Advokatnævnet 18.03.13 - moelgaardsmeritter.dk

Transcription

TØRKLÆDELOV I STRID MED GRUNDLOVEN MENER ADVOKAT
BIOTEKNOLOGI LOVGIVNINGEN KAN IKKE FØLGE MED
TERRORLISTER ANALYSE AF EF-DOMSTOLENS KENDELSE
ADVOKATERNES
SERVIC
8
2008
UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET
TEMA: ADVOKAT I VERDENS BRÆNDPUNKTER
Vi ser på retssikkerhed og advokaters forhold i Tyrkiet og Colombia
Indhold
Advokaten 87. årgang
LEDER Reformen der ikke må fejle
NOTER
KRITIK: Festtaler for forfattere NYE BØGER NYT OM NAVNE Artikler
TEMA: BRÆNDPUNKTER
Vi går tæt på to advokater,
som arbejder under
ekstreme forhold. Det
er Miguel Gonzales fra
Colombia og tyrkiske Sezgin
Tanrikulu. Fælles for dem
er, at myndighederne har
svært ved at acceptere de
advokater, som insisterer på
et ordentligt forsvar – selv
for statens fjender.
SIDE 8
RETSSIKKERHED FOR
HANDLEDE BØRN
Retssystemet er ikke
rustet til på ordentlig vis at
tage sig af børn, som via
menneskehandel havner i
Danmark.
SIDE 18
Retspolitik
Fagligt
BIOTEKNOLIGI + JURA =
MISKMASK
KVALITET SELV OM
HELBREDET HALTER
Den fagre nye verden
banker på – men er retten
overhovedet gearet til den
bioteknologiske revolution?
SIDE 24
Om mulighederne for
dispensation fra kravet
om løbende obligatorisk
efteruddannelse.
SIDE 44
TØRKLÆDELOV I STRID
MED GRUNDLOVEN
De politiske argumenter,
som er fremført til støtte for
en ny lov om tørklæder og
dommere, bærer præg af
frygten for, hvad en muslim
i dommersædet kan finde
på.
SIDE 28
HØJESTERET OG
HAVNELOVEN
Hvor principiel skal en
principiel sag være for
at kunne henvises til
landsretten – og hvor blev
de sagkyndige dommere af.
Landsdommer Ole Dybdahl
ser på domstolsreformen.
SIDE 32
EU-DOM SIKRER
RETTIGHEDER FOR
TERROR-MISTÆNKTE
Man bliver ikke terrorist af
at optræde på EU’s eller
FN’s terrorlister, fastslår EFDomstolen. Thomas Elholm
gennemgår konsekvenserne
af opsigtsvækkende ny
dom.
SIDE 36
2 ADVOKATEN nr 08/08
SIDE 5
SIDE 6
SIDE 40
SIDE 42
SIDE 48
Direkte kommunikationsorgan for ca. 5.300
advokater og advokatfuldmægtige. Bladet
tilgår endvidere Folketinget, domstolene,
anklagemyndigheden, centraladministrationen
og en række abonnenter fra det private
erhvervsliv.
Udgiver/Redaktion: Advokatrådet
Kronprinsessegade 28
1306 København K
Telefon 33 96 97 98
Fax 33 36 97 50
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
REDAKTIONSPANEL
Morten Broberg, lektor, Københavns
Universitet og projektforsker ved Dansk Institut
for Internationale Studier
Ole Dybdahl, landsdommer, København
Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet
Carsten Fode, advokat
Henrik Stagetorn, advokat
Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet
Trine Binett Jørgensen, advokat
Allan Ohms, advokat
Birgitte Kofod Olsen,vicedirektør,
Institut for Menneskerettigheder
Peter Pagh, professor, dr.jur.,
Københavns Universitet
Karsten Havkrog Pedersen, advokat
Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident,
Helsingør
Lars Lindencrone Petersen, advokat
Hellen Thorup, advokat
Peter Volkers, advokat
Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe
[email protected]
Redaktør: Rasmus Lindboe
[email protected]
Redaktionel sekretær: Bente Busck
[email protected]
Annoncer: JUNGERSTED MEDIA
Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg
Telefon 33 22 20 20
E-mail: [email protected]
www.jungersted.com
Layout: Adman Kommunikation ApS
Struenseegade 9
2200 København N
Telefon 33 77 42 00
[email protected]
Tryk: Jørn Thomsen Offset
Essen 22
6000 Kolding
Telefon 76 37 60 00
[email protected]
Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på
Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet.
Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens
opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som
er blevet tilsendt uopfordret.
For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt
at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige
indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne
måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt
og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig
blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.
Medlem af Dansk Fagpresse
ISSN 0100007-5616
ISSN 1901-4546 (online)
Second opinion?
Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for
en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at
kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters
muligheder for optimal formuesammensætning – uforbindende og altid
uden honorar. Formueplejes ”nyeste” koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale
sammensætning af aktier og obligationer. Siden 1988 har vi skabt afkast
på i alt 1.200%. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver
form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært
resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores
investorer.
Kontakt vores formuerådgivere på tlf. 87 46 49 00 eller besøg os på
formuepleje.dk
Formuepleje er Danmarks største uafhængige investeringshus, stiftet 1986, med hjemsted i Århus
og rådgivningskontor i København. Vi tilbyder investering i obligationer og aktier efter Nobelprisbelønnede investeringsmodeller gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber, ejet af 22.000
aktionærer og med en samlet portefølje på 60 mia. kr. Læs mere på formuepleje.dk.
ADVOKATEN nr 08/08 3
AF XXXXXXX XXXXXXXxX
DESIGN: HVAMHVAM.COM
X xxxxxxxx
K >9:C3K¢G9>3K¢@ H I3
@ J G H : G; D G6 9 K D @ 6I : G3' % % > C I G D 9 J @ I > D CI > A: J É HJ 9 7 J 9 H G :< A : G
@ 7=3' - $&% C N = : 9 : G> C 9 : C; D GB > A ? £ G : I I : C' % % -
@ 7=3(&$&%
C N = : 9 : G> C 9 : C; D GH : A H @ 6 7 H G : I I : C' % % -
@ 7=3( $&&
G : I D G > @>G : I I : C
@ 7=3+ $&&
A :< 6 AD E > C > D C H
@ 7=3&% $&&
: J " J 9 7 J 9>E G 6 @ H > H
@ 7=3&( $&&
9 : IC N :B > A ? £ 6 C H K6 G H 9 > G : @ I > K
@ 7=3&- $&&
C N = : 9 : G> C 9 : C; D GB 6 G @ : 9 H ; £ G > C < H G : I I : C' % % - @ 7=3' + $&&
6 C H ¢ I I : A H : H G : I I : C H6 7 8
@ 7=3' + ' ,$&&
B £ 9 : G : I; D GA 6 C 9 H G : I
@ 7=3' ,$&&
H:9:
I; JA9:J97J96 ;6 9KD@ 6I"D<H:@ G: I¢G@ JG H:GEu3L L L# ?J8#9@
?J8 ;GJ:7 ?:G< K : ?('&% %@ £7:C= 6K C£I3
) *( .&,. ,. %;3 ) *( .&,. ,.&?J8 5 ?J8#9@L L L# ?J8#9@
l e d er
Reformen der ikke må fejle
Folketinget gennemførte efter grundige forarbejder en reform
af både politiet og domstolene.
Politireformen og de problemer, den har skabt for både politiets
betjening af befolkningen og for politiets personale, har påkaldt
sig stor politisk opmærksomhed. Det er der ikke noget at sige til,
for de problemer der opstår, når politiet svigter, er nemme at forstå
og forholde sig til.
Justitsministeren har reageret på problemerne med politireformen
ved at bede Rigsadvokaten og Rigspolitichefen om en meget hurtig
evaluering og vurdering af, hvilke tiltag der skal til for at imødekomme den kritik, reformen har givet anledning til.
Advokatrådet må hilse justitsministerens initiativ velkommen, for
et velfungerende politi, som nyder befolkningens tillid, er et meget
vigtigt element i et velfungerende retssamfund.
Men samtidig med politireformen kom der jo også en domstolsreform, som ikke alene ændrede radikalt i strukturen ved at reducere
antallet af byretter, men som også ændrede på kompetencefordelingen mellem byretterne, landsretterne og Højesteret, samtidig
med at al tinglysning bliver digitaliseret og samlet ved en central
tinglysningsret.
Og hvordan er det så gået med domstolsreformen?
Først og fremmest må man konstatere, at den offentlige debat om
de problemer, der rent faktisk er forbundet med domstolsreformen,
slet ikke har været så heftig som debatten om politireformen. Det er
trist, men nok ikke så mærkeligt, for de problemer, domstolssreformen har forårsaget for publikum, har ikke slet så stor medieappel
som en dramatisk forbrydelse, der måske kunne have været forhindret
ved rettidig udrykning fra politiet.
Set fra et helikopter-perspektiv er det imidlertid mindst lige så
vigtigt for et retssamfund at have et velfungerende retsvæsen som
et velfungerende politi.
Min påstand er, at problemerne i retsvæsnet for så vidt ikke er
mindre end problemerne i politiet. Der kunne derfor også være god
grund til at foretage en evaluering af de problemer, der er udløst af
de mange ændringer i domstolene.
Her to år efter reformen kan man konstatere, at domstolenes
funktionalitet af brugerne stadig opleves som ringere end før reformen.
Det skyldes ikke personalet. Det er mit indtryk, at alle i domstolene
– fra yngste kontorelev til retspræsidenterne – har slidt og slæbt, og
at de fleste er gået til opgaven med engagement og entusiasme.
Jeg deler heller ikke opfattelsen af, at det er reduktionen af antallet af retskredse, der er den egentlige skurk. Småt er godt i nogle
henseender, men Advokatrådet har gennem mange år bakket op om,
at der i et moderne retssamfund var behov for større retskredse – og
det på trods af de strukturtilpasningsproblemer man måtte forudse
for advokaterne med en sådan løsning.
Nogle af problemerne skyldes formentlig den usikkerhed om
personalesituationen, der er blevet skabt af de gentagne udsættelser
af tinglysningsprojektet, og det dræn i erfarne medarbejdere, der er
fulgt i kølvandet på reformen, men nok så alvorligt er det, at domstolene er lysår bag efter resten af statens institutioner på it-området.
Domstolenes it-systemer er forældede. Om det var erkendelsen
heraf, der førte til, at domstolene blev fritaget for det digitaliseringskrav, der blev indført i statsadministrationen, ved jeg ikke.
Det er imidlertid en kendsgerning, at advokaterne på it-fronten
indbyrdes og med deres klienter benytter sig af teknologiske løsninger, som ikke kan anvendes i kommunikationen med domstolene.
Det er nærliggende at antage, at det ikke er viljen, men ressourcerne, der mangler i domstolssystemet. Jeg tror derfor, det ville være
en god ide at få evalueret behovet for nye tiltag og yderligere ressourcer. Brugerne bør involveres i en sådan proces – og Advokatrådet
medvirker gerne positivt hertil.
Reformen af domstolene var ikke blot en reform af retskredsene,
men samtidig også en reform som omfordelte arbejdsopgaverne
mellem de forskellige instanser. Der lå mange gode tanker bag reformen af instansfølgen, men de første erfaringer kunne tyde på,
at lovgiver måske ikke har ramt den helt optimale løsning. Man
må overveje, om brugen af tre dommere i byretssager fungerer som
forudsat, om de sagkyndige dommere har fået den tiltænkte rolle,
om henvisningsreglerne fungerer, som de skal, om Højesteret får
den tiltænkte rolle mv.
Det er for tidligt at fremkomme med en egentlig kritik af de
nye regler om instansfølge mv., men allerede nu synes der at være
grundlag for at foreslå, at der i Retsplejerådets regi foretages en
grundig evaluering af denne del af reformen inden for rimelig tid,
så nødvendige eller hensigtsmæssige justeringer kan foretages med
rettidig omhu.
AF S YS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATR ÅDET
a k tue l i n f o rm a ti o n
Advokaten på nettet
Det norske advokatsamfund, Advokatforeningen, har
valgt at prioritere flere kræfter på net-udgaven af de
norske advokaters blad. Foreningen har på www.
advokatbladet.no valgt at opbygge en selvstændig
hjemmeside for bladet, hvor nyheder kan opdateres
hurtigere end i den trykte version af bladet, som
fortsat vil udkomme. På hjemmesiden findes også
billeder og video fra aktuelle arrangementer.
Dialog med iransk menneskeretscenter
Menneskerettighederne vinder frem i Iran, selv
om landet ofte opfattes som lukket og underlagt
et stærkt religiøst styre. Det viste et møde mellem Advokatsamfundet og Islamic Human Rights
Centre fra Iran. Mødet blev afholdt som led i Advokatsamfundets internationale arbejde. Det iranske
menneskerettighedscenter arbejder på at fremme
menneskerettighederne i landet gennem bl.a. at
udgive litteratur om emnet, stå for undervisning og
drive en række lokale rådgivningscentre.
– For bare ti år siden var det tabu overhovedet at
tale om menneskerettigheder, men nu er det helt
anderledes. Det er meget vigtigt for os at arbejde
med uddannelsessystemet, for det er første skridt
frem mod, at menneskerettighederne bliver accepteret, lyder det fra det iranske center. Centret
samarbejder officielt med Institut for Menneskerettigheder, som har arrangeret besøget i Danmark.
Advokatnævnets årsberetning
Danskerne klagede sidste år mindre over advokaters
adfærd end forrige år. Antallet af klager over advokaters adfærd nåede dermed en bundrekord, når
man ser på de seneste ni år, som Advokatnævnets
årsberetning for 2007 indeholder tal for. Antallet
af indkomne salærklager steg en lille smule, men
ligger stadig meget lavt i forhold til tidligere år,
fremgår det af årsberetningen. Lidt mere end halv-
delen af de afgjorte adfærdsklager endte sidste år
med en bøde, irettesættelse eller frakendelse. Ca.
2/3 af nævnets kendelser om adfærdsklager afsluttes inden for 12 måneder, mens knap halvdelen af
salærsagerne ved nævnet afsluttes inden for et år.
Hele Advokatnævnets årsberetning kan læses på
www.advokatnaevnet.dk under Årsberetninger.
Civile procestakster
Repræsentanter fra Advokatrådet samt Danske
Advokater drøftede på et møde den 23. september med landsretspræsidenterne ændringer i de
gældende takster for omkostningsfastsættelse i
processager. Der forventes en revision af taksterne
inden årets udgang. Resultatet af drøftelserne vil
efterfølgende blive omtalt i Advokaten.
Nyt medlem af Advokatrådet
Advokat Søren Juul fra Advokatfirmaet Jon Palle
Buhl i København indtræder fra oktober i Advokatrådet i stedet for Erik Justesen. Søren Juul, der
er 57 år, beskæftiger sig særligt med erhvervsret,
fast ejendom og civile rets- og voldgiftssager.
Søren Juul har siden 2002 været medlem af og
6 ADVOKATEN NR 08/08
formand for kredsbestyrelsen for Københavns
advokatkreds. Han har været bisidder for Stats- og
Udenrigsministeriets embedsmænd under Tamilsagen og for Finanstilsynets embedsmænd under
Færø-banksagen.
Vi værner om din forretning
EDB Gruppen A/S - din dedikerede samarbejdspartner
Kontakt
Lotte Juul
Key Account Manager
telefon 87 45 26 04
e-mail [email protected]
Mere information
Læs mere på www.edbgruppen.dk.
Dorte Baltzer Johannessen
Produktchef
telefon 44 74 76 28
May-Britt Buchardt
Projektleder
telefon 44 74 77 68
ADVOKATEN NR 08/08 7
T E M A : B r æ n d p u n k ter
A f R asm u s Lindboe , pressechef , A dvokatsamf u ndet
F oto : P o l foto
I DØDSPATRULJERNES
sigtekorn
Miguel Gonzales er advokat i et land, hvor højesteret
ligger i krig med præsidenten. Hvor præsidenten ligger
i krig med guerillaerne. Hvor guerillaerne er i krig med
paramilitære styrker. Og hvor nogen altid ender med at
blive skudt til sidst.
Når man følger Miguel Gonzales’ fortælling om Colombia, føler man sig som Alice
i Eventyrland, der hopper ned i kaninens
hul:
Selv om de ting, man møder, ligner dem,
man kender hjemmefra, er alting ligesom
vendt på hovedet, fordrejet eller så underligt, at man langsomt bliver mere og mere
svimmel.
Lige som Alice, der langsomt falder og
falder og forgæves prøver at finde mening
med tingene ved at gribe ud efter et glas med
syltetøj og andre kendte genstande, lader vi
os nu falde sammen med Miguel Gonzales
i et forsøg på at forstå, hvordan det er at
arbejde som advokat i Colombia.
- Jeg forstår, hvis det kan være svært for en
udlænding at forstå helt, hvordan tingene
hænger sammen, siger Miguel Gonzales
empatisk. Han er ulasteligt klædt i blødt jakkesæt og slips og har et velplejet fuldskæg.
Han er lille, meget lille, af statur.
Det virker helt underligt, at én af Colombias paramilitære dødspatruljer forfølger
denne mand, og at han derfor har måttet
flygte fra sit land gennem et beskyttelsesprogram. Her følger Miguel Gonzales’ udlægning
af Colombias udvikling som retsstat.
PÅ FLUGT
Miguel Gonzales nyder at gå gennem Kongens Have i København. Alene.
Hjemme i Colombia er han døgnet rundt
beskyttet af tre bodyguards og kører i bil med
tonede ruder.
Trods den mandsopdækning har han
valgt at søge beskyttelse i Spanien.
- Jeg fik nogle oplysninger fra mine advokatkolleger, begynder den colombianske
advokat.
- De fortalte mig, at jeg de seneste seks
måneder var blevet forfulgt. Og de viste mig
navnene på fem personer, deriblandt en kaptajn i politiet, som skyggede mig. En person,
der sidder fængslet, havde betalt dem for at
udføre det beskidte arbejde mod mig.
Navnene på Miguel Gonzales’ forfølgere
var dét, som gjorde udslaget, og som fik ham
til at tage flugten til Spanien. De fem personer havde, beviseligt, taget del i en tidligere
bortførelse af en leder fra en faglig organisation. Efter 84 dage dukkede den faglige leder
endelig op i hovedstaden Bogota. Som lig. Og
med synlige tegn på tortur.
Miguel Gonzales er nu omfattet af et beskyttelsesprogram under Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission under
Organisationen af Amerikanske Stater.
Og kommissionen har travlt i Colombia,
hvor FN har valgt at placere en afdeling af højkommissariatet for menneskerettigheder.
FN-kontoret har i år udgivet ti rapporter
om forholdene i Colombia. I samtlige rapporter tales der om politiske mord, forbrydelser
mod menneskeheden, krigsforbrydelser og
forsvindinger.
Hver tredje time kidnappes en person i
Colombia.
Også Amnesty og lokale regionale menneskerettighedsorganisationer har hyldemeter
af rapporter om krænkelser af menneskerettigheder i landet.
Lad os med Miguel Gonzales’ øjne se nærmere på det retssystem, han er en del af.
TO SÆT RETTIGHEDER
Colombias præsident hedder Álvaro Uribe.
Ham vender vi tilbage til. For lad os først se
på de efter danske forhold noget særprægede
spilleregler, som præsidenten ifølge Gonzales
har indført i det colombianske retsvæsen:
- Det, der sker lige nu, er, at et nyt princip
er på vej ind i retsvæsenet. Man indfører et
nyt sæt retsgarantier for dem, man kalder
statens fjender. De personer, som er kategoriseret som borgere, er omfattet af almindelige
retsgarantier og har ret til forsvarer og en
mere almindelig rettergang. Statens fjender
har ikke de rettigheder. Det gør, at man kan
have en helt ny type retsprocesser uden de
almindelige retsgarantier, fortæller Miguel
Gonzales.
Skulle man vælge at være så uheldig at
havne i kategorien af “statens fjender” – det
afgør anklagemyndigheden – så kan man
godt vinke farvel til tanken om, at ens forsvarer kan fremlægge egne beviser og forholde
sig kritisk til de beviser, anklagemyndigheden fremlægger.
Eller med en advokats ord:
- Det store flertal af folk, som bliver dømt
i denne kategori, har slet ikke mulighed for
at forsvare sig.
Nu er det, at følelsen af at være Alice på
vej ned i kaninens hul kommer igen. Man
griber efter ting, der virker genkendelige.
For hvad gør domstolene? Hvad siger advokatsamfundet? En præsident kan da ikke
bare indføre et nyt sæt retsgarantier for en
gruppe af befolkningen?
- Lige nu er der en meget tilspidset debat om domstolenes rolle, begynder Miguel
Gonzales.
Den colombianske højesteret fungerer
nemlig også som en slags undersøgelsesdomstol og er lige nu ved at efterforske 60
medlemmer af parlamentet for deres forbindelser til de paramilitære grupper, som
støtter regeringen.
Problemet er, at de fleste af de parlamen-
T E M A : br æ n d p u n k ter
tarikere er medlemmer af præsidentens
parti. Og aktivt har hjulpet præsidenten til
hans valgsejre.
Præsidentens svar til højesteretten har
været at indføre en lov, som siger, at den type
sager slet ikke skal behandles af højesteret,
men af et nyt, særligt tribunal, fortæller
Gonzales.
Han konstaterer i nøgternt tonefald:
- Lige nu er der en konflikt mellem den
udøvende magt og den dømmende magt.
Og i den kamp er advokaterne også klemt.
Colombia lider under ikke at have et stærkt
advokatsamfund. Advokaterne har delt sig i
sammenslutninger, som enten er lokale eller
som repræsenterer de forskellige sektorer
af branchen.
Kampen for domstolenes uafhængighed
kæmpes derfor hovedsagelig af domstolene
selv. Og regeringen har sat tommeskruerne
på.
Hidtil har systemet med udpegning af
dommere groft sagt været således, at et
særligt dommerudnævnelsesråd oprettede
lister med advokater, der blev fundet egnede
til opgaven. Domstolene kunne så udpege
fra listen. Medlemmerne af dommerudnævnelsesrådet var udpeget af kongressen.
Altså en indirekte politisk udpegning af
dommerne.
Nu har præsidenten foreslået en ny reform,
som giver det politisk udpegede dommerudnævnelsesråd magt til selv at udpege dommere direkte fra listen.
Den slags skaber naturligvis ikke varme
følelser mellem domstolene og præsidenten.
Men vent bare. Striden går langt dybere.
ANKLAGERNES MAGT
En anden grund til, at domstolene og præsidenten ikke længere er bedste venner, er
den modstand, som domstolene havde, da
præsidenten op til 2006 ændrede landets
forfatning. Forfatningen tillod tidligere kun
præsidenten at sidde for en periode på fire
år. Forfatningen blev ændret i 2006 trods
domstolenes modstand. Og er nu på vej til
at blive ændret igen, så præsidenten i 2010
vil kunne sidde en tredje periode.
Miguel Gonzales mener, at “det er alt for
let” at ændre på forfatningen.
På overfladen har præsident Uribe ellers gjort meget for at ændre retsvæsenet
i retning af det bedre. Siden sin tiltræden
i 2002 er budgettet til justitsområdet blevet fordoblet. Og i 2005 blev der indført en
reform af retsvæsenet, der gjorde op med
Betancourt (nederst th.) var et af 15 gidsler, der
blev reddet af Colombias militær efter at have være
holdt som gidsel siden februar 2002.
FN og Colombia
Advokat Miguel Gonzales kritik afspejles i vid udstrækning i de FN-rapporter, der er
udgivet. FN’s højkommissariat for menneskerettigheder skriver i sin nyeste information
om situationen i Colombia, at der er tale om massive overtrædelser af menneskerettighederne.
FN’s særlige udsendte rapportør har også understreget, at den colombianske antiterrorlovgivning fra 2003 og 2004 er problematisk for retssikkerheden.
Mere information på www.ohchr.org.
landets antikke system, som stammede helt
tilbage fra kolonitiden. Før 2005 eksisterede
et system, hvor anklageren var primus motor i sagerne og alene havde magten til at
fremlægge – eller nægte fremlæggelsen – af
beviser. Systemet eksisterer stadig – for sager,
som vedrører forhold før 2005.
Efter retsreformen har Colombia nu et
system, hvor dommeren leder rettergangen,
som er blevet åben for offentligheden.
Og dog.
For noget tyder på, at præsidenten alligevel ikke har været helt tilfreds med
reformen.
Han er nu ved at indføre en særlig rettergang for de alvorligste typer af forbrydelser.
- I den slags sager udpeger statsanklageren dommeren. Anklageren udpeger, hvem
der skal efterforske en sag, forklarer Miguel
Gonzales.
Officielt begrundes mange af de nye
reformer med et argument, som kun er alt
for bekendt: terrorisme. Både i Danmark og
Colombia betegnes den marxistiske oprørsbevægelse FARC som terrorister.
- Regeringens opfattelse og retorik er, at
konflikten ikke eksisterer som en intern splid
i Colombia. Der er kun tale om terrorrister.
Og du er sikkert bekendt med, hvor svært
det er at definere, hvad terrorisme er, siger
Miguel Gonzales.
RETSVÆSEN I FORFALD
Den konstante krig mellem domstole og regering. Opbygningen af parallelle retssystemer.
Og særregler med henvisning til terrorisme
er ved at ødelægge retsvæsenet i Colombia,
mener Miguel Gonzales.
- Desværre har de her ting invaderet retssystemet. Derfor går vores retssystem ikke
længere ud på at have to positioner over for
hinanden, at efterforske sagen og nå frem til
en dom eller frifindelse. Dommerens rolle
T E M A : br æ n d p u n k ter
er udelukkende at dømme statens fjender.
Selvfølgelig er der undtagelser, og der er
dommere, der går imod, men der er andre
funktionærer, særligt anklagemyndigheden,
som ikke respekterer basale retsgarantier.
Seneste skud på stammen af regler, som
er indført for at bekæmpe “terrorisme” internt i Colombia, er “loven for retfærdighed
og fred”. Konkret medfører loven en markant sænkning af straframmen for mord
og forbrydelser mod menneskeheden – til
maksimalt otte års fængsel. Tidligere blev
den slags takseret til mellem 40 og 60 års
fængsel i Colombia. Loven tillader også, at
lederne af de såkaldt paramilitære grupper
kan beholde deres formuer, selv om de måtte
stamme fra kriminalitet. Og at lederne ikke
stilles til regnskab for deres forbrydelser.
Loven udløste igen et slagsmål med højesteretten, som indskrænkede præsidentens
oprindelige forslag.
- Som jeg ser det, opfylder loven om retfærdighed og fred ikke de internationale
standarder i forhold til retfærdig rettergang
og behandlingen af ofre for forbrydelser, siger Miguel Gonzales.
Som om det colombianske retsvæsen ikke
selv har nok at kæmpe med, gør relationen
til USA også livet svært for de advokater, der
kæmper for at få stillet de ansvarlige for de
mange mord i landet til ansvar.
INGEN KRIGSFORBRYDELSER
Det vil være oplagt at forsøge at få nogle af
de militære ledere, som står bag de mange
mord, dømt for krigsforbrydelser, mener Miguel Gonzales. Og henviser til FN-rapporten,
som netop peger på den type forbrydelser i
Colombia.
Problemet er, at de militære ledere alle
på en eller anden måde er involveret i den
omfattende narkotikahandel, som er drivkraften i Colombias konflikter. 90 procent
af narkotikaen i USA stammer fra Colombia,
og USA har naturligt nok sikret sig en udleveringsaftale med Colombia.
Resultatet er, at de tilfangetagne militære
ledere bliver udleveret til USA.
- Jeg mener, det er meget alvorligt, at når
de paramilitære chefer begæres udleveret
til USA på baggrund af påstande om narkohandel, så bliver anklagerne om mord og
forbrydelser mod menneskeheden slet ikke
behandlet, siger Miguel Gonzales.
Når de militære ledere er udleveret til
USA, har det den effekt, at personerne ikke
kan retsforfølges ved det internationale
krigsforbrydertribunal, ICC. Det anerkendes
ikke af USA.
RODRIGO GRANDA
Men tilbage til de fem mænd med tvivlsom
baggrund, som overvågede Miguel Gonzales
og som medførte, at han måtte flygte.
Miguel Gonzales har længe arbejdet som
forsvarsadvokat. Det er i sig selv uklogt i et
land, hvor regeringen har tendens til at
opfatte advokater som havende fælles livsanskuelse med klienterne.
Miguel Gonzales kommer for alvor i myndighedernes søgelys, da han i 2005 bliver
forsvarer i en meget omtalt sag om FARClederen kaldet “Rodrigo Granda”.
Rodrigo Granda er kendt som en slags
udenrigsminister for FARC. Og de colombianske myndigheder pågriber Rodrigo Granda,
mens han befinder sig i Venezuela. Den slags
manøvrer behager ikke noget land, og en
diplomatisk krise bryder ud mellem Venezuela og Colombia. Storpolitik krydses med
en prominent retssag.
- Siden den dag har mit liv ikke været det
samme. Jeg har modtaget alle slags trusler,
fortæller Gonzales.
Så hvorfor lader han ikke bare være? Han
ved vel, hvordan klaveret spiller i sit eget
land. Hvorfor udsætte sig selv for at leve under beskyttelse døgnet rundt og for konstant
chikane?
- Jeg har en professionel forpligtelse til at
påtage mig det arbejde. Nu vi har taget den
uddannelse som advokater, så har vi pligt
til at tage de sager vi bliver bedt om. Vi har
både en etisk og en professionel forpligtelse
til at hjælpe de folk.
- Mit kontor derhjemme står og venter på,
at jeg kommer tilbage, siger han.
FN om retssikkerhed
FN’s højkommissariat for menneskerettigheder har særlig blik for den manglende
retssikkerhed i landet. I 2003 skriver kommissariatet således:
The rule of law and impunity
The High Commissioner calls upon the Government and Congress of the Republic, when
adopting policies or drafting legislation, to pay due attention to the obligations assumed
by Colombia as a State party to international human rights and international humanitarian law instruments. He urges them to take account of the international principles of
legality, necessity, proportionality, timeliness and non‑discrimination when adopting or
applying policies and measures related to security and public order. He calls on them in
particular not to introduce any rules in the Colombian legal system that would enable
members of the military forces to exercise police or other functions incompatible with
the independence of the justice system.
xxxxxx
EDC DOMICILSØGNING
EDC Erhverv finder dit nye lejemål eller domicil
Med EDC Detailanalyse og EDC Domicilanalyse kan du få svar på spørgsmålet om,
hvor din butik eller virksomhed er bedst placeret. Læs mere om analyserne på edc.dk/erhverv
tem a : B r æ n d p u n k ter
A f M artin S e l s ø e S ø rensen , jo u rna l ist , I stanb u l
foto : po l foto
Her ses
advokater
som ét fedt med
terrorister
Hverken offentlighed, dommere eller anklagere
kan adskille forsvarerne fra deres sager og deres
klienter. Det har betydning i retssalene, hvor retfærdighed i forvejen er svær at få øje på.
Når advokat Sezgin Tanrikulu står og kigger
sig omkring i det lille retslokale, kan man nemt
få den tanke, at han forgæves spejder efter retfærdigheden.
I retssalen i den tyrkisk-kurdiske storby, Diyarbakir, sidder dommeren og anklageren – i ens
kåber – bag den samme skranke, mens Sezgin
Tanrikulu må stå i gulvhøjde en halv meter nede
og kigge op.
Bag dommeren og anklageren hænger et
enormt billede af det moderne Tyrkiets grundlægger, Atatürk. Opstillingen er på ingen måde
usædvanlig, for sådan ser der fundamentalt ud i
alle retssale over hele Tyrkiet. Selv om nationens
grundlægger rigtignok demokratiserede landet,
så er fortolkningen af hans arv på mange måder
udemokratisk og diskriminerende over for etniske
og religiøse minoriteter.
For ifølge Atatürk er en rigtig tyrker en sunnimuslim, der taler tyrkisk og kalder sig tyrker.
Statens sikkerhed og behov kommer altid før
individets.
Så når det gælder retssikkerhed for borgerne, er
der ikke noget at sige til, at eksempelvis kurdere og
kristne føler sig noget beklemte over at skulle møde
retfærdigheden i en retssal, der så tydeligt har til
formål at sikre Atatürks form for retfærdighed.
- Anklager og dommer sidder på samme niveau,
de bærer samme dragt, og de beder hinanden om
samme lokale. Det kan ikke undgå at lægge
et psykisk pres på dommeren. Det rejser det
åbenbare spørgsmål, om det er en retfærdig rettergang, siger Helsinki Komiteens
observatør Mikael Lyngbo, der er tidligere
politimester i Haderslev.
vurderinger af sagerne. Anklagere og forsvarere burde være på samme niveau, men
det er vi ikke, og vi har heller ikke lige rettigheder. Hvis anklageren ønsker det, kan
han med dommerens tilladelse forhindre
forsvaret i at få alle dokumenterne i en sag,
siger Sezgin Tanrikulu, der også er formand
for advokatsamfundet i Diyarbakir, som er
den største kurdiske by i Tyrkiet.
I KURDER-LAND
For Sezgin Tanrikulu kan det være en utaknemmelig opgave at være advokatformand i
en by og et område, som landets myndigheder har været med til at gøre så trøstesløse
som muligt. En del af byens halvanden million indbyggere er tvangsforflyttede hertil
fra et stort opland af fattige landsbyer. Der
er ikke én eneste fabrik eller nogen anden
større produktion i byen, så folk lever af
småhandel, servicefag og transport. Hvis de
altså ikke lader sig friste af de muligheder,
bjergene og grænserne til Irak, Iran og Syrien
giver for handel og smugleri.
Det er i dette område i Tyrkiet, at støtten til
den kurdiske sag er stærk. Og trådene herfra
rakte i 2005 til Danmark, da 53 borgmestre i
et brev opfordrede statsminister Anders Fogh
Rasmussen til at opretholde sendetilladelsen
til den kurdiske tv-station, Roj-tv, som sender fra København. Den kurdiske tv-station
sender pr. satellit fra Danmark – men den
tyrkiske regering ønsker sendetilladelsen
inddraget: Tv-stationen anklages af Tyrkiet
for at være del af Det Kurdiske Arbejderparti
PKK, der står på EU og USA’s terrorlister.
Sezgin Tanrikulu er hovedforsvarer i retssagen mod de 53 kurdiske borgmestre.
Sagens kerne er, at Roj-tv og PKK i den
tyrkiske regerings øjne er to sider af samme
sag. Derfor ses borgmestrenes brev som en
støtte til terrorisme, og derfor blev de i april i
år idømt bødestraf og betinget fængsel. Straffen er for lille til, at den kan blive anket i det
tyrkiske retssystem, så sagen er nu på vej til
Menneskerettighedsdomstolen.
Sagen er blevet fulgt af den danske
Helsinki-komité, der også har kigget på det
tyrkiske retssystem mere generelt, og her
er der ingen tvivl om, at retfærdighed lader
noget tilbage at ønske.
- Det er dommeren, der fremlægger hele
sagen og dens beviser, og under dommerens votering vil anklageren være til stede i
NYTÅRSKORT SOM FORBRYDELSE
Anklagere og dommere er i Tyrkiet medlemmer af den samme faglige organisation. Og
i en by som Diyarbakir i Tyrkiets urolige
sydøstlige hjørne bor de i samme aflukkede
område under militærets beskyttelse. I det
afspærrede område er alt, hvad de skal bruge
af fornødenheder og social adspredelse, så
de kan leve fuldstændig afsondret fra det
samfund og de mennesker, de skal forholde
sig til i retssalene.
I retsopgøret om de 53 borgmestres brev
bestod forsvarsteamet af et hold bestående
af 18 forsvarsadvokater, der argumenterede
med, at borgmestrene ikke kunne forudsættes at kende til Roj-tvs struktur og organisation, subsidiært at Roj-tv ifølge flere afgørelser
fra det danske Radio- og tv-nævn ikke sender
noget, der er meget anderledes end det, “der
sendes på Danmarks Radio og TV 2,” som
nævnet har formuleret det.
Lederen af forsvarsteamet, Sezgin Tanrikulu, er ikke bare blevet kendt i offentligheden på grund af sagen med borgmestrene.
Han er én af de mest benyttede forsvarere i
de hyppige retssager mod kurdiske politikere
og personligheder i øvrigt.
Der skal ikke meget til, før følsomme tyrkiske anklagere ser tegn på støtte til separatisme eller terrorisme, så domstolen i Diyar-
tem a : br æ n d p u n k ter
bakir er travlt beskæftiget med at retsforfølge
byens politikere for forseelser som at skrive
nytårskort på kurdisk eller for at fremsætte
forkerte budskaber i politiske taler.
Det er ikke ualmindeligt, at byens overborgmester, kurdiske Osman Baydemir, har
en håndfuld forskellige sager kørende ad
gangen.
Den slags holder selvfølgelig Sezgin Tanrikulu beskæftiget, men det tærer også. For
som forsvarer i den slags politisk følsomme
sager bliver advokaterne ofte synonyme med
dem, de forsvarer, og de forbrydelser, de er
anklaget for. Det gør advokaterne lige så
udsatte som politikerne.
Sezgin Tanrikulu
Han er født i 1963 i en landsby uden for
Diyarbakir, er gift med en advokat og
far til tre børn. Han er medstifter af en
menneskerettighedsorganisation og en
støtteorganisation for torturofre, og er i
øjeblikket ved at tage en doktorgrad på
Istanbuls Kültür Universitet.
- Man bliver ikke opfattet som del af et system, der prøver at fremme retfærdighed,
men man bliver identificeret med den person, man forsvarer. Man bliver set på som
kriminel, og det er skidt, for så begynder
man at udøve selvkontrol, og passe på med,
hvad man siger. Som mange andre advokater
har jeg været under stort pres, og jeg bliver
ofte truet i telefonen eller i breve, siger Sezgin Tanrikulu.
- Fordi jeg fører de sager, jeg gør, er nogle
mennesker bange for at hyre mig, fordi jeg
fremstår som én, der er imod regeringen.
Det gør folk bange.
Sagen om brevet til Anders Fogh Rasmussen handler om terrorisme og involverer
kurdiske politikere, og derfor bidrager den
til det dårlige rygte, Sezgin Tanrikulu har
blandt tyrkere, der ikke kan skille en sag fra
dens forsvarer.
Den sammenblanding sker imidlertid
ikke kun i hovederne på almindelige mennesker, også blandt den type sagers øvrige
aktører sker der en sammenblanding, mener
Tanrikulu:
- Der er sjældent noget godt socialt forhold
mellem anklager og dommer på den ene side
og advokater på den anden. Advokater, der
taler for demokrati, bliver set som nogle, der
gør dommere og anklageres arbejde mere
besværligt. Vi er et irritationsmoment, der
giver dem mere arbejde. De ser sig selv som
nogle, der ejer retssystemet og er på et højere niveau, og det er også sådan, de ser på
advokatsamfundet.
MAGTEN BLANDES SAMMEN
Formanden for Tyrkiets største advokatforening hedder Ugur Poyraz, og han er formand
for Istanbuls 25.000 advokater. Han kender
kun alt for godt problemerne med partiske
dommere, der tænker ilde om forsvarsadvokater, og han kender også kun alt for godt til
problemerne med at ændre det syn.
- Dommere og anklagere føler, at de har
ansvar for den offentlige orden og, at de repræsenterer staten. De prioriterer ikke individuelle friheder, for den slags er i konflikt
med staten. I de sidste ti år er det ikke set, at
kandidater fra store byer, der selv kender til
individuelle friheder, er blevet udnævnt til
dommer i det tyrkiske system. I stedet kom-
Nyt CCBE-projekt i Tyrkiet
Advokatsamfundet støtter indirekte –
gennem sammenslutningen af europæiske
advokatråd, CCBE – styrkelsen af advokatprofessionen i Tyrkiet.
I samarbejde med det tyrkiske advokat
samfund begynder CCBE i slutningen af
2008 et program for tyrkiske advokater.
Programmet indebærer i hovedtræk:
• Udviklingen af et professionelt uddannelsesprogram for de tyrkiske
advokater. Programmet udarbejdes
efter besøg i syv af de tyrkiske regioner
og i samarbejde med det tyrkiske
advokatsamfund.
• En serie af informative DVD’er, der skal
omhandle både de vigtigste juridiske
områder samt den mere formelle del af
advokatgerningen, f.eks. administrationen af et advokatfirma.
• Tyrkiske advokater får adgang til et
netværk af europæiske kolleger gennem
besøg hos advokater i England og
Wales.
• Efter besøgene vil de britiske advokater
stå for efteruddannelse af de tyrkiske
advokater. Undervisningen kommer til
at foregå i de regionale afdelinger af
det tyrkiske advokatsamfund.
• En opsamling og evaluering af resul
taterne, bl.a. ideen om løbende
efteruddannelse af advokaterne, ideen
om en advokateksamen og erfaringerne
med at skabe netværk mellem tyrkiske
og udenlandske advokater.
CCBE-programmet strækker sig over i
alt 18 måneder og er en opgave, som
udføres under EU’s såkaldte Civil Society
Dialogue-program. Det er et program,
som siden 2005 har haft som mål at styrke
civilsamfundet i Tyrkiet.
Mere information om CCBE-programmet
kan findes på www.ccbe.eu.
mer dommerne fra små, anatolske provinsbyer. Deres retfærdighed er dermed statens
retfærdighed, siger advokatformanden.
- Det er meget svært at ændre deres perspektiv. Dommerne er meget konservative.
Og når de får en udnævnelse et sted i en tyrkisk by, så bliver de installeret i et isoleret
område, hvor de ikke deltager i det sociale liv,
og dermed får de et begrænset udsyn. Og så
er der også et økonomisk problem. Dommernes løn er lav i sammenligning med deres
store ansvar. En dommer i Istanbul får mellem 3.000-4.000 tyrkiske lira (12.000-16.000
kr.) om måneden. Det er ikke nok, og slet
ikke forhold til, at han typisk skal behandle
1.000 sager om året.
På grund af presset fra sagsbyrden, den
konservative baggrund, det manglende udsyn og en mangelfuld uddannelse, der ikke
lever op til moderne standarder, mener Ugur
Poyraz ikke, at der er noget overraskende i, at
tyrkiske dommere ikke er i stand til at træffe
afgørelser, der respekterer internationale
konventioner og menneskerettigheder.
- Afgørelserne er politiske og ikke juridiske. Det er derfor ikke muligt at få en fair
retssag i Tyrkiet, siger han.
Menneskerettigheder for kurdere
Utallige gange har Tyrkiet hørt fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at landet krænker sine borgeres
menneskerettigheder. Mange af
problemerne er generelle for hele landet, men i det kurdiske område i sydøst
er problemerne større og hyppigere,
alene af den grund, at området ikke
opnår samme intense mediedækning
som andre dele af Tyrkiet. Det skyldes
både, at det er tyndt befolket, at det er
goldt og bjergrigt, men også, at mange
tyrkere oplever kurdernes problemer
som selvforskyldte. Krænkelserne sker
derfor, uden at det giver genlyd i
Vesttyrkiet på samme måde, som når
kendte journalister i Ankara eller Istanbul får krænket deres ytringsfrihed.
Human Rights Watch oplister de
alvorligste problemer som “uforholdsmæssig brug af våbenmagt”, “tortur
og mishandling på politistationer”,
“forfølgelse af menneskerettighedsaktivister” og mangel på både ytringsfrihed og mindretalsrettigheder.
Den kurdiske overborgmester Osman Baydemir fra
Diyabakir i Tyrkiet. Tilbage i 2005 sendte han og 52
kurdiske borgmesterkolleger et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen med opfordring
til at opretholde sendetilladelse til den kurdiske
tv-station Roj-tv. En tyrkisk domstol dømte ham
og de 52 andre borgmestre først til 15 års fængsel
og senere til 75 dages hæftestraf.
M e n n es k e h a n d e l
A f C asper S midt , D ansk R ø de K ors ’ A sy l afde l ing , G ribskov
og A nne B randt C hristensen , advokat , w w w . H openo w . dk
Ringe retssikkerhed FOR
handlede børn
Retssystemet er ikke rustet til på ordentlig vis at
tage sig af børn, som via menneskehandel havner i
Danmark.
En påfaldende umoden 17-årig kinesisk pige,
i transit på vej til England, blev i 2007 stoppet i
Billund lufthavn med falsk pas.
Hun kom derfor for en dommer, der besluttede
at varetægtsfængsle hende i Vejle Arrest for dokumentfalsk. Her sad hun indespærret i en måned for
sin forseelse, side om side med voksne kriminelle.
Arresthusets personale, som var meget hjælpsom-
Antallet af handlede børn
I Red Barnets rapport fra 2006 estimeres det, at der i årene 1995 og frem til 2005,
hvor regeringens første handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker
blev iværksat, havde været 106 - 119 formodede ofre for menneskehandel blandt
de uledsagede mindreårige i Danmark.
Siden starten af 2006, hvor Dansk Røde Kors i forbindelse med regeringens
handlingsplan har haft personale ansat til at udrede, støtte og vejlede ofre for
menneskehandel blandt uledsagede mindreårige, har der været kontakt til 48
børn, der formodes at være handlet.
Alene i år er minimum 13 uledsagede mindreårige indtil videre blevet varetægtsfængslet. Syv af disse har der været mere eller mindre begrundet mistanke om,
kunne være ofre for menneskehandel.
Der er i år indtil videre modtaget 121 uledsagede mindreårige i asylcenter Gribskov.
me, men som ikke havde et tolkeberedskab, kunne
ikke tale med pigen. Hun følte sig derfor isoleret
og afskåret fra at forstå, hvad der skete omkring
hende, og hvilke fremtidsudsigter hun havde.
Projektmedarbejderen fra Røde Kors satte et
telefonmøde op med hende sammen med en kinesisk tolk. Hun fortalte, at hun var utrolig fortvivlet
og bange, og at hun hver aften græd alene i sin
celle.
Det var derfor en stor befrielse for hende at vide,
at der var nogen udefra, som havde interesse i hende og var villige til at hjælpe. Hun fandt ligeledes
stor trøst i at få oplyst, at det ikke formodedes, at
hun ville få en dom på mere end 40 dage.
Hun havde ikke forstået, hvad der foregik pga.
sprogbarrieren og manglende kendskab til det at
rejse udenlands.
Den kinesiske pige er et eksempel på, hvordan
børn mere eller mindre tilfældigt kan havne i
Danmark som ofre for det, som over en bred kam
kaldes menneskehandel.
Realiteten er, at medmindre det danske system
bliver bedre til at identificere mulige ofre for menneskehandel blandt børn men også bedre til aktivt
at reagere på sådan identifikation, så vil langt de
fleste af de børn, der må formodes at være handlede, blive sendt hjem, hvor de kom fra, til den
samme situation med høj risiko for igen at blive
handlet og igen sendt af sted til økonomisk udnyttelse ved f.eks. tyveri eller prostitution af deres
bagmænd.
me n n es k e h a n d e l
Historien om Kate
15-årig tvunget til at trække i Istedgade.
Sådan lød en af de mange overskrifter om menneskehandel i
2006.
Kate, en ung kristen, nigeriansk pige, som overskriften omhandlede, var efter en række traumatiske oplevelser i hjemlandet,
blevet lokket til Europa af en kvinde, som hun havde haft tillid til.
Her blev hun truet til at skulle tilbagebetale ca. 375.000 kroner for
rejsen og for at genvinde sin frihed.
Kate havde måttet arbejde som gadeprostitueret på Vesterbro, og
havde i den forbindelse tilbudt sin krop til en civilbetjent. Dette
resulterede i, at hun grundet mangel på identifikationspapirer
og sin unge alder blev fjernet fra gaden og placeret på Center
Gribskov – et asylcenter under Dansk Røde Kors’ Asylafdeling for
uledsagede mindreårige.
Personalet på asylcentret blev grundet sagens natur orienteret om
pigens situation, og kommunen blev underrettet af asylcentret.
Man effektuerede et forhøjet sikkerhedsniveau omkring hende, og
en specialuddannet projektmedarbejder, der arbejder med ofre
for menneskehandel, tog samtaler med hende og synliggjorde det
netværk af organisationer, som var villige til at hjælpe.
Men da asylcenteret er en åben institution, er det ikke muligt at
fratage de unge deres ejendele, havde bagmændene frit spil til at
ringe til Kate på hendes mobiltelefon og lægge pres på hende.
Det lykkedes hende over de kommende måneder flere gange at
stikke af fra asylcentret, for igen at blive arresteret af politiet.
Skammen over at have prostitueret sig, usikkerhed om fremtiden,
frygten for bagmændene og hendes manglende tillid til voksne
mennesker gjorde, at Kate forblev tavs om sin skæbne som offer
for menneskehandel.
Grundet Kates modvilje mod at samarbejde, og for at stoppe
hende i at gøre yderligere skade på sig selv, besluttedes det af
Gribskov Kommune at placere Kate på en sikret institution. Hun
fik udnævnt en professionel repræsentant fra Dansk Røde Kors og
en advokat, der varetog hendes asylsag, og hun fik løbende besøg
af projektmedarbejderen fra Dansk Røde Kors.
Personalet på institutionen blev løbende underrettet om hendes
sag og arbejdede aktivt på at vinde hendes tillid, for at støtte
hende på bedste vis.
Men Kates historie til Udlændingeservice forblev usammenhængende og uden tegn på, at hun havde prostitueret sig eller været
udsat for menneskehandel.
Hendes asylsag blev derfor i første omgang afvist. Men efter små
fire måneder og ved afslutningen af Kates ophold på institutionen
fattede hun mod til at tale med en kvindelig medarbejder om sin
desperate situation.
Den kvindelige medarbejder gjorde Kate klart, at hun ville blive
nødt til at fortælle sin sande historie til advokaten, hendes værge
og til Udlændingeservice, da hun ellers stod til hjemsendelse.
Kate besluttede sig endeligt for at fortælle sandheden, og modtog
i 2006 efter 15 måneder i prostitution og fangenskab, ophold i
Danmark. Grundlaget for hendes ophold var, at der var formodning om, at hun som mindreårig ikke havde familie i hjemlandet,
der kunne garantere for hendes sikkerhed, hvilket vil sige, at hun
ville være i en reel nødsituation ved tilbagevenden til hjemlandet
(Udlændingelovens § 9c, stk. 3).
Modelfoto
FN’s definition af menneskehandel / trafficking:
“At rekruttere, transportere, huse eller
modtage en person ved brug af magt
eller trusler, bortførelse eller udnyttelse
af en sårbar stilling eller ved at købe
samtykke fra en tredjeperson, der har
kontrol med en anden person, med det
formål at udnytte vedkommende. Det
er uden betydning om den handlede
person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle
af de førnævnte midler.”
Indikatorer på menneskehandel:
• Er ikke i besiddelse af personlige
dokumenter eller rejsepapirer.
• Må ikke beholde egen indtægt.
• Må ikke kontakte familie og venner.
• Må ikke oplyse om bopæl.
• Er blevet tvunget til uønsket seksuelt
samvær.
• Er blevet slået/mishandlet.
• Er blevet truet til at udføre arbejde
mod egen vilje.
• Skylder penge for rejsen til Danmark.
For yderlige information kontakt Casper
Smidt, Røde Kors, [email protected],
eller 24217884.
RETTIGHEDER KRÆNKES
Et barn, der er offer for menneskehandel,
er udsat for en grov krænkelse af sine rettigheder. Men hvordan kan man bedst
hjælpe et barn, som man tror, måske har
været udsat for handel? Og hvornår er det
i det hele taget, man skal få mistanke om
menneskehandel?
Menneskehandel eller trafficking er et
urgammelt fænomen, som i øjeblikket stikker sit grumme hoved frem i alverdens aviser.
Historierne, der knytter sig til emnet, er ofte
voldsomme og umenneskelige. Men hvordan
kan børn, som er eller formodes at være ofre
for menneskehandel få hjælp i Danmark?
For de børn, der er ofre for handel, findes
også i Danmark. De er bare ikke så synlige,
for der er langt større fokus på en anden
sårbar gruppe, der også har behov for hjælp
og medmenneskelighed – kvinder i tvangsprostitution.
Det er vigtigt, at danske advokater og myn-
digheder ikke overser børnenes baggrund og
sande historie og alene fokuserer på, at et
udenlandsk barn begår kriminalitet i form af
f.eks. tyveri eller deltager i prostitution.
KRIMINELLE FORHOLD
Det ses ofte i den offentlige debat, at menneskehandel “bare” er et udtryk for global
migration, og derfor er det i forhold til
mindreårige uhyre vigtigt at fastslå, at både
dansk og international lovgivning er helt
klar på punktet om, at en mindreårig aldrig
nogensinde kan give sit samtykke til at blive
handlet. Handles et barn (en mindreårig
under 18 år) til seksuel eller anden økonomisk udnyttelse, er der tale om en kriminel
handling. Et barn, der er offer for en sådan
forbrydelse, har ret til hjælp.
I denne sammenhæng er teorier om global
migration irrelevante, for der er tale om et
barn med behov for mere eller mindre akut
hjælp. Det er i denne sammenhæng ligegyldigt, om et barn er EU- eller 3.-landsborger.
Retten til hjælp, som beskrevet i lovgivningen, afhænger ikke af statsborgerskabet, men
af at man pga. sin alder tilhører en særligt
sårbar gruppe og det at være (formodet) offer
for en grov forbrydelse.
Dette udgangspunkt er i overensstemmelse med de forpligtelser, Danmark har påtaget
sig i forhold til handlede børn i henhold til
internationale konventioner og aftaler, og er
i øvrigt et fundamentalt princip om respekt
for børns basale menneskerettigheder.
Tvivlen om, hvorvidt et barn er handlet eller
ej, bør altid komme barnet til gode, uanset
om barnet er handlet til Danmark, eller
om barnet uledsaget eller i følgeskab med
voksne er i transit i Danmark som stop på
en længere rejse.
Den hjælp, der i dag gives til uledsagede
mindreårige, der er eller formodes at være
ofre for menneskehandel, ydes inden for
rammerne af udlændingelovgivningen.
Det er regeringens mål, at hvert enkelt
barn skal have udarbejdet en individuel
handlingsplan, hvor det enkelte barns tarv
vil være en prioritet for det videre forløb. Det
er afgjort den rigtige målsætning at have,
men det kræver opmærksomhed og vilje til
at agere på mistanke om menneskehandel
hos de personer, der kommer i kontakt med
uledsagede – eller for den sags skyld ledsagede – mindreårige, uanset om børnene er
EU-borgere eller 3.-landsborgere. Her er den
grundlæggende forudsætning, at der så tidligt i forløbet som muligt sker identifikation
af barnet som værende formodet handlet
eller faktisk handlet, og at alle, advokater,
socialarbejdere eller administrative medarbejdere, der kommer i kontakt med uden-
MYNDIGHEDERNES INDSATS
I marts 2007 kom “Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010”.
Handlingsplanen omhandler blandt andet de
danske myndigheders beredskab og indsats i
forhold til handel med børn. Et af handlingsplanens mål er, at ingen børn bør handles til
Danmark. Der er endnu ikke afsagt domme
i Danmark om handel med børn.
me n n es k e h a n d e l
landske børn, er opmærksomme på, at der
kan være tale om børn med behov for særlig
assistance.
Dansk Røde Kors’ Asylafdeling har gennem flere år arbejdet i praksis med disse
børn og unge, og ligger derfor inde med viden og i noget begrænset omfang ressourcer,
der kan være til hjælp for barnet og barnets
sag. Det kan være en forholdsvis simpel ting
som sprogbarriere eller mere alvorligt, hvordan man på forholdsmæssig kort tid kan
opnå tillid fra et traumatiseret og misbrugt
barn – og dermed nå ind til barnets sande
historie. Vi ved, at oftere end man kunne
ønske sig, overgår sandheden desværre ens
vildeste fantasi.
UDBYG SAMARBEJDET
Der er behov for bedre oplysning og en videreudbygning af samarbejdet mellem myndigheder, kommuner, politi og domstole for at
sikre, at Danmark ikke begår brud på handlede børns basale menneskerettigheder i forbindelse med f.eks. varetægtsfængslinger og
hjemsendelser/udvisninger. De lovgivnings-
mæssige rammer for et sådant samarbejde er
stort set på plads, det handler hovedsagelig
om oplysning og samarbejde. Der er brug
for, at alle bliver klar over, at alle uledsagede
børn, uanset om de er EU- eller 3.-landsborgere, har ret til at få udpeget en repræsentant
via Røde Kors’ Asylafdeling. Repræsentanten
kan støtte og vejlede barnet i møder med
myndigheder. Desuden har Dansk Røde Kors’
Asylafdeling i en årrække været opmærksom
på og arbejdet aktivt med menneskehandels
problematikken både i forhold til voksne og
børn og har i dag en projektmedarbejder,
der arbejder med de uledsagede børn, der
antages eller direkte konstateret at være ofre
for handel. Projektmedarbejderen og hans
kollegaer hos Dansk Røde Kors’ Asylafdeling
har en viden og et praktisk erfaringsgrundlag, som kunne være til hjælp og støtte for
forsvarsadvokater, myndigheder, domstole
og andre interessenter, der kommer i kontakt
med børn, der er eller kunne formodes at
være handlede.
Der skal gøres et grundigt arbejde med de
individuelle handlingsplaner som handlings-
planen mod menneskehandel foreskriver i
forbindelse med hjemsendelser eller udvisninger af børnene, så man er så sikker, som
man nu engang kan blive, på, at børnene
ikke sendes retur til nøjagtig den samme
situation i hjemlandet, som førte til, at de
blev handlet i første omgang. En udbygning
af det tværfaglige samarbejde omkring børnenes sager i Danmark ville være et godt sted
at starte en sådan forebyggelse.
Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i, at vi i Danmark bør gøre vort bedste
for at efterleve de danske og internationale
regler, der sikrer handlede børns rettigheder
og giver dem den hjælp, de reelt har behov
for – det kræver egentlig ikke alverden. Det
kan gøre en stor forskel for det enkelte barn
og dets fremtid, at de myndighedspersoner,
barnet kommer i kontakt med i Danmark,
tænker over og derefter agerer på, om man
her kunne sidde med en sag, hvor den anklagede faktisk ikke er forbryderen men
derimod offer – et mindreårigt offer for
menneskehandel.
Den rumænske pige
En 17-årig rumænsk pige stoppes af politiet på Vesterbro i sommeren 2007. Hun var sammen
med to jævnaldrende veninder i færd med at prostituere sig. Da hun, som den eneste af
de tre, endnu ikke havde haft kunder denne dag og dermed ikke havde penge på lommen,
blev hun varetægtsfængslet i Vestre Fængsel som subsistensløs. Efter få dage i denne
situation indvilligede hun i at samarbejde om sin hjemsendelse. Inden for en uge var hun
på egen hånd returneret til Rumænien. Det var inden for den korte behandlingstid og de
manglende socialpædagogiske rammer ikke muligt at få afklaret, om pigen var offer for
menneskehandel.
Hun fastholdt en historie om at være kommet hertil på egen hånd for at prostituere sig,
men om dette udsagn var resultatet af bagmænds trusler eller ringe kår i hjemlandet
forblev uvist.
Pointen er, at det ikke nødvendigvis er i barnets tarv at fremskynde en hjemsendelse.
Ligeledes er det en tommelfingerregel ved udredning af sager om menneskehandel at se
separat på barnets handling og barnets udsagn.
Modelfoto
h&ACETOFACEv
MED'AARDE|SSTRKETEAM
xxxxxx
(ENNING2EINHOLDT
0ARTNERSTATSAUT
EJENDOMSMGLER
VALUAR
HR GAARDEDK
0ETER2EINHOLDT
0ARTNER
VALUAR
PR GAARDEDK
,ONE4HUEN
0ARTNER
VALUAR
LT GAARDEDK
4HOR(ELTBORG
0ARTNERSTATSAUT
EJENDOMSMGLER
TH GAARDEDK
4HOMAS+ROGH-ATHIASEN
0ARTNER
3TATSAUTEJENDOMSMGLER
TK GAARDEDK
,ENE$AGGER
2ECEPTIONIST
LD GAARDEDK
!NDERS"ECH-ATHIESEN
ABM GAARDEDK
!NNE*ANSEN
2EGNSKABSCHEF
AJ GAARDEDK
#ARSTEN0ETERSEN
"YGNINGSKONSTRUKTR
CP GAARDEDK
(ELLE,INDHARDT
3TATSAUTEJENDOMSMGLERCANDMERC
HL GAARDEDK
)BEN(JORTH"USKOP
!DVOKAT
IHJ GAARDEDK
*ENS%RIK+ARLSEN
3TATSAUTEJENDOMSMGLERVALUAR
JEK GAARDEDK
+AREN$RASLOV
)TANSVARLIG
KD GAARDEDK
,ISBETH2EINHOLDT$OHN
'RAFISKASSISTENT
LR GAARDEDK
-ARIA3CHMIDT
3AGSBEHANDLER
MS GAARDEDK
-IA"RAMMER/LSEN
3AGSBEHANDLER
MBO GAARDEDK
.ATASHA"ERNIER
'RAFISKDESIGNER
NB GAARDEDK
/LE'ISSEL
%RHVERVSKONSULENT
OG GAARDEDK
0IA7ANDAHL
%RHVERVSMGLER
PW GAARDEDK
2EGITZE,UND
RL GAARDEDK
6IBEKE$UEHOLM-ORTENSEN
SAGSBEHANDLER
VDM GAARDEDK
+BENHAVN)°RHUS#)&REDERICIA))GAARDEDK
B I O - j ur a
A f J anne R othmar H errmann , A dj u nkt , ph . d . , D et J u ridiske F ak u l tet , K ø benhavns Universitet
BIOTEKNOLoGI + JURA =
MISKMASK
Lovgivningen er præget
af betydelig irrationalitet,
når det gælder krydsfeltet
mellem jura og bioteknologi. Den fagre nye verden
banker på – men er retten
overhovedet gearet til den
bioteknologiske revolution?
Den retlige interesse for livets begyndelse har traditionelt rettet sig mod fosterets formueretlige status i relation til arv
og erstatning og det følsomme spørgsmål
om abort.
I dag stilles lovgiver og retssystemet over
for nye biologiske paradigmer, og det er helt
andre spørgsmål, der presser sig på.
Et aktuelt eksempel kan findes i stamcelleforskningen, der i de senere år har nydt
stor bevågenhed. Forskernes viden om stamceller er vokset hurtigt og har ændret vores
forestillinger om, hvad kroppens celler er i
stand til. De store fremskridt har skabt forventninger om, at stamceller kan bruges til
at reparere eller erstatte sygt eller ødelagt
væv. Men stamcelleforskningen hindres på
flere fronter. Dels benytter den mest lovende
forskning sig af befrugtede æg til at høste
stamceller, hvilket rejser en række etiske
dilemmaer, dels er der simpelthen slet ikke
nok befrugtede æg tilovers fra fertilitetsklinikkerne til forskningsbrug.
Denne mangel på æg har både praktiske
og juridiske årsager. I Storbritannien har
to forskergrupper derfor for nylig fået tilladelse til at benytte æg fra dyr i jagten på
sygdomsforståelse og behandling. Det kontroversielle i denne fremgangsmåde består
i, at dyreæggene tømmes for deres kerne,
og at en menneskelig hudcelle indsættes i
stedet. Herved opstår et klonet “befrugtet
æg”, der overvejende er menneskeligt, men
som har 0,1 procent arvemateriale tilbage
fra dyre-“æggeskallen”.
I Storbritannien har man helt fra starten af bioteknologiernes opståen haft tradition for at opstille en gennemarbejdet og
sammenhængende regulering. Selvom de
britiske retlige rammer er betydelig mere
liberale end de danske, men desuagtet faktisk også er underlagt en langt højere grad
af tilsyn og kontrol, er pointen, at briternes
håndtering af bioteknologien sker med en
fart, som i hvert fald set fra forskernes og
industriens synspunkt og ikke mindst for de
syge patienter, er bemærkelsesværdig. Mens
de britiske forskere nu har fået endnu en
mulighed stillet til rådighed, er det stadig
et åbent spørgsmål, om de danske juridiske
rammer er parate til at håndtere denne nye
forskningsaktivitet. Sikkert er det dog, at den
retlige håndtering af fostre og befrugtede æg
i det hele taget er præget af irrationalitet og
politiske undvigemanøvrer – og den tilgang
kan kun komme til kort, når den bioteknologiske fagre nye verden banker på.
REGLER HALTER BAGEFTER
Ved at regulere fostres og befrugtede ægs
retlige position bevæger lovgiver sig ind på
de etiske værdikonflikter, der gemmer sig
under overfladen. Uanset om det enkelte bioretlige spørgsmål omkranses af liberale eller
begrænsende juridiske rammer, formidler
lovgiver ved sin stillingtagen en udvikling,
en teknologi eller et lægevidenskabeligt indgreb i en bestemt normativ ramme, der gøres
bindende for alle dele af et værdipluralistisk
samfund.
Det er dog karakteristisk for lovgivers
håndtering af fostre og befrugtede æg, at
man er tilbageholdende med at træffe eksplicitte værdivalg. I stedet inddrages naturog sundhedsvidenskabelige begrundelser i
stor stil, når lovgiver bevæger sig ind på de
områder, som er genstand for debat i bioetikken.
Et eksempel er begrebet “overskydende
æg”.
I 2003 blev den eksisterende adgang til
at forske på befrugtede æg udvidet således,
at det blev muligt at forske på befrugtede
æg og høste stamceller herfra med henblik
på at opnå bedre sygdomsbehandling. Muligheden for at skabe stamcellelinjer og de
forhåbninger, der er knyttet hertil i relation
til sygdomsforståelse og -behandling, gjorde,
at det befrugtede æg nu ikke kun var et
potentielt menneske, men også kilden til
regenerativ medicin. Spørgsmålet var dog
nu, hvordan man fik håndteret denne dobbelte status.
Forbindelsesleddet mellem klinikken og
laboratoriet blev begrebet “overskydende
æg”. Det betyder, at der kun må forskes på
befrugtede æg, der er i overskud i fertilitetsbehandling. Hvornår et æg er overskydende,
findes der dog ikke nogen objektiv sandhed
for, og det har vist sig, at mange subjektive
faktorer spiller ind i kategoriseringen af ægget som overskydende. Begrebet overskud
signalerer i sig selv, at det er legitimt at bruge
de befrugtede æg til forskning, samtidig med
at det forhold, at der tilvejebringes langt flere
embryoer, end der skal bruges til fertilitetsbehandling, ikke problematiseres.
Lovgiver signalerer herved, at stamcelleforskning er en ønskelig aktivitet.
At man har forladt sig på naturog lægevidenskabelige begrundelser har som konsekvens, at man i mange tilfælde ikke har eksponeret de problemstillinger og individuelle
rettigheder, der i realiteten skal tages stilling
til. I tilfældet med stamcelleforskning er det i
realiteten det befrugtede ægs etiske og juridiske status, der skal afvejes over for hensynet
til forskningsfrihed og syge menneskers ret
til sygdomsbehandling gennem forskning i
sygdomsforståelse og nye terapier.
Så langt når lovgiver dog ikke, idet begrebet overskydende æg – iklædt en kappe
af videnskabelig objektivitet – fungerer som
en undvigemanøvre. Selvom lovgiver altså fik
tilvejebragt de retlige rammer, som en afvejning mellem de anførte hensyn efter min opfattelse også må føre til, er konsekvensen af
den manglende eksponering af de problemstillinger, der i realiteten skal tages stilling
til, at nye udviklinger i stamcelleforskningen
må afvente, at lovgivningsprocessen endnu
en gang indhenter teknologien.
RETLIG UKLARHED
I tilgift til de lovgivningsmæssige vanskeligheder med at forholde sig til de problemer,
som fostre og befrugtede æg rejser, har der
traditionelt hersket en del uklarhed om disse
organismers retlige status. Evnen til at være
et subjekt for og i retten kan karakteriseres
som en grundrettighed, der er fælles for alle
mennesker, og som følger personen hele livet
igennem i alle retlige relationer.
I retsvidenskaben behandles spørgsmålet
om retssubjektivitet og retsevne i den personretlige teori. I den forstand beskæftiger
personretten sig således med spørgsmålet
om, hvem der i retlig forstand er et menneske
eller en person. Det betyder, at personretten
traditionelt også har måttet forholde sig til
fosteret på grund af dets potentiale til at
blive en person. I personretten behandler
man fosteret som en særlig kategori. Fosteret
betragtes som en anticiperet person; der kan
stiftes anticiperede (formueretlige) rettigheder til fordel for fosteret som en måde at
foregribe dets senere retlige tilværelse som
et barn på, men det bliver først en person
med rettigheder ved fødslen.
B I O - j ur a
Det betyder, at der ikke umiddelbart er et
retligt grundlag for at sondre mellem et nyligt befrugtet ægs og et levedygtigt fosters
retlige status.
Alligevel bliver fostre, der forekommer at
være sammenlignelige, håndteret meget forskelligt i forskellige retlige sammenhænge (se
eksemplet med abort kontra færdselsuheld
her på siden). Det kan der være gode grunde
til. Hver sammenhæng sætter særegne hensyn og interesser i fokus, og afvejningen kan
derfor falde forskelligt ud. Her kommer den
personretlige teori til kort. Den kan for det
første ikke opfange, at fostre og befrugtede
æg faktisk har en forskellig retlig status i
forskellige kontekster, men står desværre undertiden også i vejen for en mere dynamisk
retlig udvikling.
Fremfor at betragte fostre og befrugtede
æg som egenarter, hvis retsposition og retlige status kan være dynamisk, er der i svære
sager en tendens til at falde tilbage på det
teoretiske fundament hentet i personretten:
Eksempelvis afviste den europæiske menneskerettighedsdomstol, at en kvinde kunne få
direkte retsbeskyttelse af sit foster. Den læge,
der ved en fejl havde forårsaget skader på
fosteret i et sådant omfang, at svangerskabet måtte afbrydes, kunne i den konkrete
sag ikke mødes med sanktioner. Det skyldes
formentlig en frygt for, at en navngivning af
fosteret som et retssubjekt i denne sammenhæng ville få mere omfattende konsekvenser,
og fosteret ville måske også pludseligt kunne
være et retssubjekt med en ubetinget ret til
liv i relation til fri abort.
Den klassiske opfattelse, hvor fosteret
opfattes som en ting – snarere end som en
person – blev altså brugt til at sikre, at kvinden ikke bliver reduceret til et hylster med
underordnede rettigheder. Men det sker også
på bekostning af kvindens retlige position i
andre kontekster, hvilket i den ovennævnte
sag betød, at kvindens ret til at stifte fami-
lie var dårligere beskyttet end hendes ret til
abort.
NATURVIDENSKAB SOM ALIBI
Den bioteknologiske udvikling stiller nye
krav. Både til at der må opnås en mere kvalificeret retlig viden om de teknologier, der
er genstand for regulering, men også til en
større forståelse for den naturvidenskabelige
proces. Hvad enten retten bruger biologi og
naturvidenskab udfyldende eller mere direkte transformerer videnskabelige opfattelser
til noget retligt, er det nødvendigt at få blik
for, at naturvidenskaben er en proces i stadig
udvikling, som indeholder underfundigheder, usikkerheder og kompleksiteter.
Naturvidenskaben er derfor ikke altid
egnet til at bruge som alibi som en måde
at undgå at træffe værdivalg på. I hvert fald
ikke når retten forvandler naturvidenskabens usikkerheder og kompleksiteter til forenklede og stationære grænser, der fremstår
objektivt funderede.
Tværtimod nødvendiggør de teknologiske
udviklinger, at man identificerer de rettigheder og hensyn, der i realiteten er på spil.
Fremfor at søge afklaring i naturvidenskab og
moralfilosofi må lovgiver altså tage udgangspunkt i rettigheder som ret til behandling,
privatlivsbeskyttelse og ligestillingshensyn
og derigennem fastlægge, hvordan konkurrerende rettigheder skal afvejes over for
hinanden. Den løsning og begrebsmæssige
afklaring, som retten søger uden for sig selv
kunne altså snarere søges internt.
Det åbner for en mere dynamisk håndtering af fostre og befrugtede æg, og sikrer i
højere grad “ret til tiden”, når jura møder
bioteknologi.
Bogen “Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg
– Om håndteringen af retlige hybrider” af Janne
Rothmar Herrmann er netop udkommet på Juristog Økonomforbundets Forlag.
Et eksempel på forvirring:
Man skal dog ikke lede længe i lovgivningen for at se, at fostre også ydes retsbeskyttelse
før fødslen. Sundhedsloven opstiller eksempelvis begrænsninger for kvinders ret til
kropslig autonomi i forbindelse med svangerskabsafbrydelse.
I 2006 fik en 13-årig pige, der gik i 7. klasse og var gravid i 24. uge eksempelvis afslag
på abort med henvisning til, at fosteret var levedygtigt i den forstand, at det måtte
forventes at overleve, hvis det på dette tidspunkt blev født for tidligt (Abortankenævnets årsberetning 2006).
Samme år var nogle unge mennesker blevet ramt af en bil i høj fart, der pludselig
dukkede op netop som de var ved at krydse Frederikssundsvej i København. Samme
nat døde en 25-årig mand af kvæstelser i hjernen. Hans kæreste blev alvorligt kvæstet,
men overlevede – det gjorde hendes 26 uger gamle foster til gengæld ikke. I denne
forbindelse blev der rejst tiltale og domfældt for overtrædelse af straffelovens § 249 om
uagtsom legemsbeskadigelse af kvindens krop. Fosteret blev således i denne sag ikke
betragtet som noget selvstændigt, som der kunne rejses selvstændig tiltale i forhold
til – tværtimod var fosteret ikke noget mere eller andet end en del af kvindens krop.
Skift fra analog til digital!
Afskaf dit analoge udstyr og nyd fordelene
ved den digitale arbejdsgang.
Den avancerede Digital Pocket Memo 9600 giver dig med alle sine fordele friheden til at arbejde, når det passer dig og hvor det passer
dig. Uanset om du er på dit kontor, hjemme eller er du på farten, kan du nu anvende den nyeste teknologi indenfor digital diktering.
Glem alt om anvendelse af bånd, som bliver væk eller ødelagt, og som kræver tid at aflevere til skrivning.
Så nemt er det!
Efter at have indtalt dine breve/notater, kan du nu overføre dem via USB direkte på netværket eller sende
dem på mail til din sekretær, hvad enten du arbejder hjemme eller på kontoret. Din sekretær får samtidigt
besked om de nye diktater og kan udfærdige dem med det samme. Digital Pocket Memo 9600
sikrer desuden altid krystalklar lydkvalitet for optagelserne og gør dermed afskrivningen mere effektiv.
Max Manus A/S tilbyder en bred vifte af Phillips dikterløsninger, som alle kan tilpasses dit behov,
og som er fremtidssikret til anvendelse indenfor taleteknologi.
For yderligere information eller demonstration af digital diktering kontakt:
Max Manus A/S, Rosenkæret 11C, 2860 Søborg, Tlf.: 70 10 55 10
[email protected], www.maxmanus.dk
D o mst o l e
A f G eorg Lett , advokat , Lett A dvokatfirma
TØRKLÆDELOV VIL VÆRE
I STRID MED GRUNDLOVEN
De politiske argumenter, som er fremført til støtte for
en ny lov om tørklæder og dommere, bærer præg af,
at det ikke er tørklædet, man er angst for, men frygten
for, hvad en muslim i dommersædet kan finde på.
I maj oplyste daværende justitsminister
Lene Espersen, at regeringen havde besluttet
at ændre retsplejeloven, så dommere, der
træffer den endelige domsafgørelse, ikke må
bære politiske eller religiøse symboler, når
de dømmer.
I modsætning hertil vil der ikke blive stillet tilsvarende krav til anklagere og forsvarere, nævninge eller lægdommere. Endvidere
vil der blive indført pligt for dommere til at
bære kappe. Regeringen har således ikke villet acceptere Domstolsstyrelsens vurdering,
hvorefter det ikke ville være i strid med gældende ret, hvis en dommer med muslimsk
baggrund bærer tørklæde i retten.
Så langt debatten før sommerferien. Nu
har regeringen ved Folketingets åbning bebudet et forslag til lov om ændring af retsplejeloven. Statsministeren afviste under debatten
før sommerferien, at et sådant forbud kunne
give anledning til problemer.
PROBLEM MED GRUNDLOVEN
Et af de problemer, man i den forbindelse
kan overveje, er grundloven. I de senere år,
hvor borgernes frihedsrettigheder er kommet mere i fokus, har man navnlig søgt støtte
i den europæiske menneskerettighedskonvention. De fleste bestemmelser i den danske grundlov om beskyttelse af borgernes
frihedsrettigheder er da heller ikke efter en
moderne målestok særlig vidtgående, men
lige præcis bestemmelsen om religionsfrihed
er en undtagelse.
I 1849, da bestemmelsen blev indført, var
det ikke muslimer, man havde i tankerne,
men derimod jøder og katolikker.
Ifølge grundlovens § 70 kan ingen på
grund af sin trosbekendelse berøves adgang
til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder. Ifølge en af det tyvende århundredes førende retseksperter, professor Alf
Ross’ “Statsforfatningsret” (1966) omfatter
det “enhver fordelagtig retsposition, fx også
indehavelse af et embede, testationskompetence, habilitet som nævning, o.s.v.”
Det hedder videre, at forbudet finder
anvendelse, “også selvom der formelt ikke
diskrimineres på grund af trosbekendelsen,
men dog på grund af forhold, der er så nøje
forbundet hermed, at resultatet faktisk bliver meget nær det samme.”
Forbudet mod, at dommere bærer tørklæde, vil derfor være i strid med forbudet
mod at diskriminere på grund af religion,
for så vidt som tørklædet netop forbydes,
fordi det opfattes som religiøst.
Ross anfører dog, at det følger af “sagens
natur” at der må gøres visse undtagelser
f.eks. for embeder, der står i forbindelse med
folkekirken.
“FREMMEDE OG ASIATISKE FOLK”
Juristen A.S. Ørsted, grundlægger af dansk
retsvidenskab og blandt grundlovsfædrene,
ville gå videre. Han fandt det forargeligt, om
en jøde skulle kunne være dommer, fordi
han i den egenskab modtog en kristen ed.
Men han blev kraftigt modsagt bl.a. af
Grundtvig og Ree, der var købmand, redaktør
og deputeret fra Randers. Debatten dengang
er som klippet ud af tørklædedebatten i dag,
hvis man blot husker at udskifte “jøde” med
“muslim”.
Grundtvig erklærer (Forhandlinger i
den grundlovgivende forsamling sp. 2549)
sig først for ubetinget ligestilling for alle
statsborgere uden hensyn til religion, og at
man ikke opnår noget ved at kræve kristen
tro som betingelse for adgang til et embede
og tilføjer så, “at det kunne jo altid blive et
Spørgsmaal, hvorvidt vi turde give Jøderne
– dette oprindelig ganske fremmede og
asiatiske Folk – hvorvidt vi turde give det
borgerlige og politiske Rettigheder lige med
vort eget, men saa skulle vi ikke gøre os skyldig i den store Daarskab, at vi søge Grunden
til denne Tvivl i deres Religion, thi derved
lokke vi jo aabenbart de sletteste af dem til
at trænge sig ind iblandt os og tiltage sig
alle vore Rettigheder, idet vi lokke dem til,
naar de ikke have mere Samvittighed, da at
gaae udvortes over til vor Troesbekendelse
for at erhverve alle borgerlige og politiske
Rettigheder.”
Det må gøre ondt på en grundtvigianer
at læse, men han må huske, at indholdet af
Grundtvigs synspunkt var tolerance. Man
tilgiver ham, fordi han i A.S. Ørsted øjensynlig havde sin Pia Kjærsgaard at slås med.
Nogle gange må man tale modpartens sprog,
hvis man vil høres. Og det lykkedes: Ørsteds
standpunkt vandt ikke gehør.
Ree fulgte op med at citere digteren
Jens Baggesen: “Gud fri os fra Intolerance,
Tolerance er allerede slem nok.” Ross slutter: “Det ville i dag være udelukket at kræve
tilhørighed til folkekirken som betingelse for
at beklæde et dommerembede.”
KAN MUSLIMER UDELUKKES?
I dag er det så ikke tilhørsforholdet til kristendommen, men uviljen mod islam, der er
omdrejningspunktet. Det er dog to sider af
samme sag, nemlig at man på grund af sin
trosbekendelse berøves adgang til den fulde
nydelse af borgerlige rettigheder.
Her er det så, tørklædet kommer ind, fordi
det er afgørende for nogle muslimer at bære
tørklæde. Så ved at forbyde disse muslimer at
bære tørklæde, forbyder man dem de facto
i at blive dommere. Det er det, Ross kalder,
“at resultatet bliver faktisk meget nær det
samme.”
Men er det så ikke “sagens natur” at ude-
lukke tørklædet fra domstolene. Hvis man
ikke forbyder det religiøse tørklæde, hvad
bliver så det næste? Slør? Burka? Er det acceptabelt?
Hertil er at sige, at “sagens natur” måske
nok kan lukke af for burka og slør. Ikke ud
fra en religiøs, men en praktisk betragtning
om, at man skal kunne se dommerens ansigt.
Men løsningen er måske mere ligetil, end
man kunne formode. Burka- og slørklædte
kvinder søger næppe dommerjob endsige
gennemgår en juridisk uddannelse, men det
d o mst o l e
gør de, der bærer tørklæde. Det er nok den
mest relevante forskel.
De politiske argumenter, der er fremført
til støtte for sådan en lov, bærer alle diskriminationens kendemærker. Det er ikke
tørklædet, men angsten for, hvad en muslim
i dommersædet kan finde på. Vil sharialoven og Koranen på den måde snige sig ind i
dansk domspraksis? Det er reelt det, man vil
beskytte sig imod. Men da man godt ved, at
det ikke går at forbyde, at muslimer bliver
dommere, forbyder man tørklædet. Mann
merkt die Absicht und wird verstimmt.
Justitsministeren vil også lade forbudet
gælde korset og andre religiøse symboler og
ser derfor afgørelsen som en beslutning om
uniformering.
Man indfører i den forbindelse en pligt
for dommerne til at bære kappe. Så er det
ikke diskrimination, men det hele bare uniformering. Hokuspokus.
Forskellen er bare, at det strider ikke mod
den kristnes moral eller religion at undlade
at bære kors. Anderledes med tørklædet. Dertil kommer sammenhængen. Det har aldrig
været et problem med korset, hverken med
eller uden. Altså er det ret let at gennemskue,
at forbudet gennemføres for at komme det
religiøse tørklæde til livs og dermed undgå,
at muslimer bliver dommere.
DOMMERE SKAL VÆRE NEUTRALE
Den slags kan domstolene godt gennemskue.
Det påståede formål om, at dommere skal
fremtræde neutrale, er også let at gennemskue. Det er således ikke tanken at udstrække
forbudet til domsmænd og nævninge.
Og hvorfor er det så lige, at de ikke skal
fremtræde som neutrale? Hvis jeg var den
ulykkelige tiltalte, der frygtede afsmitning
fra sharialovgivning i dommen, ville jeg være
mere tryg ved en professionel dommer med
tørklæde. Hun var aldrig blevet udnævnt,
hvis hun ikke var stand til at holde sig til
gældende lov. Men seks eller ni nævninge
med tørklæde ville måske ikke give mig den
samme følelse.
I øvrigt er argumentationen, om at de
skal fremtræde som neutrale, absurd. De skal
være neutrale. Og til sidst kan man ikke lade
være at tænke på Grundtvigs snurrige argument: Hvad nu hvis de blot lægger tørklædet
for at snige sig ind i dommerstillingerne?
Disse mennesker fra “dette oprindeligt ganske fremmede og asiatiske Folk”.
Man kan forestille sig, at justitsministeren
har ladet sig inspirere af højesteretsdommen
fra 2005 om tørklædeforbudet i Føtex. Her
accepterede Højesteret, at et tørklædeforbud for Føtex’ kassedamer ikke var i strid
med lov om forbud mod diskrimination på
arbejdsmarkedet og menneskeretskonventionen. Det var blot et udslag af et generelt
uniformeringskrav.
Men der er en forskel. Grundloven omhandler borgerlige rettigheder, herunder
adgangen til offentlige embeder. Det er noget
andet end den begrænsning, der følger af
at blive afskåret fra muligheden for at blive
kassedame i Føtex. Dertil kommer, at grundloven for en enkelt gangs skyld går videre
end menneskeretskonventionen. Den taler
i første række om adgangen til at udøve sin
religion. Grundloven indrømmer lige adgang
til borgerlige rettigheder herunder offentlige
embeder. Grundloven var slet ikke på tale i
Føtexsagen. Vi har endnu til gode at vide,
hvordan Højesteret fortolker den.
KOMMER LOVEN FOR EN DOMSTOL?
Men spørgsmålet er, om der nogensinde
kommer en afgørelse.
Vil der nogensinde komme en sag, og vil
domstolene i givet fald prøve spørgsmålet?
Domstolene plejer at være yderst tilbageholdende med at prøve loves grundlovsmæssighed. Men det skete i sagen om loven om
statsstøtten til Tvind.
Man må nok formode, at domstolene i en sag
om mindretalsbeskyttelse og diskrimination
er villige til at læne sig lidt længere frem
end i sager om økonomisk omfordeling i
samfundet.
Vi er langt væk fra sagerne om lensafløsningen. Der ville Højesteret ikke kritisere
de love, som Folketinget gennemførte til
opfyldelse af løfteparagraffen i grundloven
om afskaffelse af adelens økonomiske særstilling på landets største jordejendomme.
I den situation blandede de sig ikke i det
politiske skøn.
Her drejer det sig om at beskytte individets ret og frihed. Med tørklædeforbudet vil
regeringen endvidere blande sig i domstolenes forhold. Man kan gå så langt som til at
sige, at det er et skridt i retning af at krænke
domstolenes selvstændighed. Det gør ikke
nødvendigvis loven ugyldig i sig selv, men
det gør måske domstolene mere villige til
at efterprøve, om den holder sig inden for
grundlovens grænser.
Nu må man jo se på, hvad der står i loven,
når den kommer, og en sag for domstolene
er ikke uden tekniske problemer. Men det
gælder alle større principielle sager.
I 1996 afsagde Højesteret en kendelse,
som brød med alle tidligere tiders faste opfattelse (sagen om afgivelse af suverænitet i
Maastricht-traktaten, red.). Opfattelsen gik
indtil da ud på, at enkeltborgere ikke kan
stævne staten til prøvelse af spørgsmål, som
ikke angår dem selv direkte.
Og hvem angår en lov om tørklædeforbud for dommere direkte? Ingen, hvis man
tager begrebet i den helt snævre forstand.
Den muslimske pige, der er jurist og går
med tørklæde, kommer ikke i en situation,
hvor hun bliver nødt til at tage tørklædet af.
Hun har opgivet dommerkarrieren længe
inden. Skulle den gamle praksis følges, ville
der aldrig blive en prøvelse af spørgsmålet
ved domstolene, fordi der aldrig ville være
xxxxxx
en person, der var direkte berørt og dermed
kunne få prøvet sagen for en dommer.
Man kan få den ubehagelige tanke, at
justitsministeren vil holde domsmænd og
nævninge uden for forbudet, fordi risikoen
for, at de insisterer på at bære tørklæde, er
meget større; og så kommer der en situation,
hvor domstolene uden for enhver tvivl kan
prøve spørgsmålet. Men jeg er overbevist
om, at justitsministeren ikke har tænkt i
de baner.
Men Højesteret har ændret den gamle
stramme praksis en lille smule. I den omtalte sag fra 1996 accepterede Højesteret,
at en kreds af borgere kunne anlægge sag
mod statsministeren for at få prøvet, om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union var i overensstemmelse med
grundloven. Højesteret lagde vægt på, om tiltrædelsen af traktaten indebar “overførsel af
lovgivningskompetence inden for en række
almene og væsentlige livsområder og derfor
i sig selv er af indgribende betydning for den
danske befolkning i almindelighed.”
Det svarer ikke til situationen i en tørklædesag. Men for det første skal sagen ikke
anlægges af “almindelige” borgere men af
en kvindelig muslimsk juridisk kandidat,
der må se sit karrierevalg begrænset. For det
andet har Højesteret med denne kendelse
betrådt en ny vej. Så må det vise sig, hvor
lang eller hvor bred denne vej er.
Imidlertid ville det være at foretrække,
hvis lovforslaget aldrig blev fremsat. Man
må håbe, at Justitsministeriets jurister overbeviser ministeren om, at en lov med det
indhold strider mod grundloven. Det må da
også være fristende for ministeren at afvise
Dansk Folkepartis antimuslimske krav om
tørklædeforbud med noget så dansk som
Grundtvig.
7BL
EgZb^jbHZaZXi^dc
8Zgi^ÇXZgZYZ
Wgj\iZWâZg
8hk]j[hZ[jdo[\hodi[]eZ[$
lll#Wbl#Y`
<a«YZckZYVi`¬gZ
7BLGZAZVh^c\#7BL("hZg^Z#
7Zh`Vic^c\h\gjcYaV\[gV'**#%%%`g#
7BLEgZb^jbHZaZXi^dcWZinYZgZcWgj\i7BL!YZgZgh\dYhdbcn#EZiejcìZgYZ[Vì^h`'*WZYgZ!
YVWZh`Vic^c\h\gjcYaV\Zi`jcjY\¬g,*V[ZccnWâhWZh`Vic^c\h\gjcYaV\#:c7BLEgZb^jbHZaZXi^dc
`VcaZVhZhbZYYZhVbbZ[dgYZaZhdbZccn7BL/BdWâZ8VgZd\HZgk^XZ>cXajh^kZ!hdbY«``ZghZgk^XZd\
gZeVgVi^dc#;dgk^g`hdb]ZYZcZgYZgVaih^``Zcd\ZiViWZi«c`Zh^\e#BZc[dgbZYVgWZ_YZgZcZgYZgZc]Za
YZaVii«c`ZdkZg#9ZgZg^]kZgi[VaYbVc\ZeZc\ZViheVgZ#
7Zh¬\lll#Wbl#Y`ZaaZgc«gbZhiZ7BLEgZb^jbHZaZXi^dc[dg]VcYaZg#
12616_BMW Premium Selection 08 185x116_3-serie_Brugt.indd 1
02/10/08 10:35:44
d a n s k rets p o l iti k
A f O l e D ybdah l , l andsdommer , Østre Landsret
HØJESTERET OG HAVNELOVEN
Hvor principiel skal en
principiel sag være for at
kunne henvises til landsretten – og hvor blev de
sagkyndige dommere af?
Fredag den 29. december 2006 – den sidste hverdag før domstolsreformens ikrafttræden – indleverede Scandlines en stævning til
Østre Landsret mod Havneklagenævnet med
forskellige påstande vedrørende besejling af
Rødby Havn. Baggrunden var en strid mellem
det danske rederi Scandlines og to konkurrerende norske rederier.
Otte uger senere henviste Østre Landsret sagen til behandling ved Københavns
Byret, idet en overgangsregel i forbindelse
med domstolsreformen gav landsretterne
adgang til at henvise civile sager anlagt i
andet halvår 2006 til byretterne.
Henvisning af en sag krævede bl.a., at
sagen ikke var af principiel karakter. Overgangsreglen skal ses i sammenhæng med, at
byretterne med domstolsreformen har fået
kompetencen til at behandle stort set alle
civile sager som første instans, dog således at
principielle sager kan henvises til landsretten
(og i visse tilfælde Sø- og Handelsretten).
Scandlines ville ikke acceptere, at rederiets landsretssag blev gjort til en byretssag,
og søgte og fik Procesbevillingsnævnets tilladelse til at få henvisningsafgørelsen prøvet
i Højesteret. Højesterets flertal fandt, at en
stillingtagen til den omtvistede besejlingsmodel på Rødby Havn indebar en fortolkning
af havneloven. Højesteret bemærkede videre,
at domstolene ikke tidligere havde taget
stilling hertil, og at parterne var enige om
sagens principielle karakter. Landsrettens
kendelse blev herefter ophævet, således at
sagen skulle behandles af Østre Landsret som
første instans (se faktaboksen).
Et vink fra Prins Jørgens Gaard
Kæremålet blev i Højesteret behandlet af
fem dommere, og der kan ikke herske tvivl
om, at sagen af Højesteret er blevet anset
som væsentlig med henblik på at fastlægge
den fremtidige praksis for henvisning af civile sager fra byretterne til landsretterne og
dermed også for, hvilke sager der vil kunne
ankes frit fra landsret til Højesteret. Sagen
er blevet analyseret og kommenteret af advo-
kat René Offersen her i bladet (nr. 05/08) og
Michael Gøtze fra Københavns Universitet,
der begge ser dommen som udtryk for, at
henvisningsadgangen fra byret til landsret
skal praktiseres lempeligt.
I 2007 henviste byretterne 69 sager til
landsretterne. I første halvår af 2008 er antallet af henviste sager godt 100, hvilket formentlig er udtryk for, at henvisningsreglen
nu fortolkes i lyset af havnesagen.
Visse sager er nok principielle, men ikke
så principielle, at de behøver at blive behandlet i landsretten som første instans og med
fri ankeadgang til Højesteret.
Havnesagen fra Højesteret
Højesterets kendelse af 14. december 2007 (U 2008.649):
Fire dommere – Torben Melchior, Poul Sørensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam –
udtaler:
En stillingtagen til den omtvistede besejlingsmodel på Rødby Havn indebærer en fortolkning af modtagepligten efter havnelovens § 5. Domstolene har ikke tidligere taget stilling
hertil, og vi finder – i overensstemmelse med parternes samstemmende opfattelse – at
sagen angår et principielt retligt spørgsmål. Betingelserne for henvisning af sagen til
byretten er herefter ikke opfyldt, jf. § 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006.
Vi stemmer herefter for at tage Scandlines Danmark A/S’ påstand til følge. ….
Dommer Børge Dahl udtaler:
Det forhold, at en sag omfatter principielle spørgsmål, er ikke tilstrækkeligt til at anse
den for at være af “principiel karakter” i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i
retsplejelovens § 226, stk. 1, og § 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006.
Uoverensstemmelsen mellem parterne angår i første række, hvorledes en besejlingsmodel
på Rødby Havn udarbejdet af en konkurrent til Scandlines Danmark A/S forholder sig
til en i 1997 truffet afgørelse om konkurrentens adgang til besejling af Rødby Havn.
Afgørelsen af denne tvist må antages i det væsentlige at bero på en konkret bevismæssig
vurdering og skønsmæssig afvejning. Der er i øvrigt ikke oplyst omstændigheder, som
giver grundlag for at antage, at en afgørelse i sagen vil have “en sådan generel betydning
for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig
rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som anden instans
uden særlig tilladelse.“
Med denne begrundelse stemmer jeg for at stadfæste landsrettens afgørelse.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse ophæves, således at sagen behandles ved Østre Landsret som
første instans.”
Domstolsreformen muliggør derfor tredommerbehandling ved byretterne, når sagen enten er principiel, når udfaldet kan få
væsentlig betydning for andre end parterne,
når sagen frembyder særlig omfattende eller
vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, eller når sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling
påkrævet.
Bliver dommeren sur?
Selv om domstolsreformen snart er to år
gammel, er det kun et relativt begrænset
antal sager, der er blevet behandlet af tre
dommere i byretterne. Sagspresset har været betydeligt ved byretterne efter reformen,
hvilket kan have begrundet en tilbageholdenhed hos advokaterne med hensyn til at bede
om kollegial byretsbehandling; men det har
også været anført, at tre-dommerbehandling
i byretten og senere i landsretten skulle være
begrænsende i relation til siden at kunne
søge tredjeinstansbevilling i sagen, og at en
anmodning om kollegial behandling ville
kunne opfattes som en indirekte kritik af
byretsdommeren. Begge hensyn er uholdbare.
Ud over adgangen til kollegial behandling
med tre juridiske dommere er der nu åbnet
mulighed for, at byretten kan tiltrædes af to
sagkyndige medlemmer, når fagkundskab
skønnes at være af betydning for sagen. Dette
gælder også i landsretten, når den er første
instans, og i ankesager når sagkyndige har
medvirket i byretten.
Ordningen er velkendt fra Sø- og Handelsretten, og man har fundet store fordele
ved også at kunne supplere de øvrige retters juridiske ekspertise med fagkundskab.
Ud over at medvirke til at træffe afgørelser
med et mere kvalificeret fagligt grundlag vil
ordningen være med til at styrke respekten
Henvisning fra byret til landsret
Retsplejelovens § 226, stk. 1:
“Byretten kan efter anmodning fra en
part henvise en sag til behandling ved
landsret, hvis sagen er af principiel
karakter.”
for domstolene og deres afgørelser blandt
brugerne.
Ordningen har beklageligvis endnu
ikke vundet den store udbredelse, og for
flere byretters vedkommende kan antallet
af sager med sagkyndige dommere tælles
på én finger. Domstolsstyrelsen har derfor
nu etableret en fælles database for byretterne og landsretterne med oplysninger om
de mere end 300 sagkyndige dommere, som
landsretspræsidenterne efter indstilling fra
50 organisationer har beskikket med virkning fra den 1. januar 2008. Domstolene er
personuafhængige, og retsplejeloven åbner
ikke mulighed for, at parterne kan pege på
eller vælge blandt de sagkyndige dommere
til den enkelte sag, men databasen vil syn-
d a n s k rets p o l iti k
Havnesagens indvirkning på henvisninger
Michael Gøtze, lektor, ph.d. på Københavns Universitet skriver om kendelsen i Juristen
2008, side 163:
“Muligheden for en fleksibel og dynamisk regulering af sagsmængden er således et af de
reale hensyn, som kan indgå i den konkrete vurdering af en sag med principiel karakter
efter § 226, stk. 1. Højesterets kendelse af 14. december 2007 er i den forbindelse et signal
til dommere og parter om, at de overordnede retter efter Højesterets opfattelse fortsat
skal være forum for principielle og fagligt udfordrende civile sager, og at den styring af
sagstilgangen, som er indbygget i henvisningsreglen i § 226, indtil videre skal praktiseres
lempeligt.”
liggøre for retterne, hvilke kompetencer de
sagkyndige dommere besidder.
Voldgiftsbehandling i byretten
Det er naturligt i forbindelse med bestemmelserne om henvisning til landsret og om
kollegial behandling i byretterne at omtale
den nye retsplejelovsregel, der giver parterne
mulighed for på forhånd – det vil sige før
dommens afsigelse – at aftale, at en dom
vedrørende sagens realitet ikke skal kunne
ankes. Herved bliver den samlede sagsbehandlingstid hurtigere og billigere. Bestemmelsen giver mulighed for på aftalemæssigt
grundlag at opnå en endelig afgørelse i én
instans, sådan som det kendes fra voldgift.
Aftalen om at udelukke anke kan være
betinget. Eksempelvis kan en aftale om, at
en byretsdom ikke skal kunne ankes, være
betinget af, at sagen undergives kollegial
behandling i byretten. En aftale om at udelukke anke kan også være betinget af, at sa-
gen henvises til landsretten til behandling
i første instans.
Domstolene har fået flere og bedre varer
på hylderne. Dette er sket ved de ovenfor
beskrevne lovændringer og den samtidige
opstramning af civilprocessen, ved retsafgiftsreformen i 2005, ved småsagsprocessen
pr. 1. januar 2008, og ved de nye regler om
retsmægling fra 1. april 2008. Nye regler
hjælper imidlertid ikke, hvis de ikke anvendes, og domstolene må bidrage hertil ved
at sikre den nødvendige information. Det
er imidlertid i første række advokaterne,
der må omstille sig fra at arbejde i et mere
enstrenget system til at kunne se perspektiverne i og rådgive klienterne om brug af hele
Domstolsbutikken Danmark.
Sagkyndige dommere
Retsplejelovens § 20, stk. 1 og 2:
“I borgerlige sager i 1. instans, der
behandles ved byretten eller landsretten,
kan retten bestemme, at retten under
hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2
sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for
sagen.
Stk. 2. I ankesager i landsretten, der i
1. instans er behandlet under medvirken
af sagkyndige i medfør af stk. 1, kan
retten bestemme, at retten under
hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2
sagkyndige medlemmer.“
Invitation til åbent møde
om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige – foreløbige erfaringer
Advokaternes Hus, Store Rådssal,
onsdag 10. december 2008, kl. 14-16
Advokatrådet inviterer alle interesserede til et åbent
møde om de foreløbige erfaringer med reglerne.
Advokatrådet vil byde på en lille forfriskning i forbindelse med mødet, hvorfor tilmelding bedes ske til
Advokatrådets Uddannelsesudvalgs sekretær på LSG@
advokatsamfundet.dk eller tlf. 33 96 97 98 senest den
26. november 2008.
Det foreløbige program for mødet er:
• Velkommen v/ advokat Jørn Frøhlich – formand for
Advokatrådets Uddannelsesudvalg.
• Advokatsamfundets erfaringer med de nye regler v/
advokat Lise-Lotte Skovsager Gümoes – sekretær for
Advokatrådets Uddannelsesudvalg.
• Markedsføring v/ advokat Jørn Frøhlich.
• Kursusudbydernes, advokaternes og de advokatfuldmægtiges erfaringer med de nye regler – ordet er frit.
Er der gjort særlige erfaringer med reglerne, eller er
der specifikke emner, som ønskes belyst under mødet
bedes der venligst gjort opmærksom derpå i forbindelse
med tilmelding med henblik på tilrettelæggelse af det
endelige program.
NAVOKAT
xxxxxx
DIN SUCCES AFGØRES AF HVEM,
DU VÆLGER SOM MEDSPILLER.
Vi spiller sammen med dig
Vores mål er at være din medspiller på alle områder indenfor virksomhedsstyring. Vi interesserer os for din advokatforretning og er ildsjæle, når vi går i gang
med et IT-projekt. Men du skal vide, at vi ofte får fortalt, at vi er lidt anderledes end de fleste konsulenthuse.
Hvorfor er vi anderledes?
Den motivation, som driver os til yde vores absolut bedste, er hele ånden i
vores virksomhedskultur. abakions kultur er drevet af, at det ikke giver anerkendelse at arbejde længst tid på kontoret, men at vi arbejder på den mest
intelligente måde og med hensyntagen til kunders, abakions og medarbejderens
egne behov. På den måde er vores medarbejdere motiverede til at løfte netop
dit IT-projekt med den motivation, der skal til for, at projektet bliver en succes. Overholdelse af deadlines og levering til aftalte tid er en selvfølgelighed.
” Det fungerer rigtig godt, at vi
kan diskutere, hvordan vi løser en
opgave, hvor I er en glimrende
sparringspartner - og så er det ført
ud i livet med det samme”.
Regnskabschef Benny Orloff
De Forenede Ejendomsselskaber
Systemet NAVOKAT er udviklet i samarbejde med førende advokatvirksomheder, og det opfylder alle dine behov i dagligdagen. Da systemet er baseret på
Microsoft, kan løsningen enkelt integreres i resten af din virksomhed —
enklere og mere fleksibelt findes ikke på markedet i dag.
Rekvirering af materiale — kontakt produktchef
Tom Dornonville de la Cour på 7023 2317 eller [email protected]
BESØG OS PÅ ABAKION.DK
eur o p æ is k rets p o l iti k
A f T homas E l ho l m , l ektor , S yddansk Universitet
foto : po l foto
EU-DOM SIKRER RETTIGHEDER
FOR TERROR-MISTÆNKTE
Man bliver ikke terrorist
af at optræde på EU’s eller
FN’s terrorlister, fastslår
EF-Domstolen, som med
ny dom sikrer basale rettigheder for de mistænkte.
EF-Domstolen får en hel del politisk,
dansk opmærksomhed i disse måneder. Men
i skyggen af udlændingedebatten foregår der
andet ved Domstolen, som fortjener vel så
megen opmærksomhed, navnlig set med
juridiske briller.
Den 3. september afsagde EF-Domstolen
dom i den såkaldte Kadi-sag. Hr. Kadi blev
i 2001 opført på FN’s terrorliste, mistænkt
for at stå i forbindelse med Al-Qaida og/eller Taliban. Personer på terrorlisten underkastes rejserestriktioner og får indefrosset
alle deres finansielle midler for at undgå,
at penge skal tilflyde terrorister og bruges
til at finansiere terror.
Terrorlisterne er vokset ud af Sikkerhedsrådets forpligtelse til at bidrage til fred
og sikkerhed i verden. De er vedtaget med
hjemmel i FN-pagtens kapitel VII, om forholdsregler over for trusler mod freden, og
FN-landene er forpligtet til at efterleve disse
resolutioner. Sikkerhedsrådet har nedsat den
såkaldte Sanktionskomite, som tager stilling
til, hvilke navne der skal sortlistes. Komiteen
består af repræsentanter for de til enhver tid
værende medlemmer i Sikkerhedsrådet, og
den træffer afgørelse ved enstemmighed, bl.a.
på baggrund af oplysninger fra FN-landenes
efterretningstjenester, især USA.
Bundet af FN
I EU har man besluttet at lave en fælles implementering af terrorlisterne, idet Ministerrådet i EU vedtager en række forordninger,
som gennemfører indefrysningen af de sortlistedes finansielle midler.
EU kopierer derfor automatisk FN’s terrorliste, og hr. Kadi blev således også opført på
EU’s terrorliste. Kadi anlagde sag ved Retten
i Første Instans med påstand om, at forordningen om indefrysning skulle annulleres
for så vidt angik ham.
Kadi begrundede bl.a. sit søgsmål med, at
en række af hans grundlæggende rettigheder
var blevet tilsidesat ved sortlistningen. Det
drejede sig om:
• retten til at forsvare sig (kontradiktion)
• ejendomsretten
• retten til effektiv domstolsprøvelse
Retten i Første Instans afviste at tage
stilling til, om disse rettigheder var blevet
tilsidesat. Retten sagde i den forbindelse, at
forpligtelsen til at indefryse de sortlistedes
midler stammer fra FN, og at EU-systemet
ikke har kompetence til at rokke ved den
forpligtelse, som f lyder af EU-landenes
traktatmæssige forpligtelser over for FN
og Sikkerhedsrådet. Det fremgår i øvrigt af
FN-pagtens art. 103, at beslutninger truffet
af Sikkerhedsrådet tilsidesætter alle andre
folkeretlige aftaler, herunder i princippet
EU-retten.
Kadi appellerede til EF-Domstolen, og ved
dom af 3. september fastslog EF-Domstolen,
at den pågældende forordning skulle annulleres for så vidt angår Kadi, fordi en række
af hans grundlæggende rettigheder er blevet
tilsidesat. Dommen og dens konklusioner
angik i øvrigt også banksystemet Al-Barakaat,
der havde appelleret en lignende dom fra
Retten i Første Instans.
Retssikkerhed i EU
EF-Domstolens dom er opsigtsvækkende af
en række grunde, ikke mindst på grund af
Domstolens argumenter:
EF-Domstolen siger for det første, at såvel EU’s medlemsstater som institutioner er
undergivet kontrol med, at deres retsakter
er forenelige med fællesskabets “forfatningsmæssige grundlag”. Her henviser EF-Domstolen til EF-Traktaten. Det indebærer, at Domstolen skal kunne kontrollere lovligheden af
institutionernes retsakter, og at EF-retsakter
skal overholde grundlæggende rettigheder
– bl.a. i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for at være lovlige.
EF-Domstolens prøvelse af, om retsakter
lever op til dette, er en “forfatningsmæssig
garanti”, siger Domstolen. Den tilføjer, at
dette udspringer af “EF-traktaten som en selvstændig retsorden,” som “en international
aftale ikke kan gribe ind i.”
Der er tale om en ganske stærk markering
af, at EF-retten ikke kan bruges (eller misbruges) til at tilsidesætte individets fundamentale retsgarantier. Det står EF-Domstolen
som garant for. Det gælder endog, selvom
FN-systemet pålægger EU-landene en række
forpligtelser.
xxxxxx
Seks danskere er netop blevet dømt for gennem
firmaet Fighters + Lovers at have solgt T-shirts til
fordel for den colombianske oprørsbevægelse FARC.
EF-Domstolen påpeger i øvrigt, at den jo
ikke tager stilling til lovligheden af FN’s
resolutioner på området, men alene til
EF’s forordninger. Den siger også, at FN’s
resolutioner overlader implementeringen
af sortlistesystemet til de enkelte FN-lande,
og resolutionerne kræver ikke, at landene
tilsidesætter grundlæggende rettigheder i
forbindelse med sortlistningen.
EU-landene kan således vedtage retningslinjer for implementeringen af FN-listerne,
som bedre beskytter individets grundlæggende rettigheder.
Ret til at forsvare sig
Efter at have fastslået, at EF-Domstolen har
kompetence til at vurdere sortlistesystemets
forenelighed med grundlæggende retsgarantier, går Domstolen over til at vurdere
Kadis argumenter. Den fastslår, at i henhold
til fast retspraksis er princippet om effektiv
domstolsbeskyttelse et almindeligt fællesskabsretligt princip. EU er således forpligtet
til i videst muligt omfang at meddele begrundelsen for en sortlistning til den berørte person, enten på det tidspunkt, hvor optagelsen
på listen bliver besluttet, eller i det mindste
så hurtigt som muligt herefter.
En sådan meddelelse er væsentlig for,
at Kadi rettidigt kan udnytte sin klageadgang.
Men Kadi er, fastslår Domstolen, på intet
tidspunkt blevet oplyst om de omstændigheder, som lægges ham til last, og som har ført
til sortlistningen.
Han har heller ikke haft adgang til at gøre
sig bekendt med disse omstændigheder. Derfor er hans ret til forsvar og særlig retten til
kontradiktion blevet tilsidesat.
Samtidig er hans adgang til effektiv
domstolsprøvelse blevet tilsidesat. Kadi vil
jo under en retssag ikke kunne forsvare sig
tilstrækkelig effektivt, når han ikke kender
grundlaget for sortlistningen.
Betydelige indgreb er OK
Domstolen fastslår også, at ejendomsretten
ifølge fast retspraksis hører til fællesskabsrettens almindelige grundsætninger.
Den er dog ikke en absolut rettighed, men
kan underlægges begrænsninger, forudsat at
sådanne begrænsninger er nødvendige for at
tilgodese almene hensyn (det kunne være
sikkerhedshensyn) og forudsat, at de ikke
indebærer et uforholdsmæssigt indgreb.
Indefrysningen, som Kadi blev udsat for,
var efter Domstolens mening klart en begrænsning af ejendomsretten og et ganske
betydeligt indgreb. Et sådant indgreb kræver
en god begrundelse, herunder et rimeligt
forhold mellem mål og middel.
Da formålet med sanktionerne er sikring
af verdensfreden kan ganske betydelige
indgreb accepteres, mener Domstolen. Da
indefrysningen samtidig er af midlertidig
karakter og indeholder undtagelser (bl.a.
kan der frigives midler til den pågældende
persons almindelige underhold, herunder
husleje, mad og medicin), så er indefrysningen i sig selv acceptabel.
Imidlertid skal indefrysningen ske efter
bestemte procedurer, som sikrer den sortlistede en række grundlæggende rettigheder,
herunder retten til kontradiktion og effektiv
domstolsprøvelse. Kadi har imidlertid ikke
fået mulighed for at tale sin sag, og derfor er
indefrysningen efter EF-Domstolens mening
et uberettiget indgreb i ejendomsretten.
Terrorlisterne består
Er dommen begyndelsen til enden på terrorlisterne? Det tror jeg ikke. Kadi fjernes
faktisk ikke fra EU’s terrorliste. EF-Domstolen
giver nemlig Rådet tre måneder til at afhjælpe de retssikkerhedsmæssige mangler, som
Domstolen har påpeget.
Årsagen er, at en øjeblikkelig ophævelse
eur o p æ is k rets p o l iti k
ville kunne være til alvorlig og uoprettelig
skade for effektiviteten af sortlistesystemet.
Kadi ville jo kunne nå at sikre sig sine penge.
EF-Domstolen anerkender således selve ideen
med terrorlisterne og indefrysningen af finansielle midler. Den kræver blot et minimum af retssikkerhed for de sortlistede.
Fremover skal der gives en bedre begrundelse for sortlistningen, adgang til kontradiktion og mere effektiv domstolsprøvelse.
Alle disse rettigheder er dog relative. EFDomstolen siger således, at sortlistningen
skal begrundes “i videst muligt omfang”.
Heri ligger en elastik, som gør det muligt at
tage hensyn til efterretningstjenester rundt
omkring og holde oplysninger tilbage for de
sortlistede.
EF-Domstolen kræver, at de sortlistede
skal have mulighed for en uafhængig juridisk prøvelse af sortlistningen. Spørgsmålet
er, hvor langt denne prøvelsesret strækker
sig. I et eller andet omfang må Domstolen
vel prøve, om f.eks. en begrundelse for sortlistning er holdbar.
På den anden side vil Domstolen næppe
prøve det skøn, der består i at afgøre, om en
person har tilstrækkelig tætte relationer til
terrorister. Domstolen vil formentlig holde
sig til at prøve, om en række formelle krav (til
begrundelse etc.) er opfyldt i forbindelse med
sortlistningen. Men rækkevidden af dommen
er altså på det punkt ikke ganske klar.
Desuden består der naturligvis fortsat
den mulighed, at EU-landene hver for sig
implementerer FN’s terrorlister, uden om
EU-systemet. I så fald truer EF-Domstolen
ikke umiddelbart listerne.
Hvis jeg har ret i min antagelse om, at
terrorlisterne vil bestå, så får dommen ikke
umiddelbart konsekvenser for hjemlige straffesager (f.eks. den omtalte sag om Fighters
and Lovers), hvor terrorlisterne indgår som
element i domfældelsen af de tiltalte.
Har du fuldstændig
styr på IT-situationen
i din virksomhed?
Mange virksomheder har svært ved at finde ressourcerne til at sikre en stabil IT-drift. Derfor
tilbyder vi en skræddersyet driftsaftale, som passer til din virksomheds behov. Med en EASYLAN
driftsaftale er du både sikret løbende overvågning af virksomhedens IT-installationer og hurtig
support, når uheldet er ude. Det betyder, at du kan glemme IT-bekymringerne og istedet
koncentrere dig om at servicere dine klienter. Du kan læse mere om EASYLAN på www.itq.dk.
På www.itq.dk/drift kan du teste, hvordan det står til med virksomhedens IT-drift.
Samtidig deltager du i konkurrencen om et gratis servicetjek til en værdi af 10.000 kr.
Muligheder
Frigørels
Likviditet
Udvikling
xxxxxx
Handlefrihed
Frigørelse
Dynamik
Mulighed
Frigørelse
Sale & Lease Back giver mange muligheder...
Colliers Hans Vestergaard tilbyder som Danmarks største rådgiver
og formidler af erhvervsejendomme en professionel rådgivning
i virksomhedens overvejelser om at eje eller leje fast ejendom.
Vi formidler Sale & Lease Back transaktioner for nogle af landets
største virksomheder, heraf en række børsnoterede selskaber, til
nationale og internationale investorer.
Med vores stærke og veludbyggede investornetværk kan vi sikre
en velstruktureret og diskret transaktionsproces med et succesfuldt resultat.
Kontakt os for at få en uforpligtende drøftelse af, hvordan vi kan
rådgive og servicere Deres virksomhed i de indledende strategiske
overvejelser og i gennemførelsen af et optimalt salg.
Se mere på www.colliers.dk eller kontakt en af vores specialister på telefon 70 23 00 20.
Kriti k
Festtaler for forfattere
Anmeldelser af juridiske bøger er ikke
det papir værd, de er skrevet på, fordi de
er alt for venlige, lyder opråb fra jurister.
Ukritiske anmeldere svigter deres opgave.
Man kan inddele anmeldelser
af juridiske bøger i fire kategorier:
Festtaleanmeldelsen der salvelsesfuldt roser forfatteren og
værket.
Den kollegiale anmeldelse,
der trods enkelte overfladiske
indvendinger som regel afslutter med varmt at anbefale bogen
til alle, der arbejder med emnet
i teori og praksis.
Endelig er der produktomtalen, der kapitel for kapitel refererer indholdsfortegnelsen og lige
så godt kunne have været skrevet
af forlagets tekstforfattere.
Den fjerde kategori – den saglige og kritiske anmeldelse – er
den sjældne kategori, så sjælden
at nogle mener, der er tale om
en afart.
- Det er ejendommeligt, eftersom jurister jo er kendt for at
gå og rakke hinanden ned i tide
og utide, siger Lennart Lynge
Andersen, professor, lic.jur. og
redaktør af Erhvervsjuridisk
Tidsskrift, der har erklæret åben
krig mod vattede anmeldelser.
- Nærværende korte omtale
kan naturligvis langtfra indrømme forfatteren fuld kredit for det
værdifulde, indholdsmættede,
konstruktive og perspektivskabende arbejde, sådan skruer
festtaleanmelderne sig rørt og
selvsmagende op i det høje leje,
hvor forfatterne nærmest udråbes som juridiske helte.
- Ingen, der i teori eller praksis
beskæftiger sig med området, vil
kunne gøre sit arbejde forsvarligt uden at benytte den, proklamerer de kollegiale anmeldere
glødende af begejstring.
Og skulle der være enkelte
kritikpunkter, er det ikke værd
at gå i detaljer og ødelægge
en fortræffelig forfatters gode
humør: “Trods de nævnte indvendinger er der utvivlsomt tale
om en vellykket lærebog. Værket
kan varmt anbefales til alle, der
arbejder med emnet i praksis.”
Lennart Lynge Andersen er
grundigt træt af den slags anmeldelser:
- Anmeldelserne er næsten altid
venlige – næsten aldrig konstruktive, siger han og sukker
opgivende.
- De er ikke det papir værd,
de er trykt på, og det skyldes, at
man ikke får noget væsentligt at
vide om bogen, kun at den anbefales til “Gud og hvermand”.
BEDST PÅ SPIDSEN
Formålet med en boganmeldelse
er at give læseren en objektiv,
saglig vurdering af værket, så
vedkommende alene på det
grundlag kan beslutte, om bogen er værd at købe. Mange, der
måske allerede har anskaffet sig
bogen, læser også anmeldelser
for at se, om de er enige eller
uenige med anmelderen, men
der er ikke meget at komme
efter, hvis anmelderen hverken
er kritisk eller begrunder sin
lovprisende omtale.
- Jeg vilde svigte min Pligt
som Anmelder, dersom jeg ikke
fremhævede, at Afhandlingen i
formel Henseende i usædvanlig
Grad giver Anledning til Anker,
skrev Julius Lassen, professor
ved Københavns Universitet i
en anmeldelse i Tidsskrift for
Retsvæsen i 1895, hvor han var
ude med riven og lemlæstede
den juridiske forfatter:
- Fremstillingen er utilladelig vidtløftig, ofte uklar og uor-
A f C arsten J u u l , jo u rna l ist , cand . j u r .
dentlig. Selvmodsigelser ere ikke
sjældne, og der er overmaade
mange Gjentagelser, tordnede
han.
Lassens anmelder-credo og
håndgribelige kritik kunne udmærket tjene som inspiration
for anmeldere, uanset om de anmelder skøn- eller faglitteratur.
- Selv om der er forskel på
skønlitteratur og faglitteratur,
fordi skønlitteratur er mere
oplevelsesbaseret, er grundkvaliteterne i en god anmeldelse de
samme, siger Jakob Levinsen,
litteraturredaktør på JyllandsPosten.
For ham formidler en god anmeldelse bogens hovedpointer,
den er diskuterende og argumenterende og tager selvstændig stilling.
- Og så tør den sætte tingene
på spidsen, hvor de som regel
står bedst. Det er nogle af de
elementer, der adskiller en anmeldelse fra en produktomtale,
siger han.
Peter Christensen, litteraturredaktør på Politiken, peger på,
at der i en anmeldelse, uanset
om den er positiv eller negativ
eller midt imellem, skal være så
tilpas mange vurderinger og argumenter, at læseren kan følge
med og gennemskue, hvorfor
anmelderen er kommet frem
til resultatet i sin anmeldelse.
Hvilket er fuldstændig umuligt i
de anmeldelser, hvor skribenten
remser indholdsfortegnelsen op
og krydrer teksten med et par
indvendinger og så alligevel
ender med udgangsformuleringen:
- Alt i alt kan det konstateres,
at bogen på allerbedste måde
lever op til det lære/håndbogsideal, som kan opstilles ud fra
et praktisk anvendelsesperspektiv.
Som om konklusionen er
objektiv og tvinger sig igennem på grund af en ubrydelig
logisk sammenhæng med nogle
præmisser, som læseren bare
ikke har adgang til. Den slags
allround skamros vil Erhvervs
juridisk Tidsskrift til livs.
I det første nummer af det
nu to år gamle tidsskrift lyder
besværgelsen i forordet sådan:
- Hvad angår boganmeldelser
vil vi ikke nøjes med en summarisk omtale af bogen. Vi satser på
anmeldelser, der giver konstruktive og relevante oplysninger om
værket til læserne og viser anmelderens holdning til værket
– gerne kritisk. Anmeldelser hvis
væsentligste indhold er bygget
op omkring ordet “værktøj” eller vendinger à la “kan anbefales
til (Gud og hvermand)” vil blive
høfligt afvist.
Det er – rent faktisk – talt
ud af Lennart Lynge Andersens
mund. Ifølge ham er den gode
anmeldelse den, hvor man – ud
over basale oplysninger om,
hvorvidt det er en lærebog,
håndbog eller lovkommentar –
får at vide, hvad den i hovedtræk
handler om.
- Og så skal man have noget at
vide om kvaliteten, om det er et
emne, som forfatteren har gjort
noget ud af, eller om det reelt er
en gengivelse af noget, man har
set tidligere. Og så skal man vide
noget om bogens relevans for
den gruppe, som bogens forfatter påstår, at bogen henvender
sig til – det er meget vigtigt,
siger Lynge Andersen.
HUDLØSt ÆRLIG OG PERSONLIG
Forskellen på at skrive i et fagtidsskrift og i et dagblad er, at
man kan skrive længere i fagtidsskriftet, hvor man også kan
sætte forudsætningsniveauet
væsentligt højere. Anmelderen
kan argumentere dybere og har
plads til at dokumentere sine
pointer i et helt andet omfang
end i dagbladsregi.
Alligevel mener redaktøren af
Ugeskrift for Retsvæsen, at netop
pladsen sætter begrænsninger
for den kritiske anmeldelse.
- Problemet er, at anmelderen
er nødt til at komme med sine
mellemregninger, hvis han virkelig vil sable et værk ned. Derfor kan det være nødvendigt at
skrive en anmeldelse på 20 sider,
hvis kritikken skal være troværdig, siger professor, dr. jur., Mads
NYT AFSNIT OM BØGER I ADVOKATEN
Advokatens læsere får fremover bedre muligheder for at holde sig ajour med de nyeste juridiske
bogudgivelser.
Vi opprioriterer de kritiske anmeldelser af bøger og kombinerer anmeldelserne med et overblik over
juridiske bøger, som er udkommet siden sidste nummer af magasinet. Overblikket indeholder alle
de nødvendige fakta om udgivelserne til, at de kan findes hos den lokale boghandler. Og samtidig
har vi gennemgået udgivelserne og udvalgt tre bøger, som vi mener fortjener ekstra opmærksomhed, og som derfor omtales kort.
Vi indfører desuden et kodeks for vores anmeldelser, som skal sikre, at værkerne aldrig anmeldes
kritikløst eller overfladisk, men derimod skal sikre læserne en reel indsigt i, om bogen ifølge
anmelderen har faglige mangler eller rammer skævt i forhold til den erklærede målgruppe.
Bryde Andersen, der vedvarende
forsøger at si de lallende ligegyldige anmeldelser fra.
- Hvis en anmeldelse slet ingen bedømmelser indeholder,
antager jeg den ikke, den slags
omtaler kommer ind under rubrikken “Litteratur modtaget af
redaktionen,” siger han.
Mads Bryde Andersen peger
på et andet problem, der består i,
at nogle anmeldere er så hudløst
ærlige i deres bedømmelser, at
anmeldelsen går hen og bliver
personlig.
- Hvis det handler om at
kritisere, kan man da så ikke
forsøge at fremlægge sin kritik
så hensynsfuldt som muligt,
når man nu ved, at det vil støde
forfatteren, spørger han og giver
udtryk for et synspunkt, som formentlig vil sænke anmeldelsens
underholdningsværdi. Mange
af dem er i forvejen dræbende
kedelige.
Spørgsmålet er, om anmeldere ikke tør være kritiske, fordi de
er kolleger eller engang har læst
sammen eller sidder på samme
institutgang. Det afvises over en
bred front. Lennart Lynge Andersen ved dog, hvorfor kvaliteten
er så ringe.
- Det er, fordi de laves i sidste
øjeblik – der er ingen tvivl om
det.
b ø ger
A f P ia M ø l l er , pressechef
foto P O L F O T O
arve_6
e og
Famili
>
<Ingen
Familie- og Arveret
Famgilieo
arveret
1
Side
i
dervisning de
ug for un
et til br
t vægt på
udarbejd
i et
kun er lag
bog er
handles
der dog
t
be
l
ide
Denne
rti
,
de
ret
ståelnytning
og ar ve
g for for
ter. I tilk
familiee aspek
r betydnin
tlig
ha
.
r
for
ere
de
en
,
formu
regler
ker ind
rieret
lerne vir
fang visse
ner er va
vist om
som reg
llige em
rammer,
de for ske
sen af de
den for
lingsdyb
ålet.
Behand
rm
sfo
til
rebog
isninger
ud fra læ
de henv
omfatten
inger, lige
med ret
fremstill
for synet
samlede
er endn
er
rre
n
De
.
ge
stø
Bo
til de
praksis
ed
r, særlig
er. Derv
del doms
litteratu
lovregist
ist til en
nv
og
ind
he
d
ms
er
r
me
som de
d sag-, do
bindelse
synet me
dels i for
re infor
yder lige
videre for et med bogen,
ndlag for
ejd
lettes arb ffet, dels som gru
sto
læring af
.
søgning
mations
Pris: 496.00 kr. ekskl. moms
Sprog: Dansk
Sideantal: 301
Udgave: 6.
Forlag: Thomson Reuters
N&
PEDERSE SEN
GODSK
DER
ANITTA O GODSK PE
G
VIG
HANS
rse
dsk Pede
Viggo Go
n & Hans
6. udgave
n
Få indblik i civilrettens fundamentale regler om formueforholdet
mellem ægtefæller, registrerede partnere og samlevende. Bogen
belyser også de særlige regler om børns formueretlige stilling.
Derudover behandles arveretten.
8:34
rse
dsk Pede
Anitta Go
af Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen
08
07/07/
t
og arvere
Familie-
Nye bøger
6
19-2223-
87-6
ISBN 978-
Arbejdsprocesret - Sagshåndtering,
forhandling og retsafgørelse
af Peer SchaumburgMüller og Erik Werlauff
af Ole Hasselbalch
ndtering
9-2216
1 922
16
-8
8
Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Strafferet 1 - Ansvaret af Gorm Toftegaard Nielsen
Pris: 448,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 343 sider Udgave: 3.
Yearbook of Nordic Tax Research 2008 Taxation of capital and wage income
af Robert Påhlsson (red.)
Inkassosager i praksis
af Brian Nygaard Oswald
Forlag: Nyt Juridisk Forlag
af Poul Runge Nielsen og Karsten Engsig Sørensen
Pris: 850,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 737 sider Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
, forh
og retsaf andling
gørelse
af Jens Møller (red.)
EU-Retten - forkortet udgave (Kapitel 1-11)
Sagshå
ESRET
9 7887
6
Lovsamlingen
Pris: 490,00 kr. inkl. moms Sprog: Engelsk Sideantal: 290 Udgave: 1.
ARBE
PROCE JDSSRET
SPROC
-87-61
Bogen er opbygget enkelt og overskueligt. Der er væsentlige
nyheder i denne tredje udgave, herunder: Nye regler om
apport-udbytte som modstykke til apport-indskud; elektronisk
generalforsamling og bestyrelsesmøde; incitamentsaflønning af
ledelsen; fusion med og spaltning til og fra aktie- og anpartsselskaber i andre lande; forenklede fusionsregler.
sselbalch
Bogen beskæftiger sig med arbejdsprocesretten, dvs. de formelle regler
om behandling af tvister angående
ansættelsesforhold og kollektive
overenskomster.
Den overenskomstmæssige tvisteløsningsordning, det såkaldt
“fagretlige system”, har i dag central betydning i arbejdslivet.
Men den er svær at overskue og griber på kompliceret vis ind i
de almindelige regler om afgørelse af sager ved domstolene.
ISBN 978
En samlet fremstilling af den danske aktieselskabslovgivning.
Ole Ha
ARBEJD
Pris: 696.00 kr. ekskl. moms
Sprog: Dansk
Sideantal: 488
Udgave: 1.
Hasselba
lch
Pris: 1.500,00 kr. inkl. moms
Sprog: Dansk
Sideantal: 935
Udgave: 3.
Bogen
bes
formelle kæftiger sig
de ans regler om beh med arbejd
sproce
ættelse
andling
sretten
sforho
Den ove
,
ld og kol af opståe
de tvis d.v.s. de
lektive
ter ang
kaldte renskomstmæ
overen
”fagre
åenskomst
tlige syst ssige tvistelø
arbejd
er.
slivet.
sningso
Men den em”, har i dag
komplic
rdning
,
ere
sager ved t vis ind i er svær at ove central betydndet såde
rsku
ing i
almind
domsto
elige reg e og griber
lene.
I 2006
på
ler om
blev der
afgøre
ling af
lse af
Faglig vedtaget en
Strid, og
ny Nor
supple
m
ret me
arbejd
for Reg
d en
Disse for
sret
ler for
nyelser række bestem sloven ble
v i pag Behander medta
me
Den fald
t herme
get i bog lser om fag
er i fire
lig voldgi d
en.
hovedk
• 1. del
ft.
apitler
om tvis
:
teløsnin
• 2. del
gsordn
om sag
ingens
sforbe
historis
fagretl
redelse
ke
ige syst
baggru
,
forhan
em og
• 3. del
nd
dlin
indgåe
om and
lse af forgsforløbet i det
re præ
• 4. del
lig
liminæ
om afg
re tvistelø
ørelse
voldgi
snin
af
gso
retstvis
ft, Arb
rdning
ejd
ter ved
nævn
er
m.v., her sretten, fag
domsto
lig
len
og fag
retlige under om sam voldgift, afsk e, privat
afgøre
Bogen
lsesorg spillet mellem edigelseshenven
aner
leansv
domsto
der sig
arli
især til
le
eller råd ge, advoka
organi
ter
sati
for den giver i arbejd og andre råd onsansatte
,
sret
,
det teo der beskæftig lige sager, givere, der hånpersonaretiske
men
er sig me
dte
plan.
d arbejd har også rele rer
vans
s- eller
proces
ret på
Ole
Werlauff’s kommenterede
Aktieselskabslov
EU-PIL Special Student Edition 2008 EU Private Int. Law in Contract and Tort af Joseph Lookofsky og Ketilbjørn Hertz
Pris: 295,00 kr. inkl. moms Sprog: Engelsk Sideantal: 200 sider Udgave: 1.
Retskilder og Retsteorier af Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø
Pris: 560,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 494 sider Udgave: 2. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lov om leje af almene boliger
af Jakob Juul-Sandberg, Martin Birk og Marianne Kjær Stolt
Strategic Investment and Finance
af Ove Hedegaard og Michael Hedegaard
Pris: 395,00 kr. inkl. moms Sprog: Engelsk Sideantal: 234 sider Udgave: 1.
Det strafferetlige legalitetsprincip - hjemmel og fortolkning
Pris: 685,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 608
Udgave: 1.
af Trine Baumbach
Beskatning af transfersummer Pris: 148.00 kr. ekskl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 88
af Kenneth Elmegaard Hansen
Udgave: 1.
Selskabsret
Pris: 896.00 kr. ekskl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 816
af Erik Werlauff
Udgave: 6.
Telekommunikationsret
af Tom Latrup-Pedersen
Pris: 596.00 kr. ekskl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 484 Udgave: 1.
Årsrapport og virksomhedsanalyse
Pris: 348.00 kr. ekskl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 316
af Jørgen Ravn Elkjær, Kristian Hjulsager
Udgave: 5.
Den Europæiske Skrue Demokratisk dynamik i Danmark og Sverige
af Ove K. Pedersen og Tore V. Olsen
Pris: 285,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 228 Udgave: 1. Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Erhvervsretlige love 2008
af Børge Dahl (red.)
Pris: 250,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 482 sider
Udgave: 30.
Organisationsteoriens klassikere 2.udg. Forlag: Handelshøjskolens Forlag
af Jørgen Frode Bakka (red.) og Egil Fivelsdal (red.)
Forlag: Handelshøjskolens Forlag
Finansiel rapportering Teori og regulering
af Jens O. Elling
Pris: 450,00 kr. inkl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 400 Udgave: 1.
Forlag: Gjellerup
Rettsøkonomi
Pris: 648,- NKR Sprog: Norsk Sideantal: 615 Udgave: 1.
af Erling Eide og Endre Stavang
Forlag: Cappelen Damm
Dekalogen 13 essay om menneske og samfunn i skjeringspunktet mellom rett og religion
af Jørn Øyrehagen Sunde (red.)
Pris: 388,00 NKR Sprog: Norsk Sideantal: 249 Udgave: 1. Forlag: Fagbokforlaget
Europæisk patent Pris: 596.00 kr. ekskl. moms Sprog: Dansk Sideantal: 287
af Lise Dybdahl-Müller
Udgave: 3. Forlag: Thomson Reuters
E fteru d d a n n e l se
Kvalitet selv om helbredet halter
Om mulighederne
for dispensation
fra kravet om løbende obligatorisk
efteruddannelse.
Baggrunden for, at der i
bekendtgørelsen om løbende
obligatorisk efteruddannelse for
advokater og advokatfuldmægtige blev indsat en mulighed for
dispensation, var, at hverken
Advokatsamfundet eller Justitsministeriet ønskede, at reglerne
om obligatorisk efteruddannelse
skulle umuliggøre et rummeligt
arbejdsmarked for advokater.
Samtidig måtte der dog tages
behørigt hensyn til, at advokaten bærer et særligt ansvar for
alene at beskæftige sig med
emner, som advokaten har den
fornødne viden om, jf. de etiske
regler, og at formålet med krav
om løbende obligatorisk efteruddannelse er at medvirke til
kvalitetssikring af de ydelser,
som de advokatfuldmægtige og
advokaterne leverer. Derfor var
både Justitsministeriet og Advokatsamfundet klare i mælet:
Nedsat tid, handicap eller
høj alder kan ikke i sig selv
begrunde dispensationer, da
kravet til ydelsens kvalitet ikke
er ligefremt proportionalt hermed – hverken i den ene eller
den anden retning.
SYGDOM KAN REDUCERE KRAV
Ved Advokatrådets Uddannelsesudvalgs vurdering af, hvorvidt
der bør meddeles dispensation
og i hvilket omfang, er det de
ovenfor nævnte to hensyn – et
rummeligt arbejdsmarked og
advokatens særlige ansvar – der
må afstemmes.
Som bekendtgørelsens § 10
er udformet, skal en dispensation være begrundet i vægtige
personlige, herunder helbredsmæssige forhold, som kan dokumenteres. Der vil derfor som
udgangspunkt være behov for,
at ansøgningen som minimum
ledsages af en lægeerklæring,
der indeholder oplysning om
forholdenes indvirkning på arbejdsevnen, herunder angivelse
af resterhvervsevne, hvorvidt
tilstanden er stationær mv.
Endvidere bør der også som minimum oplyses om alder, årstal
for beskikkelse og hidtidige
efteruddannelsesaktiviteter, jf.
bestemmelsens ordlyd.
Er en ansøgning f.eks. begrundet i et handicap, der har
medført en stærkt nedsat ugentlig arbejdstid, vil det naturligt
kunne indgå som et blandt flere
momenter i udvalgets overvejelser, hvor mange arbejdsdage der
vil medgå til obligatorisk efteruddannelse. Hvis man f.eks. har
en restarbejdsevne på to timer
dagligt, vil en fuld opfyldelse af
pligten til obligatorisk efteruddannelse for den pågældende
indebære anvendelse af ni fulde
arbejdsdage. Dette set i forhold
til, at efteruddannelsesforpligtelsen gennemsnitligt svarer til
tre årlige kursusdage, uanset om
man er fuldtids- eller deltidsadvokat.
Også advokatens sagsområder vil være af betydning. Er der
tale om de samme sagsområder,
som før handicappet/sygdommen indtraf, kan det tale for,
at en dispensation vil være forsvarlig, særligt hvis der er tale
om en erfaren advokat. Samtidig
må der dog også ses på, om der
er tale om et forholdsvis bredt
sagsområde, som stiller ikke
uvæsentlige krav til omfanget
af vedligeholdelse af advokatens
viden.
Såfremt man i forbindelse
med f.eks. sygdom i stedet
indskrænker de fagområder,
man virker på, kan dette evt.
som udgangspunkt tale for en
reduktion.
Alle de nævnte parametre
skal dog holdes op imod, at
kravet om 54 lektioner er ens
A f Lise - Lotte S kovsager G ü moes , advokat , A dvokatsamf u ndet
for generalister og specialister
og således også gælder den højt
specialiserede advokat.
Uanset at dispensationsbestemmelsen giver adgang til, at
der undtagelsesvis kan dispenseres helt eller delvis fra kravet om
54 lektioners efteruddannelse,
er det Advokatrådets Uddannelsesudvalgs opfattelse, at dispensationsbestemmelsen fortrinsvis
er tiltænkt personlige, herunder
helbredsmæssige problemer af
forbigående karakter – uanset
årsag – og hvor tilknytning til
erhvervet vil være af ikke uvæsentlig subjektiv eller objektiv
betydning for muligheden for, at
problemerne kan overkommes,
og hvor reduktion af efteruddannelseskravet ikke kan forventes
at have en negativ indvirkning
på den pågældendes ydelser,
men derimod en positiv betydning for snarlig tilbagevenden
på “fuld kraft”.
FULD DISPENSATION
Adgangen til at dispensere helt
fra kravet om 54 lektioners efteruddannelse bør i den sammenhæng ligeledes – også efter bestemmelsens ordlyd – reserveres
undtagelsestilfældet, f.eks. hvor
det på tidspunktet for ansøgning
samtidig vides og dokumenteres,
at målet er en fornuftig afvikling af advokatens praksis inden
for en kortere tidsramme, eller
hvor der i perioden, der leder
op til ansøgningen, har været
gennemført en megen intensiv
efteruddannelse inden for det
område, som man fortsat vil
være beskæftiget med.
Der kan dog også være sager,
hvor situationen er stationær for
advokaten, samtidig med, at der
ikke synes at være planer om en
afvikling af virksomheden, f.eks.
oplysning om fleksjobordning i
egen virksomhed.
Det vil i sidste ende bero på
en meget konkret vurdering,
hvorvidt der kan meddeles hel
eller delvis dispensation, men
under henvisning til ovenstående vil fuld dispensation formentlig komme til at høre til
den absolutte undtagelse.
Dispensationer vil i givet fald
blive givet i kvota af henholdsvis
3, 6, 9, 12, 15 eller 18 timer, og
det er Advokatrådets Uddannelsesudvalgs opfattelse, at den
maksimale delvise dispensation
for en treårig periode, når henses
til rationalet bag formålet med
obligatorisk efteruddannelse og
baggrunden for dispensationsbestemmelsen, som hovedregel
ikke vil kunne overstige 36 timer, dvs. en reduktion med 2/3
i forhold til det fulde krav om 54
lektioners efteruddannelse.
BARSEL REDUCERER KRAV
Når der derimod sker reduktion
af kravet om efteruddannelse,
f.eks. i forbindelse med barsel
eller andet lovligt forfald, er
det udtryk for, at efteruddannelseskravet er nøje forbundet
med den virksomhed, der drives
som advokat – en virksomhed
der i de tilfælde midlertidigt står
stand by uden at beskikkelsen er
deponeret – og at det vil være
upraktisk, om man derved skulle skabe sig en efterslæbspukkel
af obligatorisk efteruddannelse.
Finder man på trods af f.eks. barsel alligevel tid til at deltage i
aktiviteter, der kan kvalificere
som løbende obligatorisk efter-
uddannelse, vil det kunne tælle
med uanset, at man også har
benyttet sig af muligheden for
automatisk reduktion i lektionsantallet. Det vil dog forudsætte,
at det ved en evt. kontrol kan dokumenteres, at fraværet fra stillingen ikke havde til formål at
muliggøre deltagelse i løbende
obligatorisk efteruddannelse,
jf. herved bekendtgørelsens §
8, stk. 3.
Suspension derimod indtræder ved deponering, hvor ophøret med udøvelse af erhvervet
som udgangspunkt er af mere
permanent varighed. Deltager
man i aktiviteter, der kan kvalificere som løbende obligatorisk
efteruddannelse, imens man
har deponeret sin beskikkelse,
vil det ikke kunne tælle med, da
kravet er knyttet til selve beskikkelsen.
Det siger reglerne om dispensation:
§ 10. I andre end de i § 8 nævnte tilfælde kan Advokatrådet efter ansøgning fra en person
omfattet af § 1 undtagelsesvis dispensere helt eller delvis fra kravet om 54 lektioners
efteruddannelse, jf. § 4. Det er dog en forudsætning herfor, at ansøgning om dispensation er
begrundet i vægtige personlige, herunder helbredsmæssige, forhold, og at disse på forlangende af
Advokatrådet dokumenteres. Den pågældendes hidtidige deltagelse i efteruddannelse skal indgå i
Advokatrådets beslutningsgrundlag og kan derfor kræves dokumenteret.
Kilde: Bekendtgørelse nr. 1434 af 12/12-2007 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater
og advokatfuldmægtige.
2[XRYaSNTV:\Z`_Ra
BVhiZg^Bdbh6[\^[iZg
ATÒMdOP]XPO^_L]_TULY`L]%
QLRP_8ZX^]P_OP]P]P_^[PNTLWT^P]TYR^
QLR[v8L^_P]T8ZX^,QRTQ_P]
8ZX^]P_RTaP]OPW_LRP]YPP_^ZWTO_
VPYO^VLM_TWZRZaP]MWTVZaP]^vaPW
YL_TZYLW^ZXQ§WWP^^VLM^]P_WTR]PR`WP
]TYRZR[]LV^T^SP]`YOP]TYO^TR_T
^LX^[TWWP_XPWWPXQ§WWP^^VLM^]P__PY
ZRYL_TZYLW]P_
,Y^¨RYTYR^Q]T^_P]OPNPXMP]$
7§^XP]P[vlll#bbV#VhW#Y`
Kontorfællesskab/mindre
lejemål tilbydes i København K
Afskedsforelæsning
Professor, ph.d. Hans Helge Beck Thomsen
fratræder sin stilling ved Juridisk Institut,
Aarhus Universitet, den 1. november 2008.
Hans Helge Beck Thomsen holder
derfor afskedsforelæsning onsdag
den 29. oktober 2008 kl. 14.15 præcis.
Forelæsningen har titlen:
”Inertiens lov i dansk formueret”.
Forelæsningen finder sted i Auditorium 1
i Sø-auditorierne, bygning 1250, Aarhus
Universitet.
Efter forelæsningen vil Juridisk Institut være vært ved
en afskedsreception i Auditorium 5.
Alle er meget velkomne til at deltage i arrangementet.
Ann. 90x116_Juridisk Institut_Ad1 1
23/09/08 21:07:59
Alsidigt advokatkontor med tre jurister, 16
advokatsekretærer og stud.jur’er tilbyder
15-50 kvm ledige lokaler i eksklusiv ejendom i
Dronningens Tværgade 30.
Det ledige areal er fordelt på tre nyistandsatte
og lyse cellekontorer i egen separat afdeling
af vort kontor og er særdeles velegnet for en
mindre nyetableret advokatvirksomhed, der
søger kontorfællesskab eller lejemål i det indre
København til særdeles attraktive priser.
Vi kan tilbyde en næsten skræddersyet løsning
med reception, adgang til mødelokaler og køkken. Mulighed for egen indgang og tekøkkenfaciliteter.
Arealet er klar for indflytning. Vi er åbne for
såvel kort som langt samarbejde.
Du er velkommen til
at kontakte advokat
Michael Mansfeldt på
tlf. 70 27 16 12.
SERVICESELSKABET
çNAVNETçSIGERçDETçHELE
Voldgiftsdommeruddannelsen
København og Paris
-EDçBISTANDçFRAçFRENDEçEKSPERTERçPÌçOMRÌDETçHERUNDERç$ANSKç&ORENINGçFORç6OLDGIFTç
OGç$ETç$ANSKEç6OLDGIFTSINSTITUTç$ANISHç!RBITRATIONçUDBYDERç!DVOKATERNESç3ERVICESELSKABçFORççGANGçIçFORÌRETççENçVOLDGIFTSDOMMERUDDANNELSEç-EDçFOKUSçPÌçDETç
HÌNDVRKSMSSIGEçVILçUDDANNELSENçGENNEMGÌçALLEçFASERçFRAçETABLERINGçAFçVOLDGIFTSRETTENçSELVEçPROCESSENçSÌçLNGEçVOLDGIFTSSAGENçFORLBERçTILçDENçENDELIGEçAFGRELSEçOGç
FULDBYRDELSEç
SeçMEREçPÌçADVOKATNETDKKURSERVOLDGIFTDOMMERUDDANNELSEN
Mediatoruddannelse
OverççADVOKATERçHARçGENNEMFRTçUDDANNELSENç
%NçDELçADVOKATERçHARçMEDIATIONSSAGERçMENSçANDREçHARçGLDEçAFçVRKTJERNEçIçDERESç
VRIGEçADVOKATARBEJDE
Uddannelsens idegrundlag
(ERçTILBYDESçETçFORLBçDERçGIVERçMULIGHEDçFORçATçOPNÌçBÌDEçETçTEORETISKçFUNDAMENTçOGç
ENçPRAKTISKçERFARINGçIçTANKEGANGçOGçMEDIATIONSMETODEç5DDANNELSENçHARçTREçGRUNDPILLERçIDETçDETçHARçVRETçETçKRAVçATçDENçERçFORSKNINGSBASERETçHARçETçINTERNATIONALTçPERSPEKTIVçOGçERçDIREKTEçKOBLETçTILçBRANCHENç(ERUDOVERçLGGESçOPçTILçATçKUNNEçOPFYLDEç
FREMTIDIGEç%5KRAVçOMçKVALITETçOGçKVALIlKATIONERç
SeçMEREçPÌçADVOKATNETDKKURSERMEDIATORUDDANNELSEN
Bliv medlem og få rabat
ErçDUçMEDLEMçAFçç$!.3+% ADVOKATERççERçKONTINGENTETçINKLUSIVçMEDLEMSSKABçAFç
!DVOKATERNESç3ERVICESELSKABç(VISçDUçIKKEçALLEREDEçERçMEDLEMçAFç3ERVICESELSKABETç
SKALçDUçVEDçINDMELDINGçHUSKEçATçREKVIREREçBRUGERNAVNçOGçPASSWORDçTILç!DVOKAT.ETçSÌç
VIçKANçSIKREçATçDUçFÌRçRABATçNÌRçDUçBESTILLERçYDELSERçOGçKURSER
DuçKANçLSEçMEREçOMç!DVOKATERNESç3ERVICESELSKABSçYDELSERçOGçMEDLEMSSKABçIç!DVOKATSERVICEçOGçPÌçADVOKATNETDKç
/PLYSNINGERçOMçMEDLEMSSKABçAFç$!.3+% ADVOKATER lNDERçDUçPÌçDANskeadvokaTERDKçELLERçADVOKATNETDK
!DVOKATERNESç3ERVICESELSKABç!3çsç+RONPRINSESSEGADEççsçç+BENHAVNç+
4ELEFONçççççsç&AXçççççsç-AILçSERVICE ADVOKATNETDK
Nyt om navne
NYE ADVOKATER
Hans Christian Andersen, Hasserisvej 174,
9000 Aalborg, tlf. 98129800, 1/9 2008.
F. 4/4 1978, kand. 2005. Udd. hos Bent
Stamer, Aalborg, Peter Ross Jensen, Peder
Fihl, Jan Hellmund Jensen og Morten
Jensen, Aalborg.
Jonas Houkjær Bech, Frederiksgade 14,
7700 Thisted, tlf. 97922888, 1/9 2008. F.
31/5 1980, kand. 2005. Udd. hos Jacob
Stousgaard, Thisted.
Henrik Lauridsen Bechgaard, Amerika Plads
37, 2100 København Ø, tlf. 33121133, 1/9
2008. F. 4/8 1978, kand. 2005. Udd. hos
Niels Christian Ellegaard, København.
Birgitte Lønne Bloch, Sundkrogsgade 5,
2100 København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008.
F. 25/7 1979, kand. 2005. Udd. hos Rasmus
Rømeling, København og Niels Balslev,
København.
Louise Borch, Ved Stranden 18, 1061
København K, tlf. 77304050, 8/9 2008. F.
22/8 1979, kand. 2005. Udd. hos Bastian
Randkløve, København.
Marianne Brammer, Klostergade 28, 8000
Århus C, tlf. 86196400, 1/9 2008. F. 3/7 1979,
kand. 2005. Udd. hos Ole Finn Nielsen,
København og Hans Erik Steffensen, Århus.
Dorte Bytoft, Torvet 4, 3400 Hillerød, tlf.
48260150, 1/9 2008. F. 6/10 1975, kand.
2004. Udd. hos Peter Scheibel, Hillerød.
Camilla Gade Birkeholm Christensen, Frue
Kirke Plads 4, 8100 Århus C, tlf. 72270000,
1/9 2008. F. 17/12 1979, kand, 2005. Udd.
Ulrik Madsen, Århus.
Bernt Steenstrup Clausen, Rådhuspladsen
3, 8000 Århus C, tlf. 70121211, 1/9 2008.
F. 4/4 1975, kand. 2005. Udd. hos Jørn
Vestergaard-Jensen Århus.
Nina Esbjerg, Stockholmsgade 41, 2100
København Ø, tlf. 35272626, 1/9 2008. F.
6/11 1976, kand. 2004. Udd. i Konkurrencestyrelsens Center for Energi og hos Ebbe
Holm, København.
Line Winther Funch, TV2 Danmark A/S,
Rugaardsvej 25, 5100 Odense C, tlf.
65919191, 1/9 2008. F. 27/5 1978, kand.
2005. Udd. hos Janne Glæsel, København
og hos Nicolai Holten-Andersen, Odense.
Tue Goldschmieding, H.C. Andersens
Boulevard 12, 1553 København V, tlf.
33414141, 1/9 2008. F. 1/5 1980, kand. 2005.
Udd. hos Andreas F. Brandt, København og
Morten Lundqvist Jakobsen, København.
Birgitte Gjøl-Trønning, Langelinie Allé
35, 2100 København Ø, tlf. 72270000, 1/9
2008. F. 16/1 1981, kand. 2005. Udd. hos
Kristin Jonasson, København og Andreas
Antoniades, København.
Christopher Gregers Halling, Vestas Wind
Systems A/S, Alsvej 21, 8900 Randers, tlf.
97300000, 1/9 2008. F. 21/3 1978, kand
2005. Udd. hos Jørgen B. Jepsen, Århus og
Lone Bendorff Jensen, Randers.
Maria Kjer Hedegaard, Vester Farimagsgade
23, 1606 København V, tlf. 33152010, 1/9
2008. F. 1/5 1979, kand. 2005. Udd. hos
Karsten Hagel-Sørensen, København.
Mette Kristine Holst, Sundkrogsgade 5, 2100
København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008. F. 29/5
1976, kand. 2005. Udd. hos Peter Ketelsen,
København.
Niels Grove Jensen, Amagertorv 24, 1160
København K, tlf. 33134262, 8/9 2008. F.
23/5 1980, kand. 2005. Udd. hos Randi
Bach Poulsen, København og Morten
Stadil, København.
Anette Dahlsgaard Jepsen, Hovedgaden 35,
3460 Birkerød, tlf. 45814589, 1/9 2008. F.
25/1 1974, kand. 2002. Udd. i Københavns
Kommune, hos Steffen Lausten Andersen,
Hillerød og Torsten Pedersen, Birkerød.
Jakob Hans Johansen, Sundkrogsgade 5,
2100 København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008.
F. 10/9 1979, kand. 2005. Udd. hos Søren
Aamann Jensen, København.
Martin Vangsted Juste, Lilletorv 6, 8100 Århus C, tlf. 70111122, 29/8 2008. F. d.2/7 1979,
kand. 2005. Udd. hos Erling Christensen,
Fredericia og Henrik Kleis, Århus.
Lisbeth Louise Jørgensen, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, tlf. 33152010,
1/9 2008. F. 20/2 1978, kand. 2005. Udd.
hos Boris Frederiksen, København.
Michael Jørgensen, Frederiksberggade 16,
1459 København K, tlf. 33114545, 1/9 2008.
F. 28/9 1978, kand. 2005. Udd. hos Morten
Eldrup-Jørgensen, København.
Christian Keinicke, Steenwinkelsvej 5, 2.,
1966 Frederiksberg C, 1/9 2008. F. 16/1 1976,
kand. 2005. Udd. hos Grethe Jørgensen,
København og Michael Hopp, København.
Morten Schou Kierulff, Sundkrogsgade 5,
2100 København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008.
F. 27/6 1977, kand. 2005. Udd. hos Susanne
Schjølin Larsen, København.
Mette Kærgaard, Hammerensgade 6, 1267
København K, tlf. 33360560, 4/9 2008. F.
3/7 1978, kand. 2005. Udd. hos Poul Georg
Laursen, København.
Stine Maja Strøm Larnæs, Ved Stranden
18, 1012 København K, tlf. 77304050, 1/9
2008. F. 10/2 1977, kand. 2004. Udd. hos
Cosmo Film ApS, Henrik Peytz, København,
Bastian Rankløve, København og Jens
Jakob Bugge, København.
Stefan Lehmann, TrygVesta, Klausdalsbrovej
601, 2750 Ballerup, tlf. 70112020, 1/9 2008.
F. 18/3 1978, kand. 2005. Udd. hos Henrik
Berg, København, Peter Appel, København
og Jean Hareskov Østergaard, Ballerup.
Alice Lykke, SEB Pension, postboks 100, 0900
København C, tlf. 33282828, 1/9 2008. F. 7/9
1951, kand. 1995. Udd. hos ALKA Forsikring,
Codan, Jesper Brøtting, København og SEB
Pension, København.
Charlotte Frederikke Malmqvist,
Rådhuspladsen 4, 1550 København V,
tlf. 33770000, 10/9 2008. F. 22/10 1979,
kand. 2005. Udd. hos Torben Hoffmeyer,
København, Dan Moalem, København og
Peter Schäfer, København.
Betina Kristiansson Nielsen, Indiakaj 6, 2100
København Ø, tlf. 70224999, 8/9 2008. F.
29/8 1975, kand. 2005. Udd. hos Christian
Molt Wengel, København.
Jacob Ramsgaard Nielsen, Sundkrogsgade 5,
2100 København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008.
F. 11/5 1978, kand. 2005. Udd. hos Jacob
Bernhoft, København.
Søren Nørbæk, Silkeborgvej 2, 8000 Århus C,
tlf. 86207500, 1/9 2008. F. 26/3 1979, kand.
2005. Udd. Carsten Holmgaard, Esbjerg og
Søren Stæhr, Århus.
Niels Jørgen Hørlyck Oggesen, Ny Vestergade
1, 1471 København K, tlf. 33158000, 1/9
2008. F. 28/2 1977, kand. 2005. Udd. i
Energistyrelsen, i Håndværksrådet og hos
Niels Søby, København.
Anders Lykke Pedersen, Sundkrogsgade 5,
2100 København Ø, tlf. 70121211, 1/9 2008.
F. 14/10 1977, kand. 2005. Udd. hos Philip
S. Thorsen, København og Pernille Asgaard
Haaning, København.
Helle Thostrup Pedersen, Rådhuspladsen 3,
8000 Århus C, tlf. 70121211, 1/9 2008. F. 18/7
1977, kand. 2005. Udd. hos Helle Amsinck,
Århus.
Mohammed Arbab Perveez, Dampfærgevej
26, postboks 2562, 2100 København Ø,
tlf. 35253940, 1/9 2008. F. 19/11 1981,
kand. 2005. Udd. hos Jens Lund Mosbæk,
København.
Mille Praastrup, Amerika Plads 37, 2100
København Ø, tlf. 33121133, 1/9 2008. F.
30/3 1979, kand. 2005. Udd. hos Torben
Nørskov, København.
Humle Mikkel Blankholm Pugh, Kongensgade 70, 6700 Esbjerg, tlf. 75454600, 1/9
2008. F. 10/1 1978, kand. 2005. Udd. hos
Dan B. Larsen, Århus.
Lisa Reinholt, Langelinie Allé 35, 2100
København Ø, tlf. 72270000, 1/9 2008. F.
5/5 1977, kand. 2005. Udd. hos Jørgen
Reimer Jensen, København.
Cecile Kabel Revsbech, Vester Farimagsgade
23, 1606 København V, tlf. 33152010, 1/9
2008, kand. 2005. Udd. hos Karsten
Hagel-Sørensen, København.
Jannie Schibler, Amerika Plads 37, 2100
København Ø, tlf. 33121133, 1/9 2008. F. 27/3
1979, kand. 2005. Udd. hos Søren Thyssen
Valerius, København.
Carsten Rahbeck Schmidt, Birk Centerpark
24, 7400 Herning, tlf. 96296666, 1/9 2008.
F. 15/8 1970, kand. 2003. Udd. hos Kim
Stensgård, Ringkøbing og Ørn Bergmann,
Herning.
Kasper Sengeløv, FIH Erhvervsbank A/S,
Langelinie Allé 43, 2100 København Ø, tlf.
72225000, 1/9 2008. F. 22/9 1980, kand.
2005. Udd. hos Søren Jensen, København,
Marianne Pedersen, København og
Susanne Schjølin Larsen, København.
Jane Rahn Stampe, Frue Kirkeplads 4, 8100
Århus C, tlf. 72270000, 1/9 2008. F. 21/1
1979, kand. 2005. Udd. hos Kurt Siggaard,
Århus og Lars Svenning Andersen, Århus.
Martin Stenled, Sundkrogsgade 5, 2100
København Ø, tlf. 70121211. 8/9 2008. F.
23/5 1978, kand. 2005. Udd. hos Jens
Rostock-Jensen, København.
Line Legarth Stigel, Silkeborgvej 2, 8000
Århus C, tlf. 86207500, 1/9 2008. F. 10/4
1978, kand. 2005. Udd. hos Lars Grøngaard, Århus.
Mette Kaae Stimpel, Østergade 16, 1100
København K, tlf. 70201810, 1/9 2008. F.
17/12 1980, kand. 2005. Udd. hos Klaus
Kaastrup-Larsen, København og Niels
Wegener, København.
Michael Storgaard, H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V, tlf. 31414141.
F. 17/2 1978, kand. 2005. Udd. Niels Bang
Sørensen, København.
Lise-Ann Stubbs, Tuborg Boulevard 1,
2900 Hellerup, tlf. 39452800, 5/9 2008.
F. 19/7 1971, kand. 2000. Udd. hos René
Thornfeldt, Hellerup.
Johan Hartmann Stæger, Nygade 9, 4700
Næstved, tlf. 55758500, 1/9 2008. F.
13/12 1979, kand. 2004. Udd. hos Henrik
Rasmussen, Næstved og Peter Schiøtz,
»For eliteudøvere i de ”mindre” sportsgrene har sponsorerne stor betydning.
Derfor sætter vi pris på, at blandt andre Ret&Råd støtter Team Danmark.«
Martin Kirketerp, OL-guldvinder og stud.jur.
Hvilke signaler sender du til dine kunder? Ret&Råd er hovedsponsor for Team Danmark og har 15 års erfaring
med at kombinere branding og øget indtjening. Lad os klare din markedsføring. Så kan du fokusere på den juridiske
bistand. Kontakt direktør, advokat Casper H. Grønnegaard på tlf. 70 20 70 70 – og hør om dine muligheder.
nyt om navne
Næstved.
Johanne Strabo Svendsen, Ved Stranden 18,
1012 København K, tlf. 77304050, 1/9 2008.
F. 9/1 1980, kand. 2005. Udd. hos Hans
Abildstrøm, København.
Thomas Impgaard Sørensen, Vester
Farimagsgade 23, 1606 København V, tlf.
33152010, 1/9 2008. F. 11/11 1971, kand. 2004.
Udd. i Energistyrelsen og hos Peter H.
Christensen, Grenaa.
Martin Utiger, Huginsvej 6D, 3400 Hillerød,
tlf. 48247920, 1/9 2008. F. 28/1 1977, kand.
2005. Udd. hos August Jørgensen, Peter
M. de Fine Lassen, Hans Reinholdt og Lars
Marcus Pedersen, Hillerød.
Kåre Wanscher, Pilestræde 58, 1112 København K, tlf. 33124522, 1/9 2008. F. 14/6 1969,
kand. 2005. Udd. hos Jeppe Brogaard
Clausen, København og Lars Lokdam,
København.
Kenneth Hjortkjær Østergaard, Langelinie
Allé 35, 2100 København Ø, tlf. 72270000,
1/9 2008. F. 21/6 1979, kand. 2005. Udd.
hos Peter Michael Andersen, København.
FLYTNINGER
Betina Altamirano fra Hunderupvej 202, 5230
Odense M til Skovalléen 7, Dalum, 5250
Odense.
Rasmus Amandusson fra Boulevarden 6,
postboks 1703, 9100 Aalborg til Møllerå 1,
9000 Aalborg, tlf. 96313300.
Heidi Bach fra Østergade 21, 9690 Fjerritslev
til Vingårdsgade 22, 9000 Aalborg, tlf.
46929200.
Elna Barsøe fra Rådhuspladsen 55, 1550
København V til Weidekampsgade 9, 6. th,
2300 København S, tlf. 40451551.
Claus Molbech Bendtsen fra Rådhuspladsen
4, 1550 København V til Amaliegade 3, 1256
København K, tlf. 70701505.
Peter Bjerre Bøystrup fra Silkeborgvej 2,
8000 Århus C til Rosensgade 22, 8000
Århus C, tlf. 87311102.
John W. Böndergaard fra Vesterbrogade 12,
7200 Grindsted til Dalgas Avenue 42, 8000
Århus C, tlf. 86121999.
Astrid Donnerborg fra LHN, Industriparken 1,
6360 Tinglev til Strandvejen 44, 7120 Vejle
Ø.
Hans Elgaard fra Lupinvej 10, 8900 Randers
til Lautrupsgade 7, 2100 København Ø, tlf.
46924799.
Søren Bæch Frandsen fra Østergade 38, 1100
København K til Haldor Topsøe A/S, Nymøllevej 55, 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45272000.
Tom Friis-Mikkelsen fra House of Prince.
Tobaksvejen 4, 2860 Søborg til Danisco
A/S, Langebrogade 1, postboks 17, 1001
Christine la Cour fra Ahlgade 15, 4300
Holbæk til Gl. Ringstedvej 61, 4300
Holbæk, tlf. 23372317.
Carsten Grosen fra Alm. Brand Forsikring A/S,
Midtermolen 7, 2100 København Ø til LB
Koncernen, Farvergade 17, 1463 København
K, tlf. 33957637.
Jakob Grønbæk fra Halls Allé 13, 1802
Frederiksberg C til Sundkrogsgade 5, 2100
København Ø, tlf. 70121211.
Karina Hasselriis fra Sundkrogsgade 5,
2100 København Ø til Æbeløgade 23, 2100
København Ø.
Mette Højberg fra Amerika Plads 37, 2100
København Ø til Rådhuspladsen 4, 1550
København V, tlf. 33770000.
Esben Bøje Jensen fra Comverse Technology,
1-11 John Adam Street, WC2N 6HT, London,
England til Vestas Offshore UK Ltd, 302
Bridgewater Place, Birchwood Park, WA3
6XG Warrington, England.
Jeppe Svenning Jensen fra Købmagergade
45, postboks 57, 1150 København K til Søren
Frichs Vej 42 A, 8230 Åbyhøj, tlf. 70110800.
Helle Jessen fra Kocksvej 7, 3600 Frederikssund til Hvedstrupvej 101, 4000 Roskilde.
Lars Kragh fra Bredgade 19, 1260 København
K til Chas. Hude A/S, H.C. Andersens
Boulevard 33, 1780 København V, tlf.
33193400.
Morten Hjortebjerg Larsen fra Rådhuspladsen 4, 1550 København V til Amaliegade 3,
1256 København K, tlf. 70701505.
Anders Gintberg Levin fra Rådhuspladsen 4,
1550 København V til Amaliegade 3, 1256
Brian Malmros fra St. Kongensgade 23,
Baghuset, 1264 København K til Topdanmark A/S, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf.
44683311.
Kim Meurs-Gerken fra Nørre Allé 20, 2600
Glostrup til Brolæggerstræde 6, Sidehus,
2., postboks 64, 1002 København K, tlf.
33110070.
Dan Moalen fra Rådhuspladsen 4, 1550
København V til Amaliegade 3, 1256
Hanne Nielsen fra Birkholmvej 6, 3540 Lynge
til Lautrupsgade 7, 6., 2100 København Ø,
tlf. 46924799.
Medea Plesner Petersen fra Store Kongensgade 49, 1022 København K til Codan, Gl.
Kongevej 60, 1790, tlf. 33212121.
Joseph Nivaro fra Sundkrogsgade 5, 2100
København Ø til Gustav Adolfs Gade 5. 2.,
2100 København Ø.
John Petersen fra Kronprinsessegade
54, 1306 København K til Dronningens
Tværgade 7, 1., 1302 København K, tlf.
33737010.
Frank Rasmussen fra Stockholmsgade 51,
2100 København Ø til Købmagergade
45, postboks 57, 1150 København K, tlf.
33646480.
Karen Rønde fra Langelinie Allé 35, 2100
København Ø til Modern Times Group MTG
A/S, Wildersgade 8, 1408 København K, tlf.
77305500.
Peter Rørdam fra Gammel Torv 2C, 4230
Skelskør til Vestergade 1, 4230 Skelskør,
tlf.58194015.
Rienette Skavenborg fra Lille Brostræde
4, 6000 Kolding til Rådhustorvet 5, 7100
Vejle, tlf. 75725500.
Lars Søndergaard fra Toftekærsvej 6,
2820 Gentofte til Amagertorv 11, 3., 1160
Malene Ellgaard Svedal fra Kronprinsessegade 26, 1306 København K til Skovmosevej
3, 2820 Gentofte, tlf. 78785444.
Henning Hedegaard Thomsen fra
Rådhuspladsen 4, 1550 København V til
Amaliegade 3, 1256 København K, tlf.
70701505.
Thomas Weitemeyer fra Rådhuspladsen 4,
1550 København V til Amaliegade 3, 1256
Advokatfirmaet Jan Fredin, Vestergade 11, 1.,
8000 Århus C til Margrethepladsen 4, 3.,
8000 Århus, tlf. 86137988.
Trolle Advokatfirma i Vejle er flyttet fra
Enghavevej 20 til Havnepladsen 2, 7100
Vejle, tlf. 70151532.
Papirnusser eller webstrateg?
For at imødekomme kravene fra en hurtigt voksende webgeneration af både forbrugere og virksomheder må advokatfirmaer udvikle og gøre deres services mere tilgængelige.
I takt med øget digitalisering, elektronisk tinglysning, online
inkasso og konkurrenters indtrængen på juridiske områder er
behovet for nytænkning og nye arbejdsprocesser essentielt.
Kontakt Second Opinion og hør hvordan vi omsætter tanke til
handling for innovative advokatvirksomheder eller læs mere
på www.2op.dk om de løsninger, som vi har udviklet til bl.a.
SIRIUS Advokater, FOCUS ADVOKATER, Forum Advokater og
andre virksomheder med fokus på interaktive og automatiserede serviceydelser.
Du kan samtidig få gennemgået vores øvrige løsninger – hør
bl.a. mere om:
•
•
•
•
•
•
•
•
Intranet og kundeekstranet
Bestyrelsesfora m. digital signatur
Videndeling og dokumenthåndtering
Microsoft Live Meeting med sagsgennemgang
Processtyring og elektronisk tinglysning
Rådgivernetværk på www.2op.dk
Online-inkasso og andre webservices
Øget tilgængelighed og effektiv kommunikation
Tilslut dig 2op Online Services
- fremtidens kommunikation og
videndeling samlet ét sted
C O N N E C T I N GADVOKATEN
K N O WNR
L E08/08
D G E 51
Second Opinion A/S
•
Københavnsvej 4
•
4000 Roskilde
•
Tel. +45 7022 6661
•
[email protected]
nyt om navne
UDLEVEREDE BESKIKKELSER
DEPONERINGER
MØDERET FOR HØJESTERET
Pernille Balslev-Erichsen, Esplanaden 26,
1263 København K, besk. af 20/9 1995, udl.
3/9 2008.
Anita Skeel Bartels, Højmosevej 3, 2400
København NV, besk. af 24/6 2005, udl.
3/9 2008.
Jesper Bøggild Eriksen, Esplanaden 14, 1263
København K, besk. af 10/1 2000, udl. 3/9
2008.
Niels Hjortnæs, Alm. Brand, Midtermolen 7,
2100 København Ø besk. af 13/8 2002, udl.
3/9 2008.
Stefan Schønemann Jakobsen, Kongensgade
58, postboks 523, 6701 Esbjerg, besk. af
18/1 2001, udl. 1/9 2008.
Katrine Thorvaldsen Jørgensen, Martinsvej
7, 1926 Frederiksberg C, besk. af 3/11 1997,
udl. 10/9 2008.
Niels Solon, Sparinvest Holding A/S,
Kingosvej 1, 2630 Taastrup, besk. af 23/8
1993. udl. 3/9 2008.
Helle Else Marie Tyrsted Toft, Vester
Farimagsgade 23, 1606 København V, besk.
af 17/11 1998, udl. 3/9 2008.
Søren Volder, Arla Foods Amba, Skanderborgvej 277, 8260 Viby J, besk. af 2/1 2007,
udl. 10/9 2008.
Anja Maria Brøting, Horsens – 1/9 2008.
Stine Friis, Århus – 1/9 2008.
Kjeld Gabelgaard, Hjørring – 1/9 2008.
Christian Gorrissen, København – 27/8 2008.
Betina Heldmann, København – 1/9 2008.
Rass Markert Holdgaard, København – 2/9
2008.
Jørgen Jacobsen, Frederiksberg – 1/9 2008.
Bjarne Axelgaard Lorentzen, Århus – 1/9
2008.
David Klæsøe Lund, København – 1/9 2008.
Kristian Skipper-Pedersen, Århus – 1/9
2008.
Niels Brix Sørensen, Frederiksberg – 29/8
2008.
Ole Kjems Sørensen, Gentofte – 8/9 2008.
Søren Toftgaard, København – 25/8 2008.
Jacob Nygaard Waage, København – 2/9
2008.
Neel Weldingh, Korsør – 31/8 2008.
Carsten Lang-Jensen, København – 2/9
2008.
DANSKE ADVOKATER
REGISTRERET I UDLANDET
Katrine Dalsgaard Skovly, Springs 2, street
5, villa 25, Dubai, Forenede Arabiske
Emirater, tlf. 009718854820.
RETTELSER
Under Nye Advokater i Advokaten 7 2008:
Jacob Grubbe er uddannet hos Poul
Heidmann, København.
Også i Advokaten 7 2008 skrev vi, at Christian
Teilman Jørgensen, København – 2/7 2008
og Kim Østergaard, Aalborg – 27/6 2008,
havde fået møderet for Højesteret. De har
begge fået møderet for landsret.
MØDERET FOR LANDSRET
Rasmus Bollerup-Jensen, Vejle – 5/9 2008.
David Frølich, København – 9/9 2008.
Christian Ditlev Hindkjær, Århus – 5/9 2008.
Martin Vangsted Juste, Århus – 8/2 2008.
Søren Locher, København – 10/9 2008.
Jakob Plesner Mathiasen, København – 8/9
2008.
CABINET BRAHIN KLINKER
Max Ulrich Klinker
Advokat au Barreau de Nice et Barreau du Danemark
Nicolas Brahin
Avocat au Barreau de Nice
455, Promenade des Anglais · Imm. “Air France”
06299 Nice Cedex 3 · France
Téléphone +33 (0) 4 93 83 08 76
Télécopie (fax) +33 (0) 4 93 18 14 37
www.brahin-klinker.com
SOCIÉTÉ D’EXERCICE LIBERAL A RESPONSABILITÉ LIMITÉ
“BRAHIN KLINKER AVOCATS ASSOCIÉS”
RCS de NICE NO 487 614 174
LULYNP[PS
Y
KPULH TIP[PVUL
Forvent et partnerskab, der giver energi til dine ambitioner.
Glæd dig til revision og rådgivning med en proaktiv holdning til god kundeservice. Se frem til et samarbejde, hvor
du altid får tid og kommer i første række.
Strandvejen 58 DK-2900 Hellerup
Tlf. +45 39 29 25 00 Fax +45 39 29 25 03
[email protected] www.horwath.dk
..
ng
le
n
ju
ne
m
ve
jg
en
lig
e
..d
en
3.000
digitale formularer
ét sted
www.signform.dk
signform
Abonnement på 32 88 82 00
I mere end 10 år har SignForm A/S fremstillet og udgivet digitale dokumenter på internet.
a k tue l i n f o rm a ti o n
Advokater
ITALIEN/Danmark
Advokaterne Amaliegade
No. 42
KØBENHAVN:
Amaliegade 42
1256 København K
Tlf.: 33 11 33 99
Fax: 33 32 46 25
Kontakt:
Advokat P. R. MeursGerken
NORSK
INKASSO
Hver
en krone
går til
kræftforskning
Etablering af selskab
og anden
erhvervsrådgivning
Vil du
annoncere
i Advokaten?
Annoncer kan tegnes hos:
Jungersted Media
Frederiksberg Runddel 1
Bestyrelsen i
Dansk Kræftforsknings Fond
arbejder gratis,
og midlerne fordeles
af et ulønnet udvalg
af anerkendte kræftforskere.
Derfor kan fonden donere
hver en krone til landets
mest lovende
forskningsprojekter.
2000 Frederiksberg
Telefon: 33 22 20 20
Telefax: 33 22 99 59
E-mail: [email protected]
ADVOKATFIRMAET
EITREM
Henrik Ibsensgate 60 A,
N-0255 Oslo – Norge
Blegdamsvej 28C, 2200 København N
tlf. 35 36 35 63 (man-tor 9-13)
Giro 655 00 29
www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk
Fik du ikke Advokaten?
71830_dkf_42x185_4f.indd 4
Hvis du ikke modtager Advokaten, eller
du modtager bladet for sent, så ring til
Advokatsamfundet på 33 96 97 29, eller
send en mail til Bente Busck på
[email protected].
Tlf.: 00 47 22 55 40 08/09
Telefax: 00 47 22 44 10 27
Selskabsnummer 982 799 031
19/06/08 11:37:17
Advokatens næste udgivelsesdato er
17.-18. november 2008.
Aftalen med distributøren er, at du
skal modtage bladet senest dagen efter
udgivelsesdatoen.
www.jungersted.com
xxxxxx
FAGLIG VOLDGIFT, 1. UDGAVE
Et unikt og længe ventet værk om faglig
voldgiftspraksis
I Faglig voldgift foretager den tidligere formand for Arbejdsretten Mogens Hornslet
en helt ny behandling af den faglige voldgiftspraksis – både mht. systematik og indhold.
Faglig voldgift består af 3 bind i hardcover og
er på i alt 1.400 sider. De 3 bind sælges samlet. Pris kr. 2.300,- (1.150,-*) ekskl. moms.
SÅDAN BESTILLER DU
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
1790 København V
Tlf. 33 38 92 24
[email protected]
www.daforlag.dk
Bøgerne kan bestilles hos DA Forlag. Medlemmer af en arbejdsgiverorganisation i DA-fælleskabet får bøgerne til medlemsprisen anført i parantes.*
Priserne er ekskl. moms, porto og ekspeditionsgebyr. Der tages forbehold for prisændringer
og udsolgte titler.
Kst. landsdommerstillinger
www.domstol.dk
To stillinger som kst. landsdommer i Vestre
Landsret er ledige. En stilling kan besættes fra den
1. marts 2009 og en stilling kan besættes fra den 1.
april 2009. Stillingen til besættelse den 1. marts
2009 kan også søges af udnævnte dommere.
Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de
formelle krav og proceduren for ansættelse på
www.domstol.dk
Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til
justitsministeren om besættelse af
dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde
findes på www.domstol.dk/
dommerudnaevnelsesraadet.
Temakurser ApS
Viden gi’r overskud...
• Tvangsakkorder og frivillige akkorder
• Virksomhedspant og fordringspant
• Eftergivelse af gæld til det offentlige for
fysiske personer.
Fælles for de 3 kurser er:
Undervisningen er tilrettelagt og gennemføres af
SKATs egne jurister og interne undervisere, der har
et indgående up-to-date kendskab til SKATs sagsbehandling og afgørelser.
www.temakurser.dk
Temakurser Aps
Slotsmarken 18 · 2970 Hørsholm
Tlf. 5337 2662 · [email protected]
Ann. 90x90_Temakurser.indd 1
01/09/08 21:49:56
B-Blad – omdeles af Bladkompagniet
Advokatsamfundet
Kronprinsessegade 28
1306 København K
Automatiseret inkassoprocedure, tæt samarbejde
med RKI og knap 500 erfarne medarbejderes faglighed i ryggen er blot nogle af de elementer, der er
med til at gøre ADVODANs inkassokoncept særdeles
effektivt.
WWW.ADVODAN.DK
Vi løser inkassoopgaver i Danmark, Sverige og resten af Norden.
Find din lokale ADVODAN ekspert på vores hjemmeside eller kontakt sekretariatet: +45 4614 6000.

Advokatnævnet 18.03.13 - moelgaardsmeritter.dk

Transcription

Similar documents

Ryholtgård Nyt april

%205.pdf;ELITE 5 DK MANUAL.pdf

Erhvervsretshjælpsforsikring

Medlemsliste 2010 (opdateret pr 26 okt 10) _find BOLIGadvokat.xlsx

Internetoperatørers ansvar og forpligtelser ved internetbrugeres

De advokatetiske regler - fra 1. november 2015

Farvel - FlipMaker

Åben som pdf her!

03/2014

Referat DU møde tirsdag 3. februar 2015 kl. 18:00

05/2014

Udenlandske advokater takker af

LÆS MERE - Lou Advokatfirma