Mordet på politibetjent John Christian Falkenaa i 1944

Jørgen Vibe Frederiksen: Mordet på politibetjent John Christian Falkenaa i Vanløse 1944
2. Mordet
1. Hævnplaner
O
m aftenen den 31.
januar 1944 gav
”højere
SSog
politifører” Günther Pancke
på Dagmarhus ordre til, at en
dansk officer og en politibetjent skulle dø. Drabet
skulle – som beordret af
Hitler1 – ske som hævn for Günther Pancke
likvideringen af en tysk soldat i december
1944 og attentatforsøget på den tyske
spionchef Hermann Adolf Seibold2 måneden
efter.
Sandsynligvis var man i besiddelse af en
dødsliste over danskere, der var værd at
kigge nærmere på, og her fandt man hurtigt
frem til kaptajn i livgarden, cand.polit. Kield
greve Brockenhuus-Schack (1900-1978). En
eller anden tilfældig politibetjent kunne man
altid finde i løbet af aftenen.
Et
attentathold
bestående af Obersturmführer Hermann Falke3
og
danskeren
Ib
Nedermark
Hansen4
samt en chauffør sendtes til Torkel Badensvej 2
i Hellerup, hvor greven
boede. Her ventede de til Ib Nedermark Hansen
kl.
ca.
22.15,
da
Brockenhuus-Schack kom ud af sit hus for at
lufte familjens hund. Da han imidlertid
tidligere på året havde modtaget flere
dødstrusler, fattede han straks mistanke, da
han fik øje på de to mænd ved den
ventende bil og flygtede skarpt forfulgt af de
to nazister tilbage til huset, hvor han lige
akkurat nåede at få smækket døren i, før
maskingeværsalverne bragede gennem den
lukkede dør. Brockenhuus-Schack blev ramt
i bl.a. den ene lunge, men overlevede. Falke
og Nedermark troede fejlagtigt, at han var
blevet dræbt og kørte tilfredse hjem til
Dagmarhus5.
1
Dagmarhus
P
å Dagmarhus gjorde man sig nu klar
til at likvidere en tilfældig dansk
politibetjent.
Panckes
adjudant
Friedrich Wilhelm Graurock6 udpegede et
nyt attentathold, som denne gang bestod af
ham selv og tre danskere:
Nedermark Hansen,
en ukendt
SS-mand, som kan være medlem
af Schalburg-korpset Arne Jensen7
(også kaldet ”Dynamit-Jensen”)
samt Knud Erik ØstergaardArne
Larsen8.
Jensen
Dette hold begav sig nu på vej
via Rantzausgade og Borups Alle mod
Vanløse i deres sorte Mercedes-Benz.
Næsten samtidigt var en anden på vej mod
Vanløse, nemlig den unge betjent ved
station 7 (Rosenvængets Allé) på Østerbro,
John Christian Falkenaa. Han havde fået fri
fra tjenesten kl. 23 og var
nu på cykel9 på vej hjem
til
forældrene
på
Høgholtvej
21
i
10
Vanløse . Som ungkarl
boede
han
endnu
hjemme.
John Falkenaa blev
født den 20. maj 1919 i
Skt. Stefans Sogn på
Nørrebro som søn af
John Christian
Falkenaa i civil
overbetjent
Christian
© 2011-2015 JVF
Jørgen Vibe Frederiksen: Mordet på politibetjent John Christian Falkenaa i Vanløse 1944
Rasmus Falkenaa og hustru Katy Amalie f.
Werninge11. John havde altså valgt at gå i
sin faders fodspor og blev ansat den 10.
marts
1942
som
betjent
ved
Kystbevogtningen i Rungsted, hvorfra han
som sagt senere overflyttedes til Østerbro.
Af sine kolleger omtales han som en rolig og
pligtopfyldende politibetjent, der hverken var
politisk aktiv eller havde forbindelse med
modstandsbevægelsen, så umiddelbart
havde han ingen grund til at frygte for sin
sikkerhed.
Men netop denne aften tog han en
skæbnesvanger beslutning, der gjorde, at
han befandt sig på det forkerte sted på det
forkerte tidspunkt. Han tog nemlig en anden
vej end han plejede på sin cykeltur hjem:
ned ad Randbølvej. Her mødte han holdet
fra Dagmarhus, der kom kørende i modsat
retning med tagprojektørerne tændt. Så
snart de fik øje på Falkenaa, der kom
cyklende i sin uniform, vendte de lynhurtigt
deres Mercedes og kørte op på siden af den
intetanende betjent ud for nr. 8.
3. Begravelsen
P
å højeste sted besluttedes det at give
John Falkenaa en statsbegravelse,
formentlig også for at provokere
tyskerne, hvilket også lykkedes, idet flere af
de deltagende politifolk måtte møde
bevæbnede, da de telefonisk var blevet truet
med angreb på kirken under begravelsen.
Også John Falkenaas onkel, der takkede
ved graven, var blevet truet på livet 14.
Begravelsen foregik den 7. februar 1944 fra
Vanløse Kirke, hvor pastor Kyndal 15 forestod
begravelsen, til Bispebjerg Kirkegård.
Billeder fra begravelsen:16
Randbølvej 8, sommeren 2009
Ifølge politirapporten12 affyredes der mindst
32 projektiler fra to maskinpistoler, der
selvfølgelig dræbte John Falkenaa på
stedet. Hvem, der affyrede de dræbende
skud vides ikke med sikkerhed, men efter
krigen påstod Nedermark, at i hvert fald
Graurock var en af synderne.
John Falkenaa kørtes øjeblikkeligt til
Bispebjerg Hospital, hvor lægerne erklærede
ham død ved ankomsten13.
2
© 2011-2015 JVF
Jørgen Vibe Frederiksen: Mordet på politibetjent John Christian Falkenaa i Vanløse 1944
og en lastvogn til Bogholder Allé, hvor
udbyttet blev omkring 1 ton konserves til en
værdi på over 40.000 kr., et enormt beløb på
det tidspunkt. Konservesen blev derefter
dels fordelt mellem medlemmerne dels lagt
på lager på Politigården, hvorfra den senere
forsvandt.
Enkelte medlemmer22 af Lille Jørgengruppen havde i øvrigt 14 dage tidligere været på spil i Vanløse, idet de havde forsøgt at
sprænge en købmandsforretning på Skjulhøj
Så vidt jeg ved, er der aldrig blevet opsat en Allé 39 i luften med en håndgranat. Man
mindeplade over John Christian Falkenaa i mente at indehaveren var tyskfjendtlig og
Vanløse. På politigården er opsat en derfor skulle straffes. Heldigvis mislykkedes
mindeplade17.
attentatet.
Mindepladen på Københavns politigård (Foto: Dines
Bogø)
4. Flere aggressioner
Skjulhøj Alle 39, som det ser ud i dag (foto:
Google)
E
fterhånden som krigen gik på hæld
og mange af disse nazistiske grupper
indså, hvad vej vinden blæste, blev
de mere og mere desperate. Dertil kom, at
lønninger ikke mere udbetaltes, og man
begyndte derfor på direkte plyndringer 18 – og
det kom også til at gå ud over Vanløse.
I 40'erne havde Københavns Kommune et
stort fødevarelager liggende på Bogholder
Allé 54. Lageret forsynede bl.a. folkekøkkenerne, plejehjem osv. med konserves.
Den 30. april 1945 besluttedes det at
plyndre dette lager, og man sammensatte
derfor et hold på omkring 20 mand
bestående af folk fra Lille Jørgen-gruppen 19
og Schiøler-gruppen20; desuden deltog
Gestapo-tolken Arne ”Arno” Oskar Hammeken21.
Disse begav sig nu i en række personbiler
3
Overborgmesterens Sekretariat23 kunne
også berette, at en mand ved navn Lymann
Wight Jensen boende på Lundgærdet 13 i
Vanløse var blevet indlagt natten mellem 25.
og 26. september 1944 på Bispebjerg
Hospital med skudsår i armen. Kort tid efter
tiltvang bevæbnede tyskere sig adgang til
den pavillon, hvor han befandt sig, og førte
ham bort. Hans videre skæbne er ukendt.
Samme kilde kunne også meddele, at det
tyske politi få dage før havde aflagt besøg
på Vanløse skole og meddelt viceskoleinspektøren, at man ønskede at
undersøge skolebygningen for illegale varer.
Den tilkaldte skolebetjent Dinesen kunne
fortælle, at man på loftet havde et
beredskabslager sådan som alle kommune© 2011-2015 JVF
Jørgen Vibe Frederiksen: Mordet på politibetjent John Christian Falkenaa i Vanløse 1944
skoler skulle have, men da han ikke kunne
gøre rede for 50 senge og madrasser, tog
det tyske politi ham med og gav
viceskoleinspektøren besked om at blive på
skolen, indtil de kom tilbage for at hente "det
illegale lager". Dette skete senere på
eftermiddagen24. Dinesen fortsatte efter
krigen som pedel på Vanløse skole.
Nogle billeder fra besættelsestiden i
Vanløse:
Vanløse hørte under DNSAP's 4. distrikt.
Vanløse Skole i 30'erne. Fotograf: Ukendt
Indvielsen af DNSAP's københavnske 4. distrikts
lokaler på Ålekistevej d. 27. juni 1941 (Foto:
Nationalmuseet)
5. Efterskrift
I
følge Bovrup-kartoteket25 fandtes der i
Vanløse ca. 200 medlemmer af DNSAP.
Her skal der dog ikke nævnes navne, da
jeg mener, at familierne ikke skal hænges
ud, fordi en forælder, bedsteforælder, onkel
eller tante begik en dumhed for over 70 år
siden. Nazisternes hovedkvarter i Vanløse
var den store røde villa, der ligger der, hvor
Børglumvej og Herlufsholmvej går ud i
Ålekistevej. I dag er huset selskabslokaler,
men mange Vanløse-borgere husker måske,
at det også har fungeret som danseskole.
Bygningen husede også i mange år en
dyrehandel.26
4
DNSAP-møde i Københavns 4. distrikt. Foto: ca. 19401942 (Tilh. Nationalmuseet)
© 2011-2015 JVF
Jørgen Vibe Frederiksen: Mordet på politibetjent John Christian Falkenaa i Vanløse 1944
Autoværkstedet Brdr. Skovgaard-Mortensen på
Børglumvej efter sabotagen d. 13. september 1943
(Foto: F. Aggersbo. Tilh. Nationalmuseet)
A.P. Hansens Maskinsnedkeri på Ålekistevej i brand
efter sabotagen d. 6. april 1943 (Foto:
Nationalmuseet).
Antinazistisk vinduesudsmykning hos cigarhandler
N. Madsen i Jernbane Allé i april 1944.
Udsmykningen kostede cigarhandleren to måneder i
Horserød (Foto: Nationalmuseet)
Det tyske benzindepot på Vanløse Allé efter
sabotagen d. 16. februar 1945 (Foto:
Nationalmuseet).
Barrikade på hjørnet af Jernbane Allé og Grøndals
Parkvej under folkestrejken (Foto: Det kgl. Bibliotek)
5
© 2011-2015 JVF
Noter:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
De såkaldte clearingmord, der bl.a. gik ud over Kaj Munk (myrdet 4. januar 1944).
Seibold overlevede hårdt såret attentatet og døde først omkr. 1970 i Tyskland.
Død 1945 (selvmord).
F. 1916. Medlem af den berygtede Peter-gruppe. Henrettet 9. maj 1947. Gruppen havde over 90 mord på
samvittigheden. Se fx Frank Bøgh: De dødsdømte, Kbh. 2011 eller Frank Bøgh: Petergruppen, Kbh. 2012. Gruppen
kaldes ofte for Brøndum-banden.
Om drabsforsøget se fx Berlingske Tidende 2. februar 1944.
Død 1994 i Berlin som Polizeirat. Blev aldrig retsforfulgt p.g.a. mangel på beviser! Se BT 25. februar 1965 og 2.
marts 1965, samt Erik Høgh-Sørensen: Forbrydere uden straf, Kbh. 2007.
F. 1922 i Horsens, død 1946 i sovjetisk fangenskab. Se Berlingske Tidende 28. marts 1993, 2. sekt. Se også Erik H.
Nielsen: Fjendeland (1995). Ikke alle skribenter (som fx Erik Haaest) er dog sikre på, at Jensen deltog,
selvom Nedergaard efter krigen under et forhør hævdede, at Arne Jensen deltog i nedskydningen af Falkenaa.
Dræbt 5. maj 1945 i Asserbo Plantage under en ildkamp med danske frihedskæmpere.
Johns Falkenaas cykel med skudhuller befinder sig på Politimuseet. Et billede af cyklen kan ses i Berlingske, 4.
sektion, 7. februar 2012.
10 Lidt længere nede ad vejen (i nr. 16) boede i øvrigt den kendte digter og nazist Harald Bergstedt.
11
12
13
14
15
16
Vanløse kirkebog 1941-1948 s. 38.
Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse, red. af Søren Hansen (Kbh. 1946)
På hospitalet kunne man konstatere, at Falkenaa var blevet ramt af 14 projektiler, hvoraf to var skud direkte i hjertet.
Frit Danmark, 2. Aarg. Nr. 11 (Februar 1944)
S. H. K. Kyndal var sognepræst og kirkebogsfører ved Vanløse Kirke 1941-1960.
Billederne er taget af W. Lund (Kilde: Det kgl. Bibliotek)
17 Venligst oplyst mig af Dines Bogø, Dragør.
18 F.eks. gik det ud over Haslev Bank i Algestrup. Udbyttet blev dog noget magert (38 kr.!). Det gik også ud over
Arbejdsmændenes Forbund så sent som 3. maj 1945. Her blev udbyttet 8.175 kr., et stort beløb på det tidspunkt.
19 De mest fremtrædende medlemmer var Jørgen Christian Sørensen (”Lille-Jørgen”, leder), Aage Carl Anton Jensen
og Carl Viggo Klæbel, alle henrettet 1950 i København. Lille-Jørgen konverterede i fængslet til katolicismen og
angrede dybt sin deltagelse i mishandlingen af fanger og jødeforfølgelserne, men ikke sine øvrige aktiviteter.
20 Opkaldt efter lederen Ib Gerner Ibsens dæknavn. To af medlemmerne (Ibsen og Helmuth Valdemar Mortensen) blev
henrettet 1949 i København. Se Lasse Bruun Jonassen & Jonas Lind: SCHIØLER-GRUPPEN Danske terrorister i
tysk tjeneste 1944-1945. Informations Forlag, Kbh. 2012.
21 Født 1906 i Hvidovre, henrettet 1949 i København. Se fx Sven Arvid Birkeland: Taget af tyskerne, Kbh. 2007, s. 360ff.
22 De deltagende medlemmer var Poul Jespersen, Aage Carl Anton Jensen, Carl Viggo Klæbel og Arne Theodor
Nilsson Bjørklund.
23 Efter at politiet den 19. september 1944 var sat ud af funktion, udsendtes gennem Overborgmesterens Sekretariat på
alle hverdage en af redaktør Søren Hansen redigeret oversigt over begivenheder i forbindelse med den tyske
besættelse. Se: Søren Hansen (red.): Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse (Kbh.
1946).
24 Tyskerne hævdede, at madrasser og senge skulle bruges til til etablering af et lazaret for sårede, som udfører illegalt
arbejde. Vanløse skole blev beslaglagt af tyskerne 1. påskedag 1945 (1. april).
25 Udgivet i marts1946 af Bogforlaget af 1946 (dvs. modstandsbevægelsen). En afgørelse fra 1946 ved Københavns
Byret bestemte imidlertid, at udgivelsen hørte under arkivloven, hvilket betød, at der kun kunne fås adgang til
kartoteket efter ansøgning til Justitsministeriet (i dag Rigsarkivet) i hvert enkelt tilfælde.
26 Om Vanløse under 2. verdenskrig se Lise Bostrup (red.): Vanløse under krigen. Erindringsglimt fra 1940 til 1945.
Vanløse 2007. Se også: Tim Panduro og Maya Schuster: De asociale - kz-lejrenes glemte danskere (Gad, Kbh.
2014).