regf2012 - NySkejby

Transcription

regf2012 - NySkejby
Høringssvar fra borgere, foreninger, organisationer, firmaer og institutioner
i Assens Kommune
Klik på nummer eller navn for at springe ned til høringssvaret
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
1.10
1.11
1.12
1.13
1.14
1.15
1.16
Assens
Finn Randal,
Søndre Ringvej 5,
5610 Assens
Marianne Svane Therp
Lindhovedvej 21, Helnæs
5631 Ebberup
Søren Larsen
Bøgeskovvej 11
5631 Ebberup
T.E.Jørgen-Jensen
Linien 22
5683 Haarby
Ib Ivar Dahl,
Strandbakken 45,
5631 Ebberup
Jørgen Holmegaard
Strandgade 78
5683 Haarby
Niels og Inge Johanne Ellebæk,
Bøgeskovsvej 14,
5631 Ebberup
Dennis Bågøe,
Skjoldvænget 52,
Assens
Ole Christiansen
Th. Bangsvej 23
5620 Glamsbjerg
Moira Poulsen
Strandbakken 9, Helnæs
5631 Ebberup
Søren Larsen
Bøgeskovvej 11
5631 Ebberup
Marianne Nielsen
Landevejen 59, Jordløse
5683 Haarby
Bjarne Grønbæk
Helnæs Byvej 17
5631 Assens
Palle Møldrup
Landevejen 6
5683 Haarby
Niels Fløistrup
Søbo Løkker 5, Jordløse
5683 Haarby
Leslie Ann Gnaedinger
På vegne af
Bor i området
nej
Helnæs 2020 gruppe
ja
ja
nej
ja
ja
ja
nej
nej
ja
Helnæs Jagtforening
ja
nej
ja
Jordløse og omegns
Beboerforening
ja
ja
ja
1.17
1.18
1.19
1.20
1.21
1.22
1.23
1.24
1.25
1.26
1.27
1.28
1.29
1.30
1.31
1.32
1.33
1.34
Søbo Løkker 5
Hårby
Susanne Bach Sørensen
Bøgeskovvej 9, Helnæs
5631 Ebberup
Poul Dreisler
Ryet 22, Helnæs
5631 Ebberup
Bent Nielsen
Landevejen 59, Jordløse
5683 Haarby
Simon Schmidt
Højeløkkevej 18
5690 Tommerup
Rikke Gotfredsen
Landevejen 24, Jordløse
5683 Haarby
Torben Hvass
Skærendsvej 13
5683 Hårby
Karen S.Hvass
Skærendsvej 13
5683 Hårby
Alex Juul Rasmussen
Kildensmindevej 6
5610 Assens
Jørgen Falk Jørgensen
Helnæs Byvej 11
5631 Ebberup
Jens Peter Madsen
Kirkebakken 6
5631 Ebberup
Vagn Esben Nielsen
Håstrupvej 35
5683 Hårby
Joan Hünkemeier
Blangstrupvej 7
5610 Assens
Ole Grønbæk
Brydegaardsvej 20
5683 Haarby
Ole Olesen
Helnæsvej 13-15
5631 Ebberup
Johannes Jacobsen
Møllevænget 2
5492 Vissenbjerg
Flemming Mortensen
Stævnevej 11
5631 Ebberup
Per Frank
Møllergyden 7, Jordløse
5683 Haarby
Einar Green Pedersen
12 borgere på Helnæs
ja
ja
nej
Alleskovens Jagtkonsortie
nej
nej
ja
ja
nej
ja
nej
ja
nej
ja
ja
Danmarks
Naturfredningsforening
Assens Afdeling
ja
ja
ja
ja
1.35
1.36
1.37
1.38
1.39
1.40
1.41
1.42
1.43
1.44
1.45
1.46
1.47
1.48
1.49
1.50
1.51
1.52
Strandbyvej 75
5683 Haarby
Lotte Egebak
Stævnevej 11
5631 Ebberup
Erik Poulsen
Strandbakken 9, Helnæs
5631 Ebberup
Morten Mortensen
Torø Huse Vej 10
5610 Assens
Lennart Dahlqvist
Søbo Løkker 24
5683 Haarby
Jørgen Storm
Lindhovedvej 20
5631 Ebberup
Morten Larsen
Dybvadsgyden 4
5610 Assens
Mikael Grønlykke
Hegningen 15
5631 Ebberup
Børge Nielsen
Kragemosevej 17, Strærup Mark
5683 Haarby
Kirsten K. Rasmussen
Strandbyvej 71
5683 Hårby
Jeppe Grønlykke
Alléen 5
5683 Haarby
Gert Løvgren
Mullerød, Assens
Leif Skovgaard Knudsen
Håstrupvej 9 - Jordløse
5683 Hårby
Jakob Haahr, Dan Panton, Søren Willeberg,
Erik Jegsen, Vagn Henriksen og Pia Haahr
Ragnhild og Ove Pedersen
Haastrupvej 3, Jordløse
5683 Hårby
Gitte Baker
Mullerødvej 11
5683 Hårby
Jens Sørensen
Græsholmvænget 2 st.
5610 Assens
Charlotte Ann Foss Madsen
Strandbakken 12, Helnæs
5631 Ebberup
Grethe Christiansen
Brunshusevej 67
5631 Haarby
ja
ja
Assens Dyreklinik
nej
ja
ja
nej
ja
nej
nej
ja
nej
ja
Helnæs Mølle Naturskole og
Friluftstgaard
ja
ja
nej
nej
ja
ja
1.53
1.54
1.55
1.56
1.57
1.58
1.59
1.60
1.61
1.62
1.63
Ole Carlsen
Nygade 19
5610 Assens
Jette Larsen
Kragemosevej 17
5683 Haarby
Lise Lyngbye
Mullerødvej 15
5683 Haarby
Søren Foss Madsen
Strandbakken 12, Helnæs
5631 Ebberup
Annelise Larsen
Helnæs Byvej 33
Helnæs
Michael Lauridsen, Alleen 5A, 5683 Haarby.
Jeppe & Michael Grønlykke, Løgismose,
5683 Haarby.
Thorkild Sørensen, Skovkrogen 5, 5683
Haarby.
Ole Bech, Løgismose Skov 11, 5683 Haarby.
Frands Nielsen, Alleen, 5683 Haarby.
Ole Sand Larsen, Nabben 31, 4583 Haarby.
Palle Frederiksen
Skærendsvej 9
5683 Haarby
Steen Kjær
Jørgen Bonne Hansen
Nyvej 9
5690 Tommerup
Jens Zimmer,
Helnæs Byvej 41
Helnæs
5631 Ebberup
Frands Fraas Nielsen
nej
nej
nej
ja
Helnæs Beboerforening
ja
127 borgere
ja
Beboerforeningen for
Brydegård, Brunshuse og
Enemærket/64 borgere
Landdistriktrådet for Assens
Kommune.
Udviklingsudvalget.
ja
ja
nej
Den lokale arbejdsgruppe for
Helnæs
ja
På vegne af 25
sommerhusejere i Assens
Kommune
ja
1.1
Jeg synes det er en god ide at gøre det sydfynske øhav til en nationalpark.
Finn Randal
Søndre Ringvej 5
5610 Assens
Retur til top
1.2
Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for borgere og kommuner at oprette en
nationalpark i vores område. Selv bor jeg på Helnæs, og er ked af, at jeg ikke
har haft tid til at deltage i nogen af arbejdsgrupperne sidste år. Lysten til at
deltage har heller ikke været så stor, da jeg er klar over, jeg hører til et
mindretal og da jeg på lokale møder har været i diskussion med flere af de
helnæsboere, som er meget imod.
Jeg orkede simpelthen ikke bruge en masse tid og energi på at køre til Svendborg
for at høre på de mange negative kommentarer.
Jeg bor jo på Helnæs fordi naturen har betaget mig fra første gang jeg satte
foden på øen i 1978.
Både min mand og jeg er også meget historisk og kulturhistorisk interesserede.
Desuden holder jeg af både at gå og løbe i naturen, så jeg ville da være glad
for stier og steder til ophold - og muligheder for at sejle - lægge til
forskellige steder. Selvfølgelig også for at bevare og i fremtiden gavne naturen
mest muligt. Går også op i at bevare kulturminderne.
Jeg håber virkelig Assens Kommune stemmer for at søge om at gøre området til en
Nationalpark, og at I ved, at der er flere end mig der er positive for idéen,
men vi er blevet tromlet ned.
Sidste vinter var vi en gruppe, der forsøgte at arbejde lokalt for en Helnæs 2020 model.
Der kom mange spændende idéer frem, men så kom vi ikke længere.
Hvis nogen kunne have brug for at vide, hvilke andre mennesker (vi var ca. 22)
der vil arbejde positivt for forslaget, eller I vil høre om nogen af de ting vi
fandt frem til kunne gavne udviklingen på Helnæs, vil jeg gerne stå til rådighed
og være formidler af nogle kontakter.
Helnæs 2020 gruppe - og mig selv
Marianne Svane Therp
Lindhovedvej 21, Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.3
Da nationalpark sydfyn kun handler om naturudnyttelse og ikke natur beskyttelse
er det et klart nej, jeg har endnu ikke hørt et fornuftigt argument hvorfor man
skal have en nationalpark, der bliver påstået at der ikke vil ske ændringer for
lokalbefolkningen, men hvorfor skal man så have den.
Søren Larsen
Bøgeskovvej 11
5631 Ebberup
Retur til top
1.4
På baggrund af den fremlagte rapport, må man fraråde etablering af en
nationalpark.
Hvorfor: Rapporten har nogle betydelige fejl i vurderingen af fremtiden. Selvom
den reviderede udgave af forslaget blev nedjusteret, viser de eksisterende tal
en urealistisk ( eventyragtig) optimisme.
Dertil kommer Kommunernes opfattelse af turistarbejdet, som er under lavmål
m.h.t. professionalisme. Man bør arbejde med sagen helt omvendt: Man opbygger en
arbejdsdygtig strategi, der sættes igang først. Derpå kan Nationalparken
udnyttes turistmæssigt.
Nationalparken skal have indskrevet, i sine "vedtægter", at ingen erhverv, det
være sig industri, skovbrug eller landbrug KAN PÅLÆGGES yderligere restriktioner
i fremtiden. Alternativt må Nationalparken ekspropriere alt erhvervsliv. Også
urealistisk.
Kommunerne eller Nationalparken må HELLER IKKE lægge hindringer i vejen for
vejudvidelser for erhvervene, udvidelse af industri og jordbrugsområder.
Før man tænker positivt om projektet bør man spørge sig selv:
Hvem bestilte rapporten?
Hvem betaler den?
Hvad er den objektive formål?
Hvilke politiske motiver ligger bag?
BEMÆRK: Arbejdspladstallet er grebet ud af luften. Politisk motiveret.
Antallet af turister-tallet er ønsketænkning af groveste karakter, og burde,
hvis ledelsen af projektet har den mindste samvittighed, været nedjusteret til
ca. 10 % af det forelagte.
ØKONOMI: Det er UANSVARLIGT at man vil bruge 2.5 mill. kroner fra hver kommune
til driften af projektet pr. år. og at der derudover skal bruges over 10 mill.
kroner om året, for at holde den gående, udover endnu flere tusinde (millioner),
der skal søges i fonde.
Det er utilladelig sløsen med skattekroner i en grad der kan beskrives som
kriminel. Men da det er politiske beslutninger, så er det åbenbart ikke
strafbart.
Jeg har 40 års erfaring, bl. a. fra England, hvor nationalparker også er blevet
økonomiske katastrofer.
Lad os håbe, at vore politikeres glorier ikke fortsat er gledet ned over øjnene,
og blevet deres horisonter.
T.E.Jørgen-Jensen
Linien 22
5683 Haarby
Det er spild af penge og kræfter at etablere en nationalpark. Der er allerede
organisationer, der i et internt samarbejde kan fremme alt det man ønsker.
Det behøver man ikke at bruge millioner på.
Nationalpark-projektet er kun til glæde for de der bliver ansat i organisationen
og som så kan lave en masse unødigt arbejde for at retfærdiggøre deres løn.
Stop med alle de fejlinformationer til borgerne. Rene drømmerier.
Trist at PRO-park folkene ikke kan se det.
T.E.Jørgen-Jensen
Linien 22
5683 Haarby
ÅBENT BREV
Emne: Eventyret Nationalpark Sydfyn og Øer.
Med interesse fulgte og deltog jeg i orienteringsmødet i Faaborg onsdag d. 9. februar 2011.
Deres introduktion var en glimrende illustration af det etiske i planen, men jeg manglede beskrivelser af
regulære tiltag, der skal retfærdiggøre en revolverende investering på ca. 20 mil. kroner pr. år ved starten.
Man behøver hverken at være skeptiker eller fortaler for Nationalparken, for at kunne forlange en forklaring
af økonomisk karakter. Ikke kun tilskud.
Deres forklaring på antallet af mulige stillinger gik fra ca. 1200 personer ned til ca. 1000. Reduceres antallet
under fremtidige møder?
Forklaringen på antallet af 900.000 turister er nu blevet til et beregningsgrundlag for overnatninger.
Kommer der flere nyfortolkninger?
Bemærkelsesværdigt er det, at man i bind 1 af ”Baggrundsrapport”´s optimistiske turistantal kan læse om
den store tilstrømning, men i bind 2 af samme rapport kan læse en betydelig moderation af forudsigelserne.
Det kan læses i sektion Nationalparkscenarier, side 5: Hvor opmærksom er markedet på udpegninger:
”Sydfyn er allerede en naturdestination, hvilket vil være en dæmpende faktor for forventede stigninger
o.s.v….”
Med sådanne afsløringer bør man vel undersøge hele projektets estimeringer meget mere grundigt.
Det er tid til ”timeout”, inden sagen går grassat.
Kommunalbestyrelsesmedlem Peter Jensens svar til mig på spørgsmålet om økonomi: … noget i retning af
hvor svært det er at forudsige indtægter og vejret, må betegnes som dybt useriøst. Det er en form for
”tabloidavis-svar”.
Illustrerer det Hr. Peter Jensens totale mangel på økonomisk indsigt?
Mon ikke det er på tide at lade kompetente personer gennemgå rapporten og få luget kontradiktioner ud?
Med venlig hilsen
Tuk Erik Jørgen-Jensen
Retur til top
1.5
Helnæs og nationalparken (1)
På Helnæs har beboerne debatteret en eventuel deltagelse i Nationalpark det sydfynske Øhav. En
lokalgruppe har lagt et stort arbejde i at deltage i møder i Svendborg. Ved indgangen til året 2010 mente
gruppen, at man havde overblik over det svære spørgsmål og anbefalede skriftligt helnæsboerne, at vi ikke
skulle være en del af nationalparken.
Vi modtog derefter et husstandsomdelt skema udformet som en slags stemmeseddel, hvor hver af
husstandens stemmeberettigede skulle underskrive sig med navn og sætte kryds ved et ja eller nej til
nationalparken. Skemaet i lukket kuvert blev derefter indsamlet ved fremmøde på adressen af en person
fra gruppen bag initiativet. Man fik oplyst, at de indsamlede skemaer ville blive overdraget til en advokat,
som skulle forestå optællingen af stemmerne. Da dette var overstået, kunne initiativtagerne oplyse
Helnæsboere og omverden, at man på næsset afviste deltagelse i nationalparken med 84 pct af de afgivne
stemmer.
Processen var en klar tilsidesættelse af grundfæstede danske afstemningsregler. Hele modellen signalerede
underskriftsindsamling under dække af afstemning. Vi har i dansk demokrati og foreningsliv gode
traditioner for, at afstemninger foretages hemmeligt, såfremt blot én i en given forsamling måtte ønske
det.
Projektet blev sat i værk på et tidspunkt, hvor afklarings- og belysningsfasen vedrørende nationalparken
ikke var afsluttet. Helnæsboerne blev således afskåret for en fuldstændig information om nationalparkens
problemstillinger, før man blev tvunget ud i en stillingtagen. Det var ganske enkelt upassende og uværdigt.
Sådan får ovenstående, såkaldte afstemning karakter af manipulation og bør kendes ugyldig.
Jeg opfordrer beslutningstagere, politikere såvel som embedsværk, administratorer og lægfolk til at se
bort fra den fingerede afstemning på Helnæs, når beslutning træffes, om vi her på næsset skal være en
del af Nationalpark det sydfynske Øhav.
Den offentlige høring foregår nu fra 1.2. til 31.3 Det er nu i disse dage vi på næsset på værdig vis skal give
vores mening om nationalparken til kende. Det er min overbevisning, at Helnæs har sin naturlige plads og
deltagelse i rammen Nationalpark det sydfynske Øhav.
Ib Ivar Dahl
Helnæs og nationalparken (2)
Turiststrømmen til Helnæs har været jævnt stigende i de senere år, og alt tyder på at stigningen fortsætter.
Turisterne fordeler sig på følgende hovedgrupper.
Spontane endagsturister i egen bil
Campister og sommerhuslejere vedr. længere ophold
Friluftsudøvere ved kysten på fx Helnæs Mølle Friluftsgård med længere ophold.
Spontane frilufts- endagsturister, fx sportsfiskere, cykkelturister, kjakroere, jollesejlere, ankerliggere i
større fartøjer.
Der er ingen tvivl om, at næsboernes mætningsgrad mht. turistbesøg er nået, for nogle endda
overskredet. Det har medført en følelsesladet og til tider ganske usaglig debat om deltagelse i
Nationalparken, Sydfynske Øhav.
På ovenstående baggrund, skal jeg varmt anbefale, at Helnæs tilsluttes nationalparken med følgende
begrundelse.
I erkendelse af, at den øgede turiststrøm vil fortsætte, tilslutter vi os nationalparken med det formål at
deltage i rådgivning, formidling og økonomisk støtte til at oplyse og kanalisere strømmen af turister på en
hensigtsmæssig måde, der i højest mulig grad skåner og værner om halvøens særlig kultur- og
naturværdier.
Ved deltagelse i nationalparken ønske vi ikke en specifik markedsføring af Helnæs som turistmål, men
deltager gerne i den generelle udvikling af bæredygtig erhvervsstruktur lokalt såvel som i hele
nationalparken.
Det er vores erfaring at besøgende i sommerhuse, på campingplads, friluftsgård og højskole i nogen grad
har motiveret den besøgende til at bosætte sig på Helnæs. Derfor ønsker vi disse servicefunktioner støttet
specifikt med henblik på bosættelse i den for tiden ledige boligmasse til gavn for lokalsamfundet.
Helnæs er i de senere år blevet opsøgt af kunstnere, der har bosat sig bla. pga. stedets herlighedsværdier.
Den tendens bør fremmes ved støtte af stedets kultur generelt og specifikt ved støtte til formidling af
kulturelle produkter og arrangementer, som udgår fra Helnæs.
Det er en kendsgerning, at et flertal af helnæsboerne ikke ønsker deltagelse i nationalparken. Dette bør
naturligvis respekteres.
Når jeg alligevel anbefaler en deltagelse i nationalparken skyldes det:
At deltagelse i nationalparkens delprojekter bygger på absolut frivillighed, hvilket betyder, at fx ingen
landmand på Helnæs får lagt trampestier på sin ejendom, mod sin vilje, ligesom vi bør have fuld tillid til, at
Helnæs ikke af nationalparkens formidlere udsættes for øget markedsføring mod beboernes ønske.
At den foretagne lokale meningsmåling har været utilstedeligt manipulerende på et usagligt grundlag, hvor
nationalparkens præmisser ikke var færdigt oplyst. (Se venligst mine tidligere høringssvar om emnet. )
Min konklusion er således at Helnæs bør tilsluttes nationalparken med henblik på at forbedre kvaliteten af
den turisme, som vi allerede har og som uagtet vil stige i fremtiden, ligesom vi bør tilsluttes med henblik på
støtte til bæredygtig naturbrug, erhverv og kultur, som allerede eksisterer på halvøen.
Ib Ivar Dahl
Helnæs og Nationalparken (3)
Brev til
Jens Zimmer, Helnæs
Advokat, John Koppel, Assens.
Byrådsmedlem, Ole Møller, Hårby
Borgmester, Finn Brunse, Tommerup
I dag, den 15. marts 2011 har jeg modtaget et brev med overskriften:
Afstemning om Nationalpark.
Skal Helnæs med i Nationalpark Det sydfynske Øhav.
Brevets indhold er en kraftig opfordring til at stemme nej til, at Helnæs bliver en del af Nationalparken.
Det oplyses i brevet, at et vedlagt ark i lukket kuvert vil blive indsamlet af medlemmer af den lokale
arbejdsgruppe i perioden 22 til 24 marts.
Brevet er underskrevet af Jens Zimmer Helnæs, fmd. Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs.
Vedlagt ovenstående brev er et ark med overskriften: Høringssvar om deltagelse af Helnæs i Nationalpark
Det Sydfynske Øhav.
Understående er oplysningen. Flere myndige voksne i husstanden kan skrive på samme ark.
Resten af arket rummer plads til afkrydsning ved ja nej ved ikke
Derefter linjer med plads til dato, underskrift, navn (med blokbogstaver) og adresse på Helnæs.
Hele brevet med vedlagt ark signalerer tvetydigt, om man deltager i en underskriftsindsamling mod
nationalparken, en folkeafstemning, eller et høringssvar.
Det er en grundfæstet regel i dansk demokrati, at afstemninger afgives på stemmeseddel ved hemmelig
afstemning, såfremt blot en af de stemmeberettigede anmoder om det.
Såfremt det skønnes formålstjenligt, at beboerne på Helnæs høres ved afstemning vedrørende deltagelse i
Nationalpark det Sydfynske Øhav Anmoder jeg hermed om en hemmelig afstemning på anonym
stemmeseddel til afkrydsning.
Da der allerede en gang i 2010 før høringsfasen er blevet afholdt en ganske ens hybrid
underskriftsindsamling/afstemning her på næsset, og da resultatet er blevet brugt som argumentation i
offentlig debat, må jeg såfremt den forestående gennemføres, desuden opfordre til og anmode om at
denne kendes ugyldig og at denne form for meningstilkendegivelse siddes overhørig af
beslutningstagerne.
Det bør her oplyses, at brevets underskriver, Jens Zimmer, formand for Den lokale arbejdsgruppe på
Helnæs, desuden er:
formand for Beboerforeningen på Helnæs.
Og står som: ordfører for Foreningen af Nationalparkskeptikere, Sydfyn under det kommende møde om
Nationalparken i Jordløse den 21. marts då.
Jeg må således fremkomme med den personlige mening, at jeg finder det ovenfor beskrevne forløb
manipulerende og anstødeligt i forhold til dansk sædvane om demokratisk debat og beslutningstagen.
En sådan hybrid af manipulation og foregivet demokratisk proces kan jeg naturligvis ikke deltage i.
Dette brev lægges ind på Nationalpark det Syndfynske Øhavs digitale høringsforum.
Ib Ivar Dahll
Strandbakken 45, Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.6
Jeg er imod, at man laver en naturpark, der berører min ejendom i Jordløse
bakker matr. 5t jordløse.
I forvejen er der offentlig trafik nok i mit skovareal uden tilladelse, så lad
det være med det.
Ligesom alt andet der tages for givet ved vores arealer, som vi betaler
jordskatter af.
Jørgen Holmegaard
Strandgade78
5683
Retur til top
1.7
Min mand og jeg mener, at tanken om en Nationalpark på Sydfyn kan være en god idé, men at Styregruppen har taget
munden for fuld. Hvis man vil have en velfungerende Nationalpark, skal den være i et begrænset område, hvor de
penge man kan få i tilskud fra EU og de slunkne danske kasser kan række. Det er jo ikke blot et spørgsmål om, at få
parken op at stå, den skal jo også vedligeholdes i årtier fremover, ellers bliver det blot endnu værre end det er.
Derudover er der en del groteske forslag i billedet, bl. a. at der skal være toilet og reservation ved de enkelte
shelters!! Vi er af den holdning, at naturen generelt ikke kan tage det store tryk, der muligvis kan komme. Og at
antallet af gårdbutikker skulle stige markant er absolut ikke troværdigt. Sydfyn har allerede mange turister, og det antal
gårdbutikker, der ligger på min vej er kun svundet i de år, hvor antallet af turister er steget. Vi har inden for det sidste
år været i to nationalparker i det sydlige Europa, og det har absolut ikke været et ønskværdigt senarie, men slidtage,
misligholdelse og ganske forfærdelige turistkiosker i den smukke natur.
Niels og Inge Johanne Ellebæk
Bøgeskovsvej 14
5631 Ebberup
Retur til top
1.8
Bønder eller turister
Der er noget Don Quixote-agtigt over Jens Simmer og hans lidelsesfæller i Arbejdsgruppen på Helnæs.
Med megen energi bekæmper de imaginære horder af turister, som formodes at oversvømme Helnæs’
ensformige monokulturer; hvor Haren er et særsyn; hvor insektædende fugle er døde af sult fremkaldt af
ulovligt importerede sprøjtemidler; hvor fisk flyder døde rundt i Chatonella-suppe fremkaldt af ulovligt
importerede kvælstofforbindelser; hvor snæversyn og ressentiment er fremherskende følelser blandt de
indfødtes flertal. Et skilt ”Vi har nok i os selv”, burde advare sagesløse gæster ved dæmningens
begyndelse.
Vor lokale substitut for ”Ridderen af den bedrøvelige skikkelse” kom for skade at udtale den herostratisk
berømte sætning: ”Flere naturområder og ynglesteder er under pres”- af turisterne forstås. Danmarks
Miljøundersøgelser har i en rapport afsløret, at landet har mistet mellem 2 og 5,5 procent af de såkaldte
paragraf 3-områder siden 1995. Det er naturtyper som moser, heder, enge og søer, der er beskyttet af
naturbeskyttelsesloven, uanset om de er registreret eller ej. Nu viser det sig, at der er en samlet afvigelse på
15-21 procent mellem den seneste kortlægning i 1995 og virkeligheden i dag.
Det er evident for alle andre end Jens Simmer og hans arbejdsgruppe, at ovenstående naturforarmelse
skyldtes lokale landmisbrugere og ikke fåtallige turister.
Hvis omsorg for naturen fortsat er drivkraft i gruppens arbejde, må den logisk set tilslutte sig
Støtteforeningen for nationalparken og dens bestræbelser på at inddrage befolkningen i forvaltningen af vor
fælles natur blandt andet ved at støtte nedenstående Forslag:Vi kan ikke forvente at stat, regioner eller
kommuner har resurser til at agere barnepige for landmisbrugerne, derfor må større markveje gøres passable
for lettere trafik, hvorfra befolkningen kan overvåge, at de sidste rester af natur ikke er forsvundet om 15 år.
Dennis Bågøe
Skjoldvænget 52
Assens
Retur til top
1.9
Synes det er en meget dårlig ide, de fleste af disse områder kan befolkningen
færdes frit i, og det antal arbejdspladser man bruger som et af argumenterne,
holder ikke . Det koster mange mill.kr pr arbejdsplads.Jeg er også sikker på, at
inden længe vil der også komme begrænsninger for landbruget, med lavere
beskæftigelse til følge.
Vi har sparetider kommunerne skærer voldsomt ned overalt, og især ældrepleje,
har far på97 år svigermor på93 år. Her er besparelserne nået under det
anstændige, derfor er det dybt uanstændigt at bruge penge på nationalpark. Det
er ligesom at vores borgmestre hellere vil ud og klippe snore over til
luftkasteller, end gå ud og forklare ældre at deres budget skal beskæres for at
give penge til en nationalpark.
Ole Christiansen
Th. Bangsvej 23
5620 Glamsbjerg
Retur til top
1.10
Jeg siger "nej tak" til Nationalpark fordi jeg frygter for at naturen kommer til
at lide under presset. Det er også vanvittig blåøjet at tror at der kommer
flere jobs (bortset fra offentlige ansatte).
F.eks. her på Helnæs mangler vi Fibernet hvilket til tider vanskeliggør
kommunikation. Trafik mangler vi hellere ikke. Nej, det vi mangler er bl.a.
vor brandbil - og det får vi næppe ved at være i Nationalpark?!
Husk nu at DER SKAL VÆRE BRED FOLKELIG OPBAKNING og det er der ikke så lad være
med at blive ved med at trække noget ned over hovedet på befolkning på en meget
udemokratisk vis.
Moira Poulsen
Strandbakken 9, Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.11
Helnæs jagtforening er blevet bedt om at afgive et høringssvar og Helnæs
jagtforening er modstandere af en nationalpark med den begrundelse at øget
naturturisme vil presse vildet yderligere, vi har erfaring fra Bobakkerne på
Helnæs hvor der inden der blev offentlig adgang ofte sås bla. råvildt, harer og
fasaner, hvilket er yderst sjældent nu, samtidig vil øget kano sejlads presse
ænder, blishøns og andre fugle væk fra strandområderne.
Helnæs Jagtforening
Søren Larsen
Bøgeskovvej 11
5631 Ebberup
Retur til top
1.12
Jeg mener Nationalpark Sydfyn er en god ide, mener at Jordløse Bakker og
Jordløse, skal være en del af nationalparken.
Marianne Nielsen
Landevejen 59, Jordløse
5683 Harby
Retur til top
1.13
her en lille anekdote fra det virkelige liv. jeg bor i mit fødehjem på helnæs,
et husmandssted hvor et lille jordtilliggende udgjorde basisindkomsten. fornylig
kørte jeg mod helnæs med mine forældre på 87 år. min far siger "det ville nu
være spændene og godt for helnæs hvis der kom en naturpark hvor man kunne se
vildheste løbe rundt”.
det fik mig til at tænke.
når en mand der har brugt en stor del at sit liv på at arbejde med jorden, kan
se længere end kun sit eget udkomme, så kan jeg også.
bjarne grønbæk
helnæs byvej 17
5631
Retur til top
1.14
Indledning
Den 5. februar 2011 besøgte nationalparkvognen Jordløse.
Af de materialer der blev vist, var et nyt kort over de geografiske områder, der på det tidspunkt blev
foreslået omfattet af nationalpark.
Heraf fremgik det at området op til Jordløse var med i nationalparkforslaget. Dette betyder, at det
skaber mening for Jordløse at forholde sig til forslaget.
Sammenfatning
Det er ikke så nemt at få et forkromet overblik over, hvad vi kan bruge det til. Men af det materiale
der er vist, synes der at være mulighed for at satse mere målrettet mod specifikke udviklingstiltag,
der kan være til gavn for erhverv, beboere, friluftsliv og interesserede, der kommer på besøg. I
pjecer er vist mange eksempler herpå. Derfor er Jordløse og omegns beboerforening positiv over for
nationalparkintentionerne. Vi kan se Jordløse som den vestlige port til Nationalpark Sydfyn og vil
gerne huse portalen hertil ved de nordlige indfaldsveje til byen fra Haarby og fra Nr. Broby.
Argumentation
Det er dette udgangspunk et flertal af bestyrelsen for Jordløse og omegns beboerforening har lagt
vægt på i dette høringssvar. Vi er repræsentanter for et landbysamfund, hvor der gøres rigtig meget
for at skabe nye tiltag, der kan være med til at skabe gode muligheder for beboerne og for de
erhvervsvirksomheder, der er her, og for at tiltrække nye beboere og virksomheder.
Dette gør vi ved at selv tage hånd om skolen, som kommunen nedlagde, hvorefter beboerne stod
sammen om at etablere en friskole, en strategi der også søges fulgt for børnehaven, hvis eller når
dette kommer i sammen situation. De sidste par år har vi arbejdet for at udvikle et område i byen til
samlingssted for folk i alle aldre – en bypark. Dette står nu færdigt takket være rigtig mange aktive
borgere. Byparken ligger midt i byen op ad skole og foldboldbane på kirkens jord og med kirken
mod vest. En ”stigruppe” har beskrevet byen i en folder og vist to vandre ture på 3 og 5 km i
området, som mod øst omfatter de fredede Jordløse bakker, der udgør den mest vestlige del af de
sydfynske alper. Byparken er et godt udgangspunkt for sådanne ture.
Og så ser vi, at landboforeningen Centrovice bakker op, og siger at vi må arbejde for vores natur og
bedre biodiversitet og arbejde for at landbruget kan tilpasse sig fremtiden. Da vor største
landbrugsbedrift i Jordløse er en økologisk griseproducent, mener vi , at byen allerede er slået ind
på denne kurs.
Og beboerforeningen, ja vi vil gerne arbejde for at tiltrække beboere, og noget af det vi har at byde
på er naturen - bakkerne og oplevelsen af at være i en lille men driftig landsby, med mange
aktiviteter. Så vi vil gerne profilere os som en grøn landsby, hvor der er naturoplevelser lige uden
for døren. Og så kan vi jo stille os selv og andre spørgsmål til hvordan vi så kan bruge en mulig
nationalpark?
Vi mener det giver en mulighed for at profilere os placeringsmæssigt. At der er
placeringsmuligheder for borgere og virksomheder, der vil noget positivt med naturen. Det kunne
være produktion af lokale specialfødevarer. Det kunne være at få et overnatningssted etableret (den
gamle forskole), så besøgende kan overnatte. At vi satser mere (endnu mere) på sti udvikling,
vandreture og naturoplevelser.
For en nationalpark er et kvalitetsstempel, som måske kan bruges videre i renoveringen af byen.
Der er jo nogle huse der kunne trænge til et løft - uden at forklejne enkeltpersoner! Og vi kunne få
sat mere fokus på kirke, præstegård, tingsted, de gamle gårde og naturen omkring og gerne på nogle
nye erhvervsmuligheder.
Så lokal udvikling, bedre turisme, forskønnelse, nye aktiviteter kunne være indspark til vores
engagement i Nationalpark.
På vegne af Jordløse og omegns Beboerforeing
Palle Møldrup
Næstformand
Landevejen 6
5683 Haarby
Retur til top
1.15
En nationalpark er en god ide sålænge der ikke presses beslutninger ned over
hovedet på den enkelte lodsejer. Træplantning og træfældning må være den
enkeltes ret, ligesom gravning af sand, sten og grus til eget brug.
Der skal være en god balance mellem at fremme adgang og begrænse adgang til
private jorder.
Kyststrækninger skal holdes åbne, så strandretten bevares ubegrænset. Dette
gælder også de mange øer.
Det skal gøres nemmere at opstille små vindmøller og andre former for
alternative energiløsninger.
Komposttoiletter skal tillades frit i privatboliger og offentlige primitive
institutioner (shelters, klubhuse, strandhytter m.m)
Niels Fløistrup
Søbo Løkker 5, Jordløse
5683 Haarby
Retur til top
1.16
Jeg er interesseret i sammenhængende natur stier og områder i nærheden af mit
bopæl. Jeg mener også at dette kan være et godt udviklings mulighed for vores
landsby.
Leslie Ann Gnaedinger
Søbo Løkker 5
Hårby
Retur til top
1.17
Undertegnede skal hermed erklære deres støtte til gennemførelse af Nationalpark
Sydfyn, og især ønsker vi Helnæs indlemmet. Vi ønsker hermed også at
tilkendegive, at den afstemning, der er gennemført på Helnæs er både
manipulerende og udemokratisk. Vi mener derfor, at afstemningen skal kendes
ugyldig og bør negligeres af beslutningstagerne i denne sag.
m.v.h.
Marianne Therp, Jørgen Therp, Susan Ascot, Rene Ascot, Kirsten Bauer, Solvejg
Refslund, Anders Lyng, Marion Hermansen, Palle Hermansen, Poul Dreisler, Anders
Sørensen, Susanne Sørensen (alle beboere på Helnæs)
Borgergruppe på Helnæs
Susanne Bach Sørensen
Bøgeskovvej 9, Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.18
Jeg sender tre vedhæftede indlæg, som søger at beskrive den rørelse som et
forslag om Nationalparkforslaget kan skabe i et lille samfund som Helnæs. De tre
indlæg er ledere i månedsbladet HelnæsPosten fra jan, febr. og marts måned. I
dette blad (se www.helnaesposten.dk)har desuden været bragt indlæg bl.a
pressemedd. fra Nat.Parken, et længere skeptikerindlæg og en artikel mere
(jan.). Jeg kan iøvrigt henvise til, at der i 2010 blev bragt 12 artikler i et
tema om bugten.
Min personlige holdning er, at Nat.P. nok ikke har den store betydning for
Helnæs, idet Naturstyrelsen har store investeringer og en plan for fremtiden.
Men Helnæs er rundet af Øhavet og er en naturlig del af det og så finder jeg
generelt, at befrugtningen af fællesskabet med ligestillede og andre generelt er
positiv. Helnæs har gennemgået mange ændringsprocesser og der er kommet noget
ordentligt ud af dem alle. Det er konklusionen i min sidste leder og det er det
standpunkt, jeg står på.
Poul Dreisler
Ryet 22
Helnæs
5631 Ebberup
1: LEDER I HELNÆSPOSTEN JANUAR 2011 (www.helnaesposten.dk)
Julefred på Helnæs
Julefred bruges mest om fred og fordragelighed i juletiden, dvs. man lader uenigheder ligge. I forbindelse
med 1. Verdenskrig hentyder julefred til en uofficiel og uerklæret våbenhvile, som opstod spontant i et
stykke af ingenmandsland mellem skyttegravene julenat 1914. Der er i mange andre henseender, historiske
og religiøse, tæt sammenhæng mellem juletiden og begrebet fred. Blot ikke på Helnæs. Her udbrød der
kort før jul en skiltekrig. En mærkelig krig, idet ingen af de krigsførende har bekendt, hvem de er. Krigen
angår ’Kampen om Nationalparken’. Studerer man skiltene nærmere ses det, at et stort skilt, skruet fast på
Skov- og Naturstyrelsens pæl fortæller, at ’86 % siger nej til Nationalpark på Helnæs. Hvad siger byrådet?’
Bag ved er et mindre skilt – næsten begravet i snemasserne – der siger, ’14 % er for åbent samfund’. I
området står to kommunalt opsatte skilte, som er placeret ved indkørslen til Helnæs Byvej for at markere,
at man nu kører ind i ’Årets landsby i Assens Kommune’.
Ca. samtidig med at skiltene blev sat op i marken, blev disse to skilte dækket at pæne grå poser, så vore
gæster ikke længere kan se, de besøger Årets landsby. Nogle mener, at sækkene er sat over, fordi skiltene
ikke kan tåle frost og sne, andre, at de er en del af protesten mod byrådets flertal, der den 22. december
besluttede at sende ’Forslag til Nationalpark Det sydfynske Øhav’ i offentlig høring i månederne februar og
marts.
Skiltekrigen er den første dialog, der har været om denne sag. De står derude i kulden – skiltene – og råber
tavst til hinanden. Der er dog andre, der har givet dialogen om Nationalparken indhold og det er jo
meningen med en høring, at nogle skal mene noget om det, der er lagt frem. Her er det som nævnt ’Forslag
til Nationalpark Det sydfynske Øhav’.
Vi kan ikke finde Helnæs nævnt mere end én gang i forslaget (om vådområder bl.a). Vi må derfor bruge
høringsperioden til at få svar på de bekymringer, der er udtrykt offentligt om Helnæs i TV2Fyn og i F.St. Der
er blevet udtrykt ængstelse for om Nationalparken kan være her, når vi også skal have plads til Maden. En
anden mener, at Nationalparken vil betyde, at der vil blive anlagt flere stier og bygget flere shelters og at
den vil skabe en uvelkommen konkurrence til campingpladsen, eller at kommunen skulle presse på for at vi
skal avle Helnæs-kartofler for at skabe flere arbejdspladser.
Der er mange sådanne spørgsmål, der trænger sig på og hvis det også frygtes, at vi mister både vores
indflydelse og vores natur til Nationalparken, så er der da noget at diskutere. Det giver da anledning til
eftertanke, når 86 % har sagt nej til sådanne anslag mod vores frihed, som vi kan læse på skiltet. Men hvad
mener så de, der har sat det andet skilt op, når de skriver at de øvrige 14 % går ind for et ’åbent samfund’.
Og er poserne sat over skiltene fordi nogle kunne mene, at det er flovt at prale med at være årets landsby i
Assens Kommune? Jo, der er meget at tale om i februar og marts.
pd
2: LEDER HELNÆSPOSTEN FEBRUAR 2011 (WWW.HELNAESPOSTEN.DK)
Om farlige og ufarlige trolde.
I sidste nummer af HelnæsPosten nævntes vigtigheden af, at tænke over de mange spørgsmål, som Nationalparkhøringen giver anledning til. Parken anses som en trussel for de, der udtaler sig. Næsten som i Grimms folkeeventyr
tolkes parken som en trold, der kommer og spiser os eller gør noget ved naturen, som vi ikke kan værge os imod.
Når der bruges vendinger som, ’at den ikke kan være her’, må den opfattes som noget fysisk, der lægges ned over
Helnæs og os arme mennesker som, hvis den kommer, vil gøre det ene og det andet, som vi ikke bryder os om.
Stående overfor sådanne forestillinger, kan et strejftog over de seneste 50 år, fortælle os, hvad Helnæs har måttet
gå igennem og dog overlevet.
I midten af 60´erne opslugtes den mere end 100 år gamle sognekommune af den nye Assens Kommune.
Selvbestemmelsen var væk. Nogle år senere blev halvøen også indlemmet i EF sammen med det øvrige Danmark.
I god forståelse med, at det ville være godt for landbruget. En god forretning, har det nok også været, at det, der
senere blev det multinationale mejeriselskab ARLA, ca. samtidig kom og lukkede mejeriet med andelshavernes
accept. I 90’erne havde folketing og regering i mange år beskæftiget sig med natur- og miljøspørgsmål, og nu skulle
det udmøntes i noget bevaringsværdigt, i øvrigt sammen med EF, der nu var blevet til EU. Staten købte jord hist
og pist, til markedspris, og pludselig var der samlet så meget, at man kunne bytte sig til bl.a. halvdelen af Maden,
der blev gjort til rekreativt ’nationalt naturområde’ (nationalpark) til glæde for fællesskabets ydere og nydere.
Før og efter 00´erne kom de store svineproducenter og landbrugskonsortier, med behov for gyllespredningsarealer,
over Langøre og købte op eller overtog, hvad ikke kunne stå på egne lokale fødder. I 2006 blev Helnæs endnu en
gang en del af en endnu større kommune, da Assens blev til storkommune med 42.000 indbyggere. Nu blev vi til
næsten ingenting i os selv. Bare små 200 sjæle ud af 42.000. Under fem promille eller ½ % var der nu ude på det
yderste næs. Så slog ’folkeviljen’ til igen, da staten købte vort største landbrug, til markedspris, for, atter sammen
med EU, at kunne give mere plads til naturen på Maden til fordel for endnu flere af fællesskabets ydere og nydere.
Mere kunne nævnes, som påvirker vores hverdag, uden vi tænker så meget over det. Hvad kan der f.eks. ikke
komme ud af, at Helnæs, i sin helhed i 2008, blev udtaget som ’interessant’ i Assens Kommunes Kulturmiljøplan.
Nu har de valgte repræsentanter for de 42.000 beboere i Assens Kommune bedt om, at vi læser og drøfter planen,
som skulle give mere beskæftigelse, bosætning, skatteprovenu o.m.a., der kan hæve den økonomiske og kulturelle
standard til fællesskabets bedste.
Ved nærmere studier virker trolden nu ganske ufarlig, idet den blot kommer med en ramme for muligheder,
som den enkelte borger kan gribe og udnytte - eller lade være, og i så fald sker der slet ikke noget.
pd
3: LEDER I HELNÆSPOSTEN MARTS 2011 (WWW.HELNAESPOSTEN.DK)
Hvorfor endnu en afstemning vedrørende Nationalparken?
Der er endnu knapt en måned i høringsperioden og det er vigtigt at ytre sig. Der er formodentlig ingen, der
magter at gå ind i diskussioner om, hvem der har ret eller uret i beregninger, analyser eller processer. Det
kunne i stedet for være interessant, at sætte spørgsmålet ind i en lidt anden ramme.
HelnæsPosten har i de seneste numre været budbringer for mange aktiviteter med udspring i Højskolen på
Helnæs. Det holder vi meget af. Det er et privilegium at have denne institution i vort lille samfund. Mange
tænker sådan og med det store udbud af muligheder for at høre foredrag, og selv bidrage i debatten, er der
skabt et mødested af stor betydning for mange, ikke alene de, der bor her, men mange udefra, som søger
til. Eleverne kommer henover året, på såvel lange som korte kurser. Besøgende, undervisere og
foredragsholdere får et indblik i fænomenet, at drive højskole på dette næs, langt fra alfarvej. Dette
nummer af HP rummer også beretninger om højskolelærere, der drager ud i verden og medvirker til, at den
danske friskoletradition omplantes til så fremmedartede kulturer som Etiopien, Bangladesh. Steder som
ikke kender til den materielle og åndelige frigørelse, der er grundlaget for at skabe et liv for sig selv og for
fællesskabet. Højskolen på Helnæs kalder sig en historisk-poetisk højskole. Det betyder, at man bygger sit
liv og sin gerning på det, man har fælles med andre, det historiske grundlag, vi har fået fortalt gennem
generationer. Det poetiske, handler om skabelse, dette at skabe noget, dette at finde ind til det, der er ens
drømme og forhåbninger til fremtiden og til livet og handle ud fra det. Læs om det, som er højskolens
basisfilosofi i Christian Falks artikel i februarnummeret, som også gav en forklaring på, hvordan man
praktiserer undervisning på højskolen, der, som han siger ’i vid udstrækning bygger på dialog, samtaler og
drøftelser’. ’Derved’, siger han, ’får man facetter, nuancer og dybder frem, som ikke kommer frem i den
almindelige snak mellem mennesker, hvor det ofte er ’venner’ mod ’fjender’’.
Det historiske udgangspunkt for Helnæs i forhold til Nationalparken er netop Øhavet. ’Det er af strand- og
øboerne man skal lære sit lands historie at kende’ siges det. Der er vel ingen, der har læst bogen ’Øhavs
fortælling’, skrevet af en Helnæs-forfatter, der ikke har fået en klar fornemmelse af, at øhavet har været
grundlaget for det Helnæs, vi kender i dag.
Derfor må vi spørge: Hvorfor kan vi ikke forvente, at få noget positivt ud af at mødes med andre? Hvorfor
kan vi ikke sammen forsøge at skabe noget? Er en sådan fornyet afstemning virkelig måden at animere til at
tænke sig nye tanker og forhåbninger til livet? Hvorfor dog ikke give det en chance? Hvorfor ikke lade
strand- og øboerne fortsætte med at skabe den historie, vi har kendt så længe, og som vore efterkommere
vil holde meget af at høre. Lad os sige ja til et historisk-poetisk Helnæs.
Retur til top
1.19
Nationalpark Sydfynprojektet er efter min mening, rigtig godt og overordnet vil
jeg tilslutte mig projektets indhold, både samlet og i de fleste fragmenter. Om
enkeltområder siger fra, mener jeg ikke skal have lov til at stoppe os i at nå
det overordnede mål, som er at få en "Nationalpark Sydfyn"
Den eneste indvending jeg kan have, er at grænsen til nationalparken går syd om
Jordløse. Det er min holdning at hele Jordløse og omegn skal indlemmes i
nationalparkprojektet, fordi nationalparken, efter min mening kan give et godt
løft til vores område, både i forhold til erhverv, kultur og fritid.
Frygten for restriktioner, på grund af nationalparken, kan jeg ikke dele med
skeptikerne. Vi har i Danmark i mange år kæmpet for beskæftigelse, valutabalance
og højere levestandard, ved at fremme industrialiseringen i en sådan grad, at
det er gået voldsomt ud over vores natur og miljø. Så der er nødt til at komme
restriktioner, med- eller uden nationalpark og de er nødt til at gælde for hele
Danmark.
Vi bør leve ud fra at vi ikke har arvet Jorden efter vores forældre, men at vi
derimod har lånt Jorden af vores børn.
Bent Nielsen
Landevejen 59, Jordløse
5683 Haarby
Retur til top
1.20
Vi stemmer ikke for en national park på sydfyn. Alene ordet nationalpark giver
en fornemmelse af noget forkert.
Udviklingen i området skal ikke styres af andre en lokale folk.
Vi er bange for, som jagtlejere af skovene ved Holstenhuus, at blive underlagt
krav der gør vi ikke ønsker at være der mere.
Det er nemmere at leje jagten et sted hvor det ikke er sådan en park.
Alleskovens Jagtkonsortie
Simon Schmidt
Højeløkkevej 18
5690 Tommerup
Retur til top
1.21
Sydfyn er et område med en del turister. De kommer angiveligt for at se den
unikke natur, de fine små byer og købstaderne og vores smukke kirker. Derfor vil
det være en fordel at vælge at få nationalpark her på stedet. Den vil være med
til at sætte fokus på de førnævnte ting og dermed tiltrække arbejdspladser. En
anden fordel er, at en nationalpark kunne være et garantistempel, så standarden
ikke bliver lavere - og der politisk sættes penge af til at bevare området.
Med hensyn til modstandernes skepsis overfor en nationalpark - så peger alt hen
imod en fremtid, som gør vores hverdag mere "grøn". Uanset om vi får en
nationalpark eller ej, så vil vi alle være nødt til også at følge den udvikling.
Og når nu nationalparker opstår andre steder i landet, er der vel heller ingen
grund til at Fyn ikke også skulle markere sig.
Rikke Gotfredsen
Landevejen 24, Jordløse
5683 Haarby
Retur til top
1.22
Som storforbruger af natur synes jeg det er en rigtig god ide med Sydfynsk
Nationalpark!
Jeg er opvokset i Assens, og bebor nu en stor del året mit sommerhus i
Brunshuse.
Jeg mener det vil være til stor gavn for området med nationalparken.
Torben Hvass
Skærendsvej 13
5683 Hårby
Retur til top
1.23
Som storforbruger af natur synes jeg det er en rigtig god ide med Sydfynsk
Nationalpark!
Jeg er opvokset i Assens, og bebor nu en stor del året mit sommerhus i
Brunshuse.
Jeg mener det vil være til stor gavn for området med nationalparken.
Karen S.Hvass
Skærendsvej 13
5683 Hårby
Retur til top
1.24
Stemmer for nationalpark
Alex Juul Rasmussen
Kildensmindevej 6
5610 Assens
Retur til top
1.25
Efter at have læst den faglige rapport om kystfugle, meldte jeg mig med stor
optimisme som deltager i arbejdsgrupperne natur, friluftsliv og erhverv. Jeg
mente dengang,som nu, at man ikke fik tilstrækkelig viden om
nationalparkprojektet,hvis man kun deltog i én gruppe.
Min optimisme var begrundet i det sidste afsnit af kystfuglerapporten, som
omhandler,de truede ynglefugle og argumenterer for mere beskyttelse.
Ved det første møde i naturgruppen blev der med henvisning til rapporten
foreslået en gruppe for fugle, men da jeg var den eneste ud af 80 der meldte sig
blev gruppen udvidet til også at omfatte padder og havpattedyr . Så blev vi da
to!
Men med denne udvidelse af emner , og det kæmpe område måtte vi erkende at
opgaven var for stor for os ,så kystfuglene , deres overlevelse og beskyttelse
,har slet ikke været behandlet i arbejdsgrupperne.
Når jeg så i den plan der nu er i høring læser at ud af 20 mill.kr. årligt er
der kun afsat 100 tusinde kr. (dvs 0,5 % ) til fuglelivet , og det især til
registrering, så er min optimisme vendt til direkte modstand. Ifølge samme plan
skal det vente 3 år før det undersøges om fuglene stadig findes , og kan tåle
presset fra den øgede aktivitet.
Et flertal i styregruppen incl. Ornitologisk forening og
Naturfredningsforeningen har med planen først og fremmest tilgodeset
menneskelige aktiviteter og turisterhvervets økonomi
I friluftsgruppens rapport lykkedes det kun at få generelle udtalelser med om
at alt selvfølgelig skal være bæredygtigt , men intet om hvordan.
I erhvervs gruppen talte vi meget om forlængelse af turistsæsonen , men der kom
ingen realistiske forslag. I den fremlagte plan findes der heller ikke
realistiske anvisninger, så langt de fleste af eventuelle nye arbejdspladser vil
være sæsonarbejde og lave lønninger.
Efter deltagelse i over 20 møder og efter at have læst Plan for Nationalpark Det
Sydfynske Øhav ,må jeg desværre nu erklære mig som modstander.
Skulle man
ønske at etablere en nationalpark, kan jeg tilslutte mig Øboernes
mindretalsudtalelse til den fremlagte plan . I så fald ville der kunne blive
penge og kræfter nok til at bevare kystfuglene
.
Vedhæftet styregruppens to medlemmers mindretalsudtalelse, da N.P. planen blev
sendt til høring.
Jørgen Falk Jørgensen
Helnæs Byvej 11
5631 Ebberup
Retur til top
1.26
Jeg mener, at det er helt nødvendigt og klogt, at vi gør alt hvad vi kan, for at
beskytte den natur, vi har tilbage. Jo flere mennesker der bliver interesserede
og kommer ud i naturen, jo bedre mulighed er der for, at vi vil beskytte den.
Det bliver mere og mere vigtigt for befolkningen, at der er mulighed for
rekreation i naturen. Naturen har brug for beskyttelse, for at flest mulige
arter kan overleve. Derfor mener jeg, at der skal laves en nationalpark på
Sydfyn.
Jens Peter Madsen
Kirkebakken 6
5631 Ebberup
Retur til top
1.27
jeg kan ikke finde nogle initativer i oplægget, der sandsynliggør, at de ikke
kan tages med den ekstisteremde lovgivning. Imodsat falder det enuværdig procses
man er igang med. De 1200 arbejdspladser stygruppen vil fremskaffe ,hvordan
???når 1 arbejdsplads koster 1,5-2mill.kr.og budgettet er på 20 mill. kr. årligt
minus honnerar til styregruppen.Jeg går udfra at de naturvejledere der skal
ansættes ikke kommer op i nærheden af de 1200.Hvrdan skal de så tilvejebringes?
hvorfor foreslår man så stort et område , når 1/6 af arealet er mindre
intersandt?(zone2 )
Vagn Esben Nielsen
Håstrupvej 35
5683 Hårby
Retur til top
1.28
Jeg støtter en nationalpark på Sydfyn og tror på at det er godt for udviklingen
og at det kan trække flere tilflytter til.
Jeg er selv tilflytter og ved at naturen er noget af det der trækker når man
flytter fra de store byer.
Jeg håber også at almindelige mennesker kan få mere adgang til den smukke natur.
For mit vedkommende især fra hesteryg. Vi ryttere er ofte nødsaget til at ride
meget langs vejene, hvilket gør at vi ikke ser så meget af den smukke natur og
samtidig kan der opstå farlige situationer.
Joan Hünkemeier
Blangstrupvej 7
5610 Assens
Retur til top
1.29
Som bosiddende ved Helnæsbugten (på Fynssiden) er det ikke svært at se de
naturmæssige værdier på stedet og mulighederne for store oplevelser. Jeg kan
naturligvis godt have forståelse for landmænd, fiskere og jægeres bekymringer
for eventuelle restriktioner. For landmændenes del er jeg dog ret sikker på, at
indgreb i forhold til miljø mv. ikke vil være afhængig af om området
Nationalpark eller ej - de er allerede nu pålagt mange regler og begrænsninger.
For alle vi andre fritídsbrugere af området ser jeg kun fordele. Fokus og penge
rettes mod området - vi får mulighed for indflydelse via bestyrelse, høringer
mv., og det turisterhverv, som er en vigtig del af erhvervslivet her får mere at
byde på. Der er hele vejen tale om frivillighed og en oplagt mulighed for hele
det Sydfynske område til forsat udvikling. Jeg ser Natiolanpark Sydfyn som en
mulighed - ikke en trussel.
Ole Grønbæk
Brydegaardsvej 20
5683 Haarby
Retur til top
1.30
Retur til top
1.31
Danmarks Naturfredningsforening, Assens Afdeling vil med denne skrivelse gerne støtte tanken
om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. (NDSØ)
Planen omfatter kun en lille del af Assens Kommune, men ikke desto mindre alligevel en
væsentlig del. Helnæs og Jordløse Bakker er to naturperler i planen, som vi tror vil nyde gavn
af planen.
NDSØ omfatter i Wilhjelmudvalgets En rig natur i et rigt samfund kun selve øhavet, men det
giver bedre mening at medtage de bakkede landskaber nord for øhavet, idet man med god
grund kan betragte øhavet som et delvis oversvømmet morænelandskab, og øerne derfor er
de højeste bakketoppe og randmoræner. I den nordlige del af planområdet kan man se
landskabet i sin fulde udfoldelse med bakker, dale og vandløb. Dette synspunkt giver god
mulighed for at forstå og opleve landskabets og øhavets dannelse efter sidste istid. Selve
planområdet er unikt i det samlede danske landskab og bør derfor bevares, beskyttes og
udvikles til gavn for både borgere, ejendomsbesiddere og turister.
Skal det lykkes at bevare og udvikle naturen i planområdet, er det i visse tilfælde nødvendigt
at beskytte naturen mod for mange besøg af interesserede mennesker, i andre tilfælde går
opgaven ud på at få flere mennesker ud i naturen, og ikke mindst det sidste er vigtigt for at
bevare og helst fremme forståelsen for naturen.
Vi mener, NDSØ er et væsentligt led i denne opgave. Der er naturområder, som skal forbedres
i Assens Kommune f.eks. Haarby å, som bør genslynges, gerne med en natursti langs åen, og
Helnæs området kræver forsat opmærksomhed, da det er udpeget som Natura 2000 område.
Samtidig er det vigtigt, at skabe gode forhold for de mennesker/turister, som gerne vil besøge
naturen og færdes i den, og her giver planen gode muligheder for en samlet indsats og
forhåbentlig også midler til denne opgave.
Hele området bør udvikles, både landskabsmæssigt og erhvervsmæssigt. Der er områder, hvor
bakker skal ryddes og friholdes for bevoksning, så de oprindelige landskabsformer træder
tydeligere frem, i Assens Kommune f. eks. Jordløse Bakker, men man bør også tænke på en
udvikling af landbruget fra et masseproducerende til et kvalitetsproducerende landbrug. Der
må være mulighed for at koble nationalparktanken sammen med et landbrug, som producerer
kvalitetsprodukter, hvor man som forbruger kan følge produktet ”fra jord til bord”, så man
derved ”brander” områdets produkter som rene, sunde, fremstillet af planter og dyr, som er
forureningsfri, fri for sprøjtegifte, og i et landskab, hvor man med sikkerhed kan drikke vandet
direkte fra vandhanen. Det sammenholdt med de mange andre muligheder i området burde
give en enestående mulighed for at skabe en nationalpark, hvor både mennesker, dyr og
planter lever i samklang med en ren natur, og hvor beboere og turister kan opleve et område,
hvor det er rart og godt at være, hvor alle levende væsner trives, og hvor man lever med
naturen og ikke imod den.
DN Assens Afdeling kan derfor anbefale, at man går videre med planerne og ser frem til det
forøgede engagement i naturens bevarelse og pleje hos beboerne i området, som en
realisering af planerne vil medføre. Skal det lykkes at beholde det danske landskab og den
danske natur, må alle kræfter hjælpe til, og vi tror, at nationalparktanken giver en god
baggrund for denne opgave.
På Danmarks Naturfredningsforening Assens Afdelings vegne.
Johannes Jacobsen
Formand
Møllevænget 2
5492 Vissenbjerg
Retur til top
1.32
Jeg deler IKKE opfattelsen af, at en sydfynsk nationalpark vil komme til at
presse naturen, hvis det gennemføres på en kontrolleret måde.
Nærmest tvært imod forventer jeg, at en afledt effekt af en nationalpark kunne
fremme vores naturforståelse og lære os at bevæge os ansvarsfuldt i denne.
Jeg er klart FOR en nationalpark på sydfyn.
Flemming Mortensen
Stævnevej 11
5631 Ebberup
Retur til top
1.33
Arbejdet med at etablere en nationalpark er et stort arbejde.
Med den viden, jeg har om nationalparker, ser jeg kun positive tiltag. Derfor
blev jeg også glad, da jeg fra mit udkantsområde så, at området omkring Jordløse
Bakker og også min ejendom kunne komme med i Nationalparken. Jeg undrede mig dog
over, at selve Jordløse ikke var inden for den røde streg. Jeg tror en
nationalpark vil styrke vor unikke natur i det sydfynske og kunne sætte spor
mange steder. Vi har en rig natur og en stor kulturarv her, som det er vigtig at
sikre for vore efterkommere. Ved at gøre Sydfyn med omliggende øer til
nationalpark vil vi kunne markedsføre os som et unikt område, hvilket - efter
hvad jeg har læst og hørt om andre områder i Europa- gøre det til et sted, hvor
man gerne vil hen.
Jordløse vil med den beliggenhed som grænsen til nationalparken være en stor
drøm for landsbyen og dens aktive indbyggere og kunne sætte endnu flere skibe i
søen. Lad grænsen gå nord for Jordløse.
Per Frank
Møllergyden 7, Jordløse
5683 Haarby
Retur til top
1.34
Jeg syntes at ideen med Nationalpark Sydfyn er god. Rent lokalt syntes jeg at
grænsen til området skulle gå ved bygrænsen i det nordvestlige hjørne af
Jordløse, således at hele byen kommer med ind under området. På den måde vil den
flotte fredede præstegård (med det nye flotte stråtag, samt kirken med sin
karakteristiske beliggenhed komme med i Nationalparken. Det kunne måske samtidig
være med til at give byen yderligere et løft. Noget den lokale beboerforening
har arbejdet en del med. Der findes i Jordløse-området også en stor bedrift med
økologiske frilandsgrise, det er da et kæmpe skridt i den rigtige retning. Jeg
mener også at området omkring Helnæsbugten er vigtig at få med ind under
Nationalparken, da området udover den utrolig flotte natur også er rammen for
store ærkæologiske fund.
En samlet markedsføring og indsats for hele det flotte sydfynske område er alle
tiders ide.
Einar Green Pedersen
Strandbyvej 75
5683 Haarby
Retur til top
1.35
Jer er for en nationalparksydfyn.
Lotte Egebak
Stævnevej 11
5631 Ebberup
Retur til top
1.36
Jeg var undervejs i processen noget i tvivl om en Nationalpark er en god idé.
Mødet i Jordløse løste dette problem.
Her måtte jeg konstatere følgende:
Fra politisk side var der et totalt ukendskab til facetterne, til gengæld var
der en ubændig trang til tilskudsjageri.
Nationalpark Sydfyn havde kun turisme og oplevelsesindustrien for øje
(naturbenyttelse fremfor naturbeskyttelse).
Specifikt for Helnæs har vejnettet svært nok ved at bære det nuværende
trafikpres.
Der er en væsentlig risiko for at skade de kvaliteter i området, som er basis
for overhovedet at overveje en Nationalpark.
Min indstilling er derfor klar - nej tak til Nationalpark.
Erik Poulsen
Strandbakken 9, Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.37
1.38
Selvfølgelig skal vi have en nationalpark, jeg foreslår at den udvides med Jordløse sogn, så de frede
og meget smukke og dyrerige Jordløse Bakker kommer til at indgå som en naturlig helhed i det
skønne landskab som nationalparken råder over.
Lennart Dahlqvist
Søbo Løkker 24
5683 Haarby
Retur til top
1.39
jeg siger nej til nationalpark hvor Helnæs er med. I 1996 lavede Fyns Amt en
tælling af biler til Helnæs fyr.der var på et døgn i juli måned over 500
biler.Der er flerer nu . Med de flerer der vil komme med en nationalpark er det
jo alt for mangesom vil komme, det er ikke nøvendigt at markedfører det. De
sidste ca.300 m. før fyret er privatvej vejen er smal,skal være 4 alen. Markerne
omkring er fredet. Nogle busser kan ikke kører der nu.
Jørgen Storm
Lindhovedvej 20
5631 Ebberup
Retur til top
1.40
Forundret?? Jeg synes det er en dårlig idé at gennemtrumfe et sådant projekt,
når modstanden blandt mange lodsejere er SÅ stor!!
Morten Larsen
Dybvadsgyden 4
5610 Assens
Retur til top
1.41
I nationalparkloven henvises der til lokal opbakning for at kunne fortsætte
processen henimod en nationalpark.
Den lokale opbakning er ikke tilstede.
Proces bør derfor stoppe nu. Alt andet er en demokratisk kortslutning.
mikael grønlykke
Hegningen 15
5631 Ebberup
Retur til top
1.42
Større område af Assens komune skal tages med så det også kommer til at
indbefatte :Snave Dam ,Sarup Sø , Søbjerg ,Voldtofte Made ,Haarby
Holme,Bodebjerg og Søbo Sø.
Det ville være
gennem kreperelig ikke at komme med i dette fine prosjekt ,så man må håbe at
politikerne i Assens Komune vil vågne op af deres tornerosesøvn--------.
Børge Nielsen
Kragemosevej 17
Strærup Mark
5683 Haarby
Retur til top
1.43
Med placering i "Udkantsdanmark" mener jeg, det er arrogant at takke nej til det
tilbud der er i Nationalparken om tilførsel af penge og aktivetet til vort
område...
Med en samlet markedsføring af området som Nationalpark vil vi være meget mere
synlige, og stå meget stærkere som turist-attraktion. Det er nødvendigt, ellers
kører turisterne bare tværs over Fyn. I Nationalparken vil det være logisk og
lettere at lave tilbud om forskellige ture, temaer eller tilbud om uge-rejser,
hvor det bliver muligt at opleve natur, kultur eller hvad man nu kunne finde på,
på tværs af komunegrænserne. De grænser er i dag en stor hindring for et samlet
markedsføring af Sydfyn.
Kirsten K. Rasmussen
Strandbyvej 71
5683 Hårby
Retur til top
1.44
Nationalparken er et forkert projekt. Den lokale modstand er stor, og det er
ikke den vej fremtiden for området ligger.
Jeppe Grønlykke
Alléen 5
5683 Haarby
Retur til top
1.45
Retur til top
1.46
Da jeg første gang hørte begrebet "Nationalpark" sat i forbindelse med Det
Sydfynske Øhav, mente jeg - "Det lød da interessant". Da jeg hørte at Sydfyn
evt. skulle indlemmes i nationalparken, blev jeg skeptisk. Jeg mener ganske
enkelt ikke der er "substans" nok i det anførte område, til at blive kaldt
Nationalpark. Med "substans" mener jeg områder og lokaliteter, som har naturlig
samhørighed med øhavet, og samtidig stor offentlig interesse. Derfor, brug
pengene målrettet på de unikke steder (Svanninge Bakker, Helnæs Made m.v.) og
arbejd evt. videre med Nationalparken i det reelle øhav, såfremt
lokalbefolkningen ønsker det.
Leif Skovgaard Knudsen
Håstrupvej 9
Jordløse
5683 Hårby
Retur til top
1.47
Helnæs Mølle er positivt indstillet over for nationalpark planen.
Nationalparkens overordnede visioner, der handler om at styrke natur- og kulturarv og skabe sammenhæng mellem
natur, kultur og erhverv, og planens målsætninger om at styrke såvel friluftslivet som helhed og friluftsliv, kultur og
naturformidlingen, er meget visionære. De falder godt i tråd med både de visioner Helnæs Mølle har, og de er også i
fin forlængelse af det formidlingsarbejde Helnæs mølle udfører.
Vi har gennem mange år - via friluftslivet og igennem brug af såvel smakkejoller, traditionelle fiskeredskaber,
grønlandske kajakker, moderne kajakker, kanoer, lege, natur- og kulturvandringer etc. - formidlet både naturen og
kulturen i det sydfynske øhav. Vi har erfaret, at vi igennem friluftslivet og den levende kultur og naturformidling kan
skabe gode, autentiske, berigende og nærværende oplevelser, der på flere plan kan bevæge både hoved og krop og
fællesskaber.
Vi er af den opfattelse, at en nationalpark kan være med til at afhjælpe nogle af de store problemer, vi står overfor på
både lokalt, regionalt og nationalt plan. En nationalpark kan skabe lokale arbejdspladser, få flere ud i naturen (tal fra
DN viser som bekendt, at børn kommer mindre ud i dag end tidligere), styrke vores natur, skabe sundhedsfremme og
give øget kultur- og historieforståelse.
Helnæs Mølle har årligt omkring 10.000 besøgende. Børnehaver, familier, lejrskoler, virksomheder,
uddannelsesinstitutioner og andre bruger området, og vores evalueringer viser, at de får et stort udbytte af natur- og
kulturoplevelserne på friluftsgården.
Helnæs Mølle udgør et væsentligt omdrejningspunkt for det lokale friluftsliv. Mange vandrer, cykler og sejler frem til
friluftsgården. Denne rolle kan styrkes og udbygges i en nationalpark, ligesom vi håber en nationalpark kan være med
til at understøtte formidlingen på Helnæs mølle til glæde for friluftsgården, gæster, nationalparken og
lokalbefolkningen. Vi håber, at den stråtækte mølle og friluftsgården kan blive en integreret del af formidlingen i den
nye nationalpark.
For Helnæs Mølle er det en naturlig forudsætning, at både den europæiske landskabskonvention og nationalparkloven
overholdes i en eventuel etableringsproces. Derfor mener vi, det er vigtigt, at der udarbejdes en konkret lokal plan for
Helnæs, som lokalbefolkningen bliver inddraget i at udforme, og som tydeliggør hvilke nye muligheder og potentialer
en nationalpark vil medføre for lokalområdet. Dette mener vi er afgørende for, at skabe den nødvendige lokale
opbakning i området.
Med venlig
Jakob Haahr, Dan Panton, Søren Willeberg, Erik Jegsen, Vagn Henriksen og Pia Haahr
Helnæs Mølle Naturskole og Friluftstgaard
Helnæs Byvej 21, Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.48
Vi mener at nationalparken Det Sydfynske Øhav bør gennemføres.
Hvorfor? Fordi fyn har brug for alle initativer til fremme af udviklingen i
området. Vi bør arbejde for at få flere turister til fyn, både danske og
udenlandske. Vi skal gøre det attraktivt at bosætte sig her, derfor skal vores
dejlige natur bevares og sikres bedre fremtidsmuligheder. Naturen skal gøres
mere tilgængelig for alle.
I Jordløse håber vi at nationalparken kan styrke vore muligheder
for byen fortsat kan udvikle sig.
Derfor skal nationalparken etableres i så stort et område som muligt.
Ragnhild og Ove Pedersen
Haastrupvej 3
Jordløse
5683 Hårby
Retur til top
1.49
Jeg mener at det er en nødvenlighed for at beskytte naturn og dyre livet.Der i
alt for mange år blevet rovdrift på den. Det vil også gives os, som ikke er
jæger eller landmand, bedre muligheder for at komme helt ud i naturen.
Gitte Baker
Mullerødvej 11
5683 Hårby
Retur til top
1.50
Som flittig bruger af den skønne natur qua min fritidsinteresse som Kite-surfer,
møder jeg nedtrykte lodsejere som føler de er ved at få trukket en nationalpark
ned over hovedet - kan ikke se perspektivet eller fornuften i dette!
Jens Sørensen
Græsholmvænget 2 st.
5610 Assens
Retur til top
1.51
Jeg har læst en del om planerne for Nationalpark Sydfyn i aviserne og på
www.nationalsydfyn.dk.
Jeg er tilhænger af naturbeskyttelse men kan ikke se at løsningen skal være en
nationalpark.
Jeg går ind for en "tilskuds-fri" økonomi, hvor kultur- og erhvervsmæssige
tiltag og entrepriser baseres på markedsøkonomi, inden for de lovebestemmelser
der allerede findes.
Jeg har stemt NEJ til spørgsmålet "Ønsker du, at Helnæs skal med i
nationalpark?" i den lokale afstemning her på Helnæs i uge 12, og jeg forventer
at resultatet af denne afstemning (masssiv mostand) bliver respekteret, men jeg
vil hermed også tilkendegive min store mistillid til hele projektet.
Charlotte Ann Foss Madsen
Strandbakken 12
Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.52
Jeg mener ikke der skal oprettes en nationalpark, idet det er godt nok som det
er.
Grethe Christiansen
Brunshusevej 67
5631 Haarby
Retur til top
1.53
Er som udgangspunkt positiv over for naturparktanken, men mener at det nuværende
forslag er for vidtgående, rent geografisk. Der bør holdes fast i det
oprindelige oplæg: Det sydfynske Øhav.
Forslaget indregner eksempelvis Jordløse Bakker, Nørre Sø og Brændegård Sø, som
for nuværende er beskyttede og tilgængelige.
I det hele taget bærer udpegningen af landområder præg af "når vi nu alligevel
er i gang"! Eller er det fordi projektet har taget en drejning mod turist- og
erhvervsudvikling? Under alle omstændigheder er jeg tvivlende over for det
estimerede antal turister og arbejdspladser.
Som et positivt argument har også været nævnt stigende ejendomspriser. Måske
positivt for nuværende beboere, men på længere sigt vil det medføre ændret
sammensætning af befolkningen. Næppe i overensstemmelse med nationalparktanken?
Jeg har hæftet mig ved princippet om dialog og frivillighed. Det er vigtigt for
et sådant projekt at lokalbefolkningen er positiv og føler ejerskab. Derfor: Lyt
til Helnæsboerne, landmændene og skovbrugerne!
Konklusion: Jeg kan acceptere en model alene omfattende Ø-havet og de kystnære
miljøer med tilknytning hertil - a la Tåsingemodellen.
Ole Carlsen
Nygade 19
5610 Assens
Retur til top
1.54
Fantastisk udspil. Jeg mangler bare, at det blev udvidet til også at omfatte
Sarup Sø og Jordløse Bakker. 2 unikke steder, som grænser op til nationalparken
uden at være taget med, hvilket er mig uforståeligt. Synd mange tror, de bliver
begrænset i stedet for at se hvilke muligheder, dette indbyder til. Typisk dansk
når det er værst!!!
Jette Larsen
Kragemosevej 17
5683 Haarby
Retur til top
1.55
Ja - jeg går ind for Nationalpark Sydfyn.
Lise Lyngbye
Mullerødvej 15
5683 Haarby
Retur til top
1.56
Jeg har sat mig godt ind i planerne for Nationalpark Sydfyn, og har deltaget i
flere borgermøder.
Jeg er kommet til den konklusion at det er et meget dyrt projekt med meget lille
afkast, og meget lidt naturbeskyttelse.
Rent politisk synes jeg det er uforsvarligt at satse så stort et beløb på så
spinkelt et grundlag.
Desuden har jeg som borger ikke tillid til at de involverede instanser har evnen
til at overholde bestemmelserne i Nationalparkloven.
Søren Foss Madsen
Strandbakken 12, Helnæs
5631 Ebberup
Retur til top
1.57
Retur til top
1.58
Se bilag 1 med underskrifter til ovenstående høringssvar.
Retur til top
1.59
Se bilag 2 med underskrifter til ovenstående høringssvar.
Retur til top
1.60
Retur til top
1.61
nej til nationalpark
Jørgen Bonne Hansen
Nyvej 9
5690 Tommerup
Retur til top
1.62
Fortsat kraftig modstand på Helnæs mod deltagelse i sydfynsk nationalpark
1. I marts 2010 blev der afholdt afstemning om deltagelse i en sydfynsk nationalpark blandt alle fast-boende, voksne
på Helnæs. I forhold til arbejdet i hovedarbejdsgrupperne i nationalpark-projektet var på det tidspunkt vigtigt for den
lokale arbejdsgruppe på Helnæs at kende den lokale holdning til en national-park. Med deltagelse af 90% af alle
stemmeberettigede blev resultatet et klart nej til deltagelse en nationalpark med 150 stemmer imod, 15 for, og 9
blanke/ugyldige.
På trods af denne modstand blev Helnæs ikke koblet af projektet. Politikerne i Assens byråd noterede sig dog
modstanden, og flere tilkendegav, at de ville respektere den. Men generelt var holdningen, at man ville vente og se,
hvad Helnæs-boerne mente, når der forelå en færdig plan. - Det gør der så nu i form af Plan for Nationalpark Det
Sydfynske Øhav, udarbejdet af et flertal af styregruppen.
Den lokale arbejdsgruppe har derfor afholdt en ny afstemning, hvor svarene angivelse af underskrift og adresse
opfylder formalia for høringssvar til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Alle fastboende på Helnæs fik den 15.
marts husstandsomdelt et 1-sides oplæg og instruktion om procedure, en afstemnings- og underskriftsblanket og en
kuvert. Lukkede kuverter fra de, der ønskede at deltage, blev indsamlet i perioden 22. – 24.- marts og den 25. marts
afleveret til advokat John Koppel, Assens, som foretog optælling og vurdering de afgivne svars gyldighed. Spørgsmål
desangående bedes rettet til advokat John Koppel, Kirkestræde 7, 5610 Assens.
Under overskriften ”Høringssvar om deltagelse af Helnæs i Nationalpark Det Sydfynske Øhav” indkom der til
spørgsmålet ”Ønsker du, at Helnæs skal med i nationalpark?” følgende svar:
JA
17
( 9,7 %)
148
(84,1 %)
VED IKKE
3
(1,7 %)
UGYLDIGE
8
(4,5 %)
NEJ
___________________
IALT
176 (100,0%)
Antallet af stemmeberettigede, voksne fastboende personer på Helnæs er i marts måned opgjort til 193. Med en
stemmeprocent på 91%, viser de indkomne svar, at der med 1 års mellemrum for anden gang er konstateret en meget
kraftig og bred funderet, lokal modstand mod, at Helnæs inddrages i en sydfynsk nationalpark.
2. Tallene ovenfor omfatter personer bosiddende på Helnæs. Både ejeren af ”Mosegård”, som ligger på Helnæs og
drives sammen med en del forpagtet jord på Helnæs, og ejeren gården Agernæs, som ud over de meste af Agernæs
også ejer et landbrugsareal i Bobakkerne, har imidlertid også ønsket at afgive høringssvar i tilslutning til
”afstemningen” på Helnæs. I begge tilfælde ønsker man ikke at deltage i en nationalpark, og det gælder også de
bosiddende på gården Agernæs.
3. Blandt de ugyldige stemmer i ”afstemningen” manglede flere som det eneste angivelse af adresse. Alle disse har,
hvis de ønskede det, fået mulighed for efterfølgende at påføre deres adresse og indgå med deres stemmer i
høringssvaret, men ikke i tabellen ovenfor. Det drejer sig om yderligere 6 nej-stemmer.
Konklusion: Da der ikke på Helnæs og Agernæs er ”bred lokal opbakning” til, men markant modstand imod deltagelse
i en nationalpark, skal Helnæs og Agernæs - og andre områder i Assens kommune uden bred lokal opbakning – holdes
udenfor en eventuel nationalpark.
De lokalt afgivne stemme-/høringsblanketter opbevares af Den lokale Arbejdsgruppe og kan fremsendes.
På vegne af Den lokale Arbejdsgruppe på Helnæs: Jens Zimmer, tlf. 60113801, [email protected]
Den lokale arbejdsgruppe for Helnæs
Jens Zimmer, Helnæs Byvej 41, Annelise Larsen, Helnæs Byvej 33, Jinnie Hemmingsen, Stævnevej 23, Erik Poulsen,
Strandbakken 9, Vivi Wentzlau, Stævnevej 21, Søren Foss Madsen, Strandbakken 12, Henning Storm, Lindhovedvej 25,
Jørgen Jørgensen, Helnæs Byvej 11, Mikael Grønlykke, Hegningen 15, Peter Møller, Helnæs Byvej 11, Jørgen Storm,
Lindhovedvej 20, Hanne Ellebæk, Bøgeskovvej 14, Niels Ellebæk, Bøgeskovvej 14, Anna Nielsen, Strandbakken 28.
Helnæs, 30. marts 2011
Helnæs Lokale Arbejdsgruppe har i hele forløbet siden efteråret 2009 deltaget aktivt i alle hovedarbejdsgrupper og en række mindre arbejdsgrupper under disse. Vi har derfor et godt praktisk kendskab til
den proces med bl. a. borgerinddragelse, der gik forud for fremlæggelsen af Plan for Nationalpark Det
sydfynske Øhav, udarbejdet af et flertal af styregruppen og sekretariatet. Dertil kommer at vi som lokal
arbejdsgruppe er udsprunget af et aktivt lokalsamfund, som oven i købet havde udarbejdet et oplæg til
landsbyplan lige inden planerne om mulig etablering af en sydfynsk nationalpark kom på banen.
Processen
Det er på basis af ovennævnte erfaringer og kendskab til andre danske nationalpark-projekter, at vi i vore
forslag og argumentation lokalt og i hovedarbejdsgrupperne har haft lagt stor vægt på



nødvendigheden af ”bred lokal opbakning”, hvis man ønsker at etablere en nationalpark,
behovet for tidlig inddragelse af lodsejere og lokalsamfund, samt
kompromis-søgende tillidsskabende virksomhed fra styregruppe og sekretariat.
Vedrørende de to sidste punkter må vi desværre konstatere, at styregruppe og sekretariat har fejlet gan-ske
effektivt, hvilket er en medvirkende årsag til en udbredt og stor modstand mod den fremlagte plan.
Indholdet af den fremlagte plan, som ikke har en enig styregruppe bag sig
Helnæs Lokale Arbejdsgruppe har været repræsenteret med én og typisk flere personer ved alle møder i de
fire hovedarbejdsgrupper Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhverv, og ydet bidrag til forslag i flere under-grupper
samt til sammenskrivningen af de fire hovedgruppers rapporter. Vi har endvidere foranstaltet, at prof.
Jørgen Grønnegaard som faglig ekstern ekspert [parallelt med lektor Lise Lyck] vurderede NIRAS
Erhvervsrapport, som på trods af den sønderlemmende eksterne kritik i den grad er blevet misbrugt af
medlemmer af styregruppen, sekretariatet og andre som argument for jobskabende effekter af en syd-fynsk
nationalpark.
Til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav har vi bl. a. følgende kritikpunkter:

Det foreslåede område er alt for stort og ikke geografisk veldefineret.

Det unikt danske er øhavet og ikke i national sammenhæng det sydfynske landskab med bl.a.
Svanninge Bjerge. Dette af istiden skabte bakkelandskab svarer både geologisk og med hensyn til
udsyn over havet til Mols Bjerge, og det fremgår ikke af Lov om Nationalparker, at alle landsdele
skal have en nationalpark.

At tage større byer med i en nationalpark (NP), som en særlig dansk variation, savner argumen-ter.
Det skaber forvirring. Det er en overdreven opprioritering af bygninger og bygningskultur, som det
fjerner fokus fra hovedformålet med nationalparker i udlandet og i Danmark, jf. Lov om
Nationalparker.

Den fremlagte plan opprioriterer benyttelse af naturen på bekostning af beskyttelse og genopretning. At afsætte 100.000 kr. pr. år til registrering af ynglefugle og ikke andre foranstaltninger,
samtidig med at der meste af det resterende årsbudget på 20 mill. kr. er afsat til administration,
formidling og menneskers aktiviteter, er tankeløst.

Den fremlagte plan nævner inddragelse af lokalsamfundene i foreslåede aktiviteter, men anviser
ikke hvordan den lokale forankring, medbestemmelse og eventuel ledelse af aktiviteterne sikres, hvis
det altså var tanken?

Styregruppens flertal fremhæver udelukkende og ukritisk positive aspekter andre steder fra. I planen
indgår ikke analyser af styrker, svagheder, muligheder og trusler for de enkelte udvalgte
indsatsområder.

Den fremlagte plan, styregruppens formandskab og sekretariatet henviser ensidigt til ”frivillighed”
som nævnt i Lov om Nationalparker som garanti for, at udpegning af et område som nationalpark
for den enkelte lodsejer eller erhvervsdrivende ikke vil kunne medføre restriktioner udover det der
gælder for tilsvarende ikke-nationalpark områder.

For alle nationalparker i Danmark skal der foreligge en plan og en ministeriel bekendtgørelse, som
beskriver formålet med den pågældende NP. I det efterfølgende arbejde med at opnå disse formål
inden for specielt natur, friluftsliv og kultur ville det være udtryk for direkte forsømme-lighed, hvis
beliggenhed i en nationalpark ikke ender med at have positive og negative virkninger på forskellige
typer af erhvervsudøvelse, ejendomme og arbejdspladser . Et notat fra Clemens Advokaterne i Århus,
udarbejdet i forbindelse med etablering af Nationalpark Mols Bjerge er blot et af flere eksempler på
eksterne analytikeres og juristers konstatering af dette.
Bestyrelsen for nationalparken har da også høringsret til naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven,
råstofloven og skovloven, og veto-lignende indsigelsesret til planloven. Sammen med ideen om, at
alle involverede offentlige parter, inkl. kommunerne skal trække på samme hammel mod samme
mål, understreger det, at restriktioner udover det generelt gældende er at forvente for nogle
erhverv og måden de udøves på i en nationalpark. – Set i den sammenhæng er manglen på
tillidsskabende aktivitet fra styregruppens flertal og sekretariatet pinlig og uprofessionel.
Kommentarer til eventuelt videre forløb og en revideret plan:
Assens kommune: Med for enhver pris?
Helnæs Lokale Arbejdsgruppe forventer at Assens kommune respekterer de indsendte høringssvar, der viser
mangel på lokal opbakning [læs: stor lokal modstand] i det meste af den del af Assens Kommune, der er
omfattet af den fremlagte plan. At indgå i en nationalpark med et lille område omkring Jordløse, baseret på
fornemmelsen af velvilje og mod betaling af en entrébillet på 250.000-500.000 kr. virker ikke rationelt. Hertil
kommer, at pligten til at bruge dette beløb sammen med et muligt tilskud fra nationalpark-fonden indenfor
det lille lokalområde er at udvise manglende respekt for andre presserende aktiviteter i kommunen.
Små-øernes Øhav
Helnæs Lokale Arbejdsgruppe var medforslagsstiller i de 4 hovedarbejdsgrupper til den såkaldte ”Tåsinge-
model”, omfattende de små øer i øhavet, med den klausul, at der skulle være bred lokal opbakning fra
øernes faste beboere. Med den forudsætning, som i givet fald bør sikres gennem en lokal folkeaf-stemning,
og koncentreret geografisk anvendelse af de økonomiske midler, samt lokal ”fristatus” på en række
områder, ville man kunne tilgodese en helt unik dansk natur og kultur.
Mens der er gode argumenter for en sådan satsning, er der i nationalt perspektiv reelt ingen holdbare,
argumenter for at inddrage tilstødende landområder på Sydfyn i denne model: Landskabet svarer til Mols
Bjerge, som allerede er nationalpark og som sådan har bedre og nemmere muligheder for udvikling end
Sydfyn p. gr. a. en større andel af statsejede arealer. At bruge de sydfynske herregårde som argument i
mod Mols Bjerge holder ikke, da herregårdene siger nej til deltagelse i en nationalpark.
Indsendt af
Den lokale arbejdsgruppe for Helnæs
Jens Zimmer, Helnæs Byvej 41, Annelise Larsen, Helnæs Byvej 33, Jinnie Hemmingsen, Stævnevej 23, Erik
Poulsen, Strandbakken 9, Vivi Wentzlau, Stævnevej 21, Søren Foss Madsen, Strandbakken 12, Henning
Storm, Lindhovedvej 25, Jørgen Jørgensen, Helnæs Byvej 11, Mikael Grønlykke, Hegningen 15, Peter Møller,
Helnæs Byvej 11, Jørgen Storm, Lindhovedvej 20, Hanne Ellebæk, Bøgeskovvej 14, Niels Ellebæk,
Bøgeskovvej 14, Anna Nielsen, Strandbakken 28.
Retur til top
1.63
Høringssvar fra beboere og lodsejere
Dækkende Ungersbjerge, Skovkrogen, Skovhaverne, Løgismose skov, Nellemose, Nabben,
Strandby og Strandby skov.
På foranledning af Assens kommunes planer om at indlemme dele af Assens kommune i en evt.
kommende Nationalpark, har undertegnede spurgt blandt beboere og lodsejere i det berørte område.
Vi har truffet folk hjemme ved omkring 70 % -75 % af ejendommene.
Blandt de adspurgte har 88 % sagt nej til en kommende Nationalpark i deres område, 8 % ved ikke
og 4 % ja.
Vedlagt kort viser området der er dækket af høringssvaret.
Følgende har stået for indsamlingen:
Michael Lauridsen, Alleen 5A – 5683 Hårby
Jeppe og Mikael Grønlykke, Løgismose – 5683 Hårby Tlf.: 21 71 02 04
Thorkild Sørensen, Skovkrogen 5 – 5683 Hårby
Ole Bech, Løgismose skov 11 – 5683 Hårby
Frands Nielsen, Alleen – 5683 Hårby Tlf.: 20 45 19 77
Ole Sand Larsen, Nabben 31 – 5683 Hårby
Underskrifter fra skovhaverne vil følge i en separat mail.
31. marts 2011
Hermed Underskrifter fra Skovhaverne, samt restunderskrifter fra Skovkrogen og Løgismoseskov.
Sommerhusejerne i Skovhaverne er svagt repræsenteret, p.g.a. stor geografisk spredning i
helårsbeboelserne.
Frands Fraas Nielsen
Se bilag 3 med underskrifter til ovenstående høringssvar.
Retur til top