klubbens førstehold havde været en tur nede at vende i serie 4 og var nu tilbage i serie 3. Holdet havde overvundet en bundrekord, som nok kunne give alvorlige rystelser i klubber, der ikke var så solidt funderet i lokalsamfundet, og som ikke havde en ledelse, der var sikker på, at det kun var et forbigående fænomen, og at der var lysere tider forude. Bestyrelsen med formand John Fuglsang i spidsen kunne se en ungdomsafdeling, der var stor og på et spillemæssigt niveau, som knapt svarede til klubbens størrelse, et meget lille antal seniorer, et anlæg og et klubhus der var nogenlunde tidssvarende, en rimelig økonomi, et korps af frivillige hjælpere der både var loyale og dygtige, samt et bagland der forventede mere af en klub og en by af Kjellerups størrelse. Når klubben stod ved en form for korsvej, hvor der skulle træffes nogle vigtige valg, skyldtes det blandt andet den gamle rivalisering mellem senior og ungdomsafdeling om fordelingen af de begrænsede økonomiske midler, klubben rådede over. Man havde som skrevet en stor ungdomsafdeling, med en hurtigt voksende pigeafdeling, der lagde langt den største del af kontingentkronerne i klubkassen. Der var et meget lille antal seniorspillere, så der kunne knapt stilles to seniorhold, men til gengæld var de både unge, ambitiøse og meget talentfulde. Men de bidrog i sagens natur ikke meget til fællesøkonomien, hverken med kontingentkroner eller entreindtægter, og derfor var de en uforholdsmæssig stor post i regnskabet. 2002, Miniputter. Fra venstre, bagerste række: Steffen Bager, Alexander B. Tørring, Søren Rønsbo, Mads Balling, Christian Munck-Nielsen, Alex Jensen Fra venstre, forreste række: Tobias Forsberg, Emil L. Jørgensen, Mads Hansen, Simon Iversen og Uffe Christensen. Trænerne er Mico Hansen og Kristian Tørring. 88 2001. Opturen er startet. Med Søren Bjerre som træner blev holdet kredsvinder i serie 3. Bagerst fra venstre holdleder Lars Daugaard, Morten Klostergaard, holdleder Agner Sørensen, Allan Iversen, Rene Hartvig, Jens Sørensen, Michael F. Christensen, Carsten Sørensen, Klaus Therkildsen, Jens Daugaard og Ole Daugaard. I forreste række Kristoffer Pedersen, Glen Sørensen, Morten Mikkelsen, Henrik Overby, Uffe Lejsgaard og træner Søren Bjerre. Det valg, som ledelsen skulle træffe var, hvor meget der skulle satses af de sparsomme midler på en lille flok unge dygtige seniorspillere, til fordel for en stor ungdomsafdeling. Ingen vidste med sikkerhed, om de magtede at leve op til forventningerne om en tilbagevenden til serie 1 eller 2. Til gengæld måtte det forventes, at en del af spillerne indenfor en kort tidshorisont ville rejse fra byen for at få en uddannelse. Klubben valgte at satse både spillemæssigt og økonomisk på de unge spillere ved først at ansætte Søren Bjerre. Han havde ført klubben op i serie 1 i 80erne. Derefter Hans Erfurt og senest Jack Madsen. Det skulle vise sig, at ledelsen havde set rigtig, da den traf sit valg. Spillerne magtede at indfri forventningerne, og bekymringen med hensyn til, om de ville blive i klubben, hvis de rejste fra byen, blev gjort til skamme. Dermed startede et KIF eventyr med oprykning fra serie 3 til kvalifikationsrækken på blot 5 år. Under Søren Bjerres ledelse i sæsonen 2001 rykkede holdet fra serie 3 til serie 2. Holdet, der udelukkende bestod af spillere af egen avl, var efter en famlende start suverænt og vandt kredsen uden for alvor at blive truet. En del af de spillere som var med til at rykke op i serie 2, er stadig at finde på førsteholdet. Det drejer sig om Kristoffer Pedersen, Lars Peter Lejsgaard, Jens Sørensen, Lars Munk, og Rene Hartvig. Søren Bjerres største indsats som træner var, at han lærte spillerne betydningen af taktisk træning og vigtigheden af at være velforberedt både fysisk og psykisk til kampene. Det var dog ikke medgang det hele. Der var stadig alt for få til træning. Det var ikke ualmindeligt, at det kun var spillerne fra førsteholdet, der trænede dvs. en 12- 14 stykker. Situationen var uholdbar. Hvis klubben skulle videre, måtte der et større og bredere spillermateriale til. Måske var det grunden til, at Søren Bjerre valgte at sige stop efter kun en enkelte sæson. 89 2002, Junior. Bagerst fra venstre træner Carsten Rasmussen, Michael Skottenborg, Kasper Lassen, Frederik Markussen, Rene Thomsen, Stefan Jensen, Morten Hartvig, Anders Hansen og Andreas Bjerregaard. I forreste række Rasmus Festersen, Jonas Nielsen, Søren Petersen, Morten Ruskjær, Hans Nielsen og Kenneth Rosenkvist. 2002, Lilleput. Bagerst de tre trænere Torben V. Andersen, Jonas Nielsen og Michael Skottenborg. I midten Mikkel Laigaard, Kasper Jørgensen, Nikolai V. Pedersen, Ole Hartvig, Nikolaj Kaagaard, Michael Jensen og Michael Larsen. I forreste række Jakob Møberg, Simon Kristensen, Kasper Lindberg, Søren Hansen, Jonas Riis og Kenneth Christensen. 90 Ved sæsonopstarten i 2002 kunne klubben præsentere Hans Erfurt som træner. Han havde haft en lang karriere som superligaspiller i Silkeborg og Viborg bag sig. En enkelt landskamp var det vist også blevet til. Hans havde, siden han var stoppet som spiller, trænet SIFs 3. hold. Det var ikke uden spænding, at spillerne modtog den nye træner. Rygtet om en hård, ambitiøs og kompromisløs træner var løbet i forvejen. Det skulle snart vise sig, at ledelsen igen havde haft en heldig hånd. Nok var Hans hård og professionel i sin tilgang til træning og kampe, men hans ambitioner og indstilling passede særdeles godt med både klubbens og spillernes. I de tre år Hans Erfurt var i klubben, udviklede den sig på mange niveauer i en mere professionel retning. Sæsonen 2003 gav en ikke overraskende oprykning til serie 1. Bortset fra naboklubben Funder var der ikke andre hold, som kunne matche KIFs veltrænede og dygtige spillere, og holdet tabte kun ganske få kampe, men alligevel nok til at det ikke blev kredsvinder. Udover oprykningen til serie 1 vil sæsonen blive husket for, at det var året hvor 2. holdet vendte tilbage til serie 4, at antal seniorspillere Hans Erfurt steg markant, man fik et 3. hold igen, at antallet af spillere til træning steg fra 12-14 stykker til 25 – 30. Det var også året, hvor Kjellerup borgerne igen vendte tilbage til Kjellerup Stadion, og hvor Kjellerup tilskuerne oftest var i overtal, når holdet spillede på udebane. 2002, oprykning til serie 1. Bagerst fra venstre holdlederne Lars Daugaard og Henrik Overby, Lars Munk, Lars Peter Lejsgaard, Brian Rosenkvist, Ole Oversen, Ole Daugaard, Jacob Kjærgaard Jepsen, Torben Østergaard og holdleder Agner Sørensen. I forreste række Kristoffer Pedersen, Morten Mikkelsen, Rene Due, Jens Sørensen, Klaus Therkildsen, Martin Hoberg Munk, Allan Iversen og træner Hans Erfurt. 91 Juniorpigerne 2003: Bagerst fra venstre holdleder Mette Salling, Dea Jensen, Anne Kathrine Kristensen, Mette Rønsbo, Camilla Andersen, Nanna Thorhauge, Line Krogh, Gitte Salling og træner Tage Johansen. I forreste række Pernille Lohse, Lea Godum, Ditte Dahl, Katja Poulsen, Maja Jensen, Pernille Simonsen og Maja Rasmussen. Store talenter i pigeafdelingen Pigeholdet var i 2001 var blevet slået sammen med Frederiks AIF og havde en fantastisk sæson. Efter nogle års pause lykkedes det i 2002 igen at Stine Bastrup i landsholdstrøjen sommeren 2003 92 få et 11-mandshold i dameafdelingen. Det skete i samarbejde med Sjørslev Demstrup IF. I 2004 havde KIF store forventninger om at den stærke pige-årgang 1986, ville skabe et storhold i Kjellerup, men da nogle af spillerne ville prøve deres talent af i højere rangerende klubber, og andre valgte at stoppe med at spille fodbold, blev der slet ikke spillere nok til et damehold i 2004. Nogle af disse talentfulde piger er blevet repræsenteret på forskellige landshold. Stine Bastrup, der i dag spiller for Team Viborg har spillet 23 kampe på U17,U19 og U21 landsholdet. Line Godrum, spiller i dag for Skovbakken IK og har spillet 4 U17-landskampe. Camilla Egelund, der i dag spiller for Team Viborg har i alt spillet 3 U21-landskampe. I 2005 lykkedes det igen for KIF at samle et hold i serie 2-damer, der tilmed sikrede sig en meget flot oprykning til serie 1. Man havde i 2006 forhåbninger om, at kunne fastholde dameholdet i den attraktive serie 1, men efter forårsturneringen måtte holdet desværre konstatere, at modstanden var for stærk - og at man var rykket ned i serie 2. 2001: Veteran 1, Bagerst fra venstre Mogens Andersen, Torben Thomsen, Leo Sørensen, Lars Daugaard, Torben Hviid og Per Rønsbo. Siddende fra venstre Peter Kjærgaard, Jørgen W. Kristensen, Georg Danielsen og Anders Hartvig. 2001: Veteran 2, Bagerst fra venstre Peter Beck Lauritsen, Agner Sørensen, Anton Boel Nielsen, Ruddi Olsen, Torben Graversen og Mogens Jensen. Siddende fra venstre Ib Jensen, Knud Tybirk, John Fuglsang, Holger Knudsen og Freddy Christensen. 93 I 2001 undergik klubhuset en stærk tiltrængt udvidelse med frivillig arbejdskraft. En af de mange hjælpere var Jacob Lyngsøe, der brugte mere end 1100 timer... Sjovt nok var Jacob også med til at bygge klubhuset på Træengen i 1967. Fuldt hus til boksning – og kæmpe overskud til KIF Fredag den 15. november 2002 er en af de helt store dage i KIFs historie. Og så har det ikke en pind at gøre med fodbold! Det drejer sig om boksning og KIF var med i arrangementet, som var iscenesat af den tidligere fodboldspiller i KIF, boksepromotor Anders Vester. Sammen med den daværende bladschef på Kjellerup Tidende, Anders Hartvig og KIFs Bent Rasmussen, tilrettelagde de tre i fællesskab en af de mest besøgte begivenheder i Kjellerup i mange, mange år. Ikke mindre end 1300 mennesker var stuvet godt sammen til boksestævne i Kjellerup Hallen – og hele byen var bogstaveligt talt på den anden ende. Boksestævnet blev vist direkte på TV 2 Zulu og højdepunkterne i nyhedstimen på TV2 Sporten. KIF stillede med mere end 50 hjælpere – og tjente omkring 100.000 kroner på stævnet. Efter boksestævnet udtalte Anders Vester til landets store aviser, 94 at det var ganske imponerende så godt tilrettelagt stævnet i Kjellerup var – takket være Kjellerup IF, Kjellerup Hallen og Kjellerup Tidende. Vester Takkede også Kjellerup Kommune for godt samarbejde. Stævnet blev desuden bakket massivt op af erhvervslivet i hele kommunen, der gik ind som sponsorer, og dermed var med til at skabe nogle festlige rammer i Hallen. Efter stævnet samledes bokserne og de ihærdige hjælpere i Alhuset til en hyggelig komsammen. På billedet ses den tidligere verdensmester i professionel mellemvægtsboksning Ajub Kalule, sammen med KIFérne Leo Sørensen, Per Rønsbo, Georg Danielsen og Bent Rasmussen.… Klubkiosken I takt med den markante medlemsfremgang i ungdomsafdelingen den sidste halve snes år samt seniorafdelingens genfødsel efter krisen i midt 90érne har klubkiosken udviklet sig næsten eksplosivt. Blot indenfor de sidste 3-4 år er aktivitetsniveauet og omsætningen steget voldsomt. Der er hvert år blevet sat ny omsætningsrekord. I det seneste regnskabsår (2006) var omsætningen steget til 675.000 kr. medens overskuddet blev på 128.000 kr. Økonomien er naturligvis vigtig, da overskuddet indgår i KIF´s samlede regnskab. Klubkiosken har imidlertid også en anden særdeles stor betydning. Den er livsnerven i det blomstrende klubliv og højner i alle henseender det sociale samvær blandt klubbens medlemmer og tilhængere. De fysiske rammer er i takt med det højere aktivitetsniveau blevet forbedret. For et par år siden blev selve kioskens areal udvidet til ca. det dobbelte. Der blev etableret helt moderne køkkenfaciliteter og en ekstra salgsluge. I 2006 blev kioskbygningen på selve stadion indviet. Herfra kan nu under kampe sælges øl, vand og de populære stadionpølser. Kombineret med den øgede åbningstid i kiosken er disse udvidelser i høj grand med til at give et forhøjet serviceniveau, som mange andre klubber sikkert vil misunde. Alt dette ville i praksis ikke være muligt uden de mange frivillige hjælpere. I gennem de næste 25 år, hvor KIF selv har drevet kiosken har flere hundrede hjælpere trukket ”et stort læs”. I de senere år har Lene Madsen og hendes familie samt 10-15 andre trofaste kioskmedhjælpere forestået driften af klubkiosken. Uden at forklejne andre frivillige i KIF kan det godt understreges, at netop kioskfolkenes indsats hører til de mest unikke – ingen bruger vel flere timer end netop dem i tro tjeneste for KIF. Et udsagn som rigtig mange medlemmer sikkert vil være mere end enig i. Jens Ejler Mikkelsen, Lene Madsen, Anny Madsen og Jette Madsen bag lugen i klubkiosken. 95 Det er en fast tradition at spillerne bliver kronraget når man rykker op. Her fra 2002; Torben Østergaard, Lars Munch, Ole Iversen, Rene Due, Kristoffer Pedersen og Claus Therkildsen. Bagefter stod kioskbestyrer Frede Sørensen så for oprydningen, hvilket var en hår opgave... Sæson 2003 blev en sæson, som sent vil blive glemt. Holdet var havnet i vestkredsen, og med det antal spillere man havde til rådighed, så det på forhånd lyst ud, og en placering lidt over midten var holdets ambition. Efter en noget svingende sæsonstart, hvor holdet lå og kæmpede omkring nedrykningsstregen, kom der for alvor gang i spillet hen imod slutningen af foråret, efter at holdet havde slået Funder på udebane. Det gode spil og sejrene fortsatte gennem hele efteråret, og da man nåede frem til den sidste kamp lå KIF på førstepladsen. Den afgørende kamp, skulle spilles i Holstebro mod et hold, som lå placeret midt i rækken, og derfor ikke havde noget at kæmpe for. KIF kunne med en sejr eller uafgjort sikre sig oprykningen til jyllandsserien for første gang i klubbens historie. Ja, selv med et nederlag var der stor sandsynlighed for oprykning, bare et resultat ud af flere ville ”flaske” sig. 96 Scenen var sat til den helt store oprykningsfest, og champagnen var lagt på køl, da spillerne løb ind på banen til den afgørende kamp. Omkring grønsværen stod omkring 400 forventningsfulde KIF tilhængere, der havde taget turen med bus eller i privatbil til Holstebro. Kampen blev en stor skuffelse. Det virkede, som om holdet var lammet af nerver, og intet som helst ville lykkes. Og det var derfor ikke uretfærdigt, at Holstebro kunne trække sig tilbage med en 2-0 sejr. Samtidig indløb resultaterne fra de andre kampe, og det var ikke mindre nedslående. Ikke et af resultaterne passede KIF. Så det endte helt sensationelt med, at de to klubber, som lå nummer 4 og 5 inden dagens kampe, rykkede op i jyllandsserien. Ved indgangen til sæsonen 2004 var forventningerne store. Holdet var havnet i en kreds med masser af Århus hold og med sidste sæson i tankerne var en oprykning til jyllandsserien målet. Det skulle dog komme til at gå anderledes. Efter en lovende start løb holdet ind i en række nederlag til stærke hold fra Århus. Dette med- førte at selvtilliden sivede ud af spillerne, og en lang overgang var al tale om oprykning afløst af kamp for at undgå nedrykning. Så galt gik det ikke, og med 6 sejre i de sidste 6 kampe endte holdet på en fornem 4. plads. Udefra betragtet syntes sæsonen at have været en skuffelse, men spørgsmålet er, om det ikke var i 2004, at spillerne modnedes og fandt ud af hvilke krav, der stilles, hvis holdet ville længere frem i rækkerne. Skuffelsen i 2003 var ikke til at skjule. Lars Peter Lejsgaard og Rene Espensen hang noget med hovederne og måtte selv betale for at blive klippet. Det var nemlig blevet en tradition, at spillerne kronrager hinanden efter en oprykning... 97 I 2004 tog klubben afsked med Hans Erfurt som træner og hilste Jack Madsen fra Sunds velkommen. Under Hans Erfurts ledelse var både holdet og ledelsen blevet mere professionel i sin tilgang til fodboldspillet og til de krav, der stilles til en klub, som har ambitioner. Det skulle vise sig, at den nye træner Jack Madsen var i stand til at videreføre og udbygge den professionelle indstilling til spillet og spillerne. Det var samtidig det år, hvor udbygningen af stadion for alvor tog fart. Det var ligeledes året, hvor 2. holdet vendte tilbage til serie 3, og klubben igen havde 4 seniorhold. Det store jubelår 2005 blev på næsten alle områder et jubelår. Førsteholdet, der igen var havnet i vestkredsen, rykkede for første gang i klubbens historie op i jyllandsserien, og det på en måde som gav genlyd langt ud over kommunens grænser. Spillerne havde lang tid før afslutningen på sæsonen sikret sig oprykning, efter at holdet havde leveret fodboldspil, der var de andre hold langt overlegen, og som gav spillerne og de mange tilskuere appetit på mere. F.eks. bør det nævnes, at ikke en eneste hjemmekamp blev tabt, at i hovedparten af kampene, var spændingen forduftet efter 1. halvleg, og at holdet satte nye klubrekorder og standarter på næsten alle områder. Det sidste stik tog holdet hjem, da det på en regnvejrsdag i oktober på Fårvang stadion slog Vorup i finalen om det jyske mesterskab i serie 1 med 5-3 i en glimrende kamp. Holdets styrke var en særdeles stærk holdånd og et angrebsspil, som når det var bedst, lå på et meget højt niveau. Desværre måtte 2.holdet tilbage til serie 4 efter kun en enkelt sæson i serie 3. Jysk Mester i serie 1, 2005: Bagerst fra venstre Lars Peter Lejsgaard, træner Jack Madsen, Martin Mogensen, Stig Duelund, Anders Munk, Rene Due, Jakob Jepsen, Rene Hartvig, Mads Valentin, Lars Munk, Ole Nielsen og holdleder Henrik Overby. I forreste række Miroslav Petrovic, Kenneth Rosenkvist, Rasmus Festersen, Jens Sørensen, Glen Sørensen, Mark Jørgensen og Kristoffer Pedersen. 98 2005 var året, hvor klubben for alvor fik oprettet et sponsornetværk og dermed udbygget sit økonomiske fundament. Udbygningen af stadion forsatte, og tilgangen af spillere, der ønskede at spille fodbold, øgedes. Samtidig blev 1. holdet stadig bedre og bedre både teknisk og taktisk. Serie 4 rykkede op i serie 3: Formand John Fuglsang, Ole Nielsen, Jesper Duelund, Miroslav Petrovic, Torben Østergaard, Andreas Bjerregaard, Frederik Loff, Søren Vinkler, Dan Schlajkjer og Henrik Skov. Siddende Rene Espensen, Anders Munk, Claus Therkildsen, Mikael Sørensen, Michael F. Christensen, Kenneth Munk Jensen og Allan Iversen. Pigeholdet blev Jyske Mestre i 2005: Bagerst fra venstre Charlotte Hagelskjær, Steffanie Rask, Maiken Jacobsen, Maja H. Andersen, Simone Snedker, Line Riisberg, Karina Kim Ho og Steffanie Pedersen. I forreste række Stine Møberg, Camilla Jacobsen, Louise Iversen, Nina Mikkelsen, Michelle Storgaard, Anette Kim Ho og Marie Damgaard. 99 KIFs førstehold til den historiske dag i 2006 da Kjellerup blev kredsvinder og rykkede op i kvalifikationsrækken. Bagerst fra venstre holdlederne Henrik Overby og Brian Hansen, Christopher Parsov, Morten Krogh, Rasmus Vestergaard, Martin Mogensen, Stig Duelund, Lars Munk, Glen Sørensen og træner Jack Madsen. I forreste række Rene Hartvig, Mads Valentin, Rene Due, Jens Sørensen, Michael Toft Hansen Miroslav Petrovic, Rasmus Festersen og Kristoffer Pedersen. Endnu et jubelår i 2006.. Var 2005 et jubelår på de fleste områder for klubbens seniorafdeling, blev 2006 et jubelår på alle områder. 1. holdet rykkede op i kvalifikationsrækken, 2. holdet vendte tilbage til serie 3 efter at have været borte et enkelt år, og 3. holdet spillede om det jyske mesterskab. Desuden nåede jyllandsserieholdet blandt de sidste 32 hold i landspokalen, hvor holdet noget uretfærdigt tabte 3-2 til Holbæk fra 2. division. Det var med en vis nervøsitet, at 1. holdet indledte de første kampe i jyllandsserien. For det første havde klubben aldrig spillet på så højt niveau, for det andet blev sæsonstarten udsat i 2 uger på grund af frostvejr. Det skulle snart vise sig, at der ikke var grund til bekymring. For efter forårssæsonen lå holdet solidt placeret i den øverste tredjedel af rækken og spillerne havde vist, at de på alle områder kunne matche modstanderne. Træner Jack Madsen havde bragt holdet i en glimrende kondition, men endnu vigtigere fået indført et spillesystem som var særdeles effektivt, og som samtidigt passede fint til spillermaterialet. Det blev et efterår, som sent vil blive glemt. Med 100 et forrygende angrebsspil fejedes al modstand til side, og på den næstsidste spilledag sikrede holdet sig oprykning til kvalifikationsrækken, da det vandt 3-0 på udebane over den nærmeste konkurrent Lemvig. Aldrig havde KIF haft et hold, som var så veltrænet, så teknisk og taktisk stærkt og som spillede så flot og underholdende fodbold. Men det vigtigste af det hele: Klubben byggede stadig på principper om at være en fodboldklub, hvor alle var velkomne, og hvor det sociale liv havde høj prioritet. 2006 var året, hvor spillere fra Silkeborg opdagede, at KIF er en spændende og attraktiv klub at spille for og være en del af. Det var også året, hvor man indviede den nye tribune og indgangsportal, hvilket medførte, at Kjellerup stadion havde udviklet sig til et af de bedste stadions i miles omkreds udenfor superligaen. Bestyrelsen i jubilæumsåret 2007: John Fuglsang, Jørn Skouborg, Birgitte Mikkelsen, Janni Hansen, Henrik Skov, Pia Andersen, Knud Erik Nielsen, Benny Marquart, Jørgen Pedersen og Knud Mogensen. Årets spiller Nils Arne Iversen Jacob Thisted Søren Olesen Svend Åge Pedersen Ole Pretzmann Svend Åge Pedersen Anders Hartvig Steen Johansen Mogens Blichsted Lars Lajgaard Torben Nielsen Erik Thuesen Frank Pedersen Lars Lajgaard Torben Nielsen Mads Andersen Erik Thuesen Allan Iversen Mads Andersen Carsten Sørensen Henrik Overby Claus Therkildsen Uffe Lejsgaard Morten Mikkelsen Uffe Lejsgaard Christoffer Pedersen Jens Sørensen Lars Munch Rasmus Festersen Mads Valentin Rene Hartvig 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Topscorer Hans Ivarsen Ivan Nielsen Gunnar Gregersen Hans Jørgen Germandsen Viggo Jensen Anders Hartvig Kresten Hansen Lars Daugaard Leo Sørensen Niels Kallestrup Michael Schrøder Kresten Hansen Kresten Hansen Niels Kallestrup Henrik Overby Lars Espensen Lars Espensen Lars Espensen Frank Bach Mads Andersen Ole Iversen Allan Iversen Allan Iversen Morten Mikkelsen Morten Mikkelsen Morten Mikkelsen Kristoffer Pedersen Kristoffer Pedersen Kristoffer Pedersen Rasmus Festersen Rasmus Festersen 101
