Fredslys - Sct Georgs Gildet i Hammel

Udtrædelsesgodtgørelse
af
Bent Ole Gram Mortensen
UDKAST
1. Formål
I Danmark har det været praksis, at en forbruger, der er tilsluttet et fjernvarmeværk, ikke kan opsige forsyningsforholdet uden at betale ”sin andel” af
værkets gæld – populært betegnet som udtrædelsesgodtgørelse. Denne
praksis er båret af en andelstankegang og ser dermed brugerne af denne
fjernvarmeydelse snarere som en del af et kollektiv end som en klassisk
forbruger.
Det er imidlertid ikke kun fjernvarmeværker, der er organiseret som
andelsejede værker (i praksis andelsselskaber med begrænset ansvar –
A.m.b.A.), der opkræver udtrædelsesgodtgørelse. Også kommunalt ejede
værker og værker ejet af kommercielle interesser gør det samme.
Begrundelsen er typisk, at bliver der ét forbrugssted mindre, skal de
resterende forbrugssteder dække desto mere af de faste omkostninger ved at
drive værket. Denne praksis udgør en afvigelse fra den almindelige antagelse
om, at man kan komme ud af et løbende aftaleforhold med et passende
opsigelsesvarsel – og altså uden at skulle bære en del af leverandørens gæld
og dermed forretningsmæssige risiko.
I de senere år har der været afsagt en række danske domme om
udtrædelsesgodtgørelse. Disse vil blive analyseret med henblik på at
undersøge de udvalgte domme for retsøkonomiske motiver. Det er ikke denne
artikels primære formål at afdække retstilstanden. Denne vil dog for
forståelsens skyld kortfattet blive præsenteret nedenfor i afsnit 2.
Indledningsvis præsenteres den danske fjernvarmesektor og de
lovgivningsmæssige rammer i afsnit 2. I afsnit 3 redegøres for retstilstanden
på fjernvarmeområdet. I afsnit 4 analyseres de afsagte danske domme på
området. Afslutningsvis præsenteres nogle retspolitiske bemærkninger i afsnit
5.
1
Sidehoved
2. Fjernvarmesektoren i Danmark
Fjernvarme er betegnelse for en forsyningsform, der skal sikre bygningers
opvarmning og forsyning med varmt brugsvand. Begrebet anvendes i reglen
om forsyning af eller tilbud om forsyning af brugere inden for et afgrænset
område, hvor varmen leveres af en tredjemand (et forsyningsselskab). Der er
en gråzone til forsyning fra nærliggende bygningers anlæg (nabovarme) og
anlæg beregnet til opvarmning af boligblokke eller anden afgrænset byggeri
(blokvarmecentraler). Forsyningen foregår fra en eller flere produktionsheder
af varmt vand eller damp via et rørledningsnet ud til den enkelte slutbruger.
Produktionen kan baseres på en flerhed af kilder (primærer som
sekundærer), herunder fossile brændsler, kølevand fra kraftværker
(kraftvarme), biomasse, affald, geotermi, industriel spildvarme og
varmepumper (især solvarme).
I Danmark er fjernvarme er den mest udbredte kilde til boligopvarmning
og forsyning med varmt brugsvand. Cirka 63 % af alle boliger i Danmark
svarende til godt 1,6 mio. husstande eller 3,3 mio. borgere har fjernvarme
indlagt i eget hjem. 1 Omsætningen i den danske fjernvarmeforsyningssektor
var i 2009 18,4 mia. kr.
Den danske fjernvarmesektor har gennem årene generelt nydt fremme rent
politisk på grund af fjernvarmeteknologiens evne til at nyttiggøre dels
restprodukter som affald og spildvarme, dels vedvarende energikilder, især
biomasse, solvarme og fremover også overskydende vindmøllestrøm.
Teknologien understøtter de politiske målsætninger om at reducere brugen af
fossile brændsler, såsom olie, naturgas og kul, for at tilgodese klimaet. 2
2.1. Ejerskab til den Danske fjernvarmesektor
I Danmark er fjernvarmeforsyningsvirksomheder som hovedregel ejet enten
af forbrugerne i form af andelsselskaber eller af kommunerne. Sidstnævnte er
typisk tilfældet for forsyningen i større byområder. Ca. halvdelen af
husstandene får fjernvarme fra et værk, som kommunen ejer, mens den anden
halvdel er ejet på andelsbasis. Den store mængde andelsejede anlæg er på
fjernvarmeområdet et særkende for Danmark.
1
2
2
Til sammenligning opvarmes ca. 404.000 hustande med naturgas.
Se således den seneste energipolitiske aftale (aftale af 22. marts 2012 mellem regeringen
(Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik
2012-2020) og Energipolitisk redegørelse 2013 (Klima‐, energi‐ og bygningsministerens
redegørelse af 24. april 2013 til Folketinget om energipolitikken). Begge er tilgængelige
på Energistyrelsens hjemmeside – www.ens.dk.
Sidehoved
I Danmark findes der ingen andelsselskabslov i modsætning til, hvad der eksisterer for
3
aktieselskaber og anpartsselskaber. Dog findes der i lov om erhvervsdrivende
virksomheder enkelte bestemmelser, der også finder anvendelse for andelsselskaber.
Andelsretten baserer sig således i vidt omfang på ulovbestemte regler, hvoraf mange er
hentet fra foreningsretten. Det er dog kendetegnende for andelsselskaber, at de er udtryk for
et økonomisk fællesskab mellem virksomhedsdeltagere (leverandører og/eller aftagere).
Uden lovmæssige rammevilkår bliver vedtægterne centrale for forholdet mellem selskab og
deltager.
Enkelte fjernvarmeproduktions- og distributionsanlæg er ejet af kommercielle
energiselskaber som E.ON Danmark A/S og DONG Energy A/S. Der har dog
de seneste år været en tendens til, at de kommercielle energiselskaber
reducerer deres engagement i den danske fjernvarmesektor.
Dong Energy A/S er sammen med Vattenfall A/S som ejer af de centrale
kraftværker (der er kraftvarmeværker) storleverandør af varme til
fjernvarmesektoren.
2.2. Regulering af fjernvarmesektorens forhold
De retlige rammer for fjernvarmeforsyning i Danmark er primært fastlagt ved
varmeforsyningsloven.4 Loven omfatter ”anvendelse af energi til bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand”, jf. dennes § 1, stk. 1. Anden
anvendelse, herunder procesvarme, er modsætningsvis ikke omfattet af loven.
Loven har overordnet karakter dels af en planlov for bygningsopvarmning,
dels en monopolprislov. Overordnet set indeholder loven planbestemmelser
om kommunal planlægningsforpligtelse, projektgodkendelseskompetence,
pålæg af tilslutnings- og forblivelsespligt samt prisreguleringsbestemmelser,
hvorefter fjernvarmesektoren økonomisk skal hvile i sig selv, forbud mod
urimelige priser og betingelser samt krav om, at kun nødvendige udgifter kan
overvæltes på forbrugerne.
I Danmark betragtes fjernvarme som en monopolsektor i sin helhed, i
modsætning til elforsyningssektoren og naturgasforsyningssektoren, hvor der
skelnes mellem konkurrenceudsætbare aktiviteter (handel og produktion) og
monopolaktiviteter (netværk med tilhørende aktiviteter). Fjernvarmesektorens
monopolnatur er en sandhed med mortifikationer. Fjernvarme er som
teknologi til bygningsopvarmning i konkurrence med adskillige andre
teknologier, herunder naturgas (individuelle gasfyr), olie (individuelle
oliefyr), diverse former for individuelle varmepumper (typisk eldrevne
3
4
Disse kapitalselskaber omfattes af selskabsloven, senest lovbekendtgørelse nr. 322 af 11.
april 2011 om aktie- og anpartsselskaber.
Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning, som senest
ændret ved lov nr. 1095 af 28. november 2012.
3
Sidehoved
pumper relateret til sol-, luft- eller jordvarme) og individuelle biomassefyr.
Der er dog forbundet med en del omkostninger at erstatte én
opvarmningsteknologi med en anden. Denne udgift udgør i sig selv en
barriere for konkurrence teknologierne imellem. Desuden indeholder
varmeforsyningsloven og planloven5 bestemmelser, der muliggør
tilslutningspligt. Hermed forstås i en dansk kontekst, at de til en hver tid
værende ejere af en bygning ved en forvaltningsakt påbydes at lade
bygningen tilslutte/forblive tilsluttet bl.a. et fjernvarmenet. Der er ikke
aftagepligt for selve fjernvarmen, men man skal betale de gældende tariffer,
der typisk ud over en forbrugeafhængig afgift også omfatter en fast årlig tarif
for at være tilsluttet og en engangsafgift for at blive tilsluttet. Dette legale
monopol er i sagens natur også en barriere for konkurrence, jf. nedenfor
under afsnit 2.3.
Det følger af varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, at formålet med loven er
”at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige,
anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand
og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af
fossile brændsler.” Samfundsøkonomien er således et eksplicit omtalt hensyn
i lovens forstand og dermed generelt også et sagligt hensyn i forbindelse med
administration af loven.6 Det giver sig blandt andet udslag i reglerne for
kommunernes godkendelse af fjernvarmeprojekter, hvor kommunen som
udgangspunkt kun kan godkende det samfundsøkonomiske mest fordelagtige
projekt.7
2.3. Konkurrencen fra andre opvarmningsformer
Mellem fjernvarmeforsyningsvirksomheder afskærer varmeforsyningslovens
planbestemmelser indbyrdes konkurrence på distributionssiden. Der tillades
ikke konkurrerende fjernvarmenetværk. Det er i overensstemmelse med
antagelsen om, at fjernvarmenet udgør naturlige monopoler.8 Der er således
et økonomisk rationale bag det geografiske monopol.
5
6
7
8
4
Senest lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning.
Samfundsøkonomi afføres også i formålsbestemmelsen for elforsyningsloven (senest
lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 om elforsyning) og naturgasforsyningsloven
(senest lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011).
Se blandt andet § 6 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af
projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).
Naturlige monopoler er karakteriseret ved, at udgifterne til en given facilitet er af en
sådan størrelse, at det på grund af stordriftsfordele kun er omkostningseffektivt at have
én facilitet, gennem hvilken opgaven udføres.
Sidehoved
Derimod er der de senere år set eksempler på, at fjernvarmeforsyningsnet
er tilladt etableret, hvor der i forvejen eksisterer et naturgasnet til
bygningsopvarmning via individuelle naturgasfyr.9
Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelser i henholdsvis planlovens § §
15, stk. 2, nr. 11 og varmeforsyningslovens §§ 11-12 pålægge en ejeren af en
ejendom at lade sin ejendom tilslutte eller forblive tilsluttet en
fjernvarmeforsyningsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen kan pålægge 3 typer
tilslutningspligt: Tilslutningspligt for ny bebyggelse, tilslutningspligt for
eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt for bebyggelse, der allerede er
tilsluttet kollektiv varmeforsyning. Tilslutnings- og forblivelsespligt er et
styringsmiddel,
hvis
formål
er
at
sikre
f.eks.
fjernvarmeforsyningsvirksomheder en vis indtjening, der kan sikre
afskrivningen af de ofte store (og irreversible) anlægsinvesteringer, der er
forbundet med et kollektivt varmeforsyningsnet. Anvendelse af denne
mulighed er meget udbredt.10
Kommunerne har endvidere mulighed for at stille garanti for lån, der
optages af fjernvarmeforsyningsvirksomheder. Det er almindeligt, at danske
kommuner har ydet en sådan garanti i forbindelse med anlæggenes etablering
eller renovering. Garantistillelsen giver mulighed for at optage lån i
Kommunekredit til en fordelagtig rentesats. Det synes at have været praksis
at stille krav om anvendelse af tilslutningpligt i forbindelse med stillelse af
kommunegaranti, ligesom vilkår om opsigelsesfrist også har været anvendt.11
3. Retstilstanden vedrørende udtrædelsesgodtgørelse
Det har gennem årtier været et grundlæggende synspunkt i den danske
fjernvarmesektor, at en forbruger, der ønsker at ophøre som aftager af
fjernvarme, økonomisk skal ”rydder op efter sig” sådan at forstå, at den
udtrædende betaler sin forholdsmæssige andel af varmeværkets gæld på
udtrædelsestidspunktet. Formålet er at undgå, at de tilbageblevne aftagere i
den pågældende fjernvarmeforsyningsvirksomhed påføres en økonomisk
byrde. En sådan bestemmelse er normalt forekommende i andelsretten.
9
10
11
Se generelt om fjernvarmesektoren og konkurrence i Bent Ole Gram Mortensen:
Fjernvarme – en monopolsektor i konkurrence i Festskrift til Jens Fejø, Jurist og
Økonomforbundets Forlag, 2012, s. 299-310.
Bent Ole Gram Mortensen & Rikke Gottrup: Kommunal varmeplanlægning i retlig
belysning, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007, s. 97 ff.
Af UfR 1987.422 H kan man læse, at i al fald 20-årige uopsigelighedsperioder har været
et vilkår for at opnå kommunegaranti: ”Bestemmelserne i kontrakterne var
standardvilkår, og det var, da selskabet blev stiftet, en betingelse for opnåelse af
kommunegaranterede lån, at lodsejeren forpligtede sig i en periode på 20 år.”
5
Sidehoved
Kravet er blandt andet kommet til udtryk i standardvedtægter fra de danske
fjernvarmeforsyningsvirksomheders brancheorganisation. I disses § 5, stk. 2,
litra e anføres:
”Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til
nye andelshavere, kan endvidere opkræves:
e. En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på
opsigelsestidspunktet på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning
til Energitilsynet. Godtgørelsen beregnes som den udtrædendes andel af
selskabets samlede anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har
været indregnet i priserne. Den udtrædendes andel af selskabets
anlægsudgifter, med fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på
grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede
registrerede tilslutningsværdi, afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc.,
i regnskabsåret inden opsigelsen.”
Denne praksis har været understøttet af en lang række afgørelser fra de
administrative myndigheder, der i årenes løb har ført tilsyn med
fjernvarmeforsyningssektoren.
Som praksis er for øjeblikket må der være to forudsætninger opfyldt, for at
en bestemmelse om udtrædelsesgodtgørelse er gyldig. For det første må den
være aftalt mellem parterne og ikke senere ekstingveret. Det har været temaet
i nogle af de senere års domme. For det andet vil ikke kunne opkræves
udtrædelsesgodtgørelse, hvis der løbende optages nye forbruger og værket i
øvrigt er veldrevet. I så fald vil et krav om udtrædelsesgodtgørelse blive anset
for urimeligt og dermed i strid med varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
3.1. Aftalt mellem parterne
Et krav om udtrædelsesgodtgørelse må som udgangspunkt være aftalt mellem
parterne. Det kan f.eks. være en bestemmelse i leveringsbetingelserne, som
forbrugeren har tiltrådt.
Forbrugerejede fjernvarmeforsyningsvirksomheder vil ofte være
organiseret som et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.). Her vil
bestemmelsen fremgå af vedtægterne, og disse vil være gældende for
andelshaverne. I disse tilfælde vil det være afgørende, at andelshaverstatus er
aftalt mellem parterne.
I UfR 1971.40 H vedrørende Osted Fjernvarmeværk A.m.b.a. udtaler
Højesteret, at det ”tiltrædes, at indstævnte, der ikke af appellanten er blevet
gjort bekendt med selskabets vedtægter og de deri indeholdte vidtgående
forpligtelser og ikke har underskrevet nogen overenskomst med selskabet,
6
Sidehoved
ikke ved sin tilslutning til varmeværket eller på andet grundlag er blevet
forpligtet som medlem af andelsselskabet, og indstævnte vil derfor i
overensstemmelse med sin påstand være at frifinde.” Sagen omhandler ikke
en egentlig udtrædelsesgodtgørelse, men derimod hvad der skal til for at blive
betragtet som andelshaver.
3.2. Sikringsakt (tinglysning)
Krav om udtrædelsesgodtgørelse rettes ikke nødvendigvis mod den ejer, der i
forbindelse med ejendommens tilslutning har accepteret en bestemmelse om
udtrædelsesgodtgørelse. Ofte rettes kravet mod en senere erhverver af
ejendommen.
Det fremgår af § 1 i den danske tinglysningslov (tinglysningsloven),12 at
rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler
om ejendommen og mod retsforfølgning. Den aftale eller retsforfølgning, der
skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen
ifølge aftalen være i god tro,13 jf. § 1, stk. 2.14 Af lovens § 4 fremgår, at visse
forhold ikke er omfattet af tinglysningskravet for at opnå gyldighed mod
enhver. Herunder hører bl.a. ”ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der
tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme o lign, dens
forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse fra ejendommen af
vand eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages
af det offentlige selv eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse”, jf.
lovens 4, stk. 2, 1. pkt. Formålet med bestemmelsen er at sikre løbende
betalinger for forsyningsydelser en bedre prioritetsstilling i tilfælde af
tvangsauktion, således at ejendommen ikke skal henstå uden sådanne
forsyningsydelser frem til et salg.
En egentlig udtrædelsesgodtgørelse omfattes ikke af undtagelsen i § 4, stk.
2, 1. pkt. Se hertil f.eks. UfR 2011.2760 V og UfR 2013.56 V, hvor der dog
var enighed mellem parterne herom.
Det er således nødvendigt for en fjernvarmeforsyningsvirksomhed at
tinglyse vedtægterne med de indeholdte krav om udtrædelsesgodtgørelse, for
at sikre sig mod godtroende omsætningserhververe (købere af den tilsluttede
ejendom), hvis ret er tinglyst i form af et skøde eller en slutseddel. Er køberen
af ejendommen derimod i ond tro om kravet om udtrædelsesgodtgørelse, kan
12
13
14
Senest lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006 om tinglysning, som senest ændret
ved lov nr. 519 af 28. maj 2013.
Ved god tro forstås i tinglysningsloven, at ”erhververen ikke kender den utinglyste ret og
ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede
på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning”, jf. lovens § 5.
God tro fremføres bl.a. af Byretten i UfR 2011.2760 V.
7
Sidehoved
kravet om udtrædelsesgodtgørelse ikke ekstingveres (fortrænges). Det bliver
herefter et bevisspørgsmål, om der er tale om god eller ond tro.
3.3. Forsyningsvirksomhedens økonomiske forhold
Ved bedømmelse af, om den kollektive varmeforsyningsvirksomhed kan
kræve godtgørelse, vil der efter administrativ praksis blive lagt vægt på, om
et anlæg kan anses for værende under løbende udbygning gennem tilslutning
af nye forbrugere, og om anlægget kan anses som økonomisk veldreven.
Rationalet bag dette er, at kun de værker, hvor udmeldelsen har
økonomiske konsekvenser, kan opkræve udtrædelsesgodtgørelse.
4. Danske domme om udtrædelsesgodtgørelse
Der er ikke afsagt et overvælgende stort antal danske domme om
udtrædelsesgodtgørelse på fjernvarmeområdet. Det er for så vidt ikke
overraskende. Energiområdet i Danmark er præget af mange
myndighedsafgørelser med såvel en tilsynsmyndighed15 som en
rekursmyndighed.16 Disse myndigheder er inden for de senere år blevet
suppleret med et ”privat” forbrugerklagenævn.17 Hovedparterne af tvisterne
på energiområdet er traditionelt blevet løst uden involvering af domstolene. I
det følgende er der blevet fundet 10 domme, der vedrører
udtrædelsesgodtgørelse på fjernvarmeområdet. Domme, der er blevet anket,
regnes som én dom. Fire af dommene er publiceret i Ugeskrift for Retsvæsen
(UfR). Seks af dommene er upublicerede. Nedenfor gennemgås disse
domme.
4.1. Domme om stadfæstelse af udtrædelsesgodtgørelse
I en række domme stadfæstes gyldigheden af klausuler om
udtrædelsesgodtgørelse.
I UfR 1987.422 H vedrørende Dagnæs-Bækkelund Varmeværk A.m.b.A.
omhandlede sagen egentlig en 20-årig uopsigelighedsperiode. Flertallet i
landsretten (2 ud af 3 dommere) udtalte:
”Ved andelsselskabets stiftelse var det af hensyn til en økonomisk
forsvarlig låneoptagelse og drift nødvendigt at indsætte en bestemmelse
15
16
17
8
Senest Energitilsynet.
Senest Energiklagenævnet.
Ankenævnet på energiområdet, der er et privat klagenævn godkendt i medfør af
forbrugerklageloven (senest lovbekendtgørelse nr. 1095 af 8. september 2010 om
forbrugerklager).
Sidehoved
om 20 års aftagepligt i selskabets vedtægter og kontrakter med
andelshaverne.
Varmeforsyningslovens
formål
er
at
fremme
den
mest
samfundsøkonomiske anvendelse af energi til varme, således at
olieforbruget nedsættes, og loven indeholder tillige bestemmelser til
fremme af en kollektiv varmeforsyning.
Ved afgørelsen af, om en bestemmelse er urimelig ifølge
varmeforsyningslovens § 28, stk. 4, findes der blandt andet at burde tages
hensyn til de ikke-udtrædende andelshaveres fælles interesse i
aftagepligten som forudsætning for en fortsat økonomisk drift.
…”
Landsretten omtaler i forbindelse med behandlingen af opsigelses eksplicit de
ikke-udtrædende andelshaveres økonomiske interesser, dog uden at
konkretiserer hvori disse nærmere består.
Højesteret henviser uden begrundelse blot til, at udmeldelse kan betinges af
en godtgørelse. Der henvises dog til tilsynsmyndighedernes praksis. Der er
ikke i domsreferatet oplysninger om tilstedeværelse af en vedtægtsmæssig
bestemmelse om udtrædelsesgodtgørelse.
I UfR 1991.218 Ø vedrørende det kommunale varmeværk i Ballerup
Kommune var der egentlig indgået en aftale om en 20-årig
uopsigelighedsperiode, men der var mellem parterne enighed om, at denne
ikke kunne opretholdes efter UfR 1987.422 H. Byretten havde uden nogen
retsøkonomisk begrundelse fastsat udtrædelsesgodtgørelsen til ”den parcellen
på udtrædelsestidspunktet påhvilende gæld”. Ved landsretten påstod
forbrugerne denne dom stadfæstet og anerkendte således, at der skulle betales
udtrædelsesgodtgørelse. Landsretten udtalte om udtrædelsesgodtgørelsens
størrelse, at ved ”fastsættelsen af det beløb, de indstævnte, der efter eget
ønske er udtrådt af varmeforsyningsordningen, skal betale til appellanten, er
det, såfremt unødigt tab ikke skal påføres de tilbageværende aftagere,
utilstrækkeligt alene at tilpligte de indstævnte at betale den dem vedrørende
del af værkets gæld. Efter de foreliggende oplysninger om måden, hvorpå
afgift til varmeværker i øvrigt beregnes, kan det lægges til grund for
afgørelsen, at der i den af appellanten sædvanligt afkrævede afgift er
medregnet amortisation af anlæggets gæld, afskrivninger samt øvrige,
driftsrelevante omkostninger, herunder tillige udgiften til brændsel” (min
fremhævelse). Her har landsrettens begrundelse eksplicit en økonomisk
dimension.
I Østre Landsrets dom af 12. februar 2007, B-1587-06 og B-1650-06
vedrørende Ørslev Terslev Kraftvarmeforsyning A.m.b.A. lagde landsretten
9
Sidehoved
til grund, at forbrugeren var til stede på den stiftende generalforsamling, og at
hun herefter måtte være bundet af vedtægterne. Hun anses med andre ord for
andelshaver.
I Retten i Lyngbys dom af 5. januar 2012, BS 150-2259/2010 vedrørende
E.ON (tidligere Ørslev Terslev Kraftvarmeforsyning A.m.b.A.) fandt
byretten, at forbrugeren var bundet af leveringsbetingelserne, herunder en
indeholdt klausul om udtrædelsesgodtgørelse. Byretten lagde vægt på, at
forbrugerne efter overtagelse af ejendommen havde aftaget fjernvarme og
betalt de løbende udgifter, at de ikke i forbindelse med varslede prisstigninger
havde undersøgt nærmere om leveringsvilkårene, og at leveringsbetingelserne
som foreskrevet i varmeforsyningsloven havde været anmeldt til
Energitilsynet, der ikke havde fundet anledning til at gribe ind. Man må forstå
byrettens afgørelse således, at der har været tale om en stiltiende accept af
leveringsbetingelserne. Ellers harmonerer dommen vanskeligt med de
nedenfor omtalte domme (herunder fra landsretten) om manglende vedtagelse
af andelshaverstatus. Byretsdommen udmærker sig dom ved nogle
resøkonomiske betragtninger:
”Bestemmelserne i de anmeldte leveringsbetingelser om et
opsigelsesvarsel på 18 måneder og en udtrædelsesgodtgørelse, der
beregnes på grundlag af restgælden i værket, er udtryk for en afvejning af
på den ene side hensynet til de forbrugere, der ønsker at udtræde af
varmeforsyningen, og på den anden side hensynet til de tilbageværende
forbrugere af det kollektive varmeforsyningsanlæg. Retten finder ikke
grundlag for at anse betingelserne hverken hver for sig eller tilsammen for
urimeligt byrdefulde for sagsøgerne.”
Sagen blev anket til landsretten18 der stadfæster byrettens dom. Stil støtte for,
at der var tale om et stiltidende accept af bestemmelsen om
udtrædelsesgodtgørelse, anfører landsretten, at forbrugerne deltog i den
generalforsamling i Ørslev Terslev Kraftvarmeforsyning A.m.b.A., hvor man
besluttede at sælge fjernvarmeværket til E.ON. Forbrugerne har eller burde
således have haft et særligt kendskab til forholdene.
Landsretten omtaler også den økonomiske balance mellem de udtrædende
og de tilbageblevne forbrugere:
”Set i lyset af, at udtrædelsesgodtgørelsen beregnes ud fra kundens andel
af anlægs- og renoveringsudgifterne og dermed bygger på et princip om, at
18
10
Østre Landsrets dom af 28. februar 2013, B-420-12 (E.ON).
Sidehoved
den kunde, som melder sig ud af en fjernvarmeordning, skal ”rydde op
efter sig økonomisk”, således at de tilbageværende kunder ikke belastes,
finder landsretten i øvrigt ikke, at godtgørelsen, der ikke er
beregningsmæssigt bestridt, kan anses for uproportional.”
Der findes to andre tilsvarende domme af samme dato vedrørende andre
forbrugere tilknyttet samme fjernvarmeforsyning.19
4.2. Domme hvor udtrædelsesgodtgørelse ikke er aftalt
Der findes en række domme, hvor fjernvarmeforsyningsvirksomhedens krav
på udtrædelsesgodtgørelse falder på, at en klausul om udtrædelsesgodtgørelse
ikke er vedtaget mellem parterne.
I Retten i Aalborgs dom af 5. januar 2009, BS 25-418/2008 vedrørende
Vindblæs Kraftvarme A.m.b.a. drejede det sig om et beløb, der skulle
erlægges i forbindelse med en fusion mellem Løgstør Fjernvarmeværk
A.m.b.a. og Vindblæs Kraftvarme A.m.b.a. En forbruger havde overtaget en
ejendom fra en kreditforening, der selv havde overtaget den på tvangsauktion.
Det omtvistede beløb havde hjemmel i vedtægterne, der ikke var tinglyst på
ejendommen. Retten fandt efter en konkret vurdering ikke, at forbrugeren var
blevet andelshaver og fandt, at han som godtroende omsætningserhverver
havde ekstingveret kravet. Nogen retsøkonomisk argumentation er ikke
indeholdt i byrettens dom.
I Retten i Svendborgs dom af 23. september 2011, BS R5-1321/2010
vedrørende Sydlangeland Fjernvarme A.M.B.A. fandt Retten det ikke bevist,
”at sagsøgte har indgået aftale med sagsøgeren eller på andet grundlag er at
betragte som andelshaver hos sagsøgeren.” Det var en tidligere ejer af
ejendommen, der havde ladet den tilslutte fjernvarmeforsyningen, men det
blev ikke bevist, at de nuværende ejere (de sagsøgte) var blevet gjort bekendt
med den afgørelse. Byretten kommer ikke med nogen egentlige
retsøkonomiske begrundelser. Dog anføres det, at forbrugerne kunne
forpligtes til at dække en række udgifter ved forsyningsafbrydelsen
(stikledningsafbrydelse og målernedtagning), da det ikke fandtes ”at være så
et byrdefuld vilkår for levering til ikke-andelshavere, at det kræver en
udtrykkelig aftale.” Modsætningsvis må man antage, at byretten har fundet en
udtrædelsesgodtgørelse så byrdefuld, at det kræver en udtrykkelig aftale.
I UfR 2011.2670 V vedrørende Ådum Kraftvarmeværk A.m.b.a. var en
køber af en ejendom i forbindelse med købet ikke blevet gjort opmærksom på
en aftale om udtrædelsesgodtgørelse og opsigelsesvarsel, som sælger havde
19
Østre Landsrets domme af 28. februar 2013 i B-419-12 og B-421-12 (E.ON).
11
Sidehoved
forpligtet sig selv og fremtidige ejere af ejendommen til overfor
fjernvarmeforsyningsvirksomheden.
Aftalen
var
ikke
omtalt
i
handelsdokumenterne og var ej hellere tinglyst. Da forbrugeren (køberen)
blev bekendt med forholdet opsagde hun forsyningsforholdet med en måneds
varsel. Hverken byretten 20 eller landsretten21 fandt, at forbrugeren havde haft
anledning til at undersøge forholdet nærmere, og i begge retsinstanser blev
forbrugeren frifundet for kravet om udtrædelsesgodtgørelse. Forbrugeren blev
ikke anset for andelshaver og dermed ikke bundet af udtrædelses- og
opsigelsesklausuler i vedtægterne. Landsretten fandt dog, at
fjernvarmeforsyningsvirksomheden havde krav på et passende varsel, der
blev fastsat til 18 måneder. Hverken byretten eller landsretten afgiver nogen
retsøkonomisk begrundelse. Der fokuseres på det aftaleretlige.
I UfR 2013.56 V vedrørende Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk
A.m.b.a. fandt landsretten, 22 at vedtægterne, og således den heri indeholdte
bestemmelse om udtrædelsesgodtgørelse ikke var vedtaget mellem parterne.
Forbrugerne var hverken i forbindelse med købet af ejendommen eller senere
blevet orienteret herom, ligesom der ikke havde fremgået noget af tingbogen.
Der var enighed mellem parterne om, at forbrugerne ikke var andelshavere og
dermed ikke som sådan omfattet af vedtægterne, hvori bestemmelsen om
udtrædelsesgodtgørelse fandtes. I samme sag var byretten forinden kommet
til det modsatte resultat derved, at ”sagsøgerne på denne baggrund måtte
påregne, at de modtog fjernvarme på de vilkår, der var gældende for de
øvrige aftagere af fjernvarme.”.23 Byretten angiver dog heller ingen
retsøkonomisk begrundelse, men lægger blot det aftaleretlige til grund. Sagen
havde dog forinden været behandlet i Ankenævnet på Energiområdet. 24
5. Afsluttende betragtninger
Man kan overordnet spørge, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at en forbruger
af fjernvarme eller en anden forsyningsydelse skal betale
udtrædelsesgodtgørelse. Betragter man det som et kundeforhold, at den
almindelige regel, at man kan komme ud af et løbende aftaleforhold med
passende varsel. Kunden bærer ikke nogen risiko for den erhvervsdrivendes
økonomiske forhold. Betragter man derimod forsyningsvirksomheden som et
fællesskab mellem forbrugerne og dermed tillægger forsyningsvirksomheden
20
21
22
23
24
12
Retten i Hernings dom af 2. august 2010, BS 3-1025/2009.
Vestre Landsrets dom af 10. juni 2011, B-1890-10.
Vestre Landsrets dom af 11. september 2012, B-1491-11.
Allborg Rets dom af 18. maj 2011, BS 7-3559/2009.
Ankenævnets afgørelse af 9. november 2009.
Sidehoved
det kooperative element, der bl.a. karakteriserer andelsselskaber,25 virker det
mere logisk med en udtrædelsesgodtgørelse.
Konkurrenceretligt må det også overvejes, hvorvidt sådanne krav om
udtrædelsesgodtgørelser udgør en barriere for konkurrencen mellem
forskellige opvarmningsteknologier.
Kikker man på praksis, kan man ligeledes ud fra en konkurrencemæssig
betragtning overveje det hensigtsmæssigt i, at der ikke vil kunne opkræves
udtrædelsesgodtgørelse, hvis der løbende optages nye forbruger og værket i
øvrigt er veldrevet ud fra rimelighedskravet i varmeforsyningslovens § 21,
stk. 4. Det vil i praksis sige, at mindre succesfulde selskaber med tvivlsom
økonomi og vigende kundetilgang stilles bedre end den mere succesfulde
virksomhed med sund økonomi og løbende kundetilgang.
Retsøkonomisk kan man overveje, hvorvidt et krav om godtgørelse ved
udtræden vil have betydning for forsyningsvirksomhedens muligheder for
lånefinansiering. Alt andet lige vil en udtrædelsesgodtgørelse medføre en
bedre sikkerhed og dermed en lavere rente. Den ekstreme form for sikkerhed
findes ved en offentligretlig tilslutningspligt/forblivelsespligt, jf. ovenfor
under afsnit 2.3.
Bestemmelser om udtrædelsesgodtgørelser kan ses som et udslag af en
økonomisk
balancering
af
interesserne
hos
henholdsvis
forsyningsvirksomhed og aftager.
Såvel administrativ praksis som domstolspraksis har anerkendt kravet om
udtrædelsesgodtgørelse. Det er logisk for så vidt angår andelsselskaber, men
det er også anerkendt i forhold til ikke-andelsvirksomheder på
fjernvarmeområdet, jf. den kommunale varmeforsyning i UfR 1991.218 Ø og
for kommercielle virksomheder, jf. Retten i Lyngbys dom af 5. januar 2012,
BS 150-2259/2010. Denne praksis kan ses som et udslag af, at
fjernvarmeforsyning efter varmeforsyningsloven er stærkt prisreguleret ud fra
et hvile i sig selv-princip også for så vidt angår ikke-andelsselskaber. De
tilbageblevne forbrugere rammes således lige så hårdt af andres udtræden i
ikke-andelsselskaber som i andelsselskaber.
Det er slående, hvor ofte de danske domstole ikke finder anledning til at
sammenholde kravene om udtrædelsesgodtgørelse med retsøkonomiske
betragtninger. Domstoles praksis må dog ses i lyset af en række elementer.
For det første er der en række tilfælde, hvor kravet på
udtrædelsesgodtgørelse falder allerede som følge af aftaleretlige
betragtninger. Her er der for så vidt ingen grund for domstolene til at
25
Søren Friis Hansen & Jens Valdemar Krenchel: Dansk selskabsret 3 - Interessentskaber,
Forlaget Thomson 2004, s. 36.
13
Sidehoved
inddrage yderligere elementer. Det er en ”allerede fordi-afgørelse”.
Domstolene kunne eksplicit have fremdraget betragtninger, om at den
”professionelle” fjernvarmeforsyningsvirksomhed var nærmest til at sikre
dokumentation for aftalens indgåelse og sikring mod ekstingtion af
godtroende omsætningserhververe.26 Dermed var dommen blevet mere
generel frem for konkret.
For det andet bygger domstolenes afgørelse på en administrativ praksis,
som domstolene så ikke finder anledning til at tilsidesætte. I den
administrative praksis er der i højere grad henvist til økonomiske
betragtninger.
26
14
Når ”professionelle” sættes i anførselstegn, skyldes det, at en del
fjernvarmeforsyningsvirksomheder på grund af deres størrelse, daglige ledelse og
bestyrelsessammensætning mere minder om foreninger end om egentlige
erhvervsvirksomheder.