docSocialfaglig praksis i beskæftigelsesindsatser
download 
Report Transcription
Socialfaglig praksis i beskæftigelsesindsatser
Socialfaglig praksis i beskæftigelsesindsatser Oplæg på CARMA-konference Aalborg torsdag d. 18. november 2010 v. Lektor Søren Peter Olesen, Institut for Sociologi, socialt arbejde og organisation, Aalborg Universitet (www.socsci.aau.dk/institut1/) DISPOSITION 1. Indledende pointer 2. Socialfaglig forståelse – giver det mening på beskæftigelsesområdet? 3. Socialt arbejde – hvad er det egentlig? 4. Forskningsperspektiver g p p på p faglig g g praksis p – kan de bruges til noget? 5. Socialfaglig praksis på beskæftigelsesområdet 6 Afrunding: 6. Af di T Temaer vedr. d beskæftigelsesfaglighed b k f i l f li h d 2 Udgangspunkt Beskæftigelsesfaglighed, tak! 1. Af hvilken beskaffenhed er faglig praksis? 2 Hvilken 2. H ilk type t viden id bygger b den d fx f på? å? • Effektmålinger • Rammesætning R t i og handlingsbetingelser h dli b ti l • Viden om praksis (kæder af relationer i netværk) 3 Hvilke datatyper og analysemetoder? 3. 4. Kritisk vs. konstruktivt perspektiv 3 Begrundelser for at fokusere på faglig praksis i frontlinjen • Borgerens kontakt med systemet er vigtig for borgeren selv selv, for gennemførelsen af politikken samt en udfordring for praktikere • D Dett vigtige i ti kan k ligge li i det d t upåagtede, å t d herunder h d administrative d i i t ti funktioner og rutiner • Kontakter mellem myndigheder og borgere er af kraftigt voksende betydning kvantitativt og kvalitativt i kraft af voksende kompleksitet p i samfundet • Området er forskningsmæssigt underbelyst 4 Pointer i forbindelse med beskæftigelsesorienteret socialt arbejde j • • • • • Det drejer sig om arbejde Det er professionel virksomhed Det indebærer kategorisering og forhandling Det er præget af konkurrerende versioner og forventninger Det indebærer forhandling af identitet • Forskelle i fokus: Rationaler vs vs. potentialer; åben, åben delt ekspertise • Gennemgående træk: Variation i praksis (Eskelinen, L., S.P. Olesen & D. Caswell (2008): Potentialer i socialt arbejde. Et konstruktivt blik på faglig praksis. Kbh.: Reitzel) 5 Socialfaglig forståelse - 1 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? 6 Socialfaglig forståelse - 2 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? I Imod d taler l fx: f • Traditionel skelnen mellem socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik en anden faglighed end socialfaglighed • Skelnen mellem arbejdsløshed og ’problemer ud over’ arbejdsløshed do. • I nogle g henseender svag g tradition inden for socialfagligheden g g for at orientere sig mod arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde 7 Socialfaglig forståelse - 3 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? For taler fx: • En stor gruppe med socialfaglig baggrund arbejder faktisk i beskæftigelsessystemet • Revalidering som klassisk socialfaglig disciplin • Betænkning B k i 818, 818 1979; 1979 fagområdet f åd Arbejdsmarkedskundskab; Ab d k d k d k b idé om uddannelsesmæssig ’enstrengethed’ i planlægningen vedr socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne • Trods Gent-systemet (de fagligt begrænsede ’uafhængige’ akasser) siden slutningen af 1970’erne udbygning af et forgrenet parallelsystem p y til det social system y for de forsikrede ledige g behov for socialfaglige kompetencer i dette parallelsystem • Den beskæftigelsespolitiske drejning i socialpolitikken 8 Socialfaglig forståelse - 4 Foreløbig konklusion: • Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i jobcentersammenhæng og bredere taget i den beskæftigelsespolitiske frontlinje, er det rimeligt at opfatte p som en delmængde g af socialfaglighed g g i bred forstand • Den kan bl.a. trække på klassisk revalideringsfaglighed • Men kan vi indkredse socialfagligheden nærmere? 9 Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 1 Socialt arbejde: • En bestemt professionel etos forbundet med hjælp til mennesker, der er i en vanskelig situation, som de ikke selv kan klare, klare som belaster dem selv, selv deres nærmeste og det omgivende samfund • Et ’ideoskab’ ((Gundelach 1999)) • Socialt arbejde som hjælpevidenskab / filantropi • Socialt arbejde som flydende betegner (Kleve 2000) 10 Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 2 • FN (1958): – hjælp i form af ressourcetilførsel, forebyggelse og professionel indsats, men også hjælp til klientens erkendelse af eget medansvar for den situation han/hun befinder sig i situation, • Schulman ((1991): ) Professionel hjælp j p formidlet gennem indlevelse og rollesikkerhed i forhold til opgavens karakter: Empati (indlevelse) står ikke alene, men fungerer f i en gensidig i i vekselvirkning i i med autoritet (rollesikkerhed) 11 Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 3 Skematisk historik af udviklingen i dansk socialt arbejde: • Delmetoder (Davis 1964; Nielsen red. 1976) • Fælleselementer (Hillgaard & Keiser 1979; Egelund & Halskov 1984 E 1984; Egelund l d & Hillgaard Hill d 1993) • Socialt arbejde som modernitetsprojekt; diagnosticering, medicinen som referencepunkt; casework vs. community work (Petterson 2001); opgør med en essentialistisk forståelse • Modeller i socialt arbejde (Hutchinson & Oltedal 2003) 12 Socialt arbejde – hvad er det egentlig? - 4 Foreløbig konklusion: • Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i jobcentersammenhæng og bredere taget i den b k f i l beskæftigelsespolitiske li i k frontlinje, f li j er det d rimeligt i li at opfatte f som en delmængde af socialfaglighed i bred forstand • Selv om den bl.a. kan trække på klassisk revalideringsfaglighed, så rummer socialt arbejde ikke et entydigt bud på, hvad en beskæftigelsesfaglighed kan / skal gå ud på • Socialfaglige g g miljøer j har ikke været orienteret mod det beskæftigelsesfaglige • Området er kendetegnet ved stor kompleksitet 13 FIRE KOMPLEKSE PERSPEKTIVER PÅ FAGLIG PRAKSIS Profession Implementering Faglig praksis Medborgerskab Institution 14 Udvalgte forskningsperspektiver på socialt arbejde • • • • • • • • • • • Filantropien - et tidligt forsøg på at formulere en hjælpevidenskab trods hattedamer og fattigdommens åndelige karakter I en lang g udviklingsfase: g praksisfelt p snarere end forskningsfelt g De første nordiske professorater 1979 Vedhæng til socialforskningen / socialpolitisk orienteret forskning Klientsamtaler og socialpolitik (Sørensen 1995; Carstens 1998) Magtfuldhed og klientskabelse (Järvinen m.fl. 2002; Järvinen & Mik-Meyer 2003) Filantropiens ’genskomst’ (Villadsen 2004) Magt som produktiv i forandring (Nissen, Pringle & Uggerhøj 2007) Relationsarbejde som forhandling frem for individuel forandring og behandling (Eskelinen, Olesen & Caswell 2008) G Generative i mekanismer k i (Bl (Blom & Morén M é 2007 2007; Ej Ejrnæs & Guldager G ld 2008) Aktørers ’oversættelse’ og sammenkædning gennem relationer i netværk (Koivisto 2007; Olesen & Eskelinen 2009) 15 Socialfaglig forståelse og beskæftigelsesområdet • Flere typer / paradigmer • Rollesikkerhed og kommunikativ orientering sammenfaldende snarere end d modsætningspar d t i (Olesen (Ol 1999) • Eskelinen & Caswell (2003): Hvad omfatter en socialfaglig vurdering i forbindelse med visitation af arbejdsløse? • Socialfaglig vurdering kan ses som bindeleddet mellem to aspekter af socialt arbejde, som kan ses som generelle: problemidentifikation og p g intervention • Indledende visitation; socialfaglig vurdering; aktiveringsrettet visitation • Store forskelle i sagsbehandlernes måde å at foretage vurderingen på • Graden af standardisering g mht. målgruppeinddeling, g pp g, arbejdsmetoder og aktiveringsinstrumenter udviser stor variation 16 Socialfaglig praksis ved visitation af arbejdsløse • Stor variation i indholdet af den aktiveringsrettede sagsbehandling (Eskelinen & Caswell 2003:131): • Indsatsmodel afklaring til job / indsats • Udforskningsmodel afklaring af borgeren • Udvekslingsmodel afbalancering / forhandling 17 Praksislogikker og typer af møder mellem system og klient • Caswell (2005) har opstillet et såkaldt ’handlingskompas’ over forskellige praksislogikker: • Patologiserende (stemplende) • Bureaukratisk (regelorienteret) • Inklusionsorienteret (faciliterende) ( ) • Sanktionerende (disciplinerende) • Ol Olesen (1999) h har formuleret f l f k lli typer aff forskellige handlingsplanssamtaler: • Samarbejde j • Hjælp • Kamp • Resignation / underkastelse 18 Arbejdsløses synsvinkel på beskæftigelsesindsatser Forskningsprojekt om beskæftigelsesindsatsens konsekvenser kvalitativt belyst – set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv Delprojekt i Det Strategiske Velfærdsforskningsprogram på B k f i l Beskæftigelsesministeriets i i i område åd Udgivelser: Olesen, S.P. & Eskelinen, L. (2009): Korte narrativer i analyser af beskæftigelsesindsatser. Tidsskrift for Arbejdsliv 11(4): 38-51. • Eskelinen,, L. & Olesen,, S.P. (2010): ( ) Beskæftigelsesindsatsen g og g dens virkninger virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv. AKF Workingpaper. www.akf.dk 19 Arbejdsløses synsvinkel på beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - a HOVEDPOINTER: OV O : • Beskæftigelsessystemet fremtræder opsplittet set fra kontanthjælpsmodtageres synsvinkel • Beskæftigelsessystemet fremtræder ikke finmasket og sensitivt set med kontanthjælpsmodtagernes kontant hjælps modtagernes øjne • Beskæftigelsessystemet fremtræder som et system, g grad g tager g hensyn y til som ikke i tilstrækkelig kontanthjælpsmodtagernes problemer, ønsker og forudsætninger 20 Arbejdsløses synsvinkel på beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - b Forløb karakteriseret som ’vekselvirkning’ mellem kontanthjælpsmodtager og beskæftigelsessystem: • Stor betydning, at beskæftigelsesindsatsen bliver tænkt sammen med og er en del af den enkelte kontanthjælpsmodtagers ’projekt’ projekt • Kontakten mellem kontanthjælpsmodtagere og systemrepræsentanter er afgørende for, hvordan indsatser kommer til at fungere • Hvor dette er opfyldt kan beskæftigelsesindsatser være indledningen til konstruktive forløb med også store forandringer i k kontanthjælpsmodtageres hj l d arbejdslivsperspektiv b jd li k i 21 Arbejdsløses synsvinkel på beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - c Forløb karakteriseret ved kontanthjælpsmodtagernes magtesløshed: • Beskæftigelsessystemets begrænsede evne til aktivt at bidrage til problemernes bl lløsning; i iindsatsen d tenderer d at være ’tynd’; ’ d’ som om man afventer, at problemerne ’går over af sig selv’ • Der mangler et repertoire af mulige indsatser over for kontanthjælpsmodtagere med store problemer ud over arbejdsløshed • Ikke blot tale om kontanthjælpsmodtagernes j p g magtesløshed, g , men om systemets magtesløshed (og falliterklæring) • Ikke mindst i denne type cases nødvendigt med såvel viden som ressourcer, men ikke mindst større følsomhed i hjælpesystemet 22 Arbejdsløses synsvinkel på beskæftigelsesindsatsers indhold og konsekvenser - d Forløb karakteriseret ved kontanthjælpsmodtagerens egen målbevidsthed: • Disse kan spille en vigtig rolle i deres eget forløb, som kan være af væsentlig g betydning y g i situationer, hvor systemet y rummer løse ender eller udviser svigt • Selv om disse forløb kan tage sig ’lette’ ud for systemet, er godt samarbejde med og støtte fra en sagsbehandler sags behandler imidlertid ikke ligegyldigt. • Flere af disse cases rummer eksempler på ’stærke’ personer med vedholdende strategier, strategier men casene viser, viser at de ikke bare klarer sig under alle omstændigheder • Det kan veksle: Flere af kontanthjælpsmodtagerne i denne k t kategori i har h tidligere tidli værett inde i d i vanskelige k li faser f og kan k igen i komme ud for deroute 23 Afrunding: Temaer vedr. faglig praksis i beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper Udfordringer i form af komplekse / modsatrettede krav til frontlinjen: Hvilke krav oplever de ansatte? Hvordan håndteres disse? Hvilke kvalifikationer og kompetencer? H medarbejderne Har d b jd relevante l kompetencer k og kvalifikationer? k lifik i ? Hvordan håndteres dilemmaer omkring evt. nødvendige prioriteringer? Afdække det spændingsfelt, de ansatte befinder sig i, når de udfører deres arbejde j / Hvad der sker i p praksis,, når beskæftigelsesindsatsen implementeres i forhold til de udsatte grupper? Afdække de kompetencer og kvalifikationer, der anvendes i arbejdet, samt hvilke der er behov for i systemet? 24
