docskoleblad for Vester Skerninge Friskole
download 
Report Transcription
skoleblad for Vester Skerninge Friskole
Skolemateriale Honningkagebyen Honningkagebyen Mungo Park Kolding INDHOLD 2 1.0 TIL UNDERVISEREN 2.0 PROLOG 3.0 FAKTA 3 4 5 6 7 9 10 11 12 13 14 15 4.0 INSPIRATION TIL FORESTILLINGEN 5.0 CHRISTIANSFELD 5.1 VERDENSARV 5.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 5.3 CHRISTIAN D. 7. OG STRUENSE 5.4 FILM: EN KONGELIG AFFÆRE 5.5 ARBEJDSSPØRGSMÅL 6.0 OPLYSNINGSTIDEN 6.1 KUNST: NICOLAI ABILDGAARD 6.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL 7.0 VÆKKELSESBEVÆGELSER 7.1 HERRNHUTERNE - OG DERES VEJ TIL WIENERBRØDSLANDET 7.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL 8.0 SØREN KIERKEGAARD OG HANS FORBINDELSE TIL BRØDREMENIGHEDEN 8.1 VÆRK: FORFØRERENS DAGBOG 8.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL 16 9.0 TEKSTANALYSE- HONNINGKAGEBYEN 17 10 LINKS 9.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 11 KILDER OG BAGGRUND 1 Honningkagebyen Mungo Park Kolding 1.0 TIL UNDERVISEREN Undervisningsmaterialet er bygget op omkring fire hovedtemaer. Herunder fremlægges diverse emner og værker. Som underviser kan man arbejde med forestillingen ud fra hele materialet eller bruge de dele, som tilgodeser pensum. Arbejdsspørgsmålene er overvejende generelle af karakter, man kan derfor arbejde med skolematerialet både før og efter forestillingen. Bagerst i materialet findes henvisninger og links til de fremhævede værker. Har du spørgsmål eller kommentarer til skolematerialet, kontakt PR- og markedsføringsansvarlig Anne Splittorff på mail: [email protected] eller tlf.: 2971 0002 2 2.0 PROLOG I 1773 gav Kong Christian d. 7. et stykke sydjysk jord til herrnhuterne - en flok kristne indvandrere fra Tyskland. I løbet af bare ni år formår de ihærdigere nybyggere at opføre 35 huse og den siden berømte kirkegård, Gudsageren. Og efter ca. 20 år er det danske landkort et punkt rigere. Herrnhuterne opkalder den nye by efter deres kongelige skænker. Navnet blev Christiansfeld(Christians mark). I dag 240 år senere kandiderer Christiansfeld til at få en af de eftertragtede pladser på UNESCO’s verdensarvsliste og dermed komme i selskab med andre danske vidundere som Roskilde Domkirke, Jelling-stenene og Kronborg Slot. Mungo Park Kolding har med forestillingen HONNINGKAGEBYEN skelet til sin berømte naboby. Særligt Herrnhuternes, som vi i dag kender som Brødremenigheden, religiøse og kulturelle arv har været inspirationskilde til forestillingen. Resultatet er et psykologisk skæbnedrama om tro, eksistens og menneskets forhold til Gud. Dette undervisningsmateriale dykker ned i de historiske, religiøse og filosofiske kilder, som forestillingen udspringer af. Temaerne strækker sig derfor fra Christiansfelds forunderlige historie til Kierkegaards filosofi og lægger op til diskussion af både eksistens, tro og verdensarv. God læselyst! 3.0 FAKTA Idé og iscenesættelse: Lasse Bo Handberg Dramatiker: Julie Maj Jakobsen Komponist: Kristian Leth Scenografi: Carsten Burke Kristensen Medvirkende: Jesper Riefensthal, Maja Juhlin og Frank Thiel Spilleperiode: 21. februar-23. marts, TORS-FRE kl. 19:30, LØR. kl. 17:00 Skoleforestillinger (for folkeskoler og efterskoler): d. 27. februar kl. 13:00 og d. 28. februar kl. 10:00. FAG: Dansk, Historie, kristendomskundskab, religion, filosofi, psykologi, dansk, drama EMNER: Skæbne, tro, eksistens, religion, skyld, det perfekte liv, livets mening Honningkagebyen Mungo Park Kolding 3 4.0 INSPIRATION Hvad tror du på? Kærligheden? Skæbnen? Eller Gud måske? Troens kraft er som bekendt stor, men troens væsen er straks sværere at definere. Danskernes tro er i høj grad gået fra at være et livsgrundlag til at blive en livsstil, som bevidst vælges til eller fra. Troen kommer ikke længere ind med modermælken, men er i høj grad et aktivt valg, der påvirkes af udefrakommende omstændigheder. På Mungo Park Kolding har vi ønsket at skabe en moderne forestilling, som tager fat i troen som et eksistentielt fænomen. Med HONNINGKAGEBYEN ønsker vi at skildre, hvordan tro opleves indefra og vise de dilemmaer, man kan havne i som troende menneske i en moderne virkelighed. Forestillingens udgangspunkt er vores naboby Christiansfeld, og herunder Brødremenighedens særlige trossamfund, hvor fællesskabet og det personlige forhold til Gud er i centrum. Fakta Gregory Crewdson, født 26. september 1962, er en amerikansk kunstfotograf, som især er kendt for sine billedserier Beneath the Roses og Twillight, som begge fremstiller nøje tilrettelagte scener fra det amerikanske hjem og udkantssamfund. Crewdsons fotografier har ofte en filmisk karakter med en meget detaljerig scenografi. Motiverne har gerne en surrealistisk dimension, som balancerer mellem en æstetisk skønhed og en lurende fare. Forestillingens stemning har vi bl.a. hentet fra den anerkendte Christiansfeld-maler Jeppe Madsen Ohlsen. Med sin dystre og intense pensel formår han at skildre en skæbnetung melankoli, som matcher HONNINGKAGEBYEN’s knugende fortælling. Ydermere har den amerikanske fotograf Gregory Crewdson filmiske fotografier inspireret med sine motiver, som ofte balancerer mellem en sanselig skønhed og en lurende fare. Fakta Jeppe Madsen Ohlsen, 1891-1948, maler. Født i Christiansfeld. Hans udgangspunkt, både personligt og kunstnerisk, er byen Christiansfeld, og de mest markante malerier er dem, han har lavet over motiver fra det religiøse liv i herrnhuternes by. Stynede træer, grå huse og sortklædte mennesker er et karakteristisk motiv, men sommetider lod han også døden optræde. Jeppe Madsen Ohlsen blev udlært som håndværksmaler og opsøgte et par private kunstskoler. Mens han levede, oplevede han ikke nogen større anerkendelse som kunstner. I dag kan flere af hans malerier bl.a. opleves på Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 4 Christiansfeld anno 1780. Kilde: Christiansfeld Centret. 5.0 CHRISTIANSFELD - EN KOPIERET BY! At lave en eksakt kopi af en by er ikke noget, vi er vant til at gøre i lille Danmark. Det er derimod noget vi forbinder med rige ørkenstater eller skøre japanere. Men det var lige præcis det, som Christian den. 7. gjorde dengang, han bestilte hollandske missionærer til at bygge Christiansfeld. Christian d. 7. & Struensee drager til Holland Kongen og hans rådgiver Struensee tager i slutningen af 1700-tallet til Holland, hvor de besøger handelsbyen Zeist. En by, som var kendt for sine gode håndvær-kere og smukke huse, der alle var bygget af Brødremenigheden. Da den danske konge på det tidspunkt har brug for at få sat gang i både håndværksproduktion og handel i Sønderjylland, tænker han ved synet af byen Herrnhut: Sådan en vil vi også have! Og det får han. Kong Christian inviterer herrnhuterne til Sønderjylland og giver dem penge at bygge for. Og det går stærkt. På kun 20 år får de bygget Christiansfeld. Mænd og kvinder hver for sig Christiansfelds bymidte er de første mange år også præget af, at være nærmest kønsopdelt, da det er her Brødremenighedens ugifte kvinder og mænd bor i hver deres huse. Huset for ugifte kvinder, Enkehuset og byens første pigeskole blev således placeret et sted, og mændenes brødrehus og værksteder et andet. Den siden berømte kirkegård i Christiansfeld, kaldet Gudsageren, er ligeledes inddelt sådan, at mænd begraves til venstre for indgangen og kvinderne til højre. Missionen lykkes Efter nogle årtier begynder Christiansfeld også at blive kendt ude i landet som en by med gode håndværkere. Og især salget af kniplinger og kakkelovne til andre byer går godt. Faktisk går det så godt for Christiansfeld, at håndværkslauget i Haderslev og Kolding efterhånden bliver misundelige på byen, som de føler, har fået særbehandling af kongen. Duften af honning I dag er Christiansfeld ikke længere administreret af Brødremenigheden. Men menigheden har dog stadig ca. 150 medlemmer bosiddende i byen. Og honningkagerne, som hollænderne tog med og har bagt siden 1783, går stadig som varmt brød! Om Christiansfeld Alder: 240 år. Byen blev grundlagt i 1773 Christiansfeld er kendt for: Honningkager, kakkelovne, spegepølser og kniplinger. Derfor er byen verdensarvskandidat: Byen er et særligt kulturelt mix, hvor den danske byggestil er blevet blandet med inspirationer fra 1700-tallets Sachen. Samtidig er husenes håndværk særlig fint. (Kilde: UNESCO) Idé Hør hele historien om byen her: P1: Hør hele historien om Christiansfeld i programmet ”Alle tiders historie” Honningkagebyen Mungo Park Kolding 5 5.1 VERDENSARV Verdensarv - værdifuld for os - og hele verden Hedensk/kristne monumenter i Jelling, et renæssanceslot i Helsingør, en domkirke fyldt med kongelige gravkapeller i Roskilde og en umådelig smuk og enestående isfjord i Grønland. Faktisk er deres historie hver især så interessant, at de bliver kaldt verdensarv. Det vil sige, at de fire steder har så uvurderlig værdi for hele verden, at de skal bevares for eftertiden. UNESCO - FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur - har udnævnt Jelling-monumenterne, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat - Jakobshavn i Grønland til verdensarv. Roskilde Domkirke set fra Bispegården. Listen over kultur- og naturarv verden over rummer 962 steder (august 2012). Og hvert år bliver der føjet nye navne til. Naturarven kan trække tråde millioner af år tilbage i tiden, mens kulturarven måske ”kun” går 1000 år tilbage. Uanset hvor lang eller kort historien er, kan vi gennem verdensarven få en større forståelse for vores egen og andres kulturer. Vi kan blive bevidste om vigtigheden af at beskytte og bevare verdensarven, så også kommende generationer kan opleve den. Jelling-stenene. 5.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL Diskuter: Hvornår er noget verdensarv? Oplist gerne argumenter. Hvorfor er det vigtigt at bevare noget for eftertiden? Hvilke ligheder og forskelle er der på de tre danske stykker verdensarv? Verdensarv-konventionen Frygten for at uvurderlig kultur- og naturarv skulle gå tabt, fik i 1972 UNESCO til at opfordre verdens lande til at beskytte verdensarven mod forfald. Danmark og Grønland tilsluttede sig hurtigt, og udover de fire nuværende verdensarvsteder venter ni i kulissen på at komme gennem nåleøjet heriblandt byen Christiansfeld. Kronborg Slot set fra Øresund. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 6 5.3 CHRISTIAN D. 7 OG STRUENSEE Skizofreni & sadomasochisme Historien om Christian d. 7. er på en gang historien om en mand, som blev drevet længere og længere ud af sin skizofreni, sin depression og sin sadomasochisme. Men også om, hvordan samme mand på samme tid på forunderlig vis kunne være med til at føre Oplysningstidens idealer om frihed og lighed til Danmark. Men helt forunderligt var det måske alligevel ikke. En kløgtig rejselæge I 1768 skulle Christian 7. ud på en større udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-årige Johan Friederich Struensee som kongens livlæge. Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse på kongen og fik efter hjemkomsten ansættelse hos hoffet. Struensee’s hastige karriere ved hoffet gik gennem dronning Caroline Mathildes seng. Han blev den kun 19-årige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse på kongen, en stadig større magt. Hurtigt overtog Christians d. 7. rådgiver Johan Friederich Struensee magten og førte pennen, når vigtige love skulle vedtages. Struensee regerede Danmark i 16 måneder og reformerede landet. Men danskerne var ikke klar til den tyske læges ideer, som mødte voldsom modstand. Rettigheder til folket Struensee reformerede på kort tid Danmark til ukendelighed. Han havde intentioner om at skabe et bedre samfund bygget på fornuft i stedet for traditioner og rang. Struensee fik gennemført næsten 2.000 love, der skulle skabe flere rettigheder til folket. Han forsøgte at ensrette og effektivisere staten. Hele samfundet skulle spare, og traditioner, der fx gav adelens uduelige sønner poster i embeds-værket, blev afskaffet. Også hans rets- og socialpolitik var langt forud for sin tid. Struensee oprettede en hittebarnsanstalt, tillod skilsmisse og gjorde sex uden for ægteskabet lovligt. Blandt meget andet. Men storhed står for fald.. Men Struensee havde intet blik for psykologiske og kulturelle konsekvenser af lovene. De fik ikke tid til at virke, og hans ideer mødte voldsom modstand i alle samfundslag. Trods alle gode hensigter endte han med at blive væltet af tronen af enkedronning Juliane Marie og adskillige embedsmænd og blev dømt til døden. Først fik han hugget højre hånd af og dernæst blev hans hoved hugget af og vist frem for folkemængden. Kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle, mens hovedet og hænder blev sat på stage. Chr. D. Vll. Johann Friedrich Struensee (1737 – 1772) Struensees henrettelse d. 28. april 1772. Portræt af Dronning Caroline Mathilde, malet af Jens Juel. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 7 5.4 FILM: EN KONGELIG AFFÆRE ”En kongelig affære” udspiller sig i 1766-75 og fortæller den dramatiske historie om, hvordan den tyske læge Johann Struensee i praksis overtog kongemagten i Danmark – og tillige havde en affære med Christian VII’s dronning Caroline Mathilde. Den 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde kommer i 1766 til Danmark og bliver gift med den danske konge Christian VII. Ægteskabet viser sig hurtigt at være ulykkeligt, da Christian VII er psykisk syg. Han behandler hende dårligt og vil hellere drikke sig fuld med den prostituerede Støvlet Catrine, hore og skeje ud. I 1769 bliver den tyske Johann Struensee ansat som kongens livlæge – og han bliver snart også kongens fortrolige ven og politiske rådgiver. Caroline Mathilde er i begyndelsen meget afvisende over for Struensee, men de finder snart et sjæleligt fællesskab i Oplysningstidens tanker om frihed og reformer og deres gensidige sympati udvikler sig til et kærlighedsforhold, der resulterer i datteren prinsesse Louise Augusta. Danmark er på dette tidspunkt et enevælde, hvilket betyder, at kongens ord er lov. På grund af Christian VII’s generelle usikkerhed og mangel på politisk interesse har en række adelige overtaget den reelle magt gennem geheimekonseilet. Her vedtages alle landets love, som kongen mekanisk skriver under på. Christian VII overlod magten til sin ven Struensee, som indledte en strøm af reformer i oplysningstidens ånd, der greb væsentligt ind i en lang række danske forhold. Han afsattes ved et kup efter knap to år ved magten 17. januar 1772 og blev dødsdømt og henrettet. Caroline Mathilde bliver forvist til Hannover, som på dette tidspunkt var under britisk besiddelse. Her boede hun på et slot i byen Celle, til hun døde -knap 24 år gammel. En kongelig affære ”En kongelig affære” er et historisk drama instrueret af Nikolaj Arcel. Filmen har Mads Mikkelsen i rollen som livlægen Struensee. Svenske Alicia Vikander spiller Dronning Caroline Mathilde og danske Mikkel Boe Følsgaard er Kong Christian d. 7. Filmen vandt to Sølvbjørne v./ Berlin filmfestivalen i 2012 for Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle (Mikkel Boe Følsgaard). ’En kongelig affære’ er nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film. Trekantsdramaet mellem Kong Chr. d. 7, Caroline Mathilde og Struensee er blevet portrætteret flere gange bl.a. i den populære roman, ”Livlægens besøg”, af Per Olov Enquist. Mads Mikkelsen som Struensee og Alicia Vikander som Dronning Caroline Mathilde Radioudsendelse på DR P1 om Struensee. Link til radioudsendelse 5.5 ARBEJDSSPØRGSMÅL Tal om hvilke genrekendetegn der er typiske for historiske film og diskuter genrens udtryk? Hvilke nye idéer og tanker kom frem i Oplysningstiden? Hvilken betydning har Oplysningstiden haft for den måde, vi lever på i dag? Diskuter forskellige styreformers fordele og ulemper? I hvor høj grad mener I, at filmen er lig med den skinbarlige virkelighed? Hvor meget er fiktion, og hvor meget er fakta? Undersøg hvilke forskelle og ligheder, der er på hhv. et oplyst enevælde og et diktatur. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 8 Frihedsstøtten på Vesterbrogade i København er en 20 meter høj obelisk rejst uden for Københavns volde til minde om stavnsbåndets ophævelse. Rundt om obelisken står der fire statuer, som symboliserer troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd. Nikolai Abildgaard har tegnet støtten. Stavnsbånd (1733-1800) Trykkefrihed En lov, der bestemte, at bønder ikke måtte flytte fra den gård, hvor de var født, før de fyldte 40 år eller fik lov af herremanden. I praksis betød det, at herremanden ”ejede” sine bønder. Stavnsbåndet blev efter pres fra godsejerne og militæret indført af Christian 6. i 1733. Landbrugskrise og vandring fra land til by gjorde det vanskeligt at bortfæste ledige gårde og rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Og da det samtidig var godsejernes pligt at udskrive bønder til landmilitsen, var også dette rekrutteringsgrundlag påvirket. Oplysningstidens påvirkning gjorde, at stavnsbåndet langsomt blev opløst. De første skridt blev taget af Struensee, men hans fjender forhindrede ham i at gennemføre ophævelsen. Det skete først med en forordning fra Christian d. 7 i 1788, men den endelige effektuering var først en realitet i år 1800. Fra 1661 skulle bøger m.m. godkendes af censuren, hvilket betød, at magthaverne kunne stoppe tekster, der var kritiske over for fx adelen eller kirken. Mange oplysningsforfattere var forbudte. Censuren i Danmark blev juridisk set ophævet i 1770 af J. F. Struensee, men diskussionerne omkring dens ophævelse i praksis fortsatte frem til Junigrundlovens vedtagelse i 1849, hvor d§ 91 gav enhver lov til at offentliggøre sine tanker ved trykken, under ansvar overfor domstolene. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 9 6.0 OPLYSNINGSTIDEN Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet ”oplysning” hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke. Den rationelle erkendelse Ved filosofi forstod man i datiden al rationel erkendelse til forskel fra teologiens. Vigtigst var naturfilosofien, dvs. naturvidenskaberne, som havde fået deres store gennembrud i 1600-årene med Newtons fysik, Harveys opdagelse af blodkredsløbet og mange andre opdagelser, som byggede på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen, og ikke på Bibelen eller de antikke forfatteres autoritative skrifter. Det var stadig muligt for et enkelt menneske at beherske samtlige videnskaber, lige som det var muligt at fremlægge al menneskelig viden i et enkelt værk, således som de franske oplysningsfilosoffer gjorde det i Encyklopædien, forbilledet for alle senere leksika. Ordet oplysning betegnede bestræbelsen på at bringe den rationelle erkendelse ud til bredere kredse end de lærdes ved at bruge folkesprogene fransk, engelsk, dansk osv. i stedet for de lærdes sprog latin. Fornuft, videnskab & sekulariseret samfundsteori I Oplysningstiden begyndte folket for første gang at diskutere samfundets indretning i saloner, klubber, aviser og tidsskrifter, hvor det var rationelle argumenter frem for åbenbarede sandheder, der kom på bordet. Franske oplysningsfilosoffer som Montesquieu og Voltaire beskrev i forlængelse af 1600-årenes engelske filosofi samfundet og dets love som rent verdslige indretninger og den historiske udvikling som menneskenes værk. Og det var nyt. Forestillingen om et historisk fremskridt båret af fornuften blev en central tanke. Man mente, at oplysningsmennesket med dets moderne videnskab, teknik, militær, arkitektur og kunst var nået et højere stade end de fortidige, selv grækerne og romerne, og ville være i stand til at skabe et endnu bedre samfund i fremtiden. I fremskridtstanken lå et opgør med forsynstanken, dvs. forestillingen om, at den bestående verdens- og samfundsorden og historiens gang var styret af Gud. Verdensordenen var i stedet styret af naturlovene, som videnskaberne var i færd med at klarlægge, og samfundsordenen var styret af menneskene selv. Voltaire François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (21. november 1694 – 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder. Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en fransk filosof fra oplysningstiden. Rousseau gik ind for fri børneopdragelse og advokerede ikke for nogen tilbage til naturen-bevægelse, derimod udforskede hans tanker værdien af livet tæt på naturen og risikoen ved det civiliserede liv – ideer, som blev meget populære i den romantiske periode. Sekularisering (af latin saeculum = ”århundrede”, ”såtid” altså: at bringe ind i tiden) er processen en verdsliggørelse af forhold, som ellers har været styret ud fra religiøse hensyn. I samfundsmæssig sammenhæng har det medført en adskillelse mellem kirke og stat, og inden for filosofien har det betydet, at argumentation ud fra gudsbegrebet er forladt til fordel for andre grundlæggende teser. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 10 Abildgaard: Den sårede Filoktet, 1775 6.1 NICOLAI ABILDGAARD Opgøret med enevælden Anden halvdel af 1700-tallet var en politisk omtumlet tid. I Danmark herskede enevælde og stavnsbånd samtidig med, at reformister kæmpede for at skaffe borgerne frihed til at tale og handle frit inspireret af tidens oplysningsfilosofi. De politiske spændinger prægede også kulturlivet, og Abildgaard var en af dem, der fulgte engageret med i samtidens filosofiske og politiske debatter. Ikke mindst den franske revolution optog og fyldte ham med begejstring, og trikolorens farver rød-hvid-blå går symbolsk igen i flere af hans politiske allegorier. Tilhænger af Struensee Selvom han flere gange lavede bestillingsarbejder for kongehuset, opførte han sig ikke som lakaj for enevælden. Tværtimod var han ivrig tilhænger af Struensee og hans politiske reformer. I 1771 indførte Struensee ytringsfrihed i Danmark, og Abildgaard greb bolden og producerede i årene frem mod 1800 en række politiske satirer sammen med sin ven, kobberstikkeren Johann Friedrich Clemens, under fællesnavnet ”Jonas”. Billederne gik i kødet på tidens samfundsmæssige uretfærdigheder såsom stavnsbåndet og hoveriet, der tvang de danske bønder til at pukle for rige godsejere i stedet for selv at høste frugterne af deres arbejde. Nicolai Abraham Abildgaard (1743 -1809) var en dansk maler, arkitekt og professor. Abildgaards havde efter et studieophold i Støvlelandets hovedstad Rom fra 1772-77 studeret sine helte fra højrenæssancen og antikken, og det bar hans malestil i den grad præg af. Hans ”Den sårede Filoktet” (Statens Museum for Kunst) er et blændende eksempel på gælden til den græske antik, men udtrykker samtidig med sin dramatiske lyssætning og komposition den inspiration Abildgaard fik fra samtidige romantiske kunstnere som Johann Heinrich Füssli. For yderligere info om de to fremhævede værker -se kildeliste. Honningkagebyen Mungo Park Kolding Indskrænket ytringsfrihed Tidens politiske stemning bølgede frem og tilbage mellem reform og magtfuldkommenhed og kulminerede med halshugningen af Struensees i år 1772, som påvirkede Abildgaard dybt. De nye politiske tider gjorde livet som kunstner sværere, og Abildgaard resignerede og stoppede med at lave sine politiske satiretegninger, som en direkte konsekvens af den indskrænkede ytringsfrihed – og i skuffelse over at Napoleon havde fået et diktatur ud af folkets revolution i Frankrig. Samfundskritisk kunst Abildgaards malerier fra omkring 1785 frem til 1800 er i den grad kritiske overfor samfundet. Den dag i dag kan det være nærmest umuligt at se, at Abildgaards allegoriske værker på den måde skabte politisk ravage i hans samtid. Men værkerne beskriver i den grad den politiske situation i datidens Danmark særligt billeder som Lykkens Tempel og serien med Ludvig Holbergs romanfigur Niels Klim er satiriske værker møntet på enevælden og samfundets dogmatiske indretning. Som oplysningsmand forsøgte Abildgaard at opponere imod ubegrundede love og privileger og benyttede sin kunst til at gøre opmærksom på dette. Abildgaard: Lykkens Tempel, 1787. Nicolai Abildgaard malede Lykkens Tempel som en kaminskærm til hofmarskal Johan Bülows for-gemak på Christiansborg Slot. Placeret på netop dette sted kan billedet være tænkt som en satire over den enevældige stat og dens bedrag. 11 6.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL VÆRKERNE “DEN SÅREDE FILOKTET” OG “ LYKKENS TEMPEL” Lav en billedanalyse af begge værker. Tænk på komposition, farvevalg, motiv, perspektiv, malestil. Sammenlign værkerne ”Den sårede Filoktet” og ” Lykkens Tempel”. Hvordan adskiller de sig i malestil og motiv? Er værkerne tidstypiske for Oplysningstiden? I så fald hvorfor eller hvorfor ikke? Diskuter kunsten og kulturen i Oplysningstiden. Hvilke kunsttendenser var typiske for tiden? Honningkagebyen Mungo Park Kolding 12 7.0 VÆKKELSESBEVÆGELSER 1800-tallets vækkelsesbevægelser begyndte som et oprør mod statskirken og endte med udformningen af de to kirkelige retninger Grundtvigianisme og Indre Mission. Men før det etablerede Herrnhuterne det Københavnske Brødresocietet i 1739 og udsendte i de følgende årtier talrige lægfolk, som holdt ”gudelige forsamlinger” især i Jylland og på Fyn. Herrnhuterne var en af de tidlige og væsentlige vækkelsesbevægelser, der prægede det danske kirkeliv i det 18. og dele af det 19. århundrede. Fæstebøndernes vækkelse Men hvem var så disse vakte? Vækkelsen foregik blandt det dengang store flertal af danske bønder. Indtil landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var langt flertallet af de danske bønder fæstebønder, der betalte landgilde til en jordejer for at kunne gøre brug af et stykke jord. Blandt fæstebønderne var både de forholdsvist rige, der rådede over et stort stykke jord og de fattigere, der kun havde et lille stykke jord at leve af. Men med landboreformerne kom nye tider, og en del af bønderne blev fra slutningen af 1700-tallet selvejende bønder og kom altså til at eje egen jord. Om ”de vakte” hovedsageligt var de nye selvejende bønder eller fæstebønder er omdiskuteret. For den danske teolog P. G. Lindhardt var vækkelserne stærkt forbundet med tidens store ændringer i samfundsstrukturen. Han argumenterede i 1959 i bogen ”Vækkelse og kirkelige retninger” for, at det var de selvejende bønder, der blev vakte. Andre har sagt, at der var tale om de fattige fæstebønder, som tabte i slut1700-tallets landboreformer. En ting er sikkert, og det er, at vækkelsesbevægelserne udsprang fra de mange forandringer i samfundet. Hvad var vækkelsen? Begrebet vækkelse betegner i denne sammenhæng en gruppe menneskers fælles religiøse forandring. I Danmark opstod der fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet en række bevægelser blandt især bønderne, der stillede sig kritiske overfor statskirken og dens rationalistiske udlægning af kristendommen. De vakte holdt derfor private gudstjenester og religiøse møder. Vækkelsen startede med De Stærke Jyder i det østlige Jylland og spredte sig i forskellige variationer til en række danske øer. Herrnhuterne var en af de tidlige og væsentlige vækkelsesbevægelser, der prægede det danske kirkeliv i det 18. og dele af det 19. århundrede. I eftertiden er vækkelsen ofte blevet kaldt en tidlig demokratisering af det religiøse, fordi den gik imod statens monopol på kristendomsforkyndelse. De to kirkelige retninger, Grundtvigianisme og Indre Mission, har begge rødder i 1800-tallets vækkelse. Grundtvig og vækkelsen Grundtvig selv havde ikke den store sympati for vækkelsesbevægelserne, men på trods af dette kontaktede en del grundtvigianere vækkelsesfolkene. Selvom Grundtvigianismen i udgangspunktet var meget forskellig fra de pietistisk prægede vækkelsesbevægelser, var der også ligheder. Til fælles havde de oprøret mod statskirkens rationalistiske kristendom og et fokus på det enkelte menneskes forhold til Gud. Dermed førtes en del af vækkelsen i grundtvigiansk retning. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 13 7.1 HERRNHUTERNES - OG DERES VEJ TIL WIENERBRØDSLANDET I 1771 rettede Kong Christian VII på foranledning af kabinetsminister Struensee henvendelse til Brødremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Herrnhuternes danske center blev lagt i Christiansfeld i Sønderjylland i 1773 og opkaldt efter kong Christian VII. Den mähriske eller den Herrnhutiske Brødremenighed er en kristelig bevægelse. Den havde i år 2000 ca. 300 medlemmer i Danmark og 762.000 på verdensplan. Brødrenes internationale fællesskab hedder Unitas Fratrum. Der afholdes en synode (et kirkemøde) hvert syvende år. Synoden er Brødrenes højeste instans. Bevægelsen opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betoner det følelsesmæssige forhold til Jesus frem for den rette lære eller den rette omvendelse. Fakta Kendetegn for Brødrekirken: Kristus-centreret kristendom, fællesskab, kulturel kontekstualisering og åbenhed, økumeni, mission, pædagogik, bygning af kolonier (Brødremenighedsbyer), dogmatisk pragmatisme, godt håndværk, musik, udviklingsarbejde, arkitektur, liturgi og socialt engagement. Pietisme (fra det latinske ord pietas, fromhed) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og levende, personlig tro. Bevægelsen opstod i slutningen af 1600-tallet i tysktalende områder. Mod slutningen af Frederik 4.sregeringsperiode kom bevægelsen til Danmark-Norge, hvor den vandt størst udbredelse under Christian 6., der selv var blevet pietistisk opdraget. I dansk sammenhæng er pietismen i særlig grad forbundet med personer som Hans Egede, Erik Pontoppidan og Hans Adolph Brorson. Lægmand, (1. led af lat. laicus ’uindviet’, af gr. leos, laos ’folk’), person, der ikke er viet til et kirkeligt embede og ikke er medlem af en religiøs orden; i videre forstand en person, der ikke er fagmand. Brødremenighedens mission: Mission spillede en helt afgørende rolle for kirkens liv, og gør det stadig den dag i dag. I 1910 vurderedes det, at i Europa og USA var en ud af 60 voksne medlemmer af Brødrekirken missionærer. Brødremenighedens Danske Mission (BDM) er stadig aktiv i ind-og udland. BDM har i dag missionsprojekter i Tanzania, D.R. Congo og Albanien, hvor hovedformålet er at forkynde evangeliet og den kristne tro samt medvirke til, at fattige menneskers tilværelse bliver bedre. Til højre i maleriet ses Grev Zinzendorff, som stiftede, Brødremenigheden. Han var Brødremenighedens organisator, chefideolog og leder fra 1722 og næsten frem til sin død i 1760. Herrnhut-stjernen I Christiansfeld bruger man en speciel adventsstjerne af papir med 25 spidser. Den er fremstillet i Herrnhut og bruges ofte i Tyskland. I første omgang minder den om Betlehemsstjernen, som ledte de vise mænd fra Østerland til Jesus-barnet. Men når stjernen også kaldes ”morgenstjernen”, så er det fordi den skal minde om den ”rigtige” morgenstjerne, planeten Venus. På nogenlunde samme tid som Jesu fødsel skete en såkaldt tredobbelt konjunktion af morgenstjernen Venus, kongestjernen Jupiter og Regulus-stjernen fra Løvens stjernebillede Disse tre stjerner har tilsammen set ud som én mægtig stjerne, som Herrnhut-stjernen skal forestille. Ligesom morgenstjernen skal Jesus komme fra øst, når han ved verdens ende kommer tilbage til jorden for anden gang for at dømme de onde og frelse de troende. Af samme grund vender alle gravene på Gudsageren mod øst - mod den strålende morgenstjerne - i forventning om opstandelsen. Kilde: Christiansfeld- Hjerternes by 7.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL Forklar sammenhængen mellem vækkelses ”bølgen” og Oplysningstiden indtog. Diskuter årsagen til, at De Stærke Jyder ønskede en mere pietistisk tilgang til kristendommen, fremfor en kristendom præget af Oplysningstanken. Findes der eksempler på vækkelsesbevægelser i nyere tid? I så fald hvilke? Diskuter sandsynligheden for at der vil opstå en ny vækkelse i Danmark- oprids argumenter for og imod. Honningkagebyen Mungo Park Kolding 14 8.0 SØREN KIERKEGAARD Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) er en dansk teolog, filosof og forfatter. Han er født i København som den yngste af en søskendeflok på syv. Kierkegaards mor, Ane Sørensdatter Lund (1768-1834), ved man ikke meget om, andet end hun var tjenestepige. Faren, Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838), voksede op på den jyske hede i et hjem præget af den herrnhutiske kristendom. Han tog siden til København, hvor han som hosekræmmer lærte sig at spinde guld på sine uldvarer. Senere grundlagde han den formue, der blev den materielle forudsætning for hans yngste søns litterære virksomhed ved at etablerede sig som storkøbmand og boligspekulant. I 1830 blev Kierkegaard student fra Borgerdydskolen, og herefter begyndte han at læse teologi, men brugte en stor del af studietiden på især filosofi og romantisk litteratur. Han forlovede sig med den ni år yngre Regine Olsen, men forlovelsen blev brudt året efter. Og det fik indgribende betydning for Kierkegaards forfatterskab, som han i februar 1843 indledte med Enten-Eller. Søren Kierkegaard (1813-1855) Kierkegaard og troen Til den traditionelle Kierkegaard-fremstilling hører et indledende afsnit om den strenge, ja „umenneskelige“ kristne opdragelse, Kierkegaard i sin barndom skulle have fået af sin far. Den talte Kierkegaard meget om i sine senere år, og man har også kunnet støtte sig på Hans Brøchner, der skriver, at faderens religiøse retning var ”den gamle pietisme“. Det er dog et stort spørgsmål, om den gamle Kierkegaards kristne sindelag kan kaldes pietistisk. Han var aktivt medlem af den Herrnhutiske Brødremenighed, der dog i modsætning til den egentlige pietisme hører under kategorien „glad kristendom“. Faderen læste i øvrigt med forkærlighed optimistisk oplysningsfilosofi; men frem for alt er det en kendsgerning, at han som sin yndlingsprædikant og sjælesørger valgte J.P. Mynster, kapellan ved Frue Kirke, hvem han også betroede sine børns, ikke mindst Sørens kristne opdragelse. Filosofisk og teologisk er Kierkegaard en moderne klassiker. Han har især haft afgørende betydning for de forskellige former for eksistenstænkning, der slog igennem i Tyskland i 1920’erne og i Frankrig i slutningen af 1940’erne. Og Kierkegaards tænkning er nået vidt omkring i verden, hvilket afspejles i de mange oversættelser af hans forfatterskab til alverdens sprog, blandt andet tysk, fransk, engelsk, spansk, russisk, polsk, japansk og kinesisk. Også i dag er der stor interesse for Kierkegaards forfatterskab, særligt er man optaget af hans litterære og tematiske mangfoldighed i forfatterskabet. Interessen blomstrer særligt i 2013, som er udråbt til internationalt Kierkegaard-år pga. filosoffens 200 års fødselsdag d. 5. maj 2013. Jean-Paul Sartre (1905-1980), fransk filosof og forfatter Sartres værker omhandler den ateistiske eksistentialisme, der regnes som et modstykke til Kierkegaards eksistenstanke, hvori Gud er central. Sartres påstand er, at mennesket realiserer sig selv gennem sine handlinger. I Sartres univers eksisterer der ingen gud, og mennesket er derfor overladt til sig selv og er dømt til frihed og angst. I 1943 udkom Sartres gennemslagsværk L’Être et le Néant (Væren og intet), som analyserer menneskets forhold til omverdenen. Sartres filosofi blev et modefænomen, der påvirkede litteratur, teater og film og kom til udtryk i en særlig livsstil blandt yngre intellektuelle – eksistentialisterne, der frekventerede Paris’ caféer og jazzklubber. Honningkagebyen Mungo Park Kolding Seks stadier Gennem sit forfatterskab beskriver Kierkegaard menneskets seks eksistens-stadier: Spidsborgeren: Denne person forholder sig ikke til sig eget selv, da personen endnu ikke har set sig selv og derfor lever i ligegyldig konformitet og vane. Æstetikeren: Denne person forholder sig til sit eget selv, men ønsker at flygte fra sin egen eksistens. Ironikeren: Når æstetikeren forsøger at acceptere sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig med ironi. Etikeren: Det ærlige og ansvarlige stadie, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst. 15 8.1 VÆRK: FORFØRERENS DAGBOG I København stiger den ukendte og skønneste pige ud af sin karet. Hvem hun er, er ikke vigtigt. Tværtimod. For vores dagbogsskriver, Johannes, har ingen hast; ”Ingen Utålmodighed, ingen Griskhed, alt vil nydes i langsomme drag; hun er udset, hun skal vel blive indhentet”. Her begynder Johannes sin erotiske dresseren af denne ubekendte, som han aldrig tvivler på vil indfanges af hans fantastiske evner ud i forførelsens kunst. Gennem Johannes´ nøje dagbogsoptegnelser og breve følger vi hans kyniske fremfærd mod den ubekendte, der viser sig at hedde Cordelia. Spekulerende og udspekulerende fanger forføreren Johannes den unge Cordelia i sit farligt lidenskabelige spind. Og hun kan umuligt slippe fri, for hun sidder fast i erobrerens spind og sind. Vi deler den virtuose forførers tanker og tvivl, mens erobringsprocessen langsomt bliver livsfarlig for Cordelia. Humor: Mellemstadie inden det religiøse stadie. Det religiøse stadie: Dette stadie er delt i Religiøsitet A og Religiøsitet B. Religiøsitet A kræver ikke noget personligt engagement, da personen trofast går i kirke, men mere af rutine end egentlig eget valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet uacceptabel, da man ikke selv tager stilling, men lader sig styre af religionen som institution. Religiøsitet B er det ultimative stadie, idet det er den lidenskabelige og åndeligt krævende tro, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb. 8.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad er eksistentialisme? Hvordan kommer eksistentialisme til udtryk i værket FORFØRERENS DAGBOG? I Kierkegaards eksistentialisme findes gud, men der er ingen gud i Sartres eksistentialisme – hvilken betydning har det? Diskutér, hvilken rolle ’valget’ spiller i eksistentialisme. Hvorfor tror I, at Kierkegaard har valgt at skrive Forførerens dagbog som en dagbog? Diskutér, hvad dagbogen som genre betyder for historiens troværdighed. Prøv at omskrive en af scenerne i forestillingen FORFØRERNES DAGBOG til en tredjepersonsfortæller – hvad betyder det for historien? Skriver I selv dagbog? Hvordan kommer eksistentialismen til udtryk i forestillingen HONNINGKAGEBYEN? Honningkagebyen Mungo Park Kolding 16 9.0 TEKSTANALYSE: HONNINGKAGEBYEN Læs Lindas monolog og besvar nedenstående arbejdsspørgsmål. Linda Jeg kan stadig se dig for mig ligeså tydeligt når jeg står her komme gående op gennem haven hen mod gyngen i træet Måske ser du mig og vender dig og vinker Måske ser du mig ikke og fortsætter opslugt af noget noget du har fået øje på Jeg elskede det at se på dig på den måde så opslugt i en anden verden tiden kunne gå helt i stå Jeg elskede jo det og alligevel set i bakspejlet grinede jeg sjældent Jeg var så bekymret altid uværdig Vi havde jo købt huset Vi havde besluttet at bo her i byen For at være tæt på fællesskabet hinanden Gud Tæt på Gud Ja Leve tæt på Gud 9.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL Linda taler om det perfekte liv. Hvad mener hun? Diskuter, hvad et perfekt liv er. Diskuter, hvad Linda mener med, at livet ikke er meningsfyldt? Hvad er et meningsfyldt liv? Diskuter, hvad Linda frygter. Diskuter, hvad Linda mener med, at hun er uværdig. Med Gud i en større sammenhæng I en menighed Det var sådan vi ville have det Det var sådan jeg ønskede det Ligesom jeg havde ønsket et barn Alt skulle være så perfekt Og jeg sagde til mig selv det er en gave Hun er en gave Hun ser ned og lægger en hånd på sin mave. Hvis du var en gave ville det hele jo give mening Kort pause. Ser du mig nu Jeg længtes sådan efter det Du skulle se men frygtede samtidig hvad du så Kort pause. Det er ikke sådan Livet Rent perfekt meningsfyldt Honningkagebyen Mungo Park Kolding 17 10 LINKS Radioudsendelse på DR P1 om Struensee: www.dr.dk/P1/Radioklassikeren/Udsendelser/2008/10/struensee.htm Christiansfeld Centret: www.christiansfeldcentret.dk Nicolai Abildgaard: ”Den sårede Filoktet”: www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/vaerker/vis/den-saarede-filoktet-1775/ http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Den_s%C3%A5rede_Filoktet.jpg Nicolai Abildgaard: ” Lykkens Tempel”: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Lykkens_tempel.jpg Nicolai Abildgaard: www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/kunstnere/vis/na-abildgaard-1743-1809/ Grev Zinzendorff: www.udfordringen.dk/art.php?ID=12800 Brødremenighedens Danske Mission: www.bdm-dk.dk Brødremenigheden: www.brødremenigheden.dk Mungo Park Kolding: www.mungoparkkolding.dk 11 KILDER OG BAGGRUND Amdisen, Asser: Til nytte og fornøjelse – Johann Friedrich Struensee 1737-1772, Lindhardt og Ringhof (2012) Bregnsbo, Michael: Caroline Mathilde. Magt og skæbne, Aschehoug (2007) Kierkegaard, Søren: Forførerens Dagbog, Aschehoug, (1997 (1843)) Kierkegaard, Søren: www.litteratursiden.dk Nissen, Henri: Christiansfeld- Hjerternes By, Udfordringen (2008) Oplysningstiden: www.danmarkshistorien.dk Honningkagebyen – undervisningsmateriale© Mungo Park Kolding, 2013 Tekst og redaktion: Julie Schlytter, Anne Splittorff Layout: Jon Kort Thyssen, Anders Pontoppidan: Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, bind 1-2, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1984 Mungo Park Kolding Vækkelsesbevægelser: www.kristendom.dk Fredericiagade 1 DK-6000 KOLDING mungoparkkolding.dk Zentropa (Instruktør Nikolaj Arcel): En Kongelig Affære (2012) Tlf: 7558 5555 (alle hverdage 10-15) [email protected]
