Rug (Secale cereale) - overgaardlangsted.dk

MEDLEMSBLAD FOR
RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917
NR. 1 2014
97. ÅRGANG
1
Fødselsdage
MARTS
9. marts
85. år
10. marts
60. år
14. marts
70. år
14. marts
70. år
APRIL
10. april
70. år
16. april
75. år
19. april
70. år
20. april
50. år
21. april
50. år
2
1593
Bent Rye Rasmussen
Turistvej 14, Snogebæk
3730 Neksø
4165
Esben Bøgh
Vibækvej 6
6740 Braminge
5609
Niels Kuhlmann
Søbyvej 2N, lejlighed 1
7840 Højslev
5647
Anton Kirk Toft
Glomstrupvej 36
7970 Redsted
26. april
70. år
3086
Ingemann Tæstensen Ganderup
Skovfennen 17, Rørkær
6270 Tønder
27. april
75. år
3058
Hjørdis Friederichsen
Ny Carlsbergvej 8, 4tv
1760 København V
28. april
70. år
3021
Knud-Helge Andreasen
Ny Kirstinebjergvej 12, Kraghave
4800 Nykøbing F
30. april
80. år
2405
Jan Koch
Amtsvejen 20A, 1
3390 Hundested
MAJ
1. maj.
50. år
2912
Marianne Thomsen Kjæmpe
Røjlevænget 5
3450 Allerød
5631
Svend Niels Johannes Rosing
Æblevænget 18C
4700 Næstved
10. maj
75. år
2589
Bent Bruno Hansen
Mølleåparken 3, 1. tv
2800 Lyngby
25. maj
75. år
2294
Jørgen Werner Christensen
Hvideholms-åsen 30
Smidstrup Strand
3250 Gilleleje
30. maj
85. år
1181
Jørgen Rasmussen
Sprogøvej 27, 4 mf
2000 Frederiksberg
3030
Ole Kenneth Boss
Ålekrogen 4
3730 Neksø
4749
Per Hejne Jensen
Tyvdalen 12, lejlighed 16
8940 Randers SV
5588
Sakæus Gerth Johan Kunak Taunajik
Poul Hagensvej 7 (B-702)
Postbox 115
3951 Quasigiannguit
5078
Kirsten Jellesen
Broparken 8, 2th
8800 Viborg
JUNI
3. juni
50. år
4717
Vibeke Stanna Holm
Østmarksvej 9
8660 Skanderborg
Foreningen ønsker tillykke!
Høflig selvbetjening!
radio
telegrafen
Medlemsblad for
Radiotelegrafistforeningen af 1917
Nr. 1
Februar 2014
97. årgang
ISSN: 0033-8508
Redaktion:
Jan Preisler
(Ansvarshavende)
Udgiver:
Radiotelegrafistforeningen af 1917
Gl. Køge Landevej 55, 5.sal
2500 Valby
Telefon 33 14 19 17
Girokonto: 540 - 1917
Netbank: 43105401917
E-mail: [email protected]
www.raf1917.dk
Det var næsten lige hvad jeg oplevede forleden på posthuset.
Jeg havde fået en regning, som ikke kan tilmeldes betalingsservice
og som jeg så måtte betale på posthuset. (Bankernes åbningstiden kan jeg
ikke bruge til noget). Men hvis ikke den rare postmand havde været så
flink (dobbeltkonfekt, men han var virkelig flink), så havde jeg virkelig
haft et problem. Regningen skulle betales den dag og det var efter lukketid i banken. Problemet med girokortet var, at der ikke var lavet perforering til at rive kortet af fra følgebrevet og så må man ikke betale det på
postkontoret, da det så regnes for en fotokopi, og den slags må man ikke
bruge til girobetaling! Som sagt var postmanden rar og så gennem fingre
med min „fotokopi“, ellers havde jeg ikke kunne forny mine forældres
gravsted, og det havde godt nok været trist. Men pointen er ikke så meget
postvæsenets regler som det faktum, at kommunen (jeg siger ikke hvilken) for at spare penge (forklarede postmanden) havde sendt et „ureglementeret“ girokort og uden at angive, at dette kort kun kunne betales i
banken eller via netbank (den slag nymodens stads bruger jeg ikke!). Endnu
et skridt mod det man kan kalde selvbetjeningssamfundet. Klar dig selv,
brug internettet (hvis du har et og dit syn er til det) og forvent ingen skrivelser af noget slags fra det offentlige fra næste år!! Høflig selvbetjening!!
Oplag:
650 eksemplarer
Telefontid:
Tirsdag og torsdag 11.00-14.00
Kontoret i Grønland:
Telefax 32 95 99
Formand:
Carol Ann Thrane
Tlf. 38 71 40 88
Forretningsfører:
Vagn Klovborg
Tlf. 56 63 09 59
Den nu lige snart afgåede socialminister var også uden med riven
for kort tid siden og bebudede, at de ældre skulle blive bedre til at selv at
tage en tørn i hjemmet. Jamen klart, klart, som vor lilla ven Harry ville
sige det, så er der jo det gamle ordsprog om, at man kan mætte en mand
ved at give ham en fisk men hvis man giver ham en fiskestang og lærer
ham at fiske, så klarer han sig selv. Herregud selvom man er 85 år og har
arbejdet hele sit liv med deraf følgende skatteindbetaling og har slidgigt i
ryggen, så kan man vel godt klare støvsugningen selv. Ellers kan man da
bare købe sig en robotstøvsuger (og falde over den). Nu bliver det spændende at se, hvilke „nye ideer“ den næste socialminister vil komme med.
Redaktion og layout:
Bodil Laursen og Jan Preisler
Deadline for nr. 4
1. maj 2014
Produktion:
Special-Trykkeriet Viborg a/s
Livøvej 1,
8800 Viborg
Telefon 86 62 40 33
Forside: Mobilsamling
Foto - Jan Preisler
Og nu over til noget mere muntert:
RAF har gjort det igen! Med et langt sejt træk over flere år og ”with
a little bit of help from our friends” har vi endnu engang sørget for korrekt
løn til vores medlemmer og dermed også til en række af dem, som jeg vil
kalde ”nasserne alias ikke-medlemmerne” (blandt de ikke- medlemmer
regner jeg ikke dem, som ikke længere er medlemmer af den ene eller
anden grund, såsom job under anden overenskomst, afskedigelse, pensionering m.v.). Denne gang drejer det sig om den manglende betaling af
weekend-tillæg. Se mere under ”Nyt fra FU”.
Carol Ann Thrane
3
Nyt fra FU
Repræsentantskab 2014
Det 37. ordinære repræsentantskabsmøde afholdes 27.-28. marts 2014 i Fredericia.
Carol Ann Thrane
Formand
Henning Poulsen
Næstformand
Manglende udbetaling af tillæg til
ansatte ved FE
Dette er en sag, der har kørt i efterhånden 5-6 år, og hvor RAF har måttet bede
om assistance fra CO10. Sagen drejede sig
om, at RAF medarbejdere ved Forsvarets
Personel Tjeneste i perioden 1. oktober 2006
til 30. september 2008 har fået udbetalt for
lav sats for arbejde i weekends, idet FPT
efter 1. oktober fortsat udbetalte lørmandagstillæg i stedet for den nye sats for
weekendarbejde i henhold til cirkulæret om
natpenge mv. gældende pr. 1. oktober 2006.
Sagen er nu afsluttet, idet FPT har erkendt,
at medarbejderne har været berettigede til
det højere weekendtillæg. Berørte medarbejdere - såvel nuværende som tidligere har fået udbetalt de manglende weekendtillæg med morarenter, i alt et samlet beløb
på ca. 120.000 kr.
Nedlæggelse af „Danske
Skibsofficerers Mindelegat“
Jørgen Lund-Ertel
Efter beslutningen om nedlæggelse af
mindelegatet har RAF doneret sin andel på
kr. 4.000 til Frihedsmuseet. Museet har takket for bidraget.
Foreningens 100-års fødselsdag
Karl Erik Birkholm
Forretningsudvalget har anmodet Jan
Preisler om at være tovholder på projektet
med udarbejdelse af et jubilæumsskrift/
mindeskrift i forbindelse med foreningens
100-års fødselsdag og Jan Preisler har indvilliget. Medlemmerne opfordres til at fremsende bidrag.
Sommerhusene:
Løkken
De brandskadede terrassebrædder er
blevet udskiftet og de løse terrassebrædder
er fastgjort.
De nye brædder er ikke blevet malet,
da de først skal tørre igennem. Brædderne
er lidt tykkere end de gamle, fordi træet indeholder meget vand. Dimensionen er såJørgen Andresen Jensen ledes korrekt.
4
En lejer havde påpeget, at der ved kraftig regn løb vand ud over tagrenden og plaskede ned på terrasse ud for køkken. Tagrenden er blevet undersøgt og der blev ikke
konstateret utætheder. Tagrenden er renset og dens dimension er større end en normal tagrendes.
Nedløbet er blevet kontrolleret og
det fungerer uden problemer. Faskinen under terrassen fungerer tilsyneladende
uproblematisk.
De løse brædder i det lille sorte hus er
blevet ordnet.
Dele af vindskederne er i dårlig stand
og de trænger til at blive udskiftet, hvilket vil
ske til foråret, hvor også terrasserne vil blive
malet.
Gudmindrup:
Batterierne i alarmenhederne er blevet udskiftet.
Der er blevet monteret kroge i udhusets
væg og havestolene er fastgjort med stropper som stormsikring.
Nyt fra Grønland
Efter overenskomstforhandlingerne har
der været afholdt urafstemning.
Selvom overenskomstresultatet ikke
var tilfredsstillende, har både AFIS- og
kommunikationsmedarbejdere anerkendt
forhandlingsudvalgets bestræbelser på at
opnå det bedst mulige resultat ved med stort
flertal at godkende resultatet.
Overenskomsterne med tilhørende protokollater er nu underskrevet og kan ses på
foreningens hjemmeside.
Overenskomsterne har virkning fra 1.
april 2013, og efterregulering skulle blive
udbetalt med lønnen for februar 2014.
Mindeord
Mindeord over Cyril Svensson
skrevet af 2765 Thorbjørn Knudsen
Året 2013 blev et farvel til to
store markante skikkelser Margaret
Thatcher og Nelson Mandela.
Men det blev også året, hvor vi
i Radiotelegrafistforeningen af 1917
mistede en stor personlighed, en rigtig god kollega og en fremragende
fortæller – Cyril Svensson.
Cyril blev født 27. juli 1928 og
erhvervede 1. kl. certifikat oktober
1947. I oktober 1948 blev Cyril indmeldt i RAF og fik medlemsnummer
1233. Hans første hyre var ombord
på s.s. „Gerda Toft“ fra rederiet
Jutlandia. Skibet forliste senere 23.
december 1954 i Nordsøen, hvor alle
ombord omkom. Og lad mig da lige
fortælle, at Cyril faktisk stod til at
skulle have påmønstret m.s. Hans
Hedtoft på jomfrurejsen.
I april 1951 blev Cyril ansat på
Grønland, og hans historier fra Ravn
Storø, underholdt han ofte med. Ikke
et øje var tørt, og det skyldtes ikke
gråd men latter, for når først Cyril
delagtiggjorde os alle ombord i sin
ikke helt almindelige tjeneste på den
grønlandske kyst, så måtte vi alle
overgive os, og vi håbede, at disse
mange gyldne øjeblikke aldrig ville
ophøre.
1. maj 1958 blev Cyril ansat i
KGH. I Aasiaat (Egedesminde) påmønstrede han m.s.“Tikerak“, og pensioneret skibsfører Asbjørn Starcke
var overstyrmand ombord. Han fortæller: „Cyril kom ombord som radiotelegrafist. Han var en stille og beskeden mand. Han talte ikke meget
de første tre uger, han var ombord.
20. maj havde både skipper Orla
Schmidt og jeg fødselsdag, og det blev
fejret med maner. Og så skal jeg da
ellers hilse og sige, at Svensson fik
smurt mundlæderet, og det i en sådan
grad, at vi alle lå flade af grin hele den
ganske eftermiddag. Cyril fortalte
anekdoter og skrøner som matchede
selv Jørgen Riel..
Cyril igen det naturlige midtpunkt, når
de gamle historier skulle genopfriskes.
Ja, vi er mange, der kommer til at
savne Cyril.
Cyril gjorde tjeneste i mange
KGH skibe op gennem årene, og sluttede sin aktive tjeneste ombord på
passagerskibet m.s.“Disko“. Det var
det sidste skib med radiotelegrafist i
KGH, og jeg havde dengang fået ansættelse som administrator ombord. Så
derved havde jeg lejlighed til at sejle
sammen med Cyril på nogle rejser,
som jeg stadig mindes med stor fornøjelse.
Jeg besøgte Cyril sammen med
Jørgen A. Jensen kort før han fyldte
85 år. Han sprang ikke så meget rundt
mere, følte sig ikke rigtig på toppen,
men fortællelysten var der stadig, og
vi tilbragte et par herlige timer sammen med ham i lejligheden i Brovst.
Men helbredet holdt desværre ikke og
den 9. december 2013 sov Cyril
Svensson ind. Eneste trøst er, at dem
han nu møder på sin vej, går en fornøjelig tid i møde.
Cyril var en dygtig radiotelegrafist, et ordensmenneske samt en god
og erfaren kollega, som man tit kunne
få et godt råd fra, da han havde en
god evne til straks at se problemet og
råde/handle derefter.
Cyril efterlader sig en datter.
ÆRET VÆRE CYRILS MINDE
Efter afslutningen på sin aktive
karriere til søs, var det en stor fornøjelse at mødes med Cyril mindst én
gang om året – til Isbjørnefesten for
tidligere KGH-ansatte. Og her var
5
Hvordan har din
mobil det?
I november 2012 pillede TDC
masten med mobilantennen i landsbyen Ørslev ved Ringsted ned. Lejeprisen for grundstykket, den stod på,
var efter TDC´s mening for høj. Byens 600 indbyggere mistede derved
deres mobilforbindelse, hvilket medførte stærke reaktioner fra de mennesker, som ikke længere kunne benytte mobilnettet. Der blev indkaldt
til borgermøde og situationen medførte
landsdækkende medieomtale.
Kort tid efter fandt man en løsning, så der igen blev opsat mast, og
forbindelserne blev genetableret.
Mange mennesker har i dag afskaffet fastnettelefonen og er derfor
ret så afhængige af at mobiltelefonen
virker. Det er aldrig rart at være afskåret fra at kunne få forbindelse med
omverdenen, og der er derfor på landsplan opmærksomhed på mobildækningen, der i yderområder jo ofte
kan være svag.
Men en ting er antennemasten,
der muliggør forbindelse til nettet. En
anden ting er mobiltelefonen og dens
sende-modtagekvalitet. Mobiltelefonen modtager det indkomne signal via telefonens indbyggede antenne.
Ikke alle mobiler modtager lige godt
og på Erhvervsstyrelsens initiativ har
man på Ålborg Universitet ved professor Gert Frølund Pedersen testet
antennekvaliteten på de 22 mest populære mobiltelefoner. Målingerne viser, at der er en forskel på mere end
10 gange i størrelsen af det radiosignal,
der kræves for forbindelse med den
6
dårligste i forhold til den bedste telefon. I dag får forbrugeren ved købet
ingen oplysning om, hvilken telefon der
giver god dækning. Den information
bør blive tilgængelig for forbrugerne i
fremtiden. Regeringen arbejder for, at
der indføres en mærkningsordning i
EU-regi.
Radiotelegrafen har fået
Erhvervsstyrelsens tilladelse til at
bringe undersøgelsens konklusion.
Såfremt man har interesse i at kende
testresultaterne af mobiltelefonerne,
må man gå på internettet og gennemse de i artiklen anførte links.
Opdeling af dækningskvalitet for
håndholdt mobiltelefoni
På baggrund af målinger af
radiomodtagerkvaliteten af mobiltelefoner på markedet foreslås en opdeling i fem klasser – fra meget god
til ringe. Opdelingen er baseret på
håndholdt brug af mobiltelefoner på
steder med svag mobildækning. Her
vælger mobiltelefonsystemet frekvensen 900 MHz og det system, der er
mest udbredt, nemlig GSM. Derved
fås den bedste radiodækning og derfor foreslås mobiltelefonerne klassificeret efter GSM900 modtagerkvaliteten.
En telefon både sender og modtager signaler. Hvis der ikke kan etableres en forbindelse, kan det skyldes,
at der ikke sendes nok signal fra telefonen, eller at der ikke er nok signal
fra mobilmasten til, at telefonen kan
modtage. Mobilnettet er dimensioneret til at være i balance, sådan at der
er signal nok i begge retninger.
Telefonerne er her klassificeret
efter, hvor gode de er til at modtage.
Dette muliggør desuden, at der kan
måles på det konstante signal, der sendes fra masten, så det kan vurderes
om en given telefon vil være i stand til
at modtage dette signal.
En telefon skal ifølge standarden
[CTIA13] kunne modtage et signal
med en signalstyrke på -102 dBm.
I denne grænse er der ikke taget
højde for antennen. Grundet stærkt
forbedrede modtagere er den typiske
grænse for modtagere i dag -112 dBm.
Den angivne værdi er på en logaritmisk skala, hvor 3 dB svarer til
en fordobling og -3 dB en halvering.
Tilsvarende giver -6 dB et signal
der er 0,5x0,5 = 0,25 gange svagere.
En forskel på 10 dB er 10 gange forskel.
Jeg, som professor i antenneteknologi på Aalborg Universitet, vil
foreslå en klassificering med fem niveauer, som hver dækker et interval
på 3 dB. Dette svarer til en fordobling
af det signal, der kræves af telefonen,
for at den kan modtage tilfredsstillende. Grænserne er lagt, så også
fremtidige telefoner kan placeres på
skalaen.
Jeg forventer en forbedring i forhold til dagens telefoner på grund af
øget fokus på kvaliteten og ny
antenneteknologi. Forskellen i den
nødvendige signalstyrke mellem en
telefon holdt mod øret og telefonen
holdt frit er typisk 10 gange eller 10
dB [Pel10, Ped98]. Modtagere i mobiltelefoner i dag kan modtage signaler,
der er 10 dB svagere, altså -112 dBm.
Forskellen mellem telefonen holdt frit
og holdt mod øret er 10 dB, så det er
klart muligt med telefoner, der fungerer ved signalstyrker mindre end 102dBm.
Følgende skala foreslås:
< -102 dBm Meget god
-99 dBm til -102 dBm God
-96 dBm til -99 dBm Middel
-93 dBm til -96 dBm Under middel
> -93 dBm Ringe
I målinger foretaget de sidste 2
år er der ikke fundet telefoner, der sikrer ’meget god’ eller ’god’ dækning.
Den bedste telefon er dog meget tæt
på klassen ’god.’ Der er fundet 10
telefoner i klassen ’middel’, 16 telefoner i ’under middel’ og 5 telefoner i
klassen ’ringe.’
Det skal bemærkes, at hvis telefonerne bruges f.eks. med et headset,
så telefonen kan placeres fri af hånden og hovedet, er kvaliteten helt anderledes. I dette års test er både den
bedste og ringeste telefon også målt
uden påvirkning af hånd og hoved.
Begge telefoner er målt med et resultat svarende til ’meget god’.
Feriehusene
Hvordan der holdes på en telefon indvirker kraftigt på hvor god en
dækning, der kan opnås. Forskellen på
et fast greb og et let greb om telefonen giver ofte mere end en klasse i
forskel (4 dB, se [Pel10]) på den omtalte frekvens.
[Ped98] Measured Variation in
performance of handheld antennas
for a large number of
test persons. / Pedersen, Gert
Frølund; Nielsen, JesperØdum;
Olesen, Kim; Kovacs, IstvanZsolt.
1998.
Paper presented at IEEE 48th
Vehicular Technology Conference
http://vbn.aau.dk/files/7328959/
00686625.pdf
[Pel10] Antenna Proximity Effects
for Talk and Data Modes in Mobile
Phones. / Pelosi, Mauro; Franek,
Ondrej; Knudsen, MiakelBergholz;
Pedersen, GertFrølund; Andersen,
Jørgen Bach.
In: I E EEAntennasand Propagation
Magazine, Vol. 52, No. 3, 09.2010,
p. 15-27.
http://vbn.aau.dk/da/publications/
antenna-proximity-effects-for-talkand-data-modesin-mobilephones%284721a80e-98a6-4cc3aa2c-b50e570266bc%29.html
[CTIA13] Test Plan for Wireless
Device Over-the-Air Performance,
revision 3.3 October2013
http://ctia.org/business_resources/
certification/index.cfm/AID/11259
Erhvervsstyrelsen: Stor forskel i
mobiltelefoners antennekvalitet http://erhvervsstyrelsen.dk/
pressesoeg/640500/5
Fredag den 14. marts 2013 kl. 12
mødes vi igen i Sundby Sejlforenings
pejsestue.
Radiotelegrafistforeningen byder
på sild og 3 stk. smørrebrød samt en
øl og en dram til RAF-veteranerne (60
år+).
Ekstra forplejning udover det
nævnte er for egen regning.
Gudmindrup Lyng
Ledige uger: 9-16, 18-19, 22-25,
28-30 og 32-52
Man kan med fordel tage metroen til station Øresund, derfra gå til
højre ad Øresundsvej et par minutter,
og derefter til venstre ad Amager
Strandvej også et par minutter til nr.
15
Der er plads til 50 deltagere.
Tilmelding på tlf. nr. 20 62 00 87
eller på nettet til [email protected]
På festligt gensyn
Birger
Løkken
Ledige uger: 10-24, 29-31, 34-35,
38-42 og 46-52
Medlemsstatistik
Ændringer oktober 2013
5443 Brian Billmann Hjortborg
aktiv til udmeldt
Ændringer november 2013
5662 Uffe Holm Nielsen
ny passiv
Ændringer november 2013
4461 Hanne Arantila
5663 Hans Frederik Jensen
5664 René Fleischer
1233 Cyril Svensson
5626 Ring Rasmussen
aktiv til passiv
ny aktiv
ny aktiv
afgået ved døden
genoptaget aktiv
Medlemstal pr. 31. juli 2013
Aktive 110
Passive 310
7
Tilbageblik
Af Mogens Sanddal Toft
Jeg startede på Fanø Navigationsskole i foråret 1962 i radioklassen
og fik radiotelegrafist-certifikatet –
efter en omprøve på Svendborg Navigationsskole i januar 1964.
Min indkaldelse til Marinen kom
et par dage senere og i maj 1964
mødte jeg op i Auderød. Jeg blev
udtaget til korporal og skulle møde på
Søværnets Signalskole, men efter 4
uger blev jeg udstukket til minelæggeren LANGELAND. Det var et lille
undseligt lille fartøj, et af dem, som
under 2.den verdenskrig var blevet
sænket af Flåden, men senere hævet
og gjort klar til fortsat tjeneste. Efter
et par afstikkere til patruljebåden
WILLEMOES, Den mobile Base og
kystradiostationen på Bornholm, blev
jeg hjemsendt i oktober 1965.
Jeg kontaktede ØKs styrmand
Nielsen i Frihavnen, og han syntes, jeg
skulle komme derud, og så kunne vi
se på sagerne. Jeg blev ansat og fik
at vide, at jeg skulle med BINTANG
og forvente en udmønstring på mindst
12 måneder. Med baggrund i min tid i
marinen, fik jeg godskrevet 3 måneders hyreanciennitet (sprang over prøvetiden, hvor visse tillæg var udeladt).
Men inden da skulle jeg lige lære hyreregnskabet at kende. Jeg skulle møde
på BOMA i København den 9. november 1965 som overtallig telegrafist, og fik en grundindsigt i regnskabet af skibets telegrafist. Den 26. november afmønstrede jeg i Rotterdam
og skulle gå ombord i MALACCA,
som også lå i Rotterdam. Der oplevede jeg et skib, som havde været på Indien i flere måneder og
nu var på vej hjemad. Der var en
hel anden stemning ombord, febrilsk aktivitet, ting skulle afsluttes, genbestillingslister til næste
rejse, reparationslister etc, en hel
anden stemning end på BOMA.
Den 9. december afmønstrede
jeg i København og fik en enkeltbillet til Durban med afrejse en
uge efter.
BINTANG havde jeg hørt om.
Den var næsten lige så gammel som
LANGELAND, så den var ikke et
chok for mig da jeg kom ombord. På
dens sidste rejse var den stødt ind i
klippesiden på Congo-floden og var
blevet midlertidig repareret med en
m.s. BINTANG
8
cementkasse i stævnen. Da skibet var
udlosset, skulle vi tømme alle bundtanke og sejle nogle sømil ud fra Durban, hvor værftsfolk skar cementkassen fri, og den forsvandt ned i dybet. Vi lå meget bagover som en
speedbåd i fuld fart, men vi havde også
et stort hul i stævnen. Aviserne fulgte
os og tog et foto og teksten var
„BINTANG – the shark“.
Med BINTANG havde vi ikke
så meget gods nordpå, men hentede
logs og skåret træ i Elfenbenskysten,
Nigeria, Gabon og Congo. Som en
outsider-tur havde vi en last kul til
Mauritius. På vej derud fandt vi ud af,
hvorfor vi havde fået den tur. Det var
lige i hurrican-måneden. Men vi red
den af og kom godt derud.
m
m.s. AYUTHIA
Den 3. juli 1967 påmønstrede jeg
AYUTHIA og det blev til mange rejser med AYUTHIA .Ved anløb af
Hamburg den 19. december 1968 blev
jeg gift på konsulatet med min kone.
Min kones forældre og mine forældre
var taget derned og efter konsulatet
blev der holdt en mindre reception
ombord Der var ikke et øje tørt.
Den følgende rejse fik vi, som
jeg husker det, besked på at stoppe i
Hongkong og vente på nærmere besked. Det var i påsken, så vi var fire
som tog på sightseeing i Macao.
Selvom det var et meget eksotisk sted,
så var det den koldeste påske, der var
registreret, siden man i 1890-erne begyndte med officielle temperaturmålinger. Vi brugte opholdet til at gå
ud og ind af spillekasinoerne for at få
varmen og længtes bare efter normale
forårstemperaturer i Sydøstasien. Det
viste sig, at der var aftalt et samarbejde, Scanservice, mellem norske
WW, svenske SOK og danske ØK.
Vi skulle vente på at blive faset ind i
den nye sejlplan. I september 1970,
kom min kone med på en hel rundrejse, fra Europa, syd om Afrika til
Østen og over Stillehavet til Europa.
Efter nok en rejse var det slut
som sejlende telegrafist, og efter hjemkomsten i juli 1971, fik jeg tilbudt fastansættelse på kontoret i Frihavnen.
Min jobbeskrivelse var meget
bred. Til daglig skulle jeg sørge for at
kontoret fungerede med afløsere ved
omstillingsbordet, telexruller, bestilling
af kontorartikler hos kontorforsyningen, kontaktperson for elever
fra hovedkontoret, afløser ved ferie/
sygdom ved disponering af skibsofficerer. Havde alle sager med sygeafmønstrede søfolk, hvor jeg fulgte
dem, til de var kommet hjem. Har flere
gange været i lufthavnen for at tage
imod en sygeafmønstret og særligt,
hvis der var en læge med. Så var det
bare med at få lægen vendt om og
fundet det første hjemgående fly. Vi
havde tidligere oplevet, at lægen „ville
følge op på sin patient“ og først taget
hjem efter flere dage…… på vores
regning.
Jeg havde også sagerne med
agterudsejlede folk. Prøvede at eftersende dem skibet, hvis muligt eller
også en enkeltbillet hjem. Så skulle der
laves et regnskab for hvilke udgifter,
som skulle præsenteres for den „uheldige“.
Efter nogle år blev der færre
skibe og besætningerne blev mindre,
så ved pensioneringer blev kontorstaben også mindre. Der skete nogle
organisatoriske rokeringer og det endte
med, at jeg primært havde disponering
af navigatører og telegrafister. Efter
arbejdstid fulgte jeg gennem 3 år merkonom kurser i Personaleledelse.
Engang i 80-erne flyttede vi fra
Frihavnen og fik kontor i Niels
Juelsgade, lige overfor Nationalbanken. Da kælderen skulle støbes til banken, var det nødvendigt at pumpe
grundvandet væk. Det bevirkede at
undergrunden i omegnen blev udtørret
og bygningerne på den anden side af
gaden sank lidt. Gulvet i vort kontor
var så skævt, at hvis skrivebordet stod
vinkelret mod vinduerne, sad vi i en
vinkel på 20-25 grader. Stod skrivebordet parallelt med vinduet, kørte
skufferne automatisk ud og skrivebordsstolen kørte væk. Efter et par
måneder blev der lavet en afsats fra
vinduet og 2,5 meter ud i lokalet, så
man kunne sidde vandret. Der gik flere
dage inden vi lærte, at der var et trin
ned.
I foråret 1993 ringede min chef,
Harry Schultz, pludselig en aften og
spurgte, om jeg ikke ville tage med ind
på kontoret, da vi skulle have printet
en masse besætningslister ud. Vi
havde været vant til, at der var en del
amerikansk talende folk i bygningen,
men denne aften var det dansktalende
fremmede mennesker. Dagen efter
kom beskeden om, at Skibsafdelingen
skulle frasælges til Mærsk og vi fik alle
en opsigelse med differentieret
fratrædelsesdato, for efterhånden som
skibene kom til Europa, blev der fastsat en overdragelsesdato, hvorefter
besætningen formelt blev opsagt/afløst
for en eventuel genansættelse eller tilbud om at fortsætte i Mærsk.
Jeg skulle fratræde med udgangen af september, men inden da havde
jeg fået tilbudt et 3-måneders job på
Marstal. En tidligere styrmand i ØK
var rederiinspektør i Kjær og Kjær, et
mindre tankskibsrederi, som dog var
gået konkurs. En bank havde overtaget aktiviteterne og rederiet skulle afvikles inden årsskiftet. Jeg skulle
hjælpe til med hyreregnskabet, så den
nye ejer, WONSILD, kunne overtage
skibe og folk uden forsinkelse.
Efter 1. januar 1994 meldte jeg
mig arbejdsløs til A-kassen og søgte
forskellige jobs. I april ringede personalechefen fra Søfartsstyrelsen og
sagde, at godt nok havde jeg søgt en
stilling i regnskabsafdelingen, men da
jeg ikke havde den statslige grunduddannelse, var jeg ikke kommet i betragtning. Men de havde noget andet,
som måske havde min interesse. Jeg
var til samtale et par dage efter, og
min jobbeskrivelse var personale- og
hyreregnskabsopgaver for Isbryderne,
øvelsesskibene og skoleskibet DANMARK. Desuden skulle jeg passe Isradioen/OXX (kyststation for isbryderne) under en is-kampagne, så det
var bl.a. også fordi jeg var telegrafist,
at jeg kunne bruges. Skønt det var
flere år siden, jeg havde fungeret som
telegrafist, og certifikatet formelt var
ugyldigt, fik jeg at vide „at det finder
vi ud af“. Jeg begyndte i 2. kontor
(Nautisk kontor) den 15. maj. De forskellige afdelinger havde et nummer
for at udviske fortiden. På det tidspunkt var Styrelsen endnu ikke
sammensplejset. I 1988 var Styrelsen
blevet dannet af en masse Direktorater, Skibstilsynet, uddannelser,
Istjenesten etc, og det kunne endnu
mærkes. Men efterhånden som nye
folk blev ansat, blev der et bedre samarbejde de forskellige kontorer imellem. Jeg skulle sørge for besætningen
til DANMARK, men det var næsten
bare den gamle besætning som kom
tilbage. Der skulle ansættes 4 kvartermestre til skibet, som regel gamle elever fra et tidligere togt, og der var nok
af ansøgere. Et svir for en personalemand. Jeg var også med, når
Søfartsstyrelsens radiomand holdt
radiosyn på isbryderne og skoleskibet
i Frederikshavn. Det blev altid arrangeret lige inden skoleskibet skulle
starte det nye togt. Under synet i 1995
fik jeg besked om at telegrafisten, som
skulle møde på skoleskibet den kommende mandag, var kommet på hospitalet og kunne ikke møde. Der
skulle skaffes en ny mand, og da jeg
vidste at en tidligere ØK telegrafist
havde sejlet med DANMARK, fik jeg
fat i ham. Han kunne godt møde, men
først ugen efter. De nye elever ville
møde på DANMARK kommende
tirsdag, så jeg blev bedt om at møde
ombord og gøre telegrafistens arbejde.
Jeg var hjemme for at finde en gammel uniformsskjorte samt mine gamle
„wienerbrød“, så jeg godt kunne gå
for at være „fast inventar“ på skoleskibet. Jeg blev uformelt „påmønstret“
om mandagen. Efter at jeg havde samlet elevernes kontanter og smykker
sammen, gik jeg til kaptajnen for at
aflevere dem. Smykkerne ville han godt
have i pengeskabet, men ikke pengene.
Så jeg måtte tage skibets budcykel og
med pengene i en plasticpose, (vist nok
kr. 60.000) trille op i banken og få dem
sat ind på Styrelsens konto. Om fredagen tog jeg hjem, og så var min „udmønstring „med skoleskibet afsluttet.
Ved et finanslovforlig i 1995 blev
det politisk besluttet, at isbryderne
9
skulle overdrages til Søværnet. Desuden skulle øvelsesskibene afvikles,
for de kommende navigatørers
øvelsestogt skulle erstattes af radar
simulatorkurser. Skoleskibet skulle
privatiseres og blev overtaget af
MARTEC i Frederikshavn. Og så forsvandt mit job, men jeg fik besked om
at jeg skulle begynde i havnestatskontrolafdelingen i 10. kontor
(Teknisk kontor).
En medarbejder i havnestatskontrollen skulle på pension, så
jeg kunne overtage hendes job. Vi var
2 i afdelingen og i Jylland sad der en,
som lavede det samme for resten af
landet. Det gik ud på at finde ud af
hvilke udenlandske skibe, der lå i
havne på Sjælland, Lolland, Falster og
Bornholm. Skibene blev tjekket i en
fælles database, for at se hvornår de
sidst var blevet synet af en fremmed
myndighed. Var det over 6 måneder
siden, eller havde der været mange fejl
ved det sidste syn, blev en skibsinspektør sendt af sted for at lave et
Port State Control syn(PSC). Resultatet af synet skulle vi indtaste i databasen. Hele proceduren var nedfældet i en manual, som var vedtaget af
samtlige EU-lande samt Rusland, Island, Norge og Canada. Databasen
var fysisk hos EMSA (European Maritime Safety Agency) i Lissabon. I min
søgen efter skibe i havnene, kom jeg i
kontakt med en del tidligere ØK navigatører, som nu var havnekaptajn eller havneassistenter i havnene. Som
tiden gik, blev proceduren mere og
mere digitaliseret. Skibene blev udstyret med AIS, så man kunne spotte
dem inden de kom i havn. Databasen
blev mere udbygget og i 2007 begyndte
man at udvikle 3die version af databasen. Inden den blev taget i brug, var
jeg over 2 år 5 gange i Lissabon sammen med ca. 20 PSC-folk fra forskellige lande for at teste systemet.
Den nye database blev taget i brug i
januar 2010, og jeg arbejdede med den,
indtil jeg gik på pension i december
2010.
(Skibsbillederne er venligst stillet til
rådighed af „Museet for Søfart“)
10
Håndfri radiosonder i Tasiilaq
Det er ikke småting mandskab
og udstyr står model til, når der skal
tilvejebringes kritiske meteorologiske
målinger fra lufthavet over Grønland.
DMI har genoptaget et tidligere
forsøg med automatisk opsendelse af
radiosonder fra grønlandske Tasiilaq.
Radiosonden er et lille meteorologisk
måleinstrument, som ved hjælp af en
stor ballon løftes op i 32-35 kilometers højde, inden ballonen springer.
Første opsendelse fra Robotsonden
Tasiilaq ligger ved Kong Oscars Havn
med en imponerende udsigt til Polhems
Fjeld
Vildt vejr
„Vi valgte Tasiilaq som forsøgssted, da byen om vinteren får store
mængder sne, temperaturen kan nå
ned nær minus 25°C og de ind imellem oplever meget kraftige vinde - den
såkaldte piteraq“, fortæller den teknisk
ansvarlige for projektet Thomas
Nedergaard.
Piteraq er det grønlandske navn
på den kraftige faldvind, der ved Østgrønland blæser ud fra indlandsisen.
Et tidligere forsøg i 1996 med automatisk opsendelse holdt ikke længe.
Låget over hullet som ballon og radiosonde kommer op af, blæste i stykker
netop i forbindelse med en piteraq.
Den nye automatiske enhed til at
opsende radiosonder - robotsonden indeholder 12 radiosonder i en karrusel, der kører dem rundt til en ballonopfyldingsenhed inden de frigives.
Robotsonden er denne gang forsøgt gjort ekstra modstandsdygtig
overfor det til tider voldsomme vejr i
området. Blandt andet er al mekanik
og elektronik bygget ind i en 20-fod
container.
Kritiske data
Data fra opsendelsen bliver automatisk sendt til DMI, som bruger dem
i blandt andet vejrmodeller. Oplysningerne bliver ligeledes sendt videre til
DMI’s samarbejdspartnere.
„Vi sender sonder op to gange i
døgnet, cirka en time før terminstidspunkterne klokken 00 og 12 UTC.
Her skal ballon og radiosonde
helst befinde sig hvor trykket er ca.
100 hPa eller ca. 10% af trykket ved
jordoverfladen. Det er rundt regnet 15
kilometer oppe“, siger Thomas
Nedergaard.
Radiosondestationen i Tasiilaq
opsendte den første radiosonde 26.
oktober 1947. Mange radiosondestationer blev oprettet kort efter 2.
verdenskrig til sikring af den voksende
civile luftfart, efter man under krigen
havde indset hvor nyttigt, det var, at
have vejrobservationer fra de højere
luftlag ved forberedelse af luftangreb.
Radiosondedata fra Grønland er
specielt nyttigt, da de indikerer vejrets
udvikling i Europa.
Kort efter installationen lagde den
første sne sig på Robotsonden
© DMI, 18. oktober 2012
Kystradiostationernes virke gennem 100 år
Lørdag den 1. februar 2014 afholdtes reception i Post- og
Telemuseet i Købmagergade i anledning af at det netop den dag var 100
år siden Blaavand Radio åbnede.
Omkring 120 personer var mødt
frem. Der var repræsentanter fra de
tidligere Rønne-, Blåvand- og Skagen
Radio samt fra Lyngby Radio, P&T,
Tele Greenland, Søfartsstyrelsen,
SOK og Redningseskadrille 722.
Efterfølgende talte Børge Christensen, der har været beskæftiget
med kystradiofonien i sammenlagt 50
år. Han nævnte diverse episoder fra
kystradiofoniens historie, bl.a. færgen
Skageraks forlis, hvor Skagen Radio
havde hele det kommunikative
koordineringsarbejde. Han fortalte
også om Skagen Radios samarbejde
med fiskerne, hvis holdning var mere
afslappet hvad angår nød end de fleste andre. Nævnt blev en episode, hvor
en kutter kaldte efter en tfc-list og fik
nr. 25. Da det blev hans tur efter 1½
time, spurgte Skagen Radio, hvad han
ville, hvorefter han sagde, at kutteren
var sprunget læk! Skagen Radio
spurgte, hvorfor han ikke havde nævnt
det ved opkaldet - svaret var „I havde
jo travlt“!
Alt i alt en glimrende reception.
Vi fik udleveret bogen „Søens Skytsengle“, fortællinger fra Danmarks
kystradiostationer skrevet af Kirsten
Benn Lykkebo, museumsinspektør ved
Post og Tele Museum (den vil blive
sat på foreningens kontor).
Jørgen Lund-Ertel
Receptionen blev indledt med
velkomsttale af kystradiochef Knud
Anthony Holdgaard, der nævnte
kystradiostationernes store betydning
- både for lokalsamfundene i Blåvand,
Skagen og Rønne samt Lyngby Radios betydning som livline for skibene
på langfart. Han fortalte om samarbejdet med bl.a. SOK, Tele Greenland
og de faglige organisationer herunder
RAF1917. Afslutningsvis oplyste han,
at det ved regeringsbeslutning er vedtaget, at SOK overtager lyttevagten
etc. pr. 01.01.2015, hvorefter LYRA
sættes i offentligt salg. SOK skal dog
have en oplæringsperiode hos LYRA.
Major Per Horsholm, leder af
Redningstjenesten SOK, udtrykte
glæde ved det gode samarbejde med
LYRA.
Så fik folk lov til at smage på de
kulinariske lækkerier, der var sat frem
samt alm. socialisering.
11
En alvorlig sag
madlavning, bagning, varmtvandsforsyning samt opvarming af bygningens centrale varmeanlæg.
Såfremt apparaturets tilstedeværelse og fortsatte anvendelse til ovennævnte formål ikke kan bekræftes,
bedes kassationsattest snarest fremsendt til undertegnede.
Sylte (Knud Nielsen)
Notat 31. juli 1986
Att.: Knud Nielsen
Vedr.: Centralkomfur, DMH.
Telegram 9. september 1966
elt maskinmester gahrn
prins christians sund
Vedr kasseret jeep
Boest meddeler at pcs gamle
jeep muligvis solgt nanortalik stop bedes undersøge sagens sammenhæng
og hjemtage rapport
grethe johannesen 5098
Notat af 10. juli 1975
Vedr.: Kasseret Jeep Ref. Grethe
Johannesen 5098
Jeg må med beklagelse meddele,
at det trods omhyggelig eftersøgning
ikke har været muligt at opspore den
omtalte Jeep. Køretøjet angives imidlertid at være fjernet fra PCS tidligt
om morgenen den 1. januar 1966, og
pålidelige vidner mener at have iagttaget Jeep´en få dage senere bevægende sig i stærk fart gennem
Nanortalik i retning af byens
stenknuseri med en ukendt, angivelig
spansksyngende person bag rattet.
De hidtil eneste spor i sagen, en
baghjuls møtrik og en sko af sydlandsk
oprindelse fundet ved knuseriet, er
beklageligvis bortkommet under en
nylig foretaget oprydning, da nyt personale ikke var klar over deres afgørende betydning. Grundet bevisernes
stilling, tillader jeg mig at foreslå, at
man indstiller yderligere efterforskning.
Viggo Gahrn
12
Afdelingsingeniør E.A.
Søndergaard
Vedr.: Kasseret Jeep PCS
I kraft af den begrænsede ekspeditionstid, og de forekommende mystiske momenter, finder jeg det ikke
korrekt at sagen henlægges.
Det bør opklares, om der kan
være tale om en forveksling mellem
spansk og portugisisk, idet mistanken
i så fald vil være henledt på den, der
oprindelig har rejst sagen.
Efter endelig afklaring vil sagen
derefter kunne oversendes til det
interministerielle udvalg for telekommunikation og muligvis nå at kunne
forelægges på ICAO konference i
1983.
I pagt med kravet om forøget
effektivitet vil en hurtig sagsbehandling være ønskelig og det lingvistiske
problem ses derfor gerne afklaret inden 1. december 1979.
Grethe Johannesen
Notits 19. november 1985
Vedr.: Centralkomfur, DMH
(Danmarkshavn)
Herved
forespørges
Telemaskinafdelingen (TMA), om
TMA under inspektionsrejser til DMH
har observeret 1 stk. komfurvarmeanlæg, leveret af C.M.Hess´
Fabrikker i 1948, og installeret i køkkenet i B-7 messebygning til brug for
Refererende til din notits af 19/
11-85 kan jeg oplyse, at TMA har foretaget en indledende efterforskning af
sagen.
Komfuret er tilsyneladende fjernet fra DMH, og dette under så mystiske omstændigheder, at jeg forudser, at det kan blive meget belastende
for retsbevidstheden i GT, såfremt vi
blot afslutter sagen med udfærdigelse
af en kassationsattest.
Jeg finder det påkrævet, at vi gør
alt, hvad der er praktisk muligt for at
opklare mysteriet og afsløre det
samvittighedsløse komplot, som må
formodes at stå bag forsvindingsnummeret.
Det kan oplyses, at TMA arbejder på en teori, som går ud på, at der
eksisterer en sammenhæng mellem
tyveriet af en Willys Jeep fra PCS
nytårsnat 1965/66 (hvor jeg på daværende tidspunkt var stationeret) og
komfurets forsvinden.
Iflg. TMA´s opfattelse er
Jeep´en blevet benyttet til borttransport af komfuret, og mistanken
samler sig om en tidligere stationsleder i DMH og den person, som oprindelig rejste sagen om den forsvundne
Jeep.
Ove Drewsen og Asmus Juhl vil
underes forestående ophold i
Danmarkshavn foretage en nærmere
efterforskning af omstændighederne,
og de har bemyndigelse til om nødvendigt at indhente assistance hos
major Ib Poulsen.
Viggo Gahrn
Dumpen i Danmarkshavn
Notat 1. august 1986
Att.: Viggo Gahrn
Vedr.: Centralkomfur, DMH og
Jeep, PCS
Refererende til din notits af 31/
7-86 er jeg fuldstændig enig med dig i,
at det vil være højst uheldigt, såfremt
vi blot afslutter sagen med udfærdigelse af en kassationsattest.
Også jeg finder det påkrævet, at
vi foranstalter en tilbundsgående undersøgelse for at opklare sagen.
TMA´s teori om en sammenhæng
mellem tyveriet af en Willys Jeep fra
PCS og centralkomfurets forsvinden
fra DMH forekommer absolut sandsynligt.
Mistanken til den tidligere stationsleder i Danmarkshavn kan beklageligvis ikke helt afkræftes, idet den
pågældende af visse årsager, kun har
en meget tåget erindring om sine mere
eller mindre lyssky meriter på det angivne tidspunkt.
Jeg afventer i spænding resultatet af Ove Drewsens og Asmus Juhls
efterforskninger.
Sylte
Jeg kan på grundlag heraf oplyse,
at den i notits af 31. juli 1986 fremsatte teori ang. en sammenhæng mellem de to forsvindingssager synes bekræftet.
Jeep´en fra PCS har ganske rigtig spillet en rolle i komfurmysteriet,
hvilket er fastslået, efter at både Jeep
og komfur er lokaliseret til dumpen i
DMH.
Jeg vedlægger et foto af Jeep´en,
og kan samtidig oplyse, at type-skiltet
fra såvel denne som fra komfuret beror hos TMA, hvorfra de kan udleveres mod kvittering.
Undersøgelserne på stedet giver
anledning til følgende teori: Ukendte,
norsktalende personer forsøgte ved
hjælp af Jeep´en at slippe bort fra
DMH med komfuret. Ved resolut og
modig indgriben fra stationspersonalet
bremses forehavendet, og efter en hid-
sig biljagt måtte gerningsmændene
flygte til fods.
Desværre bliver både Jeep og
komfur samt et af stationens køretøjer slået til vrag.
Ødelæggelse af sidst nævnte foranlediger stationspersonalet til at fortie sagen af frygt for afskedigelse.
Denne frygt blev yderligere forstærket, da bevismaterialet i form af resterne af Jeep´en og komfuret en
morgenstund atter viste sig at være
forsvundet fra stationens dump.
Det anses for sandsynligt, at gerningsmændene var en skibsbesætning
i samarbejde med en gruppe
freelancejournalister på jagt efter
Mylius Eriksens grav.
I betragtning af sagens alder, og
den nedskrevne værdi af de omhandlede genstande skal jeg forslå, at yderligere efterforskning indstilles, og at
de af det daværende stationsperonale,
der stadig er ansat, tildeles ros.
Jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at en evt. fortsættelse
af sagen må forudses at ville medføre
betydelige udgifter til konsulentbistand.
Viggo Gahrn
Beretning af 3. januar 1987
Da TELE´s retskafne mand på
national og international eftersøgnings- og redningstjenester,
teleinspektør Johs Møller (JOM) erfarede, om sagen og ikke fandt, at en
så alvorlig sag med bilaterale aspekter kunne afsluttes med teorier, tog han
resolut kontakt til Kaare Øyre på den
norske redningscentral i Bodø.
Notits 16. december ½986
Att.: Sylte
Vedr.: Centralkomfur, DMH og
Jeep, PCS
Sommerens efterforskning i
DMH er nu afsluttet, og resultaterne
behandlet.
13
Her forespurgte han, om man dér
havde kendskab til norske fartøjers bevægelse og formål hermed i grønlandske farvande på visse angivne tidspunkter.
På baggrund af denne henvendelse har JoM den teori, at Jeep´en
en mørk og stormfuld nat af en norsk
sælfanger er afhentet fra Nanortalik i
den hensigt at lade den anvende til
transport af komfuret over fastlandsisen fra Danmarkshavn til Store
Koldeway, hvor begge dele er lastet
ombord et andet norsk fartøj, F/V MaiDaj af Spritviken, som under ly af at
medbringe en gruppe freelance journalister på jagt efter Mylius Eriksen,
var ude i lyssky ærinde.
Redningscentralen havde nemlig
ganske rigtigt fået en henvendelse om
norsk eftersøgning af Mylius Eriksen,
men da JoM oplyste redningscentralen
om, at vedkommende var død for
mange år siden, afslog redningscentralen i Bodø at benhandle sagen,
da de fandt det for meningsløst spild
af ressourcer at lede efter personer,
der for længst var erklæret døde.
Men da det norske fartøj derved
blev bekendt med, at man holdt øje
med dets bevægelser, samt at pressen afventede fartøjets ankomst til
Norge, hvor man ville have vanskeligheder med at forklare tilstedeværelsen af Jeep og centralkomfur, valgte
skipperen at lade Jeep og komfur forsvinde i Grønlandshavet.
Beretning af 14. oktober 1987
Året efter den hidsige biljagt befandt Asmus Juhl sig i Danmarkshavn.
På et tidspunkt medførte naturens
gang, at han fik påtrængende behov
for papir, da sommerlokummet ikke
længere var i drift. Tilfældigvis befandt han sig nær dumpen, og dér fandt
han et stykke papir i A4 format, som
syntes velegnet til formålet.
Siddende med udsigt over Dove
Bugt gav han sig god tid til i ro og mag
at studere det fundne ark inden det
afsluttende papirarbejde.
På grund af overvintring i det fri
var det ikke helt let at tyde de
afblegede tuschstreger på papiret.
Asmus mener imidlertid, at han kunne
ane konstruktionstegningen til et
14
centralkomfur med indbygget hjemmebrænderi, hvilket syntes at forklare
den stærke norske engagement i sagen.
Beviset blæser nu i vinden langs
kysten af Germania Land.
Jom/jom
Radiotelegrafen har fået tilladelse af forfatteren til at bringe
denne sandfærdige beretning,
som første gang blev trykt år
2000 i „Tele 75 – Krønike“, Tele
Greenland A/S
Nekrolog
Efter folkeskolen og uddannelse
som værktøjsmager i København flyttede Ole Simon Petersen til Göteborg,
hvor han læste til civilingeniør på
Chalmers Tekniske Universitet, og
efter færdiggørelse af sin ingeniøruddannelse arbejdede han som selvstændig konsulent i nogle år bl.a. hos Bofors
og AB Elementhus. Oles mor,Irene,
var født i Göteborg, og det var her,
han mødte sin hustru, Birgit, og de blev
gift 8. januar 1963.
Ole Simon Petersen flyttede tilbage til Danmark med familien i 1967,
hvor han begyndte at arbejde for sin
far, Simon Petersen, på S.P. Radio
(Sailor) i Aalborg. Faderen havde på
det tidspunkt allerede nedlagt produktionen af radio- og tv-apparater og
påbegyndt produktion af skibsradioer,
og her havde Ole en stærk platform
for sit fremtidige virke.
Som faderen ofte udtalte „Ole er
en guds benådet ingeniør“, og i de følgende to årtier blev dette slået fast
ved, at der løbende blev udviklet nye
og revolutionerende skibsradioer bl.a.
kystradiotelefoni, VHF-radioer, telexsystemer, kortbølgeradioer samt
GMDSS sikkerhedssystemer.
I 1983 købte Ole Simon Petersen sin far ud af virksomheden. Siden
1967 og især siden 1983 blev S.P Radios fabriksanlæg udvidet flere gange,
og alle S.P.´s radioprodukter blev afsat til søfarten world-wide til lystfartøjer, handelsflåden, herunder Maersk
Line, samt til de danske ambassader i
udlandet som back-up systemer.
S.P.Radio havde med disse robuste og
driftsikre skibsradioer oparbejdet og
fået anerkendt en kvalitet på niveau
med Mercedes Benz.
Ole Simon Petersen var et meget vidende menneske og havde en
sjælden evne til at kunne påpege et
problems solar plexus. Han var også
en meget utraditionel virksomhedsleder, men han havde et meget stort
forretningstallent og vidste alt om sin
virksomhed helt ned i den mindste
detalje, hvad enten det drejede sig om
produktionsteknikker, udvikling, logistik
eller almen virksomhedsledelse, og alle
Sailors produkter, som forlod samlebåndet, havde et umiskendeligt aftryk
af Oles hånd.
Efter at være flyttet til Bruxelles
solgte Ole Simon Petersen S.P.Radio
til Euro-Com Industries i 1992, men
familien trivedes aldrig i Belgien, og
han og familien flyttede efter nogle år
til Gøteborg, hvor de bosatte sig i villaen i Långedrag.
I sin fritid var Ole Simon Petersen en inkarneret sejler og vandt gennem årene mange kapsejladser i både
Danmark og Sverige, og trods sygdom
vandt han kapsejladsen Tjörn rundt i
2010 i sin 54´skærgårdskrydser „Birgit“. Efter salget af S.P.Radio blev der
tid til længere sejladser med familien
og venner i den nybyggede 73´sejlbåd
„Gefion“ til bl.a. Middelhavet samt
flere ture over Atlanten til de Vestindiske øer.
Overfor familie og venner var
Ole Simon Petersen et hjælpsomt og
varmt menneske, der altid kerede sig
meget om alles velbefindende.
Ole Simon Petersen efterlader sig
foruden sin hustru, Birgit, også sønnerne Ulf, Anders og Jesper.
Denne nekrolog blev bragt i
Nordjyske Stiftstidende fredag
den 13. december 2013
Bøjes klumme
Formænd – 3, en fortsat beretning om foreningens mange
formænd gennem tiderne.
Bent Pedersen
Efter Aage M. Juul overtog
Torkild Krumbach formandsposten et
år mere frem til 1963. Og så må man
omsider sige, at den gamle organisationsstruktur blev stedet til hvile, for
1332 Bent Pedersen var en moderne
demokrat. Han blev valgt til formand
fra 1963 til 1965 og erklærede sig enig
i kritikken fra de søfarende kolleger,
der følte sig for svagt repræsenteret i
foreningens styrende organer. De
havde selvsagt svært ved at møde op
til den årlige generalforsamling, hvor
foreningens politik skulle diskuteres og
den langsigtede strategi fastlægges.
Den gang foreskrev sømandsloven, at
man skulle fare til søs i 2 år, før man
kunne gøre krav på fri hjemrejse. Man
kunne afmønstre efter 18 måneder,
man i så fald skulle man selv betale
sin egen hjemrejse og tilmed afløserens udrejse. Ventede man, til man
havde udstået 21 måneders tjeneste,
skulle man ikke betale for afløserens
udrejse, men stadig for egen hjemrejse.
Udmønstringsperioden blev dog fra
1965 nedsat til 12 måneder, men selv
under sådanne udmønstringsforhold
var der forståelse for, at man måtte
finde en mere demokratisk styringsform af foreningen, og her leverede
Bent Pedersen recepten ved forslag
om ændring af foreningens love til ved-
tægter, der indførte det stadigt gældende system, nemlig et repræsentantskab og et forretningsudvalg. Medlemmerne blev ved urafstemning repræsenteret i forhold til deres respektive antal i sektorer såsom søfarende,
landansatte, ansatte i Grønland m.v.
Det var en ret omfattende ændring af
foreningens styrelsesstruktur, men det
virkede fra første færd udmærket. Alle
var nu repræsenteret, idet man også
sikrede et stedfortræderprincip, således at et valgt medlem, der ikke kunne
være til stede ved Repræsentantskabets møde, kunne lade sig repræsentere ved en anden kollega.
På REPs første møde vedtog
man en nyskabelse, nemlig indførelse
af en gruppelivsforsikring, der sikrede
efterladte en dødsfaldssum på 20.000
kr. Det viste sig at være en realistisk
beslutning, for i mange år oversteg
udbetaling af dødsfaldssummer den
indbetalte forsikringspræmie, og i adskillige år måtte vi affinde os med forhøjede præmier. Dødsfaldsraten
blandt kollegerne var høj.
Under Bent Pedersen regeringstid erklærede de søfarende sig stærkt
utilfredse med lønforholdene. Mange
søgte og fik bedre betalte hyrer i norske og især i svenske skibe, så der var
faktisk i flere år mangel på radiotelegrafister til danske skibe, skønt
skolerne uddannede mange nye kolleger. Bent Pedersen var på et afgørende punkt ikke enig med flertallet i
forretningsudvalget, der blev mere og
mere overbevist om, at der måtte sættes hårdt mod hårdt for at få vendt
udviklingen. Bent Pedersen mente, at
et uvildigt organ, for eksempel en voldgift, ville være det rette organ til at
bedømme lønforholdene, når der både
kunne henvises til lønforholdene i andre lande og til etablering af et rimeligt lønmønster for danske skibsofficerer. Radiotelegrafisterne var jo karakteriseret som officer i henhold til
sømandslovens bestemmelser. Man
må sige, at Bent Pedersen fik sin tro
på voldgift afprøve t i 1965, da Folketinget i oktober 1965 vedtog en lov, som
forbød foreningen at iværksætte den
varslede arbejdsstandsning. Loven
indeholdt en utvetydig bestemmelse
om, at lønforholdene skulle afgøres ved tvungen voldgift, og det
førte til, at det mæglingsforslag, som
forligsmanden havde fremsat, og som
foreningen havde accepteret, blev forringet ved en kendelse, der ikke kunne
appelleres. Forretningsudvalget
havde dog langt fra opgivet troen på,
at vinde kampen. Man vedtog en udtalelse, som blev aftrykt i „Radiotelegrafen“ for november-december
1965. Det hedder her blandt andet:
„De erfaringer, der indhøstedes i 1965
skal anvendes til fremme af medlemmernes arbejdsvilkår …“ Og der skete
virkelig meget i de følgende år. Foreningens solitære kamp mod Danmarks Rederiforeningen udløste respekt blandt de øvrige organisationer
af søfarende. Dansk Styrmandsforening fik ny forretningsfører ved
Knud Mols Sørensen, og han var en
mand efter vor smag. Han erklærede
sig straks klar til at samarbejde med
foreningen, og han sørgede også for,
at vi fik et bedre domicil, nemlig
Havnegade 55. Herfra gik det kun
fremad. Og så fik vi også en ny formand, nemlig Gunni Rasmussen, og
om ham vil jeg fortælle lidt i næste
udgave af medlemsbladet. Det hører med til tiden med Bent Pedersen,
at foreningen havde en meget aktiv
kurs mod bedre teknisk betonet uddannelse af radiotelegrafisterne. Foreningens tekniskudvalg foranstaltede
praktisk-tekniske kurser, og i august
1964 udgav foreningen „Fejlfindingsbogen“, der blev en stor salgssucces,
og denne udvikling blev fulgt op under
Gunni Rasmussens formandsperiode.
S. Bøje Larsen
Hold øje med
foreningens
hjemmeside
www.raf1917.dk
15
En fjernbetjent modtager på Nettet
Der er stadig en masse stationer at høre på LB, MB og KB. Men hvad gør man nu, når man kun har sin gamle
FM-stereo modtager i bogreolen? Går på Nettet med sin PC!
Nede i Holland, på Universitetet i Twente, har den lokale radioamatørklub i flere år haft en glimrende modtager
stående klar 24/7 og fast knyttet til Internettet. Den er opbygget efter SDR-princippet (Software Defined Radio) og
dækker fra langt nede på LB (hvor jeg fx på 77,5 kHz hører det tyske tidssignal DCF i Mainflingen) og op over 30
MHz. Til modtageren er knyttet en højt anbragt såkaldt aktiv antenne (så stor som en hånd!).
Prøv at klikke ind på
http://websdr.ewi.utwente.nl:8901/
eller, hvis du vil bruge din iPad/
Android tablet eller sågar mobiltelefon – på http://
websdr.ewi.utwente.nl:8901/m.htm
Brug først nogen tid på den fremkomne side til at orientere dig.
I rubrikken Name or callsign
kan du bare skrive fx Poul, Denmark.
Helt nede i bunden af siden kan du så
se dit navn figurere sammen med de
andre lyttere. Mens jeg skriver disse
ord, er der 216, som lytter et eller andet sted på frekvensspektret på den
samme modtager!
Find nu rubrikken Frequency,
og indtast fx 162 kHz, og klik i rubrikken ved siden af på AM. Sandsynligvis hører du nu France Inter. Er klokken omkring 18, taster du 243 kHz og
får gode gamle Kalundborg med
presse og farvandsudsigter.
Telegrafi finder du en masse af
på fx 7000-7035 kHz (husk at klikke
på CW) eller 14000-14055 kHz.
Glem heller ikke frekvenslisterne ude
til højre; bedst er Short-Wave.Info, en
meget spændende side med utallige
stationer listet og søgning fx efter
BBC eller udsendelser på engelsk lige
nu. Der er også et kort med angivelse
af stationer, du sandsynligvis kan høre
nu, og solens stilling.
16
Og så er det bare at tænde for
computeren!
73
Rick, OZ5RM (ex ex gnist)