Ulykke - ETU Forsikring

STRENOMETER
•
INFORMATION
VÅDLAK
Kontrol ved industrilakering med vådlak
Ønsker man en god, ensartet kvalitet ved
pålægning af vådlak, bør man kontrollere de
enkelte parametre.
De vigtigste parametre er:
•
Viskositet.
•
Malingstemperatur.
•
Elektrisk modstand.
•
Vådfilmstykkelse.
•
Ovntemperatur.
•
Tørfilmstykkelse.
•
Glans.
•
Farve.
•
Porøsitet.
•
Vedhæftning.
•
Fleksibilitet.
•
Hærdning.
•
Ridsehårdhed.
•
Slagfasthed.
•
Erichsen-prøve (Cup-Test).
•
Korrosionsbestandighed.
•
Lys- og vejrægthed.
VISKOSITET
Viskositet er et udtryk for, hvor tynd hhv. tyk
en lak er. Viskositeten har betydning for bl.a.
lakkens flydeegenskaber, indstilling af sprøjtedyser samt hvor tykt et lag, der kan påføres. Viskositet angives som: udløbsbægertype, dysestørrelse, temperatur og tid. F.eks.
DIN-Cup, 4 mm, 20° C og 20 sek.
Normalt testes viskositeten med et udløbsbæger. Princippet i udløbsbægret er, at en
bestemt mængde maling løber igennem et
hul (f.eks. 4 mm) ved en bestemt temperatur
(f.eks. 20° C). Udløbstiden måles med et
stopur og er et udtryk for viskositeten. Jo kortere tid jo lavere viskositet.
Forskellen mellem de forskellige bægre er
normalt rumfanget og dyseåbningen samt
sidernes udformning. I praksis anvendes ofte
dyppeudløbsbæger model 322 eller 343.
Der findes også andre viskositetsmåleprincipper - ofte elektriske; disse anvendes dog
mest i laboratorier.
Zahn-Cup model 343
Udløbsbæger model 243
Dyppeudløbsbæger model 322
STRENOMETER ApS • KONGEVEJEN 213, DK-2830 VIRUM
 45 95 07 00 • FAX: 45 95 07 07 • E-MAIL: [email protected] • www.strenometer.dk
VÅDLAK
TEMPERATUR
VÅDFILMSTYKKELSE
Temperaturmåling er vigtig, da viskositeten
ændrer sig med temperaturen. Oftest måles
malingstemperaturen med en dyppeføler af
PT100 typen.
Første trin ved lagtykkelsesmåling er måling
af den våde film. Dette kan enten gøres med
en vådfilmskam eller med et vådfilmshjul.
Sekskantede vådfilmskamme model 112 & 3236
Sekskantet vådfilmskam model 110/1
Termometer Testo model 925
Vådfilmshjul model 234
ELEKTRISK MODSTAND I LAK
(ELEKTROSTATISKE LAKKER)
Den rigtige modstand i lakken er vigtig for at
opnå det rigtige omgreb (dvs. at lakken dækker rundt om hjørner, rundinger osv. uden at
sprøjte tilbage på maleren). Hvis modstanden
er for lille, bliver emnet ikke malet jævnt, især
ikke på bagsiden. Hvis modstanden er for
stor, kan malingen sprøjte tilbage på maleren.
Resultatet angives i Kohm (kiloohm).
Normalt har opløsningsbaserede lakker
mellem 5 – 700 Kohm, hvorimod vandbaserede lakker har ned til næsten 0 Kohm.
Lakkens optimale modstand fremgår af databladet for den pågældende lak.
Lakmodstandsmåler model 515
Har man kendskab til lakkens tørstofindhold,
kan man beregne den tørre lagtykkelse ud fra
vådfilmstykkelsen.
OVNTEMPERATUR
Ved ovntemperatur, menes emnets temperatur, men ofte måles lufttemperaturen sideløbende. Ovntemperaturen under hærdningen er meget vigtig for kvaliteten af farveglansen, hårdheden og sprødheden. Det er
vigtigt, at temperaturen er som foreskrevet fra
malingsleverandøren, samt at den er stabil
såvel igennem ovnen som foroven og forneden i ovnen.
En ovnlogger sendes med igennem ovnen
og opsamler, ved hjælp af 4 – 6 placerbare
følere, luft- og emnetemperaturer i et defineret tidsinterval. Der måles både øverst, midt i
og nederst i ovnen. Der bør måles jævnligt og
mindst én gang for hvert arbejdsskift/hver arbejdsdag, eller når der skiftes farve, emne
osv.
Ovnlogger model 215 G
Side 2/7
18-03-2014
VÅDLAK
TØRFILMSTYKKELSE
GLANS
Det tørre dæklag bør hverken være for tyndt
eller for tykt. Er det for tyndt, risikerer man, at
farven ikke dækker, eller at den ikke er tilstrækkeligt korrosionsbestandig. For tykke
lag kan være skyld i, at lakken skaller af, betyde dårlig hærdning og medføre overfladefejl, eller bevirke, at emner, der senere
skal samles, ikke passer sammen. Yderligere
kan der spares mange penge ved ikke at
lægge for meget lak på. Hver 10 µm, der er
pålagt for meget, svarer til en liter pr. 100 m2
overflade.
Glansen er vigtig for varens udseende, især
når flere pulverlakerede dele samles. Hvis
glansen er forskellig fra del til del, vil dette
straks ses. Glansen måles normalt ved 60o
efter DIN 67530 eller ASTM D 523. Andre
vinkler er 20o (højglans) og 85o (mat). Glansmåleren udsender et lys, som reflekteres af
overfladen, og en fotocelle registrerer, hvor
meget lys, der er reflekteret.
Picogloss glansmåler model 562 MC
Når lagtykkelsen måles, skal man skelne mellem, om emnet er magnetisk (f.eks. jern og
stål) eller konduktivt, umagnetisk (f.eks. aluminium og visse typer rustfrit stål), da
målemetoderne er forskellige for de to typer.
Til magnetiske undergrunde kan der anvendes såvel magnetiske som elektromagnetiske
instrumenter.
Den elektromagnetiske målemetode er den
mest nøjagtige. Målingen foregår ved, at en
føler placeres på overfladen, hvorefter resultatet aflæses på det digitale display. De elektroniske instrumenter kan deles op i tre grupper:
1) instrumenter til måling på magnetisk
undergrund,
2) instrumenter
undergrund,
til
måling
på
konduktiv
Statistisk miniglansmåler model 406L
FARVE
Farven har, ligesom glansen, stor betydning
for det optiske indtryk. Det er vigtigt, at farven
er ens fra levering til levering. Dette gælder
både for leveringer fra samme leverandør og
fra forskellige leverandører. Ofte beskrives
farven ud fra RAL-farvesystemet og måles i
forhold til RAL-farverne.
3) instrumenter til måling på begge dele.
Lagtykkelsesmåler 355 TOP
Farven kan vurderes visuelt i et lysskab, instrumentalt med stationære eller håndholdte
farvemålere og online med optiske sensorer
på en proceslinje.
Lysskab SpectraLight III
Håndholdt farvemåler SP64
Lagtykkelsesmåler model 456C Intern
Online VeriColor Solo
Mekanisk lagtykkelsesmåler model 211
18-03-2014
Side 3/7
VÅDLAK
PORESØGNING
VEDHÆFTNING
For at opnå optimal korrosionsbestandighed
er det meget vigtigt, at dæklaget er porefrit.
Dette testes normalt enten efter vådsvampmetoden (lavvolt) eller efter højvoltmetoden.
Princippet for begge er, at der dannes et
kredsløb ved tilstedeværelsen af porer.
Vedhæftning er et mål for, hvor godt lakken
hæfter på undergrunden hhv. det underliggende lag. Der anvendes normalt et af følgende principper: gittersnit/krydssnitmetoden
(normalt ved tynde lag), eller dollymetoden
(aftræksmetoden). Vedhæftningsmåling foretages normalt først efter fuld hærdning.
Vådsvampmetoden danner et kredsløb ved,
at vand fra svampen løber ned i evt. porer og
danner kontakt med undergrunden. Denne
testmetode kræver, at porerne går helt ned til
undergrunden, samt at de er så store, at vand
kan trænge ind i dem. Testvolten er normalt
9, 67½ eller 90 volt. Som tommelfingerregel
anvendes 9 volt ved dæklag op til 300 µm og
90 volt ved dæklag op til 500 µm.
Højvoltmetoden danner kredsløbet ved at
teste ved så høj spænding, at luftens/dæklagets isoleringskraft overskrides, og at gnisten kan springe hhv. brænde sig igennem.
Dollymetoden
Proceduren går ud på, at en dolly limes fast
på overfladen, hvorefter der trækkes, til dollyen springer af, eller indtil en foreskreven
trækstyrke er opnået.
Vedhæftningstester model PAThandy™
6.3 kN
Testvolten er normalt 1.000 – 20.000 volt.
Vedhæftningsmåler model 106
Denne metode finder 3 typer af fejl:
1) Gennemgående porer med luft i. Da
strøm nemmere springer igennem luft, vil
der dannes et kredsløb.
2) Porer, som kun går delvist ned i dæklaget. Da resten af dæklaget er for tyndt,
brænder strømmen sig igennem. Det
samme gælder ved luftbobler i dæklaget.
3) Tynde dæklag. Da strømmen er stærk
nok til at brænde sig igennem de for tynde dæklag.
Poresøger model 270
Gittersnitmetoden
Proceduren går ud på, at man skærer seks
parallelsnit med en bestemt afstand, hvorefter
man vinkelret på disse skærer yderligere
seks parallelsnit med en bestemt afstand. De
12 snit danner et gitter, som bedømmes visuelt efter en normfastlagt skala (DIN 53 157 /
ASTM 3359 B). Ved krydssnitmetoden laves
et krydssnit i overfladen enten med en NTcutter eller med en kniv af en vis bredde for at
få et åbent stykke.
Gittersnitapparat model 107
Holiday detector model 236 DC
Gittersnit model 295
Side 4/7
18-03-2014
VÅDLAK
FLEKSIBILITET
RIDSEHÅRDHED
Fleksibilitet er et udtryk for, hvor meget lak
kan bøjes uden at springe. Fleksibilitet måles
normalt med et dornprøveapparat, hvor
prøvepladen bukkes over en dorn. Dornens
diameter, dvs. der hvor lakken ikke sprænger,
er et udtryk for fleksibiliteten. Det angives
ofte, at lakken skal tåle mindst så og så mange mm (dorndiameter). Pladetykkelsen bør
altid specificeres og være ens fra gang til
gang.
Man måler ridsehårdheden for at undersøge,
om den færdige vare kan tåle at komme
i berøring med andre varer. Typisk måles
ridsehårdheden ved maleranlægget efter
blyant-, kugle- eller møntmetoden. Under
udviklingsarbejdet bruges derimod stationære
apparater som Clemen, Sward, Koenig eller
Sikkens (rekvirér venligst specialbrochurer).
Dornprøveapparat model 266 S
Ridsehårdhedsmåler model 293
Hærdeblyant model 318
Konisk dornprøveapparat model 312
Ridsehårdhedsmålere model 435 & 435S
Faldprøveapparat model 471
SLAGFASTHED (FALDHAMMER)
HÆRDNING/FILMHÅRDHED
Hærdningen måles for at undersøge, om lakken er gennemhærdet. Dette sker ofte efter
Buchholz-metoden, hvor lakken i et bestemt
tidsrum udsættes for et bestemt tryk af et hjul,
hvorefter nedtrykslængden måles med et
mikroskop. Længden omsættes fra mm til
enheder iflg. DIN 53153 eller ISO 2815, som
er den værdi, hærdningen angives i.
Slagfasthed (kugleslagsprøve) er et udtryk
for, hvor stort et slag lakken kan tåle uden at
krakelere. Ved kugleslagsprøven udsættes
prøvepladen for et slag med en kugle med en
bestemt vægt og fra en bestemt højde. Højden og vægten, som lakken netop kan modstå uden at krakelere, angives i N/kg cm
(DIN) eller Inch pounds (ASTM). Prøven kan
foretages enten som indbukningsprøve (med
lakken opad under afprøvning) eller som udbukningsprøve (med lakken nedad under
afprøvning).
Slagprøveapparat model 304
Indtrykshårdhedsprøveapparat model 263 (Buchholz)
18-03-2014
Side 5/7
VÅDLAK
CUP-TEST
Erichsen-prøven
Ved Erichsen-prøven spændes den lakerede
prøveplade fast, hvorefter et defineret stempel trykkes op i pladen bagfra med en
bestemt hastighed. Når lakken begynder at
krakelere, stoppes stemplet, og indtrykslængden måles og angives i mm (sammen
med hastigheden). Denne prøve adskiller sig
fra slagprøven ved ikke at være en chokbelastning, men en kontinuerlig belastning.
3) Ved svovldioxidtesten (SO2) udsættes
emnerne for svovldioxid (= industriluft) og
100 % fugtighed i et bestemt antal timer
og ved en bestemt temperatur.
4) Ved vekseltest afprøves emnerne i cyklusser med salttåge, tropeklima og rumklima, hvorved der opnås en vekselpåvirkning.
Salttågekammer Corrotherm model 610
Original Erichsen, lak- og farveprøvemaskine
model 200
Lak- og farveprøvemaskine model 202
Korrosionsprøveapparat Hygrotherm model 519)529
Avanceret cyklistisk korrosionskammer CCX
KORROSIONSTEST
Korrosionsbestandigheden er et udtryk for,
hvor godt lakken beskytter emnet (især jern)
mod korrosion.
De mest almindelige test er 1) salttågetest,
2) tropekammertest, 3) svovldioxidtest samt
4) vekseltest.
1) Salttågetesten er den mest udbredte, og
her udsættes de lakerede emner eller
prøveplader for en varm tåge med saltvandsopløsning (dvs. meget korrosiv
luft = havluft) i et bestemt antal timer,
eller til emnerne begynder at korrodere.
Saltopløsningen er beskrevet i de forskellige normer. Testværdien angives i antal
timer ved (salt) procentopløsningen eller
antal timer efter norm.
2) I tropekammertesten udsættes emnerne
for 100 % fugtighed (= tropeklima) i et vist
antal timer. Ligesom ved salttågetesten
opgives værdien som antal timer og temperatur.
Side 6/7
LYS OG VEJRÆGTHED
Der er to gennemgående principper for test af
materialers bestandighed over for sollys,
eventuelt kombineret med spray (regn) eller
kondens (høj luftffugtighed): UV-instrumenter
og Xenon-instrumenter. UV-instrumenter benytter UV-lamper, der for nogle typer følger
en del af solens spektrale lysfordeling i UVområdet (for andre typer giver de en kraftig
UV-påvirkning ved bølgelængder, der ikke
nødvendigvis findes ved jorden). Xenonlys er
en væsentlig mere korrekt kopi af sollysets
spektralfordeling. UV-instrumenter kræver, at
prøverne har en bestemt størrelse og bl.a.
ikke er tykkere end ca. 5 mm. Xenon-lamper
anvendes både i mindre bordmodeller, der er
velegnede til tredimensionelle prøver og til
instrumenter med roterende prøvekarrusel,
der også fordrer prøvepaneler. Typisk testes
enten med konstant lys, eller der anvendes
cyklusser, der simulerer både dag og nat
(mørke og lys) – evt. kombineret med spray,
der ud over at simulere regn også afkøler
prøven og dermed skaber en termisk effekt.
18-03-2014
VÅDLAK
Ci3000+ Xenon Weather-Ometer®
Xenotest Alpha+
Suntest CPS+
UVTestTM
Ønskes yderligere detaljer for nævnte instrumenter eller målemetoder,
rekvireres specialbrochurer.
Med forbehold af fejl og tekniske ændringer.
18-03-2014
Side 7/7