Socialfaglig praksis i beskæftigelsesindsatser

Transcription

Socialfaglig praksis i beskæftigelsesindsatser
Socialfaglig praksis i beskæftigelsesindsatser
Oplæg på CARMA-konference
Aalborg torsdag d. 18. november 2010
v. Lektor Søren Peter Olesen, Institut for Sociologi, socialt arbejde og organisation,
Aalborg Universitet (www.socsci.aau.dk/institut1/)
DISPOSITION
1. Indledende pointer
2. Socialfaglig forståelse – giver det mening på
beskæftigelsesområdet?
3. Socialt arbejde – hvad er det egentlig?
4. Forskningsperspektiver
g p p
på
p faglig
g g praksis
p
– kan de
bruges til noget?
5. Socialfaglig praksis på beskæftigelsesområdet
6 Afrunding:
6.
Af
di
T
Temaer vedr.
d beskæftigelsesfaglighed
b k f i l f li h d
2
Udgangspunkt
Beskæftigelsesfaglighed, tak!
1. Af hvilken beskaffenhed er faglig praksis?
2 Hvilken
2.
H ilk type
t
viden
id bygger
b
den
d fx
f på?
å?
• Effektmålinger
• Rammesætning
R
t i og handlingsbetingelser
h dli
b ti
l
• Viden om praksis (kæder af relationer i netværk)
3 Hvilke datatyper og analysemetoder?
3.
4. Kritisk vs. konstruktivt perspektiv
3
Begrundelser for at fokusere på faglig praksis i frontlinjen
• Borgerens kontakt med systemet er vigtig for borgeren selv
selv, for
gennemførelsen af politikken samt en udfordring for praktikere
• D
Dett vigtige
i ti kan
k ligge
li
i det
d t upåagtede,
å t d herunder
h
d administrative
d i i t ti
funktioner og rutiner
• Kontakter mellem myndigheder og borgere er af kraftigt
voksende betydning kvantitativt og kvalitativt i kraft af voksende
kompleksitet
p
i samfundet
• Området er forskningsmæssigt underbelyst
4
Pointer i forbindelse med beskæftigelsesorienteret
socialt arbejde
j
•
•
•
•
•
Det drejer sig om arbejde
Det er professionel virksomhed
Det indebærer kategorisering og forhandling
Det er præget af konkurrerende versioner og forventninger
Det indebærer forhandling af identitet
• Forskelle i fokus: Rationaler vs
vs. potentialer; åben,
åben delt ekspertise
• Gennemgående træk: Variation i praksis
(Eskelinen, L., S.P. Olesen & D. Caswell (2008): Potentialer i socialt arbejde. Et konstruktivt blik på faglig praksis.
Kbh.: Reitzel)
5
Socialfaglig forståelse - 1
Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved
socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen
og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale
jobcentre?
6
Socialfaglig forståelse - 2
Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved
socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen
og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale
jobcentre?
I
Imod
d taler
l fx:
f
• Traditionel skelnen mellem socialpolitik og
arbejdsmarkedspolitik  en anden faglighed end socialfaglighed
• Skelnen mellem arbejdsløshed og ’problemer ud over’
arbejdsløshed  do.
• I nogle
g henseender svag
g tradition inden for socialfagligheden
g g
for
at orientere sig mod arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde
7
Socialfaglig forståelse - 3
Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved
socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen
og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale
jobcentre?
For taler fx:
• En stor gruppe med socialfaglig baggrund arbejder faktisk i
beskæftigelsessystemet
• Revalidering som klassisk socialfaglig disciplin
• Betænkning
B
k i 818,
818 1979;
1979 fagområdet
f
åd Arbejdsmarkedskundskab;
Ab d
k d k d k b idé
om uddannelsesmæssig ’enstrengethed’ i planlægningen vedr
socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne
• Trods Gent-systemet (de fagligt begrænsede ’uafhængige’ akasser) siden slutningen af 1970’erne udbygning af et forgrenet
parallelsystem
p
y
til det social system
y
for de forsikrede ledige
g 
behov for socialfaglige kompetencer i dette parallelsystem
• Den beskæftigelsespolitiske drejning i socialpolitikken
8
Socialfaglig forståelse - 4
Foreløbig konklusion:
• Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i
jobcentersammenhæng og bredere taget i den
beskæftigelsespolitiske frontlinje, er det rimeligt at
opfatte
p
som en delmængde
g af socialfaglighed
g g
i bred
forstand
• Den kan bl.a. trække på klassisk revalideringsfaglighed
• Men kan vi indkredse socialfagligheden nærmere? 
9
Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 1
Socialt arbejde:
• En bestemt professionel etos forbundet med hjælp til
mennesker, der er i en vanskelig situation, som de
ikke selv kan klare,
klare som belaster dem selv,
selv deres
nærmeste og det omgivende samfund
• Et ’ideoskab’ ((Gundelach 1999))
• Socialt arbejde som hjælpevidenskab / filantropi
• Socialt arbejde som flydende betegner (Kleve 2000)
10
Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 2
• FN (1958): – hjælp i form af ressourcetilførsel,
forebyggelse og professionel indsats, men også hjælp
til klientens erkendelse af eget medansvar for den
situation han/hun befinder sig i
situation,
• Schulman ((1991):
) Professionel hjælp
j p formidlet
gennem indlevelse og rollesikkerhed i forhold til
opgavens karakter: Empati (indlevelse) står ikke
alene, men fungerer
f
i en gensidig
i i vekselvirkning
i
i med
autoritet (rollesikkerhed)
11
Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 3
Skematisk historik af udviklingen i dansk socialt arbejde:
• Delmetoder (Davis 1964; Nielsen red. 1976) 
• Fælleselementer (Hillgaard & Keiser 1979; Egelund & Halskov
1984 E
1984;
Egelund
l d & Hillgaard
Hill
d 1993) 
• Socialt arbejde som modernitetsprojekt; diagnosticering,
medicinen som referencepunkt; casework vs. community work
(Petterson 2001); opgør med en essentialistisk forståelse 
• Modeller i socialt arbejde (Hutchinson & Oltedal 2003)
12
Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 4
Foreløbig konklusion:
• Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i
jobcentersammenhæng og bredere taget i den
b k f i l
beskæftigelsespolitiske
li i k frontlinje,
f
li j er det
d rimeligt
i
li at opfatte
f
som
en delmængde af socialfaglighed i bred forstand
• Selv om den bl.a. kan trække på klassisk revalideringsfaglighed, så
rummer socialt arbejde ikke et entydigt bud på, hvad en
beskæftigelsesfaglighed kan / skal gå ud på
• Socialfaglige
g g miljøer
j
har ikke været orienteret mod det
beskæftigelsesfaglige
• Området er kendetegnet ved stor kompleksitet 
13
FIRE KOMPLEKSE PERSPEKTIVER PÅ FAGLIG PRAKSIS
Profession
Implementering
Faglig praksis
Medborgerskab
Institution
14
Udvalgte forskningsperspektiver på socialt arbejde
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Filantropien - et tidligt forsøg på at formulere en hjælpevidenskab trods
hattedamer og fattigdommens åndelige karakter
I en lang
g udviklingsfase:
g
praksisfelt
p
snarere end forskningsfelt
g
De første nordiske professorater 1979
Vedhæng til socialforskningen / socialpolitisk orienteret forskning
Klientsamtaler og socialpolitik (Sørensen 1995; Carstens 1998)
Magtfuldhed og klientskabelse (Järvinen m.fl. 2002; Järvinen & Mik-Meyer
2003)
Filantropiens ’genskomst’ (Villadsen 2004)
Magt som produktiv i forandring (Nissen, Pringle & Uggerhøj 2007)
Relationsarbejde som forhandling frem for individuel forandring og
behandling (Eskelinen, Olesen & Caswell 2008)
G
Generative
i mekanismer
k i
(Bl
(Blom
& Morén
M é 2007
2007; Ej
Ejrnæs & Guldager
G ld
2008)
Aktørers ’oversættelse’ og sammenkædning gennem relationer i
netværk (Koivisto 2007; Olesen & Eskelinen 2009)
15
Socialfaglig forståelse og beskæftigelsesområdet
• Flere typer / paradigmer
• Rollesikkerhed og kommunikativ orientering sammenfaldende
snarere end
d modsætningspar
d t i
(Olesen
(Ol
1999)
• Eskelinen & Caswell (2003): Hvad omfatter en socialfaglig
vurdering i forbindelse med visitation af arbejdsløse?
• Socialfaglig vurdering kan ses som bindeleddet mellem to
aspekter af socialt arbejde, som kan ses som generelle:
problemidentifikation og
p
g intervention
• Indledende visitation; socialfaglig vurdering; aktiveringsrettet
visitation
• Store forskelle i sagsbehandlernes måde
å at foretage
vurderingen på
• Graden af standardisering
g mht. målgruppeinddeling,
g pp
g,
arbejdsmetoder og aktiveringsinstrumenter udviser stor
variation 
16
Socialfaglig praksis ved visitation af arbejdsløse
• Stor variation i indholdet af den aktiveringsrettede
sagsbehandling (Eskelinen & Caswell 2003:131):
• Indsatsmodel  afklaring til job / indsats
• Udforskningsmodel  afklaring af borgeren
• Udvekslingsmodel  afbalancering / forhandling
17
Praksislogikker og typer af møder mellem system og klient
• Caswell (2005) har opstillet et såkaldt ’handlingskompas’ over
forskellige praksislogikker:
• Patologiserende (stemplende)
• Bureaukratisk (regelorienteret)
• Inklusionsorienteret (faciliterende)
(
)
• Sanktionerende (disciplinerende)
• Ol
Olesen (1999) h
har formuleret
f
l
f k lli typer aff
forskellige
handlingsplanssamtaler:
• Samarbejde
j
• Hjælp
• Kamp
• Resignation / underkastelse
18
Arbejdsløses synsvinkel på beskæftigelsesindsatser
Forskningsprojekt om beskæftigelsesindsatsens konsekvenser
kvalitativt belyst – set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv
Delprojekt i Det Strategiske Velfærdsforskningsprogram på
B k f i l
Beskæftigelsesministeriets
i i
i
område
åd
Udgivelser:
Olesen, S.P. & Eskelinen, L. (2009): Korte narrativer i analyser af
beskæftigelsesindsatser. Tidsskrift for Arbejdsliv 11(4): 38-51.
• Eskelinen,, L. & Olesen,, S.P. (2010):
(
) Beskæftigelsesindsatsen
g
og
g
dens virkninger virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes
perspektiv. AKF Workingpaper. www.akf.dk
19
Arbejdsløses synsvinkel på
beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - a
HOVEDPOINTER:
OV
O
:
• Beskæftigelsessystemet fremtræder opsplittet set fra
kontanthjælpsmodtageres synsvinkel
• Beskæftigelsessystemet fremtræder ikke finmasket og
sensitivt set med kontant­hjælps­modtagernes
kontant hjælps modtagernes øjne
• Beskæftigelsessystemet fremtræder som et system,
g grad
g
tager
g hensyn
y til
som ikke i tilstrækkelig
kontanthjælpsmodtagernes problemer, ønsker og
forudsætninger
20
Arbejdsløses synsvinkel på
beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - b
Forløb karakteriseret som ’vekselvirkning’ mellem
kontanthjælpsmodtager og beskæftigelsessystem:
• Stor betydning, at beskæftigelsesindsatsen bliver tænkt sammen
med og er en del af den enkelte kontanthjælpsmodtagers
’projekt’
projekt
• Kontakten mellem kontanthjælpsmodtagere og
systemrepræsentanter er afgørende for, hvordan indsatser
kommer til at fungere
• Hvor dette er opfyldt kan beskæftigelsesindsatser være
indledningen til konstruktive forløb med også store forandringer i
k
kontanthjælps­modtageres
hj l
d
arbejdslivsperspektiv
b jd li
k i
21
Arbejdsløses synsvinkel på
beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - c
Forløb karakteriseret ved kontanthjælpsmodtagernes
magtesløshed:
• Beskæftigelsessystemets begrænsede evne til aktivt at bidrage til
problemernes
bl
lløsning;
i
iindsatsen
d
tenderer
d
at være ’tynd’;
’ d’ som om
man afventer, at problemerne ’går over af sig selv’
• Der mangler et repertoire af mulige indsatser over for
kontanthjælpsmodtagere med store problemer ud over
arbejdsløshed
• Ikke blot tale om kontanthjælpsmodtagernes
j p
g
magtesløshed,
g
, men
om systemets magtesløshed (og falliterklæring)
• Ikke mindst i denne type cases nødvendigt med såvel viden som
ressourcer, men ikke mindst større følsomhed i hjælpesystemet
22
Arbejdsløses synsvinkel på
beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - d
Forløb karakteriseret ved kontanthjælpsmodtagerens egen
målbevidsthed:
• Disse kan spille en vigtig rolle i deres eget forløb, som kan være
af væsentlig
g betydning
y
g i situationer, hvor systemet
y
rummer løse
ender eller udviser svigt
• Selv om disse forløb kan tage sig ’lette’ ud for systemet, er godt
samarbejde med og støtte fra en sags­behandler
sags behandler imidlertid ikke
ligegyldigt.
• Flere af disse cases rummer eksempler på ’stærke’ personer med
vedholdende strategier,
strategier men casene viser,
viser at de ikke bare klarer
sig under alle omstændigheder
• Det kan veksle: Flere af kontanthjælpsmodtagerne i denne
k t
kategori
i har
h tidligere
tidli
værett inde
i d i vanskelige
k li faser
f
og kan
k igen
i
komme ud for deroute
23
Afrunding: Temaer vedr. faglig praksis
i beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper
Udfordringer i form af komplekse / modsatrettede krav til
frontlinjen:
Hvilke krav oplever de ansatte?
Hvordan håndteres disse? Hvilke kvalifikationer og kompetencer?
H medarbejderne
Har
d b jd
relevante
l
kompetencer
k
og kvalifikationer?
k lifik i
?
Hvordan håndteres dilemmaer omkring evt. nødvendige
prioriteringer?
 Afdække det spændingsfelt, de ansatte befinder sig i, når de
udfører deres arbejde
j / Hvad der sker i p
praksis,, når
beskæftigelsesindsatsen implementeres i forhold til de udsatte
grupper?
 Afdække de kompetencer og kvalifikationer, der anvendes i
arbejdet, samt hvilke der er behov for i systemet?
24