Uddannelsesoversigt - Tech College Aalborg

Transcription

Uddannelsesoversigt - Tech College Aalborg
Onsdag den 11. april 2012
lokalt
”
HelsingørDagblad 3
Ideen fik jeg, da jeg lå på hospitalet og delte stue
med en ældre herre, der ikke ville være bekendt at
ulejlige sygeplejerskerne med et ekstra bleskift.
Bent Thorning Bensen
Den intelligente
ble er opfundet
i Helsingør
Grethe og Bent Thorning
Bensen i Helsingør har patenterne til hele den vestlige
verden, og endelig begynder
der at ske noget.
Tekst og foto
Af Pernille Hermann
[email protected]
helsingør: ”Den intelligente ble” er et nyt ord, som
er ved at vinde udbredelse i
udviklingen af bedre og billigere pleje af ældre og syge.
Bleen giver nemlig selv signal, når den er fyldt, og alene i Danmark er mindst to
kostbare udviklingsprojekter i gang.
Men den intelligente ble
er faktisk en gammel nyhed.
Bent Thorning Bensen i Helsingør opnåede patent på opfindelsen for flere år siden og
har i dag patenterne til hele
den vestlige verden. Han har
ikke selv haft lyst til at sætte
systemet i produktion ved
opstart af ny virksomhed,
men nu ser der ud til at være
»forår i luften«.
- Systemet vil revolutionere plejen af ældre og syge
- og også hjælpe vuggestuer
og forældre, spår han. Man
lægger en chip i bleen, og når
bleen bliver våd, går der besked til en skærm, en mobiltelefon, en klokke eller måske en lampe, der blinker.
Tiden er moden nu
Princippet prøvekøres nu på
enkelte plejehjem i Horsens
og Frederiksberg Kommuner som et telemedicinsk forsøg i samarbejde med Fornyelsesfonden. Og på Fyn og i
Sønderjylland har et andet
privat-offentligt samarbejde netop fået 8,7 mio. kroner
i EU-støtte til udvikling af
samme princip.
- Begge projekter omtales
som »den intelligente ble«,
der forventes at give millionbesparelser og store kvalitetsforbedringer i hospitals- og ældresektoren. Det
er lidt spøjst, for jeg gjorde
min opfindelse i slutningen
af 90'erne. Min kone Grethe
og jeg har haft patenterne
på en nem og billig løsning
i en halv snes år. Den har vi
givet navnet Incon-Sense,
fordi den afhjælper inkontinens med teknologisk fornuft. Men først nu begynder
myndighederne og producenterne så småt at vise interesse. fortæller Bent Thorning Bensen.
Ægteparret lægger ikke
skjul på, at der også er mange penge på spil. Siden årtu-
sindskiftet har de brugt betydelige beløb om året alene
på at vedligeholde patenterne i det meste af Europa amt
i Australien, Canada og USA.
Hertil kommer stribevis af
møder og udstillinger i flere
lande, hvor de har søgt at få
kontakt til firmaer, som kunne være interesserede i Incon-Sense.
- Bent har en konstant roterende opfinderhjerne, men
han har lovet at slukke for
den og ikke opfinde noget
som helst, før Incon-Sense er
afhændet, siger Grethe med
et smil.
En seng på hospitalet
Ideen fik jeg, da jeg selv lå på
hospitalet og delte stue med
en ældre herre, der ikke ville være bekendt at ulejlige
de smukke og charmerende
sygeplejersker med et ekstra
bleskift, fortæller Bent Thorning Bensen. Men denne beskedenhed medførte, at der
bredte sig en mindre behagelig »duft« til naboerne. Jeg
havde ikke selv nogen skrupler med at hidkalde de føromtalte damer, så luftmiljøet
blev klaret. Men det var ikke
altid kun bleen, der skulle
skiftes, også lagener - ja, hele
madrassen!
- Derfor begyndte jeg at
spekulere over, om det var
muligt at fremstille en anordning, der kunne give signal, når en ble skulle tømmes. Jeg blev hurtig klar over,
at der ikke måtte forekomme
ledninger og stik, som ville
kræve rengøring. Ligeledes
skulle anordningen kunne
bortskaffes uden nogen form
for belastning af miljøet, altså ingen batterier og elektroniske chips, der indeholder
bestanddele, som ikke nedbrydes.
Til alle slags væsker
Nogen tid efter gennemgik
Bent Thorning Bensen en
større operation på Herlev
Sygehus, hvor der - da forbindingen blev fjernet – viste
sig at være alvorlige problemer med sårhelingen.
- Årsagen blev forklaret
med væske under forbindingen, så her kunne InconSense måske have gjort en
forskel. Min opfindelse kan
Se, det virker - det hjemmelavede
udstyr kan i dag erstattes med
computerskærme og telefoner.
også måle flydende stof i forbindinger, i urinposer og stomiposer - overalt, hvor pårørende og personale kan have
brug for at få besked, når det
er tid til at skifte. Omvendt
kan den også give besked,
når et drop løber tør. Og man
kan indstille den til flere niveauer af væske, så den ikke reagerer konstant på små
mængder, der siver.
Grethe og Bent demonsterer et forsøgsapparat, der
blev til for en del år siden:
Grethe hælder vand på en
ble, der ligger på et klæde,
og straks begynder den tilhørende sensor at arbejde
sig op fra »dry« til »wet«. Den
viser, at bleen blev våd 29-312 Kl. 14.09 - men på engelsk
selvfølgelig, for behovet er jo
ikke kun dansk.
Systemet er i familie med
den tyverialarm, vi kender
fra varerne i butikker, men
chippen er meget mindre.
Den ligner et selvklæbende
prismærke med en mikrotynd ring af aluminium på
bagsiden. Signalet fra bleen bliver sendt videre til en
skærm i personalestuen eller
Den afdøde Helsingørkunstner Doreen Middelboe var en nær veninde. Hun tegnede små vignetter til hjemmesiden incon-sense.dk.
som en sms til en mobiltelefon. Det er kun spørgsmålet
om, hvor man lægger den tilhørende software ind.
Nemt, praktisk og lidt
sjovere
- Foreløbig har jeg kun denne her kasse, som har nogle
år på bagen, men det er kun
den ydre ramme, som tiden
er løbet fra, forsikrer Bent
Thorning Bensen.
- I starten afprøvede vi systemet på et af vore børnebørn sammen med en noget klodset håndscanner.
Men det virkede, også gennem flyverdragten. Og især
om vinteren er det jo rigtig
smart, at man ikke skal have
alt tøjet af barnet for at tjekke
bleen.
Grethe fortæller, at en af
Englands største varehuskæder var meget interesseret
i systemet. De ville implantere det i alle deres børnebleer og sælge en håndscanner,
der, som de sagde, ville eg-
Multi-iværksætterne
Grethe og Bent Thorning Bensen har været multi-iværksættere
siden 1970’erne. Udvikling og produktion af Bents ideer og opfindelser foregik i privatboligen, og Grethe erindrer tydeligt køkkenets tilstand, når Bent havde invaderet det til interessante og
spændende forsøg.
Produktionen ekspanderede hurtig, så et hus i haven blev taget i
brug. Derefter gik vejen til lejede lokaler, egen nybygget fabrik i
Helsingør og derefter en ny fabrik i Jyderup på Vestsjælland.
Senere blev selskabet Mee-Dan A/S stiftet som et datterselskab
til Bent Thorning Bensen A/S. Mee-Dan var en 100% eksportvirksomhed, som producerede medicinske éngangsartikler i
rustfri stål med primær anvendelse indenfor urologi, cardiologi
og radiologi.
I 1999 blev produktionsselskabet Mee-Dan A/S solgt fra, fordi
Grethe og Bent Thorning Bensen hellere ville lave andre ting end
at være virksomhedsledere. Bent havde igen flere nye ideer –
herunder dem, der førte til Incon-Sense
På incon-sense.dk er der mere information og link til patenterne
på espacenet.
ne sig til en venindegave til
moderen – og måske også til
bedstefædre, så det blev lidt
sjovt at tjekke børnebørnene.
Af andre forslag var, at
man med samme scanner
også kunne tjekke, om potteplanterne trængte til vand.
Men desværre skete der en
en omgruppering i ledelsen,
og kontakten gled ud.