Alfred Kaae: Træk af et hedesogns skolehistorie

Transcription

SYNS- OG SKØNSRAPPORT
Højesterets sagen
50/2011.
Ved privatpersonerne:
Finn Franzen,
Jesper Hyldebrandt,
Kaj Mortensen
Carsten Honoré og
Bo Lemming
ved Advokat Bjarne Aarup Saxo advokaterne
mod
Vejle Kommune.
ved Advokat Jens Flensborg
Energi og Miljøadvokatfirma
Udfærdiget af:
Carlsen Power Electronics
v. civil ing. Steen Carlsen
Regenburgsgade 11
8000 Aarhus C.
2
Indledning.
Skønsrapporten er udarbejdet på grundlag af følgende:
1. Det af advokat Bjarne Aarup fremsendte skønstema af 4/9 2012.
2. Højesterets skønsmandsudmelding af 13/9 2012.
3. Cable Network handbook; Version 4.3 October 1 2009
4. Using Coax to Distribute Advanced IPTV Services in the Home udgivet på:
http://www.iptvmagazine.com/2006_02/IPTVMagazine_2006_02_IPTV_Coax.htm.
5. Douglas E. Comer; Internetworking with TCP/IP; principles, protocols, and architecture.
5th. edition.
Der er ikke foretaget syn men kun en skønsforretning. Jævnfør de indledende bemærkninger i
skønsrapporten.
Sagens parter:
Finn Franzen,
Jesper Hyldebrandt,
Kaj Mortensen,
Carsten Honoré
og Bo Lemming.
er repræsenteret ved:
Advokat Bjarne Aarup
Saxo advokater
Håndværkervej 1, 7120 Vejle Ø
Tlf. 7585 2820 / Fax. 7580 6050
E-mail: [email protected]
Vejle Kommune
Kirketorvet 22
7100 Vejle
Advokat Jens Flensborg
Advokatfirmaet Energi og Miljø
Åboulevarden 494 sal, 8000 Århus C.
Tlf. 86-18 00 60
E-mail: [email protected]
Til stede under skønsforretningen var:
Advokat Jens Flensborg
Advokat Bjarne Aarup og dennes klient Finn Franzen
Undertegnede civilingeniør Steen Carlsen.
Skøns-rapporten er fremsendt til:
1. Advokat Jens Flensborg og advokat Bjarne Aarup (som vedhæftet filer til e-mails).
2. Højesteret (som brev).
3
Skønstema for Højesteretssag nr. 50/2011.
Indledende bemærkninger til skønstemaet og dets besvarelse.
Hovedparten af spørgsmålene i dette skønstema er formuleret generelt. Ikke desto mindre vil svarene på en del af
de respektive spørgsmål afhænge af de fysiske forhold i det konkrete anlæg. Derfor er det - i besvarelsen af
skøntemaet - forsøgt generelt at beskrive de forhold i anlægget, der vil være afgørende for svaret.
Hvis der, til spørgsmål af typen: ”Hvilke arbejder….?”, skal gives absolutte svar i en form som f.eks.: ”70 ruller
coaxialkabel á 100 meter af typen XYZ, 13 bidirektionale forstærkere type …, ….. samt en forventet arbejdstid
på 347 timer” vil det kræve:
1.
Kendskab til det oprindelige antenneanlægs udformning i tiden før anlægget blev udbygget til dets
nuværende form.
2.
En dimensionering og projektering af et antenneanlæg med en funktion som sagens genstands i dens
nuværende form.
3.
Indhentning af tilbud/priser.
Selv, hvis det måtte lykkes at rekonstruere antenneanlægs udformning fra tiden, før anlægget blev udbygget til
dets nuværende form, vil det ikke være muligt at gennemføre en sådan dimensionering og projektering af et
anlæg i dets nuværende form inden for den tidsramme, der er sat af Højesterets berammede hovedforhandling
den 28 januar 2013.
Dette - sammenholdt med telefonsamtaler med Bjarne Aarup og Jens Flensborg ultimo november 2012 – har ført
mig til den opfattelse, at advokaterne ikke ønsker / ikke forventer, at der foretages en fysisk syns- og
skønsforretning i sagen. Det forhold, at der her er tale om en højesteretssag - og dermed en sag af generel
karakter, har yderligere understøttet mig i denne opfattelse. Såfremt dette er en misforståelse fra min side - og
parterne i sagen ønsker en fysisk syns- og skønsforretning af anlægget bedes Retten henholdsvis sagens parter
snarest informere mig herom.
En række emner optræder flere gange i skønstemaet. Hvor et emne går igen i flere spørgsmål, er beskrivelsen af
de forhold, der er afgørende for svaret, givet i besvarelsen af det første spørgsmål, i hvilket emnet optræder.
En undtagelse er dog besvarelsen af spørgsmål 2, der af tekniske- og pædagogiske grunde naturligt må komme
efter besvarelsen af spørgsmål 3.
Forståelsen af samspillet mellem- og beskrivelse af signaler i henholdsvis tidsdomænet og frekvensdomænet
(Fouriertransformationen) er afgørende for forståelsen af flere af svarerne i skønstemaet. Dette samspil volder
(også) mange ingeniørstuderende kvaler. I forklaringerne og begrundelserne for svarene er det tekniske niveau
lagt efter, hvad der må formodes kendt med en matematisk fysisk studenter-eksamen. Pædagogiske har jeg
tilstræbt ikke at tale ned til læserne. Skulle det alligevel være sket, har det ikke været tilsigtet, og i så fald vil jeg
bede om overbærenhed. God læsning.
Carlsen Power Electronics, Regenburgsgade 11, 8000 Århus C. Tlf. 86-19 03 19.
e-mail: [email protected]. SE-nr 13468591. Den Danske Bank konto nr. 3283 638790.
4
Besvarelsen af skønstemaet.
1.
Skønsmanden bedes beskrive de arbejder, der skal udføres for at ændre et antenneanlæg (coaxanlæg med
”envejssystem”) fra analoge TV-signaler til digitale TV-signaler.
Svaret på hvilke arbejder, der skal udføres for at ændre et antenneanlæg (coaxanlæg med ”envejssystem”)
fra analoge TV-signaler* til også at kunne overfører digitale TV-signaler*, vil kunne variere fra ingen
ændring til en hel række ændringer. For et givet anlæg vil svaret afhænge af kombinationen af:
a.
Hvilke frekvenser, der i det oprindelige anlæg har været benyttet til transmissionen,
b.
De anvendte kablers dæmpning per 100 meter som funktion af frekvensen - og
c.
Afstanden mellem slutbrugeren og anlæggets forstærkere og optiske knudepunkter og mellem
slutbrugeren, anlæggets forstærkere og optiske knudepunkter indbyrdes.
Den måde, hvorpå man kan få forskellige TV-kanaler, radio og Internet til at sameksistere på ét og samme
coaxialkabel, er ved at sikre, at de forskellige signaler benytter hver sine (forskellige) frekvenser.
Sammensætningen af alle disse signalfrekvenser udgør det, der kaldes et spektrum.
Definitionerne på digitale- og analoge- signaler.
Et digitalt signal er et signal, der anvender diskrete / diskontinuerte værdier (i reglen 2 værdier; ”0” og ”1”).
I modsætning hertil anvender ikke-digitale - også kaldet analoge signaler - kontinuerte funktioner til at
repræsentere systemets information. Af definitionen følger, at et TV-signal, der er kodet således, at
kodningen udelukkende består af en digital repræsentation (nuller og ét-taller) er et digitalt signal.
I det øjeblik, at et digitalt TV-signal bliver moduleret ind på en bærebølge (for at benytte bærebølgen som
middel til at sende signalet ud gennem/over f.eks. et antenneanlæg) vil det resulterende signal (d.v.s.
bærebølge med indmoduleret digitalt TV-signal) være et kontinuert signal – og dermed bliver det til et
analogt signal – uanset at selve TV-signalet stadig er kodet digitalt (som nuller og et-taller).
Spørgsmål 1 tolkes derfor således, at der i spørgsmål 1 med et ”digitalt TV-signal” menes, det analoge
signal, der opstår, når et digitalt TV-signal er blevet moduleret ind på en bærebølge (for at kunne
transporteres gennem coaxialkablerne i et antenneanlæg). Man kan opfatte bærebølgen som budbringeren –
og budbringerens meddelelse er billed- og lyd- informationen.
Læsere bør være vagtsomme overfor den forvirring og / de fejltagelser som denne misvisende / fejlagtige
anvendelse af begrebet digitale TV-signaler* (der i øvrigt går igen i teksten på figur 2) kan forårsage.
De steder i besvarelsen, hvor ”digitale TV-signaler” er anvendt i betydningen digitale TV-signaler
indmoduleret ind på en bærebølge, har jeg forsøgt at begrænse mulige misforståelser ved at mærke
sidstnævnte som ”digitale TV-signaler*” – altså ”digitale TV-signaler” tilføjet en ”*”.
Bredden af det område af spektret / d.v.s. de frekvenser, som et givet signal (det være sig TV, radio eller
andet) giver anledning til – kaldes signalets båndbrede.
Med andre ord - uanset om der er tale om:
a.
Et traditionelt analogt amplitudemoduleret TV-signal - eller
b.
En hvilken som helst digital repræsentation af TV-signaler
- så bliver begge signalformer transmitteret gennem antenneanlæg i form af analoge højfrekvenssignaler.
Båndbredden af disse analoge højfrekvenssignaler vil i reglen være mindre for digitale TV-signaler* end for
analoge TV-signaler*.
5
Så forskellen mellem analoge- og digitale-TV-signaler ligger i:
a. Om deres respektive billed- og lyd- information er repræsenteret i form af henholdsvis et analog signal
eller et digitalt signal mens forskellen mellem de bærebølgebårene analoge- og digitale-TV-signaler* ligger i:
b. Om deres respektive bærebølger er blevet moduleret med henholdsvis analoge- eller digitale-TV-signaler.
Digitale-TV-signaler moduleret ind på en bærebølge vil i reglen anvende bærebølger af højere frekvens, end
de frekvenser, der anvendes som bærebølge for de analoge TV-signaler. Én analog TV-kanal moduleret ind
på en bærebølge optager lige så meget båndbrede som 4-8 digitale TV-kanaler.
Den historiske udvikling for antenneanlæg.
Historisk set startede de første antenneanlæg i 1930’erne. Frem til omkring 1990’erne bestod disse
antenneanlæg af envejs-systemer, hvor analoge signaler fra en række antenner blev samlet og som
envejssignaler sendt ud til forbrugerne gennem et coaxialt kabelnet (oftest med et større eller mindre antal
envejsforstærkere placeret undervejs på coaxialkablet. Først med Internettets udbredelse, er der for alvor
blevet behov for at anvende tovejs kommunikation i antenneanlæggene.
For en række antenneforeninger bestod deres anlæg helt frem til 2009 af coaxcialkabler og udstyr med en
båndbrede, der var begrænset til 450 MHz. Med 450 MHz båndbrede er antallet af analoge TV-kanaler*
begrænset til maximum 36. Disse 450 MHz anlæg måtte have øget båndbreden for at kunne opgraderes til at
køre Interenet og IP telefoni. Flere af disse anlæg blev først opgraderet til 862 MHz båndbrede i forbindelse
med at Danmark i november 2009 indstillede transmissionen af analoge TV-signaler.
Dæmpningen i et coaxialkabel som funktion af frekvensen og signalernes frekvensmæssige placering.
Jo højere en frekvens, der sendes gennem et coaxialkabel, jo mere dæmpes signalet per meter (se figur 1).
På den baggrund har man i dag ofte valgt spektralt at fordele signalerne til de forskellige formål (TV,
Radio, Telefoni og Internet m.v.) frekvensmæssigt således, at de signaler, der historisk er kommet sidst til,
og som qua deres modulationsform kan klare den største dæmpning, er lagt øverst i frekvensbåndet (se figur
2).
Figur 1. Dæmpningen som funktion af frekvensen for to typer af coaxialkabler .
Den spektrale fordeling af signalerne i coaxiale antenneanlæg placeres ofte udfra de respektive signalers
følsomhed for dårlige signal/støj forhold. Signal/støjforholdet er forholdet mellem signalets styrke og
baggrundsstøjens styrke. Et lavt signal/støj forhold kan sammenlignes med at føre en samtale i en børnehave
6
eller ved et cocktailparty, hvor talen er ved at drukne i baggrundsstøj.
Digitale TV-signaler* er - ved signal/støj forhold over et givet niveau - mere tolerante end analoge TVsignaler* over for støj. Mens digitale TV-signaler* – i modsætning til analoge TV-signaler* - ved signal/støj
forhold under et vist niveau, bliver helt ubrugelige.
Hvor et analogt TV-signal - ved et svagt signal - blot bliver ”sne-fyldt” (men billedet trods alt stadig kan
genkendes af brugeren) – så forsvinder billedet for et digitalt signal* helt for et tilsvarende svagt signal
niveau.
Det er bl.a. dette forhold, der har ført til at digitale TV-signaler* i antenneanlæg frekvensmæssigt ofte
placeres over / højere end de analoge TV-signaler* (se fig. 2).
Dermed vil digitale TV-signaler* i en del tilfælde kunne transmitteres gennem et gammelt coaxialt
antenneanlæg, der oprindeligt er bygget udelukkende til at fordele analoge TV-signaler*.
Figur 2. Den frekvensmæssige fordeling af signalerne i et antenneanlæg.
Antag nu, at et antenneanlæg skal ændres fra udelukkende analoge TV-signaler* til også at omfatte digitale
TV-signaler*. Af fig. 1 og 2 ses, at de digitale TV-signalers* højere frekvenser (i forhold til de analoge
TV-signalers* frekvenser) resulterer i en forøget dæmpning gennem coaxialkablerne. For nogle af
forbrugerne på et oprindelige coaxiale antenneanlæg – kan dæmpningen i coaxialkablerne blive så stor ( –
og dermed signal/støj forholdet så lavt), at disse forbrugere ikke vil kunne modtage de digitale TV-kanaler.
For disse forbrugere vil den billigste løsning i reglen være at udskifte / indsætte forstærkere med højere
forstærkning i linien ud til forbrugeren. Disse forstærkere vil ofte være frekvenskompenserede, d.v.s.
forstærke de højere frekvenser mere end de lavere. Alternativt kan man skifte det oprindelige coaxialkabel
til en type med en lavere dæmpning (ved de frekvenser der benyttes til digitalt TV-signaler*).
Nogle antenneforeninger har dog i tidens løb flyttet så meget rundt på deres TV-kanaler, at analoge- og
digitale TV-signaler* i dag ligger blandet mellem hinanden.
2.
Skønsmanden bedes beskrive de arbejder, der skal udføres for at ændre et antenneanlæg (coax anlæg med
”envejssystem”) fra analoge TV-signaler til signaler med IP-telefoni.
IP er en forkortelse for Internet Protecol. Internettet i sig selv er i princippet er en stak af protokoller, der
principielt er uafhængig af de underliggende protokol lag. IP-telefoni er blot endnu en protokol oven i den
stak af protokoller der tilsammen udgør Internet. IP-telefoni er frekvensmæssigt i henhold til EuroDOCSIS
standarden lagt ind i det øverste del af antenneanlæggets spektrum (se figur 2).
Den båndbrede, der benyttes til én IP-telefonlinie er 128 kbit/s. Dermed er data transmissionsbehovet for
IP-telefoni relativt begrænset i forhold til data transmissionsbehovet for Internet kommunikationen.
Det er statistisk er yderst sjældent, at alle telefonliner har behov for at kommunikere samtidigt. Derfor
afsættes der i et antennesystem med N abonnenter ikke N * 128 kbit/s - men en væsentlig mindre
transmissions kapacitet. Begrebet ”Quality of service” afspejler forholdet mellem den transmissions
kapacitet der er afsat og det teoretiske maksimale transmissionsbehov (N * 128 kbit/s), hvis alle skulle tale
samtidigt. Besvarelsen af spørgsmål 2 vil blive yderligere uddybet i besvarelsen af spørgsmål 3.
7
3.
Skønsmanden bedes beskrive de arbejder, der skal udføres for at ændre et antenneanlæg (coax anlæg med
”envejssystem”) fra analoge TV-signaler til en Internetforbindelse.
Historisk blev grundformen til Internettet startet af DARPA (Defence Advanced Research Projects Agency
– under det amerikanske forsvarsministerium) i midten af 1970’erne. Internettet er en software arkitektur
opbygget i lag, der giver forskrifter på, hvorledes der kan etableres to-vejs kommunikation mellem
forskellige hardware og software systemer.
Det betyder, at der - for at etablere en sådan ”to-vejs kommunikation” over et oprindeligt analogt
antenneanlæg - kræves en ombygning af anlægget, således at der både kan transmitteres signaler fra
antenneudbyderen til forbrugeren (på nydansk ofte betegnet ”end-useren”) – og som det nye i forhold til
traditionelle antenneanlæg – en transmission af signaler fra forbrugeren ind til udbyderen. Den førstnævnte
signalretning (fra udbyderen til forbrugeren) betegnes downstream – mens signalretningen fra forbrugeren
ind mod udbyderen kaldes for upstream.
Et antenneanlæg vil i reglen bestå af to sektioner - en coaxialdel (det sidste stykke ud til forbrugeren) – i
hvilken signalerne transmitteres gennem coaxialkabler - og en fiberdel (den centrale del af anlæggets
infrastruktur), i hvilken signalerne transporteres i form af amplitudemodulerede lys over fibre (= lysledere).
På figur 2 ses, hvorledes det samlede signal spektrum på coaxialkablerne i et antenneanlæg ofte er fordelt.
Den nederste del af spektret (d.v.s. de lave frekvenser) fra 5 MHz op til 65 MHz (i USA dog kun til 42
MHz) er forbeholdt signalerne fra forbrugeren ind mod udbyderen - mens downstream d.v.s. signalerne fra
udbyderen til forbrugeren er tildelt frekvensområdet fra 80,6 MHz op til den øvre frekvensgrænse (862
MHz). I Europa er de fleste coax antenneanlæg konfigureret som træ-net, hvis grene kan dele sig flere
gange på deres vej ud til forbrugerne.
I praksis vil der - på grund af den geografiske størrelse af ethvert antenneanlæg og dæmpningen i kablerne være behov for et antal forstærkere mellem udbyderen og forbrugeren.
For antenneanlæg, der udelukkende overfører signaler i den ene retning, er der kun behov for
envejsforstærkere. Hvis et sådant traditionelt antenneanlæg med envejs transmission), der udelukkende har
været beregnet for analoge TV-signaler (og for den sags skyld også et traditionelt antenneanlæg med både
analoge- og digitale- TV-signaler) - hvis et sådant traditionelt antenneanlæg skal ændres til også at
indeholde en Internet forbindelse - så skal envejs-forstærkerne udskiftes til tovejs-forstærkere. For
antenneanlæg, der udelukkende overfører signaler i den ene retning, er der kun behov for envejsforstærkere.
Filtre for tovejsforstærkere.
Indførelsen af tovejs forstærkere medfører imidlertid et nyt aspekt. Hvis to forstærkere forbindes i ring således at dennes udgang forbindes til den andens indgang og den andens udgang forbindes til den førstes
indgang – så vil de to forstærkere i reglen gå i sving og dermed blive ubrugelige. For at etablere forstærkere
i antenneanlægget, der forstærker i hver sin retning, må disse forstærkere forstærke hver sine frekvenser –
d.v.s hver sin del af spektret.
Betragter man figur 2 ses det, at de forstærkere, der skal forstærke signalerne fra forbrugerne til udbyderen,
således kun må forstærke frekvensområdet fra 5 til 65 MHz – mens de forstærkere, der skal forstærke
signalerne fra udbyderen til forbrugerne kun må forstærke frekvensområdet fra 80,6 til 862 MHz.
Derfor kræves der - udover forstærkerne - også filtre (der fjerner henholdsvis frekvensområderne over 65
MHz eller under 80,6 MHz) mellem alle forstærkernes indgange og udgange og coaxialkablerne. Disse
ændringer skal indbygges i de kabelskabe, der er opstillet langs veje og gader i det område, som
antenneanlægget dækker. I dag har de fleste forstærkere de pågældende filtre integreret i forstærkerne.
8
Strømforsyningen af tovejsforstærkere.
For det tilfælde, at de tovejsforstærkere, der erstatter de oprindelige envejsforstærkere, tilsammen måtte
kræve mere forsyningsstrøm - eller kræver en anden forsyningsspænding end de 48 V, der var standard for
de oprindelige envejsforstærkere, må også antenneanlæggets strømforsyninger til kabelskabene fornyes eller
ombygges. Grundlæggende vil flere kanaler og mere datatrafik også medføre et større effektforbrug til
signaler. Men i praksis modsvares det forøgede effektforbrug til signaler i et tovejs anlæg af en bedre
virkningsgrad for tovejsforstærkerne (sammenholdt med de traditionelle envejsforstærkere). Det betyder, at
de tovejsforstærkere, der anvendes i dag (i forhold til de tidligere envejsforstærkere) i reglen har samme (og
til tider lidt lavere) strømforbrug (700 mA @ 48 V)
Ændringer hos forbrugeren ved opgradering fra envejs- til tovejs kommunikation.
Udover de ovennævnte ombygninger af fordelingsskabene langs veje og gader vil også forbrugeren ved
udbygning med Internet og IP-telfoni skulle have udskiftet den ”tilslutningsboks” eller ”fordelerboks”, der
er monteret hos forbrugeren. I et traditionelle envejs antenneanlæg vil denne boks i reglen ikke kræve nogen
strømforsyning. Den vil som regel kun have én coaxial indgang (fra udbyderen) og to coaxiale udgange – en
til forbrugerens TV og en til forbrugerens FM-radio.
Hvis antenneanlægget – ud over de traditionelle analoge- og (evt.) digitale- TV- signaler (og evt. FM-radio
signaler) også skal levere Internetforbindelse til forbrugeren, kræves, at forbrugeren får en anden
fordelerboks, der sammenkobler det eksterne coaxialkabel fra udbyderen med forbrugerens TV (-er),
computer(e) og evt. IP-telefon(er).
Da der til tovejssignaler kræves aktive elektronikkredsløb, kræver dermed også en strømforsyning. (Ved
aktive elektronikkredsløb forstås elektronikkredsløb der - ud over passive komponenter som spoler,
modstande og kondensatorer og dioder – også indeholder effektkrævende komponenter som transistorer
eller integrerede kredsløb).
Derfor kræver antenneanlæg med Internet og IP-telefoner en strømforsyning (der i reglen er forsynet fra
forbrugerens 230/400 V lysnet-installation). Det er denne strømforsyning, der er årsagen til, at IP-telefoner i modsætning til traditionelle fastnettelefoner – som regel holder op med at virke ved brand.
IP telefoni og Internetforbindelse.
Da IP telefoni er baseret på en Internet Protokol vil man næppe kunne forestille sig et antenneanlæg med IPtelefoni, der ikke også udbød Internetforbindelser.
Interfacet mellem antenneanlæggets coaxialkabler og de overordnede fibernet.
De punkter, hvor coaxdelen (det sidste stykke ud til forbrugeren) kobles sammen med- / interfaces tilfiberdelen, betegnes som optiske knudepunkter. De optiske knudepunkter er i de fleste europæiske lande (på
nær Holland) forbundet i serie i ringnet. Fra / til hvert knudepunkt vil der ud- og ind-gå et antal (som regel
2) fiberforbindelse.
For hvert sådant optisk ringnet vil der være ét hovedknudepunkt, der forsyner alle de underliggende optiske
knudepunkter (og dermed deres respektive coaxkabler) med data til forbrugerne. I samme hovedknudepunkt
samles også data fra alle de forbrugere, der er tilknyttet de optiske knudepunkter, der hører til det
pågældende ringnet. Som det ses af figur 3. vil hovedknudepunkterne indgå som en del af det overordnede
fiberringnet.
I coax-delen af antenneanlægget bliver både de analoge- og de digitale- TV-signaler - som tidligere nævnt –
transmitteret ved at blive moduleret ind på bærebølger. På fibernettet i den centrale del af antenneanlæggets
infrastruktur, hvor trafikintensiteten er højere end i coaxdelen, transmitteres alle FM- og TV-signaler – i
form af digital seriel transmission.
Derfor kræves - i hver optisk knudepunkt – udstyr, der kan konvertere alle de TV- og FM-signaler (og
9
Video on Demand signaler), der skal ud til forbrugerne, fra den digitale kodning (som de har, når de
transmitteres på de ringformede fibernet) til den analoge form, på hvilken de transmitteres på coaxnettet.
Figur 3 viser en mere detaljeret tegning af såvel Internet som IP-telefoni for et hybridt coax- og fibernet
antenneanlæg, hvor TV- (- og radio-) signalerne desværre er udeladt! At TV- (- og radio-) signalerne er
udeladt skyldes formodentlig, at TV- (og radio-) signalerne (i digital form) kan tilføres i alle de optiske
hovedknudepunkter i anlægget.
Figur 3. Hybrid fiber coaxnetværk og knudepunkt topologi for en udbyder af antennesignal, Internet og telefoni.
Forkortelser anvendt på tegningen (startende fra øverste venstre hjørne):
CM:
Cable Modem.
NIU:
Network Interface Unit.
ON
Optical Note.
DOCSIS:
Data Over Cable Service Interface specification (High speed data transfer to existing cable TV).
CMTS:
Cable Modem Termination System
HE:
Head End
IP:
Internet Protocol
NOC:
Network Operating Center.
Som det fremgår af figur 3, så kører telefoni faciliteten parallelt med- og gennem samme knudepunkter- og i
samme ringnet - som Internets datatransmission.
10
Det er i ændringen fra et traditionelle antenneanlæg (med en-vejs transmission) til et anlæg med to-vejs
kommunikation og Internet (med betydelige ændringer på gadeplan og hos forbrugerne) at de største
ændringsomkostninger ligger. Omkostningerne ved en efterfølgende udbygning til også at indbefatte IPtelefoni vil være betydelig lavere end indførelsen af Internettet.
4.
Skønsmanden bedes oplyse om der er sammenfald mellem de arbejder, der er beskrevet under besvarelsen
af spørgsmål 1, 2 og 3.
Spørgsmål 4 er søgt besvaret under besvarelserne af spørgsmålene 1, 2 og 3.
For at sammenfatte besvarelsen kan man sige:
5.
a.
At de arbejder, der er beskrevet under spørgsmål 1, er en delmængde af de arbejder, der er beskrevet
under spørgsmål 3 – og:
b.
At de arbejder, der er beskrevet under spørgsmål 3, er en delmængde af de arbejder, der er beskrevet
under spørgsmål 2.
Skønsmanden bedes oplyse størrelsen på udgifter, der medgår til ændringerne beskrevet under besvarelsen
af spørgsmål 1-4, og som skønnes at medgå til ændringen af et anlæg, der forsyner ca. 2.100 ejendomme i
et parcelhuskvarter.
Som det fremgår af besvarelserne af spørgsmålene 1-3 vil en besvarelse af spørgsmål 5 forudsætte et
detaljeret kendskab til:
1.
De materialer (kabeltyper m.v.) der er indgået i det oprindelige antenneanlæg.
2.
Den geografiske fordeling af forbrugerne i forhold til hvor de respektive signaler til antenneanlægget
geografisk kommer ind i anlægget.
3.
Topologien (er det en træ-struktur eller er det afgreninger).
Tilvejebringelsen af et sådant kendskab vil dels kræve, at der foretages et fysisk syn- og skøn af det
nuværende antenneanlæg for – om muligt – at finde frem til hvorledes det oprindelige anlæg har været
konfigureret.
Derefter vil der – ud fra den oprindelige konfiguration - skulle projekteres en opgradering af det oprindelige
anlæg til det nuværende anlæg. Dette vil være et omfattende og bekosteligt arbejde, der ikke vil kunne nås
inden for den tidsramme, der foreligger med det berammede møde i højesteret i januar 2013.
Jeg har forsøgt at hente hjælp indenfor TDCs organisation, hvor der afgjort vil være mennesker, der ville
kunne være behjælpelig med at besvare spørgsmålet. Efter ca. 4 timers rundringning til omstillinger og
afdelinger i TDC er det desværre ikke lykkedes at finde folk der kunne og ville være behjælpelig.
På denne baggrund beklager jeg ikke at kunne besvare spørgsmål 5.
11
6.
Skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning, det har for kravene til antennesignalets kapacitet, hvis der
ud over digitale TV-signaler også skal leveres signaler i IP-telefoni og Internetforbindelser.
Da udtrykket ”En antennesignals kapacitet” er svært at fortolke rent fysisk, har jeg taget den frihed at tolke
spørgsmålet derhen, at det, der spørges om. er hvilke konsekvenser, det måtte have for antenneanlægget
evne til at overføre data, hvis der - ud over digitale TV-signaler - også skal leveres signaler i form af IPtelefoni og Internetforbindelser.
Skal der - ud over antennesignaler - også kunne leveres signaler i IP-telefoni og Internetforbindelser over
antenneanlægget, så illustrerer figur 3 udmærket, hvilke ekstra funktioner, der skal tilføres anlægget. Alle de
funktioner, der er vist i den nederste halvdel af figur 3 samt i den højre halvdel af den øverste halvdel af
figur 3, er relaterede til Internetforbindelser og IP telefoni. Det er således den hardware og de software
pakker, der er vist i den nederste halvdel af tegningen samt i den højre halvdel af den øverste halvdel af
tegningen, der skal anskaffes ved oprettelsen af Internetforbindelserne og IP telefonien på anlægget.
Teoretisk vil den forøgede trafik- / signal-intensitet også medføre et forøget strømforbrug i
forstærkerstationerne, men de løbende omkostninger hertil vil være meget begrænsede - og i nogle tilfælde
negative - i forhold til investeringerne i hardware og software.
-------------------Under skønsforretningen blev det klart, at meningen med spørgsmål 6 var en anden end den skønsmanden
havde forstået. En alternativ formulering i form af et tillægsspørgsmålet til spørgsmål 6 blev formuleret
som spørgsmål 6a, der er indsat og besvaret efter spørgsmål 10.
7.
Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det har betydning for vedligeholdelsesudgifterne til et antenneanlæg,
om der alene er tale om levering af analoge TV-signaler, om der er tale om levering af digitale TVsignaler, eller om der - udover levering af TV-signaler (analoge eller digitale) også skal ske levering af
signaler til IP telefoni og Internetforbindelser.
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 6, vil en levering af signaler til IP telefoni og Internetforbindelser
medføre en stigning i signal effekten. Men denne stigning vil, målt i kilowatttimer afgivet fra forstærkerne,
økonomisk set være forsvindende. Desuden betyder den forøgede virkningsgrad af nyere forstærkere at
deres strømforbrug i praksis er ca. det samme som tidligere tiders envejs forstærkere.
Men alt teknik går før eller siden i stykker. Det gælder, uanset om det drejer sig om cykler, atomkraftværker
eller antenneanlæg! Den statistiske middelværdi af den tid, der går, mellem at der opstår fejl i en
elektronikenhed eller elektronikkomponent, betegnes med begrebet MTBF.
MTBF står for ”Mean Time Between Failure”. For eksempel vil MTBF for et integreret kredsløb, der
indeholder en milliard transistorer, i reglen være mindre end MTBF for et integreret kredsløb der
indeholder 5 transistorer (samme driftsbetingelser).
Temperaturen er afgørende for MTBF. For en enhed, der arbejder ved en temperatur, der er 10 grader
højere end arbejdstemperaturen for en tilsvarende enhed, vil MTBF være ca. 2,3 gange kortere for den
kolde enhed i forhold til MTBF for den varme af de to enheder.
Fejlhyppigheden for et antenneanlæg, bestående af hardware og software, der ud over at levere analoge TVsignaler, også leverer digitale TV-signaler, vil således være højere end for et antenneanlæg, der blot består
af hardware til at levere analoge TV-signaler – under forudsætning af at de enheder og de kredsløb, der
levere de analoge TV-signaler er identiske og drives under de samme betingelser.
Kort sagt – statistisk set - alt andet lige - Jo mere udstyr, jo hyppigere opstår der fejl.
I praksis er de tre hyppigste årsager til fejl i elektronik: lodninger, stik og afbrydere og omskiftere. Indenfor
12
lodde- og produktionsteknik er der sket store omvæltninger gennem de sidst årtier, således at nyere
antenneanlæg i dag – til trods for deres forøgede indhold af hardware - ser ud til at vise nogenlunde de
samme fejlhyppigheder som tidligere tiders antenneanlæg der bestod af væsentlig mindre hardware.
Tilsvarende bliver besvarelsen af anden del af spørgsmål 7, at MTBF for et antenneanlæg, om der - udover
levering af TV-signaler (analoge eller digitale) - også skal levere signaler til Internetforbindelser og IP telefoni
– at denne fejlhyppighed - forudsat at alle andre forhold er uændret – vil være højere end for et tilsvarende
anlæg, der udelukkende skal levere analoge- og digitale TV-signaler. Ved højere fejlhyppighed følger også
højere vedligeholdelsesudgifter.
8.
Såfremt et antenneanlæg er ændret på den måde, at det kan levere både digitale TV-signaler, IP-telefoni og
Internetforbindelser, bedes skønsmanden oplyse hvorvidt vedligeholdelsesudgifterne er afhængige af, at
der ud over digitale TV-signaler kan leveres IP-telefoni og Internetforbindelser.
Besvarelsen af spørgsmål 8 skulle meget gerne være fremgået af besvarelsen af spørgsmål 7. Derfor gives
besvarelsen her uden uddybende forklaring. Svaret er: Ja, såfremt et antenneanlæg er ændret på den måde,
at det kan leverer både digitale TV-signaler*, IP-telefoni og Internetforbindelser (uden at det oprindelige
udstyr til analog TV-signaler, vil fejlhyppigheden og dermed vedligeholdelsesudgifterne statistisk set blive
højere, i det tilfælde, at der ud over de analoge TV-signaler* også kan leveres digitale TV-signaler*, IPtelefoni og Internetforbindelser.
9.
Såfremt vedligeholdelsesudgifterne er afhængige af signalerne til IP-telefoni og Internetforbindelser, bedes
skønsmanden vurdere, hvorledes vedligeholdelsesudgifterne skal fordeles på henholdsvis signaler til
digitalt TV og signaler til IP-telefoni og Internetforbindelser.
På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at foretage et underbygget skøn. Udarbejdelsen af en
professionel og rationel vurdering af en fordeling af vedligeholdelsesudgifterne vil kræve adgang til det
pågældende anlægs fejlrapporter ført over en årrække på skønsmæssig 20-40 år (og ført med en
detaljeringsgrad, der er betydelig højere, end den detaljeringsgrad, der er normal).
Da det næppe vil være muligt at få vedligeholdelsesteknikkerne på det aktuelle antenneanlæg til i detaljer at
huske, hvilke fejl de gennem årene måtte have rettet, vil man være henvist til at udarbejde skøn for MTBF
for de respektive dele af anlægget.
MTBF værdien stiger (i henhold til Svante Arrhenius’ lov) med en faktor 2,2 – 2,3 for hver ti grader
anlæggets omgivelsestemperatur stiger. De beregnede MTBF værdier – og dermed fordelingsnøglen for
vedligeholdelsesudgifterne er således behæftet med en betydelig usikkerhed.
Jeg tvivler på, at det er muligt at finde en person, der vil være i stand til at fordele vedligeholdelsesudgifterne på et grundlag, der kunne underbygges rationelt.
13
10. Såfremt det forudsættes, at et oprindeligt coax-anlæg med ”envejskommunikation” ikke er opgraderet til
Internetforbindelser og ”tovejskommunikation”, og at der er foretage løbende vedligeholdelse af det
oprindelige anlæg, vil dette anlæg så forsat kunne levere TV-signaler anno 2010?
Svaret på spørgsmål 10 er så evident et ”ja”, at det formodes, at der ligger et andet spørgsmål bag.
Hvis der løbende er foretaget vedligeholdelse af det oprindelige anlæg (- hvilket formodes at indebære, at
anlægget er blevet repareret hver gang, det måtte være gået i stykker) - frem til 2010, så vil anlægget
selvsagt også fungere og kunne levere TV-signaler i 2010.
I fald der med spørgsmål 10 menes, om en forbruger med et traditionelt TV, der kun kan modtage analoge
TV-signaler* - efter TV sendernes nedlukning af de analoge TV-signaler* og overgang til TV-signaler* i
MPEG2 format i november 2009 - ville kunne modtage (og se) TV-signaler, der udsendes over et
antenneanlæg, der ikke er opgraderede til Internetforbindelse og tovejskommunikation er svaret: det vil
ofte være er muligt. (MPEG står for: ”Motion Picture Expert Group”.)
Forudsætningen for, at en forbruger efter november 2009 på et analogt TV vil kunne modtage og se TVsignalerne overført via et antenneanlæg - der ikke er opgraderet for Internet og tovejskommunikation - er, at
antenneanlægget er blevet udstyret med en konverter, der konvertere det digitale TV-signal* til et analogt
TV-signal*. Jeg er ikke bekendt med antenneanlæg, hvor man ikke har konverteret de gængse kanaler til
analoge signaler*.
De analoge TV-signaler* vil kunne udsendes over et traditionelt en-vejs antenneanlæg, og i mange tilfælde
(se besvarelsen af spørgsmål 1) vil også de digitale TV-signaler kunne udsendes over et ikke opgraderet
antenneanlæg. Dog ville man som forbruger med et traditionelt analogt TV kun kunne modtage HDTV
High-Definition TV-signaler* i en kvalitet svarende til et almindeligt analogt TV-signal*.
Ved overgangen fra transmission af analoge TV-signaler* til at transmission i det digitale MPEG2 format
var det således:
a.
De modtagere, der havde deres egne antenner - og
b.
De antenneanlæg, der ønskede at konvertere de digitale TV-signaler* til analoge signaler inden
sidstnævnte blev udsendt til deres kunder -
der var henvist til at anskaffe en konverter i form af en digital tv-modtagerboks.
Tilsvarende har gjort sig gældende den 11 januar 2012 ved Danmarks overgang fra transmission i MPEG2
format til transmission i MPEG4 format.
----------------------------------6a. Skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning antallet af forbrugere per optisk knudepunkt har for
antenneanlæggets evne til - ud over digitale TV-signaler - også at overføre Internetforbindelser og IPtelefoni.
Betragter man figur 3 ses det, at topologien for et antenneanlæg medfører, at alle slutbrugere / forbrugere,
der er forbundet til et givet optisk knudepunkt, er fælles om alle downstream signaler. Endvidere at alle
forbrugere, der er tilsluttet et givet optisk knudepunkt for upstream dataoverførsel må deles om den
båndbrede (5-62 MHz), der er til rådighed på deres (fælles) coaxialkabler.
En af Internettets væsentlige egenskaber er dets evne til – hvis en given adgangsvej til en modtager er
optaget – da at finde en alternativ adgangsvej (/routning). Men som det ses af figur 3 (topologien for et
antenneanlæg) så er denne egenskab til at kunne finde en alternativ adgangsvej, - den egenskab er sat ud af
kraft for den datatransmission, der skal transmittere signalerne mellem forbrugeren og det optiske
knudepunkt (hvor der jo rent fysisk ikke findes nogen alternativ rute).
Derfor vil den båndbrede (og dermed den mængde data, den enkelte forbruger kan sende og modtage per
14
tidsenhed) være afhængig af det antal forbrugere, der er tilkoblet det pågældende optiske knudepunkt. En
venlig (men anonym) TDC medarbejder har til mig oplyst, at for TDC ligger antallet af forbrugere per
optiske knudepunkt oftest på max 64.
Sammenfattende kan man sige, at jo flere forbrugere, der er tilsluttet et optisk knudepunkt, des mere falder
den enkelte forbrugers tilgængelige dataoverførselskapacitet.
Århus den 6/12 2012
Carlsen Power Electronics
Steen Carlsen

Alfred Kaae: Træk af et hedesogns skolehistorie

Transcription

Similar documents

FAGRE DIGITALE VERDEN

Jysk Telemarketing får komplet IT- og

Utrygge tryghedsalarmer

Medlemsinfo 2014-info-2.pdf

Indhold - IT-Supportcentret

Advarsel: Vogt dig for selvbyg ved boligkøb

Medlemsblad nr. 2 – 2005

Skønsmandsseminar 2015

folderen - Byggeriets Ankenævn