Hornsyld Bladet nr.4 2012.pdf

Transcription

Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring
Sara Sofia Langkilde
Selvberøring og berøring Af: Sara Sofia Langkilde Vejleder: Steen Schytte Olsen Normalsider: 29 Antal sorte tegn: 69.588 Afleveret 4/1-‐2011 Må ikke lånes ud 1
ABSTRACT
The purpose of this study is to find out whether self-touch might have a beneficial effect on the
well-being of adults and whether self-touch is suitable for home exercise.
Human beings cannot survive without touch and numerous studies attest to the positive effects of
touch. Some experts in the field, such as Kerstin Uvnäs Moberg, claim that touch is the most
effective method of activating the human parasympathetic nervous system which is under
stimulated in modern society. This study aims to discover whether there are grounds to believe
some of those positive effects can be achieved through self-touch.
In the study, an informant group of 11 adults have followed a set of self-touch exercises for fem
minutes twice a day over a period of three weeks. The well-being of the informants has been
measured utilizing two survey forms, SF-36 at the beginning and end of the study for quantitative
measurement and a self-constructed qualitative survey form at the conclusion of the study.
Nine out of eleven informants experienced increases in well-being.
With more personal instruction than offered in this study, self-touch can be used for home exercise.
Validating or rejecting the effectiveness of self-touch as a form of treatment requires further study.
Based on the positive results from this pilot study, the author argues that further study is warranted
since self-touch holds the potential to be an effective form of self-help and a valuable
supplementary treatment.
2
RESUME
Resumé
Formålet med denne undersøgelse har været at finde ud af hvorvidt selvberøring (SB) vil kunne have en virkning på klientens velvære og hvis selvberøring er egnet som hjemmeøvelse. Uden berøring overlever vi ikke. Der er et hav af undersøgelser der viser på berøringens positive virkninger. Bl.a siger Kerstin Uvnäs Moberg at berøring er den mest effektive måde at aktivere vores parasympatiske nervesystem på hvilket er understimuleret i vores kultur. Dette er derfor en undersøgelse for at se hvis nogle af disse positive virkninger kan skabes af selvberøring. Undersøgelsen består af en informant gruppe på 11 personer der gennem 3 uger har lavet 5 minutters selvberøring morgen og aften. Velværet måles med hjælp af 2 spørgeskemaer, kvantitativt med SF-‐36 før, og efter de tre uger, og et eget konstrueret kvalitativt spørgeskema efter de tre uger. Der blev vist at 9 ud af de 11 informanter fik en forbedring af velværet i forskellig grad. Selvberøring kan bruges som øvelse men der skal gerne noget mere instruktion til og for at fuldt validere eller afkræfte at selvberøring vil være en effektiv behandlingsmetode og øvelse, kræves der flere studier. Ud fra de positive resultat mener jeg at det ville være værd at forske vider på emnet da selvberøring har potentiale til at være en god hjælp til selvhjælp og som komplement til et bahandlingsforløb. 3
INDHOLDSFORTEGNELSE
ABSTRACT ...................................................................................................................................2 RESUME ......................................................................................................................................3 INDHOLDSFORTEGNELSE .............................................................................................................4 INLEDNING ..................................................................................................................................5 PROBLEMBAGGRUND..................................................................................................................6 FØLESANSEN nødvendig for vores overlevelse ................................................................................................................. 6 BERØRING og RO-‐HORMONET OXYTOCIN .......................................................................................................................... 7 HVORFOR SELVBERØRING ......................................................................................................................................................... 7 HVEM KAN FÅ NOGET UD AF SELVBERØRING.................................................................................................................. 7 PROBLEMFORMULERING.............................................................................................................8 UNDERSPØRGSMÅL ....................................................................................................................................................................... 8 PROBLEMAFGRÆNSNING ........................................................................................................................................................... 8 OPGAVEOPBYGNING OG FORMÅL ........................................................................................................................................... 8 TEORI ..........................................................................................................................................8 BEGREBSFORKLARING................................................................................................................................................................. 8 Selvberøring........................................................................................................................................................................................ 8 Skin Hunger ........................................................................................................................................................................................ 9 Kropsbevidsthed................................................................................................................................................................................ 9 HJERNEN og FØLELSER ................................................................................................................................................................ 9 Vagusnerven .....................................................................................................................................................................................10 Frontallappen ..................................................................................................................................................................................10 Hjernen kan ikke eksistere uden sanserne ..........................................................................................................................11 BERØRINGSHORMMONET: OXYTOCIN ...............................................................................................................................11 AKTIVITET og RO ..........................................................................................................................................................................12 DYREFORSØG: ERNÆRING eller NÆRHED?......................................................................................................................13 SPÆDBØRN og BERØRING ........................................................................................................................................................14 SELVFØLELSE, KROP og BERØRING .....................................................................................................................................14 FØLELSER og BERØRING ...........................................................................................................................................................15 Det er aldrig for sent.....................................................................................................................................................................15 BERØRING – se den ......................................................................................................................................................................15 –forbyd den .......................................................................................................................................................................................15 – glem den..........................................................................................................................................................................................16 MODBEVÆGELSE ..........................................................................................................................................................................16 BERØRING som BEHANDLING ................................................................................................................................................16 STRESS og BERØRING .................................................................................................................................................................17 METODE ....................................................................................................................................17 LITTERATURSØGNING................................................................................................................................................................17 Forsøgets udformning ..................................................................................................................................................................18 SPØRGESKEMAER .........................................................................................................................................................................18 Kvantitativt .......................................................................................................................................................................................18 Kvalitativt ..........................................................................................................................................................................................18 FREMGANGSMÅDE og GENNEMFØRELSE af UNDERSØGELSEN .............................................................................19 Deltagere............................................................................................................................................................................................19 UNDERSØGELSE og KONTAKT TIL DELTAGERNE .........................................................................................................19 DATABEHANDLING......................................................................................................................................................................20 ETISKE ASPEKTER........................................................................................................................................................................20 4
DISSKUSION AF METODE ..........................................................................................................................................................20 BERØRINGSSERIEN ......................................................................................................................................................................21 RESULTAT af UNDERSØGELSEN..................................................................................................22 SF-36 ....................................................................................................................................................................................................23 Kvalitativt spørgeskema..............................................................................................................................................................24 DISKUSSION ..............................................................................................................................28 VELVÆRE og SELVBERØRING .................................................................................................................................................28 VELVÆRE ..........................................................................................................................................................................................29 FYSISK VELVÆRE ..........................................................................................................................................................................30 Ro...........................................................................................................................................................................................................30 Sult ........................................................................................................................................................................................................30 BERØRING som SAMFUNDSMÆSSIGT FÆNOMEN ........................................................................................................38 Litteraturliste ............................................................................................................................41 Bilag ............................................................................................................................................1 Bilag1 .................................................................................................................................................................................................... 1 Opslag ................................................................................................................................................................................................... 1 Bilaga 2 ................................................................................................................................................................................................. 1 Introduktionsbrev........................................................................................................................................................................... 1 Bilag 3 ................................................................................................................................................................................................... 2 SF-‐36 ..................................................................................................................................................................................................... 2 Bilag 4 ................................................................................................................................................................................................... 2 Youtube-videoerne:.......................................................................................................................................................................... 2 Berøringsserie på skrift ................................................................................................................................................................. 2 Bilag 5 ................................................................................................................................................................................................... 2 Afsluttende brev............................................................................................................................................................................... 3 Bilag 6 ................................................................................................................................................................................................... 3 Kvalitativt spørgeskema............................................................................................................................................................... 4 INLEDNING
Jeg blev først opmærksom på SB (SB), da jeg opdagede, at jeg ubevist brugte det for at skabe ro og
velvære hos mig selv. Min opdagelse fandt sted i forbindelse med min start på studiet til
psykomotorisk terapeut, hvor jeg lærte om det ro-givende hormon oxytocin og om berøring som en
metode til at aktivere det parasympatiske nervesystem. Jeg forstod, at jeg ubevist brugte kroppens
egen kemi til at behandle mig selv. Sener mødte jeg begrebet ”skin hunger” og kunne genkende
denne følelse af sult i min hud (Davis 1999, Canada 2010), og jeg relaterede dette begreb til den
undervisning, vi har haft om tab og ældre, hvor en person mister den daglige berøring med en
nærtstående, hvilket bevisligt leder til mere sygdom (Moberg 2005). Dette ledte til tanken, at hvis
jeg kunne bruge SB som selvbehandling, så ville vores klienter måske også kunne få noget ud af
det. Det undrede mig meget, at SB ikke allerede var opfundet som terapeutisk begreb, men ved at
5
læse mig mere ind på emnet berøring blev jeg opmærksom på, hvor tabubelagt berøring er i vores
samfund (Nissen 2008), og derfor vil jeg også kigge på berøring som fænomen.
PROBLEMBAGGRUND
De første historiske eksempler på massage, man kender til, fandt sted 2500 år f.Kr. i Kina (Bunkan
1991). Ordet massage betyder ”af fr. massage, af masser 'massere', af gr. massein 'ælte' eller af arab. mass 'berøre' eller masah 'gnide' mekanisk bearbejdning af legemets bløddele, fx musklerne.” (Gyldendals 2010). Massage var også kendt af mange andre kulturer hvor man bl.a.
kan se indiske billeder af gudinder der masserer gudernes føder (Bunkan 1991). Hippokrates, der
betragtes som lægekunstens fader, viste på hvordan forskellig tryk, tempo m.m. skulle variere i
forhold til massagens hensigt. Såkaldt ”svensk massage” blev opfundet af P. H. Ling, der levede
mellem 1776-1839, og er udgangspunkt for mange af de nuværende massageformer (Bunkan 1991).
Vores kollegaer fysioterapeuterne brugte massage meget fra slutningen af 1800-tallet indtil 1960,
hvor man begyndte at sætte videnskabelige spørgsmålstegn ved dens effektivitet. Senere har
massagen igen fået en mere fremtrædende rolle, da man udover klienters beretninger om positive
effekter af massage har kunnet bevise dens gavnlige virkning videnskabeligt (Bunkan 1991).
FØLESANSEN nødvendig for vores overlevelse
Følesansen er den første sans, der udvikles hos fostret. Desto vigtigere en funktion er, desto
tidligere udvikles den (Ardeby 2003, Bunkan 1991, Montagu 1986), og følesansen udvikles meget
tidligt hos fosteret. Man kan leve som blind og døv uden lugte- og smagssans, men man kan ikke
overleve længe uden følesansen (Ardeby 2005, Classen 2005, Montague 1986). Forskning viser, at
mange pattedyr dør, hvis de ikke bliver slikket efter fødslen, ligesom det også er nødvendigt for at
sætte gang i tarmfunktion og andre fysiologiske funktioner som vejrtrækning og blodcirkulation.
Hos menneskebørn talte man tidligere decideret om ”Marasmus”, en ukendt sygdom, som man
antog havde ramt børn, der uforklarligt døde før et års-alderen. Det viste sig senere, at mange
Marasmus-tilfælde skyldtes mangel på berøring ud over den, der forekommer i forbindelse med
nødvendig pleje og ernæring (Bunkan 1991, Davis 1999, Rose 2010).
For at overleve skal vi altså have berøring. Og bl.a. tilknytningspsykologien har
påvist, hvordan berøring hos mennesker er en essentiel del af at skabe en grundlæggende
tryghedsfølelse og dermed en sund og robust psyke (Jerlang 2008, Køppe 2004).
6
”Skin hunger” er opstået som begreb inden for de seneste par år (bl.a. brugt i Davis
1999, Canada 2010) og dækker over en forestilling om, at behovet for berøring er ligestillet med
behovet for føde, og at man derfor kan tale om en følelse af sult i huden ligesom i maven.
BERØRING og RO-HORMONET OXYTOCIN
Berøring aktiverer hormonet oxytocin i hjernen hos dyr. Af etiske grunde har man ikke kunnet lave
samme fysiologiske målinger hos mennesker som hos dyr (Poulsen, Sølling og Theilmann 2005),
men sandsynligvis sker det samme hos mennesker, da vi også har oxytocin i hjernen, og virkninger
af berøring beviseligt er de samme hos os og dyrene ved bl.a. nedsat blodtryk, reduceret mængde af
stresshormon i blodet, forhøjet smertetærskel, bedre tarmfunktion, vækststimulation og øget social
interaktion (Moberg 2009, Montague 1986). Ved amning kan man se, at der kommer oxytocinvirkninger både hos mor og barn. Det at sutte, hvad enten det er på moderens bryst, på en sut eller
en finger, virker beroligende på barnet. Dette passer godt sammen med, at der ved at sutte sker en
stimulans af huden rundt om og inde i munden, der indeholder mange sensoriske nerveender.
HVORFOR SELVBERØRING
Som en del af den psykomotoriske tilgang arbejder vi med at gøre vores klienter selvhjulpne
gennem hjemmeøvelser såsom styrke, stræk, centrering, grounding og kropsbevidsthed. Men
behandlerens berøring kan i sagens natur ikke tages med hjem. Vi kan ikke komme, hver gang
klienten har lyst til eller behov for berøring og dens virkning. Moberg nævner, ”[det] ser ud til, at
berøring er en af de stærkeste måder at påvirke det parasympatiske nervesystem” (Moberg 2005:
31 oversat af mig). Mange af vores klienter har som, indirekte, henvendelsesårsag at de ønsker at få
et mere aktivt parasympatisk nervesystem. Derfor er det meget relevant at undersøge, om SB giver
et større velvære, og om vi kan bruge det som metode til at gøre vores klienter mere selvhjulpne.
HVEM KAN FÅ NOGET UD AF SELVBERØRING
Velvære er det ønskede resultat af SB. Man kan spørge, hvem der ville kunne have mest glæde af
velvære, og for mig at se må det være dem, der ikke får meget berøring i hverdagen; der har
smerter; der er stressede m.fl.
7
PROBLEMFORMULERING
Hvordan påvirkes klientens velvære, af SB? I hvilken grad kan SB være egnet som hjemmeøvelse
for klienter, der går i psykomotorisk behandling? Og hvordan kan man forstå SBens rolle i forhold
til berøring i det hele taget i vores samfund i dag?
UNDERSPØRGSMÅL
Kommer de gavnlige virkninger kun af berøring fra den interpersonelle kontakt, eller kan man også
få gavnlige virkninger ved at berøre sig selv?
PROBLEMAFGRÆNSNING
Der findes ikke meget forskning om SB, derfor har jeg lavet et empirisk pilotstudie, som jeg vil
diskutere i forhold til forskning i virkningerne af behandlinger, interpersonel berøring og
dyreforsøg. Min undersøgelse baserer sig på ikke-seksuel berøring, og jeg har valgt at diskutere og
inddrage teorier om behovet af ikke-seksuel berøring i nutidens samfund. Jeg har desuden afgrænset
mig til kun at instruere informanterne i, hvordan de skulle udføre øvelsen, og ikke hvad de skulle
tænke på, imens de udførte SBen.
OPGAVEOPBYGNING OG FORMÅL
Fysiologiske og psykologiske teorier og fakta vil blive præsenteret sammen med dyreforsøg.
Herefter vil jeg beskrive og diskutere de metoder, der er anvendt i undersøgelsen af virkningerne af
SB. Derefter kommer en præsentation af resultaterne i studiet. Senere vil jeg med den præsenterede
teori og data diskutere SBens anvendelighed og hvilken plads berøring har i vores liv og samfund.
Endelig vil en opsummerende konklusion af hovedpointerne blive sat i perspektiv i forhold til,
hvordan man kan gå videre med SB.
TEORI
Her vil jeg præsentere de centrale begreber, jeg bruger i min opgave, og den teori jeg har fundet
relevant for besvarelsen af min problemformulering.
BEGREBSFORKLARING
Selvberøring
Der findes studier på ”self-touch”, men hermed menes en delvist eller helt ubevidst, reaktiv
berøring som at klø, stryge, samle hænder, stryge hår væk fra ansigtet m.m. (Harrigan et. al 1987). I
modsætning hertil vil SB i denne opgave betyde systematiske, bevidste, bløde strygninger af
kroppen. Da jeg skabte SBsserien, som deltagerne har udført to gange om dagen igennem tre uger,
8
tog jeg udgangspunkt i den viden, jeg har tilegnet mig under studiet og den viden jeg har fra en
tidligere uddannelse i taktil-massage i forhold til hudens anatomi og nervernes forbindelse til huden
(Taktipro 2010).
Velvære
Velvære: det at føle sig godt tilpas, fysisk eller mentalt. ”At føle sig tilpas” beskrives som ”at have
det godt” (Politikens Nudanske Ordbog 2007).
I opgaven vil jeg have fokus på, om deltagerne får det godt eller bedre fysisk og/eller mentalt af at
lave SB som hjemmeøvelse.
Skin Hunger
Skin hunger er et begreb, der er skabt af adfærdsforskere og defineret som behovet for berøring/
længsel efter at blive berørt og holdt om, på samme måde som sult udtrykker et behov for mættelse
(Davis 1999, Canada 2010). Der er mange, der ikke bevidst forstår eller erkender behovet for
berøring og derfor blander ”skin hunger” sammen med følelser af ensomhed, uro, seksuel længsel
m.m. Mange prøver derfor at tilfredsstille den længsel, de har efter berøring, med mad, sex, vold,
stoffer m.m. (Davis 1999, Canada 2010).
Kropsbevidsthed
Kropsbevidsthed er et menneskes bevidsthed om egen krop, en nøgtern bevidsthed om dens
funktion, tilstand, behov og muligheder. Denne bevidsthed bygger på kroppens måde at fungere på,
bl.a. kroppens spændingsbalance, reaktion på følelser, viden om respiration, fordøjelse, kredsløb,
det at kunne mærke sult, træthed m.m. (Red. Akasha 2003).
HJERNEN og FØLELSER
Her følger en fysiologisk beskrivelse af hjernens tre lag, vagusnerven og frontallappen, samt
følelserne og sansernes lokalisering og betydning for hjernen.
Hjernens tre lag:
1. Reptilhjernen inderst, styrer instinkter og programmer for adfærd.
2. Det limbiske system, er sædet for emotioner og de legemlige reaktioner i forbindelse med
disse, eksempelvis kamp, flugt, parring og yngeladfærd. Der er her, man mener at sædet for
tilknytning, leg og lyde - det vil sige den sociale adfærd - er.
3. Det yderste lag, cortex, hvor vores bevidste tankeprocesser foregår.
(Gade 2003)
9
Man kan ikke fysisk måle og veje følelser, men mener at de processer der modsvarer følelserne har
sæde i det limbiske system, der indeholder bl.a. amygdala, hypothalamus og hippocampus (Sand
2004, Moberg 2005). De transmitterstoffer og hormoner der ”skaber” følelser skaber også andre
fysiske reaktioner som sved, rødme, forandring af pulsfrekvens m.m. Hypothalamus er det område i
hjernen, der styrer de fleste af kroppens autonome funktioner, bl.a. ved at sende hormoner til
hypofysen, som bl.a. sender hormoner (oxytocin) ud i blodet. I hypotalamus skabes bl.a. de
hormoner/signalstoffer, der hedder oxytocin og vasopressin som er dem der (i samspil med andre
hormoner) påvirker kroppen gennem nervesystem eller hormonudsondring i blodet. Oxytocin kan
altså både fungere som et hormon i blodet, og som transmitterstof i hjernen.
Vagusnerven
Ud over hvad der foregår i det limbiske system, har man opdaget, at vagusnerven - der er en nerve
mellem hjernen og de indre organer - er involveret i forbindelsen mellem følelser og fysiologiske
reaktioner. At det er vagusnerven, der fører hormonernes ”meddelelser” til hjernen, er ganske ny
viden og løser mysteriet om, hvordan hormonerne kan påvirke hjernen, på trods af at de ikke kan gå
igennem blod-hjernebarrieren. I hjernen aktiverer vagusnerven bl.a. amygdala, der står for at
forbinde følelser med hukommelsesskabelse, så når kroppen bliver aktiveret, vil vagusnerven sørge
for at den følelsesmæssige påvirkning forbindes med den aktuelle situation (Adelson 2004). Vi ved,
at vi med bl.a. SSRI-præparater, gennem kemisk påvirkning kan påvirke vores følelser, men vi ved
endnu ikke, om vi gennem sansestimulation kan påvirke følelserne på en lignende måde og
derigennem helbrede tilstande som depression. I et studie af SSRI-præparat og oxytocin skriver
Moberg et al.(1998): ”experimental studies have shown oxytocin to possess antidepressant-‐ and anxiolytic-‐like actions” og videre siger de at oxytocin måske er med til at gøre SSRIpræparaterne virkningsfulde. Derfor kunne man også tænke sig at højere oxytocin-niveauer fra
berøring også kan påvirke en depression positivt eller i det mindste gøre medicinen mere
virkningsful.
Frontallappen
Det tredje og sidste lag i hjernen, cortex, udvikledes udenom de dele af hjernen der er i det limbiske
system. Det limbiske system har forbindelse til den frontale del af cortex, som er den mest
avancerede del af hjernen og vigtig i beslutningsprocesser. Den har mange receptorer for
endorfiner, som udløses af berøring, bevægelse/sport, mad, sex, m.m. Denne del af hjernen er derfor
10
indstillet på at tage behag med ind som en faktor, når vi træffer beslutninger. Det vil sige, at denne
beslutningstagende del af hjernen er knyttet til følelserne, og at følelser dermed er vigtige for
beslutningsprocesserne. Det har i øvrigt vist sig, mennesker der har en skade i hjerneområdet for
følelser ikke kan handle logisk om end de kan ræsonnere logisk (Gade 2003, Emotions 2010,
Koester 2009) .
Hjernen kan ikke eksistere uden sanserne
En del forskere mener, at man på et tidspunkt vil kunne skabe en hjerne, der ”lever” uafhængigt af
en krop. Andre forskere afviser dette med henvisning til forskningsresultater, som har vist, at man
ikke kan tage rationelle beslutninger uden følelser (Køpper 2004, Gade 2003). De argumenterer på
den baggrund, at en hjerne ikke vil kunne tænke uden sansestimulation, fordi nervesystemet og
hjernen ikke er færdigudviklede, når vi fødes, men er mere plastisk end hidtil antaget. Hjerne og
nervesystem socialiseres gennem påvirkning af det psykiske og fysiske miljø, gennem opvæksten,
men også videre igennem livet (Køpper 2004). Vi har brug for social interaktion og berøring, og
ikke mindst kropslig udfoldelse for at blive ”hele”, velfungerende mennesker.
De sensoriske nerver, der opfatter let berøring, sender informationer op gennem rygmarven til
talamus, der kobler signalerne vider til det rigtige sted i cortex. Desuden går en del signaler til de
ældre dele af vores hjerne, reptilhjernen, hvilket bevirker, at vi får ubeviste reaktioner på f.eks.
berøring, duft m.m., heriblandt reaktioner forbundet med det parasympatiske system i kroppen,
f.eks. lavere blodtryk og lavere niveauer af stress hormon (Moberg 2005).
BERØRINGSHORMMONET: OXYTOCIN
Oxytocin er et hormon og signalstof, der er stærkt forbundet med aktiveringen af det
parasympatiske nervesystem. Det udløses bl.a. ved berøring, varme og amning. Oxytocin findes hos
alle pattedyr, inklusive mennesket, i stort set samme form og har ikke forandret sig væsentligt
gennem evolutionen. Derfor mener man, at det må have en meget vigtig funktion for vores
overlevelse. Dette kan ses i relation til de såkaldte ”knock-out mus”, som ikke producerer oxytocin.
De kan hverken lære nyt i nye omgivelser eller håndtere stressede situationer (Moberg 1995).
Oxytocin omtales som modsætningen til stresshormonet vasopressin. Disse to udgør de to
hovedstoffer i balancen mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem og er essentielle for
vores overlevelse. (Moberg 1995)
Moberg, der er en af de førende forskere indenfor oxytocin, har i forsøg med mus kunnet påvise, at
oxytocin aktiveres hos begge køn ved behagelig ydre stimuli som varme og berøring. Det bliver
11
samtidig forstærket henholdsvis formindsket af det kvindelige og mandlige kønshormon (Moberg
2005). Oxytocin der udsondres ved berøring bliver aktiveret i forskellig grad i forhold til hvor på
kroppen vi bliver berørt, da sansereseptorernes udbredelse varierer på forskellige dele af kroppen.
Fingerspidser, mund og næse er nogle af de mest følsomme områder og repræsenteres også af det
største område for berøringssansen i cortex. Udover at oxytocin har forskellig virkningsgrad hos
mænd og kvinder, er der forskel i de to køns følsomhed overfor berøring. Forskning har f.eks. vist,
at der er stor forskel på mænds og kvinders følsomhed i hænderne. De mest følsomme fingerspidser
hos drenge er kun næsten lige så følsomme som de mindst følsomme fingerspidser hos piger. Dette
er tilfældet både hos nyfødte og voksne (Dahlström 2007) og har altså ikke med socialisering at
gøre.
AKTIVITET og RO
En dynamisk balance mellem ro og aktivitet, det vil sige, sympatisk og parasympatisk aktivitet, er
nødvendig for at bevare vores sundhed (Moberg 209). I dagens samfund bliver vi i stigende grad
automatisk stimuleret i det sympatiske nervesystem, bl.a. gennem trafik, mentalt arbejde, møder
m.m. Vi får hele tiden aktiveret hjernen og får for sjældent den mentale ro, som f.eks. fysisk arbejde
kan give (Grind 2010). I modsætning hertil bliver vi ikke på den samme måde ”passivt” aktiverede i
vores parasympatiske system derfor kræver der af mange en aktiv indsats for at opretholde balancen
(Moberg 2003, Classen 2005) og ikke gå ned med stress der er nr. to årsag til vores sygedage i
arbejdslivet (Stress 2010) Før i tiden var vores arbejdsliv meget fysisk, og der fandtes ikke
elektricitet og dermed ikke lys efter mørkets frembrud. I dag har vi langt mere hjerne-orienteret,
fysisk stillesiddende arbejde og desuden mulighed for med elektrisk lys at arbejde og udføre andre
aktiviteter døgnet rundt. Det har forårsaget flere forekomster af stress, og i stedet for at bruge tid
med hinanden, bruger vi tiden foran computere og fjernsyn for så en gang imellem at betale for en
behandling så som massage (Grind 2010). Brugen af massage stiger støt i USA, omsætningen alene
steg fra fire til seks milliarder dollars fra 1990 til1997 (Moyer 2004). Der kan også ses en
korrelation mellem den stadigt mindre tid, vi pga. en hektisk hverdag bruger sammen med vores
familie og andre nære, og den stigning i antallet af metoder til at skabe parasympatisk aktiviet, der
har fundet sted gennem de senere år (Davis 1999). Nogle eksempler på metoder der har eksisteret
længe, er: ”Relaxation Response” skabt af Herbert Bentsen (Bentsen 2000), ”Mindfulnes”
(Midfulnes 2010), meditation og yoga (Moberg 2003). Der er lavet en del forskning om disse
metoder der viser deres positive virkninger på det parasympatiske nervesystem (mindfulnes 2010
Bentsen 2000)
12
DYREFORSØG: ERNÆRING eller NÆRHED?
Mange af de forsøg, man udfører på dyr, kan af etiske grunde ikke foretages på mennesker. Men vi
kan finde ud af meget gennem dyreforsøg, da mennesket på mange måder minder meget om andre
pattedyr. Et eksempel på et sådant forsøg er Harlows forsøg med rhesusaber og berøring. (Harlow
var psykolog og forsker. Han er kendt for sit banebrydende studie der viste at motherlove og mother
bounding var mere end bare behovet af ernæring. Der er senere lavet flere efterligninger af forsøget,
og de beskrives på forskellige måder, i forskellige tekster; her er en kombination af Davis (1999)
og ”den store danske”s udgaver (Gyldendals 2010). Forsøget viser, hvad der sker med abeungers
adfærd og udvikling, når de i stedet for deres egen mor eller flok bliver stillet overfor tre forskellige
slags ’kunstige mødre’: en ståltrådsmor, en ubevægelig stofmor og en rokkende stofmor. Kun
ståltrådsmoderen kunne give mad, og den enkelte abeunge kom kun hen til denne ’mor’, når den var
sulten. Ellers opholdt den sig hos en stofmor. Hvis abeungen kunne vælge mellem at være hos en
rokkende og en ubevægelig stofmor, valgte den den rokkende stofmor. Da abeungen kun havde
mulighed for at vælge en ubevægelig stofmor, kompenserede den ved selv at rokke, hvilket kan ses
som et eksempel på selvstimulation af både de taktile og vestibulære sanser (Davis 1999). Altså en
type SB i den forstand, at abeungen gned sig op ad den stille stofmor.
Yderligere viste Harlows forsøg, at de abeunger, der hverken var sammen med deres rigtige mor
eller flokken, blev socialt inkompetente og følelsesmæssigt skadede. Det kunne bl.a. ses ved, at de
ikke kunne finde ud af at lege med andre unger eller klare sig i flokken ved slagsmål. De kunne
heller ikke finde ud af at parre sig (uden menneskehjælp) og passe egne unger (Gyldendals 2010)
Andre dyrestudier viser, at dyr der bliver aet, holdt om, og passet af mennesker lever længere, lærer
mere og vejer mere end de dyr der ikke får mere opmærksomhed end rengøring af bur og fodring
(Davis 1999, Montague 1986). Når dyr ikke får omsorg og nærhed som nyfødte, kan dette ses som
dysfunktioner i hjernen ved at den ikke bliver udviklet på den samme måde som hos de dyr der
vokser op sammen med sin mor og flok. Disse dysfunktioner viser sig bl.a. som depression,
selvskadeadfærd, hyperaktivitet, vold og vrede mod andre dyr og artsfæller og social inkompetence
(Violence 2010). Disse undersøgelser er lavet af bl.a. Prescott, der også har forsket i relationen
mellem hvor meget omsorg et nyfødte barn får, og dets tendens til voldelig adfærd som voksen.
Vestibular-, taktil- og lugtesansen, mener han er de vigtigste sanser for at et barn skal blive et
velfungerende menneske. Man skal altså blive båret, blive rørt ved og kunne dufte sin
mor/omsorgsgiver gennem barndommen for at blive socialt kompetent og få en veludviklet hjerne
(Davis1999).
13
SPÆDBØRN og BERØRING
Mangel på berøring er forbundet med stor fare for spædbørn. I et forsøg fra 1248 ønskede man at
finde frem til ’det oprindelige sprog’ – det sprog, børn ville udvikle, hvis de aldrig hørte nogen tale.
Derfor havde børnene ingen kontakt med voksne mennesker udover den allermest nødvendige i
forbindelse med bleskift og madgivning. Forsøget mislykkedes helt, da alle børnene døde, før de
kunne tale. Man mener, at det var den begrænsede kontakt, der slog dem ihjel (Davis 1999). På
børnehjemmene i USA fulgte man lægerne Holt, og Watsons teorier i opdragelsen af børn. Deres
teorier anbefalede, at børneopdragelse foregik uden berøring og kærlighed. Dette princip ud fra
Holts bog, blev anbefalet af staten i USA fra 1894 og helt frem til 1960 (Davis 1999). Watson skrev
i sin bog: ”Never hug and kiss them, never let them sit in your lap. If you must, kiss them once on
the forehead when they say good night. Shake hands with them in the morning. Give them a pat on
the head if they have made an extraordinarily good job of a difficult task” (Davis 1999:458).
Resultaterne af denne anbefaling var, at kun få børn på børnehjemmene overlevede deres første
fødselsdag (Davis 1999). TLC (”Tender Loving Care”), blev introduceret af Fritz Talbot som
modvægt til Holt og Watsons teorier, hvor man på et hospital hvor det indføres, kunne se at
dødeligheden for børn i 1938 gik ned fra 35% til 10% (Montagu 1986). Ifølge Davis kan man ikke
forkæle et spædbarn ved at tage det op, bære og holde om det for at det skal føle sig trygt og elsket
(Davis 1999). Denne nye opfattelse, at man ikke forkæler et spædbarn ved at bære dem, opstod bl.a.
fordi man undersøgte, hvordan man passede børn i bl.a. nogen samfund i Afrika. Her blev børnene
båret og ammet - nogle gange op til fem års-alderen - og disse børn viste sig ikke at være forkælede,
men derimod velfungerende, og disse samfund har mindre vold og kriminalitet end de samfund,
hvor man ikke rører ligeså meget ved spædbørn (violence 2010).
SELVFØLELSE, KROP og BERØRING
Barnet får et forhold til sin egen krop gennem andres og egen berøring af kroppen. Vores
selvfølelse udvikles i samspillet mellem udforskningen og erfaringerne af berøring af vores krop
gennem vores barndom. Det er derfor vigtigt, at børn bliver opmuntret til at røre ved dem selv og
andre på en positiv måde, så de kan skabe et godt forhold til deres egen og andres kroppe.
Forskningen viser også, at børn der får berøring og lov til at røre ved sig selv er mere selvstændige
ved tre års alderen end de børn, der hverken har fået lov til at røre ved sig selv eller er blevet rørt
ved med venlighed (Davis 1999). Små børn er kun i kontakt med omverdenen gennem deres sanser,
så ved at stimulere deres sanser, bliver deres hjerneudvikling stimuleret. Dette er specielt vigtigt
gennem det første år, hvor hjernen vokser til 70 procent af sin endelige størrelse (Davis 1999).
14
FØLELSER og BERØRING
Når vi fødes, er berøring og følelser ikke forbundet (Gade 2003). Berøring aktiverer de sensoriske
receptorer i huden og med dem nervesystemet, det limbiske system og cortex. Disse elektriske og
kemiske forandringer opleves som følelser. På denne måde bliver følelser forbundet med den
berøring, man får gennem opvæksten, hvilket igen vil påvirke forholdet til berøring og følelser
resten af livet (Davis 1999, Erikson 1973). Det er svært for mennesker, der ikke har fået omsorg og
berøring som barn, at være forældre. Dette er der forsket på gennem interviews om tilknytning og
observation af interaktion mellem mor og barn. (Siegel 2005, Mortensen 2006, Jerlang 2005).
Det er aldrig for sent
Voksne der har en usikker tilknytning, bl.a. pga. for lidt berøring og kontakt i deres barndom (Davis
1999, Siegel 2005, Mortensen 2006), kan heles gennem terapi og lære at give berøring og kontakt
til egne børn. Takket været hjernens plasticitet er det aldrig for sent at gøre noget ved de
konsekvenser, som for lidt berøring har ført til (Robertson1999). Der er rig mulighed for at øve sig,
gå i terapi og på forskellige måder lære at relatere for at kunne give sine børn en tryg tilknytning
gennem kontakt nærhed og berøring. (Davis 1999). Der er i dag mange psykologiske metoder, både
alternative og autoriserede, der forsøger at hjælpe mennesker til at lægge fortiden bag sig og skabe
et godt liv, f.eks. kognitiv terapi, og metoden ”The work” af Byron Katie (Katie 2010).
Når vi ikke får dækket behovet for berøring, mener Prescott, at vi vil søge at skaffe
sansestimulation på en destruktiv måde. Han sammenligner den amerikanske kultur med visse
primitive kulturer, hvor man som i USA, ifølge Phyllis Davis heller ikke har meget berøring af
spædbørn, det fælles træk er den høje niveau af vold, kriminalitet, voldtægter og overseksualisering
(Davis 1999, Violence 2010).
BERØRING – se den
Vores visuelle sans er en af de stærkeste sanser i forhold til, hvilke indtryk vores hjerne prioriterer
at gøre os bevidst. Mange mennesker får aktiveret bevidstheden om at blive berørt gennem at se
berøring i film, reklamer og internet, men får mindre og mindre rigtig berøring på huden, der er
kroppens største organ. (Classen 2005).
–forbyd den
I USA er berøring blevet et meget ladet emne, og forbydes mere og mere i offentlige sammenhang.
Mange steder må lærere ikke røre ved deres elever, fordi man er bange for beskyldninger for
15
seksuelle overtrædelser (Davis 1999). Der er også kommet flere og flere forbud mod, at elever rører
ved hinanden, f.eks. fik en forælder at vide af sine børns børnehavelærer, at hendes søn ikke måtte
kramme sine venner så meget, og i en anden skole blev det forbudt for eleverne at give hinanden
kram, lave ”hige five” eller klappe hinanden på skulderen (Davis 1999). Det er ikke alle, men en del
folkeskoler i USA, der, som Kilmer Middle School, har regler der siger "keep your hands to yourself" (Glod 2007). – glem den
I Canada har en undersøgelse vist, at 15 procent af befolkningen går uden berøring i 3-5 dage ad
gangen, og at 25 procent har mindre end 1 minuts berøring om dagen. I modsætning hertil har
befolkningen, gennemsnitligt, elektronisk kontakt til andre 30 minutter om dagen (Wood 2010)
Man har forsket i hvor mange gange venner rører ved hinanden når de er på café, i USA rører man
ved hinanden 2 gange i timen, i Frankrig 110 og i Puerto Rica 180 gange.
MODBEVÆGELSE
Samtidigt med at der bliver stadigt flere berøringsforbud (Davis 1999), er der i USA startet
modbevægelser som f.eks. ”Cuddle Party”-bevægelsen, der advokerer en form for organiseret,
interpersonel berøring. Her mødes man i grupper og både giver og tager imod ikke-seksuel berøring
under opsatte, faste rammer. Denne form for berøring startede i USA, men har også en forening i
Danmark (Cuddle Party 2010).
BERØRING som BEHANDLING
Taktil-massage, pædagogisk massage og ”Comfort Touch” er nye berøringsbehandlinger, der har
som hovedformål at føre til en forbedring af det generelle velvære, frem for at fungere som
behandling af specifikke muskelspændinger og andre funktionelle problemer. Taktil-massage, der
er en videreuddannelse for plejepersonale i Sverige, kan bruges til almindelige mennesker, som har
brug for ro og velvære. Der er dokumentation for, at taktil-massage fører til bedre fysisk funktion
(f.eks. evne til at spise selv, gå på toilettet med mere) samt social og verbal evne hos demente og
handicappede (ikke udgivet materiale men refereret på min udannelse af Ardeby og nævnt i Moberg
2005). Pædagogisk massage er bl.a. prøvet på psykisk syge unge, der har oplevet større velvære
bl.a. gennem at føle frirum, større kropsbevidsthed og glæde ved kroppen og livet (Pædagogisk
massage 2010).
16
”Comfort Touch” er en amerikansk metode, der også bruges af plejepersonale i USA og i studier
har vist sig at føre til hurtigere heling og mindre smerte i forbindelse med medicinske behandlinger
(Rose 2010).
STRESS og BERØRING
I Danmark dør 1.400 personer om året af stress. Ved følelse af stress, vrede og angst udskiller
kroppen noradrenalin og adrenalin, så kroppen får det nødvendige, forhøjede arouselniveau til at
kunne flygte eller kæmpe. Stress leder til bl.a. kardiovaskulære sygdomme, angst og depression og
fordøjelsesproblemer. Stress er en væsentlig faktor i nedbrydningen af immunforsvaret
(Stressforeningen 2010). Ifølge Moberg (2005) er berøring en af de mest effektive metoder til at
styrke og aktivere det parasympatiske del af nervsystemet, som ifølge Touch Institute Miami er
stærkt koblet til et velfungerende immunsystem og balancering af noradrenalin og adrenalin (Davis
1999, Moberg 2005). Berøring sænker altså sympatikus aktiviteten og højner den parasympatiske
aktivitet, med det resultat at vores stress bliver mindsket, og vores immunsystem bliver styrket.
METODE
Her vil jeg beskrive hvilken metode, jeg har brugt i dette projekt. Til mit eksperimentelle pilotstudie
af SB har jeg inddraget både et kvantitativt og kvalitativt spørgeskema. Derudover har jeg søgt
litteratur om berøring og SB. I løbet af arbejdet med projektet er jeg gået fra udelukkende at have
fokus på SB, til også at inkludere berøring som fænomen set i forhold til, at der slet ikke eksisterer
litteratur eller undersøgelser om SB. Jeg beskriver, hvordan jeg har fundet materiale, og præsenterer
og diskuterer de valg, jeg har truffet i forhold til metode.
LITTERATURSØGNING
Søgningen har foregået i flere omgange på følgende søgeord: berøring, taktilberøring, taktil, body
treatment, massage, effect of treatment, oxytocin, touch, tactile self stimulation, tactile deprivation
m.fl. Portaler og baser jeg har brugt ud over kædesøgning fra det jeg har fundet er København
Kommunes Bibliotekers hovedbase, Cinahl, Pubmed, Google schoolar og PsycINFO.
I ovenstående søgebaser, og ved kædesøgning oplever jeg en blanding af for lidt information om SB
og ”for meget” om interpersonel og dyreforsøgs-berøring. Primært har jeg valgt de nyere kilder og
desuden det, der ved min screening af de store informationsmængder har virket mest relevant for
denne opgave.
17
Forsøgets udformning
For at besvare min problemformulering har jeg udformet et studie, hvor testpersoner i tre uger
udfører en SBsserie på fem minutter, to gange dagligt, for at se om det vil give dem et større
velvære. Endvidere har jeg læst litteratur om berøring for at få en forståelse for berøringens rolle i
vores samfund, samt for at finde en forklaring på, hvorfor der ikke er blevet forsket på SB tidligere.
Jeg har så vidt muligt søgt at holde en distance til deltagerne for at undgå, at vores kontakt skulle
influere deres resultater (oxytocin udløses af bl.a. kontakt, varme, berøring (Moberg 2005)). Derfor
har jeg kun haft kontakt med deltagerne via upersonlige emails og post. Selve instruktionen i
udførelsen af SBs-serien har deltagerne fået gennem to videoklip, som jeg har udarbejdet og lagt på
internettet:
1) instruktion: http://www.youtube.com/watch?v=McJ1IRCx524
2) hele serien, hvor jeg laver serien uden instruktioner:
http://www.youtube.com/watch?v=nnIRog1ZAjw SPØRGESKEMAER
Kvantitativt
Til den kvantitative del af mit projekt har jeg brugt det anerkendte spørgeskema SF-36 fra USA
(SF-36 2010). Spørgekemaet måler velvære - som jeg har valgt at have fokus på i mit projekt – og
er udviklet til både at kunne give et øjebliksbillede og for over tid at kunne måle virkningen af en
behandling eller medicins virkning. SF-36 er brugt til mange relaterede undersøgelser af
interventioner, f.eks. om stress og håndtering af kronisk smerte (Plews-Ogan et. al. 2005), og om
rytmisk massage som behandling af kronisk sygdom (Hamre et. al. 2007).
Kvalitativt
Udover at bruge det kvantitative spørgeskema har jeg valgt at bruge et kvalitativt spørgeskema, jeg
selv har udarbejdet, for at kunne se hvordan de individuelle og specifikke virkninger af
undersøgelsen har påvirket informanterne.
Ifølge Launsø & Rieper (2005) er det vigtigt, når man laver et spørgeskema, at sørge for at det
afspejler den problemstilling man vil undersøge. For at dette skal afspejle problemstillingen, har jeg
kigget på og taget inspiration fra bl.a. SF-36, og andre standardiserede spørgeskemaer, der netop
har de forskellige aspekter af livet med, som samlet måler indikationer for velvære. Mit
spørgeskema består derfor af de forskellige aspekter, psykisk, fysisk og derefter underspørgsmål til
dem, med åbne spørgsmål, hvor deltagerne kan svare mere udførligt på forandringerne ud fra deres
18
egne oplevelser og refleksioner end hvad de kan i SF-36. Da undersøgelsen ikke har mere end 11
informanter, og da det er en ikke-specifik informantgruppe, er dette et pilotstudie. Her vil man
kunne se nogle tendenser af virkninger af SB man evt. kan bruge til senere studier.
Pilotspørgeskema
Jeg har taget inspiration af andre spørgeskemaer, og bogen ”Spørgeskemaer i virkeligheden”
(Hansen 2008), om spørgeskemaopbygning, for at lave et så velfungerende spørgeskema som
muligt. For at eliminere uklarheder, og for at sikre at jeg kommer rundt om alle de centrale aspekter
og ikke misbruger mine informanters tid (Hansen 2008), har jeg bedt flere medstuderende og min
vejleder om at give feedback på spørgeskemaet. Desuden er det afprøvet på to personer for at få en
cirka-tid for besvarelsen, og se om spørgsmålene er udtrykt på en forståelig måde, for at få svar på
det jeg spørger om. Dette for at få et målrettet og tydeligt spørgeskema og uden at misbruge mine
respondenters tid og velvilje (Hansen 2008). Rent præsentationsmæssigt har jeg brugt google docs,
der står for den grafiske udformning og giver mulighed for anonyme svar.
FREMGANGSMÅDE og GENNEMFØRELSE af UNDERSØGELSEN
Deltagere
Jeg har fundet testpersonerne gennem et opslag (bilag 1) på en fysioterapeutklinik i Sverige, hvor
jeg tidligere har arbejdet, og et opslag på min facebookprofil. Det er altså ikke en repræsentativ
gruppe. Syv af deltagerne kommer fra min bredere omgangskreds, og fire er helt ukendte personer.
Deltagerne har tilmeldt sig via email eller gennem facebook. Fordi jeg ønskede at undersøge, om
berøringsserien ville have en gavnlig virkning for en så bred gruppe mennesker som muligt, og for
at få deltagere nok til forsøget, valgte jeg at lade alle dem, der tilmeldte sig, være med. Deltagerne
er én mand og ti kvinder i aldersgruppen 36-69 år. Havde jeg haft mere tid og flere ressourcer, ville
jeg have søgt en gruppe mænd og kvinder, der hverken havde ægtefæller, fast kæreste, børn eller
husdyr. Denne gruppe vil sandsynlighed få mest ud af SB og opnå størst virkning af øvelsen, da de
ikke har lige så meget naturlig berøring i hverdagen.
UNDERSØGELSE og KONTAKT TIL DELTAGERNE
Efter tilmeldelsen fik alle deltagere en uddybende introduktions-email, der forklarede og beskrev
projektets fremgangsmåde og indhold. Ved at svare på mailen med deres postadresse fik de at vide,
at de gav deres samtykke til at være med i undersøgelsen (se bilag 2) og at de til enhver tid kunne
trække sig ud. Når jeg modtaget deres postadresse sendte jeg det første brev med instruktioner og
19
SF-36, skriftlig instruktion til SBs-serien og link til de to instruktionsvideoer, som ligger
tilgængelig på youtube. Deltagerne udfyldte SF-36 spørgeskemaet, sendte det tilbage og startede
med SBsserien, som de udførte i fem minutter to gange dagligt over tre uger. Herefter fik de igen
tilsendt SF-36 spørgeskemaet med posten, hvilket de udfyldte og sendte tilbage. Herudover svarede
deltagerne på det kvalitative spørgeskema via google docs på internettet.
DATABEHANDLING
For at behandle besvarelserne af SF-‐36 spørgeskemaet, har jeg anvendt et program udviklet til formålet af Quality Metric. Disse svar præsenteres senere. Det kvalitative spørgeskema vil blive præsenteret i en tabel og i en gennemgang spørgsmål for spørgsmål, alles besvarelse genfindes i bilag 6. ETISKE ASPEKTER
Som Malterud (2003) siger, bør der altid indgå etiske overvejelser i kvalitative projekter, for ikke at
misbruge informanterne, derfor valgte jeg at tildele mine deltagere et nummer på SF-36
spørgeskemaerne i stedet for at benytte deres navne. Jeg har derefter kunnet anonymisere deres
svar, så snart jeg har fået dem tilbage, ved at slette information, der kunne afsløre, hvilke numre der
hørte til hvilke svar. Det kvalitative spørgeskema har været helt anonymt, da besvarelserne er
afgivet via Google docs, som er en spørgeskemaapplikation, hvor jeg udelukkende har kunnet se
hvornår en respondent har svaret, og ikke hvem. Da jeg valgte informanternes annonymitet gik jeg
dog miste om muligheden at sammenligne deres svar mellem det kvalitative og kvantitative
spørgeskema. Deltagerne har fra starten været informeret om, at de ville blive anonymiseret, og
kunne trække sig ud af projektet hvornår som helst uden konsekvenser. Den eneste man er også
blevet informeret om at han ikke var anonym da de skulle skrive sit køn. Der er ifølge Thagaard
ikke forsket i eventuelle eftervirkninger for deltagere i forskningsprojekter, derfor skal man være
varsom (Thagaard 2008). I forbindelse med mit pilotstudie har jeg per e-mail skrevet til alle
deltagere (bilag 2), at de er velkomne til at kontakte mig eller min vejleder med spørgsmål.
I den opfølgning, med information om studiet, jeg vil sende ud i januar, vil jeg yderligere skrive at
de stadigvæk er velkomne til at stille yderligere spørgsmål til studiet eller personlige oplevelser i
forhold til det (er ikke skrevet endnu derfor ikke vedlagt som bilag).
DISSKUSION AF METODE
Jeg valgte udelukkende at have elektronisk/skriftlig kontakt med deltagerne for at undgå, at forsøget
blev påvirket ved et personligt møde, som kan påvirke det parasympatiske nervesystem (Moberg
20
2009). Denne forholdsregel skulle give større sikkerhed for, at virkningerne af SBen kom fra selve
øvelsen. Ifølge undersøgelser får man de længste svar ved brug af internetspørgeskema, som
desuden er den mindst krævende form for den enkelte deltager, hvor de kan svare, når det passer
ham eller hende og bruge den tid, han eller hun ønsker på det (Hansen 2008). Ved interview ville
deltagerne sandsynligvis bruge flere ord til besvarelse specielt hvor de har svaret ”nej” eller ”ved
ikke”, da jeg som interviewer ville kunne stille opfølgningsspørgsmål, der kunne få deltagerne til at
reflektere mere over deres oplevelser og forståelse af virkningerne (Thagaard 2008). Et interview
ville også kunne bevidstgøre. deltagernes erfaringer, som måske ikke umiddelbart er tydelige for
dem selv.
To deltagere er faldet fra i løbet af forsøget. De har ikke meldt fra, men blot ladet være med at svare
på begge afsluttende spørgeskemaer. Denne form for frafald ville nok ikke forekomme i samme
omfang, hvis man havde personlig kontakt og aftale om et interview, da personlig kontakt, specielt
med berøring, skaber større forpligtigelse (Davis 1999). Fokusgruppeinterview ville nok
bevidstgøre endnu mere og derfor give mest, men ville nedbringe validiteten, da
gruppepåvirkningen er stor, eksempelvis ville virkninger der måske ikke er så relevante hos én
person forstørres, hvis andre oplevede den som stor. I nærværende projekt fravalgte jeg
interviewmetoden. Jeg planlagde fra begyndelsen at bruge den kvantitative forskningsmetode med
hjælp af SF-36 spørgeskemaet, da min intention var at udforske den kvantitative forskningsmetode,
selv om det kan være problematisk i forhold til vores fags grundtanke.
Det har vist sig ved analysen af de svar, jeg fik på SF-36, at brugbarheden af resultatet er begrænset.
Jeg må konstatere, at spørgsmålene ikke var tilstrækkeligt specifikke, og at spørgeskemaet SF-36
ikke var følsomt nok for at måle de virkninger min undersøgelse har haft. Programmet til at
analysere data var kompliceret, og den af programmet producerede data, for omfattende til at være
relevant i mit pilotstudie – jeg indser, at dette spørgeskemas virkning sandsynligvis kræver et større
antal testpersoner. Jeg er enig med forfatterne til ”Spørgeskemaer i virkeligheden” (Hansen 2008),
hvor de ”fraråder” at bruge købte programmer da de kan være svære at bruge. Derfor fylder
resultatet fra det kvalitative spørgeskema en større del i både resultatdelen og diskussionsdelen.
BERØRINGSSERIEN
Berøringsserien har jeg skabt ud fra den viden, jeg har tilegnet mig gennem studiet fra fysiologi og
behandling, samt fra den uddannelse i Taktipro, taktil-massage, som jeg har fra tidligere. I
udformningen har jeg taget hensyn til – Homunculus (Ardeby 2005, Køpper 2004) en visuel figur
der viser forskellige kropsdeles optagelse af hjernens sensoriske og motoriske cortex. F.eks. bruger
21
man hænderne til hele serien, da hænderne har så omfattende en repræsentation i hjernen. Mange af
strygningerne følger de langerske linier (kort over hvordan huden bliver innerveret), for at
minimere risikoen for overstimulering (Ardeby 2005).
RESULTAT af UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen startede med 15 deltagere. To meldte fra, før de kom i gang, og to af de, der startede,
har ikke svaret på de afsluttende spørgeskemaer og heller ikke svaret på email sendt til alle svenske
informanter (da de var anonyme) i forhold til, om de ønskede at trække sig ud af projektet. Det her
præsenterede resultat bygger på svar fra de 11 deltagere, der var med i hele forsøget. 5 er fra
Sverige og 6 er fra Danmark.
22
SF-36
Informant
Fysisk
Mental
1a
35
27
Interval fysisk 10-68 gennemsnit: 55
1b
31
38
Interval mentalt 13-65 gennemsnit: 49
Difference
-4
+19
3a
11
65
3b
10
59
dif.
-1
-6
under 50, foreslår dem der har skabt SF-36, at man taler
4a
53
57
med sin læge for at forhåbentligt kunne få hjælp til et bedre
4b
53
56
velvære. Derudover skal man være opmærksom på udsving
dif.
0
-1
5a
55
13
5b
68
59
dif.
+13
+46
en stort udsving på både mental +46 og det fysisk +13
7a
52
50
område og 2 der har haft udsving på det mentale område
7b
56
54
den ene +19 og den anden -6. Ud fra dette vil jeg mene at
dif.
+4
+4
der ikke er noget i undersøgelsen der tyder på at der er
8a
55
60
8b
57
59
dif.
+2
-1
større negativt udsving af SBen. Forbedring kan udover det
11a
58
44
konkret fysiologiske i øvelsen skyldes, at deltagerne
11b
59
42
deltager i en undersøgelse, modsvarende placebo eller bare
dif.
+1
-2
at de får en type opmærksomhed. Forværringen kan
12a
52
55
12b
56
57
dif.
+4
+2
13a
53
55
mere opmærksomme på, hvordan de har det, (informant 6
13b
57
53
ser at der er ting hun har ladt vær med at kigge på tidligere)
dif.
+5
-2
og at de derfor får en opfattelse af, at de får det dårligere
14a
51
58
14b
51
60
dif.
0
+2
15a
63
26
sandsynligvis egner sig bedre til en større informantgruppe,
15b
65
31
da man der også ved de mindre forandringer kan se om den
dif.
-2
+5
er i positiv eller negativ retning. Hvis man alligevel vil se et
Skalaen viser et middel på 50 for USA´s befolkning. Der er
i mit studie 9 af 44 målinger, der er under 50. Hvis ens tal er
på mere end 5 enheder hvor det kan være relevant at
kontakte sin læge. Der er i mit studie en person der har haft
nogen deciderede bi-virkninger da flere ikke har oplevet et
skyldes, at deltagerne får det dårligere af øvelsen, ukendte
faktorer i deres liv, eller at denne øvelse gør deltagerne
end tidligere.
Overordnet, tænker jeg at dette kvantitative spørgeskema
23
Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde gennemsnit af mine informanters svar, er den samlede forringelse -19 og den samlede forbedring
+107, hvilket vil sige en forringelse af 2 og forbedring af 10 enheder per person.
Kvalitativt spørgeskema
Overordnet var undersøgelsen - og dermed også svarene - noget uspecifik. Det vi får svar på er
informanternes oplevelse af forandring af berøringsserien på de områder, der er blevet spurgt til.
Når man kigger på tabellen, skal man huske at, ”ingen forandring” og ”ved ej” ikke nødvendigvis
betyder noget da det både kan være godt og dårligt – har man f.eks. ingen smerter, er det i sig selv
positivt, men vil fremstå som et nej på spørgsmålet om forandring af smerter. Jeg har forsøgt at gøre
tabellen mere tydeligt ved at lægge en kolonne til, som hedder negativ(se nedenstående tabel). Men
det er stadigt ikke optimalt. Derfor mener jeg at man, ved et evt. senere forsøg, skal lave flere
spørgsmål ved hvert nuværende spørgsmål. Så der f.eks. var to spørgsmål, det første: Har du
smerter? Det næste: Har smerterne ændret sig af SBen? Jeg mener dog, at det ville være mere
relevant at bruge - eller i hvert fald kombinere med – interview, hvis der skal udføres yderligere
studier på emnet.
Tabel for de svar, det var muligt at sætte ind i skema. Hele matricen med originale svar ses i bilag
nr. 6
Spørgsmål Stor/mærkbar Nogen/mulig
forandring
forandring
Ingen
Negativ
forandring
forandring
/ved ikke
3 velvære
6
2
3
4 søvn
2
2
6
1
5 stress
2
4
4
1
6 appetit
1?
0
10
7 smerte
1
1
9
8 social
2
3
6
1
2
8
1
1
9
kontakt
9 fysisk
kontakt
10
seksualitet
24 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde 11 behov/
4
1
6
7
1
3
13 forhold 4
1
6
grænser
12
følelsestilstand
til egen
krop
Her følger en sammenstilling af spørgsmålene og deltagernes skriftlige svar.
1. Alder?
Aldersspredning 35-69 år, gennemsnitligt 56 år.
2. Køn?
1 mand og 10 kvinder.
3. Har berøringsserien påvirket dit generelle velvære?
Seks svarer positivt f.eks: (8) ”Tror faktiskt jag har blivit lite gladare och mer positivt inställd till
livet”. De positive virkninger, deltagerne har oplevet, har været forskellige. Nogle andre eksempler
er mere ro, glæde ved sin krop, og større vågenhed. En enkelt deltager svarer ’måske’ til
spørgsmålet, to deltagere har ikke oplevet en forandring, og en enkelt deltager har ikke svaret. Den
sidste deltager svarer heller ikke på spørgsmålet, men skriver i stedet (6) ”Det har måske været med
til, at jeg har fjernet skyklapperne, for nogle problemer jeg har ignoreret.” Dette mener jeg kan
udlægges som både ja og nej på spørgsmålet.
4. Påvirkning på søvn?
Ud af de fire, der kan mærke en forskel på søvnen, oplever alle en positiv forandring. Deltager 2
skriver: ”Jeg er blevet bedre til at falde i søvn – indsovnings tiden er blevet kortere”. Der var også
en deltager, der følte, at det nogle gange var sværere at falde i søvn om aftenen efter SBen, fordi
hun blev fysisk stimuleret af øvelsen og derfor havde svært ved at falde til ro.
25 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde 5. Oplevelse af stress?
Der er fem deltagere, som oplever positiv forandring bl.a. i forhold til at blive hurtigere
opmærksom på kroppens stress-signaler. Informant 11: ”en viss förhöjd uppmärksamhet på
stressens påvärkan på min kropp med en förstärkt ønskan om at ta ansvar för stresslindring”. En
deltager oplevede det som stressende at skulle udføre øvelserne (her ville interview have været godt
for at kortlægge, om øvelserne udover i sig selv at være et stress-moment også påvirkede hendes
generelle stressniveau).
6. Appetit-forandring?
Her er der kun en enkelt deltager, der kan mærke en forskel. Hun (8) siger ”Har något mer
hungerskænnslor nu hade inga alls förut”.
7. Påvirkning på eventuelle smerter?
Tre deltagere har mærket en forbedring i eksisterende smerter gennem forløbet. Heraf har en
deltager også gjort andet, for at smerten skal forsvinde.. Herudover har en ’måske’ oplevet
påvirkning (uden at specificere, om denne i så fald var negativ eller positiv). De resterende
deltagere har enten svaret nej, eller at de ingen smerte har haft.
8. Forandring af sociale kontakt?
Fem deltagere oplever, at berøringen har haft en positiv virkning på dem, f.eks. ved at de føler mere
overskud, ro, nærvær, humor. En af disse skriver, at hun ikke bliver lige så ’slået ud’
følelsesmæssigt som tidligere.
9. Påvirkning af kropskontakt?
Fire oplever en forbedring, f.eks. ved at have fået nemmere ved fysisk kontakt og ved at være blevet
mere opmærksomme og venlige i berøringen af andre (11). Informant 5:”let til lange og tætte knus”
10. Forandring i forhold til seksualitet?
Her siger to deltagere, at de har oplevet en forandring - den ene føler sig mere sensitiv, og den
anden har drømt seksuelle drømme, hvilket hun ikke har gjort tidligere. De andre har ikke
observeret nogen forskel. (Desværre, er jeg kommet til at slette det ene svar, ved håndtering af
26 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde spørgeskemaet, og har ikke kunnet genskaffe det, da alle informanter enten skulle svare igen, eller
jeg skulle bede dem om at opgive deres anonymitet.)
11. Forandring af lydhørhed for egne behov og grænser?
Fem deltagere oplever forskel i forhold til f.eks. at blive mere bevidste om grænser, bede om hjælp
og tage fat problemstillinger, de tidligere har lukket af for. De andre er ikke sikre eller kan ikke
mærke forskel. Informant 6: ”jeg har konfronteret mig selv med noget jeg ellers har lukket af for”.
12. Forskel på følelsesmæssige tilstand?
Otte deltagere mærker en positiv forandring, som f.eks. at de er blevet gladere, føler mere ro, føler
mere glæde. Informant 5: ”Mere optimisme. Lysere drømme. Gladere for mig selv”.
13. Forandring af forhold til og oplevelse af kroppen
Fem deltagere mærker en positiv forbedring, f.eks informant 2: ”...jeg oplever større glæde ved min
krop på trods af kraftig overvægt”.
14. Andre virkninger, positive eller negative?
Syv deltagere giver positive svar, f.eks at de oplever mere energi, glæde ved kroppen og har
nemmere ved at komme op om morgenen. Flere af disse synes, det er dejligt at få denne mulighed
for at pleje sig selv. Informant 1: ”...positivt har brugt serien som en mulighed for at give kærlighed
og omsorg til mig selv og min krop … ”. To deltagere har oplevet negative forandringer: en syntes,
det var ubehageligt at stryge over håret, og den anden - informant 1 – sagde, at ”hvis jeg var for
sitrende, stresset i hele min krop inden jeg gik i gang, blev det nærmest som en ekstra stimulering,
en overstimulering for kroppen …”
15. Hvad har været det sværeste for dig med berøringsserien?
Her kan man se, at der er mange, der f.eks. var for trætte om aftenen, som synes det var svært at
afsætte tid til øvelsen, og som havde svært ved at huske, hvordan den skulle udføres. Nogen syntes,
det var svært at nå de steder på kroppen, der skulle berøres.
16. Hvad har det givet dig at lave berøringsserien?
27 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde Nogle af virkningerne har været velvære, selvdisciplin, tålmodighed og omtanke. Informant 11:
”Förhöjd och mer levande kontakt med hela min krop, inte bara där som jag har ev. besvär ...”.
Informant 10: ”lite tålamod och lite omtanke om min smärtande kroppsdel.” Der er en deltager, der
ikke har svaret, og to der ikke ved, om/hvad det har givet dem at udføre øvelsen.
17. Vil du fortsætte med berøringsserien?
En enkelt deltager tror ikke, hun vil fortsætte, en anden har ikke svaret, og de resterende tror alle, at
de vil bruge SBen på en eller anden måde. Nogle vil bruge det regelmæssigt, nogle ind i mellem.
Informant 2: ”som før beskrevet vil jeg prøve at tage mig tid til at bruge den på arbejdet – akut
psykiatrisk afdeling, hvor der er meget uro og også voldsomme episoder – ved at gå ud af
afdelingen og bruge de 5 minutter på serien og derved komme tilbage til min glæde og
følelsesmæssige ligevægt. …”.
18. Evt. andre kommentarer
To deltagere har kommentarer. Informant 1: ”... faldt ned i min krop efter det første par gange, en
fed følelse. Det blev kortere afstand mellem hånd og krop”. Informant 2: ”Mange tak for et godt
redskab til kropsbevidsthed og fokusering – som kan gøres på ganske kort tid”.
DISKUSSION
VELVÆRE og SELVBERØRING
Det er svært at danne sig et billede af generelle tendenser ud fra de forholdsvis få udtalelser, jeg her
kan præsentere, men jeg mener ud fra informanternes svar at kunne udlede, at de har fået et større
velvære gennem selvberøringen.
I det kvalitative spørgeskema beskriver seks (1, 2, 4, 5, 8, 11) ud af de elleve informanter direkte, at
de har oplevet en positiv virkning på deres velvære (spørgsmål 3). Ud fra informanternes øvrige
svar mener jeg, man kan læse, at der er yderligere fire (3, 6, 7, ), som har oplevet en positiv
forandring af deres velvære. Jeg tillader mig denne tolkning af deres øvrige svar, da det kan være
svært at definere hvad velvære er og derfor svært for dem umiddelbart at vide hvad jeg spørger
efter. Desuden vil en del af virkningerne af berøring ikke nå cortex, og dermed heller ikke
bevidstheden, men alligevel vil berøringen påvirke os, bl.a. gennem det parasympatiske nervesytem
(Gade 2003, Moberg 2005). Et spørgeskema kan sætte gang i vores forståelsesproces (Hansen
28 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde 2008), og det er muligt, at svarene på opnået velvære havde været anderledes, hvis spørgsmålet var
blevet stillet som det afsluttende spørgsmål frem for i starten af spørgeskemaet.
De tre deltagere, som jeg mener at kunne udlede har fået et forbedret velvære trods mangel på
eksplicit bekræftelse fra dem i spørgsmål 3, siger følgende i deres andre besvarelser: ”…det giver
ro…” (informant 3); ”det giver mig ro, og glæde”, ”min hud har det bedre. Det er lettere at komme
op om morgenen. Kan godt finde på at gøre den i løbet af dagen også” (informant 6); ”inser bättre
mitt behov av att ta det lungt”, ”Skönt att stanna upp och gøra något bra för mig själv” (informant
7). Disse svar tolker jeg som tegn på forbedret velvære. Følger man denne tolkning, er der 82
procent af deltagerne, der har fået et forbedret velvære af selvberøring.
Kigger vi på det kvantitative spørgeskema, er det langt sværere at finde en entydig tendens. For det
første er det kun tre deltagere, som ifølge programmet har oplevet en såkaldt ’større forandring’.
Men hvis man kigger på alle tal, er der en samlet nedgang af velvære for informanterne? på 19
enheder og en opgang på 109 enheder (hvilket per person svarer til ca 2 ned og ca 10 op).
Her vil jeg diskutere det faktum min samlede undersøgelse viser, at der kan ske en forbedring af
velværet gennem selvberøring, og jeg vil se på, hvorfor det er virkningsfuldt, og hvordan vi kan se
det i en større sammenhæng og vurdere selvberøringens anvendelsesområder.
Ifølge min research findes der ikke studier på virkningen af SB i den forstand, jeg anvender
udtrykket i min undersøgelse, nemlig som ikke-seksuelle, bevidste strygninger over kroppen.
Derfor vil jeg diskutere SB ud fra forskning indenfor nærliggende områder som oxytocin,
interpersonel berøring, hjernens funktion ved berøring m.m.
VELVÆRE
Ud fra spørgeskemaet SF-36 og ordbogen deler man velvære op i to undergrupper, fysisk og
psykisk velvære (SF-36 2010, Gyldendal 2010). Jeg har valgt at kigge på respondenternes svar
gennem en opdeling i følgende aspekter: fysisk, psykisk og kropsbevidsthed. Disse aspekter er valgt
ud fra de temaer, jeg har fundet i deltagernes besvarelser, og som jeg har fundet relevante i forhold
til velvære. Denne opdeling er ikke perfekt – det er reelt umulig at foretage en klar adskillelse, da
de fysiske og psykiske virkningsområder er integreret i hinanden, men for at kunne diskutere de
forskellige aspekter af velvære, vil jeg bruge denne opdeling i det følgende. Placeringen af svarene i
29 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde de forskellige kategorier er foretaget ud fra ”common sense”. Hvis der ikke var tale om et
pilotstudie, og hvis jeg havde mere tid, ville jeg have lavet en matrice.
FYSISK VELVÆRE
Her vil vi kigge på hvad for fysiske virkninger SB har givet informanterne. Herunder vil jeg tage
fire områder op: Ro, smerte, sult og søvn. Herudover er der et tilfælde der faldt udenfor disse fire
kategorier, nemlig informant 6, der siger, at hun er blevet mere sensitiv, og at hendes hud har det
bedre, hvilket er et meget konkret svar på at SB kan give en fysisk forbedring der relaterer til
velvære. Dog, da det kun er ét tilfælde, kan vi ikke være sikre på at det er øvelsen, og ikke andre
ukendte faktorer der har givet denne virkning.
Ro
Det mest tydelige i respondenternes svar er, at der er mange, der oplever en større ro, efter eller
generelt af at lave SBen. Dette var en forventet virkning på baggrund af studier, der viser, at
berøring aktiverer ro-hormonet oxytocin, og at berøring er et af de stærkeste måder at aktivere det
parasympatiske nervesystem (Moberg 2005).
Sult
En af informanterne (8) begyndte at kunne mærke sult, en følelse hun ikke normalt havde. Det er i
overensstemmelse med forskning, der viser, at både spædbørn og dyr får højere vægt af berøring
(Moberg 2005). Men igen er én egentlig for få for at måle noget på. om end påvirkning på appetit,
ud fra eksisterende forskning er en forventelig virkning.
Smerte
Ud fra svarene på spørgsmålet om smerte (7) står det klart, at spørgsmålet ikke var tilstrækkeligt
klart formuleret for deltagerne. Spørgsmålet lød, om de havde mærket en forskel i smerter, men da
informanterne ikke først var blevet spurgt, om de overhovedet havde smerter, kan ’nej’-svar både
tolkes som at berøringsserien ikke har ændret ved eksisterende smerter, og som en afvisning af, at
informanterne overhovedet har haft smerter,
Der er dog to deltagere, der har oplevet en bedring af smerter. En tredje deltager svarer, at det kan
være, vedkommende har oplevet marginal bedring. En fjerde deltager svarer, at der har været en
bedring af smerter, men fortæller samtidig, at vedkommende i samme periode, som forsøget er
udført, også har udført andre øvelser. Det er umuligt at vide, om disse andre øvelser – hvis karakter
30 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde jeg intet kender til – har haft en indflydelse på personens oplevelse af bedring af smerter. Personen
er i øvrigt en af de to deltagere i det samlede forsøg, som er vurderet til ikke at have oplevet en
positiv ændring i velvære.
Oxytocin og aktivitet i det parasympatiske nervesystem er i undersøgelser blevet påvist at være
helende i forbindelse med f.eks. sår, og desuden virker berøring smertelindrende ved hjælp af
såkaldt ”gate-control” (Schibye 2005). Det ville være relevant at lave yderligere studier indenfor
dette område for at undersøge, om SB giver smertelindring, og om SB kan bruges som værtktøj til
smertemestring. Hvis det var tilfældet, ville SB have stort potentiale som en behandlingsmetode,
der tilsyneladende kunne være nærmest omkostnings- og bivirkningsfri for de mange mennesker,
der lider af smerter.
Søvn
Jeg har valgt at lægge søvnen til sidst under de fysiske virkninger, da netop søvn påvirker både det
fysiske og psykiske område. Nogle af informanterne svarer, at de har oplevet en forbedring i
forhold til deres søvn. Informant 4: ”…men har sovet rigtigt godt det sidste stykke tid” og informant
5: ”Jeg har i hvert fald – i modsætning til det seneste års tid – sovet godt og med en bedre kvalitet
end så ofte”. At søvnen bliver bedre af SB er nærliggende, da berøring påvirker det parasympatiske
nervesystem og giver oxytocinudsondring i kroppen. SB kan også sænke niveauet af ”tankemyller”
(tanker om fortid, datid, og ting der ikke er relevante lige nu), som informant 5 kalder det, gennem
at rette opmærksomheden til kroppen, hvilket også mange andre søvnteknikker går ud på KIH
(koncentration i hvile, en type afspænding) (Akasha, 2002), Sounder Sleep (soundersleep 2010)
m.fl.
PSYKISK VELVÆRE
Jeg vil starte med nogle generelle virkninger for så at komme ind på den sociale kontakt og
relationen til egen krop. Nogle af informanterne giver udtryk for, at de føler, at SB har givet dem
større følelsesmæssig balance og større opmærksomhed på behovet for at passe på sig selv og deres
krop (1, 2, 4, 7, 11). Dette tolker jeg bl.a. ud fra følgende udtalelser: ”Jeg er blevet mere
afbalanceret følelsesmæssigt” (informant 2), ” Det føles rart at give mig selv denne kropslige
opmærksomhed” (informant 4) ”Skönt att stanna upp och göra något bra før mig själv” (informant
7) og ”...förhöjd uppmärksamhet.. .önskan att ta ansvar för stresslindring” (information 11). Dette
31 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde er i tråd med min tanke om, at vi i vores kultur får mindre berøring, end vi har behov for, og at
nogle ikke engang kan mærke behovet for berøring (Davis 1999, Montagu 1986).
Her er nogle andre eksempler på positive psykiske virkninger af SB: ”...jeg er blevet bedre til at
koncentrere mig…”, ”jeg er blevet bedre til at sætte mine grænser” (informant 2), ”det er
behageligt - giver ro…” (informant 3), ”...det er lettere at komme op om morgenen…” (informant
6), ”…mindre ”tankemyller””, ”VÅGEN og lystfyldt samt haft meget mere energi”,”meget, meget
mere energi og lyst til at løse dagens opgaver/gøremål”,”ro… gir overskud og nærvær” (informant
5), ”gladare och mere positivt inställd på livet” (informant 8).
Socialt
Gentager vi bestemte handlinger tilstrækkeligt mange gange, vænner kroppen sig til dem, og de
kommer mere naturligt til os. Det skyldes, at der ved gentagelsen dannes og udvikles synapser og
nervebaner, som understøtter denne adfærd (Gade 2003, Koester 2009). På den baggrund vil jeg
mene, at det at berøre os selv muligvis kan føre til, at det bliver nemmere også at røre ved andre. I
denne sammenhæng er det interessant, at forskning i oxytocin og berøring har vist, at vi er meget
mere tilbøjelige til venlighed og relationsdannelse, når vi bliver rørt ved af vores medmennesker
Moberg 2009.
I et eksperiment i USA, på et bibliotek, (Davis 1999) rørte en bibliotekar ved nogle besøgende og
ikke ved andre. Begge grupper besøgende blev efter besøget på biblioteket spurgt om deres
oplevelse af bibliotekaren, biblioteket og dem selv. De, der var blevet rørt ved, var langt mere
positivt indstillet overfor såvel bibliotekaren som biblioteket og dem selv. Det er her, jeg mener, vi
skal finde kernen i berøringens betydning i vores samfund. Mine informanter siger bl.a. ”…mere
naturligt end før at berøre andre…” (informant 1), ”ja, jeg har åbnet op og bedt om hjælp”
(informant 6) og ”Skojar lite med folk nu lite gladare” (informant 8). Resultaterne af forsøget tyder
i øvrigt på, at nogle deltagere har fået en bedre forståelse af dem selv og deres behov, menneskelige
karaktertræk der bidrager til klarere kommunikation og færre misforståelser i socialt samspil.
Relation til egen krop
Som tidligere nævnt viser forskning, at oxytocin befordrer relationsdannelse (Moberg 2009). Mine
informanters svar indikerer, at de gennem SBen har fået skabt en bedre og mere bevidst relation til
32 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde deres egen krop. At vi får en bevidst og kærlig relation til vores krop medfører, at vi får en øget
følelse af ansvar overfor os selv og en øget lyst til handlinger, der er gode for os selv fysisk såvel
som psykisk (Davis 1999). Det er i overensstemmelse med flere af informanternes kommentarer om
deres relation til egen krop: ”Jeg føler mig bedre i kontakt med min krop, nærmere min krop, mere i
min krop, følt mig mere hel/ét med min krop” (informant 1), ”…jeg oplever også større glæde ved
min krop til trods for kraftig overvægt” (informant 2), ”en viss förhöjd uppmärksamhet på
stressens påverkan på min kropp med en förstärkt önskan om att ta ansvar för stresslindring”
(informant 11), ”blivit medveten om att jag mår bra av att vara ”med i” min kropp och vara mera
kärleksful mot kroppen” (informant 7), ”det føles rart at give mig selv denne kropslige
opmærksomhed” (informant 4).
I denne sammenhæng er også Davis’ betragtninger om forholdet mellem berøring og selvfølelse
interessante. Davis mener, at det er umuligt at ’lyve’ i sin berøring og at der kun er hvis den der
bliver rørt, vil blive ført bag lyset som man ikke kan mærke de sande hensigter med berøringen
(Davis 1999). I relation hertil er informant 6’s kommentar interessant, når hun skriver, at SBsserien
har betydet, at hun har ’fjernet sine skyklapper’, taget fat om en problematik, hun hidtil har
ignoreret, og bedt om hjælp. Dette kan skyldes, at hun ikke har kunnet lyve for sig selv i forbindelse
med sin SB. Det kan også skyldes, at hun har fået energi og overskud til at gøre noget ved den
problematik, hun tidligere har nægtet at se i øjnene – flere af deltagerens andre svar viser, at hun har
oplevet mere energi under forsøget. Og endelig kan det være en kombination af disse grunde, der
har sat deltageren i stand til at gøre noget ved problematikken.
Det er muligt, at det kunne være gavnligt for psykomotoriske terapeuter o.a. professionelle i
beslægtede fag at udføre SB inden konsultationer med klienter. Informant 2 skriver, at SBen gør at
hun kommer tilbage til sin følelsesmæssige balance og fokus, og kan derved mærke sin afgrænsning
og tage ansvar for sig selv, og melde ud hvad hun ønsker at lave, i forbindelse med
arbejdsfordelingen på hendes arbejde. SB kan altså bruges som en afgrænsnings og centrerings
øvelse både til os selv som behandler og til klienter.
Hvad ville der ske, hvis man kunne bruge SB til behandling af mennesker med selvskadende,
selvdestruktiv adfærd? Man kunne forestille sig, at SB kunne hjælpe denne klientgruppe ved at give
33 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde dem et bedre forhold til deres egne kroppe, og hjælpe til med at integrere kroppen som en vigtig del
af dem selv.
KROPSBEVIDSTHED
Der er forskel på, hvor uddybende svar informanterne har givet, og hvor tydeligt de har udtrykt sig.
Jeg forestiller mig, at kvaliteten af deltagernes svar hænger sammen med deres grad af
kropsbevidsthed – altså i hvor høj grad, de er i stand til at opfange og aflæse deres krops signaler.
Flere deltagere fortæller, at de har fået en bedre kropsbevidsthed af at deltage i forsøget, men i en
øjeblikssituation er en bedre kropsbevidsthed ikke nødvendigvis lig et bedre velvære. I nogle
tilfælde kan øget kropsbevidsthed ligefrem have den modsatte konsekvens, fordi en forbedret evne
til at opfange og aflæse kroppens signaler kan føre til bevidsthed om, at kroppen ikke har det så
godt, som man troede. På længere sigt må det dog være en fordel for udviklingen og bibeholdelsen
af et godt velvære at kende sin krops behov og være i stand til at aflæse dens signaler. En bedre
kropsbevidsthed giver os handlemuligheder, fordi vi bedre kan mærke vores behov, og det vil på
længere sigt skabe et bedre velvære, så længe vi søger at opfylde disse behov.
Nogle af informanternes kommentarer - de to første om, hvad der var sværest ved SBen: ”att nå
och komma runt fötterna samt att nå så långt upp på ländryggen som jag velat” (informant 8), ”att
röra sig (at bevæge sig)” (informant 9), ”…årvågenhed om hvornår det lige er rart at berøre sig
selv” (informant 1), ”at jeg er blevet klar over at det er vigtigt for mig at begynde at tage mig tid til
at koncentrere mig om mig selv og min krop” (informant 2) og ”förhöjd och mer levande kontakt til
min krop inte bara där jag har som jag har ev. besvär. …” (informant 11).
SELVBERØRING og OXYTOCIN
I kroppen sender sanseceller signaler op til hjernen, når vi modtager berøring af huden. Derfor er
det relevant at komme ind på oxytocin. Man har kunnet bevise i dyreforsøg, at oxytocin udskilles i
hjernen ved berøring (Moberg 2009), og observation af mennesker har vist, at de ved berøring får
reaktioner i overensstemmelse med øget oxytocin niveau. Jeg har ikke fundet nogen referencer til
studier, der beviser, at mennesker udskiller oxytocin i hjernen ved SB eller berøring, men der er
mange tekster og artikler, der omtaler det som et givet faktum, bl.a. Moberg (2005), udover der
hvor hun lige som her forklarer at det ikke videnskabeligt er bevist. Vi ved ikke med sikker hed om
34 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde dette er tilfældet, da det, ville være etisk uforsvarligt, at foretage forskning heri på mennesker
(Sølling og Theilmann 2005), men da der er mange indikatorer, som sandsynliggør, at oxytocin
udskilles ved berøring i mennesker, såvel som det beviseligt gør i dyr, har jeg i denne opgave
antaget, at oxytocin udsondres ved berøring. Og herudfra at oxytocin med største sandsynlighed
også udsondres ved SB.
BERØRING kontra SELVBERØRING
Et forskningsforsøg har set på forskellen på aktivitet i hjernen (MEG maskine der måler magnet
felt), når testpersonen selv berørte sig eller en anden berørte dem. Hjerneaktiviteten var en femtedel
mindre, når en person selv berørte sig, end når en anden gjorde det (Hesse 2009). Skulle dette være
retningsgivende for den SB, mine respondenter har udført, ville det svare til, at virkningen havde
været 80 procent af den virkning, de ville have opnået, hvis en anden havde udført berøringsserien
på dem. Man kan dog ikke umiddelbart antage, at hjerneaktivitet og velvære på den måde er direkte
proportionalt. Det vil forudsætte forskning i, hvordan man kan aflæse parasympatiske reaktioner
gennem hjerneaktivitet. Men man kan endda, forestille sig, at de parasympatiske virkninger ved SB
blev større end 80 procent af virkningen af andres berøring, fordi man ved SB ikke behøver at
forholde sig til kontakten til den anden person. Omvendt er det måske netop relation til den person,
der berører, der forhøjer aktiviteten i hjernen. Jeg mener, at SB viser potentiale som effektiv
metode, der er velegnet som hjemmeøvelse for at opnå nogle af de virkninger, man opnår ved
interpersonel berøring. Men yderligere og langt mere omfattende forskning kræves for at validere
denne hypotese.
Som tidligere nævnt findes der i dag metoder som f.eks. taktil-massage, ”Comfort Touch” og
pædagogisk massage, der søger at skabe velvære snarere end fysiologiske forandringer. Jeg mener,
at disse metoder viser virkningen af berøring for berøringens skyld.
SELVBERØRING altid en mulighed
For at få berøring skal vi finde en person at få berøringen af. Det er ikke sikkert, at vi har en person
i vores familie eller vennekreds, som vi har lyst til eller føler at vi kan spørge om dette. Det kan
også være, at vi har en sådan person, men at vedkommende ikke er til stede, når vi føler behovet for
den fysiske berøring. Der er mange situationer, hvor vi vil kunne have gavn af oxytocinets positive
virkninger og den aktivering af det parasympatiske nervesystem, der sker ved berøring. Det ville
35 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde være fantastisk, hvis vi ved selv at påvirke vores indre kemi var i stand til at skabe indre ro. Det
mener jeg vi kan med SB.
Informant 2 og 6 fortæller, at de af sig selv er begyndt at bruge SBsøvelsen i løbet af dagen.
Informant 2 beskriver f.eks. hvordan hun ind i mellem udfører øvelsen på sit arbejde for at håndtere
sin pressede arbejdssituation ”... ved at gå ud af afdelingen og bruge de 5 minutter på serien og
derved komme tilbage til min glæde og følelsesmæssige ligevægt. …”.
Måske er det mest relevant at give denne øvelse til klienter som et redskab, de kan bruge, når de
føler behov, i stedet for som noget der skal gøres hele tiden. Dog anser flere det for sandsynligt
(Moberg 2005), at kontinuerlig aktivering af oxytocin i kroppen vil lede til et forhøjet grundniveau
af oxytocin, der derefter blot skal vedligeholdes en gang i mellem. Man kunne derfor tænke sig at
man starter med øvelsen som en ”kur”, for at skabe en vane og naturlighed for øvelsen,
hjernensplasticitet, og for at højne grundniveauet af oxytocin, hvor på, man kan bruger den når man
føler behov for den.
Forskning viser, at vi opfatter personer, der rører ved sig selv (ved at klø sig lidt, rette på håret
o.lign.) positivt i forhold til arbejdsrelation, ærlighed og udadvendthed (Harrigan 2010). Man
behøver med andre ord ikke at være nervøs for at foretage SB, hvor der er andre til stede - i det
mindste så længe man udfører sine strygninger lidt diskret.
Hud, nervesystem og hjerne
Huden og nervesystemet udvikles fra den samme hinde i fostret, den tredje hinde, ektodermet, og er
stærkt forbundet med hinanden: ”The nervous system is, then, a buried part of the skin, or
alternatievly the skin may be regarded as an exposed portion of the nervous system” (Montagu
1986:5). Hverken hjernen eller nervesystemet er færdigudviklede, når vi fødes (Davis 1999), og vi
har behov for berøring og anden sansestimulation for at udviklingen skal fortsætte på optimal vis.
Menneskebørn dør hvis de ikke får nok berøring. Hos dem, der overlever med minimal berøring,
kan man se fejludvikling i hjernen, og de vil uden en målrettet indsats vokse op med manglende
social evner og have svært ved at kunne skabe en tryg tilknytning senere i tilværelsen (Davis 1999,
Montagu 1986). Dette fænomen ses især hos adoptivbørn, der ikke har fået så nok berøring og
kontakt i starten af deres liv (DeAngelis 2008). Dyr, der ikke er vokset op hos deres mor eller
36 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde flokken, kan ikke finde ud af at parre sig uden hjælp, de kan ikke passe deres afkom, og de risikerer
at få en selvdestruktiv adfærd (Violenc 2010, Davis 1999, Montagu 1986). Pga. hjernens plasticitet
er der muligheder for at søge at genoprette de skadevirkninger, som mangel på berøring i
opvæksten har medført. Det er altså muligt, at man kan gøre en forskel for mennesker, der ikke har
fået nok berøring som børn, ved at sørge for, at de får mere berøring nu og ved at lære dem at give
sig selv berøring. Her ville det sandsynligvis være relevant også at inddrage den mentale del af
personernes selvopfattelse og træne dem i at have en venlig indstilling til sig selv (Gilbert 2010).
SEKSUALITET og SELVBERØRING
I begyndelsen af Sigmund Freuds karriere berørte han sine patienter og oplevede, at det havde en
meget beroligende virkning. Men tidens tabu mod berøring - sandsynligvis kombineret med hans
eget syn på hudens erogene betydning – fik ham til at ophøre med berøring som behandlingsmetode
(Bunkan 1991). Er berøringens nære forbindelse til seksualitet en af årsagerne til, at man ikke
tidligere har forsket på SB? Seksualitet fylder mere og mere i det offentlige rum (Schmidt 1996),
men hvor er nærheden og berøringen? Davis beskriver USA som et samfund med meget lidt
interpersonel berøring (Davis 1999) Et amerikansk blad spurgte sine kvindelige læsere, om de
foretrak at ligge og kramme frem for at have samleje. 72 procent svarede ja (Davis 1999). Desværre
viser det sig imidlertid, at mange kvinder undviger berøring og nærhed, netop fordi de ikke har lyst
til, at det skal lede til sex, og fordi de ikke vil afvise deres partner (Davis 1999). Tænk hvis blade og
magasiner havde artikler med overskrifter som ”lær at berøre din partner, veninde, barn”. Det er
som om, der er et tabu omkring interpersonel berøring (med mindre det er fra en kropsterapeut),
ligesom det tidligere var tabu at tale om seksualitet og død. Hvad sker der med vores samfund, når
berøring næsten altid bliver koblet til seksualitet? Som tidligere nævnt mener flere, bl.a.
adfærdsforskeren Desmond Morris (Nissen 2008), at vi får for lidt berøring i forhold til vores
grundliggende behov, og at vi søger at få dækket vores behov – men at vi ’fejl’-dækker dette behov
ved at søge bl.a. seksualitet i stedet for berøring for berøringens egen skyld. Der er flere og flere
mennesker, der fortsætter med at masturbere, når de går ind i en parforhold (Schmidt 1996:20).
Som en mand, Schmidt refererer til, siger: ”… jeg kan begynde...komme...og holde op når jeg
vil...ingen indledende forhandlinger”. Denne øgede autonomi taler for, at SB kan være et naturligt
supplement til interpersonel berøring. Hvis vi i højere grad kan opfylde vores behov og dermed selv
regulere, hvordan vi har det, vil det skabe mindre pres på vores parforhold og give større overskud
til at møde hinandens behov ud fra et overskud snarere end et underskød. For dem der lever alene,
37 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde vil det i udpræget grad være en mulighed for at få tilfredsstille behovet for berøring – hvilket kan
vise sig at være særligt betydningsfuldt, fordi mange mennesker ifølge studier har sværere ved at
bede andre om berøring end seksuel kontakt (Davis 1999).
BERØRING som SAMFUNDSMÆSSIGT FÆNOMEN
Et omfattende antal undersøgelser og tekster viser, at berøring både er essentiel for vores
overlevelse og en af grundforudsætningerne for at udvikle et sundt fysisk såvel som mentalt liv
(Davis 1999, Jerlang 2008, Erikson1973, Koster 2009). På trods af dette er der ikke meget
information om eller diskussion af berøringens betydning i vores vestlige samfundsdebat. Men der
kan ses forskellige forhold til berøring i andre samfund og kulturer:
“I Indien er det udbredt, at man masserer babyer. I Afrika bærer kvinderne babyer tæt på kroppen.
I arabiske lande holder mændene hinanden i hånden eller armen om hinanden, uden at dette har en
seksuel betydning. I Syd- og Østeuropa giver man kindkys, når man mødes” (Nissen 2008).
Mange forskere er enige om, at vi i den vestlige verden får alt for lidt berøring (Nissen 2008, Davis
1999, violence 2010). Der er flere og flere husholdninger med kun én person, og udbuddet af ikkeseksuel professionel berøring er stigende (Moyer 2004), så trangen til at få mere berøring findes
uden tvivl Jeg mener på ingen måde, at SB bør erstatte interpersonel berøring. Derimod tror jeg, at
SB kan være en hjælp til selvhjælp, når der af forskellige grunde ikke er andre mennesker i ens liv,
som man kan berøre og blive rørt af. Og jeg tror, at vanen og trygheden ved at berøre en selv vil
føre til, at det føles mere naturligt at røre ved andre, når vi er i selskab med dem. Som informant 1
siger: ”Har måske følt det mere naturligt end før at berøre andre på skulderen/ryggen, være lidt
mere kropslig end før i min tilgang til andre”.
SELVBERØRING eller KIH
Ved en KIH (koncentration i hvile) får vi vores klienter til at tænke kroppen igennem for
derigennem at opnå afspænding, større kropsbevidsthed m.v. Man kan spekulere over, om det ville
være muligt at opnå resultater ved at tænke en SB-serie igennem frem for at udføre den. Det tror
jeg, at man til dels vil kunne, henset til forskning, der viser, at visualisering delvist aktiverer
kroppen på samme måde som en reel udførelse (Zachariae 1993). Bare at tænke på en, man holder
af, kan også aktivere vores parasympatiske nervesystem og oxytocinudsondring (Moberg 2005)
38 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde Fordelen ved SB i forhold til andre øvelser er, at det er en konkret, fysisk øvelse, og at man i
modsætning til interpersonel berøring altid har tilgang til den. Derudover er det min hypotese, at det
vil være et plus, hvis man samtidig med SB koncentrerer sine tanker om den handling, man udfører.
De informanter i pilotstudiet, som skriver mest og rapporterer størst forandring, synes samtidig at
være dem, der har størst kropsbevidsthed og mentalt følt taknemlighed og kærlighed til kroppen ved
udførelse af SB. Det er i overensstemmelse med lykkeforskning, som viser, at blot 10 minutters
ugentlig koncentration om, hvad man kan være taknemmelig for, giver et bedre velvære og
mindsker depressioner (Sonja Lyubomirsky 2008). På denne baggrund ser jeg det som et naturligt
supplement til SB-øvelsen at udbygge den med tankekoncentration, på t.eks, hvad man kan være
taknemlig for.
KONKLUSION
Ifølge det kvalitative spørgeskema oplevede 82 procent af mine informanter øget velvære som
resultat af selvberøringsserien. Det var sværere at aflæse et resultat ud fra det kvantitative
spørgeskema SF-36, som tilsyneladende ikke var følsomt nok til for alvor at opfange udslag i
forsøget. Ved at instruere deltagerne i udførelsen af SB under et personligt møde, kunne man
afpasse øvelsen til den enkelte deltager, og man kunne herigennem undvige samtlige af de ulemper,
der viste sig i det kvalitative spørgeskema. F.eks. kunne man instruere den informant, der fandt det
ubehageligt at stryge sit eget hår, i ikke at gøre det, og man kunne instruere den informant, der blev
overstimuleret, i at tilpasse øvelsen ved f.eks. at ændre tidspunkt for udførelsen. Jeg vil mene, at
resultatet, på trods af den relativt lille informant gruppe, er signifikant nok til at give anledning til
videre forskning på området.
Teorier om SB er nærmest ikke-eksisterende, mens der er en overflod af teorier om berøring og
hjerneforskning. Alligevel mener jeg, at de valgte teorier er relevante, fordi de har kunnet
sandsynliggøre virkninger af SB. De metoder, der er brugt i mit pilotstudie, har ikke været optimale.
Det ville have været mere hensigtsmæssigt at måle på snævrere virkninger, f.eks. ved at måle på
forskellige aspekter af smerte, på en informantgruppe der alle havde smerte, frem for at måle på
mere overordnede og generelle virkninger. Det kunne i samme forbindelse have været
hensigtsmæssigt at måle på en informantgruppe med relevante problemstillinger – som f.eks.
stresspatienter. Det ville også være relevant at lade SBen være et supplement til psykomotorisk
39 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde behandling. Endelig ville det være relevant at bruge interview, fokusgruppeinterview, dagbog og
spørgeskema. Hvis jeg skulle starte forfra, ville jeg vælge personligt at introducere øvelsen til den
enkelte deltager og at lave interview før og efter, suppleret med dagbog.
I forhold til kildekritik har jeg valgt at lægge vægt på anerkendte og ofte citerede forskere og
skribenter som Gade, Moberg og Montagu. Derudover har jeg valgt at bruge videnskabelige artikler
der bl.a. er blevet henvist til fra de tidligere nævnte. Jeg har også valgt stort set kun at bruge artikler
fra videnskabelige tidsskrifter og pålidelige kilder. Davis er også velbrugt i min opgave, hendes bog
indeholder megen henvisning til andres forskning og er en af hende personligt sammenstillet billede
af berøring, derfor kan det argumenteres for at hun trækker et billede frem der passer hendes
positive syn på berøring, men da hun henviser til kendte og forsker på området har jeg valgt at
bruge hende. Der er ingen tvivl om, at der er behov for mere forskning inden for både interpersonel
berøring og SB, før der kvantitativt set kan blive tale om et validt resultat (Moyer 2004), både på
berøring og SB.
ANVENDELSESMULIGHEDER for UNDERSØGELSEN
Selv om man ikke kan konkludere ud fra denne undersøgelse alene, at SB er effektivt i forhold til en
bestemt målgruppe som f.eks. smertepatienter, så mener jeg, at pilotstudiets resultater viser, at der
er god grund til at undersøge SB nærmere. Henset til de minimale bivirkninger (der helt kan undgås
ved personlig instruktion) og den store andel deltagere, der har oplevet forbedret velvære som følge
af SBsserien, mener jeg at der er interessante perspektiver i at anvende SB som supplement til den
store vifte klienter, der går i psykomotorisk behandling, samt til de klienter, som vores kollegaer
fysioterapeuterne og forskellige andre massageterapeuter møder.
PERSPEKTIVERING
Der er udbredt berøringsangst i den vestlige verden overfor ikke-seksuel berøring som fænomen.
Det er ærgerligt, fordi forskning tyder på, at berøring kan spille en stor rolle i menneskets evige
stræben efter at få et bedre liv. I vores profession, hvor vi arbejder med at gøre vores klienter
selvhjulpne, giver det mening at interessere sig for de muligheder, der ligger i at arbejde med og
instruere i SB og selvbehandling.
Jeg mener ikke på nogen måde, at SB kan eller skal erstatte interpersonel berøring og behandling.
40 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde SB skal være et supplement, som medvirker til at øge behandlingens effektivitet. SB vil også give
klienterne mulighed for selv at gøre en aktiv indsats mellem behandlingerne, og kan dermed gøre
dem mere medansvarlige for deres egen krop og velvære. Jeg synes, det ville være interessant at se,
hvordan vores samfund så ud, hvis alle mennesker fra barnsben udførte fem minutters SB om
dagen.
Litteraturliste
Akasha Ea red. (2003) ”Afspændingspædagogik - tekster om faget 1946-2003” Forlag for afspændingspædagogik &
psykomotorik
Akasha, Ea Suzanne (2002) ”Et godt hvil kropbevidsthed og velvære” Forlag for afspændingspædagogik og
psykomotorik
Adelson Rachel (2004) http://www.apa.org/monitor/apr04/vagus.aspx fundet den 12/12-2010
Angier, Natalie. (2009) ”The Biology Behind the Milk of Human Kindness” New York Times, Science November 23.
Ardeby Siv. (2003)”När orden inte räker till” Ambusantus
Ardeby Siv (2005) ”Arbeta med beröring” Ambusantus
Baumgartner T., Heinrichs M., Vonlanthen ., Fischbacher U. & Fehr E. (2008 nr 4) “Oxytocin Shapes the Neural
Circuitry of Trust and Trust Adaptation in Humans” Cell Press
Becker-Christensen Christian (Red.)”Politikens Nudanske Ordbog” (2007) (19 udgave, 3 oplag)
Bentsen Herbert. (2000 første udgave 1974) "the Relaxation response” Harper Torch
Bunkan Berit; Schultz Carhrine Mellby (1991 udgave 2, 1999) ”Medisinsk massasje” Universitetsforlaget.
Canada 2010 http://www.extendicarecanada.com/uploads/public/53/docs/skin%20hunger_Jul%2006.pdf
Classen Constance, (editor) (2005) ”The book of Touch”, Berg
Cuddel party 2010 http://www.cuddleparty.com
Dahalström, Annica, (2007) ”Könnet sitter i hjärnan” Corpus Gullers
Davis Phyllis, (1999) ”The power of Touch”, Kindle edition, Hay House
DeAngelis Tori (2008) ”The two faces of oxytocin” http://www.apa.org/monitor/feb08/oxytocin.aspx fundet den 26/122010
Emotions (2010) http://www.leadershipcoachacademy.com/handouts/documents/EQarticlePhysics-of-Emotions.pdf).
DeAngelis Tori (2008) ”The two faces of oxytocin” Monitor on Psychology
http://www.apa.org/monitor/feb08/oxytocin.aspx fundet den 12/12-2010
Erikson, Erik Homburger (1973) ”Barnet och samhället” Natur och Kultur
Gade Anders. (2003) ”Hjerneprocesser” Frydenlund
Gilbert Paul (2010) ”Compassion Focused Therapy” Routledge
41 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde Glod Maria. (2007) http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/06/17/AR2007061701179.html
fundet den 12/12-2010
Grind Sören, 2010 ”Livet dit spejl” Världsbildförlag
Gyldendal (2010)
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Harry_Frederick_Harlow ,
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Bev%C3%A6geapparatets_medicinske_s
ygdomme/massage?highlight=massage fundet 14/12-2010)
Hamre HJ,Witt CM,Glockmann A,Ziegler R,Willich SN,Kiene H: Rhythmical massage therapy in chronic disease: a 4year prospective cohort study. Journal of Alternative and Complementary Medicine 2007 Jul ;13[6]:635-642.
Hansen Niels-Henrik M., MarckMann Bella, Nørregård-Nielsen Esther, (2008) ”Spørgeskemaer i virkeligheden”
Forlaget samfundslitteratur
Harrigan Jinni A., Kues John R., et. al. (1987)”Self-Touching and Impressions of Other”
http://psp.sagepub.com/content/13/4/497
Hesse Maike D, Nishitani Nobuyki et. al. “Attenuation of Somatosensory Responses to Self-Produced Tactile
Stimulation” http://cercor.oxfordjournals.org/ den 12/9-2010
Jerlang Espen (2008) ”Udviklingspsykologiske teorier” Hans Reitzels forlag
Katie Byron (2010) ”The Work” www.thework.com
Koester T. Frandsen K. (2009)“Introduktion til psykologi” Frydenlund
Køppe S., Mathiasen B.B., Sørensen J. B., Jacobsen B, Væver M. S., Harder L. S. (2004) ”Kroppen i psyken” Hans
Reitzels forlag
Lyubomirsky Sonja (2008) ”Lyckans verktyg : en vetenskaplig guide till lycka” Natur & Kultur
Midfullness 2010 http://marc.ucla.edu/
Moberg Kerstin Uvnäs (2005) ”Lungn, ro och beröring” Natur och Kultur
Moberg Kerstin, Björkstrand E, Hillegaart Viveka og Ahlenius S. (1998) “Oxytocin as a possible mediator of SSRIinduced antidepressant effects” http://www.springerlink.com/content/5xy782k423fe4l7v/ 3/01-2011
Moberg Kerstin Uvnäs (2009) ”Närhetens hormon” Natur och Kultur
Mortensen Karen Vibeke (2006) “Fra neurose til relationsforstyrrelse” Gyldendal
Moyer Christopher A, Rounds James, & Hannum James W. (2004) ”A Meta-Analysis of Massage Therapy Research”
American Psychological Association, Inc.
Nissen, Michael (2008) “At berøre og blive berørt” Fysioterapeuten nr. 19 November 2008
Plews-Ogan et. al. stress reduction and massage for the management of chronic pain. Journal of General Internal
Medicine 2005;20[12]:1136-1138.
Poulsen, Sølling og Theilmann (2005) (bachelorprojekt) ”Oxytycin som effektmål for massage.”
http://fysio.dk/for/stud/Opgavebank/Bachelorprojekter/2005/Kobenhavn/Oxytocin-som-effektmal-for-massage/
42 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde Pædagogisk massage (2010)
(http://www.rm.dk/files/Psykiatri%20og%20Social/Institutioner/Holmstrupgård/Pædagogisk%20massage/Pædagogisk
%20massage%20evaluering.pdf).
Robertson Ian H. (1999) “Hjärnskulptur” Richters
Rose, Mary Kathleen (2010) ”Comfort touch” Wolters Kluwer, Lippincott, Williams & Wilkins
Sand Olav, Øystein V. Sjaastad. Haug Egil. (2004)”Fysiologi en grundbog” Munksgaard Danmark
Schibye Bente, Klausen Klaus (2005) ”Menneskets fysiologi” FADL´s Forlag
Schmidt, Gunter, (1996) ”Hvad skete der med seksualiteten?” Hans Reitzels forlag
SF-36 (2010) www.sf-36.org
Siegel Daniel J. Hartzell Mary (2005) “Forældre indefra”Akademisk Forlag
Soundersleep (2010) http://www.soundersleep.com/about.php
Stressforeningen 2010
(http://www.stressforeningen.dk/index.php?option=com_k2&view=item&layout=item&id=40&Itemid=38).
Taktipro http://www.taktil.se/07/ fundet: 5/12 2010 ???
Violence 2010?? http://www.violence.de/prescott/pppj/article.html).
Wood Patti (2010)(http://www.pattiwood.net/uploads/The%20touch%20deficit.pdf).
Zachariae Bobby (1993) ”Visualisering og helbredelse forskning, teorier, øvelser” Munksgaard forlag
Bilag
Bilag 3
SF-36 På grund af copyright ved læges ikke spørgeskemaet men kan ses på:
http://www.sf-‐36.org ,
http://www.qualitymetric.com/demos/TP_Launch.aspx?SID=100
Bilag 4
Youtube-videoerne:
1. instruktion: http://www.youtube.com/watch?v=McJ1IRCx524
2. hele serien uden tal: http://www.youtube.com/watch?v=nnIRog1ZAjw
Berøringsserie på skrift
FORBEREDELSE
Ved udførelse af berøringsserien kan du have tyndt eller intet tøj på.
Trykket skal være dine hænders vægt, altså ganske let, det er ikke massage men kropsstrygning.
Gennem hele berøringssekvensen handler det om at lade hænderne følge kroppens konturer med
bløde hænder. Man kan forestille sig at hænderne former sig som vand rundt om den kropsdel man
stryger.
BEN
43 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde Start med at lægge hænderne nærmest kroppen på dit ene lår.
Stryg nu ned over benets forside mod dine tær, stryg udover tæerne og op på benets bagside 5
gange.
Gør det samme på det andet ben.
LÆND
Læg hænderne ved siden af hinanden længst ned på ryggen med fingerspidserne nedad. Stryg så
langt op du kan, uden at det bliver en smidighedsøvelse, men hvor det stadigt er behageligt. Gå ud
til siderne og stryg nedad og ind på midten af lænden/bækkenet 5 gange.
TORSO
Læg hænderne på dine skuldrer, højre hånd på højre skulder og venstre hånd på venstre skulder.
Stryg ned på forsiden af kroppen og evt. et stykke ud på dine lår 5 gange.
ARM
Læg højre hånd på venstre skulder og stryg ned på bagsiden af skulderen ud på armen over hånden
og op på indersiden af armen, ind på brystkassen og op over skulderen 5 gange.
Gør det samme på den anden arm.
HOVED
Læg håndfladerne over øjnene og lad håndleddet stryge rundt om dine ører mens fingrene stryger
over hovedbunden ned over nakken og ud til skulderne 5 gange.
ANSIGT
Læg håndflade mod håndflade og lad tommelfingrene komme ind til næsen og dele sig for at stryge
over ansigtet, ørerne og ned over halsen 5 gange.
Bilag 5
Afsluttende brev
Indeholder ud over nedenstående, SF-36, pga. copyright kan jeg ikke ved lægge det men det kan ses
på: http://www.sf-‐36.org , http://www.qualitymetric.com/demos/TP_Launch.aspx?SID=100
Hej!
Her kommer et af de to afsluttende spørgeskemaer.
Dette skal udfyldes i hånden og sendes tilbage i det frankerede svars konvolut.
Det elektroniske får du tilsendt på mail som en link hvor man svarer inde på nettet. Det er helt
anonymt og jeg vil ikke kunne se hvem der svarer hvad.
Mange tak for din deltagelse i mit projekt.
Jeg håber også i personligt har fået noget ud af det.
I vil senest den 10 januar få en mail med en opsamling af hvordan projektet er gået.
Venlig hilsen
Sara Sofia
44 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde Bilag 6 Kvalitativt spørgeskema
Spørgsmål: Respondenternes svar: 1.Din alder
1. 35 2. 61 3. 67 4. 56 5. 69 6. 38 7. 60 8.51 9. 69 10. 55 11. 56 1. kvinde 2. Kvinde 3. Kvinde 4. kvinde 5. Kvinde 6. kvinde 7. Kvinde 8. kvinde 9. Kvinde 10. kvinde 11. mand 3. Har berøringsserien 1. Jeg føler mig lidt bedre i kontakt med min krop, nærmere min krop,
påvirket dit generelle mere i min krop, følt mig mere hel/ ét med min krop. velvære?
2. Ja, det er en god måde at blive mere opmærksom på sin krop 3. Jeg har haft det fint med at gøre det - kan ikke sige, at jeg har mærket
nogen ændring i velvære 4. Det er svært at sige, men jeg har generelt fået det bedre i løbet af den
sidste måneds tid. 5. Ja, det har for det første været en behagelighed at udføre øvelsen
Men mest markant er det at jeg har været VÅGEN og lystfyldt samt haft
meget mere energi. Overblik og klarhed i hovedet. Det er i min stressede
hjerne, jeg har mærket mest forandring
6. den har måske været med til, at jeg har fjernet skyklapperne, for nogle
problemer jeg har ignoreret 7. Svårt att säga - kanske är jag lite lugnare 8. Tror faktiskt jag har blivit lite gladare o mer positivt inställd på livet. 9. Inte 10. – 11. Ja, jag upplever en förhöjd uppmärksamhet och vänlighet gentemot
min kropp. Det känns gott. 4. Er din søvn og/eller 1. Nogle gange blev jeg stimuleret, ekstra vågen så jeg havde sværere ved
det at skulle falde i
at falde i søvn bagefter. Lavede ofte serien lige før jeg skulle sove. søvn, blevet påvirket 2. jeg er blevet bedre til at falde i søvn - indsovningstiden er blevet kortere af berøringsserien?
3. Nej - jeg har ikke registreret ændringer Hvis ja, hvordan? 4. Det er også svært at sige. Jeg kan vågne et par gange, men har sovet
rigtig godt det sidste stykke tid. 5. Jeg har i hvert fald -i modsætning til det seneste årstid - sovet godt og
med en bedre kvalitet end så ofte. 6. nej 7. tror inte det 8. Nej, det är ingen skillnad 9. Densamma som tidigare 10. – 11. Nu har min arbetsbelastning varit väldigt ojämn under den här tiden,
men jag tror att det bidragit något till bättre sömn och insomnande. 5. Er din oplevelse af 1. nej - jeg har ikke registreret ændringer stress blevet påvirket 2. Ja, for jeg er blevet bedre til at koncentrere mig - og har til hensigt at gå
af berøringsserien?
afsides på mit meget stressende arbejde og bruge den for at komme tilbage
2. Køn 45 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde Hvis ja, hvordan? til et mere afslappet fokus 3. Nej - men jeg bliver ikke nemt stresset 4. Det tror jeg ikke. 5. Jeg bemærkede at jeg ved øvelsen altid trak vejret ekstra dybt/hev efter
vejret et par gange og det tyder i min optik på afstressing. Også af mine
tankebaner - der blev mindre "tankemyller"
6. Nej 7. kanske lite lugnare 8. LITE mer tålig nu, klarar lite lite mer 9. nej 10. kändes jobbigt i början att få in serien i dagsprogrammet
ok efter en dryg vecka
Men skönt att lägga den åt sidan sen igen" 11. En viss förhöjd uppmärksamhet på stressens påverkan på min kropp
med en förstärkt önskan att ta ansvar för stresslindring 6. Har din appetit
1. Nej forandret sig af
2. Nej berøringsserien? Hvis 3. Nej- men jeg bliver ikke nemt stresset ja, hvordan? 4. Det tror jeg ikke. 5. Nej 6. Nej 7. vet ej 8. Har något mer hungerkänslor nu hade inga alls förrut 9. intet 10.– 11. Tror jag inte 7. Hvis du har haft
1. Nej smerter i
2. Ja, mange - men når jeg starter på berøringsserien mindskes de forsøgsperioden, er de 3. Jeg har ikke haft smerter blevet påvirkede af
4. Nej, jeg har ikke haft smerter berøringsserien? Hvis 5. Ingen smerter før eller efter ja, hvordan? 6. Nej 7.– 8. Ingen påverkan 9. I så fall marginellt 10. lätt smärta påverkats positivt. Dock även använt flera metoder
samtidigt. 11. Jag har genom beröringen blivit mer uppmärksam på smärta i höger
axel. Det har hjälpt mig att släppa en del av spänning. Mitt intryck är att
smärtan lindrats något. 8. Har din sociale
1. Har måske følt det mere naturligt end før at berøre andre på
kontakt til andre
skulderen/ryggen, være lidt mere kropslig end før i min tilgang til andre. mennesker forandret
2. Det kan jeg ikke svare dig på - men på grund af min mere afslappede og
sig? Hvis ja,
mere koncentrerede fokus bliver jeg ikke slået ud så nemt mere af
hvordan? følelsesmæssige påvirkninger 3. Nej - jeg har udmærket kontakt og ikke mæket noget forandre sig 46 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde 4. Nej 5. Ja, min ro har været markant og det gir overskud og nærvær 6. ja. Jeg har åbnet op, og bedt om hjælp 7. nej 8. Skojar lite med folk nu lite gladare 9. Inte 10.– 11. Tror jag inte 9. Har berøringsserien 1. Se tidligere. påvirket din
2. Ved det ikke kropskontakt med
3. Nej - jeg har ikke noget problem med at røre ved andre andre mennesker? I
4. Nej
form af måde?
5. Let til lange og tætte knus Mængde? Andet?
6. nej. Måske mere kærlig? Hvis ja, hvordan? 7. det tror jag inte 8. nej 9. Intet 10.– 11. Ev. en tendens till mer beröring av andra och en vänlig uppmärksamhet
i beröringen 10. Har dit forhold til 1. Nej, (min partner har haft ondt i halsen i en del af perioden, så har ikke
og lyst til seksualitet
været så tillokkende) og jeg har haft meget travlt på arbejdet. (med eller uden
2. Nej - det er et overstået kapitel i i mit liv - og det har jeg det fint med partner) forandret
3. Nej - det er et overstået kapitel i i mit liv - og det har jeg det fint med
sig? Hvis ja hvordan? (her må jeg ha lavet et fejl i det oprindelige matrice når jeg har flyttet
svarene over i denne da jeg ellers kun kunne få teksten ud i str.8) 4. Nej 5. Jeg har haft et par sexuelle drømme hvilket er usædvanligt" 6. Mere sensitiv. 7. det tror jag inte 8. nej 9. intet 10.– 11. Tror jag inte 11. Har din lydhørhed 1. Nej for dine egne
2. Ja, jeg er blevet bedre til at sætte mine grænser især på mit arbejde og at
behov/grænser
sige hvad jeg ønsker at lave af de fælles opgaver forandret sig af at
3. Det tror jeg ikke udføre
4. nej berøringsserien? Hvis 5. Ved ikke. Måske ja, hvordan? 6. Jeg har konfronteret mig selv med noget jeg ellers har lukket af for. 7. inser bättre mitt behov av att ta det lugnt 8. nej 9. Intet 10.– 11. Jag upplever att mitt förhållande till kroppen blivit mer levande och
47 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde kärleksfullt. Önskan att ta väl hand om den har ökat, liksom tacksamheten
för hur väl den fungerar och tjänar mig i vardagen.
12. Oplever du en
forskel på din
følelsesmæssige
tilstand af at lave
berøringsserien? Hvis
ja hvordan? 13. Har dit
forhold/oplevelse
til/af din krop
forandret sig af at
lave berøringsserien?
Hvis Ja, hvordan? 14. Er der andre
effekter du har
fået/oplevet af at
udføre
berøringsserien?
Positive eller
negative? 1. Synes at jeg bliver mere rolig følelsesmæssigt imens og efter at jeg har
lavet serien. 2. Jeg er blevet mere afbalanceret følelsesmæssigt 3. Det er behageligt - giver ro som yoga/afspænding 4. Jeg føler mig generelt gladere. 5. Mere optimisme. Lysere drømme. Gladere for mig selv 6. den giver mig ro, og glæde 7. inget uttalat 8. möjligt, isåfall mer välbefinnande 9. Inte 10. – 11. Den känslomässiga förändringen är nog primärt i min relation till min
kropp, som blivit vänligare och mer omtänksam och tacksam. Det är
möjligt att det även smittar i relationen till andra och beröringen av deras
kroppar. 1. Jeg føler mig bedre i kontakt med min krop, nærmere min krop, mere i
min krop, følt mig mere hel/ ét med min krop. 2. Min krop er meget glad for berøringsserien og jeg oplever også større
glæde ved min krop til trods for kraftig overvægt 3. Nej 4. Nej. 5. Tror jeg ikke. Har allerede et tæt forhold til kroppen 6. måske mere følsom 7. blivit medveten om att jag mår bra av att vara "med i" min kropp och
vara kärleksfull mot kroppen 8. nej 9. intet 10.– 11. Som jag nämnt ovan har min kroppsmedvetenhet ökat. Jag känner mig
mer omtänksam, tacksam och varm i mitt förhållande till min kropp. 1. Positivt: Har brugt serien som en mulighed for at give kærlighed og
omsorg til mig selv og min krop. Taget en stund til mig selv. Negativt:
Hvis jeg var for sitrende, stresset i hele min krop inden jeg gik i gang blev
det nærmest som en ekstra stimulering, en overstimulering for kroppen og
jeg faldt ikke til ro.
2. Jeg er især glad for hovedberøringen - hvorfor kan jeg ikke forklare 3. eg har oplevet det som positivt generelt 4. Det føles rart at give mig selv denne kropslige opmærksomhed. 5. Meget, meget mere energi og lyst til at løse dagens opgaver/gøremål" 6. Min hud har det bedre. Det er lettere at komme op om morgenen. Kan
godt finde på at gøre den i løbet at dagen også 7. Skönt att stanna upp och göra något bra för mig själv
8. inte vad jag vet 48 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde 9. Inga märkbara 10. obehagligt stryka över håret. behagligt stryka över lätt smärtande stället 11. Det är skönt att säga godmorgon kära kropp och säga godnatt kära
kropp, tack för idag. 15. Hvad har været
1. At lige finde/tage sig tiden til det, at huske at gøre det. Men det har som
det sværeste for dig
regel lykkedes. Kun 2 gange har det ikke lykkedes om morgenen, hvor jeg
med berøringsserien? skulle op 5.15. Hvorimod 6 gange har jeg glemt det om aftenen. 2. At få den gjort regelmæssigt - så nogle dage blev det bare til en gang 3. At overholde de to gange om dagen - mest fordi jeg i forvejen har nogle
yogaøvelser efter morgenbadet og inden jeg går i seng - så skulle jeg lave
berøringsseancen også. Men bortset fra to dage, hvor jeg var bortrejst og
boede på hotel og hvor alt var kaotisk, så har jeg udført berøringsserien 4. Jeg har det med at synes, at rutine bliver kedelig. 5. At huske det! NOGEN GANGE mÅTTE JEG UD AF SENGEN IGEN"
6. At huske at gøre den. 7. Ibland var jag lite för trött på kvällarna 8. att nå och komma runt fötterna samt att nå så långt upp på ländryggen
som jag skulle velat 9. Att röra sig 10. få in den i vardagen. ge den plats 11. Att hålla reda på antalet beröringar. 16. Hvad har det givet 1. En bedre kropskontakt og som regel mere ro og se under spørgsmål 13 dig at lave
en ekstra årvågenhed omkring hvornår det lige er rart at berøre sig selv. berøringsserien? 2. At jeg er blevet klar over at det er vigtigt for mig at begynde at tage mig
tid til at koncentrere mig om mig selv og min krop 3. Det kan jeg ikke svare på 4. Det ved jeg ikke -udover at det har været rart. 5. Et nyt aspekt af livets udviklingsmuligheder.
Så enkelt og helt gratis 6. – 7. - bra med självdisciplinen att göra något gott för mig själv dagligen 8. välbefinnande tror jag 9. Inget jag kan peka på 10. lite tålamod och lite omtanke om min smärtande kroppsdel 11. Förhöjd och mer levande kontakt med hela min kropp, inte bara där
som jag har ev. besvär. Tacksamheten för alla små medarbetar och
funktioner i min kropp har ökat. Jag är tacksam och glad för att ha fått vara
med i studien och fått tillfälle att fördjupa min tacksamhet och vänlighet
gentemot min kropp. 17. Tror du, du vil
1. Ja jeg tror at jeg får lyst til at udføre den i ny og næ, måske ikke slavisk
fortsætte med at
2 gange om dagen, men ekstra små strygninger er allerede lidt mere en del
bruge berøringsserien af min dag. på en eller anden
2. Som før beskrevet vil jeg prøve at tage mig tid til at bruge den på
måde? – hvis ja,
arbejdet - akut psykiatrisk afdeling, hvor der er meget uro og også
hvordan? voldsomme episoder - ved at gå ud af afdelingen og bruge de 5 minutter på
49 Bachelor opgave 2010 om selvberøring og berøring Sara Sofia Langkilde serien og derved komme tilbage til min glæde og følelsesmæssige ligevægt.
Desuden bliver jeg somme tider kritiseret af mine kolleger for min
indstilling til livet - også her kan jeg gå afsides og koncentrere mig på,
hvad jeg har fokus på i mit liv - mit livssyn og verdensbillede 3. Jeg tror sagtens, jeg kan finde på at bruge serien - f.eks. hvis der lige
skal ro på - eller inden en meditation f.eks. 4. Det tror jeg ikke. 5. Ja, ind imellem når jeg kører fast tror jeg.
18. Evt. andre
kommentarer Og jeg vil gøre det som du har beskrevet. Det var så enkelt. 6. Jeg laver den stadig nogle gange, og regner med at fortsætte. 7. kommer att fortsätta med morgonstunder med blandat innehåll av
rörelser och kommer nog att lägga in en beröringsdel också 8. säkert. som jag gjort nu, ska i vart fall försöka göra det en gång per dag 9. Försöka kan man ju alltid 10. – 11. Jag har fortsatt och räknar med att fortsätta med det som ett fint sätt att
bevara en kärleksfull uppmärksamhet och kontakt med min kropp. 1. "Især i starten efter et par dage kunne jeg mærke forskellen fra før jeg begyndte at lave serien. Jeg faldt simpelthen mere ""ned"" i min krop efter de første par gange, en fed følelse. Der blev kortere afstand mellem hånd og krop. Efter at jeg havde lavet serien savnede jeg at lave en sammenhængende strygning af kroppen, hvilket jeg så gjorde af og til. Dvs at jeg nogenlunde koblede de forskellige dele sammen til en glidende berøring af hele kroppen mere eller mindre. Så jeg ikke følte kroppen som brudstykker, der er sat sammen. På et tidspunkt i forløbet blev jeg også klar over at jeg savnede at berøre mig selv under armhulen og ned langs siden af brystkassen, hvilket jeg så gjorde et par gange når jeg følte behov for det." 2. Mange tak for et godt redskab til kropbevidsthed og fokusering - som
kan gøres på ganske kort tid 3. – 4.– 5.– 6.– 7. - 8.– 9.– 10. -‐ 11. - 50

Hornsyld Bladet nr.4 2012.pdf

Transcription

Similar documents

Side 1 - Svalgaard Center

Rør ved mig - center for pædagogisk massage

Vedr.: E/F Slotsengen Daniel Tange Slotsherrensvej 203 1 2 261D

Mere om hormonet Oxytocin

LEKTØRUDTALELSE / OPLYSNINGENS BLINDE VINKLER Pelle G

Textforskning – vad, hur och varför? Anna

3. Städjning av vargeringskarl

Identitetsdannelse gennem sociale medier Identity Creation through

Læs Mere - Asgaard Games

Dansk världspatent sätter ny standard för djurskydd

Jens Brincker: Det moderne og det ny. Musikhistorier 1890

God rejse - DSB Øresund

Hur hanteras slam i Danmark-Sune Sckerl.pdf

27 Nyhedsbrev (pdf-fil)

Bilag 3 Transskribering Interviewer: ”Lige til at starte med, vil vi lige

Bachelorprojekt Når man venter på svar…