Du skal bruge

Juli 2014
NYHEDSBREV
Dette Nyhedsbrev indeholder:
1. Referat af Studiedagene i pinsen 2014
2. Formandsberetning
3. Nyt fra bestyrelsen
Studiedage Pinse 2014
tirsdag 10. juni til onsdag 11. juni.
REFERAT
Musik for sjælen
var overskriften for årets stormøde i FMT, som atter blev afholdt i Løgumkloster. I kontinental
forsommervarme og pinsesus i de store løvtræer tjekkede i nærheden af 36 deltagere ind på
Refugiet og fandt sig tilrette i deres respektive celler. Så lød den forjættende frokostgonggong og
åbenlys gensynsglæde på kryds og tværs af bordene og ved buffet´en lovede godt for stemningen i
det kommende døgn.
Lars-Ole Bonde var mødets første foredragsholder, og blev budt velkommen af Jytte Lundbak.
Han er professor i musikterapi på Aalborg Universitet og musikterapi var foredragets emne. Det
viser sig, at AU er blevet et globalt tyngdepunkt for dette spændende felt, så LOB kunne virkelig
tale med vægt om både egne og internationale kollegers forskningsresultater og publikationer. AU
tilbyder et fuldt 5-årigt kandidatforløb i faget. Musikterapi grænser naturligt op til andre områder
som musikmedicin og musikpsykologi, LOB fik musikterapi afgrænset som ”brugen af musik til at
give mennesker nye handlemuligheder.” Og ved ”brugen af musik” mener LOB her både udøvelse
og lytning. Musikken åbner for et mangespektret meningsunivers, musikoplevelse har mange
(individafhængige) lag. Musikken kan anslå i alt 8 forskellige stemninger i et såkaldt
”stemningshjul”, og blot ét stykke musik kan nå at komme hele hjulet rundt, hvad vi fik eksempler
på med bl.a. en Bach-fuga. Her var det dog Stokowskis mere smægtende orkesterversion der var
mest virksom….
Musik kan puste stemninger op, både negativt og positivt, hvad videoklip af Hitlerjugend-sangen
”Tomorrow belongs to me” fra ”Cabaret” henholdsvis sigøjnersangerinden Ida Kehrova gav
levende eksempler på. Vi så også videoklip fra musikterapiforløb med aktivt udøvende
udviklingshæmmede børn og en cancerpatient i terminalfasen. Her demonstreredes musikterapiens
tre metoder: Improvisation, sangskrivning og lytning. Der er evidens for positiv virkning overfor en
række lidelser, såsom skizofreni, depression, søvnproblemer osv. LOB´s eget forskningsområde er
på det somatiske område (bl.a.cancerpatienter). Kandidater i musikterapi er ansat i et bredt område
af felter. LOB´s foredrag var højst interessant., men vanskeliggjordes i perioder af powerpointbilleder med for stor informationstæthed og for lille skrift, åbenbart taget direkte fra bogopslag.
(Siden har vi alle fået tilsendt hele LOB´s powerpoint-serie – til hjemmestudier…)
Nu havde vi ti minutter til at gøre os parat til busafgangen mod Christiansfeld. Undervejs fortalte
Marianne Christiansen frit og informativt om Brødremenigheden og dens mange karakteristika, og
buschaufføren var bag rattet behjælpelig med sin håndholdte smartphone at slå fast, at det var under
Christian d. 7, at Herrnhuterne kom til Christiansfeld – bussen forblev dog lykkeligvis på
landevejen, kantet af de dejlige sønderjyske levende hegn med blomstrende hyld, hvidtjørn og
hunderoser.
Ankommet til Christiansfeld blev vi sat af ved byens centrale
gadekryds, to af hvis hjørner er optaget af
honningkageforretninger, det tredje af hotellet, hvor vi senere
skulle indtage middagen. Lufttemperaturen var nu sidst i
tyverne og givetvis mere i solskinnet, alt imedens vi fik den
medbragte kaffe ud på fortovsbordene. Så blev
honningkagehjerterne båret ud fra forretningen i triumf, og
man skulle da godt nok skynde sig at sætte herlighederne til
livs inden overtrækschokoladen smeltede. Flere af os stod
snart med dejlig chokolade omkring munden og på samtlige ti
fingre. En såre sanselig oplevelse midt i al det sjælelige.
Brødremenighedens lille kirkesal ligger som et sydvendt
appendiks til den store kirkesal, og med direkte adgang hertil
gennem en to-fløjet glasdør med hvide gardiner. Her skulle næste
foredrag finde sted.
Erik A. Nielsen, professor emeritus, dr. phil., blev budt velkommen af Ian Heilmann. I den næste
halvanden time glemte vi alle tid og sted under hans foredrag om Brorson og pietismen, et
tryllebindende ekstrakt af bind 3. i hans storværk om Kristendommens retorik. Det er en rejse ind i
en begrebsverden og tankeunivers, som er helt mærkværdig og af og til ligefrem lidt anstødelig for
en nutidig tankegang. Pietismen er den første isme i den vestlige kultur, og som sådan har den en
metode. Pietismens metode er den kristne meditation, en praksis som har levet siden
kristendommens fødsel og som for Brorson og pietisterne i 1700-tallet har været så naturlig som at
trække vejret. Meditation er en særlig skærpet form for opmærksomhed omkring et emne, og for
pietisterne er ”adspredelse” således noget af det værste. Pietisterne har for udeforstående været som
sorte, lukkede løg, men har indeni haft en rig, blomstrende kerne – ”som liljens hjerte”. Pietisterne
ytrer sig musikalsk og Brorson havde en udsøgt smag for musik, melodik og sang. Oldkirkens
rygende alter erstattes af salmesangen, kirkesangen er den ny røgelse, lugtesansen viger for
høresansen, som forbinder os direkte med ordet.
Den maskulint strenge ortodoksi med Kingo bliver drejet til det mere kvindelige, Højsangen bliver
den kanoniske tekst, pagtens ark bliver erstattet af jomfru Marias livmoder med det lille Jesusbarn
inden i, og erotikken får sin plads i det udbredte billede af den troende og Jesus som brud henh.
brudgom, og krybben bliver forvandlet til brudeseng. Udvalgte Brorson-salmer blev omtalt og
lukket op i det nye lys, såsom meditationssalmen ”Mit hjerte altid vanker”. Til sidst ”Den stor hvide
flok”, som er en ekstatisk tekst, knyttet til mere livfulde melodier end Allehelgenssøndagens træge
Nebelong-traver. Så skulle vi synge, og EAN ordinerede blandt de ca. 40 brugbare melodier
Sperontes´ friske dansemelodi. Forsmædeligt for os tilstedeværende organister var det, at vi ikke
kendte den tilstrækkelig godt, således at altmuligmand Nielsen selv måtte sætte sig til klaveret og
lede os igennem den ret så komplicerede melodiføring.
En ekstra uforglemmelig dimension til foredraget opstod ved, at vi under EAN´s musikalske
veltalenhed svagt kunne høre sprøde cembalotoner fra Lars Ulrik Mortensen, som i den store
kirkesal inde ved siden af sad og forberedte sig til aftenens koncert. Som englekoret fra himlen.
Efter en spørgerunde omkring honning,
meditation, mere erotik o.a. var der
byvandring. De fleste slentrede de par
hundrede meter over til Gudsageren,
Brødremenighedens særegne og
smukke kirkegård. Skyggefulde
lindetræer krydrede i deres allerede
begyndende blomstring den lune
aftenluft sødt og ekstatisk. Og
appetitten meldte sig helt naturligt
forud for middagen på hotellet. Her
kom vi til bords i historiske rammer,
og der vankede culottesteg med nye
kartofler, sauterede svampe og
perleløg, grønne bønner og brun sauce.
Herefter chokolademousse. Alle var
svært tilpas, dagen var jo langt fra slut – og koncerten med Sonningpris-modtager Lars Ulrik
Mortensen vinkede forude.
I den store og lyse, kvindeligt favnende kirkesal med sandstrøede gulvbrædder, med levende lys i
samtlige lysekroner og stager og med aftensolskin ind gennem vestvinduerne gav LUM ved sit 250
cm lange to-manuals cembalo os alle en komplet uforglemmelig oplevelse. Programmet bestod af
baroksatser af bl.a. Byrd, Froberger og Buxtehude foruden uomgængelige J. S. Bach. LUM fortalte
mellem satserne om musikken på mest indlevede og oplysende måde, og når han satte sig til
tangenterne var han ét med sit instrument og tonerne. Musik for sjælen var det, men også for
kroppen, i perioder søgende meditativt og næsten romantisk, i perioder dansende eller mere stramt
polyfont. Lars Ulrik er en sand maestro til at folde al den musik ud, som er umulig blot at læse ud af
den tørre nodetekst, det er opførelsespraksis på verdensplan. Og selv om Mortensen bruger stadig
mere tid som dirigent og lige med CoCo har afsluttet med Mozarts Don Juan på Det Kongelige, er
hans teknik som cembalospiller fortsat forrygende. Det beviste han i den sjælfulde kirkesal ved at
slutte koncerten af med sin egen a-mol transskription af den store chaconne fra Bachs soloviolinpartita i d-mol. Mortensens fingre dansede i et solfyldt flimmer over ædeltræstangenterne og
lokkede mirakler ud af strengene, så man sad på det yderste af bænken i betagelse.
Der var stående ovationer bagefter, som brød ud allerede inden den dybe A-strengs sluttone var døet
helt hen i rummets generøse akustik.
Henførte og som svævende i en anden verden besteg man bussen for at returnere til Refugiet, mens
Deres udsendte og Henning Jacobsen fra Brødremenighedens Ældsteråd hjalp med at pakke
cembaloet ned og få det ud i den dertil indrettede varebil. LUM kørte med til Refugiet for at opleve
Jørgen I. Jensens foredrag næste dag, og vi havde alle en herlig afslutning på en ganske enestående
dag, bænkede i klosterets atriumhave i den lune nat og med tilstrækkelige forsyninger af rødvin, ost
og brød.
Så blev det dag igen, onsdag den 11. juni. Vor formand Jytte Lundbak var i nattens løb ulykkeligvis
rendt ind i et fælt migræneanfald, som desværre gjorde hende ukampdygtig resten af mødet. Lisbet
Rønnow Torp overtog i hast at læse ved morgensangen kl. 08.15, hvor forbløffende mange gav
fremmøde, og sang mellem kapitelsalens søjler af hjertet med på ”Du, som går ud fra den levende
Gud” og ”Hør himmelsus i tredje time”. Herefter morgenmad med stærk kaffe, juice og basiske
mejeriprodukter.
Kl. 09.30 var man klar til mødets tredje og sidste foredrag ved Jørgen I. Jensen om ”Sjælens
musik”, titlen på hans kultiske bog fra 1979 om musikalsk tænkning hos Augustin. Marianne
Christiansen bød veloplagt Jensen velkommen med bl.a. at konstatere, at Jensen i sig selv er et
omvandrende forum for musik og teologi. Cand. theol. Jørgen I. Jensen er som Erik A. Nielsen en
slags polyhistor, han har gennem hele sit liv beskæftiget sig med musik, fra oldtiden til Per
Nørgaard og har anskuet teologi fra denne vinkel. JIJ leverede et krævende og særdeles åndfuldt
foredrag, med en opbygning og forløb, der i sig selv afspejlede det lettere uhåndgribelige i at skulle
nærme sig begrebet tid.
Vi var startet med at synge DDS 44 ”Urolige hjerte”, på Knud
Høgenhavens udfordrende og noget syrede melodi fra 1983 – en
Grundtvigs parafrase over Augustins dictum ”Vort hjerte er
uroligt, indtil det finder hvile i dig”. JIJ´s kredsede om
spørgsmålet: hvordan kan vi overhovedet opfatte polyfon musik,
som er blomsten af vestlig musik? Hans tese er, at Augustins
tanker faktisk danner forudsætning for dette, skønt nedskrevet
mange århundreder inden fremkomsten af flerstemmighed. Vi
kan kun opfatte polyfoni, når vi udover den lineært
fremskridende tid formår at stoppe op i både erindring og
forventning. Tiden både går og kommer. Vores udfordrede
hoveder fik salige pauser gennem pragtfulde musikeksempler
som den store Credo-sats fra Ockegems Missa Mi-Mi og anden senmiddelalderlig vokalpolyfoni.
Det var vist 1200-tals komponisten Perotin der sagde, at det at synge er det, der ikke kan forklares
med ord, ligesom heller ikke Gud (eller tiden (IH)) kan forklares… Og ellers jonglerede Jensen
fuldstændigt ubesværet og suverænt frem og tilbage i tankesæt fra Platon, Keppler, over Kant til
Søren Ulrik Thomsen. Man prøvede at hænge på efter bedste evne, og opnåede som et minimum at
blive forvirret på et højere og mere åndrigt plan. Undertegnede hæftede sig ikke mindst ved citatet
af Clemens af Alexandria: ”Troen er sjælens øre”. Den lader vi stå et øjeblik.
Sidste punkt på mødeprogrammet var den årlige generalforsamling i FMT. Den fik vi trods
formandens fravær kantet os igennem på lovlig vis med Jane Laut som dirigent, og som kunne
konstatere, generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og at dagsordenen var i orden.
Formandens beretning blev oplæst af IH og godkendt uden anmærkninger (kan ses andetsteds), og
ligeledes med regnskabet, som fremlagt af Eva Jerg. På valg var Marianne Christiansen, Jytte
Lundbak og Sven Rune Havsteen, som alle blev genvalgt med akklamation. Konstituering vil følge
senere.
Under punktet eventuelt udspandt sig en livlig snak, som først og fremmest støttede bestyrelsens
arbejde og den linje som bliver lagt både med indhold og form for vores årsmøder. Nogle mener, at
dagene lige efter pinse er problematiske, idet flere stifter lægger stiftskonventer på samme tid. Man
kunne overveje at skifte til dagene umiddelbart efter Trinitatis søndag. Det er som om, at
deltagerantallet til årsmøderne er vigende, kunne man prøve at aktivere emeriti og
yngre/unge/studerende?
Bestyrelsen skal holde møde i sommerens løb, ikke mindst i lyset af den nye struktur, hvor TPC er
gået under til fordel for FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter) under ledelse af den
nyligt udnævnte rektor Hans Vium Mikkelsen. Her igennem vil rammerne for FMT´s virke være
ændret, og meget vil kunne ske efter dette. Herom senere i et kommende nyhedsbrev.
Årsmødet sluttede med frokost i spisesalen, med de gode salater og smålune retter, sild, ost og
cheesecake og meget mere. Herefter skiltes vi etapevist, medens den operative del af bestyrelsen
rustede sig til efterfølgende møde med den nye rektor for FUV.
Ian Heilmann
Generalforsamling den 11. juni 2014. Formandens beretning
Bestyrelsen:
Bestyrelsen består pt. af fem valgte medlemmer:
Marianne Christiansen, Eva Jerg, Ian Heilmann, Sven Rune Havsteen, Jytte Lundbak
Desuden skal der udpeges en repræsentant for FUV som afløser for Eberhard Harbsmeier.
(3 er på valg i år: Marianne Christiansen, Sven Rune Havsteen, Jytte Lundbak).
Der har været bestyrelsesmøder 27. august 2013 og 21. januar 2014.
Øvrig kommunikation er foregået via mail og telefon.
Bestyrelsen har udsendt de sædvanlige Nyhedsbreve.
Bestyrelsens hovedopgave er at planlægge de årlige studiedage: 3.-4. Pinsedag.
Forum Musik Teologi har fortsat sin lille hjemmeside, som en under-underside på FUV’s
hovedside. Eva Jerg er webmaster af navn – men i praksis fodres hjemmesiden fra FUV’s
sekretariat.
Tidligere rektor ved TPC gik på pension pr. 1. januar 2014. Bestyrelsen var repræsenteret ved en
afskedsreception og overrakte en boggave fra FMT. Eberhard blev desuden udnævnt til
æresmedlem af foreningen, så han i al evighed kan være stemmeberettiget medlem fritaget for
kontingentbyrden. Også her skal lyde en stor og varm tak til Eberhard for hans indsats for FMT. Vi
har i mange år nydt godt af din sprudlende entusiasme.
Det tidligere TPC er nu en del af FUV, og FUV ledes af Hans Vium Mikkelsen. Bestyrelsen har
møde med Hans V.M. i eftermiddag, og vi håber den gode relation til institutionen kan videreføres
indenfor den nye struktur.
Foreningen:
Antallet af medlemmer ligger forholdsvist stabilt på omkring de 100 medlemmer. Det er vi glade
for. Det er vigtigt for foreningen og for sagen, at der er mange medlemmer. En stor medlemsskare
øger mulighederne for gode arrangementer, - ligesom vi har lettere ved at gøre os gældende i
relevante sammenhænge.
Kirkemusikalsk Studiecenter.
FMT har to pladser i bestyrelsen – én til formanden og én til et af bestyrelsen valgt medlem. Søren
Chr. Vestergaard, organist ved Trinitatis Kirke i Kbh. har siden juni 2013 siddet som valgt medlem.
KMS afholder to årlige bestyrelsesmøder, (20. august 2013, 3. december 2013 og 3. juni 2014).
KMS skal i samarbejde med Forum Musik Teologi (FMT) og andre relevante samarbejdsparter
iværksætte initiativer, der fremmer fagområderne musik og teologi, såvel på det videnskabelige
område som på det praksis-orienterede område med udgangspunkt i gudstjenestens liturgi og
kirkemusik. KMS arbejder med at indkøbe relevant litteratur til biblioteket, og alle er velkomne til
at komme med forslag til relevante indkøb.
Jytte Lundbak
Nyt fra bestyrelsen pr. 1. juli 2014
Den nye bestyrelse har konstitueret sig med formand Jytte Lundbak, næstformand Eva Jerg og
sekretær/kasserer Ian Heilmann. Vi afventer, at FUV udpeger en repræsentant til bestyrelsen.
FMT har i en årrække haft et tæt samarbejde med TPC. Strukturændringer har medført, at TPC nu
er en del af FUV, og bestyrelsen har haft møde med rektor for FUV, Hans Vium Mikkelsen. HVM
er positiv overfor et fortsat samarbejde, dog på ændrede betingelser. Resultatet bliver en mere
begrænset økonomi, og at administrationen bliver lagt hos os. FMT ser frem til samarbejdet, og
bestyrelsen overvejer lige nu, hvordan vi tilpasser os de ændrede forhold. Vi vil formentlig gå
tilbage til en-dagsarrangementer, og i forlængelse af den beslutning overvejer vi at komme mere
rundt i landet. FUV har tilbudt at stille lokaler til rådighed i både København og Aarhus. Idéen om
at lægge vore arrangementer i forbindelse med større begivenheder kan komme på tale.
Bestyrelsen arbejder hen over sommeren på at planlægge næste års studiedag og vender tilbage med
konkrete planer i løbet af efteråret.
Med ønsket om en god sommer til alle
Jytte Lundbak