se præsentationen
Transcription
se præsentationen
Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8 Kompendium. Vol. I Ken Lunn Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 1. udgave © 1996 Ken Lunn 2. udgave © 1999 Ken Lunn Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning m.m. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 1 Forord Dette er den anden udgave af denne tekst, som oprindeligt blev udgivet i A5 format i 1996 i forbindelse med en række kurser i undersøgelses metodik for alternative behandlere. Siden er teksten blevet redigeret og udgives nu i et mere praktisk A4 format. Teksten er opdelt i to dele, således at undersøgelsesproceduren, som er beskrevet i stor tekststørrelse (12 pt.), præsenteres i den rækkefølge, hvori man bør foretage en systematisk undersøgelse. Denne del af teksten er markeret med en grå streg. De afsnit, der er skrevet med mindre tekst (10 pt.), indeholder supplerende information vedr. undersøgelsen og eventuelle relaterede sygdomstilstande. De er ment som 'huskenoter', når man gennemgår undersøgelsesproceduren. God fornøjelse ! Ken Lunn, København 1999 w Side 2 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system Det kardiovaskulære system Oversigt w Blodtryk (tages ofte tilsidst, når patienten er afslappet) w Observer patientens generelle tilstand Bleghed Angst Perspiration Dyspnoe (kortåndethed) w Se på hænderne Bleghed Check for tegn på cyanose (blålig misfarvning af hud og slimhinder) Temperatur/fugtighed Check for tegn på digiti hippocraticus Undersøg negle og neglelejer w Pulse (Arteria brachialis (undersøg evt andre perifere pulse senere i undersøgelsen (sammenlign sider)) w Undersøg ansigtet og halsen Generelt Mundslimhinden Undersøg halsen for tegn på hævelser w Undersøg vena jugularis pulsen (halsvenepulsen) w Observer og undersøg thorax og prækordiet Observer brystkassens form Palper ictus cordis (hjertespidsstødet) Palper for fremissement (snurren) og impetus cordis Auskulter hjertet w Læn patienten frem og lyt til lungebaserne w Undersøg for ødem Undersøg følgende, hvis indiceret w Undersøg for eventuelle abdominale tegn Ascites (væske i bughulen) Splenomegali (forstørrelse af milten) w Undersøg læggene for ødem og andre vaskulære problemer, som f.eks. varicer (åreknuder) w Eventuelt relevante perifere pulse (a. brachialis, a. carotis, a. femoralis, a. poplitea, dorsalis pedis, a. tibialis) w Undersøg evt. øjnenes fundi (bagvægge) ved oftalmoskopi w Klinisk undersøgelsesmetodik Side 3 Det kardiovaskulære system Blodtryk Blodtrykket tages bedst, når patienten er afslappet, f.eks. ved slutningen af konsultationen før en eventuel undersøgelse. Angst og stress kan medføre, at blodtrykket stiger forbigående. Blodtrykket måles ved hjælp af et kviksølvs- eller aneroidt blodtryksapparat (aneroide apparater behøver regelmæssig rekalibrering). Fremgangsmåden er principielt meget enkel. Manchetten, som anbringes sikkert rundt om overarmen, pustes op. Efterhånden som trykket i manchetten stiger, udsættes arteria brachialis for et tilsvarende tryk. På det tidspunkt, hvor strømmen af blod gennem arterien standser, er trykket i manchetten lig med arteriens blodtryk (Boyles lov). Dette er det systoliske tryk. Trykket lades nu langsomt ud af manchetten, og på det punkt, hvor trykket ikke længere forårsager turbulens i arterien (høres ved auskultation af arteria brachialis), måles det diastoliske tryk. Måling af blodtrykket bør være rutine i forbindelse med journalskrivning for voksne patienter. Strengt taget skal blodtrykket tages med patienten liggende og manchetten på niveau med patientens hjerte. I praksis er det imidlertid mest almindeligt at have patienten siddende på en stol med blodtryksapparatet på bordet. For at kunne tage blodtrykket må man have adgang til overarmen. Det kan i den forbindelse være nødvendigt, at patienten tager trøje og skjorte af eller trækker armen ud af ærmet. Det er ikke altid den bedste løsning at skubbe ærmet op, da dette ofte medfører, at det opskubbede ærme sidder meget stramt rundt om patientens overarm, hvilket kan resultere i fejl, når man måler blodtrykket. w Placer manchetten ca. 2,5cm over albuebøjningen. Midten af manchettens luftblære bør ligge henover arteria brachialis (på nogle manchetter indikeres det, hvordan manchetten bør anbringes i forhold til arteria brachialis). w Lokaliser og kontroller pulsen i arteria radialis. w Pust manchetten op og observer det tryk, ved hvilket pulsen i arteria radialis forsvinder. Dette er det palperede systoliske tryk. Fremgangsmåden anvendes for at forebygge, at man senere vildledes af en auskultationskløft, når man begynder at auskultere for pulsens forsvinden. w Luk luften ud af manchetten. w Anbring stetoskopet over arteria brachialis lidt distalt for fossa cubitalis og pust hurtigt manchetten op til det palperede systoliske tryk plus 30mm Hg. Det kan være en god ide samtidig at lytte til patientens puls, således at det senere er lettere at genkende lyden. Nogle patienter har meget svage eller meget karakteristiske lyde. w Luk langsomt luften ud af manchetten (2-3mm Hg/sek). w Noter det punkt, hvor to efter hinanden følgende pulsslag høres. Disse lyde, kaldet Korotkov lyde, skyldes turbulent blodgennemstrømning og er ofte dæmpede og stille. Det punkt, hvor de første lyde kan høres, kaldes det systoliske tryk. w Fortsæt med at lade luften langsomt ud og lyt til pulsslagene, indtil de skifter karakter og tilsidst forsvinder. Lad herefter hurtigt trykket ud af manchetten. Det punkt, hvor lydene forsvinder, kaldes det diastoliske tryk. Side 4 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system Observer patientens generelle tilstand Bleghed __________________________________________________________ w Anæmi w Shock Shock defineres som en tilstand, hvor der er utilstrækkelig blodtilstrømning til de perifere væv. w Træthed/utilpashed Fortæller noget om patientens generelle tilstand ______________________________________________________________ Anæmi ↓B12 ) Perniciøs anæmi (↓ Årsager til perniciøs anæmi: w ↓Indtagelse af B12 gennem kosten. w Nedsat produktion af intern faktor i forbindelse med nedsat mavesyreproduktion. Symptomer på B12 mangel omfatter: Degeneration af nervevævet i rygmarvens columna dorsalis og lateralis. Debuterer som tidligt symmetrisk tab af vibrationssansen og den proprioceptive sans samt symmetrisk paræstesi med tiltagende slaphed og ataxia (manglende evne til at samordne bevægelser). B12 mangel kan ligeledes forårsage glossitis (betændelse på tungen) samt sår i mundvigene. Jernmangel anæmi Årsager til jernmangel anæmi: w Øget behov for jern, f.eks. ved kronisk blodtab. w Nedsat optagelse, som følge af malabsorptionssyndromer. Ledsagesymptomer omfatter glossitis (betændelse på tungen) og Plummer-Vinsons syndrom, karakteriseret ved synkebesvær. Patienten kan ligeledes have lyst til at spise jord og/eller maling (Pica). Folinsyremangel Symptombilledet på folinsyremangel er svært at skelne fra ↓ B12, bortset fra at der ved folinsyremangel ikke forekommer neurologiske symptomer. Hæmolytisk anæmi Øget destruktion af røde blodlegemer. Kan skyldes: w Seglcelleanæmi w Autoimmun sygdom (som i nogle bindevævssygdomme). _______________________________________________________________ Shock Kardiogent shock Shock forårsaget af nedsat minutvolumen. Den mest almindelige årsag er myokardieinfarkt (MI). Hypovolæmisk shock (blødningsshock) Shock forårsaget af et akut tab af cirkulerende blodvolumen på grund af blødning. Anafylaktisk shock Akut tab af plasmavolumen på grund af allergiske mekanismer, som medfører dramatisk vasodilatio (karudvidelse), hvorved plasma strømmer ud i de omgivende væv. Septikæmisk shock Septikæmisk shock opstår som følge af septikæmi (blod-forgiftning). Arteriolær og venolær vasokonstriktion (kar-sammentrækning), forårsaget af bakteriernes endotoxin produktion, resulterer i øget perifer modstand og ophobning af blod i vævene. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 5 Det kardiovaskulære system Angst ____________________________________________________________ w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) w Psykisk w Myokardieinfarkt (MI) ___________________________ Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) (se også s.12) Basedows sygdom (Graves sygdom) Basedowsk syge er en autoimmun sygdom, som medfører overproduktion af thyreoideahormonerne. TSH mængden er nedsat på grund af feedback hæmning. Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma) Overfunktion af glandula thyreoidea på grund af små knuder i kirtlen. Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia) Overdosering/misbrug af thyroxin medicin. Sekundær thyreotoksikose Hyperthyreoidisme af sekundær oprindelse. w ↑ TSH (Hypofysetumor) w ↑ hCG (Carcinoma) w ↑ T3/T4 (Ovarie teratoma) Perspiration ______________________________________________________ w Myokardieinfarkt (MI) (koldsved) w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) w Psykisk betinget angst Dyspnoe (kortåndethed) _____________________________________________ w Anæmi w Iskæmisk hjertesygdom (forårsaget af ringe blodtilførsel) w Venstresidig hjerteinsufficiens ( ↑CO2 koncentration,↓ blodperfusion af vævet) w Kronisk obstruktiv lungesygdom eller Cor pulmonale som følge af kronisk obstruktiv lungesygdom w Lungeemboli ________________________________________________________ Cor pulmonale Højresidig hjerteinsufficiens som følge af øget tryk i lungekredsløbet, en tilstand som ses i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. ↓Alveolær perfusion samt ↑CO2 -koncentration medfører øget kapillærkonstriktion (karsammentrækning) og resulterer i ↑tryk i lungekredsløbet. (Lungeemboli og sygdomme, som okkluderer venerne, som f.eks. sclerodermia, kan ligeledes være årsagen.) w Side 6 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system Se på hænderne Bleghed __________________________________________________________ w Anæmi Undersøg håndfurer og neglelejer. Cyanose _________________________________________________________ w Thrombus w Raynaud-fænomenet ___________________________________________________ Raynaud-fænomenet Angiospasme (karkramper) i de arterier, som forsyner hænder og fingre. Tilstanden ledsager ofte bindevævssygdomme (især sclerodermia og SLE). Ætiologien er ukendt. Temperatur/fugtighed ______________________________________________ w Kold Raynaud-fænomenet Shock/stress ( ↑ sympaticus nerveaktivitet) Myokardieinfarkt (MI) (koldsved) Hypothyreoidisme (myksødem) (kold og tør) w Varm Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) ( ↑CO2 forårsager vasodilation/karudvidelse) (se s.6, 12) _______________________________ Hypothyreoidisme (myksødem) (se også s.12) Primær (atrofisk) hypothyreoidisme Atrofi af glandula thyreoidea. Tilstanden optræder i forbindelse med organspecifikke autoimmune sygdomme. Kan forekomme som en følge af ´Hashimotos sygdom (betændelse i glandula thyreoidea). Terapeutisk betinget hypothyreoidisme Hypothyreoidisme som følge af radioaktiv jodbehandling eller som følge af overdosering af thyroideahæmmende lægemidler. ↓ Jod hypothyreoidisme Jodmangel i kosten. Glandula thyreoidea er forstørret som følge af kirtelvævets respons på en øget mængde TSH i blodet. ´Hashimotos sygdom En autoimmun sygdom, hvor kroppen producerer antistoffer mod T3 og T4. Glandula thyreoidea er forstørret som følge af kirtelvævets respons på en øget mængde TSH i blodet. Digiti hippocraticus ________________________________________________ Digiti hippocraticus præsenterer sig som et tab af neglens vinkel, således at profilen fremstår som flad. Ved tryk på neglen kan fornemmelsen endvidere beskrives som ‘sumpet’. w Kronisk obstruktiv lungesygdom (Ca. 80% af alle tilfælde) Klinisk undersøgelsesmetodik Fortsættes Side 7 Det kardiovaskulære system Fortsat w Kroniske betændelsestilstande i tarmen Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, Cøliaki (Morbus celiacus). (Ca. 10% af alle tilfælde) w Levercirrose w Medfødte hjertefejl (Ca.10% af alle tilfælde) Undersøg negle og neglelejer ________________________________________ w Koilonychia (konkave negle) ↓ Fe (se også anæmi s.5) w Blødninger under neglen Traumer eller bakteriel endokarditis (hjertehindebetændelse) w Blege neglelejer Anæmi (se også s.5) w Ringe kapillærfyldning ↓ perifer cirkulation (muligvis ↑ sympaticus nerveaktivitet) w Oslers knuder Knuder på fingerspidserne __________________________________________________ Bakteriel endocarditis Bakteriel infektion af endocardiet (hjertets inderste hinde) resulterende i hjerteklaplæsioner, primært insufficiens (tilbagestrømning gennem hjerteklapperne) efterfulgt af stenose (indsnævring) i de senere stadier. Det er hjertets højre side, som oftest angribes. Sygdommen har to former; subakut (kronisk) og akut. Check anamnesen for: Tandoperationer, urinvejsinfektioner og prostatalidelser. Subakut symptombillede w Feber/nattesved w Apati w Hjertemislyde w Symptomer på nyreinsufficiens (nyresvigt) Akut symptombillede w Intravenøse indgreb af nyere dato w Suppurerende sygdom i den umiddelbare fortid w Petecchiae (små punktformede hudblødninger) w Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) Andre tegn w Digiti hippocraticus (Ses kun sjældent i det sene stadie af SBE) w Emboli i diverse organer w Hæmaturi (blod i urinen) w Apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop)/TCI (transitorisk iskæmisk attak) w Splenomegali (forstørrelse af milten) w Hjertemislyde w Blødninger under neglene w Side 8 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system Pulse (Arteria brachialis) Undersøg evt. andre perifere pulse senere i undersøgelsen Med hvert hjerteslag, stødes blod fra hjertets venstre ventrikel ud i det arterielle system. Dette blod forårsager en trykbølge, som hurtigt bevæger sig gennem arterierne. Denne trykbølge bevæger sig meget hurtigere end blodet selv og kan føles forskellige steder på kroppen. Pulsen bør tages ved et meget let tryk (især arteria carotis pulsen på grund af dennes beliggenhed tæt ved sinus caroticus). De perifere pulse palperes bedst med anden- og trejdefingrene. Grunden er, at tommelfingeren selv har en puls, som kan være mere kraftig end patientens perifere pulse, hvilket kan gøre palpationen vanskelig at bedømme. w Arteria radialis pulsen På den laterale side af håndleddets flexorflade w Arteria brachialis pulsen I fossa cubitalis (albuebøjningen), medialt for biceps senen w Arteria carotis communis pulsen Medialt for musculus sternocleidomastoideus på den nederste trejdedel af halsen w Arteria femoralis pulsen Distalt for ligamentum inguinale (lyskebåndet), midtvejs mellem SIAS (spina iliaca anterior superior) og symphysis pubica w Arteria poplitea pulsen I midterlinien af area intercondylaris posterior tibiae (knæhasen) w Arteria tibialis posterio pulsen Dorsalt og kaudalt for malleolus medialis (den indre ankelknude) w Dorsalis pedis (fodpulsen) Midvejs nede på fodens dorsiflexionsflade lateralt for senen af extensor hallucis longus Pulsene på de øvre ekstremiteter og arteria carotis pulsen kan anvendes til at tage tid på hjertesekvenserne, når hjertet auskulteres. Dette skyldes, at pulsbølgen i den øvre del af kroppen kun er ganske lidt bagud i forhold til hjerteslagets systoliske fase. Som regel undersøges pulsen for: w Frekvens w Rytme/regelmæssighed w Karakter (amplitude og kontur) Frekvens Pulsfrekvensen bør måles over 30 sek. og ganges med to. En typisk puls ligger som regel på 72 slag pr. minut. Frekvensområdet strækker sig imidlertid fra omkring 60 til 85. Rytme/regelmæssighed Pulsens regelmæssighed skal vurderes. Det er vigtigt at bemærke den normale sinusrytme, som følger åndedrætsbevægelserne (puls acceleration ved inspiration). Eventuelle uregelmæssigheder bør bekræftes ved at sammenligne de perifere pulse med auskultation af hjertet. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 9 Det kardiovaskulære system Karakter (amplitude og kontur) Puls amplituden, eller volumen, er relateret til pulstrykket. Jo større pulstrykket er, jo mere bankende er pulsen. At undersøge pulsens karakter er en temmelig abstrakt øvelse. Pulsen bedømmes med hensyn til dens indtræden, henfald, amplitude samt for eventuelle overliggende og forbigående fænomener. _______________________________________________________ Pulsforstyrrelser Frekvens 40-60, Sinus bradykardi (langsom hjertefrekvens) Nedsat hjertefrekvens på grund af nedsat fyring fra nodus sinusatrialis (sinusknuden). Dette kan skyldes: w w w w w Hypothyreoidisme (myksødem) Digoxin toksisitet Brug af beta-blokkere Degenerative sygdomme hos ældre ↑ intrakranielt tryk (hjernetryk) < 40, Hjerteblok (nodus SA eller AV (atrioventricularis) blok) Afbrydelse af de elektriske ledningsbaner resulterende i en flugtrytme. Dette kan skyldes: w Iskæmisk hjertesygdom w Digoxin toksisitet > 100 Sinustakykardi/tachycardia paroxysmalis (øget hhv. anfaldsvis øget hjertefrekvens) Ventrikulære impulser på 100-200 slag pr. minut, som krydser AV-knuden. Ses hos: w Unge patienter uden åbenlys hjertesygdom w Ældre patienter, som har arteriosklerose Rytme/regelmæssighed Regelmæssigt uregelmæssig w Partiel hjerteblok Ufuldstændig transmission af elektriske impulser, som stimulerer hjertets kontraktion. I disse tilstande resulterer ikke alle udløsende impulser i hjertekontraktion, idet hjertet af og til falder tilbage til en flugtrytme, hvilket forårsager det regelmæssigt uregelmæssige mønster. w Sinus arrhythmia En acceleration af pulsen ved inspiration. På grund af det nedadgående diaphragma (mellemgulv), falder det intrathorakale tryk. Dette reducerer videre fyldningen af det højre atrium og dermed dets slagvolumen. For at opretholde hjertets minutvolumen (slagvolumen gange hjertefrekvensen) øges hjertets frekvens. w Pulsus paradoxus En overdreven sinus arrhythmia, som ses i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. Faldet i det intrathorakale tryk under inspiration er ekstremt højt på grund af luftvejsobstruktionen (forsinket udligning af det eksterne og det intrathorakale tryk). Dette reducerer drastisk fyldningen af det højre atrium, hvilket medfører et nedsat systolisk tryk i forbindelse med inspiration. Ses ofte i forbindelse med akutte asthmaanfald. Uregelmæssigt uregelmæssig w Ekstrasystoler Ektopiske impulser, som opstår spontant fra myocardiet (beskrives ofte af patienten, som om hjertet 'springer over' et slag). Hvis extrasystoler forekommer i et større antal, overvej da: Iskæmisk hjertesygdom Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) Fibrillatio atrii cordis (atrieflimren) Utilstrækkelige atriale impulser medførende forstyrrelser i afleveringen af blod til ventriklerne resulterende i uregelmæssigheder i pulsvolumen. Kan være en følge af hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Fortsættes Side 10 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system Fortsat Karakter (amplitude og kontur) w Plateau puls En forlænget pulsbølge. Kan skyldes aortastenose. w Lav volumen puls Utilstrækkeligt pulstryk. Kan skyldes: Mitralstenose Shock w Vandhammer puls En hyperdynamisk puls karakteriseret ved hurtig indtræden, hurtigt henfald og en høj volumen. Kan skyldes: Anæmi Aortainsufficiens (tilbageløb) Feber Graviditet Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) w Utilstrækkelig puls Antallet af palperede pulsslag er mindre end antallet af auskulterede hjerteslag. Overvej fibrillatio atrii (atrieflimren). w Undersøg ansigtet og halsen Generelt _________________________________________________________ w Hævet ansigt Hypothyreoidisme (myksødem) w Rødt ansigt Polycytæmi Alkoholisme w Xanthelasma rundt om øjnene Hyperlipæmi (øget fedtindhold i blodet). w Blege conjunctiva palpebrae (bindehinder) Anæmi Mundslimhinden __________________________________________________ w Central cyanose (blålig misfarvning af slimhinderne). Hævelser på halsen ________________________________________________ w Struma w Trakeal deviation (afvigelse af luftrøret) til venstre side Atelektase (lungekollaps) på venstre side. Pneumothorax (ansamling af luft i pleurahulen) på højre side. Stor ansamling af lungeeksudat på højre side. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 11 Det kardiovaskulære system __________________________________ Thyroideaproblemer og årsager til struma Basedows sygdom (Graves sygdom) Hyperthyreoidisme med struma. En diffus hævelse af glandula thyreoidea, som skyldes autoimmune antistoffers stimulerende virkning. Nodøs struma (Struma nodosa/knudret struma) Hyperthyreoidisme med struma. Overfunktion og hypertrofi af knuder i glandula thyreoidea. Erhvervet thyreotoksikose (thyreotoksikose factitia) Hyperthyreoidisme uden struma. Overdosering/misbrug af thyroxin medicin. Sekundær thyreotoksikose Hyperthyreoidisme uden struma. Tumor, som producerer T3, T4 eller hCG. Typisk hypofysetumor, ovarie teratoma eller carcinoma (hCG). Primær atrofisk hypothyreoidisme Hypothyreoidisme uden struma. Atrofi af glandula thyreoidea som følge af en organspecifik autoimmun sygdom. Hypothyreoidisme på grund af jodmangel Hypothyreoidisme med struma. Jodmangel i kosten resulterende i nedsat T3 og T4. Forstørrelsen skyldes hypertrofi af kirtlen under indflydelse af en øget TSH produktion. Dyshormogenese Hypothyreoidisme med struma. En genetisk metabolsk fejl resulterende i nedsat T3 og T4. Forstørrelsen skyldes hypertrofi af kirtlen under inflydelse af en øget TSH produktion. ___________________________________________________________ Polycytæmi Et øget antal røde blodlegemer/celler (RBC), medførende et blussende udseende. Denne tilstand kan kategoriseres på to måder. Som en absolut stigning i plasmacellevolumen (PCV), eller som en relativ stigning i PCV som en følge af et fald i plasmavolumen. Klinisk kategoriseres absolut polycytæmi som primær og sekundær polycytæmi. Primær polycytæmi (Polycytæmi vera) En stamcelleforstyrrelse karakteriseret ved et øget antal af både RBC og HBC (hvide blodlegemer/celler). De kliniske problemer, som ledsager denne tilstand omfatter: w w w w Visuelle forstyrrelser Angina pectoris Claudicatio intermittens (anfaldsvis optrædende halten) Splenomegali (forstørrelse af milten) Sekundær polycytæmi Et fysiologisk betinget øget antal RBC som respons på eksterne påvirkninger. Sekundær polycytæmi kan kategoriseres som enten hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. Hensigtsmæssig polycytæmi ses som følge af: w Ophold i tynd luft w Kronisk obstruktiv lungesygdom w Kardiovaskulære sygdomme w Rygning Uhensigtsmæssig polycytæmi w Nyresygdom w Binyretumor Side 12 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system _______________________________________________________ Central cyanose Central cyanose er indiceret ved en blålig misfarvning af mundslimhinden. Misfarvningen skyldes tilstedeværelsen af deoxyhæmoglobin. (Bemærk, at perifer cyanose hovedsageligt er karakteriseret ved mangel på oxy-hæmoglobin.) Central cyanose er tegn på hjerte- eller lungeproblemer. Hjerterelaterede problemer w Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) (de sene stadier) Lungerelaterede problemer w Kronisk obstruktiv lungesygdom w Lungeemboli w Undersøg vena jugularis pulsen (halsvenepulsen) Halsvenepulsen observeres med klienten liggende i en vinkel på ca. 30-45o. I denne position er halsvenepulsen lige synlig over clavicula (nøglebenet) i normale sunde voksne. Bedøm pulsens højeste lodrette position over angulus sterni (brystbenets vinkel). Den normale højde er 2cm. (Anvend den interne vena jugularis, som ligger under musculus sternocleidomastoideus' muskelbug. Venen udspringer mellem insertionen (muskeltilhæftningen) af musculus sternocleidomastoideus' to hoveder.) w Forhøjet halsvenepuls Højresidig hjerteinsufficiens Tricuspidalstenose w Forhøjet ved inspiration Perikardial konstriktion (sammentrækning af hjertesækken).(Bemærk, at dette er differentialdiagnosen til hjertetamponade/pulsus paradoxus.) w Lav ved inspiration/forhøjet ved eksspiration Kronisk obstruktiv lungesygdom. En lav halsvenepuls ved inspiration skyldes et formindsket intrathorakalt tryk. w Manglende top på pulsbølgens form Fibrillatio atrii (atrieflimren) w Observer og undersøg thorax og prækordiet Brystkassens form _________________________________________________ w Pectus excavatum (tragtbryst) Kan medføre kompression (sammenpresning) af hjertet og de store kar resulterende i hjertemislyde. w Tøndeformet thorax Ledsager ofte kronisk obstruktiv lungesygdom, især emfysem. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 13 Det kardiovaskulære system Ictus cordis (hjertespidsstødet) _______________________________________ Tages i det 5. interkostalrum, en smule medialt for medioklavikulærlinien. Hjertespidsstødet kan accentueres (fremhæves) ved at læne klienten lidt frem. w Fraværende Fedme Perikardialt eksudat (eksudat i hjertesækken) Emfysem w Forskudt Atleter (forstørrelse af hjertet) Hypertrofi af højre ventrikel w På højre side Dekstrokardi _________________________________________________ Perikardiale sygdomme Betændelsestilstande w Infektion med virus eller bakterielle organismer som følge af septikæmi (blodforgiftning) eller operation. w Inflammation som følge af bindevævssygdom; SLE, arthritis rheumatoides, sclerodermia. w Idiopatisk akut pericarditis (hjertesækbetændelse af ukendt oprindelse) Neoplasma (svulstdannelser) w Lungekræft, sarcoma (bindevæv), lymphoma (lymfekirtler) Symptomer og tegn på perikardial sygdom Perikardiale substernale smerter (som stråler op til halsen) og aggraveres ved thorakale bevægelser (dette er et differentialdiagnostisk træk, som differentierer perikardiale lidelser fra hjerteiskæmi). Man kan tit høre en gnidningslyd mellem pericardiets to vægge. Denne høres oftest under systolen. Klienter, som lider af perikardiale sygdomme, henvender sig som regel med generel svaghed og træthed. Palper for fremissement (snurren) og impetus cordis _____________________ w Apikalt fremissement Systolisk apikalt fremissement indicerer mitralinsufficiens. Diastolisk apikalt fremissement indicerer mitralstenose. w Basis fremissement Systolisk basis fremissement indicerer aorta/pulmonalstenose. Diastolisk basis fremissement indicerer aorta/pulmonalinsufficiens. w Parasternal impetus cordis En parasternal (beliggende ved siden af brystbenet) impetus cordis indikerer hypertrofi af det højre ventrikel. Dette er som regel en følge af kronisk obstruktiv lungesygdom, på grund af det forhøjede tryk i lungekredsløbet i disse sygdomme. Auskulter hjertet __________________________________________________ Auskulter over prækordiet i de fire områder, hvor hjerteklaplydene bedst kan høres. Vær opmærksom på, at disse områder ikke reflekterer klappernes fysiske lokalisation, men de områder på thoraxvæggen, hvor lydene bedst transmitteres. Fortsættes Side 14 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system Fortsat w Mitralklappens lyde Det 5. interkostalrum i medioklavikulærlinien. w Tricuspidalklappens lyde Det 5. interkostalrum på den venstre kant af sternum (brystbenet). w Pulmonalklappens lyde Det 2. interkostalrum på den venstre kant af sternum. w Aortaklappens lyde Det 2. interkostalrum på den højre kant af sternum. _____________________________________________________Normale hjertelyde S1 (Lub) Lukning af mitralklappen efterfulgt af tricuspidalklappens lukning. S2 (Dub) Lukning af aortaklappen efterfulgt af pulmonalklappens lukning. S3 Ventrikulær fyldning (høres kun af og til hos børn og unge voksne) S4 Atrium kontraktion (sjælden, kan høres i nogle atleter) S1 Spaltning S1 lyden er splittet og meget svær at auskultere i sunde individer. Den første del af lyden skyldes mitralklappens lukning, hurtigt efterfulgt af en meget svagere lyd fra tricuspidalklappens lukning. En udpræget spaltning af S1 kunne indicere en patologisk tilstand. S2 Spaltning Dette er en normal fysiologisk spaltning, som varierer med åndedrætsbevægelserne og øges ved inspiration. Ved inspiration ses en formidsket fyldning af det venstre ventrikel resulterende i tidlig lukning af aortaklappen. Ved inspiration ses ligeledes et øget tilbageløb af venøst blod til det højre hjerte på grund af et formindsket intrathorakalt tryk. Dette medfører en øget blodvolumen i det højre hjerte resulterende i sen lukning af pulmonalklappen. Sinus arrhythmia (se også s.10) Denne blev omtalt i det tidligere afsnit om pulsen. Det er vigtigt at forstå denne mekanisme samt dens patologiske modstykke, pulsus paradoxus. _________________________________________________________ Hjertemislyde Det er yderst vigtigt at 'time' eventuelle mislyde, når man skal udlede mulige årsager til disse. Dette kan gøres ved at tage en puls på kroppens øverste del, sædvanligvis arteria radialis eller arteria carotis pulsen, mens man auskulterer. Hjertemislyde kan karakteriseres som værende: Organiske mislyde Sekundært til strukturel hjerteabnormitet som følge af: w Medfødte defekter w Myokardieinfarkt w Bakterielle infektioner, som berører endocardiet. Funktionelle mislyde Sekundært til fysiologiske ændringer, som medfører øget blodgennemstrømning gennem hjertet. Denne tilstand kaldes et hyperdynamisk kredsløb og kan opstå som følge af: w Graviditet w Anæmi w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) Mislyde uden patologisk årsag Mislyde, som ikke har nogen funktionel eller organisk årsag. Findes oftest hos børn og unge voksne som mid-systoliske mislyde. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 15 Det kardiovaskulære system ________________________________________________ Organiske hjertemislyde Mid-systoliske mislyde w Venstresidige hjertemislyde Aortastenose Hypertrofisk kardiomyopati w Højresidige hjertemislyde Pulmonalstenose Atrieseptumdefekt; medfører øget højresidigt hjerte-minutvolumen, idet blod passerer fra det venstre til det højre atrium. Dette forårsager endvidere en øget S2 spaltning (på grund af en forsinkelse i pulmonalklappens lukning). Pan-systoliske mislyde w Venstresidige hjertemislyde Mitralinsufficiens (tilbageløb) Ventrikelseptumdefekt (blod passerer ind i den højre side af hjertet) w Højresidige hjertemislyde Tricuspidalinsufficiens Ventrikelseptumdefekt; medfører øget højresidigt hjerte-minutvolumen, idet blod passerer fra det venstre til det højre ventrikel. Dette forårsager endvidere en øget S2 spaltning (på grund af en forsinkelse i pulmonalklappens lukning). __________________________________________ Organiske hjertemislyde fortsat Diastoliske mislyde w Venstresidige hjertemislyde Mitralstenose Aortainsufficiens w Højresidige hjertemislyde Tricuspidalstenose Pulmonalinsufficiens w Lyt til lungebaserne Dette udføres med klienten siddende fremadlænet. w Basal crepitus Indicerer lungeødem. Dette er impliceret i venstresidig hjerteinsufficiens. Det venstresidige hjerte-minutvolumen er formindsket på grund af slaphed, hvilket medfører øget tryk i lungekredsløbet. Dette ses ofte som en følge af kronisk obstruktiv lungesygdom. w Undersøg for ødem Deklive (lavtliggende) ødemer indicerer hjerteinsufficiens (hjertesvigt) eller nyreinsufficiens (nyresvigt). De er at finde i kroppens nederste dele; sakralt (omkring korsbenet) på en liggende klient og i benene på en stående klient. w Side 16 Klinisk undersøgelsesmetodik Det kardiovaskulære system Abdominale tegn w Ascites (intraperitonealt ødem) kan skyldes: Alvorlig hjerteinsufficiens (hjertesvigt) Leversygdom • Splenomegali (forstørrelse af milten) kan skyldes: Hæmolytiske forstyrrelser (se s.5) Lymphoma Leukæmi w Undersøg benene/læggene w Varicer (åreknuder) Indicerer klientens kredsløbstilstand. w Ødemer omkring anklerne Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) Dyb venethrombose Overvej også; betændelsestilstande og nyresygdom. w Check for tegn på dyb venethrombose, hvis indiceret w Undersøg huden Staseeksem (venøs insufficiens) Hårtab, skinnebenssår (arteriel insufficiens) ________________________ Dyb venethrombose (DVT) og claudicatio intermittens DVT Smerter og hævelser i benene, som synes udspilede og cyanotiske. Smerte udløses ved tryk mellem musculus gastrocnemius' hoveder. Claudicatio intermittens En iskæmisk tilstand, hvor der forekommer smerter i læggen ved legemlig anstrengelse. Ved ro forsvinder smerten. Der kan ligeledes forekomme atrofiske hudforandringer; hårtab på ben og fødder samt tyndere hud. w Perifere pulse (se s. 9) • Arteria radialis pulsen På det laterale aspekt af håndleddets flexorflade. • Arteria brachialis pulsen I fossa cubitalis (albuebøjningen), medialt for biceps senen. • Arteria carotis communis pulsen Medialt for musculus sternocleidomastoideus på den nederste trejdedel af halsen. Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Side 17 Det kardiovaskulære system Fortsat • Arteria femoralis pulsen Dorsalt for ligamentum inguinale (lyskebåndet), midtvejs mellem SIAS (spina ilica anterior superior) og symphysis pubica. • Arteria poplitea pulsen I midterlinien af area intercondylaris posterior tibiae (knæhasen). • Arteria tibialis posterio pulsen Dorsalt og kaudalt for malleolus medialis (den indre ankelknude). • Dorsalis pedis (fodpulsen) Midtvejs nede på fodens dorsiflexionsflade lateralt for senen af extensor hallucis longus. w Undersøg øjnenes fundi (bagvægge) ved oftalmoskopi Undersøg for forandringer, som optræder i forbindelse med: • Diabetes • Hypertensio arterialis (forhøjet blodtryk) • Atherosklerose w Side 18 Klinisk undersøgelsesmetodik Abdomen Abdomen Oversigt w Observer patientens generelle tilstand Undersøg for tegn på kakeksi Pallor (bleghed) Rhinofyma Parotishævelse w Undersøg huden Icterus Undersøg for suggilation Undersøg for spider naevi (signifikant>6) Undersøg for læsioner som indicerer dermatitis herpetiformis w Undersøg hænderne Check for tegn på digiti hippocraticus Undersøg for koilonychia Undersøg for tegn på Dupuytren's kontraktur Check for erythema palmare Undersøg for tremor w Undersøg ansigtet Inspektion af farven på sclera og conjunctiva Check for tegn på xanthelasma rundt om øjnene Check for tegn på sår i mundvigene Undersøg tungen w Inspektion af abdomen Undersøg for operationscikatricer (ar), abdominale striae og porto-cavalkollateraler Inspektion og palpation for abnormale udfyldninger (tumorer) i de abdominale felter Check for abnorme bevægelser eller pulsation af abdomen w Palper de 9 abdominale felter, overfladisk og i dybden Bemærk evt. abnorme udfyldninger, muskelspænding og/eller ømhed w Palpation af leveren Bemærk evt. hepatomegali, leverkantens kontur, leverens konsistens samt evt. ømhed Undersøg for +vt Murphy's tegn (hvis indiceret) w Perkussion af leveren med henblik på at bestemme størrelse og position w Palpation af milten (hvis indiceret) Bemærk evt. splenomegali og ømhed w Perkussion af milten (hvis indiceret) w Bimanuel palpation af begge nyrer (hvis indiceret) Bemærk evt. forstørrelse og ømhed w Perkutter over de 9 abdominale felter Klinisk undersøgelsesmetodik Side 19 Abdomen Bemærk evt. abnorm 'dæmpning' Undersøg for dæmpning, der flytter sig ved lejeskift, hvis der er mistanke om ascites w Auskultation (kun hvis relevant) Bemærk tarmlyde w Spørg klienten om evt. blødning per rectum w Urinanalyse (hvis indikeret) w Observer patientens generelle tilstand Undersøg for tegn på kakeksi ________________________________________ Kakeksi er en tilstand med generel kraftig afkræftelse og svækket almentilstand, som ses ved visse lidelser og er særligt karakteristisk i forbindelse med kræftsygdom. Pallor (bleghed) ___________________________________________________ w Anæmi (se s. 5 i det kardiovaskulære system) I forbindelse med mavetarmkanalen, kan jernmangel anæmi skyldes kronisk blodtab fra: Ulcus corporis ventriculi Ulcus duodeni Colitis ulcerosa Cancer coli et recti Morbus Crohn Diverticulitis Perniciøs anæmi (↓ B12) kan i forbindelse med mavetarmkanalen skyldes: Celiaki (Morbus celiacus) Morbus Crohn w Shock (se s. 5 i det kardiovaskulære system) _________________________ Mavesår (ulcus corporis ventriculi og ulcus duodeni) Mavesår kan forekomme på enhver slimhinde, som kommer i kontakt med mavesyre og pepsin. Læsionerne kan bestå af et eller flere sår og kan variere meget i størrelse. Den mest almindelige lokalisation for mavesår er langs curvatura gastrica minor (ulcus corporis ventriculi) eller i de første få centimeter af duodenum (ulcus duodeni). Symptomerne varierer afhængigt af lokalisationen, men man ser ofte et mønster af smerte, som relaterer til fødeindtagelse. Mavesår ses i forbindelse med; stress, rygning, behandling med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler, over- og underproduktion af mavesyre samt brug af steroider. Bemærk: Ulcus corporis ventriculi kan være ondartet. Ulcus duodeni er sjældent ondartet. ________________________________________________________ Colitis ulcerosa Dette er en ulcerøs lidelse, som rammer slimhinden i colon og rectum. Sygdommen er episodisk tilbagevendende med episoder bestående af alvorlig diaré med blod, slim og abdominalsmerter, til tider ledsaget af feber. Side 20 Klinisk undersøgelsesmetodik Abdomen _____________________________________________________ Cancer coli et recti Cancer i colon og rectum bør altid mistænkes i tilfælde af blødning per rectum. 95% af disse kræftformer er adenokarcinomer, og omkring 70% forekommer ved overgangen fra rectum til sigmoideum. Prædisponerende faktorer omfatter tidligere kroniske tarmlidelser samt et lavt fiberindhold i kosten. Der er også en lav genetisk prædisposition for cancer coli et recti. ________________________________________________________ Morbus Crohn Dette er en kronisk betændelsestilstand, som kan angribe et hvilket som helst område i tarmen, men som især ses i den terminale del af ileum. Betændelseslæsionerne er som regel mange og beskrives ofte som 'pletvist spredte'. Læsionerne perforerer gennem slimhinden med submukøse sår og revner. Sygdommen debuterer som regel som diaré (uden blødning) og feber. Den gennemsnitlige alder for sygdommens debut er 27 år. __________________________________________________________ Diverticulitis Diverticulitis er en komplikation til diverticulosis coli, som er karakteriseret ved udposninger i tarmvæggen. Årsagen menes at være en fiberfattig kost, hvor trykket i lumen bliver for højt medførende herniering af slimhinden gennem tarmmuskulaturen. Den hyppigste lokalisation for divertikler er colon sigmoideum. Betændelse forekommer, når et divertikel bliver delvist porøst og gennemtrængeligt for bakterier og/eller faeces. Dette medfører kontamination af det omkringliggende væv med efterfølgende betændelse. Det kliniske billede på diverticulitis kan omfatte abdominalsmerter og blodig afføring. Divertikler kan perforere med potentielt fatale konsekvenser, især hos ældre. _______________________________________________ Celiaki (Morbus celiacus) Celiaki (non-tropisk sprue) er et malabsorptionssyndrom forårsaget af intolerans overfor gluten (et hvedeprotein). Der forekommer patologiske forandringer i strukturen af den gastrointestinale beklædning med atrofi af villi. Dette resulterer i malabsorption af fødebestanddele. Sygdommen diagnosticeres som regel i barndommen. Symptomerne varierer og indicerer ernæringsmangel. De kan omfatte; w Vægttab ......................................... ↓ fedt/protein optagelse w Ødem ............................................. ↓ protein optagelse w Flatus/udspilning .......................... ↓ nedbrydning af sukker w Anæmi ........................................... ↓ jern/B12 optagelse w Paræstesi/muskelkramper ............. ↓ Ca og Mg optagelse w Blødninger .................................... ↓ Vit. K optagelse w Muskelsvaghed ............................. ↓ K optagelse w Arytmi ........................................... ↓ K optagelse w Hypotension .................................. Elektrolyt ubalance Dermatitis herpetiformis ses sommetider i forbindelse med celiaki. Rhinofyma _______________________________________________________ En permanent rødme og knudeagtig hævelse af næsen, som ses i acne rosacea. Det er endvidere et almindeligt karakteristisk træk hos alkoholikere. Vær opmærksom på muligheden for leversygdom hos alkoholikere. Parotishævelse ____________________________________________________ Hævelse af ørespytkirtlen ledsager ofte hepatisk cirrose. Hævelse kan imidlertid også skyldes infektion, ofte i forbindelse med ringe tandhygiejne, sialolithiasis (stendannelse i spytkirtlen), som blokerer udførselsgangen, eller fåresyge (parotitis epidemica). w Klinisk undersøgelsesmetodik Side 21 Abdomen Undersøg huden Icterus ___________________________________________________________ Gullig misfarvning af hud og sclera med kløe, hvilket indicerer forøget bilirubin i blodet. w Hæmolytisk icterus Hæmolytiske anæmier Malaria Lægemidler, f.eks. kinin w Parenkymatøs (intrahepatisk kolestatisk) icterus Hepatitis Leverparenkymbeskadigelse (lægemidler, alkohol) w Kolestatisk icterus Ekstrahepatisk kolestatisk icterus skyldes obstruktion af galdestrømmen Galdesten Galdevejsobstruktion Lidelser i pancreas ____________________________________________________ Generelt om icterus Icterus er en gullig misfarvning af huden, som skyldes en forøget mængde bilirubin i blodet. Icterus kan klassificeres ved tre hovedkategorier: Røde blodlegemer Milt Gastrointestinalkanalen Lever Galdeblære Konjugeret bilirubin Ukonjugeret bilirubin i blodet bundet til albumin I gastrointestinalkanalen; omdannelse til urobilinogen af bakterier Urobilinogen 20% genoptages Urin (normalt v. små mængder) Faeces Hæmolytisk icterus Hæmolytisk gulsot skyldes en øget destruktion af røde blodlegemer. Leveren er ude af stand til at konjugere bilirubin hurtigt nok, og derfor indeholder blodet ukonjugeret bilirubin. Leverens øgede arbejdsbyrde medfører dog ligeledes en øget konjugering, og mængden af urobilinogen i urinen kan være forhøjet. Dette gør, at urinen får en mørk farve, hvis den får lov at stå, på grund af oxydering af urobilinogen til urobilin. Årsager til hæmolytisk icterus omfatter: w Hæmolytiske anæmier w Malaria w Lægemidler, f.eks. kinin. Hvis hæmolysen er alvorlig, kan der ligeledes forekomme splenomegali. Parenkymatøs (intrahepatisk kolestatisk) icterus Parenkymatøs gulsot skyldes ødelæggelse af levercellerne, hvilket forringer leverens evne til at konjugere Side 22 Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Abdomen Fortsat og udskille bilirubin. Blodet indeholder både konjugeret og ukonjugeret bilirubin. Urinen har en mørk farve på grund af tilstedeværelsen af konjugeret bilirubin, og faeces er akoliske (grå, kitfarvede). Årsager til parenkymatøs icterus omfatter: w Hepatitis (toksisk eller virus) w Leverparenkymbeskadigelse på grund af alkohol/lægemidler Kolestatisk (ekstrahepatisk kolestatisk) icterus Ekstrahepatisk kolestatisk gulsot skyldes blokering af galdestrømmen distalt for galdegangene i leveren. Symptombilledet er det samme som for parenkymatøs gulsot. Årsager til kolestatisk icterus omfatter: w Galdesten w Galdevejsobstruktion w Carcinoma: Papilla Vateri Caput pancreatis Galdeveje _____________________________________________________________ Hepatitis Hepatitis, som er en betændelsestilstand i leveren, kan have flere forskellige årsager, som kan kategoriseres som følger: w Virus: Hepatitis A, B & C w Andre infektioner, som forårsager hepatitis: Mononucleosis infectiosa Leptospirosis w Lægemiddel/alkohol induceret: Alkohol misbrug Paracetamol Halotan (anæstetikum) Metyldopa (blodtrykssænkende lægemiddel) Barbiturater _____________________ Leverparenkymbeskadigelse/cirrose (lægemidler, alkohol) Levercirrose Levercirrose er betegnelsen for en irreversibel ødelæggelse af leverens cellestruktur. I ca. 50% af tilfældene er årsagen til cirrose ukendt. Nogle former for hepatitis kan dog medføre cirrose, og ca. 25% af tilfældene skyldes alkoholmisbrug. Cirrose kan have flere forskellige alvorlige konsekvenser, bl.a: w Obstruktion af vena portae, resulterende i: Ascites, splenomegali, oesophagusvaricer w Leverfunktionsnedsættelse, resulterende i: Icterus, testisatrofi og gynækomasti w Alvorlig cirrose kan resultere i fuldstændig leverinsufficiens, der manifesterer sig som hepatisk encefalopati: Basketremor (flapping), træthed, konfusion, delirium, coma og død. w Andre symptomer/tegn, som kan ledsage levercirrose er; Dupuytren's kontraktur samt hævelser i glandula parotis. Biliær cirrose Biliær cirrose er en sygdom, der som regel ses i forbindelse med autoimmune lidelser. Der forekommer patologiske forandringer i de intrahepatiske galdegange, hvilket medfører kronisk kolestase. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 23 Abdomen ____________________________________________________________ Galdesten Man ved, at ca. 15% af befolkningen i den 'vestlige verden' har galdesten, som oftest er asymptomatiske. Risikofaktorer for galdesten er; alderdom, fedme, anvendelse af p-pillen, diabetes, Mb. Crohn og forhøjet serumkolesterol. Tilstanden kan være asymptomatisk, og symptomerne kan variere fra galdestenskolik til tegn på ekstrahepatisk kolestatisk icterus. I visse tilfælde kan galdesten perforere galdeblæren. (Se også cholecystitis s.28) Undersøg for suggilation ____________________________________________ Tendens til nem eller spontan suggilation kan indicere koagulationsdefekter. Dette kan skyldes vitamin K mangel eller kronisk leversygdom. ____________________________________________________________ Vitamin K K vitamin er en afgørende bestanddel i koagulationsprocessen. I leveren anvendes vitamin K ved dannelsen af; protrombin, faktor VII, IX og X, som alle er vigtige for blodets koagulation. Undersøg for spider naevi (signifikant >6) ______________________________ Spider naevi er små synlige arterioler med kapillærer, som stråler ud fra midten, således at de får et 'edderkoppelignende' udseende. Spider naevi er ikke altid ensbetydende med sygdom. Tilstedeværelsen af mere end seks hos en klient, som mistænkes for at have en leverlidelse, er imidlertid et siknifikant diagnostisk træk. Undersøg for læsioner som indicerer dermatitis herpetiformis ______________ Dermatitis herpetiformis er klynger af kløende blærer, papeller og urticaria-lignende læsioner. De forekommer typisk på extensorfladen af albuer og knæ samt på ryggen. Læsionerne kan opstå pludseligt og kan forsvinde ligeså pludseligt. Tilstedeværelsen af sådanne læsioner indicerer celiaki. (Se s. 21) w Undersøg hænderne Check for tegn på digiti hippocraticus _________________________________ (Se det kardiovaskulære system s. 7) Digiti hippocraticus skyldes kun i ca. 10% af tilfældene lidelser i mavetarmsystem og lever. Det ses således hyppigst i forbindelse med kardiovaskulære lidelser og luftvejssygdomme. w Kroniske betændelsestilstande i tarmen (se s. 20 - 21) Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, celiaki (Morbus celiacus) (Ca. 10% af alle tilfælde) w Kronisk obstruktiv lungesygdom (Ca. 80% af alle tilfælde) w Levercirrose (se s. 23) w Medfødte hjertefejl (Ca. 10% af alle tilfælde) Side 24 Klinisk undersøgelsesmetodik Abdomen Undersøg for koilonychia ___________________________________________ Koilonychia er tynde, skøre konkave negle og et almindeligt sygdomstegn ved jernmangel anæmi. I forbindelse med det gastrointestinale system, kan dette kliniske tegn indicere kronisk blodtab fra mavetarmkanalen. (Se s. 20 21) Undersøg for tegn på Dupuytren's kontraktur ___________________________ Dette er betegnelsen for fibrose af håndfladens fascia (aponeurosis palmaris). Det første tegn er en fortykket belægning over ring- samt af og til lillefingerens/fingrenes sener. Der dannes en fibrøs streng, som fremkalder en fingerbøjning mod håndfladen. Tilstanden ses ofte i forbindelse med kronisk leversygdom, især relateret til skader på grund af alkohol. Check for erythema palmare _________________________________________ En rødfarvning af håndfladen, som kan forekomme ved kronisk leversygdom. Tilstanden ses også lejlighedsvist i forbindelse med; graviditet, arthritis rheumatoides og hyperthyreoidisme (thyreotoksikose). Undersøg for tremor _______________________________________________ En karakteristisk basketremor (flapping), som kan påvises ved, at patienten holder albueled og håndled flekterede, mens hænderne peger fremad. Ses ofte i forbindelse med de sene stadier af leversygdom, hvilket indicerer leverinsufficiens. Undersøg ansigtet w Inspektion af farven på sclera og conjunctiva ___________________________ w Ikterisk sclera Gullig misfarvning af hud og sclera med kløe, hvilket indicerer øget bilirubin i blodet (se s.22) w Conjunctival pallor (bleghed) Anæmi (Se det kardiovaskulære system s. 5) Check for tegn på xanthelasma rundt om øjnene ________________________ Xanthelasma er gule fedtaflejringer, som især findes rundt om øjnene. De ses i forbindelse med hyperlipæmi og kan indicere biliær cirrose (se s.23). Xanthelasma kan forekomme, selvom der ikke er tale om sygdom, især hos ældre. Check for tegn på sår i mundvigene ___________________________________ Denne tilstand ses ofte som det første tegn på perniciøs anæmi (se s.5). Sår i mundvigene kan imidlertid også skyldes fejlagtig lukning af munden i forbindelse med proteser, som passer dårligt. Undersøg tungen __________________________________________________ w Glossitis (tungebetændelse) En øm rød tunge med tab af tungepapiller. Dette ses ofte i forbindelse med; perniciøs anæmi, jernmangel anæmi samt B2 mangel. w Klinisk undersøgelsesmetodik Side 25 Abdomen Inspektion af abdomen Undersøg for operationscikatricer (ar), abdominale striae og porto-cavalkollateraler ____________________________ w Operationscikatricer Spørg klienten, om vedkommende er blevet opereret. w Abdominale striae Tilstedeværelsen af strækmærker på abdomen indicerer tidligere graviditet eller fedme. Hvis mærkerne har en lilla misfarvning, kunne dette indicere Mb. Cushing. (Se Respirationssystemet s.39) w Porto-cavalkollateraler Øget venetegning på abdomen, evt. tilstedeværelsen af dilaterede, slyngede vener, som udstråler fra umbilicus, også kaldet caput medusa. Dette kan indicere portal hypertension. ____________________________________________________ Portal hypertension Portal hypertension en følge af sygdom og derfor ikke en sygdom i sig selv. Tilstanden defineres som et øget tryk i vena portae og skyldes obstruktion af blodgennemstrømningen i leveren. Alvorlige kroniske tilfælde af portal hypertension kan resultere i ascites. Den hyppigste årsag til portal hypertension er cirrose. Inspektion og palpation for abnormale udfyldninger (tumorer) i de abdominale felter ___________________________ Bemærk tilstedeværelsen af abnorme udfyldninger/tumorer i de abdominale felter. Undersøg herefter abdomen ved palpation. En traditionel huskeregel for årsagerne til abdominale udfyldninger er de seks F'er: Fedt, Flatus Faeces, Fluidum, Fibromer og Føtus. Overvej også muligheden for hernia (brokdannelse). Check for abnorme bevægelser eller pulsation af abdomen ________________ Bemærk tilstedeværelsen af enhver form for abnorm bevægelse eller pulsation i abdomen. I tynde individer kan synlig peristaltik være normalt, men vær opmærksom på muligheden for obstruktion af mavetarmkanalen. Undersøg herefter ved palpation. w Palper de 9 abdominale felter, overfladisk og i dybden Bemærk evt. abnorme udfyldninger, muskelspænding og/eller ømhed _______ Orienter palpationen efter de ni feltinddelinger af abdomen. Husk at spørge klienten, om vedkommende har smerter og begynd undersøgelsen længst væk fra de ømme steder. Husk ligeledes at spørge klienten, om vedkommende har tømt sin blære for nylig. Dette spørgsmål bør stilles, før klienten trækker af tøjet. Side 26 Klinisk undersøgelsesmetodik Abdomen Palpation udføres i to omgange, den ene gang overfladisk og den anden i dybden. Det kan være en hjælp at prøve at følge klientens åndedrætsbevægelser og anvende tryk i eksspirationsfasen. Bemærk tilstedeværelsen af intraabdominale udfyldninger og/eller ømhed. Den eneste normale udfyldning, som af og til kan palperes er en udspilet colon sigmoideum. I visse tilfælde kan abdomen være hårdt og spændt. En spændt bugvæg kan være en viljestyret reaktion eller en reflektorisk respons på en underliggende lidelse. w Muskelspænding under viljens kontrol Muskelkontraktion af bugvæggen ved palpation af abdomen. Dette kan indicere intraabdominal ømhed og beskrives som et klassisk tegn på involvering af peritoneum viscerale. w Reflektorisk muskelspænding (defence musculaire/muskelværn) En refleks, som medfører muskelkontraktion af bugvæggen, hvilket gør denne spændt og hård. Dette beskrives som et klassisk tegn på involvering af peritoneum parietale og er karakteristisk for et 'akut abdomen'. w Palpation af leveren Bemærk evt. hepatomegali, leverkantens kontur, leverens konsistens samt evt. ømhed _________________ Palpation af leveren udføres ved at følge klientens åndedrætsbevægelser, idet man bruger den første del af inspirationsfasen til at presse leveren ind mellem diaphragma og kanten af den palperende hånd. Sommetider kan leverkanten palperes lige under kurvaturen. En forstørret lever kan påvises ved perkussion. Bemærk: Leveren er lettere at palpere hos kvinder og børn. w Hepatomegali En forstørret lever er ofte det første diagnostiske træk ved leverlidelser. Den kliniske undersøgelse kræver endvidere en bestemmelse af leverkantens kontur og konsistens samt en undersøgelse for ømhed. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 27 Abdomen w En rund og glat kontur Hepatomegali med en rund og glat kontur, som er øm ved palpation, kan indicere staselever/portal hypertension (se s. 26). Hjerteinsufficiens er en almindelig årsag til disse objektive fund. Hepatomegali med en rund og glat kontur uden ømhed kan indicere tidlige stadier af levercirrose. w En uregelmæssig kontur Hepatomegali med en uregelmæssig (ofte hård) palpapel kant uden ømhed kan indicere malignitet. Bemærk at leveren ofte er lokalisation for sekundære metastaser. Undersøg for +vt Murphy's tegn (hvis indiceret) _________________________ Undersøgelsen anvendes som en del af den diagnostiske fremgangsmåde ved mistanke om cholecystitis. Ved at palpere op under kurvaturen i skæringspunktet mellem højre kurvatur og den højre laterale kant af rectus abdominis, mens klienten trækker vejret dybt, og derefter lade klienten påbegynde inspirationen, klemmes galdeblæren sammen mellem leverens nederste kant og undersøgerens fingre. Dette vil udløse smerte, hvis galdeblæren er betændt (cholecystitis). ___________________________________________________________ Leverkræft Leveren kan være den primære lokalisation for malignitet, men mest almindelige er levermetastaser fra primærtumorer, oftest i: w Lunger w Bryst w Colon w Mave w Pancreas Carcinoma hepatocellulare er den hyppigste leverkræftform. Den er dog relativt ualmindelig i Europa, men er en statistisk signifikant dødsårsag i Afrika og Sydøstasien. De kliniske karakteristiske træk ved leverkræft varierer, men kan omfatte; icterus, ascites, portal hypertension, hepatomegali, tegn på leverinsufficiens. __________________________________________________________ Cholecystitis Cholecystitis kan kategoriseres som værende akut eller kronisk. Den kroniske form er karakteriseret ved periodisk tilbagevendende galdevejskolik. Denne form differentieres fra akut cholecystitis ved smertens alvorlighedsgrad. Symptomerne er abdominalsmerter under højre kurvatur med evt. typisk udstråling til højre skulder, feber, opkastning og lokal ømhed/defence musculaire. Den mest almindelige årsag til akut cholecystitis er obstruktion af galdevejene på grund af galdesten. w Perkussion af leveren med henblik på at bestemme størrelse og position Hvis man under forudgående undersøgelse har fundet noget suspekt, bør leveren perkutteres med henblik på at bestemme dens størrelse og position. w Side 28 Klinisk undersøgelsesmetodik Abdomen Palpation af milten (hvis indiceret) Bemærk evt. splenomegali og ømhed __________________________________ Palpation af milten foretages ved at følge klientens åndedrætsbevægelser. Det letter undersøgelsen, at klienten anbringes i højre sideleje. I raske voksne er milten aldrig palpabel. I tilfælde af miltsvulst forstørres milten ned mod den højre fossa iliaca og kan identificeres ved tilstedeværelsen af en central fordybning på den mediale kant. w Perkussion af milten (hvis indiceret) Perkussion af milten kan være en hjælp til at bedømme muligheden for splenomegali. Miltens perkussionslyd er dæmpet og kan normalt lokaliseres til midtaksillærlinien omkring interkostalrummet mellem costa 8 og 9. Perkutter for miltsvulst i skæringspunktet mellem den forreste aksillærlinie og det nederste interkostalrum. Bed klienten om at inhalere. Er eller bliver perkussionslyden dæmpet, bør splenomegali mistænkes. w Splenomegali Miltsvulst kan forekomme ved bl.a; malaria, trombocytopeni, Hodgkin's sygdom og visse former for icterus. ______________________________________________________________ Malaria Malaria er en tropisk sygdom forårsaget af parasitfamilien plasmodium. Sygdommens vektor er anopheles, en myggeart, som kan inficere mennesket med plasmodium parasitten. I kroppen udvikles parasitterne i leveren og invaderer de røde blodlegemer, hvor de formerer sig. Til sidst bryder de ud af blodlegemerne og forårsager hæmolyse, hvorefter de invaderer flere røde blodlegemer. Symptomer omfatter; feber, kulderystelser, utilpashed, icterus og hepatosplenomegali, evt. nyreinsufficiens, leverinsufficiens, encefalopati og krampeanfald. _______________________________________________________ Trombocytopeni Trombocytopeni er betegnelsen for en tilstand med et nedsat trombocyttal (blodplader). Årsagerne kan være følgende; mangelfuld produktion af blodplader, kroppens destruktion af blodplader eller sekvestration af blodplader i milten. Symptomer omfatter mindre blødninger fra slimhinder samt suggilation. _____________________________________________________ Hodgkin's sygdom Hodgkin's sygdom er en neoplastisk sygdom i lymfesystemet. Sygdommens kliniske træk omfatter lymfeknudesvulster i det cervikale område. Der kan forekomme feber, nattesved, vægttab, splenomegali og icterus. ________________________________________________ Splenomegali og leveren Splenomegali er et klinisk træk, som ofte ses i forbindelse med hæmolytisk icterus og lidelser, som forårsager portal hypertension. Årsagen til forstørrelsen ved portal hypertension er det øgede tryk i vena portae, som medfører øget tryk i milten. w Klinisk undersøgelsesmetodik Side 29 Abdomen Bimanuel palpation af begge nyrer (hvis indiceret) Bemærk evt. forstørrelse og ømhed ___________________________________ Den bimanuelle undersøgelse indicerer evt. forstørrelse eller ømhed i nyrene. Normalt kan nyrene ikke palperes, men ved forstørrelse kan Ballottement rénal give et indtryk af denne. w Ømhed Indicerer dilatation/irritation af nyrekapslen og kan skyldes urinvejsobstruktion, pyelonephritis eller andre inflammationstilstande. w Forstørrelse af nyren En forstørret nyre kan indicere; tumor, urinvejsobstruktion eller renes polycystica (cystenyre) (autosomal dominant arvelig sygdom). ____________________________________________________ Urinvejsobstruktion Urinvejsobstruktion er betegnelsen for lidelser, hvor urinstrømmen blokeres på sin vej fra glomerulus til urinrørsåbningen (tumor, sten, ureterdefekter, prostata hypertrofi, graviditet). Dette medfører et øget tryk i urinvejenes lumen samt dilatation af nyrepelvis. Hvis tilstanden er kronisk ses en langsom 'trykbetinget' atrofi af nyreparenkymet. Er tilstanden akut benævnes den ofte akut nyreinsufficiens (nyresvigt). En akut episode skyldes som regel urolithiasis (sten). ____________________________________________ Betændelsestilstande i nyrene Pyelonephritis Pyelonephritis er en betændelsestilstand i nyrene, som kan underopdeles i en akut hhv. kronisk tilstand. Kronisk pyelonephritis ses ofte i forbindelse med reflux nefropati, tilbageløb af inficeret urin op gennem urinlederne mod nyrene. Akut pyelonephritis er en bakteriel infektion af nyrene med lændesmerter og feber. Denne form ses ofte i forbindelse med cystitis. Glomerulonephritis Glomerulonephritis er karakteriseret ved patologiske forandringer i glomerulus. Underopdelingerne af denne lidelse er meget komplekse og må forblive nyrespecialistens domæne. De patologiske forandringer, som ses i forbindelse med denne tilstand, kan imidlertid medføre nyreinsufficiens. w Perkutter over de 9 abdominale felter Bemærk evt. abnorm 'dæmpning' _____________________________________ Orienter perkussionen efter de ni feltinddelinger af abdomen. Bemærk tilstedeværelsen af områder med tympanisme (en rungende klang) eller dæmpning af perkussionslyden. Undersøg for dæmpning, der flytter sig ved lejeskift, hvis der er mistanke om ascites ____________________ Ascites er betegnelsen for tilstedeværelsen af væske i peritoneum (bughulen). Ascites giver et udspilet abdomen eventuelt med eversion af umbilicus. Ascites kan påvises ved en perkussionsteknik, som udløser dekliv (nedadtil-liggende) dæmpning, der flytter sig ved lejeskift. Yderligere bekræftelse for tilstanden kan opnås ved at undersøge for såkaldte 'bølgebevægelser'. Årsager til ascites omfatter: Peritonitis, malignitet, portal hypertension, hjerteinsufficiens og hypoalbuminæmi. Side 30 Klinisk undersøgelsesmetodik Abdomen _____________________________________________________ Hypoalbuminæmi Hypoalbuminæmi er betegnelsen for en tilstand med nedsat serum albumin koncentration. Dette forstyrrer den osmotiske trykforskel mellem blodserum og den interstitielle væske resulterende i ødem. Hypoalbuminæmi ses ved fremskredne kroniske leverlidelser, malabsorptionssyndromer og visse nyresygdomme. w Auskultation (kun hvis relevant) Bemærk tarmlyde __________________________________________________ Normale tarmlyde kan beskrives som havende en 'gurglende' karakter. Auskultation bør foretages i mindst 30 sek. w Fraværende Indicerer paralytisk ileus (tarmobstruktion) w Svækkede/sparsomme Indicerer delvis tarmobstruktion w Metallisk klingende Indicerer mekanisk ileus w Øvrige lyde Mislyd over nyrearterierne. Høres ofte ved a. renalis-stenose. ________________________________________________________ Paralytisk ileus Paralytisk ileus er betegnelsen for ophævet eller blokeret tarmpassage, som skyldes lammelse, så nerveimpulser ikke kommer frem til tarmvæggen. Ved paralytisk ileus er abdomen helt tyst. Ses oftest i forbindelse med intra- eller retroperitoneal infektion. ________________________________________________________ Mekanisk ileus Mekanisk ileus er betegnelsen for ophævet eller blokeret tarmpassage, som skyldes tilstopning af fordøjelseskanalen af forskellige årsager; fastsiddende faeces, betændelsestilstande, tumor eller tryk på tarmkanalen fra omkringliggende patologiske strukturer. ______________________________________________________ A. renalis-stenose A. renalis-stenose er betegnelsen for en forsnævring af a. renalis. Mislyden skyldes turbulens, idet blodet passerer gennem det forsnævrede område. Tilstanden skyldes som regel atherosklerose. På grund af forstyrrelse af blodtilførslen til de juxtaglomerulære celler, aktiveres renin-angiotensin-aldosteron-systemet, hvilket medfører et fejlagtigt forhøjet blodtryk. w Spørg klienten om evt. blødning per rectum _____________________________ Blod per rectum er et alvorligt sygdomstegn, og ethvert tilfælde bør derfor henvises til en specialist for nærmere undersøgelse. Man bør spørge til blødningens karakter; hvornår? hvor meget? hvilken farve?. Blødning fra den nederste del af fordøjelseskanalen er ofte rød og beskrives af klienten som friskt blod. Blødninger højere oppe i fordøjelseskanalen har oftest et brunt udseende. Malaena Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Side 31 Respirationssytemet Fortsat er betegnelsen for 'kaffegrums'-lignende afføring og indicerer blødning fra den øverste del af fordøjelseskanalen og er karakteristisk for blødninger fra maven. Henvis klienten til læge, hvis en undersøgelse af rectum (exploratio rectalis) er indiceret. w Urinanalyse (hvis indiceret) En rutineundersøgelse af urinen bør foretages for hver ny patient, ligegyldigt om dette synes indikeret eller ej. Testen, som foretages ved hjælp af urinprøvestrimler, er både hurtig og billig, og den vil klart vise eventuel underliggende patologi, som måske ikke tidligere er blevet diagnosticeret. Om muligt bør urinprøven være frisk og bestå af midtstråle urin. Moderne urinprøvestrimler har en række reaktive testområder, som tester for: w Glukose Glukose i urinen er ikke altid patologisk. Små mængder glukose i urinen er normalt, men bør ligge under urinprøvestrimlernes tærskelværdi. Patologisk glukose i urinen indikerer nyresygdom og/eller diabetes mellitus. w Bilirubin og urobilinogen Disse to tests skal betragtes under et. De indikerer mulige problemer med de kataboliske processer, som nedbryder 'hæm'-gruppen af hæmoglobin. Tre mulige patologiske processer kan udledes på baggrund af testen: • Ved øget bilirubin i urinen og ingen urobilinogen (bleg afføring), overvej obstruktionsicterus (gulsot). • Ved øget urobilinogen (mørk afføring), overvej hæmolytisk icterus (gulsot). • Ved øget bilirubin og urobilinogen, overvej hepatocellulær icterus (leverproblemer). w Metylketoner Indikerer, at kroppen bruger fedt som energikilde. Dette kan forekomme under graviditet, i ukontrolleret diabetes mellitus, under faste og i visse tilfælde under fysiologisk stress. w Protein Protein i urinen kan indikere nyresygdom. Man finder det imidlertid ofte hos maratonløbere, hvor det er uproblematisk. w pH Denne er afhængig af patientens kost. Kødspisere har en pH, som varierer fra 4,5-6,0. En vegetar kan have en pH-værdi på helt op til 7,0. Basisk urin ( >7,0) er imidlertid normalt forbundet med bakteriel infektion. Bakterierne spalter urinstof, hvorved ammoniak frigives, hvilket iøvrigt giver inficeret urin dens karakteristiske lugt. w Nitrit Positive udslag indikerer tilstedeværelsen af gram -ve bakterier i urinen. w Leukocytter Positive udslag indikerer urinvejsinfektion. Side 32 Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet Respirationssytemet Oversigt w Observer klientens generelle tilstand Respirationsfrekvens og mønster w Undersøg for respirationssymptomer Rhonchi (hvæse- eller pibelyde) (karakter) Hoste og ekspektorat (karakter) w Observer ansigtsform/farve Fuldmåneansigt/Cushing's syndrom Central cyanose w Undersøg øjnene Horners syndrom w Observer halsen Anvendelse af de auksilliære respirationsmuskler ↑ vena jugularis puls (halsvenepuls) Inspiratoriske indtrækninger i jugulum og supraklavikulært w Observer thorax' form Tøndeformet thorax Pectus excavatum (tragtbryst) Pectus carinatum/gallinaceum (kølbryst/kyllingebryst) Inspiratoriske interkostale indtrækninger w Se på hænderne Check for tegn på digiti hippocraticus Temperatur/fugtighed/tremor, tag evt. arteria radialis pulsen Anbring klienten med ansigtet vendende væk fra dig w Observer rygraden for strukturelle problemer, som kunne hæmme respirationen Kyfoskoliose w Palper evt. for cervikale og supraklavikulære lymfeknudesvulster w Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion) w Palper stemmefremitus (klienten sidder med armene krydset foran brystet) (øvre, mellem og nedre zoner) w Perkussion (klienten sidder med armene krydset foran brystet) w Auskultation Respirationslyd Bilyde w Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund) Klinisk undersøgelsesmetodik Side 33 Respirationssytemet Anbring klienten med ansigtet mod dig w Palper trachea og bedøm afstanden mellem cartilago cricoidea (ringbrusken) og sternum Tracheal deviation Formindsket C-S afstand w Palper ictus cordis (hjertespidsstødet) w Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion) w Palper stemmefremitus (øvre, mellem og nedre zoner) w Perkussion w Auskultation Respirationslyd Bilyde w Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund) w Bestem den maksimale eksspirationshastighed (peak flow) (hvis indiceret) w Observer klientens generelle tilstand Respirationsfrekvens og mønster _____________________________________ w Respirationsfrekvens Normale områder Nyfødte 30-80 åndedræt per minut Tidlig barndom 20-40 åndedræt per minut Sen barndom 15-25 åndedræt per minut >15 år/voksen 12-16 åndedræt per minut Tachyopnoe ledsages næsten altid af det næste symptom, dyspnoe (kortåndethed). I forbindelse med diabetisk acidose kan tachyopnoe imidlertid forekomme uden dyspnoe. w Dyspnoe (kortåndethed) Dyspnoe er den subjektive fornemmelse af besværet vejrtrækning og burde egentlig omtales under symptomer. Tilstanden er dog medtaget her for overskuelighedens skyld. Når man undersøger symptomet, er det vigtigt at fastslå, om tilstanden optræder under hvile, eller om den provokeres af små, moderate eller store legemlige anstrengelser. Årsagerne til dyspnoe kan kategoriseres på følgende måde: Pulmonale Luftveje Luftvejsparenkym Pleura Kardiale Vaskulære Traumatiske Side 34 Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet Fortsat Metaboliske Psykiske Obstruktive Kronisk obstruktiv lungesygdom (asthma bronchiale, kronisk bronchitis, emfysem) Restriktive Lungeinfiltrater Atelektase w Ortopnoe Ortopnoe er dyspnoe, som forekommer, når klienten ligger ned. (Tilstanden bør ikke forveksles med natlig dyspnoe, hvor klienten vågner pga. kortåndethed.) Ortopnoe kan indicere: w Kronisk obstruktiv lungesygdom (asthma bronchiale, kronisk bronchitis, emfysem) w Venstresidig hjerteinsufficiens w Mitralstenose Det er vigtigt at huske, at en hoste kan være det første tegn på bronkogent karcinom. __________________________________________ Kronisk obstruktiv lungesygdom Denne betegnelse anvendes om forskellige kombinationer af: w Asthma bronchiale w Emfysem w Kronisk bronchitis Kronisk obstruktiv lungesygdom beskriver en udbredt grad af luftvejsobstruktion, især i de små luftveje. Karakteristiske symptomer omfatter kortåndethed, som kan være kronisk, eller som eventuelt kun optræder i forbindelse med legemlig anstrengelse, afhængigt af tilstandens alvorlighedsgrad. Rhonchi (hvæseeller pibelyde) kan ligeledes være et af hovedsymptomerne, sammen med en hoste, som ofte er paroksystisk og uproduktiv. _______________________________________________________ Lungeinfiltrater Disse sygdomme udgør et spektrum af lidelser, karakteriseret ved patologiske vævsforandringer i lungerne. Lungefibrose Fibrose af lungevævet, som skyldes døende makrofagers afgivelse af hydrolytiske enzymer efterfølgende inhalation af mineralske partikler. Tilstanden forekommer hos klienter, som i mange år dagligt har været udsat for mineralske partikler. Silicosis og pnemoconiosis (støvlunge) er to af de sygdomme, som kan forårsage fibrøse forandringer i lungevævet. Alveolefibrose (Fibrosing alveolitis) Denne betegnelse beskriver patologiske forandringer i det interalveolære interstitium, med hyperplasi, ardannelse og i sidste instans interstitiel nekrose. I mange tilfælde kan ætiologien, som ligger bag fibrosen, ikke angives. Sarkoidose Sarkoidose er en vævsforstyrrelse, som berører flere af kroppens systemer. Forstyrrelsen er karakteriseret ved dannelsen af epiteloide granulomer, som kan omdannes til fibrøst bindevæv. Symptomerne afhænger af tilstandens alvorlighed og af de involverede organer. Granulomerne kan i sig selv hæmme organernes funktion, men dette kan ligeledes være et resultat af sekundær vævsfibrose. Hvis sygdommen berører lungerne, omdannes lungeparenkymet til fibrøst bindevæv, resulterende i udbredt lungeinfiltration, med symptomer som kortåndethed og hoste. Sygdommen progredierer som regel til cor pulmonale. Klinisk undersøgelsesmetodik Side 35 Respirationssytemet ____________________________________________________________ Atelektase En tilstand, hvor en del af lungen er skrumpet ind og faldet sammen. Tilstanden kan være akut eller kronisk med fuldstændigt eller delvist lungekollaps. Atelektase ledsages ofte af infektion. Hovedårsagen til atelektase hos voksne er obstruktion af lumen i bronkierne, hvilket ofte skyldes seje slimpropper, som forhindrer luftudspilning. Hos for tidligt fødte kan tilstanden opstå som en følge af en mangelfuld surfactant produktion. _______________________________________________ Hjertesygdom og ortopnoe Venstresidig hjerteinsufficiens og mitralstenose kan forårsage ortopnoe på grund af ansamlingen af væske i lungerne (lungeødem) som følge af det øgede tryk i lungekredsløbet. __________________________________________________ Bronkogent karcinom Lungekræft er en væsentlig dødsårsag. Sygdommen ses hyppigere blandt mænd over 50 år og er langt mere udbredt blandt rygere (mere end 90% af alle tilfælde ses blandt rygere). Symptomerne på lungekræft kan variere afhængigt af læsionens lokalisation og spredningens art. De tre mest almindelige former for lungekræft er: w Pladecellekarcinom; dette finder man typisk i de større luftveje. w Småcellet bronkogent karcinom; denne form for tumor kan producere hormoner, inklusive ACTH og ADH. w Adenokarcinom; typisk perifere tumorer med et langvarigt forløb. Denne form for tumor er mere almindelig blandt kvinder og synes ikke at være relateret til rygning. w Undersøg for respirationssymptomer Rhonchi (hvæse- eller pibelyde) (karakter) (se også under auskultation, bilyde) ____ Hvæsen eller piben skyldes forsnævring af de små luftveje. Den er som regel mere fremtrædende under eksspirationen. Symptomet ses hyppigere blandt spædbørn og småbørn, hvilket skyldes den fysisk mindre lumen i diameter af barnets tracheobronkiale træ. w Monofoniske rhonchi, tilfældigt forekommende Disse rhonchi har flere komponenter af varierende frekvens, som indtræder og stopper på forskellige tidspunkter. De kan være både inspiratoriske og eksspiratoriske. Monofonisk hvæsen eller piben høres ofte i asthma bronchiale, hvor lyden er mere fremtrædende under eksspirationen. w Monofoniske rhonchi, enkle vedholdende Rhonchi med en enkelt tone, som er vedholdende (svinder ikke efter hoste) og kan være inspiratoriske, eksspiratoriske eller begge dele. Dette billede er karakteristisk for delvis obstruktion som følge af bronkial ardannelse, en tumor eller et fremmedlegeme. w Eksspiratoriske polyfoniske rhonchi, samtidigt forekommende Disse rhonchi har flere komponenter af varierende frekvens, som indtræder og stopper samtidigt, ligesom de er mest markante under eksspirationen. Dette billede indicerer udbredt luftvejsobstruktion. I alvorlig obstruktiv lungesygdom kan tilstanden progrediere til et stadie, hvor hvæseeller pibelydene helt forsvinder. Dette skyldes, at patienten ikke længere kan presse luften gennem de forsnævrede bronkier. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, så man ikke forledes til at tro, at tilstanden er forbedret. Side 36 Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet _____________________________________________________ Asthma bronchiale Asthma bronchiale er karakteriseret ved reversibel bronkial obstruktion samt ved en øget påvirkelighed af luftvejene. Tilstanden defineres som enten ekstrinsisk eller intrinsisk. Ekstrinsisk asthma bronchiale, også kaldet allergisk asthma, synes at udløses af allergener. Denne form forekommer hyppigere blandt børn. Intrinsisk asthma bronchiale synes ikke at være allergisk betinget, men udløses af infektion, emotion eller af stoffer, som forårsager irritation. Denne definition er imidlertid temmeligt vildledende, eftersom begge former kan koeksistere hos mange klienter, således at den præcise‘udløsningsmekanisme’ kan være uklar i mange situationer. Klienter med asthma bronchiale kan have akutte anfald med symptomfrie intervaller, eller de kan have en generelt svækket respirationsfunktion med akutte anfald. Symptomerne og alvorlighedsgraden varierer meget, men tilstanden er som regel karakteriseret ved; kortåndethed/respirationsbesvær, hvæsende/pibende respiration (rhonchi) og hoste. Hoste og ekspektorat (karakter) _______________________________________ w Hoste En hoste er en forsvarsmekanisme, som er beregnet til at beskytte luftvejene mod de skadelige virkninger af inhalerede partikler og sekretionsprodukter. En hoste kan være under viljens kontrol, men er også en refleks. Uproduktiv (tør) Karakteristisk for akut bronchitis og tidlig lungetuberkulose. Vedholdende produktiv hoste med mukopurulent opspyt Karakteristisk for pneumoni, lungetuberkulose og bronkiektasier, hvor den tit optræder i forbindelse med øget morgenekspektoration. Paroksystisk udmattende hoste, som er uproduktiv Karakteristisk for kronisk obstruktiv lungesygdom. Hoste med stridor Karakteristisk for kighoste (pertussis), pseudocroup og akut epiglottitis Nattehoste hos børn Kan være første tegn på asthma bronchiale. Det er vigtigt at være opmærksom på, at både tuberkulose og bronkogent karcinom kan debutere som en hoste. I TB er symptombilledet ofte karakteriseret ved hoste samt nattesved, og der kan ligeledes forekomme hæmoptyse (blodophostning). Bronkogent karcinom debuterer som regel med en hoste samt dyspnoe (man bør være særligt mistænksom, hvis klienten er over 40 år og ryger). w Ekspektorat Mukøst Opspyttet har et gråligt, hvidt eller vandklart udseende. Purulent Opspyttet har et grønt eller gult udseende. Mukopurulent opspyt Blanding af ovenstående Hæmoptyse Ekspektoration af blod er altid et alvorligt symptom. Det er vigtigt at fastslå mængden af opbragt blod samt hyppigheden. Overvej; Tuberkulose Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Side 37 Respirationssytemet Fortsat Bronkogent karcinom Venstresidig hjerteinsufficiens Bronkiektasier Akut og kronisk bronchitis Pneumoni ____________________________________________________________ Pneumoni Pneumoni (lungebetændelse) defineres som en betændelsestilstand i alveolerne. Den underopdeles, ifølge 'den klassiske patologi', i to kategorier: w Lobær pneumoni w Bronkopneumoni Denne definition er en 'patologisk' baseret diagnose. I praksis er den organisme, som forårsager lungebetændelsen, mere relevant; bakterie, virus, svamp/fungus osv. Klinisk har alle pneumonier et lignende symptombillede, som kan omfatte; feber, hoste med opspyt, dyspnoe samt stingsmerter, som indicerer affektion af pleura parietalis. Et tilfælde af akut pneumoni, som ikke bedres efter 5-6 uger, bør vække mistanke om et underliggende karcinom. ________________________________________________________ Bronkiektasier Bronkiektasier er en komplikation ved lungeinfektioner og er ofte relateret til lungeinfektioner i barndommen. I bronkiektasier er bronkierne overudvidede på grund af betændelsesprocessens destruktion af bronkievæggene. Ansamlinger af slim og utilstrækkelig ekspektoration resulterer i tilbagevendende infektioner. Sygdommens kliniske træk kan inkludere; hoste, hvæsende/pibende respiration (rhonchi), hæmoptyse og digiti hippocraticus. _____________________________________________________________ Pertussis Pertussis eller kighoste er en bakteriel sygdom, som rammer spædbørn og børn op til 7 år. Epidemiologisk set, ser det ud til, at Bordetella pertussis bakterien synes at forårsage udbrud af sygdommen hvert fjerde år. Sygdommen debuterer med 'forkølelseslignende' symptomer, feber og en tør hoste, som senere progredierer til de karakteristiske paroksystiske hosteanfald, som efterfølges af den højfrekvente kigen på indåndingen. Hosteanfaldenes ekstreme karakter kan medføre forbigående cyanose. Sygdommen kan være dødelig for børn under 2 år, og de fleste dødsfald sker blandt spædbørn, som er under 6 mdr. gamle. De fleste dødsfald i forbindelse med kighoste skyldes pneumoni. _________________________________________ Pseudocroup og epiglottitis acuta Pseudocroup, eller laryngotracheobronchitis, ses ofte som en komplikation til flere af de virusbetingede børnesygdomme og forekommer oftere blandt børn under 3 år. Symptomerne inkluderer hæshed og en gøende hoste med stridor. Denne sygdom er meget vanskelig at differentiere fra akut epiglottitis, en bakteriel infektion med haemophilus influenzae, som har et lignende symptombillede, men er en potentielt meget alvorligere sygdom. Et barn, som lider af bakteriel epiglottitis er i fare for at udvikle fuldstændig obstruktion af luftvejene. Det er vigtigt at huske, at man aldrig bør undersøge halsen på et barn, som mistænkes for at have bakteriel epiglottitis. Undersøgelsen kan fremprovokere fuldstændig luftvejsobstruktion! _____________________________________________________ Lungetuberkulose For bare 50 år siden var tuberkulose skyld i ca. 10% af alle dødsfald i Nordeuropa. Sygdommen er ikke fuldstændig udryddet i dag, og den synes at blive mere og mere almindelig. Lungetuberkulose beskrives som værende enten primær, i betydningen første kontakt med TB bacillen, eller post-primær, hvilket er Side 38 Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet Fortsat ensbetydende med efterfølgende kontakt med eller reaktivering af tuberkulosen i en tidligere inficeret patient. De 'klassiske' symptomer på lungetuberkulose omfatter nattesved, tør hoste og muligvis hæmoptyse. Disse symptomer udvikles imidlertid efter, at sygdommen er etableret. ______________________________________________ Akut og kronisk bronchitis Bronchitis er betegnelsen for en betændelsestilstand i det tracheobronkiale træ og defineres som værende enten akut eller kronisk. Akut bronchitis Akut bronchitis er som regel en selvbegrænsende infektion, oftest af virusbetinget oprindelse. Symptomerne, som ledsager akut bronchitis, omfatter; feber, produktiv hoste og kortåndethed. Kronisk bronchitis Kronisk bronchitis defineres som en kronisk produktiv hoste, som er tilstede i mindst tre måneder om året i mindst to år. Sygdommen associeres med kronisk obstruktiv lungesygdom. w Observer ansigtsform/farve Fuldmåneansigt/Cushing's syndrom __________________________________ Dette er karakteristisk for klienter, som er under behandling med adrenokortikoider (kortison), hvilket er den almindelige behandling for kronisk bronchitis og asthma bronchiale. Cushing's syndrom er karakteriseret ved et måneformet ansigt med et pletorisk (blodfuldt) udseende. Der kan ligeledes forekomme udvikling af fedtdepoter lokaliseret til truncus samt supraklavikulære og cervikale fedtdepoter ('buffalo hump'). En øget mængde adrenokortikoider kan også skyldes en ACTH producerende tumor f.eks. et småcellet bronkogent karcinom. Central cyanose ___________________________________________________ Blå misfarvning af læber, tunge og mundslimhinden. Dette indicerer central cyanose, hvilket er ensbetydende med tilstedeværelsen af deoxyhæmoglobin i blodet forårsaget af en nedsat respirationsfunktion eller af kardiovaskulære problemer. Overvej: Asthma bronchiale Emfysem Alveolefibrose (fibrosing alveolitis) Lungeemboli (akut) Hjertesygdom _____________________________________________________________ Emfysem Emfysem er karakteriseret ved patologiske forandringer i alveolernes vævsstruktur og alveolevæggene. Alveolevæggene ødelægges, hvilket skyldes virkningen af kroniske betændelsestilstande, som rammer de små luftveje og alveolerne. Som et resultat af sygdommens natur og symptomernes varierende alvorlighedsgrad, stilles diagnosen i visse tilfælde først i forbindelse med post mortem undersøgelsen. _________________________________________________________ Lungeemboli Som det fremgår af navnet, er denne tilstand ensbetydende med tilstedeværelsen af en embolus i lungekredsløbet. Denne embolus kan okkludere blodomløbet til en del af lungen resulterende i lungeinfarkt. Klinisk undersøgelsesmetodik Fortsættes Side 39 Respirationssytemet Fortsat Hvis patienten overlever sygdommens akutte fase, er prognosen god. Respirationsinsufficiens og død er imidlertid ikke ualmindeligt. Oprindelsen til en embolus er som regel en dyb venethrombose, og risikofaktorer inkluderer manglende fysisk aktivitet, post operative tilstande, graviditet samt anvendelse af p-pillen. Undersøg øjnene w Horners syndrom __________________________________________________ Unilateral (enkeltsidig) pupilsammentrækning med let ptose (nedsynkning af det øvre øjenlåg) og enophthalmus (indsunket øjeæble). Dette skyldes beskadigelse af den 1. sympatiske nerverod og kan forekomme i forbindelse med en apikal bronkietumor. Observer halsen w Anvendelse af de auksilliære respirationsmuskler ________________________ Indicerer en udpræget grad af besværet vejrtrækning. Klienten anvender mm. scalenus, trapezius og sternocleidomastoideus til at løfte brystkassen for at øge ekspansionen af denne. I svære tilfælde kan klienten ligeledes 'fiksere' skulderbæltet ved at støtte på borde, stole osv. ↑ vena jugularis puls (halsvenepuls) __________________________________ Indicerer Cor pulmonale ________________________________________________________ Cor pulmonale Højresidig hjerteinsufficiens som følge af øget tryk i lungekredsløbet, en tilstand som ses i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. ↓Alveolær perfusion samt ↑CO2 -koncentration medfører øget kapillærkonstriktion (karsammentrækning) og resulterer i ↑tryk i lungekredsløbet. (Lungeemboli og sygdomme, som okkluderer venerne, som f.eks. sclerodermia, kan ligeledes være årsagen.) Inspiratoriske indtrækninger i jugulum og supraklavikulært _______________ Indtrækninger på grund af store trykændringer i lungerne i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. Observer thorax' form w Tøndeformet thorax ________________________________________________ En øget dorsal-ventral diameter. Dette ses ofte i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. Pectus excavatum (tragtbryst) ________________________________________ Dette er en medfødt deformitet, hvor der forekommer en fordybning i sternum. Tilstanden er som regel symptomfri men kan forårsage kompression (sammenpresning) af hjertet og de store kar resulterende i hjertemislyde. Side 40 Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet Pectus carinatum/gallinaceum (kølbryst/kyllingebryst) ____________________ Dette består i et fremstående sternum samt fremhvælvning af den tilstødende kostal brusk. Dette kan være en følge af asthma bronchiale i barndommen. Inspiratoriske interkostale indtrækninger ______________________________ Indtrækninger af interkostalvævet på grund af store trykændringer i lungerne i forbindelse med kronisk obstruktiv lungesygdom. w Se på hænderne Check for tegn på digiti hippocraticus´(Se det kardiovaskulære system s. 7.) ___ Dette kan være et tidligt eller sent tegn på lungesygdom, men kan også mangle i visse, selv fremskredne, sygdomstilfælde. Tilstanden ses oftest i forbindelse med: Respirationsrelaterede lidelser: Bronkogent karcinom Bronkiektasier Lungeabsces Empyem (pusansamling) Alveolefibrose (fibrosing alveolitis) Kardiovaskulære lidelser: Medfødt hjertesygdom Andre lidelser: Kroniske betændelsestilstande i tarmen Levercirrose __________________________________________________________ Lungeabsces Lungeabscesser opstår på grund af lokal vævsnekrose som et resultat af infektion. Infektionen skyldes som regel inspiration af inficeret materiale fra de øvre luftveje. _____________________________________________________________ Empyem Betegnelsen empyem beskriver tilstedeværelsen af purulent ekssudat i pleurahulen og ses i forbindelse med pleuritis (lungehindebetændelse). Temperatur/fugtighed/tremor, tag evt. arteria radialis pulsen _______________ • Hyperkapni (symptombillede) Hyperkapni beskriver tilstedeværelsen af et overskud af CO2 i blodet. Tilstanden associeres med svigtende respiration og akut respirations-insufficiens. Den ses under normale omstændigheder kun hos klienter med kendt luftvejssygdom. Anbring klienten med ansigtet vendende væk fra dig Klinisk undersøgelsesmetodik Side 41 Respirationssytemet Observer rygraden _________________________________________________ (Observer for strukturelle problemer, som kunne hæmme respirationen) w Kyfoskoliose Svære deformiteter af rygraden kan hæmme vejrtrækningen. Vigtigere er imidlertid, at abnormiteter med hensyn til mediastinums beliggenhed i forhold til den eksterne thoraxvæg kan resultere i fejlagtig diagnose af luftvejssygdom. Palper evt. for cervikale og supraklavikulære lymfeknudesvulster Metode. Palper med en 'vandrende' bevægelse af fingrene op og ned langs kanterne af m. sternocleidomastoideus, hen over og bagved clavicula (nøglebenet) samt under mandibula. Palper foran ørene og tilsidst occiput. Efter denne sekvens undersøges aksillen (armhulen). Undersøg følgende lymfeknuder/kæder: w De occipitale og præaurikulære lymfeknuder (A) w De supraklavikulære lymfeknuder (B) w De submandibulære og mentale lymfeknuder (C) w De cervikale lymfeknuder (halsknuderne) (D) w Aksillymfeknuderne (E) ____________________________________________________ Lymfeknudesvulster Lymfeknudesvulster er tegn på patologiske forandringer i lymfevævet. Når man undersøger de ovenfor nævnte lymfeknuder/kæder i forbindelse med undersøgelsen af respirationssystemet, bør man være opmærksom på følgende problemer: w Sygdom i de øvre luftveje eller øret w Lungeinfektioner w Neoplastiske lidelser w Palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion) Respirationsbevægelserne kan undersøges visuelt eller ved palpation. Palpation giver en mere pålidelig bedømmelse. Evaluer: Side 42 Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet Fortsat w Thorax' ekspansion w Respirationsbevægelsernes symmetri w Forholdet mellem abdominal og kostal respiration (Overvejende abdominal hos raske personer) w Ensidig affladning af thorax Læsion på samme side som den nedsatte ekspansion. Overvej: Konsolidering af lungen Atelektase (manglende eller ufuldstændig udfoldning af lungevævet) Lungeinfiltrater Pneumothorax Stor effusion Lungeabsces ________________________________________________ Konsolidering af lungen Konsolidering er betegnelsen for fortætning af et organ. Konsolidering af lungen kan skyldes dannelsen af fibrøst væv, men henviser hyppigere til akkumulation af ekssudat som i pneumoni, med væskeansamling i lungerne og sammenfald af luftvejene. _____________________________________________________________ Effusion Effusion er ensbetydende med en ansamling af ekssudat i et af kroppens hulrum eller organer. Betegnelsen henviser som regel til en pleuraeffusion. ________________________________________________________ Pneumothorax Pneumothorax betegner en situation, hvor luft akkumuleres i pleurahulen. Dette kan være en følge af lungesygdom eller et resultat af et stiksår. Det kan også ske spontant hos raske unge mennesker. w Palper stemmefremitus (se tabel s. 48 - 49) _____________________________ Fremitus beskriver palpable vibrationer, som transmitteres gennem det bronkopulmonære system til thoraxvæggen. Fremitus undersøges bilateralt i de øvre, mellem og nedre zoner, idet man sammenligner sider. For at bedømme stemmefremitus, bed klienten om at sige '333' med dyb stemme. Hav klienten siddende med armene krydset foran brystet, når du undersøger bagfra. Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Side 43 Respirationssytemet Fortsat w Øget stemmefremitus Øget grad af transmission gennem det bronkopulmonære system indicerer konsolidering af lungen. w Nedsat stemmefremitus Nedsat grad af transmission gennem det bronkopulmonære system indicerer effusion eller atelektase. I asthma bronchiale vil fremitus være normal eller nedsat. ____________________________________________________________ Atelektase Atelektase beskriver en sammenfaldet lufttom lunge eller del af en lunge. Atelektase kan være akut eller kronisk, delvis eller fuldstændig, og ses ofte i forbindelse med infektion. Obstruktion af lumen på grund af seje slimpropper, endobronkiale tumorer eller fremmedlegemer er den hyppigste årsag til kollaps. Hos for tidligt fødte spædbørn kan mangel på surfactant hæmme lungens udfoldelse, hvilket kan resultere i en atelektasisk tilstand. Betegnelsen 'fuldstændigt kollaps' eller 'kollaps' anvendes ofte i stedet for atelektase, især når atelektasen er fuldstændig. w Perkussion (Se tabel s. 48 - 49) _______________________________________ Den ved perkussion frembragte resonans afhænger af det underliggende væv, hvorved det er muligt at differentiere mellem væske, luftfyldte rum og massive strukturer. Perkutter bilateralt nedover lungeområdet, ca. 8-10cm lateralt for midtlinien, og perkutter ligeledes over de nedre dele af lungen, 15-20cm lateralt for midtlinien. Hav klienten siddende med armene krydset foran brystet, således at scapula (skulderbladet) forskydes lateralt, når du perkutterer bagfra. Perkutter til sidst for diafragmatisk ekskursion (forskydning). w Dæmpning af perkussionslyden Væske eller væv, som erstatter luftholdigt lungevæv. Konsolidering af lungen Lungeinfiltrater Atelektase Pleuraeffusion Tumor w Rungende perkussionslyd Emfysem Asthma bronchiale Pneumothorax w Diafragmatisk ekskursion (Normalt 5-6cm) Nedsat i emfysem. (Thorax' bevægelser kompenserer for nedsat diafragmatisk ekskursion.) w Side 44 Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet Auskultation (Se tabel s. 48 - 49) _____________________________________ Auskulterbare respirationslyde er vibrationslyde, dannet ved luftens passage hen over stemmebåndene, som transmitteres gennem det bronkopulmonære system til thoraxvæggen. Disse lyde beskrives som værende vesikulære eller bronkiale. Når man auskulterer luftvejene, skal man bede klienten om at trække vejret gennem en åben mund og opmuntre abdominal vejrtrækning. Anvend overfladeanatomien til at orientere undersøgelsen efter. Costa 6 i medioklavikulærlinien (A) Costa 4 (C) Costa 5 i midtaksillærlinien (B) T3 processus spinosi (D) Respirationslyd w Vesikulær respirationslyd Den vesikulære respirationslyd er den normale perifere lungelyd. Den er karakteriseret ved en svagt raslende kvalitet, som øges i udstrækning under inspirationen og som hurtigt dør hen under den første del af eksspirationen. Den vesikulære respirationslyd kan være svækket i; Emfysem Pneumothorax Pleuraeffusion I tilstande, hvor der forekommer luftvejsobstruktion, kan den eksspiratoriske fase af den vesikulære respirationslyd være forlænget. w Bronkial respirationslyd Den bronkiale respirationslyd kan normalt høres over trachea, kranialt for sternum. Lyden indeholder både inspiratoriske og eksspiratoriske komponenter med en pause mellem de to faser. Eksspirationslyden er lige så lang, og af samme kvalitet, som inspirationslyden. Fortsættes Klinisk undersøgelsesmetodik Side 45 Respirationssytemet Fortsat Bronkial respirationslyd indicerer, når den høres i lungernes periferi, en øget transmission gennem det bronkopulmonære system. Dette kan forekomme i: Konsolidering af lungen Lungeinfiltrater Perifer bronkial respirationslyd associeres ligeledes med øget stemmefremitus. Bilyde (se også rhonchi s.36) Klienter vil ofte nævne bilyde som et symptom og vil i nogle tilfælde være i stand til at beskrive tidspunktet for deres optræden. En objektiv undersøgelse kan imidlertid kategorisere bilydenes natur yderligere. De beskrives som følger: w Rhonchi Musikalske lyde af varierende frekvens, fremkaldt af luftens passage gennem forsnævrede bronkier. Disse høres i: Asthma bronchiale (højfrekvente, høres især under eksspiration) Bronchitis (mellem- til lavfrekvente, høres både under inspiration og eksspiration) w Krepitation Ikke-musikalske lyde af en rallende karakter. Disse kan skyldes for meget sekret i de små luftveje. De kan også dannes ved genåbning, under inspirationen, af perifere luftveje, som har været tillukkede med sejt ekssudat eller betændt væv. Krepitation kan være et træk ved lungeødem samt ved lidelser, som forårsager konsolidering af lungen. w Pleurale gnidningslyde Disse er læderagtige, skrabende lyde, som dannes ved pleura visceralis' bevægelse hen over pleura parietalis. De høres normalt hen mod slutningen af inspirationsfasen samt lige efter eksspirationsfasens begyndelse. Pleurale gnidningslyde indicerer betændelse i pleura. w Stemmegenlyd (bronkofoni) (i tilfælde af abnorme fund) (Se tabel s. 48 - 49) __ Dette er det auskulterbare modstykke til undersøgelsen af stemmefremitus. Denne undersøgelse kan, sammen med fund fra palpationen af stemmefremitus samt tilstedeværelsen af perifer bronkial respirationslyd, fundet under auskultationen, anvendes i vurderingen af et givent problem. w Anbring klienten med ansigtet mod dig Palper trachea og bedøm afstanden mellem cartilago cricoidea (ringbrusken) og sternum (Se tabel s. 48 - 49) _________________________________________ w Tracheal deviation Forskydning af trachea væk fra midtlinien indicerer en ændring af mediastinums beliggenhed. Dette kan forekomme i forbindelse med: Pneumothorax (til modsatte side af læsionen) Atelektase (til samme side som læsionen) Fortsættes Side 46 Klinisk undersøgelsesmetodik Respirationssytemet Fortsat w Formindsket C-S afstand Formindsket i lidelser, som forårsager overudspilning af thorax eller anvendelse af auksilliære respirationsmuskler. En formindsket C-S afstand ses i: Emfysem Kronisk asthma bronchiale w Palper ictus cordis (hjertespidsstødet) __________________________________ Et forstørret område med palpable apex impulser (>2×2cm) indicerer en forstørrelse af det venstre ventrikel. (Se det kardiovaskulære system s. 14) Herfra henvises til noterne s. 42 til 48, dvs. fra afsnittet med overskriften 'palper respirationsbevægelserne (thorax' ekspansion)'. w Bestem den maksimale eksspirationshastighed (peak flow) (hvis indiceret) ____ Peak flow er et mål for, hvor hurtigt klienten kan eksspirere under forceret eksspiration. Dette er proportionalt med graden af luftvejsobstruktion/forsnævring, som udøver modstand mod den forcerede eksspiration. w Klinisk undersøgelsesmetodik Side 47 Deviation af mediastinum Perkussionslyd Stemmefremitus / stemmegenlyd Respirationslyd Pleuraeffusion Væske i pleurahulen i forbindelse med pleuritis. Hvis væsken er purulent, er empyem den kliniske benævnelse for tilstanden . Nul Dump Nedsat eller fraværende Svækket eller ophævet Der kan forekomme pleurale gnidningslyde, hvis der er tale om en mindre væskeansamling. Ingen bilyde, hvis effusionen er omfangsrig. Fortætning af lungevævet på grund af fibrose eller ekssudat, som i pneumoni. Nul Dæmpet Øget Bronkial Krepitation Fri luft i pleurahulen. Dette kan ske spontant i forbindelse med lungesygdom, eller kan være af traumatisk oprindelse. Mod den modsatte side Rungende Nedsat eller fraværende Svækket eller ophævet Nul Manglende eller ufuldstændig udfoldning af lungevævet. Skyldes oftest obstruktion, eller hos for tidligt fødte en mangelfuld sur-factant produktion. Muligvis nogen forskydning mod læsionens modsatte side, hvis sammenfaldet er stort. Dæmpet Nedsat eller fraværende Svækket eller ophævet Nul Konsolidering af lungen Sammenfaldet luftvej Bilyde Klinisk undersøgelsesmetodik Beskrivelse Alveoler fyldt med væske Pneumothorax Luft i pleurahulen Atelektase Obstruktion Kollaps af lungeområde Side 48 Respirationssytemet Sygdomstilstand Emfysem Overudspilning af alveolerne Asthma bronchiale Bronkialspasme Slimprop Bronchitis Bronkial forsnævring Sammenfaldet luftvej Beskrivelse Deviation af mediastinum Perkussionslyd Stemmefremitus / stemmegenlyd Respirationslyd Bilyde Overudspilning af thorax. Alveolevæggene er beskadigede eller ødelagte. Tilstanden ses ofte i forbindelse med kronisk bronchitis. Nul Normal til rungende. Karakteristisk er en sænket diafragmatisk dæmpning på grund af luftudspilning. Normal eller nedsat Svækket vesikulær med forlænget eksspiration. Nul eller med tegn på bronchitis. Bronkialspasmer med sejt opspyt og dannelse af slimpropper. Tilstanden kan provokeres af; emotion, allergener og infektion. Nul Muligvis rungende på grund af Nedsat Forlænget eksspiration Rhonchi (hvæse- eller pibelyde), som er mest markante under eksspiration. Bronkial obstruktion på grund af forsnævring eller tillukning med sejt sekret. Obstruktionen kan forårsage sammenfald af dele af lungen. Nul Rungende Normal Kan være normal, men forlænget eksspiration er også karakteristisk. Rhonchi (hvæse- eller pibelyde) og eventuelt rallelyde, som opstår fra de sammenfaldne områder i lungen. Respirationssytemet Klinisk undersøgelsesmetodik Sygdomstilstand Side 49