PM husteater på Sønderbro Skole_dec14
Transcription
PM husteater på Sønderbro Skole_dec14
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen UDVANDRING På 100 år udvandrede 2,5 millioner skandinaver til Amerika: Den store flugt ▲ ▲ ▲ Fattigdom, arbejdsløshed, udsigtsløst slid og drømmen om en anden verden satte gang i 1800tallets nordiske folkevandring. I dag er 12 millioner amerikanere af skandinavisk afstamning. SKANDINAVIEN /1800-TALLET I løbet af 1800-tallet steg den skandinaviske befolkning med 50 procent. Massive problemer med at skaffe fødevarer og arbejdspladser efterlod ikke meget håb hos den enkelte om at klare sig godt. Samtidig kom der flere og flere breve fra de første pionerer, som fortalte om de gyldne muligheder, Amerika bød på. DANMARK UDVANDRING: 1852-1915: 310.000, svarende til 13 % af befolkningen i 1900 BEFOLKNING: 1850: ca. 1.400.000 1900: ca. 2.200.000 Den første bølge af danske udvandrere kom lige efter 1850, da mormoner missionerede i København. Mange konverterede, og cirka halvdelen udvandrede – 20.000 i alt. I slutningen af århundredet havde Utah den største danske befolkning. Dansk udvandring tog for alvor fart i 1880´erne. Midtvesten var det naturlige mål. FOTO: GETTY SS Patricia sejlede 10. december 1906 fra Hamborg mod New York. Passagererne står her pakket på dækket til ære for fotografen og for at suge de sidste indtryk af den gamle verden til sig. AF JENS MUNCH E n lille landsby uden for norske Stavanger fik i vinteren 1870 fremmed besøg, og det blev skæbnesvangert for den dengang 18-årige Andreas Ueland. Den fremmede var en norsk født amerikaner og landmand i Houston County, Minnesota, der var draget til Norge for at gense hjemlandet. Til Andreas og mange andre på egnen berettede han med overbevisning om de åbne vidder og de frugtbare muligheder for at få opfyldt de største drømme om gods, guld og visdom på den anden side af Atlanten. Unge Ueland blev med egne ord smittet med et voldsomt anfald af, hvad man dengang kaldte “amerikansk feber”, og havde nu, som store dele af den skandinaviske befolkning før og efter ham, kun én ting i hovedet: Hvordan og hvornår var det muligt at udvandre til USA? I sin personlige fortælling “Recollections of an Immigrant” – En Immigrants Erindringer – der blev udgivet 1929, fortæller han, at han ikke havde meget håb om at drive det til noget stort i hjemlandet. Faderen var død samme år, og en ældre bror stod til at arve gården, når moderen en dag ville gå bort, mens der ikke var mange muligheder for at finde et godt og velbetalt arbejde væk fra landbruget. Så ambitionerne om et driftigt liv fyldte ham, med hvad han selv beskriver som en omvendt og desperat hjemve efter det ukendte og løfterige Amerika, og moderen samtykkede modvilligt. Med nye klæder i tasken, et vattæppe fra sin mor, og sin faderlige arv på 93 $ i lommen tog han flugten til Amerika. Han lovede sin mor at komme hjem inden fem år. Fred, vaccination og kartofler Unge Andreas var ikke alene om at se pessimistisk på hjemstavnens magre tilbud om en tryg fremtid. I den første halvdel af 1800-tallet blev den europæiske ge af fred, vaccination og kartofler,” og det er der en vis grad af sandhed i. Siden Napoleon blev slået af de allierede styrker ved Waterloo i 1815, havde der stort set været fred i Europa. Det sikrede, at afgrøderne fik lov at vokse på markerne, og at hele hære af unge mænd undgik døden på slagmarken. Langt vigtigere var det, at befolkningens helbred blev bedre og bedre. Efter pestens forsvinden i 1700-tallet fandt befolkningsudviklingen sig selv igen, og vaccinationer mod fx børnekopper og indførslen af den udbytterige kartoffel gjorde de nye generationer mere modstandsdygtige. Fremskridtene betød, at flere spædbørn overlevede, og at flere maver blev mætte, så befolkningen dermed steg. Det generelle løft i folkesundheden havde den bagside, at der var flere munde at mætte og dermed et endnu større behov for mad, boliger og varer. Det problem blev først løst for alvor med den gennemgribende industrialisering af Skandinavien, men i 1850 lå den stadig langt ude i fremtiden. Store befolkningsgrupper blev tilovers, og de ønskede ikke den slidsomme tilværelse, som forfædrene havde fristet. “ ... vi kan ikke andet end finde os velfornøjede. Skatter og byrder tynger os ikke.” Brev fra norsk udvandrer, Wisconsin 1845. befolkning fordoblet, og selv om væksten i Skandinavien ikke var helt så stor, så var den temmelig massiv. Fra 1800 til 1850 steg indbyggertallet i Sverige, Norge, Danmark og Finland med 54 procent fra 5,2 millioner til knap otte milioner, og da de store årgange begyndte at spejde efter en levevej i midten af århundredet, oplevede de, at der ikke var meget at hente. Samfundet og arbejdsmarkedet var ikke overraskende ude af stand til at opsluge den dramatiske tilvækst. Årsagen til den stigende befolkning var kort sagt, at dødeligheden gik ned, uden at det fik folk til at sætte færre børn i verden. Den svenske biskop Esaias Tegnér sagde: “Befolkningen vokser som føl- Agenter lokkede med billetter Ikke kun elendighed og overbefolkning herhjemme satte gang i flygtningestrømmen. Også fristelserne på den anden side af Atlanten var med til at give folk mod på den lange rejse. Slægtninge, venner og Stor forskel på udvandringens omfang 16 SVERIGE NORGE FINLAND UDVANDRING: 1841-1915: 1.105.000, svarende til 22 % af befolkningen i 1900 UDVANDRING: 1820-1920: 755.000, svarende til 35 % af befolkningen i 1900 UDVANDRING: 1869-1915: 308.000, svarende til 11 % af befolkningen i 1900 BEFOLKNING: 1850: 3.500.000 1900: 5.150.000 BEFOLKNING: 1850: 1.400.000 1900: 2.200.000 BEFOLKNING: 1850: 1.640.000 1900: 2.715.000 I 1830-40 tog små grupper af landmænd til USA. Med den stigende befolkning opstod der mangel på frugtbar jord, hvorefter sulten slog 22 ud af hver 1000 svenskere ihjel. Udvandringen tog til i 1850'erne. I 1910 boede halvdelen af alle svenske indvandrere i Midtvesten i staterne Minnesota og Illinois. Indtil 1880'erne blev den norske udvandring domineret af landbefolkningen. De tog typisk til de midtvestlige stater som Minnesota, Wisconsin, Iowa og Dakota. I slutningen af 1800-tallet tog Norges bybefolkning af sted i store tal. De bosatte sig i byerne omkring de store søer og på USA’s østkyst. Den finske masseudvandring begyndte først i slutningen af 1800-tallet, men på få årtier undvandrede hver tiende finne. Kampen mod det russiske overherredømme fik mange til at flygte omkring århundredeskiftet. Det særegne finske sprog gjorde det svært at lære engelsk, og de oplevede ofte diskrimination. Historie 1 • 2005 Landbefolkningen trak læsset Størstedelen af den skandinaviske udvandring kom fra landsbyerne, hvor bønder og landarbejdere led under den ekplosivt voksende befolkning i 1800tallet. Problemerne med at producere tilstrækkeligt med fødevarer skabte et proletariat uden for byerne og var med til at få Amerika til at stå i et lokkende skær. Sulten bankede på døren, og halve landsbyer blev lagt øde, da hele familier valgte at udvandre eller flytte til nærliggende byer. Især i Norge og Sverige blev landbefolkningen ramt af fattigdom, mens den danske i det store hele gik fri for de værste katastrofer. FOTO: NORSK FOLKEMUSEUM gamle naboer skrev hjem med fortællinger om det nye lands velsignelser. Derimod sendte de sjældent breve, når det gik dem skidt, og det var derfor småt med afskrækkende historier. Også rederierne gjorde, hvad de kunne, for at sætte gang i udviklingen. Og de satte sejl til i begge ender af ruten med et vidt udspændt net af agenter og underagenter. På gader og stræder i både byer og landdistrikter uddelte de brochurer med lokkende tilbud om komfortable og sikre rejser til gode priser. Og hvis agenten samtidig var en landsmand, som selv havde gjort det godt i Amerika, var det nemt at blive overbevist. I Amerika markedsførte rederierne sig også over for de udvandrere, der nu var blevet indvandrere. De såkaldte “prepaid tickets” blev købt og betalt i USA, så familie og venner i Europa kunne stige om bord uden selv at have råd til en billet. Ordningen gjorde det nemt at rejse uden penge til overfarten eller mod til selv at lægge indsatsen på bordet. Billedet er udeladt a.h.t. copyright FOTO: AAL Ligesom udvandrerne var interesserede i at få selskab fra dem, de savnede, og rederierne gerne ville tjene penge på salg af billetter, så var den amerikanske stat opsat på at tiltrække gode, stabile og faglærte kræfter. Den nye store økonomi stod bare og ventede på alle og enhver, som kunne gøre en forskel. Og politiske kræfter havde i USA længe arbejdet for, at over 100 millioner hektar udvalgt jord uden ejermænd frit kunne overtages af bl.a. indvandrere. Loven “The Homestead Act” trådte med præsident Lincolns underskrift i kraft 1. januar 1863. Den gav enhver, der betalte 18 $ for papirarbejde, ret til at opdyrke 160 acres frit land, hvilket svarer til cirka 650 parcelhusgrunde. Efter fem år blev der udleveret et skøde på jorden, hvis 10 acres var pløjet, en brønd var gravet, et bestemt areal var indhegnet, og bonden faktisk boede der, i et hus han selv havde bygget. Derudover var der yderligere 160 acres til skovdrift, hvis 10 acres var beplantet inden fem år. Den amerikanske stats løfte gav håb til alle med høje ambitioner og evner til et hårdt, men selvstændigt liv. Vejen var banet til det helt store eventyr. Unge Ueland sejler til Amerika Seljestad, Norge, 1879: En hel familie har pakket og begiver sig fra landsbyen mod Amerika. Det danske rederi Thingvalla oprettede den første direkte linje fra Skandinavien. de spydigt: “Hvad ville min far dog ikke tænke, hvis han så en af sine sønner drage til Amerika.” Ueland erindrer desuden i sin bog: “Vi var omkring 30 og gik om bord på en engelsk damper på vej til Hull. Vi skulle være på dækket om dagen og sove på halm i lasten. I Hull gennede en tolk os op på et tog til Liverpool og videre ombord på et skib, der både var drevet af damp og sejl. Målet var New York”. Det, Ueland husker bedst fra sin sejltur, er mødet med en bådsmand, som med blodige næveslag bankede sine ordrer ind i hovederne på besætningen. Han erindrer også en usympatisk steward, som konstant sendte koketterende og forelskede blikke til gruppens kønneste pige. Isbjerge og lommetyve på vejen Alle udvandrere skulle ligesom Ueland sejle den 6000 km lange tur fra Europa til Amerika, og i løbet af udvandringens første mange år måtte turen tages med sejlskib og kunne tage op til to måneder. Udsigten til den lange tur har nok kureret en del flammende anfald af “amerikansk feber”, og der var god grund til at være bange. For både storm og tåge sænkede adskillige skibe med udvandrere. Tusinder omkom efter at have påsejlet klipper vest for Irland eller isbjerge i farvandet syd og øst for Newfoundland, hvor strømmen fører hele flåder af isbjerge ned fra Grønland. Og kampen om de korteste overfartstider pressede mange kaptajner til at tage den korte og farefulde rute i stedet for en mere sydgående med færre isbjerge. Heller ikke for de overlevende var det en oplevelse, der tåler sammenligning med dagens krydstogter. For mens skibene hamrede igennem Nordatlantens 20 ▲ Den 18-årige Andreas Ueland stod klar på kajen i Stavanger 6. maj 1871, og kontrolløren, som underskrev hans papirer, sag- BORG STADSARKI V 650 parcelhusgrunde til alle Historie 1 • 2005 17 Ellis Island – porten til Amerika Oprettet 1892 ● 12 millioner indvandrere passerede ● 100 millioner amerikaneres forfædre ankom her ● Lukket 1954 ● 18 Historie 1 • 2005 formåede at tjene en skilling undervejs – alt sammen i en stank af opkast og mennnesker, der ikke vaskede sig. Dampen forbedrede forholdene Selv om amerikanerne var dygtige til at bygge store og hurtige sejlskibe, en erfaring, de havde fra transporten med slaver og frugt, så måtte det ske: Dampskibene tog over. Det havde flere fordele. Dels blev skibene større og kunne derfor laste både flere passagerer og flere varer, og dels kunne ankomsten klares til tiden. Sejlskibene måtte vente på det rette vejr. I 1848 blev turen for første gang gjort på omkring to uger, og damperne begyndte deres rutefart efter midten af århundredet, men der var stadig tale om relativ ny og vanskelig teknologi, der ikke altid fungerede efter hensigten. Så helt op i 1860'erne var sejlskibene stadig i stand FOTO: CORBIS meter høje og nådesløse bølger, gnubbede passagerne skuldre i det lavloftede lastrum. Intet kunne tørre mellem de konstant knagende planker, når først det salte vand fandt vej gennem lugen op til dækket. Og tålmodigheden hos enhver blev sat på prøve af det hårde vejr, der gang på gang forhindrede nattesøvnen i at lindre angsten for druknedøden, og hvad ankomsten til Amerika måtte bringe. Irritationen over utøj, de trange forhold og medpassagerernes råben og skrigen på et virvar af uforståelige sprog har sat de flestes nerver på højkant. Få havde på forhånd nogen som helst realistisk forestilling om, hvad det ville sige at krydse et frådende verdenshav, og var derfor uforberedte. I breve til slægtninge og venner fortæller udvandrere, at luften ofte var tyk af skænderier og nævekampe, og at tyverier ikke var sjældne. Sågar prostituerede Ellis Island, 1936: Øen er opkaldt efter den tidligere ejer – Samuel Ellis. New York købte den efter hans død i 1807. til at konkurrere med damperne – både på pris og hastighed. Rygte om barmhjertig nattergal Ligesom Ueland tog det helt store flertal af indvandrere de første skridt på amerikansk jord i New York. Ueland beretter ikke meget om ankomsten til New York, kun at han tilbragte første nat på gulvet i immigrationsstationen Castle Garden. “Men det var ikke noget problem, når Billedet er udeladt a.h.t. copyright FOTO: ELLIS ISLAN D FOTO:X MARY EVANS FOTO: CORBIS Ellis Island, New York ca. 1895: Indvandrere skuer ud mod damperen Prinzess Irene, hvor passagererne bliver firet ned med redningsbådene, der skal sejle dem ind til den sidste forhindring imellem dem og Amerika – myndighederne på Ellis Island. Alle, der ankom til New York, blev undersøgt for smitsomme sygdomme, handicap, og analfabetisme. Ingen måtte lægge USA til last. Et godt helbred og en smule held gav grønt lys og et "inspection card". New York var fuld af tyve og svindlere, og det skete derfor ofte, at de nye amerikanere stod uden en klink på lommen , inden de havde taget de første skridt ind i deres nye liv. Stedet var et forsøg på at indføre ordnede forhold. I Castle Garden var det muligt at købe billetter til både tog og skib, og man kunne veksle fremmed valuta til de officielle kurser, ligesom det her var nemt at få troværdig information om, hvordan den videre færd foregik. Ellis Island blev oprettet Presset mod Castle Garden blev efterhånden for stort, og politiske kræfter ønskede samtidig at skærpe kontrollen med de mange invandrere . I 1890 oprettede USA's regering derfor “Bureau of Immigration”, og Ellis Island blev udvalgt som immigrationsstation og åbnede dørene i 1892. Stationen skulle filtrere de uønskede elementer fra det tilsyneladende uudtømmelige menneskelige brændstof, der blev indført til den hastigt Torben Lange, dansker, udvandrede 1846 voksende økonomi. Alle skibe med indvandrere lagde til ved øen, og passage- i travle perioder var lig med tusinder af rerne blev under larm og tumult gennet bristede drømme om måneden. i land, mens alle forsøgte at holde fast i deres ejendele og samtidig suge de før- Den videre færd mod vest ste indtryk til sig. De blev modtaget Flertallet ankom nøjagtig som Ueland med strengt pegende fingre og uforståe- til New York, men havde ikke noget lige kommandoer, der anviste, i hvilken ønske om at blive i den uoverskuelige kø de hørte til. Alle fik påklistret en ræk- og hektiske storby med alle dens farer ke mærker, som fortalte om alder, køn, og fælder af en anden verden. De var “Skibet var som et bordel. Der var fire prostituerede og mindst fem tyve. Folk spillede deres tøj bort.” ▲ man nu rejste med sin betænksomme moders vattæppe,” skriver han. Oprindeligt var der ingen tvungen anløbsplads for de mange indvandrere, men i 1855 oprettede New York State immigrantstationen Castle Garden på sydspidsen af Manhattan . Bygningen lå praktisk helt ud til vandet og var stor nok til at rumme tusinder af mennesker. Den havde hidtil været teater, og i løbet af sin USA-tur i 1850 havde den verdensberømte sangerinde Jenny Lind – den svenske nattergal – afholdt en meget omtalt koncert på stedet. Mange skandinaver troede derfor fejlagtigt, at hun havde købt stedet som et tilflugtssted for immigrerende landsmænd . Sandheden var, at det var staten, der investerede i bygningen, som en slags venteværelse til de nye amerikanere, mens de forberedte den videre rejse mod vest. nationalitet og eventuelle skavanker og hjalp lægerne på Ellis Island med hurtigt og effektivt at registrere folk på de rette lister til arkiverne. Allerede i køen begyndte den første sortering, og mens rækken af trippende indvandrere sneglede sig op ad trappen til anden sal, havde inspektørerne kun få sekunder til at tjekke for mere end tres sygdomme og handicap. Blandt dem var primært kolera, tuberkulose, epilepsi og smitsomme øjeninfektioner samt vorter og svamp i negle og hovedbund. Men også almindelige handicap og manglende evne til at bestå en intelligenstest kunne føre til prompte hjemsendelse. På øen var der indrettet hospital, hvor helbredelige syge og fødende kvinder fik en chance. Kravene var strenge, men førte kun til, at knap to procent blev afvist, hvilket dog Historie 1 • 2005 19 FOTO: CORBIS Den amerikanske roulette havde både tabere ... Selv om udvandrerne nåede deres drømmes mål, så var det ikke selvfølgeligt, at de fik succes. Der var brug for en god portion held, for ikke at ende op med jord med for mange sten og træer, der skulle slæbes bort. Sygdom og druk var også effektive forhindringer. rejst hjemmefra, opsatte på at skabe en tilværelse, der skulle gro ud af jorden og de ressourcer, den tilbød. De ville videre mod vest, og det kunne foregå på tre Midtvesten og dens frugtbare land samme stater ligesom danskerne, måder: med tog, med båd op ad floderne var det naturlige og mest almindelige da de for alvor indvandrede i løbet af ud på de store søer i Midtvesten eller med mål for skandinaverne. Da de norske 1860'erne. Mange danske mormoner karavaner af hestevogne. indvandrere for alvor begyndte at slog rødder i Utah. Finnerne blev deriMange rejste fra New York op ad komme i 1880'erne, bosatte mere mod spredt vidt, fordi amerikanske Hudson River med båd, videre igennem end halvdelen sig i staten Wisconsin, virksomheder havde udset Finland til Erie Canal og ud på de store søer – The mens den anden halvdel slog rødder rekruttering af arbejdere. StillehavskyGreat Lakes – og gik i land i staterne i staterne Iowa, Minnesota og Illinois. sten modtog sit første store ryk i foromkring dem. Andre skandinaver ankom Svenskerne var målrettede mod de bindelse med guldfeberen i 1849. fra Europa til New Orleans og begav sig med båd op ad Mississippi River, mens endnu andre ankom til NORTH MINNESOTA WASHINGTON T HE GREAT Canada og rejste over land DAKOTA LAKES til Midvestens stater som MIDTVESTEN fx Minnesota, Michigan SOUTH WISCONSIN DAKOTA og Wisconsin eller de stoOREGON re byer omkring The Great NEBRASKA IOWA Lakes som fx Chicago. Især danNEW YORK CHICAGO STILLEHAVSKYSTEN ske mormoner rejste med karavaILLINOIS ne videre til staten Utah. Skandinaver opdyrkede Midtvesten CALIFORNIA UTAH Hårdt arbejde som fællesnævner Danskeren Adolf Petersen på sin mark i Minnesota 1908. FOTO: AALBORG STADSARKIV 20 Historie 1 • 2005 Indvandrernes skæbner endte meget forskelligt . Tilfælles havde de, at dagligdagen bød på hårdt arbejde. Det var dog ikke vablerne, de ømme muskler og smerterne i leddende, som indvandrerne brugte tid på at skrive hjem om. Det var ... og vindere Billedet er udeladt a.h.t. copyright den unge mand. Her tog han en selvstændig og modig beslutning. Alle andre i selskabet, som stadig var fyldte af de fortællinger, de havde hørt derhjemme fra den norskfødte amerikaner den foregående vinter, valgte at rejse til Houston, Minnesota, hvor han havde sin farm. Men Andreas ville ikke bygge sin fremtid på andres gæstfrihed. Han købte i stedet en billet til den næste by, Rushford. Nu var han helt alene – 18 år gammel og langt borte fra landsbyen uden for Stavanger. Efter han steg af toget i Rushford fik Andreas hurtigt tilbudt et arbejde på en farm. Her arbejdede han for 50 cents om dagen. “Jeg blev godt behandlet af farmeren og hans smukke døtre opførte sig, som om jeg var gæst mere end daglejer”, fortæller Ueland i sin bog. FOTO: AALBORG STADSARKIV Han så aldrig sin mor igen Den amerikanske drøm blev til virkelighed, hvis helbredet og evnerne strakte til det hårde arbejde og den store opgave med at anlægge en farm. Og belønningen var stor. snarere glæden over friheden til at arbej- “Vi rejste med tog og så ikke andet end bjerge. Vi blev deprimerede og tænkte, de hvor som helst og for hvem som helst. Danskeren Ole Andersen skrev i 1889 til om vi var blevet narret. Var dette virkelig sin familie derhjemme: “Herovre er det Amerika? Vi forventede fladt og frugtbart overhovedet ikke som hjemme. Man for- land, uden træer, der skulle fældes, eller pligter sig kun for en måned ad gangen klippeblokke, der skulle flyttes”, skriver – ikke et helt år som derhjemme. Når Ueland i sine erindringer. Mismodet viste sig dog snart at være ens tid er udløbet, kan man bare forlade arbejdspladsen, og gårdejeren kan ikke ubegrundet. Midtvestens tilsyneladende uendelige og frugtbare prærie gled endelig komme og hente en. Det er et frit land.” Et mindretal fortsatte til Stillehavs- forbi togets vinduer. Og pinsedag 1871 kysten, især under guldfeberen i 1849, på en saloon et sted i Illinois, Iowa eller hvor rygtet om et stort guldfund løb tværs over kontinentet og gav mange håb om letkøbt rigdom. Efter guldfeberen blev de arbejdsomme boende i Californien og Frederika Bremer, svensk skribent 1850. begyndte at dyrke afgrøder, bygge skibe, åbne butikker eller drive forretning. Wisconsin fik Ueland det første glimt af, De skovrige stater Oregon og Washington hvad amerikansk dagligdag kunne byde var perfekte til skovdrift og skibsbyggeri. på. I baren stod rækker af flasker fyldt med flot rød spiritus og marmorkugler som propper. Men den fristende drik Ueland fortsætter rejsen Ueland tog fra New York med toget mod var for kostbar til, at Ueland og de andre vest, og de første dage var fyldt med æng- nordmænd havde råd til selv et lille glas. Stedet blev dog det næste vendepunkt for stelse og nagende mistro. “Se, hvilket storslået nyt Skandinavien dette Minnesota bliver. Klimaet og landskabet passer til vort folk.” Drømmen om noget stort trak stadig . Efter kun 10 dage på farmen tog han til Minneapolis, statens største by. Her brugte han 3 dollars ud af de 20, han havde, på en bog med titlen “One Hundred Lessons in English”. Efter fem år med skiftende arbejde, begyndte Andreas at studere jura på et advokatkontor, hvorefter han fik bestalling som advokat. Drømmen var opfyldt. Men han måtte resten af livet leve med et brudt løfte til sin mor. I mange breve havde hun bønfaldt ham om at kommme på besøg, men hans arbejde forbød ham den lange rejse. Ueland kom på besøg i sin hjemby i 1909 – 38 år efter han udvandrede. Moderen døde 19 år tidligere. Skandinaver i USA i dag Omkring 12 millioner amerikanere betragter sig i dag som efterkommere af skandinaviske indvandrere. Det er et imponerende tal i sammenligning med dagens samlede befolkning i Sverige, Danmark, Finland og Norge på cirka 24 millioner. De nordiske aner trængte hurtigt langt op i rækkerne – både politisk, økonomisk og kulturelt. Vicepræsidenterne Walter Mondale og Hubert Humphrey, forretnings mændene Arthur Andersen og Conrad Hilton , skuespilleren Greta Garbo og piloten Charles Lindbergh er alle skandinaver. LÆS MERE: ● Rapport til det nordiske historikermøde: Emigrationen fra Norden indtil 1. verdenskrig, København 1971 ● Ueland, Andreas: Recollections of an Immigrant, Milton, Balch & Company, New York 1929 ● Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika, Politikens Forlag, 1985. ● www.ellisisland.com ● http://memory.loc.gov/learn/features/ immig/scandinavian.htm ● Historie 1 • 2005 21