Resultater fra fynsmester skab d. 27 april Damer Forening 1 Ulla
Transcription
Resultater fra fynsmester skab d. 27 april Damer Forening 1 Ulla
1 NYHEDSBREV TIL ELEVER, FORÆLDRE OG MEDARBEJDERE PÅ GRANTOFTESKOLEN I BALLERUP GOD JUL LEDELSE Grantofteskolens skolebestyrelse ønsker Jer alle en Glædelig Jul og Godt Nytår. Vi er lige blevet informeret om at skoleleder Niels Damgaard vil være konstitueret på Grantofteskolen foreløbig frem til 2014. Det sætter vi STOR pris på i skolebestyrelsen, fordi vi er trygge ved Niels, og vi ser frem til et frugtbart samarbejde. Ligeledes er vi glade for at kunne meddele at Anette Hurup Nielsen samtidig er blevet konstitueret frem til 1. august. Vi vil gerne informere lidt om hvad der sker her på skolen, om det forløbne år og om aktuelle emner i skolebestyrelsen. SKOLEKONFLIKT I FORÅRET TAK Vi husker alle 2013 for året med den 4 uger lange lockout, og der har nok aldrig været så meget debat om skolepolitik i Danmark som i år. Men det har været en sund debat, som har sat ord på mange af de emner vi er optaget af blandt andet for at forbedre vores skole for elever og medarbejdere. Og vi skal huske at formålet med vores skole er, at den skal være et sted, hvor vi skaber viden og kunnen til at komme videre i livet og til at kunne begå sig som menneske og borger her i denne verden. Vi takker alle medarbejdere på Grantofteskolen for et gedigent stykke arbejde, som blandt andet har udmøntet sig i, at Grantofteskolens afgangselever nu igen kan gøre sig gældende karaktermæssigt i forhold til de øvrige skoler i Ballerup kommune. Tak til skoleinspektør Kith Bjerg Hansen der måtte ophøre i foråret, på grund af sygdom. Sidst – men absolut ikke mindst – en STOR tak til vores mangeårige leder af BFO Grantoften, Hans Nielsen, der desværre sov stille ind her i efteråret. Hans har gennem mange år præget udviklingen af vores Skole/fritidsordning. FORBEDRET NETVÆRK OG NYE COMPUTERE Skolen har fået et godt tilbud på nye tablets - Microsoft Surface RT Tablets til A og C-fløjen og CromeBooks til B – fløjen (1 pr. 4. elev)(Tablets), et sæt til indskolingen og et til mellemskolen. Desuden er vores trådløse netværk blevet endnu bedre, så vi fremtidssikrer adgang til nettet. TRIVSEL Grantofteskolen skal være et rart sted at være og lære. Og i denne højtid, hvor vi skal være søde ved hinanden, vil vi opfordre til, at vi holder den gode tone. Det er vigtigt, at vi har respekt og taler pænt med og til hinanden. Vi vil derfor appellere til de forældre og medarbejdere der er omkring vores skole om at være et godt eksempel. Vi skal huske at vores børn spejler sig i os som voksne. Vi vil takke de frivillige forældre, der arrangere fester og ture for klasserne, det skaber sammenhold og trivsel. Ære være mindet om Hans. DEN KOMMENDE TID Når vi kigger ind i 2014, er der umiddelbart følgende temaer på dagsordenen: Ny skoleleder på Grantofteskolen, ny skolereform – (helhedsskole), ny arbejdstidsaftale for lærere og pædagoger, valg til skolebestyrelsen. NY SKOLELEDER PÅ GRANTOFTESKOLEN Vi forventer, at få en afklaring om vores skole i første halvår af 2014. Indtil videre består ledelsen af følgende: Niels Damgaard, skoleleder (konstitueret) Tina Andersen, pædagogisk viceskoleleder med souschef funktion Anette Hurup Nielsen, pædagogisk viceskoleleder (konstitueret) Ole Larsen, BFO-leder (konstitueret) Side 1 af 2 2 NY SKOLEREFORM Den nye skolereform starter efter næste sommerferie, og den vil få indflydelse på alle medarbejdere og elever på vores skole. Det betyder nye skemaer, ny skolefritidsordning og nyt netværk til fritidsklubber. Derfor kommer det til at fylde meget i skoleledelsens hverdag i det kommende halvår. I lyset af ovenstående, er vi derfor i gang med, at søge information og uddanne personale for, at have et godt grundlag at bygge den nye skolereform op omkring. Der vil løbende komme mere information om dette på Intra. Hvis du vil vide mere kan du følge med på følgende hjemmesider: uvm.dk eller ballerup.dk eller skoleforaeldre.dk VALG TIL SKOLEBESTYRELSEN Det er nu 4 år siden vi sidst havde valg til skolebestyrelsen, og nu har du derfor mulighed for, som forælder, at opstille til skolebestyrelsen. Den siddende bestyrelse vil gerne opfordre ALLE forældre til, at gøre sig nogle konkrete overvejelser omkring dette hverv. Tænk på at Grantofteskolen er dit barns arbejdsplads, og at du som forælder derfor skal sikre, at arbejdsforholdene for egne og andres børn er i orden! Med venlig hilsen Søren Jensen, skolebestyrelsesformand Side 2 af 2