ESWELL madrasser og lejringspuder

Transcription

DGl Karpenhøjs indspil til Offentlighedsfasen
“Borgernes ideer til udvikling” ift Nationalparkplan for
Nationalpark Mols Bjerge
Martin Johnsen (Afdelingsleder) & Jens Reddersen (naturvejleder)
DGl Karpenhøj Natur- og Frilufts gård, Dragsmurvej 12, FugIsø, 8420 KnebeL
Tlf 8635 2804— Email: info~Jkarpenhoe~.dk
DCI Karpenhøj takker for muligheden for at melde forslag ind til inspiration for NP-bestyrelsens arbejde
med at lave sin første NP-plan. Det skulle gerne medføre at NP MB bliver toneangivende i udviklingen af
danske nationalparker, som et eksperimentarium for en moderne helhedsorienteret landskabsforvaltning i
det tætbefolkede danske kulturlandskab. Vi håber naturligvis på, at mange af vores forslag vil blive
indarbejdet og at vi selv også vil komme til at medvirke ved udmøntningen af det, både lokalt men også ift
at udbrede det til hele Danmark og NV-Europa den viden og de erfaringer, der gøres her.
Vi angiver nedenfor en række mærkesager i uprioriteret orden. Det er organiseret under en række
hovedoverskrifter, hvorefter der oftest følger en generel motivation samt enkelte mere konkrete forslag
(teksten i parentes referere til arbejdsspørgsmål fra folderen “brug din indflydelse på NPMB Borgernes
ideer til udvikling).
—
Udvikling af et sjovt, sundt, udfordrende, bæredygtigt og ansvarligt
frilu fts liv
NPMB skal være kendt for det storslåede og varierede landskab (det har vi), et rigt dyre- og planteliv (det
har vi) og ikke mindst en nationalpark med masser af muligheder for et aktivt deltagende rekreativt naturog friluftsliv, hvor der er plads og rum til alle naturinteresserede, hvad enten man vil kigge på fugle, cykle
på mountainbike, ride på hest, løbe orienteringsløb eller tælle sommerfugle (det har vi mulighederne for at
skabe) (Formidling, Forskning spg. 9). Med en intelligent planlægning, der involverer både offentlige og
private arealer, med dialog mellem brugere og lodsejere og løbende udvikling og problemløsning bør NP
være et eksperimentarium og fyrtårn for et lykkeligt samliv mellem sunde og nysgerrige borgeres brug af
naturen i det tætbefolkede danske kulturlandskab og de rimelige rettigheder, som både private og
offentlige lodsejere har.
Der er mulighed for masser af spændende rekreativt friluftsliv i NPMB også således at naturen ikke på
nogen måde tivoliseres og balancen mellem benyttelse og beskyttelse tipper til en forkert side. Lad os
forholde os til det faktum, at danskerne dyrker meget friluftsliv og aktivt bruge den danske natur: Mest
populært er gåture/vandring samt cykelture (Hansen, TS. m.fl. (2005), Natur og grønne områder
forebygger stress, s. 12). Motiverne for at opholde sig i naturen er: naturoplevelser, oplevelsen af fred og
ro, styrkelse af familiebånd, motion samt social stimulering (Op. Cit. s. 10). Der er derfor ingen grund til at
tro, at dette vil udvikle sig en i helt anden retning i NPMB end i resten af landet.
I Danmark har vi faktisk en bæredygtig adgangspolitik i naturen, problemet kan være at befolkningen ikke
kender til den. Lad os hjælpe de besøgende i NPMB med dette, således at den private
ejendomsret/lodsejerne ikke krænkes og vores ellers så demokratiske natur bliver rum for offentlige
skænderier og ubehagelige overraskelser (Friluftsliv spg. i + 3 +11). Dette kan gøres ved at etablere stier
(ridestier, cykelstier, mountainbike-ruter, vandreruter mm), således at trafikken kanaliseres derhen, hvor
det vil være mest hensigtsmæssigt. Dog bør ruter være så tilpasset og interessant planlagt, at
interessenterne vil bruge dem (primært mountainbike og ridning). Ellers må de gældende adgangsregler
virke som de gør i dag. Dette gælder for hele NP-området stort cykelstinetværk, små MTB-ruter i lokale
skove osv. Tænk hele nationalparken og ikke kun Mols Bjerge, som mange sikkert vil have en tendens til.
Man kan dog ikke komme udenom at adgangsregler til den danske natur gælder uanset hvad. Vi kan derfor
ikke tvinge besøgende til at følge ruter mm, da alle stier f.eks. må bruges til mountainbike. Men langt
størstedelen af brugerne vil dog bruge de afmærkede ruter, det viser forskning på området (forskning?).
Det kan desuden diskuteres hvordan afmærkningen af disse ruter og stier skal være (folder med kort, pæle
med vejskilte, maling på træer mm).
—
Endvidere kan der udarbejdes en lille folder “Nationalparken må gerne betrædes” primært omhandlende
adgangsregler i offentlige og private skov, stranden samt det åbne land samt et lille afsnit om
naturvenligfærdsel med oprydning, håndtering af skrald mm. Bl.a. Hvor må jeg færdes, hvornår, hvor må
jeg plukke af naturens spisekammer, Hvor må jeg overnatte primitivt, orientering om anlagte stier i NPMB
osv. På den måde kan besøgende få oplysninger om muligheder, rettigheder og pligter (Friluftsliv spg. 4).
Derudover bør der opfordres til grøn miljøvenlig færdsel i eks. Mols Bjerge, således at privatbilismen
nedsættes (naturen skal ses gennem bilruden, den skal opleves på kroppen og med sanserne) (Friluftsliv
spg. 9). Opfordre til at bruge de anlagte transportstier på hest, cykel, på gåben mm.
-
Friluftsliv kobles i disse år sammen med sundhedsbegrebet. Friluftsliv gi’r sundhed
(http://www.friluftsraadet.dk/2234). Derfor bør naturoplevelserne tænkes sammen med motion gang,
jogging, ridning, cykling mm. Måske i samspil med eksisterende naturog motionskoncepter: 1) Spor i
landskabet, 2) Poster i skoven, 3) Geocaching, 4) Get moving-projekter bl.a. højpuls-baner, skov fitness,
naturmotionsbaner osv.
—
DGl Karpenhøj er i dag en dynamisk motor inden for det eksisterende naturog friluftsliv på Mols. Der
findes bla. et besøgscenter, som vi gerne vil bruge ind i formidlingen af naturog friluftsliv i NPMB. Det
kunne bl.a. være det marine friluftsliv (fiskeri, dykning, snorkling, havkajak, naturformidling af den
kystnære fauna og flora, geologi o.a.) desuden kan Karpenhøj tænkes ind som videnscenter i fht. aktivitets
og overnatningsmuligheder, vejledning om ruter samt planlægning af eksempelvis lejrskoleophold i NPMB
(Friluftsliv spg. 8 + ii).
Undersøgelse af og modvirkning af trafik og tivolisering som et voksende
problem
Udredning ift. færdsel og biodiversitet: DGl Karpenhøj er en vigtig repræsentant for og kilde til øget
naturturisme og friluftsliv i NP-området. Vi gør meget for at uddanne vore gæster ih. bæredygtig brug af
naturen og at undgå problemer. NP-opmærksomheden vil ikke mindst tiltrække nye, ikke-lokalkendte og
autonome brugere. Der findes nationale udredninger af trafik, friluftsliv og slid på naturen, men vi foreslår
en udredning af, om der er naturtyper, kulturmiljø, lokaliteter eller arter i NP MB, hvor forstyrrelse og
nedslidning er et konkret målbart problem ift naturog kulturhistoriske værdier. Vi anerkender, at
“forstyrrelse og slid” har både et konkret og et mere subjektiv aspekt. Vi foreslår at kortlægge begge som
hhv. (i) forstyrrelse og slid af naturog kulturhistoriske værdier, (2) konkrete overtrædelser af
adgangsregler og (3) “erosion af naturoplevelsen” som oplevelsen af at mange mennesker, øget trafik, flere
og mere dominerende events, p-pladser, ishuse osv. Her har DGl Karpenhøj mange kompetencer og viden.
Projektet bør indlejres i en styregruppe og have forskningsmæssig kvalitetssikring.
Trafikdrab at beskyttede krybdyr: Forudsat fornødne midler tilbyder DCI Karpenhøj at sætte sit
projektforslag “Dæk mod Slange” i spil i NP MB. Projektet skal via offentlig formidling få borgerne i
Syddjurs-området til at indmelde (og helst indsende) dødfundne slanger og krybdyr (Snog, Hugorm, Stålorm
og Firben) specielt fra områdets veje. Dette vil være et eksempeiprojekt, der vil dokumentere og
kortlægge mulige problemer i mødet mellem (øgende og sæsonbestemte) trafikstrømme overfor nogle af
områdets karakteristiske men osse sårbare arter. Metoden vil være borgerinddragende, videnskabelig,
debatskabende og forvaltningsmæssig brugbar. På sorte pletter vil der blive givet forslag til afhjælpende
foranstaltninger skiltning, faunapassage, barrierer, folkeoplysning mm. Projektet er et DGl-projekt, men
vil være oplagt at samordne med Nat.Hist.Mus.Århus, Syddjurs Kommunes Vej- og Trafikforvaltning, en af
lokalaviserne som kampagne-medie og DN. Projektet integrerer øget forskning, trafik, naturbeskyttelse,
kortlægning og borgerinddragelse.
—
—
Uddannelse af friluftsaktører til bæredygtig og hensyntagende brug af naturen: DGl Karpenhøj har fx
kajak-kurser om Kajak og Natur, der bl.a. formidler hensyntagende kajakroning ift. dyre- og planteliv. DGl
Karpenhøj vil gerne udbygge sådanne tilbud, men har brug for koordinering og indslusning af kajak- oa.
friluftfolk, der jo ellers dyrker deres friluftsliv individuelt spontant og autonomt. DGl vil gerne være
tovholder i udarbejdelse af vejledninger i en art “Naturen må gerne betrædes men træd varsomt” for
kajak, MTB, vandrere, løbere, 0-løbere, fuglekiggere mm ift. de faktiske lokaliteter og forstyrrelses- og slidproblemer i området både ih. naturog kulturhistoriske værdier og ih. lodsejere.
—
—
Handlende borgerinddragelse i beskyttelse og formidling af naturog
kulturhistoriske værdier i NP:
Generelt: DGl har rod i den danske andelsbevægelse i over 100 år og har derfor været en central motor i
den folkelige idræt og det frivillige arbejde, specielt i landdistrikterne. DGl Karpenhøj har med rod i disse
centrale værdier engageret sig i den handlende borgerinddragelse i området på tværs af NPs
indsatsområder dvs. naturbeskyttelse (motivation og rådgivning af sommerhusgrundejere, nedlagte
landbrug, erhvervsgrunde mm ih. naturgrunde), kulturmiljø (projekt vejvisersten, synliggørelse af
helligkilder, andelsbevægelsen og vandmøllernes lokale historie gn. ture og foredrag og tidsskrift- og
avisa rti kier).
—
Natur på urbane naturarealer: Borgerinddragelse i naturbeskyttelsen Demonstrations- og
Udvikhngsprojekter om Motivation og Rådgivning og Netværksdannelse ih. mere og bedre natur på urbane
arealtyper. Projektet skal også medvirke til, at urbane arealtyper, inkl. vejrabatter og kystnære
sommerhusområder, erhvervsområder og skole-, institutions- og idrætsarealer kan opnå et naturindhold,
hvor de bidrager til at øge det samlede naturareal og skabe bedre sammenhæng mellem naturarealerne i
NP. (Naturen spgml. 1,3, 8— Kyster/Hav Spgml. 1, Formidling-Forskning flere spgmlj.
—
Overdrevsnaturen findes mange andre steder end i “naturen”. Fx i byområder eller på mindre arealer,
urbane eller landlige, er der mange traditionell naturplejemidler, der ikke er anvendelige fx er afgræsning
ikke mulig i byzone, mens afhøstning bør styres med både tidspunkter og fjernelse af afhøstet biomasse
—
(gøre hvad af materialet?). Her er brug for viden og praktiske løsninger og støtte til arealejerne. Flytter også
natur og naturhensyn derhen, hvor folk bor og arbejder. (Naturen spgml. 1, 3, 8— Kyster/Hav Spgml. 1).
Vejvisersten i Syddjurs: DGl Karpenhøj har leveret et fint eksempel-projekt på borgerinddragelse i
beskyttelse og formidling af kulturmiljøet gennem Vejvisersten-projektet. Vi foreslår Projekt Vejvisersten
færdiggjort og permanent indlejret i de relevante forvaltninger og som en kulturhistorie, som faktisk er
enestående i Danmark (rekordhøjt antal kendte sten). Stenene, deres placering og historie og fortællingen
om dem indlejres i forventet projekt om temature på NP-hjemmesiden.
Naturvenlig drift af vejrabatter med højt naturindhold: DGl Karpenhøj satte i pilotprojekt-perioden
vejrabatternes natur på dagsordenen med en rapport om kortlægning af botaniske naturværdier i
vejrabatter. DGl Karpenhøj bistår gerne fx Syddjurs Kommunes Vej- og Trafikafdeling samt Natur- og
Miljøafdeling i videreudvikling af kortlægning og efterfølgende naturvenlig drift af vejrabatter med høj
naturværdi. NP kunne herigennem udvikle udvalgte vejrabatter som natur og
Bedre muligheder for små husdyrholdere og for afgræsning på små naturarealer: Der er i dag god
naturpleje via husdyrafgræsning på de store statsejede arealer i kerneområdet. Men specielt på de små
naturarealer kniber det meget med afgræsning, bla. fordi de øgede veterinære, administrative og
økonomiske krav til husdyrhold vejer urimelig tungt på små husdyrejere. Små naturarealer ejes stadig
oftere af lodsejere helt uden husdyr. Der er behov for at udvikle og afprøve løsninger, der kan lette og øge
mulighederne for afgræsning på små naturarealer. Dette skal også ses som en måde at lette inddragelsen
af områdets små natur-lodsejere i naturbeskyttelsen, jf ovenstående om de urbane arealtypers natur. Vi
foreslår demonstrations- og udviklingsprojekt ift. praktisk og ikke-burokratisk afgræsnings-børs eller
samgræsningsforeninger i NP, hvor små lodsejere uden afgræsning, kan få kontakt med et netværk af
større og mindre husdyr-holdere, på en måde som gør det lettere få afgræsset specielt mindre naturarealer
(som de store besætningsejere næppe vil gide røre ved), der ellers ikke ville blive afgræsset, hvor man
omvendt minimerer bøvl med tilskudsordninger, veterinær-kontrol oma. (Overdrev, spgml. 1-2)
Turisterhvervet inddraget i naturbeskyttelsen: lnddragelse af Turisterhvervet i Beskyttelsen af Natur og
Kulturmiljø Konference og initiativer, fx en grøn mærkning af udlejningssommerhuse og hoteller i
national parker.
—
Som bilag til dette afsnit om borgerinddragelse ift de “urbane naturarealer og lodsejertyper” medsendes
tidsskriftartikel (Reddersen & Ejrnæs 2010, in press), baseret på et foredrag ved konference om Bynatur
(Naturhistorisk Museum, 20.4.2010).
Udvikling og samordning af et netværk af decentrale formidlingscentre:
Generelt: DCI Karpenhøj har i over 20 år været en vigtig og synlig del af det publikums- og kunde-rettede
formidlingsnetværk i Syddjurs-området, og er via en del af sine aktiviteter et nationalt/internationalt center
for naturog friluftsliv. Pt er det den eneste formidlingsbase i NPs sydlige ende.
DGl Karpenhøj har medvirket i planlægning af opgraderingen af formidlingscentre i NP, hhv. Karlsladen og
Øvre Strandkær, via AFF-midlerne både i arbejdsgruppe (JR) og styregruppe (BS). Det samme gælder
—
opgradering af et vigtigt center udenfor men relevant for NP, nemlig Sletterhage Fyr. Der er pt. rejst midler
til etablering af Basballe Naturcenter. Det åbne besØgscenter på DGl Karpenhøj er indrettet for ca. 15 år
siden og er i dag utidssvarende og nedslidt ih de meget store besøgstal, opbygget via 20 års åbenhed
overfor lokale og udenbys folk, danskere og udlændinge, alle aldersgrupper, private, foreninger, kursister
og firmaer. Det må ikke tabes på gulvet, og pga Nationalparkprocessen har vi ikke villet renovere
besøgscentret og dens udstilling uden at kunne gøre det i en koordinerende dialog med NPs samlede
formidlingsplan.
Opdatering af DCI Karpenhøjs åbne besøgscenter ny udstilling, indretning til base og ekstra handicapvenligt toilet (Friluftsliv, bla. spgml. 14). Et udstillingstema om (1) det ansvarlige, inspirerende og sjove
friluftsliv (Friluftsliv, flere af spgml.) og (2) borgerinddragelsen i beskyttelsen af naturog kulturhistoriske
værdier i NP og bl.a. dermed sikre, at der er en vægtig formidling og aktiviteter på tværs af de “klassiske
søjle-discipliner”.
—
—
DCI Karpenhøj udvikler hele tiden oplevelseslandskabet på og omkring Karpenhøj, pt er der søgt LAGmidler og Grønne Partnerskaber til udvikling og formidling af forskellige oplevelsesruter om hhv.
sommerfugle, natsværmere, ynglefugle, danske træ- og buskarter, vandhuldyr og lægeplantehaven inkl.
infotavler og foldere. Karpenhøj er meget kendt for det mytologiske skulpturlandskab, som er ved at gå til.
Vi kan klare udvikling af de mindre fornyelser og vedligehold gennem den almindelige drift, men vil have
brug for generel, koordineringsmæssig og økonomisk opbakning til de større og dyrere dele af dette
projekt, der skal sikre, at DGl Karpenhøj igen bliver et tidssvarende formidlingscenter, kan rumme de øgede
besøgstal fra planlagte kundearrangementer og kursister samtidig med de mange spontane besøgende og
heri får et formidlingsfokus, der indgår i NPs formidlingshelhed.
Udvikling afprakti ke og tillidsopbyggende projekter med private
lodsejere
Med rod i den frivillige breddeidræt i landdistrikterne har DGl mange steder et godt ry og kan nå i dialog
med grupper, der kan være mistænksomme overfor offentlige myndigheder og/eller diverse naturorganisationer. DGl Karpenhøj har i en årrække opbygget et stort og positivt netværk af lodsejere af mange
forskelige slags (sommerhusejere, virksomheder, landmænd, skovejere mm.), som har givet åbne døre ift.
fx offentlige ture på private arealer, anlæg af Spor i Landskabet (www.spor.dk), samarbejde om
naturplaner. DGl Karpenhøj vil gerne tilbyde at støtte udviklingen af samarbejdet med private lodsejere i
området i samarbejde med NP dels at fortsætte det hidtidige arbejde, dels at støtte, rådgive og
koordinere projekter ift. private lodsejere. En del af arbejdsindsatsen kan formentlig dækkes af et forventet
3-årige naturvejledertilskud, men der er brug for forskellig støtte og anlægs- og driftsmidler fx til Spor i
Landskabet.
—
—
DCI Karpenhøj har tætte kontakter til “Adgangsudvalget” og har en solid videnopbygning ih.
Naturbeskyttelseslovens adgangsregler, spor-i-landskabet oma. om frivillighed i adgangen hos private
lodsejere. Formidling og rådgivning om adgangsforhold og rettigheder ift. offentlige og private arealer
hvad må og må jeg ikke, nu hvor det er (selvom det er) NP. Det bør naturligvis koordineres med foreslåede
GPS-teknologi-projekter om arealernes lodsejer- og adgangs-status.
—
Formidling
Generelt: DCI Karpenhøj har en stærk og mangeårig og bred formidlingsprofil i området specielt ih.
voksengruppen, firmaer, turister og lodsejere. Formidlingen er under stadig udvikling og graver
selvstændigt nye og overraskende formidlingstemaer og historier op om NP-området. DGl Karpenhøj har en
styrke i netop den tværgående helhedsorienterede formidling, som NP-værdierne lægger op til en
integreret formidling af landskabet i krydsfeltet mellem menneske og natur, dvs, geologi- og
biologinaturen, kulturmiljøet, friluftsliv, borgerinddragelse, job- og erhvervsudvikling. Som nævnt
andetsteds arbejder vi med at samarbejde med private lodsejere om også at formidle naturværdier på
private arealer. Vedlagt kopi af DGl Karpenhøjs nuværende landsdækkende foredragsprogram.
—
—
Geologi: DGl Karpenhøj har hidtil været næsten alene om at formidle geologien i Syddjurs-området via
offentlige og private ture, foredrag og samlinger af fotos og genstande. Udstillingen i DCI Karpenhøjs
besøgscenter har en lille geologi-udstilling. Der har hidtil ikke været meget formidling om et af områdets
helt store attraktioner geologien og specielt istransporterede ledeblokke, fossiler mm (strandsten),
blottede jordbundsprofiler i grusgrave og kystklinter samt isdannede landskabsformer (dødishuller,
smeltevandslette, rand- og midtmoræner og inderlavninger), stenalderhavskrænter, hævet havbund og
havets kystudjævning og nyt land. Naturvejlederen på DGl Karpenhøj har opbygget ekspertise, samlinger,
udviklet turkoncepter, billedforedrag mm. om geologien i området og vil gerne bidrage med formidling af
området. DGl Karpenhøj har været med-igangsætter og deltaget i separat ide-gruppe om
geologiformidlingen ift. denne høringsproces.
—
Nye kulturhistoriske fortælletemaer: NP har nogle få høj-profilerede kulturhistoriske attraktioner som
Købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland og Kalø Slotsruin. DGl Karpenhøj har udviklet en hel række nye
mere anonyme men spændende kulturhistoriske fortælletemaer i Mols- og Syddjurs-området, der
temamæssigt og geografisk kunne udvide formidlingen af kulturmiljøet i NP: Gravhøje og stendysser.
Andelsbevægelsen og dens bygningsrester. Vandmøller. Helligkilder. Gamle vejvisersten. (jf. vedhæftede
foredragsprogram, der illustrer disse temaer). DGl Karpenhøj vil gerne stille sin ekspertise og
dokumentation til rådighed ved udvikling af en række internet- og folderbaserede temature i
Nationalparken til fods og til cykel mm: FX tur vigtige fortidsminder på Mols (stendysser, gravhøje,
Vistoft-graven, hellekister, mv. FX De Brølende 6O’ere Andelsbevægelsen mange bygningsrester på Mols
(sparekasser, brugser, forsamlingshuse, mejerier, Århusbugtens Dampskibsselskab, Aktiemøller,
Andelsbageri og Plantningssagen). Dette bør ske i samarbejde med lodsejerne, da en del af disse
attraktioner er i privat eje. Det kunne samtidig bruges som løftestang til guidelines og midler til støtte af
renovering og pleje af disse anonyme kulturminder. DGl Karpenhøj er således i dialog med lodsejere, der er
kede af at Århus Amts fortidsminde-pleje er ophørt, men heroverfor står biologiske hensyn til den
overdrevsnatur, der ofte er overlevet på fortidsminder
—
—
—
Dokumentation af Nationalparkens naturog kulturhistorier: Forskning, forvaltningstilpassede løsninger
og både højfaglig dokumentation og populær formidling bør gå hånd i hånd, hvis NI’ skal være et flagskib i
moderne dansk landskabsforvaltning. DGl Karpenhøj har stor erfaring i at levere både højfaglig
dokumentation og formidling på alle planer af de udviklingsprojekter, vi har deltaget i. Dokumentationen
bør være af så høj kvalitet, at den kan publiceres i anerkendte fagtidsskrifter og derfor bruges i andre
områder og dermed også er korte og letlæselige i stedet for lange rapporter som ingen læser. Det bør
være et krav til forsknings- og udviklingsprojekter i NP.
—
Udeskole-tjeneste: Danmark er kommet med på den grønne bølge, hvad angår naturen som læringsrum
herunder udeskole, naturog skovbørnehaver, grønne SFO’er. Der findes over 300 skoler i Danmark, som
arbejder med udeskole (http://www.udeskole.dk/media/Samlet udeskole seminar FINAL.pdf) hvorfor
findes der ingen i Syddjurs Kommune? NPMB kan bruges som løftestang ind i det den pædagogiske verden
og dermed vil en grøn skoletjeneste på hjul blive en realitet. En udeskoletjeneste som vil kunne afholde
faglige udedage for elever og lærere. Endda med en efteruddannelsesvirksomhed for lokale pædagoger og
lærere (Friluftsliv spg. 13). DGl Karpenhøj medvirker meget gerne med at udvikle og servicere en sådan
udeskoletjeneste, især på friluftslivs-området, aktiviteter og lejrskole-faciliteter.
—
—
BLIS
18. aug.2010
Tilrettet notat efter Bestyrelsesmøde d. 11. aug. 2010
Hvad ønsker BLIS, at den kommende plan for Nationalparken skal indeholde?
Syddjurs Byråd har i Kommuneplan 2009 besluttet, at kommunen specielt vil arbejde videre med
det maritime kulturmiljø og kulturmiljøet i relation til Nationalparken. BLIS tager udgangspunkt
heri samt i Styregruppens udarbejdede Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge Kulturhistorie
2005.
-
Forslag:
Projekter:
-
En nations historie belyst i en Nationalpark: Købstaden, industrien, landevejs- og
skolebyen, landsbyer, landbrug, andelstanken, både østkyst og vestkyst,
dampskibskulturen havets stationsby, kirker, herregårde, middelalder, skanser,
fritidslandskabet,m.v.
—
-
-
Genopførelse af Lystøndeskuret på havnen i Ebeltoft— formidling afkystkulturen
Fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser
evt, lavere havnelej e for både af kulturhistorisk værdi?
—
-
-
-
-
Det gamle Rådhus (Politistationen) på Torvet
den øvrige bygningskultur i Nationalparken
—
formidling af Ebeltoft samt evt.
Genskabelse af Eigil Fishers Park ved Femmøller Strand
Genetablering af kirkestier og mølleveje, f.eks. Dråby kirkesti, sti fra Feldballe
kirke mod Ulstrup, stiplan fra Rønde kan genoptages
Formidling af specielle ejendomme, f.eks. en arkitektur-tur rundt i Nationalparken
også med nyere arkitektur Kunne feks. laves af BLIS
—
-
Fremme udarbejdelse afbevarende lokaiplaner for de i Nationalparken udpegede
bevaringsværdige Iculturmiljøer, feks. landsbyerne Dråby, Femmøller, Fuglsø,
Handrup og Agri samt Femmøller Strand.
-
Genplantning af tidligere tiders alléer
-
Vedligeholdelse og retablering af stendiger
-
Genanvendelse af landbrugsbygninger Idekatalog. Indretning af småerhverv,
overnatningssteder for cyklende og vandrende m.v.
—
Manglende registreringer:
-
SAVE registrering af manglende bygninger indenfor Nationalparken
—
Forskningsprojekter:
Fritidslivets historiske betydning for området herunder badehoteller, lejrskoler og
kolonier, sommerhusområder, fritidslandskabet m.v. Registrering, bevaring og
genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde med Arkitektskolen i
Aarhus
Kystkulturens betydning for området d.v.s. fiskeri, transport, ladepladser m.v.
-
-
-
—
Formidling:
-
Anvendelse af nyeste teknologi
“Etiketter” og/eller elektronisk formidling af enkeltbygninger og steder
Sammenhængende Kulturmiljeruter. Der bør laves beskrivelser af ture både
gang, cykel og bil rundt i Nationalparken med fokus på kulturhistoriske steder. I
denne forbindelse skal forhandles med ejerne om graden af åbenhed.
Historiske emneture rundt til kirker, møller, herregårde, landsbyer m.v.
Kysttur enten pr. sejlbåd eller bil/cykel/gang med beskrivelse af kystkulturen.
En tur rundt i det historiske fritidslandskab.
—
—
-
-
-
-
-
—
økomuseum: Områdeture med bredere indhold af både natur, kultur, fritid,
sundhed og friluftsliv m.v.
Sundhedsture med natur og kulturhistoriske oplevelser.
Udbud af Kultur- og Naturrejser evt, med Sundhed indarbejdet
Ensartet skiltning i Nationalparken.
—
Ved at lave et digitalt kort, hvorfolk selv kan søge efter interesse eller delområde, kan brugerne
selv sammensætte disse ture.
Andet:
Stilhed i Nationalparken
Trafikregulering.
—
F.eks. sol/el-biler til besøgende. Cykeludlejning.
Skulpturlandskabetjf. rapport herom.
Administrative emner:
-
-
Velbevarede kulturmiljøer men hvor længe? Hvorledes stoppes nedrivningen af
de bevaringsværdige bygninger?
Kommunen bør sende et klart signal om, at der ikke bare kan forventes
nedrivningstilladelser til bevaringsværdige ejendomme. Kommunen bør i enhver
sagsbehandling tage hensyn til, at ejendomme, der er udpeget som
bevaringsværdige, skal underkastes en særlig sagsbehandling med henblik på, at
der forsøges og opnås enighed om bevaring af ejendommen. Alternativt skal det
sikres, at der efter eventuelle nedrivninger opføres ny bebyggelse, der understøtter
det eksisterende kulturmiljø på stedet.
—
Hvorledes sikres, at kommunens administration og drift (forbrug af midler til
diverse projekter så som veje, stier, beplantninger m.v.) i hvert enkelt tilfælde
forsøger at forbedre de kulturhistoriske værdier i Nationalparken?
Kommunen bør sikre, at der ikke nedlægges flere stier, men derimod arbejde for,
at der gennem forhandling genåbnes historiske stiforløb
Hvorledes får man tilført midler? ~ Spanien er derfeks. brugt mange FU-midler
til forbedring afbjerglandsbyernes gader og pladser indenfor Nationalparkerne.
Her er det altså enfordelfor landsbyen at være indenfor en Nationalpark)
Grenåvej 12
8410 Rønde
Ideer og forslag til Nationalparkplanen
31-08-2010
Sagsid 08/15146
Formidlingspartnerskabet blev dannet i 2008 med det formål at ”øge udbud-
Kontaktperson
det og kvaliteten af den samlede natur-, frilufts- og miljøformidling, samt sikre
Kristian Herget
koordinering og effektivisering af denne formidling.”
Tlf: 8753 5072
Mob: 3052 3253
Partnerskabet består af følgende organisationer:
Mail: [email protected]
Danmarks Jægerforbund
Den Østjyske Museumsfusion
Destination Djursland
Plan, udvikling og kultur
DGI Karpenhøj
Lundbergsvej 2
Friluftsrådet
8400 Ebeltoft
Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse
Naturhistorisk Museum
Tlf: 87 53 53 70
[email protected]
Skov- og Naturstyrelsen
www.syddjurs.dk
Syddjurs Kommune
Formidlingspartnerskabet er organiseret med en styregruppe bestående af en
ledelsesrepræsentant fra hver af de involverede organisationer, og en arbejdsgruppe bestående af en naturvejleder, eller lignende, fra hver af organisationerne.
Formidlingspartnerskabet har, via lønmidler fra Friluftsrådet, ansat en koordinerende naturvejleder, der sammen med styregruppen og arbejdsgruppen har
arbejdet på at opfylde partnerskabets formål.
Formidlingspartnerskabet har i de forløbne to år vist sig at være en velfungerende organisation, og der er da også allerede opnået en anselig række af
resultater.
I foråret 2010 blev partnerskabet udvidet med to nye organisationer. Det drejer sig om Den østjyske museumsfusion der fremover vil repræsentere kulturhistorien og Nationalpark Mols Bjerge der naturligt vil komme til at arbejde
med formidling fremover.
Naturformidlingspartnerskabet består af følgende organisationer: Danmarks Jægerforbund Vildtforvaltningsskolen, Den Østjyske
Museumsfusion, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Nationalpark Mols Bjerge, Naturhistorisk Museum
Molslaboratoriet, Skov- og naturstyrelsen, og Syddjurs Kommune.
Der er således skabt en meget slagkraftigt organisation, der dækker størstedelen af formidlingsområdet.
Formidlingspartnerskabet anbefaler derfor nationalparkbestyrelsen:
-- at der i nationalparkplanen beskrives et samarbejde med formidlingspartnerskabet og dets aktører omkring formidlingen i Nationalparken og tilgrænsende områder.
På sigt kan det organisatoriske ophæng for dette arbejde flyttes fra Syddjurs
Kommune til Nationalparkens sekretariat, hvis det måtte vise sig at være formålstjenligt.
- etablerer et nyt orienterende formidlerforum der tæller alle formidlingsaktører
i området. Formidlerforummet afholder møder 1-2 gange om året, med det
formål at koordinere og informere om nye tiltag, ideer, større projekter, uddannelsesforløb og andre ting af fælles interesse.
- med det nye formidlerforum som sparringspartner, udarbejdes en samlet
formidlingsplan for Nationalparken, med angivelse af rollefordelingen mellem
parterne.
Ud over disse organisatoriske tiltag, mener vi det er vigtigt at nationalparkplanen støtter følgende tiltag:
Kvalificeret formidling: For at sikre de besøgende den bedst mulige oplevelse
af deres besøg i parken er det vigtigt med en kvalificeret formidling på alle
niveauer. Dette kan sikres gennem uddannelse og eventuelt certificering.
Udbygge viden: For at sikre aktuel og spændende formidling er det vigtigt til
stadighed at udbygge det vidensgrundlag formidlingen hviler på, både gennem forskning og registrering. Nationalparkplanen bør derfor understøtte vidensopsamling igennem forskningsprojekter, beskrivelser og dokumentation,
gerne med borgerinddragelse og videreformidling for øje.
Nye (interaktive) formidlingsformer: For at sikre at formidlingen når ud til så
mange målgrupper som muligt, og at informationerne er tilgængelige på så
mange platforme som muligt, er det vigtigt at arbejde med nye medier og
sociale fora i nationalparkplanens formidlingsstrategier.
Større tilgængelighed: For at sikre spredning af de besøgende i Nationalparken og vise gæsterne andet end de traditionelle highlights, det det vigtigt at
understøtte tilgængelighed til så mange lokaliteter i nationalparken som muligt.
Uddannelse af lokale børn og unge: For at sikre børn og unges viden om og
relationer til nationalparken mest muligt, bør nationalparkplanen i særlig grad
understøtte formidlingsinitiativer rettet mod de yngre generationer, bl.a. gennem skoletjenesteaktiviteter, formidlings- og oplevelsesaktiviteter rettet mod
børn og unge.
Endelig vil Formidlingspartnerskabet anbefale, at der satses på at etablere et
eller flere bemandede velkomstcentre, gerne i tilknytning til andre velkomstaktiviteter, der kan supplere og synliggøre den decentrale formidlingsstruktur
blandt partnerskabet parter og nationalparkens øvrige formidlings aktører.
Centrene kan fungere som udgangspunkt for ture, som mødested for skoletjeneste busser, som præsentationssted for formidlingsaktører i området og
fælles møde- og dialogsted for formidlerne i nationalparken. Centrene kan
desuden fungere som tydelige portaler og blikfang for turister og besøgende
udefra.
Med venlig hilsen
For Formidlingspartnerskabets styregruppe
Poul Møller, Direktør
Syddjurs kommune
Frilufts
Rodet
Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge 2030
.
Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Mols Bjerge som et sted med harmoni mellem
natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i
og uden for nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge er i særdeleshed karakteriseret
ved de forskelligartede kyststrækninger, Mols Bjerge og købstaden Ebeltoft. Udviklin
gen og driften af nationalparken er kendetegnet ved borgerinddragelse og samarbejde
med lodsejere og erhverv. At besøge Nationalpark Mols Bjerge er garanti for en unik
natur, kvalitetsformidling, fantastiske friluftsoplevelser og spændende kulturmiljøer.
—
-r
Introduktion
Dette dokument indeholder Friluftsrådets
visioner for Nationalpark Mols Bjerge. For at
overskueliggøre visionerne er de delt op i 5
hovedkategorier; Natur, Kultur, Friluftsliv,
Erhverv og Formidling. For hver kategori er
ikke bare visionerne formuleret, men også
forslag til konkrete tiltag på både kort og
langt sigt. Desuden perspektiveres visioner
ne med en kort gennemgang af de lokale
forhold indenfor hver af de 5 kategorier.
Visionerne er blevet til inden for rammerne
af eller med inspiration fra Friluftsrådets
overordnede nationalpark definition, det
kommunale friluftsoplæg for Syddjurs Kom
mune, de udarbejdede visioner i forbindelse
med pilotprojektet for Mols Bjerge og i sam
råd med kredsrepræsentanter + kredsbesty
relsen fra Friluftsrådet Østjylland.
.
Wa
wa
Frlluftsrådets oprindelige vision for danske nationalparker:
Naturglæde, stolthed, identitet og gode op
levelser. Det er disse følelser Danmarks Na
tionalparker skal give befolkningen og lan
dets gæster. Danmarks Nationalparker skal
være afgrænset af større og vi mener stør
re sammenhængende landskaber og have
identitetsskabende, kulturel værdi. Områ
derne skal danne en ramme for og formid
ling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, produkti
on og by-dannelse. Nationalparkerne skal
vise, at her er nogle specielle områder med
fantastiske muligheder, som Danmark øn
sker at markere og udvikle.
—
—
•
Nationalparkerne vil give enestående ram
mer for at skabe en sammenhængende, le
vende formidling af et større område på
tværs af interesser, ejerskel og administrati
ve grænser. Formidlingen skal tage ud
gangspunkt i områdernes særkende og ker
neområderne for naturog/eller kulturmiljø.
Friluftslivet, produktionen og by-dannelsen
vil også spille en væsentlig rolle, som de gør
det i det danske landskab. Nationalparkerne
bør samtidig være en fortælling om lokalbe
folkningens liv og livsvilkår.
L
Natur
-t
/
Friluftsrådets visioner for naturen i Nationalpark Mols Bjerge
•
Truede arter og naturtyper i Nationalpark
Mols Bjerge har inden 2030 opnået gunstig
bevaringsstatus, og produktionslandskabet
udmærker sig ved et større naturindhold
som følge af frivillige aftaler med private
lodsejere. Naturen er tilgængelig, og hegn er
sjældne. Til gengæld er formidlingen af na
turen intens, og samspillet mellem benyttel
se og beskyttelse er sikret gennem intelli
gent planlægning, information og fleksibel
forvaltning.
Den samlede naturforvaltning i nationalpar
ken har understøttet den mosaik, der i for
vejen findes i landskabet, og skabt god sam
menhæng med den omkringliggende natur.
De mange forskellige naturtyper giver natio
nalparkens gæster mulighed for enestående
oplevelser i en varieret dansk natur.
Fakta
Nationalpark Mols Bjerge har et samlet areal
på 180 km2, som dækker Mols Bjerge, overdrev, kyst— og kulturlandskaber, sandmar
ker, skove, heder og søer. Grundlaget for
udpegningen af området som nationalpark
er først og fremmest den specielle geologi
og den forskelligartede natur.
Dertil kommer de udstrakte kystområder,
der ligger ud til både åbent hav og beskytte
de vige.
Omkring 25 procent af nationalparkens areal
er fredet, og cirka 33 procent er udlagt som
Natura 2000 områder. Skovdækningen ud
gør 25-30 procent af det samlede areal. De
offentligt ejede arealer beløber sig til 15 pro
cent af nationalparkens samlede areal. En
betragtelig del af de offentlige arealer i Mols
bjerge er hegnede og mangler stenter/låger.
4:
j
.
—
4
Konkrete tiltap på naturområdet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
I nødvendigt omfang oprettes aftaler om naturpleje med hjælp fra frivillige f.eks.
lokale foreninger, organisationer og skoler. Desuden etableres græsningslaug i
samarbejde med landbruget og andre interessenter. Friluftsrådet støtter naturpleje
ved hjælp af publikumsvenlige dyr.
Etablering af samarbejde mellem nationalparken og planlæggerne på de omgiven
de arealer.
På langt sigt foreslår Friluftsrådet en udvidelse af nationalparken, så “hullerne” fyl
des ud. Det betyder inddragelse af hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig, hele Mols med
vandområder, området syd for Jernhatten og ned til Elsegårde, samt Helgenæs.
Friluftsrådet understreger, at udvidelser sker på baggrund af frivillige aftaler og i
samarbejde mellem offentlige og private lodsejere.
Spærringer for kronvildtets spredning bør fjernes, men udbredelsen af kronvildt i
nationalparken bør ske naturligt.
Oprindelige danske træarter bør prioriteres ved omlægning og nyplantning—
specielt på offentlige arealer.
Nationalparken skal, i det omfang det er muligt, støtte og fremme naturvenlig
landbrugsdrift.
Bekæmpelse af invasive arter (eksempelvis Rynket Rose (Rosa rugosa) og Gyvel
(Cytisus scoparius)).
Friluftsrådet accepterer forstyrrelsesfri områder hvis nødvendigt, men opfordrer
generelt til brug af fleksibel naturforvaltning og intelligent planlægning.
Adgangen til de offentlige, udyrkede arealer i Mols Bjerge og ved ørnbjerg Mølle
sikres ved, at mængden af indhegnede arealer begrænses eller, at de hegnede
arealer gøres meget store (evt. omfangshegn om hele arealet) med gode passagemuligheder.
Hvor der opretholdes indhegninger omkring udyrkede arealer, etableres låger eller
stenter, således at der altid er en passagemulighed inden for synsvidde, hvor man
møder et hegn.
4
Friluftsliv
Friluftsrådets visioner for friiuftslivet i Nationalpark Mols Bjerge
Friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge tager
afsæt i både kultur, hav og kyst, åbent land
og skov. Friluftslivet udfolder sig både i og
uden for særligt beskyttede naturområder,
men med særligt hensyn hvor det er nød
vendigt. Rammerne for friluftsliv udtrykkes
bedst som: “Man kan det hele, men ikke he
le tiden og ikke nødvendigvis over det hele”.
Ved hjælp af intelligent planlægning, fleksi
bel naturforvaltning, information og inddra
gelse af de mange lokale brugere i planlæg
ningen sikres et bredt spektrum af friluftsak
tiviteter for alle som besøger Nationalpar
ken.
Ruter og stier i nationalparken er del af et
større, sammenhængende system, som bre
der sig uden for nationalparkgrænsen, og
friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge er ind
arbejdet i de tilstødendes kommuners del
politikker.
Hvad enten man er organiseret eller uorga
niseret bruger, handicappet eller ældre, fin
des der plads og muligheder for gode ople
velser i Nationalpark Mols Bjerge.
Fakta
•
Der findes allerede mange faciliteter og mu
ligheder for friluftslivet i Nationalpark Mols
Bjerge. De spænder bredt og inkluderer
blandt andet vandreruter og stier, lejrplad
ser, p-pladser, kystfiskeri, fugletårne, moto
crossbane, ridestier, skydeanlæg og golfba
FoteLarsA
e
ner. Friluftslivet understøttes også af DCI
Karpenhøj (vejledning og kurser i en række
friluftsaktiviteter, og grejbank), samt de øv
rige deltagere i formidlingssamarbejdet (side
7).
Konkrete tiltaa for friluftsilvet
•
.
Brugerne (f.eks. ridende, mountainbikeryttere, handicappede m.fl.) skal inddrages i
planlægningen af ruter og faciliteter for de enkelte brugergrupper. Dette tiltag kan
også støtte koordineringen og planlægningen af friluftsaktiviteter i nationalparken.
• På handicap området opfordrer Friluftsrådet til samarbejde med foreningen Tilgænge
lighed for Alle (godadgang.dk), både hvad angår planlægning og formidling af frilufts
muligheder.
• Bedre differentiering af brugergrupper på stisystemer så konflikter undgås (ridende,
vandrere, mountainbikeryttere osv.).
• Pleje af stier så adgangen til offentlige arealer sikres.
• Bedre muligheder for friluftsliv på offentlige arealer.
• Danskerne har udtrykt stort ønske om at bruge naturen når blot tilgangen til toiletter
er tilstede, derfor bør der findes et passende udbud af toiletter, samt vandposter i
nationalparken.
• Nationalparkens friluftsliv skal indgå i et produktivt samspil med de lokale kommu
ners ældre-, børn og unge-, uddannelses-, samt sundhedspolitik.
• Bil skal ikke være en nødvendighed for at opleve Nationalpark Mols Bjerge. Derfor
foreslår Friluftsrådet, at der skal være mulighed for udlån/udlejning af cykler, samt at
transporten i nationalparken understøttes af busser.
• I selve Mols Bjerge er der behov for en styring af den motoriserede trafik.
• Friluftslivet skal understøttes gennem grejbanker.
• Opstilling af fugletårn ved Stubbesø. Eventuelt opkøb af et areal ned til søkanten, så
adgangen sikres.
• Adgang til ferske vande. Denne kan sikres ved opkøb af arealer ned til søbredder og
åer eller ved frivillige aftaler med lodsejere.
• Bedre støttepunkter til kystfriluftslivet (primitive overnatningspladser, omklædning og
skabe til dykkere m.m.).
• Etablering af hundeskove.
• Sikre adgangen til Ebeltoft Havn.
• Fremtidige støjende aktiviteter henlægges til råstofgrave o. lign.
• Udvikling af bynære friluftsmuligheder ved Ebeltoft.
6
Formidling
&
2
lrç
Friluftsrådets visioner for formidiingen i Nationaipark Mois Bjerge
•
formation, der kan hentes online, være fyl
destgørende og let tilgængelig.
I selve nationalparken informeres om natu
ren via en række tematiske naturrum, fysi
ske bygninger hvor eksempelvis fauna eller
flora præsenteres. Desuden anvendes den
nyeste teknologi i nationalparkens formid
ling. Det fremgår klart hvor, hvornår og
hvorfor der eventuelt er adgangsbegræns
ninger i visse områder.
Kontakten til private lodsejere, borgerind
dragelsen og samarbejdet med lokale orga
nisationer foregår på demokratisk vis og sik
rer en konstruktiv dialog mellem interessegrupper.
Formidlingen
i Nationalpark
Molsi Bjerge
ind
går
i en overordnet
formidling
de danske
nationalparker, som er kendetegnet ved
kvalitet og professionalisme. Dette sikres
gennem et stort formidlingscenter i nationalparken som også er ansvarlig for en basis
uddannelse af alle formidlere. Informations
centeret støttes af en række formidlingssa
tellitter rundt om i nationalparken. Der fin
des en oversigt over alle formidlere i områ
det, i kombination med et bookingsystem.
Nationalparken skal kunne opleves uden
først at besøge formidlingscentret, så derfor
skal skiltningen i nationalparken og den in
Fakta
•
Formidlingen i Nationalpark Mols Bjerge er
ganske omfattende, idet der er etableret et
formidlingssamarbejde i mellem Friluftsrå
det, Danmarks Jægerforbund, Naturhistorisk
Museum, DGl Karpenhøj, Skov— og Natur-
styrelsen, Syddjurs Kommune og Destinati
on Djursland. Partnerskabet er bundet sam
men af en central, koordinerende naturvejle
der.
4
7
Konkrete tiltac, nå formidlinasområdet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Etablering af mindst et formidlings/besøgscenter, drevet af nationalparken. Dette!
disse kombineres med satellitter i nationalparken.
Formidlingssatellitterne indeholder videoskærme/computere til søgning af informa
tion og ruteplanlægning afhængig af ønsker og behov.
Etablering af formidlingssatellit/besøgscenter i Ebeltoft.
Planlægning og kortlægning af ruter, stier og adgang i nationalparken, foregår gen
nem lokale processer. Det vil sige inddragelse af ejere, brugere og interessegrup
per.
Formidlingen og skiltningen af ruter og stier skal være tydelig
uden at området
ender som en “skilteskov”. Skiltene påføres nationalpark-logoet.
Det skal være muligt for den enkelte bruger at designe sit eget kort på national
parkens hjemmeside, hvor de faciliteter brugeren er interesseret i, er afmærket.
Kortet skal kunne printes både hjemmefra og i besøgscenteret. Adgangsforhold
skal fremgå af kortet.
Særlige steder i nationalparken skal fremgå af et oversigtskort. Disse steder kortlægges som “points of interest” (P01). Eksempelvis mørke, kultur, stilhed...
Informationstavler ved p-pladser og særlige områder i nationalparken.
Fælles uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken.
God samlet formidling af oplevelsesmulighederne i nationalparken.
Der findes en god balance mellem brugen af professionelle formidlere og frivillige,
lokale historiefortællere.
Sæt fokus på formidling til sommerhusgæsterne, information om arrangementer,
årstidsafhængige oplevelser og introduktionsmateriale til lejere af sommerhuse.
Undervisningstilbud og information af friluftsmuligheder til skoleklasser og lejrsko
ler.
Anvendelse af Bluetooth i formidlingen til downloads af lyd, billeder og videoklip i
felten.
Udgivelse af en nationalpark avis. Eventuelt i samarbejde med de lokale dagblade.
Målrettet formidling til campister.
Større aktiviteter på offentligt tilgængelige områder annonceres på nationalparkens
hjemmeside og formidlingstavler/standere, sådan at besøgende kan planlægge de
res besøg herefter.
—
8
Kulturmilio
Friiuftsrådets visioner for kulturmiljøet i Nationalpark Mois Bjerge
.
Kulturen og kulturmiljøet er en integreret del
af Nationalpark Mols Bjerge og skal synliggø
res, i endnu højere grad, gennem kvalifice
ret formidling, gerne i samarbejde med mu
seer, kultur institutioner og turistcentre
uden for nationalparken. Kulturhistorien kan
opleves gennem praktiske aktiviteter, guide
de ture og på egen hånd i nationalparken.
Nationalpark Mols Bjerge kan også fremvise
et levende landsbymiljø omgivet af smukke
kulturlandskaber, som følge af et godt sam
spil mellem kultur- og naturforvaltning.
Som den eneste købstad i en dansk natio
nalpark, understreger Ebeltoft den unikke
kombination af natur og kultur i Nationalpark Mols Bjerge.
Fakta
Når kulturen og kulturmiljøet nævnes i Nati
onalpark Mols Bjerge tænkes blandt andet
på købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland,
herregårdsmiljøer, gravhøje, overdrev, Kalø
Slotsruin, landsbymiljøer, kirker, møller og
kulturlandskabet.
Konkrete tiitaa for kulturmilieet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige.
Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder.
Fritlægge kulturspor i landskabet.
Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsy
stern. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen.
Pleje og restaurering af kulturhistoriske bygninger og landskaber.
Formidling af fortidsminder.
Formidling af sommerhus-, kirke- og madkulturen.
Formidling af kystkulturen (anløbsbroer, fiskeriet m.m.).
Registrering af gamle stier (kirke— og skolestier) og reetablering af nogle af disse.
Kulturture til Hjelm.
9
Erhverv
Friluftsrådets visioner for erhvervslivet i Nationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge drives i et godt
samspil med erhvervslivet. Specielt land— og
skovbruget spiller en vigtig rolle i national
parkens naturforvaltning. Samarbejdet giver
også mulighed for at støtte og udvikle min
dre private erhverv, som eksempelvis
småproducenter og kunsthåndværkere. Som
i de øvrige danske nationalparker er natio
nalparkens logo og brand beskyttet, og kan
anvendes efter fastlagte rammer, til gensidig
fordel for både erhvervsdrivende og natio
nalparken. Succesen for de erhvervsdriven
de motiverer omkringliggende producenter
til at indgå i fremtidige udvidelser af natio
nalparken. Nationalpark Mols Bjerge er cen
trum for årlige begivenheder som bidrager til
nationalparkens økonomi og tiltrækker besø
gende. Nationalpark Mols Bjerge er et ek
sempel på, at nationalparker kan skabe
grundlag for helårsturisme, gennem attrakti
ve tilbud og oplevelser året rundt.
Fakta
Turismeerhvervet i Syddjurs Kommune dan
ner grundlag for cirka hver 4. arbejdsplads i
området. Rent landskabsmæssigt udfylder
skovbruget en væsentlig del af Nationalpark
Mols Bjerge, idet cirka 25 procent af områ
det er skovdækket. Landbruget er en blan
ding af mange fritidslandbrug og større pro
ducenter, som hovedsageligt beskæftiger sig
med planteavl.
Konkrete tiltaa nå erhvervsområdet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Udvikling af retningslinjer for brug af nationalparkens brand og logo, pris for an
vendelse heraf, samt klare regler for arrangementer i nationalparken
Via samarbejde med turistcentre i den øvrige del af landet tiltrækkes besøgende til
Nationalpark Mols Bjerge og branding af nationalparken forbedres.
Færdsel i nationalparken er gratis, men der er mulighed for at sælge diverse ydel
ser så som guidede turer, overnatning m.m.
Sponsorer har mulighed for at støtte nationalparken eksempelvis ved adoption af
stier, ruter eller områder.
Producenter etablerer spredningsmuligheder og andre naturvenlige tiltag på deres
ejendomme i det omfang det er muligt mht. driften.
Grejbanker kan etableres og drives af private eller forvaltes af nationalparken.
I samspil med lokale erhvervsdrivende skal aktiviteter i nationalparken understøt
tes med faciliteter som overnatning, restauranter og service som eksempelvis cy
kellapning, kanoudlejning m.m.
Samarbejde med lokale erhvervsdrivende og udvikling af egnsprodukter.
Der kan etableres bed & breakfast, kroer o. lign, hvor det er muligt under hensyn
til naturen.
Forbedring af offentlige transportmuligheder til og fra nationalparken.
10
Nationalpark Mols Bjerge – Borgernes ideer:
(Poul Erik Bærentzen 86351638)
Projekt ”Formidlingsopgave”:
Udvikle kendskabet til:
1) Naturtyper
2) Hvordan gebærder man sig i naturen ?
a) offentlige arealer
b) private -------Hvad gør / (gør ikke) privatpersoner/grupper/organisationer
når de vil besøge Nationalparken ?
Formidlingen starter allerede i skoleregi ….
Eks. Naturens dag i Indskolingen / mellemtrinnet / udskolingen
Forsøgsskole: Molsskolen
Naturligt udgangspunkt for formidlingen med beliggenhed ved Nationalparken.
Busforbindelser til skolen fra resten af kommunen. Busforbindelser ud til
udgangspunkter i Nationalparken. Moderne mødelokaler til rådighed –
enestående biologi- og geologisamling opstillet permanent med let
tilgængelighed. Gode kontakter til andre formidlere omkring Nationalparken.
Projekt ”Lyngen tilbage” i dele af Nationalparken
Forsøgsarealer:
1) Opdyrkning af græshedearealer/skovryddede arealer
2) Dyrkning i flg. ”den gamle landbrugskultur i Mols Bj.”
(bilag ”Lynges historie”)
**** Græsning – Pleje - med tilføjelse ”i flg. ”den gamle landbrugskultur” i
Mols Bjerge 1700 – 1920”
Landskab og mennesker på Mols
Fra istid til nationalpark
Landskab og mennesker på Mols er blevet til i to etaper. Første del stammer fra
tidsskriftet BYGD fra 1980, der behandlede emnet med hovedvægt på Vistoft sogn.
Det er samlet og skrevet af en daværende 6. klasse og lærerne Lis Hansen og Poul
Erik Bærentzen på Molsskolen i samarbejde med daværende redaktør af tidsskriftet
Horst Meesenburg.
Sidste del, ”1980 – 2008 – næste generation”, der belyser udviklingen og
begivenhederne frem til Nationalparkens udnævnelse, er tilskrevet i 2008.
Landskaber på Mols.
(H. Meesenburg)
Mols Bjerge rummer inden for sine 25 kv.km. endnu en af de mini-verdener, som det
isskabte og havombruste Danmark er så rigt på.
På morgenturen fra Århus rejser Agris bakkedrag sig stejlt og lysende i
morgenrødens modlys, forjættende om en herlig dags oplevelser i sit ensomme
højland. Her grænser slettens lerede bondeland knivskarpt op til plantagens og
almindingens uvejsomme ensomhed, men få steder mer rigt end her i hele istidens
rige formverden.
Landskabet får nogle indledende linier, kort og fotos med på vejen, mens resten er
forbeholdt menneskets tilpasning til og påvirkning af det naturgivne.
Istidens sidste gletsjerfremstød har formgivet det forhåndenværende højland, idet
bakkedragene i Helgenæs, Trehøje og Agri opdelte det østjyske fremstød i en Kaløog en Ebeltoft-tunge. Efter at disse i en indledende samlet operation havde
formgivet det sydlige Djursland, ja, med deres smeltevandsfloder havde skilt
halvøen i et nordligt og sydligt højland, skabte de gennem en række efterfølgende
fremstød – afbrudt af afsmeltning – det komplicerede system af bakker, der med
”støttepunkt” i Agris højland, som en bred vifte bueformet omslutter Kalø og
Ebeltoft Vige.
De to tunger
De to gletsjertunger har efterladt to væsensforskellige landskaber. Kalø gletsjeren
skabte – som kurvekortet på de følgende sider viser – en formverden, der gentager
Odsherreds Vejrhøj-bue. Fra en uregelmæssig kystlinie rejser den lerede
bundmoræne sig i kuplede bakkedrag som et næsten 5 km bredt bælte op mod
kammen, for ud mod hedesletten at ledsages af stenede randmoræner – især øst for
Mørke. Dette landskab fortsætter i en bue øst om Egens Vig, hvor den høje
morænebue mister højde samtidig med, at randmorænebakkerne udvikles til et
regelmæssigt system af nord-syd-gående rygge, der ved Grønfeld bøjer vestpå –
med kurs mod Agri. Alt land vest for Mols Bjerges højland – indbefattet Tveds halvø
– tilhører den lerede, roligt bakkede bundmorænes formverden, idet
smeltevandsaflejringer kun optræder som et underordnet og tilfældigt element.
Øst for Agris høje bakkeknude skifter landskab og jordbund totalt karakter. Allerede
ved Agris vestlige skræntfod afløses moræneler af smeltevandssand, mens
terrænet dog både i Agri og Trehøje bevarer sin rolige og storformede karakter.
Langs Agri-plateauets østrand tårner Agri Bavnehøj, Låddenbjerg og Langbjerg sig
stejlt op over ”højsletten” for østpå brat at falde ned mod det dalstrøg, der herfra
trækker sin fure næsten 4 km op til Femmøller. Denne dal er tilsyneladende endnu
et vigtigt element i Mols’ istidslandskab, men markerer måske blot en senglacialt
uddybet, israndsbestemt længdefure i det 3 km brede system af israndsbakker, der
omgiver Ebeltoft Vig. Langt vigtigere for forståelsen af landskabets tilblivelse er
”Basballe-sletten”.
Basballes slette
Basballe-sletten er en lokal hedeslette aflejret mellem de to gletsjertunger. Den
strækker sig som en dal sydpå til Langbjerg, men breder sig mellem Agri Bavnehøjs
østfod og Basballe i en kilometerbred flade, der dog ”skæmmes” af en
sammenhængende række af dødishuller. Smeltevandet har tilsyneladende skaffet
sig afløb gennem Femmøllers dalstrøg, men undersøger man kurvekortet nærmere
– bedst på en forstørret udgave af måleborsbladene fra 1875 – genfinder man
hedesletten som flade sandsokler i 75 m-niveau øst for Femmøller dalen, og dens
fortsættelse skal antagelig søges i de sandbakker, der omkranser vigens nordside.
Det system af bakkedrag, der omgiver Ebeltoft Vig fra Fuglsø til Dråby, blev i 1900tallet tydet som den østjyske isrands randmoræner. H. Wienberg Rasmussen
påviste ved undersøgelser fra 1949 – 69, at bakkerne ikke var egentlige
randmoræner, men derimod smeltevandsaflejringer afsat i et system af spalter, der
forløb parallelt med Ebeltoft-tungens isrand. Ved isens afsmeltning fremstod
spaltesandet som langstrakte bakkedrag adskilt af lavninger, der markerer den
afsmeltede dødis. Han kaldte bakkerne for israndsbakker. Højdeforholdene antyder,
at de nordligste systemer af israndsbakker er aflejret samtididg med – og som en
del af Basballesletten. Ved isens gradvise afsmeltning har smeltevandet fulgt nye
israndsparallelle spaltesystemer, nærmere vigen. Store dele af dette for Danmark
særegne landskab er i dag afløbsløst, idet det bortset fra Femmøllerkløften
afvandes af mindre senglaciale kløfter. Til gengæld betinger smeltevandssandet en
effektiv grundvandsdræning, der langs stenalderhavets klintkyst betinger en række
kildevæld.
(vest-øst-snit fra vig til vig – kalø/ebeltoft gletsjer)
Overraskende er det, at to gletsjertunger på så lille en afstand har efterladt to så
forskellige landskaber. Kalø-gletsjeren en leret, storformet bundmoræne afsat af en
is i bevægelse. Ebeltoft-gletsjeren sin ”systematisk-kaotiske” rand af ås-formede,
dødis-opdelte hedeslette-bakker.
Den første bosætning på Mols
(Lis Hansen – Poul Erik Bærentzen)
Den første bosætning er antagelig sket i ældre stenalders slutning. Fangstfolk og
jægere slog sig ned overalt langs kystlinien, især ved klinterne langs de mange
vige, der i dag ligger som delvis tørlagte, lave strandenge. Skaldynger og
flintredskaber markerer i dag bopladsernes beliggenhed.
I yngre stenalders begyndelse sker en mere omfattende bosættelse, idet den første
bondekultur når området for 5-6000 år siden. De mange stendysser vidner om
bebyggelsen. Fra den senere del af yngre stenalder kendes kun få fund – jættestuer
og stenkister, men egnen har nok stadig været tæt bebygget. Bosætningen synes i
Mols Bjerge at have været svagere end i de omliggende områder. Kun én
stenalderdysse er kendt fra ”bjergene”, mens der findes fem dysser i det sydlige
randområde og mange mod nordvest omkring Knebel og Agri.
I løbet af bronzealder tager bosættelsen et vældigt opsving. Det viser de hundreder
af gravhøje, der dækker de samme områder som stenaldergravene. Men også nye
områder inddrages, f. eks. Området syd for Dejret samt i mindre omfang Helgenæs.
Landbruget har i bronzealder foretrukket de lettere jorde i Mols Bjerge frem for den
tungere lerjord mod vest. Indhugget i ”bjergene” er sket fra nord, mens området,
der i dag dækkes af Provstskov, Knebel og Vistoft Plantager, lå urørte – forudsat
bronzealderhøjene kan tages som udtryk for bosætningsmønstret.
Mols Bjerge er muligvis igen blevet forladt mod bronzealderens slutning.
Jernalderbopladser kendes kun fra Vistoft og Strands. På en af de tre bopladser er
der bl. a. fundet store mængder af blåmuslingeskaller, dyreben, kul og brændt jord.
Fra Mols Bjerge er der derimod ingen vidnesbyrd om bebyggelse.
Tidslinie
Stednavnenes vidnesbyrd
Stednavnene giver ikke mange holdepunkter for at vurdere tidspunktet for
bebyggelsens grundlæggelse. Mange af stednavnene er naturnavne og kan
vanskeligt tidsfæstes. Det gælder Mols (Muldnæs), Strands (Strandnæs), Bogens
(Bogen Sø), Fuglsø, Agri, Femmøller og Strandkær.
En del af de nuværende landsbyer er grundlagt under vikingernes
bebyggelsesfremstød med endelser som –toft og –bøl, f. eks. Vistoft og Knebel.
Begge er sognebyer, og Vistoft har i middelalderen været områdets største by og får
sin romanske kirke omkring år 1200.
Ekspansionen slutter i tidlig middelalder med – torp og –rup navne som Viderup,
Begtrup og Bjødstrup. Ingen af disse udflytninger er sognebyer. Med tidlig
middelalder er nutidens landsbyer således i hovedtrækkene fastlagt.
Med jernalderens plove blev man i stand til at bearbejde også de tungere jorde, og
agerbrugets tyngdepunkt rykkes vestpå. Kontrasten mellem lerlandets store
landsbyer med omkring 20-40 beboelser og de uroligt bakkede sandjordes
beskedne husklynger på nogle få familier er antagelig et tidligt mønster.
Det er rimeligt at antage, at Mols Bjerge ved vikingetids begyndelse har været
dækket af ege- eller bøgeskov efter en delvis rydning i bronzealder. Rydning af skov
er antagelig fortsat op gennem middelalder. Mere for at skaffe byggetømmer og
brændsel end med det formål at bringe jord under plov. De ryddede skovområder
blev anvendt til græsning og svinedrift. Bogens Skov omtales allerede i 1203, Lynge
Skov i 1579. Bortset fra Bogens Skov, der bevares helt op i 1800-tallet, forsvinder de
sidste skove i og omkring Mols Bjerge i løbet af 1600-tallet. Lynge Skov er væk i
1640érne, mens der i 1680 endnu er rester af Provsteskov og Standkær Skov
tilbage. Præsten i Knebel skriver i 1772: ”Molslandet, som har haft overflødig skov
af eg og bøg, har nu intet uden lidet til herregårdene”.
Landbruget omkring 1700
At dømme efter antallet af gårde nåede landbruget i Mols Bjerge sit største omfang i
sidste halvdel af 1600-tallet. Ved matriklerne i 1664 og 1688 havde:
Toggerbo
Viderup
Læggerholm
Bogensholm
Bogens
5 gårde m. 179 t. l.,
4 gårde m. 211 t. l.,
1 gård m. 125 t. l.,
1 gård m. 88 t. l.,
5 gårde m. 214 t. l.,
hvoraf 8 dyrkes
hvoraf 16 dyrkes
hvoraf 9 dyrkes
hvoraf 9 dyrkes
hvoraf 16 dyrkes
I alt
16 gårde m. 827 t. l.,
hvoraf 56 dyrkes
Landsbyerne havde sjældent overdrev, men til gengæld store brak-arealer, hvis
plantevækst ernærede kvæg, heste, får, svin og gæs. Krat var også sjældent, da alle
landsbyer klager over mangel på brændsel. Kun bønderne i Knebel og Vistoft havde
andel i tørvejord.
Jorden i ”bjergene” blev dyrket med boghvede et år efterfulgt af to år med rug,
hvorefter jorden hvilede – lå brak – i 10-16 år. Den lange hviletid vidner om, at selv
den dårligste jord periodisk har været pløjet. Udbyttet var dog ringe, under
gunstigste forhold 3-5 fold. Dertil kom halmen, som ikke var uden betydning. Mellem
dyrkningen groede markerne helt eller delvis til i lyng.
De højryggede agre
Vigtigste kilde til kontant viden om det dyrkede areals udstrækning i Mols Bjerge er
sporene af højryggede agre. Ejerlagets vange var opdelt i marker eller åse, indenfor
hvilke den enkelte gård havde en lang og smal ager. Grunden til de meget lange og
smalle agre var antagelig indførelsen af hjulploven omkring 1200. Hjulploven betød
en revolution for landbruget. Den kunne vende jorden, men var vanskelig at arbejde
med. For at undgå for mange vendinger lavede man agrene så lange som muligt.
Skæret kastede hele tiden furen ind mod midten, og dette gav efter få pløjninger
ageren en hvælvet ryg begrænset af en lavning – ”ren” – på hver side.
Skitse
Den højryggede ager har tjent flere formål. Den har afgrænset ageren i forhold til
naboens. I renden – ”ren’en” – har bonden kunnet anbringe oppløjede sten. Meget
tyder dog på, at den hvælvede ager og de omgivende render – der begge følger
landskabets fald – først og fremmest gav en forbedret dræning af jorden.
Hjulplovens indførelse falder sammen med en begyndende dyrkning af vinterrug. En
samtidig klimaforværring gav risiko for, at rugen rådnede eller frøs bort, hvis ikke
agrene blev drænet.
Bjergene opgives
I begyndelsen af 1700-tallet indskrænkes det dyrkede areal i ”bjergene”. Blandt de
marker, man ophørte med at pløje, var de højryggede agre, som dermed fik lov til at
ligge urørt op til vore dage – tilgroet i lyng og afgræsset af kvæg og får.
Fattigdommen blandt bønderne var stor, og forværredes yderligere af krigenes
plyndringer. Også pest og misvækst gjorde sit til det stigende antal ødegårde.
Mod slutningen af 1600-tallet var således 3 af Toggerbos 5 gårde lagt øde, samt 2 af
Viderups 4 gårde. Ødegårdenes jord blev dog fortsat dyrket af de andre bønder.
Viderups gårde har således pletvis pløjet nogle af Trehøje-områdets lyngarealer til
op imod år 1900.
Generelt medfører landsbyernes udskiftning og landbrugets intensivering dog, at
man gradvis opgiver landbruget på de næringsfattigste og fjerntliggende jorde. Ved
Toggerbo oprettes 3-4 husmandssteder, men ellers blev ”bjergene”s centrale dele
gradvis overladt ungkreaturerne eller tilplantet med nåletræ. Også græsningen blev
med de stigende lønninger gradvis urentabel, og bakkelandets lyngheder erobret af
Bølget Bunkes gule græstæppe eller fortrængt af fyrrens og enens buske. En
proces, som videnskab og skovvæsen nu ved landskabspleje forsøger
at vende.
Mols Bjerges ejerlag
Med agerbrugets erobring af Mols i tidlig middelalder var det fremtidige
bebyggelsesmønster på mange måder fastlagt. Den enkelte landsby definerede sine
grænser mod sine naboer, ejerlaget opstod. Inden for dette udvikledes
landsbyfællesskabet, hvis regler fastsatte årets arbejdsgang og dyrkningsmønster.
Kirkeligt indgik landsbyen i et sognefællesskab med andre ejerlag, siden i
kommunens administrative samarbejde. Men selv med kommunesammenlægningernes stadigt større enheder forbliver ejerlaget og landsbyen at
være dagligdagens grundlag.
Det er her, livet leves. Både administrator og geograf kommer til kort, hvis han ikke
når ned til ejerlaget lokalplan.
”Bjergenes” ejerlag afspejler landskab og jordbund. Tydeligst fremtræder Agri, hvis
grænser nøje følger knudens skræntfod med sognebyen som et naturligt midtpunkt.
Basballe har ligeså naturligt tilegnet sig sin hedeslette. Vestlandets ejerlag er på
den grænseløse, bølgede bundmoræne mindre præcist afgrænsede.
Udskiftningens mønster har dog for hvert ejerlag måttet tilpasse sig landskabets
betingelser. Strands ligger centralt i et regelmæssigt terræn, som skabt til en
stjerneudskiftning. Vistoft og Begtrup ligger begge i et hjørne af deres ejerlag,
samtidig med at en betydelig variation i terræn og jordbund har nødvendiggjort et
mere kompliceret udskiftningsmønster.
Fælles for de tre ejerlag er de forholdsvis smalle og lange parceller, der spænder
over et tværsnit af lagets jordbundstyper.
Israndsbakkernes sandjorde rummer Fuglsø, Bogens og Strandkærs ejerlag.
”Bjergene”s uroligt bakkede sandjorde har øjensynligt frembudt så umulige
betingelser for en differentieret fordeling på de enkelte ejere, at man har foretrukket
en stor og kompakt hovedparcel. Landsbyerne, der består af 4-6 gårde, ligger
rimeligt centralt, og har muliggjort en blokagtig stjerneudskiftning.
Udskiftningskort over Vistoft sogn (s. 11)
Kort målebordsblade (s. 16-17 + s. 20-21)
Industrialderen
Ejerlaget har dog ikke alene været bestemmende for udskifningsmønstre, men også
dets tilpasning til efterkrigsårenes industrisamfund har i detaljen været en følge af
ejerlagets ”udgangsposition”. Israndsbakkernes stejle og tørkefølsomme sandjorde
modvirkede udviklingen af et rentabelt landbrug samtidig med, at tyve års voksende
”rekreative efterspørgsel” på jord til plantning, naturfredning og sommerhusudstykning – med tilsvarende vækst i jordværdi og ejendomsskat – har fremmet
nedlæggelsen af landbrug. Denne påvirkning har naturligvis også nået de
landbrugsmæssigt bedrestillede ejerlag. Men de har i højere grad kunnet fastholde
en lokal kerne af beboere og service, der mere gradvis og skånsomt er blevet
suppleret af tilflytning udefra. Chancen for at bevare ikke blot en lokal
erhvervsstruktur, men også en lokal identitet er dermed forøget.
Befolkningen 1980 – alderssammensætning – beskæftigelse
Vistoft
Strands
Begtrup
Fuglsø
0 – 6 år
7 - 16 år
17 – 22 år
16
24
3
12
20
5
3
14
3
1
6
1
familier på
20 - 30 år
30 – 40 år
40 – 50 år
50 – 60 år
over 60 år
5
7
9
7
13
2
8
3
3
16
2
3
3
8
12
2
0
8
1
5
enlige
pensionist
yngre
7
6
9
7
6
-
2
1
Antallet af 0-6-årige i Molsskolens distrikt. Molsskolen ligger i Knebel og betjener
hele Mols og Helgenæs:
1973: 50 børn, 1974-76: 39 børn, 1977-78: 33 børn, 1979: 43 børn.
Befolkningen i Vistoft sogn fordelt efter beskæftigelse 1980:
Beskæftiget
Ved
Landbr.
m.m.
Håndv.
industri
Service
Hjemmearb.
PenSion
Begtrup ejerlag
Strands ejerlag
Vistoft ejerlag
16%
24%
23%
12%
27%
15%
27%
14%
21%
23%
22%
28%
22%
13%
12%
Vistoft sogn
20%
18%
23%
23%
16%
Oversigt over Vistoft sogn beboere fordelt efter arbejdssted i januar 1980:
I Vistoft sogn arbejder
I det øvrige Molsland
Øvr. Ebeltoft komm.
Århus
Andre steder
56%
16%
9%
11%
8%
(diagram)
Børnene flytter
Lige som i flertallet af danske landdistrikter flytter næsten alle børn på Mols
hjemmefra. I første omgang for at få en videregående uddannelse, i anden omgang
for at få arbejde. Af 105 fraflyttede børn i Vistoft sogn er de 27 flyttet indenfor
Ebeltoft kommune, 17 er flyttet til Rønde-Hornslet-Allingåbro-området, 14 til Århusområdet, 3 til Grenå, 2 til Randers, 16 til det resterende Jylland – overvejende nord
for Viborg. 4 bor på Fyn, 11 på Sjælland, især i Københavns-området. 8 bor p.t.
(1980) i udlandet.
Af de fraflyttede børn arbejder 60 i serviceerhverv, 30 ved håndværk/industri, 7 ved
landbrug, mens 5 er husmødre, 5 studerende.
(kort)
Arbejdspladser i Fuglsø
I 1899 lejede militæret jord ved Fuglsø og byggede barakker til heste og køretøjer.
Lejren var åben et par måneder i sommerhalvåret. Soldaterne blev indskibet ved
Særbækbroen ved Begtrup og indlogeret i telte.
I 1933 nedlagdes militærlejren. I 1934 køber DGI (De danske gymnastik og
idrætsforeninger) arealet og bygningerne og bruger dem som sommerlejr.
1943-45 overtager tyskerne Fuglsølejren og bruger den som fangelejr.
!945-46 driver Røde Kors flygtningelejr for russiske og polske flygtninge.
Herefter overtog DGI igen lejren. I løbet af 60erne og 70erne afløses barakkerne af
nybyggeri af centerbygning, idrætshaller og værelsesbygninger.
Fuglsøcentret, som det nu kaldes, besøges årligt af godt 17.000 mennesker med
omkring 40.000 overnatninger.
I 1979 udbetalte centret knap 2,5 mill. kr. i løn til de 15 heltids- og 20
deltidsbeskæftigede. Det er hermed sognets største arbejdsgiver.
Næststørst er Strands Maskinstation med 6 heltids- og 4-5 deltidsansatte.
En forholdsvis stor del af Vistoft sogns beboere arbejder inden for
landbruget. Gennemsnitsalderen for landmændene i sognet er høj – nær 60 år –
og en del af brugene er små. Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil ske en
nedgang i antallet af beskæftigede inden for dette erhverv, bl.a. som følge af de
store økonomiske problemer, der er forbundet med generationsskiftet. Alligevel har
nogle af landmandssønnerne i Vistoft sogn mod på at fortsætte inden for
landbruget. Skal landbrugene i fremtiden være rentable, vil en sammenlægning af
de mindre brug være både nødvendig og uundgåelig. Det er dette generationsskifte,
der bliver et af sognets største problemer i de kommende år.
Hvilke kræfter kan afhjælpe nedgangen i sognets befolkningstal ?
Lokalcenter
I regionplanen er Molsområdets største by, Knebel, udlagt som lokalcenter. Det vil
sige, at der i denne by skal udlægges erhvervs- og byggegrunde. Efter at amtet har
godkendt placeringen af disse arealer, kan kommunen bestemme, hvad der
yderligere skal ske med dem. Oprettelsen af flere erhvervsvirksomheder i Knebel
kan betyde noget for de øvrige landsbyers trivsel.
Aftalebyer
Tre byer på Mols: Vrinners, Tved og Vistoft er i 1980 såkaldte aftalebyer. Her må der
foregå en vis udvikling, bl.a. bygges ti huse i løbet af 4 år. Mindre lokalt håndværk, f.
eks. Tømrer- eller snedkerværksted, gives der også tilladelse til.
De øvrige landsbyer er tilsyneladende ladt i stikken, men amtet kan dog i visse
tilfælde give tilladelse til at opføre aftægts- og arbejdspladsboliger. Arbejder man f.
eks. I Begtrup, kan man måske få lov til at bygge hus her. Dette administreres meget
liberalt af Århus amt.
Forholdsvis få huse i landsbyerne bruges udelukkende til fritidsformål. Ebeltoft
kommune har inden for de sidste par år skærpet reglerne omkring bopælspligten. I
dag må huse i landsbyen ikke sælges til fritidsformål, og boliger, der står tomme,
skal lejes ud. Priserne på huse er derfor faldet betydeligt.
Forsamlingshuse
Vistoft sogn har haft tre forsamlingshuse. Kun et er tilbage (Strands
Forsamlingshus). Borgerforeningen har imidlertid taget emnet op til debat, og i flere
landsbyer på Mols er stærke kræfter i gang for at bygge nye forsamlingshuse.
I øvrigt går bølgerne højt, når befolkningen virkelig engagerer sig i et problem.
Dette engagement har flere gange givet et godt resultat. Således undgik Knebel at få
ført en vej uden om byen. Også en række højspændingsmaster, som skulle have
været ført gennem området, blev undgået og i stedet nedlagt som kabler.
Flere landsbyer inden for sognet holder høstfest, og ifølge gammel skik tager man
på grundlovsdag op i bakkerne med madkurve. For kort tid siden fik Mols sin egen
teaterforening, der får til huse i Fuglsøcentret.
Fuglsøcentret er i det hele taget et populært samlingssted med hovedvægten lagt
på sportslige aktiviteter.
Butikker
Tre dagligvareforretninger er nedlagt inden for Vistoft sogn i løbet af de sidste fem
år.
Tilbage er to købmænd og en bager. En indkøbsundersøgelse viser, hvor Vistoft
sogns befolkning køber deres dagligvarer.
I Strands ejerlag køber befolkningen 32% af deres dagligvarer hos bageren. I Vistoft
43% hos den lokale købmand, mens 62% af Begtrups befolkning handler dagligvarer
hos den lokale købmand, der også har dybfrostvarer.
I øvrigt er Mols ikke underforsynet med dagligvareforretninger. En brugs i Tved har
netop udvidet betydeligt. Der er en købmand i Dejret, to i Knebel og en stor brugs i
Vrinners. Fremtiden ser dog mindre lovende ud.
Man regner med, at et befolkningsgrundlag på 500 personer er tilstrækkeligt for en
forretning i dag, mens man mener, at 1200 vil være nødvendige i 1990 for at kunne
bære et generationsskifte i en dagligvareforretning. Tommelfingerreglen er for
øjeblikket, at en forretnings årsomsætning skal være på mindst 2 mill. kr. for at
kunne klare et generationsskifte.
En gammel købmandsfamilie med et lille privatforbrug kan klare sig for langt mindre
end en ung familie med børn og stort privatforbrug og ønsker om en moderne
selvbetjeningsbutik. Forhåbentlig holder prognoserne ikke stik.
Turisternes rolle kan ikke underkendes. Købmanden i Begtrup fortæller, at 2/3 af
hans årsomsætning falder fra maj til august. Alt i alt viser undersøgelsen, at 72% af
Vistoft sogns befolkning køber dagligvarer inden for Molsområdet, 18% i Ebeltoft og
Rønde, som begge har store supermarkeder, mens forholdsvis få handler i
lavprisvarehuse som f. eks. Bilka og Haudal. (diagram)
Købmanden i Vistoft fortæller, at mange af de unge er begyndt at handle i
nærbutikken. Hun mener, at de unge er klar over den store betydning, butikken har
for landsbyens trivsel og fremtid. Selvfølgelig spiller de stærkt stigende
benzinpriser også en rolle.
Kollektiv trafik
Den kollektive trafik er dårligt udviklet inden for Molsområdet. En udbygning kan
betyde gode forbindelser til arbejdspladser, bedre mulighed for at handle, bedre
mulighed for unge til at deltage i fritidsaktiviteter og for gamle til at handle og tage
på besøg.
I øjeblikket ser det sort ud, men netop nu er man fra kommunens side i gang med et
omfattende program for udbygning og forbedring af den kollektive trafik. Fremtiden
ser lysere ud.
Ebeltoft kommune er i regionplanen gået stærkt ind for en spredning af
befolkningen. Men flere af de store byer gå imod sådanne tanker. Bl. a. mener Århus
kommune, at forureningsbekæmpelsen bliver ringere og dyrere ved en
decentralisering.
Men på Mols har man haft store debatter om kloakerings-problemer. Hidtil har man
bygget store, teknisk avancerede rensningsanlæg, tilpasset centralisering,
udvikling og vækst. Vistoft by skulle have været tilkoblet Knebel rensningsanlæg.
Alene etablering af ledningsnettet ville have krævet store investeringer. Gennem de
sidste år har man i stedet overvejet nedsivningsanlæg, som kan etableres i
nærheden af landsbyen. Disse anlæg tager ikke blot økologiske hensyn, men passer
bedre til de små samfunds krav og økonomi. Det bliver spændende at se, om
kommunen går foran med etablering af sådanne anlæg, der i høj grad vil styrke de
små landsbyers muligheder.
De alternative energikilder støtter også en decentralisering, og mange beboere på
Mols har allerede etableret halmfyr, brændefyr, stald- og solvarmeanlæg, og inden
for de sidste få år er der bygget 4 vindmøller på Mols.
Sommerhuse
Ebeltoft kommune er udlagt som rekreativt område og feriecenter for Århus amt,
men selv fra Tyskland strømmer turisterne mod Mols.
I Ebeltoft kommune findes der ca. 5600 sommerhuse, og der skal bygges yderligere
ca. 4000.
I Mols-området og Vistoft ser tallene således ud:
Eksisterende Ubebyggede Udstykkede
i alt
Sommerhuse grunde
grunde
______________________________________________________________________________________
Mols + Helgenæs
1.693
845
460
2.998
Vistoft sogn
393
222
144
759
Altså næsten en fordobling af sognets sommerhuse. Et af argumenterne for den
stærke stigning i byggeriet har været sommergæsternes betydning for kommunens
økonomi. Det er typisk, at store sommerhus-områder ofte anlægges i kommuner,
der kendetegnes ved en befolknings- og erhvervsmæssig tilbagegang, og som man
hermed håber at kunne stabilisere. Men nyere undersøgelser viser, at kommunernes
indtægter på sommerhusene i virkeligheden er beskedne. Meget byggeri varetages
af ”udenbys” typehusfirmaer, megen proviant købes i det hjemlige supermarkeder.
Ebeltoft kommunen har taget konsekvensen af dette. For at dække de store udgifter,
som sommerhusene påfører kommunen, har man hævet grundskyldspromilen.
Også Århus amt har sat sig som mål at bremse op for denne arealkrævende og
landskabsprægende udvikling, således at man i højere grad satser på kollektive
feriebyer, campingpladser og lignende.
Turisme, fredninger og opkøb.
Mols Bjerge er blandt Danmarks mest elskede ferieområder. Derfor vil gæsterne
gerne bevare så meget som muligt af de landskabskarakterer, de har mødt i
bjergene. Uden landskabspleje vil der ikke findes åbent land som minde om
områdets landskabsdannelse og tidligere tiders liv og landbrugsform.
Det begyndte i 1925 med fredningen af Tinghulen – Mols Herreds gamle tingsted –
Derefter fulgte fredningerne stykke for stykke. Nedre Strandkær i 1941, Hålen i 1947,
og derefter fortsætter fredningerne, men efter en mere bestemt plan.
Fra 1967 begynder det offentlige yderligere at opkøbe arealer for at supplere de
fredede områder. Fredninger er dyre og ofte langsommelige at gennemføre. Opkøb
kan ske hurtigt, når der er midler.
Også private har bidraget til dannelsen af naturparken. I 1951 skænker ejeren af
Nedre Strandkær: Ellen Dahl – familie til Karen Blixen - gården til Naturhistorisk
Museum i Århus. I dag er Nedre Strandkær bedre kendt som Molslaboratoriet.
Men det, der måske var den afgørende brik i skabelsen af Naturpark
Mols Bjerge, var en noget overset begivenhed i 1972. Da skænkede A.P.
Møller Toggerbo-ejendommene med bakken Skovbjerg til staten med
besked om, at det var starten på Naturpark Mols Bjerge.
Sidst i 70-erne udarbejdes plejeplan for Mols Bjerge, som Århus Amt godkender i
1980.
Det offentlige har nu således styr på og magt til at forvalte Mols Bjerge med
fredninger, plejeplan, adgang og mulighed for i fremtiden at fjerne plantagerne, der
nu i 1980 udgør ca. 40% af bjergene.
I det daglige er det Skov- og Naturstyrelsen, der via Statsskovdistrikterne forvalter
Mols Bjerge.
På vej mod årtusindskiftet.
Landskabet ligger her stadig. Nu taler nogen om at skabe en Nationalpark Mols
Bjerge. Resultaterne af naturplejen er smukke. Den rekreative værdi er høj.
Stiforbindelser og stenter gør det fremkommeligt, også selv om de besøgende nogle
steder må færdes mellem statens kreaturer, der ”passer” landskabet. Udgifterne ved
plejen er rimelig, og dyrene er udvalgt efter deres effektivitet til at afgnave
landskabet og deres fredsommelighed.
Landskabet, der er fremkommet, er enestående, selv om nogle ser forskelligt på det,
alt efter om man er tilhænger af ”plant et træ-bevægelsen” eller ”fæld et træbevægelsen”.
Man diskuterer, om det skal kaldes ”landskabspleje-landskab” , ”naturplejelandskab” eller ”naturgenopretnings-landskab”. Det bliver interessant at se,
om lynghedearealerne genskabes gennem plejeplanerne.
Det er ikke så væsentligt, når man er her, for det er et kulturlandskab, formet af
istiden og præget af menneskers virke og med en historie, der er en del af vores
nationale historie. Så navnet Nationalpark Mols Bjerge er nu ikke så skidt endda, for
landskabet er en nydelse, og det har en fantastisk krønike, der rummer mange
forbindelser til landets kendte mænd og kvinder.
Landskab og mennesker
1980 – 2008 – næste generation.
Mens landskabets udseende stille og roligt bevæger sig hen mod det plejeplanen og
fredningerne foreskriver, nemlig det åbne landskab med lyng- og græsbevoksning
og lidt skov til lædannelse, ændres samfundet og vilkårene for de mennesker, der
lever her. Dog ser det ud til, at lynghedelandskaberne har svært ved at
blive genoprettet.
I januar 2008 er Mols Bjerge udpeget som nationalpark. Nationalparken har fået en
noget større udstrækning end den naturpark, vi tidligere opfattede som Mols Bjerge.
Men der var fra statens side opstillet en række væsentlighedskriterier, der nu er
levet op til ved udnævnelse til nationalpark:
•
•
•
•
•
•
Mols Bjerge indeholder en meget varieret kystnatur af stor international
værdi.
Molsområdet er landskabeligt og geologisk enestående i dansk
sammenhæng, og området er meget artsrigt med store variationer i
naturtyper.
Området rummer en rigdom af planter, insekter og krybdyr, hvoraf mange er
internationalt beskyttede.
Der vil være mulighed for at styrke kontinuiteten i området gennem græsning,
konvertering til urørt skov og etablering af korridorer, både på kort og langt
sigt.
Færdsel kan styres gennem intelligent planlægning, adskillelse af aktiviteter
og evt. etablering af forstyrrelsesfri zoner.
Områdets talrige kulturværdier spænder vidt i tid og indhold. De giver
tidsdybde og dynamik til parkens landskaber, som tilsammen viser den store
variation i samspillet kultur-natur.
(kort over Nationalparken)
For at belyse udviklingen for både landskab og mennesker på Mols vælger vi at
gøre det under næsten de samme overskrifter som blev brugt i 1980.
Kommunalreform – Kommuner sammenlægges –
Amterne bliver til regioner.
Mols Bjerge lå ind til 2007 i Ebeltoft kommune, som nu er sammenlagt med Rønde,
Rosenholm og Midtdjurs kommuner til Syddjurs kommune. Afstanden til det
kommunale system synes længere, mener mange. Der lyttes ikke til dem, der har
skoene på, selv om man nu forsøger sig med distriktsråd. Mange er bange for at
blive hægtet af udviklingen, og der ventes spændt på, om den såkaldte lokale
forankring omkring Nationalparken også betyder lokal indflydelse. Det kan jo være,
at den lokale indflydelse deponeres hos forvaltningen i Syddjurs kommune eller hos
ihærdige interesseorganisationer.
Lokalcentrets udvikling.
Molsområdets største by er fortsat Knebel, der er udlagt som lokalcenter med skole,
ældreplejecenter og børnehave. Der er siden 1980 udlagt og bebygget betydelige
arealer, især til boliger. Knebel er ved at være begrænset i sin udbygning af Mols
Bjerge og Knebel Vig.
Aftalebyer
Tre byer på Mols, Vrinners, Tved og Vistoft, er stadig som i 1980 aftalebyer. Men
med ny kommuneplan i 2009 vil Tved og Vrinners nok få en mulighed for øget
udvikling, da de fysiske muligheder i Knebel som før nævnt er ved at være
begrænsede.
Kultur i Nationalparken - Forsamlingshuset –
Kulturhuset
Vistoft sogn har fortsat i 2008 sit forsamlingshus i Strands, lige som
forsamlingshusene i Vrinners, Grønfeld, Tved og Helgenæs lever i bedste velgående
med familiefester, amatørteater og månedlige fællesspisninger. Djurslandsprojektet
”Liv i forsamlingshusene” har også bragt gode arrangementer ud i
forsamlingshusene.
Borgerforeningen Mols har arrangeret koncerter i Svends Kælder i Mols Bjerge med
kendte kunstnere. På Sølballegård mellem Fuglsø og Trehøje har forskellige
kunstnere optrådt hver sommer. En tv-underholdningsserie ”I dur på Mols” blev i en
periode sendt herfra.
Kulturhuset i Fuglsøcentret.
Teaterforeningen ”Molboteatret” fik desværre en kortere levetid i Fuglsøcentret.
Interessen ebbede ud og foreningen lukkede. Den lokale idræt forsvandt også fra
Fuglsøcentret, da Molshallen blev bygget i Knebel.
I slutningen af 90erne var der i Ebeltoft kommune en del debat om bygningen af et
kulturhus i Ebeltoft. På Mols mente man at have faciliteterne til et kulturhus og
efterlyste indhold i planerne om et hus i Ebeltoft. I protest stiftede molboerne
sammen med nogle få fra Ebeltoft ”Teaterforeningen for Ebeltoft og Omegn”.
Imens holdt Belcanto-operaen også sit indtog i Fuglsøcentret. Operaen havde sit
ophav i ”Helgenæs Kulturfestival”, der i en årrække blev afviklet i et telt i Ørby på
Helgenæs.
Med teater og opera i huset tog udviklingen fart. Med musikarrangementer og opera
igennem sommeren, stor kunstudstilling hver påske og løbende udstillinger af
kunstnere fra hele Djursland er Fuglsøcentret i 2008 blevet det bedste bud på et
kulturhus i Syddjurs. I 2007 gik Teaterforeningen i Fuglsø sammen med Rønde
Teaterforening under navnet Syddjurs Teaterforening. Mange store navne fra musik,
teater og kunst har lagt deres vej forbi Fuglsø til glæde for både fastboende og
turister.
Butikker – butiksdød – centralisering.
I Vistoft sogn er alle butikkerne nedlagt. De overlevende i Molsområdet i 2008 er en
brugs, en slagter og en sparekasse i Tved; en købmand, en frisør og en bank i
Knebel ; en bager og en brugs i Vrinners samt en bager i Femmøller. Alle butikker
har deres blomstringstid om sommeren, og det er i høj grad turisterne, der er med til
at sikre, at alle butikkerne består. Turisterne er også medvirkende til, at en
kombineret fiskehandel og røgeri er godt i gang i Egens Havhuse. Gallerier og
Kunsthåndværkere har også åbent i turistog ferieperioder. Molslandet er blevet et
turistområde, men på den gode måde.
I 2008 lukker den sidste ”butik” i Begtrup. Vistoft Sparekasse, der startede i en
spisestue i Begtrup og senere flyttede til den nedlagte brugs i byen, har nu etableret
sig i Knebel sammen med en filial af Ebeltoft Apotek.
Et andet godt eksempel på centraliseringen er benzinsalget, der nu er centreret i
brugserne i Vrinners og Tved.
Kollektiv trafik og energiforsyning.
I 1990-erne så det lysere ud. 2 kommunale busruter bandt Molslandet sammen med
købstaden Ebeltoft. I skolernes undervisningstid var der næsten timedrift, men det
var ikke godt i aftentimerne og i week-enderne. Skal man leve og bo i
landdistrikterne, må familien have bil, hvis man skal deltage i kultur- og
fritidsaktiviteter. Med kommunesammenlægningerne blev trafikservicen yderligere
forringet – især for Molsområdet.
Energiforsyningen var i 80-erne præget af tankerne om sol-, vind- og bio-energi.
Vindmøller satte deres præg i landskabet, ligesom duften af halmfyr kunne
fornemmes.
Tankerne om fjernvarmeværker i de større landsbyer var fremme. I Knebel var man i
1988 tæt på at få et halmvarmeværk op at stå, men en 5-6 ”grønne vintre” satte
projektet i bero.
Tankerne om biobrændsel er dog ikke stillet i bero. Mange private energiforsyninger
er i dag omstillet til fyring med træpiller.
Fuglsøcentret, der er den største energiforbruger i Nationalparken, er i det nye
årtusind i al stilfærdighed gået over til træpillefyring. Kun den diskrete skorsten er
synlig i landskabet. Skorstenen er samtidig antennemast for molslandets
mobiltelefoni og trådløse internetforbindelser.
Sommerhuse og rekreative områder – Karpenhøj
Ved kommunesammenlægningerne i 2006 blev Ebeltoft kommune udnævn til turistog rekreativt område i den nye Syddjurs kommune. Der var nok meget naturligt, idet
de store sommerhusområder og turistattraktionerne lå i den gamle Ebeltoft
kommune. Sommerhusområderne var da allerede udlagt og stort set afgrænsede,
men der har da været et betydeligt sommer- og feriehusbyggeri, uden at det har
været mere arealkrævende. Man har i høj grad levet op til Århus Amts mål om i
højere grad at satse på en bedre udnyttelse af arealerne ved satsning på kollektive
feriebyer og ferielejligheder.
De rekreative områder er sikret, og der er fortsat sikret adgang til vore mange km.
kystlinie.
Det er blot for publikum om at finde frem til dem og nyde dem og efterlade dem
uden skæmmende affald, når udflugtsturen er forbi.
Friluftsgården Karpenhøj.
I 1991 erhvervede Skov- og Naturstyrelsen ejendommen Karpenhøj, der ligger tæt
ved Fuglsøcentret. Her har DGI – De danske gymnastik- og idrætsforeninger
etableret sig med sit center for naturog friluftsliv. Herfra sker en del af
formidlingen af Nationalparken, og stedet besøges af mange interesserede
friluftsmennesker med hang til udfordringer og forskellige naturoplevelser.
Erhvervsliv.
Erhvervslivet i nationalparken har fra tidernes morgen været præget af landbruget,
som op igennem tiden har kunnet fastholde en lokal kerne af beboere og service.
Opretholdelsen af lokale serviceerhverv og beboelser har kun kunnet lade sig gøre
ved tilflytning udefra. Det er stadig sådan, at man kan få lokale håndværkere og
teknikere til de fleste almindelige opgaver. Men virksomhederne må også skaffe sig
arbejde uden for området.
Fuglsøcentret er i 2008 områdets største arbejdsgiver og har udviklet sig til et
moderne kursus- og konferencecenter under næsten konstant udvikling. Seneste
skud på stammen er etableringen af en ni-hullers golfbane mellem centret og
Fuglsø, og der er planer om yderligere byggeri af feriehuse.
Stedet besøges årligt af omkring 50.000 mennesker. Nationalparken, Fuglsøcentret
og Karpenhøj må i fremtiden kunne skabe en betydelig synergi omkring oplevelse
og formidling af Nationalpark Mols Bjerge.
Nationalparken i informationssamfundet.
I 2004 blev ideen om Europeia-projektet - skabt af kunstneren Ole Jørgensen præsenteret på en konference omkring Djurslands fremtid. Ole Jørgensen gik i
samarbejde med Fuglsøcentret i gang med at udvikle projektet som en EU-by, der
skulle være et europæisk kraftcenter for digital kunst og kultur.
EU-byen skulle etableres i forbindelse med kursus- og konferencestedet
Fuglsøcentret i det naturskønne Mols Bjerge. Her skulle forskere og kunstnere
inspirere hinanden og udvikle projekter gennem anvendelse af ny it-teknologi og
kommunikation.
EU-byen skulle i sig selv være en arkitektonisk seværdighed, hvor de deltagende
landes særpræg skulle formidles i harmoni med naturen.
Projektbeskrivelsen kom i gang med støtte fra Djurslands Udviklingsråd, Ebeltoft
kommune og centeret.
I midten af 2006 sættes projektet på ”standby”, da en økonomisk støtte fra Århus
Amt udeblev. En væsentlig årsag var nok udsigten til kommunesammenlægningerne og nedlæggelse af amterne.
Projektet fortsatte på ”vågeblus” indtil begyndelsen af 2007, hvorefter der ikke sker
videre udvikling. Men mange gode kontakter er skabt og forsøges holdt ved lige.
Søger man informationer om Molsområdet og Nationalparken er der på
www.molsportalen.dk et væld af informationer om området, dets institutioner,
foreninger og aktiviteter.
Kunstnerne finder deres motiver og inspiration i
nationalparken.
Det er ikke kun områdets beboere og turisterne, der har haft øje for og glæde af
Mols Bjerges afvekslende landskabsformer. Mange kunstnere har gennem tiderne
slået sig ned i området i kortere eller længere perioder og ladet sig inspirere af
landskab og mennesker på Mols.
I mange hjem på Mols hænger der billeder med lokale motiver udført af forskellige
kunstnere, og mange nutidige kunstnere arbejder her med deres kunst. Endnu er
der ikke et museum, der viser kunsten i nationalparken. Men et indtryk kan man få
ved at se Fuglsøcentrets samling af lokale kunstneres arbejder gennem tiderne. De
årlige påskeudstillinger viser også den kunstneriske side af nationalparken.
7000 års kulturhistorie – en friluftsmagnet for hele
nationen.
Det er ikke kun naturen i området, der er spændende. Kulturhistorisk har området
meget at byde på. Mennesker har levet her gennem flere tusind år og gennem tiden
sat sit præg på landskabet.
Der skal fortsat leve mennesker her, som med respekt for natur og fortidens kultur
skal have lov til også at præge deres egn.
Oplevelsesmulighederne er mange og har stor betydning for både borgerne på
Djursland og de omliggende storbyer som Randers og Århus - og som før bydes
alle besøgende velkommen.
DOF Østjyllands forslag og bemærkninger vedr. Nationalparkplan for
Fuglelivet må anses for at være en betydelig del af naturværdierne i Nationalpark Mols Bjerge.
Nationalparkplanen bør derfor medvirke til at fastholde og hvor muligt forbedre vilkårene for
fuglene.
DOF Østjylland har gennem en nedsat arbejdsgruppe arbejdet med nogle konkrete ideer til
forbedring af fuglefaunaen i Nationalpark Mols Bjerge. Det skal dog understreges at der p.g.a. den
snævre tidstermin kun har været tid til at undersøge og underbygge ganske få konkrete
projektforslag.
Lokalafdelingen vil derfor foreslå at der tages initiativ til at sætte en række undersøgelsesprojekter i
gang til belysning af hvilke naturforbedringer, set i ornitologisk perspektiv, vil være optimale for
visse biotoper, f.eks. strandenge, ferske enge, moser, osv.
Projektforslag vedr. lokaliteter:
Begtrup Vig – strandengene ved Rønnen:
Strandengene og overdrevet nord for Rønnen på den nordlige side af Begtrup Vig er et af de få
steder i Nationalparken der tiltrækker ynglende og rastende vade- og vandfugle. Tidligere ynglede
Almindelig Ryle her. Naturkvaliteten af området bør forbedres. Det vil formodentlig kræve
undersøgelser for at konstatere hvilke tiltag der skal sættes i værk. En del af området bør beskyttes
mod færdsel i yngletiden.
Korup sø:
Korup Sø var oprindelig en sø, der er blevet drænet og er nu opdyrket med hjælp af kraftig dræning.
Området bør føres tilbage som våd natur, enten som lavvandet sø eller som våde enge. Dette vil
give Nationalparken et spændende, større nyt naturområde der vil være til gavn for rastende og
ynglende lappedykkere, andefugle, vadefugle, måger, m.m.
Stubbe Sø:
Syd for Stubbe Sø ligger et eng- og moseområde (Brunmose) der repræsenterer en værdifuld
naturtype, der også er en god habitat for flere fuglearter. Området kræver dog pleje for at bibeholde
værdierne. Der er brug for undersøgelser for at planlægge en målrettet pleje.
Havmølleådalen:
Forløbet af åen i dens vestlige del bør omlægges, således at den igen slynger sig gennem
landskabet, og dele af den vestlige ådal bør genetableres som vådområde. Dette vil være til gavn for
svaner, gæs, ænder og vadefugle. Da naturstien Ebeltoft-Gravlev fører gennem området vil en sådan
genetablering øger værdien af naturoplevelserne for publikum der benytter stien.
Øer-området:
De lavtliggende arealer ved den tidligere Vestensø bør genetableres som vådområde. De
omkringliggende hedearealer bør plejes, da de er en enestående naturtype i denne del af
Nationalparken. De små søer (de tidligere ralgrave) der ligger inde i plantagen omkring heden bør
vedligeholdes for at forbedre mulighederne for ynglefugle (tidligere er der f.eks. set ynglende
-2Grågås og Rørhøg her, men arealet er sidenhen vokset kraftigt til). Denne del af Ebeltoft halvøen er
et godt sted at observere fugletrækket i efteråret, og en varieret natur her vil give de trækkende fugle
gode muligheder for at raste og fouragere under trækket.
Hjelm:
Mågekolonien på Vesthagen på Hjelm er truet af Rynket Rose, der har dannet store krat på NVsiden af øen og breder sig voldsomt ud på strandengene og kysterne. Det er ønskeligt at få Rynket
Rose fjernet eller i hvert fald reduceret i området og der bør undersøges hvilke metoder vil være de
mest skånsomme og effektive. Samtidig bør der sættes skilte op ved kysterne der forbyder sejlere at
komme i land i yngletiden, da menneskelig færdsel (og løse hunde) ligeledes er en stor trussel for
ynglefuglene.
Skovområderne (hele Nationalparken):
Der bør tilstræbes at skovområderne er mere prægede af mosaik: en blanding af løv- og nåletræer,
lysninger, moser, søer og hedearealer er ideel for fuglelivet og for biodiversitetet i det hele taget.
Døde/rådnende træer bør ikke fjernes, da de er til gavn for hulrugende fuglearter. Alle de statsejede
skovarealer bør omlægges til naturskov og dermed sikre øget biodiversitet i Nationalparken.
Vandhuller (hele Nationalparken):
For at øge naturindholdet i Nationalparken bør nye vandhuller anlægges og bortdrænede vandhuller
genetableres. Nyanlagte vandhuller tages hurtigt i besiddelse af fugle og er derudover hjemsted for
padder og insekter.
Projektforslag vedr. fuglearter:
Havørn:
Da Havørn tit ses ved Stubbe Sø, kunne opstilling af en kunstig havørnerede på en egnet lokalitet i
tilknytning til søen være en måde at tiltrække et ynglepar. Denne fremgangsmåde har været
gennemført med succes et par steder i Danmark.
Isfugl:
Isfugl registreres regelmæssigt i Stubbe Søs vandløbssystem og i nærheden af Øje Sø. Den er
afhængig af sandede skrænter i nærheden af vandløb og søer som redested. Opstilling af kunstige
isfuglereder på egnede lokaliteter (Havmølleå, Ulstrupå) ville hjælpe til at opretteholde bestanden.
Skarv:
I en nationalpark bør skarvkolonier tolereres. Ødelæggelse af deres redepladser bør derfor ikke
foregå (f.eks. Stubbe Sø, Rugård Nørresø).
Projektforslag vedr. formidling:
Øje Sø:
En rasteplads ved hovedvej 15 nord for Øje Sø med udsigt over søen vil give tilrejsende til
Nationalparken mulighed for at nyde en sø der ellers ikke er nemt tilgængeligt.
-3Langesø:
En rasteplads ved hovedvej 21 i den vestlige ende af søen vil give turister en chance for at se ud
over en sø de ellers kun kører forbi.
Ørnbjerg Mølle:
Der kan laves en god og fodgængervenlig rundtur rundt om statens arealer øst for Ørnbjerg Mølle
(en tur på ca. 6 km) ved at etablere en sti på den vestlige side af hovedvejen Tirstrup-Ebeltoft
mellem Nybrogård og Troldkærvej (enten nede på engen eller ved at udbygge hovedvejen). Dermed
kan besøgende benytte vejen fra møllen syd for Ulstrup Å og østpå til hovedvejen (statens areal)
samt den offentlige vej Troldkærvej/Stubbevej tilbage til møllen, uden at skulle gå på den
trafikerede hovedvej uden fortov. Idet staten og Ørnbjerg Møllelaug nu puster liv et den gamle
mølle kan det tænkes at området vil blive endnu mere interessant i Nationalparksammenhæng.
Stubbe Sø:
Et fugletårn i den vestlige ende af Stubbe Sø – enten ved en rasteplads ved Tirstrup-Ebeltofthovedvejen eller tæt på Skærsø Skovvej – vil give besøgende en god oversigt over denne del af
søen og supplere det planlagte skjul på statens areal i den østlige end af søen. Vestenden af Stubbe
Sø ville også være velegnet til et lille naturcenter. Det vil være en god naturoplevelse at kunne gå
hele vejen rundt om søen, og der bør derfor etableres en sti i passende afstand til selve søen.
Samtidig bør udsigtspunktet ved den offentlige (grus-)vej syd for søen genetableres ved at rydde de
generende træer mellem udsigtspunktet og søen.
Skærsø Engsø:
Udsigtsforholdene over den nyetablerede engsø vil kunne forbedres ved at lave en holdeplads og
udsigtsplatform ved vejen vest for søen.
10.05.10
Fra: Astrid Søe [[email protected]]
Sendt: 18. september 2010 06:26
Til: [email protected]
Emne: Forslag til nationalparken.
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Rød
Til Bestyrelsen Nationalpark Mols Bjerge.
Lige i sidste øjeblik et par forslag til bunken af ideer omkring vores herlige nationalpark.
Et af de områder der står forsømt tilbage i Nationalparken, er vores ellers så kendte Egil Fischer
Haveby.
Jeg håber at Nationalparken kan være med til at give området et fortjent løft i retning af de tanker
der engang var fra Egil Fischers side.
Som det er nu går det sløjt til med veligehold og nedskæring af grønt med vokseværk. Huse sygner
hen og byen visner.
Jeg har flere gange undervejs i forløbet omkring Nationalpark Mols Bjerge foreslået at vi lagde et
besøgscenter i området, oprindeligt på Vægtergården, hvor de evt. stadig ville kunne huse et
sådant sted, eller i det gamle ”La luna” (Hovedgaden 33 - som er til salg) (evt. som sekretariat)
Til Hovedgaden 33 hører der en stor strandgrund, som i sommermånederne kunne bruges til
bespisning og kaffedrikning af busgæster.
Jeg bebor huset lige nu et ½ års tid og hvis det kunne have interresse er I velkomne til at tage et
kik på det.
Femmøller Strand er et vigtigt knudepunkt for færdsel til og fra nationalparken.
Jeg foreslår desuden at den "mini nationalpark" jeg før har fremsat forslag om, kommer med i
idepuljen.
Jeg forestiller mig et udendørs anlæg med hele nationalparken og byer/huse lavet i mini mursten.
(noget i retning af Varde miniby og legoland) Ideen er at man kan orientere sig før man begiver sig
ud i selve parken. Som et levende oversigtskort. Gravhøje, søer, skove og bjerge skal naturligvis
laves i korekte mål.
Jeg kunne forestille mig at man lavede mini parken i en så tilpas stor størrelse at man kan gå rundt
i den på små stier og finde information omkring parkens mange oplevelser.Jeg har en løs aftale
med vægtergården om at bruge deres jord til det, da der i så fald også er parkeringsmulighed. Men
andre placeringer kan også komme på tale.
Jeg forestiller mig også miniparken som en god mulighed for børn til at få fornemmelsen af
områdets ellers uoverskuelige grænse.
Jeg er ved at lave en folder om Femmøller Strand/Egil Fischers haveby og ville da meget gerne om
der kunne ydes støtte til den også, da trykning og prisen for at have den liggende i turistøjemed er
betragtelig?
Et andet forslag er at få lavet en cd med kørselsfortællinger. Så de besøgende har mulighed for en
historisk/fortællende guide rundt i parkens område.
Desuden ville de være af stor betydning at få uddannet eller ansat nogle mennesker der har en
meget bred folkelig fortællekraft i guide øjemed. Vores Nationalpark har det særkende at den er
mere end natur, den rummer alle dele af samfundet i et og derfor kunne det være godt med
guider der kan både den historiske og kulturmæssige del af parkens fortælling, foruden
naturdelen. Både folk og fæ, med andre ord.
Maltfabrikken i Ebeltoft bør også nævnes endnu engang. Vi har et kulturminde, med særegnt præg
og bør tænke den med i nationalparkens planer. Et besøgscenter/kulturhus på Maltfabrikken vile
være helt rigtigt.
Jeg vil desuden foreslå at vi får bygget en kæmpehøj-formet "bygning" ude i landskabet, der kan
bruges som udflugtssted og fortællested.
Da nationalparken har fantastisk mange gravhøje, kunne en sådan bygning være smuk i landskabt.
Skov og naturstyrelsen har i Blåbjerg plantage lavet flere af slagsen i duklas-gran og med græs på
taget. De bruges til grill og udflugter. Det er vigtigt at tænke naturen og kulturen med ind i de
bebygelser vi vælger i det sarte landskab.
Jeg forestiller mig desuden at kunstnere og forfattere, digtere skulle give deres bud på
nationalparken.
Jeg foreslår (igen) at vi laver en bog der hedder: Digt Djursland.
En bog hvor vi inviterer digtere, illustratorer og forfattere til at komme og bo i området nogle dage
på skift og give deres bud på vores egn.
Synes det kunne være et smukt og tiltrængt tiltag for vores landsdel.
Jeg er så småt begyndt at tage kontakt til diverse digtere og synes kulturen på denne måde giver
nyt liv til vores egn der ellers er mest kendt for Molbohistorier. Kunne tænke mig at vi havde lidt
mere end de historier at byde på.
Erhvervsmæssigt er det vigtigt at vi snarest muligt får en mulighed for bedre oplysning omkring
”branding” af produkter ”Made in Mols”.
Jeg tænker at vi er flere der har erhverv der gerne vil informeres om hvilke skilte vi må bruge i
forbindelse med Nationalparken. Hvad vi må skrive på vores varer og hvordan vi skal takle det at
være indenfor Nationalparkens område på en positiv måde.
Evt. en erhvervsvejleder… Kunne måske være i syddjurs udviklingsparks regi?
Slutteligt savner jeg en guidebog omkring parken og en bog der beskriver det mystisk og
sagnomspåndne mols bjerge.
Når der er skrevet så meget godt herhjemme om historier, hærvejen, ravvejen etc. Kunne det
være godt med en bog der fremhævede Natiuonalparkens sagn og væsen.
En bog der især kunne få børnefamilierne til at flokkes om parken og en bog der kunne få
historierne til at sætte sig fast i den danske bevisthed.
Ehvert barn kender Jellingestenene, guldhornene, runde tårn, dronning dagmar.. etc. Men herfra
kender den brede befolkning Molbohistorierne. Mon det er nok og mon vi kan skrue det
historieske blus nok op, så vores del får samme gennemslagskraft som reste af landet? Det kræver
en folkelig fortælling historiek set.
Dernest ville der måske være ide i følgende:
Et opservatorium? Der er vidunderligt mørkt og klart ude i bjergene og stjerneture i parken kan
trække mange til, forestiler jeg mig.
Og et vikingeskib der sejler med besøgende.
Hestevogneture i parken
Luftballonture over parken.
En naturlegeplads
Et vand labratorium
Med venlig hilsen
Astrid Søe
Mor's Menageri
Nordmandsvej 13
Femmøller Strand
8400 Nationalpark Mols Bjerge
Medløbertelefon: +45 60 1330 60
[email protected]
[email protected]
www.livsoplevelse.dk
www.astridsoe.dk
Syddjurs
Nationalparkbestyrelsen
Grenaavej 12
8410 Rønde
KOMMUNE
Sendt på mail til: [email protected]
ldeér og forslag til Nationalparkplanen for Mols Bjerge
Dato 09-09-2010
Sagsid 10/18521
På vegne at Byrådet i Syddjurs Kommune tremsender jeg hermed idêer og
forslag til emner, der ønskes behandlet i den kommende parkplan for Natio
nalpark Mols Bjerge.
Dokid 158689/10
Postadresse
Syddjurs Kommune
Byrådet fremhæver ønsket om, at Nationalparkplanen sikrer udviklingsmuligheder tor erhverv og turisme indentor Nationalparken svarende til mulighederne udentor Nationalparkens atgrænsning.
Hovedgaden 77
8410 Rønde
Telefon 87 53 50 00
Samtidig ønsker byrådet med dette høringssvar at tilkendegive, at kommunen
ønsker at blive inddraget i arbejdet med udtoldelse og realisering at de mange
indkomne forslag i den videre proces med udarbejdelsen at den tørste Natio
nalparkplan for Mols Bjerge.
Bidraget til Nationalparkplanen tager udgangspunkt i kommunens arbejds- og
indsatsområder og Byrådet fremhæver følgende at kommunens interesse og
aktivitetsområder, som emner i Nationalparkplanen.
Erhverv og turisme
Syddjurs Kommune/Destination Djurslands arbejde med turismen sætter i
disse år tokus på sæsonforlængelse, tyrtårne, markedstøring, netværksdan
nelse, samarbejde og værdikædeoptimering. Med tokus på turisme er Natio
nalpark Mols Bjerge et fyrtårn som Nationalparkplanen bør bidrage til at ud
vikle i samarbejde med områdets aktører.
På erhvervsområdet arbejder kommunen med erhvervsservice, rådgivning,
iværksætterstøtte, netværksdannelse og samarbejde.
I forhold til Nationalpark Mols Bjerg arbejder kommunen konkret med udvik
lingsprojekterne Verdi og “Nye veje i erhvervsudviklingen”, hvor der bl.a. sæt-
[email protected]
www.syddjurs.dk
tes fokus på turisme, branding af varer produceret indenfor en nationalpark,
netværksdannelse.
Byrådet ønsker at Nationalparkplanen udformes så den bidrager til den sam
me progressiv erhvervsudvikling indenfor afgrænsningen, som udenfor, et
eksempel herpå er en fortsat udvikling af landbrugserhvervet indenfor Natio
nalparken.
Byrådet forslår derfor Nationalparkbestyrelsen et samarbejde om:
• En bæredygtig erhvervs- og turismeudvikling både miljømæssigt og
kommercielt
• Netværksdannelse og samarbejde vidensdeling, værdikædeoptimering
etc.
• Udvikling af kvalitetsbrands og certificeringsordninger for at værne om det
unikke.
• Udviklingsprojekter
-
—
Natur og landskab
Syddjurs Kommune har ansvaret for pleje af de privatejede naturbeskyttede
og fredede arealer i og uden for Nationalparken. Endvidere har kommunen et
særligt ansvar for at sikre biodiversiteten og navnlig at sikre gunstig beva
ringsstatus for naturtyper og arter i Natura 2000-områder, der som bekendt
udgør kernen i vores nationalpark.
Byrådet foreslår Nationalparkbestyrelsen, at der i nationalparkplanen sættes
fokus på følgende emner
•
•
•
•
•
Sikring af biodiversiteten, gerne med konkrete initiativer og indsatser
Skabelse af større sammenhængende områder i og udenfor parken.
Hvordan kan nationalparkbestyrelsen supplere kommunens initiativer
med at skabe spredningskorridorer. Byrådet ser gerne, at fokus bliver ret
tet mod at skabe en korridor fra Stubbe Sø til Havmølle .4/Jernhatten, og
at der på korridoren fra Mols Bjerge til Stubbe Sø skabes muligheder for
større sammenhængende græsningsarealer.
At der gennem aktiv naturpleje sikres områder med hede.
Forslag til hvordan Nationalparken kan supplere kommunens arbejde
med plejeplanerne. Der ønskes således gerne forslag til indsatser i fred
ninger, som understøtter fredningerne, men som ikke er en direkte del af
fredningen. F.eks. trappe ved Jernhatten, rekreative tiltag og forbedringer
af adgangsforhold.
Forslag til hvordan Nationalparken kan supplere kommunens arbejde
•
•
med de kommende naturplaner, t.eks. med bekæmpelse at invasive arter,
sikre sammenhæng mellem naturarealer (gerne konkrete arealer) og ind
sats til beskyttelse at specifik flora og fauna.
At Nationalparkbestyrelsen aktiv understøtter private initiativer med hen
blik på naturgenopretningsprojekter i øvrige naturbeskyttede og mulig na
turbeskyttede områder og udenfor Nationalparken, t.eks. ved at hjælpe
med tinansiering og/eller bistand til fundraising.
At der i nationalparkplanen klart blive beskrevet, hvordan man fremover
vil sikre kapital til ovenstående aktiviteter og til jordopkøb.
At andre torslag, der kan styrke borgernes inddragelse ved naturbeskyttelsen,
kan nævnes:
•
•
•
•
Projekter/initiativer der styrker naturindholdet i vejkanter (specielt stort
naturpotentiale langs private markveje).
Projekter/initiativer der styrker naturindholdet i haver (specielt stort natur
potentiale i sommerhushaver).
Initiativer med naturnær drift i private plantager.
Korps at hyrder, lemænd (naturplejere/historisk landbrugsdrift).
Formidling
Syddjurs Kommune arbejder med tormidling at natur-, kultur-, miljø- og tri
luftsoplevelser. Kommunen ejer og driver Naturcenter Syddjurs (Schmidtsminde ved Basballe), der på linje med andre formidlingsenheder er en aktør i
Nationalparken.
Naturcentret og tormidlingen er grundlaget tor Syddjurs Kommunes arbejde
med skoler og daginstitutioner. Samtidig står naturcenteret tor arrangementer
geografisk spredt ud over kommunen.
Syddjurs Kommune deltager i koordineringen at tormidlingsaktiviteter (formid
lingspartnerskabet) og tormidlingspartnerskabets koordinerende naturformid
ler er placeret i Syddjurs Kommunes atdeling tor Plan, udvikling og kultur.
Arbejdet med tormidlingspartnerskabet udvikles og nye aktører inddrages,
hvorfor den centrale placering i kommunens administration torekommer natur
lig at tastholde.
Byrådet toreslår nationalparkbestyrelsen at der i nationalparkplanen sættes
fokus på udvikling og samarbejde med kommunen om følgende emner:
•
At der sikres tormidling at nationalparkens enestående glacialgeologiske
•
•
•
•
•
historie om landskabets dannelse.
Professionalisering at nationalparktormidling (udvikling at en national
parkuddannelse og certiticering)
Støtte til udviklingen at formidlingstaciliteter og undervisningstilbud
Bidrage til udbygningen at aktiviteter, servicetunktioner og taciliteter til
formidlingsarbejdet
Bidrage til udviklingen at en skoletjeneste med udgangspunkt i Naturcen
ter Syddjurs
Udviklingen af Syddjurs Kommunes initiativ naturklub Mols Bjerge
Kulturmiljoer
Syddjurs Kommune arbejder med de bevaringsværdige kulturmiljøer i kom
munen gennem udviklingsplaner tor områderne, der sikrer bevaring at byg
ninger og områder indentor de bevaringsværdige kulturmiljøer, som er udpe
get, heraf nogle i forbindelse med nationalparkudpegningen.
Myndighedsarbejde der sikrer at byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i
de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, sker med størst mulig hensyn
tagen til de kulturhistoriske værdier.
Igangsætning og støtte til udviklingsprojekter der bidrager til at bevare, syn
liggøre, tormidle og tilgængeliggøre kulturmiljøer og kulturhistoriske spor.
Forslag til nye og eller reviderede arealudpegninger i nationalparken, som
implementeres i Kommuneplanen tor Syddjurs Kommune.
Byrådet stiller følgende forslag til hvordan Nationalparkbestyrelsen kan sup
plere byrådets arbejde inden for bevaringsværdige kulturmiljøer:
•
•
•
Bidrage til at bevare, synliggøre, tormidle og tilgængeliggøre kulturmiljøer
og kulturhistoriske spor.
Bidrage økonomisk til at sikre bygninger og/eller områder som ud tra kul
turhistoriske værdier bør beskyttes eks. Ebeltoft by, Eigil Fischers Have
plan, kystkulturen m.v.
Forslå nye og eller reviderede arealudpegninger i nationalparken, som
kommunen kan implementere i Kommuneplanen.
Kultur
Syddjurs Kommune arbejder med kulturaktiviteter i egne udviklingsprojekter,
med støtte til events og arrangementer og medvirker til projektudvikling at
kulturprojekter.
Byrådet forslår at Nationalparkbestyrelsen supplerer kommunens arbejde
med kultur som initiativtager og medskaber af årlige events og med stottemu
ligheder til kulturinitiativer i Nationalparken. Et konkret udviklingsprojekt, hvor
Byrådet ønsker Nationalparkbestyrelsen aktivt involveret er Erhvervstænke
tankens projekt ‘Skulpturlandskab’.
Friluftsliv
Syddjurs Kommune arbejder med friluftsliv gennem støtte til frivillige forenin
gers aktivitet og engagement og medvirker til at skabe flere muligheder for
friluftsliv og naturoplevelser. Kommunens fokus er særligt rettet mod at sikre
sammenhængende bevægelsesmuligheder (ruteafmærkning, stikort, vedlige
holdelse m.v., tydeligt definerede muligheder og tilgængelighed for alle
Byrådet forslår at Nationalparkbestyrelsen sætter fokus på mulighederne for
med Nationalparkens størrelse at bidrage til en geografisk spredning af fri
luftsaktiviteterne og sikre at Nationalparken er åben for alle friluftsinteresser.
Samtidigt skal der gennem omhyggelig planlægning sikres en bæredygtig
udbygning af de forskellige faciliteter og infrastruktur således at naturen bliver
beskyttet bedst muligt.
Byrådet foreslår også et samarbejde om:
• Formidling og synliggørelse at sammenhængende stier og ruter for
vandrende, cyklister, ryttere o. lign.
• Etablering af nye aktivitetsmuligheder og primitive overnatningsmulighe
der
• Uddannelse og certificering af friluftsformidlere
• Sikring af anvendelsen af officiel Nationalpark information, skiltning, af
mærkning af ruter m.v.
Byrådet skal med dette høringssvar tilkendegive, at Syddjurs Kommune øn
sker at blive inddraget i arbejdet med udfoldelse af de mange indkomne for
slag i den videre proces med udarbejdelsen af den første Nationalparkplan for
Mols Bjerge.
Med venlig hilsen
Kirstine Bille
Nationalpark Mols - formidling
Thomas Secher Jensen, Molslaboratoriet
Spændende formidling
•
•
•
•
•
•
•
Besøgscenter
Direkte formidling
Skoletjeneste
Netbaseret formidling
Digital formidling
Publikationer
Rådgivning
Besøgscenter:
Svar på spørgsmål?
•
Levende formidlere i
besøgscentre
•
Sti- og turinformation
•
Spørgehjørne og
forskere, høj
faglighed
•
Salg af bøger,
hæfter og
tingeltangel
•
Udstilling
Åbne udstillinger
• Ikke skjult bag
glas – se, rør
• Lyd
• Lugt
• Levende
• Interaktivt
• Æstetisk
Skoletjeneste
• Lærerkurser
• Laboratoriefaciliteter
• Digitale faciliteter
Ud af centret aktivitet
Ekskursioner – med naturvejledere og andet godtfolk
• Kombination: center og natur
• Stisystemer
• Gode historier
• Høj faglighed
”Gør-det-selv ekskursion”
Nettet og digital teknik
Publikationer og medier
•
•
•
•
•
•
Bøger og hæfter
Turfoldere
Skolemateriale
Aviser
Radio
TV
Rådgivning
•
•
•
•
Turister
Erhverv
Lodsejere
Kommune
Erik Andersen
Munkebakken 15
8400 Ebeltoft
Udgangspunktet, arealet
1
Nationalparken Mols Bjerge, en speciel park:
•
•
•
•
•
•
Nationalparker er normalt naturparker:
- Thy
- Vadehavet
- Skjern å
- Kongernes Nordsjælland
Nationalparken Mols Bjerge er mere end
en naturpark, - det er en park, der udover
dansk natur også kan fortælle om nationen
Danmark
Nationalparkplanens vigtigste afsnit:
• Indgangsvinklen, - der skal være styrende
for hele planens indhold, dens forløb,
detaljer og anbefalinger og konklusioner
• Xxxxx
• Xxxx
• Xxxx
• Xxxx
• Nyttiggørelsen, - der er målet for det
udviklingsarbejde, som planen beskriver
2
1. Idé og forslag:
Definer udgangspunktet for planens tilblivelse
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at
1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,
2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,
3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen,
4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier,
5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet,
6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier,
7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet,
8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling,
9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for
beskyttelsesinteresserne og
10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og
udvikling.
2. Idé og forslag:
Synlighed bliver afgørende for succes i nyttiggørelsen
• Nationalparken er udvikling af et ”produkt”
– et tilbud til mennesker
• Udviklingsarbejde er kun noget, når det
kommer ”ud over rampen”
• Udviklingsarbejde bør derfor også omfatte
kommunikationsindsats
• Nationalparkplanen bør indeholde strategi,
plan og budget for synliggørelse af
parkens tilbud
3
3. Idé og forslag:
Synlighed i stort og småt
• Kommunikation til
områdets borgere, vigtigst
• Til potentielle gæster,
- ”kunder”
• Karakteristisk og
informativ synlighed
indenfor parkens
område
4
Vi var med til mødet den 9.juni og synes vi vil opfordre jer til at gøre andre opmærksom på den natur og de
ting vi har i vort nærområde
I forbindelse med oprettelsen af Øer Maritime ferieby blev der beskrevet og markeret en rute i området, i
dag findes kun markering af punkt 1
jeg synes I skulle nyskrive folderen og genetablere markeringerne, vedhæfter folder
Jeg synes også at voldstedet rane ladegård kunne være et oplysningsskilt værd
Med venlig hilsen
Helle og Vagn Løkkegaard
Øervej 5
8400 Ebeltoft
Tlf. 8752 0431
Til Nationalpark Mols Bjerge
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Femmøller Strand fremsender hermed
følgende forslag:
1. Området omkring Molskroen er en naturlig port til Mols Bjerge, men trænger i
den grad til oprydning og forskønnelse. Dels er der et par ubenyttede og
forfaldne huse, og dels blev der for nogle år siden lavet en parkeringsplads med
affalds-ø, og en rundkørsel, uden at de nogensinde blev beplantede eller på
anden måde tænkt ind i den smukke udsigt over Ebeltoft Vig.
2 Vi vil tilsvarende foreslå renovering og nedklipning/oprydning, der synliggør
Fischer-byplanen. Det gælder især aksen fra Fischers buste og til vandet, som
ikke er blevet holdt så åben (af Syddjurs Kommune) som Fischer havde foreslået.
Åbningen vil give et smukt vue over vandet og over mod Mols Bjerge fra en
række punkter i den vestlige del af Femmøller Strand. Som det ser ud lige nu er
det endog svært at finde busten af Fischer på toppen af Kirkebakken.
3. En del af Fischers gavebrev til (Dråby) kommunen er også den såkaldte
naturpark, som ligger mellem Egil Fischersvej, Lyngsbækvej og Lyngsbækgårds
skov. I Fischers plan er den netop en park, men der har i alle år været problemer
med at få kommunen til at vedligeholde den som sådan, og den vokser sammen.
Derfor er der heller ikke den udsigt fra og i den, som der burde være (Samsø,
Ebeltoft). Vi ser naturparken som en væsentlig attraktion i Nationalparken, men
den er svær at få øje på, dels pga. manglende vedligeholdelse, dels fordi der ikke
er skiltet eller på anden måde markeret, at området findes. Man kunne forestille
sig parkeringspladser ved den gamle grusgrav på Lyngsbækvej og skiltning, eller
at trave-/vandre-ruter i Nationalparken også går igennem naturparken.
4. I lyset af at området er en kulturhistorisk perle vil vi også gerne foreslå et eller
andet der fortæller områdets historie. Vi støtter gerne op om et lille museum for
Fischer i ”Købmandsgården”, men historien kunne også fortælles på andre
måder. I den sammenhæng er det også naturligt at nævne Fischers samarbejde
med Ellen Dahl, hvis historie bør fortælles også i sammenhæng med
Molslaboratoriet.
5. I forlængelse af pkt. 3 og 4 er den vandrermæssige indgange til Mols Bjerge
gennem Molslaboratoriets område ved Mølleåen, heller ikke let at finde, hvis
man ikke kender området.
6. For at gøre Fischer og hans byplan færdigt, vi foreslå at der laves en lokalplan
for den del af vort område. Lokalplanen bør dels erstatte de mange
enkeltservitutter på ejendommene, dels gøre indsigelses- og beslutningsgangene
til forvaltningen af Fischers arv enklere. Det ville være fantastisk, hvis
Nationalparken i denne sammenhæng kunne indgå i at tilbageføre dele af
området og evt. nogle af husene til en mere oprindelig stand. Det ville være
ønskeligt, hvis de nuværende ejere af Fischer-husene kunne få hjælp, så de kan
føre husene op til dette årtusindes standarder, uden at miste det arkitektoniske
og byplanlægningsmæssige særkende. Men vi ønsker ikke en museumsby, hvor
alt er fredet.
7. Den såkaldte Natomole (Pier Lyngsbæk, som den kaldes af forsvaret) har i
mange år været både en attraktion og en frustration for områdets beboere. En
frustration fordi den fra starten af måske ikke burde have været placeret midt i
et sommerhusområde, hvor den ikke pynter, og derudover giver meget støj i
forbindelse med losning. Vi kører i øjeblikket en sag med Syddjurs Kommune om
denne støj, fordi vi tvivler på at støjniveauet er lovligt i et rekreativt område.
Dette er en problemstilling som Nationalparken opfordres til at være
opmærksom på.
8. Natomolen var i mange år et naturligt samlingssted for lokale sommerhusejere
og turister, som gik aftentur og/eller fiskede. På en almindelig sommeraften
kunne man typisk finde 10-15 grupper og familier der fiskede, mange af dem
tyske turister. Med terrorsikringen blev molen lukket for disse aktiviteter fra den
ene dag til den anden, og området mistede nogle vigtige aktivitetsmuligheder. Da
molen blev opført, blev beboerne lovet, at de altid ville have adgang af (Dråby)
kommunen. Vi vil opfordre til at få Natomolen åbnet igen for denne slags
aktiviteter, subsidiært at Nationalparken arbejder på at få Natomolen fjernet og
stranden ført tilbage til dens oprindelige tilstand.
9. De militære oliedepoter mellem Lyngsbæk Strand og Handrup har været en
del omtalt i medierne på det seneste. Overordnet hører sådan højrisiko-aktivitet
nok ikke hjemme i et rekreativt område endsige en nationalpark. Det er
imidlertid vores formodning, at lagrene ikke bruges, men at forsvaret har grunde
til ikke at melde dette offentligt ud (Det er dyrt at rydde op efter). Vort egentlige
forslag til Nationalparken er, at man arbejder på at sikre sig, at området også i
fremtiden kommer til at være udlagt som natur, altså at det ikke på et tidspunkt
sælges til bebyggelse, og at man arbejder på at få området åbnet for lokale og
turister i det øjeblik det bliver muligt at fjerne hegnet.
10. Vi vil gerne udtrykke vores bekymring for hastigheden både på Kystvejen og
Lyngsbækvej. Angående Kystvejen er det især et problem, at der ikke er
hastighedsbegrænsning om vinteren. På den smalle Lyngsbækvej er hastigheden
af den kørende trafik alt for høj ift. gående og cyklende trafikanter, hvilket er et
problem for de mange vandrende, cyklende, badende og handlende der
går/cykler mellem Kystvejen og sommerhusene på Lyngsbækvej.
11. Vi forventer at planen om cykelsti langs Fuglsøvej gennemføres som planlagt
af Skov- og Naturstyrelsen. Hvis ikke er der også her problemer med hastigheden
af den kørende trafik ift. gående og cyklende trafikanter.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Femmøller Strand,
Susanne Bødker, formand
Femmøller Strand, 18. September 2010
indsendt til [email protected]
Naturparken Mols Bjerge
Forslag om regulering af et fællesareal i Fisher-udstykningen ved
Møllestien, Femmøller Strand.
Som grundejere ønsker vi i forbindelse med gennemførelse af Naturparkplanen at
gennemføre 2 forslag til gavn for almenvellet og brugere af naturparkområdet:
Fisherområdet som kulturværdi i naturparken Mols Bjerge
Egil Fishers enestående historiske og på mange måder velbevarede udtykningsplan for en
hel sommerhusbebyggelse ved Femmøller Strand, er en unik del af Nationalparken Mols
Bjerge. Som lodsejer i bebyggelsen glæder man sig løbende over det forsyn Fischer havde
allerede i 1920’erne, og brugen af området vidner om at denne glædes deles af mange
besøgende året rundt.
Mindre glædeligt er det imidlertid at der efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad værnes
om denne kulturhistoriske perle.
Langs en af udstykningens veje - Møllestien - er på den oprindelige plan udlagt et større
græsareal. Gamle fotos samt Fishers tegninger vidner om at området i sin oprindelige form
var et græsareal udlagt til sport og andre fællesaktiviteter for områets brugere, og det
ønskede Fischer således at bevare her og flere andre steder.
Den oprindelige tanke var at områderne skulle stå som klippede græsarealer og skabe
mulighed for udsyn til bakkerne og for udøvelse af fritidsaktiviteter. Begge dele er nu i stort
omfang umuliggjort på grund af den tiltagende trævækst, og desværre har meget sparsom
vedligeholdelse af græsarealerne med meget begrænset græsslåning betydet at områderne
ikke kan anvendes til fritidsformal om sommeren.
Græsset slås én gang årligt, i visse år slet ikke, og der er tilmed blevet plantet flere træer, der
nu sammen med de selvsåede træer næsten lukker områderne, stik imod den oprindelige
plan.
Hertil kommer at grønningen langs Møllestien, formodentlig ved en fejl, i sin tid er blevet delt i
2, idet den daværende kommune har frasolgt en del af arealet til en privat lodsejer. Den
frasolgte parcel, Møllestien matr.nr.1ku, er fuldstædnig sprunget i skov og er stærkt
medvirkende til at det samlede indtryk af grønningen og adgangsoplevelsen til
naturparkområdet langs Møllestien ødelægges.
Den frasolgte parcel er ubebyggelig og anvendes aldrig af sin ejer. Vi vil opfordre til at dette
areal, på den ene eller anden måde, igen indlemmes i Fischerudstykningen, således at
områdets oprindelige karakter herved genskabes som en del af kulturbevaringen i Mols
Naturpark-planen.
1
Ekspropriation og rydning af overgroet grund grænsende op til fællesareal.
Grunden er ved en tidligere fejl blevet udstykket fra Fishers sommerhusplan, hvor den
udgjorde en del af det fælles friareal (se pkt 2). Grunden, matr.nr. 1 ku, Lyngsbækgrd, Dråby,
er på bare 2155 kvm og henligger som vildnis med resterne af en afbrændt vrag af en
campingvogn, der har skæmmet stedet i mange år. Offentlig vurdering er 12.900 kr. Der er
forbud mod at bygge på grunden.
I forhold til effekten for området, for adgangen, og dermed for naturparken, vil det være en
billig løsning på problemet at grunden eksproprieres og arealet ryddes og genforenes med
friarealet.
2
Fællesareal ved Møllestien incl. ovenforstående grund
Området er fællesareal til leg og sport af områdets børn og unge i sommertiden, som det
oprindeligt var tænkt og udlagt af Arkitekt Fisher ved sommerhusudstykningen i 1920’erne.
Imidlertid er det nødvendigt at buske og selvsåede træer fjernes med mellemrum og at
græsset slås 2-3 gange i perioden juni, juli og august, for at opfylde formålet og sikre
fællesarealets anvendelse.
Det skal tilføjes at områdets kulturværdi herved bevares og forbedres. Møllestien er
adgangsvej til det fredede område og krydser Mølleåen over den sydvestlige strandslette til
bakkerne hen imod Strandkærgård.
M.v.h.
Bodil Bach, advokat
Møllestien 7, Femmøller Strand
8400 Ebeltoft
tel
2343 4579
mail
[email protected]
Overgårdsvej 8 a, Ugelbølle
8410 Rønde
Steen Andersen, arkitekt
8400 Ebeltoft
tel
6031 9086
mail
[email protected]
Lollandsgade 42
8000 Århus C
Carsten Holst, producer, Zentropa Film
8400 Ebeltoft
tel
2213 8828
mail
[email protected]
Begoniavej 9 A
2820 Gentofte
ARKITEKTFIRMAET HANS GRØN A/S
ARKITEKTER MAA.
Mols Bjerge Bestyrelsen / sekretariatet
Jagtsslottet Kalø
Grenåvej 12
8410 Rønde
-
sendt pr. mail til sekretariatet
-
Ebeltoft den 18. september 2010
vi Mika Leth Pedersen [email protected]
NATIONALPARKPLANEN.
Arkitektfirmaet Hans Grøn’ forslag til etablering af formidlings- og aktivitetscenter.
-
Et hus med aktiviteter I servicefunktioner for såvel lokalbefolkning som for områdets besøgende
-
Forslag til EBELTOFT / MOLS CENTER FOR i KULTUR i TURISME. Det samlede forslag, inkl, beskrivelse, er
noget “tungt” men hentes/ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside.
~vw~v.syddjurs.dk/Dagsorden/MeetingView.aspx?meetin~ id=882 under pkt. 19 1. bilag.
-
Med sin meget fine beliggenhed i Egsmark, ved en af Ebeltoft/Mols-landets hovedindfaldsveje, på kanten af byen og midt i
naturen, har vi valgt at lade husets udformning og funktioner tage afsæt i natur, kultur og friluftsaktiviteter og lade
arkitekturen afspejle tematisering og placering. I udformningen vil der også blive lagt vægt på at bæredygtige tiltag
implementeres, således centeret får et forbilledligt lavt energiforbrug og driftsomkostning. CENTER FOR i KULTUR i
TURISME skal være det centrale sted for modtagelse af turister i Ebeltoft/Mols området, og være omdrejningspunk for en
lang række oplevelsesrelaterede aktiviteter samt udstilling og formidling i bredere forstand.
-
Vi forstiller os et Center, som er det naturlige mødested for både fastboende og turister. Et Hus der summer af liv og
virkelyst på tværs af nationaliteter og på tværs af aktivitetsområder. Et sted der understøtter turisterhvervet og bidrager til
at øge synligheden af Nationalparkens friluftslivs og generelle udendørs aktivitetsmuligheder ligesom områdets øvrige
aktiviteter, seværdigheder og kulturtilbud kan eksponeres fra huset.
Stedet kan på et og samme tidspunkt fungere som et centralt mødested og aktivitetshus med egne tilbud, og samtidig
understøtte flere formidlingsinstitutioner, udlejningsbureauer og turistattraktioner, heriblandt Nationalparken, Karpenhøj,
Fregatten Jylland, Kalø, Herregårdene, Ree Park, Djurs Sommerland, Glasmuseet og Den historiske købstad m.fl.
-
-
-
-
Ideen er at skabe et aktivitetssted hvor naturfonnidling, kulturformidling og foreningsorganiserede friluftsaktiviteter kan gå
hånd i hånd og leve og udvikle sig i samspil.
Et sted med faciliteter hvor Kommunens borgere og gæster fra ind- og udland, børn, unge, voksne og ældre og gerne i
fællesskab med mere professionelle udøvere kan udfolde deres kreative- og/eller fysiske aktivitetsdrømme. Funktionalitet
og teknisk udstyr som optimalt understøtter muligheder for udveksling af erfaringer skal være en integreret del af huset.
Udstillinger og workshops skal være med fokus på både indendørs og udendørs aktivitetsflader.
-
-
-
—
Til Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse skal jeg oplyse at interesseopbakningen er fra:
1. Lokale- og Anlægsfonden har besluttet at yde projektet rådgivning og spaning. Se bilag 1.
2. Fuglsøcenteret udtalelse. Se bilag 2
3. Visit Djursland udtalelse. Se bilag 3
-
—
Vi forestiller os, at projektet udvikles i samarbejde med interesseorganisationer, som ser muligheder i stedet og i de aktivi
teter, som kan blive en del af Centeret. Derfor vil vi gerne overdrage og udvikle Centeret i samarbejde med Lokale- og An
lægsfonden og de potentielle brugere. Jeg forestiller mig, at brugergruppen kan bestå af følgende: Nationalparken, Syddjurs Kommune, DGl Karpenhøj, Visit Djursland, Feriehus udlejningsfirmaer, Turistkontoret og Organiserede fritids- og
aktivitetsforeninger. P.t. er der kontakt til de institutioner som vi anser for at være betydningsbærende i første projektfase.
Nationalparkens bestyrelse har hermed en enestående mulighed for at sætte sit præg på et center, der er en nyskabelse, og
kan blive et unikt sted til formidling af Nationalparken, og et sted der kan skabe gode relationer mellem fastboende og folk
som besøger området.
Efter aftale med PUK-udvalget vil vii løbet at oktober måned 2010, fremkomme med en redegørelse omkring projektets
økonomi og interesseopbakning.
Jeg håber Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse kan se projektets enestående muligheder og gribe chancen til at sætte sit
aftryk på centerets videre udvikling I tilblivelse.
Med venlig hilsen
-ø’
,‘‘Hans Gr~’
Medlem of. DANSKE ARK ,.,O~
Danske Arkitektvirksomheder
“~‘
NØRREPORT 4
8400 EBELTOFT
TELEFON
86 346644
MAIL: [email protected]
TELE FAX
86 344455
BANKFORBINDELSE: NORDEA BANK A/S
Risskov, Reg 2267, Konto. 02 46 608 725
kursus o~ konferencecen
FUGLSØCE TRET
Oraqsmurvej 6
DK-8420 Knebsi
Telefon: +45 8635 1355
tII~jfuglsoecentret.dk
www.fu~lsoecentret.dk
CVR nr.: 20 57 69 87
Til rette vedkommende
Vedr. E e toft
—
Fugisø 28.08.2010
o s Cen e fo Kultur og Turisme
På vegne af DGl Karpenhøj og Fugisøcentret vil jeg anbefale, at der arbejdes
videre med projektudvikling af “Ebeltoft Mols Center for Kultur og Turisme”
vlArkitektfiremaet Hans Grøn AIS.
—
Vi er blevet præsenteret for projektet, kender lokaliteten som en vigtig transport
korridorer for både turister og borgere, og ser absolut interessante samarbejds
muligheder imellem DGl Karpenhøj og Fuglsøcentret, som beskæftiger sig med
hhv, naturog friluftsliv samt kursus- og konferenceaktiviteter.
Et samarbejde på tværs afNationalpark Mols Bjerge og på tværs af vore aktivitets
områder kan bidrage til at øge synligheden af nationalparkens friluftslivs- og
generelle udendørs aktivitetsmuligheder. Stedet kan på et og samme tidspunkt
fungere som et centralt mødested og aktivitetshus med egne tilbud, og samtidig
understøtte flere af de formidlingsinstitutioner, heriblandt Karpenhøj, som ligger
ude i naturen, i afstand af lokalområdets indfaldsveje.
Vi ser idegrundlaget som interessant både ud fra et forretningsmæssigt, formidlings
mæssigt og turismemæssigt synspunkt og vil anbefale, at projektet gives den
nødvendige opbakning til en mere detaljeret projektudvikling.
Med venlig hilsen
~
Bo Skaarup,,
Di,r~ktør 7”
DÇ~~Ka~enIiøj Natur- og Friluftscenter I Fugisøcentret kursus og konferencecenter
Arkitektfirmaet Hans Grøn AIS
Hans Grøn
Nørreport 4
8400 Ebeltoft
København, den 23. juni 2010
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 32 83 03 42
ournalnummer 2010- -0017
-
beltoft- ols
enter for
ultur og
urisme
Kære Hans
Som følge af vores umiddelbare vurdering af det foreløbige projektmateriale vedr. EbeltoftMols Center for Kultur og Turisme, holdt vi et møde hos dig i Ebeltoft i starten af maj, med
henblik på en diskussion af projektets muligheder i forhold til Lokale- og Anlægsfonden.
Mødet og besigtigelsen af grunden hvor huset tænkes placeret, har affødt følgende
kommentarer her fra Lokale- og Anlægsfonden:
Grunden, den omgivende natur og projektets idégrundlag, rummer mange fine
udviklingsmuligheder og perspektiver, der gør det relevant for Lokale- og Anlægsfonden i
første omgang at yde rådgivning og sparring i forbindelse med den videre udvikling af
projektet.
For på et senere tidspunkt, at kunne komme i betragtning til støtte fra Fonden, er det meget
vigtigt, at huset i det videre arbejde udvikles i retning af et lokalt aktivitetshus, der rummer
aktiviteter for den lokale befolkning, både i form af særlige begivenheder og arrangementer,
men i høj grad også i form af ugentlige aktivitetstilbud for og af den lokale befolkning. Huset
kan således både fungere som støttefunktion for oplevelser og aktiviteter i naturen, men
også aktiviteter der beror på jeres tradition for forskellige former for kunsthåndværk.
Det er ikke nogen hindring for Fondens eventuelle fremtidige involvering i projektet, at huset
også kommer til at rumme servicefunktioner rettet mod f.eks. turisterne i Ebeltoft og
besøgende i Nationalparken Mols Bjerge, blot er det vigtigt, at husets primære funktion
bliver det lokale aktivitetshus.
Som jeg skrev til dig i en mail d. 8. maj 2010, kunne følgende overvejelser medtages i den
videre udvikling af projektet:
Men sin meget fine beliggenhed, på kanten af byen og midt i naturen, kunne det være vældigt
interessant at lade husets udformning og funktioner tage afsæt i natur, kultur og
friluftsaktiviteter og lade arkitekturen afspejle tematisering og placering.
-
LOKALE- & ANLÆGSFONDEN
Kanonbådsvej 12
1437 København K
Telefon 328303 30 Fax 32830331
www.loa-fonden.dk
E-mail: [email protected]
Med Nationalparken Mols Bjerge som mulig interessent og medspiller, kunne det være
interessant at skabe et aktivitetssted hvor naturformidling, selvorganiserede og
foreningsorganiserede friluftsaktiviteter kan gå hånd i hånd og leve og udvikle sig i samspil
med et kreativt og skabende kulturelt aktivitetsliv hvor forskellige former for kunsthåndværk
kan få spillerum. Sidstnævnte i form af værksteder (særligt for byens borgere børn, unge,
voksne og ældre og gerne i fællesskab med mere professionelle udøvere), rumligheder der
understøtter mulighed for udveksling af erfaringer, udstillinger, workshops med fokus på
både indendørs og udendørs aktivitetsflader.
-
-
-
-
Med fokus på kultur (udøvende kunsthåndværk) og natur (oplevelser i bakke, skov og til
vands), vil man få fat i det, der må være de to særlige karakteristika for Ebeltoft. Man kan
skabe et hus, der således på levende vis formidler til turisterne, hvad Ebeltoft er på en vis
så de også selv kan få mulighed for at være aktive i den afgrænsede periode de besøger byen.
-
Det næste der umiddelbart forestår, må være at:
0
o
°
°
•
°
Involvere primære nøglepersoner for afklaring af interesser og allerede eksisterende
aktivitetsmuligheder i området. F.eks.: Christian fra ‘Kulturministeriet’, Visit
EbeltoftlSyddjurs og Naturparken Mols Bjerge.
Afbalancere udkastet til husets forskellige funktioner.
Indtænke udearealerne i den videre udvikling, med særligt fokus på facilitering af nedslag,
der understøtter aktiviteter (f.eks. bålpiadser, shelters, træklatringsområde, dansescene,
amfiteater, værksteder, overdækninger, (træ-)dæk til ophold og aktivitet m.m.).
Holde kommunen informeret om projektet og gerne inddrage dem i udviklingen af
indhold og brugergrupper.
Inddrage repræsentanter for kommende mulige brugergrupper.
Nedsætte en reel arbejdsgruppe.
Indhente inspiration fra andre projekter.
-
Vedrørende sidstnævnte, kan følgende projekter være interessante at aflægge
besøg!orientere sig i:
Geocenter Møns Klint, http://www.moensklint.dkl
Ny Ingeborg, se vedlagte. (Netop indviet).
G leneagles Commun ity Centre, httpi/www.patkau.ca
Skov- og Naturcenter Hareskoven, http://www.effekt.dk (Under projektering).
Da der således ligger noget arbejde forude, foreslår jeg, at vi taler sammen igen umiddelbart
efter sommerferien i midten af august, for en status på hvor projektet står og hvad der
videre skal ske.
Skulle du have nogle spørgsmål inden da eller til ovenstående i øvrigt, er du selvfølgelig
velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Laura Munch
Konsulent
4~UU?I€Dfl’
DJURSLAND
Til rette vedkommende
Stabrand, 27. september 2010
Vedr. Ebeltoft/Mols Center for Kultur
—
turisme
Destination Djursland er blevet fremsendt projektforslaget for etablering af et formidlings- og
aktivitetscenter med det formål at skabe et for aktiviteter/servicefunktioner til gavn for
lokalbefolkningen som områdets besøgende.
Destination Djursland er, som turismens samarbejdsorganisation på Djursland, overordnet set
positive over for tiltag, der understøtter den generelle udvikling af Djursland som feriedestination,
herunder aktiviteter der bidrager til den samlede serviceplatform for gæsterne på Djursland.
Vi finder oplægget interessant, men understreger vigtigheden af skabe et koncept, som alle i
samarbejdet omkring udvikling af Nationalpark Mols Bjerge kan bakke op om og som overord net
set kan skabes og drives på et bæredygtigt grundlag. Desuden finder vi det væsentligt, at et
sådant center er med til at suppiere/videreudvikle den samlede serviceplatform på Djursland.
~:n~sm:ssen
Direktør estination Djursland
Destination Djursland
Stabrandvej 51, DK-8560 Kolind
Tlf. 8752 1800 Fax 8752 1809
www.visitdjurslnd.com [email protected]
—
10. maj 2010
Naturhistorisk Museums forslag og bemærkninger vedr. nationalparkplan for Nationalpark Mols
Bjerge
De naturmæssige værdier må anses for at være et betydeligt og afgørende fokusområde i
Nationalpark Mols Bjerge. Nationalparkplanen bør derfor medvirke til at fastholde og hvor muligt
forbedre vilkårene for den hjemmehørende flora og fauna og de overordnede naturtyper.
Naturhistorisk Museum har gennem en faglig arbejdsgruppe arbejdet med nogle konkrete ideer til
forbedring af naturens overordnede tilstand og artsrigdom i Nationalpark Mols Bjerge. Det skal
dog understreges, at der pga. den snævre tidsramme kun har været tid til at fokusere mere på de
overordnede behov frem for stille konkrete projektforslag til påkrævede undersøgelser.
Molslaboratoriet under Naturhistorisk Museum vil derfor foreslå, at der tages initiativ til at sætte
en række undersøgelsesprojekter i gang til belysning af, hvilke naturforbedringer,
indsatsprogrammer og handleplaner der skal til, for at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus
for udvalgte arter og særlige naturtyper som f.eks. den tørre natur, strandenge, ferske enge og
moser. Nationalparkens bestyrelse kan desuden sætte mål, der skal sikre et højere beskyttelseseller kvalitetsniveau indenfor nationalparken, end Natura 2000 planen alene lægger op til.
De statsejede arealer i Nationalpark Mols Bjerge rummer allerede i dag store nationale og
internationale naturværdier. I de kommende år udarbejder Syddjurs Kommune og Skov- og
Naturstyrelsen handlingsplaner for Natura 2000 områderne med henblik på at bevare og styrke de
særlige værdier, hvert område rummer. Der er således et stort potentiale for overordnet at styrke
naturen og dens udvikling indenfor hele nationalparkområdet. Der ligger dog også en central
opgave i at erkende, at nationalparken også handler om det, der ligger udenfor de statsejede
arealer.
Molslaboratoriet ønsker, at følgende overordnede målsætninger lægges til grund for udviklingen
af Nationalpark Mols Bjerge:
Generelt:
-
-
De væsentligste naturtyper som strande, strandenge, heder, kalkrige overdrev og søer skal
bevares, og deres udbredelse, kvalitet og biologiske mangfoldighed styrkes. De skal
beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstoftilførsel, invasive arter m.v. og udvikles til
at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance mv.
Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer
og forekomster skal bevares og synliggøres.
1
-
-
-
-
-
Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder og landskaber.
Naturtyperne skal beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstoftilførsel, invasive arter
m.v. og udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig
vandbalance m.v.
Et højt beskyttelsesniveau for naturen kan sikres med udgangspunkt i kortlægning
efterfulgt af overvågning.
Der bør udvikles overvågningsprogrammer med fokus på indikatorer og artsovervågning,
hvorfor arter og artsgrupper bør identificeres med henblik på et standardiseret
moniteringsprogram.
Under behovet for en generel kortlægning og overvågning bør den marine natur indgå som
et fokusområde.
Sårbar natur skal beskyttes mod slitage. Det handler om den våde natur (ex. moser inklusiv
rigkær, fattigkær og højmoser), hvor fysisk forstyrrelse og egentlig færdsel kan have
negativ konsekvens. Samme behov for beskyttelse mod slitage gør sig ikke gældende på tør
natur (ex. hede og overdrev).
Potentialet i brakmarksnaturen og skovarealerne udenfor habitatområderne bør
undersøges. Staten er forpligtet til at sikre habitatområderne, hvorfor de private arealer
også bør indtænkes.
Der bør etableres såkaldte successionsområder, hvor naturen går sin egen gang.
Man bør genskabe naturområder inklusiv genoprette naturlige vandstandsforhold i
udvalgte lavtliggende eng- og omdriftsarealer i nationalparken.
Plejetiltag
-
Det er ikke kun overdrevsområder, men også moser som ex. højmoser, der skal plejes med
træfældning.
Målrettet indsats for bekæmpelse af invasive arter som ex. Rynket Rose (Rosa rugosa) og
Gyvel (Cytisus scoparius).
Beskyttelse, styrkelse og udvikling af overdrev og heder:
-
Etablering af store sammenhængende naturområder – overgangszoner, der efter indgåelse
af frivillige aftaler også inkluderer private arealer.
Græsningstiltag med sæsonopdeling, variabelt græsningstryk og hvileår.
Synliggørelse og formidling af landskaber og geologi.
Hvordan og hvor kan den biologiske mangfoldighed udvikles.
Beskyttelse af sjældne arter.
Landbrugsjord:
-
Ændring af driften til mere naturvenlig forvaltning
Ekstensivering af arealer i omdrift
Generel reduktion af kvælstofdeposition
2
-
Identificering af de områder, der rummer størst potentiale ud fra omkringliggende
landskabsstruktur og kendskab til geografisk nærtliggende artsforekomster
Vejledning til private lodsejere om, hvilke muligheder man som jordejer har i
nationalparken. Det kunne være rådgivning om, hvordan man omlægger konventionel
landbrugsjord til naturvenlig drift
Skovområder og plantager:
-
Der er mulighed for at skabe bedre sammenhæng i de store skov- og platageområder
Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder og landskaber.
Områdernes samspil skal styrkes.
Omlægning af klitplantagerne til naturnært drevne skove domineret af naturligt
hjemmehørende træer og buske skal ske med særlig fokus på styrkelse af naturværdierne.
Man bør omlægge udvalgte skovområder og plantager til naturnær skovdrift med mere
lysåbne skovtyper.
Der bør fokuseres på at skabe større biologisk mangfoldighed i skovene og plantagerne
gennem naturnær skovdrift og øget andel af hjemmehørende træarter.
Græsningsenge i skovarealer kan fremme områdets naturindhold.
Benyttelse af ekstensiv kreaturgræsning og naturpleje med forskellige slags husdyr for at
sikre heterogenitet, vekslende græsningstryk og hvileår i særlige naturtyper.
Frivillige aftaler med lodsejere om naturpleje – gerne for større områder omfattende flere
ejere
Udlægning af områder med fri dynamik og naturlig succession
Overvågning af nøglearter/biotoper
Jagt og natur:
-
-
Jagt, den egentlig naturpleje og øvrige naturinteresser kan i stigende grad samstemmes.
I skovområder kan Grandis (Abies grandis) fældes, så der efterfølgende kan etableres områder
inde i skovene med sandmarker, der udover at kunne benyttes ved afskydning af
hjortevildt samtidig fungerer som levested for blomsterplanter, insekter og andre dyr, der
favoriserer varme og tørre sandede jorde.
Agre til vildtpleje bør ikke etableres på god natur.
Styrkelse af naturoplevelser:
-
Formidling og lokalt engagement skal sammen med naturbeskyttelse være i højsædet.
Etablering af informationscentre.
Formidling og naturvejledning skal styrkes og koordineres i forhold til lokale aktører
gennem udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter.
Naturvejledning som altid med høj faglighed.
3
-
Børn og unges interesse for og forståelse for naturen skal stimuleres tidligt og derfor udgør
de en særlig målgruppe for formidlingen i nationalparken.
Sammenhængende stisystemer inden for nationalparken – også på private arealer.
Sammentænkning af stisystemer og publikumsfaciliteter både i og uden for nationalparken.
Mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes.
Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag.
Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrende færdsel og ophold.
Forskning:
-
Nationalparken skal understøtte forskning og styrke undervisning gennem samarbejde med
forsknings- og undervisningsinstitutioner samt koordinering af aktiviteter.
Forskning og undervisning skal understøttes gennem etablering af faciliteter og
undervisningstilbud.
Monitering og registrering af hvordan står det egentlig til på artsniveau.
Identificer hvad vi ved noget om og hvilke aspekter, der kræver yderligere undersøgelser.
Indsamlingsstrategi i nationalparken (Molslaboratoriet har tidligere lavet en
indsamlingsstrategi).
Naturen bør være omdrejningspunktet for nationalparken – uden natur af høj kvalitet er det svært
at se nogen Nationalpark Mols Bjerge. En række af nationalparkens områder er allerede beskyttet i
vid udstrækning gennem gældende lovgivning og planlægning fx i form af EU-habitatområder, EUfuglebeskyttelsesområder, fredede områder og områder beskyttet under naturbeskyttelsesloven.
Der skal lægges vægt på styrkelse af naturen og dens mulighed for udvikling selv i de betragtelige
områder, der falder uden for de allerede beskyttede områder, hvor naturværdierne og
beskyttelsen allerede har prioritet. Sådanne områder rummer ligeledes botaniske, ornitologiske og
herpetologiske interesseområder. Datagrundlaget er dog svingende, specielt på private arealer, og
der resterer et registrerings- og overvågnings arbejde for mange artsgrupper inden
naturværdierne er tilfredsstillende kortlagt.
4
Til Nationalpark Mols Bjerges sekretariat
Vedr.: Indhøstede erfaringer fra besøg i nationalparken.
Da jeg desværre ikke kan deltage i mødet d. 26.8, vil jeg gerne på denne måde dele mine praktiske
erfaringer med færdsel og friluftsliv med andre.
Jeg er opvokset og bosiddende i Bjødstrup / Rostved-området og holder utrolig meget af, og kender
i detaljer, vores landskabelige herlighedsværdier. Derfor glæder det mig meget at vi har fået en
nationalpark og håber at det vil betyde at mange andre kan få gode oplevelser her.
Da nationalparken var en realitet besluttede jeg mig for at invitere min familie, der har rødder på
egnen, men som nu er bosat over hele landet, til at komme og opleve Mols Bjerge i deres nye
skikkelse.
Planlægningsarbejdet gav mig indsigt i hvilke faktorer der spiller ind, når man vil tage en gruppe
med rundt i Mols Bjerge, og ideer til hvad der kunne blive bedre.
Opgaven lød ikke så svær: 30 mennesker i alle aldre og forskellig mobilitet skulle mødes en lørdag
med madkurv, bevæge sig rundt i området til fods og i bil og se de flotte udsigter, finde et godt sted
at drikke kaffe og efter 3 – 4 timer tage hjem igen.
Behovet var derfor: hvor kan man sidde i ly i tilfælde af regn, hvor er der toiletter (helst i
forbindelse med siddepladserne) og hvor kan man stille 8 – 10 biler.
Jeg forsøgte først de steder man kan leje sig ind og hvor man i tilfælde af regn kan være indendørs:
Karpenhøj havde fuldt hus den dag, Toggerbo-lejren var optaget og Strandkær udlejes kun til
undervisningsformål.
Så er der de gratis steder: Øvre Strandkær har godt nok toiletter og borde/bænke udenfor, men intet
halvtag, og i udstillingslokalet er der kun et enkelt bord, Tremosegård har halvtag, men ikke
toiletter.
Tilbage blev Agri Bavnehøj, der både har halvtag og toiletter og adgang til god udsigt. Det eneste
problem med dette sted er at man ikke kan reservere det, og det er ærlig talt lidt nervepirrende at
invitere 30 mennesker og så kun kunne håbe på at der er siddepladser, selv om man har været i
meget god tid med al den anden planlægning for dagen.
Dagen endte med at blive rigtig vellykket, for vejret holdt sig på den tørre og lune side.
Vi begyndte med at spise samlet ved Agri Bavnehøj, hvor de fire, der sad ved bordene, heldigvis
gik inden mine gæster kom. Til gengæld var pladserne taget så snart vi rejste os.
Vi gik så op på Agri Bavnehøj (hvor der tilsyneladende lige var udstrøet en biker – kransen lå
tilbage!), og selvom nogen vist havde rykket lidt på den rigtig fine udsigtscirkel, fik vi alligevel
landekending hele vejen rundt.
Derefter tog vi til Tremosegård for at drikke kaffe, og her var alle pladser besat, men det var flinke
folk der hurtigt rykkede sammen, så vi også kunne være der.
Efter turen op på Trehøje kørte vi via Vistoft og Knebelbro tilbage til Rostved og nød kystlinjen.
Sådan forløb dagen, og den var som sagt vellykket.
Planlægningen var til gengæld lidt af en tidskrævende udfordring, og jeg priste mig lykkelig for mit
lokalkendskab, for der var ikke megen hjælp at hente på hjemmesiden eller i den nye folder om
nationalparken.
På et tidligere informationsmøde om Nationalparken fik vi forevist et imponerende interaktivt kort
over områdets geografiske og biologiske karakter, og hjemmesiden har en side, der ligefrem hedder
Planlæg dit besøg.
Men ingen af delene rummer desværre den helt basale information om hvor der er siddepladser og
om de er overdækkede, toiletter og vigepladser (til når man kører i kortege). Jeg tænker her kun på
selve Mols Bjerge-området, ikke resten af nationalparken. Man bliver henvist til andre, der kan gøre
noget for en, sælge en noget, ikke hvordan man selv kan planlægge en beskeden udflugt.
Mest gavn havde jeg af Skov- og Naturstyrelsens gamle folder om Mols Bjerge, fordi den har fine
piktogrammer.
Ud fra erfaringerne med at planlægge denne familieudflugt har jeg nogle helt konkrete ønsker til
min nationalpark.
1. et kort, gerne interaktivt, der viser parkeringspladser, siddepladser (hvilken type: indendøre,
overdækket eller udækket og angivelse af hvor mange siddepladser / borde der er), toiletter
samt vigepladser hvor man kan komme om ved modkørende biler.
2. Flere steder med både halvtag, siddepladser og toiletter og gerne grill. De må gerne placeres
hvor der er mere udsigt over landskabet end ved Agri Bavnehøj, der er et meget mørkt sted.
Tremosegård er et fantastisk sted, men der mangler et toilet. Karpenhøj er meget optaget, så
her kunne der placeres offentlige udendørs siddepladser, og toiletterne på Karpenhøj
benyttes.
3. Mulighed for at kunne reservere / leje ovennævnte for et par timer. Har set det i en
amerikansk nationalpark, hvor det konkret bestod i at der var sat et skilt op der fortalte at
stedet var reserveret til den og den i et bestemt tidsrum. Her betalte man leje.
4. Flere vigepladser på de smalle veje i Mols Bjerge.
5. På Trehøje som på Agri Bavnehøj en cirkel med angivelse af hvad man kan se. Hvis den
ikke må stå på en fod, kan den vel graves ned i jordhøjde.
Dette var mit lille indlæg i den fortsatte diskussion om hvad Nationalpark Mols Bjerge er og skal
være. Forhåbentlig opfattes det lige så positivt som det er tænkt!
Vi har en naturperle her, som kun bliver mere værd hvis mange ser den, så lad os indrette stederne,
så de er lettilgængelige og indbydende.
Venlig hilsen
Anne-Marie Foged
Rostvedvej 25
8410 Rønde.
Tlf. 86 37 25 80
Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd
JÆGE~~i~
Syddjurs Kommune
2Xb
~v~t
16. september 2010
Nationalpark Mols Bjerge.
Grenaavej 12,
8410 Rønde.
Att. Nationalparkbestyrelsen
Vedr.: Udvikling afNationalparken.
Nationalparkbestyrelsen har udsendt debathæftet “Brug din indflydelse på Nationalpark Mols
Bjerge Borgernes idéer til udvikling”.
Tak for det!
—
Som jægernes officielle, lokale talerør og som en af de største lokale, grønne organisationer (om
ikke den største) med over 1200 medlemmer vil vi hermed gerne fremkomme med nogle betragt
ninger hertil.
Vi vil først komme med nogle generelle bemærkninger og dernæst kommentere de enkelte af de
fokuspunkter, debathæftet omhandler.
Generelt:
Først, og som det grundlæggende, vil vi pege på, at jagtudovelse er og bør være en naturlig del af
forvaltningen af naturressourcerne i Nationalparkområdet, samt at jagtudøvelse nok er den eneste
fritidsaktivitet, der ikke kun benytter naturen, men som også aktivt, styrker naturen.
Vi skal i den forbindelse erindre om, at styregrupperapporten direkte bygger på den forudsætning, at
jagtudøvelse i Nationalparken kan finde sted i overensstemmelse med jagtlovens almindelige regler.
Tilsvarende bygger Den Nationale Følgegruppes rapport til miljøministeren og selve Nationalpark
loven på det princip, at der skal gælde samme regler indenfor Nationalparkområdet som udenfor.
Det er derfor vigtigt at være bevidst om, at jagt er en naturlig del af naturforvaltningen; jagt styrker
naturen og biodiversiteten gennem naturpleje og forvaltning. Den kendsgerning bør og skal komme
Nationalparken til gavn.
Vedr. afsnittene “Naturen”. “Overdrev”. “Skov” og “Kyster/Hav”:
Vi finder det vigtigt, at der udarbejdes forvaltningsplaner, der sikrer biodiversiteten og de eksiste
rende vildtarter, fugle, pattedyr og insekter indenfor hver af de nævnte, forskellige naturtyper.
-
Heraf følger eksplicit også, at der skal ske en effektiv og målrettet bekæmpelse af invasive arter,
såvel indenfor flora som fauna.
-
Nationalparken kan drage nytte afjægernes viden, ekspertise og lokalkendskab. Danmarks Jægerforbund har en række kompetente konsulenter og naturvejledere, ligesom der spredt over hele
området findes jægere med indgående lokalkendskab.
Netop disse borgere (jægere) med natur-lokalkendskab vil kunne bidrage væsentligt til realisering af
ønskerne i Styregruppe-rapportens afsnit “Identifikation og vurdering af naturgenopretning og
mulige nye naturområder”.
Styregrupperapporten peger i den forbindelse på, at der løbende bør iværksættes, citat:
“Genetablering afsøer og vandhuller, etablering aflevende hegn med højt biologisk indhold,
genetablering afstendiger og ophjælpning afkondyrbestanden Citat slut.
“.
I mange tilfælde er jægerne via private tiltag allerede foran på disse områder, og vi skal i den
forbindelse ikke mindst henlede opmærksomheden på de lokale hjortelaug, der er oprettet netop
med henblik på en ophjælpning af krondyrbestanden.
Ligeledes henledes opmærksomheden på Jægerforbundets forskningsafdeling og forsknings
projekterne om netop kronvildtbestanden og om “nataktive pattedyr”, der begge gennemføres med
aktiv indsats fra frivillige jægere. Den første ved indsendelse af kæber fra nedlagt kronvildt, den
anden ved fysisk registrering og optælling i timerne omkring solopgang og lige efter solnedgang.
Vi finder det vigtigt, at evt, nye, offentlige stier anlægges hvor det ikke forstyrrer kerneområder og
således at der sikres forstyrrelsesfrie områder for vildtet. Dette er ikke mindst vigtigt, hvis bestræ
belserne på ophjælpning afkronvildtbestanden skal lykkes.
Vi finder det i denne forbindelse relevant at påpege, at det er vigtigt, at der er større fokus på natur
end på cykel- og gangstier. Uden natur og biodiversitet er det andet ligegyldigt!
Endelig anbefaler vi, at der i forhold til færdsel i områderne og med henvisning til Naturbeskyttel
sesloven informeres omkring regler ved hjælp af skiltning og foldere på flere sprog.
Vedr. afsnittet “Kultur”:
Vi foreslår, at der i informationscentrene etableres udstillinger, der fortæller om jagten som
kulturbærende element i de pgl. lokalområder indenfor Nationalparkgrænsen. Dette kan for
eksempel ske med fokus på følgende 3 meget forskellige jagtformer, der alle har været drevet
indenfor Nationalparkområdet i århundreder: “Herregårdsjagten” “Den lille mands jagt” (også
kaldet “husmandsjagten”) og “Strand- og havjagten” (fiskernes supplement til det daglige
udkomme).
—
—
Udstillingen bør afsluttes med oplysninger om jagten i dag, herunder at jagt er en naturlig del af
naturforvaltningen og at jagt styrker naturen gennem naturpleje og forvaltning.
-
Det er en selvfølge, at vi som jægere gerne medvirker ved udarbejdelsen af sådanne udstillinger,
indsamling af identifikation og fremskaffelse af baggrundsmateriale m.v..
Vedr, afsnittet “Friluftsliv”:
Til sikring af en bæredygtig udvikling og effektiv bekæmpelse af invasive arter foreslår vi konkret,
at jagten på offentligt-/statsejede arealer indenfor Nationalparkområdet stilles til rådighed for lokale
jagtforeninger.
Til gengæld herfor skal de pågældende jagtforeninger forpligte sig til at:
• Medvirke til formidling om jagt, blandt andet ved afholdelse af”publikumsjagter” og evt.
andre oplysende arrangementer som f.eks. “Skovens Dag”.
• De pgl. områder ikke lukkes for publikum under jagtudøvelse, men at andre gæster/naturbrugere (naturligvis) bliver venligt modtaget og gives en saglig og oplysende orientering
om, “hvad det er der foregår”.
• Foretage vildt- og biotoppleje samt andre fysiske tiltag, som den offentlige ejer (kommune
eller stat) måne ønske fremmet.
• Medvirke til forskning (via Jægerforbundets forskningsafdeling og DMU m.fl.).
• Indgå i samarbejde med andre naturbrugere, blandt andet ved fælles tilrettelægning og
markedsføring af arrangementer m.m..
-
-
-
Vedr. afsnittet “Forskning og formidling”:
Jvfr. ovenstående kan jægerne bidrage til forskning ved frivillig indsats på en lang række områder
og på de måder, det måtte ønskes af de relevante forskningsinstitutioner og andre (DMU, Jægerforbundets Forskningsafdeling, Skov- & Naturstyrelsen, Kommunen, Nationalparkbestyrelsen og
andre).
Jægernes styrke her er, at vi “råder over” en stor medlemsskare, der har naturen og livet i den som
sit store interesseområde, som er vant til at færdes i naturen, og som kender naturen lokalt “som sin
egen bukselomme”.
JKF Syddjurs kan også tilbyde at medvirke ved udarbejdelsen af foldere og andet oplysende
materiale (ikke kun om jagt, men naturligvis gerne med vægt på dette som det kulturbærende
element, jagtudøvelsen er i det danske samfund og dansk naturforvaltning).
Vedr. afsnittet om “Erhverv”:
Jagt og jagtudøvelse er et meget vigtigt, og økonomisk meget tungtvejende, erhverv, nationalt såvel
som lokalt.
Som bekendt er der flere store godser og herregårde indenfor Nationalparkområdet. Udover at
godsemes j agtvæsener har stor kulturhistorisk betydning, er det i dag også af stor økonomisk
betydning for godsernes og herregårdenes drift, at der er en økonomisk indtjening på jagten. Det
forlyder, at i nogle tilfælde er indtægterne fra jagtudøvelsen hovedindtægten for den pgl. ejendom.
Uden den ville det formentlig i nogle tilfælde være vanskeligt at kunne leve op til de vedligeholdel
sesforpligtelser, der følger med det at eje et gods eller en herregård.
Dermed er jagten også medvirkende til at bevare denne vigtige del af vores kulturminder.
Ligeledes skal peges på den afledte økonomiske effekt, “den almindelige jagtudøvelse” har på vores
lokalsamfund.
Her tænkes ikke blot på de jagtlejer, jægerne betaler til de pgl. jagtudlejere, men også og i nok så
høj grad på, at der er flere jagtudstyrsforretninger, jagtrejseformidlere, (jagt-)hundeopdrættere,
foder- og udstyrsforhandlere m.fl. større eller mindre erhvervsdrivende i vort lokalsamfiind.
Erhvervsdrivende, der ikke ville eksistere, hvis de ikke havde jægerne som kunder.
—
—
Vi kender p.t. ikke de økonomiske beregninger for den økonomiske betydning for lokalsamfijndet,
jagtudøvelsen har, men det kan efterforskes, og vi medvirker gerne hertil. Det kan dog allerede nu
fastslås, at den er ikke ubetydelig.
Afsluttende bemærkninger:
Jægerne medvirker gerne positivt og konstruktivt til at vi får en god og velfungerende Nationalpark,
-plan, -organisation og -drift med vægt på biodiversitet og sikring af eksisterende arter indenfor
flora og fauna og med aktiv bekæmpelse af invasive arter.
Vi vil denne forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at ganske mange afjægerne også er
lodsejere og derfor er helt essentielle i Nationalparkens bestræbelser på at udføre det “skabende
samarbejde”, der efterspørges.
Jægerne har en dygtig og kompetent repræsentant i Nationalparkrådet, Erik Lykke Sørensen, der
med stor vægt kan og vil fremføre jægernes synspunkter og bidrag til løsningen af forekommende
opgaver og udfordringer.
JKF Syddjurs og Danmarks Jægerforbund er Erik Lykke Sørensens bagland lokalt og nationalt.
Som det lokale bagland er JKF Syddjurs parat til at indtræde i relevante samarbejds-fora, som
Nationalparkbestyrelsen og -rådet måtte ønske.
Såfremt Nationalparkbestyrelsen måtte ønske yderligere eller uddybende bemærkninger til
nærværende, er vi selvsagt til rådighed herfor.
Med venlig hilsen
Jagtforeningerns Kommunale Fællesråd
Syddjurs
Ole H. Andreasen
Formand
Reidar Lænø
næstformand/Grønne Råds repræsentant
Oldtidsagrene i Sønderskoven
Billedet et topgrafisk kort baseret på laserscanningsdata indsamlet fra
en flyver.
Oldtidsagrene i Sønderskoven er sjældent velbevarede og fremstår
næsten i deres helhed, som de blev efterladt for Ca. 2000 år siden. De
enkelte agerfelter er afgrænset af 3—5 meter og op til 50 cm lave
jordvolde, og på skrående terræn er de afgrænset af terrassekanter.
Lignende marksystemer, som er fredet, findes kun enkelte steder i
landet. Eksempelvis kan nævnes Øster Lem Hede øst for Ringkøbing
Fjord, Vindblæs Hede i Himmerland og Alstrup Krat ved Mariager.
Oldtidsagrene i Sønderskoven er et unikt fossift kulturlandskab med et
videnskabeligt potentiale af international klasse.
Jeg regner med at søge om midler til en kortlægning af samtlige
oldtidsagre i det gamle Århus Amt i løbet af efteråret. Efterfølgende er
det meningen at udvælge enkelte lokaliteter til nærmere
tværvidenskabelige undersøgelser.
Med venlig hilsen
Arkæolog, mag.art
Michael Vinter
Moesgaard Museum
å Kort
0
o--._—,
0
http:I/www.kultumrv.dklfundogfonidsminder/Korti
-~
o
~‘
~
I.
r•
•
•1
.
4a’I
—
~
•
•~.
•t
•.
“•
:~/
:‘
‘I
:~_~ ~ ~j
%‘f(5.~
‘.‘~.
~
‘:
-w
Signaturforklaring Adressesøgning ~Jdskdvkort~ Vis på liste
Lufttotu © COWI NS
Kort © Kort og Matrlkestyrelsen /
24108/lo 17.43
Advanced search
http:/Iwww.kultumrv.dklfundogfortidsminder/Sog/ResultatlU...
Søgeresultat
Du har sagt pé:
44 resultater
Stednavn
Anlægstype
Datering
Kommune Seværdighed
RUg&d
Mai*røse
Oldtid
Syddjurs
Rugård
Marksystem
Oldtid
Syddjurs
Rugård
Rundhøj
Oldtid
Syddjurs
Rugård
Langhøj
Stenak’ier
Syddjurs
RugåÆ) Strand
Depotfund
Stenalder
Syddjurs
Rugård Strand
Tegl
Nyere tid
Syd4$irs
Skovgaanie
RUndhø)
01dM
Syddjurs
Stenled
Marksystem
Jernalder
SyddjrS
Sønderskov
Begivenhed
Historisk ild Sydd~irs
Søndeiskov
Dysse eller jættestue Stenalder
Sydd~rs
Sønderskov
Rundhøj
Stenalder
Syddjurs
Søndeiskov
Rundhøj
Okitid
Syddjurs
Sønderskov
Rundhaj
OldtId
Sydd)Jrs
Sanderskov
Stenbygget grav
Oldtid
Syddjurs
Sønderskov
Dysse eller jættesbie Stenalder
Syddjurs
Sønderskov
Rundhøj
Stenalder
Syddjurs
Sønderskov
Pysse eller jætest*Je Stenalder
Syddjurs
Sønderskov
Rundhøj
Stenalder
Syddjurs
Sanderskov
Stensætning
OldtId
Syddjurs
Sønderskov
Rundhøj
Oldtid
Syddjurs
Sønderskov
Dysse eller jættestue Stenalder
Syddjurs
Søndetskov
l.anghøj
Stenalder
Syddjurs
Sønderskov
RUndhØj
Oldtid
Syddjurs
Sønderskov
Rundhøj
Oldtid
Syd4ns
Sønderskov
RUndhøj
Oldtid
Syddjurs
Sønderskov
RundhØj
Oldtld
S~dyars
Sønderskov
Rundhøj
Okitid
Syddjurs
Sonderskov
Rundhej
01dM
Syddjurs
Sønderskov
Rundhøj
Oldtid
Sydd)irs
Sønderskov
Stenbygget grav
Oldtid
Sydd~irs
Sønderskov
Rundhøj
Okitid
SydØjrs
Søndaskov
Steibygget gi~v
Oldtid
Syddjurs
Søndeiskov
Rundhøj
Stenalder
Syddjurs
24/08110
17.44
Advanced search
http:llwww.kulturarv.dkffundogfortidsminderlsog)ResultaUu...
Sønderskov
Dysse eller jættestue Stenakler
Syddjurs
Sønderskov
I.anghøj
Stenalder
Syddjurs
Søndet*ov
Rundhøj
OldtId
SyddJurs
Sønderskov
Dysse
Stenalder
Syddjurs
Sandesskov
Gravrvise
Oldtid
Syddjurs
Sønderskov
Stenbygget giav
OldtId
Syddjurs
Sønderskov
Stenbygget grav
OIdt~
$yddprs
Sønderskov
Gravrøse
OldtId
Syddjars
Senderskov
Marksystein
Janalder
Syddjurs
Sønderskov
Rundhøj
Oldtid
Syddfrs
Sønderskov udsk~ningssted Sidbebro
H~tOrlSk Tid Syddjurs
24/08/10 17.44
De gamle kunstnerkolonier på Mols
Fra l87Oerne havde Skagen sine skagensmalere (Michael og Anna Ancher og P. 5.
Krøyer), og Fyn havde også på et tidspunkt en gruppe af malere, der fik betegnelsen
Fynsmalerne.
På Mols fandtes noget lignende selv om medieme og offentligheden ikke gav dem
den samme bevågenhed og vel heller ikke opfattede dem som en gruppe.
—
For Stubbe-Teglbjærg opstod kærligheden til Mols tidligt. Allerede 1917 har han
tegnet motiver på Mols og i Fuglsø. Han kom som turist og slog sit telt op og
arbejdede med sin kunst. Han blev så kendt en person i landskabet, at han modtog
post med adressaten: Teltliggeren på Mols.
Samtidig med Stubbe-Teglbjærg kom to andre betydningsfulde kunstnere til Mols.
Det var henholdsvis Charles Godtfredsen og Asta Ring Schultz. De boede alle tre i
Fuglsø i en årrække, der strakte sig fra 1917 til 1973, og de hentede alle deres
motiver inden for den samme radius på nogle få kilometer ud fra Fuglsø.
Godtfredsen kom først. Han kØbte et lille hus på vejen op til Sølballegård. Han
ankom til Fuglsø fra København hvert forår i begyndelsen af maj og blev til oktober.
Godtfredsen byggede sig to malerhuse, hvor han kunne stå i ly med sine store
lærreder. Malerhusene gik siden i arv til de to kolleger.
Asta Ring Schultz ankom hvert år fra København sammen med sin mand Sigurd
Schultz direktøren for Thorvaldsens Museum. De lejede sig ind i Fuglsø, oftest i et
bindingsværkshus over for kroen, og tilbragte her somrene fra 1928 73.
—
—
I modsætning til de to andre molsmalere opholdt Stubbe-Teglbjærg sig også på Mols
om vinteren. Han købte nemlig i 1923 huset på skrænten oven for søen. Huset fik
hurtigt sit navn “Stubbehuset”, som det hedder den dag i dag.
Stubbe Teglbjerg arbejdede både med maleri, akvarel, tegning og radering. Stubbe
Teglbjærg elskede sit Mols, men han færdedes også ude i den store verden. Han
havde et stort netværk rundt om i Europa og USA, hvor gode anmeldelser fra hans
danske udstillinger førte til invitationer fra kendte gallerier i Stockholm, Paris,
London og Chicago.
Hans færden blandt de kongelige og “de finere kredse” i København siges at have
fØrt til A.P. Møllers opmærksomhed på ødegårdene i Toggerbo, som han opkøbte og
senere forærede til dannelsen af “Naturpark Mols Bjerge. Stubbe var kendt for gerne
at ville tale om sit “elskede Mols”, så han må vel siges at være den første fortaler for
en Nationalpark.
11941 døde Godtfredsen, og Stubbe-Teglbjærg arvede som før nævnt malerhusene,
som blev flittigt brugt. Stubbe døde i 1971 og blev begravet i Vistoft.
I sommeren 1973 kom Asta Ring Shultz for sidste gang til Fuglsø, så dermed ophørte
“Fuglsøgruppens” virke.
Ved noget af et tilfælde dukkede ved årtusindskiftet en stor samling af Stubbe
Teglbjærgs arbejder op efter at have stået opmagasineret siden hans død i 71.
Kunstkendere beskrev samlingen som enestående inden for dansk landskabstegning,
og i efteråret 2001 åbnedes en udstilling af værkerne på Kunstcenter Silkeborg Bad.
I marts 2002 blev Silkeborg-udstillingen vist på Mols, idet Ovalen på FuglsØcentret
dannede rammen om en udstilling af billeder og tegninger fra Mols og Helgenæs.
Men på den anden side af Ebeltoft Vig i Egsmark var der også aktive molsmalere.
I huset, der i dag rummer glasmagerne Helle Rønholm og Claus Møller, boede fra
1935 til midten af 50erne kunstnerparret Knud Jespersen og Elin Hertz Jespersen.
De fandt mange af deres motiver i området og var kendt her for deres årlige
sommerudstillinger.
På den anden side af vejen på Strandgården, bedre kendt som “Nøset” boede
maleren og fotografen Aage Fredslund Andersen. Nøset var i 40-erne og frem til 70erne et sted, der blev besøgt af mange kunstnere og kunstinteresserede. Her havde
Fredslund sit atelier og drev desuden traktørsted i sit “gedehus”.
“Egsmark-gruppen” var således aktiv i perioden 1935 1955).
—
—
—
—
—
Fuglsø- og Egsmark-grupperne var grundstammen i efterårsudstillingen 2008
“Malere på Mols” i Fuglsøcentret.
Under forarbejdet til udstillingen “Malere på Mols” dukkede skagensmaleren
Michael Ancher op som molsmaler. Før sin egentlige kunstneriske uddannelse var
Michael Ancher ansat som skriver på KalØ Gods 1863-65.
11 980-erne dukkede der bag gammelt tapet 3 velmalede billeder op på gården
Klokicerholm i Vistoft. Billederne blev professionelt renset, selv om de var malet
direkte på væggene. En kunstkonservator fra Århus Kunstmuseum konstaterede, at
billederne meget vel kunne være malet af den unge Ancher.
Kort efter omtalen af Anchermalerieme i Vistoft, dukkede endnu et formodet
Anchermaleri op denne gang i Rønde. Billedet hang på den daværende
kommunaldirektørs kontor. Billedet er dateret 1865, og optegnelser oplyser om
ejerne, før det blev kommunal ejendom.
I forbindelse med udstillingen i Fuglsø 2008 blev billedet efterlyst i Syddjurs
kommune, men blev ikke fundet, da udstillingen blev afviklet i okt. 2008.
—
Niels Sylvest:
Vægmalerieme i Ungdomsklubben lokaler under Molsskolen (er nu istandsat og
flyttet til Kultur- og Aktivitetshuset i Ebeltoft. Niels Sylvest er “kongelig
hofleverandØr”
Alle ovenst. Kunstnere er beskrevet i Weilbaeh.
Kultur i Nationalpark Mols Bjerge
kunne også omfatte kunstnerne omkring Nationalparken som start og
udgangspunkt: “de afdøde”. Her haster det at få erhvervet/lånt eksempler på værker.
—
Her en hurtig liste over kunstnere:
(W står for reg. i Weilbach, Kulturmin.)
Charles Godtfredsen w
Stubbe Teglbjærg
w
Alf Byrge
Niels Sylvest
w
Knud Jespersen
w
Eline H. Jespersen
w
Aage Fredslund
w
Anders Fredslund
Egil Fischer
w
Asta Ring Schultz
w
Svend Elkjær
Ovartaci
Aage Østergård
Carl Fårup Christensen
Jacob Hull
Sinne Evensen
Tove Pedersen
Portrætsamlingen (foto Ann Malmgren) af
“Kunstsporkunstnerne 2009”
Efterårsudstilling i Fugisøcentret 2008:
Malere på Mols
16 afdøde kunstnere med tilknytning til
-
Mols-området.
Aage Fredslund Andersen 86 34 35 03 Børge Venge, Ebeltoft
Centeret
86 36 18 18 Henrik Dietz 86 222043
77 89 36 70 Psyk. Risskov/Mia Lejsted
86 27 13 94 Vibeke Stenderup, Højbj.
Anders Fredslund
Sinne Evensen
Centeret
Psyk. Risskov ok
Vibeke Stenderup, Højbj.
Jens Andersen
86 36 26 04 Poul Madsen, Femmøller
Bibi. Rønde, Anne Marie
Foged [email protected]
86 35 16 57 Bjørn Bendstrup, Vistoft
1 maleri
3 mal.
akvar.
+
2 s
5
Portræt
(uni)+2
oliekridt
I oliekr
1 tæppe
1 tæppe
s
5
s
2 coll.
s
86 35 16 57 Bjørn Bendstrup, Vistoft
86 36 54 65 Torgny MØller, Vrinners H
86 36 26 04 Poul Madsen, Femmøller
1 maleri
2 maleri
1 maleri
s
s
s
86 35 19 78 Jens Andersen, Knebel
1 maleri
Centeret
akvarel
86 34 30 00 Erik H. Nielsen, Ebelf.
i center
Jacob Hull
Egil Fischer
Erik Andreassen
Carl Faarup Christensen
0
Doris Als Nielsen
38 10 95 18 Malone Dietrich, Nærum
I center
Asta Ring Schultz
86
86
86
86
1 stk
1 stk
grafik
1 maleri
Aage Østergaard
86 34 16 53
86 35 12 76
86 36 26 04
2552 3206
86 35 19 39
C. V. Stubbe Teglbjerg
Alf Byrge
Knud Jespersen
35
35
35
35
24 94
12 07
i 1 48
19 78
86 35 19 78
75 75 71 01
86 35 1 1 48
86
86
86
86
86
61
86
36 26
35 12
3947
36 70
35 24
27 97
35 19
37 11
3445
39 42
35 15
15 54
04
07
62
13
94
80
78
Eline Hertz Jespersen
86
86
86
86
86
26
54
72
94
53
Niels Sylvest
86 35 12 07
22 82 66 03
86351225
60 67 88 22
86 35 11 26
86 35 11 08
Flemming Kattrup
Gunnar Jensen, Dragsmurv
Gudrun Nicholaisen
Jens Andersen
Centeret
Anders V. Rasmussen
Folmer & Ada Andersen F.
Poul Madsen
Kurt Nielsen, RisskvlDejret
Gerda Bøgh, Tved
Centeret
Jens Andersen
Steen Zeuten, Vrads Sande
G Nicholaisen
Centeret
Grethe Hale
Poul Madsen
Gunnar Jensen
Peter Larsen, Ryomg
Preben Haagensen, Feldball
Flemming Kattrup, Strands
Peter Tvilum, Ørsted
Marie/Jens Andersen
Rasmus Rytter
K. Øbro
Anne Jensen, Ebeltoft
Inga Kristiansson, Ryomg.
Magda Høgh, Begtrup
Kate Kahl Kristensen,
Thorsager
Gunnar Jensen
Tved Sparekasse
Frank Jensen, Ryomg
J/K.Ørgaard
Rie Nymark
Ane Julie Herdegen
John Claussen
*
7 stk
1 stk
3 +1
1 st.+ 4
sm
s
2
1 stk salg
2 stk
1 stk
*
3
27
4-5 (2 st)
5
*
I stk
*
1 stk
1 stk
5
s
1 stk
1 stk
1 stk
1 stk
(16)
*
2 m+2grf
Sxmolsbg
s
Tove Pedersen
Ovartaci Louis Marcussen
Charles Godtfredsen
Svend Elkjær
7625 1445 Brænderigården, Horsens
Stig Korsholm/N.S keramik
Centeret + Vistoft Sp. Ks. +1
40 83 17 96 Maria Birkshøj, Dejret
86 35 1 1 63 Rasmus Rytter, Fugisø
86 34 29 25 Søren Sørensen, Dråby
Magda Høgh
i stk
3 stk
6-7
1
Kulturhistorisk Museum
Randers
Grenåvej 12
8410 Rønde
Randers den 17. september 2010
På vegne af den kommende fbsion afmuseeme i Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommune
fremsendes hermed forslag til den kommende nationalparkplan.
Den østjyske museumsfusion (som i skrivende stund endnu ikke har noget navn) er områdets eneste
statsanerkendte lokalhistoriske museum. Museet har som det eneste i området en forpligtelse ifølge
museumsioven til at forske i og formidle den lokale kulturhistorie. Gennem årene har museet derfor
været involveret i en lang række kulturhistoriske projekter, registreringer, undersøgelser og
planarbejder inden for nationalparkens område. Museet er dermed områdets hovedaktør på det
kulturhistoriske område, og museet rummer en meget stor viden om den lokale historie og
arkæologi.
Det vil derfor også være naturligt, at museet for at sikre kvalitet og lødighed bliver inddraget i
hovedparten af de fremtidige kulturhistoriske projekter i nationalparken, hvad enten de drejer sig
om formidling, forskning/undersøgelser og registrering.
—
-
Museets høringssvar falder inden for tre kategorier: bevaring, forskning og formidling.
Bevaring
Nationalpark Mols Bjerge rummer en lang række kulturhistoriske minder og spor, som fortjener en
registrerings- og bevaringsindsats. Det vil derfor være oplagt at igangsætte en overordnet,
systematisk og målrettet registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger i
nationalparken med henblik på en samlet og koordineret bevaringsindsats.
Bevarende lokalplaner
Bevarende lokalplaner vil være et væsentligt element i at sikre kulturbevaringen i Nationalparken.
Der bør udarbejdes bevarende lokalplan for Egil Fischers ferieby, hvortil museet kan bidrage med
historisk viden.
Der bør ligeledes udarbejdes bevarende landsbyplaner inden for Nationalparken, hvortil museet kan
bidrage med historisk viden.
Stemannsgade 2 . DK8900 Randers. Telefon 86428655. E-mail:[email protected]. Telefax 87122626
Bevaring og renovering af tangdigerne
Som eksempel på et element i Nationalparken, der kræver bevaringsmæssig opmærksomhed, vil vi
fremhæve de fredede tangdiger i Ebeltoft. De er kulturhistorisk enestående og bør sikres gennem
registrering, frilægning og restaurering ved tilførsel af nyt tang, ellers vil de “brænde” biologisk
bort.
Museet, har tidligere arbejdet med emnet og udgivet en bog om digerne. Museet vil kunne indgå i
arbejdet med opmåling og registrering af de eksisterende diger samt bidrage med historisk viden.
Forskning
For at sikre høj kvalitet i den viden, der skal formidles i Nationalparken, må der tages afsæt i seriøs
forskning i områdets kulturhistorie. Det er museets forslag, at laves en prioriteret plan over
forskningsmæssige indsatsområder.
Museet planlægger i den sammenhæng en række forskningsprojekter, som vil sætte fokus på
Nationalparkens nyere tids kulturhistorie:
• Feriekolonierne på AhI
• Sommerhusbebyggelsen ved Fuglsø Strand
• Ålegårdsfiskeriet på Mols og Helgenæs
• Landbruget i Mols Bjerge
• Møllerne i Femmøller
• Bebyggelsen i Ebeltoft
• Detailhandlen i Ebeltoft
På det arkæologiske område er det museets forslag, at der laves en plan for en række
forskningsgravninger, som kan være med til at skaffe ny viden om de mennesker, som i forhistorisk
tid har levet i området, og som har efterladt sig en del synlige spor blandt andet i form afgravhøje,
men om hvis liv og levned, vi kun ved lidt. Derfor vil det være oplagt at lave arkæologiske
udgravninger og undersøgelse af f.eks.:
• Samlingspladser fra yngre stenalder
• Bronzealderens og jemalderens bebyggelse
Formidling
Da Nationalparkens landskab først og fremmest er et landskab, der er præget af menneskelig
aktivitet, er formidlingen af kulturhistorien af største vigtighed, hvis gæsterne i parken skal forstå
det landskab, de besøger. Muset foreslår derfor en række formidlingsinitiativer, der tilsammen kan
være med til at sikre Nationalparkens gæster en bredt kulturhistorisk indsigt
Formidlingssted i købstaden
Såfremt den tidligere retsbygning på Torvet i Ebeltoft for fremtiden skal rumme museum, vil det
være oplagt at indrette en del af bygningen til et formidlingssted med udstillinger med relation til
købstaden, kystkulturen og Nationalparken.
Historisk husmandssted
Mols Bjerge har i høj grad været de små husmandsbrugs landskab. Museet foreslår derfor, at der
reetableres et af de små husmandssteder, hvor bjergenes Iandbrugshistorie kan formidles.
Åbne udgravninger
Den serie arkæologiske udgravninger, som museet foreslår som en del af forskningsindsatsen, kan
gennemføres som åbne udgravninger, hvor gæsterne i Nationalparken inviteres indenfor med
mulighed for at overvære udgravningssituationen, få forklaret baggrunden for undersøgelserne og
blive præsenteret for resultaterne direkte på stedet, hvor de også kan få lejlighed til at stifte
bekendtsskab med de oldsager, der graves frem afjorden.
Kulturvejledere, skoletjeneste og borgerinddragelse
Museet foreslår, at der i lighed med naturvejlederstillinger også oprettes én eller flere
kulturvejlederstillinger gerne i samarbejde med museet. Kulturvejlederen skal have til opgave at
formidle kulturhistorien i landskabet.
—
På samme måde kan der tænkes oprettet et korps afbyguider, der kan vise rundt i byen og formidle
købstadens kulturhistorie. Det kunne være museet, der var tovholder for et sådant korps, og museet,
der blev ansvarlig for uddannelsen af korpset.
Der bør være et tilbud til skoler og andre undervisningsinstitutioner, som besøger
Nationalparkområdet. Museets kommende skoletjeneste kan indgå som en del af dette tilbud
Ud fra museets erfaringer med borgerinddragelse via fortællevandringer og -værksteder ligger der et
stort potentiale i at få lokale folk til selv at undersøge/erindre og formidle deres egen historie. Det
giver en stor autenticitet, når “almindelige” mennesker formidler deres egen historie på deres egne
lokaliteter og på deres egne præmisser. Museet foreslår derfor, at der i nationalparkregi arbejdes
videre med de erfaringer om kulturarvsformidling, museet hidtil har gjort gennem projektet
“Levende kulturarv”.
Med
ilig hilsen
Dansk Geologisk Forening
Forslag til Nationalparkplanen
Forslagene er fremsat af en kreds af geologiinteresserede i nationalparkens område samt af Dansk Geologisk
Forening. Der er anvendt en kort form, men forslagene uddybes og motiveres gerne efterfølgende. Forslagene er
anført i uprioriteret rækkefølge.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
Kortlægge og beskrive geologien i nationalparken – både ud fra tidligere undersøgelser og nye data, men
også ved besigtigelse, opmålinger og feltarbejde. Arbejdet foreslås udført af en førende og anerkendt
kvartærgeolog og skal danne rammen for;
a. En samlet fortælling om geologien i Nationalparken
b. Et idekatalog til udarbejdelse af turguider, aktiviteter m.m.
c. Udpegning af konkrete lokaliteter, der enten skal beskyttes, synliggøres, fremhæves m.m.
d. En prioritering af, hvad der skal udstilles og formidles i forbindelse med et evt. oplevelsescenter
Guidede ture i Nationalparken, hvor man kan få information og spændende fortællinger om geologien.
Udarbejdelse af et kort over geologiske lokaliteter, så man også har mulighed for at tage rundt på egen
hånd. Specielt også beskrivelse af de lokaliteter, hvor der er muligheder for aktiviteter.
Udarbejdelse af specielle turfoldere til ture, der viser rundt i det glaciale landskab.
Sætte fokus på de mange gamle råstofgrave, idet der her findes en spændende natur. Det kunne være
godt at gøre en eller flere af disse råstofgrave tilgængelige for publikum og eventuel blotlægge nogle
profiler, så man på egen hånd kan gå på opdagelse i geologien.
Dybereliggende geologi samt grundvand:
a. Datering af grundvandet i udvalgte boringer, så folk kan få en fornemmelse for grundvandets
udskiftning – det er måske mere sårbart end vi tror.
b. Udarbejdelse af en 3D model af geologien i nationalparken. Modellen skal med snit gennem
området vise, hvordan de geologiske lag ligger fordelt under vores fødder.
Kvalificering og opdatering af områdets formidlere af geologi. Kan ske ved kurser, foredrag og formidling
af nye artikler m.m. om områdets geologi.
Beskyttelse af vigtige geologiske lokaliteter og bevarelse af synlige profiler.
Anvendelse af GIS til:
a. Sammenstilling af geologiske temaer og temaer over forskellige naturtyper m.m.
b. Gøre GIS temaer over f.eks. israndslinjer, dødishuller, drumlinfelter m.m. tilgængelige for alle.
c. Undersøge de gamle generalstabskort m.m. for at finde historiske oplysninger om geologien i
området.
Udarbejde en animation i 3D over istiderne og landskabsdannelsen.
Samle og fortælle historierne om den erhvervsmæssige udnyttelse af geologien, f.eks. kalkovnene og
grusgravene.
Sikre at vigtige landskabselementer forbliver synlige og endda rydde eller holde vegetationen nede på
udvalgte steder.
I forbindelse med et eventuelt oplevelsescenter kunne vi ønske os:
a. En stensamling over områdets ledeblokke samt kalk og flint
b. Samling af fossiler, man kan finde i området
c. Prøver fra en boring i området – meter for meter – så folk kan se, hvad der ligger i undergrunden.
d. Bringe gamle højdemodeller i træ frem af gemmerne og pudse dem af
e. Vise animation og film om geologi og landskabsdannelse
Skolerne har meget begrænsede budgetter, så arrangementer og formidling skal bringes ud til skolerne. I
den sammenhæng vil det være en god ide at udvikle undervisningsmateriale, der differentieres på
forskellige alderstrin.
Forsknings- og formidlingsprojekt i forbindelse med
nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge
Projektoplæg
’Forskning, demonstration og formidling af historiske
dyrkningssystemer i Mols området
- indvirkning på flora og fauna’
Peter Odderskær [email protected], Peter Gjelstrup [email protected]
Erik Aude [email protected]
30-09-2010
Historisk landbrug - natur, kultur, historie
Formål
Skabe et dynamisk og forskningsbaseret formidlingssted for
lokal naturog landbrugskulturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge
Undersøge hvordan forskellige gamle og nye driftsformer
påvirker flora og fauna
Demonstrere og formidle sammenhænge mellem de
dyrkningsrelaterede processer, naturgrundlaget og udviklingen i
den vilde flora og fauna.
Etablere et demonstrations- og formidlingscenter som kan
tiltrække lokale, nationale og internationale gæster med
interesse i samspillet mellem natur og landbrug
30-09-2010
Demonstrations- og formidlingscenter
3 drifttyper
1) som i midten af 1850’erne:
2) som i 1950’erne:
sædskifte og sortsvalg – jordbehandling:
svingplov – ukrudtsharvning, staldgødning,
afgræsning
’den grå’ Ferguson – sædskifte, ingen
sprøjtning, lidt kunstgødning; staldgødning og
afgræsning
3) som i dag intensivt, konventionelt:
sædskifte, kunstgødning, pesticider
30-09-2010
Dataindsamling: effekter på flora og fauna
Registreringer: som oplæg i en periode på 6år
Ukrudtsplanter
arter, antal, blomstring, biomasse
Hvirvelløse dyr/insekter
Grupper, antal, udvalgte arter (funktionelle grupper)
Fugle
Arter, ynglebestand, fouragering (efterår/vinter/forår)
Pattedyr
Art, antal, (afpasses)
Afgrøder
Udbytte, kvalitet
30-09-2010
Formidling - undervisning
Fremvisninger/rundvisning: besøgslokale ’vogn’, samarbejde med
lokale naturformidlere
Artikler, hjemmeside, dagspresse, radio/tv, vidensblade
Seminarer, workshops, konferencer, kongresser
Undervisningsmaterialer (institutioner, internettet)
”Fugletårn” med overblik over forsøgsområdet
Online webcam – demo af aktiviteter
Muligheder for andre tilkoblede undersøgelser fra andre institutioner
30-09-2010
Forsøgsområder
potentielle samarbejdspartnere
To områder: eksperimentelle forsøg (’15’ha), demonstrationsejendom?
HabitatVision Rønde, (udførende)
Sekretariat og bestyrelse for Nationalpark Mols Bjerge
Kulturarvsstyrelsen
Djursland Landboforening*
Landbrugsmuseum Gl. Estrup
Museet for Syddjurs *
Skov- og Naturstyrelsen – Kronjylland
Syddjurs Kommune
Naturhistorisk Museum, Århus
DMU-Kalø/Silkeborg
30-09-2010
Molslaboratoriet – Nedre Strandkær – Naturcenter Mols
Fru Dahls hus 1930
ca. 1930
ca. 1970
efteråret 2001
Udvikling i artstæthed på heder
antal arter per kvadratmeter
25
20
15
10
5
0
1975
1980
1985
1990
1995
år
Buelund græsset
Buelund ugræsset
Trehøje græsset
Trehøje ugræsset
2000
1984
Nulstillingsprojektet
1988
1995
Krybende Hestegræs
Hedelyng
Bølget Bunke
CLIMOOR/VULCAN -projekterne
Fremtidig forskning
Status nu
Løbende overvågning og dokumentation
Effekt af plejetiltag
Effekt af klima- og miljøændringer
Effekt af menneskelig indflydelse
DANMARKS
MILJØUNDERSØGELSER
11. august 2010
AARHUS UNIVERSITET
Nationalpark Mols Bjerge –
samspil med forskningen
- nationalparkerne i europæisk sammenhæng –
data og vidensdeling
- forskning, forvaltning og formidling - den
virtuelle nationalpark -
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
Data og vidensdeling ...
Den virtuelle natinalpark
11. august 2010
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
11. august 2010
National park Mols Bjerge i international
sammenhæng
-> European Long-Term Ecosystem Research Network
www.lter-europe.net/
Formål:
•
•
•
•
•
interaktioner mellem
biologiske og socioøkonomiske systemer
data og formater
dataudveksling
lange tidsserier og trendanalyser
årsags-/virkningssammenhænge
Danmark er ikke en del af LTER
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
Forvaltningsmodeller – den virtuelle
nationalpark ...
11. august 2010
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
11. august 2010
ALMaSS – Animal, Landscape and Man
Simulation System
see www.almass.dk
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
Eksempler på ALMaSS analyser
A
B
C
Antal par/km2
4
B
D
3
B
2
C
1
A
0
0
5
10
15
Egnet redehabitat (% af total)
11. august 2010
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
11. august 2010
Projekt
›
Eksisterende moduler
› ALMaSS – DMU’s dynamiske landskabsmodel
› GIS-data fx. Syddjurs CBkort
› Overvågning og feltarbejde (NOVANA, tidl. projekter)
›
Behov for udvikling af nye modeller
› Vegetationsmodel (respons på græsning, næringsstoffer, hydrologi,
mv.)
› Forstyrrelser fra parkgæster
› Effekten af nye adgangsveje og stier
›
Formidling:
› Vurdering og visualisering af forskellige forvaltningstiltag
› Lange overvågningsserier, til analyse af de samlede effekter af
forvaltningen på biodiversitete
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
11. august 2010
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
11. august 2010
Mols Bjerge som virtuel nationalpark
›
Nationalpark Mols Bjerge kan ses som et komplekst
økologisk/socioøkonomisk system:
› Unik mulighed for at bruge data fra lange tidsserier til at udvikle og
teste modeller - oplagt at koble til det internationale LTSER
samarbejde (Long-Term Socioecological Research)
› Kobler biofysiske processer direkte til arealforvaltning og besøgendes
adfærd
› Udvikling af et strategisk, visuelt forvaltningsværktøj baseret på
biologisk og socio-økonomisk viden
› Kan umiddelbart konstrueres baseret på eksisterende DMU ekspertise
og software
DANMARKS
AARHUS UNIVERSITET
11. august 2010
Aim
Data
Storage
Inputs
Helper
Programs
Simulation
User
Functions
Grazing
Climate Data
Rotations
Topographic
Maps
Nitrogen Inputs
Farm
Management
Pesticides
Hydrology
DataBase
Dynamic
Environment Model
User Data
Retrieval
Physical Farm Ops
Geology
DanVeg
Implementation
Irrigation
Human
Behaviour
Recreation
Traffic (non-local)
Pets
Biodiversity
Monitoring
Transport
ALMaSS
Nationalpark Mols Bjerge:
Natur
Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
Disposition:
1. Hvordan har skovnaturen det?
2. Hvem beslutter naturindholdet?
3. Hvordan får vi mere natur?
Natursyn og naturpolitik
• Det moderne natursyn: Naturen som det
skønne landskab, som skal beskyttes.
• Dualiteten mellem beskyttelse og
benyttelse.
• Tanken om bæredygtighed og integration af
naturog miljøhensyn i alle
samfundsaktiviteter
”Skovene har flest rødlistede og
truede arter”
(DMU maj 2010)
Misforståelsen: Moderne skovbrug er en trussel
mod biodiversiteten.
Heldigvis hænger det ikke sådan sammen…
• Skoven er den mest artsrige naturtype
• Der bliver skov hvert år (fra 3 til 13%)
• Mere løvskov
• Mere dødt ved
• Mere urørt skov, gamle driftsformer etc.
Skovejerne og skovene
%
Million Ha
20%
0,8
0,7
0,6
0,5
10%
0,4
0,3
0,2
2%
0,1
1%
Skovejerne og skovdriften
Skovforeningens formål :
"Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske
skov- og naturejeres erhvervsmæssige og faglige
interesser og ejernes mulighed for at bevare og
udvikle naturværdier.
Skovforeningens vision formulerer hvad vi ser som den ideelle fremtid og den
røde tråd i alt vores arbejde:
”At skov- og naturejerne belønnes for at skabe værdier og derved motiveres til at skabe yderligere værdier i
skovene og naturen.”
Skovejerne og skovdriften (2)
Skovforeningens værdigrundlag:
”Danmarks skove og natur rummer uerstattelige
og meget forskellige værdier, både for ejerne
og for samfundet. Denne mangfoldighed af
værdier bør udvikles og sikres for fremtidige
generationer af ejere og borgere.
Hvilke skovejere er bedst til natur?
Biologisk mangfoldighed forudsætter også
mangfoldighed i driftsbeslutninger.
•
•
•
•
Er løvskov bedre end nåleskov?
Er naturnær skov bedre end græsningsskov?
Skal renafdrifter undgås?
Hvilken skovnaturtype er mest efterspurgt om 50
år?
Den bedste garanti mod store fejltagelser er at
træffe mangfoldige valg.
Hvad bestemmer derudover
naturindholdet?
Love og reguleringer: Skovloven og naturbeskyttelsesloven
sætter minimumskrav ( fredskovsbegrebet, §3-beskyttelse,
Natura 2000-planer etc.)
Eksempel: Skovloven fra 2004 (større frihedsgrader til at lave
natur i skovene)
Hvordan får vi mere natur i
nationalparken?
1. Beskriv hvilken natur der ønskes fremmet
2. Kontakt skovejerne og beskriv muligheden
(dialog om mål, driftsform og økonomi)
3. Udbyd aftalemuligheden for områdets skovejere
- Det vil der komme masser af biodiversitet og nye
naturværdier ud af!
Grenåvej 12
8410 Rønde
Dragsmur, den 4. september 2010
Vedr.: Nationalparkplan
I henhold til Nationalparkens indkaldelse af forslag til nationalparkplanen har vi fra Dragsmur
Grundejerforenings side følgende oplæg.
Trafik
Dragsmur er en flaskehals for trafik til og fra Helgenæs med de to veje Særbækvej og Dragsmurvej, der
trækker trafik fra hhv. Århus- og Ebeltoftsiden, hvortil kommer lokal trafik ofte præget af store
landbrugsmaskiner. Samtidig er Dragsmur et beboelsesområde særligt i sommerperioden med beboere fra
områdets Ca. 125 sommerhuse, men også fra fastboende og sommerhusejere, der besøger stedet på andre
årstider. Der er mange “bløde trafikanter i form af badegæster, der skal krydse vejene for at komme til
stranden, joggere, vandrere og cyklister, ligesom mange huse og haver ligger vejnært.
Der er ingen hastighedsdæmpning i området og den tilladte kørehastighed følger de generelle regler,
hvilket svarer til 80 km/t. Det har igennem mange år været den gængse opfattelse, at dette er langt over
det forsvarlige, men det har ikke været muligt at få gennemført hastighedsbegrænsninger. Vi skal imidlertid
opfordre til, at dette bliver iværksat nu, både af hensyn til trafiksikkerheden og til, at området med status
af nationalpark er et sted, hvor tempoet sættes ned og tilpasses de smukke omgivelser, som skal opleves
uden stress og jag og uden trafikmæssig risiko for beboere og de besøgende, som man som en del af
nationalparkstrategien ønsker at tiltrække.
—
Vi er klar over, at den juridiske og administrative del af gennemførelse af hastighedsbegrænsninger ikke
ligger inden for nationalparkens kompetence, men anbefaler at trafiksikkerhed inddrages i
nationalparkplanen med opfordring til de myndigheder, der har ansvaret. Dette gælder for
nationalparkområdet som helhed, men for Dragsmur vil vi gerne foreslå, at der ved skiltning sikres en
hastighedsgrænse på 50 km/t. Grænsen foreslås til at gå fra selve “muren” i syd og til Begtrup (ad
Særbækvej) og til afkørslen til campingpladsen (ad Dragsmurvej). Alle fire steder anlægges bump eller
tilsvarende trafikdæmpende anlæg, og der suppleres med tilsvarende igennem området. Vi finder, at dette
er en hensigtsmæssig og tidssvarende løsning, der vil øge sikkerheden for områdets trafikanter og
tilsvarende oplevelsesmulighederne for både beboere og gæster.
Invasive arter
for kun få årtier siden var kyststrækningerne på Sydmols lysåbne og præget af overdrevs-, græs- og
strandengsarealer. På kort tid er området groet til med skove og bevoksninger, samtidig med, at de
kystnære områder de fleste steder er stærkt domineret af invasive arter frem for alt hybenroser. Dette
anses generelt som et stort problem såvel biodiversitetsmæssigt som landskabeligt, og der er fra både
offentlig og privat side iværksat kampagner til bekæmpelse af roser og andre invasive plantearter. Det er
imidlertid åbenlyst, at indsatsen ikke er tilstrækkelig. Den er ukoordineret og sporadisk, og der er behov for
et langt stærkere program.
Vi foreslår, at der som en del af nationalparkplanen gennemføres en effektiv og tilstrækkeligt finansieret
kampagne til at bekæmpe invasive arter, særligt roser, men også gyvel, glansbladet hæg og kæmpe
bjørneklo. Vi forestiller os kampagnen organiseret som en “patrulje”, der dels på egen hånd og dels efter
tilkaldelse fra beboere og deres organisationer kan udføre effektiv bekæmpelse ved slåning, rydning
og/eller kultivering. Projektet bør baseres på kontrakter med lokale maskinentreprenører, der har praktisk
Indsigt i bekæmpelsen. Der kan være tale om brugerbetaling. Det vigtigste er, at der findes et
velfungerende system, som kan assistere effektivt. Det foreslås, at Nationalparken organiserer en sådan
patrulje og via sin hjemmeside åbner for rekvirering på en nem og smidig måde.
Adgangsforhold til Mols Bjerge
Mols Bjerge er ikke blot centrum for Nationalparken, men også et meget værdifuldt besøgssted for lokale.
Imidlertid er adgangsforholdene udefra besværlige, hvilket betyder, at mange tager bilen for at komme “i
bjergene”. Dette er ikke mindst situationen mod syd, hvor adgangen alene kan ske via offentlige veje med
hurtiggående og tung trafik (se ovenfor). Mange vægrer sig ved at spadserer ad asfaltvejene, navnlig når
der er børn med. Biltrafik til Mols Bjerge er både et problem i selve bjergene og i tilkørselsområderne, og
bedre adgangsmuligheder for umotoriseret færdsel vil gavne alle.
Vi foreslår derfor, at der anlægges en trampe-/vandresti fra Dragsmur til Mols Bjerge, og at dette sker som
en del af Nationalparkens indsats for at sikre bedre adgangsmuligheder på en fornuftig måde, der giver de
besøgende pæne og trafiksikre adgangsveje, uden at dette bliver til gene for natur og grundejere. Vi har
ikke taget stilling til det præcise stiforløb, men vil forslå en linjeføring i forlængelse af Rønne Allé mod nord
igennem moseområdet, herfra igennem det kuperede landskab mod Fuglsøcentret, vest om denne mod
Vistoft og herfra ind i Bjergene. Vi forestiller os ikke en anlagt sti som sådan, men en trampesti, der primært
vedligeholdes ved brug. Det vil dog være nødvendigt at sikre og befæste stien på det første stræk nord for
Dragsmur, da området her er lavtliggende. Vi er klar over, at der skal indgås aftaler med private grundejere
og vil anbefale Nationalparken at bistå hermed sammen med evt, myndighed.
Alternativt til et sådant projekt er et egentligt anlæg af cykel-/gangsti langs Dragsmurvej eller Særbækvej
kombineret med den overfor foreslåede trafikdæmpning.
Øvrige ideer
Vi har tidligere kommenteret afgræsningen af Mols Bjerge Nationalpark, som vi finder uhensigtsmæssig,
bl.a. fordi der ikke konsekvent indgår de relevante kyst- og havområder i bl.a. Ebeltoft Vig. Vi mener dog, at
der med den foreliggende arrondering er mulighed for en indsats for kystøkosystemerne, der kan styrke
bl.a. fiskebestandene. De udgør en værdifuld del af den naturlige fauna og bør derfor være et emne for
sikring og bevarelse i Nationalparken. Samtidig er de en vigtig ressource for lokalbefolkningen ikke
længere i forhold til kommercielt fiskeri, men som grundlag for lystfiskeri. I denne form har
—
fiskebestandene stor værdi som en kvalitativ ressource for både beboere og ikke mindst de besøgende og
turister, man som en del af Nationalparken ønsker at tiltrække og sikre gode oplevelsesmuligheder.
Fiskebestandene er trængte som følge af flere faktorer. Der er frem for alt tale om næringsstoftilførsel, der
via algeopblomstring giver risiko for iltsvind og dermed forårsager, at havområder og økosystemer går til.
Også overfiskning har betydning. Dette gælder for en vigtig og oprindelig art som torsk, hvor “vores” lokale
bestand afhænger af forvaltningen i hele Kattegat. Selv om disse forhold er udefrakommende og ikke kan
reguleres i nationalparkområdet alene, opfordrer vi Nationalparken til at være opmærksom på og inddrage
muligheder og tiltag, der mere overordnet kan styrke og sikre kystøkosystemerne her i området, herunder
begrænsning af tilledning af næringsstoffer fra landbrug og bysamfund, erhvervsfiskeri, forureningskilder
etc.
På helt lokalt hold anbefaler vi ud fra især æstetiske hensyn, at der fortsat bliver iværksat
strandrensninger. Dette foregår allerede i et vist omfang i området på initiativ afgrundejerforeningen,
hvilket vi naturligvis vil fortsætte. Men det kunne være en ide at lade Nationalparken udvikle et koncept for
mere organiseret strandrensning, f.eks. således at der på bestemte dage, primært i foråret annonceres
med dette som en aktivitet, hvor beboere og gæster kunne bidrage praktisk, og hvor Nationalparken kunne
stille materialer (sække m.v.) til rådighed og sørge for bortskaffelse af affaldet. På denne måde kunne
indsatsen blive målrettet på hele området, og samtidig kunne det være en lejlighed, hvor Nationalparken
kunne synliggøres og evt, bidrage med naturformidling.
Slutteligt skal nævnes et projekt, som vi ligeledes vil anbefale Nationalparken at arbejde med, nemlig
renovering af de vandhuller, der ligger i Dragsmurområdet. Dette skal ses i forhold til dels den
naturmæssige værdi af disse områder i forhold til bI.a. padder og dels i forhold til æstetik. Nogle af
vandhullerne ligger på private områder, og det er naturligvis en forudsætning for projektet at ejerne er
indforstået med det. Men vi vil foreslå, at der i første omgang foretages en kortlægning af vandhullerne, og
at der i samråd med ejerne og kommunen som myndighed tilrettelægges en plan for hvert enkelt.
St.
På dette grundlag vil vi ønsker held og lykke med nationalparkplanen. Vi håber, at vore ideer vil blive
modtaget positivt og står selvfølgelig til rådighed med uddybning og diskussion.
Med venlig hilsen
Else Amdneh, formand
Strandgårdsvej 3
8420 Knebel
[email protected]
Niels Kanstrup, beboer
Skrejrupvej 31
8410 Rønde
[email protected]
Botanisk Forening’s Jyllandskreds
Bemærkninger og forslag i forbindelse med idéfasen forud for udarbejdelsen af plan
for Nationalpark Mols Bjerge.
Generelt
Indledningsvis vil vi komme med Botanisk Forenings bud på svar på nogle af de i debathæftet
stillede spørgsmål.
Vil det være spændende eller problematisk, hvis dertil naturplejeformål i nogle områder anvendes
store græssere, såsom europæisk bison?
Vi mener absolut, at det vil være spændende med større græssere i store indhegninger, og efter
vores opfattelse er der i de centrale dele af Mols Bjerge plads til at idéen kan realiseres. Vi tror at
den dynamik som store græssere som f.eks. bisonokser kan skabe i naturarealerne vil være
fremmende for biodiversiteten. Et projekt af dette omfang kræver dog omhyggelig forberedelse og
grundig undersøgelser, men vi mener at det på sigt kan udvikle sig til en attraktion som kan være
med til at tiltrække gæster til parken.
Skal nationalparkplanen sikre forbindelser til værdifulde naturområder uden for Nationalparken?
Det mener vi vil være et oplagt element i planen. Eksempler kunne være de kystnære arealer mod
nordøst ved Glatved, der ved fornuftig planlægning kunne forbindes med hede/overdrevsarealer
nord for nationalparkens grænse eller hede/overdrevsarealer mod sydvest, der kan skabe forbindelse
ned på Helgenæs og den kommende genoprettede Vænge Sø. Et andet projekt der bør arbejdes
seriøst med er genskabelsen af Korup Sø mod nordvest. Et projekt her kunne være første skridt på
vejen til en genopretning af Korup og Ryom Ådale.
Hvor findes der steder, hvor man gennem frivillige aftaler kan skabe større sammenhængende
strandenge, som plejes ved afgræsning?
Vi mener, at der ved Begtrup Vig er muligheder for at skabe større sammenhængende
græsningsarealer, der både kan øge strandengsarealet og de øvrige naturtyper som rigkær og tidvis
våd enge der findes i tilknytning til strandengene.
Trusler mod floraen
Vi vil her komme med foreningens syn på de trusler vi ser mod naturtypernes botaniske værdier
samlet i tre overskrifter, tilgroning på grund af manglende drift og pleje, opsplitning og
arealreduktion, samt invasive arter.
Tilgroning
Overordnet er det vores opfattelse, at den vigtigste trussel mod de botaniske værdier i
Nationalparken er tilgroningen af de lysåbne arealer herunder specielt overdrev, strandenge og
rigkær. Den største udfordring ligger i at få identificeret og dernæst prioriteret de arealer, som har
det største behov, og hvor der samtidig fra lodsejerside er en positiv indstilling til at indgå i aftaler
om afgræsning. Derefter ligger der en opgave i at få bragt private lodsejere sammen med
dyreholdere for at få optimeret og styret græsningen.
På det lidt længere sigt vil græsning med kødkvæg sat i system i en større skala evt. kunne anvendes
som en del af den branding af nationalparken, der må forventes at blive dannet i de kommende år.
Selvom der er igangsat pleje i form af rydning og græsning på mange overdrevsarealer i
kerneområdet Mols Bjerge, er tilgroning med træer, buske og høje græsser fortsat en trussel mod de
sure overdrev, dette gælder også flere af de mest artsrige forekomster. Dette er vores vurdering at
der er tilstrækkelig drift/græsningspleje på under halvdelen af arealet med overdrev. Tilgroningen
med bl.a. problemarter som gyvel, tornblad og rød-gran er en trussel mod den lavtvoksende og
lyskrævende vegetation, der er karakteristisk for de lysåbne naturtyper. Også rigkærene og
overdrevene på mere kalkholdig jord er akut truet af tilgroning.
Andelen af bar jord er generelt for lille på de lysåbne naturtyper bortset fra tørt kalksandsoverdrev,
dette kan skyldes både kvælstofbelastning og manglende drift. Hyppige pletter med bar jord til
spiring af frø og succesfuld etablering af nye individer er en forudsætning for dynamik og
regenerering af arter i visse naturtyper, særligt overdrevene.
Opsplitning og arealreduktion
Ved opdyrkning, tilgroning, gødskning, tilplantning med nåletræ og anlæg af veje er de oprindeligt
mere sammenhængende naturområder i nationalpark-området blevet splittet op, og artsrige
forekomster har mistet forbindelsen med hinanden.Det gælder især for de mindre udbredte
naturtyper som kalkoverdrev, rigkær og kildevæld, at forekomsterne er små og ligger langt fra
hinanden. Men også artsrige forekomster af surt overdrev kan ligge langt fra andre forekomster af
tilsvarende kvalitet.
Fragmentering truer i særlig grad halvsjældne arter som alm. mælkeurt, kortstilket filt-rose, dværgperikon, vibefedt, kødfarvet gøgeurt, hvor der kan være langt til nærmeste naturområde med
artsfæller. Risikoen for indavl og lokal uddøen bliver stor, når de enkelte delbestande er små og
isolerede, og effekten forstærkes af trusler som næringsstofbelastning, manglende drift og
randeffekter, der bevirker at de tilbageværende forekomster af naturtyperne generelt bliver mere og
mere artsfattige.
Invasive arter
Rynket rose er et problem på næsten alle naturtyper i området. Især er arten massivt tilstede og
dermed en trussel på de kystnære klitarealer ved Ebeltoft Vig og Strands, og på strandengs- og
strandvoldsarealerne, hvor den udgør en alvorlig trussel for den naturligt hjemmehørende
plantevækst.
Der stilles i det udsendte debathæfte spørgsmålet om sommerhusområderne i kystzonen gennem
frivillige aftaler kan indgå i naturplejen f.eks. med fjernelse af rynket rose på deres ejendom.
Botanisk Forening mener i den sammenhæng at bekæmpelse af rynket rose må være en offentlig
(kommunal) opgave baseret på en prioriteret og fokuseret indsats, med anvendelse af de mest
effektive og gennemarbejdede metoder.
Fokus bør også rettes mod de store pileurter især kæmpe-pileurt, der igennem de sidste 5-10 år har
bredt sig på strandsiden langs Kystvejen mellem Handrup Strand og Egsmark Strand. Ikke alene
dækker bestandene visse steder for udsynet over vigen, men de udgør også sammen med rynket rose
et problem i forhold til den naturligt hjemmehørende plantevækst, der langsomt men sikkert
udkonkurreres.
Det skal endvidere nævnes at kæmpe-bjørneklo er observeret som nyopdukket ved Jernhatten på
selve strandarealet, som ellers ikke er et typisk voksested for arten. Jernhatten er et af de botanisk
mest værdifulde områder i parken, og besøges af mange stille naturvandrere. En hurtig og fokuseret
indsats er her nødvendig, og muligheden for at bekæmpelsen kan blive succesfuld er til stede, da
invasionen endnu er begrænset til et relativt lille areal.
Rødlistede arter
Nationalpark Mols Bjerge rummer flere rødlistede arter af karplanter eksempelvis salep-gøgeurt,
kantet kohvede, kost-nellike, knopnellike, liden sneglebælg, eng-ensian og baltisk ensian. Botanisk
Forening er af den opfattelse, at der ved vurdering af alle slags projekter og aktiviteter der rulles ud
i parken bør tages størst muligt hensyn til kendte voksesteder for disse arter.
Formidling og monitering
Botanisk Forening finder det vigtigt at der sker en kvalificeret formidling af nationalparkens
værdier herunder naturligvis især de botaniske. Endvidere finder vi det vigtigt at foreningens
samlede viden kan blive inddraget forud for større projekter, der igangsættes i parken, og som evt.
kan have negativ effekt på bestande af sjældne og truede arter.
Foreningen stiller gerne sin ekspertise til rådighed desangående, og i det omfang kræfterne rækker,
stiller vi også gerne op til fremtidige arrangementer, hvori der indgår formidling af parkens
botaniske indhold.
Femmøller Strande 27.n.aj 2010
Femmøller Strand Med borgerlius
Hermed et kort oplæ€ omkring ideen til et medborgerhus ved Fernniøller Strand.
V foresti ler os en placering på den gamle købrnandsgrund, Egil Fischers Vej 2, ved Femmøller
Strand.
Huset skal bestå al’ tre dele evedla te idéskitse:
-
Multisal
-
Café/Brasserle
-
Lokalhistorisic udstilling om Egil Fischer og terlebyen Femmøller Strand.
—
til kurser, foredrag, fest, udstillinger, galleri mm.
til brug både udadtil, men også til arrangementer i mnultisalen
Placeringen:
Vi mener at placeringen på hjørnet, hvor den nu nedlagte købmandsforretning ligger, er Ideel
fordi:
-
Ejendommen står p.t. til salg
Fin udsigt udover Ebeltoft Vig
Fin eksponering I forhold ti forb passerende trafik
Gode busforbindelser
Gode parkeringsforhold
Flot kik til Mols kroen overfor
Overkommelig gru ndstørrelse/ overkomnrneligt projekt
Der mangler i den grad et samlingssted/rn~dested for de lokale/sornmerhusejere/turister,
som pendant til Molskroen
I forhold til området, er det et markant hjørne i byen, som ville have stor gavn af at der
blev gjort noget ved ejendommen
Indholdet;
Multisalen:
Byen rnangleret forsamlingshus, og dette store rum, vil have en uendelig række af
anvendelsesrnuligheder, som ved udlejning, vil bidrage til stedets drift.
caféen/Brasserlet:
Efter at Restaurant l.a Luna og vægtergården lukkede for nogle år siden, har der varet mangel på
et spisested som pandant ti Molskroen. V mener at et sted, ned mad af god kvalitet og til
overkonimelige priser vil være relevant, vi være placeret r gtigt i forhold til besøgende til den
lokalhistoriske udstilling9 og vil kunne bruges i forhold til arrangementer i Multisalen.
Brasseriet vil i vore Øjne så edes få et bredere elcsistensgrundlag, ved at huset består af tre
forskell ge funktioner.
Den loicalhistoriske udstlllinQ:
Der mangler en formidllngaflokaihistorien En fortællIng om Danmarks første, fra bunden, anlagte
fer eby, tegnet af arkitekt Egil Fischer. Set I yset af den ny Nat onalpark, som allerede fint
afdækker emner I forhold til dyr og planter, er det oplagt at historien om ferlebyens tilblivelse og
egenart bør formIdles., for også at dække nteressen for det kulturh[stor[ske I området.
Bygningen:
Da den nuværende ejendom på stedet er i temmelig dårlig stand, vurderer vi, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at nedrive den, med henblik på at bygge noget nyt. Vi forestiller os en bygning
en arkitektur, som viderefortolker Fischer-stilen i et moderne formsprog, En bygning, overordnet
set, i rød tegl, sort træværk, sprossede vinduer og vingetegl Der kunne anlægges en frodig
gårdhave mod sydøst i natursten/piksten bag huset, med kik til havet, Mod vejen kunne der
anlægges en smal grøn p æne med en lav bøgehæk om, som det overfor liggende hus, tilsammen
med Østtorvet, som hermed afrundes mod øst.
Side 2
Forslaft til band linisnian:
1) Undersøge om der for onirådets beboere er interesse for et niedborgerhus.
Der var allerede rigtig fin opbakning til projektet, ved det netop overståede møde på
Vægtergården, d.13. maj, hvor vi fremlagde vore idéer. Mødet var arrangeret af Femmøller
Strand Grundejerforening, og havde til hensigt at vejre stemningen hos de lokale, for om
der var lyst og engagement til at begynde at fâ gjort noget ved området, som mange steder
står og forfalder. Det var der, men naturligvis mødte ikke alle op, så mange kender ikke til
projektet endnu.
Syddjurs Kommune har vist stor interesse for projektet, dog uden tilsagn om økonomisk
støtte.
Formanden for Natlonalparkens bestyrelse, Erling Post vil mullgvfs på sigt, gerne have en
tokalitet I bygningen til formidling af Nationalparken, og afviste ikke på længere sigt, ved et
møde islutningen af april ovn narværende projekt, at Indgå økonomisk! prcjektet
Museurnsdlrektør Jakob Vedsted, syntes godt om ideen til et udstillingsrurn for Egil Fischer,
og vIlle meget gerne bistå ved opbygningen af udstillingen.
2) Der skal tages kontakt til pengestærke personer lokalsamfundet, s-å ejendommen kan
erhverves hurtigst muligt af hensyn ti det v dere for øb. Ejendommen er til salg ved Allan
Bante, Danbolig i Ebeltoft.
To lokale investorer har indtil videre givet tilsagn om at være med ved købet, men vi har
brug for flere
3) Når ejendommen er s kret, kan der dannes en forening. eb “Medborgerhusets Venner”
Det er vigtigt for rea iseringen af pro ektet, at bestyrelsen sammensættes af professione e
ildsjæle indenfor jura
og bygningsekonomi
—
—
kontakt og erfaring med fonde atv
regnskab og økonomi.
—
projektudvikling, arkitektur
Advokat Mogens Nørup fra Rønde vil stille gratis hjælp til râdig hed ved prcjektudvikl~ngen,
og overvejer om han kan afse tid til at indgå i bestyrelsen.
Arkitekterne Eva og Arne Egeskjold vil stil e gratis hjælp til ràdighed ved projektudviklingen
og opstiller gerne ti bestyrelsen.
Jakob Lundbek Egeskjold opstiller gerne til bestyrelsen som kasserer.
4) Projektudvikling og bygningsøkonomi, hvor beboere, myndigheder og alle øvrige parter
inddrages.
5) Markedsføringaf projektet med henblik på tegning af medborgeraktierog tilsagn om
frivillig hjalp ni.v.
6) Tilpasning og godkendelse af projekt.
7) Udarbejdelse af materiale ti sa~nlng at fonde rn.s. Ebenipe v s.
L.ønmodtagernes feriefond
LOA—lokale oganl~gsfonden
LAG
—
den lokale aktlonsgruppe
Ved interesse for at indgå i samarbejdet om at få dette projekt til at lykkes, kontakt
da venligst:
Eva Egeskjold
Arne Egeskjold
Egf I Flschers vej 4
VLlhelrn Becksvej 68
Fem rne Iler Strand
8260 Viby i
8400 Ebeltoft
8611 4323 eller på mall: [email protected]
8636 2310/6166 7319 el er p~ maN:
[email protected]
I,
,
—
0000DB -BO
—
‘II
..;,,
Ii
1i
~‘
‘5
I,
a
FflTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD, EKSISTERENDE FORHOLD
FOTOPUNKT 2
!IIiu,
hjul ~
FDTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD MED NYT MEDBORGERHUS
FOTOPUNKT 2
2>~
I
MEDBORGERHUSETS PLACERING OG SAMMENHÆNG I OMRÅDET
PLÅNTEGNING
Side 5
FOTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD, EKSISTERENDE FORHOLD
II
I.
I,
•
•
•
II.v
FOTO FRA MOLSKROEN SET MOD NORD MED NYT MEDBOROERHUS
a
I
•1
I
I
II
FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST EKSISTERENDE FORHOLD
FOTOPUNKT
~1I
•.
I
al
I
II
FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST MED NYT MEDSORGERHUS
FOTOPUNKT I
FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST, EKSISTERENDE FORHOLD
FOTO FRA HOVEDGADEN SET MOD ØST MED NYT MEDBORGERHUS
FOTOPUNKT I
FOTOPUNKT i
Side 8

ESWELL madrasser og lejringspuder

Transcription

Similar documents

Her finder du en række kunstadresser på Mols og

37. møde den 28. januar - Nationalpark Mols Bjerge

07-10-2010 1 Nationalparksområdet er først og fremmest et

Akvarel-Rejse - Veksebo Wellness

Velkommen til Mols og Helgenæs

Bag om Molboerne