Jens Elmelund - Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse

Transcription

LOKALbladet
for Vrejlev-Hæstrup sogne
4
17 ÅRGANG - 2006
Find mere lokalstof på: www.poulstrup.net
Vrejlev Kirke
Hæstrup Kirke
AKTIVITETSKALENDER
Gudstjenester i Vrejlev og Hæstrup kirker
Søndag den 3. december,
1. søndag i advent (Matt. 21, 1-9)
Vrejlev Kirke: kl. 10.45
Hæstrup Kirke: kl. 9.30
Søndag den 28. januar
(Matt. 17, 1-9)
Søndag den 10. december
Vrejlev Kirke: kl. 19, De ni
læsninger, se omtale
Hæstrup Kirke: kl. 10.45,
børnegudstjeneste, se omtale
Søndag den 4. februar
(Matt. 20, 1-16)
Vrejlev Kirke: kl. 14 Kirsten
Munkholt
Hæstrup Kirke: Ingen
(Matt. 11, 2-10)
Vrejlev Kirke: kl. 14 ved Inge With
(Mark. 4, 1-20)
Juleaften, søndag den 24. dec.
(Luk. 2, 1-14)
Vrejlev Kirke: kl. 16
(Matt, 3, 13-17)
Forsamlingshuset: kl. 13,
børnegudstjeneste
Juledag, mandag den 25. dec.
(Luk. 2, 1-14)
2.juledag, tirsdag den 26. dec.
(Matt.23, 34-39)
(Luk. 2, 25-40)
(Matt. 4, 1-11)
Vrejlev Kirke: kl. 14 ved Inge With
Søndag den 4. marts
(Matt. 15, 21-28)
(Joh 2, 1-11)
(Matt. 8, 1-13)
Mandag den 4. december:
Adventsmøde i Vrejlev Sognehus.
Taler: Kirsten Munkholt, Tårs
Fredag den 15. december:
Julehygge hos Hanne og Per Møller,
Smedievejen 95
Torsdag den 28. december:
Julefest hos Margit og Erik Christensen,
Bastholm Møllevej 175
Tirsdag den 9. januar:
Bibelkredsmøde hos Hanne og Per Møller,
Smedievejen 95
Fredag den 26. januar:
Hjemmemøde hos Ruth og Ole Kristiansen,
Gl. Rønnebjergvej 85.
Sang: Else og Leif Axberg, Hirtshals
Tirsdag den 6. februar:
Bibelkredsmøde hos Margit og Erik
Christensen, Bastholm Møllevej 175
Mandag den 26. februar:
Møde i Vrejlev Sognehus.
Taler: Mogens Aaen, Strandby
Alle møder er kl. 20
Alle er velkomne
Kontaktperson:
Erik Christensen, tlf. 98988492
Nytårsdag, mandag den 1.januar
(Luk. 2, 21)
Vrejlev Kirke: kl. 14
Søndag den 7.januar
(Luk. 2, 41-52)
Vrejlev Kirke: kl. 10.45,
børnegudstjeneste
Indre Missions samfund
Menighedsrådsmøder
Vrejlev sogn
Torsdag den 15. februar kl. 19
Torsdag den 29. marts kl. 19
Torsdag den 24. maj kl. 19
Alle møder er offentlige og afholdes
normalt i sognelokalet.. Dagsordner,
regnskab og budget er er fremlagt
på kirkegårdskontoret 1 uge før
mødedatoen. Referater fremlægges
samme sted.
Sognearrangementer
Læs mere på side 26-27
LOKALbladet
Et lille sandkorn
- næh, hvem kan se det? Men når der er rigtig mange, kan vi se en
skovlfuld sand, bunke sand eller en hel strand med sand. På samme måde
med os i landsbyerne. En lille landsby har svært ved at blive set, men i
samarbejde med andre stiger synligheden. Derfor har vi i Nysum ment,
det var vigtigt at være med i Landsforeningen Af Landsbysamfund.
Sådan en landsforening er med til at gøre landsbyerne synlige, både
ved pressemeddelelser og artikler, hjemmeside og e-mail tjeneste som er
der for alle, både medlemmer og ikke-medlemmer. Og vi er med til at gøre
den enkelte landsby synlig, f.eks. i den uge, der lige er overstået, og hvor
Poulstrup denne gang var med, Landdistrikternes Uge. På www.lal.dk
står alle de indsamlede programmer skrevet op, så alle kan kigge ind og
lade sig inspirere til at tage fat hos sig selv.
Der er Naturnet-ture, Sporenes Dag, 4H arrangementer og landsbyernes programmer. Med den fælles synliggørelse kan vi komme vidt. Sommetider er det bare for hyggens skyld, at dørene åbnes, men lige så tit
sker det, for at man kan understrege sit budskab og sin situation.
Landdistrikternes Uge er blevet brugt til at skaffe lejligheder i landsbyen,
at skaffe og åbne travestier, at sælge huse, at åbne landsbybutik, og
købmændene har haft Landuge-tilbud.
Med Landdistrikternes Uge kan vi understrege det særlige, som vi
har. Vi kan prøvegå en rute, køre eller løbe sponsorløb for et projekt, og
frem for alt sker det med noget positivt, som også pressen gerne taler om.
En markvej er i fare for at blive pløjet op. Hvis vi bare protesterer, er det
kun få, som får sympati for tanken om at bevare den. Hvis vi holder et rart
arrangement med gåtur, fortællere til turen og kaffe og brød til slut, mens
vi taler om sagen, så er opmærksomheden utroligt positiv, både fra befolkning og fra presse.
Eksemplet her er fra i år. Det er nævnt, fordi der på den måde tages
hånd om et stort, landsdækkende problem, tilgængeligheden til det åbne
land, de forsvindende markveje og stier. Det er godt at få nye stier, som
Klosterruten, der er første led i en kæde, men det er også vigtigt at bevare
de stier, som har været her i århundreder. Med LandUgen er der så mange
flere, der ved, at stier er et vigtigt emne og at kultur også findes på landet.
Sydthy har i 12 år haft kulturprogrammer i alle de landsbyer, der ville være
med. Kulturen lever derfor godt i Sydthy.
Til næste år kan det være, vi alle skal stå sammen om at forsvare de
sidste landsbyskoler, som uvidende mennesker/folk tror er helt ligegyldige, og bare vil rationalisere væk. Kampen er gået i gang, med DPU prof.
Niels Egelunds nyeste ”PISA-undersøgelse” som også denne gang fører frem til at der skal lukkes små skoler. LAL har nu haft to andre professorer til at læse undersøgelsen og bore dybt ned i de tal, Niels Egelund
bringer.
Det er pinligt for Niels Egelund, men godt for de små skoler. Der er
ikke hold i begrundelserne, i talbehandlingen, i konklusionerne, så vi
fortsætter vor kamp, og kan nu sige i kor: ”Hvis der skal lukkes landsbyskoler, skal det være på et reelt grundlag, ikke på baggrund af Niels
Egelunds selektive tal og sjusk.” I den situation er det også godt at stå
sammen. Find den PISA-debat på www.lal.dk forsiden.
I skal være velkomne i den synlige sandbunke, LAL, til fælles indsats
og eget resultat.
Barbara Diklev
2006-4
Skolevæsenet i Poulstrup gennem tiderne side 4
Gadespejlet...................................................................8
Sparekassen Vendsyssel..........................................9
Gruppelejr i Robin Hoods tegn...............................10
Zellhof, Østrig..............................................................11
Rideklubben: Ogen vindere af pokalen................13
Fra HUGF.....................................................................14
Klosterruten indvier med manér.............................15
Condoren flyver højere end Janteloven................18
Spagettigudstjeneste i Vrejlev Kirke......................22
Tankerne bag det kirkelige arbejde hos os........23
Replik: Guds forargende barmhjertighed...........24
Sognenes aktivitetskalender.................................26
Syng julen ind............................................................27
Vrejlev-Hæstrup skole: 6a på Samsø..................28
Poulstrup, årets børneby.........................................30
Motionscenter i Poulstrup.......................................31
Akupunktur: Du behøver ikke rejse til Kina..........31
Skovager: Arbejdsdag i børnehaven......................32
Høstuge i Skovager...................................................33
En fortælling om juleaften i 1949..........................35
Olympiade i Møllehaven...........................................36
Efterårsudstilling med jubilæum ..........................38
Set og sket...................................................................39
Sanktfest i Poulstrup næste år................................45
LOKALBLADET
Annoncesider..............................................side 40-48
Multinetværket.............................................................45
Næste nummer..........................................................46
Lokalbladets redaktion............................................46
Vejviser.........................................................................47
Udebliver Lokalbladet:
Ring tlf. 98 98 80 63
FORSIDEBILLEDET
Nonnerne er tilbage på Vrejlev Kloster.
Billede fra indvielsen af Klosterruten den 14.
oktober.
Foto: Erik Jess
Helwig Krabbe skolerne
Det er de første skoler der er
beskrevet, man ved at der har været 3 „Helvig Krabbe skoler“ i gang
i 1676, men ikke helt præcist hvor
de har fungeret.
Skolevæsenet i Poulstrup gennem tiderne
De store kraftcentre for undervisning og kulturliv er i dag
placeret i større byer, men sådan har det ikke altid været.
Før man oprettede skoler rundt om i landet var det i
flere hundrede år slotte, klostre, godser og herregårde,
der var åndslivets akse
– her i Vrejlev var det Vrejlev Kloster med tilhørende
kirke, der var det samlende midtpunkt.
Ide Gøye
Ide Gøye er en af de kvinder
der har sat sit præg her på egnen.
Hun blev født i Skåne i 1606, men
da faderen Henrik Gøye og moderen Birgitte Brahe (niece til Tycho
Brahe) døde ret tidligt blev hun og
hendes søskende opfostret på Rosenholm Slot, Djursland, hos deres moster Sophie Brahe og onkel teolog og humanist Holger Rosenkrantz.
Sophie Brahe købte godser op
og styrede dem. Samtidig opdrog
hun sammen med sin mand slægtens egne børn og de underviste
adskillige adelige som borgerlige
børn – det forlød at de blev undervist i både latin og hebræisk. Omkring et halvt hundrede børn har
fået lærdom på Rosenholm.
4
LOKAL
bladet
Ide Gøye blev trolovet med
Jens Juel, Vrejlev Kloster som 12
årig – gift med ham i 1626
Der er ingen tvivl om ud fra
hendes levnedsbeskrivelser, at
hun har taget sin lærdom fra Rosenholm Slot alvorligt og praktiseret det videre på Vrejlev Kloster
- hun ydede også en stor indsats
for forældreløse børn og de svageste i samfundet - og da kongen
26. juli 1626 udsendte brev om pligt
til at arbejde for et ordnet skolevæsen har det sikkert været medvirkende til at Ide Gøye senere forsøgte at få mere gang i undervisning i og omkring Vrejlev Kloster.
Tekst : Kirsten Mouritsen
Foto: Knud Birch Andersen
Helwig Krabbe var frue på
Vrejlev Kloster eller rettere ejer idet
hun fik Klostret i morgengave af
sin ægtemand Peder Juel, som hun
blev viet til i 1664. Peder Juel var
søn af Ide Gøye og Jens Juel. Man
må formode at svigerdatteren videreførte Ide Gøyes arbejde
Fra 1676 har der hver vinter
været holdt skole i Vrejlev – og i
1696 bliver teologisk student
Jochum Bergen kaldet af Helwig
Krabbe til at undervise. Han boede indtil 1710 i vandmøllen sydvest for Vrejlev Kloster her blev der
holdt skole og visitats – skoledistriktet er dog lidt uklart. Der har
sikkert også været en form for skolegang på egnens store gårde ved
hjælp af degne og vandrelærere.
DE GAMLE
SKOLER
TEMA
Det var ikke det store pædagogiske udstyr skolen bar præg af, så sent
som i 1886 kan man læse i eksamensprotokollen:“Da der ingen Kaardt
havde været til brug ved undervisningen, var Børnenes Kundskaber tarvelige“. Lærernes dygtighed havde altså
ikke været nok, der skulle flere undervisningsmaterialer til.
Munkholmvej
Kirkeskolen
Hovedgaden 56
I 1736 kom konfirmationsforordningen, der krævede bestemte kundskaber og der blev
holdt møder over hele landet om
oprettelse af skoler – snart havde
hver kirkeby sit eget „ skolehus“
og uddannede lærere blev en nødvendighed. Den første skole, som
vi med sikkerhed ved at Poulstrup
børnene blev undervist i blev kaldt
Kirkeskolen, fordi den var placeret
lige op ad Vrejlev Kirkes østdige.
Efter branden kom børnene til
at gå i nødskole i Poulstrup 2 dage
om ugen og det blev nu besluttet
at opføre en helt ny skole i forbindelse med den i forvejen tilhørende
jord. Prisen for den nye skole var
126 rigsdaler.
Ole Chr. Jensen som havde
været lærer på Kirkeskolen siden
1863 flyttede med til Poulstrup og
virkede der indtil 1879, hvor H.J.
Henriksen overtog gerningen - han
gik af i 1892 – og hans hjælpelærer
Laurits Thura Obel efterfulgte.
Skolen rummede både bolig
for skoleholderen og hans familie,
skolestue, stald og lade. Den tilhørende jordlod lå lige syd for den
nuværende Vrejlev-Hæstrup Skole
og derfor meget ubekvemt, når
landbruget skulle passes.
Det fortælles at Kirkeskolen
styrtede sammen i 1846 – fordi høsten vejede for meget, men måske
var bygningerne også i forvejen i
en elendig forfatning.
Der blev bygget ny lærerbolig,
dog ikke stald og lade, idet det blev
diskuteret om ikke det var bedre at
flytte skolen til den tilhørende jordlod i Poulstrup. Det gik der godt 20
år med, indtil en brand i 1868 lagde
Kirkeskolen i aske (3 køer og et par
heste indebrændte).
I 1903 blev elevantallet for stort
og pladsen for trang i skolen i Poulstrup og der blev opført en ny skole
(Dobbeltskole) vest for Poulstrup
Mejeriby på Munkholmvej. Skolen bestod af to klasseværelser. Der var nu 2
lærere til de 100 elever, som blev delt i
4 klasser - børnene fik nu langt bedre
betingelser for undervisning .
Til den gamle skole hørte en jordlod på 8 tønder land som lærerne var
tvunget til at få mest muligt ud af da
lærerembedet kun gav 500,00 kr. i alt
Da den nye skole blev bygget,
blev jorden til den gamle skole solgt
sammen med skolen og 4 tønder land
købt til den nye skole, det gav lærer
Obel mulighed for at have et efter
datiden stort svinehold med et godt
udbytte og dermed (efter eget udsagn)
levede uden økonomiske bekymringer.
Omkring 1900, Hovedgaden i Poulstrup set fra nord med skolen fra 1868 til højre og købmandsgården til venstre, i baggrunden ses skorstenen på mejeriet
Foto: Lokalarkivet
LOKAL
bladet
5
TEMA
DE GAMLE
SKOLER
Klassebillede herunder fra 1943
Nederste række: Aage Pedersen,Møller Jensen, Regnar Hansen, Orla Dahl, Kristen Sørensen, Jørgen Christensen.
Midterste række: Ellen Olsen,Birgit Christensen, Lis Nielsen, Grete Vangsted, Grete Hedegaard, Edith Steffensen,
Svend Nielsen. Øverste række: Ruth Olsen, Else Jakobsen, Edith Krogholm, Esben Saksager, Knud Møller
Esben Saksager
Tidligere elev Esben Saksager,
Poulstrup fortæller om sin
skolegang i skolen på Munkholmvej.
Esben er født opvokset på
fædrenegården Saksager i Årup, og
han starter beretningen med sin
fars skolegang omkring 1890, den
foregik i en lille privatskole oppe i
et af husene ved hovedvejen. Her
var der en lærerinde som var en meget god fortæller. Det resulterede
af og til i at tiden løb fra hende og
det begyndte at mørkne, så eleverne fik besked om at skynde sig
at løbe hjem.
Esbens skolegang startede 1.
april 1937 hos lærer Simon Peter
Sørensen og Kristian Thøgersen
Kristensen. På det tidspunkt var
der stadig ca. 100 børn fordelt på 4
klasser – i nogle var der to årgange
i en klasse. „Bette klasse“ gik i
skole tirsdag og fredag fra 8.00 til
14.30 om vinteren og hver eftermiddag om sommeren. De store klasser gik i skole 4 dage om vinteren
og om sommeren kun hver formiddag. Den fordeling af hensyn til at
børnenes arbejdskraft skulle bruges i landbruget.
Af de 7 år min skoletid varede,
har jeg nok kun haft 3½ års effektiv skolegang med den fordeling
der var – siger Esben lunt.
6
LOKAL
bladet
Foto: Lokalarkivet
DE GAMLE
SKOLER
Der var undervisning i dansk
regning religion og geografi - fag
som matematik og sprog kendtes
ikke her. Første læreren ved Esbens
skolestart gik meget op i religion.
De skulle læse skriftsteder på gotisk og lære dem udenad og selvfølgelig også salmevers udenad,
men som Esben siger, så er det
svært for en 8-10 årig at vide, hvad
der egentlig står i salmen, når det
ikke bliver fortolket.
Undervisningen kostede ikke
samfundet ret meget for undervisningsmaterialet var meget sparsomt – det kunne nemt være i et
„karlekammerskab“. Man havde
selv sit penneskaft, men kunne
købe penne for 2 øre pr. stk. og
blyanter blev uddelt ved dagens
start og samlet sammen igen og sat
i skabet. Papir passede man også
meget på at udnytte – skrive linien
helt ud.
Det var jo under krigen og
mange materialer svære at skaffe.
Biblioteket var sparsomt, men
af og til kom der nogle byttebøger.
Esben huskede at han engang
fik en knaldende lussing af lærer
Thøgersen Kristensen. De skulle
lære at skrive bogstavet a ved at
læreren skrev det første bogstav
og de udfyldte linien med efterligninger – Esbens lignede for lidt
lærerens – det syntes Esben ikke
og så faldt betalingen med udtalelsen „din stædige rad“. Spanskrøret var afskaffet, men ikke lussinger. Der var meget diciplin og
man turde næsten ikke engang
spørge om man måtte spørge om
noget
Sport var der ikke meget af –
nu og da cyklede de op til forsamlingshuset, for der var ribber. Det
gav lidt afveksling i hverdagens
undervisning - om sommeren
skete det også, at de cyklede op til
skoven (hvor nuværende skole ligger), der var der sportsplads. Men
da den var meget lidt brugt fik slagter Oskar lov til at udnytte græsset og hans køer var tøjrede der.
De blev så flyttet ud til siderne, og
så blev der spillet fodbold oven i
alle kokagerne, man var ikke så sart.
Skoletimerne kunne også være
andre aktiviteter. I lærer Sørensens
tid rensede de om sommeren græsplænen for „troldhekse“. Det forgik på den måde at der blev sat en
snor – de fik udleveret en kniv og
så blev der renset bid for bid. Senere i lærer Ankjær Pedersens tid
hjalp eleverne med at passe Ankjær
Pedersens sumpbævere. Når der
blev renset ud hos dem pumpede
eleverne vand i bævernes bassiner.
Ankjær Pedersen afløste lærer
Sørensen i 1943. Han var af en yngre
generation og kom med en fornyelse af undervisningen, hvor det i
tiden før ham foregik ved terperi
blev der nu en friere og mere spændende måde at undervise på.
Der var en del vikarer igennem
årene, men af faste lærere igennem
flere år kan nævnes Frk. Anna Mikkelsen fra 1944-1967. Hun kom fra
Fuglsang skole. De sidste år den
gamle skole fungerede – havde
den en afdeling i Poulstrup by, hvor
Viggo Thomsen var lærer. 1967 blev
den gamle skole nedlagt og den
nye Vrejlev-Hæstrup Skole taget i
brug.
På det tidspunkt Esben gik i
skole var jorden solgt fra skolen
og der var heller ikke andre dyr end
de bævere, som Lærer Pedersen i
en periode havde.
Esben gik til skole de første år
eller kom med mælkevognen, senere cyklede han. Det var skønnere
for så kunne han nå at cykle hjem
at spise i stedet for det som han
og mange andre mindes med gru,
en portion middagsmad - holdt
varm enten på komfuret eller i ovnen til hen på eftermiddagen.
Det var nogle meget kolde vintre med masser af sne først i 40erne og det var svært at få fodtøj,
men det løste man sådan – et par
almindelig strømper, så et par „futsko“ og derover et par voksen
TEMA
strømper – så tog man de yderste
strømper, af når man kom til skole. I
de kolde vintre døjede man også
med at varme skolestuerne op, så
rykkede man bordene tæt omkring
kakkelovnen.
Sidst i trediverne var der udbrud af Mund- og klovsyge og på
de gårde hvor dyrene var ramt
måtte børnene ikke forlade gården
og gå i skole i nogle uger, da alle
gårde jo ikke blev ramt på en gang
var skoleunder-visningen hårdt
ramt en længere periode. Det gjaldt
også under en skarlagensfeber
epedemi, som forekom senere.
Der var eksamen en gang om
året, så kom provst Rubak, som var
formand for skolekommissionen,
og et par stykker flere. Vi blev hørt
i det stof vi havde terpet i dagene
op til og der blev sat et kryds – .
En af de begivenheder ,der blev
set hen til var sommerudflugten.
Nogle gange gik turen til Hammer Bakker. Børnene cyklede til
Mylund og tog toget til Uggerhalne.
Der var også andre udflugtsmål, men
desværre måtte de opgives på grund
af krigen.
Juletræsfesten 3. juledag var
også en festlig begivenhed med
godtepose, leg og dans om juletræ
- godteposen hørte også op under
krigen.
Sommerferien var ikke så lang
og der var heller ikke efterårsferie
og dog, man kunne få fri til at komme
ud og tage kartofler op. Mange
gårde havde skolebørn i nogle
dage til at hjælpe i marken –og deraf
navnet kartoffelferie, som efterårsferien først hed.
Kildemateriale:
Dansk Kvindebiografisk
leksikon
Vrejlev Hæstrups Skolehistorie
af Poul Hviid
Kirsten Blichert, Vrejlev Kloster
LOKAL
bladet
7
GADESPEJLET
Den 23-8-06 blev der født tvillinger i Dalbo på Svendstrupvej 2.
Det er 2 piger, Hansa og
Anna. Ved fødselen vejede de
tilsammen 5860g. Fordelt med
3230g til Hansa og 2630g til
Anna.
Den7-10-06 blev pigerne
døbt i Vrejlev Kirke og samtidig
blev forældrene viede. Det er
noget af en bedrift at arrangere
både bryllup og dåb med sådanne et par størrelser, der samtidigt også skal passes.
De stolte forældre er Hans
og Dorthe Andersen. Hans har
boet i Dalbo siden 1998, og i
foråret 2005 importerede han så
Dorthe fra Bornholm. Det ser ud
til at hun trivedes godt i Vendsyssel, hun har i alt fald fået
hænderne fulde.
Vi ønsker tillykke.
Den 7-12 er det et år siden at Louise, Lorine,
Lars, Leif, Line, Lise Lotte, Lasse og Lisette fik en
lillesøster. Heldigvis er der mange navne der begynder med l, denne gang blev det til Lærke.
Lærkes forældre er Kurt og Annette i Gl.
Rønnebjerg, og de behøver ikke bekymre sig om
hun bliver stimuleret og motiveret, der er altid
nogle klar til at lege med hende. Hun er da også et
meget glad og smilende barn, der sagtens kan
gøre sig forståelig i familien.
Nyt fra Sognehuset:
Vi strikker og syr
på livet løs!
Weekenden 27. til 30. oktober var 6. klasserne og deres
forældre samlet, for at lave kalendere for Bræmer Tryk i Vrå.
70.000 kalendere skulle samles og ca. 50 til 60 børn og forældre
var samlet i dagene for at lave arbejdet. Pengene der er tjent ved
arbejdet skal gå til at støtte børnenes fremtidige lejrture, så børnene knoklede på livet løs.
Der har været en meget flot opbakning til dette „projekt
kalendere“ blandt børn og forældre. Det var en dejlig og positiv
oplevelse.
KWIKSPAR i byen forærede drikkevarer alle dagene, så
tørsten kunne slukkes.
8
LOKAL
bladet
Tekst og foto:
Fra meddelerne
Skabene i Sognehuset bugner af lune
sokker, sweatere, huer, tæpper og
meget mere, men vi er aldrig for mange,
så mød op, hvis du har lyst til at deltage
i et hyggeligt samvær, vi syr og strikker
den første fredag i hver måned fra kl. 14
i sognehuset.
Det er den 5. januar, 2. februar og 2.
marts.
Mandag den 15. januar kl. 19 i sognehuset kommer Bodil Risdal som aftager
vores arbejder, og selv er med til at
aflevere det i Rumænien. Hun vil
fortælle om det arbejde, som hun har
deltaget i de sidste 15 år og som hun er
meget optaget af .
Alle er velkommen til at høre om det.
Aktivitetsudvalget ved Edith Jess.
SPAREKASSEN
VENDSYSSEL
&
S ET
SKET
Poulstrup bakker op om Sparekassen
I disse dage er det 15 år
siden borgerne opfordrede
Vrå Sparekasse til at åbne en
afdeling i byen
Den 21. november 1991 blev en
skelsættende dag for Poulstrup og
for den daværende Vrå Sparekasse.
Den dag åbnede sparekassen nemlig en afdeling i Poulstrup på borgernes opfordring. Borgerne garanterede nærmest at bakke sparekassen
op, og i dag kan man konstatere, at
garantien ikke blot var tomme ord:
Poulstrup bakker virkelig op om Sparekassen Vendsyssel.
Udsigten til at stå uden pengeinstitut, efter at Sparekassen
Nordjylland havde besluttet at nedlægge sin afdeling i byen, fik borgerne til at vende blikket mod Vrå.
Sparekassen tog straks imod den
udstrakte hånd, og i den første tid
blev det muligt at træffe sparekassens medarbejdere i forsamlingshuset. Siden flyttede det lokale
pengeinstitut ind i den bygning,
der blev tom, da Sparekassen
Nordjylland flyttede ud. Vrå Sparekasse købte bygningen og flyttede både ekspedition og medarbejdere til mere optimale lokaler.
To medarbejdere
I dag har Vrå Sparekasse efter
fusionen med Jelstrup-Lyngby
Sparekasse taget navneforandring
til Sparekassen Vendsyssel, men
der er stadig to faste medarbejdere
tilknyttet afdelingen i Poulstrup.
Assistent Pia Nysted har endda
været i afdelingen i næsten alle
årene – 13 er det blevet til. Ny afdelingsleder er Lisbeth Vestergaard, der tiltrådte i foråret.
- Jeg er meget glad for at arbejde i sparekassens afdeling i
Poulstrup, og jeg synes, at jeg er
blevet rigtigt godt modtaget, efter
at jeg tog over efter Kim Søndergaard, siger Lisbeth Vestergaard, der har brugt de første måneder på at lære kunderne at kende.
- Poulstrup er jo en usædvanligt dynamisk by, hvor masser af
nye idéer og planer føres ud i livet.
Jeg tænker bl.a. på udnævnelsen
til Årets Børneby og Klosterruten,
og sparekassen deltager gerne i
arrangementer, som vi støtter på
forskellig vis, eksempelvis med et
direkte tilskud eller med anden
opbakning, gør Lisbeth Vestergaard opmærksom på.
Specialister
Selv om sparekassen kun er
bemandet med to medarbejdere i
Poulstrup, så vil kunderne altid få
den samme service som i en af de
større afdelinger. I kraft et korps af
specialister på områder som realkredit, forsikring, investering, erhverv, landbrug eller pension, vil
kunderne altid få den bedste og
mest kompetente rådgivning. Fagmedarbejderne kommer nemlig
gerne til Poulstrup for at mødes
med kunderne og på den måde
sammensætte løsninger, som passer den enkelte kunde bedst.
22 afdelinger
- Igennem de seneste par år
har Sparekassen Vendsyssel gennemført flere store fusioner med
andre sparekasser. Først var det
Hellevad-Ørum Sparekasse, i foråret fusionerede vi med Brovst
Sparekasse og senest har repræsentantskaberne i både Vendsyssel og Jerslev besluttet at lægge
de to pengeinstitutter sammen, således at Sparekassen Vendsyssel
nu tæller 22 afdelinger – hvoraf
hele syv ligger i Ny Hjørring Kommune. Og i Poulstrup ligger vi lige
midt i smørhullet, understreger Lisbeth Vestergaard.
- For Sparekassen Vendsyssel
er det vigtigt at være tilstede i lokalsamfundet, både som pengeinstitut og som aktiv samarbejdspartner for bl.a. foreningslivet. Derfor er vi også utroligt glade for den
store opbakning, som borgerne i
Poulstrup har vist sparekassen i
de første 15 år, siger afdelingslederen.
Lisbeth Vestergaard (th), afdelingsleder,
sammen med
Pia S. Nysted, der har været i afdelingen i
ca. 13 år.
Privat bor Lisbeth Vestergaard på en gård i
Rakkeby.
Åbningstider i
Poulstrup
Afdelingen holder åbent
mandag fra 10-16
tirsdag fra 10-12
torsdag fra 10-17,30
…og i Serritslev
Afdelingen holder åbent
onsdag fra 10-17,30
fredag fra 10-16.
Tekst og foto:
Sparekassen Vendsyssel
LOKAL
bladet
9
Gruppelejr
i Robin Hoods
tegn
I weekenden den 23.-25. september, var alle spejderne fra Poulstrup på fælles lejr i Hirtshals.
Vi var 35 børn og voksne afsted
og vi havde alle en god tur med
et hæsblæsende skræmmende
natløb og forskellige Robin
Hood aktiviteter.
Se de mange billeder
fra lejren her på siden.
10
LOKAL
bladet
Zellhof
Østrig 2006
Uddrag fra spejdernes dagbog:
Fredag
Klokken 17.00 skulle vi med toget fra Vrå til Fredericia. Turen tog ca. 3 timer, og vi fordrev tiden med
dårlige vitser og kortspil. Vi mødte en masse andre spejdere i Fredericia. Så kom bussen, der allerede havde
været i København og Ringsted og samle nogle op. Vi
fik nogle puslespilsbrikker, og så skulle vi finde dem,
som vores brikker passede sammen med. Det var så de
patruljer vi skulle være i hele turen. Patruljerne hed:
Habsburger (navnet på en velhavende familie i Østrig),
Grossglockner (Østrigs højeste gletcher), Amadeus
(Mozarts mellemnavn), Doppler (en Østrigsk forsker),
Von Mörk (en Østrigsk eventyrer), Dem skulle vi også
sidde sammen med i bussen, og lave navneskilte og
patruljeråb. Det var også meget godt at have noget at
lave, da turen tog 20 timer (plus ca. 4 timer ekstra, fordi
vi kørte forkert).
fortsættes næste side...
Teost og foto:
KFUM spejderne
LOKAL
bladet
11
KFUM-SPEJDERNE
Lørdag
Vi var ved lejren ca. kl. 17.30. Så stillede vi telt op, og hentede borde og bænke
til at spise ved. Om aftenen var der et lille
lejrbål.
Søndag
Om morgenen skulle vi vises rundt
af en, der arbejdede på centret. Vi fik at
vide hvor toiletter, baderum, kiosk og
andre ting var henne. Vi fik også at vide,
hvordan man skulle bruge genbrugscentret. Bagefter lavede vi køkkenbord,
indgangsportal, og overdækningen til
spisebordene. Herefter havde vi lidt fritid, så vi kunne gå rundt og se hele lejren,
og snakke med mennesker fra hele verden. Om aftenen skulle vi planlægge hike.
Der var en let (ikke så mange bakker), middel (lidt bakker) og svær (Alperne!).
Mette, Torben, Heino, Majbrit og Line
valgte den svære, og Nikolaj valgte den
lette.
Mandag
Efter middagsmaden tog vi med bussen. Nogen skulle klatre, andre skulle riverrafte. Alle fra Poulstrup skulle riverrafte.
Vi var blevet enige om det hjemmefra. Der
var ikke særlig mange som skulle klatre,
så de fleste var jo med ude og riverrafte.
Vi kørte med en bus i ca. 1 time før vi nåede ud til riverraft stedet. Vi skulle have
nogle rigtig sjove våddragter på. Nogle
af os havde også en slags „sokker“ på,
men vi havde alle hjelme på. Da vi havde
fået alt udstyret på, kørte vi ud til nogle
„gummibåde“ og fik nogle instrukser om,
hvordan/hvor vi skulle sidde osv. Før vi
blev „sat til søs,“ skulle vi helst rulle os i
vandet, men det var ikke alle som ville. Så
sejlede vi ellers og det var rigtig sjovt.
Der var en båd som væltede, fordi en
sagde, at de alle sammen skulle sætte sig
ned i bagenden af båden og så tippede
den. Det var en oplevelse for livet. Om
aftenen planlagde vi hike.
Tirsdag
Vi stod op kl.7.00 og spiste morgenmad. I dag skulle vi nemlig på Hike, og
som sagt var der store udfordringer i sigte
for de fleste af os. Vi på den svære rute
skulle nemlig bestige Regenspitzs på vores hike. Et bjerg som er 1675 m. højt.
På Nikolajs hike skulle man gå ca. 20 km.
12
LOKAL
bladet
Da vi havde pakket vores ting til
hiken, skulle vi med bussen hen til bjerget. Opstigningen var meget hård og vi
blev nød til ofte at holde pause for at få
vejret. Det blev stejlere hele tiden og da
der var ca. 100 m tilbage til toppen, skulle
vi kravle på skrænten, hvor man kunne
se hele vejen ned, men så kom der en stor
sky og den fantastiske udsigt var væk.
Da vi kom til toppen, var der stadig
skyer, men det var alligevel også fedt at
prøve at stå inde i en sky, så højt oppe.
Vi blev kun på toppen ca. 15 min., for vi
måtte ned inden det blev mørkt, og det var
også begyndt at regne, så nedturen blev
hård og utrolig glat og flere faldt på enden.
Da vi endelig kom ned, kom vi til en lille
landsted, hvor de serverede varm kakao. Vi
fik varmen inden turen igen gik videre mod
dagens mål, som var en stor sø.
Omkring kl. 20.30 ankom vi til søen,
meget sultne og trætte. Hurtigt fik vi lavet aftensmad. Halvkogt spaghetti og
pølser, men alt smagte godt den aften.
Snart krøb vi alle ind i bivuakken og
skulle sove på den fantastiske stenstrand.
Vi sov MEGET DÅRLIGT, og omkring kl.
03, kom der en regnfuldt storm og alle vågnede og lyttede til stormen og kæmpede
med at holde soveposerne tørre, hvilket
faktisk var en umulig opgave, så meget
søvn blev det ikke til denne nat.
Onsdag:
Vi stod tidligt op efter den hårde nat,
og opdagede til vores frygt at vi ikke havde
fået morgenbrød med, men det havde en af
lederne også opdaget, så han havde i løbet
af natten gået de næsten 6 km. ind til nærmeste by og hentet friske franskbrød, og
det var vi alle taknemlige for. Vi spiste rub
og stub og pakkede vores ting og gik de
sidste 9 km af hiken, og blev hentet i en by
kaldet Faitenau af vores buschauffør og
turen gik igen mod lejren.
Onsdag aften var der international
spis-sammen aften, hvor hvert land medbragte en nationalret til lejrens torv og
man kunne så gå rundt fra stand til stand
og smage på de forskellige retter. En spændende aften, med god mad og lejrbål.
Torsdag:
Torsdag „legede“ vi turister. Bussen
hentede os tidligt og kørte os opad et
bjerg, hvorefter vi skulle gå et stykke selv
og køre med gondollift for at komme op
til verdens største isgrotte, som vi skulle
ind og se. Det var mega flot og i isen var
der flere steder isformationer som lignede
bjørne mm.
Derefter kørte vi til Salzburg, hvor vi
havde tid på egen hånd, men desværre regnede det utroligt meget, så det tog lidt af
glæden.
Kl. 18 gik turen fra Salzburg til en lille
østrigsk restaurant, hvor vi skulle spise en
3 retters menu. Desværre var det østrigske
nationalretter som var bestilt til os, og det
var ikke så fantastisk lækkert, men sjovt at
smage. Vi fik nudelsuppe, knödel med gullasch og apfelstrudel.
Knödel er brød, der er blødt op i mælk,
blandet med æg og derefter kogt som
boller…hmm.
Fredag, 04/08
I dag var det mest bare hyggedag,
det eneste vi skulle nå var enten at sejle i
kano, eller vælge at tage med på en cykeltur. Majbrit, Torben, Nikolaj og Mette
valgte kanoturen. Vi skulle sejle i en sø,
som lå ved lejren. Det var kun Heino som
cyklede. Vi havde det meget skægt, kun
ca. 8 spejdere ville sejle i kano, så vi hyggede os rigtig. Men de havde vist også
haft det meget sjovt på cykelturen. Der
var en masse som væltede. Der var et
baghjul som røg af, så det var vist nogle
dumme cykler.
Lørdag, 05/08
I dag skulle vi desværre hjem, så vi
skulle pille lejren ned. Det var lidt trælst,
for vi havde brugt rigtig lang tid på at
bygge den. Men vi lavede ikke så meget
den dag andet end at køre i bus.
Søndag, 06/08
I dag ankom vi til Fredericia ved 7
tiden. Så spiste vi morgenmad og tog afsked med hinanden, det var lidt trist vi
allerede skulle tage fra hinanden, for vi
var lige begyndt at blive rigtig gode venner. Vi udvekslede mobilnumre, msn adresser m.m. Derefter kørte vi med toget hjem
til Vrå og var hjemme igen kl. 12.00. Godt
trætte og med en masse gode oplevelser i
rygsækken.
Skrevet af Sutterne
Igen
vindere
af
pokalen
PS: er der nogen, der har en ældre
brugbar traktor, som de vil låne ud eller
give til rideklubben høre vi gerne fra jer,
kontakt Lone på 28108659, bedst aften.
fortsættes næste side...
LOKAL
bladet
13
HARKEN UGF
Fra HUGF:
Ja nu er vi jo blevet kåret som årets
børneby, velfortjent vil jeg mene. Men vi
vil da også gerne prale lidt, Poulstrup rideklub var igen i år den mest vindende
klub i sammenslutningen og kunne derfor for andet år i træk hjembringe vandrepokalen.
Vi har haft en del arrangementer. Først
havde vi åbent hus med ministævne, hvor
vi havde en hyggelig dag, og alle kunne
afprøve om vinterens anstrengelser
havde båret frugt, før vi tog hul på de
egentlige stævner. Poulstrup var vært
ved to stævner i år.
Der er flere af vores ryttere der har
fået egen eller ny hest, tillykke med det.
Ridning er jo ikke kun en sport for
udøveren, men involverer ofte hele familien, især for de mindre ryttere, men forældre har det med at være lærenemme, så
selv om mor er bange for hest står hun
snart og klapper, strigler og sadler op, og
hun opdager ikke engang hvordan det
gik til. At ridning er god motion har flere
forældre måtte sande, at løbe rundt i en
ridehal en halv time ved siden af en hest
er godt for muskulaturen.
Vi havde også i år ridelejr med tur
igennem Poulstrup, hvor vi besøgte plejehjemmet og red en tur i skoven. Bagefter var der agility, hvor man trækker hesten gennem forskellige forhindringer.
Resten af tiden blev brugt på at ride
hygge og ride. Det var en rigtig god weekend, mest fordi rytterne i Poulstrup er
super til at være gode kammerater, alle
hjælper hinanden og har man ingen hest
kan man da bare sidde to. Der blev byttet
og lånt, flere havde taget to ponyer med,
så andre havde en at ride på. Man kan
kun være stolt af dem.
Vi var også med ved præsentationen
af årets børneby, men det var med en vis
skepsis at vi tog af sted, hvordan ville
hestene reagere med al den virak, men
igen beviste de deres værd, alle tog alt
fra blomster, fællessang til fodboldspil
med en knusende ro, som om det var hverdagskost.
Den første søndag i advent afholder
vi igen i år julearrangement, hvor turen
går igennem byen, og vi vil aflægge
Poulstruplund et visit. Bagefter vil der
være julehygge i rideklubben.
14
LOKAL
bladet
Tekst og foto:
HUGF
Søren Jakobsen
får overrakt prisen som Årets
HUGFer af
foreningens
formand Åse
Hvidberg Henriksen
Også det sene
efterår byder på mange dejlige idrætsoplevelser i Harken. De,
der spiller petan-que,
fortsætter til frosten
sætter ind og gør banerne svære at bruge.
Gymnastikafdelingen har hold oppe i fulde omdrejninger – men kom man ikke
i gang ved sæsonstart, er der ingen grund til fortvivlelse, for der er stadig plads
til flere. Kontakt Lisa Dissing Hansen på tlf. 98986060 for oplysninger om hold
og træningstider.
I badmintonafdelingen fortsættes der med træning for ungdomsspillere. Der
er ungdoms-badminton i Harken hver fredag eftermiddag. De fire spillere kunne
dog godt tænke sig nogle flere at træne med – Peter Madsen kan kontaktes på
tlf. 98986048 for yderligere oplysninger.
Fodbold holder træningspause. Også i år kunne et par ungdomshold slutte
sæsonen med kamp om henholdsvis Nordjysk og Jysk Mesterskab, og Drengeog Pigespillerne havde en forrygende fin tur til Holland i efterårsferien. Der er
tilmeldt hold til indendørs turnering i alle rækker.
De ældre borgere kan stadig mødes i Harkenhallen hver mandag eftermiddag til Seniordans og hver onsdag formiddag til forskellige idrætsaktiviteter i
Harkenhallen.
Fest i Harken den første lørdag i september er en årligt tilbagevendende
begivenhed. Egnens beboere, idrætsforeningens venner, sponsorer og frivillige
hjælpere var inviteret til en lille TAK-fest. Vi fik også denne gang besøg af en
festligt stemt delegation fra IK Vaag. Dette års fest blev nøjagtig ligeså hyggelig
som så ofte før – gratis mad og dansemusik gør stemningen god!
Som det første efter formandens velkomst blev en check overrakt HUGF af
den tidligere borgerforeningsformand, Emil Christensen, der kunne fortælle, at
lukningen af borgerforeningen i Harken nu var blevet endelig, og at overskuddet nu kan bruges af idrætsforeningen til glæde for så mange som muligt, nemlig
ved at bruge checken som tilskud til en Multibane på idrætsforeningens anlæg.
Senere blev valget af Årets HUGFer offentliggjort. Valget i år faldt på Søren
Jakobsen, der både som fodboldspiller, træner for drengeholdet og ivrigt hjælpende forælder gør et mega-flot stykke arbejde i HUGF´s tjeneste.
Modeshow
D. 2. oktober kunne man i Harken hallen se efterårets og vinterens mode
båret af lokale modeller. Der var godt fyldt op i hallen med „publikummer“, da der
kl. 19.30 blev blændet op for årets show, der som noget nyt indeholdt servering
af vin- og andre delikatessesmagsprøver. Gymnastikafdelingens modeshowsudvalg stod som arrangør, og de havde sammen med de deltagende forretninger
fået stablet en rigtig dejlig aften på benene.
FAKTA
Klosterruten indviet med manér
Klosterruten er anlagt af Multinetværket i Vrejlev-Hæstrup med
støtte fra Hjørring Kommune, Friluftsrådet og artikel 3 midler fra EU.
Den nyanlagte sti, der blev
åbnet den 14. oktober 2006, går
gennem et naturområde sydvest
for Vrejlev Kloster, der ikke tidligere
har været tilgængeligt for publikum.
Stien er 5,3 km lang og går gennem et lokalhistorisk interessant
område, bl.a. med Kongevejen, der
blev anlagt af Frederik den 3 efter
1648 som kongens hærvej mod
Norge, der dengang var dansk.
Stien går forbi Vrejlev Møllegård med historie tilbage til 1460
og Vrejlev Præmonstratenserkloster samt Vrejlev Kirke fra 1160.
På kirkegården findes gravstedet for de 2 søstre fra Rønnebjerg Storgaard, der dannede udgangspunkt for Anne Marie Løns
roman „Prinsesserne“.
Der bliver i efteråret plantet
gamle danske frugttræer langs ruten til glæde for de besøgende.
Langs ruten er der opsat infotavler,
der fortæller seværdighederne på
ruten.
Multinetværker vil i Leader+
regi de kommende år arbejde videre
med projektet med et stisystem „Fra
Vrejlev til Børglum Kloster“. Dette
er tænkt som en fremtidig „pilgrimsrute“ med oplevelser indlagt undervejs.
Multinetværkets projektgruppe takker den store skare
af frivillige hjælpere, der har leveret arbejdskraft eller økonomisk støtte til Klosterruten.
Samtidig tak til de lokale
virksomheder, der på åbningsdagen sponsorerede et beløb til
den fremtidige vedligeholdelse.
Disse er: Sparekassen
Vendsyssel, Tom Baks Hønseri,
Poulstrup VVS, Poulstrup Auto,
Kwik Spar i Poulstrup, NL Byg
og Eigils Elteknik.
Efter åbningen af Klosterruten tog 326 af de fremmødte hele turen rundt. Herover er det
nogle af deltagerne fra rollespilsgruppen Quendi, der danner fortroppen. Nederst billede fra
det store markedstelt med 2 af arbejdsgruppens medlemmer, Jon Frederiksen og Knud Birch
Andersen, i samtale med formanden for Landsforeningen af Landsbysamfund, Barbara Diklev og formanden for LAG (Landdistrikternes aktionsgruppe i Vendsyssel) Jan Glenstrup.
Klosterruten
blev muntert indviet
af den nuværende og
kommende borgmester for
Hjørring Kommune.
Bagefter var der forskellige
indslag under mottoet
„Middelalder Med Motion“.
En billedreportage fra
åbningsdagen findes
på de næste sider
Tekst: Knud Birch Andersen
Foto: Barbara Diklev
LOKAL
bladet
15
16
LOKAL
bladet
Foto:
Erik Jess og Henrik Hansen
I strålende solskin blev Klosterruten ved Poulstrup åbnet den 14. oktober med temaet „Middelalder Med Motion“.
400 interesserede motionister var mødt op til indvielsen
Motionsruten blev åbnet af Hjørrings borgmester, Bent
Brown, men forinden han fik lejlighed til at svinge den drabelige økse blandede Børglumbispen, i skikkelse af Hjørrings kommende borgmester Finn Olesen, sig i festlighederne.
Han var nemlig sammen med 2 kardinaler, i skikkelse af
Morten Pedersen og Svend Holst, vandret den lange vej fra
Børglum Kloster ad den hemmelige sti for at se, hvad det
var for en tumult, man havde lavet ved hans fredelige nonnekloster.
Bispen blev dog formildet, da der bag klostermuren lød
glade nonnestemmer, der kaldte til skrifte. Straks efter ankom en flok hvidklædte nonner syngende „Dona Nobis“
(Giv os fred) og førte den frustrerede Børglumbisp ind bag
klostrets tykke mure.
Borgmesteren kunne herefter hugge rebet over og erklære Klosterruten åben. Tilhørerne kunne herefter begive
sig gennem det store markedstelt ud på den 5 km lange
Klosterrute.
Langs ruten var der arrangeret forskellige events, bl.a.
en falkoneropvisning af Frank Skaarup på Klosterengen.
Desværre var falken ikke interesseret og fløj væk fra pladsen for at nyde det dejlige efterårsvejr.
Middelalderlige røvere passede på bedste Robin
Hoodvis de vandrende op med krav om løsepenge og ved
Vrejlev Klosters nonnefløj var der endvidere en kampplads,
hvor rollespilsgruppen Quendi fra Hjørring udfordrede børn
og barnlige sjæle til tvekampEfter rundturen på Klosterruten blev gæsterne budt på
kaffe med varme æbleskiver og speltboller. Arrangementet i
teltet blev sponsoreret af bageriet Aurion, Fynbo Food og
Hirtshals Mejeri.
Ligeledes havde lokale virksomheder sponsoreret et
beløb for de motionister der tog rundturen på ruten. Pengene, der skal anvendes til vedligeholselse af klosterruten,
var sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel, Poulstrup Auto,
Kwik-Spar, Poulstrup VVS, Tom Baks Hønseri, P-Beton og
Eigils Elteknik.
Du kan finde rutebeskrivelse og udførlig omtale af
Klosterruten på www.poulstrup.net.
Foto: Erik Jess og Henrik Hansen
LOKAL
bladet
17
I dette nummer af Lokalbladet har vi begivet os fra
Canada til Ecuador for at
høre en spændende beretning af Kirsten Pristed, født i
Poulstrup, som har tilbragt
hele sit voksenliv på den
anden side af jordkoden.
Under et besøg hjemme i
Danmark har Kirsten fortalt
sin livshistorie og om at
gøre nogle valg, som kan
være næsten uforståelige i
et lille lokalsamfund i
Nordjylland.
Kirsten Pristed foran fødehjemmet på
Hovedgaden i Poulstrup, hvor barndommen startede i kvistværelset oven
over bagerforretningen.
Condoren flyver højere end janteloven
Jeg mediterer 2 gange om dagen. Det forbinder mig med mine omgivelser og mig selv. For mange år siden, da jeg ind imellem oplevede lidt
bump i tilværelsen og kunne finde det lidt svært, fløj en condor to forskellige gange i cirkler over mig, som om den havde et budskab med. Da følte
jeg, at det er meget vigtigt at have naturen med sig.
I det lille Danmark har vi det godt – meget godt - og Danmark har altid
været en stor del af mig. Mange ting, der er selvfølgeligheder hos os, er
luksus ude i verden. I vores velfærd og medfølgende selvtilstrække-lighed
kan janteloven let blive den styrende kraft i dagligdagen og bremse op for
de ressourcer, der ligger i den globale verden uden for os.
18
LOKAL
bladet
Tekst og foto:
Knud Birch Andersen
Jeg sidder sammen med Kirsten
Pristed, der er barnefødt i Poulstrup
men som har levet sit liv fra 20-årsalderen i USA og senere i den 3.
verden. Kirstens hjem var den nu
nedlagte bagerforretning, som hendes forældre, Hans og Ingrid Pristed, dengang ejede. Jeg opdager
hurtigt, at jeg sidder over for en
person, der har vægt og vilje bag
ordene og fasthed i blikket. Kirsten
har oplevet meget siden barneårene
i Poulstrup og ved, hvad hun taler
om efter et langt liv i det fremmede.
Hun sætter tryk ved det plus, det er
i hendes liv at være født i Poulstup
og opdraget med gode værdier og
glæde ved naturen.
DE REJSTE UD
Kirsten fortæller beredvilligt
om sig selv. „Sammen med mine forældre og min lillebror flyttede jeg
som 12-årig til Ålborg og herfra videre i 1963 med hele familien til
USA. Denne beslutning skyldes,
at min far lige siden han var en ung
mand, havde drømt om at komme
til USA: Vi havnede i Minneapolis,
Minnesota, hvor far blev meget
kendt som „Den danske Bager“.
Jeg har altid været lidt delt i
mit ønske om at leve et liv på en
gård i Vendsyssel og samtidig at
se meget af verden. Jeg drog derfor som 17-årig til Schweiz som au
pair og igen hjem til Ålborg for at
studere på Teknikum til Teknisk
Assistent. Under denne uddannelse var jeg igen i Schweiz for at
være i praktik på Brown, Boveri i
Bulle. Da vi først flyttede til USA
var det svært for mig, for mit hjem
med mine forældre var ikke mere i
Danmark, hvilket gjorde mig rastløs. Jeg fik arbejde på Honeywell i
Minneapolis men tog til Danmark
så tit, som jeg kunne på ferie. Jeg
flyttede i virkeligheden tilbage til
Danmark efter 3 år, men blev så forlovet med en amerikaner og endte
med tiden på østkysten i Boston,
hvor jeg følte mig mere hjemme end
i Midt Vesten. Senere fik jeg mit
eget firma med opgaver inden for
computerdesign.
Sammen med en veninde tog
jeg i november 1986 til Ecuador i
Sydamerika og blev snart fascineret af stedet. Efter flere efterfølgende ophold startede jeg mit eget
eksportfirma med hjemmestrikkede
uldsweatere og som følge heraf
mange pendlinger tilbage til USA.
Efter flere år med dette arbejde tog
jeg springet og bosatte mig permanent i Ecuador. Noget af en kolbøtte at komme fra det industrialiserede USA til et landbrugsområde
i Andesbjergene.
Det blev faktisk en hest, der
bandt mig til Ecuador, fortæller Kirsten med et glimt i øjet. Jeg bosatte mig på et lille stykke land indenfor godset Zuletas område. Der
var her udstykket et stykke land,
der var blevet købt af indianerne
og her byggede jeg mit adobehus.
Jeg arrangerede turistture på hesteryg for Hacienda Zuleta og blev
involveret i hestedressur. Det
kunne til tider godt være vanskeligt at dumpe ned i en udpræget
mandsdomineret verden og der
blive hørt som kvinde. Mine heste
har nu været i 8 år på et militærstutteri, hvor de har dejlige ridefaciliteter. Jeg har været imponeret
af militæret og officererne her. De
er meget „community“ orienterede.
TEMA
„At sige hvad man tænker“
kan godt skabe lidt gnidning, da
ecuadorianerne ikke kan lide konfrontation, så ind i mellem må jeg
trække lidt i tøjlerne med min
åbenmundethed. Som „indfødt“
udlænding er jeg blevet accepteret
og har forhåbentlig kunnet været
en god model i visse situationer.
„Jeg føler mig stærkere som
kvinde“, udtalte en af de lokale indianere, der er med i et lokalt
kvindenetværksprojekt. Disse
kvinder broderer og har nu i 10 år
har haft en „fair“ hveranden weekend i Zuleta. I Danmark er man født
med en vis respekt over for alle. I
Ecuador skal man gøre sig fortjent
hertil og bygge sin egen identitet
op. Jeg kan med glæde sige, at man
har accepteret mig både fra indianernes side og de, der ejer haciendaen, selv om der naturligvis har
været gnidninger i begyndelsen.
Kirsten er blevet dybt involveret i de lokale miljøforhold. En
højspændingsledning på 500 KV
skulle gå gennem det uberørte naturområde og Kirsten samlede underskrifter mod projektet for at få
dette standset. „I dag ved jeg meget om elektromagnetiske felter“
beretter Kirsten, der glæder sig over
at linieføringen blev flyttet højere
op i bjergene væk fra husene.
Ingrid & Hans Pristed
Købte bagerforretningen i Poulstrup i 1937
Familien flyttede til Aalborg i 1955
Familien flyttede til U.S.A. (Minneapolis, Minnesota) i 1963
Ingrid Pristed døde i U.S.A. i 1987
Hans Pristed flyttede tilbage til Danmark i 1999
Hans Pristed døde i Aalborg i 2005
Datteren Kirsten født 1943
Kirsten arbejdede i USA som konsulent.
Efter mange ophold i Ecuador med export af håndstrikkede
uldsweatere til USA, bosatte hun sig permanent der i 1996
I Ecuador træner Kirsten nu heste og er heste-sports-massageog acupression terapist. Mail: [email protected]
Sønnen Bent født i 1945
Bent & familie flyttede fra USA til Belgien i 1972
og i 1973 videre til Sjælland
Bent & hustru flyttede til Ingstrupsområdet i 1996
Bent har arbejdet i IT-industrien siden 1969
Bent har i dag selvstændig IT-firma (JESnet.dk) arbejder også
som kunstner, pristed.dk og er desuden strandfoged
Tekst og foto:
Knud Birch Andersen
LOKAL
bladet
19
Billedet øverst t.v. viser udsigten fra
Kirsten Pristeds hus. Landet nedenfor
tilhører Hacienda Zuleta med landsbyen
midt i billedet. Til højre Kirsten med
hunden Enja fra en travetur med
vulkanen Cayambe i baggrunden.
Til venstre et billede fra festen Inti Raimi,
som er en høstfest, der afholdes i juni.
Lokalt holdes der mange sådanne fester
og Kirsten deltager gerne.
Nederst t.v. fejres sammen med de
lokale indianere færdiggørelsen af en ny
vandledning oppe fra bjerget. Alt vand
stammer fra de snedækkede vulkaner og
hentes ned i vandledninger, så det ikke
blandes med det forurenede vand i
dalen.
Endelig herunder ses Kirsten Pristeds
hus. Herfra er der 35 min. kørsel til den
nærmeste store by Ibarra, hvor indkøb
foretages.
På næste side Kirsten med sine 2 heste
Inti og Waira.
20
LOKAL
bladet
DE REJSTE UD
Indianerne er jordbrugere og
mange arbejder på Haciendaen. Jeg
har fået meget goodwill hos dem
og er altid velkommen i deres hjem.
Jeg får tit et tilråb, når jeg passerer
dem i min pick-up, men jeg passer
på at holde en vis afstand, men viser altid respekt for alle. Mens jeg
tidligere var pendler til USA, er jeg
nu blevet en lokal landbopige, der
ved, hvor det er godt at være
hjemme, og mit første ønske om at
bo på landet er således blevet opfyldt. Men naturligvis havde jeg ikke
regnet med at mit ønske var så stærkt,
at det skulle bringe mig til et hjem i
næsten 3000 meters højde i Andesbjergene.
Naturligt kommer vi også ind
på Muhammedkrisen mellem lille
Danmark og den 3. verden. Her føler Kirsten ikke, at den har påvirket
hendes hverdag blandt indianerne.
Ecuadorianerne kan lide at le af ting
og mange gange tager de ikke de
internationale sager så seriøst. Selv
om man i dagligdagen skal være
agtpågivende, er Ecuador på vej til
at blive et nyt turistland, og der
kommer et voksende antal danskere til landet. Men selv om forbindelsen til omverdenen ikke er så
vanskelig som tidligere, priser Kirsten sig alligevel lykkelig for at
have sit Direct-TV, sin computer,
telefon og mobiltelefon og sine emails som vindue ud mod den
store verden. At nå Danmark er
bare et klik med musen.
Sådan var det ikke i starten.
Kirsten fortæller om den første tid i
huset, som hun byggede. Her var
der hverken vand eller el. Nu går
en vandledning ned fra bjergene
til huset, men alt vand må koges
overalt i Ecuador. Først fik jeg et
solpanel til elektricitet og senere en
vindmølle, men nu har jeg også
elektricitet fra det lokale elektriske
firma med solpanelet blot som
„backup“. Jeg lever meget enkelt
derhjemme i delvis dansk hygge og
med en fantastisk udsigt, fortsætter Kirsten beskrivelsen. Mit badeværelse er forbundet med huset op
mod bjergvæggen og min luksus
er at ligge i badekarret der og slappe
af, at have mine to heste og somme
tider at have en chauffør til at køre
min bil for mig.
Intet kommer af sig selv i Ecuador, det skulle da lige være jordskælvene, siger Kirsten humoristisk. Engang blev jeg midt om natten smidt
ud af sengen. Andesbjergene danner grænsen mellem junglen mod
øst og kysten mod vest. Jordskælv
og vulkaner er de to lokale farer fra
naturens side.
Den spinkle poulstruppige gør
en pause og lader tankerne vende
en gang derhjemme i Ecuador. Det
kan være svært at have to verdener så langt fra hinanden. „Poulstrup
er som en magnet for mig“, og Kirsten er igen nærværende i fødebyen. Hun fortæller beredvilligt om
de dejlige år med mange besøg på
„Vestergård“, hvor landbrug og
landsbyliv forenedes i daglig leg.
„Barndomstiden brænder sig fast“
udtrykker Kirsten det inden hun
forlader Poulstrup for den efterfølgende mandag at tage den lange
tur om på den anden side af jordkloden til det liv, hun trods alt har
valgt i det fremmede. „Jeg savner
mine heste og hunden“, slutter Kirsten som for at pointere, hvor hun
trods alt hører hjemme, „Men jeg
føler mig heldig at være født i Danmark og have min anden base her!“
TEMA
FAKTA
Ecuador i tal
Styreform: Ecuador er en Demokratisk Republik,
hvor en president bliver valg hver 4. år
Areal: 256,370 km2( omk. på størrelse med
staten Colorado i USA)
Befolkning: 13.2 million (2004)
Hovedstad: Quito (befolkning 1.2 million)
Officielt sprog: Spansk med mange
indianersprog. Quichua, Inkaernes sprog er det
mest talte indianersprog
Galapagosøerne er del af Ecuador
Møntfod: U.S. Dollar
Etnisk sammensætning: Mestizo (blanding af
indianer- og spansk blod): 65%, Indianere: 25%,
Spansk (hvid): 7%, Negre: 3%
Indianer grupper: over 40 indianernationer
inkluderet Quichua, Huaorani, Shuar (Jivaro),
Achuar, Cofan, Siona, Secoya, Otavaleño,
Tchatchilas (Colorados), Zaparo, Salasacas,
Canaris, Saraguro & Chachi
Uddannelse: 92.5% af befolkningen over 15 år
kan læse (mandlige:94%; kvindelige: 91%)
Højeste sted: Chimborazo vulkanen i 6,310
meters højde. (bemærk: Cotopaxi Vukanen i
Andesbjergene er den højeste active vulkan I
verden)
Klima: tropisk langs kysten og i Amazon
regionen, køligere i højlandet.
Naturresourcer: Olie,fisk, træ, bananer, sukker
og mange mineraler
Vulkansk historie: Ecuador har mange aktive
vulkaner med den tætteste mængde af vulkaner i
verden. Aktive vulkaner inkluderer Cotopaxi,
Sangay, Reventador, Tungurahua & Guagua
Pichincha.
Amazonas: I den ecuadorianske Amazonregion,
som kun er 2% af hele Amazonen, lever 1/3 af alle
fuglearter i dette område. På grund af et så
varierende terræn og klima kan Ecuador være
stolt af en af verdens højeste bio-diversiteter. I
hele verden er der for eksempel 9000 forskellige
fuglearter og i Ecuador findes der over 1600.
Dette lille land , Ecuador, er kendt for alt dets
forskelligartethed i landskab, biologi, folkeslag og
kulturer.
Læs mere om Zuleta: www..zuleta.com
Billeder: Kirsten Pristed
LOKAL
bladet
21
Spaghettigudstjeneste i Vrejlev Kirke:
Kanongod kanon
med sangglade børn
(Melodi: Mester Jacob for 4 grupper)
Vi vil spise, vi vil spise
i Guds hus, i Guds hus.
Kødsovs og spagetti,
kødsovs og spagetti.
Det er godt, det er godt.
I Vrejlev Kirke var der dækket op ved byens længste bord til spaghettigudstjenesten den 1. november. De 70 kirkegængere, hvoraf hovedparten var
børn, deltog først i en gudstjeneste med sognepræst Niels Christian Lassen under medvirken af det nystartede ungdomskor „Ungdomsbanden“
22
LOKAL
bladet
KIRKE OG SOGN
BØRNEARBEJDET
&
S ET
SKET
Hvad har spaghetti med Vrejlev Kirke at gøre?
I hvertfald duftede Vrejlev kirke den 1. november herligt af kødsovs. Som en ny
aktivitet startede menighedsrådet og sognepræsten en „anderledes“ gudstjeneste målrettet mod børn. Gudstjenesten, der varer ca. ½ time, er tilført elementer, der gerne skulle
fange børnene, gøre dem kirkevante og fastholde dem i det kristne budsskab.
Ved den aktuelle spaghettigudstjeneste medvirkede kirkens nye kor „Ungdomsbanden“, der består af piger fra skolens ældste klasser under ledelse af organist Bodil
Andersen. „Spirekoret“ med de yngste elever vil senere medvirke i kirkerne.
Efter gudstjenesten serveres spaghetti med kødsovs, så forældrene kan få en kærkommen friaften fra madlavningen. Da Vrejlev Menighedsråd stærkt mangler et sognehus, der kan rumme en større forsamling, må man derfor tage kirken i brug som alternativt sognelokale.
Menighedsrådet og sognepræsten vil næste år fokusere mere på børne- og ungdomsarbejdet. Herom fortæller sognepræst Niels Christian Lassen nedenfor.
Knud Birch Andersen
Tankerne bag kirkeligt børnearbejde hos os
Når et barn bliver døbt, er det
måske første gang, det er i kirke. I
kirken hører det sammen med sin
familie om børnene, der bliver velsignet af Jesus (Markusevangeliet
kap. 10, vers 13-16). Det siger kort
fortalt, at nogle kvinder bærer deres små børn til Jesus for at han
skal velsigne dem. Disciplene vil
forhindre kvinderne i at komme frem
til Jesus. De mener, at han har vigtigere ting for end at tage sig af
børn. Jesus opdager det og bliver
vred på disciplene og velsigner
børnene. Det er i den forbindelse,
at de velkendte ord lyder: „Lad de
små børn komme til mig, det må I
ikke hindre dem i, for Gudsrige er
deres“. Det skulle de små børn hos
os også gerne erfare, at Gudsrige
er deres. De skal mærke og fornemme, at de har et sted, som de
hører til. Derfor er det vigtigt, at
kirken er med til at hjælpe dem til
den erkendelse. Det er ikke sikkert,
at de forstår alting, som sker under
en børnegudstjeneste, men det afgørende er, at de føler sig hjemme
og velkomne. Det er selvfølgelig et
samspil med forældrene. Børnene
hører derhjemme om kristendom, og
i kirken knytter vi til ved det.
I den forbindelse har vi siden
julen 2004 foræret alle nydøbte et
medlemskab af Folkekirkens Dåbsklub. Dåbsklubben går ud på at motivere og styrke forældrene i at oplære børnene i kristendom. De første 3 år af barnets liv får forældrene
med jævne mellemrum sendt materiale til brug i oplæringen af deres
børn. Det er ment som en håndsrækning til forældrene. Og vi har da også
kun fået endda meget gode tilbagemeldinger på dåbsklubben. Der afsluttes med dåbsjubilæumsgudstjeneste.
Som noget nyt opstarter vi
babysalmesang.Tanken bag det er,
at selv om babyerne ikke kan forstå
ordene i salmerne, så kan de udmærket sanse kirkerummet og lydene.
Hensigten er, at de skal føle sig
hjemme og mærke, at det er deres
kirke. Der sker noget særligt ved
børn, når de hører en sang eller salme
blive sunget. Det giver dem ro. Det
er især også derfor at børnekorarbejdet er meget vigtigt. Børnene
får lært salmer og de får mulighed
for at synge dem til en gudstjeneste. De „leverer“ noget til gudstjenesten og er mere med i den. Det
kan være til bestyrke dem i, at kirken
er deres.
I dette efterår opstartede vi spaghettigudstjenester.
Det er for børn i alle aldre. Og det har været en stor succes. Det er vi glade for. Hensigten er gøre kirken nærværende for børnene samt deres forældre. Det er jo langt fra
første gang, at vi holder børnegudstjeneste. Men det er
nyt, at vi spiser sammen og at det foregår på en hverdag.
Vi holder fast i at holde de andre børnegudstjenester.
Søndag den 10. december kl.10.45 i Hæstrup Kirke
opfører minikonfirmanderne en dramatisering af
Lignelsen om det store gæstebud.
Onsdag den 20. december kl. 9.30 i Vrejlev Kirke:
småbørnsjulegudstjeneste
Onsdag den 20. december kl. 8 i Vrejlev Kirke:
Skolens julegudstjeneste
Torsdag den 14. december kl. 10 i Hæstrup Kirke:
småbørnsjulegudstjeneste
Søndag den 7. januar kl. 10.45: børnegudstjeneste.
Den dag medvirker spejderne. Vi kalder det for
nytårsparade.
Søndag den 18. februar kl. 13 slår vi katten af
tønden i forsamlingshuset efter at vi har holdt
gudstjeneste sammen.
Onsdag den 21. marts kl. 17.30: spaghettigudstjeneste.
Som man kan se er vort mål at have en børnegudstjeneste ca. en gang om måneden (undtagen om
sommeren). Børn er selvfølgelig også velkomne til almindelige gudstjenester og vi har legerum til de helt
små. Men eftersom børnene er fremtidens kirke, er det
vigtigt, at der er noget specielt rettet til dem.
Niels Christian Lassen
LOKAL
bladet
23
Vrejlev Kirke
REPLIK
Guds forargende barmhjertighed
Adgang tilladt for alle
Engang imellem kan man støde
på skilte som vil sørge for at kun
de helt rette personer opholder sig
et bestemt sted. Der kan stå: privat
skov, privat vej eller slet ret og ret:
Adgang forbudt for uvedkommende. Det kan selvfølgelig have
sine naturlige grunde. På en byggeplads er det farligt at færdes. Men
oftest dækker det over, at jeg har
noget, som jeg vil have for mig selv
og mine nærmeste, fremmede skal
ikke trænge sig ind på mine enemærker: adgang forbudt for uvedkommende.
Forestil dig en gang, at Gud
havde sat et sådant skilt op. Et skilt
der kun tillod de helt rette personer i at komme ind i fællesskabet
med ham. Det ville nok ikke være
så rart for folk som vi er flest. For
hvilke kriterier mon han havde?
Hvordan kunne vi være sikre på, at
vi faldt i hans smag? Ville vi være
gode nok? Lykkeligvis er der ikke
noget sådant skilt. Det er der nemlig ikke længere. Ikke længere. For
der er en, som har væltet det, og
trampet godt og grundigt på det
og det er Gud selv. Det skilt, som
menneskene havde sat op, og stadig forsøger at rejse op, har Gud
ved Jesu hjælp lagt til jorden. Han
har fældet det. Ja, det er som om, at
han har sat et nyt skilt op. På det
står der: adgang tilladt for alle. Han
har åbnet døren ind til Guds rige
for alle. Ligesom det lyder i dåben:
„Gå ud og gør alle folkeslag til mine
disciple, idét I døber dem…Gud
ønsker, at alle folkeslag skal være
hans disciple. Ikke kun nogle få
særligt udvalgte af den rette støbning. Han har lukket sin dør op for
alle og ønsker blot at vi tager imod
og følger opfordringen.
Grisen der løb hjemmefra
Når man bor på landet som vi
gør, så ved vi godt, hvad der sker,
når vi lader døren stå pivåben, især
i høsten. Der kan smutte mus, frøer
24
LOKAL
bladet
Tekst: Niels Christian Lassen
Arkivbillede
og andet småkryb ind. Ja selv
større dyr. Da jeg var barn, boede
jeg på en gård. En dag var vi ude
for, at en griseso stak af. Den så
snit til det og løb ud af stalddøren,
hen over gårdspladsen og over vejen. Overfor stalden lå der et hus.
Tilfældigvis havde det gamle ægtepar, der boede i huset ikke lukket
hoveddøren den dag, hvor grisen
løb hjemmefra. Det så grisen og løb
ind ad døren, ind i stuen og en tur
rundt om gyngestolen, som den
væltede og så ud igen.
Når man lader sin dør stå åben,
så er man selv om ude om det. Det
er en invitation til at alle og enhver
må komme indenfor: mus, grise og
mennesker. Sådan inviterer Gud alle
og enhver til at komme ind i sit hus.
Han står ikke ved døren og kigger
efter som en anden emsig biografkontrollør om man har indløst en
billet eller om man har gjort sig fortjent til et sæde. Det ved vi, at han
ikke gør. For det fortæller evangeliet os. Det har vi fortællingen om
Levi som et bevis på. Den fortæller
os om Guds forargende barmhjertighed, at den gælder selv en slyngel.
Levi var en slyngel. Man har
helt sikkert set ham, som en der
selvforskyldt tilsvinede sig gennem sit erhverv og måden han
havde valgt at leve på. Han var af
erhverv tolder. Tolderen inddrev,
som ordet siger, told. Men ikke told
til sit eget folk, derimod til besættelsesmagten, Romerriget. Han var
på den måde en, der tjente sin
penge ved at samarbejde med Rom.
Desuden sagde man om tolderne,
at de tog mere told end de skulle.
Det overskydende beløb puttede
de i baglommen. Men uanset om
Levi snød eller ej, så var selve hans
erhverv nok til at fordømme ham i
blandt folk. Han var en parasit. Et
menneske som man helst ikke
skulle ses i selskab med. Det var
noget af en provokation, som man
næsten kun kunne blive forarget
over, at Jesus i det hele taget ville
værdige ham et blik. Sådan et men-
neske, sådan en gris, skulle man
da vende ryggen til. Vidste Jesus
da ikke, hvem han stod over for?
Og ikke nok med det. Jesus kaldte
tolderen ved navn og opfordrede
Levi til at følge Jesus som discipel.
Han tilbød ham at blive en af sine
nærmeste medarbejdere. Sådan
uden videre på mandens glatte ansigt, uden at Levi først havde
angret, uden at han først havde
lovet bod og bedring, uden at han
bevist at han kunne blive et bedre
menneske. Jesus inviterede ham
ind i discipelfællesskabet. Og Levi
tog imod. Han blev en af Jesu 12
disciple. Det er ham som vi kender
under navnet Mattæus. Der skete
virkelig en forandring med ham, da
han tog imod Jesu fremstrakte
hånd. Ligesom Saulus blev til
Paulus, Simon til Peter, så blev Levi
til Mattæus, da han adlød og fulgte
Jesus. Det nye navn afslører, at han
har fået ny identitet. Han er ikke
længere den forhadte tolder, han
er en af Jesu disciple.
Jesus ser os som vi er
Forargelsen ville ingen ende
tage. Så kan alle og enhver jo blive
Jesu disciple. Når Levi kunne, hvem
kan så ikke? Det er dog for nemt og
for billigt. Ser man med moralens
briller, må man krumme tæer over,
at han kom indenfor. Denne uværdige
landsforræder. For moralisterne, farisæerne forblev han at være den
han var, en tolder. Heldigvis så og
ser Jesus ikke sådan på mennesker.
Han ser med kærlighedens øjne på
menneskene. Han ser mennesket i
al dets fornedrelse og smuds. Han
ser mennesket i synderen. Han ser
mennesket som skabt i Guds billede.
I tirsdags var konfirmanderne
og jeg en tur i Ålborg. Vi besøgte
bl.a. kirkens korshærs varmestue i
Korsgade. Det var svært at forstå
at nogen gad arbejde med stofmisbrugere, alkoholikere og hjemløse.
På en ganske usentimental måde
fortalte medarbejderen, hvad der
Hæstrup Kirke
REPLIK
satte ham og de øvrige i stand til
det. Det var ikke et eller andet han
havde i sig, et særligt kærligt gen
eller egenskab. Men han kunne arbejde der, fordi han anså de mennesker som skabt i Guds billede.
Fra sit indre kunne han ikke mobilisere det der skulle til det. Kun den
kristne overbevisning gjorde det
muligt. Han måtte om ad troen og
hente hjælp for at kunne se den
anden som et ligeværdigt menneske.
Jesus så mennesket Levi i tolderen. Sådan ser Jesus på ethvert
menneske. Han ser dig som den,
du er i Guds øjne. Og han vil have
os til at se sådan på hinanden, som
lige værdige til Guds kærlighed.
Lige elskede af Gud. Over for ham
er det som med en søskendeflok.
Forældrene elsker normalt børnene
lige højt. Men et er at de gør det,
noget andet er, om børnene har forstået det. Kommer der et nyt barn
ind i familien, kan det betyde krise
for de andre. For de ældre børn frygter, at den nye tager deres plads og
bliver mere elsket end dem, eller
elsket i stedet for dem. Børnene må
om og om igen have at vide, at forældrene elsker deres børn lige højt.
Overfor Gud er vi lige elsket,
derfor falder de menneskelige skel
til jorden. Og det er og forbliver
dybt forargeligt for dem, som mener sig selvskrevne til Guds kærlighed. Dem som har tjent og gjort
alt for at lyde ham, de gamle søskende og så at få at vide, at han
der kommer ind med firetoget som
nu Levi, at han har en lige så stor
plads i Guds hjerte. Det var her forargelsen gik, da Levi blev kaldet.
Da Jesus så med kærligheden og
barmhjertighedens vidsyn frem for
moralismens snæversyn. Det var
for let for Levi, mente de som lod
sig forhærde og lukkede af for
Jesus.
Vil du elske menneskene, må
du dele deres glæde. Det siger en
af personerne i Dostojewskijs forfatterskab. Jeg husker ikke lige
hvem. Vil du elske menneskene, må
du dele deres glæde. Det var netop
det som de forargede ikke ville. De
havde det nærmest ligesom, når
man er til fest. Da kan man godt
komme ud for, at der er nogen som
sidder og kigger kritisk på de andre, mens de tænker: drikker de ikke
vel meget, er de ikke lidt for glade?
Det var ufatteligt trist for dem, at
de ikke kunne glæde sig med Jesus
over, at Levi forlod sin toldbod og
blev en anden. Det var ufattelig
trist at de stejlede over, at en forandring var mulig for Levi.
De ville have at alt skulle være
som det altid havde været. For så
var alting lettere. Levi en uforbederlig synder og de Guds retfærdige. Da var der orden på tingene.
Men det var jo netop denne skelnen som Jesus sønderbrød med
det nye, som han bragte ind i verden. Da han satte Guds barmhjertighed i centrum, i lovens sted.
Guds barmhjertighed overtog hos
ham selvretfærdigheden, selvgodhedens plads. Jesus fortalte det
vha. billedet om den nye vin på
gamle sække, at det ikke duede at
komme ung vin på gamle sække,
for så ville den nye kraftige vin
sprænge de gamle sække. Sækkene
måtte skiftes ud.
Sådan går det ikke an at holde
fast i en gammel og stivnet opfattelse af gudsforholdet, som kort
sagt går ud på, at hvis vi blot anstrenger os, gør vort yderste til at
leve dydigt, så elsker Gud os. Så
giver Gud os belønningen. Det er
lovtrældom. Men det er jo ikke sådan Jesus ser på det. Udgangspunktet hos ham er ikke os, hvad
vi har gjort. Nej udgangspunktet
hos Gud er Gud. Det er hans
barmhjertighed. Den lader han gælde
for Levi og os. Og i troen på den,
med den i ryggen, kaldes vi ligesom
Levi til at blive Jesu disciple. Til at
gå ud og arbejde med på hinandens
glæde. For vil du elske menneskene,
må du dele deres glæde.
(Prædiken af mig holdt i kirkerne
17. søndag efter trinitatis 2006)
Nåede du gudstjenesten i søndags?
KORT
FORTALT
...ellers er her den alternative løsning:
Som en forsøgsordning bliver det nemlig muligt fra den
14. november at downloade søndagens prædiken bl.a.
fra Vrejlev-Hæstrup på din computer.
Danmarks Radio lancerer et nyt tilbud for Nordjylland. Vrejlev-Hæstrup sogne er
sammen med Skader, Nibe og Hasseris kirker udvalgt til en forsøgsordning, hvor man
kan downloade den aktuelle uges prædiken. Så kom du ikke i kirke i søndags, kan du
alligevel høre ugens prædiken på din computer. Flere kirkesamfund uden for folkekirken er endvidere tilknyttet ordningen. Det er Den katolske kirke i Ålborg (Sct. Mariæ),
Apostolsk Kirke i Ålborg, Missionsforbundet i Stenum og endelig Pinsekirken i Frederikshavn. På www.dr.dk/podcast finder du en række tilbud på radio- og tv-udsendelser.
Du kan imidlertid også finde et direkte link til ”ugens prædiken på DR”
på www.poulstrup.net. i boksen ”Dagen i dag” i venstre side. Da der skal
benyttes en software for at kunne åbne filen, vil poulstrup.net informere
dig herom, så poulstrup.net er den fremtidige direkte adgang til din
lokale præst. Vi høres ved på din computer.
Tekst: Niels Christian Lassen
LOKAL
bladet
25
SOGNEKALENDER
Sogneaftener
Særgudstjenester
Højskoleaftener
Torsdag den 8. februar kl. 19.30
på Vrejlev–Hæstrup skole:
Ægteskabet og kærligheden.
Børnegudstjeneste
Søndag den 10. december kl.
10.45 i Hæstrup Kirke er der
børnegudstjeneste.
Minikonfirmanderne opfører et
stykke under gudstjenesten.
Vi fortsætter efterårets højskoleaftener: At se med troens øjne.
Aftenen byder på et foredrag ved
sognepræst Poul Joachim Stender
(Kirke Såby).
Poul Joachim Stender, der er ham
som lavede et nadvermåltid sammen med kokken Claus Meyer for
et par år siden. Han er meget
inspirerende at høre på og kan
godt lide at provokere.
Alle er velkomne og det er gratis
De ni læsninger i Vrejlev Kirke
Søndag den 10. december kl. 19
afholdes De ni læsninger i Vrejlev
Kirke. Aftenen byder på et alsidigt
sangprogram. Korene medvirker.
Kom til en stemningsfuld aften i
adventstiden.
Småbørnsgudstjeneste
Onsdag den 20. december kl. 9.30
i Vrejlev Kirke holdes der en
gudstjeneste, der er målrettet de
helt små børn (børnehavebørn og
dagplejebørn)
Nytårsparade med spejderne.
Søndag den 7. januar er der kl. 10.45
børnegudstjeneste i Vrejlev Kirke.
Fastelavn
Børnegudstjeneste og
tøndeslagning
Søndag den 18. februar kl. 13 i
Forsamlingshuset er der børnegudstjeneste ved Niels Chr.
Lassen. Efter gudstjenesten er der
tøndeslagning.
Der er gevinst for de bedst udklædte børn.
Det er gratis at være med til
tøndeslagning.
Kaffe, kage, pølser og sodavand
kan købes.
Arrangeret i samarbejde med
Poulstrup borgerforening,
spejderne og menighedsrådene
26
LOKAL
bladet
Ungdomsbanden
i Vrejlev-Hæstrup
består for tiden af syv dygtige
sangere fra 6. og 8. klasse.
Sammen med voksenkoret og
skolens „mini-kor“ medvirker vi
ved
Det er en stærk tendens i den
lutherske kirke at fremhæve øret
frem for øjet. Troen kommer af det
hørte ord, skriver Paulus (2.kor.
5,7). Øjet har været forvist for
teologien. Med baggrund i både
billedforbudet i Gammel Testamente („Du må ikke lave dig noget
gudebillede“) og det tilbagevendende omkvæd i Gammel Testamente, at man ikke kan se Gud og
leve (2.Mosebog 3, 20), har det
afstedkommet kritik af at danne sig
noget billede af Gud i bogstavelig
og overført forstand. Niels Christian
Lassen vil søge at anskueliggøre,
hvor goldt det er så kategorisk at
afvise øjet i troen. Vi kan slet ikke
forholde os til Gud uden at danne
os billeder af ham og se det for os.
Jesus anvendte et hav af billeder
om sig selv som f.eks.: verdens
lys, den gode hyrde, vintræet og
lammet. Disse billeder er verbale
billeder (metaforer). Men selve
Jesu komme til verden betyder, at
den usynlige Gud er blevet synlig i
ham. Han er Guds billede. Det kan
man med troens øjne se. Det vil vi
se på.
Nogle af aftenerne vil vi se film og
efterfølgende tale om dem. Andre
aftener vil der være oplæg til
samtale ved Niels Christian
Lassen.
„De ni læsninger“
søndag den 10. december
kl. 19 i Vrejlev.
Der er følgende
højskoleaftener
Når vi starter op igen efter juleferien, vil vi meget gerne se nye
sangere – både drenge og piger –
fra ca. 10 år op til 16-17 år. Første
øvedag efter juleferien er tirsdag
den 9. januar kl. 14,30 – 16,00 i
skolens musiklokale.
Den 18. januar kl. 19
Den 15. februar kl. 19
Den 15. marts kl. 19
Alle er velkomne
og det er gratis at være med
SOGNEKALENDER
Sangaftener
Voksenkoret
Baby-sang
Tirsdag den 5. december
slutter vi efterårets sangaftner med
sognepræst Johs. Kühle fra
Abildgaard Kirke i Frederikshavn.
Johs. Kühle er ikke bare præst.
Han er også en herlig musiker, og
denne aften vil hedde: „Alle kan
synge – om salmer og sange til
Guds ære“ med Johs. Kühle ved
klaveret.
Vrejlev-Hæstrup Kirkekor medvirker ved 2 gudstjenester:
Efter jul vil vi give et nyt tilbud til
forældre med babyer i alderen
fra 2-3 mdr. til ca. 9-10 mdr.
I foråret 2007 finder sangaftnerne
sted på tirsdagene den 15. januar,
6. februar, 6. og 27. marts, og
forårets sidste sangaften er den
24. april.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – og mød allerede op tirsdag
den 7. november til en glad og
hyggelig aften.
Venlig hilsen Anders og Bodil
Syng julen ind
søndag den 10. december kl.
19 i Vrejlev til
„De ni læsninger“
samt
Juleaften i begge kirker.
Vi optager nye medlemmer fra
januar. Den første øveaften er
tirsdag den 9. januar kl. 19,30, og
nye sangere – både unge og
ældre kvinder og især mænd!! er
meget velkomne. Vi synger 4stemmigt, og hygger os sammen.
Venlig hilsen, Bodil
Vi ved, at andre kirker har stor
succes med babysang. Forældrene – især mødre – hygger sig
sammen med andre forældre og
babyer, og babyerne kan li’ at
vugge med til salmerne, sangene
og de øvrige musikalske lege.
Baby-sang vil starte i kirken, ca. ½
time, og efterfølgende er der hygge
og formiddagskaffe i sognehuset.
Første gang er torsd. d. 18. januar
kl. 9,30 – 11,00.
Vil du vide mere, er du meget
velkommen til at kontakte
organist Bodil Andersen, Nedre
Byvej 6, Poulstrup, tlf. 75 88 50
13 el. mobil 21 75 44 40.
Igen i år synger Vrejlev Hæstrup skoles kor og Vestvend-syssel Folkekor
julen ind på Vrejlev-Hæstrup skole.
Det sker i år på selve Lucia dag
onsdag d. 13. december kl. 19,
hvor alle der har lyst til at være
med er velkommen.
Der vil blive sunget et program af
både gamle og nye sange og
salmer, ligesom vi alle sammen vil
få lejlighed til at røre stemmerne.
Aftenen slutter med Luciaoptog
med skolens elever.
Der vil blive mulighed for at købe
kaffe, sodavand og hjemmebagt
kage
LOKAL
bladet
27
Mandag den 1. maj skulle vi, 6. a og 6. b. til Samsø.
Vi mødtes på Vrå Station kl. 07.20. Vi skulle køre med
tog til Århus og fra Århus tog vi Oddergrisen til Odder og kørte med bus til Hou. Derfra skulle vi med
færgen til Samsø. Fra Sælvig Havn cyklede vi til lejrskolen, Stenvang.
Da vi kom til Stenvang holdt vi en lille pause, og
så cyklede vi til Tranebjerg for at handle ind. Nogle
gik også rundt i Tranebjerg for at shoppe. Der var bare
ikke særlig mange butikker, så det blev vist ikke til så
meget shopping. Når man tænker på, at Tranebjerg er
Samsøs hovedstad, var den slet ikke så stor, ca. på
størrelse med Vrå.
Da vi kom tilbage igen, legede vi på „natur“-legepladsen, og derefter fik vi aftensmad. Om aftenen skulle
vi ud at gå en tur på stranden. Der var nogle, der slog
smut. Da vi kom tilbage til lejrskolen, var der nogle af
os, der så tv, andre gik ud og legede. Vi gik i seng ved
ca. 22:00 tiden.
6. kl. på
lejrskole
Næste dag skulle vi cykle hele vejen til Issehoved,
og fra Stenvang var der omkring 25 km, så vi skulle
cykle lidt over 50 km i alt denne dag. Dagen startede
med regn, men da vi nåede til Labyrinten, stoppede
det heldigvis. Labyrinten lå et stykke nord for Nordby,
Labyrinten var faktisk verdens største Labyrint,
den 2. største lå på Hawaii, og den 3. og 4. lå i England.
I Labyrinten fik vi tildelt nogle opgaver, som vi skulle
løse for at finde igennem den. Det var meningen, at
man skulle finde ind til et „Tempel“ i midten af Labyrinten. Da vi havde fundet det, prøvede vi at følge
guiden bag på opgaven for at komme ud, men vi for
vild. Da vi kom ud af labyrinten, var næsten alle de
andre der. Vi skulle finde et kodeord ud fra vores bogstaver.
Bagefter cyklede vi til Issehoved, hvor vi skulle
ned på stranden. Der var mange bakker, og de var meget høje. Nede på stranden lavede Mai og Kira en
„sandskildpadde“, og Gry og Mille byggede et stort
sandslot. Vi gik i lang tid nede på stranden.
Den dag var det meget varmt. Vi fandt vores cykler, og cyklede til Ballebjerg. Det var meget svært at
cykle op ad Ballebjerg, den var over 1 km lang. De
fleste af os prøvede at cykle opad, mens andre trak det
sidste stykke vej. Da vi kom derop, holdt vi en lille
pause. Det gik meget hurtigt ned ad bakke, faktisk den
hurtigste kilometer vi nogensinde har cyklet.
Så kørte vi til Nordby. Her fik de fleste en is, mens
andre hellere ville have slik. Her så vi klokketårnet,
gadekæret, og nogle så vel også de 4 gamle brønde,
der opdelte byen i distrikter. Nordby havde næsten
samme gadestruktur, som den havde for 200 år siden,
så det var jo lidt spændende.
Vi cyklede tilbage til lejrskolen, mens nogle af os
cyklede videre til Tranebjerg. Vi var meget trætte, for
vi havde jo cyklet hele dagen. Da alle var kommet tilbage, fik vi aftensmad, og vi skulle i gang med at skrive
logbog. Da alle var færdige, gik vi ud og legede og
spillede bold på en fodboldbane. Så gik vi i seng.
28
LOKAL
bladet
Vi kørte forbi Ørby og cyklede så til Ballen.
Ballen var en hyggelig lille havneby. Nord for havnen lå en kalkovn bygget i 1800 tallet. Vi blev i Ballen et stykke tid, men så cyklede vi videre og til
sidst tilbage til Tranebjerg igen. Her købte vi ind en
sidste gang, for vi skulle hjem den næste dag.
Torsdag 4. maj skulle vi hjem igen, så vi skulle
cykle ned til færgen. I Århus skulle vi skulle vente
på det næste tog og kunne derfor nå at gå lidt
rundt i Bruun’s Galleri. Der kunne vi også prøve
nogle rullende fortove og få lidt at spise. Da vores
tog endelig kom, tog vi toget tilbage til Aalborg
hvorfra vi skulle videre med bus. På Vrå Station
ventede vores forældre på os.
Skrevet af Kira og Cecilie H,. nu 7. klasse
Onsdag skulle vi cykle omkring 40 km. Vi
skulle cykle sydturen, for dagen før var det
nordturen. Først cyklede vi til stranden, hvor
Ilse Mades Kilde lå. Det var en kilde, der var i
en hul træstamme, som var over 3000 år gammel. Vi prøvede at drikke af den, nogen syntes
at det smagte godt, andre syntes at det smagte
underligt.
Efter det cyklede vi til Kolby, hvor vi så
Kolby Mølle, en gammel hollandsk mølle. Egentligt var den blevet bygget i Jylland, men senere
flyttet til Samsø. Underkroppen var ottekantet
og toppen løgformet.
Så cyklede vi videre til Vesborg Fyr, det sted
hvor man kommer nærmest Danmarks geografiske midtpunkt. Herfra var der en meget god udsigt til Jylland, Fyn og Endelave. Efter Vesborg
Fyr var næste stop Brattingsborg Gods, hvor vi
ikke blev særligt længe. Vi stoppede bare hurtigt
for at se det, men kom ikke indenfor.
LOKAL
bladet
29
Poulstrup
årets
børneby
I konkurrence med 5 andre
landsbyer i Nordjylland blev
Poulstrup valgt til ”Årets
børneby 2006”. I en direkte
radioudsendelse på DR den
16. september dystede de 6
nominerede landsbyer om
titlen, og her løb Poulstrup
med 1. præmien på 30.000 kr.
Samtidig fik byen som vinder
et flot diplom i tilgift sammen
med overrækkelsen af den
flotte check
Bedømmelseskomiteen interviewede alle de fremmødte børnegrupper.
Spejderne i deres flotte bålkapper, rideklubbens deltagere til hest, repræsentanter fra børne- og ungegruppen, idrætsforeningen og mange andre
fortalte om de mange aktiviteter, der gør netop Poulstrup til en børnevenlig landsby.
Dommerkomiteen var imponerede over den flotte velkomst med alle
aktiviteterne i den time, bedømmelsen varede. Poulstrup blev valgt på
grund af den spontanitet og det engagement, der blev udvist. Dette
tydede på et sundt og inspirerende foreningsarbejde. Man lagde vægt
på, at man i Poulstrup havde formået at give tilbud til børn i alle aldre og
opbygget et bredt netværk for egnens børn.
Efter indstilling fra borgere i den enkelte landsby udvælger Nordjyllands amt sammen med DR Nord 6 kandidater til titlen ”Årets børneby”.
Et bedømmelsesudvalg bredt sammensat af både børn og voksne
besøger de kandiderende byer for at vurdere, hvilke der skal indstilles til
de 3 præmier.
I Poulstrup valgte man at lade komiteen tage en rundtur i byen i
hestevogn for at se på byens aktiviteter. Ved ankomsten til Børnenes
Jord blev den modtaget af 200 børn og forældre, der bød den velkommen
med byens ”Nationalsang“
Det er 18. gang årets børneby blev kåret. Samarbejdet mellem Nordjyllands Radio og Nordjyllands Amt standser ved årsskiftet 2007. Poulstrup kan således fremover kalde sig ”Årets Børneby” uden at nogen
fremover kan gøre dem rangen stridig.
Der var kaldt til fest på ”Børnenes Jord” lørdag eftermiddag, uanset
resultatet af nomineringen. Sammen med glæden ved 1. pladsen kom det
dejlige sensommervejr til at danne den perfekte ramme om festen på legepladsen, hvor et stort antal børn og voksne mødte op, da nyheden fra
radiotransmissionen blev kendt i by og omegn. Flagene gik til tops og
alle sejl blev sat til for at være klar til hjemkomsten af de 8 udsendte
deltagere fra radiotransmissionen i Ålborg.
En kæmpe chokoladekagemand med teksten ”Poulstrup, årets børneby 2006” fik efter offentliggørelsen af resultatet pludselig en særlig
aktualitet, og blev delt ud i flere hundrede stykker. Kagemand blev sammen med gratis sodavand og kaffe nydt af de mange fremmødte, der
hyggede sig sammen ved bordene og på legepladsen til sidst på eftermiddagen.
30
LOKAL
bladet
Foto: Henrik Hansen
KROP OG MOTION
KORT
FORTALT
Motionscenter i Poulstrup
Fredag d. 1. september kunne Vrejlev-Hæstrup Hallen og Sport 81 slå dørene op til Poulstrup motionscenter. Det var et længe næret ønske der hermed gik i opfyldelse.
Det hele startede for et par år siden, da man
havde planer om et Multihus med bl.a. et
motionscenter. Multihuset blev ikke til noget,
og dermed blev der heller ikke et motionscenter.
Aktive borgere gik herefter i gang med at
undersøge mulighederne for at skaffe økonomisk mulighed for et motionscenter ved hallen,
og nu ser vi resultatet, et sted hvor folk i alle
aldre har mulighed for at dyrke motion på egne
betingelser under kyndig vejledning.
Motionscentret har nu 12 fuldt uddannede
DGI instruktører, som glæder sig til at give dig
en god og sikker instruktion. Den uddannelse
de har været igennem er virkelig noget, der giver en god ballast, så du kan få det bedst mulige
ud af dit motionsarbejde på en sikker måde.
Der er nu tilmeldt omkring 70 aktive, så der
er også plads til dig hvis du ønsker det, god
fornøjelse.
Akupunktur:
Du behøver ikke rejse
til Kina…
Hvis du vil prøve akupunktur, behøver du
kun bevæge dig til Bjerregaardsvej 42 i Gunderup. Her finder du såmænd Privatklinikken
Nordjylland, der tilbyder Klassisk Kinesisk Akupunktur (TCM). Klinikken ejes og drives af Lone
Sørensen, der er uddannet Sygeplejerske og
Akupunktør og har åbnet sin nye Akupunktur
klinik på Bjerregaardsvej 42.
Som bekendt drejer det sig om nåle, - og de
kan være med til at løse mange problemer og
skavanker. I Kina har man kendt til nålenes fantastiske egenskaber i over 5000 år, - og teknikken anvendes såmænd stadig den dag i dag.
Først i de senere år er akupunktur blevet anerkendt i den Vestlige verden, som en behandlingsmulighed. Primært inden for smertebehandling, men nålene kan også
være med til at løse mange andre problemer, som f.eks. stress, tristhed,
søvnløshed, maveproblemer, astma, eksem, depression, barnløshed, migræne, iskiasproblemer, sportsskader og meget mere.
Nålene er hårtynde og de mærkes næsten ikke. De placeres i såkaldte
meridianbaner, alt afhængig af, hvilke problemer klienten har. Nålene
skal sidde i ca. ½ time, imens lytter man til beroligende musik. Herefter
fjernes nålene og behandling er færdig. Alt afhængig af lidelsens karakter og omfang, er det nødvendigt med 3 – 10 behandlinger.
Lone har arbejdet på Ålborg sygehus i børnemodtagelsen, hvilket har givet hende særlig interesse
for brugen af akupunktur i behandlingen af børn med
astma.
For at videreuddanne sig rejser Lone til Kina i marts
2007. Her skal hun studere og arbejde på et hospital i
Nanjing, hvor man udelukkende anvender akupunktur
i behandlingen. Klinikken i Gunderup har åben på alle
hverdage samt efter behov.
LOKAL
bladet
31
Skovager
Arbejdsdag i børnehaven
Børnehaven Skovager afholdte arbejdsdag,
lørdag den 7. oktober 2006 fra kl. 9 til kl. 15, for
nogle blev det dog helt til kl. 16. Vi var heldige
med vejret. Solen skinnede det meste af tiden,
dog kom der et par enkelte bygger, men så blev
der holdt drikkepause.
Alle startede med morgenmad, som var
hjemmebagte boller med tilbehør. Derefter gik
børn, forældre og pædagoger i gang med arbejde.
Vi var i alt ca. 7 – 10 børn og 13 voksne, heraf 2
pædagoger.
Der blev virkelig slidt idet lige fra morgen til
vi sluttede. Børnehaven fik malet indendørs, der
blev gravet ud til fliser og lagt fliser langs den
nye tilbygning. Dog nåede man ikke at blive færdig , men det bliver gjort færdig, når vejret tillader det.
Der blev anlagt en ny sandkasse ved tilbygningen. Der mangler bare at komme sand i,
men det klarer børnehavens pædagoger og børn
selv.
Legehuset blev flyttet, hvilket var til stor
underholdning og gav masser af motion for de
voksne og børnene. Legehuset blev rengjort og
dekoreret med billeder og blomster. Derefter var
der tid til „ølpause“ i legehuset for alle børnene.
Legehuset oppe i træerne fik nyt tag, hvilket det virkelig også trængte til. Det andet var
bare råddent og smuldrede ned i hovederne på
de voksne og de børn der hjalp til. Det var ULÆKKERT, sagde børnene, men mon ikke de havde
hørt det fra de voksne.
Køkkenholdet sørgede for, at der blev serveret en god frokost, der bestod af ta’ selv og
smør selv rugbrød med pålæg og vi skal lige
love for at der blev spist både af børn og voksne.
Det er hårdt at være på arbejde!
Børnene hyggede sig virkeligt og hjalp til
hvor de nu kunne, både med at grave, sidde i
traktoren og lege med hinanden. Der var lavet
en skattejagt til børnene, hvilket var en stor succes for børnene – især da de fandt skatten og
spiste den.
Klokken tre sluttede vi af med hjemmebagt
chokoladekage og æblekage samt kaffe/te. Konklusion på arbejdslørdagen i børnehaven, er at
den har været en succes. De voksne og børnene
havde slidt i det. En STOR TAK til dem. Desuden havde børnene været rigtig glade for, at vi
forældre ville med dem i børnehave en hel dag,
det var FEDT.
Endnu en gang TAK til forældre, børn og
pædagoger der har hjulpet. Håber på endnu flere
vil hjælpe næste gang, så vi kan nå at blive færdige med alle projekterne næste gang.
32
LOKAL
bladet
- og høstuge
Se omtalen på næste side
Tekst og billeder:
Børnehaven Skovager
LOKAL
bladet
33
Så har vi igen haft to høstuger
i børnehaven. Det var to uger med
rigtig dejlig høstvejr. Vi havde
nogle uger forinden hængt skilt op
i børnehaven, om vi gerne modtog
forskelligt frugt, bær grøntsager,
blomster m. m., så vi havde noget
at arbejde med, enten til at spise,
lege med eller til fryd for øjet.
Noget af det første vi fik tilbudt, var at nogen havde mirabelle
træer, der bugnede af mirabeller og
vi var velkomne til at plukke dem,
vi kunne bruge. Så drog vi af sted
med en flok børn og en stak plastikposer. Og det skal siges, der var
mirabeller i overflod, så poserne
blev overfyldte, så der var meget
at slæbe på hjemturen og fryseren
var også lige ved at blive overfyldt.
Vi fik også et kæmpestort græskar, som blev lavet uhyggeligt. Det
har budt os velkommen hver morgen med lys i.
Endelig kom dagen, hvor vores
høstuger startede og da kom børnene med blomster, æbler, hyldebær,
porrer, gulerødder, selleri, rødbeder,
squash m.m. Nu kunne vi gå i gang.
Der blev lavet hyldebærsuppe.
Denne sunde suppe fik vi til eftermiddagsmad med tvebakker til.
Der blev bagt boller med grønne
squash og kage med gule squash.
Det var lige noget, der faldt i børnenes smag.
Vi kogte mirabeller i en kæmpe
gryde, det lavede vi saft af. Vi lavede også mirabellegrød og da det
skulle smages til, var det en af børnene der sagde: „ Det smager altså
bedre end det min mormor laver.“
34
LOKAL
bladet
Tekst og billeder:
Børnehaven Skovager
Der blev kogt jordbær til marmelade, så der var noget at lægge på
squashbollerne.
En skovtur blev der også tid til.
Børnene blev „ekviperet“ med terrarier
og plastikposer. Så gik det ellers bare
derudaf. Nu var det bare med at holde
øjnene åbne. Der er mange ting at se
på i en efterårsskov. Der var fundet rigtig meget til at tage med hjem bl.a.
svampe, blade, hindbær, rønnebær, edderkopper, skrubtudser og meget andet spændende.
Senere blev der malet nogle efterårsbilleder, måske var nogle af motiverne
fra deres skovtur. Der blev også lavet
halskæder af rønnebær.
Den første uge sluttede af med, at
man om morgenen mødte et dejligt syn
på legepladsen, nemlig 20 halmballer,
der var lagt i rundkreds på græsplænen. Hvordan mon de var kommet der?
Det kunne ikke gå hurtigt nok med at
komme ud og lege i den. Der blev virkelig brugt meget energi ved at tumle
rundt i halmen.
Vi begyndte med at lave bål, vi
skulle nemlig koge suppe i den STORE
SORTE GRYDE. Der blev bagt squashflutes i køkkenet. Suppen skulle så
præsenteres, det var en suppe kogt på
edderkopper, svampe, mus og heksespyt. Børnene sad med store øjne. Nej,
det passer ikke, råbte de. Da de fik den
rigtige version - det var en grøntsags
suppe, spiste de fleste af suppen.
Næste uge kogte vi rødbeder på glas
og nu er der pynt til leverpostejmadderne.
Tirsdag er musik Mads på besøg
og denne gang til Solsikkerne, så
Mariehønsene lavede bål og bagte
pandekager, som de spiste med
jordbærmarmelade til.
Onsdag var alle børn og voksne
udstyret med rygsæk, som indeholdt
drikkedunk og madpakke og så gik
turen til Vrejlev Kloster. Her blev vi
budt velkommen af Troels, som viste os staldene med alle de små
kalve og robotten, som gav dem
mad. Vi så nogen meget store traktorer, som alle børnene var oppe at
sidde på.
Så var vi blevet sultne og vi
bestemte os for at gå ned til de
høstede majsmarker og indtage
vores medbragte mad. Det var også
rigtig hyggeligt. Bagefter fandt
børnene majskolber og ikke mindst
nogle dejlige vandpytter/mudder,
mange sad fast med deres gummistøvler. Det var lige før vi skulle
have haft den store traktor til at
trække dem fri.
Så skulle vi se de store malkekøer, der var mange. Vi fik at vide,
at en ko var død om natten af trommesyge. Den var blevet dækket til
med presenning, for den skulle
børnene ikke se, men vi bad om at
måtte se den. Det fik vi lov til og
det gjorde et stort indtryk på de
fleste. Det var rigtig synd for den.
Nu gik turen hjemad, det var
som om turen hjem var meget længere end ud. Men hjem kom vi og
også i tørvejr.
Børnehaven skulle pyntes. Der
blev lavet små buketter af blomster
og blade og sat friske blomster i
vase. Endnu en portion squashboller og squashkage blev bagt,
lavet gammeldags æblekage og på
æblekage.
Fredag eftermiddag var alt klar
til forældrene kom på besøg. Kagerne stod klar og bollerne var varmet, saft, te og kaffe var lavet.
Både børn og forældre så ud
til at nyde de hjemmelavede ting
og hinandens selskab. Børnene
stillede op til et høstkor, hvor de
bl.a. sang: Marken er mejet, Mariehønen Evigglad og Lille Peter Edderkop. Sådan sluttede vores høst
uger.
En stor tak til alle giverne og
til Troels for vi måtte besøge Vrejlev
Kloster.
FRA MEDDELERNE
Fra det gamle stilehæfte:
En fortælling om en juleaften på landet i 1949
Hæstrup Kike (Arkivbillede)
Det tynder ud i de grå decemberdages rækker, og årets store
højtid julen kommer nærmere for
hver dag, der går.
Allerede for uger siden har
man af og til tænkt på julen og
juleferien, men det er ligesom julen og juleferien får mere magt
over tankerne jo nærmere man
kommer den.
Endelig oprinder så dagen, da
man kommer hjem med kufferten i hånden for at tilbringe endnu
en juleaften. Der er ligesom der
er mere højtid og fest over juleaften, når den tilbringes hjemme.
Juleaften begynder altid i mit
hjem med, at vi går til julegudstjeneste i sognekirken, der ligger cirka 1 kilometer fra mit hjem.
Denne kirke er ret gammel, den
er bygget i det trettende århundrede, kirken er meget smuk med
sine alentykke mure og det brunmalede bjælkeloft.
Når gudstjenesten er forbi, og
vi kommer ud af kirken, har mørket sænket sig over landskabet,
og hjemturen foregår under en
blinkende stjernehimmel, som regel foregår turen til fods ligesom
for at demonstrere at i julen, er
der ikke noget hastværk.
Når vi så er kommet hjem, går
mor ud i køkkenet for at lægge
sidste hånd på madlavningen. Far
skal imedens ud i kostalden for
at røgte dyrene af, de skal jo ikke
sulte, fordi det er juleaften. Det
sker at han i spøg siger, at i aften
er han ked af at komme ud at
røgte dyrene, de kan nøjes med,
hvad de har fået, siger han, så
kan de også mærke, at det er juleaften.
Endelig er alt arbejde overstået, og vi kan samles om det
veldækkede bord for at lade den
gode mad vederfares retfærdighed. Af hensyn til julefreden har
vi ingen mandel eller mandelgave.
Der er nok, de mindste kan blive
uenige om endda.
Medens mor og lillesøster tager af bordet og besørger opvasken, fordriver vi andre tiden på
bedste måde, - årets høst af julekort læses og for morskab holder
vi regnskab med, om der er kommet flere julekort, end vi har sendt.
Når så det huslige arbejde er
overstået, tænder far lysene på
juletræet, henter gaverne og anbringer gaverne under træet. Så
går vi omkring juletræet og beundrer det fra alle sider imens vi
synger et par af de kønne gamle
julesalmer. Så sætter vi os, og en
forventningsfuld stilhed sænker
sig over stuen imens far kryber til
korset, det vil sige til juletræets fod
og henter gavepakkerne frem.
Adressen studeres nøje før pakken
afleveres til rette modtager, der søger at skjule sin iver for at se hvad
pakken indeholder. Derefter får vi
hver en pose med pebernødder og
andre lækre sager i.
To af mine yngre søskende
fyldes af en nagende tvivl om,
hvorvidt de har fået lige mange
pebernødder, de hælder posernes
indhold ud på bordet og begynder
at tælle, men mor har været gavmild, og lillebror kan ikke rigtig
mestre de høje tal, han kommer
op på. Vi synger endnu nogle julesalmer og lader tankerne gå på
langfart, medens julelysene langsomt brænder ned og slukkes.
Det elektriske lys bliver nu
tændt, og vi går en stund ombord
i julebøgerne og studerer deres
indhold nærmere.
Efter at aftenkaffen er vel
ombragt, sludrer vi sammen et
stykke tid, medens dagen går på
hæld. – Snart ønsker vi hverandre en rolig nat og går så til ro for
udhvilet at kunne møde morgendagens anstrengelser.
Ja, så er denne juleaften forbi
og kan indlemmes i en række af
andre skønne juleaftener i mit
hjem. Det centrale i julehøjtiden
– selve juleaften – er egentlig så
kort i forhold til den plads, den har
i vore tanker. Det er måske noget derfor, at man stadig år efter
år kan glæde sig til juleaften. Noget man får for meget af, bliver
man nemmere træt af.
Tekst redigeret af Henny Madsen
Arkivfoto: Lokalarkivet
LOKAL
bladet
35
BØRNEHAVEN
MØLLEHAVEN
Olympiade i Møllehaven
Harken var rammen om dette års OL for børn som kom fra
Børneinstitutionen Møllehaven.
Fredag d. 8. September gik det danske flag til tops inden en
særlig indbudt person – nemlig præsidenten a.la. OL holdt åbningstalen.
Åbningstalen blev oversat til flere sprog, idet der var indbudt
deltagere fra både Frankrig, Grækenland, Tyskland, Grønland og USA
– desværre som i flere sammenhænge var der ikke deltagelse fra
Danmark dette år.
Alle hold havde kampråb og indledningssang med – så der var
lagt op til en festlig dag.
Børnene, som alle var i alderen 1-4 år, stod forventningsfulde
inden indmarch. Indmarchen, som foregik med hvert sit flag og fakkel
gik uden problemer og der var stor omsorg for de mindste som af og
til havde brug for en ekstra hånd for at holde de lige rækker.
Efter åbningstalen blev der åbnet op for de mange discipliner,
som bestod af :
Cykel og motorcykel ræs omkring kegler
Kartoffelløb med skeer
Rullebræt ræs
Pindsvineløb
Poonyridning på sidelinjen
Ærteposekast i det fri
Bakke Rulle snurretop
Alle holdt ud til det sidste og sveden drev af børnene, de
kæmpede og kæmpede og det resulterede i diplomer til alle – der
blev pointlighed.
Alle trænere og deltagere blev bagefter inviteret til OL middag,
som bestod af de populære Pizza a.la agurk og tomat.
Senere på dagen blev alle grupper samlet, og børn og trænere
blev hyldet af det store opbrud af publikum, som var samlet til
diplomoverrækkelsen.
Flere af børnene valgte at lægge diplomet under hovedpuden,
da de senere fik en velfortjent middagslur.
Naturprojekt på Anemonen
Vi har på Anemonen her i september haft et naturprojekt. Fokus har
været på, hvordan børnene vælger at
udforske og bruge kroppen i nye
rammer.
Vi valgte at tage til det samme
udflugtssted hver gang, det blev til
Bagterp Plantage. Vi kørte i bus
derop, hvilket for mange børn var en
rigtig spændende oplevelse, selvom
nogle ikke var helt trygge ved ham
buschaufføren, „var det nu også
nødvendigt, at han skulle med???“
36
LOKAL
bladet
BØRNEHAVEN
MØLLEHAVEN
De første par gange i skoven holdt
børnene sig tæt på os voksne og ventede på,
at vi skulle vise, hvad der skulle foregå, men
efterhånden som vi havde besøgt det samme
sted i skoven flere gange, blev børnene mere
og mere modige og havde større lyst til at
udforske stedet på egen hånd.
Inde i skoven fandt vi mange spændende ting og der gik ikke lang tid, før
børnene fandt ud af selv at lede, søge og
undersøge i skovbunden. Vi fandt grankogler, blade ( nogle grønne og nogle gule),
vi fandt bark, mos, kastanier, græshopper,
grene og især de kæmpestore pinde var
populære.
Mange af børnene har så småt lige lært
at gå eller er stadig lidt usikre til bens, men
der blev kløet på op og ned ad bakkerne,
over, under eller lige igennem buske og
grene. Små grene og bakker blev til store
motoriske udfordringer.
Hjemme i vuggestuen passede vi godt
på de fine ting vi havde fundet og tingene
blev tørret. Vi fandt tingene frem til vores
samlinger. Her satte vi ord på tingene og
brugte det til Kims leg. Mange af ordene
hænger ved hos børnene og i skoven kunne
de genkende tingene og selv sætte ord på.
Til samling læste vi også en bog med Bamse.
En bog der relaterede til vores oplevelser i
skoven. I bogen får Bamse nemlig kastanier i hovedet, det gjorde vi godt nok
ikke, men hver gang vi kom til kastanietræet
eller grantræet ude i skoven, var børnenes
kommentarer: „ Bamse av i hovedet,
kastanie“, alt imens de pegede op i træet.
Til samling sang vi også skovsange.
Alt i alt et rigtigt godt projekt, hvor både
motorik og ikke mindst sanserne blev brugt
ihærdigt. Mange af tingene blev både rørt
ved, lugtet til ja tilmed puttet godt ind i
munden og smagt på. Om det så var gode
smagsoplevelser, det tror vi ikke. Det var
til gengæld madpakkerne, som godt nok fik
ben at gå på efter en tur i skoven…!
Vi tog mange fine billeder af vores ture
i skoven, disse hænger nu til udstilling i
vuggestuen til stor glæde for børnene, som
dagligt er henne og se på dem og ikke
mindst kommentere og fortælle ud fra dem.
Hvad betyder det ?
Symboler...
Når man færdes rundt i byen og i
trafikken støder man på mange forskellige
skilte og symboler........men hvad betyder
de ?
Vi synes det er vigtigt, at børn forstår
de omgivelser de færdes i og vi tog derfor
på tur rundt i vores egen by Harken - men
også til Hjørring hvor der findes flere skilte.
Hvad betyder den røde trekant, hvad
betyder det, når der er en rød streg over et
skilt og ikke mindst, hvordan ser Mac
Donalds og Fætter BRs symboler ud.
Som sagt tog vi på tur, på jagt efter skilte
og havde kameraet med, så vi senere kunne
hænge billederne op og snakke om dem i
børnehaven.
Vi fandt mange forskellige skilte og som
dagen gik, fandt børnene ud af, at de faktisk
kunne læse rigtig mange af skiltene og/eller
symbolerne i hvert fald, Det viste sig at der
var rigtig mange skilte som børnene kendte
i forvejen og hvor bliver et barn glad og stolt
når han/hun kan „læse“ hvad et skilt betyder.
Morgengymnastik
At børn har brug for at bevæge sig, er ingen vist
i tvivl om, men nogle børn gør det mere end andre. I
Møllehaven synes vi, at det er vigtigt at børnene så
tidligt som muligt oplever glæden ved at bevæge sig
og lære sin krop at kende.
Vi vil gerne vise børnene, at der er mange måder,
som man kan bevæge sig på. Så ud over at vi går til
svømning og idræt i hallen, bruger vi selvfølgelig også
naturen og legepladsen. Efter sommerferien har vi så
taget fat på MORGENGYMNASTIK.
3 gange om ugen – præcis kl. 8.45 kaldes der til
morgengymnastik i de to afdelinger, hvor vi på forskellig
vis arbejder med rytme og bevægelse . Gymnastikken
er meget populær og derfor er det blevet vigtigt for
børnene at komme i Møllehaven „til tiden“.
At morgengymnastikken giver anledning til
yderligere bevægelse og inspiration ses op af dagen,
hvor børnene laver „morgengymnastik“ med hinanden.
Møllehaven fortsættes næste side...
Tekst og billeder:
Børnehaven Møllehaven
LOKAL
bladet
37
Nye børn i Møllehaven
Vi har pr. 16/8 2006 sagt goddag og velkommen til Laura Dybro Nielsen.
Laura er 4 år og er startet på Kornblomsten.
Mathias og Randi , 3 år er startet på Klokkeblomsten.
De unge kunstnere
Vi har over en længere periode været i gang med at lave forskellig
ny vægkunst i vores hus, efter at vi har fået malet div. steder. I den
forbindelse har en mindre gruppe børn fra Kornblomsten lavet et „fælles
maleri“. Nogle lavede baggrunden og andre malede derefter flere
detaljer.
Vi har tidligere haft et forløb i vores hus, hvor vi arbejdede med at
blande farver, så dette indgik naturligvis også i det seneste kunstværk.
Der var lidt hjælp at hente i de plancher som blev lavet til at illustrere
„tryllerierne“ med farver.
Som forarbejde tegnede børnene en skitse, som de derefter brugte
til at male efter. De koncentrerede sig meget og kiggede undervejs
meget efter om det nu også kom til at ligne den blyantstegning, som
var det oprindelige udgangspunkt for maleriet.
Børn finder det spændende at arbejde udfra et fastlagt tema og
det at have været fælles om noget og lavet det sammen, giver en stor
glæde og stolthed over resultatet.
Snakken går børnene imellem, og de får kigget meget på de
forskellige ting, de har bidraget med.
De gamle kunstnere
Kunstudstillingen på Vrejlev-Hæstrup skole havde i år 25 års jubilæum, og i den
anledning holdt forhenværende skoleinspektør Poul Hviid åbningstalen. Poul Hviid tog
for 26 år siden initiativet til den første udstilling, der tidligere har været holdt som en
påskeudstilling. Efter en pause sidste år er udstillingen genopstået som en efterårsudstilling. Billederne stammer fra årets udstilling med Poul Hviid herunder flankeret af
skolens kor.
38
LOKAL
bladet
FRA MEDDELERNE
&
S ET
SKET
Til alle Dana Cup hjælpere:
Vi holder „Hjælperfest“ i januar eller februar 2007. Det har været et meget travlt efterår med deltagelse i Årets
Børneby, legeaftener, åbning af Klosterruten, åbning og drift af motionscenteret osv. Derfor har vi udsat
hjælperfesten til januar eller februar
måned 2007. I får nærmere besked, når
vi nærmer os festen. Vi glæder os til at
se Jer til en hyggelig aften med god
mad og drikke. På denne aften kan vi
også præsentere det endelige resultat
for Dana Cup ugen ligesom vi kan evaluere, og vi modtager gerne forslag til
ting, vi kan gøre bedre næste år. TUSIND TAK FOR JERES HJÆLP. I FÅR
EN ENDELIG INVITATION EFTER
JUL.
Venlig hilsen PV Sport 81,
Hovedbestyrelsen
Mvh. Henrik Hansen
Så venter vi bare på foråret!
Den 30. september var der en flok friske borgere, der mødtes i
forsamlingshuset, som trakterede med morgenkaffe til starten på
en „grøn“ formiddag.
Vi havde fået en del påskeliljeløg foræret til at pynte på vore
indfaldsveje. På trods af småregn blev der gået frisk til arbejdet
og der blev sat ca. 150 meter påskeliljeløg i rabatten af
Hovedgaden
mod Vrejlev Kloster.
Nu venter vi spændt på at se resultatet.
Bliver det godt, kan man sikkert se nogle aktive borgere næste
efterår, i færd med at sætte løg i vejsiden.
Sikke en have vi kommer til at bo i!
På gruppens vegne, Edith
Halloween er en sammentrækning af ordene i All Hallows Eve og betyder
allehelgensaften. Halloween fejres den 31.oktober,men mange steder fejres
Halloween den første weekend i november. Halloweentraditioenen startede
oprindelig i de katolske lande i Europa og er siden „udvandret“ til USA. I Irland er
Halloween en stor dag for børnene. Halloween forbindes med græskarmænd, lys
og løjer. Traditionen er gennem de seneste 3-4 år begyndt at slå rødder i
Danmark.
Allehelgensaften er en gammel hedensk skik. Kirken tog senere skikken til sig
og tilegnede den alle helgener. Roer blev oprindeligt brugt som lygter, men
europæiske indvandrere lærte i USA græskarret at kende og erfarede, at det både
var smukkere og lettere at skære i.
Hos dagplejer Helle Hansen i Poulstrup, har dagplejebørnene lavet græskarlygter, som kan lyse iaften når der er Halloween (allehelgensaften).
I forbindelse med salget af billetterne til teaterforestillingen „Prinsesserne“ på Vendsyssel Teater
opstod der allerede ved 6 tiden om morgenen kø ved Poulstrups lokale købmandsbutik. Multinetværket havde købt en hel forestilling til lørdag den 28. oktober og derfor blev billetterne udbudt
lokalt. Allerede 10 min. efter åbningstiden var alle billetterne revet væk.
Inden teaterforestillingen var der ostebord og rødvin i Forsamlingshuset og teaterdirektør Peter
Schrøder fortalte om tilblivelsen af stykket med den helt særlige lokale vinkel.
PV Sport 81s herresenior i fodbold er rykket op i serie 4. Stort tillykke med det.
Slutstillingen i turneringen blev i Serie 5,1 (Pulje 252)
Klub
K
V
U
T
Score P
1
Poulstr.Vrejlev 81 10
6
2
2
29-24 20
2
Tranum GF
10
6
1
3
26-18 19
3
Vraa/Børglum IF 10
5
1
4
37-25 16
4
TSI/Stenum
10
3
3
4
26-36 12
5
Thise IF 10
3
0
7
12-21
9
6
Moseby B
10
2
3
5
23-29
9
Sportslig hilsen Hovedbestyrelsen i PV Sport 81
Tekst og billeder:
Fra meddelerne
LOKAL
bladet
39
ANNONCER
Telefon
Tømrermester
Klaus Bonkegaard
Hovedgaden 69 - Poulstrup
Vinduer og døre i træ og plast
Tagarbejde
Reparationer
Ombygning
Kørsel med rendegraver
Mobil-tlf. 28181333
IMPORT
Plastvinduer og døre
Lev. i alle mål med og uden montering
Danske og tyske profiler
Kvalitet til lavpris med garanti
Præstevej 61 - Hæstrup - Hjørring
Bestil tid på tlf. 98 90 10 41
Klaus Bonkegaard
Mobil-tlf. 28181333
POULSTRUP OG OMEGNS VENSTRE
TLF. 98 98 84 22
STØT BLADETS ANNONCØRER DE STØTTER OS
Bøjholmvej 4, Sæsing, 9830 Tårs
ØSTERMARKEN 51
DKs bedst betalte fritidsjob
Hvidevold 2 - 9800 HJØRRING
Tlf. 98 92 33 33 - Telefax 98 92 33 28
NeuromediaAps
søger omgående positive og seriøse,
fritidsforhandlere og teamledere
til at styrke vores salg i Nordjylland
Der er ingen økonomisk risiko, du må
have adgang til bil og internet, være
initiativrig og kreativ.
Mere info på www.flp.dk
Henvendelse :
Kim Madsen - tlf. 60202070 eller
[email protected]
Voerhøj
MaskinstationA/S
Terpetvej 490, 9830 Tårs
Tlf. 40 19 55 99
98 98 85 99
TODBJERG BUSSER NORD / TÅRS TAXI
HOVEDGADEN 112, POULSTRUP - 9760 VRÅ
Døgnvagt på Taxi
Turistkørsel i ind- og udland
Vogne fra 1-68 personer
Konferencebusser (V.I.P.)
Læge- og speciallægekørsel
Selskabskørsel
Liftbuskørsel
Rutekørsel
9898 8507
9896 1701
FAX. 9898 8581
- 9896 1995
TLF.
Turistkørsel i
ind- og udland
Kørsel med Liftbus
Udflugtskørsel
Minibusser
Selskabskørsel
Saksager rejser
v/ Morten Saksager
Saksagervej 166
9760 Vrå
telefon 98982300
telefax 98988366
Her er der
plads til din
nye
annonce
Poulstrup Skolevej 5 - Poulstrup
VREJLEV-HÆSTRUP
HALLEN
ÅBNINGSTIDER DAGLIGT 7-22
Hele egnens
samlingssted
Sport og
fritid
Henvendelse: Elmer Madsen
Tlf. 98 98 62 89 - MOBIL 41 60 62 89
Harken UGF
Åbningstider:
Mandag-fredag: 7-18
Lørdag-søndsg: 7-16
Friskbagt brød fra Tårs Bageri
Håndkøbsudsalg fra Vrå Apotek
Bispensgade 90
SALG AF
HVIDEVARER
Mobil: 20438491
Telefax: 98988591
E-mail: [email protected]
MULTINETVÆRKET
FOR VREJLEV-HÆSTRUP
- en paraplyorganisation
for initiativer, der har en kulturel
eller social målsætning,
- et netværk for kommunikation
og samarbejde,
- støtter foreninger med
almennyttige formål,
og udvikler by og land som et
dynamisk og godt bosted.
- fungerer som landsbyråd og
varetager kontakten med
myndighederne og andre råd
og organisationer.
Styrelsen 2006-2007:
Ingen Sankt Hans fest i Poulstrup?
Det råder vi nu bod på. Sankt
Hans aften i 2007 er lørdag d.
23. juni og samme dag
afholder vi Børnenes Jords
36 års fødselsdagsfest om
eftermiddagen og Sankt
Hans fest om aftenen. Vi
håber at dette bliver en dag,
hvor alle i Poulstrup vil
deltage, så sæt allerede nu X
i kalenderen.
Venlig hilsen Bestyrelsen i
Børnenes Jord, Poulstrup
For menighedsrådene
Niels Christian Lassen
For skolebestyrelsen
Udpeges senere
For børn- og ungegruppen
Lilian Toft Jensen
For foreningerne
Palle Kokholm
For aktivitetscenterets støttegr.
Astrid Thomsen
Kunstudstillingen
John Lund
For Vrejlev Hæstrup Hallens fond
Kristian Kjær
Kulturgruppen i Poulstrup
Edith Jess
For lokalbladet
Kirsten Mouritsen
For Poulstrup.net
Knud Birch Andersen
Form. f. landsbyrådet i Poulstrup
Kristian Kjær
For Landsbyrådet i Harken
Kaj Nielsen
Formand forMultinetværket:
Kristian Kjær: 98 98 14 06
Næstformand
Lillian Toft Jensen: 98 98 84 22
Sekretær:
Knud Birch Andersen: 98 98 80 27
mail: [email protected]
web: www.poulstrup.net
LOKALBLADET
VEJVISER
LOKALbladet
NÆSTE NUMMER:
I nummeret 2007-1 fortsætter
Lokalbladet med artikelserien
om det gamle Poulstrup på
østsiden af Hovedgaden.
Her et arkivbillede af Brugsforeningen, dengang Andelsbevægelsen endnu var den
bærende kraft i de små
landsbysamfund.
Lokalbladet er et upolitisk egnsblad,
der udgives af en kreds af foreninger og institutioner i VrejlevHæstrup området.
Bladets formål er at formidle
nyhedsstof fra området, og at støtte
og synliggøre foreningslivet og
lokalsamfundet udadtil og give en
tidsdokumentation for eftertiden.
Bladets økonomi bygger på
brugerbidrag fra læserne,
foreningsstøtte, sponsorer og
annoncører.
Tryk: Bræmer Tryk, Vrå
Oplag: 1200 eksemplarer
STOF TIL LOKALBALDET
Alle er velkomne til at
indlevere, hvad man har, stort
eller småt, til meddelerne
eller redaktionen.
SIDSTE FRIST FOR
INDLEVERING ER:
15. JANUAR
15. APRIL
15. JULI
15. OKTOBER
BLADET UDKOMMER
4 GANGE ÅRLIGT CA.
1. MARTS
1. JUNI
1. SEPTEMBER
1. DECEMBER
Tryk: Bræmer Tryk, Vrå
Oplag: 1200 eksemplarer
46
LOKAL
bladet
REDAKTION
Ansvarshavende
Foreningsstof og annoncer
Redigering
Korrektur
Niels Chr Scheel Lassen, Vrejl. Kirkevej 28, 9760
Erik Jess, Hovedgaden, 78, 9760 Vrå
Knud Birch Andersen, Nedre Byvej 7F, 9760 Vrå
Kirsten Blichert
98986043
98988063
98988027
Lillian Toft Jensen,Bastholmmøllevej 31, 9760 Vrå
Kirsten Mouritsen, Guldagervej 200, 9760 Vrå
Ingelise Villumsen, Bjerregårdsvej 60, 9760 Vrå
Ingen meddeler
Hanne Saksager, Hæstrupvej 96, 9800 Hjørring
Hanne Broberg, Hæstrupvej 29, 9800 Hjørring
Ingen meddeler
Henny Madsen, Vingemarken 3, 9800 Hjørring
Karen Margrethe Bruun, Ny Rønnebjergvej 114, Vrå
Ingen meddeler
98988422
98986166
98986495
LOKALSTOF
Bastholm/Tollestrup
Guldager
Gunderup
Harken
Hæstrup
Hæstrup
Høgsted
Hæstrup Mølleby
Rønnebjerg
Poulstrup
FORENINGSSTOF
Børnenes jord
HUGF
4H
Hæstrup menighedsråd
Møllehaven
Poulstrup Badmintonklub
Poulstrup Borgerforening
Poulstrup Rideklub
Skolebestyrelsen, V-H skole
Skovager
KFUM-Spejderne
Sport 81
Støttef. f. Aktivitetscentret
V-H. folkedansere
Vrejlev menighedsråd
Indre Missions Samfund
Henrik Hansen, Lindager 17, 9760 Vrå
Ingen meddeler
Annette Larsen, Ny Rønnebjergvej 129, 9760 Vrå
Erik Kristensen, Hæstrupvej 101, 9800 Hjørring
Ingelise Villumsen, Møllemarken 2, 9800 Hjørring
Pia Larsen, Smedievejen 20, 9800 Hjørring
Inge Christensen, Gønderupvej 10, 9760 Vrå
Lone Hedstrøm, Gl. Rønnebjergvej 359, 9760 Vrå
Ny meddeler i næste nr.
Børnehaven Skovager, Skovager 7, 9760 Vrå
Maibritt Andersen, Hovedgaden 10, 9760 Vrå
ingen meddeler
Helle Sørensen, Lindager 9, Poulstrup, 9760 Vrå
v/ Erik Christensen
98986467
98986555
98986289
98988029
98988394
98988461
98986333
98986346
98986504
98988150
98988659
98988327
98988717
98988394
98988169
98988027
98988492
FORENINGS
VEJVISER
SKOLEN
Vrejlev-Hæstrup skole
Skoleinspektør, privat
Viceskoleinspektør, privat
Viceskoleinspektøren
Lærerværelset
Skolens telefax
Skoletandplejen
Teknisk serviceleder
Teknisk serviceleder privat
Skolevejlederen
Skolebiblioteket
Skolefritidsordningen
Juniorklubben
Ungdomsklubben
Ungdomsskolen
Skolebestyrelsen
Poulstrup Skolevej 3, 9760 Vrå
Hanne Thorup, Harkenvej 3, 9760 Vrå
Arne Larsen-Ledet, Irisvej 1, 9760 Vrå
kontoret.........................................................................
.......................................................................................
......................................................................................
......................................................................................
......................................................................................
Christian Højer Jørgensen, Elmager 3, 9760 Vrå .........
.....................................................................................
.....................................................................................
.....................................................................................
.....................................................................................
.....................................................................................
Bo Jensen, Høgstedvej 63, 9760 Vrå .........................
Lillian Toft Jensen, Bastholmmøllevej 31, 9760 Vrå
98988125
98998059
98982127
96231581
96231588
98988308
96231586
96231584
98988543
96231583
96231585
96231587
96231587
98988367
96239708
98988422
DAGINSTITUTIONER
Møllemarken
Rundmarken
Skovager
Møllemarken 2, 9800 Hjørring
Græshedevej 26, Harken, 9800 Hjørring
Skovager 7, 9760 Vrå
98986346
98986347
98988327
PLEJEHJEM
Poulstruplund
Skovgården
Hovedgaden 116A, Poulstrup, 9760 Vrå
Ålborgvej 49, 9800 Hjørring
98988040
96234711
98961701
98986043
Kirkesanger
Organist
Tårs Taxa
Niels Christian Lassen, Vrejlev Kirkevej 28, Vrå
Træffes bedst på hverdage kl. 12-13 (ikke mandag).
Anders Boelt Kristensen, Gravensgade 23, 9700 Br.
Bodil Andersen, Nedre Byvej 6, 9760 Vrå
Vrejlev Kirke:
Kirkegårdsleder
Menighedsrådet
Kirkegårdskontoret (bedst mandag-fredag kl. 12-13)
Peter Boel Beck (privat), Skævevej 6, 9352 Dybvad
98988360
98864542
98988027
Hæstrup kirke:
Menighedsrådet
Graver
Erik Kristensen, Hæstrupvej 101, 9800 Hjørring
98986333
Jørgen T Christensen, Hedebovej 15, Harken, 9760 Vrå 41267504
KIRKERNE
Kirkebilen:
Sognepræsten
98986801
75885013
FORENINGER / FORMÆND
Børnenes Jord
HUGF
4H
Lokalhistorisk Forening
Poulstrup Badmintonklub
Poulstrup Borgerforening
Poulstrup Rideklub
KFUM-Spejderne
Sport 81
Støttef. for aktivitetscentret
V-H. Folkedansere
98988394
Åse Hvidberg Henriksen, Ålborgvej 603,9760 Vrå
98986446
Annette Jess, Høgstedvej 160, 9760 Vrå
98988267
Henning Risom Christensen, Vrejlev Kirkevej 60, 9800 Hj. 98986063
Klaus Nielsen, Haurholmvej 101, 9800 Hjørring
98986436
Palle Kokholm, Gønderupvej 65, 9760 Vrå
98988632
Lone Hedstrøm, Gl. Rønnebjergvej 359, 9760 Vrå
98988659
Niels Peter Andersen, Hovedgaden 10, 9760 Vrå
98988717
Tom Bak, Saksagervej 302, 9760 Vrå
98988777
Tove Mortensen, Lindager 18, 9760 Vrå
98988271
Jon Frederiksen, Vrejlev Kirkevej 90
98986155
HALLER OG MØDELOKALER
Harken-hallen
Harken Idrætsforening
Lokalhistorisk Arkiv
Poulstrup Aktivitetscenter
Poulstrup Forsamlingshus
Poulstrup Ridehal
Vrejlev-Hæstrup Hallen
Sognehuset ved Vrejlev kirke
Idrætsmarken 15, 9800 Hjørring
Idrætsmarken 15, 9800 Hjørring
Hovedgaden 8, 9760 Vrå, v/ Erik Jess
Gl. Rønnebjergvej 9, 9760 Vrå
Birkager 6, 9760 Vrå
Munkholmvej, 9760 Vrå
Poulstrup Skolevej 5, 9760 Vrå
Vrejlev Kirkevænge 1, 9760 Vrå
TID OG STED
LOKALHISTORISK ARKIV:
Åbent: Mandag
16.00-18.00
AKTIVITETSCENTRET:
Åbent: Tirsdage
11.30-16.00
Torsdage
8.30-16.00
Fredage
8.30-13.00
Foddame:
Bestil tid på
tlf. 98988011
BOGBUSSEN:
Høgsted: Mandag 16.10-16.50
Harken: Onsdag 16.10-16.35
Tollestrup:Onsdag16.50-17.20
Poulstrup:Mandag17.00-18.00
SPAREKASSEN
„VENDSYSSEL“:
Hovedgaden 73, Poulstrup:
Mandag .............. 10.00-16.00
Tirsdag.............. 10.00-12.00
Torsdag ............. 10.00-17.30
WEB-GUIDE
SPORT81:
www.pv81.dk
BØRNENES JORD:
www.ministrup.dk
KIRKERNE:
www.vrejlev-haestrup-sogne.dk
SPAREKASSEN
„VENDSYSSEL“:
www.sparekassen-vendsyssel.dk
POULSTRUP.NET:
www.poulstrup.net
MAIL-GUIDE
SOGNEPRÆSTEN:
[email protected]
VREJLEV KIRKE:
[email protected]
MENIGHEDSRÅDENE
[email protected]
[email protected]
LOKALBLADET:
[email protected]
POULSTRUP.NET
[email protected]
MAIL-GUIDE
NORDJYSKE STIFTSTIDENDE:
98986390
98986244
98988063
98988011
98988449
98988491
98988088
98988360
[email protected]
SKOLEN:
[email protected]
SPAREKASSEN
„VENDSYSSEL“:
[email protected].
SPORT 81:
[email protected]
LOKAL
bladet
47
LOKALbladet
2006
VREJLEV-HÆSTRUP

Jens Elmelund - Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse

Transcription

Similar documents

Move dec14 2 - Rudolph Care

Handicaptillæg til SU

Nyt staldvindue

Hæstrup VVS A/S

GODT NYTÅR 2014 - Sparekassen Djursland

Kundeforhold - Broager Sparekasse

Excel for økonomer