docAt støbe gulve er i superligaen Superlette dæk klarer
download 
Report Transcription
At støbe gulve er i superligaen Superlette dæk klarer
Beton 4 · November 2011 At støbe gulve er i superligaen Gode råd til bygherre, rådgiver og arkitekt fra ekspert i betongulve Superlette dæk klarer lydkrav TEMA Betongulve Trods lav fladevægt kan ny type betondæk overholde bygningsreglementets krav Om Betoncentret og fremtiden Interview med centerchef Dorthe Mathiesen 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon +45alene. 98 16 I77nogle 77 tilfælde kræver det viden og altid Telefax +45 98 10 11for 86at sikre stærke betonløsninger. kompetence [email protected] Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. www.aalborgportland.com Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5… Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen, Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe, Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen. 2 Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk Beton TEMA Betongulve Nr. 4 · November 2011 · 28. årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen [email protected], Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Set med danske øjne er det tankevækkende, at verdens fremmeste tekniske universitet, Massachusetts Institute of Technology (MIT), i august 2011 udgav to rapporter, der handler om betons bæredygtighed. Flere af de gode råd, der skal nedsætte betons CO2-udslip til atmos færen, er nemlig langt fra ukendt viden i Danmark. Et af rådene er således at bruge mere flyveaske i betonen i stedet for cement. Et andet er at lade nedknust beton ligge hen et års tid, fordi betonen så vil karbonatisere og optage CO2 fra luften. Grafisk produktion Prinfoparitas Det skal dog samtidig siges, at de to rapporter fra MIT´s Concrete Sustainability Hub (web.mit.edu/cshub) indeholder vægtige, gennemarbejdede og detaljerede livscyklusanalyser. Det er bundsolid betonviden af høj kvalitet. Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms K MIL JØ M Æ R IN KN G N OR D IS Abonnementspris Lad os bare være lidt selvgode 541 422 6 10 22 Hovedparten af dansk gulvbeton er selvkompakterende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 At støbe gulve er i superligaen . . . . . . . . . . . . . . 6 Smukt betongulv tåler at blive brugt . . . . . . . . . . . 10 Nye radonkrav en udfordring for byggeriet . . . . . . . 13 Det rette udseende er vigtigt . . . . . . . . . . . . . . . 15 Superlette dæk klarer både lyd- og brandkrav . . . . . . 16 Sådan undgår du kalkudfældninger på sten og fliser . . . 17 Mange deltagere på Dansk Betondag . . . . . . . . . . 19 Stævnen på Ørestad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Ny centerchef: Infrastruktur, bæredygtighed og ISSN 1903-1025 styrkelse af ’gamle’ kerneområder . . . . . . . . . . . . 22 Betondag med fokus på nye faste forbindelser . . . . . 24 100 år gammel beton er værd at bevare . . . . . . . . . 26 Fra radaroperatør til betonchauffør . . . . . . . . . . . 28 Derfor er det også glædeligt, at MIT bekræfter tidligere livscyklusanalyser. Nemlig, at vel koster det mere CO2 at opføre et tungt betonhus end et tilsvarende let hus. Men at betonhuset i løbet af 60 år alligevel overhaler det lette hus på grund af bedre termiske egenskaber og mindre behov for vedligehold. Afhængigt af forudsætninger er betonhuset op til otte procent mere klimavenligt. Og endnu mere, hvis der bruges flyveaske i betonen. Det kan ifølge rapporten nedsætte ’startgebyret’ med mellem 4 og 14 procent. Vi skal selvfølgelig hele tiden huske, at byggeskikken i USA er anderledes, og at de to rapporters mange tal skal behandles passende kritisk, hvis konklusionerne skal anvendes i Danmark. Rapporten nævner i øvrigt den miljøfordel ved beton, at det er muligt at vandkøle bygningen via indstøbte rør – underforstået i stedet for energislugende aircondition. Så lad os til slut atter blive selvgode og huske, at Skuespilhuset i København, Harbour House II og Middelfart Sparekasses hovedkontor er tre danske bygninger, der allerede har termoaktive betonkonstruktioner. jbn Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30 Forside Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36 Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40 Kompans nye domicil kan ses fra motorvejen mellem Nyborg og Odense. Facaderne er udført af Guldborgsund Elementfabriks højisolerende facadeelementer. t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 w wB e w . d a n s k b e t o n . d3 k Hovedparten af dansk gulvbeton er selvkompakterende Næsten al gulvbeton er SCC i dag. Derfor vinder pudsning og slibning af overfladen frem i stedet for glitning. TEMA Betongulve Når en dansk betonproducent leverer selvkompak terende beton (SCC), kan du forholdsvis trygt vædde på, at betonen er på vej til en gulvstøbning. 98 procent af al SCC-færdigbeton leveres til gulvstøbninger, hvor selvkompakterende beton i dag spiller en dominerende rolle, fordi entreprenøren øger sin produktivitet og opnår et bedre arbejdsmiljø. »Vores gulvbetoner kan leveres både som SCC og som sætmålsbeton, men langt de fleste vælger SCC. Sætmålbeton bruges primært til visse industrigulve samt til gulve med særlige krav til planhed og fald«, siger pro duktingeniør Jørgen Schou fra Unicon, der er Danmarks største leverandør af fabriksbeton. Markedet for gulvbeton er stort. Betonbranchen leve rer cirka 1,8 mio. kubikmeter pr. år. Heraf er en tredjedel SCC, næsten udelukkende til gulve. Det giver 600.000 kubikmeter betongulv, som med en gennemsnitlig tykkelse på 12 centimeter svarer til cirka 5 millioner kva dratmeter gulv støbt med SCC. Og tallet er stigende. udførelsen ikke altid taget seriøst nok,« siger Jørgen Schou, som peger på tre enkle forhold, der vil kunne forbygge langt de fleste fejl: For det første skal entreprenøren overholde de ganske almindelige regler for korrekt afdækning eller curing af den nystøbte beton for at undgå for hurtigt udtørring af overfladen. For det andet skal der ofres særlig omhu på omstøbninger af riste og lignende. »Endelig er det vigtigt, at betonproducenten leve rer en ensartet SCC-konsistens fra det ene læs til det næste. Et område, hvor betonbranchen også selv kan blive bedre«, fastslår Jørgen Schou. Hvis betonen skal pudses, er det desuden vigtigt at have tilpas stor maskinkapacitet. SCC kan pudses 4-8 timer efter udstøbning, og der er kun få timer til opgaven, hvis resultatet skal blive i top. Det kan derfor være fornuftigt med en ekstra maskine i reserve i tilfælde af mekanisk defekt. Slibning vinder indpas Manglende fokus på udførelse »Gulvbeton er et stort område, og det er også der, vi oplever flest problemer med udførelsen. Desværre bliver 4 Sammen med SCC har diamantslibning af gulve vundet indpas. Selvkompakterende beton spiller i dag en større rolle til betongulve end sætmålsbeton på grund af større produktivitet og bedre arbejdsmiljø ved udstøbningen. SCC-gulve juttes normalt lige efter udstøbningen og kan eventuelt pudses, men SCC er ikke velegnet til vingeglitning, fordi indholdet af pulver og vand er forholdsvis stort. Derfor får SCC-gulve generelt ikke så tæt og stærk en overflade, som en sætmålsbeton kan få med omhyggelig vingeglitning. »Næsten alle vælger derfor at slibe overfladen let efter 3-4 dage for at få en god og jævn overflade. Det kan faktisk også være en billigere løsning end at pudse,« siger Jørgen Schou. Nye betoner Unicon har valgt at sætte yderligere fokus på gulvbeton og udvider derfor med to nye funktionsbetoner, der er døbt henholdsvis UNI-Dry og UNI-Ready. UNI-Dry er en selvudtørrende beton, hvor mængden af cement passer med vandindholdet, så betonen selv binder alt vandet. Det løser et problem med sædvanlige betoner, der skal udtørre op til seks måneder, før der kan lægges et fugtfølsomt gulv som fx træ oven på. »Rådgiverne forskriver i dag selvudtørrende beton langt oftere end tidligere. Det skyldes primært tids gevinsten både ved nybyggeri og ved renoverings projekter, hvor bygherren skal genhuse i væsentligt kortere tid. Hertil kommer Bygningsreglementets for holdsvis nye krav til restfugt i boliger, som også bliver nemmere at overholde med selvudtørrende beton«, siger senior salgskonsulent Jens Bracher fra Unicon. UNI-Ready er en gulvbeton tilsat en forholdsvis beskeden (og fast) mængde nyudviklede og effektive stålfibre, der erstatter den traditionelle svindarmering i boliger og til letbelastede industrigulve. Derfor bliver prisen lavere pr. kvadratmeter gulv, selv om fiberbetonen i sagens natur er en smule dyrere end sædvanlig beton. jbn B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 5 TEMA Betongulve Med den rette planlægning og udførelse kan man opnå det ønskede resultat. For at opnå et godt resultat er det også vigtigt at have det nødvendige antal personer til udførelsen, både til planering og påføring af curing. At støbe gulve er i superligaen Mange tror det er nemt. Men gulvstøbning er måske den mest krævende støbeopgave af alle. At støbe betongulve er arbejde i byggeriets superliga. En kompleks og svær opgave, hvor meget skal spille sammen for at opnå et perfekt resultat i form af et revnefrit gulv med det ønskede udseende. Derfor gør det også næsten fysisk ondt på sektions leder Tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på Teknolo gisk Institut, når nogen i branchen siger ’jamen, det er jo bare et gulv’ som argument for at gøre, som man plejer. For i praksis er gulvstøbning måske den mest krævende støbeopgave af alle. »Gulve er meget synlige, og vi går og kører på dem. Derfor træder fejl som revner, farvevariationer og mang lende skridsikkerhed meget tydeligt frem«, siger Tommy B. Jacobsen, der har erfaring fra tusindvis af rådgivnings opgaver – såvel i forbindelse med projektering og udfø relse af betongulve, som når fejl og skader skal diagno sticeres og repareres. Urealistiske forventninger Som ved andre støbeopgaver er minimumskravene for et godt resultat brug af gode materialer, ensartet beton, den rigtige logistik og omhyggelig udførelse. Men der er også brug for, at arkitekt og bygherre populært sagt bruger mere krudt på opgaven. »Desværre ser jeg tit, at arkitekter og bygherrer har urealistiske forventninger til det færdige gulv. Det er vigtigt at arbejde ud fra realistiske udfaldskrav. Beton 6 består af naturmaterialer, og der vil altid være spil og farvevariationer«, siger Tommy B. Jacobsen. Desuden har arkitekter og bygherrer sjældent den tekniske viden, der er brug for, hvis man skal nå frem til det planlagte resultat. Erfaring er ikke nok »Det er nødvendigt at tænke en lang række forhold igennem og tage en lang række beslutninger. Men ofte forlader man sig på entreprenørens viden. Det kan nemt gå galt, for selv om entreprenøren er en dygtig hånd værker, har han sjældent dybtgående viden om alt det, der skal gå op i en højere enhed. Erfaring er ikke nok her, fordi to gulve aldrig er ens. Man kan simpelthen ikke forlade sig på at gøre ligesom sidst, selv om det måske gik godt«, siger Tommy B. Jacobsen, der som han selv udtrykker det »elsker at arbejde med de detaljer, som andre ikke dykker ned i«. Desuden er der brug for økonomisk realisme fra byg herrens side. Det synlige betongulv vælges ofte, fordi det er en billigere løsning end gulvbelægninger som træ eller vinyl. Men hvis man samtidig ønsker at stille krav til overflade og udseende, skal man også være indstillet på, at det pæne betongulv bliver dyrere end et gulv, hvor der ikke er krav til udseendet. jbn Se Tommy’s liste side 8 Dyckerhoff SULFADUR® Doppel CEM I 42,5 R-HS / NA Specialcement til bedste betoner, høj sulfatbestandighed, C3 A-fri og med særdeles lavt alkaliindhold – anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 [email protected] B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 7 TEMA Tommys liste: Betongulve Sådan går vejen til det ønskede betongulv Vejen til et godt betongulv går gennem grundige forberedelser og overvejelser. Herunder følger ’Tommys liste’, udarbejdet af sektionsleder Tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på Teknolo gisk Institut, med en række punkter, som gør det nemmere at nå frem til det ø nskede gulv. 1. Udfaldskrav Som det allerførste bør rådgiver og bygherre opstille realistiske udfaldskrav til det færdige gulv. Det skal ske med udgangspunkt i, hvad gulvet skal bruges til. Kravene til fx et lagergulv, gulvet i et parkeringshus, et kantinegulv eller gulvet i en foyer vil normalt være meget forskellige, hvad angår egenskaber som styrke, planhed, luftporer, farve og farvevariation, synligt tilslag og friktion. Funktionsanalyse som beskrevet i ’Erfaringsblad (43) 00 01 28, 2. udgave’ fra Byg-Erfa er et godt værktøj. Det er væsentligt, at udfaldskravene er realistiske. Ellers vil det færdige gulv nemt blive en skuffelse. Ofte vil målbare udfaldskrav eller referencefelter til sammen ligning være en god idé. krav til betontype og udførelse. Hvis man ikke vil have en decideret terrazzostruktur, skal gulvet inden slibningen være meget plant. Et slebet gulv er ikke så stærkt som et vingeglittet gulv, fordi vingeglitteren komprimerer de øverste mil limeter af overfladen. Er det stillet krav til overfladens udseende/æstetik, skal der ligeledes tages forholdsregler under byggeriets opførelse. Der findes eksempler på gulve, som er blevet afleveret med dækspor, der ikke har kunnet fjernes. Slebet SCC betongulv med efterudfyldt fuge, som egentlig falder godt ind i gulvet – men der har ikke været tilstrækkeligt med opmærksomhed på betonens svind- og temperaturændringer. Udbedring af revner i et slebet gulv kan med den rette metode stort set ikke ses. 2. Gulvets beskaffenhed og udseende 3. Valg af beton Næste trin er at tage mere detaljeret stilling til gulvet og dets overflade. Skal gulvet være blankt eller fremstå mere rustikt? Slebet, tallerkenglittet eller vingeglittet? Skal der bruges farvet beton? Flydemørtel, anhydrit, spartling? Disse valg har alle fordele og ulemper. Et slebet gulv kan være flot, og det kan udføres som alt fra spejlblankt til silkemat. Men skal gulvet fremstå med en ensartet eksponering af tilslag efter slibningen, kræver det, at overfladen er plan inden slibningen. Det stiller så igen Det overordnede betonvalg står mellem selvkompak terende beton (SCC), som giver fordele for økonomi, tidsforbrug og arbejdsmiljø, og en mere traditionel sætmålsbeton, der udlægges med ledere på traditionel vis eller med specialudstyr som Laserscreed. Valget afhænger primært af resultatet af de overvejelser, der blev gjort under punkt 2. Vingeglittede gulve bør kun støbes med sætmålsbeton, idet SCC ikke er egnet til vingeglitning. Det er muligt at tal lerkenglitte SCC-gulve, men det skal gøres med omtanke. 8 SCC-gulve fremstår normalt med små luftporer i over fladen og med lidt større planhedstolerancer. SCC-gulve skal derfor som regel slibes i større eller mindre grad, hvis der er krav til overfladens udseende. Slebet SCC betongulv, hvor der ofte ses små luftporer i overfladen. 4. Betonkvalitet Gulvbetoner kan fås i flere prisklasser. Prisen afhænger af styrken (cementindholdet) og kvaliteten af de an vendte tilslag. Til gulve, hvor udseendet er vigtigt, er det altid en fordel at vælge en dyrere beton eller en særlig gulvbeton, som flere producenter har udviklet, fordi de bedre og mere ensartede materialer giver et mere ensartet resultat. Ved slebne gulve er tilslaget afgørende for udseendet. Med en ren granitbeton vil slitagen på gulvet også være mere ensartet end med en blanding af flint og granit. Det kan godt betale sig at ofre lidt mere på tilslaget. 5. Specifikke krav Til krævende støbninger er det vigtigt at stille de rigtige krav til betonens konsistens og flydeevne. Dette uanset om det er en SCC-beton eller en traditionel beton. Det vigtigste er, at betonen er ensartet i konsistens. Ved krav om hurtig udtørring kan det anbefales at anvende selvudtørrende betoner, som bruger alt vandet. Det giver et stærkt gulv, der hurtigt kan belægges med fugtfølsomme materialer som træ eller vinyl. Man skal dog huske på, at udtørringstiden afhænger af tempera turen – også når betonen er selvudtørrende. Som alternativ til den traditionelle armering kan man anvende stålfibre i betonen. Her skal man dog huske at oplyse bygherren om, at der vil kunne forekomme enkelte stålfibre i overfladen efter en glitning. Hvis kravene til gulvet er store, er modtagekontrol en god idé. Betonlæs, der ikke overholder de opstillede krav til konsistens, bør afvises. Husk at betonfabrikken skal kontaktes forinden. 6. Overfladebehandling Betongulve kan behandles med bl.a. vandglas, olier, sæber, voks eller syntetiske midler, der både har betyd ning for udseendet og gulvets fysiske egenskaber. Overfladebehandlingen bestemmer i høj grad gulvets smudsafvisning, rengøringsvenlighed, friktion Slebet og glittet betongulv: Til højre ses gulvet efter en slibning og behandling med overflademidler. Til venstre det vingeglittede gulv, med udtrækninger af calciumhydroxid og rester af støvbinder. og skridsikkerhed. Nogle overfladebehandlinger påvirker udseende meget. 7. Udførelse Hvis udfaldskravene til gulvet er snævre, er det nødvendigt at udarbejde en arbejdsbeskrivelse til en treprenøren for det konkrete gulv. Her skal der være målbare krav/referencefelter, der kan sammenlignes. Referencen skal være til et gulv med samme beton og udførelsesmetode – ikke det betongulv, som kunden fik støbt for 5-6 år siden. Udførelse udelukkende på baggrund af erfaring og praksis kan nemt føre til, at udførelseskravene ikke kan overholdes. Tidsplanen for støbning af gulvet skal være realistisk og tage højde for, at skiftende temperatur, luftfugtighed, solskin og vind kan påvirke gulvets udseende meget. Ikke alt kan lade sig gøre under alle klimatiske forhold. Det er vigtig at få aftalt disse forhold, inden man står i situationen. Hvis kravene til gulvet er store, kan det være nød vendigt at afvente passende vejrforhold før støbning kan finde sted – eller at ændre på støbetidspunktet. Endelig er det vigtigt på forhånd at tage stilling til, hvordan eventuelle reparationer og fejlretninger skal udføres, så det sker på en optimal og planlagt måde. Glitteskader kan være ødelæggende for udseendet af gulvet, da de ofte er svære at udbedre, uden at det kan ses. Denne proces kræver derfor stor erfaring af operatøren. B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 9 Smukt betongulv tåler at blive brugt Robust, slidstærkt og rengøringsvenligt. Det var nogle af de krav, som fik VandCenter Syd i Odense til at vælge et betongulv. TEMA Betongulve Et slebet betongulv blev beslutningen, da en projekt gruppe hos VandCenter Syd i Odense for nylig skulle finde en ny gulvoverflade som erstatning for klinker i kantine og konferencerum. VandCenter Syd leverer drikkevand og håndterer spildevand i og omkring Odense. Kantinen bliver både brugt af administrationens medarbejdere og af driftsmedarbejdere, så trafik med tungt udefodtøj er der masser af. »Vi havde en række krav i projektgruppen. Gulvet skulle være slidstærkt, robust, nemt at rengøre, fugefrit og kunne tåle vores miljø. Og så skulle det selvfølgelig være pænt at se på«, fortæller projektingeniør Maria W. Rørhave fra Vandcenter Syd. Kantinen og konferencerummene er adskilt af en glasvæg, så det er tydeligt at se, at der er tale om et sammenhængende gulv. »Det giver en god, åben virkning i rummene«, siger Maria W. Rørhave og tilføjer, at VandCenter Syd valgte den samme betonløsning til sin foyer, der endda har et par trapper. I alt er der støbt ca. 350 kvadratmeter betongulv i fire etaper med brug af samlet ca. tre måneders håndværker arbejde leveret af Dani Con fra Nykøbing Mors. Rengøringspersonalet er godt tilfreds med det fugefri gulv, selv om friktionen er lidt større end det tidligere klinkegulv, så der skal tages lidt hårdere fat ved gulv vask. Hvid cement og granitskærver Projektgruppen fandt inspiration i betongulvene hos SEB Bank i København. »Vi valgte en løsning med hvid cement og med både mørke og lyse granitskærver op til 16 mm. Resultatet blev godt, og gulvet fik det ønskede udseende. Den hvide baggrund i gulvet gør det lyst og spillevende, fordi det har kontraster til de mørke sten«, fortæller bygnings ingeniør Anders Knudsen fra VandCenter Syd, som havde ansvaret for gulvstøbningerne. 10 Kravene til gulvet var, at det skulle være slidstærkt, robust, nemt at rengøre, fugefrit og kunne tåle miljøet. Fortsættes side 12 MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM Mapecrete® System MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed. Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger Mapei Denmark A/S - Tlf: 69 60 74 80 - [email protected] www.mapei.dk B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 11 LIM FUGEMASSER KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN • • Fortsat fra side 10 Vandcenter Syd i Odense valgte en løsning med hvid cement og med både mørke og lyse granitskærver op til 16 mm. Oven i købet betyder det særlige spil i overfladen, at gulvet ser rent ud, selv om der er blevet gået meget på det med udendørs fodtøj. Betonen var selvkompakterende (SCC), styrke 35 MPa. Gulvet blev støbt i etaper, og det var en god idé. »Første etape understregede, at det er vigtigt at få lagt betonen så plant ud som muligt fra begyndelsen. Vi lærte hurtigt, hvor krævende det er at slibe granit,« siger Anders Knudsen. Udfordringer For at få det rigtige udseende og et plant gulv blev der slebet cirka fem millimeter af gulvet. Det medførte nye udfordringer. »Et slebet betongulv kræver en ’ren’ flade, uden alt 12 for mange installationer som fx radiatorrør, der gør det svært at slibe ud til væggene. I vores tilfælde måtte vi ændre føringsveje for nogle installationer«, siger Anders Knudsen, som tilføjer, at det ikke er nogen enkel opgave at lave et gulv som dette: »Det kræver faktisk en professionel bygherre eller råd giver, som kan samle trådene. Det er absolut ikke som at sætte gipsvægge op. Alle arbejdsprocesser skal udføres optimalt, lige fra armeringsarbejdet til den afsluttende overfladebehandling. Jeg synes, at der mangler en aktør på markedet, som favner og samler alle tråde«. Efter slibningen fik betonen en overfladebehandling, der forseglede overfladen, så den ikke er sugende og dermed nemmere at holde ren. jbn Nye radonkrav en udfordring for byggeriet TEMA Betongulve En tæt betonplade mod terræn er fortsat vigtig, men nye krav gør radontæthed endnu sværere end før: Et kapillarbrydende lag under betongulvet vil vende tilbage, og radon membraner vil ofte skulle 3D-projekteres, mener chefkonsulent Niels Strange fra Dansk Byggeri, som samtidig advarer mod at overfortolke en ny rapport. Dele af pressen fandt de store overskrifter frem, da Bolig fonden Kuben i begyndelsen af september 2011 ud sendte en rapport om radonsikring af dansk n ybyggeri. Men pressen og den udsendte pressemeddelelse fik overfortolket resultaterne, mener chefkonsulent Niels Strange fra Dansk Byggeri. Det gælder ikke mindst det budskab, at koncentratio nen af radon overstiger myndighedernes krav i 9 ud af de 16 nybyggede boliger, som indgik i undersøgelsen. »Lad mig med det samme understrege, at det er en glimrende rapport og undersøgelse. Det er første gang, der er lavet en så omfattende undersøgelse af radon sikring herhjemme, og det har givet os masser af viden, som byggeriet kan udnytte fremover. Men man glemmer en del af budskabet«, siger Niels Strange. Niels Strange henviser til de skærpede krav i Byg ningsreglementet, BR10, hvor bygninger skal udføres, så radonindholdet indendørs ikke overstiger 100 Bq/m3. Disse krav var først gældende fra 1. januar 2011. »De 16 bygninger er projekteret og opført med de kendte løsninger, der var anerkendt som tilstrækkelige til at overholde det radonniveau på 200 Bq/m3, som blev anbefalet i det foregående bygningsreglement. Derfor undrer det mig sådan set ikke, at nogle af de undersøgte huse i Hedensted ikke overholder de 100 Bq/m3«, siger Niels Strange, som tilføjer, at Hedensted samtidig er en lokalitet med forholdsvis højde radonværdier i under grunden. Nye radonkrav en udfordring Rapporten er udarbejdet af rådgivningsfirmaet NIRAS med det formål at afdække, hvordan de radonsikringer, man normalt benytter, fungerer i nybyggeriet, samt hvor effektive de er overfor indtrængning af radon. NIRAS har derfor testet udvalgte foranstaltninger i praksis og gennem undersøgelsen tilvejebragt dokumen tation for kendte og nye metoder til radonsikring. »På baggrund af rapporten er der ingen tvivl om, at byggeriet står over for en udfordring med de skærpede radonkrav, og at det vil få betydning for god byggeskik fremover. De kendte løsninger er ikke alle steder gode nok til de nye krav«, siger Niels Strange. To af de kritiske punkter er en tæt radonmembran ved overgangen mellem terrændæk og fundament samt tætte gennemføringer af installationer. »Jeg er dog overbevist om, at byggeriet fremover løser opgaven med nye løsninger og omtanke«, fortsætter han. Kapillarbrydende lag tilbage Niels Strange ser fire delelementer i en effektiv radon sikring. De tre første er en tæt betonplade mod terræn, en tæt radonmembran ved overgangen mellem terrændæk Fortsættes side 14 B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 13 Fortsat fra side 13 det en meget effektiv måde at begrænse radonniveauet på, såfremt de tre første delelementer ved målinger viser sig ikke at være tilstrækkelige«, siger Niels Strange. 3D-projektering af membran Desuden skal de projekterende til at gøre meget mere ud af radonmembranen, som ofte har meget komplekse detaljer ved fx udad- og indadgående hjørner samt sam linger mellem terrændæk, væg og fundament. Her skal membranen foldes, og ofte skal tre membranlag limes sammen. Det giver stor risiko for utætheder. »I mange tilfælde vil der være brug for at 3D-projek tere membrandetaljer til det konkrete projekt. Det er jo ikke de udførende, der skal finde på løsningerne ude på pladsen i regn eller sne. De udførende skal udføre de projekterede løsninger«, siger Niels Strange, der også efterlyser nytænkning af tætte føringsveje for instal lationer. Den tætte betonplade er den mindste udfordring. Her er kravet primært at sikre passende overlap mellem de udlagte armeringsnet og omhyggeligt betonarbejde med en svindarmeret beton i mindst styrke 20. jbn En tæt betonplade mod terræn er uanset eventuel gulvbelægning et hovedelement i radonsikringen. og fundament samt tætte gennemføringer af installa tioner. Disse tre delelementer er ifølge den helt nye SBi-anvisning 233 at anse for tilstrækkeligt tætte. Det fjerde delelement er genindførelse af et kapillar brydende lag under bygningen som en ekstra sikkerhed, hvis det af en eller anden årsag viser sig, at de tre første delelementer alligevel ikke klarer opgaven. Et kapillarbrydende lag af sten eller løse letklinker blev tidligere anvendt for at afbryde fugttransport op mod gulvet. Men da isolering med polystyrenplader vandt indpas, var der ikke længere brug for det. »Nu forventer jeg, at et såkaldt suglag i form af et kapillarbrydende lag vil blive brugt under næsten alt byggeri. Kombineret med et passivt eller aktivt sug er To nye anvisninger Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, har netop udgivet to anvisninger, der henvender sig til råd givende ingeniører, arkitekter og e ntreprenører: • SBi-anvisning 232. Radon – kilder og måling. • SBi-anvisning 233. Radonsikring af nye bygninger. Begge anvisninger indeholder både baggrunds viden og konkrete løsningsforslag, der gør det muligt at sikre et lavt radonniveau i bygninger. Begge anvisninger kan findes via ’anvisninger.dk’. Her er radonkrav og -anbefalinger Radon er en radioaktiv luftart, der trænger ind i bygninger fra den underliggende jord. Koncentrationen af radon i undergrunden varierer fra sted til sted. Radonkravene vil derfor være vanskeligere at opfylde de steder, hvor koncentrationen i undergrunden er høj. Siden 1. januar 2011 har BR10 krævet, at bygninger ’skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³’. Vedrørende eksisterende byggeri er anbefalingen, at der ’iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³. Om måling af radon lyder det: ’Foretages der måling af radon, bør målingen ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen, og målingen bør resultere i en beregnet gennemsnitlig radonkoncentration over et helt år - årsmiddelværdien for boligen’. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 14 Fakta om Radon og sundhed Noter Radon er en radioaktiv luftart, der dannes ved henfald af radium i undergrunden. Faren ved radon skyldes primært, at radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, som kaldes ”radondøtre” (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon og flere af radondøtrene udsender alfastråling, som kan beskadige levende celler, således at risikoen for kræft øges. Alfastråling stoppes let i luft og trænger ikke igennem hudens ydre beskyttelseslag. Ved indånding vil radondøtrene imidlertid kunne sætte sig fast i lungerne, så alfastrålingen kommer i direkte kontakt med levende celler og kan beskadige disse. Ifølge WHO er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft efter rygning. Det er anslået, at radon i boliger er årsag til omkring 9 procent af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde pr. år. Risikoen ved radoneksponering er større for rygere end for personer, som aldrig har røget. En europæisk fællesanalyse viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på 0, 100 og 400 Bq/m3 medfører at henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1.000 ikke-rygere vil dø af lungekræft. For rygere er de tilsvarende tal 100, 120 og 160 ud af 1.000. Kilde: Sundhedsstyrelsen Ny udvekslingsbjælke PETRA er en ny udvekslingsbjælke, udviklet af Peikko, til bæring af huldæk ved udsparinger i dækkonstruktionen. Produktet lagerføres i standardhøjder og bredder tilpasset de danske huldækelementer. Ved størrelser, der ikke er standard, leveres udvekslingen til den ønskede udformning. Dimensionering af standardudvekslinger sker i henhold til bæreevnetabeller med udgangspunkt i eurocodes og de danske nationale annekser. TEMA Det rette udseende er vigtigt Betongulve Specialist i betongulves overflade oplever stor interesse for både højglanspolerede og rustikke betongulve Betongulve er populære, lyder det fra Dansk Belægningsen treprise, der blandt andet er specialiseret i slibning og im prægnering af betongulve for at opnå det rette udseende. »Vi oplever stor efterspørgsel efter betongulve. Både de højglanspolerede og de mere rustikke«, siger direktør Bjarne Hegnsvad fra virksomheden. Faktisk er udseendet fra det gode, gamle glittede betongulv endog meget efterspurgt. Men det er svært at opnå det rette udseende med selvkompakterende beton, som anvendes til langt de fleste gulve i dag. Det skyldes, at selvkompakterende beton ikke egner sig til glitning. Derfor har Dansk Belægningsentreprise udviklet en særlig løsning, der kan give det eftertragtede glittede look. »Vi bruger en blanding af cement, knust sand og polymer, som vi kan lægge ud i et tyndt lag med en gummiskraber. Så er gulvets udseende meget tæt på et glittet gulv«, siger Bjarne Hegnsvad. Andre kunder ønsker skinnende blanke betongulve – et udseende, det også kan være svært at opnå. »Ikke to gulve reagerer ens på slibning og overflade behandling, så det kræver stor erfaring at komme frem til et tilfredsstillende resultat«, siger Bjarne Hegnsvad. Højglansen fremkommer ved diamantslibning med større og større finhed. Med den optimale betonsam mensætning og velhærdet beton kan fire slibetrin være nok. I andre tilfælde skal der fem eller seks slibninger til. Sidste trin kan være en slibning i våd vandglas, der forsegler overfladen og lukker eventuelle porer. jbn B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 15 Superlette dæk klarer både lyd- og brandkrav Dansk Betondag: Trods en forholdsvis lav fladevægt har SL-dæk både god lyddæmpning og god brand modstandsevne. Nu skal de nye dæk i produktion. Det nye SL-dæk fra Abeo A/S ligner en bogstavelig talt let genvej til at opfylde Bygningsreglementets krav til dæmpning af luftlyd mellem boliger. Det fortalte SL-dæk kets opfinder, DTU-professor Kristian Hertz, på Dansk Betondag 2011. Dansk Beton kunne ellers i nummer 3/11 skrive, at der var brug for betonelementer med en større flade vægt end hidtil for at opfylde kravet om en dæmpning af luftlyd på 55 dB mellem to boliger i fx etagebyggeri. »SL-dæk med en tykkelse på 22 cm og en flade vægt på under 300 kg pr. kvadratmeter klarer dette lyd SL-dæk består af en kombination af stærk beton og letklinker beton i et design, hvor den stærke beton kun anvendes der, hvor der er brug for styrken. Øverst ses opfinderen, Kristian Hertz. krav, hvor der med sædvanlige betondæk er brug for en fladevægt på 440 kg pr. kvadratmeter. Det skyldes, at de to betontyper, der indgår i dækkene, har forskellige akustiske egenskaber, hvorfor grænsefladen mellem dem begrænser lydtransmissionen,« fortalte Kristian Hertz. Målt på DTU Elementernes lyddæmpning er målt på DTU. I forhold til Bygningsreglementet er trinlyddæmpningen også vigtig. Her ligger SL-dækkene på 83 dB, hvilket er på samme niveau som andre former for betondæk. SL står for Super Light eller SuperLet. Kort sagt kom binerer SL-dækkene styrken fra forspændt beton med letbetons vægt. Dækkenes fremstilles i et særligt design som en kombination af letklinkerbeton med en densitet på 600 kg pr. kubikmeter og stive buer af en 55 MPa selvkompakterende beton. Fordelen ved det er, at den stærke – og tunge – beton kun bruges, hvor der er brug for styrken. Resten udfyldes med letklinkerbeton, der blot skal stabilisere buerne af stærk beton. »Resultatet bliver dæk med lav vægt, men styrke til lange spænd. Prisen er forholdsvis lav, og der er tale om renere teknologi med et CO2 -udslip på 75 procent af sædvanlige betondæk og blot 10 procent af stål. Også brandmodstandsevnen er testet med resultater, der tyder på en brandmodstandsevne helt oppe på 240 minutter«, sagde Kristian Hertz. Større produktion på vej Den første produktion af SL-dæk fandt sted hos Kähler A/S i Korsør, hvor en større og mere automatiseret produktion begynder til januar. Produktionsmetoden er i korte træk, at ’toppene’ af letklinkerbeton fremstilles med en blokstensmaskine og placeres på en støbebane, hvorefter der spændes liner op til den forspændte armering og ilægges tværarmering. Derefter overstøbes med selvkompakterende beton. jbn 16 Sådan undgår du kalkudfældninger på sten og fliser Kalkudfældninger på belægningssten og fliser er et kosmetisk problem, som ikke altid kan undgås, men som heldigvis som regel forsvinder af sig selv efter et par år. Mange oplever imidlertid kalken som skæmmende. Derfor har Belægningsgruppen, Dansk Beton sammen med Betonvarekontrollen, Danske Anlægsgartnere og Aalborg Portland nu udgivet en revideret vejledning på området. Vejledningen giver både forklaringer på, hvordan kalkudfældninger kan opstå, og en række gode råd til, hvordan de kan minimeres eller forhindres. Det handler blandt andet om modtagekontrol, korrekt udlægning og renholdelse under udlægningen. Desuden fortæller vejledningen, hvordan kalkudfæld ninger kan fjernes med kvartssand eller ved afsyring. jbn Kalkudfæ l dninger BELÆGNIN GSGRUPP kalkudfaeld ninger.indd EN 3 06-04-2011 17:45:48 Invester i fremtiden - imprægner i tide. Renovering og imprægnering af facader, broer, tunneller, parkeringshuse eller vandtårne. Hver konstruktion er unik og skal behandles efter sin forudsætning. Systemløsninger for en funktionel og langsigtet renovering af beton. Vælg samtidigt et flot design. Sto kombinerer teknik og æstetik. Sto Danmark A/S | 70 27 01 43 | www.stodanmark.dk • • • • • • • Betonrenovering Imprægnering Kulfiberforstærkning Sprøjtebeton Balkon og altan Parkering og gulv Farve- og designforslag B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 17 X-SEED® Ny patenteret accelerator – Unikke muligheder! X-SEED® er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver meget høj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED® giver mulighed for: Bedre udnyttelse af produktionsapparatet Mindre energiforbrug Reduktion af materialeomkostninger Forbedret miljø Se mere på www.basf-cc.dk. Adding Value to Concrete 18 Mange deltagere på Dansk Betondag Dansk Betonforenings formand, Jørgen Schou, gik glad på talerstolen for at åbne Dansk betondag 2011 i Middelfart. Med 171 deltagere var arrangementet det største siden 1990’erne, hvis man fraregner foreningens 60 års jubilæum i 2007. »Det glæder mig også at se hele 18 udstillere i forhallen«, sagde Jørgen Schou, før han gav ordet til den første indlægsholder. jbn Formand Jørgen Schou glædede sig over de mange deltagere. Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland fastslog, at cementindustrien gør meget for at mindske CO2-udledningen ved cementproduktion. Med 18 udstillere og 171 tilmeldte var der livligt i forhallen. Marianne Tange Hasholt fra COWI fortalte om beton og frost på en måde, så mange blev klogere. B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 19 Fremragende Arkitektur 20 Stævnen på Ørestad Stævnen allersydligst i Ørestad ligner med bygherrens ord ’et stort, hvidt skib, der stævner ud i Ørestad Syds store bassin med forskudte etager, tårne, karnapper og skæve vinkler i op til 11 etagers højde.’ Om den beskrivelse er passende, må enhver gøre op med sig selv. Men det store boligbyggeri har utvivlsomt en spændende og kantet profil, der ikke ligner ret meget andet. Stævnen ligger bogstavelig talt på grænsen mellem storby og natur. Kalvebod Fælled med 2.000 hektar fredede arealer, naturlegeplads og dyreliv ligger et sten kast væk over kanalen mod syd. Kongens Nytorv mod nord nås på mindre end 10 minutter med Metroen. jbn Stævnen fakta Bygherre: Arkitekt: Ingeniør: Landskabsarkitekt: Betonelementer: Areal: Sjælsø Gruppen A/S Vilhelm Lauritzen Arkitekter Midtconsult A/S Schønherr Landskab Spæncom 16.000 kvadratmeter B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 21 Ny centerchef: Infrastruktur, bæredygtighed og styrkelse af ’gamle’ kerneområder Den første august 2011 fik Betoncentret på Teknologisk Institut ny centerchef. Beton har talt med Dorthe Mathiesen om planerne for centret fremover. I 1998 fulgte ansættelse i Betoncentret som konsulent. Opgaverne var blandt andet rådgivning i forbindelse med Øresundsforbindelsen og centrets udviklingsaktiviteter inden for grøn beton. I 2006 blev Dorthe M athiesen teamleder for området materialer og udførelse. Fremover vil Betoncentret fortsat arbejde målrettet på at deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter. »Det har vi haft stor succes med de seneste 10 år, og den indsats skal fortsætte«, siger Dorthe Mathiesen. Fokus på infrastruktur Centerchef Dorthe Mathiesen peger på beton til infrastruk turprojekter, bæredygtighed og tilstandsundersøgelser som vigtige områder for Betoncentret i de kommende år. Kontoret er det samme som før. Ikke vanvittig stort. Masser af papirer på hylderne og et lille mødebord i et hjørne. Skrivebordet tilhører tydeligvis en travl person – og nej, det er ikke af mahogni. Faktisk kan man slet ikke se på Dorthe Mathiesens kontor, at hun den 1. august 2011 blev udnævnt til ny centerchef for Betoncentret på Teknologisk Institut med 33 medarbejdere. Udnævnelsen får da heller ikke lov til at lave om på alle arbejdsopgaverne. »Personligt har jeg naturligvis fået mange nye opga ver, og jeg vil fokusere på at udbygge vores dialog med betonbranchen, så vi har de produkter og ydelser, der er brug for. Men jeg holder fx stadig fast i mit standar diseringsarbejde. Det er bare så vigtigt i mange af de opgaver, vi løser, at vi er fuldstændig opdateret på lov givningen, og at vi samtidig kan være med til at præge indholdet i standarderne«, siger Dorthe Mathiesen. Bygningsingeniør fra DIA Dorthe Mathiesen er bygningsingeniør fra 1996, uddannet på det daværende DIA-B. Afgangsprojektet om tæthed af beton og pakning af tilslag udstak kursen fremover. Det første job var hos Dansk Beton Teknik som ingeniør på laboratoriet. »Jeg har lavet mange tyndslib og diverse prøvninger af beton, blandt andet i forbindelse med Øresundsforbindelsen og den første Metro. Det gav laboratorierutine, som jeg siden har haft stor gavn af«, siger Dorthe Mathiesen i dag. 22 De store infrastrukturprojekter vil også være i centrum de kommende år. Betoncentret har en 9-årig rammekontrakt med Femern A/S om at være ’huslaboratorium’ på beton området. Og centret har netop indgået sin største kontrakt nogensinde med CMT (Copenhagen Metro Team), der i de kommende år både skal have rådgivning om beton kvalitet og et meget omfattende prøvningsprogram i forbindelse med etableringen af Metro C ityringen. Betoncentret vil desuden satse mere på en gammel kerneydelse, tilstandsundersøgelse af beton. »Holdbarhed og levetid af beton kommer i stigende grad i fokus med de store infrastrukturprojekter. Derfor vil vi fremover gøre mere på tilstandsområdet. Vi har både specialistviden og avanceret udstyr, der kan bidrage til at sikre betonkonstruktioner lang levetid«, fastslår Dorthe M athiesen. Grøn beton genopstår Også bæredygtighed står foran en fornyet indsats. Grøn beton var et varmt emne for nogle år siden – og det bliver det igen på grund af skærpede energikrav til bygninger og stigende ønske om dokumenterbar bæredygtighed fra bygherrernes side. »Vi ser flere og flere udbudsrunder, hvor miljø, klima og bæredygtighed skal tages i regning. Vi ser også flere krav om miljøvaredeklarationer af byggevarer og materialer, så vi vil både arbejde med nye grønne løsninger og dokumentation som fx livscyklusanalyser«, siger Dorthe Mathiesen, der samtidig lægger stor vægt på at arbejde for Betoncentret som en god arbejdsplads med e ngagerede medarbejdere. jbn Noter Nyt automatisk parkeringsanlæg I 2012 indleder Realdania Byg et stort byggeri på havnefronten i København, hvor Bryghusgrunden bl.a. skal rumme Dansk Arkitektur Center og et stort fuldautomatisk parkeringsanlæg. Alectia er valgt som rådgiver på parkeringsanlægget med 318 parkeringspladser i tre etager under den spektakulære bygning. Bryghusprojektet ved Københavns Havn skal ligge på den 9.000 kvadratmeter store Bryghusgrund, der er den sidste ubebyggede grund ud til havnefronten mellem Langebro og Knippelsbro. UNI-Ready® fås kUN hos UNIcoN Positiv betonakustik Betoncentret på Teknologisk Institut vil udvikle betonoverflader, der er optimale både akustisk og energimæssigt, så det er slut med behovet for nedhængte lofter og akustiske paneler. »Vores indledende undersøgelser tyder på, at det er muligt at bruge betonen til at give et godt akustisk indeklima. Det kan for eksempel være perforerede eller mønstrede overflader, der opsuger og dæmper lyden. Vi er blandt andet blevet inspireret af Henning Larsen Architects, som meget gerne vil bruge rå betonoverflader i deres byggerier – både på grund af udseendet og for at udnytte den eksponerede betons termiske masse optimalt til at spare energi,« siger arkitekt Thomas Juul Andersen fra Betoncentret. MT Højgaard skal bygge for Novo MT Højgaard skal opføre et nyt domicil til Novo Nordisk i Bagsværd. Byggeriet til 700 mio. kr. er tegnet af Henning Larsen Architects og lægger vægt på energioptimering. Novo Nordisk samler omkring 1.100 medarbejdere i byggeriet, som skal huse en række af koncernens administrative og fælles funktioner. Byggeriet omfatter et samlet etageareal på godt 50.000 kvadratmeter, placeret i et grønt område i tilslutning til koncernens andre bygninger på stedet. UNI-Ready® når både gulvet og budgettet skal holde UNI-Ready® er en ny-udviklet økonomisk attraktiv færdigarmeret fiberløsning til letbelastede gulve. Du slipper for besværet med traditionel netarmering, og sparer både penge og byggetid. IDeelt tIl: BUtIkkeR og vaRehUse PaRcelhUse showRooms små væRksteDeR UNIcoN.Dk B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 23 Betondag med fokus på nye faste forbindelser Tilbagebetalingstiden for en fast forbindelse over Kattegat fra Vestsjælland til Østjylland. Betonsammensætninger til Femern-forbindelsen. Både besluttede og mere luftige faste forbindelser var i fokus på Dansk Betondag. Formanden for Kattegatkomiteen, Jens Kampmann, tid ligere minister med en imponerende række porteføljer, kædede på Dansk Betondag 2011 den faste Femernforbindelse til Tyskland sammen med den noget mere luftige Kattegatforbindelse mellem Sjælland og Østjylland ved hjælp af en fiks lille finte. »Det passer jo tidsmæssigt fint, at den kommende fabrik for tunnelelementer i Rødbyhavn kan lave elemen ter til Kattegatforbindelsen, når produktionen til Femern er afsluttet«, sagde han som et af mange argumenter for, at Kattegatforbindelsen snarest bør principbesluttes. Kattegatkomiteen er en sammenslutning af politikere, interesser i det private erhvervsliv og organisationer m.v., der lobbyer for en beslutning om anlæg af en fast forbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat mellem Jylland og Sjælland. Komiteens argumenter lyder, at Fyn er en potentiel flaskehals, og at alle de kommende motorvejsudvidelser er kortsigtede lappeløsninger, der ikke på sigt kan klare Danmarks trafikale udfordringer. Hertil kommer den sårbarhed, der ligger i det nuværende enstrengede system. »Kattegatforbindelsen skal være brugerfinansieret, som vi kender det fra Storebælt og Øresund. Forbindelsen har en beregnet tilbagebetalingstid på 25-37 år alt efter forudsætningerne. Regnestykket er robust, og det tager også højde for, at forbindelsen skal kunne finansiere de tilhørende landanlæg, selv om det egenligt er en stats opgave«, sagde Jens Kampmann. 24 Femern skaber ny betonviden På Betondagen fortalte Christian Munch-Petersen fra rådgiverfirmaet Emcon om arbejdet med at specificere krav til betonen til Femernforbindelsen, der skal have 120 års levetid, og som med stor sandsynlighed bliver en sænketunnel. I forbindelse med fastlæggelse af betonkravene gennemføres der langtidsforsøg med felteksponering af betonelementer med forskellige betonsammensætnin ger. Elementerne er delvist nedsænket i vand i Rødby Havn. Forsøgene udføres af Betoncentret på Teknologisk Institut. Forsøgene fokuserer i sagens natur meget på chlorid indtrængning, som er en meget vigtig kvalitetsparameter for betonkonstruktioner i havvand, fordi armeringen vil begynde at korrodere, når en vis mængde chlorid er trængt gennem dæklaget. »De første resultater er meget interessante. Betoner med flyveaske har fx en høj chloridindtrængning efter 28 dages hærdning. Jo mere flyveaske, desto større indtrængen. Umiddelbart lyder det ikke så rart, men det viser sig også, at de samme betoner har en meget lav chloridindtrængning efter 180 døgn. Og her gælder det omvendte af før: Jo mere flyveaske, desto mindre indtrængning«, fortalte Christian Munch-Petersen. Beton med slaggecement bremsede chloridindtræng ning endnu mere, men her er frostbestandigheden ikke tilfredsstillende. Nye spørgsmål De nye resultater fører i sagens natur til en række spørgs mål, som Femern A/S endnu ikke har taget stilling til. »Kan man acceptere, at chlorider hurtigt trænger fx en centimeter ind i betonen, når man ved, at indtræng ningen efter 180 døgn til gengæld er meget lille? Hvornår mellem 28 og 180 døgn går indtrængningen i stå? Skal vi gemme elementerne lidt længere, før de udsættes for saltvand? Der er mange spørgsmål at svare på,« fastslog Christian Munch-Petersen, som også påpegede, at der mangler viden om størrelsen af den såkaldte tærskel værdi, som er den mængde chlorid, der skal ophobes i betonen ved armeringen, før korrosionen går i gang. jbn IP-PIR isolationspaneler Tyndere elementer Bedre isoleret Recticel Insulation, Tramstraat 6, B-8560 Wevelgem Tel. : +32 56 43 89 42, [email protected], www.recticelinsulation.eu B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 25 100 år gammel beton er værd at bevare Ny Nørreport Station står klar om fire år med nyrenoveret beton – og masser af bevaret beton støbt under første verdenskrig Næsten 100 år gammel beton bliver i vidt omfang be varet ved den store renovering af Nørreport Station i København, som nu begynder. Den såkaldte Boulevardtunnel til jernbanen blev etableret i perioden 1913-1917 som en 400 meter lang in-situstøbt betontunnel, der er opdelt i 22 sektioner på hver cirka 18 meter. Tunnelen har en armeret bundplade og massive betonvægge næsten uden armering. Øverst har tunnelen betonbjælker med en højde på cirka en meter, betondæk og jorddækning. På trods af den høje alder har konstruktionerne i tunnelrøret det nogenlunde godt. Hovedproblemerne er utætheder og et forholdsvis lille dæklag, som har ført til vand gennemsivning i sektionsfuger og armeringskorrosion. Renoveringen er designet af projektets rådgiver, Gront mij. Ovenfra omfatter den et nyt lag profileringsbeton, der øger tværfaldet, og en nutidig fugtisolering med fuldklæbet membran og drænende grus. I alt skal 12.500 kvadratmeter dæk omisoleres, og der skal etableres dræn langs ydervæggene. Indvendigt renoveres 750 meter betonbjælker ved afhugning til sund beton, ny armering og påstøbning af ny beton, og der udføres cirka 4.000 kvadratmeter lokale reparationer af bjælker og søjler. Desuden renoveres cirka 200 meter hvælvinger. Ud over betonrenoveringen moderniseres Nørreport Station og det omgivende byrum. Stationen får ny belysning og ventilation, ny belæg ning og lofter på perronerne samt i det hele taget en omfattende afrensning og ’make-over’. Over jorden er forandringerne endnu større med nye og transparente bygninger, forsænkede ’cykelbede’ af in-situ beton med plads til ikke mindre end 2.100 cykler, ny belægning i natursten og beplantninger. I august 2011 vandt Pihl-Aarsleff Nørreport Konsortiet hovedentreprisen på cirka 400 mio. kroner. Ny Nørreport står efter planen helt færdig ved årsskiftet 2014-15. jbn Området omkring Nørreport Station skal have en belægning med natursten, som det også er tilfældet i den nyrenove rede Købmagergade. Selv om betonfolk måske ærgrer sig over valget af natursten, kan de glæde sig over, at der på Købmagergade – som det ses på billedet – er brugt masser af beton under belægningen for at sikre styrke og holdbarhed. 26 Sådan kommer den nye station til at se ud. Bygningerne opføres af glas, poleret hvid beton og rustfrit stål. Illustration: COBE and Public Arkitekter. De laver Ny Nørreport Bygherre: Bygherre stationsbygninger: Byrum: Arkitekter: Rådgivende ingeniør: Rådgiver, trafik og signaler: Hovedentreprise: Banedanmark DSB Københavns Kommune Public Arkitekter, COBE og Bartenbach LichtLabor Grontmij Rambøll Pihl-Aarsleff Nørreport Konsortiet. Løft kvaliteten til nye højder Systematik. Dokumentation. Udvikling Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer, produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted. Bureau Veritas Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Østbanegade 55, 2. sal DK-2100 København Ø Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Vestkraftsgade 1 DK-6700 Esbjerg Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas HSE Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk www.bureauveritas.dk B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 27 På arbejde i betonbranchen: Fra radaroperatør til betonchauffør Da Mogens Jensens job i Flyvevåbnet blev nedlagt, valgte han at køre med beton. Det er et godt, alsidigt og selvstændigt job, siger han Klokken er lidt over otte tirsdag formiddag, da betonbilen med de grønne striber ruller ud fra DK Betons betonværk på havnen i Køge. Bag rattet i den 32 ton tunge bil med automatgear og GPS-system, der selv holder kontakt med kontoret, sidder Mogens Jensen, som har kørt med beton siden 2005. »Det er et godt og alsidigt job. Man møder forskellige mennesker ude på pladserne og klarer tingene selv«, siger han, mens bilen brummer af sted mod en bygge plads i Greve med beton til et fundament. Man fornemmer, at Mogens Jensen kan lide at køre det tunge køretøj. Han har masser af erfaring med last biler fra sit tidligere job som radaroperatør for en af Flyvevåbnets nu nedlagte Hawk-eskadriller, der med mobile missiler skulle beskytte Danmark mod fjendtlige fly. Hele 27 år i forsvaret blev det til. 27 år i en mobil Hawk-eskadrille har givet Mogens Jensen stor rutine i at køre på blød grund. PETRA TRÆKKER STORE VEKSLER PETRA udvekslingsbjælker, en standardiseret løsning der sparer tid og penge på eftervisning samt en hurtig levering Fordele: Hurtig dimensionering iht. Euro Code med danske NAD Kapacitetskurver for typevalg forefindes i katalog Standardprogram fra 180 til 400 mm dæk i gængse bredder Fixmål efter opgave, læs mere herom i produktkataloget Lagervare 28 Sædvanligvis kører Mogens Jensen 4-8 ture på en arbejdsdag. »I Flyvevåbnet kørte jeg meget lastbil. Også i blødt terræn. Det havde betydning for, at jeg i 2005 blev ansat i DK Beton. Det er ikke altid, byggepladser er lige frem kommelige. Der, hvor vi skal hen i Greve, er der faktisk ret blødt og mudret«, siger han. 4-8 ture om dagen I dag er Mogens Jensen rent faktisk ansat i HC Pumps & Trucks, der er et søsterselskab til DK Beton. Begge virksomheder er ejet af HeidelbergCement, som på verdensplan har over 50.000 ansatte. DK Beton køber transportydelsen af HC Pumps & Trucks, men for Mogens Jensens dagligdag betyder det ikke noget i praksis. Sædvanligvis bliver det til 4 – 8 ture på en dag. I de fleste tilfælde fra Køge, men hvis der mangler biler på et af de andre betonværker, kan chaufførerne godt blive flyttet rundt på Sjælland. For tiden er arbejdsdagene lange, op til 12-13 timer, og det er både godt og skidt, mener Mogens Jensen. »Arbejdsdagen er først forbi, når bilen er gjort rent. Det har vi en time til, og det kan godt være en kold om gang om vinteren. På den anden side set er betalingen for de lange dage ganske god, ikke mindst sammenlignet med Flyvevåbnet«, uddyber han. UNI-Dry® Spar på både tørretid og fugtbekymringer UNI-Dry® selvudtørrende beton har en markant kortere tørretid. Resultatet er kortere byggeperiode, mindre energiforbrug og god forebyggelse af fugtskader. Effektivt samarbejde På pladsen i Greve betjener Mogens Jensen udlægger båndet, mens den lokale sjakbajs fylder en jordrende med beton. De har begge to prøvet det mange gange før og behøver ikke sige meget til hinanden. Det tager ikke mange minutter, før bilen er tom, og turen atter går tilbage til Køge. Mogens Jensen kører roligt og rutineret. Dels har han respekt for den tunge bil, som har et højt tyngdepunkt. Dels har et kursus i energirigtig kørsel overbevist ham om, at der er masser af brændstof at spare – uden at turen nødvendigvis tager længere tid. Undervejs fortæller han smilende om en emsig for mand, der gik så meget op i vibrering, at han fik vibreret sin mobiltelefon op af lommen og ned i betonen. Klokken lidt i 10 er bilen tilbage i Køge. Mogens Jensen bakker den ind til påfyldning af et nyt læs beton og går op på kontoret for at få den næste opgave. jbn IDeelt tIl: Fugtfølsomme belægninger som træ eller linoleum. Bolig og sportshaller hvor kort byggetid er vigtig. P-huse og svømmehaller hvor membran skal lægges tidligt. Museer og magasiner hvor effekter opbevares klimatiseret. UNIcoN.Dk B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 29 Danske betonelementer skal være med til at realisere transportcentret i Landskrona, som er tegnet af AK83 Arkitektkontoret A/S. Danske elementer til svensk logistikcenter DS Elcobyg skal levere alle betonelementer til et 101.500 m² stort trafikcenter til transport- og logistikvirksomheden DSV i Landskrona ved Malmø. Ordren kommer via søstervirksomheden DS Flexhal, der er projektets totalentreprenør. I mængder skal DS Elcobyg levere: • 16.000 m2 sandwich facader • 4.950 m2 betonvægge • 19.000 m2 huldæk • 1.540 ton søjler • 750 ton bjælker. »Det er en virkelig stor ordre for os. Vi leverer i perioden fra september 2011 til februar 2012,« oplyser salgschef Bente Møller Knudsen fra DS Elcobyg. 30 Trafikcentret består af en administrationsbygning på 10.000 m² i fire etager, en distributionshal på 32.000 m², et lagerhotel bestående af ét rum på 50.000 m² med en højde på 12 meter og et indskudt dæk på 5.000 m² samt en terminalservicebygning i 2 etager på 4.500 m². Hallernes facader udføres i grå glat beton med forskellige typer spor, administrationsbygningens i sort afsyret. Ifølge Bente Møller Knudsen er eksport af betonelementer til Sverige intet problem, idet svenskerne – i modsætning til Tyskland – accepterer de beregningsmetoder, der anvendes i Danmark, så det er nemt at tage højde for de små forskelle, der er mellem svenske og danske krav. Unik elementbro med 120 års levetid Når en vejbro først står der, tænker kun de færreste over, om der måske er noget særligt ved netop denne bro. Derfor er der grund til at fortælle, at den ny bro, som leder trafikken på Gl. Køge Landevej over jernbanen, faktisk er ganske unik. For det første er der tale om en bro af betonelementer; sjældent set i Danmark, selv om fordelene ofte er store, og man i udlandet opfører masser af elementbroer. I det konkrete tilfælde betød det, at togtrafikken ved opførelse af broen kun blev berørt i de to weekender, hvor elementerne blev monteret. Herefter kunne broen færdiggøres til biltrafik uden at påvirke togtrafikken. At der var tale om to weekender – og ikke kun én – skyldes i øvrigt, at den eksisterende bro blev revet ned og erstattet med elementbro i to ”langsgående” sektioner af hensyn til biltrafikken. For det andet er elementhøjden måske den laveste set på en bro i Danmark. For at kunne bevare tilkørselsvejene skulle pilhøjden for de forspændte elementer – med op til 54 liner á 130 kN/13 ton pr. element – nå cirka 60 millimeter. Bygherren, Banedanmark, krævede samtidig 120 års levetid, som forudsætter præcis styring af temperaturforløb og udtørringen under hærdning. Det er Betonelement, der har produceret og leveret elementerne. Leverancen omfattede 42 forspændte bjælker på i alt 831 ton og med varierende længder fra 21 til 25,7 meter som underlag for selve bropladen. Hertil kom fire kantbjælker på i alt 136 ton til den 48 meter lange og 26,2 meter brede bro. Totalentreprenør: Pihl. Togtrafikken ved opførelse af broen kun blev berørt i de to weekender, hvor elementerne blev monteret. Betonnorm udvikler sig i den rigtige retning Tre nye beslutninger fra standardiseringsudvalget S-1992 vil få stor betydning for danske producenter af betonelementer, når beslutningerne bliver implementeret i de nationale annekser. Glat armeringsstål Glat armeringsstål vil kunne anvendes i henhold til Eurocode 2, hvis kravene i det danske nationale anneks for armeringsstål med glat overflade er opfyldt. Det åbner ikke mindst nye muligheder for at bruge glatte armeringsbøjler i søjler og bjælker. Klasse B stål Til elementer, der er omfattet af en harmoniseret produktstandard eller underlagt en 3.-partsovervågning i henhold til DS/ EN 13369, kan der anvendes klasse B stål med en duktilitet på 3,3% i stedet for det nugældende 5,0%. Det reducerede duktilitetskrav svarer til kravet i den tidligere DS 411. Brandpåvirkning af bærende vægge Derved bliver der god overensstemmelse mellem den beregnede varme bæreevne og de tabelværdier, der er anført i betonnormen DS EN 1992-1-2. Det betyder også, at brand kun bliver dimensionsgivende ved de færreste betonelementkonstruktioner. Gode skridt »Det er gode skridt i den rigtige retning, når dette bliver implementeret i de danske annekser til betonnormen. Ændringerne harmonerer godt med BEF’s målsætninger på det tekniske område, som er undgå overflødige krav til betonelementer, at gøre det enkelt at bygge med betonelementer og at udnytte elementernes kapacitet optimalt uden at kompromittere sikkerheden«, siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen. De nye landvindinger er allerede under indarbejdelse i BEF`s beregningsprogrammer. De reviderede programmer vil blive lagt på hjemmesiden, så snart den endelige ordlyd i de nye Nationale Annekser er kendt. Beregning af bæreevnen for vægge, hvor den krævede standardbrandpåvirkning er større end 30 minutter, revideres. Betonelement-Foreningen B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 31 Siden sidst: Vinkler og skovbygggelinier Drømmehuset i Esbønderup Skovhuse er trods vinkel ikke et vinkelhus. Så byggetilladelsen kommer til at tage længere tid. I mellemtiden er materialevalget defineret som ydmygt og råt. De fleste byggeprojekter indeholder større eller mindre overraskelser. Således også Trine og Kristians drømmehus på en grund i Esbønderup Skovhuse i Nordsjælland. Ansøgningen om byggetilladelse blev planmæssigt indleveret til Gribskov Kommune i juli 2011. Og så kom overraskelsen fra kommunen. Selv om grunden har en byggeret, og lokalplanen tillader opførelse af et længe- eller vinkelhus, så skal ansøgningen alligevel behandles som en mere omfattende landzonetilladelse og med høring i lokalområdet. »Vi troede faktisk, vi havde tegnet et vinkelhus. Men vinklen mellem de to længer er over 90 grader, og så er det ikke et vinkelhus i forhold til hensigten i lokalplanen. Vi kunne selvfølgelig have valgt at ændre vinklen til 90 grader. Men både Trine, arkitekten og jeg synes, at huset er, som det skal være. Så vi tager forsinkelsen med godt humør,« siger Kristian Johansen og tilføjer, at det også har været nødvendigt at forholde sig til skovbyggelinjer. Heldigvis gælder det gamle ord om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Trine og Kristian ved nu, at der er en familieforøgelse på vej til marts næste år – stort set det tidspunkt, hvor indflytningen i det ny hus var planlagt. Så en forsinkelse på en måned eller to kan gøre mange ting nemmere for familien, der til den tid er på fire. Sommeren er blandt andet blevet brugt til mere detaljerede overvejelser om arkitektur, materialer og udtryk. Der bliver nu lagt op til ydmyghed og råhed i materialevalget, idet de indvendige overflader bliver beton og krydsfiner. »I badeværelserne bliver både vægge og gulve af beton. I soveafdelingen bliver væggene og den lange facade mod vinduerne krydsfiner. De indvendige betonvægge i stue og køkken bliver 2,10 meter høje og åbne foroven, så spærene kan hvile på dem. På den måde bliver tagkonstruktionen en del af arkitekturen,« fortæller Kristian Johansen. Det er fortsat planen at have solceller på taget, men jordvarmen bliver nok opgivet. Husets energibehov bliver så lille, at en luft-luft varmepumpe, drevet af solcellestrømmen, vil være kunne klare opgaven. De første kontakter til kommende elementleverandører har også fundet sted. 32 Trine Nielsen og Kristian Johansen har også stiftet bekendtskab med begrebet skovbyggelinjer på den 2.800 kvadratmeter store grund. »Den første, vi talte med, havde ikke umiddelbart mod på opgaven, som ikke kunne passe direkte ind i planlagt produktion, men vi er i fortsat dialog,« siger Kristian Johansen, der stadig er superoptimist og nu ser opgaven som at finde en elementproducent, der er gearet til mindre huse, og som kan se perspektivet i at kunne rumme den type projekter. Huset er ikke et vinkelhus i lokalplanens forstand. Følg med i byggeriet fremover Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger hus på en 2.800 kvadratmeter stor grund i Esbønderup Skovhuse nord for Hillerød. Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton kan du løbende følge opførelsen af betonhuset og familiens oplevelser som bygherre. De første artikler i serien blev bragt i Beton 2/2011 og 3/2011. Atter elementproduktion i Muleby Kunderne ville ikke acceptere lukningen, så bornholmske PL Beton A/S producerer igen på livet løs Den genrejste elementproducent PL Beton A/S fra Muleby på Bornholm er lidt af en solstrålehistorie i en tid, hvor mange danske virksomheder er hårdt kriseramte. Blot få uger efter, at produktionen den 1. august 2011 blev genoptaget i et nyt selskab, der overtog maskiner, medarbejdere og forpligtelser fra det tidligere, var ordrebogen ved at være fyldt for resten af året. »Jeg er optimist. Lige nu har vi så travlt, at det er svært for vores tegnestue at følge med«, siger John Holm, der med et smil kalder sig projektleder med bijob som direktør. Sammen med produktionsleder Kim Møller ejer John Holm nu 49 procent af virksomheden. De resterende 51 procent ejes af finansmanden Ole Almeborg, som i flere omgange har ejet PL beton tidligere. Gode og loyale kunder er hovedårsagen til, at PL Beton nu producerer igen, selv om virksomheden i foråret 2011 annoncerede sin egen lukning, når de igangværende projekter var afsluttet. »Vi blev ved med at få forespørgsler, så hen over sommeren kunne vi se, at der var basis for at begynde igen på et lidt mindre plan end før. Vi er i dag cirka 30 medarbejdere, og det er nok det niveau, hvor vi kan få en fornuftig forretning«, siger John Holm. Det mest efterspurgte produkt fra PL Beton er filigran elementer, som virksomheden er den eneste producent af i Danmark. Hertil kommer sædvanlige betonelementer og Trapper er et efterspurgt produkt fra PL Beton. terrazzo-trapper samt trapper og altaner af CRC, Compact Reinforced Composite, som er stålfiberarmeret højstyrkebeton, der tillader meget slanke og stærke konstruktioner. De typiske projekter er på 1-2 mio. kroner. I øjeblikket arbejder PL Beton bl.a. med filigrandæk til Novo Nordisk, f iligranvægge til en svømmehal i Helsinge og trapper til bebyggelsen Askly i Helsinge. Ny dokumentation: Huldæk klarer tre timers brand Normudvalget for betonkonstruktioner S-1992 har nu godkendt, at det nye tillæg A3 til huldækstandarden EN1168 tages i brug i Danmark. Dermed er der normmæssig dokumentation for huldæks varme forskydningsbæreevne, idet tillægget giver dokumentation for alle brandmodstandskrav fra REI 60 til REI 180. Betonelement-Foreningen anbefaler, at tillæg A3 straks tages i brug. Tillægget indeholder de nødvendige udtryk for at gennemføre egentlige beregninger af forskydningsbæreevnen og tabellerede værdier, som kan anvendes uden yderligere beregninger. Find yderligere oplysninger om det nye tillæg på www.bef.dk. Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk Ambercon A/S Støvring......................... Ambercon A/S Genner........................... A/S Boligbeton....................................... A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik................ Betonelement, Esbjerg............................ Betonelement, Hobro.............................. Betonelement, Ringsted.......................... Betonelement, Viby Sj............................. Byggebjerg Beton A/S.......................... Confac A/S.............................................. Contiga Tinglev A/S............................. Dalton Betonelementer........................ Dan-Element A/S................................... DS Elcobyg A/S . ................................... EXPAN, Brørup......................................... EXPAN, Søndersø..................................... 70 21 60 60 74 69 89 84 75 65 12 55 97 12 64 66 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 74 83 34 20 87 11 10 00 72 17 10 00 76 37 77 00 97 58 52 22 96 57 26 57 76 37 70 00 76 37 70 00 Fårup Betonindustri A/S...................... Gandrup Element.................................. Give Elementfabrik A/S...................... Guldborgsund Elementfabrik A/S................................ Kähler A/S.............................................. Leth Beton A/S........................................ Niss Sørensen & søn a-s...................... Perstrup Beton Industri A/S............... PL Beton A/S.......................................... Præfa Byg ved OJ Beton A/S............... Spæncom A/S, Tune, Vemmelev............ Spæncom A/S, Kolding.......................... Spæncom A/S, Aalborg.......................... Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S......................... 86 45 20 88 96 54 38 00 76 70 15 40 54 41 85 00 58 38 00 15 97 94 55 11 97 56 42 22 87 74 85 00 56 96 42 17 98 95 13 00 88 88 82 00 88 88 82 00 88 88 82 00 Samarbejdspartnere og interessemedlemmer BASF Construction Chemicals............... 74 66 15 11 Denmark A/S Convi Aps............................................... 66 18 20 26 fibo intercon a/s.................................... 97 17 16 66 Graphic Concrete Ltd................ +358 9 68 42 00 93 HALFEN GmbH....................................... 35 36 20 99 Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S...... 98 63 19 00 Letklinkerindustriens Brancheforening................................... 33 77 33 77 Peikko Danmark..................................... 66 11 10 65 Saint-Gobain Weber A/S........................ 70 10 10 25 Aalborg Portland A/S........................... 98 16 77 77 97 92 25 22 Betonelement-Foreningen B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 33 Ny folder om resultaterne fra Femerns Rødby Havn I september 2009 indgik Betoncentret på Teknologisk Institut en 9-årig rammekontrakt med Femern A/S om at varetage rollen som eksternt laboratorium for opgaver vedrørende beton i forhold til den kommende forbindelse over Femern Bælt. En af opgaverne var etableringen af en felteksponeringsplads i Rødby Havn med det formål at undersøge forskellige betontyper eksponeret i det aktuelle havmiljø over tid. Dette skal således skabe grundlaget for udvælgelse af betonen til Femern forbindelsen. Betonelementerne til eksponering blev produceret på Teknologisk Institut i løbet af efteråret 2009 og foråret 2010 og hænger nu i specialdesignede stålrigs i Rødby Havn. De 22 betonelementer repræsenterer 15 forskellige betonsammensætninger og 7 af betonelementerne er armeret og instrumenteret til online monitorering af korrosion, bl.a. undersøges indflydelsen af inducerede revner. De første resultater fra prøvningen af betonerne er netop nu udgivet i en folder udarbejdet af Teknologisk Institut. Derudover vil resultaterne fra betonen i Rødby Havn løbende blive offentliggjort efter aftale med Femern A/S på Ekspertcentrets hjemmeside www. concreteexpertcentre.dk 15 forskellige betonsammensætninger De 15 forskellige betonsammensætninger er udvalgt på baggrund af typisk beton anvendt ved tidligere større infrastruktur projekter, og derudover har Femern A/S ønsket at afprøve nye betontyper som slaggecement beton og selvkompakterende beton. Pulversammensætningerne for de 15 betontyper er forskellige kombinationer af hovedsageligt lavalkali sulfatbestandig cement med henholdsvis flyveaske og microsilica samt en 3-pulver kombination. Betonerne blev produceret med et nominelt v/c-forhold på 0,40 og et luftindhold på 4,5 %. 3-pulver kombinationen blev ligeledes produceret med v/c-forhold på henholdsvis 0,35 og 0,45 samt uden indblandet luft. Tilslagene til alle betoner var Storebæltsand fra Rønne Banke og Rønne granit. Produktionen af betonelementerne Betonelementerne til Rødby Havn er fremstillet i dimensionerne 2000 x 1000 x 200 mm og de består således af 400 liter beton. Betonen blev produceret på Betoncentrets fuldautomatiske blandeanlæg med en kapacitet på 250 liter beton og hvert betonelement blev således produceret af 2 batche. I forbindelse med produktionen af betonen havde Femern A/S stillet krav om en maksimal tilladelig doseringstolerance på 1 % for alle delmaterialer. Dette var især en udfordring i forhold til vandindholdet og på baggrund af dette blev der udviklet en speciel blande procedure med meget præcis bestemmelse af fugtindholdet i tilslagene. Den omhyggelige procedure betød, at alle betonelementerne blev fremstillet af beton med v/c-tallet liggende i intervallet fra 0,397-0,403. Udboring af kerner fra lille element. 34 s eksponeringsplads i Alle betoner har været igennem et meget omfattende prøvningsprogram og skal fortsat testes i de kommende år. Detaljer om prøvningsprogrammet fremgår af folderen. Instrumenterede elementer til måling af korrosion Foruden de 15 betonelementer er der som nævnt fremstillet 7 instrumenterede betonelementer som også er placeret på felteksponeringspladsen i Rødby Havn. Formålet med de armerede og instrumenterede elementer er at undersøge 3 forskellige betontyper med hensyn til beskyttelse mod armeringskorrosion samt revners betydning for holdbarheden. De 3 betontyper anvendt til de instrumenterede betonelementer er baseret på henholdsvis ren lavalkali cement, 3-pulver kombination af lavalkali cement, flyveaske og microsilica samt slaggecement. Rekvirering af folderen Folderen kan rekvireres ved at kontakte Anita Rasmussen ([email protected] eller +45 7220 2227). Endelig kan samtlige resultater fra den indledende betonprøvning findes på www.concreteexpertcentre.dk. For hver af de 3 betontyper er der produceret et element uden revner samt et element med 2 planlagte lodrette revner med forskellig revnevidde. Instrumenteringen gør det muligt at måle både korrosionsstart og korrosionshastighed på hvert enkelt armeringsjern. Endvidere undersøges det om der med tiden vil ske en ”selv-healing” af revnerne. De instrumenterede elementer er koblet op til dataloggere så data løbende kan indsamles og vurderes. Endelig er der som en del af et forskningsprojekt på DTU blevet produceret et element med henblik på at opnå data til verifikation af en numerisk model til simulering af makrocelle-korrosion på armeringen i revnet beton. Dette element har tilsvarende dimensioner som de øvrige elementer og er produceret med betontypen baseret på ren lavalkali cement. Delvist afformet betonelement. Betonelementer på felteksponeringspladsen i Rødby Havn. Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej 4 B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 DK - 2630 Taastrup 35 Telefon 72 20 22 26 www.teknologisk.dk Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Thorkild Rasmussen | [email protected] Betongulve – ja de kære betongulve Gulve er et af de helt store anvendelsesområder for beton, og aldrig har så mange vel skrevet så meget om så vigtigt et emne – dels fordi beton jo netop er et uovertruffet materiale til gulve, enten som færdig slidstærk og holdbar overflade eller som underlag for andre belægninger, men også fordi der indimellem opstår problemer med vore betongulve. Af Thorkild Rasmussen I det efterfølgende behandles alene emnet ”valg af betonkvalitet”, men det skal naturligvis ses i den fulde sammenhæng fra projektering over betonfremstilling, udstøbning, udtørringsbeskyttelse og evt. af sluttende overfladebehandling. Udendørs belægninger er ikke behandlet her, men i disse tilfælde vil miljø- og eksponeringsklasserne som regel være styrende for valg af en velegnet betonkvalitet. Det gælder naturligvis også for indendørs gulv, som udsættes for vand, salt eller frost. Betongulve kan i grove træk op deles i 3 kategorier: • Betongulve som færdig over flade. • Betongulve som underlag for f.eks. epoxy, polyuretan, linoleum eller anden tyndlagsbelægning. • Betongulve som underlag for klinker, trægulve, slidlag eller anden lastfordelende belægning. Herudover kan anvendelsen og belastningen variere fra let gående trafik til kraftig industriel og meget slidbelastende påvirkninger. Det er især i de to først kate gorier, der bør være fokus på valg af betonkvaliteten, medens det i den sidste ofte vil være tilstrækkeligt med en beton til passiv miljøklasse, styrkeklasse 20 eller 25 – uden supplerende krav. 36 Valg af miljøklasse Ofte foreskrives beton til aggressiv miljøklasse til hårdt belastede in dustrigulve, selv om påvirkningerne formelt kan henføres til passiv miljøklasse. Ved at vælge aggressiv miljø klasse foretager man samtidig et valg, som kan medføre øget risiko for udførelsesmæssige problemer – problemer som skyldes et højt indhold af cement og finstof, og som kan resultere i svindrevner, afskalninger, luftblærer og andre defekter i overfladen. Beton til aggressiv miljøklasse indeholder f.eks. typisk 6 – 7 % luft for at sikre betonens frost bestandighed, og da den samtidig skal opfylde krav til styrke- og v/ctal, vil det medføre cement indhold, som er væsentlig højere end i en beton i samme styrkeklasse, men med f.eks. blot 3 – 4 % luft. Endvidere er der i aggressiv miljøklasse krav om et højt samlet indhold af filler for at sikre en vandtæt beton, og det er alle krav som medfører et højere ind hold af finstof i betonen, og der med øget risiko for de nævnte udførelsesmæssige problemer. Figur 1. Eksempel på sammenhæng mellem trykstyrke og afslidning. Figur 2. Eksempler på porøse og lette tilslag fundet i klasse P sten. Træ, trækul, kalk- flint- og lersten. Figur 3. Hårde nylon- eller gummihjul er hård kost for gulvet. I mange tilfælde er det valg derfor en beton til miljøklasse i en passende klasse og evt. supplerende stenkvalitet. imidlertid et godt værktøj til at undgå porøse og svage tilslagskorn, idet indholdet af lette korn under 2400 kg/m3 sædvanligvis er et godt mål herfor. For sten i klasse P stilles ingen krav til indholdet af lette korn, hvorimod der for sten i klasse M stilles krav om max 5 % under 2400 kg/m3. Et indhold på 5 % er stadig re lativt højt, men sten fra danske grusgrave og ofte også fra danske farvande bliver sædvanligvis videreforarbejdet i form af densitets sortering ved ”jigning”, for at op fylder kravene til klasse M sten. Herved fjernes en del af de lette korn under 2400 kg/m3, og de meget lette korn, som er det egentlige problem i denne sammenhæng, fjernes stort set fuldstændig. Det gælder f.eks. de letteste og mest porøse flint-, kalk- og lersten, samt diverse organiske forureninger i form af træ, trækul, smådyr (sømaterialer) o.l. Man forventer måske ikke umiddelbart at finde organiske ma terialer i tilslagsmaterialerne, men iht. DS/EN 12620 Tilslag til be ton, Annex G, er det noget som kan forekomme, og de af os, som ikke har så meget hår længere, husker muligvis en 20 år gammel avisoverskrift ”Ål i beton” (det var nu ikke ål). Der anføres i standarden en vejledende øvre grænse på max 0,1 vægt-%, men med disse ”partiklers” bedste passiv styrke krav til Betons slidstyrke og valg af styrkeklasse Slidpåvirkninger kan være mange artede, men for industrigulve er det typiske ”noget” der ruller eller slæbes hen over gulvet. Det klassiske eksempel er de små hårde hjul på palleløftere, som kan være læsset med alt fra få til flere hundrede kg. I landbrug og fødevareindustrien kan rengøringen udgøre en væsentlig slidpåvirkning, f.eks. fra højtryksog damprensere i kombination med forskellige rengøringsmidler. De forskellige metoder til må ling af slidstyrke viser typisk, at betonens slidstyrke øges gradvist med trykstyrken, men først i om rådet 25 – 30 MPa begynder der at være en god slidstyrke. Udover 35 – 40 MPa sker der for de fleste metoder ikke længere den store udvikling i slidstyrken, når styrken øges, men hvis det samtidig kombineres med et mere slidfast tilslag, vil der dog være mulighed for forbedringer. En beton i styrkeklasse 25 kan være et udmærket underlag for en slidstærk belægning med epoxy el. lign., men som en af sluttende slidstærk overflade er den i underkanten, og man bør vælge betonkvaliteten med en vis sikkerhedsmargin. Det vil derfor sædvanligvis være styrkeklasserne 30, 35 og evt. 40, som er det bedste valg til indu strigulve udsat for forskellige grader af slidpåvirkninger. I Tyskland har man udvidet an tallet af eksponeringsklasser med 3 eksponeringsklasser for slid påvirkninger – moderat, kraftig og meget kraftig slid, måske en meget god måde at få det struktureret på. Til moderat slid foreskrives heri styrkeklasse 30 og til kraftig og meget kraftig slid styrkeklasse 35. Valg af stenkvalitet og indhold af lette korn Stenkvaliteten er en meget vig tig parameter i forbindelse med betong ulves slidstyrke. Porøse og svage sten, som ligger lige under betonoverfladen vil knu ses ved hårde belastninger og vil gradvis medføre knusning af betonen omkring dem. Det kan også ske for hårdt belastede epoxy belægninger o.l. Danmark har en meget kompleks geologi pga. istiderne, som har blan det og aflejret et sammensurium af tilslagskvaliteter i den danske undergrund. Tilslagskvaliteten er derfor meget geografisk betinget, og varierer ofte også med udvind ingsdybden. Indførelsen af tilslags klassificeringen i P, M og A (senere også E) i midten af 1980’erne giver B e t o n 4 • NO V E M B E R 2 0 1 1 37 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Fortsat fra side 37 lave densitet, bliver 0,1 vægt% faktisk til en del partikler. Der nævnes da også muligheden for at skærpe kravet. Det praktiseres også af nogle betonværker, ligesom der er ek sempler på supplerende krav til indhold af lette korn under 2200 kg/m3, hvor stenene for alvor begynder at blive frostfarlige. Valg af klasse M sten giver derfor en langt større sikkerhed mod knusning af sten og diverse urenheder i betonoverfladen end en klasse P sten. Det giver også god sikkerhed mod ”klassikeren”, hvor der opstår frostskader ved porte o.l., hvor gulvet kan blive udsat for vand og frost. Der er dog også så hårdt belas tede gulve, at klasse A sten – typisk granit – er det rigtige valg. Granit har bl.a. den fordel at det har et E-modul, som bedre matcher mørtlens E-modul, og det medfører derfor mindre spændinger og mindre risiko for knusning af mørtel laget, når hjulet fra en palleløfter kører hen over en ellers stærk sten. Figur 4. Knuste stenpartikler i betonoverflade. Figur 5. Karakteristiske ”kalkspringere”, som egentlig skyldes porøs flint. Herudover er vedhæftningen mel lem pasta og tilslag sædvanligvis bedre med granit. Stenstørrelsen har også betyd ning. En lille sten vil være bedre end en stor sten, idet mørtellaget lettere knuses over en stor sten end over en lille sten. Det gælder især hvis der er tale om hårde flintesten. Dmax 16 mm eller 22 mm vil derfor være at foretrække frem for Dmax 32 mm. Det er heldigvis blevet mere og mere almindeligt, at der til slidpå virkede gulve foreskrives klasse M eller klasse A sten, selvom miljø klassen formel er passiv miljø klasse. Meromkostningerne hertil er peanuts i forhold til omkost- ningerne, når det går galt – så bliv ved med det. Fire gode råd om valg af beton til gulve udsat for slid • Foreskriv kun moderat og aggres siv miljøklasse, når der er brug for det. • Suppler i stedet med krav til sten kvalitet – mindst klasse M, og vælg Dmax 16 mm. • Vælg en tilstrækkelig høj styrke klasse, 30, 35 og i specielle tilfælde 40, afhængig af gulvets anvendelse. • Benyt kun styrkeklasserne 20 – 25 til gulve med let færdsel, eller som underlag for anden belægning. Ny LAVALKALI – nu med 25 % lavere CO2 emission Stigende fokus på miljøet – herunder CO2 emission – har gjort det nødvendigt løbende at optimere cementproduktionen, og for LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement har det betydet, at produktionen nu er flyttet til vores nyeste og mest miljøvenlige ovn. Første trin i denne proces skete allerede i 2009, da produktionen midlertidig blev overflyttet til en nyere hvid ovn. Det medførte en noget lysere og mere beige farve, end vore cementer normalt har. 38 Med den nye LAVALKALI har cementen igen fået en mere ”normal” cementfarve, lidt mørkere end RAPID - næsten som da den i sin tid blev udviklet til Alssund broen. Gevinsten har været en reduktion af CO2 emissionen på 25 %, og de gamle dyder som ekstra lavt alkali indhold, høj sulfatbestandighed, lavt chloridindhold og lav varmeudvikling er bibeholdt. Figur 6. Styrkeudvikling for ny og gammel LAVALKALI. Det eneste punkt, hvor vi har været nødt til at gå lidt på kompromis, er styrkeudviklingen – især for mellemterminerne. Ved fremstilling af LAVALKALI klinker på en semitør ovnen, som er grundlaget for CO2 -reduktionen, bliver klinkermineralerne mere re aktive end på vore vådovne. Især C2S er blevet en vigtig medspiller mht. 28 døgn styrken, og klinkernes styrkepotentiale er således ganske højt. Styrke- og varmeudvikling følges til dels ad, og fordi en lav og langsom varmeudvikling også er en vigtig egenskab ved cementen, har det været nødvendigt at ændre hærdningsforløbet af LAVALKALI. Hvis cementen skulle have været fremstillet med samme 7 døgn styrke som tidligere, ville slutstyrken og dermed også slut varmen blive høj, hvilket ville gøre cementen mindre velegnet til massive konstruktioner. Konsekvensen er blevet en cement, som har en 7 døgn styrke på ca. 50 % af 28 døgn styrken, hvor den tidligere LAVALKALI havde opnået 65 % af 28 døgn styrken efter 7 døgn. Det har ingen betydning for den færdige konstruktion, hvor 28 døgn styrken jo er opnået – godt og vel, og den afsluttende opspænding ved brokonstruktioner, som ofte først udføres ved fuld eller næsten fuld styrke, vil heller ikke påvirkes af det ændrede styrkeudviklingsforløb. Vi er imidlertid opmærksomme på, at det ofte vil medføre en forlængelse af perioden frem til den første opspænding. I perioden op til skiftet fra den gamle LAVALKALI til den nye cement var 7 døgnstyrken højere end tilstræbt. Det er normalt uden betydning, men netop i forhold til at skifte fra den ene cement til den anden, vil det oplevede fald i 7 døgnstyrke være højere. For projekter, hvor den gamle LAVALKALI er anvendt hen over foråret 2011 er der derfor opbygget et højere sammenligningsniveau for styrkerne, end der – set over en længere periode – reelt er grundlag for. I figur 6 ses styrkeudviklingen for den nye og den gamle LAVALKALI (middeltal 2010). Forsinkelsen er størst – ca. 4 døgn – omkring de 7 døgn (døgn læses her som modenhedsdøgn). Med en 7 døgn styrke de seneste måneder på ca. 40 MPa for den tidligere LAVALKALI, ”øges” forsin kelsen imidlertid til godt 10 døgn. Det er selvfølgelig en væsentlig forsinkelse, men den reelle sam menligning er en 7 døgn styrke på de deklarerede 36 MPa – og ikke det midlertidige høje niveau på 40 MPa. Betonteknisk er der forskellige muligheder for at fremskynde styrke udviklingen, f.eks. lavere flyveaske/ cement- eller microsilica/cementforhold, da disse materialer jo ikke bidrager væsentligt til den tidlige styrkeudvikling. Vi er naturligvis altid åbne for markedets ønsker, men hvis cemen tens lave varmeudvikling (og CO2 reduktionen) skal bibeholdes, er der ”cementteknisk” ikke mulighed for at hæve 7 døgns styrken over de ca. 30 MPa, som forventes at være niveauet fremover. Det kan måske betragtes som en slags ”omkostning” for at opnå en CO2 reduktion på 25 %. Omvendt betyder en fastholdelse af den lave varmeudvikling ofte mindre omkostninger til køling af kon struktioner. B e tBoen V EUM t o4n • 3 NO • A GB U ES R T 2011 39 Mødekalender | Efterår 2011 K ø benhavn 30.11.2011 Jule-firmamøde a dette er et julearrangement byder D DBF på gløgg og æbleskiver i pausen. P r o vinsen Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Følgende mødedatoer er aftalt for foråret 2012: 8. januar, 8 februar, 14. marts, 18. april 1 og 6. juni Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på ida.dk for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk Har du spørgsmål kan du kontakte netværkskoordinator Anni Nielsen på [email protected] DANSK BETONFORENING 40 VIDEN DER STYRKER
