Forældrebrev 2 september 2014.pdf

Transcription

Forældrebrev 2 september 2014.pdf
Juni 2012
Årgang 41 nr. 3
ISSN 0905-1635
BONAVISTAs stabelafløbning, lørdag den 26. maj i Marstal - sikke et fremmøde! Foto: Eric Erichsen
REDAKTIONEN:
Redaktør: Grafiker: Jollestof: Annoncer
Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk,
Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Heldagergårdsvej 19, 5700 Svendborg,
Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk, Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Brunsgårdvej 1, Nørlem, 7620 Lemvig, Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup, Bestyrelsesmedlem: Carsten Hvid, Brøndevej 33, Orø, 4300 Holbæk, Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive
1. suppleant:
Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S, 2. suppleant:
Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge, Revisor:
Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov
Revisor. supp.:
Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk
TS-LOKALFOLK:
Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Østjylland:
Vacant
Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev Ribe og Vadehavet: Jørn ”Jønne” Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe Østfyn: Vacant
Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 2275 5135
[email protected]
2033 9162
[email protected]
5945 1015 / 2589 1080 [email protected]
2728 7632,
2842 5626, 2148 7159
2484 2646, 2042 9058, 2279 5833, 2944 5013
5183 8751, 3045 5702, 4156 9013
4045 4839
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
9813 2957 [email protected]
8634 4881 / 6129 4881 [email protected]
9759 7300 / 5118 4354 [email protected]
7458 4124 / 2143 4214 [email protected]
2140 0374 [email protected]
6440 1877 [email protected]
4181 2343 [email protected]
4970 8509 [email protected]
5885 5446 / 6092 1504 [email protected]
4717 9341 / 2449 0779 [email protected]
5665 0636 / 3022 1298 [email protected]
3254 3853 [email protected]
4085 6017 [email protected]
2823 4018 [email protected]
5174 0109, [email protected]
2993 5695 [email protected]
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk
Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev, 2148 7159 2147 9023, [email protected]
[email protected]
REPRÆSENTANT I EMH
Nis-Edwin List-Petersen,
Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132
[email protected]
FORSIKRING 3379 6060
Dansk System Assurance
KONSULENTER:
Restaurering:
Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø
Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg
2
5599 9518
4043 4899
(hverdage 8 - 16)
Formanden har ordet
TS-sekretariatet
v/Lisbeth Møller Andersen
Postbox 146, 5700 Svendborg
Telefon: 7023 4049
e-mail: [email protected]
Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlems­
annoncer (vises i bladet kun som en henvisning
til hjemmesiden) og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webredaktør: Merete Ettrup
(se bestyrelsen side 2)
Medlemskontingent for 2012, kr. 350, Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, Alle interesserede kan blive medlem. Benyt
indmeldelsesformularen på hjemmesiden. For­
uden medlemskontingentet betales kontingent for
fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:
• Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, • Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, • Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, • Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRTkr. 900, • Fartøjer over 50 BRT
kr. 1200, -
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Deadline til blad 4 er 20. september 2012
Flot, meget flot, men hvad nu?
TS pinsestævne i Marstal var en fantastisk oplevelse for mange tusinde mennesker, og for mange TS’ere en vigtig begivenhed på deres tidslinje. Sikke et syn at se en skonnert som BONAVISTA glide i vandet. Jeg får kuldegysninger og det helt store
smil frem. Jeg har hørt tal som 5000 tilskuere? Det er da formidlingskultur, der er til at forstå (håber at vores kulturminister har
set med!) Godt at Ærø står godt fast ellers havde den fået slagside af vægten af alle de folk. Personligt er jeg så fyldt af næsegrus
beundring over hvorledes at Ebbes folk, Marstal og Ærø virkelig
har forstået at udnytte denne chance for at gøre opmærksom deres dejlige ø.
Godt Gået! Og så har I givet alle os TS’ere en helt unik oplevelse og nogle dejlige rammer, hvor vi kunne holde vores årlige
TS stævne.
En stor tak til Ebbes Værft, Marstal Søfartsmuseum, til Marstal
og Ærø. I har ikke fortjent andet end god omtale fra os alle.
Nu flyder BONAVISTA og hvor er den flot! Sikke smukke linier. Der mangler bare det sidste! Og hvor har jeg måtte besvare spørgsmålet om, hvad skal den bruges til, mange gange? Jeg
ved det stadig ikke og jeg tvivler på at Nationalmuseet ved det.
Og gad vide hvad den egentlig har kostet. Nogle siger 5 millioner og andre siger 25 millioner. VAR DER NOGEN SOM SAGDE 25.000.000 kr. ??
Som gammel ræv i flokken kan jeg undre mig over at Statens
eget skib kan koste så meget, og at vi som private skibsejere må
arbejde med ikke eksisterende budgetter. Er statens skibe i en anden klasse end vores private? Det kan nok være at politikerne
kunne få mere skibsbevaring hos os private end hos Nationalmuseet.
Ja tankerne er mange og spørgsmålene endnu flere?
Jeg takker hermed den gamle formand for flot arbejde og vil
sætte en støt kurs.
”Bide vind godt fuld.” ud i fremtiden.
God medbør
Lauge Damstrup, meget ny formand i TS
3
Beretning
Af Poul-Erik Clausen, Formand, TS
I sidste års beretning satte bestyrelsen som fokusområde på det
forgangne år, opfølgning af det igangsatte politiske arbejde,
bl.a. ved at vi gerne ville arbejde på tværs, og hente personer
ind i dette arbejde uden for bestyrelsen.
Endvidere ved fastholdelse af fokus på vore daglige udadvendte aktiviteter omkring vor forening og TS stander.
og de forhindringer medlemmerne føler der er udfordringen på
at vedligeholde vor TS flåde.
Med de fremmøder der er på vore medlemsmøder, mærker vi
tydeligt vigtigheden af mødernes afholdelse. Det er her at medlemmerne fornemmer, at der er mange praktiske ting og gøremål, man kan mødes og udveksle erfaringer om.
Efterårsmødet i vest blev afholdt i Lemvig.
Alexander Feirup havde sammen med Lemvig Træskibslaug
lavet et program for os, omkring sikkerhed til søs.
Her fortalte Fiskeriskolen om, hvorledes der undervises i sikkerhed til søs, hvorledes redningsøvelser udføres, og vi sluttede
af med at der blev udløst et par redningsflåder.
Flere af de fremmødte iklædte sig overlevelsesdragterne og
De udadvendte sammenhænge
Medlemsmøderne
Personligt vil jeg nødigt undvære medlemsmøderne, for det er
her at der dels er tid til de mange snakke med medlemmerne, og
snakken kommer i gang om vor forening, og foreningens virke,
Dirigent Steen Lykkebo åbner årest generalforsamling. Foto: Andrea Gotved
4
40 års jubilæum
Lokalfolkene blev sendt hjem med informationer om, at vort 40
års jubilæum den 25 marts skulle afholdes og markeres lokalt,
og at de kunne få yderligere informationer fra kommunikationsudvalget.
prøvede kræfter med at komme op i redningsflåden.
Det hele afholdtes i Lemvigs Træskibslaugs nye lokaler på
havnen, og, et stort tillykke herfra, til de ildsjæle der her har opnået at få tag over eget hus.
Vort forårsmøde i øst afholdtes i Gilleleje
Ingelise Brandt havde sammen med Vilhelms Skibslaug, lagt
sig i arbejdstøjet for at vi her skulle nyde dels Gilleleje havn,
omgivelserne og museet.
Med start ved å udløbet hvor Vilhelm ligger, fik vi en dejlig
rundvisning en smuk solskinsdag, en øl i marinestuen, hvorefter
vort medlemsmøde kom i gang.
Vi kom vidt omkring med drøftelse af momsfritagelsen på foreningsskibe, rig og tovværk, søsikkerhed og fik motioneret en
tur til museet, hvorfra vi fik mange indtryk, om livet i og omkring Gilleleje.
Alle ved hvad zinkanoder er, men deres historie, og deres betydning i forbindelse med spændingsrækken i vore skibe fik
skibsingeniør Arne Borghegn os fortalt alt om.
Et yderst spændende indlæg fra en virkelig ekspert
I TS bladet er begge møderne fyldestgørende refereret.
Vore medlemsmøder er vigtige, og til de mennesker der har
været involveret i disses afvikling skal der lyde en stor tak fra
bestyrelsens side.
Bestyrelsen vil også fremover have fokus på gennemførelse
af medlemsmøder, hvor aktuelle emner for TS’s medlemmer vil
være i fokus.
Kommunikations- og strategi
Som noget af det første vi gjorde i bestyrelsen i det forgangne år, var at nedsætte et kommunikations- og strategiudvalg, og
til kolofonmødet havde vi forberedt et indlæg omkring dette arbejde og som vi gerne ville have tilbagemeldinger på, hvilket vi
også fik.
Pinsestævne 2014 i Flensborg
Vi har i bestyrelsen valgt en åben informationspolitik, og ønskede grundet sidste års megen negative sprogbrug, at få en åben
og bred saglig debat i forummet igen.
Efter denne brede tilkendegivelse om for og imod Flensborg,
blev der tilkendegivet med et meget stort flertal, at TS-Pinsestævnet skal afholdes i Flensborg. På bordene er der et forslag
om nej til Flensborg, som vi skal stemme om.
Fartøjsoptagelse
Udvalget for fartøjsoptagelse havde lagt op til debat om, hvad
kriteriet fremover skal være, for at skibe kan blive optaget i vor
forening.
I den forgangne periode var der flere der havde søgt optagelse,
og kommet med mange forskellige forklaringer, på at de var et
gammelt brugsfartøj.
Tilbagemeldingerne fra lokalfolkene er blevet taget til efterretning, og bestyrelsen vil igangsætte en tilretning af optagelseskriteriet, med en evt. vedtægtsændring.
Kolofonmødet
Den 3. weekend i januar samledes lokalfolkene, udvalgsmedlemmer og andre TS repræsentanter i Ebeltoft.
Og som tidligere år, til et møde som bestyrelsen ser frem til,
for det er her, vi debatterer vor afsatte kurs, og i evt. givet fald
korrigerer kursen.
Skibsdage
I vort nyligt udkomne blad nr. 2. maj 2012 skriver Karsten
Heide i indledningen et citat fra nationalmuseets udgivelse om
søfolk, ”Et skib var en skole. Her lærte ung af gammel”
Og Karsten fortsætter, skibsdagenes overordnede mål, er at
udveksle erfaringer ud i godt sømandskab.
Fra denne talerstol skal der klart lyde, at det er ikke uden
grund, at der i vore love i formålsparagraffen, er nedfældet bestemmelser om sikkerhed til søs og godt sømandskab, og at vi
klart melder ud og signalerer, at TS er en forening hvor med-
Momsfritagelse.
Vi fik vendt momsfritagelsen, som nu er muligt for foreningsejede og drevne brugsfartøjer, debatteret fordele og ulemper. Og
også fik vendt, at overgår skibet til en forening, så skal der huskes, at herefter ophører det personlige ejerskab, og ved salg
fremover tilfalder pengene foreningen.
5
Fra bestyrelsen skal der lyde en tak til den samlede redaktion
på bladet, Andrea Gotved, Jesper Rossing, og Ulf Brammer.
Til Svend Bulow tak for dine mange fine tegninger af de nyoptagne skibe.
Forslag: Også tak for de mange gode indlæg til bladet, vi glæder os over de indlæg vi modtager og opfordrer medlemmerne
til fortsat at bidrage til et godt blad.
Uden en kasserer virker en forening ikke, og som aktiviteterne
øges i vor forening, så øges kasserens arbejde også.
Vi er en forening hvor der årligt tilgår nye skibe i vort register,
og der meldes også om skibe der flages ud.
Det samme kan vi sige om medlemstilgangen og alt dette betyder en hel del arbejde, der heldigvis i dag kan styres elektronisk. Det er vigtigt at vi har en person der har dette som sin store interesse,
At have styr på medlems- og fartøjsregisteret det kræver sin
mand, og når så regnskab og økonomi hører under samme hat,
så kræver det ikke 2 mænd, men en person der bevarer overblikket, det har vi i Egon.
lemmerne sætter godt sømandskab højt, og at vore skibe sejler
rundt med en høj grad af sikkerhed.
TS s bestyrelse har besluttet, at skibsdagene er en væsentlig
aktivitet i vor forening, og støtter op om skibs dagenes afholdelse.
Et væsentligt tema i skibsdagene er sikkerhed til søs, hvilket
vi i bestyrelsen klart bakker op om.
Derfor opfordrer vi til, at der i skibsdagene tages emnet ”sikkerhed til søs” op. Vi kan ikke bakke nok op om dette vigtige
emne.
Skibsdagene afvikles i år i sommerferien, således at så mange
af vore medlemmer og deres skibe kan deltage i dagene.
Med dagenes placering gives der mulighed for at få planlagt,
at skibsdagene bliver en del af sommerens feriesejlads.
Skibsdagene holdes i år i forbindelse med den nordiske kystkulturuge der holdes i Ebeltoft. I uge 28.
Udgangspunktet for næste års placering har hidtil været, at
skibsdage afholdes på skift rundt om i landet, som vor egen pinsestævne bliver og bestyrelsen vil tage spørgsmål op om, hvorvidt skibsdagene skal være en fast tradition på Fejø, eller om
det skal placeres forskellige steder i landet.
Hjemmesiden
I efteråret 2009 besluttede bestyrelsen at iværksatte et projekt
”ny hjemmeside”. Vi iværksatte det fordi, der siden slutningen
af 90’erne havde været 4 forskellige personer inde over og dermed 4 forskellige teknologiske platforme.
Webmasteren kommer fra bestyrelsen, og Egon meldte sig, og
med bestyrelsen som sparring opsattes en mission, hvor vision,
formål, strategi, m.v. blev opsat.
Den skal understøtte og lette de administrative rutiner for bestyrelsen og sekretariatet.
Den skal bringe relevante nyheder.
Den skal være et informativt og brugbart værktøj for medlemmerne.
Den skal skabe interesse for bevaring af resterne af den sejlende maritime kulturarv.
Den skal være forum for videndeling om alle forhold vedrørende bevaringsarbejdet.
I 2010 blev Lisbeth ansvarlig for den del der vedrører frihavnsoversigten, og Merete tager sig fra 2011 som web-redaktør af Nyhedssiden, Aktiviteter og Skibe til salg. Indtil der findes en anden løsning vil Egon fortsat være web-redaktør, og
tage sig af de sider, som ikke administreres af Lisbeth og Merete.
Den daglige drift
Vort sekretariat har travlt, i og med at vi har øget vore aktiviteter, så bliver der mere arbejde til sekretariatet, og dette arbejde
styres og udføres af Lisbeth.
Arbejdet omkring afholdelse af bestyrelsesmøder, pinsestævner, skibsdage, og bestyrelsens aktivitetsplan, har Lisbeth virkelig fået styr på, og fra os alle skal du have ros for denne indsats.
Vort TS blad formidler budskaberne ud, og temaerne og emner der skrives om i bladet, beviser at vort blad har sin fulde berettigelse.
At der er mennesker bag bladet vidner den fejl der desværre
opstod, da vor gode redaktør, havde misforstået informationerne
om Luna af Århus, og sat den i bladet under nyoptagne fartøjer.
En fejl der desværre gav nogle dønninger og uro, men jeg skal
herfra beklage fejlen og bede om tilgivelse på redaktørens vegne.
Vi har et blad som er værd at læse, et blad der spænder vidt
omkring, og når jeg vender tilbage til blad nr. 2, så er det fordi der også i dette blad er mange forskelligartede artikler og fortællinger.
6
En stor tak herfra til de af vore medlemmer, der har hjulpet
Ulf med bogen, og Sven Bülow tak igen for dine skitser.
Jeg vil også her lige nævne Arne Gotveds bog om Nyhavn og
om træskibene, and the old ships.
Ikke at det er TS, der er med i bogens udgivelse, men TS har
støttet med et økonomisk beløb i forbindelse med udgivelsen.
Hjemmesiden vil være under konstant udvikling – gerne med
bidrag til indhold fra medlemmerne.
Ser vi på antallet af besøgende, så har interessen for at kigge
forbi ts-skib.dk været konstant stigende. De sidste 12 måneder
har der været 59.000 kig.
De løbende opgaver
Kommunikation og strategi
Bestyrelsen har i det forgangne år arbejdet på at opnå mere omtale i medierne og styrke den interne kommunikation med foreningens medlemmer. Ud fra et ønske om at skabe en konstruktiv og målrettet kommunikation, der også udnytter foreningens
ressourcer bedst muligt, udarbejdede bestyrelsen en kommunikationsstrategi og nedsatte et kommunikationsudvalg, der løbende arbejder med kommunikationsopgaverne ud fra de retningslinjer, bestyrelsen havde tilsluttet sig i strategien.
Kommunikationsudvalget blev i første omgang sammensat
med formanden, bestyrelsens kommunikationsansvarlige og de
2 redaktører af hhv. Blad og web. Dette for at få skabt fundamentet for det fremtidige arbejde. Senere er udvalget udvidet
med Ole Buus fra Frederikssund og Anette Dres fra Nyhavn i
forbindelse med konkrete opgaver. Udvalget har holdt 5 møder
i det forgangne år.
Et af bestyrelsens første beslutninger for at fremme kommunikationen i foreningen var at lægge bestyrelsens referater ud på
hjemmesiden, så alle kan følge med i bestyrelsens arbejde og
beslutninger.
Udvalget lavet oplæg til bestyrelsen omkring fejring af foreningens jubilæum den 25. marts. Målet var at bruge jubilæet til
at skabe opmærksomhed omkring foreningen og udvalget udarbejdede dels et inspirationskatalog til lokalforeninger og skibsejere og dels en artikel, der let kunne bruges lokalt eller af de
enkelte skibsejere, til at få omtale i lokale medier. Det blev til
meget fin aktivitet og omtale landet rundt og desuden til en artikel i Politiken.
Foreningens webside ts-skib.dk har i løbet af året fået ny forside i ønsket om at fremhæve de aktiviteter, der sker på hjemmesiden.
I det hele taget har de to redaktører på hjemmesiden løbende
udviklet på de mange undersider.
Udvalget har også ønsket at linke stærkere mellem hjemmesiden og foreningens Facebook profil, og blandt andet henvise
på Facebook, når der er nye historier på hjemmesiden. Vi opfor-
Ansvarsområderne er uddelegeret i bestyrelsen, og mange af de
løbende opgaver, der kommer undervejs løses ad-hoc.
Med indtrædelse af Merete Ettrup og Niels Sohn i bestyrelsen fik vi personer ind, hvis styrkeområder og spidskompetencer vi klart har manglet i bestyrelsen: at formidle kommunikation ud til vore medlemmer og omverden, og synliggørelse af
TS ved de 3 store stævner, vort eget pinsestævne, Fyn rundt og
Limfjorden rundt.
Lad mig nævne:
På sidste års generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til
at mod betaling, at give medlemmerne mulighed far at købe
busseronner med TS-logo på. Dette tilbud blev lagt på nettet, og
der var en del efterspørgsel.
T-shirts blev designet og lagt ud på nettet, hvorfra en del er
blevet solgt og her ved dette stævne er der efterspørgsel på tshirts, ikke kun fra vore medlemmer, men også turisterne der
kommer forbi her ved stævnet.
Vi har fået udarbejdet en ny folder om TS, som er delt ud
rundt om i landet.
Vor hjemmeside er nu ved at være med helt fremme med sidste nyt, og at opnå at den er let overskuelig, ved jeg har været et
mega stort arbejde for vor web-master.
Hjemmesiden er der hvor bestyrelsen fremover vil informere
om de løbende opgaver.
Det udadrettede arbejde
Udgivelser
Ulf Brammer har været den bærende kraft, bag den håndbog i
vedligehold af åbne træbåde og joller som TS udgav i forbindelse med Kolofonmødet.
Håndbogen kan hentes ned på vor hjemmeside, hvilket vi har
valgt i bestyrelsen i samråd med Ulf.
Bogen / hæftet skal være gratis for alle, også ikke TS medlemmer
7
drer til at blive ven med TS på Facebook. Her kan du også følge
med i relevante aktiviteter og historier fra træskibsmiljøet.
Udvalget har også arbejdet med foreningens synlighed og arbejder på en mere langsigtet strategi for skabe bevågenhed omkring den sejlende kulturarv. Opbygning af et politisk netværk har høj prioritet for udvalget og målet er at gå strategisk
og grundigt til værks. Til dette arbejde har Ole Buus tilbudt sin
hjælp og erfaringer i netværksarbejde til foreningen, hvilket vi
gerne vil sige en stor tak for. Eric Ericsen og Anette Dres fra
Nyhavn har gennem alle årene været rigtig gode til at få historierne ud over rælingen og de har også bidraget med gode ideer
og erfaringer som inspiration for kommunikationsudvalgets arbejde.
Endelig har kommunikationsudvalget i forbindelse med et par
artikler samarbejdet med Skibsbevaringsfonden. I fællesskab med
Ole Vistrup og Jes Kroman har vi oplevet behovet for at skaffe
flere fakta om skibene og dem, der sejler med dem. Hvor mange
gæster oplever hvert år en tur på vandet med et gammelt træskib?
Hvilken betydning har træskibene for turistbureauer og alle andre end os, der har valgt et liv med dem? Mange spørgsmål har vi
ikke kunnet svare på og Skibsbevaringsfonden igangsatte en større undersøgelse, som kommunikationsudvalget også medvirkede
til at gennemføre. Undersøgelsen er der kommet en række gode
og brugbare resultater ud af, som er blevet præsenteret i artikelform i flere aviser og desuden indgår i argumentationen overfor
politikere og andre relevante beslutningstagere.
De næste mål vil være, at få udnævnt et medlem for hver medlemsnation til Cultural Council og at få en årsrapport fra hvert
land, idet det er utrolig vigtig at være orienteret om, hvad der
sker i de enkelte medlemslande.
Dernæst arbejdes der stadig på, at få etableret et europæisk
maritimt atlas. Til syvende og sidst er der i marts udkommet en
ny EMH-Newsletter, som kan downloades på EMH-hjemmesiden og som er redigeret af Ole Vistrup.
EMH
EMH har i marts 2012 holdt møde i Working Group i Chatou ved Paris/Frankrig. På dette møde blev et papir om ”EMH
i fremtiden”, som EXCOM har formuleret, diskuteret og vedtaget, der samler visioner, formål og opgaver. Ligeledes blev
spørgsmålet om en revision af EU-direktivet 2009/45 ang. sikkerhed diskuteret, og dette er nu sendt til høring af EU-kommissionen.
På sidste generalforsamling i EMH, blev TSs næstformand,
Nis-Edwin List-Pedersen blev valgt til formand af Cultural
Council i EMH. Der blev dengang aftalt, at al kommunikation
skulle foregå via sekretariatet i Holland.
Det har imidlertid vist sig, at være problematisk, idet sekretariatet arbejder frivillig og ikke råder over de fornødne kapaciteter. Derfor blev der i Chatou vedtaget, at det er formanden der
direkte kommunikerer med medlemmerne.
Vi har intensiveret samarbejdet med Skibsbevaringsfonden på
informations- og kommunikationsområdet, hvilket bl.a. har resulteret i et antal artikler om vilkårene for skibsbevaringen i
Danmark. I tilknytning hertil har der hos et antal interessenter,
bl.a. skibsejere, museer og på turistområdet været gennemført
en undersøgelse af skibenes ”herlighedsværdi”. Resultatet heraf
skal være med til, at understøtte det fortsatte arbejde for at forbedre vilkårene for skibene, og belyse deres betydning for den
almene befolkning, erhverv og håndværk, og som levende kulturhistoriske fortællere.
Det intensive samarbejde har båret frugt, idet der inden denne
måneds udgang fremsættes et lovforslag i Folketinget, fra DF
om, at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring.
Skibsbevaringsfonden
I denne generalforsamlingsperiode har John Walsted og Egon
Hansen repræsenteret TS i Skibsbevaringsfondens bestyrelse,
og med Johns flytning til sit nye arbejdssted i Norge, indvalgtes
Svend Irgens-Møller
Til John skal der lyde en tak for din indsats i SBF og held og
lykke med dit arbejde i Norge
Det er bestyrelsens strategi, at samarbejdet med Skibsbevaringsfonden fortsat skal sigte mod det fælles mål at sikre den
fortsatte Skibsbevaring i Danmark.
Bestyrelsen inviterede SBF formand Ole Vistrup og sekretariatsleder Jes Kroman til vort bestyrelsesmøde i november, hvor
vi mødtes for at dels debattere vore politiske intentioner hver
især, og for at finde fælles fodslaw.
SBF fik fortalt hvor de gerne så, at TS medlemmerne kom på
banen og betydningen af, at der blev fulgt op over for de folkevalgte
En milepæl i arbejdet for at sikre den sejlende kulturarv, at der
er fremsat dette lovforslag, og vi har bragt budskab videre om
8
lovforslaget til mange af vore medlemmer. Budskabet om at gå
ud og påvirk de folketingsmedlemmer, som man kender, for at
de kan forstå betydningen af dette lovforslag på den lange bane.
Vi skal her også huske at minde lokalpolitikerne i de enkelte
kommuner om lovforslaget.
Billedudstilling
Vore 2 billedudstillinger kommer vidt omkring, og vi kan glædes over, at udstillingen er blevet en succes, hvilket bl. a. kan
ses ved at Lollands Kystkulturcenter og Bevaringsværft, har
fået lavet deres egen sæt, som hænger nu konstant i deres klublokaler på Plutteøen.
Limfjorden rundt
Med Niels Sohns indtræden i bestyrelsen, har vi besluttet, at under årets Limfjorden rundt skal TS være synlige under hele sejladsen, og vi har forudsat at kunne trække på lokale ildsjæle i
denne forbindelse.
Pinsestævner
Vore pinsestævner placeres på skift i Østdanmark og i Vestdanmark, hvor Storebælt er skillelinjen
2013 - Holbæk
2014 - Flensborg
2015 – Limfjorden
2016 – Nakskov
2017 - Horsens
Kystkultur
Rundt omkring i Danmark trækkes der på den viden som vi i
TS besidder omkring værdierne i kulturarven.
Nationalpark Mols Bjerge inviterede os i forbindelse planlægning af deres kulturpolitik i forbindelse med deres forpligtigelse
over, at etablere små landingssteder langs kysten på Mols.
Vort arbejde med at få etableret den blå rute langs kysten fra
Århus til Ebeltoft var baggrunden for denne indkaldelse.
I forbindelse med Kystdirektoratets konference i efteråret, fik
jeg kontakt til friluftsrådet, som vi nu er blevet optaget i som Amedlem, og har derved lettere ved at søge midler herfra, til forskellige aktiviteter.
Frihavnsordningen
Stadig flere kommuner viser interesse for at få deres havne med
i frihavnsordningen, og i forbindelse med kommunesammenlægningen ser vi en effekt, hvor kommunerne ønsker ens aftale for deres havne, så hvis en kommune ved sammenlægningen
havde en TS-frihavn, så ser vi, at alle havnene i den nye kommune bliver frihavn.
Bestyrelsen aflægger beretning. Foto: Andrea Gotved
9
Ved sidste generalforsamling var der 68 frihavne. Her ved generalforsamlingen i år er vi oppe på 71 Frihavne. Nogle få frihavne har haft status som ”delvis frihavne”. Gennem dialog er
det lykkes at ændre de delvise frihavne til fuldgyldige frihavne.
Således er der kun en enkelt havn, som fortsat er delvis frihavn.
Frihavnsordningen er af stor værdi for TS-skibene og det er os
magtpåliggende at have et godt samarbejde med frihavnene. Vi
syntes at det er lykkedes med frihavnene. Dette har klart været
en fordel for TS.
TS bestyrelsen arbejder for, at frihavnsordningen også kommer til at gælde liggedage for de charterskibe, der er medlemmer af TS’
Præmier overrakt ved middagen
lørdag aften i Ebbes Bådehal.
Jomfuren, gik til ARON af Svendborg, Kristian
Lund med begrundelsen om prisværdigheden, at
de ud af private midler, vedligeholder ARON så
smukt.
Præmie: 4 krus + 4.000,- kr. i kontanter, skænket af Marstal Maritime Center, præmien skulle
tildeles en ung TS person, der har overtaget eller
købt et misligholdt skib, genoprettet det og vedligeholdt skibet på fortræffelig vis. Alexander Feirup, AASE af Lemvig fik præmien
Præmie: en fender, fra Jeppes Værft, der blev tildelt ANNE MARIE af Roskilde, Henning Sanderhof, med begrundelsen, den altid noble måde,
Henning Sanderhof repræsenterer TS på
Præmie: en kasse med Ærø produkter, der blev
overrakt FREJA af Kiel, med begrundelsen, at
de i gennem mange år altid fremmøder med et
smukt vedligeholdt skib til TS pinsestævnerne.
Dieselpræmien, tildelt LOA af Ålborg, og MESTER af Rønne fra Bornholm.
Fokusområde i den kommende periode
Hvad har vi ikke nået i den forgangne periode, og hvad har vi
nået, og hvilke fokusområder vil vi arbejde på?
Vores mål om at etablere en politisk auktions- og baggrundsgruppe på tværs af bestyrelse og lokalfolk, og hentet fra vor
medlemsskare, har vi ikke nået helt som forventet, men i vor
strategi- og kommunikationsudvalgs arbejde er der berøring
med dette arbejde.
Det samme gør sig gældende for opgaven med at få lavet et
kulturpolitisk handlingsprogram for TS, vort mål og vor samfundsmæssige betydning og dette tager vi med over til næste års
fokusområde.
Lovgivningsmæssigt, har vi fået et par tillægsgevinster i form
af, vedtagelsen af momsfritagelse for værftsarbejder for forenings-ejede brugsfartøjer.
Lovforslaget om at skibsbevaring skal sidestilles med bygningsbevaring, er ligeledes en tillægsgevinst.
Tager vi erfaringerne fra det forgangne års arbejde med i de
fremadrettede fokusområder i det kommende år, så hedder det
opfølgning af det igangsatte politiske arbejde med fokus på:
Det politiske arbejde for at sikre midler til den forsatte bevarelse af vor sejlende maritime kulturarv. Det vil ske i tæt samarbejde med Skibsbevaringsfonden.
Synliggørelse gennem billedudstilling, udbredelsen af den nye
folder om TS, bladet og hjemmesiden
Samarbejdet i EMH for på europæisk plan at understøtte det
landspolitiske arbejde for fartøjsbevarelsen.
Forsat arbejde for det gode sømandsskab og sø sikkerhed gennem afholdelse af skibsdage, medlemsmøder og udbredelse af
holdninger herom.
Arbejde for forsat øgning i antallet af frihavne, herunder frihavnsordninger for charterskibene.
Samarbejde med arrangørerne af veteranskibssejladser rundt
om i landet, for at bruge disse stævner som platforme for udbredelsen af budskabet blandt politikere og befolkning om behovet
for at forbedre vilkårene for skibene.
Poul-Erik Clausen, Formand, TS
10
Forslag til en TS-resolution stilet til alle
partier, der er repræsenteret i
Folketinget og til Regeringen
Generalforsamlingen for Træskibs Sammenslutningen – Landsforeningen til bevarelse af
ældre brugsfartøjer opfordrer alle partier, der er repræsenteret i Folketinget, og den siddende
danske regering til at sidestille skibsbevaringen med bygningsbevaringen i lighed med det, der
er foreslået i lovforslag B 84, Samling 2011-12.
Ikke mindst forårsaget af finanskrisen er store dele af de privat- og foreningsejede gamle
skibe truet i deres eksistens, og der er fare for, at vi inden længe taber en stor del af den
sejlende danske kulturarv, vi ellers i Danmark er så stolte af, på gulvet, hvis ikke der fra
politisk hold sker noget, der kan afværge dette. Det er derfor ikke til at forstå, hvorfor
skibsbevaringen ikke er ligestillet med bygningsbevaringen eller f. eks. med de regler, der
findes for veteranbiler o.l. Det ville være en stor fordel, hvis ovennævnte lovforslag og en
positiv diskussion om bevaringen af den danske sejlende kulturarv i en fart kunne samle et så
bredt som muligt flertal på tinget, idet det her er tale om en sag, som burde samle alle
politiske kræfter i Folketinget og i Regeringen.
Fremlagt af TS-formandskabet og vedtaget af TS-generalforsamlingen i Marstal i pinsen
2012, hvor der var samlet ikke mindre end 84 bevaringsværdige medlemsskibe og en række
joller.
Poul-Erik Clausen, formand
Nis-Edwin List-Petersen, næstformand
Egon Hansen, kasserer
11
Referat fra Træskibs Sammenslutningens
generalforsamling 27. maj 2012 i Marstal
Af Lisbeth ...
Generalforsamlingen blev indledt med ”Hvor smiler Fager den
danske kyst”.
Idet der er forventes punkter til afstemning, er deltagende
medlemmer, i alt 150, registreret og har fået udleveret stemmesedler. Dirigenten har i samme anledning og efter aftale med
bestyrelsen, nedsat et stemmeudvalg.
Et forslag til resolution indgår i beretningen, men de to godkendes hver for sig.
Dirigenten opfordrer til at medlemmerne, uanset udfaldet af
generalforsamlingen, går fra generalforsamlingen som venner.
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo som dirigent. Sten Lykkebo
tager imod valget.
Dirigenten konstaterer at generalforsamlingen er lovlig indvarslet. Oplæser dagsordenen som godkendes uden kommentarer.
Arne Gotved spiller Hvor smiler fager den danske kyst, foto Annette Dres.
12
2. Beretning v. Formand Poul-Erik Clausen
Formand Poul-Erik Clausen afgiver beretning. Beretningen er
gengivet andet sted i bladet.
Efter beretningen fremfører næstformand Nis-Edwin List-Petersen forslag til resolution stilet til alle partier i folketinget og
til regeringen, om sidestilling af skibsbevaring med bygningsbevaring i lighed med lovforslag B84, Samling 2011-12. Resolutionen er lagt frem på bordene og gengivet andet sted i bladet.
Beretning og resolution vil desuden kunne læses på hjemmesiden sammen med referatet fra generalforsamlingen.
Efter beretningen giver dirigenten ordet frit for kommentarer.
Anette Dres, LOTTE BRINCH: Roser bestyrelsesmedlem
Merete Ettrup for at sætte fokus på arbejdet med kommunikationen. Merete har inviteret Anette med i kommunikationsudvalget.
Kurt Wilkens opfordrer til at bestyrelsesreferater hurtigere lægges på hjemmesiden. Beder desuden formanden gentage baggrunden for, at Poul Erik Bugge trådt ud som lokalrepræsentant for Østjylland. Poul-Erik Clausen besvarer spørgsmålet, hvilket giver anledning til meningsudveksling om hændelsesforløbet.
Svend Irgens-Møller, TS-repræsentant i Skibsbevaringsfonden minder om at vi argumenterer for kulturarv, at TS-skibene
derfor skal dreje sig om kulturarv, ellers skyder vi os selv i foden.
Hanne Hollnagel, GÅSEN efterlyser større støtte fra TS til
Nyhavn som er i en vanskelig situation. Bemærker desuden, at
pinsestævnet i Nyhavn ikke er nævnt i beretningen. Poul-Erik
Clausen oplyser, at der for et år siden blev læst en resolution
op om, at TS støtter Nyhavn. Poul-Erik Clausen har aftalt med
Arne Gotved at støtten skulle hentes fra kystkulturen, men herfra var der ikke kræfter til afholdelse af den aftalte støtte til Nyhavn.
Eric Ericksen, LOTTE BRINCH efterlyser den lovede opfølgning på forholdene for charterskibene. Poul-Erik Clausen oplyser, at det fortsat er bestyrelsens ønske at gøre noget for charterskibene.
Eric Erichsen beder om en forklaring på EU 2009/45, omtalt
af Nis-Edwin List-Petersen i forbindelse med arbejdet i EMH.
Nis-Edwin List-Petersen oplyser, at det er et direktiv der omhandler sikkerhed for skibe, herunder TS-skibe for så vidt der er
tale om passagerfart og dermed underlagt SOLAS-bestemmelserne. For TS-skibe der bruges til fritidssejlads gælder MOU,
som er en aftale, hvor aftalelandenes nationale sikkerhedsregler gensidig respekteres og accepteres i den grænseoverskridende sejlads.
Asker Nørlund takker bestyrelsen for det store arbejde i relation til finanskrise og debatten i pressen om risikoen for skibenes forfald og salg til udlandet. Asker Nørlund efterlyser i den
forbindelse større synlighed fra formandens og næstformandens
side. Poul-Erik Clausen svarer, at begge har arbejdet i deres politiske bagland og at formanden havde udarbejdet en politisk
udtalelse, som efter aftale var sendt til kommunikationsudvalget
til videre offentliggørelse. Udtalelsen var ikke sendt videre til
pressen, hvilket formanden kun kunne beklage dybt.
Dirigenten konstaterer herefter, at der ikke er flere kommentarer til beretningen som godkendes med 3 stemmer imod.
Herefter er resolutionen til afstemning som godkendes med 1
stemme imod.
3. Regnskab v. kasserer Egon Hansen
Kasseren redegøre for regnskabet som er lagt ud på bordene og
desuden gengivet i blad 2. Kassereren fremhæver Arv: 318.000
kr. Udgifter: 498.000 kr. Egenkapital: 761.263 kr. Regnskabsresultat: 281.506 kr.
Kassereren vil gerne have medlemmernes mailadresser og beder i den forbindelse skibsejerne gennemgå oplysningerne på
fartøjslisten på hjemmesiden. Ændringer og supplementer sendes til kassereren.
Da der ikke er kommentarer til regnskabet, går det til afstemning og godkendes med alle stemmer.
4. Indkomne forslag.
Dirigenten orienterer om, at der er et forslag fra Poul Pilegaard,
HJALM. Forslaget ligger på bordene. Dirigenten henstiller til,
at punktet fremføres af forslagsstiller og herefter vil bestyrelsen
argumentere.
Poul Pilegaard, HJALM har som det eneste charterskib deltaget i pinsestævnerne i 20 år, fordi han syntes det er vigtigt. Poul
Pilegaard opfordrer til at medlemmerne stemmer nej til at pinsestævnet holdes i Flensborg fordi han ikke syntes TS skal markedsføre dansk kulturarv i udlandet men i Danmark.
Formand Poul-Erik Clausen indstiller til at sige nej til Poul Pilegaards forslag. Bestyrelsen har selv henvendt sig til Flensborg om pinsestævnet i 2014. Argumenterne er fremført og ligger på hjemmesiden. Flensborg har sagt ja og det vil være et tab
13
for TS’s troværdighed, hvis bestyrelsen efter generalforsamlingen må aflyse aftalen med Flensborg. Spørgsmålet om Flensborg blev diskuteret på sidste års generalforsamling og på kolofonmødet i år.
Bo Rosberg, JENS KROGH oplyser, at der er i forvejen et
stort kulturelt samarbejde mellem grænselandene og det vil
være naturligt for TS at deltage i det samarbejde.
Michael Rasmussen, ARKONA betragter Flensborg som en
del af Danmark.
Kurt Wilkens kan ikke stemme for Poul Pilegaards forslag idet
et nej fra TS’s side vil signalere manglende evne til at kunne se
ud over egen næse.
Ole Buus, TRE VENNER er inviteret ind i kommunikationsudvalget. Det er vigtigt at trække på alle fælles kræfter. Skibene har trange kår og med forslaget fra folketinget og samtaler
med politikere i korridorerne, er det nu vi skal vise hvad det for
en værdi vi repræsenterer. Vi skal vise det samlede produkt ved
stævnerne. Vi står med det hele i hænderne. Derfor skal vi blive i Danmark, selv om vi måske taber ansigt.
Bjarne Kiholm, ny ejer af MAJSEN er til pinsestævne for første gang og har nydt at være med. TS har fået en stor modtagelse i Marstal og vil også få en stor modtagelse i Flensborg.
Torkil Pugh, RIMOR pointerer at det ikke er politik men kulturarv vi taler om.
Da der ikke er flere kommentarer, sender dirigenten forslaget
om at sige nej til Flensborg, til skriftlig afstemning.
Afstemningsresultatet er at 113 er imod forslaget. 31 er for og
3 stemmer blankt. Forslaget er derfor forkastet.
de, samarbejdet med Skibsbevaringsfonden og etablering af flere ”puslepladser”. Poul-Erik Clausen er stolt af at være medlem
af TS.
Lauge Damstrup Brøndum, HAVGASSEN, har arbejdet på
mange skibe og arbejder nu på en slæbebåd. LDB oplever, det
går den gale vej og 40 år er ved at gå til spilde. Vi skal tro på
fremtiden og få flere unge til at interesserer sig for skibene og få
dem ind i foreningen. Vi skal passe på; holde uro inden for egne
rækker og være en stærk forening udadtil. TS skal være seriøs
og arbejde for at få de unge på søfartsskolen og navigationsskolen. Lauge Damstrup Brøndum vil arbejde for, at de unge kommer ind i vores bestyrelse. Opfordrer gentagende gange medlemmerne til at komme i køjen og få lavet nogle børn der kan
overtage og sikre skibene fremover. LDB vil skabe samarbejde
med erhvervslivet og støtte værfter, sejlmagerigerne, vindmøller
m.fl. Det drejer sig om politik. Et af de store ting LDB vil satse
på er, at skaffe penge til skibene. Foreslår at generalforsamlingen fremover holdes pinselørdag om formiddagen.
Nis-Edwin List-Petersen oplyser at han trækker sig fra bestyrelsen i tilfælde af formandsskifte. NELP har dannet parløb med
den nuværende formand og i tilfælde af formandsskifte, skal
den nye formand have mulighed for at vælge en ny næstformand. Bestyrelsesmedlem Ole Brauner træder ligeledes tilbage
i tilfælde af formandsskifte.
Dirigenten sender herefter valget af formand til skriftlig afstemning. Lauge Damstrup Brøndum får 96 stemmer, Poul-Erik
Clausen får 42 stemmer. 6 stemmesedler er blank og en stemmeseddel er ugyldig.
Lauge Damstrup Brøndum er således valgt til formand for
Træskibs Sammenslutningen. LDB takker for valget.
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Forslaget godkendt.
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Som resultat af formandsvalget skal der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 1 bestyrelsesmedlem til 1 år.
Bestyrelsen indstiller Karsten Heide, BONA GRATIA.
Fra salen anbefales Alexander Feirup, AASE.
Merete Ettrup indstiller Carsten Hvid.
Generalforsamlingen godkender Karsten Heide og Alexander Feirup som bestyrelsesmedlemmer for 2 år og Carsten Hvid
som bestyrelsesmedlem for 1 år.
6. Valg i henhold til § 7
Valg af formand:
Dirigenten oplyser, at der er valg til formandsposten. Poul Erik
Clausen tager imod genvalg. Til spørgsmålet om der er andre,
melder Lauge Damstrup Brøndum sig.
Dirigenten konstaterer, at der ikke er andre der stiller op og giver de to kandidater ordet for en præsentation.
Poul-Erik Clausen, formand vil gerne tage 2 år til som formand, men accepterer hvis man ønsker kursskifte. Poul-Erik
Clausen vil fortsætte med den kurs som er beskrevet i beretningen og godkendt. Det drejer sig om det politiske benarbej-
Valg af suppleanter:
Da Karsten Heide er valgt som bestyrelsesmedlem og Jens
14
Glindvad meddeler at han ikke genopstiller som suppleant, er
begge poster ledige.
Som suppleanter indstilles og vælges Anette Dres, LOTTE
BRINCH og Jan Christensen, EMMA.
Kasserer Egon Hansen ønsker på bestyrelsens vegne de nyvalgte tillykke og takker de afgåede Gert Iversen, Poul-Erik
Clausen, Nis-Edwin List-Petersen og Ole Brauner for indsats og
samarbejde.
Dirigenten takker ligeledes de fratrådte og ønsker de nye tillykke med valget.
Dirigenten takker for at generalforsamlingen er forløbet i god
orden og minder om at bestyrelsesarbejde er frivilligt arbejde.
Valg af revisor og revisorsuppleant:
Kirsten Hjort genvælges som revisor. Poul Pilegaard vælges
som revisorsuppleant.
7. Eventuelt.
Annette Dres, LOTTE BRINCH foreslår, at præmieuddelingen
sker under andre former end tilfældet var i år, idet det ikke var
muligt at høre hvad der blev sagt på grund af akustikken. Giver
desuden udtryk for håb om at TS får en lokalrepræsentant i Aarhus.
Ole Vistrup, ANNA ELISE oplyser at forslaget om skibe sidestilles med bevaringsværdige huse 1. behandles i folketinget
fredag. OV efterlyser kontakt til liberal alliance. Eric Erichsen,
LOTTE BRINCH har kontakt til socialdemokraterne.
Jens Riise Christensen opfordrer til at TS får mere kontakt til
nicher som charterskibe, vikingeskibe, joller osv. Inviter dem
med, så TS bliver så store som muligt.
Otto Leth takker for arrangementet og oplevelsen i forbindelse
med stabelafløbningen. Overrækker et billede af BONAVISTAs
kahyt til museumschef Erik Kromann.
Erik Kromann takker for besøget og byder velkommen en anden gang. Erik Kromann modtager stående applaus.
Gert Iversen takker for samarbejdet omkring stævnet og kalder Christian Albertsen, Maritim Center Ærø til podiet hvor han
modtager stort applaus.
Christian Albertsen takker de mange frivillige for uden dem,
var det ikke muligt.
Carsten Hvid giver udtryk for et fantastisk arrangement. Savnede dog præsentationssejladsen.
Egon Hansen takker Jens Glindvad for hans bidrag som suppleant. EH ønsker held og lykke med Lillebælt Værftet og håber bestyrelsen fortsat kan bruge værftet.
Poul-Erik Clausen ønsker Lauge tillykke med valget. Takker
for samarbejdet til den siddende bestyrelse og takker Lisbeth. 3
gråhårede går ud og 3 brunhårede kommer ind.
Lauge Damstrup Brøndum, nyvalgt formand i TS.
Foto: Andrea Gotved
15
Præsentation af den nye bestyrelse
Af Andrea Gotved
Formand
Lauge Damstrup Brøndum, skipper på Havgassen, bosiddende
på Sydfyn. Lauge har en lang sejlerhistorie bag sig, der blandt
andet tæller skibe som ELINOR, GEORG STAGE, Skoleskibet
DANMARK, MIRA, FULTON, DEN STORE BJØRN, ELSE
DORTHEA BAGER (nu ZAR), PALNATOKE OG SILVERMOON.
Ud over de gamle træskibe har Lauge i mange år beskæftiget
sig med udsatte unge – i kombination med sejleriet.
Lauge brænder for vores skibe og vores unge – og vil arbejde ihærdigt for at være med til at skabe muligheder for at vi kan
redde træskibsflåden så de unge har noget at overtage.
Næstformand
Merete Ettrup, styrmand/kvinde på åledrivkvasen CONCORDIA, bosiddende i Holbæk og formand for Holbæk Gamle Havns Beddinger. Merete blev valgt ind i bestyrelsen sidste
år, og har siden været den drivende kraft bag stiftelsen af kommunikationsudvalget. Hun har ligeledes haft meget at gøre med
mange af de skriverier der har været i landets aviser omkring
TS’s 40 års jubilæum m.m..
Merete blev af en enig bestyrelse udpeget til næstformand.
Den nye TS bestyrelse. Fra venstre: 1. suppleant Annette Dres, Bestyrelsesmedlem Niels Sohn, Formand Lauge Damstrup Brøndum,
Bestyrelsesmedlem Alexander Feirup, Bestyrelsesmedlem Carsten Hvid, 1. suppleant Jan Christensen, Kasserer Egon Hansen,
Bestyrelsesmedlem Karsten Heide, Næstformand Merete Ettrup. Foto: Andrea Gotved.
16
Kasserer
Egon Hansen, gæstesejler på HJALM siden 1993, styrmand på
TS’s pengekasse, bosiddende på Tuse Næs. Egon holder styr på
finanserne, på medlemmer og skibe og er webmaster på hjemmesiden – har det forkromede overblik, altid engageret og lavet
et utrætteligt og uvurderligt stykke arbejde for TS – vi skal være
glade for at have ham i flokken. Han er desuden den ene af TS´s
repræsentanter i Skibsbevaringsfonden.
tonner, totonnner og Fultonner, det sidste som gæst på sejladsen
der hed Gambrinus Cup og var forgænger til Limfjorden Rundt.
Niels har desuden sejlet styrmandsafløser ombord på BONAVISTA under Per Thuesen. Til dagligt passer han biksen på Værftet i Skive, hvis han da ikke lige er nede ved vandet og sætte en
rig på en sejlbåd eller færdiggøre en båd inde i hallen
1. suppleant
Annette Dres, anpartshaver i LOTTE BRINCH, bosiddende i
København. Annette er meget aktiv omkring Nyhavns Skipperlaug, og hun gør et altid utrætteligt stykke arbejde for at få træskibenes historie ud over kanten – og frem i medierne.
Bestyrelsesmedlem
Alexander Feirup, skipper på AASE, bosiddende i Lemvig. Alexander har siddet i bestyrelsen før, men måtte træde ud da hverdagen krævede mere tid – nu er der igen blevet tid til at gå ind i
bestyrelsesarbejdet i TS – velkommen tilbage!
2. suppleant
Jan Christensen, skipper på EMMA, bosiddende i Gislinge ved
Holbæk. Har haft træbåd siden han var 12 år gammel, startende med skydepramme, joller, motorbåde, fiskekuttere og her på
det sidste 2 hjemmeværnskuttere med MHV 73 EMMA som
den sidste. Kom ud at sejle i 1964 med GEORG STAGE, derefter DANMARK og sejlede i 7 år med forskellige rederier. Tog
en Sætteskipper og sejlede med BENTE IRENE fra Helsingør i
små 20 år.
Jan har været med til at få Holbæk Træskibslaug og Holbæk
Beddinger op at stå.
Bestyrelsesmedlem
Karsten Heide, skipper på BONA GRATIA, bosiddende i Borup. Karsten har siddet som suppleant i en årrække, og har været en uvurderlig hjælp for bestyrelsen i bl.a. spørgsmål om uddannelse og sikkerhed, samt ved høringssvar. Karsten har sagt
ja til at træde fuldt ind i bestyrelsen, det er en sikker gevinst!
Bestyrelsesmedlem
Carsten Hvid, bosiddende på Orø. Carsten er uddannet rebslager af Ole Magnus ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor
han også var sejladsinstruktør og sejladsleder og hvorfra han
stod ud med HAVHINGSTEN fra Glendalough.
Pt. arbejder Carsten i Haugesund i Norge, som skipper og rebslager på verdens største vikingeskib DRAGEN HARALD
HÅRFAGER. Carsten er valgt ind for et år.
Bestyrelsesmedlem
Niels Sohn, bosiddende i Skive. Hovedmand, tovholder og
dommer i sejladsen Limfjorden Rundt. Niels har sejlet optimistjolle, europajolle, OK jolle, kvarttonner, halvtonner, trekvart17
De historiske skibe skal reddes nu!
Af Merete Ettrup., næstformand TS, foto: www.ft.dk
Uffe Elbæk
Kim Andersen
500 kulturhistorisk interessante skibe og både, der stadig sejler i
de danske farvande, er ikke engang tæt på at være en del af kulturministeriets ressort. Et kig på Kulturstyrelsens hjemmeside
viser med al tydelighed, at den gamle søfartsnations kulturpolitik kun går ned til vandkanten.
De bevaringsværdige skibes ejere har frem til i dag kæmpet deres egen kamp for at holde den sejlende del af vores forhistorie levende. Efterhånden som skibenes traditionelle opgaver med fragt, passagerfart og fiskeri ophørte, blev nye projekter søsat for at sikre indtægt til drift og vedligehold. Uden væsentlig politisk såvel som økonomisk støtte fra kulturpolitikken
er det lykkes at bevare en unik historisk flåde af stadig sejldygtige skibe i Danmark. Men krisen kradser også i træskibsflåden
og på landets små værfter. Behovet for politisk anerkendelse af
den sejlende kulturarv har aldrig været større. Det handler ikke
kun om økonomisk støtte, men også om at skabe opmærksomhed om de værdier, skibene giver tilbage til samfundet.
Med Skibsbevaringsfonden som primus motor og i samarbejde med TS kommunikationsudvalget gennemførtes i vinter en
undersøgelse om, hvorvidt der overhovedet er grund til at tro, at
den sejlende kulturarv interesserer andre end os, der sejler i den.
Folketinget førstebehandlede den 31. maj et beslutningsforslag,
der sidestiller den sejlende kulturarv med fredede bygninger
på land. Med få midler kan de historiske skibe få en tiltrængt
håndsrækning og politikerne er efter 1. behandlingen villige til
at se på problemerne.
Egentlig er det ikke en ny historie, at den sejlende kulturarv er
et overset kapitel i den danske kulturpolitik. Den maritime kulturarv varetages flot af landets søfartsmuseer, men de omkring
Mai Henriksen
18
Der er jo ingen grund til at gå og være frustreret over, at skibene
ikke er anerkendt, hvis der ikke er andre der syntes de er værd
at anerkende! Resultatet af undersøgelsen har dannet grundlag
for argumentationen overfor folketingets politikere, og det ser
nu ud til at bære frugt.
museer, Skibsbevaringsfonden gør et godt stykke arbejde, men
vi har ikke penge nu og derfor kunne han ikke støtte forslaget.
Lykkeligvis viste det sig, at beslutningsforslaget havde opbakning fra alle oppositionspartier, og at Socialdemokratiet – og senere i debatten også Kulturministeren – tog problemstillingerne
alvorligt og anbefalede at arbejde videre med det i Kulturudvalget. Der er ikke givet garantier, men problemstillingen tages alvorligt og for første gang skal politikerne forholde sig til fremtiden for den sejlende kulturarv. Næste skridt i debatten tages den
13. Juni, når Skibsbevaringsfonden har foretræde for Kulturudvalget.
Torsdag den 31. Maj 2012 behandlede Folketinget beslutningsforsalg B 84, stillet af Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.
Forslaget lyder:
”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at iværksætte tiltag, der i højere grad sidestiller
skibsbevaring med bygningsbevaring. Der skal herunder
omprioriteres midler til fordel for Skibsbevaringsfonden
og gives muligheder for fritagelse for visse afgifter m.v. på
skibsbevaringsområdet på linje med, hvad der eksisterer
på bygningsbevaringsområdet i dag”.
Link til beslutningsforslag B 84 og Folketingsdebatten den 31.
Maj kan findes på www.ts-skib.dk
Kulturminister Uffe Elbæk (R) åbnede diskussionen med det
jeg vil tillade mig at kalde ’den sædvanlige svada’ om, at den
maritime kulturarv varetages tilfredsstillende af de maritime
Alex Ahrendtsen
Jørgen Arbo-Bæhr
19
Dragør Baadeværft er blevet 100 år
Af Eric Erichsen, TS lokalmand i Nyhavn
hjalp til med det, selv om det var forbundet med stor livsfare.
I dag er det hovedsaglig reparationer og forsikringsskader,
værftet udfører. Men vi brænder stadige for at arbejde med ski-
Dragør Baadeværft set fra bagsiden.
Tæt på København ligger Dragør Baadeværft, hvor der er tilknyttet en kommunal beddingsvogn, som skibe op til 20 tons totallast kan blive sat på for en rimelig pris. Det har foreningsskibet LOTTE BRINCH benyttet sig af, og har for anden gang fået
lavet store arbejder (130m bord, ni støtter og tre spanter) med
støtte fra Skibsbevaringsfonden, og man kan se hele renoveringen på www.lottebrinch.dk.
Bådebygger Dirch Petersen er 3. generation på værftet, der
også ejes af Morten Østergaard.
Alfred Jans startede det i 1912. Derefter blev Henrik Petersen
ejer, så fulgte sønnen Erik Petersen, og i 1990 blev Dirch Petersen ejer af værfter, som i begyndelsen byggede træbåde til fiskere og lystsejlere.
I nyere tid er værftet kendt for at have renoveret Dronningens
ni meter lange vinterchalup, samt renovering af den berømte fiskekutter ELISABETH K571 (bygget i 1941), der under krigen
sejlede jøder til Sverige. Dirch Petersens farfar, Henrik Petersen,
Fra venstre Dirch, Anton, Erik, Morten, Reno, Emil og Rune.
20
Lokale beboere med tilknytning til Dragør Havn mødte talstærkt op.
Dirch Petersen gennemgår skibstegninger for Henrik Pedersen.
be i træ og holde det gamle håndværk ved lige, siger Dirch Petersen, og det gør vi da også med projekter som ELISABETH
og LOTTE BRINCH. Vi har også en 48 fods-ketch fra Aarhusområdet, hvor der skal laves en del træarbejde.
Seks personer er i dag ansat på værftet, herunder to lærlinge, der
på den måde kommer til at arbejde med træskibe, og ikke blot lærer at røre det hele op i en spand for at lave glasfiberjoller.
De to bådebyggere har i øvrigt altid boet i Dragør, og de har
før sejlet sammen i x-79, hvor de blev danske mestre sammen i
1988. I dag har de noget mindre tid til at være aktive kapsejlere,
da børn og job optager megen tid.
Kilde: Dirch Petersen, samt www.baadbyg.com
To glade bådebyggere fejrer 100 års jubilæet med den tidligere
værftsejer i midten: Fra venstre Dirch Petersen, Erik Petersen
(Dirchs Far) og Morten Nielsen.
Dragørs borgmester, Allan Holst, deltog ved jubilæumsarrangementet
21
Aså Havn
Af Vagn Thidenmann
Kommer man sejlende i Kattegat langs den vendsysselseke kyst,
er det måske en god ide at vende ind om Aså Havn. Her finder
man en uspoleret gammel fiskerihavn –uden erhvervsfiskeri, men
endnu ikke bebygget af de efterhånden talrige moderne attraktive
boliger langs kajkanten. Men stemningen er den samme som for
få år siden, og træskibe er velkomne. De vækker minder om de
gode gamle dage, og lidt nostalgi skader ikke.
På havnen findes alle nødvendige faciliteter, incl. handicap-
toilet og hjertestarter, og så er der Arne Hjelms Fiskerimuseum,
som nok er et besøg værd. Syd for den søndre mole og det gamle bådebyggeri strækker sig en fin badestrand, og der er gratis
lånecykler, hvis man vil bevæge sig ind i landet.
Den 21. og 22. juli er der jazzmusik på havnen, og adskillige
boder med nærproducerede madvarer fra lokalområdet er linet
op på kajen. Havnen tilbyder træskibe gratis liggeplads i havnen
disse to dage, hvis man skulle finde ind.
22
Godt sømandskab for damer
Navigationskursus på Nokken 2012
Tekst og foto Annette Dres
For enden af Islands Brygge ligger som en oase tæt på storbyen
det dejlige fristed Nokken med mange skønne kolonihavehuse,
et slæbested, en bådebro med skønne skuder samt kulturhuset
Nefaen, der fungerer som værksteds- og aktivitetsrum og senest
stjerneobservatorium for områdets kolonihave- og sejlerfolk.
Fra januar til maj 2012 har der hver tirsdag aften været afholdt
kursus i godt sømandskab og navigation, primært for damer!
En blandet deltagerskare
Karsten Heide, skipper på BONA GRATIA, har været tovholder på temaaftnerne, hvor deltagerskaren har spændt fra motorog jollesejlere til folk, der har været på jordomsejling. Forudsætninger og forventninger til studiekredsens indhold har givet
Karsten en udfordring, som han har løst på bedste vis!
Brug af pejlekoafas .
Dønninger fra Skibsdage på Fejø
Flere personer med tilknytning til TS har deltaget. Således har
Søren og Wiebke – der tog duelighedsbevis i praktisk sejlads
under Skibsdagene på Fejø i 2010 på det gode skib KRISTIAN
– bestået eksamen, så nu har smakkejollen FRIGGA en befaren
besætning!
Susan og Helle ”Harry”, der er tilknyttet ANNA MØLLER,
har bestået den teoretiske del af duelighedsprøven, så Frits med
flere kan forvente kvalificeret modspil på kommende sejladser!
Hvem skal vige?
Erfaringsudveksling og hjemmeflid
Fællesspisning som indledning til aftenernes forløb, gerne krydret med skibshistoriske betragtninger og udveksling af erfaringer, har været en god opstart på undervisningen, hvor pensum
fra Duelighedsbogen har været gennemgået.
For deltagere i studiekredsen, som har ønsket at afslutte forløbet med prøve i teoretisk duelighed, har det krævet en del hjemmearbejde – dels med læsning af pensum, men også med løsning af navigationsopgaver, som lærer Karsten efterfølgende
har rettet og kommenteret – og hvis ønsket gennemgået på flipoveren.
23
Hvor lander vi mon?
Hvordan reagerer et skib, der lægges til kaj ?
Herlig kursusafslutning
En skøn forårsaften, hvor den teoretiske del af prøven foregik
i Nefaen, den mundtlige del i Kim og Helles hus, og i Gert og
Hannes hus, var der varme og hygge i vente.
Alle, der aflagde prøve, bestod – derefter blev der hygge, og
kontakter blev skabt, så nye gaster kunne sejle med som gaster
og navigatører til TS-pinsestævnet i Marstal.
Anskuelighedsundervisning
Karsten Heide er en dygtig underviser. Dels er der teoretisk
gennemgang på tavlen og overhøring i søvejsregler, men skønt
af undervisningen afveksles med praktiske opgaver på søkortet,
hvor hjemmelavede modelfartøjer med uforskammede ophæng
af diverse signaler og vindpile sætter tankerne i sving, og omsætter teori til ”praksis”.
Der har været praktiske opgaver med Karstens uundværlige
pejlekompas, så alle har lært at anvende dette, og ”quizopgaver” med skibssignaler bordet rundt har aktiveret alle.
Stor tak til Helle på Nokken, der har været tovholder på projektet, og Kim for varme og husly i Nefaen!
Glade kursister har bestået eksamen!
24
BONAVISTA - En fantastisk oplevelse
Stabelafløbningen pinse lørdag 2012 – og lidt om forhistorien
Tekst og tegning: Arne Gotved
Citat fra en rundsendt mail i Nyhavns Skipperlaug:
Men masterne vokser som bekendt ikke ind i himlen – og der
var da også en berettiget bekymring i vores kære forening, hvilket gav sig udslag i følgende åbne brev til den daværende kulturminister:
Hej til jer der af uforklarlig årsager ikke så BONAVISTA løbe
ud efter endt restaurering, er her chancen:
(og så henvises til http://www.tv2fyn.dk/article/355339 og
355389)
En fantastisk dag, fantastisk stemning, fantastisk vejr, det gode
vejr skyldes, siger Erik B. Kromann, at Vorherre sejlede som
jungmand på Genesaret sø.
En oplevelse jeg ikke gerne ville have været foruden, jeg tror
aldrig nogensinde at der har været så mange mennesker på
Marstal havn og at alle var så glade, store forventninger og
godt vejr får alle til at smile.
Kassetænkning i Kulturministeriet
Landsforeningen Træskibs Sammenslutningen afholdt i pinsen sin årlige generalforsamling og 30 års jubilæum. (2001
i Helsingør)
Generalforsamlingen vedtog enstemmigt og med alle stemmer følgende udtalelse:
”Træskibs Sammenslutningen påskønner Kulturværdiudvalgets erhvervelse af skonnerten Bonavista og overdragelse af skibet til Nationalmuseet, men protesterer over at midlerne til skonnertens omfattende restaurering skal afholdes af
Skibsbevaringsfondens sparsomme bevillinger til at støtte det
private kulturelle fartøjsbevaringsarbejde.
Bonavistas restaurering vil beslaglægge mellem et og to års
bevilling til Skibsbevaringsfonden.
Træskibs Sammenslutningens generalforsamling værdsætter at Kulturministeriet støtter det private kulturhistoriske
skibsbevaringsarbejde med den ene hånd, men protesterer
over at pengene inddrages til museumsarbejder med den anden hånd.
Kulturværdiudvalgets gode beslutning må nødvendigvis resultere i en særbevilling til Nationalmuseet eller Skibsbevaringsfonden til den ønskede restaurering af Bonavista.”
Helt enig - det var en stor og uforglemmelig oplevelse, med en
kæmpe folkelig opbakning der har sendt dønninger langt ind på
Christiansborg, hvor fremtiden for den sejlende kulturarv netop debatteres.
Dette blads skibsportræt er et nostalgisk mindebillede af BONAVISTA som de ældre i foreningen husker den, og som den så
ud da den endte under hammeren på Bruun Rasmussens maritime auktion i 2000, hvor det højeste bud forventelig kom fra udlandet.
Et salg til udlandet blev efterfølgende forhindret af Kulturværdiudvalget der købte skonnerten til Nationalmuseet, så den fortsat kunne forblive under Dannebrog som del af vores sejlende
kulturarv.
Så langt så godt - det var højt og flot – endelig viste Staten
kontant opmærksomhed, og tilkendegivet bevågenhed, for de
maritime sejlende kulturværdier som Træskibs Sammenslutningen i årevis havde kæmpet for.
25
Men sådan skulle det ikke gå. Kulturministeriets årlige bevilling til Skibsbevaringsfonden var på det tidspunkt 5 millioner
kroner, og da man i kulturministeriet på den ene side godt kunne se at Skibsbevaringsfonden ikke skulle støtte Statens skibe,
og på den anden side mente at 5 millioner var et passende årligt
beløb til den samlede kulturbærende fartøjsbevaring i Danmark
– ja så var løsningen at Skibsbevaringsfondens årlige bevilling
blev beskåret med 1,6 millioner som Nationalmuseet fik til BONAVISTA - hokus pokus.
Og tiden er gået og går. I det åbne brev blev anslået at restaureringen ville svare til mellem et og to års fondsbevilling – (i alt
op mod 10 millioner) – men i dag kan vi opgøre den foretagne
beskæring til 11 år gange 1,6 millioner – knap 18 millioner – og
festen er langtfra slut.
be med de fredede bygninger – på en måde allerede er praktiseret.
BONAVISTAs 30 millioner i Marstal svarer stort set til omkostningerne til restaureringen af den fredede Søbogård i den
anden ende af Ærø, hvor der nu er lige så lidt originalt materiale tilbage i de gamle udbygninger, som der i dag er i BONAVISTA, men det er en anden historie.
’At tænke sig’ i dagbladet POLITIKEN ville sikkert omskrive
navnene til ’Nybogård’ og ’Nuovavista’ hvis den humoristiske
spalte ellers fandt på at rette søkikkerten mod Ærø.
Men der er begge steder investeret solidt i at bevare og formidle vores fælles kulturarv på fornemste vis – til fælles glæde
for alle der værdsætter historien.
Herfra kan kun ønskes al mulig lykke for BONAVISTA og
fremtiden, i håbet om at skonnerten får bjerget lidt af sin gamle sjæl med sig.
BONAVISTA er godt nok løbet af stablen, og efter sigende er
der foreløbig brugt omkring 30 millioner. Lige nu er kassen er
tom, og både maskineri, aptering og rigning mangler. Der er
lang vej igen – og der skal skaffes mange penge endnu inden restaureringen er færdig.
Set fra denne signaturs skibsdæk er projektet højt og flot, og
det skal nok blive færdigt så længe den store optimisme er intakt. Det er bestemt ikke de mange penge der gør ondt, men
udelukkende at mange af dem bliver taget et forkert sted.
Lørdagens søsætning med ca. 6000 tilskuere, og 250.000 besøgende under restaureringen på beddingen er det hele værd.
Og mere til, hvis begivenheden medvirker til at forståelsen for
den sejlende kulturarv bliver opprioriteret på tinge, og BONAVISTAs søsætning på den måde bliver et vendepunkt i den årelange kamp for bedre vilkår for det private fartøjsbevaringsarbejde.
Hvis denne kommentar skal slutte med en overordnet bemærkning til omsorgen for ’kulturarven’ til lands og til vands,
bliver det med en cadeau til Ærø, hvor Træskibs Sammenslutningens gamle ønske - at få sidestillet de bevaringsværdige ski26
27
Over Stillehavet med Yukon 5:5
Tonga – Sydney
Af Cæcilie Blinkenberg
vet. Det tonganske folk er kendt som nogen af de største mennesker i verden, og med det samme tænker man overvægtige mennesker, men det var de overhovedet ikke. Selvfølgelig
var der enkelte eksempler, men ikke sammenlignet med polynesierne i Fransk Polynesien hvor den vestlige ”fast food” indflydelse tydeligt kunne ses. Nej de kære tonganere er bare ret
store i kropsbygningen, og venlige er de. Alle hilste på én, ung
som gammel, på fortovet, i butikken, fra haverne, på markedet,
fra ladet af bilen osv. alle med store brede hvide smil fyldt med
guldtænder.
Tonga er et fattigt land med rustne biler der er ”syet” sammen med tov og gaffa tape og et beskidt og forurenet gadebillede, men trods det er de rige på kultur, noget som jeg synes man
kunne mærke at de ønskede at vedligeholde.
Gasterne afmønstrede, Ola rejste hjem og min kære fader,
kom her ud for at sejle med til Tasmanien. Opholdet på Tonga bød ikke på så meget vedligehold som ønsket, da vejrguderne valgte at sende en masse regn til os og i store mængder, men
Vi ankom Tongatapu, hovedøen i Tonga øgruppen, den
05.07.11. Vi lå kun for kaj en halv dag, i byen Nuku’alofa for at
indklarere og provianterede. Da det var klaret skyndte vi os ud
til en lille ø, Pangaimotu, lige uden for byen, hvor vi smed anker. En fin lille ø der kunne gås rundt på knap en halv time, afhængig af hvor mange skaller man samlede på vejen! På øen
lå Big Mama’s yacht club. En lille hyggelig yacht club med restaurant/bar, vandtaxa service og en fin terrasse sammenbanket af diverse stykker træ, i alverdens længder og tykkelser. Big
Mama selv, var en stor hyggelig tongansk kvinde med farverige
saronger, røde læber og et grin der kunne høres tydeligt – helt
ud til vor ankerplads. Denne dejlige lille ø blev vores base det
meste af opholdet på Tonga, bortset fra et par smut ture langs
kaj i Nuku’alofa.
Tonga var et rigtig spændende sted, med interessante mennesker og kultur. Tonga er delt op i tre øgrupper bestående af 176
øer i alt, og er det sidste og eneste kongedømme i hele Stilleha-
28
hørt at det netop nu, i august, skulle være hval sæson i vandene rundt om Tonga, så alle krydsede fingre for at vi måske ville få et glimt eller to af et par hvaler, men ingen af os havde forventet at se det vi så. Pukkelhvaler overalt! ”Hvaler to streger
om styrbord, hvaler agten for tværs, hvaler tværs, hvaler der og
der og der”! Det er primært pukkelhvaler der kommer op nede
fra Antarktis for at føde og tage sig af deres kalve, i de varmere
vande rundt om Tonga. Pukkelhvaler har et godt ry for at være
nogle rigtige ”crowd pleasers” og det var de. Det ene kraftspring efter det andet, halvt ude af vandet, helt ude af vandet,
plasken med halen, vinken med finderne osv. Der var to specifikke episoder med pukkelhvalerne som står yderst klart i min
i solskins pauserne fik vi dog lakeret lidt her og der og syet lidt
på klyveren, som var begyndt at gå op i sømmene.
Min far og jeg lejede to cykler og tog af sted på en to dages
tur, ud for at se lidt nærmere på øen Tongatapu. Trods cyklernes
kvalitet, som var af lettere tvivlsom karakter! rustne, uden gear
og lettere flade, cyklede vi der ud af. Gennem landsbyer, forbi
kirker (i massevis), gennem kokospalme plantager, forbi diverse
turist ”sites” som vi dog lettere elegant hoppede over, forbi træer fyldt med tonganske kæmpe flagermus, langs kysten og før
vi havde lagt mærke til det, havde vi trampet os igennem 5060 km den første dag og 40 km den anden dag. Så godt 100 km
blev det til i alt, det rimelig godt, synes jeg selv, med tanke på
både cyklernes og vejenes kvalitet! Det var en god tur, det er altid godt at få bevæget benene lidt, som jo kan være lidt begrænset på et 16 meter dæk.
Den 01.08.11 var det kongen af Tonga’s fødselsdag og vi mønstrede det nye hold gaster; Sten, Gitte, Bent og Lars (Lars som
har været med siden Tahiti). Byen var fuld af glade og festklædte mennesker, kæmpe optog med mange musikkorps og Yukon
var på ny fyldt med danske aviser, rugbrøds blandinger og forventnings fulde mennesker. Afgangen fra Tongatapu blev udsat et par dage, da vejrguderne igen ikke helt var med os og
vejrudsigten sagde; vind lige i snotten! Men den 04.08.11 kunne vi hive ankeret op, sætte sejlene og lægge kursen nordover
godt 100 sømil til øgruppen Ha’apai. Vi havde både læst og
29
hukommelse; den ene var da der ret efter opankring, ved øen
Ounukuhihifo i Ha’apai øgruppen, fik besøg af to hvaler. En
mor og en kalv tog en hel runde omkring skibet, ganske tæt på,
måske bare lige for at se hvem vi var? Hvem ved? Jeg skyndte
at tage mit kamera om halsen og kravle op i vantet, jeg fik nogle
rigtig gode billeder og et fantastisk udsyn, men jeg ærgrer mig
nu lidt over at jeg ikke tog maske og snorkel på i stedet og hoppede i vandet. Den anden episode var da vi på vej ind til øen Lifuka, kom sejlende og næsten alle mand stod på fordækket og
kiggede på hvaler, og pludselig ud af ingenting kom en pukkelhval op, ikke mere en tyve/tredive meter på bagbord bov og lavede et ”head slap” – et hoved plask, hvilket indebærer at hvalen kommer lodret op at vandet med næsten halvdelen af kroppen og falder derefter forover i et kæmpe plask. Fascinationen
var stor og kæberne hang i et stort ”WOW”, men hurtigt kom vi
på andre tanker: hvor er den nu? Er der nogen der kan se den?
En hval næsten på størrelse med Yukon så tæt på, skal man også
have en vis respekt for, men vi så den først igen på længere afstand, så om det var ren opvisning eller markering af territori-
um, det finder vi nok aldrig ud af, men flot det var det.
Den 08.08.11, efter et par dages ø hopning i Ha’apai øgruppen, sejlede vi til byen Pangai, på øen Lifuka, for at udklarere fra Tonga. Vi sagde farvel til Tonga i en fantastisk solnedgang med den markante silhuet af vulkanen Kao i forgrunden
og selvfølgelig en masse pukkelhvaler.
Efter fire dage, 4-500 sømil, østlige vinde, en blanding af dejlig sejlads og mindre dejlig motor sejlads, nåede vi til Fiji. Vi
smed krogen ud for Fijis gamle hovedstad; Levuka, på øen
Ovalau. Det meste af den første dag gik med indklarering med
myndighederne og en hurtig lille gåtur i den hyggelige by. Vi
havde bare et par dage til at nå og opleve øen, så min far og jeg
lejede to cykler og tog af sted i silende regn! Cyklerne var, sammenlignet med dem vi lejede på Tonga, i udmærket stand. To
gode mountainbikes, så det tegnede jo meget godt. Men! Da vi
var nået en tredje del rundt om øen, faldt der en skrue af min
cykel, en meget vigtig skrue som holdt hele kædesystemet sammen! Og det var selvfølgelig på vej ned af en stor bakke. Vi
prøvede at lede efter den, men jeg havde ingen idé om hvor på
30
cyklen gik i stykker?
Den 15.08.11 hev vi ankeret op og lagde os langs kaj, toppede tankene op med vand og diesel, udklarerede skibet og så var
det afgang Fiji.
Turen fra Fiji til New Caledonia var en regnfuld fornøjelse og
det dejlige varme Stillehavs vejr og bikinier blev skiftet ud med
uldne sweatere og regntøj! Vi var desværre kommet lidt bag ud
i vores tidsplan, så vi måtte hjælpe med maskinen det meste af
vejen. Kursen blev lagt vest over og efter 798 sømil, godt syv
dage, vind fra både sydvest, sydøst, østsydøst og nordøst og en
enkelt fisk, kunne vi smide trosserne i land i Port du Sud Marina i byen 656Nuomea – New Caledonia.
Fire dage i Nuomea: vaskede tøj, syede sejl, provianterede,
var på internet, malede skanseklædning, afmønstrede gaster, påmønstrede nye gaster: en familie på fem fra Melbourne, toppede tankene op med vand og diesel og så af sted. Det var ikke så
meget vi nåede at se af Nuomea, men det gjorde egentlig heller
ikke så meget, for den mindede mest om en hvilken som helst
større by i Frankrig! Efter lidt over et halvt års sejlads imellem Stillehavets eksotiske øer, havde jeg vænnet mig til at hilse
bakken den var faldet af, så det var et meget lille håb for at finde den igen. Så vi begyndte at trække og kort efter kom vi forbi et hus hvor vi kunne se nogle mennesker. Vi gik op til dem
og præsenterede vores problem. Kom kom sagde manden i huset, så vi tog hele cyklen med op på terrassen. Først fandt han
en gammel rusten cykel frem for at se om det var nogle skruer eller bolte som kunne passe, det var det ikke. Så prøvede han
at ringe efter nogen som kunne give os et lift tilbage til byen,
det var der heller ikke. Så prøvede han at ringe til en som måske
kunne komme forbi og fikse den. Imens alt det foregik kom det
ene familiemedlem efter det andet hjem. Det var søndag, en dag
som alle Stillehavs øboere holder hellig og bruges kun til kirkegang og det mest nødvendige arbejde, som for eksempel madlavning. Det nærmede sig frokost og moren i huset insisterede på at vi skulle spise med, i denne del af verden er det en fornærmelse at sige nej tak hvis man bliver budt på mad. Så vi sagde ja tak. Et langt tæppe blev lagt ud på gulvet og derpå fordelt
tallerkner og mad. Hele familien, som talte omkring en ti elleve
styk, satte sig på gulvet omkring. Imens vi sad og spiste kom faderens chef forbi med en skrue og vupti så var cyklen fikset. Vi
spiste færdig, takkede for gæstfriheden og undskyldte forstyrrelse på en hellig søndag, og valgte at vende om og cyklede tilbage til byen.
Cykelturen blev ikke som forventet, og der blev da også sagt
et par enkelte bandeord da cyklen havarerede, men i stedet fik
vi en stor kulturel oplevelse. Det at blive inviteret ind hos en lokal fijiansk familie og opleve deres ubetingede gæstfrihed, er
ikke noget man oplever hver dag, så måske var det meget godt
31
på alle man mødte på vejen, for det gør man, det ren venlighed.
Men en enkelt gåtur gennem Nuomeas gader, gav mig lidt af et
chok! Jeg søgte alles øjne, klar til et smil og en hilsen, men alle
slog øjnene i jorden eller kiggede væk, ikke en eneste hilste!!
Det var så mærkeligt, men så tænkte jeg mig lidt om og kom i
tanke om at det er helt normalt i Europa. I Europa er det jo faktisk unormalt at hilse på alle man møder og meget mærkeligt at
se hverandre i øjnene. Hvorfor mon det? Er vi bange for fremmede? Og hvordan skal jeg dog klare mig når jeg på et tidspunkt vender hjem til dk?
Den 26.08.11 forlod vi Nuomea og sejlede til den nærliggende bugt Maa, for at anker op et par dage og give de nye gaster et
par dage til at vende sig til rytmen og rutinerne ombord, før vi
skulle ud på det længere stræk til Australien. I den lille bugt fik
vi en lille smagsprøve på New Caledonien natur; en bade tur i
det lettere kolde vand og en lille gåtur op ad et par stejle bakker
fyldt med kæmpe edderkopper!
Den 29.08.11 lettede vi anker og sejlede tilbage til Nuomea
for at udklarere skibet og om aftenen samme dag var vi klar til
afgang. Atter engang lagde vi kursen vest på og tog ud på det
sidste ben, på lidt over 900 sømil, mod vores mål – Australien.
Vejret bød på alt fra vindstille til vindstød af kuling styrke. Efter ni dage med et par søsyge gaster, børn og lego over alt, chokoladekager, stjerneklare nattevagter, solskinsdage, skydage og
delfiner, ankom vi, tidlig om morgen den 07.09.11 til Coffs Har-
bour – Australia! Flagene blev hejst, ballonerne pustet op og kagen sat på bordet. Det var en fed, og lidt mærkelig, følelse at
kunne sætte fødderne på dette store land efter så mange sømil.
Vi kæmpede noget med de Australske myndigheder, men efter en uge med masser af mails, breve og dokumenter frem og
tilbage, kunne vi sejle videre mod Sydney. Hvilket i øvrigt også
passede med at et lavtryk med vind fra syd havde passeret og
vinden var gået i nord igen. Efter en lille sejlads på to dage,
langs den flotte Australske østkyst, kunne vi den 16.09.11 smide
trosserne i land i Sydney og erklære Stillehavet for krydset!
Panama, Las Perlas, Coco Island, Galapagos, Marquesas, Selskabsøerne, Tonga, Fiji, Australien.
Sikke en rejse, mit hoved er fyldt til randen med oplevelser,
billeder og minder. Godt 9800 sømil, 228 dage, flere hundrede
timer til rors, lige så mange bakstørne og toiletrengøringer, anker ned, anker op, sejl op, sejl ned, kokospalmer, hvide sandstrande, flyvefisk i stimer, hvaler, delfiner, skildpadder, hammerhajer, ækvator dåb, muslingeskaller i alverdens farver, turkist vand, stejle vulkan øer, dybe atoller, sol opgange, sol nedgange, frugtmarkeder, venlige lokale og brede smil, snorkling,
pandekager, vandreture, cykelture, vandfald, stjerneklare nattevagter, og jeg kunne blive ved.
Alt i alt har det været en fantastisk tur, som jeg vil mindes med
et smil på læben, resten af mit liv. God vind til jer alle.
32
PisPotCup hos TSA i Århus
Med venlig hilsen fra Torben Andersen. TSA.
PisPotCup, hvad er nu det?
Det er et tilbud om at deltage i TSA´s efterårskapsejlads i den
sidste weekend i Århus Festuge. Nogle kan måske huske at have
hørt om sejladsen før, men der har været stille udadtil de sidste
år. Indadtil har vi trimmet organisation og arrangement, og her i
2012 vil vi gerne invitere alle TS-skibe til at deltage.
Sejladsen foregår Lørdag den 8. september, med udgangspunkt
i Århus Træskibshavn.
Denne lørdag er den sidste i Århus Festuge, og det vil være en
rigtig god ide at kombinere sejladsen med at besøge festugen.
Der er selvsagt ikke plads til mange store TS-skibe i træskibshavnen, men vi vil forsøge at skaffe plads så godt vi kan. Resten
af Århus Havn ligner nærmest Shanghai da det gik voldsomst
til, byggekraner overalt, så alle skibe opfordres til at kontakte
havnen angående plads.
Selve sejladsen er speciel derved, at der ikke sejles efter handicap og måleregler. Derimod gælder det om at sejle taktisk og
udnytte vind og skib, så man får udsejlet så lang en distance på
fire timer som muligt. Der er defineret en række punkter i Århus
Bugt, som man sejler imellem, og det allervigtigste er næsten at
komme over mållinjen til tiden, da der er et sindrigt og brutalt
straffesystem til dem, der kommer for sent. De detaljerede regler vil være at finde på TSAs hjemmeside, og vil naturligvis blive gennemgået grundigt inden sejladsen. På den måde kan meget forskellige skibe sejle mod hinanden. Vi har dog lavet 3 kategorier, store skibe, mellem skibe og små skibe. Sidste år deltog skibe fra størrelse skonnert til jolle.
Efter sejladsen er der almindelig havnehygge og forhåbentlig
musik, mens der regnes på resultaterne. Og om aftenen er der
præmieuddeling, og spisning for dem der har meldt sig til. På
TSA´s hjemmeside vil der dukke en mulighed op for at tilmelde
sig til spisning. Deadline er 2 dage før, ellers kan vi ikke magte opgaven.
Vi håber i TSA at se rigtig mange gæster i år, og vil i hvert
fald gøre hvad vi kan, for at skabe en god og hyggelig dag for
de af jer, der kommer.














33




Invitationer
LIMEFJORDEN RUNDT – for 25. gang!
Sejladsen ”Limfjorden Rundt 2012” løber af stablen
mandag den 10. september 2012, hvor alle skibene
mødes i Løgstør. Kapsejladsen består af 5 etaper.
1 . etape sejles tirsdag den 11. september 2012
fra Løgstør til Thisted.
2 . etape sejles onsdag den 12. september 2012
fra Thisted til Struer. Sejlads vest om Mors.
3 . etape sejles torsdag den 13. september 2012 fra
Struer til Nykøbing.
4 . etape sejles fredag den 14. september 2012
fra Nykøbing til Fur. Sejlads nord om Fur.
5. etape sejles lørdag den 15. september 2012
fra Fur til Skive.
Programmet ligner sig selv – men rygtet siger at i år,
hvor der er 25. års jubilæum for sejladsen, der kan vi
forvente noget ud over det sædvanlige! Program og
tilmelding på www.limfjordenrundt.dk
34
NYHAVNS KAFFEKOP 2012
Lørdag d. 25/8 afholdes Nyhavns Kaffekop, hvor alle TS-skibe
er velkommen til at deltage.
Sejladsen afsluttes ved Flakfortet, hvor der efterfølgende er
fællesspisning og hygge.
Vi reserverer kajplads, så skibe – mod egenbetaling - kan
overnatte til søndag.
FYN RUNDT
Fyn rundt starter i år i Kerteminde og slutter i Svendborg..
Kerteminde 22/7
Middelfart 23/7
Assens 24/7
Sønderborg 25/7
Faaborg 26/7
Svendborg 27/7
Program
Skippermøde på WOTAN kl. 10.00
Broåbning kl. 11.00
Sejlads rundt om Middelgrunden og Flakfortet
Fællesspisning på Flakfortet kl. 17.00
Uddeling af præmier
I Kerteminde vil der ankomme skibe både lørdag den 21. juli og
søndag den 22. juli (de fleste ankommer søndag).
Tilmeldingerne strømmer i øjeblikket og vi kan byde velkommen til både nye og gamle deltagere. I år kan vi sige velkommen til to store svenske skonnerter som deltager får første gangbegge har dansk fortid. Og et ”goddag igen” til FULTON som
atter deltager et nogle års pause.
Praktiske oplysninger
Spisebilletter kr. 125 pr. person - medbring selv service
Drikkevarer kan købes til rimelig pris / medbring gerne selv!
Gæsteskibe kan ligge i Nyhavn fredag aften. Grundet spærretid kan broen først åbnes efter kl. 18.00.
Sømandshjemmet Bethel i Nyhavn har morgenbuffet til rimelig pris. Toilet og bad (kr. 20.00) kan benyttes på sømandshjemmet. Der er åbent hele døgnet.
Fairplay udvalget og dommerpanelet arbejder ihærdigt på dette
års udfordringer! For program og tilmelding – www.fyn-rundt.
dk
VEL MØDT – NYHAVNS SKIPPERLAUG!
Tilmelding til havnefoged Jimmy på BIRGITTE HELLE,
21658375 / [email protected].
Tilmelding senest mandag den 20/8,
www.nyhavns-skipperlaug.dk
Fortsættes på side 37
35
G
L
A
S
L
SKIB TI
Kvasen Kathrine Petersen
(OUYG)
er bygget ved J. Ring-Andersen Skibsværft i Svendborg i 1945 til fragt af levende ål.
Skibsbevaringsfonden vil lægge vægt på købers ideer
for skibets anvendelse i en formidlingssammenhæng.
Skibet sælges ”as is” ved kaj i Hobro og med udstyr
som beskrevet i egen salgsopstilling. Der påhviler et
1. prioritets pant i skibet på kr. 100.000.
Skibet har følgende dimensioner:
LOA: 21,64 m
B: 5,56 m
Drægtighed: 59,23 brt
Fremdrift: Gardner diesel 8 cyl, 113 kW
Salgssum: højeste bud over
kr. 100.000 kontant.
Skibet har status som bevaringsværdigt fartøj.
Der foreligger en restaureringsplan for skibet, som
køber forpligter sig til at følge. Køber skal kunne
fremlægge en realistisk plan for skibets oplægning
og restaurering, herunder budgetter og finansiering.
Salgsprospekt, aftale om besigtigelse og vilkår for køb
kan fås ved henvendelse til:
v/dir. Jes Kroman,
Telefon 55 99 95 18 / 25 78 95 18 · Mail: [email protected]
36
Fortsat fra side 35
SKIBSDAGE 2012 i Ebeltoft uge 28/2012
- dagene 9. juli - 13. juli 2012.
For 3. år i træk arrangerer TS Skibsdage. I år er det i Ebeltoft, hvor der samtidig afholdes Nordiske Kystkulturdage og DFÆL´s sommerstævne.
Skibsdagenes overordnede mål er at udveksle erfaringer ud i
godt sømandskab. I år er hovedtemaerne ”Sejlads med joller”
og ”Elementer af skipperuddannelse”.
Intentionerne med skibsdagene og de overordnede forhold kan
du læse om i TS-blad 2/2012. Alle interesserede uanset rang,
stand, alder og køn er velkomne.
Desuden vil det være muligt:
at aflægge praktisk duelighedsprøve (kr. 200)
at deltage i et førstehjælpskursus (kr. 200).
at deltage i morgen Yoga
Der er 3 daglige måltider. Prisen pr. dag vil udgøre ca. kr. 100.
Betaling sker ved ankomst og registrering.
Mere info samt tilmelding m.m. se www.ts-skib.dk
VEDLIGEHOLD af
JOLLER 10-25 fod
Smakkejoller – sjægte oselvere – hækjoller og
travaljer vil vedligeholdes –
SKAL vedligeholdes.
Se det som en fornøjelse!
Prøv det! Læs om det!
TS har det!
Til fartøjsejere og
fartøjsrepræsentanter
Hent selv hæftet på www.ts-skib.dk
Brug fartøjslisten på www.ts-skib.dk til formidling
af oplysninger om dit skib. Få et billede med og oplys din korrekte mailadresse. TS-bestyrelsen eller Skibsbevaringsfonden har ind imellem brug for
at kontakte/informere fartøjsejerne, og så er det ærgerligt, at kun halvdelen har oplyst en mailadresse.
Desuden pynter det gevaldigt med et billede af dit
flotte fartøj. Klik ind på http://ts-skib.dk/fartoejer/
fartoejsliste.html og find dit fartøj. Hvis der mangler
billede og mailadresse, eller du har andre korrektioner, så informer pr. mail til [email protected]
Navnestandere
Så blev det heldigvis
sommer!
Jeg syr naturligvis stadig
til jeres skibe selvom
vejret er til udendørs
aktiviteter.
Skriv eller ring.
De bedste hilsner fra
Egon Hansen,
TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v.
Ring eller mail og få et tilbud.
Asta Graunbøl
Tlf: 2852 6326 mail: [email protected]
37
Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Mød os på www.cmskibe.dk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
[email protected]
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
38
Aktivitetskalender 2012
info og data bedes sendt til [email protected]
JULI
09. – 13. 11. – 14. 22. – 27. 22. – 27. 28. TS–Skibsdage i Ebeltoft Nordiske Kystkulturdage i Ebeltoft Øhavet Rundt Fyn Rundt Fejø kapsejlads med Zeeboot, Bodstedt www.ts–skib.dk
www.smallshiprace.dk
www.tattart.com
www.fyn–rundt.dk
www.fejoedrivkvaselaug.dk
AUGUST
04. – 05. 06. – 08. 17. – 19. 17. – 19. 25. Rødbyhavn 100 år
Hajkutter Regatta Nysted – Rostock Træf Fjordens Træbåde Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads Nyhavns Kaffekop www.ts–skib.dk
www.hajkutter.dk
www.vikingeskibsmuseet.dk
www.sjaegt.dk
www.nyhavns–skipperlaug.dk
SEPTEMBER
07. – 10. Kurs Aalborg 08. – 10. Maritim Festival i Løgstør 10. – 15. Limfjorden Rundt www.limfjordenrundt.dk
www.muslingebyen.dk
www.limfjordenrundt.dk
OKTOBER
12. 27. – 28. www.kulturnatten.dk
www.ts–skib.dk
Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn. Medlemsmøde AKTIVITETSKALENDER 2012 – UDLAND
JULI
01. – 07. 05. – > 17. – 22. Vinden Drar på Rågö
26/8 Tall Ships Race Ålands Sjødagar www.vinden–drar.org
www.sailtraininginternational.org
www.sjokvarteret.com
AUGUST
02. – 05. 06. – 08. 09. – 12. 30. – > 2/9. Risø Trebåtfestival Hajkutter Regatta Nysted – Rostock Hanse Sails Kongelig Classic, Flensburg – Aabenraa www.trebatfestivalen.no
www.hajkutter.dk
www.hansesail.com
www.kongelig–classic.com
DECEMBER
26. Grogtörn www.museumshafen–flensburg.de
39
Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen
Engbjerget 4
4300 Holbæk
40