SIKKERHEDSDATABLAD Petroleum ether, boiling

Transcription

SIKKERHEDSDATABLAD Petroleum ether, boiling
Høringssvar til Afdækningskatalog for
Budget 2013
Skolebestyrelsen Søndergades Skole
Besparelser har været på dagsordnen i Børne- og Skoleudvalget domæne i hvert fald de seneste 4 år. Til
trods for en stor indsats må det konstateres, at området på ingen måde er under kontrol. Det er primært
ikke budgetterede udgifter til udsatte børn & unge, der har resulteret i budgetoverskridelser, mens det i
stor grad har været folkeskolen, der har dækket disse merudgifter. 2012 er ingen undtagelse, idet der
forventes en overskridelse på 13 mio. kr.
Økonomiudvalget har besluttet, at der skal afdækkes besparelser for hvert fagområde på 5 % og samtidigt
meldt ud, at der forventes behov for at spare omkring 3 % i 2013 og 2 % i hvert af overslagsårene (20142016).
Brønderslev Kommunes skolevæsen har været igennem konstante nedsparringer i en årrække, og derfor
indeholder det netop annoncerede afdækningskatalog også nogle meget væsentlige forringelser for
skolevæsnet – der er ikke flere lette valg tilbage, hvilket debatten i 2010/11 også bar præg af.
De krævede besparelser gør det, i skolebestyrelsens øjne, ikke muligt at drive en fornuftig skole fremover,
og de positive vendinger vi hidtil kunne omtale Brønderslev Skolevæsen i, får klangen af ”usselt og fattigt”.
Vi er allerede nu i den situation, at forældre ikke længere vil anbefale venner og kollegaer at flytte til
Brønderslev, hvis de har børn – det er en kommune med et skolevæsen, der handler om afvikling snarere
end udvikling.
Masterplanen som Økonomiudvalget har anbefalet, at det kommende byråd skal forholde sig til (i årene
2014-2018), vil komme alt for sent til at rette op på den situation, som skolerne vil stå i, før denne kan
realiseres. Masterplanen har mange gode aspekter, men vil i sig selv medføre investeringsbehov,
ekstraudgifter, både engangs- og løbende og den økonomiske gevinst af en sådan vil skulle høstes over en
årrække, og tidligst fra 2015 vil mindre besparelser være realistiske, med efterfølgende stort potentiale i
både øget undervisningskvalitet og reducerede omkostninger.
Søndergades Skoles bestyrelse ser initiativerne i Masterplanen som de eneste realistiske alternativer til en
decimering af skolevæsnet til et, for mange forældre, uacceptabelt ringe niveau og derfor håber vi, at
politikkerne vil vise modet og forståelsen til at fremskynde behandlingen og udmøntningen af
Masterplanen. Dette vil samtidig kræve en finansiering af det allerede etablerede budgetunderskud, men
skolebestyrelsen mener, dette vil være nødvendigt under alle omstændigheder. En fremskyndelse af
Masterplanen vil sikre en hurtigere opnået besparelse med en markant mindre amputeret skolegang for
børnene i Brønderslev Kommune.
Skolebestyrelsen, Søndergades Skole
Høringssvar for Budget 2013
1
Kommentarer til sparekataloget:
BS1 Evt. strukturændringer medtages om nødvendigt i relation til masterplanen for skolevæsenet
Se ovenstående kommentarer.
BS2 Samling af 10. klasserne i ét center i Brønderslev By
En samling synes at være en realistisk mulighed, men vil betyde en betragtelig transporttid for nogle elever
i de østlige byer. Alternativt kunne et fælles 10. klassecenter placeres i en mere central beliggende by, som
dog vil medføre transportbehov for væsentligt flere elever
Skolebestyrelsen har dog en formodning om, at ændringen i tilbuddet vil medføre, at flere vil vælge en
efterskole, som dermed vil medføre en merudgift for kommunen og derfor kan besparelsen blive mindre
end forudsat i forslaget (budget for 2012 til efterskoler forudsætter pt. 277 elever)
BS3 Nedsættelse af det vejledende timetal med 17 lektioner Besparelse af ekstra ressourcer til Agersted og
Flauenskjold skoler for at kunne give vejledende timetal.
Den fulde udmøntning af dette forslag vil reducere skolegangen med mere end et halv års undervisning. En
reduktion fra vejledende timetal forventes at ramme både de svage og stærke elever, da der vil være
mindre tid til, at tage hånd om dem, der har behov for mere støtte og give udfordringer til dem som kan
mere. Vi kommer dermed i en situation, hvor vi kun kan drive en skole, der understøtte mellemklasse
elever, den grå masse.
BS4 Nedsættelse af holdtimetallet fra 7,50 timer til 6,50 timer
Reduktionen af holdtimetallet kan ikke ses uafhængigt af tildelingsmodellen. Som det også er beskrevet i
forslaget, vil en ændring i tildelingsmodellen medføre konsekvenser, der vil variere skolerne imellem og
derfor er reduktionen ikke gennemskuelig.
Generelt kan det konstateres, at holdtimerne er den lim, som får skolerne til at fungere i en helhed. Uden
disse kan der laves klasseundervisning og intet andet. Dvs. der bliver ikke noget (lovpligtigt)
skolebibliotek/pædagogisk læringscenter, AKT indsats, holdundervisning, ekskursioner mm. En reduktion vil
især ramme de svage elever hårdt, og samtidig umuliggøre en ansvarlig inklusion, som er en grundsten i KLrapporten vedr. den vidtgående specialundervisning.
Det er samtidig skolebestyrelsens holdning, at dette spareforslag vil være mere alvorligt for den fortsatte
skoledrift end en reduktion i antal lektioner, især for de svageste elever.
BS5 Nedlæggelse af stilling i PPR
Reduktion af PPR vurderes til at være usammenhængende med Masterplanen og behovet for indførelse af
inklusion, som skal medføre andre besparelser. Dette spareforslag virker derfor uovervejet og
Skolebestyrelsen, Søndergades Skole
Høringssvar for Budget 2013
2
skolebestyrelsen vurderer, at der snarer er behov for andre kompetencer, som skal bistå lærerne, når
inklusion indføres, fremfor som i dag - primært at være en testkompetence for elever i
visiteringssammenhæng. Specifikt for Søndergades skole vurderes konsekvensen at være begrænset, men
det er besparelsen også.
BS6 Nedlæggelse af tilbuddet ”Skoven er din”
BS7 Nedlæggelse af tilbuddet ”naturvejledning til skoleklasser”
Nedlæggelse af disse tilbud vil ikke have en direkte konsekvens på børnenes skolegang, men vil bidrage til
en følelse af et fattigt skoletilbud. Søndergades skole benytter disse tilbud i dag, og bestyrelsen finder det
væsentligt, at eleverne får denne viden/oplevelse som en del af deres almene dannelse. Dertil er
besparelserne små.
BS8 Munkens klit: 100 % egenbetaling i forbindelse med deltagelse i ferieophold
Dette forslag vil givetvis medføre, at børn i særligt vanskeligt stillede familier bliver ramt hårdest, hvorimod
dem som allerede har alternativer, vil benytte sig af tilbuddet. Et forslag som dette får Brønderslev
Kommune til at fremstå med et usselt tilbud til de svagest stillede, et prædikat vi på ingen måde kan
anbefale, at vi skal have på kommunen. Opgaven er ikke dækket af folkeskolebudgettet, men vil ramme de
samme børn.
BS9 Skolebiblioteket – reduktion i sekretærbetjening med 50 %
Såfremt der samtidig skæres i holdtildelingstimerne vil der ikke være timer på de enkelte skoler til at
varetage biblioteksfunktionen, og dermed finder vi det ikke realistisk, at denne besparelse kan
gennemføres ved en decentralisering af opgaverne. Dette er ikke en besparelse, men ren kassetækning,
dvs. hvilke konto skal betale for funktionen.
BS10 Specialundervisning for voksne
Ingen kommentarer
BS 11 Kapacitetstilpasning på grund af fald i børnetal
Ingen kommentarer
BS12 Skolefritidsordninger – nedsættelse af normeringen fra 2,84 timer til 2,49 timer pr. barn, dog tilpasset
differentieret normering
Skolebestyrelsen vurderer, at de større SFO’er bør kunne fungere med en mindre normering end de helt
små, og princippet i fordelingen støttes derfor. Dette skal ses i forhold til, at Brønderslev Kommune har
højere omkostning til SFO end andre kommuner i regionen (over gennemsnittet). Dette formodes dog at
hænge sammen med de forholdsvis mange små SFO’er.
Søndergades skolefritidsordning vil blive berørt markant af denne ændring. Der er ca. 140 elever i
skolefritidsordningen, og dette vil reducere bemandingen med ca. 2 fuldtidsansatte.
Skolebestyrelsen, Søndergades Skole
Høringssvar for Budget 2013
3
Den umiddelbare vurdering er, at SFO’en vil blive reduceret i retning af et pasningstilbud med opsyn. Der vil
være betydeligt mindre tid til aktiviteter med børnene, og der vil samtidig blive mindre tid til inddragelse og
samarbejde imellem indskolingen og SFO’en.
Skolebestyrelsen er bekymret for mulighederne for understøttelse af inklusion, når det pædagogiske
personale reduceres, dvs. besparelsen i forslag BS14 vil ikke kunne realiseres samtidig.
Modellen, der foreslås til fordeling, baserer sig udelukkende på størrelsen af den enkelte SFO, men der
kunne måske - med fordel - også differentieres i normeringen ifht. hvor mange børn, der er i SFO’en med
over hhv. under 15 timer per uge. Principielt kunne normeringen være mindre for det antal børn, der er til
stede mindre end 15 timer om ugen.
SFO’erne vil formentligt have behov for en ændret personalesammensætning for at kunne understøtte
åbningstiderne og pasningen indenfor de økonomiske rammer. Det vil betyde afskedigelse af pædagoger
for at ansætte flere pædagogmedhjælpere og ændring i ansættelseskontrakter, således at de ansatte har
20-25 timer per uge fremfor, som i dag, 30-35. Hvorvidt det nuværende/kompetente personale vil kunne
fastholdes under disse omstændigheder er uklart.
BS13 Forhøjelse af forældrebetalingen i skolefritidsordninger fra 40 % til 50 %
Forslaget indeholder en stigning i forældrebetalingen på 25 % ifht. nuværende takst. Forældrebetaling på
2132 kr. for et tilbud, der samtidig foreslås reduceret til et pasningstilbud under opsyn (BS12), vil blive
opfattet som en direkte provokation af forældre. Skolebestyrelsen forventer både protester og at en ikke
uvæsentlig mængde elever i 3. klasse vil blive taget ud af SFO’en for at gå alene hjemme. Dette vil i første
omgang reducere ressourcebehovet i SFO’erne yderligere, men på sigt givetvis have nogle følgevirkninger i
lokalsamfundet.
Som med de øvrige spareforslag vil dette især ramme de svagest stillede, men også bidrage til en mindre
tilfredshed med de tilbud kommunen kan tilbyde eksisterende og nye borgere. Der skal kort sagt betales
betydeligt mere, for betydeligt mindre, en utilfredshed som i dagligdagen vil berøre SFO’ens personale,
eleverne og deres forældre.
BS14 Rammebesparelse på specialskolefritidsordninger inkl. omlægning af tilbuddet til normal SFO-området
Økonomien i forslaget er ikke gennemskuelig. Besparelsen er anslået til 1 mio. DKK helårligt, men teksten
indikere ikke noget gennemtænkt forslag, dvs. hvordan vil inklusion introduceres og gennemføres med et
reduceret budget på forkant. Dette fremstår som et ønske om besparelse uden hensyntagen til, at der
forventeligt er behov for både opkvalificering og coaching af pædagoger i SFO’en, samtidig med der skæres
kraftigt ned i normalskolens SFO. Skolebestyrelsen frygter de 3 forslag BS12, BS13, BS14 vil have en
indbyrdes indvirkning på hinanden, hvor konsekvenserne for både personale og elever ikke er
gennemskuelig. Dertil virker forslagene frembragt udelukkende ud fra en økonomisk betragtning uden reel
vurdering af konsekvensen ved udmøntningen.
BS15 Nedlæggelse af klubtilbud til 4.-7. klasse i forbindelse med SFO-ordninger
Skolebestyrelsen, Søndergades Skole
Høringssvar for Budget 2013
4
5-10 Specialklasseelever fra Søndergades Skole benytter i dag klubtilbuddet i Brønderslev. Såfremt dette
nedlægges, vil der givetvis blive behov for et alternativt tilbud til disse elever. Omkostningen til dette vil i
sig selv formentligt overstige besparelsen markant. Alternativt vil disse børn blive ringere stillet end i dag.
BS16 Støtteteam – nedlæggelse af 1 stilling
Støtteteams anvendes primært til tidlig indsats, dvs. i vuggestuer og dagsinstitutioner. Støtteteamet
anvendes pt. ikke på Søndergades Skole. Det er skolebestyrelsens vurdering, at den tidlige indsats er
essentiel, men vi kan ikke afgøre hvad en eventuel konsekvens af besparelsen efterfølgende vil være.
Skolebestyrelsen, Søndergades Skole
Høringssvar for Budget 2013
5