1. This - psykisk
Transcription
1. This - psykisk
Årsskrift 2010 - 2011 giersings REALSKOLE Skolens nye hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personalet ved Giersings Realskole 2010 / 2011 . . . . . . Lærerpersonalet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Teknisk administrative medarbejdere . . . . . . . . . . . . . Skolefritidsordningens personale. . . . . . . . . . . . . . . . . Gunner Hestbech Kristiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dorte Bundgaard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konfirmationsforberedelse og -datoer. . . . . . . . . . . . . Konfirmation – hvad går det egentlig ud på? . . . . . . . . Giersings Realskoles Fælleslegat . . . . . . . . . . . . . . . . Hvor går eleverne hen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skoleåret 2011-2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kombineret elev-forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skolefritidsordningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fagenes timetal 2011/2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undervisningsprincipper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karaktergivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skolepenge, bøger, materialer m.v. . . . . . . . . . . . . . . . Fakkeltog 2010. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elevlister for skoleåret 2010 / 2011. . . . . . . . . . . . . . . . . Indmeldelseskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forårsudstillingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 54 55 60 61 62 63 64 64 65 65 66 66 67 68 69 70 72 73 74 88 89 90 3 GIERSINGS REALSKOLE Kolofon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Giersings Realskole - om skolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Skole og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Skoleåret 2010-11. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Livet i en fritidsordning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Drømmen – en musical . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 “Få rytmen” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Op til Hasmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hvor blev storken af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Solskinsøen=Bornholm?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 7.B i rusk, regn og sol på Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hola Barcelona!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Forår og 9.B i Prag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Teambuilding 10. klasse i Vigsø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 GR femte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 4. klasserne i Jernalderlandsbyen . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Idé, teknik og funktion (ITOF). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kunstforeningen – den er man da medlem af . . . . . . . 40 Skolelederbesøg i Singapore: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Four Seasons hele året. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Fra elevrådet… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Legepatruljen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Glimt fra allerførste skoleår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 At vandre er godt for sjælen…. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Indholdsfortegnelse Giersings Realskole GIERSINGS REALSKOLE 4 Bestyrelsen Læge Eva Holtved, formand Lektor Kim Skjoldborg Jørgensen, næstformand Arkitekt Søren Vestergaard Revisor Line Hedam Advokat Klaus Tolstrup Skoleleder: Poul H. Pedersen SFO-leder: Per K. Frederiksen Viceskoleleder: Ole Wichmann SFO-souschef: Anne-Mette Nielsen Sekretær: Dorte Bundgaard Pedel: Thomas K. Kristensen Regnskabsfører: Chalotte Duelund Pedel: Thomas Mc Donnell Skolens tilsynsførende er Sognepræst Anne Reiter Skolens adresse: Nonnebakken 7, 5000 Odense C Skolens telefon: 66 12 20 41 Telefax: 66 14 10 92 Skolens Fritidsordning: 66 19 21 44 Hjemmeside: www.giersingsrealskole.dk E-mail: [email protected] Redaktion på Årsskrift 2010- 2011: Ansvarshavende: Skoleleder Poul H. Pedersen & viceskoleleder Ole Wichmann Arbejdende redaktør: Overlærer Gorm Gaarde Tak til alle for artikler og fotos Lay-out og tryk: one2one.dk • 66 121 121 Svan æ em Forsidefoto+personalefotos: Odense Skolefoto og Gauss Foto 1231 ÅRSSKRIFT 2010-2011 er oprettet d. 5. april 1866 og er fra d. 1. august 1961 en selv– ejende institution, hvis bestyrelse består af 5 medlemmer. 5 rke t tryksag 4 ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 6 Giersings Realskole er en selvejende institution, der modtager elever fra børnehaveklasse til og med 10.klasse. I henhold til gældende lov om friskoler og private grundskoler hører Giersings Realskole til sidstnævnte gruppe, og i henhold til samme lov er der meddelt skolelederen ret til at afholde de for Folkeskolen gældende prøver. Undervisningsplanen er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal kunne afslutte deres skolegang med disse prø- ver, idet vi anser det for værdifuldt, at der er et fast mål at stræbe imod. I øvrigt skal skolen i henhold til lovgivningen give en undervisning, der mindst står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Vi anser det for en væsentlig og essentiel opgave at formidle værdifulde og relevante kundskaber på et højt fagligt niveau i alle fag til vores elever. Gennem undervisningen vil der blive lagt vægt på, at eleverne stifter bekendtskab med og lærer at værdsætte vort r, tilsyns p lan og å er: www.gie rsingsre alskole.d k lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønster. Giersings Realskole arbejder ikke ud fra noget bestemt politisk eller religiøst grundsyn. Det er endvidere vort mål, at den enkelte elev udvikler en selvstændig personlighed, som forstår værdien af at samarbejde med andre, og som i sine handlinger viser hensyn og respekt for andre mennesker. Obligatoriske fag: Dansk skriftlig og mundtlig, engelsk mundtlig, matematik skriftlig og fysik/kemi mundtlig. Humanistiske udtræksfag: Engelsk skriftlig, tysk skriftlig og mundtlig, historie mundtlig, samfundsfag mundtlig og kristendom mundtlig. Naturfag til udtræk: Biologi skriftlig og geografi skriftlig (online). Skolen tilstræber, at den tryghed, som er en nødvendig forudsætning for den enkeltes velbefindende, trivsel og læring, er til stede. Med Giersings Realskoles tydelige rammer er der mulighed for at følge og tage hensyn til den enkelte elevs udvikling. I tæt samarbejde med hjemmet tilstræber skolen at tilrettelægge undervisningen, så det understøtter og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Skolen forventer, at eleven altid tilstræber at løse sine arbejdsopgaver på bedst mulige måde. Gennem jævnlige forældremøder, skole/hjemsamtaler, standpunktsbedømmelser og via skolens intranet holdes forældrene underrettet om elevens skolemæssige situation. Desuden kan der aflægges prøve i valgfagene fransk og hjemkundskab efter gældende retningslinjer. Der vil i det kommende skoleår være 2 klasser på hvert af flg. klassetrin: Børnehaveklasse, 1.-9.kl. - dog har vi 3 spor på 8. og 10. klassetrin i 2011-12. Faget tysk er obligatorisk i 5. - 9. kl. Fordelingen af de enkelte fag fremgår af siden med fagenes timetal andetsteds i nærværende Årsskrift. Afgangsprøverne: Efter 9. skoleår afsluttes der med “Folkeskolens Afgangsprøve” (FSA), der er fælles for alle elever. FSA – prøverne er delt i dels obligatoriske prøvefag og dels en række udtræksfag. Der udtrækkes et fag blandt de humanistiske fag og et fag blandt naturfagene. Efter 10. klasse afsluttes der med ”10. klasse Prøven” (FS10). Dansk m.m.: Faget dansk har fået tilført et antal timer, således at der gives klasselæreren mulighed for at løse forskellige andre opgaver, som ikke indgår i den almindelige timeplan, f.eks. færdselslære, orientering om rus- og nydelsesmidler, seksualvejledning, forberedende arbejde til lejrskoler og erhvervspraktik. Tysk: Optagelse i børnehaveklassen: Børnehaveklasserne har 22 ugentlige timers undervisning. Ved optagelse i Børnehaveklassen følger Giersings Realskole de kriterier, der fra UVM er meldt ud: ”Undervisningspligten i Danmark indtræder i august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år”. Skolefritidsordning (Sfo): Elever i bh.kl. til 3.kl. tilbydes ophold i skolens fritidsordning før og efter skoletid. Takster og åbningstider er beskrevet senere i nærværende Årsskrift. Det skal dog bemærkes, at der er ferielukket i 3 uger i juli samt dagene mellem jul og nytår. ÅRSSKRIFT 2010-2011 rets akti vitetskal end 7 GIERSINGS REALSKOLE Vedtægt e GIERSINGS REALSKOLE ÅRSSKRIFT 2010-2011 Skole og økonomi 8 Derudover har vi hævet loftet over antallet af børn i klasserne i indskolingen fra 20 til 22 . Er det nu en god idé? Nej, vil mange måske sige; rent intuitivt forekommer det således, at jo flere børn i klassen, jo mindre tid pr . elev og jo ringere indlæring . Den forskning, der foreligger på skoleområdet, er desværre ikke dimensioneret til at vurdere effekten af at øge eller nedsætte antallet af elever i klassen . Men den godtgør, at indlæringen er afhængig af lærernes uddannelsesmæssige niveau, skolelederens evner og det sociale miljø . Af økonomiske hensyn er det en nødvendighed at hæve klassestørrelsen for at kunne tilbyde den fleksibilitet, der ligger i, at adskillige klasser har langt færre børn, end ”loftet” tillader . Generalforsamlin gen 2012: Tirsdag de Derudover finder vi det fuldstændig pædagogisk forsvarligt, at have indskolingsklasser på 22 elever og klasser på mellemtrinnet på 24 elever, når klasserne i øvrigt er velfungerende . For at øge trivslen og bedre indlæringen, valgte vi sidste år at afsætte ressourcer over 3 år til øget indsats omkring børn med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder, og der har i 2010 været iværksat flere tiltag . I første omgang med særligt fokus på indskolingen med øget samarbejde mellem lærere og SFOéns pædagoger . Skal en skole have økonomisk overskud? Ja, det er uomgængeligt nødvendigt, at skolen hvert år har et regnskab, som viser overskud . Ikke for at ”puge penge sammen”, men for at sikre fremtidens drift . De tider er forbi, hvor en balance på 0 er tilfredsstillende . Vi skal kunne imødegå samtlige nedskæringer, som regering og kommune måtte påføre den private skole fremover . Det vil derfor fortsat være et mål for bestyrelsen at sikre skolens grundlag og fremtid med hensigtsmæssig forvaltning og sparsommelighed, årligt genererende et rimeligt overskud, som giver plads til udvikling, fornyelse og fremtidssikring . Af: Eva Holtved n 27 .03 .2012 kl . 19 Bestyrelsesformand .00 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Vi finder, det er essentielt at kunne lade en ”lille” klasse have ro i perioder, hvor der måtte være særligt behov derfor . Det er derfor på ingen måde ledelsens og bestyrelsens intention, at alle klasser skal have fuldt antal elever til hver en tid, tværtimod . 9 GIERSINGS REALSKOLE Skoledrift er spændende og udfordrende . Mange er afhængige af skolens drift: elever, ansatte og forældre . Elevernes fremtid afhænger af, om skoletiden giver den fornødne indlæring og gode sociale kompetencer . Pædagogik, indlæring og metoder er dynamiske størrelser, som ændres over tid og tilpasses det omgivne samfund . Som grundlag for dette ligger en sund økonomi (lat . oeconomia: Husbestyrelse, ledelse, hensigtsmæssig forvaltning og sparsommelighed) . Også økonomien er dynamisk – af og til mere end ønskeligt . De økonomiske rammer for privat skoledrift bliver stedse smallere . Vort statstilskud forringes de kommende år, og søskendemoderationen i SFO’en er bortfaldet . Dette ligger i tråd med de ganske voldsomme nedskæringer, som er set i den offentlige skole . Vi har forsøgt at imødegå disse nedskæringer med flere tiltag som at øge egenbetalingen og ændre søskendemoderationen, hvad angår den egentlige skolegang . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Skoleåret 2010-11 GIERSINGS REALSKOLE 10 Sidste forår havde skolens personale en pædagogisk weekend, hvor vi koncentrerede os om skolens værdier. Næsten alle skolens klasser har siden da arbejdet med skolens værdier, og jeg må erkende, at vores elever reflekterer meget, specielt når emnet handler om værdier. Det er helt tydeligt et meget nærværende emne for dem. De byder virkelig ind med spændende overvejelser. Det er vigtigt, at alle elever udvikler sig og opnår stadig bedre kompetencer til at begå sig i vores demokratiske samfund med de rettigheder og pligter, som hører med. At leve i et demokratisk samfund er ikke noget, man kan tage som en selvfølge rundt om i verden. Mange kæmper med livet som indsats for at opnå det, vi anser og oplever som noget selvfølgeligt. Vi har i årets løb også sat endnu mere fokus på, hvordan vi på Giersings Realskole bedre kan evaluere både læring og trivsel. Lærerne har blandt andet været på kursus i klassetrivsel – et spændende IT-baseret klasse/socialt analyseprogram. Konkret har vi tildelt 2 timer mere til vores 0. klasser med hjælp fra personalet i skolens SFO, og fra jul deltager de kommende klasselærere i 0. klasserne i 2 lektioner ugentligt med det mål, at der bliver mere tid til alle de mange nye ting, man som elev skal nå det første skoleår. Vi har en klar forventning til, at overgangen til 1. klasse på den måde bliver bedre. Kan vi evaluere på det, jeg netop har nævnt – ja, det er selvfølgelig muligt. Der tales meget om evaluering fra politisk side - spændende hvad vores nye undervisningsminister finder på og kommer op med - og evaluering er vigtigt. Vigtigt er det bare, at vi forholder os reflekterende og kritisk til de mange evalueringsmetoder og finder frem til dem, som passer til Giersings Realskole. Vi har i det her skoleår også valgt at afprøve ”De nationale test” for på den måde kritisk at forholde os til, hvad disse test kan bidrage med. Vi kan dog allerede nu konstatere, at ikke alle nationale test er lige velegnede på alle klassetrin. Skolens elever bliver allerede fortløbende evalueret dels via Poul Haahr Pedersen Skoleleder test i de forskellige fag, og dels test, der er tilegnet de enkelte undervisningsforløb, men vi kan blive bedre. Pædagogiske tiltag Overvejelser i forbindelse med faguger og fagdage. Det er stadigvæk meget pædagogisk bevidst, at vi organiserer os på denne måde i de to faguger. Uge 39 som naturfaglig uge og uge 6 som humanistisk uge. Mange elever oplever på denne måde at undgå at have vikarer, som ellers vil være tilfældet, hvis klasserne hver for sig og på forskellige tidspunkter tilrettelægger fagdage eller uger. Med fastlagte faguger er det muligt at ændre radikalt på indhold og pædagogik til glæde for både eleverne - og lærerne. Det er dog her vigtigt at understrege betydningen af den daglige undervisning - der gør en forskel for alle vores elever. Dette betyder dog ikke, at særlige projekter ikke sagtens kan tilgodeses. Et godt eksempel på det er blandt andet vores internationale skolesamarbejde, der ledes af lærer Charlotte Pedersen. Hun blev i den forbindelse i marts kåret som månedens lærer af den internationale forening ”E-pals” , og Giersings Realskole blev månedens skole indenfor samme organisation (læs andetsteds i Årsskriftet om dette fantastiske arbejde). Gennem de senere år har vi konstateret, at N/T bidrager med helt særlige muligheder for en eksperimenterende undervisning, samtidig med at fagene håndarbejde og sløjd ikke længere på samme vis som tidligere har samme fokus. Det betyder, at vi gennem længere tid har diskuteret, hvad de enkelte fag kan byde ind med, og vi er nået til den konklusion, at de timer, vi før har tildelt henholdsvis håndarbejde og sløjd, fremadrettet bliver tildelt N/T- timerne på 4. og 5. Klassetrin – så fremover 4 lektioner N/T om ugen. Med andre ord forsvinder sløjd og håndarbejde fra skolens fagrække som selvstændige fag. Vi har nedsat et ad hoc udvalg af lærere, som arbejder med Hjemmeside Vi er i fuld gang med at opbygge en ny hjemmeside. Vores nuværende hjemmeside fortæller ikke specielt noget om, hvordan skolen er, og på hvilke måder vi arbejder med vores elever. Den nye hjemmeside har vi meget store forventninger til, og vi glæder os til at præsentere den for forældre, elever og interessenter af skolen. Eksterne samarbejdspartnere Skolen kan ikke klare sig uden samarbejde med mange uden for skolen. Ungdomsskolen har gode tilbud til vore elever i 8.-10.kl. Der kan oprettes valghold, hvor skolens elever bl.a. selv kan tage initiativ til spændende hold. De vigtigste samarbejdspartnere Skolens vigtigste samarbejdspartnere er jer forældre – og som tidligere nævnt: Uden jeres opbakning, støtte og tillid ville det være umuligt at holde skole. Vi kan som skole aldrig blive bedre, end det I forældre ”italesætter” derhjemme over aftenbordet om os. Den loyalitet oplever vi heldigvis næsten altid. Jeg retter hermed en stor tak til jer forældre for samarbejdet. Sammen med jer opstår der gode samarbejdscirkler, hvor jeres støtte giver glæde i hverdagens arbejde med børnene. Tak for det. Jeg håber med dette årlige indlæg at have givet et fyldigt billede af en skole, hvor der sker noget, hvor børnene lærer noget, og hvor der altid er plads til smil og humør. Der skal også rettes en særlig tak til skolens samlede personale og bestyrelse, der hver især yder en fantastisk indsats. Tak for jeres indsats for skolen. Tak for et fantastisk og berigende samarbejde – og endnu engang – tak for et forrygende skoleår. Af: Poul Haahr Pedersen Skoleleder ÅRSSKRIFT 2010-2011 Bygningsforhold Vi har i indeværende skoleår renoveret skolens bygninger, og vi har hele tiden fokus på en renoveringsplan, så skolen fremstår som et lyst og moderne sted i skønne gamle bygninger. Til stor glæde for os alle sammen har vi fået renoveret støttecentret. Støttecentret har nu lyse indbydende lokaler og nutidige møbler – og bor nu i Parterre-etagen. Vores interaktive tavler i klasserne fungerer efterhånden rigtig godt efter de indkøringsvaskeligheder, der altid er med nyt isenkram. Det er bare fantastisk, hvilke pædagogiske muligheder det giver lærerne i deres daglige undervisning. Infotavlerne og vandkølerne på gangene giver også eleverne bedre mulighed for at orientere sig og få friskt koldt vand i løbet af dagen. Vi vil selvfølgelig fortsat have fokus på forbedringer af støjforholdene i klasserne og på almindeligt vedligehold. Der er altid en del reparationer og forbedringer på et gammelt smukt hus, som Giersings Realskole er. Skolen valgte den 15. april at købe Allégade 59. Det betyder, at vi opretter en ny 8. klasse fra næste skoleår. Skolens nuværende billedkunstlokale flytter vi til Allégade 59. Vi deltager i censorudvekslingen med de kommunale folkeskoler og de andre frie skoler. Der er grund til at sige tak for det gode samarbejde. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har været en stor hjælp for os, og vi glæder os over samarbejdet, og ikke mindst den velvilje, vi møder fra politisk side i Odense Kommune. Tak til vores skolesundhedsplejerske, Sanne Skræp, i arbejdet med at tage sig af vore børns sundhed efter samme regelsæt som øvrige skoler i kommunen. En særlig tak til vores tilsynsførende sognepræst ved Domkirken, Anne Reiter, der også er præst for vores konfirmander. Anne Reiter kommer jævnligt på skolen og deltager i undervisningen. Jeg vil meget gerne igen fremhæve vores juleafslutning, som foregår i Domkirken. Hele skolen går fra Giersings Realskole i fakkeltog til Domkirken, hvor Anne Reiter på fornemste vis holder vores juleafslutning. For mange elever, forældre og ansatte er det først rigtig jul, når vi har været i Domkirken sidste skoledag inden juleferien. 11 GIERSINGS REALSKOLE et nyt curriculum. Det er vigtigt at understrege, at det eksperimenterende er sat i fokus. I praksis giver det nu endelig tid til fordybelse, tid til at eksperimentere, tid til at undre sig mv. Jeg tror, det bliver et fantastisk forløb for alle. ÅRSSKRIFT 2010-2011 g n i n d r o s d i t i r f n e i Livet GIERSINGS REALSKOLE 12 Årets gang i Bakkehuset 2010-2011 Skolestart: Efter veloverstået ferie er det altid forbundet med særlig stor forventning og glæde, når de nye ”kunder i butikken” arriverer med kroppen fyldt af nysgerrig forventning . For de nye 0 . klasser er mødet med Giersings Realskole kulminationen på flere års ulidelig venten . Hvor mange gange har de ikke hørt forældre eller bedsteforældre ”hype” denne dag . Hvor mange gange har de ikke hørt: ”Nu er du snart stor, så skal du i skole” . De fleste af børnene kommer fra daginstitutioner, hvor de i længere tid har været kategoriseret som værende ”de store” . Pludselig befinder de sig i et inferno af digitale forevigelser og føler sig ganske små i mødet med det store og ukendte . Det er ofte her, at vi forældre med våde øjne begynder at tvivle lidt på ”projekt skolestart” . Midt i duften af nye tornystre og ”Disney-dekorerede” penalhuse, rammes vi ofte af en angst! Var det i virkeligheden lidt for tidligt? Vil de overhovedet være klar til dette skelsættende paradigmeskifte? Svaret er et rungende JA!! Børn er meget omstillingsparate, og den angst, der måtte herske i den fremmødte forældregruppe, viser sig ofte at være ganske ubegrundet . Modsat vi voksne er børn udstyret med en naturlig og fordomsfri nysgerrighed over for det ukendte . Børn søger muligheder i det nye - og trives i det . Børnene bruger ofte de første par dage til at absorbere de mange nye indtryk . De føler sig frem, sonderer terrænet . I starten vil deres fokus primært være rettet mod de sociale muligheder, som skolen bidrager med i form af 40 nye potentielle legekammerater . 2010 var ingen undtagelse . I starten af august modtog skolen endnu en gang to nye 0 . klasser, som alle glædeligvis også var tilmeldt skolens fritidsordning i ”Bakkehuset” . 2010 bød på en årgang af rigtig mange søskende til større børn på skolen. Indkøringen af disse er helt smertefri, da de ofte har frekventeret områderne i forbindelse med diverse arrangementer. For de nye kunder var det glædeligt, at rigtig mange havde valgt at benytte sig af tilbuddet om at besøge Bakkehuset i sommerferien. Trods den føromtalte omstillingsparathed er der ingen grund til at gøre dagen mere overvældende og spændingsfyldt, end godt er. Det skaber en sund tryghed hos børnene, at de har et lille kendskab til skole og SFO, inden den store dag oprinder. Mary Fonden. Tanken bag ”Fri for Mobberi” er at sætte ind mod mobning allerede i skolens mindste klasser. Ved hjælp af praktiske øvelser og pædagogiske redskaber til pædagoger og lærere lærer børnene at udvise tolerance, respekt, omsorg og mod i deres daglige samvær med hinanden. Et kort besøg af et par timers varighed er ofte nok til at vende usikkerhed til forventning. Det er vigtigt, at vi bruger materialet i ”fredstider”. På den måde kan børnene forholde sig positivt og lærende til det pædagogiske indhold. Hvis børnene fornemmer, at der er en skjult dagsorden, eller at samlingerne har karakter af ”irettesættelser”, vil de ofte positionere sig med paraderne oppe. I uge 40 og 41 afviklede vi endnu en gang de såkaldte ”leg godt uger”. Gennem leg, sjove øvelser og et afsluttende teaterstykke, hvor personalet spillede nogle klassiske konflikter for børnene, forsøgte vi at skabe en positiv dialog om positiv kommunikation og konflikthåndtering i børnehøjde. Nu er konflikter desværre en uundgåelig del af institutionskulturen. Derfor er det vigtig, at vi kontinuerligt taler om vigtigheden af at behandle hinanden på en respektfuld måde. I et tæt samarbejde med de respektive klasselærere udveksles erfaringer og noter om det enkelte barn. På den måde lykkes det ofte at løse konflikterne, inden de bliver til alt overskyggende problemer. Trine og Gigi deltog i 2008 i kurset ”Fri for mobberi”. De kom hjem med en stor viden, og en kuffert fyldt med gode ideer til konfliktløsning. Trine og Gigi har siden haft en nestorfunktion i Bakkehusets personalegruppe, hvor de rundhåndet deler ud af deres efterhånden store erfaring. ”Fri for Mobberi” blev i 2006 udviklet i samarbejde med Hvid Jul og Teater Nogle vil sikkert hævde, at sneens tidlige ankomst, allerede i november, var lige tidligt nok, set i lyset af det faktum, at den også lå som en tung dyne over de første tre måneder af 2010. Med trafikkaos i midtbyen og snerydningspligt i tankerne er det dejligt at fjerne fokus og koncentrere sig om noget ganske andet. Vi har efterhånden fået oparbejdet en stolt tradition for ”Juleteater” i Bakkehuset. Igen i år med et klassisk juletema. Nisserne havde lavet om på datoerne, så der herskede stor forvirring om, hvornår det var jul. Samtidig var de voksne, vanen tro, ikke i det, der på nogen måde kunne opfattes som ”julestemning”. Som det sig hør og bør, så endte alt i den skønneste orden. Nisserne fik på finurlig vis vendt den dårlige stemning, og pludselig kunne alle implicerede skuespillere, lydfolk, dansere, musikere og kulissefremstillere bryde ud i skøn julesang og ønske alle en glædelig jul. ❱ ÅRSSKRIFT 2010-2011 Halloween Igen i år blev Bakkehuset forvandlet til et (u)hyggeligt hus, hvor børn og voksne skræmte livet af hinanden 13 GIERSINGS REALSKOLE ”Fri for mobberi” og ”Leg godt uge” ”En god skole at være i, er en god skole at lære i”. Under de frie rammer i Bakkehuset har vi umiddelbart en større mulighed for at afkode børnenes sociale relationer. Det giver os en viden, der forpligter, og vi føler et stort ansvar for, at alle børn trives og går glade hjem fra skole og SFO. Alle årgange vil med jævne mellemrum blive præsenteret for materialet. Ofte som en aktivitet, hvor vi bryder med det normale frivillighedsprincip og kræver deltagelse af alle fremmødte børn. ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 14 Fastelavn Der er en mangeårig tradition for, at skolen afvikler fastelavn . Det gjorde den også mandag d . 7 . marts . Vi har længe talt om at blive en større del af dette arrangement, og som noget nyt modtog personalet, festligt udklædt, børnene efter skole . I Bakkehuset kunne børnene forblive i deres roller/udklædninger, og der blev leget, danset og produceret fastelavnsmasker . med deres børnebørn . Der blev fremstillet dukker, figurer af ostevoks, bolsjer, skumfiduser på bål og trætavler og nøglebrætter . I cafe’en kunne man nyde bedsteforældrenes overdådige bagværk og friskbrygget kaffe til udødelige ”giro 413-toner”, samt sangekvilibrisme fra glade børnestemmer . Vi modtog hele 42 kager! og kunne dermed generere et overskud, der garanterer betalingen af vores sponsorbarn et år frem . Tak for en dejlig dag med et overvældende stort fremmøde . Bedsteforældredag I foråret 2010 dannede Bakkehuset rammen om et større loppemarked . Formålet var på daværende tidspunkt at indsamle 5000 kr . til Børnefonden . Det lykkedes som bekendt at rejse næsten 9000 kr ., der gik til etablering af børnehaver og latriner i Togo . Overnatning. Vi tager altid behørig afsked med 3 .klasserne med en overnatning i Bakkehuset, hvor næsten alt er tilladt, og hovedformålet er at komme rigtig sent i seng . Vi håber på højt humør og mange forældre til den efterfølgende ”morgenkomsammen” . Resultaterne af indsamlingen kunne ses på informationstavlerne rundt om i Bakkehuset . Med stolthed kunne vi ved selvsyn konstatere, at vores bidrag havde gjort en forskel . Formålet med Togo-arrangementet var at belyse overfor børnene i Bakkehuset, at der er mennesker på andre kontinenter, der lever under forhold, vi end ikke ville byde vore kæledyr . Markedsdag. Vi afslutter altid skoleåret med en markedsdag . Temaet tager i skrivende stund udgangspunkt i cirkus . I løbet af det sene forår har vi derfor planlagt et ”Backstage” besøg hos Cirkus Benneweis sammen med børnene fra 0 .- og 2 .klasse . Her får vi mulighed for at gå ”bagom” cirkus, og på den måde blive inspireret til endnu en fantastisk markedsdag . I 2011 besluttede vi os for, at Bakkehuset skulle have et afrikansk sponsorbarn . Det er tanken, at børnene får mulighed for at skrive eller tegne med det afrikanske barn . Informationstavlerne skal gøre det muligt for alle interesserede at følge med i udviklingen ”sydpå” . Ærø I uge 26 tager vi 2 . klasserne med til Ærø, nærmere bestemt Ærøskøbing . 2 . klasserne har de sidste 5 år foretaget en udveksling med en institution fra Ærøskøbing . Vi har siden 2006 haft en udvekslingsaftale med ”Skibet” i Ærøskøbing . Vi låner deres institution med tilhørende udenomsarealer og bålplads, samtidig med at de indtager førstesalen i Bakkehuset . Vi glæder os til fire dage med bålhygge og sjove indfald . For at sætte gang i processen afholdt vi en ”bedsteforældredag” i Bakkehuset med det for øje at præsentere bedsteforældrene for Bakkehuset og evt . få en lille indtægt på kaffe og kage . Vi er meget bevidste om ikke at holde for mange arrangementer i Bakkehuset, hvor forældrene skal ”til lommen” . Derfor besluttede vi os for, at alle aktiviteter og værksteder skulle være gratis . Bedsteforældrene fik mulighed for at være aktive sammen Nye pædagogiske tiltag: Det har længe været obligatorisk i de kommunale institutioner at arbejde ud fra nogle givne læreplaner . Vi mener, at det også i privatskole-regi er vigtigt at følge de politiske strømninger, der er i de pædagogiske kredse, derfor vil vi i det kommende skoleår arbejde ud fra følgende læreplaner: I Bakkehuset tager vi udgangspunkt i en anerkendende pædagogisk praksis med forsigtig skelen til Howard Gardners anskuelse om intelligens som et bredere defineret fænomen . Det skal pointeres, at vi bruger ikke Howard Gardner som teoretisk grundlag, men som inspiration til en mere nuanceret form for pædagogik, hvor vi tilstræber at komme omkring ovenstående temaer . Ved hjælp af en farvekodning af de forskellige læreplaner får I større indsigt i vores valg af tiltag og aktiviteter . Farvekodningen bliver jeres mulighed for at følge med i, om vi formår at tilgodese alle temaerne på hensigtsmæssig vis . Farvekoderne vil blive synliggjort i nyhedsbreve og aktivitetskalendere i løbet af det nye skoleår . Afrunding. Dette var et lille udpluk af de større arrangementer i Bakkehuset, men det vigtigste er i virkeligheden ikke de store flagskibsarrangementer, der løber af stabelen 4-5 gange årligt . Det vigtigste er, at vi lykkes med at skabe en indholdsrig, tryg, udviklende og sjov hverdag for børnene . Vi har haft udedage med forskellige temaer: lande, indianere, sundhed etc . Vi har haft tumledage i gymnastiksalen og indføring i den ædle disciplin ”Kidsvolley” . Vi har spillet badminton, musik, fodbold, rundbold, hockey og hoppet i elastik , gået på stylter, byttet kort, fremstillet alt fra filt, ostevoks, malerier, tegninger rumstationer i affald og meget, meget mere . Tak Vi vil slutteligt rette en tak til de forældre, der gang på gang møder op, når vi har brug for en hjælpende hånd . En tak til de forældre, der bager kager til vores mange arrangementer . En tak til de forældre, der kommer med konstruktive forslag og ideer til hverdagen her i Bakkehuset . Tak for ris og ros . Det er gennem feedback fra forældrene, at vi kan udvikle os som institution . Tak til de personer, der har hjulpet os i løbet af året . Der er gudskelov ikke nogle af de faste personaler, der har forladt os, men vi har haft personer, der har været forbi i løbet af året . Nye i Bakkehuset: Jeppe Elle Pedersen . Fastansat i Bakkehuset med virkning fra 1 . april . 2011 Studerende i indeværende skoleår: Lønnet praktik (6 mdr .) Kristian Daulat Andersen 1 .august – 31 .januar Martina Elena Meli 1 .februar – 31 . juni . Øvelses praktik (12 uger) Martin Hansen 1 .november – 19 . januar . Thomas Stensgaard 28 .marts – 20 . juni Barsel: David Böetius barsel fra: 27 .december - 21 . marts Mette Damsgaard påbegynder barsel i oktober 2011 Sygdom Pia Schrøder var sygemeldt det meste af skoleåret, men vendte glædeligvis tilbage d . 10 . maj . Med ønsket om en god sommer til alle . Af: Per Frederiksen ÅRSSKRIFT 2010-2011 Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturens fænomener Kulturelle udtryksformer 15 GIERSINGS REALSKOLE 1 . 2 . 3 . 4 . 5 . 6 . Drømmen – en musical ÅRSSKRIFT 2010-2011 At have musical i 6. klasse er super sjovt og super spændende!!!!! GIERSINGS REALSKOLE 16 Man får en fornemmelse af, hvordan show-bizz virkelig er, lærer en masse og ser, at det ikke kun er sjov og ballade det hele – selvom der også er en masse af det . nuskriptet, og musik-holdet laver sangene . Men fordi man kommer på de forskellige hold, er det slet ikke ensbetydende med de roller, man senere får i musicalen . Det første halve år vælger vi , så vi enten kommer på dramaholdet, danse-holdet eller sang-holdet . Holdene arbejder med forskellige emner - danse-holdet går i gang med at lave danse til musical, drama-holdet begynder at lave ma- Det sjove ved at komme på drama-holdet er for eksempel, at manuskriptet ikke bliver skrevet af læreren, men af os . Vi skriver hver især oplæg til scener, og når alle gør det, har vi lige pludselig en masse scener, som vi læser og snakker om Når scenen er lavet, og rollerne er fordelt, kan vi begynde at øve. Der er meget forberedelse, og det er meget vigtigt at øve, for så ved man, hvem, der siger hvad, hvor man skal stå og hvor meget plads, der er, når vi danser. Man skal også finde kostumer til sin rolle, så når man er bag scenen, ❱ ÅRSSKRIFT 2010-2011 Så kommer dagen, hvor man skal have rollerne til musicalen fordelt. Men det er meget vigtigt, at man ikke kun ønsker sig en bestemt rolle, men går efter en masse roller. Der er måske tre hovedroller, og 40 elever går måske efter de samme roller. Men man skal jo huske på, at det er lige så godt med en masse andre roller, som det kan være at få en stor rolle, for man er lige meget på scenen og lige vigtige for, at hele historien i musicalen hænger sammen. Teknikerne er for eksempel meget vigtige, for hvis man ikke har sceneopbygning, lyd eller lys , kan man ligeså godt pakke sine ting sammen og tage hjem. Så alle rollerne er meget vigtige for at få musicalen til at blive perfekt. 17 GIERSINGS REALSKOLE og så sætter sammen og bygger en historie op om, som kan blive til musicalen - sammen med dansen og musikken, som de andre hold laver. kan nogen have travlt, hvis de har mange roller og skal skifte tøj hurtigt og tit. ÅRSSKRIFT 2010-2011 Når man er hjemme, tænker man ikke på andet end at øve sig og går sine replikker igennem tusinde gange, og henne på skolen kommer der helt automatisk sådan en rigtig hyggelig lejrskole-stemning. GIERSINGS REALSKOLE 18 Og når dagene så kommer, hvor vi skal i gang med at vise publikum vores musical, er man… SÅ SPÆNDT – Efter et års arbejde er man klar til at gå ud på scenen og give alt, hvad man har. Man kan slet ikke beskrive, hvordan det er at stå på scenen, og du kan dine replikker, og du bare giver alt, hvad du har – Det er en helt fantastisk følelse, når det hele smelter sammen til en helhed – til 6.KLASSERNES MUSICAL. Af: Caroline Gaarslev Vestergaard, 6.A. GIERSINGS REALSKOLE 19 ÅRSSKRIFT 2010-2011 “Få rytmen” ÅRSSKRIFT 2010-2011 Forårskoncerterne 2011 på Magasinet GIERSINGS REALSKOLE 20 I en tid, hvor skoler sparer musikundervisningen væk til fordel for boglige fag, er det en pragtfuld oplevelse og en kæmpe fornøjelse som lærer at afholde de årlige forårskoncerter på Magasinet i Odense . Formålet med forårskoncerterne er, at eleverne skal vise et bredt udsnit af det, de har arbejdet med i den daglige musikundervisning igennem året . De senere år har vi haft temaer for koncerterne; Galla, hippie og disco . I år var temaet ”Get Rhythm”, hvilket betød, at klasserne optrådte med fokus på rytmik, og at koncerternes værter, musicalholdet fra 6 . klasserme, introducerede alle sange ligeså . Koncerterne var et festfyrværkeri af forskellige musiske områder . Rytme, dans, sammenspil, sang, ekspressivitet, mystik . Ja, paletten var i alle regnbuens farver . Elever fra 0 . klasse til 10 . klasses musiklinje gav det bedste, de havde i sig . Begejstringen ville ingen ende tage . Det, at få lov til at optræde med musikken, kan sammenlignes med at udstille sine produkter fra billedkunst for forældrene, læse sin danske stil højt for klassen eller score et mål på skolefodboldholdet foran hele skolen . Den rus, man får, når 550 forældre, bedsteforældre og søskende jubler, er meget motiverende, og det er en dejlig og ikke mindst meget vigtig fælles oplevelse for alle . Der er altid hjemmebanefordel på Magasinet, men oplevelsen er ægte og varm . God sommer Hilsen Musiklærerne GIERSINGS REALSKOLE 21 ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 22 ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 23 ÅRSSKRIFT 2010-2011 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Op til Hasmark GIERSINGS REALSKOLE 24 å. vi pakke ud. Vi legede ogs Efter at vi ankom, skulle til Hoffmannsgave. lig nem lle sku vi t, Så gik vi lang Vi gik og den norske hytte. Vi så Kartoffelmuseet fortalte Han en. ers And . H.C rundt i haven og mødte mens t eventyret Vanddråben os, at han havde skreve på Hoffmannsgave. ken par i ken bæn på han sad der ad. vi. Så spiste vi aftensm Da vi kom hjem, legede r”. Det dde ”Ho var Det lm. fi vi Efter vi havde spist, så e, spivi sove. Efter vi vågned var hyggeligt. Så skulle . Så skulle vi ud lege vi te måt Så . mad ste vi morgen s vi en lang tur på 13 km. Men på Eneberodde. Det var til hjem vi gik Så . skib pe kæm spiste derover, så vi et de hav Så ad. nsm afte vi spiste kolonien. Vi legede og n... sede til Michael Jackso vi pyjamas party. Vi dan Otilie 3.b 3. klassernes lejrskole til Hasmark Kolonien I 3 . klasse tager eleverne og 2 af deres lærere på lejrtur nordpå i OPAD lejrskolen ved Hasmark Strand . Dette år tog 3 .a af sted i de sidste 3 dage i august og blev afløst af 3 .b fra d . 1 .- 3 . september . De to klasser havde derfor et overlap på halvanden times tid, hvor klasserne hyggede sig og legede på kryds og tværs . 3 .a kunne desuden vise 3 .b rundt i de skønne udearealer omkring kolonien . Hver morgen blev Dannebrog højtideligt hejst i begge klasser og inden solnedgang blev det taget ned og foldet korrekt sammen . Hver dag blev der sørget godt for os af Alice og Dorte (madmødrene på stedet) med god og sund mad, som blev nydt sammen i spisesalen . Det var et par skønne dage i fællesskabets tegn . Oplevelserne kan bedst beskrives af børnene selv . Derfor har jeg herunder samlet et par elevberetninger om lejrskolen, der blev skrevet af børnene selv efter hjemkomsten . Af: Marianne Berg Hovgaard k Kolonien. Da vi te med bussen til Hasmar Det startede med vi kør så måtte vi lege og , der bille t tage vi k ,fi kom til Hasmark kolonien 3.a`erne skulle og r else vær s r fik vi vore med 3.a´erne. Derefte hjem med bussen. lidt en omvej. Da Hofmansgave. Det blev Vi fik frokost, og gik til spillede fodbold, re and de s men tur, lille vi kom tilbage, gik vi en r. nca kørte på moo legede i sandkassen og ker, og så var vi genmad, smurte madpak Næste dag spiste vi mor e tur. lang den var det dt, klar til at gå Odden run kunne godt klare hjem, men de seje drenge Vi var trætte, da vi kom en fodboldkamp. vi en film, og så mas-party. Derefter så Om aftenen holdte vi pyja skulle vi i seng. Cecilia og Josefine 3.b Så skulle vi tage te med at spille fodbold. Så ankom vi. Vi begynd kede vi vores ting pak så r, else vær s vore billeder. Bagefter fik vi så skulle vi have legede. Så gik tiden og ud, bagefter gik vi ud og . Da vi kom hjem, lang var vi gå tur. Den tur frokost. Bagefter skulle gte godt. sma kage tror jeg nok. Det fik vi chips, sodavand og så skulle vi smøre tid, lidt kun k fi Vi . mad Næste dag fik vi morgen og gå Odden rundt. lidt saftevand med ud madpakker. Vi fik også ser og dyner. Den epo sov film og vi lå med Om aftenen skulle vi se , og vi hørte god musik, slik og nd ava sod og s anden aften fik vi chip time skulle vi se film. og da der var gået en halv på computeren age i skolen, gik vi ind tilb kom og hjem Da vi kom det sammen, net reg de hav havde gået. Da vi for at se hvor meget, vi 750 m. Jeg og km 21 m eller fik vi det til fik vi det til 21 km og 753 tur. god ig synes, at det var en rigt Victor 3.b Af: Jette Schebye Knudsen ÅRSSKRIFT 2010-2011 venskab ikke betaler sig – de var sultne… . Madpakkerne skulle med på turen ud til fyret ved Gabet . Klassen startede op i højt tempo, og der var overskud til både leg og snak . Undervejs skulle vi passere omkring 100 aggressive tyre – men det var vist bare 15 nysgerrige og drøvtyggende køer og en enkelt tyr (med kæmpe horn) . Børnene var mere modige end jeg, så de gik mellem køerne og mig . Ude ved fyret spiste vi vores medbragte madpakker, og der var mulighed for at lege i vandkanten, lege SP eller K eller bare til at slappe af, som Annette og jeg benyttede os af . Nå men, vi skulle jo også tilbage til kolonien . Puha benene var trætte, og Annette, der var højgravid, skubbede på bagtroppen, som til tider gik i stå . Det lykkedes dog alle - efter laaaang tid - at komme i mål . Resten af dagen blev der leget og hygget inde og ude . Om aftenen så vi film og fik slik og chips . Onsdag var byttedag - 3 .a skulle hjem og 3 .b skulle ankomme . Alle fik pakket deres kuffert eller rygsæk . Denne gang var det ikke nødvendigvis med eget skiftetøj, for drengene ville ikke kendes ved sokker, underbukser og regntøj, så det hele måtte bare pakkes ned, og så måtte de bytte, når de kom hjem . Kl . 11 .00 nåede 20 trætte børn og 2 fuldstændig udkørte lærere skolen, hvor forældrene stod og tog imod os . Vi havde en fantastisk og sjov tur . Tak til Hasmark-kolonien for den service og gode mad de leverede . 25 GIERSINGS REALSKOLE Den 30 . august drog 3 .a, Annette Hjort og Jette S . Knudsen til Hasmark-kolonien . Stemningen var høj, og alle var udrustede med kufferter eller rygsække med eget skiftetøj . Derudover havde klassen garderet sig imod sult og tørst i form af sodavand og diverse lækkerier til ondt i maven . Da vi ankom til kolonien, fik børnene anvist deres soveværelser . Pigerne lå på stueetagen og drengene på 1 . sal . Vejret var pragtfuldt, og da vi havde spist en velsmagende frokost, skulle vi ud på en lille vandretur til Hofmannsgave . Vi havde en god guide, så vi nåede kun at gå en lille omvej på ca . 1 . km . Efter at have set Kartoffelmuseet gik vi lidt rundt og nød den smukke have . Pludselig råber flere af børnene: ” Der er H .C . Andersen!!” Og det var ganske vist - HC i egen høje person vandrede rundt på stierne med mappe og høj hat . Børnene fór hen til ham og stillede ham mange nysgerrige spørgsmål . H .C . Andersen spurgte, om vi havde lyst til at høre lidt om hans liv . Det takkede vi naturligvis ja til . Så vi sad en times tid og nød vejret og fortællingen . Derefter var det atter tid til at gå tilbage til kolonien . Resten af dagen hyggede børnene sig på de store grønne arealer . Der blev cyklet, vippet, spillet bold, snakket og meget andet . Efter aftensmaden ville 3 .a lige nyde de sidste timer udenfor inden sengetid . Tidligt næste morgen skulle vi smøre egne madpakker - det var for nogle et projekt i sig selv . Nogle fandt senere på dagen ud af, at do- Hvor blev storken af? ÅRSSKRIFT 2010-2011 5.a kom til Ribe i foråret 2010, men hvad med storken? GIERSINGS REALSKOLE 26 Ribe havde fødselsdag, og det havde hun jo, og det var i år 2010, at Danmarks ældste by blev 1300 år . Det blev fejret, byen var klar til fest, og vi var med den første uge i juni 2010 . Vi fulgte i sporet af Ansgar Nordens Apostel, Valdemar Sejr og Dronning Dagmar, Hans Tausen biskop i Ribe, Brorson salmedigter og biskop i Ribe, heksen Maren Splids, og mange vikinger, måske også dem fra Nonnebakken . Eleverne fra 5 .a guidede hinanden gennem Ribes smalle gader – slipperne - og historiske bygninger . Mange gode historier blev fortalt på vores vej rundt i byen, og skulle vi have glemt en detalje, så fik vi den genfortalt på vores aftentur rundt med vægteren . Vikingernes by og historierne om livet for tusind år siden opleves bedst på museet Ribes Vikinger og på Ribe Vikingecenter . Her leves livet på markedspladsen i de arbejdende værksteder, hvor der fremstilles perler, knive, kamme, læderpunge og m .m . Oplev falkoneren flyve sine rovfugle . Mærk suget i maven, når falken styrtdykker for elegant at lande på den udstrakte arm og hente sin belønning – en lækker kødluns . Ribe og omegn er bare alle tiders område, her mærker man historiens vingesus og naturens kræfter, og man bliver klogere på Danmarks historie og natur . Men storken - den fik vi ikke at se! Fra toppen af byens imponerende vartegn Ribe Domkirke kan man som storken se langt omkring . Kammerslusen og Vadehavet kaldte fra vest, og vi fik vind under vingerne og højt hår, da vi suste af sted på cyklerne mod vandet i vest . I Vester Vedsted holdt traktorvognen parat til at køre os gennem Vadehavet ud til Mandø, hvor vi vadede rundt dog uden waders men med røjsere på . Vi studerede dyrelivet i Vadehavet og hørte om livet på den lille stormomsuste ø . Af: Hanne Nyborg GIERSINGS REALSKOLE 27 ÅRSSKRIFT 2010-2011 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Solskinsøen =Bornholm? 7.A på Bornholm GIERSINGS REALSKOLE 28 Mandag: Hele formiddagen gik med at vente og vente, fordi vi først skulle af sted fra Odense Banegård kl . 13:45 . Vi tog toget til Tåstrup og derfra med bus til Ystad . Da vi kom til Ystad, tog vi færgen til Rønne, og derefter bussen til Allinge-Sandvig . Bussens chaufør var meget frisk, så på vejen til Allinge Sandvig hørte vi sangen: ”Bornholm, Bornholm, Bornholm” . Stemningen var helt i top efter en lang rejse . Vi ankom på Allinge-Sandvig Camping kl . 23:00, og vi var meget trætte efter ni timer på farten . Vi fik fortalt nogle regler om campingpladsen og kom hurtigt til vores hytter, hvor vi straks pakkede ud og redte senge . Selvom det havde været en meget lang dag, var mange vågne det meste af natten, mens enkelte andre prøvede at sove, men det gik ikke så godt . ❱ Onsdag: Vi skulle denne dag på den store bustur . Vi kørte ca . klokken 9 . Først tog vi til Østerlars Rundkirke . Vi syntes, den var rigtig flot . Efter vi havde kigget på rundkirken, tog vi ud til Lilleborg og Storeborg, som er borgruiner beliggende i Almindingen . Derefter kørte vi Ekkodalen . Vi prøvede alle at råbe: ”Hvad drikker møller” – og ekkoet svarede: ”Øller” . Efter vi havde været ved Ekkodalen, tog vi ud til ”Naturcenter Bornholm” . Vi blev vist rundt af en guide, som viste os grundfjeldet . Der var bl .a . en stor sten, som guiden kaldte ”enden” . Vi hørte også om, hvilke dinosaurer, der har været på Bornholm . Da vi kom ”hjem”, var der nogle drenge, der spillede pool, og mange piger hoppede på en hoppeborg . Vi havde det rigtig sjovt . Vi lavede aftensmad i hytterne . Senere på aftenen tændte vi et bål og ristede skumfiduser . Hyggen varede til sen aften . Fredag: Solen stod langsomt op over Bornholms granitklipper . Duggen klistrede sig til græsset på campingpladsen, og rundt omkring i de små hytter var folk så småt begyndt at vågne . Det var tidlig morgen, omkring klokken ,7 og vi skulle rengøre vores hytter . Det havde været en kold nat med regn og blæst, men vi ville alligevel ikke hjem . Jesper snusede omkring med sin kaffekop i hånden, og tjekkede om alle var klar til afgang . Kufferterne stod klar, og bussen kom for at hente os . På vej i bussen fortalte chaufføren, at vores færge ikke kunne sejle pga . blæsten . Vi skulle med ”langsomfærgen” hjem . Jane og Jesper tømte Rønne apotek for søsygepiller, og dem, som havde lyst og behov, fik tilbudt en pille . Det var en hård sejltur med blæst og en masse ture på toilettet!!! Da vi ankom til Odense Banegård, ventede vores nervøse forældre og søskende, og vi kan love jer for, at de var glade for at se deres børn igen . Det havde været en dejlig tur med en masse gode minder . Skrevet af Andrea, Louise, Mads H, Julie, Rikke, Emmeli, Amalie, Adam, Christian, Christen, Caroline og Emma fra 7.a Torsdag: Denne dag var cykeldagen, og vi startede med at leje cykler . Vi cyklede til Døndalen, hvor vi så et flot vandfald . Derfra cyklede vi videre til Bornholms Kunstmuseum, hvor ÅRSSKRIFT 2010-2011 lærerne gav is . Det var dejligt efter en hård cykeltur . Vi gik ned til Helligdomsklipperne, som var en masse store klipper . Bagefter var det meningen, vi skulle hjemad, men Jesper og Jane havde planlagt i smug, at vi skulle til Gudhjem . I Gudhjem gik vi rundt og shoppede . Derefter skulle vi cykle hjem, og det var en hård hjemtur i regn og blæst – puha . 29 GIERSINGS REALSKOLE Tirsdag: Vi stod tidligt op for at få morgenmad fra bageren . Efter morgenmaden gik vi ind til byen og handlede de ting, vi skulle bruge til det meste af ugen . Da vi kom hen til hytterne smurte vi nogle madpakker, og så kom bussen og hentede os . Vi skulle Jons Kapel . Vi gik ned af en trappe med rigtig mange mange trappetrin for at komme helt ned til Jons Kapel . Efter en dejlig tur i Jons Kapel, gik vi ad den gamle Redningssti langs kysten til Hammershus . Der var meget langt, og det var regnvejr . Vi gik hjem og begyndte at lave aftensmad i vores hytter . Nogle timer senere gik vi i seng . Vi var alle trætte efter gåturen . ÅRSSKRIFT 2010-2011 7.B i rusk, regn og sol på Bornholm GIERSINGS REALSKOLE 30 Mandag d . 13-09-2010 troppede 7 . klasserne op på banegården med kufferterne pakket, og de var bare klar til at tage en uge til solskinsøen . Turen derover føltes ikke særligt lang, for alle var i rigtig godt humør og meget spændte på, hvad ugen ville bringe . På færgeturen fra Ystad til Rønne ’tankede’ drengene lidt op ved at købe en kasse sodavand, for de var jo HELE 15 kr . billigere . Der var ikke så mange bølger den dag, så det var rigtig hyggeligt at stå på dækket og kigge ud over havet og på himlen, der var fuldstændig orange og lyserød på grund af solnedgangen . Da vi ankom til Rønne, samlede en utrolig sjov buschauffør os op, og det var første gang i ugen, vi hørte rigtig born- holmsk . På busturen til henholdsvis Sandvig-Allinge, hvor 7 .a skulle bo på en campingplads, og til Sandvig, hvor 7 .b skulle bo på Sandvig Feriecenter, var stemningen rigtig god, selvom det var ved at være sent, for buschaufføren fortalte forskellige lokale historier og spillede: ”Bornholm, Bornholm, Bornholm” – som alle kunne synge med på . Da vi var blevet indlogeret i vores huse, var klokken ved at være 23, og selvom det havde været en lang tur, havde vi alle stadig en del energi, så der blev pakket ud, og alle begyndte at finde sig til rette i de huse, der skulle være vores ’hjem’ de næste 4-5 dage . I løbet af de næste par dage var vi så vidt omkring på Bornholm . ❱ Af: Frederikke 7.b ÅRSSKRIFT 2010-2011 Torsdag var der dømt ”cykeltur”, men da blæsten nu virkelig havde taget fat, blev cyklingen aflyst . I stedet fandt Gorm på endnu en vandretur – denne gang Hammerknuden rundt . hvor vi så bølgerne spille med musklerne – vi fik godt nok meget frisk luft på den tur . Aftenen var en virkelig god aften med en masse sjov og slik . Alle var rigtig glade og klar på at få så meget ud af den tid, som vi havde tilbage . Det var en rigtig god afslutning på en uforglemmelig tur . Næste morgen gik oprydningen, rengøringen og pakningen i gang . Det tog et godt stykke tid at få det hele til at se flot ud igen, men da vi langt om længe var klar til at tjekke ud, så det ud, som da vi ankom . Færgeturen hjem var knap så behagelig . Det blæste så meget, at man var blevet nødt til at aflyse hurtigfærgerne, så en propfyldt utrolig gyngende langsomfærge var, hvad vi opholdt os på de næste mange timer . Nogle var lidt mere søstærke end andre, men jeg tror ikke, der var mange, der fandt turen behagelig . Da klokken blev omkring 20 .00 havde vi så overstået to busture, en sejltur og en togtur og var endelig fremme på Odense Banegård, hvor forældre og ægtefæller kunne hente en flok udmattede unge mennesker og lærere, der havde været en uge på lejrskole på et vindomsust Bornholm . 31 GIERSINGS REALSKOLE Tirsdag startede vi med en kort provianteringstur til Sandvig-Allinge . Så havde vi ligesom varmet op til eftermiddagens strabadser . Det var nemlig en storm-og regnvejrstur til Jons Kapel, hvor vi talte trappetrin og så på bølgerne, der med en voldsom kraft hamrede ind imod klippevæggene . Bagefter gik vi så videre ad Redningsstien til Hammershus . En noget lang, kold, våd og barsk tur . Op og ned, ud og ind og over stok og sten gik det - iklædt godt fod-og regntøj . Da vi kom hjem senere på dagen, blev der kokkereret i alle de små røde feriehuse . Menuerne var en smule forskellige, men de bar vist alle præg af, at det var eleverne selv, der havde valgt, hvad de skulle have at spise . Efter at have brugt benene meget om tirsdagen, tog vi på ’Den store bustur’ om onsdagen . Igen blev vi hentet af en rigtig frisk buschauffør, selvom det var ret tidligt om morgenen . Turen gik først til Østerlars Rundkirke – og her brød solen minsandten frem og fulgte os resten af dagen . Heldigvis – for efter Rundkirken var der skovvandringstur i Almindingen . Her så vi først Store- og Lilleborg . Derefter gik vi op på Rytterknægten, hvor de fleste af eleverne også var oppe i udkigstårnet, Kongemindet, men den lille pølsebod, der lå ved siden af tårnet, fik nu også en del opmærksomhed . Senere på dagen var vi ved Naturcenter Bornholm, hvor at vi oplevede og lærte en masse spændende . Blandt andet fik vi en lille lektion i bornholmsk af naturvejlederen Kofoed, og han lærte os også, at de fleste svar til spørgsmålene, han stillede, var: ”Grundfjeld” . Vi så også stenen, han kaldte ’Verdens ende’, fordi den lignede en bagdel . På hjemturen gjorde vi holdt i Svaneke, hvor vi spiste ægte røget sild . Der var nu også et rigtig godt ishus, som flere af eleverne nåede at besøge for at komme af med ”sildesmagen” . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Hola Barcelona! GIERSINGS REALSKOLE 32 Verden er stor. I verden ligger Europa. I Europa ligger et land. Landet hedder Spanien. I Spanien ligger en by. Byen hedder Barcelona. Barcelona var i uge 14 2011 besat af 9.a. Fra den varme, forvirrende metro var Ramblaen som et kraftigt vindpust af larm, sol og liv – et uforglemmeligt første indtryk . Som en af de mest populære gader i Barcelona er Ramblaen dermed også overbefolket og spækket med gøgl . På Ramblaen finder man alt fra gadeartister med afhuggede hoveder og blomsterbeklædte kroppe til de sædvanlige gadesælgere, der alle tilbyder de samme varer og ser fuldstændig ens ud, som var det ét kæmpe kloningsprojekt . Under vores besøg var den helt store dille en slags små, irriterende instrumenter, man tog i munden og pustede, hvorefter en skinger pibelyd hørtes . Lyden kan karakteriseres som noget i retning af en blanding mellem et egern med tandpine og en sulten fugleunge . I sandhed en gruopvækkende lyd . Efter bare fem minutter i selskab med disse lyde, er det næsten ikke til at forstå, hvilke fjolser der kunne finde på at spendere én eneste øre på sådan en dum ting . Endnu fem minutter senere vender man sig om blot for at se et par kammerater i færd med at købe disse pibeinstrumenter . Så langt rækker 9 .a’s fornuft . Spansk for begyndere I Spanien taler man logisk nok spansk . Allerede hjemmefra havde vi forberedt os på, at spaniernes engelsk ikke rakte ret langt . Dog havde vi ikke forventet, at det rakte til så lidt, så vi måtte klare os med det spanske, vi nu engang kunne – hola! Dette simple ord blev derfor også udnyttet på det gro- veste . Hver eneste forbipasserende på vores sightseeingtur blev mødt af en skare af vinkende unger, der alle råbte hola . Efter den sightseeingtur er hele Barcelona overbevist om, at danskerne er et venligt folkefærd . Om det er sandt eller ej ved vi ikke, dog er en ting sikkert; det var hylende morsomt . Barcelonas seværdigheder Lige som så mange andre byer, byder Barcelona også på en masse seværdigheder, som selvfølgelig skulle ses . Heriblandt var La Fuente Magica – det store og flotte springvand ved Plaça Espanya . Dette springvand blev besøgt hele tre gange på seks dage, hvoraf det kun var den ene gang, at det var tændt . Men da springvandet endelig slyngede vand op i luften, var det en fryd for øjet . Vandet stod op i flere meters højde, solen forsvandt bag vandet, og silhuetten ændrede sig konstant . Stemningen var i top, og det var helt klart de tre forsøg værd . Mens kameraerne klikkede løs, sodavand blev drukket lystigt, nød alle en dejlig følelse af fællesskab . En anden mere utraditionel seværdighed var Camp Nou . Selv for den mindste fodboldfanatiker var Barcelonas gigantiske fodboldstadion en mindeværdig oplevelse . Pokalerne skinnede om kap, mens det limegrønne græs stod flot under den blå himmel . Det grønne græs var forfærdeligt tiltrækkende, men på grund af et hegn skulle man være helt vildt kreativ for nogensinde at kunne røre ved det . Planen var dog lagt . Fra øverste trappetrin snubler man, ruller hele vejen ned til hegnet, vælter det og ruller ind midt på det grønne græs, hvorefter man rejser sig i den mest naturlige stilling; med armene løftet over hovedet og et kæmpe smil på læben, Paparazzi Apropos fotografering så var kameraerne godt i gang under hele turen . Konstant blev ens navn råbt op, hvorefter man enten skulle lave noget fjollet eller smile akavet til kameraet – det var hårdt for smilemusklerne . Det sjoveste var dog at fange folk i sand paparazzistil, når de mindst ventede det . Alle synes, at det var yderst sjovt med de fjollede, grimme billeder . Men forfængelige unge er man jo, så lige så snart taggede billeder dukkede op på Facebook, tilgængelige for alle og enhver at se, var det pludselig ikke så sjovt mere . Dog kan vi stadig grine af det . Viva España Alt i alt var det en oplevelsesrig og fantastisk tur til Barcelona . Barcelona er en vidunderlig by, der bærer præg af det nye såvel som det gamle . Hele ugen stod på godt vejr og højt humør, og man fandt ud af, hvor fed en klasse 9 .a er, og hvilket suverænt sammenhold klassen har . Efter 10 gode skoleår, var turen til Barcelona en perfekt afslutning, som aldrig vil glemmes . Der skyldes en stor tak til Thomas og Marianne for deres arbejde og indsats – det lykkedes jer virkelig at gøre turen god . Til sidst en kæmpe tak til 9 .a og Giersings Realskole for 10 dejlige skoleår . Af: Josephine Rouchmann & Sophie Vestergaard ÅRSSKRIFT 2010-2011 En seværdighed, der så sandelig også gjorde et stort indtryk var Gaudis have, Park Güell . Gaudi var en spansk arkitekt, der er kendt for en meget original stil . Han har bl .a . tegnet den ufærdige kirke Sagrada Familia . Park Güell var både fantasifuld, anderledes, naturrig og smuk . Når man kiggede den ene vej, var der et mosaikbeklædt pandekagehus, kiggede man den anden vej snoede træer sig op af robuste stentrapper . Rundt omkring sad mænd og spillede på instrumenter, der skabte en passende stemning til den fortryllende have . I Park Güell var det også tid til et fællesfoto, og i sand turistånd blev alle bænket på trappen, mens en fremmed dame tog billeder . Dog forstod hun ikke, hvorfor der skulle tages så mange, da de krævende elever og lærere ikke var tilfredse . Efter adskillige forsøg blev damen droppet og en anden mand fundet . Den langsomopfattende dame ville dog ikke gå sin vej og har muligvis forstået, at der ikke var den store opbakning til hendes karriere som fotograf . 33 GIERSINGS REALSKOLE længe nok til at fotograferne kan få taget deres forsidebillede, inden fire muskuløse vagter overfalder en . Dog var der ingen i klassen, der turde risikere en bøde på hvem ved hvor mange euro . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Forår og 9.B i Prag GIERSINGS REALSKOLE 34 Prag er kulturelt en meget gammel og smuk by . På hvert gadehjørne står der en statue, som med sin pragt udstråler, hvor meget historie, der egentlig er i Prag . stenene lå blot en sten, hvad end det måtte symbolisere? Vi så det berømte skilt: ”Arbeit macht frei” – små rum til 100 mennesker, hvor vi 22 stod som sild i en tønde . Vi elever fik meget tid til at shoppe, medens vi var i Prag . For en del var det lig med en museumstur på blandt andet Leonardo da Vinci- og torturmuseet . Prag viste os også et kunstmuseum – nogle mente dog det mest var klatmaleri, tidsfordriv og ”what”? Vi tog også gentagne gange tilbage til Det gule Marked, hvor folkene i boderne kunne snakke dansk og tog fat i os med åbne arme og råbte: ”Billigere end Bilka og Fakta – det ta’r kun 5 minutter!!!” Om aftenen hyggede vi os på hotellet, hvor vi sad på de forskellige værelser og spiste (meget!!) slik og gav hinanden massage ovenpå dagens anstrengelser . Prag er delt af en flod, og en masse broer forbinder de to bydele . Den mest kendte er Karlsbroen . Derfor gik turen over den mange gange for at komme derhen hvor tjekkerne og turisterne oplever foråret og det brogede folkeliv . Her var karrikaturtegnerne . Turisterne var samlet omkring broens flotte statuer . To operasangere stod der dag ud og dag ind og sang for få kroner . De hjemløse sad tiggende med deres hunde og tiggede om penge . Og gammeldags og ortodokse mænd gik med himmelvendte øjne og brokkede sig over de letpåklædte kvinder . Vi var en tur uden for Prag – nemlig til Theresienstadt – som gjorde et meget stort og dybt indtryk på os . Vi så tusindvis af grave . Nogle anonyme –andre med navn og dato . På grav- Et lokalt ”Eiffeltårn” blev besteget . 378 trappetrin op – og ned . Det var en større udfordring for 9 . Klasse – og nok især Gunner og Jesper . Vi havde en fantastisk tur, som vil stå som et perfekt minde for den sidste tid, som vi har/havde som klasse på Giersings Realskole . Skrevet af Jacob Skjoldborg, Jesper Frydenlund og Camilla T. Krog GIERSINGS REALSKOLE 35 ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE ÅRSSKRIFT 2010-2011 Teambuilding 10. klasse i Vigsø 36 ÅRSSKRIFT 2010-2011 på Jernbanemuseet GIERSINGS REALSKOLE GR femte 37 ÅRSSKRIFT 2010-2011 38 4. klasserne i Jernalderlandsbyen GIERSINGS REALSKOLE Vi kom til Jernalderlandsbyen med bussen . Så blev vi delt op i grupper og kom ud til de tre værksteder . Første værksted gik ud på at lave mad, som de gjorde i Jernalderen . Andet værksted gik ud på at farve og lave garn til bl .a . armbånd . Det tredje værksted gik ud på at smede jern om til knive . Vi gjorde det ved 1300 graders varme . Det var en meget lang proces . Man skulle ca . varme jernet omkring 30 gange, fordi jernet mistede meget hurtigt varme . Stort set var alle drenge på smedeholdet . Derfor ved vi mere om smedeholdet end de to andre . Landsbyen var meget realistisk i forhold til Jernalderens samfund . Vi havde en rigtig god tur ud til jernalderlandsbyen, og sluttede den af med at tage bussen tilbage til skolen . Lavet af Felix Grønlund , Sigurd Lillesø Skjoldaa Kempf, Frederik Alexander Thrane Overordnet skal man kunne lide at eksperimentere og fordybe sig . Man kommer til at skulle samarbejde med andre, men også at arbejde selvstændigt og koncentreret . Det er sjovt at få ting til at virke, og en udfordring når det driller . Faget består af 2 dele, et efterårs- og forårsforløb . Efteråret: First Lego League; En stor international konkurrence med fokus på forskning, programmering og teknisk ingeniørkunst . Efterårsforløbet er intensivt og kræver disciplin fra deltagerne . Foråret: Egne projekter; Idéen, teknikken og funktionen! Vælger man valgfaget ITOF, er der risiko for at blive klogere… Vel mødt Thomas 39 GIERSINGS REALSKOLE Valgfaget ITOF er et blandet fag af flere forskellige faglige og interesseorienterede områder . Vi arbejder bl .a . med Lego Mindstorm som rammen for de udfordringer, faget byder på i efteråret . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Idé, teknik og funktion (ITOF) ÅRSSKRIFT 2010-2011 Kunstforeningen – den er man da medlem af GIERSINGS REALSKOLE 40 Nej, sådan forholder det sig desværre ikke. Alt for få af forældrene til nuværende elever på skolen er medlem af kunstforeningen. De udgør under halvdelen af foreningens medlemmer. Så hermed en kraftig opfordring til forældrene til børnene i de nye klasser – og selvfølgelig også til alle jer forældre, som ikke er medlem. Meld jer ind i kunstforeningen. Der findes nok ingen anden skole i Odense, som har så meget ægte kunst på deres skole. Og alt dette kunst er skænket af kunstforeningen. Den store vandskulptur på skolens torv, de små mænd af Keld Moseholm ved fritidsordningen og mange flere værker er gennem årene skænket til skolen af kunstforeningen. Dertil kommer de løbende udstillinger, som gennem året afholdes. Herigennem vækkes jeres børns interesse for kunst og er med til at skabe debat om nutidens kunstformer og de budskaber, som kunstnerne sender til os gennem deres værker. Og der er sidegevinster, man har mulighed for at vinde et af de 4-6 kunstværker, som der udloddes ved den årlige generalforsamling, som finder sted i september. Efter generalforsamlingen er skolen vært ved et hyggeligt ostebord med god rødvin. Det er en ganske god måde, uformelt at mødes med andre forældre og lærere fra skolen. Så endnu engang, meld jer ind i kunstforeningen. Det koster kun kr. 400 om året, og indmeldelse sker via foreningens bestyrelse under punktet Kunstforeningen på skolens hjemmeside. Årets generalforsamling i september 2010 bød på et vagtskifte i bestyrelsen. Peter Mose Larsen, som gennem 3 år har været formand for foreningen, takkede af. Der skal lyde en stor tak til Peter for en utrættelig og fantastisk stor indsats i kunstforeningens bestyrelse. Der lægges mange timers arbejde i dette job. Det har jeg som ny formand måtte sande. Men det er både spændende og berigende, og man får mange positive tilbagemeldinger fra både elever, lærere og forældre. Bestyrelsen begyndte det nye år med en udstilling af skolens egne billeder. Disse blev gravet frem fra skolens loft. En del af billederne var stadig pakket ind i papir efter, at de var blevet renset, som følge af den brand, som tidligere havde været på skolen. Udstillingen af skolens billeder var også ment som en pæn hentydning til skolen om at få nogle af disse billeder hængt op rundt omkring på skolen. Til gavn for alle som har deres gang på Giersings Realskole. Efterfølgende har vi haft en udstilling af Olaf Runge, som henter sin inspiration fra bl.a. Bornholm og Færøerne. En af skolens lærere, Grethe Leopold, har sørget for, at vi har haft en udstilling af kunstnere fra Uganda. Et projekt, som hedder ”hjælp til selvhjælp”, og som har til formål at sikre uddannelse og fremtid for unge afrikanske kunstnere, samt skaffe midler til drift af andre hjælpeprojekter. Det har været udstillet ved indgangen til skolens torv, i kælderen og på gangene. Specielt de yngste elever har syntes godt om disse billeder. I forbindelse med morgensangen har formanden for støtteprojektet været og fortælle om udstillingen og kunstnerne. Bestyrelsen har aftaler med kunstnere omkring udstillinger på skolen frem til februar 2012, og der vil bl .a . være udstillinger af Svend Hausted, Troels Trier, Ulla Storm samt Tommy K . Damsgaard . Skulle der være forældre eller andre, som kender kunstnere, som gerne vil udstille på skolen, må I endelig kontakte bestyrelsen . Af Ib Nørager Rasmussen, formand for Kunstforeningen ÅRSSKRIFT 2010-2011 Såfremt der er forældre, som er interesseret i at købe nogle af de udstillede værker, er bestyrelsen selvfølgelig behjælpelig med dette . 41 GIERSINGS REALSKOLE Kunstforeningen har en glasmontre ved indgangen til skolens torv . Her udstilles på skift nogle af elevernes værker samt forskellige kunstners værker . Sidst har Majbrit Brud udstillet små sjove mænd . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Skolelederbesøg i Singapore: GIERSINGS REALSKOLE 42 Denne stræben efter det ypperste er et gennemgående træk i hele Singapores 700 km2 store ø-samfund med cirka 5 millioner indbyggere . Det er denne stræben efter det bedste, som har udviklet Singapores skolesystem til dets høje status, såvel i renommé og attraktiv arbejdsplads for lærere og ledere som i elevernes resultater i diverse internationale elevtests . Og det ér attraktivt og højstatus at være lærer i Singapore . Lønnen er på akademikerniveau, og lærerne rekrutteres blandt de bedste 30 procent afgangselever fra universiteterne, og kun 20 procent af ansøgerne optages på den 1-årige læreruddannelse på NIE, som almindeligvis er en pædagogisk overbygning til en universitetsuddannelse i de fag, som den studerende senere skal undervise i . Excellence and quality! ”Et smittende engagement i at yde det allerbedste” er det indtryk, der står mest klart i erindringen efter mødet med en række skoleledere i Singapore på DP´s (Dansk Privatskoleforening) tur i oktober 2010 . De gennemgående ord i skoleledernes beskrivelse af deres skoler og lærere var: ”Excellence, devotion, character, expectation og quality” . af de faktiske forhold, som de selv reflekterer kritisk over, langt mere end det normalt kommer til udtryk i omtalen af det verdensberømte skolesystem . Men det gennemgående træk var en meget smittende stolthed og begejstring parret med skyhøje ambitioner - såvel hvad angår deres land og deres elever som deres egen karriere i skoleverdenen . Her kan vi lære rigtig meget . En national strategi De tænker også selv! Vores skandinaviske skepsis overfor test og ”ranking” og bekymring ved et så resultatorienteret skolesystem, fik vi rig lejlighed til at lufte i samtaler med og spørgsmål til de afdelings- og skoleledere, som vi mødte i vores uge i Singapore . Naturligvis nuanceres billedet . Her kendes også til fagligt svage elever, pressede lærere og kritiske forældre . Skolen rummer faktisk en stor portion af ”caretaking”, omsorg og støtte til den enkelte i form af AKT-lærere, forældrerådgivning, supervisionsgrupper for lærere osv . Et tema for Singapores skolesystem er den holistiske undervisning, tværfaglig projektorientering, og her var de meget nysgerrige, fordi de forestiller sig, at de kan lære noget af os . Vi oplevede, såvel i de formelle som i de uformelle samtaler, en gruppe skoleledere med et meget nuanceret syn på deres undervisning . De havde en åben og ærlig erkendelse Ministry of Education (MOE) har i samarbejde med læreruddannelsen på National Institute of Education (NIE) iværksat et systematisk program, der skal sikre målrettet udvikling og høje ambitioner i alle led i skolesystemet . For elever, lærere og ledere . Eleverne skal udfolde deres evner til det allerbedste i den daglige undervisning, men naturligvis mest åbenbart i forbindelse med den afsluttende prøve efter 1 .-6 .kl i Primary School . En prøve, hvor resultatet bliver afgørende for muligheden for optagelse på det rette niveau i Secondary School . Secondary Schools er i deres 4-5 årige forløb ligesom de efterfølgende 2-3 år på Highschool organiseret, så eleverne altid har mulighed for ved en ekstra indsats at ”rykke op” til et højere niveau i et eller flere fag og evt . afkorte vejen til optagelse på universitet . Elevernes indsats bliver igennem hele skoleforløbet desuden præmieret med forskellige ÅRSSKRIFT 2010-2011 ”awards”, der under stor bevågenhed tildeles både for den faglige indsats – men også for elevens sociale engagement i omgangen med kammerater og lærere!!! Lærerne skal yde deres allerbedste, altid være i gang med udvikling af deres pædagogiske potentiale og faglige uddannelse iht . en individuel lærerplan, som er udarbejdet i samråd med skolens ledelse og ”staff developer” . Til gengæld giver fremskridt og resultater kontant udbytte i form af en årlig lønbonus (på 10-12% af en årsløn), som tager udgangspunkt i bl .a . den ”karakter” på en femtrins skala (A-E), som alle lærere modtager i slutningen af skoleåret . Forventningen om udvikling er understøttet af adgang til 100 timers årlig efteruddannelse til alle lærere inden for én af 3 karriereveje som lærer: et ledelsesspor, et faglærerspor og et pædagogisk (superlærer-) spor . En hel særlig observation var, at ingen tvivler på lærernes kompetencer, men i evalueringen af eleverne fokuserede man derimod meget på metoderne til bedre indlæring . Lærerne er meget interesserede i at afdække, hvad eleverne forstår og ikke forstår af en given undervisning for derefter at vurdere de metoder, der blev anvendt i forhold til eleverne . Derefter diskuterede de metoderne og revurderede dem, hvis for stor en gruppe af eleverne ikke fik tilstrækkelig udbytte . Lederne, skoleledere og faggruppeledere er i obligatorisk uddannelse og supervision, og de bliver årligt evalueret af et panel af repræsentanter fra MOE, NIE og en superintendant, som er nærmeste overordnede for skoleledelsen på 7-10 skoler . Skolernes ledelse udvælges, uddannes og placeres af MOE, og lederkarrieren rummer således adgang til avancement, idet alle skoleledere bliver omplaceret med højst 7 års interval på en af de godt 300 skoler, som MOE´s skolevæsen består af . Fantastisk tur og mange tak for det . Artikel af: Lars Peter Nitschke, Klostermarksskolen, Aalborg Redigeret af Poul Haahr Pedersen, skoleleder GIERSINGS REALSKOLE 43 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Four Seasons hele året Internationalt samarbejde 2010/2011 Giersings Realskole GIERSINGS REALSKOLE 44 Folkeskolens ”Fælles mål” er bl . a . at give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og udvikle elevernes bevidsthed om sprog og sprogbrug . Endvidere er implementeringen af den internationale dimension i Folkeskolen forholdsvis ny . Her står der, at Folkeskolen skal sikre, at alle unge får færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i den globaliserede verden . Der skal også opbygges viden om andre lande, sprogfærdigheder, international kultur og samfundsforståelse . Dette skal implementeres i alle fag, hvor det er relevant . Eleverne skal efter 9 .kl . have mulighed for at udvikle forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i en globaliseret verden . Dette er også vores udgangspunkt for internationalt samarbejde på Giersings Realskole . Efter vores Comenius-projekt på skolen fra 2008-2010 har vi videreført denne proces i et såkaldt ”Internationalt samarbejde” . Vores elever fra 3 .-7 . kl . samarbejder med andre klasser fra andre skoler både i og uden for Europa . Vi samarbejder med lande så som England, USA, Ghana, Indien . Vi samarbejder om små projekter omhandlende traditioner, historiske begivenheder, kulturelle foreteelser, seværdigheder og lign . Eleverne i 3 . -7 .kl . har fået pennevenner fra mange dele af verden, og de har erfaret både forskelle og ligheder til deres egen verden . 4 .kl . deltager i et internationalt sprogprojekt, hvor læren om hinandens sprog er i højsædet . 4 .kl . har desuden udvekslet et projekt med vores engelske pennevenner: ”The Vikings” . Da Giersings Realskole er bygget på en af de 5 vikingeborge i datidens vikingetid, blev historien pludselig meget nærværende for begge parter . Der blev undersøgt brosten i skolegården, hvor grænsen til den gamle vikingeborg lå, og vores engelske pennevenner syntes, det var utrolig interessant at opleve historien på denne måde, eftersom nogle af dem også er efterkommere af de danske vikinger . dsigt i k ultur og Vi har lavet en billedserie om vores smukke juletradition her e elever nes bevid på skolen . Vores amerikanske venner synes, det er en smuk sthed om tradition, vi har her på skolen, med fakkeltog til Domkirken den sidste dag inden juleferien . De amerikanske lærere er dog ikke meget for at videregive denne idé til deres elever . De synes til gengæld, at det er flot, at vi kan gøre det med jd e samarbe lt a n io t a ole Intern s Realsk undervisningsmetoder Giersing vores elever . Menneskesyn og er forskellige rundt om i verden . Her i november blev vi inviteret til en ”Global Education Conference”, hvor internationale projekter kunne udveksles på højere basis . Konferencen foregik ”online” . Desværre drillede teknikken . Til gengæld blev vores skoles projekter præsenteret på bedste vis af vores pennevenner fra både Indien og England og vi blev rost meget for vores gode samarbejde med dem . Tusind tak for det! Vi har haft fællesundervisning, hvor der blev skrevet julekort til vores pennevenner, og de ældre elever hjalp de yngste . Her fik man sig desuden en snak om, hvor ens pennevenner kom fra . Eleverne giver udtryk for, at undervisningen i engelsk bliver mere spændende og levende på denne måde . Nogle elever ❱ 45 GIERSINGS REALSKOLE Ved juletid udvekslede alle klasser informationer om at holde jul i hinandens lande . Det var sjovt at høre om . Plastikjuletræet findes ikke kun på film, men også i de amerikanske hjem . Noget der sjældent forekommer her i Danmark . Til gengæld kan vores pennevenner ikke forstå, hvorfor de danske voksne uddeler gaver til børnene d . 24 . dec . lige inden, de skal i seng . Glæden ved gaverne er jo netop at lege med dem, så den 25 . dec . er da en bedre dag til julegaveudpakning . Det er ikke alt, der virker lige logisk . Traditioner er dog traditioner . Når vores pennevenner i Indiana/USA sender os en video, hvor de leger i sneen, og kaster sne efter hinanden for sjov, er dette ikke noget særsyn hos os . Når vores venner i England lukker skolerne pga . 2 cm sne, er dette ikke noget særsyn hos os . Vi er forskellige, og vi får en god og oplysende samtale om klimaet i de forskellige lande . ÅRSSKRIFT 2010-2011 samarb ej Realsko de 2010/2011 le Intern ationa lt sa G/20 i e r11 sings R marbejde 2 10 20 e jd be ar m 010/20 ealsko ternationalt sa 11 le Realskole ÅRSSKRIFT 2010-2011 Giersings GIERSINGS REALSKOLE 46 giver udtryk for, at de her kan se et klart formål med dette nye sprog(engelsk) og vigtigheden af at kunne tale det rigtig godt . Vi har haft en ”web-cam-session” med vores pennevenner fra New Delhi og England, så eleverne kunne tale med deres sigt i kultur og d om give eleverne ind via nes bevidsthe ”Skype” . Det var en rigtig god oplevelse for mål er bla. atpennevenner elever le vik ud og skolens Fælles de elsktalende lan ndsforhold i eng eleverne . Indien er meget langt væk . Vi spurgte om deres favorit mad . En udtalte at grød var hans favorit . Her fik vi ns Fæ lle rhold s mål er bla et lille indblik i en anderledes kultur, der er forskellig fra i enge . lsktale at give elev nde la erne in i Indien var rigtig glade for at tale med os . vores . nde ogEleverne dsigt i udvik igennem urvores Vi kom også venner i London . Mange talte le elev kulttil og erne bevid med deres penneven,s og det sthviste ed om sig, at de engelske børn var mere generte end vores elever, og det på trods af sproget . Det betyder rigtig meget at være åben og have mod på samtalen trods lidt sprogvanskeligheder . Vores elever fik dog megen ros fra den engelske lærer for deres engelske sprog . Han var meget imponeret af deres engelske sprog og udtale . Folkesko lens Fæll es mål er samfund bla. at giv sforhold i engel e elevern Internationale I marts måned blev visk kåret ”Månedens talendtil e indsigt e lande o i kultur o g udvikleforum, Skole” på ”ePals”, der er et stort internationalt g elevernhvor es bevidst man kan finde pennevenner, udveksle projekter og informahed om tioner om sit land . Det var vi ret stolte af . Billeder fra vores små projekter kan ses på forsiden af vores skoles hjemmeside: Aktiviteter, skolens fotoalbum, billeder, billedsamling/internationalt samarbejde 2011. Dette vidner om en masse glade børn, der har taget dette til sig med godt humør . Vores mål er at udvikle dette til flere fag på skolen og involvere flere lærere, så det bliver en naturlig del af vores hverdag . En slags idéudveksling, hvor sprogfærdigheder og indsigt i kulturelle forhold i andre lande bliver mere nærværende og spændende . Af: Charlotte Pedersen og Mette Uhrnfeldt fik samlet nogle elever fra 9 .-10 . klasse til at hjælpe til i den lille fine bod, som vi havde, og hvor vi solgte sodavand, slik og kage . Jeg havde lejet en dj, som virkelig fik fyret godt op under festen . Jeg overdriver ikke, når jeg fortæller folk, at vi havde elever oppe og danse på højtalerne . Efter sådan et brag af en fest var jeg så heldig at have et elevråd, der hjalp til med at rydde op og gøre rent bagefter festen . Det overskud, vi fik fra festen, blev delt op i to portioner . En portion til elevrådets egen kasse, som blev en lille biografbillet med guf og sodavand, og den anden portion regner vi med skal gå til et bordfodboldbord . Dette skoleår på Giersings Realskole er mit sidste år, og jeg føler, at vi igen i år har fået udrettet noget . Og nu kan jeg jo ikke forsøge igen næste år . Her i min lille artikel om årets elevrådsarbejde vil jeg gerne til sidst sige tak til alle lærerne, elevrådet, eleverne og Poul for 11 fantastiske år på Giersings Realskole . Det er næsten helt sørgeligt, at I ikke får mig som elevrådsformand igen næste skoleår . Af: Nanna 10.kl. (afgående elevrådsformand) ÅRSSKRIFT 2010-2011 Endnu et år er gået i elevrådet, og man må sige, at det har været et år med nye og spændende udfordringer . I år har vi formået at få en legepatrulje stablet på benene, og vi har holdt en succesfuld skolefest for 7 .-9 . klasse . Dette år har været mit andet som elevrådsformand på skolen, og jeg vil gerne sige tak til Christoffer Lilleholt og Niels Faurskov for al hjælpen gennem hele skoleåret . Jeg synes, at elevrådet i år har været yderst engageret og været gode til at bidrage med en masse gode idéer . Igen i år har Poul været en god samarbejdspartner, og vi har formået at komme til enighed adskillige gange . Poul har også været den person, der har hjulpet til med at få folk ind over elevrådets projekter . Tidligere på skoleåret blev elevrådet enige om, at vi skulle have gang i en legepatrulje, der kunne lære de mindste elever på skolen en masse nye lege og gøre dem mere aktive i frikvartererne . Elevrådet og jeg formåede - med lidt hjælp af Poul - , at få trommet en masse friske unge fra 6 .-7 . klasse sammen . Vi fik lavet nogle hold, og Poul fik kørt lærer Kirstine Andreassen indover, så hun kunne give legepatruljen kursus I, hvordan man underviser mindre børn i lege osv . Årets højdepunkt i elevrådet var skolefesten for 7 .-9 . klasse . Poul og jeg talte om at holde en fest sidste skoleår, men det blev ikke til mere end bare snak, så i år skulle det være . Jeg 47 GIERSINGS REALSKOLE Fra elevrådet… GIERSINGS REALSKOLE 48 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Legepatruljen Klokken er 10 .50 og legepatruljen sætter de orange kegler op, der markerer legezonerne i skolegården i det store frikvarter . Det er også i dette tidsrum, at eleverne fra indskolingsgangen bliver hentet af de ”gule veste”, som er kendetegnende for legepatruljen . De små elever får hurtigt tygget af munden og er i næste øjeblik på vej ned i skolegården for at lege . Eleverne har fuldstændig styr på, hvor de skal lege . Det har legepatruljen nemlig indøvet med dem . Der tælles ned 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 . Eleverne, der vil lege, står nu på en lang række og er klar til at lege . 6 . og 7 . klasses eleverne har været på kursus, hvor de er blevet undervist i, hvordan de taler bedst til en flok mindre børn . Legeinstruktørerne har normalvis ingen problemer med disciplinen, men hvis det skulle ske, skal de hente en voksen . Det er ikke legepatruljens opgave hverken at løse konflikter eller skælde ud . Det er gårdvagtens opgave . Sædvanligvis er der latter, liv og glade dage at spore i skolegården . Der leges nye og gamle lege, som halefange, nepalbold og kinesisk rundbold . Patruljen er med til at styrke fællesskabet blandt eleverne og konflikterne blandt eleverne mindskes . Legepatruljen er et initiativ, der skal lære børn at bevæge sig i frikvartererne fra de er helt små, så de har bedre forudsætninger for at holde fast i en sund og aktiv livsstil - også når de bliver ældre . Samtidig kan den styrede leg i frikvartererne være med til at forebygge mobning blandt eleverne og det styrker det sociale liv i deres klasse . Af: Kirstine Andreassen 49 GIERSINGS REALSKOLE Frivillige elever fra 6 . og 7 . klasse melder sig til legepatruljen og sætter fælles aktiviteter i gang for indskolingselever mandag, onsdag og fredag . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Sjove lege, mere motion på tværs af klassetrinene – et nyt initiativ på Giersings Realskole. GIERSINGS REALSKOLE ÅRSSKRIFT 2010-2011 Glimt fra allerførste skoleår 50 GIERSINGS REALSKOLE 51 ÅRSSKRIFT 2010-2011 ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 52 At vandre er godt for sjælen…. 7.KLASSERNE PÅ PILGRIMSTUR At gå er godt for sjælen og sindet . Det har man vidst i mange hundrede år – og i de senere år er Pilgrimsvandring blevet et hit . For kort tid siden kunne man i fjernsynet følge TV-manden Michael Bertelsen tage den helt store tur på tværs af Nordspanien på en af de pilgrimsstrækninger, der stadig benyttes af mange hundrede mennesker hvert år . De, der fulgte serien, vil ikke være i tvivl om, hvad det gjorde ved ham som menneske at gennemføre turen . For andet år i træk skulle Giersings Realskoles kommende konfirmander fra 7 . klasserne og deres klasselærere på pilgrimsvandring – dog meget lokalt, nemlig fra Bellinge til Odense Domkirke - men immervæk en tur på 12 kilometer . Vandringen fandt sted en regnfuld dag sidst i marts . Vi startede med stemningsfuld morgensang og velsignelse i den meget meget smukke middelalderkirke i Bellinge – en kirke med helt fantastisk flotte kalkmalerier, som i sig selv er et besøg værd . ❱ Af: Gorm Gaarde Allégade 59 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Skolens nye hus 53 GIERSINGS REALSKOLE Selvom vejret var regnfuldt blev den første etape gennemført fint med den specielle opgave at samtale med en anden om ”et menneske, der har betydet meget for dig i dit liv” . At undertegnede valgte at fortælle om sin egen klasselærer fra skoletiden fik et par dage senere en særlig betydning, da jeg fik at vide, at han var død natten op til pilgrimsvandringen . Der er nok mere mellem himmel og jord, end vi lige aner . På anden etape skulle der findes små ting til alterbordet – og spæde forårsblomster og grenknopper m .m . fandt vej ned i poserne . På forunderlig vis klarede vejret op inden vi nåede Dalums smukke gamle kirke . En lille gudstjeneste med altergang inklusive rustikt brød og rød saft i kirken overvåget af det smukke Kristuskrucifiks på sidevæggen, medens solen skinnede igennem vinduerne, var med til at gøre det meget stemningsfuldt . Vores egne madpakker blev indtaget i sognegården – og efter et kort hvil begav vi os ud på næste etape . Nu var opgaven, at der skulle samles en smuk sten op – som man så kunne gå og ”nulre” i lommen . Da vi ankom til Eventyrhaven dukkede kirketjener Karen op med muffins . Friskbagte muffins . Lækkert . Stenene fra vores lommer lagde vi derefter ved Pilgrimsforeningens lille nyplantede træ, som står tæt ved åen . Dagens meget berigende vandring sluttede i Domkirken, hvor alle fik tegnet et ”vandkors” i hånden – til minde om en dag, hvor vi alle havde gået mod og med Gud – og at vi i Jesus altid vil have en god ”vandringskammerat” . ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 54 Personalet ved Giersings Realskole 2010 / 2011 Den nævnte fagrække gælder skoleåret 2010/11 . Tallet i ( ) viser ansættelsesåret . Desuden er anført bogstavforkortelsen, således som anvendt i skemaet . (Foto: Odense Skolefoto og Gauss Foto) Lærer Charlotte Kærslund Le Berre CK (2003) Engelsk, tysk, fransk og dansk . Viceskoleleder Ole Wichmann OW (Marts 2009) Lærer Jesper Stensgaard JE (2009) Historie, matematik, kristendom og samfundsfag . SSP . Lærer, Kirstine Andreassen KA (2002) Idræt, motorik og støttelærer . Overlærer Niels Boysen NB (1987) Fysik/kemi, bibliotekar og IT-ansvarlig . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Lærer (2006) Jeppe Andersen JA Mat ., N/T, idræt . Bh.kl.leder Else Marie Antvorskov EA (1999) Børnehaveklassseleder, idræt og SFO medarbejder. 55 GIERSINGS REALSKOLE Lærerpersonalet ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 56 Overlærer Lars Brumvig LB (2003) Matematik, geografi, biologi og fysik/kemi . Tillidsrepræsentant . Lærer Lone Henriksen LH (2004) Dansk, billedkunst, kristendom, håndarbejde og bibliotek . Overlærer Ib Monrad Christensen IC (1993) N/T, matematik, geografi, biologi og idræt . Motoriklærer . Lærer Marianne Hovgaard MH (1998) Dansk, fransk, kristendom, tysk . Lærer Annette Hjort AH (2008) Fysik, matematik, dansk, N/T og biologi . (Barselsorlov fra okt . 2010) Lærer Winnie Skaarup Møller Jensen WM (2008) Billedkunst, musical, musik, svømning og idræt . Overlærer Gorm Gaarde GG (1986) Dansk . Leder af skolens støttecenter . Lærer Mette Uhrenfeldt MU (2009) Musik, dansk, musical og engelsk . Lærer Dorte Buchhave DO (2005) Dansk, musik, kristendom og kor . Lærer Heidi S. Bødker Pedersen HB (2008) Engelsk, geografi, historie, hjemkundskab og samfundsfag . Overlærer Gunner Kristiansen Kr (1975) Dansk, historie og kristendom . Lærer Gitte Kromann Møller GM (2001) Dansk, billedkunst, kristendomskundskab og idræt . Timer i støttecentret . Overlærer Grethe Leopold GL (1994) Dansk, matematik og kristendom . Bibliotekar . Lærer Rebecca Greholm RG (2008) Dansk, engelsk, hjemkundskab, billedkunst og kristendom . Lærer Marianne Kærslund MK (2006) Tysk, dansk, kristendom og fransk . Overlærer Hanne Nyborg Ny (1986) Dansk, matematik og kristendom . Intern læse- og matematikvejleder . Timer i støttecentret . Lærer Henrik Frederiksen HF (2005) Engelsk og tysk . Innovation (10 .kl .) Lærer Anders Møller Pedersen AP (1998) Dansk, musik, idræt, musical og musik-liniefag 10 .kl ÅRSSKRIFT 2010-2011 Lærer Jane Bang (2007) Geografi, N/T, fysik og matematik 57 GIERSINGS REALSKOLE Lærer Jesper Krogh (2007) Dansk, tysk og idræt . ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 58 Lærer Charlotte Pedersen CP (1992) Dansk, engelsk, kristendom og håndarbejde . (Comenius projekt) . Bh.kl.leder Anna-Marie Værgman AV (1998) Børnehavklasseleder, idræt og SFO medarbejder . Skoleleder Poul Haahr Pedersen PP (1984) Lærer Thomas Zoffmann TZ (2007) Matematik, innovation (10 . kl .) ., samfundsfag, idræt, N/T og geografi . Overlærer Sven Nymann Pedersen SP (1980) Dansk, matematik og UUO-kontakt . Lærer Kirsten Allen Jensen KJ (2009) Støttelærer . Lærer Jette Schebye JS (2004) Idræt, dansk, kristendom og historie . Mona Frank (2010) Barselsvikar . Overlærer Peter Steen-Andersen SA (1983) Dansk, regning/mat . og svømning . IT-vejleder . UUO-vejleder Ole Nielsen ON GIERSINGS REALSKOLE 59 ÅRSSKRIFT 2010-2011 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Teknisk administrative medarbejdere Chalotte Duelund (2007) Regnskabsfører. Thomas Kaae Kristensen (2009) Pedel. Dorte Bundgaard (1984) Sekretær. (Stoppet februar 2011). Thomas Mc Donell (2009) Pedel. Dorte Østergaard Andersen Assistent. Simon Heintze (2010) IT-supporter. GIERSINGS REALSKOLE 60 Inge-Lise Jeppesen (2003) Rengøringsassistent, sekretærvikar og ”kaffedame” SFO-leder Per K. Frederiksen (2004) SFO-souschef Anne-Mette Nielsen (2005) Pædagog Lene Bro (2007) Pædagog Trine L. Hansen (2001) Pædagog David Boëtius (2007) Pædagog Thomas Hille (2007) ÅRSSKRIFT 2010-2011 Skolefritidsordningens personale Pædagog Gigi Steengaard (2007) Pædagogisk assistent Pædagogmedhjælper Michael Nielsen (2001) Pædagog Jesper Junker (2004) Pædagogisk assistent Pædagogmedhjælper Pia Schrøder (2004) Pædagog Jeppe Elle Pedersen (Fra 1/4 2011) GIERSINGS REALSKOLE 61 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Gunner Hestbech Kristiansen GIERSINGS REALSKOLE 62 Hvad gør vi nu? Gunner har valgt at gå på pension. Gunner har været ansat på Giersings Realskole siden 1975 – 36 år. Det er i sig selv fantastisk, at Gunner har været på den samme arbejdsplads i så mange år. Gunner H. Kristiansen stammer fra Bregninge på Ærø, og han blev ansat ved Giersings Realskole august 1975, samme år som han dimitterede fra Skårup Seminarium. I tidens løb har Gunner H. Kristiansen undervist i en række forskellige fag med hovedvægten på tysk, historie og dansk. Han har holdt sig ajour med fagenes udvikling, og han har i en årrække brugt megen tid på danskstudier på Syddansk Universitet. Han er anerkendt af alle som en faglig dygtig lærer, som udfører sit arbejde yderst seriøst. Han forlanger meget af sig selv og sine elever, men Gunner har også blik for den elev, der har behov for støtte og opmuntring. Møder man gamle elever, spørger de næsten alle sammen om Gunner stadigvæk er på skolen som lærer og gårdvagt. Det er ganske vist, at nogle huskes bedre end andre, og Gunner hører bestemt til én af dem, der huskes. Gunner, du har en helt fantastisk form for humor, du har kant, du har empati, du har klare holdninger – jeg kunne blive ved. Din hukommelse er legendarisk. Du kan navnene på alle de elever, du har haft – og det er blevet mange gennem alle årene. Og har man brug for navnet på fx en fodboldspiller fra B1909 eller EFB fra 1960’erne, så har du svaret. Ikke så sært, at du altid har været den perfekte historielærer. Dit hjerte banker for elever med særlige vanskeligheder, og for elever, som bare har brug for en god støtte. Du er altid klar med en hjælpende hånd og et godt råd, hvilket også tydeligt viser sig i forbindelse med skolepatruljen, hvor du, selvom du nogle dage først møder sent, næsten altid står ved Nonnebakken 7 og kontrollerer, at alt forløber rigtigt. Gunner H. Kristiansen er en respekteret og loyal kollega, som man ikke går forgæves til, hvis man har brug for et godt råd eller hjælp. Alle ved, at Gunner er meget sportsinteresseret. Tidligere var det meget tennis, svømning og cykling, der hjalp Gunner med at holde sig i form. Men gennem de senere år er det primært cykling og sejlsport, der er den helt store interesse. Så i tiden der kommer, er jeg helt sikker på, at Gunner vil sejle og cykle Danmark og Europa tyndt. Det er dig vel fortjent, og du har om nogen fortjent det. Vi vil glæde os her på Giersings Realskole til at høre om dine mange forskellige projekter, du nu skal til i gang med. Husk nu på, at du ikke længere har sommerferie, efterårsferie, vinterferie mv., det er kun os andre, der har den rettighed. Vi siger ikke farvel, men på gensyn. ”Go for it, Gunner!” Af: Poul Haahr Pedersen Skoleleder Dorte var meget pligtopfyldende, kendte alt til dagligdagen på skoleområdet, og i mange år var hun også en dygtig og engageret formand for sekretærforeningen under Danmarks Privatskoleforening . Vi ønsker Dorte held og lykke fremover . 63 Af: Poul Haahr Pedersen Skoleleder GIERSINGS REALSKOLE Farvel til skolesekretær Dorte Bundgaard . Skolesekretær Dorte Bundgaard blev ansat ved Giersings Realskole den 1 . maj 1984 . Dengang var der på skolen 22 lærere, 346 elever og skolepengene var 300 – 410 kr . pr . måned afhængig af klassetrin . Dorte har gennem alle årene været en fantastisk medarbejder for skolen, og hun var stemmen, man altid mødte ved telefonisk kontakt . For tusindvis af forældre har Dorte været deres første kontakt med deres børns kommende skole . Dorte har været krumtappen på kontoret i næsten 27 år, og qua sine mange års erfaring var det Dorte, der ofte agerede redningsplanke for nye skoleledere på Giersings Realskole . Skolens tidligere og nu afdøde leder, Bent H . Pedersen, sagde til mig for mange år siden, at for at kunne være en god leder er det altafgørende at have en god sekretær med udpræget ordenssans, og som i situationer også kan styre lederens kalender . • Sekretæren har jeg haft i dig - Dorte – du er et ordensmenneske, har styr på alle opgaver og samtidig kunne du sige fra, når jeg blev for flyvsk, eller det bare rodede . • Du var om nogen også en af kulturbærerne på Giersings Realskole – Du kunne skolens historie – både når det gjaldt begivenheder, men også når vi talte om de personer, der havde haft med skolen at gøre . ÅRSSKRIFT 2010-2011 Dorte Bundgaard Konfirmation – hvad går det egentlig ud på? Anne Reiter ÅRSSKRIFT 2010-2011 Konfirmationsforberedelse og -datoer GIERSINGS REALSKOLE 64 Der er for Giersings Realskole elever mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse ved Odense Domkirke og efterfølgende blive konfirmeret i kirken . Undervisningen varetages af sognepræst Anne Reiter, som også er skolens tilsynsførende . Undervisningen foregår i Konsistoriebygningen ved siden af kirken . Undervisningen starter tirsdag d . 30 . aug . og torsdag d . 1 . sept kl . 08 .15 . Tilmelding til forberedelsen sker ved at udfylde og aflevere skema, som børnene får med hjem første undervisningsdag . Tilmelding kan også ske ved indledningsgudstjenesten i Gråbrødre Klosterkirke d . 4 . sept . kl . 17 .00 . Efter denne gudstjeneste vil der være et kort orienteringsmøde . Der vil desuden blive afholdt et forældremøde i løbet af undervisningsforløbet . For 2012, 2013 og 2014 er konfirmationsdatoerne fastlagt således: 2012: 13 . maj 2013: 5 . maj 2014: 4 . maj Alle taler om det . Mange vil og andre vil ikke . Konfirmeres . Men ved man egentlig altid, hvad man taler om, når man siger ”konfirmation”? Det tror jeg ikke, vi gør, og det er egentlig ikke så underligt . For konfirmation er nemlig ikke noget konstant, ligesom de fleste andre kristne ritualer har konfirmationen udviklet sig og er blevet tolket forskelligt igennem tiderne . I den katolske kirke er konfirmationen (firmelsen) et sakramente . Dvs en hellig handling og et nådemiddel, nødvendig for at blive frelst . Oprindelig var konfirmationen indeholdt i dåben, i den salvning og korstegnelse med olie, som fulgte efter vanddåben . I salvningen skete udrustningen med Helligånd . Det betød en styrkelse til at leve i verden . På et tidspunkt blev salvningen adskilt fra dåben . Da den døbte skulle være fastende for at modtage salvningen, indførte man en mindstealder på 7-13 år . På den måde fik firmelsen efterhånden status som et selvstændigt sakramente . Men Luther syntes ikke at konfirmationen var så vigtig, for ham var den en ceremoni, som han på et tidspunkt ligefrem kaldte for ”abespil” . For Luther var det kun dåben og nadveren, der var sakramenter . Han mente at konfirmationen kom til at udvande dåbens betydning . Dåben er alt hvad et menneske behøver for at blive frelst, sagde Luther, og dåben slår til for hele livet . Alligevel afviste Luther ikke helt at konfirmation med håndspålæggelse kunne være en gavnlig ceremoni, hvor børn kunne eksamineres i troen ”for at se, om den er god og alvorlig”! Det blev nemlig mere og mere klart for Luther, hvor ringe det stod til med kundskab om troen blandt jævne folk, derfor skrev han sin ”store og lille Katekismus” . Konfirmationen var for Luther ikke en afkrævelse af børnenes trostilkendegivelse, mere et spørgsmål om at bevise at de har tilegnet sig den kristne børnelærdom . Under pietismen gjorde kong Chr V det lovpligtigt i Danmark at afkræve konfirmanderne et personligt ja til forsagelsen og troen efterfulgt af håndslag (for at besegle løftet om at blive i dåbspagten) og håndspålæggelse, der viser, at det er Gud, der handler . Men på den måde blev børnenes tro en forudsætning for konfirmationen, som dermed i realiteten kom til at afsvække dåbens betydning . Det var Grundtvig, der gav konfirmationen den teologiske tolkning, som ligger til grund for den moderne opfattelse af konfirmationen i kirken . Grundtvig så konfirmationen som Guds bekræftelse af sin dåbspagt OG hans spørgen efter menneskets ja . Et kærlighedens og hengivenhedens ja . Herved flyttes tyngdepunktet fra det borende, sjæleransagende spørgsmål til en frimodig forkyndelse af Kristi gerning: at Gud friede os ud af mørkets magt og satte os ind i sin elskede Søns rige . Grundtvig mente altså, at det er konfirmandens opgave at vedkende sig den pagt, som Gud i dåben oprettede . Menneskets ja er et genlydssvar på Guds ubetingede ja . Derfor skal man ikke presse børn til at præstere en tro inden konfirmationen . Siden Grundtvig har samfundet ændret sig enormt . Mange kommer til konfirmationsforberedelsen med meget lidt tilknytning til kirke og kristendom . Det giver præsten en anden pædagogisk udfordring end tidligere . Hvor det engang gjaldt om at presse lærdom ind i børnenes hoveder, gælder det nu mere om at finde tilknytningspunkter i børnenes liv og hverdag, så troens relevans kan blive åbenbar . Det er ofte svært, men altid spændende! Der findes også konfirmation for voksne – se mere på www .odense-domkirke .dk Bl.a. udbetales der årligt et beløb til skolen samt legatportioner til én eller flere af skolens elever ved skoleårets afslutning. Det kan nævnes, at legatet har givet tilskud til skolerejser, til skolens skakklub og til skolens udsmykningsfond. Legatets bestyrelse er sammensat således: Et medlem af skolens bestyrelse, Eva Holtved, fra skolen viceskoleleder Ole Wichmann og overlærer Gunner Kristiansen. Fælleslegatets formål: - At virke til gavn for Giersings Realskole og dens elever. Udbetaling af renter og udbytte gør dette muligt. Af: Gunner Kristiansen Overlærer 65 Hvor går eleverne hen, når de forlader Giersings Realskole UUO-kontaktlærer Sven Nymann har udarbejdet denne oversigt over elevernes valg ved afslutningen af skoleåret 2009/2010: 9.kl. 10.kl. drenge piger 10.kl. 5 8 Efterskole 4 3 Gymnasium - stx 6 9 HF HHX drenge 8 piger 23 1 3 1 2 1 3 Arb./andet 1 1 1 I alt 21 23 33 HTX EUD. I alt: I alt: drenge piger 5 8 13 4 3 7 14 32 46 1 1 16 15 19 16 35 4 2 4 2 6 5 1 6 Soc/su. 2 42 2 2 2 1 3 54 65 119 GIERSINGS REALSKOLE Giersinsgs Realskoles Fælleslegat består af en sammenlægning af Giersingianersamfundet, Skolebestyrer Vesterdals Mindelegat, Skolebestyrer Aage Fasts Jubilæumslegat og Helnæsfonden. Denne sammenlægning fandt sted i 1989. ÅRSSKRIFT 2010-2011 Giersings Realskoles Fælleslegat Skoleåret 2011-2012 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Skolen begynder efter sommerferien således: Onsdag d. 10. august kl. 09.00 for nye elever til bh.kl. og kl. 10.00 for elever til 1. - 10.kl. GIERSINGS REALSKOLE 66 Efterårsferie, uge 42 Juleferie Vinterferie, uge 8 Påskeferie St. Bededag Kristi Himmelfartsdag Fridag Pinseferie Fridag Grundlovsdag Sommerferien starter De nævnte dage er inklusive. 15/10 - 23/10 2011 21/12 - 04/1 2012 18/2 - 26/2 2012 31/3 - 09/4 2012 04/5 2012 17/5 2012 18/5 2012 26/5 - 28/5 2012 04/6 2012 05/6 2012 30/6 2012 * SFO har lukket i juleferien * SFO har lukket i 3 uger i juli (Ugerne: 28, 29 og 30) Skriftlig eksamen for 9.-10. kl.: 2.-15/5 2012 Mundtlig eksamen for 9.-10. kl.: 4/6.-27/6 2012 9.-10. kl. har sidste almindelige skoledag fredag d. 1/6 2012 Translokation for elever fra 9.-10. kl. som forlader skolen: 27/6 2012 kl. 19.00 Afslutning for øvrige elever: 29/6 2012 Elevernes sommerferie begynder fremover altid med den første feriedag den sidste lørdag i juni, og fredagen før bliver sidste skoledag. Klip ud og gem Kombineret elev-forsikring Forsikringen dækker under ophold og færden overalt inden for skolens område, herunder idræt og undervisning, og under de sikredes færden i skolens ærinde. Endvidere dækker forsikringen under praktikanttjeneste samt under de af skolen arrangerede ekskursioner og inden-og udenlandske ture. Forsikringen dækker ikke hjemme privat eller under arbejde, der har erhvervsmæssig karakter. Erstatning for ulykkestilfælde indeholder 3 forskellige elementer: 1. Dødsfaldserstatning med 7.500 kr. 2. Invaliditetserstatning op til 248.884 kr. 3. Tandskadeerstatning med 5.000 kr. Størrelsen af invaliditetserstatning er afhængig af omfanget af den varige invaliditet som et ulykkestilfælde medfører. Generelt gælder, at skolens erstatningspligt bortfalder, i det omfang sikrede har anden adgang til erstatning for skaden. Skolefritidsordningen Fakta om Bakkehuset: Bakkehuset havde i indeværende år indmeldt 160 børn. Til at stimulere og aktivere denne lystige børneflok er i skrivende stund ansat; 9 pædagoger (heraf 2 i fleksjob) 2 pædagogmedhjælpere (heraf 1 i fleksjob) samt en studerende. Tilmelding/udmelding til sfo: Tilmelding sker på skolens kontor, men tilmeldingsblanket kan også rekvireres på kontoret i Bakkehuset. Udmelding sker ved skriftlig meddelelse til skolens kontor. Udmeldelsesvarsel er ”løbende måned + en måned”! Åbningstider og priser: Blok I Blok II Blok III Skoledage 07.00 - 08.15 12.00 - 17.00 07.00 - 17.00 Skolefridage 07.00 - 12.00 07.00 - 17.00 07.00 - 17.00 Pris/mdr. kr. 200,00 kr. 1.200,00 kr. 1.400,00 Går flere søskende i SFO samtidig afkortes den næstældste med 20% pr. rate og den tredieældste med 40% pr. rate. Er der flere søskende end 3 i SFO, skal der ikke betales ud over de tre ældste. Det er en forudsætning at børnene har samme adresse. Søskendemoderation gives i forhold til antal søskende tilmeldt SFO. Bakkehuset kommer helligdagene i hu og er endvidere lukket i ugerne 28, 29, 30 samt i dagene mellem jul og nytår. Telefon og e-mail adresse: Tlf. til Bakkehuset: 66 19 21 44 Mobil tlf: 20 15 89 85 E-mail adresse: [email protected] ÅRSSKRIFT 2010-2011 Har til huse i ”Bakkehuset”, Kronprinsensgade 23, 5000 Odense C. Huset ligger lige på den anden side af Nonnebakken ”vis a vis” skolen. Personalet følger børnene til og fra skole. Skolefritidsordningen er et tilbud til eleverne fra Bh.kl. til og med 3. kl før og efter skoletid. 67 GIERSINGS REALSKOLE Skolefritidsordningen (SFO) Fagenes timetal 2011/2012 Fag: ÅRSSKRIFT 2010-2011 GIERSINGS REALSKOLE 68 Klassetrin: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Dansk 10 10 8 8 7 7 7 7 7 8 Engelsk 2 2 3 3 3 3 4 5 Tysk 2 2 3 3 4 52 Historie 2 2 2 2 2 2 2 Kristendom 1 1 1 1 1 1 1 1 Samfundsfag 2 2 Matematik 5 5 5 4 4 4 4 4 4 5 Natur/Teknik 1 1 2 4 4 3 Geografi 2 2 1 Biologi 2 2 2 Fysik/Kemi 2 2 3 32 Idræt 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Svømning 2 Musik 2 2 2 2 2 Billedkunst 2 2 2 2 2 Musical 3 Hjemkundskab 2 Kor 1* 1* 1* 1* 1* Fransk 3* 4* 4* 5* Håndarbejde 2* 2* Sløjd 2* 2* Idé, teknik & funktion 2* 2* 2* Hjemkundskab 2* 2* 2* Idræt5 1 Musik5 1 Samfundsfag/Innovation5 1 (Alle lektioner består af 45 min.) * Valgfag/Valghold 1 Linjefag 10. kl. Natur/teknik Faget har desuden 2 x 2 dages undervisning pr. klasse i klasserne 3., 4. og 5. til undervisning ude på udvalgte biotoper (mark, strand, skov, fjord m.v.). Valgfag Desuden tilbydes der i 7.-8.-9. klasse undervisning i følgende valgfag: Fransk, Idé, teknik & funktion, Hjemkundskab. Skolen tilbyder endvidere valghold i sløjd og håndarbejde i 4. og 5. klasse. 2 Enten vælges tysk eller fysik/kemi – gerne begge fag Frivillig sang/musikundervisning Eleverne i 3.-7.kl har mulighed for at gå til kor. 10. klasse Elever i 10. klasse deltager desuden i 5 timers liniefagsundervisning hver onsdag. Undervisningen i 10. kl. er nærmere beskrevet andetsteds på skolens hjemmeside. På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen således, at den er i overensstemmelse med de vedtagne principper om faglighed samt skolens formålsbeskrivelse. Dette betyder, at der i undervisningen anvendes undervisningsdifferentiering som det bærende princip i alle fag - på alle klassetrin. Differentieringen kommer til udtryk som: • Organisatorisk undervisningsdifferentiering = elevdifferentiering kan med fleksibel holddannelse i fagene engelsk, tysk og regning/matematik på 8. til 10.klassetrin tilgodese hver enkelt elev. Den organisatoriske undervisningsdifferentiering finder sted i 10.kl i fagene engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi, mate matik. Undervisningen i 9.kl. peger frem mod, at eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). I 10.kl. er undervisningen i alle fag tilrettelagt på en måde, så eleverne aflægger 10. klasse prøven (FS10). Den organisatoriske undervisningsdifferentiering kommer desuden til udtryk ved, at der efter behov kan etableres holddannelser på øvrige klassetrin i kortere tidsrum. Ek sempelvis “læsehold”, “regnehold” el. lign. under vejledning af skolens pædagogiske støttecenter. Det er desuden et princip, at holddannelsen sker med et pædagogisk forsvarligt deltagerantal, idet skolens økonomi i øvrigt iagttages. • Den pædagogiske undervisningsdifferentiering Skolens undervisning tilrettelægges desuden generelt efter princippet om pædagogisk undervisningsdifferentiering, således at forstå, at undervisningen så vidt muligt tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer i bestræbelsen på at nå længst muligt i relation til de af skolen (fagudvalgene) udarbejdede læseplaner. Den pædagogiske undervisningsdifferentiering er endvidere kendetegnet ved at lægge vægt på samspillet mellem fællesskabet og den enkelte elev. Det er et klart mål for skolen at få alle elever til at yde bedst og mest muligt for at opnå et for dem brugbart resultat. ÅRSSKRIFT 2010-2011 69 GIERSINGS REALSKOLE Undervisningsprincipper På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen således, at eleverne kan afslutte deres skolegang med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9.kl. og 10. klasses Prøven (FS 10) efter 10.kl. jfr. Undervisningsministeriets bestemmelser. Skolen anser det for en væsentlig opgave at formidle solide og relevante kundskaber til eleverne med et højt fagligt niveau i alle fag. 70 Der vil blive givet en fagkarakter i disse fag jfr. nedenstående redegørelse. GIERSINGS REALSKOLE ÅRSSKRIFT 2010-2011 Karaktergivning Vi finder det endvidere væsentligt, at en række kreative fag som sang/musik, billedkunst, hjemkundskab og idræt indgår i undervisningen. I disse fag vil der som hovedprincip ikke blive givet fagkarakterer. I fagene sløjd og hjemkundskab vil der dog blive givet fagkarakterer på 8.-10.kl., idet disse fag kan afsluttes med prøve. 1. - 2. klasse: På disse klassetrin gives der ikke karakterer. Der afholdes i stedet et forældremøde, hvor klassens lærere giver en generel orientering om klassen og om årets arbejde m.v. Des uden afholdes der 2 skole-hjemsamtaler. Ved skoleårets afslutning vil klassens lærere i fagene dansk og regning/matematik sammen udarbejde en skriftlig vurdering af, hvor langt eleven er nået rent fagligt, samt omtale elevens øvrige forhold i denne indskolingsfase. 3. - 6. klasse: Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin anvendes skalaen: • udmærket • meget tilfredsstillende • tilfredsstillende • jævnt tilfredsstillende • ikke tilfredsstillende 7. - 10. klasse: Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin anvendes den nye 12-skala (se modstående side). Vedr. den generelle holdning til skolearbejdet: Skolen har valgt at definere den generelle holdning til skolearbejdet ved at give en vurdering af flg. punkter: Selvstændighed, koncentration/fordybelse/interesse, sam arbejde, præcision og punktlighed. Skolen anser ovenstående elementer som væsentlige i undervisningen. Hver lærer udfylder for sit fag, hvorledes elevens indsats bedømmes efter flg. skalaer: 3. - 10. kl: •Meget tilfredsstillende •Tilfredsstillende •Ikke tilfredsstillende Desuden udbydes forskellige valgfag hvert år. Definition og forklaring på, hvad skolen lægger i ordene: Selvstændighed i arbejdet: Eleven går selv i gang med arbejdet og søger at klare evt. vanskeligheder undervejs på egen hånd. Eleven løser opgaver og problemer på en selvstændig måde. Koncentration, fordybelse og interesse i arbejdet: Eleven fordyber sig i arbejdet og bevarer koncentrationen indtil en god løsning er nået. Eleven er endvidere aktiv og interesseret i skolearbejdet. Samarbejde og forhold til andre: Eleven tager aktiv del i løsning af evt. fælles opgaver i klassen eller i mindre grupper. Eleven udviser ansvarlighed, hjælpsomhed, tålmodighed og tolerance over for andre. Præcision og punktlighed: Eleven møder præcist til alle timer. Eleven overholder indgåede aftaler, afleveringsfrister for evt. skriftlige arbejder mv. 12 Den fremragende præstation, der demosntrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4 Den jævne præstation, der demonstrerer mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 00 Den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstre rer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 Den helt uacceptable præstation. ÅRSSKRIFT 2010-2011 12-skalaen 71 GIERSINGS REALSKOLE Bemærk, at påtegningen “/” anvendes i de tilfælde, hvor læreren skønner, at det af forskellige årsager ikke er muligt at udtale sig. Det kan eksempelvis tænkes, at faget i sig selv ikke giver anledning til at udtale sig om netop dette punkt. Skolepenge, bøger, materialer m.v. Søskendemoderation: Går flere søskende i skolen samtidig, afkortes for den næstældste med 20% pr . rate og den tredieældste med 40% pr . rate . Er der flere søskende end 3 i skolen, skal der ikke betales skolepenge ud over de tre ældste . Det er en forudsætning at børnene har samme adresse . GIERSINGS REALSKOLE 72 Reduktion i skolepengebetalingen: Dette kan bevilges af skolens bestyrelse Hjemmets samlede indkomstforhold vil blive lagt til grund for vurdering af behovet for reduktion i skolepengebetalingen . Ansøgningsskema kan rekvireres fra skolens kontor, og skal afleveres samme sted senest 1 . oktober s .å . . Normalt vil reduktionen maksimalt kunne udgøre halvdelen af normerede skolepenge, medmindre særlige forhold gør sig gældende . Betaling af skolepenge: Skolepengene opkræves den første i hver måned, månedsvis forud . Bh .kl . kr . 1 .100,00 1 .kl . kr . 1 .100,00 Skolen anbefaler brug af PBS, idet dette er billigst for alle parter . Betales på andre måder end PBS opkræves et gebyr på 25 kr ./mdr . Skal skolen rykke for indbetaling af skolepenge opkræves et rykkergebyr på 100 kr . pr . gang . I forbindelse med hytteture, lejrskoleophold og skolerejser må det påregnes, at der vil blive opkrævet en forældrebetaling som delvis dækning af udgifterne . Husk at anføre elevnummer og navn, hvis der benyttes andre indbetalingskort end de fremsendte . Deltagelse i de af skolen arrangerede ture er obligatorisk, idet disse anses som et led i undervisningen . I skolepengene er inkluderet lån af skolebøger og udlevering af alle nødvendige materialer . Eleverne anskaffer dog selv skrivematerialer, lineal, vinkelmåler, passer og lign . Fra 8 .kl . anskaffer eleverne også selv ordbøger . (Eksempelvis kan “Den grønne Retskrivningsordbog” fra Dansk Sprognævn anbefales) . Ligeledes ser skolen gerne, at eleverne anskaffer sig en bærbar PC, til brug i den daglige undervisning . Eleverne skal fra 8 .kl . også være forsynet med en lommeregner . Skolen anbefaler en lommeregner af mærket Texas Instruments TI-30 X II B (evt . S) . efter ansøgning . Skolepenge Bh .kl . - 10 .kl . kr . 1 .100,00 Skolepengebetalingen bliver justeret med den almindelige pris- og lønudvikling. Skolens ringetider ÅRSSKRIFT 2010-2011 For skoleåret 2011/12 udgør skolepengene nedenstående beløb pr . rate . Der betales i 12 rater i månederne august - juli, begge incl . Ved optagelse i skoleårets løb betales fulde skolepenge for den måned, hvori skolegangen påbegyndes . Der betales desuden 500,00 kr . i indmeldelsesgebyr, der skal erlægges ved barnets optagelse i skolen . For nye elever til 0 . kl . og 10 . kl . betales der primo maj 1 måneds skolepenge forud . Hvis man melder fra efter indbetaling refunderes pengene ikke . Ved udmeldelse betales ligeledes fuldt ud for den måned, hvori elevens skolegang ophører . Udmeldelse pr . 1 .juli modtages ikke . 08 .15 – 08 .25 Morgensang 08 .25 – 09 .10 1 .lektion 09 .10 – 09 .55 2 .lektion 09 .55 – 10 .05 Pause 10 .05 – 10 .50 3 .lektion 10 .50 – 11 .20 Spisepause 11 .20 – 12 .05 4 .lektion 12 .05 – 12 .50 5 .lektion 12 .50 – 13 .05 Pause 13 .05 – 13 .50 6 .lektion 13 .50 – 14 .35 7 .lektion Fakkeltog 2010 GIERSINGS REALSKOLE 73 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Giersings Realskole indmeldelseskort Dato ÅRSSKRIFT 2010-2011 klasse indmeldelse fra GIERSINGS REALSKOLE 88 20 Elevens navn Elevens adresse CPR nr . Postnr .: Nuværende skole Mors navn Adresse e-mail: CPR . nr . Tlf . Forældremyndighed Ja Nej Fars navn Adresse e-mail: CPR . nr . Tlf . Forældremyndighed Ja Nej Evt . bemærkninger Optagelse vil i øvrigt kun ske efter en personlig samtale med skolelederen . Aftale om samtale kan træffes på tlf . 66 12 20 41 Underskrift GIERSINGS REALSKOLE ÅRSSKRIFT 2010-2011 Forårsudstillingen 89 90 ÅRSSKRIFT 2010-2011 Giersings Realskole GIERSINGS REALSKOLE Her finder du vej til Giersings Realskole Nonnebakken 7 · 5000 Odense C tlf. 6612 2041 · fax 6614 1092 GiersinGs realskole Nonnebakken 7 · 5000 Odense C · tlf. 6612 2041 · fax 6614 1092 [email protected] · www.giersingsrealskole.dk Årsskrift 2010 - 2011 Giersings realskole