Sjældent udbudt lystejendom - Oceaner af

Transcription

2 O1O
2O1O
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2010.
Et år, hvor vi gav konkrete bud på fremtidens energirenoveringer, etagebyggeri
og byggematerialer. Men også et år, der bød på oplevelser fra det klassicistiske
Hindsgavls nye hotelfløj og dyrehave til det moderne etagebyggeri
‘Tietgens Ærgrelse’ ved Marmorkirken i København.
Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring.
Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil
og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i
udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab.
2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed for Realea.
Det blev et udfordrende år, hvor eksperimenterende nybyggeri ikke blot kom til
at stå højt på Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var med til at sætte den.
Læs mere på www.realea.dk
U D G I vE T A f R E A L E A
REALEA
2O1O
OM REALEA
REALEA A/S – EJENDOMSSELSKABET FOR UDVIKLING OG BEVARING
REALEA
REALEA
REALEA
REALEA
UDVIKLER NYBYGGERI
BEVARER UMISTELIGE EJENDOMME
SIKRER SINE EJENDOMME ET FREMTIDIGT BÆREDYGTIGT GRUNDLAG
VISER NYE VEJE
Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania.
Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers
Mødrene Gård i Odense og har 19 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi
og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.
FORORD
2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed
for Realea. Et udfordrende år, hvor eksperimenterende nybyggeri ikke bare kom til at stå højt på
Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var
med til at sætte den. Og med afslutningen af flere
projekter blev det også et år, hvor der blev åbnet
adskillige døre over hele landet. For de mange interesserede, der i årets løb tog imod Realeas tilbud
om at kigge indenfor i nogle af ejendommene, bød
2010 på et væld af oplevelser.
I starten af det nye år kunne vi lægge den første
sten til færdiggørelsen af det imponerende anlæg
omkring Marmorkirken. I foråret bød vi velkommen
på Hindsgavl Slot, hvor vi kunne åbne dørene til
endnu en værelsesfløj og samtidig indvie halvøens
nye dyrepark. Henover sommeren kunne vi fejre
afslutningen på to års omfattende restaurering og
byde indenfor i Bindesbølls Rådhus i Thisted og blot en måned
senere i Rosenhuset i København, hvor en tre år lang restaureringsproces af et af landets få
gennemførte og bevarede eksempler på stilen skønvirke blev
afsluttet.
I sensommeren kunne vi slå dørene op i Tilst,
hvor resultaterne af et to-årigt projekt med energirenovering af danskernes yndlingsbolig, parcelhuset, efterviste, at det kan betale sig at gøre noget
ved de eksisterende huses energiforbrug. Endelig
kunne vi afslutte året med at lægge den sidste brik
i en 260 år gammel plan for Frederiksstaden med
opførelsen og indvielsen af ”Tietgens Ærgrelse” ved
Marmorkirken. Men året bød også på igangsættelsen af en række nye projekter, der både bevarer og
udvikler dansk byggeri. Med projektet ’Tangtage på
Læsø’ vil vi vise fremtiden for tang som et bæredygtigt byggemateriale i eksperimenterende nybyggeri og sikre overlevelse for øens flere hundrede år
gamle byggeskik. Med købet af et statshusmandsbrug nær Haderslev vil vi vise vejen for, hvordan
man fremtidssikrer denne bygningstype ved at
balancere kulturarv og moderne krav til komfort.
Med projektet BOLIG+ langs havnefronten i
Aalborg opføres Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri.
Og endelig vil vi med opførelse af Europas største
fuldautomatiske parkeringsanlæg som en del af
projektet ”Urban Media Space Aarhus” vise vejen
for fremtidens storbyparkering og sætte nye standarder for brugervenlighed, arkitektonisk kvalitet
og rationel pladsanvendelse.
I 2011 skifter Realea navn til
Realdania Byg. Det nye navn
sætter ligesom det kommende
år fokus på kernekompetencen i selskabet: at udvikle og
bevare dansk byggeri. Med
navneskiftet følger også et nyt
logo, der i endnu højere grad
symboliserer virksomhedens grundlag; opbygning,
konstruktion, proces og konkret byggeri. De fire dele
i mærket skal ses som enheder i en helhed under
opbygning. Delene er i en proces i urets retning; et
flow, som peger fremad. Og det er netop hvad Realdania Byg viderefører: en ambition om at vise nye
veje for dansk byggeri gennem eksemplets magt.
Peter Cederfeld,
adm. direktør, Realea
REALEAS EJENDOMME
I TIDSPERSPEKTIV
22
18
9
12
23
31
16
21
1
3
6
14
8
10
2
4
1500
5
1600
18 00
1. Odense Adelige
6. Fæstningens
11. Søetatens Pigeskole
16. Havnemesterboligen
Jomfrukloster
Materialgaard
Borgergade 111, København
Vestre Strandvej 10, Skagen
Albani Torv 6, Odense
Frederiksholms Kanal 30,
År: 1854
År: 1905
År: 1504 og senere
København
År: 1742 og senere
2. Nørre Vosborg
21. Statshusmandsbrug
Strandagervej 28, Hellerup
Skovbøllingvej 35,
År: 1907-1908
Skovbølling, Haderslev
Vendersgade 30, Fredericia
År: 1860
Tønder
8. Hindsgavl Slot
År: 1784-1785
Mødrene Gård
Nørregade 29, Odense
9. Vordingborg Raadhus
År: 1586 og senere
Algade 97, Vordingborg
År: 1843-1845
5. Det Harboeske
32
17
2000
20
2100
27
30
29
15
33
24
fire 70’er parceller
År: 1934
i Tilst, Århus
18. Rosenhuset
Demonstrationsprojekt
Strandvejen 54, Hellerup
22. Arne Jacobsens Hus
Allégade 5, Frederiksberg
År: 1913
Strandvejen 413,
25. Bertel Udsens Hus
Bispebjerg Bakke,
Klampenborg
Bjælkevangen 15, Lyngby
København NV
År: 1951
År: 1956
År: 2004-2006
År: 1860
19. Edvard Heibergs Hus
14. Sorø Rådhus
I.H. Mundts Vej, Virum
Storegade 2, Sorø
År: 1924
År: 1880
20. Arne Jacobsens Hus
31. EnergiParcel – ny
energi til dit hus
13. Riises Landsted
Hindsgavl Allé 7, Middelfart
4. Oluf Bagers
13
17. Willumsens Hus
Vestergade 9/Allegade 15,
År: 1580
11
Ting- og Arresthus
7. Digegrevens Hus
Puggardsgade 3, Ribe
28
1900
12. Fredericia Råd-,
År: 1542-2007
År: 1777-1779
26
25
Vembvej 35, Vemb
3.Taarnborg
19
33
7
1700
34
28. Bispebjerg Bakke
2008 – 2010
32. BOLIG+
Ålborg
År: 2011-13
23. Clemmensens Hus
26. Jarmers Plads
29. Tietgens Ærgrelse
Solbakkevej 57, Gentofte
Jarmers Plads 2, København V
St. Kongensgade,
År: 1953
År: 1956-1959
København K
33. Tanghuse på Læsø
Tangborgvej 4 & 6, Østerby,
Læsø
15. Esbjerg Rådhus
Gotfred Rodes Vej 2,
Skolegade 33, Esbjerg
Charlottenlund
24. Esken
27. Gunnløgssons Hus
År: 1892
År: 1929/1931
Vindekilde Strandvej 41,
Rungsted Strandvej 68,
30. Bryghusprojektet
34. Automatisk Parkering
År: 2006-2010
År: 1865-2011
Enkefruekloster
10. Thisted Raadhus
Stormgade 14, København
Store Torv 4, Thisted
Fårevejle
Rungsted Kyst
Chr. Brygge, København K
Honørkajen 1, Århus
År: 1663-1669
År: 1853
År: 1954
År: 1958
År: 2006-2013/14
År: 2010-2014
VINTER
HINDSGAVL SLOT
REALEA KLUBBEN
LÆSØS TANGTAGE
”Det har været en lang proces at nå her til, men det er naturligt, når man står overfor et så følsomt og historisk
område, som her. Nu er vi i gang med selve byggeriet. Vi glæder os til at bygge dette fantastiske hus, som vi
tror på kommer til at skabe en værdig afslutning på det imposante anlæg. Og det er en stor glæde nu at kunne
tilføje en af de første sten til færdiggørelsen,” sagde administrerende direktør Peter Cederfeld.
GRUNDSTENSNEDLÆGGELSE
PÅ TIETGENS GRUND VED
MARMORKIRKEN
Året begyndte i København, hvor Realea efter et
langt tilløb gik i gang med opførelsen af en ny
etageejendom på den ubebyggede grund ved Marmorkirken på hjørnet af Frederiksgade og Store
Kongensgade, der også er kendt som ”Tietgens
Ærgrelse”. Det historiske skridt blev markeret ved
en grundstensnedlæggelse fredag den 5. februar.
Godt 80 naboer og samarbejdspartnere trodsede kulden og deltog, da Københavns Kommunes
teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard
(SF) sammen med Realeas adm. direktør, Peter
Cederfeld, håndhævede den gamle tradition. Ved
begivenheden blev et rør med bl.a. dagens aviser,
originale tegninger og en folder om byggeriet muret inde i det, som blev til en af Tietgens Ærgrelses indervægge.
”Verden er fuld af eksempler på, at visionær og
vellykket arkitektur kræver to ting: En ambitiøs
bygherre og dygtige arkitekter. Og begge dele er
til stede i forbindelse med byggeriet af ”Tietgens
Ærgrelse”. Det lover godt for det færdige resultat”,
sagde Bo Asmus Kjeldgaard.
8 / REALEA ÅRBOG O7
VINTER / 9
NATUR OG ARKITEKTUR
PÅ HINDSGAVL HALVØEN
Der blev budt på både natur og arkitektur, da Hindsgavl Slot en eftermiddag
i marts kunne invitere inden for i den nyrestaurerede svinestald og samtidig
byde velkommen til slottets nye nabo, naturparken Hindsgavl Dyrehave
Godt 2.500 nysgerrige og forventningsfulde
Middelfart-borgere havde taget opstilling, da de
sidste af i alt 62 krondyr og dådyr blev sat ud
i Naturparken Hindsgavl Dyrehave. Og mens
dyrene i fuldt firspring søgte ind i den store naturpark, fortalte Middelfarts borgmester, Sten
Dahlstrøm, om planerne for parken, som med
sine 165 hektar er den næststørste i landet.
– Med udsætningen af dyr i Dyrehaven er der
taget hul på endnu et kapitel i bestræbelserne
på at skabe et naturskønt rekreativt område
på Hindsgavl-halvøen. Skoven, vandhullerne,
sletten, havet, slottet og de gamle fortidsminder – alle rummer de muligheder for leg, læring
og motion. Næste kapitel bliver opførelsen af et
informationscenter, hvor børn og voksne kan
få mulighed for fordybelse, nærvær og fælles
oplevelser.
10 / REALEA ÅRBOG 10
VINTER / 11
NATURPARKEN HINDSGAVL DYREHAVE
– NABO TIL HINDSGAVL SLOT
Naturparken Hindsgavl Dyrehave, der åbnede i september 2009, er beliggende på det
gamle godsområde på Hindsgavl-halvøen,
der til vandsiden omkranses af både Fænøsund og Lillebælt, og på landsiden støder
den op til Middelfart By.
Naturparken strækker sig over et 165 hektar stort område og udgøres dels af en dyrehave, der er nænsomt og æstetisk indhegnet
med bl.a. krondyr og dådyr, og dels et åbent
natur– og aktivitetsområde.
Områdets meget forskelligartede natur
– stierne ved kyst og bælt, de storslåede
skrænter og udsigter og de små gemmesteder – giver rige muligheder for leg og læring.
HOTEL I DEN GAMLE SVINESTALD
Efter indvielsen af den nye naturpark tog de
mange fremmødte i bogstaveligste forstand
turen ’fra natur til arkitektur’. Selvsamme
dag som dyrehaven blev indviet, kunne Hindsgavl Slot nemlig slå dørene op til hotellets
seneste udvidelse – restaureringen og nyindretningen af den tidligere svinestald, der nu er
omdannet til 24 unikke enkelt, dobbelt-,
og familieværelser.
Det var et større projekt, som Hindsgavl Slot
og alle involverede i begyndelsen af 2009 tog
fat på, da man indledte restaureringen af den
mere end 200 år gamle bygning, der på trods af
navnet ikke blot har været hjem for grise, men
også bolig for gårdens forpagter. En forskel, der
fortsat er synlig i bygningens variation af vinduer. Stort set alle typer af håndværk har været
i spil, og mange tanker og tegninger har været
diskuteret i bestræbelsen på at løfte forvandlingsopgaven ’fra svinestald til hotelfløj’.
Ydervæggene og betondækket mellem stue og
tagetage er stadig de oprindelige, men ellers er
Planen er, at naturparken skal have lov at
udvikle sig økologisk og på naturens egne
præmisser og blive et naturligt samlingspunkt for borgere og turister og en samarbejdsmulighed for virksomheder inden for
oplevelsesindustrien, fx hoteller, konferencecentre, campingpladser osv.
Målet er, at de besøgende skal komme hele
året og opsøge ’den gode historie’: Naturhistorierne om skoven, vandhullerne og marsvinejagten i Lillebælt og kulturhistorierne
om forsvarsværket Vasnæs Batteri, slotsbanken, fordums færgefart og fodturen, som
tjenestefolkene gik, når de skulle på arbejde
på Hindsgavl.
stort set alle bygningsdele i den gamle staldbygning fornyet. Alle de udvendige mure er fuget
om, og overalt er bygningen forsynet med nye
døre og porte, udført i materialet tombak, hvis
brun-sorte farve klæder facadestenene.
Bræddeporte og kvistlemme er sat i stand og
malet, hele tagkonstruktionen er totalt renoveret med håndstrøgne røde vingetegl, og svinestaldens kviste er blevet fornyet.
Også indvendig har den gamle bygning, der
førhen husede gårdens svinebesætning i den
ene ende og var indrettet til forpagterbolig i den
anden, undergået en gennemgribende renovering. De 24 værelser er 24 individuelle oplevelser. Ét værelse er præget af de rå mursten,
den runde fritstående bruseniche og staldens
rustikke charme; et andet af boligens rolige
atmosfære, den firkantede indgangsniche og
trægulvets glød, mens et tredje kombinerer
staldloftets hyggelige karakter med en legende
indretning og lysindfaldet fra et lavtsiddende
kvistvindue. Ikke to rum er ens, men tilsammen udgør de en helhed.
I løbet af 2011-12 åbnes et moderne formidlingscenter, hvor natur– og kulturvejledere vil hjælpe skoler,
gæster og turister med at lære området at kende.
VINTER / 13
OVERNATNING MED KONTRASTER
Netop værelserne vakte stor begejstring blandt
de mange gæster. Mødet med den gamle svinestald er et møde med en stemningsfuld kontrast
– en kontrast mellem staldens rå, enkle udtryk
og boligens hyggelige atmosfære. Det er kontrasten mellem de rustikke overflader og de lette
detaljer, mellem de buede og firkantede former,
mellem tradition og fornyelse. Det er i ligheder
og forskelle, at samhørigheden mellem ko- og
svinestald, mellem stald og forpagterbolig skabes.
– I den restaurerede svinestald vil man som
hotelgæst opleve en stemningsmættet helhed.
Fortiden er forankret og fortolket i et moderne
formsprog, og der er indføjet en lang række
særlige detaljer, der gør hvert værelse unikt,
sagde adm. direktør i Realea, Peter Cederfeld.
Hensigten med hele restaureringen har været
at forene staldens oprindelige, rå og rustikke
karakter med boligens hjemlige atmosfære og
samtidig få bygningen til at harmonere med
den gamle kostald, som efter en tilsvarende
gennemgribende restaurering blev indviet i
2009. Og operationen er lykkedes: I dag ligger
de to staldlænger overfor hinanden – begge med
reminiscenser fra deres oprindelige funktion og
begge med en unik historie at fortælle.
Imellem dem ligger den store ladebygning, og
da svinestalden denne marts-eftermiddag var
indviet, og de sidste gæster gået hjem, gik bygherre, arkitekter og håndværkere i gang med
laden. Det er den sidste bygning, der mangler, inden Hindsgavl Slot og Realea i 2011 kan
sætte det sidste punktum for en omfattende restaurering af avlsgården på Hindsgavl-halvøen.
HVAD BETYDER HINDSGAVL?
Navnet Hindsgavl er en sammensætning af
ordet ”hægneth”, som betyder hegn, og ”gavl”,
som betyder stejle klinter. Hindsgavl betyder
derfor en ’”indhegning ved klinten”.
Det er i former og farver, materialer og detaljer at
både slægtskabet, men også forskellen mellem
svinestalden og forpagterboligen opleves.
VINTER / 15
Rundvisninger, åbent hus arrangementer, foredrag og bøger om arkitektur.
Det er nogle af ingredienserne i Realeas klub, som så dagens lys i
begyndelsen af 2008, og som i dag tæller flere end 700 medlemmer. I 2010 blev
også virksomhederne inviteret med i den landsdækkende klub
REALEAS KLUB –
NU OGSÅ FOR VIRKSOMHEDER
Når man lever og ånder for arkitektur og bygningskultur, er det svært at sige nej, når muligheden byder sig for at opleve sjældne ejendomme. Således også for Birgit Mikkelsen fra
tegnestuefællesskabet Abita, der som en af de
første virksomheder tegnede erhvervsmedlemsskab i Realeas klub.
Med et erhvervsmedlemskab får indretningsog møbelarkitekt Birgit Mikkelsen og hendes
kolleger nemlig muligheden for at komme helt
tæt på og helt indenfor. Muligheden for at opleve en lang række ejendomme før, under og efter
restaurering, muligheden for at møde de arkitekter og projektledere, der udfører arbejdet, og
muligheden for et indblik i de overvejelser, der
sikrer de historiske huse og skaber de eksperimenterende nybyggerier.
VINTER / 17
KLUBBEN TILBYDER…
… to typer erhvervs medlemskaber –
Klub Erhverv 5 og 10
… Fem eller ti pladser til arrangementer
- pladser reserveres efter først til mølle
princip
… to gratis bøger i velkomstgave efter
eget valg blandt Realeas udgivelser
… invitationer til rundvisninger, foredrag
og særarrangementer
… op til 50 procent rabat på bøger og
andre tilbud
… særtilbud på slotsophold på Hindsgavl
og herregårdsferie på Nørre Vosborg
HVORFOR VÆRE ERHVERVSMEDLEM I REALEAS KLUB?
Hvorfor har Abita valgt at blive medlem af
Realeas klub?
BM: I vores virksomhed har vi en naturlig interesse for arkitektur, restaurering og indretning
– og for os var det af afgørende betydning, at
vi kan deltage i de mange, interessante rundvisninger i Realeas ejendomme. Her kommer vi
indenfor og får ved selvsyn mulighed for at se,
hvordan Realea helt konkret har arbejdet i en
ejendom – hvad enten den er nyopført, fredet
eller bevaringsværdig.
Arbejder I selv inden for Realeas virkefelt;
restaurering og udvikling?
BM: Ja, det gør vi. Abita er en virksomhed, der
arbejder med indretningsarkitektur i meget
bred forstand. Ligesom Realea er vi ofte involveret i renoveringer eller fra ’råhus til indflytningsklar’ – og vi tager os meget ofte af materialevalget til alle indvendige overflader samt
belysningen og farvevalget.
Hvor ’hørte’ I om Realeas klub?
BM: Vi har arbejdet sammen med en af Realeas
arkitekter, som var projektleder på restaureringen af Realeas ejendom på Jarmers Plads i
København, hvor Abita også var involveret. Han
fortalte om klubben, og vi syntes, det lød meget
spændende, og som en klub der kunne inspirere os fagligt.
Hvor lang tid har I været medlem?
BM: Vi har været medlem siden marts, og vi
har indtil nu sat stor pris på de medlemstilbud,
vi har modtaget.
Hvordan har I valgt at anvende jeres
medlemskab?
BM: Vores store interesse har helt klart været
de åbent hus-arrangementer, der har været
afholdt siden vores indmeldelse. Vi har deltaget i 3-4 rundvisninger i meget spændende
ejendomme, og lige nu er vi meget spændte på
foredraget med Tony Fretton om den nyopførte
ejendom; Tietgens Ærgrelse på hjørnet af St.
… Realeas årbog tilsendt hvert år i
december måned.
Kongensgade og Frederiksgade – lige ved Marmorkirken i København.
Planlægger I, hvilke arrangementer I skal
deltage i?
BM: Ja, det gør vi, og det er nødvendigt, når
vi tager to eller tre kolleger af sted. I øjeblikket har vi planlagt besøg i Tietgens Ærgrelse,
Bispebjerg Bakke, Søetatens Pigeskole – og så
et af Arne Jacobsens huse.
Er der nogle af Realeas ejendomme, I er
særligt interesserede i?
BM: Da vi selv ofte er involveret i ældre ejendomme, er vi selvfølgelig meget interesserede
i Realeas restaureringsprojekter. Vi har stor
respekt for den måde, Realea håndterer især de
ældre ejendomme på. Alt det nye tilføjes med
respekt, og det passer til ejendommen. Vi studerer især detaljer, materialevalg og overgangen
mellem materialerne nøje – og hver gang har vi
konstateret, at ejendommen er tilført holdbar
værdi. Det ville være godt, hvis flere bygherrer
forstod værdien af at renovere med respekt for
bygningen, sådan som Realea gør det.
Klubben udgiver også en række bøger.
Har I haft lejlighed til at se nærmere på dem?
BM: Vi har været meget glade for de bøger, vi
har modtaget. Arbejdspres og travlhed på tegnestuen har desværre gjort, at det nok mest er
blevet til at bladre i bøgerne. Men det er bestemt vores hensigt at få dem læst.
Interview med indretningsog møbelarkitekt Birgit Mikkelsen fra tegnestuefællesskabet Abita, ■
der som en af de første virksomheder tegnede erhvervsmedlemsskab i Realeas klub.
VINTER / 19
NYT LIV TIL
LÆSØS TANGTAGE
Bæredygtighed:
Realea køber ”Kalines Hus”
og opfører nyt sommerhus på nabogrunden
Af Hans Christensen, Nordjyske Stiftstidende
Ejendomsselskabet Realea har købt ”Kalines
hus”, et fredet tanghus fra 1865 på Læsø.
Ejendomsselskabet har også købt nabogrunden, hvor der skal opføres et nyt sommerhus.
Projektet skal vise fremtiden for tang som et
bæredygtigt byggemateriale
i eksperimenterende nybygForfald truer tanghusene,
og der skal gøres en indsats
geri – og sikre overlevelse
nu for at udvikle denne unikke
for øens flere hundrede år
egnsbyggeskik, så den kommer
gamle byggeskik.
styrket ind i fremtiden.
”
TRÆNGER TIL OMSORG
Peter Cederfeld,
administrerende direktør i Realea
”Kalines hus” er et fredet
tanghus og tilhører den lille
håndfuld ejendomme på Læsø, som stadig har
et helt tangtag. Efter 150 års tro tjeneste trænger tagets tang til omsorg, og hele bygningen
restaureres derfor nu, så den bevares for ef■ Kalines Hus er opført i 1865 og et af de få tanghuse, der er tilbage på Læsø.
VINTER / 21
REALEA OG TANGHUSENE PÅ LÆSØ
Realea har erhvervet ”Kalines hus” på
Læsø.
Tanghuset ”Kalines hus”, Tangborgvej 4,
Østerby, er opført i 1865.
Kaline er en forkortelse af navnet Karoline, som en af husets tidligere beboere
hed.
Realea har også erhvervet byggegrunden
Tangborgvej 6, Østerby.
Her skal opføres et nyt energineutralt
fritidshus med et areal på cirka 100 kvadratmeter.
Tanghusene på Læsø er en enestående
del af landets – og resten af verdens –
kulturarv.
Der er kun få tanghuse tilbage: i alt
cirka tyve, hvoraf de elleve er fredede.
nabogrund. Det eksperimenterende nybyggeri
tertiden. Tanghuset får nyt liv som fritidsbolig,
skal indpasses nænsomt i landskabet med en
men på den fredede bygnings egne præmisser.
udformning, der respekterer det gamle tang– Tangtagene på Læsø er håndgribelige eksemhus. Realea vil undersøge tang som et nutidigt
pler på håndværksmæssige traditioner og erfabyggemateriale – ikke kun
ringer opsamlet gennem
til tag, men også til for ekflere hundrede år og kan
Tangtagene på Læsø er håndsempel isolering. Tang er et
være en vigtig inspiration
gribelige eksempler på håndværksnaturligt, ikke-giftigt, lokalt
til at løse problematikker
mæssige traditioner og erfaringer
og CO2-neutralt materiale.
inden for bæredygtighed,
opsamlet gennem flere hundrede år.
Derfor kan materialet, der
som vi i dag står overfor.
Peter
Cederfeld,
siden 1600-tallet er blevet
– Forfald truer tanghuadministrerende direktør i Realea
brugt til at tænge tage, i en
sene, og der skal gøres en
tid med fokus på klima og
indsats nu for at udvikle
miljøhensyn anskues som et meget moderne
denne unikke egnsbyggeskik, så den kommer
materiale. Indsatsen sker i samarbejde med
styrket ind i fremtiden, siger administrerende
lokale ildsjæle. Desuden har Realdania ydet
direktør i Realea, Peter Cederfeld.
støtte til køb og opbevaring af egnet tang, ligesom andre fonde samt Kulturarvsstyrelsen er
NYT HUS PÅ NABOGRUNDEN
involveret i indsatsen for at redde denne del af
Samtidig med restaureringsarbejderne opfører
Danmarks kulturarv.
Realea et nyt fritidshus på den ubebyggede
I løbet af de sidste 75 år er tanghusene
stort set forsvundet. Dels fordi den ålegræs, man anvendte, fik sygdom, og dels
fordi det arbejdskrævende fællesskab,
som kræves for at tænge et tag, med
tiden er forsvundet.
”
Nu er tang af den rette kvalitet dukket
op på kysterne af blandt andet Møn og
Bogø, og et større arbejde er sat i gang
for at finde arbejdsbesparende og priseffektive metoder til at redde de tilbageværende tangtage.
■ Kalines hus er fredet, og tangtaget trænger efterhånden til en kærlig hånd. Den kommer nu med
hjælp fra Realea.
■ ”Nyt liv til Læsøs tangtage” af Hans Christensen er tidligere bragt i Nordjyske Stiftstidende den 1. april 2010.
VINTER / 23
FORÅR
STATSHUSMANDSBRUG
BINDESBØLLS RÅDHUS I THISTED
ROSENHUSET
FOND HAR KØBT
HUSMANDSSTED
Bevaring: Den 104-årige Christian Mink skrev 15. marts – godt en måned før
sin død - under på at sælge den gård, han selv byggede i 1934
Af Mads Sandemann, Jydske Vestkysten
SKOVBØLLING: Et tilsyneladende ydmygt husmandssted med et stuehus på 88 kvadratmeter
er et så vigtigt stykke kulturarv, at det er blevet
købt med det formål at bevare det for eftertiden.
Ejendommen ligger på Skovbøllingvej 35 otte
kilometer nord for Haderslev, og den var ejet af
Christian Mink, der 25. april døde i den høje
alder af 104 år.
15. marts skrev han under på at sælge det
tidligere statshusmandsbrug til Realea, der er et
datterselskab under den filantropiske ejendomsfond, Realdania. Fonden blev med en formue på
10,5 milliarder kroner skabt, da Realkredit Danmark i år 2000 blev overtaget af Danske Bank.
Christian Minks søn, Laurids Gellert Mink,
FORÅR / 27
FAKTA
I et forsøg på at højne levestandarten
blev det i 1899 gjort muligt for landbefolkningen at optage statslån til opførelse af mindre husmandssteder.
Statshusmandsbruget i Skovbølling er et
yderst velbevaret eksempel på et sådant
husmandssted opført i 1934 i stilen
Bedre Byggeskik og tegnet af arkitekten
Peder Gram.
Ejendommen er udstykket sammen med
to andre fra den nærliggende Bjerning
Gård. Helt frem til i dag har gården været beboet af den samme ejer, der siden
opførelsen kun har foretaget meget få
ændringer, hvorfor hele anlægget fremstår uden væsentlige forandringer og
moderniseringer. Kulturarvsstyrelsen
valgte i 2004 at frede ejendommen med
undtagelse af udhuset.
Haderslev, er stolt over, at det lykkedes at
sælge den fredede ejendom til Realea.
– De er specialister i at bevare fredede ejendomme. Det ville være en svær opgave for en
privat køber, siger Laurids Gellert Mink, der
overværede, at hans far skrev under på skødet.
– Han var blind, men åndsfrisk til det sidste.
Da han havde skrevet under, sagde han på sin
sædvanlige muntre facon: »Nu håber jeg, at det
er ærlige folk, jeg har solgt til«. Han var meget
glad for handelen, fortæller Laurids Gellert
Mink.
Det er Realea også, forklarer selskabets administrerende direktør, Peter Cederfeld.
– I huset på Skovbøllingvej har tiden fået lov
at stå stille. Anlægget som helhed er utroligt
velbevaret, og det giver os en enestående mulighed for at komme helt tæt på fortiden. Restau-
reringen skal sikre husets umistelige værdier,
men samtidig er det afgørende at vise, hvordan
man kan balancere bevaring og moderne komfortkrav for på den måde at fremtidssikre huset
og dette stykke kulturarv, siger Peter Cederfeld.
Husmandsstedet består af et stuehus,
en mellembygning og en avlslænge beliggende vinkelret herpå. Derudover er der i
1951 opført en udhuslænge med hønsehus og vognport.
FØDEHJEM
Anlæggets bærende fredningsværdier ligger i den karakteristiske udformning af
de anvendte materialer på såvel stuehus,
mellembygning og avlslænge samt i stuehusets karakteristiske rumdisponering.
Ligeledes er opdelingen af avlslængen
med stald i den ene ende og lade i den
anden og den åbne forbindelse fra laden
til loftet over stalden at betragte som
bevaringsværdig.
Christian Mink opførte i 1934-35 en ejendom
på Skovbøllingvej 35, der foruden et stuehus på
88 kvadratmeter omfatter to driftsbygninger på
i alt 235 kvadratmeter samt otte hektar landbrugsjord.
Laurids Gellert Mink blev født i 1936 og er
vokset op på Skøvbøllingvej 35. Han fik ideen
til, at Realea kunne købe faderens ejendom, da
han sammen med sin kone var til åbent hus på
den tidligere bispegård i Ribe, som Realea også
har restaureret.
■ ”Fond har købt husmandssted”, af Mads Sandemann,
tidlige bragt i Jydske Vestkysten den 12. maj 2010.
FORÅR / 29
Trods bidende kulde og frostgrader helt ned til minus 18 lykkedes det
håndværkere og arkitekter at blive færdige til tiden, og midt i april kunne
Thisted Rådhus genåbnes efter to års restaurering. En af landets
bevaringsværdige bygninger var bragt tilbage til fordums storhed
SVÆRT AT HOLDE VARMEN OG HOLDE TIDEN:
OVERVÆLDENDE
RESTAURERING
UNDER FRYSEPUNKTET
Ikke én eneste dag i hele januar 2010 sneg
temperaturen sig op over frysepunktet. Nordjylland var den koldeste region i hele januar
med minus fire grader i gennemsnit, og vinteren 2009-2010 endte med en af de laveste
gennemsnitstemperatur, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede for over
130 år siden.
Så det var ikke underligt, at det kneb for de
nordjyske håndværkere at holde varmen og
holde tiden i bestræbelserne på at gøre den
FORÅR / 31
historiske rådhusbygning i Thisted klar til genåbning og indvielse midt i april.
Men bygningen blev klar til tiden. Og da det
fredede hus – tegnet af den danske arkitekt
Bindesbøll for næsten 160 år siden – efter to
års indpakning endelig blev befriet for presenninger og stilladser, var der da også tale om en
overvældende restaurering.
STADIG SPOR AF DET HISTORISKE SLID
Den 23. april var temperaturen ni grader, solen
skinnede fra en skyfri himmel, og kl. 14 stod
flere end 2.500 nysgerrige og interesserede
Thisted-borgere klar til at træde indenfor og se
og høre om den omfattende restaurering, som
ejendomsselskabet Realea havde været i gang
med siden begyndelsen af 2008. Administrerende direktør Peter Cederfeld bød velkommen:
– Restaurering af Thisteds flotte rådhusbyg-
ning har især koncentreret sig om at bringe
ejendommen tilbage til sit oprindelige udtryk i
overensstemmelse med arkitekten Bindesbølls
tanker. Det historiske slid kan man stadig se
spor af på husets trappetrin, men i dag står
huset igen stærkt og sundt. Arbejdet er udført
efter de gamle håndværkstraditioner, og husets
overflader står igen malede som i fordums tid.
Alligevel er det ikke et museum, man træder
ind i, men en bygning, som med moderne komfort igen er klar til at tage imod gæster.
Og mens mange af dagens gæster myldrede
ind i ’byens hus’, flokkedes andre på torvepladsen foran for at beundre det mini-rådhus, som
entusiasterne bag Thisted Lilleby havde knoklet med at få færdigt til den store dag, og som
i dagens anledning var udstillet på byens torv.
Og i modsætning til håndværkerne på det store
rådhus havde folkene bag Lilleby-rådhuset
ikke været udfordret af det hårde vintervejr. Til
gengæld havde de været ganske udfordret af
ornamenterede og dekorerede søjler, balkoner
og kvister – i miniature.
RESTAURERING MED ORIGINALE TEGNINGER I HÅNDEN
Trods sine ’kun’ 858 etagekvadratmeter har det
taget håndværkere og restaureringsarkitekter
mere end to år at genrejse den smukke Thistedbygning. Det meste af huset har været skilt ad,
og alt – både indvendig og udvendig – er blevet
undersøgt, genanvendt eller fornyet.
Det tidskrævende arbejde skyldes bl.a., at
meget af det fine og oprindelige interiør var
fjernet eller bygget om, da Realea overtog
bygningen i 2008. Det gjaldt f.eks. ændring
af vinduerne i stueetagen, tilføjelse af talrige
skillevægge, ændring af lofthøjder og tilføjelse
af mange skæmmende el- og vvs-installationer.
■ 1. salen var den mest velbevarede del af huset, og her har restaureringen koncentreret
sig om at bibringe rummene den atmosfære, de oprindeligt havde ved opførelsen.
FORÅR / 33
Stueetagen fungerer i dag som turistinformation. ■
1. salen anvendes til repræsentative formål af Thisted Kommune.
Tagetagen er indrettet til mødeaktiviteter, udstillinger og foredrag for op til 50 personer.
Kælderen er indrettet med garderobe og toiletfaciliteter for hele huset.
Men heldigvis var visse dele af bygningens fine,
rumlige sammenhænge bevaret, og – sammen
med kopier af de originale tegninger til huset
– kunne disse smukt bevarede dele tjene som
inspiration for den øvrige restaurering.
Af de originale tegninger – som blev fremskaffet via Danmarks Kunstbibliotek – fremgik
det også, at Thisted Rådhus i tidernes morgen
havde været et multifunktionelt hus. Rådstue,
arrest, bolig for arrestforvareren, sprøjtehus og
sparekasse havde fungeret side om side under
samme tag, og ydermere var bygningen sådan
konstrueret, at arrestdelen – dengang der stadig var fanger på adressen Store Torv 4 – kunne
fungere fuldstændig adskilt fra de øvrige funktioner.
Noget af det bedst bevarede i bygningens
indre var tagetagen, hvis originale rumfordeling var bevaret intakt, samt den smukt gennemlyste byrådssal på 1. sal, hvor meget af
det oprindelige interiør havde overlevet – bl.a.
det originale plankegulv og stukkatur og den
elegante gaslysekrone af messing fra 1880’erne,
som hang – og stadig hænger – midt i rummet
under en perforeret støbejernsroset beregnet til
udluftning.
Men også reposer og trapper stod intakte, og
herfra kunne arkitekter og håndværkere hente
viden om den stilart, som arkitekten Bindesbøll
i sin tid havde lagt for dagen i form af smukke
detaljeringer med profilværk og gaslamper monteret på trappens mæglere.
RÅDHUSET SET UDEFRA
Thisted gamle rådhus ligger centralt i Thisted
på byens torv – en ganske bevidst og velovervejet placering, der understreger bygningens politiske betydning gennem tiden. Fra den centrale
plads i byen og ikke mindst fra rådhusets brede
hovedtrappe er der fortræffelig udsigt over den
skrånende torveplads og byens lave huse.
Den smukke hovedfacade mod torvet er markeret af et fremspringende midterparti, som
udgør bygningens hovedindgang – med den
flot buede, originale hoveddør, den lille balkon
og gavlkvisten med kongen – Frederik VII’s –
monogram. Taget, som oprindeligt var belagt
med sorte tegl, er nu udført i naturskifer, og
de symmetrisk anbragte kviste er dækket med
kobber. Det harmoniske og meget symmetriske
helhedsindtryk går igen i bygningens gavlpartier med svungne gavle, prydet af søjler og høje,
slanke skorstenspiber.
Fremover vil det gamle rådhus være hjemsted for Thisted Kommune, som vil anvende de
smukke lokaler til turistkontor, udstillingssale
og mødelokale. Og dermed vil ganske mange
mennesker også i fremtiden få glæde af dette
fredede bygningsværk, som med sit formsprog,
sin konstruktion og farvesætning udgør et af
Danmarks fine eksempler på historicistisk rådhusbyggeri i provinsen.
SKÅNSOM RESTAURERING:
Et hus lægges i blød …
På Thisted gamle rådhus har facaden
været lagt i blød! Det udvendige murværk
er afrenset ved hjælp af en særlig teknik,
der svarer til at vaske tøj ved skånsom
iblødsætning. På stilladset rundt om rådhuset blev der lagt en række vandslanger
med dysser, som over nogle timer afgav
en vandspray, der opløste snavset, som
herefter kunne børstes og skylles af. En
metode, der er helt uskadelig for murstenene, som på denne måde kun udsættes
for små mængder vand i modsætning til
den almindelige spuling.
FORÅR / 35
Lykke Friis besøgte Langøvænget 8 (prototypehuset), hvor hun så resultatet af den maksimale
energirenovering, som er udført for et beløb præcis under budgettet til nedrivning og opførelse af et nyt
Lavenergiklasse 1-hus. Med renoveringen er opnået Lavenergiklasse 1.
LYKKE FRIIS PÅ BESØG I LANGØVÆNGET OG FARØVÆNGET
EN MINISTER KOM FORBI …
Torsdag den 29. april kom der fornemt besøg på Farøvænget og Langøvænget i Tilst ved
Århus. Realeas administrerende direktør Peter
Cederfeld og projektleder Jørgen Søndermark
stod klar til at modtage klima- og energiminister Lykke Friis og til at byde på en kop kaffe,
en snak og en rundvisning i et par næsten helt
almindelige huse.
I to år har fire parcelhuse i Tilst nemlig spillet
en helt central rolle i demonstrationsprojektet ’Energiparcel’. Et projekt, som Realea satte
i gang i 2008 med det formål at undersøge,
hvordan den rette energirenovering i Danmarks
mest udbredte boligform – parcelhuset – kan
skabe lavere energiudgifter, bedre sundhed og
højere livskvalitet. Og både før, under og efter
renoveringerne har de fire demonstrationshuse
været beboet af fire familier.
Det var to af disse familier, som denne eftermiddag havde åbnet deres huse for den travle
minister, der også fik tid til at svare på et par
spørgsmål om energirenovering:
Hvad mener ministeren om
projektet Energiparcel?
Vildt fascinerede. Jeg synes især godt om, at
energirenoveringerne sker i helt almindelige
parcelhuse, hvor beboerne sågar ikke skal
ændre vaner. Meget af debatten har handlet
om, at danskerne vælger nyt køkken frem for at
energirenovere. Projektet her viser, at det giver
mening at gøre begge dele på en gang, og at
energibesparelserne faktisk kan være med til at
finansiere dele af det nye køkken.
Hvilken betydning har energirenovering for
Danmarks indsats for at nedbringe
CO2-udledningen?
Fundamental betydning. For at nå målet om
uafhængighed af kul, olie og gas skal vi dels
producere meget mere vedvarende energi, dels
blive endnu mere energieffektive. Energirenovering af huse er helt afgørende for at forbedre
energieffektiviteten, fordi bygninger står for helt
op imod 40 pct. af vores samlede energiforbrug.
Hvad mener ministeren, at Danmark
fremadrettet bør gøre inden for energirenovering?
En hel masse. Regeringen har udarbejdet en
strategi for energiforbruget i bygninger, med 22
konkrete initiativer. Et af initiativerne handler
om, at vi stiller krav om, at de komponenter, der
anvendes, når vi renoverer vores bygninger, skal
være energieffektive. Samtidig har vi oprettet
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger,
hvor især håndværkere kan hente gode råd om,
hvordan man bygger energieffektivt.
FORÅR / 37
Ølkuskene stod klar ved bryggerhestene, bigbandet spillede swingmusik,
og glassene var naturligvis skænket med fadøl. Efter tre års omfattende
restaureringsarbejde var tiden kommet til at slå dørene op og invitere indenfor i
Tuborgs gamle administrationsbygning: Den gamle bygning var ført tilbage
til arkitekt Anton Rosens oprindelige skitser
4.500 GÆSTER I LØBET AF EN WEEKEND:
ROSENHUSET
BLOMSTRER IGEN
Anekdoterne og beretningerne svirrede i
luften, og overalt på gangene, i kontorerne
og i det smukke, gamle bestyrelseslokale lød
der begejstrede beskrivelser. Om dengang
bryggerhestene stadig huserede på området,
masser af øl blev produceret, og ølkuske,
kontordamer og direktører havde deres daglige gang i denne statelige bygning på hjørnet
af Strandvejen og Tuborg Havnevej i Hellerup
– kun 300 meter fra den tårnhøje, legendariske Tuborg-flaske ved det gamle bryggeri.
Efter flere års restaurering kunne Realea
den 18. juni 2010 endelig slå dørene op og
invitere på en rundtur i dette stykke enestående, nyrestaurerede kulturhistorie, tegnet
af den danske arkitekt Anton Sophus Rosen
i 1912-13 og taget i brug som administrationsbygning for den danske ølgigant i 1913.
FORÅR / 39
Og blandt de første til at besigtige det færdige
resultat og berette om deres oplevelser med det
godt 3.400 kvadratmeter store hus var naturligvis flere tidligere ansatte samt de arkitekter og
håndværkere, som igennem tre år havde knoklet med at genrejse bygningen i sin oprindelige
skikkelse.
BESØG I DETALJERNES HUS
At Rosenhuset er et ’øl-hus’ afsløres allerede i
forhallen. En gigantisk øltønde sender sit eget
klare signal om husets oprindelige funktion,
men også den storslåede, 16 meter høje ankomsthal vidner om et hus med format – rigt
udsmykket med en imponerende lysekrone,
smukt bearbejdede svingdøre, paneleringer med
uanede detaljer og en prægtig mahogniskranke.
Overalt i bygningen – på alle fem etager, i alle
gange, korridorer, kontorer og stuer ses tydelige vidnesbyrd om arkitekten Anton Rosens
begejstring for udsmykninger og detaljer samt
en lang række ornamentale effekter, der bl.a.
er opnået ved en velovervejet blanding af blank-
mur, natursten, terrakotta, majolika, smedejern, messing og kobberbeklædning.
EN GENSKABENDE RESTAURERING
Anton Rosen designede og bearbejdede alt ned i
mindste detalje. Alle lamper og møbler blev tegnet specifikt til huset og af arkitekten selv – og
Rosenhusets detaljerigdom er enorm.
Under restaureringen af Rosenhuset har
Realea genskabt meget af det inventar, der
med tiden var blevet fjernet fra bygningen. Alt
lige fra vægge og prik-borter på selvsamme
vægge og andre dekorationer er blevet malet
op. Nye kopier af de mange originale lamper,
der tidligere fandtes i huset, er genskabt, og
fra Carlsberg har Realea tilbagekøbt det originale inventar fra direktørkontoret. Detaljer er
studeret og diskuteret, og de enkelte kontorer er nu udstyret med kopier af de originale
gardiner med kappe, draperinger og kvaste,
ligesom stueetagen, hvor direktionen holdt til,
er genetableret med de gamle kontorers stofog træpaneler.
FAKTA OM ROSENHUSET
■ Areal i alt: 3.420 kvm., heraf er 500 kvm.
kælder, og resten er fordelt på parterreetagen, stuen, 1. og 2. sal
■ Rum i alt: 136 stk. inkl. trapper og gange
■ Wc-rum ialt: 20 stk., heraf to særligt fine,
nemlig direktørens og brygmesterens wc, hvor
førstnævnte stadig har den originale håndvask, der er på størrelse med et babybadekar
■ Brusebadeværelser: 4 stk., som alle er
originale fra hhv. 1920’erne, 1950’erne og
1960’erne
■ Bankbokse, der stadig fungerer: 3 stk., hvor-
af to er så store, at man kan gå ind i dem.
Derudover er der to gamle bokse, som med
tiden er blevet indmuret, og som stadig er
indmuret. De er blevet efterset med kikkertundersøgelse, og de er alle tomme.
■ Loftshøjde i centralhallen: 16 m.
■ Totalhøjde til spiret fra Strandvejen: 25 m.
■ Udvendigt på toppen af tårnet findes en
spektakulær 360 graders udsigt til bl.a. Øresundsbroen, Barsebäck, Grundtvigskirken,
Marmorkirken, Bellevue, Avedøre-værket.
Lampen over receptionsskranken i centralrummet. En af Odins ravne holder Midgårdsormen i sine kløer, mens
ormen har fået hængt en lanterne om halsen. Referencen til den nordiske mytologi er et af de få religiøse motiver,
som Rosen gjorde brug af i huset.
FORÅR / 41
ROSENHUSET I TAL:
Så mange kilo, liter og meter …
SÅ MEGET HAR MALEREN BRUGT
4.840 liter spatelmasse
375 liter Keim maling
240 liter refleksfri loftmaling
80 liter vinduesmaling
800 meter løbende prik-borter
200 meter løbende forgyldning i den store hall
SÅ MEGET HAR MUREREN BRUGT
16.000 meter løbende fuge (udkradset og omfuget)
ROSENHUSET I FREMTIDEN
Sideløbende med hele den storstilede og minutiøse genetablering af originalt inventar og
materialer har både bygherre, arkitekter og
håndværkere dog hele tiden haft for øje, at alle
genetableringer skulle passe til huset, og at nutidens krav til en moderne arbejdsplads skulle
være opfyldt. Det har aldrig været hensigten at
skabe et museum, men derimod en velfungerende arbejdsplads – placeret i smukke, historiske rammer.
Overalt er der indlagt nye installationer som
vand, varme, el, ventilation, brandalarmer, ny
moderne adgangskontrol og tyverisikring, ligesom alle rum er kablet med IT. Desuden er der
etableret et topmoderne industrikøkken, der
kan bespise de mange mennesker, som på sigt
vil få deres daglige gang i huset.
Bygningen er udstyret med en CO2-venlig
styring af indeklima uden brug af aircondition
eller køling. Klimaet reguleres i stedet ved en
kombination af udvendige markiser, manuel
oplukning af vinduer samt mekaniske pumper
på udvalgte vinduer, som udnytter centralrummets skorstenseffekt.
ERHVERVSBYGGERI ANNO 1900
Tuborgs administrationsbygning blev opført i
1913. Arkitekt Anton Sophus Rosen, som tegnede huset, var en af periodens mest fremtrædende danske arkitekter. Han lagde afstand til
historicismen og var i stedet optaget af skønvirkestilen, der forenede arkitektur og dekorativ
kunst, og som en af få arkitekter i Danmark
lykkedes det ham at få opført bygninger præget
af denne stil. Rosenhuset er et af eksemplerne,
og i dag er huset en flot repræsentant inden for
dansk erhvervsbyggeri i årene omkring 1900.
Med købet og restaureringen af Rosenhuset
har Realea været med til at sikre, at en vigtig,
dansk erhvervsejendom bliver bevaret for eftertiden. Stedet kan nu leve en ny og fremadrettet
tilværelse, hvilket de mere end 4.500 besøgende
fik et førstehåndsindblik i, da de løbet af juniweekenden lagde vejen forbi Strandvejen 54 i
Hellerup.
14.400 tagsten er oplagt
450 rygningssten er oplagt
130 skotrendesten er oplagt
190 munke nonnesten er oplagt
SÅ MEGET HAR BLIKKENSLAGEREN BRUGT
1.200 meter løbende vandrør
1.980 meter løbende varmerør
1.200 kg. kobber
9.800 kg. bly
SÅ MEGET HAR GULVMANDEN BRUGT
1.300 m² tæppe
670 m² linoleum
SÅ MEGET HAR ELEKTRIKEREN BRUGT
40.896 meter løbende ledning og kabel
FORÅR / 43
SOMMER
BOLIG+
AUTOMATISK PARKERINGSANLÆG
ENERGIPARCEL
BOLIG+ er navnet på det ambitiøse projekt langs havnefronten i Aalborg.
Ejendomsselskabet Realea, Arkitema og entreprenørfirmaet A. Enggaard
A/S er gået sammen om at realisere det
BOLIG+ FÅR KAJPLADS I
AALBORG HAVN
Af Peter Kargaard, Licitationen
Nu bliver fremtidens boligbyggeri til virkelighed.
Det store BOLIG+ bliver Danmarks første aktivt
energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri og har samtidig fokus på indeklima og
livskvalitet.
Byggeriet vil bestå af både leje- og ejerboliger
i høj arkitektonisk kvalitet, alle med udsigt over
Limfjorden, og udføres indenfor en almindelig
boligøkonomi.
Målet er at tilvejebringe erfaringer, der kan
komme hele byggesektoren til gode.
SOMMER / 47
DE 5 BOLIG+ DOGMER SOM
ETAGEBOLIGBEBYGGELSEN SKAL
OPFYLDE ER:
■ Energineutral på årsbasis inklusiv
el til belysning og apparater
■ Intelligent og betjeningsvenlig bolig
■ Fleksibel i brug og over tid
■ Bolig med et godt og sundt inde-
klima
■ Byggeri af høj arkitektonisk kvalitet
tilpasset lokal kontekst
BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med
EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse
opgaven: ”Hvordan kan vi udvikle energirigtige
boliger til verdens voksende befolkning?”
Siden blev det til et koncept, et dogme-sæt for
fremtidens byggeri, et sekretariat og en projektkonkurrence. Nu bliver visionen til konkret,
bygget virkelighed.
– BOLIG+ projektet er en betydningsfuld
isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende og energineutralt byggeri, siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.
GEVINST FOR MILJØET
Bygningen skal ikke blot selv producere den
energi, der skal anvendes til at varme boligerne
op, den skal også producere al den elektricitet,
som beboerne skal anvende til apparater, madlavning og belysning.
Projektet vil således allerede nu mere end realisere EU kommissionens plan om, at alt nybyggeri skal være energineutralt i 2020.
– Danmark har i et stykke tid været langt
fremme med energineutrale enfamiliehuse. Nu
går vi kraftigt op i skala og skal bygge det første
aktivt energiproducerende og energineutrale
■ Et byggeri, der vil danne skole, er på vej langs havnefronten i Aalborg (Nørresundby-siden). Et af kravene var,
at byggeriet skulle realiseres inden for en normal byggeøkonomi for energineutrale huse.
SOMMER / 49
BOLIG+ KONCEPTET
– opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, hvor en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36
timer til at løse opgaven: ”Hvordan kan
vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?”
DELTAGERE I BOLIG+ SAMARBEJDET:
■ Ingeniørforeningen i Danmark
■ Akademisk Arkitektforening
■ Center for Energibesparelser (tidli-
gere Elsparefonden)
■ Det Økologiske Råd
Den samlede konklusion fra gruppen
var, at der er store energibesparelsespotentialer i forbindelse med nybyggeri,
og at Danmark har såvel produkter
som viden, kompetence og muligheder
for at udnytte og fremme dette potentiale. Det blev vurderet, at erfaringerne
fra nybyggeriet får en effekt på den eksisterende bygningsmasse, og at Danmark i den forbindelse også kan blive
et internationalt videnscenter.
Det videre arbejde med BOLIG+ konceptet inddrog en bred kreds af byggeriets parter, Ingeniørforeningen i
Danmark, Akademisk Arkitektforening,
Elsparefonden, Teknologisk Institut,
Statens Byggeforskningsinstitut og
Økologiske Råd. Samarbejdet udmøntede sig bl.a. i et dogme-sæt for nybyggeri, en projektkonkurrence og en
styregruppe med et sekretariat, der
følger, samler, evaluerer og formidler
projektet.
■ Statens Byggeforskningsinstitut,
Aalborg Universitet
■ Teknologisk Institut
■ Website: www.boligplus.org
etagehus med mere end 70 lejligheder – endda
indenfor en almindelig boligøkonomi, siger Asger Enggaard fra A. Enggaard A/S.
DET NYE HAVNEBYGGERI
Projektet, som nu opføres i Aalborg, er udviklet af TEAM+, der i oktober 2009 vandt
BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første
energineutrale etageboligbyggeri. TEAM+ er et
samarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema
Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniør A/S,
ingeniørfirmaet Orbicon | Leif Hansen A/S, og
komponentdesignfirmaet Faktor 3. Det opføres
”Mellem Broerne” i Aalborg og bliver på 6 hhv.
10 etager. Det forventes klar til indflytning i
slutningen af 2012.
■ ”BOLIG+ får kajplads i Aalborg Havn” af Peter Kargaard er tidligere bragt i Licitationen den 9. juli 2010.
SOMMER / 51
■
De, som måske troede, at Jacobsen-familien boede med det nyeste nye inden for den tids møbeldesign og omgav
sig med forløbere for Svanen, Ægget og Myren, tog nemlig grueligt fejl. Fra en stor fotostat – et sort/hvid foto af
Jacobsens dagligstue anno 1930 – fremgik det nemlig med al tydelighed, at det var snoede bordben, lysestager,
vaser, blomsterbuketter og nips, der prydede dagligstuen. I et dagbladsinterview fra 1930 udtrykte Jacobsen
selv meget præcist blandingen af nyt og gammelt: ’Jeg finder, at gamle Møbler ser storartet ud ogsaa i de nye
Stuer, men selvfølgelig vil der være nogle Hjem, hvor man er nødt til at barbere de værste Klunker bort’.
SOMMER, SOL
OG STORT RYKIND
HOS ARNE JACOBSEN
I en weekend, der bød på sol fra en skyfri himmel og sommertemperaturer i nærheden af 30
grader, blev dørene til Arne Jacobsens eget hus
på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund slået
op. Godt 2.000 gæster trodsede den heftige
hedebølge og gik indenfor i arkitektens hus.
I bagende sol fra en skyfri himmel kunne den
kridhvide funkisvilla – skævt placeret på en
hjørnegrund og omgivet af hvid betonmur og
formklippede træer og buske – ganske enkelt
ikke tage sig bedre ud.
Ud over et indblik i en verden af flade tage,
asymmetriske facader, tagterrasse, stålvinduer,
hjørnevinduer og andre af funktionalismens
kendetegn, fik de mange besøgende også et –
både overraskende og uventet – indblik i den
måde, Arne Jacobsen i sin tid havde indrettet
sig på. Arkitekten og designgeniets eget hus fra
1929 åbnes kun sjældent for offentligheden.
10
SOMMER
VINTER / 53
PARKERING
NYT SUPER P-ANLÆG
PÅ HAVNEN I ÅRHUS
Når det nye p-anlæg står færdigt, kan bilisterne aflevere deres bil i en lys
og imødekommende terminal med havudsigt over Århusbugten
Af Oskar Lund, Børsen
Århus får nu Europas mest avancerede fuldautomatiske parkeringsanlæg. Bag det nye panlæg på havnen står ejendomsselskabet Realea A/S, der ejes af Realdania. Anlægget indgår
i milliardprojektet Urban Media Space Aarhus.
»Missionen med projektet er at vise vejen
for fremtidens storbyparkering og sætte nye
standarder for brugervenlighed, arkitektonisk
kvalitet og rationel pladsanvendelse,« siger projektchef Peter Fangel, Realea.
Købsaftalen, hvormed Realea køber
havnegrunden fra Århus Kommune, er netop
underskrevet. Derfor forventes det, at byggeriet
kan gå i gang i 2011. Når det nye p-anlæg står
færdigt, kan bilisterne aflevere deres bil i en lys
og imødekommende terminal med havudsigt
SOMMER / 55
■
Med plads til 1000 biler bliver p-anlægget godt tre gange større end de største tilsvarende anlæg i Danmark.
Den fuldautomatiske løsning er valgt, fordi Realea ønsker at inspirere byggebranchen og byudviklere
i Danmark til at udvikle nye og bedre parkeringsløsninger.
over Århusbugten. Herefter tager teknikken
over og løfter bilen ned på en hylde i det underjordiske lager.
Projektet Urban Media Space Aarhus består
af et stort multimediehus og tre nye pladser
på Århus Havn. Det gennemføres i samarbejde
mellem Århus Kommune, Realdania og Realea,
der står for parkeringsanlægget i projektet.
Arkitektfirmaet Schmidt Hammmer Lassen har
tegnet byggeriet og er totalrådgiver på Urbanprojektet. De omkringliggende byrum bliver
tegnet af landskabsarkitekt Kristine Jensen.
Rambøll Danmark er bygherrerådgiver, mens
NCC Construction skal gennemføre entreprisen.
Selve panlægget udgør alene en investering
på 500 mio. kr. og ventes at stå klar til brug i
andre kompakte byer, hvor man vil integrere
parkering,« tilføjer han.
Parkeringsanlægget indgår i Urban Media
Space Aarhus som nederste del af en sandwich,
hvor de øvrige lag er et stort offentligt multimediehus og en overligger af kontorer. Bygningen
hæves over jorden med det resultat, at det omgivende byrum fortsætter ind under bygningen
og skaber en stor plads under tag, men med
åben udsigt til havnen.
Fra den overdækkede plads, der er på størrelse med banegården i Århus, kan man stige
op i multimediehuset og kontorerne ovenover.
Man kan også bare sætte bilen og fortsætte
ud i byen. Parkeringsterminalerne, hvor man
afleverer og henter sin bil, er tænkt som en
integreret del af pladsen.
»Parkeringsterminalerne ligger som lette og
gennemsigtige glasbokse på en rambla, der løber ned mod vandet. Det skaber en helt anderledes parkeringsoplevelse end i et almindeligt
p-hus,« siger Peter Fangel.
Man skal med andre ord ikke køre alene ind
i mørket, men sætter bilen i en terminal, der
ligger i et åbent byrum, hvor der er masser af
andre mennesker og frit udsyn. Når bilen er
afleveret, forsvinder den ned i jorden. Når man
henter den, stikker man kortet i automaten,
og så kan man nyde udsigten over vandet i de
to-tre minutter, det tager at finde bilen under
jorden og levere den på overfladen, forklarer
projektchefen.
2014. Med plads til 1000 biler bliver p-anlægget
godt tre gange større end de største tilsvarende
anlæg i Danmark. Den fuldautomatiske løsning
er valgt, fordi Realea ønsker at inspirere byggebranchen og byudviklere i Danmark til at
udvikle nye og bedre parkeringsløsninger, siger
Peter Fangel.
»De færreste af os holder af parkeringskældre,
og mange opfatter dem som decideret utrygge.
Med p-anlægget i Århus vil vi gentænke parkeringsoplevelsen fra brugernes og byens
perspektiv. Her bliver parkering en lys, tryg og
effektiv oplevelse, og så er parkeringsanlægget
pladsmæssigt ultra rationelt, fordi vi med et
automatisk anlæg kan pakke mange flere biler
på samme plads. Det er vigtigt i Århus og i alle
STOR INTERESSE
Realea forventer, at p-anlægget i Århus vil skabe stor interesse og trække virksomheder, by■
planlæggere, ingeniører og arkitekter til Århus
for at se, hvordan fremtidens parkering kan se
ud. Netop inspiration til branchen er Realeas
vigtigste motivation for investeringer.
»Ambitionen er at skabe et eksempelprojekt,
som arkitekter, ingeniører og andre kommuner
kan lade sig inspirere af for at skabe parkeringsløsninger, der er velintegrerede i byen og
en kvalitetsoplevelse for brugerne. På den måde
afspejler projektet en vigtig del af Realeas mission, nemlig at udvikle markante byggerier, der
skaber nye kvaliteter i det byggede miljø og viser
nye veje for byggeindustrien,« siger Peter Fangel.
Realea er stiftet i 2003 som et datterselskab
af Realdania. Realea bevarer også historiske
ejendomme, og blandt de mest kendte projekter
er Bispebjerg Bakke, tegnet af Bjørn Nørgaard,
og Bryghusprojektet i København, der er tegnet
af hollandske OMA.
EJERFORHOLD
Oprindelig ejede Foreningen Realdanmark Realkredit Danmark A/S via Realdanmark Holding
A/S. Den 2. oktober 2000 solgte foreningen
sine realkredit og bankaktiviteter til Danske
Bank ved en fusion mellem Realdanmark Holding og Danske Bank.
Dermed ophørte foreningen med at drive
finansiel virksomhed og begyndte i stedet at
drive filantropisk virksomhed på basis af sin
investeringsvirksomhed og fik sit navn Realdania. Med et overskud på 5,9 mia. kr. i 2009
voksede den bogførte egenkapital til 19 mia.
kr. i Realdania, der fortsat er en forening med
medlemsdemokrati. Ved udgangen af 2009 var
Realdania involveret i godt 500 projekter.
”Nyt super p-anlæg på havnen i Århus” af Asger Lund er tidligere bragt i Børsen den 26. august 2010.
SOMMER / 57
TIL: PARCELHUSEJEREN
FRA: REALEA
KOM IND I KLIMAKAMPEN
– DET BETALER SIG
Efter to års forsøg med energirenoveringer i parcelhuset
er meldingen fra Realea til landets parcelhusejere klar:
Kom ind i klimakampen – det kan godt betale sig
Kan det betale sig? Sådan lød det helt enkle og
meget oplagte spørgsmål fra de godt 600 klimainteresserede danskere, som den 29. august
var taget på søndagstur til Skjoldhøjparken –
landets største parcelhuskvarter – i Tilst for at
kigge indenfor i fire helt almindelige parcelhuse.
Eller næsten helt almindelige.
I to år har de fire huse nemlig været prøveklude i Realeas projekt ’EnergiParcel – ny energi til
dit hus’, selvom selve energirenoveringerne kun
tog mellem én og tre måneder.
MÅL OG MIDLER
Målet med det storstilede projekt ’Energiparcel’ var at finde ud af, om energirenovering
overhovedet kan betale sig. Midlet var fire helt
almindelige parcelhuse, fire beredvillige testfamilier, en stab af ingeniører, håndværkere og
arkitekter og et hold af forskere til at forestå de
rette målinger før, under og efter energirenoveringerne.
SOMMER / 59
OM PROJEKTET ’ENERGIPARCEL’
Fire familier i hvert sit hus i Danmarks
største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken i Tilst ved Århus, er omdrejningspunktet for projektet ’EnergiParcel’,
der strækker sig over tre år. Familierne
flyttede ind i efteråret 2008, og Aalborg
Universitet har målt familiernes forbrug af el, vand og varme og husenes
indeklima før og efter renoveringen, og
fortsætter målingerne frem til efteråret
2011.
Et af husene er blevet renoveret til
lavenergiklasse 1-standard for 2 mio.
kroner - en smule mindre, end det ville
koste at rive ned og bygge et nyt hus.
De tre andre huse er blevet renoveret
for enten 200.000 eller 400.000 kroner.
I tilknytning til projektet er der udgivet
en dvd om de fire huse og de fire familier, ligesom alle resultater fra Aalborg
Universitet er samlet i en rapport. Læs
mere på www.energiparcel.dk.
Og efter to år med målinger og renoveringer
og atter målinger var resultaterne klar, og det
store spørgsmål kunne besvares. Kan det så
betale sig? Er det umagen værd? Sparer man
noget? Bliver indeklimaet bedre?
Og ja, det kan godt betale sig – op til et vist
punkt. Selv med mindre indgreb kan landets
parcelhusejere halvere husets energiforbrug og
få betydelige sidegevinster i form af bedre indeklima, flere brugbare kvadratmeter og større
komfort i hverdagen.
Realeas forsøg viser også, at hvis en familie er
villig til at bruge næsten lige så mange penge på
energirenovering, som det ville koste at rive parcelhuset ned og opføre et nyt hus, er det muligt
at skære 70 procent af energiforbruget væk.
– Men en sådan besparelse kan ikke forrente
et lån og hænger derfor kun sammen, hvis
familien samtidig har et mål om et sundere
indeklima, mere anvendelig plads, et lunere og
smukkere hus og en grøn samvittighed, siger
Jørgen Søndermark.
BESPARELSER PÅ 30-50 PROCENT
NEMMERE IND I KLIMAKAMPEN
– Man kan spare omkring 30 procent af energiforbruget til opvarmning, brugsvand og el ved at
investere 200.000 kroner, og ved en investering
på 400.000 kroner har beboerne i et af vores
testhuse sparet helt op til 50 procent af energiforbruget, fortæller Realeas projektleder, Jørgen
Søndermark, som sammen med en lang række
eksperter har haft snor i det store projekt.
Besparelserne er så store, at de kan dække
renteudgifterne til et afdragsfrit F1 lån, og det
betyder – ifølge Jørgen Søndermark – at en familie kan energirenovere sit hus stort set uden
at skulle have penge op af lommen. De samlede
månedlige udgifter er de samme.
Alle de fire testhuse har fået færre kuldebroer
og markant bedre tæthed. Simple tiltag som
at udskifte en utæt havedør og sløjfe en brændeovn og dens skorsten har givet 15 procent
bedre tæthed i det ene hus, mens tætheden i
prototypehuset – som er huset med de fleste
energirenoveringer – er forbedret med hele 85
procent.
– Bagsiden af medaljen ved en sådan tætning
er dog, at CO2-niveauet stiger, og derfor skal
beboerne huske, at de faktisk skal lufte mere
ud, end før de fik nye vinduer og døre – med
mindre huset udstyres med mekanisk ventilation, forklarer Realeas arkitekt.
Selv om projektet foreløbig tegner til at blive
en succes, er Jørgen Søndermark ikke helt
tilfreds:
– Vi havde en lille drøm om, at det skulle
være lige så nemt at få en energirenovering
som et nyt køkken. Det skulle være sådan, at
parcelhus-familien kunne gå ned i en butik eller sidde derhjemme og klikke sig frem til det,
som de gerne ville have. Og så skulle en tømrer
kunne give en fast pris og garantere en energibesparelse på 30 procent. Den forretningsmodel mangler stadig på markedet. Og den er nok
afgørende for, at landets mange parcelhuslejere
for alvor kaster sig ind i klimakampen, konstaterer han.
Hverken Jørgen Søndermark eller Realeas administrerende direktør, Peter Cederfeld, er dog
i tvivl om, at projekt ’EnergiParcel’ har gjort det
nemmere for parcelhusejerne at se, hvordan
de kan bidrage til et bedre klima, og hvad de
egentlig får ud af det.
Og søndag den 29. august var der i hvert
fald rig lejlighed til at se de mange energitiltag,
der er foretaget i de fire testhuse både ude og
inde – og masser af gode råd og inspiration til,
hvordan landets 1,1 million parcelhusejere kan
komme ind i klimakampen.
SOMMER / 61
– Energirenoveringen af Fæstningens Materialgård i København var begrænset af, at ejendomskomplekset er
fredet. Men erfaringerne fra projektet kan fint genbruges i andre ejendomme. Uanset om en bygning er fra 1795
eller fra 1935, så er de som oftest rent byggeteknisk identiske. Det vil sige, at de problemer, vi stødte ind i, og
de løsninger, vi fandt, også kan bruges i meget af den ældre bygningsmasse i Danmark, siger Realeas projektleder, Anders Brüel.
KULTURARV OG KLIMA
KAN DISSE TO STØRRELSER OVERHOVEDET FORENES?
Ja, når ’kulturarv’ handler om Danmarks fredede bygninger, og ’klima’ handler om at nedbringe CO2-udledningen, så kan disse to størrelser
sagtens forenes. Det viser de første resultater af
det eksempelprojekt, som Realea i samarbejde
med bl.a. Kulturarvsstyrelsen har været i gang
med siden 2007, og som interesserede fagfolk
i Øst- og Vestdanmark fik mulighed for at høre
om og spørge ind til, da Realea i sensommeren
inviterede til gå-hjem-møder i København og
Horsens.
Både i København og i Horsens var spørgelysten stor hos de interesserede, der var mødt
frem for at høre om energirenovering i fredede
ejendomme og for at høre om erfaringerne fra
det storstilede energirenoveringsprojekt, der er
i gang på det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård i København. Formålet
med projektet har været at kortlægge og belyse
de energibesparende foranstaltninger, der kan
gennemføres, når kulturarven ikke må lide
overlast, og når bygningernes særlige visuelle
udtryk og historiske kvaliteter skal bevares.
Og selv om bygningskomplekset Fæstningens
Materialgård i København primært anvendes til
kontorformål, og derfor byder på andre udfordringer end en privatbolig, er resultaterne
lovende for fredede bygninger generelt. Eksempelprojektet viser, at det er muligt at opnå
målbare besparelser på gennemsnitligt næsten
20 procent, og det betyder, at selv om der er
stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre i
forskellige fredede bygninger, så kan også disse
bygninger – på deres egne præmisser – bidrage
til en væsentlig reduktion i CO2-udledningen.
Projektet i Fæstningens Materialgård forventes afsluttet i 2011.
– Med relativt få tiltag som f.eks. tætning, forsatsvinduer, energiglas, nye varmeledninger, vandbåren køling og central ■
strømstyring lykkedes det os at opnå en besparelse i bygningens CO2-udledning på cirka 20 procent og rykke alle de
fire bygninger en energiklasse op. Der skal altså ikke så meget til i første omgang. Få, men gennemtænkte tiltag kan
have en betydelig effekt, påpeger Realeas projektleder, Anders Brüel.
VINTER / 63
EFTERÅR
ESBJERG TING- OG ARRESTHUS
SØETATENS PIGESKOLE
TIETGENS ÆRGRELSE
’På én og samme tid et stykke arkitekturhistorie og et stykke
Danmarkshistorie’. Sådan siger Realeas administrerende direktør
Peter Cederfeld om ejendomsselskabets store interesse for Danmarks mange
fine gamle Råd-, Ting- og Arresthuse. I efteråret 2010 blev Esbjerg Ting- og
Arresthus nummer fem i Realeas samling af disse ’byens huse’
NR. FEM I SAMLINGEN AF RÅD-, TING- OG ARRESTHUSE
REALEA KØBER
ESBJERG TING- OG ARRESTHUS
Da Realea i efteråret 2010 skrev under på købet
af det over 100 år gamle Ting- og Arresthus i
Esbjerg, var det samtidig nummer fem i rækken af råd-, ting- og arresthuse, som ejendomsselskabet gennem tiden har opkøbt. Og præcis
som de øvrige fire huse venter der også Esbjerg
Ting- og Arresthus en gennemgribende restaurering, der skal bringe husets fine kvaliteter
frem i dagens lys og sikre de umistelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier for eftertiden.
– Når Realea holder særligt øje med de mange
gamle råd-, ting- og arresthuse rundt om i
Danmark, er det fordi, husene på én og samme
tid udgør et stykke arkitektur- og kulturhistorie
og et stykke Danmarkshistorie. Råd-, ting- og
arresthusene var bygninger, som blev bygget for
folket og ikke for kongen eller kirken, og mange
af dem blev opført i klassicistisk stil med et
formsprog hentet i den antikke arkitektur, forklarer Realeas administrerende direktør Peter
Cederfeld.
DEMOKRATIETS BYGNINGER
Rådhuset er også udtryk for datidens ændrede
samfundsstrukturer. I løbet af 1700-tallet voksede en ny samfundsklasse frem: Borgerskabet.
Rige handelsfolk og embedsmænd, der havde
helt andre normer end adelen og kirkens folk,
som hidtil havde siddet på magten og pengene.
Det førte til, at demokratiet blev indført i de fleste europæiske lande, og statens og demokratiets bygninger, som f.eks. domhuse og rådhuse,
fik langt større betydning i bybilledet – både
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
EFTERÅR / 67
som domicil for de funktioner, som hidtil havde
ligget på slotte og i kirker, og som demonstration af borgerskabets indflydelse og position i
samfundet.
Således også i Esbjerg, hvor det 120 år gamle
Ting- og Arresthus i de næste par år bliver
overtaget af håndværkere og restaureringsarkitekter, der er klar til at rykke ind og uden tvivl
gøre en markant forskel i en af Esbjergs ældste
og fredede bygninger.
’ET MULTIANVENDELIGT HUS’
En omfattende plan for restaurering og nyindretning ligger allerede på tegnebrættet, og det
fryder ikke mindst ”Ting- og Arresthus Fonden
i Esbjerg”, der blev stiftet af Esbjerg kommune
i år 2000, og som i de sidste ti år har arbejdet
ihærdigt på at drive og vedligeholde Ting- og
Arresthuset. Dette arbejde fortsætter – nu blot
med Realea som ejer.
RÅDHUSET SOM TYPE
ESBJERG – EN UNG KØBSTAD
”Et rådhus fra midten af 1800-tallet var først og
fremmest et hus til øvrigheden, det vil sige de lokale myndigheder, der af staten havde fået bemyndigelse til at træffe afgørelser med retsvirkning og
til at udøve denne ret. Et typisk købstadsrådhus
rummede derfor forskelligartede funktioner som
bystyre, domstol, politimyndighed og arrest, hvorved den lokale lovgivende, dømmende og udøvende
magt som regel boede under samme tag.
I de små købstæder skelnede man sjældent
skarpt mellem de forskellige magtinstanser, men
betragtede i stedet rådhuset som et bredtfavnende
symbol på den verdslige magt.
Tidens omfattende rådhusbyggeri udsprang ikke
mindst af en forordning om indretning af landets
arrester, som en statslig fængselskommission i
1841 havde udstedt. Forordningen, der blandt
andet påbød indførelsen af opvarmede og oplyste
enkeltmandsceller ved alle ny- og tilbygninger til
arresthuse, blev startskuddet til en række nye
projekter til fængsler samt til råd-, ting- og arresthuse.
Rådhuset som type bestod som hovedregel af en
toetagers, forholdsvis bred bygning, der havde en
tingstue og en rådhussal på første sal og en arrest
i stueetagen. Rådhussalen fyldte ofte hele husets
dybde og lå typisk ud til den ene gavl, mens tingstuen, der husede domstolen, var lidt mindre og lå
ud til den anden gavl.
Arrestfunktionen, der også omfattede en bolig til
arrestforvareren, fungerede som regel uafhængigt
af resten af husets aktiviteter og vendte stort set
altid ud til husets bagfacade eller var placeret i en
selvstændig fløj på bagsiden.”
Som en af Danmarks yngre købstæder har Esbjerg by ikke – som de
traditionelle jyske købstæder og havnebyer – en historisk bykerne. Byen
blev etableret på bar mark for blot
140 år siden i forbindelse med bygning af statshavnen, og derfor er der
kun få markante bygninger, der indtager en helt central plads i esbjergensernes selvopfattelse og fortællingen om den vestjyske ”opkomling” af
en by. Foruden Ting- og Arresthuset
er det Esbjerg Posthus, der er opført
1907-08 af arkitekt Ulrik Plesner, og
banegården, der er opført 1902-04 af
arkitekt Heinrich Wenck.
Uddrag fra bogen ’Bindesbølls Rådhus i Thisted’
af lektor ph.d. Peter Thule Kristensen.
Også de eksisterende lejemål fortsætter, hvilket betyder, at både turistkontoret og nærpolitiet også fremover vil være lejere i huset. Og
når restaureringen er tilendebragt i 2013, vil
også arresten igen blive taget i brug – ikke som
fængselsceller, men som domicil for funktioner,
der støtter op om de unge esbjergensere i form
af klubaktiviteter, SSP-arbejde og forebyggelsesarbejde.
’Et multianvendeligt hus’ kaldte Esbjergs
borgmester, Johnny Søttrup, det, da aftalen
med Realea var på plads:
– Med disse mange forskellige funktioner
under samme tag vil Ting- og Arresthuset blive
videreudviklet som Byens Hus for mange forskellige grupper af borgere. Huset vil komme til
at summe af liv næsten døgnet rundt, og placeringen lige i centrum af Esbjerg vil understøtte
denne multianvendelighed. Det er rigtig godt
både for huset og for byen.
ET STREJF AF FORTIDEN BEVARES
Esbjergs gamle Ting- og Arresthus, der er opført i 1892 af arkitekt H.C. Amberg, består af
to bygninger, der begge er fredede. Og selv om
bygningen er en hjørnebygning – med Tinghuset ud til Torvet og Arresthuset med adresse til
Danmarksgade – giver arkitekturen og bygningens detaljerigdom i form af hjørner og kroge,
tårne og spir, kviste, gesimser og nicher klart
udtryk af at være Byens Hus nr. 1.
Forude venter nu en omfattende restaurering,
som især vil koncentrere sig om arrestbygningen, hvor alt skal restaureres, genoprettes eller
fornyes – men på en måde, der kombinerer
bygningens fortid som tillukket arrest med
fremtidige og fornuftige anvendelsesmuligheder.
EFTERÅR / 69
Det fredede råd- og tinghus i Sorø er et mønstereksempel på historicistisk rådhusbyggeri i provinsen.
Det er tegnet i1880 af den erfarne rådhusarkitekt Frederik Vilhelm Tvede, som ud over rådhuset i
Sorø også tegnede råd-, ting- og arresthuset i Stubbekøbing, Nakskov, Nykøbing Falster og Ringsted.
Og helt i tidens ånd blev også Sorø Rådhus opført som et multifunktionelt hus – med rådhus, tinghus
og arresthus under samme tag.
SORØ RÅDHUS
– SKAL IGEN VÆRE BYENS HUS.
ET VÆRDIGT MIDTPUNKT I BYENS SOCIALE,
KULTURELLE OG ERHVERVSMÆSSIGE LIV
For 130 år siden var det byens borgmester
samt arrestforvalteren, dommeren og politimesteren, som gik ud og ind af den tunge trædør i
byens hus midt på torvet; ballademagere og tyveknægte var henvist til den lidt mere ydmyge
indgang på husets bagside. Fremover bliver det
byens turister, byrådsmedlemmer, brudepar
og brugere af biblioteket, som får deres daglige
gang i de historiske bygninger midt på torvet i
den gamle købstad. Sorø Råd-, Ting- og Arresthus forbliver et hus med mange funktioner.
Det stod klart, da Realea og Sorø Kommune i
efteråret 2010 underskrev en aftale og en plan.
En aftale om køb af det 130 år gamle rådhus
midt i Sorø og en plan om en gennemgribende
restaurering og en videreudvikling af husets
rolle som byens samlingspunkt. Og med Sorø
Kommune som kommende lejer vil de historiske lokaler også fremover blive anvendt i husets oprindelige ånd – med mange funktioner
og med dørene åbne for byens borgere.
Når kommunen i løbet af sommeren 2012 flytter ind, vil lokalerne skulle bruges til turist- og erhvervsinformation, kulturelle og sociale initiativer og repræsentative formål som fx byrådsmøder og vielser.
I den gamle arrestbygning skal biblioteket fortsat have lokaler.
VINTER / 71
TIL FOREDRAG
OM HISTORICISMEN
På rad og række i den gamle pigeskole.
De sad ikke på bænkerækker, men på stolerækker. Og spørgelysten var utvivlsomt mere
frigjort end for 150 år siden. Men ellers var der masser af koncentration og
opmærksomhed til stede hos de 40 medlemmer af Realeas klub, som en eftermiddag i
november var sat på skolebænken i Søetatens Pigeskole
Det var en god blanding af både erfarne og nye
klubmedlemmer, som torsdag den 11. november havde fundet vej til foredrag og rundvisning
i Borgergade 111 i det gamle Nyboder i København. Et foredrag om arkitektur og en rundvisning i den statelige hjørneejendom, Søetatens
Pigeskole, der blev opført i 1854 som skole for
søetatens døtre, og som 150 år senere blev erhvervet af Realea som den første i ejendomsselskabets samling af historicistiske ejendomme.
Og netop historicisme var emnet for eftermiddagens foredrag, der blev forestået af lektor og
arkitekt Peter Thule Kristensen. Fra talerpulten i pigeskolens imponerende aula tog han de
fremmødte klubmedlemmer på en tur rundt i
historicismens kringelkroge og gjorde undervejs
ophold ved nogle af tidens fremmeste arkitekter, den tyske maler og arkitekt Karl Friedrich
Schinkel og den store danske historicist, Gottlieb Bindebøll, der bl.a. tegnede Thorvaldsens
Museum.
EFTERÅR / 73
FRA ORDBOGEN:
Historicismen er en fællesbetegnelse for en
europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede tidligere stilarter. I Europa blomstrede
den i perioden ca. 1820-1900. I Danmark især
i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt
frem til omkring 1940. I historicismen blev
samtlige klassiske stilarter blandet efter forgodtbefindende, en slags ”katalog-arkitektur”,
og i modsætning til funktionalismen, der tog
afstand fra det overpyntede og gik mod enkelheden, var historicismen nærmest at betegne
som stilforvirring.
EN MASKERADE AF STILARTER
Historicismen, som opstod omkring 1830, var
på mange måder et afgørende brud med den
tidligere stilhistoriske udvikling i dansk arkitektur. Klassicismen var ikke længere den mest
moderne stil, tværtimod. I løbet af 1800-tallet
blev arkitekterne mere bevidste om de arkitekturhistoriske stilarter, og for første gang i
historien begyndte man at analysere arkitektur. Bygningerne blev klassificeret efter deres
forskellige stilarter, og mange arkitekter brugte
nu arkitekturhistorien som et opslagsværk, alt
efter hvilken type bygning der skulle bygges.
I denne periode lod man sig altså inspirere af
tidligere perioder og deres stilarter som f.eks.
gotik fra England og Tyskland, renæssance og
barok fra Italien og græsk og romersk antik arkitektur. I starten byggede man kun i en stilart
afhængig af bygningen. For eksempel skulle en
bank bygges i italiensk renæssancestil, fordi
bankvæsnet opstod i Firenze under renæssancen. En kirke skulle bygges i gotisk stil, fordi
gotikken blev forbundet med de store katedraler fra middelalderen. Efterhånden begyndte
arkitekterne dog mere frit at blande de forskellige stilarter. Et motiv fra én stilart blev blandet
med et motiv fra en helt anden stilart, og meget
rammende blev historicismen af en samtidig
kritiker kaldt ”en let og festlig maskerade af
forskellige stilarter”. Resultatet blev bygninger
med mange forskellige stilarter og motiver blandet sammen.
En sådan bygning er Søetatens Pigeskole. En
maskerade af stilarter – med alt fra romansk
facadeudtryk og murværksdetaljer, over gotiske træk i naturstensdekorationerne til en rent
klassicistisk frontispice. Og alt dette og meget
mere fik klubbens medlemmer rig lejlighed til
at se, da de efter foredraget blev guidet rundt i
den gamle pigeskole.
facade, store murflader, regelmæssig facadeinddeling og et fremskudt midterparti, der tilmed
er markeret med en trekantfronton. På de
oprindelige tegninger er porten sågar placeret
præcis midt for hoveddøren og har på den måde
understreget symmetrien yderligere.
Skolen, portnerboligen og den omkransende
mur er opført af gule teglsten, og denne fælles
brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt
helhedspræg. Oprindeligt var skolen udstyret
med jernvinduer, men disse blev på et tidspunkt udskiftet til trævinduer, som dog i dag
har fået den oprindelige mørkegrønne farve.
Skolens bageste del vender ud mod en lille
lysgård, hvor der i sin tid var brændeskure,
vaskehus og gennemgang til gymnastiksalen.
HISTORICISME SET UDEFRA
FRA PIGESKOLE TIL KADETSKOLE
Bygningen, der er opført i 1854 af den danske
arkitekt Bernhard Seidelin, er et usædvanligt
helstøbt eksempel på tidens kvalitets-, men
også funktionsbevidste institutionsbyggerier.
Fra forgården præsenterer bygningen sig stateligt og strengt symmetrisk med en markant
Indvendig er ejendommen præget af en overdådig detaljerigdom – ikke mindst i aulaen, der er
pigeskolens hovedrum, udført i dobbelthøjde og
fornemt udstyret med gallerigang på 1. sal og
tagkonstruktion i udskåret træ. På gallerigangens træværk, i tagværket og i dørene, der fører
Fra 1903-1932 var Søetatens Pigeskole indrettet som Kadetskole. ■
■
til rummene omkring aulaen, ses detaljeret
snedkerarbejde med blad- og blomsterdekorationer og med både ensrettede og slyngede bånd.
Murværket er ligesom udenfor inddelt i felter
af en række pilastre, afsluttet med murede
buefriser og med brug af Thorvaldsens relieffer. Oprindeligt stod væggene i blank mur med
mønstermuring af sten i grå og gule nuancer,
men i dag er væggene malet hvide. Loftet i aulaen har synlige, profilerede bjælker med brædder oven på, mens vestibulen er domineret af et
imponerende kuppelloft. Hovedtrappen har trin
af granit og balusterværk med det gotiske motiv
’firpasset’.
Bygningen fungerede som pigeskole i knap ti
år, og herefter blev den hjemsted for Søværnets
Kadetskole – en funktion den beholdt helt frem
til efter 2. verdenskrig. Huset blev fredet i 1992
– ganske enkelt på grund af den gennemførte
funktionalitet og det tidstypiske historicistiske
udtryk med en enestående håndværksmæssig
kvalitet.
Originaltegning: Tværsnit igennem skolestuer og aula. Snittet viser bygningens tre parallelle tage.
Som en del af gymnastikundervisningen skulle kadetterne gå på hænder gennem aulaen.
EFTERÅR / 75
Det sidste punktum er sat i den flere hundrede år gamle plan
for Frederiksstaden i København. Det skete med indvielsen
af beboelsesejendommen ’Tietgens Ærgrelse’, tegnet af
den engelske stjernearkitekt Tony Fretton
126 ÅRS ÆRGRELSE OG FORSINKELSE
VÆRD AT VENTE PÅ
’Før vi begynder, vil jeg gerne beklage forsinkelsen. Byggeriet på denne grund var planlagt til
at stå færdigt 1884. Vi skriver i år 2010. Det er
en forsinkelse på 126 år. Selv inden for byggebranchen er det en væsentlig forsinkelse!’
Med disse ord indledte Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld sin tale, da Realea fredag den 19. november havde indbudt 225
gæster til indvielse af den nyopførte ejendom
på hjørnet af St. Kongensgade og Frederiksgade
i det indre København. En hjørnegrund, som
takket være sin særprægede historie og københavnernes sans for ironi går under navnet
’Tietgens Ærgrelse’.
EFTERÅR / 77
C.F. TIETGENS PLAN
Finansmanden C.F. Tietgen havde i 1800-tallet
bekostet færdiggørelsen af Marmorkirken. Han
havde opført en række beboelsesejendomme
rundt om kirken for at finansiere kirkebyggeriet, men det lykkedes ham aldrig at få fat i den
fjerde og sidste hjørnegrund mod Store Kongensgade – efter sigende fordi den oprindelige
ejer hævede prisen, hver gang Tietgen bød.
Tietgen ærgrede sig, fordi et pænt hus på hjørnegrunden tilmed ville have fuldendt komplekset og den symmetriske plan omkring Marmorkirken og den såkaldte kongeakse, der løber
gennem Amalienborg.
ET PAR ENGELSKE ØJNE
Den tomme grund har siden været anvendt som
stenhuggeri, mekanikerværksted, tankstation
og pølsesalg – og senest bare ligget som trist
byggetomt.
Adskillige er de projektforslag, som gennem
årene er blevet stillet, og adskillige er de afslag,
FAKTA OM TIETGENS ÆRGRELSE: Areal: Den nye ejendom er på godt 1.300 m²
(bruttoareal)
Arkitekt: Den anerkendte engelske arkitekt Tony
Fretton http://www.tonyfretton.com/
Arkitektur: Udviklingsperioden. Den nye bygning
er opført i et moderne formsprog, hvor faginddeling og højden på tagryg, gesims og altaner
respekterer naboejendommene.
Anvendte materialer: Facader: Kalkmørtel, fiberbeton, sandsten, granit og marmor. Vinduer: Træ
og aluminium
Anvendelse: Der vil i fremtiden være cafe/butik i
stuetagen og kontor på første sal. De øvrige etager udlejes til beboelse. Der er seks toværelses
lejligheder på 2.-4. etage samt en penthouselejlighed i tagetagen.
der er blevet givet, når generationer af arkitekter har prøvet kræfter med den kun 200 m² store hjørnegrund. Men med Realeas mellemkomst
og ikke mindst et par skarpe udefrakommende
øjne lykkedes det i august 2008 at nå frem til et
forslag, som alle kunne blive enige om. De skarpe øjne var Tony Frettons – en internationalt
anerkendt engelsk arkitekt med stor erfaring i
at tegne og bygge i historisk følsomme områder.
Og nu står den der – beboelsesejendommen
på hjørnegrunden – efter 126 års forsinkelse, og
i en noget anden skikkelse, end finansmanden
i sin tid havde forestillet sig. Men en ’skikkelse’,
som er overordentligt velovervejet.
ET HUS I EN STØRRE SAMMENHÆNG
’Jeg lagde næsten ikke mærke til huset, da jeg
kom gående ned af St. Kongensgade’, lød det fra
en af de mange gæster ved indvielsen af huset.
Og havde den engelske arkitekt – som gik rundt
blandt gæsterne på indvielsesdagen – hørt
denne bemærkning, havde han nok glædet sig.
For denne ubemærkethed har netop været hans
hensigt. Han ville skabe et hus, man næsten
ikke bemærker. Et hus, som indtager sin plads
i hierarkiet iblandt Marmorkirkens pompøse
arkitektur og de ydmyge etageejendomme, og et
hus, som ikke forsøger at være områdets ikon
eller samlingspunkt. Denne position er og bliver
Marmorkirkens.
– Sammenhæng er vigtigere for byer end ikoner. Uden sammenhæng får man blot en række
sidestillede genstande, siger Tony Fretton selv
om sit nye hus, og han lægger ikke skjul på, at
beskedenhed er en dyd for moderne arkitektur.
Og det er da også – i hvert fald på overfladen
– et ganske beskedent og stilfærdigt hus, som
ikke gør meget væsen af sig. Men går man tættere på og indenfor, er huset fyldt af nuancer og
detaljer, hvilket blev både bemærket og beundret af de mere end 6.000 gæster, der snoede
sig op og ned af trapper og ind og ud af elevatorer under indvielsen og åben hus arrangementet i dagene efter.
EFTERÅR / 79
■
Nordfacaden. Den nye bygning søger i høj grad både i komposition og stoflighed at spejle
Meldahls pavillon. Og selvom udtrykket er moderne, og spejlingen er abstrakt, skaber de
sammen en symmetrisk og ensartet indramning af Marmorkirken set fra Store Kongensgade
ET MODERNE HUS MED NUANCER
Det nye hus er en nyfortolkning af den omkringliggende nybarokke arkitektur, som arkitekterne Ferdinand Mehldahl og Albert Jensen tegnede for over 100 år siden. Facaderne,
inddelingen af vinduer og etager og brugen af
gesimser respekterer de omkringliggende bygningers, men ellers har Fretton så at sige klædt
Meldahls byggeri af og fjernet den overdådige
stukornamentik og udsmykning. Tilbage står et
underspillet, moderne hus – uden pynt – men
med masser af nuancer.
Bygningen er som et moderne betonhus
med en pudset overflade i ren kalkmørtel,
der spiller smukt op til Meldahls sandfarvede
puds. Ingen af husets facader er ens, heller
ikke i bredden, og mod Store Kongensgade er
der skabt en harmonisk overgang til de små
1700-talshuse ved hjælp af formindsket reliefvirkning og mere tætsiddende vinduesfag end i
resten af facaderne.
Bygningen er indrettet med i alt seks lejligheder på 2. 3. og 4. etage, erhvervslejemål på
1. sal samt en penthouselejlighed i tagetagen
og en cafe eller butik i stueetagen. Til hver lejlighed er der smukke terrasser og store vinduer
fra gulv til loft, som ikke bare giver beboerne
masser af lys og en ubetalelig udsigt; vinduerne
kan også åbnes på vid gab og trække storbyatmosfæren helt ind i stuerne – med Store Kongensgades trængsel og alarm på den ene side
og Marmorkirkens fredsommelighed og sjælero
på den anden.
FORTSAT EN ’ÆRGRELSE’
Den nye bygning beholder det historiske navn
”Tietgens Ærgrelse”, og det er nok ganske
snusfornuftigt. For måske er ’det uafsluttede’ slet og ret denne historiske hjørnegrunds
skæbne. Huset er nemlig stadig ikke helt færdigt. Cafeen i stueetagen bliver først færdig, når
en forpagter flytter ind, og den kommende lejer
af erhvervslejemålet på 1. sal må vente endnu
otte år med at gå ud på sine balkoner. Metroselskabet har nemlig krævet, at balkonerne, og
for dens sags skyld gesimsen mellem 4. sal og
tagetagen, ikke bliver monteret, før stationsbyggeriet på pladsen foran står færdigt.
Men nu er den sidste brik faldet på plads.
Tietgens ærgrelse er forvandlet til glæde – så
mon ikke de sidste detaljer også er værd at
vente på …
EFTERÅR / 81
ÅRETS NYE UDGIVELSER
BINDESBØLLS RÅDHUS I THISTED Af Orla Poulsen, Peter Thule Kristensen og Søren Kibsgaard
ENERGIPARCEL Af Realea, Tine Steen Larsen, Annegrete Kraul, Anders Sælan, Ellen Kathrine
Det fredede rådhus er opført i 1853 efter tegning af arkitekten Michael Gottlieb
Bindesbøll. Det er enestående bygningsværk, som med sit formsprog og sin konstruktion og farvesætning er et eksempel på historicistiske rådhusbyggerier i provinsen. Råd-, ting- og arresthuset er opført som et komplekst og multifunktionelt
byggeri. Både rådstue, arrest, arrestforvarerens bolig, sprøjtehus og sparekasse
fandt oprindeligt plads under samme tag.
68 sider med mange fotos og illustrationer.
Hansen og Søren Aggerholm
ROSENHUSET Af Carsten Thau og Hans Scheving
Rosenhuset på Strandvejen 54 i Hellerup, er opført som administrationsbygning
for Tuborg i 1912-14 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen (1859 - 1928).
Som en af få arkitekter herhjemme lykkedes det ham at få opført bygninger præget
af stilarterne l’art noveau og Arts & Crafts, som i Danmark også kaldes skønvirke.
Rosenhuset er et af eksemplerne. Med Rosenhuset viser han et greb om helheden,
en sikker konstruktiv sans og en fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv anvendelse af byggematerialer, der hæver hans arbejde til den internationale scene.
EN NY FORTÆLLING OM DEN GAMLE SVINESTALD PÅ HINDSGAVL SLOT
Den gamle svinestald – de nye hotelværelser
I mere end 200 år har den gamle svinestald fungeret som hjem for grise, samt i en
årrække bolig for avlsgårdens forpagter. Derfor har omdrejningspunktet for Exners Tegnestue, der har forestået nyindretningen, været at forene staldens rå og
rustikke karakter med boligens hjemlige atmosfære. Resultatet er en bygning, der
både lægger sig i forlængelse af stemningen i kostalden, indviet i 2009, og samtidig
fortæller sin egen historie i 24 unikke enkelt-, dobbelt- og familieværelser.
I 2007 besluttede Realea at gennemføre et uvildigt demonstrationsprojekt med
energirenovering af Danmarks mest populære boligform, parcelhuset.
Forskere fra Aalborg Universitet har målt energiforbruget før og efter energirenoveringerne, og de foreløbige konklusioner er, at energirenovering betaler sig – op til
et vist punkt! Denne bog fortæller om projekterne, resultaterne samt de ekstra fordele, en energirenovering fører med sig. Eksperter fra projektet giver gode råd om
energi, indeklima, indretning samt dagslys og beretter historien om dengang for
40-50 år siden, hvor to millioner danskere flyttede i parcelhus. Med bogen følger
en DVD med interviews med beboerne, klip fra renoveringerne samt beretninger
om forløbet og resultaterne. 42 sider med mange fotos og illustrationer samt DVD.
TIETGENS ÆRGRELSE Af Ole Lange, Tony Fretton og Peter Thule Kristensen.
”Tietgens Ærgrelse” er et moderne byggeri, tegnet af den anerkendte engelske
arkitekt Tony Fretton. Men det er et hus, der kun giver mening på den lille hjørnegrund i København, hvor det står. For det er skabt med dybe rødder i grunden, det
er opført på og i områdets historie. En fortælling, hvis forrige kapitel blev skrevet
af Finansmanden C.F. Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet færdiggjorde opførelsen af Marmorkirken, som var blevet påbegyndt i 1749 efter tegninger af Nicolai
Eigtved. Med det nye byggeri er Eigtveds 260 år gamle plan endelig fuldbragt.
Alle bøger, rapporter og film kan købes eller downloades på Realeas hjemmeside.
Her er der også mulighed for at melde sig ind i REALEAS KLUB, holde øje med
kommende arrangementer og rundvisninger eller at gå på opdagelse i ejendomssamlingen.
EFTERÅR / 83
KOLOFON
2010 Årets gang i ord og billeder
© Realea A/S 2010
Tekst og redaktion: Realea og Charlotte Benn, KommunikationsPartneren
Layout og opsætning: Realea og OAB-Tryk a/s
ISBN: 978-87-92230-29-4
Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense
Forside fotos:
Bogens fotos:
Side 8 og 9: Jørgen Brandt
Første række:
Helene Høyer Mikkelsen
Side 14, 15 øv. tv. og th. ned.: Jørgen Jensen
Side 15, øv. th.: Exners Tegnestue
Realea
Side 18 th.: Sif Meincke
Realea
Side 32 th., 33, 35 og 36: Helene Høyer Mikkelsen
Realea
Side 38, 40 tv., 41 tv. og 43: Kurt Rodahl Hoppe
Side 40 th. og 41 th.: Kira Ursem
Anden række:
Kurt Rodahl Hoppe
Side 47, 48, 49 og 50: Arkitema
Side 53: Privat foto ca. 1930 (Arne Jacobsen)
Side 54 og 55: Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen architects
Arkitema
og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Side 59 og 60: Helene Høyer Mikkelsen
Side 67, 68 og 69: Helene Høyer Mikkelsen
Tredje række:
Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer,
Lassen architects og Arkitekt
Kristine Jensens Tegnestue
Side 70 og 71: BS Arkitekter
Side 72: Per Munkgård Thorsen /Lars Degnbol
Side 74 th.: Marinens Bibliotek
Side 75: Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek
Realea
Side 76, 79 og 81: Christian Richter
Realea
Side 80: Lars Henrik Jensen
Christian Richter
Øvrige fotos: Realea
2 O1o
2O1O
Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2010.
Et år, hvor vi gav konkrete bud på fremtidens energirenoveringer, etagebyggeri
og byggematerialer. Men også et år, der bød på oplevelser fra det klassicistiske
Hindsgavls nye hotelfløj og dyrehave til det moderne etagebyggeri
‘Tietgens Ærgrelse’ ved Marmorkirken i København.
Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring.
Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil
og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i
udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab.
2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed for Realea.
Det blev et udfordrende år, hvor eksperimenterende nybyggeri ikke blot kom til
at stå højt på Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var med til at sætte den.
Læs mere på www.realea.dk
U dgi v et a f realea
realea

Sjældent udbudt lystejendom - Oceaner af

Transcription

Similar documents

PC - Tilføj printer på din egen computer

Blomsterkurser - Uniqa Blomster

- KBH Andelskasse

åbent hus - UU

old.graenseforeningen.dk - aab98.pdf

Historiske Oplysninger om Barløse Sogn.