Margrethe Vestager

Transcription

Margrethe Vestager
SOGNENYT
forår
2011
HORNSTRUP
Påskeblomst
Med salmen ”Påskeblomst, hvad vil du her” blev en hidtil ringeagtet blomst nu en velkommen, ja, yndet blomst, der bringer
budskabet med sig, hvor den står … i grøftekant, i haver, på grave
eller i vaser i vore stuer.
På samme måde som ”Den grimme ælling” er et eventyr bygget
op over, hvordan H. C. Andersen oplevede sig selv og sit liv, sådan
er salmen ”Påskeblomst, hvad vil du her?” oprindelig Grundtvigs
beskrivelse af sig selv, hans følelse af fremmedhed i det københavnske kulturelle miljø, hans sorg over ikke at blive forstået og
hans erkendelse af at være en ”bondeblomst”, som mange rynkede på næsen ad. Han så i påskeliljen et billede på sig selv: ligesom
den ikke hørte til i de fine haver, men ude på landet, sådan passede
han ikke ind i de kredse, som var de førende i kulturlivet.
Men ret snart efter den var skrevet, opdagede Grundtvig, at påskeliljedigtet rummede stof til en salme, hvor det var kristendommens sandhed, opstandelsestroen, som den foragtede påskelilje er
et symbol på – det, der var og forblev hans hjertesag. Med få ændringer og en forkortelse af digtet, så det blev egnet til fællessang,
var en ny påskesalme blevet til. Det er sådan, vi kender salmen, og
sådan er det, påskeliljen er blevet et opstandelsessymbol her
i landet.
Sigrid horsholt Pedersen
Påskeblomst! Hvad vil du her
Mel.: Carl Nielsen 1910
1 Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?
2 Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og reg
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.
3 Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?
4 Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.
5 Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
6 Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.
2
1 Kor 15,12-20
N.F.S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1935.
Et sogn og dets grænser
Når du modtager SOGNENYT, er det, fordi
du bor i Hornstrup Sogn. Der skulle foruden
dig bo 931 andre indbyggere, hvoraf 857 er
medlemmer af Folkekirken. Det berettiger til
et menighedsråd med 5 valgte ”rødder”, og
sognepræsten er ”født” medlem af rådet. Desuden er der en regnskabsfører, valgt uden for
menighedsrådet, men som oftest med til møderne, samt en medarbejderrepræsentant. Så
som regel sidder der otte mennesker rundt om
bordet, når menighedsrådet holder møde ca. 8
gange om året. De repræsenterer dem, der bor
i sognet, og derfor er du altid velkommen til at
henvende dig til en af dem, hvis du har noget
på hjerte omkring dit sogn og din kirke.
fra skolen eller søger derhen, hvor der for dem
eller deres forældre er et naturligt tilknytningspunkt, noget genkendelig godt. Og også de er
velkomne!
For hvis det i et lille sogn bliver hovedopgaven
at ”holde på sognet”, så har kirken forskudt sig
fra at være kirke til at blive lokalhistoriker. Det
er jo ikke sådan, at der står i Bibelen, hvor sognegrænserne skal gå. Selv om de er gamle, disse
grænser, er de ikke hellige. Mange af dem har
fulgt naturlige skillelinjer, f.eks. vandløb. På bladets forside ser vi Grejs å, som har dannet skel
mellem Hover og Hornstrup sogne gennem århundreder. Der er bare det ved det, at åens løb
er ændret gennem tiden, og stadig danner den
grænse mellem de to sogne. Derfor er det næsten umuligt at vide, hvor man hører til.
Et sogn er betegnelsen for et område med en
fælles kirke. Egentlig betyder ”sogn” at ”søge
sammen”, og det er en god og positiv betydning
af ordet. Vi har alle, der bor i sognet, mulighed
for at søge til det samme sted, nemlig vores kirke, kirkegård og sognegård. Som sådan hører vi
til et sted, og det er godt at vide i en turbulent
tid. Så lad os søge sammen!
Sognegrænser er nådige, fordi de sætter en
grænse for forpligtelsen for menighedsråd og de
ansatte ved kirken, hvis det er det, der er brug
for. Hvis grænsen ikke var der, ville fornemmelsen af at skulle være åben og inkluderende over
for hele sognet forsvinde, for man kan jo ikke
tage ansvar for alle mennesker. Til gengæld kan
det være et gode at turde gå over grænser, både
for menighed og ansatte. Måske især hvis der er
forberedt eller udtænkt et samarbejde på konkrete områder, hvad der kan være positivt og
nødvendigt for mindre sogne, så ressourcerne
kan udnyttes til gavn og glæde for sognets beboere.
De fleste kirkesogne på landet udgjorde frem
til kommunalreformen i 1970 normalt også
en selvstændig kommune. På det tidspunkt ophørte Hornstrup kommune og blev til den tidl.
Vejle kommune, som igen blev ændret til Ny
Vejle i 2007. Udviklingen har ført til, at der kan
være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn,
hvor det før har været det samme. Det oplever bl.a. nogle af beboerne på den nordlige del
af Grundet-området, som oprindelig var nært
knyttet til Hornstrup sogn og kirke. Flere af
dem tror, at de stadig hører til her og bruger
kirken – især til kirkelige handlinger. Det kan
man også godt gøre, på tværs af grænser. Eller man kan flytte grænsen og indlemme dem i
sognet til gensidig inspiration.
I den kommende tid vil der endnu mere blive
drøftet samarbejde mellem sogne på den ene
eller anden måde, og Hornstrup sogn har gode
nabosogne, der kan give inspiration til kirkelivet her. Forhåbentlig vil det modsatte også
kunne være tilfældet. Det vigtigste er at være
optaget af at søge sammen om det, der er værdifuldt for os, nemlig kristendommens indhold
og dens konsekvenser: et levende liv mellem
mennesker.
Der er andre, som går over grænser, nemlig
konfirmander, der efter eget valg møder op en
lørdag hver måned for at blive forberedt til konfirmation. De er lidt ligeglade med sognegrænser, men vil gerne følges med deres kammerater
Sigrid Horsholt Pedersen
3
Konfirmation 2011
Bededag, fredag d. 20. maj 2011 kl. 10.30 er der konfirmation i Hornstrup Kirke,
hvor følgende konfirmander skal konfirmeres:
Mads Wolf Bhutho,
Bøgomvej 71
Theo Gorm Lindbæk,
Kirkebyvej 52
Mathias Finseth,
Hovgårdsvej 9
Lucas Oliver Manthos,
Ny Grejsdalsvej 25
Mathilde Meldgaard Frank,
Kingosvej 7
Maiken Plagborg,
Stentoften 20
Sille Nygaard Kock,
Grejsdals Vænge 13
Jeppe Alexander Vestergaard,
Gl. Hornstrupvej 63
Frida Brøndum Wounlund,
Ny Grejsdalsvej 17
Ida Hedeager Kristensen,
Søndergade 23 B, 3.th.
Lad os kippe med flaget og ønske hjertelig
tillykke!
AKTIVITETER I HORNSTRUP SOGN
akkompagneres han af kirkens organist. De
fremfører mere kendte operapartier samt danske sange af Carl Nielsen m.fl. Fri adgang!
Søndag d. 6. marts kl. 14.00 i Hornstrup Kirke: Fastelavnssøndag
Der indledes med Fastelavnsgudstjeneste for
små og store, hvor man er velkommen udklædt.
Efter gudstjenesten slås katten af tønden, og
der serveres fastelavnsboller inden døre.
Mandag d. 14. marts kl. 17.00 i Hornstrup Kirke: Fyraftensandagt i fastetiden
Efter tre andagter ved fyraften i vinterperioden fortsætter de med forsk. emner, men
omtrent samme form. En halv times andagt
med et par fælles salmer, en bibeltekst, stilhed,
Fadervor og musik.
Torsdag d. 10. marts kl. 19.30 i Hornstrup Kirke: Kirkekoncert
Koncerten er med Lars Thodberg Bertelsen, barytonsanger, og Anni Riisager Henriksen, Hornstrup kirkes
organist. Lars Thodberg Bertelsen havde sin officielle debut i 1987 og derpå adskillige
engagementer i radio og TV
samt med forsk. landsdelsorkestre. Han har gennem
årene givet en lang række kirkekoncerter og været solist med berømte dirigenter. Han har sunget mange operapartier og
lieder samt indspillet en CD med Carl Nielsen
sange. I alt har han medvirket på mere end 20
CD-indspilninger. Er ansat ved Det jyske Musikkonservatorium og har modtaget flere priser,
bl.a. Aksel Schiøtz-prisen. Ved denne koncert
Torsdag d. 31. marts kl. 19.30 i Hornstrup Sognegård: ”Det brune guld” v.
Jan Svendsen
Det handler om ”brunkulseventyret i Danmark”, dvs. da DK løb ind i en alvorlig energikrise under 2. verdenskrig og lang tid derefter. Stedet, som kaldes ”brunkulstrekanten”, er
området mellem Herning, Videbæk og Brande.
Jan Svendsen, der er tidl. journalist på VAF og
Herning Folkeblad, er desuden forfatter til bøgerne ”Jens Lyns eventyr” og ”Tørvene triller”.
Han er en fremragende fortæller og har skrevet
sin bog ud fra interviews, som giver et billede af
4
AKTIVITETER I HORNSTRUP SOGN
arbejdspladser med stærkt sammenhold, men
samtidig med mange menneskelige omkostninger. Hans fortælling kan være en introduktion
til årets sogneudflugt.
Torsdag d. 7. april kl. 17.00 i Hornstrup Kirke: Børne- og familiegudstjeneste med engle og stjernedrys – samt
guddommelig pasta. Det er lige ved Mariæ
Bebudelsesdag. Den tid, hvor en engel kom til
jomfru Maria for at fortælle hende, at hun skulle
føde Guds Søn som et lille menneskebarn. Tag
gerne en ”engel” i karton, stof,
keramik el.lign. med. Efter gudstjenesten er der mulighed for at
spise sammen og opleve fællesskabet mellem børn og voksne
i Sognegården. Der serveres lasagne og frugt (voksne 20 kr.,
børn 10 kr.). Tilmelding senest dagen før til Kirkekontoret
(7585 2535/[email protected]) eller
til Kirsten Palmelund (7585 2020).
Arr. er slut ved 19-tiden.
Torsdag d. 5. maj kl. 17.00 i Hornstrup
Kirke: Fyraftensandagt om frihed og
fred
Kl. 17.30: Pilgrimsvandring/travetur i
naturen med indlagte stop og servering samt
tid til eftertanke.
Kl. 19.30 i Sognegården
Fortælling om en pilgrimsvandring til Santiago
de Compostella v. Michael Thastrup, Grønholt. Michael fik sit første stempel i Hornstrup
Sogn og drog af sted i 6 uger for at udleve en
drøm om at vandre som ”pilgrim” med stav i
hånd. Det blev en stor oplevelse, som han vil
dele med os andre i ord og billeder. Undervejs
serveres kaffe, og aftenen slutter ca. kl. 21. Man
kan vælge at være med til det, man kan klare
og har lyst til.
Torsdag d. 2. juni: Sogneudflugt
Turen går i år til Thyregod og Søby brunkulslejer. Afg. med bus fra Hornstrup kirke kl. 8.00
med kaffe og rundstykker undervejs til Thyregod kirke, hvor vi er med til gudstjeneste kl.
9.30. Der bliver fortalt om kirken og om præstegården, hvor Grundtvig boede i 6 år allerede
fra 9-års-alderen og til efter sin konfirmation
samt om optagelser til ”Pagten”, der var julekalender i TV for et par år siden. Efter spisning på
Thyregod Kro kører vi til Søby, hvor en guide
fortæller om det særlige naturområde og om
betingelserne for at arbejde der. Vi ser musæet
og drikker kaffe der inden afgang hjemad med
en pause undervejs. Hjemkomst senest kl. 18.
Pris: 220 kr. Tilmelding senest d. 26. maj til
Kirkekontoret (7585 2535/[email protected]) eller til
Kirsten Palmelund (7585 2020). Turen er også
egnet for kørestolsbrugere og dårligt gående.
Lokalhistorisk gruppe arbejder videre med
at finde materialer, fotos, udklip mv. fra det
gamle og nyere Hornstrup. Du er velkommen
til at være med i gruppen eller blot til at bringe
noget, du har liggende af interesse. Hver gang
mødes man over kaffe med brød og arbejder
og snakker sammen ca. halvanden time. Mødetider: 9. marts kl. 9.30 (den dag kører
vi sammen ned og besøger Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv. Vi fylder bilerne op fra
parkeringspladsen) samt 13. april og 11. maj
kl. 9.30. Også nye er velkomne!
Studiekredsen mødes 7. marts, 4. april
og 2. maj. Nærmere oplysninger kan fås ved
henv. til sognepræsten
Uge 37 planlægger menighedsrådets aktivitetsudvalg en festuge i Hornstrup Sogn bl.a.
på grund af forsamlingshusets 100-års dag d.
14. september. Nærmere herom i næste Sognenyt.
5
Gamle gaarde i Sognet:
ØSTER GRUNDET
’Denne Gaard blev opbygget under Navnet:
Grundet Avlsgaard paa de Jorder, der i 1904
købtes fra Store Grundet af Niels Skou paa
Lille Grundet. Den sydlige Del af den ny Gaards Jorder, som ligger langs med Vejle Købstads Jorder, kaldtes fra gammel Tid: Grønholt
Kobbel. Navnet fortæller os, at her laa i sin Tid
Hornstrup Sogns tredie gamle Landsby: Grønholt. Denne Landsby er før i Tiden bleven nedlagt og dens Jorder lagt ind under Hovedgaarden Grundet, hvis første Ejere: Vinderne, var
meget jordbegærlige.
Vi kan ikke nævne et bestemt Aarstal for Byens Udslettelse, men vi kan dog se den gaa til
Grunde. Langs Hovedgaardens Jorder laa den
lille Grønholt By med sine fem Gaarde og et
Par Huse. Paa ukendt Vis og Tid bliver Ejerne
i Byen Fæstere under Grundet og dermed er
Byens Skæbne beseglet.
Lyche. Det var antageligt gammelt Skovland,
der endnu ikke var kommet i rigtig Kultur. Et
gammelt Kort viser nogle Skovrester op imod
Øster Grundet.
Endnu i 1662 nævnes Byen i Matriculen for
dette Aar, og i 1683 opmaaltes hver enkelt Gaards og de to Huses Arealer, de boniteredes, og
Fæsternes Navne nednoteredes i Sognets Modelbog. Det var Iver Ladefoged og Søren Nielsen Rod, hver med 1 Td. 1 Skp. Hartkorn, Jens
Olufsen med 3 Td. 7 Skp. Hartkorn, mens Per
Iversens og Per Christensens Gaarde kun havde hver 1 Td. 7 Skp. Hartkorn. Byens 2 Huse:
Munkehuset, der beboedes af Per Skrædder og
Podehuset hvor Michel Berider boede, havde
tilsammen 6 Skp. Hartkorn. Grønholt By blev
saaledes taxeret for 16 Td. Hartkorn, der senere nedskreves til 14,11 Td. Hartkorn med et
dyrket Areal paa 91.8 Td. Land.
Efter at Niels Skou havde opbygget Avlsgaarden, fik den nuværende Ejer, Sønnen Kristian Skou, den i Forpagtning til ind i 1920,
da Faderen giver ham Skøde paa Gaarden.
Avlsbygningerne er nyopført af Kristian Skou
efter en Ildebrand i 1923, og i 1938 byggedes
den smukke Hovedbygning. Til Øster Grundet
knyttes et betydeligt Mejeribrug med eget Mejeri: Christianshaab, der ligger hvor Horsens og
Viborg Landevej skilles. Kristian Skous Hustru
er Marie Michelsen fra Gaarden Subskog ved
Møgeltønder.
Vi har tidligere hørt om, at den gamle Landsby
havde et Fald, der blev kaldt Wrylagre og en
Mark, der blev kaldt Galgebakken. Norden for
Byen – ved Skoven – fandtes noget Jord, der
brugtes til fælles Fædrift. Denne Jord kaldtes:
(1 Td.Hartkorn = 28.368 kvadratmeter)
(Flademålet 1 Skp. svarede til 1/8 tønde korn)
Ved Folketællingen i 1787 er Grønholt udslettet
som Landsby.
Kilde: Hornstrup Sogns Historie v/ Marius Hansen
1949.
Øster Grundets historie efter 1949 fortæller jeg om senere.
Bent-Jacques Hansen
6
HORNSTRUP SOGN
HVAD GØR MAN?
FØDSEL meldes senest 14 dage efter på
den udleverede fødselsanmeldelse til Kirkekontoret i Hornstrup Sognegård. Forældrenes dåbsattester og vielsesattest eller en omsorgs- og ansvarserklæring vedlægges.
I perioden 1. november 2010 -31. januar
2011:
16 gudstjenester
581 kirkegængere
103 altergæster
1 dåb
1 bryllup
DÅB aftales ved henvendelse til præsten,
som mødes med forældrene ca. en uges tid
før dåben. Barnets navn oplyses samt navn
og adr. på mindst 2 og højst 5 faddere.
NAVNGIVELSE sker ved henvendelse til
Kirkekontoret senest 1/2 år efter fødslen.
Nyt logo
På dette blads forside ses Hornstrup sogns
nye logo. Det er fremstillet af grafiker Gitte Haubro Østergaard, som bor i Hornstrup Mølleby.
NAVNEÆNDRING sker ved henv. til
kirkekontoret eller på
www.personregistrering.dk.
BRYLLUP/VIELSE aftales med præsten i
god tid. Prøvelsesattest udstedes på borgmesterkontoret i bopælskommunen (her medbringes begges dåbsattester og evt. skilsmissepapirer). Før vielsen finder en samtale med
præsten sted vedr. ritual, salmer mm.
Menighedsrådet er meget taknemlig for,
at Gitte tog opgaven på sig og gik ind i
de ønsker, der var. Derfor ser man nu en
mere stiliseret kirke, det afdækkede stendige og kirkegårdslågen med et ornament,
der stammer fra et af kalkmalerierne inde
i kirken. Det er smukt, og det viser vigtige
elementer fra Hornstrup kirke.
DØDSFALD anmeldes senest 2 dage efter
til præsten i bopælssognet. Der aftales tidspunkt for begravelse/bisættelse og en samtale med præsten. Graveren kontaktes vedr.
gravsted.
Sognenyt
Hornstrup Sogn 9. årgang nr. 1
Deadline: 26. april 2011
Bladudvalg: Bent-Jacques Hansen, Hanne
Kold Jørgensen, Søren Karstoft Pedersen,
Sigrid Horsholt Pedersen (ansv. red.)
Sats & print: Produktionsskolen Datariet,
Smajo Dug.
Færdiggørelse: Trekantens Lyntryk, Vejle.
7
GUDSTJENESTER
MARTS
6. mar.kl. 14.00 SHP Fastelavns Søndag
Børne- og familiegudstjeneste
Tøndeslagning og fastelavnsboller
13. mar.Ingen gudstjeneste
14. mar.kl. 17.00 SHP Fyraftensandagt i fastetiden
20. mar.kl. 10.30 SHP 2. s. i fasten
27. mar.kl. 9.00 TBJ 3. s. i fasten
APRIL
3. apr. kl. 10.30 SHP Midfaste
Kirkekaffe
7. apr. kl. 17.00 SHP Børne- og familie-
gudstjeneste. Spisning i Sognegården.
10. apr. Ingen gudstjeneste
17. apr. kl. 9.00 TBJ Palmesøndag
21. apr. kl. 10.30 SHP Skærtorsdag
22. apr. kl. 9.00 HS Langfredag
24. apr. kl. 10.30 SHP Påskedag
25. apr. Ingen gudstjeneste
MAJ
1. maj kl. 9.00 SHP 1. s.e. påske
5. maj kl. 17.00 SHP Fyraftensandagt om fred og frihed.
Eftf. kirkevandring i naturen og
fortælling i Sognegården
8. maj kl. 10.30 SHP 2. s.e. påske
Kirkekaffe i præsteboligen
15. maj Ingen gudstjeneste
20. maj kl. 10.30 SHP Bededag
Konfirmation
22. maj kl. 9.00 SHP 4. s.e. påske
29. maj kl. 10.30 SHP 5. s.e. påske
Afskedsreception for graver
Aage Sørensen
TBJ = Tove Bjørn Jensen
HS = Henrik Skoven
SHP = Sigrid Horsholt Pedersen
ADRESSER
Hornstrup Kirkekontor
Kirkebyvej 64, 7100 Vejle
Tlf. 7585 2535
Tirsdag 17-18, torsdag 11-13
eller efter aftale.
Hjemmeside: www.hornstrupkirke.dk
Sognepræst Sigrid Horsholt Pedersen
Kirkebyvej 62, 7100 Vejle
Tlf. 7585 2535/2965 3765
Fredag er præstens fridag
E-mail: [email protected]
Graver Aage Bo Sørensen
Graverkontor tlf. 7585 2089
Viborgvej 123, 7100 Vejle
Privat tlf.: 7585 2051
Kirkesanger Frank Petersen
Fuglebakken 3, 7120 Vejle Ø
Tlf. 7581 6848
E-mail: [email protected]
Organist Anni Riisager Henriksen
Elverdalsvej 80, 8270 Højbjerg
Tlf. 8611 5919
E-mail: [email protected]
Menighedsrådet:
Formand Christen A. Olesen
Fidalvej 15, 7100 Vejle
Tlf. 7585 2191
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Inger-Margrethe Lundgaard
Viborgvej 70 A, 7100 Vejle
Tlf. 7582 0732
E-mail: [email protected]
Regnskabsfører Inger Kroman Eggertsen
Kirkebyvej 60, 7100 Vejle
Tlf. 7585 2595
E-mail: [email protected]