Salg fra Spejdernes lejr - bestillingsliste

Transcription

Kloakrørlægger
– en håndbog
Kloakrørlægger – en håndbog
1. udgave, 1. oplag 2011
© Erhvervsskolernes Forlag 2011
Forlagsredaktør: Ole W. Hansen
Omslag: Stig Bing
Omslagsfoto: Colourbox
Tegninger: Dorthe Møller, Ole W. Hansen
Fotos: Ole Ingemann Nielsen, Ole W. Hansen
Tryk: Scanprint a/s
ISBN: 978-87-7082-264-0
Bestillingsnummer: 101057-1
Bogen er sat med Minion og TheMix
Bogen er trykt på 115g Silk
Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale
om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer:
højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår.
Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag.
Se mere på www.copydan.dk
Tak til følgende for udlån af fotos og illustrationer:
Lauridsen Handel og Import A/S
Wavin
Erhvervsskolernes Forlag
Munkehatten 28
5220 Odense SØ
[email protected]
www.ef.dk
Tlf. +45 63 15 17 00
Fax +45 63 15 17 28
www.kloak.ef.dk
Forord
Forord
Kloakrørlægger – en håndbog henvender sig først og fremmest til personer,
der ønsker at gennemføre uddannelsen til kloakrørlægger. Uddannelsen,
der er adgangsgivende til de efterfølgende moduler i kloakmesteruddannelsen, afsluttes med en praktisk prøve.
Håndbogen omhandler bygning af mindre afløbsinstallationer, og der er
lagt særlig vægt på de praktiske forhold, som kloakrørlæggeren møder i det
daglige arbejde. Projektering og dimensionering af mindre afløbsanlæg er
beskrevet under denne synsvinkel.
Der fokuseres ikke alene på bygning af nye afløbsinstallationer med komponenter af plast, men også på udbygning og renovering med de forskellige materialer og komponenter, der kan indgå i eksisterende installationer.
Afløbsområdet er under stadig udvikling, og specielt inden for lovgivning
og standardisering finder der løbende tilpasning og harmonisering sted i
forhold til EU. Ajourføring af lovgivning og opdatering af teknisk stof kan
findes på håndbogens hjemmeside www.kloak.ef.dk
Ole Ingemann
Maj 2011
3
Ind hold
Indhold
1Kloakering..............................................................................9
Et tilbageblik...........................................................................10
Fællessystem og separatsystem...............................................10
2 Faglig regning........................................................................13
Beregning af ledningsfald.......................................................14
Beregning af rumfang af ledningsgrav og afløbsledninger....15
Beregning af diagonaler, krydsmål........................................16
Formler til beregning af arealer ............................................18
Formler til beregning af rumfang..........................................19
3Nivellering..............................................................................21
Koter........................................................................................22
Halvautomatisk nivelleringsinstrument................................22
Fremgangsmåde ved nivellering............................................24
Målebogsblad..........................................................................24
4Afløbsmaterialer....................................................................25
Valg af materialer ..................................................................26
Mekaniske egenskaber............................................................26
Termiske egenskaber...............................................................27
Kemiske egenskaber................................................................28
Biologisk belastning................................................................28
5Afløbsrør................................................................................31
Materiale- og produktkontrol................................................32
Afløbsrør af plast....................................................................34
Betonrør..................................................................................35
Glaserede lerrør......................................................................36
RFS-rør (Rust- og syreFaste Stålrør).....................................37
Støbejernsrør..........................................................................38
6Afløbskomponenter...............................................................39
Generelle krav til brønde........................................................40
Brønde af beton......................................................................40
Brønde af plast........................................................................41
Nedløbsbrønde.......................................................................41
Dæksler og riste......................................................................42
Tilløbsdele...............................................................................43
Højvandslukke .......................................................................44
Tilbageløbsstop.......................................................................46
5
6
Ind hold
Rottehindringer......................................................................46
7 Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank.49
Generelle krav til udskilleranlæg...........................................50
Olie- og benzinudskilleranlæg...............................................51
Fedtudskilleranlæg..................................................................51
Syreneutralisator.....................................................................52
Bundfældningstanke...............................................................54
8 Tegningsforståelse og projektgennemgang..........................55
Afløbsplan...............................................................................56
Tegningsmateriale...................................................................56
Signaturer og tekniske forkortelser for afløbstegninger.......57
Projektgennemgang ...............................................................61
Afløbsskitser ...........................................................................61
9 Projektering af mindre afløbsanlæg.....................................65
Grundlæggende regler for projektering.................................66
Stikledninger...........................................................................66
Lyskasser..................................................................................67
Kældernedgange.....................................................................67
Tagvand og tørre ledninger....................................................68
Dræninstallationer..................................................................68
Faskiner ..................................................................................69
10Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg..................71
Lægning af afløbsledninger....................................................72
Lægning af ledningsdræn.......................................................81
Forholdsregler ved fundamenter...........................................84
Opmåling og mængdeberegning...........................................87
11Kvalitetssikring og kvalitetsstyring......................................89
Kvalitet.....................................................................................90
Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg................................92
Det Digitale Byggeri................................................................96
12Sikkerhed og arbejdsmiljø....................................................97
Plan for sikkerhed og sundhed .............................................98
Arbejdspladsvurdering...........................................................99
Sikkerhed og sundhed............................................................99
Ind hold
13Dimensionering af mindre afløbsanlæg...............................101
Ledningsfald og selvrensning.................................................102
Afløbsstrømme.......................................................................102
Forudsatte spildevandsstrømme............................................102
Dimensionsgivende spildevandsstrøm..................................104
Dimensionsgivende regnvandsstrøm....................................105
14Love og regler.........................................................................109
15Faglig ordbog.........................................................................111
Stikord.........................................................................................119
7
1
Kloakering
10
1
K l o ake r in g
Et tilbageblik
Efter omfattende koleraepidemier i 1800-tallets Europa blev man
klar over, at forholdende omkring udledning af spildevand og latrin
fra boligområderne skulle reguleres.
Op til midten af 1800-tallet havde byerne i Danmark et usammenhængende afløbssystem, der dels bestod af åbne og overdækkede
render i gaderne og dels af murede kloakledninger. Regnvand blev
ledt væk fra gaderne i åbne afløbsrender sammen med husspildevand og den latrin, der blev hældt ud på gaderne.
Den egentlige kloakering i Danmark begyndte med lægen Emil Hornemann, som i 1840’erne forsøgte at overbevise Københavns magistrat om, at byens vandforsynings- og kloaksystem burde fornyes.
Han påpegede over for magistraten, at manglende initiativer kunne
medføre udbrud af smitsomme sygdomme og i værste fald epidemier. Hornemanns initiativ førte til, at Københavns borgerrepræsentation vedtog en ny kloakeringsplan i juni 1853. Få dage senere brød
der en koleraepidemi ud i Danmark.
Omkring 1850 fandtes
der endnu omkring 3.000
køer i København. Det
var forbudt at have køer i
forhusene, så køerne blev
trukket ind i baghusene
og op ad trapperne til
første sal, hvor de opholdt
sig resten af livet. Gyllen
blev ofte ledt direkte ud i
gadernes afløbsrender.
Koleraepidemien blev afgørende for borgerrepræsentationens opfattelse af, hvor stor betydning en systematisk kloakering af byen havde
for borgernes sundhed. I 1854 udarbejdede stadsingeniør L.A. Colding en ny revideret kloakeringsplan for København. Planen blev
imidlertid først vedtaget i 1857, omkring 15 år efter at Emil Hornemann havde gjort opmærksom på problemerne ved Københavns
mangelfulde kloakering.
I 1860 bliver de første afløbsledninger til Københavns nye kloaksystem etableret. Systemet blev betragtet som et forbillede for andre
danske byer, og det er sandsynligvis den væsentligste årsag til, at fælleskloakering har fået så stor udbredelse i Danmark.
Fællessystem og separatsystem
Tidligere blev blandingen af urenset spildevand og regnvand udledt
til nærmeste sø eller vandløb. Men den direkte udledning af urenset
spildevand belastede i stigende omfang de berørte søer og vandløb,
og i 1950erne begyndte man i større omfang at bygge rensningsanlæg og kloaksystemer, hvor spildevand og regnvand er separeret.
K lo aker in g
I løbet af 1980’erne blev man mere opmærksom på, at især vejvand
er forurenet. Hidtil var regnvand fra tage og veje blevet betragtet som
rent vand, og det var kun husspildevand, der skulle ledes til rensningsanlæggene.
Omkring halvdelen af Danmarks afløbsanlæg er udført som et fællessystem. Men ved de kraftige regnskyl, der kan forekomme i dag,
kan fællessystemerne ikke rumme de meget store regnmængder. Vi
har fået et nyt begreb, ”ekstremregn”, som der skal tages hensyn til,
når der skal bygges nye afløbsanlæg.
Ved større udledningsmængder har fællessystemet den ulempe, at det
overskydende spildevand og regnvand må opmagasineres i bassiner
og afløbsledninger. Hvis kapaciteten i afløbsanlægget ikke er stor nok,
bliver lavtliggende kældre, veje, tunneller etc. oversvømmet, og blandingen af spildevand og regnvand ledes direkte til recipienten uden
om rensningsanlægget.
Derfor bygges nye kloaknet som separatsystemer, hvor spildevandet
er adskilt fra tag-, overflade- og drænvand, se figur 1.1.
Figur 1.1. a) Fællessystem b) Separatsystem.
Det danske kloaknet omfatter ca. 130.000 km afløbsledninger, som
er fordelt nogenlunde ligeligt mellem det offentlige og det private.
Selvom der årligt bliver brugt et meget stort beløb til vedligeholdelse
af vores kloaknet, har Danmark et efterslæb på vedligeholdelse og
udskiftning på et tocifret milliardbeløb.
11
12

2
Faglig regn in g
Faglig regning
13
14
2
Fa g l ig re g n in g
Beregning af ledningsfald
Afløbsledningernes fald er angivet på tegningerne, hvor det angivne
ledningsfald udgør en vigtig dokumentation for korrekt dimensionering af et afløbsprojekt.
Ledningsfaldet angives normalt i promille. Faldet i promille svarer
til det antal millimeter, afløbsledningen falder pr. meter ledning, fx
svarer 12 ‰ til et fald på 12 mm pr. meter ledning.
Følgende formler kan anvendes ved beregning af højdeforskel og fald
i promille.
Faglig regn in g
15
Beregning af overbredde i ledningsgrav
Anlæg er et udtryk for sidernes hældning i en ledningsgrav. Normalt
benævnes anlæg med et ubenævnt decimaltal, fx 0,5, som betyder, at
gravens sider hælder 0,5 m i forhold til 1 m lodret dybde, se figur 2.1.
Figur 2.1. Profil af ledningsgrav med anlæg.
Sidernes hældning i forhold til lodret = 1,8 m ∙ 0,5 = 0,9 m
Ledningsgravens overbredde = 0,9 m + 1,6 m + 0.9 m = 2,3 m
Beregning af rumfang af ledningsgrav
og afløbsledninger
Beregning af rumfang anvendes fx, når man skal bestemme mængden af den jord, der skal graves op ved etablering af en ledningsgrav,
og mængden af sand, grus mv., der skal anvendes ved tilfyldning af
graven. I andre tilfælde skal rumfanget af en afløbsledning beregnes,
se figur 2.2, 2.3 og 2.4.
Gravens tværsnit er et rektangel
Rumfang = tværsnitsareal ∙ længde
Rumfang = bredde · dybde ∙ længde
R = 2,50 ∙ 0,85 ∙ 7,25 =15,4 m3
Figur 2.2. Profil af ledningsgrav med lodrette sider.
16
2
Figur 2.3. Ledningsgrav med anlæg.
Gravens tværsnit er et trapez.
Rumfang = a +2 b ∙ højde ∙ længde
R= 3,8 +2 1,6 ∙ 1,8 ∙ 14,5 = 70,47 m3
π (pi) er det 16. bogstav i
det græske alfabet. Vær~
dien af π (22
7 ~ 3,14) er
de fleste lommeregnere
kodet med.
Figur 2.4, PVC-rør Ø110.
Rumfang = r2 ∙ π ∙ l
R = 0,0522 ∙ π ∙ 23,5 ≈ 0,2 m3
(Indvendig diameter, d = ca. 104 mm,
r = 52 mm = 0,052 m)
Beregning af diagonaler, krydsmål
I forbindelse med afsætningsarbejde skal man både kunne afsætte en
ret vinkel og kontrollere, om en vinkel er ret.
Pythagoras’ læresætning
Pythagoras kan anvendes til at kontrollere om en vinklet er ret. Diagonalerne, krydsmålet, vil altid være lige lange i et rektangel (alle 4
hjørner er rette vinkler = 90°).
Faglig regn in g
I figur 2.5 er vist et eksempel på beregning af diagonaler ved hjælp
af Pythagoras.
15,2 m
8,5 m
c=
c=
c=
c=
a2 + b2
15,22 + 8,52
231,04 + 72,25
303,29 = 17,415 m
Figur 2.5. Grundplan.
Hvis krydsmålet svarer til den beregnede diagonal, er grundplanens
vinkler 90°.
Pythagoræiske tal
Ved pythagoræiske tal forstår man sidelængde i hele tal, der sammen
danner en retvinklet trekant. En ret vinkel kan afsættes ved hjælp af
pythagoræiske tal, fx tallene 3, 4 og 5, eller 5, 12 og 13, se figur 2.6.
3
5
5
4
Figur 2.6. Eksempler på Pythagoræiske tal.
13
12
17
18
2
Formler til beregning af arealer
Faglig regn in g
Formler til beregning af rumfang
19
20

3
Nivellering
22
3
N ive l l e r in g
Koter
Terrænpunkter og vandrette fladers højdebeliggenhed (niveau) angives ved hjælp af koter, som fastsættes i forhold til et givet nulplan.
Der arbejdes enten med
• det officielle højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990),
som afløste det hidtidige højdesystem DNN i 2002 (Dansk Normal Nul). I daglig tale: ”Absolutte koter”, eller
• et selvvalgt nulplan. I daglig tale: ”Relative koter”. Relative koter
gælder kun for det konkrete projekt.
DVR90, som er fastlagt ud fra middelvandstanden i Danmark, er den
fælles reference for Danmarks fikspunkter, se figur 3.1.
Figur 3.1. DVR90.
I praksis anvendes begge højdesystemer. Inden et projekt påbegyndes, skal man (kloakmesteren) altid indhente oplysning om, hvilket
højdesystem der benyttes, og hvilket kotesystem der er anvendt på
det udleverede tegningsmateriale.
Inden for for byggeriet anvendes ofte relative koter, hvor man fx ”døber” et valgt punkt til at være fikspunkt med kote 10,00. Alle andre
punkter nivelleres som relative koter ud fra det valgte fikspunkt.
Halvautomatisk nivelleringsinstrument
I det følgende omtales kun nivellering med halvautomatisk nivelleringsinstrument, fordi det er den type, der generelt benyttes på byggepladser. Instrumentet består af en kikkert, der er monteret på et
stativ. Når kikkerten er bragt i vandret stilling, og der er stillet skarpt
på stadiet, kan koten aflæses.
Aflæsningen foretages på stadiet gennem nivelleringsinstrumentets
trådkors. Når aflæsningen lægges til fikspunktets kote, får man sigteplanet, som er koten på trådkorset i instrumentet, se figur 3.2.
Nivel ler in g
Figur 3.2. Princip for nivellering.
Beregning af højden i nye punkter
Kote i fikspunkt + aflæsning i fikspunkt = sigteplan
5,00 + 2,22 = 7,22
Sigteplan – aflæsning i punkt 1 = kote i punkt 1
7,22 – 1,37 = 5,85
Sigteplan = kote + aflæsning på stadie
Kote = sigteplan – aflæsning på stadie
Aflæsning på stadie = sigteplan – kote
Huskeregler for brug af nivelleringsinstrument
Nivelleringsinstrumentet skal kontrolleres, hver gang det tages i brug.
Nivelleringsinstrumentet skal fastskrues forsvarligt til stativet.
Nivelleringsinstrumentet er opstillet korrekt og klar til brug, når dåselibellens luftboble ligger inden for dåselibellens ring, når instrumenter drejes
360°. Efter opstilling må der ikke stilles på fodskruer og håndgreb.
Stativ og instrument skal betjenes med let hånd under målingerne.
Fod- og finskruer må ikke komme i yderstillinger under brug. Et nivellerings
instrument, der har været udsat for stød eller fald, skal kontrolleres, inden
det anvendes igen.
Den største måleafstand ved direkte aflæsning er, under ideelle forhold,
80 m. For instrumenter med digital aflæsning 100 m.
23
24
N ive l l e r in g
3
Fremgangsmåde ved nivellering
1. Stil nivelleringsinstrumentet op i nærheden af et kendt fikspunkt.
2. Indstil kikkerten i vandret stilling.
3. Stil stadiet på det valgte fikspunkt.
4. Aflæs målet på stadiet.
5. Flyt stadiet til ny station og aflæs målet på stadiet.
6. Kontroller, om kikkerten er vandret og kontroller aflæsningen.
7. Flyt stadiet til en ny station etc.
Det kan blive nødvendigt at flytte nivelleringsinstrumentet, enten
fordi afstanden til stadiet er for stor, eller fordi sigtet er spærret.
1. Flyt nivelleringsinstrumentet til en ny station, hvorfra man kan
se den sidst læste station og de efterfølgende 2-4 stationer.
2. Indstil kikkerten i vandret stilling.
3. Stil stadiet på den sidst læste station og aflæs.
4. Flyt stadiet til ny station og aflæst.
5. Kontroller, om kikkerten er vandret, og kontroller aflæsningen.
6. Flyt stadiet til en ny station etc.
Egenkontrol
Når nivelleringen er
gennemført, skal man
foretage en nivellering i
modsat rækkefølge tilbage til udgangspunktet.
Målebogsblad
For at lette kontrol og eventuel fejlfinding noteres måleresultaterne
i et målebogsblad. Målebogsbladet er samtidigt et vigtigt dokument
i forbindelse med virksomhedens kvalitetssikring af det udførte arbejde, se figur 3.3.
Sagsnr.
4711 Kloakvej 5
Dato
09-01- 2011
Målebet.
Sol, blæst
Initialer
OIN
Opstilling
Punkt
Aflæsning
Sigteplan
Kote
Bemærkning
1
a
1,851
14,351
12,500
Fikspunkt
b
3,702
b
0,773
c
3,925
c
0,951
d
1,752
6,696
e
1,827
6,621
f
1,355
7,093
Figur 3.3. Eksempel på et målebogsblad.
10,649
11,422
10,649
Overgangspkt.
7,497
8,448
7,497
Overgangspkt.
4
Afløbsmaterialer
26
4
Af l ø b s mat e r ial e r
Valg af materialer
Inden der tages stilling til, hvilke materialer der skal anvendes til
bygning af et afløbsanlæg, skal man undersøge, hvilke belastninger
anlægget vil blive udsat for. Det gælder både for etableringsfasen og
for den efterfølgende drift af anlægget.
Bygningsreglementet kræver, at afløbsmaterialer skal have en tilstrækkelig holdbarhed over for de påvirkninger, som de udsættes for.
De vigtigste forhold, der skal vurderes inden der vælges produkter,
er materialets:
•
•
•
•
Mekaniske egenskaber.
Kemiske egenskaber.
Termiske egenskaber.
Biologiske egenskaber.
En del afløbsmaterialer er karakteriseret ved en bestemt farve, fx grå
betonrør, hvor den grå farve dannes af cementen i betonen, og rødbrune PVC- og PP-rør, hvor der er tilsat farvestof til det granulat,
som rørene fremstilles af. Støbejernsrør er malet rustrøde eller sorte
på overfladen.
Afløbsledningernes indvendige overfladeruhed, som er afhængig
af materialet, har indflydelse på ledningernes vandføringsevne. DS
432-4 indeholder diagrammer for dimensionering af afløbsledninger,
hvor der tages hensyn til ledningernes indvendige overfladeruhed.
Mekaniske egenskaber
Kendskab til materialernes mekaniske egenskaber giver er billede af
afløbsrørets evne til at modstå fysiske belastninger som afkortning,
boring, forskydning i jorden og komprimering af jorden omkring
ledningen.
Der er store forskelle mellem materialernes slagstyrke. Nogle materialer, som fx beton- og lerrør, har en ringe slagstyrke og går i stykker
ved et kraftigt slag.
Figur 4.1. Slagstyrke for
forskellige plastmaterialer.
Der er stor forskel på slagstyrken for de forskellige plastmaterialer.
Endvidere er slagstyrken for mange plastmaterialer afhængig af temperaturen. Ved faldende temperatur reduceres slagstyrken, se figur 4.1.
Af løb s m ater ialer
Termiske egenskaber
Kendskab til materialernes termiske egenskaber giver et billede, af
hvordan afløbsrøret reagerer ved lave og høje temperaturer.
Der skelnes mellem termoplastiske og termohærdende plastmaterialer. Termoplastiske rør fremstilles ved opvarmning og sammensmeltning af granulater, og termohærdende rør fremstilles ved en
hærdeproces mellem polyester og hærder.
PVC-, PE- og PP-rør består af termoplastiske materialer med forskellige kritiske nedre og øvre temperaturgrænser. Der anvendes stort set
kun afløbsrør af termoplastiske materialer til husinstallationer.
De termoplastiske materialer bliver formbare ved opvarmning,
hvorimod slagstyrken forringes væsentligt eller forsvinder helt ved
lave temperaturer. Fx bliver PVC ”kuldeskørt” ved 5 °C, og ved - 5 °C
bør man hverken bearbejde eller lægge PVC-rør. PP-rør er slagfast
ned til - 20 °C og PE-rør ned til - 40 °C.
De termohærdede materialer (fx GUP) ændrer ikke form ved opvarmning. Termohærdede materialer anvendes især til fremstilling
tanke, udskillere og til gendannelse (reelining) af ældre rørledninger.
Beton og ler bliver hverken blødt og flydende ved opvarmning eller kuldeskørt ved afkøling. Materialet er derimod porøst og kan optage vand.
Der er risiko for frostsprængning ved temperaturer under frysepunktet.
Støbejern og stål er, som beton og ler, stabilt ved de temperaturer, der
normalt arbejdes med.
Alle materiale udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen
ved afkøling. Størrelsen af det enkelte materiales udvidelse og sammentrækning kan beregnes på grundlag af materialets varmeudvidelseskoefficient, der er udtrykt som millimeter pr. meter udvidelse
pr. grads celsius (mm/m/ °C).
Eksempelvis har PE-rør en varmeudvidelseskoefficient på 0,15, hvilket vil sige, at PE-rør får en længdeudvidelse på 0,15 mm pr. 1 meter
ledning pr. 1 °C.
27
28
4
Af l ø b s mat e r ial e r
Kemiske egenskaber
Kemisk belastning af afløbsanlægget kan både skyldes indre og ydre
forhold. De forskellige afløbsmaterialer reagerer forskelligt over for
kemikaliepåvirkning, uv-bestråling og brand.
Spildevandets art og sammensætning har stor betydning for materialevalg. Indeholder spildevandet fx syrer, skal der tages hensyn hertil.
Beton og støbejern tæres i sur jord og varmt spildevand nedbryder
beton.
Plastmaterialer nedbrydes af solens ultraviolette bestråling. Rør af
plast, der bliver udsat for sollys gennem længeret tid, skal beskyttes.
Det gøres fx ved tilsætning af grå farve i HT-rør og kønrøg i PE-rør.
Figur 4.2. PVC-rør, der er nedbrudt af sollys.
Ved brand er PE og PP relativt harmløse, hvorimod PVC udvikler
luftarten klorbrinte. Klorbrinte reagerer med vand og danner saltsyre samtidigt med, at der udvikles fri klor. Klor reagerer med luftens
ilt og danner de særdeles farlige miljøgifte dioxiner.
Biologisk belastning
Spildevand er kraftigt inficeret med bakterier, og afløbsmaterialer
må derfor ikke kunne nedbrydes biologisk.
I modsætning til visse typer naturgummi nedbrydes tætningsringe
af syntetisk gummi og blødgjorte plastmaterialer ikke af bakterier.
Af løb s m ater ialer
Bakterier kan medvirke til udvikling af aggressive luftarter som fx
svovlbrinte. Svovlbrinte reagerer med vand og danner svovlsyre, som
kan give alvorlige korrosionsskader på beton- og støbejernsrør.
Rotter færdes overalt i kloakkerne, hvor de finder deres føde. Rederne bygges normalt uden for kloakkerne, som rotterne gnaver sig
ud til ved de svage steder på afløbsledningerne som fx. ved grenrør,
bøjninger og reduktioner af plastmaterialer.
Rotter
Rotten er særdeles tilpasningsdygtig, fordi dens levevis næsten ikke er
specialiseret.
Rottens levetid er mellem 1½ til 2½ år, og den bliver kønsmoden ca. 3
måneder gammel. Hunnens drægtighedsperiode varer i 22 dage, og den
får 3-5 kuld om året, hver med 4-12 unger.
Rottens levevis i kloakker og på lossepladser er medvirkende til at, rotten
betragtes som en stor sundhedsrisiko for mennesker.
Bekæmpelse af rotter er lovpligtig i Danmark. Oftest sker bekæmpelsen
med fælder og gift, men rotternes naturlige forsigtighed gør, at de er
meget vanskellige at få ram på.
29
30

5
Afløbsrør
32
5
Af l ø b s rø r
Materiale- og produktkontrol
Bygningsreglementet angiver de generelle krav, der stilles til godkendelse af komponenter og materialer i afløbsanlæg. Komponenter og
materialer skal endvidere være i overensstemmelse med bygningsreglementets funktionelle krav.
CE-mærkningen er obligatorisk for alle byggevarer, hvor der findes harmoniserede standarder, herunder afløbsrør, formstykker og
brønde, se figur 5.1.
Figur 5.1. CE-mærke.
Byggevarer må kun markedsføres eller sælges, hvis de er egnede til
den anvendelse, de er bestemt til. Endvidere skal byggevarerne opfylde kravene til en teknisk specifikation, dvs. en harmoniseret standard
eller en europæisk teknisk godkendelse, som fx Dansk Standard (DS).
CE-mærket er ikke i sig selv noget kvalitetsmærke, men skal alene
dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Norm EN eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning ETA.
Figur 5.2. VA-godkendelsesmærke.
Figur 5.3. Insta-Cert logo.
Det er op til de enkelte nationale organisationer for standardisering,
om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde
Særlige Bestemmelser for Certificering (SBC). Eksempelvis forsætter
den danske godkendelse for Vand- og Afløbsprodukter (VA-godkendelse) som en SBC, se figur 5.2.
Som konsekvens af, at CE-mærkning er laveste fællesnævner med
hensyn til kvalitet, er der etableret en nordisk certificeringsordning
(Insta-Cert), som skal overvåge og administrere de standarder, der
anvendes i forbindelse med dokumentation af plastrørsystemer. En
Insta-Cert certificering giver virksomheden ret til at mærke sine produkter med Nordic Poly Mark, se figur 5.3 og 5.4.
Produkter eller sammenbyggede anlæg, som er særskilt fremstillet
til montering i en installation, skal fortsat godkendes af den stedlige
myndighed.
Figur 5.4. Nordic Poly Mark.
Afløbsmaterialernes forskellige egenskaber er vist i figur 5.5. Der gøres opmærksom på, at de anførte talværdier er vejledende, og i tvivltilfælde henvises til fabrikanten.
2.300
Euro-rør
1.400
950
Drænrør, PVC
Drænrør, PEH
910
PP-rør
1.500
950
PE-rør
Drænrør, ler
2.000
Gl. lerrør
1.700
8.000
Rusfast stålrør
1.050
7.100
Støbejernsrør
GUP-dele
1.400
kl. SN8
ABS-dele
1.400
kl. SN4
PVC-rør
2.300
0,5
0,5
11,0
-
-
-
2,5
15
2,7
12
1,8
1,7
-
-
25
kg/m3
2.300
kg
Densitet
ig-rør
Vægt af 1 m rør
(dim. 100 mm)
GT-rør
Betonrør
Materiale (rør
eller formstykke)
Rød
Forsk.
Rød
Forsk.
Sort
Rødbrun
Sort
Gråbrun
Grå/metal
Sort
Rødbrun
Rødbrun
Grå
Grå
Grå
(i jord)
Normal
farve som
afløbsrør
0,15
0,06
0,005
0,03
0,08
0,11
0,15
0,005
0,0165
0,011
0,08
0,08
0,014
0,014
0,014
mm/m/°C
Varmeudvidelseskoefficient
-
-
-
Forsk.
60
90
60 (90)
60
100
-
60
60
50
50
50
°C max
-
+5
+5
-
-
-
-40
+5
-
-40
-40
-40
-
-40
°C min
Praktisk temperaturanvendelsesområde *
-
-
-
-
-
6,1
-
-
-
-
6,1
-
-
11,4
m (dim. 110
mm)
-
-
-
-
-
6,2
-
-
6,15
5,8 **
5,8 **
6,9
m (dim.
160 mm)
Største lægningsdybde
uden trafiklast
Af løb s rør
33
Figur 5.5. Forskellige afløbsmaterialers egenskaber. Skemaets talværdier er vejledende.
* Uden for området: Spørg fabrikanten
** Høj lægningsklasse + forbedret understøtning + skærpet kontrolniveau = 8,9 m lægningsdybde
34
5
Af l ø b s rø r
Afløbsrør af plast
Almindelige husinstallationer udføres i dag stort set af plastmaterialer. I forbindelse med industrielle afløb kan der visse tilfælde stilles
særlige krav, som plastmaterialer ikke kan leve op til.
PVC-rør (PolyVinylChlorid)
PVC har i en årrække har været dominerende inden for husinstallationer og en lang række industrielle afløb.
Figur 5.6. PVC-rør med muffe.
PVC-rør fremstilles som mufferør med læbetætningsringe eller med
løs gummiring, der kan udtages for evt. rengøring, se figur 5.6.
PVC-systemer fremstilles dels som glatte rør, dels som dobbeltvæggede eller profilerede rør. Med dobbeltvæggede og profilerede rør
opnås den ønskede ringstivhed. Materialeforbruget er væsentligt
mindre, alt andet lige, end for de glatte rør.
PVC-rør, der lægges under jord, skal være rødbrune. PVC-rør der anvendes over jord, skal være grå og benævnes HT-rør (High Temperature)
PVC-rør kan afkortes med en fintandet sav eller en rørskærer, som i
nogle udformninger, samtidig kan reife spidsenden.
PP-rør (PolyPropylen)
I de senere år har PP, anvendt som afløbsmateriale, gennemgået en
rivende teknologisk udvikling. PP har afløst de første inspektions- og
rensebrønde, der blev fremstillet af PVC, som ofte blev beskadiget
ved højtryksspuling. PP er stort set bestandigt over for alle forekommende stoffer i den omgivende jord og i hus- og industrispildevand.
PP kan modstå højere temperaturer end PVC og PE. PP-systemer
bør dog ikke belastes vedvarende med spildevand over 600 °C. PPrør kan bearbejdes med samme værktøj som det, der benyttes til
PVC-rør.
PP er mere miljøvenligt end PVC, fordi PP ikke udvikler klorbrinte,
når det forbrændes som affald.
PP-rør fremstilles, i lighed med PVC-rør, både som glatte rør og profilerede letvægtsrør. Farven på de første PP-systemer til afløb i jord
var, i lighed med PEH, sorte. I dag er farven på de fleste PP-systemer
rødbrun. Visse systemer fremstilles med en hvid eller grå indvendig
farve, som giver en god kontrast ved tv-inspektion.
Af løb s rør
35
PP-rør kan samles med de eksisterende fittings, stikmuffe, elmuffe
og ved stuksvejsning,
PEH-rør (PolyEthylen med Høj massefylde)
PEH-systemer anvendes især til industrispildevand, fordi materialet
har en god bestandighed over for kemikalier. Ved meget varierende
spildevandstemperaturer skal der tages hensyn til materialets store
varmeudvidelseskoefficient.
PEH-rør er velegnede til præfabrikation af installationspartier på
værksted til senere montering på installationsstedet. Det gælder især,
når der er tale om flere ens installationer.
PEH-rør afkortes med en fintandet sav. PEH-rør kan samles ved
traditionel muffesamling, stuksvejses, elektrosvejses eller sammenskrues, se figur 5.7.
GUP-rør (Glasfiberforstærket Umættet Polyester)
GUP består af to hovedkomponenter: Glasfibre, der leverer materialets styrkeegenskaber, og umættet polyester som bindemiddel, der
samtidigt giver GUP sin termiske og kemiske bestandighed.
GUP-rør anvendes især til hovedafløbsledninger og som trykledninger
til brugsvand. GUP-rør fremstilles med fast muffe til løs gummiring
eller med løse dobbeltmuffer med dobbelt læberingstætning. GUPrør kan endvidere også samles med flanger eller polyesterbandager.
Endvidere anvendes GUP til fremstilling af bundfældningstanke,
udskillere, samletanke, syreneutralisatorer og til strømpeforinger
ved relining af afløbsledninger.
Betonrør
Rør og formstykker af beton fremstilles i henhold til DS/EN 1916,
hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de
færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af
produkterne er angivet. DS/EN 1916 er obligatorisk i Danmark, og
de produkter, der er omfattet af standarden, skal CE-mærkes og suppleres med mærke fra et anerkendt firma som fx BVK (BetonVareKontrollen) og trekantmærket ∆.
Betonrør anvendes normalt til spildevand med en temperatur op til 50
°C, men kortvarigt kan betonrør belastes med spildevand op til 80 °C
Figur 5.7. Svejsning af PEH-rør.
1. Rørenderne planhøvles.
2. Rørenderne smeltes.
3. Røreenderne føres hurtigt
mod hinanden.
4. Rørenderne smeltes sammen under konstant tryk.
5. Færdig stuksvejsning afbildet som snit i rørvæg.
36
5
Af l ø b s rø r
(spørg fabrikanten). Betonrør er uegnede til surt eller stærkt basisk industrispildevand.
Euro-rør samles med løse glidelamelpakninger og IG-rør med fastsiddende tætningsringe. GT-rør med gummitætning, som er erstattet af Euro- og IG-rør, fremstilles i dag til reparation af ældre afløbssystemer, se figur 5.8.
Betonrør anvendes i stort omfang til hovedafløbsledninger, specielt
ved dimensioner over Ø300. Mindre dimensioner anvendes til reparationer.
Betonrør har en forholdsvis god styrke. Ved store lægningsdybder
fremstilles der betonrør med forøget godstykkelse, med stålfibre eller
med armering.
Figur 5.8. IG/Eurobetonrør.
Betonrør kan afkortes med kæderørsklipper eller en vinkelsliber. Et
afkortet rør kan ikke samles med en betonrørssamling, fordi spidsenden er udformet til at passe i en muffe. Der skal anvendes godkendte overgangskoblinger til afkortede rør.
Glaserede lerrør
a
b
c
Glaserede lerrør fremstilles som mufferør, normalt med fastsiddende
gummiring.
Lerrør med samlingssystem C er fremstillet med gummiring på både
spidsende og muffe. Lerrør med samlingssystem F er fremstillet med
gummiring kun på muffe, se figur 5.9.
Glaserede lerrør har god modstandsdygtighed over for kemikalier og
god holdbarhed over for meget varmt vand. Glaserede lerrør er dog
udsat for hård konkurrence fra andre materialer, især fra plast, som
på flere områder har en større kemikalieresistens samtidig med, at
plastsystemer giver nogle tekniske og økonomiske fordele.
Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet
skærering eller vinkelsliber.
d
Figur 5.9. Samlingssystem for
glaserede lerrør.
a + b, system F
c + d, system C
Hvis lerrør skal samles med rør af plast eller støbejern, skal der benyttes en gummiring i henholdsvis muffe og på spidsende af lerrøret.
Der skal anvendes en Ü-ring til muffen i samlingssystem F og en Aring til spidsenden i samlingssystem C.
Af løb s rør
Figur 5.10. Forskellige overgangsløsninger.
RFS-rør (Rust- og syreFaste Stålrør)
RFS-rør til anvendelse i jord fremstilles i dimensionerne Ø110, Ø160
og Ø200 (ydre diameter) og i rørlængder fra 150 til 6.000 mm i Danmark. Materialet er umagnetisk.
RFS-rør har høj kemikalieresistens og tåler store temperaturudsving.
RFS-systemer anvendes fortrinsvis i forbindelse med industriafløb
fra fødevareindustrien, medicinalindustrien og fra kraftvarmeværker.
RFS-systemer produceres i to varianter:
• AISI 316L, der er forsynet med et grønt felt, og som er godkendt
til at lægges i jord.
• AISI 304, der er forsynet med et rødt felt, og som ikke må lægges
i jord under bygning.
RFS-rør samles med stikmuffer og løse tætningsringe. RFS-rør skal
afkortes med en speciel rørskærer, der ombukker spidsenden, når
røret afkortes (svarer til reifning af plastrør). Hvis RFS-rør afkortes
med en vinkelsliber, vil der være stor risiko for, at rørets tætningsring
skubbes ind i røret, så samlingen bliver utæt, og røret tilstoppes.
37
38
5
Af l ø b s rø r
Støbejernsrør
Støbejernsrør anvendes fortrinsvis til vandløse fodbøjninger og faldrør i bygninger samt til særlige komponenter som fx udskillere og
højvandslukkere.
Hvis støbejernsrør udsættes for sur jord eller surt spildevand, kan
der forekomme tæring af rørene. Tidligere blev støbejernsrør anvendt til almindelige afløbsanlæg i bygninger, og der ligger stadig
mange støbejernsrør i jord og under bygninger. Det er derfor vigtigt
at have kendskab til samling af støbejernsrør og til samlingsmetoder
mellem rør af støbejern og PVC.
Støbejernsrør produceres som muffeløse rør i to varianter:
Figur 5.11. RFS-manchet til
støbejernsrør.
• MA-rør, som anvendes i jord og i bygning. MA-rør er malet sorte
udvendigt og behandlet med epoxytjære indvendigt.
• SML-rør, som anvendes i jord og i bygning. SML-rør er malet
rødbrune udvendigt og behandlet med epoxytjære indvendigt.
Støbejernsrør samles med RFS-manchetter, der benævnes som Jetkoblinger til MA-rør og CE-koblinger til SML-rør, se figur 5.11.
Rørene afkortes med vinkelsliber eller stålrørsskærer, hvorimod fittings ikke må afkortes.
6
Afløbskomponenter
40
6
Af l ø b s ko m p o n e nt e r
Generelle krav til brønde
Brønde anbringes i afløbssystemet for
•
•
•
•
at give adgang til rensning og inspektion
at tilbageholde stoffer, der er uønskede i afløbsinstallationen
at være tilslutningssted for en eller flere afløbsledninger
at ændre afløbsledningernes fald, retning eller dimension
Der stilles følgende funktionelle krav brønde:
Figur 6.1. Nedløbsbrønd,
vejbrønd af beton.
• Brønde skal være udført af materialer, der er modstandsdygtige
over for de kemiske og termiske belastninger, som de må forventes at blive udsat for.
• Brøndbunde skal udføres på en måde, så risikoen for forstoppelse og aflejringer minimeres.
• Brønde skal være tætte for ud- og indsivning af vand.
• Brøndkonstruktionen skal kunne tåle de mekaniske belastninger,
den må forventes udsat for.
• Tilslutninger skal udføres på en sådan måde, at spildevand løber
sammen ved bundløb og ikke giver anledning til tilbagestrømning og overstrømning, hvilket kan medføre aflejringer.
• Brønde skal funderes, så der ikke opstår sætninger.
• Brønde skal forsynes med dæksler eller riste, der kan modstå de
påvirkninger, de udsættes for.
Brønde fremstilles af beton eller plast.
Samlinger mellem betonkomponenter i betonbrønde er deklareret
i henhold til tre samlingstyper: A, B og C. Samlingstyperne er beskrevet i DS/EN 1917 og producenternes produktspecifikationer.
Der findes ikke en tilsvarende deklarering af samlingstyper for nedgangsbrønde, der er fremstillet af plast.
Brønde af beton
Betonbrønde fremstilles i henhold til DS/EN 1917. Betonbrønde findes dels som brønde på Ø1000 og opefter, der er støbt på stedet (in
situ), og dels som præfabrikerede systembrønde. Systembrønde er
udført med bundrender og tilslutninger, som opfylder de funktionelle krav, se figur 6.1 og figur 6.2.
Nedstigningsbrønde afsluttes med en skæv kegle, og højden reguleres til terræn med topringe. Lysningen skal være mindst Ø550 og
brøndens indvendige diameter mindst Ø1250, se figur 6.2.
Figur 6.2. Nedløbsbrønd,
husbrønd af beton.
Af løb s ko m p o n enter
41
Brønde af plast
Siden slutningen af 1960’erne har plastbrønde i stigende omfang
vundet indpas i husinstallationer på bekostning af betonbrønde. Der
stilles ikke krav om adgang for personer (nedstigning), men derimod
et ønske om mulighed for inspektion og spuling fra terræn.
Plastbrønde med dimensionerne Ø315, Ø400 og Ø425 benævnes
spule- eller inspektionsbrønde. TV- inspektion med satellitkameraer
og udstyr, der kræver mere plads, men ikke nødvendigvis adgang for
personer, har medført, at spule- og inspektionsbrønde er blevet suppleret med brønde på Ø600.
Plastbrønde til nedstigning fremstilles i dimensioner på Ø1000 og
Ø1250 og med præfabrikerede bundrender, se figur 6.3.
Figur 6.3. Nedstigningsbrønd
af plast.
Nogle af brønde er forsynet med fleksible muffer, der kan vinkeldreje
afløbsledningen ved brøndtilslutningen. Brønde fremstilles med forskellige muligheder for afgreninger. Samlinger mellem brøndbund
og opføringsrør svarer til det tilhørende rørsystem.
Nedløbsbrønde
Nedløbsbrønde skal beskytte afløbsledninger og hovedafløbssystemet mod materialer, der ved aflejringer kan reducere kapaciteten
eller forårsage tilstopning. Nedløbsbrønde fremstilles af beton, glaseret ler eller af plast, se figur 6.3, 6.4 og 6.5.
a
Figur 6.5. Rendestensbrønd af plast.
a) Med vandlås
b) Uden vandlås
b
Figur 6.4. Tagnedløbsbrønd
af plast.
42
6
Sandfangsbrønde, er forsynet med et sandfang, der holder sand,
grus, blade etc. tilbage. Nedløbsbrønde skal have et dæksel eller en
rist i støbejern, beton eller plast.
Ved fællessystemer og ved direkte dræntilslutning skal nedløbsbrønde være forsynet med vandlås, der forhindrer, at kloaklugten trænger ind i brønden. Vandlåsens vandlukke skal være mindst 70 mm.
Derimod må der ikke være vandlås på nedløbsbrønde, der er sat før
olie- og benzinudskillere.
Påboring til tilslutningsledninger skal placeres over vandspejlet for
at undgå, at eventuelt flydeslam tilstopper ledningerne.
Afløb fra nedløbsbrønde udføres som hovedregel med dimensionen
Ø110 eller Ø160. Samlinger mellem brøndbund og opføringsrør er
de samme som for de tilhørende rørsystemer.
Nedløbsbrønde fremstilles
• af beton i dimensionerne Ø200, Ø300 og Ø400
• af glaseret ler i dimensionerne Ø300 og opefter
• af PVC i dimensionerne Ø200, Ø315, Ø400 og Ø425
Sandfanget i tagnedløbsbrønde
• på Ø200 er 15 l
• på Ø315, Ø400 og Ø425 er på 35 l og 70 l
Afløb fra terræn kan udføres som såkaldte ”tørre brønde” eller ”snydebrønde”, uden sandfang og vandlås. Tørre brønde anvendes fx. ved
veje med cykelstier eller arealer, hvor der med fordel kan afvandes
gennem tørre regnvandsledninger. Tørre brønde skal føres til en
nedløbsbrønd med sandfang og vandlås, se figur 6.6.
Figur 6.6. Tør brønd.
Dæksler og riste
Dæksler, karme og riste fremstilles af støbejern, stål, plast eller beton.
DS/EN 124 stiller følgende krav til konstruktion:
• Dæksler skal have styrke til, at de kan modstå de påvirkninger, de
udsættes for.
• Dæksler skal placeres og monteres således, at de belastninger, der
påføres, ikke skader afløbsinstallationen.
• Dæksler udføres og monteres således, at anvendte vejmaterialer
ikke trænger ind i brønden.
• Dæksler skal være udformet, placeret, fastholdt og kunne retab-
leres på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod
ulykker.
• Dæksler skal være tætte efter den aktuelle anvendelse og placering.
Der stilles følgende krav til klassificering:
• Normaltæt, dvs. tæt for nedfald af sten, pinde og lignende.
• Lugttæt, dvs. for udsivning af lugt fra afløbsinstallationen.
• Tryktæt, dvs. tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen, fx under opstemning.
Der skelnes mellem to former for karme, se figur 6.7:
• Fast karm, dvs. en karm, der hviler eller står direkte på den
underliggende brønd eller på et plastopføringsrør fra en omsluttende betonkegle.
• Flydende karm, dvs. en karm, der udelukkende ligger eller flyder
på det omkringliggende materiale, som normalt er asfalt.
a
b
Figur 6.7. Eksempler på afslutning af plastbrønd.
a) Afslutning med fast karm. Trafiklasten overføres til jorden gennem en lille
betonkegle og uden om plastbrønden. Betonkeglen kan afsluttes med et dæksel af beton eller støbejern
b) Afslutning med flydende karm, der kan reguleres i højden
Tilløbsdele
Tilløbsdele er afløbskomponenter som leder spildevandet ud i afløbsinstallationen, fx fodbøjninger og gulvafløb.
Gulvafløb, til og med overside af gulv mod jord, hører under kloakentreprisen sammen med tilslutningsledningen mellem fx håndvask
og gulvafløb (tilslutningsledningen kan også høre under VVS-entreprisen). Gulvafløb består af en gulvafløbsskål med tilhørende karm
og rist samt et lugtlukke, sædvanligvis en vandlås.
I vådrum skal der i henhold til SBI-anvisning for vådrum anvendes
gulvafløb med flanger.
43
44
6
Højvandslukke
I fællessystemer kan store regnskyl hæve vandspejlet ekstraordinært,
hvilket kan medføre, at spildevandet i hovedafløbsledningen presse
ind i private afløbsinstallationer. Hændelsen kaldes for opstuvning
eller tilbagestuvning. Opstuvning kan også forekomme, hvis der er
aflejret materiale i hovedafløbsledningen, når afløbssystemet er underdimensioneret eller ved pumpesvigt.
Højvandslukkere tillader spildevand fra ejendommen at passere,
men ikke at spildevandet i hovedafløbsledningen trænger ind i ejendommen. Det er kun den del af afløbsinstallationen, der er udsat for
risiko for oversvømmelse, der må tilsluttes et højvandslukke. Der må
ikke tilføres regnvand bag et højvandslukke.
Højvandslukkere kan placeres i kældernedgange, alternativt som en
TH-ventil, der er en anordning, der ved hjælp af en lille bold lukker
gulvafløbet. Montering af en TH-ventil kræver myndighedernes godkendelse og må kun installeres af en autoriseret kloakmester.
Kommunen fastsætter opstuvningskoten, som i praksis skal tillægges en sikkerhedshøjde på 300 mm. Hvis opstuvningskoten ikke er
kendt, fastsættes opstuvningskoten efter hovedkloakledningens top
+ 300 mm ved tilslutningspunktet, se figur 6.8.
Figur 6.8. Installation med højvandslukke.
Højvandslukkere skal være godkendt til henholdsvis fækalieholdigt
(CE-mærke type 3) eller ikke fækalieholdigt spildevand. Højvands
lukkere skal være forsynet med mindst to uafhængige lukkesystemer,
hvoraf det ene skal kunne lukkes manuelt og fastholdes i lukket stilling.
45
Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må kun anvendes i enfamiliehuse. Der bør altid være mindst et wc, som ikke er tilsluttet en
ledning med højvandslukke.
Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må ikke anbringes på
stikledningen, med mindre der er søgt dispensation i kommunen, se
figur 6.9.
Figur 6.9. Eksempler på højvandslukke.
a) Gulvafløb med højvandslukke
b) Højvandslukke til gråt spildevand (uden toilet)
c) Højvandslukke til sort sildevand (med toilet)
I stedet for et højvandslukke kan et toilet i kælder monteres, så koten
på toiletkummens overkant bliver lig med opstuvningskoten + sikkerhedstillægget på 30 cm, se figur 6.10.
Opstemningskote
Figur 6.10. Toilet der er hævet over opstuvningskoten.
Der må ikke være andre afløb bag højvandslukket end de installationer,
der skal beskyttes. Er der fx tilsluttet en faldstamme fra en anden etage,
kan der forekomme oversvømmelse med spildevand fra denne ledning.
46
6
Tilbageløbsstop
Tilbageløbsstop er et højvandslukke med ét lukke, som monteres på
stikledningen. Et tilbageløbsstop må kun anvendes på afløb fra én
husholdning.
Hvis brønden med tilbageløbsstop er monteret på en ledning, der
fører fækalieholdigt spildevand, skal brønden være forsynet med
alarm, der melder, når brønden er lukket.
Brønden med tilbageløbsstop bør placeres, så bundløbet i brøndens
indløb er mindst 350 mm lavere end kældergulvet. Brønden bør ikke
være mere end 4 m dyb, se figur 6.11.
Figur 6.11. Eksempel på et
tilbageløbsstop til montering
i brønd.
Rottehindringer
Korrekt udførelse af afløbsanlæg, især samlinger, er en vigtig parameter for at forringe rotternes livsvilkår i kloakkerne. Endvidere bør
afløbsanlægget sikres mod rotter ved installation af rottehindringer.
En rottespærre er en teknisk anordning, som indbygges i afløbsinstallationen for at hindre rotter fra hovedafløbsledningerne i at trænge
ind i bygninger.
Montering af rottespærrer og rottebrønde er autoriseret kloakmesterarbejde, som kræver myndighedens godkendelse. I forbindelse
med monteringen skal der udleveres en bruger- og vedligeholdelsesvejledning til ledningsejeren.
47
Rottespærrer monteres typisk i stikledninger og regnvandsledninger, der leder spildevand fra bygning til hovedafløbsledningen eller i
brønde, se figur 6.12.
Hvis forhindringen er monteret i en faldstamme, er der tale om et
rottestop, som forhindrer rotterne i at sprede sig yderligere op igennem bygningen, se figur 6.13.
Figur 6.12. Eksempel på en
rottespærre til montering i rør.
Observeres der rotter i bygningen, er det tegn på, at der er opstået et
brud på afløbsinstallationen, som skal udbedres snarest muligt. Det
er tilladt at opstille smækfælder, men det er kun den kommunale
rottebekæmpelse, som må udlægge gift.
Afløbsanlæg med rottespærrer kan give problemer ved spuling, fordi
spuleslangen kan sætte sig fast i en rottespærre. Problemet kan imødegås ved at anvende dæksler med rottespærresymbol og ved at sikre,
at tegningerne viser placeringen af rottespærrer.
rottestop.

7
Udskilleranlæg,
syreneutralisator og
bundfældningstank
50
7
U d s k i l l e ra n l æ g , sy ren eutralisato r o g b un dfæ ldn in gs tan k
Generelle krav til udskilleranlæg
Udskilleranlæg tilbageholder stoffer, der kan skade afløbsinstallationer, hovedafløbsledninger og rensningsanlæg. Et udskilleranlæg
består af et slamfang eller sandfang, en olie- og benzinudskiller eller
fedtudskiller og en prøveudtagningsbrønd.
Som hovedregel må kun det afløbsvand, som er olie- og benzinforurenet eller fedtforurenet, ledes til henholdsvis en olie- og benzinudskiller eller en fedtudskiller. Udskillere bør placeres uden for bygning og
afdækkes med et tæt dæksel uden gennemgående nøglehuller. Dækslet
på olie- og bezinudskillere må ikke kunne fastholdes eller låses.
Krav til udskilleranlæg:
• Udskiller må ikke modtage fækalie- eller urinholdigt spildevand.
• Udskilleren og afløbsinstallationen på udskillerens tilløbsside
skal udføres af materialer, der er modstandsdygtige over for de
påvirkninger, de udsættes for.
• Udskillere skal have en opsamlingskapacitet, der fastsættes under
hensyn til den forventede stofmængde og til tømningsintervallet.
• Udskillere skal sikres mod at blive tømt ved hævertvirkning, fx
ved mindst 20 mm “fri luft” i udløbsledningen. ”Fri luft” i udløbsledningen sikres ved en afstand mellem udskiller og prøvebrønd, der enten er mindst 4 m ved et fald på 20 ‰ eller 5,3 m
ved et fald på mindst 15 ‰.
• Et udskilleranlæg skal altid indeholde vand, også efter tømning
og reparation.
Kommunen kan stille krav om, at der skal sættes en prøveudtagningsbrønd efter udskilleren. En prøveudtagningsbrønd bør have en
indvendig diameter på mindst Ø400, så spildevandsstrålen ikke rammer brøndvæggen, se figur 7.1.
Figur 7.1. Prøveudtagningsbrønd.
a) til mindre vandstrømme med fri stråle
b) til større vandstrømme med fri stråle
U d sk i l lera n l æ g , sy re n e u t ral isato r o g b un dfæ ldn in gs tan k
51
Olie- og benzinudskilleranlæg
Olie- eller benzinudskiller er påkrævet på afløb fra arealer, hvor der
er risiko for spild af olie og benzin, fx ved:
• Påfyldnings- og salgspladser
• Vaske- og ”gør det selv”-pladser
• Værksteds-, smøre- og vaskehaller
Hvor der er risiko for sand og grus i afløbsvandet, skal der indbygges
slam- og sandfang på tilløbssiden. Hvis der benyttes højtryksrenser
på stedet, skal sandfanget være på mindst 2.500 liter, se figur 7.2.
olie- og benzinudskilleranlæg
med prøveudtagningsbrønd.
Bemærk: Der må ikke være
vandlås i gulvafløbet.
Fedtudskilleranlæg
Fedtudskiller skal anbringes, hvor der under normal drift, kan forekomme fedt i afløbsvandet eller fedtspild på gulvet, fx ved:
• Større køkkener, grillbarer,
caterings
• Levnedsmiddelproducenter
• Hotel- og restaurantkøkkener
• Kaserner og andre institutioner
• Slagterier
Fedtudskillere bør, afhængigt af spildevandets temperatur, anbringes
så tæt som muligt ved afløbsinstallationen. Fedtudskiller og tilløbs- og
afløbsledninger skal ventileres, så der ikke opstår lugtgener. Længden
af ventilationsledningen, regnet fra udskilleren, må højst være 20 m,
og der må højst være 4 retningsændringer på ledningen, se figur 7.3.
fedtudskilleranlæg.
52
7
Installationsgenstande, der leder spildevand til en fedtudskiller, skal
være forsynet med vandlås. Afløbsledninger bør lægges med et fald
på mindst 20 ‰.
Hvis det er nødvendigt at placere en fedtudskiller i bygning, skal
udskilleren placeres i et separat rum, hvor der ikke opbevares levnedsmidler. Er der risiko for stoffer, som bundfælder, placeres der et
slam- og sandfang uden vandlås før fedtudskilleren.
Syreneutralisator
Surt spildevand, dvs. spildevand med en pH-værdi på mindre end
6,5, skal neutraliseres, inden det udledes til hovedledningen. Neutralisering kan ske enten ved at lede det sure spildevand gennem et kalk
granulat eller ved at tilsætte kalkvand eller andre baser, se figur 7.4.
pH-værdier
Base
Eksempler
pH
Natronlud
Læsket kalk
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Ammoniak
Kalkvand
Syre
Borsyre
Eddikesyre
Saltsyre
Svovlsyre
Eksempler
Stigende
alkalitet
Vaskemidler
Drikkevand
Neutral
Mælk
Regnvand
Øl
Vin
Citron
Stigende
surhed
Figur 7.4. Ph-værdier.
Når syre og kalk går i forbindelse med hinanden, udvikles der kultveilte (kuldioxid), vand og slam. Neutraliseringsprocessen kan beskrives på følgende made:
Surt spildevand + base (kalk) → kulsyre + slam → spildevand + kultveilte + slam
Det neutraliserede spildevand løber videre i afløbsinstallationen,
kultveilten undslipper op i atmosfæren gennem udluftningsledningen, og slammet bundfælles i syreneutralisatoren.
U d sk i l lera n l æ g , sy re n e u t ral isato r o g b un dfæ ldn in gs tan k
Syreneutralisatoren indbygges som regel i en nedgangsbrønd, der
har en diameter på 1,25 m. Hvis nedgangsbrønden er af beton, beskyttes brønden mod syredampe ved at dække neutralisatoren med
et låg af plast (GUP eller lignende) og ved at stryge brøndvæggene
med fx syrefast asfalt en gang om året, se figur 7.5.
Figur 7.5. Eksempel på en syreneutralisator.
Processen optimeres ved længere kontakttid mellem syre og base.
Kun det sure spildevand må ledes gennem syreneutralisatoren for at
sikre, at spildevandets gennemstrømningshastighed ikke bliver for
stor. Det øvrige spildevand skal ledes uden om syreneutralisatoren.
Der skal være vandlåse på alle installationsgenstande, se figur 7.6.
Figur 7.6. Installation med syreneutralisator.
Hvor der er risiko for stoffer i spildevandet, som bundfælder, skal der
placeres et slam- og sandfang uden vandlås før syreneutralisatoren.
Er der risiko for en større skumudvikling, bør sandfangsbrønden
udstyres med et skumbrædt.
53
54
7
Der bør sættes en prøveudtagningbrønd, evt. med et automatisk pHmeter, efter en syreneutralisator, se figur 7.3.
Alle afløbsledninger, sandfang etc., der kan komme i forbindelse
med syreholdigt spildevand, skal være syrebestandige, fx glaseret lerrør, PEH- eller PP-rør.
Bundfældningstanke
Bundfældningstank (septiktank) er et mekanisk renseanlæg, der tilbageholder stoffer, der kan bundfældes og flyde. En bundfældningstank, der er beregnet til spildevand, må ikke anvendes til regn- og
drænvand.
Bundfældningstanke skal være CE-mærket, og producenten skal
kunne fremlægge et overensstemmelsesdokument, hvori der erklæres, at produktet er i overensstemmelse med EU’s byggevaredirektiv.
Tanken skal være konstrueret med et slamlager i bunden, som tilbageholder de stoffer, der bundfældes. En afskærmning, T-stykke, på
afløbssiden sikrer, at der kan dannes flydelag af de stoffer, der ikke
bundfældes. Bundfældningstanken skal fyldes med vand, inden den
tages i brug.
De tilbageholdte stoffer nedbrydes, og slammængden reduceres
under forrådnelsesprocessen. Under forrådnelsesprocessen udvikles der gasser, der nedbryder beton og giver anledning til lugtgener.
Lugtgener kan undgås ved at udlufte bundfældningstanken.
Bundfældningstanke skal afdækkes med et tæt dæksel, der kan modstå trafikbelastningen på stedet. Dækslet skal være ført til terræn og
være tilgængeligt for inspektion og tømning.
8
Tegningsforståelse og
projektgennemgang
56
8
Te g n in g s fo r s t å e l s e o g p ro j ektgen n em gan g
Afløbsplan
En afløbsplan skal, som minimum, vise hele afløbsinstalationen i
bygningen og i jorden uden for bygningen. Afløbsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om materialer, dimensioner, koter og
ledningsfald.
Afløbsplanen består af følgende tegninger:
• Situationsplan, som viser skellinier, tilstødende vejanlæg, hovedkloakledning og evt. indlagt stik på byggegrunden.
• Plantegning og evt. en kælderplan.
• Fundamentsplan, som normalt anvendes til at indtegne afløbsinstallationen.
Afløbsplanen skal endvidere indeholde fyldestgørende oplysninger,
som kan danne grundlag for:
•
•
•
•
•
Myndighedsansøgning. Udbudsmateriale, herunder mængde, pris og tid.
Udførelse. Kvalitetssikring. Plan for afløbsanlæggets drift og vedligeholdelse.
Tegningsmateriale
Sædvanligvis udfærdiger kloakrørlæggeren ikke tegningsmateriale,
men kloakrørlæggeren skal kunne læse tegninger, fordi det er en forudsætning for, at arbejdet kan udføres korrekt.
Afløbstegninger er generelt udført som plantegninger og sjældent
suppleret med snittegninger. Tegninger er altid påført koter, som angiver, i hvilken dybde ledninger og brønde skal placeres. I forbindelse
med større afløbsprojekter kan tegningerne fx omfatte bygværker,
snit af brønde, sandfang og udskilleranlæg
Normalt må der ikke måles på en tegning. Men i de tilfælde, hvor
en afløbsplan ikke er forsynet med detaljerede målangivelser, er det
nødvendigt at måle afløbsledningernes længde på tegningen, når faldet skal beregnes.
Forholdet mellem det mål, tegningen er udført i, og det virkelige
mål kaldes tegningens målstoksforhold. På afløbsplaner anvendes
normalt målestoksforholdet 1:100 og på situationsplaner 1:250 eller
1:500, se figur 8.1.
57
Eksempel 1: Fra tegning til byggeplads
Går man fra tegning til byggeplads, er virkeligt mål så mange gange større,
som målestoksforholdet på tegningen angiver, og der skal ganges med
målestoksforholdet.
Fx målestoksforholdet 1:100 : mål på tegningen er 150 mm. Målet på bygge
pladsen er 100 × 150 mm = 15.000 mm = 15 m.
Eksempel 2: Fra byggeplads til tegning
Går man fra byggeplads til tegning, er målet på tegningen så mange gange
mindre, som målestoksforholdet angiver, og der skal divideres med målestoksforholdet.
Fx målestoksforholdet 1:250 : Mål på arbejdspladsen er 36 m. Målet på
tegningen er 36 m : 250 = 0,144 m = 144 mm.
Figur 8.1. Målestoksforhold.
For at undgå gentagelser og meget tekst på selve afløbstegningen kan et
vilkår, der forekommer flere steder i installationen, beskrives i noter, fx:
• Alle ubenævnte ledninger er udført af Ø110 PP og lægges med et
fald på min. 20 ‰.
• Sideledninger tilpasses på stedet og lægges med et fald på min. 20 ‰.
• Ubenævnte tagbrønde er enten 200 PP, 300 BT eller 315 PP.
• På grund af risiko for opstemning skal der installeres en selvstændig vandlås i kælder.
• Gulvafløb i fyrrum skal være en fjederpåvirket indbygningsvandlås.
Signaturer og tekniske forkortelser for
afløbstegninger
Normalt anvendes der standardsignaturer og -forkortelser på afløbstegninger, se figur 8.2 og 8.3.
58
8
Signaturer for afløbstegninger
Nye ledninger
Fællessystem
Alle ledninger har samme signatur.
Kraftig streg.
Påskrifter (fra venstre):
- dimension i mm
- materiale
- fald (faldretning angives
med pil på hovedkloakken)
- kote
Separatsystem
Spildevandssystem (fuldstreg).
Regnvandssystem (afbrudt streg).
Kraftig streg.
Drænsystem
Drænledning
(afbrudt streg med prikker).
Kraftig streg.
Krydsende ledninger
Vandlås
Rensestykke for
fritliggende ledning
Dimensionsskift med
reduktionsrør
Rensestykke for stående,
fritliggende ledning
Ændring i fald
Stregen for den nederste ledning
afbrydes.
Koter bør påføres.
Spidsrør.
Evt. bøjning kan angives.
Eksisterende ledninger
Eksisterende anlæg (korte afbrudte streger uanset system)
Tynd streg.
Eksisterende anlæg,
der nedlægges
Afpr. = afpropning.
Tynd streg.
Installationsgenstande
Køkkenvask, enkelt og dobbelt
WC-skål,
med indbygget vandlås
Udslagsvask (rengøringsvask)
WC-skål, uden indbygget
vandlås
Fx gård-WC.
Håndvask
Urinal
Badekar
Standurinal
Evt. angives type, fx. fodbadekar
eller brusekar mv.
Bidet
Figur 8.2, Afløbsignaturer .
Vægurinal.
Antal standpladser vises.
59
Figur 8.2 fortsat. Afløbsignaturer.
Brønde og udskillere
Nedgangsbrønd med bundrender og
påboret regnvandstilløb ("plasker")
Nedløbsbrønd (cirkulær) med
vandlås og tæt dæksel
315 mm renseog inspektionsbrønd
(spulebrønd)
vandlås og rist for overfladetilløb
Med sand-/slamfang
1 m med bundkote (BK) 17,20 og dækselkote
(DK) 19,25 samt regnvandstilløb i kote 18,70.
BK 20,25.
Med sand- eller slamfang.
Diameter 300 mm.
Kote til vandlås (vandspejl) 9,28.
Tilløb i kote 10,05.
Diameter 200 mm.
Inspektionskammer med bundrender
Dæksel angives normalt ikke.
Påskrift = indvendige mål.
vandlås, tæt dæksel og tagnedløb
Påstøbt bøjning.
Med sand-/slamfang.
Nedgangsbrønd med bundrender
Diameter 1,25 m og bundkote 43.20 (midte).
Til venstre en indvendig nedføring.
Til højre en udvendig. Materiale til lodrette
ledninger kan angives (eller vises på detailtegning).
Nedløbsbrønd (firkantet)
med vandlås og rist samt
sand-/slamfang
Dimension 300 × 400 mm.
Pumpebrønd med automatisk
virkende pumpe
firkantet rist
Sand- eller slamfang med til- og afløb
(med vandlås)
Sivebrønd
Hustank (efter etkammerprincip)
Faskine
Bundfældningstank
Neutralisator
Udskiller, fx for
benzin og/eller olie mv.
Gulvafløb med cirkulær
afløbsskål (uden vandlås)
Diameter 1 m.
Tilløb i kote 13,20. Bund i kote 12,20.
Den nærmere udformning af pumpebrønden
angives normalt ikke på afløbsplanen.
Med sand-/slamfang.
Diameter angives.
315 mm PP med kote på vandspejl.
Fx septiktank.
Diameter 1,25 m, bundkote 17,10.
Dykket ind- og udløb i henholdsvis kote
19,85 og 19,80.
Fx "Trixtank".
Typebetegnelse angives.
Medium og type (størrelse) bør angives.
Tegning viser cirkulær og firkantet
udførelse.
Dimensioner angives.
Medium, type og størrelse
bør angives.
Betegnelse (tilslutningsdiameter
angives).
Gulvafløb med firkantet
afløbsskål (med vandlås)
Betegnelse (tilslutningsdiameter
angives).
Fedtudskiller
Type og størrelse bør angives.
Gulvafløb (med vandlås)
Vist i snit.
Gulvafløb med højvandslukke
Type angives.
60
8
Afløbstekniske forkortelser
Installations-/sanitetgenstande
Materialer
HV
Håndvask
PVC-U Uplastificeret polyvinylklorid
KV
Køkkenvask
PVC
Polyvinylklorid
WC
Toilet
PEL
Polyethylen med lav massefylde
K
Badekar
PEH
Polyethylen med høj massefylde
BI
Bidet
ABS
Akrylonitrilbutadienstyren
RV
Rengøringsvask
BT
Beton
UV
Udslagsvask
PE
Polyethylen
UK
Udslagskumme
PP
Polypropylen
SU
Standurinal
GUP
Glasfiberarmeret umættet polyester
VU
Vægurinal
GAP
Glasfiberarmeret polyester
R
Rensestykke
Gl.LER
Glaseret ler
Spa
Spabad
STJ
Støbejern
RSF
Rustfrit, syrefast stål
Brønde m.m.
Beliggenhed
BR
Brønd
DK
Dækselkote
GA
Gulvafløb
TK
Tilslutningskote
P
Pumpe
BK
Bund- eller bundløbskote
PB
Pumpebrønd
GK
Gulvkote
T
Tagnedløb
RK
Ristekote
BU
Benzinudskiller
F.o.k.
Fundament overkant
OU
Olieudskiller
F.u.k.
Fundament underkant
FU
Fedtudskiller
o.t.
SF
Sandfang
Over tag (om udluftet faldstamme
eller ventilationsrør)
ST
Septiktank
u.l.
BF
Bundfældningstank
Under overliggende etageadskillelse
(under loft)
F
Faskine
i.l.
Overliggende etageadskillelse (i loft)
S
Spildevand
p.v.
På væg i viste etage
R
Regnvand
o.g.
Ø
Cirkulær rør/brønd
Over underliggende etageadskillelse
(over gulv)
Pub.
Prøveudtagningsbrønd
i.g.
I underliggende etageadskillelse (i gulv)
Figur 8.3, Afløbstekniske forkortelser.
Projektgennemgang
Mange af de fejl, der ses i en byggeproces, skyldtes ofte, at projektet
ikke er gennemgået omhyggeligt. Formålet med projektgennemgang
er at finde eventuelle projekteringsfejl i tegningsmaterialet og/eller
undersøge alternative løsninger.
Projektgennemgangen skal endvidere medvirke til at fjerne eventuelle misforståelser. Typiske projekteringsfejl er fejltilslutninger i separatsystem, manglende udluftning af blinde ledninger og problemer ved krydsene ledninger.
Det er vigtigt at kontrollere tegningsmaterialet, og man skal specielt være
opmærksom på, om følgende oplysninger fremgår af projektmaterialet::
• Dimension og materiale for alle brønde.
• Dækselkote, bundkote (vandspejlskote), tilslutningskote for alle
brønde.
• Om frostfri dybde på mindst 0,75 m under terræn, er overholdt
på ledninger og fx sandfangsbrønde og tagbrønde.
• Om gulvafløb, tagbrønde, overfladebrønde er forsynet med vandlås.
• Fald, materiale og dimension på afløbsledninger.
• Bundkote og tilslutningskote ved stikledningens tilslutning i vej.
• Nødvendige koter ved fundamentsforstærkning.
• Koter ved krydsende ledninger.
Konstateres der fejl eller ”gråzoner” i projektmaterialet, skal man
kontakte den projektansvarlige, se figur 8.4 og 8.5.
Afløbsskitser
Ud over at læse og forstå afløbstegninger skal kloakrørlæggeren kunne
udarbejde afløbsskitser (simple afløbstegninger) af det udførte arbejde.
Afløbsskitserne afleveres til virksomheden til efterfølgende rentegning.
Kravet om udarbejdelse af afløbsskitser gælder specielt for bygning
af mindre afløbsanlæg, udførelse af reparationsarbejde og arbejde i
forbindelse med eksisterende afløbsledninger, hvor der ikke foreligger noget tegningsmateriale.
Afløbsskitserne skal dokumentere arbejdets omfang, ledningsføring
og placering, koter, fald, dimensioner og, hvilke materialer der er anvendt. Hvis der ikke benyttes et bestemt målestoksforhold, skal alle
relevante mål og koter påføres. Skitserne bør suppleres med fotos af
det gennemførte arbejde, se figur 8.6.
61
62
8
Figur 8.4. Eksempel på et afløbsprojekt til et mindre erhvervsbyggeri,
med hhv. et separatsystem og et fællessystem.
Eksempler på projekter for
udvalgte afløbsinstallataioner
Figur 8.5. Eksempel på et afløbsprojekt til et enfamiliehus.
Figur 8.6. Eksempel på en afløbsskitse.
63
64

9
Projektering af mindre
afløbsanlæg
66
9
P ro je k t e r in g a f min dre af løb san læ g
Grundlæggende regler for projektering
Kloakrørlæggeren skal have kendskab de grundlæggende regler vedrørende projektering. Specielt skal følgende retningslinjer fremhæves:
• En dybde på 0,75 m betragtes som frostfri dybde for afløbsledninger.
• Spildevandsledninger, der er lagt med et fald på mindst 20 ‰,
betragtes som selvrensende.
• Regnvandsledninger, der er lagt med et fald på mindst 10 ‰, og
som har passeret en sandfangsbrønd, betragtes som selvrensende.
• Regnvandsledninger, der ikke har passeret et sandfang (”tørre
ledninger”), skal lægges med et fald på mindst 20 ‰.
• Drænledninger, der er lagt med et fald på mindst 3 ‰, betragtes
som selvrensende.
• Dimensionen for afløbsledninger i jord, hvor der er tilsluttet et
wc, skal være større end Ø95.
• Der må højst være to 45º retningsændringer på en spildevandsledning. Ved flere end to retningsændringer skal der indbygges
renseadgang.
• Renseadgange skal placeres, så rensearbejdet kan foregå med så
få ulemper som muligt og uden sundhedsfare. Renseadgange bør
ikke placeres i beboelsesrum, køkken, lagerrum for fødevarer eller
lignende, men fortrinsvis i fyrrum eller kælderrum med gulvafløb.
• Der må ikke anvendes mindre rørdimensioner, end der er angivet
på tegningen, at uden der foreligger specielle beregninger.
• Gulvafløb, tag- og vejbrønde skal forsynes med vandlås.
• Der skal ikke projekteres med vandlås under gulvkote, hvis der
er der er indbygget vandlås i toilet, eller der er monteret vandlås
under køkken- eller håndvask.
• I et separatsystem må regnvand og spildevand ikke føres i samme
ledning uden kommunens godkendelse.
• Der må aldring kunne forekomme opstemning af spildevand i
drænsystemet, jf. DS 436.
Som supplement til ovenstående retningslinjer inden for afløbsområdet arbejdes der med en række praktiske uskrevne håndregler, som
er baseret på gode håndværkstraditioner og sund fornuft.
Stikledninger
• Stikledninger tilsluttes, så vidt det er muligt, vinkelret på kørebaneretningen. Hvis der er tale om en afvigelse fra vinkelret tilslutning på 10-15º, skal stikledningen tilsluttes en nedgangsbrønd.
P ro je k t e r in g a f m in dre af løb san læ g
•
•
•
•
•
Større afvigelser kan eventuelt accepteres, hvis tilslutning sker i
hovedledningens faldretning.
Der må højst være 20 m fra hovedledningen til første rensemulighed (brønd).
Tilslutning til hovedledningen kan udføres ved påboring eller ved indsætning af grenrør. Som tommelfingerregel kan der
indsættes et grenrør af beton eller PVC op til Ø250 i hovedledningen. Ved større dimensioner skal afløbsledningen påbores
hovedledningen.
Normalt må der ikke forekomme retnings- eller faldændring på
en stikledning.
Der må kun etableres en stikledning til henholdsvis spildevand og
regnvand pr. parcel. Stikledningerne skal placeres i samme grav.
Nedføring i nedgangsbrønd i vej tillades normalt ikke, men kan
dog tillades ved fx særlig dybe brønde i bymæssig bebyggelse.
Hvis myndigheden har oplyst, at det eksisterende kloaksystem skal
separeres i løbet af nogle år, skal afløbsinstallationen på grunden udføres således, at installationen kan tilsluttes separatsystemet uden at
påføre grundejeren yderligere udgifter.
Lyskasser
Hvor bebyggelsen er opført i vejskel, er det tilladt at placere regnvandsledninger, omfangsdræn og nedløbsbrønde i et ca. 0,8 m lyskassebælte langs bygningen. Det er normalt ikke tilladt at placere spildevandsledninger og nedgangsbrønde i lyskassebæltet, se figur 9.1.
Figur 9.1. Lyskassebælte.
Kældernedgange
Afløb fra kældernedgange skal installeres på en måde, så der i tørre perioder ikke opstår lugtgener på grund af udtørring af vandlåsen. Som
hovedregel bør afløbet derfor føres til en brønd, hvortil der føres tagvand eller overfladevand. I et separatsystem føres vandet normalt til
67
68
9
P ro je k t e r in g a f min dre af løb san læ g
en regnvandsledning. Hvis det ikke er muligt, kan vandet dog føres til
spildevandssystemet under forudsætning af kommunens godkendelse.
Tagvand og tørre ledninger
Bygningsreglementet stiller krav om, at konstruktioner ikke må udsættes for fugtgener eller fugtskader. Tagvand skal, som hovedregel,
føres fra tagrender og nedløbsrør til:
• Mindst en Ø200 nedløbsbrønd.
• Mindst en Ø300 overfladebrønd.
• En faskine.
I et separatsystem føres tagvandet altid til regnvandsledningerne.
Tag- og overfladevand skal holdes på egen grund, og vandet må ikke
føres ud til et vejareal og indkørsler.
En ”tør” ledning er en afløbsledning, hvor spildevandet ikke har passeret et sandfang. Jorddækning på havearealer og lignende bør være
mindst 30 cm, og faldet skal være mindst 20 ‰ for at sikre, at ledningen er selvrensende. Tørre spildevandsledninger bør ikke lægges,
hvor der forekommer trafiklast, men fortrinsvis langs bygninger.
Længden af en tør ledning bør være så kort som muligt, og der bør
være så få retningsændringer på ledningen som muligt. Flere tørre
ledninger kan føres til den samme nedløbsbrønd, men man skal
være opmærksom på, at store vandmængder kan bevirke, at brøndens sandfang ikke kan fungere optimalt.
Dræninstallationer
Dræn udføres efter DS 436. Norm for dræning af bygværker mv. har
til formål at fjerne jordfugt eller grundvand (overfladevand) fra fundamenter, så fugtgener eller fugtskader undgås, se figur 9.2.
Figur 9.2. Dræn.
Dræn skal altid føres igennem en mindst Ø300 nedløbsbrønd inden
tilslutning til en afløbsinstallation, et nedsivningsanlæg, faskine eller
en åben recipient. Brønden skal være forsynet med et sandfang, en
vandlås og et regnvandstilløb.
Drænledninger lægges med et fald på mindst 3%0. Af hensyn til rensning bør drænledningens dimension ikke være mindre end Ø70, og
der bør etableres rensemulighed i udvalgte knækpunkter, dog med
en indbyrdes afstand på højst 60 m.
P ro je k t e r in g a f m in dre af løb san læ g
Faskiner
En faskine er et nedsivningsanlæg til regnvand. En grundejer kan få
tilladelse til at anlægge en faskine til tagvand under forudsætning af
at faskinen placeres på egen grund. En faskine dimensioneres i forhold til den regnmængde, der tilledes, og jordens beskaffenhed, dvs.
jordens evne til at bortlede og rense vandet.
Det er kun den del af faskinen, der er placeret over grundvandsspejlet, der regnes som det effektive rumfang. En faskine kan etableres
med singels, præfabrikerede plastkassetter eller med letklinker og
leca i poser (faskineposer).
Faskinen bør graves så smalt og langstrakt som muligt, fordi denne
form giver faskinen det største udsivningsareal mod jorden. Som
tommelfingerregel kan man regne med, at et rumfang på op til 1 m3
stenfaskine kan afvande 30 m2 regnareal. Er jorden sandet, kan faskinens rumfang gøres mindre. En stenfaskine bør ikke anlægges med
et mindre rumfang end 0,5 m3.
Som alternativ til en stenfaskine kan en faskine opbygges af regnvandskassetter af plast. Faskiner med regnvandskassetter dimensioneres efter producenternes vejledning.
For alle faskiner gælder, at regnvandet skal passere et sandfang, inden
det ledes til faskinen.
Ved placering af faskine skal følgende afstande overholdes:
•
•
•
•
•
5 m fra beboelse og bygninger med kælder.
2 m fra andre bygninger som garager og udhuse.
2 m fra skel.
25 m fra drikkevandsboringer.
25 m fra vandløb, søer og hav.
69
70

10
Planlægning og
bygning af mindre
afløbsanlæg
72
10
Pl a n l æ g n in g o g bygn in g af m in dre af løb san læ g
Lægning af afløbsledninger
Håndtering af afløbskomponenter
Korrekt transport og korrekt på- og aflæsning spiller en vigtig rolle
med hensyn til at sikre kvaliteten af det færdige afløbsprojekt.
Pålæsning kan ske med truck eller mobilkran. Aflæsning skal foretages på en måde, så rør og formstykker ikke udsættes for skadelige
påvirkninger. Ingen afløbskomponter må tippes af. Rørbundter, løse
rør, kasser med formstykker og brønde skal placeres på et plant og
solidt underlag, se figur 10.1.
Rør og formstykker transporteres sikrest i
fabriksemballagen. Hvis rørbundterne skal
deles, sørg da for, at rørene ikke beskadiges
af skarpe kanter og genstande.
Mufferne skal ligge forskudt som vist.
Rørerne må maks. hænge 1 m ud over
kanten af ladet, når rørene ikke er bundtet
fra fabrikken.
Ved aflæsning af rør i rammer skal anvendes Manuel aflæsning skal foregå som vist.
kran samt løftestropper af tekstil. Alternativt
anvendes gaffeltruck.
For fabriksbundtede rør gælder, at den
bagerste træstamme skal hvile på bilens lad.
Rør og forstykker må under ingen omstændigheder tippes af!
Figur 10.1. Korrekt transport og aflæsning af afløbskomponenter.
Etablering af ledningsgrav
Inden der kan graves, skal der indhentes oplysninger fra berørte ledningsejere om forsyningsledningernes placering i arbejdsområdet, se
figur 10.2 og 10.3.
Figur 10.2. Placering forsyningsledninger i vej.
Pl a n l æ g n in g o g byg n in g a f m in dre af løb san læ g
Figur 10.3. Eksempel på placering af forsyningsledninger i jord.
Der kan ikke gives entydige oplysninger om de forskellige forsyningsledningers udseende, dimension, afmærkning, lægningsdybde
etc. Ledningerne er lagt på forskellige tidspunkter af forskellige ledningsejere, og der kan i øvrigt være store forskelle fra sted til sted.
Forsyningsledningerne kan være afmærket med advarselsbånd og/
eller afdækning. Advarselsbånd er normalt placeret 0,20-0,50 m over
ledningen, hvorimod afdækningen er placeret umiddelbart over ledningen, se figur 10.4.
Vejledning for ledningsdybder
(jorddækning)
Ledningsafmærkning,
farvekode
Højspænding
0,70-1,5 m
Rød
Lavspænding
0,35-1,0 m
Rød
Telefon
0,4-1,5 m
Orange
Antenne
0,4-1,0 m
Orange
Gastransmission
1,0-1,2 m
Gul
Gasdistribution
0,8-1,2 m
Gul
Gasstik
0,6-0,8 m
Gul
Vand
1,0-1,3 m
Blå
Kloak
0,5-5,0 m
Grøn
Fjernvarme
0,6-1,0 m
Violet
Figur 10.4. Forsyningsledningers jorddækning og farvekode.
Der er 3 normer, som skal iagttages, når en ledningsgrav skal etableres.
DS 475 gælder for alle ikke ledningsspecifikke forhold med hensyn til
etablering af ledningsanlæg i jord, hvorimod DS 430 og DS 437 gælder
alle ledningsspecifikke forhold vedrørende lægningsbestemmelser.
73
74
10
Inden gravearbejdet kan sættes i gang, skal man være opmærksom
på følgende forhold:
•
•
•
•
•
Mulig sammenlægning af flere ledninger.
Koordinering af tidsplaner.
Krav til etablering og reetablering af grav.
Ydre påvirkning af ledningsanlægget.
Ledningsanlæggets påvirkning af omgivelserne.
Vær opmærksom på:
• At planerne viser forsyningsledningernes placering, men at den
viste placering ofte er vejledende.
• At én streg på planen ikke betyder, at der kun er én ledning.
• At planerne ikke er målfaste.
• At planernes dato og gyldighed skal kontrolleres.
• At planer med mangler eller fejl skal forelægges ledningsejeren
med henblik på en påvisning af ledningerne.
• At en anmodning om påvisning skal gives med et varsel på
mindst 3 måneder.
• At sikkerhedskravene ved påvisning af forsyningsledninger
kræver en frigravning med håndskovl på 0,5 m til hver side af
ledningen.
• At der ikke må slås jernspyd (brolæggerspyd) ned, hvor der er
risiko for, at der er placeret forsyningsledninger.
Oplukning og reetablering af befæstede arealer
Ved alt vejarbejde skal der foreligge en grave- og rådighedstilladelse og
en godkendt afmærknings- og skilteplan. Politiet skal underrettes, når
afmærkningen er etableret. Dog skal man altid have politiets samtykke,
inden arbejdet starter, hvis følgende færdselsregulerende foranstaltninger kræves:
•
•
•
•
•
Lokal hastighedsbegrænsning.
Standsning/parkering forbudt.
Ubetinget vigepligt.
Færdselsregulering.
Ensretning, lukning og omkørsel.
Det er altid den udførende, som har ansvaret for, at både afmærkning og skiltning er opsat korrekt, og at afmærkningen og skiltningen løbende tilpasses de faktiske forhold. Endvidere er den
udførende ansvarlig for, at afmærkningen kontrolleres mindst 2
gange om dagen, når der arbejdet på stedet, og mindst 1 gang om
dagen, når der ikke arbejdes, se figur 10.5 og 10.6.
Figur 10.5. Eksempel på afmærkning, før gravearbejdet påbegyndes.
Figur 10.6. Eksempel på en mangelfuld afspærring.
Først når de nødvendige tilladelser foreligger, kan arbejdet med opbrydning af asfalt- og betonbelægning, optagning og oplægning af
fortovsfliser, brosten mv. igangsættes. Oplukning udføres efter de
standardgraveprofiler, som er beskrevet i DS 475. Asfaltbelægninger
med en tykkelse, der er større end 30 mm, må kun oplukkes, når belægningen er gennemskåret eller fræset i den fulde lagtykkelse.
Asfalt- og betonbelægninger gennemskæres eller fræses i to parallelle
spor med en indbyrdes afstand, der er lig med ledningsgravens overbredde. Herefter kan materialet mellem sporene fjernes med rendegraver, gravemaskine eller med håndkraft.
75
76
10
Af hensyn til reetableringen skal ledningsgravens kanter være intakte. Kanterne, som hverken må løftes eller undermineres, skal være
plane og lodrette, se figur 10.7.
Figur 10.7. Der er fare for sammenstyrtning!
Ved etablering af en ledningsgrav skal der tages hensyn til de resurser, der er til rådighed, og til kravene i DS 475. De overvejelser, man
normalt skal gøre, er:
•
•
•
•
•
•
•
Skal ledningsgraven være åben eller afstivet?
Hvor kan den opgravede jord placeres?
Kan de opgravede materialer genanvendes?
Hvor kan materiel og materialer placeres?
Bliver der tale om en eller flere arbejdsfronter?
Hvor kan transportveje for jord, materiel og materialer etableres?
Hvordan holdes ledningsgraven tør?
At holde graven tør er en central opgave. I praksis står valget mellem
følgende metoder:
•
•
•
•
•
•
•
•
Åben afdræning
Stendræn
Drænledning
Sugespidser
Filterbrønd
Afspærring
Flydekasse
Frysning
77
Ledningsgraven skal normalt gøres så smal, som det er muligt. Der
skal tages hensyn til, at der skal være tilstrækkelig bundbredde til
lægge afløbsledningen og til den efterfølgende tilfyldning og komprimering, se figur 10.8 og 10.9.
Udvendig diameter af ledning dy mm
75-160
160-355
355-600
600-
Mindste bundbredde mm
dy + 2 × 100
dy + 2 × 150
dy + 2 × 200
dy + 2 × 300
Ledningsgravens dybde bestemmes ud fra det projekterede bundniveau. Gravens bund skal være helt fast og afrettet for at sikre, at der ikke
dannes lunker og ujævnheder under ledningen, når graven tilfyldes og
komprimeres. Lunker i gravens bund opstår ved graveskovlens cirkelbevægelse eller, når graveskovlen er monteret med tænder. Den sidste
opgravning og afretning af bunden bør derfor ske med håndkraft,
Figur 10.8. Profil af ledningsgrav.
Figur 10.9. Mindste bundbredde i forhold til afløbsledningens udvendige diameter.
Hvis der graves i veje eller arealer, der støder op til veje, skal ledningsgraven udformes og etableres på en måde, der sikrer, at omkringliggende arealer ikke undermineres eller sætter sig.
Udjævningslag
DS 430, som omhandler lægning fleksible ledninger af plast i jord, angiver ingen former for understøtning af ledningerne, men derimod krav
til udjævningslag og omkringfyldning. Udjævningslaget i ledningsgravens bund skal sikre, at afløbsrørene får en ensartet og jævn understøtning. Tykkelsen er afhængig af rørtype og fremspring på mufferne. Der
skal graves muffehuller omkring muffesamlingerne så afløbsledningen
hviler på udjævningslaget i hele længden, se figur 10.10.
Figur 10.10. Mangelfuldt og
korrekt udført udjævningslag.
78
10
Der skal foretages en grundig inspektion af gravens bund, inden udjævningslaget udlægges. Eventuelle sten, der kan give anledning til
punktbelastninger, skal fjernes.
Udjævningslaget skal normalt være 100 mm højt, men højden kan
dog nedsættes til 50 mm, hvis:
• Bunden er jævn.
• Der ikke er sten større end 64 mm i gravens bund.
• Rørdimensionen ikke er større end 110 mm.
Udjævningslaget må ikke udlægges på frossen jord, og ledningsgravens bund skal altid beskyttes mod frost. Forekommer der vand i
rørgraven, kan vandet eventuelt bortledes ved at udlægge et lag sten
under udjævningslaget.
Lægning af afløbsledninger
Afløbsledninger skal lægges og fastholdes stabilt og i overensstemmelse med de linjer og fald, der er angivet i projektet. Hvis der ikke er
fastlagt en specifik tolerance, må afløbsledningernes placering ikke
afvige mere end + 200 mm i længderetningen i forhold til den projekterede linjeføring.
Afløbsledningers placering i dybden må ikke afvige mere end + 30
mm i forhold til den projekterede dybde. Ledningsfaldet må ikke afvige mere + 20 % i forhold det fald, der er anført på tegningen.
Samling af plastrør med muffe og spidsende foregår normalt ved
hjælp af tætningsringe. Når afløbsrørene samles i ledningsgraven,
skal spidsende og muffe holdes fri for sand. Spidsenden påføres et
glidemiddel og skubbes derefter ind i muffen. Hvis spidsenden trykkes skævt ind, kan der opstå spændinger i samlingen, se figur 10.11.
Figur 10.11. PP-rør med fast
tætningsring.
79
Ved samling af afløbsrør af forskellige materialer skal de foreskrevne
samlingsmetoder benyttes. I visse tilfælde kan det være nødvendigt
at anvende alternative metoder under forudsætning af, at de generelle funktionskrav bliver overholdt, se figur 10.12.
Figur 10.12. Eksempler på
samling af rør af forskellige
materialer.
Retnings- og dimensionsændringer foretages sædvanligvis i brønde.
Hvis renseadgang bliver tilgodeset, kan retningsændring og dimensionsændring etableres på afløbsledningen.
Faldet måles normalt fra muffe til muffe. Der må aldrig måles fra
midten af et rør til midten af et andet rør, fordi man skal sikre, at
hvert enkelt rør er lagt med det korrekte fald. Faldet kan kontrolleres
med et promillevaterpas eller laserinstrument, jf. figur 10.13.
a
b
Afløbsledninger må ikke lægges med et mindre fald end beregnet, selv
om man vælger en større ledningsdiameter (der løber ikke mere vand
til, selv om dimensionen gøres større).
Drænledninger bør lægges med et fald på mellem 3 ‰ og 5 ‰.
Figur 10.13. Korrekt og forkert
måling med promillevaterpas.
a) Korrekt måling
b) Forkert måling
80
10
Omkringfyldning og komprimering
Omkringfyldning skal sikre, at afløbsledningerne får støtte og ikke
bliver beskadiget af ydre mekaniske påvirkninger. DS 430, som omhandler lægning af fleksible ledninger af plast i jord, og DS 437, som
omhandler lægning af stive ledninger af beton i jord, stiller specifikke krav til omkringfyldning af afløbsledningerne.
Ved tilfyldning i forbindelse med befæstede arealer henvises til DS
475.
Omkringfyldning skal foretages umiddelbart efter, at afløbsledningen er kontrolleret og godkendt. Der skal fyldes op til mindst 0,15 m
over afløbsledningens top. Omkringfyldningsmaterialet skal fordeles
jævnt ned mod ledningsgravens bund og ud til siderne. Der må ikke
fyldes med store mængder ad gangen, se figur 10.14.
Figur 10.14. Mangelfuld og
korrekt omkringfyldning.
Omkring fyldningsmaterialet komprimeres i lag på 0,15-0,20 m.
Først trædes sandet sammen langs afløbsledningen, hvorefter der
komprimeres langs siden for at etablere sidestøtte. Til sidst komprimeres over toppen på ledningen, se figur 10.15.
Figur 10.15. Mangelfuld og
korrekt komprimering omkring en afløbsledning.
Ved tilfyldning af ledningsgraven bør de opgravede materialer, i
videst muligt omfang genbruges. Tilfyldningen opbygges lagvis og
identisk med ledningsgraven materialer. En korrekt udført komprimering modvirker sætninger i tilfyldningen og sikrer, at der ikke
opstår skader på ledningen og i de befæstede arealer over ledningsgraven, se figur 10.16.
Figur 10.16. Mangelfuld og korrekt komprimering af ledningsgrav.
Komprimeringsgraden kan bestemmes ved hjælp af følgende metoder:
1. Visuel kontrol.
2.Proctormåling (udføres på et laboratorium).
3.Isotopmåling (udføres med bærbart udstyr).
4.Faldlodsmåling.
Hvis der stilles krav om dokumentation af komprimeringsgraden, er
det kun metode 2 og 3, der kan anvendes.
Når der sættes fleksible plastbrønde, er det af afgørende betydning
for brøndens funktion og levetid, at komprimeringen af omkringfyldet gennemføres korrekt, jf. producentens anvisning og vejledning
for sætning af brønde og afslutning ved terræn.
Lægning af ledningsdræn
Bygningsreglementet stiller krav om, at ”Konstruktioner skal udføres
på en sådan måde, at regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt
o.l. ikke medfører fugtskader og fugtgener. Der skal i nødvendigt
omfang drænes under og omkring bygninger. Dræning skal udføres
i overensstemmelse med DS 436, Norm for dræning af bygværker”.
81
82
10
Dræning er aktuelt, hvor grundvandspejlet i perioder af året kommer på niveau med bygningens kældergulv, og hvor en generel høj
grundvandstand under bygninger uden kælder gør dræning nødvendig.
Basen er den jord, som dræninstallationen er bygget på, og hvor vandet skal ledes væk fra. Drænet består af et filterelement og et bortledningselement. Der skelnes normalt mellem tre dræntyper:
• Omfangsdræn
• Stikdræn
• Netdræn
Filterelement
Filterelementet skal opsamle vandet, lede det til bortledningselementet og forhindre den omgivende jord i at trænge ind i bortledningselementet.
I fast lerjord anvendes normalt perlesten 2-8 mm eller ærtesten 5-16
mm. I sandet jord anvendes normalt velgraderet sand d10 › 0,3 mm og
1,5 mm ‹ d50 ‹ 2,5 mm.
Bortledningselement
Bortledningselementet, drænrøret, skal normalt være omsluttet af
mindst 10 cm filtermateriale. Korrugerede (spiralfalsede) oprullede
drænrør kræver en omhyggelig udlægning for at undgå lunker og
bagfald på ledningen. Af hensyn til rensemuligheden bør der ikke
anvendes rør med indvendig diameter mindre end 70 mm.
Et kompositdræn er et kombineret filter- og bortledningselement, fx
drænrør af plast, der omviklet med geotekstil eller kokos.
Omfangsdræn
Det skal være muligt at rense omfangsdrænet, og der bør derfor anbringes Ø300 rensebrønde ved hvert andet knækpunkt. Den indbyrdes afstand må dog ikke overstige 60 m. Omfangsdræn til opsamling
af overfladevand og til at forhindre opsugning af vand i fundamentet
placeres uden for fundamentet. Drænet skal lægges i frostfri dybde,
normalt mindst 0,75 m under terræn. Ved opvarmede bygninger kan
lægningsdybden reduceres til 0,6 m. Alternativt kan drænet isoleres,
se figur 10.17.
Figur 10.17. Principskitse af en typisk dræninstallation.
Drænet skal lægges mindst 0,3 m under den konstruktion, der skal
tørholdes, dvs. startkoten skal være mindst 0,3 m under gulvkoten.
Drænet lægges normalt med et fald på 5 ‰, men aldrig mindre end
3 ‰ fald. Af hensyn til fundamentet må der ikke graves dybere end
fundamentets underkant, se figur 10.18.
Figur 10.18. Eksempel på ledningsdræn.
Der må ikke ledes regnvand til drænrørene. Undtaget er små lyskasser på højst 1 m2 og helt overdækkede små kældernedgange. I disse tilfælde bør regnvandet ledes til bortledningselementet gennem
Ø160 PVC-rør, der er fyldt med vaskede ærtesten eller singles. Denne
særlige ”rørføring”, som benævnes en stensøjle, skal nedsætte regnvandsstrømmen til drænet og sikre, at dræninstallationen ikke bliver
fyldt med blade og affald, som der ofte ligger på bunden af lyskasser
og kældernedgange.
Stikdræn
Stikdræn leder vandet fra det kapillarbrydende lag eller fra et stendræn under gulvet til omfangsdrænet, se figur 10.18.
83
84
10
Netdræn
Netdræn er et net af drænrør under gulvet, som leder vandet til omfangsdrænet. Som hovedregel må arealet på netdrænets felter ikke
overstige 30 m2, se figur 10.18.
Dræntilslutning
Ved tilslutning af dræn til afløbsinstallationen skal man sikre, at der
ikke trænger spildevand og lugt tilbage i drænet. Alt drænvand skal
afledes til regnvandssystemet, og inden tilslutning skal drænvandet
passere et sandfang.
Den sikreste form for tilslutning er til en pumpebrønd. Dræn, som
har forbindelse til det kapillarbrydende lag under en bygning, bør
altid tilsluttes afløbsinstallationen via en pumpebrønd.
Ved indirekte tilslutning ledes drænvandet via et sandfang til en
pumpebrønd. Der kan pumpes til nedløbsbrønd, spulebrønd eller
nedgangsbrønd. Pumpen skal være forsynes, med kontraventil.
Ved direkte tilslutning ledes drænvandet ved gravitation til en
mindst Ø300 nedløbsbrønd med sandfang, vandlås og regnvandstilløb. For at forhindre rotter i at trænge ind i installationen skal der
være mindst 200 mm mellem drænets tilslutning og brøndens vandspejl. Alternativt kan der monteres et rottegitter på drænudløbet.
Dræntilslutningen bør placeres mindst 300 mm over højeste opstuvningskote inklusiv sikkerhedstillæg og mindst 300 mm over hovedafløbsledningens top, hvor stikledningen tilsluttes.
Det sidste stykke drænledning inden tilslutning til brønden bør være
tæt for at undgå sætninger omkring brønden. Der kan fx lægges en
250 mm lang PVC-ledning mellem brønd og drænrør ved hjælp af
godkendte samlinger og overgange.
Afledning af drænvand til hovedkloak, nedsivning eller recipient
kræver altid myndighedstilladelse
Forholdsregler ved fundamenter
Når ledninger, brønde mv. placeres nær fundamenter, må bygningens stabilitet ikke bringes i fare. DS 415 beskriver de regler, der skal
overholdes. I nærheden af eksisterende fundamenter, som i det væsentligste bærer lodret last, kan midlertidige udgravninger i lempet
funderingsklasse foretages uden nærmere undersøgelse.
Følgende betingelse, skal være opfyldt for udgravning i lempet fun
deringsklasse:
• Den eksisterende konstruktion er funderet svarende til normernes krav, og konstruktionen hører ikke til skærpet funderingsklasse og/eller høj sikkerhedsklasse.
• Udgravningen udføres ikke under grundvandsspejlet og ikke ned
i sprækket og fedt ler.
• Det eksisterende fundament er ikke påvirket af et betydende
jordtryk under frigravningen.
• Uafstivede udgravninger udføres over de viste grænseflader for
henholsvis sand og ler, se figur 10.19 og 10.20.
Figur 10.19. Udgravning i sand ved fundament.
Figur 10.20. Udgravning i ler ved fundamen.
Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, eller i tvivlstilfælde, bør
man inddrage geoteknisk ekspertise.
Ved midlertidige udgravninger langs eksisterende fundamenter er det
fastsat grænseflader, som er afhængig af jordforhold og udgravning. I
det følgende er der opstillet regneregler for beregning af grænseflader
og beregningseksempler, se 10.21, 10.22 og 10.23.
85
86
10
Grænsefladerne er forskellige, nemlig
1:3 på de første 2 m, og derudover kan der opstilles
regneregler for afstand og dybde.
Bemærk, at man altid målsætter (regner) afstand og
dybde som vist her.
”Spørgsmål: Hvor dybt...”
”Spørgsmål: Find lovlig afstand...”
Afstand
Lovlig dybde
Dybde
Lovlig afstand
≤2m
afstand
3
0,67 + afstand – 2,00
1,5
≤ 0,67 m
Dybde × 3
> 0,67 m
2,00 + (dybde – 0,67) × 1,5
>2m
Figur 10.21. Beregningsregler for bestemmelse af grænseflader.
Spørgsmål: Find lovlig afstand mellem ledning og fundament for en ledning,
hvis bundkote er 0,8 m under fundaments underkant.
Der tillægges 0,1 m
(udjævn. lag + godstykkelse)
Afstand =
2,00 + (0,90 – 0,67) × 1,5
= 2,35 m
Hertil lægges ½ rendebredde = 0,30 m
Afstand til ledningsmidte
= 2,65 m
Figur 10.22. Bestemmelse af grænseflade for ledning i afstivet rende af ler.
87
Spørgsmål: Hvor dybt under fundamentsunderkant kan man tillade bundkoten i en 1 m brønd,
når afstanden fra fundament til brøndmidte er 4,15 m?
Udgravningsdiameter ved 1 m
brønd er her sat til 2 m.
Afstand fra fundament til rendekant
bliver 4,15 – ½ udgravningsdiameter = 3,15 m
Dybde (lovlig) =
0,67 +
3,15 – 2,00
1,5
= 1,44 m
Herfra trækkes bundtykkelse = 0,23 m
Dybde (til bundkote i brønd) = 1,21 m
Figur 10.23. Bestemmelse af grænseflade for åben udgravning i ler.
Følgende tommelfingerregler kan anvendes i forbindelse med ukomplicerede opgaver, når afstanden mellem fundament og rørgrav er:
•
•
•
•
0,5 m: Højst 0,16 m under fundament.
1 m: Højst 0,33 m under fundament.
Hvis afstanden mellem fundament og side af udgravningen er større
end 3 meter, er det sjældent, at der er behov for ekstrafundering.
Man skal imidlertid være opmærksom på, om afstandskravene også
gælder for fundamenter under nabobygninger, master o.l.
Opmåling og mængdeberegning
For at sikre, at de leverede materialer svarer til projektbeskrivelsen,
skal man vide, hvilke art og mængder der indgå i projektet.
Der skal foretages en registrering af de anvendte materialer og deres
placering, inden afløbsledningerne tildækkes.
88
10
De fleste virksomheder benytter egne kalkulationssystemer. En gen
nemgang af metodik for opmåling og mængdeberegning bliver derfor
ikke beskrevet. Der henvises i stedet for til den såkaldte KS-mappe, som
er beskrevet nærmere i afsnittet Kvalitetssikring og kvalitetsstyring.
11
Kvalitetssikring og
kvalitetsstyring
90
11
Kval it e t s s i k r in g o g kvalitets s ty r in g
Kvalitet
Kvalitetsbevidsthed, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol udgør i dag en
væsentlig konkurrenceparameter inden for bygge- og anlægsområdet.
Ved kvalitet forstår man, at det færdige arbejde svarer til de krav, der
er stillet af bygherren i henhold til den indgåede aftale. Kvalitetssikring
tager udgangspunkt i gældende standarder og normer.
Den højeste form for
dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang.
Kvalitet er gratis
– det er mangel på kvalitet,
der koster penge.
En virksomhed, der ansøger om autorisation som kloakmester, skal enten anvende et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, eller en kontrolinstans, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Kvalitetsstyringssystemet skal sikre kvaliteten af det arbejde, der
udføres af autoriserede virksomheder. Kvalitetsniveauet fastsættes
således, at det udførte arbejde opfylder de tekniske bestemmelser i
Bygningsreglementet, normer, standarder og vejledninger på området. Kvalitetsstyringssystemet skal målrettes mod virksomhedens
aktiviteter og dokumenteres i en kvalitetshåndbog.
Kvalitetshåndbogen beskriver den målsætning og de rutiner, der er
fastlagt for hver enkel aktivitet i et arbejdsforløb. Hovedpunkterne i
kvalitetshåndbogen kan fx være:
• Virksomhedens kvalitetspolitik og mål.
• Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemets opbygning, herunder
den teknisk ansvarliges ansvar og beføjelser.
• Register over medarbejderkvalifikationer.
• Register over ajourført lovsamling.
• Register over prøve- og måleudstyr.
• Procedure for løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemets
funktion.
• Procedure for kvalitetsstyring af arbejdet rettet mod den teknisk
ansvarlige.
• Procedure for, hvordan det sikres og dokumenteres, at gældende
lovgivning overholdes.
• Instrukser, der beskriver arbejdets udførelse rettet mod montørerne udformet med henvisning til gældende myndighedsbestemmelser, fx DS 432.
• Kvalitetsdokumentation indeholdende tegninger, tilladelser,
dispensationer, følgesedler, checklister mv.
• Dokumentstyring, der sikrer identifikation af gældende dokumenter (sagsnummer).
91
Rettidig omhu
Planlægning og samarbejde
begrænser risikoen for at der
opstår fejl under arbejdet.
Med intervaller, der ikke overstiger 24 måneder, efterprøver kontrolinstansen virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Hvis kontrolinstansen konstaterer, at kravene til kvalitetsstyring ikke overholdes,
kan kontrolinstansen tilbagetrække godkendelsen.
Ved den ansvarlige kloakmesters fravær kan følgende medarbejdere
varetage dennes funktioner i forbindelse med arbejdets udførelse,
herunder kvalitetssikring:
• Personer, der har gennemført AMU-udannelsen Kloakrørlægger
(tidligere AMU-uddannelsen Kloak trin 1 og 2).
• Personer, der har aflagt kloakmesterprøvens praktiske del.
• Brolæggere og struktører.
• Personer med kursusbeviser, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Eksempler på kvalitetshåndbøger kan ses på www.sik.dk eller på de
enkelte kontrolinstansers hjemmeside, jf. Sikkerhedsstyrelsens register over godkendte kontrolinstanser.
92
11
Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg
KS-mappen danner grundlag for den praktiske kvalitetssikring af en
konkret opgave, se figur 11.1.
KS-mappen omfatter almindeligvis 4 sider:
Side 1
Skemaet vedrørende den generelle beskrivelse af arbejdsopgaven er udfyldt, inden arbejdet går i gang.
• Kundeoplysninger (navn, adresse, kontaktoplysninger m.m.).
• Type af arbejdsopgave (nyanlæg, reparation, tilbud, regnings
arbejde o.l.).
• Oplysninger om evt. forsikringsselskab og policenr.
• Evt. tegning/skitser og markeret kontrolafsnit.
Figur 11.1. Eksempel på en
kvalitetssikringsmappe.
Side 2
Skemaet vedrørende forundersøgelserne bør være udfyldt, inden arbejdet går i gang.
• Generelle forundersøgelser som byggelinjer, hensyn til andre kabler
og ledninger, tilslutningspunkt på hovedkloakken, opstemning o.l.
• Faldforhold.
• Grundvandsforhold/behov for dræning o.l.
• Adgangsforhold, tilgængelighed for maskiner, plads til materialer
og opgravet jord o.l.
• Færdigmelding (udfyldes af den tekniske ansvarlige efter endt
arbejde). Et afløbsarbejde er ikke endeligt afleveret, før der foreligger en færdigmelding i kommunen. Det er kloakmesteren/den
teknisk ansvarlige, der underskriver færdigmeldingsblankettet.
93
94
11
Side 3
Modtage-, udførelses- og slutkontrol foretages løbende af de udførende.
• Modtagerkontrol med angivelse af korrekt art og antal, certificerering eller mærkning for tredjepartsafprøvning, transportskader, overensstemmelse mellem leverance og følgeseddel (husk at
vedlægge en kopi af følgeseddel i mappen). Er varen udtaget fra
lager, noteres det under bemærkninger med angivelse af fabrikat,
godkendelsesordning m.m.
• Udførelseskontrol omhandlende attestation for, at afløbsanlægget er
placeret korrekt, og at arbejdet er udført i overensstemmelse med beskrivelse og tegninger. Er der mindre afvigelser i forhold til det projekterede afløbsanlæg og det udførte arbejde, skal tegningerne revideres.
• Slutkontrol, hvor afløbsanlægget skal funktionsafprøves for at sikre,
at der er vand i samtlige tilløbssteder, og at der ikke er tilkoblingsfejl.
Side 4
Meteriale- og tidsforbruget skal være opgjort umiddelbart efter, at
arbejdet er afsluttet.
• Kloakrørlæggeren skal være omhyggelig med at notere de materialer, der er anvendt og tidsforbrug i arbejdsmappen. Selv mindre
emner som fx glidemiddel, diverse gummiringe, sand og cement
o.l. skal medtages til dokumentation og efterfølgende fakturering.
95
96
11
Det Digitale Byggeri
Staten stiller en række særlige krav til byggeriets virksomheder om
informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvis virksomhederne vil byde på statslige byggeopgaver.
Det Digitale Byggeri gælder både for nybyggeri, renovering, ombygning og tilbygning, når den samlede entreprise overstiger 3 mio.
kroner. Anlægsopgaver er ikke omfattet af kravene til Det Digitale
Byggeri.
Målet med Det Digitale Byggeri er at højne kvaliteten og fremme
produktiviteten af byggeriet i Danmark ved at anvende informations- og kommunikationsteknologi. IKT skal sikre, at alle, der er involveret i en byggesag, anvender samme datategninger for at mindske risikoen for bl.a. misforståelser og tab af informationer mellem
de forskellige aktører i byggeriet, se figur 11.2.
Figur11.2. Det Digitale Byggeri, før og efter.
12
Sikkerhed og
arbejdsmiljø
98
12
S i k ke r h e d o g a r b e j ds m i lj ø
Kravene til indretning af en arbejdsplads med hensyn til sikkerhed
og arbejdsmiljø gælder alle, der arbejder på en byggeplads eller på
et værksted, uanset om man er medarbejder, arbejdsgiver eller selvstændig uden ansatte.
Plan for sikkerhed og sundhed
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) drejer sig om forhold på byggepladsen og forholdet mellem de enkelte virksomheder på byggepladsen.
Der skal udarbejdes en PPS, hvis to eller flere arbejdsgivere samtidig
beskæftiger mindst 11 personer på en byggeplads.
PSS er et styringsredskab for det fælles sikkerhedsarbejde på byggepladsen. Planen, der skal være udarbejdet, inden byggepladsen
etableres, skal være tilgængelig for alle på byggepladsen i hele byggeperioden. Planen skal medtage oplysninger, der har eller kan have
betydning for det fælles sikkerhedsarbejde på byggepladsen.
PSS skal indeholde:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
En organisationsplan.
En byggepladstegning.
En tidsplan.
En angivelse af færdselsområderne.
En angivelse af de områder, hvor der bliver udført arbejde af flere
arbejdsgivere og deres ansatte.
En angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres
i fællesområderne.
En afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige
risici. Det kan fx være oplysninger om, hvor og hvornår et firma
udfører epoxyarbejde eller støvende og støjende arbejde.
En procedure for løbende kontrol af sikkerhedsforanstaltninger,
installationer og eventuelle særlige risici mv.
En angivelse af, hvem der forestår en eventuel planlagt løbende
kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner.
Planen kan fx ajourføres på sikkerhedsmøderne. Men det er ikke tilstrækkeligt at indskrive ændringer i referatet fra sikkerhedsmøderne.
Ændringerne skal også fremgå af selve planen.
Arbejdstilsynet accepterer, at planen, af hensyn til overskuelighed og
styring, kan opdeles i selvstændige planer, hvis et særligt stort bygge-
S i k ke rhed o g ar b ej ds m i lj ø
og anlægsarbejde er splittet op på flere store totalentrepriser, eller
hvis byggepladsen på anden måde kan opdeles logisk.
Bygherren koordinerer sikkerhedsarbejdet ved
• at udpege en koordinator.
• at sørge for, at koordinatoren afholder fælles sikkerhedsmøder.
• at sørge for, at koordinatoren har personlig kontakt på byggepladsen.
På byggepladser, hvor der beskæftige flere end 100 ansatte i en periode på mindst fire uger, kan der oprettes et sikkerhedsråd.
Arbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering (APV) drejer sig om arbejdsmiljøet i forbindelse med konkrete opgaver, som virksomheden traditionelt løser.
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for APV, men Arbejdstilsynet forudsætter, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at
forbedre arbejdsmiljøet i virksomheden. Arbejdsgiveren skal sikre,
at de arbejdsmæssige rammer for udførelsen af arbejdet er til stede,
og at de benyttes.
En APV består af følgende elementer:
•
•
•
•
•
En kortlægning af arbejdsmiljøproblemerne.
En kvalificering, analyse og sortering af arbejdsmiljøproblemerne.
En bearbejdning og opstilling af løsningsforslag.
En opstilling og formulering af en handlingsplan.
En opfølgning og kontrol af handlingsplanen.
Sikkerhed og sundhed
Inden for afløbsområdet skal man være særlig opmærksom på muligheden for færdsels- og arbejdsulykker samt kemiske og biologiske
påvirkninger.
Skal arbejdet foregå ved en trafikeret vej, stilles der forskellige krav
til planlægning af arbejdet og arbejdets udførelse. Vejreglerne kan
hentes på Vejdirektoratets hjemmeside.
I brønde, kloakker og beholdere, hvor der er kontakt med kloakslam
og spildevand, kan der udvikles giftige luftarter samt fortrængning af
ilt. Selv i små koncentrationer kan nogle giftige luftarter medføre bevidstløshed og skade vitale organer. Der skal altid foretages målinger,
99
100
12
S i k ke r h e d o g a r b e j ds m i lj ø
før man går ned i brønde, kloakker mv. og løbende under arbejdet.
Arbejdsmiljøloven opstiller nogle krav til vaccinationer, der er nødvendige, for at ansatte i en kloakmestervirksomhed ikke skal føle sig
utrygge ved tanken om at blive smittet eller være smittebærere. En
ansat, som gennem sit arbejde flere gange kommer i kontakt med
kloakslam og spildevand, bør sikre sig ved vaccination mod hepatitis
A (leverbetændelse), stivkrampe og polio.
3
1
Dimensionering af
mindre afløbsanlæg
102
13
D ime n s io n e r in g a f m in dre af løb san læ g
Ved dimensionering af afløbsanlæg fastlægges afløbsledningernes
indvendige diameter og fald under hensyn til de afløbsstrømme, der
tilføres afløbsinstallationen. Ledningsfaldet er endvidere afgørende
for om ledningerne er selvrensende.
Dimensioneringen skal hindre, at der forekommer:
•
•
•
•
Selvrensning
Spildevandsledninger
regnes for at være selvrensende ved et fald på
mindst 20 ‰.
Oversvømmelser.
Lugtgener på grund af gennembrydning af vandlåse.
Aflejringer, der kan forringe kapaciteten.
Støjgener.
Ledningsfald og selvrensning
Faldet for henholdsvis regnvands- og spildevandsledninger bestemmes hver for sig, fordi afløbsledningerne skal være selvrensende,
uanset ”om det regner eller ej”.
Regnvandsledninger, der er beskyttet mod urenheder (fx med sandfang), regnes for at være selvrensende ved et fald på mindst 10 ‰.
Tørre regnvandsledninger, dvs. ledninger, der fører regnvand fra en
fodbøjning ved tagnedløb til et sandfang, regnes for at være selvrensende ved et fald på 20 ‰.
Afløbsstrømme
Afløbsledningernes fald og dimension er bestemt af de afløbsstrømme, der tilføres ledningerne. En afløbslednings dimensionsgivende
afløbsstrøm er sammensat af
•
•
•
•
den dimensionsgivende spildevandsstrøm, qS,d
den dimensionsgivende regnvandsstrøm, qR,d
den dimensionsgivende drænvandsstrøm, qD,d
den dimensionsgivende pumpede vandstrøm, qP,d
Forudsatte spildevandsstrømme
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm beregnes på grundlag af
de forudsatte spildevandsstrømme qS,f fra de enkelte tilsluttede installationsgenstande. Der tages hensyn til, at de enkelte forudsatte
spildevandsstrømme ikke optræder samtidigt fra de tilsluttede installationsgenstande.
D im e n s io n e r in g a f m in dre af løb san læ g
Den forudsatte spildevandsstrøm fra en installationsgenstand er den
maksimale afløbsstrøm i liter pr. sekund, der kan forekomme ved
tømning eller ved normal brug, jf. DS 432-4.
Forudsatte spildevandsstrømme gælder kun for genstande med selvstændig vandlås. En håndvask uden vandlås med afløb, der er ført direkte ned i et gulvafløb, skal derfor ikke medregnes. Det er alene gulvafløbets forudsatte spildevandsstrøm, der skal indgå i beregningerne.
Hvis den forudsatte spildevandsstrøm for en genstand ikke er oplyst
af fabrikanten, kan værdierne i nedenstående tabel normalt anvendes, se figur 13.1.
Installationsgenstand
Forudsat spildevandsstrøm, qS,f l/s
Badekar
0,9
Bidet
0,3
Brusearrangement
0,4
Gulvafløb:
GA 100 i boliger
0,9
GA 100 i andet end boliger
1,5
Håndvask
0,3
Køkkenvask i bolig, enkelt eller dobbelt
0,6
Køkkenvask ved erhverv, enkelt eller dobbelt
1,2
Opvaskemaskine i bolig
0,6
Rengøringsvask og udslagsvask
0,6
Udslagskumme, bækkenskyller
1,8
Urinal
0,3 pr. stand, dog højst 1,8 i alt
Urinal med skylleventil
0,4
Vaskemaskine i bolig
0,6
Vaskerende
Enten 0,4 pr. m eller 0,3 pr. tapsted
Wc med cisterne eller skylleventil og med 6-9 l skyllevandmængde 1,8
Figur 13.1. Vejledende forudsatte spildevandsstrømme fra installationsgenstande.
Skemaet, figur 13.1, er vejledende, men i langt de fleste tilfælde giver
skemaet et tilstrækkeligt grundlag for dimensionering af afløb i jord
fra et enfamiliehus. De forudsatte spildevandsstrømme gælder installationsgenstande med selvstændig vandlås.
103
104
13
Dimensionsgivende spildevandsstrøm
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm qS,d beregnes på grundlag af de forudsatte spildevandsstrømme fra de enkelte tilsluttede
installationsgenstande. DS 432 omhandler forudsatte spildevandsstrømme fra almindelige faste installationsgenstande med selvstændig vandlås, se figur 13.2.
Figur 13.2, Samtidighedsdiagram. For samleledninger med forudsatte spilde
vandsstrømme mellem 12 < ∑qS,f < 4.000 l/s. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm fastsættes efter ovenstående diagram.
Hvis der er tale om ikke udluftede afløbsledninger, skal man være
opmærksom på de særlige regler der er beskrevet i DS 432.4, som
omhandler kapacitetsmæssige begrænsninger på ikke udluftede ledninger.
Dimensionen for ikke udluftede afløbsledninger bestemmes efter tabel 3.10.1 i DS 432.4. Af tabellen fremgår, at en Ø110 PVC-ledning
højest kan belastes med en forudsat spildevandsstrøm på 5,4 l/s og
en Ø160 PVC-ledning højst på 12,6 l/s.
Tilføres afløbsledningen regnvand, skal regnvandet medtages ved
beregning af den samlede belastning.
Hvis den tilførte spildevandsstrøm er større end 12,6 l/s, skal afløbs
ledningen udluftes. Faldet på en ikke udluftet afløbsledning bestemmes, som om ledningen er udluftet, se figur 13.2.
105
Dimensionsgivende regnvandsstrøm
Regnvand fra tage, gårdspladser og andre arealer skal, ifølge DS 432,
bortledes i takt med tilløbet og uden risiko for oversvømmelser.
Begrebet regnintensitet danner grundlag for beregning af den dimensionsgivende regnvandsstrøm. Regnintensiteten er defineret
som den mængde regnvand, der falder på et givet areal, opgives normalt i liter pr. sekund pr. hektar eller liter pr. sekund pr. m2:
• i = l/s/ha
• i = l/s/m2 (1 ha = 10.000 m2)
Den dimensionsgivende regnintensitet er bestemt ved den fastsatte
overbelastningshyppighed, n. Det er den lokale myndighed, der fastsætter den dimensionsgivende regnintensitet.
For fællessystemer regnes normalt med n = 21 . Det svarer til et regnskyld på 0,0140 l/s/m2 med risiko for overbelastning én gang hvert
andet år.
For separatsystemer regnes normalt med n = 1. Det svarer til et regnskyld på 0,0110 l/s/m2 med risiko for overbelastning en gang hvert år.
Den dimensionsgivende regnvandsstrøm qR,d fra arealet A bestemmes på grundlag af den dimensionsgivende regnintensitet det pågældende sted ganget med det regnmodtagende areal A. A bestemmes
som summen af
• De vandrette arealer.
• De vandrette projektioner af skrå flader.
• 1/3 af de lodrette flader, der rammes af den største slagregnsmængde.
Figur 13.3 viser et eksempel på arealer der indgår i det regnmodtagende areal. I DS 432-4 er der endvidere beskrevet hvordan man kan
sikre afløbsanlægget mod ”ekstremregn”.
Figur 13.3, Det regnmodtagende areal A.
A beregnes som summen af
arealet af:
• de vandrette arealer
• den vandrette projektion
af de skrå flader
• 1/3 af de lodrette flader
der rammes af den største slagregnsmængde
106
13
Den dimensionsgivende regnvandsstrøm, qR,d, fra et areal på A ha
og en regnintensitet på i l/s pr. ha bliver:
qR,d = A × i l/s
Hvis A indsættes i m2, fås:
qR,d = A
× i l/s
10.000
Afløbskoefficienten φ (græsk: fi) angiver, hvor stor en del af regnvandet der ledes til afløbet. Er der tale om tætte belægninger som
tag og asfalt, reduceres det regnmodtagende areal ved at gange med
φ, som er en faktor mellem 0 og 1. Et tag sender i modsætning til en
græsplæne alt regnvand videre til afløbssystemet. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm er herefter givet ved
qR,d =i∙A∙φ
qR,d i
A
φ
= dimensionsgivende regnvandsstrøm l/s
= regnintensitet (l/s/m2)
= regnmodtagende areal (m2)
= afløbskoefficient
Vejledende afløbskoefficienter for forskellige overflader:
•
•
•
•
Tagflader og tætte belægninger som asfalt og beton, φ = 1,0
Belægninger med grus eller græsfuger, φ = 0,8
Grusbelægninger, φ = 0,6
Haver og arealer uden belægning, φ = 0,1
107
108
14

4
1
Love og regler
110
14
Love o g re g l e r
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Lov nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger
(”autorisationsloven”).
Bekendtgørelse af byggelov nr. 1185 af 14. oktober 2010.
Miljøministeriet
Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser
mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Bekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007 om bekæmpelse af
rotter mv.
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, lov nr. 1072 af 7. september
2010.
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Bygningsreglement BR10.
www.bygningsreglementet.dk
Miljøstyrelsen.
Vejledning nr. 2, 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE (rev. 16.
oktober 2000).
Vejledning nr. 5, 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Sikkerhedsstyrelsen
Bekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006 om autorisation og drift
af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt
kompetent virksomhed eller kloakmester.
Arbejdstilsynet.
Bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om arbejde i og indretning af
private og offentlige spilde- og regnvandsafledningssystemer.
At-vejledning D.2.13, januar 2005 om gravearbejde.
At-vejledning D.2.14, januar 2005 om vaccination af personer, der er
beskæftiget med spildevand og kloakslam.
Normer fra Dansk Standard
DS 430.2. udg., Norm for lægning af fleksible ledninger i jord.
DS 432.4. udg., Norm for afløbsinstallationer.
DS 436.2. udg., Norm for dræning af bygværker mv.
DS 437.2. udg., Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord.
DS 440.2. udg., Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning.
DS 455.1. udg., Norm for tæthed af afløbssystemer i jord.
DS 475.1. udg., Norm for etablering af ledningsanlæg i jord + tillæg.
5
1
Faglig ordbog
112
15
Fa g l ig o rd b o g
A
Advarselsbånd
Afmærkning, der er placeret over forsyningsledninger i jord.
Afløbsanlæg
Afløbssystem (normalt på privat grund) til bortledning og mekanisk
rensning af husspildevand fra installationsgenstande.
Afløbsinstallation
Afløbssystem i bygning og i jord på bygningens grund.
Afløbskoefficient φ
Beregningsfaktor, som angiver, hvor stor en del af regnvandet der ledes til afløbet. Indgår i beregningen af den dimensionsgivende regnvandsstrøm.
Afløbsstrøm q
En afløbslednings øjeblikkelige vandføring. Måles normalt i l/s.
Afløbssystem
Fællesbetegnelse for afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbsledning.
Afløbsvand
Fællesbetegnelse for regnvand, spildevand og drænvand.
Afskærende ledning
Afløbsledning, der leder spildevandet frem til renseanlægget uden
om recipienten.
B
Bagspalte
Mellemrummet mellem bund af muffe og yderste plan af spidsenden
på to rør, der er samlet.
Banket
Den skrå del af en brøndbund.
Bortledningselement
Drænrør, som leder drænvand til nedløbsbrønd eller pumpebønd.
Bundbredde
Bredde af ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag eller underkant af ledning.
Faglig o rd b o g
Bundsikringslag
Laget mellem råjordsoverflade og bærelag eller laget mellem tilfyldning i ledningsgrav og bærelag.
Bygværk
Fællesbetegnelse for bygninger, tunneler, kanaler og støttemure.
Bærelag
Den del af vejbefæstigelsen, som er under slidlag og bindelag.
D
Drænsystem
Et drænsystem består normalt af base (jorden), filterelement og
bortledningselement.
Drænvand
Grundvand og nedsivet overfladevand, der ledes ind i et bortledningselement.
F
Faskine
Anlæg med sandfang til nedsivning af regnvand.
Filterelement
Opsamler og filtrerer drænvand, inden det ledes til bortledningselementet.
Fleksibel samling
Samling, der tillader sideværts forskydninger af spidsende i muffe og
vinkeldrejning mellem rørender i samlinger.
Fleksibel ledning
Ledning med jorddækning på mindst 1 m og højst 6 m, hvor en deformationsberegning kan undlades efter regler i DS 437.
Forudsat spildevandsstrøm qS,f
Den maksimale afløbsstrøm, der kan forekomme fra en installationsgenstand ved tømning eller normalt brug.
Friktionsjord
Jordarter uden udpræget sammenhæng mellem bestanddelene, fx
sten, sand eller grus. Ved bearbejdning skal friktionen mellem jordens bestanddele overvindes.
113
114
15
Fæces/fækalier
Afføring, ekskrementer.
Fællessystem
Spildevand, regn- og drænvand ledes i samme fællesledning frem til
recipient og renseanlæg.
G
Gravbredde
Bredde af grav, som er målt i niveau med røroverside.
Gravdybde
Afstand fra terræn eller befæstelse til gravens bund.
Graveprofil
Tværsnit af grav, der angiver dybde, bredde, anlæg og banket.
Gravitationsledninger
Ledninger, hvor spildevandstransporten sker ved hjælp af tyngdekraften.
Grundforstærkning
Forstærkning af underbund for at sikre bæreevne og hindre sætning.
Det ikke bæredygtige lag under en rørledning udskiftes.
Grundvandsmagasin
Jordlaget, hvor alle hulrum mellem jordpartiklerne er fyldt med vand.
Grundvandspejl
Øverste grænse for det område i jorden, hvor alle hulrum mellem
jordpartiklerne er fyldt med vand.
Gråt spildevand
Husspildevand uden spildevand fra toiletter.
H
Husspildevand
Spildevand fra almindelige husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.
Højvandslukke
En anordning, der skal sikre, at tilbagestrømning i en afløbsledning
ikke skaber oversvømmelse i bebyggelser.
I
Infiltrationsvand
Vand, der trænger ind i en afløbslednings vægge og samlinger.
Faglig o rd b o g
In situ
På stedet, jordens oprindelige aflejring.
J
Jorddækning
Jordlaget mellem terræn eller overside af befæstelse og overrside af
en ledning.
Jordfortrængning
Etablering af ny afløbsledning uden opgravning.
Jordlast
Jordens påvirkning over og omkring en afløbsledning.
K
Kapillarbrydende lag
Et lag, der forhindrer vandtransport.
Koblingsledning
Ledning, der kun fører afløb fra en installationsgenstand eller et
regnvandstilløb.
Kohæsionsjord
Jord med udpræget sammenhæng mellem jordpartiklerne, fx ler.
L
Ledningszone
Zonen omkring en afløbsledning, hvor krav til omkringfyldningsmaterialer og komprimering bestemmes af hensynet til ledningen,
både under og efter etablering.
Liggende ledning
Afløbsledning med et fald på 1.000 ‰ (45°) eller mindre.
Lugtlukke
En anordning, der sikrer, at lugten fra kloaksystemet ikke trænger ud
i omgivelserne, fx en vandlås.
Lægningsdybde
Den lodrette afstand fra terræn eller overside af vejbefæstelse til afløbsledningens underside.
M
Mekanisk rensning
Spildevandet renses for større forureninger og stoffer ved hjælp af
riste, sandfang og olie- og fedtudskiller.
115
116
15
N
Nedsivningsanlæg
Anlæg, som leder spildevandet fra et renseanlæg til undergrunden.
O
Omfangsdræn
Ledningsdræn omkring en bygning.
Omkringfyldning
Jordfyldning omkring en afløbsledning.
Opstemning/opstuvning
Vandstandsstigning i et afløbssystem, der er forårsaget af for ekstraordinært store vandtilførsler, fx regnskyl.
Overfaldsbygværk
Konstruktion, der tillader overløb fra afløbsledninger i et fællesstystem.
Overfladevand
Regnvand og andet mindre forurenet afløbsvand, som tilføres fra
terræn- eller bygningsoverflader.
P
Perkolat
Nedsivet regnvand, som er forurenet med opløste stoffer fra en ovenliggende losseplads.
Permeabilitet
Jordens gennemtrængelighed for vand.
Personækvivalent, PE
Det gennemsnitlige indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor i det
spildevand, der udledes fra én person i forbindelse med madlavning,
tøjvask og personlig hygiejne.
pH-værdi
Mål for en væskes surhedsgrad. pH mindre end 7: surt, pH = 7: neutral, pH større end 7: basisk.
R
Radon
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Radon kan
trænge op i boliger gennem utætheder i bygningskonstruktioner
mod jord. Radon er sundhedsskadelig og skal begrænses indendørs.
Faglig o rd b o g
Recipient
Det element, som afløbsvandet afledes til, dvs. vandløb, søer, havet
eller jorden.
S
Samleledning
Ledning, som modtager afløb fra flere installationsgenstande eller
flere regnvandstilløb.
Sekundært grundvandsspejl
Vandspejl for et afgrænset grundvandsmagasin.
Selvrensningsevne
En afløbsstrøms, evne til at medtage faste partikler, som ellers ville
blive udskilt i ledningen.
Separatsystem
Afløbssystem hvor spildevand henholdsvis regn- og drænvand transporteres i hver sin afløbsledning.
Sivedræn
Rør, der fordeler det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg
til nedsivning i jorden.
Spildevand
Afløbsvand, som er biologisk, kemisk, termisk eller fysisk forurenet.
Spildevand kan normalt ikke henregnes under kategorierne regnvand og drænvand.
I spildevandsbekendtgørelsen nr. 1448 defineres spildevand dog som
alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse
samt befæstede arealer.
Stikledning
Afløbsledning, der forbinder afløbsinstallationen med hovedafløbsledningen.
Støttelag
Gruslag, som danner understøtning og sidestøtning for cirkulære rør.
T
Tilbageløbsstop
Anordning, som ved hjælp af en flyder lukker automatisk, så der ikke
kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller i bygningen.
117
118
15
Tilløbssystemet
Afløbsinstallationen incl. afløbsledninger i jord frem til det mekaniske rensningsanlæg.
Tværaksial forskydning
En forskydning i en samling vinkelret på de samlede rørs længdeakser, som skyldes varierende sætninger langs rørenes understøtning.
Tæppedræn
Sammenhængende vandret drænlag af granulater, måtter eller plader.
Tør ledning
Afløbsledning i jord, der fører regnvand til nedløbsbrønd.
U
Udjævningslag
Lag på bunden af en ledningsgrav.
Udluftet ledning
Afløbsledning, der er forbundet med en udluftet faldstamme eller
udluftningsledning.
Udluftning
Anordning, der sikrer tilførsel af luft til en udluftningsledning, fx en
åbning til det fri, en nedgangsbrønd, en vakuumventil eller en renseog inspektionsbrønd.
Udluftningsledning
Ledning, der tilfører luft til afløbsledninger.
V
Vakuumventil
Ventil, der åbner for luftindtag, hvis der er undertryk i ledningen.
Ventilationsledning
Ledning, der ventilerer dele af en afløbsinstallation og/eller et hovedafløbssystem til det fri med det formål at fjerne giftige luftarter.
Vægdræn
Drænsystem af granulater, måtter eller plader placeret mod lodrette
eller skrå udvendige konstruktionsflader.
W
Weils sygdom
Alvorlig infektionssygdom fremkaldt ved kontakt med spildevand
eller kloakslam. Weils sygdom kan medføre følgesygdomme som leverbetændelse, urinforgiftning og nyrebetændelse.
Stikord
120
Sti kord
A
Advarselsbånd 73
Afdækning af forsyningsledning 72
Afløbskoefficient 106
Afløbsledning, ikke udluftet 104
Afløbsmaterialers egenskaber 33
Afløbsplan 56
Afløbsskitse 61
Afløbsstrøm 102
Afløbstegning 56
Afløbstekniske forkortelser 60
Afmærkning 75
Anlæg 15
APV 99
Arbejdspladsvurdering (APV) 99
Arbejdstilsynet 110
A-ring 36
ASfdækning 73
B
Bakterie 28
Befæstet areal 80
Bekæmpelse af rotte 29
Beregning af diagonaler 16
Beregning af ledningsfald 14
Beregning af overbredde 15
Beregning af rumfang 15
Beskæftigelsesministeriet 110
Bestemmelse af grænseflade 86
Betonrør 35
BetonVareKontrollen 35
Biologisk belastning 28
Bortledningselement 82
Brand 28
Brønd af plast 41
Brønde af beton 40
Bundfældningstank 54
BVK 35
C
CE-kobling 38
CE-mærkning 32
D
Dansk Normal Nul 22
Dansk Standard (DS) 32
Dansk Vertikal Reference 22
Det Digitale Byggeri 96
dimensionsgivende afløbsstrøm 102
Dimensionsgivende regnvandsstrøm 105
Dimensionsgivende spildevandsstrøm 104
Dioxiner 28
DNN 22
Dræninstallation 68
Drænledning 66, 68
Dræntilslutning 84
Drænvandsstrøm 102
DVR90 22
Dæksel 42
E
Erhvervs- og Byggestyrelsen 110
Etablering af ledningsgrav 72
Europæisk Norm (EN) 32
Europæisk Teknisk godkendelsesordning (ETA) 32
Euro-rør 36
F
Fald 14
Faskine 69
Fast karm 43
Fedtudskiller 50
Fedtudskilleranlæg 51
Fikspunkt 23
Filterelement 82
Flydende karm 43
Forholdsregler, udgravning 84
Formler til beregning af arealer 18
Formler til beregning af rumfang 19
Forrådnelsesproces 54
Forsyningsledning, jorddækning 73
Fortrængning af ilt 99
Frostfri dybde 66
Fundament 84
Fundamentsplan 56
Fundamentsunderkant 87
Fællessystem 10
G
Gennemstrømningshastighed 53
Giftig luftart 99
Glaserede lerrør 36
Glasfiberforstærket Umættet Polyester 35
Glidemiddel 78
Grave- og rådighedstilladelse 74
Grenrør 67
Grundvandsspejl 85
Grænseflade 85
Gulvafløb 43
GUP-rør 35
Sti kord
H
Halvautomatisk nivelleringsinstrument 22
Hepatitis A (leverbetændelse) 100
HT-rør 34
Højvandslukke 44
I
IG-rør 36
Industriafløb 37
Insta-Cert 32
Isotopmåling 81
J
Jet-kobling 38
Jordfugt 68
K
Kapillarbrydende lag 83
Karm 42
Kemikaliepåvirkning 28
Kemikalieresistens 36, 37
Kemisk egenskab 28
Klassificering, dæksler 43
Klorbrinte 28, 34
Komprimering 80
Komprimeringsgrad 81
Korrosionsskade 29
Krydsmål 16
Kuldioxid 52
Kultveilte 52
Kvalitetshåndbog 90
Kvalitetssikring 90
Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg 92
Kvalitetsstyringssystem 90
Kældernedgang 67
L
Ledningsafmærkning, farvekode 73
Ledningsejer 72
Ledningsfald 14, 102
Ledningsgrav 15, 77
Lugtgene 54
Lyskasse 67
Lægning af afløbsledning 78
Lægning af afløbsledninger 72
Lægning af ledningsdræn 81
M
MA-rør 38
Materialekontrol 32
Materiale- og tidsforbrug 95
Mekaniske egenskaber 26
Mekanisk renseanlæg 54
Miljøministeriet 110
Miljøstyrelsen 110
Mindste bundbredde 77
Modtagerkontrol 94
Muffe 78
Målebogsblad 24
Målstoksforhold 56
N
Nedløbsbrønde 41
Nedstigningsbrønd 40
Netdræn 84
Nivellering 24
Nordic Poly Mark 32
Normer fra Dansk Standard 110
O
Olie- og benzinudskilleranlæg 51
Omfangsdræn 82
Omkringfyldning 80
Oplukning af befæstet areal 74
Opstemningskote 45
Opstuvning 44
Opstuvningskote 44
Overbelastningshyppighed 105
Overfladevand 68
P
PEH-rør 35
pH-værdi 52
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) 98
Polio 100
PolyEthylen med Høj massefylde 35
Polypropylen 34
PolyVinylChlorid 34
PP-rør 34
PPS 98
Proctormåling 81
Produktkontrol 32
Projektgennemgang 61
Promille 14
Promillevaterpas 79
Prøveudtagningsbrønd 50
pul- eller inspektionsbrønd 41
Pumpebrønd 84
Pumpede vandsstrøm 102
PVC-rør 34
Pythagoras´ læresætning 16
121
122
Sti kord
Pythagoræiske tal 17
Påboring 67
R
Reetablering af befæstet areal 74
Regnintensitet 105
Regnmodtagende areal 105
Regnvandskassette 69
Regnvandsledning 66
regnvandsstrøm 102
Relativ kote 22
Rendestensbrønd af plast 41
Renseadgang 66
Rensemulighed 67
Retningsændring 66
Retvinklet trekant 17
RFS-manchet 38
RFS-rør 37
Rist 42
Rotte 29
Rottebrønd 46
Rottehindring 46
Rottespærrer 46
Rottestop 47
Rust- og syreFaste Stålrør 37
S
Samling af plastrør 78
Samlingssystem C 36
Samlingssystem F 36
Samlingstyper: A, B og C 40
Sandfang 50
Sandfangsbrønd 42
Selvrensende drænledning 66
Selvrensende regnvandsledning 66
Selvrensende spildevandsledninger 66
Selvrensning 102
Separatsystem 10, 66
Septiktank 54
Signaturer for afløbstegninger 58
Signaturer på afløbstegninger 58
Sikkerhed 99
Sikkerhedshøjde 44
Sikkerhedsstyrelsen 110
Sikkerhedstillæg 45
Situationsplan 56
Skellinie 56
Skilteplan 74
Skumbrædt 53
Slagstyrke 26
Slamfang 50
Slutkontrol 94
SML-rør 38
Snydebrønde 42
Sollys 28
Spidsende 78
Spildevandsledning 66
spildevandsstrøm 102
stadie 23
Stenfaskine 69
Stikdræn 83
Stikledning 66
Stivkrampe 100
Stuksvejsning 35
Støbejernsrør 38
Sundhed 99
Surt spildevand 52
Svovlbrinte 29
Syreneutralisator 52
Systembrønd 40
Særlige Bestemmelser for Certificering (SBC) 32
T
Tagnedløbsbrønd af plast 41
Tagvand 68
Termisk egenskab 27
Termohærdet materiale 27
Termoplastisk materiale 27
TH-ventil 44
Tilbageløbsstop 46
Toilet 45
Tætningsring 28, 78
Tørre brønd 42
Tør regnvandsledning 102
Tørre ledning 68
U
Udførelseskontrol 94
Udgravning ved fundament 84
Udjævningslag 77
Udskilleranlæg 50
Ultraviolet bestråling 28
V
Vaccination 100
VA-godkendelse 32
Vandlås 66
Vejregl 99
Ventilationsledning 51
Y
Ü-ring 36
Ø
Økonomi- og Erhvervsministeriet 110