Kristkirken, Tønder - Organist Steen Wrensted Jensen

Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Kristkirken, Tønder
På en plads i den ældste del af Tønder, omgivet af gamle huse,
bl.a. den gamle latinskole, ligger Kristkirken. Ligesom f.eks.
kirken i Slangerup (s.d.) er den bygget i renæssancetiden (o.
1600) med bevarelse af fundamenterne fra en ældre,
middelalderlig kirke; hele tårnet, som er fra 1520, er dog bevaret
fra forgængeren. Det karakteristiske høje, spåntækkede spir er
mod alle fire verdenshjørner udstyret med særprægede urskiver,
kronet af trekantgavle. Til trods for opførelsestidspunktet ligner
Kristkirken ikke en renæssancebygning, i hvert fald ikke hvad
det ydre angår. Den er opført i konservativ stil og ligner mest en
gotisk hallekirke, dvs. en treskibet kirke med såvel hoved- som
sideskibe under samme store tag.
I det indre giver renæssancen sig imidlertid til kende i en del af
det usædvanligt overdådige inventar. Prædikestolen (fra 1586)
stammer dog fra forgænger-kirken, og det samme gælder
døbefonten (dog kun kummen, som er fra o. 1300, foden og
himlen er nyere, fra o. 1620). Tværs over korbuen i kirkens
østende strækker sig et sangerpulpitur fra 1620'erne, skåret af
den lokale mester Peter Petersen (d.æ.). Her har sangerdrengene
fra latinskolen haft deres plads, når de medvirkede ved
messerne.
Kirkens mest iøjnefaldende træskærerarbejder er dog den store
mængde udsmykninger i akantus-barok (fra tiden o. 1700). De er
ligeledes udført af Peter Petersens værksted, som havde til huse i
byen gennem flere generationer og har stået for
træskærerarbejderne til den store altertavle (1695) og det store,
overdådige epitafium i koret. Men mest overdådigt udsmykket
er pulpitur og orgel i vest med facadeudsmykninger, skåret 1701
af Peter Petersen (3. generation). Selve orgelhuset er dog ældre og
hørte til et orgel, bygget af Johan Heide 1630. Bag facaden står i
dag et instrument fra 1946, bygget af Th. Frobenius & Sønner.
Foruden det store orgel er der - i kirkens østende - et lille
kororgel, bygget o. 1893 af Frederik Nielsen. Det er flyttet til
Tønder o. 1990. fra Hover Kirke ved Vejle.
Litteratur vedr. kirken: Danmarks Kirker, Tønder Amt.
© Annelise Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_forside.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 2
Facaden
Når man træder ind i Kristkirken i Tønder, overvældes man af
den usædvanligt store mængde pragtfuldt inventar fra
renæssance- og baroktiden. Ved første øjekast er det nok især den
store, overdådigt udsmykkede orgelfacade og de to pulpiturer
herunder med malerier i alle felterne, man lægger mærke til.
Men før 1946, hvor det nuværende orgel blev bygget bag facaden,
mødtes man af et helt andet syn: malerierne på pulpiturerne og
udsmykningerne på facaden var siden 1789 overmalet fire gange
med gullig-grå maling eller marmorering. Først efter at de fire lag
maling var fjernet, og de oprindelige dekorationer og malerier,
der lå nedenunder, var restaureret, trådte facade og pulpiturer
igen frem med den pragt, vi nu igen kan glæde os over.
Mange stilarter er repræsenteret i Kristkirkens orgelfacade: Hvad
vi ser i dag, er tilsyneladende en barokfacade med udsmykningen
af store frodige akantusblade, som vokser ud overalt, hvor der er
plads. "ANNO 1701" under rygpositivet angiver tidspunktet for
denne udsmykning.
Johan Heide 1630, omdannet
1701 og 1789
Men ser man bort fra al frodigheden, træder en facade frem, som
meget ligner den i Ribe Domkirke (s.d.), en senrenæssancefacade,
bevaret fra et orgel, bygget 1630 af samme orgelbygger, som
byggede Ribe-orglet.
Fra kirkens allerførste orgel - fra 1596 - er dog stadig dele
bevaret: rygpositivets underdel med dekorationen af engle i tidlig
renæssancestil.
Også rokokotiden har bidraget til det store bygningsværk:
Brystværket (det lille skab, som ses over rygpositivet) fik 1789 ny
facade, der med sine svungne former, draperede "gardiner" og
sidevinger med store musikinstrumenter er typisk for denne tid.
I 1946, da selve orgelværket bag facaden nybyggedes, kom der
som en naturlig følge heraf bl.a. nyt spillebord, og øverst på
rygpositivet opsattes nu Christian X's monogram, som afløsning af
den tyske kejser Wilhelm II's, der havde haft sin plads her siden
en orgelrestaurering i 1894, da Tønder hørte til Tyskland.
Bevarede facadedele mv.:
1596. Rygpositiv, underdel: tidlig renæssance. Fra den nuværende. kirkes første orgel.
1630. Hovedværk og pedalhuse(?). Johan Heide. I hovedsagen nyt orgel. De to pulpiturer er også fra 1630.
1635. Figurer af Tønder-billedskæreren Carsten Hansen. 9 figurer: kong David, to hornblæsende krigskarle og
6 basunengle. Udsmykningen på pulpiturerne omtrent fra samme tid. Bemaling mv. formentlig afsluttet ANNO
1653, hvilket angives øverst på hovedværket sammen med GLORIA IN EXCELSIS DEO.
1685. Tilbygning af "Bryst-positiv". (Wernitzsky).
1701. Akantusudsmykning, som afløser en ældre udsmykning fra en ombygning i 1685.
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_facaden.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 2 of 2
1789. Ny brystværksfacade i forbindelse med en restaurering af orglet. Sidevinger med musikinstrumenter.
Vaser på toppen (og på hovedværkets tårne). Draperede gardiner øverst på RP. Rokokostil. Fra denne
ombygning er endvidere akantusvingerne på hovedværkets midttårn og udsmykningen foran piberne forneden i
pedaltårnene. Vaserne fjernet igen, da de ikke passede med barokfacaden. En af dem anbragtes på rygpositivets
tårn, men afløstes få år senere af Fr. VI's monogram, herefter kejser Wilhelm II's (ved en restaurering 1894) og
endelig af Chr. X's i 1946.
1946. Ved nybygning af orgelværket byggedes det, så det stilmæssigt passede til barokfacaden, hvad orglet fra
1894 ikke gjorde (romantisk o.)
Inden restaureringen 1946 var det meste overmalet med gullig-gråt, begyndt 1789 med marmorering, herefter
grålig-hvidt med guldblomster fra Fr. VI's tid, hvidt fra 1800-tallets første halvdel og gullig-grå fra 1894.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_facaden.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Glem ikke Lyngby
Den danske Orgelbevægelses historie ses ofte fremstillet, som om
udviklingen i alt væsentligt foregik hos Marcussen & Søn i
Aabenraa.
Dette billede er imidlertid ikke dækkende; ganske vist var en
række af tidens betydeligste danske orgel-ideologer knyttet til
Marcussen-firmaet, men også andre steder foregik der et
udviklingsarbejde, ikke mindst hos Frobenius-firmaet i Kongens
Lyngby.
Lyngby-versionen af Orgelbevægelsen prægedes dels af
samarbejdet med Albert Schweitzer og tilhængerne af dennes ideer
(Ernst Schiess i Schweiz og Emilius Bangert i Roskilde), dels af
impulserne fra den begavede tyske orgelteoretiker Hans Henny
Jahnn, der var tilknyttet firmaet under sit eksil i Danmark i
30'erne og 40'erne.
Orgelbyggeriet i Lyngby.
Tønder-orglet var det sidste Frobenius-orgel, Jahnn var med til at
planlægge, før han forlod landet. Dispositionen, uden svelleværk,
var utypisk for Frobenius, og skyldtes ønsket om kompromisløst
at respektere rammerne og værkopbygningen i det fornemme
barok-orgelhus.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_glem_ikke_lyngby.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Bogen om orglet
Tønder-orglet fra 1945 var i mange år Frobenius-firmaets
flagskib. Det blev betragtet som en milepæl i arbejdet med at
reformere dansk orgelbygning, og der blev ligefrem udgivet en
lille bog, der belyste orgelprojektets forskellige aspekter:
arkitektur, klangstil, orgelbygningsprincipper og
restaureringsmetoder (facaden).
Skriftet, der stadig forekommer læseværdigt, kan betragtes som et
orgelpolitisk manifest, der ikke alene handler om Tønder-orglet,
men også - og navnlig - om en ny dansk orgelbygningsæstetik,
baseret på en række dogmer og principper, der umiddelbart kan
forekomme restriktive og dogmatiske, men ikke desto mindre
banede vej for betydelige kunstneriske og håndværksmæssige
landvindinger.
Bibliografiske oplysninger:
Emilius Bangert, Niels Friis og P. K. Andersen: Orgelet i Tønder Kirke gennem
350 Aar. København 1946.
Indhold:
1. Domkantor Emilius Bangert: Tønder Kirkes Orgel 1946.
2. Redaktør Niels Friis: Ældre Orgeler i Tønder Kirke.
3. Konservator P. K. Andersen: Orgel-Facaden og dens Restaurering.
4. Tillæg: Orgeldispositioner 1816, 1894, 1927 og 1946.
Rygpositivet.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_bogen_om_orglet.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Bangerts læresætninger
Hvis man vil forstå noget af det, der var på færde i den danske
orgelverden i 1940'erne kan det anbefales at studere den lille bog
om Tønder-orglet, der udkom 1946. Her findes et interessant
kapitel, der omhandler de principielle overvejelser, man gjorde sig
i forbindelse med instrumentets bygning. Det er skrevet af
domkantor Emilius Bangert, Roskilde, der i mange år havde et et
nært samarbejde med Frobenius-firmaet.
Bangert redegør omhyggeligt og pædagogisk for en række af
Orgelbevægelsens banebrydende principper; de vigtigste af disse
er:
Emilius Bangert ved
husorglet. 1955.
1. Orgelværk og facade skal udtrykke samme æstetiske grundholdning. Når man bygger et nyt orgel bag en
2.
3.
4.
5.
6.
barokfacade med en tydelig værkopdeling, bør man således respektere dette forhold. (Det nye Tønderorgel er derfor opbygget med 3 manualværker - hovedværk, rygpositiv og brystværk - samt pedalværk).
Manualværkerne skal disponeres således, at de hver især udgør en sluttet helhed med sin egen
individuelle karakter.
Det er af klanglige grunde vigtigt, at det enkelte værk udrustes med et stort antal aliquot- og
mixturstemmer. Det er i høj grad disse stemmer, hævder Bangert, der med deres kvinter og tertser giver
orgelklangen fylde og farve, og derfor er det en stor fejl, at orgelbygningen i mange år har behandlet
disse stemmetyper så stedmoderligt.
For at styrke orglets polyfone egenskaber (der er vigtige, hvis man f.eks. skal kunne have fuldt udbytte af
at lytte til en fuga) skal den enkelte stemme bygges med variable mensurer.
Vindladerne skal af klanglige grunde bygges som sløjfevindlader; sløjfevindladen fremmer nemlig
klangsammensmeltningen og tilføjer orgelklangen fylde og farve.
Ikke blot trakturen, men også registraturen bør anlægges efter rent mekaniske principper, når man som i
Tønder ønsker at bygge bag en barokfacade. Man må i et sådant tilfælde respektere de gamle mestres
praksis og undgå de bekvemme, men stilfremmede hjælpemidler, som elektriciteten og pneumatikken
byder på.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_bangerts_laeresaetninger... 20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Manglende pietet
Det må med beklagelse konstateres, at eftertiden har savnet
forståelse for, at Tønder-orglet er en betydningsfuld orgelæstetisk
manifestation, og at det derfor bør beskyttes mod væsentlige
forandringer - navnlig sådanne, der strider mod dets
grundlæggende ideer. I 1988 blev der foretaget en modernisering
af det tekniske anlæg, og der blev ved denne lejlighed tilbygget et
moderne, computerstyret setzersystem. Dette skete uden nogen
forudgående diskussion i det faglige miljø.
Det ombyggede spillebord.
Trykknapperne til setzeranlægget ses over det øverste
klaviatur.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_manglende_pietet.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Kristkirken, Tønder
Christ Church, Tønder
Hovedorgel / main organ
Th. Frobenius & Co. 1946
Facade / façade: Johan Heide 1630
37 / III / P
Ombygget / rebuilt
Hovedværk
Quintatøn 16'
Principal 8'
Spidsfløjte 8'
Viola di Gamba 8'
Oktav 4'
Nathorn 4'
Quint 2 2/3'
Oktav 2'
Mixtur VI-VII
Scharf III-IV
Dulcian 16'
Trompet 8'
Rygpositiv
Gedakt 8'
Quintatøn 8'
Principal 4'
Rørfløjte 4'
Gedakt 2'
Gemshorn 1 1/3'
Mixtur IV
Regal 8'
Tremulant
Brystværk
Gedakt 8'
Blokfløjte 4'
Quintaton 4'
Sivfløjte 2'
Oktav 1'
Sesquialtera II
Cymbel II
Krumhorn 8'
Tremulant
Svelle
Pedal
Principal 16'
Subbas 16'
Oktav 8'
Gedakt 8'
Oktav 4'
Rauschquint V
Basun 16'
Trompet 8'
Trompet 4'
Manualomfang / manual compass: C-g'''.
Pedalomfang / pedal compass: C-f'.
Kopler / couplers: HV 4'-HV, RP-HV, BV-HV, BV-RP, HV-P, RP-P, BV-P.
Setzer / adjustable combination system.
Tutti.
Generalcrescendo / register crescendo.
Mekanisk traktur / tracker action.
Mekanisk og elektrisk registratur / mechanical and electrical stop action.
Sløjfevindlader / slider chests.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_tekniske_data.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Et gedigent landsbyorgel
Det lille kororgel i Tønder Kirke gjorde tidligere tjeneste i Hover
Kirke ved Vejle. Det er bygget o. 1893 af Frederik Nielsen i Århus,
og det har 1 manual med 4 stemmer.
Frederik Nielsens orgelbyggeri fik især betydning ved at levere
små, gedigne og slidstærke instrumenter som dette til en lang
række landsbykirker, navnlig i Jylland. De har hovedsagelig
fungeret som sangorgler og har ofte været betjent af den lokale
skolelærer.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_koro_landsbyorgel.htm
20-06-2011
Tønder, Kristkirken
Page 1 of 1
Orgler fra katalog
Frederik Nielsens kunder kunne sidde i ro og mag derhjemme og
bestille deres orgel efter et katalog, hvor der var 9 forskellige
dispositioner at vælge imellem. Havde man andre ønsker, lod disse
sig også opfylde, men mange steder valgte man at holde sig til en
af standardmodellerne.
I Hover faldt valget på disposition nr. 3. Den var billig, men
rummede alligevel den yndede stemme Bordun 16 Fod, der gav en
vældig dybde til klangen og næsten fik det til at lyde, som om
organisten spillede med pedal.
Bordunstemmerne gik senere af mode i små orgler, og i 1938 blev
Hover-orglets Bordun fjernet til fordel for den Oktav 2', der
stadig sidder der. Dette gav mere lys og glans til klangen, men det
afstedkom en markant ændring af instrumentets oprindelige
karakter.
Fr. Nielsens katalog fra o.
1887.
Også mange andre steder blev der fjernet borduner fra
landsbyorglerne. Nye samlinger med overkommelige orgelkoraler
og satser til gudstjenestebrug - alle fra barokken eller
nykomponerede i barokstil - ændrede organisternes repertoire og
skabte behov for lysere og friskere orgelklange.
Side 5 i Fr. Nielsens katalog.
Klik på billedet.
© Musikmuseet / Ole Beuchert Olesen
Orgler i Danmark / Organs in Denmark
Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://G:\Orgelnet\Orgelnet_old\toender_kristkirken_koro_katalog.htm
20-06-2011