Brugeren får et frirum med mulighed for at koble af, føle sig tryg og

Transcription

Brugeren får et frirum med mulighed for at koble af, føle sig tryg og
Stillings- og personprofil
Afdelingschef til UDDATA
Svendborg Erhvervsskole
November 2014


Opdragsgiver
Svendborg Erhvervsskole
Adm. direktør Jens Jacobsen

Adresse
Svendborg Erhvervsskole
Skovbovej 43
5700 Svendborg
UDDATA har adresse på:
Græsholmevej 56
5700 Svendborg

Stilling
Afdelingschef for UDDATA

Refererer til
Svendborg Erhvervsskole
Adm. direktør Jens Jacobsen

Ansættelsesforhold
Ansættelsen sker på kontrakt.
Lønniveau udgør ca. 650.000 kr., inkl. pension hertil
kommer resultatløn.
Tiltrædelse: Primo 2015, efter aftale.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til
adm. direktør Jens Jacobsen, telefon 72 22 57 01
eller
adm. direktør Lars Muusmann, telefon 70 11 20 22

Processens forløb
Ansøgningsfrist:
1. samtaler:
Test:
2. samtaler:
19. december 2014
13. januar 2015
19. januar 2015
23. januar 2015
2
Kort om UDDATA og Svendborg Erhvervsskole
UDDATA er vigtig for Svendborg Erhvervsskole. UDDATA er lykkes med at opbygge en ITorganisation, der letter hverdagen for alle landets erhvervsskoler ved at levere styrings- og
administrative programmer – og samtidigt bidrager positivt til Svendborg Erhvervsskole.
Det er afgørende, at den positive rejse for UDDATA fortsætter - også selv om UDDATA’s forretningsområde bliver udsat for øget konkurrence.
For at fortsætte rejsen skal UDDATA være kundeorienteret, markedsorienteret og udvikle sine
produkter – og samtidigt være en del af Svendborg Erhvervsskoles organisation.
UDDATA arbejder ud fra en karakteristisk, brugerorienteret innovationsmodel i udviklingen af
eksisterende og nye produkter. Der er således et tæt samspil med de enkelte erhvervsskoler,
og udviklingsarbejdet er kendetegnet ved iterative processer og stor involvering, så produkter
tilpasses erhvervsskolernes aktuelle behov og udfordringer.
Forretningsmodellen er baseret på abonnementsordninger, som tegnes af kunderne med
løbende opdatering og fuldtidssupport. Den tætte kontakt med brugerne udgør en central
funktion i det løbende salgsarbejde og i at sikre, at kundetilfredsheden vedbliver med at være
høj.
UDDATA lancerer løbende frem mod 2016 en ny campusportal, UDDATA+, som udvikles for at
understøtte alle relevante arbejdsgange på en moderne uddannelsesinstitution.
Den webbaserede brugerflade udvikles i Google Web Toolkit (GWT). UDDATA+ koden skrives i
Java, men GWT oversætter koden til JavaScript, som kan forstås i kundens browser. På serversiden bruges servere med Linux som operativsystem. Som database bruges Oracle. Data
præsenteres til brugerne ved hjælp af en kombination af Apache webserver og Tomcat Servlet server.
Den kommende UDDATA+ portal skal give kunderne adgang til de udskrifter, beviser mv. som
de i dag abonnerer på hos UDDATA.
UDDATA opstod i slutningen af 80’erne, hvor skolens daværende systemadministrator startede op med at designe udskrifter til skolens eget brug.
Snart efter var der mange andre skoler, der efterspurgte udskrifterne, og der blev skabt
grundlag for ansættelse af flere medarbejdere. Med tiden fik organisationen så meget ekspertise i håndtering af Linux/Unix-operativsystemet og Oracle-databasen, at Undervisningsministeriet placerede specielle opgaver hos UDDATA. Hertil kommer, at UDDATA igennem årene
har identificeret flere nicher inden for IT til administrative formål på erhvervsskoler – systemer, som stort set alle erhvervsskoler i dag har valgt at anvende.
UDDATA har 23 medarbejdere, som er beskæftiget med udviklingsarbejde og drift af fx udskrifter vedr. timeforbrugsregnskaber, skemaer der kombinerer lærer, lokale, elev, ansvarsområde, holdlister, oprettelse og vedligeholdelse af eksamensskabeloner, udskriftsprogrammer til officielle elevbeviser, flex skemaer og intranet.
3
De 23 medarbejdere i UDDATA er en del af Svendborg Erhvervsskole 300 medarbejdere.
Svendborg Erhvervsskole er en stor og moderne erhvervsskole. Skolen rummer en lang række
EUD-uddannelser, herunder håndværkeruddannelser, HG, levnedsmiddeluddannelser og en
designskole. På det gymnasiale område har skolen såvel HTX-uddannelser og HHXuddannelser. Skolen driver endelig et kursuscenter, som frekventeres af kursister fra hele
landet.
Fakta om Svendborg Erhvervsskole og UDDATA
Adresser
Skolens uddannelser og andre aktiviteter ligger på forskellige
adresser i Svendborg.
Skolens hovedadresse er:
Skovbovej 43
5700 Svendborg
UDDATA’s adresse er:
Græsholmevej 56
5700 Svendborg
Administrationen
UDDATA serviceres for visse administrative funktioners vedkommende af skolens administration, mens UDDATA selv varetager en
del administrative opgaver, herunder de administrative funktioner, der retter sig mod kunderne.
Omsætning
Skolens omsætning udgjorde i 2013 i alt kr. 205 mio. kr.
UDDATA’s omsætning var i 2013 på kr. 17,1 mio. kr., hvoraf der
var et provenu på kr. 3,1 mio. kr., som overgik til skolens regnskab.
Elever
Svendborg Erhvervsskole har i alt ca. 2.000 årselever.
Medarbejdere
Svendborg Erhvervsskole har 300 medarbejdere, hvoraf 23 er ansat i UDDATA.
Bestyrelsen
Svendborg Erhvervsskole ledes af en bestyrelse på 14 medlemmer.
Formand er Finn Boye Rasmussen.
Direktion og ledelse Direktionen består af den administrerende direktør og 3 afdelingsdirektører. Der er et lederforum, som består af hele den kreds
af ledere, der nedenfor er beskrevet under organisation.
UDDATA’s leder er medlem af skolens lederforum.
Skolens egenkapital 38,7 mio. kr.
4
Skolens organisation
Skolens direktør refererer til bestyrelsen. Bestyrelsen er skolens øverste myndighed og er
over for ministeren ansvarlig for skolens samlede forhold og aktiviteter. Bestyrelsen varetager
overordnet skolens interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger retningslinjer for
skolens strategi, organisation og økonomi.
Den daglige ledelse varetages af den administrerende direktør, som sammen med tre afdelingschefer udgør skolens direktion. UDDATA’s leder refererer direkte til den administrerende
direktør, jf. organisationsdiagrammet ovenfor.
Hele skolens lederteam, inkl. UDDATA’s leder, udgør skolens lederforum.
Lederforums opgaver og funktioner er samlet beskrevet i skolens ledelsesgrundlag, som kan
ses på skolens hjemmeside. Lederforum arbejder først og fremmest med strategiske opgaver,
tager ejerskab og ansvar for skolens strategi, og herunder sikrer den interne og eksterne dialog om skolens strategiske satsninger og prioriteringer. Lederforum skal sikre en bred kommunikation om væsentlige forhold på skolen, der har været drøftet eller besluttet i ledelsen.
Alle større styringsmæssige spørgsmål drøftes i lederforum.
5
Skolens grundfortælling
Skolens grundfortælling og udviklingsgrundlag kan kort karakteriseres således:
Skolens kultur kan bedst karakteriseres af mangfoldighed og faglig stolthed. Dette gælder
også i høj grad i UDDATA’s del af organisationen. Medarbejdere og elever holder af skolen og
arbejder målrettet for, at alle udvikles menneskeligt og fagligt.
Medarbejdernes tilgang til undervisning og læring inspirerer elever og medarbejdere til at få
en enestående uddannelse og et rigt arbejdsliv. Med styrke i et fælles udgangspunkt skabes
individuel vækst.
På skolen får eleverne det bedste ud af deres ressourcer, fordi de engagerer sig i undervisningen og tager ansvar for deres uddannelse. Eleverne tager initiativer til aktiviteter og forbedringer på skolen – faglige, sociale og fysiske.
Skolen er erhvervslivets kompetenceudvikler, hvilket stiller store krav til alle medarbejdere.
Derfor har organisationen et tæt samarbejde med erhvervslivet og andre skoler.
Skolen fremmer en positiv og stemningsfyldt atmosfære, der summer af aktivitet, for Svendborg Erhvervsskole skal være et rart og spændende sted at være og lære – den levende skole.
Det er i denne skole- og organisationsopfattelse og kultur, UDDATA’s medarbejdere og leder
skal agere. UDDATA’s leder skal formidle og kunne fungere i disse grundholdninger.
Strategi 2018
Svendborg Erhvervsskole reviderer hvert år sin strategi set i lyset af ændringer og nye trends i
omverdenen.
Den nuværende strategi er gældende til 2018.
Skolen har sat sig for at blive den skole, der er bedst til at skabe læring – uanset hvilket fagligt
område, der er tale om. Det er en pædagogisk satsning, som er inspireret af de gode resultater, der er opnået i Ontario, Canada, og som også har inspireret tankerne til Ny Nordisk Skole.
Potentielle elever skal vælge skolen, fordi de ved, at skolen fokuserer meget stærkt på læring,
innovation og ledelse. Eleverne ved, at deres fulde potentiale for læring har gode betingelser
på skolen, fordi skolens lærere er dybt optaget af at gøre elever så dygtige, som de overhovedet kan blive. Eleverne ved også, at de meget efterspurgte innovations- og ledelseskompetencer vil stille dem stærkt på et konkurrencepræget arbejdsmarked.
Skolens værdier
Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i skolens værdier:
1) Vi har ambitioner
2) Vi arbejder sammen
3) Vi er ordentlige
4) Vi blander os
5) Vi glæder os til fremtiden
6
Strategisk dialogforum har arbejdet med at præcisere, hvad disse værdier betyder for ledelsesarbejdet:
Ledere har ambitioner
Ledere er innovative og stræber efter udvikling af deres lederskab
Ledere er resultatorienterede og skaber udvikling for Svendborg Erhvervsskole og medarbejdere
Ledere stræber efter next practice
Ledere arbejder sammen
Ledere skal være inspiratorer og initiativtagere til samarbejdsrelationer på tværs af alle
niveauer
Ledere har fokus på videndeling
Ledere understøtter og giver plads til teams
Ledere involverer medarbejderne og skaber ejerskab
Ledere er ordentlige
Ledere er til at stole på og de holder aftaler
Ledere er loyale
Ledere udviser respekt og har en anerkendende tilgang til alle
Ledere blander sig
Ledere på Svendborg Erhvervsskole sikrer en god dialog og kommunikation i og uden for
organisationen
De tager ansvar for beslutninger
Ledere er aktive aktører i relevante fora
Ledere er synlige
Ledere glæder sig til fremtiden
Ledere ser muligheder, tror og handler på dem
Ledere ser mulighederne i fremtiden og forholder sig til udfordringer
Kodeks for strategisk dialogforums arbejde
I sammenhæng med værdiarbejdet er der udviklet et kodeks for arbejdet i strategisk dialogforum (SD). Dette kodeks identificerer nogle begreber, som har betydning for rammesætningen
af det fælles arbejde i strategisk dialogforum. Begreberne er:
Ejerskab, Dialog, Kommunikation, Roller og Arbejdsdeling samt Styring
Strategisk dialogforum har tillagt begreberne nogle bestemte betydninger og værdier, som
skaber retningsgivende forventninger til den enkelte såvel som helheden. Strategisk dialogforum er dermed et ledelsesforum, som først og fremmest er karakteriseret ved, at dette forum
og dets medlemmer:
Tager ejerskab og ansvar for skolens strategi; Vil dialogen om skolens strategi og udvikling; Vægter kommunikation til resten af organisationen og omverden højt; Er bevidste
om roller og har fordelt dem klart; Styrer projekter effektivt og arbejder målrettet.
7
Dermed er der skabt nogle klare og konkrete forventninger til både den enkelte leders rolle
og til det samlede lederforum:
Strategisk dialogforum praktiserer tidlig og aktiv inddragelse af medlemmerne i SD
Vi har klare mål for det fælles arbejde, og vi træffer klare beslutninger
Vi viser loyalitet over for arbejdet i SD og vilje til involvering
Vi er ansvarstagende
Ovennævnte udgør ledelsesgrundlaget for UDDATA’s ledere.
Om UDDATA
UDDATA er skolens IT-udviklingsafdeling for styrings- og administrative programmer, som
også sælges til landets øvrige erhvervsskoler.
UDDATA arbejder ud fra en karakteristisk, brugerorienteret innovationsmodel i udviklingen af
eksisterende og nye produkter. Der er således et tæt samspil med de enkelte erhvervsskoler,
og udviklingsarbejdet er kendetegnet ved iterative processer og stor involvering, så produkter
tilpasses erhvervsskolernes aktuelle behov og udfordringer.
Forretningsmodellen er baseret på abonnementsordninger, som tegnes af kunderne med
løbende opdatering og fuldtidssupport. Den tætte kontakt med brugerne udgør en central
funktion i det løbende salgsarbejde og i at sikre, at kundetilfredsheden vedbliver med at være
høj.
UDDATA opstod i slutningen af 80’erne, hvor skolens daværende systemadministrator startede op med at designe udskrifter til skolens eget brug.
Snart efter var der mange andre skoler, der efterspurgte udskrifterne, og der blev skabt
grundlag for ansættelse af flere medarbejdere. Med tiden fik organisationen så meget ekspertise i håndtering af Linux/Unix-operativsystemet og Oracle-databasen, at Undervisningsministeriet placerede specielle opgaver hos UDDATA. Hertil kommer, at UDDATA igennem årene
har identificeret flere nicher inden for IT til administrative formål på erhvervsskoler – systemer, som stort set alle erhvervsskoler i dag har valgt at anvende.
UDDATA har 23 medarbejdere, som er beskæftiget med udviklingsarbejde og drift af følgende
områder, der alle er udarbejdet til erhvervsskolerne:
Bevismodul
Oprettelse og vedligeholdelse af eksamensskabeloner (beståelseskriterier) på grundlag af Undervisningsministeriets bekendtgørelser.
Udskriftsprogrammer til officielle elevbeviser og -vejledninger inden for erhvervsskolerne. Derudover yder UDDATA support til de
administrative medarbejdere, der på skolerne arbejder med udskrivning af beviser.
UDDATA’s Bevismodul danner grundlag for udskrivning af de beviser/attester, der anvendes på erhvervsskoler og erhvervsakademier. UDDATA registrerer løbende nye/ændrede bekendtgørel8
ser, uddannelsesordninger og lignende. UDDATA har kontakt til
UNI-C og UVM og bliver ad den vej informeret systematisk om
nye tiltag, ændringer samt eventuelle nye/ændrede myndighedskrav. På den baggrund kan UDDATA bistå skolerne med at kunne
udskrive beviser, der lever op til gældende regler og honorerer
skolernes behov.
Z-udskrifter
ABO-ordning
Specialudskrifter til det centrale system, EASY-A.
Eksempler på faciliteter: Timeforbrugsregnskaber, skemaer med
forskellige kombinationsmuligheder (lærer, lokale, elev, ansvarsområde), holdlister etc.
Z-udskrifterne i forskellige variationer og udgaver har været en
vigtig del af porteføljen fra starten. Udviklingen er resulteret i
modulet Z, som består af mere end 280 udskrifter og 130
webopslag.
UDDATA web-opslag
UDDATA har webificeret en del af Z-udskrifterne, hvilket betyder,
at udskrifterne kan trækkes i en web-browser, og data dermed
kan ses online på skærmen. Alle EASY-brugere anvender de webificerede udskrifter. Funktionen er blandt andet udviklet for brug
for ledelsesinformation.
Simulering af brugerrettigheder i EASY-A
Rettighedsudskrifterne, der giver hurtigt overblik over brugernes
rettigheder og viser konsekvenserne af at fjerne eller tilføje brugergrupper.
Studiekort
Skolespecifikke studiekort efter skolens eller afdelingens eget
design. Andre plastkort, maskinkørekort, elevrådskort og lignende, efter skolens egen design.
Bibliotek
Synkronisering af elevoplysninger til bibliotekssystemer.
Foto
UDDATA tilbyder hjælp med synkronisering af elever til flere fabrikater af fotoautomater, indlæsning af elev- og medarbejderfotos samt overførsel af billeder mellem skoler.
Ad hoc opgaver
UDDATA bistår skolen med udtræk fra EASY-basen.
FLEX-skema
PC-skemaprogram, der er fuldt integreret med skolens centrale
system EASY-A.
Programmet indeholder bl.a. klasse-, lærer- og lokalestyring. Flexskema kan endvidere overføre skemadata til Exchange.
FLEX er et planlægningsværktøj, som anvendes til skemalægning,
så anvendelsen af lokaler og lærertimer optimeres. FLEX giver
samtidig et fuldt overblik over medarbejdernes arbejdstid i et kalendersystem, f.eks. Outlook.
9
FLEX giver endvidere mulighed for at anvende et planmodul til at
foretage en fagfordeling på hold samt planlægge medarbejdernes
forventede arbejdstid.
BrugerWEB
BrugerWEB er en intranet-løsning, der består af en række programmer, som har 2 hovedformål:
1. Giver elever og lærere individuel adgang til relevante data,
uanset hvilket netværk (administrativt/pædagogisk/eksternt)
brugeren anvender.
2. Administrativt værktøj til brugeroprettelse, fildeling, post
samt overvågning af det pædagogiske net.
Elev/lærerportal til kommunikation mellem elever og lærere og til
fraværsregistrering.
UDDATA har også andre kunder end erhvervsskolerne. UDDATA varetager f.eks. udvikling af
programmer til udskrivning af uddannelsesbeviser m.v. for faglige udvalg og uddannelsesnævn.
Alle de ovennævnte produktgrupper overgår pt. til en webbaseret platform (UDDATA+), hvor
alle funktioner afvikles på en central UDDATA-server. Løsningen skal være endeligt færdig i
2016. UDDATA+ er en løsning med en åben grænseflade og 350 skærmbilleder, som kan integreres i kundernes – skolernes - egne systemer.
Ambitionen med UDDATA+ er at samle data for kunden i én database. Kompleksiteten i database og brugerflader tilpasses kundens behov. UDDATA+ baseres på et genialt rettighedssystem, som er nemt at bruge. Systemet giver den enkelte kunde fuld styring af, hvad hver enkelt bruger har adgang til. UDDATA+ understøtter læringssituationen ved at tilbyde kommunikation mellem underviser og studerende, opgavebank og afleveringsboks. Administrationsmodulerne bliver udviklet specielt til de uddannelser, den enkelte kunde udbyder. De enkelte
skoletyper, som f.eks. SOSU-skoler, landbrugsskoler, erhvervsakademier, almene gymnasier,
VUC og handels- eller tekniske skoler, vil alle blive understøttet. Selv om registreringerne foretages i specialudviklede moduler, gemmes data i den samme database. Dette sikrer sammenhæng i data, der går på tværs af kundens uddannelser. Det kan være skemalægning, lokaleudnyttelse og ledelsesinformation. Overgangen fra EASY-A til UDDATA+ kan derfor ske glidende, samtidig med at der indføres tidssvarende arbejdsgange. Nye faciliteter frigives løbende.
Denne ændring sker dels på baggrund af, at skolerne skifter fra at køre på egne databaseservere til en central databaseserver, der drives af UNI-C, men også som forberedelse på den
markedsgørelse af skolernes administrative systemer, som indføres i 2016. Allerede nu implementerer UDDATA løsninger og nye produkter på UDDATA+ platformen som eksempelvis
arbejdstidsapplikationen.
UDDATA’s organisation
UDDATA’s leder har tilknyttet en såkaldt koordinationsgruppe, som fungerer som en ledelsesgruppe, der har ugentlige møder og ad hoc-møder, hvor i princippet alle ledelsesmæssige og
større faglige problemstillinger drøftes og besluttes.
10
UDDATA’s organisation finder generelt, at denne konstruktion er velfungerende og leverer
gode resultater. Det er imidlertid den nye leders opgave at vurdere om denne konstruktion
skal fortsætte, eller om der hensigtsmæssigt kunne foretages justeringer eller ændringer i
konstruktion.
Lederne er:
Jens Holmgaard (Z-udskrifter)
Jonas Krogsbøll (BrugerWEB)
Michael H. Christensen (FLEX)
Tommy Raun (Bevismodul)
Faglederne refererer alle til UDDATA’s leder, der har det samlede ansvar for organisationen,
herunder for UDDATA’s økonomi og for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere.
UDDATA’s nuværende leder (og stifter), Jesper Porsager, fortsætter som tilforordnet konsulent med programmerings- og systemudviklingsopgaver som portefølje. Jesper Porsager vil
derfor også stå til rådighed for UDDATA’s ledelse.
Der er i UDDATA’s organisation og i skolens ledelse stor tilfredshed med denne ordning, som
forventes at fungere i ca. 2-3 år.
Medarbejderne er pt. organiseret i 4 teams, som arbejder med de ovennævnte 4 produktområder.
Det er uafklaret, om denne model også er den rigtige, når produkterne gradvist integreres i
campusportalen UDDATA+. UDDATA+ er UDDATA’s svar på en øget konkurrenceudsættelse,
der må forventes at øge kundernes valgmuligheder i de kommende år, bl.a. fra konkurrenten
Lectio. Det er uafklaret, om UDDATA’s organisation, kompetenceprofil, forretnings- og salgskultur, produkttekniske niveau (herunder brugerinterfaces) og produktudviklingskapacitet
matcher fremtidens krav. Der vil blive udarbejdet en Tilstandsanalyse herom, som vil være
tilgængelig umiddelbart inden den kommende afdelingschefs tiltrædelse.
Organisationen er pt. decentralt orienteret og opererer i alle henseender så fladt som muligt.
Kulturen er præget af stor åbenhed og praktiseres således i god overensstemmelse med de
organisatoriske og kulturelle udviklingsmål, der er gældende for skolen (jf. tidligere)
UDDATA’s organisation har fokus på at vedligeholde og udvikle den etablerede produktportefølje – og herunder have en god og tæt kontakt med erhvervsskolerne (kunderne), ligesom
der er stort fokus på den markedsmæssige vilkårsændring der forventes at komme i 2016,
som ændrer vilkårene i sektoren, og herunder især UNI-C’s status. Disse ændringer forbereder UDDATA sig på og forventes at være klar til at møde de nye udfordringer og muligheder,
som markedsgørelsen vil medføre.
11
Lederens personlige og faglige kompetencer
UDDATA’s leder skal have kompetencer til at arbejde med generelle og faglige ledelsesfunktioner, herunder også mere strategiske funktioner, skal kunne lede gennem andre ledere
/specialister og være en velfungerende personaleleder, der er engagerende og motiverende.
UDDATA’s innovationsmodel og karakteristiske tilgang til udvikling er centrale elementer i
arbejdsopgaverne i afdelingen og arbejdet med de mange produkter. Det er derfor væsentligt, at den nye leder kan demonstrere flair for og resultater med at lede brugerorienterede
og iterative udviklingsprocesser. Dette gælder både i forhold til de krav dette stiller til personaleledelse såvel som til relationsarbejdet og den tætte kontakt med kunderne, således at der
skabes de bedst mulige produkter og engagerede ambassadører for UDDATAS produkter.
Med de udfordringer som den kommende markedsgørelse medfører, skal lederen være visionær og i stand til at se muligheder i ændrede vilkår. Det indebærer en profil med kompetence
til at fungere i – og lede – forandringsprocesser. Det gælder såvel i forhold til de generelle
vilkår, opgaverne og medarbejderne.
Lederen skal have et stort indblik i IT-området/funktioner og gerne i det terræn, som UDDATA
agerer inden for. Kendskab til – og interesse for – uddannelsesområdet er en fordel. Lederen
skal både kunne bidrage visionært, organisatorisk og teknisk til fortsat at udvikle UDDATA’s
produktportefølje og markedsposition, herunder have erfaring med projektstyring.
UDDATA’s leder skal således kunne sikre, at UDDATA+ sejles sikkert i havn.
UDDATA’s leder skal være udadvendt, forretnings- og salgsorienteret og kommunikerende,
som væsentlige forudsætninger for at varetage vigtige funktioner i relation til markedet, kunder, Svendborg Erhvervsskoles organisation – og til medarbejderne i UDDATA. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at lederen skal kunne opnå respekt og legitimitet hos kunder og interessenter, herunder administrativt såvel som pædagogisk personale på skolerne.
Den kommende leder skal sikre, at strategiske og operationelle indsatser gennemføres og
forankres i organisationen og lederen skal sikre, at hele UDDATA’s organisation fortsat tager
ansvar for udviklingen af produkter m.v.
Det er væsentligt, at lederen kan etablere et tæt samspil internt. Der skal sættes tydelige
rammer og retning for organisationen, lederne og medarbejderne, der skaber rum for såvel
udvikling samt stabilitet i en situation, der præges af forandringer.
Den nye leder skal være synlig eksternt (markedet) og internt på skolen og i forhold til medarbejderne i UDDATA. Det indebærer, at lederen praktiserer en åben ledelsesstil, der er samarbejdsorienteret, involverende og delegerende. Lederen skal samtidig være resultatorienteret, hvor der ses en god balance mellem resultat – og procesmæssige kompetencer.
Det er vigtigt, at lederen er uhøjtidelig og har et godt humør, og som vil være stolt af at bidrage til at skabe gode vilkår for unge under uddannelse.
12
Andet
Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå et testforløb hos MUUSMANN.
Følgende datoer er planlagt i forløbet:
Mandag den 19. december 2014 kl. 10.00:
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 13. januar 2015:
1. samtale
Mandag den 19. januar 2015:
Test hos MUUSMANN
Fredag den 23. januar 2015:
2. samtale
13