Iværksætterkonsulent til Hjørring ErhvervsCenter

Fællesforeningen
af
Grundejerforeninger
i
København
26
september 2013
Indhold:
Grundejeren.dk´s LAR-sekretariat.. side 3
Kommunale LAR-projekter............. side 4
Brugerrepræsentant til vand/klima.
vand/klima side 5
EnergiMiljøhusets 1.
1. år.............
år.............side 6-8
Energi && Miljøhusets
Boligskatten ryger i vejret.............
side 9
vejret...................
Håndværkerfradraget vedtaget...... side 10
Danskere
tjekker
tinglysningen......
Åboulevarden
under
jorden?....... side 11
De offentlige private fællesveje......
fællesveje.... side 12
DSB´s dieselforurening.................
dieselforurening................ side 13
Fra TMU´s dagsorden 26.08.13.....
26.08.13.... side 14-15
Foreningsmand går på pension..... side 16
Aktiv kamp mod rockerborg......... side 17
Et kig ned under vore veje............
veje........... side 18-20
Vejafvanding på Møllebakken i Brønshøj-Husum
Fakta om grundejeren.dk
Bestyrelsen
Valgt på repræsentantskabsmødet:
Formand:
Sekretariat
Birgit Philipp
Steen A. S. von Lorenzen
Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted
Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning
[email protected]
Juridisk Hot-line
Hans Aage Zabel
Kasserer:
Poul Hounsgaard
Til hurtige spørgsmål om ejendomme,
ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer,
servitutter, vejforhold, parkering,
lejeforhold, byggesager m.m.
Udpeget af Brønshøj Grundejerforening
Vejsyn & renovation
[email protected]
Valgt i 2012 for GF Sundbyvang
Vand og kloak
[email protected]
Valgte bestyrelsessuppleanter:
Hans-Jørgen Lykkeboe
Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening
Kommunalplaner
[email protected]
Forsikring
Leif Pedersen
Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar,
erhvervsansvar
samt underslæb.
900 kr. årligt
Valgt i 2013 for GF Søndervang
lp@grundejeren
Valgte revisorer:
Hanne Skovsgaard
Valgt i 2012 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
Arrangementer & redaktionsudvalg
[email protected]
1. Per Rahbek
Gurbakhsh Singh Sanotra
2. Henning Jensen
Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds GF
Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted
Jørn Palm
v/sekretariatsleder Erik Honoré
Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
Tlf.: 24 25 05 03
Parkering, skiltning & veje
[email protected]
Jura
[email protected]
Skilte, veje & snerydning
[email protected]
Grundejeren.dk - sekretariatet
Bydelsudpegede medlemmer:
Medlemsblad
Valgt i 2012 for Valby og Omegns Byggeforening
Redaktionsudvalget:
Erik Honoré, Hanne Skovsgaard
og Michael Christensen.
[email protected]
Fotsidefoto:
Suppl. Jens Kolind
Valgt i 2013 for GF Søndervang
Møllebakken i GF Danas Park (Erik Honoré)
Valgt i 2012 for GF Søndervang
Vedtægter
[email protected]
Udgiver: Grundejeren.dk
Layout: Erik Honoré
Tryk: Lasertryk
Michael Christensen
Valgt i 2013 for GF Danas Park
ISSN: 2244-9035
Snerydning & redaktionsudvalg
mc@@grundejeren.dk
Medlemsforeninger
2100 Østerbro
2500 Valby
2700 Brønshøj
2720 Vanløse
Horserødvej Vejlaug
Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug
Solvænget m.v.,
Ejerlaug vedr. rækkehuse
Strandpromenade
Kvarterets Grundejerlaug
Ankeret GF
Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
Frilands Allé GF
Dæmningen GF
Gl. Østengaard GF
Hestehaven GF
Højmark GF
Kløverbladet GF
Lyset GF
Nordre Hanssted GF
Nybovej GF
Ny Østergaard Villaby GF
Strandlyst GF
Søholm GF
Søholm Park GF
Søndervang GF
Søndre Hanssted GF
Trekantens Vejlaug
Ulriksdal GF
Valby Bakkes Vejlaug
Valby og Omegns Byggeforening
Vigerslev Haveforstad GF
Boeslunde GF
Brønshøjgårds Haveby GF
Brønshøj Kirkevejs Vejlaug
Brønshøj Parcelforening
Brønshøjs Præstegård GF
Brønshøj Præstegårdsø
Danas Park GF
Enighedens Vejlaug
Frederikssundsvej 333 EF
Holcks Plads
Husum Haveby GF
Håbets Allé Vejlaug m.fl.
Kirkemosens Haveby GF
Lille Husum GF
Solhøj GF
Søgaard GF
Vejforeningen af 11/6-1957
Bakke Allé GF
Bakkedal GF
Damhussøen GF,
Fossgården GF
Frederiksgårds Allé Vejlaug
Hasselvængets Ejerlaug
Holmestien GF
Katrinedal GF
Kildeåens Haveby GF
Kirkestiens Villakvarter GF
Kæragervej GF
Langkærvej/Ledagersti GF
Løvholmens Vejlaug
Morsøvej af 1945 GF
Ofea Plads GF
Slotsherrens Bro GF
Thorupgårdens Haveby GF
Toftøjevejens Vejlaug
Vanløse Haveby GF
Vanløse Ny Villakvarter GF
Vanløse Stationsby GF
Aabakken GF
2300 Sundbyerne
Fredenshøj GF
Italiensvej Nordøst GF
Lykkehøj GF
Møllely GF
Odin GF
Strandengen GF
Sundbyvang GF
Ulrick Birchs Allé Vejlaug
Valhal GF
Vestre Solvang GF
2400 NV
Dortheavejs Vejlaug
Enebærvej GF
Utterslevhøj GF
2
Grundejeren.dk´s LAR-sekretariat er en realitet!
Miljøstyrelsen har imødekommet en ansøgning fra grundejeren.dk om økonomisk støtte til oprettelsen af et
LAR-sekretariat for grundejerne i København og omegn, som allerede har set verdens lys, idet sekretariatet
startede 1. august 2013
I øjeblikket kan husejere med dise tag- og tagrendetyper ikke få
tilladelse til at udlede tagets regnvand på egen grund.
Derfor er både LAR-sekretariatet og Københavns Kommune
interesseret i at få undersøgt, hvor stort problemet egentlig er.
Dette samarbejde foregår i samarbejde med Teknologisk Institut
og T&M-forvaltningens Center for Miljø.
Undersøgelserne kommunikeres løbende i medlemsbladet og
pressen. Der afholdes 4 workshops for grundejere i København
og omegn, hvor processen helt fra etablering (myndighedskontakt, økonomi samt kloakarbejde m.v.) til erfaringerne med
testfaskinen præsenteres efterfulgt af en 2-3 timers workshop
med dimensionering af LAR hos deltagerne.
Fra Miljøstyrelsens kampagne tidligere på året, hvor Grundejeren.dk var repræsenteret i det 20 mand store panel.
Tidsramme for projektet
Projektet løber foreløbig fra august 2013 til august 2014
Grundejere i og omkring København blev hårdt ramt af
oversvømmelser under skybruddet d. 2. juli. 2011. Lokal afledning
af regnvand (LAR) via nedsivning i faskiner og bassiner spiller en
nøglerolle, hvis lignende katastrofer skal undgås fremover.
Grundejeren.dk repræsenterer knap 80 grundejerforeninger (dvs.
1/3 af Københavns grundejere) og oplever en massiv lokal
efterspørgsel på uafhængig vejledning og rådgivning vedr. LAR
samt konkrete etablerings- og driftserfaringer med faskiner.
Juni 2013:
LAR-sekretariat etableres og offentliggøres via medlemsblad og
artikler i pressen.
August-september 2013:
Testfaskiner etableres og infiltrationsforsøgene starter.
August-december 2013:
Faskineresultater offentliggøres i medlemsbladet/artikler og
rådgivningsindsatsen starter så småt.
Det var baggrunden for, at vi søgte Miljøstyrelsen om støtte til det
LAR-sekretariat, der nu er en realitet pr. 1. august 2013.
Formålet med sekretariatet er at yde den nødvendige lokale
rådgivning og vejledning i øjenhøjde for grundejere, så der
etableres lokale LAR-løsninger, hvorved risikoen for oversvømmelser ved næste skybrud reduceres.
Januar-Marts 2014:
De 4 workshops for grundejere afholdes.
April-juni 2014:
Rådgivning og vejledning så længe der er timer på projektet.
Juli-august 2014:
Evaluering og regnskab for projektet.
Sekretariatet er allerede i gang
Sekretariatsledelsen vil blive varetaget af Grundejeren.dk´s
sekretariat i samarbejde med civilingeniør Kåre Press-Kristensen
fra Ecocon, der andet steds i bladet skriver om erfaringerne med
sit Miljøhus i Brønshøj. Information om sekretariatet offentliggøres
via medlemsbladet og pressen. Kåre er vel en de fagfolk, der har
det største kendskab til og erfaring med klimatilpasningen. Han
skal sammen med sekretariatet udføre løbende rådgivning til LARinteresserede grundejere.
Der etableres et tæt samarbejde med fagmedarbejdere i
København, Frederiksberg, Rødovre og Hvidovre Kommuner og
de aktuelle forsyninger mhp. at forankre resultaterne lokalt, så de
får varig effekt - hvad enten det besluttes at fortsætte LARsekretariatet eller ej.
Som showcase etableres en faskine i en villahave på Bangsbo
Plads i Vanløse i det projekt som er støttet af Grundejeren.dk,
Vanløse Lokaludvalg og Arbejdernes Landsbank. Her vil der i
den lerede jord blive udført detaljerede nedsivnings- og pejleforsøg, så der opnås et grundigt kendskab til nedsivningshastighed og lokal grundvandsstigning.
Dertil har LAR- sekretariatet indgået en aftale med Københavns
Kommunes Vandteam om etablering af yderligere faskiner i
Bangsbo-projektet, hvor der skal måles på udledning af
tungmetaller og olieforbindelser fra tagpaptage, blyinddækninger
samt zink- og kobbertagrender.
Boreprøver, jordbundsundersøgelser og pejlinger i projekt Bangsbo Plads
med 33 grundejere startede i efteråret 2012 (Foto: Erik Honoré)
3
Kommunale LAR-projekter i København
Den nye skybrudsplan er ude og der er allerede adskillige kommunale LAR-projekter i gang i København.
Det store projekt på Sct. Kjelds Plads vender vi tilbage til. Men her omtales mindre vejafvandingsprojekter i Vanløse og Brønshøj-Husum
Vanløse Lokaludvalg spurgte sidste sommer 4.500 husejere om
følgerne af skybruddet den 2. juli 2011 samt den efterfølgende
oversvømmelse. Mere end 1.000 husejere (med ca. 3.000 husstande) svarede på spørgeskemaet, der gav en efterfølgende
præcis skybruds-kortlægning af bydelen.
Hver femte husejer overvejede, ifølge undersøgelsen, en faskine
eller anden form for anlæg til afledning af regnvandet fra hustagene, men mange var i tvivl om, hvad der ville være den
optimale løsning for netop dem, og efterlyste samtidig faglig
rådgivning.
Skal presset på kloaksystemet i hovedstaden lettes, når der i
fremtiden åbnes for himlens sluser, er det i villakvartererne i
Københavns randområder, hvor det vil gøre en forskel. Og da
vandet ikke kender til grænser, bør disse klimatilpasningstiltag
gøres i fællesskab. Både af praktiske og økonomiske årsager.
Men også mht. Københavns mange små grunde, der ikke kan
leve op til de krav, der stilles til et regnvandsanlæg om afstand
til skel, vej og hus, er det bydende nødvendigt
Københavns Kommune har - i lighed med andre storbyer –
opfordret husejerne til at klimatilpasse deres ejendomme mod
skybrud og oversvømmelser. Lettere forenklet lyder budskabet:
har du vand i kælderen, er det dit eget ansvar. Men kan du
soppe på vejen i mere end 10 cm vand, er det kommunens ansvar.
Flere boligforeninger har fulgt opfordringen og enkelte med
forberedelse for at kunne genbruge regnvandet til toiletskyl og
tøjvask. For de mange husstande, som deles om udgiften til et
fælles regnvandsanlæg i en boligforening, bliver regningen
overkommelig. Det kan den også blive for villaejerne, såfremt
man går ind i fælles projekter, hvilket kunne ske igennem
grundejerforeninger og vejlaug. Da den enkelte grundejer - ved
at koble regnvand fra kloakken og over i en faskine eller anden
form for regnvandsanlæg - kan få 40 % af sit kloaktilslutningsbidrag tilbage (godt 23.000 kr.), kan udgiften også her blive
overkommelig.
Rensningsanlægget i Krogebjergparken
På Harboørevej, hvor regnvandsbrøndene blændes, så vandet
hverken kan komme ned eller op, føres vandet langs kantstenen
ned til Krogebjerg. Her opsamles det i brønde og føres gennem
rør ind i parken til Krogebjergrenden og videre til et rensningsanlæg, hvor regnvandet befries for tungmetaller og olieforbindelser, inden det pumpes over i Harrestrup Å.
Det er et forsøgsprojekt, fortæller projektleder Ulrik Hindsberger
fra Teknologisk Institut, der, hvis det viser sig at være effektivt
kan udbredes til de øvrige veje i området, der netop har et fald
ned mod Krogebjergparken. Projektet er udviklet i samarbejde
med hollandske eksperter.
I Krogebjerg nord for Slotsherrensvej – hos grundejerforeningen
Danas Park i Brønshøj - har man på Møllebakken netop afsluttet
etableringen af et andet forsøgsprojekt, hvor der på vejen er
anlagt store blomsterbede, der samtidig virker som vejchikaner
med nedgravede faskiner. I det øverste lag jord sies - med en
særlig metode - de uheldige stoffer fra, inden regnvandet siver
ned i faskinen og derfra ned til grundvandet.
Formand for GF Slotsherrens Vænge, Flemming Bak Jensen,
drøfter projektet med anlægslederen fra Per Aarsleff A/S.
Kommunale projekter
Københavns Kommune har den nye skybrudsplan på trapperne
og er allerede i gang med flere forsøgsprojekter. Bl.a. med at
påtage sig ansvaret for - under større oversvømmelser - at lede
vejvandet væk i risikofyldte områder. I grundejerforeningen
Slotsherrens Vænge er man ved at færdiggøre et anlæg til
vejafvanding.
Møllebakken i Brønshøj
4
(Fotos: Erik Honoré)
Interesserer du dig for vand og klima?
Nu er der valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i HOFORs vand- og spildevandsselskaber
For første gang kan forbrugerne nu vælge repræsentanter til
bestyrelserne i HOFORs 14 vand- og spildevandsselskaber. Der
skal vælges to fælles forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne.
Baggrunden for valget er vandsektorlovens bekendtgørelse om
forbrugerindflydelse i vandselskaber.
I fremtiden står vi i hovedstadsområdet over for store udfordringer
i forhold til at sikre rent drikkevand til alle og aflede spildevandet.
Otte kommuner søger gennem HOFOR at beskytte drikkevandsboringerne mod forurening og tilpasse byerne til fremtidens
ændrede klima med mere nedbør. Mange af disse indsatser kan
kun gennemføres effektivt i samarbejde med forbrugerne. Som
forbruger hos HOFOR kan du få indflydelse ved at stille op til
bestyrelserne eller ved at stemme på to kandidater blandt de
opstillede.
Meld dig som kandidat
Meld dig som kandidat og få indflydelse på beslutningerne i dit
forsyningsselskab. For at stille op som kandidat skal du være
myndig og have 10 stillere for dit kandidatur. Stillerne skal bo i
HOFORs forsyningsområde.
Du kan opstille som kandidat fra 15. august til 16. september.
Stem til valget
Er du forbruger i HOFORs forsyningsområde, kan du stemme til
valget. Alle myndige privatforbrugere samt virksomheder, som
bor i HOFORs forsyningsområde, har hver to stemmer.
Du kan registrere dig som vælger fra 15. august til 25. september,
og du kan stemme fra 25. september til 14. oktober. Læs mere
på hoforvalg.dk eller ring til valgtelefonen 26 12 25 20.
http://www.hofor.dk/nyhed/interesserer-du-dig-for-vand-og-klima/
Grundejeren.dk anbefaler en kandidat
Grundejeren.dk har besluttet at opstille vores redaktør og sekretariatsleder til en bestyrelsespost i
HOFOR´s vand- og spildevandsselskaber.
HOFOR er i dag den største ledningsejer i København, hvilket taler for, at grundejerne bør være
repræsenteret. Vi var tidligere repræsenteret i
DONG´s bestyrelse, men fik ikke genvalgt vores
repræsentant, fordi for få grundejere stemte.
Det havde selvfølgelig givet en anden tilgang til
de problemer, vi i dag står med pga. den mangelfulde reetablering af vore fortove i forbindelse med
jordlægningen af el.
Erik er - ud over sit engagement i Grundejeren.dk
og det nyoprettede LAR-sekretariat - også formand
for GF Katrinedal, formand for Vanløse Grundejersammenslutning og medlem af Vanløse Lokaludvalg, hvor han også repræsenterer grundejerne.
Han er også repræsenteret i styrelsen hos PRIMO
(Public Risk Management Organisation), der er et
internationalt samarbejde, som inddrager civilsamfundet i løsningen af en række opgaver, der
skal dæmme op for følgerne af forskellige naturhændelser i de situationer, hvor statslige og
kommunale beredskaber ikke rækker.
Derfor opfordrer vi medlemmerne til at lade sig
registrere som vælger inden den 25. september
på HOFOR´s hjemmeside, så vi kan få en grundejerrepræsentant ind i selskaberne.
Der er også andre perspektiver i at engagere sig i HOFOR, idet
det er en af de store spillere omkring regnvand og klimatilpasning,
hvilket hænger godt sammen med vores nyoprettede LARsekretariat. Endelig ville det også være spændende om der kunne
komme lidt klarere regler på, hvornår kloaksystemets mange
stikledninger er et offentligt ansvar - og hvornår det er privat.
Registrer dig som vælger
fra 15. august til 16. september
Afgiv din stemme fra 25. september til 14. oktober
Se valgresultatet den 18. oktober
5
Første år i energi- og miljøhuset
Forbruget af el, varme og vand er helt i bund, mens indeklimaet og humøret er i top. Økonomien kan
diskuteres. Og så skal man passe godt på, når man får solcelleanlæg. Der er dog stor tilfredshed
efter familiens første år i energi- og miljøhuset.
Hjemme hos Kåre Press-Kristensen
For lidt over et år bragte vi en artikel om
familien Press-Bøgebo’s udfordringer ved
opførelse af et energi- og miljørigtigt parcelhus: Lavenergiklasse 2015, svanemærket,
regnvand til toiletskyl og maskinvask, nedsivningsfaskine til overskydende regnvand,
energieffektiv hybridventilation og ekstra
radonsikring.
Nedenfor deles ud af erfaringerne fra
familiens første år i huset, hvor der også blev
etableret et solcelleanlæg, der mere end
dækker familiens elforbrug.
Familien (far, mor og to børn) flyttede ind i
huset i oktober 2011 og er 18 måneder
senere forsat godt tilfredse. Huset har 182
m 2 bolig og 28 m 2 uopvarmet udestue.
Udestuen har dog energiruder og er isoleret
mod terræn.
Brugererfaringer
Erfaringen fra familiens to vintre i huset er ovenud positive. Til
trods for de store terrassedøre af glas, så er der intet koldt
luftnedfald, selv når det er minus 10 grader og blæser udenfor.
Der er ligeledes ingen utætheder, der giver træk i huset.
Opvarmningssæsonen starter sent på året og slutter tidligt om
foråret. Det er kun nødvendigt med rumvarme, når temperaturen
nærmer sig frysepunktet. Midt på dagen bliver der hurtigt 25
grader i stuen om vinteren, når den lavtstående sol skinner
gennem vinduerne. Varmen er som udgangspunkt kun tændt på
lavt blus i stuen, hvor der konstant er ca. 22 grader. I en længere
periode med minus 5-12 grader udenfor sneg temperaturen sig
dog ned på 20 grader. I de øvrige rum er varmen slukket, da det
ellers bliver for varmt. Det har således været overflødigt at lægge
varme ind i alle rum.
perfekt. Særlig ovenlysvinduet og de tunge (murede) indervægge
gør, at familien ikke har oplevet overophedning. Familien er meget
positivt overraskede over det til alle tider behagelige indeklima.
Tørretumbleren er overflødig og var et fejlkøb, da den næsten
aldrig bruges, fordi tøjet tørres i stuen eller udestuen i vinterhalvåret og i haven om sommeren.
Regnvandsanlægget har fungeret upåklageligt, og det har på
intet tidspunkt manglet vand. Som ekstra bonus undgås kalk i
toilettet, da regnvand ikke indeholder kalk. Så der er ikke behov
for kalkfjerner. Ligeledes doseres meget mindre vaskepulver i
vaskemaskinen, da der ikke skal bruges kalkbinder. Til trods for
den svære lerjord har faskinen fungeret glimrende. Vandstandspejlinger gennem pejle-røret har tydeligt vist, at der trods en del
regn kun har stået vand i bunden af faskinen.
I udestuen bliver let 35 grader, når solen står på, og termoglasset,
muren og klinkerne holder længe på varmen, så udestuen er
næsten frostfri hele vinteren. Det er således muligt at sidde i
solen i udestuen og spise frokost om vinteren. Ligeledes kan der
hurtigt tørres tøj i udestuen. Fra tidligt forår til sent efterår er
det ligeledes muligt at spise aftensmad i udestuen, hvor vinen
og planterne allerede blomstrer i marts. Om sommeren holdes
temperaturen nede via ventilationsspjæld i bunden af udestuen
og ved at åbne vinduerne i toppen. Familien er enige om, at den
solopvarmede udestue er et af husets bedste rum.
Den mekaniske ventilation gør imidlertid luften i huset meget tør
i vinterhalvåret. Helt ned til 30 % luftfugtighed, hvilket er for
tørt. Luftfugtigheden bør ligge på 40-60 %. Dette kan dog let
afhjælpes ved at tørre tøj i stuen og ved lejlighedsvis at slukke
for ventilationen. Problemet eksisterer ikke i sommerhalvåret,
hvor den naturlige ventilation via friskluftventiler styrer luftskiftet
6
En enkelt negativ overraskelse var dog, at radonindholdet i forældresoveværelset var forbløffende tæt på den nedre grænseværdi på 100 Bq/m3 i vinterhalvåret. Dette var uventet, da der
var udført grundig radonsikring, og ventilationen kørte for fuld
kraft. Grænseværdien var endda overskredet i teknikrummet
(bryggerset). Derfor blev det besluttet at tætne ved rørgennemføringerne.
Derefter startede en lang række skriverier, hvor varehuskæde
og montør skubbede ansvaret imellem sig. Da familien havde
handlet med varehuskæden, besluttede de derfor at stævne
varehuskæden. Så vendte varehuskæden hurtigt tilbage,
beklagede fejlen og fik skiftet teglsten og beslag i løbet af en
uge. Men først ½ år efter køb af solcelleanlægget var det omsider
blevet registreret hos netvirksomhed og energiselskab, så familien
kunne få glæde af elproduktionen på taget.
Allerede i maj overhaler elproduktionen fra solcelleanlægget
familiens samlede elforbrug regnet fra årsskiftet – Selv på en
klar solskinsdag ultimo februar kan anlægget levere 15 kWh.
Solceller
Da familien forventede at bruge max. 3.500 kWh el om året,
blev det besluttet at købe et 4 kW solcelleanlæg, der placeret på
sydsiden af taget skulle være i stand til at dække hele familiens
elforbrug. Markedet for solcelleanlæg var imidlertid svært
gennemskueligt. Efter at have set på flere tilbud af mere eller
mindre spekulativ karakter fra solcellefirmaer, der lovede tilbagebetalingstider ned til 5 år (under tvivlsomme forudsætninger),
valgte familien at købe deres solcelleanlæg hos en større dansk
varehuskæde. Dels fordi solcelleanlægget var billigt, men også
fordi garantien derved kunne håndhæves, da den pågældende
varehuskæde nok også eksisterer om 5-10 år.
Solcelleanlægget blev bestilt med specielle beslag til montering
på tegltag uden gennemboring af tagstenene og med en
opgraderet inverter (transformerer spændingen) med minimeret
effekttab. Ved montering blev imidlertid anvendt beslag til
eternittag, som tilmed blev boret direkte igennem tagstenene i
de bølgedale, hvor regnvandet løber. Dette øger risikoen for råd
i taget. Konfronteret med dette sagde montørerne, at de blot
monterede, hvad de fik med, og at familien kunne være helt
rolige, fordi montørerne havde monteret hundredevis af anlæg
på den måde på tegltage.
Forbrug og økonomi
I tabel 1 ses nøgletallene for familiens energi- og vandforbrug
fra oktober 2011 til oktober 2012. Af tabellen ses, at familien har
meget lave forbrug. At forskellen i varmeforbrug ikke er endnu
større skyldes, at familiens varmtvandsforbrug til bad er det
samme som i ældre villaer. Men produktionen fra solcelleanlægget
vil uden tvivl overstige familiens el-forbrug.
I tabel 2 ses nogle økonomiske nøgletal for familiens investeringer
i energi- og miljøtiltag.
I den simple tilbagebetalingstid er ikke medregnet, at der skal
lånes penge til investeringerne og der er heller ikke medregnet
udgifter til reparation og vedligehold af anlæg: Inverteren til
solcelleanlægget skal skiftes efter 8-10 år, solcelleanlæggets
elproduktion aftager ca. 1 % årligt, løbende reparationer på
regnvandsanlægget m.v. Dertil kommer øget risiko for f.eks.
stormskader på tag.
Stigende priser på varme, el og vand trækker dog i den modsatte
retning og vil gøre tiltagene mere rentable. Endelig bidrager det
lave energi- og vandforbrug og det behagelige indeklima
sandsynligvis til en værdiforøgelse af boligen. Samtidig har
familien stor glæde af det rigtig gode indeklima, og at de kan nu
skylle ud i toilettet med regnvand og derved med god
samvittighed.
Et par dage senere blev monteret en inverter. Af manualen fremgik
imidlertid tydeligt, at inverteren var for lille til at klare spændingen
fra et 4 kW solcelleanlæg. Den autoriserede elinstallatør blev
chokeret og mumlede, at han jo havde installeret masser af de
invertere til 4 kW solcelleanlæg. Installatøren var dog indforstået
med, at inverteren skulle skiftes straks.
Solcelleanlægget er den bedste investering, mens faskinen er
den dårligste investering, da den aldrig tjener sig selv hjem. For
nye solcelleanlæg er reglerne imidlertid ændret, hvorfor små
private anlæg nu privatøkonomisk ikke er rentable. Samlet set
tilbagebetales investeringerne dog på 20-30 år dvs. i løbet af
husets levetid, hvis ellers solcelle- og regnvandsanlæg holder så
længe.
Da der blev klaget til varehuskæden over de forkerte beslag, der
var gennemboret på et kritisk sted i tagstenene, fik familien
tilsendt et gavekort på 500 kr. fra varehuskæden, der beklagede,
at familien ikke var tilfreds med solcelleanlægget. Men det
ændrede jo ikke på selve fejlinstallationen.
Fotos: Kåre Press Kristensen
7
Første år i energi- og miljøhuset...
Pressemøde
Heldigvis falder merprisen for lavenergihuse for øjeblikket. Men
samfundet kan dog også gøre noget for at øge rentabiliteten og
derved interessen for lavenergibyggeri. I dag beskattes husets
bruttoareal dvs. husets udvendige areal. Lavenergihuse har
tykkere vægge pga. bedre isolering og beskattes derfor direkte
af den ekstra isolering. Dette bør ændres. Ejendomsbeskatningen
bør omlægges og afhænge af husets energiforbrug, så den bliver
høj for dårligt isolerede huse og lav for velisolerede.
Dette vil både gøre det rentabelt at bygge energirigtigt og at
efterisolere eksisterende huse. Fjernvarmeleverandørerne bør
samtidig påbydes at tilbyde lav varmeeffekt (5 kW) og dermed
en lav fast betaling tilpasset lavenergibyggeri. Tilskuddet til
solcelleanlæg, regnvandsanlæg og faskiner skal øges, hvis det
skal blive privatøkonomisk rentabelt at etablere disse anlæg.
Miljøminister Ida Auken, Kåre og EU´s
Klimakommisær Connie Hedegård.
Den 16. august udgav Det Økologiske
Råd hæftet Energi og Miljørigtigt byggeri
i praksis, der viser hele processen fra indledende planlægning til færdigt funktionelt byggeri. I den anledning afholdtes
der pressemøde i miljøhusets baghave
på Højstrupvej i Brønshøj.
Lavenergiklasse 2015 huse har ikke tilslutningspligt til fjernvarme.
Grundet den store faste betaling til fjernvarmeværket pga. en
overdimensioneret varmeeffekt og det meget lave varmeforbrug,
overvejer familien nu at blive koblet af fjernvarmen og i stedet
klare sig med solvarme og en lille varmepumpe. Derved vil huset
opfylde energikravet for Bygningsklasse 2020.
Miljøhæftet kan hentes gratis på nettet
hvor du også kan finde billeder og film
der beskriver processen m.m.
Tabel 1
Egen- NettoAlm.
Forbrug produktion forbrug forbruga)
6.000
--20.000
6.000
Varme (kWh)
3.500 b)
-700 b)
5.200
Elektricitet (kWh) 2.800
112
37 c)
75
160
Vand (m3)
på www.ecocouncil.dk/bolig og byggeri
Tabel 1: Familiens energi- og vandforbrug 2011-2012
a) Ifølge forsyningsselskaberne, der leverer varme, el og vand
til tilsvarende huse i området.
b) Solcelleanlægget forventes at producere ca. 3.500 kWh
dvs. 700 kWh mere end forbruget.
c) Regnvand dækker 33 % af familiens vandforbrug i huset
(og hele havevandingen).
Tabel 2
Solcelleanlæg
Lavenergiklasse
2015
Regnvandsanlæg
Faskine
Miljømærkning
I alt
Simpel
Årlig
nettotilbageNettopris besparelse betalingstid
4.000 b)
11 år
45.000 a)
100.000 c)
3.000 c)
33 år
40.000 d)
17.000 e)
25.000
1.500
0
0
227.000
8.500
Miljøminister Ida Auken, Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal
og Kåre Press-Kristensen i en snak om klimatilpasning.
26,5 år
---20-30 år
Tabel 2: Økonomiske nøgletal for energi- og miljøtiltag med
nuværende energi- og vandpriser
a) Solcelleanlægget koster ca. 80.000 kr. og værdien af
skattefradraget er ca. 35.000 kr.
b) Nettomålerordning, elpris: 2 kr./kWh, efter beskatning af
elproduktion og afgift til elnetselskab.
c) Skønnet i forhold til et standardbyggeri på byggetidspunktet (Bygningsreglementet 2010).
d) Regnvandsanlægget koster ca. 50.000 kr., men
vandforsyningen giver 10.000 kr. i tilskud.
e) Faskinen koster ca. 40.000 kr., men der tilbagebetales
23.000 kr. i tilslutningsbidrag.
Connie Hedegård i krydsild hos DR
8
(Fotos Erik Honoré)
Boligskat for husejere ryger i vejret
Husejere betaler allerede 70 procent mere i boligskat end lejlighedsejere, og de kommende år skal
de betale endnu mere. Læs hvorfor, og se hvor meget de betaler ekstra i 23 danske kommuner.
Bor du eksempelvis i et gennemsnitligt hus i Gladsaxe, stiger
boligskatten i de kommende år fra 39.000 til 51.000 kr. årligt.
Hvis huset i stedet blev beskattet ud fra ejendomsværdien og på
samme niveau som ejerlejlighederne i kommunen, skulle skatten
i stedet nedsættes til 31.500 kr.
I dag betaler husejere op til 70 procent mere i boligskat
end ejere af lejligheder - selv om deres boliger ligger i
samme kommune og koster det samme.
Det viser en opgørelse, som Realkreditforeningen har
lavet. Og forskellen bliver ifølge foreningen større og
større de kommende år.
Realkreditforeningen: Skattesystemet bør ændres
Realkreditforeningen kan ikke se nogen logik i den store forskel
i beskatningen af husejere og lejlighedsejere.
- Det er et meget iøjnefaldende eksempel på en utilsigtet
konsekvens af lovgivningen, men vi har også tidligere peget på
andre grunde til, at det er fornuftigt at se på boligskattesystemet.
Det er ganske store beløb, der er på spil for den enkelte familie,
konkluderer Karsten Beltoft.
Skattestop favoriserer lejlighedsejere
Den store forskel på beskatningen skyldes ifølge Realkreditforeningen den tidligere regerings skattestop, som siden 2002
har sat en stopper for den årlige stigning af beskatningen af
mursten (ejendomsværdiskatten, der beregnes som 1 procent
af den offentlige vurdering), men ikke af grunden (grundskylden).
SKAT har efterfølgende hævet grundværdierne kraftigt, og derfor
udgør grundskylden en større del af boligudgifterne. I 37 af
landets 98 kommuner skal en gennemsnitlig boligejer betale mere
end 10.000 kr. om året i grundskyld, og udgifterne stiger i de
kommende år.
Intet fradrag til lejlighedsejere
Ejerlejlighedernes Landsforening har ikke samme opfattelse.
- Det er ikke ejerne, men ejerforeningen/interessentskabet, der
ejer grunden. Selve opdelingen i ejerlejligheder har forhøjet
værdien eller skattegrundlaget for almindelig ejendomsskat.
Ejerlejlighedsejerne har heller ikke ligningsfradrag for udgifter
på fællesejendom, siger Susanne Rendtorff, sekretariatschef i
Ejerlejlighedernes Landsforening.
Husejernes boligskat bliver op til 100 % højere
- Stigningerne falder dermed på parcelhusejerne, mens en
lejlighedsejer - der deler sit jordareal med mange andre - slipper
med moderate stigninger, forklarer Karsten Beltoft, direktør i
Realkreditforeningen.
- Skatten er med andre ord væsentlig højere for et hus end for
en lejlighed, der koster det samme. Ved indfasningen af de
kommende års grundskyldsstigninger vil denne forskel blive større
endnu, i nogle tilfælde op til 100 procent, siger Karsten Beltof.
Kilde:
Realkreditforeningen
Fredensborg
Frederiksberg
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Helsingør
Hillerød
Hvidovre
Høje Tåstrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Tårbæk
Odense
Randers
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Vallensbæk
Aalborg
Aarhus
Så meget mere betaler husejere i skat
Tabellen nedenfor viser boligbeskatningen for henholdsvis en
gennemsnitlig lejlighed og et gennemsnitligt hus i kommuner,
hvor ejerlejligheder udgør mindst 15 procent af det samlede antal
ejerboliger.
Boligskat for gennemsnitlig bolig
2012
Fuld indfasning af seneste
ejendomsvurdering
Lejlighed
Hus
Lejlighed
Hus
------1.000 kr.---------1.000 kr.----12
43
36
11
132
24
20
70
52
16
14
42
88
16
57
17
39
12
51
11
12
37
29
11
51
18
14
39
44
12
11
28
38
10
36
10
26
9
32
9
20
73
57
18
10
33
28
10
66
20
16
48
17
72
16
50
21
16
6
6
7
18
6
14
9
22
19
7
38
33
12
11
83
22
20
59
46
10
36
10
40
33
11
11
9
21
9
17
16
35
28
14
9
Overbeskatning af huse i forh. til lejligh.
2012
Fuld indfasning af
seneste ejd.vurd.
Ekstra boligskat pr. krones ejd.værdi
------Procent-----18
24
40
87
12
54
31
86
62
52
37
3
30
48
32
43
64
103
61
48
55
28
51
51
57
88
19
57
53
23
7
58
23
24
57
32
24
54
69
70
49
45
22
32
29
8
Håndværkerfradrag vedtaget
BoligJobordningen er blevet vedtaget i Folketinget – men du kan først indberette det i 2014.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et forslag til lov om
ændring af ligningsloven og kildeskatteloven, og det betyder, at
BoligJobordningen nu formelt er på plads igen.
Dermed kan du igen få fradrag for en lang række opgaver i din
bolig, uanset om du er ejer eller lejer og bor i hus, lejlighed eller
sommerhus . Der er dog særlige regler for folk i lejebolig, andelsbolig, ejerlejlighed og sommerhus.
Det kan du få fradrag for
Håndværkerfradraget er et fradrag i den skattepligtige indkomst,
ligesom fx kørselsfradrag. Fradraget er på op til 15.000 kr., og i
en gennemsnitskommune vil du få 5.000 kr. i hånden.
Du kan bl.a. få fradrag for en lang række reparationer og
vedligeholdelsesarbejder af din bolig, rengøring, havearbejde og
børnepasning.
Flere ejere af samme sommerhus kan få hver sit fradrag
Som noget nyt kan du også få fradrag for arbejde udført i
dit sommerhus, de nye regler gælder dog ikke alle former for
sommer- og fritidshuse.
Er i flere, der ejer det samme sommerhus , kan alle ejere, der
betaler ejendomsværdiskat, få det årlige håndværkerfradrag for
lønudgifter til arbejde udført i sommerhuset. Fx kan 4 personer,
der i fællesskab ejer et sommerhus, tilsammen få et fradrag på
60.000 kr. Er de 4 ejere gift, kan deres ægtefæller også få
håndværkerfradrag for arbejde i sommerhuset.
Vær dog opmærksom, at du ikke kan få det fulde fradrag for
både hus og sommerhus
Du kan ikke indberette fradrag for 2013 endnu
Du kan få fradrag for hele 2013 – for sommerhuse dog først for
arbejde udført fra 22. april og frem – men selv om loven nu er
på plads, kan du først indberette dit håndværkerfradrag for 2013
i foråret 2014. Det skyldes, at SKAT ikke har systemet klar før.
Du kan også få fradrag for arbejde udført i 2014, og fik du udført
arbejde i din helårsbolig i 2011 og 2012, men har glemt at
indberette det til SKAT, kan du stadig nå det.
Læs om de nye ting i ordningen og find svar på alt om håndværkerfradraget på Bolius’ temaside - Bolius.dk
Undgå kæmperegning
Tjek huset for PCB, før du køber det.
Inden du køber et hus, bør du sikre dig, at det ikke indeholder den farlige miljøgift PCB, råder
ekspert. Du risikerer ikke kun et sundhedsskadeligt indeklima - regningen kan blive voldsom stor.
Der er god grund til at være varsom, hvis du vil købe et hus
opført eller renoveret i 1950’erne-1970’erne. Det var nemlig i
den periode, det var lovligt at anvende PCB-holdige byggematerialer. I december 2012 var halvdelen af husene, der var til
salg, ifølge tal fraboligsiden.dk, opført i netop den periode.
Screen huset for PCB, inden du skriver under
Når du køber et nyt hus, kan du ikke læse i tilstandsrapporten,
om huset indeholder PCB. Og du har heller ikke mulighed for at
forsikre dig mod de udgifter, du sidenhen kan få, hvis du finder
miljøgiften i huset.
Derfor kan det være en god idé at få foretaget en screening af
huset inden køb – en screening, du i øvrigt har pligt til at få
foretaget, hvis du senere vil renovere huset. Den koster typisk
6.000-7.500 kr.
Overraskende mange huse indeholder PCB
Tidligere har myndighederne vurderet, at PCB primært er udbredt
på skoler og andre offentlige bygninger. Men en netop
offentliggjort kortlægning viser, at PCB findes i mange
enfamiliehuse. I alt vurderes op mod hvert fjerde parcelhus at
indeholde store koncentrationer af den farlige miljøgift – og i
omkring hvert tiende er forekomsten så høj, at det kan få
konsekvenser for både mennesker og miljø.
- De af mine kolleger, som har købt hus for nyligt, har alle fået
foretaget en måling for PCB, inden de skrev under på en
købsaftale. Det ville jeg også selv gøre, hvis jeg skulle købe et
hus fra den relevante periode med materialer, jeg mistænkte for
at indeholde PCB.
- De udgifter, der er forbundet med PCB-sanering, kan være
store. I nogle tilfælde er omkostningerne på niveau med husets
værdi. Så det kan altså være alvorligt det her, siger PCB-ekspert
og professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
PCB er farlig, fordi giften afdamper og spreder sig via luften. Vi
optager PCB i kroppen gennem vores kost, ved indånding og via
hudkontakt. Hvis vi ophober PCB i kroppen over en længere
periode, kan det medføre helbredsskader som et svækket immunog nervesystem, skader på indre organer, udvikling af diabetes
og en øget risiko for kræft
Kilde: Bolius.dk
10
Danskerne tjekker tinglysning som aldrig før
Danskerne har seksdoblet deres opslag på fast ejendom i tingbogen, siden oplysningerne blev gratis
i juli. Læs, hvad de kigger efter, og hvad du kan bruge tingbogen til.
- Vi danskere taler ellers sjældent om vores økonomi, og vi er
vant til, at det er "hemmeligt", hvad man har taget af lån i boligen.
I vores naboland Sverige er man mere åben. Der er det offentligt,
hvad man betaler i skat. Så vidt er det ikke kommet endnu i
Danmark, siger Tine Sode.
Siden det pr. 1. juli 2013 blev gratis at søge oplysninger i tingbogen,
er opslagene over fast ejendom på tinglysning.dk mere end
seksdoblet på en måned. Således blev der i juni 2013 lavet 364.000
opslag, mens der i juli 2013 blev lavet hele 2,2 millioner opslag,
oplyser Domstolsstyrelsen til bolius.dk.
De fleste opslag foretages af bl.a. advokater og banker, men private opslag udgør også en del.
Tjek naboens og chefens boliglån
Hun mener netop, det er sådanne oplysninger private boligejere
kigger efter, når de slår op i tingbogen.
- De fleste mennesker er nysgerrige. Jeg tror, der er rigtig mange,
der går ind for at se, hvilke lån naboen eller et familiemedlem har
taget i boligen, eller hvad boligen er købt for. Vi kan nu se, hvad
naboen, skolelæreren eller chefen har taget af lån i boligen, siger
Tine Sode.
- Vi kan se en nærmest eksplosiv stigning, når pressen skriver om
tinglysning. Fx havde Tinglysningsretten 16.198 elektroniske opslag
den 18. juli og 120.015 forespørgsler den 19. juli, hvor Politiken
første gang skrev om Ældresagens bekymringer i forhold til
offentlighed i tingbogen, siger presseansvarlig i Domstolsstyrelsen,
Zandra Damsgaard, til bolius.dk.
Hvad kan du bruge tingbogen til?
Tingbogsoplysningerne kan dog også bruges til andet end at tjekke
naboens boliglån. Du kan tjekke, om der er begrænsinger på
ejendommen i form af servitutter.
- Det er fx et must at kigge i tingbogen, når man skal bygge til.
Kig efter servitutter på grunden – måske må man kun bygge en
vis højde på grunden, eller måske må man ikke bygge over en
bestemt byggelinje, forklarer Bjørn Bo Klahn, bygningskonstruktør
og fagekspert hos Bolius.
- Chancen for, at der er servitutter på éns grund, er ikke særlig
stor, men hvis den er der, kan den lovmæssigt påvirke det, man
skal have lavet. Tjek op, inden du kommer for langt i projektet.
Det kan du finde i tingbogen
I tingbogen kan du bl.a. finde ud af:
Hvem der ejer boligen, hvornår den blev købt, og hvad prisen var.
Hvilke lån der er, hvornår de blev oprettet, og hvor lang tid de
løber. Den seneste ejendomsvurdering.
Grænseoverskridende med oplysninger i tingbogen
Fagekspert i Bolius, Tine Sode, mener, at den offentlige tilgængelighed af tingbogsoplysningerne kan virke grænseoverskridende
for nogen. På Bolius’ Facebook-side er de fleste da også imod, at
så meget er offentligt.
”Jeg synes, det er utilstedeligt så meget, vi skal snage i hinandens
liv. Hvad skal vi bruge de oplysninger til om naboen? Pege fingre?
Være misundelige?”, skriver en af brugerne.
Kilde Bolius.dk
Gadebelysningen
Svar fra forvaltningen om dobbeltgravning på de
private fællesveje i forbindelse med DONG´s jordlægning af el og siden opsætning af nye gadelys
KK (Teknik & Miljøforvaltningen, TMF) har lavet en samgravningsaftale med Dong (retlig aftalepart: Dong energy, Sales and
Distribution A/S). Heri er aftalt, at Dong (mod betaling)
nedlægger et kabel til brug for gadebelysningen, når denne på
de aktuelle strækninger skal renoveres.
KK har indkøbt kabel til dette formål. Vi leverer kablet til Dong
(Dongs entreprenører), der nedlægger dette i kabelgraven under
Dong’s eget arbejde med at kabellægge forsyningen.
Som tidligere nævnt driver og renoverer KK fortsat også
belysningsanlæg på private fællesveje, som ofte er den vejklasse,
der kabellægges forsyning på i dag. Når Dong færdigmelder
kabellægningen, er der tilsvarende lavet en aftale om, at
masterne, der fremover kun bærer installation til gadebelysningen, overdrages til KK. Ellers er master Dong’s ejendom,
når de bærer elforsyning. De nuværende og kommende
kabelskabe til brug for forsyningsinstallationen langs strækningerne er også Dong-skabe.
Som udgangspunkt bibeholdes masteplaceringerne ved en senere
renovering af belysningen, hvorfor det er forudsat, at vi med
nedlægning af et belysningskabel ikke har behov for at grave
hele strækningen op igen, når belysningsrenovering skal finde
sted. Bemærk, at det fortsat kan blive nødvendigt at grave enkelte
steder, dels fordi der skal nye master op, dels fordi forsyningsog belysningskabler ikke altid skal fremføres til helt de samme
positioner, - dette af flere tekniske grunde (typisk ved vejkryds).
11
De private fællesveje mangler et regelsæt!
Det er pointeret adskillige gange af grundejerforeningerne, at det er falsk varebetegnelse at kalde
mange af de private fællesveje for private. De indgår i dag som en del af det offentlige vejnet både
trafik- og parkeringsmæssigt og burde have et tidssvarende regelsæt .
Lindehøjen en søndag formiddag
Parkeringspresset
Vi også henvendelser angående den stadig mere gennemkørende
trafik og større parkeringspres på de private fællesveje. Ofte
ligger de private fællesveje i et villakvarter, der er omgivet af
offentlige veje med store karréejendomme, hvorfra beboerne
søger ned i villakvarteret for at finde en p-plads.
Og når det er svært at finde en p-plads, udøves der stor kreativitet
for at udnytte vejens efterhånden sparsomme kvadratmeter.
Grundejerforeningen Katrinedal i Vanløse bymidte oplever
metropendlere til lufthavnen, der parkerer på erstatningsarealets
græsplæne. Derfor har 9 foreninger omkring bymidten - med
lokaludvalgets opbakning - søgt om tidsbegrænset parkering på
hverdage fra kl. 8-19 (gratis licens til beboerne), selvom man
gerne så nogle mere feksible ordninger, der virker effektivt mod
langtidspendlere og samtidig til så lidt gene for beboerne, og
andre med ærinde i lokalområdet, som muligt.
(Foto: Erik Honoré)
Fremmed trafik og lokal trafik
Nogle af de mest trafikerede villaveje kan ikke med god
samvittighed kaldes private fællesveje. Lindehøjen - en privat
fællesvej i Vanløse, der fra Jernbane Allé løber ind i et villakvarter
oplevede nogle drastiske ændringer i færdslen på deres vej. Da
man opførte Vanløses nye kulturstation med butikker i stueetagen
som Føtex, Kop & Kande samt BR, oplevede man pludselig en
enorm forøgelse af trafikken med mange hundrede biler på deres
vej, idet den blev ind- og udkørselsvej til den nyoprettede parkeringskælder, og den lille vej blev samtidig aflæsningssted for de
store forretninger med mange lastbiler dagligt. For at trafikken
kunne glide, nedlagde man samtlige p-pladser på vejen.
Den boligforening, der ligger på denne lille vejstrækning har fået
nogle kraftige gener og en noget større udgift i kraft af et
væsentligt større slid på vejen og mente derfor, at kommunen
burde overtage vejen. Dette har man afvist under henvisning til,
at vejen ikke gennemkøres af fremmed trafik, men udelukkende
af person- og lastbiler, som har et lokalt ærinde. Altså kun lokal
trafik. Nu kan jeg personligt godt forstå, at kommune og
forvaltning ikke vil hjælpe de generede grundejere. Man har helt
sikkert en forståelse for boligforeningens situation, men imødekommer man beboerne, vil der helt sikkert rejses krav om en
kommunal vejovertagelse mange andre steder med lignende
problemer.
I GF Søndre Hanssted, der også oplever et pres på de private
fællesveje, spørger man til nogle regler om, hvor tæt man f. eks.
må holde på vejbump. De dokumenterer med en række billeder
problemerne på de smalle veje med tæt parkering, der umuliggør passagen af større køretøjer som fx. skralde- og brandbiler.
Som bekendt har de mest udsatte 42 km privat fællesvej i
København været oppe at vende i Teknik- og Miljøforvaltningen,
hvor en mulighed var at lukke disse veje eller gøre dem lidet
attraktive for gennemkørsel.
Det politiske modargument har været, at såfremt disse veje
lukkes, bliver det endnu mere besværligt at færdes som bilist i
København. Og en overtagelse af vejene med de store udgifter
til vedligeholdelse har Københavns Kommune slet ikke råd til.
Vi er altså vejejere uden de rettigheder, der tidligere godtgjorde
begrebet. Uden at være ekspert udi juraen ser det i mine øjne
ud til, at begrebet opretholdes i lovgivningen, fordi nogen jo skal
hænges op på det juridiske og ikke mindst økonomiske ansvar
for vejanlægget.
Det gælder også i Bygårdens vejlaug, hvor vejen er bredere og
virker som skolevej med indvendige cykelstier ved vejbumpene.
Selvom de er afmærket med cykelsymbol og malede cykelstilinier,
parkeres der, så cykelstien afspærres.
12
DSB´s massive dieselforurening
Når familierne på f.eks. Hartmanns Allé i Valby op til jernbanenettet
skal indtage kaffen i haven, kunne de lige så godt indtage den på
H. C. Andersens Boulevard midt i København. Her ville luftforureningen trods overskridelsen af EU´s grænseværdier være
mere behagelig og mindre farlig.
På strækningen i bl.a. Valby færdes de mere end 30 år gamle MElokomotiver adskillige gange i timen. Forureningen med partikler
og NoX-gasser fra de forbikørende lokomotiver kan bedst
sammenlignes med 1.000 personbiler, der drøner forbi på en gang.
En af beboerne i den gruppe, der har taget kampen op, udtalte
allerede i oktober 2012 til Valby Bladet; Da København i 2008
blev udnævnt til “Miljøzone”, fejrede man begivenheden med at
sætte begrænsninger på, hvor meget køretøjer på de københavnske veje måtte forurene. Men pudsigt nok gælder disse
begrænsninger dog ikke den “ikke vejgående trafik”, hvorfor togene
tillades at køre med et alt for højt forureningsniveau.
Derfor har aktionsgruppen (togforurening.dk) lidt svært ved at
falde på halen over politikernes lidt opblæste bevågenhed, når
det gælder forureningen fra bilerne i byen.
Grundejeren.dk´s samarbejdspartner i LAR-sekretariatet, Kåre
Press-Kristensen fra det økologiske råd, foretog tidligere i år en
måling af luften i de forreste togvogne bag diesellokomotivet og
påviste - til DSB´s og miljømyndighedernes bestyrtelse - en
partikelfourening inde i vognene, der overgik forureningen på H.
C. Andersens Boulevard. Det siger jo lidt om en voldsom forurening
med kedelige partikler.
Foto fra hjemmesiden togforurening.dk, hvor du kan læse meget
mere, give din mening til kende eller støtte beboernes sag.
Beboerne i Valby påpeger, at der er nok at tage fat på for en
miljøminister, der går ind for det grønne look. F.eks. har jernbanerne i de øvrige europæiske lande fået elektrificerede hovedstrækninger, på nær Albanien - og Danmark.
Pga. tidligere tiders manglende prioritering af elektrificeringen
køres der stadig hovedsageligt med dieseltog, og af samme grund
er de nyeste tog, IC-4, også dieseltog.
Men de forsinkede italienske tog - der er en historie for sig betyder, at de voldsomt forældede lokomotiver stadig befærder
skinnenettet og ifølge DSB kommer de til at køre mange år endnu.
Det eneste, DSB har foretaget sig for at begrænse forureningen,
er på en række af de gamle tog at have påsat et såkaldt emissions-kit, hvorved forureningen begrænses til - for nu at blive i
billedet - hvad der svarer til passagen af 600 biler på en gang.
Støjskærm eller facadeisolering
Grundejerens mand i felten, Michael Christensen, har på vegne af
flere grundejere spurgt Banedanmark om, hvordan beboerne på
visse jernbanestrækninger beskyttes mod støjen fra regionaltog.
“Banedanmark har siden 1986 sat støjskærme op langs
eksisterende jernbanestrækninger, hvor der var en berettigelse
til at opføre støjskærme. Såfremt en strækning ikke var berettiget
til en støjskærm set ud fra en samfundsmæssig vurdering, er
der i stedet blevet tilbudt tilskud til facadeisolering på disse
strækninger. På de strækninger, som du nævner i din mail,
berettiger støjniveauet ikke, at der opsættes støjskærme, hvorfor
der i stedet er blevet tilbudt tilskud til støjisolering af ejendomme,
hvor støjniveauet på facaden af disse ejendomme overskrider
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi.
Ekstraordinært i år er der dog blevet åbnet op for, at naboer til
banen kan søge om tilskud til opførelse af støjskærme. Dette
kan du læse meget mere om på Banedanmarks hjemmeside,
http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=5812 .
Ud over, at man i år kan søge om tilskud til støjafskærmning, så
er der også ekstraordinært åbnet op for at tilskudsberettigede
boliger, som ikke tidligere har taget imod et tilbud om tilskud til
facadeisolering fra Banedanmark, nu kan søge om et tilskud til
støjisolering. Bemærk dog, at for begge ordninger er det
gældende at den elektroniske tilmeldingsblanket med dertil
hørende dokumenter skal udfyldes og fremsendes til
Banedanmark inden d. 30. september i 2013”.
Foto: Jan Mørch
13
Affaldstakster og trafik på TMU´s dagsorden
Teknik- og Miljøudvalget skal bl.a. tage stilling til nedlæggelse af parkeringspladser på Engvej,
ensretning af Randbølvej og nye affaldsregulativer på mødet den 26. august
Pkt. 2 Sikre skoleveje på Amager
Pkt. 30 Nye affaldsregulativer
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
godkender, at 10 parkeringspladser beliggende uden for betalingszonerne nedlægges på Engvej for at gøre skolevejen mere sikker
og tryg.
Fra 2014 ændres principperne for opkrævning af dagrenovationsgebyret som led i implementeringen af Ressource- og
Affaldsplan 2018 og med udgangspunkt i genopretningsplanen
for økonomien på affaldsområdet. Teknik- og Miljøudvalget skal
derfor sende nye affaldsregulativer i høring.
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøudvalget godkendte 24. september 2012 et forslag
til skolevejsprojekt ved Landsbyskolen, Rudolf Steiner Skolen og
Amager Internationale Skole (programpakke 2012-III).
Det har efterfølgende vist sig at være nødvendigt at nedlægge
10 parkeringspladser for at kunne gennemføre anlægsprojektet.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
godkender at udkast til husholdningsaffaldsregulativ, bilag 1, og
udkast til erhvervsaffaldsregulativ, bilag 2, sendes i 4-ugers
lovpligtig høring.
LØSNING
Anlægsprojektet indeholder midterheller og et rødt midterareal
på Engvej ved de tre skoler. Projektet sikrer dermed, at eleverne
nemmere kan orientere sig, når de skal krydse Engvej. De kan
nøjes med at orientere sig i een retning ad gangen.
En nærmere undersøgelse af de fysiske forhold på stedet har
vist, at hvis projektet skal gennemføres i sin fulde længde, er
det nødvendigt at nedlægge 10 parkeringspladser. Alternativt
kan de forbedrede krydsningsmuligheder ikke gennemføres i den
sydlige ende ved Greisvej, jf. oversigtkort i bilag 1.
PROBLEMSTILLING
De gældende erhvervs- og husholdningsregulativer indeholder
en gebyrstruktur, hvor gebyret bliver fastsat i forhold til antallet
af husstande på ejendommen og for virksomhederne bliver
differentieret i forhold til virksomhedernes branchekode og antal
ansatte. Det har vist sig at være en meget stor administrativ
udfordring at få opkrævet gebyrerne hos virksomhederne
særskilt. Selve administrationen omkring opkrævning af
gebyrerne beløber sig til i omegnen af 10 mio. kroner om året,
og der har ikke tilnærmelsesvis været dækning for de skønnede
omkostninger ved virksomhedernes brug af dagrenovationsordningen. Hertil kommer, at de faste gebyrer har betydet,
at der ikke længere er et incitament til at kildesortere affaldet,
da brugerne betaler samme gebyr uanset hvor meget affald, der
produceres på den enkelte ejendom. Husstande og virksomheder
har ikke kunnet opnå en besparelse ved at udsortere mere
genanvendeligt affald fra husholdningsaffaldet.
Parkeringspladserne er alle beliggende uden for betalingszonerne,
hvorfor der ikke er krav om erstatningspladser. Der foreligger
ikke tællinger, der viser belægningsprocenterne i området, men
ved besigtigelser vurderes området at have et overskud af
parkeringspladser.
Parkeringsredegørelsen er vedlagt som bilag 2.
ØKONOMI
Justeringen af projektet finansieres af Sikre Skoleveje inden for
den givne bevilling. Parkeringspladserne ligger uden for betalingszonerne, og der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med
nedlæggelsen af dem.
LØSNING
Det foreslås, at gebyropkrævningen ændres, så der sker en
opkrævning af det samlede dagrenovationsgeb yr hos
grundejeren. Det vil give en administrativ lettelse for kommunen
samt en større sikkerhed for, at erhvervene og husholdningerne
betaler for deres brug af dagrenovationsordningen.
Gebyret fastsættes samtidigt i forhold til den tilmeldte
beholdervolumen på ejendommen, hvilket skaber incitament for
husholdningerne til at kildesortere husholdningens affald, da der
opnås en besparelse, hvis man reducerer mængden af
dagrenovation. Ændringen forudsætter en revision af
affaldsregulativerne.
Virksomhederne har selv ansvaret for, at virksomhedens
dagrenovation bringes til forbrændingsanlægget. Dog kan
virksomhederne på de blandede bolig- og erhvervsejendomme
aftale med grundejeren, at de benytter ejendommens kommunale
dagrenovationsordning. Med den nye gebyrstruktur bliver
betalingen for brug af ordningen et anliggende mellem
virksomheden og grundejeren/udlejeren. Kommunen skal normalt
ikke involveres i forholdet, og kommunens omkostninger til
dagrenovationsordningen dækkes ved det gebyr, som opkræves
hos grundejeren.
VIDERE PROCES
Projektet kan gennemføres i efteråret 2013, hvor p-pladserne
samtidig nedlægges.
Pkt. 16 Ensretning af Randbølvej i Vanløse
Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter: At Teknik- og
Miljøforvaltningen pålægges inden udgangen af oktober 2013 at
fremlægge et forslag for Teknik- og Miljøudvalget om ændring
af trafikken på og omkring Randbølvej til aflastning af de gener,
som det har medført at ensrette Randbølvej.
MOTIVERING
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede i september 2012
at ensrette trafikken på Randbølvej. Trafiktællinger har nu vist,
at trafikken i kvarteret omkring,- herunder flere beboelsesgader
- er steget til det tredobbelte og dermed har haft uhensigtsmæssige konsekvenser – ikke mindst for beboerne i kvarteret,
og det har betydet markant nedsat trafiksikkerhed for kvarterets
børn. Der ønskes derfor forslag til, hvordan disse gener kan
afhjælpes.
(Forslag stillet af Det Konservative Folkeparti)
14
Forskellighed i ejendomssammensætningen
Byen har ca. 290.000 husstande med ca. 22.000 villaer/rækkehuse, ca. 268.000 husstande i større og mindre etageejendomme
og ca. 15.000 virksomheder på blandede bolig- og erhvervsejendomme.
Forskellene har gjort, at der for dagrenovationsordningen er
etableret mange forskellige tømmesystemer - fx beholdere, større
containere samt mobilsug.
Reguleringer
Gebyrerne for ejendommen fastsættes i forhold til den
beholdervolumen og det antal boligenheder, der er på
ejendommen på beregningstidspunktet. For at begrænse
administrationen vil ændringer i beholdervolumen og antallet af
boligenheder i løbet af gebyråret først få gebyrmæssige
konsekvenser for det efterfølgende gebyrår. Kun i de tilfælde,
hvor gebyrberegningen er sket efter forkerte oplysninger og ved
ibrugtagning af nye ejendomme, vil der ske en regulering af
gebyret for det aktuelle gebyrår.
Dagrenovationsgebyret
Forslaget til nyt takstsystem er en kombination af et grundgebyr
pr. boligenhed (for alle ejendomme med mere end én boligenhed)
og en volumentakst, som også er differentieret i forhold til hvilket
eller hvilke tømmesystem, den enkelte kunde/ejendom har til
rådighed. De forskellige tømmesystemer er mere eller mindre
omkostningskrævende. Ved en differentiering af volumentaksten
kommer grundejeren til at betale for de ekstraomkostninger, det
valgte tømmesystem (fx beholdere eller mobilsug) påfører
kommunen.
Ejendom (beløb inkl. moms)
Villa, 180 1/uge
Etageejendom, 28 boliger, 157 1/uge/bolig
Etageejendom, 149 boliger,
10 virksomheder, 80 1/uge/bolig
Etageejendom, 152 boliger,
17 virksomheder, 284 1/uge/bolig
Etageejendom, 114 boliger,
216 1/uge/bolig og mobilsug
Administrationsgebyr mv.
Administrationsgebyret vil som hidtil blive opkrævet direkte fra
virksomhederne samt på den enkelte ejendom som et
gennemsnitsgebyr pr. boligenhed. For de øvrige ordninger, fx
genanvendelige fraktioner, er der ikke forbrugsafhængig betaling.
Andre ændringer i regulativerne
De gældende regulativer blev vedtaget af Borgerrepræsen-
Gebyr 2013 Gebyr 2013 m. ny gebyrstruktur Gebyr m. ny gebyrstruktur
2.546 kr.
2.745 kr.
2.745 kr.
21.315 kr.
24.425 kr.
27.175 kr.
140.853 kr.
91.326 kr.
98.826 kr.
154.455 kr.
189.910 kr.
216.910 kr.
82.365 kr.
142.823 kr.
142.823 kr.
Tabellen viser eksempler på det samlede dagrenovationsgebyr
for den enkelte ejendom for forskellige boligtyper og tømmesystem før og efter ændringen.
tationen den 15. december 2011. Siden da er affaldsbekendtgørelsen ændret flere gange. De faste og ufravigelige tekster i
regulativerne, jf. Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 og 7, er nu
formuleret lidt anderledes, uden der dog er tale om egentlige
indholdsmæssige ændringer.
Der er endvidere foretaget ændringer i husholdningsaffaldsregulativets § 22, Ordning for Storskrald, for at bringe ordningen
i overensstemmelse med initiativerne i Ressource- og Affaldsplan
2018 og udvalgets beslutning på mødet den 3. juni 2013 pkt. 2
Udvikling i taksterne på affaldsområdet 2014-2018.
Endelig er der tilføjet en bestemmelse til husholdningsaffaldsregulativets § 9, Ordning for dagrenovation, hvorefter
Teknik- og Miljøforvaltningen i helt særlige tilfælde kan fritage
en grundejer for at benytte dagrenovationsordningen, hvis
dagrenovationen kan håndteres ved grundejerens egen
foranstaltning. Dette er bl.a. med henblik på at kunne fritage
ejendomme med en eller meget få lejligheder på ejendomme,
hvor der er meget store erhvervsarealer.
Som det fremgår af tabel 1, er strukturændringen kun for
etageejendomme, som er hovedparten af husstandene i
Københavns Kommune. Villaer har allerede incitament, da de
kan ændre til en mindre beholder (140, 180 eller 240 liter).
Kombinationen af et grundgebyr og et volumengebyr mindsker
udsvingene i gebyrbetalingen før og efter ændringen. Et rent
volumengebyr ville betyde meget store udsving på
gebyrbetalingen. For at mindske udsvingene er der valgt en
kombination af volumen- og grundgebyr.
Takstsystemet giver mulighed for, at man over årene kan øge
incitamentet for genanvendelse ved at nedsætte grundgebyret.
Puljeordninger og virksomheder
Ejendomme med fælles gård har fælles affaldsordninger og udgør
en puljeordning. Her beregnes volumengebyret for hele puljen.
Det er nødvendigt at fastsætte en fordelingsnøgle for at fordele
det samlede gebyr på de enkelte ejendomme. Da virksomhederne
også benytter dagrenovationsordningen, skal de også indgå i
fordelingsnøglen.
ØKONOMI
Der vil ikke med takstomlægningen ske en ændring i det samlede
gebyrprovenu i forhold til budget 2014. Som bilag 3 vedlægges
et udkast til takstoversigt 2014, hvoraf fremgår, hvordan det
samlede gebyrprovenu er fordelt på de enkelte ordninger.
På samtlige ejendomme, hvor der i henhold til CVR-registeret er
virksomheder, beregnes virksomhedsandele i forhold til
virksomhedernes branchekode og antal ansatte ( jf.
virksomhedernes registrering i CVR) efter samme princip, som
anvendes i dag til fastsættelse af virksomhedernes
dagrenovationsgebyr.
De beregnede erhvervsandele for den enkelte ejendom oplyses
til grundejeren på ejendomsskattebilletten, og virksomheders
betaling bliver herefter et mellemværende mellem ejendommen
og virksomhederne.
VIDERE PROCES
Udkastet til erhvervsaffaldsregulativ og husholdningsaffaldsregulativ skal i lovpligtig høring i 4 uger, inden regulativerne
igen forelægges Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen.
Endeligt forslag til takstoversigt 2014, baseret på de seneste
beregninger af boligsammensætningen, forelægges udvalget som
led i budgetbehandlingen.
(Der er møde i kommunens brugerpanel den 11. september)
15
Foreningernes bankmand går på pension
Kundekonsulent Ole Mathiasen fra Arbejdernes Landsbank, der nu skal nyde sit otium, holdt afskedsreception den 15. august, hvor mange forenings-mennesker var mødt frem.
Ole Mathiasen, der af de fleste, som kender ham, blev opfattet
mere som foreningsmand end bankmand, stopper efter 32 år i
Arbejdernes Lansbank. Dette ualmindeligt behagelige menneske
er særdeles kendt hos grundejerne, hvor han bl. a. afholdt kurser
i foreningsregnskab og bestyrelsesansvar.
Med en stor forståelse for - og kendskab til - det frivillige foreningsarbejde og værdien heraf, kastede han sig ud i mange projekter.
Han skulle selvfølgelig promovere banken, men for Ole var det
lige så vigtigt, at hans samarbejdspartnere fik indfriet deres forventninger. Ole var da også idémanden bag Landsbankens 2720-pris i
Vanløse, som uddeles til lokale frivillige ildsjæle, der har gjort en
særlig indsats.
Mange af Grundejeren.dk´s medlemmer har benyttet sig af
regnskabskurserne og har deltaget i de arrangementer, som Ole
satte i værk. Blandt de mange temamøder husker de fleste nok
“Vandveje og vildveje”, der som bekendt udviklede sig til noget
meget større efter 2. juli 2011.
Ole fik også tilvejebragt nogle mere fordelagtige lån til grundejere,
der fik energirenoveret, klima tilpasset eller måske sat solcellepaneler på taget.
Grundejeren.dk´s formand Birgit Philipp og hendes mand mødte
Ole Mathiasen (t.v.) på dagen, medbringende en stor kurv fra
Grundejeren.dk med tak for et inspirerende samarbejde.
(Foto: Jan Mørch)
Ny lovpligtig digital postkasse til foreninger
Senest 1. november 2013 skal alle med et CVR-nummer have
oprettet en digital postkasse til sikker post fra det offentlige.
Postkassen er gratis og kan oprettes på virk.dk/postkasse.
I postkassen vil virksomheder og foreninger fremover modtage
meddelelser om fx støtte fra kommunen, sygedagpenge,
straffeattester, indkaldelse til bilsyn og rykkere for årsregnskaber.
Fakta om lovpligtig Digital Postkasse
Digital Post er postkassen, som det offentlige fremover vil
bruge til at sende post.
Det er gratis at oprette en postkasse til Digital Post.
I den digitale postkasse kan virksomheder, foreninger m.v.
selv vælge, hvordan posten skal håndteres. De kan udpege
de med-arbejdere, der skal have adgang til hvilken post.
De kan angive en e-mailadresse og få besked, når der er
ny post i postkassen.
Den digitale postkasse er et vigtigt skridt i retning af effektiv og
billig kommunikation med det offentlige. I alt 670.000 virksomheder, foreninger m.fl. har et CVR-nummer, så det er et stort antal,
der alle skal oprette en digital postkasse i den kommende tid.
”Det er afgørende, at virksomheder og foreninger får oprettet
deres digitale postkasse inden 1. november, så de ikke går glip af
vigtig post fra det offentlige. For at gøre det så nemt som muligt
er vi klar med en selvhjælpsguide på nettet, øget telefonisk hotline
samt personlig vejledning på 60 biblioteker for de meget it-svage,”
siger Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen.
1. november 2013 er det lovpligtigt for alle med et CVRnummer at have en digital postkasse til Digital Post fra det
offentlige.
I Danmark er der 670.000 virksomheder og foreninger med
et CVR-nummer. Kun få har i forvejen en postkasse, der
kan anvendes til sikker post fra det offentlige.
Postkassen til virksomheder og foreninger er en del af den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og postkassen kan spare
skatteyderne for knap 400 millioner kroner om året.
Den digitale postkasse får juridisk samme status som en fysisk
postkasse. Det vil sige, at virksomheder er forpligtet til at orientere
sig i de meddelelser, det offentlige sender digitalt, på lige fod
med trykte breve.
Det tager et par uger at få en NemID medarbejdersignatur, som
skal bruges at oprette postkassen. Virksomheder og foreninger
opfordres derfor til at bestille signaturen nu, så postkassen kan
være klar inden 1. november. Læs mere på virk.dk/postkasse.
Postkassen leveres af e-Boks A/S. NemID medarbejdersignaturen leveres af Nets DanID.
Postkassen er et resultat af regeringens
digitaliseringsstrategi. Udmøntningen af Digital Post til alle
med et CVR-nummer er forankret hos Erhvervsstyrelsen.
1. november 2014 bliver det også lovpligtigt for alle borgere
at have en digital postkasse
16
Aktiv kamp mod rockerborg
Gruppeformand for de konservative i Borgerepræsentationen, Jakob Næsager, skriver i Vanløsebladet
om rockerborgen i Vanløse.
Vi giver ikke op, og derfor vil vi fortsat kæmpe for, at vi får
rockerborgen ud af Vanløse. Bandidos hører ikke hjemme i et
villakvarter i Vanløse.
Vi undrer os over, at Ayfer Baykal, SF, her i avisen den 20.08 blot
slår ud med armene og siger, at hun og hendes forvaltning ikke
kan gøre noget. Det er vi ikke enige i. Med Planloven kan borgmesteren forbyde en rockerborg i et villakvarter.
Borgmesteren har oplyst, at hverken hun eller hendes store administration har indhentet oplysninger fra Rigspolitiets bandeenhed. Hvis de havde gjort sig den ulejlighed, at de havde
kontaktet Rigspolitiet, så ville politiet kunne bekræfte, at de er
hyppige gæster på rockerborgen, og at huset på hjørnet af
Jyllingevej og Tudskærvej reelt er en rockerborg. De vil kunne
løfte bevisbyrden for Borgmesteren.
Bandidos skriver endda selv på postkassen, at huset tilhører dem.
Det kan derforikke være svært at bevise, at det er et rockertilholdssted.
Man får på fornemmelsen at borgmesteren ikke ønsker at gøre
noget for at få rockerborgen ud af Vanløse. Vi vil nu på tværs af
partierne bede borgmesteren tage kontakt til politiet for at indhente
den fornødne dokumentation. Hvis ikke borgmesteren selv vil tage
initiativ, må vi tvinge “hesten” til truget og drikke. Vi giver ikke
op. Tværtimod tager vi problemet meget alvorligt og forstår ikke,
at borgmesteren gentagne gange bagatelliserer problemet.
Helt officiel adresse på Tudskærvej!
(Foto: Erik Honoré)
En fælles sag
Grf. Vanløse Ny Villakvarter, hvor rockerborgen i Vanløse har til
huse, har opfordret Grundejeren.dk til at tage sagen op, idet der
blandt grundejerne i København bør gøres fælles front mod
fænomenet. Ingen ved, hvor den næste rockerborg dukker op,
når Bandidos gennem stråmænd erhverver en ejendom i et
fredeligt beboelseskvarter. Med de ret alvorlige bataljer, der
gennem de senere års bandekrige er sket omkring disse fæstninger,
skabes der en enorm utryghed blandt beboerne, som gør kvarterets
huse usælgelige.
Grundejeren.dk´s bestyrelse tager rockerborgen på dagsordenen
ved mødet den 4. september.
Protester mod Kunstgræsbane ved Kirkemosen
På en allerede anlagt bane i Vanløse protesteres der også imod den yderst betænkelige belægning!
En gruppe borgere omkring Brønshøj Kirkemose er blevet bekendt
med kommunens planer om at etablere en kunstgræsbane på
den nuværende græsbane der lejes af Boldklubben Fix. Dette vil
være en miljømæssig katastrofe for Kirkemosens natur og har
affødt en række spørgsmål til Københavns Kommune.
Lokal afledning af regnvand (LAR)
Kommunens vision er, at vi skal håndtere regnvandet lokalt i stedet
for at lede det i kloakken. Dette harmonerer meget dårligt med,
at drænvandet fra kunstgræsbanen skal afledes til kloak pga.
problematiske stoffer (fra granulat og salt). Saltning er en alm.
foranstaltning, hvis boldspil skal gennemføres ved temperaturer
under frysepunktet. Dansk Boldspil Union anslår, at der skal
anvendes ca. 3 tons salt (NaCl) årligt for at holde banen spilbar.
Farlige stoffer
Hvilken risiko er der for at gummigranulatet kan være til gene/
fare for fugle, fisk og andre dyr der indtager dette?
Ifølge Dansk Boldspil Unions ”Råd om vedligeholdelse af 3. generations kunstgræsbaner”, vil der være behov for at supplere materialet på en kunstgræsbane. Gummigranulatet bliver sparket og
flyttet rundt under spillet og ved vedligeholdelse af banen. Materialeforbruget anslås til at være 3-5 tons gummigranulat pr. år.
Det forsvundne gummigranulat vil spredes til omgivelserne rundt
om kunstgræsbanen både til lands og til vands. Gummigranulatet
består af granulerede bildæk i forskellig indfarvning.
Lysmaster
ifølge Naturbeskyttelseslovens §3 er der forbud mod at opstille
master inden for en afstand af 150 meter fra søbredden. Reglerne
i naturbeskyttelsesloven kan ikke overholdes, hvis der placeres
lysmaster på kunstgræsbanen, da Kirkemosen ligger cirka 30 meter
fra banen.
Anbefalinger
Boldbanen ved FIX fungerer dårligt og fremstår både forår og
efterår samt efter nedbør som en meget mudret bane pga.
vækstlagets sammensætning, komprimering og mangel på
afdræning af overskydende vand. Det betyder færre spilletimer,
sparsom græsvækst og dårlige spilleoplevelser.
Udskiftning af den nuværende jord til et sandbaseret vækstlag
med dræn og slidstærke græsarter vil øge antallet af spilletimer,
græssets slidstyrke og tilsammen udvide den nuværende
spillesæson på banen. Luftning, topdressing og eftersåning vil
være med til at opretholde en god græs- og spillekvalitet.
Drænvand
Ifølge Københavns Kommunes paradigme for Særlige Arbejdsbeskrivelser (revideret 4. april 2013), skal drænet overfladevand
fra kunstgræsbaner afledes til kloak, da det er påvist, at der kan
afgives en række forurenende stoffer fra banerne.
Når drænvandet afledes til kloak, vil kunstgræsbanen årligt belaste
kloaksystemet med cirka 7.500 m3 vand. Ved større regnhændelser
vil vandet blive udledt til Utterslev Mose med risiko for forurening
af mosens vand.
17
Et kig ned under vore veje!
Hvor går grænsen mellem den offentlige og private del af kloaksystemet? Hvad gør jeg, hvis
stikledningen er tilstoppet? - (Fra pjece udgivet af Københavns Energi, der nu hedder HOFOR).
Der er mange gode spørgsmål, men heldigvis kan du få svar på
dem – og andre – i denne tekst, der primært henvender sig til
grundejere i Københavns Kommune.
Det er de færreste af os, der skænker kloaksystemet en tanke i
det daglige – og sådan skal det helst også blive ved med at
være. Det er kun, når noget går galt, at spørgsmålene melder
sig. Og som det er tilfældet med så mange andre ting, er forebyggelse altid at foretrække frem for helbredelse – det er også
meget billigere, især når der er tale om et byområde, hvor reparationer af kloaksystemet ofte medfører besværlige opgravninger
af vejbaner m.m.
Denne teksts formål er at give gode råd om forebyggelse samt
et par klare svar på de spørgsmål, der af og til melder sig. Kan
du ikke finde svaret på dit spørgsmål her, er du naturligvis mere
end velkommen til at kontakte os.
Stikledninger og ejerforhold
Siden 1. januar 1994 har Københavns Kommune haft ansvaret
for etablering og vedligeholdelse af den offentlige del af kloakstikledningen. Kommunens ansvar for vedligeholdelse omfatter
kun stikledningens fysiske tilstand og ikke selve renholdelsen.
Som grundejer skal du sørge for at holde hele stikledningen ren.
Kommunens ansvar for anlæg og vedligeholdelse omfatter stikledningen fra hovedkloakken og frem til ejendommens skel. Det er
som regel her, grænsen mellem den offentlige og private del af
kloakstikledningen går.
De særlige storbyforhold i København gør dog, at der er mange
undtagelser fra denne regel.
For at kunne betjene samtlige ejendomme, består kloaksystemet
af et kompliceret net af stik-ledninger og forgreninger. Det er i
hvert enkelt tilfælde forholdene på stedet, der afgør, hvor
skillelinien mellem den offentlige og private del af stikledningen
præcist går.
Er du i tvivl om, hvor grænsen mellem den offentlige og private
del af stikledningen på din ejendom går, kan du kontakte HOFOR
og få det oplyst.
Reglerne for, hvor grænsen mellem den offentlige og private del
af stikledningen går, kan du læse mere om i Københavns Borgerrepræsentations forhandlinger bind 4, 1993.
Ny stikledning
Hvis din ejendom ikke tidligere har været tilsluttet, og der ikke
er betalt tilslutningsbidrag, skal du som grundejer betale for
tilslutningsbidrag til kloaksystemet. Københavns Energi sørger
for etableringen af den offentlige del af stikledningen, men
projekteringen af hele stikledningen - inklusive den offentlige
del - er dit ansvar som grundejer.
Stikledningen skal - sammen med de øvrige afløbsinstallationer
på din ejendom - godkendes af Byggeri og Bolig. Hvis du skal
betale tilslutningsbidrag, udføres den offentlige del af stikledningen uden udgift for dig. I næsten alle andre tilfælde skal du
betale for det udførte arbejde. Kontakt HOFOR, hvis du har
spørgsmål vedrørende etablering af stikledningen.
Du kan læse mere om betalingsbetingelserne i Betalingsvedtægt
for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg.
Betalingsvedtægten kan fås ved henvendelse til HOFOR.
Problemer med kloak og afløb?
Problemer med stikledninger
Er stikledningen tilstoppet, skal du tilkalde et privat slamsugerfirma. Hvis du derimod mener, at en eventuel tilstopning i
stikledningen skyldes, at hovedkloakken er tilstoppet (f.eks. hvis
naboerne også har tilstoppede stikledninger), skal du kontakte
HOFOR. Dette gælder også, hvis du har mistanke om, at der er
noget galt med den offentlige del af stikledningen (f.eks. ved
gentagne tilstopninger, sætninger eller lignende).
Ud fra dine oplysninger, vil vi som regel tv-inspicere den offentlige
del af stikledningen og vurdere, om kloakken skal repareres og i
givet fald hvordan. Undersøgelse og reparation af den offentlige
del af stikledningen udføres på HOFOR’s regning.
Al vedligeholdelse og reparation af ejendommens øvrige
kloaksystem skal du derimod betale.
Er dit afløb i kælderen tilsluttet en pumpebrønd eller forsynet
med et højvandslukke, bør installationerne undersøges med
jævne mellemrum, for at se om de virker. Din VVS-installatør
eller kloakmester kan give dig råd og vejledning omkring den
almene vedligeholdelse.
De steder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der kan opstå
problemer under regnskyl, er der i ejendommens byggesag stillet
krav om enten højvandslukke eller etablering af en pumpebrønd.
Du skal være opmærksom på, at der altid vil være risiko for, at
der kan trænge vand ind i kælderen, hvis afløbsinstallationerne
er anbragt under terræn og ikke er tilsluttet en pumpebrønd
eller er monteret med højvandslukke. Det gælder altså ikke kun
i forbindelse med regnvejr, men kan også forekomme ved tilstopninger i kloaksystemet.
Vand i kælderen
Det københavnske hovedkloaksystem er ikke bygget til at bortlede
vand fra meget kraftige eller langvarige regnskyl. Ved sådanne
regnskyl er der risiko for, at regnvand og spildevand presses
tilbage i stikledningerne. Hvis der er gulvafløb, wc eller vaske
under det niveau, som vandet når op til, vil det medføre oversvømmelser. For at forhindre oversvømmelser kan afløbet i
kælderen enten forsynes med et godkendt højvandslukke eller
tilsluttes en pumpebrønd.
18
Illustration fra den offentlige vej Ålekistevej
19
Højvandslukke
En anordning, der kan lukkes manuelt eller
automatisk, så der ikke kan strømme vand
ind i afløbsinstallationen eller i selve
bygningen oven for højvandslukket.
Pumpebrønd
Anlæg til bortpumpning af afløbsvand.
Anlægget består normalt af en eller flere
pumper anbragt i en opsamlingsbeholder eller
opsamlingsbrønd.
Nedgangsbrønd
Rense- og inspektionsbrønd med adgang for
personer til bundløb og de tilsluttede
ledninger.
Spulebrønd
En spulebrønd har samme funktion som en
nedgangsbrønd. En spulebrønd har dog en
mindre diameter, og man kan ikke gå ned i
brønden.
Nedløbsbrønd
Brønd, der modtager regnvand gennem rist
og/eller tilsluttet ledning. En nedløbsbrønd
er forsynet med sandfang og eventuelt med
vandlås.
Sætninger
Sætninger viser sig ved, at jorden synker, eller
ved at der opstår huller eller fordybninger over
kloakken.
Vejbrønd
En vejbrønd afleder den regn, der falder på
vejene. Brønden ved stikledningen
vedligeholdes af vejens ejer, som kan være
Vej og Park, såfremt vejen er offentlig, eller
grundejerne langs vejen, såfremt vejen er
fælles privatvej.
15 gode afløbsråd
Selvom du ikke kan se hele dit kloaksystem, kan du ikke undvære det, så derfor...
1 Husk at rense dine tagrender for blade,
smågrene m.m. Så undgår du tilstopning af
nedløbsbrønden.
2 Fej ikke grus, blade og lignende ned i nedløbsbrønden. Det bliver liggende på bunden
og vil med tiden medføre tilstopninger.
9 Hæld ikke fedt i afløbet. Det størkner med
tiden og medfører tilstopninger. Tør derfor
overskydende fedtstof af gryder og pander
med et stykke køkkenrulle, før du vasker op.
3 Husk at rense sandfanget i dine nedløbsbrønde for sand og blade m.v.
10 Hæld ikke miljøfarligt affald som f.eks.
kemikalier, olie, opløsningsmidler og medicinrester i kloakken. Det er til gene for både
miljøet og kloakarbejdernes sundhed.
4 Overdæk ikke dine dæksler. Brøndene er
anbragt som rensemuligheder og skal være
nemme at komme til.
11 Skyl ikke bleer, hygiejnebind, vatpinde,
kondomer, kaffegrums, kattegrus og lignende
ud i afløb og toilet.
5 Undersøg jævnligt, om dine dæksler er i
orden. Et barn kan godt falde ned i selv en
mindre brønd.
12 Er dine afløbsinstallationer i kælderen forsynet med højvandslukke, så undersøg
jævnligt om lukkemekanismen kan bevæge
sig, eller om noget har sat sig i klemme.
6 Hold øje med sætninger over kloakken.
De kan være tegn på, at der er noget galt
med den.
7 Plant ikke træer over eller ved siden af
kloakken. Rødderne søger efter vand og kan
ødelægge rørene eller medføre tilstopninger.
8 Husk at kigge efter i din nedgangsbrønd
eller spulebrønd, om der er ved at opstå en
tilstopning. Se også efter, om der eventuelt
trænger jord ind. Det kan være tegn på, at
rør eller brønden er defekt.
13 Har du en pumpebrønd, så undersøg
jævnligt, om pumpen stadig virker.
14 Får du vand i kælderen igennem husets
fundament, kan det skyldes en utæt eller
tilstoppet kloakledning eller nedløbsbrønd. Det
kan dog også skyldes en utæt vandledning,
eller at der trænger grundvand ind.
15 Reparér ikke selv dit kloaksystem. Arbejdet
skal udføres af en autoriseret kloakmester.
20
Grundejeren.dk, sekretariatet, Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
Fakta