Kan du synge en vaske-hænder- sang? Så er det
Transcription
Kan du synge en vaske-hænder- sang? Så er det
PRESSEMEDDELELSE Danske Delite køber tyske Schatz En 130-årig tradition for præcisionsinstrumenter bliver dansk, når produktionen af Schatz maritime ure og barometre flytter til virksomheden Delite i Måløv. Her har man allerede i en årrække importeret de tyske instrumenter. Produktionen af Schatz ure startede i 1881 i Schwarzwald og 10 år senere kunne urmager August Schatz smykke sig med titlen hofleverandør til Storhertug Frederik af Baden. Siden blev især skibsurene en specialitet. Herhjemme blev Schatz instrumenterne først for alvor kendt i 1960’erne, da urmager Erik Sandahl Sørensen i Lyngby begyndte at importere dem. - Der er mange fine detaljer ved Schatz urene, men det, de fleste hæfter sig ved, er nok, at det slår sine timeslag i ’glas’, siger Poul Brandt Jensen, Delite. – Skibsurene, barometrene og hygrometrene fra Schatz har været uhyre populære herhjemme siden 60’erne. De smukke nautiske instrumenter har nu haft en fremtrædende plads i vores sortiment i over 10 år, og da chancen bød sig for at få produktionen hertil, greb vi den straks. Det giver os en mulighed for at videreføre den over 130 år gamle tradition for tysk kvalitet, som kendetegner Schatz. I vor globaliserede tid er der ikke noget underligt i, at en dansk virksomhed viderefører en tysk tradition. Faktisk har Schatz i de seneste ti år været franskejet. I hvert fald er søfartstraditionerne stærke herhjemme, og Delite har gennem de seneste 15 fremstillet og forhandlet smukt design til båden og hjemmet, så Schatz er i gode hænder. En pudsig detalje er, at E.S. Sørensen, som i sin tid begyndte at importere Schatz instrumenterne, senere designede en række kendte maritime olielamper, som produceres af netop Delite. Ringen er sluttet. - Vi er stolte over at tage produktionen af Schatz ure til Danmark, siger Poul Brandt Jensen. - Hus og værker til urene vil fortsat blive produceret i Tyskland, mens samlingen vil foregå her. Schatz er kendt i hele Norden, i England, Holland og naturligvis Tyskland, så frem for at importere instrumenterne, kommer vi nu til at eksportere dem. Delite overtog Schatz ure i april i år og har siden arbejdet på at udvide kapaciteten i Måløv, så produktionen kan starte til august. Om Delite Delite er en dansk virksomhed, som udvikler og producerer smukt design til båden og til hjemmet, fra stort til småt og ofte maritimt inspireret. Fælles for produkterne er, at de skal se godt ud, de skal virke i praksis, og de skal holde længe; funktionelt og æstetisk design. Delite har eksisteret siden 1996 og er kendt for sit sortiment af olielamper, ure og barometre, bl.a. det fascinerende stormglas. Læs mere på www.delite.dk. Pressekontakt: Steen Blendstrup, [email protected], 25 46 42 68 (eller www.delite.dk/press.htm)