Det er helt vildt…

Transcription

Det er helt vildt…

Frø til vildtpleje,
dækafgrøder og bier
Innovation
og vækst
www.dsv-froe.dk
alle.dk
butik.hunsbnettet
- bestil frø på
eret direkte
og få det lev
Vildtpleje
Vildtpleje
Vildtpleje i form af udsåning af forskellige plantearter i fodermarker er
populært blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har
bl.a. følgende formål:
• Fødegrundlag
• Læ for vejr og vind
• Skjul mod fjender
• Forbindelsesveje
• Variation i naturen
• Tiltrække insekter m.m.
• Aflaste landbrugsafgrøder
Det primære formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde føde
(grønt, frø, kerner) og gerne på tidspunkter af året, hvor de almindelige
landbrugsafgrøder ikke er til stede eller attraktive for vildtet.
Et andet vigtigt formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde
læ, dække og skjul. Således kan en planteart både udgøre et fødegrundlag for råvildt og samtidig være et skjulested for fasaner. Vildtafgrøder er
desuden med til at skabe variation i naturen, tiltrække insekter (føde for
kyllinger) og gavne hele den vilde fauna.
Hvor kan vildtafgrøder sås?
Overalt findes der små uopdyrkede arealer, hvor det er oplagt at så
vildtafgrøder, f.eks. skovlysninger, langs skovkanter, bakket terræn, langs
markveje, grøfter og vandløb. Her vil det ofte være muligt at tilgodese
vildtets behov for både foder, læ og skjulesteder. Arealet med vildtafgrøder kan også fungere som forbindelsesvej mellem forskellige remiser i
landskabet.
I forbindelse med fodermarker på dyrkede og udyrkede landbrugsarealer
samt skove og §3-beskyttede arealer er der regler, der skal overholdes.
Information om dette fås hos de lokale rådgivningscentre.
Renbestand eller blanding?
Indhold
2
2
Vildtpleje
3
Etablering
4
Dyrkningstips
6
Vildtblandinger
7
Dækafgrøder og biplanter
En lang række plantearter er velegnede til vildtpleje. I skemaet på næste
side ses oplysninger om arterne og man bør vælge plantearter efter det
vildt, man ønsker at tilgodese samt efter jordtype.
Skal man så plantearten i renbestand eller i en blanding? I mange
tilfælde fås det bedste resultat ved at så de enkelte plantearter i renbestand, f.eks. en stribe med fodermarvkål og en stribe med gul lupin o.s.v.
En frøblanding bestående af mange arter kan være vanskelig at etablere,
så alle arter kommer til deres ret. Det skyldes, at nogle arter er mere
aggressive end andre og vil udkonkurrere svage arter. Der er ligeledes
forskel i etableringshastigheden. F.eks. kræver boghvede høj jordtemperatur før såning og vil i en tidlig sået blanding ikke klare sig så godt.
Endelig er der stor forskel på frøstørrelsen, så det er umuligt at så store
og små frø i den optimale sådybde. De småfrøede arter kommer let for
dybt i jorden, hvilket går ud over fremspiringen.
Omvendt er det oftest nemmere at vælge en blanding, så der kun skal
håndteres et produkt. Ved at så en blanding opnår man også en større
variation og bredere udbud af forskellige plantearter til flere dyrearter.
Det er vigtigt, at blandingens sammensætning er afstemt med hensyn til
vækstmåde og frøstørrelse.
etablering
Etablering
Ved etablering af alle former for afgrøder er det meget vigtigt, at såbedet
er veltilberedt og man er omhyggelig med såningen, så der opnås en god
kontakt mellem frø og fugtig jord.
Før man starter jordbehandling på et givet areal, bør man sikre sig, at der
ikke findes ondartet rodukrudt, som f.eks. kvik og tidsel.
den rigtige dybde og at udså den rigtige mængde, der passer til arealet.
Håndudsåning er også en mulighed og her skal man rive frøene ned (små
frø ikke for dybt) og tromle efterfølgende for at skabe kontakt mellem frø
og fugtig jord.
Gødskning
Såtidspunkt
De fleste arter kan sås i april måned, når jorden er bekvem og jordtemperaturen har nået 8-10oC. Ved for tidlig såning vil frøene blot ligge i jorden
og først spire frem senere og man risikerer, at ukrudtet får overtaget. På
lettere jorde bør man dog så i begyndelsen af perioden for at udnytte
jordfugtigheden, mens man på bedre jorde med fordel kan så lidt senere.
Højere jordtemperatur giver hurtigere fremspiring og vækst, hvilket
betyder en bedre konkurrence mod ukrudtet.
Enkelte arter som f.eks. boghvede kræver specielt høj jordtemperatur
inden såning.
Udsædsmængde
Det er vigtigt for et godt resultat, at der ikke sås for tæt. Hvis det sker, vil
de fremspirende planter ofte blive små dårligt udviklede planter. Konkurrencen om vand, næring og lys bliver for hård, så planterne udvikles ikke
optimalt. Omvendt vil en alt for tynd plantebestand give plads til ukrudtet og det kan være en aggressiv ukrudtsart, der med tiden tager over.
De anbefalede udsædsmængder, der ses i skemaet, er gældende ved
udsåning med maskine, hvorved det er lettere at få frøene placeret i
Før såning vil det som regel være en fordel at tilføre gødning - f.eks. ca.
3 kg NPK-gødning pr. 100 m2. Bælgplanter samler selv kvælstof og skal
derfor gødskes med ca. 3 kg PK-gødning pr. 100 m2.
Podning
Bælgplanter kan vha. knoldbakterier på rødderne selv samle kvælstof fra
luften, hvilket betyder, at bælgplanter ikke skal gødskes med kvælstof.
For enkelte bælgplanters vedkommende – f.eks. lupin - findes disse
bakterier ikke nødvendigvis i jorden i forvejen. Har der tidligere været
lupin på arealet, behøver man ikke pode, da bakterierne så allerede er
til stede i jorden. Har der ikke været lupin, bør frøene podes for at kunne
vokse tilfredsstillende - et brev med podemiddel kan købes sammen med
frøene. På emballagen er en vejledning for, hvordan podningen foretages. Lucerne-frø er normalt podet i forvejen.
Slåning
Nogle planter - f.eks. stauderug, græs og kløver - kan med fordel slås for
at holde afgrøderne “unge”. Nye friske skud er meget mere attraktiv føde
for vildtet end gamle halvvisne blade.
Frø til vildtpleje
Planteart
Såtid
Varighed
Plantehøjde
(cm) *
Egnethed
på
sandjord
Frøvægt
(gram pr.
1000 frø)
Udsædsmængde
(kg/ha)
Egnethed til
1 kg
rækker til
(m2)
hjortevildt
harer
hønsefugle
Bemærkninger
Etårige arter
Blodkløver
april-maj
1 årig
60
•
3,5
30
300
•••
•••
••
Overvintrer ved såning i aug.
Boghvede
maj-juni
1 årig
60
•••
20
90
110
••
•
•••
Undgå tidlig såning
Gul lupin
april-juni
1 årig
80
•••
120
160
65
•••
•••
•
Bælgplante, - N-gødskning
Gul sennep
april-aug.
1 årig
100
•••
5
8
1250
•
•
•••
Meget hurtig udvikling
Honningurt
april-aug.
1 årig
40
••
2
10
1000
•
•
•••
maj
1 årig
200
•
300
30
300
••
•
•••
Kræver god jord og læ
Oliehør
Majs
april-maj
1 årig
50
•••
6
65
150
•
•
•••
Velegnet på alle jordtyper
Olieræddike
april-aug.
1 årig
125
•••
12
11
900
••
•
•••
Quinoa
april-maj
1 årig
80
•
2
10
1000
•
•
•••
Kræver god jord, proteinrig
Solsikke
april-maj
1 årig
125
•
80
12
800
•
–
••
Kræver bedre jord og læ
Overvintrende arter
Alm. rajgræs
Cikorie
april-aug.
flerårig
50
••
3,5
20
500
•••
•••
–
Sildig, tetraploid
maj
flerårig
75
••
1,5
5
2000
•••
••
•
Højt indhold af mineraler
Fodermarvkål
april-aug.
1-2 årig
100
••
4
4
2500
•••
•••
•
Bør sås meget tyndt
Foderraps
april-aug.
1-2 årig
100
•••
4
7
1400
•••
•••
•
Bladrig i f.h.t. alm. raps
Hvidkløver
april-aug.
flerårig
25
•
0,7
5
2000
•••
•••
–
Lucerne
april-maj
flerårig
100
••
2
30
300
•••
•••
•
Rørgræs
maj-juli
flerårig
150
•••
0,8
20
500
••
•
••
Giver læ og dække
Stauderug
april-aug.
2 årig
100
•••
20
110
90
•••
•••
••
SukkerToppen
april-aug.
flerårig
50
••
–
30
300
•••
•••
–
Hvidkløver og sukkergræs
* = cirka plantehøjde under normale gødningsforhold
– = ikke egnet
• = egnet
•• = velegnet
••• = meget velegnet
3
Dyrkningstips
Dyrkningstips
boghvede
Blodkløver
• sås sent, dvs. maj - juni
• s ås april/maj eller august
• kræver høj jordtemperatur ved
• lille frøstørrelse, sådybde 1-2 cm
spiring
• mellemstor frøstørrelse,
sådybde 2-3 cm
• u dsædsmængde 25-30 kg/ha
• b ælgplante, dvs. ingen kvælstofgødning
• udsædsmængde ca. 90 kg/ha
• t rives på de fleste jorde
• trives på alle jordtyper – også
• e nårig, overvintrende ved såning
sandjorde
• 1 årig
• især velegnet til fuglevildt
• gødes med NPK-gødning
i august
• især velegnet til hjortevildt og
harer
• t iltrækker insekter
• g ødes med PK-gødning
cikorie
Fodermarvkål
• højt indhold af mineraler
• s ås fra april til august
• modvirker bl.a. indvoldsorme
• øger vildtets sundhed
• u dsås tyndt, 3-5 kg/ha
• sås fra april til august
• 1 0-12 planter pr. m2
• lille frøstørrelse, sådybde ca. 1 cm
• t rives bedst på bedre jordtyper
• udsædsmængde ca. 4-6 kg/ha
• t åler frost, overvintrer, 1-2 årig
• pælerod, trives på alle jordtyper
• g od dække- og vinterfoderplante
• flerårig
• især velegnet til råvildt og harer
• godt vinterfoder og dække
• g ødes med NPK-gødning
foderraps
gul lupin
• s ås fra april til juni
• s tor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm
• udsædsmængde 6-8 kg/ha
• trives på alle jordtyper
• b ælgplante, dvs. ingen kvælstof-
• overvintrer, 1-2 årig
• godt vinterfoder
• forædlet til at producere stor
bladmasse
gødning
• f røene podes før såning med
bakteriekultur
• t rives på lette jorde, nøjsom
• 1 årig
4
Dyrkningstips
Dyrkningstips
honningurt
Lucerne
• sås april - maj
• s ås april - maj
• sådybde 2-3 cm
• etableres hurtigt om foråret
• b ælgplante, dvs. ingen kvælstof-
• trives på alle jordtyper – også sand
gødning
• 1 årig
• t rives på bedre jorde
• god biplante, lang blomstrings-
• e tableres langsomt
periode
• fl erårig, overvintrende
majs
quinoa
• sås i begyndelsen af maj
• s ås april - maj
• stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm
• u dsædsmængde ca. 10 kg/ha
• frøet er normalt bejdset
• k ræver lidt bedre jordtype
• trives på alle jordtyper
• 1 årig
• næringskrævende afgrøde
• s ydamerikansk kornplante
• d ække- og foderafgrøde
• p roteinrige frø
• 1 årig
stauderug
sukkertoppen
• m
ed hvidkløver og alm. rajgræs
• mellemstor frøstørrelse,
• s ærlig sukkerrig græssort
sådybde 2-3 cm
• g ræs med sød smag ædes gerne
• s ås fra april til august
• gl. kulturplante – forfædrene til
• s ådybde 1-2 cm
alm. rug
• u dsædsmængde ca. 30 kg/ha
• danner kraftig bladmasse 1. år
• t rives på alle jordtyper
• 2. år sætter planten aks
• fl erårig
• trives på lette jorde
• g od foderafgrøde for råvildt og
• 1-2 årig
harer
• god dække- og foderplante
• s låning giver friske nye blade
5
Vildtblandinger
Vildtblandinger
Som udgangspunkt kommer den enkelte planteart bedst til sin ret ved at
blive sået i renbestand. Men af praktiske årsager kan en blanding være
at foretrække – og her er det vigtigt, at blandingen er sammensat under
hensyntagen til planternes forskellige frøstørrelser, vækstmåder mm. Vi
tilbyder følgende frøblandinger til vildtpleje:
Vildtblanding til hjortevildt, harer og fuglevildt
• Vildtblanding tilgodeser alle vildt-arter med både føde og dække
• Velegnet til alle jordtyper
• Blandingen indeholder stauderug, fodermarvkål, foderraps,
honningurt og rødkløver
• Udsædsmængde ca. 35 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 285 m2
Hjortevildtblanding til krondyr, dådyr og rådyr
• Hjortevildtblanding tilgodeser især krondyr, dådyr og rådyr
• Blandingen indeholder foderraps, fodermarvkål, cikorie,
kommen, alm. rajgræs (sukkerrig), lucerne, hvidkløver og
blodkløver
6
SukkerToppen - til hjortevildt og harer
• Kløvergræsblanding tilgodeser især harer og hjortevildt
• En varig blanding, der ved afslåning kan holdes attraktiv for
vildtet hele sæsonen
• Blandingen indeholder hvidkløver og alm. rajgræs, herunder en
speciel sukkerrig sort, som vildtet især foretrækker
Fuglevildtblanding
• Fuglevildtblanding tilgodeser især fasaner og agerhøns med
både føde og dække
• Blandingen indeholder oliehør, honningurt og quinoa
Insektvoldblanding
• Insektvoldblanding tilgodeser insekter og kyllinger - fungerer
som redeskjul for fuglevildt
• Blandingen indeholder fire forskellige tue-dannende græsarter,
honningurt og kællingetand
• Udsædsmængde 10-12 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 1.000 m2
Dækafgrøder
• Vækstform
• Blomstringstidspunkt
• Blomsterfarve
• Plantehøjde
Dækafgrøder er plantearter, der sås for at holde jorden dækket med
følgende formål og fordele:
• Holde ukrudtet nede
• Samle kvælstof
• Forbedre jordstrukturen
• Øge jordens vandholdende evne
• Give et flot farveflora
• Være til gavn for nyttige insekter
Blandinger?
Dækafgrøder giver liv til jorden - både mens de vokser og når de er visnet
ned og bliver formuldet. Jo større rod- og plantemasse, planterne producerer, jo bedre bliver jorden efterfølgende. Dækafgrøder er således
også en form for gødskning af arealet. Det er dog en langsigtet gødskning, da planterne først efter formuldning kan give næring videre til
næste afgrøde. Blomstrende dækafgrøder tiltrækker bier og andre
nyttige insekter og insekterne tiltrækker fugle.
Hvor anvendes dækafgrøder?
Man kan blande flere arter sammen under hensyntagen til de forskellige
egenskaber, som plantearterne besidder. Man kan sammensætte en blanding med forskellig blomsterfarve, blomstringstidspunkt og varighed.
Det er dog vigtigt, at man ikke ukritisk blander store og små frø og udsår
samtidigt, da man hermed risikerer, at små frø kommer for dybt i jorden,
og dermed ikke spirer. Små frø bør sås i 1-2 cm dybde, mens store frø kan
sås i 3-5 cm dybde.
Biplanter
Flere af dækafgrøderne fra tabellen er bitræksplanter og er således attraktive for alle former for nektar- og pollensamlende insekter. I skemaet
ses en markering for arternes værdi som nektar- og pollenplante.
Dækafgrøder kan f.eks. anvendes følgende steder:
• Beplantninger
• Haver og parker
• K økkenhaver
• Ekstensive arealer
• Vejrabatter
Naturplejeblanding
• Naturplejeblanding er en færdig frøblanding, der fungerer som
både dæk- og biafgrøde.
• Blandingen indeholder honningurt, kællingetand og blodkløver
– planter, der blomstrer i blå, gule og røde farver.
• Blandingen dækker jorden godt og blomsterne er en fryd for
øjet og giver masser af dyreliv.
• Udsædsmængden er ca. 2 kg/1000 m2.
Hvilke arter?
Der findes en lang række plantearter, der kan anvendes til dækafgrøder.
Plantearterne har forskellige egenskaber bl.a. med hensyn til:
• Dækkeevne
• Konkurrenceevne
• Varighed
Planteart
Såtid
Varighed
Plantehøjde
(cm)**
Blomsterfarve
Udsædsmængde,
kg/1000 m2
1 kg
rækker til
(m2)
april-juli
1 årig
maj
1 årig
50 - 70
rød
2,5 - 3,0
50 - 70
hvid
8 - 10
Bitræksplante
Bemærkninger
Nektar
Pollen
300
••
••
Trives på de fleste jorde
100
•••
•
Undgå tidlig såning
Etårige arter
Blodkløver*
Boghvede
Gul lupin*
april-maj
1 årig
70 - 90
gul
15 - 18
65
Gul sennep
april-aug.
1 årig
70 - 100
gul
0,7 - 0,8
1250
•••
•••
•
Egnet på lette jorde
Honningurt
april-aug.
1 årig
30 - 50
blå/violet
1,0 - 1,5
800
•••
•••
Oliehør
april-maj
1 årig
50 - 60
blå
8 - 10
100
•
•
Olieræddike
april-aug.
1 årig
100 - 150
hvid/lilla
1,1 - 1,2
850
•••
••
april-juli
flerårig
25 - 50
lyserød
1,2 - 1,5
750
•••
•••
Til fugtige jorde
maj
flerårig
70 - 80
blå
0,4 - 0,6
2000
•
•
Hvidkløver*
april-juli
flerårig
15 - 25
hvid
0,4 - 0,5
2000
•••
•••
Mest egnet på bedre jorde
Rødkløver*
april-juli
flerårig
20 - 40
rød
1,0 - 1,5
800
••
•••
Trives på de fleste jorde
Sneglebælg*
april-juni
1-2 årig
30 - 40
gul
1,0 - 1,5
800
••
•
Velegnet på lette jorde
Overvintrende arter
Alsikekløver*
Cikorie
* = bælgplante
• = mindre god
Dybtgående pælerødder
•• = god
••• = meget god
** = cirka plantehøjde under normale gødningsforhold
7
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Udsåning af fodermarker til vildtpleje er populært blandt jægere og
landmænd. En lang række forskellige plantearter er velegnede til at
tilgodese vildtet i form af føde, læ, dække og skjulested.
Dækafgrøder er plantearter, der bl.a. udsås for at samle kvælstof og
undgå udvaskning, forbedre jordstrukturen, konkurrere mod ukrudt
og i det hele taget skabe liv og variation.
Mange planter har ligeledes en stor værdi i form af nektar- og pollenproduktion, hvilket er vigtigt for bier og andre nyttige insekter.
Læs meget mere om disse produkter i denne brochure eller på
www.dsv-froe.dk
DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø) er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment omfatter udover frø til vildtpleje & dækafgrøder også græsog kløverfrø, raps, plænegræs, efterafgrøder samt grøntfoderplanter.
Vi har produceret kvalitetsfrø siden 1921 og er i dag en af Europas
førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling
af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor i Holstebro samt en
afdeling ved Slagelse.
DSV Frø Danmark A/S, Holstebro
DSV Frø Danmark A/S, Slagelse
butik.hunsballe.dk
- bestil frø på nettet og få det leveret direkte
DSV Frø Danmark A/S • Energivej 3 • 7500 Holstebro • Tlf. 97 42 05 33 • www.dsv-froe.dk • [email protected]
R o u n b o r g s g r a f i s k e h u s w w w. r o u n b o r g . d k
Om DSV Frø Danmark A/S

Det er helt vildt…

Transcription

Similar documents

flerårige spiselige stauder

Beboermappe - Børglumparken

Visuelle helbreds-tegn ved hoved og svælg

Dagsorden til Grupperådsmøde 2014.pdf

(PDF, 116KB) - Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde

Hybrid vinterbyg