Sammensætning af regnearterne

Transcription

HOVEDRAPPORT
ANNUAL CLIMATE
OUTLOOK 2012
CONCITO 20
12
100
90
80
70
60
50
40
30
Udledning 2000-2011 (mio. ton CO2e)
20
10
2050-reduktionssti
Minus 40% i 2020 ift. 1990
Reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti
0
2000
2010
2020
2030
2040
2050
Annual Climate Outlook of Denmark 2012
Udgivet af Danmarks grønne tænketank CONCITO maj 2012
med støtte fra VELUX FONDEN.
Kan downloades på www.concito.dk
© Danmarks grønne tænketank CONCITO
Forside: Hofdamerne ApS
Ansvarshavende redaktør: Thomas Færgeman
Må gerne citeres med kildeangivelse.
Annual Climate Outlook 2012
Forord
The Annual Climate Outlook of Denmark 2012 (ACO) er den tredje udgave af
den årlige rapport, som Danmarks grønne tænketank CONCITO agter at udgive
hvert år for at vurdere den danske klimapolitik og dens konsekvenser.
Dette års rapport er skrevet og redigeret af CONCITOs sekretariat med direktør
Thomas Færgeman fra CONCITO som ansvarshavende redaktør.
Udarbejdelsen af rapporten havde imidlertid ikke kunnet lade sig gøre uden det
store arbejde, som CONCITOs mange medlemmer enkeltvis og i følgegrupper
har lagt i processen. En stor tak til alle for denne indsats.
Endvidere en stor tak til VELUX FONDEN, der også har finansieret denne udgave af Annual Climate Outlook, og uden hvis støtte arbejdet og udgivelsen ikke
havde været mulig.
Med så mange bidragsydere og så stor en analyse er det umuligt at undgå fejl.
Vi påtager os naturligvis det fulde ansvar herfor og håber, at alle læsere vil
hjælpe os med at identificere fejl og mangler i dette års rapport, så Annual Climate Outlook 2013 kan blive endnu bedre end dette års udgave – ligesom vi
hilser forslag til forbedringer velkommen.
Thomas Færgeman
Frederiksberg, maj 2012
1
INDHOLD
Indledning ........................................................................................................................................... 6
Nyt i år: Regeringsgrundlaget og energiforliget ....................................................................... 7
40 % i 2020 kan bringe Danmark på sporet ............................................................................. 7
CONCITOs fremskrivning af Danmarks drivhusgasudledning ............................................... 8
Fokus på biomassens klimaeffekter .......................................................................................... 9
Danskernes CO2-fodaftryk ...................................................................................................... 10
Sammenfatning .................................................................................................................................. 11
Formål og metode .......................................................................................................................... 11
Målsætninger og historiske emissioner ........................................................................................ 11
Eksisterende visioner ................................................................................................................... 12
Eksisterende fremskrivninger ...................................................................................................... 12
CONCITOs sektoranalyser ........................................................................................................... 14
Analyse af energisektoren ........................................................................................................ 14
Analyse af landbruget og arealanvendelse .............................................................................. 15
Analyse af transportsektoren................................................................................................... 16
1. Metode ........................................................................................................................................... 17
1.1 Forbehold................................................................................................................................. 17
1.2 Metode ..................................................................................................................................... 17
1.3 CONGAS .................................................................................................................................. 19
Kilder ............................................................................................................................................. 22
Del I: Status
2. Danmarks klimamål ...................................................................................................................... 24
2.1 Kyoto-protokollen ................................................................................................................... 27
2.1.1 Status på Kyoto-protokollen ...........................................................................................28
2.2 EU’s Klima- og Energipakke .................................................................................................. 29
2.2.1 Direktiv om fremme af vedvarende energikilder ...........................................................30
2.2.2 EU’s kvotehandelssystem ...............................................................................................30
2.2.3 Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte sektorer ...... 34
2.2.4 Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS) .................................... 35
2.3 Joint Implementation og Clean Development Mechanism .................................................. 35
2.4 Skov- og arealanvendelse ....................................................................................................... 37
2.5 Reduktionsmål ........................................................................................................................ 37
2.6 Fremtidige målsætninger ....................................................................................................... 38
40 % i 2020 kan bringe Danmark på sporet ...........................................................................40
2
2.7 Durbanaftalen ......................................................................................................................... 43
2.7.1 Yderligere udkomme af Durban ..................................................................................... 44
2.8 Særlige danske mål................................................................................................................. 45
Kilder ............................................................................................................................................. 47
3. Gevinster og omkostninger ved en ambitiøs klimapolitik ........................................................... 49
3.1 Global handling – samfundsgevinst overstiger omkostninger ............................................. 50
3.2 Unilateral handling – usikker nettogevinst ........................................................................... 54
3.3 Konklusion og politik-muligheder ......................................................................................... 59
Kilder ............................................................................................................................................. 61
4. Danmarks historiske emissioner .................................................................................................. 62
4.1 Danmarks emissioner 1990-2010 .......................................................................................... 62
4.2 Foreløbige opgørelser af emissioner 2011-2020 ................................................................... 64
4.3 Danmarks klimabistand ......................................................................................................... 65
4.4 Udfordringer for Danmark ....................................................................................................68
Kilder ............................................................................................................................................. 70
Del II: Visioner og fremskrivninger
5. Eksisterende 2050 visioner .......................................................................................................... 72
5.1 Indledning ............................................................................................................................... 72
5.2 Visionerne ............................................................................................................................... 75
5.2.1 Regeringen: Vores energi ................................................................................................ 75
5.2.2 IEA: Tracking Clean Energy Progress ............................................................................ 76
5.2.3 Mandag Morgen og Realdania: 2050 - Der bli’r et yndigt land ................................... 80
5.2.4 Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie – hvordan? .................................... 83
5.3 Tekniske løsninger .................................................................................................................. 87
5.3.1 Energibesparelser ............................................................................................................ 87
5.3.2 Energikilder.....................................................................................................................88
5.3.3 Fleksibilitet ......................................................................................................................88
5.4 Virkemidler .............................................................................................................................89
5.4.1 Økonomiske incitamenter...............................................................................................89
5.4.2 Forskning og udvikling ...................................................................................................89
5.4.3 Planlægning.....................................................................................................................90
5.4.4 Regulering .......................................................................................................................90
5.4.5 Oplysning ........................................................................................................................90
Kilder ............................................................................................................................................. 92
6. Eksisterende fremskrivninger ...................................................................................................... 93
6.1 Indledning ............................................................................................................................... 93
3
6.2 Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011....................................................................... 94
6.2.1 Energisektoren (BF 2011) ............................................................................................... 96
6.2.2 Transportsektoren (BF 2011) ....................................................................................... 100
6.2.3 Landbrug og skov (BF 2011) ......................................................................................... 102
6.2.4 Samlede drivhusgasudledninger (BF 2011) ................................................................. 102
6.2.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (BF 2011) ................................................ 105
6.3 De Økonomiske Råds fremskrivning ................................................................................... 107
6.3.1 Energisektoren (DØR 2010) ......................................................................................... 108
6.3.2 Transportsektoren (DØR 2010) ................................................................................... 110
6.3.3 Landbrug og skov (DØR 2010)..................................................................................... 110
6.3.4 Samlede drivhusgasudledninger (DØR 2010) .............................................................. 111
6.3.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (DØR 2010) .............................................112
6.3.6 DØR 2011 .......................................................................................................................116
6.4 DMUs/DCEs fremskrivning.................................................................................................. 117
6.4.1 Energisektoren ............................................................................................................... 117
6.4.2 Transportsektoren .........................................................................................................118
6.4.3 Landbrug og skov .......................................................................................................... 120
6.5 Energiforliget ........................................................................................................................ 124
6.6 Opsummering ....................................................................................................................... 126
Kilder ........................................................................................................................................... 128
Del III: Sektorernes udvikling
7. Efterspørgsel af el og varme ........................................................................................................ 130
7.1 Samlet udvikling.................................................................................................................... 130
7.2 Erhvervslivets fremtidige energiefterspørgsel .................................................................... 134
#1 Udvikling i erhvervsaktivitet ............................................................................................ 135
#2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet .................................................................... 137
7.3 Efterspørgsel i husholdninger .............................................................................................. 145
#3 Husholdningernes varme- og elektricitetsbehov ............................................................ 146
#4 Husholdningernes energieffektivitet ............................................................................... 149
7.4 Vurdering af energiaftalens betydning ................................................................................ 154
Kilder ........................................................................................................................................... 156
8. Energiforsyning ........................................................................................................................... 157
#5 Udviklingen i effektivitet .................................................................................................. 158
#6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi ................................................................... 164
8.1 CONCITOs fremskrivning af energisystemet ...................................................................... 173
Kilder ........................................................................................................................................... 175
4
9. Landbrug og arealanvendelse ..................................................................................................... 176
9.1 Landbrugets klimapåvirkning .............................................................................................. 176
9.2 Hovedindikatorer ..................................................................................................................177
#7 Aktivitet ..............................................................................................................................177
#8 Effektivitet ........................................................................................................................ 178
#9 CO2e faktor ....................................................................................................................... 178
#10 Arealanvendelse .............................................................................................................. 179
9.3 Underindikatorer.................................................................................................................. 180
9.4 Analyse og fremskrivning i forhold til 2020 ........................................................................181
#7 Aktivitet ..............................................................................................................................181
#8 Effektivitet ........................................................................................................................ 185
#9 CO2e-faktor ...................................................................................................................... 187
#10 Arealanvendelse .............................................................................................................. 190
9.5 Virkemidler i landbruget ...................................................................................................... 192
Kilder ........................................................................................................................................... 197
10. Transportsektoren ..................................................................................................................... 199
10.1 Indikatorer for transportsektoren ...................................................................................... 199
#11 Aktiviteten i transportsektoren ...................................................................................... 200
Konklusion: Udviklingen i transportaktivitet 2012-2020.................................................... 210
#12 Effektiviteten i transportsektoren ................................................................................... 211
Konklusion: Effektiviteten i transportsektoren .................................................................... 225
#13 CO2 faktoren i transportsektoren .................................................................................. 225
Konklusion: CO2 faktoren i transportsektoren ....................................................................228
Kilder ........................................................................................................................................... 229
Del IV: CONCITOs fremskrivning
11. CONGAS fremskrivning af Danmarks CO2e-udledning .......................................................... 231
11.1 Forbrug ................................................................................................................................. 232
11.2 Generel økonomisk vækst ................................................................................................... 234
11.3 Fremskrivninger for ikke-kvote sektoren ........................................................................... 237
11.3.1 Transport ...................................................................................................................... 237
11.3.2 Landbrug og skov......................................................................................................... 239
11.3.3 Private husstande ........................................................................................................ 243
12. Fremskrivning af danskernes CO2e udledning ........................................................................246
12.1 Nationale udledninger og forbrugsudledninger ................................................................246
Kilder ........................................................................................................................................... 253
5
Indledning
I dag ved vi, at den globale opvarmning er en realitet.
Vi ved også, at en markant reduktion i udledningen af de globale drivhusgasser
er en forudsætning for bevarelse af de grundvilkår, som den menneskelige civilisation er bygget på. Skal temperaturstigningen holdes under de kritiske to
grader, skal et land som Danmark ifølge FN’s klimapanel reducere sine udledninger med 25-40 % i 2020 og med 80-95 % i 2050. De konsekvenser vi ser i
dag er resultatet af en global temperatur stigning på godt 0,8 grader, så en accept af en global temperaturstigning på 2 grader vil i sig selv få endog meget alvorlige konsekvenser.
CONCITOs Annual Climate Outlook 2012 of Denmark (ACO 2012) er et forsøg
på at skabe et samlet overblik over den viden vi har om Danmarks klimaindsats
netop nu. I rapporten sammenfatter vi de eksisterende statistikker og fremskrivninger fra bl.a. Energistyrelsen (ENS), De Økonomiske Råd (DØR) og
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og vi har videreudviklet vores egen
fremskrivningsmodel, CONGAS (CONCITO Greenhouse Gas Model), der gør
det muligt løbende at indarbejde konsekvenserne af forskellige politiske tiltag.
Samtidig bygger vi analysen og perspektiveringen på de efterhånden talrige
grundige scenarier for en bæredygtig udvikling, som blandt andet flere af
CONCITO’s medlemmer har foretaget. Dermed er det håbet at ACO 2012 også
kan fungere som et samlende overblik over eksisterende arbejder på området.
Det er tanken, at CONCITO hvert år vil udgive et nyt ACO og løbende opdatere
den forventede udvikling i forhold til de nye politikker, der er blevet vedtaget i
Danmark og EU i det forgangne år, og inddrage nye rapporter og analyser.
Nærværende rapport er den tredje ACO, og vi har valgt at beholde meget af materialet og tilgangen fra ACO 2010 og ACO 2011, så rapporten stadig kan bruges
som et samlet opslagsværk.
Med ACO 2012 får de danske politikere og andre beslutningstagere en løbende
uafhængig analyse, der søger at samle al eksisterende viden netop nu og skabe
det beslutningsgrundlag, der mere end nogensinde synes påkrævet, hvis den
nødvendige handling skal blive til virkelighed.
6
Nyt i år: Regeringsgrundlaget og energiforliget
Det seneste år har klimapolitisk været præget af, at Danmark fik en ny regering
i efteråret 2011 og at alle folketingets partier undtaget Liberal Alliance i marts
2012 indgik et energiforlig, der rækker frem mod 2020.
Energiforliget vil sammen med resultaterne fra regeringens Natur- og landbrugskommission og en kommende grøn transportstrategi udgøre de tre ben i
en kommende klimalov, jf. regeringsgrundlaget fra 2011.
I såvel regeringsgrundlaget fra oktober 2011 som i energiaftalen af 22. marts
2012 satser Danmark på 100 % vedvarende energi i 2050 inden for de kvotebelagte sektorer.
Regeringen har i regeringsgrundlaget meldt ud, at de samlede danske drivhusgasudledninger ønskes reduceret med 40 % i 2020. Heri regnes også de tiltag
man vil gøre indenfor ikke-kvotesektorerne, specielt landbrug og transport.
I denne rapport regner vi med, at Danmarks mål i 2050 skal være en reduktion
på 90 % i forhold til udledningen i 1990, svarende til, at vi i 2050 skal have en
årlig udledning på 6,9 mio. ton CO2e.
Dette indebærer, at vi indenfor landets grænser udleder 1,25 ton
CO2e/år/dansker mod 13 ton i dag. Hertil skal lægges den CO2e, der er forbundet med internationale rejser og produktion af importerede varer. Til gengæld skal der fratrækkes den mængde CO2e, der er gået til at producere de varer, som Danmark eksporterer.
40 % i 2020 kan bringe Danmark på sporet
EU’s mål på 80-95 % er baseret på IPCCs beregninger, som viser, at verdens
drivhusgasudledning mindst skal halveres i 2050 i forhold til år 2000. Da
Danmark tilhører verdens mest forbrugende og mest drivhusgasudledende nationer og bør give plads til øget forbrug i andre lande, vil det betyde, at vi skal
reducere drivhusgasudledningen 80-95 %.
I IPPCs beregning er det den akkumulerede udledning fra år 2000 og frem
mod 2050, der afgør, hvad temperaturen er i 2050. Det betyder, at en eventuel
underopfyldelse i de første år af perioden i forhold til en lineær reduktion fra
2000-2050 skal indhentes ved at reduktionen bliver tilsvarende større i de efterfølgende år.
7
En reduktion med 90 % i 2050 i forhold til 2000 vil (ekskl. ”land use change”)
betyde, at Danmarks officielle udslip skal reduceres fra 68 mio. ton i 2000 til
6,8 mio. ton i 2050. Med en lineær reduktion fra 2000 betyder det – jf. figuren
på forsiden – at Danmark, hvis vi rent faktisk opfylder 40 % reduktionsmålsætningen i 2020, vil være på den rigtige side af den lineære 2050reduktionssti.
Ifølge 2050-reduktionsstien må Danmarks udledning for hele perioden ikke
overstige 1.900 mio. ton (arealet under den blå kurve). I forlængelse heraf må
udledningen højst være 43,6 mio. ton i 2020. En 40 % reduktion i forhold til
1990 vil bringe Danmarks udslip ned på 42 mio. ton i 2020, hvis den sker lineært i forhold til 2011. I så fald vil Danmark være i gang med at indhente det forsømte i forhold til det langsigtede 2050 mål, og dermed på rette vej. Men som
det fremgår nedenfor, er det endnu ikke givet, at vi når 2020-målet.
Selvom Danmark med en opfyldelse af 40 % målsætningen vil være på rette vej,
står vi stadig over for en markant reduktionsudfordring efter 2020, hvor der
skal reduceres med 4,3 % om året frem mod 2050.
Energiforliget og regeringsgrundlaget er af nogle blevet kritiseret for at repræsentere en dansk enegang på klimaområdet og dermed være for dyrt for Danmark - for hvad nytter det at Danmark reducerer sine udledninger, hvis resten
af verden ikke gør det? Netop den diskussion om fordele og ulemper ved national enegang tager ACO 2012 op i et nyt økonomisk-teoretisk kapitel.
CONCITOs fremskrivning af Danmarks drivhusgasudledning
I CONCITO’s fremskrivning af drivhusgasudledningen i 2020 - som gennemføres i modellen CONGAS - tilsiger vores basisscenarie for Danmark en samlet
udledning i 2020 på godt 50 mio. ton CO2e, heraf skønsmæssigt 30 mio. ton
CO2e i ikke-kvote sektorerne. Det vil sige, at CONCITO fremskriver en udvikling, der ikke er i overensstemmelse med det langsigtede 2050 mål. Dette skyldes blandt andet, at CONCITO kun medregner effekten af politikker, der rent
faktisk er implementeret – det at regeringen har sat et mål om 40 % reduktion
er ikke i sig selv nok til at vi tror det bliver opfyldt.
Ikke desto mindre var de samme tal i sidste års fremskrivning henholdsvis 56,9
og 34 mio. ton, og der er således i denne fremskrivning reduceret med ca. 7
mio. ton.
En del af reduktionen i udledningen kan klart henføres til energiforliget med
etablering af flere havvindmølleparker og en udbygning af vindkapaciteten i
8
landvind og med kystnære møller. Da det endnu ikke er sikkert, at sidstnævnte
faktisk etableres i fuldt omfang er effekten heraf dog ikke fuldt medregnet.
En anden væsentlig del af reduktionen i dette års fremskrivning er, at vi har
valgt at reducere den økonomiske vækst fra 1,5 % til 1 % om året, og at vi har
øget priserne på energi væsentligt med 3 % om året. Det betyder blandt andet,
at der realiseres nedgange i udledningen fra transportsektoren. For eksempel
er prisen for en liter benzin i 2020 i den nye fremskrivning sat til at koste 16,30
kr. i nutidspriser, mens den i fremskrivningen i ACO 2011 var under 12 kr.
Over halvdelen af reduktionen kan henføres til denne lavere vækst og de væsentlig højere energipriser.
Derimod forventes landbrugets udledning at stige, primært som følge af at
mælkekvoterne afskaffes og der derfor forventes at ske en vækst i kvægholdet
på 1 % om året.
I CONGAS opereres også med udledningen for land use change, som i gennemsnit har en nettoudledning i Danmark på ca. 3 mio. ton CO2e om året, dog
med store variationer fra år til år fra skovene.
I regeringens energiforlig regnes (foreløbigt) med en udledning i 2020 på 45,7
mio. tons, dog uden land use change. CONCITO’s basisscenarie (fraregnet land
use change) har således en udledning i 2020, der er knap 2 mio. tons højere
end regeringens, på trods af at CONCITO formentlig anvender lavere vækst og
højere fremtidige energipriser end regeringen.
Der er en særdeles stor usikkerhed forbundet med fremskrivningen af priser på
energi og øvrige ressourcer i disse år. Vi har derfor benyttet ACO 2012 til at foretage en række supplerende fremskrivninger – udover basisscenariet - der viser hvordan udviklingen kan forventes at blive under en række markant anderledes prisforudsætninger.
Fokus på biomassens klimaeffekter
I det forløbne år har der også fra mange sider været stillet spørgsmålstegn ved
rimeligheden af, at brugen af biobrændsler beregnes som CO2-neutrale. I
Danmarks bestræbelser på at udfase brugen af fossile brændsler er brugen af
biomasse i energiforsyningen i de eksisterende planer et vigtigt virkemiddel,
hvor affald, halm, flis, træpiller, biodiesel, ethanol og biogas er væsentlige elementer. Beregnes mere korrekte udledninger fra brugen af biomasse stiger den
danske udledning væsentligt.
9
Det er eksempelvis kun rimeligt at beregne biogas som havende en klimafordel
op til en produktion på 6 PJ (der produceres 4 PJ i dag), idet der kun er organiske restprodukter til rådighed op til de 6 PJ. Yderligere produktion af biogas vil
i praksis kræve at biogassen laves på egentlige landbrugsafgrøder dyrket til
formålet, hvorved klimafordelen forsvinder.
Det samme gælder for den store import af træpiller, jævnfør CONCITO’s rapport om dette, og selv halm har ikke en 100 % CO2-fordel ved anvendelse i
energiforsyningen. Medregnes de ægte udledninger ved brug af biomassen, stiger den danske udledning i 2020 med 3-6 mio. tons. Da biomassen i ETSsammenhæng beregnes som CO2-neutral, og dermed frigiver kvoter i andre
lande, kan konsekvensen af at bruge biomasse i energiforsyningen i værste fald
være en reel merudledning på det dobbelte, altså op mod 12 mio. tons CO2e i
2020.
Det er derfor af afgørende betydning at biomasse som virkemiddel - herunder
biogas - bruges med den allerstørste varsomhed, og ud fra nogle stramme og
fagligt velfunderede kriterier.
Danskernes CO2-fodaftryk
Fremskrivningerne i CONGAS forholder sig til den udledning, som udgår fra
Danmark som geografisk enhed, og som er den udledning, der indgår i de officielle måltal, der relaterer sig til FN’s og EU’s mål. I kapitel 12 er der foretaget
en supplerende, alternativ fremskrivning, der baserer sig på danskernes CO2udledning som følge af danskernes forbrug, og som altså er korrigeret for import og eksport fra det geografiske Danmark. Her stiger en danskers udledning
fra ca. 13 tons CO2e om året til ca. 19 tons CO2e om året.
10
Sammenfatning
Formål og metode
Annual Climate Outlook of Denmark 2012 (ACO 2012) er den tredje udgave af
den årlige rapport, som Danmarks grønne tænketank CONCITO udgiver hvert
år for at vurdere den danske klimapolitik og dens konsekvenser. I rapporten
sammenfattes eksisterende fremskrivninger fra Energistyrelsen, De Økonomiske Råd (DØR) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i CONCITOs egen
klimamodel CONGAS (CONCITO Greenhouse Gas Model). CONGAS bygger
dels på de eksisterende modeller, dels på en specifik analyse af udviklingen inden for 40 udvalgte indikatorer med afgørende betydning for drivhusgasudledningen i Danmark.
De specifikke analyser bygger på de mest aktuelle visioner og rapporter, der allerede er foretaget på området. Dermed er det håbet, at ACO hvert år kan præsentere den mest opdaterede viden på klimaområdet.
Selve modellen er bygget over den grundlæggende ligning:
CO2e udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor + arealanvendelse
og i CONGAS er inkluderet analyser af disse hovedindikatorer indenfor både
energisektoren, transportsektoren og landbrugssektoren.
Målsætninger og historiske emissioner
Danmark har forpligtet sig til en række målsætninger på klimaområdet på både
kort, mellemlang og lang sigt.
1. På kort sigt skal Danmark ifølge Kyoto-protokollen i gennemsnit reducere
sin udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden 2008-12 i forhold til
1990.
2. På mellemlang sigt har Danmark i EU forpligtet sig til at reducere sine udledninger i de ikke kvote belagte sektorer som transport, landbrug og bygninger med 20 % i 2020 i forhold til 2005, ligesom den kvotebelagte sektor
vil få skåret kvoterne med en tilsvarende procentsats i samme periode.
Derudover har den danske regering i regeringsgrundlaget forpligtet sig på
en 40 % reduktion i 2020 målt i forhold til 1990.
3. På lang sigt har Danmark tilsluttet sig EU-målet på 80-95 % reduktion i
2050 i forhold til 1990.
11
Eksisterende visioner
En lang række organisationer, råd, udvalg, myndigheder og virksomheder har
arbejdet med scenarier og visioner for, hvordan Danmark, EU og verden bedst
kan nå disse mål på en omkostningseffektiv måde. Disse har vi gennemgået i
tidligere års ACO’er. Siden udgivelsen af ACO 2011 er der udgivet en række nye
politiske udspil, visioner og scenarier, som bekræfter muligheden for at nå de
langsigtede klimamål, og som udvikler og uddyber de tidligere scenarier. Det
gælder:
1.
2.
3.
4.
Regeringen: Vores energi (2011)
IEA: Tracking Clean Energy Progress (2012)
Mandag Morgen og Realdania: Der bli’r et yndigt land (2012)
Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie – hvordan? (2012)
De omtalte visioner og scenarier har forskellige tidsperspektiver, forudsætninger og klimamål, og deres kvantificeringer er i sagens natur behæftet med stor
usikkerhed. Ikke desto mindre giver de tilsammen et godt billede af, hvad det
vil kræve at opfylde Danmarks klimamål samt de centrale teknologiers og virkemidlers potentialer.
Eksisterende fremskrivninger
De tre mest autoritative fremskrivninger i Danmark er fra henholdsvis Energistyrelsen (ENS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og De Økonomiske Råd
(DØR) og de analyseres alle i ACO’en. En samlet opsummering af resultater og
forudsætninger fremgår af nedenstående tabel:
12
Energistyrelsen
DØR
DMU 2010/2011
Udledning 2008-2012
60,3
61,1
59,84/60,351*
Kvotereguleret sektor
24,5
24,5
Ikke kvoteregulerede sektorer
35,8
36,6
Udledning 2020
54,8
53,1
55,5/52,548**
21,2
16,9
?/19,022***
33,6
36,2
Transportsektor
13,5
14,7
13,2/13,483
Landbrugssektor
11,2 (inkl. energi)
10,1
9,4/8,87****
Energi – erhverv
3,3
5,6
Energi - husholdninger
2,4
2,7
Økonomisk vækst om året
1,6 %
1,0 %
Pris på olie USD/tønde i 2020
100
104
Pris på el kr./MWh 2010/2020
300/400
204(2008)/207
250/450
Pris på kvoter kr./ton
2010/2020
105/213
100 (2009)/
220/229
Endeligt energiforbrug i 2020 i
PJ
660
666
664
Bruttoenergiforbrug i 2020 i
PJ
818
800
846
Andel af VE i endeligt forbrug
2020
27,9 %
32,4 %
28 %
Forudsætninger
1,9 %
225(2013)
Opsummering af de enkelte fremskrivningers forudsætninger og resultater. Noter:
*ekskl. LILUCF på ca. 3 mio ton, ** ekskl. LULUCF på ca. 3,7 mio tons; *** kun
CO2;**** ekskl. 3,37 mio ton i LULUCF
13
Som det fremgår, er der betydelige forskelle på resultaterne i henholdsvis den
kvotebelagte og ikke kvotebelagte sektor, selvom de samlede tal fremstår forholdsvis ens. De store forskelle fører naturligt til to konklusioner:
•
•
Når man skal forsøge at vurdere Danmarks sandsynlighed for at nå de
klimapolitiske målsætninger, synes det eneste fagligt forsvarlige at være at
arbejde med en række forskellige scenarier for henholdsvis vækst, energipriser og kvotepriser for at kunne vurdere følsomheden i analyserne – og
dermed den politiske risiko for ikke at leve op til målsætningerne.
Hvad angår de politiske virkemidler, der allerede er vedtaget, synes der at
være stort behov for en betydelig mere indgående analyse af sandsynligheden for, at virkemidlerne vil føre til de ønskede reduktioner, baseret på
blandt andet historiske erfaringer. Dette gælder også for det nye energiforlig.
Løbet for de såkaldte Kyotomål er ved at være kørt, og der vil gå en årrække, før
det afklares, i hvilket omfang det lykkedes Danmark at opfylde sine forpligtigelser. Det skyldes primært, at det tager tid at få afklaret om de såkaldte CDMprojekter og JI-projekter i udlandet faktisk har givet de lovede reduktioner.
For EU’s 2020-mål bør fokus fortsat især rettes mod ikke-kvote sektoren, da
kvotemarkedet groft sagt regulerer resten. Netop på ikke-kvote sektoren har
Danmark en helt særlig udfordring, da vi dels er langt fra målet og dels ikke har
vedtaget endsige diskuteret virkemidler, der kan bringe Danmark på rette spor
og i mål på dette område, og det er som nævnt usikkert, i hvor høj grad det nye
energiforlig sikrer en tilstrækkelig ambitiøs reduktion i ikke-kvotesektoren. Det
er nødvendigt med langt mere ambitiøse mål for landbrugs og transportsektoren, med mindre man vil nøjes med – om muligt - at købe sig til reduktioner i
andre lande.
CONCITOs sektoranalyser
Analyse af energisektoren
Mønsteret for efterspørgslen efter energi, i det følgende betegnet som den
strukturelle efterspørgsel, forventes ikke at ændre sig afgørende i de næste ti
år, og vil hovedsagligt afhænge af den økonomiske vækst og prisen på brændsler. Inden for erhvervslivet foretager energiselskaberne forbedringer, men der
er ikke vedtaget fundamentalt nye politikker eller tiltag, der kan sikre en væsentligt større stigningstakt for energieffektiviseringer. I husholdningerne må
det forventes, at de forbedringer, der opnås i elforbruget som følge af mere effektive apparater – som hidtil – vil blive opvejet af flere og større apparater.
14
Uden yderligere tiltag vil de forbedringer man opnår på varmesiden i form af
renoveringer og mere energieffektive nye boliger sandsynligvis – som hidtil –
blive opvejet af det støt voksende antal boligkvadratmeter per borger i Danmark. Der er brug for nye initiativer, som kan være med til at overvinde de barrierer, som gør, at de nødvendige energirenoveringer ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang.
I forhold til energieffektivitet i energisystemet forventes en del forbedringer,
især som følge af udbygning med vind, der alt andet lige formindsker konverteringstabet i sektoren. Der ses ikke tegn på markant større udbygninger af fjernvarmenettet. Dette skyldes en række strukturelle barrierer, blandt andet det
eksisterende naturgasnet. Til gengæld planlægges en del udbygning af vedvarende energi, især i form af vind og biomasse, hvorfor den samlede andel af VE
forventes at stige. Der er dog to væsentlige risici forbundet med den planlagte
udvidelse: For det første kræver mere vind i systemet et mere intelligent og
fleksibelt energisystem. Ansatserne hertil er ved at blive taget, men der mangler fortsat en samlet plan for denne udvikling. For det andet planlægger mange
store lande i Europa – ligesom Danmark – en markant større anvendelse af
biomasse i energisektoren de næste ti år, hvilket risikerer at give massive prisstigninger, ligesom klimaeffekten er tvivlsom.
Analyse af landbruget og arealanvendelse
Inden for landbruget og arealanvendelse er der store potentialer for at reducere
drivhusgasudledningen på samfundsøkonomisk attraktive niveauer. Imidlertid
er der fortsat ikke vedtaget politikker, der skønnes at have signifikant betydning for udledningen fra sektoren. Således er der stadig ikke taget initiativer til
udtagning af organiske jorde i større stil (dog kan den kommende udtagning af
10 meter bræmmer omkring vandløb tænkes at have et potentiale), ligesom
skovrejsning – der har et stort potentiale som lager af kulstof – reelt er gået i
stå i både privat og statsligt regi.
ACO 2012 opererer i fremskrivningen med, at svineproduktionen må forventes
at blive mindre som følge af de historisk dårlige økonomiske resultater gennem
flere år. Dette opvejes dog af, at fjernelse af EU’s mælkekvoter og stigende
mælkepriser forventes at medføre en øgning i kvægbestanden. Derfor kan der
samlet set ikke forventes en nævneværdig nedgang i drivhusgasudledningen fra
landbruget frem mod 2020 på trods af et stort potentiale.
15
Analyse af transportsektoren
Der er i det forgangne år ikke foretaget nye konkrete initiativer for at vende udviklingen i transportsektoren. Tværtimod synes forligspartierne bag transportaftalen i 2009 at have udskudt den aftalte indførelse af kørselsafgifter på persontransport på ubestemt tid, mens det fortsat forventes, at der på et tidspunkt
vil blive gennemført kørselsafgifter på vejgodstransport. Når sektorens udledning alligevel falder, skyldes det de forventede prisstigninger, den lave vækst
der forudsættes i basisscenariet og fortsatte teknologiske forbedringer.
16
1. Metode
1.1 Forbehold
Som det fremgår af indledningen, opererer ACO 2012 med et højt ambitionsniveau, og der skal derfor også tages de nødvendige forbehold. Enhver model vil
have sine fejlkilder, og betragter man de eksisterende modeller over tid, vil
man se endog meget store udsving fra år til år, efterhånden som den faktiske
udvikling indhenter fremskrivningen.
Det vil også gælde for vores fremskrivningsmodel CONGAS (CONCITO Greenhouse Gas Model), og det er derfor en vigtig pointe, at modeller bedst egner sig
til at beskrive en tendens i udviklingen, nærmere end absolutte tal. I forhold til
CONGAS gælder endvidere, at vi opererer med 40 underindikatorer, der er
genstand for en politisk analyse, men der er også indikatorer, som først vil blive
udviklet i de kommende år og løbende blive tilføjet modellen. De vigtigste fravalg er i denne sammenhæng procesenergi fra industrien, hvor vi læner os op
ad Energistyrelsens tal, samt emissioner fra flytrafik, tog og bus, hvor vi gør det
samme. For så vidt angår selve systemdelen af energisektoren, benytter vi også
Energistyrelsens prognose, idet behovet for en ny udvidet model er mest påtrængende for transportsektoren og landbrugssektoren.
Et andet forbehold skal tages for de allerede beskrevne scenarier og rapporter,
som er valgt at medtage. Det er håbet, at vi dækker de vigtigste, nyeste arbejder
på området, men der er givetvis også arbejder vi har overset eller ikke har kunnet prioritere trods deres relevans.
1.2 Metode
Fremskrivninger af udledningen af drivhusgasser er prognoser for den faktisk
forventede udledning, givet en række virkemidler og forudsætninger. Fremskrivningerne kan være mere eller mindre politisk styrede, idet de politisk vedtagne virkemidler kan tillægges større eller mindre værdi i deres effekt, eller
politisk ubehagelige konsekvenser kan delvist imødekommes ved f.eks. valg af
forudsætninger inden for et acceptabelt spænd.
I en relativ simpel form, kan udledningen af drivhusgasser fra et samfund ske
ved en omskrivning af den såkaldte Ehrlich ligning:
C (udledning) = BNP x I (intensitet, CO2e/kr) + dS (ændringen i kulstofbinding).
17
Udledningen er således afhængig af antallet af mennesker, deres forbrug og udledningen per monetær enhed, samt de ændringer der er i bindingen i f.eks.
skovarealer.
En øgning i BNP vil derfor øge udledningen med mindre I falder tilsvarende.
Energiintensiteten er en del af I (der også omfatter graden af vedvarende energi), og falder helt automatisk i de fleste lande med højt BNP, fordi samfundet
bruger relativt flere penge på service og viden og relativt mindre på produktion.
Omvendt vil en stor del af den råvaretunge vareproduktion ofte ske i andre
lande (f.eks. i Kina), hvorfor energiintensiteten i det enkelte land reelt set ikke
er et udtryk for den samlede udledning fra forbruget.
Hvis Danmark eksporterer sin råvaretunge produktion til andre lande vil energiintensiteten og udledningen falde i Danmark (bortset fra udledningen i varetransport), uden at den globale udledning af den grund falder. For Danmarks
vedkommende er det pt. mest seriøse studie, der kvantificerer dette, PNAS
(2010), hvor det opgøres, at Danmarks nettoudslip i andre lande (det vil sige
påvirkning gennem import af varer fratrukket den påvirkning, der er indeholdt
i danske eksportvarer) er godt 4,5 ton CO2e/dansker eller i alt 25 mio. ton årligt fra danskernes forbrug. Dette kan også anskueliggøres således, at danskernes reelle udledning af drivhusgasser er ca. 13 ton/dansker/år svarende til tallene i denne rapport + 4,5 ton/dansker/år fra import = ca. 18 ton/dansker/år.
CONCITO lavede i 2010 en større udredning, hvor vi efterviste, at danskerens
udledning som forbruger ligger omkring de 19 ton CO2e/år, og dette tal er i god
overensstemmelse med andre internationale analyser. Den reduktion vi laver
indenlandsk modsvares således af en endnu større udledning i de lande som i
stadig større omfang producerer de varer vi forbruger (se kapitel 12).
Alle lande kan påvirke dS, f.eks. ved at øge skovarealet, ved anvendelse af CCS
teknologi eller ved at øge kulstofbindingen i landbrugsjorden. Omvendt kan
f.eks. import af proteinafgrøder til landbrugssektoren eller biomasse til kraftværkerne medføre en øget udledning fra dS i andre lande. Dette er den væsentligste årsag til, at biomasse ikke nødvendigvis er CO2-neutral, som den ellers er
defineret i såvel Kyoto som i EU sammenhæng.
18
Figur 1.1: Sammenhængen mellem GDP og udledning af CO2 for udvalgte lande. Produceret på baggrund af data fra IEA og UNFCCC.
Den mangeårige faldende energiintensitet i Danmark og andre OECD lande er
et fint udtryk for denne udvikling (figur 1.1), og finanskrisens fald i BNP har da
også ført til et mærkbart fald i udledningen. Figuren viser – modsat hvad mange tror – at Danmarks relative afkobling mellem vækst og udledning af CO2 i
energisektoren ikke skiller sig særligt ud i forhold til andre rige lande, hvilket
bl.a. dækker over på den ene side en forholdsvis effektiv energisektor i forhold
til mange andre lande, og på den anden side et stort CO2 udslip som følge af
forbrug af kul og megen transport.
Forskellige studier har vist, at den globale elasticitet for udledning af drivhusgasser og vækst generelt er 0,6. Det vil sige, at en fordobling af BNP øger nettoudledningen af drivhusgasser med 60 %. Det såkaldte FORWAST projekt har
for EU beregnet elasticiteten til 58 %. Det er dog vigtigt at pointere, at disse tal
er globale værdier, dvs. de inkluderer den udledning det danske forbrug medfører i andre lande.
Alle fremskrivninger forsøger således i sidste ende at forudsige BNP, I og dS, og
I er ofte den der volder størst besvær, som det også vil fremgå efterfølgende. Da
de målsætninger, Danmark arbejder efter, er nationale, vil udledningen følgelig
også blive prognosticeret på baggrund af den nationale I, uagtet at denne reelt
ikke udtrykker den samlede udledning.
1.3 CONGAS
Med henblik på at kunne matche de sektorer, som den politiske beslutningsproces i Danmark og de fleste andre lande forholder sig til, har vi i CONGAS fo-
19
retaget en yderligere forenkling af Ehrlichs ligning, der kan sammenfattes sålesål
des:
CO2e (udledning) = Aktivitet x Effektivitet x CO2e-faktor
faktor + Arealanvendelse
Denne ligning benyttes
enyttes i CONGAS som den grundlæggende struktur i analysen
af alle sektorer, jf. nedenstående indikator hierarki. Arealanvendelse er dog
kun relevant for kapitlet om landbrug og arealanvendelse.
For hver enkel af de 40 underindikatorer foretages der i de følgende kapitler en
specifik analyse af de politiske tiltag og den forventede udvikling.
I kapitel 11 findes en mere detaljeret beskrivelse af CONGAS samt en række sis
muleringer.
CONGAS indikator hierarki
Energiefterspørgsel fra erhverv
#1 Udvikling i erhvervsaktivitet
#1a Økonomisk vækst
#1b Sektormæssig fordeling af økonomisk vækst
#2 Udvikling i erhvervslivets energieffektivitet
#2a Energipris
#2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi
#2c Klimainnovation i danske virksomhed
virksomheder
#2d Viden om energisparepotentiale
Energiefterspørgsel fra husholdninger
#3 Udviklingen i husholdningernes varme
varme- og elektricitetsbehov
#3a Udviklingen i husholdningernes private forbrug
#3b Udviklingen i det opvarmede boligareal
#3c Udviklingen i elektriske installationer og apparater
#4 Udviklingen i husholdningernes energieffektivitet
#4a Energipriser
#4b Varmetabet fra boligarealet (isolering mv.)
# 4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer
#4d Apparaters eleffektivitet
20
Udledning fra energisystemet
#5 Udviklingen i effektivitet
#5a Samproduktion og fleksibilitet i energisystemet
#5b Generel teknologiudvikling
#6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi.
#6a Biomasse i kraftvarmeproduktionen
#6b Vindenergi i den samlede produktion
#6c Andre vedvarende energikilder
Udledning fra landbruget
#7 Aktivitet
#7a Samlet landbrugsareal under plov
#7b Økologisk areal
#7c Indtjening
#7d Strukturudvikling
#8 Effektivitet
#8a Produktivitet i landbrugsproduktion
#8b Udnyttelsesgrad af kvælstof (N)
#9 CO2e faktor
#9a Graden af bioforgasning af husdyrgødningen
#9b Graden af gylleforsuring
#9c Øvrig teknik
#10 Arealanvendelse
#10a Kulstoflagring i landbrugsjorder
#10b Organiske jorder
#10c Produktion af bioenergi
#10d Skovrejsning
Udledning fra transport
#11 Aktivitet
#11b Prisen på transport
#11c Udbud (infrastruktur m.v.)
#12 Effektivitet
#12a Teknologiudvikling
#12b Fordeling på transportformer
#12c Udnyttelse af kapacitet
#13 CO2 faktor
#13a Andelen af biobrændstoffer
#13b Elbiler og energimix
21
Kilder
PNAS (2010): Steven J. Davis and Ken Caldeira: Consumption-based accounting of CO2 emissions; Proceedings of the National Academy of Science, March,
2010
CONCITO (2010) Forbrugerens klimapåvirkning
http://CONCITO.info/upload/udgivelser_21_3706498019.pdf
22
DEL I
Status
23
2. Danmarks klimamål
Siden udgivelsen af ACO 2011 har Danmark fået en ny regering, der som en del
af regeringsgrundlaget har fremlagt en plan for Danmarks energipolitik og klimamålsætninger. Efterfølgende er der i marts 2012 indgået et bredt energiforlig i Folketinget, der sætter rammerne og målsætningerne for dansk energipolitik frem mod 2020. I kapitlet vil der refereres til henholdsvis regeringsgrundlaget og energiforliget. Endvidere har der været afholdt klimatopmøde i Durban (COP 17/CMP 7) og på EU's Rådsmøde i marts 2012, blev Europas klimaministre (minus Polen) enige om at fastholde målsætningerne for EU landenes
reduktioner af drivhusgasser efter 2020.
Danmark har tilsluttet sig EU’s fælles målsætninger for reduktionen af drivhusgasser.
På kort sigt drejer det sig om de forpligtelser, Danmark har i henhold til Kyotoprotokollen, der blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i 2005. Formelt udløber
første fase af protokollen i 2012, men på COP17 i Durban i 2011 blev en række
lande, herunder EU, Norge og Schweiz, enige om en forlængelse af Kyotoprotokollen, enten frem til 2017 eller 2020 – løbetiden besluttes i 2013.
På mellemlangt sigt har Danmark tillige tilsluttet sig målsætningerne for 2020,
som følger af EU's Klima- og Energipakke.
På langt sigt (efter 2020) er Danmark (og de øvrige EU lande) endnu ikke juridisk bundet til nogen aftale. Danmark har dog tilsluttet sig Cancún-aftalen fra
2010, der bekræfter Københavneraftalens mål om, at temperaturen ikke må
stige mere end 2 grader i forhold til præindustrielt niveau, tolket af EU som, at
den globale udledning af drivhusgasser i 2050 skal være reduceret med 50-80
% i forhold til 1990. Det Europæiske Råd bekræftede på Rådsmødet den 9.
marts 2012 Kommissionens ’Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050’, som tager sigte på at etablere et bæredygtigt og
omkostningseffektivt udviklingsforløb frem til 2050 på grundlag af milepæle
for de hjemlige emissionsreduktioner på 40 % i 2030, 60 % i 2040 og 80 % i
2050 i forhold til 1990. Danmark har tilsluttet sig disse målsætninger, som dog
ikke er juridisk bindende for medlemsstaterne. Endvidere har Danmark tilsluttet sig Durban-konferencens konklusion om at stræbe efter vedtagelse af en
global bindende aftale om reduktion af drivhusgasemissioner i 2015 med
ikrafttræden i 2020.
24
Danmark er herudover forpligtet til at bidrage til Den Grønne Klimafond, der
blev vedtaget under COP15 i København og bekræftet på COP16 i Cancún og
COP17 i Durban. Fonden skal støtte u-landenes klimaindsats med additionelle
bistandspenge med 30 mia. USD i alt i perioden 2010-12 og med en målsat
stigning på op til 100 mia. USD om året fra 2020. I første periode bidrager
Danmark med 100 mio. DKK det første år, stigende til 500 mio. DKK i 2012.
Det er endnu ikke besluttet, hvor meget Danmark skal bidrage med fra 2013 og
frem, men man har forpligtet sig til at melde ind til en formaliseret komité, som
blev nedsat på COP17 i Durban til at varetage og overvåge indbetalingerne fra
de industrialiserede lande.
Endelig har Danmark vedtaget en række nationale klima- og energimål, der går
på tværs af de ovennævnte perioder og overnationale målsætninger. Det gælder
den nye energiaftales (Aftale om den Danske Energipolitik 2012-2020) mål om
at reducere den danske CO2-udledning med 34 % i 2020 i forhold til 1990, at
energiforbruget skal reduceres med 12 % i 2020 sammenlignet med 2006 og at
35 % af vores energi i 2020 skal komme fra vedvarende energi, herunder 49,5
% af elforbruget fra vind.
Drivhusgasser
Energiforbrug/
effektivitet
VE
Finansiering
Kyotoprotokollen
Gennemsnitlig reduktion af de tilsluttede ilandes drivhusgasemissioner på 5,2 % i perioden 2008-2012 i forhold
til 1990. EU har forpligtet sig til en reduktion på
8 % og Danmark på en
reduktion på 21 %.
Durbanaftalen
Bekræftede Københavneraftalens målsætning
om at den globale opvarmning skal holdes
under 2 grader.
Bekræftede oprettelsen og
videreførelsen af en Grøn
Fond til finansiering af ulandenes klimatiltag, forebyggelse og tilpasning.
EU og enkelte andre nationer blev enige om at
videreføre Kyotoprotokollen efter 2012.
Fonden skal kunne uddele
nye additionelle midler –
30 mia. USD i opstartsfasen 2010-2012 stigende til
100 mia. USD årligt fra
2020.
Enighed om, at man på
COP21 i 2015 skal indgå
en juridisk bindende
global aftale med midler
og milepæle, der kan
træde i kraft senest i
2020.
EU bidrager i 2010-2012
med 7,2 mia. USD, hvoraf
Danmark har bundet sig til
1,2 mia. DKK.
25
Drivhusgasser
Energiforbrug/
effektivitet
VE
Finansiering
Det Europæiske Råd
EU’s drivhusgasemissioner skal reduceres med
mindst 20 % i 2020 i
forhold til 1990. Ambitionen kan hæves til 30 %,
hvis andre industrinationer forpligter sig tilsvarende.
Polen har blokeret for
nye, forpligtende reduktioner efter 2020, men
de øvrige lande og
Kommissionen arbejder
videre efter målsætning
om reduktion af EU’s
udledninger med 80-95
% i 2050 i forhold til
1990.
EU-Kommissionens køreplan for konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050
Foreslår reduktion af
hjemlige drivhusgasemissioner med 40 % i
2030, 60 % i 2040 og 80
% i 2050 i forhold til
1990.
Bekræfter klima- og
energipakkens mål om
20 % effektivisering af
energiforbruget i
2020.
Det svarer til årlige reduktioner på ca. 1 %
frem til 2020, 1,5 % fra
2020 til 2030 og 2 % fra
2030-2050.
EU’s klima- og energipakke (20-20-20)
Udledningerne skal
mindskes med 20 % i
Energiforbruget skal
være reduceret med
20 % i 2020.
Kraftværker og energiintensive industrier i kvotehandelsystemet skal
reducere med 21 % i
Kommissionens forslag til energieffektiviseringsdirektiv foreslår bindende nationale mål. I skrivende
stund forhandles dette
i ministerrådet.
Udledningerne i de ikkekvoteregulerede sektorer
skal samlet reduceres
med 10 % i 2020 i forhold til 2005. Danmark
skal reducere med 20 %
i de ikkekvoteregulerede sektorer.
VE-andelen skal øges
til 20 % i 2020.
VE-andelen i transportsektoren skal øges
til 10 % i 2020.
26
Drivhusgasser
Energiforbrug/
effektivitet
VE
Finansiering
Regeringsgrundlaget af oktober 2011
Danmarks udslip af
drivhusgasser skal i
2020 være reduceret
med 40 % i forhold til
niveauet i 1990.
Regeringen vil arbejde
for, at EU’s reduktionsmålsætning sættes op fra
20 % til 30 % i 2020.
Halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme
fra vind i 2020.
Kul på danske kraftværker samt oliefyr
skal udfases senest i
2030.
I 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes
af VE.
I 2050 skal hele energiforsyningen dækkes
af VE.
Energiaftalen af 22. marts 2012
Drivhusgasudledningen
fra energiforsyningen
skal reduceres med 34 %
i 2020 i forhold til 1990.
Energiforbruget skal
falde med 12 % i 2020
i forhold til 2006.
Energiselskabernes
spareforpligtelse øges
med 75 % i 2013-14 og
100 % i 2015-20 %
svarende til henholdsvis 10,7 PJ og 12,2 PJ.
I 2020 skal 35 % af
energien komme fra
VE, heraf 49,5 % fra
vind i form af 1.000
MW havmøller, 500
MW fra kystnære
havmøller og opstilling
af 1.800 MW nye
landmøller.
Energiaftalens forventede
pris på 3,9 mia. kr. finansieres via finansloven samt
hævede energiafgifter og tariffer.
2.1 Kyoto-protokollen
FN’s Klimakonvention fra 1992 var det første skridt mod at tackle problemet
med de stigende klimaændringer. Parterne til Konventionen blev imidlertid allerede i 1995 enige om, at der var brug for mere vidtgående tiltag, en enighed,
der i 1997 førte til vedtagelse af Kyoto-protokollen, som forpligter i-landene til
en gennemsnitlig reduktion af deres drivhusgasudledninger på 5,2 % i perioden
2008-12 i forhold til 1990-niveau.
EU har forpligtet sig til at formindske sin udledning med 8 % i perioden 200812 i forhold til 1990. For at EU samlet kan nå sit reduktionsmål, blev der i 1998
indgået en politisk aftale om en indbyrdes byrdefordeling i EU. Byrdefordelingen tager hensyn til medlemsstaternes nationale forhold, det vil blandt andet
sige drivhusgasudledning, reduktionsmuligheder og økonomiske udviklingsniveau.
I Danmark udledes der årligt ca. 13 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) pr. indbygger. Det gør Danmark til et af de mest CO2e-udledende lande i EU. Sammen
med Tyskland og Luxembourg har Danmark derfor påtaget sig de største for-
27
pligtelser. Danmark og Tyskland har hver forpligtet sig til en reduktion på 21 %
i 2008-12 i forhold til basisåret fastlagt under Kyoto-protokollen, som svarer til
niveauet omkring 1990. Luxembourgs reduktionsforpligtelse ligger på 28 %.
Det skal med, at Danmark i 2010 fik tildelt en kompensation på 5 mill. kvoter
svarende til 5 mill. ton CO2e, der blev taget fra EU's såkaldte tekniske overskud
og indsat på Danmarks kvoteregister, der anvendes ved målopfyldelse af Danmarks Kyotoforpligtelser. Kompensationen, som Danmark selv havde søgt, begrundedes med, at man i 1990 havde haft usædvanligt meget nedbør, hvorfor
Danmark havde importeret el fra vandkraft i Sverige og Norge med følgende
lav CO2 emission i basisåret og dermed for højt sat reduktionsmål.
Uagtet kompensation betyder forpligtelsen, at Danmark i hvert af årene 2008,
2009, 2010, 2011 og 2012 skal have reduceret sin drivhusgasudledning med
gennemsnitligt 21 % i forhold til basisåret. Dog kan en mindre reduktion i et år
kompenseres af en tilsvarende større reduktion i et andet år.
Landenes forpligtelse i Kyoto-protokollen er beskrevet i forhold til den mængde, der blev udledt i basisåret. Det varierer lidt landene imellem, hvordan basisåret er defineret. For Danmarks vedkommende er det udledningen af kuldioxid, metan og lattergas i 1990, samt udledningen af F-gasser i 1995, som de
blev opgjort og rapporteret af Danmarks Miljøundersøgelser i 2007. Danmarks
udledning i basisåret var 69,3 mio. ton CO2e.
Hvert år bliver udledningerne for de foregående år beregnet på ny, hvis der er
sket ændringer som følge af ny viden om for eksempel udledningsfaktorer, eller
hvis der er inddraget nye kilder i opgørelserne. Det betyder, at de udledninger,
der er opgjort for 1990/1995 siden 2007 afviger lidt fra den udledning, der er
fastsat for basisåret.
2.1.1 Status på Kyoto-protokollen
På COP17 i Durban blev EU-landene samt Norge og Schweiz enige om at videreføre denne efter udløb af første fase i 2012. På en række konsultationer, der
starter i maj måned 2012 skal landene definere form og indhold på fase to af aftalen, der er fastsat til at løbe mellem 2012 og 2020 i harmoni med FN’s beslutning om at nå en global juridisk bindende aftale i 2020 som en bredere afløser af Kyoto-protokollen. Landene bag den kommende fase af Kyotoprotokollen ønsker at erfaringerne fra fase et og to skal indgå i en sådan bredere aftale.
Det står klart, at Canada forlader Kyoto-protokollen den 15. december 2012 ved
udløb af fase et. Det er samtidig uklart, hvorvidt Rusland og Japan vil under-
28
skrive den nye fase af Kyotoprotokollen, men meget tyder på, at de også forlader aftalen.
2.2 EU’s Klima- og Energipakke
Den 23. januar 2008 præsenterede Kommissionen en reformpakke med henblik på en konkret udmøntning af den energihandlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog på forårstopmødet i marts 2007 om bekæmpelse af klimaændringer og fremme af vedvarende energikilder.
Klima- og Energipakken skal udmønte det såkaldte 20-20-20-mål, som blev
opstillet af Det Europæiske Råd. Det drejer sig om en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 % under 1990-niveau i 2020 og en andel
af vedvarende energikilder på 20 % af energiforbruget inden 2020 samt 10 %
vedvarende energiformer i vejtransportsektoren inden 2020. Derudover har
EU sat et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020
og vedtaget en handlingsplan for at nå det mål.
På forårstopmødet i marts 2010 bekræftede Det Europæiske Råd, at EU forpligter sig til at øge reduktionen til 30 % i 2020, forudsat at andre udviklede
lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at udviklingslandene bidrager ”i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse med deres ansvar og
respektive kapaciteter”.
I en analyse fra maj 2011 pegede Europa-Kommissionen på, at reduktionsmålet
på 30 % kan opnås
for en ekstra investering på 33 mia. EUR og at det vil betyde, at reduktionsmålet for de kvoteomfattede virksomheder skal øges til 34 % og målet for ikke kvoteomfattede virksomheder øges til 16 % i forhold til 2005. Danmark støtter et
øget reduktionsmål, men det har endnu ikke opnået tilstrækkelig tilslutning
blandt de øvrige medlemslande.
Klima- og Energipakken indeholder fire EU-retsakter:
1. Direktiv om fremme af vedvarende energikilder
2. Direktiv til ændring af EU’s kvotehandelssystem
3. Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte
sektorer
4. Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS).
29
2.2.1 Direktiv om fremme af vedvarende energikilder
Direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) har til formål gradvist at øge andelen af vedvarende energikilder i EU’s samlede energiforbrug til
20 % i 2020. VE-direktivet indeholder en fordeling mellem de 27 medlemslande i forhold til det samlede mål om 20 % vedvarende energi. Danmarks andel
skal være på 30 % i 2020.
Der opstilles også rammer for handel med VE-forpligtelserne de enkelte lande
imellem. Det vil sige, at lande med små og dyre VE-potentialer kan købe deres
reduktioner i lande med store VE-potentialer.
Derudover indgår et bindende mål for hvert medlemsland for andelen af vedvarende energi i transportsektoren på 10 % i 2020 som en central del af VEdirektivet. For at sikre en bæredygtig produktion og anvendelse af
biobrændstoffer er der fastlagt en række bæredygtighedskriterier, som skal være opfyldt, for at biobrændstofferne kan tælle med i målopfyldelsen. Andre VEteknologier som VE-el i el-biler kan også tælle med i målopfyldelsen. På grund
af elbilers meget høje energieffektivitet er der indført en bestemmelse om, at
elbiler skal tælle med en faktor på 2,5 i forhold til transportmålet. Landene har
hermed fået et incitament til at fremme elbiler, da de dermed kan nøjes med en
mindre VE-andel i transportsektoren.
2.2.2 EU’s kvotehandelssystem
For at EU kan leve op til sine forpligtelser i Kyoto-protokollen og opnå en samlet reduktion af drivhusgasudledningen på 8 %, blev der i 2005 i EU-regi oprettet et fælles CO2-kvotehandelssystem. Systemet hedder officielt European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS), og er det første internationale handelssystem for CO2-udledningstilladelser.
Ordningen gælder for samtlige 27 medlemslande og fra 2008 også EØSmedlemslandene (Island, Norge og Liechtenstein). Systemet omfatter i dag
over 10.000 virksomheder, som tilsammen står for 40 % af EU’s samlede CO2udledning. Omkring 380 danske virksomheder er omfattet af kvotesystemet.
Helt overordnet indeholder det nuværende kvotehandelssystem et loft for
mængden af kvoter, som indtil 2012 fastsættes af hver enkelt medlemsstat og
godkendes af EU Kommissionen. Inden for dette loft kan der handles med kvoterne i hele EU. Den årlige danske kvotetildeling var i 2005-2007 på 33,5 mio.
kvoter (svarende til 33,5 mio. ton CO2e) årligt, og i den nationale allokeringsplan for 2008-2012 (NAP II) er de omfattede danske virksomheder samlet til-
30
delt 24,5 mio. kvoter pr. år. I begge perioder blev kvoterne foræret gratis til
virksomhederne.
Som en del af EU’s Klima- og Energipakke vil kvotehandelssystemet blive ændret fra og med 2013 (se mere omkring dette nedenfor).
Med den nye ændring af kvotehandelsdirektivet fra december 2008 bliver flere
sektorer og drivhusgasser tillige omfattet, mens der samtidig gives mulighed
for at undtage anlæg med udledninger under 25.000 ton årligt.
I sommeren 2008 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at inkludere luftfarten i EU’s kvotesystem fra 1. januar 2013. Der bliver dermed sat et loft over,
hvor meget CO2 flyselskaber må udlede. CO2-loftet gælder alle flyvninger internt i EU samt ind og ud af EU, hvilket også gælder flyselskaber fra tredjelande, for eksempel Asien og USA, som flyver til og fra EU. Med andre ord betyder
det, at operatører for flyvninger, der enten letter eller lander i et EU medlemsland, skal returnere kvoter for den tilhørende CO2-udledning.
Både fra officielt hold, herunder fra myndighederne i Kina, USA, Indien og
Rusland, som fra kommerciel side, for eksempel flyselskaberne, har der lydt
voldsom kritik af indlemmelsen af flytrafikken i ETS-systemet. Landene har
truet med at indføre bøder til hjemlige selskaber, der lever op til EU's krav
samt at lægge ruterne helt uden om EU. Officielt står Kommissionen imidlertid
fast, og man er parat til at udstede bøder til selskaber, der ikke lever op til europæisk lovgivning. Samtidig åbner EU op for, at man er parat til at fjerne CO2
afgiften, hvis der enten opnås en global aftale, eksempelvis i regi af ICAO (International Civil Aviation Organisation) eller hvis landene selv indfører relaterede ordninger i eget luftrum. Det er endnu uafklaret, om tredjelande i sidste
ende vælger at acceptere at betale til ETS eller om konflikten vil eskalere til en
egentlig handelskonflikt.
2.2.2.1 Direktiv om ændring af EU’s kvotehandelssystem – kvoteordningen efter 2012
Udledningen i energisektoren og den energitunge industri er reguleret centralt
af EU’s kvotesystem (ETS). Kyoto-protokollen løber til og med 2012, og målet
er, at der kommer en afløser, som skal danne ramme for den internationale
klimapolitik fra 2013 og fremefter. EU har med vedtagelsen af Klima- og Energipakken i december 2008 allerede lagt sporet for EU efter 2012 - også i forhold til kvotehandelssystemet, og den 1. januar 2013 starter tredje reguleringsperiode, som løber frem til 2020.
31
EU’s sigte er, at kvotesystemet gennem en harmoniserering vil blive mere effektivt. Det nye er, at der fra 2013 fastlægges ét fælles EU-loft over udledningstilladelserne i stedet for 27 forskellige i de enkelte medlemsstater. Der vil således være ét fælles EU-regelsæt. De tidligere nationale allokeringsplaner vil derfor forsvinde som begreb.
Den øgede effektivitet søges opnået ved at have en længere handelsperiode (8
år i stedet for 5 år), samt gennem et årligt faldende emissionsloft (faldende
med 1,74 % om året). Kvoteloftet vil efter 2013 således gradvist blive reduceret,
så mængden af kvoter år for år bliver mindre, og der vil i højere grad blive tale
om auktion af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter. Derved vil de kvoteomfattede sektorer bidrage til, at EU får mindsket sin drivhusgasudledning med
20 % i 2020 i forhold til udledningen i 1990. Gennem det årlige lineære fald på
1,74 %, vil den kvotebelagte sektor i alt reducere sin emission med mindst 21 %
i 2020 i forhold til 2005.
De kvoteomfattede virksomheder kan i et endnu ikke besluttet omfang anvende
JI/CDM-kreditter for at nå deres mål.
Fra 2013 vil der, som nævnt, i højere grad ske en auktion af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter. Det vil være medlemsstaterne, der kommer til at stå for
auktionen, og det vil også være hvert medlemsland, der får overskuddet fra salget af kvoter. Auktionsreguleringen omfatter auktioner af EU-kvoter (EUA’s),
der er gyldige for handelsperioder fra 2013, herunder også de såkaldte ’tidlige
auktioner’ af 120 mio. EUA’s i 2012, altså før begyndelsen af den tredje reguleringsperiode i 2013.
Gratis tildeling af kvoter vil fremover blive underlagt harmoniserede regler:
Der skal ikke længere tildeles gratis kvoter til el-produktion eller til CCS (lagring af CO2 i undergrunden). En række af de nye EU-medlemslande får undtagelsesvis lov til at tildele 70 % gratis kvoter til elsektoren i 2013, men denne tildeling skal udfases gradvis frem mod 2020. Fra 2020 skal der også i disse lande være 100 % auktion i elsektoren.
Industriproduktion, der ikke vurderes at være i væsentlig risiko for konkurrenceforvridning via udflytning (’carbon leakage’/’CO2-lækage’), herunder også
varmeproduktion fra kraftvarme- og fjernvarmeværker, skal som udgangspunkt have 80 % gratis kvoter i 2013, i forhold til sektor-benchmarks. Denne
tildeling udfases lineært, således at der er 30 % gratis tildeling i 2020. Industriproduktion, som vurderes at være i risiko for konkurrenceforvridning, skal
32
modtage 100 % gratis kvoter i forhold til sektor-benchmarks i perioden 20132020. Fra 2027 skal der ikke længere tildeles gratis kvoter. For så vidt angår
luftfart skal 85 % af luftfartens særlige luftfartskvoter tildeles gratis i perioden
2013-2020.
Af den totale mængde ETS-kvoter i perioden 2013-2020 afsættes 5 % i en reserve til nye anlæg, og heraf afsættes 300 mio. kvoter til medfinansiering af
CCS- og VE-demonstrationsanlæg.
De såkaldte benchmarks er udtryk for den gennemsnitlige drivhusgasudledning fra de 10 % mest effektive installationer i en sektor i årene 2007-2008.
Kun de mest effektive installationer vil fremover få alle deres kvoter gratis – de
øvrige vil være nødt til at forbedre deres effektivitet eller købe ekstra udledningstilladelser fra andre.
Fra 2013, vil omfanget af ETS udvides til også at omfatte andre sektorer og
drivhusgasser (i øjeblikket dækkes kun kuldioxidemissioner). CO2-emissioner
fra fremstilling af petrokemikalier, ammoniak og aluminium vil blive inkluderet, og det samme gælder for N2O-emissioner fra fremstilling af salpetersyre,
adipinsyre og glyocalicsyre og perfluorcarboner fra aluminiumssektoren. Opsamling, transport og geologisk lagring af alle drivhusgasser vil også blive dækket. Disse sektorer vil modtage gratis kvoter i henhold til EU-dækkende regler
på samme måde som andre industrisektorer allerede er omfattet.
På det uformelle miljøminister- og energiministermøde, der blev afholdt den
18.—20. april i år, blev ETS-systemets fremtid diskuteret. Det danske formandskab havde, for første gang siden vedtagelsen af EU’s Klima- og Energipakke i
2008, sat ETS på dagordenen. Grunden til dette er, at prisen på CO2-kvoter nu
er så lav, at den ikke længere sikrer, at der bliver investeret tilstrækkeligt i vedvarende energi og energibesparelser. På mødet blev ministrene enige om, at
ETS er en vigtig del af strategien mod et grønt Europa, der stort set ikke udleder CO2 i 2050, og de vil derfor se nærmere på ambitionerne i EU’s klimapolitik frem mod 2030. EU Kommissionen vil som følge heraf i løbet af kort tid
fremlægge en analyse af kvotemarkedet. Analysen skal revidere auktionsreguleringen af EU-kvoter for at sikre en højere og mere stabil kvotepris.
33
2.2.3 Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikkekvotebelagte sektorer
Klima- og energipakkens beslutning om reduktion af drivhusgasser i de ikkekvotebelagte sektorer (non-ETS sectors) forpligter medlemsstaterne til at bidrage til EU’s mål om en reduceret drivhusgasudledning fra kilder uden for
EU’s kvotehandelssystem. Det drejer sig blandt andet om landbrug, transport,
affald og husholdninger. EU’s samlede mål for de ikke-kvotebelagte sektorer er
en reduktion på 10 % i 2020 i forhold til 2005. Danmarks mål er en reduktion
på 20 % i 2020 i forhold til 2005-niveauet.
20
15
10
5
0
%
-5
-10
-15
-20
DK IE LU SE NL AT FI UK BE DE FR IT ES CY EL PT SI MT CZ HU EE SK PL LT LV RO BU EU
Figur 2.1: EU’s byrdefordeling for ikke-kvotebelagte sektorer. Drivhusgasemissioner i
2020 forhold til 2005.
Reduktionsindsatsen skal ske lineært for at sikre en vis grad af kontrol med, at
EU-medlems-landene lever op til deres forpligtelser, og anvendelsen af
JI/CDM-kreditter må ikke overstige en mængde svarende til 4 % af drivhusgasemissionerne i 2005. Beslutningen indeholder også regler for EUmedlemslandenes anvendelse af kreditter fra klimaprojekter i tredjelande til
opfyldelse af en del af deres reduktionsforpligtelse.
Det er ikke sådan, at 20 % målet betyder, at hver af sektorerne transport, landbrug og individuelle boliger skal reduceres med 20 %. Hvis transporten eksempelvis reduceres med mere end 20 %, kan landbruget reduceres med mindre,
og vice versa.
34
For landbrugets vedkommende er det udelukkende udledning af metan og lattergas, der tæller med i EU’s Klima- og Energipakke. Arealanvendelsen – altså
binding eller udledning af CO2 som følge af dyrkningspraksis i skovbrug og
landbrug – tæller på nuværende tidspunkt ikke med i forhold til EUmålsætningen.
Fra 2013 bliver det muligt for EU-landene at handle med udledningsrettighederne for den ikke-kvotebelagte sektor. Hvis et land ikke bruger sine udledningsrettigheder selv, kan det hvert år sælge op til 5 % af rettighederne til andre medlemslande eller overføre dem til det følgende år. Der er ikke formuleret
begrænsninger for det enkelte lands køb af udledningsrettigheder i andre EUlande, men det indgår i beslutningen, at der skal vedtages regler, som gør overførslerne lette og gennemsigtige.
Det bliver også muligt for medlemslandene at overføre ubrugte JI/CDMkreditter til det efterfølgende år eller sælge dem til andre medlemslande.
2.2.4 Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS)
CCS står for ‘Carbon Capture and Storage’. Det er en ny teknologi til opsamling
og lagring af CO2 i undergrunden. Selvom EU Kommissionen konkluderer, at
vedvarende energikilder og energieffektivitet på lang sigt er de mest bæredygtige løsninger i forhold til energisikkerhed og klimaforandringerne, vurderer
Kommissionen også, at der er et vigtigt potentiale i at opfange og lagre CO2 fra
kraftværker.
Behovet for regler for hvordan medlemsstaterne skal håndtere den ny CCSteknologi er blevet understreget af Det Europæiske Råd. Klima- og Energipakken indeholder derfor også et direktiv til miljømæssig forsvarlig fremme af
CCS-teknologien. Forslaget skal etablere en juridisk ramme til regulering af
udvælgelse af egnede steder til geologisk CO2-lagring, godkendelsesprocedurer, ansvarsforhold, drift og lukning af lagre og tredjepartsadgang samt myndighedsforhold.
For at fremme CCS-teknologien i EU er der endvidere, under det reviderede
kvotehandelsdirektiv, afsat 300 millioner kvoter, der inden 2015 kan anvendes
til at støtte demonstration af CCS-teknologien og innovative VE-teknologier.
2.3 Joint Implementation og Clean Development Mechanism
Under Kyoto-protokollen kan man handle med udledninger. Det giver blandt
andet mulighed for at medlemslande kan finansiere projekter i andre lande –
projekter som nedbringer udledningen af drivhusgasser – og at disse reduktio-
35
ner godskrives det land, som finansierer projektet. Det er samtidig tanken, at
projekterne kan bidrage til videns- og teknologioverførsel mellem lande. Projekterne kan både blive udført i lande, der har tiltrådt Kyoto-protokollen (Joint
Implementation, JI) og i udviklingslande uden egne reduktionsforpligtelser
(Clean Development Mechanism, CDM).
På FN-topmødet i Cancún (COP 16) blev det besluttet, at i-landenes mulighed
for at opfylde deres forpligtelser via JI og CDM skal fortsætte. Under COP17 i
Durban besluttede parterne at indgå i anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, som begynder den 1. januar 2013 og forventes afsluttet den
31. december 2020. Som mekanismer under Kyoto-protokollen, vil JI/CDM
derfor fortsætte gennem den anden forpligtelsesperiode, og betingelserne for at
benytte JI-og CDM-kreditter i EU vil fra 2013 være de samme som under
EU’s Klima- og Energipakke.
Emissionsmålene for den anden forpligtelsesperiode bliver i øjeblikket forhandlet under Ad Hoc-gruppen vedrørende Yderligere Forpligtelser (Ad Hoc
Working Group on Further Commitments) for Annex I-parterne under Kyotoprotokollen (AWG-KP).
Tidligere var virksomhedernes adgang til kreditter et nationalt anliggende,
hvor den nationale allokeringsplan gav adgang til at købe gennemsnitligt 4,2
mio. ton CO2e i form af JI/CDM-kreditter årligt i perioden 2008-2012, svarende til 11 % af den forventede udledning i de ikke-kvotebelagte sektorer. Kreditterne bliver nu fastsat på EU plan, og udgangspunktet er, at den adgang til kreditter virksomhederne har fået for perioden 2008 -2012 gælder for hele perioden 2008 -2020. Virksomheder, som har fået mindre end 11 % i 2008-2012 får
derfor forhøjet adgang, ligesom der er forskellige satser for andre situationer.
EU Kommissionen er i gang med at vedtage nye implementeringsregler.
Medlemsstaternes adgang til kreditter er fastsat i ’Beslutningen om Byrdefordeling’, og her er udgangspunktet, at medlemsstater må anvende kreditter svarende til 3 % af 2005 emissioner. Visse stater har fået adgang til 1 % mere.
I Durban besluttede parterne desuden at etablere en ny markedsbaseret mekanisme - New Market Mechanism - til støtte af sektorkreditering og sektorhandel. Den nye markedsmekanisme skal hjælpe til at gennemføre drivhusgasreduktioner i alle lande. Det er meningen, at mekanismen skal forbedre omkostningseffektiviteten, hvilket vil lette de ambitiøse mål fra i-lande og samtidig
hjælpe u-landene til at engagere sig i større globale aktioner. Begge er nødvendige for at kunne nå målet om en temperaturstigning på maksimalt to grader,
36
som anbefalet af IPCC. EU, der er den største fortaler for den nye mekanisme,
er i gang med at udarbejde forslag til hovedelementerne for regler og procedurer, og sigter efter optagelse på COP18.
2.4 Skov- og arealanvendelse
Al skovrydning og skovrejsning foretaget siden 1990 skal indgå i de enkelte
landes reduktionsforpligtelse efter Kyoto-protokollens artikel 3.3. Kyotoprotokollen indeholder desuden mulighed for, at de enkelte lande kan vælge at
inddrage yderligere aktiviteter, som øger kulstofbindingen på skov- og landbrugsarealer i forhold til reduktionsforpligtelsen (Kyoto-protokollens artikel
3.4). For hvert land har man aftalt en maksimal mængde, som skovene fra før
1990 kan bidrage med til reduktionsforpligtelsen, da store skovlande som for
eksempel Rusland og Canada, kunne opfylde deres reduktionsforpligtelse alene
gennem artikel 3.4 uden at reducere udledningen af drivhusgasser i de øvrige
hovedgrupper.
Danmark har tilvalgt artikel 3.4 og dermed valgt at inddrage udledninger og
optag i relation til, hvordan de danske skove, som eksisterede før 1990, samt
landbrugsarealer og permanente græsarealer, bliver forvaltet.
For Danmark gælder, at det aftalte maksimale bidrag til reduktionsforpligtelsen fra skov fra før 1990 er 183.000 ton CO2e pr. år i forpligtelsesperioden – i
begge retninger. Det reelle optag optræder i de årlige opgørelser, der bliver
indberettet til Klimakonventionen. For landbrugsarealer og permanente græsarealer er der ikke en tilsvarende maksimumgrænse. Her anvendes i stedet et
såkaldt netto-netto princip: Det betyder, at ændringer i landbrugsjordernes
kulstofindhold som følge af ændrede dyrkningsmetoder i perioden fra 1990 til
2008-12 indgår i reduktionsforpligtelsen. I praksis bliver bidraget fra landbrugsjorderne til reduktionsforpligtelsen under Kyoto-protokollen bestemt
som forskellen mellem optaget/udledningen i 1990 og hvert af årene 2008-12.
Det betyder, at selv om der både sker en udledning i basisåret og i forpligtelsesperioden, kan landbrugsjorderne godt bidrage til reduktionsforpligtelsen,
hvis blot udledningen er mindre end i 1990.
2.5 Reduktionsmål
Flere i-lande har ligesom EU indmeldt reduktionsmål med særlige betingelser
og muligheder for større reduktionsmål i tilfælde af en global aftale, hvor andre
udviklede lande forpligter sig til tilsvarende reduktioner. Klimakonventionens
Annex I-lande har indmeldt følgende reduktionsmål:
37
Emissionsmål i 2020
Basisår
Australien
-5 % op til -15 % eller -25 %
2000
Hviderusland
-5 % op til -10 %
1990
Canada
-17 %
2005
Kroatien
-5 %
1990
EU
-20 % op til -30 %
1990
Island
-30 %
1990
Japan
-25 %
1990
Kasakhstan
-15 %
1992
Liechtenstein
-20 % op til -30 %
1990
Monaco
-30 %
1990
New Zealand
-10 op til -20 %
1990
Norge
-30 op til -40 %
1990
Rusland
-15 op til -25 %
1990
Schweiz
-20 % op til -30 %
1990
Ukraine
-20 %
1990
USA
-17 %
2005
Tabel 2.1.: Klimakonventionens Annex I-landes indmeldte mål i forbindelse med Københavneraftalen.
EU’s formelle reduktionsmål er stadig 20 %, men andre Annex I lande er sidenhen blevet enige om mere ambitiøse reduktionsmål. Sverige og Tyskland
har således vedtaget nationale reduktionsmål på 40 % i 2020, mens Norge vil
reducere sin udledning med 30 %. Derudover har den britiske regering fremlagt en klimaplan, som forpligter Storbritannien til en reduktion på 50 % i
2025. I forbindelse med det nye energiforlig er der i Danmark blevet sat et mål
om reduktion af drivhusgasudledningen med 34 % i 2020. Regeringen vil undersøge mulighederne for at øge reduktionsmålet med 6 %-point op til 40 %.
Dette skal ske ved at se på reduktionsmuligheder i ikke-kvote sektoren.
2.6 Fremtidige målsætninger
EU har opstillet målsætninger for reduktionen i udledninger af drivhusgasser
efter 2020 og frem mod 2050. Planen har titlen: ”Køreplan for omstilling til en
konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050”. Den tilsigter at reducere den
hjemlige udledning af drivhusgasser med 40 % i 2030, 60 % i 2040 og 80 % i
Det svarer til årlige reduktioner på ca. 1 % i første årti frem til 2020, 1,5 % i andet årti fra 2020 til 2030 og 2 % i de sidste to årtier frem til 2050.
38
De 27 medlemslande er ikke juridisk bundet af målene efter 2020, men Kommissionen presser på for at gøre målene bindende, samt for at få medlemslandene til at opstille konkrete planer for opfyldelse af målsætningerne. På ministerrådsmødet den 9. marts 2012 kunne Klima- og Energiministrene imidlertid
ikke blive enige om at forpligte landene efter 2020, idet dette ville kræve enstemmighed, og Polen stemte imod. Det er endnu uvist, hvordan beslutningsog planlægningsprocessen vil skride frem op imod 2020 i forhold til tiden herefter.
Danmark har erklæret, at vi vil bidrage til at indfri EU’s målsætning om inden
2050 at reducere udledningerne af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til
1990.
Målet på 80-95 % er baseret på, at IPCC har beregnet, at verdens drivhusgasudledning mindst skal halveres i 2050 i forhold til år 2000, hvis man skal have
en chance for at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under to grader,
svarende til en drivhusgaskoncentration på 450 ppm (parts per million) CO2e.
Når man samtidig antager, at FN’s middelscenarium for befolkningsudviklingen tilsiger, at der i 2050 vil være ca. 9 mia. mennesker på kloden, så indebærer det, at der vil være råderum til, at hver borger i verden udleder omkring 2
ton CO2e/år.
Da EU-landene er blandt de mest forbrugende og mest drivhusgasudledende
nationer i verden, så vil et sådant råderum indebære, at drivhusgasudledningen
skal nedsættes med 80-95 % i forhold til basisåret 1990, afhængig af hvor udledende det enkelte EU-land var i basisåret.
I EU Kommissionens 2050-køreplan argumenteres der for, at EU’s langsigtede
mål bør være en hjemlig reduktion med 80 %. Danmark er blandt de mest udledende EU lande målt pr. indbygger. Danmark vil således være blandt de lande, der skal reducere med 95 % snarere end med 80 %.
39
Figur 2.2.: EU’s udslip af drivhusgasser ved 80 % hjemlig reduktion i 2050 (100 % =
1990). Kilde: Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i
2050. KOM(2011)112.
I såvel regeringsgrundlaget fra oktober 2011 som i energiaftalen af 22. marts
2012 satser Danmark på 100 % vedvarende energi i 2050 inden for de kvotebelagte sektorer. Regeringen har i regeringsgrundlaget meldt ud, at de samlede
danske drivhusgasudledninger ønskes reduceret med 40 % i 2020. Heri regnes
også de tiltag man vil gøre indenfor ikke-kvotesektorerne, specielt landbrug og
transport. I denne rapport regner vi med, at Danmarks mål i 2050 skal være en
reduktion på 90 % i forhold til udledningen i 1990, svarende til, at vi i 2050
skal have en årlig udledning på 6,9 mio. ton CO2e. Dette indebærer, at vi indenfor landets grænser udleder 1,25 ton CO2e/år/dansker. Hertil skal lægges
den CO2e, der er forbundet med internationale rejser og produktion af importerede varer. Til gengæld skal der fratrækkes den mængde CO2e, der er gået til
at producere de varer, som Danmark eksporterer.
40 % i 2020 kan bringe Danmark på sporet
EU’s mål på 80-95 % er baseret på IPCCs beregninger, som viser, at verdens
drivhusgasudledning mindst skal halveres i 2050 i forhold til år 2000. Da
Danmark tilhører verdens mest forbrugende og mest drivhusgasudledende nationer og bør give plads til øget forbrug i andre lande, vil det betyde, at vi skal
reducere drivhusgasudledningen 80-95 %. Hvad EU ikke tager hensyn til i sine
langsigtede mål er, at det i IPPCs beregning er den akkumulerede udledning fra
år 2000 og frem mod 2050, der afgør, hvad temperaturen bliver i 2050. Det
40
betyder, at en eventuel underopfyldelse i begyndelsen af perioden i forhold til
en lineær reduktion fra 2000-2050 skal indhentes ved at reduktionen bliver tilsvarende større i de efterfølgende år.
En reduktion med 90 % i 2050 i forhold til 2000 vil (ekskl. LULUCF) betyde, at
Danmarks officielle udslip skal reduceres fra 68 mio. ton i 2000 til 6,8 mio. ton
i 2050. Med en lineær reduktion fra 2000 betyder det – jf. figur 2.3 på næste
side – at Danmark, hvis vi rent faktisk opfylder 40 % reduktionsmålsætningen i
2020, vil være på den rigtige side af den lineære 2050-reduktionssti, hvis 40 %
reduktionen sker linieært fra 2012 til 2020. Ifølge 2050-reduktionsstien må
Danmarks udledning for hele perioden ikke overstige 1.900 mio. ton (arealet
under den blå kurve). I forlængelse heraf må udledningen højst være 43,6 mio.
ton i 2020, mens en 40 % reduktion i forhold til 1990 vil bringe Danmarks udslip ned på 42 mio. ton i 2020. Danmark vil dog stadig stå over for en markant
reduktionsudfordring efter 2020, hvor der skal reduceres med 4,3 % om året
frem mod 2050.
Hvis Danmark ikke opfylder 40 %-reduktionsmålet i 2020, og eksempelvis kun
reducerer med 30 %, betyder det – jf figur 2.4 på næste side – at vi ikke kommer på den rigtige side af 2050-reduktionsstien inden 2020, og at der i stedet
vil være behov for at reducere med 5,7 % om året fra 2020-2050, hvis vi skal
holde Danmarks udslip under de 1.900 mio. ton for hele perioden.
41
80
70
Mio. ton CO2e/år
60
50
40
30
20
10
Historisk udledning
Minus 40 % ift. 1990
2050-reduktionssti
Nødvendig reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti
2050
2048
2046
2044
2042
2040
2038
2036
2034
2032
2030
2028
2026
2024
2022
2020
2018
2016
2014
2012
2010
2008
2006
2004
2002
2000
0
Figur 2.3: Danmarks historiske udledning (ekskl. LULUCF) og klimamål 2000-2050.
Den røde kurve viser udviklingen ved en lineær opfyldelse af regeringens 40 %reduktionsmålsætning. Den grønne kurve viser den nødvendige lineære reduktion fra
2020 til 2050, hvor der tages højde for Danmarks underopfyldelse af den langsigtede
reduktionsmålsætning i 2000-2020.
80
Mio. ton CO2e/år
70
60
50
40
30
20
10
Historisk udledning
Minus 30 % ift. 1990
2050-reduktionssti
Nødvendig reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti
2050
2048
2046
2044
2042
2040
2038
2036
2034
2032
2030
2028
2026
2024
2022
2020
2018
2016
2014
2012
2010
2008
2006
2004
2002
2000
0
Figur 2.4: Danmarks historiske udledning (ekskl. LULUCF) og klimamål 2000-2050.
Den røde kurve viser udviklingen, hvis det kun lykkes Danmark at reducere drivhusgasudslippet med 30 % i 2020 i forhold til 1990. Den grønne kurve viser den nødvendige lineære reduktion fra 2020 til 2050, hvor der tages højde for Danmarks underopfyldelse af den langsigtede reduktionsmålsætning i 2000-2020.
42
2.7 Durbanaftalen
I lighed med udkommet af FN’s COP-møder i København og Cancún, blev der
heller ikke i Durban indgået nogen juridisk bindende aftale. Men det blev aftalt, at der op til COP-mødet i 2015 (COP21) skal forberedes en køreplan for
mål og midler i en global reduktionsindsats for CO2-udledningen med henblik
på udarbejdelsen af en endelig juridisk aftale, der skal træde i kraft i 2020.
Konkret blev der nedsat en ’Ad Hoc Working Group on a Durban Platform for
Enhanced Action’ (AWG-DP). Gruppen har til opgave at komme med forslag til
en protokol eller et annex til Klimakonventionen eller en konkret ny formulering i nuværende konventionstekst. Hovedsagen er, at forslaget danner grundlag for en aftale i regi af Klimakonventionen, som bliver juridisk bindende for
alle parter i 2020.
Målsætningen om først at have et juridisk regelsæt fra 2020 kritiseres for at
være meget sent i betragtning af udfordringerne. Andre hæfter sig ved, at Durban og ovennævnte køreplan skal ses som et fremskridt, da de største udledere,
herunder USA, Kina og EU, endelig blev enige om målsætningen om en forpligtende aftale fra dette tidspunkt. Udsigten til en bred aftale i 2020 har tillige
medført, at regeringer, herunder 35 industrialiserede lande, inklusiv EU, har
valgt at videreføre Kyoto-protokollen med virkning fra 1. januar 2013. Disse
lande har forpligtet sig til at tilbagemelde nationale målsætninger til sekretariatet for Kyoto-protokollen med henblik på en konkretisering af anden fase af
aftalen, og det Europæiske Råd bekræftede på Rådsmøde den 9. marts 2012, at
EU og dets medlemsstater senest den 1. maj 2012 i fællesskab vil forelægge
UNFCCC's sekretariat oplysninger om konverteringen af deres 2020emissionsreduktionsmål til QELRO'er (Quantified Emission Limitation Reduction Objectives/Kvantitative Emissionsbegrænsninger og Reduktionsforpligtelser).
Det ses som centralt at videreføre Kyoto-protokollen, så erfaringer herfra kan
bidrage til den globale bindende aftale, der skal indgås senest på COP21 i 2015.
Den kommende Fifth Assessment Report fra IPCC (forventes færdiggjort i
2013/2014) vil illustrere, at det med de nuværende globale indsatser vil være
svært at nå målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 2 %, som ellers vedtaget under COP15 i København. Rapporten vil derfor også understrege
vigtigheden af at handle hurtigt, samt bidrage med konkrete idéer til den
kommende bindende aftale.
43
2.7.1 Yderligere udkomme af Durban
På COP17 blev der vedtaget en ramme for rapportering af udledninger. COP17
så en konsolidering af Den Grønne Fond, der blev vedtaget på COP15 i København 2009 – en fond med nye bistandspenge målrettet klimatilpasning og nye
energiløsninger i udviklingslandene. Disse skal kunne trække på fonden i forbindelse med deres tilpasning til klimaforandringerne. De skal også via fonden
kunne opnå støtte til omlægning af deres egen energiforsyning med vedvarende
energi for at kunne forebygge yderligere klimaforandringer, og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
I København gav de industrialiserede lande løfte om en klimabistand på 30
mia. USD i perioden 2010-12 samt at øge denne bistand til 100 mia. USD om
året fra 2020. Dog blev man i København ikke enige om, hvor hurtigt fonden
skal øge sine midler til at omfatte de nævnte 100 mia. USD om året. Hvis beløbet skal stige lineært fra 30 mia. USD i 2010-2012 til 100 mia. USD i 2020, skal
i-landene mobilisere gennemsnitligt 61 mia. USD om året i 2013-2020. EUlandene har meldt ud, at de samlet vil bidrage med 7,2 mia. euro i perioden
2010-2012. Heraf er det danske bidrag på 1,2 mia. kr., som kommer fra regeringens klimapulje. Klimapuljen er fordelt over de tre år med hhv. 300 mio. kr.
i 2010, 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012.
På COP17 blev der nedsat en stående komité, der skal overvåge nationale indbetalinger til fonden. Komitéen består af 20 repræsentanter fra både i- og
ulande. Komitéen skal arbejde ud fra et arbejdsprogram, herunder langsigtede
finansieringsplaner.
120
100
100
89
78
Mia. USD/år
80
66
55
60
44
33
40
21
20
10
10
10
2010
2011
2012
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
År
Figur 2.4: Udviklingslandendes finansieringsløfte i 2010-2012 samt en lineær stigning frem mod 100 mia. USD i 2020.
44
Der blev i Durban nedsat en tilpasningskomité, der skal opsamle og formidle
tilpasningserfaringer og bidrage med idéer til kontekstrelevante tilpasningsløsninger. Især kan tilpasningskapaciteten i u-lande være lav, og komitéen skal
derfor kunne støtte udviklingen af nationale tilpasningsplaner i landene. Men
også i-lande skal kunne trække på indsamlede data i komitéen. Den vil bestå af
16 medlemmer. I København blev man enige om oprettelsen af en teknologimekanisme til overførsel af teknologi fra i-lande til u-lande. Det er dog først
med Durban-aftalen, at denne bliver operationel fra 2012 med oprettelsen af
dens konkrete arm – ’The Climate and Technology Centre-Network’.
UNFCCC’s sekretariat er i gang med at lede efter et værtsland til mekanismen.
Herudover vedtog man i Durban at nedsætte et forum med et arbejdsprogram,
som skal følge det stadigt stigende antal projekter, der sættes i værk i forbindelse med for eksempel tilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. Dette
er blandt andet for at samle op på og rapportere uplanlagte konsekvenser af
projekterne.
2.8 Særlige danske mål
Den 22. marts 2012 indgik man i folketinget et bredt energiforlig med målsætninger for Danmarks fremtidige energikilder, energiforbrug og reduktionsmål
for drivhusgasudledningen. Det nye energiforlig erstatter energiaftalen af 21.
februar 2008.
Energiforliget fastsætter, at slutenergiforbruget (eksklusiv forbruget til transport) skal falde med 7 % i 2020 i forhold til 2010. Sammen med satsningen på
vind og anden vedvarende energi vil faldet i bruttoenergiforbruget lande på i alt
12 % i 2020 i forhold til 2006 svarende til et fald fra 863 PJ i 2006 til 760 PJ i
2020.
Fokus for energibesparelserne er især rettet mod energiselskaber, herunder
energiforsyningen til bygninger og virksomheder. Energiselskabernes spareforpligtelser i forhold til perioden 2010-2012 øges med 75 % i 2013-2014 og
med 100 % i perioden 2015-2020 svarende til årlige besparelser på henholdsvis
10,7 PJ og 12,2 PJ. Der vil blive udarbejdet strategier for energirenoveringer af
erhvervsbygninger og boliger, herunder almene og private udlejningsboliger.
Ifølge energiforliget skal 34 % af energiforsyningen i 2020 komme fra vedvarende energi, herunder knap 50 % fra vindmøller. Det planlægges at udvide elproduktionen fra vind med 1000 MW havvindmøller og 500 MW kystnære
møller. Herudover påtænkes at udvide forsyningen fra landvindmøller med
500 MW (der udvides med nye større møller med en kapacitet på 1800 MW,
45
men til gengæld nedlægges et antal ældre modeller med en samlet kapacitet på
1300 MW).
I regeringsgrundlaget fra 2011 opsættes målsætningen om en 40 % reduktion i
drivhusgasudledningen i 2020. Regeringen vil, udover energiforliget, søge at
identificere yderligere initiativer, der kan bringe reduktionen i udledningen op
fra 34 % til 40 %. Her vil man kigge på initiativer i ikke-kvotesektoren.
Energiforliget i sig selv og eventuelle nye initiativer fra regeringens side vil
bringe Danmarks formelle målsætning op over EU's målsætning om en 20 %
reduktion i drivhusgasudledningen i 2020.
Energiforliget vil fremme brugen af biomasse i kraftvarmeværkerne. I dag udgør brugen af biomasse til energi ca. 104 PJ, og det forventes, at denne vil stige
til ca. 114 PJ i 2020. Biogas skal fremmes gennem drifts- og anlægsstøtte samt
andre initiativer, der kan fremme udnyttelsen af biogas.
Herudover lægger energiforliget op til, at iblandingen af biobrændstoffer i benzin og diesel øges fra 5,75 % til 10 %, hvilket ifølge regeringen vil opfylde Danmarks EU forpligtelse om at 10 % af transportsektorens energiforbrug i 2020
skal komme fra vedvarende energi. Gennemførelsen afventer dog en analyse af
alternative initiativer til at leve op til EU's forpligtelse i forhold til VE i transport. Analysen færdiggøres i 2015.
Det indgår ligeledes i aftalen, at der skal foretages en generel afklaring af de
miljømæssige fordele ved øget brug af biomasse. Denne analyse forventes færdig i 2013.
Generelt vil aftalen gennem forskellige støtteordninger fremme omstillingen til
vedvarende energi. Blandt andet etableres der en pulje på 250 mio. DKK i 2013
og 500 mio. DKK årligt fra 2014, der fastholdes frem mod 2020. Puljen skal
fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes
produktionsprocesser.
Udover målsætningen om en mulig forøgelse af biobrændstof som drivmiddel i
transportsektorer, udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm., der udmønter en pulje på i alt 70 mio. DKK
i årene 2013-2015 til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler,
infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Strategien
drøftes i forligskredsen i 2013. Se yderligere information om og analyse af de
danske målsætninger og virkemidler i sektorkapitlerne 7-10.
46
Kilder
Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20
% og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder, KOM(2010)
265.
COM (2010) 86 final. International climate policy post-Copenhagen: Acting
now to reinvigorate global action on climate change.
Det Danske Udenrigsministerium, Danida, http://um.dk/da/danida/
Det Europæiske Miljø Agentur, http://www.eea.europa.eu/da
DMI- tema om IPCC 2009.
Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk
EU-Kommissionens klimasider:
http://ec.europa.eu/clima/policies/package/index_en.htm og
http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/linking/index_en.htm
European Commission (2010), Draft decision determining transitional Unionwide rules for the harmonized free allocation of emission allowances pursuant
to Article 10a of Directive 2003/87/EC, as approved by Climate Change Committee (15 December 2010).
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009
om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med
henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020.
EU’s kvotedirektiv (2009/29/EF), artikel 11a.
EU’s ’Beslutning om Byrdefordeling’ (2009/406/EF), artikel 5.
Folketingets Energiforlig af 22. marts 2012.
IPCC, Climate Change 2007, Synthesis Report.
Klima, Energi- og Bygningsministeriet, www.kemin.dk
Københavnsaftalen / Copenhagen Accord of 18 December 2009
Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi,
KOM(2011)112
Marlene Plejdrup (red.) 2009. Drivhusgasser – Kilder, opgørelsesmetoder og
internationale forpligtelser
National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12, 6. marts 2007
United Nations Framework Convention on Climate Change www.unfccc.int
47
Regeringsgrundlag for Danmarks Regering, oktober 2011, herunder energiudspillet ’Vores Energi’.
Regeringen, Energistrategi 2050.
World Resource Institute, http://www.wri.org/
48
3. Gevinster og omkostninger ved en ambitiøs klimapolitik
Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over nye økonomiske vurderinger af gevinster og omkostninger ved forskellige klimapolitikker.
En klimapolitik kan være ambitiøs på mange måder. Ud over at være ambitiøs
mht. at opnå reduktioner af udledninger kan man også være ambitiøs mht. eksempelvis at være omkostningseffektiv, at bidrage til realiseringen af en internationalt bindende aftale eller at opnå en bestemt byrdefordeling.
I dette kapitel fokuseres på reduktionsomfanget og der ses på følgende politikker:
På fælles globalt plan henholdsvis a) en politik, der sigter mod en markant reduktion af udledningen af drivhusgasser, og b) en politik der blot viderefører
eksisterende beslutninger.
På individuelt nationalt plan henholdsvis en politik, der a) er mere ambitiøs
end andre lande mht. at reducere udledninger, og b) en politik, hvor landet enten ikke går foran eller ligefrem praktiserer et free-ride1.
Det er i forbindelse med den økonomiske vurdering af fordele og ulemper ved
en ambitiøs klimapolitik relevant at skelne mellem to tilfælde:
(1) Global handling: Tilfældet hvor den ambitiøse politik forfølges globalt
(dvs. af alle eller af en stor gruppe af lande).
(2) Enkeltlandes handling: Tilfældet hvor et enkelt land (eller en mindre
gruppe af lande) går alene med en ambitiøs politik.
De økonomiske nettogevinster (målt ved produktion og indkomst) vil være helt
forskellige i de to tilfælde.
I tilfældet med global handling tyder de eksisterende analyser på en klar nettogevinst ved en politik, der sikrer en reduktion af udledningerne, så temperaturstigningerne begrænses. Det er således tilfældet i Stern (2006) og Nordhaus
(2008), samt i en nye analyse fra OECD, der uddybes nedenfor.
1 En af årsagerne til at det endnu ikke er lykkedes at opnå global enighed om en fælles forpligtende indsats mod menneskeskabte klimaforandringer er, at der mangler institutioner, der kan binde regeringerne til at føre politikker, der er i overensstemmelse med det fælles bedste. De enkelte
lande kan antages at have et incitament til at føre nationalegoistiske politikker (fordi det koster
noget at reducere udledningen af drivhusgasser) og forsøge at smyge sig uden om (dvs. forsøge et
free-ride/gratist) at yde sit bidrag til det fælles bedste.
49
I tilfældet med enkeltlandes handling kan der derimod forventes en nettoomkostning i form af en lavere økonomisk vækst ved, at landet fører en ambitiøs
reduktionspolitik. Selv hvis alle andre lande fører en reduktionspolitik, vil det,
ud fra en standard økonomisk analyse, være fordelagtigt for et enkelt land at
forsøge et free ride, hvor man ikke bidrager til det fælles bedste, men overlader
det til andre at levere den reduktion, der kan stabilisere klimaet. Et stabilt klima (et klima, der ikke destabiliseres af menneskeskabte drivhusudledninger)
kan ses som et såkaldt kollektivt gode, der i fravær af central koordination ikke
vil blive produceret. Det attraktive ved denne traditionelle analyse af problemstillingen er, at den kan forklare, hvorfor verdens lande ikke opnår en fælles
reduktionspolitik. Omvendt så har analysen den svaghed, at den ikke kan forklare, hvorfor nogle lande rent faktisk vælger at gå foran, sådan som bl.a.
Danmark vil gøre.
Der er dog andre forklaringsmodeller, der er forenelige med, at et land kan se
en fordel i at gå foran. Nedenfor ses på sådanne forklaringer samt en ny svensk
rapport, der – på trods af at være kritisk overfor fordelen ved at gå foran – rent
faktisk giver en forklaring på, hvorfor det kan være en fordel.
3.1 Global handling – samfundsgevinst overstiger omkostninger
Udledningen af drivhusgasser har en global effekt på jordens gennemsnitlige
temperatur, og det er derfor, et enkelt land ikke kan undgå en klimaeffekt ved
kun at reducere udledningen selv. For at undgå eller mindske klimaeffekterne
skal den globale udledning reduceres – en lokal reduktion fra enkelte mindre
lande har i praksis ingen mærkbar effekt. Derfor er det vigtigt med en udbredt
– helst global – tilslutning til at føre reduktionspolitikker.
Skulle det lykkes at opnå en sådan tilslutning til at føre reduktionspolitikker på
en omkostningseffektiv måde, vil det – ifølge de fremtrædende økonomiske
analyser – indebære en markant økonomisk nettofordel at gennemføre en sådan politik.
Den væsentligste nye opgørelse siden forrige Annual Climate Outlook findes i
OECDs publikation “Environmental Outlook to 2050: The Consequences of
Inaction” fra 2012. I analysen forudser man betydelige omkostninger, hvis der
ikke gennemføres yderligere reduktionsinitiativer.
Uden initiativer forudses det, at udledningen af drivhusgasser vil stige med 50
pct. i 2050. Figur 3.1 viser den forventede udvikling uden politik-initiativer i et
såkaldt ”business-as-usual scenarium”. Det globale energiforbrug vil da være
baseret på fossile brændsler for 85 % vedkommende. Den forventede temperaturstigning vil i dette scenarium være mellem 3 og 6 °C ved århundredets afslutning.
50
GtCO2e
90
80
70
HFC+PFC+SF6
60
N2O
50
CH4
40
CO2 (Land use)
30
20
10
0
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
Figur 3.1. Drivhusgasudledning I OECDs grundscenarium frem til 2050 fordelt på type. Kilde: OECD: “Environmental Outlook to 2050: The Consequences of Inaction”
(2012).
Omkostningerne ved politisk passivitet skønnes af OECD, med henvisning til
andre analyser, at være omkring 14 pct. af indkomsten. OECD bygger dette
skøn på Stern (2006), og det afhænger således af bl.a. tilbagediskonteringsrate
mm., der fortsat er genstand for diskussion.
Omkostningerne ved en aktiv global reduktionspolitik, der kan opfylde målet
om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 °C, anslås af OECD til at
være en reduceret vækst i globalt BNP på knap 0,2 procentpoint i årligt gennemsnit (fra en vækst på ventet 3,5 pct. til 3,3 pct.). Figur 3.2 illustrerer udviklingen i globalt BNP frem til 2050 for de to tilfælde: Dels hvor man ikke foretager sig yderligere (uden korrektion for omkostninger som følge af efterfølgende
klimaforandringer), dels hvor man gennemfører nye reduktioner så drivhusgaskoncentrationen kan holde sig under 450 ppm.
51
Index 2010=100
400
"Busines-as-Usual": Ingen
ekstra initiativer
350
5,5 pct. lavere
BNP i 2050.
Ekstra initiativer: 450 ppm
scenarium
300
250
200
150
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
2028
2030
2032
2034
2036
2038
2040
2042
2044
2046
2048
2050
100
Figur 3.2: Udviklingen i globalt BNP ved hhv. a) ingen ekstra initiativer og b)
ekstra initiativer til stabilisering af drivhusgaskoncentration: Globalt BNP
reduceres med 5,5 pct. i 2050 (indeks 2010=100). Note: “Business-as-usual”
inkluderer ikke omkostninger ved passivitet; disse omkostninger vil senere vise sig i form af lavere forbrugsmulighed. Kilde: OECD: “Environmental Outlook to 2050: The Consequences of Inaction” (2012).
I 2050 skønnes bruttoomkostningen at svare til 5,5 % af den globale produktion (nettoomkostningen kan være lavere, idet lavere udslip af drivhusgasser vil
understøtte andre miljøgevinster).
”Business-as-usual” scenariet giver ganske vist et højere BNP end scenariet
med ekstra initiativer, men dette skal korrigeres for omkostningerne ved passivitet. Omkostningerne vil bl.a. vise sig ved, at en del af ressourcerne anvendes
til klimatilpasninger, og OECD anslår, at ”business-as-usual” vil indebære et
permanent indkomsttab på ca. 14 pct. OECD konkluderer på den baggrund, at
der vil være en nettogevinst ved global handling. Inddrager man risikoen for
såkaldte ”tipping points” effekter, er der dog en risiko for markant større forringelser for fremtidige generationer.
Det gælder for begge scenarier, at befolkningen i 2050 forventes at have et betydeligt højere indkomstniveau – dvs. uanset om man foretager sig noget ekstra eller forbliver passive.
52
Som muligt og omkostningseffektivt løsningsinstrument peges på brug af en
global politisk tilvejebragt prissætning (udformet som en CO2e-skat eller ved
anvendelse af omsættelige forureningstilladelser med tilhørende loft over den
samlede udledning). Udover anvendelse af politisk fastlagte prissignaler peger
man på behov for supplerende reguleringsinstrumenter; eksempelvis for at sikre gennemførelse af energieffektiviseringer.
OECD-studiet vurderer, at en udsættelse af en markant reduktionspolitik frem
til 2020 vil øge kravene til, og omkostningerne ved, den politik, der vil være
nødvendig for at holde temperaturstigningen under 2 °C. Omkostningerne
skønnes at stige, så de i 2050 vil være 50 % højere end ved handling nu. I lyset
af det meget begrænsede resultat ved COP17 i Durban er dette scenarium formodentlig blevet mere realistisk.
Boks 3.1 giver en oversigt over de vigtigste klimaøkonomiske vurderinger i
OECD-publikationen.
OECDs klimaøkonomiske vurderinger og politikovervejelser
Om omkostninger ved passivitet – dvs. ved ikke at forstærke politikker mod
menneskelig aktivitet, der forårsager klimaforandringer:
•
•
OECD-studiet anvender skøn fra Stern-rapporten og anslår tabet til at være en vedvarende reduktion på omkring 14 af per capita indkomst.
Der er desuden øget risiko for tærskel-effekter (såkaldte ”tipping-points”, hvor der
sker store irreversible ændringer, der kan øge omkostningerne dramatisk).
Om omkostninger ved effektive reduktionspolitikker, der kan begrænse
temperaturstigningen til 2 °C:
•
Omkostningen skønnes til omkring 5,5 pct. af globalt BNP i 2050.
o Dette skøn er et overkantsskøn i den forstand, at det ikke inkluderer afledede fordele (på sundhed mm.) af reduceret udledning.
o Omvendt kan det undervurdere omkostningerne, at det antages, at der vil
blive anvendt omkostningseffektive instrumenter (i form af et globalt system med omsættelige udledningsrettigheder).
Omkostningen ved at udsætte politisk handling:
•
Udsat handling frem mod 2020 vil øge behovet for efterfølgende initiativer, hvis
temperaturstigningen skal begrænses til 2 °C, og de nødvendige initiativer vil indebære 50 pct. højere omkostninger.
fortsættes
53
Om politik-anbefalinger:
•
•
•
•
•
•
•
Pris-instrumentet: De nødvendige – globale – reduktioner kan opnås gennem en
politisk bestemt prissætning af udledninger (vha. skatter eller systemer med omsættelige udledningstilladelser).
Regulerings-instrumentet: Udover prissætning er det formentlig nødvendigt med
regulering; eksempelvis anvendelse af krav til standarder.
Da der også er markedsfejl vedrørende især grundforskning, er der behov for offentlig finansiering.
Der kan være behov for teknologibestemt støtte, men generelt anbefales teknologineutrale støtteordninger. I det tilfælde, der anvendes teknologi-bestemt støtte, bør
man, for at mindske risiciene for at støtteordninger kapres af særinteresser og/eller
opretholdes ud over det nødvendige tidsrum, gennemføre evalueringer.
Fjernelse af barrierer for nye virksomheders markedsadgang vil fremme banebrydende innovation, idet der er tendens til, at denne innovation især findes hos nye
virksomheder, der udfordrer eksisterende forretningsmodeller.
Oplysningskampagner mm. om produkters carbon-footprint, energieffektivitet osv.
kan også udgøre effektive instrumenter.
Samtidig med at det understreges, at den optimale politik består af et miks af instrumenter, understreges også faren for, at man med brug af flere instrumenter ender med en inkonsistent sammensætning (fx kan brugen af system med omsættelige kvoter undermineres af brugen af VE-mål).
Om grøn vækst (vækst forenelig med bl.a. opretholdelse af klimakapital):
•
Hvis arbejdsmarkedet er præget af stivheder, kan der være mulighed for en såkaldt
dobbelt dividende (både en miljøgevinst og en nettoudvidelse af arbejdsudbuddet)
ved anvendelse af provenuet fra salget af udledningsrettigheder og reduktioner af
arbejdsindkomstbeskatningen.
•
Forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer indebærer omkostninger, men også en forventet vækst i efterspørgslen efter goder, der kan anvendes til forebyggelse
og tilpasning. Der vil derfor være mulighed for øgede beskæftigelses- og indkomstmuligheder i disse sektorer. For at kunne udnytte disse muligheder i så høj grad
som muligt anbefales det at reformere bl.a. arbejdsmarked og uddannelse, så man
undgår flaskehalsproblemer.
Boks 3.1: OECDs klimaøkonomiske vurderinger og politikovervejelser
3.2 Unilateral handling – usikker nettogevinst
Mens der klart vil være en global gevinst i form af større indkomst til forbrug
ved fælles, global handling, er det mere usikkert, om der er en fordel for et enkelt mindre land/region i ensidigt at gennemføre væsentlige reduktioner. Den
almindelige opfattelse i økonomiske analyser er, at unilateral reduktion blot vil
indebære en selvpålagt byrde i form af en negativ effekt på økonomien (lavere
54
vækst i produktionen) og i praksis ingen stabiliserende effekt på klimaet. Det er
derfor en almindelig vurdering – der også findes i OECD (2012) – at de enkelte
lande ikke har incitament til unilateralt at gå foran. Overfor denne opfattelse
står, at der findes eksempler på lande som bl.a. Danmark og EU, der rent faktisk påtager sig skrappere reduktionsmål end andre lande. Forklaringen på dette må søges i en eller flere mulige forventede fordele ved ”gå-foran”-politikken
– ellers ville disse lande næppe vedvarende praktisere en sådan politik2.
Et svensk studie fra 2012 af norske Michael Hoel med titlen ”Klimatpolitik och
ledarskap – vilken roll kan ett litet land spela?” analyserer eventuelle fordele
ved at gå foran (se boks 3.2 for uddybning). Rapporten behandler tre typer af
effekter, der kan begrunde, at et land går foran, nemlig:
•
•
•
Effekt på andre landes adfærd ved selv at være foregangsland (dvs. følge en
politik, der er i overensstemmelse med det fælles bedste globalt set). Rationalet er således, at samarbejdende adfærd kan tænkes at opmuntre andre
lande til samarbejdende adfærd.
Effekt på andre landes adfærd ved selv at udvikle teknologi, der kan fremme andre landes mulighed for at erstatte brugen af fossile brændsel med alternativer.
Det etiske argument: At føre en ambitiøs reduktionspolitik fordi man bør
gøre det (eksempelvis fordi man er et rigt land), uanset om det påvirker andre landes adfærd.
Hoel konkluderer, at der ikke er klar evidens for, at et foregangsland qua foregangsland påvirker andre lande positivt. Det er rapportens vurdering, at det
langt fra er godtgjort, at der kommer teknologispring, der kan udnyttes af andre lande, og det ikke er sikkert, at et lands sociale adfærd – dvs. adfærd, der er
i overensstemmelse med det fælles bedste – besvares af social adfærd i andre
lande. Men der er heller ikke robust evidens for, at det ikke virker – der synes
med andre ord at være behov for yderligere forskning.
Rapporten har også en udgave af det etiske argument. Hoel knytter det til den
opfattelse, at et rigt land kan have særlige forpligtelser. En anden begrundelse,
der er særlig relevant for Danmark er, at Danmark aktuelt fortsat har et relativt
højt udledningsniveau per borger. Der kan være mange synspunkter for, hvad
der er et etisk rigtigt udledningsniveau, men et par oplagte kandidater at overveje er udledningsniveau svarende a) til den gennemsnitlige verdensborgers,
eller b) til det niveau, der er foreneligt med en ventet temperaturstigning på
Der ses her bort fra følgende muligheder: At landenes politik primært er ”window dressing”,
der ikke afspejler reelle reduktioner eller eventuelt anvendes til at fjerne fokus fra forbrugets
carbon footprint; at imperfektioner i den politiske beslutningsproces gør, at politikken ikke afspejler befolkningens præferencer.
2
55
maksimalt 2 °C. I så fald har Danmark derfor behov for at ”gå foran” eller rettere, for at ”gå hurtigere for at indhente.”
Hovedkonklusioner i “Klimatpolitik och lederskap”
•
Risikoen for udslips-lækage: Der findes ingen konsensus-vurdering i litteraturen.
De fleste beregninger tyder på, at en reduktion i hjemlandet medfører, at udenlandske udledninger øges med 5-30 pct. af hjemlandets reduktion.
•
Muligheden for teknologi-spring, der forbedrer udlandets incitament til reduktioner: Der er ikke håndfast viden om denne effekts relevans. Effekten kan antages
positiv, hvis der sker teknologiske fremskridt, men sandsynligheden for teknologispring i det enkelte land er lille. Et studie indikerer, at effekten kan være af en sådan størrelsesorden, at den opvejer ovennævnte negative lækage-effekt.
•
Muligheden for at et lands globalt ansvarlige adfærd fremmer andre landes tilslutning til en ansvarlig adfærd: Man kan i den teoretiske og empiriske litteratur finde
begrundelser for, at dette er tilfældet på individniveau. Forfatteren mener dog ikke,
at der er robust evidens for, at det samme gør sig gældende mellem lande, og peger
endvidere på, at der kan være risiko for at invitere til gratist-adfærd, hvormed effekten er negativ. Det udelukkes dog ikke, at der kan være en positiv effekt.
Sammenfattende formulerer forfatteren, at der kan være to grunde til, at et land unilateralt fører en særlig ambitiøs politik. For det første, hvis man tror, at en af ovenstående
to positive muligheder er til stede. For det andet, hvis man mener, at et rigt land har
særlige forpligtelser qua dets rigdom. I de første tilfælde er rationalet, at der kan være
en effekt på andre lande. I det andet tilfælde drejer det sig alene om, hvad landet selv
gør.
Policy-orienterede anbefalinger:
•
Baserer man den unilateralt ambitiøse politik på muligheden for et indenlandsk
teknologi-spring, der efterfølgende vil blive brugt af udlandet til at gennemføre reduktioner, så kan det tale for, at man afviger fra princippet om en generel udledningspris, og i stedet en anvender et målrettet støtte-instrument til teknologiudvikling.
•
Baserer man den ambitiøse politik på, at rige lande har særlige reduktionsforpligtelser, så taler det i udgangspunktet for brugen af en generel udledningspris med
mindre, man samtidig tror på eksempelvis teknologispring.
Boks 3.2:Hovedkonklusioner i Michael Hoels rapport ”Klimatpolitik och
ledarskap – vilken roll kan ett litet land spela?”
56
I et andet svensk studie fra den svenske tænketank Fores med titlen ”Moving
Ahead” gennemgås forskningslitteraturen om konsekvenserne af at gå foran, og
her tegnes der (jf. boks 3.3) et lysere billede af et enkelt lands muligheder for at
påvirke andre landes reduktioner end i Hoel-rapporten. Det konkluderes, at
der kan komme teknologispring ved en økonomisk satsning på forskning mm. i
hjemlandet ligesom indenlandske reduktioner kan være med til at øge landets
troværdighed i internationale forhandlinger.
Hovedkonklusioner i rapporten ”Moving ahead”
Rapporten noterer som udgangspunkt, at der skal international handling til for at løse
det globale klimaproblem. Derfor er det vigtigt at overveje, hvorledes det enkelte land
kan påvirke andre lande til handling.
Der er tre mulige positive effekter af at være foregangsland:
•
•
•
”Shining example”: Ved at demonstrere at det er muligt at reducere udledninger til
en rimelig omkostning.
Teknologi: Ved at udvikle teknologi, der giver andre lande mulighed for at gennemføre reduktioner til lavere omkostninger.
Troværdighed i forhandlinger: Ved at øge egen troværdighed gennem egne reduktioner kan landet øge sin troværdighed og gennemslagskraft i internationale forhandlinger om reduktioner.
Der henvises til studier i den eksisterende litteratur, der indikerer, at alle tre effekter
kan gøre sig gældende.
Vedrørende risikoen for lækage vurderes det, at der kan forventes lækage, men formentlig af et beskedent omfang. I indledningen vurderes den til ”insignificant”, mens der i
hovedteksten henvises til et OECD-studie, der skønnene at en fælles EU-reduktion på
50 pct. i 2050 vil medføre lækage af et omfang på 13-16 pct. over perioden. I opsummeringen synes vurderingen at være, at lækage-omfanget taler for at holde igen med reduktionsmål og i stedet overveje andre måder (teknologi-fremme) at være foregangsland på.
Policy-orienterede anbefalinger:
•
•
•
Der kan anvendes reduktionsmål som led i en strategi for at være foregangsland og
sådanne mål kan fremme teknologi-udvikling, men for at fremme teknologisk udvikling bør der anvendes målrettet offentlig støtte.
Støtten til teknologi-udvikling bør, især for mindre lande, koncentreres på en enkelt eller få teknologier, idet støtteomfanget ellers kan være for beskedent til at gøre
en forskel.
Da reduktionsmål ikke i sig selv kan fremme teknologi-udvikling afgørende bør reduktionsmål måske i stedet anvendes som redskaber til at signalere lederskab i internationale forhandlinger. Sker anvendelsen som signal er det vigtigt, at reduktionerne sker indenlandsk og ikke gennem køb/finansiering af reduktioner i udlandet.
Boks 3.3. Hovedkonklusioner i Fores-rapporten: ”Moving ahead”.
57
De til dekls modsatrettede fortolkninger af litteraturen i henholdsvis Hoels
rapport og Fores-rapporten kan formentlig tilskrives, at der ikke eksisterer robust og entydig viden om, hvor stor en effekt, der kan forventes af at være foregangsland; denne usikkerhed medfører rigeligt rum for fortolkninger. Litteraturen er desuden noget diffus mht. hvad der præcis ligger i at gå foran, dels
hvorledes man måler effekten. Eksempelvis kan et land gå foran i den forstand,
at det afsætter betydelige beløb til forskning i vedvarende energi og energibesparelse, men det er ikke det samme som at landet er ambitiøst mht. reduktioner af udledninger. Endvidere er det uklart, om man skal regne effekten i reduktion af udledningen opgjort ud fra den indenlandske produktion, eller om
det bør ske ud fra forbrugssiden – udlandets eventuelle opfattelse af Danmark
som foregangsland kan skifte fra positiv til negativ afhængig af, hvilken opgørelsesmetode man anvender.
Det er bemærkelsesværdigt, at Hoels rapport ikke beskæftiger sig med de argumenter for at gå foran, der typisk anvendes i Danmark. De dominerende argumenter i Danmark for at gå foran vedrører ikke nødvendigvis klimapolitikken, men er snarere af erhvervspolitisk karakter, og ses bl.a. i disse to udgaver:
•
•
Et erhvervspolitisk argument om øget vækst: At et skærpet reduktionsmål
kan fremavle en grøn sektor, der på sigt vil øge indkomsten i Danmark mere end hvis man undlader at fremme denne sektor.
Et erhvervspolitisk argument om ”forsikring” mod stigende energiudgifter i
fremtiden: At erhvervslivet og borgerne står overfor betydelige fremtidige
prisstigninger på fossile brændsler, hvorfor det vil være fordelagtigt at udbygge vedvarende energikilder, hvilket et skærpet reduktionsmål kan bidrage til. En anden version af dette argument henviser til politiske forhold,
der risikerer at drive prisen på (nogle) fossile brændstoffer voldsomt op.
Det erhvervspolitiske argument
Med udsigt til stigende priser på fossile brændsler og alternativer samt uundgåelige klimaændringer er der grund til at forvente, at efterspørgslen efter goder fra den såkaldt grønne sektor og klimatilpasningssektoren vil vokse yderligere. Det indebærer et indtjenings- og beskæftigelsespotentiale, og man kan fra
politisk hold søge at understøtte Danmarks mulighed for at udnytte dette potentiale. Det kan ske gennem hensigtsmæssige rammevilkår og eventuelt mere
målrettet støtte. Det giver således god mening at medtænke muligheden for såkaldt grøn vækst i erhvervspolitikken, og gode rammevilkår samt støtteordninger kan tænkes at hjælpe med til, at Danmark kan udnytte potentialerne indenfor grøn vækst. Det er muligt, at relativt skrappe indenlandske reduktionsmål
kan understøtte udnyttelsen yderligere, men støtten kan formentlig også gennemføres uden brug af indenlandske reduktionsmål.
58
Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning godtgør en relativt stor beskæftigelse i en støttet sektor ikke, at satsningen er fordelagtig, idet alternativomkostningen ikke kendes (alternativet til beskæftigelse i den grønne sektor er ikke
ingen beskæftigelse, men en anden beskæftigelse, og det vides ikke, om denne
anden beskæftigelse ville have skabt større indkomst for færre støttekroner).
Det er dog ubestrideligt, at den grønne sektor udgør en betydelig del af den
danske økonomi, hvilket kan illustreres med vindindustrien; jf. boks 3.4. Tal
for den energiteknologiske sektor i alt dokumenterer også sektorens betydelige
størrelse.
Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte har udført analysen ”Macro-economic impact
of the Wind Energy Sector in Denmark” for Vindmølleindustrien i 2012.
Hovedresultaterne vedrører perioden 2007-2010 og er for 2010 bl.a.:
•
•
•
•
•
Sektoren beskæftiger 25.000 personer og indirekte desuden 12.000 i andre
sektorer.
Sektoren bidrager med ca. 18 mia. kr. til BNP svarende til ca. 1 pct. af BNP.
Sektoren betalte ca. 1,2 mia. i selskabsskat.
Sektoren eksporterede for 46 mia. kr.
Sektoren er kendetegnet ved høj andel mht. udgifter til F&U.
Rapporten understreger betydningen af danske regeringers støtte til industrien.
Boks 3.4: Nøgletal for vindmølleindustrien. Kilde: Deloitte (2012).
3.3 Konklusion og politik-muligheder
Der er bred enighed om, at gevinsterne overstiger omkostningerne, hvis der
igangsættes global handling til modvirkning af de menneskeskabte klimaforandringer. Gennemfører man et globalt system med loft over de globale udledninger, og mulighed for handel med udledningsrettigheder, vil gevinsten således klart overstige omkostningerne.
Med hensyn til unilaterale reduktionsinitiativer er det mere kompliceret at
vurdere, om der er en gevinst. Målt i økonomisk vækst (traditionelt opgjort), så
foreligger der ikke stærk evidens for, at der vil være en gevinst. Helt udelukkes
kan det dog ikke: Det kan være, at man opnår en positiv effekt på andre landes
adfærd, så der på længere sigt opnås en optimal global løsning. Det kan også
være at, at satsningen på vedvarende energi på sigt viser sig som godt købmandskab, fordi man undgår overraskende store prisstigninger på fossile
brændsler.
59
Har man den opfattelse, at Danmark bør handle i overensstemmelse med den
ønskede globale adfærd, så kan der klart være en (nytte-)gevinst ved en ambitiøs dansk reduktionspolitik. Dette resultat ligger i høj grad i det normative udgangspunkt, men det gør ikke begrundelsen mindre valid eller mindre relevant.
På baggrund af ovennævnte bør det politisk overvejes:
•
At intensivere indsatsen for en global aftale, der indebærer væsentlige reduktioner. Danmark kan ikke generelt forventes at have stor indflydelse på
internationale forhandlinger, men har dog haft særlige muligheder i forbindelse med COP15 og formandskabet for EU i foråret 2012 – tilsyneladende uden stor succes. Der er brug for yderligere forskning i dels hvilke
institutionelle reformer, der kan forbedre chancen for en international aftale, dels hvilken rolle Danmark kan spille. I forbindelse med sidstnævnte vil
det være hensigtsmæssigt med operationelle mål, der efterfølgende kan give basis for en meningsfuld evaluering af regeringens indsats.
•
At gøre det helt eksplicit, hvad man forventer at opnå ved en ambitiøs klimapolitik. Er rationalet primært erhvervspolitisk falder det uden for denne
publikation, men det vil antagelig også være relevant for erhvervspolitikken, at det konkretiseres og kvantificeres, hvad man forventer at opnå. Er
rationalet klimapolitisk, bør det eksplicit fremgå, hvilke af de her anførte
(eller andre, hvis det er tilfældet) begrundelser, der ligger til grund for politikken, så man løbende kan evaluere, om man opnår det ønskede resultat.
Dette kvalificerende arbejde bør indgå i forbindelse med udarbejdelsen af
en ny Klimalov.
•
Endelig bør det overvejes, om man bør supplere de eksisterende klimapolitiske mål, der vedrører udledninger opgjort ud fra den nationale produktion, med mål baseret på forbrugsopgørelse; dvs. carbon footprint-baserede
mål. Man kan argumentere for, at de eksisterende mål undervurderer de
danske aftryk. Derfor bør man i forbindelse med udarbejdelsen af en ny
Klimalov indarbejde målsætninger baseret på opgørelser af det danske forbrugsbaserede aftryk.
60
Kilder
Deloitte (2012):”Macro-economic impact of the Wind Energy Sector in Denmark”,
http://www.windpower.org/download/1523/Macroeconomic_Study_of_Wind
_Energy_in_Denmark.pdf
Erhvervsstyrelsen, Energistyrelse og DI Energibranchen: ”Energierhvervsanalyse 2012”.
Fores (2011): “Moving ahead”, Fores Study 2011.3, Stockholm.
Hoel, M. (2012): ”Klimatpolitik och ledarskap – vilken roll kan ett litet land
spela?”, Rapport till Expertgruppen för miljöstudier 2012:3, Regeringskansliet,
Stockholm.
Nordhaus, W. (2008): “A Question of Balance: Weighing the Options on Global
Warming Policies”, USA.
OECD (2012): ”Environmental Outlook to 2050: The Consequences of Inaction”, Paris.
Stern, N. (2006): “The Economics of Climate Change”, Storbritannien.
61
4. Danmarks historiske emissioner
4.1 Danmarks emissioner 1990-2010
De officielle danske opgørelser af drivhusgasemissioner til atmosfæren udarbejdes af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere DMU) og bliver
rapporteret til EU og derfra til UNFCCC (FN’s konvention om klimaændringer).
Ifølge den seneste opgørelse til EU Kommissionen, som blev offentliggjort den
15. marts 2012, udledte Danmark 61,1 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i
2010 eller 58,9 mio. ton CO2e inklusive optag/udslip fra jorder og skovbrug
(LULUCF; hvilket står for Land Use, Land Use Change, and Forestry).
90
80
Mio ton CO2e/år
70
60
Affald
50
Landbrug
40
Opløsningsmidler
30
20
Industrielle
processer
Energi
10
LULUCF
0
-10
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 4.1: Danmarks udledning af drivhusgasser i 2001-2010 fordelt på sektorer. Kilde: DCE (2012).
De relativt store udsving i emissionerne fra energi og transport fra år til år
skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske.
De høje emissioner i 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet,
mens den relativt lave emission i 2005 skyldes import af elektricitet. Faldet i
2008-2009 skyldes hovedsageligt den økonomiske krise. Udviklingen fra
2009-2010 er stabil, på trods af, at Danmark havde en vækst i BNP på 2 %.
62
Produktionen af el og varme stod i 2010 for hovedparten af de danske emissioner i rapporteringsgruppen ’Energi’, mens transport var den næststørste kilde
til emission af drivhusgasser. Herefter kom landbrug, industri, affald og opløsningsmidler. Fordelingen af drivhusgasemissioner var stort set den samme som
i 2009. Fordelingen er ekskl. LULUCF, da disse både kan udlede og optage
drivhusgasser.
Affald
2%
Opløsningsmidler
0,1%
Industrielle processer
3%
Landbrug
15%
Transport
22%
Energi eksl. transport
58%
Figur 4.2: Fordelingen af drivhusgasemissioner i 2010. Kilde: DCE (2012).
90
80
CO2
70
Mio. ton CO2-ækv.
CH4
60
N2O
50
HFCer
40
PFCer
30
SF6
Total (inkl.
LULUCF)
Total (ekskl.
LULUCF)
20
10
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 4.3: Danmarks drivhusgasemissioner fordelt på drivhusgasser. Kilde: DCE
(2012).
63
CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2010 med 79 % af den totale nationale udledning, efterfulgt af N2O (lattergas) med 10,1 % og CH4 (metan) med
9,5 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,4 % af de totale emissioner. Set
over perioden 1990-2010 har disse procenter været stigende for CO2 og Fgasser, nær konstant for CH4 og faldende for N2O.
Emission i 2010 i forhold til 1990 (%)
Energi og transport
Landbrug
-6,35
-23,61
Industrielle processer
-24,78
Affald og spildevand
Opløsningsmidler
-38,8
-18,14
Arealanvendelse og skovbrug
-149,07
Total
-19,30
Tabel 4.1.: Danmarks reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990. Kilde: DCE
(2012).
4.2 Foreløbige opgørelser af emissioner 2011-2020
I den foreløbige energistatistik for 2011 estimerer Energistyrelsen, at den faktiske emission af drivhusgasser i 2011 var 56,1 mio. ton CO2e, mod 61,1 mio. ton
CO2e i 2010 svarende til et fald på 5 mio. ton. Korrigeret for klimaudsving og
nettoeleksport er emissionen faldet 1,9 % i 2011 i forhold til 2010. I forhold til
basisåret (1990) er de faktiske og de korrigerede udledninger af drivhusgasser
faldet henholdsvis 19,1 % og 25,5 %. De samlede emissioner er beregnet ved at
antage, at alle andre emissioner end CO2 fra energiforbrug svarer til værdierne
for 2010 som opgjort af DCE. Energistyrelsens foreløbige emissionsopgørelse
for 2011 viser ligeledes, at der fortsat er en klar sammenhæng mellem den økonomiske vækst og udledningen af drivhusgasser i Danmark.
Regeringen har i regeringsgrundlaget meldt ud, at de samlede danske drivhusgasudledninger ønskes reduceret med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
Dermed øger Danmark sit nationale reduktionsmål i de ikke-kvoteomfattede
sektorer i forhold til EU-målet om 20 % reduktion i 2020 i forhold til 2005.
Ifølge Energistyrelsens foreløbige fremskrivning af energiaftalens effekter forventes aftalens initiativer at reducere Danmarks udledninger markant, særligt i
energisektoren (jf. tabel 4.2). I 2020 vil der udestå en manko på 3,6 mio. ton
CO2e i forhold til at opfylde reduktionsmålet på 40 %.
64
Ikke-kvoteomfattet udledning
- Energi, ikke-kvote (ekskl. landbrug)
- Landbrug inkl. eget energiforbrug
- Transport
- Affald, spildevand
Kvoteomfattet udledning
Samlede udledninger
Manko ift. 40 % mål
Basisfremskrivning*
33,6
7,7
11,2
13,5
1,2
19,9
53,5
Energiaftale
31,5
6,1
11,2
13,0
1,2
13,7
45,7
11,9
3,6
Tabel 4.2.: Udledning af drivhusgasser og mankoopgørelse i 2020 i mio. ton CO2e.
Kilde: Energistyrelsen (2011, 2012).
Udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor er i energiaftalen opgjort til 31,5
mio. ton CO2e. Udledninger fra transportsektoren udgør ca. en tredjedel af de
ikke-kvoteomfattede udledninger, og denne andel forventes at stige i fremtiden. Landbruget står ligeledes for ca. en tredjedel af de ikke-kvoteomfattede
udledninger i 2020, og heri er indregnet en forventet faldende udledning fra
nuværende niveau.
4.3 Danmarks klimabistand
Med Københavneraftalen fra COP15 gav i-landene et tilsagn om i perioden
2010-2012 at levere 30 mia. USD i opstartsfinansiering til u-landenes klimatilpasning, udledningsreduktioner, kapacitetsopbygning, teknologi og skovbevaring. Dette tilsagn blev bekræftet på klimatopmødet (COP16) i Cancún. Endvidere gav man løfte om at øge klimabistanden til u-landene, således, at man når
100 mia. USD i 2020. I København blev man imidlertid ikke enige om, hvor
hurtigt fonden skal øge sine midler til at omfatte de nævnte 100 mia. USD om
året. Dette blev taget op på COP17 i Durban, Sydafrika, hvor der blev nedsat en
stående komité, der skal overvåge nationale indbetalinger til mekanismen.
Komitéen, der består af 20 repræsentanter fra både i- og u-lande, skal arbejde
ud fra et arbejdsprogram, der blandt andet omhandler langsigtede finansieringsplaner.
EU har meldt ud, at medlemslandene samlet vil bidrage med 7,2 mia. EUR i
perioden 2010-2012. Heraf er det danske bidrag på 1,2 mia. DKK, som kommer
fra regeringens klimapulje. Klimapuljen er fordelt over tre år med henholdsvis
300 mio. DKK i 2010, 400 mio. DKK i 2011 og 500 mio. DKK i 2012.
Fordeling af klimapuljens midler aftales hvert år mellem Udenrigsministeriet
og Klima- og Energiministeriet og godkendes i regeringen. Der søges en balan-
65
ceret fordeling mellem tilpasning og afbødningsindsatser, hvor højst 50 % af
midlerne vil gå til tilpasningsindsatser.
I 2010 blev midlerne primært fordelt via multilaterale kanaler med henblik på
hurtig udmøntning. Den konkrete fordeling i forhold til indsatsområdet er:
•
161 mio. DKK til reduktioner – inkl. skov og vedvarende energi,
•
•
118 mio. DKK til klimatilpasning, og
29 mio. DKK til tværgående indsatser samt opstart af en række bilaterale indsatser.
I forlængelse af regeringens principper for udmøntning af klimapuljen har man
i 2011 prioriteret u-landenes udvikling af reduktionsplaner og principper for
måling, rapportering og verifikation heraf. Derudover har man prioriteret de
mest udsatte ø-stater, engageret privatsektorens klimainvesteringer og understøttet u-landenes muligheder for klimavenlig grøn vækst, samt afsat midler til
at understøtte forhandlingsnære nye principper og fora.
I 2012 vil den allerede vedtagne ramme på 500. mio. DKK., i modsætning til
tidligere år, ikke blive godkendt som én samlet bevilling, men som løbende bevillinger af enkeltstående eller sammenhængende projekter/programmer. Det
er endnu ikke besluttet, hvilke aktiviteter, der skal støttes i 2012. Derfor er følgende programmer en oversigt over de senest bevilgede. Oversigten er en gentagelse fra sidste års Annual Climate Outlook. Bemærk dog, at aktiviteterne nedenfor, gennem den samlede bevilling, vil modtage støtte frem til 2013.
Ifølge Finansudvalgets aktstykke 102 af 5. maj 2011 vil der under Klimapuljen i
2011 blive givet støtte til tre multilaterale, tre bilaterale og enkelte tværgående
indsatser for i alt 380 mio. DKK. Der er tale om følgende tre nye multilaterale
indsatser:
1) Støtte til gruppen af små ø-stater blandt u-landene (80 mio. DKK):
Formålet er i samarbejde med ø-staternes egen organisation at fremme
bæredygtig energiforsyning, så de på sigt står bedre rustet til klimaudfordringerne. Støtten vil blive kanaliseret gennem Verdensbanken og
UNDP som implementerende organisationer. Danmark vil være den
første bidragsyder til dette initiativ. Der er forventning om, at også andre lande vil bidrage.
2) Støtte til Global Green Growth Institute (3GI) (90 mio. DKK): Er oprettet på initiativ af Sydkorea. Formålet er at støtte u-landene med at udvikle omkostningseffektive afbødnings- og tilpasningsstrategier, inklu-
66
siv metoder til emissionsopgørelse (MRV). Endvidere støttes 3GIs generelle arbejde med udvikling af en ny model for grøn økonomisk vækst
i u-lande, der integrerer fattigdomsreduktion og social udvikling med
miljømæssig bæredygtighed, forebyggelse af klimaændring og energisikkerhed. Instituttet er stadig under opbygning og forventes fuldt etableret i løbet af 2011. Hovedsædet er i Seoul, og der planlægges etableret
fem regionalkontorer, heraf et i Danmark.
3) Bidrag til en tysk iværksat international fond, Global Climate Partnership Fund (GCPF) (40 mio. DKK): Fonden skal mobilisere private
midler til klimarelevante investeringer i u-lande hovedsageligt via lokale finansielle institutioner. Formålet er at fremme vedvarende energi og
energieffektivisering særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden vil samtidig kunne yde faglig rådgivning til kapacitetsopbygning af
de pågældende lokale institutioner. Fonden finansieres gennem salg af
aktier og obligationer. Den del af aktiekapitalen, som erhverves af donorer, kan henregnes som udviklingsbistand. Disse aktier og udbyttet
herfra skal dække et eventuelt tab på fondens udlån og investeringer.
Generelt gælder, at landekredsen under de multilaterale programmer
både omfatter lande med et betydeligt afbødningspotentiale og lande
med behov for støtte til tilpasning til klimaændringerne. Klimafinansieringen vil dermed komme til at omfatte en bredere kreds af u-lande end
normalt for den danske bilaterale udviklingsbistand. Det vurderes, at
reduktionsaktiviteter på længere sigt også vil have en fattigdomsreducerende effekt.
De bilaterale indsatser er en videreførelse af de pilotindsatser, der blev igangsat
og finansieret af
Klimapuljens midler i 2010 i Kenya, Maldiverne og Indonesien:
1) Programmet i Kenya (50 mio. DKK.): Udspringer af den nationale strategi for klimatilpasning, som især har fokus på den private sektor. Formålet med programmet er at fremme innovation og forretningsmuligheder inden for klimatilpasning og bæredygtig energi, ikke mindst i relation til de fødevareproducerende erhverv, herunder særligt landbrug.
Det er formuleret og gennemføres i tæt tilknytning til de eksisterende
dansk-støttede hhv. naturressource-program og privat sektorprogram
under hensyn til fattigdomsbekæmpelse og ligestilling.
2) Programmet i Indonesien (50 mio. DKK.): Formålet er at bidrage til
binding af CO2 og biodiversitetsgenopbygning via et skov-
67
rehabiliteringsprogram i et ca. 1000 km2 stort område i Harapan på
Sumatra. Harapan er den første rehabiliterings-koncession givet af de
indonesiske myndigheder, og programmet er dermed et pilotprojekt på
en række områder. Det omfatter genetablering og beskyttelse af tropisk
regnskov, økonomisk og social udvikling i lokalbefolkningen, skovbevarelse herunder oprindelige folks rettigheder samt en forskningskomponent. Programmet gennemføres af en stor national NGO, Burung, som
er én af regeringens rådgivere omkring skovrehabilitering og bæredygtig drift.
3) Programmet i Maldiverne (50 mio. DKK.): Programmet fokuserer på
klimatilpasning under hensyn til de helt specielle forhold, som hersker i
ø-staten. Det vil fokusere på katastrofeberedskab, kystsikring og klimatilpasset infrastruktur samt naturressourcebeskyttelse, som vil være
målrettet bæredygtig anvendelse af de begrænsede naturressourcer, udvikling af miljøvenlige energikilder og beskyttelse og bedre udnyttelse af
stærkt begrænsede vandressourcer. Programmet er udarbejdet i samarbejde med UNDP, som vil være ansvarlig for gennemførelsen sammen
med nationale og lokale myndigheder.
Endelig vil der til tværgående indsatser blive ydet 20 mio. DKK., som omfatter
støtte til forhandlingsprocesser, civilsamfundsaktiviteter med fokus på oprindelige folk samt faglig rådgivning til at understøtte klimapuljeindsatser.
4.4 Udfordringer for Danmark
Danmarks historiske emissioner viser sammen med en lang række endnu uafklarede virkemidler i energiaftalen, at det bliver en meget stor udfordring for
Danmark at opfylde den aftalte 2020-målsætning og ikke mindst den langsigtede reduktion, som er nødvendig, hvis vi skal bidrage til at holde den globale
temperaturstigning under 2 grader.
Danmarks faktiske udledning i 2010 var på 58,9 mio. ton CO2e inklusive optag/udslip fra jorder og skovbrug (LULUCF), og i 2011 var den 57,6 eksklusive
LULUCF. Dermed forventes udslippet i 2011 at blive næsten tre ton højere end
Kyoto-målet på 54,8 mio. ton i 2008-2012, og disse skal indhentes ved hjælp af
en tilsvarende større reduktion i 2012 eller gennem køb af kreditter. Det kan
således konstateres, at Danmark ikke når Kyoto-målet med hjemlige reduktioner – spørgsmålet er nu, hvor mange kreditter, Danmark i sidste ende skal købe for at nå målet.
68
Set i forhold til Danmarks langsigtede klimamål, er det problematisk, hvis for
stor en del af Danmarks reduktion sker gennem køb af kreditter i udlandet.
Modsat fx varige energibesparende foranstaltninger, har kreditterne nemlig ingen langsigtet værdi. De skal købes løbende, i det omfang, Danmark ikke opfylder sin målsætning med indenlandske foranstaltninger. Den omfattende brug
af kreditter kan derfor give økonomisk bagslag på længere sigt.
90
80
Mio. ton CO2-ækv./år
70
60
50
40
30
20
10
Udledning (inkl. LULUCF)
og mål
År
2050
2045
2040
2035
2030
2025
2020
2015
2010
2005
2000
1995
1990
0
2050-pathway
Figur 4.4: Danmarks faktiske emissioner frem til 2010 inkl. LULUCF efterfulgt af Kyoto-protokollens mål for 2010-2012, samt Energistyrelsens foreløbige fremskrivning
af udledningerne i 2020 som følge af energiaftalen. Disse er sammenlignet med den
reduktionssti, som burde følges for at sikre opfyldelse af EU’s langsigtede mål om en
reduktion på 80-95 % i 2050 i forhold til 1990 (2050-pathway). Kilde: CONCITO på
grundlag af DCE (2012) og Energistyrelsen (2011).
69
Kilder
Nationalt Center for Miljø og Energi (2012). Denmark’s National Inventory
Report 2012
Energistyrelsen (2011). Danmarks Energifremskrivning 2011.
Energistyrelsen (2011b). Foreløbig energistatistik 2010.
Energistyrelsen (2011c). Notat af 15. december 2011.
Energistyrelsen (2011d). Årlig energistatistik 2010.
Energistyrelsen (2012). Notat af 3. april 2012 om effekterne af energiaftalen
Klima- og energiministeriets hjemmeside, www.kemin.dk.
Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk.
70
DEL II
Visioner
og fremskrivninger
71
5. Eksisterende 2050 visioner
5.1 Indledning
Danmarks opfyldelse af de langsigtede klimamål, som er omtalt i kapitel 2, vil
kræve store energibesparelser i alle sektorer og en radikal omstilling af vores
energiforsyning til en CO2-neutral forsyning. Flere af de tunge markedsaktører, organisationer og forskere på området peger på, at en sådan omstilling er
fuldt mulig, og at den i vid udstrækning kan gennemføres ved hjælp af allerede
kendte teknologier.
Blandt fagfolk er der også udbredt enighed om, at vi skal i gang med det samme, hvis vi skal høste frugterne af omstillingen frem for at blive tvunget ud i
besværlige og dyre løsninger på et senere tidspunkt. Endelig understreges det,
at der ikke kun er tale om en omstilling af vores energiforbrug og energisystemer. Der er i lige så høj grad tale om en omstilling af samfundets økonomiske
aktivitet og beskæftigelse.
I ACO 2010 og 2011 satte vi fokus på en række danske og internationale visioner og scenarier for, hvordan Danmark kan opfylde sine klimamål frem mod
2050. Et udvalg af disse visioner er fremstillet i komprimeret form i tabel 5.1.
Vision
Mål
Hovedelementer og vigtige indsatsområder
Dansk Energi
(2009)
CO2-neutralt
dansk
samfund
•
•
Power to the
people
•
•
•
Dansk Fjernvarme (2009)
Varmeplan
Danmark
Stort set CO2neutral opvarmningssektor omkring
2030
•
•
•
•
•
•
Energiforbruget reduceres med 0,8 % om året i forhold til 2009.
Fleksibiliteten i energiforbruget øges og udnyttes til at indpasse
øgede mængder vedvarende energi.
Hovedparten af olie- og naturgasforbruget erstattes af el.
Mængden af vedvarende energi øges til 40 % 2025 og 80 % i
2050, særligt fra vindkraft og biomasse, men også fra sol, bølgekraft og biogas.
Der kan være behov for at lagre CO2 med CCS (Carbon Capture
and Storage) for at kunne blive helt CO2-neutral.
Mindre fjernvarmeværker konverterer fra naturgaskedler til biomasse.
Der bygges ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme i 2010-2030, og
udnyttelsen af biogas fordobles i 2030-2050.
I 2010-2030 udbygges der med 2 mio. m2 storskala solvarme i
fjernvarmesystemer, og yderligere 2 mio. m2 i 2030-2050.
Der bygges lavenergihuse og udbygges med varmepumper samt
individuel solvarme uden for fjernvarmeområderne.
Tilslutninger til naturgas øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumper de førstkommende 1520 år.
Der udbygges med geotermiske anlæg, som kombineret med biomasse-forsynede absorptionsvarmepumper halverer forbruget af
biomasse.
72
IDA (2009)
Klimaplan
2050
Reduktion af
Danmarks
drivhusgasser
med 90 % i
2050
•
•
•
•
•
OVE (2009)
Vi har energien
100 % vedvarende energi
inden 2030
•
•
•
•
•
•
•
•
SBi (2009)
Virkemidler til
fremme af
energibesparelser i bygninger
European
Climate Foundation (2010)
Roadmap
2050
Reduktion af
energiforbruget til opvarmning og el
i danske boliger og bygninger til handel
og service med
87 PJ
EU kan reducere sit udslip
med 80 % i
2050
•
•
•
•
•
•
•
•
Energisystemet og energiproduktion: 60-70 % af elproduktionen
er baseret på vindkraft, mens størstedelen af kraftvarmeproduktionen er baseret på biomasse og affald og den resterende el- og
varmeproduktion er baseret på solceller, bølgekraft, geotermi og
solvarme.
Landbrug: Udslippet af drivhusgasser fra landbruget kan reduceres med 9,5 mio. ton i 2050. Det kan bl.a. ske gennem en klimaoptimering af landbrugsproduktionen, ændrede kostvaner i retning af mindre forbrug af mejeri- og kødprodukter og øget forbrug af grønsager og fisk, og en halvering af fødevarespildet i
husholdninger.
Industri og erhverv: Hvis alle energibesparende foranstaltninger
i erhvervslivet med en tilbagebetalingstid på op til 7,5 år gennemføres, vil det ifølge IDA kunne reducere erhvervslivets energiforbrug med mere end en fjerdedel i 2015 og være forbundet med
store virksomheds- og samfundsøkonomiske gevinster.
Bolig og bygninger: IDA anbefaler, at der allerede nu indføres
krav i bygningsreglementet om at huse opført efter 2020, skal være nul-energihuse efter Bolig+ standarden. Frem mod 2020 skal
75 % af de dårligst isolerede eksisterende bygninger bringes op til
de nuværende krav i bygningsreglementet.
Transport: IDA lægger op til en omfattende udskiftning af bilparken til fordel for elbiler frem mod 2050. Derudover lægges der op
til en markant udbygning af jernbanenettet, som skal elektrificeres.
En tredobling af vindkraften til lands og til havs.
Demonstration af at bølgekraften kan indgå i energiforsyningen
og efterfølgende udbygning.
Bedre udnyttelse af biomassen og udnyttelse af landbrugets gylle i
biogasanlæg
Forbrugeren skal kunne producere el og varme til sig selv, men
også til naboen og det fleksible energisystem.
Energisystemet skal geares til at kunne aftage den svingende produktion, som vedvarende energikilder giver.
Alle elforbrugere og mindst 50 % af varmeforbrugerne skal inden
2017 have intelligente målere til styring af fleksibelt forbrug.
Processer og produktion i landbrug og industri skal optimeres,
hvorved man kan spare helt op til 75 % af energien.
Det danske slutforbrug af energi skal halveres inden 2030.
Incitamentsfremme gennem klima- og energisparekampagner,
synliggørelse af bygningers energieffektivitet og periodisk energisyn.
Barrierenedbrydning gennem gratis energisyn, lavtforrentede lån,
pakkeløsninger og succeshistorier.
Operationelle virkemidler som ejendomsbeskatning, byggekomponentkrav, nedrivningskompensation, bygningsansvar og bødestraf.
Øget energieffektivitet gennem skabelse af økonomiske incitamenter og mindsket efterspørgsel.
Fortsat og fremskyndet udvikling af effektive energiteknologier.
Investeringer i en sammenkobling af regionale energinet samt et
omfattende program for intelligente energinet.
Etablering af fundamentet for et hurtigt brændselsskifte i energiforbruget i bygninger og transportsektoren, herunder omfattende
elektrificering.
Markedsreform med henblik på at sikre en langsigtet businesscase for private investeringer i klimavenlige løsninger.
73
Danmarks Naturfredningsforening
(2010)
Halvering af
energiforbruget og 100 %
vedvarende
energi i 2040
Fremtidens
energiforsyning i Danmark
Klimakommissionen
(2010)
Grøn energi –
vejen mod et
dansk energisystem uden
fossile
brændsler
•
•
•
Danmark uafhængig af fossile brændsler
i reduktion af
drivhusgasser
med 80-95 %
ift. 1990.
•
•
•
•
•
•
•
Delucchi & Jacobsen (2010)
Providing all
global energy
with wind,
water and solar power
EuropaKommissionen (2011)
Roadmap
2050
Global forsyning med 100
% vedvarende
energi fra
vind-, vandog solkraft.
•
•
•
•
•
•
•
Drivhusgasreduktioner på
linje med det
vedtagne 8095 % mål,
primært ved
indsats i EU.
•
•
•
En tidsplan for en egentlig udfasning af kul, olie og naturgas over
en 30-årig periode med klare delmål for 2020, 2030 og 2040 som
en del af den kommende politiske energiaftale.
En national handlingsplan for energibesparelser med klare mål og
midler.
Mål for udbygningen af de forskellige typer vedvarende energiteknologier i 2020, 2030 og 2040.
Omfattende energieffektivisering, så vi blandt andet kan varme
huse op med halvt så meget energi som i dag og køre længere på
den samme mængde energi.
40-70 % af energiforbruget skal dækkes af el, mod 20 % i dag.
Der skal opstilles mange flere havvindmøller, og vindmøller skal
dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug.
Energisystemet skal være intelligent og fleksibelt, så det kan udnytte vinden, når det blæser.
Biomasse vil spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren
og som backup for vindmøllerne.
Huse skal varmes op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme,
geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til
fjernvarmen.
Biler skal køre på forskellige kombinationer af batterier og
biobrændstoffer.
Sammenkobling af forskellige, geografisk spredte kilder
Brug af en ekstra forudsigelig energikilde såsom vandkraft til at
dække efterspørgslen
Smart-grids til styring af efterspørgsel og udbud
Lagring af strøm på produktionsanlægget
Overdimensionering af produktionskapaciteten ved spidsbelastning og produktion af brint med overskuddet
Lagring af strøm i elbiler
Forbedring af vejrprognoser til vedvarende energiforsyning.
Det vil være omkostningseffektivt at satse på hjemlige emissionsreduktioner på 25 %, 40 % og 60 % i forhold til 1990 i hhv. 2020,
2030 og 2040.
Årlige reduktioner på ca. 1 % frem mod 2020, 1,5 % frem mod
2030 og 2 % frem mod 2050.
Indsatsen øges med tiden efterhånden som udvalget af omkostningseffektive teknologier øges.
Tabel 5.1: Udvalgte danske og internationale visioner og scenarier for, hvordan
Danmark kan opfylde sine klimamål frem mod 2050. Mere fyldig omtale findes i ACO
2010 og 2011.
74
Siden udgivelsen af ACO 2011 er der udgivet en række politiske udspil, visioner
og scenarier, som bekræfter muligheden for at nå de langsigtede klimamål, og
som udvikler og uddyber de tidligere scenarier. Det gælder:
1.
2.
3.
4.
Regeringen: Vores energi (2011)
IEA: Tracking Clean Energy Progress (2012)
Mandag Morgen og Realdania: Der bli’r et yndigt land (2012)
Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie – hvordan? (2012)
De omtalte visioner og scenarier har forskellige tidsperspektiver, forudsætninger og klimamål, og deres kvantificeringer er i sagens natur behæftet med stor
usikkerhed. Ikke desto mindre giver de tilsammen et godt billede af, hvad det
vil kræve at opfylde Danmarks klimamål samt de centrale teknologiers og virkemidlers potentialer.
Denne beskrivelse og opsummering af visionerne munder ud i en samlet oversigt over, hvilke teknologier og virkemidler, der kan sættes i spil, hvis Danmark
skal realisere de reduktionspotentialer, som visionerne peger på. Endelig identificeres visionernes fællesnævnere, dvs. de løsninger som alle visionerne i store træk er enige om.
5.2 Visionerne
5.2.1 Regeringen: Vores energi
Det langsigtede mål i regeringens udspil til en energiaftale fra november 2011
er, at Danmark opnår 100 % vedvarende energi til el, varme, industri og transport i 2050. Til at sikre dette foreslår regeringen en række energipolitiske milepæle i årene 2020, 2030 og 2035. I 2020 skal halvdelen af det traditionelle
energiforbrug være dækket af vind, i 2030 skal kul i danske kraftværker samt
oliefyr udfases og i 2035 skal hele energi- og varmeforsyningen være dækket af
vedvarende energi. Initiativerne frem til 2020 skulle resultere i en reduktion af
drivhusgasudledningerne på 35 % i forhold til 1990.
Målet for andelen af vind blev i den endelige energiaftale af 22. marts 2012
mindsket til 49,5 % mens CO2-reduktionsmålet blev mindsket til 34,1 % i
2020. Aftalens indsatsområder for perioden 2012-2020 er:
•
Øget energieffektivisering
•
•
•
Mere vedvarende energi
Smarte elnet
Bedre rammer for biogas
75
•
•
El og biomasse i transportsektoren
Forskning, udvikling og demonstration
Detaljerne i de aftalte initiativer frem til 2020 er behandlet i kapitel 7-10.
Forudsat at Danmark lykkes med at omlægge el- og varmeforbruget til vedvarende energi i 2035, vil hovedudfordringen i perioden mellem 2035 og 2050
være en radikal omstilling af transportsektoren – fortrinsvist til el og
biobrændstoffer, evt. også brint.
Ifølge scenarierne i ”Vores energi” er en grundlæggende forudsætning for et
VE-baseret energi- og transportsystem, at det samlede energiforbrug falder.
Det gælder både varmeforbruget og det traditionelle elforbrug, så der er ”plads”
til nye typer elforbrug i systemet. Vindkraften kan dække en stor del af det traditionelle såvel som det nye elforbrug. Særligt når forbruget bliver mere fleksibelt med elektrificering af transport og dele af opvarmningen. Når vinden ikke
blæser, er der behov for el-udveksling med udlandet og fleksibel elproduktion
produceret på biomasse og biogas – ideelt set med brug af spildvarme til fjernvarme. Andre steder kan geotermi, varmepumper og solenergi spille en vigtig
rolle.
Figur 5.1 Regeringens fremtidsscenarier for udfasning af fossile brændsler i
2050 (PJ). Kilde: Vores energi.
5.2.2 IEA: Tracking Clean Energy Progress
I anledning af det tredje ”Clean Energy Ministerial” i London i april 2012 udgav
Det Internationale Energiagentur (IEA) publikationen Tracking Clean Energy
Progress. Publikationen er et uddrag af Energy Technology Perspectives 2012,
som udgives i juni 2012.
76
IEA slår fast, at det stadig er teknisk muligt at holde den globale opvarmning
under 2 grader, hvis der udvises resolut og effektiv handling fra regeringernes
side og en række rene energiteknologier udvikles og tages i brug globalt. På den
anden side konstaterer IEA, at det går alt for langsomt med introduktionen af
rene energiteknologier i de 28 medlemslande.
Der er ganske vist sket omkostningsreduktioner i det seneste årti, og der har
været betydelige årlige vækstrater for vindmøller på land (27 %) og solceller (42
%), men det vil være en stor udfordring at fastholde denne vækst. IEA roser også regeringernes mål for elbiler (20 mio. i 2020) samt planerne for udbygning
af atomkraft i mange lande, men påpeger, at store offentlige og private satsninger vil være nødvendige, hvis målene skal omsættes til virkelighed.
IEA beklager, at udviklingen går alt for langsomt i forhold til de teknologier,
der har størst CO2-reduktionspotentiale. Det gælder kulstofopsamling og lagring (CCS), som der investeres for lidt i, samt en fortsat udbygning med ineffektive kulkraftværker. Derudover udvikles køretøjernes brændstofeffektivitet
for langsomt, og der er fortsat et betydeligt uudnyttet energieffektiviseringspotentiale i bygninger og industrien.
Overgangen til en kulstoffattig energisektor beskrives som overkommelig og
som indeholdende enorme forretningsmuligheder. Alligevel er investorernes
tillid fortsat lav på grund af de politiske rammer, der ikke giver tilstrækkelig
sikkerhed. Det understreges at privat finansiering af omstillingen kun vil nå det
nødvendige niveau, hvis regeringerne målrettet bidrager til at skabe et erhvervsmiljø, der effektivt fremmer kulstoffattige energiteknologier.
For at opfylde IEA’s 2 graders scenarie skal energisektoren inden 2020 reducere CO2-udledningen med 36 %, industrien skal reducere med 23 %, bygninger
skal reducere med 18 % og transporten skal reducere med 22 %. Med undtagelse af rimelige fremskridt indenfor landvind, vand-, bio- og solenergi, er der
fortsat langt igen på de fleste områder, jfr. figur 5.2.
77
Figur 5.2. Status og politiske virkemidler for realisering af IEA’s 2 gradersscenarie i 2020. Kilde: IEA (2012)
78
IEA’s hovedanbefalinger til energiministrene er:
Skab lige vilkår for de rene energiteknologier
•
Vedtag og rapportér om nationale tiltag, der sigter mod at afspejle de faktiske omkostninger ved energiproduktion og forbrug.
•
Byg videre på G20-landenes indsats for at udfase brugen af subsidier ineffektivt fossilt brændstof og arbejd samtidig for at sikre adgang til billig
energi for alle borgere.
Øg Clean Energy Ministerials fokus på tværgående energisystem-spørgsmål
og skabelsen af værktøjer og ”best practices” for at optimere elektricitetssystemerne til en høj mængde vedvarende energi.
Fremskynd udviklingen henimod anbefalingerne fra Clean Energy Ministerials CCS-arbejdsgruppe, opskaler midlerne til CCS-demonstrationsprojekter og fokuser på mulige anvendelser i industrien.
•
•
Udnyt potentialet i energieffektivitet
•
•
Anvend de 25 politiske anbefalinger til at udnytte potentialet for energieffektivitet på tværs af alle energiforbrugende sektorer.
Udvid fokus af ”Super-Efficient Equipment and Appliance Deployment Initiative” (SEAD) til at stræbe efter strengere effektivitetsstandarder og harmoniserede testprocedurer globalt.
•
SEAD eller andre Clean Energy Ministerial-initiativer kan også udvide deres fokus til at se på bedste praksis i at opbygge energinormer og standarder med henblik på at hjælpe regeringerne med at udvikle og implementere
integrerede politikker for energibesparelser i bygninger.
•
Samarbejd med de fire globale Fuel Economy Initiative-partnere om at udvide indsatsen i forbindelse med udvikling og implementering af strenge
brændstoføkonomi-standarder og finanspolitiske støtteforanstaltninger
Frem samarbejde og videndeling gennem store energieffektivitetsprogrammer såsom energiselskabers arbejde med kundernes energieffektivitet.
•
Forøg indsatsen for innnovation samt forskning og udvikling
•
•
Del teknologi-specifikke oplysninger om offentlige udgifter til energiforskning for at bidrage til et samlet billede af mangler og behov.
Overvej en fælles forsknings- og udviklingsindsats for at forbedre ydeevnen
og reducere omkostningerne af teknologier i den tidlige innovationsfase.
79
•
Overvej politikker til fremme af mekanismer, der kan øge investeringerne i
vedvarende energiteknologier, fx nye forretningsmodeller og udvikling af
frivillige programmer.
•
Styrk IEAs Electric Vehicle Initiative (EVI) med ressourcer til effektivt at
koordinere forskning og udvikling om elbiler og udvid arbejdet med at sikre
en hensigtsmæssig koordinering blandt regeringer, producenter og andre
interessenter.
I sin evaluering af Danmarks energipolitik fra februar 2012 roser Det Internationale Energiagentur Danmarks planer om at omstille energisystemet mod
fossil uafhængighed. Med udgangspunkt i VK-regeringens Energistrategi 2050,
peger IEA på det fornuftige i, at Danmark arbejder hen imod mere vedvarende
energi, energieffektivitet og elektrificering af vores energiforbrug. IEA anbefaler den danske regering at:
•
•
•
•
Etablere en rapporteringsmekanisme til løbende overvågning og evaluering af energistrategien.
Sikre at eltransmissionsnettet udvikles til at håndtere den planlagte udvidelse af vedvarende energi. Udviklingen af nettet bør fokusere på at
øge mulighederne for import og eksport af store mængder energi fra
forskellige kilder. Udviklingen af et smart grid og markedsvilkår, der
fremmer en øget deltagelse i markedet fra både forbruger og producenter af elektricitet bør prioriteres.
Fortsætte med at støtte regionalt samarbejde om energipolitikken ved
at styrke relationerne til nabolandene og internationale institutioner.
Udvikle oplærings- og uddannelseskapaciteten for at sikre, at Danmark
har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft samt et forskningsmiljø med
viden indenfor forskning, udvikling, brug og produktion af lavkulstofteknologier.
5.2.3 Mandag Morgen og Realdania: 2050 - Der bli’r et yndigt land
”Der bli’r et yndigt land” er et grønt Danmarks-scenarie udviklet efter ét års
scenariearbejde gennemført i samarbejde mellem Mandag Morgen og Realdania Debat. Målsætningen har været at udvikle et scenarie, der beskriver mulige
perspektiver for det danske samfund i 2050, hvis beslutningstagerne realiserer
de ambitioner, der blev grundlagt med Klimakommissionens rapport ”Grøn
energi”. På grundlag af disse ambitioner har man ”regnet baglæns” og undersøgt hvilke tiltag, processer og forandringer, der er de mest sandsynlige forudsætninger, hvis scenariet skal blive til virkelighed.
80
På grundlag af dialog med hundredvis af beslutningstagere og eksperter peger
Mandag Morgen og Realdania på fire fokusområder som værende blandt de
væsentligste i omstillingen til et grønt samfund: Byer, bygninger, land og
transport. Indenfor hvert af disse områder har medlemmerne af Realdania Debat identificeret en række handlinger, der i de kommende år kan bringe Danmark nærmere målet, herunder:
Byer
By-ledelse: Danmarks byer har behov for en mere strategisk orienteret organisation og ledelse med større fokus på visioner, service og udvikling end administration.
Partnerskaber: Grøn vækst realiseres kun, hvis erhvervsliv, vidensinstitutioner
og politikere i langt højere grad arbejder sammen mod fælles mål og udnytter
komplementære styrker, kompetencer og indflydelsessfærer.
Frihed under ansvar: Omstillingen forudsætter, at folketinget opstiller de
langsigtede, overordnede mål, men overlader udførslen til kommunerne – som
til gengæld skal udvise risikovilje og tage ansvar for eventuelle fejl undervejs.
Frivillighed: For at styrke lokalsamfundenes sammenhængskraft, innovation
og ressourcer skal borgernes kræfter slippes løs. Mange borgere ønsker at bidrage som frivillige til samfundet, og det skal kommunerne invitere til og facilitere.
Land
Samarbejde: Grøn vækst realiseres kun, hvis dansk landbrug, erhvervsliv, vidensinstitutioner og politikere i langt højere grad arbejder sammen mod fælles
mål og udnytter komplementære styrker, kompetencer og beslutningskraft.
Andelsbevægelsen er eksempel på, at Danmark har gjort det før. Den erfaring
bør genbruges til at opbygge nye partnerskaber og konsortier.
Vidensøkonomi: Det danske landbrug ligger inde med værdifuld viden, som efterspørges i resten af verden. Der er derfor grobund for et nyt globalt forretningspotentiale, hvor salg af viden og innovative løsninger er en aktiv
vækstskaber i landbruget.
81
Energiproduktion: Verden står overfor en betydelig energimæssig udfordring.
Biomasse kommer til at spille en væsentlig rolle i omstillingen til et fossilfrit
samfund. I denne grønne omstilling kommer dansk landbrug til at spille en
nøglerolle som producent af vedvarende energi.
Finansiering: Omstillingen til et grønt væksterhverv kræver, at landbruget får
tilført tilstrækkelige økonomiske midler. Det handler ikke kun om støtteordninger, men om at udvikle nye former for finansieringsmodeller, der gør det attraktivt for eksterne investorer at putte penge i landbruget.
Boliger
Nye finansieringsmodeller: Bedre sammenhæng mellem investeringer og besparelser er nødvendigt. Banker, kreditforeninger, ejendomsmæglere og staten
må udvikle låneprodukter og finansieringsmodeller, så den enkelte ejer ikke
skal lægge hele investeringen up front og vente mange år på at høste besparelserne. Et eksempel er ESCO- og ESCO-Light-modellen, hvor private virksomheder eller konsortier tilbyder at energirenovere offentlige bygninger mod at de
får del i gevinsten af det nedsatte energiforbrug.
Økonomisk incitament: Vi skal blive bedre til at belønne dem, der isolerer deres hus, sparer på energien og installerer f.eks. solcelleanlæg. De bidrager til
samfundets energiregnskab, påtager sig en del af risikoen – og må derfor også
tilbydes attraktive tilskud, lån og fradrag.
Nye standarder: Energikravene til både nyt og eksisterende byggeri skal løbende strammes for at skabe innovation og incitamenter for ejerne. Bygningsregler, -standarder og -love skal gøre det attraktivt løbende at vedligeholde sit
hus eller lejlighed af hensyn til gensalgsværdien.
Efteruddannelse: Håndværkere, rådgivere og bygherrer skal uddannes til at
træffe beslutninger om renovering. Gruppen af energicertificerede håndværkere og rådgivere skal øges, så markedspotentialet for energirenovering kan udnyttes fuldt ud og komme branchen til gode.
Transport
Udrulning af intelligent trafikstyring: Danmark gør langt fra brug af de enorme muligheder, der eksisterer inden for intelligent trafikstyring. Skal genvinsten ved et sammenhængende transportsystem udnyttes fuldt ud, skal systemets forskellige dele kunne tale sammen.
82
National elbilsstrategi: Det kræver mange tests at modne nye elbilsløsninger
til markedet. Danmark har særlige forudsætninger for at fungere som global
testplatform og områder som f.eks. Bornholm er allerede godt i gang. Men det
kræver national opbakning – og politiske risikovilje.
Ny lovgivning: Nærhed er helt afgørende, hvis flere danskere skal lokkes fra
bilen og over i den kollektive transport. En ændret planlov skal sikre, at nye boligområder og virksomheder placeres tæt på kollektive trafiktilbud.
5.2.4 Teknologirådet: Dansk transport uden kul og olie – hvordan?
Teknologirådet publicerede i februar 2012 et oplæg til debat om, hvordan
dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050.
Teknologirådet har tidligere gennemført et projekt om fremtidens energisystem. Her blev der beregnet fire forskellige scenarier og et kombinationsscenarie med et samlet bud på, hvordan forbrug af fossile brændsler og CO2 udslip
kunne reduceres med 50 % inden 2025. Transporten var i scenarierne alene
repræsenteret ved sit energiforbrug. Hvordan trafikarbejde og transportarbejde
kunne ændres, og dermed påvirke energiforbruget, indgik ikke. Da Klimakommissionen i 2010 offentliggjorde sin rapport om, hvordan Danmark kan nå
sine mål for reduktion af CO2-udledning i 2050, var transportsektoren behandlet på samme måde, alene ud fra sit energiforbrug. Derfor opstod ideen
om at belyse transportområdet i et VE-perspektiv.
Rapporten giver et bud på, hvordan et transportsystem i 2050, drevet 100 % af
VE, kan se ud. Der er beregnet et fossilfrit scenarie, som viser dette, samt et reference- og et teknologiscenarie. Hovedresultatet er, at det er muligt at sikre en
fossilfri transportsektor uden omkostninger af betydning. Der er snarere mulighed for besparelser. Resultatet viser imidlertid også, at det ikke er muligt at
sikre en fossilfri transportsektor alene med teknologiske forbedringer og nye
drivmidler, hvis de nuværende trends i transportsektoren fortsætter. Det har
været nødvendigt at begrænse væksten i transportomfanget og øge effektiviteten for at nå målet om at gøre transportsystemet fossilfrit i 2050.
Analysen viser én kombination af virkemidler, der fører frem til det ønskede
mål. Der kan gennemføres andre kombinationer af teknologier og adfærdsregulerende virkemidler, der på andre måder når frem til målet. Én ting er sikkert:
Det er nødvendigt, allerede nu, målrettet at arbejde for en omlægning af transportsektoren, fordi en udvikling mod en fossilfri transportsektor ikke kommer
83
af sig selv, og tager lang tid. Der skal skabes de rette rammebetingelser for at
sikre den optimale effektivisering og introduktion af de bedste teknologier.
Desuden skal der skabes en klar incitamentsstruktur for at øge transportsektorens kapacitetsudnyttelse. Der skal derfor flere personer og mere gods i hvert
transportmiddel. Endelig skal der etableres klare incitamenter for at få folk til
at vælge de mindst energiforbrugende transportmidler. Og her bliver det nødvendigt med bedre sammenhæng i den kollektive trafik kombineret med økonomiske virkemidler, der gør de energiøkonomiske løsninger til de billigste.
Projektets styregruppe, som bl.a. tæller CONCITO-medlemmerne Per Homann
Jespersen og Susanne Krawack, betragter rapportens scenarier som et oplæg til
debat om, hvordan også transportsektoren kan komme til at bidrage til at reducere CO2 udslippet. Der er etableret en model, som kan anvendes til at gennemregne andre scenarier for transportens effekter på klima, energiforbrug,
mobilitet og økonomi. Der kan justeres på forudsætningerne og aflæses, hvad
det betyder for transportsektorens energiforbrug og CO2 belastning. Styregruppen vil opfordre til, at det arbejde der er gennemført nu, bliver videreført
ved, at andre scenarier gennemregnes, og at der foretages en yderligere vurdering af forudsætningerne.
Figur 5.3. Energiforbrug for danskernes transport i teknologirådets tre scenarier. Kilde: Teknologirådet 2012.
84
Kort opsummeret viser projektets beregninger, at:
•
•
•
•
•
•
Det kan lade sig gøre at omstille Danmarks transport til forsyning fra et
100 % vedvarende energisystem i 2050, hvor biomasseforbruget til
transport holder sig under 100 PJ.
Der vil være en positiv samfundsøkonomisk gevinst. Det vil sige, at
virksomheders og borgeres besparelser på brændsler og køretøjer er
større end de investeringer, staten skal foretage på vej- og baneinfrastrukturen.
Teknologi og skift i brændsler kan give omkring 50 % CO2 reduktion i
2050. Resten må hentes
hjem gennem andre virkemidler.
Transportarbejdet (mobiliteten) vil stadig kunne vokse, men ikke til
samme niveau som i referencescenariet.
Fysisk planlægning er det vigtigste af de 12 benyttede virkemidler i det
fossilfri scenarie. Det øger markedsandelen for kollektiv transport og
mindsker afstande mellem vigtige byfunktioner, og kan på længere sigt
dæmpe væksten i transportarbejdet.
Teknologirådets fossilfrie scenarie er beregnet på grundlag af følgende virkemidler:
1. Forbedrede faciliteter for cyklister og gående
Pakke af midler til fremme af blød transport kan omfatte forbedrede forhold
for cyklister og gående, såsom bedre cykelstier og gangstier, direkte cykelruter,
at lukke gader af for biltrafik eller give cyklister højst prioritet, parkeringspolitik, byplanlægning med fokus på tæthed og bedre lokalisering af bolig og arbejdssted.
2. Fysisk planlægning
Forbedret fysisk planlægning og infrastrukturudvikling udenfor bymæssige
områder som fremmer modale skift fra personbil og lastbil til især tog. Fx investering i infrastruktur til højhastighedstog og elektrificering af jernbanenettet,
og i intermodale forbindelser for godstransport på vej.
3. Optimering af kollektiv transport
Kollektiv transport investeringer: Effekt på CO2 udslip opnås ved skift fra bil til
kollektiv transport. Særligt ved byfortætning kan kollektiv transport konkurrere med biltransport hvis der er trængsel på vejnettet. Reduceret ventetid ved
85
højere frekvens af kollektiv transport og reduceret rejsetid ved at investere i
særlig infrastruktur for kollektiv transport kan understøtte modalt skift. Investeringer i kollektiv transport skal suppleres med fx kørselsafgifter for at få effekt.
4. Forbedret co-modalitet for godstransport (samordning af mindst CO2udledende transportmidler)
Intelligent trafik management (ITS), udbygning af transfer terminaler (vej til
bane og skib), lokaliseringspolitik for transport virksomheder og logistik. Distribution i byer kan fx omfatte distributionscentraler med fælles vareudkørsel,
hvor fokus er på modtagerne af varer og ikke på vognmændene. Eksempler fra
Holland med dokumenteret effekt.
5. Hastighedsnedsættelse på motorveje
Sænke hastighedsgrænser på motorveje.
6. Kurser i effektiv kørsel
Kurser i energieffektiv kørsel, evt. standard ved køreprøve, vedligeholdes ved at
blive understøttet af teknologi i køretøjet – evt. automatiseret.
7. Ændring af regler for beskatning af firmabiler
Firma bil beskatning ændres så omkostninger til brug af bil til privat kørsel i
højere grad pålægges brugeren/ den ansatte.
8. CO2-afgift på fossile brændsler. Høj CO2-pris
180€/ton i 2050
9. Partikelforurenings- og forsyningssikkerhedsafgift
Internaliserer omkostninger ved udslip af NOx, PM og energiforsyningssikkerhed.
10. Harmoniserede brændstofafgifter i EU
Ensartede skatter og afgifter for brændstoffer. For at undgå grænsehandel er en
EU-harmonisering at foretrække (vejtransport) eller nødvendig (luftfart).
86
11. Afskaffelse af befordringsfradraget
En afskaffelse af befordringsfradraget er af COWI vurderet til at potentielt
kunne reducere transportarbejdet med personbil med 5,3 % og togtransporten
med 7,1 %.
12. Kørselsafgift
En roadpricing på 10 øre/km vil reducere biltrafikken med ca. 3½ % (ved en
langsigtet elasticitet mellem brændstofpris og kørte kilometer på -0,29)
5.3 Tekniske løsninger
De omtalte visioner i denne samt tidligere udgaver af CONCITOs Annual Climate Outlook har en række tydelige fællesnævnere i forhold til, hvilke teknologier, der skal satses på, for at sikre en markant reduktion af Danmarks drivhusgasemissioner.
5.3.1 Energibesparelser
Næsten alle visionerne fokuserer meget på energisystemet og valget af energikilder, men peger samtidigt på, at omfattende energibesparelser hos slutbrugerne som en afgørende forudsætning for omfattende reduktioner af drivhusgasser frem mod 2050. Det gælder også Teknologirådets fossilfrie transportscenarie, som kun kan realiseres med væsentligt mindre transportarbejde.
Flere visioner peger også på, at teknologierne til at gennemføre de nødvendige
energibesparende tiltag i erhvervslivet og husholdningerne er til stede i dag.
Udfordringen er at få tilstrækkeligt gang i de offentlige og private investeringer.
I det omfang visionerne belyser mulige besparelser i virksomheder, husholdninger og transportsektoren, er der enighed om, at besparelsesindsatsen - med
den nuværende teknologi - især bør fokusere på følgende elementer:
•
•
•
Udskiftning af olie- og gasfyr med fjernvarme, varmepumper og solvarme
Elbiler og –tog
Mere effektive elektriske apparater
Strammere krav i bygningsreglementet
•
•
Renovering af eksisterende bygninger
Energioptimeret procesteknologi i industrien.
•
87
5.3.2 Energikilder
Der er også enighed om, at det resterende energibehov hovedsageligt skal dækkes med vedvarende energikilder. Mens regeringen i ”Vores energi” går efter
100 % vedvarende energi, peger IEA på CCS (Carbon Capture and Storage) som
et vigtigt redskab til reduktion af drivhusgasudslippet. Samtlige visioner med
fokus på energisystemet peger dog på, at udbygningen med vedvarende energi
skal styrkes hurtigst muligt, og at andelen af følgende energikilder skal øges
markant, bl.a. gennem udbygning af fjernvarmesystemet, hvor det er samfundsøkonomisk optimalt:
•
Vindkraft
•
•
•
Biomasse
Solvarme
Biogas
•
Varmepumper i fjernvarmesystemet.
5.3.3 Fleksibilitet
Alle visionerne peger på, at en øget andel af vedvarende energi nødvendiggør
en øget fleksibilitet i energiforbruget samt i importen og eksporten af el. Det
betyder, at forbruget i højere grad skal tilpasses efter produktionen, og energisystemets lagringskapacitet skal øges. Det er et gennemgående tema for alle visionerne, at vi får etableret et intelligent elnet, hvor husholdninger og industri
spiller sammen med elsystemet. Ifølge nogle af visionerne – herunder IEAs kan det i en overgangsperiode også være aktuelt at opretholde forsyningssikkerheden med naturgas eller andre fossile brændsler som backup. Der er tilsyneladende enighed om, at fleksibiliteten i energisystemet især skal øges ved
hjælp af:
•
Udbygning og tilpasning af transmissionsnettet – også på tværs af
grænserne - til de øgede mængder vedvarende energi
•
Anvendelse af ”overløbs-el” fra vindkraften i f.eks. elbiler, varmepumper og elpatroner til lagring af overskuds-el i fjernvarmeværkers akkumuleringstanke
El- og varmeforbrugende apparater og installationer skal udstyres med
elektronik, der gør, at de automatisk kan tilpasse sig elproduktionen.
•
88
5.4 Virkemidler
Visionerne indeholder mange konkrete forslag til, hvilke virkemidler, der skal i
spil for at mindske udledningerne af drivhusgasserne. Mange af disse virkemidler kan med fordel sættes i værk eller gennemføres inden 2020.
Helt afgørende er, at visionerne peger på, at omstilling til stort set 100 % fossilfri samfund på sigt er en sund forretning. EU-Kommissionen, regeringen,
Klimakommissionen og Delucchi & Jacobson peger alle på, at omstillingen kan
lade sig gøre, og at det ikke er dyrere end at lade stå til.
Da virkemidlerne i de enkelte rapporter er formuleret meget specifikt, er det
svært at sammenligne og identificere fællesnævnere på tværs af visionerne.
Men det antages, at der vil være bred tilslutning til følgende virkemidler:
5.4.1 Økonomiske incitamenter
Afgifter og tilskud på energiområdet betragtes i alle visionerne som helt afgørende virkemidler. Det gælder bl.a.:
•
•
•
•
•
Energiafgifter baseret på udledningen af CO2
Afgiftsfritagelser eller tilskud til energirigtige valg som elbiler og varmepumper, herunder omlægning af registreringsafgiften
Økonomiske ordninger, som fremmer industriens interesse i at investere i energibesparelser og omlægninger
Forbrugerrettede incitamentsordninger i form af differentieret beskatning af boliger, lavtforrentede lån og offentlige tilskud til boligrenovering
Subsidier tilpasset til vedvarende energi, så der skabes plads hertil i
varme og transport, herunder afskaffelse af subsidier til fossil energi og
transport.
5.4.2 Forskning og udvikling
Mange af visionerne peger også på, at en CO2-neutral energiforsyning kan realiseres ved hjælp af allerede kendte teknologier. Men der udestår stadig et stort
forsknings- og udviklingsarbejde i forhold til at markedsmodne disse teknologier samt gøre dem mere effektive og bæredygtige. Denne udvikling skal bl.a.
sikres ved:
•
En markant forøgelse af offentlige investeringer i energiforskning
89
•
•
Midlerne skal bruges til forskning, udvikling og demonstration af vedvarende og effektive energiteknologier såsom intelligent styring, biobrændsler, vind, bølger, solceller, brændselsceller, byggematerialer,
procesteknologi, lagringsteknologier, integration af elbiler på nettet,
lavtemperatur fjernvarme, mv.
Der kan også være merværdi og storskalafordele ved et overnationalt
samarbejde om forskning og udvikling, hvilket bl.a. påpeges af IEA.
5.4.3 Planlægning
Energibesparelser og CO2-neutral energiforsyning bør indgå i planlægningen
på alle niveauer:
•
Et nationalt mål for energibesparelser på tværs af husholdninger og erhverv
•
En detaljeret plan for udbygning med vindkraft, solvarme og andre vedvarende energikilder
Kommuneplaner skal indeholde overvejelser om vedvarende energi og
planernes konsekvenser for transporten
•
•
Strategi for udbredelsen af fjernaflæste elmålere og fleksible elprodukter.
5.4.4 Regulering
Vi kan nå langt med økonomiske virkemidler og oplysning, men i visse tilfælde
vil det mest effektive være regulering. Det gælder f.eks. i forhold til:
•
Yderligere stramning af bygningsreglementets krav om nye bygningers
energieffektivitet
•
•
Skærpede effektivitetskrav til elprodukter og byggekomponenter
Det offentlige bør gå foran og stille særlige krav til offentlige bygningers
energieffektivitet og energiforsyning.
5.4.5 Oplysning
Der er fortsat potentiale i at synliggøre energiforbruget bedre og styrke formidlingen af energisparepotentialer. Det kan bl.a. ske ved:
•
•
Efteruddannelse af byggeriets parter
Øget forbrugeroplysning om energirenovering, f.eks. gennem informationskampagner.
90
•
Synliggørelse af bygningers energieffektivitet, f.eks. ved periodisk energisyn og bedre energimærkning.
91
Kilder
Danmarks Naturfredningsforening (2010): Fremtidens energiforsyning i Danmark
Dansk Energi (2009), Power to the people
Dansk Fjernvarme (2008), Varmeplan Danmark
Delucchi, M. A. & Jacobson, M.Z (2011): Providing all Global Energy with
Wind, Water and Solar Power. Artikel i: Energy Policy, volume 39, Issue 3,
March 2011, Pages 1170-1190
Europa-Kommissionen (2011): Roadmap 2050
European Climate Foundation (2010), Roadmap 2050
IDA (2009), Klimaplan 2050
International Energy Agency (2011): Energy Policies of IEA Countries, Denmark
International Energy Agency (2012): Tracking Clean Energy Progress
Klimakommissionen (2010): Grøn Energi
Mandag Morgen og Realdania Debat (2012): Der bli’r et yndigt land
OVE (2009), Vi har energien 2009
Regeringen (2011): Energistrategi 2050
SBi (2009), Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger
Teknologirådet (2012): Dansk transport uden kul og olie – hvordan?
92
6. Eksisterende fremskrivninger
6.1 Indledning
De tre mest autoritative fremskrivninger i Danmark er fra henholdsvis Energistyrelsen (ENS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og De Økonomiske Råd
(DØR), og alle understreger, at deres fremskrivninger generelt er forbundet
med store usikkerheder. Således afspejlede analyserne i 2011 (for DØR i 2010)
også vidt forskellige metoder og resultater. Mens Energistyrelsen fremskrev en
reduktion af drivhusgasserne i forhold til basisåret 2008/2005 på 9 % i 2020,
nåede DØR frem til en reduktion på 4,2 %. Energistyrelsen udtrykker dog i deres fremskrivning i 2011 noget større usikkerhed om fremskrivningen end tidligere, og dermed også hvorvidt Kyotomålsætningen og 2020 målsætningen kan
nås.
Derudover er der i 2011 lavet delvise fremskrivninger i den tidligere regerings
energistrategi (Regeringen, 2011), i Klimakommissionens dokumentationsrapport (Klimakommissionen 2010), og naturligvis i det nye energiforlig Der forligger dog pt. ikke deltaljerede authoritative fremskrivninger med baggrund i
energiforliget, men kun en række baggrundsnotater, skøn og overslag. Energistyrelsen laver derfor først en fremskrivning i efteråret, hvor de enkelte virkemidlers effekt kan kvantificeres. Dette skyldes også, at der som led i energiforliget skal laves en række udredninger, hvor udredningernes konklusioner naturligvis vil være vigtige for de enkelte virkemidlers effekter.
Dette kapitel beskriver således Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011,
mens Energistyrelsens foreløbige beregninger af energiaftalens effekter behandles i afsnit 6.4.4 samt kapitel 11.
De Økonomiske Råd har ikke i 2011 og 2012 lavet en fokuseret selvstændig
fremskrivning, men har i deres rapport (DØR, 2011, 2012) fokuseret på de økonomiske virkemidler og konsekvenser for at opfylde 20-20 målene, med særlig
fokus på den ikke-kvotebelagte sektor. De tal, de lægger til grund for fremskrivningerne, er deres analyse fra 2010.
De helt afgørende elementer i fremskrivningerne er forventningerne til olieprisen, biomasseprisen, den økonomiske vækst og prisen på kvoter, idet variationer i disse har direkte og umiddelbar effekt på forbrugeradfærden, brændselsmidler i el og fjernvarmesektoren og dermed energiintensiteten. Dertil kommer
den forskellige vurdering af de politiske tiltag, der allerede er besluttet, og som
her i ACO 2012 bliver analyseret nærmere i kapitlerne 7-10. For alle fremskrivningerne gælder, at de ikke har taget højde for de store prisstigninger på energi
der har været det sidste halve år og det store fald i kvoteprisen og effekten af
dette diskuteres i kapitel 11.
93
Fremskrivningerne er alle generelt hovedopdelt i sektorerne energi (varme og
elproduktion), transport (person og vare) og landbrug (inkl. skov og arealanvendelse). Der tages i beskrivelserne af de enkelte institutioners fremskrivning
udgangspunkt i de seneste fremskrivninger, som er udarbejdet før energiaftalen. De fremskrivningsmæssige vurderinger af energiaftalen kommenteres særskilt i et separat afsnit. Denne tilgang er valgt for at adskille fakta fra politiske
målsætninger, og for at kapitlet stadig kan bruges til at give et overblik over de
eksisterende fremskrivninger og deres forudsætninger.
6.2 Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011
Energistyrelsen udgiver hvert år en foreløbig energistatistik for det forgangne
år i marts måned, mens den endelige statistik udkommer i august måned.
Denne historiske statistik ligger til grund for både DMU’s og DØR’s fremskrivninger på energiområdet og beregninger af Danmarks historiske CO2e-udslip.
Energistyrelsen foretager imidlertid også deres egne fremskrivninger, der ligger til grund for regeringens og Folketingets arbejde på området. Det er planen,
at disse fremskrivninger udgives årligt ultimo marts/primo april. Energistyrelsen er i sagens natur en del af den til enhver tid siddende regerings embedsapparat, og styrelsens fremskrivninger er således de mest benyttede i det politiske
arbejde, herunder i regeringens kommunikation og de energipolitiske forhandlinger mellem Folketingets partier. Den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen er fra april 2011, idet den nye fremskrivning er udsat til efteråret 2012.
For så vidt angår de eksterne forudsætninger, har Energistyrelsen i deres fremskrivning foretaget følgende metodiske valg:
•
•
Fremskrivningen af de makroøkonomiske vilkår og valutakurser følger den
tidligere regeringns 2020 plan, der skønner den gennemsnitlige årlige
vækstrate til ca. 1,5 % efter 2015, og lidt over 2 % inden 2015.
Priserne på fossile brændsler (figur 6.1) baseres på de seneste fremskrivninger fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der forudser en stigning
i oliepriserne med en langsigtet pris på over 100 USD per tønde råolie i
2020 og 155 USD per tønde i 2030 (2008 priser). Priserne på biomasse er
fastlagt efter en særlig konsulentrapport, der har kigget på konsekvenserne
af en større markedsintroduktion af biomasse.
94
•
Kvotepriserne er også fastsat efter IEA’s fremskrivninger og sat til 213 kroner per ton fra 2015 med en jævn stigning, jævnfør figur 6.2.
Figur 6.1: Forudsat udvikling i brændselspriser. Kilde: ENS 2011.
Hvad angår de politiske forudsætninger, bygger Energistyrelsens fremskrivning på det princip, at alle vedtagne politiske tiltag, hvortil der er besluttet tilhørende virkemidler i form af lovgivning eller andre initiativer, medregnes i
fremskrivningen - uanset om virkemidlerne er trådt i kraft og/eller der måtte
være metodisk usikkerhed om deres virkningsgrad. Til gengæld medtages ikke
målsætninger, hvor der endnu ikke er besluttet konkrete virkemidler eller initiativer. For eksempel er hverken det politiske mål om 20 % CO2-reduktion i den
ikke-kvotebelagte sektor i 2020 medtaget eller energistrategien for 2050 (den
tidligere regerings), hvorimod Grøn Vækst, aftalen om grøn transportpolitik,
skattereformen, forårspakken 2.0 og EU forordningen om personbilers udledning er medtaget.
95
Figur 6.2: Forudsat udvikling i kvotepriser. Kilde: ENS 2011.
Selvom fremskrivningen kun er 1 år gammel, har virkeligheden vist sig selv på
kort sigt at have udviklet sig anderledes end forudsat. Kvoteprisen er på et historisk lavt niveau (<10 euro) uden udsigt til væsentlige prisstigninger uden
politiske indgreb, og forudsætningerne om energiprisens stigning synes undervurderet.
6.2.1 Energisektoren (BF 2011)
Energisektoren producerer i denne sammenhæng varme og el til såvel private
som erhverv og dækker således kraft(varme)værker, gasværker, oliefyr, gaskedler, vedvarende energikilder, raffinaderier mm.
Et vigtigt element i forståelsen af sektoren er skelnen mellem bruttoenergiforbruget og nettoenergiforbruget (det endelige energiforbrug). Bruttoenergiforbruget er større end nettoenergiforbruget, idet der ved f.eks. konvertering af
energi til el sker et tab, ligesom der sker et tab ved udvinding af olie og gas, ved
raffineringen og ved tab fra ledningsnet.
Der kan således godt ske en reduktion i nettoudledningen af drivhusgasser
selvom nettoenergiforbruget hos slutbrugeren øges, hvis bruttoenergiforbruget
ikke øges eller hvis energiproduktionen omlægges til en mere klimavenlig produktion. Omvendt fører et fald i nettoenergiforbruget hos slutbrugeren ikke
nødvendigvis til en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det samlede
konverteringstab i Danmark er 182 PJ, hvoraf ca. 48 PJ kommer fra udvinding
og raffinering af olie og gas, ca. 35 PJ fra el og fjernvarmenettet og ca. 98 PJ direkte fra el og fjernvarmesektoren. 182 PJ kan skønsmæssigt omsættes til 12,7
mio. ton CO2e for Danmark som gennemsnit.
96
Samtidig ses en højere energieffektivitet ofte udhulet af et højere forbrug.
F.eks. er det endelige energiforbrug til opvarmning af huse i Danmark relativt
konstant over årene, hvor de reduktioner der følger af mere energieffektive huse, opvejes af, at husene per person bliver stadigt større. Og på transportområdet udhules en større energieffektivitet ved en given biltype historisk helt eller
delvist af stadig flere og tungere biler og et større trafikarbejde.
Inden for energisektoren benyttes tre grundmodeller til fremskrivningerne:
EMMA, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske model ADAM. EMMA beregner erhvervenes og husholdningernes energiefterspørgsel på baggrund af bl.a. produktion, privatforbrug og energipriser.
Ramses, der er udviklet i Energistyrelsen og beskriver produktionen af el og
fjernvarme samt den nordiske elpris på baggrund af viden om de enkelte værkers karakteristika og brændselspriserne.
Elmodel-bolig bruges indirekte og beskriver husholdningernes elforbrug på
basis af forskellige apparaters udbredelse, effektivitet og brugstid.
Disse modeller suppleres med en beregning af husholdningernes varmeforbrug
for bedre at kunne håndtere skift mellem opvarmningsformer og for at undgå
fejlfortolkning af den historiske udvikling.
Endelig indregnes som nævnt de politiske beslutninger, der er truffet i forhold
til støtte og udbygning af VE samt forbedringer af energieffektiviteten. Der er
således indlagt 10,3 PJ årlige besparelser i 2009-fremskrivningen frem til 2011
for alle sektorer samlet, jf. tabel 6.1.
Tabel 6.1: Årlige energibesparelser indlagt i Energistyrelsens fremskrivning fra
2009.
Dette skal ses i lyset af, at de politiske målsætninger med de vedtagne virkemidler på dette område erfaringsmæssigt sjældent nås. En evaluering af ener-
97
gispareindsatsen fra 2008 viste således, at forventede besparelser på energiselskaber, initiativer via Elsparefonden og på energimærkning af bygninger reelt
kun gav halvdelen af de forventede besparelser.
Hvad angår prisen på el, regner Energistyrelsen sig frem til en moderat stigning i elprisen fra 300 kr. per MWh i 2011 til knap 400 kr. per MWh i 2025, jf.
figur 6.3.
Figur 6.3: Forudsat udvikling i elpriser. Kilde: ENS 2011.
I prognoserne for bruttoenergiforbruget (inkl. transport) forventer Energistyrelsen en svag stigning fra godt 800 PJ i 2011 til 818 PJ i 2020 og 850 PJ i
2030, se figur 5.4. Prognosen ligger således 11 PJ under målsætningen for 2020
(som er 829 PJ), der blev aftalt i Energiaftalen fra 2008. Som det fremgår af figur 6.4 har især den økonomiske krise bidraget til faldet i bruttoenergiforbruget.
98
Figur 6.4: Fremskrevet bruttoenergiforbrug. Kilde: ENS 2011.
Det endelige energiforbrug, nettoenergiforbruget, forventes inklusiv transport
øget med 3 % fra 2010 til 2020. Dette kan især henføres til en stigning i transportsektorens og erhvervenes energiforbrug, medens husholdningernes forbrug forventes vedvarende at falde. Fordelingen mellem de enkelte sektorer på
det endelig energiforbrug fremgår af figur 6.5.
Figur 6.5: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer. Kilde: ENS 2010.
99
Når bruttoenergiforbruget stiger, er det væsentligt at andelen af vedvarende
energi stiger, hvis den nationale udledning af drivhusgasser som følge af energiforbrug skal falde.
Politisk er det i Danmark med energiaftalen aftalt, at andelen af vedvarende
energi i 2011 skal udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget, og i EU’s klima og
energipakke skal Danmarks landeandel øges til 30 % målt på nettoenergiforbruget i 2020.
Energistyrelsen forventer at Danmark når 20,1 % i 2011 og ca. 27,9 % i 2020,
jævnfør figur 6.6, dvs. at målsætningen nås i 2011, men ikke i 2020.
For transportsektoren nås i fremskrivningen kun en VE andel på 6 % i 2020
mod en målsætning på 10 %.
Figur 6.6: Andelen af vedvarende energi i DK. Kilde: ENS 2011.
6.2.2 Transportsektoren (BF 2011)
Energistyrelsen tager for vejtransporten udgangspunkt i vurdering af fremtidens trafikarbejde baseret på DTU’s efterspørgselsmodel, samt forventninger
til udviklingen i energieffektiviteten. Det forudsættes, at personbiler i Danmark
i gennemsnit vil opfylde målsætningen om maks. 130 g CO2/km (dette er et teoretisk normtal og ikke den reelle udledning) i 2015.
For varebiler er vedtaget en EU-forordning, og det antages at denne vil give en
CO2-reduktion på 1,4 % i 2020 stigende til 4 % i 2030. Herudover medtages
0,4-2,8 PJ/år fra initiativer som ”mere effektiv køreteknik” og ”optimering af
100
lastbilers aerodynamik”. Dertil regnes med 5,75 % biobrændstoffer i vejtransporten med en gradvis indfasning 2010-12.
Biobrændstoffer antages at være CO2-neutrale i Energistyrelsens fremskrivning. I forhold til udviklingen i flytrafik følger fremskrivningen EU’s landebaserede fremskrivninger.
Figur 6.7 viser Energistyrelsens forventninger til energiforbruget i transportsektoren, og figur 6.8 specifikt for vejtransporten, inkluderet følsomhedsanalyser for forskellige virkemidler og udviklingen af den økonomiske vækst.
Igen ses markante fald i forbindelse med den økonomiske krise, og ellers et
jævnt stigende energiforbrug.
Figur 6.7: Udviklingen af energiforbruget i transportsektoren. Kilde: ENS 2011.
101
Figur 6.8: Udviklingen af energiforbruget vejtransporten i 2020 under
forskellige forudsætninger. Kilde: ENS 2011.
6.2.3 Landbrug og skov (BF 2011)
Udledningen af andre drivhusgasser end CO2 er baseret på DMU’s fremskrivning fra 2010, hvor forventningen er et lille fald på landbrugets udledning af
metan og lattergas. Der henvises til landbrugsafsnittet under DMU’s fremskrivning.
6.2.4 Samlede drivhusgasudledninger (BF 2011)
På denne baggrund – og med specifikke beregninger på affaldsområdet og i
forhold til udvinding af olie og gas i Nordsøen – når Energistyrelsen til et samlet fald af udledningen af drivhusgasser på 14 % fra 2009 til 2025, jf. figur 6.9.
En del af reduktionen kommer dog af, at Danmark fremover går fra at være
nettoeksportør af el til nettoimportør.
Figur 6.9: Samlede emissioner. Kilde: ENS 2011.
102
En opdeling af udledningen på kvote (ETS) og ikke-kvote (NETS) emissioner
fremgår af figur 6.10, og er relevant, da EU målet for en lineær reduktion på 20
% i 2020 er relateret til NETS.
Figur 6.10: Emissioner fordelt på kvote (ETS) og ikke kvote-omfattede (NETS) sektorer. Kilde: ENS 2011.
Med de nuværende initiativer vil Danmark ifølge Energistyrelsen – bl.a. som
følge af den økonomiske krise – nå Kyoto målene for perioden 2008-12. Energistyrelsens beregninger fremgår af tabel 6.2.
Tabel 6.2: DK’s Kyotoregnskab. Kilde: ENS 2011.
Reduktionen sker især i den ikke kvoteregulerede sektor, hvor nye opgørelser
og regnemetoder på øvrige drivhusgasser har reduceret udledningen med 0,6
mio. t/år, medens faldet i bl.a. transportsektoren som følge af den negative
økonomiske vækst har reduceret udledningen med ca. 0,3 mio. t/år.
103
Der er dog stadig betydelig usikkerhed i opgørelsen, bl.a. i relation til andelen
af fossilt affald, regulering af kvælstoffet i landbrugssektoren, sinks i landbrugsjorder og lødigheden af de allerede kontraherede kreditter. Det er derfor
stadig ikke givet, at Kyotomålene kan nås. Specielt andelen af plast i affald kan
vise sig at være en væsentlig faktor, og Energistyrelsen skriver da også om dette, at der er en endog betydelig risiko for at emissionerne som følge af dette viser sig at være højere end antaget. Alene dette forhold kan medføre, at Danmark ikke kan opfylde Kyotomålene.
Da affaldsforbrænding samtidig ikke er omfattet af kvotesektoren, er dette forhold også af væsentlig betydning i forhold til målene for reduktioner i ikkekvote sektoren.
I forhold til 2020 målene er Danmark i fremskrivningen langt fra at nå målene
om en 20 % reduktion i den ikke kvoteregulerede sektor. Fremskrivning og mål
fremgår af figur 6.11.
Figur 6.11: Emissioner i forhold til 2020 målene. Kilde: ENS 2011.
I 2020 vil der være en manko på 3,9 mio. ton CO2e, svarende til en reduktion
på 9 % i forhold til 2005. Udledningerne er udspecificerede i tabel 6.3.
104
Tabel 6.3: Udledning i ikke-kvoteomfattede sektorer. Kilde: ENS 2011.
Som det fremgår, forventes langt den største relative reduktion at ske i husholdninger og erhverv, og kun i mindre omfang i transport og landbrug.
I tabel 6.4 er vist ændringen i fordelingen fra ikke-kvotesektoren fra 2010 til
2011.
Tabel 6.4: Ændringer i ikke-kvote sektoren fra 2010 til 2011.
Heraf fremgår det, at især ændringer i opgørelsesmetoden for landbruget er
vigtigt, og den mindre udledning er derfor ikke et udtryk for et reelt fald i udledningen.
6.2.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (BF 2011)
Energistyrelsen anerkender, at fremskrivningerne er forbundet med store usikkerheder, og har derfor udført en række følsomhedsanalyser.
På fremskrivninger af energiforbruget er de styrende parametre især den økonomiske vækst og brændselspriser på såvel fossile som biomassebaserede
brændstoffer. Hertil kommer energibesparelser og teknologiskift, som i praksis
dog ofte vil være relaterede til brændselspriser inkl. afgifter/tilskud.
Men også opgørelserne over hvorvidt de enkelte mål kan nås er forbundet med
væsentlige usikkerheder:
105
I tabel 6.5 er vist de usikkerheder der knytter sig til opgørelsen af mankoen i
relation til Kyoto, og samlet må usikkerhederne vurderes så store, at der kan
stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt der ikke burde arbejdes med en større
manko end nu for at kunne nå de samlede målsætninger ved en større indsats i
2011 og 2012.
Tabel 6.5: Usikkerheder i forbindelse med mankoopgørelsen på Kyotoforpligtigelsen.
Kilde: ENS, 2011.
106
For de EU-relaterede 2020 mål på ikke-kvote sektoren er i tabel 6.6 vist de
usikkerheder Energistyrelsen finder mest væsentlige
Tabel 6.6: Usikkerheder i forbindelse med opgørelse af 2020 målene.
6.3 De Økonomiske Råds fremskrivning
De Økonomiske Råd (DØR) udgav i 2010 den anden årlige redegørelse til Det
Miljøøkonomiske Råd, der indeholdt fremskrivninger af både energiforbrug og
udledning af drivhusgasser, og i 2011 har de i deres afrapportering fokuseret på
de økonomiske virkemidler og konsekvenser af at opfylde de EU fastsatte 2020
mål De Økonomiske Råd har deltagelse fra forskellige ministerier, men fungerer som uafhængige rådgivere og bidragsydere til den offentlige debat, hvorfor
både metode og resultater i fremskrivningerne adskiller sig en del fra regeringens.
Da DØR i 2011 og 2012 ikke har lavet en særskilt fremskrivning, men i stedet
fokuserer på økonomiske virkemidler og konsekvenser for at nå målene ved
forskellige tiltag – baseret på deres fremskrivninger fra 2010 - er det valgt her
at kombinere de tre rapporter
For så vidt angår de eksterne forudsætninger, foretog DØR i deres fremskrivning fra 2010 følgende metodiske valg:
•
Fremskrivningen af de makroøkonomiske vilkår følger ikke Finansministeriet, men er sat til en gennemsnitlig årlig vækstrate på godt 1 % mellem
2010 og 2025.
107
•
•
Priserne på brændsler baseres på fremskrivninger fra Det Internationale
Energiagentur 2009, bortset fra olieprisen, hvor DØR lægger sig mellem
IEA’s Outlook 2007 og 2008 med en oliepris på 100 USD per tønde i 2015
(2008 priser) stigende med 1 % om året frem mod 2025. Priserne på biobrændsler følger Energistyrelsens beregninger.
CO2-kvotepriserne er forudsat at stige fra ca. 100 kr./t i 2009 (2006priser) til 225 kr./ton i 2013. CO2 afgiften på den ikke kvotebelagte sektor
er 150kr./ton i 2010, og forudsættes sat op i takt med kvoteprisen, som
fastlagt i den energipolitiske aftale.
Hvad angår de politiske forudsætninger, indregnede DØR – i modsætning til
Energistyrelsen – ikke den energispareindsats, der foretages i forlængelse af de
eksisterende energiforlig ud fra en implicit antagelse om, at der gennemføres
nye energipolitiske tiltag i de kommende år i samme takt og med samme effekt
som i de seneste år. Dette giver anledning til et større energiforbrug, end kravene i Energispareindsatsen tilskriver. Endelig medregner DØR – på linje med
Energistyrelsen - ikke politiske målsætninger, der ikke er gennemført lovgivning eller konkrete virkemidler for at nå.
Generelt for DØR baserede de i udpræget grad deres fremskrivning på den historiske udvikling, hvorved den helt styrende faktor bliver den økonomiske
vækst, energipriser og kvotepriser.
Man kan dog, med reference til de stærk stigende energipriser tvivle på, om de
fremskrivninger der er anvendt for energipriserne er realistiske, eller om de er
sat for lavt.
6.3.1 Energisektoren (DØR 2010)
DØR benytter sin egen model til at udregne energiefterspørgslen; DEMS (Demand of Energy Model for SMEC), der er knyttet til De Økonomiske Råds makroøkonometriske model SMEC. Modellen beskriver energiefterspørgslen til
transportformål, el og opvarmning i husholdningerne samt energiforbrug i erhvervene (opdelt i kvote- hhv. ikke-kvoteomfattet del af økonomien). Modellen
er af samme type som Danmarks Statistiks og Energistyrelsens energiefterspørgselsmodel EMMA.
Modellens parametre for priselasticiteter mv. er estimeret på baggrund af historiske data. I estimationen er det pålagt, at en stigning i aktiviteten på 1 % –
alt andet lige – giver anledning til en stigning i energiefterspørgslen på 1 % på
lang sigt (dvs. efterspørgselselasticiteten er 1). Datagrundlaget for energiforbrug er Danmarks Statistiks energibalancer (nationalregnskabet) for årene
1975-2008. For husholdningerne er efterspørgslen efter el, varme og benzin/diesel estimeret. “Aktivitetsvariablen” er antallet af biler for ben-
108
zin/dieselforbruget, antal boligkvadratmeter for energiforbruget til opvarmning og det private forbrug for elforbruget.
Til fremskrivningen af energiforbruget i forsyningssektoren benyttes modellen
Balmorel, der beskriver el- og fjernvarmeproduktionen i Danmark og de omkringliggende lande. Balmorel regner ud fra et kriterium om, at energisektoren
altid vil reagere økonomisk optimalt på givne markedsvilkår, og er således i
udpræget grad markedsdrevet i modsætning til Energistyrelsens Ramses model, der i højere grad tager hensyn til inertien og lovkrav i sektoren.
Anvendelsen af denne anderledes metode og forudsætninger giver også anderledes resultater. Således forventes husholdningernes energiforbrug af stige med
cirka 8 % fra 2008 til 2025, ligeligt fordelt på el og varme. Energiforbruget i
erhvervslivet skønnes at være på samme niveau som i dag frem til 2025, mens
energiforbruget til transport stiger markant. Samlet stiger efterspørgslen efter
energi derfor med 5,5 % fra 2008 til 2025. Til gengæld skønnes bruttoenergiforbruget at være nogenlunde uændret på grund af en fortsat effektivisering i
el- og fjernvarmeproduktionen og dermed lavere konverteringstab. På denne
baggrund forventes den relative elpris at blive omtrent uændret frem til 2025.
DØR’s fremskrivning af det endelige energiforbrug fremgår af figur 6.12.
Figur 6.12: DØR’s fremskrivning af det endelige energiforbrug. Kilde: DØR 2010.
DØR forventer en massiv reduktion i forbruget af fossile brændsler i el og
fjernvarmesektoren, samtidigt med at der sker en væsentlig udbygning af anvendelsen af vedvarende energi, se figur 6.13. Denne udvikling er primært drevet af EU’s kvotemarked, og forventninger til kvoteprisen.
109
Figur 6.13: DØRS forventning til anvendelsen af brændsler i el og fjernvarmesektoren. Kilde: DØR 2010.
For VE målene mener DØR, at disse akkurat opfyldes, dog meget afhængig af
VE-tilskud, kvotepriser og biomassepriser.
6.3.2 Transportsektoren (DØR 2010)
En stor del af stigningen i det endelige energiforbrug skyldes ifølge DØR øget
efterspørgsel efter transport, især fragt. DØR tager ligesom Energistyrelsen afsæt i den fremskrivning af transporten, der lå til grund for Infrastrukturkommissionens arbejde, men når alligevel til et noget andet resultat. DØR forudsætter, at persontransporten på vej vil være nogenlunde konstant som følge af
flere, men mere effektive biler på vejene, mens omfanget af fragt vil stige med
mindst samme niveau som den økonomiske vækst, som det har været set i de
sidste år trods højere oliepriser. Resultatet bliver en nettostigning i energiforbruget til fragt på 20 PJ i perioden 2008-2025.
6.3.3 Landbrug og skov (DØR 2010)
Udledningen af andre drivhusgasser end CO2 baserer DØR ifølge fremskrivningen ligesom Energistyrelsen på DMU’s fremskrivninger. I forhold til DMU’s
fremskrivning af landbrugets ikke energirelaterede udledninger forudsættes
dog en større udnyttelse af biogas, og dermed en yderligere reduktion på 0,2
mio. ton CO2e i 2025. Der henvises til landbrugsafsnittet under DMU’s fremskrivning.
110
6.3.4 Samlede drivhusgasudledninger (DØR 2010)
På baggrund af energifremskrivningerne og udviklingen på øvrige drivhusgasser forventer DØR en betydelig reduktion i den samlede udledning af drivhusgasser. Fra 1990 til 2025 skønnes en reduktion på 25 % og i fremskrivningsperioden alene forventes et fald på 10 mio. ton CO2e, svarende til 15 % i perioden
2008-2025. Reduktionen kommer altovervejende fra den kvoteregulerede sektor, medens reduktionen i den ikke-kvote regulerede sektor kun forventes at
være 2,5 % i samme periode. Udledningen og fordelingen fremgår af figur 6.14.
Figur 6.14: DØR’s fremskrivninger på kvote/ikke kvote udledningen. Kilde: DØR
2010.
Stigningen i de ikke kvoteomfattede energirelaterede udledninger skyldes især
transportsektoren, hvor udledningen fra øget brug af benzin og diesel forventes
at være steget med 1 mio. ton CO2 i 2025, indregnet effekten af 5,75 %
biobrændstoffer med 100 % CO2-effekt fra 2013.
DØR finder også, at Danmark – med indlæggelsen af effekterne fra den økonomiske krise – vil opfylde Kyotoforpligtelserne i 2008-12, endda med lidt lavere kreditkøb i udlandet end de 23,5 mio. ton der er skønnet i den hidtidige
statusopgørelse.
Til gengæld forudser DØR et mere kronisk problem i forhold til at opfylde EU’s
målsætninger for den ikke kvotebelagte sektor i 2020. Den samlede udledning
111
fra de ikke kvotebelagte sektorer udgjorde i 2005 37,8 mio. ton, der ifølge EU’s
målsætning skal falde med 20 % til 30 mio. ton i 2020.
DØR’s fremskrivninger forudser imidlertid kun et fald på 4 % i den samme periode. De 4 % dækker over, at den energirelaterede CO2-udledning, der udgør
knap 2/3 af den ikke kvoteomfattede udledning, ventes at være omtrent
uændret, idet forbruget af benzin og diesel forventes at stige, mens der forventes reduktioner fra andre kilder.
Samlet set udestår der en manko på godt 6 mio. ton CO2e i den ikke kvotebelagte sektor i 2020. DØR’s fremskrivning fremgår af tabel 6.7.
Tabel 6.7: DØR’s forventninger på nøgletal frem til 2025. Kilde: DØR 2010.
6.3.5 Usikkerhedsvurderinger og parametervalg (DØR 2010)
Som nævnt er DØR’s fremskrivninger særligt afhængige af den økonomiske
vækst, energipriser og kvotepriser. På figur 6.15 ses sammenhængen mellem
BNP og elforbruget, og faldet i elforbrug hænger tæt sammen med faldet i BNP.
112
Figur 6.15: Sammenhængen mellem BNP og elforbrug. 2000 = 100. Kilde: DØR 2010.
Ydermere opererer DØR i sin fremskrivning med en mindre afkobling mellem
BNP og energiforbrug end Energistyrelsen, jævnfør figur 6.16.
Figur 6.16: Kobling mellem BNP og energiforbrug. Kilde: DØR 2010.
113
Forskellen i energieffektiviteten ligger dels i at Energistyrelsen har højere forventninger til energieffektiviteten i transportsektoren, dels at Energistyrelsen
forventer en stor årlig besparelseseffekt på 10,3 PJ (i 2009 fremskrivningen),
der især er rettet mod husholdningerne.
DØR påpeger omvendt, at vejtransportens energiforbrug de seneste 15-20 år er
steget med ca. 1,5 % om året, og forventer at denne stigning fortsætter, om end
i en lavere takt.
Det er vigtigt at pointere, at udover væksten er DØR’s beregninger stort set kun
afhængige af to parametre, og det er kvoteprisen og tilskud til
VE/Biomasseprisen, idet stort set hele reduktionen sker i den kvotebelagte sektor. Hvis kvoteprisen derfor ikke udvikler sig som forudsat, vil udviklingen ændre sig markant. DØR antager, at en stigning på kvoteprisen på 100 kr./ton, på
sigt vil halvere forbruget af fossile brændsler i el og fjernvarmesektoren, men
hvis kvoteprisen ikke stiger som forventet, vil Danmark ikke nå målene om andelen af vedvarende energi i 2020. Da kvoteprisen på kortere sigt næppe vil
stige uden en markant stigning i den økonomiske vækst, bliver man derfor fanget i to forudsætninger der går imod hinanden.
Det er i den sammenhæng væsentligt, at Energistyrelsen har nedjusteret sin
forventning til kvoteprisen ganske dramatisk fra 2009 til 2010 – fra 225 kr. i
2012 til 130 kr. i 2012. Implicit indebærer dette, at skulle Energistyrelsen få ret
i sin kvotepris-prognose, så holder DØR’s beregninger for så vidt angår den
kvotebelagte sektor ikke.
Sammenhængen mellem væksten og udledningen er i DØR’s fremskrivninger
især udtalt i transportsektoren – specielt for varetransporten – og her er størrelsen af den økonomiske vækst afgørende med en elasticitet på 1.
En anden væsentlig parameter i DØR’s fremskrivninger er prisen på biomasse,
idet anvendelsen af denne i DØR’s beregninger er meget prisfølsom. Hvis tilskuddet til VE reduceres med 10 øre/kWh vil der kun blive anvendt en ubetydelig andel af biomasse i forsyningssektoren. Forskellige scenarier for tilskud
til VE i el- og fjernvarmesektoren er vist på figur 6.17.
114
Figur 6.17: DØRs beregninger af andelen af vedvarende energi ved forskellige VEtilskud. Kilde:DØR 2010.
Dermed har DØR en væsentlig højere prisfølsomhed for anvendelsen af biomasse end Energistyrelsen.
Derimod finder DØR det vanskeligt alene ved økonomiske virkemidler at reducere den manko på 6 mio. ton CO2e der er frem til 2020 i den ikke kvotebelagte
sektor. Selv ved en afgift på alle drivhusgasser på 1000 kr./t, mener DØR at
mankoen kun vil falde til 3,5 mio. ton, se tabel 6.8.
Tabel 6.8: Energirelaterede udledning ved en højere CO2 afgift i den ikke kvote reguleret sektor. Kilde: DØR 2010.
115
Den prisfølsomhed, som DØR mener, er styrende i den kvoteregulerede sektor,
er således ikke gældende i den ikke kvoteregulerede sektor, hvilket givet skyldes, at ændringer i den ikke kvoteregulerede sektor i højere grad fordrer adfærdsændringer, hvor den kvoteregulerede sektor derimod blot fordrer ændringer i valg af tilgængelige brændsler.
6.3.6 DØR 2011
Som det fremgår, mener DØR i sin rapport fra 2010, at der vil være en manko
på 6 mio. ton CO2e i den ikke kvotereguleret sektor i forhold til kravet om en
reduktion på 20 %.
I 2011 rapporten (DØR 2011) gennemgås de forskellige scenarier og virkemidler med henblik på at eliminere denne manko, og dermed opfylde målet.
Generelt anbefaler DØR, at energiafgifterne ensrettes, således at de afspejler
udledningen af drivhusgasser, og at der lægges afgifter på landbrugets udledninger, således at reduktionerne sker økonomisk optimalt.
DØR’s udgangspunkt for deres beregninger er vist i tabel 6.9, som igen er baseret på fremskrivningen i 2010.
DØRs generelle konklusion er, at med mindre mankoen fjernes ved køb af kvoter i udlandet, skal reduktionen ske indenlandsk via fiskale instrumenter, hvilket kræver betydelige ændringer i afgiftsstrukturer og -størrelser.
Tabel 6.9. Fremskrivning for udledning i 2020 i ikke-kvotesektoren uden supplerende
tiltag. Kilde: DØR(2011)
116
6.4 DMUs/DCEs fremskrivning
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) - som i 2011 blev erstattet af det nye Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), men for enkelthedens skyld kaldes
DMU i dette kapitel - har det overordnede ansvar for at indrapportere Danmarks historiske emissioner i forhold til forpligtelserne i Kyotoprotokollen, og
deres fremskrivninger er derfor beregnet ud fra omtrent samme metoder som
de historiske beregninger af udledning af drivhusgasser, altså opgørelserne for
de tidligere år. Fordelen ved at bruge samme opgørelsesmetode er, at der
kommer en jævn overgang mellem de historiske udledninger af drivhusgasser
og de forventede udledninger for fremtiden.
DMU afleverer sine historiske opgørelser til EU og FN i løbet af foråret for det
forrige år. DMU’s seneste fremskrivning er fra september 2011, og er således
baseret på tal fra 2009.
DMU opdeler emissionerne efter fem hovedgrupper svarende til Kyotoafrapporteringen: Energi, Mobile kilder, Industri, Landbrug og Affald.
For så vidt angår de eksterne forudsætninger, benytter DMU konsekvent de
samme forudsætninger som Energistyrelsen, og er beskrevet på baggrund af
estimerede virkemidler der er vedtaget frem til april 2011.
Samlet set forventer DMU en udledning i 2008-2012 (benævnt ’2010’) på
60,351 mio. ton CO2e (0,5 mio tons højere end sidste års vurdering) og knap
51,6 mio. ton i 2030, eller ca. 2,3 mio. tons mindre end sidste års vurdering.
Figur 6.18. Danmarks udledning og forventede udvikling fordelt på sektorer. Kilde:
DMU 2011.
6.4.1 Energisektoren
DMU opgør bl.a. udledningen fra stationære kilder og mobile kilder.
117
Stationære kilder omfatter udledning fra stationære forbrændingsinstallationer
som f.eks. kraftværker, private olie- og gasanlæg i huse til opvarmning, industrielle installationer mm.
Disse dækker i vidt omfang energisektoren, og her forventer DMU ret store reduktioner i udledningen, primært fordi der skiftes brændselstyper fra kul, olie
og gas til biomasse og affald på kraftværkerne.
Tabel 6.10. Udledning fra stationære kilder frem mod 2030. Kilde: DMU 2011.
Udledningen fra disse kilder er vist i tabel 6.10. Det fremgår, at den store reduktion forventes på kraftværkerne (Public power) med en reduktion på godt 6
mio. ton fra ’2010’ til 2020 og en reduktion fra individuel opvarmning i husholdninger (Residential plants) på ca. 1 mio. ton CO2e.
I de øvrige dele af de stationære kilder er udledningen relativ stabil, dog med
en markant forøgelse af udledningen på knap 1 mio ton, hvoraf af udledningen
fra fjernvarmesektoren står for ca halvdelen af forøgelsen.
6.4.2 Transportsektoren
DMU forventer i sin fremskrivning, at udledningen fra transportsektoren stiger
kraftigt, pga af et øget transportarbejde. DMU baserer sine beregninger på en
model, der baserer sig på en europæisk beregningsmetodik (COPERT), som beregner energiforbruget under hensyntagen til den teknologiske udvikling i motorer og katalysatorer. Forventningen til udledningen fordelt på typer fremgår
af figur 6.19
118
Figur 6.19. Udviklingen brændstofforbrug og CO2-udledning i transportsektoren fordelt på køretøjer. Kilde: DMU 2011.
Det fremgår, at der forventes en ret konstant udledning fra personbiler, med en
tydelig stigning i udledningen fra erhvervstransporten på lastbiler og varevogne I princippet kunne denne stigning imødekommes ved stadig mere energieffektive motorer, men DMU forventer en stadig stigende udledning af drivhusgasser fra transportsektoren (33 % frem mod 2030), da forbedringen i energieffektivitet ikke på sigt kan følge med væksten i antallet af køretøjer og transportarbejdet.
Dette fremgår af tabel 6.11, hvor udledningen fra vejtrafikken forventes nogen
lunde konstant frem mod 2020, hvorefter den vil være kraftigt stigende. Med
forventningen til faldet i energisektoren pga. øget brug af biomasse, vil transportens andel af den samlede udledning derfor være stadig større.
Tabel 6.11. Udvikling i emission af drivhusgasser fra mobile kilder, herunder transportsektoren. Kilde: DMU 2011.
119
6.4.3 Landbrug og skov
DMU laver sine egne fremskrivninger for landbrug og skovbrug, som til gengæld benyttes af Energistyrelsen og De Økonomiske Råd (DØR) i deres fremskrivninger.
For landbrug indgår fremskrivninger for antallet af husdyr. Sidstnævnte laves i
samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter, Fødevareøkonomisk Institut, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser.
Dertil tillægges den teknologiske udvikling og politisk rammeregulering.
Det DMU medtager i fremskrivningen er dele af Grøn Vækst, forventede forbedringer i fodereffektivitet, VMP III, EU’s landbrugsreform og forventede
emissionsbegrænsende teknologier der vil anvendes i fremtiden samt en væsentlig udvidelse i antal og kapacitet af biogasanlæg. Fremskrivningen er således betinget af en række løbende forbedringer.
DMU forventer at produktionen af slagtesvin vil blive holdt nogenlunde konstant frem mod 2030, og det samme vil antallet af malkekvæg, hvor en øget
mælkeproduktion opnås gennem en højere ydelse. Det forventes også, at 40 %
af al gyllen forgasses i 2030.
Kvælstof udskillelsen fra den enkelte gris forventes at falde, medens udskillelsen fra den enkelte malkeko forventes at stige, hvilket delvist udligner ændringerne i bestandene.
Det dyrkede areal forventes at blive reduceret med 130.000 ha frem mod 2020,
fordelt med 50.000 ha der udtages i forbindelse med Grøn Vækst aftalerne, og
80.000 ha til bl.a. byudvikling og infrastruktur. Fra 2020-2030 udtages yderligere 80.000 ha af produktionen.
Den forventede udledning fra landbrugets kilder eksklusiv LULUCF er vist i tabel 6.12. LULUCF for landbruget udgør ca. 3 mio tins/år.
120
Tabel 6.12: Udledning af drivhusgasser fra landbrugets sektorer, ekskl. udledningen
fra LULUCF (f.eks. CO2 fra organiske jorder). Kilde: DMU 2011.
Som det fremgår forventes den årlige udledning fra landbrugsaktiviteterne kun
at falde relativt beskedent med knap 0,8 mio. ton fra 2010 til 2030
I forbindelse med Klimakommissionens arbejde blev der udarbejdet en række
baggrundsnotater, herunder en særskilt notat om landbrugets udledninger i
fremtiden (Dalgaard et al., 2010).
I dette opereres med et referenceforløb for udledningen fra landbruget i Danmark, hvor der ikke indføres yderligere politiske tiltag i forhold til de allerede
vedtaget. Udviklingen i udledningen af CO2e i dette scenarie fremgår af figur
6.20.
121
Figur 6.20. Udledning fra landbrugssektoren i Klimakommissionens referencescenarie. Kilde: Dalgaard et al., 2010.
Som det fremgår forventes i dette scenarie kun et beskedent fald fra 2005 til
2050, og faldet fra 2005 til 2020 er på knap 1 mio. ton CO2e, altså samme størrelsesorden som DMU’s prognose. I dette referencescenarie vil landbrugssektoren derfor ikke bidrage fuldt ud med den nødvendige reduktion i ikke-kvote
sektoren. Medtages udledningen fra driften af lanbrugsjorderne jævnfør nedenfor, forventes den samlede udledning fra landbruget dog at stige frem mod
2030.
6.4.3.1 Skove
Skove kan såvel optage som udlede CO2 fra/til atmosfæren, og derved agere
som både kilder og såkaldte sinks.
Opgørelsen af kulstofbalancen i skovene er ret komplicerede og forbundet med
store usikkerheder, og kulstofbalancerne er med i kyotomålene, med er pt. ikke
med i EU’s klimamål, selvom de er en endog overordentlig vigtig komponent i
den samlede kulstofbalance.
Opgørelsen fra DMU fremgår af tabel 6.13.
122
Tabel 6.13. Opgørelse og kulstofprognose på de danske skove i Gg C (ktons
C).Negative værdier er optag af kulstof, medens positive værdier er afgivelse
af C. Omsat til CO2 skal tallene ganges med 3,6 Kilde: DMU,2011.
Som det fremgår vil optagelsen i fremtiden være væsentlig lavere fremadrettet
end den har været i 2008-9, og i 2010-12 har skovene en decideret negativ kulstofbalance, i 2010 svarende til en udledning på små 12 mio. tons CO2. Dette
skyldes dog især nye målemetoder, som kræver en årrække for at stabilisere
sig. Fremadrettet forventes skovene at optage ca. 2 mio. tons CO2 om året, naturligvis afhængig af hugstraten.
6.4.3.2 Landbrugsjorde.
Udledning fra driften af landbrugsjorde udgør en væsentlig del af landbrugets
samlede udledninger. Udledningen stammer primært fra reduktion af jordens
indhold af kulstof, der ved dyrkning og dræning oxideres til CO2 og frigives til
atmosfæren. Hertil kommer emission af lattergas som følge af bl.a. gødskning
med kvælstof.
I tabel 6.14 er vist DMU’s forventninger til udledningen af drivhusgasser fra
landbrugsjorder, eksklusiv græsarealer. Som det fremgår forventes en forøgelse
af udledningen fra 2012 til 2030 på ca. 1 mio. tons, hvortil kommer udledningen fra græsarealerne, der i samme periode øges fra 0,25 mio. tons til 0,31 mio.
tons. Den øgede udledning fra landbrugsjorderne er således væsentlig større
end reduktionen af udledningen fra den ordinære landbrugsdrift jævnfør
førstående afsnit. Stigningen skyldes primært stigende temperaturer, og er
dermed en feedback-mekanisme for den globale opvarmning.
Tabel 6.14. Udledning af drivhusgasser fra danske landbrugsarealer, eks
græsarealer. DMU 2011. Ifølge DMU 2012 er disse tal dog ikke korrekte, se
tekst.
123
Den samlede udledning fra landbrugsjorde har imidlertid i de hidtidige opgørelser ifølge den seneste indretning (NCE, 2012) været undervurderet med ca. 1
mio. tons/år. Den samlede udledning er ifølge denne ca. 3,37 mio. tons
CO2e/år, hvoraf ca. 1,8 mio. tons er relateret til de organiske jorder, der udgør
110.000 ha, hvoraf 70.000 ha er højorganiske.
Dermed er den samlede udledning fra landbrugsdriften i dag godt 13 mio. tons
CO2e/år, og denne forventes samlet set at stige frem mod 2030 trods reduktioner i det dyrkede areal, biogas og øvrige tekniske tiltag i landbrugssektoren.
6.5 Energiforliget
I marts 2012 indgik regeringen og det meste af oppositionen et energiforlig der
gælder frem til 2020.
Det er vanskeligt at beskrive hvilken effekt energiforliget vil få for den fremtidige udledning af drivhusgasser i Danmark, selv om det i pressen har været
fremme, at energiforliget vil reducere Danmarks udledning af drivhusgasser
med 34 % inden 2020. Energistyrelsen kommer som nævnte først med sin nye
basisfremskrivning i efteråret 2012, og har kun lavet foreløbige vurderinger på
hvilke de 34 % er baseret på. En foreløbig fremskrivning er vist i tabel 6.15.
Tabel 6.15: Foreløbig fremskrivning som følge af energiaftalen (2011prisniveau). Fra Energistyrelsen, 2012.
124
Det eneste helt konkrete der er i energiforliget er udvidelsen af vindnenergien
med 1000 Mw vindenergi på havet, medens de 500 mw kystnære møller er en
forventning, og det samme er udvidelsen af landvind fra 1500 mw til 1800 mw.
Det meste af energiaftalen er en række ændringer af nogle rammebetingelser –
herunder for afregning af energibesparelser og visse typer energi – hvor man
ikke umiddelbart kan antage at effekten af disse er 100 %. Man kan således ikke fastslå, at fordi afregningen af biogas øges, så vil en given mængde biogas
blive produceret i 2020. I tidligere aftaler, hvor man har hævet afregningen for
biogas har effekten da heller ikke været som forudsagt. Det er også meget vanskeligt på det foreliggende grundlag at vurdere hvor stor reduktionen af udledningen vil være som følge af aftalen i henholdsvis kvotesektoren og ikke-kvote
sektoren. Denne fordeling er vigtig, da reduktioner i ikke-kvotesektoren er ”ægte” reduktioner, da denne del af emissionerne ikke i forvejen er reguleret af EU.
Som følge af aftalen skal der også laves en række udredninger, som jo netop har
til formål at afklare effekten af forskellige tiltag, herunder f.eks om brug af
biomasse – og specifikke typer af biomasse – er hensigtsmæssige af brugt i
energiforsyningen ud fra et klimamæssigt synspunkt. Viser dette sig ikke at være tilfældet kan man selvsagt ikke reelt tillægge brugen af biomasse en stor klimamæssig fordel. Det samme er gældende for målene for energibesparelser i
bygningsmassen, og hvor f.eks en stor aktivitet i byggesektoren erfaringsmæssigt øger udledningen af drivhusgasser væsentligt.
Regeringen angiver selv i et notat, at udledningen af drivhusgasser i ikke-kvote
sektoren som følge af energiaftalen vil falde med 7,5 mio. tons CO2 frem mod
2020 (mod en tidligere prognose på 3,4 mio tons), altså en yderligere reduktion på 4,1 mio. tons. Som det fremgår af kap. 11 forventer CONCITO en ret stor
reduktion at udledningen frem mod 2020, dels pga. de besluttede havvindmøller og dels på grund af relativt store prisstigninger på energi, som automatisk
medfører restriktioner i energiforbruget, selv uden virkemidlerne i energiforliget.
125
6.6 Opsummering
En samlet opsummering af resultater og forudsætninger fremgår af tabel 6.14:
Energistyrelsen
DØR
DMU 2010/2011
Udledning 2008-2012
60,3
61,1
59,84/60,351*
24,5
24,5
35,8
36,6
Udledning 2020
54,8
53,1
55,5/52,548**
21,2
16,9
?/19,022***
33,6
36,2
Transportsektor
13,5
14,7
13,2/13,483
Landbrugssektor
11,2 (inkl. energi)
10,1
9,4/8,87****
Energi – erhverv
3,3
5,6
Energi - husholdninger
2,4
2,7
Økonomisk vækst om året
1,6 %
1,0 %
Pris på olie USD/tønde i 2020
100
104
Pris på el kr./MWh
2010/2020
300/400
204(2008)/207
250/450
Pris på kvoter kr./ton
2010/2020
105/213
100 (2009)/
220/229
Forudsætninger
1,9 %
225(2013)
Endeligt energiforbrug i 2020
i PJ
660
666
664
Bruttoenergiforbrug i 2020 i
PJ
818
800
846
Andel af VE i endeligt forbrug
2020
27,9 %
32,4 %
28 %
Tabel 6.14: Opsummering af de enkelte fremskrivningers forudsætninger og resultater.Noter:*eks LULUCF på ca 3 mio ton, ** eks LULUCF på ca 3,7 mio tons; *** kun
CO2;**** eks 3,37 mio ton i LULUCF.
Som det fremgår, er der endog betydelige forskelle på de anvendte metoder og
resultater i henholdsvis den kvotebelagte og ikke kvotebelagte sektor, selvom
de samlede tal fremstår forholdsvis ens. De store forskelle fører naturligt til to
konklusioner:
126
•
•
Når man skal forsøge at vurdere Danmarks sandsynlighed for at nå de
klimapolitiske målsætninger, synes det eneste fagligt forsvarlige at være
at arbejde med en række forskellige scenarier for henholdsvis vækst,
energipriser og kvotepriser for at kunne vurdere følsomheden i analyserne – og dermed den politiske risiko for ikke at leve op til målsætningerne.
Hvad angår de politiske virkemidler, der allerede er vedtaget, synes der
at være stort behov for en betydelig mere indgående analyse af sandsynligheden for, at virkemidlerne vil føre til de ønskede reduktioner, baseret på blandt andet historiske erfaringer. Dette gælder tilsyneladende
også for det nye energiforlig.
Løbet for de såkaldte Kyotomål er ved at være kørt, og der vil gå en årraække
førend det afklares i hvilket omfang det lykkedes Danmark at opfylde sine forpligtigelser.
For EU’s 2020 mål bør fokus især rettes mod ikke-kvote sektoren, da kvotemarkedet regulerer resten. Netop på ikke-kvote sektoren har Danmark en helt
særlig udfordring, da vi dels er langt fra målet og dels ikke har vedtaget endsige
diskuteret virkemidler, der kan bringe Danmark på rette spor og i mål på dette
område, og det er som nævnt usikkert i hvor høj grad det nye energiforlig sikrere en tilstrækkelig ambitiøs reduktion i ikke-kvotesektoren Det er nødvendigt
med langt mere ambitiøse mål for landbrugs og transportsektoren, med mindre
man vil nøjes med – om muligt - at købe sig til reduktioner i andre lande.
127
Kilder
De Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø 2010, De Økonomiske Råds Sekretariat, marts 2010.
De Økonomiske Råd: Økonomi og Miljø 2011, De Økonomiske Råds Sekretariat, marts 2011.
Energistyrelsen, 2010: Danmarks Energifremskrivning, april 2010.
Energistyrelsen, 2011: Danmarks Energifremskrivning, april 2011.
Energistyrelsen, 2012: Samlede effekter for perioden 2012-2020 som følge af
Energiaftalen af 22. marts 2012, April 2012
Danmarks Miljøundersøgelser, 2010: Projection of greenhouse gas emissions
2009 to 2030, NERI Technical Report No. 793.
Danmarks Miljøundersøgelser, 2011: Projection of greenhouse gas emissions
2010 to 2030, NERI Technical Report No. 841.
NCE 2012: Denmarks National Inventory 2011 (marts 2012)
128
DEL III
Sektorernes udvikling
129
7. Efterspørgsel af el og varme
7.1 Samlet udvikling
Det danske energiforbrug (ekskl. transport) styres hovedsageligt af efterspørgslen efter varme og el til danske virksomheder og husholdninger (nettoenergiforbrug). Oveni dette kommer konverteringstab ved produktion af elektricitet,
udvinding af olie og gas, raffinering samt energitab fra ledningsnettet, der
sammen med nettoenergiforbruget udgør bruttoenergiforbruget.
Energistyrelsens seneste fremskrivning af energiforbruget fra april 2011 forudså, at erhvervslivets nettoenergiforbrug med de daværende virkemidler ville
stige fra 229 PJ i 2010 til 238 PJ i 2020 og 256 PJ i 2030, mens husholdningernes energiforbrug vil falde fra 196 PJ i 2010 til 184 i 2020 og 176 PJ i 2030.
Ifølge Energistyrelsens beregninger af energiaftalen fra marts 2012 vil initiativerne i aftalen medføre, at slutforbruget af energi (ekskl. forbruget til transport) frem til 2020 falder med knap 7 % i forhold til 2010. Dette fald vil –
sammen med udbygningen med vind og anden vedvarende energi – betyde, at
bruttoenergiforbruget i 2020 reduceres med godt 12 % i forhold til 2006.
Det endelige energiforbrug i 2020 ventes således at falde med 33 PJ i forhold
til basisfremskrivningen fra 2011. Det sker som resultat af den forøgede energispareindsats samt det incitament til energibesparelser der følger fra finansieringen af aftalen, herunder forsyningssikkerhedsafgiften.
Energiaftalens effekt på det endelige energiforbrug
700
600
500
400
PJ
Basisfremskrivning 2011
300
Energiaftalen
200
100
0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Figur 7.1: Energistyrelsens beregning af energiaftalens effekt på det endelige
energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen (2012).
130
Fra 2001 til 2010 voksede Danmarks økonomi med godt 10 %, mens det samlede energiforbrug i erhvervsliv og husholdninger faldt med næsten 5 %. Det
lavere samlede energiforbrug skyldes et betydeligt fald i produktionserhvervenes forbrug, mens forbruget steg en smule i både handelsog serviceerhvervene samt husholdningerne. På grund af den økonomiske krise, var der i 2009 et
lille knæk i forbruget i handelsog serviceerhverv samt husholdningerne og et
betydeligt knæk i produktionserhvervene. I 2010 steg erhvervslivets forbrug
igen, mens husholdningernes forbrug fortsatte med at falde.
Samlet energiforbrug i erhverv og husholdninger
500
450
400
Klimakorr. PJ
350
300
Husholdninger
250
Handel og service
200
Produktionserhverv
150
100
50
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.2: Endeligt energiforbrug i produktionserhverv, handelsog serviceerhverv
og husholdninger 2001-2010, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik
2010.
Ifølge Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2011 faldt det faktiske
energiforbrug i 2011 til 797 PJ, hvilket er 5,8 % mindre end i 2010. Udviklingen
dækker over et fald i forbruget af olie på 2,7 %, mens forbruget af naturgas og
kul faldt henholdsvist 16.2 % og 16,7 %. Samtidig voksede forbruget af vedvarende med 4,8 %.
Udviklingen skal ses på baggrund af, at vejret i 2011 var betydeligt mildere end
i 2010, og at Danmark i modsætning til 2010 var nettoimportør af elektricitet.
Hertil kommer, at der i 2011 var en betydelig stigning i elproduktionen fra
vindmøller, som bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul og naturgas
på de centrale og decentrale kraftvarmeværker. Udviklingen i energiforbruget
skal desuden sammenholdes med, at bruttonationalproduktet voksede 1,0 pct.
fra 2010 til 2011.
Korrigeret for klimaudsving (graddage) og udenrigshandel med elektricitet
faldt bruttoenergiforbruget i 2011 til 812 PJ, hvilket er 0,3 % mindre end i
131
2010. Energiintensiteten i den danske økonomi er derfor fortsat faldende. Det
korrigerede bruttoenergiforbrug er fra 1990 til 2011 faldet 0,8 %. I samme periode er BNP vokset 38,1 %. Dermed krævede hver BNP-enhed i 2011 28 %
mindre energi end i 1990.
Energiforbrug i produktionserhverv
180
Klimakorr. PJ
160
140
Fjernvarme
120
El
100
Vedvarende energi m.m.
80
Kul og koks
60
40
Naturgas
20
Olie
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.3: Endeligt energiforbrug i produktionserhvervene i 2001-2010 i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
Produktionserhvervenes samlede energiforbrug er faldet betydeligt siden 2006
og meget markant i forbindelse med den økonomiske krise i 2009. Udover et
fald i produktionen kan det lavere energiforbrug delvist tilskrives en effektiv
spareindsats, men stigningen i energiforbruget på 1 % i 2010 viser, at forbruget
ikke er afkoblet fra den økonomiske aktivitet. Det var især forbruget af fjernvarme, el og naturgas, der steg i 2010.
Klimakorr. PJ
Energiforbrug i handelsog serviceerhverv
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fjernvarme
El
Vedvarende energi m.m.
Kul, koks og bygas
Naturgas
Olie
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.4: Endeligt energiforbrug i handelsog serviceerhverv 2001-2010 i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
132
Handels- og serviceerhvervenes energiforbrug er steget betydeligt siden 2001,
og efter et fald i 2007-2009 steg det igen i 2010 med knap 2 %. Det var især
varmeforbruget (fjernvarme og naturgas), der steg i 2010. Ifølge Klimakommissionen (2010) anvendes knap 50 pct. af det handelsog serviceerhvervenes
endelige energiforbrug til rumopvarmning, og knap 50 pct. er elforbrug til apparater, belysning, ventilation mv. Potentialet for reduktion af energiforbruget
til rumopvarmning inden for handel og service er af mindst samme størrelsesorden som for øvrige eksisterende bygninger. Der er således store rentable muligheder for at reducere forbruget yderligere.
Energiforbrug i husholdninger
250
Bygas
200
Klimakorr. PJ
Fjernvarme
150
El
Vedvarende energi
100
Kul og koks
50
Naturgas
Olie
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007 2008
2009
2010
Figur 7.5: Endeligt energiforbrug i husholdningerne i 2001-2010 i PJ, klimakorrigeret. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
Husholdningernes samlede energiforbrug er samlet set steget siden 2001, men
det er faldet siden 2008. Fra 2009 til 2010 faldt energiforbruget med 0,4 %,
primært på grund af et fald i olieforbruget.
Ser man på udviklingen i elforbruget i erhverv og husholdninger de sidste 10
år, er produktionserhvervenes elforbrug faldet siden 2005, men steget en smule igen i 2010. Handels- og serviceerhvervenes elforbrug har generelt været stigende med 2009 som den eneste undtagelse. Husholdningernes elforbrug faldt
mellem 2007 og 2009, men steg igen i 2010. De tre sektorers samlede elforbrug er steget fra 112 PJ i 2009 til 113 PJ i 2010.
133
Klimakorr. PJ
Elforbrug
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Produktionserhverv
Handels- og serviceerhverv
Husholdninger
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.6: Endeligt elforbrug i produktionserhverv, handelsog serviceerhverv og
husholdninger i 2001-2010. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
7.2 Erhvervslivets fremtidige energiefterspørgsel
Formålet med denne fremskrivning af erhvervslivets energiefterspørgsel er dels
at give et realistisk bud på den danske energisektors CO2-udledning frem mod
2020, dels at frembringe et analytisk grundlag for at kunne udpege de mest effektive virkemidler til at begrænse erhvervslivets efterspørgsel af energi.
Erhvervenes energiefterspørgsel bestemmes af følgende to overordnede indikatorer:
Disse to indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste
indikatorer for erhvervsaktiviteten er:
#1b Den sektormæssige fordeling af den økonomiske vækst
De vigtigste indikatorer for erhvervslivets energieffektivitet er:
#2a Energipris
#2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi (herunder støtte
og investering)
#2c Klimainnovation i danske virksomheder
#2d Viden om energisparepotentiale (herunder information og rådgivning)
134
Udvikling i BNP og energiforbrug
6
4
Ændring i %
2
0
-2
BNP
-4
Produktionserhverv
-6
Handel og service
-8
-10
-12
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.7: Procentvis ændring af BNP i faste 2000-priser samt erhvervslivets energiforbrug. Kilde: CONCITO på basis af Energistatistikken 2010.
I perioden 2001 til 2010 har Danmark samlet set haft en afkobling mellem
økonomisk vækst og energiforbrug i erhvervslivet. Dette skyldes i vid udstrækning en fortsat udflytning af produktionserhverv, og en større rolle til handelsog serviceerhverv i den danske økonomi. Udviklingen siden 2008 viser imidlertid en fortsat sammenhæng mellem den økonomiske vækst og udviklingen i
energiforbruget.
I kriseåret 2009 faldt BNP med 5,2 % mens erhvervslivets samlede energiforbrug faldt med hele 8,1 % i forhold til året før. Produktionserhvervene stod for
det største fald på 10,6 %. I 2010 steg BNP med 1,6 % mens energiforbruget i
produktionserhverv steg med 1 % og energiforbruget i handelsog serviceerhverv steg med 1,9 %.
Det kan således konstateres, at energiforbruget falder betydeligt i år med negativ økonomisk vækst, og det falder betydeligt mere end faldet i BNP. Dette var
også tilfældet i 1993, hvor Danmarks BNP faldt med knap 1 % og energiforbruget faldt med næsten 2 %. Det kan ligeledes konstateres, at erhvervenes energiforbrug stiger i år med vækst, dog ikke i samme takt som den økonomiske
vækst. Der er således tale om en relativ afkobling mellem vækst og energiforbrug.
På grundlag af den samlede udvikling i 2001-2010 antages det i denne fremskrivning, at den økonomiske vækst alene fortsat vil påvirke erhvervslivets
samlede energiforbrug med en faktor 0,5.
135
#1b Den sektormæssige fordeling af den økonomiske vækst
Det lille fald i erhvervslivets energiforbrug i 2001-2010 (jfr. figur 7.3 og 7.4)
kan dels tilskrives den økonomiske krise, men i høj grad også den strukturelle
udvikling. Serviceerhverv er generelt mindre energiintensive end produktionsvirksomheder, men servicevirksomhedernes stigende andel af erhvervsaktiviteten betyder, at de i dag står for den største stigning i erhvervslivets energiforbrug.
Den samlede økonomiske vækst i 2001-2010 var på 6,5 %. I samme periode
steg serviceerhvervenes samlede energiforbrug med 5,7 %, mens produktionserhvervenes energiforbrug faldt med 17,2 %. Set over hele perioden har energiforbruget i serviceerhvervene en tendens til at følge den økonomiske vækst,
mens energiforbruget i produktionserhvervene helt er afkoblet fra den økonomiske vækst.
I ACO 2010 redegjorde vi for strukturudviklingens betydning for energiforbruget siden 1990 samt Det Økonomiske Råds fremskrivning af energiforbruget
fordelt på sektorer. På grundlag heraf antog vi, at strukturudviklingen i de
nærmeste år vil tiltage i styrke, og serviceerhvervenes andel af erhvervsaktiviteterne frem mod 2020 vil stige mere end den har gjort de seneste 20 år.
Ifølge udviklingen i den sektoropdelte bruttoværditilvækst, hvor særligt ”finansiering og forsikring”, samt ”information og kommunikation” står for den største bruttoværditilvækst siden 2001, ser det ud til at holde stik. Handel og
transport ser også ud til at være stærkt på vej tilbage efter et ordentligt dyk i
2008-2009 (jfr. figur 7.8).
136
Bruttoværditilvækst i erhvervslivet
300.000
Landbrug, skovbrug og fiskeri
250.000
Råstofindvinding
Industri
200.000
Forsyningsvirksomhed
Mio. kr.
Bygge og anlæg
150.000
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
100.000
Finansiering og forsikring
50.000
Ejendomshandel og udlejning
af erhvervsejendomme
Boliger
0
Erhvervsservice
Figur 7.8: Bruttoværditilvækst i det private erhvervsliv 2001-2011 i 2005-priser. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NATE101.
Der er således intet i det seneste års udvikling, der giver anledning til at ændre
antagelsen om, at serviceerhvervenes andel af væksten vil stige med 0,7 % om
året frem mod 2020.
Udviklingen i erhvervslivets energieffektivitet kan aflæses i energiintensiteten,
hvor erhvervslivets energiforbrug ses i relation til den økonomiske udvikling
målt i bruttoværditilvækst (BVT). Ifølge Energistatistikken er særligt produktionserhvervenes energiintensitet blevet mindre siden 2001, mens serviceerhvervenes energiintensitet stort set har været stabil.
137
Energiintensitet i erhvervslivet
1,6
1,4
TJ pr. mio. kr. BVT
1,2
Landbrug og gartneri
1,0
Fremstillingsvirksomhed
0,8
Bygge- og anlægsvirksomhed
Engroshandel
0,6
Detailhandel
0,4
Privat service
0,2
0,0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.9: Erhvervslivets energiintensitet i perioden 2001-2010. Bygge- og anlægsvirksomhed (grøn) kan skimtes bag engroshandel (lilla). Kilde: Energistatistikken
2010.
Den historiske tendens til faldende energiintensitet forudsættes fortsat i Energistyrelsens fremskrivninger, og som vi redegjorde for i ACO 2010 regnede Det
Økonomiske Råd dengang med, at udviklingen i energiintensiteten i dag betyder mere for erhvervslivets samlede energiforbrug end strukturudviklingen.
I det følgende ser vi nærmere på udviklingen af fire faktorer, som er væsentlige
for udviklingen af erhvervslivets energiintensitet: Energiprisen, teknologiudviklingen, klimainnovation og viden.
#2a Energipris
Energipriserne bestemmes dels af de internationale priser på brændsler til
energisektoren, dels af de afgifter og kvoter som er pålagt danske energiproducenter og øvrige virksomheder. Udviklingen af de internationale energipriser
og prisen på kvoter er beskrevet nærmere i kapitel 6 og 11. I dette afsnit sætter
vi fokus på erhvervslivets energiudgifter samt hvordan danske afgifter og kvoter har påvirket og vil påvirke dansk erhvervslivs energieffektivitet – med særligt fokus på nye tiltag siden sidste ACO.
Erhvervslivets samlede energiudgifter steg fra ca. 52 kr. per GJ i 2001 til ca. 80
kr. per GJ i 2010. Det svarer til en prisstigning på 54 %, hvilket væsentligt højere end periodens økonomiske vækst på 8,5 %. Dette betyder, at energiudgiften
udgør en stigende andel af erhvervslivets udgifter, og derfor må antages at være
en vigtig medvirkende årsag til, at erhvervslivets energiintensitet er faldet siden
138
2000. Energiintensiteten er dog langt fra faldet lige så meget som energipriserne er steget.
Energiaftalen af 22. marts 2012 forventes at medføre en merudgift for det samlede private erhvervsliv på under 0,5 mia. kr. i 2020, som er det år, hvor udgifterne er størst. Det svarer i gennemsnit til ca. 200 kr. per beskæftiget i 2020.
Heri er ikke indregnet, at virksomhederne kan få tilskud til energieffektivisering via den øgede energispareindsats fra energiselskaberne, og investeringstilskud fra grønne erhvervsordninger.
På grundlag af den historiske udvikling, hvor energiintensiteten falder i takt
med energiudgifterne, antager vi i denne fremskrivning, at sammenhængen
mellem energiprisen og energiintensiteten vil være -0,2.
Erhvervslivets samlede energiudgifter
90
80
Kroner per GJ
70
60
50
40
30
20
10
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 7.10: Erhvervslivets samlede energiudgifter per GJ inkl. transport (løbende
markedspriser inkl. afgifter). Kilde: CONCITO på grundlag af statistikbanken.dk/ENE2N og ENE4N.
139
Erhvervslivets energiudgifter (typer)
300
Kroner per GJ
250
200
El
150
Fjernvarme
Naturgas
100
Fyringsolie
50
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.11: Erhvervslivets energiudgifter per GJ (løbende markedspriser inkl. afgifter) for udvalgte energityper. Kilde: CONCITO på grundlag af statistikbanken.dk/ENE2N og ENE4N.
#2b Udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi
I 2008-2010 fik Energistyrelsen, Dansk Energi og Naturgasselskaberne gennemført en vurdering af energisparepotentialet i erhvervslivet. Den viser, at
energiforbruget i virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem kan
reduceres med ca. 40 % gennem tiltag med 10 års tilbagebetalingstid mens
energiforbruget i kvotevirksomheder kan reduceres med 26 % (ekskl. rumopvarmning og transport). Den store forskel i besparelsespotentiale skyldes
blandt andet, at der er et stort elsparepotentiale i privat handel og service, samt
at kvoteomfattede virksomheder er brændselsintensive.
Tabel 7.1: Energibesparelsespotentialer for 11 slutanvendelser i TJ/år fordelt på kvoteomfattede virksomheder og øvrige virksomheder. Kilde: Dansk Energi Analyse og
Viegand og Maagøe (2010).
140
Energiselskabernes spareindsats er et centralt virkemiddel til at realisere energibesparelser i erhvervslivet. Indsatsen er rettet mod slutforbruget af energi
samt reduktion af nettab. Ordningen betyder, at energiselskaberne skal yde en
konkret indsats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos en
slutforbruger, der ikke ville være sket uden selskabets indsats. Det kan fx være
gennem rådgivning, faglig bistand eller finansiel bistand, herunder tilskud til
gennemførelse af energibesparelser.
Med energiaftalen af 21. februar 2008 blev selskabernes energispareforpligtelser mere end fordoblet fra 2,95 PJ til 6,1 PJ årligt fra 2010-2012. Med de nye
regler er alle fjernvarmeselskaber omfattet, og også netrenoveringer og kollektive solfangeranlæg kan indgå som energibesparelser. Energiaftalen af 22.
marts 2012 øger besparelsesforpligtelserne med yderligere 75 % svarende til
10,7 PJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 % svarende til 12,2 PJ årligt i
perioden 2015-2020. I forbindelse med de øgede besparelsesforpligtelser målrettes energiselskabernes indsats eksisterende bygninger og erhverv.
Ifølge indberetningerne til Energistyrelsen hjalp energiselskaberne i 2010 virksomheder og private med at realisere energibesparelser på 7,05 PJ, hvilket svarer til 116 % af energiselskabernes gennemsnitlige årlige sparemål.
Halvdelen af selskabernes indberettede besparelser i 2010 lå i erhvervssektoren, heraf 90 % i produktionserhverv og 10 % i handel og service.
Set i forhold til potentialet på 41 PJ/år med en 10-årig tilbagebetalingstid, er
der imidlertid tale om en lille energibesparelse, og i det perspektiv er der fortsat grundlag for at intensivere indsatsen for udvikling og anvendelse af energibesparende teknologi i erhvervslivet og herunder fokusere energiselskabernes
energispareaktiviteter på områder, hvor indsatsen er additionel.
Dette bekræftes af en evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter
fra maj 2012. Ifølge denne opfylder energiselskaberne samlet set den spareforpligtelse, som de er pålagt. I 2011 er der registreret 2.098 GWh besparelser,
hvilket er mere end forpligtelsen. Evalueringen viser imidlertid også, at nettoeffekten – dvs. de besparelser, som ikke havde været gennemført uden energiselskabernes indsats – blot er omkring 760 GWh (36 %).
Kravet til energiselskaberne er, at de skal medvirke, fx med tilskud og rådgivning, før projekterne igangsættes. Dette krav stilles for at undgå, at der opsamles projekter, som allerede er realiseret. Kravet er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt forudsætning for at undgå lav additionalitet.
Evalueringen viser på grundlag af en interviewundersøgelse, at additionaliteten
er særligt lav i forbindelse med husholdningernes besparelser og størst blandt
store besparelser i industrien. Dette kan ifølge evalueringen hænge sammen
141
med, at der i en række tilfælde bliver udbetalt et tilskud, som kun udgør en
mindre procentdel af omkostningen ved besparelsen. I disse tilfælde kan andre
årsager til at gennemføre projekterne være vigtigere end tilskuddet, fx komfort
eller almindelig vedligeholdelse. I industrien udgør tilskuddet typisk en større
andel af omkostningerne.
Blandt de store besparelser i erhvervslivet er additionaliteten i gennemsnit 46
% efter 1 år, og faldende til 42 % efter 3 år. Additionaliteten er relativ højere for
de største af disse store projekter. Additionaliteten for husholdningerne er i
gennemsnit 6-8 %, og i boligforeningernes besvarelser er den helt nede på 3 %.
Det påpeges i evalueringen, at additionaliteten i erhverv kan øges ved at sikre
mere retvisende beregninger, ligesom en regel om, at der ikke kan udbetales
tilskud til projekter med en tilbagebetalingstid (efter tilskud) på under et 1 år,
kan forventes at øge nettoeffekten.
Energispareaktiviteternes additionalitet
50
45
40
Procent
35
30
25
Additionalitet efter 1 år
20
Additionalitet efter 3 år
15
10
5
0
Erhverv
Husholdninger
Figur 7.12: Gennemsnitlig additionalitet af energiselskabernes energispareaktiviteter fordelt på erhverv og husholdninger baseret på oplysninger fra
slutbrugerne. Der er 46 boliger og 129 erhverv, som har svaret. Kilde: Ea
Energianalyse, Niras og Viegand & Maagøe (2012).
Det er ikke muligt at udregne en elasticitet mellem brugen af energieffektiv
teknologi og energiforbruget på grundlag af de tilgængelige kilder, men det kan
konstateres, at energisparepotentialet fortsat er stort, og at energiselskaberne
fortsat kan forbedre indsatsen for energibesparelser hos erhvervskunder. Derudover kan virksomhederne selv blive bedre til selv at udnytte energisparepotentialet i projekter med korte tilbagebetalingstider.
142
#2c Klimainnovation i danske virksomheder
En høj grad af klimainnovation i danske virksomheder vil være medvirkende til
at reducere det samlede energiforbrug, og er derfor en væsentlig indikator for
energiefterspørgslen i erhvervslivet. Mange danske virksomheder er leveringsdygtige i effektiv teknologi på klima- og energiområdet, og markedet for miljøeffektive løsninger vokser – ligesom konkurrencen.
Der findes ikke nogen samlede opgørelser over offentlige og private investeringer i klimainnovation, men der findes indikationer på, at investeringerne er
steget i de seneste år, bl.a. gennem etableringen af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) under Klima- og Energiministeriet.
EUDP støtter projekter, hvor det teknologiske potentiale er klart, men hvor risikoen samtidig er for stor til, at det er muligt at skaffe private investorer eller
lånekapital. EUDP har fra 2007-2010 støttet 600 virksomheder og videninstitutioner i at skabe energiteknologisk udvikling for 1,8 mia. kr., hvoraf EUDPs
investering har udgjort ca. halvdelen.
I 2011 rådede EUDP over 400 mio. kr., som blev fordelt til 58 forskellige projekter og i 2012 har programmet 371 mio. kr. til rådighed.
Udover EUDP findes der efterhånden mange offentlige tilskuds- og finansieringsordninger, der helt eller delvist støtter forskning og udvikling af energi- og
miljøteknologi, herunder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det strategiske forskningsråd (Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående uddannelser)
Green Labs DK (Klima- og Energiministeriet)
ForskEL, ForskNG og ForskVE (Energinet.dk)
ELFORSK (Dansk Energi)
Højteknologifonden
Tilskudsordningen til miljøeffektiv teknologi (Miljøministeriet).
Fornyelsesfonden (Økonomi- og Erhvervsministeriet).
Center for grøn transport (Transportministeriet).
Grønt udviklings- og demonstrationsprogram (Fødevareministeriet).
De regionale vækstfora.
Med energiaftalen af 22. marts 2012 afsættes 3,75 mia. kr. til en ny grøn tilskudsordning rettet mod omstilling og effektivisering af virksomhedernes
energiforbrug – det såkaldte procesenergiforbrug. Der vil kunne gives mellem
45-65 pct. i støtte til investeringer i omlægning til biomasse og varmepumper
samt energieffektivisering i forbindelse med omstillingen. Videre vil kunne op-
143
nås tilskud til anvendelse af VE-baseret fjernvarme til procesformål. Der er afsat 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. hvert år i perioden 2014-2020.
Støtteordningen forventes at medføre en stigning i Danmarks samlede VEandel med omkring 1,1 % point i 2020, og en reduktion i bruttoenergiforbruget
på ca. 0,8 pct. Det indebærer et fald i Danmarks CO2-udledning på omkring 1,5
pct. point i 2020 ift. niveauet i 1990.
Aftalen indeholder også et tilskud til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier med et forventet omfang på ca. 30 mio. kr. årligt
i 2013-2020.
Det ligger uden for rammerne af denne rapport, at foretage en detaljeret analyse af de samlede offentlige og private investeringer i klima- og energirigtig innovation. Men på baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der fortsat
er fokus på området fra det offentlige, men at der samtidigt kunne ske meget
mere i lyset af det økonomiske og erhvervsmæssige potentiale for samfundet
samt den miljømæssige udfordring på området.
Det er ikke muligt at foretage en analyse af sammenhængen mellem innovation
og drivhusgasudledninger på det foreliggende grundlag, så denne faktor indgår
ikke kvantitativt i denne fremskrivning.
#2d Viden om energisparepotentiale i erhvervslivet
Udover energiselskabernes rådgivningsindsats kan virksomhederne i dag indhente vejledning om energibesparelser flere steder, f.eks. i deres brancheorganisationer, hos elselskaberne, hos rådgivende ingeniører eller på en række
webportaler som f.eks. klimakompasset.dk, energitjenesten.dk, energiguiden.dk og energiledelse.com.
Der findes ingen analyser, der ser isoleret på viden om energisparepotentialet i
erhvervslivet og effekten af denne, men vurderet på antallet af kampagner og
andre informationsinitiativer i forhold til erhvervslivet burde kendskabet være
for opadgående.
I lyset af den betydelige styrkelse af energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser med energiaftalen af 22. marts 2012 afvikles de nuværende kampagne- og informationsaktiviteter i Go’ Energi/Center for Energibesparelser. De
resterende aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen og der gennemføres en
analyse med henblik på at vurdere, hvilke af disse aktiviteter der skal videreføres. Dette frigiver midler på 60 mio. kr. årligt. Fra 2012-2015 udmøntes disse
midler til andre energieffektiviseringsinitiativer.
144
Mange kommuner har derudover iværksat klimainitiativer, der også skal hjælpe virksomhederne med at blive mere energieffektive. Det gælder bl.a. Københavns Kommunes ”Klima+” og Sønderborg Kommunes ”Project Zero”, som
begge fortsat er aktive.
I det sidste år er der desuden kommet flere nye offentlige og private initiativer.
Det gælder bl.a. det private initiativ ”Klimabevidst.dk” og diverse guides og
kampagner fra Go’ Energi, der er målrettet virksomheder.
Det kan således konstateres, at oplysningsindsatsen i forhold til erhvervslivet –
forudsat at oplysningsaktiviteterne i Go’ Energi videreføres i andet regi - videreføres og styrkes på en række fronter, og på det grundlag kan vi sandsynligvis
forvente, at kendskabet til potentielle energibesparelser i erhvervslivet vil stige
i de kommende år. Men kendskabet gør det ikke alene, hvis det ikke er forbundet med en klar økonomisk gevinst eller et klart forretningspotentiale.
Selvom viden er en betydningsfuld faktor i forhold til erhvervslivets klimaindsats, er det ikke muligt at kvantificere betydningen på grund af ovenstående
forhold. Indikatoren indgår derfor ikke kvantitativt i denne fremskrivning.
7.3 Efterspørgsel i husholdninger
Som det fremgår af afsnit 7.1. steg husholdningernes samlede energiforbrug
frem til 2007 for derefter at falde i 2008-2010. Udviklingen på området er bestemt af to overordnede indikatorer:
#3 Udviklingen i husholdningernes varme- og elektricitetsbehov
#4 Udviklingen i husholdningernes energieffektivitet
Disse to indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste
indikatorer for husholdningernes energibehov er:
#3a Udviklingen i husholdningernes private forbrug
#3b Udviklingen i det opvarmede boligareal (udvikling i boligmassen)
#3c Udviklingen i antallet og typen af elektriske installationer og apparater
De vigtigste indikatorer for udviklingen i husholdningernes energieffektivitet
er:
#4a Energipriser
#4b Varmetabet fra boligarealet (isolering mv.)
145
#4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer (effektiviteten i slutteknologier)
#4d Apparaters eleffektivitet.
Ifølge energistatistikkens tal er husholdningernes samlede energiforbrug steget
med ca. 2,5 % fra 2001 til 2010, mens elforbruget i 2010 stort var på niveau
med 2001. Hovedparten af husholdningernes energiforbrug går til opvarmning. Fjernvarme er den største opvarmningskilde, efterfulgt af biobrændsel
(inkl. brændefyring), gas og olie.
I energifremskrivningen fra april 2011 forventer Energistyrelsen et fald i husholdningernes samlede energiforbrug fra 196 PJ i 2010 til 184 PJ i 2020 og 178
PJ i 2030 – altså et fald på 6,6 % frem mod 2020 og et fald på 9,9 % frem mod
2030.
Ifølge baggrundsnotaterne om energiaftalen af 22. marts 2012 vil aftalens initiativer reducere slutforbruget af energi med knap 7 % i 2020 i forhold til 2010.
Det fremgår dog ikke, hvor stor en andel af reduktionen, der vil finde sted i
husholdningerne.
#3 Husholdningernes varme- og elektricitetsbehov
Husholdningerne stod i 2010 for knap en tredjedel af det endelige energiforbrug i Danmark og dermed også en betragtelig del af udledningen af CO2. Derfor er udviklingen i husholdningernes varme og elektricitetsbehov en vigtig parameter for den samlede danske udledning af drivhusgasser. Energiforbruget
pr. husholdning gik både op og ned i 2001-2007, men er faldet siden 2008.
Energiforbrug per husholdning
90
80
Klimakorr. GJ
70
60
50
Apparatforbrug m.m.
40
Opvarmning
30
20
10
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.12: Gennemsnitligt energiforbrug pr. husholdning 2001-2010. Kilde: Energistatistikken 2010.
146
#3a Udviklingen i husholdningernes forbrug
I perioden 2001-2006 var det en klar sammenhæng mellem udviklingen i husholdningernes private forbrug og energiforbruget, der fulgte hinanden opad. I
2007-2009 faldt elforbruget en smule mens varmeforbruget fortsatte med at
stige. I 2010 steg det private forbrug og elforbruget til apparater mens varmeforbruget faldt.
Energiforbrug og privat konsum
180
160
140
120
Energiforbrug til opvarmning
100
80
Elforbrug til apparater mv.
60
Privat konsum i faste priser
40
20
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.13: Udvikling i energiforbrug til opvarmning, elforbrug og privat forbrug i
2001-2010. Indeks 1980=100. Kilde: Energistatistikken 2010.
Baseret på udviklingen fra 2001-2010 vurderes det, at der ikke længere er en
tæt sammenhæng mellem udviklingen i det private forbrug og energiforbruget,
og at udviklingen i det private forbrug vil påvirke energiforbruget med en faktor 0,2.
#3b Udviklingen i det opvarmede boligareal
I ACO 2010 redegjorde vi for, at der frem mod 2020 forventes en svag stigning
i antallet af boliger og fritidshuse i Danmark. Ifølge Elmodel Bolig, vil vi især se
stigninger i antallet af parcelhuse, lejligheder og fritidshuse, mens antallet af
landhusholdninger vil falde, og i 2020 vil der være ca. 45.000 flere boliger end
i 2010.
Set i lyset af den forventede udvikling i antallet af boliger og fritidshuse i Danmark, er der med andre ord kun én vej frem i forhold til et faldende energiforbrug i husholdningerne, og det er omfattende effektiviseringer i boligernes
energianvendelse. Udviklingen siden 2001 viser, at energiforbruget de seneste
år er afkoblet fra stigningen i det opvarmede areal. Mens det opvarmede areal
steg med 0,5 % fra 2009-2010 faldt det endelige energiforbrug til opvarmning
med 0,3 % og energiforbruget pr. m2 med 0,8 %.
147
Opvarmet areal og energiforbrug
140
120
100
Opvarmet areal
80
60
Endeligt energiforbrug til
opvarmning
40
Endeligt energiforbrug pr. m2
20
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.14. Udvikling af det opvarmede areal vs. det samlede energiforbrug og energiforbruget pr. m2. Indeks 1980=100. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
I ACO 2010 forudsagde vi, at væksten i det samlede boligareal fremover ville
påvirke energiforbruget mindre end tidligere, og denne tendens fortsætter tilsyneladende, sandsynligvis på grund af betydeligt mere effektive nybyggerier
og flere energirenoveringer. Samtidigt kan afkoblingen siden 2007 muligvis tilskrives at borgerne i krisetider sparer mere på varmen og komforten end i
fremgangstider. Derfor regner vi med en faktor 0,2 mellem opvarmet boligareal
og energiforbrug i denne fremskrivning.
#3c Udviklingen i antallet og typen af elektriske installationer og apparater
Siden 2001 har der været en betydelig forøgelse i husholdningernes bestand af
alle elforbrugende husholdningsapparater, med en stigning på omkring 50 % i
antallet af tv-apparater samt tørretumblere og opvaskemaskiner.
Denne vækst er fortsat i 2009-2010 med tv, tørretumblere og opvaskemaskiner
som de hurtigst voksende produktgrupper.
I perioden 2001-2010 er den samlede bestand af elektriske apparater steget 24
% mens elforbruget til apparaterne blot er steget med 5,7 %. I 2009-2010 steg
antallet af apparater med 1,9 %, mens elforbruget til apparater kun steg med 1
%. Dette indikerer, at der en svag sammenhæng mellem elforbruget og udviklingen i antallet af elektriske apparater, som især kan tilskrives effektivisering
af apparaterne.
I denne fremskrivning antager vi at elasticiteten mellem energiforbrug og udviklingen i antallet af apparater vil være 0,2.
148
Bestand af elapparater
20 000
18 000
Tørretumblere
Antal 1000
16 000
14 000
Vaskemaskiner
12 000
Mikrobølgeovne
10 000
Opvaskemaskiner
8 000
6 000
Frysere
4 000
Køleskabe
2 000
TV
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.15: Husholdningernes bestand af elapparater. Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2010.
#4 Husholdningernes energieffektivitet
Ifølge energistatistikken for 2010 er det endelige energiforbrug til opvarmning
faldet siden 2008 samtidig med at det opvarmede areal er steget. Dette indikerer, at de stigende energipriser samt arbejdet med energirenoveringer, ombygninger og nedrivning af utidssvarende boliger begynder at få effekt på husholdningernes energieffektivitet.
#4a Energiprisernes effekt på effektivitet
Energipriserne kan både påvirke husholdningernes behov for energi samt husholdningernes energieffektivitet. Her har vi valgt at relatere energiprisen til effektiviteten, da det umiddelbart vil være den, der er lettest justere i takt med
energipriserne.
Som det fremgår af figur 7.12 ovenfor har husholdningernes energiforbrug vist
små udsving i perioden 2001-2007 for derefter at falde i 2008-2010. Sammenlignes denne udvikling med de stigende energipriser i figur 7.16 og 7.17 kan det
konstateres, at der ikke har været nogen sammenhæng i 2001-2007, mens der
muligvis er det i 2008-2010.
I takt med at energipriserne stiger yderligere, vil de sandsynligvis komme til
udgøre en større andel af husholdningernes udgifter i de kommende år, og derfor antager vi fortsat, at energiprisen vil komme til at påvirke energiforbruget
mere end den har gjort det seneste årti. Vi regner derfor med at energiprisen vil
påvirke energiforbruget med en faktor 0,3 i fremskrivningsperioden.
149
Husholdningernes samlede energiudgifter
300
Kroner per GJ
250
200
150
100
50
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 7.16: Husholdningernes energiudgifter inkl. transport i 2001-2010 (løbende
markedspriser inkl. afgifter). Kilde: CONCITO på grundlag af Statistikbanken/ENE2N og ENE4N.
Husholdningernes energiudgifter (typer)
600
Kroner per GJ
500
400
El
Fjernvarme
300
Naturgas
200
Fyringsolie
100
0
2001
2002 2003
2004 2005 2006
2007 2008
2009 2010
Figur 7.17: Husholdningernes energiudgifter for udvalgte energityper i 2001-2010
(løbende markedspriser inkl. afgifter). Kilde: CONCITO på grundlag af Statistikbanken/ENE2N og ENE4N.
#4b Varmetab fra boligarealet
Det har ikke været muligt at finde opgørelser over den danske bygningsmasses
evne til at holde på varmen, og forsøg på at opgøre energibesparelsespotentialet i den eksisterende bygningsmasse er hidtil faldet noget forskelligt ud. For
boligsektorens vedkommende har SBi (2009) beregnet energisparepotentialet i
150
den eksisterende bygningsmasse til 30-35 % af det samlede årlige varmebehov
til opvarmning af boliger og fastslår dermed, at potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse er stort.
I en efterfølgende rapport vurderer SBi (2010), at det ved gennemførelse af en
række mere vidtgående energiforbedringer i den eksisterende bygningsmasse
er muligt at spare helt op til 75 % af energiforbruget til opvarmning og varmt
brugsvand. Udover forbedringer af klimaskærmen omfatter denne analyse også
ventilation med varmegenvinding og solvarme til varmt brugsvand. Forudsætningerne for at opnå disse besparelser er imidlertid meget vidtgående, da det
vil kræve at 50-85 % af alle bygninger opført før 1979 får en udvendig facadeisolering.
Både nettoenergiforbruget og det lokale varmetab, som finder sted i boligernes
individuelle fyr steg frem til 2007, bl.a. på grund af en stor stigning i forbruget
af brænde og træpiller. I 2008-2009 faldt både nettoforbruget og varmetabet. I
2010 steg nettoenergiforbruget igen med 0,5 % mens varmetabet faldt med 4,9
%.
Energiforbrug og -tab ved opvarmning
180
160
Klimakorr. PJ
140
120
100
Lokalt tab
80
Nettoenergiforbrug
60
40
20
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 7.18: Nettoenergiforbrug og tab ved opvarmning i boliger. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
Faldet i varmetab kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering,
dels ved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer.
Energistyrelsens seneste fremskrivning af husholdningernes energiforbrug fra
2011 bygger på en forventning om, at nettovarmebehovet, på trods af en fortsat
stigning i boligarealet, vil falde med 1,3 % frem mod 2020 på grund af stramningerne i bygningsreglementet samt besparelsesindsatsen målrettet den eksisterende boligmasse.
151
Der forventes en fortsat nedgang i antallet af oliefyr og i mindre omfang naturgasfyr. Omvendt forventes varmepumper at forsyne en stigende andel af boligmassen ligesom der forventes en moderat vækst i antallet af boliger forsynet
med fjernvarme. Derudover forventes der en fortsat effektivisering af de individuelle opvarmningssystemer.
Set i lyset af, at husholdningernes energiforbrug til opvarmning historisk er
faldet meget lidt trods tidligere stramninger af bygningsreglementer og energisparekampagner, må denne fremskrivning betegnes som meget optimistisk.
Omvendt må et fald på 1,3 % fra 2010 til 2020 også betragtes som et utilfredsstillende resultat i lyset af det kæmpe potentiale, der er identificeret på området.
Det forventes at energiaftalens forøgelse af energiselskabernes spareindsats og
planerne om at målrette indsatsen yderligere mod energirenovering af eksisterende bygninger kan få en betydelig posiv effekt på boligernes varmetab.
Den historiske udvikling af varmetabet har, som påvist i ovenstående ikke haft
nogen direkte sammenhæng med udviklingen i varmeforbruget. Denne faktor
indgår derfor ikke kvantitativt i denne fremskrivning.
#4c Teknologisk udvikling af varmeinstallationer
Skrotningen af oliefyr og udbredelsen af fjernvarme, naturgas og anden varme
såsom brændeovne fortsætter. Antallet af oliefyr faldt med 19.000 mens antallet af de øvrige varmeinstallationer steg en smule. Samlet set faldt antallet af
varmeinstallationer i 2011 med 4.000.
Varmeinstallationer i boliger
3000
Antal 1000
2500
2000
Anden
1500
Fjernvarme
Naturgasfyr
1000
Oliefyr
500
0
2000
2010
2011
Figur 7.19: Danske varmeinstallationer i 2000, 2010 og 2011. Kilde: Energistyrelsens
energistatistik 2010.
152
Samtidigt med overgangen til mere fjernvarme og naturgas er det lokale energitab fra olie- og gasfyr i husholdningen mindsket, hvilket medvirker til et lavere nettoenergiforbrug. Endelig er der meget store forventninger til udbredelsen
af varmepumper som erstatning for gamle olie- og gasfyr. Dette vil forøge effektiviteten betydeligt. Ifølge en analyse foretaget af Teknologisk Institut for
Dansk Energi vil installationen af 1 mio. varmepumper uden for fjernvarmeområderne kunne reducere et varmeforbrug på 24 TWh til et elforbrug på 8 TWh.
Samlet forventes de mere effektive varmeformer at vinde frem, blandt andet
fordi både elselskaber og fjernvarmeselskaber har en direkte forretningsmæssig
tilskyndelse til at rådgive kunderne i retning af henholdsvis el varmepumper og
fjernvarme på bekostning af olie eller gas.
Omvendt må man konstatere at den indførte skrotningsordning for oliefyr ikke
havde den forventede effekt, da blot 21.870 boligejere havde søgt om tilskud til
skrotning af oliefyret, da ordningen lukkede pr. 1. juli 2011.
I energiaftalen af 22. marts 2012 kom regeringen ikke igennem med sit ønske
om at udfase oliefyr. Aftalen sikrer dog et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger samt stop for installation af oliefyr fra 2016 i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas. Derudover understøttes
omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger med en pulje på
i alt 42 mio. kr. i 2012-2015 til fremme af energieffektive alternativer, herunder
varmepumper, sol og solvarme.
Sammenhængen mellem den tekniske udvikling af varmeinstallationerne og
energiforbruget vil ikke blive brugt kvantitativt i denne fremskrivning.
#4d Apparaters effektivitet
Alt andet lige skulle udviklingen i bestanden af elektriske apparater i husholdningerne føre til en ganske betydelig stigning i elforbruget. At dette ikke er sket,
skyldes især en signifikant forbedring af apparaternes gennemsnitlige specifikke elforbrug.
Apparaternes samlede elforbrug er faldet med 2,6 % i 2010, men det går stadig
den gale vej for enkelte produktgrupper. Tv-apparaternes elforbrug er således
steget med ca. 50 % siden 2001, mens køleskabenes forbrug er steget med ca.
1,5 % og disse produkters forbrug fortsætter tilsyneladende med at vokse. I
2010 voksede tv-apparaternes forbrug med 4,8 % og tørretumblernes forbrug
voksede med 1,5 %. Til gengæld faldt opvaskemaskinernes forbrug med 5 % og
frysernes forbrug med 2,6 %.
153
Husholdningsapparaters elforbrug
450
Kwh/år
400
350
TV
300
Køleskabe
250
Frysere
200
Opvaskemaskiner
150
Vaskemaskiner
100
Tørretumblere
50
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 7.20: Husholdningsapparaters specifikke elforbrug. Kilde: Energistatistikken
2010.
Elforbruget pr. apparat er faldet betydeligt gennem hele perioden, men er for
visse apparaters vedkommende blevet ædt op af et stigende antal apparater.
Der er således fortsat en stor udfordring af få reduceret elforbruget til apparater så det batter noget i forhold til Danmarks langsigtede mål.
I forhold til den gennemsnitlige udvikling har elforbruget pr. apparat påvirket
det samlede elforbrug meget lidt, og da effektiviseringen af apparater forventes
at fortsætte, vil denne sammenhæng være ubetydelig i fremskrivningsperioden.
Derfor indgår denne indikator ikke kvantitativt i fremskrivningen.
7.4 Vurdering af energiaftalens betydning
I Energistyrelsens vurdering af energiaftalens effekter er der anvendt samme
forventninger til udviklingen i økonomisk vækst, energi- og kvotepriser og teknologi som i basisfremskrivningen fra 2011. I opgørelsen af energiaftalens effekter på energiforbruget indgår:
•
•
•
En forøgelse af energiselskabernes forpligtelser med 75 pct. i 2013-2014 og
med 100 pct. fra 2015-2020 i forhold til den nuværende forpligtelse på 6,1
PJ/år. Samtidig sker der en øget målretning at indsatsen mod energirenovering af eksisterende bygninger og energibesparelser i erhvervene.
Indførelse af strammere komponentkrav for en række bygningselementer
(tag, gulv, ydervægge, vinduer, ventilationsanlæg, mv.). Der er forudsat at
stramningen af komponentkravene sker fra 2014.
Stop for installation af oliefyr i områder med fjernvarme og naturgas fra
2016 og i nybyggeri for olie- og gasfyr fra 2013, giver en lille nedgang i olieforbruget til fordel for varmepumper, biomasse og især fjernvarme.
154
•
•
Tilskud til omlægninger i industriens energiforbrug reducerer anvendelsen
af fossile brændsler med 16 PJ i 2020. Til gengæld øges forbrug af biomasse, fjernvarme og el til varmepumper.
Der er også indregnet effekterne af tilskudspuljen til energirenovering i
2013 og 2014, jf. FL2012.
Herudover er der medregnet en effekt af de stigende energipriser som følge af
den nye forsyningssikkerhedsafgift på energiforbrug til opvarmning, NOxafgiften jf. FL2012 og stigning i PSO som følge af udbygning med VE. Der er
også indregnet forbrugseffekt af ændringer i nettariffer som konsekvens af selskabernes forøgede energispareindsats og initiativerne til billiggørelse af aftalens finansieringsomkostninger. Der er her taget udgangspunkt i priselasticiteter fra Skatteministeriet fsva. forsyningssikkerhedsafgiften og NOx-afgiften.
Der er korrigeret for, at der vil være et vist overlap mellem effekten fra ovenstående.
Samlet er det beregnet, at disse initiativer efter korrektion for overlap, vil betyde en reduktion af det endelige energiforbrug på 36,3 PJ i 2020. I de 36,3 PJ er
der ikke indregnet omgivelsesvarme fra varmepumper. Effekten fordeler sig
som følger:
Effekt af energiaftale på endeligt
energiforbrug
Bygninger (rumvarme)
Erhverv (procesenergi)
Fossil
El
Fjernvarme
Biomasse
Total
-11,7 PJ
+0,1 PJ
-2,0 PJ
-2,7 PJ
-14,4 PJ
-26,0 PJ
-0,5 PJ
+0,2 PJ
+4,4 PJ
-21,9 PJ
155
Kilder
Ea Energianalyse, Niras og Viegand & Maagøe (2012): Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter
Energistyrelsen (2010): Status for energiselskabernes energispareindsats 2010
Energistyrelsen (2010): Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på
energiområdet
Energistyrelsen (2011): Danmarks Energifremskrivning 2011
Energistyrelsen (2012): Samlede effekter for perioden 2012-2020 som følge af
energiaftalen af 22. marts 2012.
Klimakommissionen (2010). Hovedrapporten
Energibesparelser i erhvervslivet. Energistyrelsen, Dansk Energi og Naturgasselskaberne, 2010.
SBi (2009). Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger
www.statistikbanken.dk
www.energistyrelsen.dk
156
8. Energiforsyning
Energisektoren i Danmark er omfattet af EU’s kvotesystem, hvorfor det kan
hævdes, at udledningen af CO2e fra sektoren vil være konstant og lig EU’s fastlagte kvoteloft, uanset hvilke tiltag der i øvrigt foretages nationalt. Når det alligevel vurderes relevant at foretage en analyse og fremskrivning af energiforsyningen i Danmark, skyldes det fire forhold:
1) Der er forventning om, at EU måske vil skærpe sine egne reduktionsmål til
30 % i 2020. I så fald er det væsentligt at vide, hvor godt rustet den danske
energisektor står til en sådan reduktion.
2) Forudsætningen for at kunne arbejde for skærpede reduktionsmål – også
efter 2020 – er at der løbende foretages CO2e-reduktioner i sektoren.
3) I øjeblikket er der tale om en meget lav kvotepris i EU, hvilket blandt andet
kan tilskrives, at der er for mange kvoter som følge af en generøs uddeling
ved den oprindelige uddeling af kvoter – dvs. at loftet var sat for højt - og
den økonomiske krise samt billige priser på CDM-kreditter. Der kan således argumenteres for, at potentialet for rentable CO2-reduktioner er langt
større end kvotemarkedet p.t. giver udtryk for.
4) Endelig skal Danmark leve op til en række selvstændige politiske målsætninger fra både EU og danske energiforlig i forhold til både andelen af vedvarende energi og graden af energieffektivitet og energibesparelser.
Ligesom for de andre sektorer kan CO2e-udledningen fra forsyningssektoren
defineres ud fra følgende principielle ligning:
CO2e udledning = aktivitet * effektivitet * CO2e faktor
I den kvotebelagte sektor udgøres aktiviteten af efterspørgslen efter energi,
som er blevet behandlet i kapitel 7. Derimod afhænger både effektiviteten af
energiproduktionen og andelen af vedvarende energikilder (CO2 faktor) af den
overordnede udvikling i energisystemet som sådan.
Forsyningssektorens CO2-udledning afhænger således af to overordnede indikatorer:
# 5 Udviklingen i effektivitet
# 6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi.
Disse indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste indikatorer for effektiviteten er:
#5a Graden af samproduktion og fleksibilitet i det samlede energisystem
157
#5b Generel teknologiudvikling
De vigtigste indikatorer for andelen af vedvarende energi er:
#6a Udvikling i anvendelsen af biomasse i kraftvarmeproduktionen
#6b Udvikling i anvendelsen af vindenergi i den samlede produktion
#6c Udvikling i andelen af andre vedvarende energikilder som sol, biogas mv.
I det følgende vil det blive forsøgt at give en nærmere analyse af udviklingen
inden for de enkelte indikatorer med de nuværende virkemidler og politikker.
Den grundlæggende systemmæssige fremskrivning, herunder samproduktionen og samspillet mellem vedvarende energi og systemeffektivitet vil følge
Energistyrelsens grundlæggende antagelser og modeller, da disse skønnes at
være de bedst tilgængelige.
#5 Udviklingen i effektivitet
I ACO 2010 redegjorde vi for den væsentlige effektivisering af el- og fjernvarmeproduktion gennem de seneste årtier. Denne effektivisering skyldes primært
en bedre brændselsudnyttelse som følge af en stigende samproduktion af el- og
fjernvarme (kraftvarme) og en stigende brændselsfri elproduktion i form af
vindkraft. Dertil kommer en generel effektivisering i el- og fjernvarmeproduktionen som følge af teknologiudvikling og -udskiftning.
I 2009-2010 lå bruttoenergienergiforbruget stabilt på 815 PJ og i 2011 faldt det
til 812 PJ. Ifølge Energistyrelsens fremskrivning af energiaftalens effekter vil
bruttoenergiforbruget i de kommende år dels blive reduceret gennem effektiviseringer i slutenergiforbruget og dels gennem effektiviseringer i konverteringssektoren.
I kraftværker omdannes cirka 40 % af brændslets energiindhold til el, mens det
alene er eloutputtet fra en vindmølle, der medregnes i bruttoenergiforbruget.
Dette betyder, at udbygning med vindkraft vil bidrage til at reducere bruttoenergiforbruget, ligesom lavere elforbrug alt andet lige slår mere igennem på
bruttoenergiforbruget end i det endelige energiforbrug.
Samlet set reduceres bruttoenergiforbruget i 2020 med 65 PJ i forhold til basisfremskrivningen fra 2011. Bruttoenergiforbruget ender således efter indregning af initiativer i energiaftalen på 753 PJ i 2020, 7,6 % lavere end i 2010 og
12,9 pct. lavere end i 2006. Energieffektiviseringer i det endelige energiforbrug
158
ventes at levere hovedparten af reduktionen i bruttoenergiforbruget. Udbygningen med vindkraft bidrager dog også markant.
Energiaftalens effekt på bruttoenergiforbruget
900
800
700
PJ
600
500
Basisfremskrivning
400
Energiaftalen
300
200
100
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Figur 8.1: Energistyrelsens beregning af energiaftalens effekt på bruttoenergiforbruget. Kilde: Energistyrelsen 2012.
Med energiaftalen reduceres anvendelsen af kul, olie og naturgas med 25 % fra
2010 til 2020. Kulforbruget reduceres mest, mens olieforbruget reduceres
mindst, da en stor del af olieforbruget anvendes i transportsektoren. En del af
reduktionen kan henføres til allerede gældende rammebetingelser og var indeholdt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2011.
Hovedparten af reduktionen sker i den del af energiforbruget, som er knyttet til
husholdninger og erhverv, herunder produktion af el- og fjernvarme.
Når der ses bort fra den del af olie- og naturgasforbruget, der er bundet til indvinding af olie og naturgas fra Nordsøen og raffinering af olieprodukter på raffinaderierne og fra olieforbruget til transport, hvor mulighederne for at udfase
fossile brændsler på kort sigt er begrænsede/dyre, reduceres forbruget af fossile brændsler med 44 pct. fra 2010 til 2020.
Energiaftalen medfører en yderligere stigning i anvendelsen af vedvarende
energi sammenlignet med basisfremskrivningen – primært i form af biomasse
og vind. Denne stigning kommer oven i en allerede forventet stigning i basisfremskrivningen. Aftalen sikrer ikke alene en ekstra stigning i anvendelsen af
biomasse ift. basisfremskrivningen, men giver også en større sikkerhed for, at
den stigning i biomasseanvendelsen, der indgår i basisfremskrivningen, bliver
realiseret. Biomasse leverer således fortsat det største VE-bidrag i 2020.
Samlet set ventes vedvarende energi i bruttoenergiforbruget at stige med knap
60 pct. fra 2010 til 2020. Effektiviseringer på forbrugssiden medvirker også til
159
at øge VE-andelen, som målt i forhold til det endelige energiforbrug bliver 35,8
pct. i 2020. Dette er et løft på 7,9 procentpoint i forhold til basisfremskrivningen fra 2011.
Danmarks samlede energiforbrug fordelt på brændsler
900
800
Anden VE
700
Vind
Biogas
500
Biobrændstof
PJ
600
400
Fast biomasse
Affald
300
Naturgas
200
Kul
100
Olie
0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Figur 8.2: Det faktiske energiforbrug fordelt på brændsler i 2008-2010 samt Energistyrelsens fremskrivning af energiforbruget baseret på energiaftalen af 22. marts
2012. Kilde: CONCITO på grundlag af Energistyrelsen (2012).
#5a Graden af samproduktion og fleksibilitet i energisystemet
En af de afgørende forudsætninger for det effektive danske energisystem har
været satsningen på kraftvarme og dermed på samproduktion af el og varme,
som giver en betydelig bedre udnyttelse af brændslet. I modsætning hertil vil
den såkaldte kondensdrift - det vil sige elproduktion, hvor spildvarmen ikke
udnyttes - altid være mindre effektiv og generere et større konverteringstab.
I 2010 blev 61 % af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl.
vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme. Dette er en stigning
på 6 %-point i forhold til 2009, hvilket bl.a. skyldes det kolde vejr og den deraf
større fjernvarmeproduktion i 2010.
160
Figur 8.3: Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion i 1980-2010. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
Det har i en del år været en selvstændig målsætning for både energibranchen
og det politiske niveau at stimulere udviklingen af et fleksibelt og intelligent
energisystem (smart grid), der især skulle kunne løse to problemer i det nuværende system: (1) indfasningen af større mængder af vindenergi på det danske
marked og (2) mindre tab i produktionen og distributionen af el og varme.
Man er interesseret i muligheden for at variere efterspørgslen efter især el ved
større mængder regulerkraft, f.eks. ved en større flåde af elbiler, flere varmepumper og intelligente elmålere hos større forbrugere, der dermed kan justere
forbrug af el til bl.a. frys og køl efter markedsprisen og udbuddet af især vindenergi. For så vidt angår elbilerne, analyseres de nærmere i afsnit kapitel 10,
hvoraf det fremgår, at der fortsat er behov for nye virkemidler, hvis elbilerne
skal opnå en volumen, der kan få markant betydning for et fleksibelt elnet i
2020. For så vidt angår varmepumper, tegner der sig et noget mere positivt billede, og produktionen af VE med varmepumper fortsatte med at stige i 2010.
161
Produktion af VE med varmepumper
14
12
10
PJ
8
6
4
2
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 8.4: Udvikling af produktionen af vedvarende energi med varmepumper fra
2001-2010. Fra 2009-2010 er produktionen kun steget med 4,1 %. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
For at kunne indpasse store mængder vedvarende energi i elsystemet må det
danske elnet blive mere fleksibelt, og derfor er der de senere år kommet mere
fokus på udrulningen af smart-grid som et vigtigt område i energipolitikken.
På produktionssiden skal der indbygges mere intelligens i elnettet, sådan at
nettet kan håndtere den svingende produktion af f.eks vindenergi. På forbrugssiden skal elforbruget gøres mere fleksibelt, så strømmen udnyttes bedst muligt. Det handler i sin enkelthed om at sikre, at forbrugerne kan reagere på prissignaler i markedet.
Udrulningen af et dansk smart grid vil finde sted over de næste to årtier, men
fundamentet skal etableres nu - dvs. den nødvendige standardisering og funktionalitet skal være på plads.
Informations- og kommunikationsteknologi kan gøre forbrugernes varmepumper, elbiler, m.m. til aktive ressourcer for elsystemet. Konkret består det intelligente net af målere og andet udstyr samt software til styring af net, forbrug og
produktion. En del af teknologierne eksisterer allerede, men skal kombineres
med IT- og kommunikationsteknologi på en ny måde. Det indebærer en højere
grad af digitalisering af elnettet.
Følgende initiativer er igangsat med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne og udvikle det intelligente elforbrug:
162
•
Der er gennemført en lovændring, der gør det til en permanent ordning,
at man kan producere fjernvarme med en elpatron.
•
Der er afgivet redegørelser om muligheder for og virkninger af dynamiske afgifter og tariffer, der varierer i takt med belastningen af systemet.
Disse kan medvirke til at øge forbrugernes incitament til at flytte forbrug fra timer i døgnet, hvor elprisen er høj og belastningen dermed
høj, til billigere timer.
•
Energinet.dk har undersøgt mulighederne for at andre mindre elproducenter kan indgå i markedet til stabilisering af elsystemet (regulerkraftmarkedet).
•
Energistyrelsen har igangsat drøftelser med brancheorganisationen
Dansk Energi om at realisere, at alle forbrugere får installeret en intelligent elmåler inden 2020.
•
Der er drøftelser med Dansk Energi om, hvordan det sikres, at de mange forbrugere, der allerede har fået og får installeret en intelligent elmåler, udnytter de nye muligheder. Der kan blive tale om iværksættelse af
en målrettet informationskampagne eller lignende.
•
En arbejdsgruppe under Klima- og Energiministeriet har i december
2010 udgivet en rapport om rammerne for opstilling af ladestationer til
elbiler i det offentlige rum.
•
Smart Grid Netværk i regi af Klimaministeriet offentliggjorde sin anbefalingsrapport i oktober 2011, og den vil indgå i regeringens arbejde
med en strategi for smart grid i Danmark.
#5b Den generelle teknologiske udvikling i forhold til bedre effektivitet
I forbindelse med energiaftalen fra 2008 blev der ændret på målsætningerne
for energibesparelser, så fjernvarmesektoren – og andre energiselskaber – kan
nå deres forpligtelser gennem reduktioner i bruttoenergiforbruget i stedet for i
det endelige energiforbrug.
Denne ændring opstod som følge af et ganske massivt pres fra især fjernvarmeselskaberne, der mente at de mest oplagte og mest økonomiske besparelser var
at hente i blandt andet i mere isolerede rør og deraf forbedret fremføring samt
bedre estimering af fjernvarmebehov.
163
I forhold til energiselskaberne, kan det også konstateres, at der er betydelig forskel på effektiviteten ved kondensdrift på de ældre og de nyere kulkraftværker i
Danmark.
Med den udbyggede forbindelse mellem landsdelene, den forventede satsning
på biomasse og vind og deraf afledte lukninger af nogle kulkraftværker, må det
alt andet lige forventes, at den gennemsnitlige effektivitet for så vidt angår
kondensdrift på kul vil fortsætte i samme takt som i de sidste år.
#6 Udviklingen i andelen af vedvarende energi
Efter et fald i produktionen af vedvarende energi fra 2008 til 2009, steg den til
137 PJ i 2010 og 140 PJ i 2011. Størstedelen er biomasse, men vindkraft leverer
også et betydeligt bidrag, særligt når det tages i betragtning, at den medregnede vindkraft omdannes til højkvalitetsenergi i form af elektricitet, mens anvendelse af biomasse er forbundet med et konverteringstab og i stort omfang omdannes til lavkvalitetsenergi i form af varme.
Produktion af vedvarende energi
160
PJ
140
120
Varmepumper m.m.
100
Affald, bionedbrydeligt
Biogas
80
Træ
60
Halm
40
Vind
20
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 8.5: Produktionen af vedvarende energi 2001-2010. Kilde: Energistyrelsens
Energistatistik 2010.
Energiaftalen medfører en yderligere stigning i anvendelsen af vedvarende
energi sammenlignet med basisfremskrivningen – primært i form af biomasse
og vind. Denne stigning kommer oven i en allerede forventet stigning i basisfremskrivningen. Aftalen sikrer ikke alene en ekstra stigning i anvendelsen af
biomasse ift. basisfremskrivningen, men giver også en større sikkerhed for, at
den stigning i biomasseanvendelsen, der indgår i basisfremskrivningen, bliver
realiseret. Biomasse leverer således fortsat det største VE-bidrag i 2020. Samlet set ventes vedvarende energi i bruttoenergiforbruget at stige med knap 60 %
fra 2010 til 2020.
164
Figur 8.6: Historisk og forventet mængde VE i bruttoenergiforbruget. Kilde: Energistyrelsen (2012).
Effektiviseringer på forbrugssiden medvirker også til at øge VE-andelen, som
målt i forhold til det endelige energiforbrug bliver 35,8 % i 2020. Dette er et
løft på 7,9 % point i forhold til basisfremskrivningen fra 2011.
40%
35%
30%
25%
Basisfremskrivning
20%
Energiaftalen
15%
10%
5%
0%
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Figur 8.7: VE-andel af det endelige energiforbrug (EU-metode): Kilde: Energistyrelsen 2012.
Det er særligt i el- og fjernvarmeproduktionen, at udbygningen med vedvarende energi sker. Her sker der mere end en fordobling af VE-andelen frem mod
2020. Med aftalens udbygning med vindkraft og øget anvendelse af biomasse
vil elproduktionen fra vedvarende energi dække ca. 70 % af det samlede elfor-
165
brug i 2020 mod ca. 33 % i 2010. Vindkraft alene vil i 2020 dække 49,5 % af elforbruget mod ca. 22 % i 2010.
#6a Udviklingen i biomasse
Den samlede indenlandske produktion af vedvarende energi med biomasse
steg fra 84 PJ i 2009 til 94 PJ i 2010. Ligesom året før var de største kilder i
2010 brænde, affald og halm. Fyring med halm steg markant i 2010 og udgjorde størsteparten af stigningen. Derudover steg importen af vedvarende energi
fra 24.428 TJ i 2009 til 36.735 i 2010. Heraf var størsteparten import af træpiller, der steg fra 17.984 TJ i 2009 til 27.676 TJ i 2010.
Produktion af VE med biomasse
100 000
90 000
Direkte energiindhold, TJ
80 000
Bioolie
70 000
Affald, bionedbrydeligt
60 000
Træaffald
50 000
Træpiller
40 000
Brænde
30 000
Skovflis
20 000
Halm
10 000
2008
2009
2010
Figur 8.8: Den indenlandske produktion af vedvarende energi med biomasse i 20082010. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
Den markante stigning i produceret og importeret biomasse i 2010 understreger, at biomasse er ved at blive et afgørende middel til at nå målsætningerne
indenfor vedvarende energi, og at vi i stigende grad gør os afhængige af import
af biomasse fra andre lande, og dette vil kun blive forstærket af energiaftalen.
Det helt store spørgsmål er derfor, hvordan prisforholdet mellem biomasse og
kul vil udvikle sig, og dermed, hvor stærkt incitamentet for danske kraftværker
vil være for at fyre med kul. Denne usikkerhed er en af grundene til, at energiselskaberne generelt forsøger at satse på fleksible kraftværker, der kan anvende
forskellige typer af brændsler. De satser således enten på øget samfyring af
biomasse med kul, eller på forskellige typer af biomasse. Eksempelvis har
Fynsværkets nye kedel mulighed for at bruge halm, træflis og fiberfraktioner
fra gylle.
166
Da det vil tage nogle år, før efterspørgslen efter biomasse for alvor kommer til
at presse priserne, og da der politisk er et ønske om at øge brugen af biomasse
som brændsel i Danmark, må det forventes, at den danske produktion af kraftvarme på biomasse – som Energistyrelsen forudser – vil stige på kort sigt. En
vis usikkerhed er dog knyttet til den af regeringen foreslåede forsyningssikkerhedsafgift, der gør det relativt mindre attraktivt at satse på biomasse frem for
kul, da også biomasse foreslås beskattet ganske pænt i forhold til i dag.
Dette aspekt har så fundamental betydning for udviklingen i Europa, at CONCITO i 2010 igangsatte et studie af tilgængeligheden af bæredygtig biomasse de
kommende år og den bedste anvendelse heraf. På grundlag heraf anbefalede
CONCITO sammen med Landbrug & Fødevarer samt Dansk Energi at der udarbejdes en dansk handlingsplan for biomasse. Behovet for denne blev understreget af Concito i en rapport fra 2011, der dokumenterede at biomasse til
energiformål stort set aldrig per automatik er CO2-neutralt selvom det generelt
betragtes som sådanne, og at visse typer biomasse – b.la. biobrændstoffer til
transportsektoren og træpiller til kraftvarmeværker kan være værre end de fossile alternativer, afhængig af den tidshorisont der betragtes. Dette synspunkt
blev yderligere forstærket af, at forskere fra Aalborg Universitet i et åbent brev
til klima og energimisteren i skarpe vendinger advarede mod øget brug af biomasse i energiforsyningen, et synspunkt der også deles af EEA’s videnskabelige
udvalg.
Et centralt element i en national handlingsplan for biomasse bør derfor være
hvordan man på mellemlang sigt sikrer, at den anvendte biomasse er bæredygtig, det vil sige reelt fører til en mindre udledning af drivhusgasser og ikke truer
økosystemfunktioner og den biologiske mangfoldighed og tager hensyn til sociale og etiske forhold. Dette kan naturligvis føre til, at den tilgængelige biomasse
er væsentlig mindre end man hidtil har regnet med, og at priserne på den kan
være så høj at den ikke er attraktiv i forhold til andre energikilder.
Biomasseanvendelsen er imidlertid teknisk vigtig for på kort og mellemlang
sigt, at sikre en fortsat effektiv produktion af el og varme i et energisystem med
store mængder vind og begrænsninger på anvendelsen af fossile brændsler. Alternativet til effektiv samproduktion af el- og varme i centrale kraftvarmeværker er på nuværende tidspunkt investeringer i dedikerede spidslast-anlæg, der
primært vil kunne anvende gas evt. kombineret med varmeproduktion fra en
rene biomassekedler.
På lang sigt (frem mod 2050 og længere frem) vil biomasse muligvis kunne anvendes i højteknologiske løsninger, hvor biomassens energiindhold opgraderes
og hvor kulstof (karbon) recirkuleres i energi- og industrisystemer for at sikre
et mere bæredygtigt biomasseforbrug.
167
Biogas
Mængden af energi produceret med biogas steg lidt fra 4.171 TJ i 2009 til 4.278
TJ i 2010.
Der foreligger i princippet betydelige potentialer for øget bioforgasning af de
store mængder gylle i Danmark, hvilket kan føre til en vis reduktion af udledninger fra både den kvoteomfattede sektor (når biogassen anvendes som
brændsel, typisk i stedet for naturgas) og den ikke kvoteomfattede sektor (også
som følge af mindre udledning af især lattergas). I praksis er det dog ikke muligt at lave biogas af ren gylle uden endog særdeles høje støtte beløb, hvor gyllen skal tilsættes store mængder organisk stof . I dag anvendes langt det meste
tilgængelige organiske stof allerede i Danmark, hvorfor en yderligere forgasning af gylle reelt vil betyde at man dyrker deciderede afgrøder som f.eks majs
til bioforgasningen. Dette sker allerede i dag i et betydeligt omfang. Biogas der
ikke er baseret på restprodukter har ingen særlig klimafordel i forhold til naturgas og har derfor ingen berettigelse ud fra et klimamæssigt synspunkt. Da
man næppe politisk på sigt kan opretholde et meget stort tilskud til biogasanlæg uden at der er en betydelig klimagevindst vil støttebeløbene næppe blive
opretholdt på sigt, hvorfor investeringer i anlæggene vil være forbundet med
endog betydelige risici. Alligevel kalkulerer Energistyrelsen i sin basisfremskrivning med, at 50 % af husdyrgødningen vil blive forgasset i 2020 som følge
af planerne i Grøn Vækst.
I ACO 2010 vurderede CONCITO, at der maksimalt ville blive bioforgasset 20
% af husdyrgødningen i 2020. I ACO 2011 blev dette tal nedskrevet til 15 % (en
tredobling i forhold til i dag), da det fortsat er en uhyre tidskrævende proces at
finde egnede placeringer og opnå de krævede kommuneplantillæg, lokalplaner
og miljøgodkendelser og da landbrugets låntagningsevne er nedsat betydeligt
pga. de faldende jordpriser. I lyset af, at der ikke er truffet beslutning om at
inddrage signifikante mængder af dansk landbrugs produktionsareal til produktion af energiafgrøder, og i lyset af, at den klimamæssige konsekvens af en
sådan beslutning ikke er analyseret og formentlig vil give et negativt resultat,
nedskrives forventningen i år yderlige til at der maksimalt bioforgasses 10 % af
husdyrgødningen ved udgangen af 2020.
Affaldssektoren
Den samlede produktion af affald i Danmark faldt fra 15.575 i 2008 til 13,9
mio. ton i 2009.
Samtidig faldt produktionen af VE med bionedbrydeligt affald fra 24.408 TJ til
23.095 TJ, og produktionen af energi med ikke-bionedbrydeligt affald (forbrænding) faldt fra 17.102 TJ til 16.182 TJ.
168
I 2010 faldt produktionen af energi med bionedbrydeligt affald samt ikkebionedbrydeligt affald yderligere til hhv. 22.377 TJ og 15.679.
Den danske affaldssektor står for en betydelig del af den tekniske biomasse i
Danmark og sektoren har en lang tradition for effektiv afbrænding af affald til
energiformål. Denne tradition forventes at fortsætte på kort og mellemlang
sigt, men der forudses også en tilnærmelse til et nyt paradigme inden for affaldssektoren med større genanvendelse af affaldet.
Tabel 8.1: Samlet affaldsproduktion 1994-2009. Kilde: Affaldsstatistik 2009
Af de 13,9 mio. ton affald, der blev produceret i Danmark i 2009, blev 24 % ført
til forbrænding, 6 % blev deponeret og 69 % blev genanvendt. Dermed er de
overordnede sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012 allerede opfyldt.
Tabel 8.2: Behandling af affald i 2009 og sigtelinjer for 2012. Kilde: Affaldsstatistik 2009.
169
I sin fremskrivning af affaldsmængderne og -behandlingen forventer Miljøstyrelsen at affaldsmængderne med de nuværende målsætninger og regler vil stige
støt indtil ca. år 2030, hvor væksten vil aftage gradvist og efterfølgende ligge på
et konstant niveau omkring 17,5 mio. ton/år. Det forventes desuden at genanvendelsen af husholdningernes dagrenovation vil øges fra de nuværende 17 %
til 35 % i 2020, gennem øget genanvendelse af organisk affald, samt papir. Det
vurderes, at en mængde på ca. 325.000 ton, der i dag går til forbrænding, vil
blive genanvendt i stedet i 2020. Mængden af affald til deponering forventes at
ligge på et nogenlunde konstant niveau.
Mængderne, der går til genanvendelse er afbilledet på figur 6.2. I perioden
2015-2020 forventes en øget udsortering af den dagrenovation, der i dag går til
forbrænding. På landsplan forventes det at yderligere ca. 325.000 tons affald
vil kunne gå til genanvendelse frem for forbrænding i 2020. Denne mængde er
i prognosen holdt konstant indtil 2050.
Figur 8.9: Fremskrivning af affaldsmængder til genanvendelse. Kilde: Affaldsstatistikken 2009.
Mængderne af forbrændingsegnet affald ses på figur 6.3. Efter en nedgang i
2009 som følge af den finansielle krise, forventes en støt stigning indtil år
2015. Herefter forventes det at genanvendelsen af husholdningsaffaldet vil forøges gradvist frem til 2020, hvilket giver udslag i en stagnerende udvikling i de
forbrændingsegnede mængder i denne periode. Herefter vil mængderne igen
stige jævnt indtil 2030, hvor det forventes at der sker en afkobling af affalds-
170
mængderne fra den økonomiske vækst, hvilket i sidste ende fører til et konstant
niveau.
Figur 8.10: Forventede affaldsmængder til forbrænding. Kilde: Affaldsstatistikken 2009.
De globale priser på alle former for materialer og råstoffer er steget dramatisk
de sidste år – fra metaller over olie til fødevarer og biomasse. Dette gør det betydelig mere økonomisk rentabelt at satse på en mere effektiv udnyttelse af de
eksisterende ressourcer gennem forebyggelse af affald og genbrug frem for
simpel afbrænding. I lyset heraf må det forventes, at der vil blive satset betydeligt mere på forebyggelse, sortering og genanvendelse af affald end tilfældet er i
de ovenstående fremskrivninger. Derudover vil en fortsat lav økonomisk vækst
og eventuelle adfærdsændringer i forhold til forbrugsmønsteret kunne påvirke
affaldsmængderne. Mængden af affald til forbrænding forventes derfor at blive
betydeligt lavere end i fremskrivningerne.
#6b Udviklingen i vindenergi
Efter et lille fald i 2009 steg Danmarks produktion af vindenergi i 2010 til 28
PJ. I 2010 svarede produktionen af vindkraft til 21,9 %af den indenlandske elforsyning mod 19,3% i 2009. Vindkraftkapaciteten var i 2010 3802 MW mod
3482 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2010 henholdsvis
2934 MW og 868 MW.
171
Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet
produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene,
som kan være svingende. Når kapaciteten forøges, afspejles det endvidere først
fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året, hvor anlæggene er i drift. Sidstnævnte forhold er udtalt i 2009 og 2010, hvor en stor del af den nye kapacitet blev idriftsat i årets sidste måneder.
Hvis energiaftalen gennemføres som aftalt indebærer den en betydelig udbygning med vindkraft. Samlet set betyder aftalen, at elproduktionen fra vindkraft
i 2020 forventes at være 18,0 TWh mod 11,7 TWh i basisfrem-skrivningen (under forudsætning af vindmæssigt normalår). Det bemærkes, at fsva. landvind er
en del af den ekstra udbygning på 500 MW, der understøttes af energiaftalen,
indregnet i basisfremskrivning 2011, idet de 500 MW skal ses i forhold til basisfremskrivningen 2010, som lå til grund ved udarbejdelsen af Energistrategi
2050.
Den forøgede produktion fra vindkraft kombineret med forudsat fortsat termisk kapacitet, der også kan imødekomme efterspørgsel fra udlandet, betyder
ifølge Energistyrelsens beregninger af energiaftalens effekter, at Danmark i
2020 går fra at være net-toimportør af elektricitet til at være nettoeksportør.
Det bemærkes, at eludvekslingen er meget følsom overfor klimamæssige udsving (vind, nedbør m.v.) samt andre forhold som fx ekstra-ordinære udetider
for store kraftværksblokke. Energistyrelsen beregner at vindkraftens andel af
den danske elproduktion med indregning af den forventede elhandel (i klimamæssige normalår), kan beregnes til 46½ pct. i 2020 mod 33½ pct. i basisfremskrivningen.
Et effektivt elnet til handel over landegrænser er afgørende for at sikre bedst
mulige afsætningsmuligheder for dansk el, og derved at sikre en høj værdi af
vindmøllestrømmen og en effektiv integrationen i energisystemet.
#6c Udviklingen i andre VE-teknologier
Produktionen af vedvarende energi med andre VE-teknologier er stadig relativt
lille i forhold til biomasse og vind. Den samlede produktion steg fra 10.752 TJ i
2009 til 10.933 2010.
Den største absolutte stigning var i VE fra varmepumper, som steg fra 6.348 TJ
til 6.966 TJ, hvilket muligvis kan tilskrives skrotningsordningen for oliefyr.
Der er også kommet rigtigt godt gang i salget af strømproducerende solceller.
Fra at være en dyr specialvare er solcellerne nemlig faldet i pris med op til 50 %
og havnet på hylderne i flere varehuse og byggemarkeder.
172
Den store interesse må også tilskrives den såkaldte nettomålerordning, der fritager solcelleejeren for elafgifter og elregninger, og får elmåleren til at løbe baglæns, når der produceres mere solcelleanlægget producerer mere el, end der
forbruges.
Solenergi steg fra 585 TJ i 2009 til 653 TJ i 2010, hvilket udgør en stigning
med 12 %. Energistyrelsen forventer dog ikke, at denne energiform vil bidrage
signifikant til energiforsyningen i de kommende år, med mindre der iværksættes nye politiske tiltag herfor. Det samme gælder geotermi og bølgekraft.
Produktionen af biodiesel faldt fra 3.268 TJ i 2009 til 2875 TJ i 2010 (se også
kapitel 9 om transportsektoren).
Produktion af VE med andre energikilder
Direkte energiindhold, TJ
12 000
10 000
Varmepumper
8 000
Biodiesel
6 000
Geotermi
4 000
Vandkraft
2 000
Solenergi
2008
2009
2010
Figur 8.11: Udvikling af energiproduktionen med andre typer vedvarende energi i
2008-2010. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010.
8.1 CONCITOs fremskrivning af energisystemet
Som det fremgår af ovenstående, er der endog særdeles stor usikkerhed forbundet med fremskrivninger af CO2 udledningen og andelen af vedvarende
energi fra energisystemet. Usikkerheden er især forbundet med følgende forhold:
•
•
Den generelle udvikling i systemets effektivitet, herunder graden af
samproduktion og fleksibiliteten i systemet. Biomasse/træpiller kan
rent teknisk være med til at sikre effektiviteten i især det store fjernvarmeområder.
Prisen på biomasse, der må forventes at stige markant, men forholdet
til prisen på alternativerne kendes ikke. Prisen vil mao. blive sat af alternativet, og for træpiller vil det formentlig være kul, men det kan også
173
•
•
være gas for decentrale anlæg og deres brug af flis og halm eller elprisen, hvis en varmepumpe er alternativet.
Kvoteprisen, der vil afhænge af den generelle økonomiske udvikling og
de politiske klimamål.
Udbygningen af biogas der trods politiske tiltag ikke for alvor er kommet i gang endnu og modning af nye gasteknologier, herunder forgasningsgas.
Det vurderes, at Energistyrelsens modeller er de mest troværdige på det danske
marked, og derfor er CONCITOs fremskrivning bygget over samme grundmodel, for så vidt angår udviklingen i samproduktion, effektivitet og samspil mellem de forskellige dele af systemet.
Til gengæld vurderes det fortsat ikke, at man vil nå målene for biogas, ligesom
det anses for sandsynligt, at en markant stigning i efterspørgslen efter biomasse vil betyde en mindre anvendelse af samme i de danske kraftvarmeværker.
174
Kilder
Danmarks Energifremskrivning 2011
Energistyrelsen: Samlede effekter af energiaftalen, notat 3. april 2012
Ea Energianalyse (2010): Veje til en fossilfri energiforsyning.
Energistyrelsen: Energistatistikken 2010
Magasinet Penge på DR, 2. maj 2012.
175
9. Landbrug og arealanvendelse
9.1 Landbrugets klimapåvirkning
Dansk landbrug udledte i 2011 iflg. DMU ca. 13 mio. ton CO2e om året (se kapitel 5), eksklusiv energiforbrug og skove. Denne udledning kommer primært fra
lattergas fra omsætningen af kvælstofgødning i landbrugsjorden og fra metan
fra husdyrenes fordøjelse samt gødningshåndteringen3.
Derudover udleder jordbruget CO2 fra den dyrkede jord, herunder lavbundsjorder som følge af nedbrydning af organiske komponenter i jorder med
et højt humusindhold.
Lattergas og metan udgør ca. 9,6 mio. ton CO2e om året, mens CO2 står for ca.
3,4 mio. ton CO2e om året. I alt svarer dette til godt 19 % af Danmarks drivhusgasser.
Landbrugets energiforbrug indgår i erhvervssektoren og transportsektoren.
Regnede man energiforbrug til maskiner, korntørring, etc. med under landbrugets udledninger, ville erhvervet stå for over 20 % af Danmarks drivhusgasser.
Globalt anslås jordbruget at stå for op mod en tredjedel af verdens drivhusgasudledning – fordelt på ca. 13,5 % fra landbrug og knap 20 % på skovrydning.
Når dette er mere end den danske udledning på 19 % på trods af dansk landbrugs høje intensiveringsgrad, skyldes det dels, at dansk landbrugs indirekte
energiforbrug (fremstilling af handelsgødning og andre hjælpestoffer) ikke er
medregnet i de 19 %, dels at CO2-udledningen fra rydning af skove eller opdyrkning af permanente græsarealer til produktion af eksempelvis foder til
husdyr heller ikke er medregnet i dansk landbrugs bidrag.
I perioden 1990 til 2006 er landbrugets udledning af metan og lattergas reduceret med 26 % ifølge Fødevareministeriet (2008). Udviklingen hænger nøje
sammen med et mindre kvæghold (en følge af EU’s mælkekvoteordninger i
kombination med produktivitetsforbedringer i mælkeproduktionen) samt gennemførelsen af vandmiljøplanerne, der har betydet en øget kvælstofudnyttelse
af husdyrgødningen og reduceret forbrug af handelsgødning, og hermed også
lattergasudledningen.
3
Drivhuseffekten af metan (CH₄) og lattergas (N₂O) er henholdsvis 21 og 310 gange kraftigere
end effekten af kuldioxid (CO₂). I denne rapport er alle udledninger af drivhusgasser omregnet til
CO₂-ækvivalenter af hensyn til sammenlignelighed.
176
9.2 Hovedindikatorer
Ligesom for de andre sektorer kan CO2e udledningen fra landbruget defineres
ud fra følgende principielle ligning:
CO2e udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor + ændringer i arealanvendelse
#7 Aktivitet
Afgørende for landbrugets udledning er selvsagt erhvervets omfang eller aktivitet.
Jo mindre landbrugsproduktion, jo mindre drivhusgasudledning. I dag er knap
2/3 af Danmarks areal landbrugsareal, hvoraf langt hovedparten er under plov.
Oppløjningsandelen er en af de højeste i verden. Det samlede landbrugsareal er
faldende, dels fordi det øvrige samfund hele tiden kræver flere arealer til andre
erhvervsformål og beboelse, dels fordi der rejses mere skov. Andelen af landbrugsarealet under plov har altid ligget særdeles højt i Danmark med ca. 95 %.
I en årrække har der været krav om at 10 % af jorden lå hen i brak, men i de seneste år er der sket en oppløjning af hovedparten af arealer, der ellers har henligget i brak, fordi EU ophævede kravet om tvungen brak i forbindelse med sin
seneste revision af den fælles landbrugspolitik og fordi kornpriserne steg.
Danmarks Statistik (2011) anslår nu brakarealet til 10.000 ha - mindre end 0,4
% af det samlede landbrugsareal.
Krav om at den enkelte landmand har et vist areal under plov til rådighed i forhold til dyreholdets størrelse, har også medvirket til at fastholde en stor del af
landbrugsarealet i aktiv dyrkning.
Endvidere er det betydningsfuldt, hvor stor en del af landbrugsarealet, der dyrkes konventionelt hhv. økologisk. Økologisk jordbrug er i sin natur mindre
drivhusgasudledende pr. dyrket arealenhed – til gengæld høstes der også i snit
mindre pr. arealenhed i økologisk dyrket landbrug i forhold til konventionelt
landbrug, da økologerne har begrænsninger på, hvor mange importerede hjælpestoffer, gødning og eksternt dyrket foder de må tilføre jorden og dyrene.
Det skal i en klimamæssig sammenhæng bemærkes, at en meget stor del af
dansk landbrugs produktion er rettet mod internationale markeder, hvorfor en
reduktion i dansk landbrugsproduktion med al sandsynlighed bliver opvejet af
en øgning i drivhusgasudledning et andet sted på kloden som følge af en øget
produktion dér til verdensmarkedet. Det gælder især for svineproduktionen,
mælkepulver, ost og smør, mens afsætning af ferske mejeriprodukter er mere
regionalt betinget. Omvendt skal det også bemærkes, at dansk landbrugs im-
177
port af hjælpestoffer som eksempelvis handelsgødning og sojaskrå har en signifikant negativ klimapåvirkning andre steder på kloden.
Prisen på input i forhold til output er selvsagt afgørende for om landbrugserhvervet øger sin aktivitet eller ej. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt
erhvervet kan tjene penge – og i givet fald hvor meget i forhold til andre erhverv.
Endelig er det afgørende for drivhusgasudledningen hvad forholdet er mellem
kvæghold, svinehold og planteavl, da især kvæghold er klimamæssigt belastende på grund af kvægets store udledning af metan. Ligeledes er det betydende
om en stigende eller faldende andel af landbrugsarealet overgår til fritidslandbrug, der generelt drives mere ekstensivt end heltidsbrugene. Disse forhold behandles samlet under overskriften strukturudvikling.
#8 Effektivitet
Ligesom for andre erhverv har der historisk været en stigning i landbrugets
produktivitet. Det vil sige, hvor mange kg korn der høstes på en hektar jord,
hvor mange liter mælk en ko yder om året og hvor mange smågrise en so kan
producere. Hvis der kan hentes yderligere effektivitetsgevinster i landbruget,
betyder det, at der klimamæssigt vil være mulighed for at drivhusgasudledningen per produceret enhed fortsat kan falde. Dog vil yderligere effektivisering alt
andet lige betyde, at den samlede udledning fra dansk landbrug stiger.
Den ene af de to betydende drivhusgasser fra landbruget er lattergas. Udledningen heraf er i høj grad bestemt af, hvor godt landbruget udnytter den kvælstof, der tilføres jorden som gødning.
#9 CO2e faktor
Der er en række tekniske muligheder for yderligere at reducere udledningen af
drivhusgasser fra landbruget:
Reduktion af metan: Udledningen af metan fra husdyrenes fordøjelse kan reduceres ved at ændre fodersammensætning (f.eks. øge fedtindholdet) eller ved
at anvende metanhæmmende stoffer. Udledningen af metan fra husdyrgødningen kan også reduceres ved at behandle gyllen i biogasanlæg samt ved forsuring af gyllen.
Reduktion af lattergas: I forhold til lattergas er der ligeledes et potentiale i biogasbehandling, men også anvendelse af nitrifikationsinhibitorer vil have effekt.
Især biogas er genstand for stor politisk opmærksomhed i øjeblikket. Udover at
bioforgasning indebærer et lavere udslip af både metan og lattergas, mens næringsstofferne fortsat er til rådighed for planterne, så indebærer bioforgasning
178
også at lugtgener fra udbringning af gylle mindskes markant. I denne sammenhæng opstilles derfor graden af biogas som en underindikator.
Forsuring af gylle er også en mulighed for at mindske drivhusgasudledning
samtidig med at ammoniakfordampningen (der medvirker til eutrofiering af
naturen) fra gyllen mindskes markant.
#10 Arealanvendelse
Der er store muligheder for at lagre kulstof i jorden. Lagring af kulstof indebærer, at luftens indhold af CO2 mindskes, fordi CO2 gennem fotosyntesen bindes
i plantedele. Kulstofindholdet i jord kan øges betydeligt gennem tilførsel af afgrøderester, f.eks. nedpløjning af efterafgrøder og husdyrgødning. I en dansk
sammenhæng kan kulstoflagringen derudover særligt øges gennem skovrejsning, retablering af vådområder, etablering af vedvarende græsmarker samt
ved etablering af andre flerårige afgrøder (både til fødevarer og energiformål).
Der er et stort potentiale i de lavtliggende jorder i ådalene, der ved en ekstensivering og naturgenopretning samtidig vil bidrage væsentligt til nedbringelse af
næringsstofforurening af vandmiljøet. Klimaændringer vil i sig selv i øvrigt
marginalisere disse lavtliggende landbrugsjorder endnu mere end de er i dag
som følge af vandstandsstigninger og øget vinternedbør.
Det er en væsentlig pointe, at i forhold til EU’s 2020 mål om at de ikke kvote
belagte sektorer i Danmark skal reducere udledningen af CO2e med 20 % inden 2020 i forhold til 2005, så tæller arealanvendelsen p.t. ikke med. Det vil sige, at landbruget ikke får kredit for at øge C-indholdet i jorder.
Det er endvidere en væsentlig, selvstændig pointe, at landbruget kan bidrage
med signifikante mængder biomasse til det øvrige samfund. Som det fremgår
nedenfor, kan landbruget gennem dyrkning af pil til energiformål, gennem bioforgasning af husdyrgødningen og ved levering af halm levere substantielle
mængder biomasse, der kan substituere fossile brændsler i både transport- og
energisektoren samt eksempelvis olie i industriproduktionen. Imidlertid tæller
substitutionen af fossile brændsler ikke med i opgørelsen af landbrugets egen
drivhusgasudledning, men det bidrager bl.a. til Danmarks målsætning om 30
% vedvarende energi i 2020.
179
9.3 Underindikatorer
De vigtigste indikatorer for #7 aktiviteten udgøres af:
#7a Samlet landbrugsareal under plov
#7b Heraf økologisk drevet
#7c Indtjening
De vigtigste indikatorer for #8 effektiviteten i landbrugets drivhusgasemission
udgøres af:
#8a Produktivitet i landbrugsproduktion (f.eks. liter mælk/årsko, hkg
korn/ha).
#8b Udnyttelse af kvælstof (N) i markbruget
#9 CO2e faktoren inden for landbruget er knyttet til teknologivalg:
#9a Graden af bioforgasning af husdyrgødningen
#9b Graden af gylleforsuring
#9c Øvrige tekniske tiltag
#10 Arealanvendelsen:
#10a Kulstoflagring i landbrugsjorder
#10b Ophør af drift af organiske jorder
#10c Produktion af bioenergi
#10d Skovrejsning
180
Dermed kommer det samlede indikator hierarki til at se sådan ud:
CO2e udledning fra landbrugssektoren:
9.4 Analyse og fremskrivning i forhold til 2020
#7 Aktivitet
#7a Areal under plov
Ifølge Danmarks Statistik (2011) udgjorde Danmarks samlede dyrkede areal
2,66 mio. hektar eller godt 61 % af landets areal i 2010. Ifølge De Økonomiske
Råd (2008) toppede landbrugsarealet i 1930’erne med 3,27 mio. hektar. Arealreduktionen er sket ved afgivelse af landbrugsjord til beboelse, infrastruktur og
skov, især siden 1960. Faldet i det dyrkede areal siden 1960’erne har været rimeligt konstant på 0,3 % om året men synes at være ophørt igennem det seneste årti ifølge Danmarks Statistiks foreløbige tal for 2011 (Danmarks Statistik
2011). Dalgaard et al. (2010) regner med en årlig nedgang frem mod 2020 på
0,5 % om året, bl.a. som følge af miljøelementet i Grøn Vækst. Da virkemidlerne heri for en stor dels vedkommende først vil være implementeret med udgangen af 2021 (ved afslutningen af den næste planperiode for gennemførelse
af vandrammedirektivet), og da den økonomiske krise for nærværende har
nedsat tempoet i byggeriet betydeligt, antages der i denne fremskrivning at ske
en reduktion på 6.000 ha svarende til 0,2 % om året i landbrugsarealet frem
mod 2020.
#7b Økologisk areal
Det økologisk dyrkede areal udgør ifølge Danmarks Naturfredningsforening ca.
6 % af det samlede landbrugsareal i 2008. Økologiske landmænd har i snit
gennem de senere år opnået bedre – eller rettere: mindre ringe – økonomiske
resultater end de konventionelle landmænd. Dette tilskriver De Økonomiske
Råd, at økologerne i højere grad end de konventionelle landmænd producerer
til et hjemmemarked med høj købekraft, mens konventionelle brug producerer
til et verdensmarked præget af hård priskonkurrence. Da økologisk jordbrug
kun har en lidt mindre udledning af klimagasser end det konventionelle (ca.
0,5 ton CO2e/ha i gennemsnit), og da omlægningen til mere økologi nok vil
ske, men i et langsomt tempo baseret på historiske erfaringer, antages det ikke
181
i denne fremskrivning at ændre på dansk landbrugs drivhusgasudledning frem
mod 2020.
På længere sigt er der imidlertid værdi i at betragte økologisk jordbrug som et
klimapolitisk virkemiddel – ikke så meget fordi økologerne belaster klimaet
væsentligt mindre end de konventionelle brug målt pr. hektar herhjemme i
Danmark, men (1) fordi prisforholdet mellem vegetabilier og kød i økologisk
jordbrug meget bedre afspejler forskellen i belastning fra de forskellige fødevaregrupper (kød, der er svært belastende pr. kg produkt for klimaet, er tilsvarende relativt dyrt i økologisk produktion) og (2) fordi økologisk jordbrug slet
ikke i samme omfang som konventionelt jordbrug indirekte belaster klimaet
ved at efterspørge store mængder proteinfoder og handelsgødning fra udlandet. Disse perspektiver ligger dog uden for formålet med dette outlook.
#7c Indtjening
De Økonomiske Råd (DØR) analyserede landbruget og dets økonomi meget
grundigt i deres Miljø og Økonomi rapport 2010. Hovedkonklusionen er, at
landbrugets nuværende økonomiske krise skyldes en langsigtet tendens til faldende fødevarepriser iflg. OECD’s prognoser (hvor der dog forventes en vis,
blivende stigning på mælk) kombineret med en selvskabt gældsplage. Der er
ikke umiddelbare tegn på at krisen kan overvindes, da fødevarepriserne fortsat
forventes at falde, mens de input landbruget skal bruge til sin produktion (herunder arbejdskraft) ikke bliver billigere.
Dette billede imødegås af de stigninger i kornpriserne, der oplevedes i 2010 og
2011 (priserne på byg var ved udgangen af 2011 på højde med rekordåret 2007,
mens hvede haltede lidt bagefter – Danmarks Statistik (2012)). Mælkeprisen
var ligeledes rekordhøj i 2011 med priser på over 3 kr./liter mælk og er nu faldet til ca. 2,50 kr. (Arla 2012). Forventningen til svinepriserne er også høje. Det
er vigtigt at bemærke, at høje kornpriser betyder øgede foderudgifter for de
specialiserede husdyravlere, mens det skæpper i kassen for de rene planteavlere.
Den stærke grad af internationalisering betyder, at priserne på landbrugets
produkter i høj grad bestemmes af en verdensmarkedspris. Derimod er prisen
på input til produktionen (dvs. jordpris, pris på arbejdskraft, pris på energi,
mm.) i høj grad bestemt af, hvad alternativprisen er i andre sektorer i det danske samfund. Landbruget kan eksempelvis som udgangspunkt ikke betale mindre for arbejdskraft end hvad andre erhverv (f.eks. industri) betaler, da arbejdskraften ellers ikke kan fastholdes.
I tidligere års Annual Climate Outlook (2010 og 2011) er der på dette sted beskrevet ret detaljeret, hvordan landbrugets økonomi har udviklet sig over en tiårig periode. Hovedkonklusionerne var, at i ingen af årene fra 2003 og frem
182
ville landbruget være kommet ud med et positivt resultat, hvis ikke det havde
været for landbrugsstøtten samt at nettorenteudgifterne er steget betydeligt
gennem perioden. Det sidste skyldes i al væsentlighed stigende gældssætning
hvilket gør dansk landbrug ekstremt sårbart overfor eventuelle rentestigninger.
I en ny analyse af dansk landbrugs rammevilkår (Fødevareøkonomisk Institut
2012) konkluderes det:
”Når danske landbrugsbedrifter delt op i henholdsvis plante-, kvæg- og svinebedrifters økonomiske efficiens sammenlignes med tilsvarende bedriftstyper i
andre EU-lande opdelt i grupper, ligger danske bedrifter i top indenfor mælke- og planteproduktion, lidt over middel i forhold til svinebedrifter i Nordeuropa og under middel i forhold til svinebedrifter i Sydeuropa, når arbejdsindsatsen måles i timer. Hvis arbejdsindsatsen måles i lønomkostninger, ændrer
billedet sig. Overordnet set rykker Danmark fra toppen ned på en ”lidt over
middel” præstation indenfor plante- og mælkeproduktion i landegrupperne
Nord- og Sydeuropa. For svineproduktion rykker Danmark fra over middel
til under middel i forhold til Nordeuropa. I Sydeuropa klarer alle landes svinebedrifter sig bedre end de danske bedrifter.”
Analysens konklusion fortsætter:
”De danske landmænd har gennemsnitlig på tværs af de tre driftsformer en
lavere økonomisk efficiens som følge af højere kapitalomkostninger, på nær i
forhold til Holland generelt og i forhold til mælkeproduktion i Irland.”
Analysen understreger altså DØRs konklusion, nemlig at høje lønomkostninger
og stor gæld ikke kan opvejes af en høj produktivitet, når det kommer til indtjeningen.
Hovedparten af de ovenstående forhold taler for, at landbrugets indtjeningsevne vil være faldende også i den nære fremtid, og at man derfor burde se en ekstensiveret drift og deraf afledt faldende drivhusgasudledning.
Al historisk erfaring tilsiger imidlertid, at landmænd reagerer på kriser ved at
forsøge at investere og producere sig ud af krisen og derfor intensiverer endnu
mere.
Ligeledes er der fortsat en stor politisk vilje til at hjælpe erhvervet – seneste eksempel er en halvering af jordskatterne, som blev gennemført på trods af direkte råd fra DØR om endelig ikke at gøre dette, da det blot vil medføre højere
jordpriser på mellemlang sigt, da skattelettelsen kapitaliseres.
183
Endelig kan det diskuteres, om DØR har ret i, at fødevarepriserne fortsat vil
falde på lang sigt, da mere ekstremt vejr verden over kan gøre det til reglen
frem for undtagelsen, at den årlige globale høst bliver lavere end hidtil set.
I denne fremskrivning antages landbrugets indtjeningsevne derfor ikke i sig
selv at påvirke drivhusgasudledningen.
Antallet af heltidslandmænd falder drastisk: Dansk Landbrug (2008) estimerer
at antallet af heltidsbrug med kvæg falder fra 5.500 i 2006 til 2.300 i 2015, svarende til en årlig nedgang på 9 %. Antal heltidsbrug med svin falder fra 3.300 i
2006 til 1.500 i 2015. Det er også en reduktion på 9 % årligt med det største
fald for slagtesvin. Med andre ord er det næsten hver tiende husdyrproducent,
der drejer nøglen om hvert år.
Ud over de nævnte brug giver fremskrivningen 400 heltidsbrug med fjerkræ i
2015 mod 700 i 2006. Og tilsvarende gælder, at hvor 72 % af landbrugsjorden
blev dyrket af heltidslandmænd i 2006, forventes det at være 82 % i 2015. Bedrifterne vil samtidig blive næsten dobbelt så store (en stigning fra 119 ha til
220 ha).
I øjeblikket er strukturudviklingen noget fastlåst fordi det er svært at låne penge til at udvide. En marginal rentestigning vil dog hurtigt kunne ændre dette
billede, da mange landmænd så vil være tvunget til at dreje nøglen om hvilket
vil medføre billig jord til salg på markedet.
EU's mælkekvoter har reelt betydet, at antallet af malkekøer i Danmark gennem en lang årrække har været faldende, fordi ydelsen pr. ko er steget støt, og
da man kun må producere en vis mængde mælk, så falder antallet af køer i takt
med at produktiviteten stiger. Da køer er hovedudledere af metan – som er den
ene af de to vigtige drivhusgasser fra landbruget – så er dette en af forklaringerne på faldet i drivhusgasudledning fra landbruget fra 1990 til i dag. Dog
gælder det, at jo mere mælk en ko producerer, jo mere foder omsætter den, og
jo mere metan kommer der ud. Så det er ikke kun antallet af køer, der afgør,
hvor meget metan der samlet udledes – ydelsen tæller også med en vis vægt.
Samlet set har udledningerne i forhold til mælke- og kødproduktionen dog været faldende, især som følge af øget produktionseffektivitet.
Som vist i kapitel 5 (tabel 5.12) forventer DMU frem mod 2020 et fald på ca. 7,5
% i landbrugets drivhusgasudledning. Dette fald tilskrives yderligere effektivitet i udnyttelsen af husdyr- og handelsgødning samt den antagelse, at antallet
af kvæg i Danmark ikke stiger. Dalgaard et al. (2010) forudser et direkte fald i
antallet af malkekvæg, da den antager en uændret mælkeproduktion i Danmarks frem mod 2050.
184
En EU-analyse indikerer imidlertid, at en ophævelse af mælkekvoten vil indebære en gennemsnitlig stigning i antal køer på 4,6 % i EU27.4 Dette understøttes af kraftigt stigende mælkepriser i 2011, som indikerer mangel på mælk hos
de store mejerier. På det seneste er prisen dog faldet lidt igen.
Formanden for Kødbranchens Fællesråd Peder Philipp bekræftede på Naturog Landbrugskommissionens åbningskonference i maj 2012, at man forventer
en udvidelse af den danske malkekvægsbestand på 10-20 % frem mod
2020/2025.
Der er altså på den ene side en overordnet økonomi for erhvervet, som berettiger til at man kan spørge om Danmark vil kunne opretholde et meget intensivt
landbrug med tilsvarende relativt høj drivhusgasudledning. På den vil en liberalisering af mælkekvoterne og aktuelt stigende fødevarepriser muliggøre en
endnu hurtigere strukturudvikling end i dag. Sammenholdt med at også DØR
forventer en langsigtet stigning i mælkeprisen, taler det for at især kvægbruget
ekspanderer med stigende drivhusgasudledning til følge. Dette blev da også set
i 2008-09, hvor sundhedstjekket af EU’s fælles landbrugspolitik medførte en
øgning af de danske mælkekvoter med 2,4 % (Dubgaard et al. 2010).
Til gengæld er den ringe økonomi i svinebruget vanskelig at forene med andet
end at der må ske en nedgang i svineproduktionen – ikke mindst fordi svinekød handles internationalt i stor stil og konkurrencen derfor er hård og kontant, ligesom Fødevareøkonomisk Institut (2012) særligt fremhæver, at svineproduktionens indtjening er markant lavere i Danmark end i andre europæiske
lande. Dette understreges også af, at der de senere år er sket en markant stigning i eksporten af smågrise fra Danmark til Tyskland, hvor det er billigere at
opfede dem og især slagte dem.
I denne fremskrivning antages det derfor, at kvægproduktionen vil stige med
1% om året frem mod 2020, mens svineproduktionen vil blive reduceret med 2
% om året frem mod 2020.
#8 Effektivitet
#8a Produktivitet
De sidste ca. ti år har produktivitetsudviklingen i landbruget været usædvanlig
negativ ifølge DØR. Rådet anfører, at dette i et vist omfang kan skyldes, at de
markante stigninger i jordpriserne har gjort det muligt for mindre effektive
landmænd at forblive i drift, hvorved strukturtilpasninger er udeblevet. Rådet
angiver, at der er usikkert, om den lave produktivitetsvækst vil fortsætte, eller
om landbruget vil kunne opnå samme høje vækst i produktivitetsudviklingen
4
http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/milk/index_en.htm
185
som for godt 10 år siden. Hvis den høje produktivitetsvækst atter opnås, vil
landbrugets samlede negative klima- og miljøpåvirkning på langt sigt stige.
DØR har regnet på, hvor meget produktiviteten i landbruget skal stige for at
kunne ”følge med” de af rådet forventede faldende fødevarepriser, og konkluderer, at dette næppe kan lade sig gøre. Rådet når derfor frem til, at intensivt
landbrug i Danmark er et solnedgangs-erhverv, og konkluderer i en bibemærkning, at det kan bidrage til at landbrugets fald i drivhusgasudledning bliver
større end hidtil antaget af DMU. Olesen (pers. medd. 2010) er dog noget mere
optimistisk hvad angår produktivitetsfremgang i erhvervet – og DØR forventer
som nævnt selv stigende mælkepriser, hvilket vil give incitament til produktivitetsfremgang i kvægbruget.
I denne fremskrivning antages en så lille produktivitetsfremgang at det ikke vil
påvirke dansk landbrugs udledning af drivhusgasser frem mod 2020.
#8b Udnyttelsesgrad af N
Det historiske fald i drivhusgasudledning fra landbruget fra 1990 til 2008 skyldes i meget høj grad at landbruget er blevet bedre til at udnytte kvælstoffet som
følge af de krav, der har været stillet og implementeret gennem vandmiljøplanerne fra begyndelsen af 1990’erne og frem.
Evalueringen af vandmiljøplan 3 fra december 2008 (Aarhus Universitet 2008)
viste, at der hverken skete en reduktion i produktionen af husdyrgødning eller
et fald i forbruget af handelsgødning som følge af VMP3. Der var heller ikke
sket en tydelig ændring i kvælstofudvaskningen. I forhold til klima indebar dette, at der dermed ikke var sket en ændring i de nøgleparametre, der sikrede en
nedgang i emissionen af drivhusgasser i de tidligere vandmiljøplaner.
På den baggrund – og for at opfylde målene i vandrammerammedirektivet –
vedtog VK-regeringen Grøn Vækst, der bl.a. har som mål yderligere at reducere
kvælstofudledningen med 19.000 ton.
Aftalen indeholder blandt andet tilskud til etablering af vådområder og ekstensivering af ådale, udlægning af efterafgrøder i landbrugsområder med sårbare
vandoplande, støtte til energiafgrøder, pulje til etablering af biogasanlæg mv.
samt pulje til etablering af økologiske biogasanlæg med henblik på at fremme
landbrugets rolle som leverandør af grøn energi.
Man har i aftalen styr på hvorledes man når 9.000 ton ud af målet på 19.000
ton kvælstof inden 2015. I forhold til de sidste 10.000 ton er der iværksat et udredningsarbejde vedrørende et system med omsættelige kvælstofkvoter, herunder med belysning af fordele og ulemper ved en kvotemodel i forhold til alternativer, med henblik på fastlæggelse af resterende indsatsbehov og valg af
186
konkrete virkemidler. VK-regeringen ønskede at udskyde reduktionen på de
10.000 ton til 2027.
Den nuværende regering har modsat sig en udskydelse til 2027, men har dog
omvendt ikke peget på virkemidler, der vil sikre mere end 9.000 tons reduktion inden 2015. I dette outlook antages derfor, at den nuværende regering vil
sikre sig – på basis af anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen – at
de sidste 10.000 tons hentes senest med udgangen af 2021, som er udløbsåret
for vandrammedirektivets planperiode fra 2015-2021.
Regeringen har med etableringen af Natur- og Landbrugskommissionen lagt
vægt på at få udviklet en strategi for dansk landbrug, som markant reducerer
erhvervets drivhusgasudledning. Da der imidlertid ikke er aftalt endelige virkemidler for over halvdelen af kvælstofreduktionen, sættes nedgang i Nudvaskning i denne fremskrivning til 0,5 % om året.
#9 CO2e-faktor
#9a Bioforgasning
Et væsentligt middel for at nå en reduktion i landbrugets drivhusgasudledning
er regeringens ambition om at 50 % af husdyrgødningen bioforgasses i 2020.
Dette er en målsætning sat af den tidligere regering og som nu er stadfæstet i
energiforliget fra marts 2012, hvor der også er aftalt en række incitamenter til
at sikre den målsatte udbygning.
Dette vil umiddelbart indebære en reduktion i landbrugets drivhusgasudledning (metan og lattergas) med 0,3-0,6 mio. ton/år.
Der er imidlertid berettiget usikkerhed om der er de nødvendige fraktioner af
organisk affald, som skal til for at få biomasseproduktionen eskaleret. Det er
således ikke økonomisk rentabelt at udvinde biogas fra ren husdyrgødning, da
husdyrgødning består af 92-95 % vand. Derfor ønsker biogasanlæggene sig
supplerende fraktioner af kulhydrat og fedt til at komme i anlæggene. Hidtil
har anlæggene især anvendt affald fra fødevareindustrien, men dette marked er
reelt tømt.
En mulig kilde til yderligere organisk affald er husholdningerne, hvor hovedparten af madaffaldet i dag sendes til forbrænding. Selv med en 100 % indsamling af husholdningernes og detailleddets organisk affaldsfraktioner vil dette
dog kun bidrage med yderligere ca. 2,5 PJ ”brændsel”. Da der i dag produceres
ca. 4 PJ fra biogasanlæg – hvilket omfatter ca. 5 % af husdyrgødningen – synes
det ikke realistisk at udvide denne produktion til at omfatte 50 % af husdyrgødningen, medmindre landbruget begynder at dyrke energiafgrøder som majs
187
og roer til direkte anvendelse i biogasanlæggene. Dette bekræftes da også af
Energistyrelsen (2010):
”En forøgelse fra aktuelt ca. 5 pct. til 50 pct. af husdyrgødningen i biogasanlæg forudsætter et gennembrud for biogasanlæg, der kan balancere økonomisk på basis af husdyrgødning/gylle og anden biomasse såsom energiafgrøder, men uden afhængighed af tilførsel af organisk affald, som er en allerede
næsten fuldt udnyttet ressource.”
Om realismen i 50 % målsætningen skriver Energistyrelsen:
”Det samlede biogaspotentiale i husdyrgødningen er vurderet til omkring 26
PJ/år […]. Aktuelt skønnes husdyrgødningen kun at bidrage til produktionen
med lidt over 1 PJ/år. En udbygning svarende til 50 pct. indebærer derfor en
udbygning med biogas fra gylle/gødning på omkring 12 PJ/år. Men da biogasanlæg også anvender anden biomasse ud over husdyrgødning, vil biogasudnyttelse af 50 pct. af husdyrgødningen indebære en udbygning på mere
end 12 PJ. Hvis det økonomisk stærkeste koncept viser sig at være en biogasmæssigt 1:1 kombination af husdyrgødning og energiafgrøder, vil en fuld opfyldelse af […] målsætningen via biogas indebære en udbygning på omkring
24 PJ/år. Når disse store tal sammenlignes med, at det forudgående har taget
8 år at realisere udbygningen fra 3 til 4 PJ/år, er det klart, at det forudsætter
en meget markant acceleration, hvis den ambitiøse målsætning for 2020 skal
realiseres. Energistyrelsen har derfor også understreget, at succes med målopfyldelsen forudsætter, at udbygningen de nærmeste år kommer godt i
gang med økonomisk sunde projekter, og at nye, større fiaskoer undgås.”
Energistyrelsen gør opmærksom på, at en udbygning til eksempelvis 20 PJ vil
indebære, at der skal dyrkes 100.000 ha med majs og høstes græs fra 75.000
ha, hvis der skal være energiafgrøder nok. Det vil sige, at der skal beslaglægges
6-7 % af det danske landbrugsareal til energiafgrøder for at levere en energimængde, der svarer til godt 2 % af Danmarks bruttoenergiforbrug.
Indregnes effekterne af at udtage dette areal fra foder- og fødevareproduktionen (indirect land use change) samt de klimamæssige omkostninger ved at
dyrke især den megen majs, er biogas efter CONCITOs vurdering absolut ikke
bæredygtigt i forhold til alternativet naturgas. Se også indikator #10c, hvor
energipil giver over dobbelt så meget CO2 reduktion som energimajs.
Hertil kan man lægge en generel usikkerhed, om der reelt vil være de nødvendige mængder husdyrgødning til rådighed i et biogasanlægs afskrivningsperiode, givet at især det danske svineholds økonomi har været historisk dårlig i en
efterhånden lang årrække.
188
Et samfundsøkonomisk alternativ til dyrkning af energiafgrøder kan være opgradering af husdyrgødning gennem separering af gylle og anvendelse af den
faste fraktion til biogas eller brug af andre organiske materialer, f.eks. halm eller græs fra ubenyttede enge. Udnyttelse af disse materialer vil dog forudsætte
en yderligere teknologisk udvikling, bl.a. af forbehandlingsmetoder.
I ACO 2010 vurderede CONCITO, at der maksimalt ville blive bioforgasset 20
% af husdyrgødningen i 2020. I ACO 2011 blev dette tal nedskrevet til 15 % (en
tredobling i forhold til i dag), da det fortsat er en uhyre tidskrævende proces at
finde egnede placeringer og opnå de krævede kommuneplantillæg, lokalplaner
og miljøgodkendelser og da landbrugets låntagningsevne er nedsat betydeligt
pga. de faldende jordpriser. Dette ville have indebåret en reduktion i landbrugets samlede drivhusgasudledning på 1,5 %.
I lyset af, at der ikke er truffet beslutning om at inddrage signifikante mængder
af dansk landbrugs produktionsareal til produktion af energiafgrøder, og i lyset
af, at den klimamæssige konsekvens af en sådan beslutning ikke er analyseret,
nedskrives forventningen i år yderligere til at der maksimalt bioforgasses 10 %
af husdyrgødningen ved udgangen af 2020.
I fremskrivningen regnes der med en årlig stigning på 0,5 % i bioforgasning af
husdyrgødning i perioden 2010-2020 resulterende i at 10 % af husdyrgødningen bioforgasses i 2020.
#9b Gylleforsuring og #9c Øvrig teknik
Gylleforsuring er en lovende teknologi, der især kan reducere ammoniakudledning fra gyllen, men som også har perspektiver for at reducere drivhusgasudledningen af metan og lattergas. Imidlertid er der fortsat visse vanskeligheder
med at sikre, at den forsurede gylle kan bioforgasses, bl.a. på baggrund af valg
af syre, hvor man i dag af økonomiske grunde anvender svovlsyre, der til gengæld er uhensigtsmæssig i biogasanlæg. Dette problem vil dog muligvis kunne
løses ved separering af gyllen og brug af det faste separeringsprodukt til biogas.
Øvrige tekniske tiltag er eksempelvis nitrifikationsinhibitorer og fedt i foderet
til kvæg, som dog ikke p.t. anvendes i større stil.
I denne fremskrivning antages det, at forsuring frem mod 2020 ikke giver nogen yderligere reduktion da der ikke er truffet beslutninger om at bruge dette
virkemiddel aktivt i klimasammenhæng
189
#10 Arealanvendelse
#10a C i landbrugsjord
I forhold til klimaet gælder, at der årligt udledes anseelige mængder CO2 fra de
dyrkede jorder. Det varierer kraftigt fra år til år og afhænger af vejr og høstudbytter og kan variere fra 1,0 mio. ton CO2 til 3,5 mio. ton CO2.
Den samlede udledning fra landbrugsjorder har, jf. afsnit 5.4.3.2, i de hidtidige
opgørelser fra DMU været undervurderet med ca. 1 mio. tons/år. Den samlede
udledning er ifølge den seneste opgørelse fra DMU ca. 3,4 mio. tons CO2e/år,
hvoraf ca. 1,8 mio. tons er relateret til de organiske jorder, der udgør 110.000
ha, heraf 70.000 ha organogene med mere end 20 % organisk stof.
I denne fremskrivning antages det derfor, at der årligt emitteres 3,4 mio. ton
fra den dyrkede jord i perioden 2011-2020, inkl. de organiske jorder.
#10b Organiske jorder
Udtagning af lavtliggende jorder, ofte jorder med et højt humusindhold, giver
en ganske stor reduktion pr. ha. Det skyldes dels nedgang i udledning af lattergas og CO2, dels en meget stor lagring af kulstof. Derimod stiger metanudledningen typisk, men den samlede nettoreduktion er betragtelig. Af ovenstående
tal ses, at udledningen i snit på 110.000 ha er 16,4 tons CO2e/ha/år.
Samtidig indebærer udtagningen et stort element af naturgenopretning, da der
er tale om at etablere naturlige våde enge, genoprette vandløb og ophøre med
sprøjtning og gødskning. Der er således ingen tvivl om, at udtagning af lavbundsjorderne bliver et væsentligt spørgsmål for Natur- og landbrugskommissionen, som skal afslutte sit arbejde i begyndelsen af 2013.
Da der ikke er vedtaget nogen form for virkemidler til at realisere denne udtagning af lavbundsjorder, regnes der ikke med reduktion herfra i denne fremskrivning.
#10c Bioenergi
Der er et stort potentiale for produktion af bioenergi. Biogas er et vigtigt område, hvortil kommer afgrøder som energipil. Dyrkning af pil i 20-årig omdrift
giver en stor mængde biomasse, samtidig med at pesticidbehovet nedsættes og
kvælstofudvaskningen fra arealerne falder. I Fødevareministeriet (2008) er der
taget udgangspunkt i at 100.000 ha dyrkes med pil, hvilket giver en reduktion
på ikke mindre end 1,27 mio. ton CO2-ækvivalenter – eller over dobbelt så meget som et tilsvarende areal udlagt til majs til biogas. Dette inkluderer dog den
energimængde, der leveres til kvotesektoren.
190
Da det det imidlertid er en usikker forretning for landmændene og der ikke er
klare incitamenter endnu til at påbegynde dyrkning af energipil i større stil,
regnes der ikke i denne fremskrivning med, at der frem mod 2020 i signifikant
grad dyrkes arealer med pil.
#10d Skovrejsning
Skovrejsning som virkemiddel bliver kvantificeret i Fødevareministeriet
(2008). Således vil rejsning af 100.000 ha skov give en reduktion på 321.000
ton CO2e-ækvivalenter inden 2020. Dubgaard et al. (2010) når frem til at samfundsøkonomisk er skovrejsning på sandjord en gevinst for samfundet, mens
det på lerjord er forbundet med en omkostning på godt 500 kr. pr. ton CO2e
reduceret.
Det gælder, at skov har en lang række positive eksternaliteter knyttet til sig:
biodiversitet, stort set intet pesticidforbrug, meget lav udvaskning af næringsstoffer, og store rekreative værdier. Særligt sidstnævnte har i miljøøkonomiske
analyser tidligere betydet, at skovrejsning overordnet set er en god forretning,
især i bynære områder, hvor huspriser stiger markant i nærheden af skovrejsningsområder (Olesen, 2010). De rekreative værdier er ikke medregnet af Dubgaard et al. (2010). Når det samtidig betænkes, at Folketinget tilbage i slutningen af 1980’erne vedtog, at det danske skovareal skal fordobles over en trægeneration (80-100 år), er virkemidlet relevant, når eksternaliteter inddrages.
Dalgaard et al. (2010) når da også frem til, at skovrejsning er et velfærdsøkonomisk effektivt virkemiddel.
Antages det, at der rejses skov på 100.000 ha landbrugsjord gennem tilskudsordninger, vil det dels bidrage til den statslige plan om forøgelse af skovrejsningsarealet, dels ville det binde 321.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år frem til
2020. Hvad der er væsentligt at bemærke er, at efter 2020 vil reduktionen blive
betydeligt større, da den årlige akkumulering af kulstof stiger markant efter en
etableringsperiode på typisk 15-20 år. Dalgaard et al. (2010) regner således
med en effekt i 2050 på over 1 mio. ton CO2e for 100.000 ha.
VK-regeringen blev imidlertid skarpt kritiseret for ikke at støtte skovrejsning
tilstrækkeligt (bl.a. af Skovrådets formand, direktør, professor, dr.agro. Niels
Elers Koch) og Dansk Skovforening gjorde opmærksom på, at den private skovrejsning er begrænset af mangel på udpegning af skovrejsningsområder. Da
den nye regering endnu ikke har udmøntet en bindende naturstrategi, og da
staten selv kun rejser ca. 300 ha om året, regnes der ikke med øget skovrejsning som et klimapolitisk virkemiddel i denne fremskrivning.
191
9.5 Virkemidler i landbruget
Tiltag i landbruget kan udmønte sig i tre typer af effekter:
•
•
•
En reduktion af udledningen af metan og lattergas.
En lagring af C (kulstof) i jorden.
En substituering af fossile brændsler i øvrige sektorer.
Det er p.t. kun metan og lattergas reduktionen, der tæller direkte med i forhold
til landbrugets reduktionsforpligtelse frem mod 2020. Det forventes dog, at
lagring af C også vil kunne medregnes fremover. Derimod vil f.eks. produktion
af biogas tælle med i transportsektorens reduktioner, hvis den anvendes der,
eller i den kvotebelagte sektor, hvis den anvendes der. Tilsvarende gælder flis
fra eksempelvis piledyrkning.
I det følgende regnes med effekt i form af reduktion i udledningen af metan og
lattergas samt lagring af kulstof i jord.
Baseret på Fødevareministeriet (2008), Dubgaard et al. (2010), CONGAS og en
afskæringspris i forhold til kvoter på 275 kr. er der en række reduktionstiltag,
der uden videre kan betale sig. Disse kan endvidere opdeles i tiltag, som der
den dag i dag er gevinst ved at gennemføre, og tiltag, som der er omkostninger
ved at gennemføre.
Da der er tale om samfundsøkonomiske beregninger af gevinster og omkostninger, er de tiltag, som beregnes til en umiddelbar gevinst ikke nødvendigvis
attraktive for den enkelte landmand (ellers ville de jo være gennemført allerede). Man skal forstå, at eksempelvis et tiltag som udtagning af lavbundsjorder
udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet
og på biodiversiteten – og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god
investering for samfundet. Ligeledes indregnes værdien af energiproduktion til
kvotesektoren.
Men alt dette giver ikke uden videre penge i kassen hos landmanden. Der er
man nødt til at give støtte, regelstyre, pålægge afgifter eller lignende.
De tiltag, som det uden videre kan betale sig samfundsøkonomisk at gennemføre, og som har en effekt på mindst 0,05 mio. ton CO2e/år, er:
•
•
•
•
•
•
Reduktion af kvægproduktion
Gylleforsuring
Udtagning af landbrugsjord på lavbund
Efterafgrøder
Biogas af husdyrgødning
Energipil
192
•
•
Græsproduktion på sandjord
Skovrejsning på sandjord
De tiltag, som koster noget, er i stigende rækkefølge:
•
•
•
•
•
Reduktion af svinebestand (35 kr./ton CO2e reduceret)
Græsproduktion på lerjord (37 kr./ton CO2e reduceret)
Afbrænding af afgasset gylle (73 kr./ton CO2e reduceret)
Skovrejsning på højbundsjord samlet (sand + ler) (159 kr./ton CO2e reduceret)
Fedt i foderet til kvæg (269 kr./ton CO2e reduceret)
Der er dog problemer knyttet til nogle af virkemidlerne:
Afbrænding af fiberfraktionen medfører, at næringsstofferne ikke kommer tilbage til jorden og derfor skal erstattes på anden vis. Med en fremtidig mangel
på fosfor må der stilles spørgsmålstegn ved det kloge i at afbrænde fiberfraktionen.
For så vidt angår nedgang i kvæg- og svineproduktionen kan det indvendes at
en nedgang i den danske husdyrproduktion ud fra en klimabetragtning blot vil
blive afløst af flere svin og mere kvæg et andet sted i verden. Imidlertid gælder,
at reduktionsforpligtelsen i EU er territorial hvorfor det er relevant at diskutere
som virkemiddel i forhold til EU’s 2020-mål.
De ovenstående tiltag vil ifølge Dubgaard et al. have følgende reduktionspotentiale:
Mio. ton reduktion i CO2e/år i 2020
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Reduktion af kvægproduktion med 10 %:
Gylleforsuring 10 %:
Udtagning af landbrugsjord på lavbund 15.000 ha
Efterafgrøder 260.000 ha
Biogas af husdyrgødning 10 % (forøgelse på 6 %-point)
Energipil 70.000 ha
Græsproduktion på sandjord 50.000 ha
Skovrejsning på sandjord 25.000 ha
Reduktion af svinebestand 10 %
Græsproduktion på lerjord 50.000 ha
Afbrænding af afgasset gylle (30 % af afgasset gyllemængde)
Skovrejsning på lerjord 25.000 ha
Fedt i foderet til kvæg (til 71 % af malkekobestanden)
I alt
0,30
0,05
0,17
0,23
0,05
0,19
0,17
0,31
0,14
0,17
0,07
0,19
0,30
2,32
193
Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på knap 18 % i 2020. Dette miks vil medføre udtagning af 235.000 ha eller knap 9 % af den danske landbrugsjord.
Dosering af virkemidler
Den ovenstående reduktion er baseret på analyse af et bestemt miks af dosering af virkemidler foretaget af Danmarks Jordbrugsforskning.
Som der står i Dubgaard et al. (2010): Potentialerne kan betragtes som skøn
for, hvad der kan gennemføres uden omfattende ændringer af produktionsstrukturen og omkostningsrelationerne i landbruget.
Imidlertid er der en række problemer med det valgte miks:
•
•
•
•
•
Effekten af udtagning af lavbundsjorder synes kraftigt undervurderet jf.
indikator #10b, hvor gennemsnitseffekten ifølge DMU er 16,4 tons
CO2e/ha/år.
Gylleforsuring burde kunne implementeres mere ambitiøst i forbindelse
med miljøgodkendelser.
Afbrænding af afgasset gylle er som nævnt problematisk.
Skovrejsning på lerjord er som isoleret virkemiddel dyrt (544 kr./ton
CO2e reduceret)
Lavbundsjordspotentialet er betydeligt større end 15.000 ha
Et andet, og mere ambitiøst, scenarie kunne derfor være:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Energipil 70.000 ha
Skovrejsning på lerjord 0 ha
I alt
0,30
0,12
0,82
0,23
0,05
0,19
0,17
0,62
0,14
0,17
0,00
0,00
0,30
3,11
194
Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på 24 % i 2020. Der udtages 270.000 ha eller godt 10 % af det dyrkede
areal.
I erkendelse af, at en nedgang i den danske husdyrproduktion formentlig vil
blive opvejet af en øget produktion – og dermed tilsvarende klimabelastning –
et andet sted i verden, kan man kreere et tredje scenarie, hvor der ikke opereres
med en nedgang i husdyrproduktionen.
Der er dog grænser for, hvor meget man kan ”skrue op” for de enkelte virkemidler:
Marginalomkostningen til eksempelvis udtagning af lavbundsjorder vil stige i
takt med at man søger hele potentialet på rundt regnet 110.000 ha inddraget.
Gylleforsuring på mere end 50 % af husdyrene vil indebære, at små brug bliver
ramt finansielt hårdt. Skovrejsning er derimod et af de midler, der kan doseres
ret frit.
Fælles for virkemidlerne er at de er lineære, således at en fordobling af eksempelvis skovrejsning også giver dobbelt klimaeffekt.
Et ”uændret husdyrproduktions” scenarie kunne derfor være:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Energipil 70.000 ha
Skovrejsning på lerjord 0 ha
I alt
0,00
0,12
1,23
0,23
0,05
0,19
0,17
1,34
0,00
0,17
0,00
0,00
0,30
3,80
Der kan altså ved fuld implementering af dette miks af tiltag opnås en reduktion på 29 % i 2020. Dette miks forudsætter udtagning af 345.000 ha eller 13
% af den dyrkede jord.
195
Øvrige virkemidler
Der findes også dyrere virkemidler, som dog stadig er relevante at overveje,
hvis man sammenligner med omkostninger til CO2e reduktion i eksempelvis
transportsektoren:
•
•
•
Skov på lerjord (544 kr./ton CO2e reduceret)
Effekten af 25.000 ha udtaget til skovrejsning på lerede jorder er 0,19
mio. ton CO2e, 50.000 ha giver 0,38 mio. ton CO2e, etc. 25.000 ha koster samfundet 104,4 mio. kr.
Mellemafgrøder (760 kr./ton CO2e reduceret)
200.000 ha med mellemafgrøder giver en reduktion på 0,15 mio. ton
CO2e. Det vil koste samfundet 111,7 mio. kr.
Nitrifikationshæmmere (1.500 kr./ton CO2e reduceret)
100 % tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning vil give
en reduktion på 0,35 mio. ton CO2e. Det vil koste samfundet 525 mio.
kr.
196
Kilder
Arla: Mælkenotering maj 2012: http://www.arlafoods.dk/omarla/virksomheden/nogletal/arla-notering/arlanotering/
Dalgaard et al.: Landbrugets drivhusgasser og bioenergiproduktion i Danmark
1990-2050. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 25. september 2010.
Danmarks Naturfredningsforening: www.dn.dk
Danmarks Statistik (2008): Statistisk Årbog 2008 og Husdyrtætheden 2007,
København maj og juni 2008.
Danmarks Statistik (2011): Nyt fra Danmarks Statistik nr. 370, 11. august 2011
Danmarks Statistik (2012): Nyt fra Danmarks Statistik nr. 75, 16. februar 2012
Dansk Landbrug: Dansk Landbrug 2022
www.dansklandbrug.dk/Dansk_landbrug_2022/Analyser København september 2008
Dubgaard, A. et al.: Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag. Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 205, 2010.
Energistyrelsen: Anvendelse af biogasressourcerne og gasstrategi herfor. Notat
til klimakommissionen, maj 2010.
Færgeman, Thomas: Klimavenligt jordbrug til gavn for vandmiljøet og naturen,
CONCITO, marts 2009.
Fødevareministeriet: Landbrug og Klima – analyse af landbrugets virkemidler
til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Fødevareministeriet december 2008.
Fødevareøkonomisk Institut: Rapport nr. 210: Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår - sammendrag og konklusioner, København 2012.
Koch, Niels Elers: Regeringen har opgivet skovene, kronik i Jyllands Posten 26.
april 2010. http://jp.dk/opinion/kronik/article2049127.ece
Olesen, Jørgen E.: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Personlige samtaler april 2010.
Økonomi og Miljø 2010, De Økonomiske Råd, februar 2010.
197
Aarhus Universitet: Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, december 2008.
198
10. Transportsektoren
I dette kapitel sættes der fokus på det sidste års udvikling inden for transportområdet, herunder om der er sket nye politiske initiativer i Danmark eller EU,
der kan ændre fremskrivningen af udledningen af CO2 samt nye forskningsmæssige resultater, der eventuelt kan have betydning for den metodiske fremskrivning i CONGAS.
Transportsektoren er ifølge alle fremskrivninger stadig den sektor i Danmark,
hvor der vil ske den største stigning i CO2-udledningerne de næste ti år. Sektorens energiforbrug og udslip har været stigende frem til 2008, men i 2009 og
2010 lå udledningerne fra sektoren stabilt på godt 15 millioner ton om året,
hvilket svarer til cirka en tredjedel af Danmarks CO2-udledning og cirka en
fjerdedel af landets samlede drivhusgasemissioner.
Fra og med 2011 forventes energiforbruget til transport igen at stige. Samlet set
vokser efterspørgslen efter transportenergi med ca. 1 pct. årligt i perioden
2010-2025, hvilket er lidt lavere end den forudsatte økonomiske vækst. Energiforbruget til transport er historisk vokset med nogenlunde samme takt som den
økonomiske udvikling, og når energiforbruget til transport ikke længere forventes at stige med helt samme takt, skyldes det især forventninger om større
og hurtigere udvikling i personbilers energieffektivitet og en lavere stigningstakt i trafikarbejdet på vej.
10.1 Indikatorer for transportsektoren
Ligesom for de andre sektorer kan CO2 udledningen fra transportsektoren defineres ud fra følgende tre overordnede indikatorer:
CO2 udledning = aktivitet x effektivitet x CO2e faktor
Disse tre indikatorer betinges igen af en række underindikatorer. De vigtigste
indikatorer for aktiviteten udgøres af:
•
•
•
Den økonomiske vækst, herunder fordelingen af vækst på sektorer og niveauet af handel
Prisen på transport, herunder prisen på brændstoffer og kollektiv transport
Udbuddet af transport, dvs. bygning af infrastruktur, der i sig selv kan føre
til øget mobilitet inden for især vejtransport, eller manglen på samme, der
kan lægge en begrænsning på mobiliteten. Dertil kommer udbuddet af kollektiv transport.
199
De vigtigste indikatorer for effektiviteten i transportsektoren udgøres af
•
•
•
Den teknologiske udvikling og energieffektiviteten for det enkelte transportmiddel, herunder biler, tog, busser, varevogne, lastbiler mv.
Fordelingen af transportkilometre på forskellige transportformer, det vil sige personkilometre på vej, jernbane, bus, fly, cykel og gang, og godstransport på vej, jernbane, sø og fly.
Udviklingen i kapacitetsudnyttelsen i forskellige transportformer for både
persontransport og godstransport.
Endelig bestemmes CO2 faktoren inden for transportsektoren i øjeblikket af to
indikatorer
•
•
Andelen af biobrændstoffer og deres CO2-påvirkning
Andelen af elbiler og sammensætningen af energimix ved el til elbiler.
Dermed kommer det samlede indikatorhierarki til at se sådan ud:
CO2 udledning fra transportsektoren
I de følgende afsnit vil hver enkel indikator blive genstand for en nærmere analyse ud fra de historiske erfaringer, sammenholdt med udenlandske erfaringer
og forskning samt en vurdering af de politiske tiltag, der er taget for at påvirke
den enkelte indikator inden for det seneste år. På den baggrund vil der blive
fastsat relevante nøgletal for fremskrivningerne i CONGAS, der er samlet i det
konkluderende afsnit.
#11 Aktiviteten i transportsektoren
Historisk kan der samlet set konstateres en tæt sammenhæng mellem den almindelige økonomiske vækst og den samlede vækst i efterspørgslen efter
transport. I perioden 2001-2010 er Danmarks BNP samlet set steget med 6,5
%, mens trafikarbejdet er steget med 8,2 % og energiforbruget hertil kun er
steget med 3,9 %. Transporten er således steget mere end den økonomiske
vækst med en elasticitet på 1,3. Til gengæld er energiforbruget til transporten
kun steget med knap det halve af selve transporten, altså en elasticitet på 0,6.
200
6
4
Procent
2
0
BNP
Trafikarbejde
-2
Energiforbrug til transport
-4
-6
-8
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 10.1. Årlig vækst i BNP, trafikarbejde og energiforbrug til transport i
2001-2010. Kilde: Energistatistikken 2010 og statistikbanken/VEJ20.
Denne sammenhæng dækker imidlertid over en række variationer. Historisk
set har udviklingen i persontransporten i et land som Danmark ligget på cirka
halvdelen af den økonomiske vækst i de seneste år, mens væksten i godstransporten har ligget lige over. Transporten med varevogne, som vi satte særligt fokus på i ACO 2011 er samlet steget med 32 % siden 2001, men er dog faldet en
smule siden 2008.
Det samlede trafikarbejde med danske køretøjer på danske veje var i 2010 8,3
% højere end i 2001. Mens trafikarbejdet med personbiler i 2010 var 6,5 % højere end i 2001 var trafikarbejdet med varebiler hele 24,3 % højere. Stigningen i
vejtransporten kan således primært tilskrives den øgede transport med varebiler.
Der er i det forgangne år ikke foretaget nogen politiske tiltag, der kan forventes
at ændre afgørende på denne udvikling.
201
Vejtrafik fordelt på transportmidler
60000
Busser
50000
Sættevognstrækkere
Lastbiler
Mio km
40000
Varebiler
30000
Knallert-45
Motorcykler
20000
Taxier
10000
Personbiler
0
2001
Cykler/knallert-30
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 10.2. Trafikarbejdet på danske veje med danske køretøjer, mio. køretøjskilometer. Kilde: statistikbanken.dk/VEJ20
Den tætte sammenhæng mellem økonomisk vækst og transport kan også aflæses i salget at biler, som efter et kraftigt dyk i 2009 steg igen i 2010 og 2011.
Med 169.974 nyregistrerede personbiler blev 2011 ligefrem det bedste år for
bilsalget nogensinde. Dermed voksede det samlede personbilsmarked i forhold
til 2010 med 10,5 %. Udover den økonomiske vækst kan dette forklares med afgiftslempelser og favorable leasingordninger. Vare- og lastbilsmarkedet steg
også betydeligt i 2011, dog uden at slå rekorder.
Antal solgte biler
250000
200000
150000
Lastbiler
Varebiler
100000
Personbiler
50000
0
2008
2009
2010
2011
Figur 10.3. Antal solgte biler i 2008-2011. Kilde: De Danske Bilimportører.
202
#11b Prisen på transport
Prisen på olie og dermed prisen på benzin og diesel er den vigtigste prisfaktor i
forhold til efterspørgslen efter transport i Danmark. Således udgør prisen på
diesel cirka en tredjedel af kørselsomkostningen per kilometer ved godstransport. Af figur 10.4. fremgår udviklingen i råoliepriserne de sidste 20 år, der har
haft stor betydning for nettoprisen på benzin og diesel. Som bekendt er der tale
om en endog særdeles markant stigende udvikling over det seneste år.
Betydningen af de globale råoliepriser på de faktiske forbrugspriser i Danmark
varierer imidlertid på grund af vekslende dollarkurser og den høje beskatning
af benzin og diesel i Danmark, jf. forbrugerpriserne i figur 10.5.
Spotmarkedpriser på olie
120
USD per tønde
100
80
60
40
20
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Figur 10.4. Spotmarkedpriser på råolie, Brent $ per tønde. Priserne for 2011
dækker alene første halvår. Kilde: Energistatistikken 2010.
Prisudvikling på benzin og diesel
2001M08
2001M12
2002M04
2002M08
2002M12
2003M04
2003M08
2003M12
2004M04
2004M08
2004M12
2005M04
2005M08
2005M12
2006M04
2006M08
2006M12
2007M04
2007M08
2007M12
2008M04
2008M08
2008M12
2009M04
2009M08
2009M12
2010M04
2010M08
2010M12
2011M04
2011M08
2011M12
2012M04
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Figur 10.5: Udvikling af forbrugerprisen på benzin og diesel i faste priser 2001-2012.
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, 2005=100. Kilde: Statistikbanken.dk/pris5
203
I rapporten ”Bilpendlere på støtten” fra februar 2012 beskriver CASA, hvordan
den samlede udgift til at køre i bil til og fra arbejdet i mange tilfælde er blevet
påvirket i nedadgående retning af især befordringsfradraget og registreringsafgiften.
Eksempelvis har en bilpendler, der bor i Helsinge i Nordsjælland eller i Herfølge syd for Køge, ca. 50 km kørsel hver vej, hvis de arbejder i København. Benzinudgiften hertil er for en gennemsnitlig ny bil på 60-70 kr. dagligt. Når der
indregnes værdien af befordringsfradraget, er det i de seneste år blevet næsten
gratis at køre de 100 km til og fra arbejdet. I 2009 var nettoudgiften 8 kroner.
Opfattes endvidere værdien af lempelserne i registreringsafgifterne siden 1990
som et tilskud, så svarer det til, at bilpendleren opgjort på denne måde rent
faktisk tjente 15 kroner dagligt i 2009.
Såfremt benzinafgiften, befordringsfradraget samt registreringsafgiften var
forblevet uændret som i 1990, ville udgiften i 2009 ikke være 8 kroner, men 57
kroner på de 50 km dagligt mellem Herfølge og København.
På grund af løbende ændringer af registreringsafgiftens såkaldte skalaknæk
samt indførelsen af forskellige afgiftslettelser relateret til brændstoføkonomi og
sikkerhed kostede en gennemsnitsbil købt i 2011 stort set det samme som i
1990 i dagens priser – og den var 87.000 kroner billigere end i 2007. Alene de
25.000 kroner kan forklares ved, at bilisterne har købt mindre biler. Resten er
afgiftslempelser. Kompenseres endvidere for reallønsfremgangen har det aldrig
været så billigt at købe bil som nu – forstået som den del af lønnen, der skal
bruges til bilkøbet.
Rapportens eksempler på befordringsfradragets betydning for den samlede
transportudgift er baseret på, at bilpendlere, der har ca. 25 km kørsel hver vej
til arbejdet i 2011 havde en udgift til benzin på 30-35 kr. dagligt. Jfr. figur 10.x
er denne udgift dog ikke større, end den var for 10 eller 20 år siden, hvis der
kompenseres for inflationen, og at bilerne kører længere på literen.
204
Figur 10.6. Benzinudgiften ved 50 km daglig bilpendling under hensyn til, at
bilerne kører længere på literen. Udgiften er pristalsreguleret. Kilde: CASA
(2012).
Når man derudover indregner værdien af befordringsfradraget (skattemæssig
besparelse på 33 % af fradraget), er det i de seneste år blevet billigere at køre de
50 km til og fra arbejdet. Kun den voldsomme stigning i olieprisen gør, at udgiften igen nærmer sig udgiften i de foregående 15 år.
Figur 10.7. Kørselsudgiften efter indregning af befordringsfradrag. Kilde:
CASA (2012).
205
Endelig er det relevant at indregne reallønsstigningerne for at få et korrekt billede af prisudviklingen. Hvor det i 1990 kostede, hvad der svarer til 27 kroner,
og 24 kroner i år 2000 at køre de 50 km – så er udgiften for nu nede omkring
15 kroner. Omregnet til dagens priser og lønindtægt, skal en bilpendler således
betale langt mindre af sin løn til de 50 km daglig kørsel.
Hvis brændstoffet – som i ACO 2011 - antages at udgøre 30 % af de samlede
omkostninger, vil priselasticiteten være 0,3 i forhold til oliepriserne. Ovenstående eksempler bekræfter antagelsen om, at brændstofprisen fortsat betyder
relativt lidt. På den baggrund fastholdes elasticiteten mellem brændstofpris og
transport på 0,15.
Derimod må der forventes en effekt, hvis oliepriserne stiger, eller der pålægges
en kørselsafgift eller benzin/dieselafgift oven i de nuværende priser. Det generelle mønster vil her være, at stigende brændselspriser allerede på kort sigt fører til en dæmpning af efterspørgslen, blandt andet fordi folk vælger et andet
transportmiddel eller kører sammen, også selvom der vil være en vis inerti i
udviklingen. Det kan dog samtidig konstateres, at de sidste års prisstigninger
på olie ganske vist har haft en vis betydning, men at effekten i de sidste tyve år
ikke har været nok til at dæmpe den samlede vækst i energiforbrug markant,
blandt andet fordi priserne har været svingende og der samtidig har været økonomisk opsving. Dette må imidlertid forventes at ændre sig i tilfælde af varige,
markante prisstigninger eller indførsel af kørselsafgifter.
Da planerne om en betalingsring omkring København blev skrinlagt i marts
2012, blev regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i stedet enige om at
afsætte 500 mio. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik.
Takstnedsættelsen vil gælde for den kollektive trafik i hele landet. Passagererne
i bus, tog og metro vil derfor opleve, at priserne i den kollektive trafik falder allerede fra 2013, men størrelsen af prisfaldet er usikkert, og det er derfor ikke
muligt at beregne effekten i denne rapport.
#11c Udbud af transportmuligheder
Ifølge regeringsgrundlaget ”Et Danmark der står sammen” agter regeringen at
nedbringe forureningen fra transportsektoren – og herunder CO2emissionerne ved at gennemføre en politik, der gør det attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport og gør det billigere at købe en energirigtig bil.
Udover den forkastede betalingsring i København er det regeringens plan at
arbejde for følgende initiativer, som direkte eller indirekte vil kunne give økonomiske incitamenter til ændret adfærd samt påvirke udbuddet af transportmuligheder:
206
•
•
•
•
•
•
•
Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015
Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm.
Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer
i den kollektive trafik.
Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber
til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes,
hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.
I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder
letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra
udlandet.
Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye bycykelprojekter.
Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen.
I rammeaftalen om fremme af kollektiv trafik af 1. marts 2012 blev regeringen,
Dansk Folkeparti og Enhedslisten også enige om fra 2013 at afsætte en pulje på
500 mio. kr. årligt dels til nødvendige følgeinvesteringer som følge af det øgede
antal passagerer i forbindelse med taksnedsættelserne omtalt i 9.3.2., dels investeringer i egentlige forbedringer af den kollektive trafik. Derudover blev
parterne enige om at nedsætte en kommission med henblik på at analysere mulige tiltag til modernisering af infrastrukturen, reduktion af trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet samt et yderligere løft af den kollektive trafik.
Som en udmøntning af transportforliget i 2009 administrerer Center for Grøn
Transport under Transportstyrelsen derudover en pulje på 200 mio. kroner,
der i 2009-2013 kan gives i tilskud til energieffektive transportløsninger. Disse
penge er indtil vider uddelt til bl.a. demonstrationsforsøg med gasbusser, projekter til fremme af elbiler og eltaxier og mobility management.
Udbuddet af transportmuligheder har betydning for efterspørgslen efter transport, men dens betydning er langt mindre belyst end prisernes betydning. Udbygning af infrastruktur er en afgørende indikator for udbuddet, især for vej-
207
transport. Mangel på infrastruktur kan føre til trængsel og forsinkelser, der
lægger en dæmper på efterspørgslen trods økonomisk vækst, mens investeringer i ny infrastruktur – f.eks. nye motorveje – i sig selv kan føre til nye trafikspring og øget efterspørgsel.
Der foreligger kun få studier i Danmark af selve infrastrukturens betydning for
udbud og efterspørgsel efter transport, og der vil derfor i denne rapport ikke
blive foretaget detaljerede estimater for infrastrukturens betydning i de næste
ti år. Det kan dog konstateres, at der i forhold til infrastruktur stadig investeres
langt mere i nye veje end i ny kollektiv transport og havne, som der blev redegjort for i ACO 2010 og 2011.
I forhold til selve udbuddet af kollektiv transport inden for de givne fysiske
rammer, ser billedet ikke meget bedre ud. Det kørte antal personkilometer med
kollektiv transport har stort set ligget stabilt på knap 14 mia. personkilometer
siden 2001.
Tabel 10.1. Persontransport med tog og busser i mio. personkilometer. Kilde:
Transportstyrelsen.
Som vi redegjorde for i Annual Climate Outlook 2011, er både antallet af ruter
og brugere af busser faldet markant i det seneste årti. Ifølge Trafikstyrelsen er
37 millioner påstigere forsvundet fra Danmarks busser siden 2000. Det skyldes
den store omlægning af bustransporten fra det amtslige niveau til regionale og
kommunalt niveau i forbindelse med kommunalreformen. Her blev det besluttet, at det fremover er regionerne, der fastlægger og finansierer den regionale
buskørsel og kommunerne der fastlægger og finansiere den lokale bustransport. Det har ført til en række nedprioriteringer og omlægninger af ruter i hele
landet. Således er mønsteret ganske klart i alle regioner: Udbuddet af bustransport koncentreres om de store byer, hvor efterspørgslen også er størst,
mens der skæres markant på busser i udkantsområderne. Andre årsager til fal-
208
det i buspassagerer er det stigende bilejerskab og styrkelse af skinnebåret trafik, som for eksempel Metroen i København.
Det står med andre ord klart, at skal det for alvor lykkes at styrke udbuddet af
bustransport både i udkantsområderne og ved de større byer, kræver det en
række nye politiske tiltag, som trafikselskaberne ikke selv er herrer over, herunder driftsmidler til flere busser, oprettelse af flere separate busbaner i de store byer, der kan få gennemsnitshastigheden op, eller en form for kørselsafgift.
Endelig viser erfaringerne fra bl.a. Helsingborg, at der kan være positive effekter ved at anvende incitamentskontrakter, som belønner busselskaberne, når
der kommer ekstra passager. Pointen ved denne form for kontrakter er, at operatøren, som ofte bedst ved, hvor skoen trykker, også bliver medansvarlig for at
få flere ind i bussen.
Der er imidlertid også en afgørende geografisk faktor i hvordan udbuddet er og
hvordan et ændret udbud vil påvirke efterspørgslen efter især buskørsel. I tættere byområder er der ofte trængsel, god kollektiv transport og mere anvendelse af cykel og gang, bl.a. pga. tæthed og deraf kortere afstande mellem byfunktionerne. Sådanne steder vil større udbud af vejinfrastruktur ret hurtigt blive til
nye trængselsproblemer og styrkelse af kollektiv trafik udbud have en større effekt, da biltætheden er lav. Udenfor de tætte byområder er bilejerskabet højt,
trængselsproblemer begrænsede og udbuddet af kollektiv trafik ofte meget ringe og afstandene mellem funktionerne så store at cykel spiller en mindre rolle.
Sådanne steder vil effekten af større udbud være trægere, da de skal være meget store for at have væsentlig indflydelse på rejsetid og omkostning. Udbud af
kollektiv transport er i de områder så ringe, at det kun for få udgør et reelt alternativ til bilen. Det er dog et område, hvor der ikke er meget kvantificeret viden.
Samlet set forventes – med udgangspunkt i de nuværende besluttede politikker
– et fald i antallet af kørte kilometre med bus de næste ti år og en mindre stigning i antal kilometre kørt med tog. En markant og vedvarende stigning i oliepriserne kan dog ændre på dette forhold, som vi vender tilbage til i de konkluderende kapitler.
For så vidt angår international flytrafik og søtransport tæller dette ikke med i
de internationale forpligtelser, og er derfor ikke genstand for en nærmere analyse i denne fremskrivning. For flytrafikkens vedkommende vil både den danske og internationale flytrafik derudover blive en del af det europæiske kvotesystem fra 2013.
Flytrafikken tæller dog med, når det samlede energiforbrug skal gøres op, og vi
vil i disse fremskrivninger derfor – på linje med Energistyrelsen – holde os til
de fremskrivninger, som EU har foretaget for flytrafikken på landeniveau. Iføl-
209
ge disse fremskrivninger vil flytrafikken målt i km forventes at stige henholdsvis 1,14%, 3,10% og 3,32% i perioderne 2010, 2011-15 og 2016-20.
Konklusion: Udviklingen i transportaktivitet 2012-2020
Som det er fremgået af de foregående afsnit, er der en lang række indikatorer,
der har indflydelse på efterspørgslen efter henholdsvis persontransport og
godstransport.
For så vidt angår persontransporten, kan konkluderes følgende af relevans for
fremskrivningen mod 2020:
•
•
•
Forholdet mellem den økonomiske vækst og efterspørgslen efter persontransport må formodes at følge nogenlunde det samme mønster
som i de sidste ti år.
Der er imidlertid variationer mellem væksten i forskellige former for
transport, alt efter hvordan udbuddet tilrettelægges. Der forudses således en fortsat vækst i biltransporten på bekostning af især bus og tog,
da udbuddet af kollektiv transport samlet skønnes at falde og der fortsat
investeres mere offensivt i vejinfrastruktur. Der forudses til gengæld
også en vækst i flytransport som følge af de lave priser.
Prisen på olie vil dog over tid kunne ændre ganske afgørende på dette
mønster og på efterspørgslen efter persontransport. Der bør derfor opstilles efterspørgselsscenarier, der regner på større variationer i priserne.
For så vidt angår efterspørgslen efter godstransport, kan konkluderes følgende
af relevans for fremskrivningen frem mod 2020:
•
•
•
Efterspørgslen efter gods har i de sidste tyve år i gennemsnit ligget på
nogenlunde samme niveau eller lidt højere end den økonomiske vækst.
En generel tendens til faldende produktion i det danske samfund og en
højere grad af økonomisk vækst inden for handel og service vil betyde,
at efterspørgslen efter al anden tung godstransport end containertransport vil stige en anelse mindre end den almindelige økonomiske vækst.
Det vurderes samtidig, at væksten i nethandel og øget privatkørsel i varevogn har været med til at drive væksten i varebiler og transport af
højværdigods, der ikke vil have stor betydning for antallet af tkm, men
ganske stor betydning for energiforbruget i godstransporten, og at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.
En højere oliepris – eller andre fordyrelser af kørsel på vej – vil kunne
lægge en dæmper på efterspørgslen, hvorfor det også her vil være relevant med scenarier for markant højere oliepriser.
210
•
På den baggrund fremskrives væksten i efterspørgsel af godstransport
med 10 % under den økonomiske vækst om året i de næste ti år, mens
kørselskilometre med varevogn fremskrives med 1,5 % i forhold til den
økonomiske vækst, altså en del lavere end de sidste ti år, men højere
end gennemsnittet de sidste tredive år.
På denne baggrund beregner CONCITO i sin CONGAS-fremskrivning i de afsluttende kapitler en række scenarier for udviklingen i efterspørgslen efter person og godstransport i Danmark, der viser en betydelig forskel i udviklingen,
afhængig af udviklingen i vækst og priser.
#12 Effektiviteten i transportsektoren
Der foreligger ingen officielle danske statistikker over udviklingen i energieffektivitet eller CO2-effektivitet per personkilometer og tonkilometer. En rimelig indikator for udviklingen kan imidlertid findes ved at sammenligne antallet
af kørte personkilometer og tonkilometer i de enkelte år med det faktiske energiforbrug til henholdsvis persontransport og godstransport, som det er gjort i
figur 10.5 og figur 10.6.
Persontransportens intensitet
1,6
PJ/1000 personkm
1,4
1,2
1,0
0,8
Vejtransport
0,6
Togtransport
0,4
0,2
0,0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 10.8: Udviklingen i energiforbrug i PJ per 1000 personkilometer. Kilde: CONCITO på basis af Danmarks Statistik.dk/pkm1 og Energistatistikken.
Både vejtransportens og togtransportens effektivitet per personkilometer har
været nogenlunde stabil i perioden 2001-2010. Overordnet set må den samlede
effektivitet derfor betragtes som stabil i betragtning af de teknologiske forbedringer i samme periode.
Med undtagelse af 2009 har godstransport på bane gennemgået en udvikling
til bedre effektivitet, mens tung godstransport på vej – noget overraskende – er
blevet markant mindre effektiv de seneste ti år med em del udsving de sidste fi-
211
re år. Tendensen bekræftes i Energistyrelsens notat ”Energy Efficiency Policies
and Measures in Denmark”, hvor der dog tages forbehold over for statistikken,
fordi den indtil 2000 er dansk, og derefter baserer sig på europæiske tal. Dette
forbehold synes ikke at være nødvendigt ved ovenstående sammenligning af
kørte tkm og energiforbruget ved lastbiler over 6 ton, idet den baserer sig på
samme statistik i hele perioden.
Godstransportens intensitet
0,18
0,16
0,14
PJ/ton
0,12
0,1
Lastbiltransport
0,08
Togtransport
0,06
0,04
0,02
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 10.9. Udviklingen i energiforbrug i PJ per ton. Kilde: CONCITO på basis af
Danmarks Statistik og Energistatistikken.
Forklaringen på denne udvikling i transportens samlede effektivitet vil i det
følgende forsøgt forklaret ved en række analyser af de tre vigtigste underindikatorer:
•
•
•
Udvikling af mere effektiv teknologi
Fordelingen af transport på forskellige mere eller mindre effektive
transportformer
Udnyttelsen af kapaciteten i den enkelte transportform.
#12a Den teknologiske udvikling
Konventionelle biler
I 2009 vedtog EU en forordning (443/2009), der har til formål at sikre, at alle
nysolgte biler i 2012 i gennemsnit kun skal udlede 130 gram CO2 per km mod
160 g/km i 2006. I 2020 er målet 95 g/km, og det er bilproducenterne, der pålægges at gennemføre disse forbedringer.
212
To år senere vedtog EU en forordning (510/2011) om varebiler, som i 2017 kun
må udlede 175 gram CO2 per km og i 2020 kun må udlede 147 gram per km.
Der er tale om et gennemsnit af alle solgte biler, som producenterne skal ramme. Dertil kommer, at de bilproducenter, der producerer tunge biler, er tilladt
at ramme et højere gennemsnit end de producenter, der laver lette biler, og
som har fået sat et lavere gennemsnit.
Organisationen European Federation for Transport and Environment (T&E)
har undersøgt udviklingen hos de store bilproducenter og konstaterer, at bilernes effektivitet bevæger sig i den rigtige retning samtidig med at bilerne er blevet billigere i realpriser.
I 2010 reducerede bilindustrien således det gennemsnitlige CO2-udslip med
3,7 %, og bragte dermed udslippet ned på 140 gram/km i gennemsnit. Samtidig
er nye biler over de sidste otte år blevet 13 % billigere målt i realpris, dvs. korrigeret for inflation. Frygten for at effektivitetskravene skulle gøre bilerne for dyre har således været ubegrundet. På dette grundlag taler T&E for, at effektivitetskravene sagtens kan strammes yderligere til hhv. 80 gram/km for biler og
125 gram/km for varebiler i 2020.
De europæiske erfaringer kan også genfindes på dansk niveau. Som det fremgår af tabel 10.2. og figur 10.9. kører nyregistrerede danske personbiler stadig
længere per liter og bilparkens gennemsnitlige CO2-udslip per km er faldet betydeligt de seneste år, og ligger med 127 g/km i 2010 under EU-gennemsnittet.
Tabel 10.2. Udvikling i CO2-udledning fra nye personbiler i Danmark i g/km.
Kilde: Transportstyrelsen
Tallene fremkommer ved test efter den såkaldte EU-norm, der har været kritiseret for ikke at dække kørsel under realistiske daglige forhold. FDM foretog i
2008 en testkørsel af 12 nye biler, der i højere grad skulle simulere daglig kørsel. For næsten alle bilerne gav testen et brændstofforbrug og et CO2-udslip,
der lå over tallene fra EU-testen. Forskellen var størst (18-22 %) for de mindste
benzin- og dieselbiler (Toyota Agyo og Fiat 500). Den største forskel blev konstateret med hybridbilen Prius med et 24 % højere udslip. De nye biler er altså
ikke ligeså effektive i virkeligheden som på papiret, men det ændrer ikke på, at
effektiviteten er blevet bedre for hvert år.
213
På trods af disse fremskridt i teknologien, er det - udover kriseårene 2008 og
2009 - ikke lykkedes for alvor at nedbringe det samlede energiforbrug eller den
samlede CO2 udledning fra personbilerne. Det skyldes dels den store inerti i
transportsektoren, men også at den samlede bilpark i samme periode er blevet
større og at der stadig køres flere kilometre, jf. figurerne 10.9 og 10.10.
Nyregistrerede køretøjer
18000
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Personbiler i alt
2001M01
2001M08
2002M03
2002M10
2003M05
2003M12
2004M07
2005M02
2005M09
2006M04
2006M11
2007M06
2008M01
2008M08
2009M03
2009M10
2010M05
2010M12
2011M07
2012M02
Vare- og lastbiler i alt
Figur 10.10. Antal nyregistrerede køretøjer per kvartal 2001-2012. Kilde: Statistikbanken.dk/bil5
Køretøjers energieffektivitet
25
Km per liter
20
15
Diesel
10
Benzin
5
2001M01
2001M06
2001M11
2002M04
2002M09
2003M02
2003M07
2003M12
2004M05
2004M10
2005M03
2005M08
2006M01
2006M06
2006M11
2007M04
2007M09
2008M02
2008M07
2008M12
2009M05
2009M10
2010M03
2010M08
2011M01
2011M06
0
Figur 10.11. Nyregistrerede køretøjers effektivitet i km per liter. 2001-2011. Kilde: Statistikbanken.dk/ee1
214
Bestanden af motorkøretøjer
3000000
2500000
Motorcykler
2000000
1500000
Lastbiler
Busser
1000000
Varebiler
500000
Personbiler
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 10.12. Bestanden af køretøjer i Danmark pr. 1. januar 2007-2012. Kilde: Statistikbanken.dk/bil707
Trafikarbejde med motorkøretøjer
50000
Mio. Transportkilometer
45000
40000
Motorcykler
35000
30000
25000
Lastbiler
20000
Busser
15000
Varebiler
10000
Personbiler
5000
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 10.13. Trafikarbejde med motorkøretøjer på danske veje, mio. køretøjskilometer. Kilde: Statistikbanken.dk/vej20
Samlet set bliver konklusionen, at der er positive tegn på, at danskernes indkøb
af nye biler i de senere år har ændret sig ganske markant i retning af mindre og
mere effektive biler, og at dette på sigt rummer et potentiale for et samlet fald i
energiforbruget, da antallet af kørte kilometre ikke er steget tilsvarende.
Elbiler
Der hersker stort set enighed blandt alle forskere om, at fremtiden vil stå i elbilens tegn. Til gengæld hersker der betydelig uenighed om, hvornår fremtiden
er. Ifølge Danmarks Statistik nåede antallet af elbiler i Danmark op på 750 i
2011.
215
Elbiler – og i vidt omfang også plug in elhybrider, hvor en elmotor kombineres
med en konventionel motor eller et helt andet drivmiddel som f.eks. brint - har
en lang række fordele i forhold til den konventionelle benzin eller dieselbil:
•
•
•
En af de største fordele ved elbilen er, at den er mere effektiv. For
benzin- og dieselbiler ligger virkningsgraden fra tank til hjul kun på
omkring 18 %, mens den for dieselbiler er ca. 22 %. Derudover er
der et tab ved udvindingen og transporten af olien på cirka 15 % af
den mængde, der puttes i tanken. For en typisk moderne elbil ligger
virkningsgraden fra ladestander til hjul på ca. 67 %. Den ventes i de
kommende år forøget med bedre batteri- og motorteknologi, så man
i 2030 kommer op på ca. 80 % . Hvis en elbil drives med ren vindenergi, vil der udover bilens egen effektivitet kun komme nettab
mellem møllen og ladestanderne, i Danmark typisk ca. 7 %. Den
samlede effektivitet fra energikilden til de drivende hjul vil være ca.
62 %. Hvis strømmen kommer fra et kulfyret kondenskraftværk
med en effektivitet på 45 % vil det sammen med nettabet give en
samlet virkningsgrad fra kilde til hjul på 28 % - altså stadig betydeligt bedre end gennemsnittet for nye konventionelle biler. Dog vil
også udvinding og transport af kul medføre et tab på 10-15 %.
Plug-in elhybrider varierer meget i effektivitet, men vil typisk ligge
mellem elbiler og konventionelle biler i udledning af drivhusgasser.
Indregner man de store fordele, som der også vil være for det samlede elsystem ved indfasning af mere el i transporten, f.eks. muligheden for mere fleksibilitet og indfasning af vindkraft, vurderer
Energinet.dk, at der for transportsektoren vil være et CO2reduktions-potentiale på 2 mio. ton CO2 om året, hvis 15 % af vejtransporten kommer på el, svarende til 25% af personvejtransporten.
Vigtigst af alt vil energiforbruget forbundet med elbiler rykke fra den ikke kvotebelagte transportsektor til den kvotebelagte energisektor, der i forvejen har et
absolut loft over sin CO2-udledning.
Fastholdes det absolutte loft for energisektorens kvoter – hvad alle politiske
meldinger tyder på – vil CO2 udledningen fra elbiler i praksis blive nul i forhold til i dag og kan oven i købet på sigt være med til at sende prisen på EU’s
CO2 kvoter i vejret.
Som det fremgår af CONCITOs rapport om elbiler, er der imidlertid også en
række tvivlspørgsmål knyttet til elbilen, der især handler om, hvor hurtigt den
realistisk kan indfases på markedet og med hvor stor volumen:
216
•
•
•
•
Først og fremmest er levetiden på biler i Danmark 15-20 år, svarende til
en nyregistrering af biler på mellem 100-150.000 om året ud af en samlet bilpark på cirka 2 millioner biler.
De økonomiske barrierer udgøres først og fremmest af, at elbiler er
langt dyrere at producere i dag, primært som følge af batteriet. Det
samme gælder for plug-in elhybrider, dog i noget mindre omfang,
grundet batteriernes mindre størrelse. For begge teknologier gælder, at
en egentlig masseproduktion vil sænke stykprisen betragteligt.
De teknologiske barrierer udgøres især af usikkerheden om, hvorvidt
fabrikanterne kan holde, hvad de lover, og om udviklingen i nye batterier vil gå hurtigt nok. Denne usikkerhed blev stadig mindre i 2011, hvor
mange nye elbilsmærker kom på markedet, plug-in bilen Opel Ampera
blev kåret til årets bil og elbilskonceptet Better Place etablerede sin første batteriskiftestation. Derudover er stadig flere nye elbilsmærker på
vej ud på markedet i 2012.
De kulturelle barrierer er først og fremmest gældende for elbiler, grundet forbrugernes usikkerhed over for den nye teknologi og den begrænsede rækkevidde af elbilerne per ladning.
Sammenfattende kan det konkluderes, at det kræver en større politisk satsning,
hvis elbiler og elhybrider skal nå en markant andel af bilparken i 2020. I øjeblikket er den eneste politiske foranstaltning på området afgiftsfritagelsen for
elbiler frem til 2015, mens der ikke er nogen afgiftsfritagelse for elhybrider, der
derfor kun i begrænset omfang kan forventes at vinde indpas på markedet. Det
vurderes således, at elbilerne med den nuværende politik maksimalt kan
komme til at udgøre 5 % af bilparken og de kørte kilometre i 2020, svarende til,
at hver tiende solgte bil i snit vil være en elbil, så der i 2020 er mellem 100.000
og 150.000 elbiler på gaden i Danmark. Det vurderes dog også, at selv dette
forholdsvis beskedne mål næppe nås uden yderligere tiltag.
Hvis 5 % af de kørte personkilometre kører på el, vil halvdelen af de 10 % vedvarende energi, som Danmark er forpligtet til i transportsektoren i 2020, være
opnået, hvis elbilerne kører på vedvarende energi som vind eller el produceret
på biomasse. Men da elbilerne kører på det almindelige mix i elnettet, vil det i
praksis dreje sig om en mindre andel.
Det bør understreges, at elbilernes andel af den samlede bilflåde i 2020 er behæftet med særdeles stor usikkerhed – i begge retninger. Dette fremgår også af
Transportministeriets egen vurdering af potentialet, der sættes så bredt som
mellem 350.000 og 700.000 ton sparet CO2 i 2020.
217
Krav til køretøjers energieffektivitet
Om EU’s emissionsstandarder for personbiler, lastbiler og varevogne.
I dag udleder en varevogn i Danmark i gennemsnit 363 g CO2 per kørt kilometer. De nye krav fra EU betyder, at nyregistrerede varevogne i gennemsnit ikke
må udlede mere end 175 g CO2 per km i 2017 og 147 g/km i 2020. Standarden
følger de samme principper som for personbiler: Der er tale om gennemsnitlige
tal for hele branchen, og der er kun vage sanktionsmuligheder.
Konklusioner om teknologiudviklingen
På denne baggrund synes det rimeligt at lægge følgende til grund for fremskrivningen af den teknologiske udvikling:
•
•
•
•
Den løbende effektivisering af de enkelte motorer vil fortsætte og sandsynligvis intensiveres med de nye EU krav, der for første gang er obligatoriske. Hvis bilindustrien skal leve op til de nye krav, vil det kræve en
forbedring af effektiviteten på 1,9 % om året i perioden 2008-2015,
hvilket synes realistisk, når man betænker den hidtil gennemsnitlige effektivisering på 1,3 % om året. Til gengæld vil EU’s nye krav også kræve
en effektivisering på 5,4 % om året i perioden 2015-2020, hvilket synes
mindre realistisk på baggrund af de historiske erfaringer og de lave bøder, der er forbundet med en overtrædelse af kravet. Da der imidlertid
er tale om en forordning og dermed et lovkrav, vil vi tage udgangspunkt
i EU’s fremskrivninger.
Til gengæld vurderes det, at den vundne effektivitet i Danmark delvis vil
blive opslugt af, at der vil blive købt flere biler og kørt flere kilometre
ved en højere hastighed. Der kan således spores en ganske markant
tendens til, at danskerne allerede nu er begyndt at indkøbe mindre og
mere miljøvenlige biler, men bilparken vokser stadig og der køres stadig
flere kilometre for hvert år. Noget tyder på, at vi – især ved de rette
økonomiske incitamenter – har en chance for at nå et fald i persontransportens energiforbrug frem mod 2020. Men da der er tale om meget stor inerti i sektoren, og da det er svært at vurdere udviklingen i en
ny situation præget af økonomisk vækst, fremskrives her – som sidste
år - med en forbedring af effektiviteten per kørt pkm på 0,4 % om året.
Med de nuværende politikker i EU vurderes der ikke at ville opstå en
større flåde af elbiler og elhybridbiler inden 2020. I Danmark er der tale
om en afgiftsfritagelse af elbiler frem mod 2015, mens der slet ikke er
taget skridt til at fremme elhybrider. Det vurderes således, at maksimalt 5 % af bilflåden og de kørte kilometre i 2020 vil udgøres af elbiler.
Busser og tog forventes at udvikle deres effektivitet med samme takt
som i de seneste ti år.
218
•
I forhold til teknologiudviklingen inden for godstransporten, regnes
med en stigning i effektivitet på 1 % om året for nye lastbiler over 3,5
ton, og en stigning i effektiviteten for nye varevogne, der følger EU’s nye
normer. Når disse tal sammenholdes med den løbende bestand af ældre
biler med betydelig lavere effektivitet, regnes i CONGAS med en samlet
effektivisering af bestanden på 0,2 om året.
Det bør nævnes, at et enkelt nyere studie fra Ea Energianalyse lægger op til en
betydelig mere optimistisk vurdering af fremtidens CO2 udledning fra transportsektoren, idet man ved at udvikle forskellige fremtidsscenarier forudser op
til 30 % reduktion af energiforbruget i sektoren frem mod 2035 på trods af
fortsat økonomisk vækst. Dette skyldes blandt andet, at man med udgangspunkt i dansk transportstatistik har valgt lavere vækstfaktorer for transportarbejdet, en vedvarende effektivisering af teknologien og mere VE i energisystemet som sådan.
På baggrund af CONCITOs analyser ovenfor, der baserer sig på den historiske
udvikling og en lang række uafhængige analyser, ses der imidlertid ikke grundlag for at ændre i basisscenariet for CONGAS. Til gengæld synes det relevant at
arbejde med scenarier for udviklingen ved fundamentale ændringer i priser og
den økonomiske vækst.
#12b Fordelingen af transport på forskellige transportformer
Den samlede effektivitet i transportsektoren afhænger ikke kun af udviklingen
inden for den enkelte transportform og det enkelte transportmiddel, men også
af selve sammensætningen af transportformer. Således vil en generelt højere
anvendelse af transportformer som bus og tog øge effektiviteten i den samlede
persontransport, ligesom større anvendelse af jernbane og sø alt andet lige vil
øge energieffektiviteten inden for godstransport.
Fordelingen af transportformer inden for persontransport
Som det fremgår af figur 10.10., foregår den overvejende del af persontransport
i Danmark med bil. Intet tyder på, at dette forhold vil ændre sig grundlæggende
i de næste ti år. Kigger vi på den historiske udvikling, har tog ganske vist halet
ind på biltransporten med en vækst på 15,4 % fra 2000 til 2009 mod kun 3,2 %
for pkm i personbiler, men til gengæld har busserne samlet set ikke vundet terræn, og antallet af pkm i tog er kun knap 10 % af antal pkm med personbil.
Dertil kommer, at også inden for persontransporten vinder varevognene markant frem med en vækst i pkm på 33,5 % i perioden 2000-2009. Således køres
der betydeligt flere pkm med varevogne end med tog eller bus. Endelig kan der
peges på, at en voksende bilflåde strukturelt vil fastholde og styrke bilens fremtrædende andel af den samlede persontransport.
219
Ikke desto mindre bød 2010 på et mindre fald i biltransporten på 1,3 %, der
sandsynligvis skal tilskrives kombinationen af en usædvanlig kold vinter med
dårligt føre og stigningen i benzinpriser.
Der er ikke truffet politiske beslutninger, der vil rykke afgørende ved dette
mønster frem mod 2020. Indførelsen af Rejsekortet A/S vil ikke samlet forrykke ved prisen på kollektiv transport, og det er endnu ikke planlagt, endsige vedtaget, at indføre kørselsafgifter på personbiler på denne side af 2020, idet planerne fra det store transportforlig Grøn Transport tilsyneladende er lagt i skuffen af alle forligspartierne.
Dertil kommer, at også de næste ti år vil den største udbygning af infrastrukturen – som hidtil – foregå på vej. Opgraderingen af signaler og sikkerhed ved
jernbanen forventes ganske vist at øge kapaciteten med 5-15 %, hvilket må
formodes at styrke togtransporten med både flere afgange og større rettidighed, ligesom den nye jernbane København-Ringsted isoleret set vil føre til forbedringer for banen.
Men som det fremgår af VVM-rapporten om København-Ringsted, vil øget
CO2-udledning som følge af den generelt øgede mobilitet overgå den CO2 gevinst, som projektets overflytning af passagerer fra bil til tog vil føre med sig.
Samlet set forventes det derfor ikke, at infrastrukturelle tiltag vil ændre afgørende ved togs andel af persontransporten i de næste ti år. Det samme angår
bustransporten, hvor økonomiske trange kår for kommunerne - og dermed
mindre udbud af busruter - i bedste fald vil blive opvejet af bedre udbudsformer, der kan føre til nogenlunde det samme antal pkm om ti år.
Heller ikke prisudviklingen synes at være i den kollektive transports favør, da
prisen på kollektiv transport har været støt stigende i mange år, mens prisen på
benzin har været relativt faldende.
Således synes det eneste, der kan ændre noget på fordelingen af pkm mellem
bil og kollektiv transport at være en markant højere oliepris. Det forventes således, at en stigning i benzin og diesel priserne, der svarer til de sidste ti år, vil
kunne skabe den samme vækst i togtransporten som vi har set i de sidste ti år,
hvilket vil være en markant stigning, men stadig ikke vil ændre grundlæggende
på den forholdsmæssige sammensætning af persontransporten.
220
Persontransport fordelt på transportformer
90000
80000
Mio. personkilometer
70000
Knallert-45
Skib
60000
50000
40000
Fly
Taxier
30000
20000
Motorcykler
10000
Cykler/knallert-30
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 10.14. Sammensætningen af persontransporten på transportformer over tid.
Kilde: Danmarks Statistik
Udviklingen i ikke CO2-udledende transportformer
Den mobilitet, der fører til ingen eller marginal CO2-udledning (cykel og knallert 30) har i 2001-2010 ligget stabilt på rundt regnet 3 mia. personkilometer
om året. I 2010 var den dog på det for perioden hidtil laveste med 2,6 mia. personkilometer. Der forefindes ikke specifikke tal for ”gang”, men det antages at
den følger samme tendens som cykling. En del tyder dog på, at især cykling vil
udgøre en større del af mobiliteten i de kommende ti år, da der med trafikforliget i 2008 blev afsat en mia. kroner over de næste fem år til at medfinansiere
cykelindsatser på kommunalt plan. Interessen for at søge disse midler har været markant, og fra både Odense og København kan det konstateres, at større
satsninger på cykelstier, kampagner, grønne bølger med videre kan føre til store stigninger i cyklingen på mellem 30 % og 50 %. Det er dog en væsentlig pointe, at man netop i Odense og København kun har opnået de store resultater
ved at kombinere bedre vilkår for cyklisterne med forskellige restriktioner for
bilisterne. For at fastholde cyklens øgede andel af transporten er det samtidig
en forudsætning, at indsatsen fastholdes efter de første fem år.
Særligt i storbyer med ambitiøse satsninger på at fremme cyklisme, kan initiativerne påvirke den samlede efterspørgsel efter transport og det deraf følgende
CO2-udslip. I det nye forslag til en 2025-klimaplan for Københavns Kommune
regnes der eksempelvis med, at en forøgelse af alle ture til og fra arbejde og uddannelse fra 35 % i dag til 50 % i 2025 vil medføre en reduktion i CO2udledningen på 40.000 ton om året i forhold til 2010. Derudover regner Teknologirådet i sit scenarie for en fossilfri transportsektor (som beskrives nærme-
221
re i kapitel 4) med, at cykling i 2050 vil udgøre ca. 30 % af transportarbejdet på
ture under 50 kilometer mod ca. 10 % i 2010.
For en del cykelture, og især ture over 25 kilometer, kan man også forestille sig,
at flere og flere vil benytte elcykler. Ifølge Nyhedsbladet Dansk Energi voksede
salget af elcykler i Danmark fra 2009-2010 til det tredobbelte, og Danske
Cykelhandlere vurderer, at elcyklerne inden længe vil udgøre fem-seks procent af cykelmarkedet. Stadig flere danskere er således ved at få øjnene op
for, at elcyklen kan erstatte bilen og andre transportformer til mellemlange
ture eller transport til og fra arbejde.
Flere kommuner er også begyndt at se muligheder i elcyklerne. Blandt andet Odense Kommune, der i en periode har udlånt elcykler til 190 borgere,
som til gengæld skulle lade bilen stå til og fra arbejde. Den kampagne har
ifølge Odense Kommune sparet byen for 19 ton CO2. Endelig har virksomheder som Post Danmark fået øjnene op for elcyklerne, og har i første omgang rullet omkring 1000 elcykler, 100 elknallerter ud på postruterne.
På trods af disse positive tendenser, forventes cyklisme med de nuværende virkemidler og priser at give en marginal ændring på landsplan i forhold til den
samlede efterspørgsel efter transport frem mod 2020. Det skyldes at selv en 50
% stigning i cyklismen kun vil føre til et fald i den CO2-udledende transportefterspørgsel på godt 1 %. Derudover vil en stor del af cyklisterne komme fra kollektive transportformer, hvilket gør den reelle CO2-gevinst mindre.
Fordelingen af transportformer inden for godstransport
I de sidste ti år har fordelingen mellem den nationale godstransport på vej, sø
og bane set således ud:
Fordeling af godstransport
250000
1000 ton
200000
Jernbane
150000
Lastbil
100000
Skib
50000
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Tabel 10.15. Mængden af national godstransport fordelt på transportformer. Lastbil
omfatter danske lastbiler over 6 ton totalvægt. Statistikken for godsmængde til søs
findes kun fra 2007. Kilde: Danmarks Statistik
222
Søtransportens andel af det nationale godstransportarbejde steg med 6 procentpoint fra 2000-2008, men den samlede transportmængde til søs faldt i
2007-2010, hvor lastbilstransporten også faldt kraftigt.
Der spares reelt mellem halvdelen og tre fjerdedele CO2, når det er søfarten,
der står for transporten. Nogle beregninger giver en langt højere besparelse,
men det er for den ”rene” transport. Der vil ved en søtransport altid være en
for- og eftertransport, oftest med lastbil.
Gods på jernbane har været faldende siden 2004, men hentede lidt af det tabte
i 2010.
#12c Kapacitetsudnyttelsen inden for de enkelte transportformer
Effektiviteten inden for transportsektoren afhænger ikke kun af den teknologiske udvikling og fordelingen af transport på transportformerne. Også inden for
de enkelte transportformer og i det enkelte transportmiddel er der et ganske
stort potentiale for en bedre kapacitetsudnyttelse, og i hvilken grad kapaciteten
udnyttes, vil have stor betydning for den samlede effektivitet. Det er således ikke mindst her man kan forudse en effekt ved anvendelse af kørselsafgifter over
for både personbiler og tunge køretøjer.
Udnyttelsen af kapacitet inden for persontransport
Ifølge undersøgelser foretaget af Vejdirektoratet (2009), er den gennemsnitlige
kapacitetsudnyttelse per personbil i Danmark faldet ganske mærkbart i de seneste årtier. Således var den gennemsnitlige belægningsgrad for personbiler i
1981 1,84 personer per bil, mens den i 2001 var 1,54 og i 2008 1,47 person.
Dette dækker over betydelige variationer i belægningsgraden, alt efter hvilken
transport, der er tale om. Således er belægningsgraden ved typisk pendlerkørsel fra hjem til job kun 1,1, mens den er betydeligt højere ved fritidskørsel.
Denne tendens antages at fortsætte i fremtiden, så længe der ikke indføres kørselsafgifter, systematisk satsning på delebiler eller andre tiltag, der kan ændre
tendensen, der også hænger sammen med de stadig flere biler.
I forhold til udnyttelsen af kapaciteten i tog, forudsættes den at vokse i samme
takt som i de sidste ti år. Til gengæld forudsættes udnyttelse af bussers kapacitet ikke at vokse, jf. afsnittet om udviklingen i transportens sammensætning
mellem transportformer.
223
Figur 10.16. Belægningsgrader ifølge fem undersøgelser 1981-2008
Udnyttelsen af kapacitet inden for godstransport
Som tidligere indikeret, tyder en del på, at udnyttelsen af kapaciteten i store
lastbiler over 6 ton har været faldende i de sidste år. Denne antagelse bekræftes
af opgørelser fra Danmarks Statistik, hvoraf det bl.a. fremgår, at kapacitetsudnyttelsen (korrigeret for volumengods) er faldet fra 43,0 % i 2006 til 37,1 % i
2008, jf. tabel 9.3. I 2009-2010 ses dog en forbedring til 42,3 %.
Kapacitetsudnyttelse i lastbiler
% af muligt transportarbejde
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Tabel 10.17. Danske lastbilers kapacitetsudnyttelse korrigeret for volumengods ved
national transport 2001-2010. Kilde: Danmarks Statistik.
Disse svingninger kan skyldes det bratte fald i den økonomiske aktivitetet under krisen, men også andre ændringer i markedet kan være medvirkende årsager.
224
Over tid ligger kapacitetsudnyttelsen nogenlunde stabilt omkring 40 %, korrigeret for volumengods. Der synes således at være et ganske stort potentiale for
en bedre udnyttelse af kapaciteten, ikke mindst på kortere ture. Dette indtryk
bekræftes af internationale studier, der peger på meget tomkørsel på kortere
ture som et særligt muligt indsatsområde. Det er således her, hvor en kørselsafgift på tunge køretøjer kan formodes at få en vis effekt. Indtil en sådan afgift
er vedtaget, fremskrives der imidlertid med samme kapacitetsudnyttelse i de
næste ti år som i de sidste ti år. Det er ikke umiddelbart muligt at finde statistikker eller tal, der belyser kapacitetsudnyttelsen for gods på sø (nationalt) eller bane.
Konklusion: Effektiviteten i transportsektoren
Samlet set kan det konkluderes, at der inden for persontransporten er sket
ganske store teknologiske fremskridt i retning af mere effektive transportteknologier, ikke mindst ift. køretøjer, men at disse fremskridt i det store og hele
er blevet spist af øget kørsel. For gods er kapacitetsudnyttelsen på vej op efter
et støt fald i de sidste år, men ikke nok til at fremme den samlede energieffektivitet per tkm. Det må derfor konstateres, at effektiviteten inden for transportsektoren i al væsentligt ikke har forbedret sig de sidste ti år - og næppe heller
vil gøre det de næste ti år, med mindre der tages nye initiativer direkte møntet
herpå.
#13 CO2 faktoren i transportsektoren
#13a Biobrændsler
Udviklingen i transportsektorens CO2 udledning knytter sig også til de brændsler, der vil blive brugt i fremtiden. Særlige håb har knyttet sig til udviklingen af
biobrændstoffer til transportsektoren, der i princippet kunne føre til en mindre
CO2-udledning, hvis der på bæredygtig vis bliver plantet lige så meget biomasse, som der høstes til produktion af biobrændstoffer. I 2007 besluttede den
danske regering derfor med opbakning fra alle Folketingets partier, bortset fra
Enhedslisten, at Danmark skulle følge EU’s målsætning fra 2003 på 5,75 %
biobrændstof i motorbrændstof i 2010, et mål der dog er skudt til opfyldelse i
2012.
Som følge af EU’s VE-direktiv er Danmark forpligtiget til at sikre mindst 10 %
vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Denne målsætning kan dels opnås ved biobrændstoffer, dels ved el eller brint produceret på basis af vedvarende energi.
225
Første generation biobrændstoffer
I de seneste år er der opstået en markant videnskabelig uenighed om, hvorvidt
og i hvilket omfang første generation biobrændstoffer kan betragtes som bæredygtige, fordi der tilgår meget energi i selve produktionen af brændslerne, og
fordi de fortrænger fødevarer som majs, sukker, soja og palmeolie og dermed
fører til dyrkning af nye landområder, der fører til øget udledning af CO2e. Dette er der taget højde for i VE-direktivet, hvor et bæredygtighedskriterie sikrer
en reduktion på 35 % umiddelbart og i 2017 på mindst 50 % i forhold til konventionel benzin eller diesel.
Som det fremgår af CONCITO-rapporten ”Biobrændstoffer i dansk klimapolitik”, er der endog store forskelle på CO2 effekten af første generation
biobrændstoffer, alt efter hvor de er produceret og på hvilken måde. Ifølge flere
studier kan første generation biobrændstoffer ligefrem føre til en direkte skadelig effekt på klimaet, når man medregner de indirekte omkostninger f.eks. i
form af rydning af skov i tredje verdens lande. Det diskuteres således i øjeblikket i EU, om den europæiske certificering af biobrændstoffer også bør medtage
denne indirekte land use effekt.
Anden generation biobrændstoffer
Anden generation af biobrændstoffer baserer sig som udgangspunkt ikke på råvarer, der fortrænger fødevarer, men på affaldsprodukter fra landbruget, skov
industri eller husholdninger. Dette skal dog tages med et vist forbehold, da
man ofte i praksis f.eks. vil benytte hele majsplanter eller hele rapsplanter, der
både indeholder potentielle fødevarer og selve planten. Som udgangspunkt er
der imidlertid ingen tvivl om, at 2. generation set fra et klimaperspektiv er betydelig mere attraktiv end biobrændstoffer på basis af fødevarer. Samtidig vil
de direkte omkostninger alt andet lige ofte være lavere, da der er tale om restprodukter eller om målrettede energiafgrøder, der kan gro på marginale jorde,
som egner sig mindre til fødevareproduktion. Således indgår f.eks. biogas også
per definition som et 2. generation brændstof, hvis det primært er produceret
på gylle og organisk affald, selvom om der også mange steder tilføres f.eks.
majs.
Det betyder imidlertid ikke, at anden generations biobrændstoffer nødvendigvis leverer en effektiv CO2-reduktion, forstået som den mest effektive udnyttelse af landbrugsjorden og biomassen til at reducere CO2-udledningen. I en
fremtid, hvor biomasse bliver en knap ressource, bliver det vigtigt at bruge
biomassen til formål, hvor den erstatter mest mulig konventionel energi.
Ikke desto mindre udgør biobrændstoffer fortsat en væsentlig del af den danske
strategi for reduktion af CO2-udslippet, ikke mindst i transportsektoren, og er i
Energistyrelsens fremskrivninger sat til at skulle tage 5 % af forpligtelsen for
226
vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Denne fremskrivning følges også
i CONGAS, da CO2-udledningen ved første generation ofte ligger uden for
Danmarks grænser, og da der er forhåbning til, at visse anden generation biobrændsler med tiden – ikke mindst ethanol produktion på halm kombineret
med foderproduktion - vil kunne levere en substantielt bedre CO2 reduktion
end de nuværende kendte teknologier. Men uanset hvad, vil biobrændstof aldrig kunne produceres i mængder, der vil være tilstrækkelige til den nuværende trafikaktivitet i Danmark.
Potentialer og barrierer for biobrændstoffer
Den absolut største barriere for biobrændstoffer er prisen, der stadig har svært
ved at konkurrere med de fossile brændstoffer, hvis der ikke fra politisk hold
træffes beslutning om enten en økonomisk eller en lovgivningsmæssig regulering. Også derfor er det ønskværdigt, at biobrændstoffer finder størst anvendelse inden for de transportformer, hvor der ikke umiddelbart findes et teknologisk alternativ til biobrændstoffer, det vil fortrinsvis sige tung transport, især
på sø og med fly.
Desværre betyder VE-direktivets tvangsindblanding, at prisen ikke er afgørende for, hvor udbredelsen finder sted, og det lægger hindringer i vejen for, at
udnyttelsen vil finde sted indenfor flytransporten. Udviklingen er også hæmmet af, at flybrændstoffer ikke er belagt med høje afgifter, og at afgiftsfritagelse
ikke kan benyttes som incitament.
#13b Elbiler og energimix
Udover den effektivitetsgevinst, der er forbundet med elbiler og plug in elhybrider, og som er beskrevet i det foregående afsnit, har elbilen også den fordel, at den kan køre på grøn strøm. Derfor vil elbilens faktiske CO2 udledning i
praksis være meget afhængig af, hvilken el bilen kører på, og hvordan denne el
er produceret.
Er der tale om ren marginal el fra et ældre kulkraftværk med en lav virkningsgrad, kan CO2 udledningen fra en elbil i visse tilfælde være lidt højere end fra
en dieselbil. Er der tale om, at elbilen kører med det aktuelle elmix i Danmark,
vil den udlede nogenlunde det samme som mindre nye dieselbiler, mens CO2udledningen vil være nul, hvis den kører på ren el fra vindmøller eller biomasse. Derfor har det stor betydning for beregningen af elbilernes CO2 udledning,
hvilken strøm man mener, det i praksis vil være muligt at bruge i bilerne. I visse analyser er man overbevist om, at el til elbiler per definition vil kræve ekstra
produktion, og derfor er at betragte som marginal el, der altid vil blive produ-
227
ceret på de ældste kraftværker, der primært bruges som reservekapacitet til
netop marginal produktion.
Denne metode forekommer imidlertid ikke stringent, da en af fordelene ved elbiler jo netop er samspillet med den fluktuerende vind, og at et koncept som
f.eks. Better Place er derfor baseret på at oplade de udskiftelige batterier, når
prisen er i bund, hvilket typisk er, når der er overskud af vindproduktion eller
el produceret på vand fra andre nordiske lande. I den anden metodiske yderlighed sættes en stor del af elforbruget til elbiler af denne grund per definition
som vedvarende energi, men det synes heller ikke troværdigt, da hovedparten
af opladningen af elbiler vil ske i private huse, hvor folk må formodes at oplade,
når der er tid til det. Selvom logikken tilskriver, at mange vil oplade om natten,
når bilen ikke skal bruges, og priserne er i bund, vil det være uundgåeligt at en
vis del af opladningen vil skulle trække på marginal produktion i systemet.
Som udgangspunkt for simuleringer i CONGAS er derfor valgt at lægge det til
enhver tid gennemsnitlige energimix til grund. Det betyder i praksis, at jo større en del af den danske elproduktion, der foregår på vedvarende energi, jo
mindre CO2 må elbilerne formodes at udlede og på sigt vil de derfor blive helt
CO2 fri. Dertil kommer – som tidligere nævnt – at energiforbruget flyttes fra
de ikke kvotebelagte sektorer til den kvotebelagte sektor, hvor det øgede forbrug af el til elbiler i princippet ikke vil skabe yderligere CO2 udledning, hvorfor hele diskussionen af elbilernes CO2 effektivitet har størst betydning for tiden efter 2020, hvor der skal fastsættes nye kvoter.
Konklusion: CO2 faktoren i transportsektoren
I perioden frem mod 2020 er det vurderingen, at biobrændstoffer – uanset
hvordan man fastsætter deres faktiske CO2 værdi - næppe vil komme til at fylde mere i transportsektoren, end der vil følge af EU målet om 10 % VE i transportsektoren i 2020, primært fordi mængden er politisk bestemt og ikke primært et spørgsmål om pris. En markant stigning i olieprisen kan dog ændre på
dette forhold, især i forhold til flytrafikken.
Det er samtidig formodningen, at elbilerne – som tidligere beskrevet – maksimalt kan nå 5 % af de kørte pkm i 2020 med en CO2 udledning, der vil følge
det til enhver tid gennemsnitlige energimix i Danmark.
228
Kilder
CASA (2012): Bilpendlere på statsstøtte
CONCITO (2009): Potentialet i elbiler – i dag og i fremtiden
CONCITO (2009): Biobrændstoffer i dansk klimapolitik
Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk
De Danske Bilimportører: Pressemeddelelse af 17. januar 2012
EA Energi Analyse (2011): Scenarier for transportsektorens energiforbrug i
Danmark Med fokus på vejtransporten
Energistyrelsens energistatistik 2010
Folketingets Trafikudvalg: Besvarelse af spørgsmål 511 til Trafikudvalget i Folketinget 20.marts 2009
Teknologirådet (2012): Dansk transport uden kul og olie – hvordan?
Energistyrelsen (2009): Energy Efficiency Policies and Measures in Denmark,
Monitoring of Energy Efficiency in EU 27
Transport & Environment (2011): Reducing CO2 Emissions from Road Vehicles
Vejdirektoratet (2009): Personer per bil
229
DEL IV
CONCITOs
fremskrivning
230
11. CONGAS fremskrivning af Danmarks CO2eudledning
I dette kapitel sammenfattes sektoranalyserne i de forrige kapitler i en fremskrivning baseret på CONCITOs egen klimamodel CONGAS (CONCITO Greenhouse Gas Model). Som det fremgår af figur 11.1 tilsiger vores basisscenarie for
Danmark en samlet udledning i 2020 på godt 50 mio. ton CO2e, heraf skønsmæssigt 30 mio. ton CO2e i ikke-kvote sektorerne. I ACO 2011 var de samme
tal henholdsvis 56,9 og 34 mio. ton, og der er således i denne fremskrivning reduceret med yderligere ca. 7 mio. ton.
En del af reduktionen i udledningen kan henføres til energiaftalen af marts
2012 med etablering af flere havvindmølleparker og en udbygning af vindkapaciteten i landvind og med kystnære møller. Sikkerheden for at sidstnævnte rent
faktisk etableres i fuldt omfang er dog begrænset, og derfor er effekten ikke
fuldt medtaget.
En anden væsentlig del af reduktionen i dette års fremskrivning er, at vi har
valgt at reducere væksten fra 1,5 % til 1 %, og at vi har øget priserne på energi
væsentligt med 3 % p.a. For eksempel er prisen for en liter benzin i 2020 i den
nye fremskrivning sat til at koste 16,30 kr. i nutidspriser, mens den i den forrige fremskrivning var under 12 kr. Over halvdelen af reduktionen kan henføres
til den lavere vækst og de væsentlig højere energipriser.
I CONGAS-modellen opereres også med udledningen for ”land use change”,
som i gennemsnit har en nettoudledning i Danmark på ca. 3 mio. ton CO2e. I
energiaftalen regnes (foreløbigt) med en udledning i 2020 på 45,7 mio. ton,
dog uden ”land use change”. CONCITOs basisscenarie (uden LULUCF) har således en udledning i 2020, der er 2. mio. tons højere end regeringens beregninger på trods af at CONCITO formentlig anvender lavere vækst og højere fremtidige energipriser end regeringen. Mange af de reduktioner af energiforbruget,
der er i energiforliget via tilskud og PSO-afgifter sker altså i CONGAS-modellen
helt af sig selv pga. de højere energipriser.
I det forløbne år har der også fra mange sider været stillet spørgsmålstegn ved
rimeligheden af, at brugen af biobrændsler beregnes som CO2-neutrale. I
Danmarks bestræbelser på at udfase brugen af fossile brændsler er brugen af
biomasse i energiforsyningen i de eksisterende planer et vigtigt virkemiddel
med affald, halm, flis, træpiller, biodiesel, ethanol og biogas som væsentlige
elementer.
Med mere korrekte beregninger af udledningerne fra brugen af biomasse stiger
den danske udledning væsentligt. Det er f.eks kun rimeligt at beregne biogas
som havende en klimafordel op til en produktion på 6 PJ (der produceres 4 PJ i
231
dag), idet der kun er organiske restprodukter til rådighed op til de 6 PJ. Yderligere produktion af biogas vil i praksis kræve at biogassen laves på egentlige
landbrugsafgrøder dyrket til formålet, hvorved klimafordelen forsvinder. Det
samme gælder for den store import af træpiller jævnfør CONCITOs rapport om
dette, og selv halm har ikke en 100 % CO2-fordel ved anvendelse i energiforsyningen.
Medregnes de ægte udledninger ved brug af biomassen stiger den danske udledning i 2020 med 3-6 mio. ton. Da biomassen i ETS-sammenhæng beregnes
som CO2-neutral og dermed frigiver kvoter i andre lande kan konsekvensen af
at bruge biomasse i energiforsyningen være en reel merudledning på det dobbelte, altså op mod 12 mio. tons CO2e i 2020. Det er derfor af afgørende betydning at biomasse som virkemiddel - herunder biogas - bruges med den allerstørste varsomhed og ud fra nogle stramme og fagligt velfunderet kriterier.
Det må også vurderes som usandsynligt, at regeringen vedvarende vil kunne
anvende virkemidler, som der ikke er opbakning til ud fra klare videnskabelige
kriterier. Selvom dette element ikke er med i basisscenariet her, må det dog
forventes, at Danmarks udledning af drivhusgasser med tiden vil blive opjusteret som følge af vores brug af biomasse i energiforsyningen.
Fremskrivningerne i CONGAS relaterer sig til den udledning, som udgår fra
Danmark som geografisk enhed, og som typisk er den udledning, der indgår i
de officielle måltal, der relaterer sig til FNs og EUs mål. I kapitel 12 er der foretaget en supplerende, alternativ fremskrivning, der baserer sig på danskernes
CO2-udledning som følge af danskernes forbrug, og som altså er korrigeret for
import og eksport fra det geografiske Danmark.
Som det også fremgår af de forrige kapitler, er der en særdeles stor usikkerhed
forbundet med fremskrivningen af priser på energi og øvrige ressourcer i disse
år. Vi har derfor benyttet ACO 2012 til at foretage en række supplerende fremskrivninger – udover basisscenariet - der viser, hvordan udviklingen kan forventes at blive under en række markant anderledes prisforudsætninger.
11.1 Forbrug
Der er en tæt sammenhæng mellem økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser. Globalt set er elasticiteten som nævnt tidligere generelt 0,6, det vil sige
at når den økonomiske vækst stiger 1 %, så stiger udledningen af drivhusgasser
med 0,6 %. Når Danmark har haft en økonomisk vækst uden at dette har ført
til stigende udledning af drivhusgasser er det en udvikling vi deler med mange
andre udviklede lande (se figur 1.1). Dette skyldes, at økonomien bliver mere og
mere servicetung med stigende købekraft, og ikke mindst at mange af de tunge
industriproduktioner flytter til lande med en billigere arbejdskraft, som det i
232
Danmark f.eks. er sket med skibsværfter, elektronik og tekstilindustri. Globalt
set ændrer denne udvikling naturligvis ikke udslippet af drivhusgasser.
Den økonomiske krise, der satte ind i 2008, havde imidlertid både globalt og i
Danmark en elasticitet på næsten 1. I Danmark faldt BNP således med knap 5
%, og det samme gjorde udslippet af drivhusgasser. Dette skyldes formentlig, at
den økonomiske krise ramte industri og bygge/anlægssektoren hårdt, hvor
elasticiteterne generelt er højere. Den marginale elasticitet på økonomisk vækst
synes således væsentlig højere end gennemsnitselasticiteten, idet vareproduktion og transport reagerer umiddelbart på lavvækstscenarier.
En anden vigtig faktor er priser på råvarer og energi. De Økonomiske Råd
(DØR, 2011) har beskrevet deres brug af elasticiteter på energiprisen, og disse
fremgår af tabel 11.1. Som DØR skriver er der knyttet ikke uvæsentlige usikkerheder til elasticiteterne, især i de mere ekstreme scenarier. Da elasticiteterne i
vid udstrækning er udregnet på baggrund af empiriske data, er datagrundlaget
for de mere ekstreme scenarier naturligvis mangelfulde. For eksempel vil en
ekstrem høj benzinpris (f.eks. 25 kr./l) medføre et dramatisk fald i transportarbejdet på personbiler i anvendelse af den samme elasticitet uanset spændet,
mens man muligvis i den virkelige verden vil prioritere sine midler, så man i et
eller andet omfang kan køre i bil næsten uanset prisen.
Man kan derfor godt forvente, at elasticiteten i virkelighedens verden vil falde i
de ekstreme scenarier. Derimod vil stigende priser stadig have en stor indflydelse på forbrugerens indirekte udslip af drivhusgasser, idet det marginale forbrug (som har en høj udledning af drivhusgasser per forbrugt krone) vil falde,
når stadig større midler bindes i køb af energi.
Tabel 11.1. Priselasticiteter på energi fordelt på energityper og brancher. Kilde: DØR
2011.
233
11.2 Generel økonomisk vækst
I CONGAS opereres med flere niveauer af økonomisk vækst: Dels den generelle
vækst i BNP og dels specifik økonomisk vækst fordelt på erhverv, offentlig service, husholdninger, transport samt bygge- og anlægssektoren. Sidstnævnte er
vigtig at holde separat, idet bygge- og anlægssektoren har en meget høj udledning per omsat krone (bl.a. fordi den er meget transport- og materialetung), og
dermed har en høj elasticitet på væksten.
Figur 11.1 viser CONCITOs basisscenarie, hvor den økonomiske vækst i alle
sektorer er 1 %, også på det private forbrug. I dette basisscenarie vil udledningen i 2020 være henholdsvis ca. 50,5 mio. ton, heraf 30 mio. ton CO2e i ikkekvote sektoren.
Øges væksten i samtlige sektorer til 2,2 %, som forudsat i regeringens 2020plan, vil udslippet af drivhusgasser stige med knap 3 mio. tons i 2020, heraf
1,65 mio. tons i ikke-kvote sektoren (jf. figur 11.2). I scenariet forudsættes at et
øget elforbrug kompenseres ved øget vindmøllekapacitet, og at udledningen af
CO2 per Kwh derfor fastholdes.
Forudsættes i stedet et nulvækst-scenarie vil udslippet falde (jf. figur 11.3).
Jo højere økonomisk vækst og aktivitet der er i samfundet, jo skrappere virkemidler skal man derfor tage i anvendelse for at nå reduktionsmålene for drivhusgasserne.
Forestiller man sig et vækstscenarie i Danmark af kinesiske dimensioner med
en vækst på 10 % p.a. vil udslippet udvikle sig som vist i figur 11.4.
Eksemplet i sidstnævnte scenarie er naturligvis stærkt fortænkt, men illustrerer
udmærket, hvor enorm udfordringen er for de asiatiske vækstøkonomier i forhold til de udfordringer, vi har i Danmark. Opgaven med at reducere udledningen i Danmark er således mange gange nemmere end det er for Kina, særligt
når vi i stadig større omfang efterspørger industriprodukter derfra.
I praksis vil en stor del af udledningen i et sådant scenarie dog blive imødekommet ved kvoteordningerne, og vil kræve massive opkøb af kvoter, alternativt at den store vækst baseres på produktion uden for de kvoteomfattede lande.
234
Figur 11.1 Basisscenarie i Con
ngas incl. effekter fra energiforliget
Figur 11.2
.2 Udviklingen af drivhusgasser ved økonomis
økonomisk
k vækst i samtlige sektorer på
2,2 % og en stigning i det private forbrug på 2,2 %.
235
Figur 11.3: Udviklingen
viklingen i udslip af drivhusgasser i et nulvækst-scenarie.
Figur 11.4.
.4. Udslippet af drivhusgasser ved vækstrater på 10 % p.a. i alle sektorer og i
det private forbrug.
236
11.3 Fremskrivninger for ikke-kvote sektoren
Når kvotemarkedet begynder at virke efter hensigten, vil ændret aktivitet i
samfundet
fundet først og fremmest slå igennem på den ikke kvotebelagte sektor, spesp
cielt på transport og landbrug. Den økonomiske krise havde da også øjeblikkeøjeblikk
lig og markant indflydelse på transportarbejdet med lastbiler, især fordi bygby
ge/anlægssektoren blev ramt af krisen, og da denne er meget materialemateriale og
transporttung, afspejles den reducere
reducerede aktivitet naturligvis også på den tunge
godstransport.
11.3.1 Transport
Figur
igur 11.5 viser udviklingen i udledningen af drivhusgasser fra vejtransporten
(ekskl. busser,, cykler og motorcykler
motorcykler) således som denne indgår basisscenariet
i figur 11.1.
Figur 11.5:
.5: Udledning fra køretøjer i basisscenariet.
Det fremgår at den samlede udledning i dette scenarie er faldende, men at udu
ledningen fra varetransporten er stigende. I scenariet er indlagt en brændstofbrændsto
pris der stiger med 3 % om året (målt som købekraft).
Indsættes en væsentlig højere stigning i brændstofprisen, således at benzinpribenz
sen i 2020 er 21,5 kr./l
/l for en privat forbruger fås en udvikling som fremgår af
figur 11.6.
237
Her ses et fald i udledningen fra vejtransporten på ca. 3 mio. ton CO2e i forfo
hold til udledningen i 2005, og markante stigninger i olieprisen vil – hvis de
anvendte elasticiteter er anvendelige i disse mere ekstreme scenarier – kunne
bære en reduktion på ca. halvdelen af målet på 20 % reduktion i ikke-kvote
ikke
sektoren.
Figur 11.6
.6 Udvikling i udledning fra køretøjer med prisstigninger svarende til en benbe
zinpris på 21,5 kr./l i 2020.
DØR (2011) har lavet et scenarie, hvor alle reduktioner i ikke
ikke-kvote
kvote sektoren
skal nås indenlandsk,
landsk, og dette gøres via pris
prispolitikken.
politikken. I dette scenarie finder
DØR, at afgifterne i 2020 skal være af en størrelse
størrelse, der medfører en benzinpris
benzinp
for private på 18 kr./l,
/l, altså næsten det samme scenarie som modelleret i figur
11.5. DØR finder, at en sådan pris vil medføre et fald i udledningen fra personperso
biler på 25 %, og et fald fra den eerhvervsrelaterede vejtransport på 15 %. I
CONGAS-beregningerne er faldet af samme størrelsesorden for personbilerne,
mens der ikke er det samme fald i erhvervstransporten, idet der her fastholdes
en vækst på 1 %. Samtidigt forventes varevogne stort set alene anvendt i ere
hvervsmæssig øjemed, hvorfor vi i år har ssænket elasticiteten for disse.
Antages de stigende oliepriser samtidigt at påvirke væksten, således at der i
stedet for 1 % vækst opstår en nulvækst situation vil udviklingen være som det
lastbiler
er vil være faldende, idet transportranspo
Heraf ses at også, at udledningen fra lastbil
ten vil være
ære den samme som i dag. Faldet i udledning her skyldes de teknologiteknolog
ske fremskridt, der er indlagt i modellen.
238
Figur 11.7:
.7: Udviklingen af udslippet af drivhusgasser fra transportsektoren ved
stærkt stigende oliepriser og nul
nulvækst i samfundet.
11.3.2 Landbrug og skov
Landbrugssektoren
brugssektoren i Danmark udleder ca. 9,6 mio. ton CO2e/år, og tillægges
CO2 udledning/optag fra marker og skov er udledningen ca. 12,8 mio. ton
CO2e/år. Tallene er uden udledninger i forbindelse me
med
d energiforbrug og
transport, og opgørelsesmetoden for skov gør, at der er store årlige udsving
som følge af statistiske usikkerheder. Sektoren udgør ca. 1/3 af udledningen i
ikke-kvote
kvote sektoren. Ca. halvdelen af denne udledning er relateret til udledning
fra drift af landbrugsjorderr,, herunder emission af lattergas fra udvaskning af
kvælstof.
udgang
Det basisscenarie der tages som udgangspunkt i CONGAS er – med udgangspunkt i analysen i kapitel 9 - et scenarie med en faldende svinebestand, en stist
gende bestand af malkekvæg
alkekvæg og andre dyr, en forøgelse af bioforgasningen sås
ledes at 10 % af gyllen bioforgasses i 2020, en reduktion af kvælstofudvaskninkvælstofudvaskni
gen med 0,5 %/år (svarende til knap 1000 t/år), og ingen ændringer i øvrigt i
det dyrkede areal, heller ikk
ikke andelen af økologisk
kologisk jordbrug ud over den alminalmi
delige strukturudvikling.
Udviklingen for udledning af drivhusgasser i dette basisscenarie fremgår af fif
gur 11.8:
239
Figur 11.8: Udledning af drivhusgasser (CO2e) i det valgte basisscenarie.
Som det fremgår, vil udledninge
udledningen i dette basisscenarie være let stigende,
stigende idet
de forbedringer der opnås med bioforgasning og kvælstofudvaskning opvejes af
en øget bestand af kvæg. Samtidigt øges udledningen fra CO2 fra markerne
omsætning
ng af det orgaorg
(LULUCF) pga. højere temperaturer og dermed større omsætni
niske stof i jorden.
scenarie for landbrugssektoren
landbrugssektoren, hvor dyreholdet øges med 2
Antages et vækst-scenarie
% per år, andelen af husdyrgødningen
husdyrgødningen, der bioforgasses holdes konstant og
produktionen intensiveres på jorderne (hvorved den samlede gødningsmængde
gødningsmæng
øges og udvaskningen øges tilsvarende
tilsvarende), vil udledningen af drivhusgasser stige
som det fremgår af figur 111.9. Udledningen øges markant, og bliver fordoblet
frem mod 2050.
Antages i stedet et scenarie hvor alle økonomisk realistiske tekniske virkemidvirkemi
ler tages i brug, hvorved kvælstofudvaskningen reduceres med knap 2
2.500
500 ton
per år,
r, fodereffektiviteten øges, produktionen holdes konstant (men produktiprodukt
viteten er stigende), samt en løbende (men lille) udtagning af de orga
organiske
niske jorjo
de igangsættes, vil udledning
ngen forløbe som vist på figur 11.10.
240
Figur 11.9:: Udledningen af drivhusgasser i et intensivt vækstscenarie for landbrugslandbrug
sektoren.
Figur 11.10:: Udledning fra landbrug og skov ved brug af tekniske virkemidler og fastfas
holdelse af produktionen.
Som det fremgår, vil dette medføre en reduktion i 2020, men dog kun med ca. 1
mio. ton CO2e.
reduktionsmålene, er et scenarie, hvor husdyrbehusdyrb
Et scenarie, der kan opfylde reduktionsmålene
standen reduceres med 2 % per år, 1 % af landbrugsjorden overgår til skov
hvert år, 1 % overgår til
il økologisk drift, udtagning af organiske jorde intensiveintensiv
241
res og reduktionskravene til udvaskning af kvælstof øges (reduktion på 40.000
ton i 2020). Derudover anvendes de tilgængelige tekniske virkemidler.
Resultatet på udledningen af drivhusgasser i dett
dettee scenarie er vist på figur
11.11,, hvor en stadig større del af reduktionen skyldes de stærk stigende skovsko
arealer, der jo endnu ikke tæller med i EU’s reduktionsmål. Samlet set mere
end halveres bestanden af malkekvæg og svin inden 2050
2050.
Figur 11.11: Udviklingen
lingen af drivhusgasser fra landbruget ved ambitiøse virkemidler,
herunder udtagning af landbrugsjord til skov og reduktion af husdyrbestanden. EfE
fekterne beregnes modelteknisk allerede fra 2008.
I dette scenarie vil målene blive mere end opfyldt i 2020, dog
og med forbehold
for accepten af kulstoflagringen i skov og landbrugsjord tæller positivt i regnreg
skabet. Uden denne vil reduktio
reduktionen blive godt 0,5 mio. ton mindre.
Eksemplerne illustrerer meget godt, at væsentlige reduktioner af udledningen
fra landbrugssektoren
toren vil være mere end vanskelige at opnå uden at omlægge
en del af det dyrkede areal til skov, udtagning af lavbundsjorder og uden at påp
begynde en reduktion af husdyrbestanden
husdyrbestanden.
Det er dog klart,, som tidligere nævnt
nævnt,, at globalt set vil en reduktion af husdyrhus
bestanden i Danmark kun føre til globale reduktioner af udledningen af drivdri
husgasser, hvis den globale forbruger reducerer eller omlægger sit forbrug af
kød tilsvarende, enten ”frivilligt” eller gennem afgifter og prisstigninger. De
D
Økonomiske Råd (2011) anbefaler da også, at der indføres afgifter på landlan
brugsproduktionen svarende til afgifterne i energisektoren, således at al propr
duktion betaler den samme afgif
afgift per udledt CO2-ækvivalent.
ækvivalent. En sådan afgift
242
vil formentlig medføre de nødvendige reduktioner i udledningen fra landbrugssektoren.
I Dalgaard et al. (2010), som lå til grund for klimakommissionens arbejde med
landbrugssektoren, opereres også med en række scenarier der modellerer udviklingen af landbrugets udledning frem mod 2050. Forløbet af udledningen
ved 70 % gennemførelse af alle de virkemidler der opereres med i rapporten
Figur 11.12: Udledning af drivhusgasser fra landbruget ved 70 % anvendelse af virkemidler. Kilde: Dalgaard et al. 201o.
Her vil udledningen i 2050 være reduceret med 45 % i forhold til 2005, men
antages reduktionen at være lineær, vil dette ikke være tilstrækkeligt i 2020. I
scenariet opereres med en årlig udtagning af landbrugsjord på 15.000 ha/år
frem til 2020 og herefter ca. 9.000 ha/år frem til 2050. Mælkeproduktionen og
produktionen af svin antages stor set konstant gennem perioden.
Forskellen i forhold til det scenarie, der er præsenteret i figur 11.11, hvor en reduktion på 20 % i 2020 er forudsat, er, at CONGAS-scenariet opererer med
større udtagning af landbrugsjord (26.000 ha/år), større reduktion i kvælstofudvaskningen og ikke mindst en reduktion af husdyrbestanden.
Eksemplet fra klimakommissionen understøtter således, at skal landbrugssektoren bidrage relativt med sin andel til reduktionen i ikke-kvote sektoren inden
2020 er det i praksis nødvendigt yderligere at reducere husdyrproduktionen.
11.3.3 Private husstande
En del af energiforbruget i private husstande er omfattet af den kvoteregulerede sektor, herunder el forbruget og det meste af fjernvarmeforbruget. Imidlertid er olie og naturgas til opvarmning ikke omfattet af kvotesektoren, og vil derfor være omfattet af kravene til reduktionskrav i ikke-kvotesektoren.
243
Udledningen fra olie og naturgas til opvarmning i private husstande er ca. 1,6
mio.
io. ton CO2e/år fra olie og det samme fra naturgas, altså i alt ca. 3,2 mio. ton
CO2e/år (2008).
Figur 11.13 viser udviklingen af udledningen i basisscenariet, der inkluderer en
prisstigning på 3 %/år i realværdi på olie og naturgas.
Anvendes i stedet en relativ prisstigning på olie og naturgas på godt 6 % og ved
anvendelse af DØR’s specifikke elasticiteter på olie og naturgas i private hushu
stande, fås en udvikling som vist på figur 111.14.
.14. Som det fremgår, vil en prispri
stigning af denne størrelse medføre en rreduktion
eduktion på ca. 1,5 mio. ton CO2e i forfo
hold til udledningen i 2010 og ca. 0,25 mio. ton mere end i basisscenariet.
Figur 10.13.. Udledning fra private husstande fra forbrug af olie og naturgas i basisbasi
scenariet.
Figur 10.14.. Udledning fra olie og naturgas i private husstande ved en relativ prispri
stigning på 6,2 % p.a.
244
Udviklingen vil naturligvis afhænge af prisen på alternativerne (fjernvarme, el
til varmepumper, solvarme, biomasse mm), og hvis prisen på alternativerne
stiger med samme hast, vil kun den del af reduktionen, der er relateret til energioptimeringer, være aktuel.
245
12. Fremskrivning af danskernes CO2e udledning
12.1 Nationale udledninger og forbrugsudledninger
Langt de fleste opgørelser af udledninger af drivhusgasser opgøres på nationalt
plan. Dette skyldes dels, at opgørelser på nationalt plan ofte er langt nemmere
at måle og opgøre, og dels at alle internationale aftaler er baserede på nationale
opgørelser. Et givent land vil derfor kunne reducere sine nationale udledninger
ved at eksportere sin tunge industri til andre lande – typisk lande der ikke er en
del af de internationale aftaler – uden at dette i sagens natur fører til mindre
globale udslip af drivhusgasser. I nogle tilfælde vil udslippet af drivhusgasser
endda stige, da energieffektiviteten i de lande hvortil produktionen eksporteres
kan være lavere end i f.eks. Europa.
En anseelig del af det fald vi har set i Danmark kan henføres til, at en stadig
større del af vores især tunge industri eksporteres til bl.a. Kina, uden at vi af
den grund forbruger mindre af den givne vare. Måske tværtimod, da produktionsomkostningerne normalt er mindre i Kina, og varen dermed billigere. For
Danmark er der eksempler på dette inden for f.eks. tekstilbranchen, skibsværfter og fremstilling af kunstgødning. I Europa er et særlig tydeligt eksempel
sammenbruddet af den østeuropæiske tunge industri, som i sidste ende også er
eksporteret til især Asien.
Denne eksport – kaldet Carbon-lækage – medfører desværre, at mange vestlige
lande fejlagtigt henfører deres stadig lavere udledninger af drivhusgasser til
alene være et udtryk for stigende energieffektivitet, selvom eksporten af hele
sektorer (og importen af råstoffer til f.eks. det danske landbrug) i mange tilfælde faktisk globalt set vil medføre en lavere energieffektivitet og stigende udslip
af drivhusgasser.
Dette fænomen understreger vigtigheden af bindende internationale aftaler,
der omfatter alle lande, men sådanne aftaler synes desværre at have lange udsigter.
En anden måde at betragte udslippet af drivhusgasser er ved at kortlægge udslippet på baggrund af forbruget. I dette perspektiv er det ikke udslippet af
drivhusgasser indenfor de nationale grænser, der er i fokus, men udslippet som
følge af den efterspørgsel borgerne og samfundet udøver.
I Danmark vil udslippet således væres udslippet fra det danske nationale territorium fratrukket udslippet fra de varer og serviceydelser vi eksporterer og
geneksporterer fra import, men tillagt udslippet fra de varer vi importerer og
nettoforbruger.
246
For et land som Danmark vil udslippet af drivhusgasser fra vores import af varer som udgangspunkt være væsentlig højere end vores eksport, da vi ikke er et
land med ret mange råstoffer, og langt de fleste produkter vi bruger er ikke
produceret i Danmark.
Finessen i denne opgørelsesmetode er, at et reduceret udslip som følge af et
mindre forbrug af særlig kritiske varer og ydelser, eller et pres på producenterne til at reducere udslippet uanset hvor i verden produktionen foregår, i modsætning til de nationale opgørelser i langt de fleste tilfælde vil føre til mindre
udslip på globalt plan.
Og det er klart, at jo mere globaliseret produktion og handel bliver, jo mere
mening giver det at kigge på udslippet fra forbrug i stedet for produktion.
CONCITO udgav i rapporten ”Forbrugerens klimapåvirkning” fra 2010 en detaljeret opgørelse af danskernes udslip som forbrugere, og i denne opgørelse er
danskerens udslip ca. 19 ton CO2e/indbygger i 2008 og ikke de ca. 13 ton CO2e
vi udleder med opgørelser baseret på nationale udledninger.
Opgørelsen har alle udledninger med, f.eks. også udledningen fra rydning af
skove i troperne fra vores import af proteinfoder og biobrændstoffer.
På figur 12.1 er vist en figur over det globale udslip af drivhusgasser fordelt på
sektorer.
247
Figur 12.1: Sektorinddeling af det globale udslip af drivhusgasser. For Land Use
Change er kun troperne medtaget. Kilde: WRI (2009).
Figuren viser, at ca. 10 % af det globale udslip kan henføres til vejtransport, og
at ca. 10 % kan henføres til varme og elforbrug i private boliger. Isoleres personbiler i vejtransporten udgør udslippet fra personbiler ca. 6 % af det globale
udslip.
Udslippet fra verdensborgerens private elforbrug og varmeforbrug samt udslip
fra driften af personbiler er således ikke større end udslippet fra skovrydning
eller udslippet fra landbrugsdriften. Så for en global borger er udslippet for 80
% vedkommende relateret til de varer og ydelser vi forbruger, og kun knap 20
% relateret til el, varme og brændstof til personbiler. Vedvarende energi til
samtlige husstande i verden og samtlige personbiler i verden er således langt
fra nok til at opfylde de nødvendige reduktionskrav, selvom disse kommer til at
fylde meget i de nationale opgørelser.
Hertil kommer, at brugen af fossile brændsler ”kun” er ansvarlig for godt halvdelen af det globale udslip af drivhusgasser. En forenklet opgørelse af danskernes udslip som forbruger er vist i figur 12.2.
248
17%
18%
El, Fjernvarme, Olie og
Benzin
Produkter, rejser og service
Mad
65%
Figur 12.2: Simplificeret fordeling af danskerens globale udslip af drivhusgasser som
forbruger. Den samlede udledning var 19 ton CO2e per dansker i 2008. Kilde: CONCITO (2010).
Som det fremgår af figuren udgør det private forbrug af energi ca. 18 % af udslippet, madforbruget giver anledning til nogenlunde det samme udslip, mens
produkter, rejser og services udgør 65 % af udslippet, hvoraf en stor del kan
henføres til produktion af varer i andre lande, ikke mindst i Kina.
Nogle af de første der for alvor begyndte at analysere skævhederne i den måde
man traditionelt laver opgørelserne på var Helm, Smale and Phillips (2007),
som analyserede dels det engelske nationale udslip og dels udslippet fra de engelske forbrugere.
Som det fremgår af figur 12.3 er det nationale udslip i England faldet med 12 %
fra 1990 til 2003, mens udslippet fra importerede varer er steget væsentligt i
samme periode.
Nettoresultatet er, at den globale udledning af drivhusgasser fra de engelske
forbrugeres aktiviteter faktisk er steget med 19 % i perioden, selv når reduktionen i det nationale udslip medtages.
249
drivhusgasser
asser fra UK fordelt på nationale udledninger og
Figur 12.3: Udledning af drivhusg
globale udledninger. Kilde: Helm, Smale and Phillips (2007).
Inspireret af det britiske arbejde, har CONCITO lavet en tilsvarende figur (figur
12.4)
.4) for det danske udslip, baseret på CONCITO (2010).
Figur 12.4:
.4: Historisk udledning fra Danmark på nationalt niveau og den globale udu
ledning fra det danske forbrug. Egne beregninger.
250
Som det fremgår, er faldet i de nationale udledninger ikke modsvaret af et fald i
de globale udledninger, idet væksten i danskernes globale forbrug overstiger
faldet i de nationale udledninger. Der ses dog et tydeligt fald omkring begyndelsen af finanskrisen, hvor et fald i forbrug og services som f.eks. rejser afspejles i danskerens udledning af drivhusgasser gennem forbruget.
Figuren viser – som forventeligt – stort set den samme udvikling som det er tilfældet for de engelske undersøgelser, med sammenlignelige stigninger i den
globale udledning. Figuren viser dog en endnu større difference mellem national udledning og forbrug end en nylig afhandling af Glen Peters m.fl. (Growth
in emission transfers via international trade from 1990 to 2008, PNAS, 2011).
Dette skyldes primært, at figur 12.4 inkluderer alle drivhusgasser og Land Use
Change, medens artiklen i PNAS udelukkende omfatter CO2 fra energi og fra
cementproduktion, og dermed kun omfatter ca. halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser.
Det påstås ofte i debatten i Danmark at 80 % af den danske import sker fra
lande, der har en regulering af CO2-udledningen, f.eks. fra Tyskland, og at klimapåvirkningen fra vores import derfor er reguleret. Dette argument er desværre forkert. F.eks. vil den største udledning fra produktionen af tyske biler
ske uden for Tyskland og EU (størstedelen af råmaterialerne importeres til
EU), og en tysk bil er derfor ikke CO2-reguleret i sin produktion, uagtet at den
er samlet i Tyskland. Så argumentet tager ikke hensyn til, at der til de lande vi
importerer fra er sket en import.
Flere lande som f.eks. Frankrig, Norge, Sverige og Schweiz har en energiforsyning, der udleder meget lidt CO2, men alligevel vil de som globale forbrugere
udlede ret store mængder drivhusgasser.
Stockholm Environmental Istitute (SEI) har netop udgivet en rapport, der efter
samme principper som CONCITOs rapport fra 2010 beregner en svenskers
globale udledninger af drivhusgasser til 14,2 tons CO2e i 2004. SEI har dog ikke i samme omfang som CONCITO medtaget LULUCF-udledninger i deres tal,
og supplerende udledninger fra f.eks flytrafik. Lægges disse udledninger til den
svenske opgørelse, så den er sammenlignelig med en danskers, vil svenskeren
udlede ca. 17 tons CO2e mod danskerens 19 tons. Så selvom Sverige i dag har
en næsten CO2-neutral energiforsyning - på et niveau, hvor Danmark ønsker at
være i 2035 - er svenskernes udledning kun 2 tons CO2e mindre end danskernes, når man inddrager forbruget.
Set ud fra dette forbrugersynspunkt vil nationale CO2-neutrale energiforsyninger altså langt fra være tilstrækkelige til at sikre de nødvendige reduktioner.
Det er bl.a. på denne baggrund at EEA, støttet af EU-kommissionens formand,
mener, at det i EU er nødvendigt med ret omfattende ændringer i forbrugs-
251
mønstrene for at bryde denne sammenhæng, da teknologiske fremskridt ikke
alene vil være tilstrækkelige. I mange tilfælde har teknologiske fremskridt faktisk øget udledningen fordi de indirekte øger forbruget ved at gøre f.eks. elektronik stadig billigere og mere tilgængelig.
Det er selvsagt interessant, at en institution som EU anerkender dette – også
på det politiske niveau - og det åbne spørgsmål er så, hvordan man sikrer en
udvikling i den rigtige retning. Der er intet i den danske udledning, der tyder
på et skifte eller en løsning på dette, sandsynligvis fordi man ikke mener, at
danskerens globale udledning er et individuelt eller et nationalt ansvar, da udledningen jo foregår uden for landets grænser.
Dette dilemma kan illustreres ved et norsk studie, hvor man har undersøgt udledningen af drivhusgasser fra transport ved forskellige boformer og transportmønstre.
I denne undersøgelse udleder borgere, der bor i lejligheder tæt på Oslos centrum, benytter offentlig transport til daglig, og som måske ikke har bil, mere
CO2 på transport end borgere der bor uden for Oslo, og som pendler ind til Oslo centrum i bil hver dag. Dette skyldes, at borgene, der bor i lejligheder nær
centrum rejser meget mere i deres fritid (fly), end borgerne, der bor uden for
Oslo.
Ud fra en national opgørelse vil borgerne i lejligheder i Oslo altså være et plus,
mens man ud fra indholdet af CO2 i atmosfæren vil opfatte det som et minus.
Studiet viser også, at folk, der har en have, udleder væsentlig mindre på transport end folk, der ikke har en have. Igen fordi folk med have som gennemsnit
har et mindre behov for fritidsrejser.
Da det ud fra et videnskabeligt synspunkt er udviklingen af CO2 i atmosfæren
der er interessant, og ikke i hvilket land den er opstået, er det vigtigt, at der ud
over de nationale opgørelser også udvikles opgørelser over de enkelte landes
globale udledninger forårsaget af forbrug, og at reduktionsforpligtigelserne også rettes mod de globale udledninger fra borgerne i de enkelte lande.
252
Kilder
Cicero (2010): Environmental attitudes and household consumption: an
ambigous relationship.
CONCITO (2010): Forbrugerens klimapåvirkning
Dagbladet Børsen, 26. januar 2011: EU går til angreb på forbrugssamfundet
European Environment Agency (2010): The European Environment: State and
outlook 2010.
Stockholm Environment Institute (2010): Global miljöpåverkan och lokala
fotavtryck – analys av fyra svenska kommuners totala komsumtion.
253
254
Danmarks grønne tænketank CONCITO udarbejder hvert år en
detaljeret analyse af den aktuelle danske klimapolitik og dens konsekvenser for alle nøglesektorer – The Annual Climate Outlook of
Denmark (ACO). ACO 2012 består af en hovedrapport og en anbefalingsrapport. Begge dele kan downloades på www.concito.dk. Udarbejdelsen og udgivelsen af ACO er 100 % støttet af VELUX FONDEN.
CONCITO blev stiftet den 1. september 2008 og har til formål at
analysere og formidle, hvordan omstillingen til det klimaneutrale
samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden. CONCITO er en dansk tænketank, der indgår i internationale
netværk og samarbejder med andre grønne tænketanke i hele verden.
Besøg os på www.concito.dk

Sammensætning af regnearterne

Transcription

Similar documents

Lise Skov Pedersen slides - moving

bolignet - Hvidovrenettet.dk

drivhus effekten

Renovent SKY 300

Opsætning af Outlook 2010 - Intranetguide

H Konfiguration af mail.pdf

Guide til Scion DTU`s lokalebooking i Outlook

E Hvad er der sket med appen Beskeder.pdf

KartoffelNyt - avlerinfo.dk

Modellering af AI.pdf

Deleøkonomiens klimapotentiale (in Danish)

Mobil slangepresning • Mobile hose swaging - Hydra-Comp