Hvorfor vælge KLIMAX? - Natur
Transcription
Hvorfor vælge KLIMAX? - Natur
33 læsninger af Asger Jorn Torvet i Silkeborg 3 gange om dagen i 33 dage 14. 6. — 25. 7. 2014 BEREGNET FOR PAPIRKURVEN Jakob Jakobsen 33 læsninger af Asger Jorn Tryk: Burre Reklame Grafisk tilrettelæggelse: Jakob Jakobsen i samarbejde med Åse Eg KunstCenteret Silkeborg Bad 2014 ISBN 978-87-91252-58-7 33 læsninger af Asger Jorn »Kunst er agitation«, skriver Jorn i Magi og Skønne Kunster fra 1948. Det er den virkning, han mener kunst bør have. Kunst skal udfordre den kendte verden, den skal ophidse, den skal inspirere, men ydermere skal den være intolerant og ensidig. På den måde mener Jorn, at kunst skal være irriterende og skabe forskel, kunst skal ændre verden ved at føje noget ukendt til det kendte og dermed forandre alt. For Jorn er kunst den perfekte forbrydelse. I 33 dage i løbet af sommeren vil Jorns tanker om kunst og politik blive udråbt over Torvet i Silkeborg. Tre gange om dagen vil der blive oplæst citater fra hans mange artikler, bøger og manifester. Hver dag kl. 10.30, kl. 14.30 og 17.30 vil Jorn irritere alle borgere på Torvet. Teksterne bliver læst op af folk fra Silkeborg, som har påtaget sig opgaven at agitere Jorn. Oplæserne er Jørgen Olsen, Merete Holm, Inger Larsen, Aase Schested, Hanne Arent, Ellen Jørgensen, Mike Hecchi, Dorte Kirkeby Andersen, Gudrun Vindum, Niels Arent, Lise Andersen med flere. Jeg har læst og genlæst Asger Jorns skrifter over mange år, specielt de bøger som han udgav fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme. Hans tekster er ikke altid lette at forstå. For Jorn var hans skriverier en form for teoretisk ekspressionisme, og han afprøvede sine ideer ved at skrive dem ned. Derfor modsiger han indimellem sig selv, men helt generelt mener Jorn, at kunst ikke bare er kunstværker på et museum, men er en del af alle menneskers liv, når de skaber noget i hverdagen. Mit udvalg af Jorn-citater lægger vægt på Jorns ideer om kunstens grundlæggende folkelige og radikalt demokratiske potentiale. Kunst er ikke for specialister og skal altid udfordre alle former for overleverede rutiner og indgroede vaner. Kunst skal være afprøvende og ødelæggende i forhold til, hvad Jorn kalder det normale. Kunst skal forstyrre harmonien og revolutionere livet. Jakob Jakobsen, juni 2014 1 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Magi og Skønne Kunster fra 1948 Kunst er og kan [altså] under ingen omstændigheder karakteriseres som andet end agitation – det stik modsatte af videnskabelig objektivitet. Hvad er agitation? Det er ophidselse, fanatisme, intolerance, begejstring, beånding, eller det man med et andet ord kalder inspiration. At bilde folk ind, at kunst under nogen omstændigheder kan være andet, er blot svindel og bedrag, og at bilde kunstnerne ind, at det kan være andet, er blot et middel til at ødelægge og lamme de kunstneriske resultater. At være begejstret vil sige at nyde noget, og vi er i dag under pseudovidenskabens blakkede faner nået til at definere den æstetiske oplevelse som »uinteresseret nydelse« eller som mørkt lys. Intet under, at kunsten er grå som skidt. 2 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Når noget hverken er smukt, godt eller logisk, men alligevel virker tiltrækkende på os, da kan denne interesse kun forklares som ren umiddelbar interesse, nysgerrighed, undren eller forbavselse. Nysgerrigheden er altså naturens primære æstetiske moment. »De genstande, vi møder første gang, udøver straks et åndeligt indtryk på os,« siger den russiske maler Vassili Kandinsky, og i vor trang til at samle på rariteter og sjældne oplevelser eller mærkelige og opsigtsvækkende genstande, kuriosa, har vi udgangspunktet for vor æstetiske virksomhed. Denne evne og trang er ikke alene knyttet til mennesket, men selv fugle og insekter kan påviseligt udfolde en sådan æstetisk virksomhed ved indsamling af mærkelige sten, konkylier, metalstumper etc. At endog fisk er umådelig nysgerrige, er bekendt for enhver. Forundringsevnen er altså den æstetiske virksomheds grundelement ifølge disse betragtninger. Man undres jo ikke over det normale. Men hvorfra kommer det unormale ind i tilværelsen? Vi er ikke de første, der har brudt hovedet med dette problem. Men vi mener, at det opstår indefra, som en side af livsprocessen. 3 Dagens læsning af Asger Jorn taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Vi begyndte så højtideligt, og nu er vi endt i pjank og spil og lystighed. Hvordan kan det da gå til? Simpelthen ved at forfølge sandheden. Men sandheden er også den, at lystigheden er det mest alvorlige og skæbnesvangre i vor tilværelse. Vi giver de mest fanatiske missionske lægprædikanter ret i deres kritik af livets gøgl og tant, vi drager blot den modsatte slutning, at vi ikke kan undfly det, men opsøge det, forstå og udnytte det. Der kom en dag nogle naive unge mennesker til en funktionalistisk arkitekt i Holland. De sagde: Vi vil lave en ny by til os selv. Vil du tegne den til os? Det gjorde han, og da de så tegningen, sagde deres fortaler, som var lidt berejst: Det er en dejlig by, men jeg var engang i Berlin, og der havde de en gade, der hed Friedrichstrasse, med alle mulige forlystelser. Den mangler her. Arkitekten forstod ikke, hvad han mente, for han begyndte at forklare, hvordan prostitution og svindel og perversion og sygelighed og råddenskab var baggrunden for disse blændende facader. Han forstod ikke, at hele byen skulle have været en Friedrichstrasse, været afvekslende og festlig. 4 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Magi og Skønne Kunster fra 1948 Al kunstnerisk skaben begynder i folket og vender tilbage hertil. Og dog ofrer den borgerlige kunsthistorie overhovedet ikke folkekunsten nogen opmærksomhed. Man kan gennemgå dansens historie uden overhovedet at nævne folkedansen, der er grundlaget for al dans. Hvad ville den berømte russiske ballet have været uden den russiske folkedans, og hvad er den, andet end en svag krusning på overfladen. Folkekunsten er selve kunstens livskilde, udtrykket for folks rytmer. De kunstneriske »navne« er blot skumflager på bølgetoppene. Aldrig i menneskehedens historie er der vel blevet talt og skrevet så meget om demokrati som i vor tid, og aldrig har vel folkekunsten været så mishandlet og forfulgt som netop her. Det kunstneriske er ikke et professionelt fænomen, men det præg af livsglæde, der sættes på vor tilværelse. Derfor er det eneste naturlige kunstneriske krav, vi må stille, ikke alene det, at kunsten bør laves af alle, men at alt hvad ethvert menneske fremstiller i vort samfund må være kunstnerisk. Al kunst skal anvendes, og alt, hvad der anvendes, skal være kunst. Man er gået den modsatte vej og har gjort kunsten uafhængig af alt og alle. Man kalder det gan- ske vist kunstnerisk »frihed«, men det er kunstens død. Det er dog ikke kunstens fejl, at vi ikke forstår at anvende den på rette måde, lige så lidt som det er teknikkens og maskinens fejl, at vi ikke kan anvende den til at skabe et lykkeligt samliv med. Social kunst er det direkte resultat af et reelt socialt fællesskab, og folkelig kunst af et reelt demokrati. Hvor det sidste ikke eksisterer, kan det første heller ikke trives, og hvor det er en kendsgerning, vokser folkekunsten frem af sig selv. 5 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra teksten Situationistisk Manifest fra 1960 Produktionens automatisering og socialiseringen af de vitale fornødenheder vil i stadig højere grad begrænse arbejdet, betragtet som ydre nødvendighed, og i sidste ende sikre individet fuldstændig frihed. Således befriet for økonomisk ansvar og for al gæld og skyldfølelse over for fortiden og sin næste vil mennesket kunne disponere over et nyt overskud, et overskud som ikke kan beregnes i penge, fordi det ikke kan omsættes til den målestok, der gælder for lønarbejde. Det er legens, det frit opbyggede livs værdi, det drejer sig om. Denne skabende leg garanterer friheden for den enkelte og for alle inden for rammerne af den lighed, menneskets afståen fra at udnytte andre mennesker tilsikrer. Legens frigørelse vil sige dens skabende autonomi: den overskrider den gamle skelnen mellem tvungent arbejde og passiv fritid. 6 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Værdi og Økonomi fra 1962 Værdierne i deres individuelle karakter af variabilitet kan overhovedet ikke måles i penge. Efter at guldfoden er forladt, hviler pengeværdien blot på et begreb. Men hvad er realiteten bag dette mål, der ikke kan være en værdi i selv. Det er ikke arbejdet. Det er heller ikke brugsværdien eller tingenes nytte. Alt viser, at penge er målet for den sociale eller fælles tid. Men skal dette mål være retfærdigt, hvad ethvert mål søger at blive, da arbejder pengene mod en nivellering af variationerne i det sociale tempo. Penge udligner altså spændingerne. Angelsakserne siger »time is money«. Dette er ikke rigtigt. »Money is time«, men tid af en ganske bestemt art. Ikke al tid kan udmåles i penge. Kun det sociale rums fælles tempo svarer til pengene. Uden for dette er penge absolut intet. Opfindelsen af pengene er grundlaget for den »videnskabelige« socialisme. At bryde pengenes magt som ramme for menneske og samfund er socialismens overvindelse. Penge er intet andet end kunst forvandlet til tal. Den kunstneriske kommunisme vil forvandle livet til et naturligt altomfattende kunstværk. 7 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Men hvad mener vi da i det hele taget med ordet kunst, når vi her introducerer det i vor undersøgelse. Det kan som regel blot betyde fremstilling af det, man kalder »gode billeder«, eller være udtryk for »de skønne kunster« i det hele taget. Vi vil dog her anvende ordet i en langt mere omfattende og eksistentiel betydning, den oprindelige, som også stadig har gyldighed, som udtryk for kunnen i det hele taget: kogekunst, lægekunst, smedekunst, regnekunst, krigskunst etc. Man taler endog om hundekunster, så vi begrænser ikke engang begrebet til menneskenes verden, men vil fastslå: at begrebet kunst i sin oprindelige og videste mening betegner det, en organisme kan, evner eller er i stand til at gøre, dens formåen, altså subjektivitetens manifestation. 8 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra BOGEN Held & Hasard fra 1952 Et tilfælde er en begivenhed, der indtræffer uden påviselig eller beregnelig årsag eller formål, eller af årsager, der ligger uden for det i øjeblikket betragtede område og ikke er forudbestemt gennem indsigt og erfaring hos dem, der oplever begivenheden. Tilfældighedsvirkning er naturlig og almindelig. Denne eksperimenterende udvikling af universets og naturens mangfoldigheder er af en sådan art, at vi godt kan sige, at materien i al sin lovmæssighed er en uhelbredelig spiller, der aldrig holder absolut fast på noget som helst, ja, i den grad, at naturen overhovedet ikke er i stand til at fremstille noget uæstetisk eller absolut kendt. Det er en ejendommelig kendsgerning, at man selv blandt de mest elementære krystalformer af samme stof aldrig finder to, der er nøjagtig ens, og ingen af biologiens plante- og dyrearter er i stand til at fostre to absolut ens væsener. Blot en lille ting som menneskenes forskellige fingeraftryk viser, hvor konsekvent naturen er i sin funktion. Der eksperimenteres altid og overalt. Alt er originalt eller personligt i naturen. 9 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra artiklen Lad os holde på Formerne fra 1951 Da de første dieselskibe erstattede damperne, blev skorstenene naturligvis fjernet, da de var unødvendige. Men folk ville ikke sejle med skibe uden skorstene, ligesom de ikke ville sejle med skibe uden master. Man måtte altså sætte skorstensattrapper op, og så var folk tilfreds. Denne formelle konservatisme kan ikke forklares blot som uvidenhed. Problemet går dybere. På denne måde bevares utallige former i vor kultur af psykiske grunde. På denne måde finder vi stenøksen bevaret i brug visse steder i Europa helt op i forrige århundrede som symbolsk værdighedstegn. Vi finder i blomstervasen et urgammelt symbol på liv og frugtbarhed, det såkaldte livstræmotiv. Tingenes eksistens er her blot betinget af deres imaginære værdi, vi kan sige som en slags legetøj for voksne. 10 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Naturens Orden fra 1962 At en [sådan] polarisation mellem Øst og Vest kan være af høj dynamisk værdi for udviklingen af erhvervslivet på begge sider i en slags naiv konkurrence eller kold krig, kan der ikke herske tvivl om. Det er som en fodboldkamp, hvor begge parter søger at vinde. Men lad os nu forestille os en helt ny slags fodboldbane, hvor der i stedet for to hold og to mål er tre hold i spil og tre mål. Hvad vil der nu ske, når de tre hold begynder at spille mod hinanden? For det første vil man hurtigt opdage, at det er umuligt at kontrollere, hvem der skyder målet af de to fjender, der angriber. Det bliver nødvendigt at vende reglerne om, så sejren bliver negativ, så det er det hold, der har forsvaret sig bedst, og hvor der er gået færrest mål ind, der er sejrherren. Sejren er blevet defensiv og ikke offensiv. Spillet vil naturligvis rette sig derefter. Der vil overhovedet ikke blive noget spændende spil. En tredje magt kan på denne måde neutralisere en spænding mellem to magter. Derfor er tosidede modstandere altid aggressive eller krigeriske, mens det tresidede er defensivt. 11 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra artiklen Lad os holde på Formerne fra 1951 12 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra artiklen Naturalistisk arkitektur – eller naturlig form fra 1952 Alle mennesker leger, voksne såvel som børn. Nogle leger »fine« mennesker med silkefaner og dekorationer, andre leger med bue og pil, med fodbold, rideheste, farver eller toner. Ejendommeligt er det, at dem, der tager de voksnes leg med parader og receptioner alvorligt, som regel blot har et skuldertræk tilovers for børnenes leg, mens dem, der ser oprigtigheden i børnenes leg, ofte hævder at ordenerne i de voksnes verden blot hænges på idioter. Den organiske verden giver os ustandselig lektioner i beskedenhed. Der er muslingernes system af hængsler med progressiv funktion, konkylien med både højre- og venstrevendte trappesystemer, myrerne, der ejer et vejnet-system, der er langt mere udviklet end menneskenes, koralerne med deres rent ud sagt utrolige komfort af rindende vand, centralvarme og affaldsudrensning, og, hvad der er vigtigst: hele aktiviteten er med stor klogskab orienteret mod det fordelagtige, hvad han med nogen ret kan sige ikke just er karakteristisk for civilisationens bestræbelser. Betragt en lårbensknogle … Fastlægger man dens kraftlinier, opdager man, at disse ordner sig efter to propelformer, som, ved en stigende kontrapunktisk spænding, giver benet dets i bogstaveligste forstand enestående soliditet. Vor forestillingsevne bliver hurtigere træt af at begribe naturens belæring end denne bliver af at demonstrere: fra hvepsens papir til spindernes silke, fra st. hansormens lampe til mælkebøttens faldskærme, fra krabbens tryklås til flagermusens radar, fra hjertets pumpe til øjets mørkekammer og optiske system. 13 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Tegn og underlige gerninger fra 1970 Denne halvprofessionelle kulturindstilling, som jeg definerer som gotisk, og som præger den nordisk-angelsaksiske kultur den dag i dag, er baseret på en traditionel værdsættelse af amatørismen. Allerede Vandalerne forargede hele Middelhavsområdet, da de efter erobringen af Nordafrika forbød prostitutionen. Også amatørkravet til sporten hører til dette billede. Både i teknik og videnskab har denne indstilling givet store resultater, da mange af de vigtigste opdagelser og opfindelser er gjort af folk med en anden profession, end den de vedkom. Den folkevalgte politiker er amatør. Nævningedomstolen er en amatørdomstol. Selv i kunsten værdsætter man kun det, der ligger ud over rutinen, det amatørmæssige. Kun i Norden forstår man en vittighedstegning, jeg engang lagde mærke til, og hvor man ser Leonardo da Vinci slide med sit portræt af Mona Lisa, der sidder og breder sig, mens hun spørger: »Hvad er Deres arbejde, hr. Leonardo.« 14 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Naturens Orden fra 1962 »At være dannet er at være opmærksom,« har en dansk forfatter for nylig fremhævet. Han kunne have tilføjet, at dannelse er kultur, at danne er at forme, og samfundets åndelige kultur består altså i at forme menneskene til at koncentrere deres opmærksomhed om de samme ting. At være kunstner er at skabe opmærksomhed. Derfor kan en skabende kunstner kun distrahere folk fra deres påtvungne opmærksomhed. Kun det uopmærksomme menneske kan iagttage noget nyt og gøre opmærksom på noget nyt. Kunstnerisk opdragelse består i at gøre menneskene udannede og uopmærksomme, og i stedet åbne deres øjne, øren og andre sanser. 15 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Tegn og underlige gerninger fra 1970 På et lille middelalderligt gravkors af granit, som befinder sig ved Vinderslev kirke i Jylland, er der indhugget et relief, der viser en smed med sit værktøj og en harpe ved siden af hans ambolt. På et andet gravkors er gengivet en kirkeklokke, sandsynligvis også et øksehoved, og en kvadrering, der ligner kirkens granitmur. I sin bog Jydsk Granit anbringer Otto Norn disse billeder som de første, og går ud fra den almindelige antagelse, at det her drejer sig om kirkens bygmester. Han anser denne mand for at være en landsbyhåndværker og altmuligmand. I det store hele slutter jeg mig til denne tolkning, blot kræver det en forklaring, at en stenbygmester fremstilles som smed og harpespiller. Det er netop elementer, som viser, at han først og fremmest var smed, der gør dette billede til det interessanteste af alle de fremstillinger af stenkunstnere, som findes i tidlig nordisk middelalder. Den eneste fornuftige forklaring på, at smeden overtager arbejdet som stenhugger, finder jeg må være den, at stenhuggertraditionen i Norden må have holdt sig som et speciale for smedene lige siden de i stenalderen smedede våben af sten, altså igennem flere tusinde år. En sådan tanke kan synes meningsløs, fantasteri, om den ikke netop falder sammen med en mængde andre kendsgerninger angående fortidens nordiske smede. Men hvorfor da harpen? Var disse altmuligmænd også musikere? Dette spørgsmål kan kun besvares på basis af en undersøgelse af den nordiske musiktradition, som er udtryk for, hvad man op gennem tiderne i Norden ventede sig af musikken og krævede af den. At dette krav var fundamentalt forskelligt fra de krav, man stillede i Middelhavsområdet, hvor man hadede nordisk musik og sang og fandt den brutal, grim og uudholdelig for øret, har vi flere historiske beretninger om, ja det forstås endog, at de var bange for den. 16 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra teksten Intime Banaliteter fra 1941 At kunne spille falsk er en af de største musikalske præstationer i dag. Den musikalske fornyelse må søges med sit grundlag i lirekasser og billige grammofoner. Min største musikalske oplevelse stammer fra en lille provinsby, hvor beboerne pludselig blev grebet af en ganske betagende lyst til at spille på små tryllefløjter af celluloid. Man var som forhekset af dette lille instrument, der kunne slå spinkle gennemtrængende triller op og ned, at man spillede overalt i byen, dag og nat, kun dette enkelte op og ned. Enhver dreng, enhver pige, mænd og koner, ja selv ældre ærværdige borgere gik i hemmelighed med den lille panfløjte i lommen, og tog den frem når de troede sig ubemærket, for at inddrikke nogle få triller af dette fængslende vidunder. De mennesker, hvis egne indre strenge var bristede, led under denne, dem så uvedkommende støj. Man skrev uden virkning i aviserne og holdt taler imod »spektaklet«, som man kaldte det. Først da indflydelsesrige borgere formåede politiet til at skride ind over for urostifterne, indføre forbud mod salg af fløjterne og arrestere alle, der fandtes i besiddelse af det famøse celluloidapparat, greb den store angst igen ganske langsomt befolkningen i den lille by, så man kunne vende tilbage til normale, og for sjælsroen og den afklarede samfundsform så værdifulde depressioner. 17 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Værdi og Økonomi fra 1962 Arbejdsløshedens truende spøgelse vil i fremtiden blive til en realitet af endnu voldsommere omfang end den, der begyndte i Amerika efter forrige verdenskrig, fordi automationen har reduceret det rent kvantitative arbejde til et fænomen, der ikke på langt nær har den betydning, som det havde før krigen. Fagbevægelsen kan løse dette spørgsmål, men kun på een måde. Denne løsning er først og fremmest betinget af, at arbejderklassen begynder at se kunstnerisk på tingene. Dette vil sige, at den holder op med at se på arbejdsløsheden som en forbandelse og forstår, at det, der er forbandelsen i det moderne samfund, er det rent kvalitetsløse arbejde. Jo flere arbejdere, der fritages for dette arbejde, desto flere kunstnere har vi. Kunst er unødvendighed, er overflod eller luksus. 18 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra teksten Intime Banaliteter fra 1941 Vi ved, at den mand, der læser om forbrydere, læser om noget i sig selv. Der eksisterer ikke smukke danse og bevægelser, kun udtryk. Det man kalder smukt, er kun udtryk for noget. Vor musik er ikke uæstetisk, den har intet med æstetik at gøre. Vi anerkender ikke arkitekturens eksistens. Der findes kun huse og skulpturer. Beboelsesmaskiner og kæmpeplastik. Kølner-domen er en hul magisk skulptur med rent psykologisk formål. Et ølglas er arkitektur. 19 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Det var min hensigt at finde ud af, hvad det begreb, man kalder æstetik, betyder, idet jeg ikke kunne finde mig til rette med identifikationen mellem det, man kalder det æstetiske, og det, man kalder det skønne. Langt mindre kunne jeg udfylde begrebet æstetik med begrebet form. Der måtte altså eksistere noget tredje, væsensforskelligt fra det formelle og det skønne, som måtte være den yderste, den ekstreme form for æstetik, noget, der i langt højere grad lignede det grimme og farlige end det smukke og harmoniske. 20 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra teksten Intime Banaliteter fra 1941 Det er typisk, at den der har mistet forbindelsen med det fundamentale i kunsten også mangler sansen for det banale. Jeg mener ikke her evnen til at se om noget er banalt, denne evne udvikles tværtimod i sørgelig grad, men evnen til at forstå banalitetens kunstneriske værdi. Ja dens fundamentale betydning for kunsten. Der er mængder af anonyme banaliteter, der har en aktualitet, der strækker sig gennem århundreder og overgår enhver genial præstation af vore såkaldte store personligheder. Ser man efter, vil man opdage, at endog deres fortjeneste ligger i deres evne til at gribe om banaliteter. Det store kunstværk er den fuldendte banalitet, og manglen ved de fleste banaliteter er den, at de ikke er banale nok. 21 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Dette fænomen kender vi fra samfundslivet. Når en samfundsform eller ramme begynder at blive for snæver til at kunne anvende de kræfter, den har produceret, begynder der at flyde løsrevet og ubrugelig energi rundt i samfundslegemet, en energi, der har karakter af ren sanselighed eller natur. Denne energi forsøger samfundsorganismen først at destruere, men kan muligvis ikke destruere i forhold til sin egen produktion. Overproduktionen af energi vokser og begynder at sprænge og nedbryde samfundsstrukturen, som et indestængt raseri, et anarki, en nihilisme, som samtidig søger mod sin form, sin natur, søger ophævelsen af sin egen tilstand af unødvendighed, løsrevethed og anarki. Dette er fornyelsens begynderstadium. 22 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Om Formen fra 1958 Et ministerium for kunst burde styres som et ministerium for destruktion og konstruktion til almen nytte. Det kunne med offensiv ret overtage de hverv, som hidtil har påhvilet krigsministerierne under falske defensive påskud. Den militære ekspansion, som er blevet mere og mere umulig, kan kun fortsættes på et kunstnerisk grundlag. Således kan man forklare, at en nation, der har nået grænsen for sine militære erobringer, altid vil flytte sit overskud af energi til en kulturel eller kunstnerisk udvikling, hvad der altid tiltrækker arme snyltere, som forsøger at hugge de ophobede rigdomme. 23 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Vi producerer ikke for at tilfredsstille menneskenes vitale eller reproduktive behov, men for at skabe overskud. Men i stedet for at tale om produktionsoverskud kalder man det nu overskudsproduktion, fra at tale om fritid er man i dag gået over til at kalde det arbejdsløshed. Det skønne fænomen har fået en bitter smag, fordi idealismen eller mulighederne mangler. Man er nået til det samme punkt som de nordamerikanske indianere. Man kan kun vise sin overskudskraft og skabe nye muligheder ved at destruere varerne eller menneskene. Investeringsmulighederne er opbrugt, og nu har man brug for nye ideer, nye perspektiver, og de viser alle hen mod et produktivt og ideologisk systemskifte, fra aristokratisk produktion til produktivt demokrati. 24 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Om Formen fra 1958 I hele verden drømmer man om et smukt liv i fremtiden, puristisk, ensartet for alle, det jordiske paradis, tusindårsriget, og alle samler sig omkring denne kejser uden klæder og priser hans skønhed. Alle ved, at han ikke har noget på, men de siger intet af frygt for ikke at blive anset for nationalister, fornuftige mennesker, intelligente hoveder. Denne dyrkelse af en skønhed, som ikke findes, det funktionelles og økonomiens skønhed, har intet at gøre med et virkeligt demokrati. Men måske markerer denne popularisering eller standardisering, som man falder på maven for, og som er under udvikling i hele verden, afslutningen på fremskridtets periode, menneskehedens heroiske periode. 25 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Æstetikken er universets, naturens og menneskets ustandselige jagt efter at bevise, at der ikke eksisterer noget overnaturligt, for æstetikkens sandhed er nemlig intet andet end det unaturliges naturlighed, det umenneskeliges menneskelighed, sundheden ved det unormale og syge, mørkets klarhed, ulykkens lykke, umyndighedens og det kraftesløses myndighed og kraft, det betydningsløses betydning, det sporløses spor, det uvirkeliges virkelighed, utålsomhedens, modviljens, modbydelighedens, troløshedens, respektløshedens, ulydighedens, uretfærdighedens, hensynsløshedens, kynismens, mistroens, uoprigtighedens, falskhedens, umoralitetens, uansvarlighedens, forbrydelsens og lovløshedens ret og sandhed, det lunefuldes, flygtiges, frygteliges, rædselsfuldes, det tvivlsommes, ujævnes, ualmindeliges og malplaceredes, såvel som det uanvendeliges, unyttiges, udueliges, det uordentliges og upraktiskes orden og nyttighed, kort sagt det, der ikke er interessant, undtagen ved sin umiddelbare virkning, det ny, radikale, originale og eksperimentelle, jordskælvets frugtbarhed. 26 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Om Formen fra 1958 Hvem skal forny [denne] uddannelse? Ingen vil være i stand til andet end at gentage. Vi vil blive druknende, skibbrudne i det formløse hav af vore kundskaber og vore teknikker, og i mellemtiden vil man have glemt, hvad friheden er, have mistet evnen til at drage nytte af den, og hvis denne frihed skulle blive indført ved tvang, vil alle gøre oprør mod den anarkiske, meningsløse mangel på orden. Den dag er måske ikke fjern, hvor det af politiet vil blive forbudt at lave nye billeder, dvs. uforståelige uden fantasiens indsats. Man er allerede godt på vej. Betingede reflekser er spontane, automatiske reaktioner på et signal. Intet dyr har så få betingede reflekser og et maksimum af frie handlinger til rådighed som barnet. Det er denne frihed til handling, som den sociale opdragelse angriber. Den sociale opdragelse går ud på at bibringe mennesket så mange betingede, nyttige og unyttige reflekser som muligt. Men jo højere en kultur er udviklet, jo mere bliver den disponible energi absorberet i energimæssig lænkeforbindelse, skabt af den signalbestemte opdragelse. Det gør, at hukommelsen bliver den højest skattede evne set fra et socialt synspunkt. Den mængde betingede reflekser, som et moderne menneske skal lære, er enorm, og derfor går de opdragelsesmæssige revolutioner altid ud på at befri opdragelsen for de automatiseringer, der mere og mere indgår i menneskets adfærd. 27 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra BOGEN Magi og Skønne Kunster fra 1948 Det er den besiddende klasse i et samfund, der også ejer de kulturelle værdier og dermed også kunsten. Er den økonomiske besiddelse et monopoliseret fænomen, da er besiddelsen af kunst det samme. Kunstnerne må da sælge deres arbejder og derigennem sig selv til den gruppe mennesker, der er istand til at købe kunst, og er derigennem blevet en prostitueret gruppe i samfundet, som enhver, der må sælge sig selv til private mennesker. Nogle mennesker har fundet dette forhold forargeligt, og forargelsen vender sig, som skik og brug er, ikke mod ruffersken, der dog kun passer sin geschæft, men mod den prostituerede, der ikke har anden livsmulighed end prostitution. De, der forarges ud fra social indstilling overser dog måske, at de derved ikke blot spytter kunstnerne, men hele den arbejdende befolkning i ansigtet, for så vidt som den eksisterer på nøjagtig samme måde. Vi prostituerede ser dog på sagen ud fra en noget anden synsvinkel. Ligegyldigt hvem man arbejder for, så bliver arbejdsresultatet dog i kunsten altid et direkte udtryk for ens eget miljø og dermed for den gruppe mennesker, med hvem man har fælles oplevelser og lever i overensstemmelse med. Dette er kunstens indhold, ligegyldigt hvor dens resultater havner. Kun den, der frivilligt accepterer, ja hylder den kunstneriske og menneskelige prostitution i ord og handling, kan man identificere med denne. Er man tvunget til at acceptere den, men kæmper imod, hvor det lader sig gøre, da forekommer det mig, at man ikke kan forlange mere. 28 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Der var engang en mand med store æstetiske evner, en seer, der kunne skue ind i fremtiden, og det, han så længst ude, var forfærdeligt. Syndfloden og dommens dag nærmede sig, et ragnarok skulle bryde løs og ødelægge alt, de rædselsfuldeste katastrofer, borgerkrig og ulykke skulle udslette menneskeheden. Verdens ende var nær. Og han elskede menneskene, derfor tænkte han i sin tunge sorg: De skal og må have sandheden at vide. Og han lukkede sig inde i sit kammer og skrev og skrev den grusomme beretning, født af de frygteligste sjæle- smerter. Endelig havde han værket færdigt og gik ud på gaden, hvor han standsede en bekendt og sagde: Du må høre på mig. Jeg har nedskrevet et frygteligt budskab: Dommens dag vil snart komme over os alle, og nu skal det bekendtgøres for hvert menneske på jorden. Da stirrede vennen forundret på ham og svarede: Dommens dag, ja men det var jo i onsdags. – Det var da mærkeligt, sagde manden. Den dag var jeg så fordybet i at skrive disse rædselsfulde ting, jeg aner komme, at jeg slet ikke bemærkede noget som helst. Så kan jeg altså godt brænde alt det, jeg har skrevet. Nej, svarede vennen, det skal du ikke, for det er dommens dag langt tiere, end du aner. 29 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Magi og Skønne Kunster fra 1948 Hvis man tager ordet kunst i den gængse og ældste betydning, og taler om et kunstprodukt i modsætning til et naturprodukt, om kogekunst, snedkerkunst, krigskunst, statsmandskunst, skrivekunst osv., da ser vi tydeligt, at ordet kunst betegner det gennem menneskelig snilde eller kunnen frembragte produkt i modsætning til det naturligt eksisterende objekt. Ikke sådan at forstå, at kunstproduktet ikke eksisterer objektivt og er underkastet naturens love lige så vel som den øvrige natur, mennesket iberegnet. Men det er forandret, så det bedre svarer til en ganske bestemt natur: Menneskets natur, og det er mennesket selv, der har forandret det. Sådan har mennesket forandret træet i skoven til stole, borde og huse, leret i jorden til fade og kopper, metallet i bjergene til værktøj, de vilde planter til nytteplanter og de vilde dyr til husdyr osv. Dette er kunstens væsen, at forandre stoffet gennem det vi kalder skabende eller produktivt arbejde, så det bliver til større fordel for mennesket. Kunst er altså ikke en gengivelse, et spejlbillede af naturen, men en direkte forandring af naturen. 30 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Held & Hasard fra 1952 Forbrydelsen eller lovbruddet er som et sår i legemet, der tiltrækker al interessen, et irritament, fordi der er begået noget, man ikke kan gøre. Derfor er enhver forbrydelse et mirakel eller under, er det end blot tyveriet af en kommode. Men er handlingen lykkedes på den måde, at det umulige viste sig muligt for nogen, da er vi nået uden for den ekstreme æstetiks område, det ukendte er blevet delvis kendt, det magtesløse er blevet en magt eller magisk faktor, det æstetiske er blevet forvandlet til kunst i dennes primære betydning. Vi ser, at vi her benytter ordet magi som synonym for kunst eller magt, og mageren for kunstneren i meningsbetydningen skomager, urmager etc. og ignorerer, at ordet efterhånden kun benyttes til tankens, ordets og indbildningens magere. 31 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra bogen Magi og Skønne Kunster fra 1948 Vore handlinger er bestemte af vore behov, er moralsk betinget, men disse handlinger kan vi variere i det uendelige, kan lege med dem. Denne leg, som tilsyneladende er ganske uden nytteværdi som alt inden for æstetikkens område, er i virkeligheden betingelsen for al udvikling i det levende liv. Gennem legen finder man nemlig altid på eet eller andet tidspunkt det rigtige, noget man kan arbejde videre med. Det, almindelige mennesker kalder leg, kaldes på det videnskabelige område eksperimentering. Her er det tilladt, ja en alvorlig sag, men når en kunstner eksperimenterer eller leger, så er det galt, og dog er dette netop selve det grundlæggende element i kunsten, den ubevidste aktive livsnydelse gennem leg med stoffet, med farver, med toner, med ler, med ord osv. Legen har egentlig ingen anden hensigt end selve lystfølelsen ved at lege, fornemmelsen af liv. Legen er ikke bevidst rettet imod noget mål, men er en glæde ved selve tingen, en identifikation. Derfor udvikler legen sig rigest i fællesskab. Den er en direkte nydelse af livslysten og af forbruget af livskraften, af evner og muligheder. Den er en ubrydelig enhed af fysisk og åndelig virksomhed. Blot man ville erkende, hvor megen leg og pjank der eksisterer både i dagligliv og i det officielle liv for ikke at tale om de såkaldte højtider, der ikke er andet end legedage for voksne. 32 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra teksten De profetiske harper fra 1944 Der holdt en kolossal lastbil med stor påhængsvogn uden for det offentlige slagtehus. Den var næsten fyldt med store nyslagtede oksekroppe, som blev båret ud af arbejdsfolk. Andre gik i store træskostøvler og stablede kroppe op, og det harmede mig, at de gik og trådte på kødet. Da jeg ikke begreb svineriet, spurgte jeg en af dem: Hvad er al det kød til? Han svarede: Det skal destrueres. Jamen er der da noget i vejen med det? – Nej, svarede han studs. Der stod jeg så og gloede. En gammel mand, en aldersrentemand, der trissede af sted og intet havde at bestille, standsede op og så til. Ham måtte jeg betro mig til. Men han forstod åbenbart ikke, hvad det drejede sig om, for han rystede kun på hovedet og trissede videre. Jamen det kommer jo sådan set ikke dig ved, har han senere sagt til mig. Det var jo ikke dit kød. Nej, det var ikke mit kød. Det er ikke mit kød. Jeg er glad for, at jeg var så sulten, at jeg lagde mærke til det, og når de kommer med deres krav og pligter, siger jeg: Det er ikke mit kød, og til ungdommen siger jeg: Det er ikke jeres kød. 33 Dagens læsning af Asger Jorn er taget fra artiklen Drøm og virkelighed fra 1948 Hvorfor går individualisten ud fra privatlivet som den centrale livsform? Fordi hans livsindstilling såvel som sociale fornemmelse er afstumpet om ikke direkte ødelagt. Individualisten lever for at dø, han arbejder for at nyde hvilen og privatlivets fred, fyraften, ferien og pensionen, for at tage ekstremiteten, hvorimod socialisten finder den største glæde i selve det skabende liv, i arbejdet, i produktiviteten, i aktiviteten. Han nyder ferien og hvilen, fordi han genskaber de kræfter i sig, som han forbruger i sin aktivitet. Dette er forskellen og modsætningen. Privatmand betyder oprindelig idiot. Vi har gjort idiotiet til fornuftens princip. Torvet i Silkeborg 3 gange om dagen i 33 dage Kl. 10.30 Kl. 14.30 Kl. 17.30 PROJEKTET ER UDVIKLET AF BILLEDKUNSTNEREN JAKOB JAKOBSEN I SAMARBEJDE MED SILKEBORG BAD / JORN LAB 2014