doc2014-03-19 opslag.pdf
download 
Report Transcription
2014-03-19 opslag.pdf
Redderen Nr. 7 › September 2014 ‹ 37. årgang Elevgame 2014 > s.14 2 Redderen › 37. årgang Kolofon Indhold Redderen Uvis fremtid Udsigten til at miste ambulancekørslen i Region Syd giver svære spekulationer for blandt andre redderelev Casper Facius udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 8 Fra krig til blå blink Journalist: Den dekorerede Afghanistan-veteran René Houbak faldt for ambulancefaget og kæmper for at få fodfæste i emergency Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Produktion: Side 10 PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, [email protected], tlf: 76 95 17 17 Oplag: RAV dømmer timeout 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Redder Af Verden sætter deres projekter i Vestafrika på pause på grund af Ebola-situationen, som udvikler sig hele tiden Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Side 20 Gruppeformænd drøftede ambulanceudbud med RL . . . . . 4 Kære kollega . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Fremtiden er uvis for Casper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Tillidsmand begræder exit i Trekantområdet . . . . . . . . . . . . 9 Soldatens kamp for at køre ambulance . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Elevgame satte deltagerrekord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Aflysning på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Norske deltagere var vilde med Langvang . . . . . . . . . . . . . 17 RAV sætter projekter på pause grundet ebola . . . . . . . . . . . 18 En beretning fra Senegal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Præhospital forskning – findes det i Danmark? . . . . . . . . . . 22 Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 3 Nr.7 › September ‹ 2014 Leder Spørgsmålene hober sig op Igennem 95 år har Falck rykket ud, når borgerne i det nuværende Region Syddanmark havde brug for en ambulance. Mens disse linjer skrives, ser der dog ikke ud til at blive noget 100 års jubilæum, for den 1. september 2015 er en epoke slut. Det er umådeligt trist for alle os, for hvem Falck er mere end ”bare” en arbejdsgiver, og det kaster 700 kolleger ud i måneders spekulationer om en uvis fremtid. Men vi skal ikke bruge denne plads til at fælde nostalgiske tårer. Falck vinder ambulancekontrakter på stribe i udlandet, og vi må acceptere at blive udfordret på hjemmebanen. Problemet med dette udbud er, at spørgsmålene tårner sig op omkring især hollandske Bios. Når vi ved, at løn er den altoverskyggende udgiftspost i enhver ambulancekontrakt, og at Falck og Bios har sammenlignelige overenskomster – hvor skal den 15 procent lavere pris så hentes? Uvenner af Falck har haft travlt med at bedyre, at Falck har skummet fløden. Vi ved fra vores hverdag og fra vores sæder i A/S-bestyrelsen, at den flødeskum knap nok rækker til en gang æblekage. Der er skåret til og skåret til i ét væk. Så hvordan vil en lille aktør med tilsyneladende sårbar økonomi, uden international erfaring, uden nogen form for organisation i Danmark, løfte opgaven til den pris? På vegne af borgerne og vores kolleger må vi sige, at vi frygter for svaret ... OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”. Se mere på www.redderafverden.dk F ER A VERD D D EN Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. RE Bliv medlem af RAV DA NMARK 4 Udbud i Syd Redderen › 37. årgang Gruppeformænd drøftede ambulanceudbud med RL SF og Enhedslisten i Region Syd er bekymrede over flere aspekter i ambulanceudbuddet Fra venstre er det Kim Sørensen, John Larsen, Vagn Flink, Karsten Hønge og Vibeke Syppli Enrum. Allerede samme dag som nyheden om Falcks ambulance-exit i Region Syddanmark kom ud, var SF og Enhedslisten i regionen ude med en fælles pressemeddelelse, hvori de markerede deres bekymring over beslutningen. ”Desværre har økonomi vægtet mere end kvalitet, da Regionsrådet i dag vedtog, at ambulancekørslen i Region Syddanmark i de næste 10 år skal overtages af to nye selskaber, først og fremmest det hollandsk-ejede BIOS og for Trekantsområdets vedkommende Responce”, skrev de to partier blandt andet. De store millionbesparelser, som især BIOS hævder at kunne nå i mål med, risikerer at presse løn- og arbejdsforholdene for redderne og kan måske medføre en mere usikker ambulancebetjening, hed det også i skrivelsen, som var underskrevet af Karsten Hønge og Vibeke Syppli Enrum, gruppeformænd for henholdsvis SF og Enhedslisten i regionsrådet. Mødtes i Odense De nævnte bekymringer deles i høj grad også af Reddernes Landsklub. Derfor havde formand Vagn Flink samt fællestillidsfolkene John Larsen og Kim Sørensen fra Region Syd for nylig sat de to regionspolitikere stævne i Odense til en drøftelse af situationen. Et af de punkter, RL-repræsentanterne tog fat i, var spørgsmålet om elevindtag. Nr.7 › September ‹ 2014 Udbud i Syd 5 Man har med møje og besvær fået indføjet et krav i udbudsbetingelserne om to procents elevoptag. Men eksempelvis hos Falck ligger personaleomsætningen på over fire procent. - Det betyder, at der på fem år vil mangle cirka 70 uddannede reddere, konstaterer Vagn Flink. Han finder det tankevækkende, at man kan få tildelt en offentlig kontrakt uden at skulle sikre ”fødekæden” og forsyningssikkerheden ved at uddanne et passende antal elever. Karsten Hønge (SF) og Vibeke Syppli Enrum (EL) vil holde skarpt øje med det videre forløb efter regionens ambulanceudbud. Koster 230.000 kroner Det koster cirka 230.000 kroner at uddanne en elev, så ved at have et minimalt elevoptag og lade andre løfte byrden, kan man barbere noget af i sin budgivning. Samfundsmæssigt er det imidlertid ikke optimalt, og den tidligere fagforeningsformand Karsten Hønge er overordnet bekymret for, hvad det er for en platform især BIOS hviler på, såvel arbejdsmiljømæssigt som økonomisk. - Jeg synes, det er lidt bekymrende meldinger, man hører. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at regionsrådet ikke har gjort mere for at sikre sig et langt mere indgående kendskab til virksomheden. Gravet ned i, om firmaet økonomisk og organisatorisk virkelig er gearet til at løfte den kæmpe og livsvigtige opgave, som ambulancekørsel er, påpeger Karsten Hønge. Absurd Vibeke Syppli Enrum er i gang med sin første periode i regionsrådet. Og hun udtrykte harme over, at beslutningen om udbuddet og dets præmisser blev truffet kort inden, det nye regionsråd blev valgt. Dermed havde hun ikke mulighed for at øve indflydelse på betingelserne. - Jeg synes, det er absurd, at regionen med den ene hånd bruger millioner på at understøtte det gode liv for borgerne. Med den anden hånd laver man så dette udbud, som har negative konsekvenser for ambulanceeleverne, skolen i Esbjerg, måske reddernes arbejdsforhold og – kan man frygte – ambulancebetjeningen af borgerne. For meget flæsk? Karsten Hønge pegede på prisforskellen på omkring 15 procent mellem BIOS og Falck: - Har Falck virkelig foret pengekassen så meget? Eller er der for meget overflødigt flæsk i organisationen, lød spørgsmålet fra SF’eren. Det sidste kunne både John Larsen og Kim Sørensen blankt afvise fra deres hverdag. - Der bliver løbet stærkt alle vegne. Desuden har vi fra faglig side været konstruktive for at trimme og finde løsninger, så vi kan være mest muligt konkurrencedygtige. Eksempelvis er frugtordningen skåret væk, bare for at illustrere, at både små og store sten er blevet vendt, understreger John Larsen. Hans kollega tilføjer, at BIOS efter det oplyste faktisk har flere ledere pr. mand, end Falck har, så heller ikke her burde der være lavthængende frugter. Konkurrencedygtig Vagn Flink påpegede, at tidligere Falckbud har vist sig billigst i blandt andet Region Midtjylland og Roskilde, og de har også været under de udarbejdede kontrolbud. - Desuden er ambulancekørslen i Danmark et vigtigt udstillingsvindue for Falck. Og jeg ved, der er afleveret et skarpt bud i Region Syddanmark, lyder det fra RLformanden. Hvordan kan BIOS så klare det 12-15 procent billigere? - Det har vi jo endnu til gode at se, om de kan. Men da løn er den helt store post i en ambulancekontrakt, og da BIOS skal arbejde under en overenskomst, der ”koster” cirka det samme som Falck-overenskomsten, så er jeg stærkt skeptisk over for, at det kan lade sig gøre uden kvalitetstab eller ringere arbejdsforhold for redderne, siger Vagn Flink. Han undrer sig over, at regionen ikke har gennemført en prækvalifikation eller udarbejdet et kontrolbud. - For så måtte politikerne da undre sig, hvis en aktør lå 50 millioner kroner under kontrolbuddet, som RL-formanden formulerer det. Uheldig bagage Efter drøftelsen i Odense kom det i øvrigt frem, at hollandske BIOS-Groep i 2012 fik en bøde på 4,7 millioner kroner for karteldannelse. Det har ikke just mindsket Karsten Hønge og Vibeke Sypplis skepsis over for firmaet. De mener, BIOS burde have oplyst regionsrådet om sagen. Til Fyens Stiftstidende siger SF-politikeren: - Når nu de skal være Region Syddanmarks samarbejdspartner i 10 år, er det også for dårligt, at regionen ikke selv har undersøgt selskabet til bunds. Sådan noget skal regionen altså undersøge. Vibeke Syppli sige til avisen: - Bios har udvist en kreativitet, jeg ikke bryder mig om. Vi er slet ikke blevet oplyst om dommen i regionsrådet, og det burde vi naturligvis være blevet. Flere kapitler Både RL og de to politikere vil følge udviklingen meget nøje i udbudshistorien, som der sandsynligvis vil blive føjet mange flere kapitler til i de kommende uger og måneder. Under alle omstændigheder blev landsklubben og politikerne lidt klogere på hinandens positioner i udbudssagen, og begge parter udtrykte efter mødet stor tilfredshed med udbyttet af drøftelsen. 6 Udbud i Syd Redderen › 37. årgang Der er fra Falck, RL og 3F’s side blevet afholdt flere informationsmøder i forbindelse med udbuddet i Region Syddanmark, blandt andet i Vejen (billedet). Kære kollega ... Den 25. august 2014 var en meget sort dag for os reddere. Den dag besluttede regionsrådet i Region Syd at tildele tre ambulanceområder til BIOS fra Holland og ét område til Responce, således at vores arbejdsgiver, Falck, er helt ud af regionen, hvad angår ambulance, liggende sygetransport, paramedicinbiler og akutbiler. Regionsrådet tog beslutningen om og fastlagde betingelserne for udbuddet på et møde den 16. december 2013. Det forbigik på det tidspunkt min og mange andres opmærksomhed, at regionsrådet var i gang med dette, hvorfor der ikke var nogen debat eller kontakt mellem politikerne og RL. Skæv vægtning Tildelingskriterierne blev fastlagt til 50% pris, 25% kvalitet og 25% forsyningssikkerhed. I praksis betød det, at en entreprenør kunne afgive et meget dårligt bud på kvaliteten og alligevel vinde opgaven. Til eksempel koster det ca. kr. 230.000 at uddanne en elev, men hvis en entreprenør skriver i tilbuddet, at han ikke vil ansætte elever, koster det en bemærkning i kvalitet, men han vinder alligevel opgaven på prisen. Regionsrådet har besluttet, at der SKAL ansættes mindst 2% elever. Personaleomsætningshastigheden hos den nuværende entreprenør, dvs. Falck, er på 4%. Det betyder, at der ret hurtigt i kontraktperioden vil komme til at mangle kvalificeret personale. På 5 år løber det op i ca. 70 reddere! Det er tankevækkende, at en entreprenør sagtens kan få tildelt opgaven, selvom han ikke vil deltage i forsyningssikkerheden ved at uddanne elever. Ingen kontrol Der er fra Region Syds side ingen kontrol med, om de oplysninger, budgiverne har angivet, er korrekte. I princippet kan tilbudsgivere skrive hvad som helst. Vi kender ikke meget til BIOS. Det, vi kan få oplyst, er, at de omsætter for ca. 25 mio. euro om året på ambulanceforrentningen i Holland, men også at de er gået konkurs to gange. I det seneste regnskabsår, vi kan finde tal for, nemlig 2012, har de desuden en negativ egenkapital. BIOS har ingen international erfaring med ambulancedrift. Der er imellem 3F og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv indgået aftale om løn og arbejdsvilkår på samme vilkår som gælder for SOS- og Responce-overenskomsterne. Infomøder Da Falck har klaget over resultatet af udbuddet, er det uvist, hvornår BIOS er klar til at afholde informationsmøder for eventuelle kommende nye medarbejdere. Responce har allerede via deres hjemmeside indkaldt til tre informationsmøder. Det sidste afholdes så vidt vides den 23. november 2014. Jeg har læst tilmeldingsskemaet og studser meget over, at arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter skal oplyse om tillidshverv i deres nuværende jobs. Det er for meget, og vi tvivler på, at det er lovligt at spørge om den slags i forbindelse med en jobansøgning. Vi har sendt det spørgsmål videre til 3F for en juridisk vurdering. I mellemtiden er mit bedste råd til jer kolleger at afvente med at søge job, indtil disse forhold er afklaret. Ønsker afklaring Vi ved, at mange af jer gerne meget hurtigt vil have afklaret jeres fremtidige arbejdsforhold. Det er ganske forståeligt, men de nye entreprenører har på nuværende tidspunkt mere travlt, end I har. De skal senest den 31. december 2014 godtgøre over for regionen, at der foreligger en rekrutteringsplan, så der er derfor bestemt ingen grund til, at I henvender jer til de nye entreprenører i Region Syd. Der bliver ikke plads til flere kolleger hos de nye entreprenørerne, bare fordi nogle af jer er hurtige. Vi har endnu ikke helt overblik over, hvor meget mandskab de nye kontrakter kræver, da regionen går fra en responstidsmodel til faste beredskaber. I responstidsmodellen, hvor det alene er entreprenørens ansvar at overholde servicemålene, er vi vidende om, at der på nogle dage har været helt op til 87 ambulancer i drift. I de nye faste beredskaber er der mulighed for max. 67 beredskaber på fastlandet og 2 på øerne (dvs. et på Ærø og et på Fanø) ekskl. tilkøb. Tilkøbsmuligheden består af minimum ét ambulanceberedskab og ét beredskab til liggende kørsel i hvert delområde. Det giver efter vores mening et overskud af mandskab fra en start. Udbud og efterspørgsel Vi har kontaktet Falck-ledelsen med henblik på en drøftelse af muligheden Nr.7 › September ‹ 2014 Undervurderet Region Syd vil gerne have konkurrence på området. Prisforskellen er én ting, men vi undrer os meget over, at vores arbejdsgiver – Falck – ifølge de oplysninger vi Reddernes Landsklub kan skaffe, på flere punkter er blevet undervurderet i forhold til konkurrenterne. Det er Hvad med vægten Vi har en god og konstruktiv dialog med nogle regionspolitikere og skal nok videreformidle alle oplysninger til dem, men selve udbuddet kan vi ikke med de nuværende sparsomme oplysninger få annulleret. Det er kun Falck, der har klageretten over udbuddet, og den har de udnyttet. Det bliver interessant at se, hvad det udmønter sig i. Vi er også meget spændte på at se, hvilke vogntyper de nye entreprenører vil benytte. I udbudsbetingelserne står, at vognene fuldt oppakkede kun må veje 3.150 kg. Det er svært at få gode køretøjstyper ned på den vægt, men det skal de jævnfør udbuddet. Stor omvæltning Tildelingen af ambulanceopgaven til andre entreprenører betyder for mange kollegaer en stor omvæltning i deres liv. Det er vi meget opmærksomme på, og vi har kontakt til en psykolog, der kan fortælle om naturlige reaktioner på en unormal situation. Hvis I skønner, at det kunne behjælpeligt, vil vi gerne lade afholde nogle møder for jer. Vi vil også gøre opmærksom på, at det via vores tilhørsforhold til PensionDanmark er muligt at få gratis psykologhjælp. For de kolleger, som overvejer et jobskifte til anden branche, vil vi gøre opmærksom på, at det via Kompetencefonden er muligt at erhverve de kvalifikationer, et eventuelt jobskifte kræver. De normale overenskomstbetingelser er gældende. Til slut vil vi bare sige, at I endelig må give lyd, hvis I har noget, vi kan hjælpe jer med. Giv os også et praj, hvis I har gode idéer eller oplysninger, vi kan arbejde videre med. DET ER NU, VORES SAMMENHOLD SKAL STÅ SIN PRØVE! Vagn Flink, formand al For eleverne er situationen sådan, at der for nuværende er 68 elever i gang i Region Syd. Dem forsøger vi løbende frem til den 1. september 2015 at få overflyttet til andre regioner, så de kan gøre deres uddannelse færdig. Falck har for det fremtidige elevindtag annulleret 3 hold. Det er selvfølgelig synd for dem, der havde regnet med en fremtid i Falck, men vi forstår godt beslutningen. Vi må først og fremmest beskytte de allerede ansatte. Skolen i Esbjerg er selvfølgelig kede af den annullering. De skal dog nok overleve, og vi nævner det kun for at anskueliggøre, hvilke vidtrækkende konsekvenser beslutningen i Region Syd har ud i alle hjørner. Vi troede, at mange politikere arbejdede for at skabe flere praktikpladser, men vi må konstatere, at den holdning åbenbart ikke gælder for vores branche. Det er en unik mulighed, der her er forspildt. Formandens vores opfattelse, men bevisbyrden er svær at løfte. Et forhold, vi også undrer os rigtig meget over, er, at regionen hjemtager disponeringen af ambulancer uden udbud og til en pris, som er godt 3 mio. kr. dyrere pr. år end for nuværende, når den selv fremhæver ønsket om mere konkurrence. Det er da dobbeltmoralsk. Vi kan heller ikke få oplyst, hvad borgerne får i kvalitetsløft for de penge. i c hjørne pe Synd for elever 7 S for, at nogle kolleger kan få arbejde i andre regioner. For at holde flest muligt i arbejde er vi er indstillede på en meget fordomsfri drøftelse af evt. nye aftaler. De faglige repræsentanter i hele landet vil blive inddraget i det arbejde. Vores formål med dialogen er at skabe bedre balance mellem udbud af arbejdskraft og efterspørgsel. Vi har i dag via kontakter i Tyskland kunnet konstatere, at Responce allerede nu kører hvervekampagne i Tyskland, hvor de tilbyder jobs i Region Syd. Det finder vi helt og aldeles usmageligt, så længe der ikke er afklaring på, hvor mange reddere de nye kontrakter kræver. Efter vores mening kan det kun være for at øge udbuddet af arbejdskraft med henblik på at afdæmpe jeres krav i forbindelse med jobsøgningen hos Responce. Vi gør naturligvis regionspolitikerne opmærksomme på, at deres beslutning om at tildele Trekantsområdet til Responce helt sikkert vil øge arbejdsløsheden i regionen, hvis danske reddere bliver erstattet af tyske reddere. Udbud i Syd 8 Udbud i Syd Redderen › 37. årgang Fremtiden er uvis for Casper Redderelev er åben over for nye aktører, selv om han kommer fra en ”Falck-familie” Hvilke tanker farer der gennem hovedet på Falcks redderelever i Region Syd i denne tid, hvor ingen ved hvad fremtiden bringer efter det tabte ambulanceudbud? Det kan man selvsagt ikke spørge dem alle om, men Redderen har bedt 24-årige Casper Facius Christensen om at sætte nogle ord på, hvordan han oplever situationen. Han er ambulanceelev i Haderslev og har cirka et år tilbage af sin uddannelse. - Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at Falck ville miste det hele i Region Syd. Jeg hørte om det, da en holdkammerat fra skolen ringede og sagde, at nu skulle jeg vist have nyt arbejdstøj. Jeg troede, han lavede sjov, fortæller Casper Facius Christensen. Når at blive færdig I modsætning til de tre elevhold, som Falck har måttet aflyse opstart for på skolen i Esbjerg, så kan Casper Christensen glæde sig over, at han trods alt er sikker på at få sit svendebrev. - Jeg bliver færdig umiddelbart før, den nye kontrakt træder i kraft 1. september næste år. Men hvad der så skal ske, aner jeg ikke. Man får jo minimum tre måne- Nr.7 › September ‹ 2014 Udbud i Syd ders ansættelse som nyuddannet i Falck, men hvor og hvordan det skal foregå, ved jeg ikke, lyder det fra den 24-årige. 9 ”Jeg har stadig min Falck siddende på skulderen, men den er vingeskudt”. Sådan siger Fredericia-tillidsmand Kaj Erik Grinderslev, som her er på talerstolen på et RL-årsmøde. (Arkivfoto). Er mobil Han har bopæl i Lunderskov og er aktiv i det lokale brandvæsen samt i det frivillige brandkorps i Kolding. Han er rigtig glad for stationen og kollegerne i Haderslev, men ellers er der som single ikke noget, der ellers låser ham fast til det sydøstjyske område. Det meste af hans familie kommer fra Midt-Vestjylland, så skulle der vise sig en åbning i Region Midt, ville det bestemt ikke være en skidt løsning for den unge elev. Falck-familie Netop familien er medvirkende årsag til, at Casper Facius Christensen valgte at blive Falckredder. Hans far, Marius Christensen, er redder i Hvide Sande. Faderens fætter, Anton Attermann, er redder i Vejen, og dennes far er pensioneret stationsleder i Brørup/Vejen. Også Marius Christensens farbror, Villy Christensen, har været redder i Vejen. - Så jeg er uden tvivl ”arveligt belastet”. Jeg har altid gerne villet gå i min fars fodspor, og allerede da jeg var to-tre år, stod der i en sang, at jeg ville blive Falckmand, griner Casper Christensen. Omstillingsparat Det var et stolt øjeblik for både far og søn, da Casper Christensen kom ind i korpset, og han lægger ikke skjul på, at han er meget glad for Falck. - Men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kunne finde på at sende en ansøgning til en af de nye operatører og være glad for at arbejde dér. Virkeligheden er en anden, end den var en gang, og man er nødt til at være omstillingsparat i dette fag, fastslår Casper Facius Christensen, som lige som de øvrige kolleger går nogle interessante måneder i møde. - Udbuddet fylder meget for os alle sammen. Det er det, vi hele tiden taler om, og der verserer mange forlydender. Man kan godt have en lidt knuget fornemmelse i maven ind i mellem, men vi må bare håbe, at det lander bedst muligt for os alle, slutter Casper Facius Christensen. Tillidsmand begræder exit i Trekantområdet De er hurtigt fremme, Kaj Erik Grinderslev og hans ambulancekolleger i Fredericia-området. Ifølge den seneste opgørelse fra Region Syddanmark fra andet kvartal skal man i fæstningsbyen kun vente godt seks minutter i gennemsnit på ambulancen. For hele Trekantområdet er tallet godt syv minutter, og cirka en tredjedel af ambulancerne er fremme inden for fem minutter. Kun 3,6 procent af tilfældene passerer 15 minutter, mens 0,6 runder 20 minutter. Det er med andre ord en førsteklasses vare, tillidsmanden fra Fredericia, hans 26 kolleger samt de øvrige reddere i Trekantområdet leverer. De flotte resultater gør det blot endnu mere svært for den 48-årige tillidsmand at kapere, at der om et år rykker en ny operatør (Responce) ind i området. Elsker jobbet - Vi er jo ikke bare reddere – vi er Falckfolk, siger Kaj Erik Grinderslev til Fredericia Dagblad, som over et opslag sætter fokus på fredericianeren og de omvæltninger, han og kollegerne står foran. - Så længe jeg kan huske, har jeg villet være Falckmand. Jeg elsker mit job og den særlige korpsånd, der er i Falck. Det er en fantastisk arbejdsgiver, siger tillidsmanden, som er forundret over politikernes valg: - Jeg tror ikke helt, at de ved, hvad de siger farvel til. Falck har blandt andet sørget for, at der hele tiden står unge kompetente reddere klar til at tage over. De viser et socialt ansvar, som jeg er spændt på, om man har tænkt ind, da man kiggede på bundlinjen på tilbuddene, siger Kaj Erik Grinderslev til avisen. Tillidsmanden gennem seks år har selv mærket til dette. Selv om hans hjertemuskel kun fungerer med 40 procent, så er der fundet en løsning, så han stadig kan gøre fyldest som ”indhopper”, når der er huller i bemandingen på regionens stationer. Andre har bestemt - Nu står vi alle sammen med overvejelserne om, hvad der skal ske. Nogle vil sikkert søge over i det nye firma, mens andre vil trække deres efterlønsbevis. Andre vil måske benytte chancen til at vælge helt nye veje. Selv er jeg stadig chokeret, og det tager altså lidt tid at fordøje. Jeg tør ikke sige, hvor jeg ender, men det mest frustrerende er, at det ikke er mig selv, der bestemmer. Det har andre gjort for mig, og det har jeg det svært med, erkender Kaj Erik Grinderslev til Fredericia Dagblad. 10 Redderen › 37. årgang Soldatens kamp for at køre ambulance René Houbak pendler mellem Aalborg og København Af Danny Pedersen, tillidsmand station Vesterbro Inden for de sidste par år, har den økonomiske krise som ramte samfundet for et par år siden, haft en massiv indflydelse på ansættelses situation, både i Falck og i resten af Danmark. Tiden hvor en ansættelse i Falck, var ensbetydende med at man var sikret mange år frem i tiden, er endegyldigt slut. Det har resulteret i at der er rigtig mange dygtige ambulanceassistenter, som i flere år enten har været arbejdsløse, eller har kæmpet for at fastholde deres position i bl.a. Falck. De har alle hver især deres egen historie. I denne artikel fortæller vi historien om René Houbak. Sanitetssergent Historien om Renés liv og karriere, er lige så broget og fyldt med afstikkere, som den er interessant. Den tager sin begyndelse i Forsvaret, i et ønske om at kunne gøre en forskel for sine kammerater når de sammen tog på mission i Afghanistan med hold 4. Det har indtil videre betydet store oplevelser, store ofre, men også mange gode øjeblikke og stærke erfaringer. René var som sanitetssergent i 20062007 med til at uddanne et hold soldater, hvis mission var at tage af sted til krigen i Afghanistan på hold 4. Som sanitetsgruppefører havde han et naturligt fokus på førstehjælp og håndtering af massive traumer i krigsscenarier. Det betød naturligvis timevis af træning og undervisning. Uddannelsesforløbet gav René et erfaringsgrundlag som, udover at vække en massiv interesse for faget, også skulle vise sig at blive aldeles nyttigt i hans videre færd. Tapperhedsmedalje Under udsendelsen med kamptropperne, ender René´s gruppe med flere gange at måtte tage sig af meget alvorlige traumer. En af episoderne er så risikofyldt og alvorlig at han efterfølgende indstilles til at modtage Forsvarets Tapperhedsmedalje. En medalje som han bliver tildelt i 2008, et stykke tid efter han er blevet hjemsendt. - Jeg følte, og føler egentlig stadig ikke, at jeg gjorde noget ud over det sædvanlige. Jeg ser ikke mig selv som en helt. Vi løste en opgave og gjorde hvad vi kunne for vores kammerater. Alle sammen. Men der var nogen som mente at jeg fortjente lidt ekstra anerkendelse. For mig betyder det ikke det helt store, siger han. Elev hos Falck Efter hjemsendelsen var interessen for traumebehandling og førstehjælp, bestemt ikke blevet mindre. Så da René så muligheden for at lade sig uddanne til ambulanceassistent igennem Forsvaret, sprang han til og endte således som ambulanceassistent-elev hos Falck i Hvidovre i 2008. Forsvaret og Falck havde på daværende tidspunkt, en aftale om uddannelse af Forsvarets reddere og René var derfor fortsat ansat i Forsvaret, på trods af at han til dagligt bar en Falck uniform. René, som er født og opvokset i Nordjylland, fik igennem forsvaret en lejlighed i Nyboder så han og hans kæreste kunne flytte til København og passe hans uddannelse. Blandede følelser Da René modtog sit svendebrev i 2010 var det derfor med blandede følelser. På den ene side var han stolt af at have gennemført sin uddannelse, men på den anden side vidste han at han var færdig med Forsvaret. Drømmen var skiftet til kun at dreje sig om arbejdet som ambulanceassistent hos Falck. Desværre, indebar aftalen med forsvaret ikke fastansættelse i Falck efter endt uddannelse. René vendte derfor tilbage 11 Nr.7 › September ‹ 2014 til Forsvaret. Men sagen var klar. Han ville køre ambulance. Da han sagde sit job i Forsvaret op, vidste han at det ikke ville blive nemt at komme ind hos Falck igen. - Men det var det jeg skulle. Så efter at have fået afslag hos Falck, vidste jeg at det vigtigste for mig var at holde mig opdateret, bruge mine evner og holde mig i branchen, fortæller René. - Den eneste vej frem, var at finde et job hos et firma der lavede noget der ligner ambulancedrift og så ellers bare blive ved med at søge hos Falck, tilføjer han. Søgte utallige gange I december 2010 var René heldig at få et job i Rescue Safe, som udover at køre sygetransport også af og til havde nogle ambulanceture. - Det var ikke som at være ansat i Falck, men det lugtede af den branche som jeg så godt kunne lide og så gav det mig en platform til at kunne søge tilbage til Falck, husker han. Han søgte, gentagne gange, på alle de ledige stillinger han kunne opsnuse. - Det var en lang og sej kamp, som flere gange føltes håbløs. Men til sidst var jeg heldig. Jeg havde søgt en stilling som autoredder hos Falck i Hvidovre. Men da jeg kom til samtale, kunne tillidsrepræsentanten tydeligt huske mig. Hun var helt indædt på at jeg skulle tilbage til Falck og køre ambulance. Det bedste hun og stationslederen kunne gøre for mig i situationen var dog at tilbyde mig en plads på en ST vogn. Jeg blev rigtig glad og takkede ja med det samme, husker han. Kontrakt i assistance Så i juni 2011 var René igen ”hjemme i Falck” som han siger. På en kontrakt i assistance. Men med et rigtig godt udgangspunkt for på et tidspunkt at komme tilbage på en ambulance: - Arbejdet på en ST vogn er vigtigt for samfundet og jeg synes at det er rigtig hyggeligt at køre rundt med min makker, men mine ambitioner lå helt sikkert stadigvæk i retning af ambulancetjenesten. Selvom René fortæller, at han aldrig har været i tvivl om at kampen for ansættelse hos Falck er den rigtige for ham, har det ikke været uden personlige afsavn: - Efterhånden som tiden gik, begyndte både jeg, men i særdeleshed også min kæreste, at savne vores familie og livet i Nordjylland som vi havde efterladt. På et tidspunkt blev det så massivt, at vi ikke længere kunne lade være. Det rigtige hus, med den rigtige grund, dukkede op og så kunne jeg ikke længere holde min kæreste i København, siger han. Pendlede Aalborg-København Drømmen om ambulancen forsvandt dog ikke af den grund. René begyndte derfor at pendle frem og tilbage mellem Aalborg og København for at passe sit arbejde. Strategien havde ikke ændret sig undervejs: - Jeg forsøgte at gøre alt hvad jeg kunne. Der var ikke en ledig plads i emergency, som jeg ikke søgte. Men jeg blev aldrig taget til overvejelse, da jeg jo arbejdede på en assistance kontrakt. Der var dengang, som i dag, mange assistenter som gik og ventede på at få en plads i emergency. Sådan gik det i næsten et år, indtil jeg endelig blev indkaldt til en samtale på station Vesterbro. Tillidsrepræsentanten og stationslederen havde hørt om min situation og syntes at jeg skulle have en chance. Jeg tror ikke de forventede særligt meget, men samtalen må have gået godt for de tilbød mig en fast plads som ambulanceassistent, beretter René Houbak, som startede på station Vesterbro i september 2012. Job i Nordjylland? Så hvad er næste skridt? René fortæller: - Selv om jeg er rigtig glad for min nuværende stilling, så er der efterhånden mange ting på hjemstavnen som trækker i mig. Jeg blev for nyligt far til en lille pige, så min kone synes ikke altid det er så sjovt, når jeg er væk flere dage af gangen. Jeg synes bestemt heller ikke det er rart at være væk fra min familie, men det er svært at give slip på drømmen når jeg, på trods af al modgang, er nået så langt som jeg er. Jeg har stået på forflytningslisten, for at komme hjem, i næsten 2 år, men det er desværre ikke meget der sker på den. Drømmen er selvfølgelig at komme tilbage til Nordjylland og arbejde, ideelt set på en ambulance, men jeg har forståelse for at det kan blive svært. Så nu er jeg tilbage i ansøgningsbunken. Forhåbentlig kan det lade sig gøre at komme hjem inden for en overskuelig fremtid. Desværre har jobsituationen over hele landet i de seneste par år, ikke levnet meget mulighed for at rokere rundt imellem landsdelene. Man kan kun håbe, der igen på et tidspunkt bliver mulighed for at hjælpe reddere som René og andre i hans situation, med at komme tilbage til et arbejdsliv, som både er godt for redderen og familien. Redderen besøgte i 2010 Sanitetskompagniet i Aalborg, hvorfra dette arkivfoto stammer. Redderen › 37. årgang Hvordan har vi Falck-folk det? Falck gennemfører nu en organisationsundersøgelse fra 17. september – 8. oktober 2014. Netop i tider med mange forandringer er det vigtigt, at vi bestræber os på at lytte til hinanden. Ledelsens beslutninger skal ikke træffes på baggrund af gisninger, fornemmelser og antagelser – vi vil gerne vide, hvordan kollegerne har det, ligesom vi gerne vil have kendskab til jeres synspunkter. Du får sendt spørgeskemaet på mail og besvarer via et link. I samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll har vi udarbejdet et spørgeskema, som vi vil bede dig om at udfylde. Ligesom i 2008 og 2010 er det naturligvis helt anonymt! Med dit bidrag kan vi gøre Falck til en endnu bedre arbejdsplads. Det tager ca. 10 minutter, men det kan få stor betydning for Falck – både lokalt og på landsplan. Vi har udarbejdet spørgeskemaet i samarbejde med både ledelse og medarbejderrepræsentanter. Nogle af spørgsmålene er de samme som i sidste undersøgelse fra 2010, så vi kan sammenligne resultaterne. Andre spørgsmål er nye, så de afspejler den tid, vi befinder os i. Til sammen har de alle det formål at give os et billede af, hvordan det er at være en del af Falck i dag. Vi glæder os meget til at høre din mening. Spørgsmål og svar Hvorfor gennemføre en organisationsundersøgelse midt i udbudstiderne? En undersøgelse som denne er lang tid undervejs og der sker hele tiden noget i Falck, som på den ene eller anden måde vil påvirke svarene. Det er vigtigt for os at vide hvordan I har det, også i de svære tider. Jeg besvarede spørgeskemaet i 2010, men har ikke oplevet at tingene ændrede sig af den grund? Organisationsundersøgelse er en chance for at påvirke tingene lokalt, regionalt og landsdækkende og skabe udvikling. Og din stemme vil blive hørt, også selvom det ikke er givet, at lige netop dine forslag bliver gennemført. Men når alle stemmer lægges sammen, er det med til at påvirke den retning, virksomheden tager. Bliver resultaterne offentliggjort? Koncernens hovedresultater bliver offentliggjort på intranettet medio november 2014. Herudover vil tilbagemeldingen foregå lokalt i afdelingerne mellem den enkelte leder og dennes medarbejdere inden udgangen af året. Lise Pagh, HR-chef Hvornår foregår undersøgelsen? Fra onsdag den 17. september til og med onsdag den 8. oktober 2014 (online spørgeskema). Hvem deltager i undersøgelsen? Som udgangspunkt omfatter undersøgelsen alle medarbejdere. Dog har vi vurderet, at man som timelønnet/deltidsmedarbejder med lavt timeantal kan have svært ved at besvare spørgsmålene, og man får derfor ikke tilsendt linket til spørgeskemaet. Er min besvarelse anonym? Ja, der er ingen tvivl om anonymiteten. Det er kun Rambøll, der har adgang til de indsamlede data, og Falck vil ikke modtage oplysninger om individuelle besvarelser. Derimod vil Falck modtage rapporter med overordnede tal og kommentarer. Jeg har flere ansættelsesforhold – skal jeg udfylde flere spørgeskemaer? Nej, det skal du ikke. Mange af vore medarbejdere har flere ansættelser, men man skal kun besvare ét spørgeskema med angivelse af hovedbeskæftigelse, ligesom man bedes besvare spørgsmålene ud fra sin hovedbeskæftigelse. Nr.7 › September ‹ 2014 13 14 Redderen › 37. årgang Elevgame satte Knap 50 elever fra Danmark og Norge dystede og hyggede sig på Langvang - Hvis man planlægger et sensommerbryllup, så bør man måske lige drøfte datoen med Andreas. Sådan lød det med et smil fra en af deltagerne, da Langvang i Randers for fjerde gang dannede rammen om Elevgame. Baggrunden var, at initiativtager Andreas Gorm Nørregaard Toft og de øvrige arrangører tilsyneladende har usædvanligt fine forbindelser til vejrguderne. Igen i år var det tørvejr, sol og lune temperaturer, der prægede Elevgame, som denne gang satte rekord med omkring 50 deltagere. De kom fra Region Midt, Nord, Syd samt en håndfuld fra Sjælland/København og en håndfuld fra Norge. Næsten på max - Det er en stor tilfredsstillelse med den flotte tilstrømning. Sidste år var vi ude med et lille hjertesuk, fordi vi var lidt for få og desuden savnede de lidt ”ældre” elever. Men i år er det gået strygende – faktisk kan vi ikke være ret mange flere, for så bliver der for mange hold og dermed for mange øvelser at veksle imellem, lyder det fra Andreas Gorm. 110 i alt Som ved tidligere år var et stort korps af kolleger, ledere, sygeplejersker, jordemødre, venner og bekendte, politifolk, brandmænd med videre mødt op for at hjælpe til som dommere, figuranter og hjælpere. Alt i alt havde cirka 110 personer valgt at afsætte lørdagen til Elevgame som deltagere eller officials. Falck havde ved at stille øvelsescentret Langvang til rådighed og på mang- foldige andre måder ydet hjælp og støtte til begivenheden, og det samme havde Reddernes Udviklingssekretariat med 50.000 kroner. Bliver rystet sammen Den tidligere Aarhus-redder Rasmus Krogh, som nu kører i Hvidovre, kunne dagen igennem registrere, hvad Elevgame OGSÅ handler om, nemlig at ryste folk sammen på tværs af regionsgrænser og arbejdsgiverforhold. - Jeg var dommer ved en PHTLSlignende øvelse og en kortbogsøvelse, som også handlede meget om kommunikation. Og det er helt tydeligt, hvordan holdene taler mere og mere sammen, efterhånden som vi kommer op af dagen. Det tager vi naturligvis også hensyn til i vores pointgivning, fortæller Rasmus Krogh. Han kunne også konstatere den store forskel mellem samlingen om morgenen, hvor der er meget stille, og den afsluttende samling om eftermiddagen, hvor der tales og grines højlydt ved alle bordene i lokalet. 15 Nr.7 › September ‹ 2014 deltagerrekord Dette hold løb med sejren og "Den gyldne ambulance". Det er Jacob Rasmussen (Hovedstaden), Furkan Kekeskin (Ribe), Peter Hasselby (Haderslev), Mathias Clausen (Aabenraa) og Morten Frederiksen (Grenaa). 16 Redderen › 37. årgang Aflysning på Sjælland Martin Egegaard og deltagerne fra København/Sjælland var tidligt oppe for at være klar i Randers lørdag morgen. Den 12.-13. september skulle Jonstruplejren ved Ballerup havde dannet rammen om en Østdansk udgave af Elevgame. Men trods en ihærdig indsats fra en række gode kræfter og stor velvilje fra ledelsen/DPC, kunne der kun mønstres 17 tilmeldinger, hvilket var noget under de fornødne minimum 30 deltagere. Så derfor måtte arrangørerne aflyse weekenden og med ret kort varsel framelde lejren, forplejningen, de mange frivillige hjælpere med videre. Lidt skuffede - Vi er selvfølgelig lidt skuffede over den manglende opbakning. Både på vegne af alle dem, der har hjulpet med at planlægge weekenden, og på vegne af de elever, som gerne ville have deltaget, fortæller redder Martin Egegaard, som var primus motor på projektet sammen med kollegaen Theis Hansson. Duoen havde ellers spurgt sig for blandt mange elever, blandt andet på skolen i Hillerød. Og tilbagemeldingen var dels, at der var bred interesse for at deltage, og dels at man gerne ville have et todages arrangement, så man endnu bedre kunne have det sociale i højsædet. Som et lille plaster på såret stillede Falck og RUS et køretøj til rådighed, så Martin Egegaard og en håndfuld elever fra Sjælland/Hovedstaden tidligt lørdag morgen kunne trille mod Jylland og deltage i Elevgame i Randers. 17 Nr.7 › September ‹ 2014 Det norske hold scorede en flot tredjeplads på ”udebanen” i Langvang. Norske deltagere var vilde med Langvang Elever og lærere fra skole i Sydnorge havde et godt ophold i Danmark Som noget nyt var der udenlandsk deltagelse på årets Elevgame, nemlig et hold bestående af fem ambulanceelever og to faglærere fra Lillesand i Norge. Holdet fra Møglestu Videregående Skole ledes af danske Jeanette Friis Pedersen. Hun kommer fra Esbjerg, og på den måde er der skabt et udvekslingsprojekt mellem EUC Vest i Esbjerg og skolen i Norge. Det har blandt andet udmøntet sig i, at et par af arrangørerne af Elevgame – med støtte fra RL's Studierejselegat – har været i Norge for at opleve en øvelse, som minder lidt om den danske. Den er dog tværfaglig, da også politi, sygeplejersker og brandvæsen deltager. Fantastisk område De syv nordmænd ankom til Danmark onsdag den 4. september, og dagen efter kørte de med på ambulance- og lægebilsvagter primært i Aarhus-området. Gruppen, som boede i et sommerhus i Glesborg på Djursland, slappede af med hygge og shopping i Aarhus om fredagen, inden det gik løs med Elevgame lørdag. Faglærer Lars Erik Ulstein var begejstret for arrangementet og for rammerne i Langvang: - Det her er et helt fantastisk øveområde. Vi har slet ikke noget tilsvarende – ikke en gang noget, der kommer tæt på, konstaterede faglæreren. Forskelle og ligheder Det var utrolig spændende for både elever og faglærere at opleve både ligheder og forskelle i den måde, danske og norske ambulancefolk angriber opgaverne på, fortalte han. - I Danmark er der meget faste procedurer, hvor vi i Norge i højere grad selv skal vurdere situationen fra gang til gang. Det har været meget spændende og lærerigt at køre med på vagter – og at deltage i Elevgame. Det er virkelig godt organiseret, med gode cases, god forplejning og – typisk dansk – med masser af hygge, smiler Lars Erik Ulstein. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Eksempel på Bronte RC25-S 18 Redderen › 37. årgang RAV sætter projekter på pause grundet ebola TUNISIA Redder Af Verden følger situationen i Vestafrika tæt MOROCCO Af Jarl Udsen, formand for RAV ALGERIA I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Efterfølgende kom der rapporter om ebolavirus (EVD) i følgende lande; Sierra Leone, Liberia og Nigeria. I Nigeria er der dog endnu ikke tegn på smittespredning i samfundet. Det er en alvorlig international folkesundhedsmæssig krisesituation, som hele verden følger udviklingen tæt af. Det er derfor klart, at Redder af Verden (RAV) har øget fokus på Udenrigsministeriets rejseanbefalinger, samt at RAV følger WHOs rapporteringer dagligt. LIBYA WESTERN SAHARA MAURITANIA NIGER MALI SENEGAL CHAD GAMBIA GUINEABISSAU BURKINA FASO GUINEA BENIN NIGERIA SIERRA LEONE IVORY COAST LIBERIA TOGO GHANA CENTRAL AFRIC CAMEROON EQUATORIAL GUINEA SÃO TOMÉ AND PRÍNCIPE GABON ANGOLA REPUBLIC OF THE CONGO DEMOCR OF ANGOLA VE ER FV RD AF DE RA E ER DE D B N N RE R ED D NAMIBIA R DA D AR AN MA NM K K SOUT 19 Nr.7 › September ‹ 2014 Vi har konfereret med oversygeplejerske Annette Hartvig Christiansen, diplom i rejsemedicin, afdelingen for Infektionsepidemiologi. Vores henvendelse gik på, hvor risikabelt vores projekt kunne blive, er konfereret med afdelingslæge Peter Andersen, afdelingen for Infektionsepidemiologi, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, Statens Serum Institut (SSI). Møder om situationen Bestyrelsen har afholdt møder omkring ebola situationen, således vi har kunnet have en klar handlingsplan, hvis situationen bliver ændret i RAVs projektområder. Hold 1 der netop er vendt hjem fra Senegal, beretter om stor bevågenhed, højt informationsniveau, og intet mistænkeligt set eller hørt. Førstehjælpsprojekt Senegal er da heller ikke i risikoområdet, som hospitalsmiljøer er især i de ramte lande iflg. WHO og SSI. Men RAV har alligevel taget konsekvensen, og den 9. august valgte RAV at udsætte et ”Projekt Eksperthjælp” på ubestemt tid. Dette udvekslingshold af anæstesilæge og sundhedsplejerske, skulle have deltaget i Eksperthjælp på regionshospitalet i byen Ziguinchor i den sydligste del af Senegal. Senegal grænser her op til Guinea, hvor der her har været tilfælde af EVD smittede. Frem til den 31. august var der registreret 1553 dødsofre. WHO har registreret godt 3069 smittede. I Sierra Leone, har præsidenten fyret sundhedsministeren og indsat en stedfortræder, for at skabe en mere effektiv håndtering af ebolabekæmpelsen. Den 29. august kom det frem, at en studerende fra Guinea blev indlagt på hospital i Dakar i Senegal med ebola. Jeg blev lørdag kontaktet af formanden for Karambenor Danmark (vores samarbejdspartner), om at denne patient er i bedring. Sidy Bardji har tidligere orienteret RAV om Senegals position i bekæmpelsen af Ebolasmittede i hele Vestafrikaregionen. Det er en kendsgerning, at Dakar ( hovedstaden i Senegal) huser forsknings centeret Pasteur som modtager daglige prøver fra de lande hvor Ebolaen hærger. Dilemmaer RAV har haft nogle dilemmaer at arbejde med. Fra en side, kommer der følelser ind som en vægtig problemstilling. Det spiller naturligvis ind, at RAV arbejder frivilligt, og derfor ikke skal eller vil tvinge medlemmerne afsted. Der er derfor heller ingen konsekvenser for medlemmers udmeldinger af projekterne ved utryghed, de vil naturligvis fortsat komme i betragtning ved andre projekter. Det er nødvendigt med denne klare udmelding, eftersom der naturligvis kan være en del utryghed og viden baseret på forkerte oplysninger, bl.a. fra medierne. En af de seneste havde Ekstra Bladet med store overskrifter annonceret, at Berlin er i ebola alarmberedskab på grund af en afrikansk kvinde der faldt om på jobformidlingen. Det viste sig blot at være malaria kvinden havde fået. For nylig fandtes en patient med symptomer på ebola i Sverige, men også her var det ikke ebolasmitte. Spørgsmål til RAV fra medlemmer og udvalg er bl.a. gået på, om førstehjælps projektet i Senegal ikke burde indstilles, indtil en stabil EVD situation findes. Umiddelbart var det jo en glimrende og nem løsning på hele dilemmaet, men alligevel ikke særligt loyalt over for projektet og hele apparatet der er sat i værk. Derfor betyder det, at vi følger myndighedernes klare rejserestriktioner, og bruger EVD krisen som et tema under undervisningen. Skelsættende Der vil af og til komme situationer midt under et projekt, der gør at bestyrelsen eller projektudvalg hurtigt skal sætte sig sammen. Dette har vi muligheden for at gør via vores nye Lync videokonference vi har gennem Microsoft. Det er et fantastisk godt redskab, som på effektivt nærværende vis, kan lave øjeblikkelige ændringer i processen. Den 31. august sætter bestyrelsen sig igen sammen og vurderer situationen vedr. en mindre ændring i projektet. ADASEC har bedt RAV og Karambenor Danmark om projektdeltagere fra regionssygehuset i Ziguinchor indgår i undervisningen med hold 2. Fremover vil tovholderen have et større informations niveau mellem deltagende projektdeltagere, projektudvalg og bestyrelsen. Bestyrelsesmødet den 31. august, blev alligevel et skelsættende møde. Efter projektdeltagere har udtrykt bekymring for at deltage, har bestyrelsen taget den endelige beslutning, at stoppe projektet i Senegal med øjeblikke virkning, og sætte det på pause til en mere stabil situation kan erkendes igen. Dette set i lyset af, at Fakta om ebola: • Smitter via blod og sekret. • Op til 21 dages inkubationstid • Der findes ingen vaccine eller behandling endnu. Vaccine er dog under test. • Op til 90 % af de smittede dør. • Man mener at virus findes naturligt i den afrikanske frugtflagermus. en patient har krydset grænsen til Senegal, og registreret med ebolavirus i sig på hospitalet i Dakar. Det stiller igen spørgsmålet; hvor mange er der egentlig kommet over grænsen med ebolavirus i sig? Da ebola er en ufattelig farlig sygdom at få, og patienter endnu med stor sikkerhed vil dø af den, så ser RAV det nødvendigt at indstille førstehjælpsprojektet i Senegal, men også alle øvrige projekter i Afrika blev sat på pause. Der udmeldes nu til samtlige projektdeltagere om bestyrelsens beslutning, og der vil orienteres om den aktuelle situation på hjemmesiden og på nyhedsbreve. Håber på bedring Det er sådan med følelser og frygt, de menneskelige hensyn kan ikke her gradbøjes. Vi kan have forskellige grænseværdier for smertegrænsen, og her er vigtige hensyn taget til efterretning. Derfor blev beslutningen taget, inden en situation ville opstå, og skulle ekspederes. Vore samarbejdspartnere får nu besked om beslutningen, og vi håber naturligvis på snarlig bedring i de ramte lande, og kontrol på situationen. RAV beklager meget overfor sine medlemmer der har sørget for den nødvendige frihed, og ikke mindst for de nye afrikanske førstehjælps aspiranter. TUNISIA 20 Redderen › 37. årgang MOROCCO Seneste nyt om situationen i Vestafrika ALGERIA LIBYA EGYPT Der er siden vi i bestyrelsen vedtog et midlertidigt stop for alle projekter i Afrika, opdateringer; I slutningen af juli blev det første tilfælde af ebola påvist i Lagos i Nigeria hos en rejsende fra Liberia. Dette tilfælde resulterede i smitte af flere andre personer i Lagos. Forleden rapporterede WHO om en ny smittekæde i Port Harcourt i Riverstate, Nigeria, med flere bekræftede tilfælde. Dermed er der sandsynligvis lokal smittespredning i dette område. WESTERN SAHARA MAURITANIA Vedrørende antal smittede NIGER og døde: Verdenssundhedsorganisationen WHO meddelte den 30. august, at der var påvist ebola hos én patient i Senegal, som var CHADer dog siden blevet raskmeldt, og der kommet til landet fra Guinea. Vedkommende er ikke tegn på smittespredning i samfundet. SUDAN MALI SENEGAL GAMBIA GUINEABISSAU BURKINA FASO Ifølge WHO er der pr. 6. september kendskab til 4.269 tilfælde fra de fire lande BENINLeone, Guinea, Liberia og Nigeria), heraf er 2.288 døde. (Sierra GUINEA NIGERIA SIERRA LEONE IVORY COAST LIBERIA TOGO WHO vurderer at der reelt er mange flere tilfælde og dødsfald, da deres opgørelser GHANA kun dækker de sygdomstilfælde, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet. CENTRAL AFRICAN REPUBLIC CAMEROON UGANDA EQUATORIAL GUINEA En beretning fra Senegal SÃO TOMÉ AND PRÍNCIPE GABON REPUBLIC OF Det var med en del nervøsitet taskerne THE CONGO ANGOLA DE E ZIMBABWE N RE D Dennis Kron Pedersen, Frederikshavn, og Maibritt Midjord Jansen, Faaborg, fortæller her om deres udsendelse gennem Redder Af Verden til Bignona i Senegal i august V R AF ERD KE blev pakket til Senegal turen i august RWANDA 2014. Vi var to assistenter der blev sendt BURUNDI af sted, og nervøsiteten DEMOCRATIC REPUBLICvar delvist OF THE grundlagt på CONGO de forventninger der var til projektet, både os og eleverne. Denne TANZANIA nervøsitet blev allerede manet til i jorden første dagen, da vi mødte 15 tilmeldte lærere til projektet plus 5 ekstra folk, der fandt projektet meget interessant, og gerne ville høre nærmere. ANGOLA MALAWI Da viden omkring førstehjælp gerne skulle nå ud til så mange mennesker ZAMBIA MO som muligt, blev de 5 ekstra folk hurtigt budt velkommen til kurset og der var NAMIBIA BOTSWANA DANMARK SWAZILAND LESOTHO SOUTH AFRICA 21 Nr.7 › September ‹ 2014 fremmøde af 20 elever hver dag kl. 9 resten af ugen, både til stor glæde for underviserne, men også til stor glæde for de lokale samarbejdspartnere. Stor gæstfrihed Rejsen frem til byen Bignona foregik problemfrit. I lufthavnen i Dakar blev vi modtaget af en samarbejdspartner, som hjalp os videre på rejsen til Ziguinchor. I lufthavnen i Ziguinchor blev vi modtaget af Bouba, som er formand for ADASEC, foreningen som Redder af Verden (RAV) samarbejder med. Efter en mere eller mindre turbulent køretur til Bignona kom vi frem til Taffas private hjem, hvor vi var indkvarteret under opholdet i byen. Gæstfriheden i hjemmet var stort, og det var en skøn oplevelse at blive indkvarteret lokalt og på den måde opleve Senegal på en anden måde, end hvis man havde boet på et hotel. Den første dag i byen blev brugt på rundvisning hos byens højere embedsmænd, her i blandt; Politidirektøren, Hospitalsdirektøren, Borgmesteren, Skolelederen. Dagen igennem var meget ceremoniel, og gav en antydning for Dennis og Maibritt, at det var et værdsat projekt og vi glædede os endnu mere til at komme i gang med undervisningen. Ikke bedrevidende Da vi ikke på forhånd kendte elevernes niveau, startede vi den første rigtige undervisningsdag med grundlæggende forståelse for anatomi og fysiologi. til, hvad de kunne gøre hvis der skete en ulykke. Under de praktiske øvelser var eleverne heller ikke bange for, at rette på hinanden eller spørge hinanden til råds. Dette bevidnede at de havde opfattet det vi havde lært dem, og også kunne videregive informationerne. Nåede langt Det blev hurtigt klart for os, at de alle havde læst på universitetet og havde en generel fornemmelse for anatomien og fysiologien. Dog blev vi begge overrasket over at opdage, at sygdomme som epilepsi blev betragtet for en smittende forbandelse, og at de ved forbrændinger hældte æg eller olie på vedkommende. Men som ugen skred frem, så fik de lært HLR, nødflytninger, stabilt sideleje, R.I.C.E og meget andet. I undervisningen lagde vi stor vægt på, at de ikke skulle føle at vi kom, som bedrevidende danskere, men at vi som fagfolk gerne ville komme med gode råd Den sidste undervisningsdag sluttede af med repetition af den forgangne uges stof, og vi som undervisere kunne ikke lade være med at smile og være tilfredse med, hvor langt eleverne var nået på 5 dage. Derfor kunne vi, sammen med Bouba, med stolthed udlevere diplomer til samtlige 20 elever som symbol på deres store indsats. Under vores ophold i regionen Casamance er vi blevet mødt med utrolig stor gæstfrihed og taknemmelighed fra befolkningen. De udviste alle stor glæde for projektet, og for det arbejde Redder af Verden og Karambenor-Danmark yder i området. 22 Redderen › 37. årgang Præhospital forskning – findes det i Danmark? Af Pernille Lykke Kristiansen, sekretær i RL Gode idéer kommer lige så ofte nedefra som oppefra. På det præhospitale område opstår idéerne til gode forskningsprojekter derfor ikke sjældent hos en redder, som i sit daglige arbejde i ambulancen får øje på enten mangler eller nye muligheder for at udvikle faget, men mangler et sted at henvende sig med sin idé. Man kan selvfølgelig gå til ledelsen, der som regel er lydhør og interesseret i udviklingen af faget. Men drejer det sig om idéer, der kræver ny forskning, har Falck som privat aktør på området ikke den store indflydelse og kan heller ikke selv sætte forskningsprojekter i gang, da virksomhedsfinansieret forskning af denne type generelt ikke anerkendes i den videnskabelige verden. Men hvor skal man så gå hen? Og hvem har egentlig ansvaret for, at der bliver lavet ny forskning inden for det præhospitale område i Danmark? Forskning som kunne gøre den præhospitale indsats endnu bedre og effektiv og – hvem ved – måske endda med samfundsøkonomisk gevinst i form af besparelser. Det ville gavne os alle sammen, både reddere, politikere og almindelige borgere. Det er ikke nogen hemmelighed, at de danske ambulancereddere er nogle af de dygtigste og bedst uddannede i verden. Og når man kigger i bakspejlet på den udvikling, det præhospitale område og især redderfaget har gennemgået herhjemme i de sidste par årtier, kunne man forvente, at det var et område med stor forskningsaktivitet og mange projekter. Men det er desværre ikke tilfældet. Bevares, man kan da finde enkelte projekter hist og her, og i Region Midt forsøger de sig endda med et årligt forskningssymposium, hvilket bestemt er prisværdig. Men i det store hele er det ikke rigtig noget, der batter. Og det er egentlig underligt, da den præhospitale indsats jo i øvrigt nyder stor bevågenhed. Tænk bare på alle de ressourcer, der bliver brugt i forbindelse med ambulanceudbuddene fra både regionernes og budgiveres side. Tænk på den store mediedækning i forbindelse med 1813-ordningen i Region Hovedstaden og alle de andre ’sager’, der har med området at gøre. Burde Danmark så ikke ligge i spidsen for den præhospitale forskningselite? For det er vel ikke nok, at vi ved, at vi er gode, men ikke hvorfor vi er gode, eller hvordan vi kan gøre indsatsen endnu bedre? Fra politisk hold er ambitionsniveauet generelt højt, når det kommer til forskning. I sit regeringsgrundlag fra 2011 skriver vores nuværende regering således, at ”vi skal prioritere forskningen, så vi kan udvikle ny viden og nye produkter og ydelser. Vi skal sætte fokuseret ind for at blive endnu dygtigere. […] Bedre og mere uddannelse og forskning er afgørende for at sikre vækst og velstand i fremtiden. ” Det er jo principielt svært at være uenig i, og der er da tilsyneladende også bred politisk enighed herom. I 2007 skrev den daværende VK-regering således i sit regeringsgrundlag, at ”Danmark skal være et af verdens mest idérige og innovative samfund. Og vi skal fortsat være i front, når det gælder om at omsætte ny viden og nye idéer til produktion og arbejdspladser i både nye og eksisterende virksomheder.” Og der kan findes mange, mange flere eksempler. Eksem- pler hvor ord som ’forskning’, ’innovation’ og ’kreativitet’ kæmper om pladsen, men også hvor de lægges til grund for økonomisk vækst og udvikling. Så hvorfor har vi i Danmark ikke et forskningsmiljø på det præhospitale område? For det er tilsyneladende det, der skal til. Et forskningsmiljø. Og den slags tager tid at skabe, og man har som udefrakommende – dvs. uden for universitets- og forskerkredse – åbenbart ikke de store muligheder for hjælpe på vej. Forskningsmiljøer opstår gerne lidt af sig selv, når tilpas mange forskere uafhængigt af udefrakommende faktorer begynder at interessere sig for et område, begynder at arbejde sammen osv. Men kan det virkelig være rigtigt? Som samfund har vi dårligt råd til at vente på noget, som muligvis aldrig kommer til at ske. Og hvorfor skulle det ikke være muligt at hjælpe udviklingen i gang? Hvis regionerne eller universiteterne – alene eller i et samarbejde – satte sig for at skabe et center for præhospital forskning, er det svært at forestille sig, at det med finansiering og administration i ryggen ville være svært at tiltrække interesserede forskere. Selvfølgelig er den slags tiltag besværlige at få i gang og ikke mindst dyre, men så må man huske på muligheden for at søge eksterne midler til medfinansiering. Fx uddeler Lundbeckfonden hvert år flere hundrede millioner kroner til videnskabelige formål inden for sundheds- og naturvidenskaberne, og de fremhæver endda forskning i præhospitalsbehandling som et af de prioriterede områder, de helst støtter. Hvis ikke vi blot skal slå os til tåls med at vente på, at den præhospitale forskning skal opstå af sig selv, vil udviklingen af et præhospitalt forskermiljø altså kræve, at nogen – hvad enten de kommer fra regionerne eller universiteterne – beslutter sig for at sætte udviklingen i gang, faciliterer og skubber på. Og selvom det i opstartsfasen givetvis vil kræve nogle ressourcer, er én ting helt sikker: Vi har ikke råd til at lade være. Nr.7 › September ‹ 2014 Nyhedsbrev fra RUS 23 Siddende sygetransport i Danmark - status og perspektiver Reddernes Udviklingssekretariat igangsætter i disse måneder en undersøgelse af organiseringen af den siddende sygetransport i Danmark. Formålet er at rejse en debat om kompetenceudvikling og organisering af sygetransporten, set i lyset af de forandringer som sker på området. Der er sket en forenkling af hele taxireguleringen, idet der indføres en universaltilladelse, der erstatter det tidligere tilladelsessystem, der rummede flere varianter. Dette betyder at alle vognmænd med ”universaltilladelse” også vil have mulighed for at foretage siddende patienttransport, og der afprøves i dele af landet nye modeller for hvordan den siddende sygetransport kan organiseres. Men meget er også som ”det plejer”: Arbejdet udføres af medarbejdere, der har erhvervet deres kompetencer gennem en instruktion eller sidemandsoplæring og erhvervelse af fører- og kørekort. Arbejdet udføres som hovedregel uden kontakt til kolleger; det er alene-arbejde. Projektet skal undersøge medarbejdernes arbejdsmiljøforhold med fokus på arbejdets organisering, tekniske hjælpemidler og medarbejdernes kompetencer. Sigtet er at pege på forebyggende foranstaltninger, der kan gavne medarbejdernes psykiske og fysiske helbredstilstand, såvel som forholdene for patienterne. Transport- og sundhedsydelse. Enten-eller, eller Både-og? Der er megen fokus på hvordan vi kan skabe bedre sundhedstilbud for borgere i Danmark, blandt andet gennem struktureret kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle eller gennem indførelse af nye teknologier, som eksempelvis velfærdsteknologi. Samtidig kommer der stadig mere opmærksomhed på betydningen af et godt og smidigt samarbejdende sundhedsvæsen på alle niveauer. Mellem kommuner og regioner, mellem forskellige faggrupper, samt ikke mindst i en hurtig og smidig omstilling i mellem de forskellige (behandlings-)tilbud en syg eller svækket borger tilbydes. Patienter skal hurtigere udskrives, nye behandlingstilbud kan ydes i hjemmet, og borgere skal tilbydes en sammenhængende indsats som mobiliserer deres egne ressourcer i et aktivt, levet liv. Transporten af patienter er en ikke uvæsentlig del af hele den palette af ydelser, en borger kan mødes. Og en effektiv drevet siddende sygetransport er udslagsgivende for oplevelsen af kvalitet og sammenhæng. For en del borgere er det at have kontakt med den siddende sygetransport en fast del af deres hverdag. En del patienter transporteres flere gange. Det kan være dialysepatienter, for hvem denne transport kan forekomme flere gange ugentligt. Eller det kan være kræftpatienter, der er i gang med et længerevarende behandlingsforløb. For alle disse patienter gælder, at de har krav på en sikker og kvalificeret ydelse til tiden og på højt niveau. løber indtil juni 2015, hvor projektet afsluttes med en formidlingskonference. Projektet vil løbende kunne følges via dette link www.teknologisk.dk/35294, eller på facebook siden www.facebook.com/ Reddernesudviklingssekretariat. Har du input til undersøgelsen eller ønsker du at vide mere om den, er du velkommen til at kontakte undersøgelsesleder Eva-Carina Nørskov, Teknologisk Institut på tlf.: 7220 2396, eller mail: [email protected]. Du kan også kontakte projektansvarlig Mikkel Andersen, Reddernes Udviklingssekretariat, mail: [email protected] ! Eventuell e komme ntarer eller spø rgsmål ti l siden her bede s rettet til RUS' sek retariat. Flere vinkler på samme sag. ”Vi går i gang med denne undersøgelse for Reddernes Udviklingssekretariat fordi vi på Teknologisk Institut er interesseret i at bidrage med ny viden til en kvalificeret debat om vores sundhedsvæsen. Når vi gennemfører analyser motiveres vi af at se på et felt fra alle vinkler og med dette projekt får vi mulighed for at se nærmere på en del af sundhedsvæsenet der normalt ikke er så meget fokus på. Vi får ydermere mulighed for at undersøge det gennem patienters og borgeres øjne, idet disse grupper vil blive direkte inddraget i undersøgelsen. Undersøgelsen er kvalitativ og vil blandt andet formidle erfaringer fra brugerne af den siddende sygetransport, ligesom medarbejdere og ledere samt interesseorganisationer vil give deres bidrag til undersøgelsen”, fortæller seniorkonsulent Eva-Carina Nørskov, som skal stå for undersøgelsen. Undersøgelsen igangsættes nu og Hvis du har spørgsmål til Reddernes Udviklingssekretariat, kan du sende dem til en af konsulenterne, og vi vil svare her i bladet. Mikkel Andersen Mobil: 40 19 20 51 Email: [email protected] Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved M e d i e i n f o r m at i o n UMM ID-nr. 42 506 Størrelse B x H (Højformat) B x H (Tværformat) Helside 210 x 297 mm + 3 mm til beskæring Bagside 135 x 220 mm Pris kr.10.225,- kr. 6.500,- A str. (1/1) 185 x 257 mm kr. 7.800,- B str. (1/2) 121 x 257 mm 185 x128 mm kr. 4.900,- C str. (1/4) 185 x 85 mm kr. 2.900,- 121 x 128 mm kr. 2.900,- D str. 58 x 257 mm E str. F str. 121 x 85 mm kr. 1.700,- 58 x 128 mm kr. 1.200,- G str. Rubrik 121 x 64 mm kr. 1.200,- 58 x 58 mm kr. 800,- Farver & tekniske specifikationer: Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2). Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl. Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg. Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected] Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug. Rabatordninger: Ved 4 indrykninger - 25% rabat. Ved 8 indrykninger - 33% rabat. Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret. Profil annoncer: En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen. Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen. Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav. Morten Andersen Flemming Kyster PE offset A/S Redaktør: Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil: 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Journalist: Langesøvej 67 7000 Fredericia Mobil 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Annoncesalg: Winnie Vagtborg Tømrervej 9 - 6800 Varde Tlf.: 76 95 17 17 E-mail: [email protected] www.peoffset.dk
