Iphone 4: Manual til udskiftning af batteri

Transcription

EVERA MRI™ SURESCAN™ VR
Serien af digitale implantérbare kardioverter-defibrillatorer til
enkeltkammerstimulering med SureScan™-teknologi og
betinget kompatibilitet med MR-scanning
Referencehåndbog
0123
2014
Referencehåndbog
En referencehåndbog til Medtronic Evera MRI SureScan VR-serien af digitale implantérbare
kardioverter-defibrillatorer til enkeltkammerstimulering.
Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende
Medtronic i USA og muligvis i andre lande. Alle andre varemærker tilhører de
respektive ejere.
ATP During Charging, Active Can, Capture Management, Cardiac Compass,
CardioSight, CareAlert, CareLink, ChargeSaver, Conexus, Evera, Evera MRI,
Flashback, InCheck, Intrinsic, Marker Channel, Marquis, Medtronic,
Medtronic CareAlert, Medtronic CareLink, OptiVol, Quick Look, SentryCheck,
Sprint Fidelis, SureScan, Switchback, T-Shock, TherapyGuide
Medtronic
Indhold
1
1.1
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10
2.11
2.12
2.13
2.14
2.15
2.16
Gennemførelse af en patientsession med programmeringsenheden . . . .
Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden . . . . . . .
Start og afslutning af en patientsession . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skærmfunktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgivelse af en akut takyarytmiterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Aktivering af akut VVI-stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Suspension og genoptagelse af takyarytmidetektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Overvågning af hjerteaktivitet med direkte rytmeovervågning (Live
Rhythm Monitor) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Navigering af en patientsession med Checklist (Checkliste) . . . . . . . . . . . . . . .
Programmering af enhedens parametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gem og hent et sæt parameterværdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier . . . . . . . . . . . . . . .
Lagring af patientoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udskrivning af rapporter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gem og hent enhedens data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Retningslinjer for patientopfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Optimering af enhedens levetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
Funktioner for diagnostiske data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Oversigtsdata i Quick Look II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Medtronic CareAlerts og meddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
RV Lead Integrity Alert (alarm for RV-elektrodens integritet) . . . . . . . . . . . . . . . 76
Data for enhed og elektrodeydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Cardiac Compass Trends . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Heart Failure Management-rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Arytmiepisodedata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Episode- og terapitællere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Referencehåndbog
11
11
16
19
24
26
27
29
36
38
40
42
45
49
52
55
58
5
Medtronic
3.10
3.11
3.12
Flashback Memory (tilbagebliks)-data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122
Rate Histograms (frekvenshistogrammer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Automatisk overvågning af detektionsstatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
Stimuleringsfunktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sensing (registrering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Grundlæggende stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rate Response (frekvensrespons) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Frekvenshysterese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sleep funktionen (søvn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Conducted AF Response (Overledt AF-respons) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Post Shock Pacing (post-stød-stimulering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Post VT/VF Shock Overdrive Pacing (overdrive-stimulering efter
VT/VF-stød) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.10
Ventricular Rate Stabilization (Ventrikulær frekvensstabilisering) . . . . . . . . . .
128
128
134
136
143
150
152
153
155
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
Funktioner for takyarytmidetektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VT/VF detektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Wavelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Onset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stability (stabilitet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
High Rate Timeout . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
TWave Discrimination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
RV Lead Noise Diskrimination (diskrimination af støj på RV-elektrode) . . . . .
160
160
173
181
187
189
192
196
6
6.1
6.2
6.3
6.4
Funktioner for takyarytmiterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VF-terapier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ventrikulære ATP-terapier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ventrikulær kardioversion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Progressive Episode Therapies (progressive episodeterapier) . . . . . . . . . . . .
201
201
211
220
229
7
7.1
7.2
7.3
7.4
Funktioner for systemtest og EP Study . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Test for underliggende egenrytme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Test af stimuleringstærskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Wavelet-test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lead Impedance Test (elektrodeimpedanstest) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
231
231
232
234
239
6
156
157
Referencehåndbog
Medtronic
7.5
7.6
7.7
7.8
Registreringstest (sensing test) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Charge/Dump Test (opladnings-/afladningstest) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arytmiinduktioner med EP Studies . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Manuelle terapier med EP Studies . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
240
242
243
250
Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252
Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261
Referencehåndbog
7
Medtronic
1 Indledning
1.1 Indledning
Denne håndbog beskriver betjeningen og den tilsigtede anvendelse af funktionerne i
Medtronic Evera MRI SureScan VR ICD-enheder.
Funktionen MRI SureScan har en driftstilstand, der giver en patient med et
SureScan-system mulighed for at blive scannet i en MR-scanner uden risiko, mens enheden
fortsat afgiver en passende stimulering. Når funktionen MRI SureScan programmeres til On
(Tilsluttet), deaktiveres arytmidetektion og al brugerdefineret diagnostik. Inden udførelse af
en MR-scanning skal den tekniske håndbog til MR-scanning læses.
I hele denne håndbog henviser ordet “enhed” til den implanterede VR ICD-enhed.
Eksempler på programmeringsenhedens skærmbilleder i denne håndbog er fremstillet ved
hjælp af en Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090. Disse skærmbilleder
er kun ment som en reference og stemmer muligvis ikke fuldt ud overens med den endelige
software.
Navnene på skærmknapperne vises i parentes: [Knappens navn].
Tabellerne i afsnittene om programmering af funktioner opsummerer, hvordan De navigerer
til skærmbilleder med programmérbare parametre for den pågældende funktion. Som vist i
eksemplet i Tabel 1 oplister hver tabelrække en parameter eller en gruppe parametre med
angivelse af stien til et specifikt skærmbillede på programmeringsenheden.
Navigationsstien gentages ikke i tabellen, hvis stien er den samme for beslægtede
parametre. Der er ekstra rækker for parametre, der vises på forskellige skærmbilleder.
Grupper af parametre, som f.eks. “ATP-parametre”, omfatter ordet “parametre”. Enkelte
parametre, som f.eks. “Energy” (energi) og “Pathway” (sti), gør ikke.
Tabel 1. Sådan navigeres til parametre for VF-terapier
Parametre
VF-terapier (Rx1 til Rx6)
VF Therapy Status (VF-terapistatus) (On, Off)
Energy
Pathway
ATP-parametre (Rx1)
ChargeSaver-parametre (ATP i Rx1)
Shared Settings (delte indstillinger) (V. ATP og
V. Therapies)
8
Sti
Params > VF Therapies…
Params > VF Therapies… > ATP…
Params > VF Therapies… > ATP… > During
Charging > ChargeSaver…
Params > VF Therapies… > Shared Settings…
Referencehåndbog
Medtronic
Afsnittene om programmering af funktioner indeholder også overvejelser i forbindelse med
programmering. Se detaljerede oplysninger om parameterindstillinger i håndbogen til den
specifikke enhed.
1.1.1 Produktlitteratur
Før enheden implanteres, anbefales det, at De gør følgende:
●
●
●
Læser produktdokumentationen med henblik på oplysninger om ordinering,
implantering og anvendelse af enheden og med henblik på at foretage
patientopfølgning.
Omhyggeligt læser de tekniske håndbøger til de elektroder, der anvendes sammen med
enheden. Samt læser de tekniske håndbøger for andre systemkomponenter.
Gennemgår enheden og implanteringsproceduren med patienten og andre
interesserede parter og udleverer al eventuel patientinformationsmateriale, der følger
med enheden.
Flere håndbøger og dokumenter med oplysninger om enheden:
Teknisk håndbog til MR-scanning – Denne håndbog indeholder procedurer, advarsler og
forholdsregler, der er specifikke for MR-scanning.
Håndbog til enheden – Alle modeller af enheden har en separat håndbog. Håndbogen
indeholder de særlige funktioner, som gælder for den pågældende enhed, indikationer og
kontraindikationer, advarsler og forholdsregler, anvisninger til implantering af enheden,
hurtig oversigt over specifikationer samt parametertabeller.
Symbolforklaring – Dette dokument forklarer de symboler, der kan forekomme på
enhedens emballage. Se mærkaten på emballagen for de symboler, der specifikt gælder for
denne enhed.
Håndbog for sundhedspersonale, der indeholder medicinske procedurer og
forholdsregler vedrørende EMI – Denne håndbog indeholder advarsler, forholdsregler
og vejledning til sundhedspersonale, der udfører medicinske behandlinger og diagnostiske
procedurer på patienter med hjerteenheder. Håndbogen indeholder ligeledes oplysninger
vedrørende instruktioner til patienten i forbindelse med kilder til elektromagnetisk interferens
(EMI) i hjemmet, på arbejdspladser og i andre miljøer.
1.1.2 Teknisk support
Medtronic beskæftiger overalt i verden højt uddannede repræsentanter og ingeniører, der
kan betjene Dem og efter anmodning kan sørge for oplæring af kvalificeret
hospitalspersonale i brugen af Medtronic-produkter.
Referencehåndbog
9
Medtronic
Desuden råder Medtronic over en professionel stab af konsulenter, som yder teknisk
rådgivning til brugere af produkterne.
For yderligere oplysninger bedes De kontakte Deres lokale Medtronic-repræsentant eller
henvende Dem telefonisk eller skriftligt til Medtronic på det relevante telefonnummer eller
den relevante adresse, der står anført på omslagets bagside.
1.1.3 Bemærk
Patientinformationsskærmen i programmeringsenhedens software er ment som et
informationsværktøj til slutbrugeren. Brugeren er ansvarlig for nøjagtig indlæsning af
patientoplysninger i softwaren. Medtronic giver ingen garanti for nøjagtighed eller
fuldstændighed af den patientinformation, som slutbrugere indlæser i
patientinformationsskærmen. Medtronic HÆFTER IKKE FOR DIREKTE, INDIREKTE,
TILFÆLDIGE SKADER ELLER FØLGESKADER PÅ NOGEN TREDJEMAND SOM
FØLGE AF ANVENDELSE AF DE PATIENTOPLYSNINGER, DER INDGIVES AF
SLUTBRUGERNE I SOFTWAREN.
For yderligere oplysninger se Afsnit 2.12, “Lagring af patientoplysninger”, side 45.
10
Referencehåndbog
Medtronic
2 Gennemførelse af en patientsession med
programmeringsenheden
2.1 Etablering af telemetri mellem enheden og
De kan gennemføre en patientsession med trådløs eller ikke-trådløs telemetri.
Når De har startet en patientsession ved brug af trådløs eller ikke-trådløs telemetri, så afslut
sessionen, før De skifter telemetrimodus. Programmeringsenheden virker ikke på én og
samme tid med begge former, trådløs og ikke-trådløs.
Der henvises til referencehåndbogen til programmeringsenheden for information om
klargøring af programmeringsenheden til en patientsession.
2.1.1 Anvendelse af Conexus trådløs telemetri
De kan oprette trådløs telemetri ved hjælp af Medtronic CareLink-programmeringsenhed
model 2090 med Conexus telemetri eller Medtronic Conexus-aktivator model 27901.
Conexus-aktivatoren er en håndholdt, batteridrevet kommunikationsenhed. Den aktiverer
trådløs telemetri i en Conexus-kompatibel hjerteenhed uafhængigt af
programmeringsenheden. Så snart der er oprettet trådløs telemetri, kan lægen bruge
programmeringsenheden til at gennemføre en session uden at bruge
programmeringshovedet.
Conexus trådløs telemetri bruger radiofrekvensbåndet Medical Implant Communications
Service (MICS)1, der anvendes over hele verden til medicinsk udstyr. Brug af dette bånd
beskytter enhederne mod interferens fra elektronik i hjemmet som f.eks. mikrobølgeovne,
mobiltelefoner og babyalarmer.
Conexus trådløs telemetri er beregnet til anvendelse under implanterings- og
opfølgningssessioner.
1
Medical Implant Communications Service (MICS) kaldes også 402-405 MHz kernebåndet i Medical Device
Radiocommunication Service (MedRadio).
Referencehåndbog
11
Medtronic
Ved implantering giver Conexus trådløs telemetri mulighed for at:
●
●
●
interrogere patientens trådløse enhed uden at bruge et programmeringshoved (intet
programmeringshoved i det sterile felt)
opretholde forbindelse under induktion og afgivelse af behandlinger
programmere enheden på et vilkårligt tidspunkt under proceduren samtidigt med
kontinuerlig overvågning af patienten
Under opfølgningssessioner opretholder Conexus trådløs telemetri kontinuerlig
kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden.
Under fjernbetjente opfølgningssessioner med CareLink-netværk sender Conexus trådløs
telemetri automatisk omfattende data vedrørende arytmier og den diagnostiske enhed.
Data sendes trådløst, uden at patienten skal foretage sig noget.
2.1.1.1 Sådan aktiveres trådløs telemetri
1. Tænd programmeringsenheden.
Sørg for, at afkrydsningsfeltet “Allow wireless communication” (tillad trådløs
kommunikation) på skærmen Find Patient er valgt.
2. Benyt Conexus-aktivatoren, eller anbring kortvarigt programmeringshovedet over
enheden for at aktivere trådløs telemetri i enheden.
Når der etableres trådløs telemetri første gang under en session, ændres
statusindikatoren for telemetri i øverste venstre hjørne af opgavelinjen fra ikonet for
programmeringsenhed til ikonet for trådløs telemetri, som vist i Figur 1.
Figur 1. Ikon for trådløs telemetri på opgavelinjen
1 Ikon for trådløs telemetri
Indikatorlinjen på ikonet viser styrken af det trådløse signal. Mindst 3 af de grønne lys
skal lyse for at sikre, at der er etableret pålidelig telemetri.
Hvis De bruger Conexus-aktivatoren, skal De trykke på den blå knap for at aktivere
trådløs telemetri. Et grønt lys tændes, når De har etableret kommunikation med
enheden.
12
Referencehåndbog
Medtronic
2.1.1.2 Anvendelse af timer for Conexus trådløs telemetri
Når De starter trådløs telemetri, aktiveres en timer på 5 min. Enheden sender et signal til
programmeringsenheden og forbliver aktiv i 5 min. Et svar fra programmeringsenheden
opretter kommunikation, og vinduet Find Patient (find patient) vises. Hvis
programmeringsenhedens berøringspen ikke anvendes inden for 5 min, lukkes Find
Patient-vinduet, og skærmen Select Model (vælg model) vises.
Når en session slutter, begynder en endelig 5 min timer. Det er muligt at gen-interrogere
enheden i dette tidsrum, før sessionen afsluttes fuldstændigt.
Så længe der opretholdes trådløs telemetri med enheden, er der ingen tidsgrænse under en
trådløs telemetrisession.
Hvis elektrisk interferens forstyrrer en session, forsøger programmeringsenheden at
genoprette kommunikation med enheden i 5 min. Hvis De ikke genopretter
kommunikationen mellem enheden og programmeringsenheden i løbet af denne periode,
så anvend Conexus-aktivatoren eller programmeringshovedet til at genaktivere trådløs
telemetri i enheden for at genoptage sessionen eller starte en ny session.
2.1.1.3 Sådan opretholdes pålidelig telemetri.
De kan forvente pålidelig trådløs telemetri mellem den implanterede enhed og
programmeringsenheden i almindelige konsultationer eller på operationsstuer. Hvis der er
andet elektrisk udstyr i området, er systemet beregnet til at opretholde en effektiv
kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden ved en afstand på op til 2 m.
Systemet burde ikke interferere med andet elektronisk udstyr i området.
Hvis De har problemer med at opretholde konstant og pålidelig telemetri, kan De foretage en
eller flere af følgende handlinger:
●
●
●
●
Justér vinklen på programmeringsskærmen. Telemetriantennen er en del af
programmeringsenhedens skærmstruktur, så selv små ændringer af skærmens
position kan forbedre telemetriforbindelsen.
Flyt programmeringsenheden, så der er relativt tomt mellem programmeringsenhedens
skærm og patienten. Sørg for, at der ikke er noget mellem programmeringsenheden og
patienten.
Gør afstanden mellem programmeringsenheden og patienten mindre.
Flyt eventuelle kilder til elektromagnetisk interferens (EMI), der kan påvirke
telemetrisignalet.
Referencehåndbog
13
Medtronic
2.1.1.4 Sikkerhed under pauser i en session
Hvis De eller patienten bevæger sig væk fra programmeringsenheden, er systemet
beskyttet mod utilsigtet programmering på følgende måder:
●
●
Efter 2 min uden aktivitet på programmeringsenheden viser systemet patientens navn
eller ID-nummer, hvis dette er til rådighed, samt oplysninger om enheden. De skal så
bekræfte, at De har den rigtige patient til opfølgning, før De kan afvikle en
programmeringskommando.
Efter 2 timer uden aktivitet på programmeringsenheden i en implanterings- eller
opfølgningssession går enheden i Standbymodus.
Standbymodus – Standbymodus bruges, når der er behov for en periode uden aktivitet i en
patientsession. I denne modus er direkte kurver slået fra, og programmeringsenhedens
statusindikator for telemetri viser, at der ikke er nogen telemetriforbindelse.
Programmeringsenhedens funktioner er begrænsede.
De kan aktivere og deaktivere Standbymodus manuelt i enheden:
●
●
For at aktivere Standbymodus vælges ikonet for trådløs telemetri på opgavelinjen.
For at deaktivere Standbymodus og genaktivere trådløs telemetri med
programmeringsenheden vælges ikonet for trådløs telemetri på opgavelinjen, eller
Conexus-aktivatoren eller programmeringshovedet anbringes over enheden.
Efter 5 min i Standbymodus deaktiveres trådløs telemetri i enheden. Brug enten
Conexus-aktivatoren eller programmeringshovedet til at genoprette den trådløse
telemetrisession.
Standby deaktiveres også, når brugeren forsøger at programmere parametre, at interrogere
enheden eller at udføre tests eller nødfunktioner. Programmeringsskærmen viser advarslen
Verify Patient (kontrollér patient). For at deaktivere Standbymodus og vende tilbage til
patientsessionen skal De kontrollere, at sessionen vedrører den tilsigtede patient, sætte
mærke i afkrydsningsfeltet “Allow communication with” (tillad kommunikation med) og
vælge [Continue] (fortsæt).
Bemærk: Hvis De vil anvende Holter-telemetri til at sende EGM- og markørkanaldata under
en Conexus-telemetrisession, skal De først aktivere Standbymodus.
2.1.1.5 Sådan opretholdes patientsikkerhed og datasikkerhed
Under en session med trådløs telemetri forhindres alle andre programmeringsenheder i at
kommunikere med eller starte en session med patientens implanterede enhed.
Implanterede enheder i andre patienter udelukkes fra enhver kommunikation eller
programmering, der måtte forekomme under patientsessionen.
14
Referencehåndbog
Medtronic
Under brug af trådløs telemetri vises patientens navn i kommandolinjen på
programmeringsenhedens skærm. Hvis De ikke har angivet patientens navn, vises
patientens ID-nummer. Hvis patientens navn eller ID-nummer ikke er angivet, så vises
“Patient name not entered” (patientnavn ikke indtastet) på kommandolinjen. Indtast
patientens navn og ID-nummer så tidligt som muligt, så det kan hjælpe med til at identificere
patienten under brug af trådløs telemetri.
2.1.2 Anvendelse af ikke-trådløs telemetri
For at oprette ikke-trådløs telemetri kan man anvende Medtronic
CareLink-programmeringsenheden model 2090 med Conexus-telemetri i ikke-trådløs
telemetrimodus eller Medtronic CareLink-programmeringsenheden model 2090.
Derudover skal man bruge et Medtronic programmeringshoved model 2067 eller 2067L.
Når en patientsession er blevet startet ved hjælp af ikke-trådløs telemetri, skal De afslutte
sessionen, før det er muligt at skifte til trådløs telemetrimodus.
2.1.2.1 Sådan etableres ikke-trådløs telemetri
1. Tænd programmeringsenheden.
Hvis De anvender en programmeringsenhed med Conexus trådløs telemetri, skal De
sikre Dem, at afkrydsningsfeltet “Allow wireless communication” (tillad trådløs
kommunikation) ikke er valgt i vinduet Find Patient. Afkrydsningsfeltet vises ikke, hvis
De bruger en programmeringsenhed uden Conexus trådløs telemetri.
2. Anbring programmeringshovedet over enheden for at aktivere ikke-trådløs telemetri i
enheden.
Når der etableres ikke-trådløs telemetri i en session, viser telemetristatusindikatoren
på opgavelinjen ikonet for programmeringshovedet som vist i Figur 2.
Figur 2. Ikon for programmeringshoved på opgavelinjen
1 Ikon for programmeringshoved
Bemærk: Magneten i programmeringshovedet kan suspendere takyarytmidetektion. Dog
gælder, at når telemetri mellem enheden og programmeringsenheden er etableret, bliver
detektion ikke suspenderet.
Referencehåndbog
15
Medtronic
Når telemetri er etableret, slukkes den ravgule lampe på programmeringshovedet, og 1 eller
flere af de grønne indikatorlamper på programmeringshovedet tænder. For at sikre, at der er
oprettet korrekt telemetri, skal De sørge for, at programmeringshovedet er anbragt over
enheden, således at mindst 2 af de grønne lamper er tændt. Hvis programmeringshovedet
glider af patienten, afsluttes sessionen ikke. Placér programmeringshovedet over enheden
igen for at genoptage programmeringen eller interrogering af enheden.
Bemærk: Mere information om den generelle brug af programmeringshovedet findes i
håndbogen til programmeringsenheden.
2.2 Start og afslutning af en patientsession
Programmeringsenheden interrogerer patientens enhed ved begyndelsen af en
patientsession. Fordi programmeringsenheden indsamler og lagrer data på basis af de
enkelte sessioner, så start en ny session for hver patient. Afslut den forudgående session,
før start af en session med en ny patient.
Forsigtig: En fejl ved programmeringsenheden (f.eks. en fejlbehæftet pen) kan medføre
forkert programmering eller umuliggøre afslutning af en handling eller en igangværende
aktivitet. I tilfælde af fejl på programmeringsenheden skal De straks slukke
programmeringsenheden for at deaktivere telemetri og afslutte eventuel igangværende
aktivitet, der styres af programmeringsenheden.
Forsigtig: Under en session med trådløs telemetri skal De kontrollere, at De har valgt den
rigtige patient, før De går i gang med sessionen, og De skal under hele sessionen holde øje
med patienten. Hvis De vælger en forkert patient og går videre med sessionen, kan De
utilsigtet komme til at programmere den forkerte patients enhed.
Forsigtig: Undlad at efterlade programmeringsenheden uovervåget under en session med
trådløs telemetri. De skal have fuld kontrol over programmeringsenheden under hele
sessionen for at sikre mod utilsigtet kommunikation med patientens enhed.
Bemærk: Under den indledende interrogering er det kun programmeringsenhedens
nødfunktioner, der er tilgængelige.
2.2.1 Således startes en patientsession med trådløs telemetri
1. Vælg [Find Patient …] fra vinduet Select Model.
2. Vælg afkrydsningsfeltet “Allow wireless communication” på skærmen Find Patient.
3. Benyt Conexus-aktivatoren, eller anbring kortvarigt programmeringshovedet over
enheden for at aktivere trådløs telemetri i enheden.
16
Referencehåndbog
Medtronic
Bemærkninger:
●
●
Når Conexus-aktivatoren benyttes til at aktivere telemetri i enheden, starter
programmeringsenheden patientsessionen uden at suspendere
takyarytmidetektion. Hvis der placeres en magnet tæt ved enheden, bliver
takyarytmidetektion imidlertid suspenderet.
Når programmeringshovedet benyttes til at aktivere telemetri i enheden, starter
programmeringsenheden automatisk patientsessionen med takyarytmidetektion
suspenderet. Detektion vil forblive suspenderet, så længe
programmeringshovedet befinder sig over enheden. Hvis takyarytmidetektion er
programmeret til On, minder en advarsel Dem om, at takyarytmidetektion er
suspenderet.
4. Vælg den rigtige patient fra listen Patient Name (patientnavn) i vinduet Find Patient.
Bemærk: Programmeringsenheden viser en liste over alle patienter med
implantérbare enheder, der er aktiveret for trådløs telemetri, og som befinder sig inden
for telemetriområdet.
5. Vælg [Start].
2.2.2 Således startes en patientsession med ikke-trådløs telemetri
1. Vælg [Find Patient…] fra vinduet Select Model.
2. Hvis De anvender en Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 med
Conexus trådløs telemetri, skal det sikres, at afkrydsningsfeltet “Allow wireless
communication” ikke er valgt i vinduet Find Patient. Hvis De starter en session med
programmeringshovedet placeret over patientens enhed og med kryds i
afkrydsningsfeltet “Allow wireless communication” (tillad trådløs kommunikation),
starter systemet en session med trådløs telemetri og interrogerer automatisk enheden.
Hvis De anvender en Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 uden
Conexus trådløs telemetri, vises afkrydsningsfeltet “Allow wireless communication”
ikke i vinduet Find Patient.
3. Når programmeringshovedet placeres over enheden, begynder den ikke-trådløse
session automatisk.
2.2.3 Påvirkning af enhed og telemetri under en patientsession
Takyarytmidetektion under en session med trådløs telemetri – Hvis man anbringer et
programmeringshoved over enheden, afbryder magneten i programmeringshovedet altid
takyarytmidetektion.
Referencehåndbog
17
Medtronic
Takyarytmidetektion under en session med ikke-trådløs telemetri – Hvis man
anbringer et programmeringshoved over enheden, og der etableres telemetri, afbryder
magneten i programmeringshovedet ikke takyarytmidetektion.
Igangværende episoder under en session med trådløs telemetri – Hvis man forsøger
at starte en patientsession, mens en detekteret arytmiepisode er i gang, behandler enheden
arytmien på normal vis. Hvis telemetri ikke er blevet etableret, får magneten inde i
programmeringshovedet enheden til at suspendere detektion, når programmeringshovedet
er placeret over enheden.
Igangværende episoder under en session med ikke-trådløs telemetri – Når telemetri
er blevet etableret, og man placerer programmeringshovedet over enheden, når en
detekteret arytmiepisode er i gang, behandler enheden arytmien på normal vis. Hvis
telemetri ikke er blevet etableret, og man placerer programmeringshovedet over enheden,
får magneten inde i programmeringshovedet enheden til at suspendere detektion.
Kondensatoropladning under en session med trådløs telemetri – Interferens
forårsaget af kondensatoropladning kan påvirke telemetri mellem enheden og
programmeringsenheden. Denne interferens kan medføre midlertidig slukning af
indikatorlysene for telemetri som vist på programmeringsenhedens opgavelinje og
midlertidigt tab af markørtransmissioner. Den kan også midlertidigt påvirke evnen til at
sende programmeringskommandoer. De skal sikre Dem, at det største antal indikatorlys for
telemetri lyser på programmeringsenhedens opgavelinje for at hjælpe med til at forbedre
telemetriens pålidelighed forud for en manuel eller automatisk kondensatoropladning.
Kondensatoropladning under en session med ikke-trådløs telemetri – Interferens
forårsaget af kondensatoropladning kan påvirke telemetri mellem enheden og
programmeringsenheden. Programmeringshovedets indikatorlys kan slukkes i
opladningsperioder. Det er normalt, at lysene slukkes på programmeringshovedet.
Bemærk: Programmeringshovedets “P”-knap er deaktiveret under alle EP-studier og
manuelle systemtests. Under takyarytmiinduktioner er programmeringshovedets knap “I”
også deaktiveret.
Markørtransmissioner under en session med trådløs telemetri – Enheden sender
kontinuerligt markørkanaldata og supplerende markørdata, når telemetri er etableret.
Enheden ophører med disse transmissioner, når telemetri afbrydes. Hvis Holter-telemetri er
programmeret til On, sender enheden telemetri hele tiden undtagen under en session med
Conexus trådløs telemetri. De skal først aktivere Standbymodus for at kunne anvende
Holter-telemetri under en session med Conexus trådløs telemetri.
Markørtransmissioner under en session med ikke-trådløs telemetri – Enheden
transmitterer kontinuerligt markørkanaldata og supplerende markørdata, medens telemetri
er etableret, og programmeringshovedet er anbragt over enheden. Enheden stopper disse
overførsler, når man løfter programmeringshovedet, medmindre Holter-telemetrifunktionen
er programmeret til On (aktiveret). Hvis Holter-telemetri er programmeret til On (aktiveret),
18
Referencehåndbog
Medtronic
overfører enheden markørkanaldata og supplerende markørdata, uanset hvor
programmeringshovedet er placeret.
Enhedens levetid og trådløs telemetri – I typiske patientsessioner og anvendelser af
enheden har trådløs telemetri ikke nogen væsentlig indflydelse på enhedens levetid.
2.2.4 Sådan interrogeres enheden under en session
Ved begyndelsen af en patientsession interrogerer programmeringsenheden enheden. De
kan manuelt interrogere enheden på et hvilken som helst tidspunkt i løbet af
patientsessionen ved at gøre følgende:
1. Vælg [Interrogate…] (interrogér) fra kommandolinjen. I en ikke-trådløs session kan De
også interrogere enheden ved at trykke på “I”-knappen på programmeringshovedet.
2. For at samle oplysninger siden seneste patientsession skal De vælge Since Last
Session (siden seneste session) fra interrogeringssvinduet. For at indsamle alle
oplysningerne fra enheden skal De vælge All (alle).
3. Vælg [Start].
Bemærk: Det er ikke muligt at interrogere enheden manuelt under anvendelse af
programmeringsenheden i en nødsituation. De skal vælge [Exit Emergency] (forlad
nødsituation), inden De kan interrogere enheden manuelt.
2.2.5 Sådan afsluttes en patientsession
1. Hvis De ønsker at se en liste over de programmeringsændringer, der er foretaget under
sessionen, skal De vælge Session > Changes This Session (ændringer i denne
session).
2. For at få udskrevet en oversigt over ændringerne skal De vælge [Print…].
3. Vælg [End Session…].
4. For at gemme sessionsdata på et USB-stik eller en disk skal De vælge [Save To
Media…] (gem på medie).
5. For at afslutte sessionen og vende tilbage til skærmen Select Model skal De vælge
[End Session…] og derefter [End Now] (afslut nu).
2.3 Skærmfunktioner
Programmeringsenhedens skærm er en brugerflade, som viser tekst og grafik. Den er også
et kontrolpanel, der viser knapper og menuvalg, som brugeren kan vælge ved hjælp af
pennen.
Referencehåndbog
19
Medtronic
Hovedelementerne på et typisk skærmbillede under en patientsession vises i Figur 3.
Figur 3. Hovedelementer på et skærmbillede
1 Opgavelinje
2 Statuslinje
3 Vindue med direkte rytmeovervågning
4 Opgaveområde
5 Kommandolinje
6 Værktøjslinje
2.3.1 Opgavelinje
Skærmen har en opgavelinje øverst på skærmbilledet. De kan anvende opgavelinjen til at se
status for funktioner, der er specifikke for programmeringsenheden, som f.eks.
analysatoren.
Opgavelinjen indeholder også en grafisk gengivelse af en indikator for signalstyrken for
telemetri. I en session med trådløs telemetri vil valg af ikonet for trådløs telemetri afbryde
telemetriforbindelsen. Vælges ikonet endnu en gang, genetableres telemetriforbindelsen.
Hvis De gennemfører en session med ikke-trådløs telemetri, indeholder opgavelinjen en
grafisk gengivelse af signalstyrkeindikatoren på programmeringshovedet.
20
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 4. Visning af opgavelinje
1 Telemetri-ikon og telemetristyrkeindikator
(trådløs telemetri vist)
2 Diskette-ikon
3 USB-ikon
4 Analysator-ikon
5 Enheds-ikon
2.3.2 Statuslinje
Når enheden er blevet interrogeret, kan De anvende statuslinjen øverst i skærmbilledet
(placeret lige under opgavelinjen) til at udføre grundlæggende funktioner og til at se
enhedens aktuelle status.
Figur 5. Visning af statuslinje
5
1
1
2
3
4
5
6
2
3
4
6
Aktuelt aktiv stimuleringsmodus
Programmeret detektions- og terapikonfiguration
Knapper, som anvendes til at genoptage eller suspendere detektion
Automatisk detektionsstatus
Indikator, der viser, at en takyarytmiepisode er i gang
Enten status for den aktuelle episode, terapi eller manuelle funktion, eller enhedens navn og
modelnummer
2.3.3 Vindue med direkte rytmeovervågning
Vindue med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefri EKG, markørkanal og
telemetrioverførte EGM-kurver. Ud over kurver viser vinduet med direkte rytmeovervågning
følgende oplysninger:
●
●
Hjertefrekvens og frekvensinterval vises, hvis der er etableret telemetri med enheden.
Angivelser oven over kurverne viser tidspunktet for programmeringen af
parameterændringer.
Referencehåndbog
21
Medtronic
Som standard vises direkte rytmeovervågning i et vindue, der kun fylder en del af skærmen.
De kan udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste
højre hjørne af vinduet eller ved at vælge [Adjust…] (justér). For yderligere oplysninger se
Afsnit 2.7, “Overvågning af hjerteaktivitet med direkte rytmeovervågning (Live Rhythm
Monitor)”, side 29.
2.3.4 Opgaveområde
Den del af skærmen, som befinder sig mellem vinduet til direkte rytmeovervågning tæt ved
toppen af skærmen og kommandolinjen i bunden af skærmen, ændres, alt efter hvilken
opgave eller funktion brugeren vælger.
Et eksempel på et opgaveområde er skærmbilledet Parameters (parametre), som
anvendes til at se og programmere enhedens parametre som beskrevet i Afsnit 2.9,
“Programmering af enhedens parametre”, side 38.
Figur 6. Opgaveområde på skærmbilledet
2.3.5 Værktøjslinje
Der refereres til knapperne og ikonerne langs den højre kant af skærmbilledet som
“værktøjslinjen”. Man kan anvende denne værktøjslinje for at få vist et skærmbillede med
opgaver eller funktioner. Når en patientsession er påbegyndt, bliver værktøjslinjen vist på
alle skærmbilleder undtagen Emergency eller Live Rhythm Monitor
Adjust…-skærmbillederne, hvilke gør det hurtigt og nemt at flytte til den ønskede opgave
eller funktion.
22
Referencehåndbog
Medtronic
Hvert af ikonerne fungerer som en knap. For at vælge et ikon skal man røre ved ikonet med
pennen. Hver valgmulighed i værktøjslinjen er beskrevet i Tabel 2
Tabel 2. Valgmuligheder i værktøjslinien
[Freeze]-knappen fastfryser et segment af visningen af direkte rytmeovervågning.
Knappen [Strips…] giver adgang til de strimler med kurver, der er gemt fra
starten af sessionen.
Knappen [Adjust…] åbner et vindue med muligheder for at justere visningen af direkte rytmeovervågning.
Checklisteikonet åbner skærmbilledet med checklisten til forenklet navigation gennem et sæt opfølgningsopgaver. Checklisteknappen [>>] flytter
til den næste opgave i checklisten.
Dataikonet viser valgmuligheder med hensyn til at se enhedsinformationer og diagnostiske data.
Params-ikonet viser skærmbilledet Parameters til visning og programmering af enhedens parametre.
Testikonet viser valgmuligheder med hensyn til udførelse af systemtests
og EP-studier.
Rapportikonet viser valgmuligheder med hensyn til udskrivning af rapporter.
Patientikonet viser valgmuligheder for at få adgang til TherapyGuideskærmen eller patientinformationsskærmen.
Sessionsikonet viser valgmuligheder for at justere præferencer, vise parameterændring, der er foretager i løbet af sessionen, gemme data og
afslutte sessionen.
2.3.6 Knapper
Knapper som dem, der er vist i Figur 7, reagerer, når brugeren “vælger” dem ved at røre ved
dem med spidsen af pennen.
Figur 7. Visning af skærmknapper
Referencehåndbog
23
Medtronic
Knapper, der vises med grå skrift, er inaktive og reagerer ikke, hvis brugeren vælger dem.
Valg af en knap med pennen resulterer i en af følgende reaktioner:
●
●
Knapper som f.eks. [PROGRAM] udfører straks en kommando.
Knapper som f.eks. [Save…] (Gem) og [Get…] (Hent) åbner et vindue, hvor brugeren
opfordres til at udføre endnu en handling. Betegnelserne på disse knapper ender med
tre prikker.
En procedure kan instruere om, at De skal “press and hold” en bestemt knap (trykke på
knappen og holde den nede). I så fald skal De røre ved knappen med spidsen af pennen og
blive ved med at opretholde trykket på knappen. Knappen bliver ved med at reagere på
pennen, indtil De fjerner pennen fra knappen.
2.3.7 Kommandolinje
Linjen i bunden af skærmen viser altid knapperne til programmering af nødparametre,
interrogering af enheden og afslutning af patientsessionen.
Hvis programmeringsenheden anvender trådløs telemetri, kan patienten identificeres på
kommandolinjen på programmeringsenhedens skærm. Afhængigt af de programmerede
patientinformationer vises ét af følgende tekstfelter:
●
patientens navn
●
patient-ID, hvis patientnavnet ikke er blevet indtastet
●
meddelelsen “(Patient name not entered)” (patientnavn ikke indtastet), hvis hverken
navn eller ID blev indtastet
Bemærk: Knapperne [Interrogate…] (interrogér) og [End Session…] (afslut session) vises
ikke på nødskærmbilledet.
Figur 8. Kommandolinje
2.4 Afgivelse af en akut takyarytmiterapi
Man kan anvende nøddefibrillering, kardioversion og fixed burst-stimuleringsterapier til
hurtig behandling af ventrikulære takyarytmiepisoder under en patientsession. Akut
defibrilleringsterapi afgiver et højspændings bifasisk stød ved det valgte energiniveau. Akut
kardioversionsterapi afgiver også et højspændings bifasisk stød, men det skal
synkroniseres med en ventrikulær hændelse. Akut pacing med fixed burst afgiver
maksimale outputstimuleringsimpulser til ventriklen ved det valgte interval.
24
Referencehåndbog
Medtronic
2.4.1 Overvejelser i forbindelse med akutte takyarytmiterapier
Takyarytmidetektion i forbindelse med akutte takyarytmiterapier – Enheden
suspenderer funktionerne for takyarytmidetektion, når der afgives akut defibrilleringsterapi,
kardioversion eller stimulering med fixed burst-terapier. Vælg [Resume] (genoptag) for at
genaktivere takyarytmidetektion.
Midlertidige parameterværdier – Akutte takyarytmiterapier anvender midlertidige
parameterværdier, som ikke ændrer enhedens programmerede parametre. Når
takyarytmiterapien er færdig, vender enheden tilbage til de programmerede
parameterværdier.
Afbrydelse af en akut takyarytmiterapi – De kan øjeblikkeligt afslutte en akut
defibrillerings- eller akut kardioversionsterapi ved at vælge [ABORT] (afbryd). For at stoppe
en akut fixed burst-terapi skal De fjerne pennen fra knappen [BURST Press and Hold]
(BURST Tryk og hold nede).
Akutte takyarytmibehandlinger og MRI SureScan – Hvis der afgives akut
takyarytimibehandling, mens MRI SureScan er programmetet til On (aktiveret),
programmeres MRI SureScan automatisk til Off (deaktiveret).
2.4.2 Sådan afgives en akut takyarytmiterapi
1. Etablér telemetri med enheden.
2. Vælg [Emergency] (nødfunktion).
3. Vælg typen af nødterapi, der skal afgives: Defibrillation (defibrillering), Cardioversion
(kardioversion) eller Fixed Burst (fixed burst).
4. Acceptér de terapiparametre, der vises på skærmen, eller vælg nye værdier.
Referencehåndbog
25
Medtronic
5. For defibrilleringsog kardioversionsterapi skal De vælge [DELIVER] (afgiv). For fixed
burst-terapi skal De vælge [BURST Press and Hold] og holde pennen på knappen, så
længe De ønsker at afgive terapien.
2.5 Aktivering af akut VVI-stimulering
Man kan anvende akut VVI-stimulering til hurtigt at aktivere 70 min–1, ventrikulær stimulering
med højt output til at genoprette ventrikulær support i en nødsituation.
Bemærk: Hvis akut VVI-stimulering aktiveres, når MRI SureScan er programmetet til On
(aktiveret), programmeres MRI SureScan automatisk til Off (deaktiveret).
2.5.1 Overvejelser i forbindelse med akut VVI-stimulering
Parameterværdier – Akut VVI-stimulering omprogrammerer stimuleringsparametre til
nødindstillinger. For en liste med parameterindstillinger for akut VVI henvises til håndbogen
til enheden. For at afslutte akut VVI-stimulering skal De omprogrammere
stimuleringsparametre fra skærmbilledet Parameters.
2.5.2 Sådan aktiveres akut VVI-stimulering
1. Etablér telemetri med enheden under en patientsession.
2. Tryk på den røde mekaniske nødknap til VVI på programmeringsenheden. Akut
VVI-stimulering aktiveres, og programmeringsenheden viser nødskærmbilledet.
VVI
Bemærk: VVI nødstimulering kan også aktiveres ved at vælge [Emergency]-knappen på
skærmen. For at gøre dette skal De gøre følgende.
26
Referencehåndbog
Medtronic
1. Etablér telemetri med enheden.
2. Vælg [Emergency].
3. Vælg VVI Pacing (VVI-stimulering).
4. Vælg [PROGRAM].
2.6 Suspension og genoptagelse af takyarytmidetektion
Det kan i nogle situationer være nødvendigt at slukke for takyarytmidetektion. I forbindelse
med nødterapier og nogle EP-studietests afgives terapier f.eks. manuelt, og detektion og
episodelagring er ikke nødvendige. Visse typer kirurgi, herunder elektrokirurgi, RF-ablation
og litotripsi, kan også forårsage, at enheden detekterer takyarytmier uhensigtsmæssigt og
muligvis afgiver uhensigtsmæssig terapi.
Når detektion suspenderes, stopper enheden midlertidigt processen med at klassificere
intervaller til takyarytmidetektion. Registrering og bradykardistimulering forbliver aktive, og
de programmerede detektionsindstillinger ændres ikke. Når enheden genoptager
detektion, gør den det på de tidligere programmerede detektionsindstillinger.
Bemærk: Når MRI SureScan er programmeret til On, er takyarytmidetektion og Medtronic
CareAlert-alarmer (herunder akustiske alarmer) suspenderet.
2.6.1 Overvejelser i forbindelse med suspension af detektion
Hvis De suspenderer detektion under en takyarytmidetektionsproces, men før detektion
rent faktisk har fundet sted, forekommer den indledende detektion aldrig. Når der fortsættes,
starter detektion forfra.
Referencehåndbog
27
Medtronic
Hvis De suspenderer detektion, efter at en takyarytmidetektion er forekommet, og
genoptager detektion, før takyarytmiepisoden afsluttes, fungerer redetektion anderledes for
hver type episode på følgende måde:
VT/FVT/VF-episoder – Hvis De suspenderer detektion, mens der afgives en terapi,
afslutter enheden afgivelsen af den terapi, der er i gang, men redetekterer ikke, før De
genoptager detektion. Hvis De genoptager detektion, før episoden afsluttes, begynder
enheden redetektion, og episoden redetekteres, hvis den programmerede værdi for slag,
der skal til før redetektion, er nået.
VT-monitorepisoder – Hvis De suspenderer detektion under en detekteret VT
Monitor-episode, og dernæst genoptager detektion, før episoden afsluttes, vil der være
episodedatalagring i 2 episoder, hvor den første episode er afsluttet, mens frekvensen
stadig er hurtig.
2.6.2 Sådan suspenderes eller genoptages detektion med
Figur 9. [Suspend] og [Resume]-knapper
Knapperne [Suspend] og [Resume] kan anvendes, når der er telemetri med enheden, og
enhedens software kører.
1. For at suspendere detektion skal man vælge [Suspend]. Programmeringsenheden
viser en SUSPENDERET-angivelse på statuslinjen.
2. For at genoptage detektion skal man vælge [Resume].
2.6.3 Sådan suspenderes eller genoptages detektion med en magnet
1. For at suspendere detektion skal magneten (som f.eks. Tachy Patient Magnet model
9466) placeres over enheden.
2. For at genoptage detektion skal magneten fjernes fra sin placering over enheden.
Bemærk: Programmeringshovedet indeholder en magnet. Når programmeringsenheden
anvender trådløs telemetri, kan De suspendere detektion ved at anbringe
programmeringshovedet over enheden. For yderligere oplysninger se Afsnit 2.1,
“Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden”, side 11.
28
Referencehåndbog
Medtronic
2.7 Overvågning af hjerteaktivitet med direkte
rytmeovervågning (Live Rhythm Monitor)
Vinduet med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefri EKG (LEKG), markørkanal
med markørangivelser og telemetrioverførte EGM-kurver på programmeringsenhedens
skærm. Vinduet med direkte rytmeovervågning viser også patientens hjertefrekvens
og -interval i øverste venstre hjørne af vinduet. De kan se direkte kurver, fastfryse kurver,
udskrive direkte kurver på programmeringsenhedens strimmelskriver og hente gemte
kurver, før patientsessionen afsluttes.
I standardindstillingen vises vinduet med direkte rytmeovervågning kun delvist. De kan
udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste højre
hjørne af vinduet eller ved at vælge knappen [Adjust…] (justér). Der vises kurver ud fra,
hvilken kilde til kurver der er valgt, og hvordan kurverne er blevet arrangeret i
fuldskærmsvisning.
2.7.1 Typer af direkte kurver
Elektrodefri EKG forenkler og effektiviserer patientopfølgningssessioner ved at tilbyde et
alternativ til opnåelse af et EKG-signal uden behov for at tilslutte overfladeelektroder til
patienten. Elektrodefri EKG kan indhentes på hospitalet og andre steder, hvor der kan
skabes forbindelse via CareLink-netværket.
Elektrodefri EKG giver en fjernfeltsvisning af hjerteaktiviteten uden at tilslutte elektroder til
patienten. Den elektrodefri EKG-kurve viser en approksimering af et overflade-EKG-signal
gennem kapsel til SVC-kilden. Kapsel til SVC er kun tilgængelig, når der er en
SVC-elektrode.
Kurverne for ECG Lead I, ECG Lead II og ECG Lead III (EKG-elektroderne I, II og III) viser
EKG-signaler, der er detekteret ved hjælp af hudelektroder, som er fastgjort på patienten.
Det EKG-kabel, der er fæstnet til disse elektroder, skal være tilsluttet
programmeringsenheden.
EGM1, EGM2 og EGM3-signalerne bliver telemetrioverført fra enheden og vælges fra
programmérbare EGM-kilder. De kan vælge kilderne fra EGM1, EGM2 og EGM3, når De gør
klar til dataindsamling. Programmeringsenheden kan ikke vise eller registrere en
EGM-kurve, før enheden er blevet interrogeret. Parametre for dataindsamling kan findes i
håndbogen til enheden.
Referencehåndbog
29
Medtronic
2.7.2 Visning af direkte kurveformer
2.7.2.1 Sådan vælges og justeres kurveformene
De kan anvende knappanelet kurveformsjustering til at ændre udseendet på visningen af
kurveformerne.
1. Vælg pil-op-knappen for at forøge størrelsen på kurveformen.
2. Vælg normaliseringsknappen for at genoprette kurveformen til standardstørrelsen.
3. Vælg pil-ned-knappen for at formindske størrelsen på kurveformen.
4. Vælg pil-fremad-knappen for at vælge, hvilken kurveform, der skal vises.
5. Vælg udskriftsknappen til valg af kurveform for at vælge den kurveform, der ønskes
udskrevet. De kan vælge op til 2 kurveformer til udskrift.
30
Referencehåndbog
Medtronic
2.7.2.2 Sådan ændres kurveformens udseende
Ved hjælp af justeringsvinduet kan De foretage yderligere ændringer i visningen af
kurveformer.
1. Vælg [Adjust…] for at få vist fuldt skærmbillede med direkte rytmeovervågning og
justér-menuen.
2. Justér størrelsen, kilden og udskriftsmulighederne for hver kurveform ved hjælp af
kurveformsjusteringsknapperne.
3. Vælg farveknappen for at ændre farven på en kurveform.
4. Vælg eller ryd afkrydsningsfelterne Clipping, ECG Filter, og Show Artifacts som ønsket.
●
●
●
Clipping (beskæring) afskærer toppen og bunden af kurveformerne ved en 22 mm
grænse.
ECG Filter (EKG-filter) ændrer båndbredden på kurveformerne for at forbedre
klarheden af det viste EKG i tilfælde af interferens. (Vælg afkrydsningsfeltet for at
indstille båndbredden til 0,5 til 40 Hz, eller ryd afkrydsningsfeltet for at indstille
båndbredden til 0,05 til 100 Hz.)
Show Artifacts (Vis artefakter) viser stimuleringsartefakter anbragt over
kurveformer.
Referencehåndbog
31
Medtronic
5. Vælg om ønsket en sweep-hastighed. Sweep-hastighed styrer, hvor hurtigt
kurveformen tegnes hen over skærmen. Valg af en hurtig sweep-hastighed, resulterer
i en bred kurveform. Valg af en langsom sweep-hastighed, resulterer i en smal
kurveform. Sweep-hastigheden kan indstilles til 12,5, 25, 50 eller 100 mm/s.
6. Vælg [Normalize] (normalisér) for at udjævne afstanden mellem kurveformerne og for
at ændre størrelsen på hver kurve til standardindstillingen.
7. Vælg kalibreringsknappen til at tilføje et referencesignal til det analoge output,
skærmen og realtidsstrimmeludskriveren.
8. Når De er færdig med at foretage justeringer, skal De vælge [OK].
2.7.2.3 Sådan fortolkes markørkanalens angivelser og symboler.
Markørkanalens angivelser vises som 2 tegn over eller under markørkanalens kurve.
Angivelser viser hændelser som f.eks. stimulering, registrering, detektion og afgivne
terapier.
Registrerede realtidskurver viser også symboler, som forekommer oven over eller neden
under de markørkanalangivelser, der er forbundet med dem. Symbolerne kan af og til
fremtræde komprimeret, når de udskrives, afhængigt af udskriftshastigheden på
programmeringsenhedens strimmelskriver.
Se de efterfølgende figurer for at se eksempler på markørkanalens angivelser og symboler.
Bemærk: Enhver afbrydelse i telemetri med enheden kan resultere i manglende
markørangivelser og symboler på visningen af kurver.
Figur 10. Stimulering: Markørkanalens angivelser og symboler
32
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 11. Ventrikulær detektion og terapier: Markørkanalens angivelser og symboler
T
S
T•
F
VT-registrering
FVT-registrering
via VT
T
D
T
F
VT-detektion
T
P
Ventrikulær
takystimulering
FVT-detektion
V
P
50 Hz Burstinduktion
T
F•
FVT-registrering
via VF
F
D
VF-detektion
C
E
Opladning slut
F
S
VF-registrering
V
T
VTmonitordetektion
C
D
Kardioversions-/
defibrilleringsimpuls
2.7.3 Registrering af direkte kurveformer
Det er på ethvert tidspunkt under en patientsession muligt at starte en optagelse af en
fortløbende, direkte kurveform af patientens EKG, LEKG og EGM2 på
programmeringsenhedens strimmelskriver.
Bemærk: Fordi den udskrevne kurvestrimmel har en højere opløsning end
programmeringsenhedens skærm, kan den udskrevne kurvestrimmel vise artefakter og
hændelser, der ikke kan ses på programmeringsenhedens skærm.
En udskrift af en direkte kurve indeholder følgende oplysninger:
●
EKG-, LECG- og EGM-kurver
●
en angivelse af en udført kommando, når bekræftelsen på kommandoen er modtaget
●
testværdier under systemtests
2
Programmeringsenheden kan ikke vise eller optage en EGM- eller LECG-kurve, før enheden er blevet
interrogeret.
Referencehåndbog
33
Medtronic
●
●
telemetrimarkører, der viser telemetri fra programmeringsenheden til enheden
(programmering af enheden) og telemetri fra enheden til programmeringsenheden
(bekræftelse af programmeringen)
Beslutningskanalens angivelser. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.8,
“Arytmiepisodedata”, side 109.
Udskrivning af en rapport under optagelse af en direkte kurve – Hvis brugeren
foretager et valg fra menuen Print, mens der udskrives en direkte kurve, går rapporten til
printerkøen. Alternativt gælder, at hvis brugeren starter udskrift af en direkte kurve, mens
programmeringsenheden udskriver en rapport, stopper udskrivningen af rapporten, og
rapporten vender tilbage til printerkøen.
Bemærk: Denne afbrydelse af udskrivningen gælder kun rapporter, der udskrives på
programmeringsenhedens strimmelskriver. Udskrivning på en separat printer påvirkes ikke.
EGM- eller LECG-område – Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en
EGM- eller LECG-kurveform, før den aktuelle indstilling for EGM-område eller
LECG-område er blevet interrogeret fra enheden. Hvis en indstilling for et EGM- eller
LECG-område programmeres under en udskrivning, markerer programmeringsenheden
ændringen med en vertikal stiplet linje på papiret.
2.7.4 Fastfrysning af direkte kurveformer
Frysefunktionen gør det muligt at fryse de seneste 15 s af alle direkte kurver, der vises i det
forstørrede vindue Live Rhythm Monitor med direkte rytmeovervågning.
De kan anvende de betjeningselementer på vinduet, der viser den frosne strimmel, til
følgende:
●
●
●
34
Se forudgående eller efterfølgende dele af strimlen ved at bruge den horisontale
rullebjælke.
Anvende den lodrette rullebjælke til at se de frosne kurveformsstrimler, der ikke er
synlige i vinduet.
Måle et tidsinterval ved hjælp af skærmmarkørerne.
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 12. Forklaring på vinduet, der viser frosne strimler
1 Knappen [Freeze] (frys) fastfryser en direkte kurve og viser den på vinduet for frosne strimler på
programmeringsenhedens skærm.
2 Knappen [Adjust…] (justér) åbner vinduet Adjust (justér) til strimmelviseren.
3 Adjustvinduet tilbyder visningsmuligheder for strimmelviseren, der ligner vinduet Adjust (justér)
til direkte rytmeovervågning.
4 Kurveformens justeringsknappanel giver mulighed for at normalisere kurven, ændre på
størrelsen af kurven og ændre kurveformens kilde.
5 Skærmmarkørerne definerer tidsintervaller.
6 Piletasterne flytter skærmmarkørerne for at vise begyndelsen og afslutningen på et tidsinterval.
7 Markørmålingen er tidsintervallet mellem skærmmarkørerne.
8 Knappen [Strips…] (strimler) åbner en liste med andre frosne strimler.
9 Knappen [Save] (gem) gemmer den frosne strimmel.
10 Knappen [Delete] (slet) sletter den frosne strimmel (hvis den er blevet gemt).
11 Knappen [Print…] (udskriv) udskriver den frosne strimmel.
12 Knappen [Close] (luk) lukker skærmen med den frosne strimmel.
2.7.5 Hente impulsformstrimler
Før patientsessionen afsluttes, kan De hente og se enhver impulsformstrimmel, der er
indsamlet og gemt i sessionen, for at se, justere og udskrive impulsformstrimlen.
Referencehåndbog
35
Medtronic
2.7.5.1 Sådan hentes en impulsformstrimmel
1. Vælg knappen [Strips…] (strimler) på værktøjslinien i strimmelviseren.
2. Vælg en strimmel, der skal vises.
3. Vælg [Open] (åbn). Strimmelvinduet viser den valgte strimmel.
2.8 Navigering af en patientsession med Checklist
(Checkliste)
Brug funktionen Checklist til at skifte mellem almindelige opgaver, der udføres under
implantations- og opfølgningssessioner. Når De vælger en opgave, vises den skærm på
programmeringsenheden, der hører til den pågældende opgave. Når De har fuldført en
opgave, kan De enten gå tilbage til Checklist eller fortsætte til den skærm, der er forbundet
med den næste opgave. De kan bruge de standardchecklister, som er oprettet af Medtronic,
eller De kan oprette brugertilpassede checklister, der afspejler Deres personlige
arbejdsgang.
36
Referencehåndbog
Medtronic
2.8.1 Sådan anvendes en standardcheckliste
1. Vælg Checklist-ikonet til højre på programmeringsenhedens skærm. Der findes to
standardchecklister: checklisten Medtronic Standard Followup (standardopfølgning)
og checklisten Medtronic Standard Implant (standardimplantering).
2. Vælg den ønskede checkliste fra feltet Checklist.
3. Vælg enten knappen [>>] ved siden af Checklist-ikonet eller knappen [Go To Task] (gå
til opgave) for at begynde med at bruge checklisten.
4. Brug knappen [>>] for at gå fra én opgave til den næste. Vælg Checklist-ikonet, når De
vil gå tilbage til opgavelisten.
5. For at gentage en opgave eller udføre en opgave, der ikke er i rækkefølgen, vælges
opgaven og knappen [Go To Task], eller knappen [>>] bruges.
Når alle opgaver på opgavelisten er udført, bliver [>>] og [Go To Task] inaktive. De kan dog
stadig vælge en opgave og bruge én af knapperne til at udføre opgaven. De kan også bruge
[>>] til at udføre alle efterfølgende opgaver på listen.
Der vises flueben ved siden af navnene på alle skærmbilleder på programmeringsenheden,
der blev besøgt i løbet af en session.
2.8.2 Sådan oprettes og anvendes en brugertilpasset checkliste
1. Vælg Checklist-ikonet.
2. Vælg [New…] (ny) fra skærmbilledet Checklist.
3. Vælg de opgaver, der skal være i den brugertilpassede checkliste, fra feltet til venstre.
Referencehåndbog
37
Medtronic
4. De opgaver, som De valgte, vises i feltet til højre. De kan tilføje den samme opgave
mere end én gang. Hvis De vil placere en ny opgave et andet sted end nederst i
checklisten, skal De markere den opgave, som den nye opgave skal placeres lige efter,
og så vælge den nye opgave. Den nye opgave bliver placeret efter den markerede
opgave.
5. For at slette en opgave skal De markere opgaven i feltet Tasks in this checklist (opgaver
i denne checkliste) og vælge [Delete Task] (slet opgave).
6. Checklisten navngives ved at vælge feltet Checklist name (checklistenavn) og indtaste
et navn.
7. Vælg [Save] (gem).
En brugertilpasset checkliste redigeres ved at vælge checklisten i feltet Checklist og vælge
[Edit…] (redigér). Tilføj eller slet opgaver efter behov. Vælg derefter [Save] (gem).
En brugertilpasset checkliste omdøbes ved at vælge checklisten i feltet Checklist og vælge
[Edit…]. Ret navnet, og vælg [Save].
En brugertilpasset checkliste slettes ved at vælge checklisten i feltet Checklist og vælge
[Delete] (slet). Når en brugertilpasset checkliste er slettet, kan den ikke genoprettes.
Checklisten Medtronic Standard Followup og checklisten Medtronic Standard Implant kan
ikke redigeres eller slettes.
2.9 Programmering af enhedens parametre
Parameterskærmbilledet anvendes til at vise og programmere parametre, der styrer
enhedens funktioner og dataindsamling. Alle de enhedsparametre, man kan se og
programmere, vises som ”aktive felter“ i opgaveområdet. Aktive felter, der vises som
ikke-gråtonede bokse ved siden af parameternavnene, reagerer på berøringspennen.
Nogle aktive felter vedrører kun 1 parameter, medens andre felter åbner for grupper af
parametre. Hvis en parameter ikke kan programmeres, vises der ikke noget aktivt felt ved
siden af dens navn. Alle permanente parameterændringer programmeres på
parameterskærmen.
Efter valg af nye værdier for parametrene, bliver de nye værdier betegnet som foreløbige
værdier. Et felt, der indeholder en foreløbig værdi, er omgivet af et rektangel med stiplede
linjer. Værdier bliver ved med at være foreløbige, indtil de bliver programmeret til enhedens
hukommelse.
38
Referencehåndbog
Medtronic
2.9.1 Forståelse af de symboler, der anvendes på parameterskærmen.
Følgende symboler kan vises ved siden af en parameterværdi.
Tabel 3. Symboler, der vises med parameterværdier
Symbol
Definition
Dette symbol angiver, at værdien er den nominelle Medtronic-værdi.
Dette symbol angiver, at værdien er den programmerede værdi.
Dette symbol angiver, at enheden kan ændre den programmerede værdi
automatisk. Symbolet for tilpasset angiver ikke nødvendigvis, at parameterværdien er blevet tilpasset fra en tidligere programmeret værdi. Det angiver
kun, at værdien kan tilpasses.
Dette symbol angiver, at parameterværdien er i konflikt med indstillingen af en
anden eksisterende eller foreløbig værdi. Der forekommer parameterinterlock.
Dette symbol angiver, at der findes en advarselsmeddelelse vedrørende værdien. Der forekommer en parameteradvarsel.
Visse kombinationer af parameterværdier er begrænsede, fordi de er ugyldige eller
resulterer i uønskede interaktioner. Programmeringsenheden genkender disse
kombinationer og tillader muligvis ikke programmering, før alle parameterkonflikter er løst,
og alle krav vedrørende parametervalg er opfyldt. Hvis symbolet for parameterinterlock
vises, skal De vælge en anden værdi eller løse konflikten vedrørende den modstridende
parameterværdi, før parameteren programmeres. Hvis der er en parameteradvarsel, skal
De vælge meddelelsesknappen for at læse advarslen og se anbefalinger.
Programmeringsenheden viser måske en meddelelsesknap ved siden af knappen
[PROGRAM], som giver adgang til yderligere oplysninger om de foreløbige parametre. Når
meddelelsesknappen vælges, åbner programmeringsenheden endnu et vindue, der viser
én eller flere meddelelser. Meddelelsesknappen har ét af de symboler, der er beskrevet i
Tabel 4.
Referencehåndbog
39
Medtronic
Tabel 4. Symboler, der vises på meddelelsesknappen
Symbol
Forklaring
Interlock – Angiver, at der forekommer parameterinterlock. Programmering er begrænset, indtil konflikten er løst. Vælg denne knap for at få en
meddelelse, der beskriver konflikten.
Advarsel – Angiver, at der er en advarsel forbundet med programmeringen
af én eller flere foreløbige parameterværdier. Vælg denne knap for at se
advarselsmeddelelsen og anbefalingerne.
Information – Angiver, at der er en informationsmeddelelse vedrørende én
eller flere parameterværdier. Vælg denne knap for at se meddelelsen.
Hvis der er flere meddelelser vedrørende de foreløbige parameterværdier, vises symbolet
for den vigtigste meddelelse på knappen.
2.9.2 Sådan programmeres enhedens parametre
1. Vælg et parameterfelt. Hvis der kun er 2 værdier (f.eks. Off og On ), skifter
parameterfeltet normalt til den anden værdi. Hvis der er flere end 2 værdier, åbnes der
et vindue, som viser tilgængelige værdier for den pågældende parameter. Hvis
parameteren eller parameterfeltet indeholder ellipsetegn (…), vises der en anden
skærm med yderligere parametervalg.
2. Vælg de(n) ønskede nye værdi(er). De nye værdier vises som ventende værdier. (De
kan også vælge [Close] (luk) for at lukke vinduet uden at ændre parameterværdierne).
3. Vælg om nødvendigt [OK] for at vende tilbage til parameterskærmbilledet.
4. Vælg [PROGRAM] for at programmere de(n) nye værdi(er) til enhedens hukommelse.
2.10 Gem og hent et sæt parameterværdier
Det er muligt at gemme brugertilpassede sæt med parameterværdier på
programmeringsenhedens harddisk og hente dem frem enten i den aktuelle session eller i
efterfølgende patientsessioner. Denne fleksibilitet giver Dem mulighed for at gemme og få
hurtig adgang til et brugertilpasset sæt parameterværdier i forbindelse med en bestemt
klinisk situation. De kan for eksempel ønske at gemme et sæt parameterværdier til en
indledende implanteringsindstilling, til en bestemt sygdomstilstand eller til situationer, hvor
De har behov for at programmere et bestemt sæt parametre gentagne gange.
40
Referencehåndbog
Medtronic
Knappen [Save…] åbner et nyt vindue, hvor De kan tildele et navn til det sæt med
parameterværdier, der aktuelt vises på skærmen Parameters. Et gemt parametersæt kan
indeholde både programmerede og foreløbige værdier. Knappen [Get…] (hent) åbner
vinduet Get Parameter Set (hent parametersæt), hvor De kan hente et parametersæt af
Medtronic nominelle værdier, et parametersæt til indledende interrogering eller et
brugertilpasset parametersæt.
2.10.1 Sådan gemmes et sæt parameterværdier
1. Vælg Params-ikonet.
2. Foretag de ønskede parametervalg.
3. Vælg [Save…] for at åbne vinduet Parameter Set Name (navn på parametersæt).
4. Indtast navnet på parametersættet, og vælg enten [OK] eller [ENTER].
5. Hvis der eksisterer et parametersæt med det pågældende navn, skal De bekræfte, at
De ønsker at udskifte det eksisterende sæt med et nyt sæt, eller De skal ændre navnet
på det nye sæt parametre.
2.10.2 Sådan hentes et sæt parameterværdier
2. Vælg [Get…] for at åbne vinduet Get Parameter Set.
3. Vælg det parametersæt, der skal hentes.
4. Vælg [Set Pending] (foreløbigt sæt).
5. Vælg [PROGRAM] for at anvende de foreløbige værdier.
De kan vælge følgende i vinduet Get Parameter Set:
●
●
●
Medtronic Nominals (nominelle indstillinger): Værdier, der er valgt som nominelle
værdier for enheden af Medtronic. Medtronic nominelle indstillinger kan ikke
brugertilpasses eller slettes.
Initial Interrogation Values (værdier ved indledende interrogering): De permanent
programmerede parameterværdier, som de er fastlagt ved første interrogering af
enheden under patientsessionen.
Custom sets of values (brugertilpassede værdisæt): Alle brugertilpassede værdisæt,
der blev gemt tidligere.
Et parametersæt fjernes fra listen ved at vælge sættet og vælge [Delete].
Referencehåndbog
41
Medtronic
2.11 Anvendelse af TherapyGuide til at vælge
parameterværdier
Forsigtig: TherapyGuide bør aldrig erstatte lægens faglige bedømmelse. Lægens
kendskab til patientens medicinske tilstand er mere omfattende end det sæt af input, som er
til rådighed for TherapyGuide. Lægen kan frit acceptere, afvise eller ændre enhver af de
foreslåede parameterværdier.
TherapyGuide tilbyder en enkel metode med fokus på kliniske forhold til at opnå foreslåede
parameterværdier. Ved implanteringen eller ved et tidligt opfølgningsbesøg kan der
indtastes oplysninger om patientens kliniske tilstand. Programmeringsenheden foreslår
parameterværdier på baggrund af disse input. Forslagene er baseret på kliniske
undersøgelser, litteratur, aktuel praksis og lægelig feedback.
2.11.1 Sådan fungerer TherapyGuide
Patientens kliniske tilstand indtastes i TherapyGuide-vinduet, som De får adgang til fra
skærmen Parameters eller ved at vælge Patient > TherapyGuide.
Figur 13. TherapyGuide-vinduet
42
Referencehåndbog
Medtronic
TherapyGuide angiver foreslåede værdier for mange programmérbare parametre baseret
på et sæt udvalgte kliniske tilstande. De kliniske tilstande, der har indflydelse på disse
parameterforslag, er vist i Tabel 5. Denne tabel viser en oversigt, men Rationale-vinduet
viser, hvordan de foreslåede værdier for parametre forholder sig til bestemte indstillinger for
de kliniske tilstande.
Hvis kliniske tilstande ikke påvirker en parameter, kan TherapyGuide enten anbefale
Medtronic’s nominelle værdi for den pågældende parameter eller undlade at komme med
forslag.
Hvis den foreslåede værdi for en parameter er forskellig fra den programmerede værdi,
vises parameterværdien som en foreløbig værdi. Hvis den foreslåede værdi er identisk med
den programmerede værdi, vises den ikke som en foreløbig værdi.
Tabel 5. Sådan fastlægges programmeringsforslag
Programmeringsforslag
VF Detection (VF-detektion)
VT Detection (VT-detektion)
VT Monitor
Pacing Mode (stimuleringsmodus)
Lower Rate (laveste frekvens)
Rate Response (frekvensrespons)
(inklusive øverste sensorfrekvens)
Kliniske tilstande
VT/VF
Langsomste VT
VT/VF
Langsomste VT
Treated Cutoff (behandlet afbrydelse)a
Atriel status
AV-overledning
Atriel status
AV-overledning
Fødselsdato
Atriel status
Hjertesvigt
Fødselsdato
Aktivitetsniveau
a Den
behandlede afbrydelse er lig med VT-detektionsintervallet, hvis aktivering af VT-detektion er On. Ellers er
den behandlede afbrydelse VF-detektionsintervallet.
2.11.2 Overvejelser med hensyn til TherapyGuide
TherapyGuide og skærmen Patient Information (patientoplysninger) – De kliniske
tilstande kan også programmeres i enhedens hukommelse fra skærmen Patient
Information. For yderligere oplysninger se Afsnit 2.12, “Lagring af patientoplysninger”,
side 45.
Last Update status (seneste opdateringsstatus) – Datoen angiver, hvornår ændringer
i den kliniske tilstand senest blev programmeret til enhedens hukommelse.
Referencehåndbog
43
Medtronic
Udskrivning af de kliniske tilstande – De kliniske tilstande kan udskrives fra skærmen
Patient Information. De kliniske tilstande er også inkluderet i Initial Interrogation Report
(indledende interrogeringsrapport) og i filen Save To Media (gem på medie).
Udseendet på knappen [TherapyGuide…] – [TherapyGuide…]-knappens udseende
ændres ca. 10 dage efter implantationen.
2.11.3 Sådan hentes et sæt foreslåede parameterværdier
1. På skærmen Parameters skal De vælge [TherapyGuide…] for at åbne
TherapyGuide-vinduet.
2. For hver klinisk tilstand vælges feltet ved siden af tilstanden, og der vælges ét af de
anførte input.
Bemærk: Hvis De kun vil programmere valgene for kliniske tilstande uden at
programmere nogen parameterændringer i enhedens hukommelse, skal De vælge
[Close] (luk) og [PROGRAM] (programmér).
3. Efter valg af kliniske tilstande skal De vælge [Get Suggestions] (hent forslag).
TherapyGuide-vinduet lukkes, og de foreslåede ændringer i parameterværdier vises
som foreløbige værdier på skærmbilledet Parameters.
Bemærkninger:
●
●
Oplysningerne gemmes først i enhedens hukommelse, når De vælger
[PROGRAM] på skærmbilledet Parameters.
Hvis De vælger [Undo] (annullér) på skærmen Parameters, slettes alle foreløbige
parameterværdier og ventende kliniske tilstande.
4. Gennemgå indstillingerne, og kontrollér, at de nye indstillinger er hensigtsmæssige for
patienten.
5. For at justere en hvilken som helst af de foreløbige værdier skal De vælge [Undo
Pending] (annullér foreløbige) i parameterværdivinduet eller vælge en anden
parameterværdi. Gentag dette trin for at justere andre parameterværdier som ønsket.
6. Vælg [PROGRAM] for at indtaste foreløbige parameterværdier og ventende kliniske
tilstande i enhedens hukommelse.
44
Referencehåndbog
Medtronic
2.11.4 Sådan vises rationale for TherapyGuidens foreslag.
1. På skærmen Parameters skal De vælge [TherapyGuide…] for at åbne
TherapyGuide-vinduet.
2. Vælg [Rationale…] (argumenter) for at åbne vinduet Rationale.
3. Vælg [Close] to gange for at vende tilbage til skærmbilledet Parameters.
2.12 Lagring af patientoplysninger
Man kan bruge skærmen Patient Information (patientinformation) til at angive
patientrelaterede informationer og programmere dem ind i enhedens hukommelse. Disse
informationer kan derefter vises og udskrives under en patientsession. Patientinformationer
indlæses typisk på tidspunktet for implanteringen og kan revideres når som helst.
Når man indtaster patientens kliniske tilstande (fødselsdato og historik) og programmerer
disse ind i enhedens hukommelse, er de også til rådighed for TherapyGuide-funktionen. På
samme måde fremkommer de samme oplysninger, programmeret via
TherapyGuide-funktionen, i skærmbilledet Patient Information (patientinformation).
Patientens navn og ID-nummer og enhedens serienummer udskrives på alle rapporter i
A4-størrelses og strimmelrapporter. Hvis programmeringsenheden anvender trådløs
telemetri, identificeres patienten også i bunden af programmeringsskærmen, enten efter
patientens navn eller efter patientens ID-nummer (hvis patientens navn ikke blev indtastet).
Bemærk: Skærmen Patient Information bør ikke bruges i stedet for patientjournalen.
Nogle indtastninger vises muligvis forkortet, efter at de er blevet indlæst. Eksempelvis kan
feltet Patient rumme de fleste af de 29 tegn, der kan indtastes, men ikke alle. Hele
indtastningen vises på patientinformationsrapporten. Når teksten vises eller udskrives fra
andre skærme, kan indtastningen blive afkortet.
For mange af felterne, så som felterne for Lead (elektrode), kan der enten vælges et element
på en liste eller vælges [Modify List] (rediger liste) og indtastes et ny element, der ikke findes
på listen.
Hvis man starter en sideløbende analysatorsession med Analyzer model 2290 samtidig
med enhedssessionen, kan man eksportere analysatorens elektrodemålinger. De
eksporterede målinger vises som foreløbige værdier i implanteringsvinduet, som man får
adgang til fra patientinformationsskærmen. De foreløbige værdier programmeres fra
patientinformationsskærmen.
Referencehåndbog
45
Medtronic
2.12.1 Sådan ses og indtastes patientoplysninger
1. Vælg Patient > Patient Information. Skærmen Patient Information vises.
2. Bruger felterne på skærmbilledet Patient Information (patientoplysninger) til at vise
eller indtaste oplysninger for patienten.
3. Vælg [Program] (programmér) på skærmbilledet Patient Information
(patientoplysninger) for at programmere de angivne patientoplysninger til enheden.
Datoen for den seneste opdatering af Patient Information vises automatisk.
Figur 14. Skærmbilledet Patient Information (patientoplysninger)
Patient – Indtast patientens navn (højst 29 tegn).
ID – Indtast patientens ID (højst 15 tegn).
Date of Birth (fødselsdato) – Angiv patientens fødselsdato.
Serial Number (serienummer) – Serienummeret for den implanterede enhed vises
automatisk.
Lead 1… (elektrode 1) – Vælg dette felt for at åbne vinduer, hvor følgende oplysninger kan
angives og vises for de implanterede elektroder:
●
elektrodens modelnummer
●
hvorvidt elektroden er betinget kompatibel med MR-scanning (Ja, Nej eller Ukendt)
●
en elektrodes placering, f.eks. RV
●
en elektrodes længde, f.eks. 53 cm
●
en elektrodes producent, f.eks. Medtronic
46
Referencehåndbog
Medtronic
●
elektrodens serienummer
●
en dato for implanteringen af elektroden
Implant… (implantering) – Vælg dette felt for åbne vindue med elektrodedata, der er
eksporteret fra analysatoren, hvor der også kan indlæses elektrodedata i undermenuer og
indlæses og vises resultater af defibrilleringstest.
Bemærk: Hvis en implanteringsprocedure er i gang, kan målinger eksporteres direkte til
Implant-vinduet. Ellers, indtast eller vælg en værdi for hver parameter.
MRI SureScan System/Other Hardware… (MRI SureScan-system/andet udstyr) –
Vælg dette felt for at komme til skærmen MRI SureScan System/Other Hardware (MRI
SureScan-system/andet udstyr), hvor man kan angive oplysninger om elektroder og andet
udstyr, som kan have indflydelse på beslutningen om at udføre en MR-scanning af den
pågældende patient.
Notes (bemærkninger) – Indtast en note på op til 80 tegn om patienten.
History… (anamnese) – Vælg dette felt for at åbne et vindue, hvor man kan indtaste og
læse patientens kliniske tilstande. Disse oplysninger er tilgængelige for
TherapyGuide-funktionen.
EF, on (uddrivningsfraktion aktiveret) – Vælg en uddrivningsfraktion i tabellen med
værdier, og angiv datoen for målingen.
Physician/Phone/Hospital (læge/telefon/hospital) – Angiv lægens navn,
telefonnummer og hospital.
Last Update (seneste opdatering) – Viser den sidste dato, hvor der blev programmeret
ændringer til patientoplysningerne i hukommelsen.
2.12.2 Sådan vises og angives oplysninger om elektroder og andet udstyr,
der er implanteret i patienten.
1. Vælg Patient > Patient Information > MRI SureScan System/Other Hardware… for at
åbne skærmen MRI SureScan System/Other Hardware (MRI SureScan-system/andet
udstyr).
2. Brug felterne på skærmen MRI SureScan/Other Hardware (MRI SureScan/andet
udstyr) til at angive information om andet implanteret udstyr, f.eks. efterladte enheder
eller elektroder og elektrodeforlængere eller adaptere. Brug feltet Other Hardware
Notes (noter om andet udstyr) til at angive en note på op til 50 tegn om andet implanteret
udstyr. Når De er færdig, skal De vælge [OK].
3. Vælg [Program] (programmér) på skærmbilledet Patient Information
(patientoplysninger) for at programmere de angivne patientoplysninger til enheden.
Referencehåndbog
47
Medtronic
Datoen for den seneste opdatering af informationerne på denne skærm vises automatisk.
Figur 15. Skærmen MRI SureScan System/Other Hardware (MRI SureScan-system/andet
udstyr)
Skærmen MRI SureScan System/Other Hardware (MRI SureScan-system/andet udstyr)
har til formål at vise al den information om udstyr, der er relevant for beslutningen om at
udføre en scanning af patienten. Elektrodemodeller og oplysninger om betinget
kompatibilitet med MR-scanning kan indtastes på skærmen Lead 1… (elektrode 1) (åbnes
fra skærmen Patient Information) eller på skærmen MRI SureScan System/Other Hardware
(MRI SureScan/andet udstyr).
Felter for MRI SureScan System – Angiv, hvorvidt elektroden er betinget kompatibel med
MR-scanning (Yes (ja), No (nej), Unknown (ukendt)), og angiv en elektrodemodel. Når disse
parametre vælges enten fra skærmen Patient Information (patientoplysninger) eller
skærmen MRI SureScan System/Other Hardware (MRI SureScan-system/andet udstyr),
indstilles de foreløbige parametre på begge skærme.
Felter for Other Hardware (andet udstyr) – Angiv information om andet implanteret
udstyr end det implanterede MRI SureScan-system. Tilstedeværelsen af andet udstyr i
patienten kan have indvirkning på, hvorvidt patienten kan få foretaget en MR-scanning. Brug
disse felter til at angive, hvorvidt der findes andre brugte eller ubrugte enheder, elektroder,
elektrodeforlængere eller elektrodeadaptere i patienten, og til at indtaste en note på op til
50 tegn med oplysninger om sådant yderligere udstyr.
Last Update (seneste opdatering) – Viser den sidste dato, hvor der blev programmeret
ændringer til denne skærm i hukommelsen.
48
Referencehåndbog
Medtronic
2.12.3 Sådan eksporteres gemte elektrodemålinger til
implantationsvinduet
Når analysator- og enhedssessionerne kører på samme tid, kan man eksportere de gemte
elektrodemålinger fra analysatorsessionen i implanteringsvinduet i enhedssessionen.
1. Fra enhedssessionen startes en ny analysatorsession ved at vælge analysatorikonet,
som er placeret på opgavelinjen.
2. Foretag de ønskede elektrodemålinger. Identificér målingerne som RV-elektrodetype,
når De gemmer dem.
3. Vælg [View Saved…] (vis gemte).
4. Vælg, hvilken gemt måling der skal eksporteres. De kan kun vælge én måling.
5. Vælg [Export]. De valgte indstillinger eksporteres til vinduet Implant (implantering) i
enhedssessionen.
6. Når De er færdig, skal De vælge [Close].
7. Vend tilbage til enhedssessionen ved at vælge enhedsikonet på opgavelinjen.
Dataene henføres til RV-kolonnen i implantationsvinduet. Som beskrevet i Afsnit 2.12.1, kan
man tilføje eller ændre en eksporteret måling ved at vælge et felt i implantationsvinduet. Den
eksporterede værdi programmeres fra patientinformationsskærmen.
2.13 Udskrivning af rapporter
Programmeringsenheden giver fleksibilitet ved udskrivning af rapporter, der er tilgængelige
fra systemet. Man kan udskrive informative standardrapporter, og man kan få adgang til
udskriftsfunktioner på adskillige måder. Man kan også specificere, hvornår en bestemt
rapport skal udskrives, og hvilken printer der skal anvendes.
2.13.1 Indstilling af præferencer for udskrivning, rapporter og tests
Præferencerne giver mulighed for at vælge ønsket printer, antal eksemplarer, der skal
udskrives, og om De vil udskrive nu eller senere. De kan vælge at udskrive rapporter på et
vilkårligt tidspunkt under en patientsession. Deres udskrivningspræferencer anvendes
automatisk, når De trykker på knappen [Print…] (udskriv).
Hvis De foretrækker at indstille udskriftspræferencerne, hver gang De udskriver en rapport,
skal De sætte mærke i afkrydsningsfeltet ud for “Pop up these options when any Print button
is selected” (vis valg, hver gang der trykkes på en printknap).
Referencehåndbog
49
Medtronic
For yderligere oplysninger om installation af en ekstern printer i fuld størrelse henvises der
til brugermanualen til Medtronic programmeringsenheden.
2.13.1.1 Sådan indstilles præferencer
1. Efter start af en patientsession skal der vælges Reports (rapporter) > Preferences…
(præferencer).
2. Vælg den ønskede mulighed fra valgboksen Index (indeks): Printing (udskrivning),
Initial Report (indledende rapport), Final Report (endelig rapport) eller Tests (test).
3. Vælg Deres præferencer.
4. Vælg [OK].
De grundlæggende udskrivningspræferencer gælder straks og anvendes ved afslutningen
af den aktuelle patientsession. Præferencerne for den indledende rapport er gældende fra
begyndelsen af en ny session og forbliver gældende, indtil De ændrer præferencerne og
starter en ny session. De præferencer, som De vælger for Final Report, fastholdes mellem
sessioner og på tværs af de fleste applikationer.
Rapporten Session Summary (sammenfatning af session) udskrives altid, når der anmodes
om en Final Report.
Præferencerne for Tests gør det muligt at vælge, hvordan kurver vises under en valgt
opfølgningstest.
2.13.1.2 Sådan udskrives en Initial Interrogation Report
Initial Interrogation Report omfatter Quick Look II-rapporten og de andre rapporter, som De
valgte fra præferencerne i vinduet Initial Report. Hvis De vælger afkrydsningsfeltet ved siden
af “Print Initial Interrogation Report after first interrogation” (udskriv indledende
interrogeringsrapport efter første interrogering) som præference for Initial Report, udskriver
programmeringsenheden automatisk rapporterne efter den første interrogering i en
patientsession.
For at udskrive en Initial Interrogation Report for en igangværende patientsession, skal De
vælge afkrydsningsfeltet ved siden af “Print Initial Interrogation Report after first
interrogation”. Afslut derefter den aktuelle patientsession, og genstart patientsessionen.
Hvis De har valgt denne mulighed, udskrives Initial Interrogation Report automatisk efter
interrogering.
2.13.2 Udskrivning af rapporter under og efter en patientsession
Programmeringsenheden giver Dem mulighed for at specificere et bestemt sæt rapporter til
udskrivning og for at udskrive en rapport baseret på den skærm, De ser på.
50
Referencehåndbog
Medtronic
Systemet giver også mulighed for at udskrive en sammenfattende rapport ved afslutning af
en patientsession.
2.13.2.1 Sådan udskrives et brugertilpasset sæt rapporter
1. For at udskrive et brugertilpasset sæt rapporter skal De vælge Reports > Available
Reports… (tilgængelige rapporter).
2. Vælg de rapporter, De ønsker at udskrive. En rapport kan kun udskrives, hvis dens data
er blevet indsamlet. Hvis der ikke er indsamlet nogen data, fremtræder navnet på
rapporten som utilgængeligt.
3. Vælg [Print Options…] (udskriftsindstillinger). Indtast antal eksemplarer, og vælg den
foretrukne printer.
4. Vælg [Print Now] (udskriv nu) for øjeblikkelig udskrivning, eller vælg [Print Later]
(udskriv senere) for at tilføje bestillingen til printerkøen.
2.13.2.2 Sådan udskrives en sammmenfattende rapport over
patientsessionen.
1. Vælg Reports > Final Report….
2. Hvis vinduet med udskriftspræferencer kommer frem, så vælg udskriftspræferencer
efter ønske. Hvis vinduet med udskriftspræferencer ikke kommer frem, udskrives
Session Summary Report og andre rapporter, som De har valgt, i overensstemmelse
med de tidligere indstillede udskriftspræferencer.
2.13.3 Håndtering af printkøen
Vinduet Print Queue viser status over de rapporter, De har bedt om at få udskrevet,
efterhånden som De går videre med patientsessionen. For at få vist vinduet Print Queue
under en patientsession skal De vælge Reports > Print Queue. Fra dette vindue kan De
kontrollere status på udskrivningsjobs fra den aktuelle patientsession. De kan udskrive eller
slette et udskrivningsjob fra køen. En rapport kan ikke slettes, hvis dens status er “printing”
(udskriver) eller “waiting” (venter).
Når De afslutter en patientsession, vil vinduet Print Queue stadig være tilgængeligt. Det
indeholder en liste over rapporter fra denne session og andre sessioner.
For at vise vinduet Print Queue, når en patientsession ikke er i gang, skal De vælge Print
Queue-ikonet på skærmen Select Model. Vinduet Print Queue angiver alle rapporter fra den
pågældende session og andre sessioner.
Referencehåndbog
51
Medtronic
2.14 Gem og hent enhedens data
Programmeringsenheden gør det muligt at gemme interrogerede enhedsdata fra en
patientsession på en disk eller et USB-stik. Senere, når der ikke er en patientsession i gang,
kan De anvende applikationen Read From Media på programmeringsenheden til at hente,
se og udskrive de tidligere lagrede data.
2.14.1 Lagring af enhedsdata
Enhver funktion, der normalt bruger en disk til læsning eller skrivning af data, som f.eks.
lagring af sessionsdata, genindlæsning af sessionsdata eller lagring af rapporter i en
PDF-fil, bruger et USB-stik, hvis et sådant er isat. Når der sættes et USB-stik i
programmeringsenheden, bliver diskdrevet utilgængeligt. Der kan bruges diske, når der
ikke er isat noget USB-stik.
Lagringskrav – Brug et USB-stik eller en disk, som udelukkende anvendes til lagring af data
fra programmeringsenheden, for at sikre patientoplysningernes integritet og sikkerhed.
Interrogér først – Interroger enheden, før der gemmes data på et USB-stik eller en disk, da
programmeringsenheden kun gemmer de data, den har interrogeret. Hvis vinduet
Interrogate How Much? (interroger hvor meget?) vises, så vælg Interrogate All (interroger
alle) for at lagre alle oplysninger fra enheden. Hvis et problem skal undersøges, giver valg af
muligheden All flere data, der kan analyseres.
Nødfunktioner under lagring – Under gem-funktionen vil [Emergency]-knappen blive ved
med at være vist, og alle nødfunktioner er til rådighed. Hvis der sker en fejl i forbindelse med
lagringen, kan der forekomme en forsinkelse under opstart af nødskærmbillederne. Det
anbefales derfor, at De ikke gemmer på medier under EP-studier, eller når der er mulighed
for, at der kan opstå et øjeblikkeligt behov for nødfunktioner. Hvis der anvendes en
nødfunktion under en lagringsfunktion, afbryder enheden lagringsfunktionen.
2.14.1.1 Overvejelser vedrørende lagring af enhedsdata på et
USB-flashdrev
Isæt kun ét USB-stik – Isæt kun ét skrivbart USB-stik ad gangen. Hvis der isættes flere
USB-stik, opstår der fejl under lagring af data, og USB-indikatoren bliver utilgængelig.
Forløbsindikator – Mens Save to Media er i gang, vises forløbsindikatoren og meddelelsen
“Save to Media - In Progress” (gem på media - i gang). Statusindikatoren viser, hvor mange
procent der er gemt. Vent nogle få sekunder, efter at statusindikatoren viser 100%, inden
USB-stikket tages ud.
Programmeringsenheden tændt – Isæt kun et USB-stik, hvis programmeringsenheden
er tændt. Sæt et skrivbart USB-stik i programmeringsenheden ved brug af en hvilken som
helst tilgængelig USB-port. Der kan indtræde en kort forsinkelse, mens USB-stikket
52
Referencehåndbog
Medtronic
autoriseres. USB-indikatoren på opgavelinjen bliver grøn for at indikere, at USB-stikket er
parat til brug, og diskikonet bliver utilgængeligt.
Et USB-stik må ikke sættes i eller tages ud under følgende processer:
●
programmering af en enhed
●
lagring på disk
●
genindlæsning af sessionsdata
●
lagring af en rapport som en PDF-fil
2.14.1.2 Sådan lagres enhedsdata på et USB-stik
1. Vælg [Interrogate…] for at interrogere enheden.
2. Sæt et USB-flashdrev i USB-porten på programmeringsenheden.
3. Vælg Session > Save To Media….
4. Vælg [Save].
De kan også gemme på medie, når De vælger [End Session…].
2.14.1.3 Sådan lagres data på en disk
Disken skal være en formateret IBM-kompatibel 90 mm (3,5 in) disk.
Hvis der gemmes data på en disk, der er beskadiget eller ikke er IBM-formateret, kan det
forekomme, at programmeringsenheden ikke længere reagerer på betjening. Hvis denne
situation forekommer, så tag disken ud, sluk programmeringsenheden, og tænd den igen.
Så burde den vende tilbage til normal funktion. Informér Deres Medtronic-repræsentant om
denne hændelse.
2.14.1.4 Sådan lagres enhedsdata på en disk
1. Vælg [Interrogate…] for at interrogere enheden.
2. Vælg Session > Save To Media….
3. Indsæt en disk i programmeringsenhedens diskdrev.
4. Vælg [Save].
De har også muligheden for at gemme på medie, når De vælger [End Session…].
Referencehåndbog
53
Medtronic
2.14.2 Hentning af enhedsdata
Når programmeringsenheden har læst de data, der er blevet gemt under en patientsession,
viser den oplysningerne i en read-only (skrivebeskyttet) visning. I read-only visningen
præsenteres dataene på en lidt anderledes måde, end hvad der ses i en direkte session.
Vinduet med direkte rytmeovervågning vises ikke, da dette ikke er en direkte session. I
stedet erstattes vinduet med direkte rytmeovervågning af enhedsmodellen og ordene Read
From Media. Mens enheden er i funktionen Read From Media, giver
programmeringsenheden mulighed for at se de gemte data, udskrive rapporter og få vist alle
programmerede parameterværdier.
Rapporter, som er blevet lagret på medier, kan kun vises på en computer. De kan ikke ses
på selve programmeringsenheden. Efter lagring udtages det lagringsmedie (USB-stik eller
disk), som indeholder rapporterne, og det indsættes i en computer, som er udstyret til at vise
filer i PDF-format.
Alle rapporter fra én patients session er indeholdt i én PDF-fil.
Advarsel: Read From Media-applikationen er kun beregnet til visning af gemte data, mens
der ikke er en patientsession i gang. De kan ikke programmere enheden eller afgive
nødterapier fra Read from Media-applikationen.
Enhedstest – De kan ikke udføre test på enheden, når der læses data fra et medie.
2.14.2.1 Sådan læses enhedsdata fra et USB-stik eller en disk
1. Indsæt et USB-stik eller en disk, der indeholder oplysninger, som er blevet gemt under
en patientsession.
2. Fra skærmen Select Model vælges produktkategorien fra listen View (vis).
3. Vælg Read From Media versionen for enheden.
4. Vælg [Start].
5. Vælg [OK], når De har læst advarselsmeddelelsen om, at De ikke kan programmere en
enhed, og at nødfunktioner ikke er mulige, mens der arbejdes i applikationen Read
From Media.
6. Vælg [Open File…] (åbn fil).
7. Vælg den datajournal, der viser ønsket serienummer, dato og klokkeslæt.
8. Vælg [Open File]. Skærmen Read From Media viser oplysninger fra den gemte
session.
54
Referencehåndbog
Medtronic
2.15 Retningslinjer for patientopfølgning
Planlæg regelmæssige patientopfølgningssessioner i enhedens levetid. Den første
opfølgningssession bør finde sted inden for 72 timer efter implanteringen, således at
patienten kan blive kontrolleret for løsrevne elektroder, sårheling og komplikationer efter
operationen.
I løbet af de første få måneder efter implanteringen kan det være nødvendigt at overvåge
patienten nøje. Planlæg opfølgningssessioner mindst hver 3. måned for at overvåge
patientens tilstand, enheden og elektroderne, og således at De kan kontrollere, om enheden
er konfigureret korrekt til patienten.
2.15.1 Kontrolværktøjer
Systemet har adskillige værktøjer, der er udviklet til at forøge effektiviteten af
opfølgningssessionerne.
Quick Look II-skærmen – Skærmen Quick Look II vises, når De starter
programmeringsenhedens applikation. Den giver et sammendrag af de vigtigste indikatorer
for systemets funktion og patientens tilstand siden den seneste opfølgningssession.
De kan udføre følgende opgaver fra Quick Look II-skærmen:
●
Vurdere, om enheden fungerer korrekt.
●
Gennemse oplysningerne om arytmiepisoder og -terapier.
●
Gennemse alle observationer i observationsvinduet.
De kan sammenligne oplysningerne på Quick Look II-skærmen med historik-oplysninger
om patienten i udskrevne rapporter. Der henvises til Afsnit 2.13, “Udskrivning af rapporter”,
side 49 for yderligere oplysninger om udskrivning af rapporter. De udskrevne rapporter skal
bevares i patientens journal til fremtidig reference.
Checklist – Funktionen Checklist giver en standardliste over opgaver, der skal udføres
under en opfølgningssession. De kan også udarbejde Deres egne checklister. For
yderligere oplysninger se Afsnit 2.8, “Navigering af en patientsession med Checklist
(Checkliste)”, side 36.
Elektrodefri EKG (LEKG) – Elektrodefri EKG er udviklet til at forenkle og effektivisere
patientkontrolsessioner ved at tilbyde et alternativ til opnåelse af et EKG-signal uden behov
for at tilslutte overfladeelektroder til patienten. De kan se kurven for elektrodefri EKG i
vinduet med direkte rytmeovervågning. Elektrodefri EKG er til rådighed på klinikken og
andre steder. For yderligere oplysninger se Afsnit 2.7, “Overvågning af hjerteaktivitet med
direkte rytmeovervågning (Live Rhythm Monitor)”, side 29.
Cardiac Compass Trends – Cardiac Compass Trends giver Dem et billede af patientens
tilstand over de seneste 14 måneder. Rapporten omfatter kurver, der viser trends i
Referencehåndbog
55
Medtronic
hyppigheden af arytmier, mængden af fysisk aktivitet, hjertefrekvens og enhedsterapier.
Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at sammenligne de forskellige
kurvers trends. Disse trends kan også hjælpe Dem med at vurdere, hvorvidt enhedens
terapier eller medicinterapier er effektive. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.6, “Cardiac
Compass Trends”, side 97.
2.15.2 Gennemsyn af den aktuelle rytme
Den viste rytme kan indikere tilfælde af manglende registrering, fjernfelts fejlregistrering
eller tab af stimuleringssvar. Dette er grundlæggende forhold vedrørende stimulering, der
kan påvirke afgivelse af terapi. Disse problemer kan ofte løses ved at foretage
grundlæggende programmeringsændringer.
Gennemgå den viste rytme ved at kigge på direkte rytmeovervågning og udskrive EGM- og
markørkanalens kurver. Hvis De identificerer problemer med patientens viste rytme, skal De
gennemse enhedens indstillinger og omprogrammere enheden til værdier, der passer til
patienten.
2.15.3 Kontrol af status for det implanterede system
For at kontrollere at enheden og elektroderne fungerer korrekt, skal De gennemse
enhedens og elektrodernes statusinformation, elektrodetrenddata og observationslisten,
der er til rådighed på Quick Look II-skærmen.
For detaljerede informationer om visning og fortolkning af alle de oplysninger, der er til
rådighed på Quick Look II-skærmen, se Afsnit 3.1, “Oversigtsdata i Quick Look II”,
side 62.
2.15.3.1 Sådan gennemgår De den estimerede Remaining Longevity
(tilbageværende levetid) og enhedens statusindikatorer
Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en
EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi
optimalt, hvis EOS-meddelelsen vises.
Gennemgå den viste estimerede Remaining Longevity (resterende levetid). Hvis
programmeringsenheden viser RRT-indikatoren, skal De kontakte Deres
Medtronic-repræsentant og lave en aftale om udskiftning af enheden. For yderligere
oplysninger se Afsnit 3.4, “Data for enhed og elektrodeydelse”, side 82.
56
Referencehåndbog
Medtronic
2.15.3.2 Sådan vurderes enhedens og elektrodernes ydelse
1. For at gennemgå trends i stimuleringsimpedans, stimuleringstærskler og
R-tak-amplitude skal De vælge knappen [>>] ud for elektrodetrendkurver på skærmen
Quick Look II. Programmeringsenheden viser en detaljeret historik over automatiske
målinger af impedans, stimuleringstærskel og registrering. Se Afsnit 3.4, “Data for
enhed og elektrodeydelse”, side 82 for yderligere oplysninger om visning af data for
trends i elektrodeydelsen.
2. Hvis De også ønsker at indsamle realtids oplysninger om enhedens og elektrodernes
ydelse under opfølgningssessionen, kan De udføre følgende tests:
●
●
●
Elektrodeimpedans-test: Sammenlign resultaterne af testen med tidligere
elektrodeimpedansmålinger for at fastslå, om der har været betydelige ændringer
siden seneste opfølgningssession. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.4, “Lead
Impedance Test (elektrodeimpedanstest)”, side 239.
Registreringstest: Sammenlign testresultaterne med tidligere R-tak
amplitudemålinger. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.5, “Registreringstest
(sensing test)”, side 240.
Stimuleringstærskel-test: Brug testen til at undersøge patientens
stimuleringstærskler. Fastlæg indstillingerne for hensigtsmæssig amplitude og
impulsbredde for at sikre stimuleringssvar og maksimere enhedens levetid. For
yderligere oplysninger se Afsnit 7.2, “Test af stimuleringstærskel”, side 232.
2.15.4 Kontrol af det implanterede systems kliniske effektivitet
Man kan anvende de oplysninger, der er tilgængelige på Quick Look II-skærmen og i
udskrevne rapporter, for at vurdere, om enheden giver tilstrækkelig klinisk support til
patienten.
2.15.4.1 Sådan vurderes effektiv stimuleringsterapi
1. Gennemfør en samtale med patienten for at få bekræftet, at patienten modtager
passende kardiel support under udførelse af sine daglige aktiviteter.
2. Gennemgå stimuleringsprocenterne på Quick Look II-skærmen, og se eller udskriv
Rate Histograms (frekvenshistogrammer).
3. Gennemgå Cardiac Compass Trends for sammenligning med patienthistorikken.
Cardiac Compass Trends kan hjælpe med til at fastslå, om der har været ændringer i
patientens aktivitet, stimuleringsterapier og arytmier i løbet af de seneste 14 måneder.
For yderligere oplysninger se Afsnit 3.6, “Cardiac Compass Trends”, side 97.
Referencehåndbog
57
Medtronic
Bemærk: Rate Histograms kan også bruges til vurdering af patientens stimulerings- og
registreringshistorik.
2.15.4.2 Sådan vurderes nøjagtig takyarytmidetektion
Systemet sørger for diagnostiske episodebeskrivelser for at hjælpe med til nøjagtig
klassificering af patientens takyarytmier. Gennemgå episodebeskrivelserne vedrørende
takyarytmi siden den seneste session og Quick Look II-observationerne. For yderligere
oplysninger se Afsnit 3.8, “Arytmiepisodedata”, side 109.
Episode-fejlidentifikation – Hvis episodebeskrivelserne angiver, at enheden har
fejlidentificeret patientens egenrytme, skal data for takyarytmiepisoder og
registreringsintegritet, Cardiac Compass-trenddataene samt de data, der er lagret for andre
episoder, gennemgås omhyggeligt. Overvej at justere detektionsparametrene og
SVT-detektionskriterierne efter behov. For yderligere oplysninger om visning af
registreringsintegritetsdataene henvises til Afsnit 4.1, “Sensing (registrering)”, side 128.
Forsigtig: Vær forsigtig, når detektions- eller registreringsparametrene omprogrammeres,
for at sikre, at ændringer ikke har en uheldig indvirkning på VF-detektion. Sørg for, at
passende registrering opretholdes. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.1, “Sensing
(registrering)”, side 128.
2.15.4.3 Sådan vurderes passende takyarytmiterapi
1. Gennemgå alle Medtronic CareAlert-angivelser i Quick Look II-observationsafsnittet,
der relaterer til terapiafgivelse. For at se detaljerede oplysninger om Medtronic
CareAlert-angivelser skal man vælge Data > Alert Events (alarmhændelser).
2. Kontrollér registreringer vedrørende takyarytmiepisoder for at vurdere effektiviteten af
terapier, der er blevet afgivet.
3. Justér terapiparametrene efter behov.
2.16 Optimering af enhedens levetid
Optimering af enhedens levetid er et ønskværdigt mål, fordi det kan reducere hyppigheden
af udskiftning af enheden for patienterne. Optimering af enhedens levetid kræver en
balance mellem udbyttet af enhedens terapi og diagnostiske funktioner og det energikrav,
der stilles til batteriet som et resultat af disse funktioner.
For oplysninger om visning af den estimerede Remaining Longevity for enheden henvises
til Quick Look II-skærmen.
58
Referencehåndbog
Medtronic
Følgende afsnit beskriver strategier, der kan hjælpe med til at reducere de energikrav, der
stilles til batteriet.
2.16.1 Håndtering af stimuleringsimpulser
Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) – Capture Management
forsyner enheden med automatiske monitorerings- og opfølgningskompetencer til
håndtering af stimuleringstærskler i højre ventrikel. Funktionen er udviklet til at overvåge
stimuleringstærsklen og evt. justere stimuleringsimpulsindstillingerne for at bevare
stimuleringssvar. Programmering af Capture Management giver enheden mulighed for at
indstille stimuleringsamplituden lige akkurat højt nok til at opretholde stimuleringssvar,
mens belastningen af batteriet holdes så lav som muligt. For yderligere oplysninger se
Afsnit 4.4, “Capture Management (håndtering af stimuleringssvar)”, side 143.
Manuel optimering af amplitude og impulsbredde – Hvis De vælger at programmere
Capture Mangement til Off (deaktiveret), kan De optimere patientens
stimuleringsimpulsparametre manuelt. Udfør en stimuleringstærskeltest for at fastlægge
patientens stimuleringstærskler. Vælg amplitude og impulsbreddeindstillinger, der giver en
tilstrækkelig sikkerhedsmargin over patientens stimuleringstærskel. Disse handlinger
reducerer stimuleringsimpulser og sparer på batteriets energi. For yderligere oplysninger se
Afsnit 7.2, “Test af stimuleringstærskel”, side 232.
Stimuleringsfrekvens – Jo flere stimulerede hændelser der afgives, desto mere
reduceres enhedens levetid. Det skal sikres, at der ikke er programmeret en unødvendig høj
stimuleringsfrekvens for patienten. Vær forsigtig ved anvendelse af funktioner, der forøger
bradykardistimuleringsfrekvensen. Anvend kun funktioner som overledt AF-respons og
frekvensrespons til patienter, som kan drage terapeutiske fordel af funktionen.
2.16.2 Optimering af indstillinger til takyarytmiterapi
Defibrillering – For at behandle ventrikelflimmerepisoder kan enheden afgive
defibrilleringsterapi for at afslutte episoden og genoprette patientens normale sinusrytme.
Enheden kan programmeres til at afgive en sekvens på op til 6 defibrilleringsterapier.
Selvom defibrilleringsterapi bruger et højt energiniveau, bør VF-terapier programmeres til
det maksimale energiniveau. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.1, “VF-terapier”,
side 201.
Ventrikulær kardioversion – Hvis De giver ventrikulære kardioversionsterapier til
patienten, bør De overveje at programmere terapienergien til en værdi, der er lavere end den
maksimale energi, men høj nok til at afslutte VT’en. Imidlertid bør mindst én VT-terapi og én
FVT-terapi i en sekvens programmeres til det maksimale energiniveau. For yderligere
oplysninger se Afsnit 6.3, “Ventrikulær kardioversion”, side 220.
Referencehåndbog
59
Medtronic
FVT via VF-detektion – En FVT-detektionszone kan anvendes til at detektere og behandle
en VT-episode, der er i VF-frekvenszonen. Denne fremgangsmåde kan hjælpe med til at
opretholde pålidelig detektion af VF, medens ATP får mulighed for at blive afgivet til hurtige
VT-episoder. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.1, “VT/VF detektion”, side 160.
Antitakykardistimulering (ATP) – ATP-terapier afbryder takykardiepisoden og
genopretter patientens normale egenrytme. ATP-terapier afgiver stimuleringsimpulser i
stedet for højvoltsstød, som afgives i kardioversionsterapi og defibrillering.
ATP-terapi kræver mindre batterienergi end kardioversion eller defibrillering. Til nogle
patienter kan De muligvis programmere enheden til at afgive ATP-terapier før afgivelse af
højvoltsterapier.
Afgivelse af ATP før første defibrillering – Man kan programmere enheden til at afgive
ATP-terapi inden afgivelse af den første defibrilleringsterapi. Denne handling kan forhindre
afgivelse af højvoltsterapi for rytmer, der kan afsluttes af ATP (som f.eks. hurtig monomorfisk
VT).
Hvis De programmerer ChargeSaver-funktionen til On (aktiveret), kan enheden også
automatisk skifte til funktionen ATP Before Charging. Dette skift giver enheden mulighed for
at forsøge en sekvens med ATP-terapi, før kondensatorerne oplades til at behandle en
detekteret VF-episode.
2.16.3 Overvejelser i forbindelse med hvordan diagnostiske funktioner med
datalagring påvirker levetid
Præarytmi EGM-lagring – Konstant anvendelse af præarytmi EGM-lagring reducerer
enhedens levetid. Hos en patient med ensartede startmekanismer for takyarytmier opnås
den største fordel ved præarytmi EGM-lagring, efter at der er blevet registreret nogle
episoder.
Når lagring af præarytmi-EGM er aktiveret, indsamler enheden op til 10 s EGM-data, før start
af VT/VF, VT-monitor eller detektion af SVT-episoder.
For at give balance mellem fordelen ved anvendelse af funktionen præarytmi EGM-lagring
og ved optimering af enhedens levetid bør følgende programmeringsmuligheder overvejes:
●
●
60
Indstil præarytmi EGM-lagring til aktiveret for at opfange eventuelle ændringer i
startmekanismen for takyarytmier efter væsentlige kliniske justeringer f.eks.
implantering af enhed, ændringer i medicinering samt kirurgiske indgreb. Præarytmi
EGM-lagring kan indstilles til On - 1 month (aktiveret 1 måned), On - 3 months (aktiveret
3 måneder) eller On Continuous (aktiveret kontinuerligt). Vælg indstillingen for den
korteste tidsperiode, der vil frembringe de nødvendige data.
Indstil præarytmi EGM-lagring til Off (deaktiveret), når det er lykkedes at opfange de
data, der har interesse.
Referencehåndbog
Medtronic
Bemærk: Når præarytmi EGM-lagring er indstillet til deaktiveret, begynder enheden med at
lagre EGM-oplysninger for VT/VF, VT-monitor og SVT-episoder, efter at den tredje
takyarytmihændelse er forekommet. Skønt EGM ikke registreres før starten af arytmien,
registrerer enheden stadig op til 20 s med data før start eller detektion af episoden. Disse
data omfatter intervalmålinger og markørkanalsangivelser. Desuden lagres
Flashback-hukommelsesdata for de seneste takyarytmiepisoder.
Holter-telemetri – Længerevarende brug af Holter-telemetri nedsætter enhedens levetid.
Holter-telemetrifunktionen fortsætter med at overføre EGM- og markørkanaldata i det
programmerede tidsrum, uanset om programmeringshovedet er anbragt over enheden.
Medtronic CareLink fjernoverførsler – I forbindelse med planlægning af fjernoverførsler
via Medtronic CareLink skal De være opmærksom på, at en forøgelse af hyppigheden af
fjernoverførsler nedsætter den implanterede enheds levetid med ca. 1 dag for hver ekstra
overførsel. For at spare på batteriet bør De planlægge så få fjernoverførsler som muligt for
at opnå den ønskede overvågning af patientens enhed.
Referencehåndbog
61
Medtronic
3 Funktioner for diagnostiske data
3.1 Oversigtsdata i Quick Look II
I begyndelsen af en patientsession er det nyttigt hurtigt at se et resumé med oplysninger om
enhedens funktion og patientens tilstand i perioden siden seneste opfølgningsaftale. Denne
oversigt kan være med til at beslutte, om der er behov for at se nærmere på diagnostiske
data eller omprogrammere enheden for at optimere den terapi, der gives til patienten.
Quick Look II-skærmen giver et resumé af de vigtigste indikatorer for systemets funktion og
patientens tilstand. Den indeholder links til mere detaljerede statusoplysninger og
diagnostiske oplysninger, der er gemt i enheden. Oplysninger om enheden og
elektrodestatus indikerer, om systemet fungerer som forventet. De oplysninger, der vises
om arytmiepisoder og terapier, giver et billede af patientens kliniske status siden den
seneste opfølgningsaftale. Systemdefinerede observationer gør opmærksom på uventede
tilstande og foreslår, hvordan enhedens indstillinger kan optimeres.
Bemærk: Quick Look II-skærmen viser oplysninger, der er indsamlet siden seneste
patientsession og gemt i enhedens hukommelse. Ændringer i programmeringen under den
igangværende session kan også indvirke på Quick Look II-observationerne.
3.1.1 Sådan vises Quick Look II-skærmen
Skærmen Quick Look II vises automatisk, efter at patientsessionen er påbegyndt. De kan
også få adgang til skærmen Quick Look II ved at vælge Data > Quick Look II.
De kan opdatere Quick Look II-dataene i en session ved at interrogere enheden igen.
62
Referencehåndbog
Medtronic
3.1.2 Oplysninger på Quick Look II-skærmen
Skærmen Quick Look II viser oplysninger i 6 dele.
Figur 16. Quick Look II-skærmen
1 Estimat vedrørende resterende levetid
2 Elektrodestatus og -trends
3 Stimulerings- og registreringsoplysninger
4 Oplysninger om arytmiepisoder
5 Observationer
6 Cardiac Compass Trends
Hvis en af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de
valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de
relevante detaljer.
3.1.2.1 Vurdering af enheds- og elektrodestatus
Estimat vedrørende resterende levetid – Enheden beregner automatisk den estimerede
resterende tid indtil anbefalet udskiftningstidspunkt (Recommended Replacement Time =
RRT) på baggrund af automatiske daglige batterispændingsmålinger, tid siden
implantering, programmerede parameterindstillinger og hændelser, som enheden har
registreret. Remaining Longevity (resterende levetid) viser den estimerede resterende tid
og en kurve, der viser RRT-perioden med rødt og den estimerede resterende levetid med
grønt.
Referencehåndbog
63
Medtronic
Figur 17. Estimat vedrørende resterende levetid
1
2
3
4
5
Estimeret resterende levetid indtil RRT (år eller måneder)
RRT (rød bjælke)
Estimeret resterende levetid indtil RRT (grøn bjælke)
Markør for resterende levetid
Hvis estimeret resterende levetid indtil RRT er længere end 5 år, er den grønne bjælke fyldt
Vælg knappen Remaining Longevity [>>] for at se mere detaljerede data vedrørende batteriog elektrodemåling. Skærmen Battery and Lead Measurements (batteriog
elektrodemålinger) og den tilknyttede udskrevne rapport angiver de seneste estimerede
levetider, batterispændingsmåling samt RRT-indikatoren med dato og tid, hvis det er
relevant. For yderligere oplysning herunder datoen for, hvornår batteriet når RRT, se
Afsnit 3.4, “Data for enhed og elektrodeydelse”, side 82.
Elektrodestatus og -trends – Oplysninger om elektrodestatus lader Dem vurdere ydelsen
og integriteten af elektroderne og identificere evt. usædvanlige tilstande. Kolonnen “Last
Measured” (sidst målt) viser den senest målte elektrodeimpedans for hver elektrode.
Vælg knappen [>>] i kolonnen “Last Measured” (sidst målt) for at se mere detaljerede
elektrodemålinger og relevante programmerede indstillinger.
Elektrodetrendgraferne på Quick Look II-skærmen viser elektrodeimpedans,
stimuleringstærskel og registreringsamplitudemålinger, der er foretaget over de seneste 12
måneder.
Vælg knappen [>>] ved siden af en af elektrodetrendkurverne for at se mere detaljerede
informationer om elektrodeydelse. De detaljerede trendgrafer viser op til 15 af de seneste,
daglige målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og
gennemsnitlige værdier for hver uge).
Der henvises til Afsnit 3.4, “Data for enhed og elektrodeydelse”, side 82 for yderligere
oplysninger om elektrodeydelseskurver.
3.1.2.2 Vurdering af patientens tilstand
Stimulerings- og registreringsoplysninger – Disse oplysninger kan hjælpe med til at
vurdere patientens afhængighed af stimulering og evaluere effektiviteten af de
programmerede enhedsindstillinger.
64
Referencehåndbog
Medtronic
Stimulering og registrering vises som procentdelen af den samlede tid i den rapporterende
periode.
Bemærk: På grund af afrunding bliver den samlede procentdel muligvis ikke 100%.
Oplysninger om arytmiepisoder – Dette afsnit viser antallet af behandlede og
monitorerede arytmiepisoder, der er forekommet siden seneste patientsession. Det viser
også antallet af stød, der blev afgivet siden seneste session. Endvidere viser det antallet af
episoder, for hvilke der blev detekteret ventrikulær overregistrering (VOS) af funktionen
TWave Discrimination (T-tak-diskrimination) eller funktionen RV Lead Noise Discrimination
(diskrimination af støj på RV-elektrode).
Vælg knappen [>>] for at se oplysninger om alle arytmiepisoder. For yderligere oplysninger
se Afsnit 3.8, “Arytmiepisodedata”, side 109.
3.1.2.3 Quick Look II-observationer
Observationerne bygger på en analyse af de programmerede parametre og de data, der er
indsamlet siden seneste session.
Bemærk: Tilstande, der forhindrer effektiv indsamling af diagnostiske data, rapporteres
også som Quick Look II-observationer. Når MRI SureScan er programmeret til at være aktiv,
indsamles der ikke diagnostiske data. Hvis enheden detekterer en MRI
SureScan-sessioner, rapporteres der en observation som følgende: “MRI SureScan On:
23-April-2013 08:33:11. MRI SureScan Off: 23-April-2013 09:33:11. Data was not collected
during MRI SureScan.” (MRI SureScan aktiv: 23. april 2013 kl. 08.33.11. MRI SureScan
inaktiv: 23. april 2013 kl. 09.33.11. Der blev ikke indsamlet data under MRI SureScan). Der
henvises til den tekniske håndbog til MR-scanning for yderligere information.
Der kan forekomme følgende typer observationer:
●
●
●
Observationer om enhedens status oplyser Dem om, hvornår enheden nærmer sig den
anbefalede udskiftningsdato (RRT) eller slut på levetid (EOS). Der rapporteres også en
observation, hvis der er forekommet en uregelmæssighed i opladningskredsen, eller
enheden er blevet nulstillet.
Observationer vedrørende elektrodestatus rapporterer alle potentielle problemer
vedrørende elektrodernes registreringsintegritet, mulige elektrodeløsrivelser og
anormale resultater vedrørende registreringshåndtering. Der kan også forekomme
advarsler om eventuelle manglende overensstemmelser i forbindelse med
programmeringen af elektrodepolaritet.
Parameterobservationer advarer om eventuelle uoverensstemmelser i
programmeringen af detektions- og behandlingsparametre. Ét eksempel er, hvis visse
parameterindstillinger medfører, at en behandling bliver deaktiveret.
Referencehåndbog
65
Medtronic
●
●
●
Observationer om diagnostiske data rapporterer om arytmiepisoder, som bør
bemærkes. Eksempler omfatter arytmier af forskellige typer, der forekommer sammen,
og episoder, hvor behandlinger ikke lykkedes. Tilstande, der forhindrer effektiv
indsamling af diagnostiske data, rapporteres også.
Medtronic CareAlert-observationer kan rapportere om system- eller enhedsydelser og
visse hjerterytmetilstande. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.2, “Medtronic
CareAlerts og meddelelser”, side 66.
Kliniske statusobservationer advarer Dem om anormale patienttilstande, som f.eks.
lave aktivitetsfrekvenser, uventede høje hjertefrekvenser eller væskeophobning.
Hvis én af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de
valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de
relevante detaljer.
3.2 Medtronic CareAlerts og meddelelser
Vigtige kliniske håndterings- og systemydelseshændelser kan forekomme mellem
planlagte patientsessioner. Disse hændelser kan relatere til kliniske håndteringsdata, der er
lagret i enhedens hukommelse, eller til ukorrekt programmerede indstillinger eller
systemproblemer, der skal undersøges. Den tidlige detektion og meddelelse om disse
hændelser, hvis de skulle forekomme, gør Dem i stand til at gribe ind straks med passende
behandling for patienten.
Enheden overvåger kontinuerligt for et bestemt sæt kliniske håndterings- og
systemydelseshændelser, der kan forekomme mellem planlagte opfølgningssessioner.
Hvis enheden detekterer, at der er indtruffet en sådan hændelse, og hvis alarmparametrene
er slået til, reagerer den på følgende måde:
●
Trådløs signal- og netværkstransmission af hændelsesinformationer
Medtronic CareAlert-monitorering monitorerer kontinuerligt for at opspore
alarmhændelser. Hvis der indtræffer en hændelse, sender CareAlert-monitorering et
trådløst alarmsignal til patientens Medtronic CareLink-monitor. Når monitoren
modtager et signal, transmitterer den alarmen til Medtronic CareLink-netværket, hvis
den er programmeret til at gøre det.
●
Meddelelse om alarmhændelse
Afhængigt af alarmtilstandens alvor, kan Medtronic CareAlert-meddelelser sættes op til
gennem CareLink-netværket (hvis dette er til rådighed) at sende alarmen til
rutinegennemgang på Deres kontor via e-mail eller på CareLink-webstedet eller til
straks at give Dem meddelelse via telefon, sms eller personsøger.
●
66
Patientalarm
Referencehåndbog
Medtronic
Enheden udsender 1 ud af 2 toner for at alarmere patienten afhængigt af typen og
alvoren af den indtrådte hændelse. Patienten reagerer så i henhold til Deres
instruktioner.
3.2.1 Alarmer for klinisk håndtering og systemydelseshændelser
3.2.1.1 Alarmer defineret af lægen (programmérbare)
Alarmer vedrørende klinisk behandling
Possible Fluid Accumulation Denne alarm angiver, at OptiVol 2.0 væskeindekset har nået eller
(mulig væskeophobning)
oversteget den programmerede OptiVol-tærskel.
Number of Shocks Delivered Denne alarm angiver, at antallet af stød afgivet under en VT/VF-epiin an Episode (antal stød, der sode er større end eller lig med tærsklen for det programmerede antal
er afgivet under en episode) stød.
All Therapies in a Zone
Denne alarm angiver, at en specifik VF, VT eller FVT-episode blev
Exhausted (alle terapier i en redetekteret, efter at alle programmerede terapier for den pågælzone udtømt)
dende type episode var blevet afgivet.
Alarmer for elektrodens og enhedens integritet
RV Lead Integrity(RV-elek- Denne alarm angiver, at der er mistanke om et problem med den
trodens integritet)
højre ventrikulære elektrode, som kunne tyde på elektrodebrud.
Enheden afgiver øjeblikkeligt en alarmtone, der varer i 30 s. Denne
alarmtone gentages hver 4. time begyndende ved det næste planlagte 4-timers interval, og ved det programmerede Daily Alarm Time
(dagligt alarmtidspunkt).
RV Lead Noise (støj på højre Denne alarm angiver, at der er detekteret støj på RV-elektroden, som
ventrikulære elektrode)
kunne tyde på elektrodebrud, brud på elektrodens isolering, løsrivelse af elektroden eller defekt elektrodeforbindelse. Enheden
udsender en alarmtone 3 min. efter detektion af en episode med støj
på elektroden. Denne alarmtone gentages hver 4. time begyndende
ved det næste planlagte 4-timers interval, og ved det programmerede Daily Alarm Time (dagligt alarmtidspunkt).
VF Detection/Therapy Off
Denne alarm angiver, at en eller flere af følgende tilstande er optrådt
(VF-detektion/terapi Off)
i mindst 6 timer siden seneste programmering: VF-detektion er blevet slået fra; 3 eller flere VF-terapier er blevet slået fra; eller
FVT-detektion er programmeret til FVT via VF, og 3 eller flere
FVT-terapier er blevet slået fra. Bemærk, at denne alarm lyder øjeblikkeligt og derefter hver 6. time, indtil den nulstilles.
Low Battery Voltage Recom- Denne alarm angiver, at den daglige automatiske måling af batterismended Replacement Time pændingen har været på eller under spændingsniveauet for anbe(lav batterispænding, anbefalet udskiftningstidspunkt i 3 på hinanden følgende dage.
falet udskiftningstid)
Referencehåndbog
67
Medtronic
Excessive Charge Time End
of Service (overskredet ladetid, ladning ophører)
(Elektrodenavn) Impedance
Out of Range (impedans
uden for område)
Denne alarm angiver, at opladningsperioden er lig med eller overstiger tærsklen for opladningstid.
Denne alarm angiver, at den daglige elektrodemåling for (elektrodenavn) er uden for område. Dette kan tyde på, at elektroden har revet
sig løs eller ikke er korrekt forbundet. Enheden afgiver øjeblikkeligt en
alarmtone. Denne alarmtone gentages hver 4. time begyndende ved
det næste planlagte 4-timers interval, og på det programmerede
Daily Alarm Time (dagligt alarmtidspunkt).
For detaljerede oplysninger om programmérbare indstillinger for en bestemt parameter
henvises til håndbogen til den specifikke enhed.
3.2.1.2 Alarmer defineret af systemet (ikke-programmérbare)
Electrical Reset (elektrisk
nulstilling)
Denne alarm angiver, at enheden er blevet nulstillet og eventuelt kan
behøve at blive omprogrammeret. Enheden afgiver øjeblikkeligt en
alarmtone for meget presserende alarm; den bliver gentaget for hver
20. time eller hver 9. time, afhængigt af typen af elektrisk nulstilling.
Kontakt øjeblikkeligt Deres Medtronic-repræsentant, hvis der forekommer en alarm for elektrisk nulstilling. For parameterværdier for
elektrisk nulstilling henvises til håndbogen til den pågældende
enhed.a
Stimuleringsmodus VOO
Denne alarm angiver, at enheden er programmeret til VOO-stimuleringsmodus, og som sådan ikke afgiver takyarytmiterapi. Enheden
afgiver en tone for meget presserende alarm dagligt på det programmerede klokkeslæt.
Active Can Off without SVC Denne alarm betyder, at Active Can-funktionen er deaktiveret uden
(Active Can deaktiveret
en SVC-elektrode på plads, hvilket ikke tilvejebringer en tilstrækkelig
uden SVC)
defibrilleringsstrømbane. Enheden afgiver en tone for meget presserende alarm dagligt på det programmerede klokkeslæt.
Charge Circuit Timeout
Denne alarm betyder, at en opladningsperiode har overskredet den
(maksimal opladningstid
maksimale tid, der er til rådighed for opladning af kondensatoren.
overskredet)
Enheden afgiver øjeblikkeligt en alarmtone for meget presserende
alarm, der bliver gentaget hver 20. time. Kontakt Deres Medtronicrepræsentant, hvis der forekommer en alarm for overskredet maksimal opladningstid.
Unsuccessful Wireless
Denne alarm betyder, at enheden forsøgte en trådløs overførsel, men
Transmission (mislykket
at overførslen stadig ikke var lykkedes efter en periode på 72 timer,
trådløs overførsel)
hvorunder enheden forsøgte at gennemføre overførslen hver 3. time.
a En
elektrisk nulstillingsalarm lyder øjeblikkeligt og derefter hver 20. time. Hvis den elektriske nulstilling
deaktiverer takyarytmidetektion og terapi, lyder alarmen imidlertid øjeblikkeligt og derefter hver 9. time. Kontakt
Deres Medtronic-repræsentant, hvis der lyder en elektrisk nulstillingsalarm.
68
Referencehåndbog
Medtronic
3.2.2 Sådan fungerer Medtronic CareAlert-monitorering og Medtronic
CareAlert-meddelelser
Hvis der indtræder en klinisk hændelse eller en systemydelseshændelse og enheden er
programmeret til at give Dem besked via CareLink-netværket (hvis dette er tilgængeligt
lokalt) vil CareAlert-monitorering automatisk forsøge at etablere trådløs kommunikation
mellem enheden og monitoren, som er sat i en analog standardtelefonlinje. Når først der er
etableret kommunikation, modtager monitoren alarmdataene fra enheden. Monitoren
sender så alarmdata til CareLink-netværket via patientens analoge telefonlinje.
CareLink-netværket optager alarmen og underretter Dem på baggrund af Deres
præferencer. Monitoren kommunikerer tilbage til enheden, når datatransmissionen er
lykkedes. Hvis en datatransmission ikke lykkes i første omgang, forsøger
CareAlert-monitorering at etablere trådløs kommunikation med monitoren hver 3. time, indtil
transmissionen lykkes. Hvis en transmission stadig ikke er lykkedes efter 72 timer, udsender
enheden en hørbar backuptone på det alarmtidspunkt, De vælger for patienten, eller med
intervaller, der er specielle for bestemte alarmer, som beskrevet i Afsnit 3.2.1.1 og
Afsnit 3.2.1.2. En transmission omfatter data for alle aktive alarmer.
Bemærk: Når et trådløst alarmsignal er blevet korrekt overført, sender enheden ikke
trådløse data igen vedrørende den pågældende alarm, før den interrogeres på klinikken ved
hjælp af en programmeringsenhed, selv om alarmtærsklen nås igen i mellemtiden. Enheden
fortsætter imidlertid med at udsende alarmtoner hver dag mellem patientens
opfølgningssessioner for aktive alarmer, hvor Device Tone (enhedens akustiske signal) er
programmeret til On. Der udsendes ingen sådanne toner for alarmer, for hvilke Device Tone
(enhedens akustiske signal) er programmeret til Off.
CareAlerts meddelelsesmetoder (enten telefonbesked, sms, personsøger, e-mail eller kun
websted eller en kombination af disse) indstilles for den enkelte klinik i forhold til, hvor
presserende alarmen er, og hvornår på døgnet det er. De kan derefter fastlægge hver enkelt
alarms akutniveau for den enkelte patient, således at den samme alarm kan være meget
presserende for en patient og mindre presserende for en anden patient.
Referencehåndbog
69
Medtronic
Figur 18. Overførselsproces for Medtronic CareAlert-meddelelser
Guest
Line
Phone
1 Enheden detekterer en alarmtilstand og etablerer trådløs kommunikation med monitoren.
2 Monitoren transmitterer så alarmdata til en sikker server via patientens telefonlinje.
3 Hvis CareLink-netværket er konfigureret til at gøre det, får lægen meddelelsen via telefon, sms,
personsøger, e-mail eller websted. Lægen kan så konsultere netværket for nærmere
oplysninger.
3.2.3 Sådan fungerer Medtronic CareAlert-hændelser
Medtronic CareAlert-hændelser udløser patientalarmer, som er defineret af lægen eller af
systemet, og som udsender toner, der kan differentieres ved hjælp af 2 akutniveauer:
●
●
Alarmer, der er defineret af lægen, kan programmeres som meget eller mindre
presserende og kan tændes eller slukkes.
Alarmer, der er defineret af systemet, er meget presserende, og de er altid tændt.
Meget presserende alarmer udsender en dobbelt høj-lav tone. Mindre presserende alarmer
udsender en periodisk on-off tone. Meget presserende toner kan indikere, at der er et
problem med enheden, som kræver omgående opmærksomhed. Alarmer vises i vinduet
Observations (observationer) på skærmene Quick Look II og Alert Events (alarmhændelser)
på Medtronic CareLink-programmeringsenheden.
Når en alarm indledes, udsender enheden tonemønsteret, enten på et valgt tidspunkt på
dagen eller med et bestemt tidsinterval. Alarmtonen afgives derefter hver dag på det valgte
tidspunkt eller med det valgte interval, indtil den nulstilles ved hjælp af
programmeringsenheden. Aktive alarmtoner afgives også, når patientmagneten placeres
over enheden. De kan se detaljer vedrørende alarmen på en programmeringsenhed under
en patientsession.
70
Referencehåndbog
Medtronic
Bemærkninger:
●
●
●
OptiVol-alarmtoner holder op at lyde, hvis OptiVol 2.0-væskeindekset når 0. Alle andre
alarmtoner afgives fortsat, indtil de pågældende alarmer fjernes med
En CareLink-transmission fjerner ikke en alarmtone. Alarmtonen vil fortsat høres, indtil
alarmen fjernes med en programmeringsenhed.
Når det er lykkedes at transmittere en alarm via CareLink-netværket (hvis dette er
tilgængeligt), vil der ikke foregå yderligere transmissioner for den pågældende
alarmtilstand, før alarmen er blevet slettet af programmeringsenheden.
3.2.3.1 Patientalarmprocessen
Hvis en klinisk hændelse eller en systemydelseshændelse forekommer, og enheden er
programmeret til at afgive en patientalarm, udsender enheden alarmtoner på ethvert af
følgende tidspunkter eller på dem alle, afhængigt af hændelsen: Når hændelsen indtræder,
på et programmeret tidspunkt af dagen, med fastsatte intervaller. Bed Deres patient om
øjeblikkeligt at kontakte klinikken, hvis patienten hører toner fra enheden. Alarmtoner varer
i op til 30 s og er en smule højere end typisk støj i en dagligstue. Hvis både meget
presserende og mindre presserende alarmer er aktive på samme tid, gives der forrang til
den meget presserende alarm, og denne lyder på det programmerede tidspunkt eller med
det programmerede interval.
Skønt systemet har 2 forskellige typer alarmtoner for kliniske scenarier, der er meget
presserende eller mindre presserende, er det vigtigt at huske, at patienten muligvis hører
identiske toner, uanset om alarmen er forårsaget af et systemydelsesproblem eller af en
væsentlig klinisk hændelse. Da tonerne kan være identiske, er patienten muligvis ikke i
stand til at skelne mellem en systemydelsesalarm og en klinisk hændelsesalarm.
Patientalarmtonen er kun beregnet til at få patienten til at kontakte Dem. De skal være klar
over, at en patient, som hører en alarmtone, vil kontakte Dem for at få afgjort, hvilken type
alarm der er forekommet, hvilken information enheden har registreret, og hvorledes De
fortolker dataene som en støtte i Deres samlede plejeplan. Detaljerne i forbindelse med
alarmen, herunder alarmtypen og detaljerede resultater, er kun til rådighed for patienten
gennem samtale med lægen.
Referencehåndbog
71
Medtronic
3.2.3.2 Valg af patientalarmtid
Systemet giver Dem mulighed for at vælge, hvilket tidspunkt på dagen der afgives en
patientalarm. Alarmtonen fortsætter med at lyde hver dag på det valgte alarmtidspunkt, indtil
enheden interrogeres. Vælg et alarmtidspunkt, hvor det er mest sandsynligt, at patienten
eller en ledsager hører alarmen. Følgende patientfaktorer kan få indflydelse på Deres valg
af alarmtidspunkt:
●
hvornår patienten kan forudses at befinde sig i rolige omgivelser
●
patientens dagsplan, f.eks medicineringsrutiner kan påvirke årvågenheden
●
patientens høresans
●
tilstedeværelse eller fravær af ledsagere, som måske også hører tonerne
Bemærk: OptiVol-patientalarmen kan programmeres til at lyde på et særligt tidspunkt.
Hvis de tilstande, der udløser en alarm, er periodiske, er det muligt, at alarmhændelsen rent
faktisk ikke er til stede, når alarmtonen lyder. Alarmtidspunktet er baseret på enhedens
interne ur. Det bliver ikke justeret ved tidszoneændringer.
3.2.3.3 Programmering af en patientalarmtid
Tonerne for nogle systemalarmer er synkroniseret til det tidspunkt, som tonerne for
lægedefinerede alarmer er programmeret til. For at programmere et alarmtidspunkt vælges
Params > Alert… > Alert Time… (parametre > alarm > alarmtidspunkt).
Hvis alle lægedefinerede alarmer programmeres til Off, vises feltet Alert Time (alarmtid)
imidlertid ikke. I denne situation udføres følgende skridt for at programmere alarmtiden for
disse systemalarmtoner:
1. Programmér en af de programmérbare alarmer til On for at få vist feltet Alert Time.
2. Vælg en alarmtid, der skal gælde for systemalarmer.
3. Omprogrammér alarmen til Off.
Bemærk: Alert Time (OptiVol)… er ikke tilgængelig, hvis OptiVol 2,0-væskeindstillingerne
er programmeret til Off.
3.2.3.4 Vejledning af patienten
Det er vigtigt, at patienterne forstår, at de eventuelt vil høre alarmtoner udsendt fra
implanterede enheder. De skal vide, hvad de skal gøre, når der afgives en alarm.
72
Referencehåndbog
Medtronic
Advarsel: Sørg for, at patienterne forstår, at de ikke må bære, opbevare eller efterlade
patientmagneten placeret over enheden. Enhedens funktion er midlertidig nedsat, når
magneten er placeret over enheden, og den skal flyttes bort fra enheden for at genoprette
normal funktion.
●
●
●
●
●
Bed Deres patienter om øjeblikkeligt at kontakte Dem, hvis der lyder NOGEN form for
toner fra enheden.
Gør patienterne opmærksom på det tidspunkt på dagen, hvor De har programmeret, at
en alarmtone skal lyde. Hvis der lyder en alarmtone, kan de forvente, at alarmen lyder
hver dag på det pågældende tidspunkt, indtil enheden interrogeres.
Patienter med CareLink-monitor skal gøres opmærksom på, at hvis det ikke lykkes at
overføre en alarm til monitoren inden for 72 timer, vil der lyde en tone for meget
presserende alarm hver dag på det programmerede alarmtidspunkt.
Sørg for, at patienterne er klar over, at alarmtidspunktet ikke bliver justeret ved
tidszoneændringer.
Gør patienterne opmærksom på, at de evt. kan høre en konstant testtone eller en aktiv
alarmtone, hvis de er i nærheden af et stærkt elektromagnetisk felt, som f.eks. feltet i en
tyverialarm i en butik. Gør patienterne opmærksomme på, at enhedens funktion bliver
midlertidigt svækket i disse situationer, og at de skal flytte sig væk fra interferenskilden
for at genoprette normal enhedsfunktion.
Patienterne skal også forstå formålet med patientmagneten, samt hvordan og hvornår den
skal bruges. Sørg for, at de ved, at alle aktuelle patientalarmer lyder, når patientmagneten
placeres over enheden. Demonstrér, hvorledes patientmagneten anbringes over enheden
for at afspille alarmtonerne, og gennemgå desuden håndbogen til patientmagneten med
dem. Patienterne kan anvende en foldet håndbog til patientmagneten som referencekort.
3.2.3.5 Demonstration af alarmtoner
I løbet af en patientsession kan De demonstrere tonerne for meget presserende og mindre
presserende alarmer og testtonen fra programmeringsenheden på følgende måde:
2. Vælg Alert… (alarm).
3. Vælg [Demonstrate Tones…] (demonstrér toner).
4. Vælg [High-Urgency Condition Met] (meget presserende tilstand opfyldt),
[Low-Urgency Condition Met] (mindre presserende tilstand opfyldt) eller [No
Conditions Met] (ingen tilstand opfyldt).
Bemærk: Enhver aktiv alarmtone afgives, når patientmagneten placeres over enheden.
Hvis der ikke er nogen aktive alarmer, lyder den konstante testtone.
Referencehåndbog
73
Medtronic
3.2.4 Programmering af alarmer
Bemærk: Medtronic CareAlert-opsætningsskærmen viser enten Lead/Device Integrity
Alerts (alarmer for elektrodes/enheds integritet) eller Clinical Management Alerts (alarmer
vedrørende klinisk styring). Der skiftes mellem visningerne ved at vælge enten [Clinical
Management Alerts…] eller [Lead/Device Integrity Alerts…].
Bemærk: Programmering af hver alarmtone omfatter indstilling af alarmens akutniveau.
Alarmer for Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) har ikke nogen indstilling for
akutniveau.
Tabel 6. Sådan navigeres til parametre for Lead/Device Integrity Alerts
Parametre
Patient Home Monitor (Yes, No) (patientens
hjemmemonitor) (Ja, Nej)
Alert Time… (alarmtidspunkt)
Alert Urgency (High, Low) (alarmens akutniveau)
(højt, lavt)
RV Lead Integrity (On, Off) (RV-elektrodens integritet (Til, Fra))
RV Lead Noise (On, Off) (støj på RV-elektrode)
(Til, Fra)
Lead Impedance Out of Range (elektrodeimpedans uden for område)
Alert Urgency (High, Low) (alarmens akutniveau)
(højt, lavt)
RV Pacing (RV-stimulering) (On, Off [Observation only])
RV Defibrillation (RV-defibrillering) (On, Off
[Observation only])
SVC Defibrillation (SVC-defibrillering) (On, Off
[Observation only])
Low Battery Voltage RRT (lav batterispænding
RRT)
Alert Enable (alarm aktiv) – Urgency (akutniveau)
(On-High, On-Low, Off)
Excessive Charge Time EOS (overskredet
opladningstid EOS)
VF Detection OFF, VF eller FVT Therapies Off
(On-High, Off)
74
Sti
Params > Alert… > Lead/Device Integrity
Alerts…
Alerts… > RV Lead…
Alerts… > Lead Impedance Out of Range… >
Lead Impedance > Enable
Alerts… > Low Battery Voltage RRT…
Alerts… > Excessive Charge Time EOS…
Alerts… > VF Detection OFF, 3+ VF eller 3+ FVT
Rx Off.
Referencehåndbog
Medtronic
Tabel 7. Sådan navigeres til parametre for alarmer vedrørende klinisk styring
Parametre
Alert Time (OptiVol)…
Alert Time (all others)… (alle andre)
OptiVol 2.0 Fluid Settings (væskeindstillinger)
OptiVol Alert Enable – Urgency (On-High,
On-Low, Off)
OptiVol Threshold
Adjust Thoracic Reference Impedance (justér
thorakal referenceimpedans)
Number of Shocks Delivered in an Episode (antal
stød, der er afgivet under en episode) (On, Off)
Number of Shocks Threshold (tærskel for antal
afgivne stød)
All Therapies in a Zone Exhausted for an Episode
(alle terapier i en zone udtømt for en episode)
Alert Enable – Urgency (On-High, On-Low, Off)
Sti
Params > Alert…
Params > Alert… > OptiVol 2.0 Fluid Settings…
Params > Alert… > OptiVol 2.0 Fluid Settings… > Additional Settings…
Params > Alert… > Number of Shocks Delivered
in an Episode…
Params > Alert… > All Therapies in a Zone
Exhausted for an Episode.
Overførsel af alarmer – Muligheden for at overføre Medtronic-alarmer til
CareLink-netværket kan kun programmeres, når feltet Patient Home Monitor
(patienthjemmemonitor) på programmeringsenhedens skærm er programmeret til Yes (ja).
Gentagne alarmer – Hvis en programmérbar alarm udløses så ofte, at den mister sin
kliniske værdi, bør man overveje at justere alarmtærsklen ved at programmere enheden, så
terapieffektiviteten forbedres, eller slukke for alarmen.
3.2.5 Evaluering af alarmhændelser
Enheden gemmer alarmhændelser i Medtronic CareAlert-hændelsesloggen.
Programmeringsenhedens skærm henviser til alarmhændelser som Alert Events
(alarmhændelser) og OptiVol Events (OptiVol-hændelser). For hver alarmhændelse
indeholder en logregistrering dato og tidspunkt for alarmen, en beskrivelse af hændelsen og
den måling eller oplysning, der forårsagede hændelsen. Der registreres op til
15 alarmhændelser og de sidste 7 OptiVol-hændelser. Alarmdata slettes kun, når De sletter
alle enhedens data fra indstillingsskærmen til dataindsamling.
Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegritet, når OptiVol-hændelser evalueres. Tab af
RV-defibrilleringselektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke
OptiVol-hændelser i negativ retning.
Referencehåndbog
75
Medtronic
For at få adgang til alarmhændelser vælges Data > Alert Events (alarmhændelser) > Alert
Events eller Data > Alert Events > OptiVol Events.
3.3 RV Lead Integrity Alert (alarm for RV-elektrodens
integritet)
RV-elektrodebrud kan forårsage fejlregistrering, hvilket kan føre til uhensigtsmæssig
takyarytmidetektion og stød. Mens nogle elektrodebrud forekommer pludseligt og ikke giver
megen advarsel, forekommer der hurtige, uventede ændringer i elektrodeimpedans og
korte episoder med fejlregistrering før andre brud. Overvågning mht. disse ændringer kan
give patienter nok forvarsling om et potentielt elektrodeproblem til at undgå et
uhensigtsmæssigt stød.
Funktionen RV Lead Integrity Alert har til formål at give forvarsling om et potentielt brud på
den højre ventrikulære elektrode ved at overvåge RV bipolær og RV spids til
defibrilleringselektrodes impedans, hyppigheden af hurtige ikke-vedvarende ventrikulære
takyarytmiepisoder (High Rate-NS) og hyppigheden af korte ventrikulære intervaller, som er
blevet talt på Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller).
Hvis dataene angiver, at der er mulighed for et nært forestående brud på RV-elektroden, kan
alarmen for RV-elektrodens integritet udløse en Medtronic CareAlert-meddelelse og en
alarmtone for at advare patienten. Alarmen for RV-elektrodens integritet justerer desuden
takyarytmidetektionsindstillinger og diagnostiske indstillinger for at undgå afgivelse af et
uhensigtsmæssigt stød.
Baseret på en retrospektiv analyse af bruddata for Sprint Fidelis-elektroder vurderes det, at
funktionen Alarm for højre ventrikulære elektrodes integritet normalt vil give 75% af
patienterne mindst 3 dages varsel før et stød, der skyldes fejlregistrering som følge af et brud
på en Sprint Fidelis-elektrode. 25% af patienterne vil ikke modtage en advarsel mindst
3 dage før et stød, der skyldes elektrodebrud. Faktiske hændelser kan dog afvige. Læger
bør ikke udelukkende benytte funktionen Alarm for højre ventrikulære elektrodes integritet,
men altid overveje anden tilgængelig diagnostisk information samt kontinuerligt sikre
rutine-opfølgningsbesøg. Denne funktion bør kun betragtes som et enkelt led i en
omfattende strategi for vurdering af elektrodeintegritet, som vælges af læger og deres
patienter med henblik på at vurdere behovet for yderligere terapeutisk eller korrigerende
handling (for eksempel elektrodeudskiftning).
76
Referencehåndbog
Medtronic
3.3.1 Sådan fungerer alarmen for RV-elektrodens integritet
Figur 19. Sådan fungerer alarmen for RV-elektrodens integritet
RV bipolær ELLER RV spids til
defibrilleringselektrodeimpedans
Respons
CareAlert-meddelelse
Registreringsintegritetstæller
High Rate-NS-episoder
2 ud af 3
kriterier er
opfyldt
Justeringer af
takyarytmidetektion
Suspendering af detektion
under ikke-trådløs
telemetri
60 dage
1 Lead Integrity Alert impedans evalueres for både RV bipolær og RV spids til
defibrilleringselektrodes stimuleringspolaritet. Hvis én af målingerne er uden for område, er
impedanskriteriet opfyldt.
Enheden overvåger konstant for et potentielt RV-elektrodebrud ved hjælp af
elektrodeimpedansmålinger for både RV-stimuleringselektrodepolariteter, Sensing
Integrity Counter og High Rate-NS-episodedata. Den identificerer et potentielt
elektrodebrud, hvis mindst 2 af følgende kriterier er blevet opfyldt inden for de seneste 60
dage:
●
●
En måling af RV-stimuleringselektrodens impedans for en af polariteterne er mindre end
50% eller større end 175% af basislinjeimpedansen. Basislinjemålingen er medianen af
de forrige 13 daglige målinger. Der beregnes en separat basislinje for hver
RV-stimuleringsvektor. Målingerne af RV bipolær og RV spids til
defibrilleringselektrodes impedans udføres på samme tidspunkt hver dag.
Den ventrikulære registreringsintegritetstæller tæller op med mindst 30 inden for en
periode på 3 på hinanden følgende dage eller mindre.
Bemærk: Totalen for registreringsintegritetstælleren, der vises på skærmbilledet
Battery and Lead Measurements (batteriog elektrodemålinger), er antallet af korte
ventrikulære intervaller, der er indtruffet siden sidste patientsession. Derfor kan totalen
overstige 30 uden at opfylde alarmkriteriet, hvis totalen blev opnået i løbet af en periode
på mere end 3 på hinanden følgende dage.
●
Enheden registrerer 2 High-Rate-NS-episoder med et gennemsnitligt R-R-interval på
mindre end 220 ms over 4 slag.
Referencehåndbog
77
Medtronic
Hvis enten enhedens toneparametre eller patientens hjemmemonitoralarmparametre for
alarmen for RV-elektrodens integritet er programmeret til On, reagerer enheden på et
potentielt RV-elektrodebrud med en alarmtone, en Medtronic CareAlert-meddelelse og
automatiske justeringer af takyarytmidetektionen. Når der indtræder mindst
1 High-Rate-NS-episode, eller hvis alarmkriterierne opfyldes, justerer enheden automatisk
EGM-lagringen.
Hvis både enhedens toneparametre og patientens hjemmemonitoralarmparametre for
alarmen for RV-elektrodens integritet er programmeret til Off, udløser enheden ikke nogen
Medtronic CareAlert-meddelelse eller alarmtone, og den justerer ikke
takyarytmidetektionsparametrene. Imidlertid registrerer den en Quick Look II-observation
mht. elektrodeadvarslen og foretager justeringer af EGM-lagringen.
3.3.1.1 Alarmtoner for RV-elektrodens integritet og CareAlert-meddelelser
Når kriterierne for alarmen for RV-elektrodens integritet er opfyldt, udsender enheden straks
en alarmtone. Denne tone lyder igen hver 4. time startende ved begyndelsen af næste
planlagte 4-timers tidsinterval (kl. 00.00, 04.00, 08.00…). Alarmtonen lyder også på den
programmerede alarmtid, og når der placeres en magnet over enheden. Tonen vil fortsætte
med at lyde, indtil enheden interrogeres med en programmeringsenhed. Hvis patientens
hjemmemonitoralarm ved alarmen for RV-elektrodens integritet er programmeret til On,
forsøger enheden også at sende en trådløs transmission til Medtronic CareLink-monitoren.
3.3.1.2 Automatiske justeringer af takyarytmidetektionen
Når alarmen for RV-elektrodens integritet udløses, programmerer enheden automatisk
parameteren VF Initial Beats to Detect (VF-slag før detektion) til 30/40 (hvis værdien var
lavere). Om nødvendigt justerer enheden automatisk parameteren Monitored VT Beats to
Detect (monitorerede VT-slag før detektion) og indstiller AT/AF Detection til Monitor.
Desuden gælder at efter udløsning af alarmen for RV-elektrodens integritet suspenderer
enheden automatisk takyarytmidetektion, når den interrogeres ved brug af ikke-trådløs
telemetri af en programmeringsenhed, CareLink-monitor eller CardioSight-monitor.
Enheden suspenderer detektion for at forhindre uhensigtsmæssig terapiafgivelse under
telemetrisessionen, når der er mistanke om et elektrodeproblem.
Under en CareLink- eller CardioSight-monitorsession genoptages takyarytmidetektion
automatisk, når interrogeringen er gennemført. Under en programmeringsenhedssession
kan takyarytmidetektion genoptages enten ved at vælge [Resume] (genoptag) øverst på
programmeringsenhedens skærm, ved at fjerne programmeringshovedet eller ved at
afslutte sessionen og fjerne programmeringshovedet.
78
Referencehåndbog
Medtronic
Bemærk: Denne form for suspension forekommer for alle ikke-trådløse sessioner, indtil der
er gået 3 dage, siden alarmen blev slettet ved interrogering af enheden med en
programmeringsenhed.
3.3.1.3 Ændringer i EGM-lagring
Når der optræder mindst 1 High-Rate-NS-episode, justerer enheden automatisk
EGM-lagringsfunktionen, så der stilles flere diagnostiske data til rådighed for at hjælpe med
at identificere et elektroderelateret problem. Enheden programmerer
præarytmi-EGM-parameteren til On - 1 month (medmindre den forrige indstilling gav mere
en 30 dages resterende præarytmi-EGM-lagring).
Bemærkninger:
●
●
Præarytmi-EGM-parameteren viser den programmerede indstilling, også når enheden
automatisk justerer EGM-lagring, efter at en High-Rate-NS-episode er indtrådt.
Ændringerne i EGM-lagring forekommer, selv når enhedens alarmtone og
patienthjemmemonitorens alarmparametre for alarmen for RV-elektrodens integritet er
programmeret til Off.
Hvis kriterierne for elektrodeimpedans og registreringsintegritetstælleren opfyldes, ændrer
enheden også kriterierne for lagring af High Rate-NS-episoder og giver mulighed for
registrering af en High Rate-NS-episode med EGM-data, hvis der forekommer et enkelt
ventrikulært interval på mindre end 200 ms. Denne tilstand varer ved, indtil der forekommer
en High Rate-NS episode, eller indtil enheden interrogeres af en programmeringsenhed.
3.3.2 Programmering af alarm for RV-elektrodens integritet
akutniveau.
Navigér til parameteren RV Lead Integrity Alert ved at vælge Params > Alert… >
Lead/Device Integrity Alerts… > RV Lead….
VF-detektion og VF-terapier – Hvis De programmerer deaktivering af VF-detektion eller
alle VF-terapier, fungerer Alarm for højre ventrikulære elektrodes integritet ikke. Alarm for
højre ventrikulære elektrodes integritet begynder at virke igen, når De programmerer
Referencehåndbog
79
Medtronic
aktivering af VF-detektion og VF-terapierne; og kun data, der indsamles efter dette
tidspunkt, påvirker opfyldelse af alarmkriteriet.
3.3.3 Evaluering af alarmen for RV-elektrodens integritet
Hvis enheden udsender en alarmtone, eller hvis programmeringsenheden indikerer, at der
er forekommet en alarmhændelse, skal De gennemse alarmmeddelelserne og vurdere
enhedens diagnostiske data for at fastslå sandsynligheden for et problem med
elektrodeintegritet.
3.3.3.1 CareAlert-vindue
Når enheden interrogeres, giver et CareAlert-vindue Dem besked, når der findes en
alarmtilstand, inklusive RV Lead Integrity Alert.
Kontrollér listen i Quick Look II Observations for at bekræfte, at der er en RV Lead Integrity
advarsel, ved at vælge Data > Quick Look II.
rådighed på Quick Look II-skærmen, se Afsnit 3.1, “Oversigtsdata i Quick Look II”, side 62.
3.3.3.3 Medtronic CareAlert hændelser
Kontrollér listen CareAlert Events for at bekræfte, at der er en RV Lead Integrity advarsel,
ved at vælge Data > Alert Events.
3.3.3.4 Registreringsintegritetstæller
For at få adgang til Sensing Integrity Counter vælges Data > Device/Lead Diagnostics
(enheds-/elektrodediagnostik) > Battery and Lead Measurements > [Open Data (Åbn
data)].
Sensing Integrity Counter – Kontrollér afsnittet Sensing Integrity Counter
(registreringsintegritetstæller) på batteriog elektrodemålingsskærmen for bevis på
overregistrering. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.4, “Data for enhed og
elektrodeydelse”, side 82.
80
Referencehåndbog
Medtronic
3.3.3.5 Arytmiepisoder (High Rate-NS)
Hvis der er en RV Lead Integrity advarsel i Quick Look II Observations, vælges knappen
Observations [>>] på skærmen Quick Look II eller Data > Clinical Diagnostics (klinisk
diagnostik) > Arrhythmia Episodes (arytmiepisoder) > [Open Data].
Kontrollér High Rate-NS-episoder i vinduet Arrythmia Episodes. En High Rate-NS-episode
har en gennemsnitlig ventrikulær frekvens, der er større end 273 min–1 (mindre end 220 ms).
Hvis der er 2 eller flere High Rate-NS-episoder, kan der være forekommet overregistrering
pga. støj på elektroden. Gennemse det gemte EGM for at finde årsagen til
overregistreringen.
Figur 20. High Rate-NS-episodebeskrivelse
1 Gennemsnitlig frekvensinformation
3.3.3.6 Elektrodetrends
For at få adgang til elektrodeimpedanstrends vælges Data > Device/Lead Diagnostics >
Lead Impedance Trends (elektrodeimpedanstrends) > [Open Data].
Kontrollér Lead Impedance Trends for en pludselig ændring i målingen af RV bipolær
impedans eller RV spids til defibrilleringsimpedans. Hvis mindst 1 måling er større end 175%
af basislinjeværdien eller mindre end 50% af basislinjeværdien, bør elektrodeimpedansen
betragtes som unormal.
Referencehåndbog
81
Medtronic
Figur 21. Impedanstrenddata for højre ventrikulære elektrode
1 Basislinjeværdi
2 Unormale impedansmålinger
3.4 Data for enhed og elektrodeydelse
Enheden måler og registrerer automatisk enheds- og elektrodeydelsesdata hver dag.
Detaljerede visninger af disse data er tilgængelige fra batteriog elektrodemålingsskærmen
og elektrodetrendskærmen.
3.4.1 Visning af batteriog elektrodemålingsdata
Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser de seneste værdier for de vigtigste mål
vedrørende enhedens- og elektrodernes ydelse. Disse kan omfatte automatisk målte
værdier eller de værdier, der er målt i forbindelse med de manuelle systemtest.
3.4.1.1 Sådan vises batteriog elektrodemålingsdata
For at få adgang til batteriog elektrodemålingsdata vælges Data > Device/Lead
Diagnostics > Battery and Lead Measurements > [Open Data].
82
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 22. Skærmen Battery and Lead Measurements (batteriog elektrodemålinger)
1
2
3
4
5
6
7
8
Information om resterende levetid
Information om batterispænding
Oplysninger om kondensatoropladning
Sensing Integrity Counter
Seneste målinger af elektrodeimpedansen
Seneste daglige automatiske målinger af registreringsamplituden
Oplysninger om den senest afgivne højvoltsterapi
Tryk på [Print…] (udskriv) for at få udskrevet rapporten over batteriog elektrodemålinger
3.4.1.2 Estimat vedrørende resterende levetid
Enheden beregner automatisk den estimerede resterende tid indtil RRT på baggrund af
automatiske daglige batterispændingsmålinger, tid siden implantering, programmerede
parameterindstillinger og hændelser, som enheden har registreret. Den estimerede
resterende levetid, min. levetid og maks. levetid angives i år eller måneder. Den estimerede
resterende levetid angives også med en brugervenlig kurve, der viser RRT-perioden med
rødt og den estimerede resterende levetid med grønt.
Referencehåndbog
83
Medtronic
Figur 23. Estimat vedrørende resterende levetid
1
2
3
4
5
6
Estimeret resterende levetid indtil RRT (år eller måneder)
Min. og maks. resterende levetid indtil RRT (år eller måneder)
RRT (rød bjælke)
Estimeret resterende levetid indtil RRT (grøn bjælke)
Markør for resterende levetid
Hvis estimeret resterende levetid indtil RRT er længere end 5 år, er den grønne bjælke fyldt
Tabel 8. Eksempler på resterende levetid
Enhedsscenarie
Enhedens status
Før implantering - VF-detektion Før implantering
Fra
Før implantering - enheden kan Før implantering
have været udsat for lave temperaturer
Umiddelbart efter implantering - Initialiserer
VF-detektion Til
Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT)
End of Service (EOS)
Elektrisk nulstilling af enheden
84
Udskift enheden RRT
Udskift enheden EOS
Reinitialiserer
Information om resterende
levetid
Bjælken i kurven er grøn, og
den estimerede resterende
levetid indtil RRT er > 5 år.
Bjælken i kurven er grå, og den
estimerede resterende levetid
indtil RRT angives ikke.
Estimeringen vedrørende
resterende levetid initialiseres.
Estimat af levetid vil være tilgængelig inden for 24 timer.
RRT og RRT-dato vises.
EOS og RRT-dato vises.
Bjælken i kurven er grå, og værdierne for den estimerede
resterende levetid vil være tilgængelige inden for 1 uge.
Referencehåndbog
Medtronic
3.4.1.3 Batterispænding og udskiftningsindikatorer
Enheden måler automatisk batterispænding, når telemetri påbegyndes ved starten af en
session, når en elektrodeimpedanstest udføres og hver dag kl. 02.15 som en del af de
automatiske daglige målinger. Batterispændingsmålingen ved starten af en session vises
på skærmen Battery and Lead Measurements. De automatiske daglige
batterispændingsmålinger anvendes til beregning af Recommended Replacement Time
(RRT; anbefalet tidspunkt for udskiftning).
Bemærk: De kan muligvis se et midlertidigt fald i den viste batterispænding, hvis der har
fundet højvoltsopladning sted inden for de sidste 7 dage.
Hvis 3 på hinanden følgende automatiske daglige batterispændingsmålinger er mindre end
eller lig med værdien for Recommended Replacement Time (RRT), viser
programmeringsenheden RRT-indikatoren og datoen, hvor batteriet nåede RRT. Hvis
programmeringsenheden viser RRT-indikatoren, skal De kontakte Deres
Medtronic-repræsentant og lave en aftale om udskiftning af enheden.
Enhedens forventede levetid efter RRT, defineret som Prolonged Service Period (PSP), er
3 måneder (90 dage).3. Efter at de 90 dages PSP er udløbet, når enheden End of Service
(EOS), og programmeringsenheden viser EOS-indikatoren.4.
Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en
EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi
optimalt, hvis EOS-meddelelsen vises.
3.4.1.4 Oplysninger om kondensatoropladning og højvoltsterapi
Skærmen Battery and Lead Measurements angiver oplysninger om den seneste
højvoltsopladning og den senest afgivne højvoltsterapi. Afsnittet Last Charge (seneste
opladning) viser datoen, opladningstiden og energiområdet fra den seneste gang, hvor
højspændingskondensatorerne blev opladet (fra startenergi til slutenergi). Disse
oplysninger omfatter periodisk opladning (efter behov) for at holde batteriet i optimal
tilstand. Afsnittet Last High Voltage Therapi (seneste højvoltsterapi) angiver datoen, målt
impedans, afgivet energi, impulsform og strømbane for den senest afgivne højvoltsterapi.
3
EOS vises muligvis før udgangen af 90 dage, hvis den faktiske batterianvendelse overstiger de forventede
forhold under Prolonged Service Period.
4 EOS kan også blive angivet, hvis opladningstiden overskrides.
Referencehåndbog
85
Medtronic
3.4.1.5 Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller)
Når enheden registrerer højfrekvent elektrisk støj, er resultatet ofte et større antal
ventrikulært registrerede hændelser med intervaller tæt ved den programmerede værdi for
ventrikulær blanking efter en ventrikulær registrering (V. Blank Post VS).
Registreringsintegritetstælleren registrerer antallet af ventrikulære hændelser med
intervaller, der er inden for 20 ms af V. Blank Post VS-parameterværdien. Et stort antal korte
ventrikulære intervaller kan betyde fejlregistrering, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Hvis
registreringsintegritetstælleren rapporterer mere end 300 korte ventrikulære intervaller, skal
potentielle registrerings- og elektrodeintegritetsproblemer undersøges. For yderligere
oplysninger se Afsnit 3.3, “RV Lead Integrity Alert (alarm for RV-elektrodens integritet)”,
side 76 og Afsnit 5.7, “RV Lead Noise Diskrimination (diskrimination af støj på RVelektrode)”, side 196.
3.4.1.6 Målinger af elektrodeimpedans og registreringsamplitude
Skærmen Battery and Lead Measurements viser de seneste målinger af
elektrodeimpedans og registreringsamplitude. Når det gælder målinger af
elektrodeimpedans, viser skærmen de seneste manuelle målinger eller de seneste daglige
automatiske målinger. Når det gælder målinger af registreringsamplitude, viser skærmen de
seneste daglige automatiske målinger. Målinger, der er udført med den manuelle Sensing
Test (registreringstest), vises ikke på skærmen Battery and Lead Measurements. For
yderligere oplysninger om at udføre manuelle elektrodeimpedansmålinger se Afsnit 7.4,
“Lead Impedance Test (elektrodeimpedanstest)”, side 239. For yderligere oplysninger om
at udføre manuelle registreringsamplitudemålinger se Afsnit 7.5, “Registreringstest
(sensing test)”, side 240.
Det er muligt at sammenligne de seneste målinger med trends for daglige automatiske
målinger ved at vælge knappen Lead Impedance [>>] eller knappen Sensing [>>] for at få
vist skærmen Lead Trends. Hvis skærmen Lead Trends vises, kan De også vælge
eventuelle data vedrørende målingstrends fra menuen på skærmen Lead Trends.
3.4.2 Visning af elektrodeimpedans-trends
Hver dag kl. 03.00 måler enheden automatisk elektrodeimpedansen på hver implanteret
elektrode ved hjælp af elektriske impulser under tærskelværdien. Disse impulser
synkroniseres med registrerede eller stimulerede hændelser og giver ikke stimuleringssvar
i hjertet.
86
Referencehåndbog
Medtronic
De daglige automatiske stimuleringsimpedansmålinger vises på skærmen Lead Trends
(elektrodetrends), som plotter dataene som en graf. Kurven viser op til 15 af de seneste
målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimum-, maksimum- og
gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i
elektrodeimpedans kan betyde, at der er et problem med elektroden.
Hvis enheden ikke er i stand til at udføre automatiske elektrodeimpedansmålinger, er der
huller i trendgrafen.
Bemærk: RV Defib-impedansen (RV-defibrillering) måles og vises kun for den aktuelt
programmerede defibrilleringsstrømbane. Omprogrammering af parameteren Active
Can/SVC Coil (Active Can/SVC-defibrilleringselektrode) ændrer, hvilke elektroder der
inkluderes i defibrilleringsstrømbanen, og påvirker, hvilke af de indsamlede målinger der
vises i trendgrafen.
3.4.2.1 Sådan vises elektrodeimpedanstrends
For at få adgang til elektrodeimpedanstrends vælges knappen Lead Impedance [>>] eller
knappen Sensing [>>] på skærmen Battery and Lead Measurements. Alternativt vælges
Data > Device/Lead Diagnostics > Lead Impedance Trends > [Open Data].
Figur 24. Skærmen Lead Trends viser RV Pacing Impedance-trenden
1 Valgt målingstrend
2 Valgt stimuleringspolaritet
3 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige
værdier
Referencehåndbog
4 De senest målte værdier
5 Senest målte impedansværdi
6 Vælg [Print…] (udskriv) for at få udskrevet
rapporten for elektrodetrends
87
Medtronic
3.4.3 Visning af registreringsamplitude-trends
Hver dag kl. 02.15 begynder enheden at måle amplituden for registrerede spontane
hændelser. Enheden forsøger at måle amplituden for 9 normale registrerede spontane
hændelser og rapporterer så middelværdien fra disse hændelser. Hvis enheden ikke har
indsamlet 9 amplitudemålinger inden kl. 24.00, registreres der ingen målinger. Grafen for
registreringsamplitude-trenden viser et hul for den pågældende dag.
De daglige automatiske registreringsamplitudemålinger vises på skærmen Lead Trends
(elektrodetrends), som plotter dataene som en kurve. Kurven viser op til 15 af de seneste
målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimum-, maksimum- og
gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i
registreringsamplituden kan være tegn på, at der er et problem med en elektrode.
Bemærk: Dataene for registreringsamplitudetrends er beregnet til at vise ændringer i
registreringsamplitudemålinger, der kan anvendes til at vurdere elektrodeintegritet.
Tilstrækkeligheden af den ventrikulære registreringssikkerhedsmargin kan ikke fastslås af
R-tak-trendmålingen og skal være baseret på VF-induktionstestning.
3.4.3.1 Sådan vises registreringsamplitudetrends
For at få adgang til registreringsamplitudetrends vælges knappen Wave Amplitude
(tak-amplitude)[>>] på skærmen Quick Look II eller Data > Device/Lead Diagnostics > P/R
Wave Amplitude Trends (P/R-tak-amplitudetrends) > [Open Data].
Figur 25. Skærmen Lead Trends med R-wave Amplitude-trend
88
Referencehåndbog
Medtronic
1 Valgt målingstrend
2 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige
værdier
3 De senest målte værdier
4 Seneste automatiske daglige måling
5 Vælg [Print…] (udskriv) for at få udskrevet
rapporten for elektrodetrends
3.4.4 Visning af stimuleringstærskeltrends
Hvis Capture Management er programmeret til Adaptive eller Monitor, udfører enheden
automatisk daglige stimuleringstærskelsøgninger og registrerer resultaterne i
stimuleringstærskeltrend-dataene. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.4, “Capture
Management (håndtering af stimuleringssvar)”, side 143.
Resultaterne af de daglige målinger af stimuleringstærskel vises på skærmen Lead Trends
i trendgrafen for Capture Threshold (stimuleringstærskel). Kurven viser op til 15 af de
seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger, som viser minimums-,
maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge.
Skærmen Lead Trends viser også programmerede værdier for stimuleringsoutput- og
Capture Management-parametre, den sidst målte tærskelværdi og et link til en detaljeret
visning af de seneste 15 dages tærskelmålingsdata. Detaljeskærmen viser daglige
resultater fra de seneste 15 dages tærskelmålinger. Disse resultater omfatter datoerne,
tidspunkterne, tærskelmålingerne, stimuleringsamplitudeværdierne og noter, der beskriver
resultaterne for hver søgning efter stimuleringstærskel.
Trenddataene for stimuleringstærsklen etablerer en måde til evaluering af funktionen
Capture Management og korrektheden af de aktuelle stimuleringsoutput-værdier. Desuden
kan pludselige eller væsentlige ændringer i stimuleringstærsklen betyde, at der er et
problem med en elektrode.
3.4.4.1 Sådan vises stimuleringstærskeltrends
For at få adgang til Capture Threshold Trends vælges knappen Threshold [>>] på skærmen
Quick Look II eller Data > Device/Lead Diagnostics > Capture Threshold Trends > [Open
Data].
Referencehåndbog
89
Medtronic
Figur 26. Elektrodetrendskærmen viser RV-stimuleringtærskeltrenden
1
2
3
4
5
Valgt målingstrend
Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier
De seneste målte værdier
Seneste målte tærskelværdi
Parameterværdier for Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) og
stimuleringsoutput
6 Vælg [>>] for at se detaljer om tærskelmålinger for de seneste 15 dage
7 Vælg [Print…] (udskriv) for at få udskrevet rapporten for elektrodetrends
90
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 27. Detaljer vedrørende RV-stimuleringstærskeltrends
3.5 OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus
Kliniske undersøgelser har vist, at væskeophobning i lungerne er en væsentlig komplikation
i forbindelse med hjertesvigt og er en hyppig årsag til gentagne hospitalsindlæggelser.5
Patienter med moderat til alvorligt hjertesvigt kan risikere yderligere kardiel inkompensation
som et resultat af væskeophobning i kroppen og toraks. Tidlig detektion af torakal
væskeophobning kan gøre det muligt at foretage behandlingsjusteringer i god tid.
Kliniske data tyder på, at ændringer i thorakal impedans og væskeophobning i brysthulen
eller lungerne står i omvendt forhold til hinanden.6 Efterhånden som patientens lunger bliver
overfyldte, har den thorakale impedans en tendens til at falde. Ligeledes kan en forøgelse af
den thorakale impedans være et tegn på, at patientens lunger er ved at blive mere tørre.
Funktionen OptiVol 2.0 Fluid Status Monitoring (monitorering af væskestatus) måler
patientens thorakale impedans ved hjælp af strømbanen RVcoil to Can (RV-elektrode til
kapsel), som passerer gennem vævet i brysthulen. Forøgelser i thorakal væske forårsager
en reduktion i impedans i denne strømbane. Fald i thorakal væske forårsager en forøgelse
i impedans i denne strømbane.
5
Gregoratos G, et al: Characterization of the precipitants of hospitalization for heart failure
decompensation. American Journal of Critical Care. 1998; 7:168–174.
6 Yu CM, Wang L, Chau E, et al. Intrathoracic impedance monitoring in patients with heart failure. Circulation.
2005; 112:841–848.
Referencehåndbog
91
Medtronic
Bemærkninger:
●
●
●
Funktionen OptiVol Fluid Status Monitoring (OptiVol-monitorering af væskestatus) er
blevet opdateret til OptiVol 2.0 for at tage hensyn til individuel patientvariation, herunder
for at tillade en øgning eller sænkning af væskeindekset baseret på de seneste
thorakale impedansmålinger.
Funktionen OptiVol 2.0 Fluid Status Monitoring giver muligvis ikke tidlig advarsel for alle
væskerelaterede inkompensationer. Derfor skal patienterne instrueres om at opsøge
lægehjælp øjeblikkeligt, hvis de skulle føle sig syge og har behov for hjælp, selv om
funktionen OptiVol-monitorering af væskestatus i deres enhed eller monitor angiver
acceptabel lungevæskestatus.
Funktionen OptiVol 2.0 Fluid Status Monitoring er en ekstra informationskilde til
patientbehandling og erstatter ikke vurderinger, som er en del af kliniske
standardprocedurer.
3.5.1 Sådan fungerer OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus
3.5.1.1 Daglige og referenceimpedanser
Målinger af thorakal impedans udføres med regelmæssige intervaller mellem 12.00 og
17.00. Når alle impedansmålingerne for en dag er udført, beregnes den gennemsnitlige
impedansværdi for den pågældende dag. Den daglige impedansværdi anvendes til at
opdatere en langsomt justeret trend kaldet referenceimpedans, som beregnes af enheden.
På denne måde beregnes der en kontrolværdi for hver enkelt patient. Enheden anvender
denne kontrolværdi til at vurdere impedansvariationer.
Systemet tilvejebringer en diagnostik kurve, der illustrerer patientens væskestatus over tid.
Kurven er en del af Cardiac Compass Trends og Heart Failure Management Report
(håndtering af hjertesvigt). Se Afsnit 3.5.3.1.
92
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 28. OptiVol 2.0 væsketrends
1 OptiVol Threshold (OptiVol-tærskel)
2 OptiVol 2.0 væskeindeks: akkumulation af forskellen mellem Daily Impedance (den daglige
impedans) og Reference Impedance (referenceimpedansen), justeret for individuel
patientvariation
3 Referenceimpedans tilpasser sig langsomt til daglige impedansændringer
4 Daglig impedans er gennemsnittet af flere impedansmålinger for en dag.
OptiVol 2.0 væskeindeks – Hvis den daglige impedans falder under
referenceimpedansen, kan dette være et tegn på, at der er ved at ansamle sig væske i
patientens brysthule. Hvis den daglige impedans forbliver under referenceimpedansen,
tilføjes forskellen mellem den daglige impedansværdi og referenceimpedansværdien,
justeret for individuel patientvariation, til OptiVol 2.0 væskeindekset.
Så længe der er en forskel mellem den daglige impedans og referenceimpedansen, kan
væskeindekset fortsætte med at stige. Hvis den daglige impedans begynder at stige, kan
dette være et tegn på, at den thorakale væskeansamling er ved at blive opløst, og
væskeindekset kan falde. Når den daglige impedans vender tilbage til
referenceimpedansen, betragtes væskehændelsen som værende afsluttet, og OptiVol 2.0
væskeindekset nulstilles.
OptiVol Threshold (OptiVol-tærskel) – Hvis den daglige impedans forbliver under
referenceimpedansen på fortløbende dage, kan OptiVol 2,0-væskeindekset stige til over
Referencehåndbog
93
Medtronic
den programmerede OptiVol-tærskel. Hvis OptiVol CareAlert-funktionen er programmeret
til On, udløser denne situation en patientalarm og en Medtronic CareAlert-angivelse. Denne
alarm fortsætter med at lyde, selv om væskeindekset falder under OptiVol-tærsklen, indtil
OptiVol 2,0-væskeindekset nulstilles.
3.5.1.2 Medtronic CareAlert
Systemet har en programmérbar OptiVol-alarm, der giver patienten besked med
alarmtoner, hvis OptiVol 2.0-væskeindekset overstiger OptiVol-tærsklen. Patienten kan så
reagere i henhold til Deres instruktioner. Alarmen ophører først, når den daglige impedans
vender tilbage til referenceimpedansen og OptiVol 2.0-væskeindekset nulstilles.
Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegritet, når en OptiVol-alarm evalueres. Tab af
RV-elektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke
OptiVol-alarmen i negativ retning.
OptiVol-alarmer og -observationer sendes også via lydløst trådløst signal til patientens
Medtronic CareLink-monitor model 2490C. Når monitoren modtager signalet, transmitterer
den meddelelsen til Medtronic CareLink-netværket (hvis den er programmeret til at gøre
det). Se Afsnit 3.5.2.
3.5.1.3 SentryCheck Monitor
Patienten kan anvende SentryCheck-monitoren til at fastslå status for thorakal
væskeophobning. Ved patientens forespørgsel angiver monitoren, om der på det givne
tidspunkt forekommer en OptiVol-væskehændelse for patienten. Dette kan give patienten
mulighed for at jævnføre symptomerne med væskestatus. Patienten kan så reagere i
henhold til Deres instruktioner.
Patienten kan også anvende SentryCheck-monitoren til at bekræfte, at en hørbar alarm blev
udløst af en OptiVol-hændelse. Monitoren reagerer på en forespørgsel, selv om
OptiVol-alarmen er slukket.
3.5.2 Programmering af OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus
akutniveau.
94
Referencehåndbog
Medtronic
Tabel 9. Sådan navigeres til parametre for OptiVol 2.0 Alert (OptiVol 2.0 alarm)
Parametre
Alert Time (OptiVol)…
Alert Time (all others)… (alle andre)
OptiVol 2.0 Fluid Settings (On, Off)
OptiVol Alert Enable – Urgency…
OptiVol Threshold
Adjust Thoracic Reference Impedance
Sti
Params > Alert…
Params > Alert… > OptiVol 2.0 Fluid Settings…
Params > Alert… > OptiVol 2.0 Fluid Settings… > Additional Settings…
Indstilling af OptiVol-tærsklen – OptiVol-tærsklen er nominelt programmeret til 60.
Medtronic anbefaler, at De anvender denne indstilling, indtil De har klinisk erfaring med
anvendelse af OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus hos de enkelte patienter.
Hvis patienten oplever for mange OptiVol-observationer eller -alarmer, kan
OptiVol-tærsklen være indstillet til et for sensitivt (lavt) niveau, og man bør overveje at forøge
OptiVol-tærsklen.
Hvis OptiVol-alarmen ikke lyder eller er forsinket, når patienten har thorakal
væskeophobning, kan OptiVol-tærsklen være indstillet til et for insensitivt (højt) niveau, og
man bør overveje at nedsætte OptiVol-tærsklen.
Initialiseringsperiode for referenceimpedans – Referenceimpedansen beregnes først
på den 34. dag med impedansmålinger efter implanteringen. Hvis patientens elektrode
stadig er ved at modnes, hvis patienten tilbageholder lungevæske, eller hvis vævet er hævet
rundt om enhedens lomme, kan referenceimpedansen kræve mere tid til at justere sig efter
patientens normale daglige impedans.
Programmering af OptiVol-alarmen – Man kan indstille akutniveauet til højt eller lavt. Man
kan også programmere den tid, OptiVol-alarmen lyder, uafhængigt af andre
CareAlert-hændelser.
OptiVol-alarmen lyder ikke i løbet af de 34 dage, hvor referenceimpedansen bliver
initialiseret. Medtronic anbefaler, at man ikke aktiverer OptiVol-alarmen før ved afslutningen
af initialiseringsperioden for referenceimpedans. Man kan så vurdere den thorakale
impedanstrend og det indbyrdes forhold mellem den daglige impedans og
referenceimpedansen under normale betingelser før etablering af OptiVol-alarmen.
Bemærk: Hvis patienten har en Medtronic CareLink-monitor, skal man vælge Patient Home
Monitor på enhedens Medtronic CareAlert-opsætningsskærm for at programmere de
relevante alarmer. Hvis OptiVol-alarmen er programmeret til Off, vil OptiVol-observationer
stadig blive vist på Quick Look II-skærmen og Heart Failure Management-rapporten.
Suspension af OptiVol-alarmen – Man kan suspendere OptiVol-alarmtonen i 3, 5, 7 eller
14 dage for at give tid til, at patientens væskestatus bliver stabiliseret. Når OptiVol-alarmen
Referencehåndbog
95
Medtronic
er suspenderet, forbliver den aktiv, men der vil ikke komme nogen alarmtone, før det
specificerede antal dage er udløbet.
Bemærk: Suspension af enhedens hørbare alarmtone ændrer ikke den måde, hvorpå
CareLink-monitoren og andre instrumenter håndterer alarmtilstande.
Justering af referenceimpedansen – Under egnede forhold kan man justere
referenceimpedansen, således at den svarer nøjere til patientens daglige
impedansmålinger. Dette bør kun gøres i sjældne tilfælde, og når patienten har stabil
lungevæskestatus. Justeringsprocessen tager flere dage. Referenceimpedansen er
indstillet til gennemsnittet af den sidste daglige impedansmåling og de næste 3 daglige
impedansmålinger.
Bemærkninger:
●
●
●
●
Før referenceimpedansen justeres, anbefales det, at man suspenderer
OptiVol-alarmen og ser, om referenceimpedansen tilpasser sig til patientens daglige
impedans på det tidspunkt, hvor suspensionsperioden udløber.
Referenceimpedansen bør kun justeres, når samtlige af følgende forhold er opfyldt:
patienten har stabil lungevæskestatus, OptiVol-trend viser, at patientens daglige
impedans er stabil, og referenceimpedansen ikke allerede har tilpasset sig til patientens
daglige impedans.
Justering af referenceimpedansen kan ikke udføres under initialiseringsperioden for
referenceimpedans.
Der vil ikke forekomme enheds- eller Medtronic CareLink-monitoralarmer i de første par
dage efter en justering.
3.5.3 Evaluering af OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus
Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegritet, når OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus
evalueres. Tab af RV-defibrilleringselektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt
isolering kan påvirke OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus i negativ retning.
3.5.3.1 Visning af OptiVol 2.0-væsketrends
For at se OptiVol 2.0 Fluid Trends vælges knappen Cardiac Compass [>>] på skærmen
Quick Look II eller Data > Clinical Diagnostics > Cardiac Compass Trends.
Cardiac Compass Trends og Heart Failure Management Report viser op til 14 måneders
patientdata med OptiVol 2.0 Fluid Trends.
96
Referencehåndbog
Medtronic
OptiVol 2.0-væskeindekset er en kurve med de akkumulerede forskelle - justeret for
individuel patientvariation - mellem den daglige thorakale impedansværdi og den thorakale
referenceimpedansværdi.
Den thorakale impedanstrend plotter den daglige værdi og referenceimpedansværdien.
3.5.3.2 Visning af OptiVol-observationer
For at få adgang til OptiVol-observationer vælges Data > Quick Look II.
Der vises en klinisk statusobservation på skærmen Quick Look II og på Heart Failure
Management-rapporten, når OptiVol 2.0-væskeindekset har nået eller har overskredet
OptiVol-tærsklen siden den seneste session. Hvis OptiVol 2.0-væskeindekset stadig er
større end 0, viser observationen datoen for den første dag, hvor OptiVol 2.0-væskeindekset
var lig med eller større end tærsklen og “vedvarende”. Hvis OptiVol 2.0-væskeindekset
efterfølgende er blevet nulstillet, viser observationen datoen for den første dag, hvor
OptiVol 2.0-væskeindekset var lig med eller større end tærsklen og den dato, hvor
OptiVol 2.0-væskeindekset blev nulstillet.
3.5.3.3 Sådan vises OptiVol-hændelsesloggen
For at få adgang til OptiVol-hændelsesloggen vælges Data > Alert Events > OptiVol Events.
OptiVol-hændelsesloggen rapporterer de sidste 7 OptiVol-hændelser. For
OptiVol 2.0-monitoreringen af væskestatus gemmes der en post i hændelsesloggen, første
gang patientens OptiVol 2.0-væskeindeks har nået eller overskredet OptiVol-tærsklen.
3.6 Cardiac Compass Trends
En analyse af de kliniske oplysninger, der er indsamlet over længere tid, kan hjælpe Dem til
at følge ændringerne i patientens tilstand og forbinde disse ændringer til variationer i
enhedens programmering, medicinering, patientaktivitet eller symptomer.
Cardiac Compass Trends giver Dem et billede af patientens tilstand over de seneste 14
måneder. Kurver viser udviklingen i hyppigheden af arytmier, mængden af fysisk aktivitet,
hjertefrekvensen og enhedens terapier. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det
muligt at sammenligne de forskellige kurvers trends. Trendene kan også hjælpe Dem med
at vurdere, hvorvidt enhedens terapier eller antiarytmiske lægemidler er effektive.
Cardiac Compass-trends er baseret på data og målinger, der indsamles dagligt. Datalagring
til Cardiac Compass-trends sker automatisk. Opsætning er ikke påkrævet. Enheden
begynder at lagre data, når enheden er implanteret. Hver dag derefter lagrer enheden et sæt
Cardiac Compass-trenddata. Lagring fortsætter, indtil lagringskapaciteten på 14 måneder
er brugt op. Fra det tidspunkt overskrives de ældste lagrede data med nye data.
Referencehåndbog
97
Medtronic
Bemærkninger:
●
Tidsangivelserne, der vises i trendene, er baseret på enhedens ur.
●
De kan ikke manuelt slette Cardiac Compass-trenddataene.
3.6.1 Sådan vises og udskrives Cardiac Compass Trends
Cardiac Compass trenddata er tilgængelige på programmeringsenhedens skærm Cardiac
Compass Trends og i en udskrevet rapport. For at se Cardiac Compass Trends på
programmeringsenhedens skærm vælges knappen Cardiac Compass [>>] på skærmen
Quick Look II eller Data > Clinical Diagnostics > Cardiac Compass Trends > [Open Data].
For at udskrive Cardiac Compass Trends vælges knappen [Print…], hvis De allerede har
Cardiac Compass Trends fremme på programmeringsenhedens skærm, eller Reports
(rapporter) > Available Reports (tilgængelige rapporter)…> Cardiac Compass Trends.
3.6.2 Oplysninger fra Cardiac Compass Trends
Cardiac Compass Trends viser hændelser, der er forekommet i løbet af
rapporteringsperioden. Den giver også trendkurver, som kan hjælpe Dem med at vurdere
hyppigheden af VT/VF-arytmier, AT/AF-arytmier, stimulering og rate response samt
oplysninger vedrørende hjertesvigt.
3.6.2.1 Hændelsesoplysninger
Figur 29. Hændelsesangivelser
3
1 Indikator for nuværende session
2 Indikator for seneste session
2
1
3 Højvoltsterapi-indikator
Programmerings- og interrogeringshændelser – Cardiac Compass Trends viser,
hvornår enheden er blevet interrogeret eller programmeret for at sammenligne ændringer i
enhedens parametre med andre kliniske trends.
98
Referencehåndbog
Medtronic
Når patienten er blevet evalueret under et kontrolbesøg, registrerer rapporten et “I” for en
dag, hvor enheden er blevet interrogeret, og et “P” for en dag, hvor en programmérbar
parameter er blevet ændret (undtagen ved midlertidige ændringer). Hvis enheden er blevet
interrogeret og programmeret samme dag, vises der kun et “P”.
Når patienten evalueres under en Medtronic CareLink Monitor-session, registrerer
rapporten et “I” med en linje nedenunder.
To vertikale linjer løber gennem alle kurver for at vise starten på den igangværende session
og starten på den seneste session, hvis det er relevant.
One or more shocks per day (ét eller flere stød pr. dag) – Cardiac Compass Trends
angiver et stød for hver dag, hvor enheden afgav en højvoltsterapi (en automatisk
defibrilleringsterapi eller en kardioversionsterapi). Hver angivelse indikerer afgivelse af én
eller flere ventrikulære (V) højvoltsterapier på en enkelt dag.
3.6.2.2 Vurdering af VF/VF-arytmi-information
Figur 30. VT/VF-arytmitrendkurver
Behandlede VT/VF-episoder pr. dag – Historikken vedrørende ventrikulære takyarytmier
kan være nyttig til at afsløre sammenhænge mellem klynger af episoder og andre kliniske
trends.
Referencehåndbog
99
Medtronic
Hver dag registrerer enheden det samlede antal spontane VT- og VF-episoder, for hvilke der
blev startet en terapi. Denne tælling kan omfatte terapier, der blev startet og afbrudt. Det
omfatter ikke episoder, der kun blev overvåget.
Ventricular rate during VT/VF (ventrikulær frekvens under VT/VF) – Denne trend kan
give en indikation af virkningerne af antiarytmimedicin på VT- og VF-frekvenser og giver en
bedre forståelse af sikkerhedsmarginerne for detektion.
Kurven viser den mediane ventrikulære frekvens under spontane VT- og VF-episoder. Flere
punkter på én dag udgør flere episoder med forskellige mediane frekvenser. Den
horisontale linje angiver de programmerede VF-, VT- og FVT-detektionsfrekvenser, hvis
relevant.
Ikke-vedvarende VT-episoder pr. dag – Denne trend kan hjælpe med til at koordinere
patientsymptomer (såsom hjertebanken) med ikke-vedvarende VT-episoder og kan
medføre et behov for yderligere undersøgelser af patientens tilstand.
3.6.2.3 Vurdering af stimulerings- og frekvensresponsinformation
Figur 31. Stimulerings- og frekvensrespons-trendkurver
Procent stimulering pr. dag – Denne trend giver et overblik over stimulering over tid,
hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Procentdelen
beregnes ved hjælp af de daglige tællinger af stimulerede og registrerede hændelser.
100
Referencehåndbog
Medtronic
Gennemsnitlig ventrikulær frekvens – Hjertefrekvenserne om dagen og om natten giver
oplysninger, der kan være klinisk nyttige som følger:
●
objektive data til at jævnføre med patientens symptomer
●
tegn på autonom funktionsforstyrrelse eller symptomer på hjertesvigt
●
oplysninger om daglige variationer
For denne trend defineres “day” (dag) som en 12-timers periode mellem kl. 08.00 og
20.00 og “night” (nat) som en 4-timers periode mellem kl. 24.00 og 04.00 (som indikeret af
enhedens ur).
Patientaktivitet – Patientaktivitetstrend kan give følgende typer information:
●
oplysninger om en patients aktivitetsniveau
●
en objektiv måling af patientens reaktion på ændringer i behandlingen
●
en tidlig indikation på fremadskridende sygdomme som hjertesvigt, der forårsager
træthed og som følge deraf aktivitetsnedsættelse
Patientens aktivitetstrend er et 7-dages gennemsnit af data fra enhedens
frekvensresponsaccelerometer. Det rapporteres først, efter at der er samlet 14 dages data.
Referencehåndbog
101
Medtronic
3.6.2.4 Vurdering af oplysninger om hjertesvigt
Figur 32. Trendkurver over hjertesvigt
OptiVol 2.0-væskeindeks – En sænkning i thorakal impedans kan være en tidlig indikation
på væskeophobning, der er forbundet med hjertesvigt. Trenden for
OptiVol 2.0-væskeindekset viser den akkumulerede forskel mellem den målte daglige
thorakale impedans og referenceimpedansen, justeret for individuel patientvariation. Hvis
den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, kan dette betyde, at patientens
thorakalvæskemængde er øget. Den horisontale linje viser den programmerede værdi for
OptiVol-tærsklen.
Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegriteten, når trenden for OptiVol 2.0-væskeindekset
evalueres. Tab af RV-elektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan
påvirke resultaterne af trenden for OptiVol 2.0-væskeindekset i negativ retning.
102
Referencehåndbog
Medtronic
Bemærk: Funktionen OptiVol Fluid Status Monitoring (OptiVol-monitorering af
væskestatus) er blevet opdateret til OptiVol 2.0 for at tage hensyn til individuel
patientvariation herunder for at tillade en øgning eller sænkning af væskeindekset baseret
på de seneste thorakale impedansmålinger.
For yderligere oplysninger se Afsnit 3.5, “OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus”, side 91.
Bemærk: Funktionen OptiVol-væskemonitorering giver en ekstra informationskilde til
patientstyring og erstatter derfor ikke vurderinger, som er del af kliniske
standardprocedurer.
Thorakal impedans – Den thorakale impedanstrend giver mulighed for at sammenligne
den dagligt målte gennemsnitlige thorakale impedans med værdierne for
referenceimpedans. Referenceimpedansen ændres ganske lidt fra dag til dag, så den
langsomt tilpasses til den daglige impedans.
Variationer i hjertefrekvens – Formindsket variation i en patients hjertefrekvens kan
bidrage til at fastslå hjertesvigt-dekompensation. Enheden måler hvert ventrikulært interval
og udregner det mediane ventrikulære interval hvert 5. min. Derefter udregner den en
variationsværdi (i ms) og plotter denne for hver dag.
Bemærk: Udregningen af variationen i hjertefrekvens omfatter ikke hændelser, der er
indtruffet under arytmi-episoder.
3.7 Heart Failure Management-rapport
En analyse af de kliniske oplysninger, der er relateret til hjertesvigt, kan hjælpe Dem til at
følge ændringerne i patientens tilstand og jævnføre disse ændringer med variationer i
enhedens programmering, medicinering, patientaktivitet eller symptomer.
Heart Failure Management-rapporten giver et billede af patientens tilstand i det korte og
lange løb med fokus på håndtering af hjertesvigt. Et sammendrag af kliniske data optaget
siden seneste kontrolbesøg viser oplysninger om arytmiepisoder og terapier. Kliniske
trendkurver viser langsigtede trends for hjertefrekvenser, arytmier og
væskeophobningsindikatorer over de seneste 14 måneder.
Heart Failure Management Report er baseret på data og målinger, der er vist på skærmene
Patient Information og Quick Look II og i Cardiac Compass Trends. Datalagring til Heart
Failure Management-rapporten sker automatisk. Opsætning er ikke påkrævet.
Bemærk: Tidsangivelserne, der vises i rapporten, er baseret på enhedens ur.
Referencehåndbog
103
Medtronic
3.7.1 Sådan udskrives Heart Failure Management-rapporten
Heart Failure Management-data er kun tilgængelig i udskrevet form.
For at få adgang til Heart Failure Management-rapporten vælges Reports > Heart Failure…
3.7.2 Oplysninger givet af Heart Failure Management-rapporten
Heart Failure Management-rapporten giver oplysninger om patienten og patientens kliniske
status siden seneste kontrolbesøg. Den viser hændelser, der er forekommet i den
rapporterende periode og tilvejebringer kurver, der kan hjælpe med til at vurdere
OptiVol 2.0-væsketrends og kliniske trends, der er relateret til hjertesvigt.
Figur 33. Patientoplysninger, klinisk status og observationer
3.7.2.1 Patientoplysninger
Patientoplysninger er baseret på data, der er indtastet på patientens oplysningsskærm. De
omfatter ethvert sygdomsforløb og datoer for målinger, der er blevet registreret på
patientens informationsskærm.
3.7.2.2 Klinisk status og observationer
Afsnittene Clinical Status og Observations i Heart Failure Management-rapporten
indeholder information, der kan være nyttig til behandling af hjertesvigt. Denne information
er også tilgængelig på Quick Look II-skærmen. Der henvises til Afsnit 3.1, “Oversigtsdata i
Quick Look II”, side 62 for yderligere oplysninger om Quick Look II-data.
104
Referencehåndbog
Medtronic
Rapporten Heart Failure Management viser følgende oplysninger:
●
●
●
●
Arytmiepisodeinformation viser antallet af behandlede VT/VF-episoder, der er
registreret siden seneste kontrolbesøg.
Ventrikulær stimulering vises som procentdelen af den samlede tid i den rapporterende
periode.
Batteriets status ved starten af sessionen kan være OK, RRT (anbefalet
udskiftningstidspunkt) eller EOS (kritisk batterispænding/slut på levetid).
Systemdefinerede observationer gør Dem opmærksom på tilstande, der kan være
relateret til hjertesvigt.
3.7.2.3 Hændelsesoplysninger
Figur 34. Hændelsesangivelser
2
1
1 Indikator for nuværende session
2 Indikator for seneste session
Programmerings- og interrogeringshændelser – Rapporten viser, hvornår enheden er
blevet interrogeret eller programmeret for at kunne sammenligne ændringer i enhedens
parametre med andre kliniske trends.
Når patienten er blevet evalueret under et kontrolbesøg, registrerer rapporten et “I” for en
dag, hvor enheden er blevet interrogeret, og et “P” for en dag, hvor en programmérbar
parameter er blevet ændret (undtagen ved midlertidige ændringer). Hvis enheden er blevet
interrogeret og programmeret samme dag, vises der kun et “P”.
Når patienten evalueres under en Medtronic CareLink Monitor-session, registrerer
rapporten et “I” med en linje nedenunder.
To vertikale linjer løber gennem alle kurver for at vise starten på den igangværende session
og starten på den seneste session, hvis det er relevant.
Referencehåndbog
105
Medtronic
3.7.2.4 Vurdering af OptiVol 2.0-væsketrends
OptiVol 2.0-væskeindeks og thorakale impedanskurver viser data om thorakal impedans,
der er indsamlet over de seneste 14 måneder.
For yderligere oplysninger se Afsnit 3.5, “OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus”, side 91.
Bemærk: Funktionen OptiVol-væskemonitorering giver en ekstra informationskilde til
patientstyring og erstatter derfor ikke vurderinger, som er del af kliniske
standardprocedurer.
Figur 35. OptiVol 2.0-væsketrends
OptiVol 2.0-væskeindeks – En sænkning i thorakal impedans kan være en tidlig indikation
på væskeophobning, der er forbundet med hjertesvigt. Trenden for
OptiVol 2.0-væskeindekset viser den akkumulerede forskel mellem den målte daglige
thorakale impedans og referenceimpedansen, justeret for individuel patientvariation. Hvis
den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, kan dette betyde, at patientens
thorakalvæskemængde er øget. Den horisontale linje viser den programmerede værdi for
OptiVol-tærsklen.
Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegriteten, når trenden for OptiVol 2.0-væskeindekset
evalueres. Tab af RV-elektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan
påvirke resultaterne af trenden for OptiVol 2.0-væskeindekset i negativ retning.
106
Referencehåndbog
Medtronic
Bemærk: Funktionen OptiVol Fluid Status Monitoring (OptiVol-monitorering af
væskestatus) er blevet opdateret til OptiVol 2.0 for at tage hensyn til individuel
patientvariation herunder for at tillade en øgning eller sænkning af væskeindekset baseret
på de seneste thorakale impedansmålinger.
Thorakal impedans – Den thorakale impedanstrend giver mulighed for at sammenligne
den dagligt målte gennemsnitlige thorakale impedans med værdierne for
referenceimpedans. Referenceimpedansen ændres ganske lidt fra dag til dag, så den
langsomt tilpasses til den daglige impedans.
3.7.2.5 Vurdering af kliniske trends
Kliniske trendkurver viser oplysninger, der er indsamlet over de seneste 14 måneder, og
som kan være nyttige til håndtering af hjertesvigt. Angivelser vedrørende dato og hændelser
gør det muligt at sammenligne de forskellige kurvers trends.
Trendkurverne, der vises i både Heart Failure Management Report og Cardiac Compass
Trends, er identiske. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.6, “Cardiac Compass Trends”,
side 97.
Referencehåndbog
107
Medtronic
Figur 36. Kliniske trend-kurver
Ét eller flere stød pr. dag – Rapporten angiver et stød for hver dag, hvor enheden afgav en
højvoltsterapi (en automatisk defibrilleringsterapi eller en kardioversionsterapi). Hver
angivelse indikerer afgivelse af én eller flere ventrikulære (V) højvoltsterapier på en enkelt
dag.
Behandlede VT/VF-episoder pr. dag – Historikken vedrørende ventrikulære takyarytmier
kan være nyttig til at afsløre sammenhænge mellem klynger af episoder og andre kliniske
trends.
Hver dag registrerer enheden det samlede antal spontane VT- og VF-episoder, som der blev
startet en terapi for. Dette antal kan omfatte terapier, der blev startet og afbrudt. Det omfatter
ikke episoder, der kun blev overvåget.
Patientaktivitet – Patientens aktivitetstrend kan være en tidlig indikator for symptomer på
grund af fremadskridende hjertesvigt, som forårsager træthed og som følge deraf en
nedsættelse af patientens aktivitet. Trenden kan også give en objektiv måling af patientens
reaktion på ændringer i behandlingen og kan hjælpe Dem med at overvåge patientens
108
Referencehåndbog
Medtronic
aktivitetsniveau. Patientens aktivitetstrend er et 7-dages gennemsnit af data fra enhedens
frekvensresponsaccelerometer. Det rapporteres først, efter at der er samlet 14 dages data.
Gennemsnitlig ventrikulær frekvens – Hjertefrekvenserne om dagen og om natten giver
oplysninger, der kan være tegn på autonom funktionsforstyrrelse relateret til hjertesvigt.
Gradvise forøgelser i hjertefrekvensen kan være tegn på inkompensation, et symptom på
hjertesvigt. For denne trend defineres “day” (dag) som en 12-timers periode mellem kl.
08.00 og 20.00 og ”night” (nat) som en 4-timers periode mellem kl. 24.00 og 04.00 (som
indikeret af enhedens ur).
Variationer i hjertefrekvens – Formindsket variation i en patients hjertefrekvens kan
bidrage til at fastslå hjertesvigt-dekompensation. Enheden måler hvert ventrikulært interval
og udregner det mediane ventrikulære interval hvert 5. min. Derefter udregner den en
variationsværdi (i ms) og plotter denne for hver dag.
Bemærk: Udregningen af variationen i hjertefrekvens omfatter ikke hændelser, der er
indtruffet under arytmi-episoder.
Procent stimulering pr. dag – Denne trend giver et overblik over stimulering over tid,
hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Procentdelen
beregnes ved hjælp af de daglige tællinger af stimulerede og registrerede hændelser.
3.8 Arytmiepisodedata
Systemet har en klinisk orienteret log over arytmiepisoder, som giver Dem mulighed for at
hurtigt at se et resumé og detaljerede diagnostiske data over arytmiepisoder. Oplysninger
om episoder er tilgængelig i flere formater, herunder intervalplot-diagrammer, EGM’er og
resuméer i tekstform. Der er forskellige filtreringsværktøjer til rådighed for at give Dem
nøjagtig kontrol over, hvilke datatyper, der vises.
3.8.1 Sådan vises arytmiepisodedataene
Tabel 10. Sådan fås adgang til data vedrørende Arrhythmia Episodes
Episoder
Alle arytmiepisoder
Behandlede arytmiepisoder
Overvågede arytmiepisoder
Referencehåndbog
Sti
Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes > [Open Data]
Data > Quick Look II > Treated [>>]
Data > Quick Look II > Monitored [>>]
109
Medtronic
3.8.2 Sådan vises episodelog
Episodeloggen vises i den øverste del af skærmbilledet Arrhythmia Episodes. Den giver
følgende sammendrag af oplysninger for de episoder, der aktuelt bliver gemt i enhedens
hukommelse:
●
episodetype
●
antal afgivne ATP-sekvenser (hvis nogen)
●
antallet af stød eller den energi, der blev afgivet (hvis nogen)
●
om den sidst afgivne terapi var vellykket
●
dato, klokkeslæt og varighed for episoden
●
gennemsnitlige ventrikulære slag pr. minut
●
maksimalt antal ventrikulære slag pr. minut
●
om der er tilgængelige EGM-data for episoden
Figur 37. Episodelog
1 Anvend rulleknapperne på højre side af logområdet for at rulle gennem listen over lagrede
episoder.
2 Anvend knapperne [Next] (næste) og [Previous] (forrige) for at se den næste eller forrige episode
i episodeloggen.
3 Anvend afkrydsningsfelterne VT/VF, SVT og VOS for at vælge de typer episoder, der skal vises.
110
Referencehåndbog
Medtronic
4 Anvend rullelisten for filtreret View (vis) til at begrænse visningen til episoder med bestemte
egenskaber.
5 Anvend feltet > til at filtrere listen til episoder, der er længere end et bestemt tidsrum.
Gennemsnitlig min-¹ V – Med hensyn til VT-monitor og VT-NS-episoder er den
gennemsnitlige min-¹ V et gennemsnit af den ventrikulære cykluslængde igennem hele
episoden. For VT/VF-, SVT- og VOS-episoder er det gennemsnitlige min-¹ V et gennemsnit
af de 4 slag ved detektion eller lige forud for tilbageholdelse af detektion.
Maks. V min-¹ – For VT-NS-episoder vises den maksimale ventrikulære min-¹ værdi ikke.
Bemærkninger:
●
●
●
Episoder, der indtræffer i løbet af en enhedssession, er ikke tilgængelige i
episodebeskrivelserne, førend der udføres en interrogering. Interrogeringen skal
udføres, efter at episoden er afsluttet.
Hvis der udføres en interrogation under en igangværende episode, vises type, dato og
tidspunkt for episoden. Interrogér enheden efter afslutningen af episoden for at se
yderligere oplysninger om episoden.
For de fleste episodetyper gælder, at når logkapaciteten er brugt op, overskriver data fra
de seneste episoder de ældste episodedata i loggen. For High Rate-NS-episoder
gælder, at der ikke vil blive føjet nye episoder til High Rate-NS-loggen, og at ingen
eksisterende episoder vil blive overskrevet, før enheden interrogeres, selv om
logkapaciteten er blevet nået og der udløses en alarm for RV-elektrodens integritet.
Dette gør det muligt at se de episoder, som udløste alarmen. Overskrivningen af de
ældste High Rate-NS-episodedata med nye data genoptages efter interrogering af
enheden.
3.8.3 Visning af episodebeskrivelser
En episodebeskrivelse viser detaljerede oplysninger om den episode, der aktuelt er valgt i
episodeloggen. En episodebeskrivelse vises først i den nederste del af skærmbilledet
Arrhythmia Episodes og kan maksimeres, så den bedre kan ses. For den enkelte episode
kan De få vist følgende oplysninger:
●
et interval-plot
●
en strimmelgraf over den lagrede EGM (hvis tilgængelig)
●
et tekstsammendrag
●
et QRS skærmbillede, der viser Wavelet-skabelon matchresultater. For yderligere
oplysninger se Afsnit 5.2, “Wavelet”, side 173.
Referencehåndbog
111
Medtronic
Figur 38. Arytmiepisodebeskrivelse
1 Vælg en episodebeskrivelse i den øverste del af skærmbilledet Arrhythmia Episodes.
2 Anvend knapperne [Previous] (forrige) og [Next] (næste) for at komme fra den ene journal til den
anden.
3 Anvend knapperne til valg af Plot, EGM, Text og QRS for at få vist de valgte episodedata i et af
de tilgængelige formater.
4 Anvend [+]-knappen for at maksimere kurve-, EGM-, tekst- eller QRS-visning og [-]-knappen for
at gøre den mindre.
Patientaktiverede logregistreringer vedrørende symptomer – Hvis patienten har en
InCheck patientassistent model 2696, kan De instruere patienten i at aktivere enheden til at
indsamle data, når patienten oplever symptomer. Ved opfølgningen kan De se datoen,
tidspunktet og de gennemsnitlige ventrikulære cykluslængder på det tidspunkt, hvor
patienten aktiverede dataindsamling. Dette kan hjælpe med en diagnose af patientens
symptomer, når en episode ikke er i gang.
Når patienten benytter InCheck patientassistent model 2696 til at aktivere
dataindsamlingen, lagrer enheden EGM-data og markører i enhedens hukommelse.
CareLink-monitoren læser data fra enhedens hukommelse, og lægen kan se EGM og
markørerne på CareLink-netværket.
112
Referencehåndbog
Medtronic
Bemærkninger:
●
●
●
InCheck patientassistent model 2696 kan ikke kommunikere med den implanterede
enhed, hvis enheden allerede befinder sig i en trådløs telemetrisession.
Registreringer i Patient-Activated Symptom Log (patientaktiveret symptomlog)
indsamles ikke, når takyarytmiepisoder detekteres af enheden.
Hvis patienten anvender aktivatoren under en episode, markerer enheden episoden i
loggen og skriver følgende i episodeteksten: “Patient Symptom detected during
episode” (Patientsymptom detekteret under episode). Men der oprettes ikke en separat
patientaktiveret registrering.
3.8.3.1 Sådan vises intervalplot for episoden
Når man første gang vælger en episode fra episodeloggen, viser programmeringsenheden
en graf, som plotter V-V-intervaller op mod tiden, og som giver følgende oplysninger:
●
programmerede detektionsintervaller
●
detektionspunkt eller detektion tilbageholdt
●
terapiafgivelsespunkt
●
episodeafslutningspunkt
Referencehåndbog
113
Medtronic
Figur 39. Episodekurve
1 Anvend denne knap for at skifte y-aksen mellem interval og frekvens.
2 Denne del af skærmen viser de programmerede detektionsintervaller.
Bemærk: Enheden kan afbryde datalagring under en episode for at spare på enhedens
hukommelse. Hvis dette sker, kan programmeringsenheden vise tidsmærkater på den
horisontale akse af intervalkurven efter trunkeringen, der vises som stjerner (*).
3.8.3.2 Sådan vises episode-EGM
Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger EGM-indstillingen, viser
programmeringsenheden de gemte EGM-data for episoden.
114
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 40. Episode-EGM
1 Markørkanalen viser de angivne ventrikulære hændelser, der fører op til detektionen.
2 Beslutningskanalen viser en angivelse, der oplyser den type episode, der er detekteret (her VT).
EGM-visningen skal være maksimeret for at vise beslutningskanalens angivelser.
3 Anvend det horisontale rullepanel i bunden af skærmen for at se alle EGM-episodedata.
EGM-datalagring og enhedens hukommelsesbesparelse – Enheden begynder at lagre
ventrikulære EGM-data, når 3 på hinanden følgende intervaller er forekommet i VT-,
VT-monitor- eller VF-zonen.
For at mindske forbruget af hukommelse lagres EGM kun under specifikke dele af episoden.
Bemærk: Lange episoder kan indeholde huller i EGM for at spare lagerhukommelse.
3.8.3.3 Sådan vises episode-tekst
Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger tekstindstillingen, viser
programmeringsenheden et teksresumé over episoden
Referencehåndbog
115
Medtronic
Figur 41. Episode-tekst
1 Anvend den vertikale rulleskakt i højre side af skærmbilledet for at rulle gennem alle
episodetekster.
3.8.3.4 Sådan vises episode QRS-data
Når De vælger en episode fra episodeloggen, og dernæst vælger QRS, viser
programmeringsenheden de gemte QRS-data, der er gemt af Wavelet-funktionen.
116
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 42. Episode-QRS
QRS-skærmen er tilgængelig for SVT-, VF-, VT-, VT-monitor-, FVT og VOS-episoder, hvis
Wavelet-kriteriet er programmeret til On eller Monitor, når episoderne opstår.
QRS-skærmen viser kurvediagrammer på op til 8 registrerede QRS-komplekser med den
aktuelle skabelon overlejret på hver kurve. For hvert QRS-kompleks vises også
matchprocenten og klassifikationen (Match eller No Match). For yderligere oplysninger se
Afsnit 5.2, “Wavelet”, side 173.
Bemærk: Hvis ingen skabelon var tilgængelig, da episoden blev registreret, vises
QRS-komplekserne uden matchprocenter eller klassifikationer.
3.8.4 Sådan indstilles præferencerne for dataindsamling
Dataindsamling er automatisk og kan ikke slukkes. Imidlertid er der flere
præferenceindstillinger, der er nyttige for kontrol af visning af episodedata på skærmen for
indstilling af dataindsamling. Disse indstillinger kontrollerer også visningen af direkte
rytmeovervågning.
LEKG-kilde – De kan vælge at vise den elektrodefri EKG-kurve på LEKG-kanalen. Det
elektrodefri EKG er en approksimering af et overflade-EKG-signal gennem Can to
SVC-kilden og er kun til rådighed, når der er en SVC-defibrilleringselektrode til stede.
Referencehåndbog
117
Medtronic
Bemærk: Valgmuligheden Leadless ECG (elektrodefri EKG) kan ikke fjernes fra direkte
rytmeovervågning.
For yderligere oplysninger se Afsnit 2.7, “Overvågning af hjerteaktivitet med direkte
rytmeovervågning (Live Rhythm Monitor)”, side 29.
EGM-kilde – For hver EGM-kanal skal der defineres de kildepoler, som enheden registrerer
EGM-signaler imellem.
Bemærk: Enhedens kardielle intervalmålinger er altid baseret på de signaler, der er
registreret gennem den programmerede registreringspolaritet (ikke det lagrede
diagnostiske EGM). Derfor påvirker Deres valg af EGM-kilder ikke
takyarytmi-intervalkriterier, synkronisering og terapi.
EGM- og LEKG-område – Vælg et område for hver EGM-kanal og LEKG-kanalen.
Områdeindstillingen påvirker signalets opløsning; jo lavere indstilling, desto højere
opløsning. Hvis signalet er ulæseligt eller afkortet, bør det overvejes at ændre
områdevalget.
Monitored (overvåget) – Vælg et sæt på 2 kilder, der skal anvendes til lagring af
episodebeskrivelser.
Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) – Anfør, om De ønsker at lagre EGM-data, der er
indsamlet før en episode. Når lagring af præarytmi-EGM er aktiveret, indsamler enheden op
til 10 s EGM-data, før start af VT/VF, VT-monitor eller detektion af SVT-episoder. Hvis
præarytmi EGM er programmeret til Off (deaktiveret), vil episoderegistreringen kun lagre
intervaller og intet EGM ved begyndelsen af hver episode.
Bemærk: Præarytmi EGM-lagring virker ved at holde EGM-kredsløbet aktiveret hele tiden,
og derfor reducerer denne funktion enhedens levetid. Hvis De vælger On - 1 Month
(aktiveret 1 måned) eller On - 3 Month (aktiveret 3 måneder), stopper lagring af præarytmi
EGM automatisk, når perioden udløber.
Sletning af data – Vælger De funktionen Clear Data (ryd data), slettes alle gemte data
undtagen trenddata og levetidstællere.
Bemærk: Slettede data kan ikke genskabes.
118
Referencehåndbog
Medtronic
3.8.4.1 Programmering af dataindsamlingspræferencer
Tabel 11. Sådan navigeres til parametre for dataindsamlingspræferencer
Parametre
Sti
LECG Source (LEKG-kilde)
Params > Data Collection Setup…
LECG Range (elektrodefri EKG-område)
EGM1 Source
EGM1 Range
EGM2 (Wavelet) Source
EGM2 (Wavelet) Range
EGM3 Source
EGM3 Range
Monitored EGM and LECG signals (overvågede
EGM- og LEKG-signaler)
Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM)
3.9 Episode- og terapitællere
Programmeringsenheden giver mulighed for at se gemte data om det antal gange
VT/VF-episoder og -terapier er forekommet.
Tællerdataene omfatter antallet af for tidlige ventrikulære ekstrasystoler (PVC’er),
ventrikulære frekvensstabiliseringsstimuleringer (VRS) samt monitorerede og
ikke-vedvarende episoder. Tællerdataene omfatter også antallet af episoder, hvor
detektion og terapi blev holdt tilbage som følge af anvendelsen af
diskriminationsfunktionerne for supraventrikulær takykardi (SVT) og ventrikulær
overregistrering (VOS).
Referencehåndbog
119
Medtronic
3.9.1 Sådan vises tællerne
For at få adgang til episode- og terapitællere vælges Data > Clinical Diagnostics > Counters
> [Open Data].
3.9.2 VT/VF-episodetællere
Figur 43. VT/VF-episodetællere
Følgende tællerdata er tilgængelige for VT/VF-episoder:
VF, FVT og VT – Antallet af episoder for hver takyarytmi.
Monitored VT (overvåget VT) – Antallet af VT-monitor-episoder.
VT-NS – Antallet af ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier.
High Rate-NS – Antallet af High Rate ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmiepisoder.
PVC Runs – Det gennemsnitlige antal runs (serier) pr. time af for tidlige ventrikulære
ekstrasystoler (PVC’er) i hvilke 2, 3 eller 4 på hinanden følgende ventrikulære hændelser er
for tidlige.
PVC Singles (enkelte PVC’er) – Det gennemsnitlige antal enkelte PVC’er pr. time. PVC’er
i PVC-serier tælles ikke som enkelte PVC’er.
120
Referencehåndbog
Medtronic
Runs of VRS Paces (serier af VRS-stimuleringer) – Det gennemsnitlige antal gange pr.
time, at 2 eller flere på hinanden følgende ventrikulære hændelser er ventrikulære
frekvensstabiliserings (VRS)-stimuleringsimpulser (VRS-escapeinterval-timeouts).
Single VRS Paces (enkelte VRS-stimuleringer) – Det gennemsnitlige antal enkelte
VRS-stimuleringsimpulser (VRS-escapeinterval-timeouts) pr. time. VRS-stimuleringer i
serier på VRS-stimuleringer tælles ikke som enkelte VRS-stimuleringer.
SVT: VT/VF Rx Withheld – Antallet af episoder, som til at begynde med er detekteret for
hver supraventrikulær takykardi (SVT)-diskriminationsfunktion, der medfører
tilbageholdelse af VT/FVT/VF-detektion og terapi.
Bemærk: Kun SVT’er med frekvenser i de behandlede zoner inkluderes.
V. Oversensing: VT/VF Rx Withheld – Antallet af episoder, som til at begynde med er
detekteret som T-tak-diskrimination eller diskrimination af støj på RV-elektrode
(diskriminationsfunktioner i forbindelse med ventrikulær overregistrering), hvor
VT/FVT/VF-detektion og terapi blev tilbageholdt.
3.9.3 VT/VF-terapitællere
Figur 44. VT/VF-terapitællere
Følgende tællerdata er tilgængelige for VT/VF-terapier:
Referencehåndbog
121
Medtronic
VT/VF-terapiresumé – Antallet af stimuleringsafsluttede takyarytmier, stødafsluttede
takyarytmier, samlet antal VT/VF-stød og afbrudte ladninger.
VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session – Antallet og typerne af afgivne VF, FVT
og VT-terapier, om de var vellykkede (hvis ingen redetektion fandt sted) og for VT- og
FVT-terapiers vedkommende, om redetekterede episoder var accelereret (og blev
redetekteret som hurtigere takyarytmier). De 6 anførte terapier henviser til Rx1 til Rx6 for
hver episodetype.
3.10 Flashback Memory (tilbagebliks)-data
Flashback-hukommelse registrerer ventrikulære intervaller, der forekommer umiddelbart
før takyarytmiepisoder eller den seneste interrogering. Funktionen plotter intervaldataene
over tid og giver Dem mulighed for at se og udskrive en graf over de indsamlede data.
Dataene fra grafen kan hjælpe Dem med at vurdere patientens hjerterytme og ydelsen på
andre funktioner som f.eks. frekvensrespons.
Flashback-hukommelse registrerer automatisk op til 2000 V-V-intervaller og lagrede
markørdata for følgende hændelser:
●
den seneste interrogering
●
den seneste VF-episode
●
den seneste VT-episode
Hvis 2 eller flere episoder detekteres inden for 15 min, kan flashback-hukommelsesdataene
før episoderne blive afkortet.
Bemærk: Når en episode detekteres, suspenderes lagring af flashback-hukommelse, indtil
episoden afsluttes.
3.10.1 Sådan vises flashback-hukommelsesdata
For at få adgang til Flashback-hukommelsesdata vælges Data > Clinical Diagnostics >
Flashback Memory > [Open Data].
Bemærk: Du kan også få vist Flashback-hukommelsesskærmbilledet ved at vælge
[Flashback] fra skærmbillederne med detaljer om de seneste VT, VF eller FVT.
122
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 45. Skærmen Flashback Memory (tilbageblikshukommelse)
1
2
3
4
Intervaller, der er til rådighed for visning
Interval eller frekvens
Zoom-vindue
Ændring af størrelse på zoom-vindue
(formindsk eller forstør)
5 Flyt zoom-vindue
6 Zoom ind (+), zoom ud (-)
7 Udskriv
3.11 Rate Histograms (frekvenshistogrammer)
Oplysninger om hjertefrekvenser, der er registreret mellem patientsessioner, kan hjælpe
med til at monitorere en patients tilstand for at vurdere effektiviteten af terapier. Rate
Histograms (frekvenshistogrammer) viser fordelingen af ventrikulære frekvenser, der er
registreret Since Last Session (siden den seneste session) og Prior to Last Session (før den
seneste session). Frekvenshistogramdata er tilgængelige på programmeringsenhedens
skærm og som en udskrevet rapport.
Referencehåndbog
123
Medtronic
3.11.1 Sådan vises og udskrives Rate Histograms
De kan se Rate Histograms fra Data-ikonet eller CRT-vinduet. Vælg Data-ikonet > Clinical
Diagnostics > Rate Histograms.
De kan udskrive Rate Histograms fra enten Report-ikonet eller skærmen Rate Histograms.
Vælg Reports > Available Reports…> Rate Histograms eller vælg [Print…] fra skærmen
Rate Histograms.
3.11.2 Oplysninger i Rate Histograms
Frekvenshistogrammer rapporterer de ventrikulære hændelsesdata, der er lagret af
enheden. Frekvenshistogrammer viser patientens procentdel af tid i stimulering og
registrering og et histogram viser den ventrikulære hjertefrekvens. Histogrammerne
omfatter data fra de nuværende og tidligere indsamlingsperioder. Datalagring for Rate
Histograms sker automatisk; der kræves ingen opsætning.
Figur 46. Rate Histograms (frekvenshistogrammer)
Frekvenshistogrammer viser procent af tid, hvor enheden stimulerede og registrerede inden
for frekvensområder. Der er 20 frekvensområder, der hver er 10 min–1 i længde. Frekvenser,
der er langsommere end 40 min–1, er omfattet af “<40”-området; frekvenser, der er hurtigere
end 220 min–1, er omfattet af “>220”-området.
% of Time (% af tid) – Dette afsnit viser den procent af den samlede tid, hvor enheden
stimulerede eller registrerede i løbet af indsamlingsperioden. Procentdelen beregnes ved
hjælp af de daglige tællinger af stimulerede og registrerede hændelser.
Ventrikulært frekvenshistogram – Histogrammet over ventrikulær frekvens viser
frekvensfordelingen af ventrikulære registrerede og stimulerede hændelser.
124
Referencehåndbog
Medtronic
3.12 Automatisk overvågning af detektionsstatus
Enheden overvåger automatisk og konstant for passende opladningstid, elektrisk nulstilling
og deaktiverede terapitilstande. Under hver interrogering rapporterer enheden om
detekterede tilstande, der kræver opmærksomhed, som advarsler fra enhedens
statusindikator, og viser disse advarsler på programmeringsenhedens skærm. En advarsel
fra enhedens statusindikator vises som et vindue på programmeringsenhedens skærm og
vises desuden i feltet Observations på skærmen Quick Look II. I Afsnit 3.12.2, “Sådan skal
der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikatorer”, side 126
findes en specifik procedure for, hvordan der skal reageres på en advarsel om elektrisk
nulstilling fra enhedens statusindikator.
Forsigtig: Enhedens statusindikatorer er vigtige. Informér Deres Medtronic-repræsentant,
hvis nogen af indikatorerne bliver vist på programmeringsenhedens skærm efter
interrogering af en enhed.
For at rydde den viste statusindikator skal De vælge [Clear] (ryd) i det vindue, der viser
advarslen fra enhedens statusindikator.
3.12.1 Definitioner af enhedens statusindikatoradvarsler
Warning - Charge Circuit Timeout (Advarsel - maksimal opladningstid
overskredet) – Indikerer, at opladningsperioden har overskredet 30 s. Opladningskredsen
er stadig aktiv. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator
forekommer på programmeringsenhedens skærm. Det anbefales, at udskifte enheden
øjeblikkeligt.
Warning - Charge Circuit Inactive (Advarsel - opladningskredsløb inaktivt) –
Indikerer, at 3 på hinanden følgende opladningsperioder hver har overskredet 30 s.
Opladningskredsløbet er inaktivt, og alle automatiske terapifunktioner, EP-studiefunktioner
og manuelle systemtests er deaktiverede undtagen akut VVI-stimulering. Giv en
Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på
programmeringsenhedens skærm. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt.
Warning - Device Electrical Reset (advarsel - elektrisk nulstilling af enheden) –
Angiver, at en elektrisk nulstilling har fundet sted. En elektrisk nulstilling kan enten være en
fuldstændig nulstilling eller en delvis nulstilling. Når der forekommer en fuldstændig
nulstilling, nulstilles de programmerede parametre til standardværdierne for elektrisk
nulstilling. Når der forekommer en delvis nulstilling, påvirker nulstillingen ikke nogen
programmerede parametre. Se oplysninger om indstillinger ved nulstilling i håndbogen til
den specifikke enhed. Læs meddelelsen, der ledsager indikatoren, og følg nøje
instruktionerne på skærmbilledet. Se følgende afsnit for instruktioner om, hvad der skal
gøres i tilfælde af en elektrisk nulstilling. Hvis advarselsmeddelelsen ikke angiver, at
Referencehåndbog
125
Medtronic
parametrene er blevet omprogrammeret, så var nulstillingen en delvis nulstilling og
påvirkede ikke nogen programmerede parametre.
En elektrisk nulstilling er en enhedsaktiveret sikkerhedsfunktion, som kan nulstille enhedens
parametre til værdier, der giver grundlæggende funktionalitet. Disse grundlæggende
parametre betragtes som sikre for den overvejende del af patienterne. Stimulering i
VVI-modus forbliver aktiv under en nulstillingstilstand. I de fleste elektriske
nulstillingssituationer er VF-detektion aktiveret. I sjældne tilfælde kan en elektrisk nulstilling
deaktivere takyarytmidetektion og -terapi. Hvis dette er tilfældet, lyder Medtronic
CareAlert-alarmen for elektrisk nulstilling hver 9. time, og enheden virker som en enkel
bradykardistimuleringsenhed (i VVI-modus, 65 min–1). Takyarytmidetektion og -terapi kan
omprogrammeres, når den elektriske nulstillingsindikator er blevet ryddet.
En elektrisk nulstilling kan forekomme, når enheden udsættes for ekstreme forhold såsom
kulde (før implantering), kraftig og direkte røntgenstråling, elektrokautering eller ekstern
defibrillering. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator
forekommer på programmeringsenhedens skærm.
Efter en elektrisk nulstilling kan det forekomme, at programmeringsenheden og
CareLink-monitoren ikke kan kommunikere med enheden. Hvis dette sker, skal De
informere en Medtronic-repræsentant. Det anbefales, at udskifte enheden
øjeblikkeligt.
Bemærk: Hvis der forekommer elektrisk nulstilling, mens MRI SureScan er programmeret
til at være aktiv, opretholdes driften af MRI SureScan.
SERIOUS DEVICE ERROR (ALVORLIG ENHEDSFEJL) – Angiver, at der er forekommet
en fejl, som enheden ikke kan overvinde. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis
denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Det
anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt.
3.12.2 Sådan skal der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra
enhedens statusindikatorer
Hvis programmeringsenheden rapporterer, at der er forekommet en elektrisk nulstilling, og
enheden endnu ikke er implanteret, må enheden ikke implanteres. Kontakt en
Medtronic-repræsentant. Hvis enheden er implanteret, skal følgende trin udføres:
1. Fjern enhver kilde til elektromagnetisk interferens (EMI).
2. Underret en Medtronic-repræsentant.
3. Vælg [Clear] i vinduet for at rydde nulstillingsindikatoren og Medtronic
CareAlert-alarmen. Der vises et bekræftelsesvindue, der angiver, at alle tidligere
interrogerede data i programmeringsenheden er blevet ryddet.
126
Referencehåndbog
Medtronic
4. Vælg [Continue] (fortsæt).
Bemærk: Hvis der forekommer fuldstændig nulstilling, mens MRI SureScan er
programmeret til at være aktiv, vises vinduet MRI SureScan. Programmér MRI
SureScan til at være inaktiv, inden der fortsættes med næste trin.
5. Interrogér enheden.
a. Bemærk klokkeslæt og dato for seneste rydning af tællerdata, da dette angiver,
hvornår den elektriske nulstilling forekom.
b. Fastlå om muligt hvad patienten foretog sig på pågældende tidspunkt og dato for
den elektriske nulstilling.
c. Gem sessionsdataene. De bør give et eksemplar af den gemte datafil til Deres
Medtronic-repræsentant. Den kan være nyttig, når der er brug for at fastslå de
hændelser, der fandt sted op til nulstillingen.
6. Kontrollér programmeringen af enhedens parametre. Hvis der forekom en fuldstændig
nulstilling, vises de omprogrammerede værdier i advarselsmeddelelsen. Hvis der
forekom en fuldstændig elektrisk nulstilling, skal enhedens parametre
omprogrammeres.
Efter denne type nulstilling reagerer enheden som en enkel defibrillator (i
VOE-VVI-modus), indtil den bliver omprogrammeret. Se en liste over
parameterindstillinger for elektrisk nulstilling i håndbogen til den specifikke enhed.
7. Bekræft, at enhedens klokkeslæt og dato er korrekt. Om nødvendigt skal klokkeslæt og
dato omprogrammeres.
8. Kontrollér skærmen Battery and Lead Measurements for at bekræfte, at
batterispændingen og opladningstiden er acceptable.
9. Udfør tests af elektrodeimpedans og stimuleringstærskel efter behov.
Referencehåndbog
127
Medtronic
4 Stimuleringsfunktioner
4.1 Sensing (registrering)
Enheden skal registrere forekomsten af spontane kardielle hændelser, medens den undgår
fejlregistrering, således at den kan afgive terapier på en hensigtsmæssig måde. Effektiv
registrering kan reducere virkningerne af lange depolariseringer efter stimulerede
hændelser, fejlregistrering af den samme hændelse, registrering af T-takker, støj og
interferens.
Effektiv registrering er væsentlig med henblik på sikker og effektiv brug af enheden.
Enheden registrerer i højre ventrikel ved hjælp af registreringselektroderne i den
implanterede elektrode i det pågældende kammer. Man kan justere sensitiviteten i forhold
til intrakardielle signaler. Sensitivitetsindstillingen repræsenterer en tærskelværdi, der
definerer den laveste elektriske amplitude, der genkendes af enheden som en registreret
hændelse i højre ventrikel.
Bemærk: Valg af en højere værdi til registreringstærsklen reducerer sensitiviteten til lavere
amplitudesignaler.
Programmérbare blankingintervaller hjælper med til at frasortere uvedkommende
registrering eller til at forhindre enheden i at reagere på den. Blankingintervaller følger efter
stimuleringsimpulser, registrerede hændelser og stød. Registrering inhiberes under
blankingintervaller.
Registreringspolariteten er enten bipolær eller spids-til-defibrilleringselektrode i den højre
ventrikel. Enheden kan anvende enten en ægte bipolær elektrode eller en integreret bipolær
elektrode til højre ventrikulær registrering. Med en ægte bipolær elektrode kan højre
ventrikulær registrering forekommer mellem RV-spids- og RV-ringelektroderne (bipolær)
eller mellem RV-spids og RV-defibrilleringselektroderne (se Figur 47). Den registrerende
vektor er programmérbar via RV-registreringspolaritets-parameteren. Med en integreret
bipolær elektrode forekommer højre ventrikulær registrering mellem RV-spids- og
RV-defibrilleringselektroderne. I dette tilfælde har RV-registreringspolaritets-parameteren
ingen virkning på registreringsvektoren. Registrerings- og blankingfunktionerne er identiske
i disse elektrodekonfigurationer.
128
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 47. Ventrikulær registrering med en ægte bipolær eller en integreret bipolær elektrode
1 Registrering med en ægte bipolær elektrode og RV-registreringspolaritet programmeret til
bipolær
2 Registrering med en ægte bipolær elektrode og RV-registreringspolaritet programmeret til spidstil defibrilleringselektrode
3 Registrering med en integreret bipolær elektrode og RV-registreringspolaritet programmeret til
enten bipolær eller spidstil defibrilleringselektrode
4.1.1 Sådan fungerer registreringstærskler
Enheden justerer automatisk registreringstærsklerne efter visse stimulerede og
registrerede hændelser for at hjælpe med til at nedsætte fejlregistrering af T-takker og
stimuleringsimpulser. Tærskeljusteringen afhænger af den hændelsestype, der går forud
for justeringen. Under en automatisk justering forøges registreringstærsklen automatisk,
men den falder gradvis mod den programmerede sensitivitetsværdi, som er den minimale
amplitude, der kan registreres. Det er hensigten, at tærskelfaldet skal være hurtigt nok til at
tillade, at efterfølgende lav-amplitudesignaler bliver registreret. Tærskeljustering med
nominelle indstillinger vises i Figur 48.
Referencehåndbog
129
Medtronic
Figur 48. Automatisk justering af RV-registreringstærsklen
Markørkanal
VS
VS
VP
V. registrering EGM
Registreringstærskel
1 Efter en ventrikulær registreret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for
ventrikulære hændelser.
2 Efter blankingintervallet efter stimulering er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for
ventrikulære hændelser.
Bemærk: Når der forekommer registrerede hændelser med høj amplitude, er faldet i
sensitivitet begrænset til at forhindre fejlregistrering af efterfølgende spontane hændelser.
4.1.2 Sådan fungerer blankingintervaller
Blankingperioder følger efter stimulerede hændelser, registrerede hændelser og stød.
Blankingperioder hjælper med til at forhindre enheden i at registrere stimuleringsimpulser,
kardioversionsog defibrilleringsimpulser, depolarisering efter stimulering, T-takker og
fejlregistrering for den samme hændelse. Blankingperioden efter en stimuleret hændelse er
længere end eller lig med blankingperioden efter en registreret hændelse for at undgå
registrering af den ventrikulære depolarisering.
Programmérbare parametre fastsætter længderne af blankingintervallerne, der følger efter
registrerede hændelser, stimulerede hændelser og post-stød stimulerede hændelser.
130
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 49. Programmérbare blankingintervaller
1 Så længe dette ventrikulære blankinginterval varer - som defineres af V. blank post
VS-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en registreret ventrikulær hændelse.
2 Så længe dette ventrikulære blankinginterval varer - som defineres af V. blank post
VP-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en stimuleret ventrikulær hændelse.
Post-stød blankingintervalletkan ikke programmeres. Efter at en kardioversions- eller
defibrilleringsterapi er afgivet, er den atrielle blanking 520 ms.
4.1.3 Programmering af registrering
Tabel 12. Sådan navigeres til registreringsparametre
Parametre
Parametre for sensitivitet og polaritet
Parametre for blanking
Sti
Params > Pacing…
Params > Pacing… > Blanking…
Registreringstærskler – Registreringstærsklen, der indstilles ved at programmere
RV-sensitivitetsparameteren, gælder for alle funktioner, der er relateret til registrering, inkl.
detektion, bradykardistimulering og registreringstesten.
Bradykardistimulering og registrering – En kombination af høj timuleringsimpulsbredde
eller høj amplitude med en lav registreringstærskel kan forårsage fejlregistrering i højre
ventrikel. Programmering af en lavere impulsbredde, lavere amplitude, længere
blankinginterval efter stimulering eller en højere registreringstærskel kan fjerne denne
uhensigtsmæssige registrering.
Detektion under stimulering med høje frekvenser – Manglende registrering kan
forekomme, hvis værdien for RV-Sensitivity er 0,3 mV eller højere og værdien for den
øverste sensorfrekvens er større end 150 min–1.
Høj ventrikulær registreringstærskel – Indstilling af RV Sensitivity (RV-sensitivitet) til en
værdi, der er større end 0,6 mV, kan ikke anbefales undtagen ved testning. Hvis De gør det,
Referencehåndbog
131
Medtronic
kan det resultere i, at der ikke foretages registrering, hvilket kan medføre følgende
situationer:
●
asynkron stimulering
●
underdetektion af takyarytmier
●
forsinket eller afbrudt kardioversionsterapi
●
forsinket defibrilleringsterapi (når VF-bekræftelse er aktiv)
Registrering under VF – Det skal altid bekræftes, at enheden registrerer korrekt under VF.
Hvis enheden ikke registrerer eller detekterer korrekt, skal detektion og terapier deaktiveres,
og systemet skal evalueres (sørg for at overvåge patienten for livstruende takyarytmier, indtil
detektion og terapier aktiveres igen). Det kan være nødvendigt at flytte eller udskifte den
ventrikulære registreringselektrode for at opnå korrekt registrering.
Enkeltkammerregistrerings- og bradykardistimuleringsmodi – Enheden registrerer i
ventriklen hele tiden, undtagen når den programmerede bradykardistimuleringsmodus er
VOO.
Lav registreringstærskel – Hvis man indstiller RV-Sensivity-parameteren til dens mest
følsomme værdi, er enheden mere modtagelig over for elektromagnetisk interferens (EMI)
og fejlregistrering.
Anbefalet ventrikulær registreringstærskel – Indstilling af RV-Sensitivity parameteren til
0,3 mV anbefales for at maksimere sandsynligheden for at detektere VF og begrænse
muligheden for fejlregistrering.
Test af sensitivitet efter omprogrammering – Hvis man ændrer den ventrikulære
registreringstærskel eller den ventrikulære registreringspolaritet, skal den vurderes for
korrekt registrering. Hvis det er passende, skal man teste for korrekt detektion ved at
inducere VF og tillade enheden automatisk at detektere og behandle takyarytmien.
4.1.4 Evaluering af registrering
4.1.4.1 Brug af registreringstesten til at evaluere registrering
Registreringstesten giver mulighed for at måle R-tak amplituder. Disse målinger kan være
nyttige til vurdering af elektrodeintegritet og registreringsydelse. Når Sensing Test er
afsluttet, vises testresultaterne på testskærmen. De kan se og udskrive resultaterne efter
behov. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.5, “Registreringstest (sensing test)”, side 240.
132
Referencehåndbog
Medtronic
4.1.4.2 Visning af registreringsintegritetstælleren
For at få adgang til Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) vælges
knappen Remaining Longevity (resterende levetid) [>>] fra skærmen Quick Look II eller
Data > Device/Lead Diagnostics (enheds-/elektrodediagnostik) > Battery and Lead
Measurements (batteriog elektrodemålinger).
Figur 50. Skærmen Battery and Lead Measurements (batteriog elektrodemålinger)
Registreringsintegritetstælleren lagrer følgende oplysninger:
●
●
antallet af korte ventrikulære intervaller, der er forekommet siden den seneste
patientsession
dato for det første af disse intervaller, hvis der er optrådt nogen
Et stort antal korte ventrikulære intervaller (mere end 300) kan betyde fejlregistrering,
elektrodebrud eller en løs sætskrue.
Bemærk: Antallet af korte ventrikulære intervaller er et input til alarmen for RV-elektrodens
integritet. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.3, “RV Lead Integrity Alert (alarm for RVelektrodens integritet)”, side 76.
Referencehåndbog
133
Medtronic
4.1.4.3 Visning af R-tak amplitudetrend
For at få adgang til R-tak amplitudetrends vælges Data > Quick Look II > Wave Amplitude
(takamplitude)-knappen [>>] eller Data > Device/Lead Diagnostics > P/R Wave Amplitude
Trends (P/R-tak amplitudetrends).
De daglige automatiske registreringsamplitudemålinger vises på skærmen Lead Trends
(elektrodetrends), som plotter dataene som en kurve. Kurven viser op til 15 af de seneste
målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og
gennemsnitsværdier for hver uge). De kan sammenligne de seneste amplitudemålinger
med trends for de daglige automatiske målinger. Væsentlige eller pludselige ændringer i
registreringsamplituden kan betyde, at der er et problem med en elektrode.
Bemærk: Dataene for registreringsamplitudetrends er beregnet til at vise ændringer i
registreringsamplitudemålinger, der kan anvendes til at vurdere elektrodeintegritet.
Tilstrækkeligheden af den ventrikulære registreringssikkerhedsmargin kan ikke fastslås af
R-tak-trendmålingen og skal være baseret på VF-induktionstestning.
4.2 Grundlæggende stimulering
Patienter har varierende tilstande, hvor stimuleringsterapi kan blive indiceret. Disse
tilstande omfatter kardiel asystoli, kronisk AT/AF, tab af AV-synkroni eller dårlig ventrikulær
funktion på grund af hjertesvigt.
Systemet har enkeltkammer ventrikulær stimuleringsmodi til håndtering af forskellige
hjertetilstande. Enkeltkammer ventrikulær stimulering understøtter patienter med sjældne
eller ingen forekomster af asystole, eller patienter med kronisk AT/AF, og for hvem
dobbeltkammerstimulering ikke er berettiget.
4.2.1 Sådan fungerer stimulering og registrering
Den leverede energi til stimuleringsimpulser afgøres af individuelt programmerede
amplitude- og impulsbreddeparametre. Skønt man kan programmere disse parametre
manuelt, er Capture Management-funktionen tilgængelig til håndtering af
stimuleringsimpulsenergier i højre ventrikel. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.4,
“Capture Management (håndtering af stimuleringssvar)”, side 143.
Enheden sørger for registrering i højre ventrikel. Der henvises til Afsnit 4.1, “Sensing
(registrering)”, side 128 for oplysninger om registreringstærskler, elektrodepolariteter og
blankingperioder.
134
Referencehåndbog
Medtronic
4.2.2 Sådan fungerer enkeltkammerstimulering
Enkeltkammerstimuleringsmodi anvendes til at stimulere højre ventrikel.
4.2.2.1 VVIR- og VVI-modus
I VVIR-og VVI-modi bliver ventriklen stimuleret, hvis der ikke registreres nogen spontane
hændelser. Stimulering finder sted ved den programmerede laveste frekvens i VVI-modus
og ved sensorfrekvensen i VVIR-modus (se Figur 51).
Figur 51. Enkeltkammer ventrikulær stimulering i VVIR
EKG
Markørkanal
V
P
V
P
V
S
V
P
V
P
Sensorinterval
200 ms
1 En ventrikulær stimuleret hændelse forekommer, når der ikke registreres nogen spontan
ventrikulær hændelse.
4.2.2.2 OVO-modus (bradykardistimulering off (deaktiveret))
OVO-modus afgiver ikke ventrikulær eller atriel stimulering, uanset hvad den spontane
frekvens er. OVO-modus er kun beregnet til de situationer, hvor bradykardistimulering ikke
er nødvendig.
Ventrikulær registrering, detektion, ATP-terapi, defibrillering og kardioversion fortsætter
med at arbejde som programmeret, når stimulering er programmeret til OVO-modus.
Forsigtig: Anvend kun OVO-modus i kliniske situationer, hvor bradykardistimulering ikke er
nødvendig eller er skadelig for patienten.
4.2.2.3 VOO-modus
VOO-modus giver ventrikulær stimulering med den programmerede laveste frekvens uden
inhibering af spontane ventrikulære hændelser.
Referencehåndbog
135
Medtronic
Ventrikulær detektion er ikke tilgængelig i VOO-modus. VT-detektion og VF-detektion skal
være programmeret til Off (deaktiveret), for at enheden kan programmeres til VOO-modus.
4.2.3 Programmering af stimuleringsterapier
Tabel 13. Sådan navigeres til parametrene for grundlæggende stimulering
Parametre
Modus og frekvenser
Stimuleringsamplituder og impulsbredder
Stimulerings- og registreringspolariteter
Sti
Params > Pacing…
TherapyGuide – Det foreslås, at De anvender TherapyGuide til at bestemme
stimuleringsmodus til en bestemt patient. For yderligere oplysninger se Afsnit 2.11,
“Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier”, side 42.
Sikkerhedsmargin for stimulering – Stimuleringsimpulser skal afgives ved en passende
sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklerne.
Høje stimuleringsimpulsniveauer – Impulsbredde- og amplitudeindstillingerne påvirker
enhedens levetid, især hvis patienten det meste af tiden behøver
bradykardistimuleringsterapi.
4.2.4 Evaluering af stimuleringsterapier
For at bekræfte at enheden stimulerer hensigtsmæssigt skal man gennemgå data for
Percentage of Time (% of Time) på Quick Look II-skærmen. Vælg Data > Quick Look II.
Procentdel af tid (% of Time) – Afsnittet % of Time rapporterer patientens stimulering og
registrering som procentdelen af den samlede tid under rapporteringsperioden.
rådighed på Quick Look II-skærmen se Afsnit 3.1, “Oversigtsdata i Quick Look II”, side 62.
4.3 Rate Response (frekvensrespons)
Nogle patienter udviser hjertefrekvenser, der ikke tilpasses ændringer i deres fysiske
aktivitet. Deres symptomer kan vær stakåndethed, træthed eller svimmelhed. Denne
omfatter patienter med kronotropisk insufficiens og patienter med kronisk eller paroksystisk
AF.
136
Referencehåndbog
Medtronic
Rate response-stimulering tilpasser stimuleringsfrekvensen til ændringer i patientens
fysiske aktivitet. Denne enhed anvender en aktivitetssensor til at måle patientens
bevægelse og til at fastlægge den relevante stimuleringsfrekvens. Den yder
dobbelt-hældnings frekvensrespons, der kan være enten automatisk eller manuel.
4.3.1 Sådan fungerer frekvensrespons
Figur 52. Oversigt over frekvensrespons
Frekvensberegning
Acceleration/
deceleration
Aktivitetssensor
Stimuleringsfrekvens
Rate Profile
Optimization
(Optimering af
frekvensprofil)
Frekvensresponssystemet omfatter en aktivitetssensor til at måle patientbevægelse,
frekvensberegning til at omdanne patientens niveau af fysisk aktivitet til en
stimuleringsfrekvens, frekvensprofiloptimering til automatisk at justere
frekvensresponsindstillinger over tid og acceleration og deceleration til at udjævne
stimuleringsfrekvensen. Denne stimuleringsfrekvens beskrives også som
sensorfrekvensen.
4.3.1.1 Aktivitetsregistrering
Aktivitetssensoren er et accelerometer i enheden, der detekterer patientens
kropsbevægelser. Da aktivitetsdetektion varierer fra patient til patient, kan sensitiviteten
over for bevægelse justeres ved at omprogrammere aktivitetstærskelsparametren. Hvis
aktivitetstærsklen sænkes, påvirker mindre kropsbevægelser stimuleringsfrekvensen. Hvis
aktivitetstærsklen hæves, skal kropsbevægelserne være større for at påvirke
stimuleringsfrekvensen. Den anvendte aktivitetstælling, der bruges til at beregne
sensorfrekenses, vægtes på grundlag af accelerometersignalets frekvens og amplitude.
Stimuleringsfrekvensen afgøres af patientens niveau af fysisk aktivitet og rate
response-parametrene. Under mangel på aktivitet, f.eks. når patienten sidder ned, er
stimuleringsfrekvensen tæt på den programmerede indstilling for laveste frekvens. Under
forøget aktivitet som f.eks. når patienten går en tur, er stimuleringsfrekvensen højere.
Referencehåndbog
137
Medtronic
4.3.1.2 Frekvensberegning
Frekvenskurven viser, hvordan enheden beregner stimuleringsfrekvensen, når patientens
aktivitetsniveau ændres.
Figur 53. Frekvenskurve
ADLfrekvensinterval
Anstrengelsesfrekvensinterval
Upper Sensor Rate
(Øverste sensorfrekvens)
ADL Rate
(ADL-frekvens)
Lower Rate
(laveste frekvens)
ADL Setpoint
UR-setpoint
Stigende aktivitet
Programmérbare frekvenser – Den laveste frekvens er den langsomste frekvens, ved
hvilken der forekommer stimulering, når der ikke er nogen fysisk aktivitet.
Aktivitetsfrekvensen i det daglige liv (ADL-frekvensen) er den omtrentlige
stimuleringsfrekvens i forbindelse med moderat aktivitet og giver et stabilt niveau, som
hjælper med til at opretholde en stabil stimuleringsfrekvens under ændringer i den moderate
aktivitet. Den øverste sensorfrekvens er den øverste grænse for stimuleringsfrekvensen i
forbindelse med kraftig aktivitet.
Frekvensrespons-setpoints – De to setpoints definerer de 2 hældninger, der er
karakteristiske for dobbelt-hældnings frekvensrespons. ADL-setpoint fastlægger de
vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at nå ADL-frekvensen.
UR-setpoint fastlægger de vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at
nå den øverste sensorfrekvens. Et lavere setpoint betyder, at der kræves færre
aktivitetstællinger for at nå de øverste frekvenser.
Automatisk frekvensrespons – Ved automatisk frekvensrespons fortsætter Optimering af
frekvensprofil med at justere frekvenskurven ved at variere disse setpoints. Frekvenskurven
justeres på grundlag af, hvordan parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons er
programmeret. ADL-respons styrer den første hældning, som fastlægger, hvor aggressivt
stimuleringsfrekvensen øges fra den laveste frekvens til ALD-frekvensen. Exertion
138
Referencehåndbog
Medtronic
Response (anstrengelsesrespons) styrer den anden hældning, som fastlægger, hvor
aggressivt stimuleringsfrekvensen nærmer sig den øverste sensorfrekvens.
Manuel frekvensrespons (optimering af frekvensprofil programmeret til
deaktiveret) – Med manuel frekvensrespons etableres frekvenskurven under en
patientsession, når frekvenserne og setpoints bliver programmeret. Frekvenskurven
forbliver konstant, indtil parametrene bliver omprogrammeret.
4.3.1.3 Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil)
Optimering af frekvensprofil justerer automatisk patientens frekvensrespons mellem
kontrolbesøg. Målet med Optimering af frekvensprofil er at sikre, at frekvensrespons
forbliver hensigtsmæssig for alle patientaktiviteter. Hver dag indsamler og gemmer
enheden gennemsnit, både for hver enkelt dag og over længere tid, over de procentdele af
tiden, hvor patientens sensorindikerede frekvens er på forskellige stimuleringsfrekvenser.
Enheden anvender så parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons til at fastlægge
den procentdel af tid, som stimuleringsfrekvensen forbliver i henholdsvis
ADL-frekvensintervallet og anstrengelsesfrekvensintervallet. Baseret på daglige
sammenligninger justerer enheden ADL-setpoint, UR-setpoint eller begge setpoints.
Når man programmerer nye indstillinger for frekvenser eller Rate Profile Optimization,
påvirkes sammenligninger. Der forekommer øjeblikkeligt ændringer. Disse ændringer giver
et billede af, hvordan frekvensrespons bør ændres i fremtiden baseret på gemte
sensorfrekvensoplysninger og de valgte indstillinger for Rate Profile Optimization. Enheden
fortsætter med at justere frekvensrespons over tid.
Enheden tilpasser frekvensrespons hurtigere i de første 10 dage efter, at Rate Profile
Optimization aktiveres første gang efter implantationen eller efter, at visse
frekvensresponsparameter er blevet omprogrammeret manuelt (laveste frekvens,
ADL-frekvens, øverste sensorfrekvens, ADL-respons eller anstrengelsesrespons).
Hensigten er at få frekvensresponsen til hurtigt at tilsvare den drift, der er foreskrevet af
parameterændringerne.
Bemærk: Da enheden automatisk ændrer setpointværdierne, deaktiveres Rate Profile
Optimization, hvis man programmerer setpointværdierne manuelt.
Referencehåndbog
139
Medtronic
4.3.1.4 Aktivitetsacceleration og aktivitetsdeceleration
Parametrene Activity Acceleration (aktivitetsacceleration) og Activity Deceleration
(aktivitetsdeceleration) anvendes til at gøre stimuleringsfrekvensen mere jævn. Activity
Acceleration styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen forøges. Activity Deceleration
styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen nedsættes og har både faste værdier og
muligheden “Exercise” (belastning). Indstillingen Exercise justerer decelerationen
dynamisk baseret på intensiteten og varigheden af belastningen, og den kan forlænge
decelerationen med op til 20 min.
Som vist i Figur 54 påvirker ændringen af værdierne for Activity Acceleration og Activity
Deceleration stimuleringsfrekvensen under og efter anstrengelse.
Figur 54. Activity Acceleration- og Deceleration-kurver for frekvensrespons
1
2
3
4
5
Stimulering foregår, når patienten er i ro.
Aktiviteten forøges og Activity Acceleration begynder.
Activity Acceleration fortsætter mod en højere stimuleringsfrekvens.
Stimulering forekommer ved en højere frekvens i forbindelse med anstrengelse.
Anstrengelse afsluttes, og stimuleringsfrekvensen decelererer.
4.3.1.5 Frekvensrespons under implantering
Frekvensrespons fungerer ikke under et implanteringsindgreb for at undgå forøget
stimulering på grund af håndtering. Frekvensrespons og optimering af frekvensprofil
begynder at fungere efter implanteringen, når VF-detektion er programmeret til aktiveret.
140
Referencehåndbog
Medtronic
4.3.1.6 Skærmbilledet for frekvensresponsparametre
Parameterskærmbilledet for frekvensrespons viser frekvenskurven, der svarer til de
interrogerede parameterværdier. Hvis man vælger foreløbige værdier til parametrene, viser
skærmen også en foreløbig kurve. Den foreløbige kurve afspejler de øjeblikkelige
ændringer, der vil forekomme efter omprogrammering.
4.3.2 Programmering af frekvensrespons
Tabel 14. Sådan navigeres til parametre for Rate Response
Parametre
ADL Rate (ADL-frekvens)
Upper Sensor
Rate Profile Optimization (optimering af
frekvensprofil)
ADL Response (ADL-respons)
Exertion Response (anstrengelsesrespons)
Activity Threshold (aktivitetstærskel)
Activity Acceleration (aktivitetsacceleration)
Activity Deceleration (aktivitetsdeceleration)
ADL-setpoint
UR-setpoint
Sti
Params > Pacing… > Rate Response…
Params > Pacing… > Rate Response… > Additional Parameters… (yderligere parametre)
Justering af aktivitetstærskel – For mange patienter er der intet behov for at
omprogrammere Activity Threshold (aktivitetstærskel). Hvis en patient imidlertid har
minimal frekvensrespons under aktivitet, kan det blive nødvendigt at programmere
aktivitetstærsklen til en lavere (mere sensitiv) indstilling. Den mest sensitive indstilling er
"Low". Omvendt hvis patienten har en høj stimuleringsfrekvens i hvile, kan det blive
nødvendigt at programmere aktivitetstærsklen til en højere (mindre sensitiv) indstilling. Den
mindst sensitive indstilling er "High".
Justering af Rate Profile Optimization – Før programmering af andre
frekvensresponsparametre skal man først kontrollere, at indstillingerne for Lower rate, ADL
Rate og Upper Sensor Rate er hensigtsmæssige for patienten.
Den kan blive nødvendigt at omprogrammere ADL-respons og
anstrengelsesresponsparametrene, hvis omprogrammering af frekvenserne ikke har den
ønskede effekt på Rate Profile Optimization. Ved at omprogrammere ADL-respons- og
anstrengelsesresponsparametrene kan man foreskrive en frekvensprofil, der passer til
patientens livsstils- eller aktivitetsniveauer i hvert frekvensinterval.
Referencehåndbog
141
Medtronic
Justér ADL-respons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når ADL-frekvens, og
anstrengelsesrespons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når den øverste
sensorfrekvens. I begge tilfælde nedsætter en lavere værdi rate response, og en højere
værdi forøger rate response.
Bemærk: Hvis en forøgelse af anstrengelsesresponsindstillingen ikke gør rate respons
aggressiv nok, skal ADL-responsindstillingen forøges.
Manuel justering af setpoints – Man kan programmere Rate Profile Optimization til Off
(deaktiveret) og programmere setpoints manuelt. I dette tilfælde afgør ADL-setpoint og
UR-setpoint stimuleringsfrekvenskurven, og frekvensresponsberegninger fortsætter med
at fungere som programmeret.
4.3.3 Evaluering af frekvensrespons
4.3.3.1 Rate Histograms (frekvenshistogrammer)
For at få adgang til Rate Histograms vælges Data > Clinical Diagnostics > Rate Histograms >
[Open Data].
Rate Histograms giver oplysninger om, hvordan Rate Response har fungeret siden forrige
patientsession.
I Figur 55 vises, hvorledes histogrammer har ændret sig, efter Rate Response blev
programmeret til at være mere aggressiv.
Bemærk, at procentdelen af ventrikulær stimulering har ændret sig fra de laveste frekvenser
til de højeste frekvenser.
Figur 55. Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogrammer)
142
Referencehåndbog
Medtronic
4.3.3.2 Flashback Memory
Flashback Memory giver en frekvenstrend baseret på den indledende interrogering.
For at få adgang til Flashback Memory-data vælges Data > Clinical Diagnostics > Flashback
Memory > [Open Data] > View Intervals Prior to: Interrogation.
Indstil kurvevisningen til Rate (frekvens) for at se, hvordan Rate Response fungerede før
patientsessionen.
Bemærk: For at se en opdateret frekvenstrend uden at afslutte patientsessionen skal De
bede patienten om at gå en tur, og dernæst skal De interrogere enheden igen.
Figur 56. Frekvenstrend i flashback-hukommelse
•
•
4.4 Capture Management (håndtering af stimuleringssvar)
Det er af væsentlig betydning for patientens pleje, at der opretholdes tilstrækkelige
sikkerhedsmarginer for stimuleringsimpulsenergier og optimering af enhedens levetid.
Efterhånden som patientens tilstand ændres, kan stimuleringstærsklerne ændres, hvilket
kræver, at stimuleringsimpulser skal overvåges regelmæssigt og om nødvendigt ændres for
at få stimuleringssvar fra myokardiet.
Capture Management-funktionen håndterer automatisk stimuleringstærskler i højre
ventrikel. Funktionen overvåger, om stimuleringsimpulser får stimuleringssvar i myokardiet
og, valgfrit, justerer deres amplitude til ændrede patienttilstande.
Referencehåndbog
143
Medtronic
4.4.1 Sådan fungerer Capture Management
Capture Management er en programmérbar funktion, som er til rådighed for højre (RVCM).
Under drift med Capture Management forbereder enheden en
stimuleringstærskelssøgning, udfører stimuleringstærskelsøgning og fastlægger
stimuleringstærsklen. Over tid samles tærskelmålingerne for at oprette en tærskeltrend.
Hvis RVCM er programmeret til Adaptive, justerer enheden automatisk
stimuleringsimpulserne. Hvis RVCM er programmeret til Monitor, forekommer der ingen
justeringer.
Figur 57. Oversigt over håndtering af registrering
Søgning efter
stimuleringstærskel
Fastsættelse af
stimuleringsimpuls
Indsamling af
tærskeltrenddata
Fastsættelse af
stimuleringsimpuls
(hvis programmeret)
4.4.1.1 Manuel justering af stimuleringsimpulser
De har mulighed for at programmere stimuleringsoutput manuelt i stedet for at anvende
automatisk Capture Management. Stimuleringssikkerhedsmarginerne skal undersøges,
hvis Capture Management er programmeret til indstillingen Monitor. Tærskeldata, der er
indsamlet under søgning efter stimuleringstærskler, kan gøre det lettere for Dem at vælge
værdier til stimuleringsoutputparametre. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.2,
“Grundlæggende stimulering”, side 134.
4.4.1.2 Stimuleringstærskler og sikkerhedsmarginer
Amplitude- og impulsbreddeparametre styrer den leverede energi fra stimuleringsimpulser
i kammeret. Den leverede stimuleringsenergi afgør, om stimuleringsimpulser får
stimuleringssvar i myokardiet. Det er nødvendigt for indstillingerne for stimulering at
overskride stimuleringstærsklen med en sikkerhedsmargen. Variationer i
stimuleringstærsklen kan forårsages af aktivitet, spisning, søvn, medicinsk behandling eller
ændringer i andre kardielle forhold.
144
Referencehåndbog
Medtronic
Der vises både en tærskelkurve og en sikkerhedsmargenkurve i Figur 58. Tærskelkurven
består af kombinationer af amplitude- og impulsbreddeindstillinger.
Stimuleringsimpulsindstillinger på eller over kurven resulterer i stimuleringssvar, hvorimod
indstillinger under kurven resulterer i tab af stimuleringssvar. Sikkerhedsmargenkurven
består af stimuleringsimpulsindstillinger, der hver især har en målamplitude, der er lig med
en tærskelamplitude med en sikkerhedsmargen.
Figur 58. Tærskels- og sikkerhedsmargenkurver
8.0
7.0
Amplitude (V)
6.0
5.0
4.0
3.0
2.0
1.0
0.0
0.0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
1.2
1.4
1.6
Impulsbredde (ms)
Tærskelmåling
Målamplitude
Stimuleringstærskelskurve
Sikkerhedsmargenkurve
Referencehåndbog
145
Medtronic
4.4.2 Sådan fungerer Right Ventricular Capture Management (håndtering af
højre ventrikulært stimuleringssvar)
Right Ventricular Capture Management (RVCM) er tilgængelig, når stimuleringsmodus er
programmeret til VVIR- eller VVI-modus, og fungerer, når enheden befinder sig i en af disse
modi. Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Monitor eller Adaptive, udfører enheden
en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge RV-stimuleringstærsklen. Hvis RVCM
er programmeret til indstillingen Adaptive, anvender enheden RV-stimuleringstærsklen til at
fastlægge en målamplitude og justerer stimuleringsamplituden mod målamplituden.
Målamplituden er baseret på programmerede indstillinger for parametrene RV Amplitude
Safety Margin (sikkerhedsmargin for RV-amplitude) og RV Minimum Adapted Amplitude
(minimal tilpasset RV-amplitude).
Bemærk: Hvis en elektrode delvist eller helt er revet løs, kan RVCM ikke forhindre tab af
stimuleringssvar.
Bemærk: Hvis batteriet når den anbefalede udskiftningstid (RRT), afbryder enheden
RVCM. Der vil ikke bliver udført yderligere RV-stimuleringstærskelsøgninger.
4.4.2.1 Forberedelse til en søgning efter RV-stimuleringstærskel
Hver dag kl. 01.00 forbereder enheden planlægning af RCVM. RVCM planlægges, når
ingen andre foreløbige funktioner har højere prioritet. RVCM starter med en kontrol af
enheden for at fastslå, om nogen parameterindstillinger vil kunne forhindre en søgning.
Eksempelvis kan de permanent programmerede værdier for RV-amplitude eller
RV-impulsbredde ikke overstige grænserne på 5 V eller 1 ms. Hvis kontrol af enheden
mislykkes, bliver der ikke planlagt nogen søgninger efter RV-stimuleringstærskler før den
efterfølgende dag.
Enheden evaluerer også, om patientens aktuelle rytme er stabil nok til at tåle en søgning
efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollen lykkes, påbegyndes søgningen efter
stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollerne ikke lykkes, fortsætter enheden automatisk
med at planlægge søgninger med 30 min intervaller, indtil dagen er slut. Hvis enheden ikke
er i stand til at fuldføre en stabilitetskontrol på én dag, gentages processen den efterfølgende
dag.
4.4.2.2 Søgning efter og fastsættelse af RV-stimuleringstærsklen
Enheden udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge tærsklen for
RV-stimuleringsamplituden med en fast impulsbredde på 0,4 ms. RVCM varierer
amplituden for teststimuleringer for at finde den laveste amplitude, der konstant får
stimuleringssvar fra det højre ventrikulære myokardie. Enheden evaluerer stimuleringssvar
ved at detektere det fremkaldte svarsignal efter hver teststimulering.
146
Referencehåndbog
Medtronic
Hvis den højre ventrikel svarer på en teststimulering, er resultatet “Capture”. Hvis der ikke
detekteres nogen reaktion, er resultatet “Loss of capture”. Resultatet af en teststimulering
ignoreres, hvis enheden ikke kan fastslå, om teststimuleringen får stimuleringssvar i
myokardiet. I så fald kan testning fortsætte med yderligere teststimuleringer med den
samme testamplitude. Hvis der er for mange resultater, som ikke er entydige, stopper
enheden søgningen efter stimuleringstærskel og prøver igen ved den næste planlagte
periode. Se Afsnit 4.4.2.4.
En søgning efter stimuleringstærskel begynder ved en testamplitude, der er 0,125 V lavere
end den senest målte tærskel. Hvis der ikke har været en tidligere søgning, begynder en ny
søgning ved 0,75 V. Enheden fortsætter med at nedsætte testamplituden i trin på 0,125 V,
indtil en testamplitude er klassificeret som værende under stimuleringstærsklen. Enheden
forøger så testamplituden i trin på 0,125 V, indtil den samme testamplitude er klassificeret
som værende over stimuleringstærsklen 3 gange i træk. Denne testamplitude er
RV-stimuleringstærsklen.
I hver tærskelmåling er teststimuleringen en del af en testsekvens (se Figur 59). I hver
testsekvens går 3 støttehændelser forud for teststimuleringen, og en automatisk
backup-stimulering efterfølger teststimuleringen. Støttehændelserne giver stimulering ved
den programmerede amplitude og impulsbredde. Under testning opretholder
backup-stimuleringen rytmestabilitet, og den giver stimuleringsstøtte til patienten.
Backup-stimulering afgives 90 ms efter teststimuleringen ved den programmerede
amplitude og en impulsbredde på 1,0 ms.
Figur 59. RVCM-testsekvens
S = Støttehændelse
T = Teststimulering
S
S
S
T
B
B = Backup-stimulering
Under en søgning efter stimuleringstærskel fremmer enheden ventrikulær stimulering.
4.4.2.3 Justering af RV-stimuleringsimpulser
Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Adaptive, justerer enheden automatisk RV
Amplitude på grundlag af resultaterne fra søgning efter stimuleringstærskel. Efter en
vellykket søgning efter stimuleringstærskel beregner enheden en målamplitude ved at
gange den programmerede RV Amplitude Safety Margin med amplitudetærsklen målt ved
en impulsbredde på 0,4 ms. Enhedens beregning af målamplituden rundes op til den næste
programmérbare amplitudeindstilling. Se Afsnit 4.4.1.2.
Referencehåndbog
147
Medtronic
Justeringer i løbet af den akutte fase – Den programmérbare akutte fase svarer til
elektrodens modningsperiode. I denne periode sikres tilstrækkelig stimuleringsimpuls ved
kun at tillade stigende justeringer af RV Amplitude. Den akutte fase begynder, når
implanteringsdetektion er færdig. Den nominelle længde på den akutte fase er 120 dage,
men parameteren Acute Phase Remaining kan omprogrammeres, således at længden på
den akutte fase ændres.
Under den akutte fase er den laveste grænse for RV Amplitude den seneste
brugerprogrammerede amplitudeindstilling eller 3,5 V, alt efter hvilken værdi der er den
højeste. RV Pulse Width fastholdes på den seneste højeste indstilling, som brugeren har
programmeret, eller 0,4 ms alt efter, hvilken værdi der er højest.
Justeringer efter den akutte fase – Enheden anvender den programmerede RV
Amplitude Safety Margin til den målamplitude, som er målt ved en impulsbredde på 0,4 ms,
for at fastlægge den nye amplitudeindstilling. Enheden justerer så den aktuelle RV
Amplitude mod dette mål. Enheden reducerer amplituden med 0,25 V hver anden dag, indtil
den når målamplituden. Hvis driftsamplituden er under målet, justerer enheden den til målet
med det samme. Den laveste grænse indstilles af den programmerede RV Minimum
Adapted Amplitude. Hvis den fungerende impulsbredde har en værdi, der er forskellig fra
0,4 ms, justerer enheden den til denne værdi.
Øverste grænse for justeringer – Enheden justerer RV Amplitude til 5,0 V og RV Pulse
Width til 1,0 ms, hvis amplitudetærsklen er større end 2,5 V, eller målamplituden er større
end 5,0 V.
4.4.2.4 Standsning af en søgning efter en RV-stimuleringstærskel, der er i
gang
Enheden standser øjeblikkeligt en søgning efter stimuleringstærskel, hvis der er pludselige
ændringer i patientens hjertefrekvens, eller hvis andre enhedsfunktioner har forrang frem for
søgningen.
Når en søgning efter stimuleringstærskel ikke kan fuldføres, planlægger enheden
automatisk en anden søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere søgningsforsøg standses
i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil den efterfølgende dag. Når dette
sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages. Årsagerne til
standsning af en søgning efter stimuleringstærskel er anført i Capture
Threshold-trendsdiagnostikken. Se Afsnit 4.4.4.
148
Referencehåndbog
Medtronic
4.4.3 Programmering af Capture Management (håndtering af
stimuleringssvar)
For oplysninger om manuel programmering af amplitude- og impulsbreddeparametre se
Afsnit 4.2, “Grundlæggende stimulering”, side 134.
Bemærk: Et symbol for Tilpasset ud for værdien for en amplitude- eller
impulsbreddeparameter angiver, at den programmerede værdi kan tilpasses af enheden.
Symbolet angiver ikke nødvendigvis, at parmeterværdien er blevet tilpasset.
Tabel 15. Sådan navigeres til parametrene for Capture Management
Parametre
RV Capture Management (Adaptive, Monitor,
Off)
RV Amplitude Safety Margin
RV Minimum Adapted Amplitude
Sti
Params > Pacing… > RV Amplitude…
Advarsel: Capture Management programmerer ikke højre ventrikulære udgangssignaler,
der ligger over 5,0 V eller 1,0 ms. Har patienten behov for en stimulering på mere end 5,0 V
eller 1,0 ms, skal man programmere RV-amplituden og impulsbredden manuelt.
Tilstande, der kan have indflydelse på tærskelmålinger – Hos en lille procentdel af
patienterne kan følgende tilstande have indflydelse på tærskler, der er målt af RVCM:
●
●
Hvis elektroden ikke er fikseret ordentligt, kan modulationer i stimuleringstiming
og -frekvens påvirke tærsklerne.
I sjældne tilfælde kan kombinationer af morfologi og rytme resultere i en lav
tærskelmåling. Dette kan forekomme, hvis søgning efter stimuleringstærskel er ude af
stand til at differentiere mellem myokardielle sammentrækninger, som er forårsaget af
stimuleringsimpulsen og dem, der skyldes fysiologiske årsager.
Høje tærskelmålinger med RVCM – I sjældne tilfælde kan enheden ikke detektere den
impulsform, der dannes af det sammentrækkende myokardie lige efter en
stimuleringsimpuls. I sådanne tilfælde kan det resultere i en høj tærskelmåling.
4.4.4 Evaluering af Capture Management
4.4.4.1 Quick Look II
For at få adgang til stimuleringstærskeltrends og Quick Look II Observations vælges Data >
Quick Look II.
Tærskeltrend – Quick Look II skærmen viser trends over gennemsnitlige
stimuleringstærskler. Tærskeldataene er samlet ved hjælp af automatiske daglige
Referencehåndbog
149
Medtronic
tærskeltests, der er udført af Capture Management. Vælg Tærskel [>>]-knappen for at se de
diagnostiske skærme for elektrodetrends og stimuleringstærskler.
Quick Look II-Observationer – Hvis der er væsentlige observationer vedrørende RVCM,
vises de i Quick Look II-observationsvinduet.
4.4.4.2 Stimuleringstærskeltrends
For at få adgang til Capture Threshold Trends vælges knappen Threshold [>>] på skærmen
Quick Look II eller Data > Device/Lead Diagnostics > Capture Threshold Trends > [Open
Data].
Resultaterne af de daglige stimuleringstærskelmålinger vises på skærmen elektrodetrends
i grafen for stimuleringstærskeltrends. Grafen viser op til 15 dage af de seneste målinger og
op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og gennemsnitlige værdier for
hver uge).
Fra hver stimuleringstærkseltrend-skærm kan man vælge knappen [>>] for de seneste
15 dages detaljer for at se detaljerne vedrørende de daglige stimuleringstærskelsøgninger.
Detaljeskærmen viser daglige resultater fra de seneste 15 dage med tærskelmålinger,
herunder datoer, tidspunkter, tærskelmålinger, stimuleringsimpulsbredde og
amplitudeværdier. Bemærkninger beskriver resultaterne for hver søgning efter
stimuleringstærskel.
4.5 Frekvenshysterese
Patientens spontane hjertefrekvens er at foretrække frem for stimulering under forlængede
perioder med patientinaktivitet, såsom når patienten sover.
Frekvenshysterese tillader, at der forekommer spontane rytmer under den programmerede
laveste frekvens.
4.5.1 Frekvenshysteresens funktion
Frekvenshysterese tillader en langsommere, lavere frekvens, når den spontane frekvens er
under den programmerede laveste frekvens. Efter hver registreret hændelse anvendes den
programmerede hysteresefrekvens. Efter hver stimuleret hændelse anvendes den
programmerede laveste frekvens.
150
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 60. Frekvenshysteresens funktion i VVI-modus
EKG
Markørkanal
V
P
V
P
V
S
V
S
V
P
V
P
Laveste
frekvensinterval
200 ms
1 Enheden stimulerer i VVI-modus med den programmerede laveste frekvens.
2 Efter en registreret ventrikulær hændelse, anvender enheden hystereseintervallet (gråtonet
bjælke).
3 En registreret hændelse forekommer, før hystereseintervallet udløber, så hysteresefunktionen
fortsætter.
4 Hystereseintervallet udløber, og enheden stimulerer ventriklen og genanvender det laveste
frekvensinterval.
5 Ventriklen stimuleres med den laveste frekvens.
4.5.2 Programmering af frekvenshysterese
For at få adgang til Rate Hysteresis (frekvenshysterese) vælges Params > Pacing… >
Additional Features….
Kontrol af tilstrækkelig hjerteunderstøttelse – Den programmerede hysteresefrekvens
fastslår den laveste hjertefrekvens, der kan forekomme, før stimulering starter. Sørg for, at
den valgte hysteresefrekvens er tilstrækkelig til at understøtte patientens kardielle tilstand.
Programmering af hysteresefrekvensen – For at undgå store, pludselige ændringer i
hjertefrekvensen skal der normalt vælges en hysteresefrekvens, som ikke er mere end
30 min–1 under den programmerede laveste frekvens.
Laveste frekvens – De kan ikke programmere hysteresefrekvensen til en værdi, der er lig
med eller over den laveste frekvens.
Kompatibilitet – Frekvenshysterese kan ikke aktiveres på samme tid som og Ventricular
Rate Stabilization (ventrikulær frekvensstabilisering).
Referencehåndbog
151
Medtronic
4.5.3 Evaluering af frekvenshysterese
Det ventrikulære frekvenshistogram angiver, når enheden har tilladt patientens egenrytme
at være fremherskende ved frekvenser, der er lavere end den laveste frekvens.
For at se det ventrikulære frekvenshistogram vælges Data> Clinical Diagnostics> Rate
Histograms > [Open Data].
4.6 Sleep funktionen (søvn)
Nogle patienter har besvær med at sove, når de stimuleres med en frekvens, der er beregnet
til tidspunkter, hvor de normalt er vågne.
Søvnfunktionen udskifter den programmerede laveste frekvens med en langsommere
stimuleringsfrekvens på det tidspunkt af dagen, hvor patienten sædvanligvis sover.
4.6.1 Sådan fungerer søvnfunktionen
Figur 61. Oversigt over søvnfunktionen
Frekvens
30 min.
30 min.
Laveste frekvens
Søvnfrekvens
Sengetid
Tid
Opvågningstid
Søvnfunktionen styres af 3 programmérbare parametre: Sleep Rate (søvnfrekvens), Bed
Time (sengetid) og Wake Time (opvågningstid). I løbet af 30 min efter den programmerede
sengetid reducerer enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra den laveste
frekvens til søvnfrekvensen. Søvnfrekvensen forbliver i kraft, indtil den programmerede
opvågningstid. I løbet af 30 min efter den programmerede opvågningstid, reducerer
enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra søvnfrekvensen til den laveste
frekvens.
152
Referencehåndbog
Medtronic
I frekvensresponsmodi gælder, at når patienterne vågner og bliver aktive under
programmeret søvntid, giver enheden rate response-stimulering efter behov. Frekvensen
starter imidlertid fra den langsommere søvnfrekvens og forøges til frekvensen for aktiviteter
i det daglige liv (ADL-frekvensen). Frekvensprofiler over ADL-frekvensen forbliver den
samme.
Programmering af en bradykardistimuleringsparameter under søvnperioden annullerer
søvnfunktionen for den pågældende dag.
4.6.2 Sådan programmeres søvnfunktionen
For at få adgang til parametre til funktionen Sleep (Sleep Rate (søvnfrekvens), Bed Time
(sengetid) og Wake Time (opvågningstid)) vælges Params > Pacing… > Additional
Features… > Sleep….
Når man indstilller sengetid og opvågningstid, skal man overveje tidszoneædringer på
grund af rejse, sommertid og variationer i patientens søvnmønster, som f.eks. ved skiftende
arbejdstider.
For at sikre at sengetids- og opvågningstidsparametrene er nøjagtige skal man sørge for, at
enheden altid er indstillet til den korrekte tid. Søvnfunktionen anvender enhedens ur.
For at indstille enhedens ur vælges Params > Data Collection Setup … > Device
Date/Time… ((parametre) (indstilling for dataindsamling) (enhedens dato/klokkeslæt)).
4.6.3 Evaluering af søvnfunktionen
Det ventrikulære frekvenshistogram viser hjertefrekvenser under Lower Rate, men over
Sleep Rate for den procentdel af tiden, der svarer til søvnperioden. For yderligere
oplysninger se Afsnit 3.11, “Rate Histograms (frekvenshistogrammer)”, side 123.
Cardiac Compass Trends viser den gennemsnitlige ventrikulære frekvens om dagen og om
natten, hvilket som regel betyder, at enheden giver tilladelse til en langsommere
hjertefrekvens om natten. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.6, “Cardiac Compass
Trends”, side 97.
4.7 Conducted AF Response (Overledt AF-respons)
Når AT/AF forekommer hos patienter med intakt AV-overledning, så kan hurtig atriel rytme
overledes uregelmæssigt til ventriklerne, hvilket ofte resulterer i patientsymptomer.
Den overledte AF-responsfunktion hjælper med at fremme en regelmæssig ventrikulær
frekvens under overledte AT/AF-episoder.
Referencehåndbog
153
Medtronic
4.7.1 Sådan fungerer overledt AF respons
For at fremme en regelmæssig ventrikulær frekvens under AT/AF-episoder kan enheden
programmeres til at øge stimuleringsfrekvensen i overensstemmelse med patientens
spontane ventrikulære respons på en overledt atriel takyarytmi. Funktionen for overledt
AF-respons justerer stimuleringsfrekvensen til at blive hurtigere, når der forekommer
ventrikulære registrerede hændelser, og langsommere, når der forekommer ventrikulære
stimuleringsimpulser. Afhængigt af den programmerede værdi for Response Level tilføjer
enheden op til 3 min–1 som reaktion på en registreret hændelse og fratrækker 1 min–1 som
reaktion på en stimuleringsimpuls. Resultatet er en ventrikulær stimulering ved en
gennemsnitlig frekvens, som ligger tæt på patientens spontane ventrikulære respons på
AT/AF-episoden.
Overledt AF-respons fungerer kun i VVIR-modus.
Figur 62. Sådan fungerer overledt AF-respons
EKG
Markørkanal
V
P
V
S
V
P
V
P
V
S
V
P
V
P
V
S
200 ms
1 VP-VS-sekvens medfører, at stimuleringsfrekvensen øges med 1 min–1, hvis responsniveauet er
programmeret til Low eller Medium.
2 VS-VP-sekvens medfører, at stimuleringsfrekvensen forbliver uændret.
3 VP-VP-sekvens medfører, at stimuleringsfrekvensen reduceres med 1 min–1.
Bemærk: Funktionen Conducted AF Response suspenderes under takyarytmiterapier,
systemtests, EP-studieinduktioner, manuelle terapier samt akut fixed burst, kardioversionsog defibrilleringsterapier. Overledt AF-responsfunktionen bliver ikke suspenderet under en
impedanstest eller en ladnings-/afladningstest.
154
Referencehåndbog
Medtronic
4.7.2 Programmering af overledt AF-respons
Tabel 16. Sådan navigeres til parametre for Conducted AF Response
Parametre
Conducted AF Response (On, Off)
Response Level (Responsniveau)
Maximum Rate
Sti
Params > Pacing… > Arrhythmia/Post Shock…
Params > Pacing… > Arrhythmia/Post
Shock… > Additional V Settings…
Maksimal frekvens – Forøgelser i stimuleringsfrekvensen forårsaget af overledt
AF-respons er begrænset af den programmerede, maksimale frekvens.
Responsniveauværdi – En højere responsniveauværdi resulterer i en procentvist højere
ventrikulær stimulering samt hurtigere tilpasning til patientens egen ventrikulære
respons-frekvens.
Conducted AF Response (Overledt AF-respons) og VRS – Overledt AF-respons og
VRS kan ikke være programmeret til aktiveret på samme tid.
4.8 Post Shock Pacing (post-stød-stimulering)
Efter at hjertet modtager højvoltsterapi, kan der være en midlertidig stigning i
stimuleringstærsklerne. Stigningen i stimuleringstærsklen kan resultere i tab af
stimuleringssvar.
Post-stødstimulering forøger stimuleringsamplituden og impulsbredden efter en
højvoltsterapi.
4.8.1 Sådan fungerer Post-stød stimulering
Enheden giver mulighed for at programmere separate post-stød stimuleringsamplitude- og
impulsbreddeindstillinger, der gælder efter en enhver højvoltsterapi. Disse parametre bliver
ved med at fungere i 25 stimuleringscyklusser
4.8.2 Programmering af post-stød stimulering
Tabel 17. Sådan navigeres til parametre for Post Shock Pacing
Parametre
V. Amplitude og V. Pulse Width
Referencehåndbog
Sti
155
Medtronic
4.9 Post VT/VF Shock Overdrive Pacing
(overdrive-stimulering efter VT/VF-stød)
Efter at en VT/VF-episode er velykket afsluttet med en højvoltsterapi, kan der være en
midlertidig nedsættelse af slagvolumen.
Stimulering efter VT/VF-stød giver overdrivestimulering, der kan forbedre slagvolumen.
4.9.1 Sådan fungerer stimulering efter VT/VF-stød
Stimulering efter VT/VF-stød giver programmérbare parametre til overdrivefrekvensen og
overdrivevarigheden, efter at en VT/VT-episode er behandlet med et stød.
Stimuleringsmodus forbliver på den programmerede indstilling. Stimulering fortsætter ved
overdrive-frekvensen gennem overdrivevarigheden, medmindre en test eller en anden
terapi forekommer først. Ved afslutningen af overdrivevarigheden går
stimuleringsfrekvensen jævnt tilbage til normale stimuleringsfrekvenser.
Bemærk: De første 25 stimuleringscyklusser anvender
post-stød-stimuleringsindstillingerne for amplitude og impulsbredde.
4.9.2 Programmering af stimulering efter VT/VF-stød
Tabel 18. Sådan navigeres til parametre for Post VT/VF Shock Pacing
Parametre
Post VT/VF Shock Pacing (On, Off)
Overdrive Rate
Overdrive Duration
Sti
4.9.3 Evaluering af stimulering efter VT/VF-stød
For at observere stimulering ved overdrivefrekvensen skal De gå til arytmiepisoder og kigge
på stimuleringsmarkører. For at få adgang til Arrhythmia Episodes EGM-data vælges Data >
Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes > [Open Data] > EGM.
156
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 63. Stimulering efter VT/VF-stød efter afgivelse af højvoltsterapi
4.10 Ventricular Rate Stabilization (Ventrikulær
frekvensstabilisering)
Når en patient får en PVC, efterfølges den ofte af en lang pause i hjertecyklussen. Denne
pause er sommetider forbundet med starten på pauseafhængige ventrikulære takyarytmier.
Funktionen Ventricular Rate Stabilization (VRS) er beregnet på at eliminere den lange
pause, som sædvanligvis følger efter en PVC. VRS reagerer på en PVC ved at forøge
stimuleringsfrekvensen og dernæst gradvist sænke den tilbage til den programmerede
stimuleringsfrekvens eller spontane frekvens.
4.10.1 Sådan fungerer VRS
VRS fungerer som en konstant frekvensudjævnende funktion ved at justere de ventrikulære
intervaller, der kan følge efter en PVC. Følgende programmérbare parametre styrer
stimuleringsfrekvensen, der er fastsat af VRS:
●
●
Maksimal frekvens indstiller en grænse for minimumsintervallet for stimulering.
Intervalformindskelsen forøger stimuleringsintervallets længde med hver successiv
ventrikulær registrering eller ventrikulær stimulering.
Efter hver successiv ventrikulær registreringshændelse eller ventrikulær
stimuleringshændelse beregner enheden et nyt stimuleringsinterval ved at tilføje den
programmerede værdi for intervalforøgelsen til det tidligere stimuleringsinterval. Det
beregnede interval forlænges fra slag til slag, indtil enheden vender tilbage til den spontane
frekvens eller den programmerede stimuleringsfrekvens, alt efter hvilken der forekommer
først. Stimuleringsfrekvensforøgelsen, der er fastsat af VRS, overskrider imidlertid ikke den
maksimale frekvens, der er programmeret til denne funktion.
Referencehåndbog
157
Medtronic
VRS er tilgængelig, når stimuleringsmodus er programmeret til VVIR- eller VVI-modus. VRS
fungerer, når enheden befinder sig i en af disse modi.
Figur 64. Sådan fungerer VRS
EKG
Markørkanal
V
S
V
S
V
P
V
P
V
P
V
P
V
S
Stimuleringsinterval
200 ms
1 En PVC finder sted, hvilket forårsager et kort stimuleringsinterval.
2 Enheden stimulerer ventriklen med det foregående stimuleringsinterval plus den
programmerede intervalforøgelse.
3 Med hver successiv stimulering forøger VRS stimuleringsintervallet med den programmerede
intervalforøgelse.
Bemærkninger:
●
●
En øvre grænse er placeret på VRS-funktionen, eftersom den er beregnet som en
reaktion på et for tidligt ventrikulært slag. VRS reagerer ikke på vedvarende høje
hjertefrekvenser.
Generelt gælder, at når mange enhedsfunktioner forsøger at styre
stimuleringsfrekvensen, så har funktionen med den hurtigste frekvens forrang.
4.10.2 Programmering af VRS
Tabel 19. Sådan navigeres til VRS-parametre
Parametre
V. Rate Stabilization (On, Off)
Maximum Rate
Interval Increment
158
Sti
Params > Pacing… > Arrhythmia/Post
Shock… > Additional V Settings…
Referencehåndbog
Medtronic
Overledt AF-respons og VRS – Overledt AF-respons og VRS kan ikke være
programmeret til aktiveret på samme tid.
4.10.3 Evaluering af VRS’ ydelse
Enheden samler og lagrer tællerdata, der indeholder oplysninger om hyppigheden af
PVC’er og VRS-funktion. Vælg Data > Clinical Diagnostics > Counters > [Open Data] >
VT/VF Episodes for at få adgang til tællerdata. De kan se de lagrede data på
programmeringsenhedens skærm og udskrive dataene.
Figur 65. Eksempel på PVC- og VRS-tællerdata
1 PVC-serietæller rapporterer forekomster med PVC’er, hvor 2 til 4 for tidlige ventrikulære
hændelser finder sted efter hinanden.
2 PVC-enkelttæller rapporterer forekomster af for tidlige hændelser, der forekommer separat.
3 Tæller for serier af VRS-stimuleringsimpulser rapporterer forekomster af
VRS-stimuleringsimpulser pr. time, hvor 2 eller flere på hinanden følgende ventrikulære
hændelser er VRS-stimuleringsimpulser.
4 Enkelt VRS-stimuleringstæller rapporterer forekomster af enkelte VRS-stimuleringsimpulser pr.
time.
Referencehåndbog
159
Medtronic
5 Funktioner for takyarytmidetektion
5.1 VT/VF detektion
For at give de korrekte terapier til patienten skal enheden først detektere forekomsten af en
takyarytmi og klassificere den nøjagtigt. Enheden skal være i stand til at detektere flere typer
ventrikulære takyarytmier med forskellige karakteristika. Efter afgivelse af en terapi skal
enheden evaluere virkningen af terapien og afgive yderligere terapi, hvis arytmien varer ved.
Efter episodeafslutning skal enheden fortsætte med at monitorere for gentagelse af
takyarytmien. Hvis en arytmi afsluttes spontant efter detektion, eller hvis en hurtig
ventrikulær frekvens skyldes overregistrering, skal terapi tilbageholdes.
Ventrikulær takyarytmidetektion er en kontinuerlig proces med at klassificere registrerede
ventrikulære hændelser for takyarytmiepisodedetektion. På baggrund af resultaterne af
detektionsprocessen kan enheden afgive programmeret terapi til patienten eller
tilbageholde terapi fra patienten. Efter afgivelse af en terapi fortsætter enheden med at
monitorere patientens rytme for at fastslå, om takyarytmien er afsluttet, eller om den varer
ved eller ændres. Enheden kan programmeres til at overvåge for langsommere,
ikke-livstruende VT’er uden at give terapi.
5.1.1 Evaluering af VT/VF-detektion
Figur 66. Overblik over VT/VF-detektion
Terapi
Terapi
VT/VF-hændelsesklassificering
Indledende VT/VFepisodedetektion
Afslutning
VT/VFepisoderedektion
Afslutning
Enheden klassificerer patientens hjerterytme ved at måle hvert interval og tælle antallet af
takyarytmihændelser, der forekommer inden for de programmerede
takyarytmidetektionszoner”. Der er 4 programmerbare detektionszoner: VF, Fast VT (hurtig
VT), VT og Monitor. Hvis antallet af takyarytmihændelser i en zone overstiger en
programmeret tærskel, detekterer enheden en ventrikulær takyarytmiepisode. Efter
detektion kan enheden afgive en planlagt terapi, hvorefter den igen evaluerer patientens
hjerterytme for episodeafslutning eller redetektion.
160
Referencehåndbog
Medtronic
5.1.1.1 Klassificering af ventrikulære hændelser
Figur 67. VF- og VT-detektionszoner
Systemet anvender programmérbare “detektionszoner” for at klassificere ventrikulære
hændelser for takyarytmidetektion og -terapi. En detektionszone er en række
cykluslængder, der anvendes til at klassificere en registreret ventrikulær
takyarytmihændelse som flimmer eller takykardi.
Figur 68. VF- og VT-detektionsintervaller
Detektionszonerne programmerer De ved at vælge et detektionsinterval for hver type
takyarytmi, som De ønsker, at enheden skal detektere. (Detektionsintervallet kaldes V.
Interval (Rate) (V.-interval (frekvens)) på Parameters-skærmen). Når De programmerer et
detektionsinterval for VF, definerer De en zone for VF-hændelser. Intervaller, der er kortere
end VF-detektionsintervallet, falder inden for VF-detektionszonen og klassificeres som
ventrikelflimmerhændelser. Når der programmeres et detektionsinterval for VT, defineres
der også en zone for VT-hændelser. Intervaller, der er kortere end VT-detektionsintervallet
og længere end eller lig med VF-detektionsintervallet, falder inden for VT-detektionszonen
og klassificeres som ventrikulære takykardihændelser.
Referencehåndbog
161
Medtronic
5.1.1.2 Detektion af VF- og VT-episoder
Systemet anvender en programmérbar værdi for Initial Beats to Detect (antal slag inden
detektion) for at definere, hvor mange slag en takyarytmi skal indeholde for at blive
detekteret som en episode. Værdien for Initial Beats to Detect fungerer forskelligt for
hændelser i VF-zonen sammenlignet med hændelser i VT-zonen.
VF-episoder har meget hurtige, uregelmæssige intervaller på grund af VF-depolariseringers
kaotiske beskaffenhed. Nogle mindre VF-signaler kan muligvis ikke registreres og tælles.
Derfor anvender systemet et forhold mellem VF-hændelser og på hinanden følgende
hændelser til VF-detektion. Hvis man f.eks. programmerer værdien VF Initial Beats to Detect
til 30/40, detekterer enheden VF, når mindst 30 ud af de seneste 40 intervaller er blevet
klassificeret som VF-hændelser.
Figur 69. Beregning af Initial Beats to Detect for VF
EKG
Markørkanal
A
S
A
S
V
S
VFhændelsestælling
A
R
V
S
A
R
A
R
A
R
V F F
S S S
F
S
F F
S S
F
S
V F
S S
F F F
S S S
1 2
3
4 5
6
6 7
8
9
F
S
A
R
F F F F F F F F F
S S S S S S S S S
10 11 12 13 1415 16 17 18 19 20 2
F
S
F
D
V V V
S S S
29 30
VF-interval
200 ms
1 Ventrikelflimmer starter, og registrerede intervaller i VF-detektionszonen klassificeres som
VF-hændelser (mærket FS).
2 Et registreret ventrikulært interval finder sted uden for VF-detektionszonen. Denne hændelse
klassificeres ikke som en VF-hændelse.
3 Den programmerede værdi for VF Initial Beats to Detect på 30 hændelser ud af 40 nås, og
enheden detekterer en VF-episode (angivet af FD-markøren).
Idet VT-rytmer ikke er så tilbøjelige til underregistrering som VF-rytmer, anvender systemet
en tælling af på hinanden følgende hændelser for VT-detektion. Hvis man f.eks.
programmerer værdien VT Initial Beats to Detect til 16, detekterer enheden VT, når 16 på
hinanden følgende intervaller er blevet klassificeret som VT-hændelser. Hvis et interval er
længere end VT-zonen, genoptages detektionsprocessen. Hvis intervallet er kortere end
VT-detektionsintervallet og forekommer i VF-zonen, bibeholder enheden tallet for på
hinanden følgende VT-hændelser uændret (den hverken nulstiller eller forøger det).
162
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 70. Beregning af Initial Beats to Detect for VT
EKG
Markørkanal
VT-hændelsestæller
V
S
V
S
V
S
T
S
V
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
1
0
1
2
3
4
5
6
V
S
VT-interval
EKG
Markørkanal
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
D
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
VT-interval
200 ms
1 Ventrikulær takykardi starter, og registrerede ventrikulære intervaller i VT-detektionszonen
klassificeres som VT-hændelser (mærket TS).
2 Et registreret ventrikulært interval finder sted uden for VT-detektionszonen. VT-detektion starter
igen.
3 Den programmerede værdi VT Initial Beats to Detect på 16 hændelser nås, og enheden
detekterer VT (angivet af TD-markøren).
5.1.1.3 Detektion af 2 kliniske VT’er
En hurtig ventrikulær takyarytmi (FVT)-detektionszone kan anvendes til at give mulighed for
forskellige terapeutiske fremgangsmåder for en patient, som udviser 2 VT’er med forskellig
frekvens. For at detektere 2 kliniske VT’er skal De programmere FVT-detektion til via VT og
vælge en værdi for V. Interval (Rate) (V.-interval (frekvens)) for FVT. For at hjælpe med til at
sikre, at patientens hurtige ventrikulære takykardi klassificeres som FVT, skal De vælge en
værdi, der svarer til det længste ventrikulære interval, der typisk forekommer under
patientens hurtige VT.
Referencehåndbog
163
Medtronic
Figur 71. Parametre for FVT via VT-detektion
Enheden detekterer en takyarytmiepisode, når antallet af på hinanden følgende VT- eller
FVT-hændelser når den programmerede værdi for Initial Beats to Detect for VT. Hvis mindst
ét af de seneste 8 intervaller er forekommet i FVT-zonen, detekterer enheden en
FVT-episode. Hvis alle de seneste 8 intervaller er længere end FVT-detektionsintervallet,
detekterer enheden en VT-episode.
5.1.1.4 Detektion af VT i VF-zonen
En FVT-detektionszone kan også anvendes til at detektere og behandle en VT-episode, der
er i VF-zonen. Denne fremgangsmåde kan hjælpe med til at sikre pålidelig detektion af VF,
samtidig med at den giver mulighed for at afgive en mindre aggressiv terapi som f.eks.
antitakykardistimulering mod patientens hurtige VT. For at detektere en VT i VF-zonen skal
FVT Detection programmeres til via VF, og der skal vælges en V. Interval (Rate) værdi for
FVT. For at hjælpe med til at sikre, at patientens hurtige ventrikulære takykardi klassificeres
som FVT, skal De vælge en værdi, der svarer til det korteste ventrikulære interval, der typisk
forekommer under patientens hurtige VT.
Figur 72. Parametre for FVT via VF-detektion
Enheden detekterer en takyarytmiepisode, når antallet af nylige VF- eller FVT-hændelser
når den programmerede værdi for Initial Beats to Detect for VF. Hvis alle de 8 seneste
intervaller blev klassificeret som FVT-hændelser, detekterer enheden en FVT-episode.
Hvis 1 eller flere af de 8 seneste intervaller blev klassificeret som VF-hændelser, detekterer
enheden en VF-episode.
164
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 73. Detektion af en FVT via VF-episode
EKG
Markørkanal
VF-hændelsestælling
V
S
V
S
V
S
T
F
T
S
T
F
T
F
T
F
1
1
2
3
4
5
T
F
T
F
T
F
T
F
T
F
T
F
13
14
15
16
17
18
V
S
VF- og FVT-intervaller
200 ms
1 Hurtig ventrikulær takykardi starter. Den første hændelse har en cykluslængde i
FVT-detektionszonen og tælles med i FVT- eller VF-detektion.
2 Den anden hændelse har en cykluslængde, der er længere end VF-detektionsintervallet. Denne
hændelse tælles ikke med ved FVT- eller VF-detektion.
3 Den programmerede værdi for VF Initial Beats to Detect er nået. Idet alle tidligere 8 hændelser
blev klassificeret som FVT-hændelser, detekterer enheden en hurtig ventrikulær
takyarytmiepisode (mærket TF efterfulgt af en lodret streg).
5.1.1.5 Detektion af ventrikulær takyarytmi, der svinger mellem zoner:
Detektion via kombinerede tællere
Detektion via Combined Count (kombinerede tællere) har til formål at forhindre VF-detektion
i at blive forsinket, når ventrikulær takyarytmi svinger mellem VF- og VT-zoner. Detektion via
kombinerede tællere finder sted, hvis summen af VF- og VT-hændelser når 7/6 af den
programmerede værdi for VF Initial Beats to Detect. Hvis f.eks. den programmerede værdi
for VF-slag inden detektion er 30/40, finder detektion via kombinerede tællere sted, når
tællingen når 7/6 af 30, hvilket er 35. Efter at detektion via kombinerede tællere har fundet
sted, undersøges de seneste 8 hændelser. Hvis nogen af de 8 hændelser klassificeres som
en VF-hændelse, detekteres VF; ellers detekteres VT (eller FVT). Detektion via
kombinerede tællere finder også anvendelse ved redetektion.
Bemærkninger:
●
●
Detektion via kombinerede tællere kan ikke programmeres. Den aktiveres automatisk,
når VT Detection er programmeret til On (aktiveret). Detektion via kombinerede tællere
starter, når mindst 6 VF-hændelser har fundet sted.
Hændelser i monitorzonen tages ikke med i detektion via kombinerede tællere.
Referencehåndbog
165
Medtronic
5.1.1.6 Monitorering af ventrikulære takyarytmier uden afgivelse af terapi
Monitorzonen kan anvendes til at programmere et frekvensområde til detektion af
ventrikulær takykardi uden afgivelse af terapi.
Figur 74. Parametre for VT-monitordetektion
Når VT Detection programmeres til On, kan monitorzonen fungere som en diagnostisk zone
til at monitorere for ikke-livstruende VT’er med cykluslængder, der er længere end
VT-detektionsintervallet (se Figur 74).
Når VT Detection ikke er programmeret til On, kan en monitorzone programmeres til at
monitorere enhver ventrikulær takyarytmi med en cykluslængde, der er længere end eller lig
med VF-detektionsintervallet.
Bemærkninger:
●
●
Detektion af en VF-, VT- eller FVT-episode afslutter en VT-monitorepisode og afbryder
VT-monitoreringsfunktionen, indtil takyarytmien afsluttes.
De indprogrammerede SVT-diskriminationsfunktioner (Onset, Stability og Wavelet)
anvendes i VT-monitorzonen.
5.1.1.7 Detektion af ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmiepisoder
Hvis mindst 5 slag falder inden for en programmeret ventrikulær takyarytmidetektionszone
(men færre end de programmerede antal Initial Beats to Detect), klassificeres episoden som
en ikke-vedvarende VT (VT-NS). Hvis f.eks. 5 eller flere intervaller finder sted i VT-zonen,
men ikke nok til at detektere en VT-episode, detekteres en VT-NS.
Efter at enheden er blevet interrogeret, kan VT-NS-episoder vælges fra Episode Log
(episodelog). Der henvises til Afsnit 3.8, “Arytmiepisodedata”, side 109 for yderligere
oplysninger om episodeloggen.
166
Referencehåndbog
Medtronic
5.1.1.8 Evaluering af den ventrikulære rytme efter terapi
Efter afgivelse af terapi evaluerer enheden den ventrikulære rytme for at afgøre, om
episoden stadig varer ved.
Redetektion – Enheden redetekterer den ventrikulære takyarytmi, hvis den
programmerede værdi for VF-slag før redetektion eller den programmerede værdi for
VT-slag før redetektion er nået. Enheden afgiver så den næste programmerede
terapisekvens for den redetekterede ventrikulære takyarytmi og evaluerer igen rytmen for
redetektion eller afslutning.
Bemærkninger:
●
●
De kan fremskynde redetektion ved at programmere værdierne for VF og VT Beats to
Redetect (slag før redetektion) til værdier, der er lavere end værdien for VF og VT Initial
Beats to Detect.
SVT-diskriminationsfunktionerne anvendes ikke under redetektion bortset fra
funktionen TWave Discrimination (T-tak-diskrimination) og funktionen Stability
(stabilitet), som altid anvendes efter 3 på hinanden følgende VT-hændelser.
Figur 75. Redetektion af en VT-episode efter terapi
EKG
Markørkanal
T
D
T
P
16
0
T
P
T
P
T
P
T
P
T
P
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
S
T
D
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
VT-interval
200 ms
1 En VT-episode detekteres, og enheden afgiver en Burst ATP-terapi.
2 Efter Burst ATP-terapi fortsætter enheden med at identificere VT-hændelser.
3 Når antallet af VT-hændelser kommer op på den programmerede værdi for VT-slag før
redetektion, redetekterer enheden VT.
Referencehåndbog
167
Medtronic
Zonesammenlægning – For at sikre, at enheden afgiver tilstrækkeligt aggressive terapier,
når der er programmeret FVT Detection, sammenlægger enheden detektionszoner under
redetektion som følger:
●
●
Hvis FVT-detektion programmeres til FVT via VT, og en FVT- eller VF-episode
detekteres, sammenlægges VT-zonen med FVT-zonen. Efter at zonerne er blevet
sammenlagt, kan episoden ikke klassificeres til redetektion som den langsomste
VT-rytme.
Hvis FVT-detektion programmeres til FVT via VF, og der detekteres en VF-episode,
sammenlægges FVT-zonen med VF-zonen. Efter at zonerne er blevet sammenlagt, kan
episoden ikke klassificeres til redetektion som den langsomste FVT-rytme.
Konfigurationen af den sammenlagte zone bliver ved med at være i kraft, indtil episoden
slutter.
5.1.1.9 Evaluering af den ventrikulære rytme med henblik på afslutning
Enheden fastslår, at en VT-episode er afsluttet, hvis 8 på hinanden følgende ventrikulære
intervaller er længere end eller lig med det programmerede VT-detektionsinterval, eller hvis
der forløber 20 s, hvor medianen af de seneste 12 ventrikulære intervaller altid er længere
end VT-detektionsintervallet.
Hvis VT-detektion er deaktiveret, men VF-detektion er aktiveret, anvender enheden det
programmerede VF-interval til at afslutte en VF-episode. Episoden afsluttes, når 8 på
hinanden følgende ventrikulære intervaller er længere end eller lig med det programmerede
VF-detektionsinterval, eller hvis 20 s forløber, hvor medianen af de seneste 12 ventrikulære
intervaller altid er længere end VF-detektionsintervallet.
5.1.1.10 SVT-diskriminationsfunktioner for ventrikulær takyarytmidetektion
Enheden er forsynet med følgende funktioner, som er beregnet til at hjælpe med til at
forhindre, at overledte supraventrikulære takykardier (SVT’er) behandles som ventrikulære
takyarytmier:
Wavelet – Wavelet-funktionen tilbageholder VT/VF-detektion, hvis rytmen viser tegn, der er
karakteristiske for en SVT-oprindelse. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.2, “Wavelet”,
side 173.
Onset – Onset-funktionen er konstrueret til at forhindre, at sinustakykardi behandles som
ventrikulær takykardi. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, “Onset”, side 181.
Stability – Stabilitetsfunktionen er konstrueret for at forhindre, at overledte atrielle
flimmerepisoder behandles som ventrikulær takykardi. For yderligere oplysninger se
Afsnit 5.4, “Stability (stabilitet)”, side 187.
168
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 76. Oversigt over SVT-diskrimination
1 Onset (start) og Stability (stabilitet) tilbageholder detektion ved at forhindre den programmerede
værdi for antal slag, der skal til før detektion, i at blive nået.
2 Wavelet tilbageholder detektion og terapi, efter at den programmerede værdi for antal slag, der
skal til før detektion, er blevet nået.
3 Stability (stabilitet) anvendes også for redetektionsfasen.
5.1.1.11 Funktioner til diskrimination af ventrikulær overregistrering (VOS)
for ventrikulær takyarytmidetektion
Enheden udfører følgende funktioner, som er beregnet til at hjælpe med til at forhindre
uønsket takyarytmidetektion og -terapi som følge af ventrikulær overregistrering (VOS).
TWave Discrimination – Funktionen T-tak-diskrimination tilbageholder uønsket
ventrikulær takyarytmidetektion som følge af overregistrering af T-takker. For yderligere
oplysninger se Afsnit 5.6, “TWave Discrimination”, side 192.
RV Lead Noise Discrimination – Funktionen diskrimination af støj på RV-elektrode
tilbageholder uønsket ventrikulær takyarytmidetektion forårsaget af overregistrering som
følge af støj på højre ventrikulære elektrode. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.7, “RV
Lead Noise Diskrimination (diskrimination af støj på RV-elektrode)”, side 196.
Referencehåndbog
169
Medtronic
Figur 77. Oversigt over diskrimination af ventrikulær overregistrering (VOS)
Diskrimination af V.-overregistrering -
Diskrimination af V.-overregistrering -
T-tak-diskrimination
T-tak-diskrimination
RV Lead Noise
Klassificering af
hændelser
Terapi
Indledende
VT/VF-detektion
Terapi
Redetektion
Afslutning
Afslutning
1 Funktionerne T-tak-diskrimination og diskrimination af støj på RV-elektrode tilbageholder
ventrikulær takyarytmidetektion og -terapi, efter at den programmerede værdi for antal slag, der
skal til før detektion, er blevet nået.
2 Funktionen T-tak-diskrimination anvendes også i redetektionsfasen.
5.1.2 Programmering af ventrikulær takyarytmidetektion
Tabel 20. Sådan navigeres til parametre for VT/VF-detektion
Parametre
VF Detection (On, Off)
VF Initial (VF indledende)
VF Redetect (VF-redetektion)
VF V. Interval (Rate)
FVT Detection (via VF, via VT, Off)
FVT V. Interval (Rate)
VT Detection (On, Off)
VT Initial
VT Redetect
VT V. Interval (Rate)
Monitor (Monitor, Off)
Monitor Initial
Monitor V. Interval (Rate)
Sti
Params > Detection (V.)…
VF-, FVT- og VT-detektionsintervaller – For at tage hensyn til normale variationer i
patientens takykardi-interval skal man programmere VF, FVT og
VT-detektionsintervallerne, således at der er mindst 40 ms imellem dem.
170
Referencehåndbog
Medtronic
Takyarytmidetektion og bradykardistimulering – For at mindske muligheden for at
bradykardistimulering griber forstyrrende ind i ventrikulær takyarytmidetektion, begrænser
programmeringsenheden de tilgængelige parameterværdier for stimuleringsfrekvenser,
stimuleringsintervaller og detektionsintervaller.
Minimumindstilling for VF-detektionsinterval – Programmering af
VF-detektionsintervallet til en værdi, som er mindre end 300 ms, kan øge risikoen for
underdetektion af VF.
Maksimumindstilling for VF-detektionsinterval – Programmering af
VF-detektionsintervallet til en værdi større end 350 ms kan øge risikoen for
uhensigtsmæssig detektion af hurtigt overledt atrieflimmer som VF eller FVT via VF.
VF-detektionsbackup – For at sikre VF-detektionsbackup under VT-, FVT- og
VT-monitorepisoder, hvis VT, FVT eller VT-monitor er programmeret til aktiveret, skal
VF-detektion også programmeres til aktiveret.
Overvågede VT-slag før detektion – Værdien for overvågede VT-slag, der skal til før
detektion, skal være større end antallet af VF- og VT-slag, der skal til før detektion.
Wavelet og VF-detektion – Wavelet aktiveres automatisk, når VF-detektion er
programmeret til On.
5.1.3 Evaluering af VT/VF-detektion
5.1.3.1 Quick Look II-skærmen
For at få adgang til Quick Look II VT/VF-detektionsoplysninger vælges Data > Quick Look II.
Quick Look II skærmen viser antal monitorerede og behandlede VT-, FVT-, og VF-episoder
siden den seneste session.
rådighed på Quick Look II-skærmen, se Afsnit 3.1, “Oversigtsdata i Quick Look II”, side 62.
5.1.3.2 Skærmen Arrhythmia Episodes
For at få adgang til arytmiepisodedata vælges Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia
Episodes > [Open Data].
Valgmuligheden Plot (kurve) viser et kurvediagram med episodeintervaller og udpeger
detektions- og afslutningspunkter. Valgmuligheden EGM viser EGM-afbildninger, der fører
op til detektionspunktet og gennem terapi og afslutning. Valgmuligheden Text (tekst)
genererer et tekstsammendrag af episoden.
Referencehåndbog
171
Medtronic
5.1.3.3 Flashback(tilbagebliks)-hukommelse
For at få adgang til Flashback-hukommelsesdata vælges Data > Clinical Diagnostics >
Flashback Memory > [Open Data].
Flashback-hukommelsesskærmen viser interval- og markørdata, forud for de seneste
forekomster af en VT- eller VF-episode. Den samlede medgåede tid er plottet mod
intervallængden i millisekunder.
Figur 78. Skærmen Flashback Memory (tilbageblikshukommelse)
5.1.3.4 Cardiac Compass Trends
For at se Cardiac Compass Trends-data vælges Data > Clinical Diagnostics > Cardiac
Compass Trends > [Open Data]. For at udskrive Cardiac Compass Trends vælges
Reports > Available Reports… > Cardiac Compass Trends, eller vælg [Print…] direkte fra
skærmen Cardiac Compass Trends.
Cardiac Compass Trends-data indeholder oplysninger om behandlede VT/VF-episoder pr.
dag, ventrikulær frekvens under VF, FVT eller VT og ikke-vedvarende VT-episoder pr. dag.
172
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 79. Cardiac Compass Trends-data
5.1.3.5 VT/VF-episodetæller
For at få adgang til VT/VF-episodedata vælges Data > Clinical Diagnostics > Counters >
[Open Data]> VT/VF Episodes.
VT/VF-episodetælleren genererer et sammendrag af VT/VF-aktiviteten i den seneste
session, forrige session og enhedens levetid, herunder antal VF-, FVT- og VT-episoder og
tilfælde, hvor terapien er blevet tilbageholdt af funktionerne SVT og diskrimination af
ventrikulær overregistrering.
5.2 Wavelet
Patienter, som oplever supraventrikulær takykardi (SVT), kan udvise ventrikulære
frekvenser i VT/VF-detektionszonen. Hvis de varer ved og ikke identificeres korrekt, kan
sådanne hurtige ventrikulære frekvenser forårsage en uhensigtsmæssig afgivelse af en
VT/VF-terapi. Identifikation og tilbageholdelse af detektion for overledt SVT reducerer
risikoen for at afgive en uhensigtsmæssig terapi for høje ventrikulære frekvenser, som ikke
oprindeligt er ventrikulære.
Referencehåndbog
173
Medtronic
Wavelet-funktionen er beregnet til at tilbageholde uhensigtsmæssig ventrikulær detektion
under episoder med hurtigt overledt SVT. Takyarytmier med ventrikulær oprindelse har
typisk andre QRS-morfologier end rytmer med supraventrikulær oprindelse.
Wavelet-funktionen sammenligner patientens aktuelle QRS-impulsform med en indsamlet
og lagret skabelon af patientens QRS-impulsform i sinusrytme. VT/VF-detektion
tilbageholdes, hvis den aktuelle impulsform i tilstrækkelig grad matcher skabelonen.
5.2.1 Sådan fungerer Wavelet
Figur 80. Sådan bruges en Wavelet-skabelon til at skelne SVT fra VT
Enheden indsamler EGM-data fra registrerede ventrikulære hændelser og sammenligner
dem med en lagret skabelon under anvendelse af den programmerede Match
Threshold-værdi (standard 70%). Hvis matchscoren er større end eller lig med den
programmerede Match Threshold-værdi, klassificeres et QRS-kompleks som en “Match”.
Hvis mindst 3 ud af de seneste 8 QRS-komplekser tilstrækkeligt matcher den gemte
skabelon, tilbageholder enheden detektion. Hvis mindre end 3 ud af de seneste 8
QRS-komplekser i tilstrækkelig grad matcher den lagrede skabelon, tillader enheden
detektion og terapi.
Efter tilbageholdelse af VT-detektion vurderes den ventrikulære rytme kontinuerligt, indtil
der forekommer VT-detektion, eller den hurtige ventrikulære frekvens slutter.
Bemærkninger:
●
●
●
174
Wavelet benytter EGM2-kanalen til oprettelse af skabeloner og sammenligning.
Ventrikulære hændelser, som er stimuleret, eller som har intervaller, der er kortere end
240 ms, klassificeres automatisk som “Not Measured” (ikke målt).
Wavelet anvendes kun ved initial detektion.
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 81. Wavelet tilbageholder detektion
EGM1
RV-spids/RV-ring
EGM2 kapsel/RVelektrode
Markørkanal
V-V-interval
V
S
3
9
0
T
S
3
8
0
T
S
3
8
0
T
S
T
3 S
8
0
3
8
0
T
S
T
3 S
8
0
3
8
0
T
S
Matchscore
3
8
0
T
S
91%
T
3 S
8
0
79%
3
8
0
T
S
85%
3
8
0
T
S
91%
3
8
0
T
S
70%
T
3 S
8
0
88%
T
3 S
8
0
88%
3
8
0
T
S
3
8
0
WV
76%
200 ms
1 Hurtig sinustakykardi begynder med registrerede ventrikulære intervaller i VT-detektionszonen.
2 Kriteriet VT Initial Beats to Detect (VT-slag, der skal til før detektion) på 16 hændelser er nået,
men detektion tilbageholdes, da mindst 3 af de foregående 8 QRS-komplekser matcher
skabelonen (i dette tilfælde matcher alle).
Sådan programmeres en SVT V. Limit (SVT V.-grænse) – Parameteren SVT V.-grænse
giver mulighed for at programmere en højeste frekvens, ved hvilken Wavelet tilbageholder
terapi. Når medianen af de 12 senest registrerede ventrikulære intervaller er kortere end den
programmerede SVT V.-grænse, tilbageholder Wavelet-funktionen ikke detektion og terapi.
SVT V.-grænsen kan programmeres til en værdi mellem 240 ms og det længste
detektionszoneinterval.
Bemærk: SVT V.-grænsen kan ikke programmeres til at være længere end
VT-detektionsintervallet.
5.2.1.1 Sådan indsamles Wavlet-skabelonen Automatisk kollektion
De kan programmere enheden til automatisk at skabe og vedligeholde den skabelon, der
anvendes til at skelne mellem VT og SVT. Alternativt kan De indsamle en skabelon manuelt
med anvendelse af Wavelet-testen. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.3, “Wavelet-test”,
side 234.
Når Auto Collection er aktiveret, og patienten ikke længere stimuleres, indsamler og
bekræfter enheden en Wavelet-skabelon og overvåger den for konsistens med patientens
QRS-komplekser i sinusrytme. Når den lagrede skabelon ikke længere er konsistent med
patientens QRS-kompleks (for eksempel på grund af elektrodemodning eller ændringer i
medicinering), indsamler og bekræfter enheden en ny skabelon.
Referencehåndbog
175
Medtronic
Når en skabelon er blevet beregnet, udfører enheden en bekræftelsesproces, før
skabelonen anvendes til detektion. Bekræftelse af en skabelon tager mindst 12 min. Hvis
den spontane rytme ændres, efter at skabelonen er indsamlet, kan skabelonbekræftelsen
tage længere tid.
Bemærkninger:
●
●
●
●
Stimulering forhindrer indsamling af en skabelon. Hvis patienten stimuleres
kontinuerligt, anbefales det at benytte Wavelet-testfunktionen til manuel indsamling af
en Wavelet-skabelon. Ved hjælp af Wavelet-testen kan stimuleringsmodus midlertidigt
ændres, hvorefter der kan benyttes en manuel kommando for at indsamle en
Wavelet-skabelon. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.3, “Wavelet-test”, side 234.
Når enheden skaber og vedligeholder Wavelet-skabelonen, indsamler enheden kun
elektrogramkurver for hændelser med intervaller, der er større end 600 ms eller
VT-detektionsintervallet plus 60 ms alt efter, hvad der er størst. Den indsamler ikke
elektrogramkurver for stimulerede hændelser, for spontane hændelser, der
umiddelbart følger efter stimulerede hændelser, eller for hændelser, der er klassificeret
som PVC’er.
Enheden standser al igangværende skabelonindsamling og -vedligeholdelse og
udskyder dem i en time efter en takyarytmiepisode, en systemtest, en EP-undersøgelse
eller en nødfunktion.
Hvis De sletter enhedsdata, mister De de automatiske skabeloner, der blev indsamlet
siden sidste session (vises på skærmen Template Details (skabelondetaljer)).
5.2.2 Sådan programmeres Wavelet
Tabel 21. Sådan navigeres til Wavelet-parametre
Parametre
Wavelet (On, Monitor, Off)
Match Threshold (matchtærskel)
Auto Collection (automatisk indsamling)
SVT V. Limit
Sti
Params > Detection (V.)… > Wavelet…
Params > Detection (V.)…
Wavelet og VF-detektion – Wavelet aktiveres automatisk, når VF-detektion er
programmeret til On.
Sideløbende pacemaker – Vær forsigtig ved programmering af Wavelet hos patienter, der
har en sideløbende implanteret pacemaker, da ICD’en ikke kan skelne mellem spontane
hændelser og stimulerede hændelser fra pacemakeren. Programmér Wavelet til Monitor og
vurdér dets effektivitet, før det aktiveres til detektion. Desuden anbefales det på det
stærkeste at deaktivere Auto Collection, og indsamle en skabelon manuelt med
176
Referencehåndbog
Medtronic
Wavelet-testen, idet man sikrer sig, at pacemakeren ikke stimulerer hjertet under
indsamlingen.
EGM2-kilde og -område – Det kan være nødvendigt at justere EGM2-afledning og
EGM2-omfang for at optimere Wavelet-ydelsen.
Wavelet er mindre effektiv til identificering af SVT’er og tilbageholdelse af detektion, når en
af følgende situationer forekommer:
●
●
R-tak-amplituder på EGM2-signalet er for små i forhold til myopotential interferens.
R-tak-amplituder på EGM2-signalet er så store under spontan rytme eller SVT, at de
overstiger det maksimale EGM-område og klippes.
Man kan vurdere EGM2-signalet ved at anvende programmeringsenhedens
strimmeloptager. Hvis peak-to-peak R-tak-amplituder på EGM2-kurven er mindre end
3 mV, skal man overveje at vælge en anden EGM2-kilde. Hvis R-tak-amplituderne er for
store (enten klippede eller inden for 1 mV af EGM2-området), bør man overveje at vælge en
større EGM2-områdeværdi. Hvis R-tak-amplituder er for store i et EGM2-område, skal man
prøve en anden EGM2-kilde og vurdere R-tak-amplituderne startende med en
EGM2-områdeværdi på ±8 mV.
Bemærkninger:
●
●
I den kliniske undersøgelse af Marquis VR-enkeltkammer-ICD var de hyppigst anvendte
EGM-kilder kapsel til RV-elektrode eller RV-spids til RV-elektrode (99% af episoderne
i 98% af de undersøgte patienter).
Enheden sletter den aktuelle skabelon fra hukommelsen og starter oprettelsen af en
skabelon, når EGM2-kilden eller EGM2-området programmeres til en anden værdi.
Matchtærskel – Forkert programmering af Match Threshold (matchtærskel) kan resultere
i uhensigtsmæssige terapier eller forsinket detektion af takyarytmier. Diagrammet i Figur 82
viser den generelle sammenhæng mellem Match Threshold, detektion af takyarytmi og
SVT-identifikation.
Referencehåndbog
177
Medtronic
Figur 82. Wavelet-ydelse med varierende Match Threshold-værdier
1 Med et fald i Match Threshold-værdien har enheden større sandsynlighed for at tilbageholde
detektion af hurtigt overledte SVT’er (øget specificitet), men har mindre sandsynlighed for at
detektere sand VT (nedsat sensitivitet).
2 Med en stigning i Match Threshold-værdien har enheden mindre sandsynlighed for at
tilbageholde detektion af hurtigt overledte SVT’er (nedsat specificitet), men har større
sandsynlighed for at detektere ægte VT (øget sensitivitet).
Bemærk: I den kliniske undersøgelse af Marquis VR-enkeltkammer-ICD blev
standardværdien for Match Threshold på 70% anvendt i 99% af episoderne i 99% af de
undersøgte patienter.
Manglende skabelon – Hvis Wavelet er aktiveret, men der ikke er nogen skabelon til
rådighed, vil detektion forekomme, som hvis Wavelet var deaktiveret, indtil en ny skabelon
lagres.
5.2.3 Sådan evalueres Wavelet
5.2.3.1 Wavelet-test
Wavelet-testen kan anvendes til evaluering af den aktuelle Wavelet-skabelons nøjagtighed
og om nødvendigt til manuel indsamling af en opdateret skabelon.
For en fuld beskrivelse af Wavelet-testen se Afsnit 7.3, “Wavelet-test”, side 234.
5.2.3.2 Wavelet Monitor
Man kan bruge Wavelet Monitor modus til at evaluere Wavelets potentielle effektivitet for
patienten uden at aktivere den for detektion. Når Wavelet er programmeret til Monitor,
registrerer enheden Wavelet-relaterede data, men bruger ikke Wavelet-funktionen til at
tilbageholde detektion.
178
Referencehåndbog
Medtronic
For at få adgang til lagrede episodedata i forbindelse med anvendelse af Wavelet vælges
Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes > [Open Data].
Figur 83. Episode-EGM, der angiver, at Wavelet har tilbageholdt VT/VF-detektion
1 En episode, for hvilken detektion er tilbageholdt, er angivet med “SVT-Wavelet”.
2 På beslutningskanalen på EGM-visningen er ventrikulære hændelser, hvor VT/VF-detektion er
blevet tilbageholdt af Wavelet-funktionen, angivet med “WV”.
Referencehåndbog
179
Medtronic
5.2.3.4 QRS-komplekser med en høj matchscore
Figur 84. Lagret SVT-episode, der viser QRS-komplekser, som matcher skabelonen
Bemærk: Wavelet skal være programmeret til On eller Monitor for at indsamle
QRS-snapshotdata.
180
Referencehåndbog
Medtronic
5.2.3.5 QRS-komplekser med en lav matchscore
Figur 85. Lagret VT-episode, der viser QRS-komplekser, som ikke matcher skabelonen
5.3 Onset
Patienter, som oplever sinustakykardi, kan udvise ventrikulære frekvenser i
VT-detektionszonen. Hvis de varer ved, kan sådanne hurtige ventrikulære frekvenser
forårsage en uhensigtsmæssig afgivelse af en ventrikulær takyarytmi-terapi. Sinustakykardi
kan almindeligvis adskilles fra ventrikulær takykardi ud fra hastigheden, hvormed den
ventrikulære frekvens forøges. En sinustakykardi er typisk karakteriseret ved en gradvis
ventrikulær frekvensforøgelse, medens ventrikulær takykardi udviser en pludselig
ventrikulær frekvensforøgelse.
Ved at evaluere accelerationen for den ventrikulære frekvens kan Onset-funktionen hjælpe
med til at forhindre, at sinustakykardi detekteres som en VT. Hvis den ventrikulære frekvens
øges gradvist, som det ofte sker under sinustakykardi, klassificerer enheden ikke
registrerede ventrikulære hændelser, der forekommer i VT-detektionszonen, som
VT-hændelser. Hvis den ventrikulære frekvens øges hurtigt, som det ofte sker under en
ventrikulær takykardiepisode, klassificerer enheden registrerede ventrikulære hændelser,
der forekommer i VT-detektionszonen, som VT-hændelser.
Referencehåndbog
181
Medtronic
5.3.1 Sådan fungerer Onset (start)-funktionen
Figur 86. Gradvis kontra pludselig frekvensacceleration
En programmérbar værdi for Onset Percent (startprocent) anvendes til at evaluere
pludseligheden eller gradvisheden af ændringen i den gennemsnitlige cykluslængde fra ét
sæt på 4 intervaller til det næste. Hvis De programmerer Onset Percent lavere, kræves der
en større frekvensacceleration, for at enheden detekterer VT. Hvis De programmerer Onset
Percent højere, kræves der en mindre frekvensacceleration, for at enheden detekterer VT.
Hvis den ventrikulære frekvens øges gradvist, som vist i Figur 87, så forhindrer
Onset-funktionen registrerede ventrikulære intervaller, der forekommer i
VT-detektionszonen, i at blive klassificeret som VT-hændelser.
182
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 87. Sådan fungerer Onset under en gradvist accelererende ventrikulær frekvens
EKG
Markørkanal
V-V-interval
V
S
V
S
4
1
0
V
S
4
1
0
V
S
4
0
0
V
S
4
0
0
V
S
4
0
0
V
S
3
9
0
VT-interval
Start-beregning
417
432
96%
415
427
97%
412
425
96%
407
422
96%
405
417
97%
402
415
96%
V
S
3
9
0
V
S
3
9
0
V
S
3
8
0
V
S
3
8
0
V
S
3
8
0
0
0
0
0
0
0
397
412
96%
395
407
97%
392
405
96%
387
402
96%
385
397
96%
382
395
96%
200 ms
1 Den ventrikulære frekvens accelererer (intervalcykluslængder falder).
2 Den ventrikulære frekvens er nu i VT-detektionszonen, men accelerationen er gradvis. Den
gennemsnitlige cykluslængde på et vilkårligt sæt på 4 intervaller er aldrig 81% eller mindre af det
forrige sæt på 4 intervaller. (81% er Onset Percent-værdien i dette eksempel.)
Hvis den ventrikulære frekvens øges hurtigt, som vist i Figur 88, så tillader Onset-funktionen,
at registrerede ventrikulære intervaller, der forekommer i VT-detektionszonen, bliver
klassificeret som VT-hændelser.
Referencehåndbog
183
Medtronic
Figur 88. Sådan fungerer Onset under en hurtigt accelererende ventrikulær frekvens
EKG
Markørkanal
V
S
V-V-interval
V
S
9
2
0
V
S
9
2
0
V
S
9
2
0
V
S
3
6
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
1
T
S
3
5
0
2
T
S
3
5
0
3
4
VT-interval
Start-beregning
920
920
100%
920
920
100%
920 780
920 920
100% 85%
638
920
69%
200 ms
200 ms
1 Den ventrikulære frekvens er langsom og rolig.
2 Den ventrikulære frekvens øges pludseligt med det første interval i VT-detektionszonen. Men da
det gennemsnitlige ventrikulære interval er 85% af gennemsnittet af de forrige 4 intervaller
(langsommere end den programmerede Onset Percent på 81%), bliver dette interval ikke
klassificeret som en VT-hændelse.
3 Det gennemsnitlige ventrikulære interval er nu 69% af gennemsnittet af de forrige 4 intervaller
(hurtigere end den programmerede Onset Percent på 81%), så dette interval bliver klassificeret
som en VT-hændelse.
5.3.1.1 VT-monitorhændelser og Onset-funktionen
Start-funktionen gælder både VT-detektion og VT-overvågning.
5.3.1.2 Sådan sikres hensigtsmæssig detektion af VT- og VF-hændelser
Vedvarende arytmiepisoder – Onset-funktionen påvirker ikke redetektion af ventrikulære
takyarytmier. Hvis en VT-, FVT- eller VF-episode detekteres, suspenderes
Onset-funktionen, indtil episoden afsluttes.
VF-detektion – Onset-funktionen påvirker ikke VF-detektion. Onset-funktionen kan
forhindre registrerede ventrikulære hændelser i VT-detektionszonen i at blive klassificeret
som VT-hændelser, og den påvirker derfor VT-detektion, FVT via VT-detektion og detektion
via kombinerede tællere.
184
Referencehåndbog
Medtronic
5.3.2 Sådan programmeres Onset-funktionen
For at få adgang til Onset-parametre vælges Params > Detection (V.)…> Onset….
Belastningsfremkaldte VT-episoder – Onset kan forsinke detektion af ægte VT hos
patienter, der oplever ventrikulære takykardi-episoder, der skyldes fysisk belastning.
Nedsat VT-detektionssensitivitet – Med lavere indstillinger af Onset-procentværdien er
det mindre sandsynligt, at enheden foretager ukorrekt detektion af sinustakykardiepisoder
som ventrikulær takykardi. Til gengæld er der mindre sandsynlighed for detektion af ægte
ventrikulær takykardi.
Referencehåndbog
185
Medtronic
5.3.3 Evaluering Onset-funktionen
Skærmen Arrhythmia Episodes og funktionen Onset Monitor kan hjælpe med at vurdere
Onset-funktionens ydelse.
For at få adgang til Arrhythmia Episodes EGM-data vælges Data > Clinical Diagnostics >
Arrhythmia Episodes > EGM.
Figur 89. Onset-angivelse på beslutningskanalen, der indikerer, at detektion er blevet
tilbageholdt
1 En episode, for hvilken detektion er tilbageholdt, er angivet med “SVT-Onset”.
2 På beslutningskanalen på EGM-visningen er ventrikulære hændelser, hvor VT-detektion blev
tilbageholdt af Onset-funktionen, angivet med “Reset (nulstilling af): Onset”.
5.3.3.2 Onset-monitor-valgmulighed
De kan bruge Monitor-indstillingen til at teste den potentielle effektivitet af Onset-funktionen
for patienten uden at programmere den til On.
186
Referencehåndbog
Medtronic
Når Onset-funktionen er indstillet til Monitor, udfører enheden alle de beregninger, der er
tilknyttet Onset-funktionen, men beregningerne påvirker ikke klassificeringen af
VT-intervaller. Hvis enheden detekterer en VT- eller FVT- via VT-episode, for hvilken
detektion ville være blevet tilbageholdt, hvis Onset-funktionen havde været programmeret
til On, noteres episoden i episodeteksten.
5.4 Stability (stabilitet)
Atrieflimmer kan forårsage, at en patients ventrikulære frekvens accelererer ind i
VT-detektionszonen og muligvis udløser en uhensigtsmæssige afgivelse af en ventrikulær
takyarytmiterapi. Atrieflimmer er typisk forbundet med en hurtig og uregelmæssig (ustabil)
ventrikulær frekvens. Ægte ventrikulær takykardi er typisk hurtig, men regelmæssig (stabil).
Ved at evaluere stabiliteten for den ventrikulære frekvens kan Stability-funktionen hjælpe
med til at forhindre, at atrieflimmer detekteres som ventrikulær takyarytmi. Når enheden
fastlægger, at den ventrikulære frekvens ikke er stabil, klassificerer den ikke ventrikulære
intervaller som VT-hændelser, selv om de forekommer i VT-detektionszonen.
5.4.1 Sådan fungerer Stability-funktionen
Stability-funktionen anvendes, når enheden har talt mindst 3 på hinanden følgende
VT-hændelser. Enheden klassificerer et interval som ustabilt, hvis differencen mellem det
og et af de 3 tidligere intervaller er større end det programmerede Stability-interval. Hvis
enheden klassificerer et interval som ustabilt, mærker systemet det som en registreret
ventrikulær hændelse og nulstiller VT-hændelsestællingen til 0.
Bemærk: Stability-funktionen fungerer hele vejen igennem indledende detektion og
redetektion af VT og FVT via VT.
Referencehåndbog
187
Medtronic
Figur 90. Stability-funktionen under atrieflimmer
EKG
Markørkanal
V-V-interval
V
S
V
S
8
0
0
V
S
7
2
0
V
S
7
2
0
T
S
3
6
0
T
S
3
6
0
1
F
S
2
9
0
2
T
S
3
3
0
2
V
S
3
6
0
3
T
S
3
3
0
0
T
S
3
4
0
1
V
S
4
1
0
2
V
S
4
4
0
0
T
S
T
S
3
3
0
0
3
3
0
1
2
VT-interval
200 ms
1 Atrieflimmer starter og ledes ind i ventriklen i hurtigt tempo.
2 Efter 3 VT-hændelser anvender enheden Stability-funktionen. Eftersom 360 ms intervallet er
forskelligt fra 290 ms intervallet med mere end det programmerede Stability-interval (50 ms, i
dette tilfælde), nulstiller enheden VT-tælleren.
5.4.1.1 Stabilitetskriterium for VT-monitorhændelser
VT Monitor-zonen har et ikke-programmérbart stabilitetskriterium, der kan nulstille
VT-monitorens hændelsestælling, men kriteriet gør dette uafhængigt af
VT-hændelsestællingen. VT-monitorens hændelsestæller skal have nået mindst 3, før
stabilitetskriteriet anvendes på hændelser i VT-monitorzonen. Bemærk, at der ikke
registreres data for denne operation.
5.4.2 Sådan programmeres Stability-funktionen
For at få adgang til funktionen Stability vælges Params > Detection (V.)….
Stabilitetsinterval – En lille stabilitetsværdi giver måske ikke mulighed for normal
VT-intervalsvariation og kan nedsætte enhedens sensitivitet for detektion af ventrikulær
takykardi.
188
Referencehåndbog
Medtronic
5.4.3 Evaluering af Stability-funktionen
Vælg Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes > [Open Data] for at få adgang til
Arrhythmia Episodes EGM-data, der kan være med til at vurdere Stability-funktionens
ydeevne.
Figur 91. Angivelse af Stability (stabilitet) på beslutningskanalen, der indikerer, at detektion
er blevet tilbageholdt
1 En episode, for hvilken detektion er tilbageholdt af stabilitetsfunktionen, er angivet med
“SVT-Stability”.
2 I beslutningskanalen på EGM-visningen, angives ventrikulære hændelser, hvor detektion blev
tilbageholdt af stabilitetsfunktionen, med “Reset (nulstilling af): Stability” (stabilitet).
5.5 High Rate Timeout
SVT-diskriminationsfunktionerne (Wavelet, Onset og Stability) er konstrueret til at
tilbageholde detektion og terapi ved ventrikulære frekvenser, der af enheden er klassificeret
som værende af supraventrikulær oprindelse. For nogle patienter kan der være behov for at
tilsidesætte SVT-diskriminationsfunktionerne og tillade, at der afgives terapi, når en
ventrikulær takyarytmi fortsætter ud over en programmeret tidsperiode. For nogle patienter
kan der være behov for en separat tilsidesættelse af SVT-diskrimination for arytmier i
VF-zonen.
Referencehåndbog
189
Medtronic
High Rate Timeout-funktionen giver enheden mulighed for at afgive terapi til enhver
ventrikulær takyarytmi, der fortsætter ud over en programmeret tidsperiode.
5.5.1 Sådan fungerer High Rate Timeout
Der kan programmeres separate timeoutperioder for All Zones (alle zoner) og for VF Zone
Only (kun VF-zone).
All Zones (alle zoner) – Enheden starter den programmerede High Rate Timeout-periode,
når VF-, FVT- eller VT-detektion finder sted eller tilbageholdes af en
SVT-diskriminationsfunktion. Hvis takyarytmien fortsætter ud over den programmerede
timeoutperiode, suspenderer enheden alle SVT-diskriminationsfunktioner og tillader, at
enheden afgiver terapi.
VF Zone Only (kun VF-zone) – Enheden starter den programmerede High Rate
Timeout-periode, når VF- eller FVT-detektion finder sted eller tilbageholdes af en
SVT-diskriminationsfunktion. Hvis takyarytmien fortsætter ud over den programmerede
timeoutperiode, suspenderer enheden alle SVT-diskriminationsfunktioner og tillader, at
enheden afgiver terapi.
Bemærkninger:
●
●
●
Hvis der indtræder en timeout for VF Zone Only, og takyarytmien forlader VF-zonen,
inden timeoutperioden udløber, nulstilles timeoutperioden. Hvis takyarytmien igen går
ind i en VF-zone, starter timeouten forfra igen.
Hvis enheden under High Rate Timeout-perioden fastslår, at
SVT-diskriminationsfunktionen ikke længere finder anvendelse, sker der detektion, og
der afgives terapi uden hensyntagen til High Rate Timeout-funktionen.
High Rate Timeout anvendes ikke på frekvenser i VT-monitorzonen.
5.5.2 Programmering af High Rate Timeout
Tabel 22. Sådan navigeres til parametre for High Rate Timeout
Parametre
VF Zone Only (VF Timeout værdi, Off)
All Zones (All Zones Timeout værdi, Off)
Sti
Params > Detection (V.)… > High Rate Timeout…
Programmering af begge High Rate Timeout-perioder – Hvis begge timeoutperioder er
programmeret, finder den korteste timeout anvendelse først. Timeout for VF-zonen alene vil
normalt være programmeret med den korteste varighed.
High Rate Timeout og uhensigtsmæssige terapier – Når den programmerede High
Rate Timeout-periode er udløbet, og SVT-diskriminationsfunktionerne er suspenderet, er
190
Referencehåndbog
Medtronic
det muligt, at enheden detekterer en ventrikulær takyarytmi, der rent faktisk er en overledt
SVT. Hvis dette er tilfældet, kan der blive afgivet uhensigtsmæssig takyarytmiterapi.
5.5.3 Evaluering af High Rate Timeout
Hvis High Rate Timeout-perioden udløber under en episode, vil gemt EGM for episoden
omfatte angivelsen “HT” på beslutningskanalen på det punkt, hvor High Rate
Timeout-perioden udløb.
Figur 92. Episode-EGM
Hvis High Rate Timeout–All Zones-perioden udløber under en episode, indeholder feltet
Initial Type i episodeteksten ordene “High Rate Timeout–All Zones”.
Hvis High Rate Timeout–VF Zone Only-perioden udløber under en episode, indeholder
feltet Initial Type i episodeteksten ordene “High Rate Timeout–VF Zone Only”.
Referencehåndbog
191
Medtronic
5.6 TWave Discrimination
Overregistrering af T-takker forekommer, når en enhed registrerer T-takker sammen med
R-takker. Denne dobbelte tælling af ventrikulære hændelser kan skubbe den ventrikulære
frekvens ind i VT/VF-zonen, hvilket fører til ukorrekt detektion af VT eller VF og afgivelse af
uønsket terapi.
Når der er mistanke om VT eller VF, behandler TWave Discrimination RV-signalet for at
afgøre, om der registreres både R-takker og T-takker. Hvis begge takker registreres,
tilbageholdes detektion. Hvis der kun registreres hurtige R-takker, sker der VT- eller
VF-detektion.
5.6.1 Sådan fungerer T-tak-diskrimination
Funktionen TWave Discrimination tilbageholder VT/VF-detektion, når der er detekteret en
hurtig ventrikulær frekvens som følge af overregistrering af T-takker. Funktionen fungerer
under den antagelse, at R-takker og T-takker er klinisk forskellige, idet R-takker generelt har
en højere slew rate (højere frekvens) end T-takker. Denne funktion bruger det højre
ventrikulære registreringssignal (RVtip to RVring eller RVtip to RVcoil, som programmeret)
til at identificere T-takker ved at behandle EGM for at fremhæve forskelle i frekvens mellem
R-takker og T-takker. Desuden alternerer R- og T-takker ved T-takoverregistrering, hvorved
funktionen kan genkende de 2 takker effektivt. Den analyserer forskellene i amplitude,
frekvens og mønster for at differentiere R-takker fra T-takker. Derefter anvender den
yderligere kriterier til at adskille R- og T-mønstre fra VT/VF.
Denne analyse reducerer potentialet for afgivelse af uønsket terapi for høje frekvenser, som
kan henføres til overregistrering af T-takker, uden at den kompromitterer sensitivitet for
VT/VF-detektion.
192
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 93. Overblik over T-tak-diskrimination
Hurtig ventrikulær
frekvens identificeret
EGM-signal behandlet for
at skelne T-takker fra
R-takker
VT eller
VF-detektion
tilbageholdt
Ja
Antal intervaller til at
detektere VT eller VF
opfyldt
Er der bevis for T-takoverregistrering?
Nej
VT- eller VF-detektion
Bemærk: Der anvendes T-tak-diskrimination for første detektion og redetektion.
5.6.2 Programmering af T-tak-diskrimination
For at få adgang til TWave Discrimination vælges Params > Detection (V.)….
VT- og VF-redetektion – Hvis den programmerede VT Redetect (VT-redetektion) er
mindre end 12 og VF Redetect-værdierne er mindre end 12/16, har T-tak-diskrimination
muligvis ikke data nok til at skelne T-takker fra R-takker.
5.6.3 Evaluering af T-tak-diskrimination
Enheden gemmer episoder med overregistrering af T-takker i loggen V. Oversensing
T-wave. Episoden indeholder intervalkurven, EGM-detaljer, episodetekst og
QRS-snapshots. Dato, tidspunkt, varighed og gennemsnitlig ventrikulær frekvens,
herunder overregistrering af T-tak, registreres også.
Referencehåndbog
193
Medtronic
5.6.3.1 Episodekurve
For at få adgang til Arrhythmia Episodes-kurver vælges Data > Clinical Diagnostics >
Arrhythmia Episodes > [Open Data] >Plot.
Episode Plot viser en T-tak-overregistreringsepisode, hvor en normal rytme afbrydes af en
kort gruppe V-V-hændelser i VT/VF-området.
Figur 94. Episodekurve af en T-tak-overregistreringsepisode
1 Pludselige grupper V-V-hændelser i VT/VF-området.
5.6.3.2 Episode-EGM
Arrhythmia Episodes > [Open Data] > EGM.
I EGM-visningen vises angivelsen TW i beslutningskanalen, når funktionen
T-tak-diskrimination tilbageholder VT/VF-detektion.
194
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 95. Episode-EGM af en T-tak-overregistreringsepisode
1 Markørkanalen viser, at hver ventrikulær hændelse er talt to gange.
2 TW angivet efter første detektion af T-tak-overregistrering.
3 TW angivet for at indikere T-tak-overregistrering pr. hændelse.
5.6.3.3 Episodetekst
For at få adgang til Arrhythmia Episodes-tekst vælges Data > Clinical Diagnostics >
Arrhythmia Episodes > [Open Data] >Text.
Ved T-tak-overregistreringsepisoder anfører episodetekstskærmen følgende typer
informationer:
●
episoderesumé for V. Oversensing-TWave, herunder:
– Duration (varighed)
– V. Max Rate (V. maks. frekvens)
– V. Median rate (V. medianfrekvens)
– Activity at onset (aktivitet ved start)
●
●
oversigt over andre detektionskriterier, der er blevet udløst for denne episode, samt
indprogrammerede værdier for alle andre detektionsfunktioner
beskrivelse af Wavelet-aktivitet, hvis udløst
Referencehåndbog
195
Medtronic
●
●
programmerede værdier for VF-, FVT- og VT-detektion og -redetektion på tidspunktet
for episoden
status (On/Off) for SVT-diskriminationsfunktionerne på tidspunktet for episoden
Ventrikulære overregistreringsepisoder siden den seneste session er anført i Observations
på skærmen Quick Look II. For at kontrollere listen Quick Look Observations for at verificere
T-tak-overregistreringsepisoder vælges Data > Quick Look II.
5.7 RV Lead Noise Diskrimination (diskrimination af støj på
RV-elektrode)
Overregistrering som følge af støj på højre ventrikulære elektrode forårsages af brud på
elektrodens isolering, løsrivelse af elektroden eller defekt elektrodeforbindelse. Hvis
overregistreringen ikke identificeres, kan enheden som følge heraf registrere
ikke-fysiologisk støj som hurtige ventrikulære hændelser. Hvis overregistreringen varer ved,
kan sådanne hurtige ventrikulære frekvenser forårsage en uhensigtsmæssig afgivelse af en
ventrikulær takyarytmiterapi.
Funktionen diskrimination af støj på RV-elektrode sammenligner et EGM-signal i fjernfeltet
med et registreringssignal i nærfeltet for at differentiere støj på højre ventrikulære elektrode
fra VT/VF. Hvis der identificeres støj på elektroden, når disse signaler sammenlignes,
tilbageholdes VT/VF-detektion og -behandling, og alarmen RV Lead Noise udløses. Denne
alarm udsender en advarselstone til patienten om at kontakte sin læge, en observation, der
kan ses af Medtronic CareLink programmeringsenheden, og en Medtronic
CareAlert-meddelelse for at underrette lægen om, at indgriben er nødvendig.
5.7.1 Sådan virker funktionen diskrimination af støj på RV-elektrode
Når der er mistanke om VT eller VF, sammenligner enheden højre ventrikulære
registreringssignal med et EGM-signal i fjernfeltet, set på EGM2-kanalen. Hvis højre
ventrikulære elektrode fungerer korrekt, matcher disse signaler. Hvis højre ventrikulære
registreringssignal viser vedvarende aktivitet i VT/VF-zonen, som ikke vises på
EGM-signalet i fjernfeltet, fastslås det, at der er tale om støj på elektroden, og terapi for
VT/VF tilbageholdes.
Bemærk: Diskrimination af støj på RV-elektrode anvendes kun ved indledende detektion.
196
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 96. RV Lead Noise Discrimination
EGM1-signal i nærfeltet
(registrering)
EGM2-signal i fjernfeltet
Markørkanal
T F
S S
F
S
V F F
S S S
F
S
F F
S S
T
S
T F
S S
F
S
F
S
F F
S S
V F
S S
F
Dl
V
S
200 ms
1 Virkelige hændelser ses samtidig af signalerne i nær- og fjernfeltet.
2 Støj (det skraverede område) angives kun af aktivitet på signalet i nærfeltet.
I Figur 96 identificeres der støj på registreringssignalet i nærfeltet, når det sammenlignes
med EGM-signalet i fjernfeltet, der forbliver på basislinjen.
5.7.1.1 Timeout for diskrimination af støj på RV-elektrode
Funktionen diskrimination af støj på RV-elektrode giver mulighed for et programmérbart
timeoutinterval. Under en uafbrudt støjhændelse i højre ventrikulære elektrode
tilbageholder enheden terapi, så længe dette interval varer. Hvis støjen på RV-elektroden
fortsætter ud over det programmerede interval, afgives terapi. Timeoutintervallet spænder
fra 15 s til 2 min.
5.7.1.2 Patientalarmer og Medtronic CareAlert-monitorering for alarm for
støj på RV-elektrode
Når VT/VF-detektion tilbageholdes som følge af støj på elektrode, og alarmen for støj på
RV-elektrode er aktiveret, afgiver enheden en patientalarmtone. Denne tone lyder igen hver
4. time startende ved begyndelsen af næste planlagte 4-timers tidsinterval (kl. 00.00, 04.00,
08.00 …). Alarmtonen lyder også på det programmerede alarmtidspunkt, og når der
placeres en magnet over enheden. Alarmtonen vil fortsat høres, indtil enheden interrogeres
med en programmeringsenhed. Hvis patientens hjemmemonitoralarm for alarm for støj på
RV-elektrode er programmeret til On, forsøger enheden også at sende en trådløs
transmission til CareLink-monitoren. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.2, “Medtronic
CareAlerts og meddelelser”, side 66.
Referencehåndbog
197
Medtronic
5.7.2 Programmering af funktionen diskrimination af støj på RV-elektrode
For at få adgang til parametre for RV Lead Noise vælges Params > Detection (V.)…> RV
Lead Noise… (støj på RV-elektrode).
Bemærk: Alarmen for støj på RV-elektrode kan kun programmeres til On, hvis funktionen
diskrimination af støj på RV-elektrode er programmeret til On eller On+Timeout.
EGM2-programmering – Hvis RV Lead Noise (støj på RV-elektrode) er programmeret til
On eller On+Timeout, skal EGM2-kanalen være programmeret til Can to RVcoil eller RVcoil
to SVC.
5.7.3 Programmering af alarm for støj på RV-elektrode
akutniveau.
For at få adgang til RV Lead Noise Alert vælges Params > Alert…> Lead/Device Integrity
Alerts…> RV Lead….
5.7.4 Evaluering af en hændelse vedrørende diskrimination af støj på
RV-elektrode
Hvis enheden udsender en RV Lead Noise-alarmtone, eller hvis programmeringsenheden
indikerer, at der er forekommet en hændelse vedrørende RV Lead Noise Discrimination,
skal alarmmeddelelserne gennemses og enhedens diagnostiske data evalueres for at
fastslå sandsynligheden af støj på RV-elektrode.
Bemærkninger:
●
●
198
Enheden optegner kun sammendrag af episoder vedrørende overregistrering som følge
af støj på RV-elektroden, hvis funktionen diskrimination af støj på RV-elektrode er
programmeret til On eller On+Timeout.
Enheden afgiver kun en alarmtone for støj på RV-elektrode, hvis funktionen
diskrimination af støj på RV-elektrode er programmeret til On eller On+Timeout, og
alarm for støj på RV-elektrode er programmeret til On.
Referencehåndbog
Medtronic
5.7.4.1 Episodetekst
For at få adgang til Arrhythmia Episodes-tekst vælges Data > Clinical Diagnostics >
Arrhythmia Episodes > [Open Data] >Text.
Med hensyn til episoder vedrørende overregistrering som følge af støj på RV-elektroden
anfører episodetekstskærmen følgende typer informationer:
●
episoderesumé for V. Oversensing-Noise (V.-overregistrering pga. støj), herunder:
– Duration (varighed)
– V. Max Rate (V. maks. frekvens)
– V. Median rate (V. medianfrekvens)
– Activity at onset (aktivitet ved start)
●
●
●
●
oversigt over andre detektionskriterier, der er blevet udløst for denne episode, samt
indprogrammerede værdier for alle andre detektionsfunktioner
beskrivelse af Wavelet-aktivitet, hvis udløst
programmerede værdier for VF-, FVT- og VT-detektion og -redetektion på tidspunktet
for episoden
status (On/Off) for SVT-diskriminationsfunktionerne på tidspunktet for episoden
5.7.4.2 Episode-EGM
Arrhythmia Episodes > [Open Data] > EGM.
Angivelsen “N” på beslutningskanalen til angivelse af diskrimination af støj på RV-elektrode
vises, når funktionen tilbageholder ventrikulær takyarytmidetektion. Angivelsen “NT” vises,
når der er timeout for diskrimination af støj på RV-elektrode.
Referencehåndbog
199
Medtronic
Figur 97. Episode-EGM for hændelse vedrørende diskrimination af støj på RV-elektrode
1 “N” angivet efter detektion af støj på RV-elektrode.
5.7.4.3 CareAlert-pop-op-vindue
Når enheden interrogeres, giver et CareAlert-vindue besked om, at der findes en
alarmtilstand, inklusive alarmen RV Lead Noise.
For at kontrollere listen Quick Look II Observations for at bekræfte, at der er en advarsel
vedrørende støj på RV-elektroden, vælges Data > Quick Look II.
5.7.4.5 Medtronic CareAlert-hændelser
For at kontrollere listen CareAlert Events for at bekræfte, at der er en advarsel om støj på
RV-elektroden, vælges Data > Alert Events.
200
Referencehåndbog
Medtronic
6 Funktioner for takyarytmiterapi
6.1 VF-terapier
Ventrikelflimmer (VF) genkendes ved tilstedeværelse af en stærkt uregelmæssig
ventrikulær rytme. VF er livstruende, hvis den ikke behandles med det samme med
defibrilleringsterapi.
Enheden kan reagere på ventrikulære takyarytmiepisoder, der er detekteret i VF-zonen
(VF-episoder), ved at afgive defibrilleringsterapi til patientens hjerte. Hensigten med
defibrilleringsterapien er, at den skal afslutte episoden ved samtidigt at depolarisere
hjertevævet og genoprette patientens normale sinusrytme.
Enheden kan også programmeres til at afgive en sekvens af ventrikulær
antitakykardistimulering (ATP)-terapi før eller under opladning til den første
defibrilleringsterapi. Dette tillader enheden at forsøge at afslutte hurtige, men stabile,
ventrikulære takyarytmier, der måske ikke kræver defibrilleringsterapi for at afsluttes.
For yderligere oplysninger se Afsnit 5.1, “VT/VF detektion”, side 160 og Afsnit 6.2,
“Ventrikulære ATP-terapier”, side 211.
6.1.1 Sådan fungerer VF-terapier
Enheden kan programmeres til at afgive en sekvens på op til 6 behandlinger for
VF-episoder, hver med specifikke energi- og strømbaneindstillinger. Hvis det lykkes for den
første behandling (mærket Rx1) at afslutte episoden, fortsætter enheden med at overvåge
for efterfølgende VF-episoder. Hvis enheden redetekterer VF-episoden efter den første
afgivelse af behandling, afgives den anden VF-behandling (mærket Rx2). Den fortsætter
denne proces, enten indtil episoden afsluttes eller indtil den sidste programmerede
behandling er blevet afgivet. Hvis behandlingen lykkes, fortsætter enheden monitorering
med henblik på efterfølgende VF-episoder.
I forbindelse med den første VF-behandling (Rx1) kan De programmere enheden til at
forsøge at afslutte den ventrikulære takyarytmi med ventrikulær antitakykardistimulering
(ATP-behandling), før der afgives et defibrilleringsstød. Dette kan give enheden mulighed
for at afslutte hurtige, men stabile, ventrikulære takyarytmier, der ikke kræver
defibrilleringsbehandling. ATP-behandlingen kan programmeres til at afgive behandling
inden eller under opladning for den første defibrilleringsbehandling.
Under opladning til Rx1 forsøger enheden at bekræfte den fortsatte tilstedeværelse af VF før
afgivelse af stødet. Hvis VF er standset spontant eller er blevet afsluttet af ATP During
Charging (ATP under opladning), afbryder enheden behandlingen og genoptager
monitoreringen.
Referencehåndbog
201
Medtronic
Bemærk: Hvis Confirmation+ er programmeret til Off, og VF er standset spontant eller er
blevet afsluttet af ATP During Charging, afbryder enheden behandlingen, efter at
opladningen slutter. Derefter genoptager den monitoreringen.
Hvis VF-episoden genoptages, redetekterer enheden. Denne proces fortsætter, indtil
VF-episoden ender, hvad enten det sker spontant eller som følge af indgriben fra enheden.
Figur 98. Oversigt over VF-behandlinger
Rx1
VF-detekteret
Rx2-Rx6
Start opladning
Anvend sekvens med ATP,
start opladning og bekræft, at
VF er til stede
VF-redetekteret
Overvåg for
ventrikulære
takyarytmihændelser
Synkroniser og defibriller
eller afbryd, hvis VF er
afsluttet
Synkroniser (hvis muligt)
og defibriller
1 Brugen af ATP Before Charging (ATP inden opladning), ATP During Charging (ATP under
opladning) eller ingen ATP afgør, hvornår opladning starter, og hvornår VF-bekræftelse
forekommer. (Bemærk, at hvis der anvendes ATP During Charging, og Confirmation+ er
programmeret til Off, sker der ingen bekræftelse for VF).
2 Enheden forsøger at synkronisere defibrillering med en ventrikulær hændelse. Hvis dette ikke er
muligt, afgiver enheden defibrillering asynkront.
6.1.1.1 Afgivelse af højvoltsterapier
For at afgive en defibrilleringsterapi skal enheden først oplade højvoltskondensatorerne til
det programmerede energiniveau. Den tid, der kræves for at oplade kondensatorerne,
afhænger af det programmerede energiniveau og afladning af batteriet. Det afgivne
energiniveau programmeres uafhængigt for hver defibrilleringsterapi.
Defibrilleringsimpulser anvender en bifasisk kurveform, hvor strømbanen for
højvoltsimpulsen reverseres midtvejs gennem impulsafgivelsen.
202
Referencehåndbog
Medtronic
For information om typiske kondensatoropladningstider til maksimal energiopladning og en
sammenligning af afgivne og lagrede energiniveauer se håndbogen til den specifikke
enhed.
6.1.1.2 Valg af højvoltselektroderne og strømbanen
Parameteren Active Can/SVC Coil og parameteren Pathway specificerer polerne og
retningen for strøm til defibrilleringsog kardioversionsimpulser. Parameteren
Active Can/SVC Coil har følgende indstillinger:
●
●
●
Indstillingen Can+SVC On forbinder Active Can og SVC Coil. Strøm løber mellem disse
poler og RV-defibrilleringselektroden.
Can Off-indstillingen deaktiverer Active Can-funktionen. I dette tilfælde skal en
SVC-elektrode implanteres. Strøm løber mellem SVC-defibrilleringselektroden og
RV-defibrilleringselektroden.
SVC Off-indstillingen sikrer, at SVC-elektroden, hvis den er implanteret, ikke anvendes.
Strøm løber mellem Active Can og RV-defibrilleringselektroden.
Indstillingerne for parameteren Pathway er AX>B og B>AX. AX henviser til Active Can og
SVC Coil polerne, som kan anvendes individuelt eller i kombination. B henviser til RV Coil
polen. Strømindstillingen definerer retningen på strømmen under det indledende segment
af den bifasiske kurveform. Hvis parameteren er indstillet til AX>B, løber der strøm fra
Active Can og SVC Coil til RV Coil. Hvis parameteren er indstillet til B>AX, løber strømmen
modsat.
6.1.1.3 Afgivelse af ATP før første defibrillering
Man kan programmere enheden til at afgive ATP-terapi før afgivelse af den første
defibrilleringsterapi. Dette kan forhindre afgivelse af højvoltsstød for rytmer, der kan
afsluttes af ATP (som f.eks. hurtig monomorfisk VT).
Hvis ATP-parameteren er indstillet til During Charging, afgiver enheden en enkelt sekvens
af ATP-terapi, når den starter opladning til defibrilleringsterapi. Hvis opladning fuldføres,
inden ATP-terapisekvensen fuldføres, forsinkes synkronisering af defibrilleringsterapien,
indtil ATP-terapien er færdig.
Hvis ATP-parameteren er indstillet til Before Charging, afgiver enheden en sekvens med
ATP-terapi, så snart VF detekteres. Hvis VF redetekteres, begynder enheden at oplade og
afgiver endnu en ATP-sekvens.
Enheden afgiver ingen ATP-terapier før eller under opladning, medmindre de seneste 8
ventrikulært registrerede intervaller alle er større end eller lig med den programmerede
værdi for parameteren kaldet “Deliver ATP if last 8 R-R >>=”.
Referencehåndbog
203
Medtronic
Bemærk: I 30 s efter et T-stød eller en ventrikulær 50 Hz Burst-induktion er afgivet,
forhindrer enheden afgivelse af ATP-terapier under eller før opladning. Dette forhindrer
ATP-terapierne i at forstyrre defibrilleringstærskel (DFT)-tests.
Figur 99. Vellykket afslutning af en episode detekteret som VF
EKG
Markørkanal
F
S
F
S
F
S
Fl
D
T
P
T
P
T
P
T
P
T
P
T
P
T
P
T
P
V
S
V
S
V
S
V
S
200 ms
1 Enheden detekterer en hurtig ventrikulær frekvens som en VF-episode og begynder opladning
af kondensatorerne med henblik på en defibrilleringsterapi.
2 Under opladning afgiver enheden en sekvens af Burst ATP-terapi, der afslutter takyarytmien.
3 Da VF ikke er bekræftet, afbryder enheden defibrilleringsterapien og standser opladning af
kondensatorerne.
Tre funktioner kan automatisk ændre værdien på ATP-parameteren: ChargeSaver,
Switchback og Smart Mode. Virkningen af ChargeSaver og Switchback på
ATP-programmering vises i Figur 100.
ChargeSaver (ladningsbesparelse)-funktion – Hvis ChargeSaver
(ladningsbesparelse)-muligheden er programmeret til aktiveret, kan enheden automatisk
skifte fra funktionen ATP under opladning til ATP før opladning. Dette skift sker, når ATP med
succes har afsluttet den detekterede takyarytmi med et programmérbart antal på hinanden
følgende forsøg under opladning.
Bemærk: Hvis en ATP-parameter omprogrammeres, nulstiller enheden tællingen af på
hinanden følgende ATP-succeser, der anvendes af funktionen for ladningsbesparelse.
Switchback (tilbageskift)-funktion – Tilbageskiftfunktionen tillader enheden automatisk
at skifte fra funktionen ATP før opladning til ATP under opladning. Dette skift opstår, hvis
ATP før opladning ikke kan afslutte den detekterede takyarytmi med 2 på hinanden følgende
forsøg. Tilbageskiftfunktionen er tilgængelig, når ATP før opladning er aktiveret.
204
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 100. Sådan fungerer ChargeSaver (ladningsbesparelse) og Switchback (tilbageskift)
Smart Mode-funktion – Hvis Smart Mode-funktionen er programmeret til On (aktiveret),
indstiller enheden automatisk ATP-parameteren til Off (deaktiveret), hvis ATP-terapier, der
er afgivet før eller under opladning, ikke kan afslutte takyarytmien i løbet af 4 på hinanden
følgende episoder.
6.1.1.4 Bekræftelse af VF for den første defibrillering
Før enheden afgiver det første defibrilleringsstød for en VF-episode, monitorerer den
hjerterytmen for at bekræfte tilstedeværelsen af VF. VF er bekræftet, når der anvendes et af
følgende bekræftelsesintervaller:
●
●
et interval udregnet ud fra den ventrikulære cykluslængde + 60 ms, hvis dette interval er
mindst lige så langt som det programmerede VF-detektionsinterval. Intervallet er
resultatet af benyttelsen af Confirmation+ (nominelt programmet til On) og anvendes,
når den ventrikulære rytme er stabil.
det programmerede VT-interval + 60 ms (eller det programmerede VF-interval, hvis
VT-detektion er programmeret til Off). Dette interval anvendes, hvis Confirmation+ er
deaktiveret.
Enheden klassificerer enhver ventrikulær hændelse, der forekommer inden for
bekræftelsesintervallet som en “arrhythmic event” (arytmihændelse) og enhver hændelse
uden for intervallet som en “normal event” (normal hændelse).
Med hver ventrikulær hændelse kontrollerer enheden de forudgående 5 ventrikulære
hændelser. Hvis de forudgående 5 ventrikulære hændelser omfatter 4 “normale
hændelser”, afbryder enheden terapien.
Referencehåndbog
205
Medtronic
Figur 101. Eksempel på en afbrudt defibrilleringsterapi
EKG
Markørkanal
Bekræftelsesinterv
al
Normale hændelser
F V V V V V
D S S SS S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
1
2
3
4
V
S
200 ms
1 Enheden detekterer VF, starter opladning og begynder at bekræfte takyarytmien ved hjælp af
bekræftelsesintervallet. I dette eksempel er ATP During Charging deaktiveret.
2 VF afsluttes spontant, og normal egenrytme genoptages.
3 Når 4 af de seneste 5 hændelser er “normale hændelser”, afbryder enheden terapien og holder
op med at oplade kondensatorerne.
6.1.1.5 Synkronisering af den indledende defibrilleringsterapi
Når opladning og ATP under opladning er fuldført, fortsætter enheden med at bekræfte
tilstedeværelsen af VF. Hvis VF varer ved efter opladning afsluttes og 1 ventrikulær
takyarytmihændelse er registreret, forsøger enheden at synkronisere defibrilleringsterapien
med den næste ventrikulære takyarytmihændelse, der er uden for den refraktære periode.
Enheden fortsætter med at forsøge at synkronisere, indtil den afgiver defibrilleringsterapien,
eller indtil den er ude af stand til at bekræfte tilstedeværelsen af VF og afbryder terapien.
206
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 102. Synkron afgivelse af defibrillering
EKG
Markørkanal
Bekræftelsesinterval
V
S
VV V V
SS S S
V VV
S SS
V V V V V V V
S S S S S S S
V
S
VVV
SSS
VC V
SE S
C
D
V
S
200 ms
1 Enheden har detekteret VF. Den oplader kondensatorerne til defibrillering og bekræfter VF ved
hjælp af bekræftelsesintervallet. I dette eksempel er ATP During Charging deaktiveret.
2 Enheden fuldfører opladning og starter synkronisering, mens VF-bekræftelsen fortsættes.
3 Ved den anden takyarytmiske hændelse efter opladning afgiver enheden defibrilleringsterapien.
6.1.1.6 Synkronisering af efterfølgende defibrilleringsterapier
Hvis den første defibrilleringsterapi ikke kan afslutte en VF-episode, forsøger enheden at
synkronisere alle efterfølgende defibrilleringsterapier med en registreret ventrikulær
hændelse. Hvis synkronisering ikke er mulig, afgiver enheden defibrilleringsterapien
asynkront.
Når kondensatorerne er opladet til den programmerede energi, starter enheden et 900 ms
synkroniseringsvindue. Hvis en kvalificeret registreret ventrikulær hændelse forekommer i
dette vindue, afgiver enheden den defibrilleringsterapi, der er synkroniseret med
hændelsen. Ellers afgiver enheden terapien asynkront efter 900 ms (se Figur 103).
Enhver registreret ventrikulær hændelse kvalificerer til terapiafgivelse, medmindre den
forekommer i den refraktære periode. Hvis en hændelse finder sted i den refraktære
periode, fortsætter enheden med at forsøge at synkronisere.
Referencehåndbog
207
Medtronic
Figur 103. Asynkron afgivelse af defibrillering
EKG
Markørkanal
V V
S S
V
S
V V V VV
S S S SS
V V
S S
V
S
V VV V C
S SS S E
C
D
V
S
Synkroniseringsvindue
200 ms
1 Efter redetektion af VF fuldfører enheden opladning og starter et 900 ms synkroniseringsvindue.
2 Flere VF-hændelser med lav amplitude bliver ikke registreret.
3 Efter 900 ms afgiver enheden defibrilleringsterapi asynkront.
6.1.1.7 Sådan fungerer enheden under og efter en defibrilleringsterapi
Ved den første ventrikulære begivenhed efter opladning ændrer enheden
stimuleringsmodus til VVI, indtil ladningen afgives eller afbrydes. Stimuleringsintervallet
forbliver uændret i denne periode.
Efter afgivelse af defibrilleringsterapien monitorerer enheden for afslutningen af episoden
eller redetektion. Enheden suspenderer VT-detektion og detektion via kombineret tælling i
17 hændelser efter en defibrilleringsterapi, der er afgivet som respons på en detekteret VF.
Suspension af VT-detektion hjælper med til at undgå detektion af forbigående VT’er, som
kan finde sted efter højvoltsterapier. For information om detektion via kombinerede tællere
se Afsnit 5.1, “VT/VF detektion”, side 160.
Umiddelbart efter afgivelse af stødet starter enheden en post-stød blankingperiode på
520 ms.
Efter post-stød-blankingperioden genoptager enheden bradykardistimulering. Enheden
fungerer i den programmerede stimuleringsmodus. Parametrene for Post Shock Pacing
anvendes. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.8, “Post Shock Pacing (post-stødstimulering)”, side 155. Hvis Post VT/VF Shock Pacing er programmeret til On, stimulerer
enheden med den programmerede Overdrive Rate. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.9,
“Post VT/VF Shock Overdrive Pacing (overdrive-stimulering efter VT/VF-stød)”, side 156.
208
Referencehåndbog
Medtronic
6.1.1.8 Sådan fungerer enheden efter en afbrudt defibrilleringsterapi
Hvis enheden afbryder en defibrilleringsterapi, vender den øjeblikkeligt tilbage til de
programmerede indstillinger for bradykardistimulering - ikke
post-stød-stimuleringsparametrene.
Enheden genoptager monitorering for ventrikulære takyarytmier efter den næste
stimulerede eller registrerede ventrikulære hændelse. Hvis der redetekteres VF, går
enheden frem som følger:
●
●
Hvis Confirmation+ er aktiveret (nominelt) og enheden redetekterer VF, inden episoden
slutter, genbekræftes og synkroniseres den første programmerede defibrilleringsterapi,
der blev afbrudt (Rx1), inden afgivelse. Hvis VF-episoden på noget tidspunkt afsluttes,
genoptager enheden monitorering.
Hvis Confirmation+ er deaktiveret og enheden redetekterer VF, inden episoden slutter,
genbekræftes Rx1 ikke inden afgivelse. Hvis VF varer ved, afgives Rx2 til Rx6 efter
behov uden synkronisering eller bekræftelse. Hvis episoden på noget tidspunkt
afsluttes, genoptager enheden monitorering.
Bemærk: Hvis enheden afbryder defibrilleringsterapien og efterlader energi lagret på
kondensatorerne, kan den afgivne energi i den næste højvoltsterapi være højere end den
programmerede værdi.
6.1.2 Programmering af VF-terapier
Tabel 23. Sådan navigeres til parametre for VF-terapier
Parametre
VF-terapier (Rx1 til Rx6)
VF Therapy Status (VF-terapistatus) (On, Off)
Energy
Pathway
ATP-parametre (Rx1)
ChargeSaver-parametre (ATP i Rx1)
Shared Settings (delte indstillinger) (V. ATP og
V. Therapies)
Sti
Params > VF Therapies…
Params > VF Therapies… > ATP…
Params > VF Therapies… > ATP… > During
Charging > ChargeSaver…
Params > VF Therapies… > Shared Settings…
Forsigtig: Hvis Active Can-funktionen ikke anvendes, afgiver enheden kun defibrilleringsog kardioversionsterapier mellem RV-defibrilleringselektroden (HVB) og
SVC-defibrilleringselektroden (HVX). For at være sikker på at enheden kan afgive
defibrilleringsog kardioversionsterapier, bør man sørge for, at der er implanteret en ekstra
HVX-elektrode, og at den er tilsluttet enheden, før man programmerer Active Can/SVC
defibrilleringselektrodeparameteren til Can Off (deaktiveret).
Referencehåndbog
209
Medtronic
Active Can/SVC-defibrilleringselektrode – Den programmerede indstilling for
parameteren Active Can/SVC-defibrilleringselektrode gælder for alle funktioner, der afgiver
højvoltsstød.
Energi – Det anbefales at programmere VF-terapier til det maksimale energiniveau.
Programmering af energiniveauet for den første VF-terapi til en optimeret værdi (f.eks.
defibrilleringstærsklen plus 10 J) kan imidlertid afslutte takyarytmien med en passende
sikkerhedsmargin og uden at spilde energi. Der anbefales mindst 20 J, hvis ATP er
programmeret til ON.
Tilgængelige energiniveauer – Energiniveauer under 10 J er til rådighed for
VF-terapierne Rx1 og Rx2. For VF-terapierne Rx3–Rx6 kan energiniveauet ikke
programmeres til under 10 J. På samme måde kan en VF-terapi ikke efterfølges af en anden
VF-terapi, der har en lavere energiindstilling.
Energi og ATP During Charging – Når De indstiller energiparameteren for en terapi til en
værdi, der er mindre end 20 J, kan opladningstiden for denne terapi være kort. Dette kan give
for lidt tid til at fastslå, at ATP During Charging har afsluttet en episode. Overvej at
programmere energiparametrene for den første VF-terapi til mindst 20 J, hvis ATP During
Charging er aktiveret.
Progressive Episode Therapies (progressive episodeterapier) – Hvis Progressive
Episode Therapies er programmeret til On, kan enheden springe terapien ATP Before
Charging over, eller den kan afgive en højvoltsterapi på et højere energiniveau end det
programmerede niveau. Dette sikrer, at hver eneste terapi, der afgives under en
igangværende episode, er mindst lige så aggressiv som den tidligere terapi.
VT- og FVT-terapier – VT- og FVT-terapier kan ikke programmeres til On, medmindre
mindst en VF-terapi også er programmeret til On.
6.1.3 Evaluering af VF-terapier
6.1.3.1 Quick Look II skærmen
For at få adgang til oplysninger om VT/VF-terapier på skærmen Quick Look II vælges Data >
Quick Look II.
Behandlede VT/VF-episoder – Dette afsnit omfatter en tælling af behandlede
VT/VF-episoder. Man kan vælge Treated [>>]-knappen for at få vist data for de behandlede
episoder.
Quick Look II observationer – Quick Look II-observationerne er baseret på en analyse af
interrogerede data siden seneste session og programmerede parametre. Man kan vælge
en specifik observation og så vælge Observations [>>]-knappen for at se, om der er
relaterede oplysninger.
210
Referencehåndbog
Medtronic
6.1.3.2 VT/VF-terapitællere
VT/VF-terapitællere giver oplysninger, der hjælper med til at evaluere effektiviteten af
defibrillering. VT/VF-terapitællerne inkluderer VT/VF Therapy Summary (terapiresumé) for
den forrige session, seneste session og enhedens levetid. VT/VF-terapitællerne inkluderer
også VT/VF Therapy Efficacy Since Last Session (terapieffektivitet siden seneste session).
For at få adgang til oplysninger om VT/VF-terapitællere vælges Data > Clinical Diagnostics >
Counters > [Open Data] > VT/VF Rx.
Følgende VT/VF-terapitællerdata er tilgængelige:
VT/VF Therapy Summary (VT/VF-terapiresume) – Dette afsnit rapporterer antallet af
stimuleringsafsluttede ventrikulære takyarytmier, stødafsluttede ventrikulære takyarytmier,
samlede VT/VF-stød og afbrudte ændringer for tidligere session, seneste session og
enhedens levetid.
VT/VF Therapy Efficacy Since Last Session (VT/VF-terapieffektivitet siden seneste
session) – For VF-, FVT- og VT-terapier rapporterer tællerne antallet og typerne af terapier,
der blev afgivet og var vellykkede. VT-terapitælleren inkluderer VT-episoder, der
accelererede under terapien eller blev redetekteret som en FVT- eller VF-episode.
FVT-terapitælleren inkluderer FVT-episoder, der blev redetekteret som en VF-episode.
6.2 Ventrikulære ATP-terapier
Enheden detekterer vedvarende ventrikulær takykardi som en ventrikulær takykardi (VT)
eller hurtig ventrikulær takykardi (FVT)-episode. Behandlinger for disse episoder er
beregnet til at afbryde den ventrikulære takykardi og genoprette patientens normale
egenrytme. Stimuleringsterapi kan være en behandlingsmulighed for afslutning af en VTeller FVT-episode, der muligvis ikke kræver højvoltsterapi.
Enheden kan reagere på en VT- eller FVT-episode ved at afgive ventrikulær
antitakykardistimuleringsterapier (ATP) til patientens hjerte. Ventrikulære ATP-terapier er
konstrueret til at afbryde det tilbagevendende aktiveringsmønster for VT eller FVT og
genoprette patientens normale egenrytme. ATP-terapier afgiver stimuleringsimpulser i
stedet for højvoltsstød afgivet i kardioversionsterapi.
For beslægtede oplysninger se Afsnit 5.1, “VT/VF detektion”, side 160 og Afsnit 6.3,
“Ventrikulær kardioversion”, side 220.
Referencehåndbog
211
Medtronic
6.2.1 Sådan fungerer ventrikulære ATP-terapier
Enheden kan afgive op til 6 terapier til at behandle en VT- eller FVT-episode. De kan
programmere enheden til at afgive ATP-terapier før afgivelse af den første
kardioversionsterapi for hver type episode. Dette giver enheden mulighed for at afslutte en
ventrikulær takykardiepisode ved hjælp af en ATP-terapi og kun afgive
kardioversionsterapi, hvis ATP-terapi ikke lykkes.
ATP-terapimulighederne er Burst, Ramp og Ramp+ stimulering, hver med et
programmérbart antal sekvenser. Når en VT- eller FVT-episode detekteres, og den første
programmerede terapi er en ATP-terapi, afgiver enheden den første sekvens af
ATP-terapien. Efter den første ATP-sekvens fortsætter den med at monitorere for
tilstedeværelse af den ventrikulære takykardiepisode. Hvis enheden redetekterer den
ventrikulære takykardiepisode, afgiver den den næste sekvens og gentager denne cyklus,
indtil episoden afsluttes, eller alle sekvenser i terapien er udtømt.
Hvis alle sekvenser i en ATP-terapi mislykkes, starter enheden med at afgive den næste
ATP- eller kardioversionsterapi. Hvis den detekterer, at den aktuelle VT-episode er steget
(med mindst 60 ms) eller redetekterer VT’en som FVT, springer enheden de resterende
sekvenser af en ATP-terapi over og starter den næste programmerede terapi for episoden.
Hvis enheden redetekterer VT-episoden som VF, afgiver den VF-terapi. For yderligere
oplysninger se Afsnit 6.1, “VF-terapier”, side 201.
Under en igangværende ventrikulær takyarytmiepisode kan den ventrikulære frekvens også
decelerere, hvilket kan forårsage, at enheden redetekterer episoden som en anden type
takyarytmi. Hvis deceleration sker, og alle følgende tilstande eksisterer, afgiver enheden
den næste tilgængelige terapi, der er programmeret til den type takyarytmi, der blev
redetekteret:
●
●
●
Dette er den første deceleration, der fik enheden til at redetektere episoden som en
anden type takyarytmi.
Der er mindst 4 defibrilleringsterapier tilbage.
Der er mindst 2 FVT-kardioversionsterapier tilbage (når FVT- til VF-terapier er
aktiveret).
Hvis en af ovenstående tilstande ikke eksisterer, afgiver enheden ikke mindre aggressive
terapier og afgiver de resterende terapier i henhold til progressive episodeterapier. For
yderligere oplysninger om progressive episodeterapier se Afsnit 6.4, “Progressive Episode
Therapies (progressive episodeterapier)”, side 229.
212
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 104. Oversigt over afgivelse af ventrikulær ATP-terapi
For at få en oversigt over afgivelse af en ventrikulær ATP-sekvens henvises til Figur 105.
Figur 105. Oversigt over afgivelse af ventrikulær ATP-sekvens
Parametrene V. Amplitude, V. Pulse Width og V. Pace Blanking er de samme for alle
ventrikulære ATP-terapier. Disse parametre er programmérbare uafhængigt af
bradykardiimpulsbredden, amplituden og blankingintervallet efter en impuls.
Referencehåndbog
213
Medtronic
6.2.1.1 Stimuleringsfrekvens for ATP-terapi
ATP-stimuleringsintervallet er baseret på den ventrikulære takykardis cykluslængde, som
beregnes som gennemsnittet af de seneste 4 ventrikulære intervaller forud for VT- eller
FVT-detektion (eller redetektion). Den programmérbare parameter V-V Minimum ATP
Interval begrænser stimuleringsintervallet, ved hvilket ATP-impulserne afgives i en
sekvens. Hvis ATP-stimuleringsintervallet er kortere end det programmerede V-V Minimum
ATP Interval, afgives impulserne med det programmerede V-V Minimum ATP-interval.
Hvis det spontane ventrikulære takykardiinterval er kortere end eller lig med det
programmerede V-V Minimum ATP Interval, springer enheden resten af ATP-terapien over
og afgiver den første programmerede kardioversionsterapi. Hvis der ikke er programmeret
nogen kardioversionsterapi, afgives der ingen terapi.
Hvis det spontane ventrikulære takykardiinterval er længere end det programmerede V-V
Minimum ATP Interval, men alle intervallerne i en ATP-terapisekvens er blevet afgivet ved
V-V Minimum ATP Interval, springer enheden resten af ATP-terapien over og afgiver den
næste programmerede ATP eller kardioversionsterapi. Hvis enheden detekterer en
FVT-episode, afgiver den den næste programmerede kardioversionsterapi.
6.2.1.2 Burst-stimuleringsterapi
Den programmérbare parameter Initial # Pulses (indledende antal impulser) indstiller
antallet af impulser i alle Burst-terapisekvenser. R-S1 Interval=(%RR) og Interval Dec
(intervaldekrement) er programmérbare parametre, der styrer Burst-stimuleringsintervaller.
Den første Burst-sekvens afgives ved et stimuleringsinterval, der fastlægges af R-S1
Interval=(%RR)-parameteren som en procentdel af den ventrikulære takykardis
cykluslængde. Hver impuls i sekvensen afgives ved det samme stimuleringsinterval. Hver
gang den ventrikulære takykardi redetekteres efter en mislykket sekvens, anvender
enheden den programmerede Burst-procent på den nye cykluslængde for den ventrikulære
takykardi. Den trækker derefter intervaldekrementværdien fra (en gang pr. sekvens) for
derved at fastlægge stimuleringsintervallet for den næste Burst-sekvens.
Bemærk: Burst-stimuleringsterapi afgives i VOO-stimuleringsmodus.
I eksemplet med Burst-stimuleringsfunktionen i Figur 106 afgives der to
Burst-terapisekvenser. Den anden terapisekvens afslutter VT-episoden.
214
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 106. Eksempel på Burst-stimuleringsfunktionen
EKG
Markørkanal
T
S
V-V-interval
T
D
3
5
0
2
9
0
T
P
T
P
2
9
0
T
P
T
P
T
P
2
9
0
2
9
0
2
9
0
2
9
0
T
P
T
S
3
8
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
3
5
0
EKG
Markørkanal
T
S
V-V-interval
3
5
0
T
S
3
5
0
T
D
3
5
0
T
P
2
8
0
T
P
2
8
0
T
P
2
8
0
T
P
2
8
0
T
P
2
8
0
T
P
2
8
0
T
S
3
7
0
V
S
9
2
0
200 ms
1 Enheden detekterer en VT-episode.
2 Den første Burst-sekvens afgives med et stimuleringsinterval på 290 ms, men det lykkes ikke for
denne sekvens at afslutte VT-episoden.
3 Enheden redetekterer en VT-episode.
4 Den anden Burst-sekvens afgives med et stimuleringsinterval på 280 ms (med
intervalformindskelsen indstillet til 10 ms pr. sekvens). Denne sekvens afslutter VT-episoden.
6.2.1.3 Ramp-pacingterapi
Den programmérbare parameter Initial # Pulses (indledende antal impulser) indstiller
antallet af impulser i den første Ramp-sekvens. Ramp-stimuleringsintervaller styres af de
programmérbare parametre R-S1 Interval=(%RR) og Interval Dec.
I hver Ramp-sekvens afgives den første impuls ved et stimuleringsinterval, der fastlægges
af R-S1 Interval=(%RR)-parameteren som en procentdel af den ventrikulære takykardis
cykluslængde. De resterende impulser i denne sekvens afgives ved progressivt kortere
stimuleringsintervaller ved at fratrække Interval Dec-værdien for hver impuls.
Referencehåndbog
215
Medtronic
Hver gang den ventrikulære takykardi redetekteres efter en mislykket sekvens, anvender
enheden den programmerede Ramp-procent til den nye cykluslængde for den ventrikulære
takykardi til at beregne det indledende stimuleringsinterval for den næste sekvens. Hver
sekvens tilføjer én stimuleringsimpuls. Registrerede ventrikulære hændelser tælles som
individuelle impulser i Ramp-sekvensen, selvom de ikke er stimuleringsimpulser.
Bemærk: Ramp-pacingterapi afgives i VVI-stimuleringsmodus.
I eksemplet med Ramp-stimuleringsfunktionen i Figur 107 afgives der 2
Ramp-terapisekvenser. Den anden terapisekvens afslutter VT-episoden.
Figur 107. Eksempel på Ramp-stimuleringsfunktion
EKG
Markørkanal
T
D
V-V-interval
3
5
0
T
P
3
1
0
T
P
3
0
0
T
P
2
9
0
T
P
T
P
2
8
0
2
7
0
T
S
T
D
T
P
2
6
0
T
P
2
5
0
T
S
T
P
2
4
0
T
S
3
8
0
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
3
5
0
EKG
Markørkanal
T
S
V-V-interval
3
5
0
T
S
3
5
0
3
5
0
3
5
0
T
P
3
1
0
T
P
3
0
0
T
P
2
9
0
T
P
2
8
0
T
P
2
7
0
T
P
2
6
0
T
P
2
5
0
T
P
2
4
0
V
S
T
P
2
3
0
9
1
0
200 ms
2 Den første Ramp-sekvens afgives med et indledende stimuleringsinterval på 310 ms. Hvert
efterfølgende interval formindskes med 10 ms pr. impuls. Otte stimuleringsimpulser afgives, men
VT-episoden afsluttes ikke.
4 Den anden Ramp-sekvens afgives med et indledende stimuleringsinterval på 310 ms. Hvert
efterfølgende interval formindskes med 10 ms pr. impuls. Ni stimuleringsimpulser afgives, og
VT-episoden afsluttes.
216
Referencehåndbog
Medtronic
6.2.1.4 Ramp+ pacingterapi
Den programmérbare parameter Indledende antal impulser indstiller antallet af impulser i
den første Ramp+ sekvens. Ramp+ stimuleringsintervaller styres af de programmérbare
parametre R-S1 Interval=(%RR), S1S2(Ramp+)=(%RR) og S2SN(Ramp+)=(%RR).
Impulserne i Ramp+ sekvensen afgives ved progressivt kortere stimuleringsintervaller, som
hver er fastlagt som en bestemt procentdel af den ventrikulære takykardis cykluslængde.
Den første impuls af hver Ramp+ sekvens afgives ved et stimuleringsinterval ved hjælp af
R-S1 Interval=(%RR)-procenten. Stimuleringsintervallet for den anden impuls i sekvensen
fastsættes af S1S2(Ramp+)=(%RR)-procenten. Eventuelle resterende impulser i
sekvensen afgives ved et stimuleringsinterval ved hjælp af
S2SN(Ramp+)=(%RR)-procenten.
Hvis ventrikulær takykardi redetekteres, anvender enheden de programmerede procenter
til den nye cykluslængde for ventrikulær takykardi til at fastlægge stimuleringsintervallerne
for den næste Ramp+ sekvens. Hver sekvens tilføjer én stimuleringsimpuls.
Bemærk: Ramp+-stimuleringsterapien afgives i VOO-stimuleringsmodus.
I eksemplet med Ramp+-stimuleringsfunktionen i Figur 108 afgives der 2
Ramp+-terapisekvenser. Den anden terapisekvens afslutter VT-episoden.
Figur 108. Eksempel med Ramp+ stimuleringsfunktion
EKG
Markørkanal
T
D
T
S
V-V-interval
3
5
0
T
P
2
6
0
T
P
2
3
0
T
S
T
P
2
2
0
3
8
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
3
5
0
T
S
T
S
3
5
0
T
D
T
S
3
5
0
3
5
0
T
P
2
6
0
T
P
2
3
0
T
P
2
2
0
2
2
0
V
S
T
S
T
P
3
7
0
6
4
0
200 ms
2 Den første Ramp+ sekvens består af 3 stimuleringsimpulser med intervaller på 260, 230 og
220 ms. VT-episoden afsluttes ikke.
4 Den anden Ramp+ terapi gentager de første 3 intervaller og tilføjer en anden impuls med et
220 ms interval, som afslutter VT-episoden.
Referencehåndbog
217
Medtronic
6.2.1.5 Optimering af ventrikulære ATP-terapier med Smart Mode
Smart Mode er en programmérbar valgmulighed for ventrikulære ATP-terapier. De kan
programmere Smart Mode til On for alle eller udvalgte ATP-terapier for de første 4 VT- eller
FVT-terapier.
Når Smart Mode er programmeret til On for en ventrikulær ATP-terapi, monitorerer enheden
udfaldet af den pågældende terapi. Hvis der er 4 på hinanden følgende episoder, hvor alle
sekvenser af ATP-terapien afgives uden succes, annullerer Smart Mode den pågældende
ATP-terapi. Denne handling giver enheden mulighed for at behandle efterfølgende episoder
hurtigere ved hjælp af ATP-terapier, som kan have været effektive tidligere.
Hvis Smart Mode annullerer en ventrikulær ATP-terapi, kan De enten vælge en anden terapi
eller ændre indstillingerne for den pågældende terapi for at forbedre terapiens effektivitet.
En ATP-terapi, der er annulleret af Smart Mode, vises med etiketten “Off-SM” på
VT/VF-terapitællerskærmen.
6.2.2 Programmering af ventrikulære ATP-terapier
Navigering til parametre for ventrikulære ATP-terapier for VT-episoder er vist i Tabel 24. For
at navigere til parametre for ventrikulære ATP-terapier for FVT-episoder vælges Params >
FVT Therapies….
Tabel 24. Sådan navigeres til parametre for ventrikulære ATP-terapier
Parametre
VT-terapier (Rx1 til Rx6)
VF Therapy Status (On, Off)
Therapy Type (Burst)
Burst Therapy-parametre
Therapy Type (Ramp)
Ramp Therapy-parametre
Therapy Type (Ramp+)
Ramp+ Therapy-parametre
Shared Settings (V. ATP og V. Therapies)
Sti
Params > VT Therapies…
Params > VT Therapies… > Burst
Params > VT Therapies… > Ramp
Params > VT Therapies… > Ramp+
Params > VT Therapies… > Shared Settings…
VT- og FVT-terapier – Man bør ikke anvende ATP-terapier udelukkende til at behandle VTeller FVT-episoder. Mindst én VT-terapi og én FVT-terapi bør programmeres til en maks.
energi-kardioversion.
Kardioversionsterapier til FVT – Man kan ikke programmere alle FVT-terapier som
ATP-terapier. Hvis nogle af FVT-terapierne er programmeret til aktiveret, skal mindst én af
terapierne programmeres til kardioversionsterapi. Den endelige FVT-terapi skal altid
programmeres til kardioversionsterapi.
218
Referencehåndbog
Medtronic
Terapiaggressivitet – VT- og FVT-terapier skal programmeres til at være stadig mere
aggressive. Man kan f.eks. ikke programmere en VT-terapi som kardioversion og en
efterfølgende VT-terapi som en ventrikulær ATP-terapi. På samme måde kan en
VT-kardioversionsterapi ikke efterfølges af en anden VT-kardioversionsterapi med en
lavere energiindstilling.
VF-terapier – Man kan ikke programmere VT- og FVT-terapier til On (aktiveret), medmindre
mindst en VF-terapi også er programmeret til On (aktiveret).
Smart Mode – Man kan nulstille en ventrikulær ATP-terapi, der er annulleret af Smart Mode,
ved at programmere terapistatusparameteren for den pågældende terapi til On (aktiveret).
Smart Mode er ikke tilgængelig for de sidste to VT- eller FVT-terapier.
6.2.3 Evaluering af ventrikulære ATP-terapier
Quick Look II.
VT/VF-episoder. Man kan vælge Treated [>>]-knappen for at få vist data for behandlede
episoder.
en specifik observation og så vælge Observations [>>]-knappen for at se relaterede
oplysninger.
ventrikulære ATP-terapier. VT/VF-terapitællerne inkluderer VT/VF Therapy Summary for
tidligere session, seneste session og enhedens levetid. VT/VF-terapitællere inkluderer
også VT/VF Therapy Efficacy Since Last Session.
Counters > [Open Data]> VT/VF Rx.
Følgende VT/VF-terapitællerdata er tilgængelige:
VT/VF Therapy Summary (VT/VF-terapiresume) – Denne tæller rapporterer antallet af
stimuleringsafsluttede takyarytmier, stødafsluttede takyarytmier, samlede VT/VF-stød og
afbrudte ændringer for den tidligere session, den seneste session og enhedens levetid.
Referencehåndbog
219
Medtronic
VT/VF Therapy Efficacy Since Last Session (VT/VF-terapieffektivitet siden seneste
session) – Denne tæller rapporterer antallet og typen af VF-, FVT- og VT-terapier, der blev
afgivet og var vellykkede. VT-terapitælleren inkluderer VT-episoder, der accelererede
under terapien eller blev redetekteret som en FVT- eller VF-episode. FVT-terapitælleren
inkluderer FVT-episoder, der blev redetekteret som en VF-episode.
6.2.3.3 Smart Mode-funktionsindikatorer
For at få adgang til oplysninger om VT/VF-terapitællere vedrørende Smart Mode-funktionen
vælges Data > Clinical Diagnostics > Counters > VT/VF Rx.
Oplysninger om Smart Mode-funktionen er også tilgængelig fra VT-terapiskærmen eller
FVT-terapiskærmen.
Figur 109. VT-terapiskærmen
1 Etiketten “Off-SM” for Rx1 angiver, at Smart Mode annullerede en mislykket ATP-terapi.
6.3 Ventrikulær kardioversion
En VT- eller FVT-episode detekteres, når vedvarende ventrikulær takykardi forekommer.
Behandlinger for disse episoder er beregnet til at afbryde takyarytmien og genoprette
patientens normale egenrytme. Ventrikulære ATP-terapier kan afslutte disse episoder. Hvis
ATP-terapierne er ineffektive, kræves der et højvoltsstød.
220
Referencehåndbog
Medtronic
Enheden kan reagere på en VT- eller FVT-episode ved at afgive ventrikulær
kardioversionsbehandling til patientens hjerte. Kardioversion er i lighed med defibrillering
beregnet til at afslutte episoden ved samtidigt at depolarisere hjertevævet og genoprette
patientens normale sinusrytme. Men i modsætning til defibrillering kræver kardioversion, at
enheden synkroniserer behandlingen med en registreret ventrikulær hændelse.
For yderligere oplysninger se Afsnit 5.1, “VT/VF detektion”, side 160.
6.3.1 Sådan fungerer ventrikulær kardioversion
Når en VT- eller FVT-episode detekteres, og den næste programmerede terapi er en
kardioversion, begynder enheden at oplade sine højvoltskondensatorer og forsøger at
bekræfte den fortsatte tilstedeværelse af takyarytmien. Hvis takyarytmien afsluttes,
annullerer enheden terapien.
Hvis takyarytmi stadig er til stede, når kondensatorerne er opladet til det programmerede
energiniveau, afgiver enheden kardioversionsimpulsen synkroniseret med en registreret
ventrikulær hændelse. Hvis synkronisering ikke er mulig, annullerer enheden terapien.
Hvis kardioversionsterapien mislykkes, begynder enheden at afgive den næste
kardioversionsterapi. Hvis enheden redetekterer VT-episoden som VF, afgiver den terapi.
Se Afsnit 6.1, “VF-terapier”, side 201.
Under en igangværende ventrikulær takyarytmiepisode kan den ventrikulære frekvens
accelerere eller decelerere, hvilket kan forårsage, at enheden redetekterer episoden som
en anden type takyarytmi. Hvis redetektion sker, afgiver enheden den næste tilgængelige
terapi, der er programmeret til den type takyarytmi, der blev redetekteret, hvis alle følgende
tilstande eksisterer:
●
●
●
Dette er den første deceleration, der fik enheden til at redetektere episoden som en
anden type takyarytmi.
Der er mindst 4 defibrilleringsterapier tilbage.
Der er mindst 2 FVT-kardioversionsterapier tilbage (når FVT- til VF-terapier er
aktiveret).
Hvis en af ovenstående tilstande ikke eksisterer, afgiver enheden ikke mindre aggressive
terapier og afgiver de resterende terapier. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.4,
“Progressive Episode Therapies (progressive episodeterapier)”, side 229.
Referencehåndbog
221
Medtronic
Figur 110. Oversigt over ventrikulær kardioversion
6.3.1.1 Afgivelse af højvoltsterapier
For at afgive en kardioversionsterapi skal enheden først oplade højvoltskondensatorerne til
det programmerede energiniveau. Den tid, der kræves for at oplade kondensatorerne,
afhænger af det programmerede energiniveau og afladning af batteriet. Det afgivne
energiniveau programmeres uafhængigt for hver kardioversionsterapi.
Kardioversionsimpulser anvender en bifasisk kurveform, hvor strømbanen for
højvoltsimpulsen reverseres midtvejs gennem impulsafgivelsen.
Se følgende oplysninger i håndbogen til enheden:
●
typiske kondensatoropladningstider til maksimal energiopladning
●
sammenligning af afgivne og lagrede energiniveauer
6.3.1.2 Valg af højvoltselektroderne og strømbanen
Parameteren Active Can/SVC Coil og parameteren Pathway specificerer polerne og
retningen for strøm til defibrilleringsog kardioversionsimpulser. Parameteren
Active Can/SVC Coil har følgende indstillinger:
●
222
Indstillingen Can+SVC On forbinder Active Can og SVC Coil. Strøm løber mellem disse
poler og RV-defibrilleringselektroden.
Referencehåndbog
Medtronic
●
●
Can Off-indstillingen deaktiverer Active Can-funktionen. I dette tilfælde skal en
SVC-elektrode implanteres. Strøm løber mellem SVC-defibrilleringselektroden og
RV-defibrilleringselektroden.
SVC Off-indstillingen sikrer, at SVC-elektroden, hvis den er implanteret, ikke anvendes.
Strøm løber mellem Active Can og RV-defibrilleringselektroden.
Indstillingerne for parameteren Pathway er AX>B og B>AX. AX henviser til Active Can og
SVC Coil polerne, som kan anvendes individuelt eller i kombination. B henviser til RV Coil
polen. Strømindstillingen definerer retningen på strømmen under det indledende segment
af den bifasiske kurveform. Hvis parameteren er indstillet til AX>B, løber der strøm fra
Active Can og SVC Coil til RV Coil. Hvis parameteren er indstillet til B>AX, løber strømmen
modsat.
6.3.1.3 Bekræftelse af VT eller FVT efter detektion
Når enheden begynder at oplade sine kondensatorer til en kardioversionsterapi, overvåger
den hjerterytmen for at være sikker på, at takyarytmien stadig varer ved før afgivelse af
terapien.
Enheden bekræfter den fortsatte tilstedeværelse af takyarytmien ved hjælp af et af følgende
bekræftelsesintervaller:
●
●
det programmerede VT-interval + 60 ms. Dette er standardbekræftelsesintervallet.
et interval udregnet på baggrund af den ventrikulære cykluslængde + 60 ms. Dette
interval er til rådighed, når der vælges Confirmation+.
Hvis Condirmation+ er On, anvender enheden Confirmation+-intervallet, hvis det er kortere
end standardbekræftelsesintervallet.
Enheden klassificerer enhver ventrikulær hændelse, der forekommer inden for et af
bekræftelsesintervallerne som en “arrhythmic event” (arytmihændelse) og enhver
hændelse uden for intervallet som en “normal event” (normal hændelse).
Ved hver ventrikulær hændelse under opladning kontrollerer enheden de seneste
5 hændelser efter start af opladning. Hvis de seneste 5 ventrikulære hændelser har omfattet
4 “normale hændelser”, afbryder enheden opladning og annullerer terapien.
Referencehåndbog
223
Medtronic
Figur 111. Eksempel på en annulleret kardioversionsterapi
EKG
Markørkanal
T
S
T
D
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
P
V
P
V
P
V
P
Normale hændelser
1
2
3
4
200 ms
1
2
3
4
Enheden har detekteret VT og begynder at oplade kondensatorerne til kardioversion.
Enheden bekræfter takyarytmien ved hjælp af bekræftelsesintervallet.
VT afsluttes spontant, og normal egenrytme genoptages.
Når 4 af de seneste 5 hændelser er “normale hændelser”, holder enheden op med at oplade
kondensatorerne.
6.3.1.4 Synkronisering af kardioversion efter opladning
Efter afslutning af opladning fortsætter enheden med at bekræfte tilstedeværelsen af
takyarytmien. Hvis takyarytmi varer ved, forsøger enheden at synkronisere
kardioversionsterapien med den anden ikke-refraktære takyarytmiske ventrikulære
hændelse efter opladning.
Enheden fortsætter med at forsøge at synkronisere, indtil den afgiver
kardioversionsterapien, eller indtil den er ude af stand til at bekræfte tilstedeværelsen af
takyarytmien og annullerer terapien.
224
Referencehåndbog
Medtronic
Figur 112. Eksempel på synkron afgivelse af kardioversion
EKG
Markørkanal
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
VC
SE
V
S
C
D
V
P
200 ms
1 Enheden har detekteret VT. Den oplader kondensatorerne til kardioversion og bekræfter, at
takyarytmien stadig er til stede.
2 Enheden fuldfører opladning, mens bekræftelsen fortsætter.
3 En takyarytmisk ventrikulær hændelse forekommer.
4 Ved den anden takyarytmiske hændelse efter opladning afgiver enheden
kardioversionsterapien.
Enheden bekræfter tilstedeværelsen af den detekterede takyarytmi anderledes efter
opladning, end den gør under opladning. Efter opladning afbryder enheden
kardioversionsterapien, hvis én af følgende hændelser forekommer:
●
en “normal hændelse” i ventriklen
●
3 på hinanden følgende ventrikulære registrerede intervaller på mindre end 200 ms
Tilstedeværelsen af korte ventrikulære registrerede intervaller under synkronisering
angiver, at rytmen enten har accelereret siden indledende detektion, eller at der forekommer
betydelig fejlregistrering. I begge tilfælde er kardioversion muligvis ikke længere en
passende terapi.
Referencehåndbog
225
Medtronic
Figur 113. Eksempel på en afbrudt kardioversionsterapi
EKG
Markørkanal
V
S
V
S
V
S
V
S
V
S
V C
S E
1
2
V
P
V
P
V
S
Normale hændelser
200 ms
1 Enheden har detekteret VT. Den oplader kondensatorerne til kardioversion og bekræfter, at
takyarytmien stadig er til stede.
2 VT afsluttes spontant, og normal egenrytme genoptages.
3 Opladningsperioden afsluttes, og synkronisering påbegyndes. På dette tidspunkt standser
enheden bekræftelsesprocessen.
4 Kardioversionsterapien afbrydes, når en “normal hændelse” forekommer under synkronisering.
6.3.1.5 Bradykardistimulering under og efter en kardioversionsterapi
Ved den første ventrikulære begivenhed efter opladning ændrer enheden
stimuleringsmodus til VVI, indtil ladningen afgives eller afbrydes. Stimuleringsintervallet
forbliver uændret i denne periode.
Efter afgivelse af kardioversionsterapien kontrollerer enheden for afslutningen af episoden
eller redetektion. Umiddelbart efter afgivelse af stødet starter enheden en post-stød
blankingperiode på 520 ms og genoptager bradykardistimulering i den programmerede
stimuleringsmodus.
Parametrene for Post Shock-stimulering anvendes. Hvis Post VT/VF Shock-stimulering er
programmeret til On, stimulerer enheden med den indprogrammerede Overdrive Rate.
6.3.1.6 Sekvens efter en annulleret kardioversionsterapi
Hvis enheden annullerer en kardioversionsterapi, vender den øjeblikkeligt tilbage til de
programmerede bradykardistimulering-indstillinger (ikke
post-stød-stimuleringsparametrene).
226
Referencehåndbog
Medtronic
Enheden genoptager monitorering for arytmier efter den næste stimulerede eller
registrerede ventrikulære hændelse. Hvis enheden redetekterer VT (eller FVT), før
episoden afsluttes, forsøger den at synkronisere og afgive den programmerede terapi, der
blev afbrudt. Men hvis episoden afsluttes, genoptager enheden normal detektion.
Bemærk: Hvis enheden annullerer kardioversionsterapien og efterlader energi lagret på
kondensatorerne, kan den afgivne energi i den næste højvoltsterapi være højere end den
programmerede værdi.
6.3.2 Programmering af ventrikulær kardioversion
Navigering til parametre for ventrikulære kardioversionsterapier (CV) for VT-episoder er vist
i Tabel 25. For at navigere til parametre for ventrikulære kardioversionsterapier for
FVT-episoder vælges Params > FVT Therapies….
Tabel 25. Sådan navigeres til parametre for ventrikulære kardioversionsterapier
Parametre
VT-terapier
VF Therapy Status (On, Off)
Therapy Type (CV)
Energy
Pathway
Shared Settings (for V. ATP og V. Therapies)
Sti
Params > VT Therapies…
Params > VT Therapies… > Shared Settings…
Forsigtig: Hvis Active Can-funktionen ikke anvendes, afgiver enheden kun defibrilleringsog kardioversionsterapier mellem RV-defibrilleringselektroden og
SVC-defibrilleringselektroden. For at være sikker på at enheden kan afgive defibrilleringsog kardioversionsterapier, skal De sørge for, at der er implanteret en ekstra
SVC-defibrilleringselektrode, og at den er tilsluttet enheden, før De programmerer
parameteren Active Can/SVC Coil til Can Off.
Active Can/SVC-defibrilleringselektrode – Den programmerede indstilling for
parameteren Active Can/SVC-defibrilleringselektrode gælder for alle funktioner, der afgiver
højvoltsstød.
Energi – Programmering af energiniveauet for kardioversionsterapi til en optimeret værdi
kan afslutte takyarytmien med en passende sikkerhedsmargin og uden at spilde energi.
Mindst 1 VT-terapi og 1 FVT-terapi skal programmeres til en kardioversion med maksimal
energi.
Kardioversionsterapier til FVT – Hvis FVT-terapierne er programmeret til On, skal mindst
1 FVT-terapi programmeres til kardioversion (på ethvert energiniveau). Den endelige
FVT-terapi skal altid programmeres til kardioversion.
Referencehåndbog
227
Medtronic
Terapiaggressivitet – VT- og FVT-terapier skal programmeres til at være stadig mere
aggressive. Man kan f.eks. ikke programmere 1 VT-terapi til kardioversion og en
efterfølgende VT-terapi til en ATP-terapi. På samme måde kan en VT-kardioversionsterapi
ikke efterfølges af en anden VT-kardioversionsterapi med en lavere energiindstilling.
VF-terapier – VT og FVT terapier kan ikke programmeres til On, medmindre mindst
1 VF-terapi også programmeres til On.
6.3.3 Evaluering af ventrikulær kardioversion
Quick Look II.
VT/VF-episoder. Man kan vælge Treated [>>]-knappen for at få vist data for de behandlede
episoder.
en specifik observation og så vælge Observations [>>]-knappen for at se eventuelle
relaterede oplysninger.
ventrikulær kardioversion. VT/VF-terapitællerne inkluderer VT/VF Therapy Summary for
tidligere session, seneste session og enhedens levetid. VT/VF-terapitællerne inkluderer
også VT/VF Therapy Efficacy Since Last Session (terapieffektivitet siden seneste session).
Counters > [Open Data] > VT/VF Rx.
VT/VF-terapiresume – Dette afsnit rapporterer antallet af stimuleringsafsluttede arytmier,
stødafsluttede arytmier, samlede VT/VF-stød og afbrudte opladninger for den tidligere
session, den seneste session og enhedens levetid.
VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session – For VF-, FVT- og VT-terapier
rapporterer tællerne antallet og typerne af terapier, der blev afgivet og var vellykkede.
VT-terapitælleren inkluderer VT-episoder, der accelererede under terapien eller blev
redetekteret som en FVT- eller VF-episode. FVT-terapitælleren inkluderer FVT-episoder,
der blev redetekteret som en VF-episode.
228
Referencehåndbog
Medtronic
6.4 Progressive Episode Therapies (progressive
episodeterapier)
Under en igangværende ventrikulær takyarytmiepisode kan den ventrikulære frekvens
accelerere eller decelerere, hvilket kan forårsage, at enheden redetekterer episoden som
en anden type takyarytmi. Hvis dette sker, afgiver enheden den næste tilgængelige terapi,
der er programmeret til den type takyarytmi, der blev redetekteret. I visse tilfælde kan
deceleration forårsage, at terapierne, der afgives senere i en episode, er mindre aggressive
end dem, der blev afgivet tidligere i samme episode. Enheden kunne f.eks. detektere en
episode som VF, afgive en defibrilleringsterapi, redetektere episoden som FVT og så afgive
en ATP-terapi. Enheden vil ikke afgive mindre aggressive terapier, hvis der er mindre end 4
defibrilleringsterapier tilbage eller mindre end 2 FVT-kardioversionsterapier tilbage (når
FVT-terapier er aktiveret) i episoden, eller der har været endnu en deceleration i episoden.
Når progressive episodeterapifunktionen er programmeret til aktiveret, springer enheden
terapier over eller ændrer højvoltsenerginiveauer for at sikre, at hver afgivet terapi under en
ventrikulær takyarytmiepisode er mindst lige så aggressiv som den tidligere terapi.
6.4.1 Sådan fungerer progressive episodeterapier
Hver gang enheden afgiver en terapi under en ventrikulær takyarytmiepisode, justerer
Progressive Episode Therapies (progressive episodeterapier) de terapier, der er
tilgængelige, hvis episoden redetekteres. Den foretager 3 forskellige slags justeringer.
For det første afgiver enheden ikke terapier, der er programmeret til langsommere
takyarytmityper i den resterende del af episoden. I stedet afgiver den den næste terapi, der
er programmeret til den hurtigste takyarytmitype, der er detekteret under episoden. Hvis
enheden f.eks. detekterer VF og afgiver en defibrilleringsterapi, afgiver den kun
VF-defibrilleringsterapier i resten af episoden.
For det andet hvis enheden afgiver en ventrikulær kardioversionsterapi, springer den alle
ATP-terapier over i den resterende del af episoden. Hvis enheden f.eks. detekterer en VT,
afgiver en kardioversionsterapi og redetekterer episoden som FVT, springer den alle
ATP-terapier over, der er programmeret til FVT. I stedet afgiver enheden den næste
kardioversionsterapi, der er programmeret til FVT.
Afslutningsvis hvis enheden afgiver en ventrikulær kardioversionsterapi, justerer den
energiværdien for den næste kardioversions- eller defibrilleringsterapi til at være lig med
eller større end energiværdien af den senest afgivne terapi. Hvis enheden f.eks. detekterer
en VT, afgiver en 35 J kardioversion og redetekterer episoden som FVT, afgiver den næste
kardioversionsterapi også 35 J, selv om den programmerede værdi er 20 J.
Referencehåndbog
229
Medtronic
Bemærk: Funktionen Progressive Episode Therapies får ikke enheden til at springe ATP
During Charging over. Hvis ATP Before Charging er aktiveret, og hvis kriterierne for
Progressive Episode Therapies er opfyldt, springer enheden dog ATP-sekvensen før
opladning over og afgiver kun en ATP-sekvens under opladning.
6.4.2 Programmering af progressive episodeterapier
For at få adgang til Progressive Episode Therapies vælges Params > VF Therapies…>
Shared Settings….
6.4.3 Evaluering af progressive episodeterapier
6.4.3.1 Behandlet VT/VF-episodetekst
For at få adgang til episodeteksten for en behandlet ventrikulær takyarytmiepisode vælges
Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes > [Open Data] > Text. Episodeteksten
oplister alle de terapier, som enheden afgav under episoden. Hvis Progressive Episode
Therapies er aktiveret, bemærkes denne kendsgerning før listen over terapier.
6.4.3.2 Behandlet VT/VF-episodekurve
For at få adgang til interval- eller frekvenskurven for en ventrikulær takyarytmiepisode
vælges Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes > [Open Data] > Plot. Intervallet
eller frekvenskurven viser, hvordan den ventrikulære frekvens varierede under en episode,
og sammenligner frekvensen med værdierne for det programmerede VF Interval (Rate),
FVT Interval (Rate) og VT Interval (Rate). Denne kurve er også markeret med hver terapi, der
er afgivet under episoden, hvilket giver mulighed for at sammenligne afgivne terapier med
den detekterede rytme.
230
Referencehåndbog
Medtronic
7 Funktioner for systemtest og EP Study
7.1 Test for underliggende egenrytme
Testen for underliggende egenrytme giver mulighed for at evaluere patientens spontane
hjerterytme ved midlertidigt at inhibere enhedens stimuleringsimpuls. Under testen for den
underliggende egenrytme programmeres enheden midlertidigt til en ikke-stimulerende
modus.
7.1.1 Overvejelser i forbindelse med evaluering af den underliggende
egenrytme
Forsigtig: Medens testen for den underliggende egenrytme er i gang, modtager patienten
ikke stimuleringssupport. Stimulerings inhiberes, så længe man trykker og holder [INHIBIT
Press and Hold]-knappen nede. Overvej omhyggeligt implikationerne af at udføre denne
test på pacemakerafhængige patienter.
Manuel sænkning af stimuleringsfrekvensen – For alle patienter skal det overvejes at
sænke den programmerede Lower Rate (laveste frekvens) og sikre sig, at patienten er på
denne frekvens, før stimulering inhiberes. Disse handlinger kan hjælpe med at undgå
pludselige forandringer i den ventrikulære frekvenssupport.
Suspenderet takyarytmidetektion – Takyarytmidetektion suspenderes under test for
underliggende egenrytme.
7.1.2 Sådan udføres en test af den underliggende egenrytme
1. Vælg Tests > Underlying Rhythm.
2. Tryk på [INHIBIT Press and Hold] og hold den nede. Stimulering inhiberes, indtil denne
knap slippes.
Referencehåndbog
231
Medtronic
3. For at udskrive en registrering af hjertets spontane rytme skal De trykke på den
ønskede papirhastighedstast på printeren eller skriveren. EKG-kurven bør ikke vise
nogen stimulering.
7.2 Test af stimuleringstærskel
Stimuleringstærskeltesten giver mulighed for at fastslå patientens stimuleringstærskler.
Oplysninger om stimuleringstærskler kan anvendes til at fastlægge passende amplitude- og
impulsbreddeindstillinger for at sikre stimuleringssvar, mens outputtet minimeres for at
maksimere enhedens levetid.
7.2.1 Overvejelser i forbindelse med måling af stimuleringstærskler
Valgbare og standardværdier – De valgbare værdier og standardværdierne, der angives
af Pacing Threshold Test, afhænger af de programmerede værdier for stimuleringsterapi.
Stimuleringstærskel og sikkerhedsmargin – Efter stimuleringstærskeltesten er udført,
skal man sikre sig, at den permanent programmerede impulsbredde og
amplitudeparametrene yder en tilstrækkelig sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklen.
Suspenderet takyarytmidetektion – Takyarytmidetektion suspenderes under test af
stimuleringstærskel.
232
Referencehåndbog
Medtronic
7.2.2 Sådan måles stimuleringstærskler
1. Vælg Tests > Pacing Threshold (stimuleringstærskel).
2. Vælg værdier for Test Type og Decrement After (formindskelse efter), eller acceptér de
viste værdier.
3. Vælg den indledende testværdi for RV Pace Polarity, Mode, Lower Rate, RV Amplitude
og RV Pulse Width, eller acceptér de viste værdier.
4. Tryk på [TEST Press and Hold] og hold den nede.
5. Hold øje med vinduet Live Rhythm Monitor (direkte rytmeovervågning) for tab af
stimuleringssvar.
6. Når stimuleringssvar er tabt, skal [TEST Press and Hold] slippes øjeblikkeligt. Enheden
genoptager sine oprindelige stimuleringsværdier og viser testresultatskærmen.
Referencehåndbog
233
Medtronic
7. For at ændre den detekterede stimuleringstærskel skal man vælge den relevante
værdi under Threshold i vinduet Test - Results (test - resultater).
8. For at se en teststrimmel fra Pacing Threshold Test (stimuleringstærskel-test) vælges
Test Strip-ikonet i nederste venstre hjørne af vinduet Test - Results. For yderligere
oplysninger se Afsnit 2.7, “Overvågning af hjerteaktivitet med direkte
rytmeovervågning (Live Rhythm Monitor)”, side 29.
9. Man kan programmere en ny RV-stimuleringspolaritetsværdi ved at vælge feltet RV
Pace Polarity i kolonnen Permanent i vinduet Test – Results (test – resultater). Når
vinduet Pace Polarity åbnes, så vælg den ønskede værdi og derefter [PROGRAM] i
vinduet Test - Results.
10. For at programmere nye værdier for amplitude eller impulsbredde skal man vælge RV
Amplitude eller RV Pulse Width i den permanente kolonne i vinduet Test - Results.
Vinduet for stimuleringssvar åbnes. I vinduet for stimuleringssvar skal der vælges de
ønskede værdier og derefter [OK]. I det næste vindue skal der vælges [PROGRAM]
11. For at udskrive en Pacing Threshold Test Report (rapport over
stimuleringstærskeltesten) vælges [Print…].
12. For at vende tilbage til skærmbilledet Pacing Threshold Test vælges [Close] (luk).
7.3 Wavelet-test
Wavelet-funktionen er beregnet til at diskriminere mellem hurtig SVT- og VT/VF-episoder
ved at sammenligne en patients QRS-kurver med en lagret skabelon, der er indsamlet under
normal sinusrytme. Med Wavelet-testen kan De evaluere den eksisterende skabelon og
indsamle en ny skabelon om nødvendigt.
For en fuld beskrivelse af Wavelet-funktionen inklusive automatisk indsamling se Afsnit 5.2,
“Wavelet”, side 173.
234
Referencehåndbog
Medtronic
7.3.1 Sådan evalueres den aktuelle skabelon
Wavelet-testen kan benyttes til at evaluere nøjagtigheden af den aktuelt lagrede skabelon.
Efterhånden som testen udføres, tildeles spontane QRS-kurver matchresultater
(procentdele) i området med direkte rytmeovervågning. Jo højere procentdel, jo mere
præcis er overensstemmelsen mellem skabelonhændelsen og patientens spontane
hændelse. Kurver, der falder under den programmérbare matchtærskelværdi, betragtes
som non-match-hændelser.
Bemærk, at ændringer i værdien Match Threshold (matchtærskel) kan påvirke
Wavelet-funktionen i negativ retning. For oplysninger om Wavelet og følgerne af at forøge
eller formindske Match Threshold-værdien se Afsnit 5.2, “Wavelet”, side 173.
7.3.1.1 Overvejelser i forbindelse med evaluering af en skabelon
Vælg midlertidige stimuleringsindstillinger – For at forøge sandsynligheden for, at der
forekommer registrerede hændelser under en test, kan man vælge midlertidige
stimuleringsindstillinger, der fremkalder patientens egenrytme.
Patientens velbefindende – Reducér gradvis stimuleringsfrekvensen for at minimere
symptomer forbundet med pludselige ændringer i hjertefrekvensen.
VOO-stimuleringsmodus – Wavelet-testen kan ikke udføres, hvis den programmerede
stimuleringsmodus er VOO, fordi registrering er deaktiveret.
Suspenderet takyarytmidetektion – Takyarytmidetektion suspenderes, når [Show
Match Scores] (vis matchresultater) vægles for at evaluere en Wavelet-skabelon.
7.3.1.2 Sådan evalueres den aktuelle skabelon
2. Vælg Tests > Wavelet.
3. Indstil modus og laveste frekvens for testen, eller acceptér de viste værdier.
4. Vælg [SHOW Match Scores] (vis matchresultater).
Referencehåndbog
235
Medtronic
5. Læg mærke til den direkte rytmeovervågning for spontan rytme og for
matchresultaterne for hver sammenlignet hændelse. Jo højere procenterne for de viste
matchresultater er, jo mere sandsynligt er det, at skabelonen afspejler patientens
spontane morfologi.
6. Hvis vedvarende stimulering stadig finder sted, skal den laveste frekvens gradvist
nedsættes for at fremkalde den spontane rytme.
7. Om nødvendigt kan testen afbrydes ved at vælge [ABORT] (afbryd).
Stimuleringsindstillinger vender tilbage til de indprogrammerede værdier.
8. Efter afslutning af testen kan De vælge [Details] for at se detaljer om den gemte
skabelon.
7.3.2 Sådan indsamles en skabelon.
Wavelet-testen kan anvendes til manuelt at indsamle en skabelon, hvis der ikke eksisterer
nogen, eller hvis den eksisterende skabelon ikke længere matcher patientens spontane
QRS-morfologi. Visse faktorer såsom ændringer i patientens medicinering eller
sygdomsforløb kan have påvirket hensigtsmæssigheden af den aktuelt lagrede skabelon.
Se Afsnit 7.3.1.
236
Referencehåndbog
Medtronic
Efter vellykket indsamling af en skabelon, træder skabelonen umiddelbart i kraft, og skal ikke
bekræftes.
7.3.2.1 Overvejelser i forbindelse med indsamling af en ny skabelon
Spontane hændelser – Der skal være et tilstrækkeligt antal spontane hændelser under
indsamling af skabelonen, for at der kan indsamles en skabelon. Det kan være nødvendigt
at justere Lower Rate eller Mode for at fremme spontane hændelser. Testen afsluttes
automatisk efter flere sekunder og genopretter de programmerede indstillinger, hvis der ikke
forekommer nogen spontane hændelser, og De ikke foretager nogen ændringer af Lower
Rate.
Høj eller lav EGM-amplitude – Sørg for, at EGM2 Range (område) nøje matcher
amplituden af patientens EGM-signaler, så en skabelon kan indsamles. Hvis EGM-signalet
overstiger det programmerede område for EGM2, kan det være nødvendigt at forøge EGM2
Range for at forhindre beskæring af signalet. Hvis EGM signalet kun optager en lille del af
EGM-amplitudeområdet, skal EGM2 Range formindskes, så et signal anvender en større
del af dette område. De kan få adgang til EGM2 Range ved at vælge Params-ikonet og
vælge feltet Data Collection Setup…. Efter justering af EGM2 Range er det nødvendigt at
indsamle en ny skabelon. For yderligere oplysninger om justering af EGM2 Range se
Afsnit 5.2, “Wavelet”, side 173.
Suspenderet takyarytmidetektion – Takyarytmidetektion suspenderes, når der vælges
[Collect Template] (indsaml skabelon) for manuelt at indsamle en ny Wavelet-skabelon.
7.3.2.2 Sådan indsamles en ny skabelon
2. Vælg Tests > Wavelet.
3. Indstil modus og laveste frekvens for testen, eller acceptér de viste værdier.
4. Hvis vedvarende stimulering stadig finder sted, skal den laveste frekvens gradvist
nedsættes, indtil der ikke længere er stimulering.
Referencehåndbog
237
Medtronic
5. Vælg [COLLECT Template] (indsaml skabelon).
Bemærk: Hvis stimulering forhindrer Dem i at foretage en gyldig måling, så tilpas
værdierne for Mode (modus) og Lower Rate (laveste frekvens), og vælg igen
[COLLECT Template] (indsaml skabelon).
6. Når en skabelon er blevet indsamlet, skal De lægge mærke til den direkte
rytmeovervågning af patientens spontane rytme og matchresultaterne for hver
sammenlignet hændelse. Om nødvendigt kan testen afbrydes ved at vælge [ABORT]
(afbryd). Stimuleringsindstillinger vender tilbage til de programmerede værdier.
Hvis Wavelet-testen ikke kan indsamle tilstrækkelige EGM-signaler, der matcher, viser
programmeringsenheden automatisk vinduet Template Collection Problem (problem
med indsamling af skabelon), der så anvendes til manuelt at indsamle en skabelon.
a. Vælg [Close] (luk), og prøv at indsamle skabelonen igen. Hvis De ikke kan indsamle
skabelonen automatisk, kan De bruge vinduet Template Collection Problem
(problem med indsamling af skabelon) til manuelt at vælge et sæt kurver til
skabelonen.
b. Gør skabelonen bedre ved at fravælge afkrydsningsfeltet ved siden af farveskalaen
for hvert eksempel på en kurve, som De ikke ønsker at medtage i den nye skabelon.
c. Vælg [Calculate Template] (udregn skabelon).
d. Vælg [SHOW Match Scores] (vis matchresultater) for at evaluere den nyligt
indsamlede skabelon.
238
Referencehåndbog
Medtronic
7.4 Lead Impedance Test (elektrodeimpedanstest)
Elektrodeimpedans-testen giver mulighed for at teste integriteten af det implanterede
elektrodesystem ved at måle impedansen af stimulerings- og højvoltselektroderne.
Impedansmålinger foretages uden afgivelse af et højvoltsstød eller stimuleringsimpulser,
der giver stimuleringssvar i hjertet. Enheden foretager disse målinger ved at anvende
lavvolts subtærskel impulser.
7.4.1 Overvejelser i forbindelse med måling af elektrodeimpedans
Registrering af måleimpulser – Testimpulserne kan forårsage meget små variationer på
én eller flere af EGM-kanalerne eller LECG-kanalen. Impulser afgivet under en
elektrodeimpedanstest får ikke stimuleringssvar i hjertet; de påvirker heller ikke
takyarytmidetektion.
Suspenderet takyarytmidetektion – Takyarytmidetektion suspenderes under test af
elektrodeimpedans.
7.4.2 Sådan måles elektrodeimpedans
1. Vælg Tests> Lead Impedance (elektrodeimpedans).
2. Vælg [START Measurement] (start måling). Vent på bekræftelse af programmering og
meddelelsen Measurement in-progress… (måling er i gang).
3. Om nødvendigt kan testen afsluttes ved at vælge [STOP]. Elektrodeimpedansmålinger
bliver ikke opdateret fra en test, der stoppes.
4. Når testen er gennemført, vises de nye målte impedansværdier for de programmerede
polariteter. Det er også muligt at se målingerne for alle tilgængelige elektrodepolariteter
ved at vælge knappen All Measured Polarities [>>].
For at fastslå om elektrodeimpedansen er blevet ændret, skal De sammenligne de målte
værdier med de værdier, der rapporteres på skærmbilledet Lead Impedance Trends
(elektrodeimpedans-trends), og med de værdier, der blev målt ved tidligere opfølgninger (se
patientens journal).
Referencehåndbog
239
Medtronic
7.5 Registreringstest (sensing test)
Registreringstesten giver mulighed for at måle R-tak-amplituden, som kan være nyttige ved
vurdering af elektrodeintegritet og registreringspræstation. Registreringstesten giver
mulighed for midlertidig programmering af modus og laveste frekvens, således at enheden
ikke stimulerer patienten og forøger sandsynligheden for, at der forekommer registrerede
hændelser. Efter at testen er påbegyndt, kan man fortsætte med at nedsætte
stimuleringsfrekvensen, indtil den spontane hjerterytme er den fremherskende. Enheden
måler kun amplituder på spontane hændelser.
7.5.1 Overvejelser før udførelse af en registreringstest
VOO-stimuleringsmodus – registreringstesten kan ikke udføres, hvis den
programmerede stimuleringsmodus er VOO.
Tilgængelige stimuleringsmodi – De tilgængelige stimuleringsmodi under Test Value
afhænger af den programmerede stimuleringsmodus.
Patientens velbefindende – Under en registreringstest skal stimuleringsfrekvensen
reduceres gradvist for at minimere patientens symptomer i forbindelse med pludselige
ændringer i hjertefrekvensen.
Automatisk timeout – Registreringstesten ophører automatisk efter nogle få sekunder og
genopretter de programmerede indstillinger, hvis der ikke forekommer nogen spontane
hændelser, og der ikke foretages nogen ændringer i stimuleringsfrekvensen.
Sammenligning med registreringstrends – Registreringsamplitudemålinger, der er
taget under en registreringstest, kan indeholde hændelser, der er atypiske, eller som er et
resultat af fejlregistrering (f.eks. PVC’er eller R-tak registrering på atriumkanalen). Disse
hændelser udelukkes fra de daglige automatiske registreringsamplitudemålinger, som
enheden indsamler og rapporterer i registreringsamplitudetrends. På grund af denne forskel
i målefunktionen, kan resultaterne fra registreringstesten være forskellige fra dem, der blev
rapporteret i trenddata for registreringsamplitude.
RV-registreringspolaritet – De ventrikulære registreringselektroder, der er omfattet af
registreringstestmålinger, afhænger af den programmerede værdi for
RV-registreringspolaritet.
Maks. målte værdi – Den maksimale amplitudeværdi, som registreringstesten kan måle, er
20 mV. Hvis amplituden er over 20 mV, vises resultatet som >20 mV.
Valg af RV-sensitivitetsværdi – Justér ikke værdien for RV-sensitivitet baseret på
resultaterne af registreringstesten. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.1, “Sensing
(registrering)”, side 128.
Suspenderet takyarytmidetektion – Takyarytmidetektion suspenderes under
registreringstest.
240
Referencehåndbog
Medtronic
7.5.2 Sådan udføres en registreringstest
Forsigtig: Vær forsigtig, når der vælges midlertidige stimuleringsindstillinger for
pacemakerafhængige patienter. Disse patienter modtager måske ikke tilstrækkelig
stimuleringssupport, medens amplitudemålingerne indhentes.
2. Vælg Tests > Sensing.
3. Programmér testværdiparameteren for Mode eller acceptér de viste værdier.
4. Vælg [START Measurement].
5. Se på den direkte rytmeovervågning efter en spontan rytme. Hvis konstant stimulering
stadig foregår, nedsættes den laveste frekvens.
6. Om nødvendigt, så afbryd testen ved at vælge [STOP and Restore] (stands og
genopret). De midlertidige stimuleringsindstillinger for Mode og Lower Rate vender
tilbage til de indprogrammerede værdier.
Efter at registreringstesten er færdig, gemmes måleresultaterne, og de vises på
testskærmen.
For at sammenligne registreringstestmålingerne med de automatiske daglige
registreringsamplitudemålinger vælges knappen for P/R-tak-amplitudetrends [>>>>].
Vælg [Print] for at udskrive testresultaterne.
Referencehåndbog
241
Medtronic
7.6 Charge/Dump Test (opladnings-/afladningstest)
Charge/Dump-testen (opladnings-/afladning) giver mulighed for at teste kondensatorernes
opladningstid og aflade enhver opladning, der er tilbage på kondensatorerne. Efter at
kondensatorerne er opladet, forbliver ladningen i kondensatorerne, indtil den aflades,
afgives ved en kardioversions- eller defibrilleringsterapi eller får lov til at selvaflade.
Opladnings-/afladningstestskærmen viser datoen, tidspunktet, opladningstiden og
energiværdierne fra seneste gang, enhedens kondensatorer blev opladet til fuld energi (fra
enhver startenergi til slutenergi).
Suspenderet takyarytmidetektion – Takyarytmidetektion suspenderes under
opladningsdelen af opladnings-/afladningstesten.
7.6.1 Sådan udføres en opladnings-/afladningstest
1. Vælg Tests > Charge/Dump.
2. For at fjerne en opladning fra kondensatorerne skal De vælge [DUMP Capacitors] og
vente i ca. 20 s.
3. For at oplade kondensatorerne skal De vælge [CHARGE Capacitors]. Meddelelsen
“Manual operation charging” (manuel opladningsfunktion) vises på enhedens
statuslinje. Om nødvendigt kan De vælge [ABORT Test] for at afbryde testopladningen.
Bemærk: Opladning af kondensatorerne nedsætter enhedens levetid med ca. 1
måned.
4. Når opladningen er gennemført, kommer symbolet Charge End (CE) til syne på
markørkanal-visningen, og meddelelsen “Manual operation charging” vises ikke
længere på enhedens statuslinje.
242
Referencehåndbog
Medtronic
5. For at hente data om opladningstiden fra enheden skal De vælge [RETRIEVE Data]
(hent data).
7.7 Arytmiinduktioner med EP Studies
Enheden anvender flere funktioner af elektrofysiologiske studier (EP-studier), inklusive
hjertestimuleringsprotokoller, der inducerer takyarytmier. De tilgængelige
induktionsmetoder er T-stød, 50 Hz Burst, Fixed Burst og PES. Disse induktionsprotokoller
kan anvendes til at inducere arytmier under EP-testning for at evaluere effektiviteten af
takyarytmiterapier.
7.7.1 Overvejelser i forbindelse med induktion af en arytmi
Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg
for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret
takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer.
Telemetriforbindelse – Sørg for, at der er telemetriforbindelse mellem enheden og
programmeringsenheden før udførelse af en EP-studiefunktion. Vellykket interrogering eller
programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og
Når der anvendes trådløs telemetri, skal De kontrollere, at mindst 3 af de grønne lys på ikonet
for trådløs telemetri lyser. For yderligere oplysninger se Afsnit 2.1, “Etablering af telemetri
mellem enheden og programmeringsenheden”, side 11.
Referencehåndbog
243
Medtronic
Genoptagelse af detektion – Takyarytmidetektion suspenderes automatisk under alle
EP-studiefunktioner. Efter en manuel terapi skal detektion genoptages manuelt. Efter en
induktion genoptages detektion enten automatisk eller manuelt.
●
●
Efter manuelle terapier i forbindelse med EP-studie forbliver detektion suspenderet,
indtil der vælges [Resume] (genoptag), eller indtil programmeringshovedet fjernes fra
den implanterede enhed.
Efter EP-studieinduktioner genoptages detektion automatisk med en enkelt
undtagelse: Hvis [Suspend] (suspendér) er valgt, og markeringsboksen Resume at
BURST (genoptag ved Burst) eller Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse) IKKE
er valgt inden udførelse af induktionen, forbliver detektion suspenderet, indtil der
vælges [Resume] (genoptag), eller indtil programmeringshovedet fjernes fra den
implanterede enhed.
Bemærk: Angivelsen SUSPENDED (suspenderet) vises kun i programmeringsenhedens
statuslinje under EP-studieinduktioner, hvis [Suspend] var valgt inden udførelsen af
induktionen.
Afbrydelse af en induktion eller terapi – Som en sikkerhedsforanstaltning viser
programmeringsenheden knappen [ABORT], som kan vælges for øjeblikkeligt at afbryde en
igangværende induktion eller takyarytmiterapi. En burst-induktion kan også afbrydes ved at
fjerne pennen fra knappen [Press and Hold]. Når der afgives en manuel terapi, afbryder
enheden automatisk enhver induktion eller automatisk terapi, der er i gang.
Midlertidige parameterværdier – EP-studiefunktioner anvender testværdier, der ikke
ændrer enhedens programmerede parametre. Testværdierne træder i kraft, når induktionen
eller terapien begynder. Efter induktionen eller terapien vender enheden tilbage til sine
programmerede parameterværdier for bradykardistimulering og takyarytmiterapi.
Programmeret parameterkontrol – Før induktionsskærmen vises, kontrollerer systemet,
at enheden er programmeret til at detektere og behandle en induceret arytmi. Hvis
detektions- eller terapifunktionerne ikke er programmeret ordentligt, kommer der en
advarselsmeddelelse til syne på skærmen.
Programmeringshovedets knapper – Knappen Program på programmeringshovedet er
deaktiveret under EP-studieinduktioner og manuelle terapier. Anvend den relevante
skærmknap på programmeringsenhedens skærm til at afgive en induktion eller manuel
terapi. Knappen Interrogate på programmeringshovedet er kun deaktiveret under
EP-studieinduktioner. Brug knappen [Interrogate] på programmeringsenhedens skærm til
at interrogere enheden, mens EP-studieinduktionsskærmen er aktiv.
Seneste induktion (mm:ss) – Der er en timer til rådighed for T-stød og ventrikulære 50 Hz
Burst-protokoller til at spore, hvor længe der er gået siden den seneste induktion. Timeren
er placeret i nederste venstre hjørne af programmeringsenhedens skærm.
244
Referencehåndbog
Medtronic
7.7.2 Induktion af VF med T-stød
De kan anvende T-Shock (T-stød) induktion til at inducere VF. For at inducere VF afgiver
enheden en serie VOO-stimuleringsimpulser for at gøre T-tak-timingen mere forudsigelig.
Enheden afgiver så simultant et stød med en T-tak, den refraktære periode af
hjertecyklussen. Enheden giver mulighed for a specificere karakteristika for
stimuleringsimpulserne og højvoltsstødet og for at implementere en forsinkelse mellem den
endelige stimuleringsimpuls og stødet.
T-Shock-induktionens brugergrænseflade omfatter funktioner til at hjælpe med til at forenkle
DFT-testning.
7.7.2.1 Overvejelser i forbindelse med induktion af VF med T-Shock
ATP før opladning og ATP under opladning – ATP før opladning og ATP under opladning
deaktiveres automatisk i 30 s efter afgivelse af en T-stød-induktion. Dette forhindrer
ATP-terapier i at forstyrre defibrilleringstærskel tests.
Afkrydsningsfeltet Enable (aktivér). – Som en sikkerhedsforanstaltning kan man ikke
vælge [DELIVER T-Shock]-knappen, før man har valgt Enable afkrydsningsboksen. Efter
man har afgivet et stød eller forladt T-stød-skærmbilledet, skal man vælge afkrydsningsfeltet
Enable (aktivér), før afgivelse af endnu en T-stød-induktion.
7.7.2.2 Sådan induceres VF med T-stød
1. Vælg Tests > EP Study.
2. Vælg T-Shock på listen over induktioner og terapier.
Referencehåndbog
245
Medtronic
3. Hvis De ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal De
vælge [Suspend] for at undgå automatisk detektion.
Bemærk: Knappen [Suspend] er placeret øverst på skærmen og er ikke vist på
illustrationen.
4. Sæt et mærke i afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse) for
automatisk detektion og terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet for manuel terapi er
tomt.
Bemærk: Under en trådløs telemetrisession kan De ikke afgive en T-Shock-induktion,
når der er en magnet eller et programmeringshoved over enheden, og der er sat mærke
i afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse). Hvis der vises en
fejlmeddelelse, skal man fjerne magneten eller programmeringshovedet eller fjerne
afkrydsningen ved Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse).
5. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier.
6. For at se og justere VF-detektions- og terapiparametre vælges [Adjust Permanent…].
7. Vælg afkrydsningsfeltet Enable (aktivér).
8. Vælg [DELIVER T-Shock] (afgiv T-Shock).
Bemærk: Hvis energien på kondensatorerne er højere end det valgte energiniveau,
viser programmeringsenheden en advarsel, når De vælger [DELIVER T-Shock] (afgiv
T-Shock). For at rydde denne advarsel vælges enten [DUMP] (aflad) eller [CANCEL]
(annullér).
9. Om nødvendigt vælges [ABORT] (afbryd) for at afslutte induktionen eller en
igangværende terapi.
10. Vælg [Retrieve Data…] og [Print…] for at gennemse og udskrive patientdata.
7.7.3 Induktion af VF med 50 Hz Burst
De kan anvende ventrikulær 50 Hz Burst til at inducere VF. For at inducere VF afgiver 50 Hz
Burst-induktionen en hurtig burst af VOO-stimuleringsimpulser til ventriklen. De kan
specificere amplituden og impulsbredden på disse impulser, men stimuleringsintervallet
ligger fast på 20 ms.
Når De trykker på knappen [50 Hz BURST Press and Hold] på programmeringsenhedens
skærm og holder den nede, fortsætter enheden med at afgive induktionen (indtil et maks. på
10 s).
Den ventrikulære 50 Hz Burst brugergrænseflade omfatter funktioner til at hjælpe med til at
forenkle DFT-testning.
246
Referencehåndbog
Medtronic
7.7.3.1 Overvejelser i forbindelse med induktion af VF med 50 Hz Burst
ATP før opladning og ATP under opladning – ATP før opladning og ATP under opladning
deaktiveres automatisk i 30 s efter afgivelse af en 50 Hz induktion. Dette forhindrer
ATP-terapier i at forstyrre defibrilleringstærskeltests.
7.7.3.2 Sådan afgives en ventrikulær 50 Hz Burst-induktion
2. Vælg 50 Hz Burst fra listen over induktioner og terapier.
illustrationen.
4. Sæt et mærke i afkrydsningsfeltet Resume at BURST for automatisk detektion og
terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet for manuel terapi er tomt.
6. For at se og justere VF-detektions- og terapiparametre vælges [Adjust Permanent…].
7. Tryk på [50 Hz BURST Press and Hold] og hold den nede. Slip knappen for at afslutte
induktionen.
8. Ved behov vælges [ABORT] for at afbryde en igangværende terapi.
9. Vælg [Retrieve Data…] og [Print…] for at gennemse og udskrive patientdata.
Referencehåndbog
247
Medtronic
7.7.4 Induktion af VT med Fixed Burst
Man kan anvende Fixed Burst-induktionerne til at inducere VT. For at inducere ventrikulære
takyarytmier afgiver Fixed Burst-induktionen et sæt asynkrone VOO-stimuleringsimpulser
med et ensartet, valgbart interval til ventriklen. De kan også specificere amplituden og
impulsbredden på impulserne.
7.7.4.1 Sådan afgives en induktion med Fixed Burst
2. Vælg Fixed Burst (fast burst) fra listen over induktioner og terapier.
illustrationen.
4. Sæt et mærke i afkrydsningsfeltet Resume at BURST for automatisk detektion og
terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet for manuel terapi er tomt.
6. Tryk på [Fixed BURST Press and Hold] og hold den nede. Slip knappen for at afslutte
induktionen.
248
Referencehåndbog
Medtronic
7.7.5 Induktion af VT med Programmed Electrical Stimulation
(programmeret elektrisk stimulering)
Man kan anvende programmeret elektrisk stimulering (PES) til at inducere VT. For at
inducere ventrikulære takykardier afgiver PES et valgbart antal stimuleringsimpulser ved
S1S1-intervallet og afgiver dernæst op til 3 asynkrone stimuleringsimpulser ved S1S2-,
S2S3- og S3S4-intervallerne. Man kan specificere amplituden, impulsbredden og
stimuleringsintervallerne til induktionen.
7.7.5.1 Sådan afgives en PES-induktion
2. Vælg PES fra listen over induktioner og terapier.
illustrationen.
4. Sæt et mærke i afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse) for
automatisk detektion og terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet for manuel terapi er
tomt.
6. Vælg [DELIVER PES].
Referencehåndbog
249
Medtronic
7.8 Manuelle terapier med EP Studies
Manuelle terapier er takyarytmiterapier, som startes fra programmeringsenheden. Under
EP-testning kan man anvende manuelle terapier til at give backupterapi. Ved kontrolbesøg
kan manuelle terapier være nyttige til at vurdere terapiens virkning og foretage evt.
nødvendige justeringer som en del af kronisk pleje.
De tilgængelige manuelle terapier er defibrillering, kardioversion, Ramp, Burst og Ramp+ .
7.8.1 Overvejelser
Advarsel: Kontrollér patienten omhyggeligt, når der afgives en manuel terapi. Sørg for at
have en ekstern defibrillator i nærheden klar til øjeblikkelig brug. Der kan forekomme
skadelige takyarytmier under test af enheden.
Afbrydelse af en induktion eller terapi – Som en sikkerhedsforanstaltning kan De vælge
knappen [ABORT], der vises på programmeringsenheden, for at afslutte enhver
igangværende induktion, manuel terapi eller automatisk terapi. Når en manuel terapi
afgives, afbryder enheden automatisk enhver induktion eller automatisk terapi, der allerede
er i gang.
Detektion suspenderet under manuel terapi – Takyarytmidetektion suspenderes
automatisk, når der afgives en manuel terapi. Detektion forbliver suspenderet, indtil man
vælger [RESUME], eller telemetrisessionen mellem programmeringsenheden og enheden
afsluttes.
Programmeringshovedets knapper – Knappen Program på programmeringshovedet er
deaktiveret under manuelle terapier. Anvend den relevante skærmknap [DELIVER] til
afgivelse af en manuel terapi.
Telemetri – Sørg for, at der er telemetriforbindelse mellem enheden og
programmeringsenheden før udførelse af manuel terapi. Vellykket interrogering eller
programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og
Når der anvendes trådløs telemetri, skal De kontrollere, at mindst 3 af de grønne lys på ikonet
for trådløs telemetri lyser. For yderligere oplysninger se Afsnit 2.1, “Etablering af telemetri
mellem enheden og programmeringsenheden”, side 11.
Bemærk: Telemetriforbindelsen kan gå tabt under opladningsperioden til en højvoltsterapi
på grund af elektrisk støj. Telemetri genoptages, når opladningen er færdig.
Midlertidige parameterværdier – De manuelle terapifunktioner anvender midlertidige
værdier, der ikke ændrer enhedens programmerede parametre. De midlertidige værdier
træder i kraft, når den manuelle terapi begynder. Efter den manuelle terapi vender enheden
250
Referencehåndbog
Medtronic
tilbage til sine programmerede parameterværdier for bradykardistimulering og
takyarytmiterapi.
7.8.2 Sådan afgives en manuel terapi
2. Vælg den ønskede manuelle terapi fra listen over induktioner og terapier.
3. Acceptér de aktuelle testværdier, eller vælg nye testværdier.
4. Vælg [DELIVER].
5. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] for at afslutte den manuelle terapi.
7.8.3 Sådan fungerer manuelle terapier
Generelt virker hver manuel terapi med en tilsvarende automatisk terapi på samme måde
som sin automatiske modpart.
Antitakykardi-stimuleringsterapier – Manuelle ventrikulære ATP-terapier afgiver én
sekvens af den valgte terapi. For information om hvordan ventrikulære Ramp-, Burst- og
Ramp+ terapier virker, se Afsnit 6.2, “Ventrikulære ATP-terapier”, side 211.
Defibrillering – Manuel defibrilleringsterapi oplader enhedens kondensatorer og afgiver et
bifasisk stød, som synkroniseres med en registreret R-tak, hvis muligt. Enheden bekræfter
ikke tilstedeværelsen af VF før afgivelse af stødet. For yderligere oplysninger om
defibrillering se Afsnit 6.1, “VF-terapier”, side 201.
Ventrikulær kardioversion – Manuel ventrikulær kardioversionsterapi oplader
kondensatorerne og forsøger at synkronisere stødet med en ventrikulær registreret
hændelse, der er uden for den refraktære periode. Hvis enheden ikke kan synkronisere
terapien, afbryder den terapien. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.3, “Ventrikulær
kardioversion”, side 220.
Referencehåndbog
251
Medtronic
Ordliste
50 Hz Burst – VF-induktionsprotokol, der afgiver en række stimuleringsimpulser i ventriklet
med 20 ms intervaller.
Active Can – mulighed for at vælge kapselenheden som en aktiv elektrode til afgivelse af
defibrilleringsog kardioversionsterapier.
(ADL-frekvens) – den omtrentlige målfrekvens, som patientens hjertefrekvens forventes at
nå under aktiviteter i det daglige liv (ADL).
(ADL-respons) – en programmérbar parameter, som ændrer hældningen på rate
respons-kurven for at justere den tilstræbte frekvensdistribution i det submaksimale
frekvensinterval til at matche patientens aktivitetsniveau.
Aktivitetssensor – accelerometer i enheden, der detekterer patientens kropsbevægelser.
Alarm for RV-elektrodens integritet – funktion, der udsender en alarmtone for at advare
patienten om, at der er mistanke om et problem med den højre ventrikulære elektrode, som
kunne tyde på elektrodebrud.
Anstrengelsesfrekvensinterval – frekvenser ved eller i nærheden af den øverste
sensorfrekvens, som opnås via energisk motion.
Antitakykardistimulering (ATP) – terapier, der afgiver hurtige sekvenser af
stimuleringsimpulser for at afslutte takyarytmier.
Arytmiepisodedata – system, der samler en log over arytmiepisoder, som lægen kan
anvende til hurtigt at se et resumé og detaljerede diagnostiske data, herunder lagret EGM,
for de valgte arytmiepisoder.
ATP During Charging (under opladning) – enheden afgiver en ventrikulær
antitakykarditerapi-sekvens, mens enheden oplader sine kondensatorer til den første
defibrilleringsterapi under en VF-episode.
Beslutningskanalens angivelser – angivelser vedrørende lagret og telemetrioverført
EGM, der dokumenterer detaljer om takyarytmidetektionsfunktioner.
Betinget kompatibilitet med MR-scanning – en genstand, der er blevet påvist ikke at
skabe kendte farer i et specificeret MR-miljø med specificerede betingelser for brug.
Blankingintervaller – tidsinterval, hvori registrering i et kammer er deaktiveret for at undgå
fejlregistrering.
Burst-stimulering – antitakykardistimuleringsterapi (ATP), der afgiver sekvenser af
ventrikulære stimuleringsimpulser med et interval, der er en programmérbar procentdel af
takykardicykluslængden. Med hver sekvens af Burst-stimulering, der afgives, forkorter
enheden stimuleringsintervallet med et programmérbart interval.
252
Referencehåndbog
Medtronic
Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) – funktion, der overvåger
stimuleringstærskler med daglige stimuleringstærskelsøgninger og, hvis den er
programmeret dertil, justerer stimuleringsamplituder mod en målamplitude.
Cardiac Compass Trends – oversigt over patientens tilstand i de seneste 14 måneder med
kurver, der viser langsigtede kliniske trends i hjerterytme og enhedens status, som f.eks.
hyppigheden af arytmier, hjertefrekvens og enhedens terapier.
Charge/Dump Test (opladnings-/afladningstest) – funktion, der tester
kondensatorernes opladningstid og aflader enhver opladning, der er tilbage på
kondensatorerne.
Checkliste – interaktiv liste over programmeringsskærme, der hjælper brugerne med at
anvende programmeringsenheden mere effektivt. Klinikpersonale kan installere deres
egne checklister eller anvende en standard Medtronic-checkliste leveret sammen med
Conexus trådløs telemetri – funktion, der benytter radiofrekvens (RF) telemetri til
kommunikation mellem den implanterede enhed og programmeringsenheden på hospitalet
eller i klinikken samt mellem den implanterede enhed og hjemmemonitoren i patientens
hjem.
Detektion af depolarisering – handlingen med at detektere det elektriske signal, der er
genereret af det sammentrækkende myokardie lige efter en stimuleringsimpuls.
Detektion via kombinerede tællere – funktion, der er beregnet til at forhindre VF-detektion
i at blive forsinket, når ventrikulær takyarytmi svinger mellem VF- og VT-zoner.
Direkte rytmeovervågning – konfigurérbart programmeringsvindue, der viser EKG,
elektrodefrit EKG, markørkanal med markørintervaller og telemetrioverførte EGM-kurver.
Det viser også patientens hjertefrekvens og -interval i øverste venstre hjørne af vinduet.
Elektrisk nulstilling – automatisk enhedsfunktion med henblik på normalisering efter et
sammenbrud i enhedens hukommelse og styrekredsløb. Programmerede parametre kan
være blevet indstillet til elektriske nulstillingsværdier. Denne funktion udløser en
statusindikator for enheden og en automatisk Medtronic CareAlert alarmtone.
Elektrodefri EKG – en enhedsfunktion, der gør det muligt for læger at udføre tests og
optage et signal, der svarer til et EKG uden at skulle tilslutte overflade EKG-elektroder.
Elektromagnetisk interferens (EMI) – energi som overføres fra eksterne kilder via
stråling, overledning eller induktion, der kan forstyrre enhedens funktioner såsom
registrering, eller som muligvis kan beskadige enhedens kredsløb.
Enhedens statusindikatorer – programmeringsenhedens advarsler som f.eks. “Warning Device Electrical Reset” (Advarsel - elektrisk nulstilling af enheden), der beskriver
problemer med enhedens hukommelse eller funktion.
Referencehåndbog
253
Medtronic
EOS (End of Service) – batteriets statusindikator, som vises af programmeringsenheden
for at indikere, at enheden skal udskiftes øjeblikkeligt, og at den muligvis ikke virker som
specificeret.
EP Studies – sæt af protokoller, der giver lægen mulighed for at inducere arytmier under
elektrofysiologiske studier. Manuelle terapier er ligeledes til rådighed.
Estimat vedrørende resterende levetid – et estimat vedrørende enhedens resterende
levetid, der vises på skærmen Quick Look II og Battery and Lead Measurements. På begge
skærmbilleder omfatter disse oplysninger en brugervenlig, grafisk visning samt den
anslåede resterende levetid i år eller måneder. Skærmen Battery and Lead Measurements
viser også enhedens resterende levetid i min. og maks. antal år eller måneder.
Far-field EGM (fjernfelt EGM) – det EGM-signal, der bliver registreret mellem fjerne
elektroder. F.eks. det EGM, der registreres mellem enhedens kapsel (can) og den
ventrikulære elektrodering.
Fejlregistrering – uhensigtsmæssig registrering af kardielle hændelser eller ikke-kardielle
signaler. Eksempler omfatter T-takker, myopotentialer og elektromagnetiske forstyrrelser.
Flashback Memory – diagnostisk funktion, der registrerer de intervaller, der forekom lige
før takyarytmiepisoder, eller som forekom før den seneste interrogering af enheden, og
plotter intervaldataene over tid.
Frekvensprofil – frekvenshistogram over sensorfrekvenser anvendt af Rate Profile
optimization (optimering af frekvensprofil) til automatisk justering af
frekevensresponsindstillinger.
Heart Failure Management-rapport – udskrevet rapport, der opsummerer patientens
kliniske status og observationer siden det seneste opfølgningsbesøg og viser kurver med
trends i hjertefrekvens, arytmi-episoder og væskeophobningsindikatorer over de seneste
14 måneder.
High Rate Timeout – funktion, der giver enheden mulighed for at afgive terapi til enhver
ventrikulær takyarytmi, der fortsætter ud over den programmerede tidsperiode.
Holter-telemetri – telemetrifunktion, der overfører EGM- og markørkanaldata kontinuerligt
i et programmérbart antal timer, uanset om der rent faktisk forekommer telemetri mellem
enheden og programmeringsenheden.
Hysterese – en stimuleringsfunktion og programmérbar parameter, der tillader et langt
grundfrekvensinterval efter en registreret hændelse, hvilket giver hjertet en større mulighed
for selv at slå.
Hændelse – et registreret eller stimuleret slag.
ikke-vedvarende VT (VT-NS) – ventrikulær rytme, der er hurtig nok til at falde inden for de
programmerede VT- og VF-zoner i mindst 5 slag, men som ikke opfylder nogen
episodedetektionskriterier.
254
Referencehåndbog
Medtronic
Impulsform – grafisk kurve over elektrisk aktivitet, f.eks. interkardiel-EGM eller
overflade-EKG kurve.
Ingen registrering – enheden registrerer ikke spontan hjerteaktivitet.
Interrogér – kommando til at sende enhedens parameterindstilllinger og lagrede data til
kondensator – komponent i enheden, der lagrer elektrisk energi, så en
højvoltsspændingsterapi kan afgives fra et relativt lille batteri.
Lead Impedance Test (elektrodeimpedanstest) – funktion, der tester integriteten af det
implanterede elektrodesystem ved at måle impedansen af stimulerings- og
højvoltselektroderne. Testen anvender lavvolts-, subtærskelimpulser til at foretage disse
målinger.
Manuelle funktioner – enhedsfunktioner, der kun kan startes ved brug af
programmeringsenheden under en patientsession (f.eks. EP-studiefunktioner eller
manuelle systemtests).
Marker Channel telemetry (markørkanalstelemetri) – telemeterede symboler, der
noterer enhedens registrering, stimulering, detektion og terapifunktioner.
Median ventrikulært interval – det syvende i en numerisk bestilt liste over de 12 seneste
V-V-intervaller.
Medtronic CareAlert-meddelelser – alarminformationer sendt via Medtronic
CareLink-netværket, som informerer klinikker og læger om hændelser af betydning for
patienterne eller deres implanterede enheder.
Medtronic CareAlert-monitorering – den kontinuerlige monitorering for - og lydløs,
trådløs overførsel af - alarmdata mellem en implanteret enhed og Medtronic
CareLink-monitoren.
Medtronic CareLink-monitor – apparat, der anvendes i patientens hjem, som modtager
data fra en implanteret enhed via telemetri og overfører disse data til Medtronic
CareLink-netværket.
Medtronic CareLink-netværk – Internetbaseret service, der gør det muligt for en patient
hjemmefra eller fra andre steder at overføre fuldstændige oplysninger fra en kardiel enhed
til lægen via en sikker server. CareLink-netværket er muligvis ikke til rådighed i visse
geografiske områder.
MRI SureScan – en funktion, der en driftstilstand, der giver en patient med et
SureScan-system mulighed for at blive scannet i en MR-scanner uden risiko, mens enheden
fortsat giver en passende stimulering.
Nominel – parameterværdi, der foreslås af Medtronic, og som kan være acceptabel for
størstedelen af patienterne.
Referencehåndbog
255
Medtronic
Nødterapier – Terapier som f.eks. defibrillering, kardioversion, stimulering med fixed burst
og akut VVI kan aktiveres manuelt for at behandle ventrikulære takyarytmiepisoder hurtigt.
Onset (start) – funktion, der hjælper med til at forhindre, at sinustakykardi detekteres som
en VT, ved at evaluere accelerationen for den ventrikulære frekvens.
OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus – funktion, der identificerer en potentiel
forøgelse af thorakal væske, der kan være tegn på lungekongestion, ved at overvåge
ændringer i thorakal impedans.
OptiVol-hændelse – foreligger, hvis OptiVol 2.0-væskeindekset overskrider den
programmerede OptiVol Threshold (tærskel), hvilket kan være tegn på en mulig ophobning
af væske i patientens brysthule.
OptiVol Threshold – en programmérbar værdi i OptiVol 2.0-væskeindekset. Værdier over
denne tærskel kan være tegn på væskeophobning i patientens brysthule og definerer
forekomst af en OptiVol-hændelse.
Overledt AF-respons – funktion der justerer stimuleringsfrekvensen for at hjælpe med at
fremme en regelmæssig ventrikulær frekvens under AT/AF-episoder.
Pacing Threshold Test (test af stimuleringstærskel) – test, der giver lægen mulighed for
at fastlægge patientens stimuleringstærskler.
Patientalarm – en tone, der udsendes fra en implanteret enhed for at gøre patienten
opmærksom på en alarmtilstand.
Patient Information (patientinformation) – funktion, der giver læger mulighed for at lagre
patientrelaterede oplysninger i programmeringsenheden, som de kan få vist og udskrevet
under en patientsession.
Post-stød stimulering – funktion der giver midlertidig stimuleringsstøtte efter en
højvoltsterapi ved at forøge stimuleringsamplituden og impulsbredden for at forhindre tab af
stimuleringssvar.
PostVT/VF Shock Pacing – en funktion, der giver midlertidig overdrivestimulering, og som
kan forbedre slagvolumen efter en højvoltsterapi.
Programmed Electrical Stimulation (PES) (programmeret elektrisk stimulering) –
Takyarytmi-induktionsprotokol, der afgiver stimuleringsimpulser med specifikke,
programmérbare intervaller.
Progressive Episode Therapies – funktion, der får enheden til at springe terapier over
eller ændre højvoltsenerginiveauer, for at sikre at hver afgivet terapi under en episode er
mindst lige så aggressiv som den tidligere terapi.
256
Referencehåndbog
Medtronic
Præarytmi EGM-lagring – (også kaldet lagring af EGM før episode), programmérbar
valgmulighed til registrering af EGM fra før onset eller detektion af en takyarytmi. Mens
denne funktion er i brug, registrerer enheden løbende EGM. Hvis en takyarytmiepisode
forekommer, bliver den sidst indsamlede EGM tilføjet til episodebeskrivelsen for at
dokumentere rytmen ved onset.
PVC (ventrikulær ekstrasystole) – en registreret ventrikulær hændelse, der følger direkte
efter en anden ventrikulær hændelse uden nogen atriel hændelse mellem dem.
Quick Look II – skærmbillede på programmeringsenheden, der viser oversigtsdata
vedrørende enhedens funktion og patientrytmer siden den seneste patientsession. Den
indeholder links til mere detaljerede statusoplysninger og diagnostiske oplysninger, der er
gemt i enheden, som f.eks. arytmiepisoder og afgivne behandlinger.
Ramp-stimulering – antitakykardistimuleringsterapi (ATP), der afgiver
stimuleringsimpulser med progressivt kortere stimuleringsintervaller pr. impuls. Hver
sekvens af Ramp-stimulering, der afgives under en terapi, omfatter en ekstra
stimuleringsimpuls.
Rate Histograms (frekvenshistogrammer) – diagnostisk funktion, der viser
områdefordeling for en patients hjertefrekvens.
Rate Profile Optimization (optimering af frekvensprofil) – funktion, der overvåger
patientens daglige og månedlige sensorfrekvensprofiler og justerer
frekvensresponskurverne over tid for at opnå en foreskrevet målfrekvensprofil.
Rate Response (frekvensrespons) – funktion, der justerer den kardielle
stimuleringsfrekvens som reaktion på ændringer i registreret patientaktivitet.
referenceimpedans – en basislinje, som den daglige thorakale impedans sammenlignes
med for at fastslå, om der sker en forøgelse af den thorakale væske.
Refraktær periode – tidsinterval, hvor enheden registrerer hændelser normalt, men
klassificerer dem som refraktære og reagerer på dem på en begrænset måde.
Registreret hændelse – elektrisk aktivitet tværs over registreringselektroderne, der
overstiger den programmerede sensitivitetstærskel, og identificeres af enheden som en
kardiel hændelse.
Registreringstest – funktion, der måler R-tak-amplitude som en hjælp til at vurdere
elektrodeintegritet og registreringsydelse.
Resume – programmeringskommando, der genindsætter automatisk takyarytmidetektion.
RRT (anbefalet udskiftningstidspunkt) – batteriets statusindikator, der vises af
programmeringsenheden for at angive, hvornår udskiftning af enheden anbefales.
Referencehåndbog
257
Medtronic
RV Lead Noise Alert (Alarm for støj på RV-elektrode) – funktion, der udsender en
alarmtone, når RV Lead Noise Discrimination tilbageholder VT/VF-detektion på grund af støj
på RV-elektroden. Støj kan tyde på elektrodebrud, brud på elektrodens isolering, løsrivelse
af elektroden eller defekt elektrodeforbindelse.
RV Lead Noise Diskrimination (diskrimination af støj på RV-elektrode) – funktion, der
sammenligner et EGM-signal i fjernfeltet med et registreringssignal i nærfeltet for at
differentiere støj på højre ventrikulære elektrode fra VT/VF. Hvis der identificeres støj på
elektroden, når disse signaler sammenlignes, tilbageholder enheden VT/VF-detektion
og -terapi og udløser en RV Lead Noise Alert.
Sekvens, ATP – ét programmérbart sæt antitakykardistimuleringsterapi-impulser (ATP).
Seneste session – henviser til den sidste gang enheden blev succesfuldt interrogeret før
den aktuelle interrogering. En session afsluttes 8 timer efter den seneste interrogering.
Sensing Integrity Counter – registreringsintegritetstælleren er en diagnostisk tæller, der
registrerer det antal korte, ventrikulære intervaller, der forekommer mellem
patientsessioner. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan være tegn på dobbelt-talte
R-takker, elektrodebrud eller en løs sætskrue.
Sensorfrekvens – stimuleringsfrekvensen, som er fastlagt på grundlag af patientens
aktivitetsniveau og de programmerede frekvensresponsparametre. Denne frekvens
justeres mellem den øverste sensorfrekvens og den fungerende laveste frekvens.
Sleep (Søvnfunktion) – funktion, der får enheden til at stimulere med en langsommere
frekvens i en programmeret søvnperiode.
Smart Mode – funktion, der deaktiverer en ATP-terapi, som ikke er lykkedes i 4 på hinanden
følgende episoder, således at enheden kan behandle efterfølgende episoder hurtigere med
terapier, der har været effektive.
Stability (stabilitet) – funktion, der hjælper med til at forhindre, at atrieflimmer detekteres
som ventrikulær takyarytmi, ved at evaluere stabiliteten for den ventrikulære frekvens. Hvis
enheden fastlægger, at den ventrikulære frekvens ikke er stabil, tilbageholder den
VT-detektion.
Stimuleringstærskel – min. stimuleringsimpuls, som konstant får stimuleringssvar i hjertet.
Suspend – en programmeringskommando, der midlertidig deaktiverer
takyarytmidetektionsfunktionerne.
Synkronisering – periode under defibrilleringsog kardioversionsterapier, hvor enheden
forsøger at afgive terapichok samtidig med en registreret, ventrikulær hændelse.
Telemetri – transmission af data mellem enheden og programmeringsenheden ved hjælp
af radiobølger.
258
Referencehåndbog
Medtronic
TherapyGuide – funktion, der foreslår et parametersæt baseret på de programmerede
oplysninger om patientens kliniske tilstand. Lægen kan acceptere, afvise eller ændre
enhver af de foreslåede parameterværdier.
Thorakal impedans – impedans tværs over toraks som målt fra 2 punkter i toraks.
trådløs telemetri – overførsel af data mellem enheden og programmeringsenheden via
radiobølger.
T-stød-induktion – VF-induktionsprotokollen, der afgiver et programmérbart stød
synkroniseret med den ventrikulære repolarisering eller T-tak.
TWave Discrimination (T-tak-diskrimination) – funktion, der tilbageholder
VT/VF-detektion, når der er detekteret en hurtig ventrikulær frekvens som følge af
overregistrering af T-takker.
Underlying Rhythm Test (test for underliggende egenrytme) – funktion, der
midlertidigt inhiberer enhedens stimuleringsoutput for at gøre det muligt at evaluere
patientens spontane hjerterytme.
Ventricular Rate Stabilization (VRS) (Ventrikulær frekvensstabilisering (VRS)) –
funktion til ventrikulær rytmehåndtering, der justerer stimuleringsfrekvensen dynamisk for
at udelukke den lange pause, der typisk følger efter en for tidlig ventrikulær ekstrasystole
(PVC).
ventrikelflimmerterapier (VF) – terapier, der afgiver automatiske defibrilleringsstød for at
behandle VF-episoder. Den første defibrilleringsterapi kræver VF-bekræftelse før afgivelse.
Efter afgivelse af det første stød afgives stød asynkront, hvis synkroniseringen svigter.
ventrikulær antitakykardistimulering (ATP) – terapier, der reagerer på en VT-episode
eller en FVT-episode med hurtige sekvenser af stimuleringsimpulser for at afslutte
detekterede ventrikulære takyarytmier.
ventrikulær kardioversion – terapi, der afgiver et højvoltsstød for at behandle en VT- eller
en FVT-episode. Terapi er synkroniseret med en registreret ventrikulær hændelse.
VF-bekræftelse – enhedsfunktion, der bekræfter tilstedeværelsen af VF efter indledende
detektion, men før en defibrilleringsterapi afgives. Denne funktion anvendes kun ved den
første programmerede VF-terapi.
VT-overvågning – programmérbar funktion, der giver enheden mulighed for at detektere
hurtige rytmer som VT og registrere episodedata uden at afgive VT-terapi.
VT/VF-detektion – funktion, der anvender programmérbare detektionszoner til at
klassificere ventrikulære hændelser. Afhængigt af programmeringen afgiver enheden en
planlagt terapi, reevaluerer patientens hjerterytme og afslutter eller redetekterer episoden.
Wavelet – funktion, der er beregnet til at forhindre detektion af hurtigt overledte SVT’er som
ventrikulære takyarytmier ved at sammenligne formen af hvert QRS-kompleks under en
hurtig ventrikulær frekvens med en skabelon.
Referencehåndbog
259
Medtronic
Wavelet-test – test, der evaluerer nøjagtigheden af den eksisterende Wavelet-skabelon og
giver lægen mulighed for at indsamle en ny skabelon, hvis det er nødvendigt.
260
Referencehåndbog
Medtronic
Stikordsregister
Talord
50 Hz Burst-induktion
afgivelse af en ventrikulær induktion . . . . . . . .
A
accelerometer . . . . . . . . . . . . . . . . .
Active Can/SVC-defibrilleringselektrode .
ADL Rate (ADL-frekvens) . . . . . . . . . .
ADL-setpoint . . . . . . . . . . . . . . . . . .
advarselsmeddelelser . . . . . . . . . . . .
afladning af en gemt opladning . . . . . . .
afledninger, EGM . . . . . . . . . . . . . . .
afslutning
VT/VF-detektion . . . . . . . . . . . . .
aktivitetssensor . . . . . . . . . . . . . . . .
Aktivitetstærskel . . . . . . . . . . . . . . . .
akut terapi
kardioversion . . . . . . . . . . . . . .
VVI-stimulering . . . . . . . . . . . . .
akut VVI-stimulering . . . . . . . . . . . . .
alarmer
alarmtidspunkt, valg af . . . . . . . . .
defineret af lægen . . . . . . . . . . . .
defineret af systemet . . . . . . . . . .
ikke programmérbar . . . . . . . . . .
programmérbare . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . . . .
programmering af alarmtidspunkt . .
se også Medtronic CareAlert-hændelser
alarmer defineret af lægen . . . . . . . . . .
alarmer defineret af systemet . . . . . . . .
alarmer, OptiVol
programmering af . . . . . . . . . . . .
suspension . . . . . . . . . . . . . . . .
Alarm for RV-elektrodens integritet
RV-elektrode . . . . . . . . . . . . . . .
Alarm for støj på elektrode
se Alarm for støj på RV-elektrode
Alarm for støj på RV-elektrode . . . . . . .
alarmhændelser
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . .
alarmtoner
demonstration . . . . . . . . . . . . . .
vejledning af patienten . . . . . . . . .
Referencehåndbog
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
247
. . . 137
203, 222
. . . 138
. . . 138
. . . . 39
. . . 242
. . . 117
. . . . . . .
. . . . . . .
. . . . . . .
168
137
137
. . . . . . . . 24
. . . . . . . . 26
. . . . . . . . 26
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
72
67
68
68
67
74
72
. . . . . . . . 67
. . . . . . . . 68
. . . . . . . . 95
. . . . . . . . 95
. . . . . . . . 76
. . . . . . .
196
. . . . . . . . 75
. . . . . . . . 73
. . . . . . . . 72
amplitude
Pacing Threshold Test . . . . . . . . . . .
registreringsmålinger, automatiske . . .
registreringsmålinger, manuelle . . . . .
registreringstrends . . . . . . . . . . . . .
stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Analysator (model 2290)
eksport af elektrodemålinger . . . . . . .
sideløbende session . . . . . . . . . . . .
programmeringsenhedens skærm . . . .
angivelser
Beslutningskanal . . . . . . . . . . . . . .
Markørkanal . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmering af parametre . . . . . . .
antitakykardistimulering
ventrikulære ATP-terapier . . . . . . . . .
Arytmiepisodedata . . . . . . . . . . . . . . . .
dataindsamlingspræferencer . . . . . . .
episodebeskrivelser . . . . . . . . . . . .
episode-EGM . . . . . . . . . . . . . . . .
episodelog . . . . . . . . . . . . . . . . . .
episode-QRS . . . . . . . . . . . . . . . .
episodetekst . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering af High Rate Timeout . . . . .
evaluering af Onset-funktionen . . . . . .
evaluering af progressive episodeterapier
evaluering af Stability-funktionen . . . . .
evaluering af stimulering efter VT/VF-stød
evaluering af VT/VF-detektion . . . . . .
evaluering af Wavelet . . . . . . . . . . .
interval-plot for episoden . . . . . . . . .
visning af . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ATP
se ventrikulære ATP-terapier
ATP før opladning . . . . . . . . . . . . . . . . .
ATP under opladning . . . . . . . . . . . . . . .
automatisk overvågning af detektionsstatus .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 232
. . 86
. 240
. . 88
. 134
. . . . . . 49
. . . . . . 49
. . . . 83, 85
. . . . . . 33
. . . . 21, 32
. . . . . . 21
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
212
109
117
111
114
110
116
115
191
186
230
189
156
171
179
113
109
. . . . .
. . . . .
. . . . .
203
203
125
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
B
batteridata
vurdering af . . . . . . . . . .
batteriets udskiftningsindikatorer .
batteriog elektrodemålingsdata .
belastning
Deceleration efter belastning
. . . . . . . . . . . . . 82
. . . . . . . . . . . 83, 85
. . . . . . . . . . . . . 82
. . . . . . . . . . . .
140
261
Medtronic
Beslutningskanalens angivelser
evaluering af High Rate Timeout
evaluering af Onset-funktionen .
evaluering af Stability-funktionen
i episode EGM-data . . . . . . .
på direkte impulsformsstrimler .
blanking
efter stimulering . . . . . . . . . .
Burst-pacing . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 191
. 186
. 189
. 114
. . 33
. . . . . . . . . .
. . . . . . . . . .
130
214
Capture Management . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Capture Management (håndtering af stimuleringssvar)
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
højre ventrikulær . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indstilling af monitor . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tilpasset indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Cardiac Compass-rapport
og patientopfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . .
Cardiac Compass Trends . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering af OptiVol 2.0-monitorering af
væskestatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering af VT/VF-detektion . . . . . . . . . . .
hændelsesangivelser . . . . . . . . . . . . . . . . .
oplysninger om hjertesvigt . . . . . . . . . . . . . .
stimulerings- og frekvensresponsinformation . .
udskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VF/VF-arytmi-information . . . . . . . . . . . . . .
CareAlert
se Medtronic CareAlert
CareLink-netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Charge/Dump Test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ChargeSaver (ladningsbesparelse) . . . . . . . . . . .
Checklisteikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
checklister
og patientopfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . .
oprettelse af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
standard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
valg af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Checklist-ikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Conducted AF Response . . . . . . . . . . . . . . . . .
Conexus-aktivator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Conexus trådløs telemetri . . . . . . . . . . . . . . . . .
aktivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
CareLink-netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
med anvendelse af et programmeringshoved . .
MICS-bånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
opretholdelse af telemetri . . . . . . . . . . . . . .
Standby modus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
timer-anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
143
C
262
149
146
144
149
144
. 55
. 97
. 96
172
. 98
102
100
. 98
. 99
. 11
242
204
. 22
.
.
.
.
.
55
37
36
37
37
153
. 11
. 11
. 12
. 11
. 12
. 11
. 13
. 14
. 13
Confirmation+ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205, 223
CV-terapier
se ventrikulære CV-terapier
D
Dataikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
dataindsamlingspræferencer
EGM-afledning og -omfang . . . . . . .
Elektrodefri EKG (LEKG) . . . . . . . .
indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . . . . .
præarytmi EGM . . . . . . . . . . . . . .
data, lagret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arytmiepisodedata . . . . . . . . . . . .
Cardiac Compass Trends . . . . . . . .
Flashback-hukommelsesdata . . . . . .
gemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Heart Failure Management-rapport . .
hente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Medtronic CareAlert-hændelser . . . .
Quick Look II-data . . . . . . . . . . . .
Rate Histograms . . . . . . . . . . . . .
tællerdata . . . . . . . . . . . . . . . . .
VT/VF-episodetællere . . . . . . . . . .
VT/VF-terapitællere . . . . . . . . . . . .
defibrillering, nød . . . . . . . . . . . . . . . .
defibrilleringsterapier
se VF-terapi
detektion
se ventrikulær detektion
detektionsinterval
VT/VF-detektion . . . . . . . . . . . . . .
Direkte rytmeovervågning . . . . . . . . . . .
justér kurveformer . . . . . . . . . . . . .
skift af visninger . . . . . . . . . . . . . .
skift mellem visninger . . . . . . . . . .
diske, enhedsdata . . . . . . . . . . . . . . .
diskrimination af overregistrering . . . . . . .
diskrimination af ventrikulær overregistrering
dokumentation, produkt
håndbog til enheden . . . . . . . . . . .
symbolforklaring . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . 22
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
117
117
117
119
117
. 54
109
. 97
122
. 52
103
. 52
. 66
. 62
123
119
120
121
. 24
.
.
.
.
.
161
21
30
21
29
53
169
169
. . . . . . . . 9
. . . . . . . . 9
E
EGM
se elektrogrammer (EGM)
EGM-afledning, valg af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
EGM-omfang, valg af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
EGM-område, valg af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
EGM-strimmel
se episode-EGM
Referencehåndbog
Medtronic
EKG, overflade . . . . . . . . . . . . . . .
elektrisk nulstilling . . . . . . . . . . . . . .
reaktion på . . . . . . . . . . . . . . .
Elektrodefri EKG (LEKG) . . . . . . . . .
og patientopfølgning . . . . . . . . .
valg af kilde . . . . . . . . . . . . . .
valg af omfang . . . . . . . . . . . . .
viste . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
elektrodeimpedans
målinger . . . . . . . . . . . . . . . .
trends . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elektrodeimpedans-test
overvejelser . . . . . . . . . . . . . .
udførelse . . . . . . . . . . . . . . . .
elektroder
vurdering af . . . . . . . . . . . . . .
elektrodeydelses-trends . . . . . . . . . .
elektrofysiologiske studier
se EP Studies
elektrogrammer (EGM)
episode-EGM . . . . . . . . . . . . .
indstilling af EGM-omfang . . . . . .
indstilling af EGM-område . . . . . .
indstilling af LEKG-område . . . . .
elektrokirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . .
[Emergency]-knappen . . . . . . . . . . .
End of Service (EOS)
programmeringsenhedens skærm .
enhedens akustiske alarmer
se Medtronic CareAlert-hændelser
enhedens levetid
Holter-telemetri . . . . . . . . . . . .
indstillinger til takyarytmiterapi . . .
optimering af . . . . . . . . . . . . . .
Præarytmi EGM-lagring . . . . . . .
stimuleringsimpulser . . . . . . . . .
enhedens statusindikatorer
Elektrisk nulstilling af enheden . . .
Maksimal opladningstid overskredet
Opladningskredsløb inaktivt . . . . .
sletning . . . . . . . . . . . . . . . . .
enhedens ur
programmering af . . . . . . . . . . .
sådan styres søvnfunktionen . . . .
enhedsdata
vurdering af . . . . . . . . . . . . . .
EOS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
episodebeskrivelser . . . . . . . . . . . .
episode-EGM . . . . . . . . . . . . .
episodelogbog . . . . . . . . . . . . .
Referencehåndbog
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 29
125
126
. 29
. 55
117
. 34
. 29
. . . . . . . . . 86
. . . . . . . . . 86
. . . . . . . .
. . . . . . . .
239
239
. . . . . . . . . 82
. . . . . . . . . 57
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 114
. . 30
. . 34
29, 34
. . 27
25, 26
. . . . . . . . . 83
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
125
125
125
125
. . . . . . . .
. . . . . . . .
153
153
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
60
59
58
60
59
. . 82
83, 85
. 111
. 114
. 110
episode-QRS . . . . . . . . . . . . .
episodetekst . . . . . . . . . . . . . .
interval-plot for episoden . . . . . .
monitorerede kilder . . . . . . . . . .
episode-EGM . . . . . . . . . . . . . . . .
enhedens hukommelsesbesparelse
episodelog . . . . . . . . . . . . . . . . . .
episode-misidentifikation . . . . . . . . .
episode-QRS . . . . . . . . . . . . . . . .
EP-studier
50 Hz Burst-induktion, ventrikulær .
afbrydelse . . . . . . . . . . . . . . .
Fixed Burst-induktion . . . . . . . . .
overvejelser . . . . . . . . . . . . . .
PES-induktion . . . . . . . . . . . . .
T-stød-induktion . . . . . . . . . . . .
EP Studies . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Estimat vedrørende resterende levetid .
evaluering af High Rate Timeout . . . . .
F
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 116
. 115
. 113
. 117
. 114
. 114
. 110
. . 58
. 116
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 246
. 244
. 248
. 243
. 249
. 245
. 243
. . 83
. 191
fastfrysning, direkte impulsform . . . . . . . . . .
Fixed Burst-induktion
afgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flashback-hukommelsesdata
evaluering af frekvensrespons . . . . . . . .
Flashback(tilbagebliks)-hukommelse
hændelsestyper . . . . . . . . . . . . . . . . .
lagerkapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata
evaluering af VT/VF-detektion . . . . . . . .
visning af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
forholdsregler, håndbog
medicinsk procedure og EMI . . . . . . . . .
Forlænget levetid (PSP) . . . . . . . . . . . . . . .
frekvenser
ADL Rate (ADL-frekvens) . . . . . . . . . . .
Lower Rate (laveste frekvens) . . . . . . . .
sensorfrekvens . . . . . . . . . . . . . . . . .
Søvnfrekvens . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens)
Frekvenshysterese . . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . . . . . . . .
Frekvensrespons
acceleration og deceleration . . . . . . . . .
deceleration efter belastning . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
frekvenskurve . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . 34
. . .
248
. . .
143
. . .
. . .
122
122
. . .
. . .
172
122
. . . . . 9
. . 83, 85
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
138
138
137
152
138
150
152
150
151
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
140
140
142
138
263
Medtronic
funktion . . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . .
Funktionen Onset . . . . . . . . . .
Funktionen Stability (stabilitet) . .
VT-monitorhændelser . . . .
FVT-detektion
via VF . . . . . . . . . . . . . .
via VT . . . . . . . . . . . . . .
se også ventrikulær detektion
FVT-terapi
ventrikulære ATP-terapier . .
ventrikulære CV-terapier . . .
G
genoptag detektion automatisk
genoptagelse af detektion . . .
og EP-studieinduktioner .
[Get Suggestions]-knap . . . .
[Get…] parameterknap . . . . .
[Go To Task]-knappen . . . . .
H
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. .
.
. .
. .
. .
. .
.
.
.
.
.
.
137
138
141
181
187
188
. . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
164
163
. . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
211
220
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Heart Failure Management-rapport . . . . . .
væskestatus . . . . . . . . . . . . . . .
kliniske trend-kurver . . . . . . . . . . . .
klinisk status og observationer . . . . . .
OptiVol 2.0-væskeindeks . . . . . . . . .
OptiVol 2.0-væsketrends . . . . . . . . .
patientoplysninger . . . . . . . . . . . . .
udskrivning af rapporten . . . . . . . . . .
se også Cardiac Compass
Heart Failure Management Report
hændelsesangivelser . . . . . . . . . . . .
High Rate Timeout . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . . . . . .
Spring til VF-terapi . . . . . . . . . . . . .
Zone Appropriate-terapi . . . . . . . . . .
histogrammer, frekvens . . . . . . . . . . . . .
hjemmemonitor
SentryCheck Monitor . . . . . . . . . . . .
Holter-telemetri
anvendelse af ikke-trådløs telemetri . . .
påvirkning af enhedens levetid . . . . . .
264
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
244
. 27
244
. 44
. 40
. 37
. . . . .
103
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 96
. 107
. 104
. 106
. 106
. 104
. 104
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
105
189
191
190
190
190
190
123
. . . . . . 94
. . . . . . 17
. . . . . . 17
. . . . . . 60
Hurtig VT-detektion
via VF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
via VT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
se også ventrikulær detektion
hændelser
Medtronic CareAlert . . . . . . . . . . . . . .
hændelsesangivelser
Heart Failure Management-rapport . . . . .
håndbog til enheden . . . . . . . . . . . . . . . . .
Håndtering af højre ventrikulært stimuleringssvar
(RVCM) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
justering af amplitude . . . . . . . . . . . . . .
kontrol af enheden . . . . . . . . . . . . . . .
planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
standsning af en søgning . . . . . . . . . . .
søgning efter stimuleringstærskel . . . . . .
se også Capture Management (håndtering af
stimuleringssvar)
Håndtering af RVCM (højre ventrikulært
stimuleringssvar) . . . . . . . . . . . . . . . . . .
I
ikke programmérbare alarmer . . . . . . . . . . .
ikke-trådløs telemetri
med anvendelse af et programmeringshoved
Ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier
(VT-NS-episoder) . . . . . . . . . . . . . . . . .
ikoner
Checkliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Params . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rapporter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Session . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
se også knapper
impedans, elektrode . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lead Impedance Test . . . . . . . . . . . . .
målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
trends . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
impedans, intrathorakal
OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus . .
implantering
Rate Response . . . . . . . . . . . . . . . . .
impulsbredde
Pacing Threshold Test . . . . . . . . . . . . .
stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
impulsformsstrimler, direkte
hente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
registrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . .
. . .
164
163
. . . . 66
. . . 105
. . . . . 9
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
146
146
147
146
146
148
146
. . .
146
. . . . 68
. . . 15
. . .
166
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
22, 37
. . 22
22, 38
. . 22
22, 50
. . 22
. . 22
.
.
.
.
86, 239
. . 239
. . . 86
. . . 86
. . . . 91
. . .
140
. . .
. . .
232
134
. . . . 35
. . . . 33
Referencehåndbog
Medtronic
InCheck patientassistent (model 2696) . . . .
registrering af symptomer . . . . . . . . .
indledende detektion
VT/VF-detektion . . . . . . . . . . . . . . .
induktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50 Hz Burst, ventrikulær . . . . . . . . . .
Fixed Burst . . . . . . . . . . . . . . . . . .
overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . .
PES . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
T-stød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
informationsmeddelelser . . . . . . . . . . . .
Initial Interrogation Report . . . . . . . . . . . .
Initialiseringsperiode for referenceimpedans .
interlockmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . .
interrogering, enhed . . . . . . . . . . . . . . .
intervaller, stimulering
se stimuleringsintervaller
intrathorakal impedans
OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus
K
. . . . .
. . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
160
243
246
248
243
249
245
. 39
. 50
. 95
. 39
. 19
. . . . . . 91
kalibreringsknap . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kardioversion
se ventrikulære CV-terapier
klinisk diagnostik
Arytmiepisodedata . . . . . . . . . . . . . .
Cardiac Compass Trends . . . . . . . . . .
Flashback-hukommelsesdata . . . . . . . .
Rate Histograms . . . . . . . . . . . . . . .
tællerdata . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VT/VF-episodetællere . . . . . . . . . . . .
VT/VF-terapitællere . . . . . . . . . . . . . .
kliniske behandlingsbegivenheder
se alarmer defineret af lægen
kliniske trends
Heart Failure Management-rapport . . . .
klinisk status
Heart Failure Management-rapport . . . .
Knappen[ABORT] . . . . . . . . . . . . . . . . .
Knappen [ABORT] . . . . . . . . . . . . . . . . .
Knappen [Adjust…] . . . . . . . . . . . . . . . . .
Knappen [End Now] . . . . . . . . . . . . . . . .
Knappen [End Session…] . . . . . . . . . . . . .
Knappen [Freeze] . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Knappen [Interrogate…] (interrogér) . . . . . . .
Knappen [Print Later] (udskriv senere) . . . . .
Knappen[Print Now] (udskriv nu) . . . . . . . . .
Knappen[Print Options…] (udskriftsindstillinger)
Knappen [Print…] . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Knappen[Save To Media…] . . . . . . . . . . . .
Knappen [Strips…] . . . . . . . . . . . . . . . . .
Referencehåndbog
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
111
111
. . . . . 31
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 109
. . 97
. 122
. 123
. 119
. 120
. 121
. . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. .
. .
. .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
107
104
250
244
. 22
. 19
. 19
. 22
. 23
. 51
. 51
. 49
. 49
. 19
. 22
Knappen [Strips…] (strimler) . . . . . .
Knappen [TherapyGuide…] . . . . . . .
knapper
[ABORT] . . . . . . . . . . . . . . .
[Adjust…] . . . . . . . . . . . . . . .
akut VVI . . . . . . . . . . . . . . . .
[Emergency] . . . . . . . . . . . . .
[End Now] . . . . . . . . . . . . . .
[End Session…] . . . . . . . . . . .
[Freeze] . . . . . . . . . . . . . . . .
[Get Suggestions] . . . . . . . . . .
[Go To Task] . . . . . . . . . . . . .
[Interrogér…] . . . . . . . . . . . . .
kalibrere . . . . . . . . . . . . . . .
[Normalize (normalisér)] . . . . . .
[Get…] parametre . . . . . . . . . .
[Save…] parametre . . . . . . . . .
[Print Later (udskriv senere)] . . .
[Print Now (udskriv nu)] . . . . . .
[Rationale…] . . . . . . . . . . . . .
[Resume] . . . . . . . . . . . . . . .
[Save To Media…] . . . . . . . . .
[Strimler…] . . . . . . . . . . . . . .
[Strips…] . . . . . . . . . . . . . . .
[Suspend] . . . . . . . . . . . . . .
[TherapyGuide…] . . . . . . . . . .
tryk og hold nede . . . . . . . . . .
[Udskriftsindstillinger…] . . . . . .
[Udskriv…] . . . . . . . . . . . . . .
[Undo] . . . . . . . . . . . . . . . . .
[Undo Pending] . . . . . . . . . . .
valg af . . . . . . . . . . . . . . . . .
se også ikoner
Kombinerede tællere . . . . . . . . . . .
kommandolinje, programmeringsenhed
Kritisk batterispænding (EOS)
programmeringsenhedens skærm
kurveformer . . . . . . . . . . . . . . . .
fastfrysning . . . . . . . . . . . . . .
kurver, kurveform . . . . . . . . . . . . .
fastfrysning . . . . . . . . . . . . . .
justering . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . 36
. . . . . . . . . . 43
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
244, 250
. . . 22
. . . 26
. 25, 26
. . . 19
. . . 19
. . . 22
. . . 44
. . . 37
. . . 23
. . . 31
. . . 31
. . . 40
. . . 40
. . . 51
. . . 51
. . . 45
28, 250
. . . 19
. . . 36
. . . 22
. . . 28
. . . 43
. . . 23
. . . 49
. . . 49
. . . 44
. . . 44
. . . 23
. . . . . . . . . 165
. . . . . . . . . . 24
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 85
21, 29
. . 34
21, 29
. . 34
30, 31
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 138
. 152
. 239
. . 58
. . 27
L
lagrede data
se data, lagret
Laveste frekvens . .
Søvnfunktion . .
Lead Impedance Test
levetid, enheden . .
litrotripsi . . . . . . . .
. . .
. . .
. .
. . .
. . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
265
Medtronic
Live Rhythm Monitor se Direkte rytmeovervågning . . . 29
M
magnet, patient
se Tachy-patientmagnet (model 9466)
Maksimal opladningstid overskredet . . . . . . . . . . . 125
manuelle terapier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250
afbrydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250
afgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251
overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250
Markørkanalens angivelser . . . . . . . . . . . . . . 32, 191
detektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
i episode EGM-data . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
i realtidskurveformsudskrifter . . . . . . . . . . . . . 32
stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
terapier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Matchtærskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
meddelelser
se Medtronic CareAlert
meddelelser, programmeringsenhed
advarsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
informations- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
interlocks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Medtronic CareAlert
OptiVol-alarmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Medtronic CareAlert-hændelser
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Medtronic CareAlert-meddelelser . . . . . . . . . . . . . 66
Medtronic CareAlert-toner
se alarmtoner
Medtronic Nominelle parametersæt . . . . . . . . . . . . 41
MICS-bånd (Medical Implant Communications Service
Band) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
modi, stimulering
nød-VVI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
visning af aktiv modus . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
monitor, hjemme
SentryCheck Monitor . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
MRI SureScan/Other Hardware (MRI SureScan/andet
udstyr) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
N
navigationsstier
programmérbare parametre
nominelle parametre
Medtronic Nominelle . . . .
nominelt symbol . . . . . . .
[Normalize]-knap . . . . . . . . .
266
. . . . . . . . . . . . . . . 8
. . . . . . . . . . . . . . 41
. . . . . . . . . . . . . . 41
. . . . . . . . . . . . . . 31
nødterapi
defibrillering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
stimulering med fixed burst . . . . . . . . . . . . . . 24
O
Observationer, Quick Look II . . . . . . . . . . .
Onset (start)-funktion
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Onset-monitor . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . . . . . . .
VT-monitorhændelser . . . . . . . . . . . .
opfølgning, patient
gennemgang af tilbageværende levetid og
enhedens statusindikatorer . . . . . . .
gennemsyn af den aktuelle rytme . . . . .
kontrol af systemstatus . . . . . . . . . . . .
retningslinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . .
vurdering af enhed og elektroder . . . . . .
vurdering af stimuleringsterapi . . . . . . .
vurdering af takyarytmidetektion . . . . . .
vurdering af takyarytmiterapi . . . . . . . .
værktøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
opfølgningssessioner . . . . . . . . . . . . . . . .
opgavelinje, programmeringsenhed . . . . . . .
Opladnings-/afladningstest
udførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opladningskredsløb inaktivt . . . . . . . . . . . .
opladningstider
evaluering af . . . . . . . . . . . . . . . . . .
oplysninger om højvoltsterapi . . . . . . . . . . .
oplysninger om kondensatoropladning . . . . .
oplysninger, patient . . . . . . . . . . . . . . . . .
OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
impedansmålinger . . . . . . . . . . . . . .
OptiVol 2.0-væskeindeks . . . . . . . . . .
OptiVol 2.0-væsketrends . . . . . . . . . .
OptiVol-hændelseslog . . . . . . . . . . . .
SentryCheck Monitor . . . . . . . . . . . . .
se også Cardiac Compass Trends
OptiVol-alarmer
suspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
OptiVol-tærskel, indstilling . . . . . . . . . . . . .
Overledt AF-respons
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . 65
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . . .
. . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
186
182
186
185
184
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
56
56
56
55
57
57
58
58
55
29
20
242
125
. . 242
. . . 85
85, 242
. . . 45
. 91, 92
. . . 96
. . . 92
. . . 92
92, 106
. . . 92
. . . 97
. . . 94
. . . 94
. . . . . 95
. . . . . 95
. . . . . 95
. . . .
. . . .
154
155
Referencehåndbog
Medtronic
overregistrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
overregistrering af T-takker
se TWave Discrimination
P
Pacing Threshold Test . . . . . . . . . . . . . .
parameterindstillinger . . . . . . . . . . . . . .
Parameterskærmbillede
programmering af parametre . . . . . . .
sekundær . . . . . . . . . . . . . . . . . .
visning af parametre . . . . . . . . . . . .
parametersæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
gemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
hente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indledende interrogering . . . . . . . . . .
Medtronic Nominelle . . . . . . . . . . . .
tilpassede sæt . . . . . . . . . . . . . . . .
Parametersæt til indledende interrogering . .
parametre
foreløbige værdier . . . . . . . . . . . . .
programmeringsvejledning . . . . . . . .
Symbol, der kan tilpasses . . . . . . . . .
ændret i denne session . . . . . . . . . .
Parametre, der kan tilpasses . . . . . . . . . .
Capture Management (håndtering af
stimuleringssvar) . . . . . . . . . . . . .
Optimering af frekvensprofil . . . . . . . .
Params-ikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Patientaktiverede logregistreringer vedrørende
symptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
patientidentifikation . . . . . . . . . . . . . . . .
Patientikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
patientopfølgningssession . . . . . . . . . . . .
patientoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . .
andet udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . .
eksporteret fra analysatoren . . . . . . .
Heart Failure Management-rapport . . .
Historikvindue . . . . . . . . . . . . . . . .
visning og indtastning . . . . . . . . . . .
se også Therapy Guide
PES-induktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
afgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Post Shock Pacing . . . . . . . . . . . . . . . .
Post-stød stimulering
drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Post VT/VF Shock Pacing . . . . . . . . . . . .
Printkø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
produktlitteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmérbare alarmer . . . . . . . . . . . .
Referencehåndbog
. . . . . 232
. . . . . . . 8
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
38
40
38
40
41
41
41
41
41
41
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
38
38
39
19
39
. . . . . 149
. . . . . 141
. . . . 22, 38
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 111
24, 45
. . 22
. . 55
. . 45
. . 47
. . 49
. 104
. . 46
. . 46
. . . . .
. . . . .
. . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
249
249
155
. 155
. 155
. 156
. . 51
. . . 9
. . 67
programmeringsenhed
enhedens status . . . . . . . . . . . . . .
justering af kurveformer . . . . . . . . .
knapper . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kurveformer . . . . . . . . . . . . . . . .
læs fra medie . . . . . . . . . . . . . . .
meddelelser . . . . . . . . . . . . . . . .
opgaveområde . . . . . . . . . . . . . .
skærmbillede . . . . . . . . . . . . . . .
strimmeloptager . . . . . . . . . . . . . .
telemetri, ikke-trådløs . . . . . . . . . .
telemetri, trådløs . . . . . . . . . . . . .
værktøjslinje . . . . . . . . . . . . . . . .
se også Direkte rytmeovervågning
se også ikoner
se også knapper
programmeringshoved, model 2067 . . . . .
Progressive episodeterapier
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Progressive Episode Therapies . . . . . . .
Progressive Episode Therapies (Progressive
episodeterapier)
Præarytmi EGM-lagring
Alarm for RV-elektrodens integritet . .
påvirkning af enhedens levetid . . . . .
valg af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
præferencer, programmeringsenhed
Indledende rapporter . . . . . . . . . . .
rapporter . . . . . . . . . . . . . . . . . .
tests . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
udskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . .
PSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Q
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 21
. . 31
. . 23
21, 29
. . 54
. . 39
. . 22
. . 19
. . 33
. . 15
. . 11
. . 22
. . . . . . . 15
. . . . . .
. . . . . .
. . . . . .
230
229
229
. . . . . .
230
. . . . . . . 79
. . . . . . . 60
. . . . . . 117
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Quick Look II-data . . . . . . . . . . . . . . . . . .
væskestatus . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering af VT/VF-detektion . . . . . . . .
overledningsstatus . . . . . . . . . . . . . . .
vurdering af RV Lead Integrity Alert . . . . .
Quick Look II data
batteri-information . . . . . . . . . . . . . . .
elektrodestatus og -trends . . . . . . . . . . .
evaluering af håndtering af stimuleringssvar
evaluering af ventrikulære ATP-terapier . . .
evaluering af ventrikulære CV-terapier . . .
evaluering af VF-terapier . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 50
. . 49
. . 49
. . 49
83, 85
. . . . 62
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 97
. 171
. . 62
. . 80
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 63
. . 63
. 149
. 219
. 228
. 210
267
Medtronic
Observationer . . . . . . .
og patientopfølgning . . .
patientens tilstand . . . .
Quick Look II rapport . . . . . .
R
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
65
55
64
50
Ramp-pacing
ventrikulære ATP-terapier . . . . . . . . . . . . . . 215
Ramp+ stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
rapporter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Cardiac Compass Trends . . . . . . . . . . . . . . . 97
Heart Failure Management-rapport . . . . . . . . 103
indstilling af udskriftsmuligheder . . . . . . . . . . . 50
Initial Interrogation Report . . . . . . . . . . . . . . . 50
Printkø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Quick Look II rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Rate Histograms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
udskrivningsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Rapportikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22, 50
rapportpræferencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Rate Histograms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
evaluering af frekvensrespons . . . . . . . . . . . 142
histogramtyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
udskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
Rate Response . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
ADL Rate (ADL-frekvens) . . . . . . . . . . . . . . 138
ADL Response (ADL-respons) . . . . . . . . . . . 138
Exertion Response (anstrengelsesrespons) . . . 138
manuel programmering . . . . . . . . . . . . . . . 139
Rate Profile Optimization (Optimering af
frekvensprofil) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
setpoints . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138
Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) . . 138
ved implantering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Rate Response (frekvensrespons)
anstrengelsesfrekvensinterval . . . . . . . . . . . 139
[Rationale…]-knap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Read From Media . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
redetektion
VT/VF-detektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167
registrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
blankingintervaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
programmering af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
registreringstærskler . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
registrering af amplitudemålinger
automatisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
manuel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240
268
registreringsamplitudetrends . . . . .
Registreringstest
evaluering af registrering . . . .
overvejelser . . . . . . . . . . . .
R-tak-amplitudemåling og trends
udførelse . . . . . . . . . . . . . .
[Resume]-knap . . . . . . . . . . . . .
RF-ablation . . . . . . . . . . . . . . . .
RRT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
R-tak-amplitudemåling og trends
Registreringstest . . . . . . . . .
visning af amplitudetrends . . . .
RV Lead Integrity Alert
defibrilleringselektrode . . . . . .
RV Lead Noise Discrimination . . . .
. . . . . . . . . . . 88
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 132
. 240
. 240
. 241
28, 250
. . . 27
. 83, 85
. . . . . . . . . . 240
. . . . . . . . . . . 88
. . . . . . . . . . . 76
. . . . . . . . . . 196
S
[Save…] parameterknap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
sekvenser, ventrikulær ATP
Burst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214
Ramp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
Ramp+ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
Sensing Integrity Counter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
evaluering af registrering . . . . . . . . . . . . . . 133
Sensing Test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240
sensitivitet
se registrering
sensorfrekvens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
SentryCheck Monitor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
sessioner, patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
og markørkanaltransmissioner . . . . . . . . . . . . 17
opfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
påvirkning af telemetri under . . . . . . . . . . . . . 17
påvirkninger af kondensatoropladning . . . . . . . 17
start med Conexus trådløs telemetri . . . . . . . . . 16
start med ikke-trådløs telemetri . . . . . . . . . . . . 17
start og afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
visning af ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Sessionsikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
setpoints, frekvensrespons . . . . . . . . . . . . . . . . 138
sikkerhedsmargin
stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144
sinustakykardi
Funktionen Onset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Wavelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
skelnen mellem T-takker og R-takker
Sleep (søvn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Referencehåndbog
Medtronic
Smart Mode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stability (stabilitet)-funktion
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
statuslinje, programmeringsenhed . . . . . . . . .
Stimulering efter VT/VF-stød
drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
stimulering med fixed burst, nød . . . . . . . . . .
stimuleringsimpulser
håndtering af . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
inhibering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
manuel justering . . . . . . . . . . . . . . . . .
påvirkning af enhedens levetid . . . . . . . .
sikkerhedsmarginkurve . . . . . . . . . . . .
se også Capture Management (håndtering af
stimuleringssvar)
stimuleringsintervaller
blankingintervaller . . . . . . . . . . . . . . .
stimuleringsmodi
se modi, stimulering
stimuleringsterapier . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Capture Management . . . . . . . . . . . . .
Conducted AF Response . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Frekvenshysterese . . . . . . . . . . . . . . .
nød fixed burst . . . . . . . . . . . . . . . . . .
nød-VVI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Post Shock Pacing . . . . . . . . . . . . . . .
Post VT/VF Shock Pacing . . . . . . . . . . .
Rate Response . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sleep (søvn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VRS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
stimuleringstærskeltrends . . . . . . . . . . . . . .
evaluering af håndtering af stimuleringssvar
strimler, direkte impulsform
hente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
registrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Støj på elektrode
se RV Lead Noise Discrimination
[Suspend]-knap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
suspension og genoptagelse af detektion . . . .
Alarm for RV-elektrodens integritet . . . . .
med en magnet . . . . . . . . . . . . . . . . .
med programmeringsenheden . . . . . . . .
og EP-studier . . . . . . . . . . . . . . . . . .
overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Referencehåndbog
205, 212
.
.
.
.
.
.
.
.
. 189
. 187
. 188
. . 21
.
.
.
.
.
.
.
.
. 156
. 156
. 156
. . 24
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 59
. 231
. 144
. . 59
. 144
. . .
130
SVC-defibrilleringselektrode . . . . . . . . . . . . .
se også Active Can/SVC-defibrilleringselektrode
SVT-diskrimination
Funktionen Onset . . . . . . . . . . . . . . . . .
Funktionen Stability (stabilitet) . . . . . . . . .
overordnet styring med High Rate Timeout . .
SVT-diskriminationsfunktioner . . . . . . . . .
Wavelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Switchback (tilbageskift)-funktion . . . . . . . . . .
symboler, forklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
symptomer
registreret af patient . . . . . . . . . . . . . . .
systemtests
se tests, system
systemydelseshændelser
se alarmer defineret af systemet
Søvnfrekvens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Søvnfunktion
drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . . . . . . . . .
. .
.
.
.
.
.
.
.
203
. 181
. 187
. 189
. 168
. 173
. 204
. . . 9
. .
111
. .
152
. .
. .
. .
152
153
153
T
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 134
. 143
. 153
. 136
. 150
. . 24
. . 26
. 155
. 156
. 136
. 136
. 152
. 157
. . 89
. 150
. . . . 35
. . . . 33
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
28
27
78
28
28
244
. 27
Tachy-patientmagnet (model 9466)
suspension og genoptagelse af detektion
teknisk support . . . . . . . . . . . . . . . . . .
telemetri
markører på kurvestrimmel . . . . . . . .
påvirkninger under en patientsession . .
terapier
se manuelle terapier
se stimuleringsterapier
se ventrikulære terapier
terapiindstillinger, optimering af . . . . . . . .
Test af stimuleringstærskel
overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . .
sikkerhedsmargin . . . . . . . . . . . . . .
udførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Test for underliggende egenrytme
overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . .
udførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Testikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
testpræferencer . . . . . . . . . . . . . . . . . .
tests, system
Charge/Dump Test . . . . . . . . . . . . .
Lead Impedance Test . . . . . . . . . . .
Pacing Threshold Test . . . . . . . . . . .
Sensing Test . . . . . . . . . . . . . . . . .
Underlying Rhythm Test . . . . . . . . . .
Wavelet-test . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . 28
. . . . . . . 9
. . . . . . 34
. . . . . . 17
. . . . . . 59
. . . . . 232
. . 144, 232
. . . . . 233
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 231
. 231
. . 22
. . 49
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
242
239
232
240
231
234
269
Medtronic
TherapyGuide . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
hente foreslåede værdier . . . . . . . . .
overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . .
programmeringsforslag . . . . . . . . . .
se Rationale-vinduet . . . . . . . . . . . .
valg af kliniske tilstande . . . . . . . . . .
thorakal impedans
OptiVol 2.0-monitorering af væskestatus
thorakal væske . . . . . . . . . . . . . . . . . .
toner
se alarmtoner
se Medtronic CareAlert-hændelser
T-stød-induktion . . . . . . . . . . . . . . . . . .
afgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
T-takker
TW
TWave Discrimination . . . . . . . . . . . . . .
tællerdata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
visning af . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VT/VF-episodetællere . . . . . . . . . . .
VT/VF-terapitællere . . . . . . . . . . . . .
tærskeltest
se Pacing Threshold Test
tærskler, stimulering . . . . . . . . . . . . . . .
Capture Management (håndtering af
stimuleringssvar) . . . . . . . . . . . . .
efter-stød terapier . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
42
44
43
42
45
42
. . . . . . 91
. . . . . . 91
. . . . .
. . . . .
245
245
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
192
119
120
120
121
. . . . .
232
. . . . .
. . . . .
144
155
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
U
udskiftningsindikatorer
End of Service (EOS) . . . . . . . . . . .
Forlænget levetid (PSP) . . . . . . . . .
Kritisk batterispænding (EOS) . . . . .
udskriftspræferencer . . . . . . . . . . . . . .
udskrivning
se rapporter
ukorrekt stød . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Underlying Rhythm Test . . . . . . . . . . . .
[Undo]-knap . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
[Undo Pending]-knap . . . . . . . . . . . . . .
Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens)
ur, enhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
UR-setpoint . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
V
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
83, 85
. . 83
83, 85
. . 85
. . 49
.
.
.
.
.
. .
. .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 76
. 231
. . 44
. . 44
. 138
. 153
. 138
.
.
.
.
Ventricular Rate Stabilization (VRS) . . . . . . . . . . .
270
157
ventrikulær detektion . . . . . . . . . . . . . .
Alarm for RV-elektrodens integritet . .
Funktionen Onset . . . . . . . . . . . . .
Funktionen Stability (stabilitet) . . . . .
High Rate Timeout . . . . . . . . . . . .
Markørkanalens angivelser . . . . . . .
suspension og genoptagelse . . . . . .
VT/VF-detektion . . . . . . . . . . . . . .
Wavelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ventrikulære ATP-terapier . . . . . . . . . . .
Burst-terapisekvenser . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
og progressive episodeterapier . . . . .
Ramp-terapisekvenser . . . . . . . . . .
Ramp+ terapisekvenser . . . . . . . . .
stimuleringsfrekvens . . . . . . . . . . .
V-V minimum ATP-interval . . . . . . .
ventrikulære CV-terapier . . . . . . . . . . . .
Active Can/SVC-defibrilleringselektrode
Confirmation+-parameter . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
nød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
og progressive episodeterapier . . . . .
stimulering under og efter CV . . . . . .
strømbane . . . . . . . . . . . . . . . . .
synkronisering . . . . . . . . . . . . . . .
ventrikulære terapier
Markørkanalens angivelser . . . . . . .
Progressive Episode Therapies . . . .
terapiacceleration . . . . . . . . . . . . .
ventrikulær ATP . . . . . . . . . . . . . .
ventrikulær CV . . . . . . . . . . . . . . .
VF-terapi . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ventrikulær frekvensstabilisering (VRS)
drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . .
ventrikulær takyarytmidetektion
se ventrikulær detektion
VF-detektion
se VT/VF-detektion
VF-terapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Active Can/SVC-defibrilleringselektrode
annullering af terapien . . . . . . . . . .
ATP før opladning . . . . . . . . . . . . .
ATP under opladning . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . 33
. 229
. 229
. 211
. 220
. 201
. . . . . .
. . . . . .
. . . . . .
160
. 76
181
187
189
. 33
. 27
160
173
211
214
219
212
229
218
215
217
214
214
220
222
223
228
221
. 24
229
227
226
222
224
157
159
158
189, 190, 201
. . . . . 203
. . . . . . 205
. . . . . . 203
. . . . . . 203
Referencehåndbog
Medtronic
bekræftelse af tilstedeværelse af VF . . . . .
ChargeSaver (ladningsbesparelse)-funktion
Confirmation+-parameter . . . . . . . . . . .
efterfølgende synkroniseringer . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
indledende synkronisering . . . . . . . . . .
nød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
og progressive episodeterapier . . . . . . . .
Smart Mode . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
stimulering under og efter defibrillering . . .
strømbane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Switchback (tilbageskift)-funktion . . . . . .
se også High Rate Timeout
Vinduet Available Reports . . . . . . . . . . . . . .
Vinduet Print Options . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vinduet Print Options (udskriftsindstillinger) . . .
forbigå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VOS
se diskrimination af ventrikulær overregistrering
VRS (Ventricular Rate Stabilization) . . . . . . . .
VT-detektion
se VT/VF-detektion
VT-monitor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
VT-terapi
ventrikulære ATP-terapier . . . . . . . . . . .
ventrikulære CV-terapier . . . . . . . . . . . .
VT/VF-detektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
detektionsinterval . . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
funktioner til diskrimination af ventrikulær
overregistrering . . . . . . . . . . . . . . .
Hurtig VT-detektion (via VF) . . . . . . . . . .
Hurtig VT-detektion (via VT) . . . . . . . . . .
Ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier
(VT-NS-episoder) . . . . . . . . . . . . . .
Referencehåndbog
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 205
. 204
. 205
. 207
. 210
. 201
. 206
. . 24
. 229
. 209
. 205
. 208
. 203
. 204
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
50
51
50
49
. . .
157
. . .
166
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
211
220
160
168
161
171
160
. . .
. . .
. . .
169
164
163
. . .
166
.
.
.
.
.
.
.
indledende detektion . . . . . . . . . . .
Kombinerede tællere . . . . . . . . . . .
redetektion . . . . . . . . . . . . . . . . .
SVT-diskriminationsfunktioner . . . . .
VT-monitor . . . . . . . . . . . . . . . . .
zoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
zonesammenlægning . . . . . . . . . .
VT/VF-episodetællere . . . . . . . . . . . . .
evaluering af VRS . . . . . . . . . . . . .
evaluering af VT/VF-detektion . . . . .
VT/VF-terapitællere . . . . . . . . . . . . . . .
evaluering af ventrikulære ATP-terapier
evaluering af ventrikulære CV-terapier
evaluering af VF-terapier . . . . . . . . .
væskeindeks, OptiVol 2.0 . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. 160
. 165
. 170
. 167
. 168
. 166
. 161
. 167
. 120
. 159
. 173
. 121
. 219
. 228
. 211
. . 92
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
173
174
178
235
174
174
176
175
235
178
234
. . . . . . . . .
. . . . . . . . .
. . . . . . . . .
235
236
235
zoner
VT/VF-detektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
zonesammenlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
161
167
W
Wavelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
EGM2-kanal . . . . . . . . . . . . .
evaluering . . . . . . . . . . . . . .
evaluering af en skabelon . . . . .
funktion . . . . . . . . . . . . . . . .
Matchtærskel . . . . . . . . . . . .
programmering af . . . . . . . . . .
skabelonindsamling . . . . . . . .
skabelonindsamling, manuel . . .
Wavelet Monitor . . . . . . . . . . .
Wavelet-test . . . . . . . . . . . . . . . .
Wavelettest
evaluering af en skabelon . . . . .
manuel indsamling af en skabelon
udførelse . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Z
271
Australien
Medtronic, Inc.
710 Medtronic Parkway
Minneapolis, MN 55432
USA
www.medtronic.com
+1 763 514 4000
Autoriseret Medtronicrepræsentant i EF
Medtronic B.V.
Earl Bakkenstraat 10
6422 PJ Heerlen
Holland
+31 45 566 8000
Europa/Afrika/Mellemøsten
Medtronic International Trading Sàrl
Route du Molliau 31
Case Postale 84
CH-1131 Tolochenaz
Schweiz
+41 21 802 7000
© Medtronic, Inc. 2013
M953365A010A
2013-10-15
*M953365A010*
Medtronic Australasia Pty Ltd
97 Waterloo Road
North Ryde, NSW 2113
Australien
Canada
Medtronic of Canada Ltd
99 Hereford Street
Brampton, Ontario L6Y 0R3
Canada
+1 905 460 3800
Tekniske håndbøger
www.medtronic.com/manuals

Iphone 4: Manual til udskiftning af batteri

Transcription

Similar documents

DSU logo CMYK primÃ¦r

Bedre kontrol, visioner og præstationer

Faglig_læsning_mat-nat-web2

6:00 94162

Plejeplan - Amager Strandpark

Manual Emmeti XECO Dansk ver 1

Brugervejledning til Nokia C3-01