FOA marts 2014 - Dorthe Birkmose

NR. 4 · Oktober 2012, 84. årgang
Tema:
Underholdning
s. 6-13
Landsmøde
s. 14-18
Portræt af BS
s. 20
Landsformanden, s. 3
Mediedronningen, s. 4
Bonderøven, s. 10
Leder
Af landsformand Henning Bjerg Mikkelsen
Forskellen er menneskene bag
Moderne politikere og politiske emner bliver i dag serveret som underholdning. Vi
ser i stadig stigende grad, hvordan politikeren optræder i kulørte blade og i diverse tvshows. På den måde får vi noget at vide
om mennesket bag politikeren, hvilket synes at behage den moderne dansker. Samtidig fornemmer politikeren også, at der
måske kan være stemmer i at vise en mere
underholdende side af sig selv frem.
Kulturhistorikeren Rasmus Rosenørn har
i et interview fremsat den tanke, at når
denne trend synes at vokse, skyldes det
ikke, at politik i sig selv er underholdende,
men snarere at politik for mange er blevet
et fjernt og komplekst begreb.
Det er bestemt en tanke værd. Når substansen bliver fjern, griber man til det let-
kolofon
selv underholdende, men kan den blot puttes ind i en ramme, hvor det er let og sjovt,
synes det at give mening for nutidens
unge.
Tendensen, som har været kendt i flere
år, afspejler blot en kultur, hvor kristendom
er blevet et fjernt og komplekst begreb. Vi
har i dag derfor i langt højere grad end tidligere brug for at møde mennesket bag den
kristne tro og de kristne livsholdninger og
værdier. Nok skal vi stadig med styrke formidle substansen i kristendommen overalt,
hvor vi kan komme af sted med det. Men
lige så vigtigt er det, at vi tør vise, hvordan
budskabet lever i et ganske almindeligt
menneskeliv og hverdagsliv.
Medlemsblad for foreningen KLF, Kirke & Medier
Redaktion
Walder Hartmann
Evan Johansen
Erling Nielsen
Esther Schulz Nielsen( korrektur)
Hanne Baltzer (ansv. redaktør)
Mobil 2288 4496
Mail: [email protected]
Layout og tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
2
fordøjelige, det som er let at gå til. Hvad er
da mere nærværende end at møde mennesket bagved? Et menneske ved vi jo, hvad
er. Det er ham eller hende, vi kan grine
sammen med, græde sammen med og i
det store og hele identificere os med – og
så forstår vi det hele meget bedre.
Jeg kender det fra min hverdag som
præst. Konfirmander møder ind med en
forventning om, at præsten ikke giver sig til
at dosere kristen dogmatik i én lang enetale. Den tid er for længst forbi. I dag stilles
der krav om en spændende, afvekslende
undervisning med forskellige aktiviteter,
filmklip og leg o.a. Hvis præsten så også
forstår at være lidt frisk og tør sætte hele
sin person i spil, bliver det hele så meget
lettere at fordøje. Kristendom er ikke i sig
Oplag
18.500 eksemplarer
ISSN0902-5146
Forside
BS Christiansen er aktuel i ny serie ”BS &
Outsiderne”. (foto: René Dahl Andersen/ TV 2)
Artiklerne dækker ikke nødvendigvis
KLF, Kirke & Mediers synspunkter.
Deadline for blade i 2012
22. oktober
Landskontoret
Industrivej 22, 7080 Børkop
Tlf. 8662 7466, fax 8662 7498
[email protected]
www.klf.dk
Generalsekretær
Mikael Arendt Laursen
Direkte tlf: 87263535
Mobil: 27146699
[email protected]
Landsformand
Henning Bjerg Mikkelsen
tlf. 9788 9011 / mobil 2826 5807.
Mail: [email protected].
Har du meddelelser vedr. adresseændring eller medlemsstatus,
er du velkommen til at kontakte
landskontoret, tlf. 8662 7466 eller sende en
mail: [email protected] .
Kommunikationskonsulent
Zenia Larsen,
Tlf. 87263537
[email protected].
Aktuelt
Af Evan Johansen
Ny mand på broen vil knække
medlemstilbagegangen
Landsmødet betød et vagtskifte på broen
i KLF, Kirke & Medier. Efter 22 år som ansat, heraf de seneste år som landsformand,
valgte Lars-Peter Melchiorsen at træde tilbage og overlade roret til Henning Bjerg
Mikkelsen fra Lomborg, der har været med i
landsstyrelsen siden 2006.
Den nye landsformand får en lidt anderledes opgave i landsstyrelsen end den afgående har haft. Henning Bjerg Mikkelsen skal i
modsætning til Melchiorsen ikke være ansat i KLF, men løse opgaven som frivillig.
- Jeg får en lidt anden rolle end Lars-Peter havde. Det betyder
også en anden fordeling af opgaverne i organisationen. Sammen
med generalsekretæren skal jeg dele de opgaver, der tidligere har
været landsformandens, fortæller den nyvalgte landsformand.
Han glæder sig til at kaste sig ud i de nye udfordringer og har
allerede gjort sig mange tanker om opgaverne.
- På medieområdet vil jeg følge i min forgængers fodspor og fortsætte den gode dialog, vi har med DR. Det er vigtigt, at vi fortsat er en
med- og modspiller til DR, ikke mindst, når det gælder hele området
omkring public service forpligtigelsen, siger Henning Bjerg Mikkelsen.
Mere synlig
Den nyvalgte landsformand har indtil nu beklædt posten som mediepolitisk næstformand og har i den egenskab skrevet læserbreve
og kommenteret mediepolitikken.
- Fremover vil jeg selvfølgelig blande mig meget mere i de politiske spørgsmål og blive mere synlig i medierne. Det er vigtigt i
min rolle som landsformand. Jeg har lyst til at formidle vores holdninger, og her tænker jeg meget på de grundlæggende kristne
værdier, som det er så vigtigt, at vi får gjort synlige også i medierne, fastslår han.
Han understreger, at det er vigtigt at værne om de kristne værdier på medieområdet. Gør KLF, Kirke & Medier ikke det, er han
bange for, at de glider ud. Et af de mål, han har sat sig, er derfor
også at være med til at knække den nedadgående kurve på medlemsfronten.
Vi skal lave noget for de unge familier, mener Henning Bjerg Mikkelsen, nyvalgt
landsformand for KLF, Kirke & Medier. (foto: Gitte Volsmann)
- Vi mister ikke så mange medlemmer, som vi tidligere har gjort.
Men jeg vil gerne arbejde på at vende den nedadgående tendens
på medlemsområdet. Den har heldigvis ikke været så stor de sidste par år, men vi skal den anden vej, og her er det vigtigt, at vi
retter vores blik mod de unge i kirken. Det er dem, der er fremtiden for KLF, fastslår Henning Bjerg Mikkelsen.
Han slår til lyd for, at KLF skal arbejde med nye måder at organisere sig på, så det bliver attraktivt for unge at blive medlem af
foreningen.
- Unge familier har travlt i hverdagen og er ofte ikke interesserede i at lade sig binde af bestyrelsesopgaver og andre ting, der
tager tid. Dem skal vi lave noget for, så de kommer ind i fællesskabet, uden at de skal have konkrete opgaver. Det er noget af det,
jeg sammen med den nyvalgte landsstyrelse og vores stab vil tage
fat på i den kommende periode, siger den nye landsformand.
Henning Bjerg Mikkelsen vil også arbejde indadtil og få skabt
stabilitet på landskontoret, hvor der de sidste par år har været
mange udskiftninger.
- Vores stab er ved at finde sig selv. Det er noget af det, der skal
arbejdes med i de kommende måneder, så vi kan få et kontor, der
virkelig kan servicere vores medlemmer, så de står godt rustet til arbejdet i lokalforeningerne, understreger Henning Bjerg Mikkelsen.
Den nyvalgte landsformand er sognepræst i Lomborg og syv
andre sogne i det vestjyske. Dog deler han opgaven med en kollega, men der er nok at se til. Inden han blev sognepræst, var han i
en periode daglig leder af Norea Radio og har der hentet stor viden
om arbejdet med medier.
3
Buketten
Buketten til Natasja Crone
Troværdighed er nøgleord for
dronningen af Nyhederne på TV 2
Af Evan Johansen
Flere kalder Natasja Crone for den ukronede dronning af Nyhederne kl. 19 på TV 2.
Primært på grund af den udstråling hun har. Hun virker troværdig og engageret i
det, hun arbejder med, og et møde med hende afslører, at det også er noget af det,
hun lægger vægt på i sit daglige arbejde, når hun formidler krig, nød, elendighed
og positive ting til danskerne. Derfor får hun dette blads buket.
Natasja Crone har været meget på skærmen i løbet af de sidste
måneder. For en tre ugers periode har hun været udlånt til TV 2
Sporten, og hun var en af de bærende kræfter bag studiedækningen fra sommerens OL i øvrigt sammen med en tidligere buketmodtager, Morten Ankerdal.
De to gik rent ind i de danske stuer, når de var på fra studiet på
Themsen i London. På en meget naturlig og engageret måde præsenterede de dagens begivenheder fra OL. Som seer fornemmede
man, at de var tændte og kunne lide deres job.
- Det var helt igennem en fantastisk oplevelse at være i London. Selvom vi ikke havde tid til at følge begivenhederne live, så
oplevede vi suset af noget rigtig stort. På vores lille husbåd var der
hver aften masser af danskere, der fulgte vores udsendelser, og
ikke mindst var de med, når vi hyldede de danske medaljetagere.
Det var fantastisk, at uanset om det var en ukendt skeetskytte eller
en kendt roer, så var de med, og det smittede af på os. Jeg håber,
det kunne ses på skærmen, smiler Natasja Crone.
Skulle muligheden byde sig en anden gang, vil hun gerne udlånes til sporten igen. Hun er vild med sport og har også tidligere arbejdet med sport, da hun var på DR. Men de sidste mange år har
det været nyheder, der har præget hendes journalistiske liv.
folk forstår dem. Jeg vil så gerne, at folk husker noget af det, vi
bringer, selvom jeg godt ved, det er svært, for tv er et flygtigt medie, fastslår nyhedsværten.
Nogle kunne forledes til at tro, at det er en let tjans Natasja
Crone har – ”hun skal jo blot formidle de andres arbejde” – den
sætning hører hun af og til.
- Jeg har været ude for, at jeg har været til fodbold med mine
drenge om eftermiddagen hjemme i København, og så kommer
der en og spørger, om jeg skal på skærmen i aften. Men sådan
hænger det altså ikke lige sammen, siger Natasja Crone med et
smil på læben.
En nyhedsvagt på TV 2 begynder klokken 12.00, og så er der
ellers intenst arbejde frem til klokken bliver 19.00 og den røde On
Air knap lyser.
- Der er travlhed, fra jeg møder. På TV 2 er det studieværten,
der skriver oplæggene til de indslag, vi skal bringe, og det er også
mig, der ofte interviewer de folk, vi har direkte igennem. De ting
skal jo forberedes, og det er vigtigt for mig at lave mine oplæg og
interviews, så seerne forstår, hvad der bliver sagt, fortæller Natasja.
Alsidighed er vane
Elsker nyhedsformidlingen
Natasja Crone holder meget af at arbejde med nyheder og ikke
mindst på TV 2.
- Der er to primære årsager til, at jeg kan lide at arbejde med
nyhedsformidlingen. For det første har vi et helt fantastisk hold her
i Odense. Vi har det så godt med hinanden, og det fremmer glæden ved arbejdet. Den anden årsag er, at jeg synes, at det er
spændende at være med til at servere nyhederne på en måde, så
4
Den mandag, Kirke & Medier er på besøg, er tingene lidt pressede,
for der sker ikke rigtig noget ude i den store verden, hvorfor der
knokles med at finde nogle gode og relevante historier.
- Ikke to dage er ens, når man sidder på Nyhederne. Det er
spændende at gå på arbejde, for man ved ofte ikke, hvad der sker
i løbet af dagen. Tit må vi lave tingene om i sidste øjeblik, hvis der
pludselig opstår en situation, der skal dækkes. Selvfølgelig er der
dage, hvor vi ved, der skal ske noget specielt, men nu for eksem-
Blå bog
Natasja Crone
42 år
Bor lidt nord for København
Uddannet journalist fra Aarhus
DR fra 1996 – 2006
TV 2 News fra 2006-2008
TV 2 Nyheder fra 2008 –
Natasja Crone er glad for at være
buketmodtager. Hun er glad for,
at nogen sætter pris på hendes
arbejde, og især når det kommer fra
uventet side. (foto: Evan Johansen)
”Jeg har en stor rutine i at være
på skærmen. Så egentlig nervøs
er jeg ikke, siger Natasja Crone.
(foto: TV 2)
pel ved Villy Søvnsdals afgang som formand for SF, så var det noget, der pludselig skete, og som krævede megen opmærksomhed,
siger nyhedsværten.
Erfaren journalist
Natasja Crone har arbejdet med nyheder i TV 2--regi siden 2006,
hvor hun kom til TV 2 News fra DR. I 2008 flyttede hun til TV 2 Nyhederne i Odense. På den baggrund har hun en stor erfaring i at
formidle nyhederne direkte. Men det gør ikke, at hun slapper af på
nogen måder. Hun gør sit arbejde grundigt og vil gerne formidle
nyhederne, så seeren oplever, at hun er inde i det stof, hun arbejder med.
- Jeg har efterhånden oparbejdet en stor rutine i at være på
skærmen. Så egentlig nervøs er jeg ikke. Det betyder jo, at jeg har
overskud til at være på. Der er mange skift under en udsendelse.
Jeg skal både servere den dårlige og glade nyhed, uden at jeg må
vise mine egne følelser. Jeg håber, at seerne kan se mit engagement, når jeg er på. Jeg arbejder meget med at gøre tingene, så
de bliver nærværende, og forsøger at give indtryk af glæde over en
god historie og alvoren i de dårlige nyheder, konstaterer den garvede journalist.
Kun en gang er hun blevet så påvirket af en historie, at hun fik
en klump i halsen og ikke lige kunne komme videre: En ung mand
havde lige mistet sin kone og havde skrevet en sang til hende. Det
gjorde indtryk.
Når der ikke står nyheder på programmet, slapper Natasja Crone af med sport derhjemme i København, hvor hendes to drenge
nok skal sørge for at holde hende til ilden.
På spørgsmålet, om hun har gjort sig tanker om fremtiden, fortæller hun, at hun håber at skulle lave nyheder i mange år frem.
5
Underholdning
TEMA
Af Evan Johansen
Reality-programmer
sluges ikke bare råt
Hvis man googler tv-underholdning, får man
18.600.000 resultater. På de kommende sider har vi
udvalgt noget af det underholdnings-guf, vi kan nyde
dette efterår, og vi er stolte over at præsentere interviews med flere af dem, vi lader os underholde af.
Men hvad er underholdning? Se, det er der mange
holdninger til. Redaktionen håber dog, at bladet er
både informativt og underholdende.
Fristet, Paradise Hotel, Robinson Ekspeditionen, Divaer i Junglen, Sommer
i Sunny Beach… Listen er lang, når det handler om realityprogrammer i tv.
Programmerne tiltrækker mange unge, og det styrker reklamesalget.
man gætter rigtigt. Man kan så ringe ind og deltage i en konkurrence, men det gider jeg ikke, for det koster penge, fortæller Pernille.
Distance
Trine, Camilla og Pernille er storforbrugere af realityprogrammer, men de er
bevidste om, at det bare er underholdning. (foto: Evan Johansen)
KLF, Kirke & Medier satte tre unge på 15 og 16 år stævne på Klank
Efterskole lidt vest for Aarhus til en snak om programmerne og
hvorfor, de ser dem.
De tre piger – Camilla Hauge Hansen, Pernille Skovlund Knudsen og Trine Knudsen vil gerne stå ved, at de ser mange af realityprogrammerne. Camilla og Trine er storforbrugere, mens Pernille
ikke ser helt så mange, hun er mest til Robinson. Hvorfor ser de
udsendelserne?
- Det er sjovt at se deltagerne dumme sig. Der sker mange
ting. Jeg kan godt lide at se de mange intriger og skænderier, der
opstår i programmerne. Jeg føler mig faktisk lidt klog, når jeg ser
udsendelserne, fordi jeg kan se, at jeg ikke er nær så dum som
dem, der er med, fastslår Camilla.
På efterskolen er det ikke muligt at se programmerne, men så
tyer pigerne til klip på internettet, og nogle programmer genudsendes i weekenden.
- Det er faktisk sjovt at følge med og prøve at finde ud af, hvem
der er muldvarpen på Robinsonøen, og så er det jo spændende, om
6
Pigerne holder dog distance til udsendelserne. De er udmærket
klar over, at producerne klipper programmerne til, så de bliver
spændende at se.
- De fleste gange er deltagerne nu sig selv, men selvfølgelig er
tingene sat på spidsen, konstaterer Camilla.
Trine er også bevidst om, at nogle er med for at tiltrække opmærksomhed og forsøge at blive realitystjerner som for eksempel
Amalie, der deltog i Paradise Hotel og siden har fået sine egne udsendelser, hvor hun dog efter Trine og de andre pigers synspunkt
fremtræder som en rigtig dum gås.
Underholdning
En anden årsag til, at pigerne kigger med, er, at der ind imellem er
nogle flotte fyre, men de drømmer ikke om dem, fordi de virker
dumme og dominerende.
- Det er ikke programmer, jeg kan bruge til andet end at lade
mig underholde. Skal jeg bruge noget i min uddannelse, så er det
helt andre udsendelser, jeg skal se. Men det er ikke noget, jeg
bruger tid på, for her på efterskolen handler det meget mere om at
være sammen med de andre og hygge sig med dem, fastslår Camilla.
På spørgsmålet, om pigerne selv kunne finde på at stille op i et
realityprogram, er Camilla og Pernille meget afklarede:
- Det vil vi ikke. Vi ville miste en hel masse af vores værdighed
og troværdighed, hvis vi var med, siger Camilla og Pernille med en
stemme. Trine er ikke helt så tilbageholdende. Hun kunne godt
tænke sig at deltage i en udsendelse, selvom hun godt ved, at det
ikke er omkostningsfrit.
De tre efterskoleelever er helt enige om, at reality bare er underholdning. For dem er livet noget helt andet - fællesskab på
Klank Efterskole.
Underholdning
TEMA
Af Erling Nielsen
REALITY
– underholdning eller virkelighed?
Ordet ”reality” støder vi ofte på, når der er tale om tv-programmer. Mange forbinder det med noget, der er virkeligt,
men er det nu også det? Vi har spurgt livsstilseksperten,
professor Anne Jerslev, fra Københavns Universitet om
hendes syn på dette begreb.
Hvor ser du forskellen mellem reality og
underholdning, er der en skarp afgrænsning?
Reality har altid været tænkt som underholdning. Factual entertainment er den engelske term for den genrekategori, en række realityprogrammer falder ind under. Programmer som Paradise Hotel og Big
Brother kaldes for shows – reality gameshows.
Kan reality programmer gengive den
”ægte” virkelighed, når de samtidig skal
være underholdende?
En række dokumentarfilm vil jeg jo kalde underholdende samtidig med, at de er afbildninger af virkeligheden. De to ting behøver
ikke nødvendigvis at være modsætninger.
Men reality-tv er iscenesat virkelighed.
Hvilken aldersgruppe føler sig mest tiltrukket af disse programmer, og er det
mest kvinder eller mænd, der ser disse
programtyper?
Det kommer an på, hvilket program der tales om. Reality-tv er mange ting, men som
hovedregel er det den yngre målgruppe, der
tiltrækkes, og der er en tendens til, at flere
kvinder end mænd ser programmerne.
Skal tilrettelæggeren af realityprogrammer have stor indflydelse på handling og
forløb, eller bør det overlades til tilfældighederne, så programmerne kan virke
mere ”ægte”?
Reality-tv har altid været konceptuelt forstået på den måde, at deltagerne, de ”almindelige mennesker”, er gået ind i et regelsystem. Deres ageren er rammesat af
formatets regler.
Tænk fx på Big Brother. Konkurrenceelementet i reality gameshowet, de mange
prøver, er først og fremmest tænkt som
konflikt, noget, der kan producere følelsesudbrud. Sådanne konflikter kan ”drejes”,
tilrettelægges på forhånd. Heller ikke dokumentarprogrammer overlader det hele til
tilfældighederne, men dokumentarfilm som
genre har i udgangspunktet til hensigt at
fange virkeligheden, som den finder sted
foran kameraet.
Er der grænser for, hvor tæt man bør gå
på de ofte ikke-scenevante mennesker,
der medvirker, og på den måde ”udstilles” i programmerne?
Ja, det mener jeg, der er. Deltagerne underlægger sig formentlig nogle kontraktlige forhold. De får at vide, at de er med i et under-
De unge elsker at se realityprogrammer fx på TV 3.
Her en deltager fra et realityprogram for et par år
siden. (foto: TV 3)
holdningsprogram og dermed skal ”levere
varen”, dvs. ikke-kedeligt fjernsyn. De er
ikke valgt til at deltage i et reality-program
for at sige ingenting og gøre ingenting.
Er reality-programmer en døgnflue, eller
vil vi i fremtiden komme til at se et øget
udbud af denne type programmer?
Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at
formaterne er på vej til at forsvinde. Man
kan jo også sige, som min gode kollega Stig
Hjarvard har gjort det, at en række andre
genrer har indarbejdet træk fra reality-tv.
7
Underholdning
TEMA
På hver coach stol står: Jeg
vælger dig! Og Sharin Foo peger
på, at det er deltagerne, der
vinder. Ikke den enkelte coach.
(fotos Per Arnesen/ TV 2)
Tre faser i Voice
1. Blindtest – her kæmper de fire
coaches med hver at samle et
hold, der består af de bedste.
2. Battles/Slag: Her kæmper de fire
hold indbyrdes mod hinanden.
3. Fire aftner, hvor de 16 tilbageværende sangere skal dyste, Finalen sendes den 24. november,
og vinderen får en pladekontrakt
med Universal Music.
Af Hanne Baltzer
Xander Linnet udfordrer de garvede
Den røde løber var rullet ud, da TV 2 inviterede til pressemøde i
Pumpehuset i København. Kirke & Medier tog med og nød musikken.
Jean Poul, Anna og Johannes synger super, mens redaktionens udsendte dumper
ned i en rød stol. Vi møder de forskellige
kendte fra Voice – Danmarks største stemme, som vi har kunnet se på TV 2 fra den
15. september. 24-årige Xander Linnet er
den nye coach, og han er klar til at udfordre de tre ”gamle” stjerner fra første sæson: Lene Nystrøm, Sharin Foo og L.O.C.
Det er sangerne på scenen, der er i
centrum, men de fire coaches spiller også
en væsentlig rolle, og mens tre af dem er
garvede navne, som ved, hvad det handler
om, så er den nye dreng i klassen, Xander,
håndplukket i den nye generation af danske artister.
8
Giver gode chancer
Første sæson af Voice – Danmarks Største
Stemme blev i gennemsnit set af 953.000
seere og blev dermed den mest sete lørdagsunderholdning på dansk tv siden
1999. Programmets koncept kører i 50
lande, fx Kina og Mexico.
TV 2s underholdningschef, Gitte Madsen, synes, det bedste ved Voice - Danmarks største stemme er, at det drejer sig
om at give folk, der arbejder seriøst med
deres musik, en chance:
”Niveauet er ekstremt højt blandt vore
deltagere, og nu er det op til coachene at
sikre sig de stærkeste stemmer. Vi er klar til
at vise hele Danmark de allerbedste sangere
fra den musikalske undergrund. Fløjlshandskerne er smidt for længst, og vi ser en direkte kamp på erfaring, kompetence og stil.”
Xander Linnet har en selvtillid så stor som
hans smil:
”De andre coaches er alle sammen ti år
ældre end mig, så de har selvfølgelig mere
erfaring med hensyn til at sælge albums.
Men nu handler musik ikke kun om at sælge. Jeg spiller de fleste instrumenter, producerer min egen musik, skriver mine egne
tekster, rapper og synger. Så selvom jeg er
den yngste, så er jeg måske den mest alsidige musiker,” siger han.
Underholdning
TEMA
Af Hanne Baltzer
Der skal mere end en tandrensning til, hvis man vil fjerne den dårlige
smag efter det første program af Husk lige tandbørsten. Det mener i
hvert fald Bente Skov, der sammen med sønnerne på 8 og 11 år satte
sig klar i sofaen i Lyngby med popcorn og fredagsslik.
DR reklamerede så godt for Husk lige tandbørsten, at familien Skov blev på DR efter Disney Sjov. Klar til at lade sig underholde af den
29-årige stand-up komiker, Christian Fuhlendorff, der sammen med Christina Bjørn er
vært på DRs store underholdningsprogram.
- Jeg havde naivt håbet på et sobert familieprogram i bedste sendetid, siger en
skuffet Bente Skov. Hun kalder programmet for både pinligt og plat.
- Hvad vedkommer det mig, hvornår folk
har haft sex sidst. Jeg gider da ikke få
smækket folks sexliv op i hovedet og blive
spurgt af min 8-årige, hvad sex er. Det vil
jeg da gerne snakke med ham om, men
ikke på baggrund af sådan en plat omgang.
Det, Bente hentyder til, er, at værten
Christian Fuhlendorff blev ved med at køre
i, hvor længe det var siden, publikum havde
haft sex. De, der var mindst aktive på den
front, vandt et hotelophold, og de sidst ak-
tive, Carsten og Katrine, fik han til at afsløre, hvor de havde sex, og hvor længe det
varede. Det var en nærgående, lummerhed
affære, men til gengæld vankede der også
parret en solid præmie i form af en luksus
seng med sengetøj, dyner og puder. Alt
imens sad Bente Skov og så næsten måbende til, og hun skrev i en klage til DR, at
”Husk lige tandbørsten i indhold mindede
mest om den slags platte programmer,
man finder på mindre kanaler.”
Hun var langt fra den eneste utilfredse.
Over 100 andre klagede også, og anmeldelserne dagen efter var stort set enige. DR ramte bunden. Det kunne man også læse de følgende dage på Facebook, hvor flere trykkede
”synes godt om”, at hun havde klaget.
(foto: DR)
Husk lige tandbørsten
– når du ser programmet
Om Husk lige tandbørsten
Husk lige tandbørsten er et legendarisk og energisk quizprogram, hvor
publikum bliver inddraget og kan
vinde rejser og præmier. Kravet til
publikum er, at de har pakket kufferten hjemmefra og kan tage af sted
lige efter udsendelsen. Programmet
er i sin form inkluderende og aktiverer både publikum i studiet og seerne
hjemme i stuerne med masser af
skæve, overraskende og gakkede
udfordringer og quizzer. Alt bliver
større, vildere og endnu festligere i
den nye udgave, lover DR.
Plat program
Programmet, som netop er genoplivet efter
17 års pause, beviste i den første udsendelse, at ingen kan vide sig
sikker, når Christian Fuhlendorff ruller sig ud og
overrasker folk både i studiet og derhjemme. Bente
Skov kalder det ”grænse-
Bente Skov synes ikke, Husk
lige tandbørsten egner sig til
en hyggelig fredag aften foran
fjernsynet med sønnerne. Dertil er
det for plat.(foto: Jens Skov)
overskridende". Hun synes også, at publikums kropssprog viste, at de langt fra syntes, det var sjovt.
På spørgsmålet om, hvorfor familien
Skov ikke bare skiftede kanal, svarer Bente: ”Det gjorde vi også, men for sent. Jeg
tænkte, jamen det platte og usmagelige
kan da ikke blive ved! Men det gjorde det.”
I svaret fra DR står der: ”DR kan kun give
dig fuldstændig ret. Det er desværre ikke altid
lige nemt at styre en direkte udsendelse.”
Fredagen efter satte forældrene en hyggelig familiefilm på.
9
Underholdning
TEMA
Af Walder Hartmann
Bondefanget af en
BONDERØV?
Når DR sender nye afsnit i serien Bonderøven, sker det i bedste
sendetid og på DR1. Siden serien for første gang tonede frem på
DR2 i 2008, er programmet og den karismatiske vært Frank
Erichsen vokset og vokset i popularitet. Mere end en halv million
seere følger i sæsonen bonderøvens bestræbelser på at søge tilbage til et enklere liv – helst selvforsynende, og det overrasker
måske nogle af Kirke & Mediers læsere, at hans idé kaster rimeligt af sig i form af indtægter fra DR og fra en udbredt foredragsvirksomhed. Er det bondefangeri eller blot en generel fascination
over det Danmark, der var – altså en nostalgisk flugt fra ”reality”?
En tv-journalist kommer en efterårsdag i 2006 farende ind til sin
chef og proklamerer, at hun har alle tiders idé til et helt nyt tv-program. ”Spændende,” siger chefen, ”hvad går det ud på?”
Journalist Rikke Lauridsen fortæller så, at der ude på en gammel landejendom på Djursland bor en bonderøv, som tusser rundt
og bygger skur til sine gæs og kværner roer og overvejer, om han
ikke skulle få en ko i stedet for de geder, der bræger rundt ude
bagved.
Daværende kanalchef på DR2, Mette Davidsen-Nielsen, så ingen seersucces for sig, men lod sig alligevel overbevise. Efter et
par prøveoptagelser blev ”Bonderøven” født. Første år blev det til
otte udsendelser. Allerede året efter steg tallet til tyve. Kastaniegården på Djursland blev et sted, der for danske seere blev ligeså
genkendeligt, som Søren Ryges private have allerede var det. Begge steder er stadig foretrukne udflugtsmål for danske tv-seere, der
åbenbart elsker at se den drøm realiseret, som de aldrig selv har
turdet give sig i kast med.
Der er så dejligt ude på landet…
I en tid, hvor flere og flere danskere flytter til byerne, har tv formået
at fastholde billedet af livet på landet som den rene idyl. Når Frank
Erichsen eller Søren Ryge er på skærmen, tænker vi ikke på udkantsdanmark med tomme huse og langt til arbejde. Vi tænker på
idylliske haver, bølgende kornmarker, smukke heste med føl, osv.
10
Rune Wolfhagen, der i 2011 omtalte ”Bonderøvens” sæsonstart
i Information, giver serien flg. deklaration med på vejen: ”Bonderøven ruller igen over skærmen. Den folkekære Frank Erichsen har
formået at skabe en veritabel tv-succes, der på gode dage trækker
700.000 seere. Opskriften på succesen synes at være stemningsmættede billeder, en talentfuld klipper og et karakteristisk og vellydende soundtrack. Over det hele stråler hovedpersonen, Frank, der
er en gudbenådet fortæller. I aften skal der leges med roer, radrenser og bitavler, men en omfattende oprydning truer idyllen, og bonderøven og hans kæreste er ikke enige om, hvad der skal gemmes. Umiddelbart ikke så sindsoprivende, men når det sættes ind i
en romantiserende sammenhæng med børn, heste, køer, hø og
selvforsyning, fungerer det.
Men som altid: Bag den polerede facade er der en anden og
mere kontant virkelighed. Rygtet siger, at Bonderøvens landsted
ikke er så idyllisk, når man først ser det med egne øjne, og Erichsen selv drikker både cola og spiser nutella, gisp! Han er med andre ord et helt almindeligt menneske”.
Almindelig eller ej. Bonderøven er blevet en ualmindelig succes.
Serien har endda vundet en europæisk tv-pris, og det, der begyndte som et forsøg på DR2, bliver nu sendt i bedste sendetid på DR1,
men indhold og udtryk er stadigvæk det samme.
Det enkle liv er kompliceret
Det enkle liv er rammen for det tv-program, hvor Frank Erichsen er
blevet ven med hele det danske fjernsynsfolk. Når man så begynder at dissekere enkelheden, viser den sig at være mere kompliceret end let.
Familien havde nok ikke forestillet sig, at den skulle blive en så
integreret del af familien Danmark, som tilfældet er blevet. Biler på
søndagsudflugt sagtner altid farten ud for Kastaniegården, og journalister, der ønsker et interview, hører med til dagligdagen for
Frank og hans familie. Det centrale for ham er stadig, at hans
måde at leve på ikke bliver tromlet over af udsendelser og forespørgsler om foredrag, selv om han stadig brænder for at dele den
viden, han selv tilegner sig, med andre. Populariteten er jo også
Bonderøven- alias Frank Erichsen - gør drømmen
om det enkle liv til virkelighed ( fotos: DR)
med til at skaffe midler til det videre arbejde med at renovere bygninger og at blive selvforsynende midt i et moderne it-samfund.
På sin blog på dr.dk skrev Frank Erichsen: ”Selvforsyning er en
sjov størrelse. Det er et ord, jeg har smagt på, og jeg har forsøgt at
finde et andet, der dækker ligeså godt, da jeg følte, at man med
titlen ”selvforsyner” blev sat meget i bås. Jeg må dog konkludere,
at jeg ikke kan komme på noget bedre. Derfor vil jeg blot gøre alt
for at vise, at selvforsynere ikke har sat sig selv i bås med en lille
smal doktrin, man for alt i verden vil følge. Om ikke for andet så i
hvert fald for sit image´ skyld. En selvforsørger er en, der vil forsørge sig selv. I min verden betyder det med de basale behov for øje:
Føde, ly, varme... Selvforsyneren dyrker selv sin mad, bygger selv
sit hus og sørger selv for, at der er varmt i huset.”
Reality, dokumentar, underholdning, orientering ?
Programserien ”Bonderøven” er vanskelig at rubricere. Den beskriver
virkeligheden – i alt fald noget af den – for en familie på Djursland.
Den fortæller noget om en tid, der var – og som en idealist forsøger at
genoplive for sig selv og sin familie. Den underholder familien Danmark, der er fascineret, fordi en mand har formået at skabe et liv rundt
om sin familie på en måde, så han samtidig kan leve af det, og den
orienterer om den tendens i tiden, der kaldes anti-forbrug.
Måske rammer Kristine Stricker Hestbech plet, når hun i Kristeligt Dagblad anmelder serien og konkluderer: ”Man kan mene,
hvad man vil om Bonderøvens projekt, men jeg tager hatten af for
hans lyst og nysgerrighed over for at genføde den visdom, vi i vores jagt efter højere og højere teknologisk viden har mistet”.
Af Hanne Baltzer
Matador for 7. gang
I timevis følger vi igen Matador i Korsbæk
1929-1947. Måske fordi personerne i den
repræsenterer de fire arketyper, vi er som
mennesker, og så omhandler den et stykke
Danmarkshistorie. Det er syvende gang, DR
sender serien – og 34 år siden, at ’Matador’ havde premiere. Sidst seerne kunne
høre de mindeværdige sætninger som ”Det
er en tysker”, ”Av min arm” og ”Jeg går op
og lægger mig” var i 1998 og 2006.
- Det var, mens jeg skrev manuskripter til
”Huset på Christianshavn”, at instruktøren
Erik Balling spurgte, om jeg kunne udvikle en
tv-serie. Jeg havde allerede fundet personerne og ville til at skrive to bøger om dem. Så-
dan var det, men i stedet blev de til tv-serien
Matador. Selve grundideen er den gode historie efter recepten: ”Nu skal du bare høre”, fortæller Matadors mor, Lise Nørgaard.
Nu på Facebook
Seerne er stadig vilde med tv-serien ’Matador’ – gerne en million seere kigger med lørdag aften på DR. Nu har serien spredt sig fra
DRs kanaler og ud på de sociale medier den er nemlig kommet på Facebook, oplyser
DR. Thomas Maxe fra Holstebro har oprettet
en Facebook-side, hvor han hver uge lægger
et resumé af lørdagens afsnit op. Siden hedder ’Matador - for FB-generationen’.
Planen var, at vi skulle læse om Maude, Misse
Møhge, Mads Skjern, grisehandler Larsen og deres
liv i Korsbæk i to romaner fra Lise Nørgaards hånd.
I stedet blev det tv. Hun gik sammen med Paul
Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen
om manuskriptet til serien, der er på 24 afsnit. Erik
Balling instruerede.
11
Underholdning
TEMA
Af Evan Johansen
Dansen satte
skub i håndbolden igen
Håndboldspilleren Louise Svalastog Spellerberg er en af
de 10 kendte danskere, der fredag efter fredag tryllebinder
seerne. Hun føler ikke, hun løber nogen risiko ved at deltage i Vild med dans. Tværtimod har dansen givet hende
lysten til at spille håndbold på topniveau tilbage.
29-årige Louise Svalastog Spellerberg havde glædet sig til deltagelsen i OL i London,
men en skade gjorde, at hun ufrivilligt måtte rejse hjem, inden det hele var begyndt.
Den oplevelse gjorde, at hun totalt mistede
lysten til at spille håndbold og var klar til at
sætte håndboldskoene på hylden. Kort efter
hjemkomsten fra London blev hun kontaktet af TV 2, som spurgte, om hun ikke havde lyst til at være med i Vild med dans.
- I første omgang var jeg klar til at sige
nej. Det hele var så kaotisk efter hjemkomsten fra London, og jeg havde slet ikke lyst
til noget. Men efter et par dage begyndte jeg
at spekulere over, om det ikke var det, jeg
skulle sige ja til for at komme videre i mit liv.
Jeg fik fat på min klub, som heldigvis var
med på ideen, og derfor sagde jeg ja til at
være med, fortæller Louise Svalastog Spellerberg, der i dag spiller i FC Midtjylland.
Novice i dans
Som helt lille pige gik hun til dans et års
tid, men siden er det ikke blevet til mere.
Hun elsker at danse, men på sin egen selvlærte måde. Dansen skaber livsglæde.
- Jeg startede helt fra nul – eller rettere
minus nul, da jeg mødte Mads (Vad. Red)
første gang. Men han mødte mig med en
åbenhed og forståelse, og vi fandt hurtigt ind
i et samarbejde. Han er bare rigtig god, og
jeg har lært utrolig meget på den korte tid, vi
har danset sammen, fortæller dansemusen.
12
Grænseoverskridende
For den nye danser har det været en spændende, men også grænseoverskridende
verden at møde:
- Jeg har skullet overvinde mine grænser på mange områder. Jeg er ret genert,
og derfor rødmer jeg også en del under
træningen, når Mads for eksempel beder
mig om at skyde brysterne frem eller ryste
lidt mere med hofterne. Det skulle jeg lige
vænne mig til, men kan nu se, at det jo
bare er en del af gamet. På den måde har
jeg også udviklet mig, konstaterer Louise.
Det var også grænseoverskridende for
Louise at være med i den første direkte udsendelse. Hun er vant til at performe, men
danseoplevelsen er noget helt andet.
- Jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs.
Mine ben var som gele. Det var en mærkelig
oplevelse, men jeg tror, det handlede om, at
både Mads og jeg så gerne ville nå langt. Det
er virkelig en stor oplevelse at være med, og
dansen og deltagelsen er med til at give mig
en stor glæde. Derfor håber jeg også, det her
varer længe. Vild med dans har gjort, at jeg
har fået lysten til at spille håndbold tilbage.
Jeg var ellers parat til at skippe det hele, men
der gik ikke lang tid, så kom lysten igen, og
det er en fed oplevelse, siger Louise ærligt.
Prestige
Den talentfulde stregspiller er ikke bange
for, at deltagelsen i Vild med dans skal æn-
Louise Svalastog Spellerberg sagde ja til at være med
i Vild med dans, fordi hun gerne ville lære at danse.
(foto: TV 2)
dre på folks opfattelse af hende. Hun bruger tre timer hver dag på dansetræningen
sammen med Mads Vad, inden hun kører
til håndboldtræning i Ikast. Programmet er
tæt, idet der også står to til tre kampe på
ugeprogrammet, og fredag aften er hun på
dansegulvet.
- Det er da et stramt program, jeg har.
Jeg er rigtig træt om aftenen, når jeg kommer hjem til Kolding, men det fungerer fint.
Bo (Spellerberg. Red) er god til at klare ting
herhjemme, selvom han jo også har sin
håndbold, der skal passes. Så vi finder ud
af det sammen, for der skal være god tid til
også at være noget for vores datter Mille,
fastslår den aktive håndboldspiller og danser.
Hun er meget bevidst om, at Vild med
dans kun er noget, der varer i kort tid. Det
kan være slut, når disse linjer læses, men
livet går videre, og Louise har fået endnu
en oplevelse, der kan føjes til de mange
håndboldlivet har givet hende. Ikke mindst
er lysten til håndbolden kommet tilbage for
fuld styrke.
Underholdning
TEMA
Af Hanne Baltzer
Vorherre Bevares
– og andre udsendelser
Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg producerer
tre timers tv om tro, liv og eksistens hver uge. Du kan
også se udsendelserne på YOU TUBE/underholdning.
Der sker mere i kirken, end man tror. Altså
hvis man kan få øje på det. Christian Roar
Pedersen, der leder Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg, arbejder med tv og
pressekontakt hver dag, fordi Aalborg Stift
har erkendt, at kirken også skal være, hvor
folk er. Den mediebårne virkelighed udfordrer og giver muligheder til at nå de mange,
der ikke færdes hjemmevant i salmebogen.
Han synes bestemt ikke, det er op ad bakke
med det kirkelige stof i Nordjylland. Stoffet
skal blot være levende og vedkommende for
seeren. Han bruger de moderne medieplatforme, og derfor kan vi også finde udsendelserne på internettet, YOU TUBE under underholdning. Fx programmet Vorherre Bevares,
der er udviklet af Christian French fra Aalborg Stift i samarbejde med Ole Blume fra
Viborg Stift. Samme program produceres i et
samarbejde mellem de to stifter.
”Den helt store sejr i år har
været at udvikle et program
- Vorherre Bevares
– som er så godt, at TV 2regionerne ville bringe det.”
Christian Roar Pedersen
Tv er teamwork
Christian Roar Pedersen er selv studievært
i programmet ”Præstens værksted”, og han
brænder for at vise den levende kirke. Til at
hjælpe sig med at producere kvalitets-tv
har han videojournalisten Christian French,
der hele tiden tænker ”den gode historie”.
Opgaven lyder på at gøre Folkekirken mere
synlig. Det kan være et afskedsportræt af
tidligere formand i KLF, Kirke & Medier,
sognepræst Villy Mølgaard, omtale fra den
store spejderlejr i Holstebro, portrættet af
et menighedsrådsmedlem, der elsker at
fægte, babyen, der nyder sin salmesang
osv.
- Vi er ret stolte af udsendelserne og
glæder os over, at de vises i et geografisk
område, der dækker både Viborg og Aalborg Stifter. Det er da fint at vise tv på vores egen kanal, men noget bedre er det at
sende programmerne på de etablerede kanaler, hvor der er langt flere seere, mener
han.
Kvalitet er krav
For Folkekirkens Informationstjeneste har
kirkeligt tv primært en berettigelse, hvis
kvaliteten er i top.
- Vi ønsker at give et nuanceret billede
af kirken. Af og til hører vi kirkefolk sige,
at vi ikke fik det hele med, men der kigger
vi med 100 procent professionelle øjne. Vi
skal lave godt tv, og når vi skaber et forløb
i en udsendelse er der både tilvalg og fravalg. I alt sender vi 30 minutter fem dage
om ugen, siger Christian Roar Pedersen,
der er en travl herre. Halvdelen af tiden er
han præst i Hals og den anden halvdel
presseransvarlig og tv-mand i Aalborg
Stift.
Kirken skal producere tv af høj kvalitet. Her ”Præstens
Værksted” i Suldrup Kirke. Vært: Christian Roar
Pedersen. Gæst: Lene Højland Lauersen.
(foto:Jon Keutmann)
Når kirken er i modvind, ringer pressen
typisk, og det tager Christian helt roligt.
”Som pressetjeneste er vi opmærksom
på, at vi skal være imødekommende og tilgængelige for journalister, der vil vide
mere. Også når vi bliver nødt til at tage
skraldet eller har en dårlig sag. Det er vigtigt for mig, siger Christian, der i den grad
er online med åben mobil mange dage om
året.
Folkekirkens Informationstjeneste er en
selvstændig enhed og finansieres af 14
provstier i Aalborg Stift.
Vorherre Bevares sendes på både
TV2/Nord og TV/MIDT-VEST. Altså
på TV 2- regionernes kanaler. Præstens værksted sendes på Kanal
Nord og Kanal MIDT-VEST. Disse er
Mux1 kanaler.
13
Landsmøde
Eva Jeyasingham
Bjarne Haaning Andersen
Landsformandsskifte
Inger Hørup Slot
Tid til snak
Lars-Peter Melchiorsen
Af Evan Johansen
Glimt fra en ”stille” generalforsamling
Der er fodslaw i KLF, Kirke & Medier – det viste årets generalforsamling med tydelighed. Der var støtte og opbakning til
landsstyrelsens arbejde. Det hele var overstået på små to timer.
Her et par glimt fra generalforsamlingen:
Ord fra landsformanden
”Vi fungerer som en vendekåbe i KLF, Kirke
& Medier – det ene øjeblik roser vi DR for
fantastiske tilbud, i det næste brokker vi os
over tingenes tilstand”
”Public service forpligtigelsen i DR og
TV 2 skal fastholdes – uden den ingen
mangfoldighed”.
”Den nye medielov skal fastholde muligheden for dialog mellem KLF og ligesindede og DR”.
”DR sendte 6.185 minutters trosstof i
påsken 2012, svarende til 103 timer på
deres platforme. Men sandheden er, at der
ud af de mange timer kun var 3 timer og
10 minutter med egentlig kristent indhold,
hvortil så kommer genudsendelser. Det
svarer til, at kun 1/3 procent af udsendelserne på DR havde kristent indhold. DR
sender ikke færre timer med kristendom,
lyder påstanden. Det passer måske rent
kvantitativt, men ikke kvalitetsmæssigt. Der
kan være en bevægelse i gang, som udhuler dækningen af det kristne stof. Noget
skyldes politik – andet tendenser. Så derfor
14
skal vi være opmærksomme på vigtigheden
af dialog”.
”Vi har fået en flot andagt på DR-hjemmesiden – som har vakt stor opmærksomhed rundt i Europa. Det må vi glæde os
over.”
”Det er så vigtigt, at de nuværende medieforhandlinger styrker public service i almindelighed og DR i særdeleshed. Der er tale
om en mangfoldighed af danske programmer lavet af danskere for danskere. Det kan
man ikke frakende DR, skønt der måske nok
kan være meget andet i programvirksomheden, man kan kritisere. Vi er i KLF, Kirke &
Medier helt overbeviste om, at det kræver en
stærk public service indsats at sikre mangfoldigheden, for markedet kan i et så lille
sprogområde som vores ikke gøre det.
Kort og godt fra Lars-Peter Melchiorsen
• Uden public service ingen mangfoldighed.
• Uden mangfoldighed ikke plads til programtilbud til små målgrupper.
• Uden tilbud til små målgrupper ingen
kirkelige programmer.
”Vi skal blive ved med at
bruge stok og gulerod overfor DR og TV 2. Vi skal ikke
være bange for at komme
med krav til medierne.”
Niels Jørgen Langkilde, Fyn
Valg til landsstyrelsen
Eva Jeyasingham, Ringe blev nyvalgt. Hun
vil arbejde på, at navnet Jesus får en mere
fremtrædende plads i medierne. Den gode
nyhed om ham, og det, han gør for mennesker, skal spredes.
Inger Hørup Slot, Græsted blev nyvalgt.
Hun vil arbejde på at udbrede kendskabet
til de kristne værdier i medierne. Det er for
hende vigtigt, at vi lærer at respektere hinanden for det, vi står for.
Bjarne Haaning Andersen, Stevnstrup blev
genvalgt. Han vil arbejde på, at KLF skaber
en række gode tilbud til børnefamilierne –
de er foreningens fremtid. Endvidere vil
han arbejde på at styrke KLF´s indflydelse i
medierne.
Bent Munck, Nykøbing F blev valgt som
suppleant til landsstyrelsen.
workshops
Af redaktionen
Workshop 1
Workshop 2
BLIV AMBASSADØR FOR kidsandmedia dk
– Kampen for det kristne stof i medierne
”Kidsandmedia er kommet for at blive, men er slet ikke kendt nok
endnu”, forsikrede Maja Schurmann de heldige landsmødedeltagere, der havde valgt at deltage i en workshop om KLF, Kirke & Mediers samarbejde med denne organisation. ”Vi har brug for, at I vil
være vore ambassadører i jeres lokalsamfund”, tilføjede hun, ”og
på samme tid vil I selv få anledning til at komme ud over rampen
og vise, at KLF, Kirke & Medier ikke er en snæver interesseorganisation, men et fællesskab, der virker til bedste for hele samfundet.”
Projektleder Maja Schurmann viste sig at være en ung, visionær og engageret kvinde, der begejstret informerede deltagerne,
som mest tilhørte bedsteforældregenerationen, om, hvad kidsandmedia dk er og vil. Nyt for de fleste var, at kidsandmedia er
en international organisation, der også er repræsenteret i både
Norge, Storbritannien og Holland. I Danmark har man foreløbig
12 foredragsholdere, som underviser forældrekredse, pædagoger, spejderførere o.a. om de problematikker, som opstår, hvor
børn og unge bruger de moderne elektroniske medier.
Omkring 75 af landsmødets
deltagere deltog i workshoppen
om, hvordan man kan fastholde
de kirkelige programmer i medierne, og hvordan man kan
være med til at udvikle nye.
Lars-Peter Melchiorsen indledte med et oplæg om, hvordan
medieudviklingen har været siden 1926 og dermed mulighederne for at påvirke medierne i den retning, som KLF, Kirke & Medier
ønsker. Han lagde vægt på, at man ikke skal blande sig i journalisternes redaktionelle frihed, men være med til at komme med input
til dem, og samtidig reagere, når man synes, der er noget godt i medierne. Naturligvis skal man også fremkomme med saglig kritik.
Læs mere på www.kidsandmedia.dk opfordrer Maja
Shurmann. Som medlem af KLF, Kirke & Medier
modtager du ikke Familiemagasinet. Vil du have
det, skal du melde dig ind i kidsandmedia dk.
(foto: Svend Løbner)
Nytænk dialogen
Saglighed er en forudsætning for en god dialog. Lars-Peter Melchiorsen mente, at DR er det medie, hvor KLF lettest kan komme
til orde på grund af de danske, demokratiske spilleregler. Niels
Jørgen Langkilde kom med gode ideer til, hvordan man ved at nytænke kan komme i dialog med medierne. For at blive hørt, skal
det, man laver, være nyt og anderledes.
Forsvindende få deltog i debatten.
Workshop 4
Workshop 3
Samarbejdet med
Kirkeligt Medieakademi
Direktør Svend Løbner og landsstyrelsesmedlem Jens Kristian Lynderup kom
med en række ideer til, hvordan KLF,
Kirke & Medier kunne bruge Kirkeligt
Medieakademi ude i landet – både i
forskellige organisationer og i eget regi,
fx til foredrag og kurser, netværk og
rådgivning. De mange medlemmer fra
lokalforeninger og distrikter tog godt
imod forslagene. Det er bedre at sætte
en dagsorden end at brokke sig.
Hvordan aktiverer vi medlemmerne
til konkrete opgaver som fx projekter, hvor vi analyserer programmer i
radio og tv? Hvad giver det medlemmerne af bonus, og hvad gavner
det KLF–arbejdet? Det var noget af
det, landsstyrelsesmedlemmerne
Kim Borregaard Eriksen og Peter
Thomasen gerne ville have svar på.
De opfordrede til, at man henvendte sig til landskontoret, hvis man ville analysere et program. Landskontoret kunne så fx hjælpe med at lave et arbejdsskema
mv. Deltagerne var enige om, at landsstyrelsen måtte bestemme sig for nogle
programmer, man gerne ville have analyseret og så derfra finde folk. Det kunne
være en lokal gruppe, eller det kunne være medlemmer hist og pist. Vigtigt var
det bestemt med tilbagemelding fra både producenter og landsstyrelse til de
udførende – ”analysefolket”. At man vidste, at indsatsen blev brugt. At kommentarerne kom videre til rette bord.
15
Landsmøde
Af Hanne Baltzer
Paneldebat:
De regionale
medier i konkurrence
Hvad skal vi med regionale medier i en tid, hvor lokale medier har fået helt nye muligheder
på nettet, og hvor vores kommunale struktur har brudt det regionale mønster? Og hvorfor
kan vi som brugere ikke bare lade os ubekymret underholde af de lette nyheder uden bid?
”De regionale medier sætter sig mellem to stole – den nationale
og den lokale!”
”Nej, nordjyder er nordjyder, og vi vil gerne følge med i, hvad
der sker i Nordjylland!”
”Danskerne bliver dummere, når journalistikken bliver ringere.”
Meningerne brydes i paneldebatten på KLF, Kirke & Mediers
landsmøde. Ordstyrer er Lasse Jensen, journalist fra Danmarks
Radio. I panelet er adm. direktør for TV2/Nord Pia Daugaard, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch,
medlem af TV2 ØST´s repræsentantskab, Kim Borregaard Eriksen,
chef for DRs distrikter Jan Ørskov og chefredaktør ved Nordjyske
Medier Lars Jespersen.
Nettet udfordrer
Lasse Jensen begyndte med at kridte banen op:
- Der er 17 regionale, statslige mediehuse. Derudover er der privatejede mediehuse, aviser, ugeaviser, webaviser og lokalradioer.
Lige nu er det regionale system også på dagsordenen i forbindelse med medieforhandlingerne, men udsigten til en økonomisk
håndsrækning er ret ringe. Det kunne der ellers være brug for i en
tid, hvor Google æder en stor del af de annoncekroner, der tidligere tilgik aviserne.
- En geografisk, regional journalistik er også en udfordring. Føler vi os som en del af en region eller mere som en del af et segment? Hvordan kan man lave journalistik for regionsborgere?
At være til stede i regionen
Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole:
”Der findes journalistik, der dækker fra Thisted til Skagen. Den
16
handler om skolelukninger, menighedsråd og lignende sager, som
vi er fælles om.”
Pia Daugaard var enig:
”Vi betyder meget i regionen. Bare det, at vi er til stede. Det handler om følelser og i hvilken retning, folk orienterer sig. Og nordjyder
er nordjyder, og de vil gerne høre om, hvad der sker i landsdelen.
Danskerne vil orientere sig enten super lokalt eller super globalt.
Det er udfordringen.”
Lars Jeppesen: ”Jeg ser det som en mulighed, vi har, for at fortælle de nordjyske historier om kommunale nedskæringer, skolelukninger og nye arbejdspladser. Folks orientering handler om, hvad
de møder i deres liv: sygehus, skole, veje, kultur osv. Samtidigt er
det et spørgsmål om, hvad folk vælger. De vil gerne beholde den
lokale købmand, men handler i Bilka.”
Jan Ørskov: ”DR har ikke ændret på distrikterne, selv om Danmark
nu er inddelt i regioner. Fire millioner danskere lytter med på en
måned, og det naturlige fællesskab i en landsdel har lyttere fået
bl.a. i kraft af regionalradioen.”
Vedkommer ikke
I en undersøgelse spurgte man danskerne om, hvad de følte sig
tættest på, og de svarede i denne rækkefølge: Danmark, kommunen, Skandinavien, Europa, amtet (i dag regionen). Det siger noget
om, hvor synlig regionen er, selv om sundhed sorterer under regionen, og hver sjette skattekrone bruges på sundhed. Det er jo de
kommunale ydelser, borgerne har med at gøre.
Holdninger brydes i paneldebatten. Fra venstre medlem af TV2 ØST´s
repræsentantskab, Kim Borregaard Eriksen, direktør på TV2/Nord Pia Daugaard,
chef for DR´s distrikter Jan Ørskov, chefredaktør ved Nordjyske Medier Lars
Jespersen og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger
Buch. (foto: Gitte Volsmann)
Men hvorfor fortæller de regionale medier så ikke i større udstrækning om, hvad der foregår i kommunerne?
”Det er benhård prioritering”, svarer Pia Daugaard.
”Vi er den eneste region ,der sender nyheder hele formiddagen. Vi vil gerne dække mere politik i hverdagen, men ressourcerne er knappe. Med vores 24 timers kanal er vi kommet godt fra
start set i forhold til de midler, vi har. ”
Kim Borregaard Eriksen: ”På TV2 ØST er der 15 minutters nyheder
og 15 minutters magasin. Jeg synes godt, man kan tale om, at det
regionale område er lokalt. De lokale folketingspolitikere optræder
jo regionalt, så det giver en platform med lokal forankring. ”
”Vilkårene ændrer sig hele tiden”, mener Lars Jespersen fra Nordjyske Medier:
”Jeg har reduceret redaktionen med en tredjedel siden 2007, og vi
må forholde os til de vilkår, vi har. Google er det største problem,
når vi ser på andre parametre end det journalistiske indhold. Antallet af journalister stiger/falder jo proportionalt med antallet af
kunder i butikken. ”
Christiansborg ånder medier i nakken
De regionale medier kan ifølge Roger Buch føle sig udfordret af
den nationale dagsorden på Christiansborg. Han peger på, at meget af den basale journalistik med substans laves af aviserne. I
dag begynder 71 procent af samtlige nyheder i de trykte medier.
”Generelt får vi en mindre oplyst befolkning, fordi medieforbruget ændres. På sigt kan den manglende oplysthed give et demokratisk problem,” siger han, og fortsætter:
”Mange labber underholdning
og lette nyheder i sig
– de går ikke efter substansen.”
”Det, der interesserer danskerne, er det nationale - især mediedækningen på Christiansborg. Det er ikke det lokale, selv om det
jo ellers har meget mere indflydelse på folks liv. Der er et klart
misforhold, som journalisterne kunne gøre noget ved. En del af
grundproblemet er, at folketingspolitikerne styrer mediestøtten. Der
burde i mediestøtten afsættes puljemidler til lokal grave journalistik, så ville vi se en masse spændende historier – langt fra Christiansborg.”
Ryst posen og fusioner
På spørgsmålet, om DR og TV 2 regionalt kunne mikse deres journalistiske kompetencer og derved prioritere at give borgerne gedigen, grundig regional journalistik var svaret fra flere, at det vil gå
ud over den ellers relevante konkurrence medierne imellem. Desuden svarede Pia Daugaard:
”Man kunne måske lave fælles programmer, hvis man lagde
ressourcer sammen og så fx fik et regionalt vindue. Nu har TV 2´s
regionale stationer jo gode seertal i forvejen, og DR regional radioerne mange lyttere. Vi har jævnligt samarbejde her i det nordjyske.
Jan Ørskov: ”Der er mange måder at samarbejde på. Det gør vi fx i
forbindelse med kommunalvalg, og årligt mødes vi. Men der er
forskel på samarbejde og fusion. Desuden har vi på P4 arbejdet
meget med at finde vores egne nyheder/historier. Og det arbejder
vi hele tiden på. ”
17
landsmøde
Af Walder Hartmann
Landsmødets festaften:
Farverig, flot og festlig…
Tak til Lars-Peter
Melchiorsen (TH)
Duoen spillede stemningsfulde
nyfortolkninger af danske salmer.
(fotos: Gitte Volsmann)
Landsmødet 2012 afsluttedes, traditionen
tro, med en festaften, hvor afstemninger,
debatter, drøftelser og stillingtagen er lagt
væk til fordel for underholdning, inspiration,
hygge og socialt samvær. Dette sidste gik
en del af landsmødets deltagere også i år
glip af, fordi de havde travlt med at komme
hjem, før den afgående landsformand LarsPeter Melchiorsen affyrede sin raket med
serpentiner, der omdannede salen fra arbejdslokale til festsal.
Gammel musik i nye klæder
Den Danske Salmeduo var inviteret til at
sørge for underholdningen. Duoen, der udgøres af Hans Esbjerg på klaver og Christian Vuust, der håndterer saxofoner og klarinetter i alle afskygninger, leverede en medrivende rejse gennem 800 års kirkemusik.
Duoen lavede stemningsfulde nyfortolkninger af danske salmer i et frugtbart møde
mellem den nordiske folketones enkelhed,
den klassiske musiktraditions nænsomhed
og den amerikanske jazztraditions legende
18
”Ikke alle danskere er overfladiske. De ønsker
at kende kristendommen, sagde Sørine
Gotfredsen bl.a. i den inspirerende festtale.
improvisationer. De bidrog til at gøre festaftenen farverig, flot og festlig – og blev en
fornyet understregning af, at ”musik er religionens kammerpige” (Luther).
Tankevækkende appel fra
præst og journalist
En festaften skal naturligvis også indeholde
en festtale. Ikke alle festtaler er lige festlige
eller dybsindige. Men sognepræst og journalist, Sørine Gotfredsen, der var indbudt til
at tage ansvar for dette indslag, var både
dybsindig, inspirerende og åndrig – og dermed også festlig.
”Journalister er overfladiske, medier
forenkler virkeligheden, og især Danmarks
Radio præsenterer en gold kristendom,
som ikke svarer til virkeligheden af åndeligt
søgende danskere”, hævdede Sørine Gotfredsen: ”I dag er det i høj grad journalister,
der præger danskernes holdning til tro, kristendom og kirke. I min bog ”Den åndløse
Pernille Blume svømmer i
dansker” udnævner
jeg journalisten som et
klubben Birkerød, SIGMA NS
godt eksempel på et åndløst menneske, og
det kan jeg gøre, fordi jeg selv er uddannet
journalist”.
Måske virkede hendes udfald overraskende på forsamlingen, der tidligere på
dagen havde hørt DR rosende omtalt for
programmer som DR-kirken, Eksistens,
Mennesker og Tro osv, men DR er jo andet
end direkte kirkelige programmer, understregede hun, og kritiserede bl.a. udsendelsen: ”Gør Danmark Dansk”, hvor den
kristne dansker portrætteres som jovial og
madglad.
”Ikke alle danskere er overfladiske. De
ønsker at kende kristendommen. Vi lever
nemlig i en paradoksal tid”, sagde Sørine
Gotfredsen. ”Vi vil vide mere om kristendommen, og samtidig har vi en fornemmelse af, at det ønsker andre mennesker ikke
– for det er den virkelighed, medierne fortæller os om”.
Festtalen var tankevækkende, grænsende til det revolutionerende og har formentlig sat noget i gang hos tilhørerne – i alt
fald hos min sidemand, der tog budskabet
til sig med bifaldende nik. Ergo: ”Når DR
ikke kan opruste danskerne, må befolkningen opruste DR”.
Stafetten givet videre
Før festaftenen sluttede gav den afgående
landsformand Lars-Peter Melchiorsen stafetten videre til den nyvalgte landsformand
Henning Bjerg Mikkelsen. Det skete naturligvis med udveksling af hilsener og gaver.
Man kan ikke virke i KLF, Kirke & Medier
gennem 22 år uden at efterlade aftryk. Henning Bjerg Mikkelsen rundede aftenen af og
sendte alle hjem med flg. hilsen: VI ER NOGET – VI HAR NOGET – VI VIL NOGET!
Kirkelige programmer
eftertanker
KLF, Kirke & Medier arbejder for kirke og tro i de
elektroniske medier, der når alle danskere.
Kirkelige programmer
DR RADIO
Morgenandagten
Nu kan du høre Morgenandagten på P2 DAB eller
på DR2 kl. 8.05.
Efter at være flyttet væk fra FM er Morgenandagten nu tilbage, hvor den i sin tid begyndte for 80 år
siden: På Kalundborg langbølgesenderen, hvor den
kan modtages fra hele landet.
DR Kirken
Oktober
Katja Liebst-Olsen fra Havrebjerg
og Sct. Peders Kirke i Slagelse
November
Keld Dahlmann fra Aarhus
Valgmenighed.
Religionsrapport
Religionsrapport sendes tirsdag kl.11.30-12.00.
Den genudsendes onsdag kl. 02.03, lørdag 00.30
samt søndag 07.30 og 19.03 på digital radio.
Mennesker og Tro
Mennesker og Tro på P1 sendes onsdag
kl. 11.33-12.00. Programmet genudsendes
søndag 08.03, 19.33 og 00.30 på digital radio.
Katja Liebst-Olsen
Radiogudstjenester
Radiogudstjenesterne sendes på P1 søndag
kl. 9.54-11.05.
FØR SØNDAGEN
Lørdag kl. 17.10 på DR1.
Keld Dahlmann
Radiogudstjenester kl. 9.54 på P1
Dato
Kirke
Prædikant
21. oktober
Jesuskirken, Valby
Sørine Gotfredsen
28. oktober
Maribo Domkirke
Ole Opstrup
4. november
Sct. Jørgensbjerg Kirke,
Roskilde
Ulla Britt Sørensen
11. november
Ansgar Kirke, Flensborg
Sten Haarløv
18. november
Esajas Kirke, København
Jørgen Christian Madsen
25. november
Frelsens Hær, Valby
Birgitte Brekke
2. december
Lyngby Kirke
Jørgen Demant
Af redaktør Hanne Baltzer
En heldig
kartoffel
Vi er færdige med årets kartoffelhøst her på vores hobbylandbrug i
Vellev. Ca. 150 ton er taget op fra markerne, og når jeg står der på
maskinen, kan jeg se, at kartoflerne er lige så forskellige som
mennesker. Nogle er små og buttede, andre slanke med pletter,
enkelte bløde og andre igen med revner fra et hårdt liv og en ikke
for heldig vækst. Pludselig ser jeg et hjerte – måske fordi det er
vores bryllupsdag, og så skal der en del fantasi til at finde et romantisk element på en beskidt landbrugsmaskine!
Det er med mennesker som med kartofler. Vi er forskellige.
Nogle af os føler os som heldige kartofler, mens andre måske
synes, de ligner den, der ser mærkelig ud, eller den, andre kasserer. Smider ud.
Sådan var det nok også, da Jesus gik på jorden, og da mennesker skrev bibelen i et tidsrum på små 1000 år. For mennesker har ikke forandret sig vildt. Og den menneskelige hjerne
kan stadig det samme som dengang. Den kan tænke over livet –
og døden. Den kan motiveres til at hjælpe, til at lyse for andre.
Et sted står der, at vi skal være lys i verden, og det er der bestemt brug for i en mørk efterårstid.
En kvinde, der tændte lys for år tilbage, var en spinkel nonne i
hvid sari - Mother Teresa. Da jeg i sin tid besøgte Calcutta, var
hun ikke hjemme, men jeg mødte nogle af hendes nonner, der
arbejdede blandt de mennesker, der lå i vejkanten og døde,
mens andre shoppede videre med deres ophedede credikort.
Hun forstod at tænde lys i verden, og det kan vi lade os inspirere af.
Mother Teresa følte sig bestemt ikke altid som en heldig kartoffel, vist heller ikke som et lys for verden. Men hun brugte alle
sine evner, sin personlighed og ikke mindst troen på Gud i sin
hverdag. Det kan vi også gøre.
Vi er jo her. Og her skal vi leve. Her skal vore hænder tjene.
Her skal vore hjerter elske. Her skal vi lade Gud bruge os. Her
kan vi som Mother Teresa have en inderlig tro på Kristus, et håb
og tillid til, at vi kan tjene.
19
portræt
Blå bog
BS/Bjarne Slot Christiansen er 60 år. Han har været jægersoldat i 28 år, har udført flere end 4000 faldskærmsspring, og på visitkortet står der også elektriker,
fotograf, pilot og dykker. Til daglig driver han firmaet BS & Co., der leverer ledertræning og skræddersyede løsninger for enkeltpersoner og teams samt rådgiver
om sikkerhed og terrorbekæmpelse. Har skrevet selvbiografien ”Et liv på kanten”.
Han er gift med Karin og far til fire.
I en god sags tjeneste
I ”BS & Outsiderne” på TV 2 er to af deltagerne lamme og sidder i
kørestol, flere mangler et ben, der er to døve, en blind og en dværg.
Og så er der BS Christiansen, som leder ekspeditionen i Afrika, hvor de
sammen går, sejler og kører mindst 2200 km på en måned. Mød BS her.
Solen skinner over Århus Stadion, mens BS
fortæller om, hvorfor vi nu igen kan se ham
på skærmen. Det brune ansigt med spor af
levet liv og frisk luft smiler det meste af tiden. På den ene side er han kontant og
skarp som en afrikansk, usleben diamant.
På den anden side bestemt og blid som
kun en taknemlig person, der hviler i sig
selv, kan være det.
For BS er missionen at hjælpe de 10,
han har med i Afrika, og visionen at motivere
de hundredetusindvis hjemme i sofaen. På
tv kan han nå mange, og for ham har BS &
Outsiderne intet med handicappede at gøre.
Det handler om den enkelte. Om at turde
være den, man er. Om at tale ordentligt til
hinanden. Om at leve troværdigt og være
ærlig mod sig selv. Om at være taknemlig og
føle sig heldig: Du er i live!
Seeren skal lære noget
”Jeg underholder ikke, men i mine programmer kan folk lære noget. Lære noget
20
om, hvordan man kan kæmpe sig gennem
kriser, og hvorfor det fx er vigtigt at afstemme forventninger undervejs. Jo, jeg synes
da, det kan være svært at efterleve selv,
men jeg prøver.” BS taler engageret og bestemt og fortæller om en deltager, der gik
fra offerrollen til krigerens. Fordi han blev
mødt værdigt og konkret. Udfordringen for
BS er, at han hele tiden skal være opmærksom på den enkelte. Det handler ikke om
at pådutte mennesket det, BS mener, men
om at få den enkelte til at bruge sit potentiale.
Handicappede bliver rollemodeller
Den erfarne mentaltræner og jægersoldat
passerer sammen med de handicappede
masser af uvejsomt terræn fra Atlanterhavskysten i Namibia, forbi Botswana til
Afrikas hjerte, Victoria-vandfaldet på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Deltagerne har ingen erfaring i at rejse i ufremkommelige landskaber, der selv for menne-
sker uden handicap synes umulige at forcere, men det har BS. Den største udfordring for ham undervejs er da også deltagernes sikkerhed, for de kan jo ikke bare
løbe væk fra en løve eller svømme væk fra
en flodhest.
På spørgsmålet, om programmerne ikke
bare udstiller ”stakkels” handicappede,
svarer BS: ”Overhovedet ikke. Nogle af deltagerne skulle først lære at acceptere deres handicap. Acceptere den, de er. Og at
de har, hvad de har. Sådan er det for alle
mennesker. Alle har udfordringer. Og deltagerne bliver kæmpe rollemodeller for mange. Det er jeg sikker på, for de rykker sig
ganske gevaldigt. Formålet er at vise, at
man kan meget mere, end man tror. Og jeg
håber, at folk derhjemme i stuerne tænker:
”Hold op mand, når de kan, så kan jeg
også.”
Alle skal have en chance
BS har ikke udvalgt deltagerne i program-
(fotos: René Dahl Andersen/ TV 2)
Af Hanne Baltzer
Protektor
met, det har TV 2, og han mødte dem først
i Afrika. Han begrunder den prioritering
med, at han tager folk, som de er. Han vil
ikke være forudindtaget. ”Alle mennesker
skal have en chance, og de skal selv fortælle om deres liv. Jeg har ikke fordomme
om dem. I starten af turen lader jeg gruppen arbejde selv og se hinanden an for at
iagttage, hvem jeg har med. Og lynhurtigt
er der konflikter og kriser med gråd og
angst. ”Jeg har ingen tillid til andre”, siger
en deltager. Det er et reelt problem. BS
mener, at hvis man skal igennem et godt
liv, skal man have tillid til nogen, og for
ham er tillid både at give og modtage. Man
er nødt til at turde vise tillid. De lærer også,
at via en enorm viljestyrke, samarbejde og
den rette mentale indstilling overvinder de
den ulidelige varme, det ubarmhjertige terræn, støv, kryb og farlige vilde dyr.
”Vi skal ikke udvikle det, vi ikke har. Vi
har, hvad vi har. Jeg har også brugt meget
tid på at forklare, at det eneste, man ikke
kan kæmpe for at få tilbage, er tid. Du kan
kæmpe job, kærlighed osv. tilbage, men
ikke tiden. Derfor skal den tid, vi lever, bruges med omtanke.”
Irriterende rolig og lyttende
De fleste i gruppen har kæmpet med traumer efter ulykker, livstruende sygdomme
eller medfødte lidelser, der har indebåret
både mobning og ensomhed. De har alle
haft svært ved at finde gnisten og se me-
ningen med livet. Når BS fx får masser af
skældsord i hovedet fra en frustreret dødtræt deltager, så skælder han ikke ud, men
er næsten irriterende rolig. Simpelthen fordi, man ikke kan tørre sin frustration af på
ham. Han lytter gerne, men ansvaret for livet er ens eget. Hvis man ikke vil lytte, rager det ham en høstblomst. Han laver altid
en kontrakt med folk, og den går typisk ud
på at gøre, som han siger! ”Jeg ved jo, det,
jeg foreslår dem, virker, men gider de ikke
lytte, så gider jeg ikke bruge min tid på
dem.” Han er konsekvent. Nogen vil ikke
flyttes, ved han. Og så kan han ikke hjælpe
dem.
”Når mennesker fx skændes, er det fordi, de har det svært. Handlingen har en årsag, og hver handling en konsekvens. Man
skal sige til, før man går ned! Jeg har verdens dejligste familie og er taknemlig for
hver dag. Det giver et overskud og en balance til at hjælpe og rumme mange forskellige mennesker. Er man ikke i balance,
kan det være svært.”
”Mennesker med store byrder er negative, og de går rundt med en meget tung
rygsæk fyldt med frustrationer fra livet. I
Afrika bad jeg hver deltager tænke på deres liv og på en ting, der fyldte negativt.
Noget de ønskede at gøre op med. De
skulle finde en sten, der symboliserede den
ting, tage den med i rygsækken helt til turens ende, og smide den der. Flere græd af
lettelse, da stenen blev smidt, og byrden
dermed smidt ud af deres liv.” Hans konkrete ide med stenen virkede. For BS var
det en understregning af det formål, han
også har, når han følger et menneske,
nemlig at hjælpe med at tømme livsrygsækken for tonstunge frustrationer. Årsagerne er vigtige. Ikke symptomerne. ”Jeg
tænker hele tiden: Hvorfor siger de det, de
siger? Det er den måde, jeg arbejder med
mennesker på. Jeg stiller mange hvspørgsmål for at finde ud af, hvad det reelle problem er."
Mails giver mennesker mod
Artiklens forfatter kender en 15-årig pige,
Maria, som for et års tid siden skrev til BS
og bad om et godt råd. Hun fik et fyldestgørende svar, som hun lyttede til, og nu tør
hun møde livet i farver.
”Det rører mig dybt, når jeg får at vide,
at jeg har hjulpet et menneske. Så lever
jeg," siger BS stille. Han tilføjer, at den der
har evnen har også pligten. Og gennem livet har han lært meget om menneskelige
ressourcer og værdier, derfor føler han sig
forpligtet til at dele sin opnåede viden med
andre.
”Jeg er sat i verden for at give min erfaring væk, inden jeg skal herfra. Jeg tror på
det, jeg gør, og at det lykkes. Og så gør jeg
noget ved det, jeg kan gøre noget ved. Jeg
håber, jeg lever længe, for jeg elsker livet”,
lyder det med power i øjnene fra BS, Bjarne Slot Christiansen. Netop fyldt 60 år.
21
Arrangementer
deltag
Vær med til at præge
fremtidens KLF, Kirke & Medier
Generalsekretær Mikael Arendt Laursen holder visionsmøder med fokus på kommunikation, dialog, organisation og ikke mindst fremtidens KLF, Kirke & Medier.
Tag med på et visionsmøde i dit distrikt. Her er mulighed for at møde Mikael – og
her kan du komme med dine ideer.
Kom med til VISIONSMØDER
TV 2 inviterer
til to public
service-høringer
Den 10. oktober 2012 i Distrikt 4 - Nordvestjysk
Den 23. oktober 2012 i Distrikt 17 - Storstrøm
Den 24. oktober 2012 i Distrikt 15 - Øresund
Den 30. oktober 2012 i Distrikt 14 - Vestsjælland
Den 1. november 2012 i Distrikt 12 - Sønderjylland
Den 2. november 2012 i Distrikt 5 - Midtjylland
Den 6. november 2012 i Distrikt 8 - Midtjysk
Den 7. november 2012 i Distrikt 11 - Sydøstjysk
Den 14. november 2012 i Distrikt 13 - Fyn
Se også www.klf.dk
DISTRIKT NORD
MIDTJYSK DISTRIKT
Jetsmark-Ingstrup
Årsfest og generalforsamling i
Pandrup Baptistkirke den 4. oktober kl. 19. Direktør Pia Daugård,
TV2/Nord holder foredrag.
DISTRIKT MIDTJYLLAND
Repræsentantskabsmøde i Sct.
Johannes kirke, Glassalen, Fredhøj Allé, Gl. landevej 152, 7400
Herning – den 6. november
kl. 18.
Aftenen byder på visions- og arbejdsdag med oplæg af generalsekretær Mikael Arendt Laursen,
debat om det lokale arbejde i
distriktet og lokalforeningerne,
samarbejdet med landskontoret,
medlemshvervning og foreningens fremtid. Aftenen slutter med
generalforsamling ifølge vedtægterne.
Møldrup og omegn
Generalforsamling og filmaften i
Oasen Møldrup den 31. oktober
kl. 19.30.
Vildbjerg
Kirkens menighedsliv i Vildbjerg
afholder efterårsmøde i samar-
Han Herred
Årsfest og generalforsamling den
22. oktober kl. 19 i Brovst Sognegård. Landsformand og sognepræst Henning Bjerg Mikkelsen
taler, og Apostolsk Kirkes kor fra
Aalborg deltager.
bejde med KLF, Kirke & Medier
Midtjysk Distrikt den 28. november kl. 19.30 i Kirkecentret, Vildbjerg. Generalsekretær, Mikael
Arendt Laursen om :”Nye udfordringer i KLF, Kirke & Medier”
DISTRIKT LIMFJORD
Hurup og omegn
Årsmøde i Hurup Missionshus
den 31. oktober kl. 19.30. Pastor
Holger Laursen, Hurup, taler om
”Kristendom og litteraturen”.
SYDVESTJYSK DISTRIKT
Efterårsmøde i Helle Hallen den
8. oktober kl. 19.30. Heinrich W.
Pedersen, præst i Nørup, taler om
”Den globale kristendom”.
INSPIRATIONSDAG
KLF, Kirke & Medier inviterer jer, der sidder i TV 2’s repræsentantskab og
alle øvrige interesserede til en spændende inspirationsdag i Kolding den
3. november kl. 10-15. Det er gratis at deltage, men du skal selv betale
transport. Kontakt landskontoret på [email protected] senest den 22. oktober.
22
TV 2´s administrerende direktør Merete Eldrup medvirker
ved det internetbaserede møde den 14. november.
(foto: Miklos Szcbo/TV 2)
Den 13. november kl. 19-21.30 på Kvægtorvet i Odense, hvor vi kan møde nyhedsdirektør Michael Dyrby og programredaktør Jes
Schrøder, der er TV 2-redaktør på bl.a. ”Go’
morgen Danmark”, ”Go’ aften Danmark” og
programmet ”BS & Outsiderne”, som er omtalt her i bladet. Også seernes redaktør, Lars
Bennike, medvirker.
Den 14. november kl. 19.30-21.00 holder
TV 2 sin næste høring, og den foregår som
noget helt nyt via internettet og kan følges af
alle via tv2.dk. Her besvarer TV 2´s administrerende direktør Merete Eldrup, programdirektør Palle Strøm og nyhedsdirektør Michael
Dyrby spørgsmål. Du kan allerede nu sende
dine spørgsmål til direktørerne. Det skal ske
til mailadressen [email protected] sker
via mail til [email protected]. Den internetbaserede høring den 14. november kræver ingen tilmelding.
Aktuelt
(Foto: DR)
Af Hanne Baltzer
DR skal oplyse om
kultur i hele Danmark
Folkelighed og
kulturel faglighed er
ikke modsætninger.
Georg Sørensen, direktør
for Messecenter Herning
Kultur er ikke kun i København. Kultur er omsatte holdninger og værdier.
Kultur er også kristendom. På public service-høringen i Århus for nylig
præsenterede DR sit syn på kultur i DR, især på DR-K.
På public service-høringen diskuterede debattører som Elisabeth Dons Christensen,
biskop i Ribe Stift, Georg Sørensen, administrerende direktør for Messecenter Herning, og Jakob Levinsen, litteraturredaktør
på Jyllandsposten, kultur i DR. Både generaldirektør Maria Rørbye Rønn, kulturdirektør Morten Hesseldahl og mediedirektør
Gitte Rabøl var klar med kommentarer, når
deltagerne bl.a. opfordrede til at forlade
Storkøbenhavn og fx dække en oplagt kulturbegivenhed i Aalborg. Passionen for kulturen var et passende udgangspunkt.
Kirke på kulturkanal
En sund sjæl stimuleres af kultur, og DR har
til opgave at tage initiativ til samt formidle
dansk kunst og kultur. Det ved DR udmærket, og public service-høringen bød da også
på masser af information og holdning. Bl.a.
fortalte kulturdirektør Morten Hesseldahl, at
kirkelige programmer fra 2013 kommer
over på DR K. Kulturkanalen.
Peter Thomasen, der er medlem af
landsstyrelsen i KLF, Kirke & Medier, understregede, at den kristne kulturarv ikke var
til at komme uden om, når den bl.a. var
noteret i public service aftalen, og at han i
øvrigt ikke håbede, at programmerne med
kirkeligt indhold ville bliver yderligere beskåret. Til det svarede mediedirektør Gitte
Rabøl, at hensigten med at placere de kir-
kelige programmer på DR K er at prioritere
dem, når de får en prime time placering
der. Morten Hesseldahl supplerede med, at
den kristne kulturhistorie spiller en ”selvfølgelig” rolle, og at public service kulturen er
præget af kristendommen, men at DR ikke
skal hverken forkynde eller missionere.
Han lovede at tage højtider alvorligt - påsken fx. Det følger KLF, Kirke & Medier helt
sikkert op på.
Fra public-service-aftalen
”DR skal lægge særlig vægt på sin rolle
som initiativtager til og formidler af dansk
kunst og kultur, herunder den kristne kulturarv.”
23
(foto: Gitte Volsmann)
Bjarke Stender (th.) fik KLF, Kirke & Mediers hæderslegat.
Af Walder Hartmann
Bjarke Stender fra DR er tildelt KLF, Kirke &
Mediers hæderslegat på 10.000 kr. for igennem en årrække at have arbejdet med trosog eksistensstof – både på DR P1 og på DR2.
Lars-Peter Melchiorsen, der overrakte prisen til Bjarke Stender på foreningens landsmøde for nylig, betegnede ham som ”undrende, nysgerrig, men alligevel kritisk”, når han
tager etiske dilemmaer under behandling,
som tilfældet har været både i serien ”De Omvendte” og i ”De tre Bud”, som for øvrigt sendes nu.
Bjarke Stender var både stolt over at modtage legatet, men samtidig lidt forskrækket
over at have gjort så stort indtryk. Han understregede, at han altid forsøger at være objektiv, men erkendte, at ”man kan ingenting, hvis
man tror, at man har ret”.
VIND EN DAB RADIO
Tak for de mange rigtige svar på vores sidste rebus, hvor der skulle stå
”ekspertvælde”. Vinderen får direkte besked. Vi ønsker tillykke.
Du kan også vinde en DAB radio. Send din løsning på rebussen til [email protected]
eller KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22, 7080 Børkop senest den 29. oktober.
Denne rebus er kreeret af
kunstner Verner Schmidt.
24
Magasinpost sMP AL Henvendelse til: KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22, 7080 Børkop
Fortjent hæder til programvært