faSe 1 - Kube - Frederiksberg Kommune

Transcription

INDhold
Indledning
7
KONKURRENCEfakta
8
FASE 2
Generelle bemærkninger FASE 2
11
MVRDV/ADEPT
13
Endelig vinder af FASE 2
3XN A/S
19
Dorthe Mandrup Arkitekter ApS
23
FASE 1
Generelle bemærkninger FASE 1
27
MVRDV/ADEPT
Delt vinder af FASE 1
31
3XN A/S
Delt vinder af FASE 1
35
Dorthe Mandrup Arkitekter ApS
Delt vinder af FASE1 39
Henning Larsen Architects A/S 43
Svendborg Architects ApS 47
Bjarke Ingels Group ApS 51
Kolofon
54
INDledning
Fremtidens kultur- og bevægelseshus, KU.BE, skal være en drivkraft i Flintholmområdet og
være en central del af historien om stedet med sin banebrydende og bæredygtige arkitektur.
Som et levende og nytænkende mødested for udfoldelse og oplevelser skal huset få Frederiksbergs borgere, besøgende fra resten af regionen samt turister til at komme til Flintholm
og forbinde området med dynamisk byliv, kultur og bevægelse.
Visionen er, at frederiksbergborgerne får et levende, oplevelsesorienteret og miljørigtigt hus
med nytænkte rammer både inde og ude. De udendørs rammer skal på banebrydende vis
sikre sammenhængskraften mellem husets aktiviteter og lokalområdet. Gennem interaktive
kulturoplevelser og opmuntring til leg og bevægelse, skal KU.BE bidrage til dynamisk byliv i
området.
Frederiksberg Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden er gået sammen om at
realisere denne vision gennem en projektkonkurrence, der har haft som mål at give plads til
anderledes nytænkende og fremadrettede forslag, der ikke er begrænsede af de behov og
funktioner, som vi allerede kender og er bevidste om i dag. Samtidig har konkurrenceudskriverne stillet klare krav til at brugerinddragelsen håndteres, så faciliteterne kommer til at
modsvare de kommende brugeres behov, og det sikres, at der er liv i huset fra dag ét.
Projektkonkurrencen har haft to faser og har været en spændende og givtig udfordring. Der
har været stor interesse for konkurrencen fra start med 48 teams, der bød ind på at være
med. 6 teams blev prækvalificeret til at deltage i første runde. I anden fase gik tre hold videre
og fik hver især mulighed for dialog med dommerkomiteen inden de endelige forslag skulle
afleveres.
Denne dommerbetænkning præsenterer vinderforslaget sammen med de øvrige forslag
efter en konkurrence, som har været en lærerig proces og har krævet svære beslutninger
undervejs.
Tak til alle deltagere for en stor og flot indsats.
Dommerkomitéen
6
7
konkurrencefakta
Konkurrencen er afholdt i henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (Udbudsdirektivet). Den.2. juli 2009 blev den
bekendtgjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Dommerkomité
Jørgen Glenthøj
Borgmester, Frederiksberg Kommune (formand for dommerkomiteen)
Jan E. Jørgensen
Venstre, Frederiksberg Kommune
Lone Loklindt
Radikale Venstre, Frederiksberg Kommune
Konkurrence i 2 faser
Balder Mørk Andersen
SF, Frederiksberg Kommune
Konkurrencen er en projektkonkurrence i to faser.
Alle 6 hold har modtaget et vederlag på 100.000,- DKK for FASE 1.
De tre teams, der gik videre til FASE 2, modtog alle et vederlag på 250.000,- DKK.
Nærværende dommerbetænkning omhandler FASE 1 + FASE 2.
Hans Peter Svendler
Direktør, Realdania
I konkurrencens FASE 1 var opgaven, at deltagerne skulle aflevere en ”overordnet arkitektonisk vision” i henhold til
konkurrenceprogrammet. Alle seks forslag blev bedømt anonymt, og der blev udarbejdet en dommerbetænkning,
der bekendtgjorde, hvilke tre forslag, der blev valgt som vindere af FASE 1. Forslagene er blevet økonomisk efterkalkuleret. Disse tre teams blev derefter indbudt til at deltage i FASE 2.
Niels Peter Munk
JM-Danmark
I FASE 2 skulle deltagerne aflevere et færdigbearbejdet konkurrenceforslag i henhold til de krav, dommerkomitéen
havde beskrevet.
Julian Weyer
Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
Efter dialog med deltagerne om deres forslag og en efterfølgende bedømmelse af forslagene har en samlet dommerkomité valgt at udpege forslag nr. 3/54321 /FLINTHOLM SPARK som endelig vinder af konkurrencen.
Kim Holst Jensen
Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
Torben Frølich
Direktør, Lokale- og Anlægsfonden
Henning Daugaard
Kultur- og stabsdirektør, Frederiksberg Kommune
Pernille Hedehus
Ingeniør, fagdommer udpeget af FRI
De 6 inviterede teams
Rådgivere for dommerkomiteen
Forslag 3 - 54321 - FLINTHOLM SPARK - Vinder FASE 2
Forslag 2 - 41107 - PULZEN
MVRDV b.v (totalrådgiver)
ADEPT (arkitekter)
Søren Jensen (ingeniører)
SLA (landskabsarkitekter)
Konsulenter:
Max Fordham (bæredygtighed)
Duck Sceno (scenografi og iscenesættelse)
Imitio (brugerinddragelse)
Winie Ricken – Learningspaces (rum og bevægelse)
Henning Larsen Architects A/S (totalrådgiver)
Schønherr KS (landskabsarkitekter)
COWI A/S (ingeniør)
Konsulenter:
Dorte Skot Hansen (centerleder, mag.art.)
Workz A/S
Henrik Hautop Lund, Center for Playware DTU
Kaspar Bonnen (kunstner)
Forslag 4 - 77731 - DE HØJE HAVER
Forslag 1 - 41121 - FALKen - Delt vinder FASE 1
3XN A/S (totalrådgiver)
Leif Hansen/Orbicon (rådgivende ingeniør)
Konsulenter:
Kollision aps (brugerinddragelse)
DGI Huse og Haller (sportskonsulent)
Hotel Pro Forma (kunstnerisk konsulent)
Svendborg Architects ApS (totalrådgiver)
Junya ishigami_junya.ishigami+associates (arkitekt)
Preben Skaarup Landskabsarkitekt (landskabsarkitekter)
Preben Jørgensen & Co.A/S (ingeniør)
Konsulenter:
Per Lüchtemeier (arkitekt, plan og proces)
Anne Holst Matos (koreograf)
Forslag 6 - 02102 - Fl:X BOKS - Delt vinder FASE 1
FORSLAG 5 - 06028 - KRYDSET
Dorthe Mandrup Arkitekter ApS (totalrådgiver)
Peter Holst Arkitektur og Landskab (landskabsarkitekt)
EKJ Rådgivende Ingeniører (ingeniør)
KanEnergi A/S (energi)
DGI-Huse og haller (idræt)
Jac studios (kunst og kultur)
ALS research (brugerinddragelse)
Bjarke Ingels Group ApS (totalrådgiver)
Wissenberg (ingeniør)
Trans Solar (bæredygtighed)
Realities:united (kunstner)
Jordan Akustik (akustiker)
8
Astrid Bruus Thomsen, Projektleder Realdania
Per Schulze, Planchef Lokale- og Anlægsfonden
Børge Søgaard Madsen, Bygherrerådgiver (økonomi), Carl Bro Grontmij
Charlotte Bagger Brandt, Kunstfaglig rådgiver
René Kural, Direktør for Center for Idræt og Arkitektur
Bjarne Ibsen, Professor, SDU, Institut for Idræt og Biomekanik
Jens Troelsen, Lektor, SDU, Institut for Idræt og Biomekanik
Frederiksbeg kommune:
Ejvind Rostgaard, Stadsarkitekt
Jens Hall-Andersen, Afdelingschef Kultur- og Fritid Agnete Lønstrup, Stadsarkitektens kontor Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Kultur og Fritid
Gerti Axelsen, Bygningschef, FKEjendom
Mads Laybourn, Intern bygherrerådgiver, FKEjendom
Karl Topsøe Jensen, Byplanchef Brian Hansen Westerheim, Byplanlægger
bedømmelseskriterier i fase 1 + 2
arkitektoniske og rumlige kvaliteter inde
• Forslagets
som ude
svar på visionen, der er beskrevet i
• Forslagets
programmet
funktionelle løsninger i henhold til
• Forslagets
programmets krav og ønsker til de syv zoner og de
tilhørende krav
af grunden, herunder placering af såvel
• Disponering
KU.BE 1. og 2. etape, butiks- og erhvervshuset samt
udearealerne
i forslaget i forhold til den økonomiske
• Realismen
ramme for byggeriet
Konkurrencens sekretær
i forslaget i forhold til de energimæssige
• Realismen
rammer for byggeriet
Anne-Mette Bølling
Arkitekt MAA, Konkurrencerådgiver
Akademisk Arkitektforening, Konkurrencer
Strandgade 27A
DK-1401 København K
[email protected]
for håndtering af brugerinddragelsen, herunder
• Plan
realismen i den operationelle gennemførelse og
inddragelsens værdi for byggeriet
og udformning af bygninger med
• Materialevalg
hensyn til holdbarhed/vedligehold samt bære dygtighed/miljørigtigt byggeri.
9
Vinder af FASE 2: Flintholm Spark
I konkurrencens FASE 1 blev tre grundlæggende forskellige visionskoncepter valgt ud til viderebearbejdning i FASE 2
for at få belyst det præcise potentiale i de forskellige grunddisponeringer og arkitektoniske anslag. Deltagerne fik en
række kommentarer og krav, som forslagene hver især skulle leve op til i FASE 2, da ingen af koncepterne var entydigt
overbevisende i forhold til programmets oplæg.
Det skal fremhæves, at alle tre teams har taget dommerkomiteens kommentarer seriøst, og de har tydeligt videreudviklet projekterne i en god og positiv retning, hvilket har resulteret i klare forbedringer på de fleste områder. Dog med
få undtagelser, hvor forslag på nogle områder desværre har
mistet oprindelige kvaliteter eller ikke har formået at leve
op til forudsætningerne.
FASE 2: FALKen
Omkring det præsenterede materiales omfang og kvalitet
kan det siges, at forslagenes niveau er overraskende ujævne,
og på nogle områder knapt lever op til det forventede præcisionsniveau i FASE 2 af en realiseringskonkurrence. Det har
derfor fortsat været vanskelligt at vurdere og sammenligne
især anlægsøkonomien og energikoncepterne for de tre forslag, hvilket har været en skuffelse for dommerkomiteen.
Den måske vanskeligste del af bedømmelsen har været
vurderingen af, hvordan forslagene kan bidrage til at opfylde konkurrenceprogrammets opfordring til de deltagende
teams til at indtage rollen som ikke alene formgivere, men
også opfindere af, hvad fremtidens kultur- og bevægelseshus samt udearealer skal rumme. Brugerne af huset er
i konkurrenceprogrammet formuleret som værende alle aldersgrupper, begge køn - borgere i og uden for foreningslivet. Brugen af huset skal ligeledes være jævnt fordelt over
dag- og aftentimerne.
Med hensyn til den miljømæssige bæredygtighed er der i
fase 2 specielt bedt om redegørelser omkring
•
•
•
•
reduktion af energiforbrug og CO2-emissioner
miljøaspekter ved materialevalget
optimering af affaldsløsninger i bygningen, herunder
recirkulationsordninger samt
anvendelse af regnvand og gråt spildevand.
Generelt er der i alle 3 forslag lagt mest fokus på forholdene
omkring energi og her igen specielt på nedbringelse af driftsenergi. Tiltagene er af såvel gammelkendt velafprøvet karakter som nyere og mere eksperimenterende, som ønsket af
bygherren.
Der er ikke generelt beskrevet løsninger med materialer med
lavt energiindhold.
Affaldshåndtering og vandafledning er generelt sporadisk
behandlet.
De tre forslag rummer i den forbindelse interessante bud
på, hvordan der kan skabes aktiviteter, der kan virke tillokkende for nye brugere især uden for foreningslivet, mens
der ikke i tilsvarende grad er tænkt i organiserede idrætsog bevægelsesformer. Helt generelt gælder her, at de kommende realiseringsfasers bruger- og borgerinddragelse må
benyttes til at sikre, at de relevante målgrupper er tilgodeset i lige mål, sådan som programmet lægger op til.
10
FASE 2: FL:X BOKS
11
se 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fas
generelle
bemærkninger
FASE 2
FLINTHOLM SPARK
MVRDV
Ankomst ad Dirch Passers Allé
(ophavsret)
Partnere: Winy Maas, Jacob van Rijs, Nathalie de Vries
Medarbejdere: Fokke Moerel, Klaas Hofman,
Raymond van den Broek, Kate van Heusen, Chris Juha Green
ADEPT
(ophavsret)
Partnere: Andreas Lonka, Martin Krogh, Martin Laursen
Medarbejdere: Allan Nørregaard, Simon Poulsen,
Joana Bastos, Tatyana Eneva, Umut Üsüdür, Jens Nielsen,
Kostya Miroshnychenko
Konsulenter og rådgivere uden andel i ophavsret
Søren Jensen
SLA
Max Fordham,
Winie Ricken, Learningspaces
Duck Sceno
Imitio
Luftperspektiv
Herunder: Zoner
Forslaget har overbevist dommerkomiteen i kraft af
sit stærke konceptuelle afsæt som ’bevægelseseksperimentarium’ og rumlige righoldighed, hvori der lægges op til nye sanselige oplevelser, der udfordrer vores
vante forestillinger om at eksperimentere med krop og
bevægelse. En realisering af dette forslag vil give både
huset og stedet en unik identitet og blive meget besøgt
– ikke kun af borgere på Frederiksberg, men også af besøgende fra hele landet – som et sted, der skal prøves
og opleves.
Disponering af grunden inkl. erhvervshus og etaper
Forslaget viser en viderebearbejdning af principperne fra
FASE 1 og præsenterer samlet set den bedste disponering
12
af grunden. Dette gælder både byrum og landskab samt muligheden for vekslingen mellem inde og ude, som er blevet
forbedret i bearbejdningen. Også erhvervshuset og en evt.
etape 2 er tilgodeset på en enkel og overbevisende måde.
SPARK PLADSEN og de omgivende grønne områder er et
meget inspirerende, gennemtænkt og præcist forslag til det
udendørs rum, som vil kunne bruges af meget forskellige
grupper til meget forskellige aktiviteter – fra det stille og
meditative til det dynamiske, legende og sportive. Dommerkomiteen finder således, at forslaget har klart det bedste bud på uderummets design og anvendelse.
Det ”urbane gardin” giver stedet et distinkt og originalt
præg, som i sig selv kan være en attraktion – især hvis
’gardinet’ kan ændre karakter, tilpasses forskellige arrangementer, skifte udseende med årstiderne mv. Det er også en
styrke ved forslaget, at det først og fremmest baseres på
en bearbejdning af terrænet, beplantning og anlæggelse af
asfalterede stier uden at kræve nye digitale lege-redskaber,
selvom disse fint kan integreres.
Parkeringsanlægget er fornuftigt koblet til erhvervshuset,
men dommerkomiteen sætter spørgsmålstegn ved placeringen i kælderniveau – det ville være en bedre løsning (for
indkørsels- og aflæsningsforholdene og forureningsproblematikken) hvis parkering kunne placeres under det opfyldte
landskab langs KPMGs p-anlæg, evt. med niveaufri indvendig adgang til KUBE fra nord.
Parkeringsanlæggets placering og adgangsveje må derfor tages op i den videre bearbejdning kombineret med en
præcisering af terræn- og koteforholdene på pladsen og en
vurdering af den samlede andel af asfaltarealernes omfang.
7 zoner, sammenhæng, overlap og foranderlighed
Husets indre disponering og udformning er blevet væsentligt forenklet og forbedret i FASE 2. De bærende koncepter
med hhv. klimaskærmen som en enkel ramme om de indre volumener og legezonen som ’limen’ imellem de øvrige
zoner er bibeholdt. Dog er legezonen ikke længere en sekundær klimazone, hvilket øger anvendeligheden, men også
stiller større krav til energikonceptet.
13
vinder af FASE 2
FLINTHOLM SPARK er dét forslag der står stærkest i forhold til at arbejde integreret med kunst og design koblet til
bevægelse, således at huset fungerer som et oplevelsesorienteret sanselaboratorium. FLINTHOLM SPARKS koncept
er baseret på idéen om, at legen fungerer som lim mellem
de forskellige zoner og gennemløber alle zonerne. Således
gennemløber legen også udeområderne og mottoet bliver
på mange måder, ”det skal være sjovt at bevæge sig.”
I beskrivelsen af det arkitektoniske koncept anføres det,
at det indre layout, størrelser og former ikke er faste, men
rummer mulighed for tilpasning både i designprocessen og
senere i brugen af huset. Selvom dette hus ikke skal bruges
til specifikke sportsdiscipliner, som stiller ganske bestemte
krav til rummenes udformning, så er der trods alt en stærkere sammenhæng mellem rum og aktivitet inden for idræt
og bevægelse, end der er i andre kulturformer. Det vil derfor være et mål i det skitserede oplæg til brugerinddragelsesproces og post-occupancy evaluering at sikre brugerne
en større indflydelse på rummenes anvendelsesmuligheder
end blot at ændre på overflader, farver, lys og møblering,
som nævnes som eksempel på, hvordan brugerne kan få
indflydelse på husets udformning og tilpasse det til andre
bevægelsesformer, end de i forslaget skitserede.
Miljømæssige tiltag
Helhedsplan
Forslagets ”aktivitetskatalog” er det, som bedst formår at
gentænke traditionelle lege, idræts-, undervisnings- og
kulturaktiviteter. Dispositionen af zoner/aktiviteter er både
sympatisk og inspirerende, men indeholder fortsat en udfordring for at sikre, at de individuelle rum spiller sammen
- mere end modarbejder hinanden, når aktiviteterne er på
deres højeste i huset.
Den anviste etagehøjde på tre meter vurderer dommerkomiteen som utilstrækkelig, og det er en afgørende prioritet
at tilpasse forslagets geometri – f.eks. reducere bygningens
længde mod nord - sådan at denne kan øges.
Der er dog ingen tvivl om, at de stærke og karakterfulde
rumvirkninger, der opnås, også vil kunne holde til en videre
bearbejdning. En særlig kvalitet er muligheden for at lade
performancezonen henvende sig såvel indad som udad, som
understreger forslagets styrke i samspillet med udearealerne.
Forslaget rummer derudover en række kuriøse træk, som
f.eks. fælles omklædning og sauna for begge køn i helsezonen etc. Dette er næppe holdbart og må bearbejdes yderligere. Hele ideen om helsezonen som en grotteagtig ’wellness’- afdeling er rumligt spændende, men rummer i sine
aktiviteter dog ikke meget sundhedsfremmende.
14
Mødested, vartegn og udeliv
Forslagsstillerne har viderebearbejdet det arkitektoniske
udtryk og står fortsat med et hus, der har et transparent
og arkitektonisk underspillet ydre som kontrast til det righoldige indre. Det stærke fokus på sammenhængen mellem
inde og ude er en vigtig del af bygningens og pladsens potentiale som mødested. Foranderligheden i bygningens og
det urbane gardins udtryk bliver på én gang det centrale i
dets potentiale som vartegn.
Forslagsstillerne arbejder bl.a. med justerbare indvendige
isolerende gardiner, gennemskinnelige og gennemsigtige
facadeelementer, passiv naturlig ventilation i kombination
med mekanisk ventilation om vinteren, jordvarme/køleanlæg og naturlig belysning og tagmonterede optiske solfangere, der transporterer sollyset i kabler.
I projektet er søgt redegjort for energibehovene og til, hvordan forskellige tiltag skal bringe bygningen til et niveau, der
er bedre end lavenergiklasse 1. Jordvarme/varmepumpe, der
er foreslået, anses af dommerkomiteen ikke for en bæredygtig teknologi i et fjernvarmeområde. Med hensyn til energiforholdene skal forslagsstillerne i en bearbejdning bl.a. være
specielt opmærksomme på, om det store dagslystilskud, der
omtales, ikke giver overophedningsproblemer med behov
for afskærmning og dermed alligevel behov for kunstlys og
øget ventilation. Samtidig skal projektet i realiseringsfasen
fastholdes på kravet om at være bedre end lavenergiklasse
1, idet flere af virkemidlerne virker avancerede uden dog at
kunne bidrage voldsomt til minimering af energiforbruget.
I projektet er det ikke er beskrevet, hvordan der arbejdes
med bæredygtige og miljøvenlige materialer, LCA (livscyklusvurdering) eller særlige hensyn til indeklima og rengøringsforhold m.m. De få materialer, der nævnes i projektet
er f.eks fenolskum, asfalt og kunstgræs. Ingen af disse anses
for specielt bæredygtige i forhold til alternativer – heller ikke selv om kunstgræs laves ud fra genanvendt plast.
Generelt er der ikke beskrevet materialer eller, hvordan tilgangen til materialevalget vil være. Projektet mangler en
fornuftig tilgang hertil.
Der er i projektet ikke taget stilling til affaldshåndtering,
hvordan det kan synliggøres, optimering eller recirkulationsordninger. Regnvandet tænkes opsamlet i reservoir under
jorden og anvendt til toiletskyl og til vanding udendørs, ligesom regnvandet tænkes brugt til vandfaldet og efterfølgende til vanding.
Det kan være en fordel, at forslaget ikke æstetisk er bundet til et bestemt materialevalg, og i den videre proces bør
valget af stålgitterdragere, betonsøjler etc. vurderes nøje
med henblik på at afdække økonomiske, konstruktive og
brandmæssige alternativer.
Huset og pladsen er først og fremmest designet til selvorganiserede og spontane aktiviteter, alene eller i mindre
grupper, mens mere kollektive og organiserede aktiviteter
umiddelbart tilbydes færre muligheder. Udover det legende og rent rekreative ophold, bør det sikres, at børn, unge
og voksne kan bruge huset kontinuert til træning og ’den
ugentlige motion’, så et højt besøgstal ikke alene skal sikres
af stedets nyhedsværdi og/eller jævnlige ændringer af husets
indretning og udskiftning af bevægelses-installationerne.
Den videre bearbejdning bør også sikre, at husets meget
åbne, transparente karakter ikke alene tilgodeser de bevægelses- og kropssikre, men også de motionsuvante (som
givetvis ikke vil bryde sig om at udstille deres kropslige
uformåenhed), balanceret med, at det fortsat må være en
prioritet at fastholde det transparente udtryk udadtil.
Snit
15
Brugerinddragelse og kunstnerisk
medvirken
Det er dommerkomiteens vurdering, at forslagsstilleren ikke
har afsat tilstrækkelige økonomiske midler til de primære
bygningsdele. Det er samtidig dommerkomiteens vurdering,
at nogle primære bygningsdele i viderebearbejdningen med
fordel kunne udføres i billigere materialer end anvist.
Projektet er nyskabende og visionært, og det kræver en meget bevidst og stram økonomistyring at føre det ud i livet.
Det vurderes dog, at overskridelsen gennem en fokuseret
indsats i projekteringsforløbet ville kunne bringes inden for
budgetrammen på 130 mio.
Konklusion
Legezonen
Legezonen
Forslagsstillerne har formået at videreudvikle og raffinere
arkitektur og indhold uden at miste de stærke konceptuelle kvaliteter, forslaget blev udvalgt på i første fase. Det
er lykkedes at komme med konkrete løsningsforslag og
design-ideer som svar på de fleste rejste problematikker og
ligeledes at gentænke dele af forslaget fordomsfrit, hvilket
skal fremhæves positivt som et godt oplæg til en smidig og
frugtbar viderebearbejdning.
Forslaget er på ingen måde problemfrit, og der udestår et
omfattende arbejde med den videre kvalificering af løsninger og valg, så der kan opnås sikkerhed for økonomien og
energirammen samt brand- og flugtvejsforhold. Forslaget
bærer, ligesom de øvrige, præg af at være work-in-progress, hvilket giver sig udslag i flere uoverensstemmelser i
tegninger og illustrationer mv. Dette ændrer imidlertid ikke
ved, at konceptet grundlæggende indeholder de mest robuste og overbevisende disponeringer af en udformning,
som udgør et konkret arkitektonisk svar på programmets
ambitiøse intentioner.
Performancezonen
Zenzonen
En realisering af dette forslag vil give både huset og stedet
en unik identitet og gøre det meget besøgt – ikke kun af
borgere på Frederiksberg, men også af besøgende fra hele
landet – som et sted der skal prøves og opleves.
En enig dommerkomite har derfor udpeget forslaget som
vinder af konkurrencen.
Planer fra top: +0.00, +3.00, +6.00, +9.00, +12.00
Tankezonen
16
Helsezonen
Administrationszonen
17
Økonomi
3XN A/S totalrådgiver
(ophavsret)
Partnere: Kim Herforth Nielsen, Jan Ammundsen,
Bo Boje Larsen
Medarbejdere: Majbritt Lerche Madsen, Audun Opdal,
Sofia Steffenoni, Mihewi Fürstenwald, Eva Hviid-Nielsen,
Robin Vind Christiansen
Grafik: Esben Thorlacius, Bodil Nordstrøm
Leif Hansen Engineering A/S Orbicon
Herunder: Isometri
(rådgivende ingeniører)
Medarbejdere: Poul J. Wammen, Søren Gabriel,
Robert Schnipper, Dennis Husfeldt
Kollision aps
Medarbejdere: Andreas Lykke-Olesen, Jeffrey Serio,
Rune Nielsen, Thomas Fabian Delman, Tobias Løssing
DGI- Huse og haller
Medarbejder: Jakob Sander
Hotel Pro Forma
Medarbejder: Ralf Richardt Strøbech
18
Disponering af grunden inkl. erhvershus og etaper
Bearbejdningen af FALKen har taget sit udgangspunkt i
FASE 1s klare disponering og de kommentarer, dommerkomiteen anførte.
Det bearbejdede projekt opleves dog umiddelbart noget
stift. Tilkørselsvejen til p-anlæg og butiksareal er uhensigtsmæssigt løst og har karakter af at være en servicevej,
der deler grunden op alt for kategorisk. Ligeledes virker panlæggets afslutning med den lodrette mur noget ufølsom
og ubearbejdet, og det gælder disponeringen i begge etaper.
Samlet set fremstår udearealerne noget uforløste og mange steder temmelig klemte. Dommerkomiteen finder ikke,
at den bearbejdning, der er sket i FASE 2 har udviklet og
ændret udearealernes helhed positivt.
Det har blandt andet været dommerkomiteens bekymring,
at der ikke gives et bedre bud på større sammenhængende
udendørs arealer/flader. Og især synes tilgangen over arealet til Flintholm Station at være blevet svækket.
Ligeledes synes sammenhængen mellem ude og inde, der
har været en klar udfordring i programmet, at lide ved FASE
2s placering af FALKen med de udvendige ramper op til panlæggets top. Derved kommer bygningens orientering til
primært at rette sig mod Dirch Passers Allé, hvilket ikke ses
som en styrke.
Sammenhængen mellem FALKen og erhvervshuset fremstår som to huse i samme familie. Derved forsvinder den
styrke i vartegnet/landmærket, som forslagsstilleren har
argumenteret for i sin tilgang til opgaven.
19
FALKen
Tankezonen
Huset har fortsat sin markante profil og fremstår med fine
transparante flader, der kommunikerer ”kultur og bevægelse” til omgivelserne.
Legezonen
Atrium
Det er i bearbejdningen lykkedes at gøre de karakterfulde
glaspartier mere åbne, men i perioder af dagen med direkte
sollys vil de være nødt til at være lukkede af den mekaniske
solafskærmning på grund af risiko for overophedning.
Miljømæssig bæredygtighed
Økonomi
I FALKen arbejdes bl.a. med mobil udvendig solafskærmning, højisoleret klimaskærm, intelligent belysning, varmeog kuldeakkumulering og termoaktive dæk. Den tilførte
energi er fra det eksisterende fjernvarmesystem i området. Projektet viser en meget fornuftig og brugbar tilgang
til energiforhold og energiminimering. Det energimæssige
koncept virker gennemarbejdet.
Det er dommerkomiteens vurdering, at forslagsstilleren
ikke har afsat tilstrækkelige økonomiske midler til belægninger mv. i terræn samt til indfrielse og sikring af lavinergiklasse 1. eller bedre end lavenergiklasse 1.
Plan 0
Helhedsplan
7 zoner, sammenhæng, overlap og
foranderlighed
Husets indre disponering fra FASE 1 er fastholdt. Dog er selve hovedopstigningen og interiørets udtryk blevet markant
bearbejdet. Et forhold, som dommerkomiteen finder, har
styrket husets oplevelsesrigdom. Der er i bearbejdningen
opstået et regulært atrium, der giver mulighed for visuelt
at få en langt større synergi og interaktion i huset. Dette
finder dommerkomiteen er en klar forbedring af konceptet.
Forslaget skaber mange rum og mange forskellige aktivitetsmuligheder, der tilgodeser det organiserede og den
spontane bevægelse/idræt.
De enkelte rumbearbejdninger med flotte inventar – og installationsløsninger er dygtigt bearbejdet. Dommerkomiteen finder dog, at interiøret som helhed fremstår for sikkert
og designet, og det åbner ikke mulighed for nytænkende
aktiviteter.
Projektet fremstår i højere grad som et indbydende aktivitetscenter, hvor man føler sig tryg og ikke som et inspirende oplevelseshus, som var et af programmets ønsker.
Bearbejdningen af materialevalget er gjort meget sobert
og realistisk. Dog fremstår den foreslåede facade-aluliste-beklædning som en alt for fin/møbelagtig detaljering
og følger ikke programmets ønsker om et sted med ”kant”
og mangfoldighed. Ligeledes synes interiøret i sin helhed
meget gråtonet, som ikke signalerer ”et vitalt bevægelsessted”.
20
Udelivets muligheder fremstår i bearbejdningen for udetaljeret, og det virker som om, der ikke er lagt samme kærlighed
og indlevelse i dette som interiøret.
medvirken
FALKens besvarelse i FASE 1 af kunstnerisk medvirkning
fremstod meget traditionel og manglede kunstneriske
innovative indspark.
I bearbejdningen er dette blevet markant ændret, hvor alle
mellemzoner får en kunstnerisk karakter. Dette er meget
gennemført og medvirker til overraskelser og oplevelser,
hvor brugerens bevægelse gennem huset bliver pirret fra
zone til zone. Dette har haft dommerkomiteens positive
opmærksomhed. Samtidig har man dog været bekymret
for, om disse overgangsmarkeringer har gjort de enkelte
aktivitetszoner ”kunstfrie” og derved svækket intentionen
om, at kunsten skal inspirere til nye spilleregler for bevægelser, leg og aktivitet.
Projektetsbeskrivelsen om brugeinddragelse følger FASE 1s
intentioner og vil kunne danne baggrund for en god brugerinddragelsesproces.
På materialesiden er der meget få oplysninger i projektmaterialet, ligesom det ikke er beskrevet, hvordan der arbejdes med LCA (livscyklusvurdering) eller særlige hensyn til
indeklima og rengøringsforhold m.m. Ud over, at råhuset
langt overvejende består af beton, er der ikke beskrevet
andre materialer eller hvordan tilgangen til materialevalget
vil være. Dog beskrives, at der anvendes indeklimamærkede materialer.
Affaldssystemet bygger på det eksisterende system, og der
er ikke beskrevet en recirkulationsordning. Der forberedes
dog til kildesortering. Det beskrives, at regnvandshåndteringen indebærer fordampning og forsinkelse før afledning
til kloak. Der tages hensyn til, at området er forurenet,
hvorfor nedsivning undgås. Regnvandet skal i projektet
desuden fungere som grønne rekreative elementer. Der er
dog ikke tale om grønne tage, da tagene anvendes til andre
formål, og der fremgår ikke umiddelbart andre rekreative
vandelementer i projektmaterialet. Det kan være lidt svært
at følge projektets regnvandskoncept.
Det vurderes dog, at overskridelsen er så begrænset, at forslaget gennem en fokuseret indsats i projekteringsforløbet
ville kunne bringes indenfor budgetrammen på 130 mio.
Konklusion
FALKen er videreudviklet, og projektet fremstår klart og
meget gennemarbejdet. Projektet er let aflæseligt og flot illustreret, hvilket dommerkomiteen har sat pris på. Det indre
greb og forhold omkring bygningsintegreret kunst er smukt
løst og ville kunne fungere.
Den konceptuelle overordnede løsning af udearealer og tilkørselsforhold er efter dommerkomiteens vurdering ikke
løst overbevisende, og det samlede anlæg virker ikke imødekommende nok over for bla. unge, der hænger ud. Bygningen skal kunne trække/lokke alle brugergrupper ind, men
den noget glatte arkitektur kan virke for ”fin” til at være et
”et eksperimenterende kultur- og bevægelseshus der udgør et oplevelsesorienteret laboratorium”.
Derfor har dommerkomiteen ikke kunnet udpege dette forslag til vinder af konkurrencen.
21
Performancezonen
Dorte Mandrup Arkitekter ApS
Totalrådgiver (ophavsret)
Indehaver: Dorte Mandrup Poulsen, arkitekt MAA
Medarbejdere: Anders Brink arkitekt MAA, Marianne
Hansen, Katrine Daugaard Jørgensen arkitekt MAA,
Christoffer Nejsum arkitekt MAA, Mads Haaber Thomsen
stud. arch., Nicolai Vittrup stud. arch., Bodil Aalberg stud.
arch., Nanna G. Sørensen stud. arch.
Underrådgivere uden andel i ophavsret
Peter Holst arkitektur og landskab
EKJ Rådgivende ingeniører
KanEnergi
DGI-huse og haller
JAC Studios
Innovation Lab
Als research
Forslaget har i sin bearbejdning fastholdt den flotte kompositoriske helhedsplan og karakteren med tre selvstændige
bygninger frit placeret på et grønt udspændt græstæppe.
Forslagsstilleren har dog i bearbejdningen i konkurrencens
FASE 2 valgt en grafisk stil, som har voldt dommerne svære
betingelser for at formidle planens intentioner.
Forholdet omkring terrænbearbejdningen og grundens kontering har været svært aflæseligt - således havde et samlet
terræn- og længdesnit været ønskeligt.
Tilkørselsforhold til det underjordiske p-anlæg samt rampeanlæggets udstrækning er upræcist beskrevet og illustreret, og det er uklart, om man kan nå ned under bygningens
lave dele. Dette forhold har dommerkomiteen vurderet som
værende svært realiserbart, såvel som at få indarbejdet de
nødvendige rampelængder etc. Dertil fremstår p-anlæggets layout og logistik unødigt kompliceret.
Den megen sammenfletning ind i alle 3 bygninger giver
derudover ikke den ønskede fleksibilitet, som programmet
forudsætter.
Øverst: Ankomst ad Dirch Passers Allé. Nederst til venstre: Foyer. Nederst til højre: Torvet.
Helhedsplan
22
23
Fl:X BOKS
foranderlighed
Husets indre disponering er som ønsket blevet langt mere
åben i bearbejdningen, og der er skabt en flot fysisk og visuel
sammenhæng i huset. Det arkitektoniske udtryk virker langt
mere imødekommende end i FASE 1 og især indgangsniveauet og de laveste etager fremstår dynamisk. Den store lodrette spaltning giver husets indre en flot visuel udfoldning af
de fleste aktiviteter, og dette vil appellere til aktiv udfoldelse.
Som bruger af huset skal man færdes ad ramper mellem
etagerne, og bevægelseshæmmede har mulighed for at
benytte elevatorer. Dommerkomiteen finder imidlertid ikke
rampernes stejlhed hensigtsmæssige, da de ”ligner et forsøg
på tilgængelighed”, men samtidig ikke kan bruges af handicappede personer. Denne disponering finder dommerkomiteen dybt problematisk set i forhold til programmets ønske
om et bevægelseshus for alle. De meget opbrudte arealer,
der opstår, gør, at der går meget areal til gange, ramper,
trapper etc. og at der derved ikke rigtigt er mulighed for
store sammenhængende gulvflader.
Forslagets rumlige disponering i øvrigt giver plads for velkendte motions, gymnastik, fitness og danseformer. Dommerkomiteen er dog ikke overbevist om, at det samtidig
giver plads for det spontane samt nye bevægelsesformer
og kulturer, som efterspurgt i programmet.
bindningen med områdets øvrige flow og stisystem er fastholdt på fin vis. Ideen om den grønne flade står ikke tydeligt
frem i projektets situationsplan, da planchernes generelle
layout er holdt i gråt.
medvirken
FL:XBOKS beskrev i FASE 1 med en meget velkomponeret
”new media” strategi. Denne strategi og grebet for kunstnerisk inddragelse er i FASE 2 blevet videreudviklet til at ligge i
selve borgerinddragelsen. Dette har dommerkomiteen fundet sympatisk, men når dette skal stå alene, synes det for
svagt til at bære visionens ønske om at skabe innovative
koblinger mellem kunst, kultur og bevægelse. Det kunne
have været ønskeligt med en tilgang, hvor kunsten udfordrer
og opfordrer de besøgende til aktiv medskabelse via kroppen,
og der derved blev skabt ”bevægelse”. Projektets brugerinddragelsesbeskrivelse er holdt i en meget fin linje fra FASE 1s
meget gennembearbejdede niveau og fremstår som et
operativt og værdiskabende redskab til brugerinddragelse.
I forslaget arbejdes der bl.a. med højisolerede bygningsdele,
termisk masse, 3-lags-glas, glas med Phase Change Material, passiv solvarme, natskodder, solcellefilm og solvarme.
Redegørelsen for det overordnede energimæssige koncept
er lidt uklar. Der er dog tillid til, at der evt. med få justeringer, kan leves op til de stillede krav.
I projektet er det ikke tydeligt beskrevet, hvordan der
tænkes indarbejdet bæredygtige og miljøvenlige materialer,
hvordan der vil arbejdes med LCA, minimering af ressourceforbrug, begrænsning af knappe materialeressourcer eller hensyn til indeklima og rengøringsforhold m.m. Teamet
har dog tænkt i genanvendte materialer (f.eks. genanvendt
aluminium og glasslidlag), og i robuste, slidstærke indendørsbelægninger som vokset beton. Samtidig præsenteres
mindre bæredygtige materialer som asfalt og vinyl.
Affaldshåndteringen er i projektet gennemtænkt. Der er
bl.a. taget hensyn til fornuftig logistik, lugtgener og brugervenligheden for husets brugere og driftsfolk. Der etableres
regnvandsopsamling til brug i toiletskyl og ved havevanding
samt fotostyring af armaturer for at nedbringe vandforbruget i bygningen.
Økonomi
Det er dommerkomiteens vurdering, at forslagsstilleren
ikke har afsat tilstrækkelige økonomiske midler til solceller
og solvarmeanlæg, samt at der er anvendt lidt for beskedne enhedspriser til de primære bygningsdele. Det vurderes
dog, at overskridelsen er så begrænset, at forslaget gennem
en fokuseret indsats i projekteringsforløbet ville kunne bringes inden for budgetrammen på 130 mio.
Konklusion
FL:X BOKS er videreudviklet og bearbejdet og mange forhold er lykkedes smukt. Det overordnede konceptuelle greb,
som forslaget blev udvalgt på i første fase, er fastholdt og
virker stadig overbevisende, og skalaen på huset har klart
vartegnets kvalitet. Det er lykkedes at komme med konkrete løsningsforslag og ideer som svar på mange af de rejste
problematikker, men desværre er afgørende forhold efter
dommerkomiteens vurdering ikke løst.
Det er i høj grad forholdene omkring tilkørselsforhold til det
underjordiske p-anlæg med rampeanlæggets udstrækning,
der volder bekymring sammen med husets indre ramper,
der ”ligner et forsøg på tilgængelighed”.
Til sidst må det understreges at dommerkomiteen ikke har
fået indfriet forventningen om, at det stærke overordnede
greb blev udviklet til et ”et eksperimenterende kultur- og
bevægelseshus der udgør et oplevelsesorienteret laboratorium for, hvordan fysiske rammer kan fremme vores lyst til
at bevæge os, såvel inde som ude.”
Derfor har dommerkomiteen ikke kunnet udpege dette forslag til vinder af konkurrencen.
Projektbearbejdningen af interiøret har givet forslaget et
langt mere fremadskuende image, og der er skabt en fin
sammenhæng til eksteriøret. Dog må det igen påpeges, at
projektets grafiske fremstilling ikke giver medløb, og det har
været svært for dommerkomiteen at gennemskue forslagets rumlige intentioner og funktionelle flow.
Huset og bygningskompositionen har fortsat en stor styrke,
og den arkitektoniske bearbejdning er blevet langt mere karakterfuld og dynamisk i FASE 2. Dommerkomiteen finder
den markante bearbejdning flot og med mere selvstændig
arkitektonisk attitude. Selve skalaen på huset har klart vartegnets kvalitet.
Det ærgrer dog dommerkomiteen, at der ikke findes en
visualisering fra Dirch Passers Allé, hvor FL:XBOKS og erhvervsbygningen indgår i samspil med de omkringliggende
bygninger. Dette har gjort dommerkomiteen usikker på
forslagets styrke, og man finder ikke, at dets potentiale er
kommet frem.
Udelivets muligheder er fortsat, som det blev fremhævet
i betænkningen i FASE 1, iderig og kvalitetsfuld. Sammen-
24
Plan stue
Perspektivsnit
25
Detailudformningen af udearealernes forskellige karakterer såvel som ankomstområder, småaktivitets-arealer
og beplantningsvalg er fastholdt og flot bearbejdet. Selve
FL:XBOKS`s markering i kompositionen, som det store Eremitageslot med sin maksimale højde og skala, har tillige tiltalt dommerkomiteen.
FASE 1: Flintholm Spark
De 6 indkomne visions-forslag er meget forskellige, hvilket har været en kvalitet i diskussionerne. Det har samtidig
vist, at det har været en vanskelig opgave for de konkurrerende at omsætte programmets vision: Et eksperimenterende kultur- og bevægelseshus, der giver plads til et varieret udbud af idrætsformer og udgør et oplevelsesorienteret laboratorium for, hvordan fysiske rammer kan fremme vores lyst til at bevæge os, såvel inde som ude.
Således har dommerkomiteen i konkurrencens FASE 1 ikke fundet, at et enkelt forslag på visions-stadiet i sig selv
er entydigt overbevisende eller er udtryk for en præcis afspejling af ambitionsniveauet og de praktiske krav. Trods
dette rummer flere forslag et stærkt afsæt for en viderebearbejdning i FASE 2, for både bymæssige sammenhænge, bygningsmæssig udformning og programmeringen af funktions-zonerne.
I modstrid med programmets klart formulerede krav om en begrænset, skitsemæssig afleveringsform har alle deltagere leveret betydeligt mere materiale (renderinger, detaljerede plantegninger etc) end efterspurgt. Dommerkomiteen har ønsket at fastholde oplægget om en konceptuelt orienteret FASE 1 og har derfor for sammenlignelighedens skyld koncentreret sig om at analysere forslagenes tilgang til programmets hovedpunkter:
Disponering af grunden, bymæssig sammenhæng og ideer til
friarealernes karakter
FASE 1: FALKen
Alle forslagene anviser som ønsket en 1. og 2. etape for
KU.BE (i forslag 5 placeres etape 2 dog i kælder) samt placeringsmulighed for yderligere 6000m2 butiks- og erhvervshus. To af forslagene – 2 og 5 – overholder ikke
kravene til en 35m lang butiks/cafe-facade langs Dirch
Passers Allé, og alle forslag kan kun vanskeligt tilvejebringe
de ønskede 2200m2 butiksareal i stueplan. Mulighederne
for vareleverancer hertil er også begrænsede.
Forslagene vælger enten at udforme udearealerne som et
grønt rekreativt parkrum eller en urban pladsdannelse. I
forhold til det overordnede område omkring Flintholm Station forsøger flere projekter at gøre KU.BE til en ”urban dynamo” ved at knytte an til eksisterende ruter og skoler samt
idrætsfaciliteter i nærheden. Dette sker for at udnytte det
ny kultur- og bevægelseshus’ synergiskabende potentiale.
At man i flere af forslagene peger på mulighederne ved en
sådan helhedsplan er meget sympatisk.
Hovedparten af forslagene har valgt at udlægge et antal
aktiviteter på byggefeltet til spontan idræt (f.eks. fodbold,
tennis, basketball, BMX, minigolf, jogging og cykling), kultur
(udendørs performance, kunstinstallationer) samt passive,
rekreative funktioner såsom udeservering, solbadning eller
picnic.
Med undtagelse af forslag 3 er det dog vurderingen, at
mange af disse aktiviteter er relativt konventionelle og snarere tjener til at illustrere en vilje til, at et eller andet kan
foregå, uden at dette bliver nærmere defineret. Trods det
konceptuelle niveau kunne man have ønsket sig mere nytænkende, sammenhængende og overraskende visionsplaner for udearealerne, således at det ikke blot bliver en kæde
af ligeværdige, sidestillede funktioner, men aktiviteter som
gensidigt befrugter hinanden.
Tre af forslagene (forslag 2, 3 og 5) har desuden indtænkt
selve bygningen som et træningsredskab gennem tredimensionelle forløb, trapper eller ruter. Dette virker som et
oplagt tilskud til bevægelsesmulighederne og som en enkel
måde at trække forbipasserende ind i KU.BE på.
Generelt savnes i alle forslag i forbindelse med adgangsforholdene en mere indlevet og overbevisende løsning for cy-
27
FASE 1: FL:X BOKS
1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 1 F
generelle
bemærkninger
FASE 1
Husets rumlige disponering af
aktiviteterne: Idræt og kultur
FASE 1: Pulzen
Forslagene kan i store træk siges at have disponeret aktivitetszonerne på tre forskellige måder: Horisontalt i forlængelse af hinanden, vertikalt som stabling eller som værende
overlappende. Hovedparten af de forslag, som stabler zonerne, har de mere udadvendte funktioner såsom madzone
og performancezone i stueetagen og de roligere aktiviteter
som zen- og tankezone øverst, og herimellem ligger resten.
For samtlige forslag gælder det, at adgang til og brug af
huset for folk med funktionsnedsættelser stort set ikke er
belyst, og flere forslag vil være udfordret af kravene om tilgængelighed.
Kun få forslag tager højde for, at de fleste bevægelser ’støjer’, og at den omstændighed vil være generende for andre
aktiviteter. Tilsvarende tager flere af forslagene ikke højde
for, at mange idræts- og bevægelsesformer kræver ro og
koncentration for at udøverne skal kunne fordybe og dygtiggøre sig, uanset aktivitetens fysiske intensitet.
FASE 1: De høje haver
Forslagene synes heller ikke at have forholdt sig til forskellen mellem de organiserede / tilrettelagte aktiviteter og de
mere selvorganiserede aktiviteter. De to typer aktiviteter
har en meget forskellig karakter og stiller forskellige krav
til huset og de enkelte rum. I flere af forslagene savnes troværdige anvisninger til og eksempler på, hvordan de forskellige rum kan anvendes til bevægelse af forskellig slags.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive: ”her kan man lege,
og her kan man danse”. En opfølgning på zonernes specifikke brug er påkrævet for at vurdere funktionaliteten i et
hverdagsperspektiv.
Oplæg til brugerinddragelse og
kunstnerisk medvirken
Forslagenes niveau i forhold til beskrivelse af hhv. brugerinddragelse og integreret kunst og kunst i øvrigt, varierer
meget og har været vanskelige at sammenligne. En egentlig
kobling af det kunstneriske med f.eks. programmet og foranderligheden findes kun sporadisk, dog har forslag 4 anvist
ideen om at bestykke bygningen med temporære, fleksible
moduler i form af pavilloner, som er et godt bud på en sådan
kobling.
Dommerkomiteen har været overrasket over at se, at de
forslag, som har de mest indgående beskrivelser af og koncepter for brugerinddragelse, også er nogle af dem, som
har præsenteret de mest færdige arkitektoniske løsninger –
på sin vis en selvmodsigelse. Ved nærmere eftersyn er det
snarere koncepter for brugermobilisering, der er tale om.
Dette er en udmærket ambition om at skabe opmærksomhed om KU.BE allerede tidligt i processen. Hvordan brugerne
imidlertid kan få reel indflydelse på processen, konceptet og
designet gives der i denne fase ikke mange svar på.
Også i forhold til den miljømæssige bæredygtighed er forslagene meget forskellige. Der er stor forskel på, hvorvidt
projekterne overbevisende redegør for, om kravene fra
konkurrenceprogrammet imødekommes. Da der heller ikke
er forlangt nogen dokumentation i denne fase, er projekterne vurderet, således at de – hvis ikke andet er vist –
forventes at imødekomme kravene.
Der er ingen af projekterne, der har redegjort for arbejdsmiljø
og affaldshåndtering. Der er ligeledes meget få projekter, der
har redegjort for regnvandsopsamling, på trods af at begge
dele specifikt er nævnt i konkurrenceprogrammet.
Økonomi
Det har ikke på dette stadie i konkurrencen været muligt at
skabe et fuldstændigt økonomisk sammenligningsgrundlag
forslagene imellem. Det vurderes, at alle forslag sammenholdt med den ønskede energiklasse 1 vil få svært ved at
overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget
mere præcis definering af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og installationer mm. for at kunne
gøre dette.
29
FASE 1: Krydset
kelparkering, som vil blive et vigtigt parameter i den daglige
brug af huset, gerne i samspil med kunstnerisk medvirken.
På tilsvarende vis er et økonomisk vigtigt parameter som
parkeringsanlæg i konstruktion kun få steder behandlet
konsekvent, og flere forslag synes at have fejltolket programmets formulering, herunder den ønskede sammenhæng med erhvervshuset.
FLINTHOLM SPARK
MVRDV
(ophavsret)
Partnere: Winy Maas, Jacob van Rijs, Nathalie de Vries
Medarbejdere: Fokke Moerel, Klaas Hofman,
Raymond van den Broek, Kate van Heusen, Chris Juha Green
KU.BE foreslås som en aflang ’ramme’, hvori der placeres individuelt udformede, lukkede og opvarmede
funktionszoner omgivet af en sekundær klimazone.
Denne sekundære klimazone udgør primært legezonen
i et tre-dimensionelt, skulpturelt forløb, som danner
ruter igennem huset. Bygningen udgør på den måde
eet stort, løst struktureret volumen med en tilsvarende
stor berøringsflade med udearealerne.
ADEPT
(ophavsret)
Partnere: Andreas Lonka, Martin Krogh, Martin Laursen
Medarbejdere: Allan Nørregaard, Simon Poulsen,
Joana Bastos, Tatyana Eneva, Umut Üsüdür, Jens Nielsen,
Kostya Miroshnychenko
FLINTHOLM SPARK set fra nord
Søren Jensen
SLA
Max Fordham,
Winie Ricken, Learningspaces
Duck Sceno
Imitio
Forslaget opererer med en præcis strategi, hvor bygningernes udformning og fodaftryk til en vis grad kan undgå
at blive endeligt fastlåst før senere i projektforløbet. Som
en blanding af en grøn park og et urbant rum foreslås en
bølget indre aktivitetsplads mellem KU.BE, erhvervshuset
og en evt. 2. etape. Som en urban gestus indrammes rummet af en transparent og gennemtrængelig facade-skærm,
som fastholder bebyggelseslinjen langs Dirch Passers Allé,
og som også kan bidrage til aktiviteterne.
Ideen om at bevare ’elasticitet’ i udformningen virker rigtig i forhold til det videre forløb med stor fokus på brugerinddragelse og muliggør samtidig en enkel etapedeling. De
anviste placeringer af bygningerne er ligeledes enkle og
overbevisende, dog kan den viste højde af KU.BE komme i
konflikt med højdegrænseplanet langs det østlige skel. Den
foreslåede pladsdannelse mellem bygningerne rummer et
stort potentiale, og ideen om den indrammende skærmvæg
som en del af landskabet vil ligeledes tilbyde særlige muligheder, hvis den er økonomisk realiserbar.
Det kunne ønskes, at bygningen ikke kun orienterer sig mod
vest, men også i højere grad integrerer grundens nordlige
del for at skabe et bedre rum for udeliv og en bedre artikuleret overgang til KPMGs p-anlæg og stibroen.
Helhedsplan
30
31
Delt vinder af
FASE 1
Forslaget er blandt de mest radikale i sin tolkning af zoner
og overlap ved at skelne imellem programmets mere ’håndgribelige’ dele som madzone, performancezone, zenzone
etc. og lade disse optræde som helt adskilte enheder kittet
sammen af legezonen, som foreslås tempereret til 15Co.
Derved kan en lang række krav mht. støj-, indkigs- og lugtgener imødekommes, og legezonen foldes ud til en eventyrlig rumlig oplevelse, som tilbyder mangfoldige overlap
med de øvrige zoner.
Den stærke strategi er forslagets største aktiv, men rummer også risikoen for en unødig konventionel tolkning af de
dele af programmet, der klassificeres som ’faste’ – f.eks.
behøver performance ikke at være lig med et klassisk auditorium – hvorved disse dele risikerer at miste den ønskede
multianvendelighed.
Dette er igen et projekt, hvor der er vist en lang række virkemidler i forhold til bæredygtighed – specielt energiforbruget.
Projektet er i realiteten en fast ydre ramme, hvor rummene
ligger frit. Terrænet tænkes bevaret inde i bygningen. Da
der skal være P-kælder vil det betyde anseelig jordhåndtering. Det virker umiddelbart som om, projektet giver gode
muligheder for udnyttelse af dagslys, hvilket er vigtigt i forhold til energibehovet. Man kunne være bekymret for indeklimaet og støj samt styringen heraf i legezonen.
Det er svært at se det energimæssige koncept. Projektet
mangler redegørelse for, hvordan det reelt hænger sammen
i forhold til energi og indeklima og sandsynliggørelse af, at
man faktisk kan opnå en bygning, der er bedre end lavenergiklasse 1.
Økonomi
Ligeså præcist forslaget er i sin strategi, ligeså vanskeligt aflæseligt er det reelle arkitektoniske udseende. Ideen om den
ydre facade som noget, der kan åbne/klappe/skyde, virker
dog rigtig, især i kombination med det bølgende landskabs
frit flydende fortsættelse i stueplanet så inde/ude-skellet
helt kan ophæves i sommerperioden. Det er dommerkomiteens opfattelse, at bygningens udseende dog vil skulle
forandres meget i en tilpasning til indeklimakrav mm., og at
det sympatiske koncept for det landskabelige indre på nuværende stadie kun vanskeligt kan leve op til tilgængelighedskravene.
Husets værdi som vartegn ligger nok så meget i dets transparens og især modtageligheden for kunstnerisk medvirken,
hvor den uformelle nærmest formløse arkitektur er et interessant bud på et urbant ’lærred’. Forslaget anviser da også
mange eksempler på, hvordan kunst kan fordre nye tanke- og
bevægelsesmønstre, hvilket i kombination med den tredimensionelle legezone vil kunne give et godt afsæt for spontan brug
af huset. Det store volumen fordrer dog også særligt fokus på,
at gæster og faste brugere i lige høj grad kan orientere sig,
ligesom huset lettere kan komme til at virke tomt.
medvirken
Det vurderes, at forslaget, grundet bygningens størrelse,
volumen og kompleksitet sammenholdt med ønsket om, at
det er bedre end lavenergiklasse 1, vil få særdeles svært ved
at overholde den økonomiske ramme. Det kræver en meget
mere præcis definering af størrelse, volumen og kompleksitet samt parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og installationer mm. for at kunne gøre dette.
I konkurrencens FASE 2 skal deltagerne præcist dokumentere den økonomiske bæredygtighed.
Konklusion
Forslaget rammer meget præcist konkurrenceprogrammets oplæg til en konceptuel analyse og præsenterer sig
derfor mere skitseagtigt end de øvrige forslag, samtidig
med, at det i højere grad udfordrer programmet i sin tolkning. Det rummer utvivlsomt også store udfordringer i en
videre bearbejdning, men fremstår samlet som et formmæssigt robust og idemæssigt visionært projekt, som har
potentialet til at indfri programmets store ambitioner: Kunst
og design kobler sig til bevægelse, og huset fremstår på det
konceptuelle plan (på dette niveau i konkurrencens FASE 1)
som måske det stærkeste bud på et oplevelsesorienteret
sanse-laboratorium. Derfor har dommerkomiteen udpeget
dette forslag til at gå videre i konkurrencens FASE 2.
I forslaget er kun angivet en skitsemæssig model for brugerinddragelse. Selve projektet er dog konceptuelt funderet på ideen om åbenhed for videre bearbejdning, herunder
også åbenhed for direkte brugerindflydelse på formgivningen. Ligeledes er en stor del af forslagets æstetik baseret
på kunstnerisk og temporær foranderlighed, så det samlet
set fremstår som et godt udgangspunkt for den videre proces, både i projektfase og brug.
FLINTHOLM SPARK
32
33
foranderlighed
FALKen
3XN A/S totalrådgiver
(ophavsret)
Partnere: Kim Herforth Nielsen, Jan Ammundsen,
Bo Boje Larsen
Medarbejdere: Majbritt Lerche Madsen, Audun Opdal,
Sofia Steffenoni, Mihewi Fürstenwald, Eva Hviid-Nielsen,
Robin Vind Christiansen
Grafik: Esben Thorlacius, Bodil Nordstrøm
Leif Hansen Engineering A/S Orbicon
(rådgivende ingeniører)
Medarbejdere: Poul J. Wammen, Søren Gabriel,
Robert Schnipper, Dennis Husfeldt
Kollision aps
Medarbejdere: Andreas Lykke-Olsen, Jeffrey Serio,
Rune Nielsen, Thomas Fabian Delman, Tobias Løssing
DGI- Huse og haller
Medarbejder: Jakob Sander
Forslaget anviser KU.BE som en kompakt, dynamisk
formet bygningskrop fremrykket mod grundens sydøstlige hjørne. Bygningens 1.sal rækker ud i byrummet
via ramper/trapper, mens de øvre etager udgøres af
overlappende, L-formede etagedæk omkring en central trappe.
Disponering af grunden, inkl. erhvervshus og etaper
Forslaget har en overbevisende og enkel disponering af
grunden, hvor KU.BE og erhvervshuset opnår en ligeværdig
eksponering omkring en ny aktivitetsplads. Den fremrykkede
beliggenhed giver en god synlighed fra Finsensvej og Dirch
Passers Allè og efterlader tilstrækkelig plads til en 2. etape i
ét plan. Dette kan skabe en god overgang til KPMGs p-anlæg
og giver adgang til KU.BE fra flere sider og i flere niveauer.
Dommerkomiteen peger på det vigtige i, at den nye plads,
som bliver den tredje plads på det korte stykke af Dirch
Passers Allé, får en afklaret identitet og tydelige brugsmuligheder. Den foreslåede tribune-udformning bør viderebearbejdes, og det må også afklares, hvorvidt cykeltrafik over
pladsen er en fordel eller ulempe. Placeringen af indkørsel til
p-anlæg lægger beslag på et potentielt følsomt areal, hvor
stiforbindelserne bør have forrang.
Hotel Pro Forma
Medarbejder: Ralf Richardt Strøbech
FALKen set fra nord
34
foranderlighed
Forslaget har en forholdsvis konventionel, horisontal opdeling af zonerne på selvstændige etager. De L-formede dæk
skaber umiddelbart godt visuelt overblik mellem zonerne,
hvilket skaber indtrykket af et hus med dynamik, der understøttes af det store vinduesparti over indgangen. Det vil
dog i praksis være problematisk med så stor åbenhed, og
specielt zen-, puls- og performancezonen vil skulle lukkes
af for at hindre støjgener samt i visse tilfælde indblik mellem de enkelte rum. Derfor vil huset i praksis ikke fremstå
så transparent.
35
Delt vinder af
FASE 1
Helhedsplan
Huset har en markant profil og stor transparens, som kommunikerer signalet om kultur og bevægelse til omgivelserne.
Dommerkomiteen er positiv over for det stærke arkitektoniske statement, dog er det dommerkomiteens opfattelse,
at bygningens udtryk vil ændre sig væsentligt, når kravet
om en lavenergibygning skal opfyldes. Dette kan måske
være en fordel for nogle brugere, som ikke ønsker så stor
eksponering. Det skal også sikres, at arkitekturen er reelt
imødekommende over for mange forskellige brugergrupper
uden at virke eksklusiv eller overdrevet dynamisk.
Der er et stort potentiale i legezonens tilknytning til udearealerne, som kan være med til at skabe spontan brug og
en god udnyttelse af grundens niveauer. Den viste disponering af ankomstarealet i stueplan virker dog tam. Udearealernes kvalitet som bevægelsesrum er kun overfladisk
beskrevet, og der savnes især en redegørelse for, hvordan
beplantning kan indgå i de mange hårde overflader.
medvirken
Forslaget rummer oplæg til en blanding af brugerinddragelse og kunstnerisk interaktion, men det er ikke videre synligt, hvorledes dette har påvirket processen eller projektet.
De reelle muligheder synes at ligge i arealernes fleksibilitet
ift. indretning og brug snarere end en påvirkning af formgivningen. Også udearealerne kunne med fordel inddrages i
en kunstnerisk strategi.
Miljømæssig bæredygtighed og
materialer
Der er i projektet en lang række bæredygtighedstiltag –
også af den mere eksperimenterende art. Det er et projekt
med et meget højt ambitionsniveau, idet der tales om både
passivhus og lavenergiklasse 0. Det er endvidere forventet,
at der skal arbejdes med adfærd og engagement fra brugerne, hvilket har stor betydning for miljø og bæredygtigheden. Der er desuden beskrevet tiltag for at bevidstgøre
brugerne om bæredygtighed.
Umiddelbart vurderes det tvivlsomt, om bygningen kan
leve op til projektets ambitionsniveau om lavenergiklasse 0
i den nuværende udformning.
Økonomi
Det vurderes, at forslaget sammenholdt med ønsket om en
bedre lavenergiklasse end lavenergiklasse 1 kan bearbejdes
til at overholde den økonomiske ramme.
Konklusion
Forslaget viser et robust koncept, som især skal fremhæves
for sin sikre bymæssige indpasning. Husets indre rummer
mange gode og funktionelle anslag med den indre åbenhed
og gentagne ens gulvarealer som den væsentligste udfordring. Trods de nødvendige tilpasninger i det indre og ydre
er der potentiale til en både raffineret og realiserbar arkitektur, som står præcist i bybilledet. Derfor har dommerkomiteen udpeget dette forslag til at gå videre i konkurrencens FASE 2.
Perspektivsnit
36
37
Den centrale trappe foreslås inddraget som et opholds- og
udstillingssted, hvilket virker postuleret. Dommerkomiteen
finder, at trappen, trods den centrale beliggenhed, ikke virker som det rette valg som husets hjerte – den risikerer
endog at ende som en ren trappeskakt, når funktionerne
afskærmes indbyrdes. Ideen om sportsbelægning på alle
gulve muliggør en fleksibel omdisponering af aktiviteter,
om end de foreslåede idrætsaktiviteter vurderes at være
relativt konventionelle både i form og indhold.
Fl:X BOKS
Dorte Mandrup Arkitekter ApS
Totalrådgiver (ophavsret)
Indehaver: Dorte Mandrup Poulsen, arkitekt MAA
Medarbejdere: Anders Brink arkitekt MAA, Marianne
Hansen, Katrine Daugaard Jørgensen arkitekt MAA,
Christoffer Nejsum arkitekt MAA, Mads Haaber Thomsen
stud. arch., Nicolai Vittrup stud. arch., Bodil Aalberg stud.
arch., Nanna G. Sørensen stud. arch.
Ankomst
Forslaget anviser KU.BE som en kompakt og kubisk
bygningskrop. Bygningens underetage og øverste etage brydes af store og små udbygninger, der griber ud i
området og kigger ud i skylinien. Således fremstår bygningskroppen skulpturel og plastisk.
Bygningen er indvendigt organiseret forholdsvis traditionelt med et lodret trapperum/mini atrium. I de stablede etagedæk arbejdes der med forskudte planer,
således at der kan opstå kig skråt opad og nedad i bygningens indre.
Underrådgivere uden andel i ophavsret
Peter Holst arkitektur og landskab
EKJ Rådgivende ingeniører
KanEnergi
DGI-huse og haller
JAC Studios
Innovation Lab
Als research
Forslaget arbejder med en flot kompositorisk helhedsplan,
hvor KU.BE ligger midt på grunden. Erhvervshuset kanter
Marguerite Vibys plads, som derved skaber et klar byrum til
KPMG huset. 2. etapen ligger bagved, og alle bygninger har
et kvadratisk layout. Imellem bygningerne udspændes et
stort grønt tæppe med terrænfald fra nord mod syd. Arealet beplantes kraftigt mod Solbjerg Have og skaber derved
en aktivitetslund.
Selve KU.BE udnytter dog den mulige terræntilpasning og
jordbalanceproblematik. På tværs af arealet formes et slynget
stiforløb, som løber igennem KU.BE og deler bygningen. Et flot
træk for at binde området sammen og lade bygningen være
denne formidler. Dommerkomiteen finder det dog problematisk, at det ikke er entydigt, om cykler kan bruge denne
gennemgang, da cykler vil være en stor del af det daglige liv
i området. Projektet har fint redegjort for løbe- og cykelruter ud i området.
Kig fra balkon til indgang
38
KU.BEs markering i kompositionen som hovedbygningen
sker bl.a. ved at bygningen får maksimal højde. Det forhold
har forslagsstilleren imidlertid ikke udnyttet i sin grafiske
fremstilling af bygningen, og dommerkomiteen har derfor
haft svært ved at bedømme, om bygningen kan få sin klare
identitet og den eksponering, som man forventer det nye
bevægelses- og kulturhus skal have.
39
Delt vinder af
FASE 1
Projektet er en af konkurrencens mere kompakte bygninger.
Huset udnytter de mange kvadratmeter godt med mange
aktivitetsmuligheder indendørs, og de viste udendørsrum
vil givetvis kunne finde stor anvendelse. Husets udearealer
er gennemarbejdede og kreativt udformet, hvor husets indre derimod forekommer mere traditionelt og ordinært. De
enkle rum er fine og velbearbejdede og med sine generaliteter vil de kunne muliggøre en meget fleksibel anvendelse.
Dommerkomiteen finder helt klart, at der er et sikkert arkitekthåndværk i projektet. Men det fremstår for bearbejdet
og mangler helt den dynamik og åbenhed, som programmet
ønsker.
De anviste rumlige skitser efterlader et generelt indtryk af
en bygning, vi har set før, og ikke et bevægelses- og kulturhus for fremtiden, hvor mange funktioner måske ikke er
kendt. Derfor ville en mere vovet overlap mellem de respektive funktioner kunne have banet vejen for, at mere
uforudsete hændelser kunne opstå i husets liv.
Bygningens sammenfletning med gennemgangen af stiforbindelsen giver store muligheder for, at dette kan blive et
naturligt mødested, når man bevæger sig igennem området. Ligeledes har projektet via sin skala og sammenhæng
med de andre bygninger et grundlæggende vartegns kvalitet.
Dommerkomiteen har diskuteret projektets egen evne til
at fortælle den gode historie. Den generelle opfattelse af
facader og arkitektursprog har for dommerkomiteen virket
sakral og tilbageskuende og ikke i overensstemmelse med,
at programmet ønsker sig en bygning, der udtrykker dynamik og bevægelse. Kort sagt en bygning der griber ud til
fremtiden.
Projektets holdning til disponering af udearealerne for udeliv virker fuld af potentiale til realisering.
medvirken
Projektetbeskrivelsen for brugerinddragelse er en af konkurrencens mest gennembearbejdede indlæg med rigtig
mange fine emner. Især princippet om at etablere tunnelen
under byggefasen således at passagen gennem området
bliver forankret fra første dag i processen på grunden. Denne øvelse udstiller dog også dilemmaet, om man fra første
dag kan trække sin cykel på tværs af grunden, men når huset får døre i, skal man udenom.
Projektet rummer gode rammer og emner for en fremtidig
kunstnerisk medvirken.
Der er i projektet rigtig mange virkemidler til begrænsning
af energiforbrug. Disse er valgt i en kombination af lavpraktiske tiltag og mere eksperimenterende elementer.
Der er tale om en regulær bygning med rum, der ikke forventes at give problemer i forhold til energi- og indeklimamæssig styring.
Der er arbejdet med materialer, der begrænser energiforbruget og begrænser CO2-udledninger. Der er desuden
tænkt i anvendelse af genbrugsmaterialer – f.eks. i facadebeklædningen.
Der er også vist eksempler på, at energien fra aktiviteterne
i bygningen kan udnyttes. Projektet har desuden intentioner
om at servicere lokalområdet, idet der er indtænkt ladestationer til biler. Bygningen virker realistisk i forhold til at
kunne opnå en lavenergiklasse, der er bedre end lavenergiklasse 1.
Økonomi
Det vurderes, at forslaget sammenholdt med ønsket om en
lavenergiklasse, der er bedre end lavenergiklasse 1, kan bearbejdes til at overholde den økonomiske ramme.
Konklusion
Husets indre rummer veldisponerede funktionelle dispositioner. Den væsentlige udfordring er dog at give bygningen
et åbent, dynamisk, fremadrettet udtryk i hele bygningens
arkitektoniske attitude inde som ude.
Forslaget viser et robust koncept, som især skal fremhæves for sin enkelhed og flotte kompositoriske landskab og
bymæssige ide, og derfor indstillede dommerkomiteen forslaget til viderebearbejdning i FASE 2.
Helhedsplan
40
41
foranderlighed
Henning Larsen Architects A/S
(ophavsret)
Team: Sonja Stockmarr, Anna Carlson,
Matthias Juul Christensen, Lars Steffensen
Rådgivere uden andel i ophavsret
Cowi A/S
Schønherr KS
Dorte Skot Hansen, centerleder, mag.art.
Workz A/S
Henrik Hautop Lund, Center for Playware DTU
Kaspar Bonnén, kunstner
terrasse udkig
tanke
Forslaget anviser KU.BE som et regulært atriumhus med
mulighed for forskellige etagearealer og rumdybder samlet om et visuelt forbindende indre rum. En dobbelt-helix
af hhv. indvendige og udvendige trappeforløb forbinder
etagerne og skaber ruter gennem bygningen samt dybe
altannicher i facaden. Den udvendige trappe ender i en
udsigtsterrasse øverst, hvor også zen-zonen er placeret.
leg
terrasse zen
zen
ventilation
personalerum
omklædning/sauna
leg
behandlingssrum
helse
visuel kontakt
terrasse puls
puls
traktivitet/eksponering og i høj grad betyder, at KU.BE afskæres fra udearealerne på resten af grunden – herunder
løbe- og cykelforbindelserne. Den ønskede synlighed fra
Finsensvej bliver også først en realitet efter 2. etape.
foranderlighed
Forslagets zone-inddeling virker enkel og fornuftig, dog
savnes en nærmere beskrivelse af legezonen, som vises
fordelt i mindre arealer over flere etager. Den fint illustrerede åbenhed og samtidighed i husets indre vil dog næppe
kunne gennemføres i virkeligheden, hvor zonerne – især
performance- og puls-zonen - i højere grad vil skulle være
afskærmede fra hinanden.
Foranderligheden ligger i de forskellige rumstørrelser, som
kan udnyttes og ombyttes fleksibelt.
Zonerne mødes i princippet på tværs af atriet, og overlap
fortolkes primært i form af den visuelle åbenhed, man møder i huset. De gennemgående ens etagehøjder og forholdsvis konventionelle etageplaner rejser dog tvivl om, hvorvidt
dette er det rigtige svar på programmet, og ”det nye” i de
foreslåede aktiviteter synes snarere at opstå i relationen mellem de enkelte funktioner end i selve programmeringen af og
visionen om, hvad disse aktiviteter kunne være.
omklædning
performance/
backstage
sceneteknik
puls
tanke & mediatek
terrasse, tanke
& café
Passagen
fleksibelt rum,
tekniknedgang
puls/performance/leg kælder
performance
scene
ANKOMSTPLADS
ankomst
udstilling/leg
udstilling/leg
backstage/
depot
reception
wc/garderobe
32 m
Marguerite Vibys Plads
Plads
café
køkken & madskole
45 m
DIRCH PASSERS ALLÉ
42
Forslaget vælger som det eneste at placere erhvervshuset
centralt på grunden, hvorved det ikke opnår facadeflugt
med hverken Marguerite Vibys Plads eller Dirch Passers
Allé. Dette begrundes i ønsket om at skabe en sammenhængende pladsdannelse, som KU.BE kan danne midtpunkt
i, men ud over diagramniveau er kvaliteten heraf ikke illustreret, og det er en konsekvens, at pladsen først kan fremstå afsluttet efter en evt. 2. etape.
Dommerkomiteen har ikke været overbevist om det rigtige
i denne placering, som både forringer erhvervshusets at-
Den enkle disponering og rumligt/visuelle sammenhæng vil
gøre huset åbent og være inviterende at komme til. Hvordan især legezonen kan inspirere til at skabe spontane aktiviteter er til gengæld vanskeligt at vurdere. Bygningens
funktion som vartegn bæres primært af de udvendige trapper og balkoner, og sympatisk er de udvendige trapper ikke
kun tænkt som fordelingsveje, men også som en del af den
selvorganiserede løbetur, strækken ud, leg og ophold. Dette
virker som forslagets største aktiv.
Placeringen på grunden ud mod Marguerite Vibys Plads giver
nok en fornem placering som en solitær bygning, men betyder også, at KU.BE på sigt udelukkende vil være omgivet
af ’hårde’ byrum, hvilket væsentligt begrænser mulighederne
for at inddrage udearealerne i nye bevægelsesformer.
43
PulZEN
I forslaget beskrives ikke meget om brugerinddragelse eller kunstens rolle i hhv. proces eller projekt. Dog anvises i
forbindelse med udearealerne muligheder for interaktive
lys- og lydinstallationer. Desværre er de selv samme arealer
udlagt til de øvrige bygningsafsnit, hvilket er en grundlæggende selvmodsigelse.
Bæredygtighed og materialer
Her er tale om et fornuftigt byggeri umiddelbart af fornuftige materialer. Det er en kompakt bygning – en rektangulær bygning med et stort sammenhængende åbent rum
over flere etager.
Det er hensigten at minimere energiforbruget og samtidig
optimere forsyningssiden, hvilket giver god mening.
Der er i byggeriet tænkt i såvel genanvendte materialer
som på materialer med en lav CO2-påvirkning. Projektet
er ikke det mest eksperimenterende i forhold til bæredygtighed, men i forhold til overholdelse af lavenergiklasse 1
virker det realistisk.
Økonomi
Det vurderes, at forslaget, sammenholdt med den ønskede
energiklasse 1, vil få svært ved at overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget mere præcis definering
af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og
installationer mm. for at kunne gøre dette.
Konklusion
Forslaget rummer sympatiske træk, især materialeholdningen og det udvendige trappeforløb og en udmærket vilje
til at fokusere på enkle og gennemførlige løsninger. Dommerkomiteen har dog fundet, at forslaget ikke formår at
overbevise om atrium-modellens rigtighed, og at den bymæssige disponering skaber flere problemer end løsninger.
Derfor har dommerkomiteen ikke indstillet forslaget til at
gå videre i FASE 2.
Ankomst fra parken og cykelbroen
Atrium
44
Helhedsplan
45
medvirken
Svendborg Architects Aps
Totalrådgiver arkitekt
Johnny Svendborg, Poul Høilund, Elena Rojas
Junyia Ishigami Associates, arkitekt
Junya Ishigami, Motosuke Mandai, Naoko Kawamura,
Shoto Ban
Preben Skaarup Landskabsarkitekt
Herunder: Legehaven
Preben Skaarup, Mogens Dueholm
Preben Jørgensen & Co A/S, Ingeniør
Hans Henrik Linde
Konsulenter
Per Lüchtemeier, arkitekt plan og proces
Anne Holst Matos, koreograf
Forslaget bygger på, at KU.BE sammen med erhvervshuset
og 2. etape er placeret som tre solitære huse i en kraftigt
beplantet park. Denne arkitektoniske ide fremlægger forfatterne med inspiration fra Frederiksberg Have og Frederiksberg Allé. Denne tilgang har for dommerkomiteen været
til stor diskussion både fordi den fremstår original samtidig med, at den er langt fra programmets ønsker og vision.
Projektets ide om tre volumener i parkrummet fremstår for
dommerkomiteen uklar i den periode, hvor træerne er små,
selvom de anskaffes i en hvis størrelse. Den ”grønne karakter”, som projektets tegninger anslår, virker ikke overbevisende på dommerkomiteen.
De meget skitsemæssige anvisninger af etape 2 og erhvervshuset virker realistiske. Ligeledes er projektets anvisning af løbe- og cykelforbindelser veldisponeret.
foranderlighed
Forslaget opdeler bygningen i 7 rum med samme rumhøjde,
der alle er overdækket med et glastag. Legezonen er tænkt
som en gade. Alle disse interiører er at opfatte som haverum med træer og græs.
Forslaget anviser KU.BE som en kompakt, skulpturelt
formet bygningskrop, som er trukket tilbage fra grundens sydøstlige hjørne. Bygningen fremstår som et originalt udgangspunkt med høje krumme mure med store
kvadratiske åbninger. Projektet udtrykker et meget
originalt, poetisk udgangspunkt, som er gennemført i
projektet i såvel grafik som tekst.
Dette har dog gjort projektet meget svært at aflæse og
formidle gennem dommerkomiteens arbejde og vurdering. Projektet udnytter at bygge i maksimalhøjde, og
alle rum er i fuld højde uden etagedæk. Disse voluminøse rum tænkes beplantet med høje træer, der sammen
med den udvendige træbeplantning danner rammen
om det arkitektoniske tema ”De Høje Haver”. Således
fremstår bygningen mere som et stykke ”LandArt” end
som en bygning.
46
Dette er meget konsekvent og ærligt overfor hovedgrebet. Dog kommer bygningen til at fremstå statisk og ikke
dynamisk med fleksibilitet og glidende rummelige overgange, som ønsket i programmet. Åbenheden, som er forslået
mellem de enkle zoner, vil ikke kunne fastholdes, hvor især
performance- og puls-zonen i højere grad skulle være afskærmede fra hinanden.
For at kunne fastholde konceptet er en del af pulszonen,
madzonen samt omklædningsfaciliteter placeret i en kælderetage. Det synes, som om forslagsstilleren har ønsket æstetiske, rene rum frem for at bruge de enkelte funktioner som
dynamiske elementer til at gøre bygningen levende.
Dommerkomiteen finder disse disponeringer meget reserverede, som på ingen måde kan få huset til at blive et
levende hus og område døgnet rundt. Med den meget
konsekvente tilgang med anlæggelsen af ”haverne” er det
47
De Høje Haver
Huset synes først og fremmest at være et mødested og et
rum for forskellige oplevelser, mens det er tvivlsomt, om
huset kan fungere som rum for aktiviteter, man går til kontinuerligt.
Længdesnit
Husets placering ud mod ”Den Gule Villa” vil naturligt give
sig til kende i kraft af sine høje mure. Dog er det foreslåede
formsprog tvivlsomt som vartegn.
Udelivet vil naturligt kunne finde sted i parkrummet dog
med den vinkel, at det forgår i grønne rum. Det synes igen
at begrænse brugen og fleksibiliteten i forhold til at danne
ramme om fremtidsaktiviteter, vi ikke kender størrelsen af.
medvirken
Forslaget rummer en overordnet beskrivelse for brugerinddragelse, der bygger på dialog og information gennem design - og byggeprocessen. Der er ikke større tiltag til kunstnerisk medvirken i projektet, og det vurderes ???som om
projektets høje kunstneriske ambitioner er dækkende.
Projekt har sin helt egen tilgang til bæredygtighed.
Blandt forslagene er det det projekt, der bedst har beskrevet brugen af bæredygtige materialer. Bygningen består
hovedsageligt af genbrugstegl med lav CO2-påvirkning.
En stor del af belægningen/gulvet består desuden af græs/
have og sparer dermed også industrielle materialer. Problematikken omkring den forurenede jord er dog ikke belyst.
7 zoner 7 haver
Det må forventes, at bygningen har et stort varmetab og
tilsvarende et stort varmetilskud på grund af glastaget.
Det vil derfor blive en stor udfordring at styre indeklima og
energi. Derudover forudses, at fugtstyringen kan give udfordringer.
Der rejses tvivl om bygningen i sin nuværende udformning
kan opnå lavenergiklasse 1.
Økonomi
energiklasse 1, vil få svært ved at overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget mere præcis definering af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer
og installationer mm. for at kunne gøre dette.
Et hus
Konklusion
Det er forslagets hovedide som bygningsgreb og bybygningssammenhæng, dommerkomiteen ikke finder robust til
en bearbejdning, og hovedideen rammer heller ikke visionen
i programmet om at signalere kultur- og bevægelse.
Forslagets meget originale arkitekturtænkning og meget
kunstneriske identitet er langt fra programmets visioner og
ønsker.
På denne baggrund blev forslaget ikke indstillet til at gå videre til konkurrencens FASE 2.
Helhedsplan
48
De 7 zoners hus
49
dog spørgsmålet, om projektet skaber flere problemer for
idrætsfunktionerne end det løser. Det er f.eks. spøgsmålet, om zenhaven er det optimale rum for yoga og tai chi.
Desuden er det i Danmark ikke tilladt at klatre op ad mure
uden instruktør.
Bjarke Ingels Group, BIG ApS
ceptuelle tiltag interessante og har haft meget sympati for
projektets kraft og udtryk.
(ophavsret)
Ansvarlig partner: Bjarke Ingels
Medarbejdere: Daniel Sundlin, Xi Chen, Alysen Hiller,
Stanley Lung, Takumi Iwasawa, Nanna Gyldholm Møller,
Jelena Vucic, Frans Ahlbom, James Schrader,
Riccardo Mariano
Problemet opstår ved kulturhusets vifteform, hvor der mellem vifterne opstår trekantformede uderum og pladsdannelser. Disse rum er i sig selv gode og i kontakt med KU.BEs
indre liv, men når disse sammenstilles med erhvervshuset
volume, opstår der et totalt sammenstød, der svækker kvaliteten af udearealerne og layoutet til erhvervshuset.
Konsulenter og underrådgivere
Modelfoto
Herunder: Foyer
Wissenberg (DK), Leif Ammitsbøl, ingeniører
Transsolar (Stuttgart), Helmut Meyer, bæredygtighed
Relaities:United (Berlin), Jan Edler
Tim Edler, Erik Lavander, kunst & kultur,
Jordan Akustik (DK), Niels Jordan, akustik
KU.BE fremstår som et meget konceptuelt rent forslag.
Funktionerne stables som skiver ovenpå hinanden, der
vrides ud i en vifteform og trykkes ned for enden mod
terrænet. Den anden ende fastholdes samlet og ved
disse overlapninger opstår et samlet hovedrum. Oversiden af skiverne anvendes til udendørsaktiviteter, og
under disse placeres programmets indre funktioner.
Selve bevægelses- og kulturhuset fremstår som et meget stærkt arkitektonisk udsagn.
Forslaget disponerer grunden ved at KU.BE placeres langs
skellet mod Solbjerg Have og erhvervshuset mod det nye
KMPGhus. Imellem disse to bygningskroppe opstår et
tragtformet rum, som skal formidle overgangen fra nord
mod Dirch Passers Allé og Finsensvej. Dette er i sig selv en
flot disponering. Dommerkomiteen har fundet disse kon-
50
Projektets 2. etape anlægges i parkeringskælderen som er
en del af 1. etape. Dette gøres med argumentet” at behovet
for parkering falder generelt i storbyerne”, og derved kan
man nedjustere parkeringskravene fremover. Dette rum
skulle så for fremtiden kunne være alternative arealer for
den voksende ”Street” kultur. Denne disponering har dommerkomiteen debatteret, og man har fundet den problematisk, ufleksibel og tvivlsom økonomisk.
De aktivitetsflader, der anlægges på viftens oversider, giver nye flotte tanker til udendørsaktiviteter. Det virker dog
uforløst, at det kraftfulde anslag med viftens lange ramper
ikke giver en direkte passage fra nord til syd, men må foregå
langs en smal stil mod Solbjerg Haves skel.
Der er ikke i forslaget redegjort for, hvordan løbe- og cykelruter integreres i forslaget, men kun hvordan man kobler
ankomst fra Flintholm Station til Finsensvej.
foranderlighed
Hver enkelt aktivitet er placeret i sit eget, solitære afsnit,
hvor det primært er i ankomstarealet, at brugerne kan se
ind i flere sale. Derved er zonerne funktionelt opdelte og
understøtter de i programmet anslåede temaer. Særlig legezonen tildeles gode betingelser med et stort sammenhængende rum med højt til loftet.
I pulszonen kan pulsen komme i vejret med plads til holdbaserede aktiviteter, hvilket kan udbygges ved at sammenlægge lege- og pulszonen. Dette er en god løsning i et brugerperspektiv.
Performancezonen har mindre grad af fleksibilitet ved sin
traditionelle auditoriumudformning. Derved mister den
51
KRYDSET
muligheden for at arbejde med forskellige ekspressive udtryk. Helse- og zenzonen har en god funktionel udformning,
der dog med sin placering fremstår som en VIP-lounge for
særligt indbudte.
påvirke og få ejerskab af stedet og bygningen. Konceptet for
huset rummer stor mulighed for kunstnerisk medvirken såvel eksteriør som interiør.
Sympatisk er tagfladerne taget i brug til både opholds-,
lege- og løbeaktiviteter. Rullebanen til arts works, leg og
spontan aktivitet er et spændende alternativt tiltag.
Bygningen er i sit koncept udformet så alle veje skal krydses, hvorved mødesteder opstår. Den tilgang indfries med
ramperne og det samlende hovedrum i viftens midte, hvor
etagerne stables. Dette ”KRYDS” etableres som et naturligt
mødested, der dog svækkes af ankomstforhold, der er placeret i forskellige niveauer.
Bygningen er isoleret set så kraftfuld i sin arkitektur, såvel
eksteriør som interiør, at den naturligt ville blive et vartegn.
Dommerkomiteen vil fremhæve den dynamik og ungdommelige power, der er i de stemninger, som projektets illustrationer anslår.
Vifteformens layout med stor arealudnyttelse gør dog, at
udelivet fortrænges til kilerne mellem bygningens arme
samt det smalle areal langs Solbjerg Have. På den måde afgrænses mulighederne for et aktivt flydende udeliv.
Plan 0
Dommerkomiteen finder, at de samlede udearealer er for
opbrudte og finder, at erhvervshusets sammenstød forringer kvaliteten på bymæssigt flow og solforhold, og at dette
svært kan bearbejdes.
medvirken
Ankomst fra Dirch Passers Allé
52
Kilen mellem Puls og Performance
Forslaget rummer ikke nogen særligt uddybende procesbeskrivelse for brugerinddragelse. Dette virker svagt, da husets
arkitektur udtrykker sig med stor fleksibilitet såvel i projekt
som i byggefasen, hvor det ville have været ønskeligt med en
klar beskrivelse af, hvorledes de kommende brugere kunne
Bygningen udmærker sig ved at have en fornuftig bygningsdybde i forhold til dagslysudnyttelse. Der er desuden
eksempler på eksperimenterende bæredygtighedstiltag.
Den aktive udnyttelse af taget er også positiv, idet arealanvendelsen herved optimeres.
I projektet er der eksempler på materialer, der begrænser
CO2-emisisonen under fremstilling, ligesom det er beskrevet, at der i materialevalg tages hensyn til afgasning til indeklimaet.
Der er meget glas og i kombination med de åbne rum, der
griber ind i hinanden, giver det en udfordring i forhold til at
styre indeklimaet. For at opnå lavenergiklasse 1 forventes,
at ændringer i forhold til glasfacaderne er nødvendige.
Økonomi
energiklasse 1, vil få svært ved at overholde den økonomiske ramme, og det kræver en meget mere præcis definering
af parkering, jordhåndtering, konstruktioner, materialer og
installationer mm. for at kunne gøre dette.
Konklusion
Forslaget viser et meget stærkt koncept for KU.BE, der dog
fuldstændig mister sin kraft og klarhed ved helhedsplanens
layout. Dommerkomiteen er overrasket over det sammenstød, der fremstår så tydeligt, at man kunne tro, at forslagsstilleren har været så opsat på at formgive bevægelses- og
kulturhuset, at resten er glemt. Dommerkomiteen anså det
ikke for muligt, at dette kunne bearbejdes i en FASE 2.
53
Helhedsplan
kolofon
Teksten er udarbejdet af:
Julian Weyer, Kim Holst Jensen og Pernille Hedehus
Dommerbetænkningen er redigeret af:
Akademisk Arkitektforening, Konkurrencer
Grafik:
Bosch & Fjord
Tryk:
Innographic
Oplag:
300
Dato:
Juni 2010
54

faSe 1 - Kube - Frederiksberg Kommune

Transcription

Similar documents

Deltag i årets store IVK case competition og vind faglige erfaringer

Himmelev gl. Præstegård

Brochure - B. Braun

byen i byen frederiksberg klummen bykalender

By & Kultur oktober-november-december 2014

Om Interprofessionel læring og samarbejde i